AT TALE I SKOLER

OM DYREVELFRD & DYREETIK

At tale i skoler

ET HFTE OM AT HOLDE SKOLEPRSENTATIONER FRA DYREVRNSFORENINGEN ANIMA

At tale i skoler

At tale i skoler Version 1.0 Anima Carit Etlars Vej 10 1814 Frederiksberg 3510 7070 info@anima.dk www.anima.dk

At tale i skoler

FORORD
Dette hfte er baseret p de erfaringer som vi har gjort os nr vi har vret ude og tale om dyrevelfrd og dyreetik p skoler i skoleret 2008. Materialet kan selvflgelig bruges til foredrag og prsentationer i andre sammenhnge end skoler, s bare tilpas det din mlgruppe. Metoderne er de samme. Hftet er bygget op i spalter, med lette sidehenvisninger og plads til at du kan gre din egne noter fra dine erfaringer. Kommentarer og forslag til forbedringer modtages naturligvis gerne. God fornjelse! mvh

Tanja Kryer Jrgensen Formand

At tale i skoler

Alle store bevgelser i samfundet m gennemg tre stadier: latterliggrelse, modstand, accept. John Stuart Mill

At tale i skoler

INDHOLDSFORTEGNELSE
Introduktion Hvorfor?..........................................................................1 Hvordan kommer vi ud p skolerne...........................................1 Vi kan........................................................................................2 Forberedelser Vr forberedt...........................................................................3 Den frste kontakt.....................................................................3 Mlgruppeanalyse..........................................................4 Oplg.............................................................................6 Hjlpemidler..................................................................8 Praktiske sager.........................................................................9 Gennemfrelse Inden prsentationen.............................................................10 At lgge ud............................................................................10 Fremtoning.........................................................................11 Til sidst....................................................................................13 Problemer.........................................................................13 vrige tips...............................................................................16 Debatter........................................................................................18 velser.........................................................................................19

At tale i skoler

Det er klart at man kan fle sig nervs ved at skulle stille sig op foran en gruppe mennesker og tale. Mske synes man at man ikke kan, at man er for drlig til det. Men sdan er det ikke. Vi har hver isr mulighed for at gre en stor forskel for dyrene og som forkmper for dyrene har du sikkert allerede mange gange skulle tale dyrenes sag.

Introduktion
Hvorfor tale i skoler? Det frste sprgsml man stiller er mske, hvorfor vi skal ud i skolerne og tale om dyrevelfrd. Hvorfor bruge tid p forberedelse, transport og foredrag, nr man kan gre s meget andet for dyrene? Det bedste svar p dette sprgsml er, at vi aldrig fr en bedre mulighed for at komme i dialog med unge interesserede mennesker! Mennesker der vil vokse op og vre med til at forme fremtiden for dyrene. Samtidig er det den gruppe af mennesker der er mest modtagelige for emnet. De som sidder i klassen er tvunget til at lytte. Det plgger os et stort ansvar. Man skal give dem en time med indhold og kvalitet. Derfor er det ogs en effektiv arbejdsform i forhold til at sikre bedre dyrevelfrd. Skoleprsentationer er ogs et godt medium for at skabe debat og refleksion. I modstning til mange andre kommunikationsformer, fr folk her mulighed for at stille sprgsml og gennem dialog brydes meninger og nye holdninger opstr. Din nste prsentation kan vre frste gang eleverne har mdt en person, der er engageret i arbejde for dyrevelfrd. Derfor nedbryder en prsentation ogs fordomme bde fra elevernes side og omvendt. Emnet er samtidig taknemligt at skulle prsentere. Eleverne er interesserede. De vil lytte til , hvad du siger. De vil stille dig sprgsml. At tale i skoler er helt enkelt noget af de mest givende, som vi kan gre, bde for os selv, men frem for alt for dyrene. Desuden er det sjovt og personligt udviklende. At undervise andre er nemlig ogs at lre selv og gennem prsentationer og dialog vil du blive en bedre ambassadr for dyrene. Hvordan kommer vi ud i skolerne? Der findes en stor interesse fra skolernes side for at tage imod tilbud om prsentationer i undervisningen. Nogle henvender sig selv, fordi de har modtaget undervisningsmateriale fra Anima, eller en elev har bedt sin lrer invitere Anima. Den nemmeste mde er at bestille foldere om Animas program for skoleprsentationer og herefter selv kontakte skolen for at fortlle om, hvad vi kan tilbyde. Herefter kan en folder fremsendes og der flges op. Mange steder fr andre grupper, der udnytter dyr plads til at prsentere i skolerne og det er et strkt argument for at sikre eleverne fr en bred perspektivering, at vi ogs fr lov til at prsentere de steder, hvor man f.eks. modtager information fra landbruget.

At tale i skoler

At tale i skoler

vi kan! Det er klart at det kan fles nervst at st foran en gruppe mennesker og tale. Mske fler vi, at vi ikke kan, at vi er for drlige. Men det er ikke tilfldet. Vi kan gre det! Det handler mske mest om at f vores nervsitet under kontrol og at skabe selvtillid. Det gr vi dels gennem at vre forberedte og dels ved velse og gensidig opmuntring fra andre, der arbejder med dyrevelfrd. Erfaring er heller ikke at foragte, men det kommer kun ved at kaste sig ud i det.

