Trange tider i Danmarks køleskab

Af Andreas Müller Digens

Kartofler og sommerturisme
er Samsøs kendetegn. Men øen
kæmper for at tiltrække tilflyttere,
og det er et billede der gentager sig
hos mange af de danske øer.
___
Et par lastbiler kører ned af bakken til færgelejet, som
er den lille by Kolby Kås’ livsnerve.
En flok lastbiler holder allerede i den lille kø. De har
lasten fuld af madvarer, som venter på at blive trans-
porteret hjem fra Danmarks køleskab, som Samsø ka-
ldes. En mindre gruppe truckere har søgt tilflugt fra
blæsten og regnen, i den lille grillbar på havnen, der
er byens eneste butik. De spiser en bakke pommes
frites, mens et par lokale parkerer deres knallerter
udenfor. En rød og en grøn Puch Maxi ryger på støt-
tebenet. Ejeren af grillbaren har overværet parkerin-
gen, og knapper per automatik et par pilsnere op, det
sædvanlige til stamkunderne.
Det plejer ikke at regne, forsikrer ejeren. Samsø har
flere solskinsdage, og færre regnvejrsdage end på
fastlandet. Men denne dag må være undtagelsen. Det
er koldt og det regner. I færgelejet er færgen Kyholm
ved at lægge til. Først skal færgen tømmes, og så
fyldes igen, til denne kolde martsdags sidste over-
fart. Kyholms kaptajn, Bo Agerskov, står vanen tro
helt nede ved bilerne og tager imod passagerne. Det
er egentligt ikke hans job, men han er her alligevel.
Han er ikke indfødt Samsing, men har boet her de
sidste ti år. Mens lastbil efter lastbil kører ombord på
færgen, smutter Bo Agerskov op i sit kontor, styre-
huset. Færgen er stort set tom. På dagens sidste af-
gang er det normalt, at der kun kommer lastbiler. Nu
lukkes portene, og Kyholm begynder en stille brum-
men. I styrehuset sidder Bo Agerskov alene, der er
helt mørkt, med undtagelse af radarens dæmpede
lys. Hvis man skal parallelparkere en bil i mørke, så
slukker man også lyset inde i bilen, som han forklarer
det. Til lyden af havets stille brusen, sejler Kyholm ud
af Kolby Kås.
Kartofler og turisme
Den lille ø Samsø ligger midt i Kattegat. Øen har 4003
indbyggere, et tal der falder år for år. Samsø er histo-
risk kendt for de tidlige Samsø-kartofler, der sælger
for store summer i det tidlige forår. På Samsø fandt
man tidligt ud af, at der ville være en lav profitmargen
ved, at producere konventionelle grønsager på øen.
Derfor kastede de sig over nicheafgrøder som for ek-
sempel græskar. I dag stammer næsten alle græskar,
der sælges i de danske butikker fra Samsø. Derudover
er der startet en stor grøn bevægelse på øen, der
startede da kommunen opsatte nogle vindmøller på
øen. Siden er mange af øens borgere gået ind i små
vindmøllelaug, der er oprettet med inspiration fra
de gamle anpartsselskaber. Sådan foregik alt på øen
tidligere, og det sidder stadig fast. Derfor har
øen også flest foreninger per indbygger i Danmark.
Samsø er på 10 år blevet selvforsynende med en-
ergi, og der er da også penge at tjene på møllerne.
