a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo –

l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n d e cd ee m
c ebm
e rb e r2 0 2
0080 8

cbs OBSERVER 4
Professoren bag pressemeddelelsen
Da det blev afsløret, at SCA professor Johan Roos fra Handelshögskolan i Stockholm skulle være CBS’ næste rektor,
var den velbevarede hemmelighed en nyhed for alle. Så hvem er Johan Roos? Pressemeddelelsen fra CBS gav perlerækken
af kvalifikationer, men den fortalte ikke, at vores kommende rektor hugger sit eget brænde og jager elge i fritiden

meget af at gå på jagt. Sidstnævnte

f ø r s te h å n ds i n dtr yk
Af Bjørn Hyldkrog
CBS’ kommende rektor er svenske
Johan Roos, SCA professor i strategi
og dekan for MBA-programmerne
på Handelshögskolan i Stockholm.
Det løftede CBS’ bestyrelsesfor-
mand, Anders Knutsen, sløret
for mandag den 1. december
2008. Johan Roos har tidligere
været administrerende direktør
for Imagination Lab Foundation i
Schweiz, og før det har han været
forsker på IMD i Lausanne, BI
Handelshøyskolen i Oslo og på
Wharton School, Philadelphia.
Alt det kan man læse i den pres-
semeddelelse, CBS’ sendte ud om
udnævnelsen. Men hvem er Johan
Roos? CBS OBSERVER kontaktede
ham for at få lidt mere at vide om
manden bag pressemeddelelsen.
Det fik vi – ikke på skånsk, men
på svensk, selv om Johan (med
et næsten stumt ”h”) Roos kun
bor halvanden times kørsel fra
København:
- Jeg er gift med Madeleine,
der er læge og har en lægeviden-
skabelig ph.d.. Vi har to sønner,
August på 15 og Quintus på 13.
Siden vi flyttede tilbage til Sverige
fra Schweiz i sommeren 2007 har
vi boet i Örkelljunga i nordvest
Skåne – en lille by og selvstændig
kommune med 10.000 indbyggere,
der kalder sig for "Sveriges sydlig-
ste skovkommune”, fortæller Johan
Roos og tilføjer:
- Madeleine funger ikke længere
aktivt som læge, men er blevet
lokalpolitiker.
Om sig selv fortæller Johan
Roos, at han efter bedste evne hol-
der sig i god form gennem løbe- og
styrketræning, og at han holder
universitetsaviser - 8-11
optager ham en pæn del af efter-
årets weekender.
Storfamiliegården i Skåne
Hjemmet i Örkelljunga er en tre-
længet gård i skovbrynet, og Johan
Roos er selv ude med kædesaven,
når det lille skovbrug på 90 hektar
skal skoves. Gården blev oprin-
deligt købt som pensionistbolig
af Johans morfar og mormor, og
den blev siden overtaget af hans
forældre, da de gik på pension.
Da familien Roos flyttede tilbage
fra Schweiz overtog de gården og
indrettede den som decideret hjem,
men det er hele Roos-slægtens
tilflugtssted. Johans far på 80 og
mor på 77 bor stadig i den ene
længe, og hans bror, der bor i
Storbritannien, har sit sommerhus
lige ved siden af.
- Når jeg er i Stockholm lidt over
halvdelen af ugen, arbejder jeg
koncentreret og bor i vores lejlig-
hed i Gamla Stan. Resten af tiden
arbejder jeg hjemmefra i mere land-
lige omgivelser, og det har fungeret
ganske godt. Jeg skatter virkeligt
dette dobbeltliv, fortæller Johan
Roos og fortæller videre om frem-
tidsplanerne:
- Jeg kommer nu til at flytte dette
dobbelt-arrangement fra Stockholm
til København, men præcist hvor-
dan skal jeg først til at afklare nu.
Jeg overvejer at finde en bolig i
København, hvor jeg så sandsyn-
ligvis vil bo halvdelen af tiden, da
det tager halvanden time at pendle
med bil – og da vi kun har en bil i
familien, bliver min første investe- Der var syv egentlige kandidater til stillingen som CBS' rektor fra næste sommer.. Men der var kun en, der komtil
ring nok en lille miljøvenlig bil. decideret ansættelsessamtale - til flere, faktisk. Johan Roos, familiemenneske og skovgænger, skifter professortitlen
Selv om der i pressemeddelelsen ud med en rektortitel til næste år. CBS OBSERVER fangede ham i Kastrup lufthavne på vej til Zürich.s
står, at en af Johan Roos’ centrale
opgaver bliver at konsolidere CBS, ikke, at man kan overføre erfarin- Men mest af alt er jeg ydmyg over rektor endnu, og der er kun én
nægter han at udtale sig om, hvad ger direkte fra en organisation til for, at jeg skal sætte mig meget rektor ad gangen på CBS, er Johan
det eventuelt kan medføre: en anden, og jeg beundrer CBS’ grundigt ind i CBS, før jeg begyn- Roos’ udmelding.
- Dels mener jeg overhovedet bredde og mangesidighed meget. der at udtale mig. Jeg er altså ikke 1
eksamensvejledning - 12-13 året der gik - 16-17 fashion@cbs - 22-23

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om.

CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som
medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. ETENCE FO
RSIKRING
RE KOMP
KARRIE
HUSK! Meld dig ind senest 14 dage efter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om
måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

64-nov08-ann-kraemmerhuset_70x251 1 03-11-2008 11:06:01

 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
anmelderminer
Af Martin Kølbæk
Fotos: Jørn Albertus og Camp X
Luften summede af forventning. Det
var mens godt 120 CBS-studerende
fandt deres pladser foran scenen på
teatret. Nu skulle de tages i skole.
Som et nyt skud på stammen til
anderledes undervisningsformer
var forelæseren blevet erstattet med
fem skuespillere. De ville over den
næste time opføre Den sømand han
må lide – et stykke om arbejdskul-
tur i Maersk. Den store finale efter
aftenens tæppefald skulle så være
en paneldebat bestående af tre
fremtrædende erhvervsfolk, hvor
forestillingen og kursets teori blev
sat i perspektiv.
Camp X Rialto – et lille intimt
sted, hvor selv dem på bagerste
række sidder knap 20 meter fra
skuespillerne – er et virkeligheds-
teater, hvor skuespil og virkelighed
sættes sammen. Aftenens emne
var personlig overlevelse i en af
Maersks kældre, hvor fem medar-
bejdere med stigende dedikation
kæmper for at undgå fyring.
Dermed ikke sagt, at det dystre
tema kom på bekostning af under-
holdningen. Man kunne godt fore-
stille sig, at en enkelt eller to blandt
de studerende i kurset Corporate
Social Responsibility (CSR) havde
trukket på smilebåndene, da de fik
at vide, at dagens undervisning var
erstattet af underholdning – men
det var intet i forhold til de latter-
brøl, der senere gav genlyd i det
intense teater.
Realistisk billede
I løbet af forestillingens fem kvarter
lykkedes det skuespillerne at synge,
råbe i munden på hinanden, slå
hinanden, spille fodbold uden bold,
rive scenen fra hinanden, og hoppe
rundt med en adræthed og præci-
Efter stykket var der halvanden times paneldebat med adjungeret professor på CBS og tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen (til venstre), Corporate HR Manager i Cowi, Jesper Topp
Wolthers (nummer to fra venstre) og Senior Manager i PriceWaterhouseCoopers, Anne Mette Christiansen (nummer to fra højre). Debatten blev styret af professor Mette Morsing (yderst til højre),
som også havde taget initiativ til arrangementet. I billedet til højre demonstrerer en af de lidende sømænd, at man kan tænke så meget inde i boksen, at man bliver lukket helt af.
Læring gennem skuespil
Et helt kursushold gik i teatret for at opleve og diskutere Corporate
Social Responsibility. CBS OBSERVER bringer her en reportage
sion, som selv Caroline Wozniaki
må se langt efter.
Stor applaus. Og så overgik afte-
nens oplevelser paneldebat, hvor
man til lejligheden havde inviteret
tre erhvervsfolk: Mads Øvlisen, tid-
ligere direktør for Novo Nordisk,
adjungeret professor på CBS og
medlem af FN’s Global Compact
Committe (med mere); Anne Mette
Christiansen, Senior Manager
“Sustainable Business Solutions” i
PriceWaterhouseCoopers og Jesper
Topp Wolthers, Corporate HR
Manager i Cowi A/S.
Hvorvidt det var den nu løs-
slupne stemning eller en generel
interesse for emnet er ikke til at
sige, men spørgsmål manglede der
ikke, og debatten fortsatte i godt og
vel halvanden time efter tæppefald.
Da det var færdigt, kommenterede
Jesper Topp Wolthers på aftenen:
- Forestillingen og den efterføl-
Skuespillerne kastede sig rundt på
scenen i stykket ”Den sømand han
må lide” om fem ansatte i Maersk
som kæmper for at undgå fyring.
nem oplevelser, end ved at se på
et notespapir. Så er det klart, at det
hjælper, når skuespillet er i top,
uddyber Mette Morsing.
Den begrænsende faktor ved
ideen er prisen, for det er ikke
gratis at skaffe så mange billetter,
og der er kun få teatre, der sætter
virksomheder i fokus. Når det er
sagt, så mener Mette Morsing helt
sikkert, at undervisningsformen kan
bruges tværfagligt, og hun håber,
at der vil komme flere af den slags
initiativer i fremtiden.
De studerendes mening
Også på de studerendes stoleræk-
ker så man med velvilje på initia-
tivet. Ud over at have fået sig et
par gode grin var det flere af kur-
susdeltagernes indtryk, at de fik et
uddannelsesmæssigt udbytte:
- Det er spændende at få lov at
gende debat giver de studerende et arrangementet, var ovenud positiv opleve og høre kendte erhvervs-
realistisk billede af, at hverdagen over forløbet. figurer snakke om noget, som man
er en anden i - Igennem ini- læser om i timerne. Det er mere
‘
erhvervslivet end tiativer som dette realistisk, og man får en anden
i teoribøgerne. begynder de måde at forholde sig til læring på,
Det giver en Forestillingen og den studerende at for- var et af udsagnene.
praktisk ind- efterfølgende debat giver stå, at teori ikke De fleste gav udtryk for bred
sigt i, at folk er de studerende et realistisk kun bliver inden enighed om, at læring gennem
forskellige, og billede af, at hverdagen er for universitetets skuespil måske ikke var så useriøst,
kendskab giver en anden i erhvervslivet end mure, men at det som det umiddelbart kunne lyde –
fordele. i teoribøgerne. Det giver en har et formål. at man husker lektionen bedre, når
praktisk indsigt i, at folk er Og netop bin- man har en konkret oplevelse at
Bro mellem forskellige, og kendskab deleddet mellem huske den på. Så måske bliver det
teori og teori og praksis ikke sidste gang, CBS sender stude-
praksis giver fordele.
er i højsædet, rende i teatret for at blive klogere.
Indsigten er for som Mette 1
grundliggende
Jesper Topp Wolthers Morsing siger, så
for projektet, Corporate HR Manager I handler det om
der er led i et Cowi A/S at skabe en debat
internationalt og få de stude-
program, hvor fem universiteter rende til at forstå, at det, de ser, Oplev billeder og lyd fra fores-
i Europa afprøver nye undervis- lærer og hører timerne, også er det, tillingen og paneldebatten på
ningsmuligheder. Mette Morsing fra der bliver anvendt i virkeligheden. http://cbsobserver.dk/
Center of CSR og initiativtager til - Man husker også bedre gen-
cbs observer 4 december 2008 3

Klassens bedste.
MacBook forener det hele, overalt.

Oplev selv en MacBook hos Københavns nye Apple Premium Reseller.

Fra Microsoft Office® til indbygget Wi-Fi, fra videochat til iTunes – MacBook har det hele.
Kom ind i butikken, og hør om vores studierabat, og se, hvordan MacBook forener det hele.

Eplehuset
Frederiksborggade 8
1360 København K
Tlf. 33 34 66 00, www.eplehuset.dk

© 2008 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande.
Microsoft Office og Windows sælges separat.
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Dansk forskningsledelse på rigtig engelsk

Forskningsdekan Alan Irwin har fejret et års jubilæum på CBS og har overstået læretiden. Der har undervejs været nogle
overraskelser, men billedet er klart: han er faldet godt til. CBS OBSEREVER tager pulsen på manden, der har sin finger på
takterne fra CBS’ hjerteblod
ne: Danskere går tidligt hjem fra fandt også ud af, at der manglede er man nødt til at udpege områder, noget af det faglige under selve
one year l ater arbejde – enten fordi de skal hente professionalisme enkelte steder – der har tyngde og er særligt pro- processen.
Af Per Durst-Andersen børn, købe ind eller lave mad, eller for eksempel i forbindelse med den minente, og som dermed også kan - Men det er rigtigt dejligt at se
Foto: Rie Neuchs alle tre dele hvis man er ”super interne ”review process”. Også her virke som blikfang. På den måde så mange CBS-folk i TV. Der er
mother / super father”. må vi være omhyggelige og foku- kan de fungere som magneter for mange, der ville ”kill us” for at
- I starten virkede det underligt sere ensidigt på kvaliteten. andre, danske såvel som udenland- blive eksponeret på den måde. Det
Avisens udsendte møder en glad, på mig, men senere fandt jeg ud af, Kvalitet og internationalisering er ske forskere. Det skal ikke være er noget, der batter.
men noget overrasket Alan Irwin at danskere tager fat igen om afte- ord der går igen hos dekanen. Han hemmelige klubber med logeagtigt Selv om dekanen ser forskningen
lige uden for hans kontor på nen. På den måde bliver der ikke ønsker en mere kritisk holdning – præg – grænserne skal på alle muli- som den nødvendige forudsætning
Solbjerg Plads – aftalen var ikke den store forskel mellem en dansk ikke kun hos den enkelte forsker, ge måder være åbne. for al øvrig aktivitet, understreger
registreret i den elektroniske og en engelsk forsker. men også forskerne imellem. Der Dekanen ser i det hele taget høj han – som den diplomat han også
kalender. Alan Irwin var på vej Men det var nu ikke det eneste, må hankes op i den lokale forsk- forskningskvalitet som det vigtig- er – at der skal være en balanceret
ned i kantinen for at hente noget der slog den nytiltrådte dekan: ningskultur. Kollegerne skal læse ste, fordi det er en forudsætning vægtning af forskning, formidling
at spise, og jeg slår følge for at - Der var meget mere forsknings- og kritisere hinanden for at vi kan for – om end ikke lig med – god og undervisning.
udnytte den knappe tid, der reste- styrke og forskningspotentiale på præsentere os selv på bedst mulig undervisning og god formidling.
rer inden næste møde. Da vi vender CBS, end jeg havde ventet. Og det måde i den nationale og internatio- Høj forskningskvalitet er dog i Ikke på lynvisit
tilbage, og dekanen skal til at tage siger jeg ikke for at være politisk nale offentlighed. følge dekanen ikke det samme som Dekanen er ikke på gennemrejse,
for sig af retterne, opdager han, at korrekt. Jeg mener det. et A-tidsskrift. understreger han:
han i stedet for kniv og gaffel har Forskningskvalitet - Der er altid en latent fare - Jeg er her ikke kun for en tre-
taget to gafler. Tværfaglig runde Denne samme kvalitative tanke- for, at et A-tidsskrift præsenterer årig periode med dejlig lav skat
- The dean is a genious! udbryder Da Alan Irwin tiltrådte – lidt forsin- gang ligger bag de nyligt oprettede ”normal science”. Derfor er en som udenlandsk forsker. Jeg føler
han spontant og griner. ket i forhold til den oprindelige World Class Research Environments: A-tidsskriftsartikel ikke et kvalitets- mig vitterlig hjemme og vil gerne
Under hele plan, for han var - Når man som her på CBS har stempel, blot et tegn på kvalitet. Jeg blive her. Også selv om det selv-

‘
interviewet kæm- en dyr herre – en stor bredde, er ikke tilhænger af at evaluere en følgelig er lidt af en udfordring at
per dekanen tog han en runde artikel eller en bog på baggrund være eneste ikke-dansker her på
bravt med at få Der var meget mere på hele CBS. af udgivelsesstedet alene. Vi spiller direktionsgangen. Der er egentlig
spist måltidet forskningsstyrke og - Jeg ville ud spillet her på CBS, men vi har også ikke så store forskelle mellem dan-
med gaffel og forskningspotentiale på for at lære folk vore egne regler. skere og englændere, selv om dan-
gaffel. Og trods CBS, end jeg havde ventet. at kende og lytte skere tror det – englændere opfat-
de svære odds Og det siger jeg ikke for at mig til, hvad der Formidlingsforce tes ofte som meget formelle, men
lykkes det ham være politisk korrekt. egentlig foregik, Alan Irwin er selv en international er det i virkeligheden ikke.
uden synlige Jeg mener det. og hvad folk anerkendt forsker, men har altid Alan Irwin er lige blevet gift, og
mén. egentlig havde af været særdeles interesseret i at ser med stor fortrøstning frem på
Alan Irwins Alan Irwin tanker og fore- formidle sit stof til en de kommende år. Også for CBS
facon og dyg- stillinger. Og jeg større offentlighed. som institution, selv om Dalgas
forskningsdekan
tighed har taget fandt ud af, at Og det har han Have endnu ikke er fuldt integreret,
kegler hos de der er mas- altid været men det arbejdes der på.
ansatte på CBS. Flere har sagt, at de ser af tværfaglighed. Det var i glad for, selv - Lidt fysisk nærhed kunne være
gerne havde set dekanen som Finn den grad opmuntrende. Det er så om han ind- løsningen, afslutter dekanen og
Junge-Jensens afløser på rektorpo- spændende, når man arbejder på rømmer, at haster videre til det næste møde
sten – dette blev dog forhindret af tværs af grænser og institutter. man mister med 20 minutters forsinkelse.
en lille passus i stilllingsopslaget: Men jeg 1
Ansøgeren skal beherske dansk.
Selv om Alan Irwin gør sig store
anstrengelser – han er dansk gift Alan Irwin fokuserer som forsk-
og modtager dansk-undervisning ningsdekan på kvalitet og inter-
jævnligt – er han endnu et stykke nationalisering. Og han går så
fra målet. Lidt mere dansk på meget op i sit arbejde, at hans
arbejde ville givetvis intensivere snak med CBS OBSERVER førte
indlæringsprocessen. til, at han kom 20 minutter for
Sammenligningen mellem Alan sent til næste møde.
Irwin og rektor er ikke taget ud af
den blå luft. De ligner hinanden
på ét punkt: begge har en udpræ-
get sans for at indprente sig en
persons ansigt, navn og jobfunkti-
on. Hvilket naturligvis giver bonus
hos de ansatte.

