ANIMA

Dyrenes stemme
1. sePtemBer 2009 - rGAnG 9 #3

FArVeL tIL DAnsKe rVeFArme nyt FOrBUD: stOr seJr FOr VerDens sLer nye PeLsFrI mrKer

KOsmetIK FOrsG
BLADet FrA DAnmArKs AKtIVe DyreretsFOrenInG

eU FOrByDer

anima.dk

Svineinfluenza eller H1N1?

Sagen om svineinfluenza viser landbrugets magt, nr de med simple midler kan f den samlede danske presse til at ndre deres ordvalg. Derfor er vores indsats vigtigere end nogensinde og vi gr frem med ben pande og selvtillid fra de store fremgange, vi oplever. Martin Luther King sagde, at historiens bue er lang, men den peger mod retfrdighed . Retfrdighed for dyr kommer dog ikke af sig selv og jo mere vi arbejder desto hurtigere sker forandringerne. Svineinfluenza er i danske medier en nsten udryddet strrelse. Fra landbrugets lobby har man arbejdet hrdt og succesfuldt p at f ndret navnet til det mere tekniske H1N1, som lyder truende, men uden nogen decideret sammenhng med grise. Nr navnet svineinfluenza blev brugt skyldes det nok, at den virus, som vi i dag str overfor, frste gang blev opdaget i 1998 p en industriel svinefarm i North Carolina i USA. Her gr tusinder af grise, hvis de da ikke er fikseret, i ammoniakfyldte stalde uden andet at lave end at spise, sove og vente p at blive slagtet. Enhver der bekymret har set sidemanden hoste i bussen kan forestille sig, hvordan bakterier trives og udvikles i miljer, hvor dyr lever snude til ende med hinanden. Svineinfluenza skal ikke lastes grise, som visse lande har gjort det. Grise er snarere ofre i denne verden. Desvrre har man i bl.a. Egypten set groteske nedslagtninger, som intet gr for at stoppe truslen. Svenske journalister har undersgt den Danske svineindustri og deres undersgelse frte til, at Anima politianmeldte en lang rkke lovovertrdelser. Det kan du lse mere om inde i bladet. I denne udgave af Dyrenes Stemme kan du ogs lse om EUs forbud mod import af slprodukter, Danmarks forbud mod rvefarme og at EU er ved at stte en stopper for dyreforsg for kosmetik. Alt sammen fremgange, der er kommet pga. lange seje trk og mennesker, der har dedikeret r eller endda rtier til at n i ml. Derfor holder vi fast og gr hver dag alt hvad vi kan for at stoppe dyrs lidelser og f samfundet til at tnke over, hvordan vi kan sikre, at bekvemmelighed og penge ikke fr lov til at st i vejen for human behandling af dyr.

EU FOR SLSK
Efter intensivt kampagnearbejde gennem de seneste 7 r kunne Anima og dyreretsorganisationer over hele Europa lade champagnepropperne springe, da EU indfrte et importforbud mod slprodukter. Forbuddet er en monumental sejr og vidnesbyrd om bevgelsen for at beskytte dyrs styrke, nr alle trkker p samme hammel.

Tanja Kryer Jrgensen Formand

Der er god grund til at fejre, at vi har fet verdens vigtigste politiske institution til at lovgive for at beskytte dyr og at lsningen ikke blev halvgjort, men et reelt forbud mod en jagt, der aldrig var eller kunne blive human.

EN REJSELYSTEN KAT

Hver morgen tager en tolvrig fyr ved navn Casper bus nr. 3. kl. 10.55 udenfor sit hjem. Casper krer hele bussens rute p 11 kilometer og str herefter af ved sit eget hus igen. Det lyder mske ikke af noget srligt, hvis det ikke lige var fordi, Casper er en kat. Han elsker mennesker og vi har et busstoppested lige udenfor huset, s det m vre sdan han begyndte ved bare at flge, siger Caspers menneske Susan Finden.

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Bente Tolley Peter Schliemann Tanja Kryer Jrgensen Kasper & Mia Sommer

Layout: Jan Sorgenfrei Lserbreve

jv@anima.dk

anima
Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Oplag: 6.000 eksemplarer

Casper har rejst omkring 20.000 kilometer, men efter han er kommet op i rene, har han brug for lidt hjlp til at komme af p det rette sted. En talskvinde for busselskabet siger, at de har sat en note op p deres kontor, s alle chauffrer er klar over kattens vane og kan hjlpe den.

VERDEN HOLDER VEJRET

Nu hvor slprodukter ikke lngere vil blive importeret til EU har det lukket et af de vigtigste eksportmarkeder for sljagter over hele verden. Dels fordi europiske modehuse, der inspirerer deres kollegaer i Asien, ikke lngere vil have slpels i kollektionerne og dels fordi forbuddet har betydet historiske prisfald p slpels. Flere jgere i Canada blev i r hjemme pga. de faldende priser, der ikke ville kunne dkke omkostningerne ved jagten. Resultatet var til at fle p, da der i r blev drbt 70.000 slunger i Canada mod nsten 300.000 ret fr. Men et importforbud er desvrre ikke det samme som et forbud mod sljagt og kampagnen kan endnu ikke stoppe. Derfor fortstter vi med fokus p to elementer; dokumentation og fiskeriboykot. Ls mere om fiskeriboykotten og hvordan du kan hjlpe i hjre spalte.

s turisterne igen kan hives ind og fortlles historier om Namibias engagement for naturbeskyttelse. Denne barbariske jagt blev for frste gang i mange r dokumenteret af organisationen Bont voor Dieren (Pels for dyr) og journalister fra bureauet Eco Storm. P behrig afstand filmede de jagten for at vise verden, at grusomhederne ved sljagt fortstter. Da fangerne fik je p journalisternes kameraer vendte de deres vrede mod dem, hvorefter de blev jagtet, banket og sat i fngsel.

