Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 9. April 2001, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

ÅBENT
REFERAT
Aalborg Byråd
Mødet mandag den 9. april 2001, kl. 16.00
i Medborgerhuset
Fraværende: Thomas Kastrup-Larsen og Agnes Munkhøj.
Til stede: Kaj Poulsen og Peter Reinau forlod mødet efter punkt 3. Thomas Klitgaard forlod
mødet under behandling af punkt 7. Niels Tvilling Larsen forlod mødet under be-
handlingen af punkt 11. Nils Bell forlod mødet efter punkt 11. Mariann Nørgaard for-
lod mødet efter punkt 13.
Punkt 1.
Revisionsberetninger.
00.01K01.
Magistraten indstiller, at byrådet godkender revisionsberetninger, hvortil Kommunernes Revisi-

onsafdeling ikke har haft bemærkninger, jf. sagsbeskrivelsen.
Sagsbeskrivelse
- Beretning nr. 1 om revisionen af regnskabet for året 1999 hos den selvejende institution Børne-
haven Bakkely.
- Beretning nr. 49 om revisionen af regnskabet for året 2000 hos Det Grønlandske Hus i Aalborg
(afsluttende beretning for regnskabsåret 2000).
Beslutning:
Godkendt.
-2-
Punkt 2.
Lokalplan 10-056 - Området mellem Vesterbro, Strandvejen, Østerågade og Bi-

spensgade. Tillæg 1.37 til kommuneplanen (2. forelæggelse).
01.02.05P16/165. Teknisk Forvaltnings brev af 8. marts 2001.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender lokalplan 10-056 og tillæg 1.37 til kommunepla-
nen endeligt.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
1. forelæggelse
Byrådets møde den 11. december 2000 (punkt 25).
Der er i de senere år sket mange forandringer i Aalborg Midtby. Både fra kommunal og privat side
er der gjort en indsats for at forbedre miljøet i byen. I området omkring Jomfru Ane Gade breder
forlystelsesområdet sig langsomt til de tilstødende gader og i højden, men også ud i gadebilledet,
hvor der sker en tiltagende “tivolisering”. Derfor har Aalborg Kommune valgt at afløse lokalplan
10-011 - Etageanvendelse m.m. for dette område, med henblik på at modernisere anvendelsesbe-
stemmelserne i området. Lokalplanforslaget dækker et område mellem Vesterbro, Strandvejen,
Østerågade og Bispensgade, og fastholder samt forbedrer det fysiske miljø i den ældste del af Aal-
borg Midtby.
Lokalplanen fastlægger særlige etageanvendelses- og bevaringsbestemmelser og sikrer, at der opnås

kvalitet ved renovering, ombygning og nybyggeri i området. Hensigten er at fastholde og forbedre
karaktertræk i det eksisterende bymiljø. Områdets mangfoldighed i anvendelse skal fastholdes og
udvikles, og området skal således fortsat anvendes til blandede bymæssige funktioner. En vigtig del
af lokalplanens formål er at udlægge areal til en stiforbindelse fra Jomfru Ane Gade til de øvrige
gader. Denne stiforbindelse kan om nødvendigt etableres ved ekspropriation.
Indsigelser og kommentarer til lokalplanen

I forbindelse med offentlighedsfasen er der fremkommet indsigelser/kommentarer, som er refereret
herunder med forslag til besvarelse. Under offentlighedsfasen fik Teknisk Forvaltning nogle spørgs-
mål fra borgerne, som kunne indikere, at lokalplanen skulle præciseres på enkelte punkter. Det blev
gjort, efter en skriftlig orientering til ejere og brugere i lokalplanområdet. Der kom 4 bemærkninger
i denne orienteringsrunde, som også er refereret med et forslag til besvarelse herunder.
Indsigelser/bemærkninger i offentlighedsfasen
1. Nordjyllands Amt
2. Advokat Merete Larsen på vegne af Vesterå 3 ApS
3. Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II ApS.
4. Nybolig Erhverv
-3-
Ad 1: Nordjyllands Amt
Nordjyllands Amt har meddelt, at der ikke gøres indsigelse mod lokalplanen.
Svar: Taget til efterretning.
Ad 2: Advokat Merete Larsen på vegne af Vesterå 3 ApS

Ønsker den nævnte ejendom udtaget af lokalplanen, idet den strider mod ejendommens
byggetilladelse.
Svar: Delvist imødekommet.

Ovennævnte lokalplan er nu blevet endeligt vedtaget. Deres ønske om at lade Vesterå 3, matr.nr.
152, Aalborg bygrunde udgå af lokalplanen er ikke imødekommet, idet der er tale om en helheds-
plan for hele city, hvor alle ejendomme i området skal være omfattet af planen.
Det fremgår, at Deres klient har modtaget en byggetilladelse den 8. marts 2000. På dette tidspunkt
var den første version af lokalplan 10-056 i offentlig høring, og ejendommen Vesterbro 3 var derfor
omfattet af lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Byggetilladelsen giver Deres klient tilladelse til
at opføre en ejendom til en anden anvendelse, end den der er mulig efter lokalplanen, og den burde
ikke havde være givet, idet den strider mod planlovens § 17. Deres klient har angiveligt disponeret i
tillid til tilladelsens rigtighed, og skal derfor fortsat kunne udnytte ejendommen i overensstemmelse
med det, der er givet byggetilladelse til. Vi skal derfor opfordre til, at De på Deres klients vegne
indklager Aalborg Kommune for Naturklagenævnet, med henvisning til, at planlovens
§ 17 ikke er respekteret ved meddelelsen om byggetilladelse, og at Deres byggetilladelse strider
mod den netop vedtagne lokalplan. Klagen bør desuden indeholde de samme oplysninger, som er
fremsendt til Aalborg Kommune ved brev dateret den 8. februar 2001. Det er kommunens opfattel-
se, at planlovens § 61 vil kunne bringes i anvendelse vedrørende Deres klients byggetilladelse, såle-
des at ejendommen fortsat vil kunne anvendes til erhverv, som byggetilladelsen er givet til.
Ad 3: Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II

ApS
Mener, at klienten stadig har en byggetilladelse, mener, at lokalplanen har ekspropriativ karakter, og
at den strider mod proportionalitetsprincippet. Ønsker at stævne Aalborg Kommune angående disse
forhold.
Svar: Afvist
Vedrørende bemærkningerne om, hvorvidt Deres klient har en byggetilladelse eller ej, skal vi gøre
opmærksom på, at statsamtet allerede har afgjort spørgsmålet, og har afgjort at der skulle ansøges
om byggetilladelse på ny. Da Deres klient efterfølgende ansøgte om ny byggetilladelse, nedlagde
Aalborg Kommune et forbud efter planlovens § 14 på Deres klients ejendom, under henvisning til,
at der var en lokalplan undervejs, som ville hindre det ansøgte. Dette § 14-forbud har De på Deres
klients vegne påklaget til Naturklagenævnet. Aalborg Kommune afventer Naturklagenævnets afgø-
relse, inden der foretages yderligere i sagen.
Til Deres kommentar om, at lokalplanen regulerer forhold, der ikke er hjemlet i planloven, samt at
lokalplanen har ekspropriativ karakter og strider mod proportionalitetsprincippet, skal følgende be-
mærkes: Aalborg Kommune regulerer de enkelte bygningers anvendelse inden for lokalplanens om-
råde ud fra planlægningsmæssige helhedsbetragtninger, og et planlægningsmæssigt mål om at skabe
alsidighed og mangfoldighed i byen. Denne regulering er hjemlet i planlovens § 15, stk. 2, pkt. 8.
-4-
Disse generelle reguleringer i lokalplaner er erstatningsfrie, og det synes ikke muligt, at Deres klient
kan tilkomme sig erstatningskrav som følge af lokalplanen.
Ad 4: Nybolig
Ønsker anvendelsesbestemmelserne for Jomfru Ane Gade præciseret.
Svar: Imødekommet.
I Deres brev spørges om to forhold: Hvordan skal anvendelsesbestemmelserne for Jomfru Ane Gade
forstås, og hvordan sondres der mellem restauration og natklub. Svarene er:
Bygningerne i Jomfru Ane Gade kan anvendes til:
Stue-etagen: Butikker og restauranter.
1. sal: Butikker, klinikker, kontorer, privat og offentlig service, samt kulturelle formål. Vedrørende
butikker skal det bemærkes, at der ikke kan forventes tilladelse til skiltning på 1. sal. Det er hensig-
ten, men ikke et krav, at butikker på 1. sal i Jomfru Ane Gade skal have åben forbindelse til en butik
i stueetagen.
2. sal og derover: Privat og offentlig service, kontorer, kulturelle formål, fritidsformål, miljøvenli-
ge erhverv samt boliger, hvis det kan dokumenteres, at tilstedeværelsen af en person, f.eks. en port-
ner, er nødvendig.
Der skelnes mellem restauranter og andre virksomheder ud fra følgende definition:
”Ved en restauration forstås i planlægningsmæssig henseende et lokale, hvor der foregår servering
af mad, øl, vin og spiritus, og hvor det maksimale interne lydniveau er på højst 80dB”.
Hvis en erhvervsvirksomhed kan henføres til disse betingelser, betragtes den i planlægningsmæssig
henseende som en restauration, hvis ikke, er der tale om en anden type virksomhed.
Det skal understreges, at definitionen kun anvendes til at typebestemme forskellige erhvervsvirk-
somheder i forbindelse med administrationen af lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Tilladelser
til restaurationsdrift m.v. administreres efter ”Kommunal forskrift nr. 001; Restaurationsdrift i Aal-
borg Kommune”.
Bemærkninger indkommet under orientering:
5. Pharma Production APS.

6. Dorthe Aastrup og Rainer Dannemare samme som en del af 5’s spørgsmål.
7. Ejerforeningen Bispensgade 12 v. Henrik Holstberg.
8. Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II ApS.
Ad 5: Pharma Production APS

Ønsker at der opkræves rengøringsgebyr hos forvolderen (svineri på stier, sandsynligvis).
Svar: Delvist imødekommet.

-5-
De stier, som udlægges i lokalplanen, bliver offentlige, og det betyder, at kommunen har ansvaret
for at renholde dem.
Ad 5 og 6: Pharma Production APS, Dorthe Aastrup og Rainer Dannemare

Præciserer, at restauranter ikke må støje mere end i dag, og at præciseringen derfor skal udgå af lo-
kalplanen. Ønsker ikke støjgrænserne sat op.
Svar: Afvist.
Den tilføjede præcisering i lokalplanen ”Ved en restauration forstås i planlægningsmæssig henseen-
de et lokale, hvor der foregår servering af mad, øl, vin og spiritus, og hvor det maksimale interne
lydniveau er på højst 80dB” bliver alene anvendt af kommunen til at skelne mellem restauranter og
andre virksomheder i forbindelse med administration af lokalplanens anvendelsesbestemmelser.
Reglerne for administration af sager vedrørende tilladelser til restaurationer, herunder støj, sker i
overensstemmelse med ”Kommunal forskrift nr. 001; Restaurationsdrift i Aalborg Kommune”.
Vedrørende muligheden for at foretage kontrol og fastsætte sanktionsmuligheder, så er det ikke no-
get, der kan reguleres i en lokalplan. Kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder er reguleret i
den ovennævnte forskrift, som allerede er fremsendt til Deres orientering.
Ad 7: Ejerforeningen Bispensgade 12 v. Henrik Holstberg

Har ingen kommentarer til de anførte præciseringer.
Svar: Taget til efterretning.

