ST HNEN FR GGET

- en rapport om det etiske valg af g i virksomheder og offentlige institutioner.

1

ST HNEN FR GGET

ANimA

Enhver som har studeret fugles sociale liv indgende, ved at deres verden er fin og kompleks, og at mad og vand kun er en lille del af deres grundlggende behov. Hver fugls hjerne er programmeret med en kompliceret sammenstning af drivkrfter og reaktioner, som tilsammen leder fuglen til et liv fyldt med specielle adfrdsformer, der har at gre med territorieforsvar, redebygning, hvile, soignering, forldreskab, aggression og seksualitet - adfrdsformer der ligger ud over den simple deadfrd. Burhns bliver ngtet samtlige af disse. Dr. Desmond Morris, Zoolog, forfatter og dyreadfrdsekspert

1. Indledning
I Danmark kommer 56 % af alle producerede g fra burhns. De forhold burhns lever under, undertrykker alle hnsenes naturlige adfrdsformer og behov. For hvert g en burhne producerer, skal hun leve 30 timer under forhold, som ikke ses andre steder i det industrialiserede landbrug. Mange danskere er allerede get over til udelukkende at kbe g fra kologiske hns, skrabehns eller fritgende hns pga. de store velfrdsproblemer, der er forbundet med produktionen af g fra burhns. Men der er stadig mange steder, hvor det er svrt for den enkelte forbruger at undg g fra burhns. Dette glder srligt for frdiglavet mad, som kbes i kantiner og p restauranter, mad som serveres i institutioner og i sundhedsvsenet, samt for en lang rkke frdiglavede produkter ssom is, kager, dressinger, majonse og pasta. Nogle danske virksomheder, blandt andet en fastfoodkde og en supermarkedskde, har allerede indset, at det i lige s hj grad er virksomhedens og producentens ansvar, som det er forbrugernes og politikernes ansvar, at fravlge burg. Det samme glder seks danske kommuner, som under navnet Dogme2000 har
2

sat det som deres ml, at 75% af det offentlige fdevareforbrug i kommunen skal vre kologisk. Disse virksomheder og kommuner har opnet megen positiv omtale netop pga. deres dyrevenlige politik. Hermed er de lysende eksempler p, at etiske valg kan resultere i mere end god dyrevelfrd. Anima nsker med denne kampagne at opfordre alle virksomheder og offentlige institutioner til at g over til g fra kologisk produktion eller anden alternativ produktion ssom g fra fritgende hns og skrabehns, og dermed sende et klart signal om, at det er tid til at udfase produktionen af burg.

Anima

ST HNEN FR GGET

2. Det handler om holdning

Som virksomhed eller institution har man et stort ansvar. Danske virksomheder og institutioner konsumerer hvert r millioner af burg, der er produceret under uacceptable forhold, der ikke er i trd med virksomheder og institutioners nske om at have en sund og miljvenlig profil. At omlgge sit forbrug af g fra burg til alternative gtyper er et stort skridt i den rigtige retning, og kan give et lft til bde dyr og mennesker. Det handler om holdning og ansvar. Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding og Kbenhavns kommune gik i 2000 sammen om at vre pionerer for en bredygtig udvikling. En af mlstninger i Dogme2000-projektet er, at de ca. 700 institutioner i disse kommuner skal servere mad, som er 75% kologisk. Ls mere om projektet p hjemmesiden: www.dogme2000.dk. Flere producenter, restauranter og butikskder har set de mange fordele ved at omlgge deres forbrug af g til alternative gtyper - og herved undg g produceret af burhns. Danske McDonalds modtager kun g fra fritgende hns og skrabehns til deres morgenmadsprodukter, hvilket svarer til 90% af kdens totale gforbrug. McDonalds Danmark arbejder p at vre helt burgfri i 20071. Butikskden Irma slger slet ikke burg og har ikke gjort dette i ti r2. Hotelkden Scandic tilbyder nu deres kunder g fra fritgende hns. og p svanemrkede Scandic-hoteller serveres der udelukkende g fra fritgende hns. Dette er blot f eksempler p nogle af de mange virksomheder, som ikke lngere nsker at sttte produktionen af burg.