Rebecca Aldworth p den canadiske is, hvor hun har tilbragt hundredevis af timer med at beskytte sler.

SANDHEDEN ER ILDE HRT

BOyKOT AF CANADISKE FISKERIPRODUKTER

Selvom Canadas regering forelbigt ikke har tnkt sig at forbyde sljagten, s har de meldt tydeligt og klart ud, hvad der skal til fr de tager skridtet. Canadas regering har sagt, at s snart fiskeriindustrien beder dem om at stoppe jagten, s vil de gre det. Sljgerne lever til hverdag af at vre fiskere, mens sljagt er et fritidsjob som udfres 1-2 uger om ret. Derfor denne sammenhng. For at give jgere og fiskere et incitament til at finde en ordning med deres regering blev en international boykot af fiskeriprodukter fra Canada ssat i 2006. I dag deltager over 5000 restauranter, supermarkeder og kokke i boykotten. Resultatet har vret, at vrdien af fiskeriprodukter er styrtdykket. Boykotten har vret srlig strk i USA, men spreder sig i stigende grad til Europa. Du kan hente formularer til at bede din yndlingsrestaurant om at deltage i boykotten og registrere din egen boykot via vores hjemmeside:

Rebecca Aldworth har om nogen vret bannerfrer for kampagnen for slerne. Hendes modige dokumentation af jagtens grusomhed har r efter r fastholdt verdens interesse. Rebecca udtalte om kampagnens strategi: Vores opgave har ikke vret at overbevise verden om, at det er forkert at drbe babysler med kller. Det har vret at fortlle verden, at jagten stadig foregr. Og arbejdet med at dokumentere overgrebene fortstter verden over. I Namibia kan man se et unikt slreservat, hvor pelssler beskyttes og har mulighed for at yngle. Landet tjener gode penge p koturister, der nsker at se slerne, opleve og fotografere naturen. Men kommer man udenfor reservatets bningstid kan man blive vidne til en grusom nedslagtning, der ikke str tilbage for Canadas kommercielle sljagt. Slunger adskilles fra deres forldre og mnd med kller begynder et blodbad, hvor sl efter sl fr knust hovedet og stranden farves rd af deres blod. Herefter ryddes op og sporene slettes,

En pelsslunge kigger skrmt mod jgerne, der har jaget dyrene sammen for at drbe dem med klleslag. Journalisterne fik konfiskeret deres materialer og blev idmt en bde for at befinde sig i et beskyttet omrde og filme uden tilladelse. Det er disse lngder pelsindustrien vil g til for at hindre, offentligheden i at se, hvordan slpels kommer fra dyr til modebutik.

Du kan se videooptagelser af sljagten p www.anima.dk og dele dem med folk du kender.

www.anima.dk

KAMPAGNENYT

RBYDER KIND

Jack Wolfskin PELSFRI

Jack Wolfskin er et internationalt mrke, der laver tj til oplevelser i naturen. Til trods for hvad navnet antyder, s er Jack Wolfskin et helt pelsfrit mrke, der njes med at bruge kunstige materialer, som beskytter mod vind og vejr uden at koste dyr livet. Jack Wolfskin er det nyeste mrke, der bliver en del af det internationale Fur Free Retailer program, som viser forbrugere over hele verden, hvor de kan handle dyrevenligt. SE DEN KOMPLETTE PELSFRI LISTE P: WWW.PELSINFO.DK

NYT FRA ANIMA

Ansatte fra Jack Wolfskin bestiger bjerget Aconcagua nr grnsen til Chile, der med sine 6.962 meter er det hjeste bjerg uden for Himalaya. Hvis nogen skulle vre i tvivl viser de her at man ikke engang har brug for pels for at holde varmen p toppen af et bjerg.

DESIgN mOD PELS P ISLaNDS BRYggE

rets designs i konkurrencen Design Against Fur blev i r udstillet i Kulturhuset Islands Brygge, s vel som i Beijing, Helsinki, St.Petersborg og London. Det var den frste danske udstilling af plakaterne og i kulturhuset kunne de trendy gster opleve tankevkkende plakater, mens de kiggede ud over vandet og nd mad og drikkevarer. Jeg er glad for at kunne reprsentere en designkonkurrence, der bygger p respekt for dyr og samtidigt sttter op om unges engagement,udtaler den danske projektkoordinator Hilde Valbjrn Hagelin. Hilde Hagelind har koordineret konkurrencen og inde i bladet kan du se mere om vinderne og konkurrencen.

DyRENES VALG - EU
Anima satte i r fokus p EU-valget og spurgte de vigtigste kandidater om deres holdning til 10 sprgsml, som de i den kommende tid vil skulle tage stilling til via deres arbejde i EU-parlamentet. Svarene var med f undtagelser generelt positive men det var bekymrende, at spidskandidaterne fra Konservative og Venstre slet ikke nskede at besvare sprgsmlene. Samlet set er der dog al mulig grund til at vre optimistisk omkring, at der kan blive skabt resultater for dyrene i de kommende 5 r. Det er nu op til os at holde je med, om politikerne holder deres lfter og presser p for flere fremskridt i stil med forbuddet mod import af slpels og forbuddet mod dyreforsg til kosmetik, som du kan lse om andet steds i bladet. Kampagnen blev en kmpe succes ved at stte spot p dyrevelfrd som et tema i valgkampen. For frste gang i dansk politisk historie var dyrevelfrd et selvstndigt emne i den strste paneldebat mellem kandidaterne. DR valgte i en direkte tv-debat at tage dyrevelfrd op til diskussion i ca. 10 min. Dette er en historisk profilering af dette fantastisk vigtige emne. Hjemmesiden www.dyrenesvalg.dk fik mange tusinde hits i dagene op til valget. Over 10.000 foldere om kandidaternes holdning til dyrevelfrd og 1000 plakater kom ud midt i valgkampen.

