ET GRISELIV

KENDER DU HISTORIEN BAG KDET?

Et land af en svunden tid

Danmark er et land, der er bygget p landbrug. Sdan var det for 100 r siden, hvor hovedparten af befolkningen boede og arbejdede p landet. Ser man den politiske indflydelse som landbruget stadig nyder, s skulle man ikke tro, at meget er forandret. Landbruget modtager milliarder i statssttte og har et stort antal reprsentanter i frende politiske partier. Dem landbruget har allermest magt over er dog dyrene. I moderne landbrug bliver de behandlet som maskiner, der omdanner foder til kd, mlk og g s hurtigt og effektivt som overhovedet muligt. Det er en proces, der foregr p bekostning af dyrenes velfrd. For at tilpasse dyrene til de effektive stalde laver man indgreb, som f.eks at klippe en del af grisens hale, slibe tnderne ned og kastrere dem - uden bedvelse. Stadig frre mennesker opdrtter stadig flere dyr og resultaterne er katastrofale. Millioner af grise bliver syge og dr, dyrenes lemmer amputeres. I sidste ende lander de i kledisken med et billede af en idyllisk grd eller gris med krlle p halen p indpakningen. For kort tid siden kunne Anima vise billeder fra bent Landbrug, der var s grelle, at det ryddede forsiden p landets strste avis og fik bred dkning i medierne. Men billederne var ingen sensation for de som kender dyrenes hverdag. Det er p tide at skifte kurs og ndre et system, der skader dyr, mennesker og milj.

Det flyder med dde grise hos landmndene

I Danmark opdrttes millioner af grise. Men mange lever kun kort tid. Faktisk kan 25.000 grise hver dag bres dde ud af de danske stalde. Det bliver 9 millioner grise om ret, som er ofre for den intensive produktion. Man har igennem mange r avlet serne, s de fr flere og flere unger. Nu fder en gris ofte over 20 unger. Men kun 14 til 16 kan faktisk die ved deres mor. Strre kuld give flere svage grise og mange dr. De dr af sult og kulde eller aflives. Det giver Danmark en kedelig verdensrekord i antallet af dde grise. For at sikre pattegrisenes overlevelse bruger man ammeser. Her er tale om grise, der har ammet et kuld og s sttes til at passe en anden sos unger. Konsekvenserne er dog frygtelige for serne, der nu bliver fikseret i lange perioder. Her lever de i bse der er s trange, at de ikke kan vende sig om.

En tidligere staldmedarbejder beskriver det sledes:

Vi mtte nrmest sl dem gule og bl for at f dem ind i farebsene. De vil simpelthen ikke derind, nr de har prvet det fr. De ved, at de hverken kan vende eller rre sig derinde. Det er den rene tortur, de gr ind til."
Serne bliver slidt op af et system, hvor de fungerer som fdemaskiner. Over 20% dr inden slagtning. Iflge professor i dyrevelfrd Jan Ladewig ligner serne efter at have fdt flere kuld unger skke med knogler i. Serne bliver bl.a. aflivet pga. skuldersr og benproblemer eller de selvdr. I forbindelse med bent hus arrangementer p dyrefabrikker har Anima gennem flere r modtaget billeder, der viser, at selv de bedste forhold, som landbruget selv vil fremvise er forfrdelige.

Billige liv...
Mange har den opfattelse, at landmnd har en egeninteresse i, at alle deres dyr har det godt. Ingen kan trods alt f penge for grise, der er s syge, at de skal destrueres i stedet for at blive slagtet eller smgrise der dr allerede inden man er begyndt at fede dem op. Derfor bliver sprgsmlet om de danske landmnd slet ikke evner deres job, nr man m konstatere, at 25.000 danske smgrise dr hver eneste dag og hver 4. so i de danske stalde m destrueres, fordi hun er s syg, at hun ikke kan slagtes.

Vi ved, at der er mange velfrdsproblemer ude i staldene og livet er ingen dans p roser for de smgrise, der klarer skrene og holder sig i live, indtil de bliver krt p slagteriet. Men hvordan er s dden for mange af de grise, som bliver syge? Ja, iflge Videncenter for svineproduktion foregr aflivningen af syge smgrise bedst sdan her: Aflivning af pattegrise Den mest effektive metode til aflivning af pategrise under 5 kg sker ved at sl dyrets hoved og nakke s hrdt ned i gulvet, at dyret fr kraniebrud og dr omgende. Dyrevrnsrdet anbefaler denne aflivningsmetode til pattegrise under 5 kg, da det ikke er sikkert for hverken grisen eller den, der foretager aflivningen, frst at bedve dyret med boltpistol.