De øvrige kommentarer er videregivet til byggesagsbehandling.
Ad 8: Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II

ApS
Mener ikke, at der er planlægningsmæssig begrundelse for at definere restauranter, og mener, at der
består en risiko for, at kommunen kommer til at foretage skøn under regel.
Svar: Afvist.
Der skelnes mellem restauranter og andre virksomheder ud fra følgende definition:
”Ved en restauration forstås i planlægningsmæssig henseende et lokale, hvor der foregår servering
af mad, øl, vin og spiritus, og hvor det maksimale interne lydniveau er på højst 80dB”.
Hvis en erhvervsvirksomhed kan henføres til disse betingelser, betragtes den i planlægningsmæssig
henseende som en restauration, hvis ikke, er der tale om en anden type virksomhed. Det skal under-
streges, at definitionen kun anvendes til at typebestemme forskellige erhvervsvirksomheder i for-
bindelse med administrationen af lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Tilladelser til restaurati-
onsdrift m.v. administreres efter ”Kommunal forskrift nr. 001; Restaurationsdrift i Aalborg Kom-
mune”, og det vil altid være konkrete skøn, der lægges til grund ved sager om tilladelser til restaura-
tionsdrift.
Økonomi
Lokalplanen reserverer areal til et offentligt stiforløb, som kommunen skal bære udgifterne til, hvis
stierne anlægges.
-6-
Miljø
Lokalplanens realisering vil ikke ændre områdets miljøforhold, herunder trafikken.
Beslutning:
Godkendt.
-7-
Punkt 3.
Lokalplan 12-059 - Kontorer m.v., Nordre Havnegade, Nørresundby. Tillæg

6.30 til kommuneplanen (blad 6.1.5.D2) (2. forelæggelse).
Teknisk Udvalg kan ikke anbefale indstilling om, at byrådet godkender lokalplan 12-059 og tillæg
6.30 til kommuneplanen endeligt.
Ib Rasmussen, Edgar Christensen og Preben Pedersen ønsker sagen forelagt og afgjort af byrådet.
I forhold til forslaget er lokalplanen ændret som følger:
Redegørelsen
Afsnit om miljøforhold
Afsnittene om miljø er blevet justeret, og der er indsat et kort, der viser den 300 m kajstrækning,
hvor der skal være nedsat aktivitet.
Lokalplanen
Afsnit 2 om område og zonestatus
Områderne inden for lokalplanen er ændret, da der tilføjes et område D, der omfatter den nordlige
vej, sti og havnepromenaden.
Afsnit 3 om anvendelsen
Der tilføjes et punkt 3,5, hvor område D udlægges til offentlig vej, sti og havnepromenade.
I lokalplanforslaget var området ligeledes udlagt til disse formål, dog ikke som offentligt område.
Afsnit 5 om bebyggelsens placering og omfang

Punkt 5,2: Bebyggelsesprocenten er ændret fra 50 til 65.
Afsnittet i kursiv er ændret, som følge af at beregningsgrundarealet er ændret, og byggeriet efter
detaljeringen af byggeprogrammet er planlagt forøget fra ca. 9.900 m2 til 11.000 m2.
Nyt punkt 5.3: Ved nybyggeri skal laveste kote for sokkelhøjde være 1,5 m DNN.
Afsnit 8 om veje, stier og parkering

Punkt 8.1 ændres til: Område D udlægges til offentlig vej, sti og havnepromenade, som vist på bilag
2.
Kommuneplanen
Bebyggelsesprocent er ændret til 65.
Desuden mindre, tekniske justeringer.
Magistraten anbefaler Teknisk Udvalgs indstilling.

Henning G. Jensen og Bruno Bjørn Thomsen anbefaler forvaltningens indstilling.
Ib Rasmussen og Birgit Ekstrøm var fraværende.
-8-
Sagsbeskrivelse
1 forelæggelse
Byrådets møde den 11. december 2000 (punkt 15).
Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at flytte Aalborg Kommunes Tekniske Forvalt-
ning og Forsyningsvirksomhederne til lokalplanens område. Lokalplanens formål er at sikre, at en
del af området kan anvendes til kontorer, og at den vestlige og den østlige del af området udlægges
som grønt område og beplantes. Endvidere skal den sikre, at området vejbetjenes fra den mod nord
liggende vej. Endelig skal den sikre, at ny bebyggelse i området udføres med høj arkitektonisk stan-
dard, samt at der etableres en smuk havnepromenade med gode adgangsforhold for offentligheden.
Lokalplanområdet
Området har tidligere været brugt til olietanke, som nu er under fjernelse. Endvidere er der en pri-
vatejet ejendom, der benyttes til erhverv. Mod vest i området er der bygninger på lejet grund, der
benyttes til lager, transformerstation, klubhuse og lignende.
Lokalplanområdets omgivelser
Området ligger omgivet af erhvervsområder, på nær mod syd, hvor Limfjorden ligger, og mod nord,
hvor Nørresundby Stadion ligger. Mod nord ligger tillige en tidligere trælasthandel, og mod øst lig-
ger Kemira. Kemira producerede gødning, men fabrikationen stoppede i 1998. De fleste bygninger
på Kemiragrunden er ved at blive nedrevet, og nedrivningen skal være afsluttet inden den 15. sep-
tember 2001, hvorefter Aalborg Kommune overtager grunden. Mod vest ligger Hedegaard A/S, en
korn- og foderstofforretning med meget stor aktivitet. Mod sydøst er der en lille jollehavn med til-
hørende redskabshytter.
Anvendelse
Område A
Kontorer, tekniske anlæg, rekreative formål.
Område B
Tekniske anlæg, rekreative formål (bufferzone).
Område C1
Tekniske anlæg, rekreative formål.
Område C2
Rekreative formål, parkering.
Område D
Offentlig vej, sti og havnepromenade.
Der er en eksisterende virksomhed i område A, og den kan fortsætte som hidtil, men vil ikke kunne
udvide det bebyggede areal. Hvis virksomheden bliver nedlagt eller opkøbt af ejeren af naboarealet,
hvor Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne skal ligge, kan arealet overgå til parkering.
-9-
I den vestlige del af lokalplanområdet er der nogle bygninger i brug, og de er forudsat nedrevet.
Arealet mellem kontorbyggeriet og Hedegaard A/S skal overgå til en bufferzone, der skal tilplantes.
Det østlige område skal senere indgå i den samlede planlægning for Kemiraområdet, og må påreg-
nes at få ændret anvendelse i forbindelse med denne planlægning. Området skal ses i sammenhæng
med naboområdet mod sydøst, der er strandeng og jollehavn. Langs kajkanten skal der etableres en
havnepromenade, der fortsætter i en sti langs fjordkanten i strandengen.
Øvrige bestemmelser
Lokalplanen indeholder tillige bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering og udseende. Der
er krav til vej- og stibetjening samt udlæg af parkeringsareal. Endelig indeholder lokalplanen be-
stemmelser om beplantning m.v., tekniske anlæg og miljø.
Kommuneplan
Der er ikke overensstemmelse mellem den gældende kommuneplan og lokalplanen, da det bl.a. ikke
er muligt at bygge i 5+1 etage. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der har været frem-
lagt samtidig med denne lokalplan.
Miljøkonsekvensvurdering
Jord og grundvand
Lokalplanområdet har tidligere været anvendt til oplag af olieprodukter. Denne anvendelse giver
normalt anledning til forurening af jord og grundvand. Der er derfor i foråret 2000 gennemført en
indledende forureningsundersøgelse på området.
Resultatet af undersøgelsen viser en varierende, men markant forurening af jord og grundvand med
olieprodukter.
Der er således behov for at gennemføre væsentlige afværgeforanstaltninger, før området kan anven-
des til kontorbyggeri.
Det skal samtidig bemærkes, at det vil være teknisk muligt at iværksætte de nødvendige afværge-
foranstaltninger i form af en kombination af afgravning af jord, opsamling af olie/benzin, udlægning
af ren jord og brug af tætte membraner i kontorbyggeriets kælderetage.
Miljøundersøgelser og forslag til afhjælpende foranstaltninger er udarbejdet af konsulentfirmaet

NIRAS, Aalborg.
Støj, støv og lugt

Erhvervsaktiviteterne i området vedrører primært grovvarevirksomheden Hedegaard A/S. Råvarer
transporteres til virksomheden med lastbiler ad Nordre Havnegade og med skibe. Færdigvarer
transporteres primært bort fra virksomheden på lastbiler. Virksomheden er miljøgodkendt af Nord-
jyllands Amt. Miljøpåvirkningen af området er fortrinsvis i form af støj, støv og lugt.
Aalborg Havn har en del aktiviteter i området i form af lastning og losning af skibe på kajen syd for
Nordre Havnegade. Godstransporten til og fra området sker via Nordre Havnegade på lastbiler.
Aktiviteterne giver anledning til væsentlige påvirkninger af lokalplanområdet med støv og støj.
- 10 -
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Hedegaard A/S, Aalborg Havn og konsulentfirmaet
NIRAS kortlagt aktiviteterne og forureningspåvirkningen i området.
Efterfølgende har konsulentfirmaet med udgangspunkt i den ønskede anvendelse af område A i lo-
kalplanområdet til kontorformål og område B som bufferzone mellem Hedegaard A/S og kontor-
området udarbejdet en række forslag til nødvendige afhjælpende foranstaltninger:
- Reduktion af laste- og losseaktiviteten for støvende produkter i området, således at der kun
håndteres de nødvendige produkter til og fra Hedegaard.
- Den resterende laste- og losseaktivitet for støvende produkter til Hedegaard skal koncentreres
på den centrale kajstrækning, der ligger minimum 300 m fra den nye kontorbygning.
- I samarbejde med Aalborg Havn og Hedegaard skal de tekniske og økonomiske muligheder for
yderligere at reducere støvbelastningen ved de fremtidige laste- og losseaktiviteter vurderes
nærmere.
- I samarbejde med Hedegaard bør de tekniske og økonomiske muligheder for at reducere den
øvrige diffuse støvbelastning fra påslag, planlager samt udendørs oplag i høstperioden vurderes
nærmere.
- I området mellem kontorbygningen og Nordre Havnegade skal der etableres varieret beplant-
ning så langt ned mod kajen som muligt, med henblik på at opnå en god støvdæmpende effekt.
- Kajstrækningen inden for bufferzonen skal friholdes for anløb af større skibe, laste- og losseak-
tiviteter samt tung trafik, med henblik på at opnå acceptable støjforhold omkring kontorbygnin-
gen.
- Den østlige kajstrækning skal friholdes for laste- og losseaktiviteter med støjende materialer,
f.eks. skærver.
Teknisk Forvaltning har herefter vurderet, at det vil være muligt at anvende det ønskede område til
kontorformål og samtidig videreføre Hedegaard A/S med det nuværende aktivitetsniveau.
Det må påregnes, at der lejlighedsvis under bestemte vindretninger og ugunstige vejrforhold vil
kunne forekomme lugt- og støvgener i området.
Der er konstateret blød bund på hele området, og ved nybyggeri må der påregnes ekstraudgifter til
pælefundering.
Erhvervsvurdering
Opførelse og brug af kontorbyggeriet vil give anledning til erhvervsaktivitet i området.
Økonomi
Vedtagelsen af lokalplanen medfører ikke i sig selv udgifter for kommunen. Først ved eventuelt køb
af grund, gennemførelse af oprensningen, anlæg af fortove/stier og byggeri udløses der anlægsudgif-
ter. Der er nogle lejemål af bygningerne på området, hvoraf de fleste kan opsiges med kort varsel.
- 11 -
Undtaget herfra er havnearbejdernes klub, hvis lejemål løber til den 31. december 2003. Denne sag
drøftes med den nuværende grundejer, Aalborg Havn.
Indsigelser/bemærkninger
Ved indsigelsesperiodens udløb var der fremkommet indsigelser fra følgende:
A. Advokatfirmaet Advonord for Tommy Andersen, Radar Marine Service, Nordre Havnegade
17A, Nørresundby
B. Aalborg Havn A/S v/havnedirektør Svend Christensen
C. Kystinspektoratet
D. Nicolai Froulund, Eigil B. Jensen og Tommy B. Nissen, lejere af Nordre Havnegade 1, Nørre-
sundby
E. Erik Tolstrup Jensen, Theisensvej 2, 2.sal, Nørresundby
F. Banestyrelsen, Driftsdivisionen, Lunbyesvej 34, Fredericia
G. Nordjyllands Amt
H. Svend Flyvbjerg, Nordre Havnegade 1, Nørresundby
A1: Tommy Andersen, Radar Marine Service, ejer ejendommen Nordre Havnegade 17A, og driver
sin virksomhed fra ejendommen, ligesom han udlejer en del af ejendommen. Indsigeren protesterer
mod vedtagelsen af lokalplan 12-059 og gør gældende, at vedtagelsen vil medføre et væsentligt ind-
greb i indsigerens ejendomsrettigheder.
Svar: Det er korrekt, at vedtagelsen af lokalplanen skønnes at betyde en så væsentlig indskrænkning

