Professional Documents
Culture Documents
Dyrenes Stemme 9.4
Dyrenes Stemme 9.4
Dyrenes Stemme 9.4
Vi danskere er efterhnden vant til at stde p skrkreportager om dyremishandling af pelsdyr fra asiatiske lande. Mske derfor kan det vre s svrt at tro, at noget af den vrste dyremishandling man kan forestille sig, foregr her i vores eget land. Nr vi ser optagelser af dyr, der udsttes for overgreb p pelsfarme, s har de fleste af os en tendens til at tnke, at forholdene trods alt nok er bedre herhjemme. En tanke som industrien ikke er sen til at sttte med kampagner, der opfordrer til at kbe dansk og erklringer om, at vi har den bedste dyrevelfrd i verden. Hvad du kan lse i dette blad viser desvrre, at der er langt mellem det glansbillede, som mange nsker at tro eksisterer, og den barske virkelighed. En virkelighed som millioner af dyr lever med, dag efter dag, p 1.400 pelsfarme over hele Danmark. Dyrene har i den grad brug for deres egen Holger Danske, der kan rejse sig og vkke alle af den dvale, der gr dyremishandling for luksusprodukter mulig. Det har dyrene nu fundet i de modige frivillige, der har besgt et udsnit af danske pelsfarme for at dokumentere, hvilke forhold dyrene egentlig lever under. Den dyremishandling de fandt og dokumenterede var absolut rystende, selv for de erfarne aktive. Faktisk overholdt ikke en eneste af de 34 farme, som blev besgt, loven og mange viste en kynisk ligegyldighed over for bde dyrenes ve og vel og landets love. Gang p gang fangede vores kamera mink med blodige sr, dyr med lamme ben, dyr der havde fet lemmer bidt af, helt ngne bure uden det legetj og hylder som loven krver, dyr uden adgang til halm og dyr der i frustration banker deres hoveder ind i buret uden nogensinde at f mulighed for at undslippe. I dette blad kan du lse mere om, hvordan mink har det anno 2009 i Danmark et land hvor pelsindustrien praler af at overholde internationale regler og at have en dyrevelfrd, der ligger over standard, men hvor virkeligheden er anderledes hrd. Du fr ogs en lang rkke muligheder for at vre med til at gre en forskel for de mink, der har s hrdt brug for vores hjlp.
ADVARSEL
MINKAVL
FORBYD
SE DOKUMENTAREN
P WWW.FORBYDMINKAVL.DK
I efterret 2009 undersgte Anima 34 minkfarme for at dokumentere dyrenes forhold. Vores undersgelse dokumenterede dyremishandling og overtrdelser af loven alle steder. Dyr med kmpe kdsr, dyr der var psykisk forstyrret af indesprrelse og dyr som var rdselsslagne for mennesker. Minkavl er i dag forbudt eller umuliggjort i 10 europiske lande! Skriv under her og vr med til at stoppe dyremishandling.
NAVN 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
MOBIL
Husk at skrive tydeligt. Nr du skriver din email/mobil vil du modtage en gratis kampagnemail/sms, hvor du kan vre med til at redde pelsdyrs liv med et par enkle klik. Anima skal have postkortet retur senest 1/8 2010.
DANSKE
AFSL
RIN DANSKE
AFS LR ING
SMS pels til 1204, s sender vi dig straks en kampagnepakke helt gratis.
ANIMA ANIMA GIK UNDERCOVER GIK UNDERCOVER I DEN I ANIMA GIK UNDERCOVERDEN DANSKE PELSINDUSTRIDANSKE PELSINDUSTRI PELSINDUSTRI
34 MINKFARME
Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532
Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Thorbjrn Schinning Tanja Kryer Jrgensen Joh Vinding
LGNE
Kre livredder!
