Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

Vlgerprofiler og Danmark og EU
1c. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mnstre, der fremgr af tabel 1. Hver hypotese skal understttes af en faglig begrundelse.

Hypotese 1: Stemmetilslutningen hos folk der er ude af erhverv, i denne sammenhng pensionister, frtidspensionister og vlgere p efterln, er strst til Dansk Folkeparti og er p 35,3 procent, fordi folk stemmer efter nrhedsmodellen og derfor stemmer p det parti, som er tttest p deres egen position.

Begrundelse: Dansk Folkeparti er et parti, som i deres politik har meget fokus p den ldre generation i Danmark. Dansk Folkeparti har ideologisk set, ganske modsat Det Radikale Venstre, en overvejende venstreorienteret gammelpolitik, og dermed ogs konomisk, og en hjreorienteret nypolitik, hvilket alts betyder, at p omrder som rets- og indvandrerpolitik er man hjreorienteret. Dette betyder alts at den store tilslutning hos vlgerne kan forklares ved nrhedsmodellen, idet partiet politisk og holdningsmssigt ligger de ldre i samfundet nrmest. De pensionerede og efterlnsmodtagerne fr varetaget deres personlige interesser bedst hos Dansk Folkeparti, og ligesom Ingelharts teori siger, s stemmer man ikke efter klasser mere, men efter en bestemt holdning. Ydermere som flge af den store vlgertilslutning, kan der argumenteres for, at Dansk Folkeparti har vret policy-seeking under valget i 2007 ved at prioritere egen politik og p den mde vre tro overfor vlgerne.

Hypotese 2: Ud af 3665 vlgere, der er blevet spurgt til undersgelsen, var der ved valget i 2007 flest der stemte p Venstre og Socialdemokraterne, med et stemmeantal p henholdsvis 1014 og 898 vlgere, fordi partierne under valget har forsgt at stemmemaksimere og dermed n medianvlgeren.

Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

Begrundelse: En grund til at Socialdemokraterne og Venstre er Danmarks to strste partier, kan forklares ved Downs medianvlgerteori. Der sker en centralisering af partiernes politik, som betyder, at partierne rykker nrmere midten og tttere p hinanden. Ligesom Downs teori siger, rykker partierne mod medianvlgeren for at stemmemaksimere og dermed vinde valget. Partierne prver ydermere at n marginalvlgeren og er blevet catch-all partier, som har et bredere fokus og p den mde forsger at appellere til den brede befolkning. Marginalvlgeren er det modsatte af kernevlgeren, og stemmer efter partiernes holdning til en bestemt sag. Marginalvlgeren stemmer hyppigst p et parti det er tt p midten i dansk politik. Derfor har centraliseringen af Venstre og Socialdemokraterne gjort det nemmere for dem at n marginalvlgeren. Grunden til at fordelingen af de adspurgte i undersgelsen viste, at langt de fleste foretrkker henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre, er alts fordi partierne stemmemaksimerer for at n medianvlgeren, samt agerer som catch-all partier, der sger at fange flest vlgere ved at have et bredere fokus end partier som f.eks. Enhedslisten.

Hypotese 3: Hjere funktionrer stemmer mest p Det Radikale Venstre og De Konservative, fordi disse partier varetager funktionrernes interesser p bedst mulig vis.

Besvarelse: Som Inglehart siger, har Danmark velstand og sikkerhed nok til at class-voting ikke er en realitet mere, og man derfor stemmer efter egen interesse. Dette kan ses ved de hjere funktionrer, som stemmer efter egen interesse. Folk med en videregende uddannelse har oftest hjere stillinger og tjener godt, derfor stemmer de hjere funktionrer p partier der har et stort fokus p at snke skatten, nemlig partierne henholdsvis Det Radikale Venstre og specielt De Konservative. Hvorvidt det s m blive et parti p venstrefljen eller p hjrefljen afhnger af hvilket holdning man har til nypolitiske sager som retspolitik, indvandrerpolitik og miljpolitik. Det Radikale Venstre er venstreorienterede med vrdipolitk og De Konservative er hjreorienterede. Men det afgrende er alts, at Det Radikale Venstre og De Konservative varetager de hjere funktionrers konomiske interesser bedst og derfor politisk ligger dem nrmest.

Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

3. Diskuter, i hvor hj grad det er i Danmarks interesse at skabe get politisk integration i EU. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.

