Hoyrup - 1998 (C) - Algebra På Lertavler

Tilegnet Arild Hvidtfeldt og til minde om Ib Schaufuss i erindring om gamle dage
INDHOLD
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I. INDFRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ubrugelig matematik . . . . . . . . . . . . . Den frste algebra den frste tolkning En ny tydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om teksterne og oversttelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
. 5 . 5 . 7 . 15 . 24
II. FRSTEGRADSLIGNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 TMS XVI nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 TMS VII nr. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 III. DE GRUNDLGGENDE ANDENGRADSTEKNIKKER BM 13901 nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 13901 nr. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . YBC 6967 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 13901 nr. 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 13901 nr. 14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TMS IX nr. 1 og 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IV. KOMPLEKSE ANDENGRADSOPGAVER TMS IX nr. 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AO 8862 nr. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VAT 7532 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TMS XIII . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 13901 nr. 12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 13901 nr. 23 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TMS VIII nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . YBC 6504 nr. 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 41 47 49 52 54 59 63 63 67 72 78 81 84 86 89
Indholdsfortegnelse
V. KVASI-ALGEBRAISKE TEKNIKKER I GEOMETRI M.V. . . . . 91 VAT 8512 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 BM 85200+VAT 6599 nr. 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 VI. ALMENE KENDETEGN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Tegninger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Algebra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 VII. BAGGRUNDEN . . . . . . . . . . Skriverskolen . . . . . . . . . . . . Frste forml: trning . . . . . Andet forml: standsstolthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 110 111 112
VIII. FORHISTORIE OG VIRKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Oprindelsen: Landmlergder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Videre liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 IX. MORALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 X. BIBLIOGRAFISK OVERSIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 XI. APPENDIX: OPGAVER OVERLADT TIL LSEREN TMS XVI nr. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TMS VII nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VAT 8389 nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VAT 8390 nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . VAT 8520 nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Str. 368 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . YBC 6504 nr. 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . YBC 6504 nr. 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BM 85200+VAT 6599 nr. 23 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Db2-146 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 128 129 130 133 135 137 138 139 140 141
FORORD
Nrvrende bog prsenterer en side af den babyloniske matematik den skaldte algebra. Denne algebra er den ldste form for hjere matematik som vi kender til, og den behandles derfor i mange af de matematikhistoriske standardvrker. I alle disse bygger fremstillingen imidlertid p oversttelser der blev foretaget i 1930erne. Denne bog tager i modstning hertil sit udgangspunkt i de sidste 15 rs forskning. Den gngse tolkning gav oversigt over hvilke resultater babylonierne havde opnet; hvad de kunne beregne; og, s at sige, hvilke formler de kendte. Men da dens udgangspunkt var en moderne matematisk forstelse havde den ikke mulighed for at vise hvilken anderledes tankegang der ligger bag de babyloniske resultater. Formlet med det nrvrende bog er at give indsigt i netop denne anderledeshed, og dermed at vise at matematik kan tnkes p ere mder. Bogen er skrevet med henblik p brug i gymnasiets matematikundervisning. Det vil i den sammenhng kunne anvendes p tre forskellige mder: * Til delvis dkning af matematikkens historiske aspekt. * Som grundlag for et valgfrit forlb. * Som baggrund for en strre skriftlig opgave. Til frstnvnte brug vil det vre lrerens opgave at uddrage passende emner. Som tekstmateriale vil det vre hensigtsmssigt at benytte de grundlggende andengradsligninger BM 13901 nr. 12, YBC 6967 samt TMS IX nr. 12. Hvis tiden tillader det,
Forord
vil det vre en god ide at inddrage ogs frstegradsligningen i TMS XVI nr. 1. Baggrundsorientering kan efter lrerens vurdering trkkes fra kapitlerne I og VIVIII. Anvendes bogen som grundlag for et valgfrit forlb lses kapitel I, frstegradsligningen TMS XVI nr. 1 og alle de grundlggende andengradsligninger. Derudover kan f. eks. lses TMS IX nr. 3, AO 8862 nr. 2, BM 13901 nr. 23 og YBC 6504 nr. 4. Desuden lses eller gennemgs, i det mindste kursorisk, kapitel VIIX. For brug af bogen som baggrund for en strre skriftlig opgave, kan der ikke gives njere regler. Der vil dog vre hensigtsmssigt, udover hvad er anvist ved valgfrit forlb, at inddrage et antal af teksterne fra kapitel XI, hvor de vejledende kommentarer enten er sparsomme eller helt fravrende. Jeg takker lektor Hans Jrgen Schrder, der har gennemlst manuskriptet. Uden hans ndringsforslag ville teksten mange steder have vret mindre egnet til sit forml. At de tilbagevrende ufuldkommenheder er forfatterens ansvar er det nppe ndvendigt at gre opmrksom p. Kbenhavn, november 1997 Jens Hyrup
I. INDFRING
Ubrugelig matematik I slutningen af 1970erne stillede Danmarks Matematiklrerforening sine medlemmer et kildent sprgsml: Kunne nogen af dem nde en anvendelse for andengradsligninger som l inden for en folkeskoleelevs horisont? Der kom faktisk et svar, s foreningen mtte blde en aske whisky: Sammenhngen mellem tid og tllervisning p en kassettebndoptager. Men ere svar indkom der ikke. Det skal nok forbavse adskillige skoleelever at heller ikke lreren ved hvad andengradsligningerne skal bruges til. Det forbavser sikkert bde matematiklrere og elever at man nu har undervist i andengradsligninger siden omkring 1800 f.v.t. uden at have nogen anvendelser for dem inden for elevernes horisont de frste 2500 r uden at have nogen praktisk anvendelse overhovedet (omkring r 700 begyndte de persiske og arabiske astronomer at bruge dem i trigonometriske beregninger). Det hele startede i bronzealderens Babylon. Vi skal vende tilbage til sprgsmlet om hvorfor man s underviser og underviste i andengradsligninger. Men frst skal vi se p hvordan de frste andengradsligninger (samt et par frste- og en tredjegradsligning) s ud og blev lst. Samtidig skal vi s huske p at uanset hvor meget visse af opgaverne umiddelbart ser ud til at handle om praktiske forhold (handelsregning, beregning af belejringsramper, opmling af marker),
Lidt almen historie Mesopotamien (Landet mellem oderne) betegner siden oldtiden omrdet mellem og omkring de to store oder Eufrat og Tigris, i grove trk alts det nuvrende Iraq. Omkring 3500 f.v.t. trak havet sig s meget tilbage fra den sydlige del af omrdet at det blev velegnet til kunstvanding, og i lbet af kort tid udvikledes her historiens frste egentlige civilisation, et samfund baseret p byer og organiseret som stat. Kernen i statsdannelsen var de store templer, og til brug for regnskabsfring opfandt prsterne her den ldste skrift (se boxen Kileskrift). Den frste skrift var en ren billedskrift. Vi ved derfor ikke hvilket sprog den svarer til, og har ogs vanskeligt ved at tyde mange af de overlevende skriftlige dokumenter i detaljer. Men i det 3. rtusinde f.v.t. (alts perioden 3000 f.v.t. til 2000 f.v.t.) ndrede skriften karakter, og blev delvis en stavelsesskrift som man efterhnden forstr s nogenlunde. Vi ved derfor at sproget omkring 2700 f.v.t. var sumerisk, og at det sydlige Mesopotamien indtil omkring 2350 f.v.t. var delt op i et antal bystater der ofte stod i krig med hinanden, bl.a. om vandressourcerne. Af samme grund ndredes statsstrukturen sig, s en konge den ledende feltherrre fortrngte templerne som magtcentrum. Fra omkring 2600 f.v.t. fandt der endvidere en erhvervsspecialisering sted, som hang sammen med en kraftigt forget brug af skriften: det var ikke lngere templernes og kongemagtens topembedsmnd der beregnede og frte regnskaber. Disse opgaver varetoges i stedet af specialister, skrivere, uddannet i srlige skoler. Omkring 2340 f.v.t. gjorde en akkadisk-talende erobrer sig til herre over hele Mesopotamien. (Akkadisk er et semitisk sprog, i slgt med arabisk og hebraisk). Den centraliserede akkadiske stat brd sammen omkring 2200 f.v.t, og omrdet oplstes igen i bystater. Omkring 2100 f.v.t. etablerede byen Ur sig som centrum i en centraliseret stat, hvis officielle sprog igen var sumerisk; det er dog langt fra sikkert at sumerisk stadig var udbredt som dagligsprog. Dette nysumeriske rige var hjt bureaukratiseret mske mere end noget andet samfund i verdenshistorien og det ser ud til at positionstalsystemet netop er blevet skabt som svar p bureaukratiets behov for bekvemme regnemetoder. I lngden var bureaukratiets omkostninger for hje, og ogs det nysumeriske rige brd sammen i smstatsanarki omkring 2000 f.v.t. Da centralt statsstyre efter et par hundrede r genetablereres med byen Babylon som centrum, var sumerisk denitivt et ddt sprog, og akkadisk var blevet hovedsprog i det sydlige og mellemste Mesopotamien i den babyloniske dialekt, i det nordlige i den assyriske dialekt. Sumerisk overlevede dog som prestigesprog blandt skriverne, omtrent som latin i Europa. Perioden fra 2000 f.v.t. til den babyloniske centralstats sammenbrud omkring 1600 f.v.t. kaldes den oldbabyloniske. Fra dennes anden halvdel stammer alle de opgaver vi her betragter.
Ubrugelig matematik
s er der indholdsmssigt tale om ren, d.v.s. ikke direkte anvendelig matematik.
Den frste algebra den frste tolkning Fr man taler om algebra br man i princippet vide hvad man mener med ordet. Indtil videre skal vi dog lade som ingenting, og frst vende tilbage til dette denitionssprgsml til sidst i bogen. Alt hvad vi har brug for at vide lige nu er at algebra har noget at gre med ligninger. Da matematikhistorikerne sidst i 1920erne opdagede at visse Figur 1. Kileskriftversionen af opgaven BM 13901 babyloniske kinr. 1. leskrifttekster (se boxen Kileskriften) indeholdt andengrads-algebra, mente de nemlig at vide hvad det betd. Lad os blot acceptere det, for at flge deres tankegang, og lad os se p et simpelt eksempel fra en lertavle fra det 18. rhundrede f.v.t. i den omskrift som assyriologerne plejer at bruge (p Figur 1 ser vi hvordan opgaven ser ud i kileskrift):
1. 2. 3. 4. mi-it-har-ti ak-m[ur-m]a 45-E 1 wa-si-tam ta-a-ka-an ba-ma-at 1 te-he-pe [3]0 30 tu-u-ta-kal 15 a-na 45 tu-sa-ab-ma 1-[E] 1 B.SI8 30 a tu-u-ta-ki-lu lb-ba 1 ta-na-s-ah-ma 30 mi-it-har-tum
A.
l[am]
I. Indfring
Det ser indviklet ud, og omtrent lige s indviklet s det ud for pionererne. I mellemtiden har man fundet frem til hvad de matematiske fagudtryk betyder; men i 1928 var man ndt til at starte fra de tal der var i teksterne. Man startede alts ud fra tallene.[1] Man vidste allerede, at de var skrevet i et positionstalsystem med grundtal 60, men uden angivelse af hvor kommaet skulle st (se boxen Trestalssystemet). Vi gtter p at tekstens tal nok skal have forbindelse med hinanden og vre af nogenlunde samme strrelsesorden som vi husker kan 1 betyde bde 1, 60 og 1 60 . Vi kan s prve / om det giver mening at lade tallene i den rkkeflge de optrder i teksten betyde flgende: 45 (= 3 4 ) 1 1 30 (= 1 2 ) 30 15 / / 1 (= / ) 45 1 1 30 1 30. 4 Det krver fantasi at komme videre. Det krver at man kommer til at tnke p ligningen x2 + 1 x = 3 4 . / Den lser vi som bekendt i flgende trin (hvis vi ser bort fra vort moderne begreb om negative tal): x2 + 1 x = 3 4 / x2 + 1 x + ( 1 2 )2 = 3 4 + ( 1 2 )2 / / / 2 1 2 3 1 x + 1 x + (/) = / + / = 1 2 4 4 1 2 (x + / ) = 1 2 x + 1 2 = 1 = 1 /
I virkeligheden startede man med tekster der var endnu svrere at knkke end den vi her ser p; den blev frst opdaget i 1936. Men principperne var de samme.
Kileskriften Lige fra skriftens opndelse var det normale mesopotamiske skrivemateriale overaden p et adt stykke ler, som s blev trret (en lertavle). I den tidligste periode blev tegnene ridset ind i leret. Disse tegn var billeder, som oftest af genkendelige genstande, og stod for enkle begreber; komplicerede begreber kunne fremstilles ved kombination af simplere tegn, som nr tegnet for et hoved og for sklen med en arbejders kornration sttes sammen og fr betydningen korntildeling. I tidens lb ndrede skriften karakter p to mder. For det frste begyndte man, i stedet for at tegne skrifttegnene, at skitsere dem ved at en pind med skarpskrne kanter trykkes sidelns ind; tegnene kommer s til at se ud som om de er sammensat af sm kiler (heraf navnet kileskrift). Efterhnden blev tegnene mere og mere stiliserede, og det er ikke lngere muligt at se hvad de oprindeligt forestillede. S sent som omkring 2000 f.v.t. er der dog nppe nogen tvivl om at skriverne vidste hvilket billede der l bag hvert tegn. Som eksempel kan vi se p udviklingen af et tegn der i sin oprindelige form (yderst til venstre) gengiver en letgenkendelig krukke med tud. I midten ser vi tre former af tegnet fra det tredie rtusinde (fordi skrifttegnene i det andet rtusinde f.v.t. blev drejet 90, plejer man at gengive dem drejet ogs for den ldre periode); nr man ved hvad de skal forestille er det stadig ikke svrt at se det. Til hjre har vi to varianter af tegnet fra den oldbabyloniske tid; nu er tegnet ikke lngere genkendeligt. Samtidig blev ogs tegnenes brug ndret. Den pgldende krukke hedder p sumerisk DUG. Da man begyndte at anvende skriften til andet end regnskaber f. eks. kongeindskrifter og nedskrift af ordsprog blev der behov for at gengive stavelser der kun havde en funktion som bjningselementer (som nr p dansk hop bliver til hoppede); endnu mere vigtigt blev det nr man ville gengive akkadisk. For at klare problemet begyndte man at bruge tegnene efter deres omtrentlige lydvrdi; resultatet blev at tegnet kan st for stavelserne dug, duk, tug og tuk. Samtidig kan det, i babylonisk skrift, st som ordtegn for et ord der betyder det samme som DUG, selv om det p babylonisk lyder helt anderledes nemlig karpatum. Ord der skal lses som ordtegn eller sumerisk gengives med KAPITLER. Akkadisk stavelsesskrift gengives som kursiv.
10
I. Indfring x = 1 12 = 12 . / /
Ideen bag denne lsningsmetode er at man lgger kvadratet p den halve koefficient til x her ( 1 2 )2 til p begge sider af / lighedstegnet. Derved opnr man at venstre side kan omskrives til kvadratet p en toleddet strrelse: x2+1 x+( 1 2 )2 = x2+2 1 2 x+( 1 2 )2 = (x+ 1 2 )2 . / / / / Denne metode gr under navnet kvadratisk komplettering. Nr vi sammenligner den nsten 4000 r gamle tekst og den moderne ligningslsning ser vi at den indeholder de samme tal i stort set samme rkkeflge. Det passer ikke blot i forhold til denne tekst men i mange, opdagede man. Fra starten af 1930erne var matematikhistorikerne derfor ikke i tvivl om at de babyloniske skrivere mellem 1800 f.v.t. og 1600 f.v.t. havde noget der svarede til vor moderne ligningsalgebra. Dette tidsspand udgr anden halvdel af den skaldte oldbabyloniske periode (se boxen lidt almen historie). Det nste skridt i tydningen var at nde ud af hvad teksterne mere prcist sagde. Nogen hjlp kunne man f fra ordenes dagligdags betydning. I linie 1 i opgaven p side 7 kan ak-mur oversttes til jeg har lagt i bunke. Nr to tal lgges i bunke er det nrliggende at tnke p en addition; men nr en strrelse a i andre tekster bliver bragt til eller lftet til (nam) en strrelse b kan man ikke umiddelbart regne ud hvad det betyder. Hvis man lgger mrke til at 3 lftet til 4 giver resultatet 12, og 5 lftet til 6 giver 30, ligger det dog lige for at mene at der er tale om multiplikation. Alt i alt endte man i 1930erne med at overstte den oven-
Trestalssystemet De babyloniske matematiske tekster gr brug af et positionstalsystem med grundtal 60, men uden angivelse af hvor kommaet skal st. I vores talsystem kan cifferet 1 betyde tallet 1, tallet 0,1, tallet 0,01, ..., samt tallene 10, 100, o.s.v. Men vi kan se p sammenhngen afstanden til kommaet hvilken af de mange betydninger det har. Men nr babylonierne skriver 45 kan det betyde 45; 45/60 (alts 3/4); 45 60; og meget mere. Det svarer til den regnestok som ingenirer regnede p inden lommeregneren tog over; ogs den manglede et komma, en angivelse af den absolutte strrel-sesorden. Om det nu var 3,5 m3, 35 m3 eller 350 m3 beton der skulle bruges mtte man nde ud af ved hovedregning. De enkelte tal fra 1 til 59 skrev babylonierne ved indtil 9 gentagelser af en lodret kile, som str for tallet 1 ( ), og indtil 5 gentagelser af en vinkelhage ( ) der str for tallet 10. Vi er ikke vant til at lse tal hvor vi selv skal tnke os til strrelsesordenen. Derfor plejer man nr man overstter de babyloniske matematiske tekster at angive i hvilken strrelsesorden tallene skal forsts. Det kan gres p ere mder; i det flgende skal vi derfor gre brug af en generalisering af den mde hvorp man skriver grader, minutter og sekunder. Hvis et tal som skal betyde 15/60 , overstter vi det 15, hvis det str for 15/60 60 , skriver vi 15. Skal det betyde 15 60, skriver vi 15`, o.s.v. Hvis det betyder 15, skriver vi 15 eller, hvis det er ndvendigt for at undg misforstelser, 15. forstet som 10+5 60-1 bliver alts oversat 105. forstet som 30 betyder alts 1/2 . forstet som 45 betyder 3/4 . forstet som 12 betyder 1/5 ; forstet som 12` betyder det 720. forstet som 10 betyder 1/6 . kan betyde 16`40 = 1000 eller 1640 = 16 2/3, o.s.v. kan betyde 1`40 = 100, 140 = 1 2/3 , 140 = 1/36 , o.s.v. Uden for skoleundervisningen brugte de babyloniske regnere det talsystem vi her har beskrevet til mellemregninger (som en ingenir for tredive r siden brugte sin regnestok). Nr slutresultatet skulle skrives ned i et regnskab eller lignende, mtte det selvflgelig ikke kunne misforsts; s brugte de et andet system, som ikke rummede tvetydigheder.
12
I. Indfring
stende tekst sledes:

1. 2. 3. 4. Jeg har adderet arealet og kvadratets (side), og det er 45. 1, koefficienten tager du. Halvdelen (af) 1 bryder du af. 30 og 30 multiplicerer du. 15 tilfjer du til 45, og 1 har 1 som kvadratrod. 30 som du har multipliceret med sig selv subtraherer du fra 1, og 30 er kvadratet.
Oversttelser af denne karakter har vret gngse helt op til i dag. Fortolkningen passer godt med de tal der forekommer i teksten, og den fr de babyloniske metoder til at se helt moderne ud. Der er ikke langt fra oversttelsen til den moderne ligningslsning som er vist p side 8. Hvis man kalder siden i kvadratet for x, er arealet x2. Frste linie i teksten den opgave der skal lses bliver alts til ligningen x2+1 x = 3 4 . Hvis man gr resten / af oversttelsen igennem ser man at den nje flger den moderne lsning af ligningen som vist p side 8. Men selv om denne og tilsvarende oversttelser passer godt til de tal der str i de babyloniske tekster, passer den kun delvis med deres ord og opbygning. Frst og fremmest gr oversttelserne ud fra at originalteksternes geometriske terminologi ikke var andet end et ddt billedsprog, og fra at ord og udtryk som kvadratets side, lngde og bredde af et rektangel, arealet af kvadrater og rektangler blot stod for ukendte tal og deres produkter. Det s dog ikke ud til at vre en umulig antagelse, i betragtning af at vi selv bruger et billedsprog af samme type: Nr vi taler om 32 som kvadratet p 3 tnker vi jo ikke p en rkant men p et produkt.
Den frste algebra den frste tolkning
13
Men der er andre problemer. Det strste er mske at der er for mange forskellige operationer. Der ndes to operationer som begge bliver til addition: at fje til og at lgge i bunke. De optrder begge i vores tekst, bunkelgning i linie 1 (oversat addere), tilfjelse i linie 3. Vi kender selvflgelig ogs til synonymer: vi kan addere, eller vi kan lgge sammen. Men om vi vlger det ene eller det andet ord afhnger af den stil vi taler i (f. eks. om vi prver p at gre indtryk p en matematiklrer eller p at forklare noget til en lillebror); vores personlige sproglige vaner, o.s.v. Sdanne synonymer kan man ogs nde i den babyloniske terminologi at udrive og at skre af refererer sledes til den samme subtraktive operation; i en situation hvor en tekst taler om at rive ud vil en anden kunne skre af. Men forskellen mellem at fje til og at lgge i bunke er af en anden art. Der ndes ikke en eneste tekst hvor den kvadratiske komplettering (omtalt p side 10) lgger de to addender i bunke; den ene fjes altid til den anden. Bunkelgning er p den anden side det normale nr sider og arealer adderes. Der er alts tale om to forskellige operationer, ikke blot om to forskellige navne der kan bruges efter forgodtbendende. P samme mde kan man vise at der ndes to forskellige subtraktioner; re forskellige multiplikationer; og endda to forskellige halvdele. Det vender vi tilbage til i nste afsnit. En oversttelse der ikke skelner mellem operationer som babylonierne ans for at vre forskellige kan ganske vist forklare hvorfor deres resultater er rigtige; men den kan ikke klarlgge deres matematiske tankegang. Det nste problem er at en del ord i teksterne m udelades
14
I. Indfring
som meningslse. Eksempelvis burde sidste linie i oversttelsen i virkeligheden lyde subtraherer du fra det indvendige af 1, .... Det indvendige af blev imidlertid udeladt fra 1930ernes oversttelse fordi det ingen mening havde i den tolkning de byggede p. Andre oversttelser ligger s langt fra ordenes dagligdags betydning at det m vkke mistanke. Det ord der sidst i linie 1 oversttes som koefficienten betyder ellers noget der gr ud, specielt et fremspring p en bygning. Det kunne overstterne ikke f mening i, s de antog rask vk at det i matematikken mtte svare til et begreb som en moderne matematiker kunne nde p at bruge. Endelig er der ikke sjldent noget galt med teksternes opbygning de babyloniske regnere udfrer jvnligt operationerne i en anden rkkeflge end de burde hvis vores tolkning var dkkende. Uanset disse indvendinger var 1930ernes tolkning en imponerende bedrift, og den var en glimrende frste tilnrmelse. Mere hvdede den hndfuld historikere som gennemfrte den normalt heller ikke. Men alle andre, ogs matematikhistorikerne, stillede sig hurtigt tilfreds med at oversttelserne rummede den fulde sandhed om den babyloniske algebra. S overbevisende var pionerernes resultater, og s afskrkkende var besvret med at skulle lse teksterne p det babyloniske originalsprog. At de tilsyneladende synonymer i virkeligheden var navne for forskellige operationer var der ingen som bemrkede fr i 1980erne.
En ny tydning
15
En ny tydning Den oprindelige tolkning kunne som sagt ikke gre rede for de ord som babylonierne selv brugte for at beskrive deres metoder; den skelnede ikke mellem begreber der for babylonierne var forskellige; og den tog sin tilugt til beregninger hvis rkkeflge ikke stemmer med babyloniernes. Strengt taget er der alts ikke tale om en egentlig tolkning men om en efterprvelse, ved hjlp af moderne matematiske teknikker, af om babyloniernes metoder var gode nok. En virkelig tolkning en tydning af hvad de babyloniske regnere faktisk tnkte, mente og gjorde m tage hensyn til to ting: For det frste til den frste tilnrmelse der blev opnet i 1930erne; for det andet til alle de niveauer i tekstmaterialet som man var tvunget til at se vk fra for at kunne komme frem til en frste tilnrmelse. I de flgende kapitler skal vi analysere en rkke opgavetekster i en oversttelse der svarer til en sdan tydning. Men lad os frst se p hvad der kan siges alment.
Variable
I vores algebra opfatter vi x og y som reprsentanter eller navne for ubekendte tal. Vi lser selvflgelig mange opgaver der handler om andre strrelser (priser, vgte, afstande, o.s.v.) ved hjlp af algebra, men mener s at vi reprsenterer disse strrelser ved tal. Tal er for os den grundlggende reprsentation. For babylonierne var den grundlggende reprsentation geometrisk. De este af deres algebra-opgaver handler om rektanglers lngde, bredde og areal, eller om kvadraters side og areal; vi skal ganske vist nedenfor mde et eksempel (YBC
16
I. Indfring
6967, s. 49) der handler om to ubekendte tal men deres produkt omtales som et areal, s det er tydeligt at de netop reprsenteres af et rektangels sider. Nr liniestykker og arealer kan bruges som reprsentation hnger det sammen med et vigtigt kendetegn ved den babyloniske geometri: den handler altid om mlelige strrelser. De liniestykker og arealer der optrder har mske et ukendt mltal men selv da har de altid et mltal, som det s glder om at nde.
Enheder
Mling forudstter altid en mleenhed mlte tal er benvnte tal. Det er ikke umiddelbart til at se i den opgave der citeredes p side 12, og i det hele taget ikke i ret mange af de babyloniske tekster. Sagen er at de matematiske tekster reducerede alle strrelser af en bestemt art til en standardenhed, som man s kunne tillade sig at lade vre underforstet. Standardenheden for vandrette afstande var mlet NINDAN, en stang; kvadratsiden i vores opgave er alts 1 2 NINDAN, som / svarer til ca. 3 m. Lodrette afstande derimod mltes i KU, som vi for nemheds skyld kan overstte alen, sknt den egentlige betydning er afstanden fra albue til ngerspids. 1 KU er ca. 50 cm, og da 1 NINDAN er 12 KU, bliver denne enhed alts ca. 6 m. Standardenheden for arealer var 1 SAR = 1 NINDAN2. Det samme navn havde standardenheden for rumfang, idet man simpelt hen tnkte sig grundaden p 1 NINDAN2 udstyret med en standardtykkelse p 1 KU. Som praktisk arealenhed i landbruget brugte man 1 BUR = 30` SAR, ca. 6 ha. Standardenheden for hulml (brugt til hvad der opbevares i beholdere, f. eks. korn og olie) var 1 SLA, en anelse mindre
En ny tydning
17
end 1 liter. Til praktiske forml brugte man ofte de strre enheder 1 BN = 10 SLA, 1 PI = 1` SLA og 1 GUR = 5` SLA. Endelig var standardenheden for vgt 1 ekel, ca. 8 g. Hjere enheder var 1 MINA = 1` ekel og 1 G = 1`` ekel, 1 selslast p ca. 30 kg. Sidstnvnte enhed er Bibelens talent (hvor det underforsts at der er tale om 30 kg slv).
Additive operationer
Dem er der to af. Den ene kan som sagt oversttes at lgge a og b i bunke,[2] den anden at tilfje r til K. Tilfjelse er en konkret operation, som s at sige bevarer identiteten af K. Som billede kan vi bruge indestendet p min bankkonto K; nr den rlige rente r (der p babylonisk faktisk hedder det tilfjede) tilfjes, er det nye belb K+r stadig mit indestende. Hvis en geometrisk operation tilfjer r til K, forbliver K altid p sin plads, mens r om ndvendigt yttes hen til K. Bunkelgning derimod kan bruges som abstrakt addition af tal; der er sledes intet i vejen for at en matematikopgave lgger [mltallet for] et areal og [mltallet for] en lngde i bunke. Ofte er der dog tale om en konkret samling. Summen ved tilfjelse har intet selvstndigt navn der er jo stadig tale om K. Ved bunkelgning, hvor de to addender
Vi kunne godt bruge det gngse at lgge a og b sammen, der jo har samme grundlggende betydning. Faren er at vi s kommer til at medtnke alt hvad der glder for vores egen operation. I dette som i alle flgende tilflde er det vigtigt, hvis vi vil prve at forst hvordan babylonierne tnkte deres matematik, at vi lrer at opfatte de dagligsproglige vendingers tekniske betydning gennem deres brug i babyloniske tekster, og ikke importerer moderne betydninger og sammenhnge.
18
I. Indfring
p lige fod forsvinder i summen, har denne derimod sit srlige navn, som vi kan overstte bunken. I en opgave hvor de to addender ikke tnkes absorberet, tales der i stedet i ertal om de sammenbunkede (AO 8862 nr. 2, oversat i kapitel IV, s. 67).
Subtraktive operationer
Ogs dem er der to af. Den ene, at udrive a fra B, er den omvendte operation af tilfjelse; det er en konkret operation, som kun bruges nr strrelsen a faktisk er en del af B. Den anden, konstateringen af at A overstiger B med d, er ligeledes en konkret operation, der bruges ved sammenligning mellem strrelser hvoraf den ene ikke er en del af den anden. Differensen ved den frste operation hedder naturligt nok resten, ved den anden overskuddet. Der ndes en rkke synonymer for at udrive; vi skal nedenfor mde at skre af (AO 8862 nr. 2, s. 67) og at fjerne (VAT 7532, s. 72).
Multiplikationer
Operationer som i den oprindelige tolkning blev opfattet som multiplikation er der hele re af. For det frste er der den som bruges i den babyloniske version af den lille tabel (der i et trestalssystem ikke er s lille endda). Den kan oversttes skridt p; 7-tabellen fortller os alts at 1 skridt p 7 er 7 2 skridt p 7 er 14 3 skridt p 7 er 21 ...
En ny tydning
19
Den underliggende ide er selvflgelig den samme som ved dansk gange, der ogs har at gre med at g. Et par af de tekster vi skal mde (TMS XVI, s. 27, og TMS VII, s. 36) bruger ogs verbet at g for at angive at en operation gentages, enten ved at en strrelse s gentages n gange, med resultat n s (TMS XVI), eller at den tilfjes n gange til en anden strrelse A, med resultat A+n s (TMS VII). For det andet er der at lfte. Oprindelig blev termen efter alt at dmme brugt ved rumfangsberegninger: rumfanget af et prisme med grundade G SAR og hjde h KU ndes ved at grundaden lftes fra standardtykkelsen 1 KU til tykkelsen h. Men derfra er den blevet overfrt til alle beregninger af en konkret strrelse ved hjlp af multiplikation. Skridt p, derimod, betegner en abstrakt multiplikation af tal med tal. Den tredje multiplikation, at lade p og q holde er egentlig slet ikke nogen multiplikation. Den bruges om liniestykker p og q, og betegner konstruktionen af et rektangel med sider p og q. Men da p og q svel som det areal A de holder er mlelige, angiver langt de este tekster efter operationen umiddelbart mltallet for rektanglet lad 5 og 5 holde: 25, uden at omtale selve multiplikationen af tallet 5 med tallet 5. Der ndes imidlertid tekster der efter konstruktionsforskriften indskyder en udtrykkelig angivelse af beregningen som en skridt-p-multiplikation, eller som direkte fortller at operationen frer til at der dannes en ade; der optrder eksempler p begge dele i AO 8862 nr. 2 (s. 67). I det flgende skal vi for et rektangel der holdes af liniestykkerne p og q bruge symbolet (p,q), mens (a) str for det kvadrat som et liniestykke a holder sammen med sig selv. De tilsvarende talmultiplikationer vil vi betegne pq og aa.
20
I. Indfring
Heller ikke den sidste multiplikative operation, at gentage eller at gentage indtil n (hvor n er et helt og overskueligt lille tal), er en egentlig multiplikation. Den betegner en egentlig fysisk fordobling eller n-dobling f. eks. den fordobling at en retvinklet trekant med kateter a og b der frembringer rektanglet med sider a og b.
Division
Problemet hvad skal jeg lfte til d for at f P? er en divisionsopgave, og svaret er P : d. Sdanne problemer var selvflgelig velkendte for de babyloniske regnere, bde fra algebraopgaverne og fra deres praktiske funktion: Nr n mand kan grave N NINDAN vandingskanal om dagen, hvor mange mand skal jeg s have til rdighed for at f gravet 30 NINDAN p 4 dage? (Her optrder problemet endda to gange). Men division var ikke nogen speciel matematisk operation for de babyloniske regnere, kun en opgave. Nr babylonierne skulle dividere 30 med 4 slog de op i en tabel (se Figur 2). Her lste de (hvis de da ikke kunne huske det) at 4 har en IGI p 15; s lftede de 15 til 30 (det kunne de ogs bruge tabeller til, hvis ikke hovedregning slog til), og fandt 730.[3]
Man kan undre sig over at multiplikationen af IGI 4 med 30 er en lftning. Er det da ikke en multiplikation af tal med tal? Faktisk ikke, som man kan se af det udtryk der bruges nr IGI 4 skal sls op i tabellen: at fraspalte. Ideen er alts en konkret opdeling i 4 lige store dele, hvoraf n fraspaltes. Det der deles op er oprindelig vistnok en lngde, og endda lngden 1` [NINDAN] og ikke lngden 1 [NINDAN]. Det var ganske vist en udvikling der l mindst 300 r tilbage i tiden; men sprogbrugen var alts blevet hngende.
En ny tydning
21
n betyder det reciprokke af n som anfrt i tabellen (alts ikke blot tallet 1 n i abstrakt for/ stand). Problemet P : d lste babylonierne alts ved at udfre multiplikationen P 1 d , hvis den / mulighed forel. Det gjorde den selvflgelig kun hvis n stod i IGI-tabellen. Det forudsatte for det frste at n er et regulrt tal, d.v.s. at 1 / kan skrives som en endelig n sexagesimalbrk. Men selv blandt de uendeligt mange regulre tal var det naturligvis kun en begrnset del der stod i tabellen (normalt 30 i alt). I praktisk regning kunne man dog normalt godt regne med at d var regulr. Grunden var enkel nok: Man srgede for at g ud fra at f. eks. den lngde vandingskanal en arbejder kunne grave om dagen var et regulrt tal.[4]
IGI
4
Af 1, det 2/3 Dets halvdel 3, dets IGI 4, dets IGI 5, dets IGI 6, dets IGI 8, dets IGI 9, dets IGI 10, dets IGI 12, dets IGI 15, dets IGI 16, dets IGI 18, dets IGI 20, dets IGI 24, dets IGI 25, dets IGI 27, dets IGI 30, dets IGI 32, dets IGI 36, dets IGI 40, dets IGI 45, dets IGI 48, dets IGI 50, dets IGI 54, dets IGI 1, dets IGI 1 4, dets IGI 1 12, dets IGI 1 20, dets IGI 1 15, dets IGI 1 20, dets IGI 1 21, dets IGI
40 30 20 15 12 10 7 30 6 40 6 5 4 3 45 3 20 3 2 30 2 24 2 13 20 2 1 52 30 1 40 1 30 1 20 1 15 1 12 1 6 40 1 56 15 50 45 48 45 44 26 40
Figur 2. Standard-IGI-tabellen i oversttelse.
Man kan vise at de eneste regulre tal er dem der kan skrives p formen 2p 3q 5r, hvor p, q og r er hele tal (positive, negative eller 0). Grunden er at 2, 3 og 5 er de eneste primtal der gr op i 60. Tilsvarende er de
22
I. Indfring
I algebraopgaverne forekommer divisionsproblemet ofte med ikke-regulr divisor d. Her sprger teksterne simpelthen hvad skal jeg lfte til d for at f P?, og svarer umiddelbart. At det altid kan lade sig gre har en lige s enkel forklaring: Samtlige opgaver er konstrueret baglns ud fra kendte resultater; alle divisioner gr derfor op, og resultatet er altid opgaveforfatteren bekendt.
Halvering
/ kan vre en brk p linien med s mange andre, med 2 / , / , 1 4 , o.s.v.; at halvere er i s tilflde en multiplikation med 3 3 / tallet 30, der p sin side regnes for et tal af samme type som tallene 40, 20, 15, o.s.v. Men 1 2 kan ogs vre en halvdel som / ikke kunne vre noget andet. Radius i en cirkel er en sdan ndvendig halvdel af diameteren: den har en srlig rolle som ikke kunne indtages af nogen anden andel. Tilsvarende m det ndvendigvis vre lige prcis den halve grundlinie der multipliceres med hjden nr en trekants areal skal beregnes; det fremgr af den simple gur der bruges ved beviset (se Figur 3). Figur 3. Denne ndvendige halvdel havde babylonierne et srligt navn for, som vi
2 1
regulre tal i titalssystemet dem der som nvnere giver endelige decimalbrker tal af formen 2p 5q, fordi 2 og 5 er de eneste primtal som gr op i 10.
En ny tydning
23
skal overstte halvpart. Processen hvorved den skabes kaldte de at brkke (d.v.s., brkke midt over).
Kvadrat og kvadratrod
Hverken nr det glder lftning eller skridt havde produktet a a nogen speciel rolle. Et kvadrat var kun noget srligt nr det faktisk var et [geometrisk] kvadrat. S var det til gengld noget for sig. Sknt man ofte talte om at lade a og a holde, kunne man i stedet lade a st mod sig selv. Selve kvadratet som geometrisk konguration hed modstillingen; som talvrdi knyttet til kvadratet var denne strrelse kvadratets side.[5] Havde man fundet n side af et kvadrat, var den side den dannede hjrne med dens modstykke. Havde man et kvadratisk areal A og nskede at nde siden s, brugtes udtrykket at A gr s ligesidet d.v.s., arealet A lagt ud som kvadrat gr s til n af de lige store sider. Undertiden omtales s som As ligeside; aritmetisk svarer ligesiden til en kvadratrod. Ligesom der fandtes multiplikationstabeller og IGI-tabeller, fandtes der ogs tabeller over kvadrater og kvadratrdder. De er bygget op, enten om vendingen n trin p n, n2 eller om n2 gr n ligesidet, med n gende fra 1 til 1` (=60). Ofte nder de opgavetekster vi skal se p kvadratrdder af mindre simple tal.
Det forekommer os mrkeligt. Vi mener jo at et kvadrat er sit areal og har en side; men i sig selv er den babyloniske opfattelse, at det er sin side og har et areal, lige s god sknt anderledes end vores. Vores kvadrat viser frst og fremmest hen til indholdet og dets mltal, babyloniernes modstilling frst og fremmest til den kvadratiske ramme og dens karakteristiske ml.
24
I. Indfring
Babylonierne kendte en teknik til at nde tilnrmede vrdier af sdanne kvadratrdder, men den gav altid netop en tilnrmet, ikke den eksakte vrdi. Nr teksterne nder en prcis lsning, skyldes det uden tvivl at den der har formuleret opgaven kender lsningen i forvejen, p samme mde som han kender lsningen p divisionssprgsmlet hvad skal jeg lfte til d for at f P?
Om teksterne og oversttelserne De oprindelige tekster er skrevet p babylonisk, det sprog der taltes i Babylonien i den oldbabyloniske epoke, og grundstammen i de este tekster er skrevet med stavelsesskrift det der er skrevet i kursiv i opgaven p side 7. De indeholder imidlertid et strre eller mindre indslag af sumeriske ordtegn det der er skrevet med KAPITLER (se ogs boxen kileskriften). Sumerisk var det oprindeligt dominerende sprog i omrdet, og vedblev at fungere som kultursprog omtrent som latin i Vesteuropa. Nogle af disse ordtegn svarede til sumeriske lneord, ord som allerede havde vret brugt af de sumeriske skrivere IGI er et eksempel. Andre fungerede som forkortelser for babyloniske ord, omtrent som vi kan bruge forkortelsen etc. og udtale den og s videre. Som sagt stammer teksterne fra anden halvdel af den oldbabyloniske periode; s meget kan man se ud fra sprog og skrift. En prcisere datering kan desvrre sjldent gives, fordi de este af de matematiske tekster er blevet udgravet i hemmelighed og kbt af museerne hos antikvitetshandlere i Baghdad eller andetsteds. Oversttelserne i de nste kapitler alle foretaget af denne
Om teksterne og oversttelserne
25
bogs forfatter skelner ikke mellem om et ord er skrevet med stavelsesskriften eller med ordtegn. Men ellers bestrber de sig p at gengive de oprindelige tekster s prcist som muligt, bde i grammatisk opbygning og ved altid at bruge forskellige oversttelser for forskellige babyloniske eller sumeriske ord; til gengld bruges den samme oversttelse hver gang det samme ord forekommer. S vidt muligt bruges der oversttelser med samme dagligsproglige betydning som de babyloniske (f. eks. ade i stedet for areal; det babyloniske ord betyder mark). Da babylonisk havde en helt anden stningsopbygning end dansk, bliver resultatet til tider ganske kluntet; til gengld kan den der vil bruge oversttelserne til at flge de oprindelige tekster linie for linie (henvisninger til hvor de ndes str i det bibliograske appendiks, side 124). For ikke at gre oversttelserne helt ulselige er princippet ikke fulgt til yderligheder. Sledes m en dansk oversttelse vlge om et navneord skal st i bestemt eller ubestemt form; det skel ndes ikke p babylonisk. Ogs tegnstningen er tilfjet (og som allerede nvnt, angivelserne af tallenes strrelsesorden, , ` og ). Tal der er skrevet med taltegn er oversat til arabertal; tal der str med ord i originalen er oversat til ord (og blandinger til blandinger, eksempelvis 17.-delen). Lertavler holder sig bedre end papir, men mange af tavlerne er dog beskadiget. Til gengld er sproget i de matematiske tekster temmelig ensartet, s man kan ofte rekonstruere beskadigede passager ved at gre brug af tilsvarende men bedre bevarede stninger andetsteds p samme tavle. De flgende oversttelser markerer af hensyn til lseligheden kun at en passage er rekonstrueret hvis den rekonstruerede ordlyd ikke kan anses for sikker (som ...?); et par steder er passager som skriveren har glemt da
26
I. Indfring
han skrev tavlen af men som kan rekonstrueres ud fra paralleller andetsteds markeret som .... (De oprindelige tekstudgaver indeholder fuld oplysning om skader og rekonstruktioner). Forklarende ord er indskudt i teksten i almindelig parentes (...). De enkelte lertavler brer navne normalt museumsnumre. Den allerede citerede opgave er den frste p tavlen BM 13901 den tavle der har nummer 13901 i British Museums samling af lertavler. Andre er fra AO (Ancient Orient, p Louvre i Paris), VAT (Vorderasiatische Texte, Berlin) eller YBC (Yale Babylonian Collection). Tavler med mrket TMS stammer fra en udgave Textes mathmatiques de Suse af tekster fra Susa, et naboomrde til Babylonien (ligeledes i Louvre). Tavlerne brer ofte tekst p bde forside (Fs) og bagside (Bs), undertiden i ere spalter og undertiden ogs p randen. Under alle omstndigheder er de opdelt i linier. Oversttelserne angiver linietlling og om ndvendigt spaltenummer og Fs/Bs svarende til den oprindelige tekstudgave.
II. FRSTEGRADSLIGNINGER
Vi skal mest se p babyloniernes behandling af andengradsligninger.[6] Men da andengradsligningernes lsning ofte involverer behandling af frstegradsopgaver, vil det vre nyttigt at starte med en tekst der forklarer hvordan man omformer og lser frstegradsligninger.
TMS XVI nr. 1

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 4.-delen af bredden, fra lngden og bredden har jeg udrevet, 45. Du, 45 til 4 lft, 3 ser du. 3, hvad er det? 4 og 1 st, 50 og 5, at udrive, st. 5 til 4 lft, 1 bredde. 20 til 4 lft, 120 ser du, 4 bredder. 30 til 4 lft, 2 ser du, 4 lngder. 20, 1 bredde at udrive, fra 120, 4 bredder, udriv, 1 ser du. 2, lngderne, og 1, 3 bredder, lg i bunke, 3 ser du. IGI af 4 fraspalt, 15 ser du. 15 til 2, lngderne, lft, 30 ser du, 30 lngden. 15 til 1 lft, 15 er breddens andel. 30 og 15 behold. Siden 4.-delen af bredden, at udrive, har han sagt, fra 4, 1 udriv, 3 ser du. IGI af 4 fraspalt, 15 ser du. 15 til 3 lft, 45 ser du, 45, s
Som da det gjaldt algebra skal vi i frste omgang bilde os ind at vi ved hvad en ligning er; af arbejdet med teksterne kommer det snart til at fremg i hvilken forstand de babyloniske opgaver kan opfattes som ligninger.
28
II. Frstegradsligninger
10. 11. 12.
meget som der er af bredder. 1, s meget som der er af lngder, st. 20, den sande bredde, tag, 20 til 1 lft, 20 ser du. 20 til 45 lft, 15 ser du. 15 fra 3015 udriv, 30 ser du, 30 er lngden.
Denne tekst adskiller sig fra det overvldende ertal af babyloniske matematiske tekster ved hverken at stille eller lse en opgave. I stedet giver den en pdagogisk forklaring af de begreber og procedurer man bruger for at lse en vis problemtype. Selv om betydningen af mange ord og vendinger i oversttelsen allerede er omtalt i afsnittet En ny tydning, kan der vre brug for at gennemg tavlen ord for ord. Tekstens egne ord er fremhvet. I frste linie formuleres en ligning, 4.-delen af bredden, fra lngden og bredden har jeg udrevet, 45. Ligningen handler om en lngde og en bredde. Det er nok til at fortlle os at der er tale om et rektangels dimensioner et rektangel er nemlig, fra det babyloniske synspunkt, den simpleste gur der bestemmes Figur 4. Geometrien i TMS XVI alene ved sin lngde og sin nr. 1. bredde.[7]
7
Hvis der er tale om en (retvinklet) trekant ville det blive sagt udtrykkeligt, hvorefter de to kateter ville blive omtalt som lngden og bredden (og hypotenusen om ndvendigt omtalt som den lange lngde). Hvis trekanten ikke kunne anses for praktisk taget retvinklet,
TMS XVI nr. 1
29
Hvis vi kalder lngden l og bredden b, kan ligningen oversttes til (l+b) 1 4 b = 45 . / Allerede ved denne oversttelse er der dog get noget tabt. Tekstens lngden og bredden er nemlig et forkortet udtryk for en bunkelgning, en abstrakt addition af to tal (se side 17). Der er alts ikke tale om at lngden forlnges med bredden, men at de to strrelser samles p lige fod, uafhngigt af Figur 5. Ligningen i TMS XVI nr. 1. rektanglet. Rektanglet spiller faktisk ikke anden rolle end at stille sine sider til rdighed som variable se Figur 4. Efter at lngden og bredden er lagt sammen kan 1 4 b udrives, / idet denne strrelse er en del af den nye konguration lngde og bredde. At udrive er jo det modsatte af at tilfje, alts en fjernelse af en konkret strrelse fra noget den er en del af se Figur 5. Linie 1 viser os hvad en ligning er i babylonisk sammenhng: En kombination af nogle mlelige (oftest som her geometriske)
ville teksten indeholde en skitse. Vendingen praktisk taget er vigtig. Babylonierne havde ikke noget alment begreb om mlelige vinkler; derimod skelnede de klart mellem hvad vi kan kalde rigtige og forkerte vinkler, hvor de frste er de praktisk taget retvinklede, dem hvis ben multipliceres med hinanden ved arealberegning.
30
strrelser, hvis samlede mltal oplyses. Undertiden oplyses det i stedet at to forskellige kombinationer har samme mltal, eller at den ene overstiger den anden med s og s meget. Det er selvflgelig ikke helt det samme som i den moderne matematikundervisnings ligninger, der normalt handler om rene tal; til gengld er det ikke vsensforskelligt fra de ligninger som en ingenir eller fysiker har at gre med. Fra nu af kan vi alts bruge det moderne begreb uden forbehold. Linie 12 fortller eleven at han skal multiplicere hjresidens 45 med 4: Du, 45 til 4 lft, 3 ser du. At lfte, husker vi, er en mangfoldiggrelse af en konkret strrelse, her af et tal der betegner en sammensat linie. Resultatet er 3, og der sprges retorisk om hvad det tal betyder: 3, hvad er det? Svaret p det sprgsml kommer i de flgende linier (25): 4 og 1 st: Frst skal eleven stte Figur 6. Tolkning af TMS XVI, linie 13. 4 og 1. At stte str for n eller anden form for materiel reprsentation her antagelig simpelthen for nedskrivning af tallene p det passende sted i diagrammet (jvnfr Figur 6). Tallet 1 svarer til at ligningens hjreside 45 (og dermed ogs de strrelser der indgr i venstre side) umiddelbart tages n gang; tallet 4 sttes fordi vi skal forklare hvad der sker nr 45 og de tilsvarende strrelser p linien 1 multipliceres med 4. Nu afsttes tallene 50 og 5 p linien 1: 50 og 5, at udrive, st. At det er tallene 50 og 5 der afsttes er overraskende. Det
TMS XVI nr. 1
31
kan kun forklares ved at eleven p forhnd formodes at vide at bredden er 20 og at lngden er 30. Kun da ved han nemlig at l+b = 50, og at 1 4 b det der skal udrives er 5. / For forstelighedens skyld er ikke blot 50 og 5 men ogs tallene 20 og 30 afsat p Figur 6 ved linien 1, selv om teksten ikke udtrykkeligt forlanger det. Linie 35 viser endnu tydeligere at eleven p forhnd m kende lsningen. Nr det er tilfldet, kan formlet med tavlen ikke vre at lse opgaven. Formlet er, som tidligere sagt, at forklare meningen med de begreber og procedurer man bruger for at lse en bestemt problemtype. Linie 35 forklarer hvordan den oprindelige ligning (l+b) 1 4 b = 45 / bliver til ligningen 4l+(41)b = 3 nr den multipliceres med 4 p begge sider af lighedstegnet. Udregningen kan flges i Figur 7, hvor tallene p linien 1 ganges op til tallene p linien 4: 5 til 4 lft, 1 bredde. 20: 5, som er 1 4 bredde, ganges / Figur 7. Tolkning af TMS XVI, linie 35. med 4. Det giver 20, som er 1 bredde. 20 til 4 lft, 120 ser du, 4 bredder: 20, som er 1 bredde,
32
ganges med 4. Det giver 120, som er 4 bredder. 30 til 4 lft, 2 ser du, 4 lngder: 30, som er 1 lngde, ganges med 4, det giver 2, som er 4 lngder. Efter at alle tallene p linien 1 er ganget op til tallene p linien 4, beregner teksten hvad der bliver tilbage nr 1 bredde trkkes fra 4 bredder: 20, 1 bredde at udrive, fra 120, 4 bredder, udriv, 1 ser du. Nu forklares de enkelte led i venstresidens 4l+(41)b, som vist i Figur 8. Figur 8. Tolkning af TMS XVI, linie 5. 2, lngderne, og 1, 3 bredder, lg i bunke, 3 ser du: 2, som er 4 lngder, og 1, som er 41 = 3 bredder, lgges sammen. Det giver tallet 3. Dermed er der svaret p det retoriske sprgsml i linie 2, 3 ser du. 3, hvad er det? Dermed slutter belringen dog ikke. Mens de frste 5 linier i teksten viser hvordan ligningen (l+b) 1 4 b = 45 kan omformes / til 4 l+(41) b = 3, s forklarer resten af teksten hvad der svarer til at den sidste ligning omformes til 1 l+ 3 4 b = 45 / ved at vi dividerer med 4 p begge sider af lighedstegnet. At dividere med 4 svarer for babylonierne til at gange med 1 / . Derfor fortller linie 6 at 1 4 = 15: IGI af 4 fraspalt, 15 ser du. / 4 IGI af 4 ndes som nvnt p side 20 i en IGI-tabel (en reciproktabel).
TMS XVI nr. 1
33
Eleven skal nu multiplicere de enkelte bidrag med 1 / = 15. P Figur 9 4 svarer det til at vi gr tilbage fra linien Figur 9. Tolkning af TMS XVI, linie 612. 4 til linien 1: 15 til 2, lngderne, lft, 30 ser du, 30 lngden: 2, som er 4 lngder, multipliceres med 1 4 , det giver 30, som er 1 lngde. / 15 til 1 lft, 15 er breddens andel: 1, som er 3 bredder, multipliceres med 1 4 . Det giver 15, som er breddens andel af summen / 45. Hvor mange bredder det svare til beregnes frst i linie 89. 30 og 15 behold: lngdens og breddens andele beholdes i hovedet, uden nedskrift, i modstningen til tallene 1, 4, 50 og 5, der i starten af teksten blev sat. Breddens andel er allerede udregnet til 15. Linie 89 bestemmer hvor mange bredder det svarer til. Sidst i linie 9 gives som svar at breddens koefficient er 3 4 (45): 45 s meget som / der er af bredder. Argumentet der frer frem til denne koefficient er af en type der kaldes simpel falsk ansats:[8] I linie 8 citeres starten af tavlen: Siden 4.-delen af bredden, at udrive, har han sagt. Vi skal alts nde ud af hvor stor en del
Simpel, fordi der ogs ndes en dobbelt falsk ansats, der kan anvendes i mere komplicerede problemer. Her foretager man to forskellige gt, ser hvor meget de hver skyder ved siden af, og interpolerer for at nde den rigtige lsning. Den bruger babylonierne dog ikke, s den kommer vi ikke til at se mere til.
34
af bredden der er tilbage nr man fjerner 1 4 af den. / For nemheds skyld stter man bredden til 4 (det er heri den falske ansats ligger). 1 4 af 4 er 1 (det tal angiver teksten / uden udregning). Nr vi fjerner det, lades der 3 tilbage: fra 4, 1 udriv, 3 ser du. For at se hvilken del disse 3 udgr af den ansatte strrelse 4, multiplicerer vi med 1 4 . Selv om det allerede er opgivet i linie / 1 6, gentages det her at / er 15: IGI af 4 fraspalt, 15 ser du. 4 Breddens koefficient 45 = 3/4 ndes nu ved at 1 4 multipliceres / med 3: 15 til 3 lft, 45 ser du, 45 s meget som der er af bredder. Herefter opgiver linie 10 uden beregning at lngdens koefcient er 1. Vi har jo hele tiden vidst at der indgik netop 1 lngde. Dermed er det forklaret hvordan ligningen 4 l+(41) b = 3 kan omformes til 1 l+ 3 4 b = 45. / Slutningen af teksten (linie 1011) indeholder en lille gde: hvad er forholdet mellem den sande bredde og den bredde der optrder i opgaven? Muligvis er forklaringen flgende: En rigtig mark kunne vre 30 [NINDAN]20 [NINDAN] (ca. 180 m120 m), men nppe 3020 (3 m2 m). Til gengld kunne en mark p 3020 ikke tegnes i skolegrden (den mest sandsynlige placering af undervisningens diagrammer). Der passede 3020 perfekt; dimensioner i denne strrelsesorden var da ogs de matematiske opgavers foretrukne. Da lertavlen ikke gr forskel p 20 og 20 eller p 1 og 1, er dette dog kun en mulig og ingen sikker forklaring. Under alle omstndigheder udregner linie 11 endnu engang breddens andel til 15, ved at 1 bredde p 20 multipliceres med koefficienten 45: 20 til 45 lft, 15 ser du.
TMS XVI nr. 1
35
Til sidst fjernes breddens andel p 15 fra de 45 (som er skrevet i overensstemmelse med opsplitningen fra linie 7). Tilbage bliver 30, alts lngden: 15 fra 3015 udriv, 30 ser du, 30 er lngden. Alt i alt alts en smuk pdagogisk forklaring, der frer eleven ved hnden p kryds og tvrs gennem emnet. Fr vi forlader denne opgave fortjener dens valg af grammatisk person at f en kommentar med p vejen, fordi det er karakteristisk for hovedparten af teksterne: Der startes med at et jeg har frembragt en situation og stiller sprgsmlet. Dernst taler en anonym person til eleven, i bydemde eller 2. person ental, nutid; men denne anonyme person er ikke opgaveformuleringens jeg, for ham refereres der til i linie 8 som den han der har formuleret opgaven. Inden for den babyloniske skole er det rimeligt at se opgavestilleren som lreren, og den anonyme vejleder som en instruktr eller hjlpelrer storebror kaldes han i digte om skolen. Men oprindelsen er en anden. Nogle af de tidligste tekster starter med Hvis nogen har sagt dig: Jeg har ...; her ses det, at opgavestilleren er en hypotetisk udefra kommende person, et pskud til en gde; den anonyme vejleder er s lreren, der i denne oprindelige situation antagelig har vret en landmler der forklarer sin lrling fagets metoder.
36
[9]
TMS VII nr. 2