Da Anima besluttede sig for at kigge nrmere p velfrden p danske pelsfarme, vidste vi godt, at standarden ikke var hj, men intet kunne forberede os p det mareridt, der ventede os. Det var et hrdt og trsteslst arbejde at dokumentere, hvordan dyr lever s usle liv. Samtidig vidste vi, at sandheden mtte ud, og derfor kmpede vi os gennem elendigheden. Nr man str p en minkfarm, rammer lugten n lige i mellemgulvet. Tusinder af dyr stuvet sammen i lange rkker af metalbure. Det er en lugt af noget rddent og glemt. Inde i deres bure gemmer mange mink sig i deres redekasser, mens andre piber og hvser af utryghed og frygt. Det er tydeligt, at de fleste ved, at mennesker ikke vil dem noget godt.
Nr man str p en pelsfarm og kigger et dyr i jnene, som tydeligt udstrler enorm lidelse og frygt, glemmer man det aldrig. jnene minder om vores egne kledyrs og man fr flelsen af, at minken siger: hvorfor er jeg inde i det her lille bur, gr noget, hjlp mig. Men hbet lever i og med, at vi kan fortlle dyrenes historie og vise, hvad de bliver udsat for. Vi kan bede folk kigge ind i de samme triste jne, som vi selv har set og bede dem ransage deres samvittighed for om det virkelig er vrd at udstte dyr for mishandling og elendighed for et stykke tj?
g rv- o or a ner til et f atio sitag n er fr ift. Do fradrag de. a Anim gaveafg ima er erretige b An
Indbetaler
GIRO INDBETALING
Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Nr De betaler kontant p et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket belb De har betalt. Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse
KVITTERING
1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anfres i dette felt. Underskrift ved overfrsel fra egen konto
1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Post Danmarks kvittering
AKUT KAMPAGNEHJLP
- KAMPAGNEDONATION TIL OPLYSNINGSKAMPAGNE P TV - KAMPAGNEDONATION TIL TRYKT OPLYSNINGSKAMPAGNE - KAMPAGNEDONATION TIL MATERIALEPRODUKTION
Kroner re Betalingsdato eller Betales nu Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner re
Dag
Mned
+01<
+16900532<
De sidste 20 r har pelsindustrien haft held til at skjule sandheden om minks forhold p danske pelsfarme - her fr du historien om den mand, der satte sig for at afslre pelsindustriens lgne....
MIN MISHANDLIN
Hvordan gik I s i gang med projektet og hvad forventede du egentlig, at der ville komme ud af det? Vi gik i gang med at udvlge nogle tilfldige steder. Vi ville gerne have et sandfrdigt indtryk af industriens standard, s vi prvede at vlge fra forskellige landsdele og bde sm og store farme. Vi vidste faktisk ikke
P Copenhagen Business School udklkkes den fremtidige elite i dansk erhvervsliv. P den strmlinede og effektive institution findes ogs en af de modigste mnd i dansk dyrevrn. Da vi mder Thorbjrn i skolens kantine for at tale om Animas undersgelse af pelsindustrien, adskiller han sig umiddelbart ikke meget fra de andre studerende. Men bag den nystrgne skjorte banker et stort hjerte for dyrene. Et hjerte der har fet Thorbjrn til at konfrontere en virkelighed, der i rtier har vret skjult for de fleste danskere. Thorbjrn har i 2009 besgt danske pelsfarme og dokumenteret forholdene, som mink og rve lever og dr under. Vi mder Thorbjrn for at hre historien om, hvordan en mand afslrende den vrste dyremishandling Danmark hidtil har set. Fortl lidt om dig selv og din motivation for at deltage i projektet. Jeg er ved at uddanne mig til strategisk kommunikatr og tnker meget over, hvordan man p bedste vis kan formidle sit budskab. Allerede for flere r siden tnkte jeg, at der i Danmark
virkelig er behov for at vise danske billeder, nr man taler dyrenes sag. Gang p gang har jeg oplevet at folk forholder sig skeptisk til det man siger, fordi man sttter sig til billeder fra fx. USA. P sin vis er det jo ogs en rimelig kritik, selvom jeg dog er af den overbevisning, at pelsindustrien verden over er s fokuseret p effektivitet og lave omkostninger, at det ndvendigvis m vre dyrene der betaler prisen. Anima var flere gange blevet tippet af medarbejdere i pelsindustrien, om at der var store problemer p pelsfarmene. Da de ville skabe sikker dokumentation for dyrenes generelle forhold, var der for mig ikke meget at overveje. Eftersom Anima lnge har arbejdet for at stoppe dyremishandling i pelsindustrien, og denne selv ynder at fremstille et strkt forvrnget billede af hvor godt dyrene har det i Danmark, ja, s gav det hele jo pludselig rigtig god mening. Ingen har s vidt jeg ved fet optagelser fra en dansk minkfarm p en helt almindelig dag, uden at pelsindustrien har fet ryddet pnt op i forvejen og sledes sikret sig, at man kun ser det, som de gerne vil have man ser.