Hvordan afliver man s en 5kg tung pattegrise der sprller ls, jo nu skal i hre, man tager godt tag i bagbenene (haserne) og svinger kret over skulder og swinger s dyret ned i betonen med en god kraft, (dette kan gres et par gange hvis man ikke vil se p alle nerverne eller man har ramt forkert) og lgger s hovedt ned ved en spalte bning s blodet kan rende ned i gyllen
- Citat fra landbrugsmedarbejder p et debatforum

Det er ikke noget der bliver vist frem til bent Landbrug, men fremgangsmden er helt almindelig. Sger man p internettet er det fuldt af beretninger fra landbrugsmedarbejdere, der gengiver, hvordan virkeligheden er for de syge smgrise. Kristian Viekilde er sektionschef i den danske dyrlgeforening og siger: Man m se p alternativerne. Frst ville man bedve og s aflive den med sprjte. Det er 2 stik og det er kun nogle medikamenter, som dyrlger har. S det er ikke noget man kan stille ud i en svineproduktion. Grisene kunne alts blive aflivet mere humant, hvis man tilkaldte en dyrlge. Man m ogs sprge sig selv hvem der ville acceptere, at en dyrlge tog en lille hund i benene og aflivede den ved at knuse dens kranium.

I landbruget gres det selvflgelig for at spare penge og er blot endnu et eksempel p, at dyrene betaler prisen. Men sprger man dyrlgeforeningen bakker de faktisk op om metoden. I 2009 undersgte Fdevarestyrelsen aflivning af grise ude i staldene. Resultatet var, at 40% af de kontrollerede landmnd ikke overholdt loven. Tallet faldt ret efter til 10%. Her skal man tnke p, at der bliver opdrttet 27 millioner grise om ret. S 10% kan vre millioner af dyr. Selv nr aflivningen sker korrekt m man sprge sig selv, hvor humant det er at f knust hovedet mod et betongulv?

S p t pl si n aka de s te op te n

7. El-driver
En el-driver bruges til at f besvrlige grise til at makke ret, nr de skal flyttes. Maskinen sender et strmchok direkte i grisens hud.

1-2-3 GU GRISEPRO

6. Halebrnder
Halebrnderen bruges til at fjerne grisens hale mens den er spd. Maskinen skrer sig gennem halen.

5. Kastrationsbnk
Kastrationsbnken bruges til at fixere griseungen, mens landmanden foretager kastrationen.

4. Kastrationstang
Kastration foretages uden bedvelse mens grisene er unger. Med en tang eller skalpel skres ellers klippes grisens testikler af.

SIG

Dyrene i det indu kan ikke sige fra -

UIDEN TIL ODUKTION

1. Boltpistol
Hvis grisen vejer over 5 kg og skal aflives kommer boltpistolen frem. Grisen holdes fastspndt mellem landmandens ben, pistolen placeres p panden og bolten affyres.

2. Nsebremse
En nsebremse bruges nr landmanden skal have kontrol over grisen. Vrktjet placeres i grisens nsebor og strammes, s det er smertefuldt hvis grisen bevger sig. Den anden ende spndes fast mod buret.

ustrielle landbrug - men det kan du!

FRA

3. Tandsliber
Grise under 4 dgn kan blive udsat for tandslibning uden bedvelse. Med en finger tvinger landmanden munden ben og sliber spidsen af tnderne ned.

FANTAS
Halels...
I 2007 konkluderede en undersgelse fra EU, at 99,2% af alle danske grise fik klippet deres hale af. Hvordan kan det ske, nr det siden 2003 har vret ulovligt at halekupere grise rutinemssigt? Man klipper halen af grisene for at forhindre, at de skal bide hinanden. Men meget forskning viser, at man kunne opn det samme resultat ved at give dem mere halm. Til trods for at alle ved, at loven bliver overtrdt hver eneste dag, s bliver intet gjort ved det. Ganske vist kan man f dispensation fra loven, hvis der har vret alvorlige problemer med halebid p en grd. Det krver dog, at man har gjort noget for at lse problemet. Men der krves ingen dokumentation for, hvad der faktisk er blevet gjort. Man kan tnke, at der bliver kigget igennem fingre med loven, fordi det bedst kan betale sig. Anima har meldt Danmark til EUkommissionen for ikke at overholde loven, men uden noget resultat. Derfor er det klart, at forandringen m ske ved, at folk ikke kber griseavlernes produkter, s lnge dyrene lider.

Vi spurgte Tove Serup fra Videncenter for Landbrug om, hvor mange grise, der ville kunne opdrttes under kologiske forhold.