i indsigerens ejendomsrettigheder, at indsigeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen.
A2: Anvendelsesmulighederne for så vidt angår indsigerens ejendom indskrænkes til let industri
m.m. Hidtil har ejendommen måttet anvendes til følgende formål: Trykkeri, tekniske anlæg, engros-
handel m.m., transport og lignende, oplagringsvirksomhed og lignende (ikke affaldssortering, kom-
postering og lignende), værksteder og lignende, kontor til erhvervsformål, mindre og større industri.
Svar: Med den byomdannelse, der skal til at foregå i hele området (lokalplanområdet, Kemira-
området og tømmerhandlens grund), finder Teknisk Forvaltning det ikke hensigtsmæssigt at opret-
holde en så bred anvendelse i lokalplanområdet. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
A3: Der gives i lokalplanen mulighed for at bygge i 6 etager i op til 24 meters højde mod hidtil 18
meter. Beliggenheden af indsigerens ejendom forringes væsentligt, såfremt der imellem indsigerens
ejendom og kysten opføres bebyggelse i 6 etagers højde. Der henvises i øvrigt til, at bebyggelse i 6
etager strider imod kommuneplanen ”Fjordkataloget”. Der protesteres mod byggeri i denne højde.
Svar: Det er besluttet, at hvis Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne skal ligge på den-
ne fjordnære grund, skal det være et højt byggeri, der markerer sig ved udsigt til Nørresundby fra
Aalborg og Limfjordsbroen, m.v. Indstillingen indstilles ikke imødekommet.
A4: Den påkrævede pælefundering medfører risiko for skader på indsigerens ejendom.
Svar: Den bygherre, der skal opføre byggeri i området, har ansvar for, at der ikke sker skader på
indsigerens ejendom. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
- 12 -
A5: Vedtagelse af lokalplanen vil medføre indskrænkning i indsigerens mulighed for udvidelse af
det bebyggede areal, idet der henvises til, at det fremgår af lokalplanen, at virksomheden ikke vil
kunne udvide det bebyggede areal.
Svar: Det er korrekt, at lokalplanen ikke åbner mulighed for, at indsigeren kan udvide det bebygge-
de areal. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
A6: Det gøres gældende, at det ledige areal ikke giver den nødvendige byggemulighed, svarende til
9.900 m2. Det anføres således i lokalplanen, side 16, at det ledige areal giver en byggemulighed på
kun 9.150 m2 .
Svar: Dette er en fejl i angivelse af bebyggelsesprocent og i punktets kursivtekst. Forudsætningen,

da lokalplanen blev udarbejdet, var, at der skulle bygges 9.900 m2. Ved en senere detaljering af byg-
geprogrammet er det besluttet, at der skal bygges 11.000 m2. Lokalplanen er rettet ind herefter.
A7: Der fremsættes indsigelse imod, at der ikke må opsættes faste hegn, idet dette er en væsentlig
indskrænkning i indsigerens ejendomsret.
Svar: Med den karakter, som området er planlagt til at skulle få, ønskes der ikke trådhegn, planke-
værk og lignende i området. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
A8: Der fremsættes indsigelse mod bestemmelsen om, at udendørs oplag ikke må finde sted. Det
har ved indsigerens erhvervelse af den omhandlede ejendom været et væsentligt moment, at der var
mulighed for at etablere oplagsvirksomhed og lignende på ejendommen.
En vedtagelse af lokalplanen for så vidt angår forbud mod udendørs oplag vil således være en væ-
sentlig indskrænkning i indsigerens ejendoms- og rådighedsret, idet det anføres, at indsigeren har
rådighedsret i henhold til tinglyst servitut over arealer ud over det til indsigerens ejendom tilhørende
areal.
Svar: Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, medmindre der ved aftale, køb eller
ekspropriation og andet ændres på dette. Der er tinglyst en vejret til kørsel og mindre ophold på vej-
arealet øst og nord for indsigerens ejendom. Der er således ikke tinglyst ret til udendørs oplag på
naboejendommen. Indsigelsen indstilles delvist imødekommet.
A9: Indsigerens vejbetjening, adgangsforhold og parkeringsforhold vil blive væsentligt forringet,

idet hovedindgangen er placeret på nordsiden med umiddelbar adgang fra en parkeringsplads. Ved-
tagelse af lokalplanen vil medføre, at indsigerens parkeringsplads må nedlægges, ligesom adgangen
til porte på ejendommens sydlige facade nødvendigvis må fjernes. Der henvises til tegning i forslag
til lokalplan 12-059, side 11 forneden.
Svar: Det er korrekt, at indsigerens vejadgang forudsættes ændret og forringet. Nord og vest for
indsigerens ejendom er der i matriklen udlagt en vejadgang til indsigerens ejendom. Eksisterende,
lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, medmindre Aalborg Kommune ønsker at fjerne indsigerens
nuværende vejadgang, der da kan eksproprieres bort. Lokalplanen forudsætter, at der bliver fælles
vejadgang for det nye kontorbyggeri og indsigerens ejendom. Indsigelsen indstilles ikke imøde-
kommet.
- 13 -
A10: Den i forslaget indeholdte fjernvarmepligt vil påføre indsigeren udgifter, idet ejendommen
ikke på nuværende tidspunkt er fjernvarmetilsluttet.
Svar: Det er korrekt, at indsigeren kan påbydes at tilslutte sig fjernvarme, men ikke efter reglerne i
planloven, medmindre der ønskes foretaget væsentlige bygningsmæssige ændringer, der kræver
byggetilladelse. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
A11: Der tages på vegne af indsigeren forbehold for at fremsætte krav om erstatning for den værdi-
forringelse af ejendommen, som lokalplanens gennemførelse vil medføre.
Svar: Ingen bemærkninger.
A12: Der gøres opmærksom på, at indsigeren umiddelbart er indstillet på frivilligt at medvirke til en
ekspropriation af ejendommen, dog naturligvis forudsat at kommunen yder en erstatning, som ind-
sigeren kan acceptere.
Svar: Der har været ført forhandlinger mellem ejer og kommune, men uden at der kunne opnås
enighed om betingelser og pris.
B: Bestyrelsen for Aalborg Havn A/S gør indsigelse mod oplysningerne i redegørelsens side 9-11,
punkt E-I (begge inklusive) vedrørende Miljøforhold.
Indsigerne ønsker præciseret i lokalplanen, at lokalplanens begrænsninger på anvendelsen af havne-

kajen til skibsanløb og omsætning af gods kun omfatter strækningen fra den nye administrations-
bygnings vestside og 300 m mod vest.
Svar: Der har været foretaget grundige undersøgelser af konflikterne mellem at placere en kontor-
bygning som planlagt og Aalborg Havns aktiviteter. Redegørelsens afsnit om miljøforhold er en
redegørelse for problemerne, og hvorledes de foreslås løst.
Lokalplanen kan ikke fastsætte bestemmelser om forhold uden for lokalplanområdet.
Afsnittene om miljø er blevet justeret, så konsekvenserne ved at opføre nyt kontorbyggeri beskrives,
og der er indsat et kort, der viser den 300 m kajstrækning, hvor der skal være nedsat aktivitet.
Indsigelsen indstilles delvist imødekommet.
C. Kystinspektoratet gør opmærksom på, at for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader, skal der
være en laveste sokkelkote på 1,5 m DNN.
Svar: Dette indsættes i lokalplanen. Bemærkningen indstilles imødekommet.
D1: Aalborg Kommune har ikke informeret indsigerne direkte om planerne. Informationerne har de
fået gennem medier og fra kommunens hjemmeside.
Aalborg Kommune har ikke informeret ejeren af den bygning, som indsigerne er lejere i. Det har
indsigerne måtte gøre.
- 14 -
Indsigeren har efterfølgende, som følge af korrespondance med Aalborg Kommune, anført, at for-
klaringen ikke er troværdig, og det måske er fordi, det er Teknisk Forvaltning, der skal flytte ind på
arealet, at han ikke er blevet informeret. Han betaler forbrugsafgifter, og er således opført i dette
register, og da der skulle laves jordbundsundersøgelser, var det muligt at informere ham.
Svar: Ved udtrækket af ejere/lejere blev indsigerne ikke indberettet til labelsudtræk korrekt, og
Teknisk Forvaltning har efterfølgende haft korrespondance med både indsigerne og øvrige, der ikke
var blevet underrettet. Ved en efterfølgende, korrekt indberettet kørsel var indsigerne imidlertid hel-
ler ikke anført. Måske skyldes det, at indsigerne er lejere hos en virksomhed, der lejer sig ind på
Aalborg Havns grund. Ved fremtidige udtræk af adresser på ejere/lejere i områder, hvor der er spe-
cielle ejerforhold, vil alternative metoder blive taget i brug for at sikre, at flest mulige lejere findes.
D2: Forslag til lokalplanen siger ikke klart, hvad der skal ske med bygningen. I planen er der en
oversigtstegning, som viser, at man påtænker at plante træer omkring den nye kontorbygning. I pla-
nen er der også billeder af området, hvorpå den nye kontorbygning er indtegnet. Et billede, taget fra
kajen ud for DLG mod området, viser PPH, den nye kontorbygning og indsigerens bygning. Det er
da tvetydigt.
Svar: På side 10-11 i redegørelsen til sidst i afsnittet om støv er anført, at der skal etableres be-
plantning mellem kontorbygningen og Nordre Havnegade, og beplantningen er vist på skitsen side
12 og på bilag 2. I lokalplanforslaget er det således forudsat, at indsigerens bygning skal nedrives.
Billedet side 6 i lokalplanen er blevet rettet. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
D3: Indsigerne har lige før Tall Ship Race istandsat bygningen, for at den kunne være en præsenta-
bel bygning under arrangement.
D4: Indsigerne har nu haft deres virksomhed i dette hus i ca. 20 år, og har kunnet dette uden at chi-
kanere andre naboer. En flytning vil have store konsekvenser og omkostninger for indsigerne.
Indsigerne har ikke noget imod, at man bygger på området omkring indsigerne, men at fjerne en
brugbar, funktionel bygning, som er i brug, for at plante et par træer, kan indsigerne ikke stiltiende
finde sig i.
Indsigerne vil foreslå, at man i planen laver det sådan, at indsigerne kan have bygningen, som den
er, med den tilhørende tilkørselsvej. Det mener indsigerne skulle kunne lade sig gøre, fordi bygnin-
gen ikke fylder meget på det samlede areal og passer sådan nogenlunde ind i miljøet med naboens
bygninger (PPH).
Transformerstationen ved siden af blev i december 2000 renoveret, og deraf udleder indsigerne, den
skal opretholdes. (Transformerstationen er slet ikke omtalt i forslaget).
Svar: Der er ved at blive truffet aftale om, at Aalborg Kommune skal leje område B af havnen i 5
år, hvorefter det er planen, at kommunen køber arealet. Inden lejemålet træder i kraft, er det aftalt, at
Aalborg Havn opsiger lejerne.
- 15 -
Lokalplanen udlægger området, hvor indsigerens bygning er beliggende (matr.nr. 295 d) til rekreati-
ve formål (bufferzone). Lokalplanen i sig selv forhindrer ikke, at den eksisterende, lovlige anven-
delse kan fortsætte, men på grund af støvforureningen er det vigtigt at forhindre støvet i at nå kon-
torbygningen, og derfor skal der plantes træer, der kan bremse støvet. I de planer, der foreligger nu,
er bygningen forudsat nedrevet. Indsigelsen indstilles ikke i mødekommet.
E. Erik Tolstrup Jensen finder, at renoveringen ved Kemira og arealet med olietankene er en god
plan, der har været savnet længe. Han ønsker dog også, at der gøres noget ved Nørresundby Tøm-
merhandels skrot- og losseplads, som det mindste, at de pålægges at renovere det rådne hegn, der
omgiver pladsen, samt renovere selve pladsen.
Svar: Når hegnet ikke er i så dårlig stand, at det er til fare for omgivelserne, og området er udlagt til
oplag, kan Teknisk Forvaltning ikke pålægge ejeren at renovere hegn og plads. Tømmerhandelgrun-
den ligger uden for lokalplanområdet. Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
F. Banestyrelsen, Driftsdivisionen meddeler, at banen gennem lokalplanområdet ikke skal benyttes

mere, heller ikke, hvis det på et senere tidspunkt bliver besluttet at fremføre nærbane til Vodskov.
Banen kan derfor fjernes, under forudsætning af Aalborg Havns accept.
Svar: Aalborg Havn har givet accept, og banen vil blive fjernet.
G. Nordjyllands Amt gør ikke indsigelse mod lokalplanforslaget, men bemærker, at den påtænkte
anvendelse må forventes at reducere Hedegaards spillerum med hensyn til forurening. Nordjyllands
Amt har, sammen med repræsentanter for Aalborg Havn, Hedegaard og Aalborg Kommune, delta-
get i et møde, hvor der blev redegjort for, hvordan den planlagte anvendelse vil påvirke bl.a. Hede-
gaards forureningsmæssige spillerum. Hedegaard fremkom ved den lejlighed ikke med kritiske be-
mærkninger.
H. Reder S. Flyvbjerg anfører, at rederiet og dets skibe har været hjemmehørende i Nørresundby
siden 1951. Gennem alle årene har indsigeren lejet areal på Nørresundby Havn, undtagen fra 1974
til 1985, hvor de lejede en del af Fr. Raschs lagerbygning. Denne bygning overtog indsigeren i 1985
og fortsatte lejemålet med Aalborg Havneudvalg.
Bygningens placering, kun ca. 50 m fra kajkanten, har stor betydning for rederiet. Den bruges til
lager til opbevaring af større reservedele, samt forskelligt laste- og losseudstyr.
Rederiet har gennem årene fået større tonnage og specialiserer sig i sejlads med godstyper, som
kræver meget laste- og losseudstyr. Derfor er det en fordel, at skibene kan lægge til kaj ud for lage-
ret og hurtigt skifte diverse udstyr.
Da rederiet drives fra Nørresundby, er det også vigtigt, at lageret er beliggende her. Med den store
betydning, som lejemålet har for virksomheden, så protesterer indsigeren hermed over den del af
lokalplanen, som vedrører hans lejemål.
- 16 -
Ud over indsigerens naturlige interesse i at være tæt tilknyttet til havnen, så mener indsigeren gene-
relt, at man bør værne om de havne, der, som vores, har en infrastruktur. Dette udelukker ikke, at
man skaber attraktive miljøer omkring havnen.
Svar: Der er ved at blive truffet aftale om, at Aalborg Kommune skal leje område B af havnen i 5
år, hvorefter det er planen, at kommunen køber arealet. Inden lejemålet træder i kraft, er det aftalt, at
Aalborg Havn opsiger lejerne.
Lokalplanen udlægger området, hvor indsigerens bygning er beliggende (matr.nr. 295 d), til rekrea-
tive formål (bufferzone). Lokalplanen i sig selv forhindrer ikke, at den eksisterende, lovlige anven-
delse kan fortsætte, men på grund af støvforureningen er det vigtigt at forhindre støvet i at nå kon-
torbygningen, og derfor skal der plantes træer, der kan bremse støvet. I de planer, der foreligger nu,
er bygningen forudsat nedrevet. Indsigelsen indstilles ikke i mødekommet.
Beslutning:
Afstemning om lokalplanen skal vedtages i henhold til forvaltningens indstilling:

For 16 stemmer, mod 13 stemmer.
Lokalplanen er herefter vedtaget.
- 17 -
Punkt 4.
Ansøgning om ændring af status som helårsbeboelse.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilladelse til ændret anvendelse af en
helårsbeboelse.
Ib Rasmussen og Henrik Thomsen kan ikke anbefale indstillingen.
Magistraten kan ikke anbefale Teknisk Udvalgs indstilling.

Nils Bell og Mariann Nørgaard anbefaler Teknisk Udvalgs indstilling.
Sagsbeskrivelse
Stokke Center Aalborg har ønsket at købe/leje en bolig til brug for midlertidige overnatninger for
firmaets medarbejdere.
Man har derfor ansøgt Aalborg Kommune om, at der i henhold til lov om midlertidig boligregule-
ring § 50, gives samtykke til, at en helårsbeboelse overgår til midlertidig benyttelse til bolig.
Bestemmelserne i boligreguleringslovens kap. VII er lavet for at sikre en rimelig udnyttelse af den
forhåndenværende boligmasse. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke,
hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kom-
munen.
Det kan oplyses, at kommunen p.t. ikke er i stand til at anvise lejere til alle de lejemål i almennytti-
ge boligselskaber og tidligere kommunale udlejningsejendomme, som kommunen i dag har anvis-
ningsretten til.
Nægter kommunen at give Stokke Center Aalborg et samtykke, skal kommunen være indstillet på at
anvise en lejer til det pågældende boliglejemål.
Beslutning:
Afstemning om Magistratens indstilling om, at der ikke gives tilladelse til ændring:
For 16 stemmer, mod 11 stemmer.
Tilladelse til ændring herefter ikke givet.
- 18 -
Punkt 5.
Køb af grundareal i Frejlev til ny børnehave.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at et ca. 3.000 m2 stort grundareal købes for
770.000 kr. kontant.
Sagsbeskrivelse
Sælger Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Frejlev Byggeselskab A/S Del af matr.nr. 1 a, Frejlev, Ikke særskilt vurderet Lokalplan 01-011 - Bolig-
Nørresundby Vivaldisvej område m.m., Frejlev Nord
Overtagelsesdag
1. april 2001.
Købesummens betaling
Kontant betaling.
Øvrige oplysninger
Arealet, som svarer til 3 parcelhusgrunde, erhverves i byggemodnet stand, idet køberen skal afholde
eventuel andel af kloakbidrag, maksimeret til 20.000 kr.
Samtlige tilslutningsafgifter skal betales af køberen.
Sædvanlig omkostningsfordeling.
Ejendommen erhverves efter anmodning fra Social- og Sundhedsforvaltningen med henblik på op-
førelsen af en ny børnehave på Vivaldisvej i Frejlev.
Økonomi
Købesummen afholdes over projekt 3658, Børnehaven Frejlev, 40 pladser.
Beslutning:
Godkendt.
- 19 -
Punkt 6.
Salg af areal på Poulstrupvej i Ferslev.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at arealet, som er på ca. 5.525 m2, sælges for
1.320.000 kr. kontant.
Sagsbeskrivelse
Køber Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Vendia Huset Syd A/S Del af 1 be, Ferslev by, 32 kr. pr. m2, svarende til Lokalplan 02-004 - Ferslev
Lille Rugholmvej 8 Ferslev 176.800 kr. skole m.v.
Tårs
Overtagelsesdag
Overtagelsesdagen er ikke endeligt aftalt, men overtagelse sker snarest efter byrådets godkendelse af
aftalen.
Købers anvendelse af arealet

Køber skal anvende arealet i overensstemmelse med lokalplanen til opførelse af tætlav boligbebyg-
gelse.
Kommunens køb af arealet

Kommunen købte arealet pr. 1. april 1977. Formålet med kommunens køb er ikke oplyst. Arealet
har hidtil været anvendt jordbrugsmæssigt.
Øvrige oplysninger
Arealet blev udbudt til salg ved annoncering i dagspressen lørdag den 9. december 2000 for en
mindstepris på 1.050.000 kr.
Økonomi
Købesummen skal indtægtsføres over kontoen for Salg af grunde, Ubestemte formål 005.003.0004.
Beslutning:
Godkendt.
- 20 -
Punkt 7.
Salg af Garvergade 10, Nørresundby.
82.02P19/61. Teknisk Forvaltnings brev af 1. marts 2001.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at ejendommen sælges for 602.000 kr.
Sagsbeskrivelse

Nørresundby Boligselskab 50, Nørresundby bygrunde Ejendomværdi: 750.000 kr. Lokalplan 12-049 - Vester-
Gammel Østergade 16 heraf gade, Rømers Have m.fl.,
Nørresundby Grundværdi: 319.900 kr. Nørresundby
Overtagelsesdag
1. juli 2001.
Øvrige oplysninger
Aalborg Kommune erhvervede ejendommen i 1997, jf. byrådsbeslutning af 22. september 1997
(punkt 22). Bygningerne er blevet nedrevet, og ejendommen skal efterfølgende anvendes til nybyg-
geri og fælles friareal.
Ejendommen har været i offentlig udbud i april 2000, og der er kun fremkommet ét tilbud.
Ejendommen kan bebygges med ca. 404 etagemeter bolig.
Økonomi
Salgsindtægten tillægges projekt 2964, Indsatsområde 3, Nørresundby.
Beslutning:
Godkendt.
Sigvart Sigvartsen deltog ikke i behandlingen af sagen.
- 21 -
Punkt 8.
Salg af Vestergade 14, Nørresundby.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at ejendommen sælges for 1,2 mio. kr.
Sagsbeskrivelse

Nørresundby Boligselskab 131 a, Nørresundby bygrun- Ejendomværdi: 1,8 mio. kr. Lokalplan 12-049 - Vester-
Gammel Østergade 16 de heraf gade, Rømers Have m.fl.,
Overtagelsesdag
1. juli 2001.
Øvrige oplysninger
Aalborg Kommune erhvervede ejendommen i 1999 jf. byrådsbeslutning af 23. august 1999 (punkt
13). Bygningerne er blevet nedrevet, og ejendommen skal efterfølgende anvendes til nybyggeri og
fælles friareal.
Ejendommen kan bebygges med ca. 800 etagemeter bolig. Ejendommen har ikke været i offentligt
udbud, idet der er meddelt kvote til alment byggeri.
Økonomi
Beslutning:
Godkendt.
- 22 -
Punkt 9.
Salg af Vestergade 5, Nørresundby.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at ejendommen sælges for 679.000 kr.
Sagsbeskrivelse

Nørresundby Boligselskab 42, Nørresundby bygrunde Ejendomværdi: 380.300 kr. Lokalplan 12-049 - Vester-
Gammel Østergade 16 heraf gade, Rømers Have m.fl.,
Overtagelsesdag
1. juli 2001.
Øvrige oplysninger
Aalborg Kommune erhvervede ejendommen i 1995 efter byrådets beslutning i mødet den 9. oktober
1995 (punkt 12) i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser, hvorefter den eksisterende bebyg-
gelse skulle nedrives. Arealet skulle herefter anvendes til torv og nybyggeri samt fælles friareal.
Ejendommen har været i offentlig udbud i april 2000, og der er kun fremkommet ét tilbud.
Ejendommen kan bebygges med ca. 406 etagemeter bolig/erhverv.
Økonomi
Beslutning:
Godkendt.
- 23 -
Punkt 10.
Salg af fast ejendom - bemyndigelse.
00.01A21/1. Teknisk Forvaltnings brev af 9. marts 2001.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,

at aftale om salg af fast ejendom endeligt kan godkendes af rådmanden for Teknisk Forvaltning,
hvor salgsprisen ikke overstiger 1 mio. kr.,
at salg af fast ejendom i øvrigt endeligt kan godkendes af Teknisk Udvalg, og
at en beslutning herom foreløbigt skal gælde for 2 år, hvorefter sagen skal genoptages.
Sagsbeskrivelse
Ifølge Lov om kommunernes styrelse skal der normalt før salg af kommunens faste ejendomme ske
forudgående offentligt udbud. Sådant udbud (annoncering) sker hvert år for afgrænsede erhvervs-
områder eller parcelhusområder samt ved nye udbud i årets løb.
Offentligt udbud sker endvidere uden for ovennævnte områder forud for salg af faste ejendomme i
øvrigt.
Efter planlægning og byggemodning af kommunale erhvervsgrunde og parcelhusgrunde vil Teknisk

Forvaltning fremtidigt indstille, at Teknisk Udvalg godkender salgspris og vilkår for de konkret
afgrænsede områder, hvorefter de pågældende grunde afhændes ifølge endelig aftale imellem købe-
ren og Teknisk Forvaltning.
Salg af faste ejendomme og grunde sker jævnligt også uden for afgrænsede erhvervsområder eller
parcelhusområder, og uden at salgspriser og vilkår på forhånd er godkendt af Teknisk Udvalg og
byrådet, som dog hidtil efterfølgende har godkendt endeligt de under forbehold heraf trufne aftaler.
Ifølge indstillingen skal enten rådmanden eller Teknisk Udvalg endeligt kunne godkende sådanne
aftaler.
Byrådet besluttede i mødet den 14. februar 2000 (punkt 6) at bemyndige Teknisk Udvalg til at god-
kende aftaler om salg af fast ejendom endeligt, hvor salgsprisen ikke overstiger 500.000 kr.
Nærværende indstilling fremkommer udfra ønsket om at forenkle og særligt at fremme en hurtigere

berigtigelse af kommunens grundsalg i forhold til køberne.
Beslutning:
Godkendt.
- 24 -
Punkt 11.
Salgsvilkår for kommunale parcelhusgrunde.
13.06.02A26/3. Teknisk Forvaltnings brev af 5. marts 2001.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,

