ElinfrastrukturraTeknisk Redegørelse Om Fremtidig Udbygning Og Kabellægning I Eltransmissionsnettetpporten 2008

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet April 2008
ISBN nummer:
978-87-90707-61-3 Rapporten kan downloades p: www.energinet.dk
Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet
Indholdsfortegnelse
1. 2. Indledning Sammenfatning 2.1 Elinfrastrukturudvalgets kommissorium 2.2 Afgrnsning af redegrelsen 2.3 Hovedkonklusioner for udbygningsprincipperne 2.4 Beregningsforudstninger og udbygningsbehov 2.5 Teknologierne og de teknologiske udfordringer 2.6 Miljpvirkning ved udbygningsprincipperne 2.7 konomisk sammenfatning af udbygningsprincipperne Elinfrastrukturens opgaver 3.1 Forsyningssikkerhed og beredskab 3.2 Marked 3.3 Indpasning af vedvarende energi Teknologierne 4.1 Vekselstrm (AC) 4.2 Jvnstrm (HVDC) 4.3 Anlgsomkostninger ved de forskellige teknologier 4.4 Tekniske egenskaber og udfordringer for luftlednings-, AC- og DCkabelanlg 4.5 Kabelmarkedet 4.6 400 kV-vekselstrmskabler i transmissionsnettet den fremadrettede indsats Miljhensyn ved planlgning af transmissionsnettet 5.1 Visuelle pvirkninger fra kabler, master og stationsanlg 5.2 Stjpvirkninger ved eltransmissionsanlg 5.3 Pvirkninger p natur, planter og dyr 5.4 Magnetfelter Beregningsforudstninger, udbygningsbehov og metoder 6.1 Beregningsforudstninger 6.2 Netbelastning og udbygningsbehov 6.3 Metode for analyser af udbygningsmodeller 6.4 Metoder til vurdering af miljmssige konsekvenser Udbygningsprincipper for eltransmissionsnettet 7.1 A Fuldstndig kabellgning af elnettet 7.2 B Nye 400 kV-forbindelser i kabler 7.3 C Nye 400 kV-forbindelser i kabler og lavere master i nyt design ved t eksisterende trac 7.4 D Nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men p lavere master i nyt design 7.5 E Nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design 7.6 F Ingen udbygning af elnettet 7.7 Kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettene 7.8 Forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net 7.9 Distributionsnettet under 100 kV 7.10 konomisk sammenstilling af udbygningsprincipper 7.11 Robusthed 3 4 4 5 5 17 20 23 24 29 29 32 35 36 36 37 38 39 40 41 44 44 47 49 50 53 53 55 58 59 64 65 66 67 69 70 71 71 71 73 74 80
3.
4.
5.
6.
7.
7.12 7.13 7.14 7.15
Leveringssikkerhed for udbygningsprincipperne Teknisk realiserbarhed for udbygningsprincipperne Markedstab ved udbygningsprincipper Miljpvirkning ved udbygningsprincipper
83 84 84 85
Bilag
Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 1 2 3 4 5 Analyse af konkrete netudbygningsmodeller Gldende statslige retningslinjer for etablering og sanering af hjspndingsanlg Kort med eksisterende eltransmissionsnet Elinfrastrukturudvalgets sammenstning Elinfrastrukturudvalgets kommissorium
1. Indledning
Denne tekniske redegrelse udgr Elinfrastrukturudvalgets afrapportering af arbejdet vedrrende fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet. Rapporten er udarbejdet til klimaog energiministeren i henhold til kommissoriet, der fremgr af afsnit 2.1. Udvalget har vret sammensat af reprsentanter fra Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen, Energinet.dk, Miljministeriet v. By- og Landskabsstyrelsen samt Miljcenter Odense, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Dansk Energi (fra december 2007). Udvalgets medlemmer fremgr af Bilag 4. Elinfrastrukturudvalget har afholdt 9 mder i perioden fra ultimo august 2007 til ultimo februar 2008. Redegrelsen omfatter i afsnit 2 en sammenfatning, som opsummerer redegrelsens resultater og prsenterer de analyserede udbygnings- og kabellgningsprincipper for elnettet. Sammenfatningen kan lses som et selvstndigt dokument. Det indebrer, at der er gentagelser mellem sammenfatningen og redegrelsens vrige afsnit, som uddyber og mere detaljeret beskriver de opgaver, som elinfrastrukturen skal varetage i dag og fremover, de mulige teknologiske lsninger, en rkke miljforhold vedrrende eltransmissionsanlg samt de anvendte beregningsforudstninger og analysemetoden. Derudover beskrives viften af mulige udbygningsprincipper for eltransmissionsnettet samt en rkke analyserede, konkrete udbygningsmodeller for elnettet.
2. Sammenfatning
En af de energipolitiske mlstninger er at ge andelen af vedvarende energi til mindst 30 pct. af energiforbruget i 2025.1 Det er samtidig regeringens nske at sikre indfrielse af de overordnede mlstninger om forsyningssikkerhed, miljbeskyttelse og hj konkurrenceevne p en omkostningseffektiv mde. Et tilstrkkeligt og robust eltransmissionsnet er en forudstning for at realisere de energipolitiske mlstninger for milj, forsyningssikkerhed og markedsudvikling i energisektoren. Eltransmissionsnettet skal derfor lbende udbygges og tilpasses i takt med indpasningen af store mngder vedvarende energi og forgelsen af handelskapaciteter til nabo-omrder. I den fortsatte udbygning af EU's indre marked for energi vil en afgrende forudstning vre, at infrastrukturen kan hndtere transmission af betydelige energimngder ofte p tvrs af landegrnser og dermed reducere flaskehalse i markedet. Hermed begrnses enkelte aktrers muligheder for at udnytte deres markedsmagt til at pvirke prisdannelsen til skade for virksomheder og husholdninger. EU har som en del af TEN-aktiviteterne Trans European Network peget p en rkke konkrete transmissionsforbindelser landene imellem, som br etableres eller udbygges. Heri indgr en rkke forbindelser i Danmark og fra Danmark til Norge og Tyskland. Planlgningen af denne udbygning har hidtil baseret sig p Milj- og Energiministeriets principper for etablering og sanering af hjspndingsanlg fra 1995 med senere ajourfringer, senest regeringens Energistrategi 2025 fra juni 2005. De gldende retningslinjer er gengivet i Bilag 2. Foruden en kvantificering og specifikation af det forventede udbygningsbehov er det vurderet hensigtsmssigt, at der dannes et grundlag for en systematisk overvejelse af de hensyn, der lgges til grund ved planlgningen af udbygningen af eltransmissionsnettet. P den baggrund nedsatte transport- og energiministeren i sommeren 2007 Elinfrastrukturudvalget med den opgave at udarbejde en teknisk redegrelse om den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet.
2.1
Elinfrastrukturudvalgets kommissorium
Udvalget skal udarbejde en teknisk redegrelse, der beskriver og kvantificerer det samlede udbygningsbehov samt de opgaver, som elinfrastrukturen skal lse med hensyn til indpasning af vedvarende energi og decentral elproduktion, opretholdelse af forsyningssikkerheden og facilitering af elmarkedet p transmissionsniveau. Den tekniske redegrelse skal ligeledes indeholde en analyse af mulige fremtidige netstrukturer med udgangspunkt i forskellige, langsigtede netudbygningsstrategier. Heri skal forskellige scenarier for udviklingen af det samlede danske energisystem inddrages. Ligeledes skal der indg analyse af en get kabellgning frem for luftfring af det danske 400 kV-net. P baggrund af disse analyser skal der i den tekniske redegrelse opstilles en rkke konkrete modeller for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen baseret p forskellige teknologiske muligheder.
Regeringen har 21. februar 2008 indget en bred energiaftale. I aftalen er partierne blandt andet enige om at rejse 400 MW nye havmller i 2012, hvilket stort set stemmer overens med de i udvalgsarbejdet anvendte forudstninger. Det er udvalgets vurdering, at Energiaftalen ikke ndrer p udvalgsarbejdets resultater.
Den tekniske redegrelse skal afdkke miljmssige/landskabsmssige, tekniske, omkostningsmssige og samfundskonomiske konsekvenser forbundet med de individuelle udbygningsmodeller. Ligeledes skal der indg en vurdering af konsekvenserne for elprisen. Det tilstrbes, at alternativerne opfylder sammenlignelige krav til forsyningssikkerhed, markedsudbygning og integration af store mngder vedvarende energi, svarende til mlstningerne i regeringens energistrategi. Alternativerne skal tillige vurderes ud fra mulighederne for samspillet med udlandet. Som reference anvendes Energinet.dk's hidtidige plan for den langsigtede elinfrastruktur baseret p de nuvrende principper for udbygning af elinfrastrukturen.
2.2
Afgrnsning af redegrelsen
Elinfrastrukturudvalget har udarbejdet en teknisk redegrelse for mulige, fremtidige principper for udbygning og kabellgning af elnettet. Det har vret udvalgets opgave at sikre, at de foreslede netudbygningsprincipper er tilstrkkeligt rummelige og robuste til at kunne understtte bde forsyningssikkerhed og markedsfunktion ved varianter af udlandsforbindelser og indenlandsk elproduktionsapparat. Redegrelsen er derimod ikke en detaljeret analyse af det samfundskonomiske optimum for udbygning af det samlede elsystem. De konkrete udbygninger af infrastrukturen vil blive analyseret yderligere i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsgrundlag for de enkelte investeringer. I det fortsatte arbejde skal der tages hjde for de ndrede rammebetingelser i bde Danmark og nabo-omrderne, som er af betydning for det danske energisystem. Det er vsentligt at vre opmrksom p, at indpasningen af store mngder vind i elsystemet medfrer et betydeligt behov for udveksling af el med nabo-omrder. Samhandel via strke udlandsforbindelser er en forudstning for at sikre en hensigtsmssigt udnyttelse af det vrige danske elproduktionssystem, som i en hvis udstrkning m opretholdes for at sikre stabiliteten og forsyningssikkerheden i det danske system. Foreliggende redegrelse tager ikke stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte ndvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Ligeledes er der ikke i redegrelsen foretaget analyser vedrrende eventuel manglende udbygning af udvekslingsforbindelser til nabo-omrder. Der er sledes ved beregning af de markedsmssige omkostninger ved netmssige begrnsninger alene regnet p omkostninger som flge af begrnsninger i det interne danske transmissionsnet ikke udlandsforbindelser. Endelig skal det bemrkes, at det er afgrende for rettidig gennemfrelse af udbygningsprincipperne, at myndighedsbehandlingsprocessen smidiggres vsentligt. Eksempelvis br der fremadrettet nedsttes styre- og arbejdsgrupper i forbindelse med planprocessen for nye eltransmissionsprojekter. Energistyrelsen, Miljministeriet v/de statslige miljcentre, de berrte kommuner, Energinet.dk, de regionale transmissionsselskaber og andre relevante myndigheder br inddrages i disse grupper, s de to godkendelser i henhold til Elforsyningsloven og Planloven i hjere grad koordineres. Der er i udvalgsarbejdet ikke foretaget yderligere overvejelser vedrrende de gldende procedurer for myndighedsbehandling af elinfrastrukturanlg.
2.3
Hovedkonklusioner for udbygningsprincipperne
Udbygningen af elnettet skal ske gennem en sammenhngende, langsigtet og styret udvikling, s forsyningssikkerheden opretholdes, og elmarkedets funktion understttes bedst muligt. Udbygningen skal ske under hensyntagen til den fortsatte teknologiske udvikling, miljet, herunder de landskabelige hensyn, samt de samfundskonomiske rammer. Det overordnede elnet bestr i dag af ca. 1.100 km 400 kV-forbindelser og 3.000 km 132 kV- og 150 kV-forbindelser. 400 kV-nettet er rygraden i det danske elsystem og udgr populrt sagt
elsystemets motorveje, mens 132 kV- og 150 kV-nettet til sammenligning udgr elsystemets hovedveje. P 400 kV-niveau er ca. 165 km kabellagt, hvoraf 80 km er vekselstrmskabler. P 132 kV- og 150 kV-niveau er ca. 600 km kabellagt. Tabel 1 giver et overblik over andelen af kabler og luftledninger i det eksisterende net samt de vurderede omkostninger ved en kabellgning af de resterende luftledninger.
Omkostninger ved kabellgning af resterende luftledning (mia. kr.) 3
2
Spndingsniveau 6-20 kV 30-60 kV 132-150 kV 220-400 kV
Total km 61.566 8.465 4.062 1.478
Km kabel 53.428 2.760 611 164
Km luftledning 8.138 5.705 3.451 1.314
7-8 11,5 37
Tabel 1
Fordeling af kabler og luftledning i det eksisterende net samt omkostning ved kabellgning. Alle lngder er angivet som system-kilometer.3
Det er overvejende sandsynligt, at hele distributionsnettet under 100 kV vil vre kabellagt inden for den tidshorisont, der anvendes i de nrvrende analyser. nskes en get kabellgning af det overordnede transmissionsnet, kan det ske uden vsentlige teknologiske problemer p 132 kV- og 150 kV-niveau, mens der er betydelige teknologiske udfordringer med get kabellgning p 400 kV-niveau. Det er samtidig vsentligt billigere at kabellgge 132 kV- og 150 kV-nettet i forhold til 400 kV-nettet. Udvalget har vurderet de miljmssige, leveringssikkerhedsmssige4, markedsmssige og samfundskonomiske forhold ved seks forskellige udbygningsprincipper, hvoraf to ikke anses for hensigtsmssige, da de ikke vil kunne understtte de milj- og energipolitiske mlstninger i det ndvendige omfang. Udvalget har for hvert af de seks udbygningsprincipper gennemregnet en eller flere konkrete udbygningsmodeller som eksempler inden for hvert princip, se Bilag 1. Analyserne har speciel fokus rettet mod alternative kabellgningsprincipper. Analyserne kan ikke anvendes som beslutningsgrundlag for en konkret udbygning af elnettet, da det p sigt vil begrnse mulighederne for fx at tage ny teknologi i anvendelse. Det er alts primrt udbygningsprincippet, der br tages stilling til. Figur 1 illustrerer de seks udbygningsprincipper A til F for det overordnede elsystem p 400 kVniveau.
Et overordnet skn, som er behftet med stor usikkerhed. Der er regnet med en omkostning p 350 tkr. pr. km. Afledte omkostninger til ndringer af stationer er ikke inkluderet i estimatet. Trac-km angiver lngde af selve tracet. System-kilometer angiver selve ledningslngden, som kan vre strre end traclngden, da der kan vre flere systemer p samme masterkke. Leveringssikkerhed kan defineres som sandsynligheden for, at nettet er i stand til at transportere strm til slutbrugerne. Leveringssikkerhed er sledes ikke lig med forsyningssikkerhed, der kan defineres som sandsynligheden for, at der er strm til rdighed hos slutbrugerne, men et vigtigt element heri.
Principperne A, B og C forudsttes alle kombineret med en kabellgning af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net i henhold til srskilte kriterier, som senere skal udmntes i en konkret kabelhandlingsplan. For principperne D og E kan en kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vlges fra eller til. P samme mde kan principperne B til E for 400 kV-nettet alle kombineres med en forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net. Det vil med de nuvrende teknologiske muligheder fortrinsvis ske ved udskiftning af de eksisterende gittermaster til nye og lavere mastetyper (se Figur 7, side 15) i takt med, at behovet for renovering opstr. Kabellgning af eksisterende 400 kV kan ske p korte og srligt udvalgte strkninger.
A A
Fuldstndig Fuldstndig kabellgning kabellgning
B B
Nye Nye forbindelser forbindelser ii kabler kabler
C C
Nye Nye forbindelser forbindelser ii kabler kabler og og nye nye master master ved ved et et eksisterende eksisterende trac trac
D D
Nye Nye forbindelser forbindelser ii luften, luften, hvor hvor der der ii forvejen forvejen er er luftledninger luftledninger
E E
Nye Nye forbindelser forbindelser ii luften luften
F F
Ingen Ingen udbygning udbygning af af elnettet elnettet
400 kV
Forsknnelse Forsknnelse af af eksisterende eksisterende 400 400 kV-net kV-net ved ved lavere lavere master master ii nyt nyt design design + + kabellgning kabellgning p p srligt srligt udvalgte udvalgte strkninger strkninger
132 kV og 150 kV
Kabellgning af eksisterende 132 kV- og 150 kV-net i henhold til srskilt kabelhandlingsplan
Figur 1
Udbygningsprincipper for elnettet.
A Fuldstndig kabellgning af elnettet
Figur 2
Udbygningsprincip A fuldstndig kabellgning af elnettet.
En total kabellgning af det danske 400 kV-net vil vre en meget omfattende og teknisk krvende opgave, som ikke vil kunne forventes gennemfrt p under 30-40 r.5 P grund af den tidsmssige horisont og de teknologiske udfordringer m en konkret beslutning om en total kabellgning af det danske elnet afvente lsning af disse udfordringer. I stedet kan en total kabellgning af elsystemet vre en overordnet og langsigtet mlstning, uanset hvilket af de vrige udbygningsprincipper der vlges. Hvis det kunne lade sig gre at gennemfre en total kabellgning af 400 kV-nettet med den i dag kendte teknologi, m det forventes at koste i nrheden af 37 mia. kr.6 Det er 14 gange de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. Dertil skal lgges en total kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet, som vil koste omkring 11,5 mia. kr. I alt vil det alts koste ca. 48 mia. kr. at kabellgge det danske 400 kV-, 150 kV- og 132 kV-net.
Det er i de konomiske analyser antaget, at kabellgningen er gennemfrt i 2030 af hensyn til sammenligningen med de vrige udbygningsprincipper. Alle omkostninger i forbindelse med realiseringen af principperne er angivet i 2008-priser.
B Nye 400 kV-forbindelser i kabler
Figur 3
Udbygningsprincip B nye 400 kV-forbindelser i kabler.
Med udbygningsprincip B lgges alle nye 400 kV-forbindelser i jorden. Det eksisterende 400 kV-luftledningsnet bliver stende, men princippet bner mulighed for tilvalg af forsknnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlgning af trac og delvis kabellgning ligesom i dag, sdan at der tages strst muligt hensyn til de landskabelige vrdier. Dette princip ventes at koste ca. 8 mia. kr., svarende til ca. tre gange mere end de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. De frste udbygningsprojekter forventes at vre Endrup-Kass-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kV-projekter forventes frdiggjort i 2020. Dette udbygningsprincip forudstter en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kVog 150 kV-net som flge af 400 kV-kabellgningen. En fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vil kunne gennemfres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. Den samlede pris for udbygningsprincip B vil sledes vre omkring 20 mia. kr. De teknologiske lsninger, som vil skulle tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, er ikke afprvet i det omfang, som de forudsttes. Dette udbygningsprincip m derfor betragtes som vsentligt mere risikobetonet end principperne C, D og E.
For ikke at stte leveringssikkerheden over styr som flge af nye teknologiske lsninger vil kabellgning af flere, nye forbindelser p lngere strkninger frst kunne pbegyndes i takt med, at der er opnet tilfredsstillende resultater af forsg med lange (mere end 40 km) 400 kVvekselstrmskabler i det eksisterende elnet. Sdanne forsg vil med en mlrettet indsats kunne gennemfres i lbet af 6-10 r. Da indpasningen af markant mere vedvarende energi krver udbygning af elnettet, inden disse kabelforsg kan vre gennemfrt, m det forventes, at der i en overgangsperiode vil blive behov for etablering af mere kortsigtede lsninger fx 400 kV-jvnstrmskabler som ikke i alle tilflde understtter den langsigtede udvikling af elnettet. En del af investeringerne ved dette udbygningsprincip m derfor betragtes som kortsigtede. C Nye 400 kV-forbindelser i kabler og master i nyt design ved t eksisterende trac
Figur 4
Udbygningsprincip C nye 400 kV-forbindelser i kabler og master i nyt design ved t eksisterende trac.
Med udbygningsprincip C lgges nye 400 kV-forbindelser som hovedregel i jorden. Samtidig forstrkes 400 kV-nettets vitale rygrad gennem Jylland ved anvendelse af en mast i et mere tidssvarende design. Det betyder, at den eksisterende masterkke mellem den jysk-tyske grnse og Tjele fjernes og erstattes med en ny tosystemsforbindelse7 p master i et nyt design.
To 400 kV-systemer ophnges p samme masterrkke.
10
Det vrige 400 kV-luftledningsnet bliver stende, men princippet bner mulighed for tilvalg af forsknnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlgning af trac og delvis kabellgning ligesom i dag, sdan at der tages strst muligt hensyn til de landskabelige vrdier. Dette udbygningsprincip ventes at koste ca. 5,5 mia. kr., det vil sige ca. 2,5 gange mere end de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012), RevsingTjele (2014) og Endrup-Revsing. Samtlige 400 kV-projekter forventes frdiggjort i 2020. Udbygningsprincippet forudstter ligesom princip B en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net som flge af 400 kV-kabellgningen. En fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vil kunne gennemfres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. i 2008-priser. Den samlede pris for udbygningsprincip C vil sledes vre ca. 17 mia. kr. Som for udbygningsprincip B glder det, at de teknologiske lsninger, som tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, ikke er afprvet. Princippet vil dog grundet forstrkningen af den vitale 400 kV-forbindelse gennem Midtjylland samt en trinvis integration af 400 kV-kabler i nettet vre en vsentligt mere sikker og robust lsning end princip B. Forstrkningen gennem Midtjylland medfrer, at kabellgningen af alle vrige nye 400 kV-forbindelser vil vre vsentligt mindre risikobetonet, end det er tilfldet for udbygningsprincip B. Som for princip B vil kabellgning af flere nye 400 kV-forbindelser p lngere strkninger kunne pbegyndes i takt med, at der er opnet tilfredsstillende resultater af forsg med lange (mere end 40 km) 400 kV-vekselstrmskabler i det eksisterende elnet. Sdanne forsg vil med en mlrettet indsats kunne gennemfres i lbet af 6-10 r.
11
D Nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men p master i nyt design
Figur 5
Udbygningsprincip D nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men p master i nyt design.
Med netudbygningsprincip D opfres alle nye 400 kV-forbindelser som luftledninger. De nye forbindelser placeres udelukkende ved tracer, hvor der i forvejen er hjspndingsmaster. De eksisterende og nye luftledninger samles p nye lavere master i et nyt design, hvorefter de gamle gittermaster fjernes. Udbygningsprincip D bygger p de eksisterende principper for netudbygning. For at reducere de visuelle gener for landskabet bygges nye 400 kV-luftledninger alene ved eksisterende tracer og med en ny mastetype. Fx udskiftes den eksisterende luftledning mellem Kass og Tjele med en ny tosystemsluftledning. Dette udviklingsprincip ventes at koste ca. 4 mia. kr. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012), Revsing-Tjele (2014). Samtlige 400 kVprojekter forventes frdiggjort i 2020. Dette princip kan kombineres med forsknnelsesprojekter for det eksisterende 400 kV-net, samt kabellgning af elnettet p de lavere spndingsniveauer. Her kan luftledninger kabellgges uden vsentlige teknologiske problemer, og er samtidig vsentligt billigere end kabellgning p 400 kV-niveau. Dette udbygningsprincip giver maksimal kapacitet i elnettet og undgr nye 400 kV-tracer til lavest mulige omkostninger.
12
E Nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design
Figur 6
Udbygningsprincip E nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design.
Med udbygningsprincip E opfres nye 400 kV-forbindelser som luftledninger p master, som er lavere og i et mere tidssvarende design end de traditionelle gittermaster. Udbygningsprincip E bygger p de allerede i dag eksisterende principper for netudbygning og ventes at koste ca. 2,7 mia. kr. i 2008-priser. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kVprojekter forventes frdiggjort i 2020. Dette princip kan kombineres med forsknnelsesprojekter for det eksisterende 400 kV-net samt kabellgning af elnettet p de lavere spndingsniveauer. Udbygningsprincippet giver maksimal kapacitet i elnettet til lavest mulig omkostning, men princippet giver samtidig en get visuel pvirkning af landskabet som flge af nye luftledninger. F Ingen udbygning af elnettet Udvalget har vurderet konsekvenserne af ikke at foretage yderligere udbygning af eltransmissionsnettet. Princippet er ikke sammenligneligt med de vrige udbygningsprincipper bde af forsyningssikkerhedsmssige rsager, hensynet til en velfungerende konkurrence p elmarkedet og nsket om at indpasse markant mere vedvarende energi i elsystemet. Der er behov for at forstrke eltransmissionsnettet, nr de politiske mlstninger om mere vindenergi i elsystemet skal ns.
13
Kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet 132 kV- og 150 kV-nettet udgr de store hovedveje i elsystemet. Efter de gldende regler kabellgges nye 132 kV- og 150 kV-forbindelser som udgangspunkt allerede i dag. nskes det eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledningsnet kabellagt, vil dette kunne kombineres med et hvert af udbygningsprincipperne for 400 kV-nettet. nskes en massiv kabellgning af transmissionsnettet, vil det vre samfundskonomisk mest hensigtsmssigt at kabellgge 132 kV- og 150 kV-nettet i henhold til en sammenhngende kabelhandlingsplan p basis af miljmssige, tekniske og konomiske kriterier og i forbindelse med strre renoveringer. En detaljeret udredning om kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet er under udarbejdelse af Dansk Energi. Denne udredning vil kunne indg som en del af grundlaget for udarbejdelsen af en konkret kabelhandlingsplan, nr de fremtidige principper for udbygning af eltransmissionsnettet er fastlagt. Prisen for at kabellgge hele det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net (ca. 3.000 km) vurderes at vre ca. 11,5 mia. kr.8 Forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net Udbygningsprincipperne B-E vil alle kunne kombineres med en forsknnelse af det eksisterende 400 kV-luftledningsnet. Ved renoveringer af det eksisterende luftledningsnet kan de eksisterende master p udvalgte strkninger udskiftes med lavere master i et nyt design. Se Figur 7. Masterne vil vre 7-12 meter lavere end en typisk Donaumast p 42 meter. De nye master vil desuden kunne indpasses bedre i landskabet end de eksisterende ved at planlgge tracet i bedre samspil med landskabets struktur og med strst mulige hensyn til de landskabelige vrdier. P kortere delstrkninger kan der ligesom i dag kabellgges fx i tt bymssig bebyggelse og der, hvor en luftledning fr vsentlige konsekvenser for landskabelige interesser. Samlet set opns en markant forsknnelse af landskabet i forhold til i dag.
Dette belb omfatter alene omkostninger til kabellgning. Det vurderes, at der vil blive behov for ombygning af stationer, som vil koste 1-2 mia. kr.
14
Figur 7
Eksisterende og nye mastetyper alle til to 400 kV-systemer. Donaumasten findes flere steder i Jylland. Eaglemasten er i dag frdigudviklet og kan tages i brug ved nye projekter. Fibermasten er under udvikling og forventes at vre frdigudviklet om ca. 5 r.
En forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net med udskiftning af omkring en tredjedel af de eksisterende master (fordelt med kabellgning af 50 km og udskiftning til nye master p 350 km) vurderes til at koste ca. 2,3 mia. kr. Det er vrd at bemrke, at en del af denne forsknnelse er indregnet i princip C, hvor der etableres nye 400 kV-luftledninger ved et eksisterende trac.
15
Opsummering af ngletal for udbygningsprincipperne Tabel 2 viser en samlet oversigt over hovedresultater for de seks udbygningsprincipper.
Parameter Km 400 kV-luftledning i alt r 2015 2020 2025 2030 Km 132 kV- og 150 kVluftledning i alt 2015 2020 2025 2030 Investeringsomkostninger 400 kV, total mia. kr. (2008-priser)
10
Princip A 1.100 740 370 0

