Kandidatspeciale

Morten Svenstrup

Tid, kunst og samfund

- et bidrag til kompositionen af en ny tidskultur
Foto : Sigrid Nygaard

Moderne Kultur og Kulturformidling Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Kbenhavns Universitet Vejleder: Torben Sangild Afleveret den: 15. marts 2012

Indholdsfortegnelse
English abstract.................................................................................................................................... 1 Indledning.............................................................................................................................................2 Metode og teoretisk afst.....................................................................................................................3 Vue over opgaven................................................................................................................................. 5 Rytmer mellem sanser, natur og samfund ........................................................................................... 6 Lefebvre og rytmeanalysen..............................................................................................................6 Det blivende og rytmen....................................................................................................................7 Den differentierede og den mekaniske genkomst............................................................................8 Kroppen som rytmik........................................................................................................................ 8 Musikken mellem iso- eu- og arrytmik..........................................................................................10 Kroppen som mlestok, kroppen som sansning.............................................................................10 kologie der Zeit tid, samfund, natur ........................................................................................... 12 Prsentation...................................................................................................................................12 Natur og kultur...............................................................................................................................14 Begrebet timescape ....................................................................................................................... 15 Eigenzeiten og Zeitgebern............................................................................................................. 16 Sensibilitet for tidslighed............................................................................................................... 17 Fra tidsmisbrug til tidskultur..........................................................................................................18 De to temporale Imperier en rytmehistorieskrivning...................................................................... 19 Tidslig diagnosticering af perioder og samfund............................................................................ 19 Det frste temporale imperium...................................................................................................... 21 Ur-tiden som abstrakt mlebnd............................................................................................... 21 konomi, maskine og den intensiverende tidslighed............................................................... 22 Uret, den ukropsliggjorte fremtid og vksten.......................................................................... 23 Opsummering af det frste temporale Imperium...................................................................... 23 Det andet temporale Imperium...................................................................................................... 24 Die Non-stop Gesellschaft og den ekstensiverende tidslighed.................................................25 Hassans network time - computersprog, integration og hastighed............................................26 Menneskets nye hastighed........................................................................................................ 27 Temps rel og de skrddersyede kontekster............................................................................. 28 Forureningen af menneskets lange sigt..................................................................................... 29 Opsummering af det andet temporale Imperium........................................................................... 30 Opsummering af tidshistorieskrivningen syv punkter................................................................ 31 Fremdragning af tvrgende pointer............................................................................................. 32 Mellem det abstrakte og det reelle............................................................................................ 33 Konteksten, der blev vk..........................................................................................................34 Vkst versus langtidstnkning.................................................................................................34 Kortsigtetheden og dens risici...................................................................................................36 Jordens kosystem mellem eurytmik og arrytmik.................................................................... 37 Kunsten og tidslighederne.................................................................................................................. 37 Kunstsfren og skrmen mod rytmer........................................................................................... 37 stetisk sensibilitet....................................................................................................................... 39

Det lange jeblik - Morton Feldmans 2. strygekvartet.......................................................................40 Feldman og analyse....................................................................................................................... 40 Lytning til 2. strygekvartet.............................................................................................................41 Analytisk vue................................................................................................................................. 43 Den vertikale tidslighed................................................................................................................. 44 Den anden strygekvartet som vertikal........................................................................................... 44 Transitionstid................................................................................................................................. 45 Vertikal tidslighed og Gibsons rum............................................................................................... 46 Omgivelsernes langsomme forandring.......................................................................................... 47 Det musikalske ledebillede - Per Nrgrds 3. symfoni...................................................................... 48 Indledende teoretisering - mellem vrk og menneskelige tidsverdener.......................................48 Indledning og Nrgrd-reception...................................................................................................49 Prsentation af vrk......................................................................................................................50 Fremlgning 1 - lytning til 3. symfoni.......................................................................................... 50 Fremlgning 2 - uendelighedsrkken som genererende princip..................................................52 Uendelighedsrkken mellen cykliske og linere rytmer.............................................................. 53 3. symfoni - sidestillede lag mellem eu- og isorytmik ..............................................................54 3. symfoni mellem begreb og etik ................................................................................................ 55 Hvordan man kan anskue stykket som rytmisk-etisk.................................................................... 56 Looking and listening James Bennings 'Ten Skies'......................................................................... 57 Prsentation ..................................................................................................................................57 Beskrivelse af vrk og oplevelse...................................................................................................58 Oplsning af det menneskelige sprog............................................................................................ 59 Michel Serres og stetikken.......................................................................................................... 61 Serres og 'Ten Skies'...................................................................................................................... 63 Det fredelige blik ........................................................................................................................ 63 Filmens blik, tilskuerens blik, rekontekstualisering ..................................................................... 64 Konklusion......................................................................................................................................... 66 Perspektivering kompositionen af fremtiden...................................................................................68 Litteraturliste...................................................................................................................................... 70

English abstract
English abstract

Morten Svenstrup, Kbenhavns Universitet, March 2012

Time, Art and Society - Contributions to the Composition of a New Time Culture This thesis explores how different works of art reveal notions of time that have become scarce in modern societies. It does so through analysis of two pieces of music and a flm. The thesis draws on research from scholars who have examined the connections between the high speed society, its increasing use of energy and ecological crisis. In this way, the starting point of my analysis is what kind of temporalities artworks offer, how they can be described and how they may run counter to the problematic high speed temporalities of society. I clarify how humans unrelentingly, during modernity, have strived for a higher degree of time control. This is rooted in the belief that effciency and growth are unambiguously benefcial. With the emergence of the ecological crisis, this way of thought has revealed itself as outdated. Seven consequences of the temporal shift towards control and speed are identifed in our contemporary culture. In summary, they explicate how societies which valorise speed follows patterns that are decontextualised, short-term and therefore in danger of preventing a responsible approach to our common future. This time 'abuse' has to be countered with a time culture based on respect for the embedded temporality of both living processes and social institutions. Respecting such temporalities necessarily means developing sensibilities towards and understandings of these processes. Works of art can assist with this. The frst analysis explores Morton Feldman's String Quartet No. 2. It is made clear how the piece acts in a way that decentres the music in the mind of the listener while at the same time situating her in the present. This results in a radical experience of the immediate surroundings, recontextualising the listener to its rhythms by inciting her to acquaint herself with all its various temporalities. Per Nrgrd's Symphony No. 3 is build on 'the infnite series'. One of the outcomes is an exemplary way of structuring rhythms - all musical layers work together as a whole while keeping their own imbedded temporality. Furthermore every layer has a structure that invokes a past and a future and therefore represents natural processes. The last analysis deals with flm artist James Benning's 'Ten Skies', which shows 100 minutes of cloud formations. As a result of the almost complete lack of 'human language' the predetermined perception of the viewer can be said to be erased in such a way that only the rhythms of the clouds remain to be perceived. This forces the viewer to 'synchronise' with her surroundings in a fundamental way. 1

Indledning
"Den kologiske krises hovedkomponent er tiden" 1. Sledes skriver den franske flosof Michel Serres i sin bog 'Naturpagten'. Udgangspunktet for dette speciale fndes i denne stning, hvis udsagn, trods sin umiddelbart koncise karakter, dkker over et perspektiv, som er komplekst, mske en smule utraditionelt, men ikke desto mindre srdeles interessant. For hvad har den kologiske krise med tid at gre? Tid er s grundlggende og bredt et fnomen, at alt kan siges at tage del i dens gang, i hvilket tilflde udsagnet er tomt. Men nr Serres begynder at tale om kort- og langsigtethed i forhold til menneskets handlinger, giver det straks mere mening. For kort- og langsigtethed er jo en slags temporalt perspektiv p omverdenen. P samme mde fndes der faktisk en vifte af forskellige temporale tilgange, som har analytisk slagkraft. Og fordelen ved disse er netop, at de kan appliceres s bredt. Til alle tider har folk beskftiget sig med tanker om tid. Men den srlige tilgang til tidsanalyse, som jeg i dette speciale vil gre brug af, er ret ung. Fordelen ved denne er, at den tager udgangspunkt i vores samtidige historiske situation. Den beskftiger sig nemlig med forholdet mellem menneske, samfund og natur, og ppeger, hvordan menneskets handlinger kort sagt kan siges at foreg i s accelereret et tempo, at fundamentale miljmssige balancer er ved at forrykke sig. Mlet med analysen har udover denne ppegende karakter ogs en handlingsrettet side skabelsen af viden rettet mod grundlggelsen af en tidskultur. Denne skal g ind og afse de ufordelagtige tidsligheder i samfundet og bevirke, at vi mennesker kan leve p en mere balanceret mde med os selv og i vore omgivelser. Disse teorier er under udarbejdning i disse r. Derfor er de langt fra frdigudviklede. En srlig gruppe forskere, som jeg senere vil prsentere, eftersprger sledes eksplicit viden om og sensibilitet omkring tid. Den efterspurgte viden skal bruges til at kunne komponere fundamentet til denne tidskultur. Og det er her, kunsten kommer ind i billedet. Jeg har personligt igennem lngere tid vret interesseret i tidsbegrebet og srligt i forhold til musik - et emne, som ikke er s udbredt. Jeg er igennem dette blevet opmrksom p de meget forskellige tidsligheder, som fndes heri. Ofte har jeg oplevet at stde p kunstneriske strategier, som har udfoldet sig i tidsligheder, som jeg sjldent har mdt uden for kunsten. Og set i ovenstende perspektiv kan denne 'viden' vise sig at vre
1 Serres 1992 s. 55

meget vrdifuld i sammenhnge, der ikke traditionelt set er tilknyttet kunstteorien. Min tese er p denne baggrund, at kunst 'har en viden' om tid, og at denne viden er af en sdan karakter, at den kan vise sig som en form for modsvar til de problematiske tidsligheder, som f ndes i samfundet. Jeg vil derfor beskrive tre udvalgte vrkers tidsdimension med henblik p at vise, hvordan de virker, og hvad vi kan lre af dem. Alt dette lgger op til en masse sprgsml. For hvordan kan man overhovedet tale om tid? Hvorledes kan et samfund siges at have srlige tidsligheder? Og hvordan skelne mellem fordelagtige og ufordelagtige tidsligheder heri? Srligt vigtigt for specialet er selvflgelig, hvorledes det er muligt at begrebsliggre de tidsligheder, der fndes i kunstobjekter. Hvordan kan man forholde sig til disse, nr de ofte beror p subjektiv oplevelse? Og slutteligt - hvorledes kan kunstens tidsligheder siges at kunne modvirke ufordelagtige tidsligheder? Jeg vil i dette speciale forsge at skitsere nogle svar p disse sprgsml.

Metode og teoretisk afst

I dette speciale ser jeg stetikteorien lidt fra oven, da jeg forsger at vise, hvorledes man kan gre brug af den i det bredere samfund. Dette udmnter sig blandt andet i, at jeg har brugt en del spalteplads p teori, som ikke er eksplicit stetikteoretisk i tilsnit, men i hjere grad tilhrer samfundsvidenskaberne. Dette har vret vigtigt for mit overordnede argument, da disse overvejelser for det frste danner forudstningerne for mine analysers raison d'tre, og for det andet ikke kan anses for at vre alment kendt stof. Det er det temporale perspektiv, som mest af alt binder de forskellige teorier sammen. Alligevel har jeg ikke, til trods for mngden af flosofer omkring dette, brugt plads p at forklare, hvad tid kan siges at vre. Jeg har valgt en mere pragmatisk tilgang, hvor sprgsmlet nrmere er, hvordan vi kan bruge eller ndre vores forestillinger om tid p en fordelagtig mde. Alligevel lgger jeg ud med at afgrnse tidsbegrebet en smule. Dette gr jeg ved hjlp af Henri Lefebvres rytmeanalyse, som fremlgger en brugbar temporal vinkel p verden. Jeg bruger sledes begrebet 'tidslighed', nr jeg taler bredt og vil undg at udelukke noget, og begrebet 'rytmer', nr jeg taler ud fra en specifk rytmeanalytisk kontekst. Jeg skriver mig ind i et teorikorpus, som hovedsageligt er udviklet af en forskergruppe fra Tutzing-universitetet i Tyskland, som arbejder med et projekt, de kalder 'kologie der Zeit'. Deres fokus er et forsg p via en temporal synsvinkel at udvikle metoder til at analysere 3

menneskets forhold til naturen og til sig selv. De forsger at lgge et analytisk tvrsnit gennem s bred en fagdiversitet som muligt, da de mener, at den nye kologiske situation fordrer en stillingtagen - bde i hvert enkelt akademisk felt, men liges vigtigt p tvrs af fagtraditioner. Denne fordring forsger jeg at tage op, da jeg prver at vise, hvad stetikfaget har at bidrage med til dette perspektiv. En vsentlig del af mit teoriafsnit er en skitsering af en temporal historieskrivning om samfundet. Pointen her er bde at vise, at en hastighedsanalyse kan tegne prcise billeder af samfundet i historisk perspektiv og i forlngelse af dette, hvorledes forflgelsen af den hjeste hastighed har vret centralt for samfundet i hele moderniteten. Til dette har jeg valgt at tage udgangspunkt i opdelinger, som tidsteoretiker Robert Hassan har fremlagt. Hans opdelinger baserer sig p centrale teknologiske nyvindinger. At tale om teknologi er da ogs relevant for mine pointer, men jeg bruger i liges hj grad opdelingerne som en form, hvori jeg har tilfjet supplerende teorier. Jeg har alts forsgt at lave en komposit historieskrivning ud fra teorier, jeg har fundet vsentlige. Jeg har valgt tre analyseobjekter - to stykker musik, henholdsvis Morton Feldmans 2. strygekvartet fra 1983 og Per Nrgrds 3. symfoni fra 1976, og en flm, James Bennings 'Ten Skies' fra 2004. Alle tre er valgt p baggrund af deres egenartede og tydeligvis bevidste arbejde med tid. Muligvis p grund af dette har alle tre vrker stet meget strkt og klart i min erindring efterflgende. Dette har vret en fordel, da det ikke er muligt i nogle af vrkerne at 'spole frem' til et srligt sted for at genhre, hvad der skete 'lige der'. Man er simpelthen ndt til at dedikere sig til en tidsudstrakt oplevelse af disse vrker for at f essensen ud af dem. Nr vrker reduceres, gr det ofte ud over netop deres tidslighed, hvilket jeg har forsgt at undg. Dette afspejler sig ogs i min tilgang til vrkerne. Det giver mindre mening at lave en traditionel analyse, hvor teorien s at sige bner et vrk. Bevgelsen m g den anden vej - frst oplevelsen og dernst en teoretisering, der s prcist som muligt kan beskrive hvilke tidsligheder, der har vret p spil. Oplevelsen af vrkerne dikterer metoden. Dette stemmer overens med tesen om, at vrkerne 'ved noget' om tid, som vi som lyttere skal lre af. I god stetikteoretisk tradition vil jeg forsge at tage de sansemssige oplevelser alvorligt, hvorfor mit analytiske udgangpunkt vil vre oplevelsesbeskrivelser. De tre vrker er desuden valgt p baggrund af, at de arbejder med tid p tre forskellige mder. P denne vis er de valgt som en form for prsentation af forskellige tidslige strategier, som kunsten kan gre brug af, og som i mit perspektiv kan siges at have en form for etisk indhold.

Mit speciale skriver sig desuden ind i Bruno Latours tanker omkring fremhvelsen af 'komposition' i stedet for kritik 2. Han mener, at kritik er modernitetens foretrukne vrktj, men at dennes tid er ovre. Kritik kan bruges til at bryde ned og skabe dynamik 3, men hvad vi i vores historiske situation har brug for er i stedet at stoppe op og bygge op - og fnde den bedste mde at gre dette p. Dette er en langsommelig proces, der skal foretages trin for trin. Jeg vil i dette speciale bde forsge at vise, hvorledes man kan stoppe op og forsge at videregive viden, som kan bruges til en sdan komposition. Dette er mit grundlggende udgangspunkt for dette speciale.

Vue over opgaven

Jeg lgger ud med en udredning af Lefebvres rytmeanalyse og hans begreber om eu-, arog isorytmik. Disse tilbyder et temporalt blik p verden og nogle vigtige opdelinger mellem fordelagtige og ufordelagtige rytmer. Dette fungerer som specialets teoretiske fundament, da det bner tidsbegrebet op tiden bliver hos Lefebvre anset som en i udgangspunktet multifacetteret strrelse en tilgang, der ligger langt fra den vanlige ur-tids-opfattelse. Dernst prsenterer jeg grundtankerne og nogle grundbegreber fra projektet 'kologie der Zeit', som stter det differentierede tidsbegreb i spil ved blandt andet at arbejde med en samfundsmssig vinkel p det. Srligt de tilknyttede forskeres tanker om forholdet natur-kultur og deres opdeling mellem tidsmisbrug og tidskultur vil vre i fokus. Dernst forsger jeg mig med en tidshistorieskrivning, hvis grundlggende opdeling er mellem det frste temporale Imperium, som baserer sig p urets tid, og det andet, som baserer sig p netvrkstiden. Srligt det andet Imperium udbygges med pointer fra andre teoretikere. Frst fra Martin Held og hans id om 'Die Non-Stop Gesellschaft', som omhandler arbejdstidens eks- og intensivering. Dernst med Paul Virilio og hans fremskrivninger af samfundets acceleration, der blandt andet bevirker menneskets konteksts forsvinden. Og atter med Michel Serres' begreb om 'den blde forurening', som omhandler det stigende sensoriske bombardement af samfundet, og som han mener forurener vores langsigtede tankevirksomhed. Slutteligt opsummeres syv centrale pointer fra dette afsnit, og jeg sammenskriver dem i nogle perspektiver. Ud af de tre analyser begynder jeg med Feldmans strygekvartet. Vrket varer i den indspilning, jeg har valgt at tage udgangspunkt i, lidt over seks timer, s blot p denne baggrund er der noget p frde p det temporale plan. Desuden er der en sregen ro og langsommelighed over vrket, som jeg har fundet interessant. Dette giver nemlig rent
2 3 Fremlagt i 'An Attempt at a "Compositionist Manifesto"' - Latour 2010 Latour 2010 s. 475

lyttemssigt en helt srlig oplevelse. Jeg prsenterer i dette afsnit begrebet 'vertikal tidslighed', ligesom en srlig opfattelse af rum bliver brugt. Efterflgende analyserer jeg Nrgrds 3. symfoni. Dette vrk str centralt bde i komponistens eget oeuvre og i dansk kompositionsmusik som sdan. Her er da ogs meget p spil p mange planer rytmisk, tonalt, klangeligt og flosofsk. Ikke mindst samspillet mellem de mange lag, der fndes i musikken, vil have mit fokus. Jeg vil i dette afsnit hovedsageligt tage udgangpunkt i Lefebvres rytmeteorier. Endelig analyserer jeg Bennings flmvrk. Filmen viser os 100 minutters skyer og er udefra set alts ekstrem monoton tenderende til det virkelig kedelige men sdan opleves flmen slet ikke. Efter en vis transitionstid bliver disse himmelvendte scener derimod spndende p overraskende mder, og da jeg s flmen var jeg faktisk rgerlig over, at den var s kort. Jeg vil analysere denne flm med hjlp fra Serres ide om sknhed og forsge at begribe, hvad der sker, nr man kigger p det samme meget lang tid. Til sidst vil jeg perspektivere ved meget kort at skitsere, hvorledes kunstens og stetikteoriens bevgefelt har ndret sig sammen samfundet, og hvorledes specialet kan siges at skrive sig ind i de forsg p at g en vej, der frer bort fra de moderne og postmoderne paradigmer.

Rytmer mellem sanser, natur og samfund

Lefebvre og rytmeanalysen
Henri Lefebvre (1901- 1991) er en fransk tnker, der med sit primre marxistiske udgangspunkt har undersgt flosofske, politiske og sociologiske emner i det meste af det 20. rhundrede. Sledes er hans frste tekster fra 1920'erne, mens de sidste er udgivet i 1990'erne. Han har det meste af denne periode vret en markant og indfydelsesrig stemme p den franske intellektuelle scene - srligt i forbindelse med marxistisk relaterede sprgsml. Hans kritiske undersgelser af hverdagslivet er nok de mest lste, men han har desuden haft meget fokus p rum - eller nrmere hvad han har kaldt 'produktionen af rum'. Lefebvre ans rum og tid som uadskillelige strrelser, hvorfor ogs tiden har en naturlig plads i hans undersgelser. Dog skrev han frst sine centrale tekster herom i sidste del af sit liv. Sledes er den mest centrale tekst 'lments de rythmanalyse: Introduction la connaissance des rythmes' udgivet posthumt i 1992 og frst i 2004 i 6

engelsk oversttelse. Dette kan vre med til forklare den manglende reception af disse tekster i akademia, der for en stor dels vekommende fokuserer p hans tidligere arbejder. Jeg vil her se nrmere p disse rytmeanalyser, som jeg mener kan bidrage vrdifuldt til et begrebsapparat, som beskriver tidslighed og dens former. 'lements de rythmanalyse' handler om rytmeanalyse, et begreb, som ikke er udbredt, men som Lefebvre i denne bog tegner omridset af, og som han hber kan komme til at danne grundlag for en helt ny retning indenfor videnskaben. Rytmeanalyse omhandler de rytmer, som konstituerer sig i vor sanselige omverden og hvad disse rber om omverdenen. Genstandene for undersgelserne kan vre alt lige fra en plads i en by, en gruppe mennesker, en krop, et samfund eller et stykke musik - Lefebvre mener nemlig, at alt har en rytme - at altings udfoldelse kan anskues som vrende rytmer.

Det blivende og rytmen

P denne baggrund kritiserer han blandt andet begrebet 'en ting', der iflge Lefebvre ikke er en uforanderlig genstand, der s at sige fgurerer uden for tidsligheden, som var den evig, men derimod ofte er en mangfoldighed af rytmer, der viser sig i sin givne konstitution p et givent tidspunkt. Denne devenir-tankegang, som vi ogs kender den fra f.eks. Deleuze, viser alts en ting eller en samling af ting som "an ensemble full of meaning, transforming them no longer into diverse things, but into presences" 4. Disse presences udfolder sig i en mangfoldighed af forskellige tempi. Ved p denne mde p et grundlggende niveau at bryde med vores forestillinger om bestandighed peger Lefebvre p rytmen som vital for forstelsen af omverdenen. Men selv om en 'ting' p denne mde altid er et blivende, er det ikke det samme som, at den har en rytme - en rytme er mere end en bevgelse. En rytme indeholder nemlig altid i tillg en form for repetition - en genkomst - og desuden en forskel. Der skal alts vre en tydelig begivenhed, der markerer eller accentuerer en rytmisk cyklus' genkomstpunkt. En rytmes genkomst skal desuden flge en vis form for lov, men denne lov skal vre forskellig fra den identiske/mekaniske genkomst. Enhver genkomst skal alts indeholde et element af forskel, som forekommer internt i begivenheden, og som bevirker, at cyklusen ndrer sig ved hver genkomst. Dette fr Lefebvre til at kalde denne tidslighed for en 'kvalifceret varighed', da den afgrende forskel forekommer internt i rytmen og ikke modtager sin rytme udefra. P denne mde skelner Lefebvre alts mellem en (differentieret) rytme og en (mekanisk) genkomst5.
4 5 Lefebvre 2004 s. 23 Ibid. s. 5, 6 og 78

Den differentierede og den mekaniske genkomst

Denne modstilling mellem den differentierede genkomst og den identiske/mekaniske genkomst har ofte vret genstand for flosofsk behandling, blandt andet hos Kierkegaard, hos Nietzsche og senere hos Deleuze6. I modstning til sidstnvnte er Lefebvre dog ikke ude i et flosofhistorisk disputs om ontologibegreber, men vil hellere prve at begribe det reelle i et dialektisk begrebspar - og alts i dette tilflde parret liner og cyklisk. Det dialektiske indikerer, at begrebsparret er en abstraktion, hvorudfra de reelle hndelser kan beskrives. Dog forekommer begrebsparret allerede sammenblandet i de reelle hndelser, eller nrmere, som Lefebvre skriver, er der en konstant kamp mellem de to poler. De danner sledes en 'antagonistisk enhed'7. P denne mde fndes alts ikke rene eksempler p fnomener, der er cyklisk virkende, da der altid vil vre et element af det linere til stede. Dog kan man tale om, at eksempler, der er overvejende cyklisk funderede, typisk er naturligt forekommende. Dette kunne vre planters cyklus, vejrtrkning, mneden, ret, tidevand osv. P den anden side, nr man nrmer sig den linere pol, fndes overvejende menneskelige eksempler hammerens slag (som er mlrettet), arbejdsdage, en metronoms slag. Alt i alt udspringer det linere ofte fra mennesket og fra menneskets industrialiserede arbejde. Hvis man endelig taler om den komplette mekanisering er reglen, at det, der lige er sket, kopierer sig selv og dermed danner sit system - en 'brutal repetition'8. Lefebvre taler p denne mde om, at det cykliske og det linere er til stede i alle rytmer, og at disse konstant er i kamp - srligt, tilfjer han, i menneskets hverdag og i dets arbejde, hvor modstningen ofte er tydelig - det levende overfor det mlrettet producerende. Lefebvre tager afgjort parti for det cykliske, da det giver plads til det, der er forskelligt, og da han mener, at den mekaniske monotoni skaber trthed 9. I dette udsagn er hans kapitalismekritik slet skjult, hvilket peger p hans marxistiske udgangspunkt.