Thorbjrn Schinning
NK& NG
Mission: Undersg standarden p danske pelsfarme Resultat: Skrmmende, chokerende og under al kritik. Konklusion: Pelsindustrien skal forbydes!
MOD
FORBYDMINKAVL.DK
rigtig, hvad vi skulle forvente. Jeg havde dog kort forinden lst Dyreetisk Rds udtalelse vedr. pelsdyr og kunne ud af den lse, at de strste dyrevelfrdsproblemer p pelsfarme er bidsr og stereotyp adfrd (red. psykisk forstyrret adfrd hvor dyret fx. gr frem og tilbage p samme sted eller bliver ved med at snurre rundt med hovedet, som om den kigger efter en udvej). S det var som udgangspunkt de ting vi ville kigge efter. Derudover var vi ogs interesseret i at se om helt basale lovkrav til burindretning blev overholdt. Fx. skal der vre halm i burene og derudover skal buret enten vre udstyret med en form for legetj eller en liggehylde. Thorbjrns stemme lyder engageret, men samtidig mrket af de ting, som han har set. Det er tydeligt, at det har krvet mod og vilje at st ansigt til ansigt med mishandlede dyr uden at kunne hjlpe dem p anden mde end ved at fortlle deres historie. Han tnker, vejer sine ord og fortstter: Det vi fandt var ganske chokerende og helt klart vrre end jeg havde forestillet mig. Allerede efter f farmbesg begyndte der at tegne sig et billede af at pelsindustrien systematisk blser p reglerne. Alle de steder vi var fandt vi lovovertrdelser af forskellig karakter ogs ting som vi slet ikke havde tnkt over.
Fx. var der en del steder hvor der ikke var opsamling til dyrenes affring, hvilket betyder at det lber direkte ned og forurener grundvandet. Dette er efter min mening en grov miljovertrdelse, da vi lever i en tid hvor rent drikkevand er noget vi i den grad br vrne om, og vi m ikke tage det for givet. Vi fandt desuden at de helt basale regler om halm, hylde og legetj ikke engang blev overholdt. Men hvordan havde dyrene det generelt? At se dyrenes lidelse var selvflgelig det vrste. Alle de steder hvor vi var inde lnge nok til at se flere rkker af bure igennem, fandt vi bidskader. Efterhnden blev man supertrnet til at spotte skaderne, og der var rigtig mange af dem. Bare p en enkelt farm fandt vi et sted mellem 50 og 100 skader. Tnker man over det betyder det, at mske hundredetusinder af dyr netop nu lever med store smertefulde sr. Stereotyp adfrd var ogs enormt udbredt, og desuden fandt vi dde dyr i burene rigtig mange steder. Visse steder fandt vi dyr som var helt forkrblede og ikke kunne bruge bagbenene. Disse var noget af det vrste at vre vidne til.
