Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 4

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse
Att.: Borgmester Jesper Bach

Den 2. april 2009

Klage over forskelsbehandling og obstruktion

Vores ansøgninger om privatisering er motiveret af en utilfredshed med Furesø


Kommunes politik på børneområdet.

Specifikt i forhold til implementering af områdeledelse, som ændrer på forældrenes,


børns og personalets indsigt, indflydelse og rettigheder. Vi opfatter områdeledelse som
centralisering og topstyring – og helt i den gale retning i forhold til moderne ledelse.

Dertil kommer en modstand mod de SFO-lignende vilkår og strukturer, som kommunen


indfører på ungeområdet. Det vil efter vores opfattelse kraftigt forringe de store børns
fritidstilbud. Eksempelvis er forældre til 400 børn på Furesøgård meget uenige i den
struktur, kommunen agter indført på ungeområdet. De ønsker ikke deres børn skal gå i
ungdomstilbud allerede fra 12-13 års alderen.

Vores vision er at skabe institutioner, hvor nærdemokrati, medbestemmelse og netværk


er i højsædet, og der er et tæt samarbejde mellem personale, forældre og bestyrelse.
Børn, personale og forældrene skal opleve imødekommenhed og nærvær i det daglige.

Forældregruppen vægter værdien af et godt og konstruktivt samarbejde - også med


f.eks. de kommunale institutioner og skoler, samt et reelt nærdemokrati og
forældreinddragelse, fordi viden og indlevelse i børnenes hverdag er en meget
afgørende faktor.

Ansøgningen om privatisering skal sikre, at alle involverede også i fremtiden får den
nødvendige medbestemmelse på egen og på børnenes hverdag.

En anden væsentlig faktor er også muligheden for at bevare institutionernes særpræg


og særlige værdier. Der må og skal være rum til forskellighed.
I kølvandet på, at vi har udtrykt vores synspunkter og ønske om at overgå til at blive
private institutioner har vi oplevet, at kommunen i sin forvaltning har ekskluderet eller
ignoreret os. Dette i stedet for at tage en konstruktiv dialog og arbejde målrettet
sammen for at skabe nogle gode og attraktive tilbud til forældre og deres børn i Furesø
Kommune.

Vi har nedenfor beskrevet en række eksempler, hvor kommunen efter vores opfattelse
har haft en indstilling og håndtering, som vi stiller os uforstående overfor.

Kommunens generelle problematisering

I forhold til ansøgningerne om privatisering opleves det, at forvaltningen har en


udpræget tendens til at problematisere og mistænkeliggøre forhold – også forhold, som
ikke er relevante.

Den 16. februar 2009 deltog blandt andre direktør Jette Deltorp i et forældre-
/personalemøde i Farum Vejgaard. I hendes mundtlige orientering om processen for
vurdering og imødekommelse af ansøgningerne om privatisering skulle mange, rigtig
mange, forhold undersøges.

De mange forhold, som anses for problematiske, er omtalt i et notat fra forvaltningen
(”Procesplan vedrørende behandling…”), og det er vores vurdering, at alle de
problematiske forhold ikke er lige problematiske.

Et af de forhold, som er nævnt fra forvaltningens side, er forholdet omkring


forsyningsforpligtelsen. Det blev bl.a. anført, at det skulle undersøges, om Furesø
Kommune kunne tillade en privatisering, når der så – i forhold til forsyningsforpligtelsen
– ikke ville være andre tilsvarende institutioner i området. Kommunen har med støtte
fra KL hævdet, at den kommunale forsyningspligt ikke kan efterleves, hvilket er stik
imod lovens klart formulerede vejledning.

Vi er indforstået med, at relevante forhold skal undersøges – men vil på det kraftigste
appellere til at ansøgningerne om privatisering ikke unødigt problematiseres og
mistænkeliggøres, idet det giver opfattelsen af, at ansøgningerne og processen hermed
er sværere, end den faktisk er! Problematiseringen kan kun skyldes ønsket om at
forsinke privatiserings-processen, skabe mismod og utryghed blandt forældre.

Kommunens proaktive adfærd og vilje til at finde løsninger – og gerne pragmatiske af


slagsen – efterlyses.

