Analyse af Henrik Pontoppidan Naadsensbrd

Genre Novelle, fra hans novellesamling ved navn Fra hytterne Komposition - hvordan er teksten bygget op? Vi starter med at hre om at Stine Bdker skal p kassen. S beskrives kassen, hvorefter vi hrer at hun er kommet p kassen. Tid, sted og milj Fortalt tid: Slut 1800 grundet sproget og da Naadsensbrd betyder at man lever af andres barmhjertighed. Den foregr fra Stine skal p kassen til hun er p kassen. Fortlletid: Hvornr befinder fortlleren sig i forhold til det fortalte? Samtid. Udstrkning: Hvor lang tid tager det fortlle at fortlle (opgres typisk med antal sider)? Hvor? Geografisk lokalitet, fantasirige, ubestemt sted? Stine Bdkers hus, eller i kvarteret omkring dette. Historien fortlles over 5 sider.

Milj? Hvordan er beskrivelserne af tid, sted og milj? Detaljerede/overfladiske, flelsesladede/neutrale, realistiske/idealiserede? Detaljerede og flelsesladede fint udenp. Samfundet p dette tidspunkt er meget prget af arv og milj, og personerne i det er et produkt af dette. Personkarakteristikker 1. Personerne i novellen bliver kaldt ved status. Eksempelvis Inspektr ________, mens fattige bare har deres usle navne. Personers sociale forhold lgger sig op af deres placering i samfundet. Fortllerforhold (fortllerteknik) Naadsensbrd er skrevet i 3.-person. Dette medvirker til en meget subjektiv (tilsyneladende objektiv), men alligevel ogs personbunden fremvisning af de fattiges forhold. Man er ikke i tvivl om Henrik Pontoppidans holdning omkring behandlingen af de gamle fattige mennesker. Dette hjlpes netop ogs p vej af de meget beskrivende scener med Stine og de fattige p grden. I novellen bliver der brugt billedsprog vist i form af fx allitterationer: smudsige og stinkende SogneFattiggaarde (s. 155 l. 9). Der er ogs en del ironi, som derved medfrer at beskrivelserne i nogle tilflde bliver til symboler for deres modstning. Fx mden han beskriver fattiggrdens ydre med s gennemtrngende en ironisk positiv opfattelse gr, at lseren nemt gennemskuer den egentlige mening. Her er det oplagt at nvne antitesen, som netop fremgr af det pne, nsten kirkelignende ydre, med det militr-styrede indre. Kassen beskrives ogs som et palads (her kommer ironien ind). Side 156, linje 2 og frem. Selve titlen er ogs ironisk, da den betyder at leve af deres barmhjertighed.

Tema

Modstningspar? Rig/fattig Hvad handler teksten egentlig om: Kan du formulere et eller flere temaer? Uretfrdigheden ved at vre en del af den lavere klasse hun bliver bret ud mod sin vilje. Hun har intet at sige til det, fordi hun er fattig. Indeholder teksten et overordnet budskab? Kritik af samfundet for behandling af svage og drligt stillede.

Pontoppidan er samfundskritiker. Budskab med titel: Selve titlen er ogs ironisk, da den betyder at leve af deres barmhjertighed. De prver at skille sig af med de fattige og dem der ikke er i stand til at arbejde, p en pn mde, p Kassen. Sognefogeden og Provsten burde hjlpe Stine, da deres liv er tilknyttet barmhjertighed pga. deres religise overbevisning, men dette bliver skubbet til side. Budskab med novelle: Han prver p en ironisk mde at kritisere samfundets mde at takle de svage p. Pontoppidan har et problem ved at samfundet pakker dem vk p Kassen og p den mde, gemmer dem vk (indtil sndag hvor de er rene og har fint tj p. Dr m de komme ud) Ved brug af ironi kritiserer Pontoppidan behandlingen af samfundets svageste - de der er for udslidt til at arbejde, og dermed ikke kan deltage som en funktionel del af et traditionelt samfund: "Herredes store nyopfrte Fattig- og Arbejdshus, der er Egnens Stolthed og Pryd." Denne ironi gr kritikken lettere forstelig og latterligre samtidig samfundets opbygning. Perspektivering Litteraturhistorisk hnger denne novelle utrolig godt sammen med problemlitteraturen, som jeg ogs har nvnt ovenfor. Den tager de svage i samfundets stemme og lader dem skrige efter hjlp. En hjlp der hjst sandsynlig ikke vil komme, men som der er brug for at blive gjort opmrksom p. For at se p nutidens socialhjlp kan man nsten ikke andet end at bruge tekstens udtryk Barmhjertighedsasyl, specielt set i forhold til datidens benbare forstelse af ordet. I dag vil vi ikke have de gamle til at leve i drligdom og hrdt slid, men lader dem pensionere og f fri.Det er p en mde, som om vi med tiden har indset, at vi en dag selv kommer til at vre de gamle i samfundet, og pga. det ogs vil sikre den ldre generation gode levevilkr. En synsvinkel man mske dengang overs. Ikke derved sagt at systemet i dag er perfekt, da det slet ikke er tilfldet, men i forhold til datidens fremstilling er det uden tvivl blevet bedre. Der er muligvis stadig en vis parallel mht. punktligheden, da maden nogle steder bliver serveret p prcise tidspunkter og de har mske ogs en fast sengetid, men aktiviteterne om dagen er de selv herre over i modstning til fattiggrdens

hrdtarbejdende beboere

Naturalisme: Arv har stor betydning. Hvis smeden fr en sn, bliver han smed Darwinisme survival of the fittest. Stine kan ikke bruges til noget, fordi hun er uduelig og derfor bliver hun smidt p Kassen. Der er meget detaljerede beskrivelser af milj og det ser man til sidst, hvor brnene lrer at nedtone det lort der foregr vha. ordet bare.

Kontraster:
Kassen: flot og smuk uden p (kaldt egnens stolthed og pryd (s.155 l.7), & paladset), men rdselsfuldt inden i livstrtte mennesker) (fra s.155 l.21) Inspektren og de indsatte p fattiggrden/kassen: inspektren fr bf nr de fattige fr l og rugbrd (s.156 l.21), beskrevet som gudfaderlig skikkelse og har et ngsteligt st tj + morgensko (s.156 l.9) Kontrasten mellem de fattige nr de er inde bag kassens mure, og nr det er udgangssndag (s.156 l.38 s.157 l.4) de er nyvaskede og har en flles gr vadmelsuniform p. Stine og sognefogeden: Stine er magtesls og har kmpet forgves (s.158 l.23), sognefogeden er magtfuld (s.159 l.5), og har nye bukser p (s.158 l.37)