Byg med digitale kredse

NIELS DREIJER

clausen bger

Niels Dreijer

Byg med digitale kredse

clausen bger

ASCHEHOUG KBENHAVN 1978

ISBN 87-11-03624-9 Niels Dreijer: Byg med digitale kredse. Copyright 1978 by Clausen Bger. Omslagsfotoet er optaget af Mogens Aagreen. Bogens tegninger og fotos i vrigt er udfrt af forfatteren. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophavsret. Printed in Denmark by Poul Kristensen, Herning.

Andre Clausen-bger om elektronik: Niels Dreijer: Byg tilbehr til privatradio : Digital-teknik : Elektronik-byggest : Privatradio Walkie-talkie : Elektronik-hndbogen Kurt Forshger: Amatrradio Seved Martinson: Elektronik for begyndere E. Dam Ravn: Bogen om el-orgler : Bogen om matematiske kalkulatorer : Bogen om operationsforstrkere : 24 elektronik-konstruktioner : Lr elektronik

Indhold

Forord

Logiske kredse 7 Symboler 8 Inverter 9 AND-gate 9 NAND-gate 10 Schmitt-trigger NAND-gate OR-gate 12 NOR-gate 13 Gate-kombinationer 14 Exclusive OR-gate 14 Hjlpekredslb 16 Batteriforsyning 17 Netdrift 18 Forstrkere 20 RC-led 22 Grundkredslb 23 Firkantgenerator 23 Additionskredslb 24 Flip-flop 26 Dekade-tller 27 LED-dekoder 29 Elektronisk LED-roulette 31 Tvrsums-beregner 32

11

Digital-analog 36 D/A-omstter 36 A/D-omstter 38 Digital-voltmeter 40 Forsinkelser 45 Impuls-former Skifte-registre

45 46

Radiokredslb 49 Signal-injektor 49 Forstrker med NAND-gate Frekvens-synthesizer 51 Bil-elektronik 54 Automatisk lys-alarm

50

54

Nyttige formler og tabeller 57 Definitioner 57 Prfix 57 Fllesdata for 7400-serien 57 Ohms lov 58 BCD-koden 58 Komponenter og komponentkoder Logiske symboler 60 Register 61

59

Forord

Logiske kredse er karakteristiske ved, at de er konstrueret til at behandle signaler, der kun kan antage to vrdier: hj eller lav. Det er i modstning til tidligere elektronik, analog-teknik, hvor et signal kunne antage enhver af de uendelig mange vrdier i et interval. De logiske kredse er ogs karakteristiske ved at indeholde et eller flere komplette grund-elementer, sledes at brugeren undgr at skulle beregne hvert element i detaljer og kan njes med at bestemme elementernes indbyrdes sammenkobling. I den logiske kreds er alts mange komponenter - transistorer, modstande og dioder - integreret, s netop den nskede virkning ns. Denne bog beskftiger sig med disse integrerede kredse som byggesten i kredslb, hvis virkemde forklares efter en kort introduktion af de forskellige grund-elementer. P denne mde eksperimenteres igennem del-kredslb, der anvendes i logiske netvrk - for eksempel i mleinstrumenter, moderne forbruger-elektronik og datamater. Hvorfor grund-elementerne er sammensat og kombineret p den givne mde, interesserer denne bog sig ikke for. Skulle lseren efter lsningen have lyst til at f opklaret ogs dette sprgsml, kan en populr introduktion til selve den beregningsmssige logiske teknik findes i Clausen-bogen: Digital-teknik. Heri findes ogs anvisning p det vrktj og den monteringsteknik, som er ndvendig at benytte ved strre netvrk. Kredslbene i denne bog er dog ikke strre, end at de vil kunne monteres p et af de mange universal-printkort, som findes i handelen. Niels Dreijer

Logiske integrerede kredse fylder ikke ret meget - her er fire sammenlignet med et almindeligt 4,5 volt lommebatteri, der kan benyttes som strmforsyning.

Logiske kredse

I det flgende er beskrevet de logiske kredse, som er benyttet i denne bog. Kredsene stammer alle fra den internationalt anerkendte standardserie, 7400-serien. Der er tale om skaldte TTL-kredse. Indenfor logiske kredse opdeles alle signaler i to kategorier, nemlig hje signaler eller lave signaler. TTL-kredsene opfatter spndinger under 0,8 volt som lave signaler og spndinger over 2,0 volt opfattes som hje signaler. Generelt underforsts, at man arbejder med skaldt positiv logik, hvis ikke andet er fremhvet. I positiv logik forkorter man lavt signal med tallet 0, og hjt signal symboliseres tilsvarende med tallet 1. De logiske kredse i denne serie skal alle forsynes med en forsyningsspnding p 5 volt. I langt de fleste tilflde kan man dog godt snyde lidt og anvende et 4,5 volt batteri som strmforsyning. Det er for eksempel tilfldet overalt i denne bogs konstruktioner. Spndingsforsyningen tegnes som reglen ikke ind p koblings-diagrammet, der viser hvorledes de logiske kredse er forbundet. Den er underforstet overalt. Indgangsspndingen p de signalledninger, som kan ses p selve diagrammet, m ikke overstige 5,5 volt. Dette krav er automatisk opfyldt i de viste konstruktioner, hvor der ikke er nogen direkte forbindelse fra ydre spndinger til de logiske kredse. I en logisk kreds kan der vre mange funktioner. De logiske kredse, der er benyttet i denne bog, er nsten alle gate- eller port-kredse. Gate er det engelske ord for (logisk) port. I disse kredse er der flere gates af samme type. Der findes andre logiske kredse, hvor der er flere forskellige slags gates og andre grund-elementer, som er forbundet med indre ledninger. I TTL-kredse er det begrnset, hvor mange funktioner der kan bygges ind

8 Logiske kredse i et integreret kredslb. Derimod kan der i de skaldte CMOS-kredse findes alle elektroniske funktioner for et helt apparat i samme integrerede kreds. Et eksempel, som alle kender til, er de elektroniske armbndsure. CMOS-kredse er i princippet opbygget af de samme logiske grund-elementer som TTL-kredse. Forskelle i forsyningsspnding, logiske niveauer og andre karakteristiske strrelser gr imidlertid, at disse kredse ikke umiddelbart passer sammen med TTL-kredse. Det m anbefales lseren i frste omgang at forsge sig med de kredse, der er beskrevet her i bogen. De er ganske billige p grund af deres udstrakte anvendelse, og meget robuste overfor elektrisk overbelastning. Overspndinger p indgangene, for hj forsyningsspnding, fejlpolarisering af batteriet og kortslutning af udgangene er typiske eksempler p overbelastning, som de robuste TTL-kredse normalt vil kunne klare.

Symboler
Hver enkelt logisk funktion har sit specielle symbol. P symbolet tegnes det antal indgange man har brug for til venstre. Som regel kan man ikke f gates med mere end fire indgange. Udgangen er p de viste symboler angivet til hjre. Hver gate har kun n udgang.

Symbol for samme type logiske element, men med et varierende antal indgange. Udgangen er tegnet til hjre.

Ved at kombinere de forskellige gates kan man opn en hvilken som helst logisk funktion - ogs de skaldte flip-flops, der er en form for logisk hukommelse. Forsyningsspndingen er underforstet og tegnes normalt ikke med ved symbolet, medmindre den er forskellig fra den almindeligt anvendte standard-spnding p ca. +5 volt.

Logiske kredse 9

Inverter
En inverter er en gate, der ndrer vrdien af et logisk signal til det modsatte. Samtidig virker inverteren som en forstrker, idet den belaster som n indgang, men selv er i stand til at trkke 10 almindelige indgange fra sin udgang.

Symbolfor en inverter. Til hjre er vist forbindelser til de seks invertere i kredsen 7401 set fra oven.

Sttes to invertere efter hinanden, fr man blot en forstrker, der kan benyttes nr mere end 10 almindelige indgange skal trkkes fra samme udgang. To invertere efter hinanden giver nemlig ikke nogen ndring af det logiske signal. Inverteren har ligesom alle andre gates en vis reaktionstid, inden virkningen af et indgangssignal eventuelt viser sig p udgangen. Den opstede forsinkelse er uden betydning for de fleste af kredslbene i denne bog, da den er af strrelsesordenen under en milliontedel sekund. I denne bog benyttes typen 7404. Den indeholder 6 invertere, der er monteret i samme kreds, se tegningen. Terminalen plus er tilslutning til den positive pol p forsyningsspndingen - 0 er tilslutningen til den negative pol (stel).

AND-gate
En AND-gate svarer til den funktion, bde og har i daglig tale. Oversat fra engelsk er en AND-gate da ogs en og-port. Alle indgangene p en AND-gate skal vre 1, for at udgangen p gaten kan blive 1. Er blot n af indgangene 0, kan udgangen ikke g p 1.

10 Logiske kredse

Symbol for AND-gate med et varierende antal indgange. Til hjre er vist forbindelser til de fire AND -gates i kredsen 7408.

En praktisk AND-gate kan for eksempel have to indgange, der for nemheds skyld benvnes A og B. Udgangen er da kun lig 1, hvis bde A = 1 og B = 1. En indgangstilstand som A = 0 og B = 1 giver et 0 p udgangen - det samme gr naturligvis bde A = 0 og B = 0. I denne bog benyttes typen 7408, der er en AND-gate med 2 indgange. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen. Andre standard AND-gate kredse kan fs - i handelen findes ogs typer med henholdsvis 3 og 4 indgange og 3 og 2 gates i hver kreds.

NAND-gate
En NAND-gate er en NOT-AND gate. Det vil i daglig tale sige en ikke bde-og port. Alle indgangene p en NAND-gate skal vre 1, for at udgangen p en NAND-gate kan blive 0. Er blot n af indgangene 0, er udgangen konstant lig 1.

Symbol for NAND-gate med et varierende antal indgange. Til hjre er vist forbindelser til de fire NAND-gates i kredsen 7400.

Logiske kredse 11 Fr en AND-gate og en NAND-gate samme indgangssignaler, vil udgangene p de to gates altid vre modsat, og det er derfor benlyst, at man kan erstatte en NAND-gate med en AND-gate efterfulgt af en inverter. Derfor tegnes NAND-gatens symbol som en sammentrkning af AND-gate og inverter symbolerne. Symbolet er en AND-gate med inverteringscirkel p udgangen. Inverteren var en forstrker-trekant med inverteringscirkel. I denne bog benyttes som almindelig NAND-gate type 7400, der er en NAND-gate med 2 indgange. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen. Andre standard NAND-gate kredse kan fs - i handelen findes ogs typer med henholdsvis 3 og 4 indgange og 3 og 2 gates i hver kreds.