9
Princip B 1.100 1.100 1.100 1.100 1.940 1.300 650 0 8,1
Princip C 1.100 1.100 1.100 1.100 1.940 1.300 650 0 5,6
Princip D 1.100 1.100 1.100 1.100 2.330 2.330 2.330 2.330 3,8
Princip E 1.280 1.360 1.360 1.360 2.330 2.330 2.330 2.330 2,5
Princip F 1.100 1.100 1.100 1.100 2.330 2.330 2.330 2.330 0
1.940 1.300 650 0 36,6
Investeringsomkostninger 132 kV og 150 kV, total mia. kr. (2008-priser) Tarifpvirkning re/kWh
11
11,5
11,5
11,5
0,2
0,2
2015 2020 2025 2031
0,5 3,2 6,2 9,5 0,0 1,4 3,0 5,0 -
1,2 2,6 3,3 3,9 0,4 1,1 1,4 1,8 Mellem Lav
0,8 2,3 3,0 3,5 0,2 0,8 1,2 1,6 Mellem Mellem
0,3 0,6 0,7 0,7 0,0 0,1 0,1 0,1 Hj Hj
0,3 0,4 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Hj Hj
1,0 2,7 4,4 0,3 1,0 1,4 Hj
Samfundskonomisk omkostning/r mia. kr. Princip E (eksisterende principper) er anvendt som reference. Leveringssikkerhed
13 14 12
2015 2020 2025 2031
Teknisk realiserbarhed
Ikke muligt i dag
Tabel 2
Ngletal for de seks udbygnings- og kabellgningsprincipper.
En fuldstndig kabellgning p 400 kV-niveau er ikke en realiserbar mulighed i 2030, men er anvendt som eksempel for at kunne sammenligne principperne. Omkostninger til udvidelse af udlandsforbindelser og ilandfringsanlg for havmlleparker, samt eventuelle omkostninger i forbindelse med ombygning af stationer, er ikke indregnet i investeringsomkostningerne. Tarifvirkning for 400 kV-net samt 132 kV-net ejet af Energinet.dk er beregnet som 4,3 pct. nominel rente, liner afskrivning og 2 pct. inflation. Tarifvirkning for regionale net (132-150 kV) er derimod beregnet som den toneangivende lange byggeobligationsrente + 1 pct. (p.t. svarende til 6,7 pct.) i henhold til Bekendtgrelse 1520 af 23/12 2004.
10
11
12
Ved beregning af den samfundskonomiske omkostning er der indregnet et forvridningstab p 20 pct. af meromkostningen ved kabler i forhold til luftledninger. Ved forvridningstab forsts samfundskonomisk tab ved forvridning i markedsbalancen som flge af meromkostningen ved kabler.
13
Niveauet for leveringssikkerhed er primrt baseret p deterministiske analyser af systemtilstrkkelighed suppleret med enkelte probabilistiske beregninger. Forskelle i "ikke leveret energi" er relativt sm og vil sandsynligvis kunne imdegs ved en senere detailprojektering. Se i vrigt afsnit 7.12.
14
Med teknisk realiserbarhed forsts en samlet vurdering af princippets tekniske risici samt muligheden for gennemfrelse af princippet inden for tidsrammen. Myndighedsbehandlingsmssige risici er ikke vurderet under teknisk realiserbarhed. Se i vrigt afsnit 7.13.
16
2.3.1
Robusthed
Med udgangspunkt i Energinet.dk's fire scenarier15 er der foretaget en vurdering af de enkelte udbygningsprincippers fleksibilitet og robusthed i forhold til forskellige udviklinger af de omgivende faktorer, der pvirker investeringer i elnettet frem mod 2030. Tabel 3 viser vurderingen af princippernes anvendelighed i de fire scenarier.
Blvang Hj milj-prioritet Primrt nationalt fokus A B C D E F -1 -1 1 2 2 -1 Blueville Hj milj-prioritet Primrt internationalt fokus 1 1 2 2 2 -1 Greenville Lavere milj-prioritet Primrt nationalt fokus -1 1 2 2 2 -1 Grnnevang Lavere milj-prioritet Primrt internationalt fokus 2 2 1 -1 -1 1 SUM
1 3 6 5 5 -2
Tabel 3
Scenariebaseret robusthedssammenligning af principper. Score: -1 = ikke hensigtsmssigt i scenariet; 1 = anvendeligt i scenariet; 2 = anvendeligt i scenariet og understtter scenariet.
Princip B, C, D og E opnr de hjeste scorer. Princip C scorer lidt hjere end B, D og E. Baggrunden for dette er, at princip C er det mest fleksible af principperne. Princip C er sledes det eneste af principperne, som ikke vurderes som uhensigtsmssigt i et eller flere scenarier.
2.4
Beregningsforudstninger og udbygningsbehov
Et robust eltransmissionsnet, bde internt i Danmark og forbindelserne til de omkringliggende omrder, giver betydelige samfundskonomiske gevinster. Gode udvekslingsmuligheder betyder, at elektriciteten kan produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor vrdien er strst. En strk infrastruktur er med til at sikre et velfungerende marked, og med gode udvekslingsmuligheder udvides markedsomrdet. Dermed fremmes konkurrencen, og forsyningssikkerheden ges. Eltransmissionsnettet skal grundlggende medvirke til at opfylde flgende krav: opretholde forsyningssikkerheden sikre velfungerende konkurrence p markedet for el sikre optimal indpasning af vedvarende energi og vrige energiformer minimere miljpvirkning skabe robusthed i forhold til fremtidige krav.
Den politiske mlstning er, at mindst 30 pct. af energiforbruget skal baseres p vedvarende energi i 2025, hvilket betyder, at ca. 50 pct. af elforbruget skal komme fra vedvarende energi. Incitamenterne i stttesystemet og markedet vil afgre den fremtidige elproduktionsstruktur, det vil sige den konkrete effektbalance og sammenstning af havvind, landvind og vrige centrale og decentrale produktionsenheder. Dette miks er en af de afgrende parametre for, hvilken netudbygning der bliver behov for. Udbygning med havmller er en af de strste udfordringer for udviklingen af det sammenhngende elsystem frem til 2025.
15
Fire scenariebeskrivelser af omverden i 2030 med varierende grad af national/international fokus og hj/lavere grad af miljfokus. Se i vrigt afsnit 7.11.
17
I udvalgets analyser forudsttes en udbygning med 1.000 MW landvind, s der i alt er 4.000 MW i 2025 svarende til forudstningerne i regeringens energistrategi fra januar 2007.16 Tilsvarende forventes udbygning med havmller til i alt 2.500 MW. I Havmlleudvalgets rapport "Fremtidens havmlleplaceringer 2025" fra april 2007 er de mulige havmlleplaceringer prioriteret, og disse prioriteringer er anvendt i udvalgets analyser (grundberegning). I grundberegningen er havmlleudbygningen efter etableringen af den planlagte Rdsand 2 havmllepark sledes udelukkende placeret i Vestdanmark. For at vurdere udbygningsprincippernes robusthed har udvalget desuden analyseret betydningen af at flytte tre havmlleparker fra Horns Rev i Vesterhavet til Kriegers Flak i stersen. Det vrige produktionsapparat er i grundberegningen forudsat som angivet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra januar 2007. Udbygningsprincipperne er tillige analyseret i forhold til en variant, hvor den centrale produktionskapacitet er forget med 1.000 MW i bde st- og Vestdanmark.17 I analyserne er anvendt en elforbrugsfremskrivning svarende til et samlet elforbrug p 35,6 TWh i 2025. Udvalget har analyseret belastningen i nettet og dermed behovet for at udbygge nettet ud fra to forskellige rammebetingelser, dels med og dels uden en udbygning af udvekslingsforbindelserne til udlandet samt mellem st- og Vestdanmark.
r 2015 Rammebetingelse 0 Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storeblt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.000 MW) r 2025 Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storeblt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + Storeblt 2 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.500 MW)
Rammebetingelse 1
Tabel 4
To antagelser om udvekslingsforbindelser.
2.4.1
Udbygningsbehovet
Med disse antagelser om behovet for indpasning af vindkraft m.v. kan det beregnes, hvordan det eksisterende transmissionsnet vil blive belastet. Eltransmissionsnettet dimensioneres og drives i dag efter det skaldte n-1 (n minus en) princip, der betyder, at driften af elsystemet skal kunne opretholdes ved et udfald af en vilkrlig netkomponent (ledning, transformer eller generator). Nedenstende figur viser, hvilke netstrkninger der overbelastes i tilflde af en netmangel (n1). Det er typisk i situationer, hvor der mangler en 400 kV- eller en 132 kV- og en 150 kVledning eller en transformer, og hvor der derfor skal overfres en strre mngde elektrisk energi
16
Regeringen har 21. februar 2008 indget en bred energiaftale. I aftalen er partierne blandt andet enige om at rejse 400 MW nye havmller i 2012, hvilket stort set stemmer overens med de i udvalgsarbejdet anvendte forudstninger. Energistyrelsen har efterflgende medio januar 2008 offentliggjort en opdateret basisfremskrivning. Det har ikke vret muligt inden for den givne tidsramme at opdatere analyserne i henhold til denne basisfremskrivning. Det skal desuden bemrkes, at denne redegrelse ikke tager stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte ndvendig af hensyn til forsyningssikkerheden.
17
18
i det vrige transmissionsnet. Disse situationer skal kunne hndteres til enhver tid og er derfor dimensionsgivende for eltransmissionsnettet.18
Figur 8
Overbelastninger i det eksisterende net ved n-1 med udbygning af udvekslingsforbindelserne (rammebetingelse 1).
Analyserne viser, at i situationen med udbygning af udvekslingsforbindelserne Skagerrak 4, forbindelsen mellem Jylland og Tyskland (2500 MW) og Storeblt 2 svarende til rammebetingelse 1 vil der i tilflde af mangel af en betydende netkomponent vre risiko for overbelastninger i det midtjyske transmissionsnet i ca. 94 pct. af rets timer. Disse overbelastninger skal i praksis undgs, idet der vil vre stor risiko for systemnedbrud samt skader p ledninger og vrige anlg. P Sjlland vil det primrt vre 132 kV-nettet p Sydsjlland, der overbelastes i situationer med stort vindkraftproduktion. Denne vil i mange situationer overstige det lokale elforbrug. Disse overbelastninger kan elimineres ved mindre forstrkninger og opgradering af eksisterende 132 kV-luftledninger, som planlgges gennemfrt i forbindelse med nettilslutningen af Rdsand 2 havmlleparken. Analyserne viser sledes, at der er et behov for at forstrke det eksisterende eltransmissionsnet, nr de politiske mlstninger om mere vindenergi i systemet skal imdekommes, uden at det fr konsekvenser for forsyningssikkerheden. Vindenergien vil ikke kunne udnyttes fuldt ud uden en udbygning af elnettet. Det kan desuden konkluderes af analyserne, at udbygningen af forbindelser til nabo-omrderne har stor betydning for belastningen af det nationale net. Hvis en eller flere af de antagne udbyg18
Der arbejdes i disse r p at udvikle modeller, der tager hensyn til sandsynligheden for, at disse beregnede situationer med overbelastning rent faktisk opstr, men beregningerne i denne rapport er baseret p n-1 princippet uden en vurdering af, om sandsynligheden for overbelastning er stor eller lille.
19
ninger ikke realiseres, vil det kunne have betydning for, hvordan eltransmissionsnettet kan optimeres.
2.4.2
Andre virkemidler
Ud over udbygning af eltransmissionsnettet findes der en rkke andre virkemidler, der kan medvirke til at lse de kommende udfordringer for eltransmissionsnettet. Det kan fx vre etablering af store forbrugsenheder, som giver en stor afstning af el i specifikke forbrugspunkter. Det kan vre trykluftlagre eller elektrolyseanlg til produktion af brint, som anvender elproduktionen tt ved havmlleparkerne. Fx vil forbrugsbilledet i Vestjylland ndres markant ved en placering af et elektrolyseanlg (600 MW) nr ved Endrup, hvor en stor effekt indfdes fra havmlleparker i Nordsen. Da en stor del af forbruget dermed vil ligge nr indfdningspunktet, vil de interne netbegrnsninger i det vestjyske net blive tilsvarende reduceret. Andre tiltag, der ger elforbruget generelt, fx elbiler eller varmepumper, vil kunne understtte det gede behov for reguleringsmuligheder i et elsystem med meget vindkraft, men ndrer ikke vsentligt ved konklusionerne vedrrende udbygningsbehovet og dermed valget mellem de analyserede udbygningsprincipper. Det ligger uden for Elinfrastrukturudvalgets kommissorium at foretage en detaljeret vurdering af de nvnte virkemidler, herunder deres rentabilitet og teknologiske modenhed. Her noteres det alene, at de alternative virkemidler indeholder et potentiale for at pvirke udbygningsbehovet for elinfrastrukturen. Der er sledes behov for yderligere at analysere disse virkemidlers potentialer og muligheder, uanset hvilket princip der vlges for fremtidens elinfrastrukturudbygning.
2.5
Teknologierne og de teknologiske udfordringer
Der findes to grundlggende teknologier til transmission af strm jvnstrm (DC) og vekselstrm (AC).
2.5.1
Vekselstrm
Bde i Danmark og i resten af verden er langt hovedparten af transmissionsnettet baseret p vekselstrm i luftledninger. Denne lsning er under normale forhold bde den teknisk mest enkle og samtidig den billigste teknologi til fremfring af store mngder elektrisk energi. Fordelen ved vekselstrm er, at den i modstning til jvnstrm relativt enkelt kan transformeres op og ned mellem forskellige spndingsniveauer. Det muliggr, at strmmen s at sige kan "fyldes p" og "tappes" overalt i nettet, lige fra transmissionsniveauet (400 kV, 132 kV og 150 kV) over distributionsniveauet (60-10 kV) og til forsyning i husstande og virksomheder (230/400 V). Bde vekselstrm og jvnstrm kan fres via luftledninger og via kabler i jorden. For vekselstrm glder dog, at der er en rkke tekniske udfordringer, nr det glder kabellgning p de hje spndingsniveauer (400 kV). Vekselstrmskabler Udbredelsen af 400-500 kV-vekselstrmskabler til transmission p verdensplan er forholdsvis beskeden. De anvendes isr over kortere strkninger i bymssig bebyggelse og kun i relativt sjldne tilflde i det bne land. Der er i dag kun 250 km vekselstrmskabel p 400-500 kV-niveau i verden. Heraf er ca. en tredjedel lagt i Danmark. Danmark er sledes blandt de frende i verden p kabellngde i vekselstrmsnettet p dette spndingsniveau. Det lngste kabel i Danmark er lagt i Kbenhavn. Det er i alt 20 km langt, men bestr af to sektioner, idet der er tilsluttet en station p halvvejen.
20
Det lngste kabel p 400-500 kV-niveau i verden er lagt i Tokyo by, hvor et 40 km langt 500 kV-kabelanlg frer energien ind mod centeret af byen fra et omkransende luftledningsnet. Ud over dette kabel p 500 kV har Tokyo by et omfattende kabelnet p 275 kV. Overspndinger og resonans risiko for strmsvigt Nr et 400 kV-kabel afbrydes, vil de store energimngder, som er lagret i kablet og i kabelstationerne, svinge frem og tilbage og medfre overspndinger. Installation af lange kabler eller et stort antal af kortere 400 kV-kabler i elsystemet vil bidrage til, at sdanne fnomener kan blive alvorlige. Overspndingerne kan blive meget store og derfor udgre en risiko for, at andre komponenter udkobles. Dermed ges risikoen for strmafbrydelser. I teorien kan overspndinger minimeres ved installation af passende udstyr i stationer. Der er imidlertid ingen praktisk erfaring med at benytte sdant udstyr for 400 kV-kabler lngere end 40 km. De systemmssige udfordringer med lange vekselstrmskabler i et luftledningssystem er desuden knyttet til det forhold, at vekselstrmskabler p hje spndinger snker elsystemets skaldte egenfrekvens mrkbart. Dermed ges risikoen for, at der opstr resonanssvingninger i systemet. Resonanssvingninger er kritiske, fordi selv en ofte indtrffende hndelse som fx udkobling af en afbryder kan ansl resonanssvingningen, som s igen kan medfre, at andre komponenter p grund af hje og svingende spndinger skades eller udkobles. Nr flere ledninger og generatorer frakobler nettet ukontrollerbart, reduceres systemsikkerheden, og risikoen for strmafbrydelser er stor. Fnomenet med egenfrekvens og resonanssvingninger i elsystemet er fysisk set helt identisk med de fnomener, der kan optrde i forbindelse med fx broer eller maskiner, som pludselig og uden varsel "ryster" eller sttes i svingninger. Risikoen for resonanssvingninger er mere kritisk p 400 kV-niveau end p lavere spndingsniveauer, hvilket skyldes, at 400 kV-nettet er elsystemets rygrad. Det sammenbinder hele det europiske elsystem og sikrer en strk og stabil spnding hos elforbrugeren. Hndelser p lavere spndingsniveauer "bringes p plads" af 400 kV-systemet. Hvis 400 kV-systemet bliver ustabilt, skal krfterne til at sikre stabiliteten p ny komme fra 400 kV-systemet selv. Det m forventes, at det vil tage en rrkke, fr et strre antal lange 400 kV-vekselstrmskabler kan bygges ind i det danske elnet. Der er ingen erfaringer i verden med meget lange vekselstrmskabler, og et eventuelt forsg med n lang kabelstrkning i det danske elnet (60-100 km) vil blive verdens strste kabelforsg. Et landskabsmssigt velovervejet og beregningsmssigt godt analyseret projekt samt et lngere forlb med indsamling af driftserfaring er derfor en afgrende forudstning for senere at kunne anvende flere vekselstrmskabler i elnettet.
2.5.2
Jvnstrm
Transmission med hjspndt jvnstrm (HVDC) anvendes normalt i de tilflde, hvor vekselstrm af tekniske eller andre rsager ikke kan bruges, fx til at forbinde vekselstrmssystemer, der ikke er synkrone, det vil sige ikke svinger i takt samt ved lange havkrydsninger. Eksempelvis er det jyske transmissionsnet forbundet med det norske og det svenske transmissionsnet ved flere jvnstrmsforbindelser, mens det stdanske elsystem er forbundet til Tyskland med jvnstrmsforbindelse. Den nye elektriske Storebltsforbindelse vil ligeledes blive en jvnstrmsforbindelse, idet elsystemerne i st- og Vestdanmark ikke er synkrone.
21
HVDC-forbindelser er punkt til punkt-forbindelser, hvor der overfres effekt imellem omformerstationer i forbindelsens endepunkter. Disse omformerstationer er store og omkostningstunge. Omformerstationerne omformer vekselstrm til jvnstrm og omvendt. Der anvendes i dag to forskellige teknologier til omformningen; klassisk HVDC, der omformer strmmen ved hjlp af skaldte tyristorer, og ny HVDC, skaldt VSC, baseret p skaldte effekttransistorer. Ny HVDC-teknologi har en rkke fordele frem for den klassiske teknologi, men til gengld har den strre energitab i omformerstationerne. Klassisk HVDC er i dag etableret med en overfringskapacitet p op til 3.000 MW, mens VSCteknologien markedsfres med en overfringskapacitet p 50 til 1.000 MW. Der er i dag ikke etableret ny HVDC-forbindelse med kapaciteter strre end 350 MW. Svenska Kraftnt har dog i januar 2008 besluttet at etablere en 1.000 MW HVDC-forbindelse i Sydsverige, den skaldte SydVstlnken. Forbindelsen forventes idriftsat i 2012/2013.
2.5.3
Anlgsomkostninger ved de forskellige teknologier
For spndingsniveauer over 100 kV er luftledninger generelt billigere end kabler. Jo hjere spndingsniveauet er, jo strre er den prismssige forskel mellem luftledninger og kabler. Vekselstrmsluftledninger har endvidere en vsentlig hjere "medfdt" overfringskapacitet end kabler. Det betyder, at der fs betydeligt mere overfringskapacitet i et vekselstrmsnet med luftledninger end et tilsvarende net med kabler. Jvnstrmskabler er billigere end vekselstrmskabler ved samme overfringskapacitet. Til gengld er de ndvendige omformerstationer vsentlig dyrere end vekselstrmsstationer. I Tabel 5 er vist eksempler p sknnede anlgsomkostninger ved at etablere en transmissionsforbindelse p ca. 600 MW ved de forskellige teknologier. Bemrk, at kapaciteten er 2.000 MW for luftledningen, da det er den typiske kapacitet for t enkelt luftledningssystem p 400 kV.
Teknologi Kapacitet 50 km 100 km 200 km 400 kV vekselstrm Luftledning 2.000 MW 290 mio. kr. 550 mio. kr. 1.050 mio. kr. Kabel 600 MW 515 mio. kr. 990 mio. kr. 1.940 mio. kr. 400 kV jvnstrm Klassisk (kabel) 600 MW 1.500 mio. kr. 1.900 mio. kr. 2.600 mio. kr. Ny VSC (kabel) 550 MW 1.400 mio. kr. 1.675 mio. Kr. 2.250 mio. kr.
Tabel 5
Prissammenligning for typiske strrelser af 400 kV-vekselstrmsluftledning og -kabel samt klassisk og ny jvnstrmsanlg. Priserne er for et komplet anlg (station og ledning). Bemrk, at der er betydelig forskel p overfringskapaciteten ved de forskellige teknologier.
Generelt skal det bemrkes, at der er stor usikkerhed omkring den fremtidige prisudvikling for kabler. Udbuddet og antallet af leverandrer er strkt begrnset, og omkostningerne for kabelbaserede teknologier varierer derfor betydeligt med den aktuelle eftersprgsel p verdensmarkedet. Der findes fx kun tre udbydere af HVDC-stationsanlg p verdensmarkedet. Det m dog antages, at en globalt stigende eftersprgsel p sigt vil medfre get produktionskapacitet som flge af almindelige markedsmekanismer.
22
2.6
Miljpvirkning ved udbygningsprincipperne
Et eltransmissionsanlgs pvirkninger p miljet er af forskellig karakter og omfang. Miljparametrene behandlet i dette arbejde omfatter de visuelle forhold, stjgener, og magnetfelter omkring luftlednings- og kabelanlg. Derudover er berrte ejendomme, landskaber og naturomrder, samt kulturhistoriske lokaliteter analyseret ved brug af elektronisk kortmateriale. Udvalgets redegrelse af miljpvirkningerne bestr af: optlling af de omrder, som tracerne passerer i det eksisterende net kvantificering af den positive miljpvirkning ved at fjerne luftledninger og den negative miljpvirkning ved kabellgning af det eksisterende luftledningstrac redegrelse for stj og visuelle gener ved anlggene vurdering af de landskabelige pvirkninger ved udbygning af eltransmissionsanlgget redegrelse for pvirkninger p natur, dyr og planter beskrivelse af problematikken omkring magnetfelter.
Detaljerede beskrivelser af arbejdet kan lses i kapitel 5. Ved en normal planlgningsprocedure for anlggelse af et nyt trac udarbejdes detaljerede miljundersgelser, miljvurderinger og eventuelt VVM-analyser. Miljpvirkninger forrsaget af de forskellige udbygningsprincipper er vanskelige at angive konkret, idet de angivne tracforlb er forelbige. Det er derfor alene muligt at vurdere miljproblemstillingerne p et generelt plan. Diagrammerne nedenfor tjener primrt til sammenligning af principperne. De absolutte tal angivet p figuren er estimater og behftet med forholdsvis stor usikkerhed. P Figur 9 er antallet af ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger angivet for hvert udbygningsprincip. Antallet af berrte ejendomme er talt ud til 290 m fra 400 kV tracer og ud til 190 m fra 132 kV- og 150 kV-tracer19. For kabler er ejendommene optalt ud til 50 m for 132 kV- og 150 kV-tracer og ud til 100 m for 400 kV-kabeltracer.
stk
10000 B 8000 C D E F
6000
4000
2000
0 Ejendomme berrt af 400kV-luftledninger
Figur 9
Antal ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger.
Optllingen af antal ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger i hvert enkelt princip viser, at stort set ingen ejendomme berres ved en fuldstndig kabellgning som i Princip A. Princip E
19
Svarende til den gldende erstatningszone.
23
medfrer, at nye 400 kV-forbindelser bygges som luftledninger, hvilket vil give ca. 700 flere berrte ejendomme end for de vrige principper B, C, D og F. Antallet af ejendomme berrt af de eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledninger er optalt til ca. 11.500 ejendomme. Estimering af, hvor mange km trac der passerer igennem forskellige landskabs- og naturomrder i hvert udbygningsprincip, er angivet i Figur 10 nedenfor. Sjlediagrammerne viser, hvor stor en del af tracet der gennemlber et omrde i hvert af udbygningsprincipperne. Diagrammet for "landskaber" viser, hvor mange km trac der findes inden for de forskellige beskyttelseslinjer iflge naturbeskyttelsesloven. Det kan blandt andet omfatte kirkebeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, s- og beskyttelseslinjer osv. Ofte overlapper omrderne, men i analysen er de kun talt med n gang. "Natur" angiver, hvor mange km trac der findes i omrder, som kan beskrives som EF-habitatog fuglebeskyttelsesomrder, 3-omrder (beskyttede naturtyper) og potentielle vdomrder. Som ved "landskaber" er data optalt, s overlap undgs.
km 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Landskaber Natur A B C D E F A B C D E F
A B
vrige, primrt landbrug
Figur 10 Kilometer 132 kV-, 150 kV- og 400 kV-trac, der passerer forskellige omrdetyper. Figur 10 viser en generel tendens til, at et strre areal benyttes til tracanlg fra Princip F mod Princip A, hvor det strste areal er ndvendigt for transmissionsnettet. Isr vrige omrder, primrt landbrugsomrder vil vre berrt af nye anlg.
2.7
konomisk sammenfatning af udbygningsprincipperne
De beskrevne udbygnings- og kabellgningsprincipper er meget forskellige i forhold til pkrvet investeringsomfang. Valget af udbygningsprincip har desuden ganske stor betydning for driftsomkostningerne til eltransmissionssystemet. Afsnittene herunder opsummerer og sammenligner de vsentligste konomiske ngletal for de seks udbygningsprincipper. Selv om de egentlige analyser kun strkker sig til 2025, er de konomiske ngletal vist frem til 2030/2031. Det skyldes, at det for flere af principperne er gldende, at det frst er p dette
24
tidspunkt, at den fulde effekt kan ses20. Udbygningsprincip E er anvendt som reference, da dette princip svarer til den hidtil planlagte udbygningsplan for elnettet. De konomiske ngletal er for alle principperne angivet for rammebetingelse 1 med hensyn til udbygning med udvekslingsforbindelser, da en udbygning anses for vsentligt mere sandsynlig end rammebetingelse 0, hvor der ikke foretages yderligere udbygning af udlandsforbindelser frem til 2025.
2.7.1
Investeringsomkostninger for udbygningsprincipper
Tabellen herunder viser de forventede akkumulerede investeringsomkostninger for realisering af hvert af udbygningsprincipperne. Som det fremgr, er investeringen i principperne A, B og C tidligst afsluttet i 2030.
Princip A Fuldstndig kabellgning Princip B Nye 400 kV-forbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler Princip C Nye 400 kV-forbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler mia. kr. 5,6 8,3 13,9 Princip D Nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Princip E Nye 400 kV-forbindelser i luften Princip F Ingen udbygning af elnettet
Samlet investering til 2025 Investering 400 kV Investering 132/150 kV I alt frem til 2025 Samlet investering til 2030 Investering 400 kV Investering 132/150 kV I alt frem til 2030
mia. kr. 24,4 8,3 32,7
mia. kr. 8,1 8,3 16,4
mia. kr. 3,8 0,2 4,0
mia. kr. 2,5 0,2 2,7
mia. kr. 0 0 0
36,6 11,5 48,1
8,1 11,5 19,6
5,6 11,5 17,1
3,8 0,2 4,0
2,5 0,2 2,7
0 0 0
Tabel 6
Investeringsomkostninger 2010-2030 mia. kr. (2008-priser). Omkostninger til udlandsforbindelser og ilandfringsanlg for havmlleparker er ikke inkluderet i priserne.
Omkostningen til fuld kabellgning af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net indgr for principperne A til C, men det er ogs muligt at vlge dette til for de vrige principper. Det ses af tabellen, at prisen for at kabellgge hele det eksisterende 400 kV-net (1.100 km) er ca. 29 mia. kroner (36,6 8,1 mia. kr.). Prisen for at kabellgge hele 132 kV- og 150 kV-nettet (3.000 km) er ca. 11,5 mia. kroner. Den angivne omkostning for princip A er klart den strste. Dette tal er usikkert og m betragtes som et minimum, da det endnu ikke er klart, hvilke supplerende investeringer der er ndvendige for at kunne drive et 400 kV-eltransmisionssystem udelukkende med jordkabler med en tilfredsstillende leveringssikkerhed. Det forudsttes beregningsmssigt, at en kabellgning er tilendebragt i 2030, hvilket med nuvrende viden ikke anses for realistisk.
20
For princip A vil en fuldstndig kabellgning af 400 kV-nettet ikke kunne gennemfres p under 30-40 r. Af hensyn til sammenligningen med de vrige principper er det i de konomiske analyser antaget, at ogs princip A er gennemfrt i 2030.
25
2.7.2
Tarifvirkning for elforbrugerne
Nedenstende tabel viser den forventede tarifvirkning af de forskellige udbygningsprincipper.

Tarifvirkning af principper deflateret til faste priser (re/kWh) (investering og drift) Princip A Fuldstndig kabellgning Princip B Nye 400 kVforbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler Princip C Nye 400 kVforbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler 0,8 2,3 3,0 3,5 3,5 Princip D Nye 400 kVforbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Princip E Nye 400 kVforbindelser i luften Princip F Ingen udbygning af elnettet
2015 2020 2025 2030 2031
0,5 3,2 6,2 9,0 9,5
1,2 2,6 3,3 3,8 3,9
0,3 0,6 0,7 0,7 0,7
0,3 0,4 0,5 0,5 0,5
1,0 2,7 4,4 n.a. n.a.
Tabel 7
Forventet tarifvirkning for elforbrugerne (2008-priser).21
For princip A til E stammer tarifvirkningen hovedsageligt fra afskrivninger p nyinvesteringer i eltransmissionsnettet. Hvis man vlger et princip, der udelukkende indeholder kabler fremadrettet, kan det som nvnt blive aktuelt at anvende jvnstrmslsninger p udvalgte strk i det interne eltransmissionsnet. Disse lsninger vil give ekstra omkostninger til dkning af de elektriske tab, der er i sdanne forbindelser. Det kan ge omkostningerne i forhold til, hvad der er angivet i Tabel 7. For princip F stammer tarifvirkningen for forbrugerne primrt fra markedstab p grund af det utilstrkkelige interne net. Disse vil i praksis i henhold til de anvendte driftsprincipper opst som omkostninger for systemansvaret til at foretage beordrede ndringer af forbrug og produktion i elsystemet gennem skaldt modhandel som flge af interne flaskehalse i nettet. Disse optrder ikke i nvnevrdigt omfang i forbindelse med de vrige principper.
2.7.3
Samfundskonomisk omkostning
I ovenstende afsnit er der givet en vurdering af de sandsynlige prisvirkninger for forbrugerne af de enkelte udbygningsprincipper. I tabellerne herunder prsenteres de samfundskonomiske omkostninger, der er beregnet efter sdvanlige samfundskonomiske analyseprincipper. Den vsentligste forskel er, at investeringerne her afdrages efter et annuitetsprincip, og at den samfundskonomiske diskonteringsrente p 6 pct. anvendes.
21
I denne fremstilling anvendes for 400 kV og 132 kV, der er ejet af systemansvaret, den sdvanlige afskrivningsprofil for systemansvarets anlgsaktiver (serieln) samt antagelser om forventet kapitalomkostning (4,3 pct. og inflation (2 pct.). For 132 kV- og 150 kV-anlg, der er ejet af transmissionsselskaberne, anvendes den toneangivende, lange byggeobligationsrente + 1 pct. (p.t. svarende til 6,7 pct.).
26
Samfundskonomisk rlig omkostning af principper med reference til eksisterende retningslinjer princip E (mia. kr. pr. r) inkl. forvridningstab Princip A Princip B Princip C Princip D Princip E Princip F Fuldstndig Nye 400 kVNye 400 kVNye 400 kVNye 400 kVIngen udbygkabellgning forbindelser i forbindelser i forbindelser i forbindelser i ning af elnettet kabler + kabler og nye luften, hvor luften 132/150 kV i master ved t der i forvejen kabler eksisterende er luftledninger trac + 132/150 kV i kabler 0,0 1,4 3,0 4,7 5,0 0,4 1,1 1,4 1,8 1,8 0,2 0,8 1,2 1,5 1,6 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,0 1,4 n.a. n.a.
2015 2020 2025 2030 2031
Tabel 8
Forventet samfundskonomisk omkostning pr. r.

Princip A Princip B Princip C Princip D Princip E Princip F
Samlet konomi for perioden 2010-2025 (tilbagediskonteret til r 2010) Investering og restvrdi 400 kV Ny 400 kV-transmission Restlevetidsvrdi i 2025 Investering og restvrdi 132 kV og 150 kV Investering og restvrdi 132 kV og 150 kV Restlevetid kabler i 2025 Drift og vedligehold Markedstab som flge af intern netbegrnsning Samlet omkostning mia. kr. for periode ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode Samlet investering 2025
mia. kr. 15,8 -10,8
mia. kr. 7,1 -2,9
mia. kr. 4,5 -2,1
mia. kr. 3,2 -1,6
mia. kr. 2,2 -1,1
mia. kr. 0 0
6,0 -3,5 -0,06 0,1 7,6
6,0 -3,5 -0,04 0 6,7
6,0 -3,5 -0,02 0 4,9
0,2 -0,1 0,02 0 1,7
0,2 -0,1 0,02 0 1,2
0 0 0,00 5,6
22
5,6
1,3 8,8
1,1 7,8
0,7 5,7
0,1 1,8
0,0 1,2
0,0 5,6
32,7
16,4
13,9
4,0
2,7
0,0
Tabel 9
Samlet samfundskonomi for perioden 2010-2025. Markedstabene som flge af begrnsninger i det interne transmissionsnet er for principperne A-E beregnet til at vre ubetydelige.
Det skal bemrkes, at miljmssige effekter som fx landskab/visuelt milj ikke er opgjort i kroner og re og derfor ikke indgr i ovenstende p lige fod med vrige gevinster og omkostninger.
22
Det beregnede markedstab er behftet med forholdsvis stor usikkerhed og kan vre lavere. Tallet er vsentligt afhngigt af de anvendte forudstninger om prisforskel mellem Norden og Kontinentet.
27
I stedet er der anvendt generaliserede effektml (cost effectiveness-analyse) til at kvantificere de miljmssige effekter.
2.7.4
Flsomheder og varianter
Der er foretaget en vurdering af flsomhed for investeringspriser og diskonteringsrente.

