KUNSTEN AT TURDE TNKE STORT. . .

Flere hundredetusinder har fet information, som de ellers aldrig ville have mulighed for at f. Information der kan vre med til at ndre og redde liv. Vi lever i dag i et samfund, hvor det er nemt og bekvemt at skifte kanal, bladre et par sider frem i avisen eller kigge den anden vej, hvis vi stder p noget, som er ubehageligt og som ndrer vores syn p de ting, der sker omkring os. Dyremishandling er ubehageligt uanset om det er en enkelt person, der slr en hund, drukner et kuld killinger eller den industrialiserede mishandling der finder sted i moderne dyrefabrikker og pelsfarme. Her er levende og flende dyr blevet reduceret til produktionsenheder og forbrugsvarer. Selvom disse emner kan vre ubehagelige, s mener vi det er forbrugernes ret og pligt at vide njagtigt, hvordan de valg vi alle trffer hver eneste dag pvirker dyr. Derfor kan du i dette blad lse om en rkke nye initiativer, som Anima har taget for at bne jne og ndre holdninger hos unge generationer, og dermed medvirke til at skabe en mere human fremtid. P de nste sider kan du bl.a. lse om et stort projekt, der vil srge for, at elever i folkeskolen fr en mulighed for at forst dyr i landbrugets behov og forhold. Alt for ofte mder vi en holdning, der accepterer overgreb mod de dyr, som ikke lever i vores familier, men dette projekt vil srge for, at ingen danske skolebrn behver at vre i tvivl om, at dyr har brug for at bevge sig frit, at blive stimuleret og behandlet med respekt. I februar fik folkeskolens store klasser ogs en klar besked om dyr i landbrugets forhold i en ijnefaldende annonce, der viste et glimt af, hvad der foregr bag lukkede dre i dyrefabrikkerne.
Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kortere citater tilladt. Redaktr: rikke trrup johannsen Ansvarshavende redaktr: joh vinding Skribenter: eline a. kristensen thomas Falk Mette lisby Bente tolley

NYT UNDERVIS P VEJ TIL ALLE

Hvordan dyr egentligt er Nyere forskning inden for dyreadfrd viser, at der er en lang rkke naturlige behov hos dyrene, som vi kan kende fra vores egen hverdag. Eksempelvis viser forskningsresultater et tydeligt behov hos dyrene for at vre sammen med deres familie (mor/afkom), og ikke mindst behovet for basale ting som motion, svn, mad osv. Disse behov bliver ofte nedprioriteret i det moderne industrialiserede landbrug. Hvilken konsekvens har disse nye forskningsresultater for vores syn p og forstelse af dyrene? nyt projekt Anima udarbejder i jeblikket nyt og opdateret undervisningsmateriale til grundskolen, der netop tager udgangspunkt i disse forskningsresultater. Det vil komme til at best af to klassest: dels et til de mindre klasser (3.-7. klassetrin) og dels et for de strre (8.-10. klassetrin). Materialet kommer for begge aldersgruppers vedkommende til at best af en DVD,

VELKOMMEN

Denne type forandring, der begynder i det sm kan have stor indflydelse, som nr verdens strste opdrtter af grise frivilligt udfaser fikseringsbse, for at imdekomme forbrugeres forventninger til dyrevelfrd. Du kan ogs lse om fremgange for vores kampagne for burrvene, mod dyretransporter og meget mere. Flg ogs de kampagner der kun lige er get i gang og ls hvordan du kan vre med til at gre en forskel - det er lige fra at bestille en pakke til at gre din kantine fri for burg til at kontakte firmaer, der stadig slger pels. Intet af dette kunne ske uden jeres sttte, og ved at vre en del af Anima gr vi alle en stor forskel. Millioner af dyr har behov for, at vi bliver p kanalen og ikke vender det blinde je til. Din sttte gr en forskel hver dag. For den kan vi ikke takke dig nok.

Joh Vinding

DEN ENE TJENESTE ER DEN ANDEN VRD

Det er dejligt, nr det kan betale sig at gre en god gerning. En tidlig tirsdag morgen flte en familie i Clinton, Iowa i USA denne forbindelse meget direkte. Katten Tigger vkkede nemlig sin familie, netop i tide, da en brand udviklede sig i deres hus. Katten sprang op p familiens moder, der sov og blev stende indtil hun vgnede, hvorefter den henledte hendes opmrksomhed p branden ved at kigge vk fra sovevrelset. Familien nede netop Layout: at ringe til brandvsnet jan Sorgenfrei og komme ud af huset, men havde det ikke vret Lserbreve: for den kvikke Tigger, dyrenesstemme@anima.dk s kunne det vre get Annoncering: meget anderledes. Jeg jv@anima.dk sagde til min datter, Se, du reddede katten og nu Oplag: har katten reddet dig ud5.000 eksemplarer talte moderen i familien.

anima
Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Kontakt: Anima Thorsgade 3, 2 2200 Kbenhavn N info@anima.dk Tel.: 28 89 26 65

SNINGSMATERIALE E SKOLER
lad oS Sprge dyrene DVDen for 3.-7. klasse bestr af filmen Lad os sprge dyrene. Filmen viser, hvordan bl.a. grise, fr og hns prcis som mennesker har behov for at spise, leve harmonisk med deres artsfller, holde sig velplejede og rene, bruge sanserne og motionere. Desuden viser den, at de bde kan lre simple ting og fle glde og smerte. Et klip fra filmen viser en gris, der er blevet trnet sammen med en hund og har lrt kommandoen sit, at vente pnt p en godbid til der bliver sagt vr s god, samt at g tur med snor. Filmen sammenligner ogs en seks uger gammel griseunge med en jvnaldrende hundehvalp. Her ses det tydeligt, hvordan grisens motorik og tnkning er hurtigere og vsentlig bedre udviklet end hundens p seks ugers stadiet. Det kunne tyde p, at det er tilfldigheder, der gr, at grise der avles og opfostres til slagtning, blot lever 5-6 mneder, mens hunden ligger trygt og varmt foran pejsen, indtil den dr af alderdom eller sygdom. StiMuli reSponS DVDen for 8.-10. klasse bestr af filmen Stimuli Respons. Stimuli Respons giver en videnskabelig forklaring p vores og dyrs reaktionKAMPAGNENYT
Med Animas nye skolemateriale bliver unge nu langt bedre i stand til at tage stilling til de store dyrevelfrdssprgsml, der kommer til at udgre en stadig strre diskussion i svel dagligdagen som det politiske.

