1909 Switch Mode Effektforsyning

ANDERS ESKILDSEN - BENJAMIN BIEGEL - KENNETH KANSTRUP - MARTIN SVENDSEN - MICHAEL BENNER - TROELS JESSEN
SWITCH MODE EFFEKTFORSYNING

P1 2006
Det Ingenir-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisr
Elektronik og elektroteknik
Strandvejen 12-14
9000 Aalborg
Tlf. 96 35 97 33
Fax 98 13 63 93
http://tnb.aau.dk
Titel: Switch mode eektforsyning
Tema: Virkelighed og modeller
Projektperiode: 2/9 18/12, 2006
Projektgruppe: B205
Deltagere:
Anders Eskildsen
Benjamin M. Biegel
Kenneth R. Kanstrup
Martin C. Svendsen
Michael Benner
Troels Jessen
Vejledere:
Hans Nielsen
Henrik Risgaard
Synopsis:
I denne rapport belyses forskellige problemstillinger
vedrrende konstruktion og markedsfring af en eekt-
forsyning med hj energieektivitet. Fordele og ulemper
ved forskellige konstruktionsmuligheder anskueliggres,
og ere former for politisk regulering af markedet for
eektforsyninger analyseres. P baggrund heraf vlges
der i den tekniske lsning at arbejde med teoretiske og
praktiske aspekter af switch mode-teknologien, og det
vlges endvidere at arbejde med konstruktionsmulig-
heder for en eektforsyning til en brbar computer,
hvilket giver anledning til en rkke kravsspecikationer.
I den tekniske lsning opstilles teoretiske modeller
for den centrale del af en switch mode eektforsyning -
buck-converteren. For at skabe korrespondens mellem
disse modeller og virkeligheden, foretages mlinger p
en buck-converter. Endvidere foretages en teoretisk
beregning af et lter til dmpning af udgangsstj samt
forskellige metoder til kontrol af converteren. Den tek-
niske lsning munder ud i en teoretisk dimensionering
af komponenterne i en buck-konverter.
Modellerne for buck-converteren vericers p bag-
grund af mlingerne, og anvendeligheden af de
opstillede modeller vises anvendelig. Til slut udfres
en teoretisk dimensionering af buck-converteren samt
af fromtalte lter, sledes at kredslbet i teorien
overholder hoveddelen af kravsspecikationerne.
Oplagstal: 14
Sideantal: 71
Bilagsantal og -art: Fire bilag er inkluderet sidst i rapporten. Desuden
er en CD med yderligere bilag vedlagt.
Afsluttet den 18/12, 2006
Rapportens indhold er frit tilgngeligt, men oentliggrelse (med kildeangivelse) m kun ske efter aftale med forfatterne.
Forord
Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med 1. semesters studium i Elektronik
og Elektroteknik p det Ingenir- Natur og Sundhedsvidenskabelige Basisr ved
Aalborg Universitet.
Semesterets overordnede tema "Virkelighed og modeller"afspejles isr i pro-
jektets lsningsdel, hvor korrespondensen mellem den fysiske virkelighed i form
af mlinger foretaget i laboratoriet og matematiske modeller for den behandlede
teknologi undersges.
Datablade, elektroniske kilder samt data fra laboratoriearbejde er vedlagt
p CD, og generel baggrundsviden er placeret i bilag bagerst i rapporten.
Projektgruppen nsker at takke Jan Thorse, Motorola A/S, for en srdeles
udbytterig korrespondance vedrrende switch mode eektforsyninger. Den fulde
mailkorrespondance med Jan Thorse er vedlagt p CD.
Anders Eskildsen Benjamin M. Biegel
Kenneth R. Kanstrup Martin C. Svendsen
Michael Benner Troels Jessen
i
ii
Indhold
Terminologi og denitioner 1
1 Indledning 2
1.1 Initierende problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
2 Problemanalyse 3
2.1 Politiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2.1.1 Dansk energipolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.1.2 Europisk energipolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.1.3 Svane- og blomstermrket . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.1.4 EnergyStar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.1.5 CE-mrket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.1.6 Analyse af politiske virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . 10
2.2 Liner eektforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
2.2.1 Teknisk opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
2.2.2 Fordele og ulemper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2.3 Switch mode eektforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2.3.1 Teknisk opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2.3.2 Fordele og ulemper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.4 Sammenligning af eektforsyninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.4.1 Udbredelse af eektforsyninger . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.4.2 Data for linere og switch mode eektforsyninger . . . . 15
2.4.3 Grundlag for sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.4.4 Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3 Problemformulering 19
3.1 Endelig problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
3.2 Endelig problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
iii
3.2.1 Kravsspecikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.3 Videnskabelig metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4 Teknisk lsning 21
4.1 Buck-converter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.1.1 Denitioner og antagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.1.2 Teknisk princip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
4.1.3 Strmanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4.1.4 Kredslbets tilstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
4.1.5 Kontinuert-tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4.1.6 Diskontinuert-tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
4.1.7 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.2 Udgangsstj og ripple . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.2.1 Beregning af ripple . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
4.2.2 Minimering af ripple . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
4.3 Virkelighed og modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
4.3.1 Forholdet mellem indgangs- og udgangsspnding . . . . . 37
4.3.2 Strmmen i spolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
4.3.3 Spndingsripple . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
4.4 Styring af DC-DC-convertere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
4.4.1 Reguleringsteknikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
4.4.2 Pulsbreddemodulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
4.4.3 Voltage-Mode Control . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
4.4.4 Current-Mode Control . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
4.4.5 Current-Mode Control i integreret kredslb . . . . . . . . 49
4.4.6 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
4.5 Dimensionering af buck-converter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
5 Konklusion 53
6 Perspektivering 54
A Mlejournal 55
B Sprgeskema 62
C Eksempler p EnergyStar-krav 63
D Komponenter 64
Litteratur 70
iv
Terminologi og denitioner
Forkortelser
SMPS Switch mode power supply / switch mode eektforsyning
LPS Linear power supply / liner eektforsyning
AC Alternating current / vekselstrm
DC Direct current / jvnstrm
Denitioner
Eekt-, strm- og spndingsforsyning
I denne rapport anvendes udtrykket eektforsyning fremfor det mere al-
menkendte udtryk strmforsyning. Anvendes udtrykket strmforsyning i den-
ne rapport, skal det forsts sledes, at der er tale om en eektforsyning, hvor
strmmen er fastholdt og spndingen kan variere. Ligeledes deneres udtrykket
spndingsforsyning til at vre en eektforsyning, hvor spndingen er fastholdt
og strmmen kan variere.
Virkningsgrad
Virkningsgraden for et givet apparat, der har et egetforbrug givet ved en
eekt P
input
P
output
, deneres til at vre
P
output
P
input
.
Tomgangseekt
Nr eektforsyningen ikke belastes (er i standby) forbruges en vis eekt,
selvom der intet output fs. Denne eekt benvnes tomgangseekten.
1
Kapitel 1
Indledning
En stor del af de apparater, der forendes i private hjem, benytter en anden
spnding end den der fs fra elnettet. Derfor anvendes eektforsyninger til at
konvertere spndingen fra elnettet til en spnding, der imdekommer et givet
apparats behov. Der eksisterer forskellige typer eektforsyninger med mange
forskellige egenskaber. Udover forskelle i disse typer eektforsyningers teknologi-
ske virkemde kan der nvnes mange eksempler p forskelle i eektforsyningers
egenskaber - eksempelvis forskelle i virkningsgrad, eektdensitet og spndings-
kvalitet.
1.1 Initierende problemformulering
Den beskrevne problemstilling giver anledning til flgende initierende problem-
formulering:
Hvorledes konstrueres en eektforsyning, der har en hj virkningsgrad?
En besvarelse af denne initierende problemformulering involverer desuden
besvarelse af flgende sprgsml:
Hvilke dele af lovgivningen br producenter af eektforsyninger forholde
sig til?
Hvilke politiske tiltag er der taget til fremme af energieektivt elektronisk
udstyr?
Hvilke teknologier til eektforsyninger anvendes p markedet i dag, og
hvilken anvendelse har disse?
Hvorledes fungerer de forskellige eektforsyniner, og hvad er de vigtigste
forskelle p deres egenskaber?
2
Kapitel 2
Problemanalyse
I problemanalysen sges at danne et beslutningsgrundlag for hvilken teknologi
man br anvende, hvis man nsker at konstruere og markedsfre en eekt-
forsyning. Konstruktion og markedsfring af en eektforsyning forudstter et
kendskab til forskellige typer eektforsyningers virkemde og egenskaber. Derfor
gives i dette kapitel en grundlggende viden om relevante typer eektforsyninger
samt en sammenligning af disse. Der vil blive lagt vgt p det grundlggende
teknologiske princip bag de forskellige typer af eektforsyninger, typiske anven-
delser af disse samt relevante fordele og ulemper. Desuden sges det at give en
sammenlignende vurdering af relevante egenskaber ved eektforsyninger.
Ligeledes nskes den relevante lovgivning anskueliggjort, sledes at denne
ved en eventuel markedsfring kan overholdes. Politiske tiltag, der kan pvir-
ke forskellige teknologiers indbyrdes forhold kan ligeledes have stor interesse.
I det moderne samfund lgges stor politisk vgt p energibesparelser, hvilket
indbefatter elektroniske apparaters energiforbrug samt produktions-, paknings-,
transport- og destruktionsforhold. I det flgende analyseres derfor dele af dansk
og europisk politik p energieektivitetsomrdet.
Introduktion til eektforsyninger
En eektforsyning deneres til at vre et elektronisk apparat, der konverterer
den forhndenvrende spnding til en spnding, der opfylder nogle specice-
rede krav. Typisk anvendes eektforsyninger til at konvertere spndingen fra
elnettet til en stabiliseret spnding, der kan bruges til at drive et givet elektro-
nisk apparat.
Eektforsyninger inddeles typisk efter forml i de re flgende typer:
AC-AC convertere
AC-DC convertere
DC-AC convertere (undertiden ogs kaldet invertere)
3
KAPITEL 2. PROBLEMANALYSE
DC-DC convertere (kaldes almindeligvis bare for convertere - om der med
udtrykket "convertere"menes DC-DC convertere, vil som regel fremg af
sammenhngen)
I dette projekt undersges AC-DC convertere. Inden for denne kategori n-
des to vsentlige typer - linere og switch mode eektforsyninger. Den linere
eektforsyning er den "klassiske"eektforsyning, hvor switch mode eektforsy-
ningen er en nyere type eektforsyning, der typisk har en hjere virkningsgrad
end den linere.
2.1 Politiske virkemidler
Konstruktion og markedsfring af en eektforsyning krver et stort kendskab
til relevante love, direktiver og mrkningsordninger. Disse love og direktiver
varierer naturligvis efter hvor eektforsyningen nskes markedsfrt, hvilket pro-
ducenter af globalt markedsfrbare strmforsyninger ndvendigvis m forholde
sig til. Grundet rammerne for dette projekt tages her udgangspunkt i en ef-
fektforsyning, der nskes markedsfrt i Danmark, hvorfor man ndvendigvis m
forholde sig bde til dansk og europisk lovgivning.
Flgende dele af lovgivningen anses for at vre relevante i forhold til dette
projekt og markedsfring af eektforsyninger:
Strkstrmsreglementet
EMC-direktivet, der omhandler krav til elektronisk udstyrs elektromagne-
tiske kompatibilitet
RoHS-direktivet, der omhandler begrnsning af skadelige stoer i elektro-
nisk udstyr
WEEE-direktivet, der omhandler bortskaelse af elektronisk udstyr
Dele af dansk energipolitik
Dele af europisk energipolitik
Diverse mrkningsordninger, herunder
Svane- og blomstermrket
CE-mrket
EnergyStar-mrket
Da det endelige ml for dette projekt ikke er markedsfring af en eektfor-
syning, anses det for vrende berettiget, at dette projekt ikke indeholder en
analyse af den samtlige relevante lovgivning. Strkstrmsreglementet, EMC-,
RoHS- og WEEE-direktiverne vil i forhold til dette projekt vre srdeles om-
fattende og komplekse. Det skal dog understreges at EMC-direktivet er et af
de vigtigste direktiver indenfor elektrisk udstyr. Da rammerne for projektet i
vrigt ikke tillader en tilbundsgende undersgelse af alle de nvnte punkter,
4
2.1. POLITISKE VIRKEMIDLER
begrnses undersgelsen derfor til at omhandle visse dele af dansk og europ-
isk energipolitik samt de tre nvnte mrkningsordninger. I denne undersgelse
beskrives og analyseres lovgivningen og mrkningsordningerne med henblik p
de anvendte politiske virkemidler til regulering af markedsadfrden.
2.1.1 Dansk energipolitik
I det flgende sges at give et overblik over formlet med den danske energipoli-
tik. Energieektivitet/virkningsgrad er et centralt emne i diskussionen om LPS
og SMPS, da der netop her viser sig at vre en ganske vsentlig forskel p de
to typer (for uddybende oplysninger om denne henvises der til afsnit 2.4.3).
Et bredt ertal i Folketinget indgik i 2005 en aftale om dansk energibesparel-
sespolitik. Baggrunden for denne aftale er en formodning om at en rkke store
samfundsmssige fordele herved kan opns [6]:
Vkst og erhvervsudvikling
Fastholdelse af en hj forsyningssikkerhed
Lsning af globale klima- og energiressourceproblemer
Mlet for denne aftale er i perioden 2006-2013, at "den rlige eekt af e-
nergispareindsatsen skal svare til 1,7 % af energiforbruget i 2003" [6]. En stor
del af besparelsesindsatsen skal leveres af energiselskaberne, men en generel for-
gelse af elektronisk udstyrs energieektivitet vil naturligvis medvirke til, at
mlstningen ns.
Ovenstende underbygges af statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved
Dansk Industris rsdag 26. september 2006. Han nvner her betydningen af
den danske energipolitik. Blandt andet forklarer han, hvorledes den begrnsede
mngde af fossile brndstoer br vre en motivation for at ge energieektivi-
teten, sledes at energiforbruget mindskes. Derudover gr han klart, at "energi
skal vre en forretning for Danmark" [21]. Vigtigheden af dette udsagn er stor,
da dansk energipolitik bde nu og formodentlig i endnu hjere grad i fremtiden
kan f indydelse p hvilke teknologier, der er mest rentable at anvende.
Endnu er der dog i Danmark kun opstillet ganske f konkrete lovkrav til ap-
paraters energiforbrug, hvorimod der ndes adskillige mrkningsordninger, fri-
villige svel som obligatoriske. Et udtryk for de danske energipolitiske hensigter
er for eksempel reglen om, at alt statsligt indkbt computerudstyr fra 2007 skal
vre EnergyStar-mrket (dette uddybes i afsnit 2.1.4). De politiske holdninger
om energibesparelser kan dog vre begrundet i lidt lse fremtidsperspektiver
nrmere end konkrete realiteter. Derfor anses den danske energipolitik p nu-
vrende tidspunkt for at have en lille indydelse p de faktorer, det er valgt at
tage hjde for i dette projekt. I fremtiden er det dog meget muligt, at der vil
opst dansk lovgivning, som vil skrpe kravene til elektronisk udstyrs energi-
eektivitet. Ikke mindst sandsynliggres dette ogs af europisk energipolitik,
hvilket beskrives i afsnit 2.1.2.
5
2.1.2 Europisk energipolitik
Et eksempel p et udtryk for den europiske energipolitik er det centrale EuP-
direktiv 2005/32/EF, der blev vedtaget i juli 2005. Dette omhandler blandt
andet "rammerne for fastlggelse af krav til miljvenligt design af energifor-
brugende produkter" [9]. Direktivets relevans for dette projekt er ganske klart,
da en eektforsyning typisk indgr som en del af et energiforbrugende produkt.
Det omtalte direktiv nvner ikke specikke krav til energiforbrugende produk-
ter, men opstter, som allerede nvnt, rammer for fastlggelse af krav til disse.
P nogle omrder ndes der allerede specikke krav til produkter - eksempelvis
vedtog man i 1996 et direktiv, der fastlgger krav til den minimale energieekti-
vitet for kleskabe og frysere i private hjem. I de kommende r vil der ligeledes
opst nye direktiver - eksempelvis er en viderefrelse af den frivillige mrk-
ningsordning EnergyStar undervejs (hvilket beskrives nrmere i afsnit 2.1.4). I
beskrivelsen af EuP-direktiv 2005/32/EF antages det, at brugen af produkter,
der opfylder de fromtalte krav, vil gavne bde virksomheder og forbrugere.
Dette vil formodentlig komme til udtryk i form af en generel forbedring af pro-
dukternes kvalitet.
Det er vigtigt at bemrke, at det omtalte nye EuP-direktiv udgr en ramme
for lovgivningen, og at det er op til de enkelte lande at implementere denne
lovgivning - hvorfor man typisk ser en betydelig forsinkelse i implementerin-
gen af lovgivningen i forhold til den teknologiske udvikling. I Danmark er der
dog god tradition for at implementere lovgivning umiddelbart efter direktivers
ikrafttrden.
I kraft af det beskrevne direktiv, er potentialet for ndringer af markeds-
adfrden stort. P nuvrende tidspunkt er der mange energiforbrugende pro-
dukttyper, for hvilke der endnu ikke er opstillet minimumskrav til energieek-
tiviteten. I fremtiden vil der givetvis blive opstillet nye direktiver, og herved er
det meget muligt, at eektforsyninger eller de appareter, som eektforsyninger
udgr dele af, bliver underlagt en form for regulering. Naturligvis m man som
producent af eektforsyninger forholde sig til den gldende lovgivning, men e-
ventuelle fremtidige politiske reguleringer af markedet m ogs anses for at vre
af en vis vigtighed.
2.1.3 Svane- og blomstermrket
Der ndes to anerkendte miljmrkninger i Danmark; Svane- og Blomstermr-
ket [14]. Svanemrket er en nordisk ordning, der garanterer at det mrkede
produkt lever op til en rkke miljmssige bestemmelser. Blomstermrket er
en tilsvarende ordning, der glder i hele Europa. Begge mrkerne ses p gur
2.1.
Miljmrkningerne kan karakteriseres som vrende informative regulerin-
ger, der skal forsge at gre forbrugerne og dermed producenterne opmrksom-
me p produktets pvirkning af miljet. Kriterierne for at mtte bruge Svane-
mrket flger produktet gennem hele processen fra vugge til grav. Princippet
bag Blomstermrket er tilsvarende. Derfor vurderes produktet p flgende fem
faser:
6
Figur 2.1: Svane- og Blomstermrket. Kilde: [14]
Anvendte rmaterialer
Produktion
Distribution og emballage
Brug
Bortskaelse
Kravene der stilles, varierer fra produkttype til produkttype. Typiske krav
til et produkt, som dette projekt lgger op til, kan vre flgende:
Ingen brug af stoer, der nedbryder ozonlaget
Intet eller meget lavt indhold af miljskadelige metaller
Reduceret brug af skadelige kemiske stoer
Energibesparelser under produktion og anvendelse
Genanvendelse og minimering af aald
Udvikling af miljmrkerne
Praktisk talt alle kan foresl, at der udvikles bedmmelseskriterier til en ny
produkttype. Det kan vre en gruppe forbrugere eller muligvis en producent,
der nsker anerkendelse af et produkt. For producenten er motivationen en for-
ventning om, at han kan ge salget af sit produkt, hvis han kan dokumentere,
at det er miljvenligt. Forbrugernes motivation kan vre, at de nsker bedre
vejledning indenfor en bestemt produktkategori.
Danske forslag til Svanemrket skal g gennem Miljmrkesekretariatet
[14], der behandler forslagene i fllesskab med de 4 andre nordiske miljmrke-
sekretariater. Forslag til Blomstermrket skal ligeledes g gennem Miljmrke-
sekretariatet, der sender forslaget videre til EU-EB (European Union Ecolabe-
ling Board), der bestr af reprsentanter fra alle EU-lande samt interessenter
fra diverse miljorganisationer.
7
Miljmrkninger i forhold til eektforsyninger
Produktkategorien eektforsyninger er ikke selvstndigt nvnt i hverken Svane-
eller Blomstermrket, men produktet indgr i ere af de produkter der er nvnt,
heriblandt brbare computere. I denne kategori er kravene et tomgangsforbrug
p maksimalt 2 W, desuden p eektforsyningen alene et tomgangsforbrug p
0,75 W nr den ikke er tilsluttet computeren, samt at computeren skal vre let
at adskille med henblik p udskiftning af komponenter og til genanvendelse [23].
2.1.4 EnergyStar
Figur 2.2: EnergyStar-logoet. Kilde: [7]
Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 96/57/EC har siden 1996 bevirket,
at kleskabe og frysere i private hjem skal energimrkes (mrkerne er bedre
kendt som A++, A+, A, B osv.). EnergyStar er et lignende mrke, der er op-
stet i USA, men nu er et samarbejde mellem EU, USA og Norge, hvor man laver
en flles standard for energimrkning af kontorudstyr. EnergyStar-logoet ses
p gur 2.2. I modstning til den frnvnte energimrkning er EnergyStar helt
frivillig, hvorfor det ikke er alle produkter p markedet, der opfylder EnergyStar-
kravene. Faktisk ansls kun cirka en fjerdedel af de nuvrende computere p det
globale marked til at overholde de nye EnergyStar-krav [12]. Dog har Elspare-
fonden gennem frivillige aftaler med de store danske pc-leverandrer opnet, at
en stor del af computerne p det danske marked opfylder EnergyStar-kravene.
EU og USA er netop net til enighed om nye EnergyStar-krav til compute-
res energiforbrug, der i lbet af f r vil blive implementeret. Hovedtrkkene
i kravene er grnser for computeres maksimale eektforbrug - eksempelvis m
en almindelig brbar computer maksimalt have en tomgangseekt p 14 W (se
bilag C for yderligere eksempler p de nye EnergyStar-krav). P trods af den
skrpelse af de eksisterende EnergyStar-krav, som de nye krav udgr, argumen-
terer Poul-Henning Kamp (journalist ved dagbladet Ingeniren) for, at de nye
EnergyStar-krav ikke er videre ambitise [12]. For eksempel glder kravene fra
EnergyStar ikke for netvrksudstyr og servere, selvom man kunne opn en stor
besparelse p dette omrde. Denne besparelse vil komme til udtryk i en mind-
skning af energiforbruget til aircondition i EDB-rum, da der formodentlig vil
afgives mindre varme fra servere, der opfylder EnergyStar-kravene.
Den danske stat har i samarbejde med Elsparefonden indfrt, at alle com-
putere indkbt af staten fra 1. januar 2007 skal opfylde EnergyStars krav [12]
- dog krves det ikke, at kommuner og regioner ogs skal flge EnergyStars
8
anbefalinger. Om man med en regulering som denne opnr store ndringer af
markedet, kan vre vanskeligt at afgre. Hvis statens indkb var tilstrkkeligt
store til at pvirke hele markedet til at overholde EnergyStar-kravene, ville man
ganske givet opn en ndring. P europisk plan kunne man muligvis opn en
ndring ved at indfre lignende ordninger, men p nuvrende tidspunkt er der
dog ikke taget initiativ til dette. I USA har man indfrt en regel om, at kontor-
udstyr indkbt af den amerikanske stat skal overholde EnergyStar-kravene [12].
Da denne er en stor aftager af computerudstyr, har dette bevirket, at mange af
de resterende produkter p det amerikanske marked har vret ndt til at flge
trop for at sikre overlevelse p markedet.
2.1.5 CE-mrket
CE-mrket er en bred mrkningsform, der blandt andet sikrer nemmere han-
del inden for EU, da enkelte medlemslande ikke kan stille hjere krav til CE-
mrkning end hvad der bestemmes p EU-plan. CE-mrket er obligatorisk for
en rkke bredt denerede produktgrupper, heriblandt elektronisk udstyr. For
de enkelte produktgrupper er der udstedt direktiver, og CE-mrket signalerer
sledes, at det mrkede produkt overholder de for produktgruppen relevante
direktiver. Producenter af eektforsyninger skal typisk forholde sig til EMC- og
lavspndingsdirektivet. EMC-direktivet (89/336/EF) er et regelst om elek-
trisk udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet, og er et af de vigtigste regelst
for elektrisk udstyr. Lavspndingsdirektivet (EU direktiv 73/23/EF) omfat-
ter "elektrisk materiel bestemt til brug ved en mrkespnding p mellem 50 og
1000 volt for vekselstrm og p mellem 75 og 1500 volt for jvnstrm"[8].
Figur 2.3: CE-logoet. Kilde: [8]
Kravene til CE-mrkning omfatter produktets konstruktion, funktion, ud-
formning af brugsanvisninger med mere. Det er producentens ansvar at doku-
mentere og kontrollere, at produktet lever op til disse krav. Som regel vil et
produkt, der overholder en eller ere flles europiske standarder, de s kaldte
ENer (EU-normer) [8], kunne blive godkendt til CE-mrkning, men i nogle
tilflde kan der dog krves en ekstern kontrol, inden der kan gives godken-
delse til CE-mrkning. Nr produktet er klar til mrkning, udformer produ-
centen en overensstemmelseserklring, som skal foreligge inden produktet kan
CE-mrkes, hvilket producenten ogs er ansvarlig for.
CE-mrket har desuden den funktion, at det forhindrer tekniske handels-
hindringer mellem de lande, der har indfrt EUs CE-mrkningsregler [8]. Hvis
et produkt eksempelvis er CE-godkent i Danmark, kan det alts slges overalt
i EU med samme tekniske dokumentation.
9
2.1.6 Analyse af politiske virkemidler
I denne analyse tages udgangspunkt i Trine Pipi Krmers model til analyse af
energipolitiske virkemidler [13].
CE-mrkningen er en normativ regulering, da denne faststter specikke
krav til produktet - krav som ikke kan ignoreres. Denne er producenter af ef-
fektforsyninger ndt til at forholde sig til.
EnergyStar- og Miljmrkningerne er, hvis man i EnergyStar-mrkets til-
flde ser bort fra indkb til den danske stat, frivillige mrkningsordninger. Disse
fungerer sledes som informative reguleringer, der har til forml at oplyse for-
brugeren om produktet og sledes give forbrugeren viden om energieektivitet,
miljvenlighed og lignende. P baggrund af denne viden kan forbrugeren tnkes
at foretrkke et energieektivt eller miljvenligt produkt. Det er vanskeligt at
afgre, hvor stor en adfrdsndring man p europisk plan med disse regule-
ringer opnr - og hvor tt den opnede ndring er p den nskede. Dog kan
der argumenteres for, at en informativ regulering som EnergyStar-mrkningen
jvnfr afsnit 2.1.4 i praksis kan fungere mere direkte regulerende, hvis man p
politisk vis fremdyrker standarder, som hele branchen er ndt til at flge.
Fra afsnit 2.1.2 vides, at p et overordnet europisk plan giver det omtalte
EuP-direktiv mulighed for forskellige typer regulering. P nuvrende tidspunkt
er det vanskeligt at afgre, om reguleringen er eektiv, da den langtfra er imple-
menteret i lovgivningen. Med implementeringen af fremtidige direktiver er det
muligt, at den europiske energipolitik kan medfre afgrende adfrdsndrin-
ger til fordel for energieektiv teknologi.
Generelt er det p nuvrende tidspunkt vanskeligt at vurdere, om den eu-
ropiske politik resulterer i en aktuel adfrdsndring, da implementeringen af
lovgivningen ikke er foretaget endnu. Der kan desuden argumenteres for, at lov-
givningens ambitionsniveau ikke nr det niveau, som den nuvrende teknologi
tillader. Dette kan blandt andet skyldes, at den teknologiske udvikling typisk er
forud for lovgivningen. Den europiske lovgivning p energiomrdet er generelt
ganske kompleks, da der bde ses eksempler p normative, konomiske og in-
formative reguleringer. I praksis ser man ofte et samspil mellem disse forskellige
typer af reguleringer, hvilket ogs gr sig gldende p dette omrde.
Sammenholdes disse betragtninger, kan det konkluderes, at der er en del
lovgivning, som producenter af eektforsyninger ndvendigvis m forholde sig
til. Dertil kommer frivillige mrkningsordninger, som man ikke ndvendigvis
behver at forholde sig til, men som dog kan vise sig at vre rentable initiativer.
Udover den nuvrende lovgivning kan det ligeledes vise sig rentabelt at vre
bevidst om fremtidig lovgivning og markedsregulering.
2.2 Liner eektforsyning
Liner eektforsyning, eller LPS, er betegnelsen for den traditionelle analo-
ge eektforsyning. Denne eektforsyning anvendes mange steder, eksempelvis i
hi-anlg, idet eektforsynings udgangsstj er meget svag, og sledes pvirker
10
2.2. LINER EFFEKTFORSYNING
lydkvaliteten minimalt. I det flgende tages udgangspunkt i en LPS, der skal
fungere som AC-DC converter.
2.2.1 Teknisk opbygning
Den beskrevne type eektforsyning transformerer vekselspnding, uafhngigt
af belastningen, til en enten mindre eller strre jvnspnding. Komponenterne
til denne transformering kan inddeles i flgende tre dele:
Nettransformatoren
Ensretteren
Spndingsregulatoren
Transformatoren
Netspndingen (i Danmark 230V ved 50Hz) transformeres til en spnding, der
er lidt over den nskede. Jernkernetransformatoren er bygget med en kerne af
metal, hvorp to spoler sidder overfor hinanden, den primre spole p ind-
gangssiden og den sekundre spole p udgangssiden af transformatoren. For-
holdet mellem vindingerne p spolerne er dimensioneret efter den nskede ud-
gangsspnding. Denne opns ved hjlp af induktion, og sammenhngen mellem
spnding og vindingstal kan ndes ved hjlp af flgende formel [17, Side 329]:
u
p
u
s
=
N
p
N
s
hvor u
p
og N
p
angiver henholdsvis spndingsfaldet over og antal vindinger
i primrspolen, og tilsvarende for u
s
og N
s
med hensyn til sekundrspolen.
Ensretteren
Ensretterkoblingen bestr af re brokoblede dioder, der er koblet som vist p
gur 2.4. Efter ensretterkoblingen er indsat en kondensator for at udjvne den
ensrettede spnding. I ensretteren konverteres vekselspndingen sledes til en
jvnspnding.[17, Side 402]
Figur 2.4: Brokobling og kondensator
11
Spndingsregulatorer
Sidste del af den linere eektforsyning er spndingsregulatoren. Denne srger
for at spndingen holdes p det nskede niveau. I realiteten vil begrnsninger-
ne for en LPS uden en spndingsregulator bevirke, at udgangsspndingen vil
falde, nr belastningen stiger [17, Side 741]. Spndingsregulatoren hjlper der-
for med at holde udgangsspndingen konstant. Med udgangspunkt i National
Semiconductors LM78XX-serie [19] gives her en kort beskrivelse af spndingsre-
gulatorer. LM78XX serien bestr af en rkke tre-terminals regulatorer, som fs
med forudbestemt udgangsspnding. De fs i forskellige strrelser, eksempelvis:
LM7805 - 5V
LM7812 - 12V
LM7815 - 15V
Udgangsspndingen kan variere, eksempelvis ved en LM7805, fra 4.8V til
5.2V. Dette er en vsentligt strre prcision end den prcision man kan opn
alene med en transformator, hvilket er motivationen for at anvende en spn-
dingsregulator. Ulempen ved en spndingsregulator er at forskellen mellem ind-
gangsspndingen og udgangsspndingen vil blive til varme. Det er derfor be-
grnset hvor stor en strm, der kan trkkes gennem regulatoren - fra de mest
normale komponenter kan der maksimalt trkkes en strm p cirka 1A. Hvis
strmmen bliver for stor, bliver komponenten for varm. Dog er der i nogle ud-
gaver komponenten implementeret et design med aluminiumskleade, hvilket
giver bedre varmeafgivelse og sledes tillader en strre strm. Varmeafgivelsen
i regulatoren er den strste kilde til tab i den linere eektforsyning.
2.2.2 Fordele og ulemper
Fordele
Jvnt udgangssignal - lille udgangsstj
Simpel konstruktion
Ulemper
Stor volumen og masse p grund af jernkernetransformatoren
Flsom overfor variationer i indgangsspndingen
Faldende udgangsspnding ved stor belastning
Lav virkningsgrad
12
2.3. SWITCH MODE EFFEKTFORSYNING
2.3 Switch mode eektforsyning
Switch mode eektforsyninger anvendes i mange forskellige sammenhnge. Ek-
sempelvis bruges SMPS i fjernsyn, til brbare/stationre computere og til bat-
teriopladning. I det flgende tages udgangspunkt i en switch mode DC eekt-
forsyning - alts en AC-DC converter.
2.3.1 Teknisk opbygning
En SMPS er en elektronisk eektforsyning, hvori den centrale kredslbsdel er
en skaldt switch mode DC-DC converter. Det grundlggende princip i en DC-
DC converter gr ud p at regulere udgangsspndingen med en transistor, for
hvilken der tndes og slukkes med en hj frekvens.
CHOPPER
STYRING
HF-
TRANSFORMER
LC KREDSLB
ENSRETTER
& FILTER
Figur 2.5: Blokdiagram over en typisk AC-DC SMPS
I ensretteren i gur 2.5 konverteres AC til DC. Efter ensretteren udjvnes
den konverterede spnding ved hjlp af en kondensator og bliver en jvnspn-
ding. Ved hjlp af en transistor (som regel af typen MOSFET) konverteres den-
ne jvnspnding til en skaldt switchet spnding - signalet "choppes". Denne
switchede spnding bruges til at drive en hjfrekvens-transformer, der dels la-
ver en galvanisk adskillelse, og desuden ofte konverterer inputspndingen til
en spnding omkring den nskede, og signalet udjvnes herefter ved hjlp af
et LC-kredslb. Der benyttes en aktiv tilbagekobling til at justere chopperens
bningstid, sledes at udgangsspndingen holder sig p det nskede niveau.
Processen hvor spndingen transformeres, vil generere unsket elektromagne-
tisk stj p grund af de hurtige ndringer i magnetfelter i og omkring eekt-
forsyningen, hvilket kan vre en uheldig eekt ved en SMPS. Det skal desuden
nvnes, at en SMPS hovedsageligt bestr af komponenter med lave eekttab,
hvorfor der typisk hermed kan opns en hj virkningsgrad.
Den centrale del af et SMPS-kredslb anses i dette projekt for at vre DC-
DC converteren, og i det flgende gives et overblik over forskellige typer af
DC-DC convertere.
DC-DC convertere
Mohan, Undeland og Robbins angiver flgende typer af DC-DC convertere [15,
side 161]:
13
1. Buck. Anvendes til at nedregulere en udgangsspnding i forhold til input-
spndingen.
2. Boost. Anvendes til at opjustere en udgangsspnding i forhold til input-
spndingen.
3. Buck-boost. Anvendes hvor man nsker at invertere spndingen, sledes
at converterens negative output vil have forbindelse til inputspndingsn
positive input. Udgangsspndingen kan i dette tilflde vre bde hjere
eller lavere end indgangsspndingen.
4. Ck. Giver mulighed for ere forskellige udgangsspndinger fra samme
converter.
Buck og boost converterne udgr de grundlggende converter-topologier.
Buck-boost og Ck converterne er kombinationer og videredeudvikling af disse
grundlggende topologier.
2.3.2 Fordele og ulemper
Fordele
Lille volumen og lav vgt
Hj virkningsgrad/eektivitet
Lille flsomhed overfor variation p indgangsspndingen
Ulemper
Avanceret konstruktion i forhold til LPS
Meget hjfrekvent udgangsstj
Kan generere elektromagnetisk stj
2.4 Sammenligning af eektforsyninger
Der gives i dette afsnit et samlet overblik over fordele og ulemper ved brug
af LPS og SMPS samt deres udbredelse, og de to eekforsyningers egenskaber
sammenlignes.
2.4.1 Udbredelse af eektforsyninger
For at undersge udbredelsen af de to typer eektforsyninger i private hjem an-
vendtes en sprgeskemaundersgelse. Sprgeskemaets udformning ses i bilag B.
Formlet med sprgeskemaundersgelsen var at skabe et overblik over henholds-
vis antallet af eektforsyninger i private hjem og hvorvidt der bruges SMPS eller
LPS.
14
2.4. SAMMENLIGNING AF EFFEKTFORSYNINGER
Sprgeskemaet bestr af en tabel til udfyldelse samt en kort vejledning hertil
med forslag til, hvor eektforsyninger typisk anvendes i et privat hjem. Skemaet
er udformet s der skal udfyldes producent samt anvendelse af eektforsyningen.
Sledes er der mulighed for at bestemme hvilken type eektforsyning der er tale
om. Mlgruppen skulle vre gruppen selv, de medstuderende, samt gruppens
omgangskreds,
Undersgelsens resultat
Svarprocenten var for lille til at give et trovrdigt resultat. Sprgeskemaets
resultat ndes i bilag B.
2.4.2 Data for linere og switch mode eektforsyninger
I dette afsnit prsenteres data, der danner baggrund for sammenligningen af
LPS og SMPS.
Data fra National Semiconductor
Data i tabel 2.1 skal ses som typiske vrdier for LPS og SMPS, og glder alts
ikke for alle eektforsyninger - eksempelvis kan man i srlige tilflde opn en
langt hjere virkningsgrad for LPS end her angivet.
LPS SMPS
Udgangsstj 0, 5mV 2mV RMS 10mV 100mV
PP
Virkningsgrad 40%55% 60%95%
Eektdensitet 30, 5mW/cm
3
122 610mW/cm
3
Tabel 2.1: Data for typiske LPS og SMPS. Kilde: [20]
Egne mlinger
Formlet med mlingerne er at konkretisere tre begreber: Virkningsgrad, ud-
gangsstj samt eektdensitet. Resultaterne af mlingerne skal ikke ses som en-
delige beviser, blot som eksempler, der bidrager til sammenligningen af de to
typer eektforsyninger. Det er klart at en sammenligning af blot to eektforsy-
ninger ikke kan give baggrund for nogen generalisering af virkemden for SMPS
og LPS.
Derimod bruges mlingerne til sammenligning med bl.a. data fra National
Semiconductor (disse data ses i tabel 2.1), og derved skabe baggrund for en
sammenligning af de to typer eektforsyninger.
2.4.3 Grundlag for sammenligning
I dette afsnit vurderes henholdsvis de mlte og de indsamlede data.
15
LPS SMPS
Virkningsgrad 48% 88%
Tomgangseekt 5W 3W
Udgangsstj 1mV 15mV
Eektdensitet 27mW/cm
3
105mW/cm
3
Tabel 2.2: Data for egne mlinger p LPS og SMPS. Se bilag A for uddybende
oplysninger om mlingerne.
Spndingskvalitet
Som det ses af bde National Semiconductors data (tabel 2.1) samt mleresul-
taterne (tabel 2.2), er udgangsstjen i en SMPS ofte 10 - 50 gange strre end i
en LPS.
Eektdensitet
Forskellen i eektdensitet fremgr tydeligt af egne resultater (tabel 2.2), og
understttes af data fra National Semiconductor (2.1). Det ses sledes af de to
tabeller, at LPS typisk vil veje mindst re gange s meget som en SMPS med
samme udgangseekt.
Virkningsgrad
Som det ses i tabel 2.1 angiver National Semiconductor virkningsgraden for LPS
henholdsvis SMPS til at vre 40%55% og 60%95%, hvilket svarer til egne
mlinger (tabel 2.2), da den mlte virkningsgrad for henholdsvis LPS og SMPS
var p 48% og 88%.
Tomgangseekt
En sammenligning er ikke mulig da kun egne mlinger for tomgangseekt fore-
haves. Der skal dog her henvises til interview med Jan Thorse [22]: "[. . . ]D.v.s.
at opladeren ikke m bruge mere end 0.3 Watt nr den sidder i stikkontakten og
telefonen ikke er tilsluttet. Dette krav kan ikke overholdes med en liner oplader
med samme udgangseekt." Dette viser, at SMPS har en lavere tomgangseekt
end LPS.
2.4.4 Sammenligning
Det sges i dette afsnit at konkludere p sammenligningen af de to typer eekt-
forsyninger med henblik p afgrnsning af projektet.
16
2.4. SAMMENLIGNING AF EFFEKTFORSYNINGER
Eektforsyningers anvendelse
Idet det nskes at danne et beslutningsgrundlag for valg mellem SMPS eller LPS,
vil anvendelsen vre frste sprgsml, der skal klarlgges. Som allerede nvnt
er den udgangsstj, som en SMPS typisk genererer, i visse tilflde uacceptabel.
Det kan for eksempel dreje sig om hospitalsudstyr eller udstyr til hi-anlg.
Ligeledes anvendes SMPS ikke, nr der er tale om helt store ladeanlg.
SMPS kan dog i mange tilflde anvendes til samme forml som LPS, og i
disse tilflde m man foretage en vurdering baseret p viden om eektforsynin-
gernes andre egenskaber.
Politik og lovgivning
Ud fra et energipolitisk synspunkt vil SMPS typisk vre at foretrkke i tilflde
hvor bde SMPS og LPS kan anvendes - grundet den hje virkningsgrad. Kan
et produkt opn eksempelvis EnergyStar- eller Blomster-/Svanemrket, vil det
muligvis have chancer for at opn strre markedsandele end ellers. Dette kan
meget vel tnkes at f strre betydning i fremtiden, end det har p nuvrende
tidspunkt.
P tilsvarende vis vil kun en SMPS kunne leve op til kravene p tomgangs-
eekt.
Egenskaber
Ses der bort fra tilflde, hvor udgangsstj er uacceptabel, kan der foretages en
sammenligning p baggrund af de tre egenskaber: Spndingskvalitet, eektden-
sitet og virkningsgrad - gennemget i afsnit 2.4.3.
I sammenligningen af disse tre er det ndvendigt at vurdere vigtigheden af
de enkelte egenskaber:
Spndingskvalitet: I tilflde, hvor udgangsstj er uacceptabelt, er LPS det
oplagte valg. Men da der som beskrevet tidligere ses bort fra disse tilflde, vil
den konstante udgangsspnding ikke vre afgrende for valg af eekforsyning.
Dog skal det nvnes at det drlige udgangssignal muligvis vil foresage lavere
levetid af produktet.
Eektdensitet: Eektdensitet er en vigtig faktor i valget mellem SMPS og
LPS. Dette begrundes fra producentens synspunkt konomisk med henblik p
besparelse af transportudgifter, da stort volumen og hj vgt, betyder strre
transportudgifter, [22]. Set fra forbrugerens synspunkt er en lille eektforsyning
i stedet for en stor og klodset eektforsyning ogs at foretrkke.
Desuden spiller produktionsprisen en vsentlig rolle: Den store vgt af en
LPS, skyldes dens store jernkerne med en stor mngde kobber. Idet kobber
er et dyrt metal, vil produktion af en LPS vre mere kostbar end produktion
afSMPS [22]. Grundet sammenhngen mellem vgt og mngden af dyrt kobber,
giver eektdensiteten et udtryk for produktionsprisen. Eektdensiteten er derfor
af stor betydning, da pris har en meget stor betydning for konstruktionen af
17
elektronisk udstyr.
Virkningsgrad: Redegrelse for virkningsgradens betydningen er vanskelig.
Ved lav virkningsgrad omdannes forholdsvist megen eekt til varme, men hvor-
vidt dette er direkte spild, afhnger af eektforsyningens milj, idet besparelser
p opvarmning kan forekomme. Ligeledes er det en vurderingssag hvor meget
det er vrd, at tabet bliver minimeret, da dette i hj grad er politisk relateret,
hvilket er gennemget i afsnit 2.1. Der kan for eksempel nvnes, at en hj virk-
ningsgrad indenfor mobiltelefon-industrien er nskelig og visse steder pkrvet
- hvis en lader til en mobiltelefon eksempelvis leverer 2-5W, m den kun have
et egetforbrug p 0,3W. Dette giver en virkningsgrad mellem 87% og 94% [22].
Sammenholdes de tre gennemgede egenskaber med vigtigheden af disse, kan
flgende konkluderes:
Konstruktion og anvendelse af en switch mode eektforsyning vil vre attraktivt:
Hovedsageligt fordi produktion af denne vil vre billig, men samtidigt ogs fordi
virkningsgraden er hj og spndingskvaliteten for de valgte tilflde tilfredsstil-
lende.
18
Kapitel 3
Problemformulering
3.1 Endelig problemstilling
Gennem analyse, interview, mlinger og sammenligning af teknologier, er der
opnet et beslutningsgrundlag for valg af teknik til eektforsyning. P baggrund
af dette, konkluderes at en eektforsyning af typen switch-mode, vil leve bedst
op til den initierende problemstilling - alts have hjest mulig virkningsgrad.
Dog med det forbehold, at der ses bort fra tilflde hvor udgangsstj er direkte
uacceptabelt.
Udvikling af en ny type eektforsyning ligger uden for dette projekts ram-
mer. Derfor vil lsningsdelen best af analyse af blot n eksisterende konstruk-
tionsmodel for den centrale enhed i en switch mode eektforsyning - DC-DC
converteren.
Anvendelsen af en eektforsyning har, som tidligere nvnt, stor betydning
for konstruktionen af denne. Grundet dette faktum, er en begrnsning nd-
vendig. Sledes vlges der blot at fokusere p flgende specikke tilflde: En
switch mode eektforsyning, baseret p en buck-converter, der kan benyttes
som eektforsyning til batterilader i en brbar computer. Da kravene til denne
type eektforsyning typisk er velspecicerede, ses et st bestemte krav sidst i
problemstillingen.
3.2 Endelig problemformulering
Ovenstende afsnit leder frem til flgende problemformulering:
Hvad er teorien for styringsteknologien af en buck-converter, og hvorledes
konstrueres en buck-converter s den opfylder kravsspecikationerne?
19
KAPITEL 3. PROBLEMFORMULERING
3.2.1 Kravsspecikationer
Kravsspecikationerne er baseret p de normale krav til en batterilader til en
brbar computer, med hensyn til eekt samt spnding. Desuden nskes en tom-
gangseekt p maks 3W, sledes at EnergyStar kravene opfyldes og mlgruppen
for salget kan blive strre. Kravene bliver sledes, at eektforsyningen skal:
1. kunne levere en eekt p 80W.
2. kunne levere en udgangsspnding p 20V .
3. have en virkningsgrad p mindst 80%.
4. maksimalt generere en udgangsstj p 100mV .
5. opfylde EnergyStars krav til tomgangseekt p maks 3W.
6. om muligt, best af komponenter af lille fysisk strrelse.
3.3 Videnskabelig metode
I projektets lsningsdel anvendes den hypotetisk deduktive metode. Det centrale
fnomen er buck-converteren, idet denne del af eektforsyningen i dette projekt
opfattes som vrende den vsentligste.
Der opstilles p rationel vis nogle afgrnsende antagelser og grundlggende
kredslbsteoretisk viden, en rkke modeller for, hvorledes buck-konverteren fun-
gerer, heriblandt modeller for: Hvorledes forholdet mellem ind- og udgangsspn-
ding kan kontrolleres, hvilke kredslbsparametre der har betydning for conver-
terens tilstande, samt et udtryk for udgangsstj og hvorledes denne begrnses.
Disse modeller er alts rationalistisk begrundet.
Observationer i form af mlinger af relevante parametre i kredlbet udgr
data. Det forsges desuden at give en vurdering af mlingernes reliabilitet. Dis-
se data vil danne grundlag for falsikation eller verikation af den opstillede
hypotese, og giver sledes et positivistisk perspektiv p fnomenet - buck-
konverteren.
Gennem korrespondens mellem disse to videnskabelige metoder sges det
at sikre et resultat af tilfredsstillende videnskabelig karakter - sledes at de
opstillede modeller kan danne grundlag for beregninger p og dimensionering af
en buck-konverter. Det sges desuden at afgre, i hvilke sammenhnge modellen
er for simpel - og dermed utilstrkkelig.
20
Kapitel 4
Teknisk lsning
I denne del af rapporten sges en grundig gennemgang af kredslbsteorien bag
converterdelen i en switch mode eektforsyning samt en tilfredsstillende redeg-
relse for styringen af denne. Ligeledes nskes en oversigt af hvilke parametre der
bestemmer udgangsspndingen, og p baggrund af disse, hvorledes udgangs-
spndingen styres til at vre en nsket vrdi.
Derudover efterstrbes fyldestgrende mlinger p en transformerenhed.
Disse mlinger skal munde ud i en udfrlig sammenligning mellem virkelighe-
den og de opstillede teoretiske modeller. Den tekniske lsning munder ud i en
teoretisk dimensionering af en buck-converter.
I afsnit 4.1 samt 4.2 benyttes Mohan, Undeland og Robbins [15, kapitel 7]
som inspiration til indgangsvinkel og gurer samt som kilde til beregninger.
4.1 Buck-converter
Buck-converteren er den kredslbsdel, der er i stand til at konvertere en ind-
gangsspnding til en lavere udgangsspnding.
4.1.1 Denitioner og antagelser
Denitioner
Som vist p gur 4.1 deneres flgende udtryk:
21
KAPITEL 4. TEKNISK LSNING
U
i
middelvrdi af input-spnding
I
i
middelvrdi af input-strm
u
D
jebliksvrdi af spndingsfaldet over dioden D
1
i
L
jebliksvrdi af strmmen gennem spolen L
u
L
jebliksvrdi af spndingsfaldet over spolen L
u
o
jebliksvrdi af spndingsfaldet over belastningsmodstanden R
load
U
o
middelvrdi af spndingen over belastningsmodstanden R
load
i
o
jebliksvrdi af strmmen gennem belastningsmodstanden R
load
t
on
tidsperioden hvor MOSFET er tndt
t
o
tidsperioden hvor MOSFET er slukket
T
s
n tidsperiode for MOSFET, alts T
s
= t
on
+t
o
Sledes angiver sm bogstaver jeblikkelige spndinger og strmme, mens
store bogstaver angiver middelvrdier af disse.
Antagelser
For at simplicere kommende beregninger, antages flgende:
En MOSFET antages at fungere som en ideel kontrollerbar kontakt (ud-
dybende informationer om MOSFET og idelle kontrollerbare kontakter
ndes i bilag D)
Belastningsmodstanden R
load
antages at vre en udelukkende Ohmsk be-
lastning
Kredslbet betragtes i steady-state
Dioden D
1
antages at vre tabsfri
Kondensatoren C antages at vre uendeligt stor, sledes at udgangsspn-
dingen holdes konstant, alts u
o
= U
o
.
4.1.2 Teknisk princip
Buck-converteren, hvis grundlggende kredslbsdiagram ses p gur 4.1, fun-
gerer i korte trk sledes: Inputspndingen U
i
nskes nedtransformeret til en
given udgangsspnding U
o
. Transistoren tndes i et tidsrum t
on
og slukkes der-
efter i et tidsrum t
o
. Dette gr, at kredslbet afhngigt af tiden vil veksle
mellem to forskellige tilflde: MOSFET-on tilfldet, hvor transistoren er tndt
(se gur 4.2), i dette tilflde vilder ikke vre noget spndingsfald over dioden.
I MOSFET-o tilfldet, hvor transistoren er slukket (se gur 4.3) vil der vre
et begrnset spndingsfald over dioden da denne anses for at vre ideel.
Kondensatoren C har en stor kapacitet og vil derfor i steady state indeholde
en stor energi. Idet den aades i tidsrummet t
off
, som pga. den hje switching
frekvens f
s
er et meget kort tidsrum, vil spndingen over kondensatoren vre
nsten konstant. Sledes vil alts initialudgangsspndingen vre tilnrmelses-
vist lig middelvrdiudgangsspndingen, alts u
o
U
o
.
22
4.1. BUCK-CONVERTER
L
O
I
i
i
+
_
U
I
D1
C
R
Load
MOSFET
+
_
U
o
i
+
_
u
L
L
+
_
D1
u
Figur 4.1: Grundlggende kredslbsdiagram for buck-converter
Transistorens tilstand styres af et signal, der stammer fra en skaldt puls-
breddemodulator. Et eksempel p dette signal ses p gur 4.23, side 46. Ved
hjlp af dette opns den skaldte duty cycle D, der deneres som:
D =
t
on
t
on
+t
o
=
t
on
T
s
(4.1)
Hvis transistoren eksempelvis er tndt halvt s langt tid som tidsperioden, vil
D alts vre
1
2
. I afsnit 4.4.2 beskrives pulsbreddemodulatoren i detaljer.
I de flgende beregninger sges at bestemme et udtryk for output-spndingen
i forhold til input-spndingen, alts et udtryk for
U
o
U
i
.
4.1.3 Strmanalyse
Buck converteren kan operere i to forskellige tilstande - kontinuert og diskon-
tinuert. Hvilken af tilstandene converteren opererer i, bestemmes af strmmen
i
L
gennem spolen L. Der er her alts ikke tale om de fromtalte tidsbestemte
tilflde.
Strmmen gennem spolen ved MOSFET-on
For at kunne skelne mellem disse strmafhngige tilstande, betragtes spolen L.
Her bemrkes, at kredslbet er i steady-state. I frste omgang ses p MOSFET-
on (gur 4.2), hvor flgende glder for spndingsfaldet over og strmmen gen-
nem spolen:
u
L
= L
di(t)
dt
(4.2)
Af gur 4.2 ses, jvnfr Kirchos spndingslov, at spndingsfaldet over
spolen vil vre givet ved:
u
L
= U
i
U
o
(4.3)
23
L O
I
i
i
+
_
U
I
D1
C
R
Load
MOSFET
+
_
U
o
i
+
_
u
L
L
+
_
D1
C
+
_
U
i
R
Load
L
i
+
_
U
o
+
_
u
L
L
u
Figur 4.2: Kredslbsdiagram for buck-converter med MOSFET tndt
Af ligning 4.2 og 4.3 fs:
i
L
(t) =
U
i
U
o
L
t +k
1
(4.4)
hvor k
1
vil vre en konstant, der er afhngig af den strm, der lber i steady-
state.
Den maksimale strm der vil lbe gennem spolen benvnes i
L,peak
, og er
givet ved:
i
L
(t
on
) =
U
i
U
o
L
t
on
+k
1
= i
L,peak
(4.5)
Af ligning 4.4 ses sledes, at spndingen over spolen vil forrsage en line-
r stigning i strmmen gennem spolen i tidsrummet t
on
, og slutte p maks-
strmmen i
L,peak
. Dette betyder, at den oplagrede energi i spolen efter tidspe-
rioden t
on
vil vre givet ved:
E
L
(t
on
) =
1
2
Li
2
L,peak
(4.6)
Strmmen gennem spolen ved MOSFET-o
I MOSFET-o tilstanden ser kredslbet ud som vist p gur 4.3. Grundet e-
nergien oplagret i spolen (ligning 4.6), vil en strm lbe fra spolen og rundt i
kredslbet (se gur 4.3) s lnge der er energi oplagret i spolen. Af Kirchos
spndingslov fs, at spndingsfaldet over spolen da vil vre givet ved:
u
L
= U
o
(4.7)
Af denne ligning 4.7 samt 4.2 fs sledes:
U
o
= L
di(t)
dt
i(t) = i
L,peak
U
o
L
t (4.8)
24
4.1. BUCK-CONVERTER
L O
I
i
i
+
_
U
I
D1
C
R
Load
MOSFET
+
_
U
o
i
+
_
u
L
L
+
_
D1
C
C
+
_
U
i
+
_
U
i
R
Load
R
Load
L
i
L
i
+
_
+
_
U
o
U
o
+
_
u
L
+
_
u
L
L
L
u
Figur 4.3: Kredslbsdiagram for buck-converter med MOSFET slukket
Idet MOSFET-o tidsperioden kommer lige efter MOSFET-on tilstanden,
vil i
L
(t
on,slut
= i
L
(t
off,start
. Dette vides idet strmmen gennem en spole altid
vil vre kontinuert. Konstantleddet i 4.8 givet ved "slutstrmmen"i MOSFET-
on, alts i
L,peak
.
4.1.4 Kredslbets tilstande
Af ligning 4.8 ses, at strmmen i MOSFET-o tidsperioden vil falde linert
enten indtil:
1. tidsperioden MOSFET-o er slut, eller
2. strmmen gennem spolen i
L
er nul
Det frste tilflde benvnes den kontinuerte tilstand, og det andet den
diskontinuerte tilstand. Denitionen af de to tilstande er, at strmmen gennem
spolen i det kontinuerte tilflde aldrig vil vre nul, mens strmmen vil komme
ned p nul i det diskontinuerte tilflde. Det afgrende for hvilken tilstand der
er tale om, er om energien oplagret i spolen efter MOSFET-on tidsperioden
(ligning 4.6) er stor nok til at spolen kan drive en strm i hele MOSFET-o
tidsperioden. Om denne energi er stor nok, afhnger af ere forskellige forhold
- blandt andet belastingens strrelse.
Grnsetilfldet
For at kunne bestemme hvornr der er tale om henholdsvis kontinuert og diskon-
tinuert tilstand, nskes det alts at nde et udtryk for grnsetilfldet mellem
de to tilstande. Dette er sledes tilfldet hvor strmmen gennem spolen i
L
i
slutningen af tidsperioden MOSFET-o netop vil vre lig nul, som vist p gur
4.4.
Figuren er tegnet p baggrund af ligningerne for i
L
som funktion af tiden
i tidsperioderne henholdsvist MOSFET-on og MOSFET-o (ligningerne 4.4 og
25
t
on
t
off
T
s
i
L,B,peak
i
L
I
L,B
t
Figur 4.4: Strm gennem spolen i grnsetilfldet
4.8). P guren ses, at gennemsnitsstrmmen i grnsetilfldet I
LB
gennem spo-
len er indtegnet. Strrelsen af denne kan ved hjlp af trekantsgeometri udregnes
ud fra guren:
I
L,B
=
1
2
i
L,peak
t
on
+
1
2
i
L,peak
t
o
t
on
+t
o
=
1
2
i
L,peak
(4.9)
Sammenholdt med ligning 4.5 og 4.1 fs:
I
L,B
=
1
2
i
L,peak
=
1
2
_
U
i
U
o
L
t
on
_
=
t
on
2L
(U
i
U
o
) =
DT
S
2L
(U
i
U
o
) = I
o,B
(4.10)
hvor I
o,B
er middelvrdien af outputstrmmen. Sidste lighedstegn viser, at gen-
nemsnitsstrmmen gennem spolen L er lig gennemsnitsstrmmen gennem be-
lastningsmodstanden R
load
jvnfr gur 4.1. Desuden viser ligningen, at en lille
induktans L i spolen, bringer kredslbet tttere p den diskontinuerte tilstand,
ligesom en stor induktans vil forrsage det modsatte.
Sledes vil der skelnes mellem de to tilstande p flgende vis:
I
o
I
L,B
kredslbet er i diskontinuert-tilstand
I
o
> I
L,B
kredslbet er i kontinuert-tilstand
I kontinuert-tilstanden vil energien i spolen vre s stor, at der gennem hele
tidsrummet T
s
vil lbe en strm i
L
gennem spolen, og efter tidsperioden t
o
vil
der sledes stadigt vre energi opladet i spolen. Heraf flger grafen for i
L
(t),
der ses p gur 4.5.
I diskontinuert-tilstanen vil energien i spolen vre s lille, at den vil vre
opbrugt i lbet af tidsrummet t
o
, og sledes vil der ikke lbe en strm i
L
gennem spolen i hele tidsrummet t
o
. Heraf flger grafen for i
L
(t), der ses p
gur 4.6.
26
4.1. BUCK-CONVERTER
i
L,peak
i
L
t
on
t
off
T
S
t
I
L
Figur 4.5: Strm gennem spolen i kontinuert-tilstand
t
t
on

1
T
S
T
s
I
L
i
L,peak
i
L
2
T
S
Figur 4.6: Strm gennem spolen i diskontinuert-tilstand
4.1.5 Kontinuert-tilstand
For MOSFET-on og -o opstilles ud fra gur 4.2 og Kirchos spndingslov
udtryk for spndingsfaldet u
L
over spolen. Disse udtryk ses i ligning 4.3 og 4.7.
P baggrund heraf ses, at nr konverteren er i kontinuert-tilstand, vil grafen for
u
L
(t) vre som vist p gur 4.7.
Da steady-state er antaget, vil integralet af dette spndingsfald over en
tidsperiode T
s
vre 0 [15, side 166]. Heraf fs:
_
T
s
0
u
L
(t)dt =
_
t
on
0
u
L
(t)dt +
_
T
s
t
on
u
L
(t)dt = 0
t
on
(U
i
U
o
) = (T
s
t
on
) U
o
U
o
U
i
=
t
on
T
s
= D (4.11)
27
(U
i
U
o
)
( U
o
)
u
L
t
t
off
t
on
T
s
Figur 4.7: Spndingsfaldet over spolen i kontinuert-tilstand
Her bemrkes, at for en given indgangsspnding vil udgangsspndingen
afhnge linert af D. Derfor kan udgangsspndingen i kontinuert-tilstand, for
en givet indgangsspnding, justeres udelukkende ved hjlp af ndringer i duty
cycle, da ingen andre parametre i kredslbet har indydelse.
4.1.6 Diskontinuert-tilstand
Nr buck-converteren opererer i diskontinuert-tilstand, er det ndvendigt at
anse enten U
i
eller U
o
for at vre konstant [15, side 168]. I det flgende er den
diskontinuerte tilstand derfor beskrevet i to separate afsnit.
Diskontinuert-tilstand for konstant U
i
Her er alts tale om at inputspndingen er konstant, mens outputspndingen
kan varieres.
Fra ligning 4.10 haves flgende udtryk for I
L,B
:
I
L,B
=
DT
S
2L
(U
i
U
o
) (4.12)
Da U
o
= DU
i
nr converteren opererer i grnsetilstanden, kan der omskrives
til:
I
L,B
=
DT
S
2L
(U
i
DU
i
) =
T
S
U
i
2L
D(1 D) (4.13)
Af ligning 4.13 ses, at for alle andre parametre fastholdte, vil grafen for
I
L,B
som funktion af D vre en parabel, der ser ud som vist p gur 4.8, idet
D [0; 1] jvnfr ligning 4.1
28
4.1. BUCK-CONVERTER
I
L,B,maks
D
I
L
1
0
Figur 4.8: Strmmen gennem spolen i grnsetilstanden som funktion af D, hvor
U
i
holdes konstant
Ved hjlp af parablens toppunktsformel beregnes I
L,B,maks
:
D
toppunkt
=
1
2
T
S
U
i
2L
D(1 D)
T
S
U
i
2L
D(1 D)
=
1
2
I
L,B,maks
=
T
S
U
i
2L
1
2
_
1
1
2
_
=
T
S
U
i
8L
(4.14)
Af ligning 4.13 og 4.14 fs:
I
L,B
= 4I
L,B,maks
D(1 D) (4.15)
(U
i
U
o
)
( U
o
)
u
L
t
2
T
S
t
on
T
s
1
T
S
Figur 4.9: Spndingsforskellen over spolen som funktion af t
P gur 4.9 ses grafen for spndingsforskellen over spolen som funktion af ti-
den. Igen er Kirchos spndingslov baggrunden for denne. Det skal dog bemr-
29
kes, at spndingsfaldet over spolen i tidsrummet
1
T
s
er nul, idet strmmen
gennem spolen er lig nul. I denne tidsperiode
1
T
s
vil eekten til belastningen
stamme udelukkende fra kondensatoren.
Tilsvarende den kontinuerte tilstand (beskrevet i afsnit 4.1.5) vil integralet
af spndingen over en tidsperiode T
s
vre lig nul, sledes at den nskede
U
o
U
i
kan bestemmes:
_
T
s
0
u
L
(t)dt =
_
t
on
0
u
L
(t)dt +
_
T
s
t
on
u
L
(t)dt = 0
_
t
on
0
u
L
(t)dt +
_

1
T
s
t
on
u
L
(t)dt = 0
t
on
(U
i
U
o
) =
1
T
s
U
o
(4.16)
Af denne ligning 4.16 og ligningen 4.1 fs:
(U
i
U
o
)DT
s
= U
o
1
T
s
U
i
D U
o
D = U
o
1
T
s
= 0
U
o
U
i
=
D
D +
1
DU
i
= U
o
(D +
1
) (4.17)
Det nskes at omskrive denne ligning sledes at
1
elimineres. Derfor fore-
tages de flgende beregninger. Ligningen 4.8 i tidsrummet
1
T
s
giver (se gur
4.6):
i(t) = i
L,peak
U
o
Lt
i(
1
T
s
) = 0 = i
L,peak
U
o
L
1
T
s
i
L,peak
=
U
o
L

1
T
s
(4.18)
Middelvrdien for outputstrmmen I
o
kan bestemmes ud fra gur 4.6 ved
trekantsgeometri, herved fs:
30
4.1. BUCK-CONVERTER
I
o
=
1
2
i
L,peak
(D +
1
)
=
1
2
U
o
L

1
T
s
(D +
1
) (4.19)
U
o
(D +
1
) = 2
I
o
L
T
s
1
(4.20)
Lighedstegnet i ligning 4.19 glder jvnfr ligning 4.18. I ligningen ovenover er
nu givet et udtryk, sledes at den oprindelige ligning 4.17 kan omskrives og
1
isoleres:
DU
i
= U
o
(D +
1
) = 2
I
o
L
T
s
1
=
I
o
4D
8L
U
i
T
s
=
I
o
4I
L,B,maks
D
(4.21)
Sidste lighedstegn glder idet den reciprokke vrdi af begge sider af ligheds-
tegnet i ligning 4.14 indsttes. Med
1
isoleret (ligning 4.21) er det nu blot at
indstte i den oprindelige ligning 4.17, hvorved det nskede udtryk for
U
o
U
i
kan
bestemmes:
DU
i
= U
o
(D +
1
) = U
o
_
D +
I
o
4I
L,B,maks
D
_
U
o
U
i
=
D
2
D
2
+
I
o
4I
L,B,maks
(4.22)
Ligning 4.22 er udtryk for det nskede, nemlig
U
o
U
i
. Det ses at middelvrdien
for outputspndingen afhnger af duty ratio D, samt parametren
I
o
I
L,B,maks
.
Diskontinuert-tilstand for konstant U
o
Her er alts tale om at outputspndingen holdes konstant, mens inputspndin-
gen kan variere.
Tilsvarende for udregningerne med U
i
konstant hvor et udtryk for
U
o
U
i
n-
skedes, nskes her et udtryk for D. Igen betragtes frst grnsetilfldet mellem
kontinuert og diskontinuert tilstand, og igen betragtes frst ligning 4.12. Idet
det nu er U
o
som holdes konstant og idet U
i
=
U
o
D
, omskrives ligningen sledes:
31
I
L,B
=
T
s
U
o
2L
(1 D) (4.23)
I
L,B,maks
=
T
s
U
o
2L
(4.24)
Maksvrdien bestemmes idet 1D har maksvrdi ved D = 0 for D [0; 1].
Af ligningerne 4.23 og 4.24 ses at:
I
L,B
= (1 D)I
L,B,maks
(4.25)
P tilsvarende vis som ved U
i
konstant, udregnes p baggrund af ovenstende
ligning 4.25 samt de to ligninger fra forrige afsnit, ligningerne 4.17 og 4.20, et
udtryk for den nskede
U
o
U
i
:
D =
U
o
U
i
_
_
I
o
I
L,B,maks
1
U
o
U
i
_
(4.26)
4.1.7 Opsummering
Buck-converter afsnittet leder frem til to udtryk for forholdet mellem U
i
og U
o
.
Disse udtryk ses i ligningerne 4.11 for den kontinuerte tilstand og ligning 4.22
for det diskontinuerte tilstand med U
i
konstant, som spndingen vil vre i den
converter der nskes konstrueret. P baggrund af disse to udtryk, ses at den
kontinuerte tilstand er nskelig, idet
U
i
U
o
alene er afhngig af duty cycle D.
4.2 Udgangsstj og ripple
En vsentlig del af kravsspecikationerne er minimering af udgangsstjen. I
dette afsnit undersges derfor, hvordan udgangsstjen kan beregnes, hvilke pa-
rametre denne afhnger af, og derved hvordan denne kan minimeres. Der an-
vendes i stedet for begrebet udgangsstj den prcise betegnelse ripple. Ripple
er deneret som en oscillation i spnding eller strm med lille amplitude ovenp
en konstant spnding eller strm. Her vil kun spndingsripple blive behandlet.
Denition af spndingsripple
Der ndes to bredt anvendte mder at angive ripple p - som amplitude U
o
eller som ripple-faktor
U
o
U
o
[5, side 9]. Amplituden er deneret som:
U
o
=
1
2
(u
o,maks
u
o,min
) (4.27)
Amplituden angiver ripple som peak-to-peak-vrdi mlt i volt, alts den je-
blikkelige ripplespnding.
32
4.2. UDGANGSSTJ OG RIPPLE
Ripple-faktoren er deneret som
U
o
U
o
, hvor U
o
er fromtalte ripple-amplitude
og U
o
er spndingens middelvrdi. Den mles i procent, og udgr alts den del
af outputspndingen, som er oscillerende i forhold til den konstante spnding.
Hvilken af disse metoder der anvendes, vil i det flgende fremg tydeligt af sam-
menhngen. Der ndes desuden RMS-metoden til at bestemme middelvrdier
for ripple, men denne benyttes ikke.
4.2.1 Beregning af ripple
i
L
t
I
L
Q
t
2
t
1
Figur 4.10: Strm gennem spolen i kontinuert-tilstand
I de frste betragtninger er kondensatoren C regnet for at have en uendelig
stor kapacitet, sledes at middelvrdien af outputspndingen bliver lig den
jeblikkelige outputspnding, alts U
o
= u
o
. Dette er dog kun tilnrmelsesvist
rigtigt, idet kondensatorens kapacitet ikke er uendeligt stor.
I beregningerne af ripple betragtes kun den kontinuerte tilstand. En tilsva-
rende undersgelse kunne laves for den diskontinuerte tilstand.
I frste omgang betragtes strmmen gennem spolen L, alts i
L
. Denne strm
betragtes som bestende af to dele - en konstant del og en oscillerende del (rip-
pledelen). Idet kondensatoren i steady state kun kan lede vekselsspnding, vil
netop rippledelen af strmmen fra spolen lbe gennem kondensatoren, mens
den konstante middelvrdi af strmmen gennem spolen vil lbe gennem be-
lastningsmodstanden R. At gennemsnitsstrmmen fra spolen L lber gennem
belastningsmodstanden er netop hvad der hidtil er lavet beregninger p. Deri-
mod er der ikke lavet beregninger p den oscillerende del gennem kondensatoren,
hvilket nu vil gennemfres og give et udtryk for ripplespndingen i outputsig-
nalet.
Fra bilag D vides:
33
u =
Q
C
(4.28)
u(t) =
1
C
_
i(t)dt
Q =
_
t
2
t
1
i(t)dt (4.29)
Figur 4.10 viser strmmen gennem spolen som funktion af tiden. Den om-
talte konstante del af strmmen, som vil lbe gennem belastningsmodstanden
R, er den konstante strm I
L
, mens den oscillerende rippledel er angivet ved
i(t). Begge ses p gur 4.10. Det interessante er, at integralet af i(t) i interval-
let mellem t
1
og t
2
jvnfr ligning 4.29 netop er lig ladningen Q, idet arealet
under grafen er lig det bestemte integral mellem grnserne. Dette betyder, at
den oscillerende del af strmmen, som ses p gur 4.10, vil forrsage en ekstra
ladning Q. Denne ladning p kondensatoren C vil give anledning til spn-
dingsripplen, idet spndingsfaldet over kondensatoren er lig spndingsfaldet
over belastningsmodstanden.
Af gur 4.10 ses desuden, at dette areal ved hjlp af trigonometri kan ud-
trykkes p flgende mde:
Areal = Q =
1
2
I
L
2
T
s
2
(4.30)
Af ligning 4.28 og ovenstende, kan nu opstilles udtryk for spndingsripplen,
i frste omgang for amplituden, dernst ripple-faktoren:
U
o
=
Q
C
=
1
2C
I
L
2
T
s
2
=
T
s
U
o
8CL
(1 D) T
s
(4.31)
U
o
U
o
=
T
2
s
8CL
(1 D) =
1
8CLf
2
s
(1 D) (4.32)
Sidste lighedstegn i 4.31 glder, idet der jvnfr afsnit 4.1.5 for
I
L
2
=
I
L,peak
glder:
I
L
= 2
I
L
2
= 2I
L,peak
=
U
o
L
(1 D)T
s
4.2.2 Minimering af ripple
For at minimere den ripple, der i foregende afsnit jvnfr ligning 4.32 er op-
stillet et matematisk udtryk for, ses LC-delen af buck-konverteren samt belast-
ningen R i dette afsnit som et lavpas-lter. Det er nskeligt at dimensionere
dette lter sledes, at det ltrerer en tilfredsstillende mngde af den unskede
34
4.2. UDGANGSSTJ OG RIPPLE
hjfrekvente ripplespnding bort. For at kunne foretage denne dimensionering,
er det ndvendigt at bestemme lterets karakteristik. Til dette forml betragtes
et tnkt lavpas-lter, hvis kredslbsdiagram ses i gur 4.11. Komponenterne i
dette kredslbsdiagram er de samme som i buck-converteren og belasningen,
men er dog for overskuelighedens skyld medtaget her.
Figur 4.11: Kredslbsdiagram for lter
En forudstning for at kunne foretage de nskede beregninger p lteret er,
at input-spndingen u
i
er et sinus-signal, hvilket den derfor i disse beregninger
vlges til at vre. Denne model er sledes en forsimpling af virkeligheden, idet
outputspndingen fra buck-konverteren ikke ndvendigvis opfrer sig som et
sinus-signal. Ved hjlp af kompleks symbolsk notation kan lterets karakteristik
nu bestemmes.
De eneste udtryk, der hidtil ikke er blevet omtalt, er Z
L
, Z
C
og Z
R
. Z an-
vendes som udtryk for impedans, hvor Z
L
eksempelvis betegner impedansen i
spolen L. Udtryk med fremhvet formatering angiver komplekse tal - eksempel-
vis er u
i
det komplekse udtryk for input-spnding, hvor C er det reelle udtryk
for kondensatorens kapacitet.
Der tages som tidligere nvnt udgangspunkt i en input-spnding u
i
til l-
teret, der er givet ved
u
i
= U
M
cos(t)
hvor U
M
er amplitude, er vinkelfrekvens og t er tid.
Fra bilag D fs flgende komponentligninger for de i kredslbet anvendte
komponenter:
Z
L
= jL (4.33)
Z
C
=
1
jC
(4.34)
Z
R
= R (4.35)
Med de opstillede impedanser og regneregler for henholdsvis serie- og paral-
lelkobling af disse kan flgende udtryk for lterets dmpning opstilles:
u
o
u
i
=
1
jC+
1
R
jL +
1
jC+
1
R
=
1
1 +j
L
R

2
LC
(4.36)
35
Det ses her, at
lim
0
u
o
u
i
= 1 (4.37)
og
lim
u
o
u
i
= 0 (4.38)
For store vinkelfrekvenser glder flgende approksimation:
u
o
u
i
=
1
2
LC
(4.39)
Approksimationen anvendes til at bestemme knkfrekvensen f
k
, idet der
omregnes fra vinkelfrekvens til en frekvens, der mles i Hz:
1
2
LC
= 1
=
1
LC
f
k
=
1
2
LC
(4.40)
For at kunne bestemme forholdet
u
o
u
i
ved forskellige frekvenser, ndes lng-
den af det komplekse udtryk i ligning 4.36:
u
o
u
i
1
1 +j
L
R

2
LC
=
1
_
(1
2
LC)
2
+
_
L
R
_
2
(4.41)
Ovenstende ligning kan anvendes til at dimensionere lteret, idet der ved
bestemte switching-frekvenser og specikke krav til maksimal spndingsripple
udfra denne kan bestemmes vrdier for L og C.
Plottes
u
o
u
i
jvnfr ligning 4.41 for fastholdte vrdier af L, C og R som

funktion af frekvensen, fs bode-plottet, der ses p gur 4.12.
For at kunne bestemme den teoretiske sammenhng mellem komponentvr-
dier og ripple-faktor, sammensttes ligningerne 4.32 og 4.40:
U
o
U
o
=

2
2
(1 D)
_
2f
s
LC
_
2
(4.42)
4.3 Virkelighed og modeller
En serie mlinger blev gennemfrt p en buck-converter jvnfr opstillinger og
beskrivelser i bilag A. Hovedformlet med disse mlinger er at muliggre en
36
4.3. VIRKELIGHED OG MODELLER
U
o
/U
i
[dB] f
s
[Hz] f
k
Figur 4.12: Bode-plot for lavpas-lter
sammenligning: Buck-converterens opfrsel i virkeligheden (mlingerne) sam-
menholdt med de teoretisk opstillede modeller og udtryk fra afsnit 4.1 og 4.2.
For grundig gennemgang af apparatur og de prcise mlinger, henvises til
den vedlagte data CD samt bilag A. Flgende strrelser vil i dette afsnit blive
bestemt ud fra de udfrte mlinger, og sammenholdt med de teoretiske modeller:
Forholdet mellem udgangsspndingen U
o
og indgangsspndingen U
i
(beg-
ge middelvrider) i henholdstvist kontinuert-, grnse- og discontinuert
tilflde samt ved forskellig belastning R
load
Strmmen gemmen spolen i
L
som funktion af tiden i bde kontinuert-,
grnse- og diskontinuert tilflde
Ripplespnding i udgangssignalet
4.3.1 Forholdet mellem indgangs- og udgangsspnding
Forholdet
U
o
U
i
er altafgrende, da dette forhold viser nedjusteringen af spndin-
gen.
Mlte kontra teoretiske vrdier
Baseret p de 10.000 punkter i hver mling for U
o
og 10.000 punker for hver m-
ling for U
i
er bestemt middelvrdier, og p baggrund af disse udregnet forholdet.
I tabellen 4.1 ses disse forhold for tre forskellige modstande og tre forskellige
frekvenser. Frekvenserne er tilpasset jvnfr bilag A, sledes at et kontinuert,
et diskontinuert og grnsetilfldet betragtes. Se tabel A.5 for at se de anvendte
frekvenser.
Til sammenligning er udregnet tilsvarende teoretiske vrdier for
U
o
U
i
. Disse
udregninger er baseret p baggrund af de to ligninger tidligere gennemget,
ligning 4.11 og 4.22. De teoretiske resultater ses i tabel 4.2.
37
R = 2, 5 R = 5, 0 R = 11, 1
Kontinuert-tilflde 0, 44 0, 44 0, 45
Grnse-tilflde 0, 45 0, 47 0, 48
Diskontinuert-tilflde 0, 48 0, 56 0, 55
Tabel 4.1: Mlt spndings output/input forhold
R = 2, 5 R = 5, 0 R = 11, 1
Kontinuert-tilflde 0,50 0,50 0,50
Grnse-tilflde 0,50 0,50 0,50
Diskontinuert-tilflde 0,55 0,60 xxx
Tabel 4.2: Teoretiske spndings output/input forhold
Kontinuert tilstand:
U
o
U
i
= D
Diskontinuert tilstand:
U
o
U
i
=
D
2
D
2
+
I
o
4I
L,B,maks
=
D
2
D
2
+
2Lf
s
I
o
U
i
Sammenligning og vurdering
P baggrund af de to tabeller 4.1 og 4.2, ses en klar sammenhng mellem de
teoretiske og mlte vrdier. For alle resultaterne, ses at alle mlte resultater
ligger inden for ca 10% af de teoretiske vrdier. Dog er samtlige mlte resul-
tater lavere end de teoretiske, alts fs i praksis et lavere output end modellen
siger. Dette skyldes at modellen ikke tager hjde for at MOSFET, kondensator,
spole samt ledninger vil omdanne noget af den elektriske energi til varme. (Nr
mlingen med belastningsmodstand R = 11, 1 i diskontinuert-tilflde ikke er
med, er det fordi len til denne mling blev beskadiget.)
4.3.2 Strmmen i spolen
Den opstillede kredslbsteori tager udgangspunkt i strmmen i spolen, hvorfor
en vericering af modellen er nskelig. Derfor flger en sammenligning mellem
den mlte strm i spolen og den teoretiske strm i spolen i henholdsvist det
kontinuerte-, grnse- og diskontinuerte tilflde.
Figurerne 4.13, 4.14 og 4.15 viser strmmen gennem spolen for samme belast-
ningsmodstand men forskellig frekvens. 1. aksen er tiden i sekunder, mens 2.
aksen er strmmen i ampere. Det ses at strmmen i intervaller mellem peak og
vally tilnrmelsesvist er linere.
38
Med udgangspunkt to mlinger, det ene i grnsetilfldet, det andet i det
diskontinuerte tilflde, betragtes et sdant interval. Ved reggression approksi-
meres en liner forskrift for strmmen afhngigt af tiden. I gur 4.16 ses disse
approksimerede linier sammenholdt med de mlte data.
Resultater af reggressionen gav i de to tilflde:
Opladning i det diskontinuerte tilflde
i(t) = 408421t
Aadning i grnsetilfldet
i(t) = 522881t
tid[s]
0,000070 0,000050 0,000030 0,000010 0,000010
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
tid[s]
I
[
A
]
0,000070 0,000045 0,000020 0,000005
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
tid[s]
Figur 4.13: Strmmen gennem spolen, kontinuert
tid[s]
0,000070 0,000045 0,000020 0,000005
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
tid[s]
Figur 4.14: Strmmen gennem spolen, grnse
For at kunne sammenligne med teorien, ndes nu det teoretiske udtryk for
strmmen gennem spolen. Af ligningerne 4.4 og 4.8 ses at der for strmmen i
spolen vil opladning vil glde:
39
tid[s]
0,000070 0,000050 0,000030 0,000010 0,000010
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
0,000070 0,000045 0,000020 0,000005 0,000030
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
tid[s]
I
[
A
]
Figur 4.15: Strmmen gennem spolen, diskontinuert
0,000070 0,000050 0,000030 0,000010 0,000010
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
0,000060 0,000055 0,000050 0,000045
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
tid[s]
0,000070 0,000050 0,000030 0,000010 0,000010
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I
[
A
]
0,000055 0,000053 0,000050 0,000048 0,000045
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
tid[s]
I
[
A
]
Figur 4.16: Regression af strmmen i spolen sammenholdt med de mlte vrdier,
diskontinuert tv. og grnse th.
i
L
(t) =
U
i
U
o
L
t +k
1
mens der for aadningen glder:
i(t) = i
L,peak
U
o
L
t
Benyttes disse udtryk nu til beregning p de to foregende tilflde, fs:
Opladning i diskontinuert tilflde
i
L
(t) =
U
i
U
o
L
t +k
1
=
19, 8509 9V, 5102V
21
t +k
1
= 492414
V
t +k
1
Opladning i grnsetilfldet
i(t) = i
L,peak
U
o
L
t =
8, 8384V
21
= i
L,peak
420876
V
t
40
di
L
(t)
dt
Regression af mlte data Teoretisk strrelse
Diskontinuert tilflde -522881 -420876
Grnse-tilflde 408421 492414
Afvigelse 21% 17%
Tabel 4.3: Sammenligning af strmmens aedede
De mlte strmme i spolen i de forskellige tilstande, gur 4.13, 4.14 og 4.15
stemmer godt overens med modellen for disse strmme (se gur 4.4, 4.5 og 4.6).
Sledes kan strmmen i spolen i alle tre tilflde med god tilnrmelse betragtes
som linere, ligesom modellen viser. Desuden ses det: At strmmen i spolen i
det kontinuerte tilflde ikke bliver nul, at strmmen spolen i grnsetilfldet
netop bliver nul, og at strmmen i spolen i den diskontinuerte tilstand, bliver
nul i et stykke tid. Alt sammen jvnfr den gennemgede teori.
Nr ingen af de tre betragtede strmme stiger helt linert, skyldes de pri-
mrt at opladningen af strm i en spole egentligt foregr eksponentielt. Dette
ses tydeligst i 4.15, hvor det er ganske tydeligt at hverken opladningsstrmmen
eller aadningsstrmmen er helt liner.
Grunden til at strmopladningen i spolen i det hele taget kan betragtes
som liner, skyldes den hje switching frekvens f
s
, der forsager en meget lille
tidsperiode T
s
og sledes endnu mindre henholdsvist op- og aadningstid t
on
og
t
off
. Samtidigt er spolens induktans L valgt at vre stor, sledes at opladningen
af strm i spolen tager forholdsvist langt tid. Tidsrummene t
on
og t
off
vil sledes
vre s sm i forhold til hele den eksponentielle opladning af spolen, at kurverne
med god tilnrmelse kan siges at vre linere.
Dette bekrftes af det faktum, at strmmen i det diskontinuerte tilflde
med store tidsperioder (gur 4.15) ses at krumme mere end det kontinuerte
tilflde (gur 4.13) hvor tidsperioderne er vsentligt mindre.
Betragtes nu de ved regression fundne vrdier for i(t) og sammenlignes med
vrdierne fet fra den teoretiske model (se tabel 4.3), fs:
Overensstemmelsen af modellens udtryk og de mlte udtryk ligger sledes
ca 20% adskilt. Dette skyldes at der i modellen ikke er taget hjde for, at
ikke kun spolen har en induktans. Det samme har ledninger, kondensatoren og
modstanden. Derfor vil spolen oplades med strm langsommere i virkeligheden
end modellen siger, og den vil tilsvarende aades hurtigere i virkeligheden end
modellen siger. Dette er netop hvad der ses af tabellen
4.3.3 Spndingsripple
Ripplen p udgangsspndingen U
o
er den skaldte amplityderipple, og er den
faktor der viser kvaliteten af den transformerede spnding.
41
I gur 4.17 til venstre ses udgangsspndingen som funktion af tiden i et tids-
interval. Signalet er meget stjet, og derfor svrt at beregne en strrelse af
ripple p. Derfor deles tidsintervallet ind i 100 delintervaller med hver 100 m-
linger, hvor gennemsnittet af vrdien i hvert interval ses plottet til hjre i gur
4.17. Denne kurve giver et bedre overblik over udgangsspndingen som funk-
tion af tiden. For at beregne en vrdi for ripplespndingen, er der beregnet
middelvrdier p baggrund af de seks peaks og de seks valleys, og amplityde-
ripplespndingen fs at vre 0, 16V (se bilag A).
0,000070 0,000045 0,000020 0,000005
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
10,5
11,0
11,5
tid[s]
u
[
V
]
0,000070 0,000045 0,000020 0,000005
8,40
8,45
8,50
8,55
8,60
8,65
8,70
8,75
8,80
8,85
tid[s]
u
[
V
]
Figur 4.17: Ripplespndingen i udgangssignalet, bemrk forskellig skala p 2.
aksen
Den teoretiske ripple kan bestemmes jvnfr ligning 4.32 til at vre:
U
o
=
T
2
s
(1 D)U
0
8LC
=
1
2
_
1
59,9310
3
Hz
_
2
8, 6357V
8 100F 21H
= 0, 072V
I vurderingen skal frst bemrkes, at ripplespndingen, som ses til venstre i
gur 4.17, har lodrette streger ved alle peaks. Dette er imidlertid ikke ripple,
men derimod en spnding genereret af spolen. Ved peak afbrydes strmmen,
og idet dette sker, vil spolen forsge at opretholde strmmen - netop ved at
generere den hje spnding, som ses som lodrette streger. Derudover ses at
ripplespndingen i de foretagede mlinger er forholdsvist store, 0, 16V i det
valgte eksempel, svarende til nsten 2% af hele udgangsspndingen.
Sammenlignes med den teoretiske vrdi p blot 0, 072V ses at overensstem-
melsen er drlig. Dette kan skyldes to ting: drlig model eller falske mleresul-
tater. Idet der kun er gennemfrt f mlinger, kan modellen ikke umiddelbart
kasseres. Sledes burde der vre foretaget mange mlinger med mange forskel-
lige opstillinger for vericere modellen. Da disse mange mlinger ligger uden for
projektets rammer, og en be- eller afkrftning derfor ikke er mulig, ges der i
de flgende kapitler ud fra at modellen kan bruges, da det er den bedste model
der haves.
42
4.4. STYRING AF DC-DC-CONVERTERE
4.4 Styring af DC-DC-convertere
For at en switch mode DC-DC-converter kan fungere korrekt, skal udgangsspn-
dingen vre stabil. Udgangsspndingen vil som gennemget i afsnit 4.1 blive
pvirket af bde uregelmssigheder i indgangsspndingen, der typisk vil fore-
komme med 100 Hz som en rest fra en udjvnet vekselspnding, og ndringer
i den strm, der trkkes fra converteren.
Lsningen p denne problemstilling er konstant at mle p udgangsspndin-
gen, og justere duty cycle D efter denne. I dette afsnit vil der blive gennemget
ere lsningsforslag til en sdan styringsenhed.
Styringsdelen bestr logisk set af ere dele. Frst en regulator, der forger
udgangsspndingens forskel fra en referencespnding. Dernst omsttes dette
signal af en pulsbreddemodulator til et pulserende signal, der styrer MOSFET.
Her vil frst blive gennemget de dele en styring bestr af; en regulator og en
pulsbreddemodulator. Derefter gennemgs forskellige muligheder for sammen-
stning af disse, hvorved der kan dannes overblik over forskellige konstruktions-
muligheder for en komplet styring til en buck-converter.
4.4.1 Reguleringsteknikker
Den frste del af styringen er en regulator. Denne forstrker den fejl, der even-
tuelt er p udgangsspndingen. Der ndes tre bredt gldende reguleringsbe-
greber inden for reguleringsteknik [4, Side 347]. Disse kan kombineres for at f
den nskede eekt. I en elektronisk regulator anvendes en tilbagekoblet opera-
tionsforstrker som et grundmodul. De tre reguleringsbegreber er:
Proportional (P)
Integreret (I)
Dierentieret (D)
P regulator
Figur 4.18: Proportional regulator
En P regulator (gur 4.18) regulerer udelukkende efter fejlmarginen p det
absolutte tidspunkt, hvilket vil forstrke enhver lille svingning den opfanger.
Denne regulator er grundlaget for de andre reguleringsteknikker.
En enkel elektronisk P regulator bestr alene af en tilbagekoblet operations-
forstrker, der giver en til applikationen passende forstrkning (se bilag D for
uddybende informationer om brug af operationsforstrkere).
43
PD regulator
Figur 4.19: Proportional-dierentiel regulator
En PD regulator (gur 4.19) regulerer, udover efter det absolutte signal,
ogs efter hvilken retning fejlen vil g - alts udfra en dierentieret funktion af
kurven, der beskriver fejlen.
PI regulator
Figur 4.20: Proportional-integral regulator
En PI regulator (gur 4.20) vil ikke udelukkende regulere alene udfra fejl-
marginen p det absolutte tidspunkt, men ogs efter hvor lang tid fejlen har
stet p - alts en integreret funktion af kurven, der beskriver dierencen. Der-
ved er det muligt at sortere en vsentlig mngde ripple fra, sledes at der ikke
fejlagtigt reguleres efter ripplen i udgangsspndingen.
PID regulator
Figur 4.21: Proportional-integral-dierentiel regulator
En PID regulator (gur 4.21) kombinerer de tre ovenstende teknologier.
Valg af regulator
Til regulering af en buck-converter vil en PI regulator vre at foretrkke, da
denne reguleringstype vil vre bedst til at udjvne den hjfrekvente spndings-
ripple, der opstr i en switch mode converter.
44
4.4.2 Pulsbreddemodulering
Et vigtigt trin i styringsdelen, er at lave den pulserende spnding som kan styre
MOSFETen. Der er brug for at danne et signal udfra det signal der kommer fra
regulatordelen. Denne proces kaldes pulsbreddemodulering (PWM).
Der vil i rapporten blive set p to mder at lave denne PWM p, begge vil invol-
vere timerkredsen xx555. Blandt fordelene ved denne timerkreds kan nvnes:
Prcisitionstiming fra mikrosekunder til timer
Pulsgeneration
Mulighed for at ndre duty cycle under drift
Kan operere bde i monostabil og astabil tilstand
Timerkreds som modulator
Denne metode benyttes timerkredsen til at udfre selve moduleringen, hvilket
krver at timerkredsen kobles monostabilt.
Nr timerkredsen opererer i monostabil form, er det ndvendigt at den fr et
eksternt clocksignal ind p trigger terminalen (pin 2), dette clocksignal kan
eksempelvis vre et signal fra en tonegenerator [18].
Flgende opstilling benyttes: Figur 4.22.
Figur 4.22: Diagram over xx555 timerkreds der anvendes som pulsbreddemodu-
lator.
Timerkreds som savtakgenerator
I denne metode benyttes timerkredsen til at danne et savtakssignal, som en com-
parartor herefter vil omdanne til et pulserende signal afhngigt af spndingen
fra regulatordelen. Et forslag p en sammenstning ses i gur 4.24.
Ved denne metode kobles timerkredsen astabilt, og krver dermed ikke en
ekstern puls for at fungere. Hvis timerkredsen er koblet som i gur 4.24, funge-
rer den som en astabil multivibrator. Som det ses er Trigger (pin2) forbundet
med Threshold (pin6) hvilket pvirker den til automatisk at trigge igen efter
en endt periode. Den eksterne kondensator oplades gennem R
1
+R
2
og aades
gennen R
2
Derfor kan frekvensen p converteren bestemmes alene ved at ndre
45
strrelsen af de to modstande.[18]
Periodetiden T
s
for savtakgeneratoren er givet ved:
T
s
=
2
3
U
CC
R
E
(R
1
+R
2
)C
R
1
U
CC
0, 6(R
1
+R
2
)
Konstanten 0.6 er spndingsfaldet over transistoren.
Kontrol- og savtaksignalet behandles i komparatoren. I den del af periodeti-
den hvor outputtet fra regulatoren er hjere end signalet fra savtakgeneratoren,
vil der blive sendt en spnding til MOSFETen. Figur 4.23 viser hvordan signa-
lerne pvirker outputsignalet til MOSFETen. Ved t
on
gr der sig gldende at
u
kontrol
> u
saw
og ved t
off
glder der at u
kontrol
< u
saw
[15, Side 163].
Derved vil glde at:
D =
t
on
T
s
=
u
kontrol
u
saw
[15, Side163]
Figur 4.23: Kurverne i den verste graf er henholdsvis kontrolspndingen og
savtaksignalet. I grafen nedenfor er komparatorens outputsignal vist [15, Side
163].
4.4.3 Voltage-Mode Control
Denne styringsform er den traditionelle styring til en SMPS. Den fungerer alene
ved at mle p udgangsspndingen og regulere MOSFET efter denne.
I gur 4.25 ses, at U
o
bliver nedjusteret ved hjlp af en spndingsdeler, der
bestr af to modstande (R
1
og R
2
). Spndingen Us
i
, udgangen fra spndings-
46
Figur 4.24: Diagram over xx555 timerkreds der anvendes som trekantsgenerator.
Figur 4.25: Blokdiagram over Voltage-Mode Control af buck-converter.
deleren, vil derefter vre som flger:
Us
i
=
R
2
R
2
+R
1
(4.43)
Hvis man nsker at kunne justere udgangsspndingen dynamisk, kan man mel-
lem disse modstande indskyde et potentiometer for at ndre p forholdet i
spndingsdeleren og dermed Us
i
, hvilket vil resultere i en anden udgangsspn-
ding.
Udgangen fra spndingsdeleren (R
1
og R
2
) kobles til en PI-regulator - nr-
mere betegnet den ikke-inviterende operationsforstrkers positive indgang, hvis
negative indgang er koblet til en fast referencespnding U
ref
. Hvis forskellen
mellem disse spndinger ndres (eksempelvis grundet et fald i udgangsspn-
ding U
o
), vil udgangen p operationsforstrkeren, og dermed PI-regulatorens
output, ndre sig (jvnfr bilag D) [4].
47
Kondensatoren C
1
skal have en tilstrkkeligt stor kapacitet til at forhindre kon-
trolsignalet i at blive pvirket af ripple p converterens udgangsspnding. Iflge
R. Kories og H. Schmidt-Walter [10], skal flgende formel, hvoraf venstre side
er et udtryk for knkfrekvensen for lavpasltret i buck-converteren og hjre
side et udtryk for PI-lterets knkfrekvens, opfyldes. Dette gres for at sikre,
at udgangen fra lteret ikke kommer til at oscillere unsket:
1
2
LC
10
1
2R
4
C
1
(4.44)
t
u
t
u
Figur 4.26: Til venstre en graf, der viser eekten af en for stor forstrkning, til
hjre en tilsvarende graf for en for lille forstrkning
Regulatorens fortrkning, beregnes ud fra hele resten af kredslbet, men
ofte vil man blot prve sig frem for at nde den korrekte forstrkning.
Hvis forstrkningen bliver for stor, vil U
o
komme til at svinge (gur 4.26), mens
U
o
vil vre lnge om at n den nskede spnding, hvis forstrkningen er for
lille (gur 4.26).
Hvis udgangssignalet fra PI-regulatoren stiger, vil det, kombineret med savtak-
generatoren, pvirke det pulserende udgangssignal fra komparatoren, der derved
vil holde MOSFET ben i lngere tid i en frekvenscyklus (forge D), hvorved
converteren vil ge udgangsspndingen.
Denne styring anvendes stort set ikke i nogle moderne eektforsyninger, da
den reagerer langsomt i forhold til andre typer styringer, f.eks. Current-Mode
Control, som gennemgs i flgende afsnit.
4.4.4 Current-Mode Control
En udvidelse til Voltage-mode control, kan vre at koble en strmbegrnser p
systemet. Denne vil sikre at converteren vil skrue ned for sin spnding, hvis
fastsat strm overskrides. Denne styring kaldes current-mode control. Fordelen
ved current-mode control er den simple dynamiske regulering, som beskrives
her.
Figur 4.27 viser diagrammet af en current-mode kontrolleret buck-converter.
En clockpuls (denne kan evt. genereres af en xx555 timerkreds) p S input af
ip-oppen starter switching perioden, hvilket fr ip-oppens output Q til at
vre hj og dermed bne MOSFETen. Mens MOSFET transistoren leder, er den
48
gennemgende strm i
mosfet
(t) lig med strmmen gennem spolen i
L
(t). Den-
ne strm ges med en positiv hldning, som afhnger af spolens induktans og
spndingen over buck-converteren. Til sidst bliver spndingen der er afhngig
af i
mosfet
(t) lig med spndingen fra regulatoren. Nr spndingen afhngig af
i
mosfet
(t) er strre end spndingen fra regulatoren, slukker styringen for MOS-
FETen og strmmen gennem spolen falder gennem resten af switchingperioden.
Styringen sammenligner de to spndingr i en analog komparator [4, Side 439 -
441]
Figur 4.27: Blokdiagram over Current-Mode Control af buck-converter.
4.4.5 Current-Mode Control i integreret kredslb
Anvendes current-mode control, vil det i nogle tilflde vre en fordel at bruge
en skaldt UC3843 IC. Dette er et integreret kredslb, der er designet til at
styre en switch mode converter. Det udfylder strstedelen af funktionerne i et
current-mode control-kredslb.
IC-kredsen tilsluttes converteren samme steder, som man ville gre med
den ovenstende current-mode controller i afsnit 4.4.4. Styringens egenskaber
kontrolleres gennem valget af komponenterne omkring den integrerede kreds. I
det flgende opstilles en rkke formler for styringens egenskaber.
Formel 4.45 beskriver switching-frekvensen [11]:
49
Figur 4.28: Current-mode controller i en integreret kreds. Komponenter med
opgivne strrelser er taget fra [11].
f
s
=
1, 72
R
t
C
t
(4.45)
Udfra formel 4.46 kan man angive den maksimale strm man vil tillade at
lbe gennem converteren, inden styringen skruer ned for D [11]:
I
max
=
1V
R
S
(4.46)
Den spnding styringen skal sigte mod, indstilles ved hjlp af de parametre,
der indgr i formel 4.47:
U
ref
=
R
2
R
1
+R
2
U
o
(4.47)
U
ref
er i gur 4.28 koblet til Vcc som i de este tilflde vil vre 5V . Dog
tillades en forsyningsspnding p helt op p til 30V . Det er endvidere muligt
at indkoble et potentiometer i spndingsdeleren, hvorved man vil f mulighed
for at justere U
o
under drift.
4.4.6 Opsummering
Analyse af forskellige konstruktionsmuligheder for styringsdelen til en switch
mode DC-DC converter leder frem til, at current-mode control vil vre den
bedste lsning, da denne vil give mulighed for at forhindre en destruktiv over-
belastning af converteren. Vlges det at anvende en integreret kreds hertil, vil
man som regel kunne reducere styringsdelens fysiske strrelse og antallet af
komponenter, hvilket i de este sammenhnge er nskeligt.
50
4.5. DIMENSIONERING AF BUCK-CONVERTER
4.5 Dimensionering af buck-converter
Dimensionering af en buck-converter er srdeles kompliceret, og vil i dette pro-
jekt naturligvis kun foreg i teorien samt vre baseret p tidligere beregninger
p buck-converteren. Dennes kredslbsdiagram ses p gur 4.1, side 23. For at
kunne foretage dimensioneringen, tages her jvnfr kravsspecikationerne afsnit
3.2.1, side 20 udgangspunkt i flgende krav til converteren:
U
o
= 20V
U
o,maks
= 100mV
I
o,drift,maks
= 4A
I
o,drift,min
= 2, 5A
Hvor I
o,drift
angiver vrdier for strmoutputtet fra converteren. Spndings-
inputtet er sat til 40V .
Frste valg i dimensioneringsfasen er valg af switching-frekvensen f
s
. Denne
vlges til 100kHz. Begrundelsen for dette er for det frste, at for at undg
hrbare stjgener, br frekvensen vre hjere end det frekvensomrde, som det
menneskelige re kan opfatte - alts hjere end 20kHz. Desuden vides det, at
en hj switcing-frekvens vil gre det muligt at anvende en lille induktans, og
dermed reducere spolens fysiske strrelse.
Det er jvnfr afsnit 4.1.7 nskeligt, at converteren ved drift opererer i
kontinuert tilstand. Derfor benyttes flgende ligning, der desuden ses i ligning
4.10:
I
o,B
=
DT
s
2L
(U
i
U
o
) (4.48)
Hvis converteren skal operere i kontinuert tilstand ved et strmforbrug p
2, 5A, skal strmmen gennem spolen i grnsetilfldet vre mindre end 2, 5A,
og duty cycle skal jvnfr afsnit 4.1.5 vre givet ved D =
U
o
U
i
. Da fs flgende
ulighed jvnfr ligning 4.48:
I
o
> I
o,B
DT
s
2L
(U
i
U
o
)
L >
D(U
i
U
o
)
2I
o
f
s
=
20V
40V
(40V 20V )
2 2, 5A 100kHz
L > 20H (4.49)

P baggrund af ligning 4.49 vlges en spole fra Cooper Bussmann af typen
DR127-220-R. Denne spole har iflge databladet en induktans p 22H og er i
stand til at lede en strm p 4A [2].
51
Iflge kravsspecikationerne m ripple-amplituden U
o
maksimalt vre p
100mV . For en middelvrdioutputspndning U
o
p 20V giver dette flgende
maksimale ripple-faktor:
U
o
U
o
=
100mV
20V
=
1
200
Af ligning 4.42 og ovenstende fs flgende ulighed:
U
o
U
o
<
1
200
2
2
(1 D)
_
2
LCf
s
_
2
<
1
200
C >
25(1 D)
Lf
2
s
=
25(1
1
2
)
22H(100kHz)
2
C > 56, 82F (4.50)

Kondensatoren vlges til at vre af typen EEUEE2C820 fra Panasonic.
Denne type har iflge databladet en kapacitet p 82 16, 4F [16], og opfylder
alts kravet.
Den valgte spoles fysiske dimensioner er: Hjde bredde lngde = 8mm
12, 5mm 12, 5mm [2]. Den valgte kondensators fysiske dimensioner er: Dia-
meter lngde = 12, 5mm 25mm [16]. Disse dimensioner anses for at vre
tilfredsstillende sm i forhold til de specicerede krav.
Der er ikke i dette projekt opstillet modeller for en buck-converters virk-
ningsgrad, og det er sledes ikke muligt at dimensionere converteren yderligere
med henblik p at opfylde kravet til en virkningsgrad p mindst 80%. Ligeledes
er modellen for buck-converteren ikke anvendelig til dimensionering med henblik
p reducering af tomgangseekten, da den er baseret p ideelle komponenter.
Det er alts ikke muligt at afgre, om converteren vil overholde de specicerede
krav til tomgangseekt.
52
Kapitel 5
Konklusion
Grundlaget for konstruktionen af eektforsyningen tager udgangspunkt i en
undersgelse af de teknologiske principper bag svel buck-converteren som sty-
ringen af denne.
Der viser sig at vre ere forskellige konstruktionsmuligheder for styrings-
delen til converteren. De opstillede teoretiske beskrivelser af disse danner grund-
lag for et valg af teknologi til styring. Det konkluderes, at current-mode control
er den lsning, der ud fra det teoretiske synspunkt vil vre mest fordelagtig at
anvende i forhold til de opstillede kravsspecikationer. Ligeledes ndes det, at
anvendelse af et integreret kredslb til current-mode control af buck-converteren
vil vre at foretrkke.
Buck-converter-kredslbet ndes at kunne konstrueres simpelt, blot af en di-
ode, MOSFET, kondensator samt spole. Den teoretiske undersgelse af kredsl-
bet viser hvorledes converteren antager forskellige tilstande afhngigt af ere
kredslbsparametre. Ved hjlp af modeller for disse tilstande bestemmes, den
ene tilstand at vre nskelig og mulig at opretholde gennem dimensionering
af kredslbet. Derfor beregnes teoretiske modeller for hvordan en nsket ud-
gangsspnding opns ved hjlp af den fromtalte styringsdel. P tilsvarende
vis opskrives udtryk for spndingskvalitetens afhngighed af kredslbskompo-
nenternes strrelse.
Gennem mlinger p en allerede konstrueret buck-converter er de teoretiske
modeller for forholdet mellem udgangs- og indgangsspnding samt modellen for
grnsen mellem de to tilflde vericeret. Dog er en vericering af modellen for
spndingskvalitetet ikke mulig, idet mleresultaterne ikke bekrfter modellen.
De vericerede modeller udgr sammenholdt med de givne kravsspecikatio-
ner baggrunden for en teoretisk dimensionering af converteren. I teorien opfylder
den dimensionerede converter kravsspecikationerne i forhold til eekt, udgangs-
spnding og spndingskvalitet, ligesom de valgte komponenter er af en tilfreds-
stillende fysisk strrelse. De anvendte modeller tillader dog ikke en undersgelse
af converterens egenskaber med hensyn til tomgangseekt og virkningsgrad, og
det vides derfor ikke, om converteren opfylder kravsspecikationerne p disse
punkter.
53
Kapitel 6
Perspektivering
For at kunne overholde de specicerede krav til tomgangseekt og virkningsgrad
er det ndvendigt at optille og vericere nye modeller for disse egenskaber.
Endvidere skal styringsdelen dimensioneres.
Hvis en switch mode eektforsyning skal kobles til elnettet, krves det, at
forsyningen overholder adskillige lovkrav - eksempelvis strkstrmsbekendtg-
relsen og EMC-direktivet. Ved markedsfring af en eektforsyning vil et godt
kendskab til disse og lovgivningen p omrdet ivrigt derfor vre ndvendigt.
I dette projekt er buck-converteren dimensioneret ud fra en DC indgangs-
spnding p 40V . En switch mode eektforsyning, der skal kobles til nettet,
skal dog kunne modtage en vekselspnding (i Danmark p 230V ved 50Hz).
Dette betyder blandt andet, at en form for ensretning skal implementeres. End-
videre vil det vre ndvendigt med galvanisk adskillelse mellem ind- og udgang,
og sledes en anderledes opbygning af DC-DC converteren, for at opfylde fr-
nvnte lovkrav. Dette vil komplicere kommunikationen i styringsdelen, da den
galvaniske adskillelse ogs glder for denne kredslbsdel. Eftersom spndingen
p indgangssiden vil blive vsentligt strre end i dette projekt, vil det desuden
vre ndvendigt at anvende tilstrkkeligt spndingsrobuste komponenter.
54
Bilag A
Mlejournal
Sammenligning af LPS og SMPS
Mlingerne har til forml at bidrage til sammenligningen af SMPS og LPS med
hensyn til virkningsgrad, udgangsstj og tomgangseekt.
Spndingsforsyningerne brugt til mling
Til mlingerne blev brugt to 230V AC til 12V DC spndingsforsyninger, hen-
holdsvist LPS og SMPS:
LPS Vellemann output 12 V og max 2000mA
SMPS Ezetil output 12 V og max 5,8A
Forsgsopstilling
Ved mling af indgangs- og udgangseekt var opstillingen som den ses i -
gur A.1, idet spndingsforsyningen blev koblet til net gennem en eektmler
(AAU66464), sledes at den leverede eekt direkte kunne ases. Eektforsy-
ningen blev herefter belastet med en modstand p 6,1 Ohm (dekademodstand -
AAU18277), idet et voltmeter (AAU08315) var koblet parallelt med modstan-
den, og et amperemeter (AAU06316) var koblet i serie med modstanden. Tom-
gangseekten blev ligeledes mlt med eektmleren, hvor spndingsforsyninger-
ne ikke belastedes. Ved mling af udgangsstj var de to forskellige spndingsfor-
syninger koblet i serie med modstand p 21,2 Ohm (AAU07437 og AAU07456).
Figur A.1: Forsgsopstilling
55
BILAG A. MLEJOURNAL
SMPS LPS
Output spnding [V] 12,79 11,87
Output strm [A] 2,10 1,94
Input eekt [W] 30,5 47,5
Tomgangseekt [W] 3 5
Vgt [g] 328 1262
Rumfang [cm
3
] 662,7 866,2
Tabel A.1: Mleresultater
Output eekt [W] 26,86 23,2
Virkningsgrad 0,88 0,48
Mrkeeekt [W] 69,6 24,0
Eektdensitet [W/cm
3
] 0,105 0,027
Tabel A.2: Udregninger
Oscilloskopet (AAU33502) mlte spndingen over denne modstand.
Eektdensiteten er bestemt ved at dividere den udregnede mrkeeekt med
det mlte rumfang af eektforsyningerne. Mrkeeekten er den pskrevne mak-
simale eekt eektforsyningen kan yde.
Detaljeret beskrivelse af mleinstumenter Eektmler AAU66464: Danot-
herm type 23E eektmodstand, max 8 ohm max 8 amp. Voltmeter AAU08315:
Fluke 37 multimeter Amperemeter AAU06316: Fluke 37 multimeter Oscilloskop
AAU33502: Tektronix TDS 340A Wattmeter AAU66464: WSE - LVM210
Mleresultater
Mling af input/output eekt
Frste mling bestod i at bestemme input- og output-eekt, nr spndingsfor-
syningerne belastes. Herved kunne virkningsgrad og standby-eekt bestemmes.
I tabellen A.1 ses mleresultaterne:
P bagrrund af disse resultater udregnes output-eekten, virkningsgraden
og eektdensiteten som ses i tabel A.2
Mling af udgangsstj
Denne mling bestod i at mle kvaliteten af jvnstrmsoutputtet, hvor strm-
forsyningerne blev belastet ligesom ved frste mling.
Oscilloskopet viste for SMPS et ujvnt blgesignal med periode 30 s sva-
rende til frekvens p 33kHz og en amplitude, dvs. udgangsstj, p 150mV - se
gur A.2.
Oscilloskopet viste for LPS et jvnt blgesignal med ampliude, dvs. ud-
gangsstj, p ca. 5mV - se gur A.3.
56
Figur A.2: Spndingsripple for SMPS Figur A.3: Spndingsripple for LPS
Behandling af mleresultater
Formlet med ovenstende mlinger er blandt andet at konkretisere de tre be-
greber, virkningsgrad, udgangsstj og tomgangseekt. Mlingerne skal ikke ses
som et bevis for det ene eller det andet, blot som et eksempel p en sammen-
ligning af to spndingsforsyninger. Det er klart, at en sammenligning af blot to
spndingsforsyninger ikke kan danne baggrund for nogen generel opfattelse af
SMPS og LPS.
Vurdering af mlinger
Her sammenlignes de to spndingsforsyninger p de tre omdiskuterede punkter:
Virkningsgrad
Sammenlignes de to resultater af virkningsgraden, ses at virkningsgraden for
LPS var p blot 44% mens den for SMPS var p 88%. Dette indikerer at SMPS
omdanner en vsentligt strre del af inputeekten til outputeekt end LPS - i
dette tilflde det dobbelte. I denne mling omdannede LPS alts hele 56% af
inputeekten til varme.
Udgangsstj
Udgansstjen p SMPS havde en amplitude p 75mV mens stjamplituden
for LPS var p blot 2, 5mV . Dette er ligeledes et godt eksempel p den markante
forskel i udgangssignalet ved brug af de to forskellige typer spndingsforsyning.
Tomgangseekt
Mlingerne af tomgangseekten viste hvorledes SMPS brugte 3W ved stand-
by mens LPS brugte 5W, hvilket indikerer en forholdsvist stor eektforskel.
Buck-converter
Denne mlejournal er skrevet for at danne et overblik over samtlige mlinger
foretaget p buck-converteren. Herunder flger derfor en beskrivelse af opstilling,
57
BILAG A. MLEJOURNAL
de mlte data samt behandling af disse. Nogle af de mlte data forendes dog
ikke i dette afsnit men i den vedlagte CD.
Opstillingen
I dette afsnit ndes en uddybende forklaring af opstillingen til mlingerne.
Diagram og billede af opstillingen
Opstillingen ses som diagram i gur A.4 og som billede gur A.6.
En jvnstrmskilde leverede sledes ca. 19V til buck-converteren, mens en
tonegenerator leverede rkantsignalet til MOSFET. Et eksempel p en mling
af udgangsspndingen som funktion af tiden fra tonegeneratoren ses gur A.5.
Amplituden p spndingssignalet ses at vre 5V, idet denne spnding er brug-
bar for styring af MOSFET. Desuden ses at hver periode har en periodetid
T
s
= 1.00 10
5
s = 10s og sledes en switching-frekvens p f
s
= 100kHz,
ligesom det ses at duty cycle D =
t
on
t
on
+toff
=
0,5010
5
0,5010
5
+0,5010
5
=
1
2
. Sledes
kan man ved at indstille tonegeneratoren fs nskelige vrdier af switching-
frekvensen f
s
samt duty cycle D.
MOSFET i buck-converteren styres derved direkte fra tonegeneratoren. Be-
lastningsmodstanden R
load
var en dekademodstand, og kunne sledes ogs indstil-
les til en bestemt vrdi.
Figur A.4: Forsgsopstillingen og overblik over mlingerne
Detaljeret beskrivelse af mleinstrumenter
I tabel A.3 flger en detaljeret beskrivelse af de i opstillingen benyttede instru-
menter.
Foretagede mlinger
I dette afsnit forklares hvorledes mlingerne er foretaget og resultatet af disse
mlinger.
I tabel A.4 ses hvilke mlinger der blev foretaget og hvorledes de blev fo-
retaget. I alle mlinger blev frekvens og belastningsmodstanden varieret, mens
58
0,000020 0,000010 0,000000 0,000010 0,000020
1
0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
5,5
tid[s]
U
[
V
]
Figur A.5: Tonegeneratorspndingssignal
Figur A.6: Billede af forsgsopstillingen
der p gur A.4 ses hvor i kredslbet mleinstrumenterne var indsat.
I tabel A.5 ses en liste over de mlingsst der er foretaget. I hvert st er
de re mlinger beskrevet i tabel A.4 foretaget. Det skal her bemrkes at l
Maaling7 er beskadiget.
Valg af mlinger
De foretagede mlinger er bestemt sledes, at der for hver belastningsmodstand
forendes et mlingsst i kontinuert tilstand, grnsetilfldet og diskontinuert
tilstand. Dette var muligt ved med strmproben at mle strmmen gennem spo-
len samtidigt med at switching frekvensen justeredes. Afbildringen af strmmen
p oscilloskopet blev brugt til at nde en kontinuert tilstand (strmmen strre
end nul hele tiden), grnsetilstanden (strmmen netop nul) og en diskontinuert
tilstand (strmmen nul i en tidsperiode).
59
BILAG A. MLEJOURNAL
DC forsyning GW Instek GPS 4303
Oscilloscop TekTronix TDS 3014B
Tonegenerator OW Insekt GFG 8216A
Dierentialprobe TekTronix PS200
Strmprobe TekTronix TCP-202
Spndingsprobe
Tabel A.3: Instrumenter i opstillingen
Mlt parameter Benyttede instrumenter
Indgangsspndingen Spndingsprobe
Udgangsspndingen Dierentialprobe
Strmmen gennem spolen Strmprobe
Strmmen trukket fra forsyningen Strmprobe
Tabel A.4: Foretagede mlinger
Filnavn Duty cycle D Switching frekvens f
s
Belastningsmodstand
R
load
Maaling1 0,50 25 mHz 2,5
Maaling4 0,50 40 mHz 5
Maaling7 0,50 80 mHz 11.1
Maaling8 0,50 127 mHz 11.1
Maaling9 0,50 160 mHz 11.1
Tabel A.5: Liste over data-lerne
60
Behandling af mlingerne
Hver mling indeholder 10.000 punkter. Sledes vil eksempelvis mling af strm-
men gennem spolen give 10.000 vrdier af strmmen til 10.000 forskellige tider.
Hvad glder indgangsspndingen, strmmen gennem spolen samt strmmen
trukket af eektforsyningen, kan disse mlte resultater bruges direkte. De giver
alts direkte en vrdi i henholdsvist volt og ampere. Derimod blev mlingen af
udgangsspndingen udfrt med en dierentialprobe, og de mlte vrdier mtte
ganges med en faktor 50 jvnfr denne probes manual. Dette er udfrt i reg-
nearkene. Grunden til at der her skal bruges en dierentialprobe for at mle
spndingsforskellen, er at der her er tale om en spndingsforskel mellem to
punkter, hvor ingen af dem er stel.
Derudover er der for samtlige mlinger plottet et (spnding,tid) eller (strm,tid)
plot i xy-planen. Desuden er der ved to af mlingerne for strmmen gennem
spolen i et tidsinterval udfrt en regression. Disse to regressioner ses i lerne
maaling1 og maaling2 som ndes p den vedlagte CD, ligesom de ses i rapporten.
I beregningerne er beskrevet forholdet mellem U
i
og U
o
i middelvrdier.
Middelvrdierne for U
i
og U
s
er bestemt ved at nde nde midten af de sinus-
formede spndinger.
61
Bilag B
Sprgeskema
Design af sprgeskema
Figur B.1: Sprgeskemaets layout - det fulde udseende ndes desuden p den
vedlagte CD.
Resultat
Gns. standbytid Gns. driftstid Fordeling
LPS 0,15 timer pr. dgn 10,9 timer pr. dgn 22 %
SMPS 8,9 timer pr. dgn 7,7 timer pr. dgn 60 %
Tabel B.1: Anvendelse af forskellige typer eektforsyninger i et privat hjem.
Hver forbruger benyttede i gennemsnit 15 eektforsyninger. Af tabel B.1
ses, at LPS har ere driftstimer pr. stk i forhold til SMPS. Ud fra besvarelserne
er disse LPS eektforsyninger primrt fra computerskrme, printere mv. I dag
bruges dog primrt SMPS til disse forml, s brugen af LPS vil sandsynligvis
falde med tiden til fordel for SMPS.
62
Bilag C
EnergyStar version 4.0 -
eksempler p krav
I tabel C.1 ses eksempler p de nye EnergyStar-krav.
Tomgang [W] Standby [W] Drift [W]
Stationre type 1 op til 2,0 op til 4,0 op til 95,0
Brbare type 1 op til 1,0 op til 1,7 op til 22,0
Brbare type 2 op til 1,0 op til 1,7 op til 14,0
Tabel C.1: Kravene til computeres energiforbrug i EnergyStar version 4.0. Kilde:
[12]
Med stationre type 1 menes der stationre computere med ere CPUer,
over 2 gigabyte ram, ere hardiske samt et grakkort med mindst 128 megabyte
ram. Med stationre type 2 menes der stationre computere med ere CPUer,
og mere end 1 gigabyte ram. Med stationre type 3 menes stationre computere
som har mindre specikationer end type 2, samt spillekonsoller og lignende. Med
brbare type 1 menes en brbar computer med et grakkort p mindst 128
megabyte ram, hvor alle andre brbare computere vil vre type 2.
63
Bilag D
Komponenter
Denitioner
C Kapaciteten for en kondensator Mles i Farad [F]
L Induktans for en spole Mles i Henry [H]
f Frekvens Mles i Hertz [Hz]
Vinkelfrekvensen 2f
For at simplicere forskellige udregninger p kredslb kan man vlge at
bruge kompleks symbolsk notation.
Ren ohmsk modstand
Figur D.1: Det europiske og det amerikanske symbol for en ohmsk modstand
Ved en ren ohmsk modstand forsts en modstand, hvor spnding U, strm
I og modstand R er givet ved ohms lov:
U = RI
En ren ohmsk modstand er en teoretisk enhed, da alle fysiske komponenter
vil have en lille induktans eller kapacitet, hvilket isr har betydning, nr man
mler og beregner p AC.
I kompleks symbolsk notation er komponentligningen for modstanden givet
ved:
Z
R
= R
64
Figur D.2: Det europiske og det amerikanske symbol for en kondensator
Kondensator
En kondensator kan bruges til at lave et stjlter, en udglatning af et DC signal
og en lagring af elektrisk energi.
En kondensator bestr hovedsageligt af to ledende ader adskilt af et ikke le-
dende materiale. Det isolerende materiale kan best af forskellige ting alt efter
formlet med kondensatoren, til almindelige elektronik kredslb kan konden-
satorer med et isolationsmateriale af papir (imprgneret med olie eller voks),
mylar, polystyren, mica, glas eller porseln. Keramiske kondensatorer har en
stor kapacitet i forhold til strrelsen. Kondensatorer med et isolations lag af
mica, glas eller porceln vil fungere tilfredsstillende ved hje frekvenser.
Den energi der oplagres i en kondensator, betegnes som ladninger Q og kan
beregnes med formlen [3]
Q = Cu
Ladestrmmen er ladninger per tid og kan beregnes med formlen [3]
i(t) =
dQ
dt
Med omskrivning af de foregende udtryk fs
i(t) = C
du(t)
dt
I visse tilflde nskes et udtryk for u(t):
1
C
i(t) =
du(t)
dt
u(t) =
1
C
_
i(t)dt
Ved aadning er formlerne de samme, dog med omvendt fortegn. Udtrykket for
u(t) bliver da:
u(t) =
1
C
_
i(t)dt
I kompleks symbolsk notation er kondensatorens komponentligning givet ved:
Z
C
=
1
jc
Spole
En spole bruges eksempelvis i elektromagneter, transformere og ltre. I dette
projekt bruges spolens egenskaber til at generere et magnetfelt og dermed lagre
energi i et kortere tidsrum.
65
BILAG D. KOMPONENTER
Figur D.3: Det europiske og det amerikanske symbol for en spole
Spolen bestr af en leder viklet i en spiral med et antal vindinger. I nogle
tilflde er lederen snoet omkring en jernkerne. Spolen bliver karakteriseret efter
hvilen ledning og kerne der er brugt, hvilket har betydning fo spolens egenskaber.
Hvis man bruger et magnetisk materiale, som kerne vil man f en spole uden
et ydre magnetfelt. Hvis man derimod bruger et ikke magnetisk materiale, vil
man f et ydre magnetfelt. Feritte (Ferritte er en jern legerring (Fe
3
O
4
))er det
foretrukne valg til kerner i hjfrekvens spoler.
En spole kan ligesom en kondensator oplagre energi E, der kan beregnes med
flgende formel [3]
E =
1
2
Li
2
Strmmen gennem en spole kan beregnes ved omskrivning af formlen.
u(t) = L
di(t)
dt
i(t) =
1
L
_
v(t)dt
I kompleks symbolsk notation anvendes flgende komponentligning:
Z
L
= jL
u = Z
L
i
Diode
Figur D.4: Symbolet for en almindelig diode, en Zenerdiode og en Schottky
diode
Alt efter hvilket forml dioden skal bruges til er der forskellige typer. Der
er for eksempel Zener dioden Schottky dioden, og liner frekvens dioden. I en
buck-converter anvendes liner frekvens dioden.
Liner frekvens dioden bliver brugt i kredslb, hvor der ikke er brug for en
hurtig omskiftelighed. Den linere frekvens diode har et meget lille tomgangs
forbrug. Dioden kan holde til spndinger p ere hundrede kilovolt og strmme
p ere hundrede kiloampere.
En diode er opbygget ved hjlp af for eksempel silicium, germanium eller
andre grundstoer, som har en gitterstruktur. Silicium dioden besr af en ne-
gativ side kaldet katoden og en positiv del kaldet anoden. Imellem de to dele,
er der en PN del som adskiller anoden og katoden.
66
En silicium diode virker p den mde at hvis man til slutter en jvnspnding
til dioden, vil den regere p forskellig mde alt efter om man stter positiv eller
negativ spnding til anoden. Bliver der tilsluttet positiv spnding til diodens
anode vil PN delen skabe en meget lille modstand og det vil gre at spndin-
gen f fri gennem gang. Bliver der derimod tilsluttet en negativ spnding til
anoden vil PN delen skabe en nsten uendelig stor modstand, som sprrer for
spndingen til dens max ptrykte belastning, hvor efter den brnder af.[17,
side 365]
i
F
u
F
0
i
F
u
F
0
Figur D.5: Karakteristisk egenskaber for en ideel diode og en reel diode
Der bliver i rapporten omtalt og beregnet p en ideel diode det vil sige en
diode med et spndings fald p 0, 0v og en uendelig spremodstand og uendelig
ledeevne. . Hvor imod en reel diode har spild, og en max belastning bde i
spreretningen og i lede retningen. Se gur D.5
Strmmen baglns gemmen silicium dioden er ca. 10pA og for germanium
dioden er strmmen ca. 100nA. bningsstrmmen for dioden er 10% af diodens
af den maksimum tilladte jvnstrm. En silicium diode har en bningsspnding
p ca. 0.7V og germanium dioden har en bningsspnding p 0.3V .
Operationsforstrker
Figur D.6: Symbolet for en operationsforstrker
En operationsforstrker er en komponent, der som regel fs som en IC, der
kan forstrke dierencen mellem to spndinger.
Operationsforstrkeren har to indgange u
i,1
og u
i,2
samt en udgang u
o
. Den
ideelle operationsforstrker, har en uendelig stor modstand p indgangene og en
uendelig lille modstand p udgangen samt en uendelig stor forstrkningsgrad
A. Dermed kan man bruge Ohms og Kirchhos love p den, hvilket gr den
simpel at regne p. Normalt kan man ikke bruge en uendelig stor forstrkning
(hvilket i praksis naturligvis vil vre afgrnset af forsyningsspndingn til ope-
rationsforstrkeren) til noget, s man vlger normalt at lave en tilbagekobling
ved hjlp af to modstande.
67
BILAG D. KOMPONENTER
Forstrkningen vil i denne ikke-inviterende forstrker vre
A =
u
o
u
i,1
u
i,2
= 1 +
R
F
R
A
(D.1)
Denne udregning er udledt ved hjlp Ohms, Kirchhos love og antagelse af
den ideelle operationsforstrker [3, side 142].
MOSFET
MOSFET (metal-oxide-semiconductor eld eect transistor) er benvnelsen for
en bestemt type kontrollerbar kontakt. Kontrollerbare kontakter fungerer i prin-
cippet som almindelige kontakter, bortset fra at deres tilstand (tndt eller sluk-
ket) udelukkende bestemmes af et kontrolsignal. Dette kontrolsignal modtages
p et af benene, der ses p kredslbssymbolet vist p gur D.7. Grunden til at
den kontrollerbare kontakt anvendes i eksempelvis buck-convertere er, at denne
giver mulighed for automatisk kontrol af convertere ved hjlp af tilbagekobling.
Iflge Mohan, Undeland og Robbins [15, side 16] ndes flgende re vsentlige
typer kontrollerbare kontakter:
Metal-oxide-semiconductor eld eect transistors (MOSFETs)
Bipolar junction transistors (BJTs)
Gate-turn-o thyristors (GTOs)
Insulated gate bipolar transistors (IGBTs)
De prcise forskelle p disse typer vil ikke her blive beskrevet nrmere.
I DC-DC-convertere vil man typisk anvende MOSFET fremfor andre typer.
Begrundelsen for dette skal ndes i MOSFETs evne til at foretage meget hurtige
skift mellem OFF- og ON-tilstanden og omvendt. Den tid disse skift tager,
ligger typisk mellem hundreder og tiendedele af nanosekunder, hvilket desuden
resulterer i et lavt tab [15, side 26].
Figur D.7: Kredslbssymbol for MOSFET
For at simplicere beregninger p kredslb, hvor kontrollerbare kontakter
indgr, er det ndvendigt at foretage nogle antagelser og dermed simplicere
modellen for disse. Mohan, Undeland og Robbins [15, side 16] angiver flgende
egenskaber ved den ideelle kontrollerbare kontakt som rimelige:
I slukket tilstand blokerer kontakten vilkrligt store spndinger, mens der
ingen strm lber gennem kontakten
68
I tndt tilstand er kontakten i stand til at lede vilkrligt store strmme
uden at forrsage spndingsfald - alts antages den indre modstand her
for at vre nul
Kontakten kan skifte jeblikkeligt fra tndt til slukket tilstand og omvendt
Der stilles ingen minimumskrav til den eekt der skal til for at tnde
kontakten
Flip-op
En ip-op er et logisk kredslb, som har to stabile tilstande, og dermed er i
stand til at lagre en bit. Man anvender ogs udtrykket bistabil multivibrator om
en ip-op, nr den kun er i stand til at antage to forskellige tilstande. Typen af
ip-op som bliver nvnt i denne rapport er en SR ip-op som referere til de
to respektive inputs - "set"og "reset". Som det ses i tabellen vil Q
p
og Q
p
altid
vre modsat rettet og hvis begge inputs er 0 vil udgangene ikke skifte. Hvis
begge inputs tilfres vrdien 1, vil udgangene ikke antage en deneret vrdi,
s denne kombination af indgangsignalerne skal undges. Bemrk at Q
p
ogQ
p
betyder at ip-oppen bibeholder den tilstand, som den havde fr det aktuelle
indgangssignal blev tilfrt. Sandhedstabellen for en SR ip-op ser sledes ud:
[1, side 168-169]
S R Q Q
0 1 0 1
1 0 1 0
0 0 Q
p
Q
p
1 1 - -
Tabel D.1: Sandhedstabel over SR ip-op
69
Litteratur
[1] Leif Mller Andersen. Digitalteknik. Industriens Forlag, 2. udgave, 2000.
ISBN 87-600-0325-1.
[2] Cooper Bussmann. DR Series High Power Density, High Eciency, S-
hielded Inductors. Cooper Electronic Technologies 2006, 2006. URL
http://www.elfa.se/pdf/58/05810007.pdf.
[3] Irwin J. David. Basic engineering circuit analysis. John Wiley, 8th udgave,
2004. ISBN 0471487287.
[4] Robert W. Erickson og Dragan Maksimovic. Fundamentals of Power E-
lectronics, Second Edition. Kluwer Academic Publishers, 2001. ISBN 0-
7923-7270-0.
[5] W. S. Zaengl E. Kuel. High-voltage engineering. Pergamon Press, 1984.
ISBN 0-08-024213-8.
[6] Transport og energiministeriet. Aftale om markant styr-
kelse af energispareindsatsen, 2005. Online, tilget den 5.
november 2006. URL http://www.trm.dk/sw43883.asp?path=
{218C218D-A3B7-4909-99F4-33670F8D8A83}.
[7] EnergyStar. Energystar, 2006. Online, tilget den 1. november 2006. URL
http://www.energystar.gov.
[8] EuroCenter. Myter og fakta om ce-mrkning, 2006. Online, tilget den
8. november 2006. URL http://www.eurocenter.info/default.asp?
docmode=1&cat_guid={A4050696-90FC-11D5-9228-005004F6BF9F}.
[9] Europa-Parlamentet og Rdet for den Europske Union. Europa-
parlamentets og rdets direktiv 2005/32/ef, 2005. Online, tilget den 6.
november 2006. URL http://ec.europa.eu/enterprise/eco_design/
dir2005-32.htm.
[10] R. Kories og H. Schmidt-Walter. Electrical Engineering - A Pocket Refe-
rence. Springer-Verlag, 2003. ISBN 3-540-43965-X.
[11] Texas Instruments. Uc3843 current-mode pwm controller, 2002. Onli-
ne, tilget den 15. december 2006. URL http://focus.ti.com/lit/ds/
symlink/uc3843.pdf.
70
LITTERATUR
[12] Poul Henning Kamp. Kraftig nedskring i computeres forbrug. Nyheds-
magasinet Ingeniren, November 2006.
[13] Trine Pipi Krmer. Energipolitiske virkemidler p industriomrdet. AKF
Forlaget, 1997. ISBN 87-7509-526-2.
[14] Miljmrkesekretariatet. Ecolabel.dk - sdan udvikles kriterier, 2006. On-
line, tilget den 7. november 2006. URL http://www.ecolabel.dk.
[15] Tore M. Undeland og William P. Robbins Ned Mohan. Power Electronics.
John Wiley & Sons, Inc., 2003. ISBN 0-471-42908-2.
[16] Panasonic. Aluminum Electrolytic Capacitors/EE Datasheet. 2006.
URL http://www.panasonic.com/industrial/components/pdf/
ABA0000CE113.pdf.
[17] Egon Rasmussen. Analogteknik. Industriens Forlag, 2. udgave, 2001. ISBN
8760003545.
[18] National Semiconductor. Lm555 timer, 1995. Online, tilget den 15. de-
cember 2006. URL http://web.mit.edu/6.s28/www/datasheets/LM555.
pdf.
[19] National Semiconductor. Lm78xx series voltage regulators, 1995. On-
line, tilget den 15. november 2006. URL hct.ece.ubc.ca/research/
sidgroove/datasheets/7812.pdf.
[20] National Semiconductor. Introduction to power supplies, application note
556, 2002. Online, tilget den 13. december 2006. URL http://www.
national.com/an/AN/AN-556.pdf.
[21] Statsministeriet. Statsminister anders fogh rasmussens tale ved dis rs-
dag den 26. september 2006, 2006. Online, tilget den 25. novem-
ber 2006. URL http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=
2688&s=1&str=stor.
[22] Jan Thorse. Mailkorrespondance med jan thorse, 2006. 05-12-06 til 07-
12-06.
[23] Den Europiske Union. Kommisionens beslutning om opstilling af mil-
jkriterier og de tilhrende krav til vurdering og verikation for tildeling
af fllesskabets miljmrke til brbare computere, 2005. Online, tilg-
et den 13. december 2006. URL http://europa.eu.int/eur-lex/lex/
LexUriServ/site/da/oj/2005/l_115/l_11520050504da00350041.pdf.
71

1909 Switch Mode Effektforsyning

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

1909 Switch Mode Effektforsyning

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

ANDERS ESKILDSEN - BENJAMIN BIEGEL - KENNETH KANSTRUP - MARTIN SVENDSEN - MICHAEL BENNER - TROELS JESSEN

SWITCH MODE EFFEKTFORSYNING

jvnfr ligning 4.41 for fastholdte vrdier af L, C og R som

L > 20H (4.49)

C > 56, 82F (4.50)

You might also like