Af alle de ting I s, hvad gjorde s strst indtryk p dig? Det er meget svrt at sige. Alle dyrene er unikke p hver deres mde. Hvis jeg skal fremhve et enkelt s var der en hvid mink p en af de frste farme vi besgte som havde et kmpe hovedsr. Det s virkelig forfrdeligt ud men det vrste var nok, da den vendte sig om og viste et endnu strre sr p sin hale. Det s faktisk ud som om hele halen kunne falde af. Denne farm vendte vi tilbage til to gange mere for at se om avleren gjorde noget ved det, nr dyrene lider s benlyst. Sidste gang havde vi Operation X og Morten Spiegelhauer med og den hvide mink s vrre ud end frste gang jeg havde set den. Det vrste var at vi denne gang opdagede at en af de sorte mink som var i samme bur havde et endnu vrre bagparti med et kmpe blodigt sr. Uanset hvor man s hen var der elendige og srede dyr.
SE THORBJRNS FILM P: www.forbydminkavl.dk Besg siden og find 10 tips til at hjlpe dyrene!
PELSINDUSTRIENS LGNE
SE DOKUMENTAREN
P WWW.FORBYDMINKAVL.DK
FORBYD
FORBYDMINKAVL.DK
MINKAVL
FORBYD
MINKAVL
FORBYDMINKAVL.DK
FORBYD
MINKAVL
FORBYDMINKAVL.DK
FORBYD
FORBYDMINKAVL.DK
MINKAVL
Kre SF Jeg vil bede jer sttte et forbud mod pelsdyravl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte et forbud mod rvefarme i Danmark. Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi-akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress. Jeres ssterparti i Sverige har for lngst fastslet, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien. Labour i England forbd industrien, ligesom PvdA i Holland nsker at gre det. Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark. Med venlig hilsen
Kre Socialdemokrater
Jeg vil bede jer sttte et forbud mod pelsdyravl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte et forbud mod rvefarme i Danmark.
Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi-akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress.
Jeres ssterparti i Sverige har for lngst fastslet, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien, ligesom SV i Norge og SP i Holland har gjort det.
Kre Dansk Folkeparti Jeg vil bede jer sttte et forbud mod pelsdyravl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte et forbud mod rvefarme i Danmark som I stttede. Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi-akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress. Lande som England og strig m.fl. har allerede taget skridtet og forbudt pelsdyravl, mens vores naboer i Sverige og Norge har kreplaner for at udfase industrien. Hvis Danmark skal have frsteklasses dyrevelfrd er et forbud mod pelsdyravl ndvendigt. Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark. Med venlig hilsen
Jeg vil bede dig arbejde for et forbud mod minkavl i Danmark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfrdsproblemer. Problemer der bl.a. medfrte det forbud mod rvefarme i Danmark, som du selv stod bag.
Mink kan ligesom rve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfrd som et ikke-domesticeret semi-akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfrd, bidskader og stress.
Lande som England og strig m.fl. har allerede taget skridtet og forbudt pelsdyravl, mens vores naboer i Sverige og Norge har kreplaner for at udfase industrien.
Jeg beder dig derfor tage initiativ til at forbyde pelsdyravl i Danmark.
Kre Stine Goya Jeg skriver for at bede jer indfre en pelsfri politik. I har mske allerede set dokumentationen af mink og rves forhold i Danmark 2009. Dyr med bne sr, der er s store som deres hoved, dyr med afgnavede lemmer og dyr som i frustration bliver ved med at banke deres hoved ind i buret. Dette er virkeligheden i pelsdyravl i et land, hvor standarden skulle vre den bedste i verden. Som en socialt ansvarlig virksomhed hber jeg ikke I vil fortstte med at sttte, at dyr skal lide p denne mde. Dyremishandling klder hverken modebranchen eller jeres firma. Derfor vil jeg opfordre jer til at melde klart ud, at I har brugt pels for sidste gang i jeres kollektioner. Indtil da har jeg som bevidst forbruger ikke lyst til at kbe jeres tj. Venlig hilsen
Jeg skriver for at bede jer indfre en pelsfri politik. I har mske allerede set dokumentationen af mink og rves forhold i Danmark 2009. Dyr med bne sr, der er s store som deres hoved, dyr med afgnavede lemmer og dyr som i frustration bliver ved med at banke deres hoved ind i buret. Dette er virkeligheden i pelsdyravl i et land, hvor standarden skulle vre bedst i verden.