17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37.
4.-delen af bredden har jeg tilfjet til lngden, dets 7.-del indtil 11 er jeg get; det overstiger bunken af lngde og bredde med 5. Du, 4 st; 7 st; 11 st; og 5 st. 5 til 7 lft, 35 ser du. 30 og 5 st. 5 til 11 lft, 55 ser du. 30, 20 og 5, at udrive, st. 5 til 4 lft, 20 ser du, 20 bredden. 30 til 4 lft, 2 ser du, 2, lngder. 20 fra 20 udriv; 30 fra 2 udriv, 130 st; og 5 til 50, bunken af lngde og bredde, tilfj?. 7 til 4, fra fjerdedelen, lft, 28 ser du. 11, bunker, fra 28 udriv, 17 ser du. Fra 4, fjerdedelens, 1 udriv, 3 ser du. IGI af 3 fraspalt, 20 ser du. 20 til 17 lft, 540 ser du, 540 lngden. 20 til 5, overskuddet, lft, 140 ser du, 140 tilfjelsen til lngden. 540, lngden, fra 11, bunken, udriv, 520 ser du. 140 til 5, overskuddet, tilfj, 640 ser du, 640, udrivningen fra bredden. 5, skridtet, til 540, lft, 2820 ser du. 140, tilfjelsen til lngden, til 2820 tilfj,
Denne opgave er forholdsvis vanskelig; den br udelades hvis bogen bruges i forbindelse med dkningen af matematikkens historiske aspekt, og kan ogs med fordel springes over hvis bogen bruges som underlag for det valgfrie emne; bruger man det i forbindelse med en 3.-rs opgave, kan man eventuelt g uden om opgaven i frste omgang og vende tilbage nr man ved arbejdet med de flgende tekster er blevet mere vant til den babyloniske tankegang.
TMS VII nr. 2
37
38. 39. 40. 41.
30 ser du, 30 er lngden. 5 til 520 lft, 2640 ser du. 640, udrivningen fra bredden, fra 2640 udriv, 20 ser du, 20 er bredden.
Denne opgave er nr. 2 fra en tavle hvor opgave nr. 1 i symbolsk oversttelse bliver til 10 ( 1 7 [l+ 1 4 b]) = l+b . / / Den opgave bliver, stadig i oversttelse, reduceret til l 10 = 6 (l+b) . En sdan ligning er ubestemt, d.v.s., den har uendelig mange lsninger; hvis vi har fundet n lsning (lo,bo), kan samtlige lsninger skrives p formen (k lo,k bo). Teksten nder n af dem ved at stte frste faktor p venstre side (l) lig med frste faktor p hjre side (6), og tilsvarende med anden faktor, l+b = 10. Dernst srger den for at f den i forvejen nskede lsning ved at lfte til 5 det skridt p 1 7 [l+ 1 4 b] som gs 10 gange. Det / / 1 kan forklares ved at skridtet / [l+ 1 4 b] med l = 6, b = 4 bliver / 7 1; nsker vi det skal blive 5 m vi multiplicere bde l og b med denne vrdi. Dette som er indviklet nok i sig selv er det godt at have i baghovedet nr man skal forst opgave 2. Opgave 1 er homogen alle led er frste potenser af l eller b. Opgave 2 er mere ubehagelig, for den er inhomogen. I symbolsk oversttelse bliver den til 11 ( 1 7 [l+ 1 4 b]) = [l+b]+5 . / / Vi bemrker at 1 4 b tilfjes til lngden, at vi tager 1 7 heraf og / / dernst gr dette stykke 11 gange. Det overstiger s bunken
38
af lngde og bredde med et vist belb (5); bunken er alts ikke en del af det vi fr ved det gentagne skridt (som vi skal se synes teksten faktisk at forestille sig den i breddens retning). Opgaven starter med en pdagogisk forklaring i stil med den vi s i den foregende tekst. Ser man njere p hvad der foregr viser det Figur 10. Tolkning af TMS VII, linie 2123. sig at det 5 der sttes i linie 20 er skridtet 1 7 [l+ 1 4 b]. Det forudsttes alts / / bekendt at opgaven igen handler om rektanglet (30,20). Nr vi har indset det kan vi flge forklaringen i linie 2123 p Figur 10: Nr skridtet 5 lftes til 7, fr vi 35, der oplses i l og 1 4 b. Nr det lftes til 11, fs 55, der oplses i l, b, og 5. / Nu begynder lsningen af ligningen, som stadig forklares p en mde der forudstter lsningen kendt. Vi lfter til 4, s ligningen bliver til 11 ( 1 7 [4l+4 1 4 b]) = 4 ([l+b]+5) . / / Forklaringen omtaler de 4l som 2, 1 4 b som 5, nder 4 1 4 b som / / 20, og identicerer dette med en bredde. Nu kommer der et elegant men svrt gennemskueligt trick, som gr ligningen homogen. 4l+b spaltes op til (41)l5+(bb) +(l+b+5), og der lftes til 7. Vi kan flge trinnene i denne oversttelse til moderne symboler: 11 ([41]l5+0+[l+b+5]) = (7 4) ([l+b]+5) 11 ([41]l5) = (2811) ([l+b]+5) = 17 ([l+b]+5)
TMS VII nr. 2 11 (l 1 3 5) = 1 3 17 (l+b+5) / / (l140) 11 = 540 (l+b+5)
39
Babylonierne skrev blot ikke i ligninger, men snarere langs kanten af gurer svarende til Figur 11; derfor udregnes koefficienten (41) frst s sent. Den sidste ligning lses igen ved at stte faktorerne parvis lig hinanden (derfor er faktorerne byttet om p venstre side i den sidste ligning): l140 (der nu Figur 11. Lsningen p kaldes lngden, og som derfor TMS VII nr. 2. betegnes i Figur 11) sttes til 540, og l+b+5 (der nu opfattes som en bunke af den nye lngde og en ny bredde ) bliver 11; bliver dermed 520. Samtidig beregnes tilfjelsen til lngden, det der skal tilfjes til lngden hvis vi vil nde den oprindelige lngde l den m vre 140 nr = l140; samt udrivningen fra bredden, det der skal udrives fra hvis vi vil nde b. Da l+b+5 = 11 og alts b = 11l5 = 11(+140)5 = (11)(140+5) = 640, bliver udrivningen 640. For at f de nskede vrdier for l og b lftes som i opgave 1 skridtet 5 til 540 og 520. Det bliver 2820 og 2640; nr tilfjelsen fjes til og udrivningen udrives fr vi l = 30, b = 20. Det er vrd at lgge mrke til hvor virtuost tekstens forfatter holder sig fra at bruge sin viden om hvad lsningen er i selve
40
proceduren (undtagen til sidst da han skal bruge sit kendskab til skridtet for at f den nskede blandt de uendelig mange mulige lsninger). De talvrdier der kendes uden at vre givne bruges kun i den pdagogiske forklaring og som navne i mangel af symboler som l og m babylonieren tale om lngden 30 og lngden 540 (begge dele er jo lngder, s betegnelsen lngde alene slr ikke til). Det er en metode der bruges i mange tekster; alligevel sker det uhyre sjldent at sammenblanding af det givne og det blot kendte frer til misforstelser.
III. DE GRUNDLGGENDE ANDENGRADSTEKNIKKER

Vi gr nu over til hovedstammen i den babyloniske algebra (vi udskyder stadigvk den prcise afgrnsning af hvad algebra betyder i babylonisk sammenhng). I dette kapitel skal vi se p nogle simple opgaver, hvor de grundlggende teknikker kommer i brug. Kapitel IV gr derefter videre med mere kompliceret stof.
BM 13901 nr. 1
Fs I 1. 2. 3. 4.
Fladen og min modstilling har jeg lagt i bunke: 45 er det. 1, fremspringet, stter du. Halvparten af 1 brkker du, 30 og 30 lader du holde. 15 til 45 tilfjer du: 1 gr 1 ligesidet. 30 som du har ladet holde fra det indvendige af 1 udriver du: 30 er modstillingen.
Dette er den opgave som p side 7 blev citeret i assyriologernes omskrift og p side 12 i den traditionelle oversttelse. Vi har ogs set dens oversttelse til moderne ligningssprog p side 8. Selv om vi i den forstand ved hvad opgaven drejer sig om skal vi igen gennemg teksten i detaljer med fremhvning af tavlens egne ord, for p den mde at lre hvad den gr ud p i forfatterens eget perspektiv.
42
III. De grundlggende andengradsteknikker
I frste linie stilles opgaven; den handler om en ade, her arealet af en kvadratisk gur, og den tilhrende modstilling der som forklaret p side 23 betegner den kvadratiske gur identiceret med sin side. De to, aden og modstillingen, lgges i bunke. Bunkelgning er den addition der m bruges ved addition af to uens strrelser, her en ade (todimensional) og en side (endimensional). Vi fr at vide at summen af de to strrelsers mltal er 45. Hvis vi betegner siden med s og kvadratets areal med (s), kan opgaven alts formuleres i symboler i ligningen (s)+s = 45 (= 3 4 ) . / Lsningsproceduren vises i Figur 12, hvis trin svarer til tekstens. Figur 12A: 1, fremspringet, stter du. Det vil sige at der tegnes et rektangel (s,1), i tilknytning til kvadratet (s). P denne mde fr den i sig selv meningslse sum af en lngde og et areal en mening som et rektangulrt areal (s,s+1) = 3 4 = 45. Vi / bemrker at denne geometriske tolkning gr brugen af ordet fremspring forstelig, idet rektanglet (s,1) kommer til at fremst som et fremspring p en bygning. Vi husker fra side 14 at ordet i den frste oversttelse blev oversat koefficienten fordi dets bogstavelige betydning ikke gav mening i den moderniserende tolkning. Figur 12B: Halvparten af 1 brkker du. Det fremspringende rektangel (s,1) deles i to ndvendige halvdele (halvparter), og den yderste (skyggede) halvpart tnkes brkket af. Figur 12C: 30 og 30 lader du holde. Den yderste halvpart
BM 13901 nr. 1
43
yttes s de to sider p 1 2 = 30 i / fllesskab udspnder eller holder det punkterede kvadrat. Ved sledes, s at sige, at klippe rektanglet (s,s+1) i stykker og klistre det sammen igen forvandler vi det til et skaldt gnomon, et kvadrat hvor der mangler et kvadratisk hjrne. Figur 12D: 15 til 45 tilfjer du: 1. 15 er arealet af det pklistrede kvadrat (det som holdes af siderne 30 og 30), og 45 er arealet af vores gnomon. Tilfjelse er, som vi husker fra side 17, en konkret forgelse af en
Figur 12. Proceduren i BM 13901 nr. 1, i let forvrnget mlestoksforhold.
44
hndgribelig strrelse (som kun kan bruges hvis de to strrelser er af samme art, f. eks. begge arealer). Vi fjer alts det manglende kvadratiske hjrne ind og forvandler derved vort gnomon til et kvadrat. Det svarer til det trick der i moderne ligningslsning brer navnet kvadratisk komplettering (se side 10). Det kompletterede kvadrats areal bliver 45+15 = 1. 1 gr 1 ligesidet. At A gr s ligesidet betyder, som sagt p side 23, at A lagt ud som kvadrat gr s til n af de lige store sider og i moderne sprogbrug alts at s = A. I det nrvrende tilflde fortller teksten alts at det kompletterede kvadrat med areal 1 har siden 1 som indskrevet umiddelbart til hjre for diagram D. 30 som du har ladet holde fra det indvendige af 1 udriver du. For at nde siden s i det oprindelige kvadrat fjerner vi nu det stykke 1 2 = 30 som blev klistret p forneden (indskrevet n gang / lngere til hjre). At udrive a fra B er, som vi husker fra side 18, den omvendte operation af tilfjelse, en konkret operation som kun kan bruges nr strrelsen a faktisk er en del af B. Vi husker fra side 14 at ordene det indvendige af blev udeladt fra de frste oversttelser fordi de ikke gav mening hvis opgaven handlede om rene tal; hvis tallet 1 derimod str for et liniestykke kan man derimod godt opfatte det som en strrelse med et indre. 30 er modstillingen. Nr vi fjerner det tilfjede stykke p 1 / = 30 fra siden 1, bliver der den oprindelige side s modstil2 lingen tilbage, som alts er 130 = 30 = 1 2 (yderst til hjre / i diagram D). Dermed er opgaven lst. Som man ser passer nu ikke blot tallene, som i den gamle tolkning af teksterne, men ogs ordene.
BM 13901 nr. 1
45
Teksten som vi nu forstr den giver anledning til nogle betragtninger. Frst og fremmest bemrker vi at den aldrig beviser udtrykkeligt at dens klippeFigur 13. klistre-teknik frer til det korrekte resultat; men at det er p den anden side er umiddelbart indlysende at det er tilfldet. Man kan tale om en naiv metode og br i den forbindelse huske p at vores normale omgang med ligninger, f. eks. i lsningen af den samme opgave p side 8, er lige s naiv; vi overvejer heller ikke skridt for skridt, vi ser blot at trinnene er indlysende rigtige uden at bekymre os om et udtrykkeligt bevis. Det centrale trick i den babyloniske lsningsmetode er at gnomon-guren kompletteres til et kvadrat, som i Figur 13. Metoden kaldes kvadratisk komplettering. Det er den samme som bruges i vore dages symbolske lsning (se side 8): x2 + 1 x = 3 4 / x2 + 1 x + ( 1 2 )2 = 3 4 + ( 1 2 )2 / / / 2 1 2 3 1 x + 1 x + (/) = / + / = 1 2 4 4 1 2 (x + / ) = 1 2
I den geometriske tolkning er navnet kvadratisk komplettering endnu mere indlysende end i den symbolske. At negative lsninger ikke kunne have nogen mening for babylonierne giver sig selv i denne konkrete reprsentation. Babyloniernes algebra drejede sig om hndgribelige strrelser, selv nr opgaverne ikke handlede om virkelige praktiske pro-
46
blemer. Ingen lngde (og intet areal, intet rumfang, ingen vgt, o.s.v.), kan vre negativ. Det nrmeste de kom var en ide om strrelser der var bestemt til at blive udrevet; sdanne strrelser har vi mdt i TMS XVI nr. 1 (linie 3 og 4 se side 27).[10] En del af den matematikhistoriske sekundrlitteratur indeholder den pstand at babylonierne opererede med negative tal. Det er et eksempel p at fjer kan blive til hns ikke kun hos H. C. Andersen men ogs i videnskaben. Baggrunden er at enkelte tekster af stilistiske og lignende grunde undertiden, i stedet for at sige at en strrelse a overstiger en anden strrelse b med overskuddet d, siger at b er d mindre end a (vi skal mde et eksempel i BM 13901 nr. 10, side 52). I de frste tekstudgivelsers kommentarer blev de to udtryk oversat til henholdsvis ab = d og ba = d i stedet for de mere tekstnre a = b+d og b = ad. De der kun lste formeloversttelserne og ikke teksterne selv fandt p denne mde negative tal hos babylonierne. Som det blev sagt i forrige rhundrede om de tilsvarende fejltagelser som de frste oversttelser af gyptisk matematik til moderne algebraiske symboler frte til: Nr man vil studere en videnskabs historie skal man, ganske som nr man vil have et nske opfyldt, hellere bede til den gode Gud end til hans helgener.
En tilsvarende strrelse optrder ogs i TMS VII nr. 2 (linie 35, udrivningen af bredden se side 36); som vi ser i samme tavles linie 25, opfattede babylonierne heller ikke resultatet nr 20 udrives fra 20 som et tal men, i allerbogstaveligste forstand, som noget det ikke er vrd at tale om.
10
BM 13901 nr. 2
47
BM 13901 nr. 2
Fs I 5. 6. 7. 8.
Min modstilling fra det indvendige af aden har jeg revet ud: 14`30. 1, fremspringet, stter du. Halvparten af 1 brkker du, 30 og 30 lader du holde, 15 til 14`30 tilfjer du: 14`3015 gr 2930 ligesidet. 30 som du har ladet holde, til 2930 tilfjer du: 30 er modstillingen.
Denne tekst flger umiddelbart efter den forrige, p en tavle der i alt indeholder 24 opgaver af stigende svrhedsgrad omhandlende t eller ere kvadrater. Opgaven er, bde fra det babyloniske og fra vores synspunkt, det naturlige modstykke til nr. 1: hvor nr. 1 tilfjer, udriver denne. Metoden bygger ogs p samme principper: omformning af et rektangel til et gnomon, og kvadratisk komplettering. I frste linie (linie 5 p tavlen) formuleres opgaven: Min modstilling fra det indvendige af aden har jeg revet ud: 14`30. Endnu engang handler opgaven alts om et kvadrat (s), men her rives modstillingen s ud. At udrive er en konkret subtraktion,som kun kan bruges nr det man udriver er en del af det der udrives af. Modstillingen s opfattes derfor som en del af det indvendige af aden. Dette kan gres som vist p Figur 14A, hvis man forsyner modstillingen s med en standardvidde (et fremspring) p 1 og derved forvandler den til det tt skraverede rektangel (s,1). Det tt skraverede omrde er s det der udrives, og det tilbageblevne rektangels areal oplyses at vre 14`30. I moderne notation kan opgaven
48
oversttes til (s)s = 14`30 . I det tilbageblevne rektangel kender vi endnu engang forskellen mellem lngden (som er s) og bredden (som er s1); ogs denne gang er forskellen 1, nemlig fremspringet. 1, fremspringet, stter du. I Figur 14B er det resterende rektangel derfor nu delt op i et (hvidt) kvadrat og et (let skraveret) overskudsrektangel hvis bredde er fremspringet 1. Halvparten af 1 brkker du. Overskudsrektanglet, reprsenteret ved siden 1, brkkes i to halvparter. Den halvpart der brkkes af er skygget p Figur 14C. Ved at klippe og klistre som vist p Figur 14D fr vi igen et gnomon. Dette gnomons areal er det samme som arealet af det oprindelige rektangel (s,s1), alts 14`30. 30 og 30 lader du holde, 15. Det fremkomne gnomon kompletteres nu med det kvadrat som de to halvparter holder. Arealet af det lille kvadrat Figur 14. Proceduren (mrkt skraveret p Figur 14E) er i BM 13901 nr. 2. 3030 = 15. S udregnes arealet af det kompletterede kvadrat til 14`3015:
BM 13901 nr. 2
49
15 til 14`30 tilfjer du: 14`3015. Siden i det kompletterede kvadrat er (s1)+ 1 2 . Da dets areal / er 14`3015, er denne side 2930: 14`3015 gr 2930 ligesidet. Hvis vi nu ytter den afbrkkede halvpart tilbage til der hvor den oprindelig blev klippet af, fr vi gendannet det oprindelige kvadrats side, som udregnes til 2930+30 = 30: 30 som du har ladet holde, til 2930 tilfjer du: 30 er modstillingen. Vi bemrker at siden denne gang er 30, ikke 30. Grunden er simpel og tvingende: hvis ikke s>1, skal vi udrive mere end der er til rdighed. Det kan ikke lade sig gre: babylonierne kunne som allerede sagt tale om at en strrelse var bestemt til at blive udrevet men havde intet der svarede til vores begreb om negative tal. Vi bemrker ogs at talparret (14`3015, 2930) ikke er et af de par (n2, n) som ndes i standardtabellen over kvadrater og kvadratrdder (se side 23); vi har her alts et eksempel p at opgaver var konstrueret ud fra en kendt lsning.
YBC 6967
Fs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Igibm overstiger igm med 7. Igm og igibm hvad? Du, 7 hvormed igibm overstiger igm, til to brk: 330. 330 sammen med 330 lad holde: 1215. Til 1215 som fremkommer for dig,
50
9. 10. 11. Bs 1. 2. 3. 4. 5.
1` aden tilfj: 1`1215. Ligesiden af 1`1215 hvad? 830. 830 og 830, dets modstykke, indtegn. 330, det som holder, fra den ene udriv, til den anden tilfj. Den ene bliver 12, den anden bliver 5. 12 er igibm, 5 er igm.
Nok s almindelige som opgaver om kvadrater er andengradsopgaver der handler om rektangler. Der er to typeopgaver, som de mere komplicerede reduceres til. Enten kan arealet og sidernes sum vre givet, eller det kan vre arealet og sidernes differens. Denne opgave er af den sidste slags, bortset fra at den formelt slet ikke handler om et rektangel men om et talpar fra IGItabellen (reciproktabellen, se side 21 og Figur 2). Igm er simpelthen den babyloniske udtale af det sumeriske IGI, og igibm af IGI-BI, dets IGI (forholdet mellem de to er jo symmetrisk: hvis 10 er IGI af 6, s er til gengld 6 IGI af 10).
Figur 15. Proceduren i YBC 6967.
YBC 6967
51
Normalt ville vi vente at produktet af igm og igibm var 1; det er dog ikke tilfldet her, i stedet er det 1` (alts 60). De to ukendte tal reprsenteres s af siderne i et rektangel med areal 1` (det kan vi se i linie Fs 9) se Figur 15A, der viser situationen. Endnu engang har vi alts et rektangel hvis lngde overstiger bredden med et kendt belb, her 7. Det br fremhves at den grundlggende reprsentation, de geometriske strrelser, her bruges til at reprsentere strrelser af en anden art: igm og igibm, alts to tal. Det svarer til at vi i dag bruger rene tal i vores algebra til at reprsentere andre strrelser, ssom priser, vgte og afstande (jfr. s. 15). I linie Fs 310 omdannes endnu engang rektanglet til et gnomon og endnu engang kompletterer vi med det kvadrat der holdes af de to halvparter af overskuddet; udregningen kan flges p Figur 15BC. Det nste trin er vrd at bemrke. Den halvpart vi klippede af og klistrede p s der blev dannet et gnomon, skal nu yttes tilbage. Men da der jo er tale om det samme stykke der yttes, m det ndvendigvis fjernes fr det kan vre til rdighed. Det har to konsekvenser. For det frste frer det til at ligesiden 830 indtegnes to gange, som vist i Figur 15D, s stykket kan fjernes fra det ene eksemplar (og derved give bredden igm) og fjes til det andet (og derved given lngden igibm). For det andet medfrer det at subtraktionen kommer fr additionen i Bs 13, selv om babyloniernes stilfornemmelse (som vores) tilsagde dem at addition egentlig burde komme fr subtraktion: 330, det som holder, fra den ene udriv, til den anden tilfj. I BM 13901 nr. 1 og 2 blev det kvadratiske komplement tilfjet til gnomon, her tilfjes i stedet gnomon til komplementet. Men
52
da begge allerede er p plads og ingen ytning involveret i processen, er begge dele mulige. Derimod er det som sdvanlig det yttede stykke 330 der tilfjes til de 830. Hvis n strrelse ligger stille og en anden yttes hen til den, er det uvgerligt den der yttes som fjes til. I modstning til vores addition og babyloniernes bunkelgning er tilfjelse ingen symmetrisk operation.
BM 13901 nr. 10
Fs II 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18.
Fladerne af mine to modstillinger har jeg lagt i bunke, 2115. (Fra) modstilling til modstilling, med en syvendedel er den formindsket. 7 og 6 indskriver du. 7 og 7 lader du holde, 49. 6 og 6 lader du holde, 36 og 49 lgger du i bunke: 1`25. IGI af 1`25 fraspaltes ikke. Hvad til 1`25 skal jeg stte som giver mig 2115? 15, gr 30 ligesidet. 30 til 7 lft: 330 er den frste modstilling. 30 til 6 lft: 3 er den anden modstilling.
Vi er nu tilbage ved tavlen med kvadratopgaverne, ved et af de simpleste tilflde hvor der optrder to kvadrater. I linie 11 og 12 formuleres opgaven: Vi kender summen af de to kvadraters arealer, og vi ved at siden (modstillingen) i kvadrat nr. 2 er en syvendedel kortere end siden i kvadrat nr. 1. Hvis vi kalder de to sider s1 og s2, er alts (s1)+ (s2) = 2115 , s2 = s1 1 7 s1 . /
BM 13901 nr. 10
53
De to sider forholder sig med andre ord som 7 til 6. Det benyttes ved lsningen, der gr brug af den simple falske ansats (jfr. side 33). Linie 13 og 14 fortller at vi tegner to modelkvadrater med siderne 7 og 6 (lader dem holde af siderne se Figur 16), og nder at deres samlede areal bliver 49+36 = 1`25. Iflge opgaveformuleringen skal det samlede areal kun vre 2115, s det areal vi har fundet skal reduceres med en faktor 2115 1`25 . Nu er 1`25 / Figur 16. De to kvadrater fra BM 13901 nr. ikke-regulrt (se side 22) det har 10. ingen IGI: IGI af 1`25 fraspaltes ikke. Faktoren m derfor hives ud af rmet. Den er, som det fremgr af linie 1516, 15 (alts 1 4 ). Men hvis / arealet skal reduceres med en faktor 15, er den faktor siden skal reduceres med 30: 15 gr 30 ligesidet. Tilbage str kun i linie 17 og 18 at multiplicere (lfte) 7 og 6 med 30. Den frste kvadratside (modstilling) er alts 7 30 = 330, og den anden 6 30 = 3.[11]
Det er tnkeligt at metoden har vret tnkt lidt anderledes: nemlig at de to oprindelige kvadrater selv deles op i hhv. 77 og 66 sm kvadrater, hvis antal bliver 1`25, og som derfor hver m have arealet 2115 / = 15 og siden 30. Dog er brugen af operationen at holde 1`25 et tegn p at den frste tolkning kommer nrmest p babyloniernes egen forstelse: de oprindelige kvadrater ndes jo allerede, og skal alts
11
54
BM 13901 nr. 14
Fs II 44. 45. 46. 47. Bs I 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.
Fladerne af mine to modstillinger har jeg lagt i bunke: 2525. Modstillingen, to-tredjedele af modstillingen og 5 NINDAN. 1 og 40 og 5 ud over 40 indskriver du. 5 og 5 lader du holde, 25 fra det indvendige af 2525 udriver du: 25 indskriver du. 1 og 1 lader du holde, 1. 40 og 40 lader du holde, 2640 til 1 tilfjer du: 12640 til 25 lfter du, 36640 indskriver du. 5 til 40 lfter du: 320 og 320 lader du holde, 11640 til 36640 tilfjer du: 36174640 gr 4640 ligesidet. 320 som du har ladet holde fra det indvendige af 4640 udriver du. 4320 indskriver du. IGI af 12640 fraspaltes ikke. Hvad til 12640 skal jeg stte som 4320 giver mig? 30 er dets bandm. 30 til 1 lfter du: 30 er den frste modstilling. 30 til 40 lfter du: 20, og 5 tilfjer du: 25 er den anden modstilling.
Ogs denne opgave handler om to kvadrater, som det oplyses
ikke konstrueres (i TMS VIII nr. 1 skal vi mde en egentlig opdeling i sm kvadrater, hvor antallet netop ndes ved lftning se side 88).
BM 13901 nr. 14
55
i Fs II.4445. Den ugennemsigtige formulering i line 45 betyder at kvadratside (modstilling) nr. 2 er to tredjedele af side nr. 1 plus 5 NINDAN. Hvis vi igen kalder siderne i de to kvadrater s1 og s2, er iflge linie 44 summen af arealerne (s1)+ (s2) = 2525, mens linie 45 fortller at s2 = 40 s1+5. Denne gang kan opgaven ikke lses ved en normal falsk ansats, hvor den ubekendte forsgsvis sttes til et bestemt tal det kan kun homogene opgaver.[12] Tallene 1 og 40 i linie 46 betyder i stedet at s1 og s2 udtrykkes i forhold til en ny strrelse som vi kan kalde s, s1 = 1 s , s2 = 40 s+5 .
Figur 17. BM 13901 nr. 14, de to kvadrater.
Dette svarer til Figur 17, der viser hvorledes opgaven nu kan reduceres til at handle om et enkelt kvadrat nemlig (s). Det er oplagt at det frste af de oprindelige kvadrater (d.v.s. (s1)) er 11 (s), s den udregning udskydes til Bs I.1. Frst ser teksten i stedet p (s2), der bestr af ere bidrag. I starten
12
Forklaringen er at det ansatte tal skal reduceres med en faktor svarende til hvor meget resultatet rammer ved siden af; men hvis vi reducerer de ansatte vrdier for s1 og s2 f. eks. med en faktor 1 5 , reduceres ogs / leddet 5 med samme faktor, alts til 1.
56
beregnes det nederste hjre hjrne, kvadratet med side 5: 5 og 5 lader du holde, 25. Dette bidrag trkkes fra summen af de to oprindelige kvadratarealer: 25 fra det indvendige af 2525 udriver du: 25 indskriver du. Resten p 25 skal nu bestemmes som et antal arealer og et antal sider af det nye kvadrat (s). (s1) er som sagt 11 = 1 kvadrat (s): 1 og 1 lader du holde, [13] 1. Tilbage af (s2) efter at hjrnet 55 er fjernet er der for det frste et kvadrat (40s); for det andet to vinger, som vi vender tilbage til. (40s) udregnes som (4040) (s) = 2640 (s): 40 og 40 lader du holde, 2640. Alt i alt har vi alts 1+2640 = 12640 kvadratarealer (s): 2640 til 1 tilfjer du, 12640. Hver vinge er et rektangel (5,40s), som kan omregnes til 5 40s = 320s: 5 til 40 lfter du, 320. Alt i alt ved vi dermed, at 12640 (s)+2 320s = 25 . Med denne ligning stder vi ind i et problem, som den babyloniske beregner allerede har opdaget i linie 2, og som har fet ham til at udskyde udregningen af vingerne et jeblik: Udtrykt i moderne terminologi er ligningen ikke-normaliseret, d.v.s., koefficienten til andengradsleddet er ikke 1. Fra det babyloniske synspunkt er problemet at antallet af kvadratarealer afviger fra 1 jfr. Figur 18 verst, hvor vi har en sum af kvadratarealer (et skraveret rektangel (s,s)) og sider (et skygget rektangel
13
Det er denne omhyggelige beregning der viser at der faktisk er tale om et nyt kvadrat (s), og ikke blot en omregning af (s2) udtrykt ved s1 og (s1).
BM 13901 nr. 14
57
(s,)); i det nrvrende tilflde er = 12640, og = 2 320. Det betyder at vi ikke umiddelbart kan bruge den normale klippe-klistreprocedure: hvis vi brkker den yderste halvdel af fremspringet (s,) og klister det p for neden, fr vi ikke et gnomon. Babylonierne klarede problemet ved hjlp af det kunstgreb der vises nederst i Figur 18: Skalaen ndres Figur 18.Transformationen af det ikke-normaliserede i lodret retning, s siden i stedet for problem (s)+s = . s bliver s; summen af de to arealer er s ikke lngere 25 men 25 = 12640 25 = 36640: 12640 til 25 lfter du, 36640 indskriver du. Som vi bemrker forandres antallet af kvadratsider ikke ved transformationen, derimod ndres siden selv fra s til s.[14] I moderne formelsprog svarer det til at ligningen s2+s =
Dette kunstgreb er fast kost ved lsningen af ikke-normaliserede problemer, og vi behver ikke at forestille os at babylonierne normalt har tegnet noget svarende til Figur 18. De har sagtens kunnet njes med at forestille sig en ndring i mlestokken i den ene retning vi ved fra andre tekster at de tegninger de lavede kunne vre grove strukturdiagrammer, lige netop nok til at sttte tanken. Derfor behvede de blot at multiplicere summen med , og kunne gre det fr de fandt .
14
58
multipliceres med p begge sider af lighedstegnet og derved bliver til en normaliseret ligning med ubekendt s: (s)2+ (s) = , som er af samme type som BM 13901 nr. 1. Vi er dermed kommet s langt at vi kan bruge det sdvanlige kneb, nemlig at brkke det skyggede rektangel over og lade de to dele som ben i et gnomon holde det kvadratiske komplement (se Figur 19; den yderste del er prikket hvor den yttes fra og skraveret hvor den yttes hen). Nu, og frst nu, er beregneren tvunget til at udregne Figur 19. BM 13901 nr. 14, det normaliserede problem. hvor mange sider der er i det skyggede rektangel fra Figur 18 (alts at nde ). Hver vinge bidrager som sagt med 5 40 = 320. Hvis han havde arbejdet efter mekaniske procedurer ville han nu have fundet ved at gange med 2. Det gr han ikke, for han ved at de to vinger tilsammen udgr det fremspring, hvor halvparten skal brkkes af. Han kan derfor med det samme lade 320 og 320 holde det kompletterende kvadrat og fje det resulterende areal 11640 til gnomonarealet 36640: 320 og 320 lader du holde, 11640 til 36640 tilfjer du: 36174640.
BM 13901 nr. 14
59
36174640 er arealet af det kompletterede kvadrat, hvis side derfor er 36174640 = 4640: 36174640 gr 4640 ligesidet. Dette tal reprsenterer 12640 s+320; derfor kan 12640s ndes som 4640320 = 4320: 320 som du har ladet holde fra det indvendige af 4640 udriver du. 4320 indskriver du. Nste trin bestr i at nde s selv. 12640 er irregulr, men kvotienten 4640/12640 opgives (med et sumerisk lneord der mske betyder det der skal stilles ved siden af) at vre 30: IGI af 12640 fraspaltes ikke. Hvad til 12640 skal jeg stte som 4320 giver mig? 30 er dets bandm. Til sidst ndes s1 og s2 som henholdsvis 1 s = 30[15] og 40 s+5 = 25: 30 til 1 lfter du: 30 er den frste modstilling. 30 til 40 lfter du: 20, og 5 tilfjer du: 25 er den anden modstilling. Dermed er opgaven lst.
TMS IX nr. 1 og 2
Nr. 1 1. 2. 3. 4. 5.
Fladen og 1 lngde lagt i bunke, 40. 30, lngden?, 20, bredden. Nr 1 lngde til 10, aden, er blevet tilfjet, eller 1, (som) sokkel, til 20, bredden, er blevet tilfjet, eller 120 er blevet sat? til bredden der sammen med 30, lngden, holder? 40, eller 120 sammen med 30, lngden, holder, 40 er dets navn.
At s1 ndes som 1 s bekrfter endnu engang at vi har arbejdet med en ny side s .
15
60
6. 7. 8. 9. Nr. 2 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18.
Eftersom sledes, til 20, bredden, som det er blevet sagt dig, 1 er blevet tilfjet: 120 ser du. Herudfra sprger du. 40 er aden, 120 bredden, lngden hvad? 30 er lngden. Sledes er fremgangsmden. Flade, lngde og bredde lagt i bunke, 1. Ved den akkadiske (metode). 1 til lngden tilfj. 1 til bredden tilfj. Eftersom 1 til lngden er tilfjet, 1 til bredden er tilfjet, 1 og 1 lad holde, 1 ser du. 1 til bunken af lngde, bredde og ade tilfj, 2 ser du. Til 20, bredden , 1 tilfj, 120. Til 30, lngden, 1 tilfj, 130. Eftersom? en ade, den med 120 som bredde, med 130 som lngde, lngden? sammen med bredden holder, hvad er dens navn? 2, aden. Sledes den akkadiske (fremgangsmde).
Nr. 1 og 2 af denne tekst lser ingen opgave, i stedet giver de en pdagogisk forklaring af hvordan summen af areal og sider skal forsts og behandles. Teksten starter med at forklare to forskellige situationer: nr summen af et rektangels areal og lngden alene er kendt; og nr summen af arealet og begge sider er kendt. I nr. 3 (som vi skal vende tilbage til i nste kapitel) stilles og lses s en egentlig opgave. Figur 20 illustrerer tekstens forklaring p det frste problem, det hvor summen af et rektangels areal og lngden alene er kendt. Svarende til vores moderne omformning l b+l = l b+l 1 =
TMS IX nr. 1 og 2
61
l (b+1) forlnges bredden med en sokkel (det er i hvert fald den rimeligste tolkning af et sumeriske udtryk der ikke kendes andetsteds fra, men som synes at betegne en ting som noget str vedvarende eller stabilt p). Der gives en rkke indbyrdes afhngige forklaringer, forbundet med eller ... eller ... eller, svarende til en udtryksmde vi tit bruger nr vi omformer en ligning: 2a24 = 4, eller 2a2 = 4+4, eller a2 = 4, eller a = 4 = 2. Figur 20. TMS IX, nr. 1. Arealet omtales som 10 i linie 2; det viser at bde lngde og bredde forudsttes at vre kendte. Tavlen er beskadiget, og vi kan derfor ikke af den grund vre sikre p at lngden ogs udtrykkeligt er givet i linie 1 (denne skelnen mellem det givne og det blot kendte skal vi vende tilbage til adskillige gange i det flgende, bl.a. p side 108). Bredden er imidlertid givet, som vi kan se af linie 3, og igen i linie 6. Til sidst vises i linie 69 hvorledes vi, hvis vi kender summen af areal og bredde, kan nde lngden (ved en underforstet division). Nr. 2 behandler den mere komplekse situation at summen af rektangelarealet og begge sider er kendt. Metoden illustreres i Figur 21: Lngden og bredden forlnges hver med 1; det frembringer for det frste to rektangler (l,1) og (b,1), der kan reprsentere lngden og bredden; men herudover har vi et kvadratisk hjrne (1,1), der tilfjes til det oprindelige areal. Dette areal 2 har lngden l+1 (= 130) og bredden b+1 (= 120);
62
efterkontrol viser at hvis vi lader disse to holde, fr vi netop et areal 2. Denne metode har et navn (hvad der er ganske usdvanligt i de matematiske tekster). Den hedder den akkadiske. Akkadisk er den flles betegnelse for det sprog hvis Figur 21. TMS IX, nr. 2. hoveddialekter er babylonisk og assyrisk (se boxen Lidt almen historie), og er samtidig betegnelsen for den vigtigste ikke-sumeriske befolkningsgruppe i det 3. rtusinde f.v.t.; meget (bl.a. netop denne tekst) tyder p skriverskolen har lnt inspirationen til sin algebra fra akkadiske landmlere (det er et emne skal vi vende tilbage til p side 117). Metoden er jo intet andet end den kvadratiske komplettering, som er grundlaget for al lsning af andengradsligninger (hvad enten det sker geometrisk eller, som hos os, i en tal-algebra); og det er alts netop denne kerne i algebraen der synes at bre navnet den akkadiske [fremgangsmde].
IV. KOMPLEKSE ANDENGRADSOPGAVER

