Fordjelse og absorption

Kroppen optag af nringsstoffer

Mave- tarmkanalen generelt

mave- tarmkanalen omfatter:
Mundhulen Svlget Spiserret Maveskken Tyndtarmen Tyktarmen Endetarmen

Mave- tarmkanalen generelt

Mave- tarmkanalen er bekldt med en slimhinde, som:
producerer sekreter, deltager i fordjelsen og beskytter fordjelsestrakten. er i stand til at optage (absorbere) de nedbrudte fdemidler.

Dette optag foregr isr i tyndtarmen

Tarmvggen bestr af fire lag

1. En slimhinde, mucosa, som igen bestr af et lag af overfladeceller, epitelceller, et tyndt lag bindevv, som indeholder sm blodkar (kapillrer), lymfekar og nerver, og et ganske tyndt muskellag; 2. Et bindevvslag, som indeholder strre kar og nerver; 3. Et egentligt muskellag, som igen bestr af lngdeforlbende og ringformede muskelfibre samt af nerveceller, der styrer musklerne; 4. Et yderste lag, bughinden (serosa), som er glat og let fugtet, og som tillader at tarmene kan bevge sig frit i forhold til hinanden. Mistes denne evne (fx: efter betndelse) er der get risiko for tarmslyng.

Tarmoverfladen

Da slimhinden er foldet er tarmkanalens overflade er meget stor. Isr i tyndtarmen findes lange "fingre" af slimhinde (tarmtrevler, villi), som rkker ind i lumen (20 til 40 per mm2) gr denne overflade meget stor (300m2). I tillg her til er den side af de absorptive celler, der vender ind mod lumen, tt besat med mikrovilli, dette ger arealet yderligere med 20 gange. Den del af cellevggen i epitelcellerne, der vender vk fra lumen, kaldes den basolateraie membran.

Tarmoverfladen

Optag af nringsstoffer
Nringsstofferne, der skal optages gennem epitelcellerne, skal sledes (normalt) passere to cellevgge:
Mikrovilli membranen Basolaterale membran.

Begge membraner er derfor udstyret med et stort antal tranportproteiner, disse er meget specifikke i forhold til hvilke (nrings)stoffer de kan transportere

Tight junction
Tarmvggene er meget selektive i forhold til hvilke stoffer de lader passere. Dog kan denne selektionsmekanisme delgges Sker dette slkkes de ttte bindinger (tight junction) mellem vggenes celler. Der er en rkke stoffer der forstyrer disse tight junction Alkohol, kaffe, mlk?, tilstningsstoffer, gluten?

Fordjelse og absorption i mavetarmkanalens enkelte afsnit

Mundhulen
I mundhulen foregr
1) findelingen af fden ved hjlp af tnderne og tyggeprocessen 2) opblandingen af fden med spytamylase, dannelse af en fdebolle 3) synkningen.

Spiserret
I spiserret transporteres fdebollen ved hjlp af en motorisk aktivitet, kaldet peristaltik. Peristaltikken har to hovedelementer, en fremadskridende relaksation og en bagvedliggende sammentrkning af det cirkulre muskellag. Begge aktiviteter styres via af nervecellerne i muskellaget, af parasympatikus (det autonome nervesystem) som stimuleres af flenerver i slimhinden eller i tarmvggen.

Maveskken
I maveskken foregr fire vigtige processer:
1. findelingen af de faste fdeelementer 2. en nje afpassede udtmning af bde den flydende og den findelte fde 3. begyndende kemisk fordjelse af proteiner 4. drab af med fden indtagne mikroorganismer, hvortil isr syresekretionen bidrager

Udtmning af flydende og findelt fde

Udtmningen styres af bde nerver og hormoner samt reguleres efter arten og mngden af den chymus, der allerede er net ned i tyndtarm en. Jo mere nringsstof og syre, der er i tarmindholdet, des mere forsinkes tmningen af maveskken. Derved tilpasses udtmning til tarmens kapacitet mht. den videre fordjelse og absorption. Obs.! flydende fdemidler tmmes generelt hurtigere end faste fdemidler, som skal findeles frst.

Tyndtarmen
I tyndtarmen foregr strstedelen af fordjelsesprocesserne og absorptionen. De energigivende nringsstoffer: fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, skal hver for sig nedbrydes til deres grundelementer, for at kunne absorberes. Dette sker dels ved hjlp af de sekreter, der produceres af leveren (galden) og bugspytkirtlen (bugspyttet med fordjelsesenzymerne) og dels ved hjlp af en rkke enzymer, der sidder p overfladen af tarmepitelcellerne. I den allerverste del af tyndtarmen (tolvfingertarmen), indmunder udfrselsgangene fra galdeblren og bugspytkirtlen