et lrerhfte og et elevhfte med sprgsml til filmene og oplg til klassediskussion om dyreetik i det moderne landbrug.

smnstre. Nr vi reagerer p sanseindtryk (stimuli), er vores reaktion afhngig af, hvad vi tnker og fler samt vores tidligere erfaringer i lignende situationer. Eksempelvis kan rg f os til (respons) at lbe skrigende ud af en bygning, hvis vi tror, at der er ildebrand eller modsat at lbe ind i en bygning, hvis vi er brandmnd. Endelig kan vi bevare roen og blive i bygningen, hvis vi tror, at der blot er blevet brndt et stykke toast.

Filmen giver et indblik i hvilke velser, man har lavet med dyr for at vise, at Stimuli Respons teorien kan forklare adfrd hos dyr p samme mde som mennesker. Konklusion: dyr evner at fle smerte, at lre, at huske, og at tnke lige s vel som mennesker, men menneskets evner er (for de flestes vedkommende) blot p et hjere udviklingstrin. Bl.a. kan man i videoen se hns, der lrer ved at se videofilm. MlStning Det er Animas forhbning og mlstning, at dyreetiske diskussioner i fremtiden kommer til at spille en endnu strre rolle i den offentlige debat, svel som for den enkelte forbruger, end tilfldet er i dag. Mlet med undervisningsmaterialet er derfor at skabe et solidt grundlag for danske skoleelevers forstelse af dyrs behov og kompetencer, s de kan forst de valg, vi som samfund trffer, nr vi beslutter, hvordan dyrene skal behandles. Filmene laves med sttte fra Justitsministeriet og vil blive distribueret til landets folkeskoler.

Med Animas nye undervisningsmateriale kan dyrevelfrd blive en fast del af fx naturfag, biologi, samfundsfag eller dansk.

klik dyrene Fri

Har du husket at klikke for dyrene? P Animas nye hjemmeside www.pelsinfo.dk er der en specielt designet side, hvor du med et enkelt klik kan sende en protest til 11 udvalgte firmaer der slger pels. Nedenfor kan du lse, hvordan dette allerede har reddet tusinder af pelsede venners liv. NYT FRA ANIMA

NYE FIRMAER P DYRENES SIDE

Mens kulden og blsten fr pelsen til at blive tyk, varm og bld p millioner af rve, mink og andre pelsdyr gr det op for andre, at dyrene er de eneste retmssige ejere af pelsen. Verden over indfrer det ene firma efter det andet en pelsfri politik, og i Danmark kan vi glde os over at vre med i toppen af listen over organisationer, der vinder nye sejre for dyrene. Og ogs i denne udgave af Dyrenes Stemme kan vi glde jer med gode nyheder. By grotH pelSFri I forbindelse med lanceringen af det nye design p pelsinfo.dk udformede vi en ny strategiliste over modefirmaer, som vi har som mlstning at pvirke til en pelsfri politik i den nrmeste fremtid. Rigtig mange dyrevenner har brugt det nye protestskema p siden, der med et klik kan sende en e-mail protest til 11 firmaer, der bruger pels. Disse mange beskeder har fet tankerne i gang hos bl.a. den fremstormende modedesigner Mette Groth, som str bag designet By Groth. Efter at have overvejet situationen meddelte hun os: Hos By Groth gr vi en dyd ud af at producere ansvarligt og at opfre os ansvarsfuldt over for vores omgivelser Derfor er det meget beklageligt, at vi med vores pelskraver har stdt dig. Debatten om pels er evigt aktuel, meget kompleks og har mange perspektiver. Vi vil tage din kritik til efterretning, og derfor finder du ikke pels i vores fremtidige kollektion Fjllrven Bliver pelSFri! Nu fr den kendte fjeldrv en helt ny og klar betydning - Fjllrven slutter sig nu til listen over de mange firmaer, der stiller sig p dyrenes side. Som en af de allerstrste producenter af tj til eventyrere og ekstremsportsudvere er vi glade for at kunne fortlle, at Fjllrven i midten af januar meddelte, at de stopper med at slge produkter med gte pels. Anima og den nordiske koalition har tidligere kontaktet Fjllrven og presset p for at f dem til at tage ansvar for deres produktion, men det var ikke fr netvrket Sveriges Djurrttsaktivister, SveDA, kontaktede dem og pressede p med en kommende kampagne, at Fjllrven lod sig overtale. Fjllrven lover, at de fra og med forrskataloget vil vre helt fri for pelsprodukter. Med forhandlere i 20 lande og et strkt varemrke er Fjllrven med til at styrke det billede, der bliver klarere dag for dag: pels er fortidens mode!

j lindeBerg pelSFri Blot f timer inden en international aktionsdag mod det indflydelsesrige modefirma J. Lindeberg, kastede firmaet hndkldet i ringen og erklrede, at en pelsfri politik trdte i kraft. De engelske dyrevenner i CAFT havde netop afholdt en succesfuld oplysningsdag foran J Lindebergs kontor, hvor de fik de ansatte i firmaet i tale. Marketingsmanageren Marc Hare skrev i en e-mail: P vegne af J.Lindeberg Ltd vil jeg hermed informere om, at vi allerede har truffet en beslutning om ikke at bruge gte pels i vores fremtidige kollektioner. Fra sommerkollektionen vil der sledes ikke findes gte pels i vores verdensomspndende sortiment

FRIIS & CO - HVAD MON DER SKER?