Schmitt-trigger NAND-gate
En Schmitt-trigger NAND-gate er en srlig udfrelse af en almindelig NAND-gate. En Schmitt-trigger NAND-gate kan udmrket benyttes i stedet for en almindelig NAND-gate. Derimod er det omvendte som regel ikke tilfldet.

Symbol for Schmitt-trigger NANDgate med to indgange. Tl hjre er vist forbindelser til de fire Schmitttrigger NAND-gates i kredsen 74132.

Grunden til at Schmitt-trigger NAND-gates kan vre praktiske i visse tilflde, er at hvis en almindelig NAND-gate modtager et indgangssignal i intervallet mellem maksimumvrdien for et logisk 0 (0,8 volt) og minimumvrdien for et logisk 1 (2,0 volt), er det usikkert, hvilken vrdi udgangen p NAND-gaten vil give. Sidder en NAND-gate et sted i et

12 Logiske kredse kredslb, hvor den ikke fdes fra TTL-kredse, kan indgangen udmrket antages at ligge fast p vrdier i dette interval. Den almindelige NAND-gates udgang vil derfor inden for dette interval ikke ndvendigvis vre enten 0 eller 1. Udgangen vil mske ligge i det udefinerede interval fra 0,8 volt til 2,0 volt. Hele kredslbet kan p den mde komme i en tilstand, som man absolut ingen kontrol har over. I denne bog benyttes en Schmitt-trigger NAND-gate type 74132, der indeholder NAND-gates med 2 indgange. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen. Denne gate vil typisk skifte til logisk 1 ved en spnding p 1,7 volt. Tilsvarende vil den typisk skifte tilbage til logisk 0 ved en spnding p 0,9 volt. Begge skift vil ske jeblikkeligt, og udgangen p kredsen vil ikke kunne antage andre niveauer end logisk 0 og logisk 1 i modstning til kredstypen 7400. Afstanden p 0,8 volt imellem den trskel, hvor udgangen skifter til logisk 1, og den trskel, hvor udgangen skifter til 0, kaldes kredsens hysterese. I praksis betyder hysteresen, at udgangen ikke vil kunne st og skifte hurtigt mellem logisk 1 og logisk 0, nr spndingen ligger lige ved trsklen. Der er jo typisk 0,8 volt afstand til den spnding, hvor der vil blive skiftet tilbage igen, nr trsklen frst er overskredet.

OR-gate
En OR-gate svarer til den betydning, som eller har i daglig tale. Dog er der den tilfjelse, at man ikke skelner skarpt som et enten-eller, men udmrket kan acceptere at begge indgange p en OR-gate er logisk 1.

Symbol for OR-gate. Til hjre er vist forbindelser til de fire OR-gates i kredsen 7432.

Logiske kredse 13 Er blot n af indgangene p en OR-gate logisk 1, vil den give 1 p udgangen. Det eneste tilflde, hvor en OR-gate vil give 0 p udgangen, er nr begge indgangene er logisk 0. I denne bog benyttes typen 7432. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen.

NOR-gate
En NOR-gate er en NOT-OR gate. Det vil i daglig tale sige en ikke-eller port. Blot n af indgangene p en NOR-gate skal vre 1, for at udgangen bliver logisk 0. Kun nr alle indgangene er 0, bliver udgangen 1.

Symbol for NOR-gate. Til hjre er vist forbindelser til de fire NORgates i kredsen 7402. Bemrk at disse afviger fra de tilsvarende i ORkredsen 7432.

Da det er benlyst, at man kan erstatte en NOR-gate med en OR-gate efterfulgt af en inverter, tegnes NOR-gatens symbol som en sammentrkning af NOR-gate og inverter symbolerne. I denne bog benyttes som NOR-gate 7402. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen. Bemrk, at benforbindelserne afviger fra de vrige typer, idet udgangene ikke er forbundet til de samme terminaler.

14 Logiske kredse

Gate-kombinationer
P tegningen er vist, hvorledes forskellige gates kan bygges op ved brug af andre gate-typer. Det er ikke alle de forskellige muligheder, der er vist her. Lseren kan sikkert selv finde p andre mder eller spare invertere i indgangene ved at anvende invertering af de udgange, der fdes fra. En srlig kombination af gates, som hyppigt anvendes uden dog at svare til nogen af de andre gate-typer, er exclusive-OR gaten.

Otte eksempler p gate-kombinationer, der kan erstatte henholdsvis OR-, NOR-, AND- og NAND-gates.

Exclusive-OR gate
I modstning til den almindelige OR-gate svarer exclusive-OR gaten fuldkommen til den almindelige opfattelse af ordet eller i betydningen enten-eller. Her skal alts mindst n og hjst n af de to indgange vre logisk 1, for at udgangen bliver logisk 1.

Logiske kredse 15

Symbol for exclusive- OR gate. Til hjre er vist forbindelser til de fire exclusive- OR gates i kredsen 7486.

Er ingen eller begge indgange p en exclusive-OR gate logisk 0, vil udgangen fra exclusive-OR gaten vre 0. Sagt p en anden mde: Udgangen bliver 1, nr der er forskelligt logisk signal p de to indgange. I denne bog benyttes exclusive-OR gate typen 7486. 4 gates er monteret i samme kreds som vist p tegningen. En exclusive-OR gate kan ogs fremstilles ved kombination af AND-gates, OR-gates og invertere.

To eksempler p gate-kombinationer, der kan erstatte en exclusive-OR gate.

Hjlpekredslb

For at f en digital opstilling med logiske kredse til at virke, kan man have behov for en rkke enkle elektroniske kredslb. Her er kun beskrevet, hvorledes disse hjlpekredslb kan opbygges med strst mulig anvendelse af de integrerede kredse, der kaldes operationsforstrkere. Ved anvendelse af denne type integrerede kredse bliver arbejdet med at opbygge kredslbene meget enkelt, og der skal kun benyttes ganske f komponenter til hjlpekredslbene. I visse tilflde er man dog stadig ndt til at benytte diskrete komponenter som modstande, kondensatorer og dioder i en opstilling. Modstande modarbejder den elektriske strm p samme mde, uanset om Forskellige praktiske komponenter til hjlpekredslb som modstande, kondensatorer, dioder og operationsforstrkere kan for eksempel se ud som her.

Hjlpekredslb 17 strmmen er jvnstrm eller det er en vekselstrm, der skifter retning med en eller anden frekvens (antal gange i sekundet). Kondensatorer modarbejder den elektriske strm afhngig af frekvensen. Jo hjere frekvens, des mindre modstand giver en bestemt kondensator overfor den elektriske strm. Kondensatorer kan ogs benyttes til at oplagre elektrisk strm, for eksempel for at udglatte en pulserendejvnspnding fra en ensretter. Dioder tillader kun den elektriske strm at lbe den ene vej igennem sig. De benyttes blandt andet til fremstilling af ensrettere. Srlige dioder kan bringes til at udsende lys, hvis de gennemlbes af en strm. Disse lysdioder er ofte udformet som cifferudlsninger, der kan vise tallene 0-9. Hjlpekredslb til digitale kredse har deres strste betydning i forbindelse med spndingsforsyning af kredsene, undertrykkelse af stj p de logiske signaler og sammenkobling af en digital TTL-opstilling med ydre kredslb af anden type.

Komponentsymboler for modstand (R), kondensator (C) og diode (D). C1 er en normal kondensator, C2 en elektrolyt kondensator.

Batteriforsyning
Et almindeligt fladt 4,5 volt lommelygtebatteri kan udmrket anvendes som spndingsforsyning til de her benyttede TTL-kredse. Det gr i reglen an at tilslutte et frisk batteri uden videre, og benytte det som forsyning, hvis ledningerne til kredsene er korte. Efterhnden som batteriet aflades, stiger batteriets indre modstand mod at afgive strm. Dette kan fre til ustabilitet og forstyrrelser af de logiske kredse, selvom batteriet egentlig ikke er udslidt. Afkobling af forsyningsspnding fra et batteri. Stykliste: B1 batteri 4,5 volt IEC 3R12, C1 100 nF foliekondensator; C2 100 F 16 volt elektrolytkondensatorer.

18 Hjlpekredslb Almindeligvis vil man derfor foretrkke at supplere batteriet med to kondensatorer umiddelbart ved de integrerede kredse. Herved tillades ogs brug af lange ledninger fra batteri til opstilling. Den ene kondensator skal vre en 100 nF (nano-farad) kondensator direkte mellem plus og minus (stel). Denne kondensators tilledninger kan forbindes vilkrligt. Den anden kondensator skal vre en 100 F (mikro-farad) elektrolytkondensator med mindst 16 volt mrkespnding. Denne kondensator kan kun tle spnding med en bestemt polaritet. Plus-terminalen p kondensatoren skal derfor forbindes til plus, og minus-terminalen til minus (stel). Hvor intet andet er opgivet, kan en 6,3 volt type benyttes til denne bogs konstruktioner. Anvendes der en metalkasse til indbygning af de logiske kredse, br kassen ogs forbindes til stel.