Kroppen som rytmik

Det vigtigste udgangspunkt for Lefebvres rytmeanalyser er den menneskelige krop - dens egne rytmer, dens modtagelse af rytmer og dens sansninger.
6 Hele Deleuzes tidlige flosofske vrk 'Difference et repetition' fra 1968, som skitserer hele hans senere flosofske oeuvre, er en diskussion af netop disse begreber, som han overtager fra Nietzsche - srligt beskrevet i dennes 'Also sprach Zarathustra' fra 1883 7 Lefebvre 2004 s. 76 8 Ibid. s. 73, 79 og 90 9 Ibid. s. 76

Kroppen beskrives som vrende en 'buket' af rytmer, der fungerer i hver deres tempo, men som alligevel er indbyrdes ordnet, s de danner en samordning. At en sdan buket af rytmer arbejder samtidigt mellem hinanden refererer Lefebvre til med begrebet 'polyrytmik'. Eksempler p kroppens forskellige samtidige rytmer kunne vre hjerteslag, kraniosakralrytme, fordjelse, ndedrt osv. At alle disse diverse rytmer arbejder i en samordning kalder han for 'eurytmik' - rytmerne danner en srlig harmoni, hvor de p een gang koordinerer sig til at arbejde sammen som et hele, men samtidigt lader hver enkel rytme arbejde i sit eget tempo. Eurytmik er en normaltilstand, hvor tingene fungerer, som de skal, og rytmerne derfor typisk ikke bliver bemrket. Hvis der derimod sker en negativ forstyrrelse i rytmerne, afstedkommer dette typisk en spredning af denne disharmoni, som videre kan f katastrofale konsekvenser for hele det system, som rytmerne arbejder i. Denne delggende rytme kalder Lefebvre for 'arrytmik'. Arrytmik opdages typisk ved sygdom eller dysfunktion, hvor rytmerne bliver tydelige. Det sidste af Lefebvres rytmebegreber er 'isorytmikken', der er en samling hierarkisk samordnede rytmer. Denne rytmerelation er synkroniseret ovenfra - rytmerne er blevet bragt til at samstemme, hvorfor der fndes en ekstern impulsgiver. Rytmerne er alts her eksternt konstituerede, hvorfor der er en modstilling mellem isorytmikken og eurytmikken, hvori rytmerne i sidstnvnte er internt konstituerede. Eurytmik og isorytmik kan iflge Lefebvre alts ikke virke samtidigt10. Via dens indbyggede polyrytmik er kroppen alts et eksempel p, hvordan mange forskellige, i dette tilflde biologiske, rytmer kan arbejde sammen i eurytmik. I tillg til kroppens egne biologiske rytmer modtager den desuden rytmer udefra - bde fra de sociale, de kosmiske og, kunne man tilfje, de naturlige/kologiske. De sociale rytmer er kulturelt-historisk betingede - lige fra mad- og svnrytmer til arbejdstider og -pauser, ferier osv. Disse rytmer er tillrte, men har selvflgelig indfydelse p de biologiske rytmer (og omvendt). Og sledes ogs med de kosmiske og de naturlige/kologiske rytmer - dag og nat, mnederne, rstiderne, planter, vejrsystemer osv. Alle disse rytmer, som fndes i verden, kan selvflgelig grupperes p mange mder, da der ikke er en a priori opdeling af dem. Sledes virker de ogs ind p hinanden i samtidige spil mellem ekstremerne eu- og arrytmik. Lefebvre taler sledes desuden om mange forskellige kroppe - samfundets krop, menneskegrupperingers krop, Jordens krop etc. som alts fungerer som konstituerede entiteter, hvis samspillende rytmer kan analyseres. Men den menneskelige krop forbliver dog det centrum, hvor de for os vigtige rytmer mdes,
10 Ibid. s. 16, 20, 44 og 67

spiller sammen og proportioneres i forhold til11.

Musikken mellem iso- eu- og arrytmik

I forhold til indevrende arbejde er det selvflgelig interessant, hvorledes de skitserede rytmetyper kan sttes i tale i forhold til kunstvrker. For hvad er f.eks. eurytmik i musikalsk forstand? Kan man overhovedet tale om arrytmik indenfor musik? Jeg kan kun komme i tanke om et helt klart reelt arrytmisk musikeksempel - i selve opfrelsen af musikken, hvor dirigenten eller en instrumentgruppe kunne miste orienteringen og videregive forvirrende signaler, som hurtigt ville sprede sig til resten af orkesteret, som da ville vre i fare for at g helt i st. En arrytmik arbejder i sdan et tilflde i den specifkke opfrelsessituation og er alts mindre relevant for den 'lyttende' analyse, jeg vil gre brug af. I en normal situation, hvor musikken bliver gennemfrt p almindelig vis, spiller instrumenter sammen efter et synkroniserende partitur, en dirigent eller en konsensus om form p den ene eller anden mde. P denne vis kan man sige, at musikken i sit vsen er eurytmisk. P den anden side set er det svrt, nr man taler om musik, at defnere, hvad en eurytme er. En eurytme i Lefebvres termer er som tidligere fremlagt en samordning af rytmer, der arbejder sammen i en normaltilstand. Men hvad er en normaltilstand i et stykke musik? Det er vel netop en af musikkens srkender - og mske srligt hos den mere moderne af slagsen - at den kan fremvise et vld af forhold - og at disse forhold anses for nskvrdige. Dermed defnerer ethvert stykke musik hver gang selv, hvad der er normaltilstanden. Derfor m man applicere Lefebvres analytiske begrebsliggrelse p det musikalske, billedlige plan. For eksempel kan man tale om, at musik af mere fragmentarisk art kunne billedliggre arrytmik. Et eksempel herp kunne vre Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik, som arbejder med musikalske lag, der netop ikke umiddelbart forholder sig til hinanden. Selvom en opfrelse bliver fremfrt i overensstemmelse med et sirligt komponeret partitur og en dirigent, og derfor i sin opfrelse er et velordnet kosmos, en eurytmik, kan musikken paradoksalt nok tegne et billede p forskellige rytmiske samordninger. Og i dette tilflde alts arrytmik.

Kroppen som mlestok, kroppen som sansning

Men videre i forhold til kroppen som centrum for rytmerne. Lefebvre fremlgger en vigtig
11 Ibid. s. 20, 43, 74 og 80

10

pointe - kroppen proportionerer de rytmer, vi sanser. Rytmers hastigheder er jo p det abstrakte plan relative. Hvad der er langsomt og hvad der er hurtigt er jo relative strrelser - et dgn er en meget langsom rytme i forhold til en mygs vingeslag, men en hurtig i forhold til Jordens cyklus om solen. Men med menneskekroppen som udgangspunkt fr rytmer en mlestok. Den abstrakte tidslighed bliver sat i forbindelse med et reelt fysisk sted, en menneskekrop, og bliver derfor reel. Da der indfres en absolut vrdi, giver begreber som langsom og hurtig pludselig mening, og kan bruges som reelle beskrivelser 12 . Jeg vil anfre en sidste grund til, at Lefebvre anser det for centralt at vlge kroppen som udgangspunktet for rytmeanalyse og det er dens sansninger. En rytmeanalytiker, skriver Lefebvre, bruger alle sine sanser og sanser s vidt muligt alt: "He [rytmeanalytikeren] will listen to the world, and above all to what are disdainfully called noises, which are said without meaning, and to murmurs, full of meaning - and fnally he will listen to silences." 13. Sagt med fraser, som John Cage sikkert ville have vret enig i, skal lytteren lytte "p en flsom, prekonceptuel, men klar, mde" 14 inden han analyserer. Han tager alts ikke p forhnd bestik af, hvad der umiddelbart giver mening og hvad der ikke gr. P denne mde genindstter Lefebvre sansningen (og kroppen) som det common sense-grundlag, som han mener flosofen i lang tid har underkendt - srligt den linje, der er get fra Descartes15. For at komme til at vide noget om rytmer, om tid, skal man sledes selv, via sin krop, opleve rytmerne: "He [rytmeanalytikeren] thinks with his body, not in the abstract, but in lived temporality." 16. At sanse p denne mde er iflge Lefebvre bde noget, der skal lres som en disciplin, noget der krver koncentration og en vis portion tid. Det sidste ikke mindst fordi, som han beskriver det, at man skal overgive sig, forsvinde i den varighed, som man lytter til, hvilket helt bogstaveligt krver tid17. I forbindelse med denne opgave er det centrale ved Lefebvres rytmeteori alts hovedsageligt tre ting. For det frste hans forstelse af forholdet del og helhed. Han anser alle enheder for at vre dele af en sammenhng - som dele af et samvirkende netvrk. Denne anskuelse er der parallelle eksempler p i andre discipliner - i samfundsvidenskaben f.eks. i skikkelse af 'actor-network theory' og i naturvidenskaben f.eks. i kaosteorien eller termodynamikken - alle vidensgrene, hvor tidsligheden har en integreret plads18. For det andet er der implicit en form for etik i hans teori, da eurytmikker
12 13 14 15 16 17 18 Ibid. s. 44-5 Ibid. s. 19 "in a sensible, preconceptual but vivid way" Ibid. s. 72 Ibid. s. 44 Ibid. s. 21 Ibid. s. 19, 27 og 32 Adams 1998 s. 43-5

11

fremstr som afbalancerede, sunde systemer, og de arrytmiske systemer som 'syge' og alts p vej til sammenbrud. For det tredje fordrer Lefebvre en deltagelse - det vil sige en oplevelse af tidslighed og ikke kun en distanceret observation. Desuden arbejder han med de dialektiske begreber cirkulr og liner, som gr det muligt at analysere tidslige sammenhnge i systemer, man som analytiker selv skal afgrnse, men som altid vil tage sit udgangpunkt i reelt forekommende sammenhnge. Lefebvres rytmeanalyse har p denne mde bde taget grundlggende stilling til vsentlige sprgsml i ontologisk og flosofsk forstand, men samtidig er den s ben, at den kan bruges meget bredt som analyseredskab - for eksempel bde hvad angr reelle fysiske sammenhnge, men ogs i mere 'billedligt' orienterede kunstneriske forhold.

kologie der Zeit tid, samfund, natur

Prsentation
P Tutzing-universitet i Tyskland har forskere fra projektet 'kologie der Zeit' siden 1989 arbejdet med tidslighed som et centralt aspekt af analysen af det moderne samfund og dets forhold til naturen og kologien. Siden starten har projektet udgivet videnskabelige artikler og bger om emnet med perspektiver fra et bredt felt af forskellige discipliner dog med vgt p samfundsvidenskaben. Ud over at publicere udgivelser har de hvert halve r holdt seminarer, hvor forskellige centrale temaer i relation til samfund, tid og kologi skiftevis er blevet belyst. Som antydet tidligere er tidslighed et s grundlggende sprgsml, at det vedkommer alle professioner, hvorfor meninger og viden vedrrende emnet kan komme mange steder fra. Dette tager folkene bag projektet serist, hvorfor der bliver lyttet til stemmer fra et bredt fagspektrum. Projektet forsger bl.a. via dette at overskride den grnse, der ellers ofte adskiller akademia fra omverdenen19. Lige s vigtigt er det, at teksterne fra projektet kan rumme en mangfoldighed af specifkt akademiske tilgange - biologiske, sociologiske, agronomiske, kemiske, flosofske osv.20 Den grundtese, som hele projektet er baseret p, lyder sledes: "Die Zeitdimension hat fr das Verstndnis der Stellung des Menschen in der Natur und
19 Albert 2002 s. 90 20 En lang liste over professioner, der har deltaget i disse konferencer og work shops fndes i Adam et al 1997 s. 76

12

der von ihm geschaffenen Kultur (einschlielich Technik und Wirtschaft) eine zentrale Bedeutung. Die kologische Krise ist dadurch mitverursacht, dass dies bisher nur unzureichend beachtet wird. Die Einbeziehung dieser Dimension in alle kologisch relevanten Zusammenhnge wird uns einen wichtigen Schritt voranbringen, um dieser Krise zu begegnen. Dies gilt sowohl fr die innere Natur des Menschen, als auch fr die uere Natur"21. I denne tekst kan fndes mange af de grundproblemstillinger, som deres arbejder centrerer sig om - blandt andet forholdet kultur-natur, teknologiens og konomiens betydning for dette forhold og tidslighedens betydning for menneskets indre og ydre verden. Disse temaer vil ogs vre centrale i dette speciale. Helt grundlggende kan man sige, at tidsdimensionen anses for bde at vre en analytisk ngle, der kan virke bde pointerende og kritisk p samfundssituationer og praksiser, ligesom den kan bruges aktivt som vejviser ved aktiv indvirken p de samme forhold. Forskerne ved projektet anser alts tidsligheden for at vre et helt centralt emne i dannelsen af de 'ledebilleder', der skal fre samfundet ud af den kologiske krise og ind i nye socio-politiske praksiser, hvor bredygtighed er i fokus. I Tutzing er den kritiske temporale tnkning alts i hj grad rettet mod kologiske problemer. Dette adskiller dem delvist fra Lefebvre og hans rytmeanalyse, hvor dette fokus ikke er udtalt. Dog er der ogs klare sammenhnge. Som implicit hos Lefebvre taler Tutzing-teoretikerne for, at tid konstrueres socialt. Alt hvad man foretager sig skaber tid - den mde, vi gr tingene p, konstituerer tidslighed. P den mde kommer de ider og overordnede ideologier og verdensforstelser, vi brer rundt p, implicit, og sikkert ubevidst, til at bestemme hvad for en tidslighed, vi som individer og samfund skaber i vores hverdag. P denne mde kan man i en given periode tale om en srlig temporal meta-kontekst. De forskere, som jeg vil bruge i denne opgave, og som har tilknytning til Tutzinguniversitet, er som flger - Karlheinz Geiler, professor med speciale i flosof, konomi og pdagogik, Martin Held, studieleder p Tutzing-universitetet med speciale i konomi og socialforskning, Klaus Kmmerer, professor med speciale i kemi og materielle ressourcer, og sluttelig Barbara Adam, som lnge inden, hun sluttede sig til denne tyske forskergruppe, har udgivet et betragteligt antal bger om stort set de samme emner, som 'kologie der Zeit' arbejder med. Hun er professor p Cardiff-universitetet og har en baggrund indenfor socialforskning. Alle forskere har desuden speciale i forskellige grene af
21 Geiler und Held 1995 s. 194

13

tidsforskning. Det er tydeligt, at disse forskere har arbejdet tt sammen. Sledes bruger de i fng hinandens begreber og krydsrefererer ofte til hinandens tekster. Derfor vil jeg ikke prsentere de enkelte forfatteres teorier en for en, men i stedet tage udgangspunkt i nogle af de begreber, som de har udviklet i deres samarbejde. Frst vil jeg fremlgge synet p natur-kultur-polariteten, dernst vil jeg fremlgge tre centrale begreber henholdsvis timescapes, Eigenzeiten og Zeitgebern. Dernst vil jeg vise, hvorledes de leder efter en ny tidslig sensibilitet og nye begreber, der kan beskrive de nyfundne problemstillinger. Slutteligt vil jeg prve at samle de forskellige begreber overordnet er karakteristisk for dem.

Natur og kultur
Srligt Barbara Adam skriver om det flosofske aspekt af forholdet mellem natur og kultur 22 . For det frste anser hun den strenge dikotomi for farlig og falsk - mennesket har mske i for lang tid anset deres aktiviteter, kulturen, som adskilte fra naturen, hvorfor naturen er blevet 'det andet', som ikke har noget med mennesket at gre. Naturen er blevet en form for 'beholder' eller 'ramme', som mennesket mske nok lever i, men ikke direkte er en del af. Derimod skriver hun, at der, set i et temporalt perspektiv, ikke fndes en natur-kulturdikotomi: "we are nature, we constitute nature and we create nature through our actions in conditions that are largely pre-set for us by evolution and history." 23. Historiebegrebet, som ligger til grund for dette udsagn, er alts uadskilleligt fra naturhistorien - et udsagn, som man ogs kan fnde hos blandt andre den tyske flosof Theodor W. Adorno 24. Menneskets historie er alts uadskillelig fra naturens, og da vi p denne vis er en del af naturen, er menneskets tid ogs naturens tid. Der er sledes heller ikke forskel p, om globale kologiske ndringer vil komme til at ramme enten naturen eller kulturen de vil have konsekvenser for begge parter. I dette billede ses naturen og kulturens grundlggende interpenetration tydeligt. Alligevel ligger der en dobbelthed i dette udsagn om, at kultur og natur er uadskillelige. Opdelingen natur-kultur skal kun i frste omgang nedbrydes. Som Adam skriver, er vi nemlig alligevel tvunget til at se de vigtige forskelle p kulturelle tidsligheder og naturlige tidsligheder, da man herigennem kan lokalisere og analysere forskellige tidslige konfikter,
22 Adam 1998 s. 13-14 og 24-28 23 Ibid. s. 13 24 En kort beskrivelse af dialektikken mellem naturens og kulturens historie kan f.eks. fndes i hans 'Negative Dialektik' Adorno 1966 s. 349

14

som er af central betydning for verdens nutidige historiske forhold. Hvis man ser Adams dobbelttydige udsagn lidt fra oven, kan man pege p, at hun p dialektisk manr er ude efter i frste omgang at forsge at frakoble den apriori begrebslige opdeling af det reelle. Det reelle kommer frst og er ikke opdelt i menneskelige begreber. Frst efter denne erfaring vil hun bruge begreberne og dialektikken som analyseredskab. Alts kan man i forlngelse af Adam sige, at de dualistiske begreber 'natur' og 'kultur' frst som beskrivelse og som analysebegreber skal bruges p det reelle. Resultatet heraf er i denne sammenhng, at de to begreber 'natur' og 'kultur' bde er uadskillelige og dog adskilte nok til, at de kan anvendes som analysebegreber.

Begrebet timescape
Ordet 'timescape' stammer fra ordet landskab, men frem for at lgge betoningen p det synlige og det rumlige, som tilfldet landskab implicit kan siges at gre, peger timescapet p de rytmer eller den temporalitet, der fndes i et givent omrde eller en given situation. I et landskab kan man, med sin forudgende viden, lse et givent steds historie - der kan vre en srlig type bevoksning, som siger noget om stedet som biotop - hvilken jordbund, temperaturer, luftfugtighed osv, men der fndes ogs historiske indikatorer som forskellige jordlag, bakker og dale, som kan indikere isens passage i istiderne osv. Desuden kan der vre indikatorer som viser menneskers indvirken - et landskab kan ogs have en motorvej eller sgar vre en bymidte. Adam kalder derfor et landskab for "a record of constitutive activity"25. P samme mde kan man i timescape'et, via ens forudgende viden og de sprgsml, man stiller, f en masse information om stedets egenart - ogs omkring miljmssige problemer. Hvordan hnger en given plantes rytmer sammen med en anden plantes, trs eller dyrs rytmer? Hvordan hnger trafkkens rytmer sammen med blinklysenes eller dgnets rytmer? Og hvorledes kan man beskrive en maskines tid i relation til en biotops rytmer? Hvad der selvflgelig ogs bliver present er de konfikter, som man kan fnde i et timescape - f.eks. arbejdets kulturelle tidsforhold til omgivelsernes tidslighed. Ved at anvende timescapes p denne mde kan man udvide sin sensibilitet omkring de temporale sammenhnge, som fndes overalt - inklusiv de miljmssige. Desuden bliver man opmrksomm p 'hele billedet' og de afhngighedsforhold, som fndes heri. Som Adam skriver: "we grasp environmental phenomena as complex, unifed, temporal,
25 Ibid. s. 54

15

contextually specifc wholes"26. Desuden mener hun, at man p denne mde bliver bevidst om sin egen plads i et sdant billede, hvorfor det lgger op til en ansvarlighed p egne og sit samfunds vegne. Selvom begrebet om timescapes har overlap med Lefebvres rytmeanalyse, er der, udover det intenderede miljmssige fokus, en vigtig forskel - timescape'et medtager alle tidsformer - ikke kun rytmerne. Der behver sledes ikke vre genkomster i Adams begreb, men en relativ entydig bevgelse kan ogs inkluderes. For eksempel kan en klump is, der smelter, indeholdes i begrebet. Desuden "beats, sequences, beginnings and ends, growth and decay, birth and death, night and day, seasonality, memory"27. Et at de fordelagtige aspekter ved begrebet timescape er, at den enhedstidslige tankegang, hvor der fndes een srlig tidsgiver eller tidsramme, som alle de andre tidsligheder forholder sig til eller indordner sig under 28, bliver oplst i et mere decentraliseret tidsbegreb, som respekterer den mangfoldighed af tidsligheder, der fndes i alle sfrer. Hver enkelt af de tidsligheder, som fndes i et timescape kaldes i Tutzing-regi for en Eigenzeit.

Eigenzeiten og Zeitgebern
En Eigenzeit er s at sige den tidslighed, som er naturligt indlejret i enhver proces for eksempel en organisme, et kosystem eller et konomisk system. Enhver eller ethvert har sin tid, og dette respekteres med dette begreb. Som Martin Held skriver i sin artikel 'Alles zu seiner Zeit und an seinem Ort': "Das Verstndnis fr und die Anerkennung der Eigenzeiten von Menschen ebenso wie von anderen Lebewesen bis hin zu Flssen, Landschaften etc. ist die Perspektive"29. Alting har alts en Eigenzeit og disse fndes bde i hvad vi betegner som levende og dde processer - og denne type tidslighed skal alts anerkendes. Held taler nemlig om at indstte respekten for Eigenzeiten som et samfundsideal. At overse, og dermed muligvis undertrykke tingenes indbyggede tidsligheder, har nemlig vist sig at vre en problematik, som kan have alvorlige konsekvenser. Dette kan ses bde p mikro- og makroniveau. Et menneske med stress grundet et for hjt arbejdspres kunne vre et eksempel. I en flles artikel, som forskellige Tutzing-forskerne har skrevet
26 Adam et al 2001 s. 81 27 Adams begreb videregivet I Hassan 2009a s. 46 28 som man blandt andet kan fnde hos Immanuel Kant, der omtaler tiden som et homogent medium - se Bergson 1980 s. 72. Desuden fndes tanken i den klassiske videnskab - blandt andet hos Isaac Newton se Adam 1998 s. 45 29 Held 1999 s. 3

16

sammen, str der, med henvisning til Eigenzeit-begrebet, hvorledes deres ml er "sustainable development that incorporates not just the time scales and rhythmicities of production but also those of regeneration and reproduction (soil and water being examples of key bases of existence in urgent need of such reorientation: developed over millennia, they are currently used up in periods extending over no more than a few hundred years) 30. Dette eksempel viser, hvorledes en bestemt regenereringsfase i tillg til en hstfase kan vre det, der gr, at en Eigenzeit bliver overholdt. Med andre ord fndes der i dette eksempel en form for cirkularitet, hvor uproduktive faser skal overholdes, hvis systemet skal forblive frugtbart. Dermed kan man delvist stte Eigenzeit-begrebet som modstning til Zeitgeberbegrebet, som betegner en srlig tidslighed eller et tidsideal, der styrer andre processers tidslighed. Eksempler p en Zeitgeber kunne vre Jordens drejen om Solen, som i hj grad styrer de feste levende vsners rytmer, hvad enten det er blomsten, der bner og lukker sig eller om det er dyrene, der enten gr til ro eller vgner, nr det er nat. Et tidsskema, baseret p urets tid, er ogs en Zeitgeber, da andre rytmer bliver underlagt dette skema. Der er dog en vsentlig forskel i begrebet. Cyklussen nat og dag er, som Zeitgeber, anderledes end et tidsskema, da den naturlige kologi p Jorden er skabt under de forhold, som dgnet skaber. Dgnets rytme er alts integreret i naturens tidslige konstitution, hvorfor dgnet ikke dominerer disse rytmer, men fungerer i eurytmik med dem. Et tidsskema, derimod, er skabt med effektivitet i tankerne, hvorfor skemaet dominerer og - tilsigtet i hvert fald - effektiviserer omgivende rytmer med sit rationale. Zeitgeber-begrebet bliver oftest brugt i denne sidste mening, selvom det er bredere funderet. Derfor er begrebet ogs behftet med en negativitet, da denne dominans af andre rytmer anses for problematisk.