Vinterens store kampagne for at overtale firmaet Friis & Co til at stoppe brugen af pels, frte til over 20 protester alene i Danmark. Tusinder af kunder har fet et flyveblad i hnden og alene i Kbenhavn er over 100 faste kunder vendt om i dren, efter at have lrt hvordan Friis sttter dyremishandling. Nu virker det til at Friis & Co vakler. Efter en flot protest i rhus kom personalet ud og sagde, at nu stoppede de med at slge pels - og efterflgende kunne vi erfare, at sekretren for Friis & Co giver samme svar - dog med en lille lgn om, at de aldrig har haft gte pels. Men vi mangler endnu at f en faktisk udtalelse fra direktr Claus Dahlgaard. Du kan hjlpe med at f ham i tale ved at sende en mail og krve et svar som forbruger. Skriv til: claus@friis-co.dk eller ring p 7020 9919.

STOR SUCCES P FALKONER SUNDHEDSMESSE

I starten af en regnvd weekend i februar rykkede Anima indendrs og deltog i Sundhedsmessen i Falkoner Centret med en stand om dyrevelfrd og de mange fordele ved at spise dyrevenligt. Falkoner Centret er med sine hyggelige rammer et perfekt sted for samtale og det blev da ogs til rigtig mange udvekslinger mellem de ca. 8.000 der gstede messen og de 12 frivillige fra Anima, der havde sat en dag af til at tale dyrenes sag. P Animas stand kunne man se film, f en snak eller tage materiale med fra vores voksende samling af flyers og hfter. Det vegetariske starter kit blev den store succes, hvor ikke mindre end 1.300 mennesker tog et med sig fra standen. Tusind tak fra anima for den store opbakning til arrangementet fra de frivillige, der med deres gode humr og energi gjorde verst: Anna messen til en stor succs.

taler med en af messens mange gster. Hjre: Anne passer boden.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Onsdag d. 25/4 er der generalforsamling i Anima. Generalforsamlingen finder sted i Nrrebro Medborgerhus, kl 15-17. Tilmelding p mail: jv@anima.dk Dagsorden efter vedtgterne. Vel mdt!

DU GJORDE DET: SEJR FOR GADEHUNDE

Takket vre tusinder af breve fra bekymrede dyrevenner over hele verden, og rigtig mange fra Animas medlemmer, s er de vrste overgreb p hunde i Kina stoppet. Iflge avisen South China Morning Post var Kinas prsident Hu Jintao utilfreds over klager og negativ dkning i den internationale presse omkring hundedrabene og besluttede at stoppe dem.

NYT FRA ANIMA

ADVARSEL! VEGETARISME KAN BENBARE DIG

Ville du kunne spise et kyllingelr, hvis der sad en kylling ved siden af din tallerken? Eller tnk hvis kyllingelr hed kyllingens lr og hamburger hed hakket ko. Nr man frst begynder at tnke over, hvor kdet kommer fra, kan det vre svrt at spise op... Vi er s vant til at tnke p dyr som mad, at det er, som at f en mental mavepuster, nr man pludselig tnker p, at det er vsner, der ikke er specielt anderledes end os.
TEGNET AF: MARK THOLANDER www.pti-comic.dk

Dyremdre er tt knyttet til deres brn, grise er klogere end hunde, hns elsker at se fjernsyn og hre musik og fr kan genkende deres venner i en flok p hundrede af andre fr. Dyr er anderledes end os p mange mder - men ikke nr det kommer til alt det, der gr livet vrd at leve. S bestil et vegetarisk starter kit ved at sende en sms med dit navn + adresse + vsk til 2889 2665 og oplev, hvor let det er at blive vegetar.

ANIMA 2
Anima har gennem de sidste tre r vret en fast del af Roskilde, Nibe og Skanderborg festivalerne. Her har vi mdt hundredvis af unge, der har vret interesserede i at hjlpe dyr og pvirket mange tusinde i en mere dyrevenlig retning. Det har ogs vret en fantastisk oplevelse for alle de fra Anima, der har vret med og det fr os nu til at udvide festivalkampagnen drastisk!

RB DIN KLASSE OP!

Forstr dine venner ikke hvorfor du er imod pels? Gr som Mette og hold et foredrag for din klasse. Mette lavede en power point og viste en film og det klarede jobbet. Mette fortller: Mange af mine medelever og lrere havde ingen anelse om de rdsler, der foregr i pelsindustrien, og de var derfor dybt chokerede

- isr over en video fra en kinesisk pelsfarm. Efterflgende tilkendegav mange, at de aldrig vil sttte pelsindustrien, og resten af dagen hrte jeg mange diskutere dyrevelfrd p basis af, hvad de havde hrt og set til mit foredrag. F tilsendt gratis film og materialer ved at skrive til foredrag@anima.dk

EN SOMMER UDEN SOVN

aniMa indtager SMruM Nej, det gr vi faktisk ikke, men det er tt p. Alene i Danmark afholdes der over 100 festivaler, open air arrangementer, grnne koncerter og whatnot. Jeg har brugt mange mange timer i 40 watts prens skr p at sortere skipper-harmonika, trskopolka og andet godt fra de mindre festivaler, der alligevel har puls nok til at trkke hundreder og tusinder af unge til. du Skal Med! Vi kommer til at bruge masser af frivillige! Kunne du tnke dig at vre med til at hjlpe i Anima boden, nr vi kommer til din by? Er der en open air, en festival eller et stort rockshow i din by, s send en mail til mig, hvis du er interesseret i at hjlpe nr vi kommer forbi! Skriv til mig (Jan Sorgenfrei) p: js@anima.dk.

anima2 streetteam anbefaler

ANIMA 2
Guitaristen Frank Lero fra My che mical romance er vegetar og hader dyr emishandling [http://www.anima2.dk/mcr]

billy talent 2/3 - [pumpehuset] trans am 11/3 - [loppen] nelly furtado 16/3 - [valby hallen] fall out boy 21/3 - [store vega] common 24/3 - [store vega] my chemical romance 10/4 - [kb hallen] the rakes 29/4 - [lille vega] bloc party 30/4 - [store vega] A.F.I. 11/5 - [pumpehuset] gorilla biscuits 13/6 - [lille vega] pearl jam 26/6 - [forum]

ANIMA2

Vi har sagt det fr og vi er ikke bange for at sige det igen....vi er fans!
? Og hvad med Eddie Vedder Hvad har Frank Lero fra My Chemical Romance til flles med Nelly Furtado med dyr at gre tnker du og som fra Pearl Jam og hele crewet fra Gorilla Buiscuits? Hey - det her har noget og foldere - det sker allerede altid har du helt ret! Dyreret er ikke bare noget vi skriver om i vores blade det hje C eller skrige sig hse derude! Hundredevis af bands bruger deres stemme til andet end at ramme alle det til flles at de taler for - de taler dyrenes sag. De 11 bands/kunstnere som vi har listet herover, har avnske scene i lbet af ret. vegetarisme, mod pels eller mod dyreforsg - ja og s gster de den kbenh de flyers ud Anima er selvflgelig klar med streetteamet, der deler specielt designe rne har tt p deres hjerter. Vil du vre med til at inom de emner, som kunstne spirere titusinde andre fans...s send en mail til Jan p js@anima.dk og skriv hvilke shows, du vil hjlpe med at dele flyers ud til.