Johan fra Lolland-Falster stter her en af de mange plakater op p en af byens lygteple. Frivillige fra Anima fik sat 1000 plakater op i optakten til valget i storbyer over hele landet.

sTaff PELSFRI
Staff Woman er seneste skud p stammen af firmaer, der har valgt pelsen fra. Designer og direktr Lars Schacksen melder klart ud, at Staff Woman ikke benytter pels. Listen med pelsfri modekder er nu over 100 mrker alene i Danmark og flere er p vippen til at tage springet.

Fortsat elefanter i omrejsende cirkus

Nr cirkus med dyr rejser fra by til by, er der ikke meget, som minder om de lange vandringer, elefanter i naturen foretager dagligt. Oftest str dyrene i sm skurvogne og kommer kun ud p korte lufteture, nr cirkus endelig kommer frem til deres bestemmelsessted. Andre gange tilbringer elefanterne hele dagen i en skurvogn. For slver er forholdene ikke bedre, da det er svrt for cirkus at transportere et bassin af en strrelse, som bare kan begynde at tilfredsstille dyrene. Velfrden er med andre ord drlig, og da folketinget skulle tage stilling til sprgsmlet, blev et forbud anbefalet af alle eksperter med viden om dyr. Desvrre valgte politikerne at lytte til et rd nedsat af Justitsministeriet, hvor en rkke organisationer uden viden om dyr beseglede de vilde dyrs skbne. Udvalget som anbefalede, at vilde dyr fortsat skal fragtes fra by til by for at udfre kunster bestod bl.a. af : Peter Sande, Cirkusdirektrforeningen og Foreningen af Forlystelsesparker Rdet anbefalede endda, at man ikke behver give cirkuselefanter motion, hvis vejret er drligt. Anima henvendte sig til politikerne med information om, dyrs velfrd i cirkus. Den eneste samlede vurdering af alt forskning p omrdet anbefaler nemlig klart, at vilde dyr ikke holdes i cirkus. Nogle hvder, at der er for lidt viden til at lave et forbud, men nr al eksisterende viden peger i en retning, s mener Anima, at enhver tvivl skal komme de vilde dyr til gode. Enhedslisten stillede ved behandlingen forslag om, at elefanter og slver i omrejsende cirkus skulle forbydes, men ingen andre partier bakkede desvrre op. Det var ikke en dyrevenlig beslutning.

Du kan takke STAFF for at vlge en pelsfri politik p deres Facebook side: facebook.com/Nu.by.staff

ingEn sTEmning for

FOIE gRaS forbUD

frrE pElsfarmE i Danmark

Dansk Folkeparti har i Folketinget stillet forslag om at forbyde salget af foie gras. Umiddelbart var der ikke sttte hos de fleste partier, da disse mente, at det ville stride mod EUs krav om varers fri bevgelse p det indre marked. Marianne Jelved (R) gik endda s langt at hun sammenlignede situationen med, hvis Frankrig valgte at forbyde import af B&O fjernsyn. Problemet er selvflgelig, at dyr ikke er varer, men levende flende vsner. Danmark har da ogs tidligere forbudt handel med andre produkter med den begrundelse, at det strider mod den offentlige moral. Det samme kan vel siges om et produkt, som det er ulovligt at fremstille i Danmark og som selv Justitsminister Brian Mikkelsen kaldte uetisk og fortalte han aldrig spiste. Anima mener det i sidste ende er et sprgsml om politisk vilje at forbyde salg af foie gras. Forslaget bliver nu behandlet i et udvalg, men har ikke mange chancer for at blive vedtaget.

Antallet af pelsfarme i Danmark falder stadig. Der er nu 1460 minkfarme, mens der i r 2000 var 2197 farme. Kigger man yderligere 10 r tilbage til 1990 var der hele 4407

minkfarme, s tendensen er tydelig.

Der bliver stadig avlet det samme antal dyr, men frre og frre nsker benbart at tage del i industrien. Kender du nogen, der spiser foie Kilde: Danmarks Statistik gras? Bestil gratis materialer fra Animas materialebestilling fra anima.dk

RvefaRme
leveR p lnt tid
Mikkel rv vil i fremtiden kunne trkke vejret lidt roligere efter Folketinget har forbudt hold af rve og rvefarme. Baggrunden for loven er, at rve er vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangenskab. Derfor er det ikke muligt at lave regler for, hvordan de skal opdrttes og et forbud er den eneste lsning for at stoppe en uetisk industri.
Debatten var lang og mange trin har vret beskrevet her i Dyrenes Stemme. Derfor er det en stor glde at kunne sige, at Animas og andre dyrevrnsgruppers hrde arbejde har bret frugt i og med, at et forbud nu er vedtaget. Undervejs blev der rejst mange sprgsml, der trak sagen i langdrag, men konklusionen blev fornuftig, selvom ikke alle mellemregninger blev som dyrene kunne nske sig. I stedet for en kort udfasning valgte politikerne at g med bde livrem og seler, da man vedtog en usandsynlig lang udfasningstid, der betyder, at der vil g 15 r inden den sidste farm er lukket. Det er selvflgelig ikke tilfredsstillende, at rve skal lide i bure de nste 15 r, men alligevel er det vigtigt, at der er blevet trukket en streg i sandet, som viser, at rvene ikke bare har brug for et par ekstra kvadratcentimeter eller et gnaveben, men at produktionen er fundamentalt uetisk og nu skal forbydes. S selvom det tager lang tid, s vil vi i fremtiden slippe for at skulle se slle KAMPAGNESEJR mishandlede dyr, der ikke kan andet end at vandre hvilelst fra den ene side af buret til den anden. PoliTiSKe rVeSTreGer Netop udfasningstiden gjorde, at selvom alle partier stttede en afvikling af rvefarme i Danmark, s stemte kun Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for loven. Alle andre partier stemte hverken for eller mod. Debatten blandt politikerne var ophedet og flere partier indikerede, at hvis der efter nste valg kom en anden regering, ville de tage sagen op igen for at forkorte udfasningstiden. Der er dog uenighed mellem SF og Socialdemokraterne, hvor SF ikke nsker at udbetale sttte til pelsavlerne. Under den afsluttende debat i Folketinget kom Socialdemokraternes ordfrer Bjarne Laustsens med en rkke meget bekymrende udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forrsager liges meget lidelse som rvefarmene. SF fremhvede til gengld, at lovens betnkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad regeringen ville gre ved de problemer, som eksisterer p minkfarme? Forhbentlig har Bjarne Laustsen ret i, at forbuddet mod rvefarme vil skade minkavl i Danmark. Men sker det, er det kun fordi flere vil f jnene op for, at mink har prcis samme velfrdsproblemer som rve og der er ingen grund til, at politikerne ikke ogs hjlper mikkel mink. inTernaTionalT PerSPeKTiV Holland er verdens tredje strste producent af minkpels og hvert r gasses mellem 4 og 5 millioner mink for at ende som pelsfrakker. Dette i et land, hvor hovedstaden er ryddet for pelsbutikker pga. befolkningens pelsmodstand. I 1998 forbd Holland rve- og chinchillafarme. Derfor var det en logisk beslutning, da landets parlament i juni vedtog et forbud mod minkfarme.

