KDET

eller KLODEN

Et hfte om konsekvenserne af kdspisning for jorden, mennesker og verdens dyr

Hvordan pvirker kdspisning jorden?

I lbet af de sidste 50 r er produktionen af kd mangedoblet. Det har krvet mere intensiv produktion og lagt beslag p ere af verdens ressourcer. Nr dyr opdrttes til mad, krver det altid mere energi, end man fr tilbage. Derfor forbruger kdindustrien stadig ere af vores flles ressourcer. I dette hfte kan du lse om de miljproblemer, kdproduktionen skaber, og hvordan kdspisning bidrager til den globale opvarmning og fdevarekrisen. At beskytte miljet betyder ogs at bekymre sig om alle jordens beboere. Dyr udsttes for smerte og lever unaturlige liv i fabrikslandbrug. Kyllinger fr dele af deres nb skret af med rdgldende knive. Slagtekyllinger vokser s hurtigt, at de lever med kroniske bensmerter. Grise fr dele af deres haler klippet af og kastreres uden bedvelse. Dyrene lever stuvet sammen i staldene og pumpes fulde af medicin for at holde dem i live, indtil de skal slagtes. Deres liv slutter i slagteriet, hvor de hnges med hovedet nedad og fr halsen skret over, ofte mens de stadig er ved bevidsthed. Hvilken miljforkmper kan sttte en sdan behandling af dyr, der fler smerte og vrdstter livet ligesom os selv?

Global opvarmning
- den mest ubekvemme sandhed
I november 2006 udsendte FN en pressemeddelelse, hvori der stod: Hvad frer til strre udledning af drivhusgasser, at opdrtte kvg eller at kre biler? Surprise! Iflge FNs organisation for landbrug (FAO) udleder opdrt af slagtedyr mere drivhusgas mlt i CO2 18% - end hele transportsektoren. Forureningen er ogs en stor kilde til delggelse af jord og vandressourcer. Henning Steinfeld, leder af FAOs afdeling for information og politik om opdrt af slagtedyr og forfatter af rapporten, udtaler: Slagtedyr er en af de mest belastende kilder til vor tids strste miljproblemer. Hurtig handling er ndvendig for at forbedre situationen. For de este fremkalder global opvarmning et billede af osende biler. Men alle verdens biler, y og bde er faktisk ikke den strste trussel mod vores planet. Den vrste foruening skyldes ikke transport, men produktionen af animalske fdevarer som kd, mlk og g. Vil man bekmpe global opvarmning, er det nemt at insistere p, at staten m indfre nye love. Det er ogs relativt let (men dyrt) at skifte sin bil ud til en, som bruger mindre brndstof. Ingen af disse ting pvirker ens hverdag ret meget. Hvis man tager truslen fra global opvarmning alvorligt er den vigtigste ting man kan gre at spise mere vegetarisk. I 2007 skrev avisen Baltimore Sun: Vi bliver grnnere: Genbrug, spareprer og brndstofkonomiske biler er nu en del af vores kultur og konomi. Men de este mennesker forsmmer at tage et af de vigtigste skridt for at stoppe global opvarmning: at spise en vegetarisk kost. rlig udledning af drivhusgasser pr. person fra forskelige kosttyper, angivet som krte kilometer i bil. FAOs konklusion stttes af forskning ved Universitetet i Chicago. Her har forskere undersgt sammenhngen mellem global opvarmning og kost. Det svarer til forskellen mellem at kre en 4-hjulstrkker og en almindelig bil udtalte forskeren Gidon Eshel. S man udelukkende p CO2 udslip var konklusionen, at en vegetarisk kost er absolut mindst skadelig for planeten. Der er mange ting, som vi alle kan vlge for at gre verden bedre. At spise vegetarisk er den strkeste og mest direkte mulighed vi har for at gre verden bedre.

Ligesom vi har fet jnene op for de fulde konomiske og sociale omkostninger ved rygning, s vil vi komme frem til, at vi ikke lngere kan ignorere omkostningerne ved at masseproducere kvg, fjerkr, grise, fr og sk for at bespise vores stadigt voksende befolkning. Disse omkostninger inkluderer den utroligt ineffektive brug af vand og jord, svr forurening fra dyrs gdning, stigende antal af hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme, samt udbredt delggelse af de skove, som meget af vores planets liv afhnger af. Time Magazine: Visions of the 21st Century, Will We Still Eat Meat?