Steve-O: Jeg hader ringling BrOS

Steve-O har fet en karriere ud af at lave skandalse stunts og pfre sig selv ufattelig smerte, mens han optager det p film for at dele det med resten af os, men det er hans nyeste video, som nok er den mest chokerende til dato. Steve-O (der har arbejdet som klovn i cirkuset Ringling Bros) inviterede en amerikansk dyreretsgruppe hjem til sig, for at tale om hvordan livet rent faktisk er for dyr i cirkus og hvordan han egentlig har det med det. En af de fede - og nogle gange skrmmende - ting ved Steve-O er, at han ikke er bange for at sige lige prcis, hvad han tnker p, og lige nu handler det for ham om at f dyr ud af cirkus. Du kan se videon hvor Steve-O vredt fortller om de ting han har oplevet de ansatte i cirkuset gr for at f fx elefanter til at lystre. Det er ikke rare billeder Steve-O viser frem....men hey vi er jo heller ikke ligefrem vant til Bambi billeder nr vi ser Steve-O p skrmen vel? tjek det p anima2.dk

PRO VEGETARISME ANNONCE I FRIKVARTER

S du vores annonce i Frikvarter i februar mned? Hvis du er en af de 170.000 unge mellem 12 og 17 der fr bladet i hnden skulle du have haft chancen for at opdage Animas annonce for vegetarisme. Du kan se helssides annoncen her til venstre.

Storm om Sljagt

SLKAMPAGNE

Af: Joh Vinding Find de ordfrerer der hrer til det parti du stemmer (eller ville stemme p, hvis du kunne) p og skriv en mail, hvor du beder dem arbejde for et dansk importforbud af canadiske slprodukter. Fortl ogs at du kontakter netop den ordfrer du skriver til, fordi du stemmer p partiet. Din stemme er afgrende for at ndre Danmarks standpunkt til sljagten!

EU tog tidligere i r et historisk skridt for at stoppe den blodige sljagt ved Canada, hvor over 325.000 unge sler bliver drbt hvert eneste r p brutal vis. EUparlamentet bad EU-kommissionen om at skrive lovgivning, der vil forbyde import af alle slprodukter til EU. Kommissionen har nu overvejet situationen og arbejder p sagen. Fordi der eksisterer s megen information p omrdet, og denne information ofte drager modsatrettede konklusioner, vil kommissionen frst lave sin egen undersgelse af jagten, inden man udformer et forbud. Flere medier har videreformidlet dette som ensbetydende med, at der ikke vil komme et forbud, men enhver, der har set jagtoptagelserne fra de seneste r, vil vide, at en seris upartisk undersgelse ndvendigvis m konkludere, at dyremishandling er en iboende del af sljagten. Med en sdan konklusion og sttte fra de fleste lande i EU, vil et forbud vre lige p trapperne. Desvrre arbejder Danmark ikke sammen med et flertal af de europiske lande, der p egen hnd er ved at indfre forbud mod import af slprodukter, eller opfordrer EU til at fremskynde processen.

Belgien blev det frste land i EU til at indfre et sdant forbud, men i stedet for at sttte deres gode initiativ, har Danmark valgt at nedstte en arbejdsgruppe, der skal sagsge Belgien for at bryde EUs bestemmelser om varers frie bevgelighed indenfor EU. Belgiens lovgivning er baseret p den samme EU-lovgivning, som Danmarks forbud mod import af hunde- og kattepels, s det er hjest mrkvrdigt, at Danmark pludselig har en anden holdning til de samme juridiske sprgsml. Heldigvis er Danmark nsten alene om at have denne holdning, der kun deles af slfangernationerne Canada og Norge. USA, Belgien, Kroatien, Mexico og Italien har allerede forbudt handlen, og andre lande som Holland, Tyskland og England er p vej. Der er behov for, at Danmark ndrer kurs og flger de andre EU-lande, som nsker at beskytte slerne. Derfor har dit parti brug for at hre fra dig netop nu. Du kan lse i spalten til venstre, hvordan du kan kontakte dem. Husk ogs den internationale kampagnedag den 15. marts. Flg med p vores hjemmeside og find ud af, hvordan du kan hjlpe slerne denne dag.

FOLKETINGET
Enhedslisten Landbrugspolitisk ordfrer: Per Clausen | per.clausen@ft.dk SF Dyrevelfrdsordfrer: Kristen Touborg | sfkrto@folketinget.dk Radikale Dyrevelfrdsordfrer: Naser Kahder | rvnakh@ft.dk Socialdemokraterne Fdevarerordfrer: Kirsten Brosbl | skibr@ft.dk Venstre Fdevarerordfrer: Inger Stjberg | vinst@ft.dk Konservative Dyrevelfrdsordfrer: Allan Niebuhr | allan.niebuhr@ft.dk Dansk Folkeparti Dyrevelfrdsordfrer: Christian H. Hansen | dfchhh@ft.dk