Beslutningen er dog ikke endelig, fr loven er behandlet i landets senat. Scenen er sledes sat for en stor debat om minkavl til efterret. En beslutning ventes klar inden rets udgang. Vedtages et forbud vil det vre et afgrende ddsstd for pelsindustrien i Europa. F dage efter forbuddet var vedtaget i Hollands parlament, viste en meningsmling fra avisen Het Nieuwsblad i nabolandet Belgien, at 73% af befolkningen nsker at pelsdyravl bliver forbudt, mens kun 27% stttede, at pelsindustrien kunne fortstte. S nsten af Belgiens befolkning nsker alts den samme udvikling som i Holland. Udviklingen viser, hvordan nogle lande m g foran og inspirere andre. Ligesom Holland forbd rvefarme i 1998 og nu er ved at stoppe deres store minkproduktion, s har Danmark ogs taget det frste skridt. Hollands forbud betyder, at pelsdyravlerne ikke fr konomisk kompensation, men til gengld bliver farmene udfaset over en periode p 10 r frem mod 2017. Du kan flge med i udviklingen p Animas blog, som du finder p forsiden af:

anima.dk

Denne lille rv fr desvrre ikke glde af forbuddet mod rvefarme. Billedet stammer fra en norsk pelsfarm. I Norge modtager pelsindustrien statssttte og til trods for den elendige dyrevelfrd, er et forbud endnu ikke vedtaget. I 2013 tager Stortinget stilling til om landet skal flge Danmarks gode eksempel og forbyde farmene. Se flere billeder fra undersgelsen p www.forbypels.no

Slagtning uden bedvelse

I sidste nummer af Dyrenes Stemme fortalte vi om EUs arbejde med nye regler for aflivning og slagtning af dyr. En proces der har sat fokus p, hvor mange problemer der findes i Europas slagterier og p omrder, hvor der slet ikke findes beskyttelse af dyrene. En af de frste srgelige erkendelser i processen var at man valgte at se bort fra en rapport fra EUs egne rdgivere om dyrevelfrd, organisationen EFSA, der anbefalede, at man ikke lngere skulle bedve grise med CO2 og kyllinger med strm i et vandbad. Begge metoder skaber nemlig stor lidelse hos dyrene. Men alligevel fravalgte man dyrevelfrden med den forklaring, at en forandring ville vre for dyr. Anima fokuserede p de helt uacceptable former for aflivning, som pelsdyr udsttes for. Bl.a. er det tilladt at drbe rve ved at stte strm til dem og mink gasses med CO2 fra motorudstdning. Ogs her har EUs egne rdgivere, i dette tilflde udvalget SCAHAW, tidligere fastslet, at der er alvorlige velfrdsproblemer for dyrene uden at det benbart har gjort strre indtryk p politikerne. Samtidig satte vi fokus p, at krfter i Europa nskede at fjerne enkelte landes mulighed for at forbyde ubedvet slagtning. Pres fra Anima og andre dyrevrnsforeninger resulterede i, at muligheden for at forbyde ubedvet slagtning fortsat vil eksistere, men bd ikke p mange fremskridt for hverken pelsdyr eller landbrugsdyr. Justitsministeriet oplyser dog, at det bliver muligt for Danmark at lave strammere regler for aflivning af dyr p pelsfarme. Nu m de danske politikere gribe denne mulighed og srge for, at s lnge der drbes pelsdyr i Danmark, s sker det i det mindste med de absolut mest humane metoder, der er til rdighed og ikke bare de billigste og nemmeste for pelsdyravlerne.

Rve tages ud af deres bur og holdes typisk med en nakketang. Herefter gives rvene elektrisk std gennem elektroder, der er placeret i rvens mund og anus. Det elektriske std fremkalder et hjerteanfald, som drber rven.