Praksis og planlgning
At omlgge sit forbrug af burg til alternative gtyper behver ikke vre besvrligt, og der er hjlp at hente. kologisk Landsforening har udarbejdet en guide til, hvor du bl.a. kan finde information om leverandrer. Guiden kan downloades p hjemmesiden www.okocater.dk. kologisk Landforening stiller endvidere konsulenter til rdighed, nr en virksomhed eller institution nsker at g over til kologi. Du kan ogs kontakte Anima for mere information om dine muligheder for at gre jeres indkbspolitik mere dyrevenlig. I det flgende kan du lse om gproduktionens konsekvenser for dyr, og hvilke muligheder du har for at vre med til at stoppe denne mishandling.

Flgende leverandrer af kologiske g anbefales af kologisk Landsforening. De tilbyder alle online-bestilling.

Biogan 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 07 71 E-mail: biogan@biogan.dk www.biogan.dk Flint & Hvids 2200 Kbenhavn N Tlf.: 35 86 10 46 E-mail: flintoghvids@tiscali.dk Frydenholm A/S 4622 Havdrup Tlf.: 46 13 46 31 E-mail: frydenholm@frydenholm.dk www.frydenholm.dk Grn Fokus 4450 Jyderup Tlf.: 59 29 04 00 E-mail: info@gronfokus.dk www.gronfokus.dk Solhjulet 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 64 44 E-mail: info@solhjulet.dk www.solhjulet.dk
1 2

Udtalelse fra Alex Elmerdahl Olsen, McDonalds Danmark, okt. 2006. Kilde: Pressemeddelelse: 2 ud af 3 g er nu kologiske i Irma 25/01, 2006.

ST HNEN FR GGET

ANimA

3. Produktion af konsumg i Danmark

g anvendes af mange mennesker dagligt til madlavning og bagning. Endvidere er der forarbejdede g i produkter som majonse, dressinger, is, pasta og mange frdigretter. I 2005 blev der produceret 72 millioner kilo g i Danmark3. Det svarer til et forbrug p 14 kg g pr. dansker, hvilket er en stigning p 16% siden 19974. Importen af g, som de seneste r har vret kraftigt stigende, er ikke medregnet i disse tal.

Der er store velfrdsproblemer forbundet med produktion af g fra burhns. Produktionsformen er s problematisk, at den var forbudt i Danmark indtil 1979. Men i forbindelse med Danmarks optagelse i EF og nsket om, at danske gproducenter kunne konkurrere med udenlandske, blev forbudet ophvet.

Et A4 ark pr. hne

Det utroligt lille areal hnsene holdes indesprret p, er den mest belastende faktor for burhns. Hver hne har, hvad der svarer til et A4-ark, at bevge sig p, hvilket ikke giver hnsene mulighed for at g, lbe, flyve, strkke sig eller baske med vingerne. Burhns holdes i bure af trdDen manglende monet, hvor 3-6 hns gr samtion medfrer svage men p et areal, der svarer 2 knogler og muskler, til 600 cm pr. hne - hvilket ikke er mere end et A4-ark. hvilket ger risikoen Der er ingen krav til reder, for knoglebrud, isr siddepinde eller det underlag ved indfangning og hnsene str p. Det eneste slagtning.Den mangburhns har adgang til, er lende plads afskrer en foderrille foran buret og desuden hnsene vandnipler bagerst i buret. fra at komme vk fra hinanden. Hns er meget private dyr, srligt under glgning, og har i lange perioder behov for at vre p afstand af andre hner. Dette har burhns ikke mulighed for. Desuden opstr der klare hierarkier i grupper af hns. Opretholdelse af den hierarkiske struktur krver, at mindre dominerende hner kan fjerne sig fra mere dominerende og mere aggressive hner. Nr hns ikke kan komme vk fra hinanden, resulterer det i get aggression. Ofte hakker hns hinanden til blods i hierarkiske kampe, hvilket ikke ville ske, hvis de kunne komme vk fra hinanden. Pga. det ekstremt reducerede areal er der heller ikke plads til materialer og genstande, som kan tilfredsstille hnsenes naturlige behov. F.eks. har forskere fundet ud af, at hns har et stort behov for redekasser, siddepinde og stvbadning. Ligeledes har hns et stort naturligt behov for at sge fde og udforske forskellige former for rodemateriale (sand, grus, halm, trspner m.m.). Ingen af disse ndvendigheder er tilgngelige i de traditionelle bursystemer.
Kilde: Rapport Tal om landbruget 2005 udgivet af Dansk Landbrug , og Landbrugsrdet. 4 Kilde: www.landbrug.dk. 5 Kilde: Det Danske Fjerkrraad. 6 Kilde: Rapport Danmarks eksport af landbrugsvarer 2000-2004 , udgivet af Landbrugsrdet maj 2005. 7 Kilde: Rapport Landbrugseksporten 2001-2005 udgivet af Land, brugsrdet maj 2006.
3