De private møller producerer energi, som de sælger
til elselskabet. I de første par år efter møllens op-
førelse er ejerne sikret en favorabel pris. Herefter
genforhandles aftalen hvert halve år. Samsø har også
oprettet et energiakademi, der skal hjælpe beboerne
med at tænke i vedvarende energi. Lige nu er det
ikke noget der tjener penge til øen, men på længere
sigt er håbet at det kan tiltrække flere købekraftige
erhvervsturister. Det store erhverv er, udover land-
bruget, turismen. Hvert år valfarter tusinder af dan-
ske og tyske turister til øen. 300.000 overnatninger
bliver til hvert år. Men på trods af de mange turister,
lider øen under det faktum, at flere flytter væk fra
øen end til den. Det er vanskeligt at holde på folk, når
der ikke er noget arbejde til dem. Ifølge Samsø kom-
mune, er der i øjeblikket fire ledige jobs på øen. Sam-
tidigt fortæller Danmarks Statistik at der er 66 ledi-
ge. Øen bliver ofte sammenlignet med Læsø og Ærø,
hvor situationen er den samme. Også her er der langt
flere ledige end jobs. Et af problemerne for øerne,
er deres beliggenhed. Hver gang der produceres en
vare på øen, skal der lægges en ekstraomkostning til,
på grund af færgetransporten væk fra øen. Det gør
det svært for fabrikkerne at overleve, og afskrækker
folk fra at starte nye. På Samsø var øens slagteri for
nyligt nød til at dreje nøglen om, med 80 arbejdsløse
til følge. Derudover tabte Samsølinien, der altid har
stået for transporten til og fra øen, licitationen til et
bornholmsk rederi, der siden flyttede arbejdsplad-
serne til solskinsøen i Østersøen.
Disse job er svære at få tilbage tilbage, og hver gang
der ryger jobs, flytter nogle af de arbejdsløse fra øen.
Det resulterer i, at der er færre penge i omløb, og der
dannes derved en negativ spiral. Ifølge Lektor i land-
distrikter ved Københavns universitet Hanne Wittorff
Tanvig, vil det ikke nødvendigvis ske med det samme,
med over tid, er det konsekvensen.
På øen er der stadig en konservesfabrik, der produc-
erer alle Danmarks rødbeder i glas. Samsingerne selv
er dog i tvivl om, hvor længe den holder. ”Kun gud
ved hvordan konservesfabrikken kan holde sig oven
vande, hvis den lukker ryger der endnu flere job den
forkerte vej,” siger Bo Agerskov.
___
Det fuldstændige mørke uden for styrehuset, brydes
kun når en bølge ind i mellem brækker, og efterlader
hvidt skum på havets blanke overflade. Bo Agerskov
trykker på en knap, på den automatiske kaffemaskine,
og frisk kaffe fylder straks hans kop.
Der er meget få pendlere på Samsø forklarer Bo Ag-
erskov. Måske fem. Der er heller ikke meget at lave
ombord på færgen under sejladsen, indrømmer han.
Et par af hans kollegaer bor på fastlandet. Det kan
lade sig gøre, fordi de på båden arbejder et døgn, for
derefter at have fri i nogle dage.
Bo Agerskov kunne ikke holde det ud. Han arbejdede
tidligere på Storebæltslinien, indtil en bro ødelagde
det for ham, som han selv udtrykker det. Herefter fik
han job hos Samsølinien.
Her sejlede han ruten mellem Kalundborg og Kolby
Kås. Lidt efter lidt forelskede han sig i øen. Samti-
digt
gik det op for ham, at han ikke kunne klare jobbet fra
familiens hus på midtsjælland. Han vendte situationen
med familien, og de var med på at flytte til øen. Et
smil lyser op i hans ansigt, han er stadig forelsket i
øen. Han er dog bekymret. I løbet af de seneste fem
år, er 500 mennesker flyttet væk. Det lyder måske
ikke af al verden, men det er mere end ti procent af
befolkningen.
”Jeg synes ikke, der bliver gjort nok for at tiltrække
tilflyttere. Situationen er ved at bliver kritisk,” siger
han. En matros kommer op af trappen, og afbryder
ham. Han stiller et fad med wienerbrød på bordet.
Det er altid gratis på aftenens sidste færge. Som en
gestus til de trætte truckere, der stadig har arbejdet
foran dem. ”Mange af de mennesker, som er flyttet
fra øen, har jeg haft med på Kyholm. Man ser dem
køre om bord på færgen, og aldrig vende tilbage. Det
er ret trist,” fortæller han og fortsætter ”men sådan
er det vel bare.”