Tyndtarmens anatomi

Villis anatomi

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af Fedtstofferne
Fedtstofferne forekommer i kosten isr som triglycerider, som ikke er blandbare med vand. Som nvnt skal alle stoffer passere et "uomrrt vandlag (vand bundet i slimlagets glykoproteiner), fr de kan optages, og det kan fedtstofferne ikke i den form, hvori de findes i fden. fedtstofferne indbygges i ganske sm vandoplselige partikler, skaldte miceller. Miceller dannes ud fra galdesalte Nr de frste fedtdrber nr slimhinden i tolvfingertarmen, stimuleres nogle endokrine celler til at udskille et hormon, kolecystokinin, som fr galdeblren til at trkke sig sammen og udskilde galdesalte til tarmen

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af Fedtstofferne
I samspil med det frnvnte hormon sekretin og reflektorisk aktivitet i nerverne til bugspytkirtlen ges nu bugspyt sekretionen Samtidig en get sekretion, sikres der at bugspyttet indeholder ikke alene bikarbonat men ogs store mngder enzymer. Det hje bikarbonatindhold sikrer, at enzymerne kan fungere, da enzymerne i bugspyttet fungerer bedst ved neutralt pH (omkring 7).

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af Fedtstofferne
Et af de vigtige enzymer i bugspyttet er lipase, et triglyceridspaltende enzym. Lipasen binder sig til de mikroskopiske fedtdrber i den omgivende fedtemulsion og spalter triglyceriderne til frie fedtsyrer og til glycerol, disse komponenter kan nu optages i micellerne. De fedtholdige miceller kan herefter, relativt langsomt, bevge sig igennem det uomrrte vandlag. Helt inde ved tarmepitelcellernes overflade afgives fedtsyrerne, der passerer over cellevggen og ind i epitelcellerne. Herinde samles fedtsyrerne og monoacylglycerolerne igen til triglycerider (skaldt re-esterificering) og pakkes nu til nye partikler, der er dkket af en hinde af proteinstoffer, der betegnes apoproteiner. Disse partikler, som er de strste partikler i gruppen af lipoproteiner, kaldes chylomikroner

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af Fedtstofferne
Chylomikronerne kan ikke optages i blodkarrene, men optages i stedet af tarmens lymfekar. Med lymfen strmmer chylomikronerne op gennem kroppen for til sidst at blive tmt over i venesystemet helt oppe p venstre side af halsen. Chylomikronerne transporteres herefter med blodet til fedtvvet, i kapillrerne der findes et enzym, en lipoproteinlipase, som spalter triglyceriderne til frie fedtsyrer og glycerol (glycerol fres til leveren). Fedtsyrerne passerer ind i fedtcellerne, hvor de oplagres i cellen som triglycerider. Chylomikronerne kan ses med det blotte je i blodplasma efter et fedtrigt mltid, idet plasma kan blive helt mlket, nr der er mange chylomikroner.

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af protein
Proteinfordjelsen sker ved de proteolytiske (proteinspaltende) enzymer, hvoraf et er pepsinet fra maveskken. Med bugspyttet tilfres yderligere et antal proteolytiske enzymer (fx: trypsin og chymotrypsin), som tilsammen kan spalte de fleste proteinstoffer ned til enkelte aminosyrer eller ganske korte kder af aminosyrer (peptider). Disse enzymer forekommer, s lnge de befinder sig i bugspytkirtlens gangsystem, som inaktive forstadier, og dette er formentlig af afgrende betydning for at forhindre, at kirtlen fordjer sig selv (hvilket udlser betndelse i bugspytkirtlen - pankreatitis).

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af protein
Enzymerne aktiveres frst, nr bugspyttet nr ud i tarmlumen og mder tarmepitelcellernes brstesmenzymer, Efter mdet med pankreasenzymerne indeholder chymus korte kder af aminosyrer. Disse spaltes yderligere af proteolytiske brstesmenzymer, sledes at der stort set kun er enkelte aminosyrer (og enkelte kombinationer af to eller tre aminosyrer, skaldte di- og tripeptider) tilbage.

Proteinfordjelsen
I maveskken:
Pepsinogen, der omdannes til pepsin, der nedbryder protein til polypeptider Den vre tyndtarm: Enzymer fra bugspytkirtlen ssom carboxypeptidaser, trypsin og chymotrypsin fortstter spaltningen.

Tyndtarmens overflade:
Enzymer fra tyndtarmen (aminopeptidaser, dipeptidaser) srger for den sidste spaltning til dipeptider og enkelte aminosyrer

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af protein
P tarmepitelcellerne findes et antal transportrer som tager sig af transporten af disse ind i tarmcellerne (sammen med natrium). I den basolaterale membran findes transportrer, som varetager transporten ud af cellerne igen, hvorefter aminosyrerne optages i blodkarrene i villi. Ude i vvene optages aminosyrerne i cellerne og indbygges i cellernes proteinstoffer (en proces, der fremmes af hormonet insulin, som ogs udskilles i forbindelse med fdeindtagelse). Der findes sledes ikke egentlige lagre af aminosyrer organismen m tre p vvenes proteinstoffer, hvis der i en fastesituation bliver mangel p aminosyrer.