Den 15. januar trdte en ny bekendtgrelse om pelsdyrs velfrd i kraft. Reformen har vret undervejs siden 1999, s der har vret rigelig tid til at undersge og finde lsninger p de mange problemer, som eksisterer i pelsproduktionen. En produktion, hvor vilde dyr holdes indesprret i trdbure og drbes alene for producere et undvendigt luksusprodukt. Den nye bekendtgrelse betyder formodentlig enden p rvefarme i Danmark, hvilket er lykkeligt. Dette fejrer vi, men samtidig er der ogs meget at begrde, bde hvad glder processen og resultatet for de fleste andre pelsdyr.
1 SKRIDT FREM OG 2 TILBAGE

hvor den vil leve i frygt i flere mneder, inden den bliver drbt. Det vil ogs stadig vre tilladt at hndtere rve med en nakketang (hvilket klart viser, at det er et vildt dyr). Man m dog ikke bruge tangen rutinemssigt, men da en pelsfarm i bedste tilflde bliver inspiceret hver 20. r, skal man nok ikke have for hje forhbninger om, at nogle vil blive afslret i at bruge tangen som rutine. Dette til trods for, at hver eneste rvefarm i Danmark fortsat vil bruge nakketangen, da rvene ellers vil bide. Loven rummer desvrre ikke mange forbedringer for mink, hvoraf der hvert r drbes 13 millioner i Danmark. Flere steder er bekendtgrelsen direkte modstningsfyldt, f.eks. krver den, at pelsdyr, der springer som del af deres naturlige adfrd, skal have mulighed for det. Alligevel vil Chinchillaers bure stadig ikke vre hjere end 40 cm, hvilket er langt mindre, end de kan springe. Med andre ord er der stadig meget at arbejde med.

For rvene i bur betyder loven bl.a., at deres bure vil blive 2 m2 mod den nuvrende ene m2. Rvene fr ogs en hylde, som de kan bruge til at holde udkig fra, og mulighed for at skjule sig for andre dyr. Der er en rkke af denne type forbedringer, men rvens virkelighed bliver stadig 2 m2 i et trdbur,

dyrevelFrd og pelSinduStri: et ModStningSpar Ser man bekendtgrelsen i et lidt strre perspektiv, er den dybest set et bevis p, at god dyrevelfrd og pelsindustrien str i direkte modstningsforhold til hinanden. Havde dyrene fet de forbedringer, som er ndvendige for at de kan udvise deres naturlige adfrd, s ville det have vret ensbetydende med at industrien mtte lukke. Nu fr man i stedet en lov, der giver dyrene prcis s drlige forhold, som industrien krver, s lnge pelsavlere ser dem som maskiner frem for dyr. S lnge pelsavlerne vlger udelukkende at tnke maksimering af profit, kommer dyrenes behov for naturlig adfrd til at trde i baggrunden. Hele bekendtgrelsen kan lses her: http://147.29. 40.91/_GETDOC _/ACCN/B20060 173405

Af: Joh Vinding

RVEKAMPAGNE

RVE BLIVER ALDRIG VANT TIL BURE . . .

En frikbt burhne tager sit frste skridt uden for et bur. Efter blot f dage havde den lrt at beg sig som i naturen.

BURG KAMPAGNE

LIVET P EN AVISSIDE
Af: Jan Sorgenfrei

Pludselig rammer det gule neonlys fra flere hundrede lysrr dine jne, du vgner med et st men aner ikke om det er dag eller nat. Det er nu ogs lige meget, for du har aldrig set solen eller mnen. Tusinde stemmer fylder dit hoved og du stikker hovedet ud gennem den lille bning i det trdbur, du deler med 3 andre for at spise de foderpiller, maskinen har smidt foran jeres bur. Du kigger ud fra 4. etage, hvor du befinder dig og stirrer ned ad den flere hundrede meter lange gang. Alt hvad du ser er bur efter bur efter bur - hns og s flere hns. Konstruktionen af den moderne ggefabrik er en af menneskets hidtil mest inhumane opfindelser. Her lever mange tusinde hns hele deres liv presset sammen i et ngent trdbur uden nogen form for adspredelse. Sygdomme, overfald, kannibalisme og ddsfald er alt sammen medregnet i de konomiske beregninger det kan ganske enkelt betale sig ikke at hjlpe syge og dende dyr. TIL FORSVAR FOR HNSENE Anima lancerer nu en omfattende kampagne for at genopfriske den danske befolknings hukommelse om de elendige forhold, hns m leve under for at producere billige burg. Kampagnens frste del bliver mlrettet mod skole- og gymnasium kantiner, hvor der hvert r bruges millioner af burg.

ER DU KLAR? For at denne kampagne skal blive en succes, fr vi brug for hjlp fra alle jer dyrevenner, der enten: 1. Er under uddannelse. 2. Arbejder i en institution. 3. Arbejder i en virksomhed med egen kantine. P kampagnesiden frifugl.info har vi lagt udfrlige strategiforeslag frem til at f indfrt en burgfri politik i din kantine. Ideen bag kampagnen er, at studerende og ansatte har meget at skulle have sagt p deres studie og arbejdsplads. Derfor har vi udviklet materiale, som kan bruges lokalt - som fx en underskriftsindsamling til rektor p dit gymnasium om at indfre en burgfri politik. Fra siden kan du bestille rapporten St hnen fr gget, underskriftsindsamlinger, flyveblade og meget mere. Det fantastiske ved denne kampagne er, at vi sammen kan gre en enorm forskel. Normalt retter Animas kampagner sig mod t ml af gangen, men med denne strategi er det kun jer, der stter grnserne. Hver af os kan vinde en stor kampagnesejr for dyrene - og redde hns fra tusindvis af timer i bur. ONLINE: Kampagnesiden og strategiguiden kan findes p frifugl.info. VI HJLPER HELE VEJEN Selv om det er dig, der str for at fre kampagnen p dit uddannelsessted eller arbejde er Anima med dig hele vejen. Vi er aldrig lngere end et telefonopkald eller en mail vk. Hvis du fr brug for inspiration eller har sprgsml, er du velkommen til at kontakte os p telefon 3310 7070 eller mail: frifugl@anima.dk

TALLENE BAG KAMPAGNEN I gennemsnit spiser en dansker 125 burg om ret. Det svarer til, at en hne skal sidde i et bur i 156 dage. Hvis en gymnasiekantine bruger 50 g om dagen i gennemsnit - s svarer det til at en hne skal sidde indesprret i 12.500 dage for at producere g til et rs forbrug.

udsyn
verdenS StrSte griSeproduCent udFaSer FikSeringSBSe UDSYN
USAs strste griseproducent, Smithfield Foods, meddelte i slutningen af januar, at de nu starter en udfasning af fikseringsbse, der vil betyde et komplet ophr i lbet af det nste rti. I 2002 banede den amerikanske organisation HSUS vejen for udviklingen ved to store kampagner. Disse kampagner frte til at befolkningen i 2006 i Arizona og 2002 i Florida stemte for grisene og mod bsene, der herefter blev forbudt i de to stater. Fikseringsbse er systemer udviklet til at fastlse avlsgrise, i de perioder hvor griseungerne dier. Fastlste grise lider enormt fra liggesr, benproblemer og bliver psykisk pvirket af at st og ligge fastspndt i mnedsvis. Systemet er s grusomt, at der er en Europisk mlstning om at udfase bsene til 2013.