Kost uden kd og mlkeprodukter 629 km Kost med kd og mlkeprodukter 4758 km

Fdevarekrise
2011 blev ret, hvor fdevarekrisen kom p verdens lber. Basale fdevarer steg eksplosivt og verdens fattigste blev hrdt ramt. Men det var ikke frste gang. Over 37 lande meddelte i 2008 at have mangel p fdevarer og listen vokser stadig. Den uhyggelige udvikling betd, at mange kiggede efter en syndebuk. Flere mente, at produktionen af fdevarer mtte vre faldet bl.a. pga. global opvarmning. Men verdens kornhst har aldrig vret strre end i 2011. Alligevel fortsatte priserne med at stige. Andre gav produktionen af biobrndstof skylden. Her bruges afgrder fra landbruget til at producere brndstof. FNs rapportr om retten til mad, Jean Ziegler udtalte: At producere biobrndstof i dag er en forbrydelse mod menneskeheden. Af verdens samlede kornhst bruges 1,01 milliarder tons til at fodre mennesker og 760 millioner ton af hsten gr til at fodre dyr, som mennesker opdrtter for kd, mlk og g. Den mngde foder, som vi giver dyr, kunne dkke verdens fdevaremangel 14 gange, og forbruget er langt hjere end det udskldte biobrndstof. Kun 100 millioner ton korn bruges til biobrndstof. Men hvorfor giver vi millioner af tons mad til dyr, nr der samtidig ndes mennesker, der sulter? kd og mejeriprodukter i lande som Kina og Indien forhjer prisen p korn, der bruges til at fodre kvg i Kina er kdforbruget pr. indbygger steget 150% siden 1980. Kdforbruget i disse udviklingslande er dog stadig meget lavere end i vestlige lande som Danmark. George Monbiot, som ikke er vegetar, skrev for The Guardan Det eneste rimelige svar p sprgsmlet om, hvor meget kd vi br spise, er s lidt som muligt.

Tror du stadig p eventyr?

VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN
Landbruget har i rtier forsgt at fortlle, at de dyr der opdrttes til kd lever gode og lykkelige liv. Dette eventyr kunne ikke vre fjernere fra virkeligheden. Det danske landbrug bestr i dag af industrielle dyrefabrikker. I takt med at folk spiser mere og mere kd er dyrene blevet presset til en intensiv produktion. Dyr ses som maskiner og ikke som levende vsner. Landbruget hvder ofte, at de problemer, som kommer frem i medierne er enkeltstende tilflde eller hurtigt vil blive rettet op. Et nrmere kig p industrien viser, at det kun er spil for galleriet. Den intensive produktion er kun mulig, hvis dyrene tilbydes meget drlige vilkr. Den mishandling, de udsttes for er det, som gr produktionen protabel. Et eksempel p industriens lgne er skuldersr, hvor grise kan f sr helt ind til knoglen, fordi de ikke kan bevge sig, ligesom mennesker fr liggesr. I 2003 sagde leder for svineavlerne, Orla Grn Pedersen, bl.a.: Nu skal der ryddes op. Vi forventer, at problemet med alvorlige skuldersr er lst i alle bestninger om maksimalt tre mneder.. Skuldersr forekommer stadig i dag, Et forskningsprojekt fra Foulum Forsgsstation viste i 2008 skuldersr i 100% af de danske svinebestninger. P denne side kan du se det bedste, som dansk landbrug kan vise frem. Alle billeder er taget ved arrangementet bent landbrug 2008-2011 og viser, hvor ringe selv de bedste forhold er.

OK TIL FREMTIDEN

vi dog brdfde 7 milliarder mennesker?

Svaret ndes i den konomiske udvikling i lande som Kina og Presset p verdens ressourcer vil Indien. Her tilhrer en stadig kun vokse i takt med velstand strre andel af befolkningen over hele verden, og dem som middelklassen. I takt med get ikke har rd til at betale prisen, velstand har de ndret deres vil blive ramt hrdt. Ved at kost til at spise mere kd og spise vegetarisk kan vi afbde at verdens befolkning andre animalske produkter. I takt med de negative effekter ved denne fortstter med at vokse, er det udvikling. stadig vigtigere, at vi undersger Associated Press forklarer logikden belastning, som vores mad ken: Stigende eftersprgsel efter

udgr for miljet.

ighed og medmenneskelighed er en god start.

v
7 kg korn kan..
hvilket kun giver 1/3 af det daglige kaloribehov for en person.

Det knkkede led i fdekden

fodres til en ko

eller

kan spises direkte af mennesker

60% af verdens korn bliver fodret til landbrugsdyr

Samtidig har 925 millioner mennesker ikke nok at spise.

S N TP L ST A E KA SI TE D N E O P P

s giver det nok kalorier til 10 mennesker i en dag.

