HVAD DU BR VIDE

- Et hfte om pelsindustrien i Danmark

OM PELS OG PELSDYR

WWW.PELSINFO.DK

PELSINDUSTRIEN
- en industri der lever p myter
Nogle nsker at tro, at deres pels er produceret uden, at dyr er blevet skadet. Nogle vil gerne tro, at pelsdyrene har levet et lykkeligt liv og fet en smertefri dd, inden de blev til modetj. Nogle er s optagede af at tro, at de undlader at tnke.

Det faktum, at stereotyp adfrd forekommer hos nsten alle mink i bur og hos mange rve i bur, og at mange dyr bruger timevis hver dag p at udvise sdan adfrd, er et klart bevis p drlig velfrd... Studier af minkens og rvens prferencer viser klart, at de kun kan udfre lidt af den nskede adfrd i et lille bur

Ny bevidsthed
Det vsentligste for pelsindustrien er netop, at forbrugerne ikke begynder at tnke sig om. Derfor satses der p at fremstille pels som en stilfuld mode. Men efterhnden har mange mennesker set med egne jne, hvordan dyrene p pelsfarme lever i trange trdbure. Mange har fet kendskab til, at dyrene udviser tvangsadfrd, apati og selvdestruktive tendenser i ren frustration over deres stimulifattige liv. Det er ikke lngere en hemmelighed, at millioner af dyr lever uden mulighed for at bevge sig normalt og uden mulighed for at glde sig over livet.

DONALD BROOM,

Professor i dyrevelfrd ved Cambridge i Journal of Animal Science 69/1991

Alle dyr har krav p respekt

Selvsagt varmer pels ikke lige s godt for den, som ved dette. En pels fremstr ikke lngere som smuk for den, som vover at se dens forhistorie med jne, der ikke er slret af bekvemmelighed. S er pels ikke lngere stilfuldt, men lidelsesfuldt og et tegn p manglende respekt for dyr. Pels er ikke et naturligt materiale, men produceres ved en unaturlig udnyttelse af dyr. Har vi ret til at indesprre levende sansende individer, udstte dem for lidelse og tage deres liv? Og dette blot for vor forfngeligheds skyld? Svaret bliver for stadig flere nej.

Rve viser frygt ved at trykke sig mod buret.

Pelsdesigner bliver spurgt, hvordan det er at bruge pels: Det er ligesom at arbejde med dden sagde hun dramatisk. Da jeg spurgte, hvorfor hun s stadig gjorde det, trak hun p skuldrene og sagde: Det er p en mde interessant. FUR AGE, 1998

Om billederne i denne folder

Alle billeder i denne folder, er fra nordiske pelsfarme fra 2008/2009 med f undtagelser. Det har ikke vret muligt at skaffe nordiske billeder af aflivning, men metoden for aflivning som billederne illustrerer, er identiske med danske forhold. Billeder fra hunde- og kattepels produktion er fra Asien. Billeder af fldefangst er fra Nordamerika. Ingen billeder er udtryk for enkeltstende tilflde eller brodne kar, men reprsenterer generelle problemer i pelsindustrien.

Adfrd er det, vi kalder en konservativ egenskab i avlssammenhng. Det indebrer, at den ikke er s let at pvirke. Nr det glder adfrd, er egentlige forskelle mellem nutidens husdyr og deres forfdre meget sm...vi m njes med at konstatere, at hverken rven eller minken udviser normal adfrd i bur... Mange etologer og veterinrer mener, at pelsdyrholdet i dag ikke varetager dyrenes adfrdsbehov.

DYR BLIVER ALDR

Pelsdyr er ikke tamme selv efter 100 r i fangenskab. Dette betyder, at de er frygtsomme over for mennesker. Frygten er i sig selv stressende for dyrene. Selv dyr, som ikke umiddelbart udviser tegn p frygt, har instinkter og behov, som ikke kan avles vk. Dette glder bl.a. bevgelsesbehov, sociale behov og artsbestemt adfrd. Disse naturlige behov kan ikke opfyldes i de sm bure.