FrSte anti pelS deMonStration i japan

Pelsmodstanden har nu spredt sig til endnu et land - denne gang er det japanske dyrevenner, der tager bladet fra munden og taler dyrenes sag. Demonstrationen fandt sted i gaderne i Shibuya og der rapporteres om stor opslutning til sagen og enorm god stemning blandt de fremmdte. Japan er med sine ca 127 millioner indbyggere en meget vigtig medspiller, nr det drejer sig om dyrevelfrd i Asien. Bl.a. er japanske designere en stor inspiration for modeskabere i resten af regionen. Derfor har deres anvendelse af pels ogs stor betydning for Kina, som idag er verdens strste pelsproducent. Demonstrationen var et startskud til mere arbejde p denne front i Japan, hvor dyrevenner nu vil til at arbejde mlrettet for at gre modekder pelsfri og informere befolkningen om dyrenes vilkr.

en Hund er en Hund er en Hund er en ?

Danmark har et forbud mod import af hunde- og kattepels. Et forbud der trdte i kraft for at forhindre, at dyr som ofte bliver flet levende ender som billige kraver p modetj. P billedet til venstre kan du se en mrhund, som er en af de hrdest plagede arter i pelsindustrien. For to r siden blev verden chokeret da film cirkulerede, som viste netop mrhunde, der bliver flet levende for deres pels. Men selvom der er tale om et medlem af hundefamilien, s str mrhunden uden beskyttelse i Danmark. I USA er dette forhold dog mske ved at blive ndret. Ny lovgivning er p bordet, som vil inkludere mrhunden under USAs eksisterende importforbud mod hunde- og kattepels. Indgrebet kommer efter en dyrevrnsorganisation fandt mrhundepels hos mrker som Max Mara, Sean John, Tommy Hilfiger m.fl. Visse firmaer havde endda mrket den gte pels, som imiteret pels, hvilket stiller forbrugere i en umulig situation.

DYRETRANSPORTER

g autorisationen ryger 3 klip o

AF BENTE TOLLEy
Millioner af dyr bliver hvert r transporteret rundt i Danmark og det vrige Europa samt til fx Rusland og Ukraine. De skal slagtes, hvor prisen er bedst og opfedes, hvor der er frrest regler om dyrs velfrd. Det betyder, at et dyr kan n at opleve transportens rdsler flere gange i sit korte liv hvis det alts overlever til slagtetidspunktet. Denne vanvittige transport p kryds og tvrs af kontinentet drber og skader mange tusinde dyr hvert r. Derfor har Dansk Folkeparti og Enhedslisten opfordret justitsministeren til at indfre en klippekortordning for dyretransporter i et forsg p at f luget ud i rkken af hensynslse transportrer. 3 klip og retten til at transportere dyr ryger! En arbejdsgruppe blev sammensat af justitsministeren og fik til opgave at vurdere muligheden for at etablere en klippekortordning p dyretransportomrdet og komme med forslag til ordningens nrmere udformning. Arbejdsgruppen har nu afleveret sin rapport til ministeren. Denne rapport har vi selvflgelig lst og indsendt kommentarer til. Gennem rene har vi protesteret i pressen og direkte til bde danske og EU-politikere. Dyrenes skrig og vores protester er blevet hrt af en hndfuld folkevalgte med det resultat, at minimumsregler for transport af dyr er blevet vedtaget i EU-regi. Nogle danske politikere har ogs indvilget i at lovgive for at gre transporterne lidt mindre utlelige, end de vrige EU-lande er villige til. De danske regioner blev derfor plagt at lave et antal strikprveundersgelser af dyretransporter hvert r, og det, som opdages under sdanne undersgelser, er grove sager. nder og gs er dde p vejen til slagteriet pga. stor lastetthed og drlig eller ingen ventilation. Grise og kvg transporteres med skuldersr, ledbetndelse, knoglebrud, hofteskred, betndte sr, halebid, dybe bldninger i hud, bylder, rebetndelse, endetarmsfremfald, bkkenbrud og svulst i jet sammen med afmagrede og hjdrgtige dyr p vogne, hvor lastettheden er ulovlig stor. Desuden blev der i 10 af undersgelserne i 2005 registreret mrker efter slag! Udover politianmeldelserne uddelte myndighederne 269 indskrpelser (advarsler) for lignende forhold, som dog ikke blev vurderet til at vre tilstrkkelig alvorlige til at fre til straf. Millioner af dyr bliver krt til de skaldte samlesteder, inden de ankommer til slagteri. Ogs samlesteder besges af velfrds-

kontrollen, som fandt grise med indgroede remrker og forvoksede klove og beskidte dyr med bylder og brok. Det udlste 88 indskrpelser. Dyr med skuldersr, ledbetndelse, knoglebrud, betndte sr, bylder, yverbetndelse, delvist afbrkkede horn, endetarmsfremfald og forvoksede klove resulterede sammen med afmagrede dyr og kalve under 2 uger gamle i 51 politianmeldelser. P samlestederne m de skadede dyr i tilgift udholde de meget belastende ture ned ad lsserampen og op igen en tur, som de i vrigt kan risikere at gre adskillige gange der er nemlig ingen vre grnse for, hvor lnge dyr m vre under transport blot de bliver lsset af med mellemrum! Alvorlige sygdomme, skader, slag, trngsel p vognene og drlig ventilation str ikke alene p listen over transportrdsler. Skdesls og hensynsls krsel med dyrene resulterer ofte i havarerede transporter. Dette ses bl.a. i flg. uddrag fra dagspressen: Mandag morgen kom en grisetransport for langt ud i rabatten i et vejkryds i landsbyen Tumbl mellem Aabenraa og