at kommunale parcelhusgrunde normalt fremtidigt udbydes til salg for højeste bud, og at grundene
i øvrigt afhændes for en samtidig fastsat mindstepris,
at parcelhusgrunde fremtidigt afhændes uden byggepligt og tilbagekøbsret, og
at en beslutning herom foreløbigt skal gælde for 2 år, hvorefter sagen skal genoptages.
Sagsbeskrivelse
Den 14. januar 1974 godkendte byrådet, at det i salgsvilkårene for kommunale parcelhusgrunde fort-
sat fastholdes,
at parcellen skal være bebygget senest 3 år efter overtagelsesdagen,
at kommunen er berettiget til at fordre parcellen tilbageskødet, såfremt byggefristen overskrides,
at parcellen i ubebygget stand kun kan overdrages til Aalborg Kommune,
at tilbageskødningen i begge tilfælde skal ske mod betaling af den købesum, for hvilken køberen
har erhvervet parcellen af kommunen med fradrag af eventuelle prioriteter, som overtages eller
indfries af kommunen i den udstrækning, den samlede restgæld, inklusive renter, ikke oversti-
ger købesummens størrelse,
at samtlige omkostninger ved tilbageskødningen er kommunen uvedkommende, ligesom køberen
ikke kan kræve dækning for afholdte udgifter i forbindelse med grundkøb, renter, skatter, afgif-
ter, beplantning eller anden forbedring af parcellen, og
at der fremtidigt tillægges den oprindelige købesum et beløb på 5% p.a. regnet fra datoen for kø-
berens overtagelse af parcellen og indtil datoen for tilbagebetalingen af grundkøbesummen.
De anførte vilkår ønskes opgivet, fordi det kun sjældent sker, at byggefristen overskrides, eller at
købere ansøger om en forlængelse af denne.
I tilfælde af ansøgning om forlængelse meddeles denne normalt, men hvis fristen ikke forlænges,
skal grunden tilbagekøbes af Aalborg Kommune tillagt 5% p.a. beregnet som ovenfor anført.
Endvidere har Aalborg Kommune normalt ikke interesse i tilbagekøb af parcelhusgrunde.
Byggepligten kan omgås derved, at byggeriet påbegyndes, hvorefter ejendommen videresælges.
Endelig betyder forenklede salgsvilkår en administrativ forenkling såvel for købere som for Aalborg
Kommune.
Ved at udbyde grundene for højeste bud søges det sikret, at der opnås den højest mulige markeds-
pris, ikke mindst for de på grund af beliggenhed eller andet særligt attraktive grunde.
- 25 -
Vilkår om byggepligt og tilbagekøbsret for erhvervsgrunde og byggegrunde i øvrigt agtes foreløbigt

opretholdt.
Beslutning:
Godkendt.
Sigvart Sigvartsen stemte imod punktet i sin helhed. Anita Knakkergaard stemte imod 2. ”at”.
- 26 -
Punkt 12.
Forslag til Regionplan 2001.
01.01.02G01/1 og 01.01.02G01/3. Teknisk Forvaltnings brev af 26. februar 2001 og Forsynings-

virksomhedernes brev af 26. marts 2001.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at de af Teknisk Forvaltning anførte kommenta-

rer, indsigelser og ændringsforslag indgår i Aalborg Kommunes svar til Nordjyllands Amt vedrø-
rende Forslag til Regionplan 2001.
Henrik Thomsen kan ikke anbefale indstillingen.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at de af Forsyningsvirksomhederne anførte

kommentarer, indsigelser og ændringsforslag indgår i Aalborg Kommunes svar til Nordjyllands
Amt vedrørende Forslag til Regionplan 2001.
Mogens Sørensen var fraværende.
Magistraten behandlede sagen i mødet den 19. marts 2001, med beslutning om at anmode Teknisk
Udvalg og Forsyningsudvalget om at udarbejde koordinerede indstillinger til retningslinierne 6.1.5,
6.2.9 og 3.3.7
Teknisk Udvalg og Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at de anførte kommenta-

rer, indsigelser og ændringsforslag til retningslinierne 6.1.5, 6.2.9 og 3.3.7 indgår i Aalborg Kom-
munes svar til Nordjyllands Amt vedrørende Forslag til Regionplan 2001.
Magistraten indstiller, at byrådet godkender:

- At der i fremsendelsesskrivelsen til amtets regionplanmyndighed gøres opmærksom på, at Aal-
borg, som landsdelscenter har nogle helt særlige forhold og vanskeligheder omkring byudvik-
ling. Især grundvandsinteresserne og proceduren omkring denne sektorplanlægning lægger til-
syneladende alvorlige begrænsninger på udviklingsmulighederne. Det forhold, at byudviklings-
interesserne konsekvent har laveste prioritet, samtidig med at rammerne for arealudlæg begræn-
ses til et relativt kortsigtet perspektiv, betyder, at regionplanen kommer til at udgøre en alvorlig
begrænsning for Aalborgs byudvikling. Aalborg Kommune foreslår derfor, at der indledes en
dialog med amtet, således at den fastlagte ramme ikke hindrer en hensigtsmæssig udvikling af
Aalborg som landsdelscenter.
Magistraten anbefaler Teknisk Udvalgs og Forsyningsudvalgets indstillinger.

Der fremsendes foreløbigt høringssvar fra Magistraten til Nordjyllands Amt den 2. april 2001 på
grundlag af indstillingerne.
Endeligt høringssvar fremsendes efter byrådets behandling.
- 27 -
Sagsbeskrivelse
Magistraten udsatte sagen i mødet den 19. marts 2001. Til Magistratens behandling af punktet på
mødet den 19. marts 2001 fremgik det, af Borgmesterens Forvaltnings indstilling, at der ikke var
overensstemmelse mellem Forsyningsudvalgets og Teknisk Udvalgs indstilling om:
- Retningslinie 6.1.5 - Grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse
- Retningslinie 6.2.9 - Spildevand i det åbne land
- Retningslinie 3.3.7 - Nærbane til Universitetsområdet.
Som opfølgning på mødet i Magistraten har rådmanden for Forsyningsvirksomhederne og Teknisk

Forvaltning drøftet ovennævnte forhold, og er nået frem til enighed om en fælles formulering vedrø-
rende ovennævnte 3 retningslinier, jf. senere i sagsbeskrivelsen.
I sagsbeskrivelsen er:
- Teknisk Udvalgs og Forsyningsudvalgets fælles indstilling med fed skrift,
- Teknisk Udvalgs indstilling med normal skrift, og
- Forsyningsudvalgets indstilling med kursiv skrift:
Som bidrag til den indledende debat om regionplanforslaget fremsatte Aalborg Kommune i decem-
ber ’99 en række synspunkter. Det offentliggjorte regionplanforslag, høringsfrist 2. april 2001, føl-
ger i nogen grad op på kommunens input. I tilknytning til forslagets enkelte afsnit og retningslinier
fremsættes i det følgende ændringsforslag, kommentarer og indsigelser.
Afsnit 1. Mål og strategier

AK’s input ’99: Regionplanen bør medvirke til at sætte mål for Nordjyllands udvikling, og for hvor-
dan den nordjyske region styrkes. Investeringer og udvikling koncentreres i disse år omkring
Ørestaden, og i den sammenhæng skal Nordjylland udvikles som en region, der kan matche Århus,
Trekantsområdet og Odense.
RP-forslag ’01: Der er nu medtaget et Mål og strategi-afsnit om Nordjyllands rolle.
Afsnit 2. Byer og landdistrikter
2.1 Bymønster og offentlig service

AK’s input ’99: Det er vigtigt, at amtet aktivt medvirker til at styrke Aalborg i rollen som landsdels-
center, når det gælder infrastruktur, detailhandel, kultur, erhvervsudvikling, forskning og uddannel-
se.
På grund af lufthavnens placering, og som grundlag for udpegning af Nørresundby som aflastnings-
område for Aalborg Midtby, ønsker Aalborg Kommune, at Nørresundby udpeges som en del af re-
gioncentret.
Bl.a. detailhandelsanalysen konkluderer, at det bliver svært at opretholde serviceforsyningen i man-
ge af lokalcentrene, og man kan således forvente, at det med tiden giver mindre mening at skelne
mellem lokalcentre og landsbyer, når det drejer sig om udbygningsmuligheder.
RP-forslag ’01: Nørresundby optages som en del af regionscentret. De faste kriterier for udpegning
af lokalcentre udgår, og der åbnes mulighed for placering af visse institutioner i det åbne land.
Retningslinie 2.1.5 - Regionale centerområder

- 28 -
Ændringsforslag:
Afgrænsningen af det regionale centerområde foreslås udvidet, så det omfatter hele Universitetsom-
rådet. (Se kortbilag.) Med den udvikling, der foregår i området inden for netop de aktiviteter, der
indgår i anvendelsesbeskrivelserne, vil det være hensigtsmæssigt at give hele området samme status
i planlægningssammenhæng.
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforhold

AK’s input ’99: Aalborg Kommune er enig med amtet i, at egentlige byudviklingstiltag må ses i et
længere perspektiv, end en 12 års kommuneplanperiode, eksempelvis 40 år.
Aalborgs særlige rolle i den nordjyske erhvervsudvikling med teknologi, forskning, uddannelse,
kommunikation og transport stiller krav om erhvervsarealer med forskellig lokalisering, dimensio-
nering og indretning.
RP-forslag ’01: De mange synspunkter om byvækst og byudviklingsretninger imødekommes ikke i
den aktuelle regionplanrevision, men vil indgå i den kommende regionplanlægning for byudvik-
lingsområder.
Som noget nyt er der medtaget rammer for kommunernes arealudlæg til bolig- og erhvervsformål.
Regionplanforslaget anbefaler, at der som oplæg til den videre regionplan arbejdes med perspektiver
for byudviklingsområder i kommuneplanlægningen.
Det tydeliggøres, at landzonebyer kan sikres visse udbygningsmuligheder via kommuneplanlægnin-
gen, og der åbnes mulighed for at udlægge jordbrugsparceller ved lokalcentre og planlagte landzo-
nebyer, det samme vedrørende gårdbutikker.
Retningslinie 2.4.1 - Egentlig byudvikling og byformål
Indsigelse:
Aalborg Kommune gør indsigelse mod afgrænsningen af byområdet ved Godthåb, ved Klarup og
ved Selma Lagerløfs Vej i Aalborg Øst. (Se vedlagte kort.)
Et mindre areal ved Duedal i Godthåb er tilbageført til landzone.
Et areal syd for Klarupvej ønskes inddraget til byudvikling. Arealet har status af regionalt jord-
brugsområde, men er i øvrigt velbeliggende i forhold til byen.
Postgårdsområdet øst for Selma Lagerløfs Vej og et mindre areal vest for ønskes inddraget til byud-
vikling, jf. det fremsendte kommuneplanforslag for Aalborg Øst.
Retningslinie 2.4.2 - Rammer for arealudlæg til bolig- og erhvervsformål
Indsigelse:
Aalborg Kommune gør indsigelse mod den tildelte rummelighed 2002 - 2014 på 370 ha til erhverv.
Rammen skal sammenholdes med den aktuelle kommuneplanrummelighed på 511 ha.
En reduktion som foreslået stemmer ikke overens med kommunens ønske om en langsigtet jordpoli-
tik, og behovet for at have et varieret udbud af erhvervsjord.
Problemer i form af spredt byvækst imødegås via kommunens byggemodningsaktivitet, og da area-
lerne desuden dyrkes landbrugsmæssigt, ses der heller ikke at være interessekonflikter i så henseen-
de.
- 29 -
Kommentar:
For så vidt angår den tildelte ramme til boligformål på 450 ha i forhold til de aktuelle 410 ha forbe-
holder vi os ret til en ændring ved den kommende revision.
Retningslinie 2.4.8, Jordbrugsparceller
Kommentar:
Det er uklart, hvad bestemmelsen om, at jordbrugsparceller ikke kan udlægges i oplandet til regi-
onscenter og de større egnscentre, betyder for byer som Vestbjerg, Tylstrup, Ferslev, Nøvling og
Sønderholm.
Afsnit 3. Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse
3.1 Veje og stier

AK’s input ’99: På samme måde som motorvejsudbygningen er også Limfjordsforbindelserne et
anliggende, der vedrører hele regionen. Aalborg Kommune pointerer den regionale betydning af
Vestvejen, den 3. Limfjordsforbindelse og trafikforbindelserne til og fra lufthavnen. De to hidtidige
arealreservationer for den 3. Limfjordsforbindelse ønskes således opretholdt i Regionplan 2001.
RP-forslag ’01: Blandt de nye arealreservationer er
- forlægning af Høvejen mod nord
- forbindelse mellem motorvejen ved Dall og City Syd
- Egnsplanvej (ændret i forhold til kommuneplanen)
- reservation til paralleltunnel og en vestlig planlægningszone
- Karolinelundslinien og Egholmlinien udgår.
Retningslinie 3.1.2 - Arealreservationer til nye vejanlæg
Indsigelse:
På figur 3.1.1 (i Forslag til Regionplan 2001) er Egnsplanvej angivet med en linieføring som i Infra-
strukturrapporten og ikke som i kommuneplanen.
Jfr. byrådets behandling af Infrastrukturrapporten den 12. marts 2001 skal der nu tilvejebringes et
plangrundlag for den videre region- og kommuneplanlægning for Egnsplanvej og en række andre
relevante planlægningstemaer. Forinden dette er sket, kan der således ikke optages en ny konkret
linieføring i regionplanen i strid med kommuneplanen og Trafik- og Miljøhandlingsplanen - begge
vedtaget af Aalborg Byråd i december 1999.
Aalborg Byråd må på denne baggrund gøre indsigelse mod retningslinie 3.1.2. Linieføringen for
Egnsplanvej skal afklares i det videre samarbejde mellem Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune
i forbindelse med infrastrukturen og kommuneplanlægningen. Herefter kan linieføringen optages i
regionplanen.
Indsigelse:
En forbindelse fra Nørresundby til Egholm indgår i Kommuneplanens Hovedstruktur og investe-
ringsoversigten for veje. En sådan forbindelse bør også medtages i regionplanen.
- 30 -
Kommentar:
Arealreservation for en paralleltunnel bør fastlægges tydeligere i regionplanen.
Arealreservationen for Lindholmlinien i regionplanen giver mulighed for både en linieføring som
højklasset vej og i landevejsstandard. En egentlig afklaring af, hvilken forbindelse der skal vælges,
skal ske i forbindelse med de supplerende undersøgelser som opfølgning på Infrastrukturudvalgets
arbejde.
3.3 Kollektiv trafik