STISKE GRISE
De fleste ved meget lidt om disse fascinerende dyr. Faktisk er grise bde nysgerrige og kloge dyr, med en intelligens som er ment til at vre p samme niveau som et 3-rigt barns. De er klogere end hunde og lige s venlige, loyale og krlige. I naturen, men ikke p fabriksfarme, er de sociale, legesyge dyr som knytter bnd med hinanden, slapper af i solen og kler af i mudderet. Da de fleste ikke ved s meget om grise, kan det mske overraske, at de drmmer, genkender deres navn, spiller computerspil mere effektivt end visse primater, og lever deres sociale liv med en kompleksitet som ellers kun er set fr hos aber. Folk der har dyrereservater beskriver ofte grise med menneskelige karaktertrk, fordi de har fundet ud af at grise, lige som mennesker, holder af at lytte til musik, spille med bolde, og f massage. Det er ikke meget af dette, som grisene fr lov til at vise under de forhold, som vi i dag byder dem. Hvis alle grise skulle have mulighed for at mrke jorden under deres fdder, se solen og udfre normalt adfrd ville verden se anderledes ud. rsagen til at grisene stuves sammen i dyrefabrikker er vores store kdforbrug. Skal grisene nogensinde f det bedre, s krver det, at der kommer meget mere vegetarisk mad p bordet.

Der findes i dag ikke et svar, men et kvalificeret gt viser, at antallet mske skulle reduceres med ca. 24 millioner grise.

Vlg vegetarisk og gr en kmpe forskel i dyrenes liv. Du kan finde 2 lkre vegetariske opskrifter p de nste sider, som vi hber du har lyst til at give en chance!

Hjlp grisene - bid for bid!

Der er mange mder man kan hjlpe dyrene i landbruget p. P lang sigt er der dog intet der vil hjlpe mere end at bytte kdet ud med lkre vegetariske alternativer. Det bedste ved denne mde at hjlpe p er, at du selv vinder p det. Du kan i dag finde delikate grnne varianter af stort set alle dine favoritretter med kd. Prv fx de labre lune linse dunser i stedet for frikadeller. Eller hvad med en sprd pizza med tofu-pesto fyld i stedet for revet skinke?

LAB

RE

LI N

SE D

UN
3

SE R
FREMGANGSMDE: Kog linserne ved svag varme i 3 dl vand med 1 tsk salt i 7-8 min. Der m gerne vre lidt bid i dem. Hld evt. overskydende vand fra og kom dem i en skl. Blend (eller hak) grskarkernerne og tilst disse. Tilst alle de vrige ingredienser, og lad linsefarsen hvile 5-10 min inden de formes til sm lkre deller p en varm pande. De skal kun vendes n gang og er nemme at stege. Linsedunserne er perfekte til en kartoffelsalat, i pitabrd, i ruller eller som plg p rugbrd dagen efter!

INGREDIENSER

r. pe

2 dl rde splitlinser 1 dl grskarkerner 1 dl. havregryn 1 dl hvedemel 1 dl vand 1/4 dl olie 2 finthakkede lg 1-2 tsk. salt 3 tsk. karry 3 tsk. paprika 1 knivspids rget paprika 1 tsk. garam masala 2 spsk. citronsaft 1-2 fed presset hvidlg 1 tsk. lgpulver 1 lille spsk. sojasauce Godt med peber!

Grn Glde
Grn Glde er en kogebog med fokus p lkre, sunde og simple veganske retter til hele ret. Bogen indeholder mere end 150 lkre opskrifter med alt fra pastaretter, salater, madtrter, supper, brd og kager. Er du blevet intereseret i at spise flere grnne mltider? Find kogebogen p www.animashop.dk til blot 65 kr!

NN

EGR YD
4-

E
FREMGANGSMDE: Skr gulerdderne i mindre tern og hak lgene groft. Svits begge dele i en gryde sammen med olie og boullionterninger. Skr champignonerne i tynde skiver, og put dem med i gryden, nr gulerdderne er nogenlunde blde. Nr champignonerne har stegt i nogle minutter, tilst s de vrige ingredienser (bnner, majs, hakkede tomater, tomatkoncentrat, hvidlg, paprika, chili og salt). Lad det simre 5-10 minutter. Serveres sammen med ris og persille p toppen.

INGREDIENSER

2 dser kidneybnner 1 dse hvide bnner 2 gulerdder 2 lg 500 g champignoner 2 dser hakkede tomater 1 dse tomatkoncentrat 1 dse majs 2 boullionterninger 3 fed hvidlg, pressede 3 tsk. paprika 1 tsk. chilipulver 2 tsk. salt olie til stegning 1 bundt persille (kan undlades)

6 r. pe

LAD DYRENE ARVE

Betnker du Anima i dit testamente, giver du omsorg til de tusindvis af glemte dyr i landbruget.
Det er let at oprette testamente til fordel for dyrene hos Anima. Ring uforpligtigende p tlf. 35107070 - her sidder Animas testamenterdgiver Joh Vinding klar til at svare p sprgsml og fortlle mere om Animas arbejde.