Sensibilitet for tidslighed

Tutzing-teoretikerne skriver i frnvnte, flles artikel: "a sensitivity to time in its diverse forms is a precondition to taking account of it in decisions and policies that affect the environment across time and space."31. Sensibilitet overfor tidslighed kan vre af afgrende betydning for skabelsen af en ny, bredygtig fremtid for vores samfund. Desuden er det vigtigt overhovedet at blive sig bevidst om tidslighed, s dette kan tnkes
30 Adam, Geiler, Held og Kmmerer 1997 s. 78-9 31 Ibid. s. 75

17

ind I fremtidige projekter og handlingsplaner i s bredt et spektrum af samfundet som muligt. De nye konceptualiseringer timescape og Eigenzeit peger sledes bde p en sensitivitet for og en bevidsthed om disse. Da tidslighed tnkt p denne mde er et relativt nyt foretagende, er der et stort teoretisk arbejde, der skal gres, for at det at tale om tidslighed bliver s strkt et vrktj som muligt, og kan blive as accessible and readable as a globe or a map. 32. Et strkt konceptuelt apparat er selvflgelig et godt vrktj til at udvikle en strre sensibilitet overfor dette. Men en anden lige s vigtig tilgang er den kropslige og perceptuelle erfaring af temporal diversitet. Man skal ikke blot vide noget om tidsligheder. For at kunne forst dem bedre skal man ogs aktivt erhverve sig tidsfrdigheder: We can only deal consciously with time once we have acquired the necessary skills. And only by training the faculties of perception does it seem possible to arrive at a notion of temporal diversity that does justice to the environment, society and its members. 33. Man kan alts trne sin perceptive sensibilitet omkring tidslighed. Det er desuden i vores tid svrere at percipere disse temporale diversiteter, da den tidslighed, vores samfund overordnet arbejder i, kan siges at skygge for vores sensibilitet. Derfor er der enddog et strre behov for at gre sig den temporale diversitet bevidst 34.

Fra tidsmisbrug til tidskultur

Tutzing-forskergruppen kan alt i alt siges at arbejde for skabelsen af et teoretisk grundlag for en ny tidskultur, der skal redefnere menneskets forhold til naturen. Denne skal grundlgges p respekten for menneskelige og naturlige systemers egentid - deres Eigenzeiten - og ved en bred forstelse for tidslige processer i naturen og samfundet som sdan. Denne skal erstatte samfundets nuvrende forhold til tid, som de mener for en stor del baserer sig p konomiens og maskinens tid, hvilket har medfrt hvad de kalder tidsmisbrug. Med begreber fra Lefebvre kunne man tale om, at Tutzing arbejder for en forskydning af de tidsligheder, samfundet arbejder p, mod den cirkulre pol af linercirkulr-polariteten. Det er centralt for Tutzing-forskerne overhovedet at pege p tidslighed som et
32 Albert 2002 s. 98 33 Ibid. s. 97 34 Albert 2002 s. 93

18

interessefelt, da en blindhed for dette kan afstedkomme tidsligheder, som ubevidst er problematiske. Omvendt kan en bevidsthed om dette helt grundlggende aspekt af enhver process vre en ngle til at ndre fundamentale konstitutioner i positiv retning. Det nye forhold til tidslighed, som de plderer for, har fokus p sammenhnge. Dette kan blandt andet ses i timescape-begrebet, som er kontekstfokuseret. Situationer skal derfor altid forstes og analyseres i en bred kontekst. De taler imod analytisk ensidighed og imod isolationen af begivenheder. Sledes kritiseres videnskaben for eksempel for historisk set at have vret for dekontekstuel i sit virke. Som reaktion p dette arbejder Tutzingforskerne som sagt interdisciplinrt. De plderer desuden kraftigt for, at en historiebevidst tilgang er afgrende, bde i henhold til fortid og fremtid, da nutiden ikke kan anskues isoleret. Alt dette lyder relativt enkelt. Billedet bliver dog en del anderledes, nr man ser, hvad de skriver sig op imod. I det flgende afsnit vil jeg sledes opridse hvordan samfundets forhold til tid kan siges at have ndret sig igennem de sidste tre hundrede r. Efter et sdant vue bliver det mske lettere at forst, hvorfor Tutzing-synsvinklen er relativt samfundsfremmed og desuden hvilken kritisk kraft, disse teorier brer med sig.

De to temporale Imperier en rytmehistorieskrivning

Tidslig diagnosticering af perioder og samfund
I det foregende har mit udgangspunkt vret, at samfundets hastighed gennem historien blot er steget. I dette afsnit vil jeg skitsere en temporal historieskrivning, der kan pege p centrale aspekter, der kan vre med til at forklare, p hvilken baggrund denne stigning er sket. Jeg vil tage udgangspunkt i en historisk opdeling, der fndes i tidsforsker Robert Hassans bog 'Empires of Speed - Time and the Acceleration of Politics and Society'. For kort at trkke bogens hovedpointer op argumenterer Hassan for, at samfundets forhold til tid har ndret sig markant i lbet af de sidste tre hundrede r. Han skitserer ud fra dette to forskellige faser. Grundlggende set er hans tese i bogen, at det liberale demokrati arbejder p grundlag af en srlig tidslighed - demokratiet som sdan har s at sige en Eigenzeit, som konstituerer mden det arbejder p. Denne tidslighed er imidlertid blevet overhalet af det omgivende samfunds hastighed - og dette i en sdan grad, at demokratiet er blevet anakronistisk - det arbejder simpelthen for langsomt i forhold til de beslutningsprocesser, som ellers bliver taget i vores samfund og mister tendentielt p 19

denne baggrund sin magt. For at kunne n til denne pointe bliver Hassan ndt til at lave en temporal historiefortlling, og det er denne, jeg er interesseret i. Hassans opdeling er baseret p to teknologiske opfndelser - uret og hvad han kalder ICT (information and communication technologies). Men det er langt fra kun teknologien, der bestemmer en periodes overordnede hastighed. P samme vis som en srlig tidsforstelse danner basis for srlige handlinger, kan man, mener Hassan, udrede en given periodes temporale metakontekst ved at undersge de dominerende tidsforhold "mediated through politics, through the logic of capitalism, and through the dogmas of science and technology"35. Det er alts en given periodes generelle tanke- og produktionsverden, som giver sig udslag i den temporale metakontekst. Der er dog en vsenlig grund til, at det netop er disse to teknologier, han vlger som de brende. Disse reprsenterer nemlig to vsensforskellige mder at strukturere tiden p - hhv. hvad man kunne kalde 'det matematiske gitter' og 'den tomme tid'. Hvordan disse fungerer vil jeg vise i de kommende afsnit. Det, at der er blevet opfundet et ur, gr selvflgelig ikke, at alle samfundets rytmer straks strukturerer sig efter dette nye princip. Der vil altid vre forskel p de hastigheder, som nye teknologier gr mulige, og den tidskultur, et samfund har. Denne forskel er blandt andet, som vist, det kritiske udgangpunkt for Tutzing-forskerne, hvis ml netop er at basere tidskulturen p andet end den hjeste hastighed. Der fndes da ogs gennem historien masser af eksempler, der kan lses som modreaktioner p hastighedsstigningen. Alligevel er der en tendens til, at de hurtigste hastigheder overordnet bliver fulgt. Sledes pointerer den tidlige miljtnker Ivan Illich: "A linear sense of time progression inherent in the idea of development implies that there is always a better and a more."36. Implicit i udviklingstankegangen, som lnge har domineret vesten, ligger der alts et latent nske om noget mere og bedre, hvorfor den hjeste hastighed, og de fordele, der stammer fra denne, lnge har vret mlet. Den teknologiske tid og de vestlige samfunds tidskultur kan alts siges at have fulgt hinanden op gennem historien, omend en skelnen mellem disse selvflgelig er essentiel. Udviklingstanken er dog ikke det eneste, der ligger til grund for accelerationens udbredelse i samfundet. Hassan abonnerer sledes p en forklaringmodel i tillg til denne. Hele hans historieskrivning tager udgangspunkt i begrebet 'Imperium'. Flgende Hardts og Negris omdannelse af begrebet i bogen 'Empire' fra 2000, beskriver han hvorledes Imperiet lbende har vendt sig bort fra at fungere som en militr, nationalt funderet kolonimagt med spatial ekspansion som et af sine ml. Derimod er Imperiet, som
35 Hassan 2009a s. 12 36 Illich 1999 s. 16

20

er tt forbundet med den konomiske logik, lbende blevet vendt indad p tvrs af nationalstaterne til nu hovedsageligt at udvide sig agentlst som et nyt globalt kontrolsystem, der 'gennemtrnger det sociale legeme' 37. Imperiet er sledes en ny fase i den kapitalistiske udvidelse og akkumulation, hvor magtudvelsen udves af borgerne selv - mod sig selv. I Hassans videretolkning bliver det s til 'temporale Imperier', hvor Imperiet s at sige 'ekspanderer indadtil' via en mangefacetteret acceleration: "In short the temporal Empires I will describe are Empires because they are technologically based forms of time (clock and computer) that dominate other forms of time reckoning and occludes other ways of thinking about time" 38. Koloniseringen kan alts have den konsekvens, at nogle former for tid forsvinder fra samfundet og menneskets bevidsthed. Alt i alt kan udviklingstanken alts suppleres med den neoliberale logik, nr man sger svar p, hvorfor accelerationen er sket.

Det frste temporale imperium

Iflge Hassan fremkommer det frste temporale Imperium ved den industrielle revolutions begyndelse. En helt central teknologisk nyvinding er kraftigt medvirkende hertil, ja hvis ikke ligefrem grundlaget herfor - det mekaniske ur. Jeg vil i dette afsnit frst vise, hvordan dets sregne mekaniske tidslighed kan beskrives, hvorledes det kan synkronisere alle andre tidsligheder p sit plan og hvordan dette skaber effektivitet. Jeg vil ogs beskrive, hvordan menneskets forstelse af fremtiden ndrer sig ved urtidens hegemoni.

Ur-tiden som abstrakt mlebnd

Urets tid er et abstraktum, som ikke fndes hverken i mennesket eller i vores omgivende natur. Derimod skabes med mekaniske midler et matematisk prcist 'tidsgitter', som man kan mle andre tidsligheder op imod. Derfor taler man om urets synkroniserende virke alle andre tider kan sammenlignes ved hjlp af uret. Urets tid ndrer sig nemlig ikke - den repeterer sig selv konstant og forbliver derfor den samme. Ud fra urets egenlogik kan man tale om ren repetition uden forskel. Med Hassans ord kan man sige, at uret 'skrer' alle timescapes i matematisk lige store stykker39. At uret kan mle alle andre tidsligheder er dog dobbeltsidet. Alting kan rigtignok mles ud fra urets systematik, men dog er uret i og for sig uegnet til at mle f.eks. hvad Lefebvre
37 Bolt 2011 s. 247 38 Hassan 2009a s. 3. Citat let modifceret. 39 Hassan 2009a s. 51

21

kalder rytmer, alts de rytmer, der indeholder forskel, da uret netop ikke kan 'sympatisere'40 med disse, hvorfor kun rytmernes rent matematiske 'kvantitet' mles. Uret mler nemlig uden kontekst af nogen art, hvorfor man kan sige, at det abstraktliggr alle andre tidsligheder p sit eget endimensionelle plan. Her er der en kraftig analogi til mden, hvorp det konomiske system mler vrdi. Og p samme mde som med det monetre system er der da ogs en systematisk fordel i denne abstraktliggrelse - alting kan mles og det, der kommer ud, er ekstremt simpelt og blottet for kontekst - et tal. Sledes alts uret som mleinstrument. Imidlertid sker der hurtigt det, at uret begynder at blive brugt som organisator, som Zeitgeber, hvorfor andre tidsligheder ikke blot mles, men begynder at blive ndret under dominansen fra denne nu organiserende tidsgiver. Og dermed gr urets tid fra at vre en monotemporal mleteknik til at skabe rammerne for acceleration af faktisk alle samfundets tidsligheder - heriblandt de sociale, de politiske og de konomiske.

konomi, maskine og den intensiverende tidslighed

Den teknologi, som urtiden er, kommer i hj grad til at ndre samfundets mde at tnke tid p. Undertiden bliver urtidens hegemoni s stor, at den bliver tnkt som selve tiden. Dens fremkomst er endvidere symptomatisk for hele den bevidsthedsndring, der foregr p dette tidspunkt, hvor det mere rationalistiske verdenssyn er p vej frem. Hele det nexus, hvis grundlag blev lagt af oplysningens videnskabelige og rationelle verdensbillede, og som i grove trk senere udmnter sig i industrialiseringen, moderniteten, kapitalismens og det liberale demokratis udvikling, understttedes s at sige blandt andet af urets tid og de nye muligheder, denne synkroniserende og systematiserende tidslighed giver. Tiden bliver gennem urlogikken anskuet som kasser eller tidsblokke, der rumligt set kan lgges ved siden af hinanden, hvilket kan udnyttes til at stte effektiviteten i arbejdslivet i vejret41. Dette muliggr en minutis planlgning af for eksempel hvornr en skoleelev eller en arbejder skal mde, hvor lnge han eller hun skal vre der og hvor meget der skal ns i det givne tidsrum. P dette grundlag fortstter hastighedsstigningen i
40 Begreb fra Bergson, der beskriver omverdenssensibilitet opridses p s. 39 41 Bergson er den flosof, som mest centralt har beskftiget sig med denne mde at tale om ur-tiden p, hvorfor mange af begreberne herom er nrmest direkte kvivalente til hans kritiske begreber 'kvantitativ tid' og 'rumlig tid' - bl.a. fremlagt i 'Det Umiddelbare i Bevidstheden'.

22

samfundet r efter r, hvor begreber som 'Taylorisme' og senere 'Fordisme', hvor hvert et sekund af arbejderens tid skal udnyttes maksimalt, dukker frem42. For frste gang bliver kapital og hastighed alts for alvor sammenhngende, hvilket giver sig udslag i en cirkelproces - hurtigere teknologier og hurtigere arbejdskraft bliver centralt for at kunne vre med i den konkurrence, som de nye markedsmekanismer skaber, og som efterflgende igen krver strre effektivitet. Denne mekanisme bliver essentiel for de flgende rhundreder og kan endnu siges at have en helt central betydning i den sociokonomiske verden, hvor kapital og hastighed er uadskillelige strrelser.

Uret, den ukropsliggjorte fremtid og vksten

Nr et helt samfunds temporale konstitution og livsverden p denne mde bliver ny, har det, som skitseret, en lang rkke konsekvenser. Ogs forholdet til fremtiden ndrer sig. Dette har optaget Barbara Adam og Chris Groves. De beskriver, hvorledes der med den mekaniske tid flger en abstraktliggrelse af samfundets forestilling om fremtiden. Fremtiden er ikke lngere en viderefrsel af det forhndenvrende 'nu', men lsrives i stedet til fordel for en fremtid, som er uden kontekst og uden kropslighed43. I stedet indsttes en abstrakt forudsigelighed, som er funderet p produktionshensyn. Hvad der skal ns p en uge, en mned, et r bliver skemalagt, og p denne mde er banen lagt for, at fremtiden i hj grad stadfstes under urets (og kalenderens) systematiserende rationale. Desuden betoner Adam og Groves den konomiske sammenhng med urtiden kraftigt og taler derfor om den 'kommodifcerede fremtid'. Fremtiden omdannes, med Adams ord, til en ressource, som kan budgeteres med, spildes, tildeles, slges eller kontrolleres 44. Med andre ord er fremtiden blevet tom og kan derfor fyldes med konomiske rationaler.

Opsummering af det frste temporale Imperium

Det, jeg her har forsgt at beskrive med Hassans begreb om det frste temporale Imperium, er for det frste den ndring af den temporale metakontekst, som skete ved infrelsen af urtiden som Zeitgeber, og som i radikal grad har vret med til at lgge grunden for samfundets acceleration. Opsummerende kan man sige, at der i denne
42 Beskrivelse af disse to begreber fndes i Harvey 1990 s. 125-41 43 Adam og Groves 2007 s. 11 44 Adams 1990 s. 104: "budgeted, wasted, allocated, sold, or controlled"

23

periode sker en lbende intensivering af tiden. Mlet er sledes en forgelse i produktion per ur-tidsenhed, da dette kan ge den konomiske akkumulation. Dette kan anskues som helt grundlggende i den industrielle revolution. Med Lefebvres begreb kan man sige, at der p det samfundsmssige plan sker en forskydning mod den mlrettede linere pol i den tidslige dialektiske fgur liner-cirkulr. Desuden sker der en ndring af mden at tnke fremtiden p - denne bliver dekontekstualiseret, hvorfor der er plads til den abstrakte og kommercialiserede fremtid, som vinder indpas som den centrale fremtidsfortlling i samfundet. Begge disse konsekvenser af det frste temporale Imperium er interessante, da de stadig kan lses i vor samtid, hvor iden om konomisk vkst fastholdes som hovedfortlling. Praktisk talt hele det politiske spektrum har sledes til stadighed vksten som en grundliggende sjle i deres politik. Der bliver til stadighed talt om get konkurrencedygtighed, som i det temporale perspektiv kan anskues som hastighedsforgelse eller merproduktion per tidsenhed. Den tankegang, som intensiveringen og hastighedsforgelsen baserer sig p, og som kan spores tilbage til den industrielle revolutions begyndelse, kan alts i hj grad siges at vre bibeholdt som ideal. Iflge Hassan er der dog i mellemtiden sket et radikalt skifte i mden hvorp denne hastighedsforgelse virker. Og endnu engang kan dette analyseres med udgangepunkt i en nye teknologier informations og kommunikationsteknologierne (ICT).

Det andet temporale Imperium

I dette afsnit gr jeg i hj grad brug af Hassans opdeling som en form, hvori andre teoretikere kan passes ind. Flere teoretikere har nemlig fremlagt forskellige interessante aspekter og konsekvenser af netvrkstiden og dens indtrden. Frst vil jeg prsentere Martin Helds ide om 'Die Non-stop Gesellschaft', der omhandler den frihed, som ophret af en fast arbejdstid giver - og den risiko dette indebrer. Dernst beskriver jeg med Hassan hvorledes ICTs indtog bevirker helt nye former for hastigheder. Tilmed sker der en bred integration til dette elektroniske netvrk, hvor processer, der fungerer langsomt, har tendens til at forsvinde. Denne tanke viderefres af Paul Virilio, der beskriver, hvorledes menneskets kontekster bliver til virtuelle kontekster, der kan skiftes ud jeblikkeligt. Desuden taler han om, at tiden og rummet 'forsvinder', hvis blot hastigheden bliver hj nok. Og endelig vil jeg fremlgge Michel Serres' begreb om 'den blde forurening'. Dette omhandler den hastige og voluminse sensoriske stj, som fndes nrmest overalt, og som i Serres' optik er farlig, da den skygger for den langsigtede tanke.

24

Die Non-stop Gesellschaft og den ekstensiverende tidslighed

Overgangen fra det frste til det andet temporale Imperium, som Hassan identifcerer omkring 1970'erne, kan blandt andet lses ved overgange fra den Fordistiske arbejdsstruktur til den Postfordistiske - som blandt andet medfrer det, der kaldes fekstid. Overgangen sker blandt andet fordi den Fordistiske mde at arbejde p bliver anset for netop at vre ufeksibel og rigid45. Flekstiden er omvendt lagt an p, at den enkelte selv kan strukturere sin arbejdsdag og ikke lngere er bundet af fast mdetidspunkt og skemalagt arbejdstid. Dette sker blandt andet, fordi arbejdstypen generelt og i hj grad har ndret karakter til at vre immaterielt arbejde, hvor arbejdet i hj grad er fyttet til ICT og derfor hverken er bundet til tid eller sted. Der sker alts i frste omgang en udvidelse af individets tidslige autonomi. I overgangen fra en arbejdsverden, styret af ur-tiden virker dette umiddelbart befriende og, med Martin Helds ord, vkker et "Hoffnung auf Freiheit der Zeitgestaltung des Lebens"46. Men alligevel er der en fare. Mden at tnke tiden p kan ved den faste arbejdstids forsvinden beskives som vrende et 'tomt rum' med individet som suvern organisator. Den formelle forskel p arbejdstid, fritid og andre fr fastlagte tider forsvinder dermed, hvilket gr, at alle dgnets timer potentielt bliver arbejdstid. Dette hb om frihed, skriver Held, skjuler, at mottoet "Alles immer berall sofort beliebig lange verfgbar zu haben"47 bliver den nye mde at tnke tiden p. Dette har affdt begreberne 'die Nonstop-Gesellschaft' og 'der 24-Stunden-Welt'48. Sagt anderledes kan man tale om, at urets mekaniske rytme bliver nedbrudt og erstattes med en 'tom tid' uden forudbestemte opdelinger - den, hvor intet p forhnd er defneret 49. Derfor forekommer mulighederne at vre helt bne, hvilket medfrer at individet selv tendentielt fler sig enerdende over sin realisering. Overgangen til den udefnerede tid kan siges at nedbryde de opdelinger, som urets tid i det frste temporale Imperium opretholdt - for eksempel en otte eller ti timers arbejdsdag. Tidsgitterrationalet er derfor p vej vk, hvorfor al tid potentielt bliver produktionsrettet. Dette har iflge Held betydelige konsekvenser for mennesker og medfrer for individet bde rastlshed og pauselshed50. Dette stemmer overens med Hassans Imperie-teori, hvis forudstning blandt andet er den
45 46 47 48 49 Harvey 1990 s. 142 Held 1999 s. 3 Ibid. s. 3 Ibid. s. 2 Deleuze og Guattari har et rammende begreb herfor 'det glatte (tids)rum'. Dette kontrasterer 'det stribede (tids)rum', som urets tid kunne kaldes. Deleuze og Guattari 2004 s. 523-551 50 'Ruhelosigkeit' og 'Pausenlosigkeit' Ibid. s. 1-2

25

konstant udvidende kolonisering af alle sociale sfrer. Dog er dette ikke direkte mntet p hastighedsstigning per time, men i stedet p udvidelse af disponible perioder p dgnet. Med oplsningen af den Fordistiske opdeling mellem arbejde og fritid kan man sledes tale om en ekstensivering af produktionsperioden p et dgn. Dermed er mulighederne for en forgelse af arbejdstid per uge grundlagt - og dermed mulighederne for en forget acceleration.