Vi har hidtil set p de metoder ved hvis hjlp de babyloniske regnere lste de grundlggende andengradsopgaver. Men selve begrebet de grundlggende rber at de ogs arbejdede med andre, adskilligt mere komplekse problemer. De er emnet for dette kapitel, der lgger ud med den tredje opgave fra den tavle hvis pdagogiske indledning vi netop har betragtet.
TMS IX nr. 3
19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. Flade, lngde og bredde lagt i bunke, 1 er aden. 3 lngder, 4 bredder lagt i bunke, dets 17.-del til bredden tilfjet, 30. Du, 30 til 17 g: 830 ser du. til 17 bredder, 4 bredder tilfj, 21 ser du. 21, s meget som der er af bredder, st. 3, fra tre lngder, 3, s meget som der er af lngder, st. 830, hvad er dets navn? 3 lngder og 21 bredder lagt i bunke. 830 ser du. 3 lngder og 21 bredder lagt i bunke. Eftersom 1 til lngden er tilfjet og 1 til bredden er tilfjet, lad dem holde: 1 til bunken af ade, lngde og bredde tilfj, 2 ser du, 2, aden. Siden lngden og bredden af 2, aden, 130, lngden, sammen med 120, bredden lades holde, 1 den tilfjede til lngden og 1 den tilfjede til bredden, lad holde, 1 ser du? 1 og 1, det sammendyngede, lg i
64
IV. Komplekse andengradsopgaver
34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 51.
bunke, 2 ser du. 3 (...?), 21 (...?) og 830 lg i bunke, 3230 ser du. Sledes sprger du. ... af bredder, til 21, i bunke: ... til 3, lngder, lft, 1`3 ser du. 1`3 til 2, aden, lft: 2`6 ser du, 2`6 aden?. 3230, bunken, brk, 1615 ser du. 1615, modstykket, st, lad holde, 4`24345 ser du. 2`6 fra 4`24345 udriv, 2`18345 ser du. Hvad bliver gjort ligesidet? 1145 bliver gjort ligesidet, 1145 til 1615 tilfj, 28 ser du. Fra den 2den udriv, 430 ser du. IGI af 3, lngderne, fraspalt, 20 ser du. 20 til 430 lft: 130 ser du, 130 er lngden af 2, aden. Hvad til 21, bredderne, skal jeg stte som 28 giver mig? 120 st, 120 er bredden af 2, aden. Vend tilbage. 1 fra 130 udriv, 30 ser du. 1 fra 120 udriv, 20 ser du.
Der er tale om et system af to ligninger omhandlende et rektangel og dets sider, n af frste og n af anden grad. Den frste er i samme stil som ligningerne fra TMS XVI og VII (hhv. side 27 og 36). Den anden kender vi fra nr. 2 af den nrvrende tekst (side 60). Systemet kan oversttes til (l,b)+l+b = 1 ,
1
/ (3l+4b)+b = 30 . 17
Som vi har set det fr, lftes der til 17, s vi fr heltallige koefcienter (s meget som der er) i frstegradsligningen:
TMS IX nr. 3
65
3l+(4+17)b = 3l+21b = 17 30 = 830 . Beregningen foretages i linie 2125, mens linie 2627 opsummerer resultatet. I linie 2830 gentages tricket fra tekstens del 2 (se Figur 21): Lngden og bredden forlnges med 1, og det kvadrat der opstr nr de to tilfjede[16] holder tilfjes til bunken (l,b)+l+b; resultatet er et areal 2, hvis mening forklares igen i linie 3033. Linie 3437 er strkt beskadiget, og det er ikke muligt at rekonstruere teksten fuldstndigt. Der er dog ingen tvivl om hvad der alt i alt foregr. Vi kan indfre betegnelserne = l+1 og = b+1 teksten taler om strrelserne som lngde og bredde af aden 2. Med andre ord er alts (,) = 2. Samtidig er 3+21 = 3 (l+1)+21 (b+1) = 3+21+3l+21b = 3+21+830 = 3230 . Nu gentages tricket fra den ikke-normaliserede ligning i BM 13901 nr. 14 (se side 57). For ikke at tabe overblikket kan vi indfre betegnelserne L = 3, B = 21 (blot skal vi vre klar over at vores tekst ikke har noget srskilt navn for disse strrelser, sledes som den har for og ). I linie 3639 udregnes (L,B) = (21 3) 2 = 1`3 2 = 2`6, s vi har L+B = 3230 , (L,B) = 2`6 .
Ligesom tilfjelsen p side 36 aedt fra at tilfje, men et andet ord; af samme grund oversat lidt anderledes. P tysk ville de to ord kunne gengives som hhv. das Hinzuzufgende (tilfjelsen, egl. det der skal tilfjes) og das Hinzugefgte (det tilfjede).
16
66
Der er vi net til i linie 39, og dermed er vi kommet frem til et standardproblem som vi ikke har mdt endnu: et rektangel, hvor vi kender arealet og summen af siderne. Metoden er igen en klippeklistre-metode, jfr. Figur 22. Vi brkker endnu engang den lngde vi kender, alts sumFigur 22. Klippe-klistre-metoden i TMS IX, del 3. men af L og B. Dette er det fuldt optrukne rektangel (L,B) forlnget med det let punkterede kvadrat (L) yderst til hjre. Dernst lader vi de to dele holde (linie 3940). P guren er endnu engang det areal der klippes af prikket, mens det skraverede areal viser hvor det klistres p. n del af det holdte kvadrat (1615) udgres af et gnomon hvis areal vi kender det er nemlig en omlgning af vores rektangel (L,B). Samtidig kender vi hele arealet det er jo 16151615 = 4`24345 (linie 4041). Nr vort gnomonareal rives ud (linie 4142), har vi dermed for det kompletterende kvadrat et areal 2`18345. Dets sidelngde (det der bliver gjort ligesidet) er derfor 1145, der skal fjernes fra det ene eksemplar af 1615 (hvorved vi fr L) og lgges til det andet (hvorved vi fr B); da det imidlertid ikke denne gang er det samme stykke der skal fjernes og lgges til, tilfjes der fr der udrives, mens det omvendte var tilfldet i YBC 6967 (side 51). I linie 44 ndes L = 430 og B = 28. Resten af teksten nder l og b vi husker at L = 3, = l+1, B = 21, = b+1. Da 28 ikke har
TMS IX nr. 3
67
nogen
IGI
oplyses det i linie 48 at 21 120 = 28.
AO 8862 nr. 2
I 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. II 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Lngde og bredde hvad? Du, ved din metode, 2 (som) indskrivning af halvdelen og 3 (som) indskrivning af tredjedelen indskriver du: IGI af 2, 30, fraspalter du: 30 skridt p 7, 330; til 7, de sammenbunkede, lngde og bredde, bringer jeg: 330 fra 15, mine sammenbunkede, skr af: 1130 er resten. G ikke videre. Lad 2 og 3 holde: 3 skridt p 2, 6. IGI af 6, 10 giver det dig. 10 fra 7, dine sammenbunkede, lngde og bredde, udriver jeg: Lngde, bredde. Lngde og bredde har jeg ladet holde, en ade har jeg bygget. Jeg gik rundt om den. Halvdelen af lngden og tredjedelen af bredden til det indvendige af min ade har jeg tilfjet: 15. Jeg vendte tilbage. Lngde og bredde har jeg lagt i bunke: 7.
68
18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 32a. 32b.
650 er resten. Dets halvpart, af 650, brkker jeg: 325 giver det dig. 325 indtil to gange indskriver du; 325 skridt p 325, 114025; fra det indvendige 1130 udriver jeg: 1025 er resten. 1025 gr 25 ligesidet. Til det frste 325 25 tilfjer du: 350, og det som fra de sammenbunkede af lngde og bredde jeg har udrevet til 350 tilfjer du: 4 er lngden. Fra det andet 325 25 udriver jeg: 3 er bredden. 7 er de sammenbunkede. 4, lngden 12, aden 3, bredden
Opgaven fortller i sin frste linie at handle om en gur der karakteriseres til fulde ved sin lngde og bredde alts om et rektangel (jfr. side 28), eller snarere en rektangulr mark; landmlingsreferencerne er jo ikke til at tage fejl af. Fr vi ser p proceduren er nogle trk i formuleringen vrd at fremhve. Vi ser i starten at det at lade lngde og bredde holde ikke frer til et tal men derimod til at en ade er blevet bygget eller afmrket i terrnet. Senere, nr to liniestykker holder (linie II.13; jfr. ogs linie II.2122), ser vi ogs at beregningen af det holdte rektangel er en proces for sig, der beskrives med multiplikationstabellens ord. Endelig er det vrd at lgge mrke til at summen ved en bunkelgning omtales som erheden af
AO 8862 nr. 2
69
de sammenbunkede strrelser. Da teksten af forskellige grunde m regnes blandt de ldste, kan disse srheder formodes at fortlle os om den oprindelige tankegang bag den babyloniske algebra en tankegang som det kan vre svrere at lse ud af tekster hvis sprogbrug er blevet standardiseret. Opgaven handler alts om et rektangel. I linie I.3637 fr vi at vide at bunken af lngde og bredde er 7, og i I.3235 at tilfjelse af den halve lngde og en tredjedel af bredden til arealet giver 15:[17] (l,b)+ 1 2 l+ 1 3 b = 15 , / / l+b = 7 .
Den verste del af Figur 23 viser situationen, med 2 og 3 indskre/ / vet som indskrivning af henholdsvis 1 2 og 1 3 af fremspringene 1 ved lngden og bredden i linie II.25; den fuldt optrukne gur har alts arealet 15. Lsningen kunne have fulgt mnsteret fra den foregende opgave (TMS IX nr. 3). Hvis vi indfrer en forlnget lngde = l+ 1 3 og en forlnget bredde = b+ 1 2 og i overensstem/ /
Vi bemrker at halvdelen her str som en brkdel p linie med f. eks. tredjedelen. Den betegnes da ogs med en anden glose end halvparten, og ndes ved multiplikation med 30, ikke ved brkning. Vi bemrker ogs at halvdelen af lngden og tredjedelen af bredden tilfjes til aden og ikke lgges i bunke med den; det samme sker i enkelte andre af de tidligste tekster. Det ser ud til at landmlertraditionen har regnet med at linier kunne forsts som striber med bredde 1 (det er et forhold der kendes i en del andre praktiske landmlertraditioner, og som svare meget godt til at babylonierne regnede med at ader kunne forsts som skiver med tykkelse 1 KU). Brugen af et fremspring der forvandler en linie til en stribe med areal er rimeligvis et raffinement som indfres i skolen.
17
70
melse med den akkadiske metode tilfjer det manglende rektangel ( 1 2 , 1 3 ) i hjrnet hvor 2 og 3 er / / indskrevet, reducerer vi igen problemet til standardtypen (,) = 15+ ( 1 2 , 1 3 ) = 1510 , / / 1 1 + = 7+ / + / = 750 . 2 3 Sdan brer den nrvrende tekst sig imidlertid ikke ad den babyloniske algebra var et eksibelt redskab og ikke en samling standardopskrifter som blev fulgt slavisk. Figur 23. Reduktionen af Teksten beregner halvdelen af 7 og AO 8862 nr. 2. bringer resultatet 330 hen til de sammenbunkede, lngde og bredde. Der er ikke tale om nogen form for regneoperation den kommer frst bagefter. Det er derimod tale om at et rektangel (l+b, 1 2 ) fysisk yttes hen hvor / lngde og bredde (udstyret med bredder 1 2 og 1 3 ) bender sig. / / P den mde bliver det muligt at skre rektanglet (l+b, 1 2 ) / ud (s lnge det bender sig et andet sted ville dette vre meningslst). I den nederste del af Figur 23 er det omrde de skres bort skraveret; den uskraverede rest bliver 1130. I den proces er den tillagte halve lngde blevet elimineret; samtidig er der imidlertid forsvundet mere end den tredjedel af lngden der indgik i de 15. Hvor meget mere? Det ville vre simpelt at subtrahere 20 (= 1 3 ) fra 30 / 1 (= / ), men det er benbart ikke informativt nok (med mindre 2
AO 8862 nr. 2
71
der er tale om en reminiscens fra fr algebraen blev integreret i en undervisning hvor man var vel trnet i brug af trestalssystemet); i hvert fald foretages der i stedet et sidespring, markeret ved vendingen g Figur 24. ikke videre: Der konstrueres et rektangel (3,2), og uden yderligere argument ses det at halvdelen overstiger tredjedelen med t lille kvadrat ud af seks (se Figur 24 igen et argument af typen simpel falsk ansats). Hermed ved vi at vi ud over tredjedelen af bredden har fjernet et stykke (b,10); stter vi = l10, er derfor +b = 710 = 650 , (,b) = 1130 .
Endnu engang har vi alts et rektangel hvor vi kender summen af lngde og bredde samt arealet, og vi lser problemet p samme mde som det blev gjort i TMS IX nr. 3 se Figur 25; endnu engang er Figur 25. det areal der klippes af prikket, og p det sted hvor det yttes hen vises det skraveret. Den eneste forskel i forhold til TMS IX nr. 3 er at de to halvparter indskrives i stedet for at man lader dem holde men igen som forudstning for en pflgende multiplikation, s meningen m vre den sdvanlige rektangelkonstruktion (sml. linie II.1314).
72
Vi bemrker at den sluttelige addition af siden i det kompletterende kvadrat kommer fr subtraktionen, som i TMS XI nr. 3. Heller ikke i dette tilflde er der tale om at en gurdel yttes og derfor m udrives fr den kan tilfjes.
VAT 7532
Fs 1. Et trapez. Et afskret rr har jeg taget som mlerr. Mens Figur 26. Den ledsagende gur fra det var helt VAT 7532. vre bredde til venstre. 1 skok (skridt) langs lngden gik jeg. Dets 6.-del knkkede af for mig: 1`12 (skridt) vedfjede jeg lngden. / Igen, 3.-delen og 1 3 KU knkkede af for mig. Med 3 skok (skridt) den vre bredde gik jeg. Det som (sidst) knkkede af for mig har jeg sat tilbage p rret: 36 (skridt) langs (den nedre) bredde gik jeg. Fladen er en BUR. Rrets begyndelse (d.v.s. oprindelige lngde) hvad? Du, ved din metode, for rret som du ikke kender, 1 st. Dets 6.-del knk af, 50 efterlader du. IGI af 50 fraspalt, 112 til 1 skok lft: 1`12 til 1`12 tilfj: 2`24 som falsk lngde giver det. For rret som du ikke kender, 1 st. Dets 3.-del knk af, 40 til den vre breddes 3 skok lft: 2` giver det. 2` og 36, den nedre bredde, lg i bunke, 2`36 til 2`24, den falske lngde, lft, 6``14`24 er den falske
2.
3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15.
V 7532 AT
73
16. 17. 18. 19. Bs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
ade. Fladen til 2 gentag, 1`` til 6``14`24 lft, / 6````14```24`` giver det; og 1 3 KU som knkkede af til 3 skok lft. 5 til 2`24, den falske lngde, / lft: 12`. 1 2 af 12` brk, 6` lad stde sammen (med sig selv). 36`` til 6````14```24`` tilfj, 6````15``` giver det. 6````15``` gr 2``30` ligesidet. 6` som du lod tilbage til 2``30` tilfj, 2``36` giver det. IGI af 6``14`24, den falske ade, fraspaltes ikke. Hvad til 6``14`24 skal jeg stte som 2``36` giver? 25 st. Siden 6.-delen af begyndelsen knkkede af, 6 indskriv, 1 fjern, 5 lader du tilbage. IGI af 5 fraspalt, 12 giver det. 12 lft til 25, 5 giver det. / 5 til 25 tilfj, 1 2 NINDAN som rrets begyndelse giver det.
Ogs denne opgave handler om en mark men ungtelig om en situation fra landmlernes eventyrland. Virkeligheden kommer ind ved at der foretages en mling, og ved at den foregr med et afskret sivrr (der sikkert ogs har haft let ved at knkke i virkeligheden); ogs rrets lngde 1 2 NINDAN falder sammen / med den mleenhed et rr som oftest brugtes i praktisk mling. Endelig viser brugen af talordet for 60 (p dansk en skok) t af midlerne til at undg positionssystemets ertydighed. Men resten fra den omstndighed at markens areal er kendt til den mde de afbrkkede stykkers lngde opgives p viser kun hvilke kunstgreb man mtte gribe til for at producere andengradsopgaver. Til gengld er der virkelig tale om en raffineret opgave.
74
Figur 26 gengiver for en gangs skyld en tegning p lertavlen selv. Generelt indeholder tavlerne kun tegninger der er med til at denere problemet, aldrig gurer der viser metoden. Til gengld er Figur 26 et eksempel p det allerede omtalte forhold, at lsningen er kendt allerede inden opgaven lses, idet tallene 1`, 45 og 15 er de pgldende siders lngde i NINDAN. Situationen er alts at vi starter opmlingen af trapezet med et rr af ukendt begyndelseslngde R. Vi nr at afskridte 1` rrlngder (1 skok = 60) langs markens lngde (Fs 12), inden rret knkker og reduceres til r = 5 6 R; resten af lngden er s / 1`12r (Fs23). S knkker rret igen. I Fs 45 mles den vre [d.v.s. venstre] bredde[18] til 3`z, hvor z = 2 3 r 1 3 KU er den nye / / rrlngde. Det stykke som sidst knkkede af sttes p igen, og den nedre bredde mles i Fs 7 til 36 rrlngder med rret r. Endelig ved vi alts at markens areal er 1 BUR = 30` SAR (1 SAR = 1 2 NINDAN , jfr. side 16). Opgaven er at bestemme det oprindelige rrs lngde. I Fs 911 omregnes lngden til enheder r ved hjlp af en falsk ansats: hvis R havde vret 1, s er r kun 50, og R dermed
At den vre bredde ligger til venstre i tegningen har at gre med den drejning af skriftens retning der omtales i boxen Kileskriften. Det antages at drejningen i daglig brug p lertavlerne allerede havde fundet sted i den oldbabyloniske tid, s man skrev fra venstre mod hjre; under alle omstndigheder vidste man stadig hvad der i princippet var opad, for til hjtidelig brug (officielle indskrifter i sten) skrev man stadig oppefra og nedefter.
18
V 7532 AT
75
selv IGI af 50 = 112 r. De 1` skridt p R bliver alts 1`12 r, og hele lngden 1`12 r+1`12 r = 2`24 r. Strrelsen 2`24 omtales i teksten som den falske lngde, alts lngden udtrykt i enheden r. I Fs 12 kommer der en ny falsk ansats. Teksten stter det n gang knkkede rrs lngde r til 1, og nder det med 1 3 reducere/ de rr som 40. Hvis vi ser bort fra det yderligere tab p 1 3 KU, bliver den vre / falske bredde (bredden mlt i enheden r) alts 40 gange 3 skok = 40 3` = 2`. Vi kan Figur 27. Det fordoblede trapez fra ogs siges at den vre bredVAT 7532. de er 2`r stadig under forudstning af at vi ser bort fra den manglende stump p 1 3KU. / Da Fs 7 fortller os at den nedre falske bredde er 36, kender vi nu med samme forbehold de tre sider der skal til for at bestemme trapezets areal udtrykt i enheden (r). Men dette areal bestemmes ikke. I stedet fordobles det til et rektangel, som vi kan se verst i Figur 27. I Fs 1416 beregnes arealet af dette rektangel (den falske ade) til 6``14`24, i den underforstede enhed (r).
76
Hvis ikke rret under mling af den vre bredde havde manglet stykket p 1 3 KU, kunne vi nu have klaret opgaven / med en simpel falsk ansats, svarende til hvad der skete i BM 13901 nr. 10 (se side 52); markens areal fortlles jo i Fs 7 at vre 1 BUR, s det dobbelte areal er 2 BUR = 1`` NINDAN2 (Fs 16: Fladen til 2 gentag, 1``). Men s nemt gr det ikke her: for hvert af de 3` skridt vi tog med det to gange forkortede rr mangler der jo 1 3 KU, i alt alts 3` 1 3 KU = 1` KU = 5 NINDAN (1 KU = / / 1 1 / NINDAN ): /3 KU som knkkede af til 3 skok lft. 5 (Fs 1718). 12 Den virkelige marks fordoblede areal er derfor ikke det rektangel der vises i den verste del af Figur 27 men det der bliver tilbage nr vi fjerner den skyggede stribe, som vist nederst i guren. Denne stribes areal er 5 2`24r = 12`r: 5 til 2`24, den falske lngde, lft: 12`. Sammenhngen mellem det falske areal og arealet af det dobbelte trapez i sandt ml kan nu udtrykkes i ligningen 6``14`24 (r)12`r = 1`` Denne ikke-normaliserede ligning lser vi med det sdvanlige trick og multiplicerer alts med 6``14`24: Fladen til 2 gentag, 1`` til 6``14`24 lft, 6````14```24`` giver det (Fs 1617). Derved fs en normaliseret ligning, hvor den ubekendte er 6``14`24r: (6``14`24r)12` (6``14`24r) = 6````14```24`` . Proceduren til lsning af denne ligning er den samme som i BM 13901 nr. 2 (side 47). Udregningerne kan flges p Figur 28. Ligningens ubekendte 6``14`24r kan vi kalde s. Arealet 6````14```24`` svarer til det rektangel hvis lngde (hjde) er 6``14`24r, og hvis bredde er 6``14`24r12`. Halvdelen af det hvormed lngden overstiger bredden brkkes af og klistres
V 7532 AT
77
p som vist p guren (hvor det rektangel der brkkes af er prikket, og det skraverede rektangel viser hvor det klistres p). Konstruktionen af det kompletterende kvadrat beskrives med et af synonymerne for at lade holde eller lade st mod sig selv, nemlig at lade stde sammen. Efter de sdvanlige trin nder vi i Bs 3 at Figur 28. s = 6``14`24r = 2``36`, og i Bs 5 at r = 25. Vi bemrker dog at det skraverede stykke ikke til slut yttes tilbage for at gendanne s i lodret retning, men at i stedet det stykke p 6` som i frste omgang blev liggende nu yttes ned til hjre, s s = 6``14`24r = 2``36` dannes i vandret retning: 6` som du lod tilbage til 2``30` tilfj, 2``36` giver det. Bs 68 bruger en tredie falsk ansats: Hvis R havde vret 6, ville r vre 5. Forskellen 1 mellem R og r ses dermed at vre 1 / af r eller 12 gange r. Nu er den sande vrdi af r 25; for at 5 f R skal vi hertil lgge 12 25 = 5. Alts er R = 25+5 = 30 = 1 / NINDAN. 2 Opgaven synes umiddelbart at have vret populr blandt de babyloniske matematiklrere; den ndes i adskillige eksemplarer, med varierende vrdier af de givne strrelser. De har dog alle en rkke terminologiske srtrk til flles bl.a. brugen af ordtegnet for 1 2 for halvparten og det forhold at resultater / bliver givet, ikke set. De m derfor formodes alle at stamme fra samme lokalitet eller lokaltradition. En enklere variant (hvor
78
marken er rektangulr og ikke trapezformet) genndes i en tekst fra en anden lokalitet.
TMS XIII
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.
[19]
2 GUR 2 PI 5 BN olie har jeg kbt. Fra kbet af hver ekel slv 4 SLA olie har jeg skret bort. 2 / mina slv som fortjeneste har jeg set. Svarende til hvad 3 har jeg kbt og svarende til hvad har jeg solgt? Du, 4 SLA olie st, og 40, (af strrelsesorden som en) mina, fortjenesten, st. IGI af 40 fraspalt, 130 ser du, 130 til 4 lft, 6 ser du. 6 til 12`50 lft, 1`17 ser du. 1 / af 4 brk, 2 ser du, lad holde, 4 ser du. 2 4 til 1`17 tilfj, 1`21 ser du. Hvad gres ligesidet? 9 gres ligesidet. / 9 modstykket st. 1 2 af 4 som du har skret bort brk, 2 ser du. 2 til det frste 9 tilfj, 11 ser du; fra det andet udriv, 7 ser du. 11 SLA for hver ekel har du kbt, 7 SLA har du solgt. Slv svarende til hvad? Hvad skal jeg stte til 11, SLA,
19
Denne opgave er ligesom TMS VII nr. 2 forholdsvis vanskelig. Sknt den er et interessant eksempel p en ikke-geometrisk anvendelse af den geometriske teknik, br den som sagt i forordet udelades nr bogen bruges i forbindelse med dkningen af matematikkens historiske aspekt, og antagelig ogs hvis bogen bruges som underlag for det valgfrie emne; den er medtaget som udfordring i forbindelse med udarbejdelse af en 3.-rs opgave.
TMS XIII
79
14. 15. 16. 17.
som 12`50, olien, giver mig. St 1`10, 1 mina 10 ekel slv. Ved 7 SLA for hver (ekel) som du slger af olie, til hvad 40 (ekel) slv svarer? 40 lft til 7, 4`40 ser du, 4`40 (SLA) olie.
Vi mder her endnu en opgave der for en overadisk betragtning synes at have praktisk relevans, og som ved njere undersgelse viser sig at vre kunstig ud over alle grnser: en kbmand har kbt M = 2 GUR 2 PI 5 BN (= 12`50 SLA) olie (antagelig sesamolie). Vi fr ikke at vide hvad han har givet, men derimod at han fra den mngde (k) han har kbt for hver ekel (ca. 8 gram) slv har fjernet 4 SLA Figur 29. Geometrisk reprsentaog solgt resten (s = k4) tion af TMS XIII. videre for 1 ekel; k og s er alts reciprokke priser vi kan for at have en betegnelse kalde dem kbs- og salgsrater. Endvidere fortlles det at hans samlede fortjeneste har vret F = 2 3 mina = 40 ekel. For os er det ikke / svrt at se at den samlede indkbspris (investeringen) er M k / M M M og den samlede salgspris / , og fortjenesten alts F = / / . s s k Ved at multiplicere med k s fr vi herfra ligningen M (ks) = F ks, og da s = k4 alts systemet
80
ks = 4 ,
k s=
4M
/ . F
Det ligningssystem af samme type som YBC 6967, igm-igibmopgaven (side 36) lses da ogs fra linie 8 og fremefter. Men babylonierne har ganske sikkert ikke fundet frem til det som vi gjorde: dels fordi de ikke havde vore algebraiske symboler, dels fordi de s ville have fundet strrelsen 4M F og ikke, som / 4 det sker, / M. F Nglen til hvad de i stedet gjorde ndes i opgavens slutning. Her beregnes frst den samlede investering (1`10 ekel) og dernst gevinsten i olie (4`40 SLA). Der er ikke tale om en prve, for de to strrelser var ikke blandt de givne. P den anden side blev der heller ikke spurgt efter dem. De m alts have spillet en rolle i selve lsningen. Figur 29 viser hvordan de kan have gjort det. Vi kan reprsentere den samlede oliemngde ved et rektangel, hvis hjde er den totale salgspris (antal ekel) og hvis bredde er salgsraten s (SLA pr. ekel). Salgsprisen kan vi splitte op i fortjeneste (40 ekel) og investering (indkbspris), og oliemngden tilsvarende i oliegevinsten og den mngde der ved salget giver den oprindelige investering igen. Nu m forholdet mellem disse to sidste strrelser vre som det tilsvarende for den mngde der er kbt for 1 ekel alts som mellem 4 SLA og det der slges for 1 ekel (alts s). Hvis vi ndrer p skalaen i lodret retning med en faktor der reducerer 40 til 4 alts en faktor 4 40 = 6 s vil samtidig investeringen / blive reduceret til s. Det giver os alts rektanglet til hjre, hvor vi kender arealet (k s = 1`17) samt forskellen mellem siderne (ks = 4), prcis som vi har brug for; endvidere bliver regneopera-
TMS XIII
81
tionernes rkkeflge som i teksten, og bde oliegevinst og investering spiller en rolle i argumentet. Selve lsningen af ligningssystemet foregr stort set som i YBC 6967 (og alle andre opgaver af samme type). Den eneste afvigelse fra normaliteten har vi i linie 10: I stedet for at bruge den halvpart af ks som vi lod holde i linie 8, brkkes ks endnu engang i to; derfor kan vi tilfje frst (det der skal tilfjes er allerede til rdighed), og vente med at udrive. I YBC 6967, igm-igibm-opgaven (side 36), blev de geometriske strrelser brugt som reprsentanter for strrelser af en anden art, nemlig for tal; ogs i den nrvrende opgave er der tale om reprsentation, men af mere kompliceret art: her str t liniestykke for en slvmngde, et andet for den oliemngde der svarer til 1 ekel slv.
BM 13901 nr. 12
27. Fladerne af mine to modstillinger har jeg lagt i bunke: 2140. Mine modstillinger har jeg ladet holde: 10. Halvparten af 2140 brkker du: 1050 og 1050 lader Figur 30. De to kvadradu holde, ter og rektanglet fra BM 1572140 er det. 10 og 13901 nr. 12. 10 lader du holde, 140 fra det indvendige af 1572140 udriver du: 172140 gr 410 ligesidet.
28. 29.
30. 31.
82
32. 33. 34. 35.
410 til det ene 1050 tilfjer du: 15 gr 30 ligesidet. 30 er den frste modstilling. 410 fra det indvendige af det andet 1050 udriver du: 640 gr 20 ligesidet. 20 er den anden modstilling.
Hermed vender vi tilbage fra den algebraiske reprsentation af en ngeret virkelighed til en tilsyneladende mere ren algebra; samtidig mder vi et eksempel p reprsentation der ikke er mindre radikalt end den foregende opgaves. Opgaven stammer fra den samFigur 31. Diagrammet ling af kvadratproblemer vi allerede svarende til BM 13901 nr. 8. har trukket p ere gange. Den foreliggende opgave handler om to kvadrater, hvis arealsum er givet sammen med arealet af det rektangel der har sider s1 og s2; alt i alt (s1)+ (s2) = 2140 , (s1,s2) = 10 ,
som vist i Figur 30. Opgaven kunne uden vanskelighed vre blevet lst ved hjlp af diagrammet i Figur 31, der efter alt at dmme allerede har vret benyttet som underlag for lsningen af samme tavles opgave nr. 8, som lyder: (s1)+ (s2) = 2140 , s1+s2 = 50. I stedet gr teksten noget helt andet endnu et eksempel p den babyloniske algebras eksibilitet: den betragter de to arealer (s1) og (s2) som sider i et rektangel, hvis areal beregnes ved
BM 13901 nr. 12
83
at lade 10 og 10 holde (se Figur 32). Det giver os ligningssystemet (s1)+ (s2) = 2140 , ( (s1), (s2)) = 102 = 140 .
Uanset operationernes geometriske karakter var babylonierne alts ganske klar over at arealet af et rektangel med sider lig kvadratarealerne (s1) og (s2) var det samme som et kvadratet hvis side var arealet af rektanglet (s1,s2), svarende til vor aritmetiske regel p2 q2 = (pq)2. Nu str vi alts over for et rektangel hvor vi kender arealet og summen af de to sider, prcis som i TMS IX nr. 3 og AO 8862 Figur 33. Proceduren til lsning af rektangelproblemet. nr. 2. Det videre forlb er ogs ganske som vi er vant til fra disse tekster, blot med den tilfjelse at proceduren i frste omgang kun giver os (s1) og (s2) som rektanglets sider; s1 og s2 selv m ndes som de ligesidede af disse. Udregningerne kan flges p Figur 33. Det bemrkelsesvrdige ved opgaven er alts at den lader
Figur 32. BM 13901 nr. 12 transformeret til rektangelproblem.
84
liniestykker reprsentere arealer, og lader et areal reprsentere kvadratet p et areal. Reprsentation ndes ogs i andre tekster, som vi har set; men alt tyder p at den aktuelle tekst er den ldste vi kender hvor egentlig reprsentation forekommer. Den er dermed, som vi skal argumentere for p side 107, det frste tegn p at den babyloniske algebra virkelig kan betragtes som en algebra.
BM 13901 nr. 23
Bs II 11. 12. 13. 14. 15. 16.
Angende en ade. De re fronter og aden har jeg lagt i bunke, 4140. 4, de re fronter, indskriver du. IGI af 4 er 15. 15 til 4140 lfter du, 1025 indskriver du. 1, fremspringet, tilfjer du: 11025 gr 15 ligesidet. 1, fremspringet som du har tilfjet, udriver du: 5 til to gentager du: 10 NINDAN str imod sig selv.
Hvor den foregende opgave var et eksempel p den babyloniske matematisk mest moderne aspekt, er denne (sknt stammende fra samme tavle) en reprsentant for dens arkaiske side. Antagelig er den villet arkaisk. Mange trk i formuleringen ser ud til bevidst at efterligne de akkadiske landmleres sprogbrug: bl.a. fronten, ikke modstillingen, samt det indledende angende en ade, som efter alt at dmme er en forkortet variant af den gamle gdeinddeling, Hvis angende en ade nogen har sagt dig (jfr. side 35 og 141). Opgaven selv er endvidere blandt andet ved den mde hvorp den udvlger det
BM 13901 nr. 23
85
slende, netop de re fronter[20] og ikke blot fronten taget re gange en typisk gde af en type som trives blandt matematiske praktikere (se side 115). Ogs metoden er karakteristisk for gderne: brugen af et slende trick som ikke lader sig generalisere. Problemet kan alts gengives 4s+ (s) = 4140 . Hvad der foregr kan ses i Figur 34: 4s reprsenteres ved 4 rektangler (1,s), og hele summen alts af den viste korsformede konguration, hvor fremspringet stikker ud i alle re retninger. I linie Figur 34. Fremgangsmden i BM 13901 nr. 23. 1213 tages 1 4 af korset, / markeret med den stiplede linie, og der tilfjes et kvadratisk komplement (1) til det fremkomne gnomon. Der er intet behov for at konstruere komplementet ved at lade 1 og 1 holdede er jo allerede p plads. Derimod sker der det slende at den tilfjede kvadratiske konguration identiceres med den side der bestemmer den (1, fremspringet, linie 14;); det er alts virkelig den geometriske konguration der tilfjes, og ikke et tal jfr. diskussionen af
20
Som ppeget p side 25 har babylonisk ikke nogen systematisk skelnen mellem bestemt og ubestemt form; desto strkere virker det nr der bruges et udtryk der fastlgger netop de eller alle re.
86
begrebet modstilling side 23. Det kompletterede gnomon bliver et kvadrat med areal 11025 og alts med ligeside 15. Udrives nu det tilfjede fremspring (denne gang som liniestykke) fr vi 5 tilbage, der fordobles konkret (spejles) og dermed giver siden 10. Metoden afviger i en sdan grad fra alt hvad vi ellers kender til at en af de frste udgivere tog den for en afskriverfejltagelse der ved et tilflde gav matematisk mening. Som vi skal se (side 119) er der tale om noget helt andet.
TMS VIII nr. 1