Forberedelser
vr forberedt Forberedelse modvirker nervsitet. Det er naturligt at blive nervs fr en fysisk og psykisk anstrengelse. Nervsiteten er i sig selv ikke din fjende, den hjlper kroppen med at anstrenge sig lidt mere end normalt. Den giver energi, som kan gre dig bedre og fr dig til at fremst som mere engageret og koncentreret. Men hvordan forbereder man sig? 1. ls de praktiske problemer frst. Vr sikker p, at du har alt, som du skal bruge til prsentationen. 2. vr informeret udnyt muligheden Der findes ingen undskyldning for at vre uforberedt. Det skal vi vre for vores egen skyld, da det opbygger selvtillid og af respekt for eleverne og skolen. De sidder og lytter og har fortjent en prsentation af hj kvalitet. En skoleprsentation er samtidig en fantastisk mulighed for at hjlpe dyrene og vi skal yde vores bedste, ikke mindst af respekt for dem. 3. tag 2 personer af sted Den bedste mde at modvirke nervsitet p at vre flere personer til at give en prsentation. Dette er ikke ndvendigt, men kan give ekstra sikkerhed. De frste gange du skal give en prsentation kan du evt. tage sammen med en mere erfaren foredragsholder. Det kan give en mere varieret og dynamisk prsentation, hvis i er to personer, der deler de forskellige emner mellem sig. Efter at have vret 2 et par gange er det dog nemt og passende at holde prsentationerne alene. Dette giver typisk mere tid for eleverne til at stille sprgsml. 4. udveksling af erfaringer Det er vigtigt, at vi som tager ud til skoler mdes og udveksler erfaringer. Vi skal ogs huske at rose og psknne andres indsats. Det er modigt at stille sig op foran en klasse og tale om dyrevelfrd. Vi stiller videnskabeligt baserede sprgsml ved mange ting, folk har en intuitiv opfattelse af fungerer p en anden mde. Det kan f emnet til at virke kontroversielt, men er netop det, som gr prsentationer og dialog udbytterige. den frste kontakt Tjeklisten som er vedhftet kan du bruge til at huske alt, hvad du bruge fr en skoleprsentation. Nr du taler med den person, som har indbudt dig, s husk at give en venligt og interesseret indtryk. Har du allerede inden skoleprsentationen gjort et positivt og serist indtryk, s er meget vundet. Pointer gerne, at du har set frem til at komme.

At tale i skoler

Den frste kontakt 3

Checkliste

At tale i skoler

kort forklaring om tjeklisten. Hvornr og hvor? Ikke noget mystisk her, dato og klokkeslt. Dobbelttjek gerne. Hvis skoleprsentationen ligger langt ude i fremtiden (2 uger eller lngere), s er det en god id at ringe til kontaktpersonen et par dage i forvejen og tjekke tidspunkter og sige, at du glder dig til at komme. Det kan ske, at en travl lrer selv har kuk i timeplanen og det er fornuftigt at minde om, hvornr du kommer. Det giver et positivt og serist indtryk. mlgruppe: Hvem skal jeg tale til/med. Det er et meget vigtigt punkt. indhold: Hvad skal jeg tale om? Hvilket fag lner prsentationen sig op af. Er det samfundsfag skal din prsentation mske vre anderledes, end hvis der er tale om filosofi eller geografi. antal: Hvor stor er gruppen? Er det en klasse med 25-30 elever? Er det hele skolen? Det bestemmer, hvordan du skal formidle prsentationen og balancen mellem prsentation og sprgsml. lokale: Hvilken type lokale skal du tale i? Er det et klassevrrelse eller et auditorium/gymnastiksal? Rummet bestemmer ogs, hvordan du formidler bedst. tekniske hjlpemidler: Hvilket udstyr findes der i lokalet? Er det overhead, projektor, tv, whiteboard, tavle? lngde: Hvor lang tid har du til prsentationen? Prsentation: Hvordan er skoleprsentationen blevet annonceret? Hvad forventer folk af dig?

Mlgruppeanalyse 5

Debatter 18

opponenter: Vil der vre reprsentanter med andre synspunkter til stede, s der mere er tale om en debat end en prsentation? kontakt: Har du nogen kontakter p skolen, som du kan ringe til, hvis du har sprgsml. Ofte vil det vre den samme person, som har mailet dig. Vr sikker p, at du har et telefonnr. hvis du fr brug for at stille sprgsml. vejbeskrivelse: Hvordan kommer man frem til skolen? Vr i god tid. mad: Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke og det er vigtigt, at du har brndstof, s du kan fungere optimalt. Husk at tage en passende madpakke med, s du har energi til din prsentation og til at fylde tanken bagefter. rejsegodgrelse: Mske tilbyder skolen at betale for din transport. Det er almindeligt og du skal ikke vre bange for at sprge dem.

egne krav Husk p, at du stiller en gratis kvalificeret prsentation til rdighed. Derfor br skolen ogs vre lydhre overfor dine input. Har du brug for udtryk til prsentationen, s kan skolen med rimelighed stille det til rdighed, ligesom du naturligvis selv kan vlge, hvad du taler om, ogs selvom det skal indg i en aftalt ramme i forbindelse med undervisningen i et bestemt fag. mlgruPPeanalyse Mlgruppeanalyse kan lyde lidt forkert, nr man egentlig er ude for at formidle videnskabeligt kvalificeret viden og diskutere denne. Alligevel kan det vre fornuftigt at overveje, hvem du skal tale til/med. Det vigtigste forml med denne analyse er at vkke tilhrerens interesse og f dem til at lytte til det, som du siger. egenskaber Hos mlgruPPen. alder: Pvirker ordvalg. Yngre elever har en mindre ordforrd end ldre elever, s du skal tilpasse, hvilke begreber du bruger. studieretning: Afhngigt af uddannelsen kan du inddrage forskellige aspekter i din prsentation, som vil interessere netop dem du taler til. livsstil: Tilhrer dem du skal tale til en bestemt kulturel gruppe, f.eks. miljinteresserede, s tilpas dit foredrag, s du taler om miljpvirkningen ved intensiv landbrugsproduktion i forhold til dyrevelfrd. Dette relaterer sig direkte til sprgsmlet om studieretning/fag. attitude: Afhngigt af elevernes uddannelse kan de have srlige forudstninger eller fordomme. Nogle kan ogs vre fjendtligt indstillet allerede inden du har bnet munden. I andre klasser kan det vre prcis modsat. Forsg at danne dig et overblik, inden du kommer ud i klassen. En fjendtlig klasse skal ikke mdes med fjendtlighed fra din side. Tvrtimod skal du se det som en udfordring at f folk til at overveje deres holdninger ved at prsentere fakta og stimulere debat. Dit ml er ikke at overbevise folk om, at du har alle svar og har ret, men at f dem til at overveje tanker og muligheder, som de ikke er blevet prsenteret for tidligere. Men srg for, at du bliver behandlet med respekt. Finder du dig i nsvis opfrsel vil det reflektere negativt p dit budskab, s sig fra, nr det er rimeligt. Brug gerne lidt ekstra tid p at give henvisninger og referencer, hvis klassen er skeptisk. lokaler: Har lokalerne drlig akustik, s vr sikker p, at I ikke sidder for mange og ikke sidder for tt p hinanden. Ogs andre faktorer ssom socialgruppe mm. kan pvirke ovenstende. Du kan ikke tage hjde for alt, men det hjlper, at have overvejet dette inden dit foredrag.