Netdrift
Skal der forsynes mange kredse, holder et lommelygtebatteri kun kort. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at en gennemsnits-kreds bruger en strm p ca. 40 mA (milli-ampere - tusindedele af ampere). Rene gate-kredse krver dog kun ca. 10 mA. Der skal derfor ikke ret mange kredse til, fr det vil kunne svare sig at bygge en enkel strmforsyning. Den viste strmforsyning vil kunne trkke mindst en snes TTL-kredse ved en konstant forsyningsspnding p +5 volt. De gode specifikationer er opnet ved brug af en srlig integreret kreds, der kaldes en spndingsregulator. Denne kreds evner bde at holde spndingen konstant og at sikre netdelen imod kortslutning eller overbelastning af udgangsbsningerne. Samtidig er den anvendte type spndingsregulator sikret mod for drlig kling. nsker man at kunne belaste regulatoren maksimalt, skal den skrues fast direkte p apparatstel, hvis kassen er af aluminium. I modsat fald skal anvendes en frit anbragt kleplade med en termisk modstand p hjst 5 C/W (grader celsius pr. watt). Transformatoren, der skal have en spnding p 7-10 volt ved mindst 1 ampere (standardtypen 12 volt 1,2 ampere kan ogs anvendes), skal

Hjlpekredslb 19

Diagram over strmforsyning til drift af TTL-kredse. Stykliste: C1 2200 F 40 volt elektrolytkondensator, C2 100 nF foliekondensator, G1 ensretterbro B40C2200, IC1 spndingsregulator 7805, S1 sikring 630 mA flink, O1 topolet netafbryder, T1 transformator 12 volt 1,2 ampere. Benforbindelser p 7805-kredse monteret i henholdsvis metalhus TO-3 og plast hus TO-220. Set fra oven. vre forsynet med en flink sikring i den ene net-tilledning som vist. Netledningen skal ogs vre trkaflastet, hvorimod der intet er i vejen for at undvre den dobbelte netafbryder. Den praktiske opbygning er enkel. Spndingsregulatoren monteres direkte i kontakt med chassis, eventuelt via en kleplade. Derved fr hele opstillingen automatisk lagt minus til stel. Ensretteren monteres p en loddebuk eller eventuelt et srligt printkort sammen med elektrolytkondensatoren. Ensretteren br vre type B40C2200 eller tilsvarende. Elektrolytkondensatoren skal vre mindst p 1000 F med 25 volt mrkespnding. Kondensatoren p 100 nF kan eventuelt udelades, hvis man husker at montere en eller flere lignende kondensatorer p hvert printkort med logiske kredse, der forsynes fra netdelen. Ensretteren er en blok, der tilsluttes til transformatorens lavspndingsside som vist p diagrammet med terminalerne mrket med vekselspndingstegn (~). Plus- og minus-terminalerne forbindes til de tilsvarende terminaler p elektrolytkondensatoren og den tilsluttes regulatoren efter nummereringen. Kondensatoren p 100 nF kan vendes vilkrligt. I vrigt glder samme kommentarer som ved batteriforsyning ved brug af lange ledninger fra netdel til kredse. Bruger man mindre end 0,1 ampere pr. spndingsregulator-flere kan kobles til plus-terminalen p ensretterbroen - kan hver regulator place-

20 Hjlpekredslb res direkte p et eventuelt printkort uden srlig kling. Skulle man komme til at trkke strre strm, end regulatoren er klet til, sker der ikke andet, end at forsyningsspndingen fra den pgldende regulator falder ud. Efter afkling er regulatoren fuldt arbejdsdygtig igen.

Forstrkere
En forstrker kan opbygges ved hjlp af en integreret kreds, der kaldes en operationsforstrker. Denne forstrker er kendetegnet ved at have en tilnrmet uendelig bj forstrkning, som indstilles til en endelig vrdi ved hjlp af modstande. Den type forstrker, der skal benyttes her, kaldes for en differential-forstrker. Den forstrker spndingsforskelle mellem to spndinger, og giver den forstrkede spndingsforskel ud p sine udgangsterminaler.

Diagram over operationsforstrker i differential-kobling. Til hjre er vist benforbindelser til den integrerede kreds A 741 - ben 7 er den positiveforsyningsspnding og ben 4 er den negative forsyningsspnding i forhold til stel. Eksempel p modstandsvrdier ved 10 ganges forstrkning: R1 begge 1 kS, R2 begge 10 kS. Kaldes spndingen p den ene indgang U+ og spndingen p den anden indgang U-, bliver spndingen Uud p udgangen angivet ved dette udtryk. Uud = (U+ - U-) x R2 R1

Er modstanden R2 uendelig stor (ikke indsat) og modstanden R1 nul (erstattet med kortslutning), bliver den forstrkede spndingsforskel i princippet uendelig stor. Det glder, ligegyldigt hvor lille spndingsforskellen faktisk er.

Hjlpekredslb 21 Selvom det ikke helt glder i praksis, da udgangsspndingen ikke kan overstige forsyningsspndingen, fr man p denne mde en indikering af spndingsforskellens fortegn - alts hvilken spnding, der er strst. Bemrk, at man heller ikke p operationsforstrkere anfrer forsyningsspnding i diagrammer, som alene viser virkemden. Operationsforstrkere skal normalt have to forsyningsspndinger, nemlig en positiv og en negativ forsyningsspnding ud fra 0 (stel) af nrmere defineret strrelse. Ved drift af operationsforstrkere kan man derfor som regel ikke klare sig med den strmforsyning, der driver de logiske kredse. De konstruktioner her i bogen, hvor der indgr operationsforstrkere, kan drives af to styk 4,5 volt batterier med separate afkoblinger som forbindes i serie til at give 4,5 volt ud fra et flles midtpunkt. Der kan ogs benyttes en lidt udvidet modificeret netdel. Ved hjlp af en differentialforstrker-kobling med IC2, som undersger om spndingen fra den negative forsyning p udgangen (ben 6) er lig den positive

Diagram over strmforsyning til drift af TTL-kredse og operationsforstrkere. Stykliste: R1 1 kS modstand, R2 1 kS modstand, C1 2200 F 40 volt elektrolytkondensator, C2 100 nF foliekondensator, C3 1000 F elektrolytkondensator, C4 100 nF foliekondensator, G1 ensretterbro B40C2200, IC1 spndingsregulator 7805, IC2 operationsforstrker A 741, S1 sikring 630 mA flink, O1 to-polet netafbryder, T1 transformator 0-12-24 volt 1,2 ampere.

22 Hjlpekredslb forsyningsspnding, opns en forsyning p 5 volt stabiliseret ved hjlp af yderligere nogle f ndringer ved ensretteren. Fra den negative forsyningsspnding kan dog hjst trkkes ca. 15 mA.

RC-led
Et RC-led er en kombination af en modstand og en kondensator. Koblet som vist, kaldes kombinationen et lavpasfilter. Virkningen er, at hje frekvenser dmpes. Hvad der er hje frekvenser i denne forbindelse afhnger af komponentvrdierne for modstanden og kondensatoren. Stj er ofte meget hurtige ndringer overlejret et signal, der ndrer sig langsomt. Hurtige ndringer svarer til hj frekvens. Fres et stjfyldt signal gennem et passende dimensioneret lavpasfilter (RC-led), kan man derved opn at rense signalet for en del af stjen.

Opbygning af RC lavpas-led. Stykliste: R1 330 S modstand, C1 i farad = tidskonstant i sekunder : 330 S.

Grundkredslb
Ligesom der er hjlpekredslb, som er ndvendige for at f et i vrigt digitalt kredslb til at fungere, er der ogs en rkke grundkredslb, som benyttes i mange digitale kredslb. De kredslb, som er valgt til dette kapitel, vil man hyppigt f brug for, hvis man selv eksperimenterer lidt med logiske kredse. Da de er ganske lette at lave, kan det anbefales lseren at prve at fremstille dem i praksis og afprve deres virkemde.

Firkantgenerator
En firkantgenerator er en elektronisk opstilling, hvis udgangssignal er en firkantet spnding. Med en Schmitt-trigger NAND-gate kan der opbygges en enkel firkantgenerator, hvis udgangsspnding skifter uafbrudt mellem 0 og 1. Et hurtigt skift mellem 0 og 1 eller 1 og 0 svarer til et stort indhold af hje frekvenser. Det er netop karakteristisk for TTL-kredse, at de skifter meget hurtigt og kan flge med til hje frekvenser.

Firkant-generator med Schmitt-trigger NAND-gate. Stykliste: R1 330 S modstand, C1 100 nF foliekondensator.

Ved at fde udgangssignalet fra en NAND-gate med begge indgange koblet sammen som en inverter tilbage til indgangen, kan man opn, at gaten vil st og skifte hurtigt frem og tilbage mellem 0 og 1 med en hyppighed afhngig af forsinkelsen gennem kredsen. Er udgangen p 0,

24 Grundkredslb er indgangen ogs p 0 - og den vil da sge at bringe udgangen p 1. Nr det sker, vil indgangen ogs vre p 1 - og indgangen vil da sge at bringe udgangen p 0. Sledes vil forlbet gentage sig i det uendelige. Ved at indstte et RC-led mellem udgangen og indgangen vil man kunne opn, at udgangsfrekvenser over en vis strrelse slet ikke vil kunne ses af indgangen. Generatoren vil derfor ikke kunne svinge p s hje frekvenser. Ved en bestemt frekvens vil der imidlertid lige akkurat vre signal nok tilbage ved indgangen til at udgangen kan skifte. Denne frekvens vil NAND-gaten svinge ved. Over kondensatoren vil spndingen variere efter en kurve, som kan tilnrmes ved en trekant. Den laveste spnding over kondensatoren er Schmitt-triggerens nedre trskelspnding, den hjeste spnding er Schmitt-triggerens vre trskelspnding. Almindelige gates kan ikke anvendes til generatoren med RC-led.

Additionskredslb
Digitale logiske kredse arbejder ikke i det sdvanlige titals-system. Da der kun er to vrdier at vlge imellem, nemlig logisk 0 og logisk 1, er man ndt til at arbejde med et totals-system. Overfor er opfrt en tabel med de almindelige tal fra 0 til 9 skrevet med binr kodning. Lg mrke til, at man gr fra et tal til det nrmeste hjere ved at lgge 1 til. Man tller alts p njagtig samme mde som i titals-systemet, men m allerede ved 1 + 1 f en mente, da 1 er det hjeste tal, man kan skrive med et enkelt ciffer i totals-systemet. For at skrive 2 m man benytte mente og et nul, alts det binre tal 10.

Eksempel p et primitivt additionskredslb, der ikke tager hensyn til en eventuel indgende mente i sine beregninger.

Grundkredslb 25

Decimaltal 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Binrtal 0 1 10 11 100 101 110 111 1000 1001

Med den skaldte binrt kodede decimalreprsentation (BCD), erstatter man ganske enkelt hvert af tallene fra 0-9 med den gruppe p fire cifre, der svarer til tallet decimalt. Er der ikke fire cifre, fyldes op foran med nuller. Tallet 78 decimalt skrives derfor 0111 1000 i BCD-kode. Et kredslb, der er i stand til at lgge to ncifrede binrtal sammen, kaldes en adder. Er man ikke interesseret i menten, er en exclusive-OR gate en adder. Kaldes dens to indgange A og B, fr man nemlig denne tabel:

Ciffer A 0 0 1 1

Ciffer B 0 1 0 1

Resultat 0 1 1 0

Ved at bygge lidt ud p exclusive-OR gaten, kan man ogs lgge tallene sammen, s man fr en mente. En skaldt full-adder har ud over de viste gates blandt andet ekstra AND-gates, s den kan tage en menteoverfrsel med i sin beregning.