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Fladen 10. 4.-delen af bredden til bredden har jeg tilfjet, til 3 er jeg get. Det overstiger lngden med 5. Du, 4, fra fjerdedelen, s meget som bredden st. Fjerdedelen af 4 tag, 1 ser du. 1 til 3 g, 3 ser du. 4 fjerdedele af bredden til 3 tilfj, 7 ser du. 7 s meget som lngden st. 7, fra lngden, til 4 lft, 28 ser du, 28 ader. 28 til 10, aden, lft, 440 ser du. 5, udrivningen fra lngden, til 4, fra bredden, lft, 20 / ser du. 1 2 brk, 10 ser du. Lad holde, 140 ser du. 140 til 440 tilfj, 44140 ser du. Hvad gres ligesidet? 210 ser du. 10 den ligestore (?) til 210 tilfj, 220 ser du. Hvad til 28, aderne, skal jeg stte som 220 giver mig? 5 st. 5 til 7 lft, 35 ser du. 5, udrivningen fra lngden, fra 35 udriv, 30 ser du, 30 er lngden. 5, lngden, til 4 fra bredden lft, 20 ser du, 20 er lngden (skrivefejl for bredden).
TMS VIII nr. 1
87
BM 13901 nr. 12 viste hvorledes et kvadratproblem blev reduceret til og lst som et rektangelproblem. Her bliver til gengld et rektangelproblem reduceret til og lst som et kvadratproblem. I oversttelse til symboler er problemet flgende:
7
Figur 35. Metoden fra TMS VIII nr. 1.
/ bl = 5 , 4
(l,b) = 10 .
Det kunne vre lst efter samme principper som TMS IX nr. 3 (side 63), i flgende trin: 7b4l = 4 5 , (l,b) = 10 7b4l = 20 , (7b,4l) = (7 4) 10 = 28 10 = 440 7b = 440 ( 20 2 ) 2 20 = 220 , 2
4l =
440
20 2 20 ) =2 2 2 l = 30 .
b = 20 ,
Men som vi efterhnden har vret ude for adskillige gange viser den babyloniske regner os at han har ere metoder til rdighed som han kan vlge mellem efter hvad der forekommer bekvemt. Denne gang benyttes et kvadrat hvis side (z) er 1 4 af bredden /
88
se Figur 35. Linie 4 nder at rektanglet med sider 7z og 4z alts det oprindelige rektangel forlnget med 5 bestr af 7 4 = 28 sm kvadrater (at multiplikationen er en lftning viser at der ikke er tale om konstruktion af et nyt rektangel men om opdeling af det eksisterende, jfr. den alternative tolkning af BM 13901 nr. 10 i note 11). De overstiger tilsammen arealet 10 med en vist antal sider (n z), hvis beregning udskydes lidt. Frst transformeres ikke-normaliserede problem
Figur 36. Lsning af den normaliserede ligning i TMS VIII nr. 1.
nemlig som sdvanlig det
28 (z)n z = 10 til (28z)n (28z) = 28 10 = 440 . Linie 6 nder n = 4 5 = 20, og s gr alt rutinemssigt i overensstemmelse med Figur 36; 28z bliver 220, z dermed 5. Alts er lngden l = 7 55 = 30 og bredden b = 4 5 = 20.
YBC 6504 nr. 4
89
YBC 6504 nr. 4

Bs 11.
12. 13. 14. 15.
S meget som lngden overstiger bredden, stdt sammen (med sig selv), fra det indvendige af aden har jeg udrevet: 820. 20 er bredden, dets lngde hvad? 20 stdt sammen (med sig selv): 640 stter du. 640 til 820 tilfjer du: 15 stter du. 15 gr 30 ligesidet. 30 som lngde stter du.
Hidtil har alt hvad vi har set p vret matematisk korrekt, bortset fra nogle skrive- og afskrivningsfejl. Men selvflgelig kunne ogs babylonierne, som alle andre der beskftiger sig med matematik, komme til at beg egentlige argumentationsfejl. Det er denne sidste andengradstekst et eksempel p. Oversat til symboler fortller den om et rektangel at (l,b) (lb) = 820 , hvorefter den beregner l som ligesiden af b = 20 , (l,b) (lb)+b2, d.v.s.,
efter omregning og i vores moderne udtryksmde, som (3bl) l . Fejlen synes svr at fatte, indtil man betragter geometrien i argumentet se Figur 37. verst i guren vises proceduren i forvrnget mlestok; vi ser at tilfjelsen af (b) forudstter at vi skrer op langs den stiplede linie og bner til et pseudognomon. Det er klart p denne gur at den kompletterede gur ikke er (l) men netop hvis vi tller efter (3bl,l). Ser vi derimod p den nederste version er det ikke lngere indlysende. Her er alt tegnet i korrekte ml, l = 30 og b = 20, og derfor bliver lb = b(lb). Det indebrer at den kompletterede gur netop
90
Figur 37. Klippe-klistre-operationerne i YBC 6504 nr. 4; for oven i forvrnget mlestok, for neden i korrekte, vildledende ml.
er kvadratet (l) men alts kun fordi l = 3 2 b. / Fejltagelsen illustrerer et kendetegn for den naiv-geometriske metode: den krver, som geometriske beviser i det hele taget, stor ppasselighed hvis man vil undg at blive vildledt af hvad man umiddelbart kan se p guren. Det vidner om de babyloniske regneres dygtighed at de s sjldent lod sig vildlede, og at de med s f undtagelser var i stand til kun at bruge de oplysninger der iflge opgaveformuleringerne var givet, og til at se bort fra hvad de i vrigt vidste.
V. KVASI-ALGEBRAISKE TEKNIKKER I GEOMETRI M.V.

