ANIMA

DYRENES STEMME AKTIV

Sommer 2010 - RGANG 10 #2

AFSLRING: SDAN KNKKES EN CIRKUS BABYELEFANT!

ELEFANTER I CIRKUS
BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

DU KAN HJLPE

anima.dk

Det er bare underholdning

Dyr er blevet anvendt til at underholde mennesker s lnge vi har delt denne verden. Det at observere vores medskabning her p jorden er en kilde til glde og forundring for bde brn og voksne. Det lrer os noget om os selv og giver os i bedste tilflde en vrdsttelse af at ingen af os er verdens midtpunkt. Selvom nogen er forskellige fra os, s kan vi vrdstte dyrene p deres egne prmisser og ikke kun som en sammenligning med menneskers evner. Nr vi lader os underholde af dyr kunne man mske ogs sige, at vi lader os fascinere af dem. Ser man sdan p det kan underholdningen blot best i at observere vilde dyr i deres milj, f.eks. for den ivrige ornitolog eller ved en naturdokumentar p tv. Vi stiller ikke krav til dyrene, men glder os over, at kunne f et lille indblik i deres liv, som gr vores rigere. Men alt underholdning foregr ikke i en hyggelig og respektfuld sammenhng. Nogen finder det f.eks. underholdende at se dyr kmpe mod hinanden p liv og dd i kampe. Her er underholdningen selvflgelig ikke p vores forbindelse til dyrene p deres prmisser. Dyrene er liges kalkuleret som andre underholdningsprodukter og dyrene skal passe ind i formlen uanset, hvad de selv har lyst og behov for. De fleste af os har sikkert barndomsminder om dyr vi oplevede i cirkus. Dyr der fascinerede og underholdt os. Men hvor mange af os tnkte p dyrenes liv, nr lysene blev slukket og cirkus skulle kre til en ny by, hvor ritualet gentages dag efter dag? Hvordan kan en elefant leve et godt liv i en transportvogn og foregr indlringen altid med lyst og belnning? Svaret er desvrre, at underholdning og vilde dyr er en drlig sammenblanding og bag den cirkus glade facade, findes der mange triste dyreskbner. I dette blad kan du lse om elefanter i cirkus. Du kan se, hvad den nyeste forskning siger, hre hvordan elefanter trnes af en mand, der gjorde det i revis og se hvad danske politikere vil gre for at forbedre dyrenes forhold. Vigtigst af alt kan du selv handle og vre med til at gre en forskel.

DETTE ER IKKE ET BLAD!

SKIL DET AD OG RED LIV
Dette blad er ikke beregnet til at ligge p et sofabord eller st og se flot ud p en hylde. Det meste af bladet kan skilles ad og bruges aktivt i kampagnen for at hjlpe pelsdyrene! Inde i bladet finder du 2 postkort og en plakat. Send postkortene, st plakaten op p din arbejdsplads, skole, bibliotek eller et andet sted hvor der kommer mange mennesker.

Med venlig hilsen Tanja Kryer Jrgensen Formand

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kontakt: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Redaktr: Joh Vinding Ansvarshavende redaktr: Tanja Kryer Jrgensen Skribenter: Tanja Kryer Jrgensen Joh Vinding

Layout: Anima Oplag: 15.000 eksemplarer

Anima p nettet: www.forbydminkavl.dk www.anima.dk www.pelsinfo.dk www.anima2.dk www.designagainstfur.dk

Elefantungen stritter imod med alle krfter som de fire mnd trkker i kderne om dens ben - selv om ungen der allerede vejer over hundrede kilo er strk, kan den ikke stille noget op mod mndenes kder. Den kalder frygtsomt efter sin mor, men der kommer intet svar... Trningen af endnu en elefant til omrejsende cirkusser er igang og selv om der ligger mneders brutalt arbejde foran mndene gr de mlrettet til vrks - en nedbrudt og veldresseret elefantunge er sin vgt vrd i guld, nr tusinde og atter tusinde mennesker betaler entr til cirkusmanegen. Men det er de frreste der kender til de psykiske traumer og tragedier der ligger bag hver eneste elefant der gr gennem den farvestrlende bue til manegen. Det er da heller ikke et tilflde at biologer og forskere er enige om at elefanter og andre vilde dyr ikke hrer hjemme i cirkus - og at der findes forbud mod at holde vilde dyr i cirkus i flere lande. I Danmark havde vi da ogs i teorien et forbud helt tilbage fra 60erne, men politikerne

har som fast tradition givet dispensation r efter r til at lade elefanter og andre vilde dyr lide. Men er det fair at knkke vilde dyr og lade dem leve deres liv i sm bokse i omrejsende cirkus for et par grin og klapsalver til dressrerne? Netop nu har vi heldigvis en unik mulighed for at hjlpe elefanterne! I stedet for at fortstte den rlige dispensation arbejder justitsministeriet nu p en liste over hvilke dyr det vil vre tilladt at bruge i cirkus. Anima vil arbejde for at den liste bliver s kort som mulig og at elefanter ikke kommer i nrheden af den. Har du lyst til at gre en ekstra indsats for elefanterne kan du ud over at bruge postkortene i bladet sttte med en srlig kampagnedonation. Brug girokortet her i bladet til din donation g med din hjlp kan vi redde stoppe rv- o or a ner til tf mishandling af elefanterne! atio stage

Anim

fri on ag a er fgift. D er fradr gede. a ti e gav Anima berre

Overfrsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING
Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Nr De betaler kontant p et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket belb De har betalt. Belbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anfres i dette felt.

1-690-0532
ANIMA Carit Etlars Vej 10, kld. 1814 Frederiksberg C
Post Danmarks kvittering

RED EN CI
Kroner

Underskrift ved overfrsel fra egen konto

RKUSELEF ANT
re

Betalingsdato

eller

Betales nu

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

re

Til maskinel aflsning Undg venligst at skrive i nedenstende felt

Dag

Mned

St X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

+01<

+16900532<

yrevrnsforeninger og omrejsende cirkusser har ofte fremlagt helt forskellige historier, nr de skulle forklare, hvordan elefanter lrer de kunster, som de underholder publikum med i manegen. Mens cirkus fremhver, at de altid bruger positiv forstrkning og trner dyrene med ros og godbider, s har flere afslringer fra cirkustrning vist, hvordan trre tsk ogs kan vre grundlag for dyrenes underholdning. nye kunster indlres uden publikum godt skjult fra offentlighedens rvgne blik og derfor er det et omrde, hvor der eksisterer meget lidt dokumentation. Dette er beretningen fra en mand, der ved mere end de fleste. Sam Haddock levede af at trne elefanter for det store amerikanske cirkus Ring-ling Brothers. I 2005 stoppede han sit arbejde for at passe sin syge kone, der dde i 2008. Hun havde aldrig brudt sig om hans engagement i cirkusset og som et lfte til hende valgte han at fortlle sin historie om, hvordan elefantunger bliver trnet til et liv i cirkus. nr elefantungerne bliver 18-24 mneder tages de fra deres mdre. 6-7 ansatte lnker de voksne elefanter p alle ben og herefter indfanges ungen med reb og slbes vk. Det kan tage fra en halv til en hel time at fange ungerne. nogle mdre skriger mere end andre, mens de ser deres unge blive fanget med reb. Ungerne skal nu vendes til at blive hndteret af mennesker. De fr 2 korte gture om dagen sammen med en voksen elefant, der ikke er deres mor. Mdrene str lnket i den modsatte ende af stalden og, nr elefantungerne ser dem blive frt ud, skriger de ofte. De str fastlnket i op til 23 timer de frste 10 dage og mange fr sr, nr de forsger at slide sig fri af deres reb. Elefanterne kommer aldrig udendrs for at lege. I stedet str de fastlnket og bliver taget p sm gture rundt i laden, altid i reb. Frst nr de stopper med at gre modstand mod at vre i lnker fr de lov til at bruge tid, hvor deres bevgelser ikke er under menneskers kontrol. Denne proces kan tage op til et halvt r.

MAN M S LNGE
Frst bliver den strukket ud ved alle sine 4 ben, s bliver den tvunget ned p kn p bagbenene og s bliver den trukket ned. Et reb er forbundet til et andet reb om halsen, der ogs er forbundet til den venstre bagben og er som er fortjret til en pl i jorden. Nr trneren rber trk, s hiver ere mnd i benene, hvilket hiver ungens venstre ben vk under den. Trneren trkker med en elefantstav fra toppen af ryggen og ungen bliver kastet ned p jorden, hvor den bliver holdt fast i 30-45 sekunder. S bliver rebet lsnet den fr en lille pause og herefter gres det igen og igen. Under trningen kmper og skriger ungen hele tiden. Nogle fotos viser ungerne med munden ben, fordi de skriger Men selv nr kunsterne er indlrt fortstter tvangen. Elefanter styres isr med elektriske-std og ele-

SDAN TRNES ELEFAN

Elefanterne fr nu lov til at komme udenfor og nr de ikke lngere forsger at flygte, s er deres grundlggende trning frdig. Herefter begynder den fulde trning, med trningsomgange p op til 2 timer. trningen lrer elefantungerne grundlggende kunster som at lgge sig ned, st p bagbenene- og hovedet. Alt trning foregr ved at en stor gruppe trnere med reb eller lnker trkker elefantungen ind i positioner. trningen foregr i en manege, der er fuldstndig afskrmet fra snigende blikke og samtidig spilles hj rockmusik under trningen. Det skal dels vende elefantungerne til den megen stj og larm i cirkus, men ogs drukne lyden af deres skrig og hylen, nr de gang p gang tvinges til at adlyde trnerne. Et eksempel er indvelsen af et umiddelbart simpelt trick, som er f en elefant til at lgge sig ned.

TYKHUDET SOM EN

ELEFANT?
Elefantens hud er p omrder omkring ryggen og ved bagbenene tommetyk, men kun papirstynd rundt om munden og jnene og inde i elefantens rer. Huden kan virke bedragerisk tyk hos en elefant, men I virkeligheden er den s sart, at en elefant kan opleve smerte, nr den bliver bidt af et insekt. En elefantkrog kan let pfre elefanten smerte p de flsomme dele af huden. Elefanttrnere bruger ofte elefantkrogen p den blde vv bag rerne, inden i ret eller munden og de flsomme punkter under hagen og omkring elefantens fdder.

LIDER MAN LRER

fantstave. Sam Haddock beskriver, hvordan han konstruerede stavene. Der var to forskellige slags. En lille stav til manegen, hvor metallet er malet sort, s publikum ikke kan se krogen. De elefantkroge som bruges i trning er af en noget anden kaliber. Haddock forklarer hvordan han konstruerede dem: Jeg byggede dem, s de ikke kunne g i stykker ligemeget hvor hrdt du slr elefanten. Den frste test er at g hen til et egetr og afprve den ved at sl s hrdt man overhovedet kan for at se om den kan g i stykker og om krogen kan rystes ls. Mske pga. den hrde trning og mske pga. elefanternes vilde natur kom det ofte til konfrontationer mellem trnere og elefanter. Flere gange s Haddock trnere, der blev angrebet af elefanter og i sin frste tid i cirkusset slog en elefant ham ud med et slag fra sin snabel. Haddock

NTUNGER TIL CIRKUS

HVAD ER EN

hvnede sig dog bagefter Jeg gik efter Vince ,[elefanten der slog Haddock] i transportvognen. Jeg tmte 2 strmpistoler p ham og stegte ham i 10 minutter. Han skreg og kastede vand op. Hanelefanter blev slet ikke brugt i forestilingerne efter de blev 2 r, da de s var for strke svre at hndtere. Hen mod slutningen af min karriere, nr jeg skulle fortlle folk, hvad jeg lavede spurgte de mig altid Er det sandt at I slr elefanterne for at f dem til at udfre de kunster?. Jeg stoppede med at fortlle folk, hvad mit arbejde var. Jeg skammede mig. Du kan lse hele det edsvorne vidneudsagn fra Sam Haddock p vores hjemmeside.

ELEFANTKROG?
Elefantkroge pstes ofte at vre ligesom en snor til elefanter, men hvor mange ville have lyst til at erstatte en sele med denne stav? Elefantkrogen bestr af et skaft lavet af tr, metal eller fiberglas og i enden har den en krog, der minder om en bdshage. Krogen kan hage sig fast i elefanten, mens skaftet bruges til at tildele slag med. Cirkusser i Danmark bruger ogs elefantkroge og s sent som i 2009 politianmeldte Dyrenes Beskyttelse et omrejsende cirkus efter deres dyrevrnsinspektrer havde overvret meget hrdhndet behandling af elefanterne med elefantkroge.

OPSKRIFT P AT K
Se skjulte optagelser fra nordiske cirkussers elefantttrning p anima.dk

ELEFANT
En elefantunge er lnket hals til hals med en voksen elefant

Elefantungen holdes fastspndt i stalden i jernkder, voksne dyr udfrer stereotyp adfrd mange timer om dagen.

Elefantunge trnes i at g i stalden med reb p sine ben.

Elefantunge trnes i at ligge ned

Elefantunge trnes i at ligge ned/ rejse sig

Elefantunge trnes i at ligge ned/ rejse sig

Elefantunge trnes i at ligge ned/ rejse sig

Elefantunge trnes i at ligge ned/ rejse sig

KNKKE EN

Det skal d er bruges :

TUNGE
Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

8 voksne mennesker 20 meter reb 3 elefantk roge Jernkde r

Trner bruger strmpistol p elefantunges hoved

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

Elefantkrog bruges til at holde unges snabel oppe

3 elefantkroge bruges p en gang p en elefantunge

2 elefanter i trning

I sidste ende har elefanterne lrt nok til at kunne optrde i manegen - her tre voksne elefanter.

BOYKOT CIRKUS
Rdet for hold af srlige dyr har anbefalet et stop for fremvisning af vilde dyr i cirkus. Her str elefanter lange dage i transportvogne og trnes brutalt til at udfre kunster. Finland og Norge har allerede forbudt brug af elefanter i cirkus, fordi det ikke er muligt at dkke de store dyrs behov for naturlig adfrd i omrejsende cirkusser.

ELEFANTER HRER TIL I NATUREN - IKKE MANEGEN

VIDSTE DU AT ELEFANTUNGER MISHANDLES FOR AT LRE TRICKS?

Danmark br flge de andre nordiske landes eksempel og srge for, at vilde dyr en gang for alle bliver bandlyst fra at skulle levere billig underholdning.

Du kan gre en forskel ved kun at besge cirkusser, der bruger mennesker som artister og lader dyrene vre, hvor de hrer til i naturen.

CIRKUS

ET VRRE

En strre undersgelse udfrt af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slr endegyldigt fast, at vilde dyr ikke br holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til. Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan sledes ikke imdekommes. Mangel p plads og aktivering under opstaldning, hrd daglig trning og udfrelse af unaturlige velser og stillinger giver dyrene store problemer. Men ogs mangelfuld ernring og stress grundet hyppig rejseaktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt menneskelig hndtering er blandt de mange rsager til den drlige velfrd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige helbredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhjet niveau af stereotyp adfrd, aggression og stress.

Af Tanja Kryer Jrgensen, Cand. Scient.

Dyr udnyttes mange steder i underholdningsindustrien. og dette er ikke en ny problematik. I rtusinder har mennesker moret sig p bekostning af dyr. Hanekampe, bjrnekampe, tyrefgtning og hundekampe er eksempler p voldsomme arrangerede kampe, hvor mennesker morer sig p bekostning af dyrs liv. Men ogs mere jensynligt fredelige aktiviteter s som elefantridning, hestevddelb og bjrnedans rummer stor lidelse for dyrene. De trnes med slag og tvang og holdes ofte under kummerlige forhold. P samme mde er cirkus en ldgammel traditionel underholdningsform, hvor mennesker og dyr udstilles til publikums fornjelse. P overfladen kan et cirkusnummer med smukt dekorerede elefanter, som str p bagben efter hinanden i dans, virke uskyldig. Men nr man tager et njere blik p underholdningen, ser man store problemer. Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domesticerede dyrearter gennem flere tusinde rs avl har fet et lavere aggressions- og angstniveau. Domesticerede dyr som malkekvg, tamhns og hunde er derfor mere nervefaste og kan sledes trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, ssom lver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget flsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjldent i fangenskab. og det er, hvad en gruppe biologer ved Universitetet i Bristol har fundet ud af. De har gennemget en lang rkke undersgelser af vilde dyr i cirkus og zoologiske haver og sammenlignet deres velfrd her med vilde dyr i naturlige omgivelser. og konklusionen er ikke til at tage fejl af! De ikke-domesticerede dyr, som i dag anvendes i cirkusser, herunder elefanter og slver, er drligt egnet til livet i cirkus og lider af drlig velfrd. Der er alts bred viden om, at vilde dyr ikke egner sig til det stressende cirkusliv. Hold og fremvisning af eksotiske dyr i cirkusser er sledes ogs som udgangspunkt forbudt i Danmark og mange andre europiske lande. Alligevel gives der fortsat dispensation i forhold til denne lovgivning i Danmark, s cirkusser ud over at kunne fremvise heste, hunde, grise og kaniner ogs kan trne og fremvise store eksotiske dyr. Det er srligt elefanter og slver, der gives dispensation i forhold til. Forskerne fra Bristol slr fast, at der er mange grunde til den drlige velfrd blandt vilde cirkusdyr. De strlende farver, de hujende mennesker, klovnene og de elastiske trapezkunstnere, klapsalverne og de mange sanseindtryk gr mske cirkusoplevelsen spndende for publikum. Men for dyr, som ikke ved, hvad det er, der foregr, er cirkus en skrmmende oplevelse. Isr for vilde dyr, som af natur er frygtsomme og flsomme over for omskiftelige og stressende omgivelser. og uroen er ikke kun knyttet til selve forestillingerne. ogs fr og efter forestillingerne er der larm og uro omkring dyrene, idet publikum ofte kan besge dyrene, der hvor de opstaldes eller er indhegnet. Herudover er der forbundet megen uro med den megen rejseaktivitet, der uundgeligt er tilknyttet omrejsende cirkusser. Dyrene bliver lsset p vognene i en by, opholder sig i larmende vogne mange kilometer p vejene, lsses af i en ny by og skal her igen vnne sig til nye lugte, lyde og omgivelser. Alt sammen forhold, som gr hverdagen stresset for dyrene. Cirkusssonen gr i Danmark hen over sommerhalvret fra forr til efterr (i andre lande er cirkus aktivt hele ret) og i denne periode afholdes der forestillinger i en lang rkke forskellige byer. nogle danske cirkusser tager videre til varmere sydeuropiske lande, efter ssonen er slut i Danmark, mens andre har ferie i en vinterresidens. I begge tilflde er dyrene on the road i mange dage om ret. Et liv i cirkus er i rejseperioden ogs lig med et liv i sm vogne og trange indhegninger. Slver har behov for daglig svmning og udfoldelse i vand og elefanter har behov for store arealer, hvorp de kan bevge sig frit og sge efter fde. Ingen af disse basale behov kan tilfredsstilles i cirkus.

Livet i et cirkus omfatter ogs daglig hrd trning, og ofte bruges der hrdhndede metoder med pisk og slag. trningen er bde fysisk og psykisk belastende for dyrene, og ofte er den direkte skadelig, idet dyrene tvinges til at indtage unaturlige stillinger. I 2003 kom Rdet vedrrende hold af srlige dyr under Justitsministeriet med en generel udtalelse om hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus. Heri anbefalede rdet, at der fremover ikke gives dispensation fra forbuddet mod fremvisning af vilde dyr. Der burde alts efter rdets opfattelse fremover ikke fremvises vilde dyrearter som f.eks. elefanter og slver i cirkus, men udelukkende domesticerede dyrearter. I 2007 nedsatte den davrende justitsminister en arbejdsgruppe, der havde til forml at gennemg forholdene for cirkusdyr og udarbejde forslag til regler herom. Arbejdsgruppen mente ikke, at der var videnskabeligt belg for et forbud uden dispensationsmulighed. En konklusion p baggrund af denne arbejdsgruppes anbefaling er imidlertid meget problematisk, nr man ser nrmere p rapporten. Det viser sig nemlig, at de personer i arbejdsgruppen, som har strst viden om og interesse i dyrenes velfrd, ikke mener at elefanter og slver kan holdes og fremvises p forsvarlig vis i omrejsende cirkusser. Det handler alts om konomisk interesse og god gammeldags konservatisme, nr der fortsat gives dispensation til at fremvise og holdes vilde dyr i cirkus. Kilde: Are wild animals suited to a travelling circus life? GIossa*, CD Soulsbury and S Harris. Animal Welfare 2009, 18: 129-140

Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domesticerede dyrearter gennem flere tusinde rs avl har fet et lavere aggressions- og angstniveau. Domesticerede dyr som malkekvg, tamhns og hunde er derfor mere nervefaste og kan sledes trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, ssom lver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget flsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjldent i fangenskab.

HJLP ELEFANTERNE FRI!

Anima arbejder fortsat p, at f politikkerne til at indse, at der ikke br gives dispensation til hold og fremvisning af vilde dyr i cirkusser. Vil du hjlpe cirkusdyrene, s skriv en mail til dyrevelfrdsordfrerne og fortl at du nsker de skal abejde for at stoppe brugen af elefanter i cirkus. Per Clausen fra Enhedslisten har allerede stillet dette forslag, s ham behver du ikke kontakte. SF: kristen touborg tlf: 3337 4409 sfkrto@folketinget.dk Radikale: Bente Dahl tlf: 3337 4719 bente.dahl@ft.dk Socialdemokraterne: Bjarne Laustsen tlf: 3337 4041 bjarne.laustsen@ft.dk Venstre: Flemming Mller tlf: 33 37 45 10 fm@fm-mf.dk Liberal Alliance: Villum Christensen tlf: 3337 4905 villum.christensen@ft.dk Konservative: tage Leegaard tlf: 3337 4298 tage.leegaard@ft.dk Dansk Folkeparti: Malene Harpse tlf: 33 37 51 30 dfmabh@ft.dk

Lav din egen protest, ved at tage et billede af dig selv med PEtAs Im an elefriend - I wont go to the cirkus inde fra siden: http://fiveprime.org/hivemind/tags/ elefriend,peta

Husk ogs at sende postkortene fra bagsiden af bladet. Det er i sidste ende Justitsminister Lars Barfoed der holder elefanternes skbne i sine hnder - det skal du minde ham om!

Dumbo i Danmark
- Hvad siger politikerne?
Folketinget tog i 2009 stilling til en ny lov for dyr i cirkus. Danmark var blandt de frste lande i verden, der valgte at forbyde brugen af vilde dyr som lver og bjrne. I de rtier forbuddet har eksisteret har det dog vret fast praksis at give en dispensation til visse vilde dyr. Bl.a. elefanter har til trods for forbuddet vre anvendt alle r med den begrundelse, at elefanten er tam i de lande den stammer fra, hvor den bl.a. bruges som arbejdsdyr. Efter at have fungeret sdan i rtier ramte en bombe i 2003 cirkusser i Danmark, da Rdet for hold af srlige dyr pludselig anbefalede at forbyde hold af elefanter og slver i cirkus. Lene Espersen ignorerede som justitsminister rdets forslag og i stedet nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle se p sagen. Men rdet blev bakket op af bde dyrevrnsforeninger og endda davrende direktr for Cirkus Benneweis Diana Benneweis udtalte til Fyens Stifttidende efter rdets forslag, at dybest set har jeg altid ment, at det var synd for dyrene, men konkurrencen inden for branchen er hrd, og s lnge de andre har, er jeg ogs ndt til det. Samtidig er det svrt at f elefantdomptrer, som jeg moralsk kan st inde for. Dem er der kun f af tilbage i Europa og slverne er svre at give ordentlige forhold. De ville have det bedre i et bassin med mange tusinde liter vand, men det kan vi ikke slbe rundt p og har ikke tid til at fylde og tmme det. Arbejdsgruppen var delt i sprgsmlet, men et flertal anbefaede at ophve forbuddet mod at have vilde dyr i cirkus Det frte til at Lene Espersens arvtager p posten som Justitsminister Brian Mikkelsen fremsatte et forslag om i stedet at lave en liste over dyr som var tilladt og samtidig skulle dyrenes forhold forbedres, s man sikrede at bl.a. elefanter og slver ville f det godt. Herefter fulgte en diskussion af om det i det hele taget kan lade sig gre, at sikre gode forhold til elefanter, nr cirkus rejser fra by til by og derfor skal vre i transportvogne gennem lang tid.

Per Clausen s gerne at vilde dyr i cirkusser blev fortid

Per Clausen fra Enhedslisten stillede et forslag om at netop de omrejsende cirkusser, der alene i Danmark kan besge 4060 byer om ret blev forbudt at holde elefanter og slver, som man ikke ville kunne give tilstrkkeligt gode forhold, nr de brugte meget tid i en dyretransport. Diskussionen i Folketinget var dog ikke ligefrem hed og der var nrmest ingen opbakning til Per Clausens forslag og heller ikke meget diskussion. Vi spurgte Per Clausen, hvorfor forslaget ikke blev bakket op, selvom alle dyrevrnsforeninger stttede det: Jeg tror det primrt var af kulturelle rsager. Man tnkte at elefanter hnger sammen med cirkus og at det nok ville vre upopulrt at forbyde det. Der er desvrre en tilbjelighed til koncentrere sig om det populre hos dyrevelfrdsordfrere. Det er helt ubegribeligt for mig, at partier der siger de bekymrer sig om dyrevelfrd ikke valgte at sttte forslaget. Dansk Folkeparti var blandt de partier, som valgte at sttte, at elefanter og slver stadig skal kunne fremvises i cirkus. Vi spurgte dyrevelfrdsordfrer Marlene Harpse, hvilke overvejelser partiet havde gjort sig Vi mener, at det kun er elefanter som er opvokset i fangenskab, som m benyttes i cirkus i Danmark.Det skal ikke vre muligt at indfange vilde elefanter til brug for cirkus. Dansk Folkeparti har tillid til at de cirkuser, som f.eks. har elefanter i deres varetgt, kan sikre dyrene gode vilkr og at dyrenes naturlige behov tilgodeses. IntERnAtIonALE PERSPEktIVER Flere lande omkring os har valgt at stoppe for brug af elefanter i cirkus. Det glder bl.a. Finland og norge, mens den tyske dyrlgeforening netop har fremlagt en holdning, der kraftigt opfordrer landets regering til at forbyde bde elefanter og slver. Mange lande er med andre ord p vej i den modsatte retning af Danmark. S der er behov for fortsat debat om dyr i cirkussers liv og velfrd. Sprgsmlet er om Per Clausen har ret i, at der ikke er politisk vilje til at stte dyrs velfrd fr traditioner og der derfor er en uvillighed til at se i jnene, at vilde dyr i cirkus aldrig kan f gode forhold. Srligt ikke nr cirkus rejser fra sted til sted og dyrene udsttes for bde hrd trning og lange transporter med drlige pladsforhold. Anima vil fortsat stte fokus p dyrenes forhold.

Malene Harpse sttter fortsat brugen af opdrttede elefanter i cirkus

250.000
SLER REDDET
Efter EU havde indfrt et forbud mod import og handel med slprodukter holdt verden vejret for at se om Canada alligevel ville gennemfre sin barbariske sljagt, der var rsagen til forbuddet. Flere gange havde Canada spillet med musklerne, bl.a. ved at servere slkd til officielle topmder, tvinge deres atleter til at bruge slpels ved vinterolympiaden og at hve kvoten for det antal sler som m jages hvert r. tomme tnder buldrer som bekendt mest og Canadas regering har flt sig presset til at handle efter EUs forbud, der var et svidende nederlag for de som hbede at kunne fortstte dyremishandlingen. Sljagten i 2010 blev mindre end tidligere rs nedslagtning. Alle de globale anstrengelser der er gjort for at redde slerne fra en inhuman jagt, reddede livet p mere end 250.000 sler. Det br vre utrolig tilfredsstillende for os alle at vide, at vores arbejde redder dyrs liv, men kampen er ikke slut og selvom jagten er blevet meget mindre, s er den ikke mindre grusom af den rsag. Det ndeslse klima i new Foundland gjorde det vanskeligt at dokumentere forholdene, men det som blev set vidnede om, at jagtens sknselslse mishandling af dyr fortsatte. Rebecca Aldworth fra organisationen Humane Society International har observeret jagten i over 10 r og det hun s i r vidner om forfrdelig grusomhed. Fra sin helikopter rapporterer Aldworth: Foran os l to slunger p en isflage, lykkeligt uvidende om at en fangsbd nrmede sig dem. En af babyslerne blev skudt for an os, men dde ikke. Han vred sig i smerte og lftede sit hoved. Kun f meter fra ham blev den anden sl skudt sekunder senere og l bldende p isen. Den frste sl fortsatte sin lidelse, den hvede og snkede sit hoved i en pl af sit eget blod. Da jgeren endelig nede frem slog han den srede sl med en klle inden han jog en metalkrog ind i den og slbte slen vk uden at sikre sig, at slen havde mistet bevidstheden.
- Rebecca Aldwort, newfoundland 2010

til trods for alle Canadas hrde udmeldinger, trusler og fortsatte dyremishandling er det dog umiskendeligt sandt, at jagten kan vre p vej mod at blive stoppet en gang for alle. Derfor skal vi fortsat lgge pres p Canada og sikre, at ingen sler bliver massekreret for modeindustrien. Sljagten for 2010 er slut og tusinder af sler har mttet lade livet, selvom den tilladte kvote langt fra blev brugt. Samtidig viser meningsmling efter meningsmling, at befolkningen i Canada ikke sttter den sljagt, som deres regering holder i live med massiv statssttte. Vi foreslr i stedet, at Canadas regering bruger pengene p at tilbagekbe licenser s der ikke lngere kan drives sljagt. Dette gr vi bl.a. ved at opfordre til en boykot af fiskeriprodukter fra Canada, da de som jager sler lever af fiskeri og man derved kan lgge pres p deres primre indtgtskilde og bede dem anbefale et endeligt stop for jagten.

Kre Justitsminister Lars Barfoed

Hvorfor skal du sende dette postkort?

Justitsministeren har mulighed for at stoppe tilladelser til at bruge elefanter og andre vilde dyr i cirkus.

Bed Lars Barfoed stte elefanter og slver p listen over dyr, som det ikke er tilladt at fremvise for underholdning, ligesom flere lande vi sammenligner os med allerede har gjort det.

Jeg skriver for at bede dig sikre, at elefanter og slver ikke kan fremvises i omrejsende cirkusser. Finland og Norge har allerede taget dette skridt og Danmark br flge deres eksempel. Alt tilgngelig forskning viser, at dyrene har velfrdsproblemer i omrejsende cirkusser og med hyppige transporter og strkt begrnsede fysiske rammer. Derfor br du som minister sende et tydeligt signal om, at vilde dyr i cirkus er et fortidslevn, der ikke kan accepteres.

Justitsminister Lars Barfoed Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 Kbenhavn K

Venlig hilsen

Kre Jesper Brckner

Du kan sende dette postkort til firmaet og bede dem stoppe med at promovere cirkusser, der tvinger vilde dyr til at optrde.

Hvorfor skal du sende dette postkort?

telia har i r samarbejdet med Cirkus Arena om at give cirkusbilletter vk til deres kunder. Anima tror ikke de har tnkt sig grundigt om, nr det glder dyrenes forhold og derfor har telia brug for at hre fra dig.

Jeg skriver for at bede jer stoppe Jeres samarbejde med cirkusser, der bruger vilde dyr i deres forestillinger. Elefanter og slver vantrives i cirkusser, der konstant udstter dem for dyretransporter, hrdhndet trning og tvinger dem til at leve under forhold, der aldrig kan tilgodese deres naturlige adfrd. Det er ikke foreneligt med det billede jeg har af Telia at sttte underholdning p bekostning af dyr og jeg hber I vil ndre jeres politik, s den bliver mere dyrevenlig.

TELIA Att: Jesper Brckner Holmbladsgade 139 2300 Kbenhavn S Tlf.: 82 33 70 00

Med venlig hilsen,

id: 42695