Gennemsnitsalderen stiger
Mens de unge flytter fra Samsø for at få en uddan-
nelse på fastlandet, er mange af tilflytterne pen-
sionister. Ifølge en undersøgelse som Nybolig har
foretaget, er over 29 procent af Samsøs befolkning
over pensionsalderen på 62 år. Det rækker til en fjer-
deplads på top ti listen over de danske kommuner
med flest pensionister, kun overgået af Ærø, Læsø
og Langeland. Så mens befolkningstallet rasler ned,
stiger gennemsnitsalderen. På Samsø er der nemlig
god mulighed for at bo hele året i sit sommerhus, og
det er noget det tiltrækker pensionister. Ifølge Lek-
tor i landdistrikter ved Københavns universitet Hanne
Wittorff Tanvig repræsenterer det et problem. Det
øerne har brug for, er nemlig ressource stærke unge
mennesker, der har et ønske om, at gøre lokalsamfun-
det bedre. Mens mange af de danske øer slås med de
samme problemer, er der nogen der undgår de kendte
faldgruber. Mange af de mindre øer har de sidste par
år vist store fremskridt. Ifølge Hanne Wittorff Tanvig
hænger det sammen med øens størrelse.
”Der er ikke flere ildsjæle eller iværksættere på for
eksempel Strynø end på Samsø. Men i sådan et lille
samfund, er det nemmere at rykke på statistikken. En
enkelt høj indkomst, eller en ny arbejdsplads betyder
meget mere for økonomien på en ø som Strynø med
et par hundrede indbyggere, end på en ø med flere
tusinder,” siger hun. Ifølge Hanne Wittorff Tanvig er
der dog stadig håb for øerne. Det er dog vigtigt at
de kommer i gang med nye initiativer. Som eksempel
bruger hun Læsøs nye kursted. Læsøkuren, det skal
tiltrække turister med en høj købekraft, og dermed
smide nogle penge i lokalsamfundet. En ny færge fra
Jylland til Samsø, der nedbringer overfartstiden, kan
måske tiltrække flere pendlere til Samsø.
”Der er ingen klare løsninger, men det er heller ikke
stensikkert, at øerne bliver ved at miste indbyggere.
Disse ting ændrer sig over tiden, og nogle gange er
det godt for små samfund med lidt modgang. Så kan
der blive startet nogle initiativer op, som er mere
tidssvarende og økonomisk givende,” siger hun.
___
Tilbage i styrehuset på færgen Kyholm drikker Bo
Agerskov den sidste tår af sin kaffe. Et par gange
i minuttet kigger han på radarens farverige skærm
for, at se om der er sket noget nyt. Nu og da bliver
stilheden brudt af styrehusets radio. Andre skibe har
problemer med navigeringen på grund af det dårlige
vejr. Det er ikke noget alvorligt forsikrer han. Bo Ag-
erskov har gennem de sidste 10 år, knyttet stærke
bånd til Samsø og dens befolkning. Han har fået ny
arbejdsgiver, men har stadig et job.
”Hvis jeg mistede mit job, ville jeg blive nødt til at
flytte. Der er jo ikke noget at få på Samsø, og man
skal jo tjene penge,” siger han. I horisonten kommer
lyset fra Hovs havn til syne. Et par matroser kommer
op i styrehuset, som pludselig summer af liv. Bo Ag-
erskov er uimponeret. Han har prøvet det hundredvis
af gange før. Han skifter til manuel styring og bakker
elegant færgen ind i færgelejet. Lastbilerne forlader
hurtigt færgen. I deres verden er tid penge, og der
mange græskar, rødbeder og kartofler i deres last,
som skal fordeles ud til hele landet. Fra Danmarks
køleskab til fastlandet. Bo Agerskov tager det mere
roligt. Han skal, sammen med resten af besætnin-
gen, ikke andet end et par hundrede meter ned af
havnen. Der skal de sove i nat, ligesom de plejer. I
morgen tidlig, klokken seks, skal Kyholm tilbage til
Samsø. På havnen er billetkontoret lukket. Lysene på
færgen slukkes. En enkelt passager stiger ind i den
ventende bus, der ellers er gabende tom. Kort efter
lukkes dørene. Bussen baglygter kaster et kort øjeblik
et rødt skær ud over den tomme havn, før den drejer
om hjørnet og efterlader mørket og stilheden. I mor-
gen er der igen folk, der vil med færgen. Forhåbentlig,
for Samsøs skyld, er der mange.