Dyrevrnsloven hjlper ikke grise

Under dkke besgte 2 svenske journalister en rkke almindelige danske griseopdrt. De ting de s, er desvrre liges almindelige som de var chokerende. Journalisternes optagelser viste bl.a. overtrdelser af selv de simpleste lovkrav til industriopdrt af grise. Blandt de krav som ikke blev overholdt, var for lidt plads til dyrene, ulovlig indretning af staldene, manglende belysning og manglende rodemateriale til grisene. Det er ikke fordi kravene ikke er ret beskedne i forvejen. En almindelig slagtegris p 100 kg. kan sledes hjest hbe at boltre sig p 0,65 m2. De tydelige lovovertrdelser fik Anima til at melde de bestninger, som blev vist i tv-dokumentationen til politiet. Det blev desvrre et bevis p, at visse dyr har s lav status, at loven reelt set ikke hjlper dem. HVAD ER DyREVRNSLOVEN VRD? Vordingborg politi har indstillet efterforskningen af forholdene af de to anmeldte svineproducenters bestninger med den ganske reelle begrundelse, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forflges af det offentlige, er beget. Med andre ord krver myndighederne ikke, at dyrevrnsloven overholdes, hvorfor strafbare forhold ikke forflges. Billederne og lyden i det svenske videomateriale viser klart, at loven er overtrdt og at producenterne ikke agter at overholde den fremover. Ingen af grisene har haler, hvilket er et strafbart forhold, som ikke forflges af det offentlige. Loven overtrdes rutinemssigt nr grise halekuperes, idet der er pbud om ndringer af produktionssystemerne og management fr kuperinger kan tillades. Dette i erkendelse af, at halebid som er den oprindelige rsag til skamfering af dyrene - er udtryk for frustrationer pfrt af dyrefjendske forhold for bestningen. Amputering af grisenes haler er nu ren rutine, som aldrig efterprves. ingen af staldene var stret!

AKTUELT

aniMa TraK oVerSKriFTer

Samme dag som folketinget vedtog forbuddet mod rveavl rettede Anima henvendelse til bde H.K.H. Kronprinsesse Mary og Hendes Majestt Dronning Margrethe, som begge ved flere lejligheder har vist sig i rvepels. Anima bad de kongelige flge lovens nd og ikke sttte en produktion Danmarks folketing mener er uetisk. Det er klart, at kongefamilien har et srligt ansvar for ikke at sttte mishandling af dyr. Rvefarme er blevet forbudt, fordi folkets reprsentanter har fastslet, at pelsproduktionen er uetisk og dyrene lider. Udtaler Animas formand Tanja Kryer Jrgensen og fortstter Mange ser op til de kongelige og derfor beder vi i et brev bde H.K.H Kronprinsesse Mary og Hendes Majestt Dronning Margrete hjlpe dyrene og aldrig mere g med pels. Deres gamle rvepelse kan passende doneres til at rehabilitere forldrelse rveunger p dyreinternater. Den historie greb samtlige af landets store medier og sagen blev en stor historie i bl.a. Ekstra Bladet, der forsgte at f en kommentar fra Kongehuset. Efter ca. en uge modtog Anima et brev, hvoraf det fremgik at Hendes Majestt Dronningen, havde noteret sig vores synspunkter. Hvad der ligger i dette er svrt at sige, men i Anima hber vi p, at nogle dyreinternater er blevet et par rvepelse rigere.

Hvordan ser en almindelig dansk stald ud? Du kan se billeder fra landbrugets rlige besgsdag, hvor indtrykket var alt andet end positivt p Animas hjemmeside. Grise lever p meget lidt plads og i visse perioder frer det til slskampe. De trange forhold giver ogs stress og mange grise lever med mavesr.

Mangel p lovbefalet rodemateriale til grise er, som Vordingborg politi skriver, et strafbart forhold, som ikke forflges af det offentlige. Pladsen (antal m2 pr. dyr) kan ikke mles p videoklippene, men forekommer s trang, at det er rimeligt at antage, at det er endnu et strafbart forhold, som ikke forflges af det offentlige. Politi og dyrlge har mulighed for at verificere pladsforholdene hvilket de har valgt ikke at gre. Meget f overtrdelser af dyrevrnsloven og andre love og bestemmelser til beskyttelse af dyr, frer til bder og/eller straf. Regeringens og anklagemyndighedens ignorering af lovovertrdelser i forbindelse med landbrugets dyrehold er triste og krnkende og fr i denne sag centraladministrationen til at fremst som marionetter i et (landbrugs) autokrati. Netop derfor er det s vigtigt, at vi som forbrugere gr vores stemme hrt.

HVOR MANGE A4 ARK HAR EN

GRIS P 110 KG AT G P?

Her kan du f en id om hvor lidt plads dyrene har. Illustrationen viser cm2 i stedet for m2. 1 m2 svarer til at du ligger 10 opslede eksemplarer af Dyrenes Stemme i et kvadrat.

0,15 m til en gris p 10 kg

0,20 m til en gris fra 10-20 kg 0,30 m til en gris fra 20-30 kg 0,40 m til en gris fra 30-40 kg 0,55 m til en gris fra 50-85 kg 0,65 m til en gris fra 85-110 kg

1 m til en gris over 110 kg

KA

FORBYDER

EU

MP AG N

ES

EJ

KAMPAGNESEJR Det kan vre svrt at forestille sig, at man i disse moderne tider stadig bruger kaniner, mus og marsvin til at teste kosmetikprodukter, der skal forsknne menneskers tilvrelse. Men ikke desto mindre m tusinder af dyr lide for sknheden, selvom der i dag findes en udbredt viden om, hvordan mennesker reagerer p et utal af kemiske stoffer og moderne alternativer til gamle dyreforsg. EUs direktiv der forbyder salg og fremstilling af kosmetik med hjlp af dyreforsg, gr et indhug i de mest meningslse forsg. rtiers kamp for forsgsdyrene har frt til, at disse helt overfldige dyreforsg er kommet under skarp kritik og mange hundrede firmaer har forlngst erstattet dyreforsg med moderne alternativer. Her bruger man f.eks. cellekulturer til at mle hudirritation ved et kosmetikprodukt i stedet for at tse en stakkels kanin. Industrien har altid sagt, at det ikke var muligt at stoppe brugen af dyreforsg, men i takt med, at der er blevet afsat penge til forskning i alternativer og der er kommet flere kritiske forbrugere, blev forsgene frre og frre.