At tale i skoler

At tale i skoler

egenskaber ved Prsentationen Her flger nogle forslag til, hvordan du kan tilpasse dit foredrag til mlgruppen. sprog og ordvalg: Svrt forstelige ord skal forklares eller ikke bruges. I visse sammenhnge skaber du afstand, hvis du bruger et meget akademisk sprog, mens det i andre sammenhng kan give respekt. emne: Hvilke emner du tager op. oplg: Mngden af fakta, lngden af prsentationen. Pkldning: Strb efter at se normal ud; en mere usdvanlig pkldning skaber afstand og gr det let at affrdige dine saglige argumenter. medbragt materiale: Tag yderligere gratis informationsmateriale med, s eleverne kan lse og tnke videre p egen hnd. oPlg Der findes tre gode teknikker til at lave en prsentation. Hvilken du vil bruge afhnger af personlig smag og egne erfaringer. I alle sammenhnge handler det om at f folk til at lytte og derfor skal du ogs vre interesseret i, hvordan andre mennesker tnker. Skriv derfor ned, hvad du tror eleverne gerne vil vide i form af sprgsml og stil dem op p en liste. Resultatet af listen skulle gerne vre de punkter, som du tager op. 1. sPrgsml og samtale Dette er bde den letteste og svreste teknik. Det er en meget fri form, hvor du i praksis ikke har nogen anden indledning end prsentationen af dig selv. Positivt: Prsentationen styres af, hvad klassen virkelig interesserer sig for. Negativt: Visse fakta som eleverne ikke allerede har kendskab til bliver mske ikke taget op. Herefter lader du det vre op til klassen og deres sprgsml. Hvis de til en start ikke har nogen sprgsml (hvilket kan bero p nervsitet), s kan du selv stille dem sprgsml, eller mske begynde fortlle om, hvordan du selv blev engageret i at arbejde for dyrevelfrd. Denne mde at holde en prsentation p stiller krav til klassen, som skal vre interesserede og engagerede. Du br ogs vre ret erfaren selv for at kaste dig ud i det. Metoden kan skabe en god og fortrolig stemning, hvor prsentationen virker som en afslappende samtale venner imellem. 2. foredrag klassikeren Denne metode er en klassiker. Du begynder helt enkelt med et foredrag. Formen har den fordel, at du fr en velforberedt

struktur som frer eleverne frem til konklusionen. Det negative er, at det kan blive kedeligt, da der er meget envejs kommunikation, som gr at nogen mister koncentrationen undervejs. Opklarende sprgsml til forstelse af prsentation kan med fordel stilles undervejs. Foredraget br have flgende bestanddele. indledning: Vr gerne ydmyg og rolig. Her fortller du lidt om dig selv og hvad du vil sige i dag. Hoveddel: Denne skal vre klar og koncis og baseret p fakta. Der findes en risiko for, at alts oprrende fakta eller information der ikke stemmer overens med tilhrernes intuition vil blive afvist som en rygmarvsreaktion. Dette kan du forebygge ved at lgge vgt p henvisninger og dokumentation for de pstande, som du fremlgger. P den vis bliver debatten ikke personlig, men holder sig til fakta. Hvis folk er uenige med dig, s accepter det. Lad folk drage deres egne konklusioner. Hvis eleverne selv nr frem til den konklusion, som du hber, s er der en langt strre chance for, at de vil tage den til sig, end hvis de fler, at de fr trukket noget ned over hovedet. Her kan du ogs blive ramt af den mekanisme, at nogle nsker at give budbringeren skylden for et budskab, som de ikke kan lide. Balancer derfor evt. ubehagelige billeder/fakta med positive budskaber og fakta, s budskabet bliver balanceret. tese: Her kommer foredragets konklusion. Den skal vre enkel. afslutning: Det er den vigtigste del. Her kan du tillade dig at inkludere personlige flelser og opsummerer de ting, som du hidtil har sagt. Slut positivt og fortl, hvad folk videre kan overveje eller hvordan deres valg pvirker dyrenes fremtid. Stil evt. en rkke retoriske sprgsml, som folk kan tnke videre om. 3. lbesedelsteknik aPPetitvkkeren Denne metode bygger p, at du laver din prsentation som et lbeseddel; du siger at vigtigste og mest interessante frst. Herefter kan prsentationen g i dybden, som en avisartikel. Herefter lader du eleverne komme til med sprgsml. Man kan sige, at dette er en blanding af de to andre teknikker og du fr begge metoders fordele og ingen af ulemperne. En skoleprsentation p denne vis vil best af 95% dialog. Anvend de frste minutter til at sige det vigtigste. Dvs. begynd med sammenfatningen. Den tid der er tilbage bruges herefter til uddybning, tydeliggrelse og flere detaljer. Nr du har sagt det vigtigste frst, s er du ikke s afhngig af tidsaspektet. Det er ogs en metode med strk interaktivitet og dialog. Til gengld findes der en risiko for, at visse ting aldrig bliver sagt.