g produceres i Danmark p fire forskellige mder, af burhns, skrabehns, fritgende hns og kologiske hns. I 2005 fordelte det danske forbrug af g sig med 56% fra burhns og de resterende fra skrabehns (23%), fritgende hns (8%) og kologiske hns (13%)5. Men der er stor forskel p, hvilke hensyn der tages til hnsenes behov og velfrd i de forskellige produktionsmetoder.

g fra burhns
Langt de fleste g, der konsumeres p verdensplan, kommer fra burhns. I Danmark holdes der i dag ca. 4 millioner glggende hns. Heraf er de 2,3 millioner burhns. Desuden har Danmark en stor import af g, som langt overstiger eksporten. Fra 2002 til 2005 steg den danske import af g fra 12,7 tons til 25,4 tons6,7. I samme periode faldt eksporten af g til 4,6 tons6. Importerede g stammer overvejende fra burhns, og der spises sledes flere burg i Danmark, end der produceres.

Anima

ST HNEN FR GGET

Utallige velfrdsproblemer
Nr hns ikke fr deres naturlige behov opfyldt, opstr der velfrdsproblemer. Fjerpilning er et af de mest alvorlige problemer blandt burhns og skyldes, at hnsene er stressede, bl.a. grundet den manglende plads samt den totale mangel p stimuli (interessante genstande) og rodemateriale i hnsenes omgivelser. Den endnu mere alvorlige form for pilning, hvor hnsene piller andet end fjerene af hinanden, f.eks. jne, re- og endetarmsbning, ses ligeledes i stor udstrkning. Denne form for pilning ender ofte i kannibalisme, hvor en eller flere hns der en anden hne eller dele heraf.

foran burene. Hnsene sidder sledes konstant p et hldende underlag, hvilket gr det ubekvemt bare at sidde i burene. Endvidere holdes burhns indesprret i lange rkker og i flere lag oven p hinanden i store haller. Luften fyldes pga. af den hje belgningsgrad med kvlstofdampe fra ekskrementer og med stv og partikler fra hnsenes fjerdragt og foder. Dette giver hnsene vejrtrkningsproblemer samt irritation i slimhinderne, bl.a. i jnene. Producenterne har lnge forsgt at avle sig ud af de utallige dyrevelfrdsproblemer, som er konsekvensen af hold af burhns. Det er imidlertid en lappelsning, som i mange tilflde blot fjerner dyrenes evne til at udfre den problemgivende adfrd, f.eks. at fjerpille hinanden, mens den bagvedliggende stress, som forrsager den problemgivende adfrd, ikke er ndret. Herved opstr der blot nye adfrds- og velfrdsproblemer. Fra 2012 skal de traditionelle bure vre beriget med siddepinde og redekasse. Arealkravene vil ikke blive forhjet, og der vil ikke blive vsentlige ndringer at spore i hnsenes velfrd.

En kummerlig dd
For at reducere den grad, hvormed hnsene fjerpiller og skader hinanden udfrer producenterne en lemlstelse, som kaldes, nbtrimning Nbtrimningen . udfres, mens hnerne endnu er kyllinger, og igen lige inden de sttes i gburene i 16. uge. Nbtrimning lyder mske harmlst, men er en procedure, hvor landmanden fjerner 1/3 af kyllingens nb med et glohedt knivsblad. Ofte vrider kyllingen hovedet, s nbbet ikke trimmes korrekt. Hermed kan op til halvdelen af nbbet risikere at blive skret af, og kyllingen kan blde ihjel som flge af den store blodtilstrmning til nbbet. Skres der ikke nok af nbbet, vil hnen senere vre i stand til at hakke andre hns til blods. Nr nbtrimningen igen foretages p de voksne hns, er den smerte, hnsene udsttes for, langt strre, end da de var kyllinger. Nbbet er hnsenes absolut mest flsomme kropsdel og er ndvendig for, at fuglen kan undersge sine omgivelser og fdeemner. Denne mulighed frarves burhns. Burhns har endvidere ikke mulighed for at slide deres kler, hvilket betyder, at klerne kan blive forvoksede. Hnsene har sledes stort besvr ved at bevge sig p trdnettet og kan skade sig selv og de andre hns med de lange kler. For at de g hnsene lgger, ikke skal beskadiges, hlder burenes trdnetbund, s ggene kan rulle ned p et transportbnd, som lber
5