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af kulhydrat
Kulhydraterne findes i kosten overvejende i form af stivelse, eller som disakkariderne sukrose (almindeligt sukker), der bestr af fruktose og glukose, og mlkesukker (laktose), der bestr af galaktose og glukose. Glukose (druesukker) findes som monosakkarid i sde frugter. Det er kun monosakkariderne, der kan optages (alts glukose, galaktose og fruktose) de vrige m derfor nedbrydes. Igen samarbejder bugspyt og brstesmenzymer om opgaven. I bugspyttet findes enzymet amylase, som kan spalte de lige kder af glukosemolekyler i stivelse og maltose, medens forgreningerne spaltes af et af brstesmenzymerne (dextrinase eller isomaltase).

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af kulhydrat
Brstesmenzymet laktase spalter mlkesukkeret til glukose og galaktose. Enzymet findes hos nsten alle brn, men blandt voksne stort set kun hos nordeuropere og nordamerikanere. Hos andre befolkningsgrupper spaltes mlkesukkeret ikke hos voksne, og mlkeindtagelse medfrer derfor fordjelsesproblemer (fx diare), fordi mlkesukkeret i stedet passerer ned i tyktarmen, hvor en del forgres af bakterierne

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af kulhydrat

Det almindelige sukker (sukrose = rrsukker, roesukker) spaltes af enzymet sukrase til fruktose og glukose. Monosakkariderne kan ikke optages gennem cellemembranerne uden srlige transportrer. En transportr tager sig af fruktose, medens glukose- og galaktosetransporten varetages af et srligt molekyle, som transporterer glukose og natriummolekyler p en gang (samtransport). Natriumkoncentrationen er hjere ude i lumen end i cellerne, og natrium vil derfor sge ind i cellen. Dette arrangement sikrer, at glukose "trkkes med". Den lave natriumkoncentration inde i cellerne skyldes tilstedevrelsen i den basolateralemembran af enzymet natrium-kalium ATPase ("natrium pumpen"), som pumper natrium ud af cellerne ved en energikrvende (forbruger ATP) proces. Glukosetransporten er p denne mde afhngig af pumpens ATP-forbrug og dermed ogs "sekundrt" energikrvende. Optagelsen af aminosyrer og galdesalte foregr p samme mde

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af kulhydrat
Sammen med alle disse transporter foregr ogs en betydelig transport af vandmolekyler, og dette er baggrunden for, at personer, der lider af svr diare eller som p anden mde taber vske, behandles med vand tilblandet natrium(klorid) og glukose, idet dette sikrer en effektiv optagelse ogs af vand. De optagne monosakkarider passerer ved hjlp af yderligere transportrer over den basolaterale membran, optages i blodcirkulationen og fres til leveren og de perifere vv til oplagring (glykogen i muskler og lever) eller forbrnding.

Tyndtarmen:
fordjelse og absorption af kulhydrat

Kulhydratoptagelsen
Munden: Stivelse spaltes til kder af disakkarider (ptyalin)

I tolvfingertarm tilsttes bugspyt (amylase) fra pancreas

Enzymer fra mikrovilli i tyndtarmens epitel (sukrase, maltase og laktase) spalter disakkariderne (sukrose, maltose, laktose) til monosakkarider (glykose, fruktose, galaktose)

Tyktarmen
Ved overgangen til tyktarmen er nsten alle nringsstofferne i tarmindholdet normalt fordjet og absorberet. Tilbage er endnu en del vske og salte, som endeligt absorberes i tyktarmen. Herunder bliver tarmindholdet fastere og fastere, og det er klart, at tyktarmens produktion af slim er vigtigt for at lette den videre transport. Den endelige vandmngde i fces (affringen) er af strrelseordenen 200 ml i dgnet, hvilket skal sammenlignes med, at der dagligt passerer op til 10 liter vske igennem mavetarmkanalen (drikke og sekreter). Ved visse diaretilstande (fx kolera) kan hele denne mngde vand og salt tabes, samtidig med at tarmepitelet selv giver sig til at udskille vske. Et sdant tab af vand og salt kan hurtigt blive livstruende.

Tyktarmen
En del stoffer kan ikke fordjes i den menneskelige mave -tarmkanal, fx: cellulose, som findes i planternes cellevgge. Sdanne stoffer angribes og fordjes af store mngder af bakterier (tarmfloraen), som findes i tyktarmen.

Transittid
Hastigheden, hvormed fdebestanddelene passerer gennerm mave- tarmkanalen, den skaldte transittid, varierer strkt fra afsnit til afsnit. Efter et testmltid nr de frste fderester overgangen mellem tynd- og tyktarm efter 4 timer, medens alle fderester normalt er passeret over i tyktarmen efter 9 timer. De frste rester nr ned til de nederste dele af tyktarmen efter 12 timer. Der kan g en uge, fr alle rester er udtmt med affringen. Normalt er 3/4 dog udtmt efter tre dage.

Optag af nringsstoffer

Fordjelsen opsummeret