At tale i skoler

At tale i skoler

andre former Der findes flere former, som ikke bliver prsenteret i dette hfte. Vr ikke bange for at eksperimentere, nr du er blevet vet. Husk ogs altid at tilpasse formen afhngigt af, hvem du skal holde foredrag for. Det vigtigste er p den ene side at finde en kommunikationsform, der tilgodeser behovet for at f sagt de vigtigste ting og samtidig give eleverne mulighed for at f stillet sprgsml og f talt, s de kan reflektere og formulere deres egne holdninger. eksempler: Del f.eks. eleverne op i sm grupper og bed dem om at tage stilling til forskellige sprgsml. Bed eleverne reprsentere bestemte synspunkter og se, hvilket argumenter der findes fra forskellige sider. Lad eleverne reflektere over, hvilke synspunkter og argumenter de, som er uenige med dem, har. VRD AT OVERVEJE Et godt tip er at have en lokal tilknytning i din prsentation. Det vil ge tilhrernes interesse. Tnk ogs p, hvornr du skal tale. Er det lige efter frokost, er eleverne mske ekstra trtte. Er det sidste time en fredag eftermiddag, s er det mske meget tillokkende for eleverne at tage hjem, s hurtigt som muligt. Det kan vre vrd at nvne disse forhold for at bryde isen og vise, at du kan stte dig ind i elevernes situation. Nr tilfldet er, at eleverne er rastlse (folk lytter ikke, tjekker deres mobiltelefoner, taler med hinanden) s kan det vre tid til at skifte taktik. Nogen gange m det briste eller bre. Du kan chokere eleverne ved at vise et ubehageligt billede af dyr, som har det drligt, for at vise, at emnet er alvorligt. Du kan ogs stille et direkte sprgsml til nogen af de personer der larmer, for at tvinge dem til at fokusere p prsentationen. Det kan ogs vre et godt vrktj at holde din prsentation for dig selv eller dine venner. Tag tid og bed om kommentarer. Nr du har fremlagt din prsentation fr, s bliver det nemmere og nemmere. Tag evt. tid s du har et indtryk af, hvor lnge du bruger. Hjlpemidler Der findes et utal af hjlpemidler, som du kan benytte dig af. En del aflaster dig som taler, hjlper hvis du er nervs eller fremstiller pointer p en spndende og anderledes mde. Her er en rkke gode tips. talekort: Klip et antal hvide stykker karton i firkanter, som du kan holde med en hnd, ca. 4 stk. af et A4-ark. Brug disse til at skrive stikord til de ting, som du gerne vil tale om i foredraget. Det ser professionelt ud, nr du har noget til at holde dine hnder beskftiget og du fr hjlp til at huske, hvad du ville sige.

manuskript: Tag ikke et manuskript med, som du lser din prsentation op fra. Det bliver kedeligt og du er langt bedre tjent med at kunne huske, hvad du vil sige ud fra stikord. Hvis du har et papir med de forskellige overskrifter og kort med stikord, s vil du altid kunne orientere dig om, hvor du er net til. Hvis du bruger powerpoint glder det samme, da det er vigtigt at formidle stoffet ikke bare lse det hjt. Lser du hjt, s kommer du nemt til at lyde som en robot og hvis du pludselig bliver vk i stoffet er det svrt at starte igen. Har du stikord kan du altid tage en ny trd op. Det kan dog evt. vre en hjlp at have skrevet en kort indledning eller afslutning, s du ved, at du kan f sluttet med et positivt budskab. video/dvd: Film giver et rigtig godt indtryk. Jeg viser altid video, da det engagerer og underholder. Eftersom der ikke kan vre dyr til stede under prsentationerne er det en rigtig god mde at f inkluderet dyrene p. Du kan f.eks. bruge klips fra de undervisnings DVDer, som Anima har produceret. En film med mange strke jeblikke huskes bedre af de fleste elever, end blot en mundtlig formidling af det samme stof. overhead/Powerpoint: Det kan vre en god id at have en rkke slides. F.eks. med skemaer, diagrammer eller en visuel illustration af de ting, som du taler om. Hav helst ikke mere end 5 illustrationer per halve time, hvis folk skal kunne flge med. Hvis du bruger en powerpoint kan flere billeder vre okay, men srg for ikke at skrive for meget tekst i for lille strrelse. St gerne en overskrift p billedet, s det bliver lettere at forst. Skriv p tavlen: At bruge tavlen er bde vigtigt og almindeligt. Elverne er vant til det fra deres almindelige undervisning og det sikrer, at man bde ser og hrer det som bliver formidlet, s det lettere huskes. Nr du skriver p tavlen er det vigtigt at skrive fra venstre til hjre. Ikke at dkke tavlen, mens du skriver. Skriv ikke for meget og skriv stort nok til at det er lsbart. Praktiske ting Andre praktiske ting at overveje:

At tale i skoler

Sprg om skolen vil hnge plakater op om dyrevelfrd. Plakaterne kan du f fra Anima. Send Animas undervisningsmateriale til klassen, s du kan tage udgangspunkt i det, nr du holder din prsentation. Dette kan give en hjere kvalitet i diskussionerne med flere reflekterede sprgsml. Book togbilletter eller anden transport i god tid. Husk billet

At tale i skoler

eller kvittering, s du kan f udgiften refunderet. Hvilken kontakt har du p skolen. Kan nogen evt. hente dig ved toget. Ellers husk et kort. Tag materiale med. Srg for at du har det hjemme til den dag, hvor du skal tage af sted.