Hassans network time - computersprog, integration og hastighed

I forbindelse med det frste temporale Imperium beskrev jeg, hvordan man kunne spore en intensivering af de sociale rytmer. Denne intensivering kan siges at fortstte i det andet temporale Imperium - men i nye forkldninger. Ekstensiveringen af arbejdstidsligheden kunne vre udtryk herfor. Dertil er der dog sket et skifte i hvor koloniseringen foregr rummet har ndret sig. I det andet temporale Imperium bliver det virtuelle rum helt centralt for samfundets verdensbillede. Der sker en digitalisering. Som Hassan skriver: "... ICT take centre-stage as a fexible and invasive techno-logic that transform the range of older and more diverse processes and dynamics within the economy, society and culture into a singular connecting system"51. Med disse nye teknologier fremkommer alts en ny form for central sammenslutning, som fungerer p nye og ganske srlige prmisser. Dette nye virtuelle rum fungerer p basis af det binre talsystem, som igen baserer sig p den mindst tnkelige forskel - 1 og 0 eller 'tnd' og 'sluk'. Al den information, som systemet optager i sig, bliver oversat til dette sprog, som p grund af dets grundlggende enkelthed fungerer ekstremt hurtigt. Netvrket udvider sig meget hurtigt, og nsten alt synes at kunne blive integreret - lige fra talbaserede strrelser som i bankvsen og skat over digitaliseret musik og flm m.m., men ogs i mere umiddelbart sregne strrelser som sociale forbindelser og kommunikation til kartograf. P denne mde bner netvrket sig via en bredt funderet integration og fr kraftig indvirken p samfundets rytmer. Der sker en markant forgelse af hastigheden ved den integration, som Hassan analyserer som en del af Imperiets kolonisering. Men integrationen har en pris og dens medflgende acceleration er heller ikke omkostningsfri: "However once the logic of colonization begins, its totalizing logic tends to close down those elements of economy and society that are not consistent with its modalities" 52. Der ligger to ting i dette udsagn. For det frste at de digitale netvrk har deres egen modaliteter, som ikke er bne for alt - i
51 Hassan 2009a s. 69 52 Ibid. s. 80

26

selve oversttelsen til den digitale sfre og dens sprog vil der ndvendigvis g noget tabt. Netvrket er reduktivt i sit vsen og reduktion skaber acceleration. For det andet ligger der implicit i udsagnet, at det i det tidslige perspektiv er de sfrer, som har langsomme 'Eigenzeiten', som enten ikke passer ind i netvrkets modalitet eller hurtigt vil blive udgrnset til fordel for hurtigere systemer. Dermed kan man sige, at det er netvrkets egenlogik at stige i hastighed. Dette er mske nok et postulat, men dog et, som jeg funderer p gentagne iagttagelser. Et eksempel kunne vre aviser, hvis digitale udgave oftest betoner hurtig udgivelse og nyhedsvrdi, hvilket giver sig udslag i hurtigere produktion og dermed hurtigere redigering. Med dette bortfalder en del af den tid, som det krver for journalisten at stte sig ordentligt ind i stoffet - og afstedkommer desuden kortere artikler. I stedet for at udkomme n gang om dagen, ugen eller mneden udkommer avisen lbende, hvilket nedstter den kvalitet, som ofte flger med en langsommere frekvens. Der sker alts i det andet temporale Imperium en radikal og kollosal oversttelse af store dele af den menneskelige livsverden til et metasprog, hvis grundlggende karakteristika er hastighed. Man kan i tillg hertil tale om, at dette netvrks egenlogik bevirker en udgrnsning af de systemer, som virker langsommere end de aller hurtigste. Det temporale spektrum bliver dermed reduceret til kun at indeholde de hurtigste tempi.

Menneskets nye hastighed

Med Hassans ord er der nsten ingen grnser for, hvad dette netvrk kan overstte og dermed integrere i sin systematik. Ogs mennesker, der i stadig hjere grad arbejder med og i disse netvrk, bliver vendt til eller synkroniseret med denne tidslighed. P den ene side er der tendentielt dette skifte til det frnvnte 'Nonstop-Gesellschaft', som potentielt udvider individets arbejdsperiode. P den anden side er der en stigende tendens til at vre koblet p netvrket i stadig strre udstrkning - "The virtual ecology is created, maintained and sustained as a consequence of the users' capacity to be 'always on', and through the system's logic that is oriented towards 'ubiquitous computing' which, in turn, creates the appropriate environmental conditions for ... the 'persistent connection" 53. Hassan beskriver her, hvorledes mennesket og det virtuelle milj integreres til at vedligeholde og udvide det tidsrum, som der bruges heri, til potentielt at blive en konstans. P denne vis bliver individet i hj grad synkroniseret med netvrkstiden, og dermed er grunden lagt for en livsverden med en helt anden type temporalitet.

53 Ibid. s. 87

27

Temps rel og de skrddersyede kontekster

Den franske flosof og hastighedsteoretiker Paul Virilio har igennem hele sit liv beskftiget sig med samfundets acceleration og konsekvenserne heraf. Han arbejder med de flosofske og abstrakte tilgange til hastighed og samfund, hvorfor han tillader sig at opstille temmlig radikale ligninger. Sledes fremlgger han en f gur, der siger, at det er samfundets lov at stige i hastighed, og at denne acceleration vil fortstte til den nr lysets hastighed.54 Virilio trkker her veksler p Einsteins relativitetsteori, der jo som bekendt postulerer, at der ved lysets hastighed hverken fndes tid eller rum. Lysets hastighed bliver alts for Virilio en art ideal-fgur, som han fremstter som den grnsevrdi, som samfundet strber imod. Samfundets acceleration fortstter iflge Virilio mod en hastighed, der er s hj, at selve tiden som varighed kollapser og rummet forsvinder. Lysets hastighed analogiserer Virilio p lige dele reelt og poetisk vis med den binre telekommunikations lys eller skrmens lys55. Et eksempel kunne vre, at det er muligt, ved hjlp af en computer og et webkamera, at besge Japan hvornr det skal vre. Rejsen tager et jeblik, og rummet og tiden er derfor p en mde kollapset. Skrmens lys, der alts oplser tid og rum som dimensioner, oplser derfor liges bde fortid, fremtid, men ogs nutid, som i stedet erstattes med et 'omnipresent jeblik' - hvad Virilio kalder du temps rel56. P samme mde bliver stedet oplst til fordel for et virtuelt sted - et ikke-sted s at sige: "the teletechnologies of real time are ... killing 'present' time isolating it from its here and now, in favor of a commutative elsewhere that no longer has anything to do with our 'concrete presence' in the world, but is the elsewhere of a 'discreet telepresence' that remains a complete mystery"57. Telekommunikationen skaber alts en hastighed, der er s hj, at mennesket s at sige forsvinder ud af tid og rum og ind i en virtuel verden af hastighed - og dermed er i risiko for at falde ud af den fysiske verdens kontekster. Besget til Japan har for eksempel egentlig ikke fundet sted. Man er i stedet trdt ind i en verden, som ikke er den reelle, men netop et abstrakt ikke-sted. Med Hassan kunne man tilfje, at de forskellige komponenter i oplevelsen af den virtuelle verden, ssom computere, servere, brugere, software, tid og rum, blander sig til et levende, amorft system, som har den egenskab, at det kan danne utallige kontekster digitale i bde tid og rum. Disse digitale, jeblikkeligt udskiftelige og, kunne man tilfje,
54 55 56 57 Cook 2003 s. 13 Ibid. s. 9 Virilio 1997 s. 22 - den engelske oversttelse er heri Real Time Virilio fra' Open Sky' citeret i Cook 2003 s. 17

28

customized kontekster blander sig s med de 'levede virkeligheder' 58, som er individernes livsverden.

Forureningen af menneskets lange sigt

Michel Serres foreslr et begreb i tillg til 'den hrde forurening', som han kalder den type, vi normalt forstr ved forurening. 'Den blde forurening' bestr sledes ikke af CO2 eller giftstoffer, men af "tsunamis of writing, signs, images, and logos" som oversvmmer "rural, civic, public and natural spaces as well as landscapes" 59. Begrebet omhandler, at den mngde af information i form af sprog, som konstant bliver sendt ud i teren fra bde administratorer, journalister, videnskabsmnd og selvflgelig ikke mindst underholdningsog reklameverdenen, danner s tykt et 'lag' af tegn, at det er svrt at f renlyd. Informationsttheden bliver kort sagt radikalt forget, og ved denne gede konkurrence om opmrksomhed sker der desuden en forgelse af intensiteten af tegnene - det glder om at kommunikere s hjlydt som muligt for at kunne trnge igennem denne blde forurening. Begyndende i 'Naturpagten' og senere genoptaget i mere radikal grad i 'Malfeasance Appropriation Through Pollution'60 beskriver Serres hvorledes denne blde forurening s at sige skygger eller dkker for vores langsigtede tanke. Dette sker, da disse sprog i hj grad omhandler vore interne kommunikationsnetvrker ssom "numeriske data, ligninger, sagsakter, lovtekster, nyheder"61 - netvrk, som er kortsigtet konstituerede - og alts i mindre grad omhandler 'tingene' - vore omgivelser. Den overordnede samfundskommunikation foregr sledes nu indendrs og med ord - aldrig udendrs og med ting, som Serres formulerer det 62. Dette beskrives som en radikal samfundsndring, og Serres mener da ogs, at den strste begivenhed i det 20. rhundrede er landbrugets forsvinden som vsentligt element i den brede befolknings livsverden, og med dette alts den daglige kontakt med 'tingenes' rytmer63. Den blde forurenings intense menneskeinterne og hjtrbende kommunikation skygger endvidere for vor perception. Man kunne sige, at vi med dette kommunikationsbombardement fres i retning af en anstesi og uflsomhed overfor vore omgivelser. Den
58 Hassan 2009a s. 87-8 59 Serres 2010 s. 41-2 60 Overordnet fremlgger Serres i denne bog en beskrivelse af, hvordan forurening i det hele taget kan siges at stamme fra menneskets trang til at hvde et territorium ved ekskremental afmrkning. Og dette bde via den hrde og den blde forurening. 61 Serres 1992 s. 54 62 Ibid. s. 54 63 Ibid. s 53

29

blde forurening dkker 'tingenes rum' til med information, hvilket resulterer i, at tilsynekomster med lav rst risikerer at blive overhrt. Dette kunne for eksempel vre et landskab,"which itself is more diffcult, discreet, silent, and often dying because unseen by any saving perception"64. Hvad man ikke lngere ser, kan man lettere forurene, og da Serres beskriver hvordan forureningen lbende breder sig til menneskeligt ubeskyttede omrder, er det katastrofalt for et landskab eller et naturligt milj ikke lngere at blive set og i hvert fald ikke set for hvad det er og hvilket reelt timescape, der kan siges at vre til stede, men i stedet som et territorium, der kan besiddes. Serres kategoriserer p denne baggrund den blde forurening som liges farlig som den hrde. Som han skriver kommer man til kort i kampen mod den hrde forurening, hvis man ikke liges kmper mod den blde 65. Den blde forurening er katastrofal, da det for Serres er vitalt for kosystemets balance at betone det objektive - tingenes verden - og nedtone det subjektive og dets sprog. Hvis det menneskelige sprog bliver s kompakt i individets hverdag, at det ingen huller efterlader til perception af det objektive, bliver tingene overhrt og dermed glemt. Og dermed er vejen ben for en forurening, som bliver udfrt ganske ubevidst og gr sin skade uset. For Serres hnger den helt vitale langsigtede tanke alts sammen med evnen til og generelt muligheden for at vre i forbindelse med den objektive verden - tingenes og den kosmiske verden. Denne verden arbejder over meget lange tidslige spnd og lrer derfor mennesket at medtage disse i deres livsverden ogs - bde for deres egen skyld, men lige s meget for at respektere Jordens tidsligheder. Denne sensibilitet og denne menneskets synkronisering med Jordens tidslighed er i fare for at blive glemt ved den blde forurenings voluminse og besiddersyge indtog.

Opsummering af det andet temporale Imperium

Opsummerende kan man sige, at det andet temporale Imperiums centrale Zeitgeber er informations- og kommunikationsteknologierne. Ved integration af en mangfoldighed af forskellige sfrer, inklusiv mennesket, og p grundlag af en ultra hurtig hastighed, har disse teknologier introduceret og udbredt en helt ny type temporal metakontekst i samfundet. Dette har radikale konsekvenser for menneskets tanke- og livsverden og den mde, som mennesket agerer p. Jeg har i dette afsnit fjet et par aspekter til Hassans historieskrivning, som beskriver et par andre vsentlige tidsndringer, som er sket i perioden.
64 Serres 2010 s. 51 65 Serres 1992 s. 57

30

Frst har jeg med Held beskrevet hvordan arbejdsdagen for mange mennekser, p grundlag af neoliberal logik, har ndret karakter fra at vre en fast arbejdsdag til at g i retning af den feksible arbejdsdag og potentielt die Non-stop Gesellschaft - alts en ekstensivering af arbejdets periode. Desuden har jeg, med Hassans egne teorier, vist hvordan ICT-tiden i stigende grad bliver menneskets tid, da den tid, da individerne er koblet p et netvrk er stigende. Et karakteristika for denne teknologi er, at den kun kan overstte visse sfrer, og at disse i oversttelsen altid accelererer og desuden udgrnser langsommere systemer. Virilios teorier viser sig nyttige til at lave en fremskrivning af samfundets forhold til hastighed - og ikke mindst en mere flosofsk teori om, hvad denne acceleration gr ved menneskets forhold til bde kontekst og tidslighed - i begge tilflde kollapser de reelle tidsligheder og rum, som mennesket befnder sig i, til fordel for et omnipresent jeblik, hvor alt fndes her og nu, men i det abstrakte, virtuelle rum. I tillg til dette viser Serres, hvorledes den langsigtede tanke er i fare for at forsvinde p grund af den blde forurening, som for det frste dynger vores sanser til med risiko for anstesi og for det andet konstant opholder vores tanke med menneskeinternt sprog, som mske nok er interessant lokalt, men som drber den globale og langsigtede tanke.

Opsummering af tidshistorieskrivningen syv punkter

Med dette historiske vue har jeg forsgt at skitsere en udvikling i samfundet, som overordnet kan betegnes som en acceleration. Samtidigt har jeg prvet at vise, hvorledes denne acceleration kan siges at udfolde sig p mange mder, virke p mange planer og have mange konsekvenser. Accelerationen kan derfor ogs afses en mangfoldighed af steder. Lige som tiden ikke, p kantiansk vis, kan siges at vre et dekontekstualiserbart homogent medium, kan accelerationen ikke siges at foreg uden at vre inkarneret i begivenheder, objekter eller mennesker. Sledes er det, min beskrivelse har lagt mest vgt p, den tidsopfattelsesndring, der er sket i menneskers egne bevidstheder - i den indre verden. Nr den temporale metakontekst i et samfund og for et individ ndres til at foreg i et hurtigere tempo og med kortere sigt, synkroniseres menneskets bevidsthed til denne nye tidslighed, hvorfor menneskets tidsforstelse ndres. Dette frer s til, at de nye handlinger, som foretages, liges bliver konstitueret med hastighed og kortsigtethed som grundlag. Den menneskelige tidsforstelse har alts ndret karakter i voldsom grad de sidste tre hundrede r. Dette kan siges i hj grad at vre sket i tt parlb med srlige teknologiers udvikling, som har muliggjort denne acceleration. Sammenfattende kan man opsummere disse til flgende tendenser: 31

effektivisering og intensivering af tidsligheden ekstensivering af arbejdstidsligheden udgrnsning af langsomme tidsligheder nedprioriteringen af det lange sigt intensivering af informationsttheden og dens medflgende pauselshed menneskets dekontekstualiseringen fra de reelle (tidslige)omgivelser radikalt get usikkerhed omkring fremtiden

Alle disse aspekter enten medfrer eller er en konsekvens af den brede acceleration i samfundet. Den nuvrende tidsforstelse kan siges at tendere til det patologiske. Derfor kan man tale om, at der er en grnse for, hvor meget et samfunds rytmer kan accelereres. P et tidspunkt bliver hastigheden for hj for bde mennesket selv, men ogs for den kologiske verden, hvori vi befnder os.

Fremdragning af tvrgende pointer

Jeg vil i det flgende tage et par diskussioner, som kan fre de teoretiske pointer videre. Dette gres ved at trkke nogle linjer p tvrs af de teoretiske afsnit og henholde dem til srligt det miljmssige perspektiv. Frst handler det om, hvordan man kan sige at menneskets nye dekontekstualiserede verden forholder sig til begrebsparret abstrakt og reel. Dernst vil jeg vise, hvorledes samfundets nye hastighed er i fare for at overse omverdenens Eigenzeiten. Efterflgende stiller jeg sprgsml ved langsigtetheden af de ledebilleder, vi i vores samfund bevidst eller ubevidst flger. Dette vil jeg gre ved at kontrastere med to eksempler et 10.000rs ur, der er ved at blive bygget, og en langsigtet religis forestilling, der fndes i asiatisk religion. Slutteligt vil jeg vise, hvorledes man ved en simpel temporal analyse og indfrelsen af langtidstnkning kan vise vksttankegangens grundlggende kortsigtethed og dens konsekvenser for Jordens kologiske balance.

32

Mellem det abstrakte og det reelle

P tvrs over de forskellige teorier, jeg i det foregende har prsenteret, fndes der en ide om menneskets dekontekstualisering fra deres reelle eller naturlige omgivelser, som kan siges tidsligt set at vre relativt cyklisk konstituerede. Generelt har teknikken lnge kunne siges at have fjernet mennesket fra deres naturlige omgivelser og deres synkronisering med de kosmiske tidsgivere - opfndelsen af det elektriske lys har udjvnet den kosmiske cyklus dag/nat, varmeinstallationer og airconditioning srger for konstant indeklima i hjemmene ligesom ssonfremmede frugter og grntsager fra andre egne af verden er til stede i butikkerne ret rundt. Dette har fra menneskets perspektiv, udover at have skabt en stor del bekvemmelighed, til dels udjvnet oplevelsen af rstidernes kosmiske cyklus. Den strste ndring er nok sket ved den digitale verdens fremkomst - der fndes ingen kosmisk tidslighed i den digitale verden, hvis man alts ser bort fra enkelte steder, som refererer til for eksempel vejret. Den digitale verden er tilgngelig p alle tider af alle dgn, Internetbutikkerne har aldrig lukket og arbejdsplatforme kan pkaldes hvornr det skal vre. Kun individets egen krop stter begrnsningen for det digitale Non-stop Gesellschaft, da man ikke uden videre kan blive fri for svnens diktat. Jeg har fere gange brugt ordet abstrakt om den digitale verden, hvor vi mennesker bruger en strre og strre del af vores liv. Ordet klinger delvist som en modstning til 'det reelle' og alts som noget, der brer prg af at vre virkelighedsfjernt. Her fndes et interessant skisma. For p den ene side er den digitale verden, som Hassan skriver, liges reel som de byer, vi har bygget og som den naturlige kologi, som vi har bygget vores verden p og med66. Den har en stor plads i menneskers hverdagsliv og er i den grad og p mange planer bestemmende for menneskers liv og levned. Den virtuelle verden kan alts ikke siges ikke at vre virkelig. Men p den anden side, og srligt hvis man flger Virilios tankemnstre, er dette nye virtuelle ikke-sted uden tid og rum og derfor i ekstrem grad afskret fra de naturlige omgivelsers fysiske manifestationer - bde materielt og tidsligt. Mennesket befnder sig alts for en stor dels vedkommende nu i en livsverden, som bde kan betegnes som vrende virkelig og samtidigt dekontekstualiseret fra den fysiske verden, hvilket nrmer sig noget uvirkeligt. Hvad der er problematisk her er, at blot fordi vi som individer lever mere eller mindre afskret fra tingene eller det naturlige, forsvinder den forurening, vi afsondrer, selvflgelig ikke - den forsvinder bare fra synsfeltet.
66 Hassan 2009a s. 88

33

Konteksten, der blev vk

I det frste temporale Imperium er den dominerende tidsteknologi som vist uret. I stedet for, at timescape'et forbliver et samspil af mange forskellige tider, bliver en srlig tidslighed alts Zeitgeber og skaber hegemoni. Man kan i den forbindelse tale om en hierarkisk tidslighed, hvor den tidskultur, der er fulgt med uret som Zeitgeber, bliver dikterende og underordner sig mange af de andre tidsligheder, som vedrrer den menneskelige tidsverden - og i srligt grad produktionstiden. Forholdet mellem de forskellige tidsligheder er alts her af central betydning, da dette for frste gang har ndret sig radikalt. Med det andet temporale Imperium er det netvrkstiden, der er den nye Zeitgeber. Som vist kan denne ogs karakteriseres den 'tomme tid', da den helt frigr sig fra temporale kontekster af nogen art - inklusiv alts den abstrakte urtids tidsgitter. Illusionen om den tomme tid slr her igennem. Denne analyse kan p mange mder analogiseres med det tidligere afsnits fokus p dekontekstualiseringen - men med et mere udprget tidsligt perspektiv. At tale om den tomme tid er netop kun muligt, nr man ikke forstr tiden ud fra de omgivelser, man befnder sig i - der vil netop altid vre tidsligheder i disse - eller nr de omgivelser, man omgiver sig med, bliver virtuelle, jeblikkeligt tilgngelige og alts udstrknings-lse. Hvad der her er p spil, er at tingene og de reelle omgivelsers Eigenzeiten for det frste bliver overset. For det andet er de i fare for simpelt hen overhovedet ikke at kunne blive set af vi mennesker, hvis tidsforstelse domineres af den tomme tid, som ikke giver konceptuelt plads til at kunne se disse tingenes mangfoldige og reelle tidsligheder. Srligt de cykliske tidsligheder synes i fare. Da vores tidsforstelse i hj grad er skabt p grundlag af vore virtuelle og dekontekstualiserede omgivelser kender vi ikke srligt til de cykliske tidsligheder. Dette er problematisk, da kritikken af den mere og mere rendyrkede linere tidslighed, som samfundet i hj grad benytter sig af, derfor er i fare for at miste sit fodfste. Og dette i en samtid, hvor de miljmssige problemer i hj grad knytter sig til blandt andet de energikilder og ressourcer, som forbruges p liner vis.

Vkst versus langtidstnkning

Ressourcer som olie og gas er eksempler p ressourcer, som vi som samfund bruger i et 34

tempo, som er fuldstndigt usammenligneligt med den tid, de har taget at danne sig. Listen over metaller, som med det nuvrende brugstempo vil vre vk inden for den nrmeste fremtid, er lang. Og dette vel og mrke metaller, som er grundlggende for en lang rkke af vore dagligdags brugsting67. Disse ressourcer bliver alts brugt som flge af liner tankegang. Den linere tankegang hnger i hj grad sammen med vkst-ideologien, som jeg tidligere har nvnt. Logikken i at opbruge en ressource hurtigere end dens regenereringstid er funderet i nsket om en merproduktion per tidsenhed. Dette kan alts ogs analyseres i det temporale perspektiv. Den konomiske vkst-ideologi er desuden kraftigt forbundet med den kortsigtede tanke. Hvis man anlgger et langtidsperspektiv p ideen om vkst ses problematikken hurtigt. Meget f steder i vores samfund taler man om lngere sigt end tyve r. Til kontrast kunne man sammenligne med to eksempler, hvor den lange tidslighed bliver taget alvorligt. For det frste vil jeg nvne 'The Long Now Foundations' 10.000-rs ur, som tikker en gang om ret, slr en gang hvert 100 r og 'kukker' hvert tusinde r. Det er designet til at kunne g i titusinde r. Ideen er, at uret skal f ikonisk status og dermed g ind og pvirke den mde, vi som mennesker tnker tid p68. Et andet eksempel er den buddhistiske kosmologis 'kalpa'-tnkning, som beskriver det tidsspand, det indenfor deres tankegang tager for verden at blive fdt, vare, d og vente p en ny fdsel. Denne varighed, som udgr en cyklus, varer cirka 4.320.000 r 69. Mytologien har liges ligninger, som skulle give en form for forstelse af antallet af forgangne kalpaer og dette strrelsesforhold er endnu mere frygtindgydende. Om man taler om en cyklisk eller en ekstrem langsigtet tidsforestilling bliver her nrmest ligegyldigt, da de nrmer sig hinanden i den menneskelige forestilling. Som kontrast hertil viser vkst-tankegangen sig som kortsigtet i sit udgangpunkt, da en bestandig vkst ikke lader sig tnke p s lang sigt. Her bliver de omgivende rammers begrnsede omfang tydelige. I ethvert givent samfund kan man tale om at have srlige fortllinger, som ligger til grund for menneskenes verdensforstelser. Disse kunne man kalde for ledebilleder. 10.000-rs uret og den buddhistiske religions kosmologi fortller alts om tid som noget umdeligt stort. Man kunne stille sig selv det sprgsml, om hvilke tidslige grundfortllinger, der
67 Cohen 2007 s. 34 68 En beskrivelse af uret fndes p http://longnow.org/about/ og http://longnow.org/clock/ 69 Watts 1999 s. 22

35

ligger til grund for vores nuvrende samfund og vores tidsforstelse, nu hvor vi har gjort op med bde religion og de skaldte store fortllinger 70. Hvilke ledebilleder har vi at leve vort liv og fre vort samfund efter?