KOSMETIK DYREFORSG
De store protester blev et symbol p dyreretsbevgelsen i 1980erne og dens fremskridt blev set som en prve p, om det ville lykkes at ndre samfundets syn p, at der ikke er nogen grnser for, hvilke forml vi mennesker kan udnytte dyr for. Ingen kan trods alt pst, at det er ndvendigt at f endnu flere typer parfume, deodoranter og lbestifter. Fra protester i gaden til de bonede gulve fik dyreretsbevgelsens en stor sejr, da EU valgte at forbyde brug af dyreforsg til udvikling af ny kosmetik. Faktisk gik man videre og forbd ogs salget af kosmetik, hvor der havde vret brugt dyreforsg enten p det frdige produkt eller i forbindelse med de enkelte ingredienser, som er i produktet. Forbuddet blev vedtaget i 2003, men trder i kraft med en vigtig tilfjelse i 2009 og 2013. Kreplanen for forbuddet er som flger: FORBUDDET MOD TESTNING: Frste del af forbuddet trdte i kraft d. 11. september 2004, hvor det blev forbudt at bruge dyreforsg til kosmetikprodukter i EU. Fra 11. marts 2009 trdte en skrpelse af forbuddet i kraft, s det nu ogs er forbudt at teste ingredienser p dyr, hvis de skal bruges til at fremstille kosmetik. Denne del af forbuddet betyder, at det nu er ulovligt at bruge dyreforsg til at fremstille kosmetik i alle 27 medlemslande i EU. En stor sejr for dyrene og dyreretsbevgelsen.

DYreMiSHanDlinG Til 2013 De sidste 3 typer af forsg, som stadig er lovlige fremtil 2013 er desvrre nogle af de mest anvendte, s inden loven er trdt helt i kraft er der god grund til at kigge sig godt for, nr der skal kosmetiske produkter i indkbskurven. S lnge forbuddet ikke er fuldt gennemfrt kan ny lovgivning forsinke det eller betyde, at de sidste testmetoder stadig ikke forbydes og giftighedstests p kaniner og marsvin vil fortstte. Der kan ogs vre enkelte tilflde, hvor det er uklart, hvordan forbuddet vil virke. Fx hvis andre landes lovgivning krver dyreforsg og ingredienser der bruges i andre produkter, derfor er testet, men pludselig ogs bruges i kosmetik. Det er uklart, hvordan dette vil fungere og pvirke dyr, fr loven er trdt endelig i kraft. Holdes tidsplanen vil det dog betyde, at der fra 2013 er et fuldstndigt forbud mod at fremstille og slge enhver form for kosmetik, hvor der er anvendt dyreforsg til hele produktet eller de ingredienser, som udgr det. Som et af de strste markeder i verden, vil det samtidig have en fantastisk stor indflydelse p, at andre verdensdele ogs stopper deres forsg. I stedet vil firmaer der laver kosmetik bruge alternativer til dyreforsg, nr de skal fremstille og udvikle produkter, der skal slges i EU. HVilKe TYPer TeSTS Vil DeT reDDe DYrene Fra? Nogle af de forsg, som kosmetikindustrien har udsat dyr for gennem mange r fr en til at forst, hvorfor det var netop her dyreretsbevgelsen tog sit udgangspunkt. Ligeledes kan det f en til at undre sig over, at der i vores tid stadig findes firmaer, som er villige til at

FIRMAER DER TESTER P DyR

Til hjre kan du se en liste over de mrker, som stadig bruger dyreforsg til at fremstille kosmetik. Heldigvis kommer EUs lovgivning til at stte en stopper for det med tiden, men firmaer som LOreal har hele vejen kmpet mod dyrenes sag og vil ikke stoppe fr de bliver tvunget. Det kan vre svrt at vide njagtigt, hvilke firmaer der tester deres ting p dyr, men her er en liste over de vrste syndere, som du kan holde ude af dit toiletskab.
Arm & Hammer Church & Dwight Clairol Clorox Dial Corporation Johnson & Johnson LOral Max Factor Mead Melaleuca New Dana Perfumes Olay Pantene Physique Playtex Products Ponds Procter & Gamble Co. Reckitt Benckiser Schering-Plough S.C. Johnson Suave Unilever Vicks

bruge s grusomme metoder og har brugt tid og ressourcer p at forhindre EU i at forbyde dem. Stort set alle forsg har til forml at undersge, hvor giftige de produkter vi smrer p vores hud, fr i jnene etc. er for os. Man tester produkternes giftighed ved at smre dem p huden, dryppe dem i jnene eller p anden vis udstte dyrene for stofferne. Generelt er iden at se, hvor stor koncentration der skal til fr en vis procentdel af forsgsdyrene dr, bliver blinde eller fr tset deres hud vk. Selvom bevidste forbrugere har forsgt at holde sig fra firmaer, der testede deres produkter p dyr har markedet vret en jungle og det har vret vanskeligt, som forbruger at vide, hvilke produkter der virkelig var dyrevenlige. Forbrugere m stadig gre deres bedste frem mod 2013, men herefter er vi forhbentlig kommet et kmpe problem til livs en gang for alle i europa.

FORBUD MOD HANDEL: Fra 11. september 2004 trdte et forbud i kraft mod salg af kosmetiske produkter og ingredienser, som havde anvendt dyreforsg udenfor EU, i de tilflde, hvor EU allerede havde godkendt et alternative til forsget. Fra 11. marts 2009 begyndte et forbud mod salg af kosmetiske produkter, hvor produktet eller ingredienserne er testet p dyr med undtagelse af 3 specifikke omrder, uanset om der findes godkendte alternativer til dyreforsg. Fra 2013 vil de sidste 3 omrder, som i dag stadig er tilladt blive forbudt og stoppet for brug af dyreforsg i kosmetikindustrien vil herefter vre komplet.

x x

- DanskE DEsignsTUDErEnDE UDforDrEr pElsinDUsTriEn

For frste gang i Danmarks historie er der blevet afholdt en designkonkurrence mod pels og interessen var stor fra bde deltagere og mediernes side. Anima er stolte af at kunne prsentere rets vindere af den danske del af Design Against Fur, som p verdensplan tiltrkker flere tusinde designstuderende. ICIS- direktr Karen Blincoe krede 1. pladsvinderen: Pernille Flodgaard fra Skolen for Visuel Kommunikation. -Designet opsummerer hele modeindustrien med de stadig nye forrs- og efterrskollektioner, sagde Karen, der ogs mente, at plakaten havde et element af sops fabler i sig. -En situation, hvor det er dyrene, der styrer showet.