GENNEMFRSEL
inden Prsentationen Kom i god tid. Kom aldrig for sent. At komme lbende ind i et klassevrelse 5 minutter for sent giver et userist og drligt indtryk og du har allerede tabt elevernes tillid. Hvis du kommer i god tid kan du i stedet gre flgende. smsnak med eleverne. De lrer dig lidt at kende og du lrer dem lidt at kende. Du undgr p den mde at fremst som om du kommer fra en anden planet. test teknikken. Tjek om din Power point kan vises via projektoren, om der er et lrred, der kan rulles ned, et tv der kan afspille DVDen etc. Srg for at der er kridt og whiteboard penne. lg alt materialet ud p et bord. Stil det s eleverne frst fr mulighed for at tage materialer efter dit foredrag, ellers bliver de bare distraherede. vand. Hvis du ikke har en flaske vand med, s sprg om der ikke er et glas vand at drikke. Det er godt, hvis du bliver tr i halsen eller hvis du har brug for 2 sekunder til at overveje et sprgsml og give et velformuleret svar. mbler. Stil stole og borde i orden efter behov. Synes du f.eks. en halvcirkel er hyggeligere og reducerer den mentale afstand mellem dig og eleverne, s kan du sikkert godt f lov til at ommblere klassen midlertidigt. tag det roligt. Tnk positivt. Du gr en indsats for dyrevelfrd og mange mennesker beundrer, at du bruger tid p at gre en forskel. Dyrene ville takke dig, hvis de kunne. at lgge ud. Ok, du er der, eleverne er der. Det er tid til at begynde. Skal du st eller sidde. Tnk p, at alle helst skal kunne se dig. Lad dig ikke fastlse bag kateteret. Det er oftest bedst at st foran katederet. Hvis du har brug for at hvile lidt, s kan du stte dig p bordet. Begynd med at prsentere dig selv. Sig dit navn, nogle f ord om, hvad du laver ud over dyreret og at du kommer fra Anima. Fortl om hvordan du har tnkt dig at organisere prsentationen og giv dagens overskrifter. Hvis du vil give en lidt lngere prsentation kan du evt. fortlle om, hvordan du selv blev engageret i

10

sprgsml om dyrevelfrd. Nu er det tid til at give din indledning. Hvad den indeholder og hvor lang tid du bruger afhnger af, hvilket oplg du har valgt. Tnk p at du skal fange elevernes opmrksomhed. Et tip er at begynde med et videoklip. vrd at tnke P sprgsml Hvor du lader folk stille sprgsml bestemmer du selv. Det beror ogs p, hvilket oplg du har valgt. Til tider kan det vre vigtigt at fortlle, hvornr du gerne vil have, at sprgsmlene falder i indledningen. F.eks. kan du sige: Jeg vil begynde med at holde en kort introduktion, s hvis I har sprgsml m I meget gerne skrive dem op og s tager vi dem, s snart jeg er frdig. Det plejer eleverne at synes er fint. Uanset hvilke type oplg du holder, s br du reservere ca. halvdelen af tiden til sprgsml. Lyt til eleverne med indlevelse. Husk at have en respektfuld attitude. Hvis mange rkker hnden op og du fr flere sprgsml i rap, s kan det vre en god id at skrive stikord op til de enkelte sprgsml, s du let kan huske dem, inden du gr i gang med at besvare det frste. Du kan ogs skrive sprgsmlene op p tavlen, s alle kan se dem. Besvar de letteste sprgsml frst, s kommer I hurtigst videre i prsentationen. Fr du mange provokerende sprgsml, s forsg at tage det roligt og insister p en respektfuld dialog. Er nogen udenfor pdagogisk rkkevidde, s fokuser dine krfter p de elever, som har lyst til at hre og diskutere. Eftersom det bliver muligt at stille sprgsml til sidst, s kan det vre godt at have en ekstra lille afslutning et par minutter efter denne. S fr du det sidste ord og muligheden for at opsummere, hvad der er sket for alle. variation Anvend de hjlpemidler, som du har til rdighed: tavle, DVD, power point, plakater. Variation holder interessen fanget og stimulerer forskellige elever. sympatisrer Det er en god id at opmuntre de evt. sympatisrer som findes blandt eleverne, og de findes. Dels bekrfter det dem, at de fr sttte fra dig og del kan de hjlpe dig i diskussioner ved at vise en positiv holdning til dyrevelfrd, nr andre stiller sprgsml. Pludselig kan du risikere at have hele klassen p din side. Pauser Glem ikke at tage en kort pause, hvis du taler lngere end en

At tale i skoler

11

At tale i skoler

time. Hvis du skal tale lngere, s kan det vre en god id med en kort pause for hver 45 minutter. fremtoning Vr dig selv. Vr gte. Det er meget vigtigt, men udelukker ikke, at du fremhver bestemte sider af din personlighed og holder andre tilbage. Hvis du er personlig i din fremtoning, s vil du ogs fremst som et almindeligt menneske man kan tale med og ikke bare som en reprsentant for en organisation eller en id. Du viser ogs, at du str for det, som du siger. Vr engageret. Vis at du tror p det , som du siger og at det er et vigtigt budskab. Vr aldrig negativ eller undskyldende. Hvis du har fet forberedt dig drligt, s undskyld ikke undskyld, men jeg har ikke fet forberedt mig, men giv alt din energi p at f det bedste ud af det. Vis selvtillid. Det kan til tider vre lettere sagt end gjort. Men selvtillid viser, at du mener, hvad du siger. Selvsikre mennesker med et skuespiltalent kan have det modsatte problem, at de lader deres formidling overskygge det indhold, som de gerne vil kommunikere. Budskabet er altid vigtigere end budbringeren. Tnk p sproget: Tilpas det til eleverne. Tnk ogs p at have et propert sprog. Det kan vre i orden at bruge et enkelt kraftord for at indikere at noget er forfrdeligt eller uacceptabelt, men generelt at holde et pnt sprog er en fordel for at give et serist indtryk. Tnk ogs p dit andet sprog, kropssproget. Vr bevidst om, hvilke signaler du sender med kroppen og hvor du befinder dig i rummet. Du akkompagnerer din prsentation med kropssprog og selvom det kan vre svrt i starten, s overvej, hvordan du kan bruge kroppen til at vise nrvr og understrege dine pointer. Der er velser senere i dette hfte. Hold jenkontakt med eleverne. St ikke og kig ned i gulvet eller ud gennem vinduet. jenkontakt giver opmrksomhed. Hvis du kigger vk, s virker du ukoncentreret og elevernes opmrksomhed forsvinder. Tnk p dit stemmeleje. Tag en dyb indnding, inden du begynder. Ellers kommer du mske til at starte i falset. En kunstpause i din prsentation kan bruges til at understrege vigtige pointer. Lav en pause p 2 sekunder inden du siger noget uventet eller forfrdende Pladskravet til en gris, der vejer 110 kg er kun 0,65 m2. Pause. Humor er et andet godt vrktj, men skal aldrig bruges for at latterliggre nogen, som du er uenige med. Undg en opdeling i grupper. Brug det inkluderende vi. Vr heller ikke fordmmende mod personer. Mske har du engang selv handlet anderledes end du gr i dag og er blevet overbevist om noget andet ved at f mere