Som en socialt ansvarlig virksomhed hber jeg ikke I vil fortstte med at sttte, at dyr skal lide p denne mde. Dyremishandling klder hverken dig eller jeres firma. Derfor vil jeg opfordre jer til at melde klart ud, at I har brugt pels for sidste gang i jeres butikker. Venlig hilsen
Kre Baum und Pferdgarten, Jeg skriver for at bede jer indfre en pelsfri politik. I har mske allerede set dokumentationen af mink og rves forhold i Danmark 2009. Dyr med bne sr, der er s store som deres hoved, dyr med afgnavede lemmer og dyr som i frustration bliver ved med at banke deres hoved ind i buret. Dette er virkeligheden i pelsdyravl i et land, hvor standarden skulle vre den bedste i verden. Som en socialt ansvarlig virksomhed hber jeg ikke I vil fortstte med at sttte, at dyr skal lide p denne mde. Dyremishandling klder hverken modebranchen eller jeres firma. Derfor vil jeg opfordre jer til at melde klart ud, at I har brugt pels for sidste gang i jeres kollektioner. Indtil da har jeg som bevidst forbruger ikke lyst til at kbe jeres tj. Venlig hilsen
Jeg skriver for at bede Magasin indfre en pelsfri politik. I har mske allerede set dokumentationen af mink og rves forhold i Danmark 2009. Dyr med bne sr, der er s store som deres hoved, dyr med afgnavede lemmer og dyr som i frustration bliver ved med at banke deres hoved ind i buret. Dette er virkeligheden i pelsdyravl i et land, hvor standarden skulle vre bedst i verden.
Som en socialt ansvarlig virksomhed hber jeg ikke I vil fortstte med at sttte, at dyr skal lide p denne mde. Dyremishandling klder ikke modebranchen eller jeres stormagasiner. Derfor vil jeg opfordre jer til at melde klart ud, at I har solgt pels for sidste gang. Indtil da har jeg som bevidst forbruger ikke lyst til at handle i et milj, hvor jeg ved dyr bliver mishandlet. Venlig hilsen
PELSFRI
FORBYDMINKAVL.DK
MODE NU!
PELSFRI
MODE NU!
FORBYDMINKAVL.DK
PELSFRI
MODE NU!
FORBYDMINKAVL.DK
PELSFRI
MODE NU!
FORBYDMINKAVL.DK
NAVN 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
I efterret 2009 undersgte Anima 34 minkfarme for at dokumentere dyrenes forhold. Danmark er verdens strste producent af minkpels og industrien hvder, at forholdene er de bedst mulige.
Vores undersgelse dokumenterede dyremishandling og overtrdelser af loven alle steder. Dyr med kmpe kdsr, dyr der var psykisk forstyrrede af indesprring og dyr som var rdselsslagne for mennesker. Deres bure var triste, kolde og ngne - uden hverken halm eller aktivitetsobjekter.
AF SL MINKAVLERE INKAVLERE RING AVLERE MINK P OG PINER, PLAGERINER, PLAG ER OG PINER, PLAGER OG MISHANDLER MISHANDLER DYR DYR MISHANDLER DYR
Husk at skrive tydeligt. Nr du skriver din email/mobil vil du modtage en gratis kampagnemail/sms, hvor vre med til at redde pelsdyrs liv du kan med et par enkle klik. Anima skal have postkortet retur senest 1/8 2010.
AFS LDANSKE RI NG
SMS pels til 1204, s sender vi dig straks en kampagnepakke helt gratis.