Kortsigtetheden og dens risici

Hvis man vil have mulighed for at lgge lange planer, er det essentielt at have en integreret forstelse af de bredere forhold, som gr sig gldende i en given kontekst - og at man kan stole p, at disse forhold ikke ndrer sig for meget undervejs. Som Adam og Groves beskriver, kunne man i tidligere tider regne med, at de praksiser og den viden, man l inde med, kunne fortstte med at vre brugbare i fremtiden: "Habits, customs and traditions as well as laws, rules and moral codes provide a degree of foreknowledge and anticipation"71. Denne sikre fremtidsudsigt er i vores samfund til dels forsvundet, da foranderligheden er blevet markant forget. Disse vaner, skikke og traditioner er under opbrud, og dette skyldes blandt andet menneskets fremtidsforstelse, som jeg tidligere har beskrevet som tom. Som beskrevet i afsnittet om det frste temporale Imperium skete der allerede ved urtidens indtrden en lsrivelse fra den kropsliggjorte viderefrelse af jeblikket. I stedet indtrdte en fremtidsforestilling tmt for indhold og dermed gjort til genstand for salg. Ved netvrkstidens indtrden er selve den historiske bevidsthed i fare for at forsvinde. Med tidsdimensionens illusoriske kollaps er selve ideen om en fremtid i fare for at forsvinde. 'Her og nu' bliver den nye tidslighed og erstatter rkkeflge og varen. Og med dette flger en radikal ben fremtid, hvor intet er sikkert. Den bne og ubestemte fremtid kommer til at dominere billedet. Tidsdimensionens kollaps er dog netop illusorisk, da fremtiden forbliver en realitet - og de handlinger, vi foretager os i nutiden, uafvigeligt kommer til at prge den. Den tilstand, hvor fremtiden bliver negligeret, er en potentielt katastrofal tilstand, da ansvaret for fremtiden forsvinder med den. Som Adam og Groves skriver i henhold til den denne dekontekstualiserede, tomme fremtid: "we can plunder and pollute it with impunity. We can forget that our future is the present of others and pretend that it is ours to do with as we please" 72. Her ses alts en klft mellem den menneskelige forstelse af realiteten og realiteten selv. For selvflgelig flger der en konsekvens med de handlinger, vi foretager os.
70 Man kan faktisk tale om, at normen som sdan i vores historiske situation er under bestandig beskydning. Sledes ppeger f.eks. Terry Eagleton hvorledes bde postmodernister og neoliberalister er 'mistnkelige' overfor alle former for normer, vrdier og traditioner. Eagleton 2003 s. 29 71 Adam og Groves 2007 s. 8 72 Ibid. s. 13

36

Jordens kosystem mellem eurytmik og arrytmik

Denne uansvarlighed for vore omgivelser, som alts i hvert fald delvist kan spores til en vrangforestilling i vores forhold til tiden, og srligt fremtiden, indtrffer p et kritisk tidspunkt. Vores handlinger har fet konsekvenser p et globalt niveau. Med forestillingen om den tomme fremtid forsvinder potentialet for kritik af den linere tidsforstelse i stor grad. Og dermed kan accelerationen, den stigende produktion og hvad der flger med af get pres p det kologiske system, fortstte. Jeg vil atter give ordet til Serres: "... [det] atmosfriske system, dette bevgelige, ubestandige, men ret stabile, deterministiske og stokastiske system med dets kvasi-perioder, hvis rytmer og responstider varierer s klossalt. / Hvordan bringer vi det til at variere? Hvilke alvorlige uligevgtstilstande vil der opst, hvilken global forandring i klimaet som helhed kan vi forvente som flge af vore voksende industrielle aktiviteter og tekniske kapacitet, der dagligt sender mange tusinde tons kulilter og andre giftige affaldsstoffer ud i atmosfren?"73. Denne beskrivelse giver grund til at kunne betegne Jordens atmosfriske system, som er en altafgrende del af det samlede kologiske system, som en eurytmik. Og desuden den stigende menneskelige indvirken som s kraftig, at den potentielt kan omdanne eurytmikken til en arrytmik. Sagt med fere tidslige termer er den menneskelige linere og kortsigtede tidsforstelse og de handlinger, der springer fra denne, i fare for at overskride de buffersystemer, som gr, at systemet kan holde sig eurytmisk. Med andre ord kan der alts vre uoverskuelige konsekvenser forrsaget af vores nuvrende mde at leve p - bde for os selv, men ogs for de omgivelser, vi lever i, og som vi ikke kan leve uden.

Kunsten og tidslighederne
Kunstsfren og skrmen mod rytmer
Kunsten 'ved' noget om tidslighed. Ligesom alle andre ting er kunstvrker ogs tidsligt konstituerede - den tid, et vrk tager at udfolde sig, den tid, et kunstvrk tager om at virke
73 Serres 1992 s. 52

37

i hovedet eller i kroppen p en tilskuer og alle de interne rytmer, der mtte ligge i et kunstvrk er for eksempel tidslige konstitutioner. Og ofte er kunstnere srdeles bevidste om dette aspekt ved deres vrker. Dog mske mest hndgribeligt i de skaldte tidslige kunstarter - musik og flm. Men udover de vrk-relaterede tidligheder er der ogs et srligt forhold til tid indbygget i kunst-sfren som sdan. Kunsten er nemlig en sfre, hvor mange af de krav, som ellers virker i samfundet, delvist forsges at blive sat ud af kraft. Historisk har der vret en ide om at kunsten har skulle agere en art frirum - et rum, der s vidt muligt har skullet vre frit for andre rationaler end kunsten egne - og ikke mindst de konomiske af slagsen. Og da de konomiske rationaler har vret en vigtig grund til samfundets generelle hastighedsstigning, kan man p samme mde sige, at kunsten mske ikke i s hj grad har ladet sig pvirke af denne. I hvert fald er muligheden for at lade sig mrke mindre af accelerationen til stede, hvorfor det er muligt at mde rytmetyper i kunsten, som ikke fndes s mange andre steder i samfundet. Kunstens relative tidslige autonomi, som man kunne kalde den, afspejler sig ogs i fremvisnings- og opfrelsesrummene - et galleri eller en koncertsal for eksempel. Her er idealet ofte, at ingen andre tidsligheder end kunstens egne nskes. Sledes er der generelt en fordring om, at tilskuere ikke taler for meget, slukker deres mobiltelefon og desuden opfrer sig relativt uforstyrrende under visningen eller fremfrelsen. I forbindelse med Serres' begreb fra tidligere kunne man tale om, at opfrelsesstedet men sin srlige habitusfordring danner en skrm for den blde forurening. Ideelt set koncentrerer tilskuerne sig s vidt muligt om selve vrket og dermed vrkets rytmer. Ved visning eller opfrelse af en flm eller en koncert ved publikum ogs oftest nogenlunde hvor lang tid, det kommer til at tage, hvorfor tiden hertil p forhnd er afsat. En koncert varer for eksempel ofte halvanden time, og hvis man vil have det fulde udbytte af en sdan, og dermed vise respekt for vrket, har man inden koncertens begyndelse selvflgelig srget for, at man ikke skal andet i dette tidsrum. Det bliver sledes ogs fra publikums side skabt et frit tidsrum som er helliget vrket. Desuden tager et vrk den tid et vrk tager. Det hjlper ikke at spille f.eks. en Mozartadagio i dobbelt tempo for at spare tid. Oplevelsens srlige kvalitet ville i s fald ndre sig radikalt. Netop at ramme 'det helt rigtige' tempo i forhold til en given fortolkning er en kunst. Det giver heller ikke mening at spille en flm i en anden hastighed, med mindre det ville vre for eksperimentets skyld. Selv et digt kan siges at have sit eget lsetempo 74. P denne mde er der en klar konsensus om, at et givent vrk tager den tid, som det tager. I samfundsperspektiv er dette en sjldenhed.
74 Dette skriver blandt andet Morten Sndergrds om i forord til Tomas Transtrmers samlede digte, udgivet i fjord p Rosinante, hvor han skriver om digtets indbyggede tempo - eller Eigenzeit

38

stetisk sensibilitet
Noget helt grundlggende for kunstsfren er desuden forholdet mellem tilskuer (subjekt) og vrk (objekt). En tilskuer bruger sin stetiske sensibilitet overfor et vrk. Tilskueren sanser kunstvrket og, med et udtryk fra Bergson, 'sympatiserer' med det75. Ideelt forsger han at glemme sine egne prferencer og forudindtagetheder for i sin bevidsthed at skabe plads til vrket og dets egenart. Kants begreb om det 'interesselse velbehag' kan ogs nvnes i denne sammenhng76. Med andre ord forsger tilskueren ideelt set at glemme sig selv og sine formlsrationaler for s vidt muligt at give plads til vrket. Adornos begreb om stetisk erfaring kan mere specifkt danne grundlag herfor. I Adornos terminologi gr et vrks 'gdefuldhed', at en mere eller mindre tilfldig oplevelse af et vrk ikke er tilstrkkelig. En sdan 'oplevelse' peger blot p subjektet selv og dets overfadiske tilfredsttillelse. Fr en gde kan forsges lst, krver det frst en lytten til gdens egen konstitution, hvorfor en strre indsats krves. En erfaring krver sledes modsat oplevelsen en 'erkendelse', der stammer fra en "udvekslende dialektik p vrkets prmisser"77. Udvekslingen sker mellem subjekt og objekt, hvis forhold alts lagt fra er ensidigt. Sensibiliteten er i erfaringen s at sige gledet fra subjektet mod vrket, som i den stetiske erfaring har forrang - men dog altid som en udveksling med subjektet. I sjldne tilflde kulminerer denne erfaring i en subjektoverskridende 'rystelse', hvor "det objektive bryder igennem" og "subjektet bryder ud af sig selv" i en "grundomstrytende erfaring" 78. Pointen i hele den stetiske erfarings spektrum, som kan siges at g fra den mere simple erfaring til rystelsen, er sledes den bevidsthedsudvidelse, der sker ved vrkets trngen ind i subjektet via dets vrkvendte sensibilitet, og de nye erfaringer, der sker p baggrund heraf. Denne vrkvendthed giver kunstvrket en unik mulighed for at fre sin tilskuer, s han bliver deltager i 'vrkets drama'. I det tidslige perspektiv kan han siges ikke bare at anskue vrkets rytmer - han oplever dem ved deltagelse. Den tidslige konstitution, som fndes i vrket, det, et vrk s at sige ved om tidslighed, kan man med sin stetiske sensibilitet deltage s fuldkomment i, at rytmerne bliver levede rytmer. Vrkets tidslighed bliver for tilskueren til kropsligt erfarede rytmer, og dermed kan man som tilskuer lre noget om tidslighed fra kunstvrkerne.
75 76 77 78 Bergson 1980 s 70-71 Kant fremlgger begrebet i sin 'Kritik der Urteilskraft' fra 1790 Sangild 2004 s. 123 Ibid. s. 125

39

Det lange jeblik - Morton Feldmans 2. strygekvartet

"Up to one hour you think about form, but after an hour and a half it's scale" - Morton Feldman79

Feldman og analyse
Morton Feldman (1926 -1987) var en amerikansk komponist, som skrev sin musik i anden halvdel af det 20. rhundrede. Hans musik fgurerer som klassisk musik, men er af moderne tilsnit. Dog er det en srlig modernistisk musik, man hrer, nr man lytter til hans vrker. P mange mder giver det nemlig mening at placere hans musik som en direkte modstning til den kanoniserede europiske modernistiske musik, som blev lavet af Feldmans europiske samtidige som Boulez, Stockhausen og Nono. Hos Feldman er der ingen stor kompleksitet eller musik bygget p systemer. Her er ikke uigennemtrngelige tredobbelte orkestre eller helikoptere. Derimod er hans musik ofte smuk og enkel, tyst, sknhedssgende og med masser af plads til lytteren. Feldman bliver tit associeret med John Cage og the New York School. Feldman og Cage har rigtignok ogs sidelbende udviklet deres musikflosofer og poetikker, hvorfor der er mange sammenfaldende punkter. Alligevel lyder deres musik meget forskellig. Cage bruger i sin musik tilfldighed som en vsentlig bestanddel i tilblivelsesprocessen, hvilket tenderer mod en afsigelse af komponistens rolle som sdan. Mske med undtagelse af de aller tidligste vrker arbejder Feldmans musik ikke sdan. Derimod er den gennemkomponeret efter komponistens nsker og smag. Selvom Feldman ikke direkte har erklret sig enig heri, er Cages mantra 'music for the quieting and peaceing og the mind' dog ofte mrkbar i Feldman vrker, der synes at strbe mod en for Feldman karakteristisk sanselig sensibilitet kombineret med en egenartet langsommelighed og ro. Morton Feldmans 2. strygekvartet fra 1983 er, trods dens centrale position i Feldmans oeuvre, kun blevet fremfrt relativt f gange. Dette skyldes, at vrket i sin fulde lngde varer mellem seks og syv timer, hvilket rent udholdenhedsmssigt gr det problematisk at gennemfre - bde for musikeren, men ogs for lytteren. Vrket hrer til Feldmans senere kompositioner, som overordnet er kendetegnet ved, at de, selv i forhold til Feldmans tidligere kompositioner, er relativt ensartede, langsomme, lange og sagte. Den nedskrevne komposition fylder 124 sider og er skrevet for traditionel stryge79 Feldman 2000 s. XXVI

40

kvartetbestning - to violiner, bratsch og cello. Feldmans musik er p det sidste begyndt at vkke akademisk interesse. Dette har dog ikke vet tilfldet fr for ganske nyligt. Manglen p systematik og lokaliserbare kompositionsmetoder i Feldmans virke kan have vret en af grundende til, at den formalistiske musikvidenskab f.eks. ikke rigtigt har kunne gribe den an - modsat f.eks. de fr nvnte europiske komponister, hvis musik ofte netop kendetegner sig ved at kunne vre genstand for ganske udfrlige formelle analyser. Sledes er der til stadighed eksempler p, at Feldmans vrker bliver forsgt grebet an fra mere formel analytisk side. F.eks. har jeg for nylig lst en analyse af dette afsnits vrk, hvori det forsges systematiseret via en metode, der kaldes feld-characters80. Forsget gres kort sagt ved ud fra parametre at systematisere og kategorisere de mder, som Feldman bruger gentagelse p. Resultatet bliver tolv ttskrevne siders katalogisering af forskellige motiver og deres behandling. Hvis man stter denne metode op i mod Feldmans egne udsagn om, at han ikke har brugt nogen form for systematik ved kompositionen af sine vrker, virker denne tilgang omsonst. Et forsg p at samle metoder, som Feldmans musik skulle virke efter, er det samme som at give musikken en teknisk rationalitet, og det er efter min mening forfejlet. I stedet vil jeg her tage udgangspunkt i en rytmeanalytisk lyttebeskrivelse af vrket, som jeg mener er mere frugtbar blandt andet fordi denne tager hensyn til den kropslige tidslighed i vrket.

Lytning til 2. strygekvartet

En eftermiddag ved tre-tiden stter jeg Flux-kvartettens indspilning af Feldmans 2. strygekvartet i min afspiller. Den er udgivet p DVD, da samtlige seks timer, syv minutter og syv sekunder sledes kan afspilles uden at skulle skifte CD og derfor afbryde musikken. Jeg befnder mig i en lejlighed med et stort vindue, hvorfor jeg har udsigt over byen under lytningen. Jeg har forberedt mig ved at have vand og mad ved min side, ligesom jeg for nyligt har tisset. Vrket kan begynde. De frste takter toner frem, og det frste, der slr mig, er, at instrumenterne klinger anderledes end en kvartet normalt gr det i starten af et stykke. Ofte starter musikvrker med en form for anslag, som ligesom markerer deres begyndelse. Men her er det mere som om nogen tnder for en musik, som har vret i gang lnge. Der er ikke noget i musikken, som tyder p, at det er begyndelsen, jeg hrer - og den klang, som deraf flger, overrasker mig.
80 'Analyse af Morton Feldmans String Quartet No. 2 (1983)' Skrevet af Magnus Olsen Majmon fndes p http://www.cnvill.net/mfolsen_danish.pdf

41

Musikken klinger i sm fgurer, der ligesom repeterer sig selv, men hver repetition er forskellig, hvorfor de er uforudsigelige. Efter en kort abrupt pause fremkommer et nyt kort afsnit - denne gang af mere fydende karakter, men dog stadig fuktuerende. Musikken holder sig konstant i meget lav dynamik og instrumenterne klinger langt fra det romatiske, 'syngende' ideal. I stedet er klangen underspillet - nrmest stvet af karakter. Overtonespil forstrker dette indtryk. De fgurer, som musikken bestr af, og som sjldent bliver til egentlige fraser, spilles uden retningsbestemmelser - uden frasering s at sige. Dette bevirker, at jeg som lytter ikke har nogen umiddelbar fornemmelse af en 'naturlig' musikalsk bevgelse. De sm fgurenheder kan enten blive ved eller slutte hvornr det skal vre - og jeg kan ikke forudsige hvornr. Dette bevirker, at jeg fler mig situeret i jeblikket p en helt srlig mde. Jeg kan ikke med min bevidsthed projicere en frase ud i fremtiden, men bliver tvunget til at lytte til det, der sker nu og her. Den mangel p egentlige fraser, som er karakteristisk for musikken, gr desuden, at den er svr at huske - andet end som en stemning eller netop en klang. Fortiden og fremtiden forsvinder alts til dels, hvorfor det, der trder frem, er den enkelte klang eller fgur, som udfolder sig i jeblikket. Et vld af forskellige klangelige udtryk udfolder sig som tiden gr. Og stykket varer lnge. Nye musikalske farver bliver ved at efterflge hinanden i nye subtile musikalske scenografer. Efterhnden som tiden gr sker der helt tydeligt noget med min bevidsthed. For det frste er det som om den bliver tmt for alle de tanker, der normalt trnger sig p. Det at vide, at jeg skal vre her s lnge gr, at jeg kan slippe den hverdag, jeg normalt befnder mig i. Musikken trder frem p en klarere mde. For det andet sker der en markant overgang i mit perceptionsmodus. Det er som om, pauserne i musikken begynder at trde tydeligere frem - pauserne fr s at sige indhold. Sagt anderledes bliver det pludselig tydeligt, at pauserne ikke er tomme, men at det rum, som jeg befnder mig i, er latent til stede omkring mig - og disse musikalske huller peger p dette rum. Mit fokus begynder at brede sig ud og langsomt sidestilles musikken med mine fysiske omgivelser. Ikke at mit fokus p musikken forsvinder, men det er ikke lngere specifkt rettet mod musikken, men derimod rettet bredere - mine omgivelser bliver s at sige inkluderet i min sansning.

42

Efter et godt stykke tid bliver det klart for mig, at selvom musikken ikke ndrer sig markant virker den voldsommere og voldsommere p mig. Jeg begynder at tnke en anden type tanker end jeg normalt gr. Faktisk vil jeg g s langt som til at sige, at min virkelighedsopfattelse ndrer sig. Hvorledes er svrt at sige, men det hnger sammen med to relaterede fnomener, som jeg bider mrke i under lytningen. For det frste er det, som om at mine omgivelsers materialitet trder frem - jeg opfatter mine omgivelser som reelle. For det andet bevirker det aspekt, at musikken situerer mig i nuet, at jeg i meget lang tid udistraheret har kunne leve med i tidens folden sig ud. Dette at have vret bundet til jeblikket i s lang tid uden forstyrrelser er en radikal oplevelse. I stedet for f.eks. at opleve min krops skiftende tilstande i 'spring', som jeg normalt gr i min hverdag, har jeg lbende kunne flge med i disse overgange (fra mthed til sult, fra afslappet til tissetrngende). Ogs byens trafks skiften er gennem ruden blevet tydelig. Men den strste oplevelse er mske den, at jeg har kunnet flge solens gang over himlen - ganske nje og ubrudt i fere timer. Jeg tnker at have fet en kropslig fornemmelse af, hvor lang tid et dgn egentlig er - hvilket for mig er en sjldenhed. Det skal for en god ordens skyld nvnes, at jeg ikke holdt til de seks timer, men njedes med lidt mere end fre. P dette tidspunkt flte jeg, at jeg s rigeligt havde oplevet essensen i vrket.

Analytisk vue
Jeg vil tale for, at noget af det helt centrale ved dette stykke musik er dets tidslige kvaliteter. Mine undersgelser vil forholde sig til tre aspekter, som jeg mener kan vre med til at pege p teoretisk grundlag for og vre med til at beskrive stykkets temporalitet. Det frste aspekt er en undersgelse af stykkets 'vertikale' tidslighed - et begreb, som den amerikanske komponist og musikforsker Jonathan Kramer har prsenteret, og som beskriver det ikke-teleologiske eller det retningslse som attribut ved en srlig type musik. Det andet aspekt, som i hj grad knytter sig til det frste, er lytterens forholden sig til denne srlige musik, som p sin vis kan siges at bevirke en sidestilling af musikken og det omgivende rum. Til dette vil jeg benytte perceptionsteoretiker James J. Gibsons perceptionsteori. Til sidst vil jeg forsge at vise, hvorledes musikken ved hjlp af sin mde at agere p, kan hjlpe lytteren til at f en kropslig erfaring af sit omgivende timescape og den langsomhed og de Eigenzeiten, som fndes heri. Analysens bevgelse vil sledes starte i vrket, og via lytteren ende i omgivelserne. 43

Den vertikale tidslighed

Jonathan Kramer fremlgger i bogen "The Time of Music - New Meanings, New Temporalities, New Listening Strategies" begrebet 'vertikal tidslighed'. Tid afbildedes normalt horisontalt (f.eks. et nodebillede, en waveform etc.), hvorfor en vertikal tidslighed ved frste jekast virker modstningsfyldt. Kramers begreb beskriver musikstykker, der opfattes som basalt set statiske - hvor en udvikling s at sige ikke fndes. Hans beskrivelse tager sit udgangspunkt i musiktyper, der er s relativt ens i sit udtryk, at der ikke er forskel p fortid, nutid og fremtid. Kramer skriver: "Vertical music denies the past and the future in favor of an extended present. The past is defeated because the music is in certain fundamental ways unchanging, nonlinear and ongoing. It appears to have come from nowhere other than where it presently is"81. Musikken skaber s at sige et 'udvidet nu', hvor tidskontinuumet oplser sig. Dette sker, da der ikke er en teleologisk udvikling i et vertikalt funderet stykke musik, der gr, at det i et givent lyttejeblik giver mening mentalt at strukturere en fortid og en fremtid. Stort set er der nemlig ikke sket - og vil ikke komme til at ske - stort andet end det, der klinger i det givne lyttejeblik. Musikken er i sin grundkarakter ikke-teleologisk. En begivenhed fnder alts ikke sted som flge af en tidligere begivenhed og har ikke en ny begivenhed som konsekvens. Hver begivenhed str for sig selv, relationsls. Denne relationslshed peger desuden p en radikal mllshed. Musikken peger ikke fremad mod et ml eller en kulmination, men er s at sige nok i sig selv i det givne jeblik. Man kunne sige, at hastigheden i musikken er lig nul, da der ikke er nogen retning i musikken. P samme mde kan man ikke tale om, at eventuelle afsnit i vertikal musik starter og stopper, men derimod at de toner frem eller toner ud. Man kan selvflgelig godt tale om, at et stykke vertikalt musik stopper (nr musikerne gr ned fra scenen eller indspilningen stopper), men denne afslutning er p sin vis arbitrr i forhold til musikstykkets implicitte logik82.