Flsomhedselement Princip A Fuldstndig kabellgning Princip B Nye 400 kVforbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler Princip C Nye 400 kVforbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler 79 % 122 % 125 % Princip D Nye 400 kVforbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Princip E Nye 400 kVforbindelser i luften Princip F Ingen udbygning af elnettet
4 % diskonto 8 % diskonto +25 % anlgspris
79 % 122 % 125 %
79 % 122 % 125 %
74 % 128 % 123 %
74 % 128 % 121 %
100 % 100 % 100 %
Tabel 10 Vurdering af flsomheder for fremtidige krav til transmissionsnettet. Derudover er der for at sikre den ndvendige robusthed over for usikkerheder omkring udviklingen af det samlede elsystem i forbindelse med analyse af de opstillede udbygningsmodeller foretaget analyser med variation af udviklingen af de definerede randbetingelser. Srlig fokus er rettet mod etablering af alternative samarbejdsforbindelser til nabo-omrderne samt udbygning af det indenlandske centrale produktionsapparat. Endeligt er konsekvenser for elnettet ved at udbygge med havmlleparker ved Kriegers Flak i stedet for udbygning ved Horns Rev undersgt. Flgende overordnede konklusioner kan udledes af disse analyser: Eventuel etablering af en 600 MW-jvnstrmsforbindelse mellem Jylland og Holland giver ikke anledning til ndret udbygningsbehov for principperne. Generelt kan der ikke pvises behov for get intern 400 kV-netudbygning ved etablering af ny central produktionskapacitet p eksisterende kraftvrkspladser. Markedstabene som flge af eventuelle begrnsninger i det interne transmissionsnet er for principperne A-E beregnet til at vre ubetydelige. Eventuelle markedstab ved flaskehalse til udlandet eller prispvirkning er ikke analyseret. For udbygningsprincip F kan det dog konstateres, at markedstabet ges markant som flge af et utilstrkkeligt internt net, hvis den centrale produktionskapacitet forges med 1.000 MW i bde st- og Vestdanmark i forhold til forudstningerne anvendt i grundberegningen. Etablering af havmlleparker ved Kriegers Flak (3 x 200 MW) som alternativ til Horns Rev vil ikke reducere 400 kV-udbygningen i Jylland. Etablering af havmlleparker i stersen stiller gede krav til 400 kV-netudbygningen p Sjlland. Dette behov kan lses ved den nordlige 400 kV-ringforbindelse mellem Asnsvrket og Kyndbyvrket.
28
3. Elinfrastrukturens opgaver
Elinfrastrukturens overordnede opgaver er at opretholde forsyningssikkerheden, sikre indpasning af vedvarende energi og decentral produktion, samt at understtte elmarkedets funktion bedst muligt. I dette afsnit beskrives disse opgaver, samt hvordan planlgningen af disse hensyn gennemfres i praksis.
Figur 11 De tre hensyn, der skal afvejes ved udbygning af eltransmissionsnettet.
3.1
Forsyningssikkerhed og beredskab
Forsyningssikkerhed defineres som sandsynligheden for, at en elforbruger har strm i kontakten, nr forbrugeren nsker at aftage el. Forsyningssikkerhed opdeles ofte i to forhold, der kan medvirke til, at forbrugeren ikke kan f strm. 1. Det kan skyldes, at de produktionsanlg og det eltransmissionsnet, der er til rdighed, ikke kan levere den efterspurgte eleffekt. Denne del betegnes "Systemtilstrkkelighed". 2. Det kan skyldes, at elsystemet er blevet ustabilt og helt eller delvist kollapset som en flge af fejl i systemet. Denne del betegnes "Systemsikkerhed". Et strkt eltransmissionsnet er med til at forge forsyningssikkerheden markant. Det skyldes isr, at nr mange produktionsanlg i et strre omrde forbindes med et eltransmissionsnet, kan de enkelte produktionsanlg fungere som gensidig backup. Ved at forbinde mange forbrugere via et eltransmissionsnet vil samtidigheden af forbrugene virke udglattende p det samlede forbrug. Dette er ogs med til at forge forsyningssikkerheden. Der findes to principielt forskellige metoder til analyse og vurdering af forsyningssikkerheden deterministiske og probabilistiske metoder. De deterministiske metoder er veletablerede og anerkendte, mens anvendelsen af de probabilistiske metoder er under udvikling. I denne tekniske redegrelse er de deterministiske metoder anvendt som basis for beskrivelserne af udbygningsbehov og netdimensionering. Disse er suppleret med enkelte probabilistiske beregninger for systemtilstrkkeligheden. Med ndringen af elforsyningsloven i sommeren 2004 er det nu eksplicit angivet, at der i forbindelse med vurdering af behovet for etablering af transmissionsanlg ogs indgr beredskabsmssige hensyn, herunder hensynet til at sikre get robusthed og reduceret srbarhed i eltransmissionssystemerne.
29
Beredskabsmssige hensyn kan eksempelvis vre, at eltransmissionsnet skal opbygges, s vsentlige transmissionsanlg, fx samarbejdsforbindelser til nabo-omrder eller forbindelser til strre byomrder, er indbyrdes uafhngige. Det vil sige, at udfald af et transmissionsanlg ikke kan resultere i udfald af andre anlg. Det kan fx indebre, at der s vidt muligt ikke skal etableres for mange luftledningssystemer p samme masterkke eller flere kabelsystemer i samme underjordiske korridor, men at der i stedet tilstrbes forskellige fringsveje for at reducere konsekvenserne af udfald. Tilsvarende er det en vsentlig beredskabsfaktor, hvilket koncept for stationerne der er valgt, fx at lsningen er robust med hensyn til sikkerheden for rdigheden af vitale netkomponenter. Beredskabsmssige hensyn kan indebre store merudgifter i forhold til den billigste lsning. Generelt er det dog billigere at indarbejde sdanne hensyn i planlgningsfasen frem for at afhjlpe uhensigtsmssige forhold p et senere tidspunkt, hvor transmissionsanlgget er etableret. Ved selve dimensioneringen af det overordnede eltransmissionsnet anvendes en rkke dimensioneringsregler, hvor beredskabsmssige hensyn tilgodeses gennem de valgte tekniske lsninger. 3.1.1 Driftssikkerhed Der er to helt basale, tekniske forudstninger, der skal vre opfyldt, for at samkrende elsystemer p vekselstrmsbasis kan fungere tilfredsstillende: 1. Der skal kontinuerligt vre en prcis balance mellem elproduktionen og elforbruget. Det sker i dag ved, at de centrale kraftvrker i de respektive synkrone omrder hele tiden mler den elektriske frekvens og regulerer produktionen i takt med, at frekvensen ndrer sig i forhold til den nskede. Konsekvensen af manglende tilpasning mellem forbrug og produktion er, at frekvensen kommer ud af kontrol i hele systemet. Det medfrer overbelastninger i eltransmissionsnettet, og systemet kan bryde sammen. Spndingen skal opretholdes. De store centrale kraftvrker eller andre enheder skal kontinuert regulere spndingen p transmissionssystemet svel statisk som dynamisk. Konsekvensen af manglende spndingsregulering er, at spndingen i delomrder kommer ud af kontrol. Det kan starte en lavine-effekt, kaldet spndingskollaps, som kan f dele af elsystemet til at bryde sammen. Det var et spndingskollaps, der var rsagen til den omfattende strmafbrydelse i Sydsverige og p Sjlland i september 2003.
2.
Et net, hvor spndingen og frekvensen kan opretholdes, er forudstningen for sikker drift af et elsystem. Et veludbygget eltransmissionsnet muliggr, at produktionsanlggenes reguleringsevne supplerer hinanden, og at samkrsel med nabosystemer giver store konomiske, miljmssige og driftssikkerhedsmssige fordele. Det er derfor vigtigt, at der bygges tilstrkkelig styrke ind i eltransmissionsnettet til, at variationer i transportmnstre, forskelligheder i produktionsfordeling og diverse fejlsituationer kan hndteres p en mde, s alvorlige driftsforstyrrelser undgs. I forbindelse med netdimensioneringen defineres randbetingelserne for den verden, elsystemet skal fungere i. Det vil sige forudstninger om forbrug, produktion og udvekslinger med naboomrderne. Forudstningerne beskriver sandsynlige og reprsentative driftssituationer, hvori elsystemet skal kunne drives tilfredsstillende, selv om systemet bliver ramt af havari p vitale netkomponenter (ledninger eller transformere) og/eller produktionskapacitet. Ved selve dimensioneringen af det overordnede eltransmissionsnet anvendes en rkke dimensioneringsregler. Disse har til forml at sikre en hj forsyningssikkerhed for forbrugerne, en ko-
30
nomisk og miljmssig optimal udnyttelse af produktionsapparatet, samarbejdsforbindelserne til nabo-omrderne, samt at hindre spredning af fejl i t netomrde til vrige netomrder.
3.1.2
N-1 princippet
Det danske eltransmissionsnet dimensioneres og drives i dag efter det skaldte n-1 princip, der betyder, at driften af elsystemet skal kunne opretholdes ved et udfald af en vilkrlig netkomponent (ledning, transformer eller generator). I praksis betyder dette, at udfald af en enkelt netkomponent ikke m medfre overbelastning af netkomponenter eller give anledning til ustabilitet i elsystemet. N-1 princippet er det mest udbredte dimensionerings- og driftskriterium og anvendes fx i Norden (Nordel-samarbejdet) samt i Europa via UCTE-samarbejdet23. Da et eltransmissionsnet normalt er opbygget som et sammenmasket netvrk bestende af flere parallelle forbindelser, vil den elektriske strm lbe, "hvor det er nemmest". Det betyder, at en overvejende del af strmmen vil transporteres i det kraftige 400 kV-net og i 132 kV- og 150 kVnettet, isr hvor der lokalt sker stor effektindfdning, fx i nrheden af kraftvrker og havmlleparker. I et sammenmasket elsystem, bestende af flere parallelle forbindelser, vil der ved "intakt net" det vil sige driftssituationer, hvor alle ledninger er til rdighed ske en naturlig fordeling p alle ledninger. I tilflde af fejl og dermed udkobling af en ledning vil den samme elektriske strm fortsat skulle lbe i systemet, men da der mangler en forbindelse, skal de intakte forbindelser overfre en strre strm. Forbindelserne er dermed hjere belastet. Dette er illustreret i Figur 12.
Figur 12 Eksempel p belastningsforhold ved intakt net og n-1. I praksis betyder n-1 princippet, at der ikke m opst for store overbelastninger i eltransmissionsnettet, hvis der sker udkobling af en vilkrlig netkomponent. En for stor overbelastning vil dels kunne medfre permanente skader p hjspndingsanlg, og dels true forsyningssikkerheden.24
23 24
Union for the Co-ordination of Transmission of Electricity. Den omfattende driftsforstyrrelse i Europa den 4. november 2006 er et eksempel p vigtigheden af korrekt anvendelse af n-1 kriteriet. rsagen til driftsforstyrrelsen var overbelastning og efterflgende momentan udkobling af n tysk 400 kVforbindelse. Udfaldet frte til kaskadeudkobling af transmissionslinjer ned igennem Europa, og nettet blev opdelt i tre isolerede omrder. Driftsforstyrrelsen betd, at mere end 15 mio. mennesker var uden strm i Europa. Organisationen for systemansvarlige virksomheder i Europa, UCTE, anser driftsforstyrrelsen som den vrste i organisationens historie.
31
For den daglige drift af eltransmissionsnettet betyder det, at hjspndingskomponenter under normal drift ikke m belastes med mere end 100 pct. af den nominelle overfringskapacitet. Der skal efterlades en tilstrkkelig sikkerhedsmargin, s der ved udfald ikke opstr overbelastning. For at kunne forhindre kritiske overbelastninger sker der dagligt time for time-analyse og planlgning af driften af elsystemet, idet der lbende foretages beregninger af konsekvensen ved udfald af en vilkrlig netkomponent. Hvis der er risiko for overbelastning, sges denne fjernet fx ved reduceret udveksling med udlandet eller omfordeling af produktionen.
3.1.3
Driftsfleksibilitet
Der udfres lbende revisioner, renoveringer og ombygninger i eltransmissionsnettet og produktionsapparatet. De udetider i eltransmissionsnettet, der er forbundet med disse arbejder, er forskellige. Ved revisioner er udetiderne typisk meget korte ofte 24-48 timer, og udetiderne ved renovering ligger p op til to dage pr. km. Ombygninger og etablering af nye anlg kan derimod vre langvarige. De konomiske konsekvenser af udetider for transmissionsledninger er blevet mere synlige efter bningen af markedet for el. For eksempel kan revisioner i nettet pvirke markedsprisen og/eller omkostningerne til specialregulering, modkb m.m. Stigende udetid er imidlertid ikke ensbetydende med stigende pvirkning af markedet. Den udetid, som ikke begrnser handelskapaciteten, er markedet uvedkommende. Valg af tidspunkter for udetid har derfor ofte stor betydning for, i hvilken grad markedet pvirkes. Revisioner og renoveringer i eltransmissionsnettet planlgges, s der kan opretholdes en optimal forsyningssikkerhed samtidig med, at mulighederne for at udnytte fordelene ved den grnseoverskridende elhandel kan opretholdes bedst muligt Ved valg af fremtidige netstrukturer og teknologier skal der sikres en acceptabel balance mellem behovet og muligheden for renovering/revision og den daglige drift af nettet og dermed forsyningssikkerheden. Renoveringsbehovet skal vre indbygget i den langsigtede netplanlgning, mens revisionsplanen skal vre indbygget i driftsplanlgningen p det korte sigt.
3.2
Marked
Den markedsbaserede udveksling af elektricitet er en forudstning for, at elektriciteten til enhver tid produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor den har strst vrdi. Den markedsbestemte udveksling af energi vrdistter i praksis den elektriske infrastruktur ved at realisere gevinsterne ved samhandel. Danmarks geografiske placering mellem det vandkraftbaserede system i Norden og det termiske system p det europiske kontinent betyder, at der ofte kan hentes betydelige fordele ved udveksling gennem det danske eltransmissionsnet. De kraftige samarbejdsforbindelser til nabo-omrderne er tillige en vsentlig forudstning for sikker drift af det nuvrende elsystem med stor andel af uregulerbar vindkraft og kraftvarme.
3.2.1
Kriterier for udbygning af samarbejdsforbindelser
Nr overfringskapaciteten mellem anmeldelsesomrder inden for Norden eller p grnsen ud af det sammenhngende nordiske markedsomrde ikke fuldt ud kan honorere markedets eftersprgsel, opstr der en handelsgevinst (flaskehalsindtgt) p forbindelserne. Denne gevinst opsamles hos Nord Pool Spot, der af de systemansvarlige virksomheder i Norden har fet overdra-
32
get rderetten over udvekslingskapaciteten mellem omrderne. Gevinsten tilbagebetales til de systemansvarlige virksomheder, der har stillet kapaciteten til rdighed. Vrdien af en enheds ekstra kapacitet svarer netop til forskellen mellem priserne i de to omrder. Det betyder, at prisforskellen viser den marginale nytte og dermed betalingsvilligheden for kapacitet. Strrelsen p overfringskapaciteten er teoretisk set optimal i netop det punkt, hvor den marginale betalingsvillighed er lig med den marginale kapacitetsomkostning. Hvis flaskehalsindtgterne overstiger omkostningerne ved at tilvejebringe en given kapacitet, er det under alle omstndigheder fordelagtigt at tilvejebringe kapaciteten. I nogle tilflde vil den optimale kapacitet ikke altid kunne finansieres alene af flaskehalsindtgter. I disse tilflde vil det vre samfundskonomisk fordelagtigt at medfinansiere kapaciteten fx med tarifindtgter fra elforbrug eller elproduktion. Vrdier fra udveksling af systemtjenester og get forsyningssikkerhed skal endvidere tillgges nyttesiden, nr det endelige samfundskonomiske optimum skal findes. Det betyder dog langt fra, at det altid er samfundskonomisk fordelagtigt at fjerne alle flaskehalse i eltransmissionssystemet.
3.2.2
Teknologivalgets betydning for kapacitetsoptimum
Mlt pr. MW overfringsevne er kabellgning af eltransmissionssystemet betragteligt dyrere end traditionelle luftledninger. En get overgang til jordkabler vil derfor teoretisk set pvirke det fremtidige kapacitetsoptimum i eltransmissionsnettet. Som vist i Figur 13 herunder mindskes den optimale kapacitet naturligt, hvis kapacitetsomkostningen stiger.
Kr./MWh/h
Prisforskel , PHj - PLav
Marginal kapacitetsomkostning jordkabel
Marginal kapacitetsomkostning luftledning
C*jord
C*luft
Overfringsevne, MW
Figur 13 Optimal overfringsevne ved kabler i forhold til luftledninger. I figuren er den optimale kapacitet ved anvendelse af luftledninger omdbt til C*luft, og en ny hjereliggende marginal kapacitetsomkostningslinje, der skal reprsentere kapacitetsomkostningen ved jordkabler, er introduceret. Det ses, at dette giver en lavere optimal kapacitet svarende til C*jord. Det er ikke overraskende, da nytten af forbindelsen givet ved prisforskelskurven jo ikke er ndret. I de konkrete analyser har Elinfrastrukturudvalget dog valgt at lgge sammenlignelige krav til markedsbetjening til grund.
33
Derfor er der udbygningsprincipperne A til E valgt en udbygning, der ikke giver anledning til interne flaskehalse i henholdsvis det st- og vestdanske eltransmissionssystem i et betydende omfang25.
3.2.3
Hndtering af begrnsninger i overfringskapaciteten
I den nordiske markedsmodel opgres handelskapaciteten time for time mellem Nord Pool Spots anmeldelsesomrder. Flaskehalse i eltransmissionsnettet indenfor et anmeldelsesomrde kan principielt hndteres p tre mder p kort sigt, mens der p lngere sigt desuden er muligt at foretage en udbygning af transmissionskapaciteten. Disse tre metoder er: Oprettelse af flere (nye) anmeldelsesomrder Modhandel Flytning af flaskehalse til grnsen.
De to frstnvnte metoder er begge markedsmssige metoder til hndtering af flaskehalse, mens den sidste metode er en ikke-markedsbaseret metode. Det er i blandt de nordiske systemoperatrer i Nordel konkluderet, at strukturelle flaskehalse skal hndteres gennem oprettelse af anmeldelsesomrder, mens temporre flaskehalse skal hndteres ved hjlp af modhandel. Flytning af flaskehalse karakteriseres som ikke-markedsbaseret, da den ikke sikrer, at produktionen tilrettelgges under hensyntagen til omkostningsminimering. Desuden diskriminerer metoden mellem indenlandsk og udenlandsk forbrug. Internt er Danmark inddelt i to prisomrder: Vest-DK og st-DK, og nettet er udbygget, s der ikke er interne flaskehalse indenfor prisomrderne. En udbygning af transmissionskapaciteten br dog altid afvejes op imod den markedsmssige vrdi af denne kapacitet. Hvis det ved konkrete beregninger p det fremtidige eltransmissionssystem viser sig, at der vil vre flaskehalse af strukturel karakter det vil sige ofte optrdende i det interne vestdanske transmissionsnet synes den eneste lsning vre at undersge, om disse kan elimineres ved introduktion af nye anmeldelsesomrder. Det er uklart, om indfrelse af et ekstra anmeldelsesomrde i Vestdanmark vil vre muligt p kort sigt. Man kan dog som udgangspunkt med god ret vurdere, at de mest naturlige flaskehalse for det vestdanske eltransmissionssystem vil ligge p grnserne mod nabo-omrder og ikke internt i systemet. Dette skyldes for det frste, at omkostningen med at udbygge med HVDC-teknologi (hjspndt jvnstrm) er hjere end for en udbygning af AC-net (vekselstrmsforbindelser). Det vil betyde, at Storebltsforbindelsen og forbindelserne fra Jylland til Norge og Sverige er naturlige flaskehalse. For det andet er det naturligt, at der findes en flaskehals p grnsen mellem Jylland og Tyskland, da integrationen med dette markedsomrde stadig er mindre end mod Norden. Set i forhold til markedets funktion herunder en stabil prisdannelse og en reduktion i muligheden for, at producenter kan misbruge dominerende positioner br det analyseres nje, om det er optimalt at have s sm prisomrder, som resultatet af en opdeling af Jylland vil blive. P samme vis vil stdanmark vre et naturligt samlet anmeldelsesomrde p grund af den ndvendige anvendelse af HVDC-teknologi mod Jylland/Fyn og Tyskland. I mange timer vil tilknyt25
Undtaget dog princip F, hvor der ikke antages gennemfrt udbygning af det interne eltransmissionssystem.
34
ningen til Sverige dog sandsynligvis vre s strk, at der vil vre flles pris i stdanmark og Sverige.
3.3
Indpasning af vedvarende energi
Tilslutning og indpasning af vindkraft fra havmller og landmller er en af de strste udfordringer for elinfrastrukturen. Havmlleudvalgets rapport "Fremtidens Havmlleplaceringer 2025", april 2007, beskriver i alt 23 mulige placeringer for fremtidige havmlleparker. En betydelig andel af de fremtidige havmlleparker forventes etableret langs den jyske vestkyst samt i mindre grad i stersen og i de indre farvande. Ud over krav om et strkt eltransmissionsnet stiller store mngder vindkraft krav til det vrige elsystem i form af behov for systemydelser, herunder regulerkraft, som leveres fra centrale og decentrale kraftvrker. Indpasning af flere havmlleparker i det danske elsystem vil kunne reducere det forretningsmssige grundlag for de centrale og decentrale kraftvrker og dermed fortrnge disse enheder fra markedet. Det stiller krav om, at de systembrende egenskaber hos disse kraftvrker skaffes p andre enheder eller via samarbejdsforbindelserne til naboomrderne.
35
4. Teknologierne
I dette afsnit beskrives luftledningsteknologien samt jvnstrms- og vekselstrmskabler. P jvnstrmssiden beskrives bde konventionel HVDC-teknologi og den nye HVDC VSC-teknologi. Desuden beskrives p vekselstrmssiden Energinet.dk's udviklingsindsats med hensyn til lange 400 kV-vekselstrmskabler i elnettet. Fordelen ved vekselstrm er, at den i modstning til jvnstrm relativt enkelt kan transformeres op og ned mellem forskellige spndingsniveauer. Det muliggr, at strmmen s at sige kan "pfyldes" og "tappes" overalt i nettet, lige fra transmissionsniveauet (400 kV og 132 kV og 150 kV) over distributionsniveauet (60-10 kV) og til forsyning i husstande m.v. (230/400 V). Jvnstrm (HVDC) anvendes i dag nsten udelukkende til at forbinde vekselstrmssystemer, der ikke er synkrone, det vil sige ikke svinger i takt, samt ved lange havkrydsninger. Bde vekselstrm og jvnstrm kan fres via luftledninger og via kabler i jorden. For vekselstrm glder dog, at der er en rkke tekniske udfordringer, nr det glder kabellgning p de hje spndingsniveauer (400 kV). Det betyder, at udbredelsen af vekselstrmskabler til transmission p verdensplan er forholdsvis beskeden. De anvendes isr over kortere strkninger i bymssig bebyggelse og kun i relativt sjldne tilflde i det bne land.
4.1 4.1.1
Vekselstrm (AC) Luftledninger
Bde i Danmark og i resten af verden er langt hovedparten af transmissionsnettet baseret p vekselstrm i luftledninger, idet denne lsning under normale forhold bde er den teknisk set mest enkle og samtidig den billigste teknologi til fremfring af store mngder elektrisk energi.
4.1.2
Kabler
Der er i dag kun 250 km vekselstrmskabel p 400-500 kV niveau i verden. Heraf er ca. en tredjedel lagt i Danmark. Danmark er sledes blandt de frende i verden p kabellngde (400 kV) i vekselstrmsnettet. Det lngste kabel i Danmark er lagt i Kbenhavn. Det er i alt 20 km langt, men bestr af to sektioner, idet der er tilsluttet en station (Avedre) p halvvejen. Det lngste kabel p 400-500 kV-niveau i verden er lagt i Tokyo by, hvor et 40 km langt 500 kV- kabelanlg frer energien ind mod centeret af byen fra et omkransende luftledningsnet. Den fysiske konstruktion af kabler og luftledninger giver forskellige egenskaber med hensyn til overfringskapacitet. P 132 kV- og 150 kV-niveau vil et luftledningssystem generelt have strre overfringskapacitet end t kabelsystem, men i mange tilflde er det alligevel muligt at "njes" med t kabelsystem pr. luftledningssystem. P 400 kV-niveau vokser forskellen mellem, hvad et kabelsystem kan overfre i forhold til et luftledningssystem, betragteligt. Overspndinger og resonans risiko for strmsvigt Nr et 400 kV-kabel afbrydes, vil de store energimngder, som er lagret i kablet og i kabelstationerne, svinge frem og tilbage og medfre overspndinger. Installation af lange kabler eller et stort antal af kortere 400 kV-kabler i elsystemet vil bidrage til, at sdanne fnomener kan blive alvorlige. Overspndingerne kan blive meget store og derfor udgre en risiko for, at andre komponenter udkobles. Dermed ges risikoen for strmafbrydelser.
36
I teorien kan overspndinger minimeres ved installation af passende udstyr i stationer. Der er imidlertid ingen praktisk erfaring med at benytte sdant udstyr for 400 kV-kabler lngere end 40 km. De systemmssige udfordringer med lange vekselstrmskabler i et luftledningssystem er desuden knyttet til det forhold, at vekselstrmskabler p hje spndinger snker elsystemets skaldte egenfrekvens mrkbart. Dermed ges risikoen for, at der opstr resonanssvingninger i systemet. Resonanssvingninger er kritiske, fordi selv en ofte indtrffende hndelse som fx udkobling af en afbryder kan ansl resonanssvingningen, som s igen kan medfre, at andre komponenter p grund af hje og svingende spndinger skades eller udkobles. Nr flere ledninger og generatorer frakobler nettet ukontrollerbart, bliver systemsikkerheden srbar, og risikoen for strmafbrydelser er stor. Fnomenet med egenfrekvens og resonanssvingninger i elsystemet er fysisk set helt identisk med de fnomener, der kan optrde i forbindelse med fx broer eller maskiner, som pludselig og uden varsel "ryster" eller sttes i svingninger. Risikoen for resonanssvingninger er mere kritisk p 400 kV-niveau end p lavere spndingsniveauer, hvilket skyldes, at 400 kV-nettet er elsystemets rygrad. Det sammenbinder hele det europiske elsystem og sikrer en strk og stabil spnding hos elforbrugeren. Hndelser p lavere spndingsniveauer "bringes p plads" af 400 kV-systemet. Hvis 400 kV-systemet bliver ustabilt, skal krfterne til at sikre stabiliteten p ny komme fra 400 kV-systemet selv. Det m forventes, at det vil tage en rrkke, fr et strre antal lange 400 kV-vekselstrmskabler kan bygges ind i det danske elnet. Der er ingen erfaringer i verden med meget lange vekselstrmskabler, og et eventuelt forsg med n lang kabelstrkning i det danske elnet (60-100 km) vil blive verdens strste kabelforsg. Et landskabsmssigt velovervejet og beregningsmssigt godt analyseret projekt samt et lngere prveforlb med indsamling af driftserfaring er derfor en afgrende forudstning for senere at kunne anvende flere vekselstrmskabler i elnettet.
4.2 4.2.1
Jvnstrm (HVDC) Anvendelse
Transmission med hjspndt jvnstrm (HVDC) anvendes normalt i de tilflde, hvor vekselstrm af tekniske eller andre rsager ikke kan bruges, fx til at forbinde vekselstrmssystemer, der ikke er synkrone, det vil sige ikke svinger i takt, samt ved lange havkrydsninger. Eksempelvis er det jyske transmissionsnet forbundet med det norske og svenske transmissionsnet ved flere jvnstrmsforbindelser, mens det stdanske elsystem er forbundet til Tyskland med jvnstrmsforbindelse. Den nye elektriske Storebltsforbindelse vil ligeledes blive en jvnstrmsforbindelse, idet elsystemerne i st- og Vestdanmark ikke er synkrone. HVDC-forbindelser er punkt til punkt-forbindelser, hvor der overfres effekt imellem omformerstationer i forbindelsens endepunkter. Disse omformerstationer er store og omkostningstunge. I modstning til en vekselstrmsforbindelse kan den effekt, der overfres i en jvnstrmsforbindelse, reguleres, og en HVDC-forbindelse kan derfor benyttes til at stabilisere nettet. Jvnstrmskabler har i modstning til vekselstrmskabler ikke behov for at blive kompenseret med kabelstationer.
37
4.2.2
Klassisk og ny HVDC-teknik
Omformerstationerne omformer vekselstrm til jvnstrm og omvendt. Der anvendes i dag to forskellige teknologier til omformningen; klassisk HVDC, der omformer strmmen ved hjlp af skaldte tyristorer, og ny HVDC (VSC) baseret p skaldte effekttransistorer. Ny HVDC-teknologi har en rkke fordele, fx kontrollerbarhed, frem for den klassiske teknologi, men til gengld har den strre energitab i omformerstationerne. Klassisk HVDC er etableret med en overfringskapacitet p op til 3.000 MW, mens VSCteknologien markedsfres med en overfringskapacitet p 50 til 1.000 MW. Der er i dag ikke etableret ny HVDC med kapaciteter strre end 350 MW. Svenska Kraftnt har dog i januar 2008 besluttet at etablere en 1.000 MW HVDC-forbindelse i Sydsverige, den skaldte SydVstlnken. Forbindelsen forventes idriftsat i 2012/2013. HVDC-kabler er billigere end AC-kabler for samme overfringskapacitet. Til gengld er HVDCstationer vsentlig dyrere end AC-stationer. Designlevetiden for et HVDC-anlg er 30 r, men driftserfaringer har vist, at levetiden er over 40 r. For AC-kabler er den garanterede levetid 30 r, og da der ikke er de store erfaringer med kablers levetid, er de 30 r ogs anvendt som den forventede levetid.
4.3
Anlgsomkostninger ved de forskellige teknologier
For spndingsniveauer over 100 kV er luftledninger generelt billigere end kabler. Jo hjere spndingsniveauet er, jo strre er den prismssige forskel mellem luftledninger og kabler. Vekselstrmsluftledninger har endvidere en vsentlig hjere "medfdt" overfringskapacitet end kabler. Det betyder, at der fs betydeligt mere overfringskapacitet i et vekselstrmsnet med luftledninger end et tilsvarende net med kabler. Jvnstrmskabler er billigere end vekselstrmskabler ved samme overfringskapacitet. Til gengld er de ndvendige omformerstationer vsentlig dyrere end vekselstrmsstationer. I Tabel 11 er vist eksempler p sknnede anlgsomkostninger ved at etablere en transmissionsforbindelse p ca. 600 MW ved de forskellige teknologier. Bemrk, at kapaciteten er 2.000 MW for luftledningen, da det er den typiske kapacitet for t enkelt luftledningssystem p 400 kV.
Teknologi 400 kV vekselstrm Luftledning Kapacitet 50 km 100 km 200 km 2.000 MW 290 mio. kr. 550 mio. kr. 1.050 mio. kr. Kabel 600 MW 515 mio. kr. 990 mio. kr. 1.940 mio. kr. 400 kV jvnstrm Klassisk (kabel) 600 MW 1.500 mio. kr. 1.900 mio. kr. 2.600 mio. kr. Ny VSC (kabel) 550 MW 1.400 mio. kr. 1.675 mio. Kr. 2.250 mio. kr.
Tabel 11 Prissammenligning, 400 kV-vekselstrmsluftledning og -kabel samt klassisk og ny jvnstrmsanlg. Priserne er for et komplet anlg (station og ledning). Bemrk, at der er betydelig forskel p overfringskapaciteten ved de forskellige teknologier. Generelt skal det bemrkes, at der er stor usikkerhed omkring den fremtidige prisudvikling for kabler og HVDC-stationsanlg. Udbuddet og antallet af leverandrer er strkt begrnset, og omkostningerne for kabelbaserede teknologier varierer derfor betydeligt med den aktuelle efter-
38
sprgsel p verdensmarkedet. Der findes fx kun tre udbydere af HVDC-stationsanlg p verdensmarkedet. Se afsnit 4.5 om kabelmarkedet.
4.4
Tekniske egenskaber og udfordringer for luftlednings-, AC- og DC-kabelanlg
I nedenstende tabel er vist en overordnet oversigt over og sammenligning af de tekniske og driftsmssige forhold for henholdsvis vekselstrmsluftledninger, vekselstrmskabler og jvnstrmskabler.
Vekselstrm Luftledninger Visuelle forhold Master og luftledninger er synlige i landskabet. Der er udviklet en ny, lavere 400 kV-mast (Eagle), som kan tages i anvendelse ved nye anlg. En ny, endnu lavere 400 kVfibermast kan frdigudvikles indenfor fem r. P 132 kV- og 150 kV-niveau har t luftledningssystem generelt strre overfringskapacitet end t kabelsystem. I mange tilflde er det dog muligt at njes med t kabelsystem pr. luftledningssystem. P 400 kV-niveau vokser forskellen mellem, hvad et kabelsystem kan overfre i forhold til et luftledningssystem, betragteligt. Det er derfor ofte ndvendigt med flere kabelsystemer pr. luftledningssystem. Kapacitet for eksisterende luftledninger kan i visse tilflde opgraderes ved forgelse af mastens hjde (skamler). Ligeledes kan eksisterende luftledninger opgraderes ved anvendelse af hjtemperaturledere, hvormed kapaciteten kan forges. Hj belastning ger tab, men det er sjldent, at anlggene udnyttes til grnsen. Kabler Usynlige i landskabet, dog ar efter nedgravning i srligt flsomme landskaber. Der skal etableres kabelstationer for hver 30-40 km. Jvnstrm Kabler Usynlige i landskabet, dog ar efter nedgravning i srligt flsomme landskaber. Omformerstationer er strre end vekselstrmsstationer.
Transport af effekt
Har ikke som luftledninger ekstra reserver indbygget. Kan, modsat luftledninger, overbelastes i kortere perioder, uden at dette delgger kablet.
Kan vre en fordel ved transport af store energimngder over lange afstande, hvor luftledninger eller vekselstrm ikke kan anvendes.
Mulighed for opgradering af kapacitet
Krver nyt kabel
Krver nyt kabel. Et eksisterende monopolanlg kan dog med nye konvertere og kabelanlg opgraderes til en bi-pol.
Energitab
Ved hj belastning er tabene typisk mindre i vekselstrmskabel end i tilsvarende luftledningsanlg. De tilsluttede reaktorer til kompensering vil dog give anledning til en vsentlig forgelse af de samlede energitab.
Sm tab i jvnstrmskabler, men betydeligt energitab i de tilhrende omformerstationer strst i de nye HVDC VSCanlg.
39
Vekselstrm Luftledninger Rdighed Relativt hj rdighed og hurtig reparation ved fejl. Kabler Frre fejl end for luftledninger, men lange udetider ved reparation. Samlet rdighed som for luftledninger.
Jvnstrm Kabler Frre fejl end for luftledninger, men lange udetider ved reparation. Samlet rdighed som for luftledninger. Grundet de mere komplekse jvnstrmsstationer er rdigheden lavere p et jvnstrmssystem end et vekselstrmssystem Ikke ndvendigt. Ny HVDC VSC-teknologi kan derimod anvendes til at levere reaktiv effekt til det vrige transmissionsnet og sledes virke stabiliserende. Med hensyn til spndingsstabilitet kan HVDC VSC anvendes til at stabilisere forholdene, hvis der er et svagt vekselstrmsnet. Gode reguleringsegenskaber, idet den effekt, der overfres i en jvnstrmsforbindelse, kan styres. En jvnstrmsforbindelse kan derfor benyttes til at stabilisere eltransmissionsnettet.
Kompensering af reaktiv effekt