34 MINKFARME | 34 POLIT
ANIMA GIK UNDERCOVERA ANIM GIK OVER ANIMA GIK UNDERC STRI UNDERCOV I DEN INDU I DEN DANSKE PELSINDUSTRIDANS ER KE I DEN DANSKE PELS
34 MINKFARME | 34 POLITIANMELDELSER 34 MINKFARM IANMELDELSER E|
MOBIL
DET SIGER LOVENS 6, Stk. 2. Hvis et eller flere pelsdyr viser tydelige tegn p sundheds- eller adfrdsmssige afvigelser, skal den ansvarlige for dyrene omgende tage skridt til at f fastslet rsagen og srge for en passende afhjlpning af problemet. Hvis afhjlpningen ikke virker, skal en dyrlge konsulteres hurtigst muligt, eller pelsdyrene skal aflives straks. Hvis aflivning sker straks eller efter anbefaling fra dyrlgen, m produktionen frst genoptages, nr der er truffet passende foranstaltninger med henblik p afhjlpning af problemet. DET FANDT ANIMA: Dyr med s alvolige bidskader at dyrenes liv hang i en tynd trd. Hele kropsdele var afbidte og vi fandt dyr med bne kdsr s store som en hnd. Stereotyp adfrd var meget udbredt og er udtryk for en konstant stresstilstand der driver dyrene til vanvid.
LOVBRUD
Da dyrevenner havde besgt 34 tilfldigt udvalgte pelsfarme i Danmark kunne de konstatere, at ingen farme var i stand til at leve op til lovens forskrifter. Man kan sprge sig selv, hvordan billedet af en samlet branche kan vre s dystert. Det fundamentale problem i pelsdyravl er, at de dyr der opdrttes er rovdyr. Deres adfrdsbehov er helt anderledes end tamdyr og de har stadig de samme instinkter som deres artsfller i naturen. En pelsavlers konomi er samtidig afhngig af, at en enkelt mand kan passe tusinder af dyr. Derfor m dyrene ndvendigvis sidde i bure og i burene skal der helst ikke findes noget, som gr, at der skal bruges arbejdstid p pleje af et enkelt dyr, f.eks. ved at skifte halm. Den slags kan nemlig hurtigt fre til rde tal p bundlinien. P den baggrund ved vi desvrre, at en stor del af de skader dyrene udsttes for er en uundgelig konsekvens af industriens egen logik med dyr, der er helt uegnede til at leve i de miljer, hvor de er placeret. P den anden side forklarer dette ikke, hvorfor de pels-dyravlere vi stiftede bekendtskab med ikke gider overholde simple regler om indretning af bure, som i sidste ende kan klares for under 2 kr pr bur.
DET SIGER LOVENS 7 Ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr skal flgende krav overholdes: 1) Skarpe kanter og fremspring skal undgs. DET FANDT ANIMA: Itubidte bure, med sylespidse pigge der stritter direkte ind mod dyrene. DET SIGER LOVENS 10. Pelsdyr skal i deres opholdssteder have adgang til egnet materiale, der kan stimulere til naturlig aktivitet som leg, gnavning, udforskning og lignende som f.eks. halm eller andet beskftigelsesmateriale. DET FANDT ANIMA: Ud af de 34 steder Anima besgte havde strstedelen hverken halm inden i eller ovenp buret.
Sandheden er mske, at nr man frst har accepteret at holde dyr under s unaturlige forhold, s er man for lngst stoppet med overhovedet at tage dyrenes behov i betragtning. Nr dyret ikke er andet end en forretningsmodel, s kan det mske virke undigt besvrligt at skulle tage sig af selv de mindste ting, der kunne gre dyrenes liv lidt mindre uudholdeligt. Men hvordan er vi net frem til denne situation og hvad vil fremtiden bringe for de danske mink? HRD KRITIK AF MINKAVL SIDEN 2003 I 2003 undersgte Dyreetisk Rd pelsindustrien. Deres rapport konkluderede i, at alle eksisterende bursystemer ikke giver dyrene mulighed for at udleve deres adfrdsbehov. Samtidig indrmmede man, at man faktisk ikke vidste, hvordan et bur skulle se ud for at tilfredsstille dyrene og denne opgave mente man industrien burde lse.