Snderborg. Anhngeren rullede rundt og endte p taget. Politiet oplyser, at lasten bestod af ca. 150 griseser. Adskillige dyr dde eller blev kvstet ved ulykken. Mange dyr var s medtagne, at den dyrlge, der kom til stedet, mtte aflive dem. Den 1. maj havarerede en grisetransport med 400 dyr i en rundkrsel i Riis ved Give. Her blev mange svin drbt eller aflivet. En del dyr slap vk, og falckreddere og hjlpere mtte p griseindfangning i omrdet. I sidste uge forulykkede en grisetransport p motorvejen ved Lillebltsbroen. Her var der trafikprop i fem timer, inden alle dyr var indfanget - og vejen ryddet. Ser man p statistikken er sdanne sager desvrre slet ikke unormale. I 2004 blev der iflge rapporten indgivet i 155 og ret efter 298 politianmeldelser i forbindelse med transport af dyr til slagteri. Man kunne mske forledes til at tro, at ulykker, velfrdskontrol, politianmeldelser og domme fr transportrerne og landmndene til at srge bedre for dyrene fr og under transport. Men nej! 3 rs indsats p landevejene har ikke mindsket antallet af overtrdelse af dyrevrnsloven. Stikprvekontrollerne og alle de havarerede dyretransporter understreger ndvendigheden af, at transport med levende dyr reduceres til et absolut minimum, og at vognmnd og chauffrer overtales til at behandle dyr omsorgsfuldt. Om det lykkes, afhnger af lovgivning, kontrol og konsekvenserog af vores fortsatte arbejde. Vi skal blive ved og vi skal blive bedre. Vi skal gre omsorg for dyrene til det 21. rhundredes trend.

KLIPPEKORT systemet er endnu ikke frdigudviklet, men der vil vre tale om forskellige typer advarsler og indslrpelser ved de frste to lovovertrdelser. Ved tredje overtrdelse kan dette s i sidste ende medfre at vognmanden mister autorisation. Og hvad er det egentlig disse vognmnd skal lre? Det er ikke ligefrem raket videnskab. Dette er de simple regler der skal overholdes. 1. kr meget forsigtigt med dyrene 2. kun raske dyr m transporteres 3. se til dyrene undervejs 4. alle dyr skal have uhindret adgang til vand 5. husk foder 6. husk rent strelse 7. du m ikke bruge vold

HESTENE DER LEVER I FRIHED

BAGGRUND I september 2005 rejste jeg for frste gang langs de smalle snoede grusveje til slottet Corniglio i Norditalien. Jeg s frem til at mde familien Buratti Zanchi, til at se det gamle slot og til at mde dyrene p grden. Under bilturen vidste jeg, at der skulle findes godt 10 heste p grden, og jeg holdt udkig efter dem, som vi nrmede os, men jeg s hverken heste, indhegning eller stald. Jeg havde hbet p herlige rideture i den fantastiske natur, men intet var, som jeg havde troet. De 13 heste, som levede p grden, var nemlig helt frie og mere eller mindre vilde. Hovedparten af dem var af racen Bardigiano, en lokal ponyrace som fik sit navn efter byen Bardi, men nogle af hopperne var rideheste fra Argentina, Polen og England. Flere af hestene havde tidligere vret anvendt som rideheste, men i de sidste syv r har de vret helt frie, og ingen har lavet noget med dem. De har i disse r levet i dalen ved Castel Corniglio og er aldrig get over floden til andre marker, selvom det har vret dem muligt. Til den lille flok hrte ogs en ged, som sikkert flte sig mere som en hest end en ged. Ind imellem fulgte to sler ogs flokken, men de holdt sig ofte nrmere huset, da der kunne tnkes at blive givet lidt lkkerier. Jeg har hele mit liv set heste i forskellige situationer, ofte i stalde og p rideskoler med masser af tilhrende udstyr. Det blev en helt ny oplevelse at mde denne lille flok i det fri, p deres egne vilkr. Mange af hestene var unge og var aldrig blevet hndteret af mennesker, men det tog ikke lang tid, fr alle i flokken kom hen og hilste p. En af hestene skilte sig ud fra de andre, hoppen Miss. Hun var ikke en Bardigiano og hun var den eneste fuks i flokken og godt 25 r. Alle Bardigianos er enten sorte eller brune, men det var ikke blot farven, som gjorde hende anderledes. Ind imellem kunne hun vre vk fra flokken i flere dage og jeg fik frst indtrykket, at hun var mobbet og udstdt. Men det viste sig, at det ikke var tilfldet og at hun derimod havde en hj rang i flokken. Lorenzo, faderen i familien Buratti Zanchi og ejer af flokken, der i dag bestr af 15 heste, fortller at han ofte bliver spurgt, hvorfor han har dem. Fordi de er smukke plejer han at njes med at svare. Sjldent i vores samfund er det tilstrkkeligt blot at vre til, hverken for mennesker eller for dyr. Der skal altid findes et anvendelsesomrde for alle vsner. Mennesker skal gre godt og bidrage til samfundet, og dyrene, i hvert fald de tamme, m leve p menneskets vilkr, som arbejdskraft, fornjelse, selskab eller produkt efter dden. At have en flok heste, en ged og nogle sler i total frihed og lade dem klare sig p egen hnd blev for mig et tegn p en anden slags samspil mellem dyr og mennesker, end hvad vi er vant til. Er det ansvarslst eller vanrgt at lade dyr, som er vant til menneskets pasning, g frie? Eller burde dyr have samme ret til frihed som mennesket har? I strenge vintre giver Lorenzo sine heste lidt mad, men ellers m de klare sig selv. Hove og tnder bliver slidt ned p naturlig vis og de srger selv for at danne hierarki i flokken. Flokken ledes af to hingste, som er brdre og nsten identiske p nr, at den ene har en lille stjerne i panden under det lange pandehr. Lorenzo har fortalt, at da de engang skilte dem ad, var det et problem at fre dem sammen igen, men hvis de bare fr lov at g sammen, s sls de ikke. Flokken vokser dog og Lorenzo ved godt, at det kan blive et problem, nr de unge hingste vokser op, og at han bliver ndt til at slge flere af dem. Lorenzo sukker ved tanken, men endnu gr alle hestene frie p Castel Corniglio
tekst og billede: Annika Hammarstrm och Lars Lundh oversttelse: Eline A. Kristensen

HVOR KAN MAN GEMME EN MILLION KER?