12

viden og tid til at fordje den. Giv andre samme mulighed ved aldrig at angribe personer, men kun at diskutere fakta. Tnk p at dine tilhrere er venligt indstillet, for det er de som oftest. Det er en stor formen at st foran et publikum og give dem noget. Det skal gerne vre gldeligt at vre sammen med andre mennesker og diskutere alvorlige emner. til sidst Det er utrolig vigtigt at give eleverne en mulighed for at tnke videre over emnet. Mange ting i forbindelse med dyrevelfrd er negativt og derfor er det vigtigt at prsentere lsninger og muligheder for at gre noget, der kan sikre bedre forhold for dyrene i fremtiden. Lad vre med at stille meget hje krav til, hvad folk br gre, men fremst en rkke delml, som alle vil forbedre dyrevelfrden i Danmark og som er realistiske for eleverne at engagere sig i. Prsenter ogs Anima og evt. andre dyrevrnsforeninger og fortl, hvordan man gennem engagement i en organisation kan vre med til at pvirke samfundet til forandringer for dyrene. Hvis der findes en lokalafdeling i omrdet, s skriv deres informationer op p tavlen, eller endnu bedre tag en person fra lokalafdelingen med til at fortlle lidt om sit eget arbejde. Skriv ogs meget gerne en par gode hjemmesider p tavlen, som kan bruges til videre lsning. Nr eleverne gr ud, s giv et stykke trykt materiale til alle. Sig ogs at de meget gerne m tage det gratis materiale med. Der er mange rd i dette hfte, men nr du har lst dem og vet dig et par gange, s vil du formodentlig ogs have dine egne tips. Nr du har holdt en rkke foredrag kan det vre en god id at lse hftet igennem igen og evaluere din egen teknik. Opdager du noget, som du mener br str i fremtidige udgaver af hftet, s skriv det ned og kontakt Anima med dit tip. Problemer Der findes visse problemer, du kan komme ud for under din prsentation. Nedenfor str de sammen med tips til, hvad du kan gre for at undg dem eller lse problemerne. Husk at forholde dig rolig. Den som bliver ophidset eller overreagerer fremstr som taber af en diskussion. stjende elever Til tider findes der stjende elever i klassen. Ofte er det unge drenge, som skal vise, at de er macho. Du kan f.eks. sige til dem hvis jeg fr lov til at tale nu, s kan I tale senere. Det plejer mange at synes er en fin mde at bede om ro. En forebyggende id er tidligt under prsentationen at vise billeder af drlig dyrevelfrd. Det plejer at skabe en respektfuld attitude i forhold til emnet. Det kan du ogs gre, hvis der p et senere

At tale i skoler

13

At tale i skoler

tidspunkt bliver uro i klassen. knsroller Tnk p at vi alle er produkter af det milj, som vi lever i. Hvis du selv er en mand, s henvender du dig mske mest til andre mnd og omvendt, hvis du er kvinde. Gr dig bevidst om disse vaner, s flere i klassen bliver hrt og debatten bliver mere dynamisk. Vr ekstra opmrksom p de stille personer i klassen og overvej om du kan inddrage dem i diskussionerne. F.eks. ved at tage en runde, hvor alle fr lov til at give en kommentar. Herskerteknikker. De 5 herskerteknikker er opfundet af professor Berit s fra Norge. De er skjulte mnstre, som hjlper med at bevare hierarkier i grupper. Det handler om at kvinder ofte 1. Gres usynlige 2. Latterliggres hvad str I der og kagler om 3. Ikke bliver informeret. Kommer ikke med til et uformelt mde p golfbanen f.eks. 4. Dobbeltstraffes. Magtfulde kvinder / kvindelige ledere kaldes kolde og umenneskelige. De som lytter til deres medarbejdere kaldes svage. 5. Bliver belastet med skam og skyldflelse. Kvinder der arbejder for ligestilling siges at skade mnd. Viden om disse teknikker handler om at f det skjulte frem i lyset. Du kan bruge dem til at overveje om det er noget, der pvirker dig og vre opmrksom p tendenserne. alle fr mulighed for at tale Hvis det fles som om alle ikke fr mulighed for at komme til orde, s kan du gre noget ved det. Er gruppen for stor eller er formen for prsentationen forkert? Du kan mske ikke udrette mirakler p 40 minutter, men vi kan altid strbe efter at gre det bedre. En god id for at aktivere folk er at tage nogle minutters diskussion i sm grupper. S kan alle elever vende sig mod deres sidemand og diskutere et par sprgsml, som du stiller. Lad dem diskutere i 4 minutter, f.eks. hvilke problemer er der med dyrevelfrd i det industrialiserede landbrug i dag. hvad kan jeg gre for at forbedre situationen?. ingen taler En sjlden gang imellem kan man komme ud for en klasse, hvor nsten ingen taler eller stiller sprgsml. Hvordan brer man sig s ad med at f en diskussion i gang? Enten har du dine egne sprgsml, som du kan stille og bevare, men du kan ogs vende situationen ved at stille sprgsml til eleverne, s de bliver ndt til at deltage aktivt. hvor mange herinde har kbt produkter fra et industrilandbrug i denne uge?, hvorfor valgte I at gre det?. Man kan ogs bruge humor og f.eks. sige n det er da dejligt, at I alle sammen er helt enige med mig, s behver vi ikke at diskutere. Der findes en risiko for, at dette kan skabe en vi-dem relation, s srg for, at sige tingene med et tydelige glimt i jet.