Overraskelserne
Alan Irwin føler selv, at han er
accepteret nu, men det tog sin tid:
- Da jeg kom, blev jeg overra-
sket over, at man ligesom trådte et
skridt tilbage for at betragte mig.
Eksamens­perioden tog lidt over et
halvt år. Jeg havde ikke forventet
den form for reservation.
Alan Irwin blev også overrasket
over, at de danske ph.d.-studeren-
de betragter sig selv som stude-
rende, selv om de er meget ældre
end for eksempel de britiske. I
udlandet er den ph.d.-studerende
vant til at indgå i et team, hvilket
gør vejledning nemmere og mere
naturligt. Her i Danmark betragter
man sig mere som et uafhængigt
individ.
Noget andet sprang også i øjne-
 cbs observer 4 december 2008 5

l æ s t p å c b s o b s e r v e r. d k Borgerinddragelse
Demokrati i øjenhøjde
redigeret af dalia siwan af Anne Tortzen

Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde er

CBS Students vandt ikke over sofaen
Da CBS-valget til studienævn, Akademisk
Råd og CBS' bestyrelse sluttede fredag den
28. november 2008, havde 14,2 procent af de
stemmeberettigede stemt. Det er noget højere
end sidste år, hvor valgdeltagelsen var 13,43
procent. I alt er der i år 2.420 personer, der
har stemt ud af de 16.518 studerende plus
520 VIP’ere. Dermed lykkedes det ikke for
CBS Students for alvor at få skovlen under
sofaen ved årets valg.
Topscorer ved bestyrelsesvalget blev CBS
Students’ formand Henrik Thorn med 275
personlige stemmer efterfulgt af Uffe Jørstad
Gade med 230 stemmer. Det betyder, at
Henrik Thorn fortsætter i bestyrelsen i to år
endnu. Uffe Gade må nøjes med et år, hvoref-
ter hans plads kommer på valg for en toårig
periode. Ved valget til Akademisk Råd blev
Maja Nyvold fra CBS Students den markante
stemmesluger med 329 stemmer.
på én gang en debatbog og en håndbog. Bo-
gen er et opråb til lokalpolitikerne om at gå
mere i dialog med borgerne. Udfordringen er at
holde liv i engagementet og fællesskabsfølel-
sen i en tid, hvor individualismen råder. Bogen
indeholder en række best practice eksempler
på borgerinddragelse i danske kommuner og
regioner samt redskaber til bedre borgerind-
dragelse.
ISBN 978-87-574-1903-0
1. udgave 2008
254 sider – hæftet
Pris kr. 375,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Et grønnere, mere bæredygtigt CBS

Nu skal Frederiksbergs blå campus blive
meget mere grønt og bæredygtigt. Selv om
CBS ikke forsker i miljø eller udvikling af
grøn energi, er virksomheden det første dan-
ske universitet, der indgår en kurveknækker-
aftale med Elsparefonden.
Aftalen vil i sidste ende betyde, at højsko-
len skal udlede mindre CO2 og dermed afla-
ste klimaet – eksempelvis ved at computerne
rundt om på campus automatisk slukker sig Lovgivningsprocessen i praksis
selv, hvis ikke de bliver brugt i en halv time.
Dermed står de ikke og kører om natten, og
af Aage Frandsen
det kan spare en stor mængde strøm. Lovgivningsprocessen er beskrevet i grund-
CBS forventer, at strømforbruget over de loven og Folketingets forretningsorden, men
næste tre år bliver mindst 197.000 kWh min- denne formelle beskrivelse svarer langt fra til,
dre end forbruget i 2007. Det svarer til en hvordan det foregår i praksis. Formelt er rege-
reducering af strømforbruget på tre procent. ringen og Folketinget fælles om lovgivningen,
men i praksis har de ikke samme indflydelse.
På samme måde giver Folketingets forretnings-

To CBS-uddannelser akkrediteret til fulde

Både HA(jur.) og cand.merc.(jur.) kom igen-
nem den første runde akkrediteringer af de
eksisterende videregående uddannelser uden
de store ridser i lakken. Eneste anmærkning
var udtaget til denne første akkrediterings-
runde, fik 19 – herunder de to fra CBS – en
fuld seksårig akkreditering, mens 13 fik en
treårig akkreditering, hvorefter de skal vur-
orden langt fra det reelle indhold af lovgiv-
ningsarbejdet. Bogen belyser, hvordan lovgiv-
ningsprocessen foregår fra idé til vedtagelse.
ISBN 978-87-574-2008-1
1. udgave 2008
238 sider – hæftet

af betydning var, at dialogen med aftagere og deres igen.

dimittender mangler systematik. CBS er dog
allerede i gang med at etablere aftagerpane-
ler på institutniveau, som skal sætte yderli-
gere system i dialogen.
Ud af de 37 eksisterende uddannelser, der
Pris kr. 285,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
De sidste fem uddannelser har fået en betin-
get akkreditering. Det er i praksis et gult kort,
hvor de har et år til at bringe forhold, som
Akkrediteringsrådet har kritiseret, i orden –
ellers risikerer uddannelserne at blive lukket.
Markedsret del 3
5. udgave

Skilte CBS-enheder connectes igen af Palle Bo Madsen

Det tidligere CBS Connect – CBS Career
Center, CBS Alumni og CBS Corporate
Relations – er nu, efter et halvt års adskil-
lelse, igen samlet i én enhed med det nye
navn, CBS Business Relations. CBS Connect
– erhvervslivets samlede indgang til CBS –
blev i foråret 2008 splittet og lagt ind under
forskellige administrative enheder; Career Markedsret Del 3 handler om de lovbestemte
Center under Studieadministrationen og de to ene-rettigheder – immaterialretten. Bogen knyt-
øvrige under Corporate Relations. Det viste ter sig til Markedsret Del 1 om konkurrencebe-
sig, at den mest hensigtsmæssige opdeling grænsningsretten, som udkom i 5. udgave i
var at samle enhederne igen under ledelse af 2006, og Markedsret Del 2 om markeds-
Jette Ryttersgaard, som hidtil har stået i spid-
føringsretten, som udkom i 5. udgave i 2007.
sen for CBS Corporate Relations.

Stor julekonkurrence på cbsobserver.dk ISBN 978-87-574-1602-2

CBS OBSERVER afholder i år en stor julekon-
kurrence med gode præmier. Kniber det med
SU’en, eller ender du altid at få uldsokker i
Tilmeld dig cbsobserver.dk's nyhedsbrev
og få en reminder, hver gang redaktionen
lægger et nyt spørgsmål på webavisen.
5. udgave 2008
356 sider – hæftet & ill.
Pris kr. 685,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag

julegave, har du her chancen for at være med
i lodtrækningen om to Samsung 24" fladskær-
me og en MacBook fra Apple. Og jo flere af
konkurrencens spørgsmål, du svarer på, jo
bedre vinderchancer har du.
Præmierne er stillet til rådighed gennem
CBS OBSERVERs annoncebureau, DG Media.
Julekonkurrencens vindere vil blive kon-
taktet umiddelbart efter lodtrækningerne den Lederi på dansk
8., 15. og 24. december 2008. af Erik Johnsen

Bogen sætter fokus på, hvad vi rent faktisk gør

Rettelse: Gert Bechlunds Blå Bog her i landet, når vi siger, at vi udøver ledelse.
Har dansk ledelse sin specielle egenart? Har
CBS OBSERVER bragte i seneste nummer et interview med campusdirektør Gert vi en særlig lederadfærd og ledelsesstil?
Bechlund, hvor der var tilknyttet en fejlbehæftet Blå Bog. Redaktionen beklager og brin-
Grundlaget for forfatterens redegørelse er det
ger her den rigtige:
omfattende arbejde, der de seneste 10 år er
foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHA-
GEN. Centret er bemandet med folk, der har
1966: Løjtnant af reserven ved Kongens Jydske Fodregiment levet en stor del af deres tilværelse som che-
1972: Cand.polyt. (E-retning) fra Danmarks Tekniske Højskole fer i private og/eller offentlige virksomheder.
1972: Ansat ved Handelshøjskolen i København Der er således tale om erfaringsbaseret ledel-
(fagområdet datamatik og it-sikkerhed) ISBN 978-87-629-0354-8 se.
1972-1994: Underviser på HA, cand.merc., HA(dat.), cand.merc.(dat.) og HD 1. udgave 2008
132 sider – hæftet
1977-2000: Lektor i Informatik Pris kr. 250,- (inkl. moms)
1985-1993: Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab Handelshøjskolens Forlag

i sammenlagt syv år i perioden

1985-1994: Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet
Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand for det
daværende meget omtalte Lokaleudvalg
1994-2000: Dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet nyt
juridisk
Jurist- og Økonomforbundets Handelshøjskolens
1995: Kaptajn af reserven ved Jydske Dragonregiment Forlag Forlag forlag
2000-2006: Universitetsdirektør for CBS
2006-: Campusdirektør for CBS
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Ud over disse hverv er Gert Bechlund blandt andet rådgiver inden for akkreditering og Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
har deltaget i en række internationale Peer Reviews. forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

å , hvordaner j e g - af for
de du ogs springe ovøbet?! å r
Nu g ncip - ind ence!
rke ng kel pri konkurr ence
Bemæe skulle staække i hæk fri konkurr kår!
d eres h
d Fri lige vil
på

De forfordelte forskningsområder
Dansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der
kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse.
Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen
står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance
humanistiske videnskab (de tørre heder inden for såvel fremstilling og Forsknings­udvalg, og fortsætter:
forskningspolitik Forskningsmidler og ph.d. videnskaber) – færre midler til at som service angivet, hvilke forsk- - Samfunds­videnskabelig og
Det har stor betydning, hvordan ansætte ph.d.er end de universite- ningsområder de betragter som humanistisk forskning er også vig-
Af Christina D. Tvarnø globaliseringsmidlerne fordeles, ter, der forsker og uddanner inden værende særligt relevante for virk- tig, men hvis væksten skal sikres,
Tegning: Niels Poulsen fordi det er de eneste nye forsk- for teknik, sundhed, natur og jord- somheden i fremtiden. Her kom er det vigtigst at investere i natur-
ningsmidler, der tilføres universi- brug (de våde videnskaber). den tekniske videnskab ind på en videnskabelig og teknisk forskning,
Kun hver fjerde nyansatte ph.d.- teterne. Ph.d.-produktionen er et førsteplads med 47 procent af mar- fordi det er der, behovet er størst.
studerende er i dag ansat inden for fast element i nøglen til, hvordan Det våde har sit på det tørre keringerne. Derfor mener Ingeniørforeningen,
samfundsvidenskab og humaniora. globaliseringsmidlerne fordeles Der ansættes markant færre tørre - Det er i denne sammenhæng at balancen i fordelingen af ph.d.-
For ti år siden var det hver tredje. universiteterne imellem. CBS’ andel ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge værd at bemærke, at den private midlerne er rigtig ud fra de res-
Faldet er primært sket inden for de af globaliseringsmidlerne beregnes Danmarks statistik blev der i 2007 forskning i videnserviceerhvervet i sourcer, der er til rådighed.
sidste par år og skyldes den poli- efter 50-40-10 modellen (studenter- ansat 1400 nye ph.d.-studerende meget høj grad er inden for teknik
tiske prioritering af globaliserings- produktion, ekstern finansiering og inden for de våde videnskaber og og naturvidenskab, anfører Claus De tørre ude at svømme
midlerne. ph.d.-produktion) – og sidste år fik 436 inden for de tørre videnskaber. Thomsen. Ikke alle deler denne holdning.
Dansk Industri (DI) har meldt CBS en af de laveste andele af glo- I 1996 var antallet 780 våde og 347 Dansk Erhverv er Danmarks næst-
klart ud, at globaliseringsmidlerne baliseringsmidlerne. tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid Teknologi = vækst, basta! største erhvervsorganisation og er
bør gå til de områder, der efter Politikerne har for flere år siden blevet ansat forholdsvist flere våde DI konkluderer på baggrund af blandt andet talerør for videnser-
DI’s opfattelse skaber vækst i sam- aftalt, at ph.d.-midlerne fra globa- end tørre ph.d.er, men de seneste undersøgelsen, at globaliserings- viceerhvervene og medicinalbran-
fundet: De forskningstunge virk- liseringspuljen skal fordeles, så 90 års stigning af våde ph.d.er er mar- midlerne bør allokeres til de tek- chen – to erhverv, der tilsammen
somheder har brug for forskning procent af dem går til naturviden- kant. niske videnskaber, sundheds- og står for 60 procent af den private
i teknik, natur og sundhed, mens skab, sundheds- og teknisk viden- Tal fra Dansk Center for Forsk- naturvidenskaben samt til ledelse forskning i Danmark:
også ledelse og organisation har en skab samt it. Kun ti procent af mid- ningsanalyse viser, at nyansatte tørre og organisation for at understøtte - Dansk Erhverv støtter op om
vis betydning. lerne skal gå til samfundsvidenskab ph.d.er i gennemsnit har udgjort dansk konkurrenceevne. regeringens øremærkning af midler
Når DI melder så klart ud, så er og humaniora. Denne fordeling cirka 30 procent – i 2002 blev der - Det er ikke Dansk Industris til tekniske ph.d.-stillinger, fordi

‘
det fordi de kobler de forsknings- gælder fra 2006 til 2010. for eksempel synspunkt, at Danmark er bagud i forhold til
tunge virksomheders interesser Det sætter CBS i en dobbelt- ansat 31.5 anden forskning udlandet på dette område. Men der
sammen med vækst og konkurren- klemme. CBS’ andel af globalise- procent tørre Vi er i Dansk Erhverv ikke er vigtig, men skal være en bedre balance mellem
cekraft. Andre dele af erhvervslivet ringsmidlerne bestemmes til dels af, ph.d.er. På fem utilfredse med, at der ikke globaliseringsmid- våde og tørre ph.d.-midler – og det
har dog også brug for forskning, og hvor mange ph.d.er, CBS uddanner. år er dette tal er særlige programmer på lerne bør gå til betyder, at der skal flere penge til
her er det ikke nødvendigvis tek- Men CBS får – sammen med resten faldet til 23,7 finansloven, der gælder den forskning, som ph.d.-stillinger indenfor samfund og
nik, der står øverst på ønskelisten. af samfundsvidenskaben og den procent i 2007. samfund og humaniora, virksomhederne humaniora, siger forskningspolitisk
Udviklingen og vi arbejder generelt for efterspørger, for at chef Jannik Schack Linnemann fra
i antallet af styrke væksten og Dansk Erhverv, og fortsætter:
at tilføre flere midler til
Dansk Industris medlemsundersøgelse nyansatte tørre
og våde ph.d.-
de tørre områder.
konkurrencekraften
i samfundet, siger
- Vi er i Dansk Erhverv utilfredse
med, at der ikke er særlige pro-
DI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra studerende Claus Thomsen. grammer på finansloven, der gæl-
de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske frem- understøttes af Jannik Schack Linnemann Denne hold- der samfund og humaniora, og vi
stillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service DI’s dagsorden: forskningspolitisk chef, ning støttes af arbejder generelt for at tilføre flere
til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der - DI lægger Dansk Erhverv Ingeniørforeningen midler til de tørre områder.
omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de sam- vægt på, at (IDA), der forklarer Store dele af erhvervslivet efter-
lede investeringer i forskning og udvikling, viser, at: den generelle den markante prio- spørger andet end naturvidenska-
forskningsoprustning sker inden for ritering af forskning i natur og tek- belig og teknisk forskning. Mange
• Godt 70 procent af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder teknik, natur og sundhed. Derfor nik med betydningen af samfundets virksomheder har behov for forsk-
angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at inve- skal prioriteringen af globaliserings- teknologiske vækst: ning i for eksempel innovationsle-
stere mere i forskning og udvikling i Danmark midlerne også ske inden for disse - Den teknologiske vækst er delse, informations og kommunika-
• Sammenholder man virksomhedernes forskningsbudget med deres områder. Forskningen skal styrke drivkraften for udviklingen af tionsteknologi, arbejdsmiljø, offent-
ønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk konkurrencekraften og væksten i samfundet, og teknologisk forsk- lig-privat samspil og outsourcing.
videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent samfundet og ph.d.-midlerne skal ning er nødvendig for at sikre en Disse behov er meget relevante,
• Ni af de ti største forsknings- og udviklingsvirksomheder i Danmark, prioriteres som den øvrige oprust- høj vækstrate og levestandard. fordi det er serviceerhvervene, der
der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinveste- ning, forklarer Claus Thomsen, chef- Derfor støtter Ingeniørforeningen ifølge Dansk Erhverv er Danmarks
ringerne i Danmark, er fremstillingsvirksomheder. konsulent i DI. op om regeringens prioritering, største jobskaber og vækstmotor.
Kilde: Dansk Industri I en undersøgelse, foretaget af siger Esben Søltoft, formand for
DI, har både store og små virksom- Ingeniør­foreningens Uddannelses- 1
 cbs observer 4 december 2008 7

Dobbelt skævvridning
Den politiske prioritering af, hvad der skal for-
skes inden for i Danmark, slår klart igennem på
ph.d. -niveauet, viser en DJØF analyse baseret
på tal fra Danske Universiteter. Det er otte
gange nemmere at blive våd forsker end tør

både på kort og lang sigt og i flere

forskningspolitik
Af Christina Tvarnø
Tørre tal viser, at den våde forsk-
ning har særdeles gode vilkår i
tiden. Måske for gode. Inden for
sundhedsvidenskaberne, natur-
videnskaberne og de tekniske
videnskaber kan hver syvende stu-
derende få en ph.d. stilling. Inden
for samfundsvidenskaben er det
kun hver 58. studerende, der kan
omgange – dels fordi CBS tildeles
få ph.d.-midler, dels fordi en lav
ph.d.-produktion betyder en lavere
andel af globaliseringsmidlerne, og
endelig fordi globaliseringsmidlerne
udgør samtlige nye forskningsmid-
ler til universiteterne.
Ph.d. til de mest ph.d.-egnede
Danmarks Erhvervs­forsknings­
Akademi, DEA, er oprettet med
opbakning fra forskellige forsk- For CBS' nyeste studerende er Service Center i Solbjerg Plads’ ankomsthal bare fast inventar, men det er fak-
ningsråd, universiteter og erhvervs- tisk en nyskabelse. Nøgleordet er service for (fra venstre) Bettina Selch, Louise Dige Fawcett, Mette Barnkob,
organisationer i Danmark. DEA er Alice Lehrgreen, Ulla Bechlund, Asma Belhaj og Allan Stockfleth Olsen.