Nr januar er pfaldende varm, eller det stormer mere end sdvanligt, s tnker mange af os pludselig p den globale opvarmning. En problemstilling, der i hjere grad er omdiskuteret og omgret af strke holdninger, skal man lede lnge efter i vores tid. Alligevel er det ofte en diffus diskussion for os lgfolk, der m vlge, hvilke eksperter vi har tillid til, nr der skal trffes foranstaltninger for at sikre et sundt og rigt milj, ogs for fremtidige generationer. En ekspertgruppe er FNs organ for landbrug og de har netop sendt et bidrag til debatten p gaden, som bringer debatten om milj og drivhuseffekt tt p os alle, helt ind i stuerne og p middagsbordet. Rapporten The long shadow of livestock kigger p den miljbelastning, som vores opdrt af dyr i landbruget skaber, og som titlen indikerer, s er der god grund til at reflektere over emnet. Forskere ved Chicagos universitet fastslog sidste r, at nr vi fodrer de dyr, som senere bliver slagtet og solgt som mad, s bruges der nsten 10 gange s mange kalorier, som hvis man i stedet spiste vegetarisk. Hele processen krver store mngder af fossile brndstoffer til alt fra nedkling til transport af dyr, og i sidste ende vlger vi alts at bruge 10 gange s meget energi som ndvendigt. Det danske institut for miljvurderinger bekrftede tendensen i en rapport, der viste at det er op til 56% mere miljvenligt at spise grnt. efter milliarder af dyr helt overvldende. Men iflge FN anvender vi 70% af jordens dyrkede overflade til at dyrke foder til dyr i landbruget og hele 30% af jordens samlede overflade. Alt fra CO2 til methangas og det, der er vrre, kommer fra de kre dyr, og i sidste ende bidrager opdrt af dyr til fremstilling af mad i hjere grad til forurening og global opvarmning, end biler og rygende skorstene. Professor ved Aarhus Universitet, Jrgen E. Olesen, fr det sidste ord. Da professoren for nyligt lod sig interviewe om sprgsmlet til tidsskriftet Ingeniren, og efter at have grinet af ideen om at blive vegetar, udtalte han: Jeg mener faktisk, at radikalt ndrede kostvaner ville vre det eneste, der virkelig ville kunne ndre noget ved husdyrholdets miljeffekter p en global skala Du kan lse mere om landbrug, milj og dyrevelfrd p www.anima.dk Du kan ogs downloade hele FNs rapport p adressen: www.anima.dk/pdf/mijoe.pdf BAGGRUND

Jeg mener faktisk, at radikalt ndrede kostvaner ville vre det eneste, der virkelig ville kunne ndre noget ved husdyrholdets miljeffekter p global skala
- professor ved aarhus universitet jrgen e. olesen

Nr man kigger p nogle af de vigtigste tal fra FNs eksperter, bliver det indlysende at en ko her og en gris dr, bliver til milliarder af dyr, og dermed et stort problem i forhold til forbrug af foder og andre ressourcer, nr disse kun kommer tilbage som 10% af det indsatte. Som hundeejer, der mindst 3 gange om dagen er ude med poser og rydde op efter de kre dyrs visitkort, virker ideen om skulle rydde op

Af: Joh Vinding

EFTERSGNING: DYREVENNER
Anima arbejder hver dag hrdt for en fremtid uden dyremishandling. Hvert efterr og vinter fr vi overtalt nye modekder til en pelsfri og dyrevenlig politik. Animas succesliste over pelsfri kder tller nu 38 af de mest udbredte og populre mrker. P baggrund af firmaernes egne tal har vi udregnet, at det svarer til over 1 million kaniner, rve, vaskebjrne, mink, hunde, katte og chinchillaer, der hvert r skulle have ladet livet for at ende som kraver og detaljer p modetj. Hver mned distribuerer vi tusindvis af foldere og lbesedler, der informerer og forandrer folks syn p dyr. Hver uge modtager vi henvendelser fra folk, der har set eller lst noget af vores materiale og som er chokerede men glade for, at de har opdaget, hvad der ligger bag fx pelsindustriens facade. Intet af dette var muligt uden vores faste bidragsyderes hjlp - I er fundamentet for Animas succes. Hver dag strmmer nye medlemmer og bidragsydere til foreningen og vores stemme bliver strkere for hver eneste af jer. Animas arbejde og resultater de sidste 5 r har vist, at man ikke skal vre bange for at rkke ud mod stjernerne - s lnge man er villig til at lgge det benarbejde, som det krver at n sine ml.
Med sttte fra:

KENDER DU EN DyREVEN? S har vi brug for hende eller ham i Anima. Nedenfor finder du et skema, der kan bruges til at blive mnedlig bidragsyder. For mange danskere gr 50 eller 100 kr. om mneden ikke en stor forskel - men det betyder forskellen mellem liv og dd for de dyr, Anima arbejder for at redde. Som medlem af Anima er du den bedste ambassadr, dyrene kan f - du kan vise dette blad til en ven, kollega eller et familiemedlem og hre, om personen vil vre med til at hjlpe dyr, som du gr det. Som tak for hjlpen sender vi en af de flotte nye t-shirts til dig!

Sdan gr du
Det nye medlem udfylder skemaet og du skriver dit navn eller medlemsnummer p nederste linie. Kuponen indsendes til Anima og du sender en mail til jv@anima.dk og skriver hvilken strrelse t-shirt, du vil have som gave.