14

Du kan ogs give tid til gruppe diskussion. Det gr det ofte lettere for eleverne at f talt. besvrlige lrere Til tider er det underviserne som kan give dig problemer. Det er fint at lreren stiller et par sprgsml, men ikke at denne forsger at overtage prsentationen med sine holdninger. Lreren prger eleverne dag ud og dag ind, s de fr rigeligt med muligheder til at hre dennes synspunkter senere. Du er der for elevernes skyld, s vil lreren diskutere, s sig, at det vil du meget gerne gre efter prsentationen. Hvis du ikke kan svare p et sprgsml Hvis du fr et sprgsml, som du ikke er forberedt p, s tilkendegiv, at du har hrt og forstet sprgsmlet. Tnk et jeblik og tag evt. en slurk vand, s du giver dig selv en lille pause til at overveje et godt svar. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, s lyv aldrig, men sig, at det er et godt sprgsml og at du skal love at finde et njagtigt svar og vende tilbage. Bed om personens e-mail eller lignende. Er der tale om et prcis tal kan du selvflgelig godt give et anslag, hvis du bare siger det. beskidte tricks Som sagt er eleverne oftest bde interesserede og rare. Men til tider kan de forsge at nedbryde dig med beskidte tricks. Hvis du kender disse tricks kan det afslre dem og vinde sympati p det. undergravning Ved at undergrave et sprgsmls legitimitet forsger en del elever at vinde et argument. Taler du f.eks. om dyreetik kan du f et sprgsml som hvis et hus brnder og du enten kan redde en hund eller et menneske, hvad vlger du s?. Svarer du hunden bekymrer du dig ikke om mennesker og svarer du mennesket vil eleven se det som tegn p, at dyrs interesser aldrig er s vigtige som menneskers. I stedet for at svare direkte p sprgsmlet kan det vre smart at tage fat i dets prmis eller stille et modsprgsml. Skal vi basere vores valg i dagligdagen p ekstreme hypotetiske situationer?. Hvordan synes du at sprgsmlet har konsekvens for dyrs forhold i industrilandbrug?. falsk autoritet Ved at henvise til autoriteter der ikke kan navngives (forskere har sagt) kan hvad som helst lyde mere trovrdigt. Sprg ind til kilder. Hvem har sagt eller skrevet hvad og hvornr? vinkling At udelade visse fakta. F.eks. Vi passer godt p vores ker. Ja, men hvordan behandles tyrekalvene, der ikke opfedes til slagtning? Bliver de drbt efter blot f dage eller mske transporteret helt til Holland?

At tale i skoler

15

At tale i skoler

Personangreb Du kan komme ud for at hre ting om jeg er faktisk lrer og ved prcis hvad det handler om?. Derfor kan det vre godt at have sine kilder med, s man kan komme med en henvisning til noget specifikt, hvis der opstr diskussion om bestemt emne. P den mde virker det ikke som om du trkker kaniner op af hatten og din trovrdighed vil vre stor. at skifte spor Ikke at svare p sprgsmlet, men tale ved siden af. Stil da blot sprgsmlet igen og bed om svar. almindelige manipulation - fejlagtige definitioner - sprogbarriere, at bruge et bestemt sprog for at udelukke andre - at sttte sig til hypoteser (antagelser der ikke er bevist) - misvisende sammenligninger (at sammenligne drlig dyrevelfrd med fattigdom i Afrika) - tradition, sdan har det altid vret og derfor vil det altid vre sdan) - dominerende kropssprog - omskrivninger af ubehagelige ting. Nbtrimning lyder pnere end afskring af 1/3 af et nb at kre i ring Hvis du og eleverne krer fast i en diskussion og der ikke kommer noget nyt p banen, s er det helt i orden at konkludere, at I har forskellige holdninger og skifte emne, s I kan komme videre. En god mde at skifte emne p er at lgge op til det nste sprgsml i det svar man giver p sidste sprgsml om et andet emne. vrige tips Her flger nogle tips p teknikker, som er gode at have ved hnden. vurderingsvelser Denne velses forml er, at folk skal tage stilling. Den kan bruges i starten af et foredrag og/eller senere, nr eleverne har fet mere information. Formuler en problemstilling, f.eks. jeg kunne tnke mig at spise og giv herefter de 4 hjrner i klassen et svar vegetariske, mindre kd end nu, den samme mngde kd som nu eller mere kd end nu. Lad herefter eleverne stille sig i et af de 4 hjrner, som svarer til deres valg. Lad dem herefter forklare og motivere deres valg. verbal aikido Dette er en glimrende debatteknik. I kort trk bestr den af flgende punkter. lyt til andre afbryd ikke, de andre vil ikke lytte til dig, hvis du selv afbryder.