Hvis din hund smagte som en gris, ville du s spise den?

Hvad er forskellen?

DROP DOBBELTMORALEN!
Dyr i landbruget mishandles, s landmnd ville komme i fngsel, hvis de gjorde det samme mod hunde. De dyr vi spiser er intelligente, fler smerte, oplever glde og vrdstter deres liv - ligesom kledyr. Ingen har brug for at spise kd og vegetarisme er en livsstil, der er bde let og sund. Start i dag! Bestil vores gratis vegetariske starter kit.

GRATIS STARTER KIT

SMS vsk til 1204

S sender vi straks et vegetarisk starter kit med lkre opskrifter helt gratis.

BESG VEGETARKONTAKT.DK OG F SVAR P ALLE DINE SPRGSML OM AT BLIVE VEGETAR

Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyrevrnsloven, og de este paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette glder bl.a. kastration, afskring af horn, afnbning og halekupering, som ofte bliver udfrt uden bedvelse. I dyrefabrikkerne behver landmnd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge.

md dit kd
Konkurrencen om at producere kd, g og mejeriprodukter s billigt som muligt har frt til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smlandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indesprret i trange bse eller overfyldte stalde.
I Danmark opdrttes stort set alt fjerkr i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hnsene ofte p hinanden. For at undg hakkeri skres op til 2/3 af hnsenes nb af med en rdgldende kniv, hvilket medfrer voldsomme smerter i ugevis. Nogle hns er ikke i stand til at spise efter afnbningen og sulter ihjel. Dyrene str i deres egen affring og dampene irriterer deres ndedrtsfunktion. Dette forrsager bl.a. jeninfektioner og bne sr. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 r siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke flge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvr til flge.

SE EN VIDEO OM KDPRODUKTION

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVGGE, VILLE ALLE VRE VEGETARER ...

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende -- uanset om de er opdrttet i dyrefabrikker eller som fritgende dyr. Den hrdhndede behandling p industrilandbrugene, under transport og p slagterier, skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise rligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. fr sygdomsbemrkninger p slagteriet. Dyreetisk rd bemrker, at ved bedvelse af slagtekyllinger og nder forekommer det jvnligt, at dyr kommer op af bedvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed. Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedvelse gr fuglene bevidstlse. Det er muligt, at stdet blot er en voldsom smertefuld oplevelse. Danske dyrlgers fagtidskrift beskriver, at bedvelse af fjerkr i elektrisk vandbad med efterflgende automatisk overskring af dyrenes hals er problematisk ... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at vre ordentligt stukket, sledes at de ikke afblder og dr, men vgner op inden de nedsnkes i skolde-karret. Sledes bliver dyr kogt levende.
Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod p en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der krte i en bil bagved, s hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem. Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:
Jeg har set en so, der havde jokket p en smgris. Den lille gris havde bent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant. Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet p dem, og DET foregr alle steder. Dyrene fr ikke lov til at vre dyr. De fungerer nrmest som en slags fdemaskine for bnderne. Jeg kan fortlle om mange uhyrligheder fra bare n stald. At arbejde med disse ting nedbrd mig s meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besge en svinefabrik igen. - Lasse (Tidligere landmand)

FJERKR

Grise i dyrefabrikker lever p cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have fdt kseres ser i smalle bse, hvor de ikke kan vende sig om. En almindelig gris p 110 kg har kun 0,65m2 at bevge sig p. Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse s hurtigt og til en s enorm strrelse, at mange drligt kan g.

Griseunger fr fjernet tnder og halen klippes af. Hangrise kastreres uden bedvelse. Dyrefabrikkerne er ndt til at gre det, fordi grisene er s stressede og elendige, at de kmper og bider hinanden, mens de bliver opdrttet til at d. Grise slagtes efter f mneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika.

GRISE

En kos naturlige levealder er 20-25 r, men alligevel slagtes de, nr de er 5-6 r gamle, fordi deres mlkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhng mellem mlkeprodukter og slagtning af ker. Avl for at ge kers mlkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, ssom lammelse og yverbetndelse.

Mellem hver malkeperiode gres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fdslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mlk i sit yver. Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: en hjtydende malkeko skal st med op til 25 kg mlk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket m vre meget smertefuldt.