Omstilling i omstillingen
få en ph.d. stilling. Det viser DJØFs en tænketank og samfundsdebattør
undersøgelse. med det mål at fremme erhvervs-
Sat på spidsen er resultatet, at forskningen i Danmark på tværs
for eksempel halvdelen af dimit- af forskningsinstitutioner, virksom-
tenderne fra Naturvidenskab på heder og organisationer. Som tæn-
Københavns Universitet i 2010 vil ketank kommenterer DEA generelt
kunne optages på ph.d.-uddannel- ikke konkrete tal, men DEA har en
Der er nye tider i omstillingen på Solbjerg Plads. Lilla farver, mere
ser. Disse ph.d.er vil så igen senere holdning til fordelingen af ph.d.- service og helt nye opgaver præger det nye Service Center, der har
bidrage til at øge den andel af glo- midler generelt.
baliseringsmidlerne, der vil tilfalde - Vi vil ikke kommentere de erstattet omstillingsbord og informationsskranke fra før sommerferien
Københavns Universitet. konkrete tal i artiklen. Men i DEA
Ingeniørforeningen kan godt se, mener vi generelt ikke, det er nogen er det ikke muligt at yde en god sonlige henvendelser har Service
at der kan være tale om en skæv- god ide, at alle midler til forskerud-
u d b r e dt se r v i ce service. Centret mange andre funktioner.
vridning: dannelse på forhånd fordeles på Af Ingrid Amalie Thorn - Telefonomstillingen er ofte Bag den fine reception varetager
- Set fra den samfundsfaglige vin- hovedområderne. Midlerne burde Foto: Liselotte Østergaard det første sted, henvendelser til centret blandt andet den løbende
kel, kan der da godt være tale om gives i åben konkurrence, så de CBS kommer ind. Derfor er vores opdatering af CBS’ telefondataba-
en favorisering, hvis fordelingen bedste kandidater – uanset fagom- service i omstillingen helt central, se, konferencebookinger, indkøb
af globaliseringsmidler bliver gjort råde – har mulighed for at tage en Den er godt nok lilla. Den nye, forklarer den nye leder af Service af it-udstyr samt administration af
afhængig af den opprioritering af ph.d., forklarer vicedirektør Stina store modtagelsesskranke i Centret, Allan Stockfleth Olsen og Campus Services’ webdesk, hvor
de sundheds, naturvidenskabelige Vrang Elias, DEA, og fortsætter: Solbjerg Plads’ ankomsthal skulle fortsætter: der indberettes alt fra defekte per-
og tekniske ph.d.'ere, man har - Man kan jo risikere, at der ikke også gerne være nem at få øje - Vi tilstræber at sætte folk i for- sienner til udskiftning af el-pærer
lagt op til i Globaliseringsaftalen. er tilstrækkeligt med talent inden på. For det nye, konceptudvik- bindelse med det rigtige sted før- i bygningerne.
Men det skal jo ses som udtryk for for et hovedområde – og dermed, lede Service Center handler om ste gang. Men det er nogle gange Allan Stockfleth Olsen ser
en klar politisk prioritering, siger at unge mennesker, der i virkelig- at blive taget imod på den bedst svært, hvis medarbejderne glem- mulighed for flere serviceopgaver
Esben Søltoft, IDA og fortsætter: heden ikke besidder de rette kom- mulige måde, og så skal man mer at taste fravær på telefonen, for centret i fremtiden. Det kunne
- For i den forbindelse er det petencer, ender med en ph.d., mens kunne se, hvor man skal hen- når de skal på kursus, til møder for eksempel være opdatering af
altså meget vigtigt at holde sig klart unge talenter fra andre hovedområ- vende sig. Men det er ikke den eller til frokost. informationsskærme, printning og
for øje, hvad formålet med netop der ikke har mulighed for at skabe eneste nyskabelse i lokalerne, der Allan Stockfleth Olsen mener, udlevering af studiekort, bestilling
Globaliseringsmidlerne var: nemlig sig en forskerkarriere. tidligere husede omstillingen og at samarbejdet med de lokale af konferenceting og lignende.
at styrke Danmarks konkurrence- Skævvridning i universiteternes informationsskranken. enheder er essentielt for Service Service Centret åbnede officielt
evne – hvilket er en klar politisk tildeling af ph.d.-midler, og at dette Baggrunden for at gentænke Centrets virke. Han er derfor på den 1. september, midt i studie-
ambition, som man kan være enig er konsekvensen af en klar politisk koncepterne og etablere det nye møderunde rundt omkring på start med alt hvad der hører til
eller uenig i, og som kan have den prioritering, er ikke til at komme Service Center er egentlig ganske CBS for at informere om opgaver- af nye studerende og ustabile
konsekvens, at samfundsvidenska- uden om. Imidlertid efterspørger en ligetil, fortæller campusdirektør ne i det nye Service Center. skemaer. Så det har været en lidt
ben umiddelbart kommer under stor del af erhvervslivet en anden Gert Bechlund: En anden væsentlig opgave er hektisk start. Men teamet omkring
pres. balance. Men selv om der altså er - Der var kort sagt behov for at sende folk det rigtige sted hen Service Centret er blevet coachet
Det virker faktisk dobbelt skæv­ argumenter for, at en anden forde- bedre service. CBS huser efter- på højskolen. undervejs i kundebetjening, spør-
vridende – i hvert fald for CBS. ling kunne være på sin plads, er hånden et utal af forskellige - De typiske henvendelser i geteknik og lignende.
Først tildeles der mere end tre det for sent. Politikerne er netop er aktiviteter og bliver benyttet af receptionen handler om at finde Erfaringerne fra Service Centret
gange så mange ph.d.-midler til de blevet enige om at fordele største- flere tusinde personer hver dag. vej i bygningerne eller finde på Solbjerg Plads skal overføres
våde videnskaber. Siden tildeles delen af globaliseringsmidlerne i For mange er det svært at finde bestemte personer, fortæller med- til de øvrige bygninger, fortæller
universiteterne globaliseringsmid- 2009 til strategisk forskning inden rundt i CBS’ mange bygninger, og arbejder i Service Centret, Asma Gert Bechlund:
ler på baggrund af blandt andet for klima, energi, miljø, fødevarer at holde styr på de mange arran- Belhaj og fortsætter: - Service Centret på Solbjerg
omfanget af det enkelte universitets og sundhed. gementer er mindst lige så svært. - Folk tror, at vi ved alt, men vi Plads er et pilotprojekt. Næste
ph.d.-produktion. CBS taber således 1 Derfor er den oprindelige omstil- kan faktisk ikke hjælpe, hvis vi fase er oprustning af receptionen
ling nu blevet udvidet med en ikke er informeret om det pågæl- i Dalgas Have med en stærkere
egentlig reception, hvor man kan dende arrangement. bemanding og ombygning af
få personlig hjælp, fortæller Gert Asma Belhaj opfordrer derfor faciliteterne. Her er der et sær-
Nogle nøgletal for videnserviceerhvervene Bechlund og tilføjer: til, at alle husker at skrive deres ligt behov på grund af de mange
• De private serviceerhverv udgør i dag mere end 60 pct. af den sam- - Samtidig har vi lagt øget fokus forskellige arrangementer i arran- aften- og weekendstuderende
lede økonomiske aktivitet i Danmark. på og etableret faciliteter til selvbe- gementskalenderen. Alternativt på betalingsstudierne under CBS
• Mere end 80 pct. af alle nye job skabes i service, og det er også her, tjening. Nu kan man tjekke skema- kan de give direkte besked til Executive. Tredje fase bliver
to tredjedele af værditilvæksten skabes. er på pc-skærme ved receptionen, Service Centret, også selvom Porcelænshaven, hvor en udvidet
• I dag skaber servicevirksomheder flere eksportarbejdspladser end og der er udarbejdet bedre vejvi- arrangementet foregår i en af de reception gerne skulle gøre det
fremstillingsvirksomheder. sere for hele campus-området samt andre bygninger – for mange ude- lettere for studerende og ikke
• Den danske videnservicesektor ligger nummer ét i EU-27, når det kort over de enkelte bygninger. frakommende tager til Solbjerg mindst de udenlandske undervi-
gælder værdiskabelse pr. medarbejder. Plads først, eftersom det er CBS’ sere at finde rundt i de mange
• V idenservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark. Opbakning til bedre service officielle adresse. bygninger.
• Videnservice har været den største jobmotor de seneste 15 år og Omdrejningspunktet for det nye
skabt næsten 100.000 nye jobs i perioden 1993-2003. Service Center er service. Men Endnu mere udvidet service
Kilde: Dansk Erhverv uden assistance fra resten af CBS Ud over telefonomstilling og per- 1
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Mellem debataviser og corporate branding

Der er en tendens til at bladene i universitetsverdenen rykker tættere på ledelserne og bliver mere og mere stuerene og
mindre og mindre kritiske. De fleste universitetsblade har stadig fri debat, men de færreste har redaktionel frihed
gigt af den redaktionelle linje – er Studentersamfundet.
d i s k u r s a n a ly s e det en fri og uafhængig linje, eller Et år efter … Læg forskningen på bloggen Klimaet kræver aktive borgere
Også på DTU må de studerendes
For lidt mere end et år siden talte CAM- Kun en håndfuld forskere ved Aarhus Universitet bruger Al for meget information om klima og miljø præsente-

ser man sig selv som en del af en PUS med syv nye og meget spændte webblogs til at fortælle om deres forskning, men hvis blogo- res som grafer, tabeller og Excel-ark, som kun
organisation, Polyteknisk Forening,
Af Torkil Bang
kommende studerende op til stu- sfæren i fremtiden bliver et vigtigere forum for forskningsdis- eksperter forstår. Derfor er det en stor kom-
diestart. Men hvordan har de kussion, kan det potentielt ændre videnskabsdebatten. munikationsopgave at få flere velinformerede,
corporate identitet og lægger stilen første to semestre inden for – Forskerblogs kan bidrage til, at både engagerede og aktive borgere, siger Jacqueline gå til den eksterne presse, men det
Illustrationer: Diverse derefter, siger Roy Langer.
murene egentlig været?
Vi har genbesøgt de nye
studerende og hørt, hvor-
forskere og andre borgere får større
indsigt og engagement i beslutninger
om forskning, siger professor Thomas
McGlade, direktør for Det Europæiske Miljø-
agentur, der var i Århus i forbindelse
med universitetets konference The er ikke noget, man gerne gør:
dan det første år er gået. Söderqvist, der selv er daglig blogger. Role of Information in an Age of

6-9 3 og 5 Climate Change.

De danske universitetsaviser har
gennem de senere år gennemgået
en forvandling. Hvor de tidligere
for det meste stod for en kritisk
og debatskabende linje, er nogle
12 - Vi har oftest vurderet, at vi ville
Nye vinde over Sletten få flere samarbejdsproblemer ud af
Den første universitetsavis, som det, end det ville gavne. Det hand-
mærkede de nye vinde, var ler også om, at det, vi gerne vil
Danmarks ældste universitetsavis, debattere, er noget internt på DTU,
Sletten på Danmarks Tekniske 18 forklarer foreningsformand Claes
24.11.08

‘
af dem ryk- Universitet. Sletten Lund-Jæger, der godt kunne tænke
ket tættere på blev lukket, efter sig en ny intern debatterende avis.
Fotos: Søren Kjeldgaard/AU-foto. Billedet er måske et produkt af fotomanipulation

universitets Min private hypotese er, redaktøren havde

ledelse, har
mistet deres
at universitetsreformen har valgt at bringe et
medført en udvikling hen debatindlæg, der
Mirakler på universitetet Med to kasketter
I 2004 fik Aarhus Universitets avis,
redaktionelle imod en lønmodtagerkultur, var kritisk over Mirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup
(bill.), der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den
religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel,
Information og Debat, en større
frihed og er hvor man tager hen på sit for ledelsen. Nu Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begiven-
heder nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun.
mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen
af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt
overhaling. Navnet blev ændret til
blevet en del af job og udfører sit arbejde – har man så i ste- – Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem
udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universi-
tetsforlag vidner om. CAMPUS sætter fokus på Campus, , og hele layoutet blev
for kristendommen i dens klassiske institutionelle former. mirakler og har talt med en række forskere fra
universiteternes det DTU Avisen, redesignet. Campus har kommuni-
og resten har man ikke så
I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skep- Aarhus Universitet og en kristen studerende
tisk over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er om mirakler.

corporate bran- som udgives af mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er

kationschefen som ansvarshavende
ding. Andre
meget med at gøre. kommunikations-
en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en
godkendelsesprocedure angående mirakler i den katol-
ske kirke, fortæller Marie Vejrup.
Læs mere om mirakler på
side 10 og 11 og bagsiden
redaktør, og redaktionen blev lagt
holder fanen afdelingen, og hvis under kommunikationsafdelingen
højt, men har Jens Heine formål direkte er og står også for alumnebladet
oplevet pres af fællestillidsrepræsentant ”at synliggøre DTU AU-gustus, som har betydeligt mere
forskellig art. for ingeniørerne og som et europæisk karakter af corporate branding.
Ifølge pro- HSU-næstformand, DTU eliteuniversitet”. Redaktør Hans Plauborg kan der-
fessor Roy På DTU bekræf- for godt have følelsen af at have to
Langer, Center ter fællestillids- kasketter: den ene som kritisk og
for Virksom­heds­kommunikation repræsentant for ingeniørerne debatskabende journalist og den
på Handels­højskolen, Aarhus og næstformand i Hovedsam- anden som kommunikationsmed-
Universitet, ser universiteterne i arbejdsudvalget (HSU) , Jens Heine, arbejder. Men han understreger, at
højere og højere grad sig selv som at man i stigende grad oplever uni- redaktionen oplever avisen som
virksomheder, der er i konkur- versitetet som en virksomhed: havende redaktionel frihed, selv
rence med hinanden. Ikke mindst - Min private hypotese er, at uni- om den ikke er formel, og at der
efter universitetsloven blev indført i versitetsreformen har medført en nok har været flere kritiske indlæg
2003. Derfor ser man tendensen til, udvikling hen imod en lønmodta- om universitetets ledelse i avisen
at universiteterne lægger vægt på gerkultur, hvor man tager hen på gennem dette efterår, end der har
corporate kommunikation og tæn- sit job og udfører sit arbejde – og to. Den ene er RUCnyt, der hører også en større sandsynlighed for, at været de seneste fem-syv år.
ker universitetsaviserne ind i den resten har man ikke så meget med under kommunikationsafdelingen, for eksempel studenterorganisatio- - Det kan være lidt underligt den
forbindelse. at gøre, siger Jens Heine. og den anden er nerne bruger eks- ene dag at skulle tale med nogen

‘
- Universitetsavisernes rolle er den alternative, terne medier til om fremragende tiltag, som de
set fra dette synspunkt, at de er det Låg på debatten græsrodsdrevne Det kan være lidt at få deres bud- gerne vil have presse om, og dagen
fælles forum, der samler organisa- Også på Roskilde Universitet har universitetsavis, underligt den ene dag at skaber ud. Det efter om dårlig økonomi i en kritisk
tionen. Det er selvfølgelig afhæn- man en avis – man har faktisk HippoCampus, gør man blandt artikel, som de ikke er så glade for.
skulle tale med nogen om
som primært andet på Aalborg Men det fungerer, og det handler
skrives af univer-
fremragende tiltag, som de Universitet, nok om de mennesker, der sidder i
sitetets journa- gerne vil have presse om, hvor det lokale begge ender af systemet, siger Hans
liststuderende. og dagen efter om dårlig blad ”UGlen” Plauborg.
kloning i efterårsferien 400 kubikmeter løvfald et fiberlys i mørket HippoCampus økonomi i en kritisk artikel, dels udkom-
26 gymnasieelever valgte i år at bruge deres efterårsferie på Biotech
Academy Camp på DTU. Gymnasieeleverne arbejdede
På de godt 100 ha, som DTU Campus i Lyngby breder sig på, sætter
tusinder af træer Parkafdelingen på hårdt arbejde: De skal
Øjensygdommen grå stær rammer hvert år millioner af ældre verden
over. Sygdommen kan idag kun behandles ved en operation,
opstod i kølvan- som de ikke er så glade for. mer for sjældent Flagskibe i bølgegang
blandt andet med kloning af bakterier og fandt ud af,
hvordan bioteknologi bruges til at brygge øl.
4 nemlig suge alle bladene op. I løbet af efteråret kaster
træerne på campus godt 400 kubikmeter blade.
6 men forskere er nået langt med udviklingen af en fiberlaser,
der kan gøre behandlingen billig og mere tilgængelig.
8
det på protester Men det fungerer, og det til, at man kan Selv på universitetsavisernes
imod, at den handler nok om de holde en debat flagskib, Universitetsavisen på
daværende rek- mennesker, der sidder i i gang, og dels Københavns Universitet (KU), der

dTUAVISEN
tor Poul Holm begge ender af systemet. ifølge Studenter- ellers har et redaktionelt friheds-
greb ind og fik samfundet mest brev, har man oplevet bølgegang.
fjernet et kritisk har karakter af Rektor Ralf Hemmingsen besluttede
9 Hans Plauborg
debatindlæg fra salgsmateriale, kort før sommerferien i år at afvikle
3. november 2008

RUCnyt. Siden
redaktør for Campus, selv om bladet er papirudgaven af avisen for at satse
Poul Holms avis for Aarhus Universitet redaktionelt uaf- på en webavis – angiveligt for at
afgang som rek- hængigt af ledel- spare CO2. Det medførte skarpe
tor er roen dog genoprettet – men sen og indeholder debatsider. protester fra KU’s ansatte og stude-

‘
altså stadig med to sideløbende - Hvis der er rende, der ikke
universitetsaviser. nogle konkrete var blevet hørt
Ifølge Roy Langer er det et sager, har vi Man kan skabe fælles inden beslutnin-
eksempel på, hvad der sker, hvis andre medier, forum på to måder: Enten gen.
man forsøger at lægge låg på vi kan gå til – ved en disciplinering, hvor - Det var den
debatten i en organisation som et både de fagligt organisationen taler med én berømte dråbe,
universitet: relevante og de stemme og dermed fremstår der fik bæge-
- I bedste fald ender det som på regionale. Vi har stærk og ensartet. Eller ved ret til at flyde
RUC med to forskellige fora. I vær- for eksempel at acceptere forskelligheden. over, efter at
FOTO ThOrkild Amdi ChrisTensen

ste fald lykkes det at undertrykke brugt Ingeniørens Det sidste giver en mindre medarbejderre-
uenighederne, og derved kvæler debatsider, da præsentanterne
stereotyp og mere troværdig
lektor lisbeth Ottosen, dTU Byg, har fundet en metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturskatte.
man innovation og nytænkning, og Akkrediterings- havde følt sig
kommunikation.
Forskere sætter strøm til kulturarven det har organisationen ikke godt
af. I sidste ende falder den strategi
institutionen stil-
lede krav om at
holdt uden for
i flere sager,
En ny elektrokemisk metode udviklet på DTU Byg kan redde uvurderlige kulturværdier som bygninger og skulpturer fra tilbage på organisationen og ska- nogle fags ECTS professor Roy Langer fortæller HSU-
at blive ødelagt af salte. Metoden er er netop blev præsenteret på en international konference på Nationalmuseet.
der den på længere sigt, siger Roy skulle sættes op, Handelshøjskolen, næstformand og
Aarhus Universitet
Kulturbevarelse Måske er det en skulptur af Skulpturen er en af i alt 12 skulpturer af langsomt at smuldre bort og forsvinde for i stenen med vand, som opsuges på grund af
den mægtige gud Zeus, gudernes konge og
Olympens hersker, men som han står dér,
de antikke guder, som Christian IV lod sætte
for at pryde indgangen til Frederiksborg Slot i
stedse.
De lider en stille død – eller sagt mere
kapillarkræfter. Når vandet fordamper, kry-
stalliserer saltene og får det yderste lag på Langer. og vi frygtede, fællestillidsre-
nedbrudt, uden næse og det meste af ansigtet, Hillerød. Den er udført af sandsten, og prosaisk – de nedbrydes af salte, som findes skulpturerne til at krakelere og falde af i store
er der ikke meget guddommeligt eller konge-
ligt over ham længere.
som sådan deler den skæbne med mange
lignende historiske værker, der er i fare for
opløst i miljøet omkring dem – hovedsagelig
i opstigende grundfugt. Saltene trænger ind
flager. En udvikling som bliver værre med ti-
at det ville med- præsentant for
Fokus på eksterne medier
side 2-3

føre, at andre ville blive sat ned, teknikkerne, Poul Erik

DTU Biosys · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management · DTU Kemi · DTU Kemiteknik
DTU Matematik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · Risø DTU · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Tekinfo Der er uden interne debatmedier fortæller ordfører Jonas Caben, Krogshave.
 cbs observer 4 december 2008 9

For eksempel er vores blad på

Humaniora, Humanist, blevet lagt
om og har fået et betydeligt mere
Facebook-demoer har indtaget KU Byggeplaner til milliarder Tænketanke jagter KU-talenter
glittet præg. Og de første numre
Mange studenterdemonstrationer foregår i dag på internetsider
som Facebook. Men hjælper det overhovedet noget at gøre oprør
Folketingets Videnskabsudvalg var inviteret på rundvisning så de
ved selvsyn kunne se hvor nedslidte KU’s laboratorier er – og hvad
Superliberalisterne i Cepos får nu kamp til stregen af lyserøde aka-
demikere fra Cevea. Tænketankene satser på at uddanne studeren-
efter omlægningen bærer også
elektronisk, eller er det bare tom snak uden handling? Læs side 6 det kræver at nå op i verdensklasse. Læs side 8-9 de til at deltage i den ideologiske kamp. Læs side 11-13
mere præg af branding og skåltaler
end debat. Der har blandt andet
været et ottesiders fødselsdags
interview med dekanen, hvis kom-

Universitetsavisen munikationsafdeling udgiver bladet,

fortæller Jan Nejdl Rasmussen.
NUMMER 12 · 10. OKTOBER 2008 · www.universitetsavisen.ku.dk
CBS styrker debatten
Lup på rektors På CBS er avisen i år blevet relan-
ceret og styrket: Kræmmerhuset
lederevner er blevet til CBS OBSERVER, og
»Vi har fået nok af rektors magt-
papiravisen er blevet styrket med
arrogance,« lyder den klare
besked fra KU’s tillidsfolk. En daglige webnyheder på webavisen
rystet Ralf Hemmingsen har cbsobserver.dk og en ekstra fast-
taget kritikken til efterretning
og venter nu spændt på hvor-
ansat journalist på redaktionen.
dan hans nærmeste med- Pengene til disse tiltag kommer fra
arbejdere vil evaluere ham. en ledelsespuljebevilling – det vil
Læs side 4-5
sige direkte fra CBS’ ledelse.
Universitets­direktør Peter Pietras
forklarer, at det er for at under-
støtte debatten på CBS. Desuden
ønsker ledelsen, at redaktionen kan
gå mere i dybden rent journalistisk.
Der er ingen tanker om at ændre
i den redaktionelle frihed. Det vil
dog betyde ændringer i prioriterin-
gen af stoffet, fortæller ansvarsha-
vende redaktør Bjørn Hyldkrog:
- Med ekstrabevillingen, den
ekstra bemanding og webavisen vil
der ske en udvikling i den redak-
tionelle linje, hvor prioriteringen og
vægtningen af historier til forskel-
lige medier vil ændre sig efterhån- RUCs uafhæn
gige universit

Hippocampus
Efter at medarbejderne var på sig: den, som webavisen udvikler sig. etsma gasin
udvandret fra et HSU-møde, kom - Vi har hørt rygterne, og der Men selve ånden og den interne
rektor på andre tanker og indbød har da også været ledelsesrepræ- selvkritik og kvalitetskontrol vil
til et forsoningsmøde, hvor der sentanter, der har været utilfredse ikke ændre sig, fortæller Bjørn
blandt andet blev lagt op til et med den måde, de blev repræsen- Hyldkrog og fortsætter:
kompromis, hvor webavisen udvik- teret i avisen, men den kritik er et - Bevillingen er en kolossal til-
les sideløbende med papiravisen. overstået stadium, siger Poul Erik lidserklæring fra organisationens
Der har været rygter om, at luk- Kroghave. side, som jeg er meget glad for. Jeg
ningen af papirudgaven skyldtes Men det betyder ikke, at KU er synes, at det siger meget om CBS,
utilfredshed med den redaktionelle fri for branding i de interne medier, at ledelsen traf det valg.
linje, men det har Ralf Hemmingsen fortæller Studenterrådets uddan-
afvist bastant. Næstformanden i nelsespolitiske sekretær, Jan Nejdl Mere troværdig
HSU og fællestillidsmand for tekni- Rasmussen: kommunikation
kerne på KU, Poul Erik Kroghave, - Vi ser helt klart tendenser Man kunne så indvende, at den frie
mener heller ikke, at det har noget imod mere corporate branding. debat strider imod en corporate
kommunikationsstrategi, hvor man
bruger universitetsavisen som et
fælles forum, men ikke ifølge pro-
fessor Roy Langer:
- Man kan skabe fælles forum
på to måder: Enten ved en discipli-
nering, hvor organisationen taler
med én stemme og dermed frem-
står stærk og ensartet. Eller ved 5 articles in E
at acceptere forskelligheden. Det Find them in th nglish
e magazine an
sidste giver en mindre stereotyp og d read them on
the internet
Alt om budgetsagen:
mere troværdig kommunikation –
alle ved jo, at der findes forskellige
synspunkter i en stor organisation •Ansvaret er (også) politisk
som et universitet, fastslår Roy
Langer.
•Ingen kan forklare underskuddet
Budgetsagen
Anmeldelse af Trekroner Grillhouse
1

Universitet Medie Redaktionel frihed Debat

Københavns Universitet Universitetsavisen Ja Ja
Aarhus Universitet Campus Nej – ikke formelt* Ja
Aalborg Universitet UGlen Nej Ja
Danmarks Tekniske Universitet DTU Avisen Nej Nej
Roskilde Universitet RUCnyt Nej – ikke formelt* Ja*
Roskilde Universitet HippoCampus (note) Ja Ja
Copenhagen Business School CBS OBSERVER Ja Ja
Syddansk Universitet Ingen universitetsavis*
IT Universitetet Ingen universitetsavis

Noter: Campus hører under kommunikationsafdelingen, men oplever redaktionel frihed. RUCnyt hører
under kommunikationsafdelingen, men tager selv sager op. Den afgåede rektor for RUC, Poul Holm, fik på
Husk valget, se side 34! et tidspunkt fjernet et kritisk debatindlæg, men nu er debatten fri igen. HippoCampus er en græsrodsavis,
som fungerer som uofficiel universitetsavis. SDU udsender ”Ny Viden” som er et rent forskningsmagasin.
Aalborg Universitet · 6/2008
 10 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

b e dre, hængig!
s å t
lid elt uaf
a lt
svirper redaktion
Den r den er
nå

Fri debat
som brand
Den kvalificerede debat er en vigtig del af CBS’ brand, og en redaktionelt uafhængig, debatskabende CBS OBSERVER er en
væsentlig del af kommunikationsstrategien. Det er i høj grad derfor, CBS’ ledelse har bevilget en lille million over to år til
webavisen cbsobserver.dk's drift og fortsatte udvikling
profil, som vi er blevet kendt på. Der er heller ikke meget for- - Vi kan være uenige med redak- Irwin ind for en debatskabende
d i s k u r s a n a ly s e Og vi står stærkt, når vi udtaler os i ståelse at hente, når det gælder tionen om den redaktionelle linje, universitetsavis, men fremhæver, at
en verden, hvor så mange kommer såkaldte ”redaktionelle friheds- men vi blander os ikke, siger han. man skal tage hensyn til hinanden i
Af Torkil Bang
Tegning: Niels Poulsen med deres mening uden at have breve”, som man kender fra blandt Ud over at styrke debatten:

Når meningerne brydes, og debat-
ten raser i CBS OBSERVER, er det
godt for CBS. Fri debat er universi-
teters natur, og på CBS er den lige-
frem en del af brandet. Og det i så
høj grad, at ledelsen for at under-
støtte debatten har besluttet at
bevilge cirka en million kroner over
to år til at styrke CBS OBSERVER
med webavisen cbsobserver.dk.
- Det er en afgørende del af
vores corporate branding, at vi har
et frit, uafhængigt medie med en
kvalificeret debat, siger uddannel-
sesdekan Jan Molin.
Den holdning deles af universi-
tetsdirektør Peter Pietras, som siger,
at avisen er CBS’ mest markante
satsning inden for kommunikation.
Der bliver nemlig ikke brugt mange
penge på markedsføring, forklarer
han:
- Vi tror ikke på selvforherligelse
i helsidesreklamer i aviserne, og
derfor vil vi ikke bruge penge på
det. Den bedste reklame og bedste
profilering er, når vores forskere
udtaler sig i pressen, og det gør de
ofte. ”Vi ved noget om noget, og
det vil vi gerne debattere” er vores
en baggrund at have den i, siger
universitetsdirektøren, der vurderer,
at det også er med til at styrke stu-
denteroptaget:
- Jeg tror, at en af grundene til, at
vi holdt vores optag i 2008, er, at vi
er så meget i medierne og signale-
rer, at CBS er et sted, hvor man kan
ytre sig frit. Og CBS OBSERVER
passer perfekt ind i det billede: Vi
har selvfølgelig også en universi-
tetsavis, hvor man kan komme til
orde om forsknings- og uddannel-
sespolitik, hvordan man laver god
forskning eller uddannelse og så
videre. Og i vores egen avis kan
man også øve sig i at udtale sig og
debattere, så man kan slå igennem
i andre medier, og dermed styrke
vores profil, siger han.
Den givne pressefrihed
På CBS’ direktionsgang undrer man
sig derfor, når andre universite-
ter følger en anden vej, og enten
strømliner kommunikationen ved at
begrænse debatten, eller beskærer
mulighederne ved at skære ned på
de økonomiske midler. Både Jan
Molin og Peter Pietras understreger,
at det i hvert fald ikke er den vej,
man vil vælge at gå på CBS.
cbs observer
‘
andet Københavns Universitet, hvor debatten gennem - Der
redaktionen får papir på, at ledel- webavisen har CBS’ Hvis vi på CBS har en er mange
sen ikke har mulighed for at gribe ledelse også ønsket, forskellige
dårlig historie, kommer
ind i det redaktionelle arbejde. at der kan afsættes grupper, der
- Det ville være underligt at flere ressourcer til
den frem under alle mødes på
udstede et redaktionelt frihedsbrev. at gå i dybden med omstændigheder. Så det er CBS, og vi
Vi har i Danmark en grundlovssik- journalistikken. mere et spørgsmål om, skal være
ret ytringsfrihed, og hvis vi skrev - Hvis vi sætter hvordan den kommer frem. opmærksom-
et brev, der fastslog den ret på CBS Ekstra Bladet og Og der synes jeg, at vi me på, hvis
OBSERVER, ville det rejse spørgs- Weekendavisen som gør os bedst med selv vi kommer
målet, om der da er steder, hvor yderpunkterne i ska- at være først. Så kan vi til at støde
den ikke gælder her på CBS, siger laen, ville jeg sige, også tage problemet nogen unø-
Peter Pietras, der fastslår, at der er at CBS OBSERVER proaktivt og få belyst, digt. Vi vil
redaktionel frihed, med eller uden gerne må nærme sig hvad vi kan gøre ved det. have en fair
frihedsbrev. Og han har ikke noget Weekendavisen. Og debat, siger
imod kritiske historier: jeg synes, at avisen han.
- Hvis vi på CBS har en dårlig er på vej i den rig-
Peter Pietras Denne
historie, kommer den frem under tige retning, siger universitetsdirektør holdning
alle omstændigheder. Så det er Peter Pietras. deles af Peter
mere et spørgsmål om, hvordan Pietras:
den kommer frem. Og der synes Skarp debat med god tone - En universitetsavis må have et
jeg, at vi gør os bedst med selv at En, der har et lidt andet perspektiv, vist lødighedsniveau. Vi kan godt
være først. Så kan vi også tage pro- er forskningsdekan Alan Irwin. Han sige skarpe ting til hinanden, men
blemet proaktivt og få belyst, hvad kommer fra den britiske universi- det skal være i en god tone. Det
vi kan gøre ved det. Vi ved så, at tetsverden, hvor man ikke finder handler også om et godt klima på
den kritiske historie, som kommer i deciderede universitetsaviser, men arbejdspladsen. Vi vil ikke have et
CBS OBSERVER, vil blive strammet normalt har en studenteravis og et miljø, hvor man skaber splid mel-
yderligere op, når den kommer i eller flere corporate magasiner: lem kolleger eller personalegrup-
andre medier. Men så er vi i hvert - I mine øjne er CBS OBSERVER per, fastslår han.
fald på forkant. et mix af de to ting og derfor en
Også Jan Molin fastslår, at der er lidt underlig størrelse.
redaktionel frihed: Når det så er sagt, går også Alan 1
cbs observer

Næste deadline 15. januar Er du CBS-studerende? En du god fotograf med lyst til et spændende job?
Debatindlæg max. 1 A4-side Er PhotoShop dit yndlingsprogram? Har du et digitalt spejlreflekskamera?
Kunne du tænke dig at fotografere til CBS OBSERVER og cbsobserver.dk?
Sendes til red.observer@cbs.dk
Vi søger en fotograf/fotomedarbejder på freelance-basis til redaktionen.
Ring til Jørn Albertus på 2134 2010 eller skriv til red.observer@cbs.dk
1
 cbs observer 4 december
Universiteternes frieste redaktører
En universitetsavis er en umulig størrelse. Målgruppernes interesser er
væsensforskellige, og kritiske artikler rammer ofte selve læserskaren.
Alligevel anser universiteternes to sidste frie, ansvarshavende redaktører
deres aviser som uundværlige for organisationskulturen på KU og CBS
vor egen verden
Af Torkil Bang
Foto: Lizette Kabré
Der er ikke så mange af dem til-
bage, de frie redaktører på univer-
sitetsaviserne. Faktisk er der kun to
officielle danske universitetsaviser,
der ikke – i det mindste organisa-
torisk – er underlagt en kommuni-
kationsafdeling: Universitetsavisen
på Københavns Universitet (KU) og
CBS OBSERVER.
Både Universitetsavisens redak-
tør, Richard Bisgaard, og CBS
OBSERVERs redaktør, Bjørn
Hyldkrog, har på tidspunkter følt,
at de måske ikke var de mest popu-
lære skikkelser på campus. Senest
oplevede Richard Bisgaard det,
da KUs rektor, Ralf Hemmingsen,
besluttede at fjerne papirudgaven
af Universitetsavisen og gøre den
til ren webavis af hensyn til miljøet.
En beslutning han dog senere, efter
pres og aktioner fra ansatte og stu-
derende, har omgjort.
- Bladudvalget meldte ud, at der
ville komme et katastrofalt fald i
læsertallet, hvis vi lukkede papir-
udgaven, og både studerendes og
ansattes repræsentanter mistænkte
ledelsen for at ville indskrænke
deres muligheder for at ytre sig om
universitetets anliggender, fortæller
Richard Bisgaard.
Modsatte udviklinger
Ralf Hemmingsen har dog afvist, at
det var dagsordenen. Men han blev
under alle omstændigheder rystet
over den kraftige reaktion, hvor
studerende oprettede støttegruppe
på Facebook og aktionerede foran
Frue Plads og under et bestyrelses-
møde, og hvor ikke mindst tillids-
repræsentanter for de ansatte som
noget helt uhørt udvandrede fra et
HSU-møde i protest mod ’rektors
magtarrogance’.
Uanset hvordan man opfatter
Rektor Ralf Hemmingsen havde hovedrollen, da Studenterrådet på Københavns Universitet gennemførte gadeak-
tion med rektormaskerade for at bevare papirudgaven af Universitetsavisen.
2008
reaktionerne, har de i Richard
Bisgaards øjne under alle omstæn-
digheder givet et solidt rygstød til
den frie universitetspresse:
- Hvis det er en god avis, redige-
ret efter uafhængige journalistiske
principper, så kan man opnå stor
læseropbakning. Læren af det her
er, at man skal holde den journa-
listiske fane højt og ikke falde for
fristelsen til at redigere avisen efter
PR-principper, siger redaktøren.
På CBS er situationen lige nu en
noget anden. Her har CBS’ direk-
tion tilført CBS OBSERVER en lille
million kroner over to år med hen-
blik på at styrke redaktionen samt
drive og udvikle webavisen. Men
det betyder ikke, at redaktøren bare
rider på en bølge af velvilje, når der
kommer kritiske artikler i avisen:
- Det har aldrig været så dra-
matisk, at jeg følte, at jeg blottede
halsen for den faldende økse. Men
vi har bragt artikler, hvor jeg vidste,
at vi i redaktionen ville komme på
øretævernes holdeplads, siger Bjørn
Hyldkrog og fortsætter:
- Det handler nok så meget om,
hvordan vi vælger at vinkle den
enkelte historie. Man kan begrave
et hvilket som helst problem under
en blød overskrift og diffus vinkel,
og det er vores opgave at præ-
sentere virkeligheden så klart og
skarpt, som den opleves af kilderne
og læserne.
Lokalpatriotisk selvkritik
Christian Kryger, der repræsenterer
de studerende i CBS OBSERVERs
avisbestyrelse, advarer imod, at
man sætter den kritiske avis for
meget i højsædet:
- Det er i mine øjne lige så ude-
mokratisk, hvis det er universitets-
avisen, der selv sætter dagsordenen,
som hvis det var universitetets ledel-
se. Universitetsaviserne skal være
objektive og neutrale og dække de
dagsordener, der sættes af studeren-
de, ansatte og ledelse på universite-
tet, siger studenterpolitikeren.
Det er Bjørn Hyldkrog ikke helt
enig i. Han mener, at det er CBS
OBSERVER's opgave gennem almen
journalistisk virksomhed at være
med til at sætte dagsordenen for
den interne debat:
- Vi er pænt lokalpatriotiske, og
avisens formål er at bidrage kon-
struktivt til CBS' virksomhed og
udvikling. Vi er ikke og har aldrig
været et "Ekstra Bladet" – forstået på
den måde, at vi ikke går efter stru-
ben på CBS eller CBS' ledelse, bare
fordi vi kan. Det ville være både for-
måls- og perspektivløst – og det lig-
ger centralt i den redaktionelle linje,
at vi udelukkende går efter bolden,
ikke efter manden, siger Bjørn
Hyldkrog og understreger:
- Med det sagt, så er vores vir-
kemiddel at agere ud fra gængse
journalistiske kriterier. En af vores
vigtigste funktioner er at stille
skarpt på de områder, hvor CBS
ikke lever op til sine egne kvalitets-
kriterier, og sørge for, at de forhold
ved udviklingen på CBS, der enten
bør diskuteres eller bliver anfægtet
i organisationen, også har en plat-
form, hvor de kan anfægtes og reelt
bliver diskuteret.
Begge redaktører mener, at det er
en vigtig del af organisationskultu-
ren på et universitet, at der er plads
til organisatorisk selvransagelse og
kritik:
- Universitetsaviserne har en
funktion i det interne demokrati,
men man kan jo godt forestille sig,
at rektoraterne rundt omkring har
haft svært ved at se nogen nytte
af aviser, der hænger universitetets
skidne vasketøj offentligt til tørre.
Men hvis man afskaffer dem, så får
man i stedet en form for propa-
gandaavis – og efter min opfattelse
strider det imod selve formålet med
universiteterne, der jo blandt andet
skal udvikle kritisk tænkning, siger
Richard Bisgaard.
1 et eller to sabbatår falder enten
uni-universet
redigeret af dalia siwan
Topkarakter til uddannelse i Danmark
Danmark scorer overraskende højt,
i en nyligt offentliggjort rapport fra
den liberale tænketank “The Lisbon
Council”, der sammenligner vilkår
i 17 lande. Australien, England og
Danmark har de bedste videregå-
ende uddannelsessystemer med det
bredeste optag af studerende, uden
at der sker en sænkning af uddan-
nelsesstandarden. Ifølge undersø-
Kun 67 danske forskere på bloggen
Der er langt mellem danske for-
skerblogs, viser den første danske
kortlægning af bloggen som forsk-
ningsmiddel. En ny undersøgelse
foretaget af Bodil Christensen fra
Danmarks Bibliotekshøjskole viser,
at kun 67 forskere bruger web 2.0
som redskab til at formidle deres
forskning.
Ifølge undersøgelsen er det kun
Forskning i flystyrt og mirakler
Russiske forskere har forsøgt at
måle overnaturlige magters indfly-
delse på menneskers skæbne i for-
bindelse med flyvninger. Statistikken
viser, at der i løbet af de sidste 20
års flyvninger i gennemsnit er 18
procent flere passageraflysninger
på fly, der ender med at styrte ned
eller havarere med et stort antal
omkomne.
Kulturbevarelse med elektrokemi
Lektor Lisbeth Olsen og ph.d.-
studerende Inge Rörig-Dalgaard,
DTU Byg, har fundet en ny elektro-
kemisk metode til at bremse den
ødelæggende saltnedbrydning af
uerstattelige kulturværdier.
Skulpturerne og andre udsatte
monumenter, der ofte lider en stille
død, kan dog ikke genskabes ved
hjælp af den elektrokemiske meto-
Sabbatår mindsker frafald
Der er 50 procent større risiko for,
at studerende falder fra deres stu-
dium, hvis de kommer direkte fra
gymnasiet, end hvis de har taget
et eller flere sabbatår, viser en ny
undersøgelse fra det Humanistiske
Fakultet ved Aarhus Universitet.
Hver sjette nye studerende med
fra eller skifter studium, mens
Digitale undervisningsforløb
For de studerende på landets uni-
versiteter er videostreaming eller
sågar e-learning en sjælden vare i
undervisningen. Derfor har tre for-
skere bag bogen ”Digitale medier
og didaktisk design”, som netop er
udkommet, forsøgt at give deres
bud på, hvordan it og medier kan
undersøtte læring på videregående
uddannelser.
Risiko for rygklapperevaluering
Ved den kommende lederevalu-
ering på Københavns Universitet
(KU) kan lederne selv udpege de
medarbejdere, der skal evaluere
dem. Medarbejderrepræsentanterne
i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU)
forudser, at nogle af lederne vil
vælge rygklappere.
Næstformand i HSU, Poul Erik
Krogshave, kalder situationen barok
og sammenligner med undervi-
11
gelsen er Danmark angiveligt god
til at bryde den sociale arv i unges
uddannelsesvalg, grundskolekva-
lifikationerne ligger tæt på, hvad
universiteterne kræver, og endelig
er Danmark god til at tiltrække
udenlandske studerende. Tyskland,
Østrig og Spanien havde de mindst
effektive systemer.
(Forskerforum, 20. nov. 2008).
få af forsker-bloggerne, der skriver
de obligatoriske to gange om ugen,
som mange bloggere mener er
nødvendigt for at fastholde interes-
sen for en blog. Størstedelen af de
danske blogge har været i gang i
mere end et år, og to ud af tre er
mænd. De fleste af bloggerne er fra
natur-videnskab eller humaniora.
(Campus, 24. november 2008)
Initiativet til undersøgelsen blev
taget, da den russiske forsker Valery
Isakov fra Moskvas Universitet, læste
et interview med den verdenskendte
horrorforfatter Stephen King, der
fortalte, at han efter et flystyrt havde
ringet til lufthavnen for at høre,
hvor mange passagerer der egentlig
havde aflyst deres reservation forud.
(Campus, 24. november 2008)
de. Til gengæld stoppes den videre
nedbrydning ved at sætte elektro-
der på for eksempel en sandstens-
skulptur og skabe et jævnstrøms-
felt, hvor de opløste salt-ioner, der
hovedsageligt stammer fra havgus
og vejsalt, vil vandre mod hen-
holdsvis de positive og negative
elektroder.
(DTU Avisen, 3. november 2008)
det samme gælder for mere end
hver fjerde, som netop lige har
fået studenterhuen samme som-
mer. Rapporten slår den statistisk
signifikante sammenhæng fast,
men konkluderer dog ikke noget
om, hvad der er årsag og virkning.
Undersøgelsen kan downloades fra
www.humaniora.au.dk/sabbat.
(HUMavisen 64, nov.-dec. 2008)
En af pointerne i bogen er,
at man bare skal kaste sig ud i
det, siger medforfatteren Pernille
Rattleff. I bogen kan undervisere
hente inspiration fra beskrivelserne
af en række succesfulde undervis-
ningsforløb. Desuden fremlægger
forskellige forskere deres konkrete
erfaringer og refleksioner.
(Campus, 24. november 2008).
serne, der i fuld offentlighed skal
evalueres af samtlige studerende.
Kritikken afvises af KU’s vicedi-
rektør for HR og organisationsud-
vikling, Niels Balslev Wendelboe,
der fastlår, at der er valgt en nor-
malt anerkendt metode til evalu-
ering.
(Universitetsavisen, 21. nov. 2008)
1
12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
cbs observer 4 december 2008 13
 14 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

De kvindelige konsulenters slagmark

Hum jer gutter. Lad de rigtige valkyrier vise jer, hvordan man nakker en konsulent eller en
medstuderende, når konsulentfirmaet Booz & Co holder sin årlige virksomhedspræsentation
almindelige torsdag aften i novem-
ber. Og det, vi er vidner til, er en
virksomhedspræsentation af de
usædvanlige.
Management Consulting-firmaet,
Booz & Co (tidligere Booz Allen
Hamilton) afholder hvert år et
arrangement, udelukkende for dyg-
tige kvindelige studerende, men i
år har man valgt at blande dagens
faglige oplæg fra hovedkontoret
med noget utraditionelt ude i byen.
Utraditionelt, fordi computerspil,
og især shoot-’em-up-spil, normalt
betragtes som mændenes revir.
De hurtige og de døde
Der går konkurrence i den, når gøbberne gungrer i skydespillet Battlefield. Der er en grund til, at de kvinde-
25 af CBS’ dygtigste kvindelige studerende indtog slagmarken, heriblandt lige CBS-studerende har overtaget
Anne Grau Jørgensen, der til daglig er cand.merc.(FIK)-valkyrie. gutternes stampladser denne aften:
- Først og fremmest handler det
ker det opsigt. Stampublikummet om at nedbryde barrierer. Dels den
kvindekamp – mindre grupper af forvoksede barriere, der er mellem det formelle
teenagedrenge – tyer til chipsposer og det uformelle i en virksomheds-
Af Peter Martin Holst
Artventure og colaflasker for at håndtere det præsentation. Og dels den barriere
aldeles uvante sanseindtryk. Det er der er mellem kvinder og konsu-
nemlig ikke hver dag, at det stærke lentbranchen, forklarer arrangøren
Når 25 af CBS’ dygtigste og mest køn er så velrepræsenteret på de fra Booz & Co, Katrine Benthien,
ambitiøse kvindelige studerende virtuelle slagmarker. om hvorfor kvindelige studerende
tager plads ved pc’erne på en af Spillet Battlefield er omdrej- skal skyde løs på hinanden en hel
byens populære netcaféer, væk- ningspunktet på denne ellers helt eftermiddag:
- Når vi tager på netcafé og spil-
ler Battlefield, så oplever vi de
studerende i en helt anden ramme,
hvor de lader sig rive med af stem-
ningen og på kort tid skal være i
stand til at organisere sig, fordele
opgaver og samarbejde. Vi får ind-
blik i, hvem der smøger ærmerne
op, og hvem der tager lederrollen
på sig – det er værdifuldt i ansæt-
telsessammenhæng.
Syn for sagnkrigere
En anden barriere, Booz & Co
gerne vil nedbryde, er den berø-
ringsangst, de oplever i forhold
til kvinder og konsulentbranchen.
Mange kvinder afskriver mulighe-
den på forhånd, fordi de mener, at
det er en mandebranche med spid-
se albuer og lange arbejdstider.
- Det vil vi godt gå lidt på klin-
gen, fordi tingene er ved at ændre
sig. Hos os er vi gennem en mål-
rettet indsats kommet op på 20
procent kvindeligt ansatte i konsu-
lentfunktionerne. Det lyder måske
ikke af meget, jeg mener dog, at
vi ligger godt i forhold til andre i
branchen, og vi vil gerne nå endnu
længere. Derfor holder vi disse
Meeting Women in Management
Consulting arrangementer. Der kan
man møde os og måske få aflivet
nogle af myterne, fortæller Katrine
Benthien.
Mod sejrens frugter
Anne Grau Jørgensen, der til daglig
læser cand.merc.(FIR), mener også,
at man får en masse ud af at spille
computer mod sine kvindelige
medstuderende:
- Konkurrenceelementet er altid
noget, der tiltaler mig, og med
Battlefield er der den bonus oven i,
at man bliver tvunget til at arbejde
sammen som et team. At det er et
rent kvindearrangement er godt
i den forstand, at man møder de
kvinder, der allerede arbejder i
konsulentbranchen, og kan spørge
ind til deres erfaringer. Derudover
træffer man andre kvindelige stude-
rende med samme ambitioner om
en karriere med mange udfordrin-
ger og et højt tempo – det er meget
bekræftende.
At tempoet stadigt er højt i kon-
sulentbranchen kan aflæses i den
kø af taxaer, der efter tre timers
blodig kamp om herredømmet
i cyberspace, venter på at fragte
deltagerne videre til en luksusmid-
dag i en privat lejlighed centralt i
København. Vi tager pænt afsked
ved netcaféen og lader november-
mørket tage godt i mod konsulent-
branchens kommende kombatanter.
2

An MBA work-day in Monterey

Én time fra Silicon Valley. To timer fra San Francisco. Følg en mandag for
to Venture Cup vindere på Monterey Institute of International Studies
gader og består af en blanding af Vores studieleder, Professor
legat vindere nyere og gamle bygninger, herun- Fredric Kropp, takker Brad af, og
der Steinbecks tidligere hus, the vi får herefter tid til at mødes med
Af Hjalte Højsgaard og Lara-Soto Adobe, på 460 Pierce vores projektgrupper: Den sidste
Michael Freundt Karlsen
Street, hvor han i 1945 skrev The del af semesteret arbejder vi alle
Pearl omme i baghaven. inddelt i grupper tæt sammen med
I Danmark, sensommeren 2007, Det må man jo sige bør prikke én af fem virksomheder.
blev vi begge meddelt, at vi havde til kreativiteten. Men her tidligt på Senere på dagen har vi et møde Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen vandt sidste år et FUHU
modtaget et nyt legat etableret af morgenen kan vi dog kun tænke med vores virksomhed, så vi bru- International Alumni-legat til et års MBA-uddannelse på MIIS.
FUHU International Alumni og på én ting: en dobbelt Latte og en ger tiden på at samle nogle sidste
Monterey Institute of International croissant fra Plumes Coffeee House punkter vi skal have afklaret. miljøet, som alle har budt os vel- skal gennemanalysere virksom-
Studies. Vi havde hørt om det gen- på hjørnet af Alvarado og Franklin. kommen til enten byen eller deres heden fra tre forskellige vinkler:
nem Venture Cup, da MBA pro- Og så er vi klar. 11 am: GLOBE Center’s Dean hjem. En af de første var ejeren af Finance, Management og Business
grammet, som legatet er målrettet McGowan Business Center, 3. R.G. Burgers, Nadeem. Development.
imod, er særligt anerkendt for sin 8 am: Entrepreneurship sal. Vi har et møde med deka- R.G. står for Real Good, og det Holdene arbejder med hver sin
Entrepreneurship uddannelse. Brad Barbeau er gæsteforelæser. nen, Dr. Ernest Scalberg, som lever de i høj grad op til. Efter kun vinkel, men samarbejder for at
Nu er vi så her, efteråret 2008, og Han har blondt hår, gråt skæg og leder et Globaliserings- og en uge i Monterey, kunne vi finde skabe én samlet anbefaling til virk-
en ny mandag står for skud. Vi bor er nuværende Business Angel fra Lokaliseringscenter – et af de nyere os selv i Nadeems hjem i Skyline somheden. Det sætter virkelig ens
ikke langt fra Campus, så vi kan gå Salinas og Chairman hos Central projekter for at få MIIS-studerende i Forest, siddende med et fantastisk koordinations- og samarbejdsevne
dertil. Vi købte ellers en bil i San Coast Investor’s Roundtable. Brad kontakt med erhvervslivet. godt glas lokal vin og nyde udsigten på en interessant opgave.
Francisco et par weekender siden, giver os råt for usødet en gennem- Centeret er drevet af de stude- fra hans terrasse. Men i dag står
men vi har kun brug for den når vi gang af Investor-Entrepreneur for- rende selv og giver mulighed for at den på en California Burger og en 4 pm: Tennis – Danmark-USA
bevæger os uden for midtbyen. holdet, muligheder for finansiering få jord under neglene i samarbejde Ginger Ale. Hvem havde regnet med, at ame-
Campus er ikke et stort område. og konsekvenserne af den finansiel- med lokale virksomheder, der vil rikanerne kunne vinde, når de
Det spænder over tre parallelle le krise. Det er et friskt indspark. ekspandere internationalt, eller 2 pm: Virksomhedsmøde ikke engang kender Torben Ulrich?
internationale virksomheder der ser Entrepreneurship på Monterey Heldigvis er vi ikke selv taberne,
potentiale i lokalmiljøet. I øjeblik- Institute tager ikke kun form som den må et par af de udvekslingsstu-
ket leder centeret efter koordinato- lektioner, case-studies og gæste- derende tage på sig. Anyway.
Venture Cup & FUHU International Alumni rer, så det kan få markedsført sine forelæsere. I løbet af de forskellige Professionelle netværk er ikke
To af de nominerede i Venture Cup’s finale tilbydes FUHU kompetencer til erhvervslivet. fag bliver vi gentagne gange sat i det eneste der kommer ud af et
International Alumnis legat til MIIS. Desuden kan andre interesserede Vi får en introduktion til centeret forbindelse med virksomheder, der ophold på MIIS. Omkring halvdelen
søge legatet. Der uddeles hvert år op til 10 legater som half-tuition og bliver præsenteret for de opga- har brug for vores nyerhvervede af alle studerende hvert semester
scholarships à ca. 100.000 kr. til et uddannelsesforløb på MIIS. FUHU ver dekanen forestiller sig, vi kan kompetencer. er internationale, og det betyder, at
International Alumni er et netværk bestående af over 300 yngre bidrage til på baggrund af vores En af disse virksomheder er et interessen i internationale og inter-
erhvervsfolk. Det er stiftet af dimittender, der har studeret i udlandet interesser og CV. lokalt Digital Design Bureau, der kulturelle venskaber er stor. Så der
med hjælp fra FUHU, Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse. i øjeblikket føler presset fra den er opfindes konstant nye påskud for
Noon: R.G. Burgers' lunch finansielle krise og virksomheder- at komme lidt væk fra studierne.
Ansøgninger til legatet foretages på http://fisher.miis.edu samtidigt Netværk er en underlig størrelse. nes skrumpende marketingbudget- Nu galdt det altså den danske
med ansøgning til MBA studiet inden 1. februar 2009. Under vores ophold er vi forelø- ter. Hele ni studerende er derfor ære. Heldigvis kun et foreløbigt 0-1.
Se også mere på www.fuhu-ia.dk. bigt stødt på adskillige interessante sat i forbindelse med virksomhe-
personer og personligheder i lokal- den i tre hold af tre personer, der 1
 cbs observer 4 december 2008 15

Ledernes læremester
Hvad er det vi gør, når vi siger, vi udøver ledelse? Professor Erik Johnsen
giver sit bud i en jubilæumsbog, der samler op på forskningen fra Center
for Applied Management Studies

seniorforsker
Af Lonnie Høgh
Communications & Marketing
10 års forskning og bogudgivelser
er kogt ned til en enkelt bog på 132
sider. Jubilæumsbogen ’Lederi på
dansk’ er sigende for 80-årige Erik
Johnsen. Tingene skal ikke gøres
vanskeligere, end de er. Derfor har
han eksempelvis for et par år siden
udgivet bogen ’Ledelseslicens’ til
dem, der ikke magter at komme
igennem den noget tungere sag
’Managing the Managerial Process’.
- Det er begrænset, hvad folk
kan overse, så jeg er blevet en stor
tilhænger af at summere ting op,
for eksempel i cirka fem udsagn.
Så er der en chance for, at folk kan
huske og forstå budskabet, siger
Erik Johnsen.
Samlet er det dog blevet til udgi-
velsen af en ordentlig stak sider
om ledelse, siden han i 1956 blev
ansat som underviser og forsker
ved Handelshøjskolen i København.
Selv da han rundede de 70 år,
synes han, at det ville være for
mærkeligt at stige af fra den ene
dag til den anden. I stedet for at
sige ja tak til en pensionisttilvæ-
relse, var Erik Johnsen derfor for
10 år siden med til at åbne Center
for Applied Management Studies.
Et sted hvor forskerne ikke er helt
som de andre på CBS.
Skønmaleri eller realisme
CAMS’ forskere er en række top-
chefer, der har vinket farvel til de
tunge poster i private og offentlige
virksomheder og nu i stedet arbej-
der på at komme ind under huden
på dansk ledelse. Det har foreløbig
resulteret i 14 bøger om ledelse
inden for blandt andet pressen, fri-
villige organisationer og hæren.
Idéen til centret kom, efter Erik
Johnsen havde arbejdet med 500-
600 forskellige case-virksomheder i
løbet af sin karriere som forsker og
rådgiver.
- Jeg ville forske med nogle af
de mennesker, som jeg havde mødt
igennem mit virke, men nu skulle
rollerne byttes om. Jeg ville ikke
prikke dem på skulderen og påvir-
ke dem. De skulle selv beskrive,
hvordan de har bedrevet ledelse,
forklarer Erik Johnsen om tanke-
gangen bag centret og fortsætter:
- Det er vanskeligt at få nuvæ-
rende virksomhedsledere til at være
ærlige omkring ledelsesstrategier, da
de har for meget på spil. Chefer, der
har sagt farvel til deres topposter,
kan derimod sige hvad som helst
uden at skulle tage hensyn til en
bestyrelse eller andre interessenter.
Spørgsmålet er, hvordan erfarin-
ger fra sidste halvdel af de forrige
århundrede kan bruges i dag, hvor
nye ledelsesbøger kæmper med
hinanden om hyldepladsen?
- Mange opfatter ikke vores
arbejde som rigtig forskning og
mener, at vi laver et skønmaleri
af en tid. Men det er 100 procent
realistisk, og det kommer fra hjer-
tet af de mennesker, der har været
med til at drive ledelse i Danmark
i mere end halvtreds år. Det er
der altså ikke meget skønmaleri
over. Men det kan være med til at
forklare det ledelsesgrundlag, som
virksomheder har i dag, siger Erik
Johnsen.
Skulle seniorforskerne beskæf-
tige sig med den ledelse, der bliver
udøvet i dag, ville det kræve, at de
gik ud i virksomhederne og inter-
viewede nuværende ledere.
- Og det er deres viden og erfa-
ring simpelthen for kostbar til,
mener Erik Johnsen.
Signalement af danske ledere
Men hvordan har ledelsen det så
i Danmark? Begrebet fylder spal-
terne i aviser, siderne i nye bøger
og eksemplerne på god og dårlig
ledelse rammer tv-skærmene. Men
ifølge Erik Johnsen er der ikke
meget nyt under solen, hvis man
graver helt ind til budskabet.
- Det er en ny retorik, nye gloser
og nye mennesker, der skal sige
det, som vi ved i forvejen, på en ny
måde. Der er måske en efterspørg-
sel efter entertainment, mere end
der er en efterspørgsel efter nye
ledelsesteorier, siger han.
Ifølge Erik Johnsen er danskerne
rent faktisk gode nok, som de vil
sige i Nordjylland, til at udøve
ledelse.
- Ikke mindst fordi vi er flittige
og ligger under for en produktivi-
tetsideologi, som gør, at vi vil have
det sjovt og lave noget nyttigt, når
vi går på arbejde. Der er en folke-
lig disciplin til at gøre sit arbejde.
Negative fortolkninger af ledelse får
store overskrifter, eksempelvis når
DSB er forsinket, men tingene fun-
gerer jo bedre, end vi får indtryk af.
Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen – fejrede
10-års jubilæum samtidig med Erik Johnsens 80 års-fødselsdag den 14.
november 2008.
Jeg ved ikke, hvor meget der er om ger ledere i dag for meget tid på
retorikken med, at danskerne har et daglig drift og brandslukning. I ste-
højt sygefravær, er stressede og vil det skal de bruge tiden på at udøve
springe over, hvor gærdet er lavest, lederadfærd.
siger Erik Johnsen. - Lederadfærd handler om sam-
Danmark har den teoretiske men med andre at finde en fælles
ledelsesmæssige ekspertise, som målsætning og finde vejen dertil. Er
der er brug for, for at få virksom- det de rigtige regler, vi kører efter
heders drift, strategiske udvikling i dagligdagen? Ledelse ændrer altid
og tilpasningsevne til at fungere. det bestående, siger Erik Johnsen
Men problemet kan være at bruge og får dermed samlet essensen af
den rigtige ekspertise på det rigtige ledelse i én sætning.
tidspunkt. Ifølge Erik Johnsen bru- 2
Fem opsummerende udsagn om Johnsen
• Er født i 1928 og købmandssøn fra Brønderslev
• Er kendt over store dele af verden for sit engagement og for sin til-
gang til hele ledelsesproblematikken
• Har i 50 år været medlem af redaktionen for tidsskriftet Ledelse og
Erhvervsøkonomi men stopper med udgivelsen af jubilæumsnum-
meret i 2008
• Har opfundet sit eget ord ‘Lederi’, der beskriver den form for
ledelse, man driver uden at have sat sig ind i, hvad det egentlig er.
Begrebet er ikke ment nedsættende men blot en konstatering af, at
der ikke findes én anerkendt definition af ordet ’ledelse’
• Har været ansat ved Copenhagen Business School siden 1956 og
er i dag leder af Center for Applied Management Studies – CAMS
Copenhagen.

Genmæle om ph.d. uddannelsernes kvalitet på CBS

debats var
Af lektor Maja Horst,
ph.d.-skoleleder
I et indlæg i seneste nummer
af CBS OBSERVER argumente-
rede Keld Laursen, Hans Peter
Møllgaard, Nicolai Juul Foss og
Thomas Ritter for nødvendigheden
af at styrke ph.d.-uddannelsen på
CBS. Det kan man kun være enig i.
Det er dog svært at genkende deres
beskrivelse af, at omstrukturerin-
gen af ph.d.-området primært har
karakter af et administrativt tiltag.
I OMS (Doctoral School of
Organisation and Management
Studies), der samler ph.d.-uddan-
nelsen på LPF, IOA, IKL og CBP,
opfatter vi omstruktureringen som
en platform for at styrke kvaliteten
i ph.d.-uddannelsen, og vi arbejder
på mange fronter med at indfri
dette potentiale. I vores øjne er det
ikke et valg mellem mesterlære og
formelle kurser, men tværtimod et
spørgsmål om at kombinere det
bedste fra begge modeller. Til en
god ph.d.-uddannelse hører både et
stærkt kursus-program, en professio-
nel tilrettelæggelse af uddannelses-
forløbet og en tæt kontakt til aktive
danske og internationale forskere,
der gør det muligt at lære forsk-
ningshåndværket på første hånd.
Kursusprogrammet i OMS er
struktureret sådan, at der er en
række obligatoriske teoretiske og
metodologiske kurser, der udbydes
hvert år. De ph.d.-studerende har en
vis valgfrihed indenfor denne række,
men skal vælge mindst 7½ ECTS
indenfor de teoretiske kurser og 7½
ECTS indenfor de metodiske kurser.
Derudover udbyder vi også en lang
række andre kurser, hvoraf mange
gentages med faste mellemrum.
De fleste af kurserne udbydes på
engelsk og gennemføres ofte med
deltagelse af førende udenlandske
forskere. Det medfører, at vi har
mange kursusdeltagere fra andre
danske og udenlandske institutioner,
hvilket udgør en vigtig ressource for
vore egne ph.d.-studerendes inter-
nationale netværk. For yderligere at
styrke det internationale aspekt af
kurserne har vi for nylig fremsendt
forslag om, at flere af vores kurser
kommer til at indgå i et kommende
ph.d.-samarbejde i CEMS.
Internationaliseringen i OMS
foregår blandt andet gennem faste
partnerskaber med udenlandske
institutioner, men også ved at vi
aktivt hjælper hver eneste ph.d.-
studerende med at udforme en
personlig internationaliseringsstra-
tegi. Her spiller længerevarende
udlandsophold en vigtig rolle, men
også konferencedeltagelse, kortere
besøg på udenlandske institutio-
ner samt international publicering
tænkes ind i denne strategi. Et
meget vigtigt element i internatio-
naliseringen er vores fastansatte
skrivekonsulent, der individuelt og
i gruppeprocesser hjælper de ph.d.-
studerende med at udvikle akade-
misk engelsk som forskningssprog.
I OMS betragter vi vejledningen
som en af de væsentligste ressour-
cer for en god ph.d.-uddannelse.
For at styrke dette element vil vi
allerede i begyndelsen af 2009
afholde en vejledningsdag, hvor vi
har inviteret alle OMS’ lektorer og
professorer til at udveksle erfarin-
ger om udfordringer og muligheder
i ph.d.-vejledningen. Denne dag
er tænkt som et startskud i udvik-
lingen af en mere professionel
vejledningskultur, hvor kollegial
understøttelse og læring er et cen-
tralt element.
Det er korrekt, at omlægningen
til de nye ph.d.-skoler også har
medført administrativt arbejde. I
OMS har vi gjort os store anstren-
gelser for at gøre administration
så simpel som muligt for Ph.d.-
studerende og vejledere. En profes-
sionel administration af ph.d.-forlø-
bet er dog i vores øjne nødvendig
for at sikre uddannelsens kvalitet.
Vi har for eksempel udviklet klare
regler for indskrivning af nye kan-
didater, så vi sikrer, at alle, der star-
ter på en ph.d.-uddannelse, også
har forudsætningerne for at blive
færdige. Ligeledes har vi arbejdet
med at gøre reglerne for bedøm-
melse af afhandlinger klare og
gennemskuelige – ikke mindst for
vores udenlandske bedømmelses-
medlemmer.
På ét punkt er vi helt enige
med det omtalte indlæg, og det
er omkring ressourcesituationen.
Vores kurser med internationale
forskere kan ikke køre uden tilskud
fra diverse eksterne bevillinger.
Endvidere er vores muligheder for
at understøtte de ph.d.-studerendes
internationalisering stærkt begræn-
set af den økonomiske ramme, og
vi har heller ikke mulighed for
at finansiere større omkostninger
til empirisk arbejde. Endelig er
arbejdsbelastningen for ph.d.-stude-
rende på CBS højere end på de fle-
ste andre institutioner i Danmark.
Det er nødvendigt af hensyn til
ressourcesituationen, men det frem-
mer ikke nødvendigvis kvaliteten i
uddannelsesforløbet.
2
16 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
cbs observer 4 december 2008 17
18
Professor, dr.phil. Viggo Brøndal
servicestof
og hustrus legat
Af Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legat
er der for 2008 et antal legatportioner til rådighed til
»støtte af unge sprogvidenskabsfolk (med kandidat-
eller ph.d.-grad), fortrinsvis med fransk som hovedfag
eller med almen lingvistik som interesse«. Der kan
eksempelvis ydes støtte til forskningsrejser og -ophold,
publicering eller andre tilsvarende formål til fremme af
forskningen.
Ansøgningen stiles til Viggo Brøndal og hustrus legat
c/o Hanna Laulund, Institut for Engelsk, Germansk og
Romansk, Københavns Universitet Amager, Njalsgade
128, 2300 Kbh. S. Ansøgningen skal rumme oplysninger
om navn, adresse, personnummer, uddannelse og forsk-
ningsbaggrund samt en præcis men kortfattet projekt-
beskrivelse og et budget. Der vedlægges intet materiale
herudover, og der anvendes ikke specielt skema.
Ansøgningsfrist fredag den 9. januar 2009.
Studenterrådgivningen
Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer,
der påvirker dit studieliv?
Se www.e-campus.dk -> Cybercampus ->
Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen
eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st.,
2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15),
email: cbs@srg.dk
SU
Vil du vide mere om SU, se
www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk
Legatopslag
Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/
legatsekretariat/legatsekretariat
Andersen, Agnete (et al.): ”Ligestillingslovene med kom-
mentarer. Bind 1”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6.
udgave 2008. Sider 602. Kr. 1.100,-
Andersen, Hanne Leth og Tofteskov, Jens: ”Eksamen
og eksamensformer. Betydning og bedømmelse”. Forlaget
Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 171. Kr. 198,-
Andersen, John (red.): ”Ressoucemobiliserende beskæftigel-
sespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte byområder”.
Roskilde Universitetsforlag. 1. udg. 2008. Sider 339. Kr. 299,-
Anker, Helle Tegner og Egelund, Birgitte (red.): ”Miljø-
retlige Emner. Festskrift til Ellen Margrethe Basse”. Jurist- og
Økonomforbundets Forlag. 1. udg. 2008. Sider 511. Kr. 500,-
Borup, Niels: ” Specialet som springbræt”. Akademia. 1.
udgave 2008. Sider 160. Kr. 150,-
Hansen, Mette Halskov og Thøgersen, Stig: ”Kina. Individ
og samfund”. Forlaget Samfundslitteratur. Sider 272. Kr. 298,-
cbs OBSERVER
Nr. 4 2008 1 1. årgang 1 ISSN 1903-4091
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789
Fax: 3815 3964
E-mail: red.observer@cbs.dk
Udgivelsesdato for nr. 1: 4. februar 2009
Deadline til næste nr.: 15. januar 2009
Annonceekspedition DG Media,
Gammeltorv 18,
1457 København K
Tlf.: 7027 1155
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
edited by torkil bang and bjørn hyldkrog
CSR – now in a theatre near you
Going to the theatre on a weekday evening is nice. Doing so
as part of a class in Corporate Social Responsibility (CSR) is
even better. Last month, professor Mette Morsing from Center
of CSR at CBS took 120 students to Camp X Rialto, a small
theatre located near campus. The play they were invited to
see was “Den sømand han må lide” (also an old Danish sail-
ors’ song-title which means “a sailor must suffer”). The sub-
ject of the play is five employees sitting in a basement strug-
gling to avoid getting sacked from Maersk, Denmark's largest
company and the world’s largest container ship operator.
Taking the students to the theatre is a way to bridge the the-
ory behind CSR with reality. The play was followed by a panel
discussion includ-
ing Mads Øvlisen,
former CEO at
Novo Nordisk and
adjunct professor
at CBS. According
to Mette Morsing it
is essential to initi-
ate the debate and
make the students
see that theory and
pratice go hand in
hand. Suffering sailors and CSR - the CBS way.
Low Ph.D.-funding for CBS
As an International student you might want to expand your
stay at CBS and take a Ph.D. Please do so. It is, however, not
that easy to find funding for this at CBS. According to a sur-
vey done by DJØF (The Danish Association of Lawyers and
Economists), only one out of 58 students in social sciences at
Danish universities will be able to take a Ph.D. In the hard
Jensen, Bernard Eric: ”Kulturarv”. Gads Forlag. 1. udgave
2008. Sider 182. Kr. 229,-
Jordansen, Birgit og Petersen, Mai-Britt Herløv:
”Selvstyrende team – ledelse og organisering”. Forlaget
Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 235. Kr. 299,-
Kabat-Zinn, Jon: ”Find hjem til dig selv”. Dansk
Psykologisk Forlag. Sider 108. Kr. 168,-
Madsen, Palle Bo: ”Markedsret del 3. Immaterialret”. Jurist- og
Økonomforbundets Forlag. 5. udg. 2008. Sider 356. Kr. 685,-
Nedergaard, Peter og Foss, Nicolai: ”Publicér i de interna-
tionale tidsskrifter. Om hvordan man får publiceret sin sam-
fundsvidenskabelige forskning”. Forlaget Samfundslitteratur.
1. udgave 2008. Sider 135. Kr. 148,-
Nielsen, Linda: ”Skilsmisseret – de økonomiske forhold”.
Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 352. Kr. 496,-
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ),
redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang
(DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-
Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin
Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen.
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
ved henvendelse til redaktionen.
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-
listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant:
Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen
og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian
Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).
CBSummary
technical and natural sciences and health science, about one
out of seven students will be able to move on to get a Ph.D.
Looking at the statistics for newly employed Ph.D.-students,
the social sciences and humanities have dropped from one out
of three Ph.D.-students ten years ago to one out of four today.
The number of Ph.D.-students goes on to further affect the
government research funding to the universities, broadening
the gap between universities specializing in soft and hard
sciences. This is in accordance with wishes expressed by DI
(The Confederation of Danish Industry). DI’s point of view
is that economical growth is based on technology. However,
Denmark’s second largest business association, Dansk Erhverv
(Danish Chamber of Commerce), would like to see more
Ph.D.-funding for social sciences and humanities.
A free press is part of CBS' brand
CBS OBSERVER enjoys the freedom of the press given by
the Danish constitution. So did most other university news-
papers in Denmark. However, in the recent years there has
been a tendency towards more corporate communication in
the Danish universities. Most of the university newspapers
have felt the change, either by being moved in under the uni-
versity’s communication department or by communing under
some degree of control by the university management, eco-
nomical or otherwise.
CBS’ management, however, supports the freedom of the
press at CBS OBSERVER, Dean of Education Jan Molin going
as far as calling it an important part of CBS’s corporate brand.
The management has set aside nearly one million kroner over
two years to support this by expanding the CBS OBSERVER
staff by one full time journalist. The extra manpower has
made it possible to launch cbsobserver.dk with daily news.
Furthermore it will be used to write more in-depth stories for
the paper version.
1
publikationer
Olsen, Anja: ”Digital tinglysning i praksis”. Forlaget
Thomson. 1. udgave 2008. Sider 336. Kr. 496,-
Porsfelt, Helle: ”Ejendomsbeskatning - afståelse og afskriv-
ning i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider
653. Kr. 895,-
Ravsbech, Karsten: ”Aktuel dansk forvaltningsret – karak-
teristiske træk og udviklingstendenser”. Jurist- og Økonom-
forbundets Forlag. 1. udgave 2008. Sider 120. Kr. 225,-
Rasmussen, Jesper og Møller-Andersen Jesper: ”Genera-
tionsskifte”. Forlaget Thomson. 1. udg. 2008. S. 160. Kr. 370,-
Hans Hellighed Dalai Lama og Van Den Muyzenberg,
Laurens: ”Lederens vej”. Borgens Forlag. 1. udgave 2008.
Sider 198. Kr. 299,-
Wivel, Teddy: ”Praktisk guide til revisionsudvalg”. Forlaget
Thomson. 1. udgave 2008. Sider 126. Kr. 296,-
Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Kontrolleret oplag 18.307 stk.
i perioden 1.7.07 - 30.6.08
Oplag dette nummer 22.200 stk.
 cbs observer 4 december 2008 19

On your marks... Get set... Innovate!

CBS has staked out the field for the Instant Innovation Camp to set up in order to innovate the school’s way of teaching
innovation. The happy but busy campers seem willing to trudge through a heavy downpour of theory in order to enjoy one
and a half days of setting up case-solutions and striking problems

s l i g h t ly c a m p

By Alexandra Bode

Neon-coloured post-its, highlighters

and empty coffee pots are scattered
all over the place. The laughter and
humming voices of over 60 people
fill the room. Is this how instant
innovation takes place?
Observing the scenery of the
second Instant Innovation Camp at
CBS, one might think the Masters
students from CBS and other uni-
versities all over Europe are just
having a good time brainstorming
over crazy ideas.
But a closer look reveals that the
Masters elective course on innova-
tion is not just that. It’s a highly
concentrated case oriented day-
camp directed at dealing with real-
life problems that the participating
companies have identified in their
processes.
- By using the camp approach
instead of a normal lecture style,
both the students and the partici-
pating companies that provide the
cases can interact more closely and
learn from each other, explains
Christoph Hienerth, visiting associ-
ate professor at CBS’ Department
of Innovation and Organizational
Economics and responsible for the Sarah Buus Nielsen (second left), Andrew Leitch (light blue shirt, beige pants) and Jacob Krarup (right of Andrew) brainstorming with their group and
theoretical part of the sessions. DONGenergy company representatives. The camp's set up of laid back collaboration between companies and students is a new approach to teaching.
But is this really a camp? Where
are the sleeping bags, the bleary- - I wouldn’t exactly call it instant, in collaboration with the compa- Marie Smed, CBS student and On another continent, CBS' first
eyed but happy campers? but effective. It is amazing how nies and the camp facilitators from MCS project manager for the instant steps in the day-camp-field of
much we got done in such a short Marketing Consulting Services (MCS) innovation camp elective, adds: teaching innovation have already
Camping in the gap time, adjusts Andrew Leitch. – a Hellerup based consultancy that - The concept is unique at CBS. been closely observed: Christoph
Sarah Buus Nielsen, Jacob Krarup This view is shared by HR man- invented the camp approach – the It is important for CBS to realize Hienerth and his team will soon
and Andrew Leitch, all CBS ager Lars Hilberg from BRFkredit, students follow a three heavily how beneficial it is to incorporate pay a visit to another leading busi-
Masters-students, certainly look like one of the six companies – theory oriented hours per week, this amount of diverse backgrounds ness school to present their con-
happy campers, but their level of DONGenergy, BRFkredit, Codan, seven week long series of lectures in a project – both from the out- cept and to promote the advantages
sleep seems balanced and so are Nestle, Arla and FDB – participating that provides them with theoretical side in the form of the Øresund of this new teaching method – it
their reasons for participating in in the current camp: backgrounds and tools to succeed at Entrepreneurship Academy (ØEA), seems as if Harvard is looking for
the Instant Innovation Camp: - It has been an energetic and the workshops. Lund University (LU), the actively an innovative enhancement to its
- You get the opportunity to very fast paced afternoon, and I In order to gain credits for the participating companies and MCS famous business cases on paper...
work in an innovative way, think have a good feeling as we got a course, students have to hand in an as facilitator and from within CBS’
out of the box and to get to know lot of different input from both individually written assignment that student body. 1
how differently people think. This students and the other companies, links the acquired theory to their
is really important in work life, says Lars Hilberg appreciates. case company. The dilemma arising Innovation on all levels
Jacob Krarup. from this is, as CBS student Jakob With a lot of participants being
- It is not just a business case on Credit or cases first Stigler comments: enthusiastic about the project, the
paper. You actually see results and While the camp definitely is a new - You don’t really know whether question arises as to why CBS is
get instant feedback on what you way of working for the participating to focus on the theory for the not more innovative on its own
do, explains Sarah Buus Nielsen. company representatives, the elec- assignment in the end or whether part. So far, the instant innovation
So is everything instant in this tive actually requires a lot of ordi- you should build on the diverse camp is the only one of all elec-
camp, like a soup powder you just nary lecture time for the students: backgrounds in your group and use tives to be held in such a holistic
pour water on? Before the actual workshop days theory that is unrelated but helps and collaborative form:
the company you are working with. - Setting up the camp requires
a huge amount of time, work and
Holistically diverse commitment from everybody with
The Instant Innovation Camp elective will be on offer again in spring Despite these challenges the orga- preparations taking approximately The Arla-team discussing how to
2009 under the new name Tools for Sustainable Innovation – co-crea- nizers are confident in the concept three to four months for each edi- innovate milk and make it a cool
ting future business models with industry. and emphasize the benefits of the tion of the camp – an effort way drink – supported by theory-tools,
second part, the actual camp days greater than for most other electives, flipcharts, lots of their own creativi-
For questions on the course format, assistant professor Christoph in the afternoon of November 19th elaborates Christoph Hienerth. ty and coffee (with milk of course!).
Hienerth can be contacted by mail at: ch.ino@cbs.dk. and all day long on December 3rd: Despite the effort he recom-
- I am convinced that by the co- mends that other CBS departments
Companies interested in becoming partners and submitting a business creation of students and company join the project or set up something
case can contact business developer Frederikke Kroon at MCS: fk@ representatives merging different similar themselves. His argument Camp or not?
mcscph.dk. working styles, knowledge and is that this approach could help Read more about what hap-
viewpoints, truly innovative ideas CBS maintain its status as one of pened during the final work-
Find pictures, videos and more information on www.instantinnovati- can be generated, says business Europe's leading business schools – shop on December 3rd on
oncamp.dk developer Frederikke Kroon, found- and make it one of the most inno- www.cbsobserver.dk
er of MCS. vative ones, too.
 20 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

Attracting diversity with a show of diversity

In a new brochure targeted towards fee-paying international students, CBS stresses the cultural diversity of the student
body. Being multicultural going on global is not only a central aspect of CBS’ self-image; it’s also a strong selling point
attraction to CBS: “Innovation”, famous in Denmark for his cam- could identify with the students: The text inside reinforces the value
global promo “Knowledge”, “World Class”, paign ‘ID 365’, Tao has been touted - Not just taking the most hand- drivers of CBS for any potential
“Challenge”, “Coherence”, “Nordic”, as one of the top-ten under 35 pho- some ones, showing the whole overseas students.
By Chris Day “Multicultural” and “Focus”. tographers in Europe. pallet, Janie Huus Tange says – and Janie Huus Tange describes the
Photos: Tao Lytzen
Designed to be used for the Janie Huus Tange mentions that leading on from this the present brochure as:
following two years, Head of the idea was to use these photos brochure and the international cam- - …the best product we’ve had in
This autumn sees the launch of Communications Janie Huus Tange, for corporate campaigns, recruit- paign with an increased focus on years. We want everyone to go on
CBS’ exciting new marketing bro- CBS Communications & Marketing, ment and HR. The concept had diversity came into existence. the website.
chure entitled: “Diversity creating explains that the concept of the been in the ’melting pot’ for years - There has been an on-going dis- She goes on to state the bro-
knowledge”. Consisting of numer- brochure was born out of an earlier but it was thought to be too expen- cussion as to who to include, but chure’s objective, which is to
ous portraits of CBS students, the project called the ‘ID campaign’. sive, until they realized they could this is what we look like. We don’t attract as many fee paying students
brochure’s bold statement and even This involved taking 3,000 photos put the images to multiple use: want everybody to be blonde and from different countries outside of
bolder colours is an immediate of students, teachers and employees - It was so great to see them, we blue eyed, we want to represent the Europe as possible, with the ulti-
‘attention grabber’. The myriad of to show the diversity of the school didn’t have to invent diversity, Janie way CBS actually looks. The idea is mate aim being diversity. CBS is at
photos present the student body “…rather than just talking about it”. adds. that you don’t feel like a stranger its best when its international class-
that makes up the school in all The broad photographic sweep when you come here, Janie Huus es contain a mix of both Danish
its glorious diversity. Interwoven of the school’s stakeholders was Who we are, just as we are Tange explains. and foreign students. This chance
with the images are buzz words undertaken by award winning pho- The photographs were first upload- to mix is something uniquely CBS.
representing the key points of tographer Tao Lytzen. Nationally ed onto Facebook, giving students Difference united Reiterating the aims, Janie Huus
the opportunity The brochure’s aim is to provide Tange enthuses:
to ‘tag’ their col- an introduction to Copenhagen - What’s the good thing about
leagues. Janie says with a focus on the Nordic and being different? Well, the meeting
Studying at CBS that only twelve Scandinavian region. On the back of differences is the way to create
Fees for non-EU and non-EEA students people com- are listed rhetorical questions that knowledge. We want everyone to
Bachelor of Arts (full-time, three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per year plained, and this emphasize CBS’ strengths. These be individual, but in a group. At
Bachelor of Science (full-time three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per year was due to them include; being the second biggest CBS, we consider diversity to be a
Master of Science (full-time two-year graduate programs) EURO 12,500 per year not liking the way business school in Europe, provid- positive thing.
Master of Arts (full-time, two-year graduate programs) EURO 11,000 per year they looked in ing university level education, mul-
CBS Executive's Full Time MBA program EURO 34,200 per year their photos. They tiple subject choice and a standard
were then used of English that has a higher compe-
More on: www.cbs.dk/admissions for a national tence entrance level than the USA
Learn more about CBS’ student environment: www.cbs.dk/wgst2008 campaign so that as well as the modern infrastruc-
people applying ture and safe campus environment. 1
 cbs observer 4 december 2008 21

Delivering diversity a m i pay i n g f o r th is ?

as advertised What’s up CBS!
by kutloano "thuli" skosana

I’m back again.

CBS’ new international marketing campaign
I’m going on three
is based on the school representing itself as a months in Copenhagen
cornucopia of diversity. According to the current and so far so good. I
made it through the
international students, reality falls somewhat first term of the MBA-
program without too
short of the mark. We bring you the good, the many battle scars,
bad and the quality control although my editor
thinks the program is
slowly dampening my
number of questions left unan- sparkle … Never, is what
global promo swered by the brochure: What’s it I say! My CPH adven-
actually like studying at CBS? Are tures with Miss Thang
By Monte Minhas the programs free? Are scholarships keep me in stitches!
Photos: Tao Lytzen
available for non-EU students? Are Well, the daily Metro
there dormitories? What is the cost commute is like step-
It’s all about diversity creating of living in Copenhagen – and ping onto a movie set
knowledge, CBS’ new marketing such? every morning. One of
campaign. It’s directed at fee- The lack of suitable answers to the funny days was on
paying international students. And all of these questions in the bro- this particular morning
the message behind the campaigns chure is a concern for Information when the Metro decided
new eye-catching brochure is all Management student Jon Finna- to be less than co-oper-
about studying in a diverse envi- bogason from Iceland, who in the ative. It was partly nervous laughter because we never even been in the same room as an African
ronment in one of the largest busi- end goes on to say: were late for class. But the laughter was mostly and some have not even seen the likes of me and
ness schools in Europe. - I think this new campaign will induced by watching panicked Danes trying to Miss Thang in real life before coming to CBS. Tee
The size of CBS could never be attract a lot of people to CBS, and sardine themselves into the city buses and also hee.
called into question. The diversity, it’s really cool. because we (ok, I was instrumental in this) kind I think most people don’t know how to negoti-
however, is a little bit more ques- Nina Draganova, an International of got lost using the bus to CBS. ate the race issue when dealing with Africans.
tionable. Asking around the cur- Business student from Bulgaria, Please don’t ask too many questions, I some- They’re not sure what’s acceptable or what’s not
rent international students, you get pointed out a few CBS-attractions how always manage to travel in the opposite and it’s funny to watch people squirm, hehehe.
this general verdict: the brochure’s she would have liked to see men- direction of where I’m meant to be going. Not But someone did tell me to wear reflectors in the
really cool, but it’s inaccurate. tioned in the marketing material: today though. I’m going to get a bit colourful, dark because it’s difficult to see me.
- The brochure has a nice glossy - They should have quoted some you see. I wonder if it’s easier to see a paler/lighter
feel. The pictures make the school students who already study here Luckily we caught the juicy part of class person when it’s pitch black. Weird ha? And then
look really diverse, but that’s not and asked why they came here. because the focus was on ‘Diversity Management’. there’s the fascination with the texture of me and
quite the case. The diversity aspect And why don’t they write about Well, coming from the land that perfected the Miss Thang’s hair. Why does it seem so strange?
would make it more attractive to the good things like the Buddy art of racial discrimination (Apartheid), I’m sure And what does it mean if it’s different from the
come here, but the campaign prob- Program and the great Intro-week? you can understand my interest in the sub- next persons?
ably doesn’t represent CBS as it This is something we definitely ject. Co-incidentally, this International Human Anyway, back to Joe. I’m not convinced that
is at the present moment, but that don’t have in Bulgaria, Nina says. Resources class took place on the morning that all of us would stand up for Joe because even
may change depending on how From the four corners to the Barack Obama was announced US president- our 42-member mini-United Nations MBA pro-
CBS handles the challenges of cre- seven continents, it seems that CBS elect. gram, representing 22 countries in total, have our
ating a more diverse environment, still has a little homework left to Here’s the simplified scenario from the case preconceptions about different peoples. Yes we
says Jonathan Schmidt Simmons, a do in order to be a truly multicul- study that morning: Black man ( Joe) applies for would all hire Joe, but with all these stereotypes,
BSc International Business-student tural inviting university. a sales job at a company in America’s Midwest when it comes to the crunch, how many people
from the United States and adds: region. He’s the best candidate for the job, but are actually willing to stand up for those beliefs
- If all the blonde girls’ pictures 1 the company thinks their white customers might or principles and do the right thing, namely hire
had their phone numbers under- not buy from a black sales rep. the best guy and not the most convenient guy for
neath, that would be nice. Okay, I can understand and accept that concern the job?
Fellow International Business because no company wants to make any losses Do we want to do the right thing? Do we even
student, Chris Day from England, right? So, what to do? Well, all in all it was a cool care? And let’s say I’m the one hiring, if I did go
added: debate until I heard something about ‘setting the for Joe, would everybody say that I hired him
- I admire CBS’ attempt to stress guy up to fail’. To me, statements like that are because we’re the same colour? Well, it’s 2008
the international nature of its based on the assumption behind that: a white and we’re still having all these debates. I really
campus, but in reality I find that person will succeed no matter what. don’t imagine that leaders like Nelson Mandela,
CBS is still a very Danish place, Well, come to think of it, there is some truth Botswana’s Seretse Khama and Martin Luther
with English very much a second to that. Let’s say the guy was white (Bob), going King engaged in identity discussions that are
language. I hope that this new through a divorce and his son had been arrested very different from ours today. So what the f***
campaign attracts a more diverse for murder. The company would probably pull are WE (future business leaders) going to do to
student body in the future. out all the stops to make sure that he’s got all the move forward?
support he needs to perform. So why is it more Which brings me to the question: does the
International selling points difficult to ‘support’ Joe? election of Barack Obama signify a change in the
If CBS’ current international stu- Although most people said they’d hire Joe and spirit of the world? I don’t know. It’s still weird
dents had had a say about what facilitate his integration into the company and that Miss Thang and I were congratulated for
should have gone into the cam- blah blah blah, it still makes me wonder if things Obama’s win! Hahaha.
paign, many of them point out a are actually going to change in the future. Will it It’s not to discard the infinitely significant fact
be possible for our class to effect this “politically that from January 2009, the most powerful man
correct” decision in the real world? in the world will be black. But surely this should
cbs observer The context for this question is that I listen to mostly be seen as a step forward for humanity
all of us in the class joke about Iceland’s financial and not only its darker members. I guess we still
demise and jokes about the Italians who made have a long way to go. That’s of course if we do
Merry Christmas and a Happy New Year the Copenhagen Metro that breaks down all the want change as a society.
time and jokes about hiring the Indian guys in Maybe in the future I won’t have to prove that
Next deadline: January 15th class to write class assignments/papers at a very I’m more than a jungle bunny. I imagine it would
cheap cost. And it’s all very funny. But then you be much more fun to just be Thuli and not the
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page look deeper and start to notice the unconscious black girl whose name is Thuli.
beliefs we all have about each other. Iceland
Mail to: red.observer@cbs.dk = Stupid. Italian=Dodgy Mafia. Indian=Cheap Hey, I’ve got to go.
Labour. Enjoy the Christmas break.

1 Of course there are no jokes in class about the

Africans because that would probably be uncom-
fortable, or it could be that most people have
Skol!

1
 22
The stylish economies of style
“Ditch that pink tie. It looks like your tongue is hanging out.” CBS OBSERVER invited a professional stylist to give CBS’
campus a quick style, taste and fashion-inspection. Join us for a guided tour around CBS’ hot, haute and hoot couture
Fruit of the CBS-loom, for sure, but not quite run of the CBS-mill – leggings or skinny jeans and boots in black and grey. Silje (left) draped in a comfor-
table knitwear with a long scarf thrown in against the cold. Amalie (right) in black magic, neck adorned with a gutsy garland of funky stripy fabric –
fairly colorful stuff for a CBS-girl about her campus school business.
fashion police
By Sebastian Schwolow
Photos: Jørn Albertus
You no longer are what you were.
You are what you wear. Fashion
has a distinct language of its own,
and that’s not a referral to: “Oh my
God, her dress is so nu tec, kind of
very Edie, like, you know, totally
blistered.” We’re talking about Style.
Lisa Rosdahl, a Copenhagen-
based professional freelance stylist
and make-up artist is highly in the
know about dressing in the now.
In the company of a trendy young
CBS OBSERVER English-language
journalist – that’s me, sporting a
rugged retro look rooted deeply
(really deeply) in the 90s – Lisa
will bravely face anything from the
marvelous to the monstrous in an
attempt to identify what’s hot and
what’s not at CBS.
A first brush with style
10 am, Solbjerg Plads. We stand in
the arrivals lounge of CBS’ main
terminal, observing herds of uniform
humans clad in black and grey. The
color code fits nicely with the sky
outside, as always in November a
sorry spectacle.
Lisa remarks that the weather has
an impact on how people dress –
very comfortably, very functionally.
I’m looking around. In a far
corner, a group of young males is
immersed in discussion. “V-necked
Sweater”, attentively watched by
“Business Casual”, is presenting
non-too convincing arguments to
“Crumpled Oxford Shirt”.
Lisa continues:
- Style is about being able to
express yourself individually in a
creative way with the purpose of
creating the response you want
from people.
I’m wondering what “V-neck’s”
horn-rimmed Ray Bans fail to
express and why they don’t create
the desired response in “Crumpled
Oxford”. There must be something
missing. Is it style?
Why we need it
It’s not. Style won’t get you far in
the intellectual realms of academia.
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
However, style can go a long way
in a world like ours that is slave to
the visual. Lisa:
- We live in a marketing society,
Lisa remarks:
- The brands we wear project
an image of who we are, or would
like to be but aren’t quite yet,
maybe will never be.
One essential thing that style
is associated with is money. Lisa
explains that especially in the busi-
ness world, good style conveys one
strong message: success. People
are more likely to do business with
those who look like they have
already been successful rather than
with a tenderfoot in failing boots.
Style can thus be a driver of
trust as well.
Ultimately, there is no denying
that style sells.
Ladies’ looks & lookalikes
10.32 am, Solbjerg Plads. Back on
patrol: Branded like cattle project-
ing images true and false, students
stream in and out of the place. Lisa
picks out two fashionable females
who in her opinion represent the
style of CBS-students, but are not
quite run of the mill. We approach
Feel a little bit scrutinized? It's all a matter of style! Lisa Rosdahl will spot
it, if you've got it - or not.
them in order to examine in more
detail the weapons they chose this
morning before they hit the lecture
circuit scene.
Amalie and Silje study Economics
and Marketing, and International
Business respectively. Their voguish
visuals lend a pretty face to grace-
less number crunching.
Shining the season’s runaway col-
ors – grayscale and related shades
– Silje has draped a comfortable
architecture around her elegant
frame and thrown in a long scarf
against the cold. She enjoys shop-
ping at COS, a company in the
H&M group, and Mango, a Spanish
vendor offering “fashion for the
young, urban woman” (www.
mango.com).
Both our girls are no cheap
chicas. Like Silje, Amalie spends
about 4,500 DKK a month on nifty
threads. Most of this money ends
up in the pockets of H&M and
another Spanish retailer, ZARA.
With about three shopping sprees a
week, Amalie is a regular and expe-
rienced shopper. Today, she clearly
applied black magic, adorning her
neck with a gutsy garland of funky
stripy fabric.
Generally, almost all the women
at CBS rely on leggings and boots
or skinny jeans and boots for the
lower regions, as well as a variety
of garments to keep their torsos
warm. We found out that the fash-
ion-forward female at Copenhagen
Business School will often wear the
budget rag underneath and cover
it up with pop flash, if black, little
fashion goodies accessorized with
costly paraphernalia.
Black propaganda
Black. What is it about this hueless
color? What’s the crypto-chromatic
message we are sent here? Lisa and
I dug deeper into this question.
In western-world fashion, black
is the color of elegance and power.
 cbs observer 4 december 2008 23

Not quite yet caught up in ties, vests and business suits, the male CBS student body seems to climb out of MTV, sporting cool T-shirts, casual shoes and easy-going smiles. This even goes for
mathematicians like Oskar (middle with white T-shirt) and Kasper (gray-on-black-on-gray next to him). The trend is fairly down-to earth with colorful shoes expressing style and individuality.

It is considered sexy (an insider
confessed that women like to wrap
in black because it makes them
look thinner), stylish and always
fashionable. So are we all pulling
the “charismatic CEO in the mak-
ing” here? Perhaps.
But black is also ambiguous,
hard to judge and a sign of secrecy.
Girl next door or femme fatale,
who’s that woman in black?
As much as it can highlight
aspects of our personality, style
can also disguise them. Dress like
everybody else and you dive into
convenient uniformity, neutrality,
mass culture rather than individual-
ism. Fade to black.
Given the hour, the occasion and
the location, we have to acknowl-
edge this style as appropriate, but
it does lack a little flair. Don’t dress
like anonymous puppets. Show
who you are and add some color to
your lives is an equally appropriate
message.
Online man-shopping
11.15 am, Solbjerg Plads. Lisa’s
already talking to today’s first male tweed, khakis, weird… but when I
interviewee. He is also our first
pick not predomi-
in Sweden. But that’s not where it
stops. Thomas wants variety and
convenience, two things the internet
can offer:
- In Copenhagen, going to many
shops is a hassle and the selection
is limited, he explains.
For Thomas, online shopping
is easy and quick. The products
are sent straight to your doorstep
and if you don’t like what you get
you just ship it right back. Today,
Thomas is wearing an inconspicu-
ous but subtly stylish composition
made up of a pair of Lee jeans and
a Wonhundred pullover just that
little bit different around the neck.
His boots add a balanced finish
and already he walks off in them as
Lisa is done with her questions.
Kool mathematicians!
11.22 am, Solbjerg Plads. Next, we
meet Oskar and Kasper. When we
ask them what they study, they
say HA(mat.). They’re mathemati-
cians! My mind evokes “Crumpled
Oxford” again. I’m picturing beau-
tiful-minded Russel Crowe… rustic
check, these two guys are noth-
ing like that. No
to save time and, again, for the big-
ger choice. For Oskar, product qual-
ity is more important than price
and he counts Tiger of Sweden
among his favourite designers.
On the whole, at CBS men á
la mode seem to look for qual-
ity products in and around
Copenhagen, but also on the inter-
net for the convenience and broad
selection it offers. Many also dress
apart with colorful footwear,
- An effort of being a little indi-
vidual without changing their sil-
houette too much, says Lisa.
Have courage, think color
The upshot of our fashion ses-
sion was that pretty much all of
CBS’ student body dresses itself
appropriately and reasonably well
– though fairly uniformly and con-
servatively as bodies go.
We didn’t find the ultimate slam,
anything that was totally passé or
unacceptable. Nor did we see the
ultra chic outfit that just blew us
away.
Everyone’s definitely fashion-
aware and if people were a little
more daring, a little less generic in
their style, there is no doubt that

‘
nantly dressed nervous nail- individuality not anonymity could
in black, though In Copenhagen, going to biting. No signs one day be the new black.
grey does persist. many shops is a hassle and of a hermit life-
His name is style. 1
the selection is limited.
Thomas. Now a These people
student of cand. are nerds no
merc.(jur.) at CBS, more. Instead,
Thomas is originally from Aarhus, they seem to have climbed straight
Lisa Rosdahl –
a city in Jutland. In addition to out of MTV, sporting T-shirts, casual impressions Thomas is wearing an inconspicuous but subtly stylish composition made
Copenhagen, his shopping takes shoes and an easy-going smile. http://lisarosdahl.com up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit dif-
him across the Øresund to Malmö Both shop on the internet in order ferent around the neck.
$#4
0#4&37&3
2 o k ot
kb
o e
to rb e r2
0 20 08
08

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000

R 2
E ! Bedre?
en

V
kloeln
jøs jkso

R
slhsøh
dnedle

E
FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE l
– h ahna
–
ohoolo

S re! Billigere
s cshc

B
iensess
bsui sn
ne nb u

O
ahgaeg
epnehn
rc ocpo

CBS urtige
sf ofro
i
a vai vs te
enes
t den
være re
t har tedse me
CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids- in d
kken
. D e
i buti er er ble med
vet s
nde D

re! H
r til. følge
tudere dannelse rt ved at
studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive ere s

e
d
dse fl æ

e! Fl a t få ste dig flere

nye u meget sv
a ft

Størr
p å ta r h
satse met s er ha
åttet er er kom e ressourc
deltidsstuderende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover mod- n g
rræk
ke m g. D
ere å gterne ste e mennes
kelig
læ d
m en t indtæ n og
enne e sikre, a strukture
tager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter å d
har g
CBS man kunn ning. Infra
e , e rv is
m nd
oldsu
storh
dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med væk
s tg
gan
ræn
g
se
dkrog
rn Hyl chs
Af Bjø: Rie Neu

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

Foto
fre-
kom
n ud med
Børse r
adet embe or
Dagbl n 26. sept ecard, hv ev

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

or bl
dag de rsity Sc ersiteter t.
ve iv kvalite
et Uni ks ni un nden på og
ar na dt
Danm imod hi ke så go rlige

UDKOMMER 9
t op g ik t då
mål e si m de ti-
S klared brugt so erende ar

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

CB k
faktis analys ne.
blev pel i den lle s
ed ta g dere
eksem r fulgte m taler do er
GANGE OM ÅRET Nog – isæ
ne
kel, de le af talle når de bl d,
r
sprog od den vi ligere
rkelig
iv
he
eget im tid
op (o g g har
holdt BSERVER g for sa år.
CBS
O set) sa de senere r-
merhu S’ fo
Kræm vet gennem uger CB med-

OPLAG PÅ ige
re br
besk tallene enskabel af deres

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare øl ge id

If sv ere t
(heltid P) m på noge Et
skere e eller VI d den.
ng en S har
CA. 20.000
er terhån
arbejd undervisni ersitet. CB VIP og tid ef
tid på dansk un
iv per ngere
erende der ha
r em læ
g genn

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

t
ande t flest stud iversitet, old til nd lin stor e

EKSEMPLARER absolu tidig det

un
e i fo
rh beha l af de ldes i
rviser ptom n.
m
er sa ltidsunde d r sym mentatio en de ho
forhol t unde ku af. Så inger må mnasie-
de
flest t af VIP. dens ført, r være en som do gøre
brug sn gy
elighe ed gen ha avis forelæ fer og blive
antalle – altså virk l – har m med lu mensy gange af har au ditorie de biogra så ved at er
Det ta ud et? Vo ti år nser ne gg en r og plan
ørsens i år lagde for at få kst nå seneste ekve stren- nærli Det er de et der er rium
ke B S' væ kons rdigste an rke
og ik Students ampagne baseret for CB tens gern
e de
lg e, og ihæ på vi
. id
aulaer get ved, stort audi ges i
to
S rtsk gs en fø de at re no ta
at CB estersta knin - æns
Er gr lægger hj
er til
– trod
s
undg
å
adig
fle gjort etablere et der kan
m af fors chelorud ikke – kunnet for de st n,
en se ængden ba Vi frem spild
t. om at ænshave
m især gelser rvice over n tal
øget isning på ke er truk-
el .
i Porc næste år er var noge men
rv r mås CBS’
se infras di-
unde serne. s util- S’ jde de de. ende
til
brug nomien? ørsens sa
D m
el erende
dann s de stud delen af CB tal til
Arbe
r ve lgjort t, at den studeren undlægg ed deres , har
au
ko B – nem
jort e omi har gj CBS’ admi-
or gr
CBS’ ingerne m ngslokaler
Ø ed i
e terne
Trod går halv ør sens til e lvg r mangl iversite storisk be
lge B
mtede
l S on af ter- gn ni
dervis følge med de
i de af un S’ hi
ed
fredsh ninger ifø n en fe ykker rlig øk kling et ag tur, by ligning erne. CB
En då dige udvi har sakk 30 og un et æng
st
omko isning og rskere ud med
ku tr
en er torier ikke kunn ksende m økono- bevilli
ng
nødv stem stering på d bod r -1
rv fo d
tive sy helle den vo ing, som e til at
unde ing. CBS’ utilfredshe r ud nistra er en in
ve rå
ved at føres d til sn
forhol ldsundervi de studie
rn - 12
forskn løbende ocent –
de
e nu . Det kroner nu skulle ud det t æ r ere
ud rl
Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe
så pr st stor ho ge
da og rsknings dt de lave andel ner un
millio verne ig ramte rdt har tv ske
fo
deres være blan s for, at en r til på , men
opga mtid
en. Sa arked CB ing
S hå mien for
at tte id le tid
over m 7
udsæ
- 6-
sism nce. le tn
es ba i mel e arbejdsm aleomsæ
effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser
skal re
også ersitetern i konkur tig
j pers
on tag
iv
af un ing skal i så bruge
fr tid og guns
en hø , op
ings- med tag
forskn al man og e forskn inger. , op
Så sk at udvikl ansøgn o p tag
på fylde
energi ter og ud 4
projek - 2-
rud
edb
man
ske t
ejobbe
ømm t
er dr cere
hvad kvalifi
ej ob . Men øn sker
m du as
drøm du? Hvis BS, Th
om
e dit
r har t på C
Malrettet kontakt se, de
er di
g næ
r send tencer og
mpe
rmer
ambi
tione
rriere
kons
A’s ka og dit CV.
ulen

da nnel e ko nt akt C er
en ud onlig , så ko øgning
med e pers karriere jobans ca.dk.
i gang g, og hvilk tidig
e dine tkl@
Du er
Telefon 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk riv til
r di med
tlig fo n frem e dig ler sk
egen ing di hjælp 50 el
omkr n også 29 86
ar ring ka på 51
sp . Han . Rin
g
aard gratis
Klintg det er
nu –

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner
en tid
Book

1
x21
et_70
erhus
aemm
nn-kr
ni08-a
41-ju

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r december 2008

cbs OBSERVER 4
Adresseændringer mv.:
red.khuset@cbs.dk
PMP ID nr 42327

The man behind the press release

CBS’ incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of
Economics, cuts his own firewood, runs, works out and hunts elks in the autumn
Magsinpost

presidential intro
Pakket

By Bjørn Hyldkrog
Photo:

CBS has an incumbent president too, now.

CBS’ official press release from Monday
December 1st (can be read on cbsob-
server.dk) tells of his qualifications and
career, but nothing about Johan (the “h”
is silent) Roos, SCE Professor and Dean
of Stockholm School of Economics’ MBA-
programs, as a person. So here goes:
Johan Roos is a 47 year old Swede
who lives in the Roos-family-retreat – a
woodland farm with three wings – with
his wife, Madeline (an MD with a PhD in
Medicine) and his two sons, August (15)
and Quintus (13). He took over the farm
from his parents (who had taken it over CBS' incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics.
from his grandparents as a retirement
home) on returning from Switzerland in in order to keep in shape. While working in Copenhagen. Until then he will be
2007. His parents still live in one of the at SSE, he has switched between a flat in looking to invest in a small car for his
house’s wings, and his brother has a sum- Stockholm and working from home – an upcoming hour-and-a-half of commuting
mer cottage nearby. arrangement he will now try to establish to work from sometime this spring. 1
The farm has about 90 hectares of
woodland, and Johan Roos tends to his CBS OBSERVER in English
own forestry. He also enjoys hunting, a CBSummary – page 18 Am I paying for this? – page 21
pastime that takes up most of his autumn- Diversity@CBS – page 20-21 Fashion@CBS – page 22-23
weekends. He also runs and works out