16

 identificer dig med den anden og forsg at forst, s det kan vre lettere at f den anden ind p dine tankebaner erkend gyldigheden af den andens argumenter. S gr folk ikke i forsvarsposition formuler din mening, som personlig i stedet for som generel. S vil folk virke mindre fordmmende. behold flelsen af at deres ord er dine og fr samtalen i den retning, som du nsker. ordenes magt Kald tingene ved deres rette navn. Det hedder at drbe dyr ikke at fordle dem. Diskuter gerne begreberne med eleverne. Hvorfor pvirker det os s meget, hvad vi kalder dyrene. Lad ikke tingenes sammenhng blive skjult bag fine ord. evaluering Det kan vre svrt at f feedback fra en skoleprsentation. Hvis du vil, kan du ringe til din kontaktperson og sprge, hvad de synes var godt og hvad som kan forbedres. Vi kan alle blive bedre gennem erfaring og trning. agitation og provokation En agitatorisk tale er hrdere end en almindelig prsentation. Den tager f sprgsml op og taler med stort engagement for en bestemt synsvinkel. En skoleprsentation er oftest et helt forkert forum for taler af denne karakter. Det betyder ikke, at du ikke kan fremhve personlige meninger, men prsentationen br ikke opleves som propaganda og derfor er det vigtigt at fremhve, hvad du mener og hvad der er fakta, som du henviser til. Provokationer br du aldrig anvende. De eneste gang, hvor det kan vre acceptabelt er, hvis nogle elever er direkte ondskabsfulde og destruktive i deres indlg. Her kan man stille sprgsml, der er let provokerende, men det er vigtigt at have et glimt i jet og holde en sober tone, s man ikke selv lader sig pvirke til at vre negativ. Der er dog demokratiske og sociale problemer ved at bruge provokation som kommunikationsstrategi . Fr eleverne et negativt syn p dig, s vil det ogs skade dyrene, da du fremstr som deres ambassadr p skolen.

At tale i skoler

17

At tale i skoler

DEBATTER
Hvis du bliver indbudt til en debat p en skole, f.eks. en paneldebat. Hvis du ser den som en skoleprsentation og taler til eleverne i stedet for at tale til dine moddebattrer, s bliver det let. Vr forberedt, hav viden om emnet og vr sikker p, at dine argumenter og konklusioner er tydelige og klare. Tag initiativet ved hurtigt at ppege problemer ved drlig dyrevelfrd og lad dine moddebattrer bruge tid p at forsvare sig. Nr du mder journalister er sagen den samme, bortset fra at du har endnu mindre tid. S altid det vigtigste frst.

18

VELSER
Du bliver bedre gennem erfaring og velser. Tillad dig selv at lave fejl og lr af dem. Heldigvis behver du ikke at lave alle fejlene ude i skolerne. Du kan starte med velser derhjemme, s du allerede har prvet noget af, nr du besger klasserne. Mske kan du trne sammen med andre, der er interesseret i dyreret. forberedelser og gennemfrsel Planlg et foredrag om et valgfrit emne. Det skal vre i form af en introduktion og vare 5 minutter. Find en mlgruppe for foredraget, f.eks. en gymnasieklasse, som har hovedfokus p naturvidenskabelige fag. Trn herefter ved at holde foredraget for hinanden. Bedm hinanden p flgende kriterier (husk at vre positiv og konstruktiv). indholdets relevans foredragets oplg og forskellige dele ordvalg og stemmeleje kropssprog og jenkontakt andet

At tale i skoler

debat Ls en kronik i en avis. Besvar herefter flgende sprgsml: hvad er forfatterens hovedtanke? hvad er forfatterens forml med at skrive kronikken? hvad er de vigtigste argumenter? Virker de sande, rimelige og trovrdige? hvordan underbygger forfatteren sine argumenter hvilke tolkninger og vurderinger fremfrer forfatteren anvendes nogle ufine metoder? hvad fr lseren at vide og hvad fr lseren ikke at vide? Gr det samme, men med en tv-debat. anmeldelse Lav en anmeldelse af en professionel taler. G sammen i en gruppe og se et foredrag. Bagefter kan I anmelde foredraget ved at bruge samme sprgsml, som i den tidligere velse. Power point Lav en prsentation til dit 5 minutters oplg og giv hinanden kritik.

19

At tale i skoler

argumentation Trn argumentationen sammen med andre. F.eks. ved at skrive alle gode argumenter ned for at have et industrielt landbrug. Find bagefter alle argumenter mod og sammenlign, hvilke argumenter der fungerer bedst i forskellige sammenhnge. Lav herefter et rollespil, hvor I trner argumenterne mod hinanden. Eksempler p foredrag Anima har udviklet en rkke undervisningsmaterialer og faktaark omkring dyrevelfrd, som kan vre gode at bestille. Vi har ogs udviklet guides til foredrag og prsentationer, som du kan bruge som udgangspunkt for at holde dine egne prsentationer. Disse kan bestilles fra Anima og du er velkommen til at foretage dine egne ndringer for at give prsentationen et personligt prg eller tilpasse det en bestemt mlgruppe. Vi hber i 2009/2010 at kunne tilbyde oplring og coaching af mange nye skoleambassadrer, s vi kan tilbyde flere gratis skoleprsentationer over hele landet. Er du interesseret i et sdant arrangement i din lokalgruppe, s kontakt Anima via informationen i dette hfte.

20

Tjekliste

At tale i skoler

Denne tjekliste anvendes ved den frste kontakt med en person, der nsker at booke dig til en skoleprsentation. Den hjlper dig med at f spurgt efter alle relevante informationer, som du behver for at lave en god prsentation. Kopier denne side og hav den klar, nr du fr brug for den. De enkelte punkter er forklaret tidligere i hftet.

Hvor og hvornr: Mlgruppe: Indhold: Antal: Lokale: Tekniske hjlpemidler: Lngde: Prsentation: Moddebatrer: Kontakt: Kort/vejvisning: Mad: Rejserefusion

21

At tale i skoler