Mink i frihed

1,2,3

PER JENSEN, professor i etologi

ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Dyrenes Adfrd, Landbrugsforlaget, 1993.
Burbidning er stereotypisk adfrd

Mink kan i naturen holde territorier p ca. 2,5 km2 og lever ved vand. Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr, der jager under vand svel som p land. Minken finder sit hjem i huler under trrdder eller i klippespalter. Med svmmehud mellem terne er minken en dreven svmmer og er afhngig af vand. Videnskabelige studier har vist, at behovet for vand til at svmme i stadig er strkt hos mink i fangenskab. Alligevel tilbydes ingen mink svmmevand.

Minken - bervet sin natur

EUs videnskabelige kommission for dyrevelfrd konkluderede i 2001, at pelsfarme skaber alvorlige problemer for alle arter, der opdrttes til pels.

SCAHAW, the welfare of fur

farmed animals, 2001.

Der avles ca. 14 millioner mink p de danske pelsfarme. Et bur til to mink er blot 30 cm bredt. Mink i bur viser klare tegn p adfrdsforstyrrelser: Omkring 15% af dyrenes vgne tid, p 6 timer i dgnet, gr med tvangsadfrd. Tvangsadfrd kan bl.a. vre, at dyrene bider i buret eller deres egen pels i frustration, vandrer hvilelst rundt eller er fuldkommen apatiske. De dyr, som reagerer med passivitet, kan vre dem, som lider mest, da de ikke kan f udlb for deres frustration.
1. Norges Dyr, Semb-Johansson, Arne et. al. 1990. 2. The Welfare of Farmed Mink and Foxes in Relation to Housing and Management, Dr. A.J Nimon, 1998.

RIG VANT TIL BURE

Rveavl - forbudt i Danmark
Rvefarme er forbudt i Danmark pga. etiske hensyn. Allerede i 1989 fastslog Det Etiske Rd Vedr. Husdyr, at rvefarme var uetiske. Folketinget vedtog herefter en rkke regler for at forbedre rvenes vilkr. Men i 2009 konkluderede man, at det ikke var muligt at lave regler, der ville give dyrene acceptable forhold, og derfor valgte man at forbyde rveavl af etiske rsager. Farmene er nu ved at blive udfaset. Rves velfrdsproblemer p pelsfarme minder om minks. Begge arter er rovdyr, der ikke er blevet tamme af at vre i fangenskab og ikke kan udleve deres naturlige adfrd i burene. Alle de forhold, der gr, at rveavl er forbudt glder sledes ogs for minkavl.

Jeg synes, vi skylder dyrene og vores egen samvittighed i det mindste at stte os ind i de bestialske detaljer, der er omkring pelsavl, da ingen med hjerne og hjerte p rette sted m synes det er en ddsyg pels vrd at lade disse stakkels dyr gennemg et s trsteslst livsforlb efterfulgt af en s uhyggelig slutning

- Helena Christensen

Hvordan pelsen bliver blank

Industrien hvder at blank pels er et tegn p trivsel. Hj pelskvalitet kan opnes til trods for ringe velfrd. Foderet, der bestr af korn, fisk og slagteriaffald, har stor betydning: Om efterret ges kulhydratindholdet i forhold til proteinindholdet - hvilket gr pelsen blank.

Mink opdrttes i kmpe haller

3. Drink or Swim? Using sustainability and physiological responses to frustration to assess the importance of swimming water for mink. Georgia Mason et. al. 1999. 4. Pelsdyroppdret. Rdet for dyreetik, 1994. 5. Recent advances in the nutrition of fur animals. N Enggaard Hansenb, JAC supplement no 9. 1992. 6. Avl og fring av rev. E.J Einarsson & A Skrede, 1998.

Modeoffer
DET DYREETISKE RD
Udtalelse om pelsdyravl, 2003.

Det Dyreetiske Rds medlemmer er dog alle enige om, at der er velfrdsproblemer i pelsdyrproduktionen, og at de eksisterende indhusnings-systemer ikke i tilstrkkelig grad tilgodeser dyrenes adfrdsmssige behov.