Den anden strygekvartet som vertikal

Feldmans strygekvartet kan i hj grad siges at vre vertikal i sit tidslige tilsnit. Med
81 Kramer 1988 s. 375 82 Ibid. s. 286

44

hensyn til storformen er der ingen kulminationer i lbet af de seks timer, stykket varer. Der er heller ingen formled i traditionel forstand, som f.eks. satser eller afsnit. Hele stykket fyder ud i n bevgelse-ikke-bevgelse. Man kan dog tale om, at der i stykket er mindre fuktuationsenheder, som er meget varierende i lngde - fra ti sekunder til cirka et minut. Disse enheder bliver adskildt af generalpauser, hvor ingen instrumenter spiller. Disse pauser er dog aldrig s lange, at de har karakter af ophr. P fraseniveau har de feste 'lydelementer' karakter af samklange eller lyd - ogs uden egentlig retningsbestemt karakter. Der fndes sledes ingen kadencer af nogen art eller traditionelle melodier i stykket, der kunne vkke forestilling om fremtidige begivenheder og forlb. Der fndes ogs kun ganske f dynamikbevgelser - typisk forbliver klangene i den valgte dynamik i lngere tid ad gangen, hvorved forhbning om udvikling udebliver. Selv de ganske f melodier, der er, er af en sdan karakter, at man hele tiden har fornemmelsen af enten formlsls gentagelse eller opbremsning. De forbliver i stedet situeret i det udvidede nu, som den vertikale tid beskriver. Desuden er den luftighed, som klangen kan siges at have ved disse lave dynamikker, med til at nedtone retningsdannelsen. Der forekommer dog rent faktisk gentagelser af disse mindre fuktuationsenheder i stykket. Til tider virker det ikke ind p oplevelsen i speciel forstand, da det element, der bliver gentaget i sin karakter er s konturls, at det ikke virker som en egentlig gentagelse. Nogle steder er der dog en srlig melodi, som bestr af fre p hinanden flgende kvartspring i nedadgende retning. Dette virker faktisk forstyrrende p lytteoplevelsen, da man for en gang skyld pludselig ved, hvad der kommer til at ske de nste par takter. Dette bevirker da ogs en form for fokus i sansningen, som forstyrrer den 'brede' perception. Dette m dog vre undtagelsen, der bekrfter reglen om, at begrebet om vertikal tid begriber meget af det, der er p frde i dette stykke musik.

Transitionstid
Med den vertikale tidslighed kan siges at flge en srlig perceptionsmodus. Denne kan man dog som lytter ikke springe direkte ind i. Som Lefebvre skriver: "To release and listen to rhythms demands attention and a certain time" 83. Dette peger p, at den stetiske sensibilitet krver et vist tidsrum at virke i. Dette gr sig ikke mindre gldende i forbindelse med dette stykke, da Feldmans kvartets rytmer er s radikalt anderledes end dem, vi kender fra vores hverdag.

83 Lefebvre 2004 s. 32

45

Muligvis kan kunstrummet, som tidligere beskrevet, siges at isolere sig fra udefrakommende rytmer. Men som tilskuer medbringer man sine egne rytmer - nemlig dem, som hverdagens tanker forlber i. Disse tager tid at fralgge sig. Derfor kan man mske i forlngelse af Lefebvre tale om, at tilskuerens sind har en hastighed, der krver tid for at assimilere sig musikkens hastighed og rytmer 84. Der er alts en decelerering af lytterens sind p spil. Dette stemmer overens med min oplevelse under lytningen af stykket, hvor jeg havde indtryk af, at det var mig, som lytter, der forandredes - ikke musikken. Og ndringen skete vel at mrke gradvist over hele det tidsspand, hvori jeg lyttede. For mig, som moderne lytter, tog det alts lang tid s at sige at rense bevidstheden for de hurtige hastigheder, som forstyrrede, da jeg ville lytte til s langsom og p overfaden s invariant musik som Feldmans.

Vertikal tidslighed og Gibsons rum

Transitionstiden er sledes en overgang fra den hverdagslige sansemodus til en anden. Men hvilket modus kan denne i hj grad vertikale musik siges at fordre? Jeg beskrev, hvorledes jeg oplevede musikken blive sidestillet med de omgivelser, jeg befandt mig i. Da musikken ikke er p vej noget sted hen, at den s at sige har hastigheden nul, trder ikke mindst de mange pauser frem p en ny mde - de kan siges at give plads til en bredere perception, hvor der ogs er plads til det rum, som man befnder sig i. Denne srlige type perception kan James J. Gibson hjlpe med at forst. Gibson har beskrevet denne helhedsorienterede perceptionmodus i forhold til rum. Han kalder sin perceptionsteori for 'kologisk' - den beskftiger sig med miljet omkring subjektet. Man kan stte Gibsons perceptionsteori i modsat forhold til de perceptionsteoretikere, der hvder, at vores perception er funderet p den apriori adskillelse af en given perciperet fgur og den baggrund, den fgurerer p. Grundlggende set forekommer i disse en hierarkisering, hvor fguren bliver fremhvet som synsobjekt p bekostning af baggrunden, hvis plads i rummet sledes bliver bestemt ud fra fgurens position - rummets centrering om fguren. Modsat disse teorier, der har adskillelsen og det fgurativt centrerede som sit udgangspunkt, taler Gibson om det omgivende milj som en dehierarkiseret og decentraliseret helhed - et rum, der frst og fremmest bliver perciperet afgurativt. Ulrik Schmidt skriver i sin afhandling om 'det ambiente' sledes om Gibsons rum: "I objektets og fgurens fravr vender rummets og formens centrerede impuls sig mod

84 Lefebvre nvner ogs et enkelt sted, hvordan han mener, at 'mentale funktioner' har rytmer. Ibid. s. 9

46

subjektet i form af miljets tilblivelse" 85. I stedet for at subjektets sanser automatisk danner et rum ud fra de afgrnsede objekter, der mtte fndes i rummet, bliver udgangspunktet alts hele det sansede milj. Som Schmidt kort efter formulerer det - "Betragter man feltet i et stetisk perspektiv, kan oplevelsen af de forskellige elementer i feltet som en dehierarkiseret og decentreret helhed siges at bero p deres evne til p trods af deres eventuelle forskellighed og i al deres kompleksitet at udfolde sig p samme niveau i oplevelsen."86. En miljperception, som Gibson beskriver den, fratager alts ikke omgivelserne deres sregenhed til fordel for rummet som helhed - tvrtimod giver den netop plads til alle de sansninger, som ikke umiddelbart fjer sig ind i kendte fgurer elementerne i rummet udfolder sig p samme ikke-hierarkiske plan og er derfor inkluderede i sansningen. Feldmans strygekvartet indbyder til netop at lytte p denne mde. Ved at musikken ikke p nogen mde er mlorienteret, sker der noget med vores sansning. Musikken frasiger sig, via sin mde at agere p, den centrale eller hierarkisk hegemoniske position i rummet. P denne mde kan man sige, at musikken via sin interne (tids)konstituering peger ud fra de musikalsk interne bevgelser og ind i det reelle rum, hvori den klinger. Ved p denne mde at vise sin egen ikke-centrerede ageren peger den ligeledes p rummets konstituering for sanserne som potentielt ikke-centreret. P denne mde viser musikken os som lyttere en srlig helhedsorienteret perceptionsmodus hvor den rumkonstituering, som Gibson har beskrevet, bliver reel for os.

Omgivelsernes langsomme forandring

Med Kramers begreb om vertikal tidslighed og Gibsons helhedsorienterede perception kan man alts lave en nogenlunde adkvat teoretisering over de fnomener, som fremtrder ved lytningen. Musikken konstituerer sig for det frste vertikalt. Der er ingen mlrettethed i musikken og for- og fremtid i musikken erstattes af et udvidet nu. Kombineret med den luftighed, som fndes i stykket og den lange udstrkning, som stykket har, kan man tale om, at musikken fordrer et srligt perceptionsmodus. Dette modus kan beskrives med Gibsons forestilling om det decentrerede rum. Det udvidede nu kan desuden siges at fastholde lytteren i jeblikket p en mde, s de reelle tidsligheder, der folder sig ud i rummet omkring, bliver gennemlevet sekund for sekund87. Og sammensat med den decentredere rumperception, hvor hele rummet bliver
85 Schmidt 2010 s. 175 86 Schmidt 2010 s. 176. 'Feltet' er et begreb hentet fra den moderne fysik, som er et afgrnset omrde, hvor alle steder eller 'punkter' anses som vrende - tomrum fndes alts ikke 87 Dette 'nu' er ikke at forveksle med Virilios temps rels nu, hvor fortiden og fremtiden, p grund af

47

sanset, giver dette en radikal omverdensbevidsthed - og en omverdensbevidsthed, vel at mrke, der opleves i tid. Rummets mangfoldige tidsligheder bliver igennem mange timer gennemlevet kropsligt. Min oplevelse af solens gang over himlen er eksempel herp. Der sker alts en form for rekontekstualisering af lytteren i sine omgivelser. Den langsomme kosmiske rytme, som er solens bane over himlen, bliver, i hvad der m siges at vre lang tid, oplevet kropsligt. Der sker i denne proces en assimilering med en langsomhed, som man m antage er stort set fravrende i det moderne menneskes hverdag. Mange af de ting, som Lefebvre nsker sig af rytmeanalysen bliver faktisk sat i vrk af dette stykke musik - sensibiliteten for omgivelsernes timescape, den kropslige medleven med disse rytmer og den bevidsthed om sammenhng, som dette giver. P denne baggrund kan man mske faktisk tale om dette vrk som vrende en lremester i rytmeanalyse.

Det musikalske ledebillede - Per Nrgrds 3. symfoni

Nr man genfinder musikkens love i fysik, kemi og naturens vkstprincipper forstr man de flles forbindelser mellem natur og liv - Per Nrgrd88

Indledende teoretisering - mellem vrk og menneskelige tidsverdener

Noget af det srlige ved Lefebvres rytmeanalyse er, at den kan anskueliggre alle mulige former for entiteter i tidsligt perspektiv. Sledes kan bde hele samfund ses igennem dette perspektiv, ligesom hverdagslivet og den menneskelige krop kan det. Dette glder ogs for musikstykket. Faktisk er rytmeanalysen i sit udgangspunkt musisk inspireret 89. Lefebvre overfrer et musikalsk perspektiv p samfundet, men hans teori kan sledes ogs fres tilbage p musikstykket. Lefebvre skriver: "Musical rhythm does not only sublimate the
kontekstens forsvinden, kan siges at forsvinde i et negativt nulpunkt. Dette nu giver, i modstning til dette, et fokus p kontekstens rytmer, hvorfor nu'ets fortid og fremtid bliver synlige, og alts fyldt med indhold. 88 Nrgrd 1982 s. 181 89 Lefebvre 2004 s. 22

48

aesthetic and a rule of art: it has an ethical function. In its relation to the body, to time, to the work, it illustrates real (everyday) life ... Music integrates the functions, the value of rhythms."90. Lefebvre peger alts her p, hvorledes musikstykket kan siges at illustrere hverdagens rytmer. I tillg til en 'almindelig' rytmeanalyse af et vrk, hvor vrkets rytmer s at sige indgr p samme plan som f.eks. kroppens rytmer, som en integreret del af de tidslige sammenhnge i verden (i et bredt timescape), kan rytmerne i musikstykket alts ogs vre en form for illustration eller reprsentation af rytmer, som fndes udenfor vrket. Der er alts en symbolsk eller reprsentativ forbindelse mellem musikvrkets timescape og menneskets (eller bredere set samfundets) timescape. Ved at flge Tutzing-teoretikernes etik-sgende ideer om rytmer kan man lave en naturlig forlngelse af denne teori. For ligesom de musikalske rytmer kan siges at illustrere menneskets eller samfundets rytmer, m de ogs modsat siges at kunne danne en slags rytmisk illustration eller billede for samfundet. Et musikalsk vrks rytmer m alts ikke blot kunne spejle samfundets rytmer, men m ogs, p etisk vis, siges at kunne danne en form for historisk betinget ledebillede af rytmers ideelle sameksistens. Dette fnder jeg srligt interessant i forhold til Per Nrgrds 3. symfoni. Udgangspunktet for analysen er sledes hvilke rytmemssige srkender, vrket kan siges at have, og hvorvidt disse kan siges at kunne kvalifceres som tidsligt ledebillede for den aktive handlen mod en ny menneskelig og samfundsmssig tidskultur. Flgende timescape-begrebet er der tre ting, der er interessante - for det frste de enkelte musikalske lags interne rytmekonstitution, for det andet samspillet mellem disse og for det tredje den helhed, som dette giver. Til dette vil jeg bruge Lefebvres lyttende metode, hans begreber om eurytmik, isorytmik og polyrytmik, hans present and prescence og Adams begreb om timescap'et. Desuden vil jeg kort gennemg nogle mere formalistiske aspekter af uendelighedsrkken, som er det kompositoriske grundlag, som Nrgrd har skrevet stykket p. Mange har lavet meget tekniske gennemgange af denne rkke. Jeg vil dog njes med at fremhve nogle af de aspekter, som har relevans for en lytterettet og tidslig analyse.

Indledning og Nrgrd-reception
Noget af det, der gr Nrgrd helt speciel som komponist og som tnker er, at hans kreativitet udfolder sig bde forstandsmssigt og kompositorisk p samme plan. Han danner s at sige, med et begreb fra Serres, 'isomorfer' mellem de tanker, som han har
90 Ibid. s. 66 - forfatterens fremhvning

49

gjort sig gennem sit liv, og som ofte har vret sammenstemmende med tankestrmninger i tiden, og mellem de kompositioner, han laver. Sledes er han i sin musik ikke blot blevet inspireret af f.eks. fraktaler eller gyldne proportioner - han har skabt fraktaler eller gyldne proportioner p det musikalske plan. Nrgrds tankeverden og hans musikalske verden er derfor ikke sdan lige at skille ad, da de s at sige er to sider af samme mnt. Dette afspejler sig ogs i hj grad i den litteratur, der er skrevet om hans musik, og de analyser, der er blevet lavet heraf. En stor del af disse er stort set baseret p Nrgrds egne teoretiseringer omkring sin musik - og derfor har mange af dem karakter af forklaringer eller indfringer og ikke i s hj grad af eksterne analyser. Erling Kullberg, som i mange r p formalistisk musikvidenskabelig basis har beskftiget sig Nrgrds musik, kan nvnes som sdan. P samme mde Jrgen I. Jensen, som dog ogs fortolker komponistens vrker i bredere kulturhistorisk sammenhng, men ofte med udgangspunkt i de tankegange og tnkere, som Nrgrds selv fremhver. Det er da ogs svrt ikke at blive grebet af den overbevisende og fascinerende kraft, som ligger i Nrgrds rigt udbyggede skriftlige arbejder - srligt fordi de korresponderer s godt med kompositionerne. Mit udgangspunkt er sledes ogs farvet af disse betragtninger - blandt andet begrebet om 'ledebilledet' stammer fra Nrgrd. Mine pointer er dog ikke identiske med Nrgrds, hvorfor jeg har forsgt at underbygge dem med andre mere akademisk funderede teoretikere.

Prsentation af vrk
Per Nrgrds 3. symfoni er skrevet i tidsrummet 1972-1975 og uropfrt af Radiosymfoniorkesteret og Radiokoret dirigeret af Herbert Blomstedt i 1976. Den varer ca tre kvarter og er inddelt i to satser - moderato og allegretto. Stykket er skrevet for symfoniorkester og kor. Koret synger ikke fr i sidste afdeling af anden sats, hvor det til gengld er altdominerende. Librettoen er et brudstykke af Rilkes Die Sonette an Orpheus. Tredje symfoni er et uhyre komplekst stykke musik, hvor der er s meget p frde, at enhver beskrivelse blot kan vise en fig af hele stykket. Jeg har i det flgende fremlagt symfonien fra to vinkler - frst via en lyttebeskrivelse og bagefter via en mere teknisk forklaring.

Fremlgning 1 - lytning til 3. symfoni

50

Frste halvdel af frstesatsen er tydeligvis en begyndelse. Denne er meget mere enkelt end de videre forlb - her sker kun f ting samtidigt. Der sker en intensivering i lbet af satsen, der starter meget langsomt og forsigtigt ud, men gradvist vokser sig strre til forelbige kulminationer. Herefter fanger musikken atter an - igen svagt - men med nyt materiale. Vi hrer f.eks. fra starten bde dybe, langsommere toner fra messingblsere og hje fuktuerende overtonebevgelser i violingrupperne og fjterne, hvis bevgelse er faldende. Senere bliver der i messingblserne introduceret en opadgende tonerkke, som stter den tonale dagsorden i stykket. Herefter bliver en srlig diatonisk rytme prsenteret hos janitsharerne, som derefter langsomt spreder sig i orkesteret - dog i forskellige tempi. Sledes trder denne rytmetype frem i mange forskellige afskygninger samtidigt og danner en ferstemmighed. Det virker i hj grad som om, vi som lyttere her i starten af stykket skal prsenteres for et musikalsk rammemateriale, som s for alvor kan blive arbejdet videre med i det flgende. Denne ferstemmighed, som med relativt enkle midler bliver prsenteret i frste del af frstesatsen, kommer for alvor til udtryk i andensatsen. Her er sledes aldrig et centrum i musikken - en srlig solistisk stemme, som de andre instrumentgrupper akkompagnerer for eksempel. Der er derimod en fornemmelse af et musikalsk rum, hvor mange lag arbejder sammen - i hvert deres tempo og med hver deres bevgelse. Ofte dukker der musikfragmenter op, der ikke opleves som fragmenter i retningsls forstand, men som fragmenter af en bevgelse, som er af s strmmende karakter, at man som lytter tillgger den bde en imaginr fortid og fremtid, hvorfor den hres som fragment af en meget lngere bevgelse. Og sledes ogs de stemmer, som spiller i lngere tid af gangen - de opleves uden egentlig begyndelse eller afslutning, men mere som hrbare, nr de trder frem, men stadigt latent liggende under den presente musik, nr de senere toner ud. P trods af ferstemmigheden er der alts samling p de forskellige lag, der bde klinger i nogenlunde samme melodi- og rytmeunivers, og som ofte arbejder i de samme dynamiske storforme. Flere steder forekommer sledes crescendoer i alle lagene samtidigt - og derefter bratte fald, som udmnter sig i sagte passager i alle stemmer. Selvom hvert lag har sin egen bane, s at sige, samler hele orkesteret sig alts ofte til strre enheder, der arbejder i flles dynamiske kurver.

51

Vrket opleves som et forunderligt sted mellem en moderne og en klassisk stil. P den ene side er vrket fragmenteret, da de forskellige lag ikke umiddelbart arbejder sammen, og da orkesterklangen er relativt dissonerende. De storformelle sammenhnge og deres forlb gr dog alligevel, at de moderne tendenser bliver afbalanceret af en struktur, som forsger at integrere form og indhold p en mde, som i sit vsen virker meget klassisk.
For kort at opsummere med begreber fra Lefebvre fremtrder sledes en radikal polyrytmik. Denne polyrytmik synes dog bde at virke isorytmisk og eurytmisk - isorytmisk, da de mange lag flger hinanden rent metrisk og dynamisk. Men ogs eurytmisk, da hvert lag virker i sit eget tempo. I Lefebvres teoretiske perspektiv er denne observation dog problematisk, da eurytmik og isorytmik, som tidligere vist, ikke kan fnde sted samtidig. Denne teoretiske dissonans kan en teknisk belysning mske hjlpe med at rede ud.

Fremlgning 2 - uendelighedsrkken som genererende princip

Musikken baserer sig i hj grad p uendelighedsrkken, som er en srlig teknik, der blander system og udvikling. Rkken er grundlggende set et genereringsprincip, der, nr man har bestemt rammerne for det, kan appliceres p en hvilken som helst tone, hvorfra en tonerkke s bliver genereret. Der kan lses mange srkender ud af denne rkke, som adskiller sig markant fra andre musikalske serier, f.eks. en typisk tolvtonerkke. Rkken er for det frste uendelig, hvilket vil sige, at den p det horisontale plan aldrig gentager sig, men bliver ved med at ndre sig, at variere sig. Dog er serien altid den samme, det vil sige et system - hvis man starter det samme sted to gange i trk, fremkommer den samme serie. En andet srkende ved rkken er, at den udspiller sig p i mange 'blgelngder'91 samtidigt - hvis kun hver fjerne tone i rkken bliver spillet, fremkommer den selvsamme rkke - men alts i en anden hastighed - i en anden blgelngde. Det samme glder, hvis hver 16. tone, hver 32. tone, hver 64. og s videre udvlges. I den enkelte rkke f ndes den selvsamme rkke alts i forskellige hastigheder. P samme mde springer fra hver ny tone, som rkken afstter, den selvsamme rkke blot alts med sin egen starttone og sin egen blgelngde. Det, der er p frde i denne dimensionsrige tonerkke, er sledes, at den konstant genererer sig selv i nye
91 Begrebet stammer fra Nrgrds egne teoretiseringer omkring rkken

52

forkldninger - med nye tonecentre og i nye hastigheder. Desuden fortstter udviklingen, som Jensen skriver: "Motiverne falder ikke til ro, fordi selve den dybere kontinuitet i musikkens forlb er bestemt af uendelighedsrkkens p en gang uventede og helt selvflgeligt virkende progression"92. Et vigtigt element ved uendelighedsrkker, som er en af grundende til, at den kan udvide sig i det uendelige, er, at rkkens tonespektrum udvides mens rkken forlber. Dette burde i lngden vre et problem for rkken, da for eksempel et symfoniorkester kun har et vist tonespektrum til rdighed og 'amplituden' hurtigt ville slippe op. Men dette problem opstr ikke ved rkken, da tonespektret udvider sig langsommere og langsommere. Sledes er det frste toneskift den frste udvidelse. Nste udvidelse sker frst ved tone fre, derp tone otte, seksten og s videre. Alts sker der en eksponentiel udvikling i varigheden mellem hver udvidelse af rkken, hvorfor man ikke skal langt i rkken fr en udvidelse kun sker med store intervaller. Et strkt srkende ved rkken er alts, at mens tonespektret vedblivende udvider sig, sker der en markant nedsttelse af tempoet i udviklingsrytmen.

Uendelighedsrkken mellen cykliske og linere rytmer

Hver enkelt rkke og dermed mere eller mindre eksplicit hvert lag peger i hj grad p Lefebvres begreb om prescences. Den tydeligt hrbare bevgelse, som hver musikalske linje deltager i, giver tydeligt udtryk for bde at have en fortid og en fremtid. Det presente er og opfattes alts kun som et moment i en udviklingslinje og bliver dermed til prescences. Det er muligt at lytte s meget til linjerne, at en slags intuitiv forstelse for, hvor i rkken man befnder sig, opstr. Og dermed bliver det tidsspand, som man som lytter arbejder med, udvidet. Lytteren placeres i et sdant tilflde potentielt set i en meget bred tidsforstelse, hvor de lange linjer hres i hver presence. Tidsbevidstheden omring det horisontale plan udvides derfor i hj grad. Rkken udvider sig mod det uendelige, dens tonespektrum vokser, hvorfor den er linert konstitueret. Alligevel kan der siges at vre to cykliske aspekter p spil i rkken. For det frste skaber de toner, der fremkommer mellem hver udvidelse, en klar genkendlighed. De arbejder i et begrnset tonemateriale og blger mellem genkendelige udvidelser og sammentrkninger i dette materiale. Der er alts klare genkomster p spil, hvilket peger p cykliske rytmer. For det andet bliver der som vist lngere og lngere mellem hver udvidelse, og rkken skal ikke have vret i gang srlig lnge, fr en ny udvidelse bliver sjlden. I det lange lb gr rkken alts for os som lyttere mod en s langsom udvidende
92 Jensen 1986 s. 85

53

linearitet, at den opfattes som cyklisk. De rytmer, der er p spil i rkken, er alts s komplekse og dynamiske, at begreberne om det linere og det cykliske kun kan give en tillempet beskrivelse af rkken. Og dette alts kun, hvis begreberne liges sttes ind et komplekst og dynamisk samspil. Men med dette i mente kan rkken siges bde at vre liner og cyklisk konstitueret.