OVERALT
DET SIGER LOVENS 11. Stk. 2. De omrder, som pelsdyrene kommer i kontakt med, skal renses med passende mellemrum og mindst en gang om ret. Der skal endvidere om ndvendigt desinficeres. DET FANDT ANIMA: Bure der var s fyldte af affring, at det dkkede hele bunden. Mange redekasser var ogs fyldte med eskrementer fra dyrene. DET SIGER LOVENS 20. Minks, ilderes og fritters milj skal beriges med passende stimuli til beskftigelse. Der skal som minimum vre permanent adgang til halm og enten en hylde eller et rr. DET FANDT ANIMA: Bure uden legerr eller hylde var snarere reglen end undtagelsen. 1 legerr koster 1,55 kr pr bur - men selv ikke denne minimale investering bliver foretaget.
DET SIGER LOVENS 26. Mink, ildere og fritter skal have adgang til et frit tilgngeligt areal, der eksklusiv redekasser ikke m vre mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i t plan), og som skal opfylde flgende minimumskrav: (51 Stk 3, Hvis systemerne har et frit tilgngeligt areal p mindre end 1600 cm2 eller en hjde p mindre end 35 cm, skal de dog vre udskiftet senest den 31. december 2007. DET FANDT ANIMA: De danske mindsteml for minkbure giver ikke dyrene nogen chance for at udfre normal aktivitet. P trods af de ringe krav fandt vi ldgamle fandt bure helt ned til 21 cm brede ( som forsiden af dette blad!)
formanden gr
Hvad
GROV DYREMSIHANDLING P FORMANDEN FOR KOPENHAGEN FUR, ERIK UGILT HANSENS, FARM
strkkelige, men ikke engang disse simple regler var Erik Ugilt Hansen i stand til at overholde p sin pelsfarm. F.eks. krves det at mink har beskftigelsesmateriale i deres bur, som blot kan vre en lille stump reb eller et rr. En hurtig sgning p internettet frer os frem til en pris p 1,55 kr. for det lovpligtige rr. Alligevel fremstr burene ngne og tomme hos pelsavlernes formand. Det kan virke som en meget lille investering, men alligevel var den benbart for stor for pelsindustriens flagskib. Dette vidner mere end tydeligt om indstillingen. For manglende rr var blot et symptom p den lidegyldighed, der prgede alle forhold p farmen. Her var mange dyr med blodige bidskader p deres hoved og krop, dyr som tydeligvis var i smerte og ikke fik hjlp. Dyr der var bange og nskede at gemme sig, men intet halm havde i buret.
Vores indtryk af de skrmte, skadede og ulykkelige dyr var, at ikke bare menige medlemmer og brodne kar str bag de forfrdelige problemer, der plager dyrene. Det er en ligegyldighed med levende vsners ve og vel, der gr fra top til bund i pelsbranchen, hvor alle udstrler en total ligegyldighed om dyrevelfrd.
NAVN
I efterret 2009 undersgte Anima 34 minkfarme for at dokumentere dyrenes forhold. Vores undersgelse dokumenterede dyremishandling og overtrdelser af loven alle steder. Dyr med kmpe kdsr, dyr der var psykisk forstyrret af indesprrelse og dyr som var rdselsslagne for mennesker. Minkavl er i dag forbudt eller umuliggjort i 10 europiske lande! Skriv under her og vr med til at stoppe dyremishandling.
FORBYD MINKAVL
Husk at skrive tydeligt. Nr du skriver din email/mobil vil du modtage en gratis kampagnemail/sms, hvor du kan vre med til at redde pelsdyrs liv med et par enkle klik. Anima skal have postkortet retur senest 1/8 2010.
10.
9.
8.
7.
6.
5.
4.
3.
2.
1.
G P GADEN!
De frste underskrifter fr du let fra dine venner, kollegaer, klassekammerater etc - men stop ikke her! Tag en ven med ud og brug fx 1 time p at samle underskrifter foran: Et supermarked En skole En togstation En travl gade. Du kan ogs lave aftaler med butikker om at have indsamlingen liggende p disken. Tak for din hjlp!
E-MAIL MOBIL
BY & POSTNR
ADRESSE
NAVN
id: 42695
PELSINDUSTRIENS LGNE
SE DOKUMENTAREN
P WWW.FORBYDMINKAVL.DK