AGAINST
2. pladsen blev kret af skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis. -Den gr lige ind hos kvinder, fordi den vkker moderflelsen, sagde Anne-Grethe og pegede samtidigt p, at der etisk set ikke burde vre forskel p, om det var en baby eller en mink, der sad i burene.

Projektkoordinator Hilde Hagelin kunne med glde fortlle Kasper Dohlmann fra Mediehjskolen, at han havde vundet Peoples Choice Award, som Animas medlemmer og sttter har udnvnt. Herunder modtager Kasper Dohlmann sit resdiplom.

Billedkunstner Katrine rtebjerg startede med at kre den delte 3. plads, der gik til: Jesper Andersen, Jonas Winther Bundgaard og Mathis Birkeholm Duus fra Nordjyllands Erhvervsakademi. -Plakaten fortller p en sober mde hvor store og blodige omkostninger der er ved at kbe pels, sagde Katrine. Den anden del af 3. pladsen blev kret af tjdesigner Tine Casmose, og det var Hui Wang fra Mediehjskolen der havde lavet plakaten. -Designet appellerer visuelt til trendsettere og modefolk, og vi kunne se den i magasiner som Cover, Elle og Vogue, siger Tina.

FUR

DESIGN

AKTUELT

vindeRdeSiGn
a) Peoples Choice Award Kasper dohlmann b) 1. plads pernille flodgaard c) 2. plads mia Simone Saltoft nielsen, Karina Bilgrav povlsen, trine Jrgensen, Kenneth danielsen. delt 3. plads mellem: d) 3. plads Hui Wang
a) KASPER DOHLMANN MEDIEHJSKOLEN

deSiGn aGainSt fUR 2009

e) 3. plads Jesper andersen, mathis Birkeholm duus Jonas Winther Bundgaard

b) PERNILLE FLODGAARD SKOLEN FOR VISUEL KOMMUNIKATION

c) MIA NIELSEN, KARINA POVLSEN, TRINE JRGENSEN OG KENNETH DANIELSEN NORDJYLLANDS ERHVERSAKADEMI

d) HUI WANH MEDIEHJSKOLEN

e) JeSpeR andeRSen, matHiS B. dUUS OG JOnaS WintHeR BUndGaaRd

NORDJYLLANDS ERHVERSAKADEMI

RetS dOmmeRpanel BeStOd af fiRe StRKe KvindeR:

Karen BlinCoe er internationalt anerkendt grafisk designer og direktr i ICIS, et designcenter med fokus p bredygtigt design.

anne-GreTHe BJarUP riiS er skuespiller og kendt fra film og TV. Hun er samfundsengageret og har skrevet klummer og haft kunst p Charlottenborg.

KaTrine rTeBJerG er billedkunster og hendes flotte og eventyragtige kunst er blevet udstillet mange steder i Danmark og udlandet.

Tina CaSMoSe er tjdesigner og man finder hendes smarte, bredygtige og kologiske design i forretninger i hele verden.

En nations storhed og moralske udvikling kan mles ved den mde, hvorp den behandler sine svageste
- Mahatma Gandhi

INDBLIK

I mange asiatiske lande er behandlingen af dyr ofte strkt kritiseret fra vesten. Vi ser hunde og katte bliver spist, dyr bliver flet levende for deres pels og bjrne fr tappet deres galde, mens de er fikseret i bure. Overgrebene florerer p internettet, hvor de giver et billede af lande, som ikke tager respekt for dyr alvorligt. Det er en vanskelig situation for vestlige dyrevrnsgrupper, der ikke har stor mulighed for at ndre holdninger i samfund, hvor de ikke har en fast base. Derfor er det s vigtigt, at der findes lokale organisationer og individer, der begynder rejsen med at oplyse og protestere for at skabe et mere humant samfund. KalDer Dr. HUnD Animal Asia Foundation er en af de f organisationer i Kina, som har programmer og kampagner, der dkker en stor del af landet. De har som mange andre organisationer hovedkontor i Hong Kong, hvor den politiske frihed er strst, men har nu spredt deres arbejde til Kinas hovedland. Et af organisationens hovedfokus er kampagner med navne som Dr. Dog, Professor Paws og Friend or food, der alle forsger at ndre synet p hunde. Man lader bl.a. hunde besge skoleklasser for at brn kan overvinde deres frygt for dyrene, lre at kle med dem og begynde at betragte dyrene som individer ofte i kombination med, at de fr undervisning i engelsk.

SPDE SKRIDT MOD

Programmerne er hrdt tiltrngt, hvis man ser p den behandling, som bde hunde og katte udsttes for, ikke bare i Kina, men i alle lande, hvor de betragtes som mad. Fra KUrV Til KeBaBSPYD Ser man video og billeder og lser om, hvordan hunde- og kattevejen til gryden former sig, er det indlysende, at de nsker en skarp adskillelse, fra de der spiser kledyr, og de der ikke gr. Den proces de stakkels dyr m gennemg, er s forfrdelig, at det er svrt at forst, det er sandt. P trods af at koreanerne fastholder, at der er forskel p klehunde og madhunde, er hundehandlerens og -slagterens favorithunde arter som golden retriever, malamute, labrador og andre store hunde. De er p grund af deres venlige og tillidsfulde vsen nemme at stjle og fange. Hanne Stajner har vret frivillig for foreningen KAPS i Korea. Stakkels dyr og stakkels os siger Hanne. Hvis vi ikke bliver i stand til at stoppe den undvendige industrielle lidelse, vi pfrer disse hunde og katte, vil vi nppe vre i stand til at vrne os selv mod den samme uflsomme og destruktive adfrd, der truer vores samfund i en masse af de omrder, hvor mennesker er aktive. Dyremishandling er ikke kun en politisk og etisk sag, det er simpel sund fornuft at forbyde det. en DrliG inDFlYDelSe Selvom de fleste danskere ville f en hundesteg galt i halsen, og vi hber Asien vil lre af den vestlige verden, nr det glder behandlingen af familiedyr, s er vi samtidig ved at eksportere de dyrefabrikker, hvor grise og kyllinger behandles liges drligt, som hunde og katte til dem. Det fr nogen til at hvde, at det er en form for kulturimperialisme, nr dyrevrnsgrupper nsker at stoppe spisning af hunde- og katte i Asien. Sdanne anklager har dog ikke hold i virkeligheden mener AAF i Kina: De anklager vi har fet om at vre kulturimperialister kommer sigende nok i form af e-mails fra mennesker i vesten. Det

DYREBESKYT

erne af vores samfund forplanter sig og accelereres i takt med velstandsstigningen i Asien. Song Wei er professor i jura og advokat. Som en af de f arbejder han for dyrs rettigheder i Kina, han ser hvordan visse ting er skiftet til det vrre i takt med landet konomiske udvikling: Kdforbruget er steget dramatisk i Kina. Over 20 millioner udnyttes til dyreforsg og det tal kan du fordoble til nste r. Der bliver flere og flere farme, laboratorier, dyrefabrikker og dyr i underholdningsindustrien. Der er en modstning mellem kosystemet og dyrene. Jo flere dyr som udnyttes desto mere grusomhed bliver der, jo hurtigere skal det g og den eneste mlstning er at blive rig. Det var i det mindste bedre, da produktionen var mere lokal og p mindre skala siger Wei. Der findes ingen dyrevrnslov i Kina, men flere grelle eksempler p ufattelig grusomme og meningslse overgreb p dyr har fet landet til at stte kurs mod den frste lov, som skal beskytte dyr. Et sdant eksempel, der fik landet til at bne jnene, var et angreb med syre p bjrne i Beijings zoologiske have. En mand gik ind i zoologisk have og kastede syre p dyrene. Han blev ikke fanget og nogle dage senere vendte han tilbage for at gentage sit overgreb.

Mandens forklaring var, at han ville teste om bjrne kan skelne mellem vand og syre. Til trods for at angrebene var overlagte og ondskabsfulde, s var det ikke muligt at dmme manden, simpelthen fordi landet ikke har en dyrevrnslov. P lokalt niveau frte episoden faktisk til, at Beijing fik nogle f regler for dyrevelfrd, men p landsplan rder lovlsheden fortsat. Imens m bde hunde, katte og grise vente p, at der bliver flere folk som Smillie og Wei, der tr g imod strmmen og kmpe for dyrene. Vi kan i vesten inspirere dem med et godt eksempel i stedet for at eksportere vores problemer.

TTELSE

I ASIEN

lady Gaga og frer for mode, mod pels

Den stilskabende Poker Face sangerinde blev for nyligt fotograferet i en kjole af Jean-Charles de Castelbajac. Kjolen brer en vis lighed med en grn fr fra Muppets og vakte stor opsigt, da Gaga blev interviewet til tysk TV. Da hun blev spurgt om kjolen sagde Gaga Jeg elsker virkelig den her, i srdeleshed fordi jeg tnkte det var en kommentar om ikke at g med pels, fordi jeg hader pels og jeg gr ikke med pels. Vi grinede alle hjemme hos mig, fordi den ligner en bunke dde Kermits Se mere om kendte som Brook Hogan og Moby p:

man m indse er, at vi ikke fortller mennesker, hvad de skal gre, men giver dem mulighed for at tnke over deres indgroede holdning siger Anneleise Smillie fra AAF. Uanset hvordan man vender problemstillingen, er det svrt at forsvare overgreb mod levende flende vsner, med at de er tradition eller kultur. Men kigger man som vesterlnding ud, s bider man mrke i, hvordan skyggesid-

www.anima2.dk

id: 42695

kartofler
Til 4 personer

Karry

med ris

Ingredienser

Foto og tekst: Kasper & Mia Sommer

1 kg kartofler 500 g spinat (frossen eller frisk) 1 bk champignoner ( hakkede) 2-3 hakkede lg 2 dser kokosmlk 2-3 terninger bouillon 2-3 spsk karry 3 fed hvidlg (pressede) salt og peber mel til jvning

Det er let!
Vask kartoflerne og hak dem groft (se evt. billede). Kog dem i ca. 13 min, til de er frdige, men ret faste. Gem liter kogevand. I en anden stor gryde sauteres lg og champignoner. Nr det er nsten frdigt, tilsttes spinaten og krydderierne, og det sauteres kortvarigt. Kogevand, kokosmlk og bouillon tilsttes og koges op. Saucen jvnes med en meljvning (mel og koldt vand piskes til en tyk men flydende substans). Srg for at piske godt i saucen, s den ikke klumper eller brnder p i bunden. Nr saucen har den rette konsistens (husk at den tykner lidt videre et minuts tid efter jvningen er kommet i) kommes kartoffelstykkerne i. Smages til med salt og peber.

Retten spises fx over ris.

Velbekomme!

UGENS DYREVENLIGE OPSKRIFT P ANIMA

- Bliv inspireret med ugens grnne opskrift p anima.dk
Hvad ville du sige til at f en lkker grn opskrift tilsendt hver eneste uge helt gratis? Anima har startet en dyrevenlig opskriftsblog, som du bde kan besge og abonnere p helt enkelt. Find den p www.anima.dk