MALKEKER

klima- og dyrevenlige opskrifter

GRNTSAGER, NUDLER OG TOFU I KRYDRET KOKOSSOVS

Til 3 pers. 2 gulerdder 2 lg 2 rde peberfrugter 1 broccoli 400 g champignoner 2 boullionterninger (eller 1 spsk. Herbamare) 2-3 spsk. rd karrypasta 1 stor knold frisk ingefr 3-4 fed hvidlg 1 stor dse kokosmlk (eller 2 sm) olie 1 pakke tofu sojasovs Skr gulerdder og lg i tynde skiver. Steg dem p panden eller i en wok sammen med boullion og olie. Tilst ingefr (skrllet og fint hakket), hvidlg (presset) og karrypasta. Skr peberfrugterne i strimler, broccolien i sm buketter og champignonerne i tynde skiver. Put det p panden/wokken sammen med det andet. Tilst kokosmlk og lad det hele simre, indtil grntsagerne er tilpas blde. Smag til med salt og peber. Skr tofuen i tern og steg den p en anden pande i sojasovs. Kog nudlerne i 3-4 minuter. Bland til sidst grntsager, tofu og nudler sammen. Drys evt. nogle friske korianderblade p ved servering.

Her fr du en lille smagsprve p en rkke klima- og dyrevenlige opskrifter der vil gre din mave glad!

HUMMUS
400 g kogte kikrter (vgten fr ibldlgning og kogning er ca. 200 g) 1,5 dl kogevand (boullionvand kan ogs bruges) saften af 1 citron 1 spsk. tahin 3 fed hvidlg 1-2 tsk. salt peber Evt. persille Lg kikrterne i bld i 8-12 timer. Kog derefter kikrterne 30-40 minutter i nyt vand. Gem kogevandet! Lad kikrter og kogevand kle af, og blend derefter alle ingredienserne til en ensartet og cremet masse.

SPINATPIZZA
Lasagneplader Tomatsovs: 3 dser tomat 1 dse tomatkoncentrat 3 lg 200 g reven gulerod 1 dse majs 4 fed hvidlg 1 tsk. cayennepeber eller chili 1 spsk. salt peber Spinatsovs: 300-450 g frossen hakket spinat* 1 bakke champignoner (400 g) 3 dser kokosmlk 1 bundt frisk persille 1-2 boullionterninger 1 tsk. muskatnd 1 tsk. salt peber cirka 70 g Maizena majsstivelse

Lav derefter spinatsovsen. Hak champignonerne groft og steg dem i en gryde sammen med boullionen. Nr champignonerne er begyndt at blive blde, tilst da spinaten. Nr spinaten er nogenlunde optet, tilst da kokosmlk, hakket persille, revet muskatnd, salt og peber. Nr spinaten er helt optet, og sovsen har den nskede smag (tilst evt. mere eller mindre muskatnd, boullion, salt og peber), skal sovsen jvnes, s den har en forholdsvis tyk og cremet konsistens. Jeg bruger cirka 70 gram Maizena majsstivelse, som jeg tilstter gennem en si, imens jeg rrer godt rundt i sovsen, s den ikke brnder p eller klumper. Alternativt kan man lave en meljvning af almindelgt hvedemel rystet med vand og tilstte den under omrring, men jeg finder det nemmere at bruge Majzena majsstivelse. Nr begge sovser er lavet, skal lasagnen lgges sammen i et stort fad. Lg begge sovser imellem hvert lag og slut af med spinatsovsen p toppen af lasagnen. Jeg anbefaler, at man bruger tre lag lasagneplader. Bag lasagnen ved 200 grader i en halv time. Hvis den bliver for brun, brug da almindelig ovn i stedet for varmluft. Jeg plejer at starte med varmluft for at gre den lidt sprd p toppen og efter 15-20 minutter, skruer jeg hen p almindelig ovn.

NUTANA BURGER
1 pakke Nutana burger (flere varianter) Burgerboller Spinatblade Tomater Agurk Ketchup Sennep

HENT GRATIS KOGEBOG: GRN GLDE

Scan koden herunder og download den lkre kogebog Grn Glde helt gratis!

Start med at lave tomatsovsen. Svits lg og hvidlg i nogle minutter i en gryde. Tilst dsetomater, tomatkoncentrat, reven gulerod, majs og cayennepeber/chili. Lad sovsen simre nogle minutter og smag den til med salt og peber.

F EN GRATIS GRN OPSKRIFT I DIN MAIL HVER UGE

Scan koden for at tilmelde dig ugens opskrift

VIDSTE DU AT:
KDSPISNING BIDRAGER MED FLERE DRIVHUSGASSER END AL TRAFIK TILSAMMEN?

GRATIS VEGETARISK STARTER KIT

SMS vsk til 1204
Eller scan koden her til hjre. S sender vi straks et vegetarisk starter kit med alt du har brug for at vide for at spise grnnere.