Burhns lever i gennemsnit i 66 uger, inden de sendes til slagtning. Inden da har en gennemsnitlig burhne lagt 300 g. Nr burhnsene skal slagtes, indsamles de i store kasser, hvor de mases yderligere sammen. Pga. svage knogler og muskler, brkker hnsenes vinger og ben under den hrdhndede behandling under indsamlingen. De kres derefter til slagteriet ofte i Tyskland - hvor de laves til kdprodukter, der ikke krver kvalitet, f.eks. tarteletfyld. Her slagtes hnsene i store haller ophngt p kroge i lange rkker. De hns der endnu ikke er blevet hngt p krog, kan frit se og hre deres artsfllers skrig og kaglen. Burhnsene lever ikke bare et kummerligt liv i indeklemte stvfyldte metalbure uden andet at lave end at spise og hakke i naboens bagdel de bydes ogs en kummerlig dd.

ST HNEN FR GGET

ANimA

g fra skrabehns og fritgende hns

Skrabehns og fritgende hns holdes i store haller sammen med op til 10.000 andre hns. Den gennemsnitlige bestning er p 6000 hns. Belgningsgraden m hjst vre 9 p hner pr. m2, hvilket er en stor forbedring sammenlignet med den belgningsgrad, burhns lever under (16 hns /m2), og der er sledes bedre bevgelsesmuligheder for hnsene. Skrabehns og fritgende hns har alle adgang til siddepinde, rode- og redemateriale og stvbadning. Nbtrimning er tilladt i begge produktionsformer og anvendes bredt. Dog skal nbtrimningen foretages s tidligt som muligt (inden kyllingen er ti dage gammel), s indgrebet forrsager s f smerter som muligt. Forebyggende medicinering er tilladt og anvendes i begge produktionsformer. Fritgende hns har endvidere adgang til et udendrs areal (minimum 10 m2 pr. hne), som overvejende skal vre dkket af vegetation. Hermed fr hnsene yderligere adgang til at rode og skrabe i jorden, stvbade samt bruge deres krop og udfre helt ndvendige adfrdsformer ssom at g, lbe og strkke vinger.

Dyrenes velfrd er i alle de tre beskrevne alternative produktionsformer strkt forbedret i sammenligning med det traditionelle bursystem. Hnsenes naturlige behov tilfredsstilles i langt hjere grad, herunder behovene for stvbadning, fdesgning og redebygning. Sammen med en generelt strre mulighed for at bevge sig giver dette hnsene i de alternative produktionssystemer en signifikant bedre psykisk og fysisk trivsel.

Hns i kologisk produktion - adgang til udareal med l og skygge, samt kologisk foder Ill. Det Dansk Fjerkr Raad

De alternative produktionsformer er dog ikke uden velfrdsproblemer. Der kan blandt andet stadig observeres fjerpilning og kannibalisme her. De alternative producenter arbejder intenst p at lse disse problemer. Hns i skrabegsproduktionen har en bedre velfrd end burhns (ogs fra de berigede bure), hvorfor g fra skrabehns er at foretrkke frem for burg. Anima anbefaler dog, at man omlgger sit forbrug til g fra kologiske eller fritgende hns, da disse hns har den klart bedste dyrevelfrd.

Hns i skrabegsproduktion

Ill. Det Danske Fjerkrraad

Den kologiske gproduktion

kologiske hns holdes normalt i samme type haller som fritgende hns, dog med en belgningsgrad p 6 hner pr. m2. Det er ikke tilladt at anvende nbtrimning, ligesom det heller ikke er tilladt at anvende forebyggende medicinering. Hnsene skal fodres udelukkende med kologisk foder, og der er krav om tilgngeligt udeareal (4 m2 pr. hne) med vegetation, l og skygge. Der er endvidere krav om, at hnsene skal have dagslys i stalden, og at lysforholdene ikke m styres mekanisk. I alle andre produktionsformer end den kologiske styres lysforholdene udelukkende med det til sigte at ge gproduktionen.