26
Normalt intet behov for kompensering.
400 kV-vekselstrmskabler skal kompenseres for reaktiv effekt med kabelstationer for hver 30-40 km. 132-150 kV-kabler kompenseres efter behov i eksisterende transformerstationer. Lange kabler ger risikoen for strmudfald p grund af resonanssvingninger. Se afsnit 4.6.1.
Spndingsforhold
Belastningsfordeling
Sjldent problemer med belastningsfordeling.
Samspil mellem 400 kVluftledninger og vekselstrmskabler kan krve tvrspndingstransformatorer for at styre strmmen.
Tabel 12 Tekniske egenskaber og udfordringer ved vekselstrm og jvnstrm. Ovenstende oplysninger glder for anlg p land. For offshoreanlg glder srlige forhold.
4.5
Kabelmarkedet
Markedet for kabler til elforsyningsnettet spnder helt fra de mange relativt enkle kabler, der lgges i parcelhuskvarterer, til de teknisk set mere avancerede hjspndingskabler, som bruges i eltransmissionsnettet. Kabelmarkedet under 100 kV er prget af stort volumen og anvendelse af hyldevarer. Kabelmarkedet over 100 kV er prget af store udsving i produktionsmngde og anvendelse af individuelt "skrddersyede" lsninger. Et enkelt, stort kabelprojekt, som fx skabelforbindelsen mellem Norge og Holland lgger sledes beslag p en stor del af den samlede produktionskapacitet for avancerede kabler til eltransmissionsnettet i 2-3 r. Ikke alle kabelproducenter kan producere de avancerede hjspndingskabler, mens alle kabelproducenter kan producere kabler til lavere spndingsniveauer. Producenterne vil naturligvis fastlgge deres produktionsstrategier og priser, s indtjeningen p produktionslinjerne maksimeres. Produktionskapaciteten for avancerede kabler er alts ikke en entydig strrelse. Hvis der er strre gevinst ved at producere kabler til lavere spndinger, vil de avancerede produktionslinjer blive allokeret til dette. Er markedet interessant, vil der naturligvis blive bygget flere produkti26
Reaktiv effekt beslaglgges kapacitet i elnettet.
40
onslinjer, men det tager 2-3 r at f igangsat en ny produktionslinje for avancerede hjspndingskabler. CRU Strategies, London, har for Energinet.dk gennemfrt en markedsundersgelse vedrrende produktionskapacitet og eftersprgsel p verdensplan for avancerede elkabler over 100 kV i perioden frem til 2017. Markedsundersgelsen er opdelt p svel verdensdele som forskellige kabeltyper.
4.5.1
Markedsundersgelsen set i relation til principperne
I relation til principperne (princip A, B og C samt eventuelt kabelhandlingsplan for 132 kV- og 150 kV-nettet) er markedssituationen for 400 kV- samt 132 kV- og 150 kV-vekselstrmskabler p land den vigtigste parameter. Generelt forudses det, at eftersprgslen efter disse kabler stiger med ca. 50 pct. frem mod 2017, og at produktionskapaciteten har mulighed for lbende at blive bygget op til dette niveau uden dramatiske prisndringer som flge heraf. Der er kun meget f leverandrer af 400 kV-vekselstrmskabler i verden, hvoraf hovedparten findes i Europa. Kontrakter med leverandrer skal derfor indgs flere r i forvejen, s der er sikkerhed for, at kablerne kan leveres. Markedsundersgelse viser, at den totale produktionskapacitet for 400 kV-kabler i Europa pr. r ca. svarer til 100 km 400 kV-kabel. Skal der i lbet af kort tid anlgges en 100 km lang 400 kVkabelforbindelse, betyder det, at Danmark kommer til at lgge beslag p den samlede produktionskapacitet i Europa i t r. Dette er nppe realistisk og vil under alle omstndigheder vre forbundet med hje omkostninger. En ordre her og nu betyder derfor i praksis, at produktionen m strkkes over mere end 1 r. En ambitis dansk kabelhandlingsplan for 132 kV- og 150 kV-nettet vil skulle konkurrere om den eksisterende produktionskapacitet i verden og m derfor forventes ogs at smitte af p udbuddet af 400 kV-kabelproduktionskapacitet. Generelt m det dog antages, at en globalt stigende eftersprgsel p kabler vil medfre get produktionskapacitet som flge af almindelige markedsmekanismer.
4.6 400 kV-vekselstrmskabler i transmissionsnettet den fremadrettede indsats 4.6.1 Aktuelle problemstillinger
Stationre spndingsforhold Kablers kondensatorvirkning i nettet medfrer, at der kan optrde spndingsstigninger i nettet, som ikke finder sted i et luftledningsnet. Indkobles et kabel, som ikke er forbundet til nettet i den anden ende (tomgende kabel), vil der optrde en spndingsstigning i den fjerne ende af kablet. Spndingsstigningen vil vre p nogle kilovolt afhngig af blandt andet kabellngden. Spndingsforholdene kan kontrolleres ved hjlp af reaktorer, der ogs kompenserer for kablets ladestrm. I hvert tilflde skal det kontrolleres, hvordan det enkelte kabel vil pvirke spndingsforholdene i nettet under forskellige forhold. Driftsspndingen skal indstilles sdan, at der intet sted i nettet optrder spndinger, som overskrider de maksimalt tilladelige. P den anden side er man interesseret i at drive nettet ved s hj en spnding som muligt, da strmtabene derved mindskes.
41
Dynamiske overspndinger Som nvnt i afsnit 4.1.2 er de systemmssige udfordringer med lange vekselstrmskabler i et luftledningssystem knyttet til det forhold, at vekselstrmskabler p hje spndinger snker elsystemets skaldte egenfrekvens mrkbart. Dermed ges risikoen for, at der opstr resonanssvingninger i systemet, hvilket medfrer risiko for strmsvigt. Da de faktiske svingningsforlb er afhngige af alle elnettets parametre samt udefrakommende pvirkninger, er der utroligt mange og komplekse kombinationer, der skal undersges for at sikre, at der ikke vil kunne optrde farlige overspndinger ved anvendelse af lange vekselstrmskabler i nettet. Sdanne undersgelser krver gode beregningsmodeller, som skal vre meget njagtige. Der er i dag meget begrnset erfaring med at eftervise modellernes njagtighed over for overspndinger med frekvenser over elnettets driftsfrekvens. Derfor forestr der et strre udredningsarbejde p dette omrde. Nr beregningsmodellerne er verificerede, vil det vre muligt at undersge, hvordan forskellige konfigurationer af elnettet vil blive pvirket af varierende hndelser. Det vil vre ndvendigt at f gennemregnet dette hver gang, der skal ske en ndring i nettet, s ubehagelige overraskelser undgs, nr anlgget er i drift.
4.6.2
Udvikling af beregningsmodeller og internationalt samarbejde
Debatten omkring luftledninger og kabler p 400 kV-niveau foregr i flere lande i Europa. Der ligger store synergier i, at flere lande i Europa vlger et kontrolleret udviklingsforlb mod flere 400 kV-kabler i det europiske eltransmissionsnet. Vidensopbygningen kan dermed ske i et internationalt strkt fagmilj, hvilket vil have stor betydning for, hvor hurtigt udviklingen kan g. Et vigtigt bidrag til den internationale udvikling skal ogs komme fra kabelleverandrerne. En mlrettet international fokus fra de systemansvarlige mod integration af flere 400 kVvekselstrmskabler i det europiske elsystem vil ogs betyde mlrettethed fra leverandrernes side. Dette vil vre af meget stor betydning, hvis produktionskapaciteten skal udvikles i takt med behovet for 400 kV-kabler. Energinet.dk har etableret et tt samarbejde med Tokyo Electric Power Company, som ejer verdens lngste 500 kV-kabel, og som har 6 rs vrdifulde driftserfaringer med kablet. I samarbejde med det japanske elselskab analyseres konsekvenser og ndvendige afvrgeforanstaltninger i forbindelse med et case studie for et 106 km langt 400 kV-kabel p den jyske vestkyst. Studiet vil ikke give konkrete svar p, hvor mange lange kabler der kan installeres i det danske elsystem. Studiet skal ses som et indledende studie, hvor det primre ml er at indhente viden/erfaringer med de udviklede beregningsmodeller. For ikke at stte forsyningssikkerheden over styr som flge af nye teknologiske lsninger vil kabellgning af flere nye forbindelser p lngere strkninger frst kunne pbegyndes i takt med, at der er opnet tilfredsstillende resultater af forsg med lange (mere end 40 km) 400 kV-vekselstrmskabler i det eksisterende elnet. Sdanne forsg vil med en mlrettet indsats kunne gennemfres i lbet af 6-10 r.
4.6.3
Forskning i Danmark omkring 400 kV-kabelanlg
Energinet.dk har igangsat to forskningsprojekter omkring 400 kV-kabler for at styrke det hjemlige fagmilj omkring modelberegninger og viden p dette omrde. Det ene ph.d.-projekt fokuserer p kablet som komponent, da det er grundlaget for at kunne lave gode modeller til beregningsprogrammer. Det andet ph.d.-projekt fokuserer p lange kabler i det sjllandske elsystem og konsekvenser heraf.
42
Begge projekter skal ses som en langsigtet investering til det internationale vidensmilj omkring vekselstrmskabler i elsystemet, som Energinet.dk nsker at vre med til at opbygge.
43
5. Miljhensyn ved planlgning af transmissionsnettet

Et eltransmissionsanlgs pvirkninger p miljet er af forskellig karakter og omfang. Udvalget har blandt andet undersgt forhold omkring stj, visuelle gener ved anlggene og magnetfelter. Desuden er der redegjort for pvirkninger p natur, dyr og planter. Miljpvirkninger forrsaget af de forskellige udbygningsprincipper er vanskelige at angive konkret, fordi modellerne, der danner baggrund for principperne, angiver forelbige tracforlb. Ved en normal planlgningsprocedure for anlggelse af et nyt trac udarbejdes detaljerede miljundersgelser, miljvurderinger og eventuelt VVM-analyser i samarbejde med de relevante myndigheder. I udvalgets analyser er det alene muligt at vurdere miljproblemstillingerne p et generelt plan.
5.1
Visuelle pvirkninger fra kabler, master og stationsanlg
Ved opstilling af master og stationsanlg eller nedgravning af kabler i forbindelse med udbygning og vedligeholdelse af transmissionsnettet opstr der visuelle pvirkninger for befolkningen. Pvirkningerne opstr typisk som en flge af ndring i landskabets karakteristik eller en brydning af horisonter. Den samlede lngde af 400 kV-ledningstracet i Danmark er ca. 1.100 km (trac-km). Det underliggende 50-150 kV-ledningstrac er ca. 9.000 km. Masterne er mellem 35-55 m hje afhngig af typen, som der er anvendt ni slags af p 400 kV-niveau. Omformer-, transformer- samt overgangsstationer har ogs en strrelse, som dominerer i landskabet.
Figur 14 Total ledningstrac lngde samt eksempler p mastetyper. Et kabeltrac er ikke synligt som hjspndingsmaster, dog vil der ved etableringen af kabeltracet vre et midlertidigt arbejdsblte, som i nogle tilflde ses som et bredt jordblte efter retableringen. Der m ikke vre beplantning med dybtgende rdder oven p eller i umiddelbar nrhed af kabeltracet. Denne restriktion betyder, at hj beplantning erstattes med lav beplantning p tracet, som derved ndrer det visuelle indtryk af omrdet. Stationsanlg er varierende i strrelse. Ved strre stationsanlg opkbes der ofte et strre areal end ndvendigt. Det skaber mulighed for etablering af afvrgeforanstaltninger, ssom beplantninger omkring anlgget. Indsynet til det tekniske anlg mindskes sledes, s det er mindre visuelt forstyrrende for forbipasserende og fra omkringliggende bebyggelse. Der udgr typisk flere 400 kV- og 132 kV- og 150 kV-systemer fra stationsanlggene.
44
5.1.1
Vurdering af landskabelige pvirkninger
I de senere r er der i forbindelse med VVM-redegrelser, miljvurderinger og landskabsvurderinger indsamlet erfaring og viden om eltransmissionsanlgs pvirkning af landskabet. I forbindelse med udvalgsarbejdet er en del af dette medtaget i en srskilt rapport "Vurdering af de landskabelige pvirkninger ved udbygning af eltransmissionsnettet".27 Vurderingen skal medvirke til at kvalificere de beslutninger, der skal tages ved at undersge, beskrive og vurdere hjspndingsanlggenes pvirkning af udvalgte gngse, danske landskabstyper. Vurderingen omfatter de forskellige ledningsanlgs fysiske, visuelle fremtoning og den overordnede visuelle pvirkning af landskabet og landskabselementer i forhold til de enkelte typer af ledningsanlg. Fire reprsentative landskabstyper er udvalgt for analysen: Kystlandskaber, slettelandskaber, mornelandskaber og overgangslandskaber. Desuden er pvirkninger i og ved tekniske landskaber som fx motorveje, vindmller og industrianlg evalueret. Synlighed og konsekvenszoner Til vurdering af den visuelle pvirkning af landskabet kan det vre en fordel at operere med flgende konsekvenszoner: Nrzonen, hvor anlgget dominerer, og pvirkningen er strst (0-1 km for 400 kV); mellemzonen, hvor anlgget opfattes i samspil med andre elementer i landskabet og pvirker oplevelsen (1-2,5 km for 400 kV), samt fjernzonen, hvor anlgget stadig er synligt, men underordnet i landskabsbilledet, og pvirkningen er uvsentlig (> 2,5 km). Pvirkning af landskabstyper Kystlandskaber vurderes overordnet som vrende meget srbare over for placering af luftledningsanlg, dog i mindre grad ved flade kyster end ved hje skrntkyster. Placering af eltransmissionsanlg i kystlandskaber vil kun i sjldne tilflde blive overvejet, men sker dog blandt andet ved indfring af skabler og ved krydsning af smalle farvande. Slettelandskaber er ved deres karakter og store skala vurderet som robuste over for luftledningsanlg, selv om disse ofte vil vre synlige over strre afstande. Anlggets karakter og skala virker i god balance med landskabets overordnede karakter. Bakkede mornelandskaber kan groft opdeles i henholdsvis smbakkede og storbakkede mornelandskaber. De smbakkede mornelandskaber vurderes overordnet som srbare over for placering af luftledningsanlg, mens storbakkede vurderes som vrende forholdsvis mere robuste. I overgangslandskaber med et skift fra srbart til robust landskab vil ogs det robuste landskab opleves som srbart i en zone, der svarer til nrzonegrnsen. I tekniske landskaber forger luftledningsanlg det tekniske prg vsentligt, og der br gres srlige overvejelser om de enkelte anlgs indbyrdes samspil og stetik. Ved strre industrianlg ger luftledningsanlg udstrkningen af det teknisk prgede landskab. Langs motorveje opleves luftledningsanlggenes lige strkninger i direkte og uheldig kontrast til motorvejenes blde kurveforlb. Afvrgeforanstaltninger Den visuelle pvirkning fra et luftledningsanlg med hje master og en udstrkning over flere kilometer vil ofte vre markant. De landskabelige gener br s vidt muligt begrnses til et mi27
Rapporten "Vurdering af de landskabelige pvirkninger ved udbygning af eltransmissionsnettet" kan downloades p www.energinet.dk.
45
nimum. Ved at planlgge tracet i samspil med landskabets struktur og med strst mulige hensyn til de landskabelige vrdier opns den mindst mulige pvirkning. Planloven, og beslgtet lovgivning, giver visse redskaber, som kan sikre disse forml i kommuneplaner, VVM-tilladelser, lokalplaner, landzoneadministration samt ved administration af tilladelser og dispensationer. Med beplantning kan stationsanlg til dels indarbejdes i en sammenhng med det omgivende landskab, s pvirkningen afdmpes. Luftledningsanlggene har derimod et omfang, som ikke kan skjules med beplantning. Ved strategiske, udvalgte steder, hvor synligheden af de tekniske anlg vil forstyrre oplevelsen, kan beplantning tt p beskueren skjule udsynet til anlgget. Det kan for eksempel tages i anvendelse ved forhistoriske minder, naturparker og lignende eller ved srligt belastede udsyn fra veje, stier og jernbaner. Tidligere har anlgs design overvejende vret baseret p tekniske standarder. Det kan give dem et uharmonisk og rodet udtryk. Ved at udforme anlggene, s de i sig selv fremtrder harmoniske og velformede, vil de fremtrde mindre anmassende. Linjefringen kan tilpasses landskabet, s linjerne i landskabets elementer flges, eller konflikter med andre landskabselementer undgs. Hvor hjspndingsanlg krydser veje, vandlb eller lignende, br dette gres vinkelret, og samtidig tilstrbes rolige linjefringer uden mange knk, ligesom masterne br st lavt i bakkede landskaber. Det roligste og mest harmoniske linjeforlb opns i dag ved at fre masterne i lange lige strk. Et knkket linjeforlb vil derimod give et uharmonisk billede, idet de skaldte knkmaster er strre og visuelt mere dominerende end almindelige master. Der tages ogs hjde for afstand til byer, kirker, natur- og rekreative omrder osv. Der udvikles i dag master, som er lavere og har et mere enkelt udtryk end de eksisterende gittermaster. Desuden forsges det ogs at forbedre linjefringen, s den bedre tilpasses landskabet og dermed formindsker de visuelle gener. Kurvede linjeforlb er et af de tiltag, der videreudvikles fremadrettet. Det endelige tracforlb baseres altid p en minimering af anlggets visuelle pvirkninger af landskabet. Ved kabellgning i jorden er de landskabelige pvirkninger minimale. De begrnser sig til de ndvendige kabelstationer samt eventuelt en lavere beplantning i deklarationsarealet. Hvor berring af srligt vrdifulde landskaber ikke kan undgs, vil fremfring med jordkabel, fx som en styret underboring, begrnse landskabspvirkningen til et minimum.
46
Figur 15 Slettelandskab med henholdsvis Eaglemaster og kabler. Ved kabellgning er de landskabelige pvirkninger minimale.
5.2
Stjpvirkninger ved eltransmissionsanlg
Bde luftledninger og stationer (transformer-, omformer- og overgangsstationer)28 udsender akustisk stj under almindelig drift. Et jordkabel udsender ikke hrbar akustisk stj, men der vil vre stj fra de tilknyttede overgangsstationer og transformerstationer. Den vigtigste form for stj fra hjspndingsanlg er koronastj. Styrken af koronastjen afhnger isr af spndingen, men ogs af luftfugtigheden. Koronastjen bestr af to typer stj; den ene er en karakteristisk knitrende/knasende lyd, som stammer fra ledere og isolatorer og skyldes elektriske udladninger omkring vanddrber eller sne- og ispartikler. Stjen er hjest, nr det regner kraftigt. Den anden type koronastj er en dyb brummen med en konstant frekvens p 100 Hz, som stammer fra srligt kraftige udladninger omkring ispartikler p lederne. Denne type stj optrder normalt kun ved rimfrostdannelser p ledningerne eller under visse typer af snefald. Lydniveauet fra denne type stj er almindeligvis under 45 dB (A) helt tt p anlgget, men p frostklare dage med rimfrost kan lyden vre strkt generende for naboer til luftledningsanlg. Stjens lave frekvens betyder, at den trnger gennem bygningsdele og dermed bliver hrbar indendrs. Det er i praksis teknisk umuligt at fjerne denne stj, som imidlertid kun forekommer f timer om ret.
28
Transformerstationer forekommer, nr der skiftes spndingsniveau, fx fra 400 kV til 150 kV. Omformerstationer anvendes ved skift mellem jvnstrm og vekselstrm, og overgangsstationer anvendes ved overgang fra eksempelvis hav til land.
47
5.2.1
Ledningsstj
Stj fra hjspndingsanlg reguleres efter Miljstyrelsens vejledning om "Ekstern stj fra virksomheder", som angiver vejledende grnsevrdier for stj mlt udendrs. Stjgrnsen for omrder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse er i natperioden 40 dB (A), og det er sledes denne grnsevrdi, der normalt anvendes for hjspndingsledninger. I trt vejr vil 400 kV-luftledningerne ikke have problemer med at overholde grnsevrdien p 40 dB (A), men i perioder med regn og fugtigt vejr kan stjen fra hjspndingsledningerne overskride grnsevrdien. I en afstand af 100 meter fra en 400 kV-luftledning vil stjen kun overskride de 40 dB (A) i f timer om ret. I meget kraftigt regnvejr vil stjniveauet vre 40 dB (A) i en afstand af op til 250 meter. Til gengld er der under meget kraftigt regnvejr s hj baggrundsstj, at stjen fra hjspndingsanlgget er svrt at hre. Stj fra ledninger p lavere spndingsniveauer kan normalt ikke hres, men i fugtigt vejr ges koronastjen s meget, at ogs stj fra 50/60 kV-, 132 kV- og 150 kV-luftledninger kan hres. Ud over koronastj optrder der ogs vindstj fra luftledninger, som under specielle forhold kan give anledning til stjklager fra naboer. Vindstjen lyder, som nr der blses i en flaske, og opstr ved luftens passage forbi glasisolatorkderne.
5.2.2
Afvrgeforanstaltninger
Koronastj kan reduceres kraftigt ved at indbygge koronadmpende bjler omkring isolatorkderne. Desuden viser undersgelser, at triplex-systemer29 kan reducere stjen med omkring 5 dB (A) i forhold til de normalt anvendte duplex-systemer30.
5.2.3
Stationsstj
Ud over koronastj vil der fra stationsanlg komme stj fra strre anlgskomponenter som transformere og reaktorspoler. Denne stj forekommer i alt slags vejr.
Stj fra 400/150 kV-transformerstation dB (A)
Tt p stationen stj fra transformer med blser krende Tt p stationen stj fra transformer uden blser krende Tt p stationen stj fra reaktor Afstand 120 m stj fra transformer eller reaktor med blser krende
93 85 91 40
Tabel 13 Mlt stjniveau for en uskrmet 400/150 kV-transformerstation under typisk drift. Ved kobling med afbrydere i stationen optrder der et kortvarigt smld. Kobling med afbrydere sker f gange dagligt. En effektiv stjafskrmning etableres normalt omkring alle transformere og reaktorer i stationen, hvilket mindsker stjgenerne for nrliggende ejendomme. Omformerstationer udsender ud over koronastj og stj fra transformere og reaktorspoler ogs stj fra de filtre, som er en integreret del af omformeranlgget. Stjen fra filtrene domineres af en karakteristisk tone p 600 Hz, som stammer fra den spole, der anvendes til udglatning af jvnspndingen. Det er muligt at dmpe stjen vsentligt gennem en effektiv afskrmning for
29 30
Triplex-systemer har tre ledere ophngt pr. fase. Duplex-systemer har to ledere ophngt pr. fase.
48
at sikre, at stjbelastningen hos naboer til omformerstationerne almindeligvis er under grnsevrdien for stj.
5.3
Pvirkninger p natur, planter og dyr
Dette afsnit beskriver problemstillingen omkring behovet for krydsning af naturomrder under anlgsarbejde i relation til de forskellige afvrgeforanstaltninger, der tages for at minimere pvirkningerne. Desuden beskrives nogle af de strste risici for naturen, dyr og planter, nr man anlgger eltransmissionsanlg. Anlggelse af hjspndingsmaster og kabelgrave er relativt store aktiviteter p en given lokalitet. Strkninger med master og luftledninger kan ofte ses over lange afstande og kan pvirke omgivelserne i en bred zone omkring tracet. Kabler pvirker derimod primrt nromgivelserne i et udgravningsblte under anlgsfasen. VVM-undersgelser er pkrvet af luftledningsanlg lngere end 2 km. De foretages, fr det endelige trac fastlgges. I en VVM-undersgelse (Vurdering af Virkning p Miljet) er hensynet til planter og dyr en vsentlig faktor i overvejelserne og kan betyde, at et trac omlgges for at undg konflikter med vigtige naturomrder. En VVM-undersgelse er ikke pkrvet ved kabelanlg. Planlgningsfasen tillader en vis fleksibilitet med hensyn til, hvor et trac skal ligge. Som udgangspunkt undgs tracer igennem omrder, der er udpeget for landskabelige, rekreative, kulturhistoriske og naturmssige interesser, heriblandt beskyttede omrder som Natura 2000. Skovomrder undgs ogs s vidt muligt i planlgningen af nye tracforlb. Ved ndvendig passage af luftledninger og kabler igennem et skovomrde skal skoven fldes i et blte, der kan vre s bredt, at mindre skovfugle isoleres, og populationerne dermed fragmenteres. Desuden plgges tracet efterflgende restriktioner for vegetationshjde.
5.3.1
Hensyn til fugle og beskyttede dyre- og plantearter
Luftledninger kan udgre en risiko for isr store fugle, eksempelvis svaner, som risikerer at kollidere med luftledningerne. Dansk Ornitologisk Forening estimerer, at ca. 0,5-1 mio. fugle dr rligt som flge af kollision med elledninger (hovedsageligt 132 kV-, 150 kV- og 400 kVledninger). Placering af luftledningstracer br sledes undgs p tvrs af trkruter og tt p fuglebeskyttelsesomrder, i dale, fjordomrder og lignende. dale br fx krydses vinkelret for at minimere pvirkningerne p fugle. Kabellgning af luftledninger kan vre en lsning her, men kabellgning kan have konsekvenser for andre artsgrupper for eksempel Bilag IV-arter, som beskrevet efterflgende. EF-habitatdirektivet plgger EU-landene at beskytte en rkke dyre- og plantearter. Arterne str i direktivets Bilag IV, og flere af dem findes i Danmark. Den strenge beskyttelse glder, uanset om arterne forekommer indenfor Natura 2000-omrderne eller udenfor. Bestemmelserne er bindende for myndighederne og indebrer, at, hvor der er regelmssig forekomst af Bilag IVarter, m der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller delgge de pgldende arters levesteder eller delggelse af livsstadier for planter. I planlgningsfasen af eltransmissionsanlg foretages derfor en grundig vurdering af den praktiske gennemfrlighed af afvrgeforanstaltningen og virkningen i forhold til Bilag IV-arterne.31
5.3.2
Pvirkninger ved anlgsarbejdet og afvrgeforanstaltninger
Anlgsfasen af et nedgravet kabel er mere omfattende teknisk, tidsmssigt og miljmssigt end for en luftledning. Bde kabellgning og opstilling af master medfrer gravearbejde og brug
31
Fx flagermusarter, stor vandsalamander og gul stenbrk.
49
af tungt materiel i anlgsomrdet. I begge tilflde laves desuden fundamenter for henholdsvis master og samlemuffer i jorden til kabler. Ved anlggelse af et luftledningstrac er der forskellige teknikker til at minimere pvirkningerne p omgivelserne. Nr en mast skal sttes op, tilstrbes det at bruge den adgangsvej til anlgsomrdet, som giver den mindste pvirkning. Som afvrgeforanstaltning har man udviklet en harpuneringsteknik sdan, at luftledningerne kan ophnges, uden at omrdet mellem to master betrdes. Gravearbejdet for bde kabler og master tilrettelgges, s jordlagene og vegetationen kan retableres s tt p den oprindelige tilstand som muligt, og i nogle tilflde beplantes tracet med buske eller mindre trer. Ved ndvendig passage af omrder med hj vandstand eller med nringsfattige samfund foretages styret underboring af kabler, s opstilling af master undgs. Selv om anlgsperioden forkortes mest muligt, vil omrdets dyreliv forstyrres af aktiviteterne. En ben kabelgrft i anlgsperioden kan fx virke som en barriere og som en flde for mindre dyr som mus og padder.
5.3.3
Pvirkninger i driftsfasen og afvrgeforanstaltninger
Eftersyn og overvgning af tracerne i driftsfasen har typisk ikke de store konsekvenser for naturen. I tilflde af fejl p ledningerne kan luftledninger repareres eller udskiftes, uden at naturen pvirkes nvnevrdigt. Udskiftning af master i forbindelse med omgalvanisering betyder ikke, at nye fundamenter skal graves, men kun at masten udskiftes. Er et kabel udtjent, betyder det derimod oftest, at kablet helt udskiftes eller, at et nyt kabel anlgges i et parallelt trac. Det kan derfor have samme pvirkning p naturen som ved anlggelse af et helt nyt kabel. 5.4 Magnetfelter Der er magnetfelter overalt, hvor der produceres, transporteres eller bruges elektricitet. Trods mere end 30 rs forskning har videnskaben ikke kunnet pvise, at magnetfelter udgr en sundhedsrisiko. Det har heller ikke vret muligt endegyldigt at udelukke det. Hverken WHO eller de danske myndigheder vurderer, at der er videnskabeligt grundlag for at definere konkrete afstandskriterier eller grnsevrdier i relation til magnetfelter fra hjspndingsanlg. Dette udtrykkes ogs i de danske sundhedsmyndigheders udmelding i stningen: "Begrebet "tt p" kan ikke defineres generelt, men m afgres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering." Nr man skal foretage en sdan vurdering, er det vigtigt at bemrke, at felter fra kabler aftager relativt hurtigere med afstanden end felter fra luftledninger. Nedenfor er vist et eksempel p magnetfeltet fra henholdsvis en 400 kV-luftledning og kabel. Beregningen for luftledningen er baseret p t ledningssystem ophngt p en skaldt Donaumast med nederste fasehjde 15 m over jord. For kabelsystemet er anvendt t kabelsystem. Magnetfeltet er beregnet i 1 meters hjde over jord ved henholdsvis en "typisk" belastning p 425 A (ca. 330 MW) og en "hj belastning p 850 A (ca. 600 MW).
50
Figur 16 Eksempel p magnetfelter ved luftledning og kabel.
5.4.1
Felter i dagligdagen
Felter fra almindelige husholdningsapparater kan vre ganske store, men de aftager til gengld meget hurtigt med afstanden, og fra de fleste apparater pvirkes man kun i kortere tid. P ca. 1 meters afstand kan man sjldent skelne feltet fra et apparat fra det almindelige baggrundsfelt fra husets installationer.
Afstand Vaskemaskine Elektrisk ovn Stvsuger Hrtrrer TV Transportabel radio 3 cm 0,8-50 1-50 200-800 6-2000 2,5-50 16-56 1m 0,01-0,15 0,01-0,04 0,13-2 0,01-0,03 0,01-0,15 < 0,01
Tabel 14 Magnetfelter (mlt i T(mikrotesla) ved forskellige apparater. P arbejdspladser kan der vre felter p flere hundrede T tt ved elforbrugende maskiner og apparater. Strst er felterne tt ved fx visse elektriske svejseanlg, elektriske motorer, smelteovne, galvaniseringsanlg, ligesom der kan vre relativt store felter p transformerstationer og p kraftvrker tt ved generatorudfringer og lignende.
5.4.2
Gennemsnitlig eksponering
Iflge WHO er der ikke voldsom forskel p, hvor store magnetfelter vi i de europiske lande gennemsnitligt har i boligen. Felterne kan stamme fra ledninger uden for huset, husets egne installationer og en rkke forskellige apparater. Den gennemsnitlige strrelse af magnetfelter i europiske boliger varierer mellem 0,025 og 0,07 T. I USA er felterne gennemsnitligt mellem 0,055 og 0,11 T. Den vsentligste rsag til forskellen er formentlig, at man i USA har en spnding p 110 V (Volt) p husinstallationerne, hvor vi i Europa har 230 V. Nr spndingen er det halve, bliver strmmen alt andet lige det dobbelte, og derfor bliver felterne ogs ca. dobbelt s store.
51
En undersgelse fra Arbejdsmiljinstituttet vurderede i 1993, at danskere, der boede nr hjspndingsledninger i gennemsnit var udsat for 0,29 T, mens de, der ikke havde en ledning i nrheden, var udsat for felter gennemsnitligt mellem 0,04 og 0,07 T. Der var dog spredning inden for begge grupper, og 0,1 T i gennemsnit forekom fx i begge grupper.
5.4.3
Sundhedsrisici
International Agency for Research on Cancer (IARC) klassificerer magnetfelter fra elforsyning i kategorien "mulig rsag til krft"32. Klassificeringen er baseret p befolkningsstatistiske undersgelser, der har vist en get hyppighed af leukmi hos brn, som har vret udsat for magnetiske felter i boligen p mere end 0,3 til 0,4 T.
5.4.4
Felter fra jvnstrmsanlg
Omkring jvnstrmsanlg er der statiske magnetfelter (frekvens 0 Hz). WHO vurderer ikke, at der er helbredsrisici i forbindelse med statiske magnetfelter af den strrelse, der forekommer omkring elforsyningsanlg. Der er dog ikke forsket nr s meget i statiske felter som i felter fra vekselstrm. Anbefalet grnsevrdi er 40 mT (millitesla) for offentligheden. Felterne kan lokalt forstyrre kompasser og andet, som er afhngig af Jordens magnetfelt.
32
Klassificeringen "mulig rsag til krft" bruges, nr der, som for magnetfelterne, foreligger "limited evidence" (begrnset dokumentation/belg) fra statistiske befolkningsundersgelser, og "inadequate/inconsistent evidence" (utilstrkkelig eller ikke-samstemmende dokumentation/belg) fra den eksperimentelle forskning med dyr og celler.
52
6. Beregningsforudstninger, udbygningsbehov og metoder

