Folketinget 2009-10

S 294 Svar på
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat Beskæftigelsesministeriet

Christiansborg Ved Stranden 8
1061 København K
1240 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk

CVR 10172748
EAN 5798000398566

20. november 2009

Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 6. november 2009 stillet følgende
spørgsmål nr. S 294, som hermed besvares. J.nr. 2009-0019856

Spørgsmål nr. S 294:

”Mener ministeren, at det er rimeligt at der i kommunerne er ventetid på 6-8 uger
på en afgørelse på ansøgning om enkeltydelser - som f.eks til tandbehandling - fra
modtagere af ungeydelse, start- eller kontanthjælp, der betyder, at personer med
akutte tandproblemer skal vente 6-8 uger på at påbegynde en behandling, vel at
mærke med den betingelse at hvis der bliver lavet blot en akut løsning, bliver
borgeren pålagt fuld egenbetaling af hele behandlingen?”

Endeligt svar:
Efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes hjælp til betaling af udgifter til
sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende. Det er i den forbindelse et
krav, at udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning, og at ansøgeren ikke selv
har økonomisk mulighed for at betale udgiften eller dele heraf, samt at udgiften ik-
ke dækkes af private forsikringer. Derudover skal behandlingen, der ydes hjælp til
betaling af, være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Udgangspunktet for at få hjælp efter § 82 er, at borgeren har ansøgt om hjælp til
dækning af udgifterne, inden behandlingen iværksættes. Kommunen får herved
mulighed for at vurdere, om der er tale om rimelige og nødvendige udgifter, om
behovet kan dækkes på anden måde, og om borgeren ved en rimelig tilrettelæggel-
se af sin økonomi selv vil kunne afholde udgiften.

Kommunen foretager i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af ansøgerens og

en evt. ægtefælles økonomiske forhold. Hvis ansøgeren eller en eventuel ægtefælle
har indtægter eller formue, som kan dække behovet, kan kommunen ikke yde
hjælp.

Ved dækning af udgifter til tandbehandling skal kommunen også have mulighed
for at vurdere, om behandlingen er nødvendig på det pågældende tidspunkt, og om
udgiften normalt ville kunne afholdes af en normal lønindtægt.

Det forhold, at en borger i en helt akut situation får foretaget en midlertidig tand-
behandling, fx for at begrænse en yderligere forværring af tandtilstanden, udeluk-
ker ikke, at kommunen efterfølgende kan yde tilskud. Det vil igen bero på en kon-
kret vurdering. Borgeren er således ikke automatisk pålagt fuld egenbetaling af
hele behandlingen og vil stadig have mulighed for at søge om hjælp til dækning af
udgifter til den endelige og forsvarlige behandling.

Med hensyn til ventetid på afgørelser kan jeg generelt oplyse, at kommunen ifølge
retssikkerhedsloven skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med
henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Retssikkerhedslo-
ven hører under Indenrigs- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”I § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er fastsat, at

kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt
med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen
fastsætter efter bestemmelsens stk. 2 en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der
skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren
skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Ved lov nr. 316 af 28. april 2009 er bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk.
2, præciseret med virkning fra 1. april 2010, således at det af bestemmelsen frem-
går, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for,
hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være
truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret
sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en
afgørelse.

Klageinstanserne kan behandle en klage over, at en tidsfrist, der er fastsat efter

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er overskredet. I forbindelse med en klage over sa-
gens indhold kan klageinstansen også behandle spørgsmål om sagsbehandlingsti-
den.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at tilsynet med kommunerne varetages af stats-

forvaltningerne efter lov om kommunernes styrelse. Statsforvaltningen fører tilsyn
med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Statsforvaltningens tilsyn viger, hvis der er en særlig klage- eller til-
synsmyndighed, der kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Stats-
forvaltningen kan efter omstændighederne benytte sig af en række sanktionsmulig-
heder overfor ulovligheder i kommunerne.

Da der, jf. ovenfor, er en særlig klagemyndighed, der kan tage stilling til, om
kommunen i den konkrete sag har overholdt tidsfrister fastsat efter retssikkerheds-
lovens § 3, stk. 2, kan statsforvaltningen ikke som led i tilsynet tage stilling til det-
te spørgsmål. Statsforvaltningen vil dog kunne tage stilling til, om en kommunes
generelle beslutninger eller praksis er i overensstemmelse med loven.”

Efter min opfattelse er reglerne således indrettet med henblik på at sikre, at kom-
munen træffer afgørelse i ansøgningssager uden unødigt ophold.

Venlig hilsen

Inger Støjberg