RP-forslag ’01:
- Nye, eksisterende og eventuelle kommende stationer og baneforbindelser optages som retnings-
linie 3.3.1 (gennem Østerådalen, Gistrup, AAU, Aalborg Øst og lufthavnen.)
- ’Ved jernbanestationerne i kommune- og egnscentrene bør der planlægges med henblik på at
øge benyttelsen af de regionale forbindelser’ (3.3.2).
Som amtsrådets holdning anføres det videre,

at der på længere sigt også bør reserveres mulighed for en direkte togforbindelse til lufthavnen fra
nord,
at der skal planlægges med henblik på at etablere en direkte shuntforbindelse mellem sporet til
Aalborg Øst-havn og hovedbanen,
at muligheden for at føre nærbanen frem til brotorvet i Nørresundby bør undersøges,
at universitetsområdet i Aalborg Øst i fremtiden bør betjenes med nærbane (optaget som retnings-
linie 3.3.7),
at jernbanen bør forlænges/forlægges frem til Aalborg Lufthavn nærbane (optaget som retningsli-
nie 3.3.8), og
at nærbanens etablering bør medføre, at der planlægges for at etablere nye byområder inden for
gang- eller cykelafstand fra de kommende nærbanestationer.
Retningslinie 3.3.1 - Det kollektive trafiknet
Indsigelse:
- Tog - shuntforbindelse til Aalborg Øst er med i fredningsplanen for Østerådal i Aalborg og øn-
skes medtaget i regionplanen.
Retningslinie 3.3.2 - Stationsnære arealer
Kommentar:
Aalborg Kommune forbeholder sig ret til at lade spørgsmålet om etablering og indretning af nye
byområder inden for gang- eller cykelafstand fra de kommende nærbanestationer være op til den
kommunale planlægning.
Retningslinie 3.3.6, Nye standsningssteder for nærbanen
Indsigelse:
- Nærbaneforbindelsen til Brotorvet bør udgå. Den indgår ikke i kommunens planlægning, jf.
bl.a. forslag til lokalplan 12-045 - Nørresundby Havnefront.
- 31 -
Kommentar:
- Teksten i regionplanen vedrørende nærbane og standsningssteder, sporbus og TM-plan bør re-
videres i forhold til infrastrukturrapporten - herunder henvisning til ønske fra ”Interessegruppen
for nærbaner i Nordjylland”.
- Standsningsstedet ”Kærby” bør ikke nævnes ved navn, men blot som ’standsningssted mellem
den nuværende banegård og Skalborg, enten ved Over Kæret, Finsensvej eller Ny Kærvej.’
Retningslinie 3.3.7 - Nærbane til universitetsområdet
De to forvaltninger er enige om, at de to forvaltningers synspunkter ikke bør fremsendes som

indsigelse, men som kommentarer som følger :
Kommentarer:
Amtets intention om undersøgelse af mulighederne for etablering af nærbane til AAU støttes.
Arealreservation skal først ske som led i en samlet planlægning for universitetsområdet.
Det anbefales, at den langsigtede fremtidige betjening af universitetsområdet primært sikres

via en sporbus mellem bykernen og universitetsområdet via Sohngårdsholmsvej, og at der i
regionplanen medtages et trace til dette, jf. Infrastrukturudvalgets anbefalinger.
Desuden anbefales, at mulighederne for, at godsbanetraceet på et senere tidspunkt kan an-

vendes til nærbane mellem bykernen og Gistrup, undersøges.
Uddybende kommentar fra Forsyningsudvalget:

Forsyningsudvalget mener, at betjeningen af universitetsområdet bør løses med sporbustrace
via Sohngårdsholmsvej, indtil der er belæg for at etablere en egentlig sporbus. Det hænger
sammen med at tidligere analyser har vist, at det vil være en for stor omvej at benytte gods-
banetraceet. Realisering af et sporbustrace fra bykernen og frem til universitetsområdet bør
derfor have 1. prioritet. Traceet til sporbussen bør indarbejdes i figur 3.3.1. På længere sigt
kan det vise sig at være realistisk at etablere forbindelse mellem bykernen og Gistrup via
godsbanetraceet til Grønlandshavnen.
Etablering af et sporbustrace betyder ikke, at der etableres spor fra starten af, men indtil det
sker, skal ruten mellem bykernen og universitetsområdet være letfremkommelig for busser.
3.6 Vindmøller
AK’s input ’99: - Aalborg Kommune fandt det naturligt at tilstræbe en sanering af uheldigt placere-
de vindmøller og udnytte de muligheder, som store vindmøller giver.
RP-forslag ’01: Opbremsning af vindmølleudbygningen. Udpegning af parker til større møller til
erstatning for bortsaneret effekt. Arbejdet med sanering i den kommende regionplan-periode.
3.7 Miljøbeskyttelse
AK input ’99: - Aalborg Kommune ønskede gerne en tilkendegivelse på, hvordan amtet via region-
planlægningen eller på anden måde kan medvirke til en gradvis genanvendelse af de tidligere indu-
stri- og havneområder.
- 32 -
RP-forslag ’01: - Amtsrådet er klar over, at retningslinierne kan være i konflikt med ønsket om en
bedre udnyttelse af gamle bynære erhvervsområder. I den kommende regionplanperiode vil amtsrå-
det søge at finde en acceptabel løsning på denne konflikt.
- Regionplanens bestemmelser om miljøbeskyttelse fastholdes.
- Der vil ikke blive fastlagt støjkonsekvenszone omkring Aalborg Portland. Amtsrådet vil i den
kommende regionplan-periode søge at finde en acceptabel løsning på forholdet.
Forsyningsudvalget:
Kommentar:
Af afsnit 3.7 fremgår det, at amtsrådet og kommunerne, som følge af den nye jordforureningslov,
skal gennemføre en fornyet kortlægning af de forurenede arealer i amtet, og at dette arbejde vil
strække sig over en årrække.
Forsyningsvirksomhederne er af den opfattelse, at kortlægningen skal prioriteres højt med henblik

på, at forurenede arealer og potentielt forurenede arealer forureningskortlægges hurtigst muligt.
Baggrunden for, at kortlægningen ønskes gennemført hurtigt, er bl.a., at der, når de pågældende
arealer er kortlagt, ikke må flyttes jord fra arealerne, uden at det anmeldes til Renovationsvæsenet.
Herved sikres, at den jord, der flyttes, ikke placeres i områder, hvor den kan skade drikkevandet
eller være til skade for menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
Kommentar:
Den nye jordforureningslov, der trådte i kraft den 1. januar 2000, lægger op til en strammere sty-
ring af jordflytninger, herunder at der ikke må deponeres jord i råstofgrave. Jordforureningsloven
og fokus på bortskaffelse af jord i det hele taget vil fremover skabe et behov for at finde nye depone-
rings- og genanvendelsesmuligheder for såvel forurenet jord som lettere forurenet jord (byjord,
vejjord m.v.).
Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne har i januar 2001 udarbejdet et forslag til hvilke
arealer i Aalborg Kommune, der kan anvendes til deponering af overskudsjord. Der er planlagt
indledt et samarbejde med amtet for at sikre overensstemmelse med regionplanlægningen.
For at sikre langsigtede løsninger for deponering af jord i hele Nordjyllands Amt vil Forsynings-
virksomhederne foreslå, at amtet iværksætter et tilsvarende planlægningsarbejde vedrørende ud-
pegning af områder i den resterende del af amtet, hvor der fremtidigt kan etableres jorddepoter og
gennemføres genanvendelsesprojekter, samt at amtet iværksætter et samarbejde med amtets andre
kommuner vedrørende planlægning og etablering af konkrete jorddepoter.
Retningslinie 3.7.9 - Konsekvensområder omkring affaldsbehandlings- og spildevandsanlæg
Kommentar:
- Kort 3.7 forudsættes rettet med hensyn til affaldsforbrændingsanlæg.
- 33 -
Forsyningsudvalget:
Retningslinie 3.7.14 - Tilførsel af jord til råstofgrave
Kommentar:
Forsyningsvirksomhederne har med tilfredshed konstateret, at amtet kun vil give dispensation til
tilførsel af jord til råstofgrave, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
uden for udlagte indvindingsoplande til almene vandværker.
Retningslinie 3.7.16 - Affaldsforbrændingsanlæg
Kommentar:
Af bemærkningerne til retningslinien fremgår det, at det ved etablering af nye forbrændingsanlæg
skal dokumenteres, at energiudnyttelsen fra affaldsforbrænding ikke betyder, at anden spildvarme-
produktion i området ikke kan nyttiggøres.
Bemærkningerne kan få betydning i forhold til Reno-Nord, hvis etablering af en ny ovnlinie betrag-
tes som et nyt anlæg. Selv om den nye ovnlinie får en større kapacitet end det nuværende anlæg, må
det dog være sådan, at Reno-Nord kan brænde affald fra de 7 interessentkommuner, selv om det
muligvis betyder, at anden overskudsvarme fortrænges.
Reno-Nord er i øjeblikket ved at udarbejde et varmeplanprojekt for etablering af en ny ovnlinie.

Aalborg Byråd har således endnu ikke taget stilling til den varmeplanmæssige del af projektet, hvor
bl.a. prioritering i forhold til andre varmeleverandører fastlægges. I forbindelse med den varme-
planmæssige behandling vil muligheden for at oplagre affald om sommeren, hvor fortrængning af
overskudvarme kan blive aktuelt, ligeledes blive belyst.
Afsnit 4. Ferie og fritid

RP-forslag ’01: Ingen væsentlige ændringer på ferie og fritid.
- Tylstrup Sø revurderes til vandsport.
Afsnit 5. Landskab, natur- og kulturværdier
5.1 Det åbne land

AK’s input ’99: Aalborg Kommune imødeser amtsrådets initiativer for at forbedre færdselsmulighe-
derne for offentligheden i landbrugslandet. I samme forbindelse opfordrer Aalborg Kommune amts-
rådet til at prioritere friluftslivet på lige fod med naturbeskyttelsestiltagene ved tildeling af naturfor-
valtningsmidler.
- Aalborg Kommune ønsker gerne bud på, hvordan Nordjyllands Amt mere aktivt kan medvirke
til at sikre de grønne kiler eller andre naturområder.
RP-forslag ’01: Ingen væsentlige ændringer i opdelingen i det åbne land.
- Ingen nye retningslinier om sikring og udlæg af grønne områder i byerne.
Retningslinie 5.1.2 - Friluftsliv i det åbne land
Kommentar:
- Adgangsmuligheder i det åbne land bør sikres.
- 34 -
- Der savnes fortsat mål og strategier for sikring af befolkningens daglige og nærrekreative mu-
ligheder i det bynære landskab og i det åbne land.
5.2 Benyttelse af det åbne land