I det flgende afsnit beskrives de anvendte beregningsforudstninger, behovet for udbygning af det eksisterende eltransmissionsnet samt den anvendte metodik til analyse af udbygningsprincipperne.
6.1
Beregningsforudstninger
Et robust eltransmissionsnet, bde internt i Danmark og forbindelserne til de omkringliggende omrdet, giver betydelige samfundskonomiske gevinster. Gode udvekslingsmuligheder betyder, at elektriciteten kan produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor vrdien er strst. En strk infrastruktur er med til at sikre et velfungerende marked, og med gode udvekslingsmuligheder udvides markedsomrdet. Dermed fremmes konkurrencen, og forsyningssikkerheden ges. Eltransmissionsnettet skal grundlggende medvirke til at opfylde flgende krav: opretholde forsyningssikkerheden sikre velfungerende konkurrence p markedet for el sikre optimal indpasning af vedvarende energi og vrige energiformer minimere miljpvirkning skabe robusthed i forhold til fremtidige krav.
Den politiske mlstning er, at mindst 30 pct. af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi i 2025, hvilket betyder, at ca. 50 pct. af elforbruget skal komme fra vedvarende energi. Incitamenterne i stttesystemet og markedet vil afgre den fremtidige elproduktionsstruktur, det vil sige den konkrete effektbalance og sammenstning af havvind, landvind og vrige centrale og decentrale produktionsenheder. Dette miks er en af de afgrende parametre for, hvilken netudbygning der bliver behov for. Udbygning med havmller er en af de strste udfordringer for udviklingen af det sammenhngende elsystem frem til 2025. I udvalgets analyser forudsttes en udbygning med 1.000 MW landvind, sdan at der i alt er 4.000 MW i 2025 svarende til forudstningerne i regeringens energistrategi fra januar 2007.33 Tilsvarende forventes udbygning med havmller til i alt 2.500 MW. I Havmlleudvalgets rapport "Fremtidens havmlleplaceringer 2025" fra april 2007 er de mulige havmlleplaceringer prioriteret, og disse prioriteringer er anvendt i udvalgets analyser.
33
Regeringen har 21. februar 2008 indget en bred energiaftale. I aftalen er partierne blandt andet enige om at rejse 400 MW nye havmller i 2012, hvilket stort set stemmer overens med de i udvalgsarbejdet afvendte forudstninger.
53
Placering af offshorevindkraft er forudsat som flger:

Placering Horns Rev Rdsand Anholt Horns Rev Jammer Bugt Kriegers Flak r 2009 2010 2012, 2013 2015, 2016, 2018, 2019, 2021 2022, 2024, 2025 Grundberegning Effekt (MW) 200 200 2 x 200 5 x 200 3 x 200 0 Variant Effekt (MW) 200 200 2 x 200 2 x 200 3 x 200 3 x 200
Tabel 15 Forudsat placering af havmlleparker. I grundberegningen er havmlleudbygningen efter etableringen af den planlagte Rdsand 2 havmllepark sledes udelukkende placeret i Vestdanmark. For at vurdere udbygningsprincippernes robusthed har udvalget analyseret betydningen af at flytte tre havmlleparker fra Horns Rev i Vesterhavet til Kriegers Flak i stersen. Det vrige produktionsapparat er i grundberegningen forudsat som angivet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra januar 2007. Udbygningsprincipperne er tillige analyseret i forhold til en variant, hvor den centrale produktionskapacitet er forget med 1.000 MW i bde st- og Vestdanmark. Se Tabel 16.34
r Central Vest (MW) 2007 Grundberegning 2025 Variant 2025 3.402 2.317 Central st (MW) 3.755 1.809 Decentral Vest (MW) 1.741 1.666 Decentral st (MW) 628 645 Samlet for hele DK (MW) 9.526 6.437 Maks. effekt (forbrug) (MW) 7.200 7.200
3.317
2.809
1.666
645
8.437
7.200
Tabel 16 Termisk produktionskapacitet i 2007 og 2025 samt maksimal effekt. Tabel 17 viser den i analyserne forudsatte elforbrugsprognose for 2007 og 2025.
r stdanmark ab vrk (GWh) 2007 2025 14.398 15.046 Vestdanmark ab vrk (GWh) 21.597 22.928 Total ab vrk (GWh) 35.995 37.974 Nettab st (GWh) 810 852 Nettab vest (GWh) 1.418 1.500 Total an forbruger (GWh) 33.766 35.622
Tabel 17 Den anvendte elforbrugsprognose for Danmark i 2007 og 2025.
34
Energistyrelsen har efterflgende medio januar 2008 offentliggjort en opdateret basisfremskrivning. Det har ikke vret muligt inden for den givne tidsramme at opdatere analyserne i henhold til denne basisfremskrivning. Det skal desuden bemrkes, at denne redegrelse ikke tager stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte ndvendig af hensyn til forsyningssikkerheden.
54
Udvalget har analyseret belastningen i nettet, og dermed behovet for at udbygge nettet, ud fra to forskellige rammebetingelser, dels med og dels uden en udbygning af udvekslingsforbindelserne til udlandet samt mellem st- og Vestdanmark.
r 2015 Rammebetingelse 0 Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storeblt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.000 MW) r 2025 Eksisterende net og udlandsforbindelser 2007 samt Storeblt 1 Som ovenfor + Skagerrak 4 (600 MW) + Storeblt 2 (600 MW) + DKVest-Tyskland (2.500 MW)
Rammebetingelse 1
Tabel 18 To antagelser om udvekslingsforbindelser. Udover disse to rammebetingelser er det som et muligt alternativ for samarbejdsforbindelserne til nabo-omrder analyseret p en jvnstrmsforbindelse mellem Jylland og Holland.
6.2
Netbelastning og udbygningsbehov
Med disse antagelser om behovet for indpasning af vindkraft mv. kan det beregnes, hvordan det eksisterende transmissionsnet vil blive belastet. Eltransmissionsnettet dimensioneres og drives i dag efter det skaldte n-1 (n minus en) princip, der betyder, at driften af elsystemet skal kunne opretholdes ved et udfald af en vilkrlig netkomponent (ledning, transformer eller generator). Nedenstende figurer viser, hvilke netstrkninger der overbelastes i tilflde af en netmangel (n1). Det er typisk i situationer, hvor der mangler en 400 kV- eller en 132/150 kV-ledning eller en transformer, og hvor der derfor skal overfres en strre mngde elektrisk energi i det vrige transmissionsnet. Disse situationer skal kunne hndteres til enhver tid og er derfor dimensionsgivende for eltransmissionsnettet.35
35
Der arbejdes i disse r p at udvikle modeller, der tager hensyn til sandsynligheden for at disse beregnede situationer med overbelastning rent faktisk opstr, men beregningerne i denne rapport er baseret p n-1 princippet uden en vurdering af, om sandsynligheden for overbelastning er stor eller lille.
55
Figur 17 Overbelastninger i det eksisterende net ved n-1 uden udbygning af udvekslingsforbindelserne (rammebetingelse 0).
Figur 18 Overbelastninger i det eksisterende net ved n-1 med udbygning af udvekslingsforbindelserne (rammebetingelse 1). Analyserne viser, at uden udbygning af udvekslingsforbindelserne (rammebetingelse 0), vil det midtjyske 400 kV-net i tilflde af mangel af en betydende netkomponent vre overbelastet i ca.
56
18 procent af rets timer. I situationen med udbygning af udvekslingsforbindelserne Skagerrak 4, forbindelsen mellem Jylland og Tyskland (2.500 MW) og Storeblt 2 svarende til rammebetingelse 1 forges problemerne med overbelastninger i transmissionsnettet, idet der vil vre ca. 94 pct. af rets timer, hvor det midtjyske net vil blive overbelastet i tilflde af mangel af en betydende netkomponent. Disse overbelastninger skal i praksis undgs, idet der vil vre stor risiko for systemnedbrud samt skader p ledninger og vrige anlg. P Sjlland vil det primrt vre 132 kV-nettet p Sydsjlland, der overbelastes i situationer med stor vindkraftproduktion. Denne vil i mange situationer overstige det lokale elforbrug. Disse overbelastninger kan elimineres ved mindre forstrkninger og opgradering af eksisterende 132 kV-luftledninger, som planlgges gennemfrt i forbindelse med nettilslutningen af Rdsand 2 havmlleparken. Analyserne viser sledes, at der er et behov for at forstrke det eksisterende eltransmissionsnet, nr de politiske mlstninger om mere vindenergi i systemet skal imdekommes, uden at det fr konsekvenser for forsyningssikkerheden. Vindenergien vil ikke kunne udnyttes fuldt ud uden en udbygning af elnettet. Det ses desuden af Figur 17 og Figur 18, at udbygningen af forbindelser til nabo-omrderne har stor betydning for belastningen af det nationale net. Hvis en eller flere af de antagne udbygninger ikke realiseres, vil det kunne have betydning for, hvordan eltransmissionsnettet kan optimeres.
6.2.1
Andre virkemidler
Ud over udbygning af elnettet findes der en rkke alternative virkemidler, der kan medvirke til at lse de kommende udfordringer for eltransmissionsnettet. De mulige virkemidler kan groft opdeles i tre kategorier, jvnfr nedenstende: 1. 2. Virkemidler, der ndrer produktionens indplacering geografisk Det kan fx vre at optimere placeringen af havmlleparker i forhold til infrastrukturen. Virkemidler, der giver en stor afstning af el i specifikke forbrugspunkter Fx udbygning med store centrale varmepumper til varmeproduktion i centrale fjernvarmenet, trykluftlagre, centrale elektrolyseanlg til brintproduktion og centrale anlg til lagring af el. Virkemidler, der giver en get afstningsmulighed spredt i landet Eksempelvis el til transportsektoren (elbiler), get fleksibelt elforbrug tilpasset produktion af vind og udbygning med individuelle varmepumper.
3.
De forelbige vurderinger af de nvnte virkemidler peger p, at virkemidler i kategori 1 kan have en vsentlig effekt p udbygningsbehovet. Udbygningsforlbet og indplaceringen af vindkraftproduktionen i forhold til den eksisterende infrastruktur og de store forbrugsomrder har en vsentlig betydning for udbygningsbehovet af den vrige infrastruktur. Virkemidler i kategori 2 kan potentielt reducere udbygningsbehovet, hvis det pgldende forbrugselement har et effektforbrug, der er i en strrelsesorden, der kan matche den kraftige produktionsudbygning, og som kontinuert kan levere et effektaftag. De langsigtede muligheder, fx elektrolyseanlg til brintproduktion, kan potentielt aflaste og supplere behovet for effekttransport, hvis de etableres nr indfdningspunkterne for havmllestrmmen. Disse virkemidler er dog i dag forbundet med teknologiske problemstillinger og
57
usikkerhed vedrrende den samlede rentabilitet. Centrale elpatroner og varmepumper har et begrnset potentiale i de indfdningspunkter, der ligger langt fra de store kraftvarmeomrder. Der er foretaget enkelte beregninger for at give et indtryk af, hvilke potentialer de alternative virkemidler indeholder. Fx vil forbrugsbilledet i Vestjylland ndres markant ved en placering af et elektrolyseanlg (600 MW) nr ved Endrup, hvor en stor effekt indfdes fra havmlleparker i Nordsen. Da en stor del af forbruget dermed vil ligge nr indfdningspunktet, vil de interne netbegrnsninger i det vestjyske net blive tilsvarende reduceret. Virkemidler i kategori 3 giver et geografisk spredt forbrug, og deres anvendelse forudstter en udbygning af infrastrukturen. Disse virkemidler vil kunne understtte det gede behov for reguleringsmuligheder i et elsystem med meget vindkraft, men ndrer ikke vsentligt ved konklusionerne vedrrende udbygningsbehovet og dermed valget mellem de analyserede udbygningsprincipper. Det ligger uden for Elinfrastrukturudvalgets kommissorium at foretage en detaljeret vurdering af de nvnte virkemidler, herunder deres rentabilitet og teknologiske modenhed. Her noteres det alene, at de alternative virkemidler indeholder et potentiale for at pvirke udbygningsbehovet for elinfrastrukturen. Der er sledes behov for yderligere at analysere disse virkemidlers potentialer og muligheder uanset hvilket princip der vlges for fremtidens elinfrastrukturudbygning.
6.3
Metode for analyser af udbygningsmodeller
Opstillingen af de konkrete udbygningsmodeller for eltransmissionsnettet, se Bilag 1, er baseret p en optimering af konomi og forsyningssikkerhed ved netudbygning. For at vurdere om disse krav er opfyldt, er det analyseret, i hvilket omfang de enkelte lsningsforslag opfylder mlstningerne for nettet. Analyseforlbet er skitseret i Figur 19, og indeholder flgende hovedtrin: 1) Grundforudstninger om elproduktion og -forbrug, udlandsforbindelser og transmissionsnet fastlgges. Forudstningerne er beskrevet frem til 2025. 2) Beregningsforudstninger for virkemidler (varmepumper, elpatroner, m.v.), som kan supplere en udbygning af eltransmissionsnettet, er fastlagt. 3) Ud fra de opstillede grundforudstninger er beregnet en energibalance for hver time i r 2025. 4) Eltransmissionsnettets belastning ved de opstillede energibalancer og alternative netudbygninger er analyseret. Justeringer/tilpasninger i lsningerne analyseres som en iterativ proces, indtil der er fundet hensigtsmssige og tilstrkkelige udbygningsmodeller. 5) Udbygningsmodellernes konomiske effektivitet er beregnet ud fra oplysninger under trin 1-4. 6) Leveringssikkerhed (systemtilstrkkelighed) for udbygningsmodellerne er analyseret. 7) Miljpvirkningen ved udbygning af transmissionsnettet er analyseret for de forskellige udbygningsmodeller.
58
Systemforudstninger Produktion og forbrug Grundforudstning Variant og virkemiddel der vurderes Brndselspriser Termisk produktionsapparat Vindkraft Udlandsforbindelser Eksisterende transmissionsnet
El-forbrug
Scenarier som flsomhedsvurdering
+2000 MW produktionskapacitet +DK-NL
Systemforudstninger Investerings omkostningog D&Vomkostninger
Energibalance med produktion og forbrug opstilles. Med udgangspunkt i energibalancen, analyseres effektflow i modellerne.
Driftdata
Netdata og belastning
Netdesign
Iteration
Vurdering af marked og konomisk effektivitet
Vurdering af leveringssikkerhed
Vurdering af milj
Resultater og ngletal for udbygningsalternativer
Figur 19 Metodikken anvendt ved opstilling og analyse af de konkrete netudbygningsmodeller. De anvendte vrktjer og metoder til analyse af energibalancer og udbygningsbehov er veludviklede og anvendt i en rkke andre tilsvarende analyser. Metoder til kvantificering af de miljmssige pvirkninger fra eltransmissionsanlg er imidlertid knap s veludviklede. I det flgende afsnit 6.4 beskrives de anvendte metoder til vurdering af miljmssige konsekvenser for netudbygningsprincipperne.
6.4
Metoder til vurdering af miljmssige konsekvenser
De miljmssige konsekvenser er en vigtig parameter i valget mellem forskellige tekniske lsninger til udbygning af eltransmissionssystemet. De miljmssige konsekvenser af elektrisk infrastruktur er meget forskelligartede. Meget overordnet kan de miljmssige implikationer af elinfrastruktur deles op i fem kategorier. 1. 2. 3. 4. 5. Visuelle pvirkninger fra anlgget Magnetfelter og stj Milj- og natureffekter i forbindelse med etablering Milj- og natureffekter efter etablering Emissioner (fx forbundet med dkning af elektrisk tab).
Ideelt set skal man i en samfundskonomisk analyse opgre alle disse miljmssige effekter i kroner og re og lade disse effekter indg p lige fod med vrige gevinster og omkostninger. Imidlertid er de vrdistningsmetoder, der findes for sdanne forhold, genstand for betydelige diskussioner i faglige kredse, og det har vist sig, at de har en rkke iboende problemstillinger,
59
der underminerer resultaternes validitet. Det er derfor vurderet, at det ikke p nuvrende tidspunkt er hensigtsmssigt at anvende denne tilgang. I stedet anvendes generaliserede effektml i arbejdet til at kvantificere de miljmssige effekter. Der er derfor tale om en cost effectiveness-analyse, der netop adskiller sig fra cost benefitanalyse ved, at effektmlet ikke er monetariseret. Det primre ml, der anvendes, er "kilometer trac". Mlet kvalificeres yderligere ved brug af skaldt GIS- (Geografisk Informations System) analyse. Dette analysevrktj kategoriserer landskabet efter en lang rkke parametre og kan derigennem anskueliggre, hvor fx kabellgning af luftledninger har strst effekt.
6.4.1 Geografisk InformationsSystem metode til kvantificering af miljpvirkninger for det eksisterende eltransmissionsnet
Nr der etableres nye hjspndingsanlg, medfrer det altid en konflikt med omgivelserne i strre eller mindre grad. Det kan vre pvirkning af mennesker, dr hvor de bor, eller det kan vre pvirkning af et landskab. Naturomrder, vilde dyr og planter samt fortidsminder kan ogs blive pvirket af hjspndingsanlg. For at klarlgge og analysere de komplekse problemstillinger ved nye og eksisterende hjspndingsanlg har Energinet.dk i samarbejde med COWI udviklet en metode og et GIS-vrktj til blandt andet kvantificering af den positive pvirkning ved at fjerne en luftledningsstrkning og den negative pvirkning ved kabellgning. GIS-vrktjet kan fx vre med til at klarlgge, hvor der i det danske landskab med strst fordel kan anvendes jordkabler frem for luftledninger. Vrktjets grundlggende princip for konfliktanalyser er at kombinere to selvstndige analyser, nemlig: "Gevinster" "Omkostninger" Positive konsekvenser ved nedtagning af eksisterende luftledninger. Negative konsekvenser ved kabellgning af eksisterende luftledning i samme deklarationsblte.
Resultatet af analysen er to kort t kort med "gevinster" og t kort med "omkostninger" samt en rkke tilhrende tabeller. Det kan forekomme nrliggende at trkke omkostningskortet fra gevinstkortet for at f et samlet resultat, hvilket imidlertid ikke er hensigtsmssigt, da resultatet vil skjule variationen. Et omrde med store gevinster og store omkostninger kan komme til at fremst som neutralt, hvilket ikke stemmer med virkeligheden. Det er derfor vigtigt, at den endelige, samlede vurdering foretages ved at sammenholde de to kort. Nr man for eksempel vurderer mulighederne for kabellgning, skal man afveje de positive konsekvenser ved at fjerne den eksisterende luftledning mod de negative konsekvenser ved at ndre anlgget til kabler i jorden.
GIS som analysevrktj

Den nye metode indebrer, at omrdet langs fx et eksisterende luftledningstrac (linjefring) opdeles i sm celler, og for hver celle foretages en vurdering af alle de positive konsekvenser ved at fjerne luftledningerne. Samtidig foretages der en vurdering af alle negative pvirkninger af en eventuel kabellgning celle for celle. Vurderingen resulterer i to kort med farvekodning af cellerne. Det ene viser celler med stor, moderat eller lille gevinst ved at fjerne luftledningerne. Det andet viser, hvor der henholdsvis er store, moderate eller sm negative pvirkninger ved ned-
60
gravningen af kabler. De to kort tilsammen kan s udgre en del af beslutningsgrundlaget for, om der skal bruges jordkabler eller luftledninger. Det er vigtigt at understrege, at denne nye metode aldrig vil give en fuldstndig objektiv vurdering af fordele og ulemper, men vrktjet vil gre vurderingen mere gennemsigtig.
Valg og vgtning af temaer

I forbindelse med analysen af det eksisterende luftledningsnet er der medtaget en lang rkke forskellige GIS-temaer, der viser forskellige planforhold, fysiske forhold eller demografiske forhold. Et GIS-tema betegner et datast, som beskriver specifikke geografiske forhold. Det kan vre udpegninger, planer, fredninger eller boliger. For mange temaer er pvirkningen bde positiv og negativ. Fx kan der vre en negativ effekt i nromrdet, men en positiv effekt for de omkringliggende arealer. Derfor kan samme tema indg bde i analysen af gevinster og omkostninger blot med forskellig vgtning. Udgangspunktet for udvlgelsen af GIS-temaerne har vret 5 overordnede emnegrupper: Mennesker, Planforhold, Natur, Landskab og Kulturhistorie. Inden for hver enkelt emnegruppe er der en rkke forskellige temaer tilgngelige. Det vil ikke vre hensigtsmssigt at inddrage alle tilgngelige temaer i analysen blandt andet p grund af dataoverlap mellem temaer samt datakvalitet og tilgngelighed. Konfliktanalysen er delt op i to faser. I frste fase undersges det, om det pgldende tema overhovedet pvirkes af den eksisterende luftledning eller eventuelle kabellgning. I anden fase udregnes betydningen af pvirkningen ved at pfre temaet en vgt mellem 1 og 5, hvor 1 er lavt, og 5 er hjt vgtet. Der er udvalgt tre faktorer i vgtningen, der medfrer en hj score. Det er hensynet til mennesker, landskab og planforhold, hvor Danmark har internationale forpligtelser. Den frste fase er en objektiv beregning, mens anden fase indeholder en vis subjektiv bedmmelse. Vgtningen afhnger af mange faktorer som fx samfundsforhold, politiske prioriteringer og lovgivningsmssige bindinger samt naturhensyn. I analysen af de positive konsekvenser ved fjernelse af eksisterende luftledninger er der medtaget 12 temaer. Det er Byzone, Byvkst, Kirkebeskyttelseslinjer, Skovbyggelinjer, Strandbeskyttelseslinje, S- og beskyttelseslinje, Fredede omrder, EF-habitatomrder, EF-fuglebeskyttelsesomrder, Uforstyrrede landskaber, Kystzone og Adresser. Til analysen af de negative konsekvenser ved kabellgning indenfor luftledningens deklarationsblte er der udvalgt 9 temaer. Det er Fredede omrder, EF-habitatomrder, Fredede fortidsminder, Kulturarvs-arealer, Beskyttede naturtyper, Beskyttede vandlb, Drikkevandsboringer, Potentielle vdomrder og Rstofomrder. Temaerne fredede omrder og EF-habitatomrder indgr i analysen af svel de positive konsekvenser og negative konsekvenser, da rsagen til udpegningen varierer og pvirkningen afhnger af denne. Alle temaer, der er medtaget i analysen, er landsdkkende og fremgr af nedenstende figur.
61
Figur 20 Miljhensyn ved anlg af luftledninger og kabler.
6.4.2
Resultater af GIS-analysen
Den landsdkkende analyse af det eksisterende luftledningsnet viser, at det vil have srligt positive pvirkninger p mennesker (ejendomme), byudvikling/byvkst, naturen og landskabet, at fjerne ca. en fjerdedel af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledningsnet, hvilket svarer til ca. 630 km. P 400 kV-luftledningsnettet er tallet ogs ca. en fjerdedel, hvilket svarer til omkring 280 km luftledningstrac. Analysen viser, at det umiddelbart er muligt at kabellgge luftledningsnettet indenfor deklarationsarealet for den eksisterende luftledning det vil sige, hvor der fr stod master, kan der nu graves ud til kabler. Analysen viser dog, at kabellgning vil medfre srligt negative miljpvirkninger p blandt andet naturomrder og fredede omrder p ca. 16 pct. af luftledningsnettet, hvilket svarer til 373 km p 132 kV og 150 kV og 177 km p 400 kV. Dette kan imidlertid lses i forbindelse med planlgningsarbejdet, idet der enten kan foretages en styret underboring under det pgldende omrde (eller lokalitet), eller der kan ndres p tracet p den givne strkning, s natur- og miljproblemerne kan undgs eller minimeres mest muligt.
132 kV og 150 kV Sjlland Srligt positive konsekvenser ved at fjerne af eksisterende luftledninger 25 Fyn 29 Jylland 28 Sjlland 23 400 kV Fyn 38 Jylland 24
Tabel 19 Procentandel af det eksisterende luftledningsnet med srligt positive konsekvenser ved at fjerne luftledninger.
132 kV og 150 kV Sjlland Srligt negative konsekvenser ved kabellgning i samme deklarationsblte 16 Fyn 13 Jylland 16 Sjlland 14 400 kV Fyn 9 Jylland 18
Tabel 20 Procentandel af det eksisterende luftledningsnet med srlig negativ konsekvens ved kabellgning i samme deklarationsblte. Endvidere viser analysen, at der ogs er negative miljpvirkninger ved kabellgning af elnettet. Flsomme naturomrder, vandlb og arter knyttet til det bne land berres fx i strre omfang af kabellgning end anlg af luftledninger. Det er alts ikke miljneutralt at kabellgge.
62
P baggrund af analysen kan der udpeges en rkke delstrkninger p det eksisterende 400 kVluftledningsnet, hvor det vil vre hensigtsmssigt at foretage en mere dybtgende analyse om forsknnelse af disse delstrkninger. Analysen viser, at nogle af de ldre luftledningsanlg ud fra landskabelige og naturmssige hensyn er placeret uhensigtsmssigt. Det skyldes i hj grad, at man ikke tidligere tog helt s mange natur- og landskabelige hensyn som i dag. Desuden har mange landskaber siden opstillingen af masterne en gang i 1960'erne og starten af 1970'erne ndret karakter og indeholder nu boligomrder, friluftsomrder m.v., som giver konflikt med anlggene. I dag tages der langt strre hensyn til naboerne, naturen og landskabet, nr der planlgges nye eltransmissionsanlg. Det viser analysen fx tydeligt p en 26,4 km lang 400 kV-strkning mellem Bramslev nord for Mariager Fjord og Haverslev vest for Rold Skov. P denne strkning blev der i 2003 opsat omkring 80 nydesignede master. Analysen viser, at kun ca. 2 pct. af strkningen str uhensigtsmssigt. Dette tal er vsentlig lavere end de gennemsnitlige 25 pct. Det nyudviklede GIS-vrktj giver mulighed for at sammenligne forskellige strkninger ud fra de samme forudstninger. Det vil vre et godt vrktj fremover i forbindelse med planlgning og etablering af kommende eltransmissionsforbindelser. Det er et vrktj, der kan hjlpe med en prioriteret indsats p det overordnede niveau, og vrktjet kan vre med til at anskueliggre, hvor ressourcerne bruges mest hensigtsmssigt fremadrettet. Det er vigtigt at understrege, at GIS-analysen er et screeningsvrktj, som kan benyttes som dels beslutningsvrktj og dels udpegningsgrundlag til udvlgelse af forskellige omrder, hvor der vil vre behov for en nrmere analyse, inden der kan ske en prioritering af omrderne. Med vrktjet vil det vre muligt at vurdere forskellige luftledningsstrkninger i forhold til hinanden ud fra givne, flles forudstninger. Analysevrktjet kan derimod ikke erstatte mere dybtgende undersgelser, eksempelvis VVM og miljvurderinger.
63
7. Udbygningsprincipper for eltransmissionsnettet