Artiklen To skub til EU-skepsis skrevet af Ralf Pitteklskov og sger at forklare hvordan det gede integration kan vre en grund til, at der er en voksende skepsis overfor EU blandt danskerne. Pittelkow pointerer hvor essentielt vrdifllesskab, medejerskabsflelse og tillid til politikere og medborgere er for folk i Danmark. Disse vigtige instanser argumenterer Rittelskov for er ikke tilstedevrende i EU-samarbejdet p samme hje plan som i det danske samfund. Desuden er en vigtig pointe i Rittelskovs artikel, at den gede integration i EU vil omhandle omrder som retssystem, indvandrere, velfrd mm. Integrationen sker i bredden, nr det begynder at omhandle omrder som f.eks. indvandrerpolitik, og idet der sker integration i bredden kommer der flere medlemslande og indflydelse til flere forskellige lande. P den ene side kan der klart argumenteres for en masse positive aspekter for Danmark ved get politisk integration. Som Rittelskov skriver i sin artikel er fred mellem landende, bne konomier, fri handel, flles indsats for milj og klima, kamp mod kriminalitet, styrkelse af Europas indflydelse i verden de positive flger af EUs samarbejde. Selvom Pittelkow argumenterer for, at der mangler fllesskabsflelse i EU, kan der omvendt ogs ses et strkt fllesskab, netop pga. samarbejdet om klima, kamp mod kriminalitet og handel. Endvidere er det yderst fordelagtigt for Danmark at vre med, fordi det giver indflydelse i resten af verden, hvilket lille Danmark aldrig ville kunne f uden EU-samarbejdet. Dermed er det relevant at kigge p hvordan integrationen i bredden gr ind og ger samarbejdet om retssystem, grnsekontrol, ytringsfrihed, velfrd, indvandring mm. Disse omrder er de omrder som styrker tilliden og fllesskabsflelsen for danskerne, derfor kan den gede integration ogs vre negativ for nogle, idet det betyder, at det kan svkke den danske fllesskabsflelse, da disse omrder bliver hvet fra nationalt niveau til internationalt niveau. Desuden kan det vre problematisk, hvis der pga. en get integration bliver en stor kulturel og social forskel mellem borgerne i EU, da det ogs vil mindske fllesskabsflelsen og tilliden mellem borgerne. Modsat kan det ogs overvejes om den gede integration og det, at flere lande og flere omrder bliver inddraget, ge flleskabsflelsen, da der samarbejdes mere og med flere.

Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

Det er ogs relevant at inddrage den overstatslige integration overfor den mellemstatslige integration. Helt reelt er det mest udbredte i EU det overstatslige hvor love kan vedtages og glde internationalt uden det nationale parlament inddrages. Dog er retningen i EU, at pga. den konomiske krise i 2008, at samarbejdet p nogle omrder er blevet mellemstatsligt. Dette betyder at landene har national selvbestemmelse, og der i princippet ikke afgives suvernitet, fordi alle reelt har vetoret. Konsekvensen af dette ses selvflgelig i finanspagten, som samtidig er et eksempel p liberal intergovernmentalisme, da finanspagten kom som svar p eftersprgsel efter konomisk vkst. Staterne var de dominerende aktrer med Tyskland og Frankrig som de altoverskyggende aktrer. Det mellemstatslige er alts negativt for et mindre land som Danmark, der drukner mellem de store lande. Det er alts ikke i Danmarks bedste interesse hvis den gede politiske integration sker intergovernmentalistisk og mellemstatsligt. Det vil medfre en meget ringe medbestemmelse og indflydelse p beslutninger. Desuden vil Danmark ved mellemstatsligt samarbejde i teorien beholde suvernitet, men i realiteten vil suverniteten kun vre formel ikke reel, da det kun er de strste lande i EU, der vil have reel suvernitet i det mellemstatslige samarbejde. Nar man kommenterer p den skepsis der er tiltagende i Danmark, og ser p hvorvidt en get integration vil gavne Danmark, er det alts vigtigt at kigge p Danmarks formelle suvernitet overfor den reelle suvernitet. Et ofte brugt argument blandt Danmarks befolkning og partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og til dels ogs Liberal Alliance, da man fra deres side stadig nsker et konomisk samarbejde indenfor EU, er at Danmark ved get integration i EU vil miste vores suvernitet og der er den gede integration en negativ ting. Men p den anden side, hvis Danmark melder sig ud af den gede integration ligesom Sverige og Storbritannien, s vil Danmark ende ud i periferien af EU og miste en masse indflydelse p de beslutninger der bliver truffet af de lande, som er positive overfor den gede integration. Danmark vil i denne situation have meget formel suvernitet alts suvernitet p papiret, og dermed vil Danmark i praksis ikke have det. Danmark vil stadig indg i det handelsmssige samarbejde, og derfor ikke bare kunne vedtage alt. Den formelle suvernitet gr alts, at Danmark mister en masse indflydelse p omrder, som Danmark alligevel vil blive pvirket af. Et eksempel er at vi kan blive tvunget til at kopiere EUs politik, som vi ikke er med til at bestemme. P den anden side kan man ogs kigge p hvordan neofunktionalismen og dens spil-over effekt gr, at lovgivningen der bestemmer

Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

Danmarks markedspolitik vil kunne pvirke de omrder, Danmark genre vil undg bliver pvirket fra EU. Den suvernitet Danmark hber p at beholde ved at undg den gede integration p de omrder jeg nvnte fr, bliver alts en formel suvernitet, som gr, at Danmark ikke har nogen reel suvernitet. Det kan alts argumenteres for det modsatte, og for at Danmark skal tage den gede integration til sig og dermed f en strre indflydelse. Det kan godt vre Danmark foretrkker intergovernmentalisme, men kritikken og det negative er, at teorien ikke fungerer i praksis, da samarbejdet bliver overstatsligt frem for mellemstatsligt. P den ene side kan dette ses som noget negativt, da det mellemstatslige samarbejde betyder at Danmark kun har formel suvernitet fordi de store lande kan trumfe. Det kan alts derfor vre positivt for Danmark hvis samarbejdet bliver overstatsligt. Og idet samarbejdet bliver mere overstatsligt bliver det ogs mere fderalistisk. Tendensen efter krisen har vret, at lande som Frankrig og Tyskland bevger sig i en mere fderal retning for, at Danmark skal kunne indg i det nye samarbejde krver det at euroen indfres, for at man ikke bliver hgtet af. Hvis Danmark nsker at have indflydelse p beslutningerne, bliver man ndt til at vre med i det nye samarbejde og den nye integration, som Pittelkow beskriver i artiklen. Samarbejdet vil blive bredere og omhandle flere punkter end man har vret vant til. Samarbejdet gr fra funktionalistisk til fderalistisk. Den gede integration i en fderal retning vil vre en positiv ting for Danmark, da det vil give Danmark en indflydelse p beslutningerne, der kommer til at glde for Danmark. Pittelkow lgger ogs meget fokus p de grundlag der skal til for, at et samfund skal fungere bedst muligt. Det er ting som tillid, vrdifllesskab og medejerskabsflelse og kritikken lyder p, at disse aspekter mangler i EU. Kigger man p det ud fra disse mangler, vil den gede integration ikke vre en interesse for Danmark, da disse mangler vil vre problematiske. P den anden side er der fornyligt i EU blevet taget nye tiltag i et forsg p at rde bod p disse mangler. Eksempler p dette er subsidiaritetsprincippet, som gr ud p, at EU kun skal lovgive p problemfelter, der ikke kan lses nationalt og derfor m blive klaret internationalt. Et andet eksempel er borgerinitiativet indfrt med Lissabontraktaten, som forsger at forbedre denne manglende flelse af medejerskab, da initiativet gr ud p at borgere i EU kan ved indsamling af underskrifter kan forsge at f kommissionen til at fremlgge et lovforslag. Det er alts ved at blive bedre, og det vil kunne betyde, at det bliver mere positivt for Danmark at indg i dybere integration med EU, da mange af de kritikomrder der er med til at skabe skepsis hos borgerne sges forbedret.

Yasmin Bahat

Samfundsfagsaflevering

12/10-12

Alt i alt m konklusionen vre, at pga. den udviklingstendens der er i EU, vil den gede integration vre ndvendig for Danmark, hvis Danmark ikke skal blive hgtet af. Det er klart i Danmarks interesse, for hvis man ikke skaber get integration, vil man blive sat fuldstndig udenfor indflydelse med det falske billede om, at man dermed vil beholde sin suvernitet. Det fungerer som sagt ikke i praksis, det det kun vil vre formel suvernitet. Det er derfor i Danmarks interesse at f get integration, som ogs kommer til at indeholde flere nye omrder. Argumentet for at det ikke er i Danmarks interesse at skabe get integration er, at vi mister indflydelse p de omrder, der er vigtige for vores velfrdsstat. Men i denne sammenhng er det afgrende at overveje om sandsynligheden for, at Danmark alligevel vil komme til at fre den samme politik p nogle af disse omrder, bl.a. pga. neofunktionalismen og spil-over effekten. Det negative ved dette er alts, at Danmark vil st fuldstndig udenfor indflydelse p en lovgivning, som vi i sidste ende alligevel risikerer at blive tvunget til at indfre. Argumentet for ikke at skabe den gede integration holder alts ikke helt, og de ting Pittelkow kritiserer EU for at mangle i forhold til Danmark er man begyndt at forbedre i EU. Integrationen er, pga. den mde verden ser ud p i dag, i Danmarks bedste interesse, da EU bevger sig i en fderal retning og det vil vre meget negativt for Danmark at gre som Storbritannien, Sverige og i allervrste tilflde Norge. Det kan selvflgelig overvejes om det er mere ndvendigt end det er positivt for Danmark, men man bliver alligevel ndt til at flge med og srge for, at man er med hvor det glder og har den strst mulige indflydelse og politiske stemme som man kan f, hvilket kun sker ved det overstatslige samarbejde. Er flgen af dette s, at samarbejdet kommer til at vre bredere, m man tage det med, og derfor er det i Danmarks interesse at skabe get integration.