FDSEL OG DD 4,6 P FARMEN

Parringen finder sted i marts for begge arter, og hvalpene fdes i april/maj. Det er kun moderen, som har kontakt med hvalpene. For rven er dette en unaturlig situation, da de i vild tilstand lever i familiegrupper. Ungerne tages fra moderen, nr de er ca. 6-7 mneder gamle. Nr rvene skal befrugtes, gribes de om nakken med en metaltang. Brunst fastsls ved hjlp af en brunstmler - en form for termometer som stikkes ind i dyrets knsbning. Minken hndteres af farmeren med en tyk handske for at beskytte ham mod det skrmte dyrs forsg p selvforsvar.

Gasning fremstilles ofte som en human drabsmetode. Videnskabelige undersgelser har dog vist, at mink har en strk aversion mod gassen, hvilket gr dden pinefuld.9
Billede th. viser gasningsmaskine

Hvordan dyrene dr
Mange mennesker tror at kaninpels er et restprodukt fra kaninkdproduktion. Men de skind som bliver til overs fra kdproduktionen, er ikke brugbare til modetj, idet kvaliteten af de unge kaniners pels ikke er liges god som hos de voksne.
Mink drbes ved hjlp af strm, CO2gas eller fr deres hals brkket.

4,7

Hvalpene drbes, nr de er ca. 6-7 mneder gamle. Avlsdyrene er henvist til farmomgivelser i op til 6 r, fr de pelses. Rve drbes ofte med elektricitet ved at elektroder fres ind i munden og endetarmsbningen. Denne drabsmetode fremkalder smerter som et hjerteanfald. Dette fler rven, mens den stadig er i live. EU-kommissionen anerkender, at metoderne til at drbe dyrene er smertefulde, men har valgt ikke at forbyde dem af kommercielle hensyn.9
7. Determination of the aversion of farmed mink (Mustela vision) to carbon dioxide. Cooper, J i The Veterinary Record, 1998. 8. Pelsdyras etologi. B.O Braastad, 1995. 9. http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/slaughter/proposal_6_qanda_en.htm (d. 15.10.08) 10. Fact about fur. Animal Welfare Institute, 1980.

PELSDYR I FANGENSKAB

4,6,8

Hos rve i fangenskab forekommer hvalpedrab hos op til 20% af dyrene. Denne rveunge har fet spist sin hale. Mink, som er i bur sammen, kan ogs skade hinanden i slskampe.

Minkunger sttes parvis eller enkeltvis i bure p ca. m2. Rveunger lever i bure p ca. 1 m2. Her lever de hele deres liv.

Ekskrementer, fodderrester og hr klumper sig sammen og gr burene til rene mddinger. Den drlige hygiejne kan medfre sygdomme p farmen.

Aflivning foregr om vinteren, nr pelsen er tykkest. Minken bliver typisk aflivet ved gasning og enkelte steder brkkes minkens nakke. Rve aflives ved strm.

Bidskader opstr efter kampe mellem minkene, som er territoriale dyr, der fra naturens side er vant til at patruljere og forsvare store territorier. Mangel p mad og vand kan ogs udlse kampe.

Minkens burtilvrelse stresser dyrene, hvilket bl.a. giver sig udslag i abnorm adfrd, ssom pelsgnav og endels cirkulation.

DYR FANGET I NATUREN10

Hvert r fanges ca. 10 millioner pelsdyr i naturen. Prrieulve og bvere fanges i rvesakse, og sler drbes med klleslag. Pelsindustrien har udryddet mange arter i jagten p populre pelse til designere.
FLDEFANGST - GRUSOMT OG LANGSOMT

Jeg har overvret sljagten p nrt hold i 7 r. Jeg har set, at det regelmssigt sker, at sler bliver slbt over isen med bdshager, srede sler bliver efterladt til at kvles i deres eget blod og sler der bliver flet levende REBECCA ALDWORTH, Humane Society Int. Canada