Der er analyseret en rkke generaliserede principper for udbygning af eltransmissionsnettet. Disse principper beskrives i de flgende afsnit. Som basis for vurderingen af de konomiske, leveringssikkerhedsmssige og miljmssige forhold ved principperne, har udvalget for hvert af de 6 udbygningsprincipper gennemregnet en eller flere konkrete udbygningsmodeller som eksempler inden for hvert princip. De 8 konkrete udbygningsmodeller er beskrevet i Bilag 1. I flgende figur illustreres de seks udbygningsprincipper A til F for det overordnede elsystem p 400 kV-niveau. Principperne A, B og C forudsttes alle kombineret med en kabellgning af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net i henhold til srskilte kriterier, som senere skal udmntes i en konkret kabelhandlingsplan. For principperne D og E kan en kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vlges fra eller til. P samme mde kan principperne B til E for 400 kV-nettet alle kombineres med en forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net. Det vil med de nuvrende teknologiske muligheder fortrinsvis ske ved udskiftning af de eksisterende gittermaster til nye og lavere mastetyper (se Figur 27 og Figur 28) i takt med, at behovet for renovering opstr. Kabellgning af eksisterende 400 kV kan ske p korte og srligt udvalgte strkninger.
A A
Fuldstndig Fuldstndig kabellgning kabellgning
B B
Nye Nye forbindelser forbindelser ii kabler kabler
C C
Nye Nye forbindelser forbindelser ii kabler kabler og og nye nye master master ved ved et et eksisterende eksisterende trac trac
D D
Nye Nye forbindelser forbindelser ii luften, luften, hvor hvor der der ii forvejen forvejen er er luftledninger luftledninger
E E
Nye Nye forbindelser forbindelser ii luften luften
F F
Ingen Ingen udbygning udbygning af af elnettet elnettet
400 kV
Forsknnelse Forsknnelse af af eksisterende eksisterende 400 400 kV-net kV-net ved ved lavere lavere master master ii nyt nyt design design + + kabellgning kabellgning p p srligt srligt udvalgte udvalgte strkninger strkninger
132 kV og 150 kV
Kabellgning af eksisterende 132 kV- og 150 kV-net i henhold til srskilt kabelhandlingsplan
Figur 21 Seks generaliserede udbygningsprincipper.
64
7.1
A Fuldstndig kabellgning af elnettet
Figur 22 Udbygningsprincip A fuldstndig kabellgning af elnettet. En total kabellgning af det danske 400 kV-net vil vre en meget omfattende og teknisk krvende opgave, som ikke vil kunne forventes gennemfrt p under 30-40 r.36 P grund af den tidsmssige horisont og de teknologiske udfordringer m en konkret beslutning om en total kabellgning af det danske elnet afvente lsning af disse udfordringer. I stedet kan en total kabellgning af elsystemet vre en overordnet og langsigtet mlstning, uanset hvilket af de vrige udbygningsprincipper der vlges. Hvis det kunne lade sig gre at gennemfre en total kabellgning af 400 kV-nettet med den i dag kendte teknologi, m det forventes at koste i nrheden af 37 mia. kr.37 Det er 14 gange de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. Dertil skal lgges en total kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet, som vil koste omkring 11,5 mia. kr. I alt vil det alts koste ca. 48 mia. kr. at kabellgge det danske 400 kV-, 150 kV- og 132 kV-net.
36
Det er i de konomiske analyser antaget, at kabellgningen er gennemfrt i 2030 af hensyn til sammenligningen med de vrige udbygningsprincipper. Alle omkostninger i forbindelse med realiseringen af principperne er angivet i 2008-priser.
37
65
7.2
B Nye 400 kV-forbindelser i kabler
Figur 23 Udbygningsprincip B nye 400 kV-forbindelser i kabler. Med udbygningsprincip B lgges alle nye 400 kV-forbindelser i jorden. Det eksisterende 400 kV-luftledningsnet bliver stende, men princippet bner mulighed for tilvalg af forsknnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlgning af trac og delvis kabellgning ligesom i dag, sdan at der tages strst muligt hensyn til de landskabelige vrdier. Dette princip ventes at koste ca. 8 mia. kr., svarende til ca. tre gange mere end de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. De frste udbygningsprojekter forventes at vre Endrup-Kass-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kV-projekter forventes frdiggjort i 2020. Dette udbygningsprincip forudstter en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kVog 150 kV-net som flge af 400 kV-kabellgningen. En fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vil kunne gennemfres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. Den samlede pris for udbygningsprincip B vil sledes vre omkring 20 mia. kr. De teknologiske lsninger, som vil skulle tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, er ikke afprvet i det omfang, som de forudsttes. Dette udbygningsprincip m derfor betragtes som vsentligt mere risikobetonet end principperne C, D og E.
66
For ikke at stte leveringssikkerheden over styr som flge af nye teknologiske lsninger vil kabellgning af flere, nye forbindelser p lngere strkninger frst kunne pbegyndes i takt med, at der er opnet tilfredsstillende resultater af forsg med lange (mere end 40 km) 400 kVvekselstrmskabler i det eksisterende elnet. Sdanne forsg vil med en mlrettet indsats kunne gennemfres i lbet af 6-10 r. Da indpasningen af markant mere vedvarende energi krver udbygning af elnettet, inden disse kabelforsg kan vre gennemfrt, m det forventes, at der i en overgangsperiode vil blive behov for etablering af mere kortsigtede lsninger fx 400 kV-jvnstrmskabler som ikke i alle tilflde understtter den langsigtede udvikling af elnettet. En del af investeringerne ved dette udbygningsprincip m derfor betragtes som kortsigtede.
7.3 C Nye 400 kV-forbindelser i kabler og lavere master i nyt design ved t eksisterende trac
Figur 24 Udbygningsprincip C nye 400 kV-forbindelser i kabler og lavere master i nyt design ved t eksisterende trac. Med udbygningsprincip C lgges nye 400 kV-forbindelser som hovedregel i jorden. Samtidig forstrkes 400 kV-nettets vitale rygrad gennem Jylland ved anvendelse af en mast i et mere tidssvarende design.
67
Det betyder, at den eksisterende masterkke mellem den jysk-tyske grnse og Tjele fjernes og erstattes med en ny tosystemsforbindelse38 p master i et nyt design. Det vrige 400 kV-luftledningsnet bliver stende, men princippet bner mulighed for tilvalg af forsknnelsesprojekter i form af udskiftning til nye mastetyper, eventuel omlgning af trac og delvis kabellgning ligesom i dag, sdan at der tages strst muligt hensyn til de landskabelige vrdier. Dette udbygningsprincip ventes at koste ca. 5,5 mia. kr., det vil sige ca. 2,5 gange mere end de forventede udgifter ved at fortstte med de i dag gldende udbygningsprincipper. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012), RevsingTjele (2014) og Endrup-Revsing. Samtlige 400 kV-projekter forventes frdiggjort i 2020. Udbygningsprincippet forudstter ligesom princip B en omfattende omstrukturering af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net som flge af 400 kV-kabellgningen. En fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet vil kunne gennemfres i takt med omstruktureringen og vil koste ca. 11,5 mia. kr. i 2008-priser. Den samlede pris for udbygningsprincip C vil sledes vre ca. 17 mia. kr. Som for udbygningsprincip B glder det, at de teknologiske lsninger, som tages i anvendelse ved dette udbygningsprincip, ikke er afprvet. Princippet vil dog grundet forstrkningen af den vitale 400 kV-forbindelse gennem Midtjylland samt en trinvis integration af 400 kV-kabler i nettet vre en vsentligt mere sikker og robust lsning end princip B. Forstrkningen gennem Midtjylland medfrer, at kabellgningen af alle vrige nye 400 kV-forbindelser vil vre vsentligt mindre risikobetonet, end det er tilfldet for udbygningsprincip B. Som for princip B vil kabellgning af flere nye 400 kV-forbindelser p lngere strkninger kunne pbegyndes i takt med, at der er opnet tilfredsstillende resultater af forsg med lange (mere end 40 km) 400 kV-vekselstrmskabler i det eksisterende elnet. Sdanne forsg vil med en mlrettet indsats kunne gennemfres i lbet af 6-10 r.
38
To 400 kV-systemer ophnges p samme masterrkke.
68
7.4 D Nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men p lavere master i nyt design
Figur 25 Udbygningsprincip D nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger, men p lavere master i nyt design. Med netudbygningsprincip D opfres alle nye 400 kV-forbindelser som luftledninger. De nye forbindelser placeres udelukkende ved tracer, hvor der i forvejen er hjspndingsmaster. De eksisterende og nye luftledninger samles p nye lavere master i et nyt design, hvorefter de gamle gittermaster fjernes. Udbygningsprincip D bygger p de eksisterende principper for netudbygning. For at reducere de visuelle gener for landskabet bygges nye 400 kV-luftledninger alene ved eksisterende tracer og med en ny mastetype. Fx udskiftes den eksisterende luftledning mellem Kass og Tjele med en ny tosystemsluftledning. Dette udviklingsprincip ventes at koste ca. 4 mia. kr. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012), Revsing-Tjele (2014). Samtlige 400 kVprojekter forventes frdiggjort i 2020. Dette princip kan kombineres med forsknnelsesprojekter for det eksisterende 400 kV-net, samt kabellgning af elnettet p de lavere spndingsniveauer. Her kan luftledninger kabellgges
69
uden vsentlige teknologiske problemer, og er samtidig vsentligt billigere end kabellgning p 400 kV-niveau. Dette udbygningsprincip giver maksimal kapacitet i elnettet og undgr nye 400 kV-tracer til lavest mulige omkostninger.
7.5
E Nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design
Figur 26 Udbygningsprincip E nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design. Med udbygningsprincip E opfres nye 400 kV-forbindelser som luftledninger p master, som er lavere og i et mere tidssvarende design end de traditionelle gittermaster. Udbygningsprincip E bygger p de allerede i dag eksisterende principper for netudbygning og ventes at koste ca. 2,7 mia. kr. i 2008-priser. De frste udbygningsprojekter i dette princip forventes at vre Revsing-Kass-Tyskland (2012) og Endrup-Idomlund (2014). Samtlige 400 kVprojekter forventes frdiggjort i 2020. Dette princip kan kombineres med forsknnelsesprojekter for det eksisterende 400 kV-net samt kabellgning af elnettet p de lavere spndingsniveauer. Udbygningsprincippet giver maksimal kapacitet i elnettet til lavest mulig omkostning, men princippet giver samtidig en get visuel pvirkning af landskabet som flge af nye luftledninger.
70
7.6
F Ingen udbygning af elnettet
Udvalget har vurderet konsekvenserne af ikke at foretage yderligere udbygning af eltransmissionsnettet. Princippet er ikke sammenligneligt med de vrige udbygningsprincipper bde af forsyningssikkerhedsmssige rsager, hensynet til en velfungerende konkurrence p elmarkedet og nsket om at indpasse markant mere vedvarende energi i elsystemet. Der er behov for at forstrke eltransmissionsnettet, nr de politiske mlstninger om mere vindenergi i elsystemet skal ns.
7.7
Kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettene
132 kV- og 150 kV-nettet udgr de store hovedveje i elsystemet. Efter de gldende regler kabellgges nye 132 kV- og 150 kV-forbindelser som udgangspunkt allerede i dag. nskes det eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledningsnet kabellagt, vil dette kunne kombineres med et hvert af udbygningsprincipperne for 400 kV-nettet. nskes en massiv kabellgning af transmissionsnettet, vil det vre samfundskonomisk mest hensigtsmssigt at kabellgge 132 kV- og 150 kV-nettet i henhold til en sammenhngende kabelhandlingsplan p basis af miljmssige, tekniske og konomiske kriterier og i forbindelse med strre renoveringer. En detaljeret udredning om kabellgning af 132 kV- og 150 kV-nettet er under udarbejdelse af Dansk Energi. Denne udredning vil kunne indg som en del af grundlaget for udarbejdelsen af en konkret kabelhandlingsplan, nr de fremtidige principper for udbygning af eltransmissionsnettet er fastlagt. Prisen for at kabellgge hele det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net (ca. 3.000 km) vurderes at vre ca. 11,5 mia. kr.39
7.8
Forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net
Udbygningsprincipperne B-E vil alle kunne kombineres med en forsknnelse af det eksisterende 400 kV-luftledningsnet. Ved renoveringer af det eksisterende luftledningsnet kan de eksisterende master p udvalgte strkninger udskiftes med lavere master i et nyt design. Se Figur 27. Masterne vil vre 7-12 meter lavere end en typisk Donaumast p 42 meter. De nye master vil desuden kunne indpasses bedre i landskabet end de eksisterende ved at planlgge tracet i bedre samspil med landskabets struktur og med strst mulige hensyn til de landskabelige vrdier. P kortere delstrkninger kan der ligesom i dag kabellgges fx i tt bymssig bebyggelse og der, hvor en luftledning fr vsentlige konsekvenser for landskabelige interesser. Samlet set opns en markant forsknnelse af landskabet i forhold til i dag.
39
Dette belb omfatter alene omkostninger til kabellgning. Det vurderes, at der vil blive behov for ombygning af stationer, som vil koste 1-2 mia. kr.
71
Figur 27 Eksisterende og nye mastetyper alle til to 400 kV-systemer. Donaumasten findes flere steder i Jylland. Eaglemasten er i dag frdigudviklet og kan tages i brug ved nye projekter. Fibermasten er under udvikling og forventes at vre frdigudviklet om ca. 5 r.
72
Figur 28 Ny, lavere 400 kV-mastetype p hjde med en eksisterende 150 kV-mast. Den viste fibermast vil kunne bre t 400 kV-system. En forsknnelse af det eksisterende 400 kV-net med udskiftning af omkring en tredjedel af de eksisterende master (fordelt med kabellgning af 50 km og udskiftning til nye master p 350 km) vurderes til at koste ca. 2,3 mia. kr. Det er vrd at bemrke, at en del af denne forsknnelse er indregnet i princip C, hvor der etableres nye 400 kV-luftledninger ved et eksisterende trac.
7.9
Distributionsnettet under 100 kV
Denne tekniske redegrelse omfatter udelukkende analyser for elnettet over 100 kV. Det skal dog bemrkes, at der er gode muligheder for kabellgning p de underliggende spndingsniveauer, hvor omkostningerne til kabellgning er lavere end p de hjere spndingsniveauer. En tredjedel af distributionsnettet p 30-60 kV-niveau er kabellagt i dag.
Kabellagt andel af 30-60 kV i %
40
35
30
25
20 1997 1998 1999 2000 2001 r 2002 2003 2004 2005 2006
Figur 29 Kabellgningsgrad for distributionsnettet. De anvendte data stammer fra Dansk Energi's statistik. Tabel 21 giver et overblik over andelen af kabler og luftledninger i det eksisterende net, samt de vurderede omkostninger ved en kabellgning af de resterende luftledninger.
73
Spndingsniveau 6-20 kV 30-60 kV 132-150 kV 220-400 kV
Total km 61.566 8.465 4.062 1.478
Km kabel 53.428 2.760 611 164
Km luftledning 8.138 5.705 3.451 1.314
Omkostninger ved kabellgning af resterende luftledning (mia. kr.) 3

40
7-8 11,5 37
Tabel 21 Fordeling af kabler og luftledning i det eksisterende net samt omkostning ved kabellgning. Alle lngder er angivet som system-kilometer.41 Det er overvejende sandsynligt, at hele distributionsnettet under 100 kV vil vre kabellagt inden for den tidshorisont, der anvendes i de foreliggende analyser.
7.10 konomisk sammenstilling af udbygningsprincipper

De beskrevne udbygnings- og kabellgningsprincipper er meget forskellige i forhold til pkrvet investeringsomfang. Valget af udbygningsprincip har desuden ganske stor betydning for driftsomkostningerne til eltransmissionssystemet. Afsnittene herunder opsummerer og sammenligner de vsentligste konomiske ngletal for de seks udbygningsprincipper. Selv om de egentlige analyser kun strkker sig til 2025, er de konomiske ngletal vist frem til 2030/2031. Det skyldes, at det for flere af principperne er gldende, at det frst er p dette tidspunkt, den fulde effekt kan ses42. Udbygningsprincip E er anvendt som reference, da dette princip svarer til den hidtil planlagte udbygningsplan for elnettet. De konomiske ngletal er for alle principperne angivet for rammebetingelse 1 med hensyn til udbygning med udvekslingsforbindelser, da en udbygning anses for vsentligt mere sandsynlig end rammebetingelse 0, hvor der ikke foretages yderligere udbygning af udlandsforbindelser frem til 2025.
7.10.1
Investeringsomkostninger for udbygningsprincipper
Tabellen herunder viser de forventede akkumulerede investeringsomkostninger for realisering af hvert af udbygningsprincipperne. Som det fremgr, er investeringen i principperne A, B og C tidligst afsluttet i 2030.
40
Et overordnet skn, som er behftet med stor usikkerhed. Der er regnet med en omkostning p 350 tkr. pr. km. Afledte omkostninger til ndringer af stationer er ikke inkluderet i estimatet. Trac-km angiver lngde af selve tracet. System-kilometer angiver selve ledningslngden, som kan vre strre end traclngden, da der kan vre flere systemer p samme masterkke. For princip A vil en fuldstndig kabellgning af 400 kV-nettet ikke kunne gennemfres p under 30-40 r. Af hensyn til sammenligningen med de vrige principper er det i de konomiske analyser antaget, at ogs princip A er gennemfrt i 2030.
41
42
74
Princip A Fuldstndig kabellgning
Princip B Nye 400 kV-forbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler
Princip C Nye 400 kV-forbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler mia. kr. 5,6 8,3 13,9
Princip D Nye 400 kV-forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger
Princip E Nye 400 kV-forbindelser i luften
Princip F Ingen udbygning af elnettet
Samlet investering til 2025 Investering 400 kV Investering 132/150 kV I alt frem til 2025 Samlet investering til 2030 Investering 400 kV Investering 132/150 kV I alt frem til 2030
mia. kr. 24,4 8,3 32,7
mia. kr. 8,1 8,3 16,4
mia. kr. 3,8 0,2 4,0
mia. kr. 2,5 0,2 2,7
mia. kr. 0 0 0
36,6 11,5 48,1
8,1 11,5 19,6
5,6 11,5 17,1
3,8 0,2 4,0
2,5 0,2 2,7
0 0 0
Tabel 22 Investeringsomkostninger 2010-2030 mia. kr. (2008-priser). Omkostninger til udlandsforbindelser og ilandfringsanlg for havmlleparker er ikke inkluderet i priserne. Omkostningen til fuld kabellgning af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net indgr for principperne A til C, men det er ogs muligt at vlge dette til for de vrige principper. Det ses af tabellen, at prisen for at kabellgge hele det eksisterende 400 kV-net (1.100 km) er ca. 29 mia. kroner (36,6 8,1 mia. kr.). Prisen for at kabellgge hele 132 kV- og 150 kV-nettet (3.000 km) er ca. 11,5 mia. kroner. Den angivne omkostning for princip A er klart den strste. Dette tal er usikkert og m betragtes som et minimum, da det endnu ikke er klart, hvilke supplerende investeringer der er ndvendige for at kunne drive et 400 kV-eltransmisionssystem udelukkende med jordkabler med en tilfredsstillende leveringssikkerhed. Det forudsttes beregningsmssigt, at en kabellgning er tilendebragt i 2030, hvilket med nuvrende viden ikke anses for realistisk.
7.10.2
Tarifvirkning for elforbrugerne
Nedenstende tabel viser den forventede tarifvirkning af de forskellige udbygningsprincipper. I denne fremstilling anvendes for 400 kV og 132 kV, der er ejet af systemansvaret, den sdvanlige afskrivningsprofil for systemansvarets anlgsaktiver (serieln) samt antagelser om forventet kapitalomkostning (4,3 pct.) og inflation (2 pct.). For 132 kV- og 150 kV-anlg, der er ejet af transmissionsselskaberne, anvendes den toneangivende lange byggeobligationsrente + 1 pct. (p.t. svarende til 6,7 pct.).
75
Tarifvirkning af principper deflateret til faste priser (re/kWh) (investering og drift) Princip A Fuldstndig kabellgning Princip B Nye 400 kVforbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler Princip C Nye 400 kVforbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler 0,8 2,3 3,0 3,5 3,5 Princip D Nye 400 kVforbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Princip E Nye 400 kVforbindelser i luften Princip F Ingen udbygning af elnettet
2015 2020 2025 2030 2031
0,5 3,2 6,2 9,0 9,5
1,2 2,6 3,3 3,8 3,9
0,3 0,6 0,7 0,7 0,7
0,3 0,4 0,5 0,5 0,5
1,0 2,7 4,4 n.a. n.a.
Tabel 23 Forventet tarifvirkning for elforbrugerne (2008-priser). For princip A til E stammer tarifvirkningen hovedsageligt fra afskrivninger p nyinvesteringer i eltransmissionsnettet. Hvis man vlger et princip, der udelukkende indeholder kabler fremadrettet, kan det som nvnt blive aktuelt at anvende jvnstrmslsninger p udvalgte strk i det interne eltransmissionsnet. Disse lsninger vil give ekstra omkostninger til dkning af de elektriske tab, der er i sdanne forbindelser. Det kan ge omkostningerne i forhold til, hvad der er angivet i Tabel 23. For princip F stammer tarifvirkningen for forbrugerne primrt fra markedstab p grund af det utilstrkkelige interne net. Disse vil i praksis i henhold til de anvendte driftsprincipper opst som omkostninger for systemansvaret til at foretage beordrede ndringer af forbrug og produktion i elsystemet gennem skaldt modhandel som flge af interne flaskehalse i nettet. Disse optrder ikke i nvnevrdigt omfang i forbindelse med de vrige principper.
7.10.3
Samfundskonomisk omkostning
I ovenstende afsnit er der givet en vurdering af de sandsynlige prisvirkninger for forbrugerne af de enkelte udbygningsprincipper. I tabellerne herunder prsenteres de samfundskonomiske omkostninger, der er beregnet efter sdvanlige samfundskonomiske analyseprincipper. Den vsentligste forskel er, at investeringerne her afdrages efter et annuitetsprincip, og at den samfundskonomiske diskonteringsrente p 6 pct. anvendes.
76
Samfundskonomisk rlig omkostning af principper med reference til eksisterende retningslinjer princip E 43 (mia. kr. pr. r) inkl. forvridningstab Princip A Princip B Princip C Princip D Princip E Princip F Fuldstndig Nye 400 kVNye 400 kVNye 400 kVNye 400 kVIngen udbygkabellgning forbindelser i forbindelser i forbindelser i forbindelser i ning af elnettet kabler + kabler og nye luften, hvor luften 132/150 kV i master ved t der i forvejen kabler eksisterende er luftledninger trac + 132/150 kV i kabler 0,0 1,4 3,0 4,7 5,0 0,4 1,1 1,4 1,8 1,8 0,2 0,8 1,2 1,5 1,6 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,0 1,4 n.a. n.a.
2015 2020 2025 2030 2031
Tabel 24 Forventet samfundskonomisk omkostning pr. r.
Samlet konomi for perioden 2010-2025 (tilbagediskonteret til r 2010) Investering og restvrdi 400 kV Ny 400 kV-transmission Restlevetidsvrdi i 2025 Investering og restvrdi 132 kV- og 150 kV Investering og restvrdi 132 kV og 150 kV Restlevetid kabler i 2025 Drift og vedligehold Markedstab som flge af intern netbegrnsning Samlet omkostning mia. kr. for periode ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode Samlet investering 2025
Princip A
Princip B
Princip C
Princip D
Princip E
Princip F
mia. kr. 15,8 -10,8
mia. kr. 7,1 -2,9
mia. kr. 4,5 -2,1
mia. kr. 3,2 -1,6
mia. kr. 2,2 -1,1
mia. kr. 0 0
6,0 -3,5 -0,06 0,1 7,6
6,0 -3,5 -0,04 0 6,7
6,0 -3,5 -0,02 0 4,9
0,2 -0,1 0,02 0 1,7
0,2 -0,1 0,02 0 1,2
0 0 0,00 5,6
44
5,6
1,3 8,8
1,1 7,8
0,7 5,7
0,1 1,8
0,0 1,2
0,0 5,6
32,7
16,4
13,9
4,0
2,7
0,0
Tabel 25 Samlet samfundskonomi for perioden 2010-2025. Markedstabene som flge af begrnsninger i det interne transmissionsnet er for principperne A-E beregnet til at vre ubetydelige.
43
Omkostninger til eventuel ombygning af stationer indgr ikke i konomiberegningen. Ligeledes indgr omkostninger ved tilslutning af havmlleparker og kabellgning af udlandsforbindelser heller ikke i konomiberegningen. Det beregnede markedstab er behftet med forholdsvis stor usikkerhed og kan vre lavere. Tallet er vsentligt afhngigt de anvendte forudstninger om prisforskel mellem Norden og Kontinentet.
44
77
Det skal bemrkes, at miljmssige effekter som fx landskab/visuelt milj ikke er opgjort i kroner og re og derfor ikke indgr i ovenstende p lige fod med vrige gevinster og omkostninger. I stedet er der anvendt generaliserede effektml (cost effectiveness-analyse) til at kvantificere de miljmssige effekter.
7.10.4
Omkostninger ved forsknnelse af det eksisterende 400 kV-transmissionsnet
Som et supplement til flere af principperne kan det som omtalt i afsnit 7.8 vre relevant at udarbejde en handlingsplan for forsknnelse af det eksisterende 400 kV-transmissionsnet, gennem anvendelse af nye mastetyper, der minimerer de visuelle gener, samt ved mlrettet kabellgning af delstrkninger. En sdan indsats kan med fordel mlrettes de steder, hvor de eksisterende tracer medfrer de strste visuelle gener. Indsatsen vil endvidere kunne afstemmes efter renoveringsbehov. Det vil reducere meromkostningen ved forsknnelsen. Det er naturligvis ikke hensigtsmssigt at forsknne meget korte strk, da der vil vre visse "engangsomkostninger pr. projekt". En forsknnelse ved udskiftning til lavere og mere tidssvarende master vurderes at kunne gennemfres for mellem 4,5 og 6 mio. kr./trac-km alt efter, om det kan kombineres med et allerede eksisterende renoveringsbehov. En forsknnelse af 400 km af det eksisterende 400 kV-trac (det vil sige en tredjedel af det eksisterende), fordelt med kabellgning af 50 km og udskiftning af nye master p 350 km vil koste ca. 2,3 mia. kr.. Det er vrd at bemrke, at en del af denne forsknnelse er indregnet i princip C, hvor der etableres nye 400 kV-luftledninger ved det eksisterende trac gennem Midtjylland.
7.10.5
Flsomhedsvurderinger
Der er foretaget en vurdering af flsomhed for investeringspriser og diskonteringsrente.