AK’s input ’99: Aalborg Kommune afventer en tilkendegivelse på, hvilke initiativer amtet vil tage
for at forebygge risikoen for grundvandsforurening herunder fra landbruget. Desuden ønskes oplyst,
hvordan man vil forholde sig til konflikten mellem grundvands- og råstofinteresser, jf. områder ved
Drastrup.
Endelig ser kommunen frem til en tids- og handlingsplan for de lokale indsatsplaner.
Kommuner og vandværker skal kunne udarbejde lokale indsatsplaner uden at skulle vente på ud-
pegningen for hele amtet.
Det er fortsat Aalborg Kommunes mål, at der skal ske en fordobling af kommunens skovareal i de
grønne kiler på morænebakkerne, og at ny skov bruges som en varig sikring af drikkevandsområ-
derne.
RP-forslag ’01: Der er fortsat uløste konflikter mellem regionale jordbrugsområder og grundvand.
’Retningslinien er dog ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for
beskyttelsen af grundvandet, indtil kortlægning af OSD-områder er tilendebragt.’
- Nye skovrejsningsområder i OSD-områder og til bynær rekreation.
- Skovrejsningsområderne sydøst for Aalborg udvides. Område ved Vadum udpeges.
- Amtet anbefaler, at der skabes god adgang til de nye skove bl.a. gennem en kommunal stiplan-
lægning.
- 13 nye regionale råstofområder til ler, 3 nye til grus (heraf et nord for Godthåb) og 1 ved Nøv-
ling udgår. RP-kortene angiver som noget nyt ’efterfølgende anvendelse’.
Retningslinie 5.2.2 - Regionale jordbrugsområder
Indsigelse:
- Mod regionalt jordbrugsområde ved Klarup og i Postgården i Aalborg Øst, konflikt med plan-
lagt byudvikling. (Se 2.4.1.)
Kommentar:
- Området nordøst for Visse er udlagt til regionalt jordbrugsområde samtidig med, at det er ud-
lagt som særligt drikkevandsområde. Det er Aalborg Kommunes opfattelse, at de to former for
arealudlæg ikke kan forenes, og at reservationen til særligt drikkevandsområde skal prioriteres
højst.
- Generelt uløste konflikter mellem regionale jordbrugsområder og grundvand. (Se 6.1.5).
Forsyningsudvalget:
Kommentar:
Der er i Aalborg Kommune udlagt enkelte områder til ”regionalt jordbrugsområde” samtidigt med,
at de er udlagt som ”særligt drikkevandsområde/indvindingsområde til almene vandværker”. Det
gælder syd for Klarup og nord for Vandforsyningens indvindingsanlæg ved Brunsted-Engkilden
(d.v.s. nord for Visse-Gistrup). Det er Forsyningsvirksomhedernes opfattelse, at disse to former for
arealanvendelse ikke kan forenes, uanset de anførte bemærkninger til retningslinien. For området
ved Brunsted-Engkilden bør hensynet til grundvandsbeskyttelsen veje tungest, mens det for området
syd for Klarup skal anbefales, at amtet foretager en prioritering mellem de to hensyn.
- 35 -
Retningslinie 5.2.5 - Skovrejsningsområder
Indsigelse:
- Afgrænsningen af skovrejsningsområderne ved Drastrup og Visse stemmer ikke overens med
de eksisterende forhold og med de allerede aftalte skovrejsningsplaner.
- Udlæg af skovrejsningsområde på Hasseris Enge i det viste omfang skal overvejes nærmere.
- Udlæg af områder, hvor skovrejsning er uønsket på arealer med fredskovpligt ved Lundby Bak-
ker og Poulstrup Sø skal overvejes nærmere.
Kommentar:
Aalborg Kommune bemærker,
at naturforvaltningsmidler, der tildeles amterne til sikring af offentlighedens adgang i det åbne
land, også bør tildeles kommunerne til opfølgning af den anbefalede kommunale stiplanlæg-
ning, bl.a. til sikring af nedlagte jernbanearealer, der er truet af opdyrkning, og
at de private skovejere i forbindelse med tildelingen af tilskud til skovrejsning bør forpligtes til at
sikre offentligheden adgang til de ny skove.
Retningslinie 5.2.7 - Miljøhensyn ved råstofudnyttelse
Kommentar:
- Fyld i råstofgrave i særlige drikkevandsområder bør fortsat ikke være tilladt ved efterbehand-
ling. Aalborg Kommune har lavet et oplæg til udpegning af arealer uden for de særlige drikke-
vandsområder til placering af fyld. Oplægget ønskes drøftet med amtet.
Forsyningsudvalget:
Retningslinie 5.2.8 - Råstofindvinding og drikkevandsinteresser
Indsigelse:
Retningslinien ønskes udvidet til at gælde såvel områder med særlige drikkevandsinteresser som
udlagte indvindingsoplande til almene vandværker.
5.4 Kulturværdier
AK’s input ’99: - Gunderup, Horsens, Nørholm og Vadum kirker er beskyttet af frivillige aftaler,
men der er også andre smukt beliggende landsbykirker i Aalborg Kommune, som kunne gøres til
genstand for en særlig vurdering. Det gælder f.eks. Vodskov, Nørre Tranders, Ellidshøj, Gistrup,
Hvorup, Frejlev og Svenstrup kirker.
Aalborg Kommune støttede ideen om, at der arbejdes for en bedre byggeskik på landet, men fandt
det vigtigt, at det sker ad frivillighedens vej.
RP-forslag ’01: Ingen nye registreringer og aftaler i denne regionplan, men generelle retningslinier,
der omfatter alle folkekirker i det åbne land.
- Ingen ændringer i retningslinierne for byggeskik på landet.
- 36 -
Retningslinie 5.4.1 - Udpegning af værdifulde kulturmiljøer
Kommentar:
- Hammerværket med omgivelser er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø på regionalt niveau.
Aalborg Kommune ser frem til et konstruktivt samarbejde om den nødvendige sikring af an-
lægget.
5.5 Kystnærhedszonen
RP-forslag ’01: Lempelse for beskedent byggeri og anlæg i kystnærhedszonen. Bl.a. åbnes mulig-
hed for udvidelse af Aalborg Lufthavn og erhvervshavne.
Retningslinie 5.5.2 - Område B, planlagt kystlandskab
Indsigelse:
Arealafgrænsning Aalborg Lufthavn forudsættes rettet, jf. godkendt plan.
I forbindelse med lokalplan 12-055 aftaltes det, at der skulle udgå et areal langs Lufthavnsvej og
inddrages et erstatningsareal langs Ny Lufthavnsvej. (Se bilag.)
Afsnit 6. Vandressourcerne
6.1 Grundvand
RP-forslag ’01: Kortlægning og indsatsplanlægning vedrørende grundvandsressourcen vil foregå i
de næste 10 år.
Retningslinie 6.1.5 - Grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse
Indsigelse :
Aalborg Kommune er enig i behovet for en afvejning af grundvands- og byudviklings-
interesser.
Da retningslinie 6.1.5 er meget uddybende i forhold til specielt byudviklingsinteresser gøres

der generelt indsigelse mod retningslinien.
Der ønskes derfor en dialog med amtet om udstrækning af retningsliniens arealbindinger.
1. fase i en sådan dialog bør være en screening af de arealer, hvor konflikter mellem de to in-
teresser optræder med henblik på en nuancering af arealanvendelsen.
I 2. fase bør der i de områder - hvor der er en absolut konflikt mellem de to interesser - heref-
ter ske en konkret afvejning, bl.a. baseret på hydrogeologiske vurderinger.
- 37 -
Forsyningsudvalget:
Retningslinie 6.1.8 - Særlige begrænsninger i kildepladszoner
Kommentar:
Af hensyn til planlægningen af aktiviteter for grundvandsbeskyttelse, herunder specielt af hensyn til
udarbejdelse og realisering af indsatsplaner for nærområderne til kildepladserne for de almene
vandværker, bør der snarest muligt udarbejdes kriterier for afgrænsning af kildepladszoner.
6.2 Vandløb og søer
Retningslinie 6.2.1 - Målsætninger for vandløb

I regionplanforslaget foreslås ændringer af målsætningen for en række vandløbsstrækninger, lige-
som flere ”nye” vandløb gives en målsætning. Ændringerne fremgår af skemaerne i bilaget til hæftet
”Oversigt over ændringer og indkomne bemærkninger i foroffentlighedsfasen”.
De foreslåede i alt ca. 70 målsætningsændringer har ikke været præsenteret for Aalborg Kommune
tidligere. Mange af ændringerne har betydning for vedligeholdelsen af vandløbene, afledningen af
spildevand fra de offentlige kloaksystemer og spildevandsafledningen i det åbne land. Det har derfor
været nødvendigt, for at kunne vurdere konsekvensen af de foreslåede ændringer, at få be-
lyst/præciseret forhold omkring vandløbenes/vandløbsstrækningernes præcise beliggenhed, bag-
grunden for målsætningerne m.v.
På teknikermøder den 9. februar og 8. marts 2001 har Miljøafdelingen, Spildevandsafdelingen og

Nordjyllands Amt gennemgået de foreslåede ændringer. Resultatet af denne gennemgang er, at Aal-
borg Kommune gør indsigelse mod 19 af de ca. 70 målsætningsændringer, og at kommunen har
bemærkninger til yderligere 11 af de foreslåede målsætningsændringer. Det skal dog bemærkes, at
14 af de 19 indsigelser er fremsat formelt, og måske helt eller delvist vil blive trukket tilbage efter
indsigelsesperiodens udløb den 2. april 2001. De 14 indsigelser er fremsat, fordi Aalborg Kommune
umiddelbart stiller sig tvivlende, overfor om den foreslåede vandkvalitet kan opnås på grund af
spildevandspåvirkning (der ofte kun kan reduceres med en økonomisk urealistisk indsats) samt rin-
ge basisvandføring i de pågældende vandløb. Amtet mener derimod umiddelbart, at vandkvaliteten
kan opnås på trods af spildevandspåvirkningen og den ringe basisvandføring. Det er mellem amtet
og kommunen aftalt, at man sammen foretager besigtigelse af de pågældende vandløbsstrækninger i
maj 2001 for herigennem at afklare disse forhold.
Aalborg Kommunes indsigelser og bemærkninger til de foreslåede målsætningsændringer fremgår

af det følgende:
Attrupgrøften - Østre Afløbsgrøft: Ændring

Forslag til ny målsætning: D / III
Tidligere målsætning: D / æstetisk
Bemærkning:
På kort 5 og 6 er stregen ført for langt op i Vodskov.
Damgrøft - Damgrøft: Ændring/Ny

- 38 -
Bemærkning:
På kort 5 og 6 bør stregen i opstrøms ende begynde ved Svinetruget (ved enden af rørledningen).
Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at forureningsgrad III ikke kan opnås på grund af ringe
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Klarup.
Elbæk - Elbæk: Ændring

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Vadum.
Gerå - Kopiegrøften: Ændring

Bemærkning:
D-målsætningen bør begynde ved udløb af rørledningen nedenfor Grindsted renseanlæg, således at
rørledningsstrækningen og den korte åbne strækning opstrøms herfor udgår.
Hasserisgrøft - Hasserisgrøft: Ny
Forslag til ny målsætning: B3 / II-III
Bemærkning:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at målsætningen næppe kan opnås på grund vandløbets lille
opland og store spildevandspåvirkning via Nørholmvejens Sdr. Grøft fra ejendommene langs Nør-
holmsvej.
Hasserisgrøft - Hasserisgrøft: Ny
Bemærkning:
I skemaet foreslås D / III og på kort 5 og 6 foreslås D / æstetisk. Det er aftalt mellem amtet og
kommunen, at målsætningen skal være D / æstetisk.
Hasseris Å - Tilløb fra Frejlev: Ændring

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Frejlev.
- 39 -
Jægersprisgrøft - Skolegrøften: Ændring

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra ejendomme i det åbne land.
Jægersprisgrøft - Øvre Dinesgrøft: Ændring

Bemærkning:
Ifølge aftale med amtet flyttes skellet mellem B3 / II-III og D / æstetisk til knækket på vandløbet,
som det er vist på kortet til regionplan 97.
Indsigelse:
Kærsmølle Å - Grøft fra Dall: Ny

Forslag til ny målsætning: C
Bemærkning:
Grøften er vist forkert på kort 5 og 6, idet den er vist ud for Dall Villaby.
Kærsmølle Å - Kærsmølle Å: Ny / Ændring

Bemærkning:
Der bør efter Aalborg Kommunes opfattelse ikke være forureningsgrad på den yderste del af Østerå,
fra den åbnede del ved Hjulmagervej til Limfjorden, idet vandløbet på denne strækning forløber i en
lukket betonkanal og er påvirket af saltvand fra Limfjorden.
Kærsmølle Å - Kærsmølle Å: Ny
Forslag til ny målsætning: B2/B3 / II
Indsigelse:
På kort 5 og 6 er der syd for Mjels vist B2/B3 / II for en tilløbsgrøft til Østerå. Strækningen er ikke
med i skemaet og var ej heller med i regionplan 97. Aalborg Kommune gør indsigelse mod, at den-
ne grøft målsættes, da den efter vores opfattelse kun tjener til at føre overfladevand fra marker syd
for Gunderupvej til Østerå.
Kærsmølle Å - Mjelsgrøft: Ny
Forslag til ny målsætning: B4 / II
- 40 -
Bemærkning:
På kort 5 og 6 er stregen ført for langt op i Mjels.
Kærsmølle Å - Ø. Landgrøft: Ændring

Bemærkning:
Ifølge aftale med amtet flyttes skellet mellem B3 / II-III og D / æstetisk fra jernbanen til kloakudlø-
bet fra Gug, ca. udfor Gugvej 136.
Kærsmølle Å - Ø. Landgrøft: Ændring

Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at forureningsgrad III ikke kan opnås på grund af spilde-
vandspåvirkning fra kloaksystemet.
Lindenborg Å - Vårst grøft: Ny

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Vårst.
Lindholm Å - Køkkengrøft: Ændring

Indsigelse: Aalborg Kommune er af den opfattelse, at forureningsgrad III ikke kan opnås på grund
af ringe vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Sulsted Stationsby.
Lindholm Å - Tilløb fra Gl. Sulsted: Ændring

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Gl. Sulsted.
Lindholm Å - Melkærgrøft: Ændring

- 41 -
Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at B3 / II-III ikke kan opnås på grund af ringe vandføring i
vandløbet samt spildevandspåvirkning fra kloaksystemet i Ajstrup og fra ejendomme i det åbne
land.
Lindholm Å - Gammel Å: Ændring

Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at B3 / II-III ikke kan opnås på en strækning øst for Vadum,
fra tilløb fra overløbsgrøft til Vadum Kirkevej, på grund af spildevandspåvirkning fra kloaksystemet
i Vadum. Strækningen bør målsættes som D / III.
Lindholm Å - Helledigrøft: Ændring

Indsigelse:
Lindholm Å - Fyldgrøft: Ændring

Indsigelse:
vandspåvirkning fra Vestbjerg.
Lindholm Å - Korringgrøft: Ændring

Indsigelse:
vandspåvirkning fra Torpet.
Romdrup Å - Lodsholmgrøft: Ændring

Bemærkning:
På kort 5 og 6 bør stregen i opstrøms ende begynde ved pumpestationen, Nørremarksvej 22B (ved
enden af rørledningen).
- 42 -
Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Klarup.
Romdrup Å - Tilløb til Landbækken: Ny

Forslag til ny målsætning: B4 / II
Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at forureningsgrad II ikke kan opnås på grund af tilledning
af overfladevand fra Gug og Universitetsparken.
Staebæk - Driftsgrøften: Ændring

Forslag til ny målsætning: D / II-III
Bemærkning:
Der er enighed med amtet om, at målsætningen vedrører overløbsgrøften umiddelbart vest for
Driftsgrøften, og altså ikke Driftsgrøften.
Staebæk - Tilløb fra Langholt: Ny

Indsigelse:
vandføring i vandløbet samt spildevandspåvirkning fra Langholt.
Svanholmgrøft - Svanholmgrøft: Ændring
Forslag til ny målsætning: D / III og D / II-III
Indsigelse:
Aalborg Kommune er af den opfattelse, at den gældende målsætning D / æstetisk bør bibeholdes
indtil videre på grund af påvirkningen fra kloaksystemet. Aalborg Kommune er i gang med at un-
dersøge de kloakerede områders påvirkning af vandsystemet, herunder behovet for yderligere bas-
sinvolumen. Endvidere vil udledningen af opspædt spildevand fra en del af Drastrup ophøre i løbet
af nogle år, idet området planlægges separatkloakeret. Aalborg Kommune foreslår, at en eventuel
ændring af målsætningen afventer resultatet af disse tiltag.
Retningslinie 6.2.9 - Spildevand i det åbne land
Indsigelse :
Der gøres indsigelse mod den udpegning og afgrænsning af oplande til forureningsfølsomme
vandløb, der er angivet på regionplanforslagets kort 5., jf. retningslinie 6.2.9. Regionplanen
ønskes ændret, således at udpegningen bringes i overensstemmelse med den af Aalborg Byråd
vedtagne spildevandsplan.
Kommunens forslag til ændret udpegning er tiltrådt af amtets Natur- og Miljøkontor ved
brev af 14. november 2000.
- 43 -
Konkret er der tale om ændret udpegning for 3 oplande:

Oplandet til Hasseris Å ændres fra undersøgelsesopland til udpeget opland, krav til renseni-
veau O.
Oplandet til Munkbækken reduceres, så det udelukkende er oplandet til den vestligste del af
vandløbet, der er udpeget (skærer mellem Nyrupgrøften I og II). Oplandet udpeges til rense-
niveau O.
Oplandet til Nyrupgrøften III ændres fra undersøgelses- til udpeget opland, krav til renseni-
veau O.
Det ønskes præciseret i retningslinien, at planerne om forbedret rensning af spildevandet fra

enkeltejendomme i områder med forureningsfølsomme vandløb ikke må medføre, at grund-
vandet i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i udlagte indvindingsoplande til
almene vandværker forurenes.
Det er således betænkeligt, at man på side 205 i regionplanforslaget anfører, ”at nedsivning af
husspildevand vil blive den mest anvendte løsning for de ejendomme, som skal have forbedret
deres spildevandsrensning”, samtidigt med at man efterfølgende bemærker, ”at det er endnu
ikke be- eller afkræftet, om nedsivning af husspildevand har en negativ effekt på grundvan-
det”.
Dette er specielt problematisk set i sammenhæng med, at amtet endnu ikke, jf. det nævnte
under retningslinie 6.1.8, har afgrænset de kildepladszoner, hvor nedsivning ikke må finde
sted.
Aalborg Kommunes samlede høringssvar behandles af byrådet den 9. april 2001.
Bilag 1, 2 og 3 er udsendt til byrådets medlemmer sammen med dagsordenen.

Forslag til Regionsplan 2001 er tidligere udsendt til byrådets medlemmer fra Teknisk Forvaltning.
Beslutning:
Godkendt.
Socialistisk Folkeparti kunne ikke godkende indstillingen.
- 44 -
Punkt 13.
Asbest i Aalborg Kommunes vandrør – forespørgsel.
13.02.00G01/1565.
Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for
byrådets møde den 9. april 2001:
”Der har gennem længere tid rundt omkring i de danske kommuner og i medierne været debat om,
hvorvidt vandrør med asbest-holdigt eternit udgør en sundhedsrisiko. I Aalborg Kommune udgør
disse såkaldte eternit-vandrør 200 kilometer af ledningsnettet på 600 kilometer.
På den baggrund skal Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe anmode formanden for Forsyningsud-
valget, rådmand Paul Wrobel om en redegørelse for, hvilke initiativer Aalborg Kommune foretager
for at medvirke til en afklaring af, hvorvidt asbestindholdet udgør en sundhedsrisiko og hvilke af-
værgeforanstaltninger, der i givet fald iværksættes”.
Magistraten har haft sagen til orientering.
Beslutning:
Til orientering.
- 45 -
For lukkede døre
Punkt 14.
Salg af areal af Aalborghallens parkeringsplads.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at arealet på ca. 1.700 m2 af offentligt vejareal
”fk” af Aalborghallens parkeringsplads sælges for 18.250.000 kr. kontant.
Henrik Thomsen kan ikke anbefale indstillingen.
Magistraten anbefaler indstillingen, idet køber imødekommes en reduktion i købsprisen på op til

450.000 kr. som følge af ændret linjeføring af hovedkloakledning.
Sagsbeskrivelse

TK Projekt DK A/S Del af offentligt vejareal Ikke særskilt vurderet Lokalplan 09-048 - Bio-
Vestre Havnepromenade 7 ”fk”, Aalborg grafcenter, hotel m.m. ved
Aalborg Prinsensgade/Vesterbro
Overtagelsesdag
Snarest.
Købers anvendelse af arealet

Arealet skal bebygges og benyttes i overensstemmelse med ovennævnte lokalplan. Bebyggelsen skal
anvendes til hotel, der kan opføres med et bruttoetageareal på 6.000 m2.
Øvrige oplysninger
Køberen skal udføre en parkeringskælder med tilhørende rampeanlæg til dækning af hotellets parke-
ringsbehov. På den vest for byggefeltet beliggende del af nuværende parkeringsplads skal der etab-
leres parkerings- og aflæsningspladser for busser med busvendeplads. Før opførelsen af hotelbyg-
ningen skal køberen udføre og bekoste en række ledningsomlægninger.
Køberen skal dokumentere, at der er enighed om bygningens endelige placering og sammenbygning

og om adgangsforholdene m.v. med Aalborg Kongres- & Kulturcenter og Restaurant Papegøjeha-
ven.
Økonomi
Købesummen skal indtægtsføres over kontoen Salg af grunde, ubestemte formål 005.003.0004.
Beslutning:
Godkendt.
- 46 -
Socialistisk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen. Anita Knakkergaard kan ikke godkende
indstillingen, idet Dansk Folkeparti ikke kan godkende salg af areal af Aalborghallens p-plads før
det er afklaret, hvor de manglende p-pladser skal findes og hvem, der skal betale samt kan ikke
godkende, at det er p-fondens midler, før vi kender pris, og hvor mange midler der er i p-fonden.
Mødet hævet kl. 19.10.

Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 9. April 2001, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 9. April 2001, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

ÅBENT

Fraværende: Thomas Kastrup-Larsen og Agnes Munkhøj.

Magistraten indstiller, at byrådet godkender revisionsberetninger, hvortil Kommunernes Revisi-

Lokalplan 10-056 - Området mellem Vesterbro, Strandvejen, Østerågade og Bi-

01.02.05P16/165. Teknisk Forvaltnings brev af 8. marts 2001.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Lokalplanen fastlægger særlige etageanvendelses- og bevaringsbestemmelser og sikrer, at der opnås

Indsigelser og kommentarer til lokalplanen

Ad 2: Advokat Merete Larsen på vegne af Vesterå 3 ApS

Svar: Delvist imødekommet.

Ad 3: Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II

Bygningerne i Jomfru Ane Gade kan anvendes til:

Stue-etagen: Butikker og restauranter.

Der skelnes mellem restauranter og andre virksomheder ud fra følgende definition:

Bemærkninger indkommet under orientering:

5. Pharma Production APS.

Ad 5: Pharma Production APS

Svar: Delvist imødekommet.

Ad 5 og 6: Pharma Production APS, Dorthe Aastrup og Rainer Dannemare

Ad 7: Ejerforeningen Bispensgade 12 v. Henrik Holstberg

Svar: Taget til efterretning.

Ad 8: Advokat Karen-Marie Hovmøller på vegne af Ejendomsselskabet Kolding Erhverv II

Lokalplan 12-059 - Kontorer m.v., Nordre Havnegade, Nørresundby. Tillæg

01.02.05P16/234. Teknisk Forvaltnings brev af 12. marts 2001.

I forhold til forslaget er lokalplanen ændret som følger:

Afsnit 5 om bebyggelsens placering og omfang

Afsnit 8 om veje, stier og parkering

Desuden mindre, tekniske justeringer.

Magistraten anbefaler Teknisk Udvalgs indstilling.

Miljøundersøgelser og forslag til afhjælpende foranstaltninger er udarbejdet af konsulentfirmaet

Støj, støv og lugt

Ved indsigelsesperiodens udløb var der fremkommet indsigelser fra følgende:

Svar: Det er korrekt, at vedtagelsen af lokalplanen skønnes at betyde en så væsentlig indskrænkning

Svar: Dette er en fejl i angivelse af bebyggelsesprocent og i punktets kursivtekst. Forudsætningen,

A9: Indsigerens vejbetjening, adgangsforhold og parkeringsforhold vil blive væsentligt forringet,

Svar: Ingen bemærkninger.

Indsigerne ønsker præciseret i lokalplanen, at lokalplanens begrænsninger på anvendelsen af havne-

Lokalplanen kan ikke fastsætte bestemmelser om forhold uden for lokalplanområdet.

Indsigelsen indstilles delvist imødekommet.

Svar: Dette indsættes i lokalplanen. Bemærkningen indstilles imødekommet.

Svar: Ingen bemærkninger.

F. Banestyrelsen, Driftsdivisionen meddeler, at banen gennem lokalplanområdet ikke skal benyttes

Svar: Ingen bemærkninger.

Afstemning om lokalplanen skal vedtages i henhold til forvaltningens indstilling:

Ansøgning om ændring af status som helårsbeboelse.

03.01.00P21/1. Teknisk Forvaltnings brev af 12. marts 2001.

Ib Rasmussen og Henrik Thomsen kan ikke anbefale indstillingen.

Magistraten kan ikke anbefale Teknisk Udvalgs indstilling.

Køb af grundareal i Frejlev til ny børnehave.

13.06.01P19/113. Teknisk Forvaltnings brev af 13. marts 2001.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sælger Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Samtlige tilslutningsafgifter skal betales af køberen.

Salg af areal på Poulstrupvej i Ferslev.

13.06.02P19/491. Teknisk Forvaltnings brev af 2. marts 2001.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Køber Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Købers anvendelse af arealet

Kommunens køb af arealet

Salg af Garvergade 10, Nørresundby.

82.02P19/61. Teknisk Forvaltnings brev af 1. marts 2001.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Køber Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser