ULYKKER

Arbejdsmiljgruppen 1

De 15 mest almindelige ulykker er:

Fald og snublen i samme niveau Fald til lavere niveau Manuel hndtering af ting og sager Manuel hndtering af andre mennesker Intern transport Trafikulykker Anvendelse af hndvrktj Stationre maskiner og tekniske anlg Udskridning og nedfald af genstande Brand og eksplosionsrisici Voldsulykker Kontakt med elektricitet Mangel p ilt Ekstreme kemiske eller biologiske risici Ekstreme temperaturpvirkninger

Arbejdsmiljgruppen

Forebyggelse af arbejdsulykker

Alvorlige ulykker Ulykker med fravr

10 100

Lgebehandling Tt p ulykker
Uforsvarlige forhold

1.000 10.000 100.000

Hvad er en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hndelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfrer personskade.

Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade dkker over to forskellige begreber: Arbejdsulykker Erhvervssygdomme
Arbejdsmiljgruppen 4

Pludseligt / inden for 5 dage?

Pludselige begivenheder: At skre sig Hvis en erhvervsdykker drukner Inden for 5 dage Psykisk chok efter en hndelse, trussel med vben, finder person der har hngt sig er blevet anerkendt Chokerende begivenhed hvor man ikke selv har vre i fare, eks. Finde en dd person i vedkommendes seng, eller vret vidne er ikke blevet anerkendt som ulykke.
Arbejdsmiljgruppen 5

Udsdvanlige afvigelser
Ulykker der sker i fritiden, p vej til/fra arbejde, under leg/slagsml eller private greml i arbejdstiden bliver normalt ikke anerkendt.

Alts: - Hvis man dyrker almindelig motion i sin arbejdstid, betragtes det som et rent privat anliggende, der ikke har noget med arbejdet at gre, og derfor er det ikke en arbejdsskade. Derfor opfordres medarbejdere, som tager imod et tilbud om motion i arbejdstiden, at sikre sig enten ved at tegne en privat forsikring eller tjekke, om de er dkket af arbejdsgiverens forsikring. OBS: arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke dkker i den situation.

Arbejdsmiljgruppen

Ulykke eller arbejdsbetinget lidelse?

I visse tilflde er det vanskeligt at trkke en skarp grnse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom.
En hreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke, mens en hreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt stjmilj er en erhvervssygdom. Et snitsr, der giver anledning til infektion med efterflgende blodforgiftning, er en ulykke. Hvis slid p huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfrer eksem, er det en erhvervssygdom. En rygskade, opstet ved et fald, er en ulykke, mens en rygskade, opstet ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en erhvervssygdom.
Arbejdsmiljgruppen 7

Udsdvanlige afvigelser
Hvis en skade sker fordi man er uforsigtig, vil den normalt blive anerkendt. Eks. Hvis en afskrmning er fjernet, og der sker en skade, vil den blive anerkendt, da skaden ikke sker med vilje

Arbejdsmiljgruppen

Ofte stillede sprgsml om arbejdsskader

Arbejdsmiljgruppen

Anmeldelse af arbejdsskader Nr arbejdsskaden alligevel er sket!

Prisen + opgave

Arbejdsmiljgruppen

10

Anmeldelse af arbejdsskader
Ulykke
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsbetinget ulykker, der medfrer en dags sygefravr eller mere. Ulykken anmeldes til:

Virksomhedens forsikringsselskab (formodning om erstatningskrav)

Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen Virksomhedens interne statisk

Anmeldelse skal ske inden 9 dage via EASY

Erhvervssygdomme
Alle kan anmelde, men lger og tandlger har pligt (under bdestraf) til at anmelde konstaterede og formodede erhvervssygdomme Anmeldelse sker via EASY, nr erhvervssygdommen er konstateret.
Arbejdsmiljgruppen

11

Anmeldelse af arbejdsskader
Fra 1. juli 2010 Kun elektronisk anmeldelse via

EASY
Hvis en ansat nsker at anmelde en arbejdsskade, skal det gres vis skema der kan rekvireres fra arbejdsskadestyrelsen p www.ask.dk

Arbejdsmiljgruppen

12

Undersgelse af ulykker
Arbejdsmiljgruppen 13

Undersgelse af ulykker
Principper for analysen/undersgelse af en ulykke: Gennemfres trin for trin med udgangspunkt i ulykken Man skal ikke g for hurtigt frem, men gennemfre analysen i sm trin Man skal p hvert trin give samtlige rsager til en given konsekvens Analysen skal fortsttes, helt indtil man har afdkket de bagvedliggende rsager, som der kan gres noget ved Kilde: AT
Arbejdsmiljgruppen 14

Samtidighed af flere rsager

Det er samtidigheden af forskellige forhold, der forrsager ulykken frem for enkeltstende rsager. 1. Der str en gryde p gulvet 2. Indholdet er varmt 4. Gryden str, hvor en kokkeelev frdes 5. Kokken har travlt. 6. Han ser ikke gryden 7. Han trder op i den 8. Han bliver forbrndt
Arbejdsmiljgruppen 15

Eksempel p analyse af ulykke Kdsr p underarm

Kommer i klemme i transportbnd

Bndet gr i gang mens han har hnden under bndet

Beskyttelsesskrm en er fjernet

Han renser bndet med hnd og tommestok

Der er ikke slukket for transportbndets fremdrift

Det er lettere at udfre arbejdet uden skrmen

Bndet er sandet til og er derfor get i st

Det er hurtigt at fjerne sandet manuelt

Han glemte at slukke for bndet

Bndet er konstrueret uhensigtsmssigt til opgaven

Der er tillid til procedure for eftersyn af maskinen

Der er ingen fast procedure for denne opgave

Bndet str stille p grund af sand og der er ingen automatisk stop

16 Arbejdsmiljgruppen

Nrved ulykker
En nrved ulykke er en ulykke hvor det kunne vre get helt galt, men heldigvis ikke gjorde det. Det skal vi lre af og forebygge at det ikke sker igen!

Arbejdsmiljgruppen

17

Analyse af ulykken
hvad der skete? Hvilke skader skete der? Hvorfor skete ulykken? vr en god detektiv Det normale arbejde og afvigelserne Er det sket fr? Har der vret tillb til ulykker? Er der gjort nok ved forholdene efter evt. tidligere ulykker?
Arbejdsmiljgruppen 18

Beredskabsplan for traumatiske hndelser

I de brancher hvor der er risiko for at traumatiske hndelser som vold, rveri og ulykker skal der udarbejdes en beredskabsplan. Indeholder: straksprocedurer, umiddelbart efter ulykken og opflgning fx anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljgruppen

19

Arbejdsulykker
Registreringsr Skadetype (alvorlighed) Dd 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt

59

61

66

44

44

39

313

Andre alvorlige ulykker

Andre ulykker I alt

5.249

5.778

5.536

5.664

4.843

5.641

32.711

41.798 47.106

42.865 48.704

43.212 48.814

43.811 49.519

37.642 42.529

38.702 44.382

248.030 281.054

Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt p skadetype (alvorlighed) og registreringsr Man regner med en underrapportering p omk. 50%
Arbejdsmiljgruppen 20

Ulykkesstatistik pr. 3. august 2011 Danmark

2011

Ddsulykker

2010

2011 2010

Amputationer

2011

Knoglebrud

2010

2011

Ulykker i alt

2010

At.dk

Arbejdsmiljgruppen

21

Arbejdsulykker i 2009 fordelt p skadetype

Kilde: Arbejdstilsynet Ulykker fordelt p brancher
Uoplyst og andet 26% I alt 11.139

Termisk skade, tsning, forgiftning, amputation, dd 2% I alt 1.124 Knoglebrud 10% I alt 4.413

Forstuvning 42% I alt 17.744

Blddelsskade (bl mrker, slag) 7% I alt 2.958

Srskade 13% I alt 5.691

Arbejdsmiljgruppen

22

Arbejdsulykker fordelt p brancher

Arbejdsulykker pr. 1.000 beskftigede i 2009

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljgruppen

23

Erhvervssygdomme
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes pvirkninger i arbejdet eller arbejdsforholdene gennem lngere tid.

Det krver medicinsk dokumentation for at kunne f en lidelse anerkendt som en erhvervssygdom.

Arbejdsmiljgruppen

24

Erhvervssygdomme 2004-2009
r 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Anmeldt til Arbejdstilsynet

12.606

13.967

17.111

17.263

16.689

15.596

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljgruppen

25

Erhvervssygdomme Medicinsk dokumentation:

Biologisk naturlig og logisk forklaring Sandsynlig pvirkning Sammenhng mellem sygdom og pvirkning Undersgelser af befolkningen, der bekrfter sammenhngen Overbevisende rapportering af rapportering der er konstateret ved lgeundersgelse Betydelig overhyppighed hos personer der er udsat for en pvirkning
Arbejdsmiljgruppen 26

Arbejdsskade erhvervssygdom
Listesygdomme anerkendes automatisk, fx asbestarbejde, isoleringsarbejde, filetskrearbejde, posttraumatisk stressreaktion/PTS (begivenheder af kraftig truende eller katastrofeagtig natur), hresygdomme, ..

Andre erhvervssygdomme anerkendes konkret, fx psykosociale lidelser, indeklimalidelser.

27
Arbejdsmiljgruppen 27

Nr ulykken er sket
Lr og brug frstehjlp

Stands ulykken Giv livreddende frstehjlp Alarmering til 1-1-2 Giv almindelig frstehjlp
Arbejdsmiljgruppen 28

Psykisk frstehjlp
Hvis man er involveret i eller vidne til en ulykke eller en voldsom hndelse, kan der komme psykiske reaktioner.

Reaktionen udvikler sig oftest p flgende mde: o Chokfasen o Reaktionsfasen o Bearbejdningsfasen o Nyorienteringsfasen
Arbejdsmiljgruppen 29

Psykisk frstehjlp
Lad ikke den skadesramte vre alene Skab ro og tryghed ikke omklamrende Lad den skadesramte fortlle (igen og igen) hvad der er sket LYT! Undg at bagatellisere Undg at kritisere skadesramtes handlinger Hjlp med at kontakte prrende Flg den skadesramte hjem Srg for at den skadesramte ikke er alene det frste dgn

Professionel krisehjlp Kollektiv debriefing

Arbejdsmiljgruppen 30