Anima

ST HNEN FR GGET

4. Omlgning til alternativ gproduktion er et etisk valg

Sidste r blev der i Danmark produceret 40,3 millioner kilo burg8. Dette svarer til omkring 700 mio. burg eller 130 burg pr. dansker. Indregner man importen af g fra burhns, nr man frem til, at hver dansker spiste 200 burg i 2005. Da en hne er gennemsnitligt 30 timer om at producere et g, holdes der pr. dansker en hne i bur i 250 af rets dage. Heldigvis finder mange danskere det helt uacceptabelt at spise g fra burhns, nr de finder ud af, hvilke forhold burhns lever under. Men visse steder er det svrt at undg g fra burhns. Dette glder srligt for frdiglavet mad som kager og is, for dressinger og majonse samt for mad, der serveres i kantiner, i institutioner og p restauranter. Derfor hviler der et tungt ansvar p disse institutioner til at forandre deres indkbspolitik for at opfylde moderne forbrugeres nsker om god dyrevelfrd ved at bruge g fra alternative produktionsformer herunder g fra fritgende eller kologiske hns.

Dyrevelfrd, milj og sundhed

Nr man omlgger sit forbrug af g fra burg til et alternativ, handler det for det frste om etik og dyrevelfrd. En produktionsform som giver anledning til store velfrdsproblemer og dermed lidelse for det enkelte dyr, er etisk strkt problematisk. Og her er produktionen af burg den produktionsform i det moderne landbrug, som giver anledning til den drligste dyrevelfrd. Produktionen af kologiske g, skrabeg og g fra fritgende hns har alle store velfrdsmssige fordele for hnsene, og er dermed et mere etisk valg. Produktionen af kologiske produkter har ud over de hjere standarder for dyrevelfrd helt andre og skrappere krav til brug af medicin og sprjtemidler (i forbindelse med dyrkning af dyrenes foder). Det er endvidere ikke tilladt at anvende gensplejsede afgrder. Bestninger med kologiske og fritgende hns har ogs en mindre udledning af miljkritiske nitrater og fosfater, idet hnsenes gdning spredes p strre omrder og bindes af udendrsomrdernes bevoksning. Desuden har kologiske og fritgende hns et mindre foderforbrug samt en anderledes fodersammenstning (mere grovfoder) end burhns. Dette resulterer samlet i mindre udledning af nitrat og fosfor.

Den vrste tortur som burhns udsttes for, er den manglende mulighed for at trkke sig tilbage for at lgge g. For en person, som ved noget om dyr, er det virkelig hjerteskrende at se, hvordan hns igen og igen prver at kravle nedenunder sine cellekammerater for forgves at finde et sted at lgge deres g Dr. Konrad Lorenz, grundlgger af den moderne dyreadfrdsforskning

Vlger man at omlgge sit forbrug til kologiske g eller g fra fritgende hns, er der sledes store miljmssige og sundhedsmssige gevinster p langt sigt for den enkelte forbruger, for den omkringliggende natur og for hele samfundet.

Beregning ud fra tal angivet i rapport Tal om landbruget 2005 , udgivet af Dansk Landbrug og Landbrugsrdet. 9 Kilde: Artikel kologi giver sundere mad i kantinen fra Ingeniren , maj 2006.
8

De videnskabelige resultater, der over de sidste 12 r er blevet samlet, understtter synspunktet at burhns lider undvendigt, og at rsagerne er knyttet til trdburesystemerne. Opgaven i de kommende r er derfor primrt at udvikle og teste gode, alternative systemer snarere end at prve videnskabeligt at be- eller afkrfte ulemper og fordele ved trdburesystemer.
Dr. Klaus Vestergaard. Afdeling for dyreadfrd og helbred, Den Kgl. Veterinr og Landbohjskole.

HVAD KAN DU GRE?

Gymnasieelev / elevrdsformand
Rejse sprgsmlet for elevrdet Oplyse om kampagnen til morgensamling Starte Animas underskriftsindsamling p skolen Holde foredrag om hns i landbruget

Kkkenchef / kantineleder
Rejse sprgsmlet for brugerne Vlge en gleverandr der kan levere alternativt producerede g

Virksomhedsleder
Indfre etiske retningsliner for brug af g i virksomheden. Vlge en gleverandr der kan levere alternativt producerede g

Find mere information p: www.frifugl.info

Kontakt: Cand. scient. Tanja Trine Jrgensen E-mail: ttj@anima.dk Telefon: 35 10 70 70