Rvesakse er de mest anvendte og brutale flder. De fastholder dyrene, indtil flderne tjekkes og de drbes med slag eller skud. Mange dyr ssom hunde, katte og fugle, fanges utilsigtet i flderne. Disse dyr betragtes som affald af pelsindustrien, da de ikke kan slges. De medregnes derfor ikke i de ti millioner. Flere flder er ulovlige i Danmark. Alligevel importeres hvert r skind for millioner fra selvsamme flder. SLJAGT - EN MASSAKRE P VILDE DYR 1 million sler m rligt lade livet for modeindustrien. De fleste drbes med klleslag, der knuser deres kranium. Ikke alle slag er dog lige prcise og mange sler fles derfor, mens de er ved fuld bevidsthed. EU har forbudt import af slprodukter efter arbejde fra Anima og mange andre organisationer. Kommerciel sljagt er dog endnu ikke stoppet helt!
En familiehund er get i en rvesaks og mister det ene ben.

Lene Espersen om den canadiske sljagt:

Jamen det er jo forfrdeligt. Det er dyrplageri ud over alle grnser

LENE ESPERSEN, 2006

[Prrieulven] var udmattet, men da jgeren nrmede sig med en halvanden meter lang klle, kmpede den s febrilsk for at slippe ls fra flden, at den rev sit ben af, s kun en livls pote sad tilbage. Pludselig slog han til, og kllen ramte over ulvens nse, og dyret faldt til jorden. Men slaget kan ikke have vret videre godt. Nsten med det samme rejste ulven sig i en halvsiddende stilling med blodet sprjtende fra nsen og et omtget blik. Jgeren slog igen, og efter i 14 minutter at have hoppet og stet p den udstrakte ulvs nakke og brystkasse var jgeren overbevist om, at det ni kilo tunge skadedyr var ddt. Vildtforsker Daniel Kellys vidner for Kongressen i USA.11

VIDSTE DU AT:
Firmaet Canada Goose, der laver jakker med pelskanter, er storforbruger af pels fra dyr fanget i flder? Du kan sende en protest til Canada Goose fra : pelsinfo.dk/canadagoose.html

ENGLAND
Opinionen mod pels er strk i England, hvor pelsdyravl blev forbudt i 2000. En undersgelse fra 1996 viste, at 93-99% af befolkningen aldrig bruger pels.

PELSAVL

- P VEJ UD AF EUROPA

Nr man lever i et land, hvor der er nsten 3 gange s mange mink, som der er mennesker, s kan det virke fjernt at tnke sig, at denne industri og alle andre former for opdrt af pelsdyr er p vej mod at blive forbudt. Faktum er dog, at fra det hje nord i Norge og Sverige til Italien i syd, s er Europa langsomt men sikkert ved at gre pelsindustrien til et levn fra fortiden.

SVERIGE
Den samlede opposition i Sverige sttter et forbud mod pelsdyravl. ndres det politiske flertal efter nste valg i 2010 forventes et forbud gennemfrt. Rveavl er allerede udfaset.

HOLLAND
Holland har allerede forbudt rve- og chinchillafarme. Der er stor modstand mod pels i den hollandske befolkning. Der er pt. et flertal i det hollandske parlament for et forbud mod minkfarme.

11 ud af 27 lande i EU og yderligere 3 europiske lande har valgt at sige nej til pelsindustrien eller er tt p at gre det. Det frste forbud mod pelsfarme blev indfrt i England i 2000, s den politiske udvikling er entydig og hurtig. Alle disse lande har erkendt, at pelsdyrs velfrd er s drlig p pelsfarme, at det ikke er muligt at tilbyde dyrene tlelige forhold og at det er tvivlsomt rent etisk at drbe dyr alene for deres pels, nr der findes mange alternativer. Danmark har forbudt rvefarme af etiske rsager og det nste logiske skridt er ogs at lukke minkfarmene. Du kan hjlpe udviklingen p vej ved at sende postkortene bagerst i denne folder.

TYSKLAND
Tyskland har udbredt pelsmodstand, men ikke et forbud. I stedet har man valgt at tage udgangspunkt i dyrenes velfrdsbehov og skabt regler, der i praksis vil lukke alle pelsfarme.