26 Grundkredslb

Flip-flop
En flip-flop er en slags elektronisk hukommelse. Flip-flops kaldes ogs for bistabile multivibratorer. Dette navn hentyder til, at en flip-flop har to stabile stillinger. En flip-flop kan blive stende i begge disse stillinger efter den pvirkning, som har sat den i denne stilling. Der skal en ny pvirkning til for at f den tilbage i sin anden stilling. Der findes mange forskellige typer flip-flops. De kan allesammen bygges op ved hjlp af logiske gates. Den enkleste opbygning har den skaldte SR flip-flop. Den kan fremstilles ved hjlp af to gates, for eksempel NOR-gates som vist p tegningen.

To eksempler p en SR flip-flop opbygget med henholdsvis NOR- og NANDgates. Bemrk, at indgangene til en SR flip-flop med NAND-gates skal forsynes med invertere, hvis man ikke allerede har et inverteret signal til rdighed. SR flip-flop er en forkortelse for set-reset flip-flop. Et logisk 1 p set-indgangen S vil stte den bistabile multivibrator, s udgangen Q gr p logisk 1. Den anden udgang Q (stregen over Q betyder, at vrdien af Q inverteres) gr samtidig p 0. Udgangen Q vil derefter vre logisk 1, til der ptrykkes et logisk 1 p reset-indgang R. Nr dette sker, vil udgangen Q vre p logisk 0. Den inverterede udgang Q vil da naturligvis g modsat p logisk 1.

Grundkredslb 27 Kredslbets virkemde er ikke srlig indviklet. G ud fra at udgang Q er p logisk 0, og udgang Q er logisk 1. Desuden er begge indgangene 5 og R lagt p logisk 0. Nu lgges indgang 5 p logisk 1. Dermed er den ene indgang p den hjre NOR-gate nu lagt p logisk 1, mens den anden stadig ligger p logisk 0 fra udgangen Q. Dette betyder dog ikke, at udgang Q forhindres i at g p logisk 0. Nr dette sker, er begge indgangene p den verste NOR-gate nu pludselig lagt p logisk 0, da bde Q og R er logisk 0. Resultatet er, at denne NOR-gate p udgangen vil g p logisk 1. Derved ligger begge indgangene p den nederste NOR-gate p logisk 1, hvilket ikke ndrer ved det faktum, at dens udgang allerede ligger p logisk 0. Fjernes det logiske 1 p S-indgangen, vil den anden indgang fra Q p den nederste NOR-gate stadig vre logisk 1. Denne NOR-gates udgangssignal ndres alts ikke som flge af S-signalets forsvinden. Q er derfor stadigvk logisk 0 og Q logisk 1. Det er let at se, at kredslbet med de to NOR-gates er symmetrisk, s en ganske tilsvarende forklaring glder ved resetning med logisk 1 p indgang R. Bliver bde S- og R-indgangen lagt til logisk 1 samtidig, bliver begge de to udgange logisk 0 samtidig. Derved er Q ikke lngere Q-udgangens inverterede. Dette er imidlertid uden praktisk betydning, da udgangen p en SR flip-flop ikke er defineret for bde S og R lig logisk 1. En SR flip-flop opbygget ved hjlp af NAND-gates giver i denne situation i stedet logisk 1 p begge udgange. Den indgang, hvis vrdi lngst er p logisk 1, vil for begge praktiske udfrelser af en SR flip-flop bestemme dens endelige tilstand. Bemrk, at for en SR flip-flop opbygget ved hjlp af NAND-gates skal S- og R-signalerne inverteres, inden de fres til indgangene.

Dekade-tller
Ved at stte flere flip-flops sammen p bestemte mder kan man frembringe tllere. Der findes adskillige tllere som integrerede kredse, hvor de forskellige gates er forbundet indvendigt med hinanden. Udadtil skal

28 Grundkredslb

Diagram over dekadetller med kredsen 74192. Stykliste: R1 1 kS modstand. der derfor kun forbindes flles forsyningsspnding, impulserne som skal tlles, og med ledningerne til udgangene. En dekadetller er en tller, der er beregnet til at tlle fra 0-9. Sttes flere tllere sammen, kan der tlles til strre tal. Tlling 0-99 krver to dekadetllere, tlling 0 til 9999 krver fire dekadetllere. P udgangene angiver en sdan dekadisk tller ved hjlp af BCD-kode, hvor mange impulser den er blevet ptrykt, efter sidste gang den har vret sat p nul. Ved overgangen fra 9 til 0 afgiver hver tller en mente, som kan fres ind i yderligere trin i den samlede tller. Dette eller disse trin tller det eller de mere betydende cifre. Diagrammet viser, hvorledes man fr kredsen 74192 til at virke som dekadetller. Den viste 1 kS modstand kan godt undvres. Den skal i stedet erstattes med en kortslutning til forsyningsspndingen. Dette krver dog, at forsyningsspndingen ikke overstiger 5,5 volt p noget tidspunkt. Iflge 7400-seriens flles specifikationer (se bag i bogen) er det nemlig den hjeste indgangsspnding, der m forekomme. Ved at indstte modstanden sikrer man sig imod, at indgange delgges, selvom forsyningsspndingen skulle stige helt op til de + 7 volt, som er maksimum for kredsene. En anden lsning er helt enkelt at lade vre med at forbinde indgangene til logisk 1. TTL-indgange vil nemlig af sig selv g p logisk 1, hvis de ikke belastes. Dette anvendes ogs meget, og har den fordel at eventuel stj p forsyningsspndingen ikke kan komme igennem til

Grundkredslb 29 TTL-indgangen. Man har imidlertid kun fuldstndig sikkerhed for, at indgangen virkelig ligger p logisk 1, ved at tjre den til forsyningsspndingen gennem en 1 kS modstand og srge for, at forsyningsspndingen er afkoblet med 100 nF foliekondensatorer. Er man ikke interesseret i at f talt impulserne op, men kun i at f en impuls for hver 10 impulser p indgangen, kan man benytte menten fra tlleren som den eneste udgang. De andre udgange er da ikke forbundne.

Diagram over symmetrisk ti-deler med kredsen 7490.

Anvendt p denne mde kaldes tlleren for en ti-deler. Benyttes 74192 som ti-deler, ligger signalet p udgangen ikke lige lnge p 0 og 1. Det kan man komme uden om ved at benytte tlleren 7490 koblet som vist p tegningen. Den samme tller type 7490 kan ogs anvendes til at dele med 2 og med 5.

LED-dekoder
Et BCD-ciffer kan vises med lysdiode-tal ved hjlp af en skaldt BCD dekoder/driver. En sdan kreds indeholder alle de gates, som skal til for at omdanne BCD-cifferet til en kode for tnding og slukning af de syv lysende diode-segmenter i de sm cifferudlsninger med rdt lys, der kendes fra lommeregnere af lidt ldre dato. Hvert af de syv segmenter er tildelt et bogstav fra a til og med g. Som ses p figuren kan man ved at tnde og slukke alle disse segmenter p en bestemt mde danne alle tal fra 0 til og med 9. Da der med 4 binre cifre egentlig er mulighed for at lave 16 forskellige kombinationer, har nsten

30 Grundkredslb alle dekoder/drivere ogs mulighed for at lave forskellige specialtegn. Disse specialtegn er anfrt med den tilhrende binrkode i datablade for dekoder/driver kredsen 7447.

Diagram over en LED-dekoder til udlsning aftalvrdier med kredsen 7447 og en standard ciffer-udlsning. Stykliste: R1 1 kS modstand, R2-R8 alle 470 S modstande. Da hvert enkelt segment er forbundet til plus i stedet for minus, lyser dioden nr det logiske signal p udgangen af udgangen er lavt - dette er i modstning til den normale situation, hvor signalet opfattes hvis udgangen er hj. Til at begrnse strmmen gennem dioderne er der anbragt nogle modstande i serie med udgangene. Disse modstande bestemmer samtidig strmmen gennem segmenterne. Jo strre modstand, des mindre strm og lys i dioderne. Modstandene kan i praksis vlges i omrdet fra 470 S til ca. 4,7 kS. Almindeligvis skal man nok foretrkke de 470 S, medmindre man er meget opsat p at spare strm, for eksempel ved batteridrift. En enkelt dekoder/driver kan bringes til at trkke flere segmenter med forskellige tal p n gang. Dette kaldes for multipleksning, og benyttes meget blandt andet til elektroniske ure. I virkeligheden lyser hvert enkelt ciffer kun ganske kort tid ved multipleksning, men jets trghed gr, at man ikke bemrker nogen flimren.

Elektronisk LED-roulette

Det er ikke srlig svrt at fremstille en elektronisk roulette, der kan give ethvert tal mellem 0 og 99 med lige stor sandsynlighed. Tallene vises af bekvemmelighedsgrunde dog ikke p en cirkel med lysdioder, men ved hjlp af lysdiodetal. Konstruktionen er et frste eksempel p, hvorledes man ved hjlp af en dekoder/driver kan udlse et BCD-kodet signal med sandsynligheden 0,01. Signalet skaffes fra en tller med to cifre. Denne tller er opbygget ved hjlp af to kredse af typen 74192. Tlleren fdes med signal fra en firkant-generator af samme konstruktion som beskrevet side 23-24.

Diagram over en to-cifret tller med to kaskade-koblede 74192-kredse. Stykliste: R1 1 kS modstand, R2 330 S modstand, R.3 1 kS modstand, C1 22 F elektrolytkondensator, O1 en-polet trykbelastet omskifter. Override-indgangen lgges til 0, hvis den ikke benyttes.