Vi har stadig ikke taget stilling til hvad vi mener med ordet algebra, og ethvert skel mellem babylonisk algebra og kvasialgebraiske teknikker er derfor i bedste fald forelbigt, en hypotese der tillader os at oparbejde materiale til at tage en mere indgende diskussion af sprgsmlet. Under alle omstndigheder lader samtlige de opgaver der optrder i kapitel II til IV sig let (omend med tab af nuancer) overstte til moderne matematiske symboler og ligninger; det samme glder i grove trk de metoder der bliver brugt til at lse opgaverne. Det glder ikke i samme omfang de to opgaver der analyseres i dette kapitel. P den anden side er der nr forbindelse mellem de teknikker der bruges her og dem vi allerede har set anvendt. I hvert fald i den forstand kan det vre rimeligt at betragte dem som nsten-algebraiske.
VAT 8512
Fs 1. 2. 3. 4. 5. 6. En trekant. 30 er bredden. Indvendig to jordlodder. Den vre ade overstiger den nedre med 7 `; den nedre lodlinie overstiger den vre lodlinie med 20. Lodlinierne og grnsen hvad? Og aderne af de to jordlodder hvad? Du, 30, bredden, st; 7 `, som den vre ade overstiger
92
V. Kvasi-algebraiske teknikker
7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. Rand 1. 2. 3. Bs 1. 2. 3. 4.
den nedre ade med, st; og 20, som den nedre lodlinie overstiger den vre lodlinie med, st. IGI af 20, som den nedre lodlinie overstiger den vre med, fraspalt: 3 til 7 `, som den vre ade overstiger den nedre ade med, lft, 21 skal dit hoved beholde! 21 til 30, bredden, tilfj: 51 sammen med 51 lad holde: 43`21. 21, som dit hoved beholder, sammen med 21 lad holde: 7 `21 til 43`21 tilfj: 50`42. 50`42 til to brk: 25`21. Den ligesidede af 25`21 hvad? 39. Fra 39, 21, det som holdt, udriv, 18. 18 som du har efterladt er grnsen. Nuvel, hvis 18 er grnsen, lodlinierne og aderne for de to jordlodder hvad? Du, 21 som sammen med sig selv du lod holde, fra 51 udriv: 30 efterlader du. 30, som du har efterladt, til to brk, 15 til 30, som du har efterladt, lft, 7 `30 skal dit hoved beholde! 18, grnsen, sammen med 18 lad holde: 5`24 fra 7 `30, som dit hoved beholder, udriv: 2`6 efterlader du. Hvad til 2`6 skal jeg stte som giver mig 7 `, som den vre ade overstiger den nedre ade med? 320 st. 320 til 2`6 lft, 7 ` giver det dig. 30, bredden, overstiger 18, grnsen, med hvad? Med 12 overstiger den.
V 8512 AT
93
5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17.
12 til 320, som du har sat, lft, 40. 40 er den vre lodlinie. Nuvel, hvis 40 er den vre lodlinie, den vre ade er hvad? Du, 30, bredden, (og) 18, grnsen, lg i bunke: 48 til to brk: 24. 24 til 40, den vre lodlinie, lft, 16`. 16` er den vre ade. Nuvel, hvis 16` er den vre ade, den nedre lodlinie og den nedre ade hvad? Du, 40, den vre lodlinie, til 20 som den nedre lodlinie overstiger den vre lodlinie med, tilfj, 1` er den nedre lodlinie. 18, grnsen, til to brk: 9 til 1`, den nedre lodlinie, lft, 9`. 9 er den nedre ade.
Ikke s f babyloniske matematikopgaver handler om opdeling af marker. Det matematiske indhold varierer undertiden indgr markens form overhovedet ikke men kun dens areal, undertiden er der som her tale om opdeling af bestemte geometriske gurer. Allerede inden 2200 f.v.t. var de mesopotamiske landmlere i stand til at opdele et trapez i to lige store dele ved hjlp af en paralleltransversal. Hvordan de bar sig ad skal vi vende tilbage til om et jeblik; men det er vrd at lgge mrke til at en tilsvarende opdeling af en trekant ikke er mulig uden brug af irrationelle forhold, og alts kun kan beskrives med tilnrmelse i tal. Den nrvrende opgave er en variant af trekantopdelingen, som i modstning til ligedelingen kan lses eksakt. Den handler, som forklaret i linie 13 og vist i Figur 38, om en trekantet mark, der er opdelt i to lodder. For nemheds skyld kan vi regne trekan-
94
ten for retvinklet: det gjorde forfatteren utvivlsomt ogs, og det er antagelig hvad der ligger i ordet lodlinien elFigur 38. Den opdelte trekantede mark fra BM ler den ned8512, med det tilfjede hjlperektangel. stigende; men hvis vi tolker dette ord som en hjde og ikke som en side glder alle beregninger ogs for skvvinklede trekanter. De to lodder er af gode grunde ikke lige store; men vi kender forskellen mellem deres arealer, og forskellen mellem lodlinierne. Lsningen kan umiddelbart forekomme svrt gennemskuelig, idet den gr brug af et uventet, elegant trick. Fs 810 lfter den reciprokke af forskellen mellem lodlinierne til arealforskellen; tager man valget af multiplikativ operation i betragtning vil det sige at teksten beregner bredden af et rektangel hvis lngde er lodliniernes differens og hvis areal er arealforskellen. Denne bredde (som bliver 21) tilfjes til trekantens bredde. Ud af det kommer alts en trekant med et vedfjet rektangel, alt i alt et trapez, som vist p Figur 38. Forlnger vi paralleltransversalen (grnsen mellem de to lodder), opdager vi at den deler trapezet i to lige store stykker; og det var som sagt en opgave som regionens landmlere havde kunnet lse i mindst 500 r, da den foreliggende opgave blev konstrueret. I Fs 1116 ser vi hvordan de bar sig ad: Den tvedelende paral-
V 8512 AT
95
leltransversal ndes som siden af gennemsnittet af kvadraterne p de to parallelle sider; af valget af operationer (holde; brkke) ser vi at der udtrykkelig er tnkt p geometriske kvadrater og gennemsnit. Figur 39 viser os bde hvad der foregr og hvorfor: Gennemsnittet ligger lige Figur 39.Trapeztvedelingen i BM 8512. langt fra de to yderligheder, og derfor m ogs det halve gnomon mellem 21 og 39 vre lige s stor som det halve gnomon mellem 39 og 51. Det glder naturligvis umiddelbart for et trapez der skres ud langs diagonalen i et kvadrat; men hvis vi forestiller os kvadratet strakt (og eventuelt skvtrukket), kan vi forestille os at den samme regel m glde for trapezer i almindelighed. Men strkning er jo netop en operation som vi har set babylonierne bruge gang p gang: det er det skalaskift i n retning som optrdte hver gang et andengradsproblem skulle normaliseres, og som ogs blev anvendt i TMS XIII, oliehandelsopgaven (se side 80); som vi skal se anvendes princippet ogs senere i den aktuelle opgave. Oprindelig er reglen antagelig blevet opdaget ved betragtning af to koncentrisk anbragte kvadrater (se Figur 40) denne konguration var et meget populrt undersgelsesobjekt i babylonisk geometri, og forbliver det i bygmestergeometri indtil renssancen; men princippet er naturligvis det samme. I Fs 17 er alts trapezets tvedelende transversal blevet fundet; den er 39, og grnsen mellem de to jordlodder dermed 3821 = 18.
96
Nu sker der noget pfaldende. I Fs 2122 ndes trekantens bredde, selv om den var blandt de givne strrelser. Det kan antagelig kun betyde at vi faktisk har bevget os vk fra Figur 38 og hen i retning af noget der ligner Figur 39. Nr vi fjerner de 21 bliver den oprindelige trekant Figur 40.Trapeztvedeling ud trngt sammen s den bliver fra koncentriske kvadrater. ligebenet, som vi kan se i Figur 41. For at nde den vre lodlinie gr teksten brug af den falske ansats at den sammentrngte, ligebenede trekant er den vi sger, og lngden (lodliniernes sum) alts 30 ligesom bredden; der er alts tale om et skalaskift i lngdens retning, et trick vi allerede kender fra normaliFigur 41. seringen af de ikke-normaliserede andengradsligninger. Fs 2324 nder at denne trekants areal er 7 `30. De to ikke-skraverede omrder er jo lige store, s deres samlede areal m vre 18 18 = 5`24. Det skraverede omrde som svarer til forskellen mellem de to jordlodders arealer bliver dermed 7 `305`24 = 2`6 (Rand 13). I virkeligheden er forskellen 7 ` og ikke 2`6. Bs 13 nder
V 8512 AT
97
frem til at vi for at f den sande forskel 7 ` skal multiplicere det sammentrngte areal 2`6 med 320. Da bredden ligger fast den er 30 m lngden 18 alts multipliceres med denne faktor. Den vre lodlinie bliver alts 320 (3018) = 40 (Bs 6). Derefter gr alt p simpel vis ikke den allersimpleste, men utvivlsomt den pdagogisk mest givtige. Der er selvflgelig stor forskel p denne opgavelsning og dem vi ellers har set p. Men der er ogs fllestrk, som bliver synlige nr metoden ses i fugleperspektiv. Det fllestrk der falder mest i jnene blev allerede nvnt: skalaskiftet i n retning. Men ogs n af de benlyse forskelle fravret af den kvadratiske komplettering, den akkadiske metode peger p et slgtskab: Tilfjelsen af en hjlpegur som sidenhen elimineres igen. Mere fundamentalt er dog den flles analytiske karakter af lsningsmetoderne. Siden grkerne har man talt om at lsningen p et matematisk problem er analytisk hvis man gr ud fra at det allerede er lst og s undersger analyserer hvordan lsningen ser ud, s man p den mde kan se hvordan den kan konstrueres.[21]
Modstningen til den analytiske metode er den syntetiske, hvor man direkte konstruerer sin lsning og derefter viser at det fremkomne lser det stillede problem; sdan er Euklids Elementer formuleret, og det har vret et tilbagevendende klagepunkt siden oldtiden at det gr vrket vanskeligt: man forstr umiddelbart ikke hvorfor de enkelte trin foretages, uanset at man til sidst indser at den snedige forfatter benbart havde ret. Der har ogs lige siden bestet en mistanke om at Euklid (eller hans forgngere) frst har fundet deres lsninger analytisk og
21
98
Lsning ved hjlp af moderne ligningsalgebra er altid analytisk. Lad os vende tilbage til TMS XIII, opgaven om kb og salg af olie (side 78). Vi gr ud fra at antallet af SLA der kbes for 1 ekel slv er et kendt tal, og kalder det k; det samme forudstter vi om salgsraten s. Alts er den samlede investering M / , den samlede salgspris M s , og fortjenesten alts F = M s M k. / / / k S multiplicerer vi med s k, o.s.v. Ofte forklarer vi det med den vending at vi behandler s og k som om de var normale, kendte tal, men essensen forbliver den samme: vi gr ud fra at vi har en lsning og skriver dens karakteristika op, hvorefter vi arbejder os frem til dens konsekvenser i sidste ende k = 11, s = 7. Ogs de babyloniske klippe-klistre-lsninger er analytiske: Vi gr ud fra eksistensen af lsningen, et rektangel med areal 117 og en lngde der overstiger bredden med 4. Denne lsnings kendetegn analyserer vi s, ser hvor meget den skal suppleres med for at give et kvadrat af kendt areal, o.s.v. Men ogs den nrvrende opgaves lsning er analytisk: Vi gr ud fra at trekanten er suppleret med et rektangel s tvedelingen bliver til en ligedeling, og beregner s hvad bredden af suppleringsrektanglet skal vre; o.s.v. Det skel der fra vores synsvinkel er mellem algebra (opgaver der uden strre forvrngning kan oversttes til moderne ligningsalgebra) og kvasialgebra (opgaver hvor en sdan oversttelse frer til klare forvrngninger af lsningsmetoden) er, hvis ikke fravrende, s i hvert fald mindre afgrende i de babyloniske teksters eget perspektiv.
frst derefter konstrueret den syntetiske lsning.
BM 85200+V 6599 nr. 6 AT
99
BM 85200+VAT 6599 nr. 6

Fs I 9.
10. 11. 12. 13. 14.
En klder. S meget som lngden: dybden. 1 den jord jeg har udrevet. Mit gulv og jorden har jeg lagt i bunke, 110. Lngde og bredde, 50. Lngde, bredde, hvad? Du, 50 til 1, omstningen, lft, 50 ser du. 50 til 12 lft, 10 ser du. 50 lad st mod sig selv, 4140 ser du, til 10 lft, 65640 ser du. Dets IGI fraspalt, 83824 ser du, til 110 lft, 10448 ser du; 36, 24, 42 er ligesiderne. 36 til 50 lft, 30 er lngden. 24 til 50 lft, 20 er bredden. 36 til 10 lft, 6 er dybden. Fremgangsmden.
Dette er et problem af 3. grad fra en brkket lertavle hvis ene del bender sig i London og den anden i Berlin (heraf dens usdvanlige navn). Det handler som vi ser om en klder af form som et rektangulrt prisme, med lngde l [NINDAN], bredde b [NINDAN] og dybde d [KU]. Vi fr at vide at lngden er lig dybden, men p grund af Figur 42. Klderen fra de forskellige enheder for vandBM 85200+VAT 6599 nr. 6, ret og lodret ml betyder det at forlnget nedad med 1 KU. d = 12 l. Endvidere fr vi at vide at summen af lngde og bredde
100
er [l+b =] 50, og at summen af det udgravede rumfang og grundaden er [l b d+l b =] 110. Den sidste ligning kan omskrives til l b (d+1) = 110, hvad der betyder at rumfanget af klderen hvis den forlnges nedefter med 1 ekstra KU bliver 110 [NINDAN2 KU] jfr. Figur 42.[22] Ideen i opgavelsningen er en raffineret variant af den simple falske ansats (i sin egentlige form kan metoden ikke bruges, da problemet jo er inhomogent jvnfr note 12). Ansatsen gr ud p at konstruere en sammenligningsterning med kantlngde l+b. I vandret afstandsml er kantlngden selvflgelig 1 50 = 50 [NINDAN], omstningen fra NINDAN til NINDAN krver multiplikation med 1. I lodret afstandsml er den 12 50 = 10 KU, omstningen fra NINDAN til KU indebrer en multiplikation med 12 (begge omstninger nder sted i linie 10). I linie 1112 udregnes rumfanget af sammenligningsterningen. Dette rumfang, som bliver 65640, indeholdes 10448 gange i den forlngede klder. Vi mler nu s at sige den forlngede klder med sammenligningsterningens tilsvarende dimensioner. Hvis p str for det antal gange 50 kan mles op i lngden l, q for det antal gange 50 kan mles op i bredden b, og r endelig for det antal gange 10 KU (= 50 NINDAN) kan mles op i den forlngede dybde d+1 KU, glder
Opgaveformuleringen refererer ogs til 1 den jord jeg har udrevet, men oplysningen bruges ikke; vi har her et eksempel p en strrelse som er kendt men ikke givet, og hvis talvrdi har tilladt lreren i sin forklaring at skelne rumfanget af den virkelige klder (1, jorden) fra rumfanget af den med 1 KU forlngede klder (110, jorden).
22
BM 85200+V 6599 nr. 6 AT
101
p 50+q 50 = l+b = 50, og dermed p+q = 1 , r 10 = d+1 = 12l+1 = 12 p 50+1 = 10p+1 , / og dermed r = p+ 1 10 = p+6 , og endelig p q r = 10448 . Det vi skal gre (og som teksten gr sidst i linie 12) er at oplse 10448 i tre faktorer p, q og r som opfylder disse betingelser; de kaldes ligesiderne, og er 36, 24 og 42. Linie 13 nder endelig l, b og d selv. Det virker umiddelbart som om faktoriseringen bliver trukket op af den hje hat, og det er nok ogs tilfldet; da opgavekonstruktren kender lsningen i forvejen, kan faktorerne nemt beregnes. Der er dog intet i vejen for at de kan ndes ved systematisk prven sig frem startende fra de simpleste tilflde 10``4`48 = 26 34 7 skal blot oplses i faktorer P, Q og R hvor P+Q = 60, R = P+6.[23] Ud fra vort almindelige kendskab til den babyloniske matematikundervisnings kvalitet kan vi endda godt regne med at teksten kun tillader sig at trkke lsningen op af hatten fordi lsningen om ndvendigt kan ndes uden tryllekunster. Starter vi med gttet P = 1, bliver (da P+Q = 60) Q = 59, hvad der straks kan forkastes da 59 ikke kan indg i oplsningen; det samme sker nr vi prver P = 2 og P = 3; P = 4 giver R = 10, hvad der heller ikke er muligt; P = 5 er selv ikke mulig; P = 6 giver Q = 54 og R = 12, hvad der kan forkastes enten fordi ingen faktor 7 optrder, eller fordi produktet faktisk er forkert; den nste tilladte P-vrdi der ikke frer til forbudte
For at f hele tal er her indfrt P = 60p = 1`p, Q = 1`q, R = 1`r. S bliver PQR = 1```pqr = 10``4`48.
23
102
Q- eller R-vrdier er 12, der forkastes p samme mde; s kommer P = 18, der dog m forkastes fordi produktet kun er omkring det halve af hvad det skulle vre; ved P = 24 og P = 30 gr det som ved P = 6; s kommer endelig gttet P = 36, som viser sig at passe. Hvis vi havde talt primfaktorer var det get endnu hurtigere, men det trick er der ingen grund til at tilskrive babylonierne. Men den metode frer selvflgelig kun til mlet fordi der faktisk ndes en pn lsning; derigennem adskiller situationen her sig grundlggende fra lsningen af andengradsproblemer, hvor en god tilnrmelse til kvadratroden ville fre til en nsten rigtig lsning. Uanset om oplsningen er kaninen op af hatten eller forventes at blive fundet af eleven ved forsg m vi sige at babylonierne alts ikke var i stand til at lse en tredjegradsligning i samme forstand som de lste andengradsproblemerne (det blev faktisk frst det 16. rhundredes italienske algebraikere i stand til). Den nrvrende opgave taler om tre ligesider; der er selvflgelig tale om en generalisering af det begreb der optrdte ved lsningen af andengradsligningen, for faktorerne er jo netop ikke lige store. En sdan generalisering er der intet underligt i: vores egen ide om en lignings rod stammer fra den tidlige arabiske algebra, hvis typeopgaver handlede om en sum penge og dennes kvadratrod; efterhnden som denne oprindelse blev glemt, blev ordet i stedet opfattet simpelt hen som lsning. Mere pfaldende er det at senere opgaver p samme tavle kun taler om en enkelt ligeside; det sker i tilflde hvor klderens volumen mlt med sammenligningsprismet (det er ikke en terning hver gang) skal
BM 85200+V 6599 nr. 6 AT
103
faktoriseres som p3 eller som p2 (p+1). Disse to funktioner fandtes der nemlig tabeller over, hvor p netop omtales som ligesiden. Hvis vi sammenligner lsningen af tredjegradsproblemer (det nrvrende eksempel er typisk) med andengradsalgebraen ser vi at ogs den er analytisk: den gr ud fra at vi har en lsning og ser s hvad vi kan slutte ud fra den (det samme glder enhver anvendelse af den simple falske ansats, der netop er en antaget, og endda falsk, lsning). Ellers er det imidlertid kun udenvrker terminologi, brugen af tabeller hvis de ndes, de gngse regneoperationer der forener de to. Andre af den samme tavles opgaver (der alle handler om prismeformede kldre) frer til frste- eller andengradsproblemer, der lses med de sdvanlige algebraiske metoder. Babylonierne kendte udmrket forskellen: de nder aldrig p at lse et andengradsproblem ved faktorisering, for der havde de en anden (og benbart ogs efter deres egen mening bedre) metode til rdighed. Men forskellen var benbart ikke afgrende; den matematiske genre deneredes snarest som klderopgaver p samme mde som BM 13901 behandler genren kvadratopgaver uanset at n af opgaverne reduceres til et rektangelproblem. Endnu engang m vi konkludere, at for s vidt skellet mellem algebra og kvasi-algebra overhovedet svarer til en skelnen som babylonierne ville formulere, var det i hvert fald ikke af strre vigtighed for dem.
VI. ALMENE KENDETEGN
Tegninger? Alle de ovenstende tekster er blevet illustreret med geometriske diagrammer, og kun i et enkelt tilflde fandtes der et diagram p tavlen. S meget i teksterne er besynderligt i den traditionelle tolkning og kun forklarligt i en geometrisk tolkning, at en eller anden form for geometri m vre involveret. P den anden side er det langt fra sikkert at babylonierne har benyttet sig af tegninger der s ud prcis som de her viste. Tvrtimod tyder adskilligt i teksterne p at de har stttet tanken p meget grove strukturdiagrammer; det blev nvnt p side 57 i forbindelse med skalaskiftet i n retning; fravret af srlige navne for L = 3 og B = 21 i TMS IX nr. 3 (se side 65) tyder ogs p at der ikke har vret nogen srskilt gur hvorp de kunne identiceres, sledes som aden 2 og dens sider og kunne. Det er der intet mrkeligt i. Man skal ikke have arbejdet lnge med de babyloniske tekster fr man kun behver at lave en meget grov skitse for at kunne flge regningerne; man behver egentlig slet ikke at indtegne ituskringer og ytninger, blot man har tegnet rektanglet ved man hvad der er tale om. Som vi kan foretage hovedregning, evt. med nedskrift af et par mellemresultater, sledes kan vi ogs lre at lave hovedgeometri. Vi har en del af de markplaner som de babyloniske landmlere udarbejdede. De har netop karakter af strukturdiagrammer.
Tegninger?
105
Der er ikke gjort meget for at respektere mlestoksforholdene (forskellen mellem Figur 26 og Figur 27 er et eksempel p forskellen mellem det babyloniske diagram og tegningen i korrekt mlestok, men et af de mildere), eller for at opn vinkeltroskab; men man kan altid se hvilke vinkler der anses for praktisk rette og derfor indgr i arealmlingen. Man kan nppe lre hovedgeometri uden frst at se og udfre tegnet geometri, s tegninger m have eksisteret. Blot er det ikke praktisk at udfre klippe-klistre-geometri p en lertavle. Man skal meget hellere benytte et redskab som ogs blev brugt af de frste arabertalsregnere i Mellemsten svel som de grske geometere: en stv-abakus, en plade med stv eller sand hvor man let kan rette og viske ud.[24] Eventuelt kan skolegrdens sand bruges p samme mde. Stv eller sand synes ogs at vre blevet brugt i skriveundervisningen: fra dennes begyndertrin kender man de tavler der tjente som forlg for eleverne; men elevvelserne selv, som p de hjere niveauer blev foretaget p lertavler og derfor er velkendte, er der ingen af. Vi behver derfor ikke undre os over at heller ikke klippe-klistre-geometriens tegninger er blevet bevaret.
Det grske ord bax, abakus, er faktisk lnt fra fnikisk, hvor det er aedt fra ordet for let stv.
24
106
VI. Almene kendetegn
Algebra? Hidtil har vi for nemheds skyld og i overensstemmelse med de este matematikhistorikeres sdvane talt om babylonisk algebra uden at have taget stilling til om, og i hvilken forstand det er berettiget at bruge dette moderne begreb om deres geometriske teknik. Samtidig har vi opsamlet en rkke observationer som kan bruges som grundlag for en stillingtagen til sprgsmlet. For det frste s vi p side 28 i hvilken forstand de babyloniske opgaveformuleringer er ligninger: En kombination af nogle mlelige strrelser, hvis samlede mltal oplyses; eller en angivelse af at en kombination har et mltal der falder sammen med eller overstiger en anden kombinations mltal med et bestemt tal. Dette er ikke helt de ligninger vi er vant til fra matematikundervisningen; de handler jo om tal, ikke om mltal. Men det er p den anden side prcis den slags ligninger vi kender fra alle anvendelser af algebraisk beregning, uanset om det drejer sig om fysik, befolkningsvkst eller konomi. I det hele taget er det jo ikke muligt at anvende ligninger uden at deres tal reprsenterer mlelige strrelser. Vi kan alts med god ret anse de babyloniske opgaveformuleringer for ligninger. Den babyloniske metode til at lse ligningerne er (med enkelte undtagelser som vi ikke er truffet p i det foregende) analytisk. Deri ligner den vor moderne ligningsbehandling. Den flger endvidere i de este tilflde trin der enten svarer til vore eller som i hvert fald kan forklares i moderne algebra. Det er disse fllestrk forekomsten af ligninger, analyse, beslgtede trin som har frt mange matematikhistorikere til
Algebra?
107
at tale ukritisk om babylonisk algebra (forfrt, har kritikere hvdet de sidste 25 r). Men der ndes andre. Ser vi p moderne ligningsalgebra, er der en neutral grundlggende reprsentation (se side 15): tallene. Men denne reprsentation er en tom skal som alle slags mlelige strrelser kan puttes ind i: afstande, arealer, priser, vgtfylder, elektriske ladninger, befolkningsgruppers fertilitet, o.s.v. Over for det str den grske brug af analyse i geometrien: de strrelser der optrder reprsenterer ikke, de er lige prcis de geometriske strrelser de giver sig ud for. Den babyloniske geometriske teknik er p det punkt analog med den moderne talalgebra og ikke med den grske geometriske analyse; som vi har set kan dens lngder reprsentere arealer, tal eller kbs- og salgsrater eller eventuelt andre, sande lngder. Uanset at vi mske synes at geometri ogs de mlelige strrelsers geometri er en mindre tom skal end abstrakte tal, er den babyloniske grundlggende reprsentation funktionelt set tom. Moderne ligningsalgebra er alts en almen teknik til at nde ved hjlp af den ktion at vi allerede har fundet (analysen) og en pflgende manipulation med ukendte strrelser som om de var kendte, altsammen i en funktionelt set tom reprsentation (tal). Det samme kan vi med et lille forbehold (som vi vender tilbage til) og med en anden reprsentation sige om den babyloniske teknik. Hvis moderne ligningslsning er algebra, m det vre rimeligt at henfre de babyloniske opgavelsninger vi har set i kapitel III og IV til samme overskrift. Det betyder ikke at der ikke ndes store forskelle blot har disse ikke at gre med trk som man normalt vil bruge til at
108
VI. Almene kendetegn
skelne algebra fra ikke-algebra. Den strste forskel (bortset fra den naiv-geometriske reprsentation) er at den babyloniske algebra af anden (og hjere) grad ikke kunne anvendes i praksis: ikke fordi den i princippet var uegnet, for det var den jo netop ikke; men fordi der ikke fandtes noget problem inden for horisonten som kaldte p anvendelsen af hjere algebra. Det gr at samtlige problemer er kunstige, og at alle er konstrueret baglns, fra kendte resultater opgaveforfatteren starter f. eks. med at tnke sig et kvadrat med side 10, og regner s ud at summen af de re sider og arealet er 4140; opgaven som han formulerer bliver at komme tilbage (at skille arealet fra siderne, som middelalderens og renssancens regnemestre sagde). Den slags algebra kender vi godt i vore dage; det er nu engang sdan man laver regnebger, hvis man vil vre sikker p at der ndes en fornuftig lsning. Forskellen er at vore kunstige ligninger formodes at trne eleverne i teknikker som derefter kan bruges i mindre kunstige situationer. Hvad vi derimod ikke kender til er den benhed hvormed en del babyloniske tekster refererer til vrdien af strrelser som i princippet er ukendte. Men da teksterne med hj sikkerhed skelner mellem givne og blot kendte strrelser og alene bruger de sidste til identikation og i pdagogiske forklaringer (jfr. note 22), siger denne forskel frst og fremmest noget om behovet for et middel til at beskrive proceduren et alternativ til vores l, og L fra algebraen og til vores brug af liniestykket AB i geometrien. Da teksterne uanset det optrdende du antagelig har tjent som lrerens bog, kan vi heller ikke udelukke at den aktuelle undervisning i stedet for identikation ved talvrdier
Algebra?
109
har peget p tegningen: den ade, lngden af det her rektangel, o.s.v. Ejheller kan vi selvflgelig bevise det det nrmeste vi kommer til en gengivelse af den mundtlige undervisning er tekster som TMS XVI (side 27).
VII. BAGGRUNDEN
Det vi nu ved om den babyloniske algebra dens eksibilitet, dens egnethed som instrument til at lse irrelevante opgaver, den dygtighed hvormed dens udvere omgikkes den gr ikke dens eksistens til mindre af en historisk gde. Da gden som allerede sagt p side 5 har beholdt sin aktualitet i nsten 4000 r, bliver vi mske klogere p vort eget rtusinde og vort eget rti ved at overveje situationen i den oldbabyloniske kong Hammurapis rhundrede.
Skriverskolen Den babyloniske matematik var ikke, som den grske, en krvende hobby for hjtbegavede velhavere. Den var undervisningsstof i skriverskolen mske ikke for alle men i hvert fald for nogle af de kommende skrivere. Ordet skriver kan vre vildledende. Skriveren skulle selvflgelig kunne skrive; men han skulle sandelig ogs kunne regne. Blandt moderne professioner skal han sammenlignes med ingeniren, bogholderen og notaren, snarere end med den maskineller PC-skrivende sekretr. Af samme grund er det lettere misvisende at tale om babyloniske matematikere. Det som skriverskolens matematiklrere underviste i var strengt taget ikke matematik men beregning. Det som skriveren skulle nde, bde i sine ingenir- og i sine bogholderfunktioner, var det rigtige tal. Selv de opgaver der ikke kunne bruges i nogen virkelig praksis handler altid om mlelige strrel-
Skriverskolen
111
ser, og de sprger altid efter et tal (eller ere), som vi har set; det er i virkeligheden bedre at tale om ren beregning end om ren matematik (som det skete p side 7) hvis vi vil karakterisere dem. Af samme grund handler ogs s mange af opgaverne om opmling af marker, om kb og salg, om bygning af belejringsramper; faktisk kan man lre meget om babylonisk dagligdag som den s ud i den arbejdende skrivers perspektiv ved at se p hvilken praksis de ubrugelige opgaver foregiver at handle om.
Frste forml: trning Nr man arbejder sig gennem en af de mere komplicerede algebratekster er det fristende at tro p talregningerne det skal da nok passe at IGI af 65640 er 83824, og hvis det var forkert ville der nok have stet en bemrkning i den moderne tekstudgave (faktisk er et par skrivefejl i tallene da ogs stiltiende blevet rettet i det foregende, s alting br passe). Den lser af det foregende som ikke har vret s godtroende men har gennemfrt alle beregninger p egen hnd er til gengld blevet en trnet regner i trestalssystemet. Det illustrerer n af den babyloniske algebras funktioner i skriverskolen: den var et glimrende pskud til at regne med besvrlige tal. Skriverskolen skulle jo netop trne kommende praktikere i de ndvendige professionelle frdigheder, og n af dem var ubesvret omgang med trestalssystemet. Den overvejelse kan overfres til vort rhundredes under-
112
VII. Baggrunden
visning i andengradsligninger. Den har naturligvis aldrig haft til forml at hjlpe eleverne med at kopiere hensigtsmssigt fra plade eller CDer til et kassettebnd. Til gengld er reduktionen af komplicerede ligninger og den pflgende lsning af de fundamentale andengradsligninger ikke nogen drlig trning i algebraisk manipulation med bogstavsymboler og i indsttelse af talvrdier i formler det har faktisk vist sig vanskeligt at nde alternativer der var bedre egnet til trningsformlet og samtidig handlede om mere vedkommende problemer. Og grundlggende forstelse af bogstavmanipulation og indsttelse i formler er noget mange vil f brug for.
Andet forml: standsstolthed Trning af ndvendige frdigheder er selvflgelig et praktisk forml, ogs nr det opns ved indirekte midler. Men skriverskolens undervisning i ubrugelig beregning havde ogs et andet kulturelt eller ideologisk forml: det kan man se ud fra vort almene kendskab til skolen, ikke mindst ud fra de tekster der blev brugt til at opbygge de kommende skriveres stolthed over at vre skrivere. Dem har vi adskillige af fra den oldbabyloniske epoke. De refererer kun i meget begrnset omgang til de praktisk ndvendige rutiner: sdanne frdigheder er simpelthen for elementre, ikke noget man kan vre stolt over at beherske. Stolt kunne man derimod vre hvis man kunne skrive sumerisk (som p det tidspunkt kun andre skrivere forstod); hvis man kendte til sjldne eller hemmelige betydninger af ordtegnene; o.s.v.
Andet forml: standsstolthed
113
Der var heller ikke strre grund til at vre stolt af at man kunne beregne arealet af en rektangulr mark hvis man kendte lngde og bredde; selv beregningen af en trapezareal var let nok lrt. At nde lngde og bredde ud fra deres sum og arealet, det krvede derimod nesse; at nde det ud fra data som dem der gives i AO 8862 nr. 2, eller at nde lngden af det knkkede mlerr ud fra de monstrse oplysninger i VAT 8532 det krvede mere endnu. Den der klarer det kan fle sig som en virkelig skriver, som er person der har krav p respekt. Vi ved intet om i hvilket omfang matematik eller sumerisk er blevet brugt til sortering n af de funktioner sdanne fag har i den moderne skole. Da skriverskolen ikke var et offentligt skolevsen med principielt lige adgang for hj og lav, har sorteringsfunktionen nok ikke vret s vsentlig som i senere tider. Men ogs opbygning af standsstolthed kender den nyere tids skole til. Ganske vist har siden renssancen latinen (og latiniteten som symbol p den hjere dannelse) vret hjrnestenen i embedsapparatets selvbevidsthed, og fra det synspunkt har ingenirernes matematiske kunnen ofte i sig selv vret symbolet p deres kulturelle underlegenhed; men officerer og ingenirer har til gengld siden det 18. rhundrede brugt deres matematiske kunnen og helst kunnen ud over det ndvendige i professionen som kernen i deres standsbevidsthed. Ogs en analyse af den babyloniske hjere matematiks kulturelle funktion kan alts gre os klogere p vor egen epoke.
VIII. FORHISTORIE OG VIRKNING