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde rve- og chinchillaavl: Sverige Holland Danmark Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfrd, som umuliggr industrien: Tyskland Schweiz Bulgarien Italien Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl: England strig Kroatien Bosnien Disse lande diskuterer p hjt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl: Belgien Irland Norge

Sdan lser du kortet:

Helt eller delvist forbud / umuliggrelse af pelsfarme Fremskreden politisk proces om at forbyde pelsfarme helt eller delvist Ingen fremskridt Delvist betyder at nogen typer pelsopdrt er ulovligt eller umuliggjort, fx rveopdrt.

PELS OG MILJ
Pelsbranchen - dmt som miljfarlig
Pelsdyr er rovdyr og producerer derfor gdning, som er rigt p fosfat og nitrogen, hvilket iflge Miljstyrelsen betyder, at minkfarme forurener mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk produktion. I 2003 fastslog Miljstyrelsen, at danske minkfarme belaster miljet med lige s mange nringsstoffer som en halv million mennesker.12
Fanget

Pelset

PELSFARME MERE FORURENENDE END BILER FN udgav i 2006 rapporten Livestocks long shadow, som dokumenterede, at opdrt af dyr er den strste kilde til udledning af drivhusgasser. Til manges overraskelse forurener opdrt af dyr alts mere end samtlige biler, fly og andre dele af transportsektoren. De millioner af dyr, som opdrttes til pels bidrager negativt til at ge global opvarmning.13 Flgende er dommen fra en kendt sag, hvor pelsindustrien havde forsgt at markedsfre pels som kologisk: Tager man mden pelsen produceres p i betragtning - ved hjlp af fldefangst (ofte med fodsaks), pelsfarme, og som restprodukt fra industrielt husdyrhold - kan det ikke hvdes, at pels er kologisk. Iflge vor vurdering har pels trods alt ingenting med det naturlige forhold mellem dyr og det milj, de lever i, at gre. Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes kologisk eller miljvenlig, da der bruges stoffer, som er miljskadelige... 15
11. Trapping animals for fur. Andrew Tyler, care for the wild. 12. Arbejdsrapport fra Miljstyrelsen nr. 50, 2003 13. Livestocks long shadow - FAO, 2007 14. www.modeoffer.com, d. 02/11/02 15. Plsdjursfarming - fakta om farmada plsdjur. NSMPD, 1996. 16. Betrayl of trust. An Investigation into the Dog and Cat Fur Trade. HSUS, 1998. 17. Cat and Dog Fur. The European Connection. HSUS, 2001.

Kasseret

SKINDBEHANDLING FORURENER 14

Garvning af skind klassificeres af Verdensbanken som en af de 5 mest miljskadelige virksomheder i verden. Garvningsprocessen anvender bl.a. krom og ozon. Ethvert andet tekstil er mere miljvenligt end pels.

HUNDE- OG KATTEPELS 16
Hunde- og kattepels importeres typisk fra Asien og slges i Danmark som pelsdetaljer under falske navne. Oplysningerne her stammer fra en 18 mneder lang undercover-undersgelse i Kina foretaget af verdens strste dyrevrnsforening Humane Society of the United States. Hundene opdrttes i det nordlige Kina, hvor klimaet er koldest. Hundene holdes i uopvarmede rum, for at deres pels skal blive tyk. Dyr indfanges ogs direkte fra gaden, og sledes ender mange private kledyr som pelsfrakker.

ET JENVIDNE BERETTER...
Flgende er en beskrivelse fra en journalist, der overvrede pelsningen af en schferhund: Den frste hund jeg s blive taget ud af skken, reagerede som enhver hund, der kommer ud i lyset - den viste sin tillid ved at logre med halen. Men hunden stoppede med at logre, da slagteren bandt den stramt fast med en tynd jernkde, s den knap kunne bevge sig. Hunden gik i panik og forsgte at undslippe. Men slagteren lftede hundens venstre bagben i vejret og huggede kniven ind i omrdet ved lyske og skridt. Blodet begyndte at lbe. Hunden hylede i smerte og kmpede hrdere for at slippe fri. Men for hver bevgelse skar jernkden sig blot hrdere ind i nakke og hals. Efter et par minutter begyndte slagteren at pelse hunden.