32 Eleklronisk LED-roulette Ved hjlp af en trykomskifter kan man sammenkoble tller og firkantgenerator med hinanden. S lnge trykomskifteren holdes nede, fdes der signal til tlleren. Tlleren vil derfor tlle uafbrudt s lnge. I samme jeblik trykomskifteren slippes, vil den fjederbelastede knap g tilbage igen, og tlleren vil g i st. Det tal, der stod p tlleren, vil derfor lses ud p lyspanelet, til knappen igen trykkes ned og der igen er mulighed for firkantgeneratoren til at svinge. Da tlleren lser hvert enkelt tal ud lige lnge, og gennemlber hele rkken fra 0 til 99 omkring 100 gange i sekundet, har man ingen mulighed for bevidst at vente, til man fr et bestemt tal p lysdioderne. jet kan ganske enkelt ikke flge med, og displayet vil lyse fra alle 14 segmenter p n gang. De segmenter, som indgr i flest cifre, Vil se ud til at lyse kraftigst. Ved at anvende det stiplede blanking-kredslb til de to dekoder/drivere kan man helt undg at f udlsning mens tlleren krer.

Tvrsums-beregner
Summen af de to tal, der vises p lysdiode-panelet, kan anvendes til at eftervise adderens funktion. I kredsen 7483 findes to 2-bit addere. De er internt forbundet til at give en fuld skaldt 4-bit binr adder, der kan addere to fire-cifrede binre tal. Er summen af de to tal p lyspanelet ikke strre end 9 i titals-systemet, vil binrkoden p udgangen vre fuldstndig mage til BCD-koden. Bliver summen strre, vil lysdiode-tallene vise et special-tegn eller et tal, afhngigt af om binr-tallet er over 15 i titals-systemet. For at undg at skulle omstte fra binr-tal til titals-systemet, hvilket krver nogle ekstra komponenter, er tvrsums-beregneren konstrueret sledes, at den hvis tvrsummen er over 9 giver tlleren ordre om at g videre til frste tal, hvor tvrsummen bliver 9 eller derunder. Tlleren giver nu alts ikke lige stor sandsynlighed for ethvert tal lngere. I tabellen side 34-35 kan opfres sandsynligheden dels for tvrsum og dels for roulette-tallet for hvert enkelt tal p basis af 300 forsg. Sandsynligheden bliver da for hvert enkelt tal: antal ganges udfald divideret med 300.

Elektronisk LED -roulette 33 Rent praktisk skelner kredslbet mellem tilladelige tal og tal, hvis tvrsum vil give en udlsning p mere end 9, ved at se om det frste bit i resultatet er 1 og det andet ciffer i resultatet samtidig er 1, eller (i betydningen OR) om det frste bit er 1 og det tredie bit i resultatet samtidig er 1. Er dette tilfldet, tller tlleren videre til frste lovlige tvrsum. Diagram over en enkel tvrsums-beregner med kredsen 7483.

34 Elektronisk LED -roulette

Sandsynlighed tal 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 tvrsum 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Sandsynlighed tal tvrsum _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

0,0000 0,0000 0,0000

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

0,0000 0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

50 51 53 54 55 56 57 58 59

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _

Elektronisk LED -roulette 35

Sandsynlighed tal 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 tvrsum _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ tal 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89

Sandsynlighed tvrsum _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

70 71 72 73 74 75 76 77 78 79

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99

0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Digital-analog

Inden for digital-teknik arbejder man med bestemte logiske mnstre, som alle signaler, der benyttes, skal kunne passe ind i. Har man for eksempel et digitalt system, hvor man kun p forhnd har taget hensyn til tilstandene 0, 1, 2 og 3, nytter det ikke at prve at f tallet 2,5 til at passe ind i systemet. Man har kun tallene 0, 1, 2 og 3 til rdighed, selvom man strengt taget dkker intervallet 0 til 3. I et analogt system, som dkker det samme interval, vil man godt kunne f tallet 2,5 (eller et hvilket som helst andet tal mellem 0 og 3 inklusive) til at passe. Til gengld kan man ikke ramme tallene helt prcist i et praktisk analogt system. Selv om man to gange prver at ramme tallet 2,5 vil det, da der er uendelig mange vrdier til rdighed i intervallet, ikke vre muligt at genskabe njagtig den samme tilstand. Det lader sig gre med det digitale system. Prisen er alts, at man ikke i praksis kan f en uendelig fin glidende oplsning, men m skifte mellem vrdierne i spring. Er det en spnding, man nsker at mle ved hjlp af et digital-voltmeter, som beskrevet i det flgende, m man alts for eksempel finde sig i, at alle spndinger i intervallet 1,31-1,40 volt vises som 1,4 volt.

D/A-omstter
En D/A-omstter er en indretning, som kan omstte fra en digital vrdi til en tilsvarende analog vrdi. En digital/analog omstter kan fremstilles p mange mder. I handelen findes frdige kredse, der ved hjlp af en ydre reference kan afgive en udgangsspnding afhngig af et binrt tal med op til 12 bits njagtighed. Disse kredse er imidlertid forholdsvis dyre og giver ikke nogen klar forestilling om, hvad det er, som foregr.

Digital-analog 37

Diagram over en enkel D/A-omstler med et enkelt decimalt eller fire-bit binrt tal ind med kredsen 74192. Stykliste: R1 2,2 kS potentiometer, R2 1 kS modstand, R3 1 kS modstand, R4 2,2 kS trimmepotentiometer, R5 1 kS modstand, R6 2 kS modstand, R7 3,9 kS modstand, R8 8,2 kS modstand, R9 1 kS modstand, R10 3,9 kS modstand, R11 1kS modstand, R12 3,9 kS modstand, D1-D4 BA 100 silicium-dioder, IC1 operationsforstrker A 741. Den D/A-omstter, som man selv kan bygge efter beskrivelsen her, er meget enkel i sin opbygning. Til gengld er den heller ikke srlig njagtig. Et enkelt til 1 ciffers njagtighed kan imidlertid let ns med standardkomponenter. Den lidt besynderlige angivelse af et halvt ciffer er blot en forkortet mde at angive p, at man ogs har en mente. Et 1-ciffer lysdiode-panel kan vise tal fra 0-9, hvor et 1 ciffer lysdiode-panel kan vise tal fra 0-19. Det er alts 1-tallet til venstre, der er menten eller det halve ciffer. Omstteren bestr af en operationsforstrker-kobling, som kaldes en summator. Den lgger alts alle indgangsspndingerne, som den modtager, sammen. Ved at lade de forskellige bits give forskellige spndinger ved hjlp af at ndre summatorens flsomhed i de forskellige indgange, s de mest betydende bit (lngst til venstre) fr strst indflydelse p udgangsspndingen, kan man opn at udgangsspndingen fra summatoren, der er analog, fr en strrelse, der svarer til det digitale signal, som ptrykkes indgangen. For at sikre, at alle spndinger fra de forskellige bit som skal lgges sammen, er ens p summatorens indgange, er der indsat nogle silicium-dioder mellem indgangene til summatoren og udgangene, som

38 Digital-analog summatoren fdes fra. Alle disse silicium-dioder, der skal vre ens, vil have samme spndingsfald over sig i gennemgangsretningen, nemlig ca. 0,6-0,7 volt. Da de over for de udgange, som de trkkes at vil virke som en kortslutning ved et niveau p logisk 1, er der indsat modstande fr dioderne til at begrnse strmmen. Derved virker de ikke som kortslutning af de drivende udgange lngere. Udgangene er endda ikke kraftigere belastede, end at de udmrket er i stand til ogs at trkke en dekoder til lys-tal, hvilket udnyttes senere. P grund af operationsforstrkeren er man ndt til at anvende en dobbelt strmforsyning. Der kan enten benyttes to 4,5 volt batterier eller udvidelsen af den grundlggende strmforsyning side 21. Ved justeringen er man ndt til at have et enkelt universalinstrument til rdighed. Frst justeres potentiometret R1 med logisk 0 fra alle de TTL-udgange, som man anvender til at drive digital/analog omstteren, s udgangsspndingen bliver 0 volt mlt i forhold til stel. Derefter justeres flsomheden p trimmepotentiometret R4, s logisk 1000 giver 0,8 volt ud. Har man ikke noget universal-instrument, kan man anvende et billigt 100 mikro-ampere viserinstrument af typen KM-48 i forbindelse med en 8,2 kS modstand forbundet i serie. Instrumentet skal da vise henholdsvis 0 (0 volt) og 80 (0,8 volt) i det flsomste omrde. Ved at vlge forskellige modstande, kan man fa fuldt udslag (100 delestreger) til at betyde henholdsvis 1,0 volt, 10 volt og 100 volt. Dette krver modstande p henholdsvis 8,2 kS, 100 kS og 1 MS. Disse funktioner kan man ogs f ved at opbygge et digital-voltmeter, der er beskrevet side 40-44. I s fald behver man ikke at bygge dette lille universal-instrument for at foretage justeringen af digital/analog omstteren. I stedet kan man ved justeringen af det komplette digital-voltmeter dreje p R4, til et nyt 1,5 volt trbatteri giver et udslag p ca. 1,6 volt.

A/D-omstter
En analog/digital omstter kan let fremstilles p basis af en digital/analog omstter. Det kan mske virke lidt mrkeligt i virkeligheden frst at foretage en digital/analog omstning, men derved fs et ganske enkelt princip.

Digital-analog 39 Man fder den ukendte spnding, som man nsker at mle, ind p den ene terminal af en differential-forstrker med uendelig hj forstrkning (se side 20). P den anden terminal fder man udgangsspndingen fra en digital/analog omstter. Hvis den ukendte spnding er strst, giver dette sammenligningskredslb, der ogs kaldes en komparator, en positiv udgangsspnding, der dog begrnses til logisk 1. Er spndingen fra digital/analog omstteren strst, fs en negativ udgangsspnding, der svarer til logisk 0. Diagram over en enkel A/D-omstter svarende til D/A-omstteren side 37 med kredsen 74192. Stykliste: R1 2,2 kS potentiometer, R2 1 kS modstand, R3 1 kS modstand, R4 2,2 kS trimmepotentiometer, R5 3,9 kS modstand, R6 8,2 kS modstand, R7 2 kS modstand, R8 1 kS modstand, R9 1 kS modstand, R10 3,9 kS modstand, R11 1 kS modstand, R12 3,9 kS modstand, R13 330 S modstand, R14 10 kS modstand, R15 100 S modstand, R16 330 S modstand, R17 1 kS modstand, C1 2,2 F elektrolytkondensator, C2 2200 F elektrolytkondensator, D1-D6 BA 100 silicium-dioder, IC1 operationsforstrker A 741, IC2 operationsforstrker A 741.