3. symfoni - sidestillede lag mellem eu- og isorytmik

Men hvordan forholder lagene sig til hinanden internt? Lagene i musikken er som nvnt viderebroderinger p et musikalsk materiale, der baserer sig p uendelighedsrkken. Dette udsagn er dog kun delvist sandt. Det peger nemlig p, at der er en rkke, der er den originale. Dette er i flosofsk forstand ikke tilfldet. For en rkke, der er genereret fra en tidligere rkke, er i sit vsen ikke anderledes end den frste - den er blot relationelt anderledes - den kan vre langsommere eller hurtigere, springe fra en anden tone, befnde sig i et andet udviklingsstadie osv. Desuden kan der mske vre tale om, hvis der fra komponistens side er blevet taget toner ud, at de er mere eller mindre komplette, men principielt gr dette ingen forskel. Rkkerne er kun relationelt forskellige, hvorfor den rkke, der tages udgangpunkt i, ikke lgger grunden for, men nrmere er sidestillet nye rkker. Der er alts en markant flosofsk konsekvens af uendelighedsrkkens multidimensionale sammenhnge - af alle de rkker, som fremkommer ved udkomponering, er der ingen, der er hverken original eller som hver sig over de andre. Alle rkker befnder sig p samme originale plan. Ud af alle de afskygninger af rkken, som bliver spillet i lbet af symfonien, er der ikke een, der er udgangspunktet for resten, men alle rkkerne organiserer sig ikke-hierarkisk. Lagene er p denne mde bde yderst beslgtede, men samtidigt helt sine egne. Den rytmeanalytiske konsekvens af den tredje symfonis anti-hierarkisk strukturerede lag kan sagtens betegnes som isorytmisk - lagene forholder sig rytmisk til hinanden i et synkroniseret samspil. Men der er dog en vsentlig forskel. Som kort nvnt i Lefebvre-afsnittet er der et srligt forhold mellem eu- og isorytmikken, som Lefebvre beskriver sledes: "iso- and eurhythmia are mutually exclusive. There are few isorhythmias, rhythmic equalities, except of a higher order" 93. Eurytmik og isorytmik kan alts ikke fnde sted samtidigt, da tilstande med isorytmiske karakteristika modtager
93 Lefebvre 2004 s. 67

54

deres ordning fra et hjere lag - eller, kunne man sige, er hierarkisk ordnet. I et sdant tilflde er der en 'grund'-rytme eller 'center'-rytme. Dette er ikke tilfldet i eurytmikken, hvor der ikke er nogen hierarkisk deling, men hvor hver rytme fungerer p sine egne prmisser, men alligevel danner en rytmisk harmoni. P det formalistisk-musikalske plan kan de musikalske lag, som fndes i den 3. symfoni, trods Lefebvres indvending, siges bde at organisere sig eurytmisk og isorytmisk. Isorytmisk fordi de er ordnede i en struktur, der forholder sig synkront til hinanden. Men alligevel fungerer lagene ikke hierarkisk, som ellers er kendetegnende for isorytmikken. Derimod udspiller alle lagene sig i sine egne tempi og danner dermed i hvert tilflde sit eget center, hvilket jo er karakterisktisk for den eurytmiske sammenhng.

3. symfoni mellem begreb og etik

Den rytmiske verden, der fndes i Per Nrgrds 3. symfoni, er alts ganske sregen. Uendelighedsrkken, som det hele funderer sig p, kan bde beskrives som et system og som en udvikling, der transcenderer det systematiske. Begge poler er indeholdt. Dette er eksemplarisk for mden musikken forholder sig til den rkke poler, som jeg har benyttet i denne analyse. Sledes kan musikken beskrives som bde fragment-orienteret og helheds-orienteret, klassisk og moderne, cyklisk og liner, eurytmisk og isorytmisk. P denne vis er musikkens attributter svre at identifcere begrebsligt, da begreberne i srlig hj grad virker kunstige i forhold til denne musik. P trods af dette kan det lade sig gre at udpege nogle rytmiske srkender, og jeg vil her forsge at vise, hvordan disse kan siges at kunne danne et fordelagtigt, rytmisk ledebillede. Jeg er alts her ude efter at fnde det etiske i stykkets timescape. For det frste er dobbeltheden af iso- og eurytmikken srlig. Alle lagene har hver deres Eigenzeit. Disse bliver respekteret, da der lagene imellem ikke er nogen rangordning og derfor ingen dominans. Desuden arbejder lagene sammen i en flles metrik foruden selvflgelig p det musikalsk-billedlige plan i stykkets udtryk. For det andet er der i stykket en klar fornemmelse for lange linjer. Latent og prsent i hvert moment ligger der en fortid og en fremtid, og disse viser sig i prescences. P det teoretiske plan kunne stykket fortstte i det uendelige, da det jo netop bygger p uendelighedsrkken. Dermed er der bent for s langt et sigt, som man mtte nske. For det tredje er der en ganske srlig type udvidelse p spil. Der sker en udvidelse, men 55

den sker langsommere og langsommere. Udvidelsen sker blandt andet som langsomhed.

Hvordan man kan anskue stykket som rytmisk-etisk

Det beherskelsesfrie forhold mellem de forskellige rytmiske lag i musikken kan siges at danne ledebillede for verdens rytmer, da der ikke er nogen dominans i relationerne. Dette er meget lig den respekt for tingenes Eigenzeiten, som Tutzing-teoretikerne taler om. Hvis ikke man vil skabe for stor en ubalance i et system, m man skabe en tidskultur, hvor man lytter til og respekterer de egentidsligheder, som fndes overalt i det omgivende milj - fra menneskenes egenrytmer over planternes til vejrsystemernes. Dette ideal danner den 3. symfonis srlige polyrytmik billede for og skaber en kropslig erfaring af. De lange linjer i musikken kan siges at vre modpol til de kortere og kortere fremtidsudsigter, vi i vores samfund arbejder med. Som tidligere vist er vores samfunds fremtid blevet mere og mere uvis i takt med den brede acceleration af rytmerne. Med dette flger en ansvarslshed. De lange linjer reprsenterer det naturlige milj eller det reelle, som, uanset menneskets bevidsthed, vedbliver at have en fremtid, der skal tages vare p. Denne vished kan stykkets lange linjer st som billede p. Selve ideen om uendeligheden fndes desuden i dette stykke musik. For det frste er det vel altid berigende at f indfrt et perspektiv, der gr over den menneskelige forstelsesevne. For det andet er det ganske vitalt at f indfrt et sdant perspektiv i et samfund, som tendentielt har glemt det. Og for det tredie kan det uendelige st som reprsentant for den cykliske tankegang, da der, som fr beskrevet, ikke er langt fra det uendelige til det cykliske. Den vksttankegang, som i altoverskyggende grad prger vort samfund, handler om hurtigere og hurtigere udvikling. Til forskel fra dette er vksttankegangen i 3. symfoni karakteriseret ved at udvikle sig langsommere og langsommere. Vksten som fnomen forsvinder alts ikke, men pointen er ikke lngere tilvksten, men i hjere grad selve udviklingen mens den foregr94. Til sidst vil jeg anfre, at musikken minder ganske meget om selve ideen, som begrebet om timescap'et fremlgger - det bestr af en masse rytmer, som til sammen danner en helhedskonstitution, som igen deltager som del af fere omkringliggende rytmer. Den flosofske ide, som 3. symfonis rytmer kan siges at basere sig p, er p samme mde altid
94 Det samme kan faktisk siges om musik som sdan - der strbes ikke efter et imaginrt ml i fremtiden, men derimod sttes der fokus p selve det, der sker undervejs, og mden det sker p. I Nrgrds vrk er dette blot tilmed tydeligt i vrkets billeddannelse

56

kun en helhedskonstitution og ikke en bestandig helhed - man ville uden problemer kunne vlge andre uendelighedsrkker ud eller tillgge endnu andre - indholdet ville vre forskelligt, men princippet ville vre det samme.

Looking and listening James Bennings 'Ten Skies'

"Time affects the way we perceive place. Thats where I get this idea of looking and listening... Once youve been watching something for a while, you become aware of it differently... Im very interested, now, in how much time is necessary to understand place" -James Benning95

Prsentation
James Bennings vrk 'Ten Skies' fra 2004 er p mange mder, hvad det i sin titel lover. Benning har peget sit kamera op mod himlen og flmet, hvad der svarer til en rulle 16mmflm, nemlig ti minutter. Fast framing og ingen forstyrrelser. P flmen har der indprentet sig en skyformation i langsom transformering. Dette har han gjort ti gange og dernst klippet de ti ruller sammen, kun afbrudt af 8 sekunders sort skrm og fravr af lyd mellem hvert klip. P denne mde er der fremkommet en p sin vis ganske enkel, og samtidig en uhyre kompleks flm bestende af ti skyformationer, hver af ti minutters varighed - hundrede minutters skyer. Filmen blev vist i Cinemateket august 2008, og instruktren har desuden vret i fokus p CPH:DOX samme r. Som instruktr er han relativt kendt blandt kunstflmkendere, men i den brede offentlighed er han ukendt. Sledes er hans flm ikke udgivet p f.eks. DVD eller andre offentligt tilgngelige medier. De fndes kun p flmrulle og kan sledes kun opleves p de festivaler, hvor flmene anledningsvis vises. Den enkelhed og relative monotoni, som 'Ten Skies' arbejder med, er gennemgende i Bennings produktion. Sledes har han lavet flmene '13 Lakes' fra 2004 og 'RR' fra 2007, som konceptuelt fungerer p samme mde - tretten ser bliver i lange strk flmet og 43 togst krer forbi kameraet. Benning kan sledes siges at vre en meditativ flmskaber, som med stor tlmodighed stter fokus p detaljer, blik og tid. Jeg vil her forsge at nrme mig hans tilgang. Jeg vil frst beskrive, hvordan min oplevelse af flmen foldede sig ud igennem de hundrede minutter, som flmen varede og dernst, ved hjlp af teori fra Serres, forsge at beskrive, hvorledes dette kan begrebsliggres og forstes. Desuden vil jeg prve at indkredse det srlige blik, jeg mener flmen kan give sine tilskuere, og som
95 Zuvela 2004 s. 6

57

muligvis kan tages med ud fra biografsalen.

Beskrivelse af vrk og oplevelse

Filmen starter: et billede af skyer og lidt bl himmel, ventende. Som biografgnger er man vant til handlingslshed som en optakt til dramatik. Beskuelsen bliver alts med det frste en anelse anspndt, og man holder som tilskuer nrmest vejret. Blikket fakker lidt uroligt rundt p lrredet - jet leder ligesom efter et ordentligt fokus. Mske er der en fugl, man har overset, eller mske der snart kommer en fyvemaskine, som man kan fstne blikket p? Men s sker der alligevel ikke rigtig noget. Skyformationen ndrer sig lige s langsomt - uendeligt langsom synes det. Efter noget tid med dette fakkende perceptionsmodus giver blikket ligesom op, og der sker en afspnding i blikket. Fokus ndrer sig til at blive en art ikke-fokus, hvor det, der fr blev opfattet som baggrund, ndrer karakter - ikke til et egentligt fokus, men til at blive set anderledes - i et bredere billede s at sige. Synet bliver bredt ud og mere sensibelt overfor de sm ndringer, som hele tiden sker i skyformationen. Detaljerne trder frem som vsentlige. Og med t skifter billedet til sort skrm, og efter nogle sekunders venten fremkommer en ny skyformation. Dette er en indikation for, at der er get ti minutter, hvilket jeg er mig bevidst om fra forhndsomtalen. Jeg afvejer med mig selv, hvor lange eller korte disse ti minutter har fltes. Relativt lange, m man sige, og dog. Derefter retter fokus sig mod den nye skyformation. Samme langsomme bevgelse, men dog anderledes. En anelse hurtigere mske og med anderledes bevgelsesmnstre - helt klart med andre farver. Forskellige skyhvirvler identifceres, og synet forsger s bredt som muligt at sanse de forskellige bevgelser. Hvilket er svrt. Synet vil hele tiden gerne fokusere p et srligt sted, men samtidig er der en impuls, der gerne vil holde hele billedet i dette brede fokusikke-fokus - for at f det hele med. Der er alts en slags syns-kamp i gang. Efterhnden opdages andre perceptionsmodi. Den helt klassiske med at fnde fgurer i skyerne kommer ganske naturligt frem. En kamel. En fsk. Et ansigt. Dernst fokus p de urenheder, som fndes i den tydeligvis analoge flm - stvkorn og fimmer. Dernst en forundring over de forskellige perceptionsmodi - en bevidsthed om dem og mine mulige skift imellem dem. Atter en pause og et skyskift. 58

Denne sky var hurtigt forbi. Det fltes p ingen mde som ti minutter. Ny sky. Nye farvenuancer. Kedsomhed. Jeg opgiver at vre aktiv medspiller og nyder i stedet den tomhed, som ogs kan siges at vre til stede. Og som ogs fnder sted i lyden. Der er nsten ikke lyd, og dog er den lyd, der er der, prgnant. Der er vist en fugl, der fyver rundt et sted og lyden af vind, der blser. Der er ingen, som vil mig noget her. Jeg m selv vre opsgende p lrredet, og hvis ikke jeg har lyst til det, kan jeg bare f lov at sidde og nyde det - og have tid til at tnke over hvad der vises, uden at jeg fler, jeg gr glip af noget. Ny pause og dernst en ny sky. Denne gang gik der meget kort tid, synes jeg, men den nye sky opfrer sig mrkeligt. Den er hurtig og har i hjere grad en bevgelsesretning. Der er ikke nogen bl himmel, der omkranser den, men derimod kraftig turbulens. Efter lidt gtten bliver jeg enig med mig selv om, at det er rg fra en skorsten. Hvilken stress! Disse ti minutter fles som mindst det dobbelte. Og den larm, der flger med - en lidt irriterende, vedholdende brummen, irriterer. Skrmen gr i sort igen, hvilket giver velbehag. Efterhnden som flmen forlber med fere smukke og langsomme skyformationer bliver kroppen helt afslappet og meditativ. Bevidstheden forbliver dog skarp - men p en anden mde, end hvis man ser en almindelig narrativ flm. Fokus er s at sige blevet bredere, og der er en accept af alt, der ses p skrmen - en hvilken som helst skepsis er helt vk. Da flmen slutter, er det med en anelse srgmodighed over, at tiden gik s hurtigt - nu havde jeg endelig fundet den ro der gr, at jeg kunne undg at kede mig i en udefra set uendelig kedelig situation. Med andre ord indvirkede flmen p hele min mde at sanse og tnke p. Og denne tilstand bliver ved lang tid efter, at flmen er frdig.

Oplsning af det menneskelige sprog

Hvad husker man fra denne flm? En stemning, de formelle ti-minutters-opdelinger, det, at der var markant forskel p de ti forskellige afsnit, selvom man ikke kan huske prcist hvad forskellen var - andet end med lse begreber som farver, hastigheder, bevgelser. Og en stor ro, en fornemmelse af langsomhed. Filmen er svr at huske og svr at genfortlle - i hvert fald uden at man ender i en beskrivelse af de trre formelle aspekter eller p den anden side i mere flosofske og sansemttede udredninger. Som der er blevet skrevet om dette - "One can obviously grasp the principle of a Benning flm quickly, but this principle is by no means the punchline waiting to be understood, but rather the catalyst for an 59

experience that unfolds over time" 96. Tidslighed kan alts siges at vre i centrum sammen med oplevelsen af det, der foldes ud over tid. Men hvad der egentlig skete, hvad vi som tilskuere egentlig oplevede, er svrt at italestte. Man kunne sige, at det menneskelige sprog har svrt ved at indfange, hvad der er p spil i denne flm. Dette er muligvis, fordi flmen nrmest er fuldstndig fltreret fra netop dette menneskeligt sprog. Dette kommer til udtryk p mange mder. For det frste er der i flmen ikke hverken menneskelige tegn, tale, objekter eller kroppe. Der er kun skyer. Der er ikke engang noget kultur-landskab, hvor menneskets spor kan afses. I flmens verden er det nrmest kun skorstensrgen, der implicit peger p mennesket som tilstedevrende. Tilskuerens medleven i flmen bliver desuden anderledes end vanligt. Der er ikke nogen flmisk narration. Normalt, nr man ser en almindelig narrativt konstitueret flm, har man som tilskuer en god id om den udvikling, som flmens fortlling er i gang med at tage. Og hvis det er en lidt mere eksperimenterende flm, forsger man typisk lbende at gennemskue flmens form - hvad er der sket, hvad sker der og hvor er fortllingen p vej hen? Men hele denne narrative habitus, som man som flmseer har med sig, viser sig fuldstndig uanvendelig ved oplevelse af denne flm. Med andre ord er de kendte flmrytmer, som vi normalt arbejder med som tilskuere, og som baserer sig p menneskeligt flmsprog, ligegyldige. Desuden ndrer flmen tilskuerens blik. Der er nemlig ingen faste fgurer, som vi kan fstne vores blik ved. Det, som ved frste jekast er skyer, bliver hurtigt til en mangfoldighed af bevgelser, farver og hastigheder, og disse er s amorfe, at bevidstheden hurtigt opgiver at percipere dem som objekter. Alt i alt er der alts ingen menneskelige tegn i flmen, ligesom den narrative habitus, vi som tilskuere sidder med, viser sig ubrugelig. Og endelig er der ingen faste fgurer i flmen. Det sidste aspekt vil jeg her dykke lidt ned i. Det henleder nemlig opmrksomheden p Lefebvres kritik af tingen, som jeg tidligere har skitseret. En ting er, som det ellers ligger implicit i ordet, ikke en uforanderlig genstand, som s at sige fgurerer uden for tidslig forandring. Igen m jeg gre brug af Lefebvres centrale begreb om prescences. Dette peger nemlig i hjere grad p det sanselige og det tidslige. I stedet for bestemmelsen af en fast 'ting' sprges der om, hvordan 'tingene' folder sig ud i deres bliven. Dette terminologiske skift betoner det reelle over begreberne frem for
96 Volker Pantenburg s. 187 i Pichler og Slanar 2007

60

det omvendte. Og dermed tages et skridt vk fra det menneskelige sprog mod det, der sanses. Omvendt kan begrebet om tingen siges at betone det menneskelige sprog over det reelle. Dette er beslgtet med gestalt-teori. Gestalter kan i endnu hjere grad siges at vre reducerende reprsentationer af objekter. Fordelen ved disse er, at jo mere reducerede perceptionsobjekterne er, desto hurtigere er de at registrere og desto nemmere at huske. I en hurtig perception kan gestalten, og dermed den menneskelige fortolkning af et objekt, siges at trde i forgrunden, mens en langsom perception i hjere grad kan siges at bevge sig mod det reelle 97. Det vedholdende blik kan alts siges at nuancere og dermed ge den informationsmngde, der modtages. I 'Ten Skies' kan himlen siges at bevge sig bort fra gestaltning eller begrebet om en ting. Dette skyldes det tempo, som flmen arbejder i. Man har som tilskuer tid til at se. Det, der sker, er at gestaltningen tendentielt forsvinder, ligesom ideen om skyen som en ting gr det. Skyerne bliver hele tiden nye, anderledes, og det ensartede begreb viser sig for os som reduktivt. 'Ten Skies'' sprog-anti-sprog er alts p fere mder medvirkende til en nedbrydelse af vores vante mde at se og tnke flm p. Og med denne nedbrydelse forsvinder ogs de rytmestrukturer, som vi med vores habitus brer rundt p. I stedet opleves en anden type sprog. Lidt groft sagt opererer 'Ten Skies' ikke med kultursprog (thesei), men derimod med natursprog (physei)98. Den rastlse venten p handling, som jeg oplevede under visningen, var alts den tid, hvor jeg som tilskuer stadig havde mine forhbninger til mit normale flmsprogs virken. Efter nogle minutter, hvor dette sprog viste sig fuldstndigt ubrugeligt, skiftede mit blik til en anden perceptionsform. Dette helt afgrende jeblik, hvor skiftet skete, bnede for sensibiliteten for et andet sprog, som fungerer p helt andre prmisser - et sprog, som i meget hjere grad end vanligt stammer fra det, som normalt blot er omgivelse, men nu alts var blevet til en art hovedpersoner - tingene.
97 Cook 2003 s. 10. Heri gennemges desuden hvorledes hastighed i perception kan fre til hvad Virilio kalder blindhed, som er det sted, hvor mennesket kun ser sin egen forestilling om verden og ikke det reelle - en pointe, der i hj grad har relevans for dette speciale 98 Opdelingen physei/thesei fndes hos Adorno, men stammer fra Platons 'Kratylos' og vedrrer netop konstitutionen af sprog - om det er skabt p baggrund af natur eller er arbitrrt/konsensusprget. Se blandt andet Adorno 1999 s. 117

61

Michel Serres og stetikken

Dette srlige blik, denne srlige perceptionsform, som bner for tingenes sprog og som 'Ten Skies' kan siges at give, kan Serres bidrage med en forstelse af. Som tidligere beskrevet taler Serres om bld forurening, som han mener vi som mennesker bruger til at markere ejerskab over noget, og som med sin massive volumen dkker over vores langsigtede tanke. Der er en srlig forbindelse mellem denne forurening og hans forstelse af sknhed. Serres foreslr i bogen 'Malfeacence - Appropriation through Pollution?' hvorledes det at kunne komme til at se verdens sknhed er et sprgsml om at fjerne det 'affald', som stammer fra menneskets appropriation af verden 99. Han bruger begrebet dcouvrir - at afdkke/at opdage. Det, der skal afdkkes for at n frem til sknheden, kunne for eksempel vre den blde forurening, som jeg tidligere har beskrevet. Alle former for kommunikerende billeder, tegn, sprog og s videre, som ogs fungerer som appropriation, skal desuden i Serres optik fjernes fr sknheden kan trde frem. Denne appropriation kan desuden vre meget fntmasket: "we cover [the real] not only with garbage, signs, and marks but also with fner structures through which we do not see, feel, or understand the real but rather appropriate it under the name of science, technique, thought; hundreds of other maps"100. Disse 'kort' er Serres mde at sige menneskelige forstelsessammenhnge p. Som citatet viser, er det alts ikke bare den blde forurening, som slrer sansningen af det reelle, men bare det at have en mere eller mindre diskursiv forstelse af en sammenhng er ogs en form for appropriation. Begrebet om appropriation breder sig sledes ud. Som han skriver: "Kant defned the Beautiful as disinterested. I propose dis-appropriated, relieved of flth."101. Det interessante her er blandt andet, at ogs det individ, som oplever denne sknhed, bliver af-slret - "What lies underneath? First of all, beauty. As I percieve it, a peaceful ecstacy lifts me out of myself." 102. Individet bliver alts lftet ud af sig selv i 'fredfyldt ekstase'. Dette korte citat peger p to vigtige og sammenvvede temaer hos Serres, som relaterer sig til 'Ten Skies'. For det frste det fredfyldte, som igen peger p det
99 Serres 2010 s. 73 100 Ibid. s. 74 101 Ibid. s. 73 102 Ibid. s. 75

62

herredmmelse og s alts denne lften-sig-ud-af-sig-selv. Disse tre temaer bliver alts aktuelle, nr frst et givent objekt er blevet renset for appropriationshvdende forurening. Hvordan kan disse temaer siges at relatere sig til flmen?