En type forklaring af sociale og kulturelle forhold er gennem deres funktion: Hvis skriverskolen brugte tid p en s benbart undvendig aktivitet som lsning af andengradsligninger, m denne aktivitet have haft nogle vigtige sknt mske mindre benbare virkninger. Den type forklaring har vi lige diskuteret. En anden type ikke noget alternativ men den anden side af den samme mnt er forklaringen gennem historisk oprindelse: Hvem fandt p det, og hvornr? Og hvis opndelsen ikke fandt sted inden for skriverskolens rammer, hvor er ideen s lnt fra, og hvordan skiftede aktiviteten eventuelt karakter ved at blive overfrt til et nyt milj og dermed f nye funktioner? Inden for det sidste par rtier har man lrt en del om det 3. rtusindes sumeriske matematik, herunder arealberegninger for rektangler og nsten-rektangulre rkanter nok til at man med hj sikkerhed kan slutte at nr der ikke fra det tredje rtusinde er fundet tavler med algebra-opgaver skyldes det at der ikke var nogen. Det str i modstrid med den traditionelle overbevisning om at alt i Mesopotamien mtte vre ldgammelt, og den babyloniske matematik derfor nsten som en selvflge mtte viderefre den sumeriske vi er jo i Orienten, og i Orienten er alt som bekendt ldgammelt og uforanderligt.
Oprindelsen: Landmlergder
115
Oprindelsen: Landmlergder Men den oldbabyloniske skriverskoles algebra er alts ikke en viderefrelse af gamle skrivertraditioner; den er i stedet et (blandt ere) udtryk for den oldbabyloniske epokes fornyelse af skriverkulturen. Den kunne i princippet vre opfundet inden for denne skole; det passer godt med at det grundlggende vokabular for den praktiske landmling og regnekunst (lngde, bredde, ligeside, IGI) er sumerisk, mens alt hvad der specielt karakteriserer den algebraiske genre (at lade holde, o.s.v.) grundlggende er akkadisk (uanset at en del tekster bruger ordtegn; oftest bruges de nemlig p en mde der utvetydigt viser at de skal lses p akkadisk). En oprindelse inden for skriverskolen selv passer imidlertid rigtig skidt med kilderne i vrigt. Isr passer de drligt med den mde hvorp beslgtet materiale dukker op i grske og middelalderlige kilder. Analyserer man det, kommer man frem til flgende billede (argumentationen er kompleks og inddrager nje analyse af mange kilder; der er ikke mulighed for at gennemg den her): Landmlere fra det central Iraq, det akkadiske kerneomrde antagelig ikke kun derfra, men i hvert fald der havde en tradition for geometriske gder. Den slags professionelle gder kender vi ogs fra andre af den fr-moderne verdens matematiske praktikere specialister i handelsregning, bogholderi, o.s.v. der blev oplrt som lrlinge og ikke i en lrd skole. Som eksempel kan tjene de hundrede fugle, der dukker op i utallige opgavesamlinger fra den kinesiske, indiske, arabiske og europiske middelalder:
116
VIII. Forhistorie og virkning
En mand gik til markedet og kbte 100 fugle for hundrede dinarer. En gs kostede 3 dinarer, en hne 2 dinarer, og af kyllinger k han 3 pr. dinar. Fortl mig, hvis du dur til noget som regnemester, hvad han kbte![25]
Der ndes mange svar: 5 gs, 32 hns, og 63 kyllinger; 10 gs, 24 hns, og 66 kyllinger; o.s.v.[26] Nr opgaven fungerer som gde er det imidlertid ikke vigtigt at nde den komplette lsning, ejheller mske at give et bevis; den der kan give et rigtigt svar viser sig derved som en kyndig regnemester, til de ukyndiges forblffelse (som det hedder i en lrebog for praktiske regnere fra 1545). Ofte bygger lsningen af den slags opgaver p et uventet trick (her f.eks. at man ser at man for hver gs skal kbe tre kyllinger det giver 4 fugle for 4 dinarer; og for hver 2 hns ligeledes 3 kyllinger 5 fugle for 5 dinarer). Den slags underholdningsopgaver (som de kom til at hedde efter at de blev overtaget i en matematiske kultur baseret p skoleundervisning, hvor deres oprindelige funktion blev reduceret
25
Der er tale om en gennemsnitsvariant. Priserne p de enkelte fuglesorter (og sorterne selv, der ikke altid er fugle) kan variere; men der er normalt tale om 100 dyr og 100 mntenheder, normalt ogs om tre sorter hvoraf n koster mindre end mntenheden og to koster mere.
26
En opgave: Find det fuldstndige lsningsst (med eller uden negative tal, der kan st for at manden slger), og vis at det er fuldstndigt p de valgte betingelser. Det gjorde den arabiske matematiker Abu Kamil omkring r 900, og benyttede lejligheden til i sin indledning at hne de praktikere der ikke besad teoretisk forstelse men blot stak n lsning ud og som alts ikke forstod problemet som en matematikopgave men som en gde.
117
til underholdning) havde en dobbelt funktion i deres oprindelige milj: dels var de et element i uddannelsen ogs i en moderne skole kan lver der spiser 4 matematiklrere i timen vre en inspirerende afveksling fra brn der fr 3 bolsjer om dagen; dels, og frst og fremmest (fordi de specielle tricks sjldent havde nogen funktion i den praktiske regning), var de med til at opbygge professionens selvbevidsthed over for de ukyndige ganske svarende til hvad der blev sagt om den kulturelle funktion af sumerisk og algebra for de babyloniske skrivere. Engang mellem 2200 og 1800 f.v.t. fandt de akkadiske landmlere p det som senere netop kom til at hedde den akkadiske metode, alts p den kvadratiske komplettering; og omkring 1800 f.v.t. cirkulerede der blandt dem en lille rkke af gder hvis lsning var baseret p dette trick. Karakteristisk var at de altid handlede om strrelser der umiddelbart indgik i gurerne, f. eks. siden eller alle re sider af en kvadratisk mark, aldrig om siden taget 3 gange eller 1 3 af arealet. / Benytter vi for et kvadrat symbolet 4s for alle re sider og Q for arealet, for et rektangels areal symbolet A og for dets diagonal symbolet d, omfattede rkken af gder bl.a. antagelig flgende (der var ogs nogle der handlede om to kvadrater, samt n om en rektangeldiagonal som vi skal trffe p side 141): s+Q = 110 ; 4s+Q = 140 ; l+b = , A = ; l+b = , (lb)+A = ; d=, Qs = 90 ; Q4s = 60 (?) ; lb = , A = ; lb = , (l+b)+A = ; A=;
Disse opgaver lnte den oldbabyloniske skriverskole, og brugte dem som udgangspunkt for sin opbygning af algebraen som
118
matematisk disciplin. Men den overtog ikke gdetraditionen ubearbejdet; hvor en gde, for at lyde slende, netop skal handle om de umiddelbart give strrelser (siden, alle siderne, o.s.v.), s er det naturlige for en skole systematisk variation af koefficienterne naturligt ikke mindst for den srdeles systematiske mesopotamiske skole, og samtidig ndvendigt hvis opgaverne skulle tjene som pskud til regning med besvrlige tal; og hvor det er nrliggende i en gde at lgge ud med det umiddelbart kendte (siden) og derefter g over til det beregnede (arealet), s er det selvflgelige i skolen allerede at tnke p lsningsmetoden under formuleringen, og derfor omtale det areal frst som bagefter skal udstyres med et fremspring. Det systematiske arbejde havde en dobbelt konsekvens: p den ene side muliggjorde det nye opdagelser (af hvilke skalaskiftet i n retning er den simpleste og faktoriseringen af trediegradsproblemer en af de mere raffinerede) og dermed lsning af mere indviklede opgaver. P den anden side blev lsningen af de grundlggende opgaver hverdagsagtig og ikke i sig selv noget den professionelle stolthed kunne bygge p; den mulighed for lsning af indviklede opgaver der bnede sig blev derfor samtidig et behov, set i forhold til algebraens kulturelle funktion. Endelig m man formode at det er skriverprofessionens orientering mod en bred praksis der frte til forsg p at konstruere opgaver p andre felter der kunne lses ved hjlp af den algebraiske teknik alts, sknt forskning ikke var skriverskolens opgave eller ml, til udforskning af muligheden for reprsentation. Det er dermed overfrslen til skriverskolen der forvandler den geometriske klippe-klistre-teknik til kernen i en egentlig algebra. Og s blev lsningerne selv anderledes: hvor gdetraditionens
119
normalkvadrat havde haft siden 10, foretrak skolen 30; nr skolen en enkelt gang beholdt 10, ndredes tallets strrelsesorden til 10. Og som nvnt p side 35 blev den hypotetiske nogen der formulerede gden omtolket til lrerens jeg. Omtolkningen af 10 som 10 s vi i BM 13901 nr. 23 (side 84); denne sre opgave viser sig at vre en ledeforstening for inspiration fra landmlertraditionen. Den har ikke blot beholdt den oprindelige side (bortset fra strrelsesordenskiftet), men ogs interessen for alle re sider og leddenes oprindelige orden. Som nvnt er ogs hele sprogbrugen arkaiserende, et spil p praktikersprogbrug. Den er, uden al tvivl, en villet henvisning til forbindelsen til den gamle tradition og dens gder en slags sidste opgave fr jul.
Videre liv Den oldbabyloniske periode endte meget brat i 1600 f.v.t. med en hittitisk plyndring af Babylon og en pflgende magtovertagelse af krigeriske barbarstammer. Skriverskolen bukkede under i processen, og skriveruddannelsen overlevede kun som lrlingeuddannelse. Ogs den hjere matematik bukkede under. Praktisk beregning var der stadig brug for, men skrivernes standsstolthed fandt sig et andet fundament (tilhrsforholdet til en hdervrdigt gammel tradition af litterrt tilsnit). Fra en periode p mere end tusind r ndes der ingen algebraiske kileskrifttekster. Det siger ganske vist ikke s meget i sig selv, for der ndes s godt som ingen matematik i det hele taget; men nr matematiske tekster
120
dukker op igen kan man se p terminologien hvilke discipliner der i mellemtiden har vret udvet af sumerisk-kyndige skrivere og hvilke der er kommet ind i miljet udefra. Hvor udefra fremgr ikke entydigt af de senbabyloniske matematiske tekster selv, sknt en viderefrt landmlertradition er det rimeligste gt. Derimod lader andre kilder ingen tvivl om at den samme tradition som i sin tid inspirerede den oldbabyloniske skolealgebra levede videre uanset skolealgebraens forsvinden. Det bedste vidnesbyrd er en arabisk landmlingshndbog, antagelig skrevet omkring r 800. Den indeholder bl. a. alle de opgavetyper som ovenfor blev henregnet til den oprindelige gdetradition; ikke mindst har den opgaven med de re sider og arealet, endda med den oprindelige rkkeflge af leddene og lsningen 10. Den har ogs bevaret hele det komplekse skift mellem forskellig grammatisk person og tid, samt den hypotetiske nogen der ogs dukker op i nogle af de tidligste skoletekster. Opgaver fra denne tradition bliver ved med dukke op i de kommende rhundreder de re sider og arealet med denne rkkeflge og lsning 10 sledes (for vistnok sidste gang) i Luca Paciolis Summa de arithmetica fra 1494. I den grske antikke matematik dukker andengradsproblemer kun op nogle f gange. Et af disse steder er dog pfaldende. I et skrift kendt som Herons geometri, og som ud over nogle f ln fra Herons egne arbejder indeholder diverse ldre landmlermatematik, gennder man de re sider og arealet, blot med den variant at de re sider er blevet til omkredsen; til gengld beskrives lsningen (der flger princippet fra Figur 12) s prcist geometrisk at man selv uden tilstedevrelsen af en
Videre liv
121
tegning kan nde ud af hvad der skal vre op og ned p guren; bredden af det rektangel der reprsenterer 4s omtales ogs udtrykkelig som 4 fod. Siden opdagelsen af den babyloniske algebra har det vret en hyppig antagelse at dele af den grske geometri (mere prcist, Euklids Elementer, bog II, stning 110) skulle vre en oversttelse af resultater fra den babyloniske algebra til geometrisk sprog. Det var der en del problemer i bl.a. lser Euklid jo ingen opgaver, han beviser stninger. P den anden side synes den geometriske tolkning af den babyloniske teknik at sttte hypotesen om en sammenhng. En sammenstilling af Euklids stninger med hvad man kan tilskrive den oprindelige gdetradition giver nu et forblffende resultat: alle de ti stninger kan forbindes direkte med landmlergderne, som eftervisninger af at de traditionelle naive metoder er gode nok. P den anden side er der intet hos Euklid (eller de vrige grske matematikere) der kan knyttes til det som skriverskolen selv udviklede; historisk set var skriverskolens matematik en blindgyde, uanset dens hje niveau eller, snarere, netop p grund af et niveau der kun kunne trives s lnge skolen selv overlevede. Sin strste betydning for moderne matematik k landmlertraditionen dog nok gennem sin pvirkning af den arabiske middelalders algebra. Ogs den udsprang tilsyneladende af en gdetradition; typeopgaverne handlede som nvnt p side 102 om en sum penge og dens kvadratrod, og lsningerne fulgte skemaer uden bevis. Sledes i flgende tilflde:
En pengesum og 10 af dens kvadratrdder bliver 39. Halver rdderne, gang de 5 der fremkommer med sig selv, det bliver 25. Lg 25 til 39, det bliver 64. Tag kvadratroden, det bliver 8. Subtraher
122
halvdelen af kvadratrdderne, du har s 3 tilbage: det er pengesummens kvadratrod, og pengesummen selv er 9.
Allerede den frste forfatter af et vrk om algebra som vi kender (al-Khwarizm, fra det tidlige 9. rhundrede) var dog ikke tilfreds med sdanne skemaer uden forstelighed eller bevis; han lnte derfor geometriske beviser fra landmlertraditionen, svarende til Figur 12, Figur 14, Figur 22 og, allerfrst og mest slende, den sregne Figur 34. I lbet af nogle rhundreder blev disse beviser forstet som kernen i hvad algebra var; den gamle landmlergeometri erobrede disciplinen indefra, og da den blev oversat til latin i den senere middelalder blev census, oversttelsen af pengesum, opfattet som et andet ord for kvadrat. Det skete i vekselvirkning med Euklids Elementer, bog II men ogs det var jo alts en efterkommer af landmlergderne. Sknt lertavlernes algebra i sig selv var en monumental blindgyde, var de grundprincipper som den lnte fra de ulrde landmlere alts det stik modsatte. Uden landmlergderne som udgangspunkt er det svrt at forestille sig hvordan den moderne matematik havde set ud. Som det er blevet sagt om Vorherre selv: Hvis Han ikke eksisterede, mtte man opnde Ham.
IX. MORALE
En morale? Hvordan kan det lade sig gre? Hvad har matematikken og dens historie med moral at gre? Nu er jo en morale ikke helt det samme som en moral. En morale er en overvejelse som kommer efter en historie, en overvejelse af hvad vi kan lre af den angende vor fremtidige adfrd. I den forstand har det vret almindelig sdvane at ikke blot historier men ogs historie sigtede mod en underforstet morale sdvane lige siden Kong Salomons skrivere begyndte at samle materialet om begivenhederne i Kong Sauls og Kong Davids tid. Og i den forstand har ogs matematikhistorie, og matematikhistorier, deres morale. Den frste fortolkning af den babyloniske algebra havde det underforstede budskab at de havde den samme slags algebra som vi; blot manglede de den algebraiske symbolik der har muliggjort vore yderligere fremskridt, og de havde endnu ikke opdaget de negative tal (hvad der i sekundrlitteraturen som nvnt blev til at de havde opdaget dem). De var ikke s langt fremme som vi, men de var p vej: p den eneste vej, vejen frem mod os. Og med nrliggende flgeslutninger: den vej vi er p, den eneste vej, er garantien for at hvad vi gr er fremskridtet selv, som alle andre andre kulturer, og skoleelever der endnu ikke har fundet frem til den rigtige vej skal lre at g. Med endnu en flgeslutning, ikke helt s nrliggende mske: Nr det glder i matematikken, s glder det nok ogs p civilisationens vrige felter. Vi er fremskridtet selv.
124
IX. Morale
Det kan vanskeligt vre budskabet i den her prsenterede lsning af de babyloniske tekster. Nok kom den babyloniske matematik ofte forblffende nr p vores antagelig nrmere end nogen anden fremmed matematisk kultur (fra den grske og den arabiske matematik har vi lrt for direkte til at vi kan kalde dem fremmede). Men alligevel var der store forskelle, i metoder, i problemstillinger, og i tnkemder. Hvad vi ser er at matematik kan tnkes p mange mder, og at vi gr klogt i at lytte til partneren (uanset om der er tale om historikerens partner, den fremmede kultur, eller lrerens partner, eleven) fr vi lgger os fast p hvordan den/hun/han ndvendigvis har tnkt og skal tnke. Hvis matematik kan tnkes p ere mder, er der ingen garanti for at vores er den eneste rigtige; men ved at lytte kan vi blive klogere p hvorledes vi selv tnker, og bedre egnet til at vurdere om vores vej er n af de frugtbare mske ogs til at vurdere hvad den er frugtbar til. Det fremskridt der kan ndes i matematikkens udvikling er ikke nogen ensrettet motorvej; det er, med et billede som den tyske matematikhistoriker Moritz Cantor formulerede i forrige rhundrede, et odlandskab med talrige strmme: strmme som, alt i alt og med mange bugter, med sammenetninger og spaltninger, har en tendens til at lbe i samme retning, mod det samme hav. Findes der fremskridt i civilisationen som helhed, har det samme karakter.
X. BIBLIOGRAFISK OVERSIGT
De este af de babyloniske matematiske tekster er udgivet i:
O. Neugebauer, Mathematische Keilschrift-texte. I-III. (Quellen und Studien zur Geschichte der Mathematik, Astronomie und Physik. Abteilung A: Quellen. 3. Band, erster-dritter Teil). Berlin: Julius Springer, 1935, 1935, 1937. Genoptryk Berlin etc.: Springer, 1973,
og i
F. Thureau-Dangin, Textes mathmatiques babyloniens. (Ex Oriente Lux, Deel 1). Leiden: Brill, 1938.
Med de nedennvnte undtagelser ndes alle de her benyttede tekster i begge disse vrker. En yderligere samling af tekster ndes i
O. Neugebauer & A. Sachs, Mathematical Cuneiform Texts. (American Oriental Series, vol. 29). New Haven, Connecticut: American Oriental Society, 1945.
Herfra er teksten YBC 6967 taget. Endelig er alle tekster betegnet TMS taget fra
E. M. Bruins & M. Rutten, Textes mathmatiques de Suse. (Mmoires de la Mission Archologique en Iran, XXXIV). Paris: Paul Geuthner, 1961.
De tre frste udgaver er plidelige, ogs i deres oversttelser og kommentarer; dog gr man ved brug af Neugebauers Mathematische Keilschrift-Texte klogt i at konsultere de lister over rettelser der ndes i bind II og III et pionerarbejde kan ikke undg at udkaste hypoteser og foresl fortolkninger der ved njere efterprvelse m korrigeres. Det siger sig selv at kommentarerne i alle tre vrker bygger p den traditionelle aritmetiske tolkning;
126
X. Bibliogrask oversigt
denne blev jo netop skabt af Neugebauer og Thureau-Dangin, feltets fdre. Udgaven af Susa-teksterne er langt mindre plidelig. De franske oversttelser og den matematiske kommentar er, i vrste forstand, fantasifulde; end ikke oversttelserne af ordtegn til akkadisk er til at stole p (for eksempel oversttes ordtegnet for at tilfje som om der stod at lgge i bunke, for at nvne et simpelt eksempel); faktisk br man kontrollere alt p selve tegningen af kileskriftteksten. (Med andre ord: udgaven er s godt som ubrugelig for ikke-specialister, selv for matematikhistorikere uden indgende kendskab til den babyloniske tradition). En fyldig og pdagogisk indfring i hvad der var kendt om den babyloniske matematik som helhed i 1959 er
Kurt Vogel, Vorgriechische Mathematik. II. Die Mathematik der Babylonier. (Mathematische Studienhefte, 2). Hannover: Hermann Schroedel / Paderborn: Ferdinand Schningh, 1959.
Den der lser russisk kan have stort udbytte af