40 Digital-analog Man begynder hver enkelt omstning fra analog til digital strrelse ved at nul-stille en dekadetller (se side 27-29), som fder digital/analog omstteren. Straks derefter begynder tlleren at tlle opefter, idet digital/analog omstterens udgangsspnding selvflgelig samtidig vokser. Nr spndingen fra digital/analog omstteren er blevet lige s stor eller strre end spndingen p indgangen af omstteren, der skal mles, vil komparatoren kippe over. Derved str udgangen p -5 volt, og tllesignalet vil blive afbrudt af NAND-gaten. Signalet i firkantgeneratoren vil ikke mere kunne slippe igennem NAND-gaten, hvis udgang konstant vil ligge p logisk 1, da komparatorens udgang ligger lav. P udgangen af tlleren str nu et tal, der svarer til den spnding, som findes p indgangen til analog/digital omstteren. Ved resetning af tlleren vil komparatoren igen kippe over og en ny analog/digital omstning begynde.

Digital-voltmeter
En analog/digital omstter kan benyttes til at lave et voltmeter, som i stedet for et viser-instrument benytter lys-tal til at vise mlevrdien. Det her beskrevne digital-voltmeter er i stand til at mle spndinger i omrdet 0,00-1,99 volt, omrdet 0,0-19,9 og omrdet 0-199 volt. Mlenjagtigheden forslr ikke helt til sidste ciffer, hvis man benytter almindelige 5 pct. tolerance modstande ved opbygningen. De helt korrekte vrdier, som eventuelt kan udvlges fra flere nominelt ens modstande, str angivet i styklisten. Alligevel kan det godt betale sig at tage sidste ciffer med, selvom der kun benyttes udmlte 5 pct. modstande, da det sidste ciffer giver mulighed for at se mindre ndringer, end man ville kunne se med en maksimal oplsning p kun 0,1 volt. For at f det frdige instrument til at foretage mlingen automatisk, nr frst det rigtige mleomrde og den rigtige polaritet er valgt p omskifterne, er der tilfjet en automatisk nul-stilling p begge tllerne. Nulstillingen foretages ved en impuls fra en Schmitt-trigger firkantgenerator, som ved hjlp af to dioder er bragt til at give en varighed af nulstillingen, som er vsentligt kortere end varigheden af mlingen og den efterflgende udlsning. Denne Schmitt-trigger firkantgenerator

Digital-analog 41

Det frdige digital-voltmeter.

nulstiller samtidig en flip-flop, der holder styr p det ekstra halve ciffer. Udlsningen sker uafhngigt af valget af mleomrde via et lysdiode-panel over to dekodere. Det ekstra halve ciffer fs fra menten p den sidste tller via en flip-flop med to NAND-gates, idet den virker som en hukommelse, der husker om tlleren har givet mente eller ej - det vil sige, om det halve ciffer skal udlses eller ej. Desuden driver denne flip-hop den del af D/A-omstteren, der har med det halve ciffer at gre. Da tallet p udgangen af tlleren altid vil vre det samme, nemlig lig mleresultatets cifre uanset omrde-valget, er der ikke srlige problemer med forbindelse af udlsningsenhederne. Dekoderen fra side 29-30 kan benyttes helt undret. Selve valget af mleomrde sker ved hjlp af spndingsdelere, som deler indgangsspndingen ned i intervallet 0-1,99 volt uanset indgangsspndingens faktiske vrdi. I det laveste mleomrde sker der ingen deling. I det nstlaveste mleomrde deles der med 10 og i det hjeste mleomrde med 100. Omrdevlgeren vlger ud over indgangsspndingsdeling samtidig

42 Digital-analog hvilket komma i lys-panelet, som skal lyse. I det lave mleomrde lyser kommaet efter frste ciffer. I det nstlaveste mleomrde lyser kommaet efter andet ciffer. I det hjeste mleomrde lyser intet komma, idet tallet da direkte er spndingen i volt. Selvom det er almindelig praksis altid at begynde en mling med mleinstrumentet i det hjeste mleomrde, kan det jo ske, at indgangsvlgeren kommer til at st galt. Ved hjlp af nogle dioder er instrumentet sikret mod at operationsforstrkeren brnder af. Hvis polariteten af indgangsspndingen er forkert, s der slet ikke begyndes nogen mling, lyser der konstant en lysdiode D3. Den praktiske opbygning afhnger af, hvad man vil bruge instrumentet til. Strmforbruget er ret hjt, s derfor m netdrift ved hjlp af den modificerede netdel side 21 anbefales. En mindre transformator p ca. 7,5 VA vil vre tilstrkkelig til at drive metret. P forpladen findes trejusteringsmuligheder. Dette er afbryder, polaritetsvlger, omrdevlger og nulpunktsjustering. Nulpunktsjusteringen er et potentiometer, der kan forskyde instrumentets mleomrde ca. 0,5 volt ud fra nul i det laveste omrde. Nr det samlede instrument skal justeres, behver man blot at kon-

Diagram over et enkelt digital-voltmeter svarende til A/D-omstteren side 39 med kredsene 74192. Stykliste: R1 2,2 kS potentiometer,R2 3,9 kS modstand, R3 47kS modstand,R4 2,2 kS trimmepotentiometer, R5 3,9 kS modstand, R6 4,22 MS modstand, R7 422 kS modstand, R8 10 kS modstand, R9 330 S modstand, R10 1 kS modstand, R11 1 kS modstand, R12 64,9 kS modstand, R13 127 kS modstand, R14 31,6 kS modstand, R15 16 kS modstand, R16 4,02 kS modstand, R17 7,87 kS modstand, R18 2 kS modstand, R19 1 kS modstand, R20 470 S modstand, R21 470 S modstand, R22-R29 1 kS modstande, R30-R33 470 S modstande, R34 100 S modstand, R35 330 S modstand, R36 499 S modstand, R37 1 kS modstand, C1 2,2 F elektrolytkondensator, C2 2200 F elektrolytkondensator, D1-D2 4,7 volt 400 mW zenerdioder, D3 CQY 26 lysdiode, D4-D11 BA 100 silicium-dioder, D12-D3 AA 119 germanium-dioder, D14 BA 100 silicium-diode, IC1-IC2 operationsforstrkere A 741, O1 to-polet tre-dobbelt omskifter, O2 tre-polet dobbelt omskifter.

Digital-analog 43

44 Digital-analog trollere at digital-voltmetret viser korrekt spnding. Det bedste er naturligvis at sammenligne med et godt instrument, der er kalibreret korrekt. Men man kan ogs justere flsomheden ved hjlp af R4, til udslaget bliver ca. 1,6 volt med et nyt 1,5 volt trbatteri. Herefter kan instrumentet benyttes. Mlenjagtigheden er ca. 4 pct. med udmlte E96 modstande, noget ringere med usorterede modstande. Indgangsmodstanden 20 kS pr. volt i alle omrder. Da instrumentets nul er forbundet til kassen, m det ikke anvendes p apparater, som har spndingsfrende stel, for eksempel ldre universal-radioapparater eller fjernsyn.

Forsinkelser
Forsinkelse af logiske signaler kan vre ndvendig i mange tilflde. Forsinkelse af logiske signaler kan ske p forskellige mder. For meget korte impulser og forsinkelser kan benyttes den forsinkelse, som altid vil vre i gates. Anbringes et lige antal invertere efter hinanden, vil signalet p udgangen have samme logiske vrdi som indgangssignalet, men vre forsinket med antallet af invertere gange lbetidsforsinkelsen i en inverter - typisk 10 nano-sekunder eller 0,000.000.010 sekund. Seks invertere giver sledes typisk 60 nanosekunders forsinkelse.

Eksempel p opbygning af en forsinkelse med TTL-invertere og de forsinkelser, der kan opns gennem en sdan kde.

Impuls-former
En Schmitt-trigger gate kan i forbindelse med et RC-led benyttes til at give forsinkelse af et logisk signal. Med de spndinger, som normalt

En impuls-former med RC-led og Schmitt-trigger. Stykliste: se kurveskare side 46.

46 Forsinkelser optrder p udgangene af digitale kredse ved henholdsvis logisk 0 og logisk 1, er det en god tilnrmelse at sige, at forsinkelsen i sekunder er lig kondensatorens vrdi gange med modstanden. Dette kaldes ogs RC-leddets tidskonstant. P kurveskaren er det angivet, hvilke modstandsvrdier man skal anvende for at l en given forsinkelse ved en bestemt kondensatorvrdi.

Oversigt over modstandsvrdi/kondensatorvrdi kombinationer, der kan anvendes ved forskellige nskede tidsforsinkelser. Den vsentligste anvendelse af Schmitt-trigger og RC-led sammen er imidlertid rensning af stj fyldte logiske signaler. Stjen vil nemlig ofte vre hurtigt varierende stj spidser p signalet. Ved at indskyde et RC-led, som ikke har nogen indvirkning p signalet men heller ikke slipper de hurtige stjspidser igennem (tidskonstanten vlges ca. 0,3-0,4 gange den mindste forventede impuls-varighed), kan signalet renses mrkbart for stj.

Skifte-registre
Et skifte-register er en forsinkelse med indbygget hukommelse i form af flip-flops. Ved hjlp af en ydre firkant-generator kan man styre den forsinkelse, som et signal fr p vejen gennem skifte-registret.

Forsinkelser 47

Principskema over skifteregister med 5 celler svarende til 7496 (se nste side)

Man kan populrt forestille sig et skifte-register som en lang rkke lager-celler, som det logiske signal alle skal igennem. Der kan for eksempel vre 5 sdanne lager-celler i form af flip-flops i en integreret kreds. Kredsen tager for hver firkant-impuls, som den fr ind p sin styreindgang, en prve af signalet p indgangen og lgger det i den frste celle. Indholdet i denne frer den over i den nste celle ved en ny impuls og s videre. Indholdet i den sidste celle frer den ud p udgangen. Hyppigheden af denne flytning vil sammen med registrets lngde bestemme, hvor lnge et signal er om at komme igennem skifte-registret. Flere integrerede kredse kan naturligvis sttes sammen for at give skifte-registre af vilkrlig lngde. Fr et skifte-register et styresignal hvert 100 nano-sekund, vil det med 5 celler betyde en forsinkelse p 500 nano-sekunder eller 1/2 milliontedel sekund. Et skifte-register anvendes som regel p en mde, som kaldes synkron, alts i takt med signalerne i kredslbet, hvor det indgr, nsker man at benytte et skifte-register i et kredslb, hvor man kun har kendskab til den korteste varighed, som en signal-impuls kan have, m afstanden mellem hver styreimpuls vre hjst 0,3-0,4 gange denne tid. I vrigt kan skifteregistret som regel benyttes som ellers. Man betaler kun for den manglende synkronisme ved at mtte benytte et skifte-register, der er ca. 2,5-3 gange lngere end ndvendigt i et synkront kredslb. Man kan opbygge et lille lys-show ved at stte et integreret skifte-regi-

48 Forsinkelser stre sammen med udlsning af hver enkelt position p en lysdiode, som lyser hvis tallet er logisk 1. Inden brugen programmeres skifte-registret ved at sende den nskede kombination af nuller og l-taller ind p indgangen. Derefter lukkes sljfen, og den samme sekvens vil nu lbe henover lysdioderne i den takt, som firkant-generatoren faststter. Skift-hyppigheden er her fastlagt til 3 gange per sekund.