I forhold til ansøgningerne kender vi således nu forvaltningens håndtering, men vi må


også udtrykke et savn om en politisk dialog med politikerne om indholdet af og
baggrunden for ansøgningerne.

Det er bl.a. på denne baggrund, at vi har inviteret repræsentanter fra de politiske partier
til et debatmøde den 15. april 2009, kl. 18.00, på Furesøgård.
Manglende høring på fritidsklubområdet

Fredag den 13. marts 2009, sidst på dagen, fik fritidsklubberne Furesøgård og Idrætten
via e-mail, ”til orientering”, tilsendt et ”høringsbrev”. Høringsbrevet fra Furesø
Kommunes Børne- og Ungeforvaltning var sendt til de øvrige fritidsinstitutioner den 20.
februar 2009 (altså 5 uger tidligere!).

Høringsfristen var mandag den 16. marts 2009. Dette gav således de omtalte
institutioner 3 dage (hvoraf 2 dage lå i weekenden) til at vurdere indholdet af brevet og
udarbejde en tilbagemelding.

Børne- og Ungeforvaltningen havde altså ikke skønnet det nødvendigt reelt at ”høre”
forældre til knap 700 fritidshjems- og klubbørn om forhold, der får konsekvens for deres
børn.

Institutionernes forældrebestyrelser – og institutionslederne - har løbende forsøgt at


skaffe oplysninger om, hvornår og hvordan kommunen agtede at tilpasse eksisterende
forhold til den vedtagne struktur for fritidsområdet.

Forvaltningerne har ikke kunnet svare. Skiftende forvaltningsdirektører og andre


ledende personer har givet henholdende svar. Vi har ikke modtaget informationer om,
hvornår og hvordan, kommunen forestillede sig ”harmoniseringen” på
fritidsklubområdet. Og sidst men ikke mindst så blev hverken forældre eller personale
orienteret, da kommunen ændrede taksterne per 1. januar 2009.

Vi er meget utilfredse med - og uforstående overfor - den manglende dialog, kvalitet og


respekt fra områdets forvaltninger.

Vi vil med dette brev på det kraftigste udtrykke vores utilfredshed – og stille os
uforstående overfor - den manglende dialog og respekt, høringsundladelsen og den
generelle information, er udtryk for.

Manglende inddragelse i samråd

Det har været kutyme, at institutionerne i Furesø kommune var repræsenteret i


kommunens Samråd. For de selvejende -og puje-institutioners vedkommende var det
som erstatning for modellen med, at politikere var direkte repræsenterede i disses
bestyrelser.

Samrådsarbejdet har hidtil foregået som et godt og konstruktivt samarbejde og samspil.

Vi har nu konstateret, at man i forbindelse med omstrukturering og sammenlægning af


fritidshjem fra politisk side har besluttet at forhindre dette fortsatte samarbejde.
Vi er blevet bekendt med, at begrundelsen herfor bl.a. skulle være, at de selvejende og
pulje-institutionerne er blevet koblet af fritidshjemsområdet. Furesø Kommune undlader
således at invitere bestyrelsesrepræsentanter fra institutionerne til fritidsområdets
samrådsmøder.

Institutionerne er derfor udelukket fra at deltage i samrådsmøderne på nuværende


tidspunkt og har derfor ikke længere mulighed for dialog med politikerne, og hermed
bliver disse institutioner udelukket for indflydelse på området.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at personalet i de selvejende institutioner


ligeledes er udelukket fra kommunens ”MED-udvalg”. MED-udvalget har bl.a. behandlet
ændringerne på fritidsområdet, som den tidligere omtalte høring omhandlede, samt
ansøgningerne om privatisering.

Den manglende inddragelse og mulighed for at indgå i dialogen og give sit konstruktive
besyv med gør, at vi frygter forvaltningen leverer ensidige, mangelfulde og tendentiøse
oplysninger til det politiske niveau, samt understøtter et konfliktklima mellem de
kommunale institutioner og os.

--- 0 ---

På vegne af de forældrebaserede initiativgrupper bag ansøgningerne om privatisering


af dag- og fritidstilbud i Furesø Kommune.

Med venlig hilsen

Søren Thue Løland Tina Hass Hansen Peter Raasø

cc.: Børneudvalgsformand Berit Torm, Skoleudvalgsformand Wagner Jensen

You might also like