A. A. Vajman, umero-vavilonskaja matematika. III-I Tysjaceletija do n. e. Moskva: Izdatelstvo Vostocnoj Literatury, 1961.
En uhyre detaljerig prsentation af bde det 3. og det 2. rtusindes mesopotamiske matematik er

Jran Friberg, Mathematik. Reallexikon der Assyriologie und vorderasiatischen Archologie, Bd. VII, side 531585. Berlin: W. de Gruyter, 1990.
En kortere oversigt med strre vgt p den kulturhistoriske sammenhng er

Jens Hyrup, Babylonian Mathematics. Companion Encyclopedia
X. Bibliogrask oversigt
127
of the History and Philosophy of the Mathematical Sciences, Bd. I, side 2129. London: Routledge, 1994.
En fyldig argumentation for hvorfor den traditionelle tolkning af den babyloniske algebra ikke holder og for ndvendigheden af en geometrisk lsning, baseret p nje analyse af mange tekster, er
Jens Hyrup, Algebra and Naive Geometry. An Investigation of Some Basic Aspects of Old Babylonian Mathematical Thought. Altorientalische Forschungen 17 (1990), 27-69, 277-369.
Landmleralgebraens historie, med analyse af de kilder den bygger p, diskuteres i

Jens Hyrup, The Four Sides and the Area. Oblique Light on the Prehistory of Algebra, i Ronal Calinger (udg.), Vita Mathemata: Historical Research and Integration with Teaching, side 4565. Washington, D.C.: The Mathematical Association of America, 1996.
Sidstnvnte artikel blev desvrre aldrig udsendt til korrekturlsning, og den er derfor fuld at trykfejl.
XI. APPENDIX: OPGAVER OVERLADT TIL LSEREN

De opgaver der blev prsenteret i kapitlerne IIV var s forskellige i karakter at det var ndvendigt at forsyne dem alle med en forklaring ofte en ganske fyldig og detaljeret kommentar. For at lade den lser der nsker det have fornjelsen selv at trnge igennem nogle oldbabyloniske tekster bringer dette appendix nogle opgaver der enten kun oversttes eller kun ledsages af den ndtrftigste vejledning. Nogle men ikke alle er modstykker til opgaver der er gennemget i det foregende og kommer fra de samme tavler.
TMS XVI nr. 2

13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 4.-delen af bredden til det hvormed lngden overstiger bredden, at tilfje, 15. Du, 15 til 4 lft, 1 ser du, hvad er det? 4 og 1 st. 15 opsplit. 10, overskridelsen, og 5 der blev tilfjet st. 20, bredden, til 10, overskridelsen, tilfj, 30 lngden, og 20, til at udrive, st. 5 til 4 lft, 20 ser du. 20, bredden, til 4 lft, 120 ser du. 30, lngden, til 4 lft, 2 ser du. 20, bredden, fra 120 udriv, 1 ser du. 1 fra 2, lngderne, udriv, 1 ser du, hvad er det? Fra 4, fra fjerdedelen, 1 udriv, 3 ser du. IGI af 4 fraspalt, 15 ser du.
TMS XVI nr. 2
129
23. 24. 25. 26.
15 til 3 lft, 45 ser du, s meget som der er af bredder st. St til at udrive. 1 s meget som der er af lngder st. [...] 1 tag, til 1 lngde lft, 30 ser du. 20 bredden, 20 til 45, (s meget som der er af) bredder, lft, 15 ser du, 15 til 15 tilfj, 30 ser du, 30 lngden.
Kommentar: Jfr. samme tavles nr. 1, side 27.
TMS VII nr. 1

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 4.-delen af bredden til lngden har jeg tilfjet, dets 7.-del indtil 10 er jeg get, s meget som bunken af lngde og bredde. Du, 4 st; 7 st; 10 st. 5 til 7 lft, 35 ser du. 30 og 5 udskil. 5, skridtet, til 10 lft, 50 ser du. 30 og 20 st. 5, skridtet, til 4, fra fjerdedelen af bredden, lft: 20 ser du, 20 bredden. 30 til 4, fra fjerdedelen, lft, 2 ser du. 2 st, lngder. 20 fra 20 udriv, og fra 2, 30 udriv, 130 ser du. Fra 4, fra fjerdedelen, 1 udriv, 3 ser du. IGI af 3 fraspalt, 20 ser du. 20 til 130 lft: 30 ser du, 30 lngden. 30 fra 50 udriv, 20 ser du, 20 er bredden. Vend tilbage. 7 til 4, fra fjerdedelen, lft, 28 ser du. 10 fra 28 udriv, 18 ser du. IGI af 3 fraspalt, 20 ser du. 20 til 18 lft, 6 ser du, 6 (for) lngden. 6 fra 10 udriv, 4 (for) bredden. 5 til 6 lft,
130
XI. Appendix
16.
30 er lngden. 5 til 4 lft, 20 ser du, 20 er bredden.
Kommentar: Jfr. samme tavles nr. 2, side 36.
VAT 8389 nr. 1

Fs I 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 16a. 17. 18. 19. 20. 20a 21. 22.
Fra 1 BUR, 4 GUR korn har jeg opkrvet. Fra 1, anden, BUR, 3 GUR korn har jeg opkrvet. Kornet overstiger kornet med 820. Mine jordlodder har jeg lagt i bunke, 30`. Mine jordlodder hvad? 30`, en BUR, st. 20`, kornet han har opkrvet, st. 30`, den anden BUR, st. 15`, kornet han har opkrvet, st. 820, hvormed kornet overstiger kornet, st, og 30`, bunken af aderne af jordlodderne, st. 30`, bunken af aderne af jordlodderne, til to brk: 15`. 15` og 15`, indtil to gange st. IGI af 30`, en BUR, fraspalt: 2. 2 til 20`, kornet han har opkrvet, lft, 40 det falske korn; til 15` som indtil to gange du har sat, lft, 10` skal dit hoved beholde. IGI af 30`, den anden BUR, fraspalt, 2. 2 til 15`, kornet som han har opkrvet, lft, 30 det falske korn; til 15` som indtil to gange du har sat, lft, 7 `30. 10` som dit hoved beholder overskrider 7 `30 med hvad? Med 2`30 overskrider det.
V 8389 nr. 1 AT
131
23. 24. Fs II 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27.
2`30 der overskrider, fra 8`20 hvormed kornet overskrider kornet udriv: 5`50 efterlader du. 5`50 som du har efterladt skal dit hoved beholde. 40, forandringen(?) og 30 forandringen(?) lg i bunke: 110, IGI kender jeg ikke. Hvad til 110 skal jeg stte som giver mig 5`50 som dit hoved beholder? 5` st. 5` til 110 lft, 5`50 giver det dig. 5` som du har sat, fra 15` som indtil to gange du har sat, fra den ene riv ud, til den anden tilfj. Den frste er 20`, den anden er 10`. 20` er aden af den frste jordlod, 10` er aden af den anden jordlod. Hvis 20` er aden af den frste jordlod, 10` aden af den anden jordlod, deres korn hvad? IGI af 30`, en BUR, fraspalt: 2``. 2 til 20`, kornet som han har opkrvet, lft, 40; til 20`, aden af den frste jordlod, lft, 13`20 kornet fra 20`, aden af jordlodden. IGI af 30`, den anden BUR, fraspalt: 2``. 2 til 15`, kornet som han har opkrvet, 30 30 til 10`, aden af den anden jordlod, lft, 5` kornet fra 10`, aden af den anden jordlod. 13`20, kornet fra den frste jordlod, overstiger 5`, kornet fra den anden jordlod, med hvad? Med 8`20 overstiger det.
132
XI. Appendix
Opgaven str p n af to sammenhrende tavler, hvor i alt 10 opgaver handler om fsteafgiften fra to jordlodder. Af den ene jordlod betales der en afgift p 4 GUR korn pr. BUR, af den anden 3 GUR pr. BUR. I den aktuelle opgave oplyses i vrigt det samlede areal af de to jordlodder 30 BUR og forskellen mellem den totale afgift fra de to marker 8`20 SLA. I andre opgaver er f. eks. de to arealer givet, eller forskellen mellem arealerne og den samlede afgift. Enhederne BUR og GUR er som nvnt p side 16 enheder fra det praktiske liv; for at kunne regne i positionssystemet mtte man omstte strrelser i sdanne ml til grundenhederne SAR og SLA (1 BUR = 30` SAR, 1 GUR = 5` SLA); som vi ser opgives forskellen mellem de to afgifter allerede i SLA. En moderne lser undrer sig mske over at de to fsteafgifter, som i linie I.12 opgives i GUR (pr. BUR), omsttes til SLA i linie I.67 uden multiplikation; ellers springer teksten jo ikke nogen detalje over. rsagen er at omstningen sker ved hjlp af en tabel; netop fordi sdanne omstninger var s almindelige besad de babyloniske skrivere tabeller der ikke blot oversatte de praktiske enheder selv men ogs deres multipla til grundenhederne. Derimod havde de ingen kombinerede omstningstabeller, s den endelige omstning til SLA pr. SAR krvede en beregning. Den moderne lser vil mske ogs undre sig over at teksten ikke n gang for alle omstter enheden BUR og nder dens IGI. Forklaringen er igen at teksten beskriver den babyloniske regneteknik: Regneren skriver p en lille kladde-lertavle i rkkeflge de tre tal 20 (20` SLA pr. BUR), 30 (30`` SAR pr. BUR) og 2 (2, IGI af 30`), og derefter, ved hjlp af multiplikationstabellen, produktet 40 (20` 2 = 40 SLA pr. SAR).
V 8389 nr. 1 AT
133
Som tip til forstelse af fremgangsmden kan flgende tilfjes: I frste omgang beregnes det hvad forskellen mellem de to afgifter ville vre hvis de to jordlodder var lige store, alts 15` SAR hver. Den forskel er ikke stor nok der mangler 2`30 SLA og alts m den frste jordlod gres strre. Men hver gang vi overfrer en SAR fra den anden til den frste jordlod vokser forskellen med 40+30 SLA (de to forandringer i II.4[27]); hvor mange SAR der i alt skal overfres kan s ndes ved division. I sidste del af opgaven gres der prve. Det er ikke ualmindeligt i babyloniske matematiske tekster, sknt det p den anden side ikke er hovedreglen.
VAT 8390 nr. 1

Fs 1 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
27
Lngde og bredde har jeg ladet holde: 10` aden.. Lngden med sig selv har jeg ladet holde: En ade har jeg bygget. S meget som lngden overstiger bredden med har jeg ladet holde, indtil 9 har jeg gentaget det, (det er) s meget som den ade lngden sammen med sig selv lades holde. Lngde og bredde hvad?
Tavlen er beskadiget p det kritiske sted, s det er usikkert hvilket ord der str; men de rester af tegn der kan ses kunne stamme fra et ord der betyder forandring, men som i vrigt ikke kendes fra matematiske tekster. Hvilket ord der faktisk str berrer dog ikke tolkningen af den matematiske procedure.
134
XI. Appendix
9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. Fs II 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.
10` aden st, og 9 hvortil han har gentaget st. Ligesiden af 9 hvortil han har gentaget hvad? 3. 3 til lngden st. 3 til bredden st. Eftersom s meget som lngden overstiger bredden med har jeg ladet holde, har han sagt, 1 fra 3 som du har sat til bredden udriv: 2 efterlader du. 2 som du har efterladt, til bredden st. 3 som til lngden du har sat, til 2, som til bredden du har sat, lft, 6. IGI af 6 fraspalt: 10. 10 til 10`, aden, lft, 1`40. Ligesiden af 1`40 hvad? 10. 10 til 3 som til lngden du har sat lft, 30 er lngden. 10 til 2 som til bredden du har sat lft, 20 er bredden. Hvis 30 lngden, 20 bredden, aden hvad? 30, lngden, til 20, bredden, lft, 10` aden. 30, lngden, sammen med 30 lad holde: 15`. 30, lngden, overstiger 20, bredden, med hvad? Med 10 overstiger den. 10 sammen med 10 lad holde: 1`40. 1`40 til 9 gentag: 15` aden. 15` aden er s meget som 15`, den ade som lngden med sig selv lades holde.
Som sttte til tolkningen kan en gur gre nytte (Figur 43). S
V 8390 nr. 1 AT
135
skulle teksten vre nogenlunde selvforklarende specielt hvis man sammenligner med BM 13901 nr. 10 (side 52). Vrd at lgge mrke til er spillet mellem de forskellige multiplikative operationer: at lade holde, at lfte, og at Figur 43. Geomegentage; at vi ved at lade holde faktisk trien i VAT 8390 nr. konstruerer (bygger) ppeges i I.3, som 1. vi ogs har set i AO 8862 nr. 2 (side 67). Af srlig interesse er brugen af lftning i I.20 og II.7: Nok er der tale om rektangler, men de ndes allerede, der er ikke brug for at konstruere dem. Derfor udregnes arealet blot.
VAT 8520 nr. 1

Fs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 13.-delen af bunken af igm og igibm til 6 har jeg gentaget, fra det indvendige af igm har jeg revet ud: 30 har jeg efterladt. 1 aden. Igm og igibm hvad? Eftersom trettendedelen af bunken af igm og igibm til 6 har jeg gentaget: fra det indvendige af igm har jeg revet ud: 30 har jeg efterladt, har han sagt, 13, fra trettendedelen, st; 6 hvortil han gentog st; 1, aden, st; og 30 som han efterlod st. Fra 13, fra trettendedelen, 6 til hvilket han gentog riv ud. 7 efterlader du. 7 som du efterlader og 6 hvortil du gentog skal dit hoved beholde. 7 til 6 lft, 42 til 1, aden, lft, 42.
136
XI. Appendix
14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. Rs 1. 2. 3.
42 skal dit hoved beholde. 13, fra trettendedelen, til 30 som han efterlod lft, 6`30 til to brk: 315. 315 sammen med 315 lad holde: 103345. Til 103345, 42 som dit hoved beholder tilfj, 523345. Ligesiden af 523345 hvad? 715. 715 og 715, dets modstykke, tegn: 315, det holdende, fra det ene udriv, til det andet tilfj: Det frste er 1030, det andet er 4. Hvad til 7, som dit hoved beholder, skal jeg stte, som 1030 giver mig? 130 st. 130 til 7 lft, 1030 giver det dig. 130 som du har sat er igm. IGI af 6, som dit hoved holder, fraspalt, 10. 10 til 4 lft, 40 er igibm. Eftersom 130 er igm, 40 er igibm, aden er hvad? 130, igm, til 40, igibm, lft, 1 er aden. 130, igm, og 40, igibm, lg i bunke: 210. Trettendedelen af 210 hvad? 10. 10 til 6 gentag: 1, fra 130, igm, udriv: 30 efterlader du.
Teksten handler som YBC 6967 (side 49) om et talpar fra reciproktabellen; i begge tekster opfattes produktet af de to som en ade, i overensstemmelse med den geometriske reprsentation af tallene. Til gengld er der den forskel at aden i det nrvrende tilflde er 1, ikke 1` som i YBC 6967. Hvad opgavens og lsningens karakter angr, kan man sammenligne med TMS IX nr. 3 (side 63).
Str. 368
137
Str. 368
Fs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Bs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Et rr har jeg taget, dets ml kender jeg ikke. 1 KU har jeg knkket af. 1 skok (skridt) langs lngden er jeg get. Hvad jeg knkkede af har jeg sat tilbage, med 30 af det bredden er jeg get. 6`15 er aden. Rrets begyndelse hvad? Du, ved din metode, 1` og 30 st. (For) rret som du ikke kender, 1 st, til 1 skok af den, som du er get lfter du: 1` er den falske lngde. 30 til dette 1 lft, 30 er den falske bredde. 30, den falske bredde til 1`, den falske lngde, lft, 30` den falske ade. 30` til 6`15, den sande ade, lft: 3```7 ``30` giver det dig. 5 som du har knkket af til den falske lngde lft, 5 giver det dig. 5 til den falske bredde lft, / 2`30 giver det dig. 1 2 af 2`30 brk, 1`15 1`15 lad stde sammen, 1``33`45 til 3```7 ``30` tilfj, 3```9``3`45. Hvad er den ligesidede? 13`45 er den ligesidede. 1`15 som du har ladet stde sammen, til det indvendige tilfj, 15` giver det. IGI af 30`, den falske ade, fraspalt, 2. 2 til 15` lft, 30 er rrets begyndelse.
Der er tale om endnu en knkket-rr-opgave, i slgt med VAT 7532 (se side 72). Til forskel fra den opgave handler den
138
XI. Appendix
nrvrende dog om en rektangulr mark, og rret knkker kun n gang.
YBC 6504 nr. 1

Fs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. S meget som lngden overstiger bredden, stdt sammen (med sig selv), fra det indvendige af aden har jeg udrevet: 820. Lngden overstiger bredden med 10. Ved din metode, 10 lader du st mod sig selv: 140 til 820 tilfjer du: 10 stter du. Halvdelen af 10 bryder du: 5 giver det dig. 5 lader du st mod sig selv: 25 giver det dig. 25, aden, til 10 tilfjer du: 1025 giver det dig. 1025 gr 25 ligesidet. 5 til 25 tilfj: 30, lngden, giver det dig. 5 fra 25 riv ud: 20, bredden, giver det dig.
Opgaven handler om det samme amputerede rektangel som nr. 4 fra samme tavle (se side 89) faktisk handler alle tavlens re opgaver om det samme; men i denne frste opgave er siden p det udrevne kvadrat kendt, s opgaven reduceres let til den typeopgave vi kender fra YBC 6967 (side 49). Undtagelsesvis ved denne opgavetype sker tilfjelsen af de 5 til de 25 fr den tilsvarende udrivning. En anden sregenhed er brugen af det ordtegn der normalt str for halvdel i betydningen halvpart.
YBC 6504 nr. 3
139
YBC 6504 nr. 3

Bs 1. S meget som lngden overstiger bredden, stdt sammen (med sig selv), fra det indvendige af aden har jeg udrevet: 820. 30 er lngden, dets bredde er hvad? 30 lad stde sammen (med sig selv), 15 giver det dig. 820 fra det indvendige af 15 udriv, 640 giver det dig. Halvdelen af 30 brk, 15 giver det dig. 15 lad stde sammen (med sig selv), 345 giver det dig. 345 til 640 tilfj: 1025 giver det dig. 1025 gr 25 ligesidet. 15 fra 25 udriv: 10 giver det dig. 10 fra 30 riv ud, 20, siden, giver det dig.
2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
Figur 44. Geometrien bag YBC 6504 nr. 3. Let forvrngede proportioner.
Dette er den tredie opgave fra samme tavle. Lsningen benytter sig af et bemrkelsesvrdigt trick (se Figur 44): Ved subtraktion af det amputerede rektangel fra kvadratet p den kendte lngden l = 30 fs en rest af kendt strrelse, sammensat af kvadratet (lb) og rektanglet (lb,30). Denne rest transformeres til gnomon, som vist i guren. I moderne sprogbrug er der tale
140
XI. Appendix
om et variabelskift, men for en geometrisk betragtning er der naturligvis ingen vsentlig forskel p om det ene eller det andet af de optrdende liniestykker tages som den ubekendte.
BM 85200+VAT 6599 nr. 23

Bs I 19.
20. 21. 22. 23. 24.
En klder. S meget som jeg har ladet st mod sig selv, og 1 KU, overskridende: dybden. 145 den jord jeg har udrevet. Du, 5, overskridende, til 1, omstningen, rejs, lft, 5 ser du; til 12 lft, 1 ser du. 5 lad st mod sig selv, 25 ser du. 25 til 1 lft, 25 ser du. IGI af 25 fraspalt, 2`24 ser du. 2`24 til 145 lft, 4`12 se du. Fra (tabellen) Ligeside, 1 tilfjet, 6 ligesiden. 6 til 5 lft, 30 ser du, str mod sig selv. 7 er dybden Fremgangsmden.
Denne opgave stammer fra samme tavle som den ovenfor behandlede kldertekst BM 85200+VAT 6599 nr. 6 (side 99), og lses p nogenlunde samme mde. Denne gang er grundaden kvadratisk, og dybden er 1 KU strre end kvadratets sidelngde. Som sammenligningslegeme vlges en terning med side 1 KU, hvad der tillader brug af en tabel over n2 (n+1), kaldet Ligeside, 1 tilfjet; sdanne tabeller er faktisk fundet.
Db2-146 Db2-146
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25.
141
Hvis angende (et rektangel med) diagonal han har spurgt dig sledes: 115 er diagonalen, 45 aden, lngden og bredden er hvor meget? Du, ved din metode, 115 din diagonal og dens modstykke tegn, lad dem holde, 13345 fremkommer, 13345 i hnden behold?. 45, din ade, indtil to gange bring: 130 fremkommer, fra 13345 skr af, 345 er resten. Den ligesidede af 345 tag: 15 fremkommer, dets halvpart, 730 fremkommer, til 730 lft: 5615 fremkommer, 5615 (til din) hnd. 45, din ade, (overfr) til din hnd, 455615 fremkommer, ligesiden af 455615 tag: 5230 fremkommer, 5230 dets modstykke tegn: 730 som du har ladet holde, til den ene tilfj; fra den anden skr ud. 1 er din lngde, 45 er bredden. Hvis 1 er lngden, 45 bredden, aden og diagonalen hvor meget? Du, ved? din metode, lngden lad holde: 1 fremkommer. 1 skal dit hoved beholde. [...]: 45, bredden, lad holde: 3345 fremkommer, til din lngde tilfj: 13345 fremkommer. Ligesiden af 13345 tag: 115 fremkommer, 115 er din diagonal. Din lngde til bredden lft, 45 er din ade. Sledes er metoden.
142
XI. Appendix
Denne tekst hrer til blandt de ldste oldbabyloniske matematiske tekster den stammer fra det centrale Iraq og kan undtagelsesvis dateres nogenlunde prcist: ca. 1775 f.v.t.[28] Opgaven er en af de gder som den oldbabyloniske skriverskole overtog fra de akkadiske landmlere (jfr. side 115 og 117); den genndes med prcis samme lsningsmetode s sent som i en hebraisk landmlingshndFigur 45. Geometrien i bog fra 1116, ca. 3000 r senere. Db2-146. Der er adskillige spor af denne oprindelse i teksten blandt andet det indledende Hvis [...] han har spurgt dig sledes; i andre henseender er opgaven dog allerede prget af sit tilhrsforhold til skriverskolen. I linie 19 beregnes differensen mellem rektanglets lngde og bredde; metoden fremgr af den verste del af Figur 45. Dernst ndes rektanglets sider ud fra denne differens og arealet. Metoden er den samme som vi kender fra bl.a. YBC 6967 (se side 49), og svarer til den nederste del af guren. Men der er tydelige tegn p at vi denne gang har at gre med hovedgeome28
Teksten ndes ikke i de tekstudgaver der prsenteres i den bibliograske oversigt. Den er taget fra Taha Baqir, Tell Dhibai: New Mathematical Texts. Sumer 18 (1962), 1114, pl. 13.
Db2-146
143
tri; arealerne af kvadratet p den halve sidedifferens og af rektanglet selv gemmes i hnden (linie 11), antagelig p et stykke kladde-ler. Kvadratet p den halve sidedifferens ndes ogs ved lftning, ikke ved at det lades holde (selv om denne proces underforsts, som det ses i linie 14). Frst da den halve sum af siderne er fundet i linie 13, tegnes den sammen med sit modstykke (og om der her er tale om hndgribelig og ikke tnkt tegning kan vi ikke vide).

Hoyrup - 1998 (C) - Algebra På Lertavler

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Hoyrup - 1998 (C) - Algebra På Lertavler

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Tilegnet Arild Hvidtfeldt og til minde om Ib Schaufuss i erindring om gamle dage

s er der indholdsmssigt tale om ren, d.v.s. ikke direkte anvendelig matematik.

stende tekst sledes:

Den frste algebra den frste tolkning

Figur 2. Standard-IGI-tabellen i oversttelse.

TMS XVI nr. 1

10. 11. 12.

TMS XVI nr. 1

TMS XVI nr. 1

TMS XVI nr. 1

TMS XVI nr. 1

TMS VII nr. 2

TMS VII nr. 2

38. 39. 40. 41.

TMS VII nr. 2 11 (l 1 3 5) = 1 3 17 (l+b+5) / / (l140) 11 = 540 (l+b+5)

III. DE GRUNDLGGENDE ANDENGRADSTEKNIKKER

III. De grundlggende andengradsteknikker

Figur 12. Proceduren i BM 13901 nr. 1, i let forvrnget mlestoksforhold.

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

Figur 15. Proceduren i YBC 6967.

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

Ogs denne opgave handler om to kvadrater, som det oplyses

Figur 17. BM 13901 nr. 14, de to kvadrater.

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

At s1 ndes som 1 s bekrfter endnu engang at vi har arbejdet med en ny side s .

III. De grundlggende andengradsteknikker

III. De grundlggende andengradsteknikker

IV. KOMPLEKSE ANDENGRADSOPGAVER

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

oplyses det i linie 48 at 21 120 = 28.

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15.

16. 17. 18. 19. Bs 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

marken er rektangulr og ikke trapezformet) genndes i en tekst fra en anden lokalitet.

14. 15. 16. 17.

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

32. 33. 34. 35.

Figur 32. BM 13901 nr. 12 transformeret til rektangelproblem.

IV. Komplekse andengradsopgaver

IV. Komplekse andengradsopgaver

TMS VIII nr. 1

TMS VIII nr. 1

Figur 35. Metoden fra TMS VIII nr. 1.

IV. Komplekse andengradsopgaver

Figur 36. Lsning af den normaliserede ligning i TMS VIII nr. 1.

nemlig som sdvanlig det

YBC 6504 nr. 4

YBC 6504 nr. 4

12. 13. 14. 15.

IV. Komplekse andengradsopgaver

V. KVASI-ALGEBRAISKE TEKNIKKER I GEOMETRI M.V.