Diagram over et enkelt skifteregister-lysshow med kredsen 7496. Indlsningen i sljfen sker her med en enkel kontakt i et givet, fast mnster. Stykliste: R1 330 S modstand, R2 1 kS modstand, R3 1 kS modstand, R4-R8 alle 470 S modstande, C1 680 F elektrolytkondensator, D1-D5 alle CQY 26 lysdioder, O1 en-polet trykbelastet afbryder.

Radiokredslb

Logiske kredse anvendes efterhnden meget i radio-sendere og radiomodtagere. Det kan mske lyde lidt mrkeligt, men p mange omrder er lsninger med integrerede logiske kredse blevet billigere end de traditionelle analoge lsninger, selvom lsningerne med integrerede logiske kredse er meget mere komplicerede, hvis man ogs medregner kredsens indmad. Det er isr i kommunikations-udstyr og TV-modtagere, at logiske kredse benyttes i strre stil. Men efterhnden som teknikken udvikles, vil logiske kredse givetvis f stadig strre indpas selv p steder, hvor de ikke giver andre fordele end lavere fabrikationsomkostninger for det frdige apparat. De tre eksempler, som vises her, er ikke srlig typiske for logiske kredses anvendelse i radiokredslb. De indgr dog alle p en eller anden mde som en del af de kredslb med logiske gates, der anvendes i radioteknikken - blot ikke som en selvstndig enhed p samme mde som benyttet her. Skulle man vise eksempler med det ville det nsten vre ndvendigt at bygge en hel radio frst.

Signal-injektor
En signal-injektor er et fejlfindings-hjlpemiddel, som man kan bruge til at undersge forstrkere, radiomodtagere og lignende med. I princippet er der faktisk kun tale om en firkant-generator helt mage til den, som tidligere har vret omtalt. Den svinger med en frekvens p ca. 1 kHz (tusinde svingninger i sekundet) og efterflges af en gate, hvis eneste forml er at forme udgangssignalet, s det bliver skarpest muligt. P

50 Radiokredslb

Signal-injektor med en grundfrekvens p 1 kHz. Stykliste: R1 330 S modstand, C1 2,2 F elektrolytkondensator, C2 100 nF foliekondensator, D1 diode AA 119.

selve generatoren er det nemlig en smule afrundet, da udgangen her skal trkke RC-leddet i generatoren. Et firkantsignal indeholder mange overtoner. P udgangen fr man derfor ikke bare 1 kHz, men ogs 3 kHz, 5 kHz, 7 kHz, 9 kHz ogs videre. P en god modtager skulle det vre muligt at detektere overtoner helt op til 10-11 MHz. Nr man anvender signal-injektoren, begynder man ved hjttaler-udgangen med at rre ved forskellige dele i apparatet med spidsen af injektoren, der for eksempel kan indbygges i et stykke elektrikerrr. Pas p spndingsfrende dele! Herefter arbejder man sig fremefter mod indgangen p apparatet, til signalet ikke lngere kan hres. Mellem det sted, hvor signalet sidst kunne hres, og der hvor signalet ikke lngere har kunnet fs igennem, er fejlen sandsynligvis. Det er naturligvis en gevaldig hjlp at vide s meget om elektronik, at man s derefter ved, hvor man skal forsge at lede for at lokalisere fejlen helt njagtigt. Et direkte indgreb i apparatet for at forsge at reparere det skal man alts ikke prve p, frend man ved lidt mere om elektronik. Injektoren er dog indrettet sdan, at den kan forbindes nsten til hvadsomhelst i apparatet, uden at det gr i stykker.

Forstrker med NAND-gate

Som omtalt i afsnittet om Schmitt-triggeren, kan en almindelig gate godt give et udgangssignal mellem logisk 0 og 1, som ikke er defineret. Med nogle f kunstgreb kan man derfor f en normal NAND-gate af typen 7400 til at fungere som en primitiv forstrker. Tegningen viser en sdan enkel forstrker. Den kan benyttes til forstrkning af vekselspndinger, for eksempel tale eller musik, hvor man ikke krver srlig god kvalitet.

Radiokredslb 51 Enkel forstrker med NAND-gate. Stykliste: R1 560 S modstand (m evt. findes ved forsg) , C1 100 nF foliekondensator, C2 100 nF foliekondensator. Indgangen kan fdes fra en mikrofon, en forforstrker med lille udgangssignal eller lignende, men ikke en almindelig grammofon. Udgangen kan trkke en normal forstrker eller et par hovedtelefoner. Derimod kan den ikke direkte trkke en hjttaler. Forstrkningen er ea. 6 gange. Flere trin kan kobles sammen efter hinanden som vist. Er der tre trin, fs en samlet forstrkning p ca. 200 gange, nemlig 6 x 6 x 6 = 216 gange eller forstrkningen i de enkelte trin ganget sammen.

Frekvens-synthesizer
Ud fra en vis referencefrekvens kan man ved syntese fremstille en anden frekvens, hvis forholdet mellem den nskede frekvens og referencefrekvensen kendes og kan realiseres ved hjlp af et tllerkredslb. Et kredslb, som kan udfre denne syntese, kaldes en frekvens-synthesizer. En meget almindelig anvendt mde at f syntetiseret en ny frekvens fra en anden p, er ved hjlp af en faselst sljfe. I en faselst sljfe indgr som en del af systemet en skaldt programmerbar deler, der med visse begrnsninger kan bruges selvstndigt til en meget primitiv form for frekvenssyntese, som kan anvendes i blandt andet elektroniske orgler.

Diagram over en enkel frekvensdeler opbygget med kredsen 7490.

52 Radiokredslb Tidligere i bogen (side 29) er det vist, at en tller kan anvendes som frekvensdeler, ved at man udtager menten. Man kan koble kredsen 7490 til at virke som symmetrisk 10-deler, hvor den giver lige lang varighed af logisk 0 og logisk 1 i hver periode, som vist p figuren. Sender man derfor en firkantblge med frekvensen 1 kHz ind p en 10-deler, vil frekvensen p udgangen vre 1 kHz : 10 = 0,1 kHz eller 100 Hz (svingninger pr. sekund). Med en modificeret forstrker svarende til den i forrige afsnit beskrevne, kan man prve at lytte til signalet fr og efter frekvensdeleren. Der kan for eksempel benyttes en lille billig reproptelefon til aflytningen. Nr man lytter efter deleren, bemrker man, at tonen lyder meget dybere end fr deleren. Man har fet en ny frekvens af den gamle. Nr den kobles som 10-deler, virker kredsen 7490 i virkeligheden frst som 5-deler, hvorefter den deler resultatet med 2 (5 x 2 = 10). Ved at lytte p andre af benene p den integrerede kreds, kan man udtage de to vrige toner. Forsgene kan ogs gennemfres ved at koble et tllerkredslb med tilhrende dekodere p bde ind- og udgang af delerne, og lade dem tlle p det samme begrnsede antal impulser i et kort interval. Hertil br benyttes en firkantgenerator med lav frekvens, for eksempel med en elektrolytkondensator p 2200 F. Man kan tvinge 7490 til at frekvensdele med andre forhold end 2, 5 og 10. Det kan ske ved at lade tlleren g tilbage til nul, hver eneste gang den forsger at overstige et bestemt tal. nskes for eksempel at dele med 8 (binrt 1000), kan man lade en NAND-gate fle p de tre sidste cifre. I samme jeblik, de alle bliver logisk 1, resettes tlleren til 0000 nste gang den fr en indgangsimpuls, idet tllesignalet da i stedet ledes til resetindgangen. Man opnr alts at tlle over de decimale tal 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 0, 1, 2 og s videre. 7490 er endog konstrueret sledes, at anvendelse af ydre gates som regel kan undgs. Virkemden kan let efterprves i praksis. Dekoderkredslbet side 30 sluttes til udgangen, og 1 Hz generatoren, der blev benyttet fr, sluttes til indgangen. Tlleren ses da umiddelbart at tlle i ottetals-systemet, eventuelt efter frst at mtte tilbage til nul.

Radiokredslb 53 Ved hjlp af en digital komperator, kan man f tlleren til at tlle i et valgbart talsystem mellem 2-og 10-tals systemet. Komperatoren skal ikke forklares nrmere her, men den benyttes til samme forml som NAND-gaten og er i stand til at se, om tallet p dens indgange svarer til tallet p tllerens udgange. Programmerer man derfor et 4-tal i BCD-kode ind p en komparator, vil den give logisk 1 p udgangen, nr alle bits er parvis ens. Man kan i handelen f sm omskiftere, der direkte giver BCD-koden ud, nr man stiller dem p et bestemt decimal-tal p deres skala.

Bil-elektronik

Der kan fremstilles mange sjove opstillinger til bilbrug ved hjlp af logiske kredse. Her er det valgt at koncentrere sig om en helt enkel konstruktion, der kan bruges til at kontrollere lyset p bilen. P markedet findes imidlertid ogs en rkke specielle logiske kredse beregnet til biler med langt mere avancerede funktioner, der isr tager hensyn til bilkonstruktrernes behov. Da en bil ikke er den ideelle omgivelse for elektronik, br man efter den endelige opbygning indkapsle hver opstilling med Araldit eller et lignende materiale. Der kan blandes ret store mngder fyldstof, for eksempel trt savsmuld, i ved fremstillingen af indkapslingen, som br udfres i et rum med lav absolut luftfugtighed. Til at give de ydre forbindelser kan benyttes en nylon-klemrkke. Den side, der efter indstbningen sidder inde i kassen, ploddes de indvendige forbindelser. Den anden side, som sidder frit efter indstbningen, benyttes til pskruning af de ydre forbindelser. nsker man at benytte spadebsninger, kan der fs spadestik-rkker, som kan benyttes p lignende mde. De er som regel lettere at have med at gre ved den indvendige plodning end klemrkkerne er.