HUNDEPELS I DANMARK17
Selvom dyrene pelses i Kina, ender mange af pelsene i Europa. Her slges de forkldt under navne som Asiatisk/Kinesisk ulv, Kanin, Gou-pee og utallige andre navne. Nr pelsene farves og skres ud, er det nsten umuligt at se, hvilket dyr pelsen stammer fra. Meget pels fra hunde smugles ind i handlen som detaljer p jakker, sko og handsker - selv tjdyr og legetj kan have pels, der stammer fra hunde. Anima, der dokumenterede denne handel, indsamlede i sommeren 2001 med skjult kamera udtalelser fra en forhandler af hunde- og kattepels, der hvdede, at nsten alle pelsdetaljer stammer fra hunde.

Selv pels p legetj har vist sig at stamme fra hunde og katte.

HVAD GR ANIMA?
P trods af at Anima blot har eksisteret siden 2000, har vi allerede opnet mange resultater for dyrene - her kan du lse lidt om vores hovedkampagner. PELSFRI MODE Strstedelen af det pels der slges i verden sidder som mindre detaljer p modetj, som fx kraver, udsmykning og lign. Derfor har Anima siden 2001 fokuseret p at overtale modekder til at indfre en pelsfri politik. P grund af Animas kampagner er der i dag over 100 pelsfri mrker i Danmark, med store brands som Peak Performance, Vero Moda, Vila, Munthe Plus Simonsen og Tiger of Sweden. Sammenlagt ville disse 100 mrker have brugt over 1.5 millioner dyr til pelsdetaljer!

Har du selv fet lyst til at engagere dig i Anima og vre med til at hjlpe dyrene, s kan du let og enkelt tilmelde dig som frivillig p vores hjemmeside.

http://www.anima.dk/ aktiv_skema.html

ANIMA HAR SIDEN 2000 BL.A. OPNET:

FORBUD MOD RVEFARME I DANMARK Anima har frt kampagne for et forbud mod rveavl siden 2002. Rveavl blev forbudt i 2009. FORBUD MOD KOMMERCIEL SLPELS I EU Anima har frt den danske del af den internationale kampagne, der frte til et EU-forbud mod handel med bl.a. klledrbte sler fra Canada. FORBUD MOD HUNDE- OG KATTEPELS Anima startede kampagnen for et forbud mod hunde- og kattepels i Danmark, der frte til et forbud. Hunde- og kattepels er i dag forbudt i hele EU. ANIMA AFSLRER DYREMISHANDLING Anima dokumenterer og eksponerer den dyremishandling, der finder sted p danske pelsfarme. ANIMA SKABER PELSFRI MODE Over 100 mrker er blevet pelsfri som flge af Animas kampagner.

Hver r uddeler Animas frivillige flere hundredetusinde flyers om pelsdyrs drlige forhold. Hver gang en person beslutter sig for ikke at bruge pels, redder vi dyrs liv. Du kan selv blive aktiv for dyrene - ls mere og bestil gratis materialer lige til dren p www.anima.dk

Kre Socialdemokrater, Jeg vil bede jer sttte et forbud mod pelsdyravl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte et forbud mod rvefarme i Danmark. Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress. Jeres ssterparti i Sverige har for lngst fastslet, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien. Labour i England forbd industrien, ligesom PvdA i Holland nsker at gre det. Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark. Med venlig hilsen

Socialdemokraterne Danasvej 7 1910 Frederiksberg C

Kre SF, Jeg vil bede jer sttte et forbud mod pelsdyravl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte et forbud mod rvefarme i Danmark. Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress. Jeres ssterparti i Sverige har for lngst fastslet, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien, ligesom SV i Norge og SP i Holland har gjort det. Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark. Med venlig hilsen

Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 Kbenhavn K

Forbyd minkavl

MINKAVL I DANMARK 2009

Forbyd minkavl

MINKAVL I DANMARK 2009