Serres og 'Ten Skies'

Som jeg tidligere beskrev, er 'Ten Skies' karakteriseret ved et forsg p at fjerne sig s meget som muligt fra det menneskelige sprog, thesei - og dette ved hjlp af en framing, som kun indeholder himlen. Filmen gr brug af biografsalens skrm, der afskrer udefrakommende sprog og rytmer fra at komme ind i rummet. Dertil er der s godt som intet menneskeinternt sprog i flmen. Og tilmed frarver flmens manglende gestalter og faste fgurer af nogen art tilmed tilskuerens eget flmsprog. Envidere holder flmen, via sin konstante fornyelse, tilskuerens opmrksomhed rettet mod, hvad den viser, hvorfor man ikke fortaber sig s meget i sine egne tanker og 'sprog', som man mske ville i andre 'kedelige' situationer. Med andre ord er 'Ten Skies' i ekstrem grad sprogfravristende - i hvert fald i betydningen thesei. Den kan beskrives som nrmende sig et ideelt eksempel p et kunstobjekt, som krnger sig ud af sin kunst-hed for at lade physei tale sit sagte sprog. For at kunne opn denne tilstand af physei-kontemplation er tilskueren desuden ndt til at glemme sin egen selv-diskurs og dermed er der potentiale for at opleve denne lften-sig-ud-af-sig-selv. Og dermed kan 'Ten Skies' siges at vre et glimrende objekt for Serres sknhedsperception - appropriationsformerne er alle i radikal grad fjernet fra denne flm, hvorfor sknhed iflge Serres fremkommer. Denne a peaceful ecstacy, som kan opnes p den mde, er da ogs en adkvat beskrivelse for min egen oplevelse af flmen.

Det fredelige blik

Sknhed er for Serres at fjerne ejerskab. Og nr ejerskabet forsvinder fremkommer freden103. Noget af det helt centrale ved denne flm er det srlige blik, flmen giver sin tilskuer. Som beskrevet i afsnittet om min oplevelse af flmen kan man tale om en srlig accept af alt, hvad der fndes p skrmen. Dette vil jeg forsgsvist benvne 'det fredelige blik'. To
103 "Sknhed fordrer fred" Serres 1992 s. 47

63

aspekter af flmen kan tjene som eksempel - kameraets 'ikke-ageren' og det vistes egenlogik. Som tilskuer overtager vi kameraets 'blik', som er tlmodigt og ikke-centrerende 104 kameraet holder samme framing i samtlige ti minutter og har dermed tilsyneladende ikke en 'viden' om, hvad der foregr p skrmen. Kameraets blik accepterer s at sige det, der er og reagerer ikke p hndelser, der sker p skrmen. Dette smitter af p os som tilskuere. Det, man som beskuer ser i 'Ten Skies', er aldrig forkert. Logikken gr altid fra hvad der sker p flmen, til tilskueren - aldrig den modsatte vej. Dette hnger selvflgelig sammen med, at hvad der sker p skrmen er logisk - vejrsystemets bevgelser er selvflgelig logiske og kan ikke rationelt bengtes uden, at fejlslutningen ville vre rationalets. Sagt p en anden mde opstiller flmen ikke nogen thesei-logikker, der opstiller regler, som kan brydes. Derimod viser den physei, som selvflglig er logisk - eller rettere sagt viser det, som logikken prver at beskrive. Ved lngere tids oplevelse af dette ndrer tilskueren sit perceptionsmodus til en accept af alt, der viser sig p skrmen. Menneskets logik bliver sledes vejrsystemets logik, og det timescape, som perciperes i skyformationerne, bliver menneskets gennemlevede tidslighed - mennesket 'sympatiserer' med skyernes bevgelser, og disse arbejder i langsomme tempi og er komplekse. Og lbende under erfaringen af denne flm bliver disse rytmer derfor til gennemlevet kropslig tidserfaring. Af skyernes og dermed tingenes Eigenzeit vel at mrke.

Filmens blik, tilskuerens blik, rekontekstualisering

Noget af det srlige ved 'Ten Skies' er, som vist, at flmen bruger kulturens rammer til at vise noget menneskesprog-fremmed, som blotte skyer kan siges at vre. Benning fr p denne mde overfrt en sensibilitet, som er kunstens, til en scene, hvor naturen er alt, der vises. Den kunsthabitus, vi tager med os ind i en biograf gr, at vi kan 'synkronise re' os med skyer i 100 minutter, hvilket er nrmest utnkeligt p andre mder. Benning skaber med 'Ten Skies' en art teleport fra byens (og det sprogets centrum, som den kan siges at vre) til den bne himmel. P den ene side en srlig himmel - hver scene er jo optaget et specifkt sted. Men p den anden side fndes skyer jo alle steder udenfor, hvorfor det specifkke sted samtidigt peger p alle steder. Filmen har p denne mde dobbeltheden
104 Leo Bersani og Ulysse Dutoit taler i bogen 'Arts of Impoverishment' om, hvorledes en flm kan ydve magt over en tilskuer ved at styre tilskuerens blik og forsge at smelte det sammen med kameraet eller kunstnerens blik. I dette tilflde er det modsatte dog tilfldet, da dette kameraets blik netop kan siges at vre fristtende. Bersani og Dutoit 1994 s. 6

64

lokal-global indlejret i sig - og aksiomatisk for dette den allestedsnrvrende reelle omverden. P samme mde kan det blik, denne flm lrer os som tilskuere, virke alle steder. P denne vis er 'det fredelige blik' en forlngelse af en stetisk sensibilitet til omrder, der ikke ndvendigvis er kunstens. For det frste selvflgelig i selve flmen, der viser natur. Men for det andet tager man det ogs med sig, nr man gr ud fra biografen og potentielt videre i sin hverdag. At vre opmrksom p og have muligheden for at flge de logikker, der konstant er i spil i ens omgivelser, og som dette blik bner for, er srdeles brugbart. Oftest skygger de logikker, vi selv brer rundt p, i hj grad for de logikker, som fndes i de sammenhnge, vi bevger os i. Ideelt set kan dette fredelige blik bne for en verden-vendthed, som betoner omverdenens logikker. Denne omverdenssensibilitet kan siges at vre vital i mange, hvis ikke alle, sammenhnge - i menneskelige relationer er den ekstrem vrdifuld, i politik i hj grad srligt i lyset af 'stridende parters' totale dvhed for 'modstanderens' argumenter - og liges i videnskaben, hvor bestemte logikker har tendens til at udelukke andre - i mange tilflde p grund af, at videnskaben, p trods af efterhnden gamle erkendelser, stadig har tendens til at anse sig selv som objektiv, hvilket i vrste fald kan umuliggre vitale erfaringer105. Men alts ikke mindst p naturens vegne er dette fredelige blik vigtigt. Blikket kan nemlig vre et skridt p vejen mod en rekontekstualisering af den enkelte. I vores nuvrende historiske situation er det blevet ndvendigt for os at lre at opfatte os selv som en del af en omverden. Frste skridt i denne proces er selvflgelig, at man overhovedet har blik for denne omverden. Som svar p den blde forurenings billedstorm, sprogliggrelsen af samfundet og ikke mindst de rytmetyper, som flger med disse, kan en flm som Bennings vre en kilde til for det frste en sensibilitet omkring omgivelserne og for det andet virke som lremester i disciplinen tingenes rytmer.

105 Dette udreder Latour blandt andet i et interview fra 2009 - Latour 2009 og i sin bog 'Laboratory Life the Social Construction of Scientifc Facts' fra 1979

65

Konklusion
Udgangspunktet for mine undersgelser i dette speciale har vret, hvorledes srlige kunstvrker kan siges at arbejde med eller pege p tidsligheder, som vi som moderne mennesker kan lre af og har brug for. Ikke blot for vort eget velvres skyld, men i lige s hj grad som grundviden til etablering af tidskulturer i vores samfund og hverdag, som vil kunne komme til at danne grundlag for en ny balanceret sameksistens mellem mennesker og vores omgivende natur. Ved at flge Lefebvre og Tutzing-forskernes forestillinger om rytmer og tid har jeg valgt at arbejde med en multifacetteret tidsforstelse, som er differentieret og kompleks i forhold til den forestilling om tid, som flger uret. En af pointerne ved denne er, at tid bliver skabt socialt menneskers handlinger og tanker afspejler den temporale metakontekst, som fndes i et samfund. P denne baggrund har jeg forsgt at skitsere en temporal historieskrivning. Dette har jeg gjort for at identifcere nogle aspekter ved det moderne samfund, som kan antyde den temporale metakonteksts udvikling. Det overordnede billede har vist, at tempoet p menneskers handlinger er steget enormt ikke mindst afst p tidsstruktureringsformerne. Den teorikonstellation, jeg har fremlagt, har desuden skabt fundamentet for, at jeg har kunnet fremdrage syv pointer, som i temporalt perspektiv peger p vsentlige problemstillinger, som fndes i vores samfund. Disse er som flger: effektivisering og intensivering af tidsligheden, ekstensivering af arbejdstidsligheden, udgrnsning af langsomme tidsligheder, nedprioriteringen af det lange sigt, intensivering af informationsttheden og dens medflgende pauselshed, menneskets dekontekstualisering fra de reelle (tidslige) omgivelser og endelig radikalt get usikkerhed omkring fremtiden. Disse beretter alts om et samfund, som lever efter mnstre, som er hurtige og kortsigtede, og som derfor er i fare for at blokere for en ansvarlig varetagelse af fremtiden. Tilmed er menneskeheden tendentielt blevet blind for de omgivelser, hvori vi befnder os, hvilket alts peger p en dekontekstualisering fra den reelle ramme, som er planeten Jorden. Som jeg herefter har vist, kan et samfund, der lever efter disse mnstre, vre i fare for p katastrofal vis at indvirke p den kologiske balance. Dermed kan dette speciale sttte Serres i det citat, der startede opgaven at den kologiske krises hovedkomponent kan siges at vre tiden. Eller rettere at problemerne er tt forbundne med tiden.

66

Efter det historiske afsnit har jeg beskrevet, hvorledes kunsten med sin srlige habitus har mulighed for at indeholde tidsligheder, som er sjldne i samfundet. Med dette in mente har jeg analyseret tre vrker, som giver tre forskellige slags rytmiske modsvar til de udspecifcerede problematikker. Frst har jeg i min analyse af Feldmans 2. strygekvartet vist, hvorledes lytterens bevidsthed via assimilation med vrkets hastighed kan siges at decelerere. Desuden fr lyttere via stykkets ageren mulighed for at opleve omverdenen p en kropslig og tidsorienteret facon og dette vel at mrke i hvad der m betegnes som lang tid. Med andre ord kan dette stykke bidrage med en tidslig oplevelse af det omkringvrende timescape og dermed til en rekontekstualisering af lytteren i sine omgivelser. Siden har jeg vist, hvorledes Nrgrds 3. symfoni kan siges at vre fordelagtig som rytmisk ledebillede. Den srlige ikke-hierarkiske mde, de forskellige rytmiske lag forholder sig til hinanden p, samtidig med at de alligevel arbejder sammen, er unik. Desuden kan musikken siges at indeholde en struktur, som gr at lytteren kan fornemme et langt tidsspand i hvert lag bde fortid og fremtid er sledes present i hvert givent jeblik. Endelig arbejder stykket med en srlig form for udvikling en udvidelse i langsomhed. Disse tre aspekter kontrasterer i udprget grad de problematiske rytmiske aspekter i samfundet. Slutteligt har jeg analyseret Bennings vrk 'Ten Skies'. Vrket arbejder i ekstrem grad uden for det menneskelige sprog, da vrket knap viser os andet end skyer. Dette gr, at selve lytteres perceptionsmodus ndrer sig til i meget hj grad at synkronisere sig med de rytmer, som ligger i den realitet, som flmen kan siges at vise. Filmen giver desuden potentielt tilskueren 'det fredelige blik', hvis karakteristika er omverdenssensibilitet. Dette vrk kan, ligesom Feldmans, siges i hj grad at kunne rekontekstualisere beskueren. I forhold til sondringen billede/det reelle er Nrgrd den eneste, der tager billedskabelsen p sig. Feldmans vrk forsger at krnge sig ud af billedet og pege p det reelle, mens Bennings vrk forsger i s hj grad som muligt at vise det reelle p billedets plan. Jeg mener sledes at have vist tre forskellige strategier, der kan bidrage til en kropslig forstelse af tidsligheder og rytmer, og som kan vise sig vitale for skabelsen af en bedre mde at omgs verden p. Og via disse analyser alts ogs en forstandsmssig forstelse af dem. Ideelt set kan man via disse vrker lre om lange perspektiver, tingenes egentider, kropsliggjorte fremtider og sensibilitet for omverdenen. At blive rekontekstualiseret i vor reelle verden er dog mske den vigtigste lre, man kan f fra disse vrker. 67

Min oplevelse er, at tidsanalysen er et meget kraftfuldt vrktj, da den er applicerbar p meget forskelligartede omrder, men samtidig ret prcist kan ppege fordelagtigheder og ufordelagtigheder. I tillg er den, hvis man vel at mrke ser bort fra de kapitalismekritiske undertoner, der fndes heri, et relativt apolitisk greb. Tidsanalysen tager sledes ikke sit udgangpunkt i et mere eller mindre abstrakt meningssystem, men tager i hjere grad udgangpunkt i det konstituerede analyseobjekts ageren. Der er alts en verden-vendthed i analysen, som jeg anser for meget positivt.

Perspektivering kompositionen af fremtiden

Den samtidige situation stter den kunst, der gerne vil vre mere end blot underholdning, i en ny rolle. En af de farer, som er tydelige, er, at kunsten kritiklst kommer til at bidrage til den store mngde af stj og bld forurening, som i disse r blot vokser og vokser. Kulturelle produkter af alle afskygninger ses og hres overalt. Selvom det er svrt altid at se forskel p sund mangfoldighed og stj, er der uden tvivl s mange udsagn i samfundet, at det tenderer til det problematiske. Og alts ikke mindst af kunstneriske og kulturel karakter. De tre analyser, jeg i dette arbejde har lavet, reprsenterer tre forskellige mder at forholde sig til dette problem p. P kunstnerisk vis vil de alle noget mere end blot vre en billedverden, man kan trde ind i for fornjelsens skyld. Der kan selvflgelig vre mange forskellige kunstneriske svar p problemet. Mine hensigt har sledes ikke vret at opstille formlsrationelle krav, som kunsten skal flge. Dog mener jeg, at enhver, der beskftiger sig med kunst, m blive sig bevidst om, hvorledes den plads, man tager i det offentlige rum, bliver brugt. I tillg til kunstens rolle brer ogs stetikteorien et medansvar for at udvikle forstelser for, og mske ogs svarstrategier p, de stetiske sider af samfundets acceleration og blde forurening. Denne teori skal dog ikke s meget kritisere, som, blandt andet p bagrund af det vidunderlige rum, som kunsten er, at udvikle viden til en ny type komposition af vores verden. De tanker, som jeg i indledningen har prsenteret fra Latour, omhandler netop denne 'komposition'. Begrebet peger i en retning, som jeg mener er meget interessant. Det kontrasterer nemlig den kritik, der blot bryder ned. Latour mener, at den dynamik og effektivitet, som har fulgt det moderne paradigme, er krt af sporet. Det modernes 'store fortlling' har sledes vret udviklingstankegangen, som har bevirket en enorm effektivitet og deraf hastighedsstigning. Det modernes ledebillede har s at sige vret fart. Postmodernismen er en forlngelse af denne tankegang, hvilket kan afses p dens flosoffer. Dekonstruktionen bryder ned og i poststrukturalismen kan idealet om en konstant 'bliven-mindre' fndes106. Generelt er de postmoderne teorier desuden negativt
106 Kort fortalt forstet p den mde at teoristrukturer af alle slags konstant skal sles i stykker. Rizomet kan st som (anti)fgur for dette. Deleuze og Guattari 2004 s. 3-28. Begrebet 'bliven-mindre' forklares p

68

konstituerede alts defnerede p baggrund af, hvad de ikke er107. I temporalt perspektiv kan man da ogs sige, at disse tankegange er hastighedsskabende. Nedbrud er hastighed frihed frem for norm, individ frem for samfund, spontanitet frem for overvejelse. Deleuze funderer f.eks. sin flosof p 'singulariteten', som er s fygtig, s 'blivende', at intet i princippet kan fastholdes, hvorfor det modstiller sig det langsommere 'begreb'. I stedet foreslr Latour alts komposition. Her handler det ikke om at kritisere og bryde ned, men i stedet at stoppe op og s at sige kigge sig omkring for at fnde den bedste mde at bygge videre p. Med andre ord er det tid til at indfre levemder, som ikke bygger p uforbeholden vkst. I en samtid, hvor konomiske problemer og naturkatastrofer fylder mediebilledet, er det efterhnden meget tydeligt, at det er helt ndvendigt for andre levemder at blive sat i spil. De vrdier, som vort samfund har forherliget de sidste tyve r, har nrmest ikke vret til diskussion. Dette har dog ndret sig i de sidste par r, hvor der p tvrs af offentligheden er blevet stillet sprgsmlstegn ved mange forskellige forhold i samfundet. Der er sledes for tiden momentum for nye mder at tnke fremtiden p.

Et helt centralt element i forflgelsen af en mere balanceret levevis er at tage det sted, vi befnder os, alvorligt. Mennesket skal blive sig bevidst om, at vi lever i en omverden, der ikke kan holde til hvad som helst, men som har sine egne systemer, som m respekteres. De vrdier, som m tages i betragtning som fordelagtige at bygge vor fremtid p, er alts ikke ndvendigvis abstrakte, men kan mindst ligesvel vre reelle - og afsbare i vor umiddelbare omgivelser. I stedet for det beckett'ske rum, hvor alt synes abstrakt, tomt og usikkert m det kosmiske rum genindsttes som menneskets reelle kontekst. Denne erkendelse kan st som et eksempel p et skifte, som gr en verden til forskel.

Litteraturliste
Bger og artikler
s. 320 i samme bog. 107 Dette fremhves blandt andre af Terry Eagleton - Eagleton 2003 s. 13 og 17

69

Adam, Barbara og Chris Groves Future Matters - Action, Knowledge, Ethics 2007 Brill - Leiden og Boston Adam, Barbara Time - key concepts 2004 Polity Press Adam, Barbara "The Multiplicity of Times: contributions from the Tutzing time ecology Project: introduction" 2001 Time & Society 2001 Vol. 10 No. 2/3 s 349-350 Adam, Barbara Timescapes of Modernity - The environment and invisible hazards 1998 Routledge - London og New York - Global Environmental Change Series Adam, Barbara og Karlheinz Geiler, Martin Held, Klaus Kmmerer "Time for the Environment: the Tutzing Time Ecology Project" 1997 Time & Society 1997 Vol. 6 No. 1 s 73-84 Adam, Barbara Time & Social Theory 1990 Polity Press Adorno, Theodor W. Negative Dialektik 1966 Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main Adorno, Theodor W. Estetisk Teori 1999 Gyldendal Aho, Kevin A. "Acceleration and Time Pathologies - The critique of psychology in Heidegger's Beitrge" 2007 Time & Society 2007 Vol. 16 Nr. 1 s. 25-42 Albert, Bernhard "'Temporal Diversity' - A note on the 9th Tutzing Time Ecology Conference" 2002 Time & Society 2002 Vol. 11 No. 1 s. 89-104 Beckett, Samuel Three Novels 1958 Grove Press, New York 70

Bergson, Henri Det umiddelbare i bevidstheden - Et studie over det umiddelbart givne i de sjlelige virksomhedder og tilstande 1980 Stjernebgernes Kulturbibliotek Vinten Bersani, Leo og Ulysse Dutoit Arts of Impoverishment: Beckett, Rothko, Resnais 1994 Harvard University Press Bolt, Mikkel En anden verden - Sm kritiske epistler om de seneste rtiers antikapitalistiske satsninger i kunst og politik og forsgene p at udradere dem 2011 Nebula Cohen, David "Earth's natural wealth: an audit" 2007 New Scientist issue 2605 - 23. maj 2007 Cook, David "Paul Virilio: The Politics of 'Real Time'" 2003 CTheory.net (peer-reviewed journal of theory, technology and culture) http://www.ctheory.net/articles.aspx?id=360 (bnet 19.12.11) Deleuze, Gilles og Felix Guattari A Thousand Plateaus: Capitalism and Schizophrenia 2004 Continuum, London Eagleton, Terry After Theory 2003 Penguin Books, London Feldman, Morton Give My Regards to Eighth Street - Collected Writings of Morton Feldman 2000 Exact Change, Cambridge Geiler, Karlheinz og Martin Held Von Rhythmen und Eigenzeiten - Perspektiven einer kologie der Zeit 1995 Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart Hassan, Robert Empires of Speed: time and the acceleration of politics and society 2009a Brill, Leiden, Nederlands Hassan, Robert "Crisis Time: Networks, Acceleration and Politics within Late Capitalism" 2009b CTheory.net (peer-reviewed journal of theory, technology and culture) www.ctheory.net/articles.aspx?id=618 (bnet 01.11.11) 71

Harvey, David The Condition of Postmodernity - An Enquiry into the Origins of Cultural Change 1990 Blackwell Publishers, Massachusetts Held, Martin "Alles zu seiner Zeit und an seinem Ort - berlegungen zu einer anderen Zeitkultur" 1999 Politische kologie, Ausgabe Januar/Februar 1999 Heidegger, Martin "Tnke bygge bo" Bauen Wohnen Denken org 1951 Grid - Intern faglig debat p Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Illich, Ivan "The Shadow Our Future Throws" 1999 New Perspectives Quarterly 1999 Vol. 16 Issue 2 Jensen, Jrgen I. Per Nrgrds musik - et verdensbillede i forandring 1986 Amadeus Jrgensen, Jrgen Fr. Bergsons flosof i omrids 1917 Nordiske Forfatteres Forlag Kramer, Jonathan The Time of Music - New Meanings, New Temporalities, New Listening Strategies 1988 Schirmer Books, New York Latour, Bruno Laboratory Life - the Social Construction of Scientifc Facts 1979 Princeton University Press Latour, Bruno "And Attempt at a "Compositionist Manifesto"" 2010 New Literary History Vol. 41, s. 471-90, 2010 Lefebvre, Henri Rhythmanalysis - Space, Time and Everyday Life 2004 Continuum Lind, Richard "Why isn't minimal art boring?" 1986 The Journal of Aesthetics and Art Criticism Vol. 45 1986 s 195-7 Lyngs, Niels En Eksakt Rapsodi - om Michel Serres flosof 72

1994 Borgen Nietzsche, Friederich The Will to Power, Band 2 1974 Gordon Press Nrgrd, Per Artikler 1962 - 1982 1982 Redigieret og udgivet af Ivan Hansen Nrgrd, Per "At se kan vre en rdsel - men ogs en fest" Dansk Musik Tidsskrift 1976-77 nr 4 Pichler, Barbara og Claudia Slanar (Editors) James Benning sterreichisches Filmmuseum 2007 Sangild, Torben Objektiv Sensibilitet 2004 Ph.d-afhandling Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Kbenhavns Universitet Schmidt, Ulrik Det ambiente - sansning, medialisering, omgivelse 2010 Afhandling ved institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det humanistiske fakultet, Kbenhavns Universitet Serres, Michel Naturpagten Rhodos 1992 Serres, Michel Malfeasance - Appropriation Through Pollution? Stanford University Press 2010 Virilio, Paul Open Sky 1997 Verso Virilio, Paul Forsvindingens stetik 2003 Billedkunstskolernes Forlag Watts, Alan The Tao of Philosophy 1999 73

Tuttle Publishing Zuvela, Danni "Talking About Seeing: A Conversation with James Benning" 2004 Senses of Cinema, Issue 33, October-December

Radio Latour, Bruno Intertview i CBCRadios "How to think about science" episode 5 2007 'Ulrich Beck and Bruno Latour' http://www.cbc.ca/ideas/episodes/2009/01/02/how-to-think-about-science-part-1---24listen/#episode5 - (bnet 05.01.12) Internetsider Long Now Foundation - 10.000-rs uret http://longnow.org/about/ og http://longnow.org/clock/ Majmon, Magnus Olsen (Feldman-analyse) http://www.cnvill.net/mfolsen_danish.pdf Forsidefoto: Sigrid Nygaard

74