Automatisk lys-alarm
Denne lille konstruktion anvender en spndingsregulator til at omdanne bilens 12 volt batterispnding til de 5 volt driftsspnding, som den indgende Schmitt-trigger NAND-gate kreds behver. Enheden giver alarm i det jeblik, man lukker dren op og forlader bilen med lys p, med en diskret lille hyletone p ca. 4 kHz. S snart

Bil-elektronik 55 dren lukker, ophrer hyletonen igen. Hvis man derfor har ladet bilens lys vre tndt med forst, str alarmgiveren alts ikke og hyler hele tiden. Som informationsgivere til enheden benyttes spndingen til kreeller positionslyset, og spndingen over drkontakten til kabinelyset. nsker man kun alarm for krelyset (nr- og fjernlys), skal styrespndingen udtages umiddelbart inden nedblndingskontakten. nsker man alarm for bde kre- og positionslys, skal spndingen tages fra forsyningen til positionslyset. Positionslyset skal nemlig vre tndt uanset om der mtte vre krelys p, og derfor er lyskontakten indrettet, s der altid er spnding til positionslyset, nr krelyset er tndt. Kabinelyset er indrettet p en speciel mde. Her er der nemlig spnding p kabinebelysningen hele tiden, uanset om dren er lukket op eller ej. Imidlertid er der kun returledning (stelforbindelse), nr dren er ben. Derfor vil spndingen over drkontakterne vre 0, nr dren er ben. Ellers vil den vre bilens batterispnding, der er 12 volt. Kredslbet er derfor indrettet p den mde, at den logiske kreds og dermed hylegeneratoren kun far spnding, nr bilens lygter er tndt. Hylegeneratoren er en helt normal firkantgenerator, som svinger p ca. 4 kHz, efterfulgt af en NAND-gate som buffer. Bufferen trkker en lille reproptelefon, der rager ud over indstbningsmassen.

Diagram til automatisk lysalarm opbygget med Schmitt-trigger NAND-gates. Stykliste: R1 1 kS modstand, R2 330 S modstand, C1 470 nF foliekondensator, C2 100 nF foliekondensator, D1 diode AA 119, IC1 spndingsregulator 7805, O1 kontakt eller kontakter i bildre, O2 lyskontakt til nr- og fjernlys eller positionslys.

56 Bil-elektronik Til at trkke styreindgangen p firkantgeneratoren anvendes en NAND-gate. Er styrespndingen til den lig logisk 0, vil generatoren kunne svinge. Det er netop tilfldet, hvis den forbindes over drkontakterne i bilen, nr dren bnes. Generatoren vil s hyle p det nskede tidspunkt. Da spndingen p indgangen ikke m overstige de 5 volt, som gaten forsynes med, er der indsat en diode. Den vil sprre, s snart spndingen p drkontakten overstiger 5 volt. I stedet vil modstanden over indgangen p NAND-gaten til plus ptrykke den logisk 1. Er spndingen over karmkontakten lavere (alts 0 volt svarende til logisk 0), lber der strm fra modstanden gennem dioden til stel. Dioden er derfor ikke mere sprret, og indgangen til gaten ligger p logisk 0. P grund af dioden vil der ikke blive tappet strm fra batteriet, nr lyset er slukket p bilen.

Nyttige formler og tabeller

Definitioner
Spnding U mles i volt (V) Strm I mles i ampere (A) Modstand R mles i ohm (S) Effekt P mles i watt (W) Frekvens f mles i hertz (Hz) Kapacitans C mles i farad (F)

Prfix
mega (M) kilo (k) milli (m) mikro () nano (n) piko (p) gang med gang med gang med gang med gang med gang med 1.000.000 1.000 0,001 0,000.001 0,000.000.001 0,000.000.000.001 = 106 = 103 = 10-3 = 10-6 = 10-9 = 10-12

Fllesdata for 7400-serien

Logisk 0: maks. 0,8 volt, typisk 0,2 volt Logisk 1: min. 2,0 volt, typisk 3,3 volt Forsyningsspnding: + 5 volt 0,25 volt, maks. + 7 volt Indgangsspnding: maks. 5,5 volt p logiske indgange Temperaturomrde: 0-75 C

58 Nyttige formler og tabeller

Ohms lov
U = R x I - omskrivninger R = U : I og I = U: R

BCD-koden
Decimaltal 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 . . . 99 100 . . 101 110 111 112 . . . BCD-kode 0000 0001 0010 0011 0100 0101 0110 0111 1000 1001 0001 0000 0001 0001 0001 0010

1001 1001 0001 0000 0000

0001 0000 0001 0001 0001 0000 0001 0001 0001 0001 0001 0010

Nyttige formler og tabeller 59

Komponenter og komponentkoder
De komponentsymboler, der er benyttet i denne bog, er vist p tegningen. P listen er ikke angivet logiske symboler. Ved kodemrkning af modstande og kondensatorer benyttes farvede ringe eller punkter. P kondensatorer, der er mrket ved dypning, lber naboringene ud i et hvis de har samme kulr. P modstande er mrkningen i ohm (S), p kondensatorer i pikofarad (pF). 1 nF = 1000 pF. 1 F = 1.000.000 pF. Ved sm tolerancer (digitalvoltmetret) benyttes en ekstra ring til angivelse af de betydende cifre. Farve sort brun rd orange gul grn bl violet gr hvid intet slv guld 1. ring 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 2. ring 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 3. ring 4. ring (tolerance)

0 00 000 0000 00000 000000

1 pct. 2 pct.

x 0,01 x 0,1

20 pct. 10 pct. 5 pct.

Mrkning af komponentvrdier med farvekoder.

60 Nyttige formler og tabeller

Logiske symboler
En kort oversigt over de gate-symboler og de tilhrende sandhedstabeller er givet nedenfor.

Oversigt over de grundlggende gate-symboler.

Indgange A 0 0 1 1 B 0 1 0 1 AND 0 0 0 1 NAND 1 1 1 0

Udgang OR 0 1 1 1 NOR 1 0 0 0 Excl.-OR 0 1 1 0

Nr indgangene A og B har de angivne vrdier, bliver udgangen p de forskellige gates som vist her.

Register
Adder 25 -, full- 25 A/D-omstter 38-40, 40 alarm, lys- 54 ampere 57 analog-digital omstter 38-40, 40 AND-gate 9, 14 Araldit 54 Batteriforsyning 17-18 BCD-kode 25, 53, 58 bil-elektronik 51-56 binr kode 30, 32 binrt kodet decimalreprsentation (BCD-kode) 25, 53, 58 blanking 32 Cifferudlsninger 17, 29-30 CMOS-kredse 8 D/A-omstter 36-39 dekoder, LED- 29-30 differential-forstrker 20, 21, 39 digital-analog omstter 36-39 digital-voltmeter 17, 37-38, 42, 56 dioder 17, 37-38, 42, 56 -, lys- 17 Effekt 57 ensretter 19 exclusive-OR gate forsinkelse 9, 45, 45-48 forstrkere 20-22, 50-51 forsyningsspndingskrav 7, 21, 57 frekvens 22, 57 -syntese 51-53 full-adder 25 Gate 7 -kombinationer 14 -symboler 8, 60 hertz 57 hjlpekredslb hysterese 12 Hz (hertz) 57 Impuls-former inverter 9

16-22

45-46

14-15, 25

Kapacitans 57 kilo 57 klemrkke 54 kodning, komponent- 59 komparator 39, 40 -, digital 53 komponenter, diskrete 16 kondensatorer 17, 22 kortslutning 18 kredslb, additions- 24-26, 32-33 kredslb, logiske grund- 23-30 kleplade 18 LED-roulette 31-35

Firkant-generator 22, 49-50, 52 flip-flops 26-27, 27

62 Register logisk 0 11, 57 - 1 11, 57 logiske niveauer 11, 57 lov, Ohms 58 lys-alarm 51 lys-dioder 17 lys-show 48 mega 57 mente 25 metalkasse 18 mikro 57 milli 57 modstand, termisk 18 modstande 16-17, 22 multipleksning 30 multivibrator, bistabil 26 NAND-gate 10-12, 14 nano 57 netdrift 18-20 NOR-gate 13, 14 ohm 57 Ohms lov 58 operationsforstrker OR-gate 12, 14 piko 57 polaritet 42 positiv logik 7 prfix 57 Radiokredslb 49-53 RC-led 22, 24, 45-46 Sandhedstabeller 60 sandsynligheds-tabel 34-35 Schmitt-trigger 11, 23 signal-injektor 49-50 sikring 18, 21 skifte-registre 46-48 sljfe, faselst 51 special-tegn 30, 31 spnding 18, 57 -sregulator 18, 19, 55 SR flip-flop 26-27 stj 22, 28, 46 strm 57 -forsyning 17-22 summator 37 symboler, komponent- 17, 59 synkronisme 46-47 Ti-deler 29 ti-tals system 24, 25, 32 tidskonstant 46 tolerancer, komponent- 59 to-tals system 24, 25 transformator 18, 21 TTL-kredse 7, 8 tvrsums-beregner 32-35 tller, dekade- 27-29 tllere 27-29, 31-32, 52, 53 trskelspnding 24 Univrsal-printkort Viser-instrument volt 57 watt 57 39 5

20

reproptelefon 52 7400-serien, fllesdata for S 57

57

Byg med digitale kredse

er skrevet for den, der nsker at opn praktisk erfaring i brug af digitale integrerede kredse. Bogen viser med en lang rkke eksempler, hvordan forskellige opstillinger kan bygges op. Opstillingerne er samtidig type-eksempler p anvendelsen af den meget udbredte standard-serie af digitale kredse, 7400serien. I denne bog er vgten lagt p den praktiske brug af digitale kredse. Teorien og beregningsteknikken for opstilling af logiske kredslb findes ikke her, men er beskrevet i detaljer i en anden Clausen-bog af samme forfatter: Digital-teknik.
1 ring sort brun rd orange gul grn bl violet gr hvid slv guld 1 2 3 4 5 6 7 8 9 2. ring 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 x 0,01 x 0,1 10% 5% 3. ring 0 000 0000 00000 000000 00 4. ring

clausen bger