Flsomhedselement Princip A Fuldstndig kabellgning Princip B Nye 400 kVforbindelser i kabler + 132/150 kV i kabler Princip C Nye 400 kVforbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac + 132/150 kV i kabler 79 % 122 % 125 % Princip D Nye 400 kVforbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Princip E Nye 400 kVforbindelser i luften Princip F Ingen udbygning af elnettet
4 % diskonto 8 % diskonto +25 % anlgspris
79 % 122 % 125 %
79 % 122 % 125 %
74 % 128 % 123 %
74 % 128 % 121 %
100 % 100 % 100 %
Tabel 26 Vurdering af flsomheder og robusthed for fremtidige krav til transmissionsnettet.
7.10.6
Varianter
For at sikre den ndvendige robusthed over for usikkerheder omkring udviklingen af det samlede elsystem, er der i forbindelse med analyse af de opstillede udbygningsmodeller taget hensyn til en rkke varianter af sandsynlige udviklinger af elsystemet i forhold til de definerede randbetingelser. Et srligt fokus er rettet mod etablering af alternative samarbejdsforbindelser til naboomrderne samt udbygning af det indenlandske, centrale produktionsapparat. Derudover er de
78
netmssige konsekvenser undersgt ved at udbygge med havmlleparker ved Kriegers Flak som et alternativ til udbygning ved Horns Rev. Jvnstrmsforbindelse til Holland Som et muligt udbygningsalternativ for samarbejdsforbindelserne til nabo-omrder indgr en jvnstrmsforbindelse mellem Jylland og Holland. Med en sdan jvnstrmsforbindelse skabes der forbindelse til et attraktivt hjprisomrde. Ligeledes vil en jvnstrmsforbindelse til Holland gre det muligt at afstte strre mngder vindkraft i perioder med lokalt overskud af vindkraft i Jylland. Denne situation er undersgt i relation til mulighederne for at reducere det indenlandske 400 kV-netudbygningsbehov ved at afhjlpe lokale overbelastninger i Sydvestjylland ved fx eksport af vindkraft til Holland. Ved de udfrte netanalyser er der foruden forudstningerne fra Rammebetingelse 1 forudsat en jvnstrmsforbindelse mellem den eksisterende 400 kV-station Endrup og det hollandske eltransmissionsnet. Netanalyserne viser, at etableringen af en 600 MW-jvnstrmsforbindelse ikke giver anledning til et ndret netudbygningsbehov. Jvnstrmsforbindelsen skal ogs kunne udnyttes i driftssituationer uden produktion fra vindkraften og her indg som transitkanal mellem Norden og Kontinentet. Dermed vil en jvnstrmsforbindelse til Holland sledes ikke reducere behovet for udbygning af 400 kV-nettet i Jylland. Udbygning af det indenlandske centrale produktionsapparat For de udfrte netanalyser er der ved opstilling af randbetingelser for produktionsapparatet taget udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra januar 2007. Denne fremskrivning forudstter en betydelig reduktion af det indenlandske centrale produktionsapparat. For at sikre den ndvendige rummelighed i transmissionsnettet for de enkelte udbygningsalternativer, herunder begrnse risikoen for "indestngt" produktionskapacitet i tilflde af tilgang af ny, central produktionskapacitet p eksisterende kraftvrkspladser, er der udfrt en rkke supplerende netanalyser. Konkret er de netmssige konsekvenser undersgt ved tilgang af op til 1.000-1.100 MW central produktion i bde i Jylland/Fyn og p Sjlland med flgende geografiske fordeling: Jylland/Fyn: 600 MW ved Studstrupvrket med nettilslutningspunkt i 400 kV-station Trige 400 MW ved Nordjyllandsvrket med nettilslutningspunkt i 400 kV-station Nordjyllandsvrket.
Sjlland: 2 x 260 MW ved Kyndbyvrket med nettilslutningspunkt i den planlagte 400 kV-station ved Kyndbyvrket 450 MW ved Amagervrket med nettilslutningspunkt i den planlagte 400 kV-station ved Amagervrket.
Generelt er der ikke pvist behov for et get 400 kV-netudbygningsbehov ved etablering af ny central produktionskapacitet p eksisterende kraftvrkspladser. I forbindelse med etablering af et tredje 400 kV-resundskabel mellem Amagervrket og Sydsverige planlgges samtidig den skaldte Kbenhavnerring mellem 400 kV-stationerne Amagervrket og H.C. rsteds Vrket. Dermed er der etableret to-sidet 400 kV-nettilslutning af kraft-
79
vrksenhederne ved Avedre og Amagervrket. Med disse 400 kV-udbygninger opns to-sidet forsyning af samtlige 400 kV-stationer i Hovedstadsomrdet, hvilket giver en hj forsyningssikkerhed samt mulighed for aflastning af det eksisterende 132 kV-net i Hovedstadsomrdet. I Jylland er de undersgte 400 kV-netstrukturer tilstrkkeligt udbygget og dermed robust over for den forudsatte tilgang af get central produktionskapacitet p de eksisterende kraftvrkspladser. Havmlleparker ved Kriegers Flak I grundforudstningerne er havmlleudbygningen efter 2012 udelukkende placeret i Vestdanmark. For at vurdere udbygningsprincippernes robusthed har udvalget analyseret betydningen af at flytte tre havmlleparker (3 x 200 MW) fra Horns Rev i Vesterhavet til Kriegers Flak i stersen. De 6 analyserede principper er alle tilstrkkeligt robuste til ogs at kunne hndtere en tilslutning af havmller fra Kriegers Flak. Etablering af havmlleparker ved Kriegers Flak som alternativ til Horns Rev vil ikke reducere 400 kV-netudbygningsbehovet i Jylland. Etablering af havmlleparker i stersen stiller gede krav til 400 kV-netudbygningen p Sjlland. Dette sges lst ved den planlagte nordlige 400 kV-ringforbindelse mellem Asnsvrket og Kyndbyvrket. De systemmssige fordele ved en mere distribueret placering af fremtidige havmlleparker er ikke undersgt i denne sammenhng.
7.11 Robusthed
Til vurdering af robustheden af beslutninger i forbindelse med den langsigtede planlgning af elinfrastrukturens udbygning anvender Energinet.dk fire scenarier. Scenarierne beskriver fire mulige udviklinger frem til 2030 for de omgivende faktorer, der pvirker investeringer i elnettet. Scenarierne udspnder samlet et udfaldsrum for energiforsyningen frem til 2030. Det er valgt at anvende de fire scenarier til en overordnet vurdering af de seks udbygnings- og kabellgningsprincippers robusthed og fleksibilitet i forhold til forskellige udviklinger af omverden. Ved formuleringen af scenarierne er der taget udgangspunkt i to dimensioner for fremtiden. En miljdimension og en international dimension. Disse to dimensioner er illustreret i Figur 30, hvor den vandrette akse udgr graden af internationalisering, og den lodrette akse udgr graden af miljprofilen. Hver af de fire kvadranter danner udgangspunkt for et scenarie. Scenarierne betegnes Greenville, Grnnevang, Blueville og Blvang.
80
Milj et hjt prioriteret hensyn 4 - Grnnevang 1 - Greenville
Primrt nationalt fokus
Primrt internationalt 3 - Blvang 2 - Blueville fokus
Milj et lavere prioriteret hensyn
Figur 30 Illustration af miljdimension og international dimension i de fire scenarier. De 4 scenarier er tilstrbt formuleret sdan, at de principielt har samme sandsynlighed for at indtrffe i 2030. Definition af scenarierne er beskrevet i dokumentet "Scenarierapport, fase 1" 45 . Greenville I dette scenarie er der hj fokus p udbygning med vedvarende energi. Storskalalsninger anvendes bde p vindkraftomrdet og i store centrale biomassevrker med kombineret produktion af el, varme og biofuel. Vindkraft udbygges kraftigt som store offshoreanlg. Der lgges vgt p et tt samspil med udlandet (kraftige udlandsforbindelser) til at f den fluktuerende produktion fra vindkraft balanceret med forbruget. Udbygning med en kraftig elinfrastruktur er en forudstning for dette scenarie. Der er accept af, at transportkorridorer med luftledninger kan vre ndvendige for at indpasse den megen fluktuerende produktion. Samlet set medfrer dette, at omkostningen p overordnet infrastrukturkapacitet er vsentlig for konomien i dette scenarie. Herunder omkostningen til transmission p tvrs af Danmark og udveksling med udlandet. Grnnevang I dette scenarie er der hj fokus p udbygning med vedvarende energi. I modstning til Greenville er der et nske om, at lsningerne skal vre lokalt forankrede, og at energibalanceringen i hjere grad lses med lokale virkemidler. Dette princip medfrer, at enhedsomkostningen p transmissionskapacitet i mindre grad belaster udbygningsstrategien.
45
"Scenarierapport, fase 1" kan downloades p www.energinet.dk (/Planlgning/Scenarier).
81
De visuelle belastninger i nrmiljet vrdisttes relativt hjt, og en hj grad af kabellgning er naturligt i denne lsningsmodel. Blueville I dette scenarie er udbygning med en meget kraftig international naturgasinfrastruktur brende i den fremtidige danske energiforsyning. Med den strke satsning p naturgas fastholdes en stor decentral naturgasbaseret produktion af el og varme i de danske byer og endvidere en vsentlig produktion af mikrokraftvarme. Gasinfrastrukturen udgr sledes et bde strkt og finmasket energinet, som kan supplere energidistribution i elnettet. De visuelle belastninger fra luftledninger vrdisttes forholdsvis lavt i dette scenarie. Blvang I dette scenarie udgr elproduktion fra rene kulkraftteknologier (CCS Carbon Capture and Storage) rygraden i den danske elforsyning. Da kul kan leveres fra et stort antal lande, gr denne produktionsteknologi Danmark uafhngig af internationalt samarbejde for at sikre en stabil national el- og gasforsyning. Produktionen leveres fra nogle f store danske vrker med CCS-anlg, der forsyner hele landet. Teknologien drager fordel af, at Danmark kan levere den konkurrencedygtige CO2-fri kulkraft til omgivende lande. Med god adgang til klevand og deponering af CO2 i Nordsen har Danmark en konkurrencefordel i forhold til vrker med CCS-anlg p det europiske kontinent, som ikke har tilsvarende muligheder. Lave omkostninger til elinfrastruktur er i dette scenarie vsentligt for at gre vrkerne med CCS-anlg konkurrencedygtige. Da de visuelle belastninger fra luftledninger vrdisttes forholdsvis lavt i dette scenarie, betyder det, at kabellgning ikke er nsket i dette scenarie.
7.11.1
De seks udbygningsprincippers robusthed og fleksibilitet i scenarierne
Tabel 27 sammenligner princippernes anvendelighed i forhold til scenarierne og giver p denne baggrund et udtryk for robustheden af det enkelte udbygningsprincip.
Blvang A B C D E F -1 -1 1 2 2 -1 Blueville 1 1 2 2 2 -1 Greenville -1 1 2 2 2 -1 Grnnevang 2 2 1 -1 -1 1 SUM 1 3 6 5 5 -2
Tabel 27 Scenariebaseret robusthedssammenligning af udbygningsprincipper. Score: -1 = ikke hensigtsmssigt i scenariet; 1 = anvendeligt i scenariet; 2 = anvendeligt i scenariet og understtter scenariet. Ud fra Tabel 27 vurderes det, at udbygningsprincipperne A og F ikke er tilstrkkeligt robuste i forhold til de i scenarierne beskrevne mulige udviklinger af omverden. Princip B, C, D og E opnr de hjeste scorer. Princip C scorer lidt hjere end B, D og E. Baggrunden for dette er, at princip C er det mest fleksible af principperne. Princip C er sledes det eneste af principperne, som ikke vurderes som uhensigtsmssigt i et eller flere scenarier.
82
Princip C vurderes som det mest fleksible udbygningsprincip og fr i den forbindelse den hjeste score. Princip C er ogs det eneste af principperne, som ikke vurderes som direkte uhensigtsmssigt i et eller flere scenarier.
7.12 Leveringssikkerhed for udbygningsprincipperne

Vurderingen af leveringssikkerhed for udbygningsprincipperne er primrt baseret p deterministiske analyser af systemtilstrkkelighed suppleret med enkelte probabilistiske beregninger for de konkrete udbygningsmodeller. Ved de probabilistiske analyser indgr den statistiske sandsynlighed for, at de enkelte produktionsanlg og transmissionsforbindelser ikke er tilgngelige. Ved den probabilistiske analyse foretages der en beregning af den statistiske sandsynlighed for, at et udfald af produktionsanlg og/eller transmissionsforbindelser medfrer, at systemet ikke kan forsyne alle forbrugspunkter med den efterspurgte effekt. Ud fra de gennemfrte analyser af de forskellige udbygningsprincipper med bde deterministiske og probabilistiske vrktjer vurderes det, at de beskrevne udbygningsprincipper overordnet set er sammenlignelige med hensyn til systemtilstrkkelighed. Princip A og F er ikke analyseret med hensyn til leveringssikkerhed, idet disse principper ud fra andre hensyn ikke anses for anvendelige. De principper, hvor det underliggende 132 kV- og 150 kV-net kabellgges og ombrydes fra den nuvrende paralleldrift med 400 kV-nettet til ringstrukturer i 132 kV- og 150 kV-nettet (princip B og C), udviser en statistisk lidt hjere mngde "ikke-leveret energi" end referencen (princip E). Det vurderes, at de relativt sm forskelle, der optrder i "ikke-leveret energi", ligger indenfor en margin, der kan imdegs ved den mere detaljerede projektering, som finder sted ved udmntningen af principperne. Eksempelvis ved, at der p visse strkninger lgges to parallelle systemer eventuelt med mindre kapacitet pr. system. Hermed ges leveringssikkerheden. Driftsstrategien af det kabellagte 132 kV- og 150 kV-net har ogs betydning i denne forbindelse, eksempelvis kan man forestilles sig, at man ved et lngerevarende udfald af en 400 kV-strkning omkobler en del af 132 kV- og 150 kV-nettet til at udgre en midlertidig netreserve. Det skal understreges, at leveringssikkerheden p spndingsniveauet over 100 kV i dag er meget hj og udgr en relativ lille andel af de leveringsudfald, der registreres ved slutforbrugeren. Energinet.dk har taget initiativ til et lngerevarende projekt, der forlber i perioden 2008-2010, hvor forsyningssikkerheden probabilistisk kvantificeres, og der fastlgges et nsket dimensioneringsniveau for forsyningssikkerheden. Udmntningen af udbygningsprincipperne i den mere detaljerede projekteringsfase vil ske under hensyntagen til det niveau for forsyningssikkerhed, som vurderes hensigtsmssigt ud fra en samlet betragtning af omkostninger ved at ge forsyningssikkerheden og en vgtning af omkostningen ved ikke-leveret energi. Beregning p systemsikkerhed er srdeles kompleks. Dynamiske hndelser i elnettet kan medfre stabilitetsproblemer, som afstedkommer en kaskade af reaktioner i elnettet. Ved detailprojekteringen foretages dynamiske simuleringer af elnettet ved driftsudfald af komponenter med videre for at vurdere, om kritiske hndelser kan opst. En strre anvendelse af nye typer af komponenter, eksempelvis 400 kV-vekselstrmskabler kan ndre dynamikken i elsystemet markant. Det er derfor ndvendigt at lave omfattende vurderinger af disse forhold. Se endvidere nedenstende afsnit om teknisk realiserbarhed for de enkelte udbygningsprincipper.
83
7.13 Teknisk realiserbarhed for udbygningsprincipperne

Ved teknisk realiserbarhed forsts evnen til at realisere de tekniske lsninger uden elsystemmssige komplikationer indenfor tidsrammen og indenfor den angivne konomi. Princip A - en total kabellgning af det danske 400 kV-net vil vre en meget omfattende og teknisk krvende opgave. En kabellgning af hele 400 kV-nettet er ikke mulig i dag. En rkke teknologiske udfordringer vedrrende overspndinger og risiko for resonanssvingninger skal vre lst frst. For princip B glder, at de teknologiske lsninger, som vil skulle tages i anvendelse ved denne model, ikke er afprvet i det omfang, som de forudsttes anvendt her. Risikoen for vsentlige udfordringer af teknisk og tidsmssig karakter er betydelig, som beskrevet i afsnit 4. Udbygningsmodellen er derfor vsentligt risikobetonet, og modellens tekniske realiserbarhed vurderes som 'lav'. Princip C er en international markant, men national kontrolleret og mlrettet udvikling mod flere 400 kV-kabler i transmissionsnettet. Udviklingen kan byde p overraskelser af teknisk og tidsmssig karakter, men det anses for hndterbart. Realiserbarheden er derfor vurderet til 'mellem'. Princip D og E bygger videre p den nationale og internationale udvikling af luftledningsteknologien. Derfor er den tekniske realiserbarhed 'hj'.
7.14 Markedstab ved udbygningsprincipper

Markedstabet udtrykker vrdien af de produktionsomlgninger, der sker som flge af netbegrnsninger. Beregningerne af markedstab for udbygningsprincipperne foretages ved hjlp af analyser, hvor de netmssige begrnsninger og produktionsoptimeringerne kombineres. I beregningerne omlgges herefter produktionen p kraftvrker samt import og eksport, indtil flowet p de enkelte netstrkninger respekterer de givne begrnsninger under n-1 antagelsen. De omkostninger, som identificeres ved de ndvendige produktionsomlgninger, kan i hvert tilflde tilskrives de netmssige begrnsninger. Det antages at nettet i udgangspunktet altid er fuldt til rdighed, hvilket ikke er helt korrekt, da der lbende er bde planlagte og uplanlagte afbrydelser p grund af vedligeholdelse og fejl i transmissionsnettet. Det vurderes dog, at denne antagelse ikke har strre betydning for sammenligningen mellem modellerne. Antagelsen medfrer en betydelig underestimering af de reelle omlgningsomkostninger for alle modellerne. Det prcise omfang heraf er det ikke muligt at vurdere ud fra de tilgngelige data, idet det krver relativt eksakt viden om den forventede rdighed af de enkelte transmissionsforbindelser i hver enkelt udbygningsmodel. Herunder vil det vre ndvendigt at have kendskab til fordelingen mellem planlagte og uplanlagte afbrydelser. Det skyldes, at de planlagte afbrydelser i vidt omfang kan placeres, s omkostningerne til produktionsomlgning minimeres, mens dette ikke er muligt for de uplanlagte afbrydelser, der skyldes deciderede fejl. Generelt er det forventningen, at forekomsten af planlagte afbrydelser er markant hjere for luftledninger end for kabler. Omvendt er det ogs forventningen, at forekomsten og specielt varigheden af uplanlagte afbrydelser er betydeligt hjere for kabler.
84
De samlede markedsmssige omkostninger ved begrnsningerne i en given udbygningsmodel findes ved at tilbagediskontere de rlige omkostninger til produktionsomlgninger til en nutidsvrdi. For princip F stammer tarifvirkningen for forbrugerne primrt fra markedstab p grund af det utilstrkkelige interne net. Disse vil i praksis i henhold til de anvendte driftsprincipper opst som omkostninger for systemansvaret til at foretage beordrede ndringer af forbrug og produktion i elsystemet gennem skaldt modhandel som flge af interne flaskehalse i nettet. Disse optrder ikke i nvnevrdigt omfang i forbindelse med de vrige principper.
7.15 Miljpvirkning ved udbygningsprincipper

Et eltransmissionsanlgs pvirkninger p miljet er af forskellig karakter og omfang. Miljparametrene behandlet i dette arbejde omfatter de visuelle forhold, stjgener, og magnetfelter omkring luftlednings- og kabelanlg. Derudover er berrte ejendomme, landskaber og naturomrder samt kulturhistoriske lokaliteter analyseret ved brug af elektronisk kortmateriale. Udvalgets redegrelse af miljpvirkningerne bestr af: optlling af de omrder, tracerne passerer i det eksisterende net kvantificering af den positive miljpvirkning ved at fjerne luftledninger og den negative miljpvirkning ved kabellgning af det eksisterende luftledningstrac redegrelse for stj og visuelle gener ved anlggene vurdering af de landskabelige pvirkninger ved udbygning af eltransmissionsanlgget redegrelse for pvirkninger p natur, dyr og planter beskrivelse af problematikken omkring magnetfelter.
Konklusionerne fra de enkelte redegrelser er sammenfattet nedenfor. Detaljerede beskrivelser af arbejdet kan lses i afsnittene 5 og 6.4.2. Ved en normal planlgningsprocedure for anlggelse af et nyt trac udarbejdes detaljerede miljundersgelser, miljvurderinger og eventuelt VVM-analyser. Miljpvirkninger forrsaget af de forskellige udbygningsprincipper er vanskelige at angive konkret, idet de angivne tracforlb er forelbige. De fremtidige strkninger er ikke detaljeret fastlagt, men blot angivet som en lige linje mellem to punkter. Detailplanlgning af fremtidige tracer er udenfor udvalgsarbejdets rammer. Det er derfor alene muligt at vurdere miljproblemstillingerne p et generelt plan. I de udbygningsprincipper, hvor luftledninger foresls kabellagt, er det antaget, at kabellgning vil ske i det samme trac, som den eksisterende luftledning str i. Ved konkret planlgning af anlgget kan der ofte blive valgt et lidt anderledes og mere optimalt tracforlb for kabellgningen, sdan at der tages bedst muligt hensyn til miljet og de berrte ejendomme. De overordnede forskelle p luftledningsanlg og kabelanlg er, at strkninger med luftledninger pvirker omgivelserne i en bred zone omkring tracet, da master og ledninger kan ses langt vk. Derimod pvirker kabellgning primrt omgivelserne i et udgravningsblte under anlgsfasen. Udvalgets arbejde p milj giver flgende konklusioner og hovedbudskaber. Detaljerede beskrivelser af de enkelte delanalyser kan lses i afsnittene 5 og 6.4.2.
85
En optlling af berrte omrder i det eksisterende net samt i nye tracer viser, at antallet af berrte ejendomme langs 400 kV-tracerne er forholdsvis ens i Principperne B til F. I princip A, hvor hele transmissionsnettet kabellgges, er der nsten ingen berrte ejendomme. Modsat ser det ud for de landskabs-, natur og vrige omrder tracerne passerer igennem. Optllingerne viser, at et strre areal skal bruges til tracanlg, nr man bevger sig fra Princip F med det mindste areal til Princip A med det strste areal. Isr landbrugsomrder vil blive berrt af nye anlg.
De foretagne undersgelser og analyser viser, at der ogs er negative miljpvirkninger ved kabellgning af elnettet. Flsomme naturomrder, vandlb og arter knyttet til det bne land berres for eksempel i strre omfang af kabellgning end anlg af luftledninger. Det er sledes ikke miljneutralt at kabellgge. GIS-analysen af det eksisterende 400 kV-luftledningsnet viser, at en rkke omrder/lokaliteter vil opn srlige visuelle og landskabelige fordele, hvis de eksisterende luftledninger fjernes. Det kan gres enten ved kabellgning eller ved alternativt at finde et mere velegnet trac, hvor der kan opsttes en ny, enklere og lavere mast. Begge lsninger vil bidrage til en samlet landskabelig forsknnelse, dog vil kabellgningen samlet give den strste gevinst. Det vil krve en mere dybtgende analyse at foretage en prioritering af de enkelte omrder.
Bde luftledninger og stationer (transformer-, omformer- og overgangsstationer) udsender akustisk stj under almindelig drift. Et jordkabel udsender ikke hrbar akustisk stj, men der vil vre stj fra de tilknyttede overgangsstationer og transformerstationer. Den vejledende grnsevrdi for stj fra elanlg er 40 dB. I trt vejr kan luftledninger overholde grnsevrdien, men i vdt og fugtigt vejr kan stjniveauet overskrides. Bde for luftledninger og stationsanlg etableres afvrgeforanstaltninger for at dmpe stjniveauet. Kabler udsender ikke stj, men stationsanlg i tilknytning til kabelanlg vil udsende stj. Vurderingen af de landskabelige pvirkninger ved udbygning af eltransmissionsnettet viser, at den primre pvirkning af et 400 kV-luftledningsanlg sker inden for en afstand af ca. 1 km, og landskabet pvirkes inden for en afstand af ca. 2,5 km. Slettelandskaber og storbakkede mornelandskaber er mest robuste over for luftledningstracer, hvorimod kystlandskaber og smbakkede mornelandskaber er mest srbare over for placering af luftledninger. Luftledninger udgr en risiko for fugle, til gengld betyder opstning af master og luftledninger kun relativt mindre indgreb i naturen. Anlggelse af kabelgrave er derimod et strre indgreb i naturen, idet gravearbejdet betyder forstyrrelser af dyrelivet og delggelse af vegetationsdkket. Til gengld kan kabler ofte bugte sig udenom flsomme omrder, eller der kan laves styrede underboringer, s omrdet ovenover kablet friholdes. Den bedste beskyttelse af naturen er, at der i planlgningsfasen foretages grundige miljvurderinger, blandt andet VVM, s et tracforlb kan planlgges med mest muligt hensyn til omgivelserne. De senere rs forskning har ikke kunnet pvise, at magnetfelter udgr en sundhedsrisiko, men det har heller ikke vret muligt endegyldigt at udelukke det. Magnetfeltet midt over et kabel er strre end magnetfeltet midt under en tilsvarende luftledning. Til gengld aftager feltet fra kablet mere med afstanden.
7.15.1
Optlling af berrte omrder i det eksisterende net samt i nye tracer.
For det eksisterende transmissionsnet er det ved brug af data fra Danmarks Miljportal og Dansk Vej- og Adressedatabase optalt, hvor mange km trac, der passerer igennem forskellige land-
86
skabs- og naturomrder, samt hvor mange ejendomme der berres. Analysen kategoriserer de omrder, som transmissionsnettet lber igennem. Data er baseret p en kortlgning af det eksisterende net. For nye tracer i netudbygningsprincipperne er data estimeret ved brug af erfaringstal, der er udledt af analyserne for det eksisterende transmissionsnet. Erfaringstallene kommer fra analyse af de nyeste tracer, der er anlagt i det eksisterende net. I de udbygningsmodeller, hvor luftledninger foresls kabellagt, er der gjort den antagelse, at kabellgning vil ske i det samme trac som luftledningen. Denne antagelse reprsenterer flere problemstillinger. Ved sanering af eksisterende luftledninger og omlgning til jordkabler vil det normalt skulle foreg inden for deklarationsbltet, der er udlagt om luftledningerne. Det giver visse begrnsninger for, hvor meget jordkablet kan "sno sig udenom" naturomrder, kulturminder og boliger m.v., som ligger under luftledningen. Ofte er det derfor ndvendigt at vlge et andet og mere optimalt tracforlb for kabellgningen og p den mde tage bedst hensyn til omrdet og ejendommene. Fr man gennemfrer en sanering af et eksisterende luftledningsanlg og anlgger et jordkabel, skal det undersges, hvilke miljforhold der ligger i deklarationsbltet, s der kan tages hensyn til disse fx ved underboring eller justeringer af tracforlbet. Diagrammerne nedenfor tjener primrt til sammenligning af principperne. De absolutte tal angivet p figurerne er estimater og er behftet med forholdsvis stor usikkerhed. P Figur 31 er antallet af ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger angivet for hvert udbygningsprincip. Antallet af berrte ejendomme er talt ud til 290 m fra 400 kV-tracer og ud til 190 m fra 132 kV- og 150 kV-tracer46. For kabler er ejendommene optalt ud til 50 m for 132 kV- og 150 kV-tracer og ud til 100 m for 400 kV-kabeltracer.
stk
10000 B 8000 C D E F
6000
4000
2000
0 Ejendomme berrt af 400kV-luftledninger
Figur 31 Antal ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger. Optllingen af antal ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger i hvert enkelt princip viser, at stort set ingen ejendomme berres ved en fuldstndig kabellgning som i Princip A. Princip E medfrer, at nye 400 kV-forbindelser bygges som luftledninger, hvilket vil betyde ca. 700 flere berrte ejendomme end for de vrige principper B, C, D og F. Antallet af ejendomme berrt af de eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledninger er optalt til ca. 11.500 ejendomme.
46
Svarende til den gldende erstatningszone.
87
Estimering af omfanget af berrte omrder og elementer i hvert udbygningsprincip er angivet i Figur 32 nedenfor. Sjlediagrammerne viser, hvor stor en del af tracet der gennemlber et omrde i hvert af udbygningsprincipperne. Diagrammet for "landskaber" viser, hvor mange km trac der findes inden for de forskellige beskyttelseslinjer iflge naturbeskyttelsesloven. Det kan blandt andet omfatte kirkebeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, s- og beskyttelseslinjer osv. Ofte overlapper omrderne, men i analysen er de kun talt med n gang. "Natur" angiver, hvor mange km trac der findes i omrder, som kan beskrives som EF-habitatog fuglebeskyttelsesomrder, 3-omrder (beskyttede naturtyper) og potentielle vdomrder. Som ved "landskaber" er data optalt, s overlap undgs.
km 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Landskaber Natur vrige, primrt landbrug A B C D E F A B C D E F D E F
A B
Figur 32 Kilometer 132 kV-, 150 kV- og 400 kV-trac, der passerer forskellige omrdetyper. Figur 32 viser en generel tendens til, at et strre areal benyttes til tracanlg fra Princip F mod Princip A, hvor det strste areal er ndvendigt for transmissionsnettet. Isr vrige omrder, primrt landbrugsomrder vil vre berrt af nye anlg.
88
km 2500
2000 A
1500
1000
B 500
D E
F D E F
0 Undget luftledning 400 kV Undget luftledning 132/150 kV
Figur 33 Kilometer undget luftledning ved de seks udbygningsprincipper. Princip E er anvendt som reference. Figur 33 viser forskellen p omfanget af luftledninger i de enkelte principper. I Princip A undgs ikke overraskende flest luftledninger. I Princip B anlgges nye forbindelser som kabler, s nye luftledninger undgs. Det samme glder principperne C og D, idet nye luftledninger her udelukkende anlgges, hvor der i forvejen er luftledninger (eksisterende tracer). I Princip E, som er anvendt som reference, bygges luftledninger, uden at nogen nedtages. Der undgs derfor ikke luftledninger i dette princip.
89
Bilag Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet
Bilag 1
Analyse af konkrete netudbygningsmodeller
For at kunne kvantificere og kvalificere de samfundskonomiske, markedsmssige, forsyningssikkerhedsmssige og miljmssige karakteristika ved forskellige udbygninger af elnettet med strre eller mindre grad af kabellgning, er en rkke konkrete udbygningsmodeller for eltransmissionsnettet analyseret. Udbygningsmodellerne er analyseret ved hjlp af de i redegrelsens afsnit 6.3 beskrevne metode. I dette bilag prsenteres de otte konkrete udbygningsmodeller, resultatet af de udfrte netanalyser og de konomiske hovedresultater for modellerne. Derudover er det kort ridset op, hvilke srlige fordele og ulemper der er for hver enkelt af modellerne. Nedenstende figur illustrerer sammenhngen mellem de otte konkrete udbygningsmodeller og de seks generaliserede udbygningsprincipper, som er prsenteret i den tekniske redegrelse.
Fuldstndig kabellgning
Udbygningsprincip A Fuldstndig kabellgning
Model 8 Fuldstndig kabellgning
Model 7 Vindmlleindustriens forslag Udbygningsprincip B Nye forbindelser i kabler Nybyggeri i kabler Udbygningsprincip C Nye forbindelser i kabler og nye master ved t eksisterende trac Model 6 Jvnstrmsring i Vesterhavet Model 5 Jvnstrmsforbindelser i 400 kV nettet Model 4 Nye 400 kV kabler p land
Udbygningsprincip D Nye forbindelser i luften, hvor der i forvejen er luftledninger Gldende retningslinjer Udbygningsprincip E Nye forbindelser i luften
Model 3 Nye 400 kV luftledninger ved eks. traceer Model 2 Nye 400 kV luftledninger i nye traceer
Ingen netudbygning
Udbygningsprincip F Ingen udbygning af elnettet
Model 1 Ingen netudbygning
Figur 34 Sammenhng mellem udbygningsprincipper og de analyserede, konkrete netudbygningsmodeller.
1.1
Forudstninger for analyserne
De valgte konkrete netudbygningsmodeller skal opfylde sammenlignelige krav til forsyningssikkerhed, markedsudbygning og integration af store mngder vedvarende energi. Forudstningerne angivet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra januar 2007 er anvendt. Siden har Energistyrelsen revurderet denne basisfremskrivning. Det har af tidsmssige hensyn ikke vret muligt at opdatere de mange og meget omfattende beregninger og analyser i forhold
90
til denne nye fremskrivning. Det vurderes, at de analyserede udbygningsmodeller er robuste og dermed ogs tilstrkkelige i forhold til ndringerne. Ud over Energistyrelsens basisfremskrivning, januar 2007, er Finansministeriets retningslinjer for samfundskonomiske beregninger lagt til grund for analyserne. Brndselspriserne svarer til Energistyrelsens beregningsforudstninger af januar 2007. Det vil sige en langsigtet roliepris p 55 $ pr. tnde og en CO2-pris p 150 kr./ton. Elprisen beregnes frem til 2011 p grundlag af priserne p Nord Pools spot- og forwardmarkeder og antages i perioden 2012 til 2016 at stige til 49,3 re/kWh svarende til realpris p 40 re/kWh i 2006-priser, hvorefter den fastholdes realt. Der er anvendt en kalkulationsrente p 6 pct. (realrente). Som flsomhedsanalyse laves der en gennemregning med en kalkulationsrente p 4 pct. og 8 pct. For vrige forudstninger anvendt i analyserne, herunder vindmlleudbygning og variationer af udbygning af udvekslingsforbindelser, henvises til redegrelsens afsnit 6.1. Det skal bemrkes, at investeringsomkostningerne ved udbygning af udvekslingsforbindelserne og ilandfring af havmlleparker ikke indgr i modelberegningerne det gr kun investeringerne i interne transmissionsforbindelser.
1.2
Modellerne
Flgende, konkrete netudbygningsmodeller er analyseret: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Ingen netudbygning Nye 400 kV-luftledninger i nye tracer Nye 400 kV-luftledninger ved eksisterende tracer Nye 400 kV-kabler p land Jvnstrmsforbindelser i 400 kV-nettet Jvnstrmsring i Vesterhavet Jvnstrmsforbindelse som multiterminallsning (Vindmlleindustriens forslag) Fuldstndig kabellgning.
I de efterflgende otte afsnit er modellerne og hovedresultater af analyserne beskrevet. Generelt er modellerne undtaget model 1 - beskrevet ud fra en forudstning om rammebetingelse 1, det vil sige en udbygning med Skagerrak IV, Storeblt II og 2.500 MW mellem Jylland og Tyskland. Betydning af ndringer i disse rammebetingelser henvises til afsnittene 7.10.5 og 7.10.6 vedrrende flsomheder og varianter for udbygningsprincipperne. Derudover er der ved konomiberegningerne illustreret omkostninger ved rammebetingelse 0 for enkelte af modellerne. Ved denne rammebetingelse antages etablering af den planlagte Storeblt I-forbindelse, men i vrigt ingen udbygning af de eksisterende udlandsforbindelser.
91
1.3
Model 1: Ingen netudbygning
Figur 35 Netudbygningsmodel 1 ingen netudbygning. I denne model forudsttes ingen udbygning af det interne transmissionsnet. I stedet sges udnyttelsen af det eksisterende eltransmissionsnet maksimeret ved fx opgradering af eksisterende forbindelser med hjtemperaturledere og anvendelse af systemvrn til automatisk nedregulering af produktionen af havmlleparker og udvekslingsforbindelser. Formlet med dette netudbygningsalternativ er at undersge rummeligheden af det nuvrende transmissionsnet. Modellen er anvendt til kortlgning af eventuelle begrnsninger for udnyttelsen af elsystemet, hvor eventuelle produktionsbegrnsninger for havmlleparker og forbindelser til nabolande kvantificeres og kapitaliseres. Modellen har ikke den samme status som de vrige modeller i analysen, hvor der i varierende grad er forudsat udbygning og forstrkning af nettet for at imdekomme behov for get transmissionskapacitet. Netudbygningsmodellen anses ikke for hensigtsmssig, da den ikke vil kunne understtte de milj- og energipolitiske mlstninger i det ndvendige omfang.
1.3.1
Netundersgelser
Der er gennemfrt en rkke netanalyser for udbygningsmodellen. Resultater og overvejelser i forbindelse med disse analyser er gennemget nedenfor for henholdsvis st- og Vestdanmark. Alle overvejelserne vedrrende netanalyser er relateret til beregninger under forudstning af rammebetingelse 0 etablering af den planlagte Storebltsforbindelse, men i vrigt ingen udbygning af udvekslingsforbindelserne til nabolande idet rammebetingelse 1 ikke er realistisk for
92
denne model. Markedstab for modellen er dog beregnet ogs for rammebetingelse 1 af hensyn til modellens sammenligning med de vrige udbygningsmodeller, se Tabel 28. stdanmark P grund af vindkraften p Sydsjlland og Lolland/Falster opstr der kritisk overbelastning af enkelte 132 kV-forbindelser i omrdet. Overbelastning kan opst i situationer med stort produktionsbidrag fra vindkraften, hvor hovedparten af denne effekt skal bortledes fra Sydsjlland og videre mod forbrugscentrene i hovedstadsomrdet. I forbindelse med nettilslutningen af Rdsand 2 havmllepark gennemfres forstrkninger47 af 132 kV-nettet omkring Lolland/Falster. Disse forstrkninger vil kunne fjerne overbelastninger forrsaget af den planlagte havmllepark, men med de anvendte forudstninger for yderligere vindkraft p land vil det blive ndvendigt med yderligere forstrkninger af 132 kV-nettet nord for Masnedsund. Da behovet for netforstrkninger primrt er afledt af vindkraften i omrdet, forventes disse at kunne udfres ved opgradering af de eksisterende 132 kV-forbindelser ved anvendelse af hjtemperaturledere. Der kan pvises overbelastning af 400 kV- og 132 kV-forbindelserne til Sverige. Overbelastningen opstr ved udfald af t af de parallelle resundskabler. resundskablerne er dimensioneret for den nuvrende udvekslingskapacitet, hvor der i tilflde af overbelastning af 400 kV- og 132 kV-forbindelserne skal ske hurtig aflastning af de vrige intakte skabler. Denne driftsstrategi pvirker markedsfunktionen og stiller krav til opretholdelse af effektreserver p Sjlland. 132 kV-forbindelserne til Sverige har en begrnset restlevetid. Det er derfor ndvendigt, at der undersges alternativer til 132 kV-kablerne, fx i form af et 400 kV-kabel mellem Kbenhavn og Malm-omrdet (fx Barsebck). Etablering af den planlagte elektriske Storebltsforbindelse giver ikke umiddelbart et forstrkningsbehov for det sjllandske 400 kV-eltransmissionsnet. Vestdanmark Produktionsbidraget fra havmlleparkerne ved Horns Rev og den vrige produktion i Vestjylland overstiger i strstedelen af tiden forbruget i lokalomrdet. Der er lokalt set en overskydende elektrisk effekt, som skal benyttes i de store forbrugscentre mod nord og langs den jyske stkyst. Effekten skal alts transporteres p tvrs af Jylland og mod nord. Det er sledes koncentrationen af havmller ved Horns Rev kombineret med udveksling med nabolandene, som skaber behovet for forstrkning og udbygning af transmissionsnettet i Jylland. Det overordnede billede er, at det primrt er vindkraften, der medfrer overbelastninger i stvestgende retning. I nord-sydgende retning er det, ud over vindkraften, ogs udvekslingen af effekt via forbindelserne til nabolandene, som forrsager overbelastninger i nettet. Der er for denne model, hvor nettet ikke udbygges, beregnet moderat overbelastning af 400 kVforbindelserne gennem Midtjylland samt enkelte 400 kV-forbindelser i stjylland. Desuden er der pvist moderat overbelastning af 150 kV-nettet i Vestjylland. Nettilslutning af havmlleparker ved Anholt og ved Jammerbugten giver ikke behov for forstrkninger af det interne eltransmissionsnet, hvorimod havmlleparker ved Horns Rev vil krve forstrkning af 400 kV-forbindelserne i Midt- og stjylland samt 150 kV-nettet i Vestjylland.
47
Forstrkning af sundkrydsninger ved Guldborgsund og Masnedsund.
93
Srligt kritisk er nettilslutningen af op til 5 fremtidige havmlleparker ved Horns Rev, foruden den besluttede Horns Rev 2. Med den aktuelle netstruktur vil udfald af 400 kV T-afgreningen ved Revsing ville medfre udfald af op til 1.200 MW vindkraft, der momentant skal importeres via Tysklandsforbindelsen. En s stor effektreserve (momentanreserve) ca. dobbelt s stor som i dag vurderes som bde teknisk og konomisk uacceptabel. Problemstillingen omkring overbelastning af 400 kV-nettet samt strrelsen af momentanreserven kan i nogen grad reduceres ved at anvende et HVDC VSC-kabel og flytte netttilslutningspunktet for parkerne p tvrs af Jylland til Landerupgrd ved Kolding. Det udestr at vurdere, om dette er teknisk, driftsmssigt og forsyningssikkerhedsmssigt hensigtsmssigt specielt hvad angr offshoreanlgget, er der begrnsede erfaringer med HVDC VSC-jvnstrmsteknologien. Nettilslutning af havmlleparker i 400 kV-station Landerupgrd krver, at ilandfringsanlgget etableres som jvnstrmsforbindelser p grund af de lange kabelforbindelser. Etablering af en jvnstrmsforbindelse vil ge nettilslutningsomkostningerne betydeligt. 150 kV-nettet i Vestjylland er vigtigt af hensyn til forsyningssikkerheden i omrdet samt i forbindelse med opsamling af betydelige mngder decentral produktion. Desuden indgr de vestjyske 150 kV-forbindelser i forbindelse med udnyttelsen af udvekslingskapaciteten via samarbejdsforbindelserne til nabo-omrderne. I denne sammenhng kan der opst overbelastning ved udfald af den vitale 400 kV-forbindelse gennem Midtjylland, hvormed 150 kV-forbindelserne i Vestjylland skal overfre en betydelig andel af effekttransporten mellem Norden og Kontinentet. 150 kV-nettet i Vestjylland vil ikke kunne aflastes tilstrkkeligt ved at flytte nettilslutningspunktet for havmlleparker til 400 kV-station Landerupgrd. Disse 150 kV-forbindelser vil krve forstrkning, fx med anvendelse af hjtemperaturledere. De udfrte analyser af effekt- og energibalancerne ved get integration af vindkraft uden samtidig udbygning af udvekslingskapaciteten viser et betydeligt kritisk eloverlb og dermed ubalance i systemet, som skal kompenseres ved brug af andre virkemidler.
1.3.2
Ngletal analyseresultater
En oversigt over de samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 28. Opstillingen er opstillet relativt set i forhold til en referencesituation, hvor der udbygges med luftledninger efter de gldende retningslinjer (jf. beskrivelsen af netudbygningsmodel 2). Et negativt belb angiver sledes en omkostning, der undgs ved valg af denne model set i forhold til referencen.
94
Samfundskonomi
Ramme 0: Eksisterende udlandsforbindelser + SB1 Mia. kr. 2010 -2,0 1,0 -0,1 0,0 -0,02
48
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 -2,2 1,1 -0,2 0,1 -0,02 5,6 4,4 0,0 4,4
Omkostninger i alt (for perioden 2010-2025 tilbagediskonteret til 2010) Investering 400 kV i 2025 Restlevetidsvrdi 400 kV i 2025 Investering 132 kV og 150 kV Restlevetidsvrdi 132 kV og 150 kV i 2025 Drift og vedligehold Reduceret markedsnytte med fastlagt udlandsudbygning Samlet samfundskonomisk omkostning ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode 20102025 tilbagediskonteret til 2010 Samlet investering (ikke tilbagediskonteret) Samlet investering i 2025 Samlet investering i 2030
1,0 0,0 0,0 0,0
0,0 0,0
0,0 0,0
Tabel 28 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel 1 ingen netudbygning. En vsentlig omkostning ved denne model er et markedstab som flge af begrnsninger i det interne (indenlandske) transmissionsnet. Denne udbygningsmodel vil medfre, at en del af vindkraftproduktionen i spidslastperioder ikke vil kunne indfdes i nettet. De samlede omkostninger for denne model er p niveau med referencen, hvis udlandsforbindelserne ikke udvides. Der forudsttes alene etablering af Storebltsforbindelsen (pol 1). Hvis der derimod foretages en udbygning af udlandsforbindelserne med Skagerrak 4, en udvidet overfringskapacitet p den jysk-tyske grnse og Storeblt (pol 2), har denne model et meget hjt omkostningsniveau, og den vil ikke vre konomisk attraktiv.
1.3.3
Fordele og udfordringer/barrierer ved model 1
Fordele ved modellen: Lave anlgsomkostninger til transmissionsnet. Ingen udfordringer i forbindelse med myndighedsbehandling.
Udfordringer/barrierer ved modellen:

48
Ringe mulighed for markedsmssigt samspil med udlandet ved ramme 0. Store samfundskonomiske omkostninger ved ramme 1 p grund af markedsmssige begrnsninger og ndvendig reduktion af havmlleproduktion. Kritisk eloverlb vil krve brug af andre virkemidler, og det kan i perioder vre ndvendigt at stoppe vindmlleparkerne. Ingen forbedring af visuelt milj.
Der er ved denne markedsvurdering ikke indregnet effekt af opgradering med hjtemperaturledere. Det beregnede markedstab er behftet med forholdsvis stor usikkerhed og kan vre lavere. Tallet er vsentligt afhngigt af de anvendte forudstninger om prisforskel mellem Norden og Kontinentet.
95
Snver, ikke robust og ikke langsigtet lsning. Lsningen er ikke umiddelbart sammenlignelig med de vrige alternativer. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.3.4
Eksisterende luftledninger kan i mange tilflde opgraderes til at kunne overfre mere effekt. Det er en velkendt metode, og modellens tekniske realiserbarhed vurderes som hj. Generelt vurderes opgradering af eksisterende ledninger som en velegnet lsning for ledninger, hvor der kan pvises moderat overbelastning, og hvor ledningens tabstid er lav eller moderat. Dermed kan overbelastninger af begrnset varighed effektivt elimineres, uden at det medfrer betydeligt gede samlede nettab. get effektoverfring via opgraderede ledninger giver dog generelt strre aktive tab samt behov for strre reaktive ressourcer. Opgradering af eksisterende ledninger vil ofte kunne udskyde etablering af nye ledninger i en rkke r. I andre tilflde vil netforstrkningsbehovet vre s stort, at det ikke er muligt at eliminere eventuelle flaskehalse gennem opgradering af eksisterende ledninger, hvorfor der alligevel vil vre behov for at etablere nye forbindelser.
1.4
Model 2: Nye 400 kV-luftledninger i nye tracer
Figur 36 Netudbygningsmodel 2 nye 400 kV-forbindelser i nye tracer. I denne model udbygges hjspndingsnettet i overensstemmelse med de nugldende retningslinjer for udbygning med kabler og luftledninger. Det vil sige, at der sker udbygning med 400 kVluftledninger i nye tracer (men i eksisterende arealreservationer).
96
I denne version af modellen forudsttes ikke kabellgning af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net. Nye 132 kV- og 150 kV-forbindelser etableres som jordkabler. Overbelastninger af nettet sges elimineret gennem etablering af nye forbindelser kombineret med sanering og opgradering af eksisterende luftledninger. Modellen kan betragtes som en business as usual model, hvor udviklingen er fremskrevet med et undret administrationsgrundlag. Ved de udfrte netundersgelser etableres successivt flgende nye anlg: Sjlland: Den planlagte nordlige 400 kV-ringforbindelse mellem Asnsvrket og Kyndbyvrket En 400 kV resundsring (Glentegrd forbi Amagervrket til Barsebck) En 400 kV Kbenhavnsring (Glentegrd-Amagervrket-H.C. rsted Vrket).
Jylland/Fyn: Forstrkning af Tysklandsforbindelsen, herunder afvikling af 220 kV-forbindelserne fra Kass/Ensted og sydp. Ombygning af den eksisterende 400 kV-forbindelse mellem Kass og Revsing til to systemer. Etablering af en kombineret 400/150 kV-luftledningsforbindelse mellem Endrup og Idomlund (Vestkystforbindelsen). Etablering af en 400 kV-koblingsstation ved Revsing, hvorfra der afgr forbindelser mod Endrup, Askr og Kass (to systemer for sidstnvnte). Etablering af en 400 kV-tvrforbindelse mellem Landerupgrd og Revsing.
1.4.1
Netundersgelser
Der er gennemfrt en rkke netanalyser for udbygningsmodellen. Resultater og overvejelser i forbindelse med disse analyser er gennemget nedenfor for henholdsvis st- og Vestdanmark. stdanmark Behovet for forstrkning af 132 kV-nettet p Sydsjlland og Lolland/Falster ud over hvad der allerede er planlagt i forbindelse med tilslutningen af Rdsand 2 er primrt afledt af vindkraften i omrdet. Disse forventes at kunne udfres ved opgradering af de ndvendige 132 kVforbindelser ved anvendelse af hjtemperaturledere. Ved udfald af t af de parallelle resundskabler opstr der overbelastning af 400 kV- og 132 kVforbindelserne til Sverige. resundskablerne er dimensioneret for det nuvrende udvekslingsbehov, hvor der i tilflde af overbelastning af 400 kV- og 132 kV-forbindelserne skal ske hurtig aflastning af de vrige intakte skabler. Denne driftsstrategi pvirker markedsfunktionen samt stiller krav til opretholdelse af effektreserver p Sjlland. Den korte restlevetid og den generelle tilstand for 132 kV-forbindelserne til Sverige gr det ndvendigt at overveje alternativer til 132 kV-kablerne, fx i form af et 400 kV-kabel mellem Kbenhavn og Malm-omrdet (fx Barsebck). Denne lsning er undersgt og fundet hensigtsmssig. En 400 kV-forbindelse mellem Amagervrket og Barsebck vil medfre en betydelig forbedring af forsyningssikkerheden for hovedstadsomrdet. Den vil desuden give bedre udnyttelse af kraftvrkskapaciteten i Kbenhavn og ge driftsfleksibiliteten i forbindelse med afbrydelseskrvende drifts- og vedligeholdelsesarbejder.
97
Vestdanmark Produktionsbidraget fra havmlleparkerne ved Horns Rev og den vrige produktion i Vestjylland overstiger i strstedelen af tiden forbruget i lokalomrdet. Der er lokalt set en overskydende elektrisk effekt, som skal benyttes i de store forbrugscentre mod nord og langs den jyske stkyst. Effekten skal alts transporteres p tvrs af Jylland og mod nord. Det er sledes koncentrationen af havmller ved Horns Rev, kombineret med udveksling med nabolandene, som skaber behovet for forstrkning og udbygning af transmissionsnettet i Jylland. Det overordnede billede er, at det primrt er vindkraften, der medfrer overbelastninger i stvestgende retning. I nord-sydgende retning er det, ud over vindkraften, ogs udvekslingen af effekt via forbindelserne til nabolandene, som forrsager overbelastninger i nettet. I forhold til model 1 (ingen netudbygning) forstrkes problemstillingen med overbelastning af 400 kV- og 150 kV-nettet, idet den udbyggede udvekslingskapacitet via samarbejdsforbindelserne mod Norden og Kontinentet (rammebetingelse 1) kombineret med indfdning af vindkraft fra havmller ved Horns Rev forger det nord- og sydgende effekttransporter gennem eltransmissionsnettet. Dermed ges omfanget af overbelastning (hyppighed og amplitude). Desuden medfrer den forudsatte udbygning af udvekslingskapaciteten via Storebltsforbindelsen en betydelig forgelse af overbelastningen af 400 kV-nettet i stjylland srligt kritisk er strkningen mellem Kass og Landerupgrd. For 400 kV-forbindelsen gennem Midtjylland beregnes der ved n-149 situationer overbelastning p op til 160 pct. af luftledningens nominelle overfringsevne. Der pvises ogs overbelastning ved intakt net. For 150 kV i Vestjylland nettet viser beregningerne kritisk overbelastning. Overbelastningerne opstr ved udfald af den vitale 400 kV-forbindelse gennem Midtjylland, hvormed 150 kVforbindelserne i Vestjylland skal overfre en betydelig andel af effekttransporten mellem Norden og Kontinentet. Den lokale produktion (decentral/central) pvirker ogs belastningsforholdene. Det skal bemrkes, at situationerne med overbelastninger i det omfang, som er beskrevet ovenfor, aldrig vil kunne forekomme i praksis. Der vil blive sat ind med modforanstaltninger, fr de finder sted. Overbelastningerne har et omfang, som eltransmissionsnettet fysisk ikke kan bre der vil vre stor risiko for systemnedbrud samt permanente skader p ledninger og vrige anlg. Det kan konstateres, at overbelastningen af de vitale 400 kV-forbindelser gennem Midtjylland og stjylland kun kan undgs ved udbygning af 400 kV-nettet i form af en tredje 400 kV-forbindelse i nord-sydgende retning. I denne model 2 foresls dette lst ved en 400 kV-ringforbindelse (Kass-Revsing-Endrup-Idomlund). Der opstr ogs et behov for etablering af en 400 kVforbindelse mellem Revsing og Landerupgrd, som sikrer en tt elektrisk forbindelse mellem 400 kV-stationerne Endrup og Landerupgrd. Dermed kan produktionsbidraget fra havmlleparker ved Horns Rev effektivt overfres til de store forbrugscentre langs den jyske stkyst samt mod Sjlland via Storebltsforbindelsen. Endeligt kan det blive ndvendigt med opgradering50 af 400 kV-luftledningsforbindelserne mellem Kass og Tjele og mellem Kass og Landerupgrd.
49
Eltransmissionsnettet dimensioneres og drives efter det skaldte n-1 (n minus en) princip, der betyder, at driften af elsystemet skal kunne opretholdes ved et udfald af en vilkrlig netkomponent (ledning, transformer eller generator). Opgradering af eksisterende luftledninger betyder, at luftledningens overfringsevne forges fx ved at anvende hjtemperaturledere, der tler en hjere strm gennem lederen. Opgradering af luftledninger kan anvendes som kortsigtede tiltag og br kun anvendes p forbindelser, hvor der kan opst begrnset overbelastning med en begrnset hyppighed.
50
98
Ved etablering af den forudsatte kombinerede 400/150 kV-luftledningsforbindelse i Vestjylland mellem 400 kV-stationerne Endrup og Idomlund afhjlpes hovedparten af overbelastningerne af 150 kV-nettet i Vestjylland. For de resterende 150 kV-forbindelser kan overbelastning elimineres ved opgradering50.
1.4.2
Udbygningen med luftledninger efter de eksisterende retningslinjer (model 2) udgr en reference for vurderingen af de alternative udbygningsmodeller. De samfundskonomiske omkostninger for de vrige modeller opstilles i forhold til denne reference, der sledes pr. definition vil have nulomkostninger for de enkelte delposter. Det er derfor valgt at vise nrvrende model, som er referencemodel, med de reelle omkostninger, som udvidelsen med luftledninger har. En oversigt over de samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 29.
Samfundskonomi
Ramme 0: Eksisterende udlandsforbindelser + Storeblt 1 Mia. kr. 2010 2,0 -1,0 0,1 0,0 0,02
51
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D250 0 Mia. kr. 2010 2,2 -1,1 0,2 -0,1 0,02 0,0 1,2 0,0 1,2
Omkostninger i alt (for perioden 2010-2025 tilbagediskonteret til 2010) Investering 400 kV i 2025 Restlevetidsvrdi 400 kV i 2025 Investering 132 kV og150 kV Restlevetidsvrdi 132 kV og150 kV i 2025 Drift og vedligehold Reduceret markedsnytte med fastlagt udlandsudbygning Samlet samfundskonomisk omkostning ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode 20102025 tilbagediskonteret til 2010 Samlet investering (ikke tilbagediskonteret) Samlet investering i 2025 Samlet investering i 2030
0,0 1,0 0,0 1,0
2,5 2,5
2,7 2,7
Tabel 29 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel. Den vsentligste omkostning for denne model er investering i nye 400 kV-luftledninger. Udbygning af den interne kapacitet, sdan at den modsvarer udbygning af udlandsforbindelserne, krver en relativt begrnset merinvestering. Det skyldes primrt, at kapaciteten i luftledningerne er relativt "rummelige".
Ud fra en tabsmssig betragtning br opgradering kun foretages for forbindelser med en lav benyttelsestid, da get effektoverfring vil medfre gede overfringstab.
51
Udbygningen foretages, s markedstab som flge af interne netbegrnsninger begrnses til et minimum. Med udbygningen vil der under normale driftsforhold kun vre meget begrnsede markedstab som flge af interne netbegrnsninger. Der er set bort fra markedstab ved revision og srlige driftsforhold i denne relative sammenligning mellem udbygningsmodellerne.
99
1.4.3
Fordele ved modellen: Lave samfundskonomiske omkostninger i forhold til kabellsninger. Rummelig og fleksibel lsning i forhold til fremtidig markedsbetjening og udbygning med vedvarende energi. Baseret p velkendt teknologi. Pvirker kun i begrnset omfang driften af de eksisterende forbindelser i etableringsfasen.
Udfordringer/barrierer ved modellen: Visuelle gener ved nye 400 kV-luftledninger i nye tracer. Andre miljgener ved luftledningsanlg, se rapportens afsnit 5. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere. Omfattende og langvarig myndighedsbehandling.
1.4.4
Udbygning med luftledninger i nye tracer er en velkendt teknologi og metode. Modellens tekniske realiserbarhed vurderes som hj. De eksisterende ledninger kan holdes i drift, mens den nye ledning etableres. Det er derfor ogs driftmssigt en sikker udbygningsmetode. Yderligere reduktion af den visuelle pvirkning kan ske ved at g over til at anvende master i et mere enkelt og tidssvarende design. Hjden af masten kan reduceres vsentligt i forhold til de tidligere anvendte gittermaster. Se rapportens afsnit 7.8.
100
1.5
Model 3: Nye 400 kV-forbindelser ved eksisterende tracer
Figur 37 Netudbygningsmodel 3 nye 400 kV-forbindelser ved eksisterende tracer. I denne model udbygges hjspndingsnettet, ligesom i model 2, i overensstemmelse med de gldende retningslinjer for udbygning med kabler og luftledninger. Men i stedet for at anvende nyt trac bruges eksisterende tracer. Det vil sige, der udbygges kun, hvor der allerede i dag findes luftledninger. Disse erstattes enten af nye eller opgraderes til et hjere spndingsniveau eller flere systemer p samme masterkke. Konkret er forskellen mellem denne model og model 2, at der etableres en tosystemsmasterkke ved eksisterende trac gennem Midtjylland frem for en masterkke i nyt trac langs den jyske vestkyst. Som i model 2 sker der ikke i denne version af modellen kabellgning p 132 kV- og 150 kVniveau. Ved de udfrte netundersgelser etableres successivt flgende nye anlg: Sjlland: Den planlagte nordlige 400 kV-ringforbindelse mellem Asnsvrket og Kyndbyvrket En 400 kV resundsring (Glentegrd forbi Amagervrket til Barsebck) En 400 kV-ring i Kbenhavn (Glentegrd-Amagervrket-H.C. sted Vrket).
101
Jylland/Fyn: Forstrkning af Tysklandsforbindelsen, herunder afvikling af 220 kV-forbindelserne fra Kass/Ensted og sydp. Ombygning af eksisterende 400 kV-forbindelse mellem Kass og Revsing til to systemer. Etablering af to 400 kV-systemer gennem Midtjylland p ny masterkke ved eksisterende trac. Etablering af tosidet forsyning af stationerne Endrup og Idomlund ved udnyttelse af de eksisterende Donaumasterkker. Etablering af en 400 kV-tvrforbindelse mellem Landerupgrd og Revsing.
1.5.1
Netundersgelser
Der er gennemfrt en rkke netanalyser for udbygningsmodellen. Da modellen i vid udstrkning er identisk med model 2 Nye 400 kV-luftledninger i nye tracer er alene forskelle i vurderinger og resultater beskrevet for nrvrende model. Vedrrende vrige resultater og overvejelser i forbindelse med disse analyser henvises til beskrivelsen af model 2. stdanmark Der henvises til beskrivelsen for udbygningsmodel 2. Vestdanmark Det kan konstateres, at de beskrevne overbelastninger af de vitale 400 kV-forbindelser gennem Midtjylland og stjylland kun kan elimineres ved udbygning af 400 kV-nettet i form af en tredje 400 kV-forbindelse i nord-sydgende retning. I denne model 3 foresls dette lst ved en ringforbindelse (Kass-Revsing-Askr-Tjele). Ved ombygning af den eksisterende 400 kV-luftledning mellem Kass og Tjele til en tosystemsledning opns en tilfredsstillende aflastning af 150 kV-nettet i Vestjylland, der dog krver supplerende opgradering, fx med hjtemperaturledere. I forhold til udbygningsmodellen med nye 400 kV-luftledninger i nye tracer indeholder denne udbygningsmodel en rkke udfordringer i relation til etableringsfasen samt den efterflgende driftsmssige afhngighed af den forudsatte 400 kV-tosystemsledning gennem Midtjylland. Det har afgrende indflydelse p etableringstiden og omkostningerne forbundet med udetid for den nuvrende 400 kV-forbindelse, hvorvidt den nye masterkke placeres prcist i samme trac, eller om tracet mere fleksibelt kan flyttes lidt. Ofte vil de miljmssige fordele ved justeringer af tracet vre betydelige. Ved at etablere en tosystemsledning indbygges en strre afhngighed samt srbarhed i forhold til udbygningsmodel 2 med en ny 400 kV-luftledning i Vestjylland. Ud fra en beredskabsmssig betragtning er denne udbygningsmodel 3 sledes ringere i forhold til alternativet med en vestlig 400 kV-forbindelse.
1.5.2
En oversigt over de samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 30. Opstillingen er opstillet relativt set i forhold til en referencesituation, hvor der udbygges med luftledninger efter de gldende retningslinjer (jf. beskrivelsen af netudbygningsmodel 2). Et negativt belb angiver sledes en omkostning, der undgs ved valg af denne model set i forhold til referencen.
102
Samfundskonomi
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 1,0 -0,5 0,0 0,0 0,01 0,0 0,5 0,1 0,6
4,0 4,0
Tabel 30 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel 3. De samfundskonomiske omkostninger er prsenteret relativt set i forhold til en reference, hvor der udbygges i henhold til eksisterende retningslinjer, jf. model 2.
1.5.3
Fordele ved modellen: Lave samfundskonomiske omkostninger i forhold til kabellsninger. Rummelig og fleksibel lsning i forhold til fremtidig markedsbetjening og udbygning med vedvarende energi. Udnyttelse af eksisterende tracer betyder, at det visuelle milj ikke forringes i nye omrder og for nye lodsejere. Baseret p velkendt teknologi.
Udfordringer/barrierer ved modellen: Krver omfattende og prcis planlgning i etableringsfasen af hensyn til opretholdelse af driften i eksisterende anlg. Begrnsninger i markedsfunktion og udnyttelse af VE i ombygningsperioden. Beredskabsmssigt mere srbar end model 2, idet der samles flere 400 kV-systemer p samme masterkke. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.5.4
Realiserbarhed
Etablering af nye 400 kV-luftledninger i eksisterende tracer betyder, at den eksisterende ledning, der skal erstattes, skal udkobles i perioder under bygning af den nye ledning. Selv om der indfres srlige restriktioner under arbejdets udfrelse, kan det ikke undgs, at den eksisterende ledning skal udkobles i lngere perioder ad gangen. Det medfrer en svkkelse af elnettet i byggeperioden. Ligeledes vil udkobling af eksisterende ledninger kunne betyde betydelige begrnsninger i eltransmissionsnettets overfringskapacitet, og det vil dermed kunne begrnse
103
mulighederne for at udnytte samarbejdsforbindelserne til nabo-omrderne samt de centrale kraftvrker. Selve teknologien er velkendt, og den tekniske realiserbarhed vurderes som hj. Nr der tales om luftledninger i eksisterende tracer, menes der, at ledningen forlber i samme tracblte. Det vil kun vre muligt i srlige tilflde at udnytte de eksisterende fundamenter. Fx er 400 kV-ledningen op gennem Midtjylland bygget med master, der krver to fundamenter. De fleste nyere master krver t fundament. Fundamentstrrelsen vil ogs ofte afvige fra det, der er behov for i dag.
1.6
Model 4: Nye 400 kV-kabler p land
Figur 38 Netudbygningsmodel 4 nye 400 kV-kabler p land. Denne udbygningsmodel omfatter etablering af fremtidige 400 kV-forbindelser som 400 kV ACkabler samt fuldstndig kabellgning af alle eksisterende 132 kV- og 150 kV-forbindelser. De eksisterende 400 kV-luftledninger forudsttes bevaret. En strategi med fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kV-transmissionsnettet vil stille gede og ndrede krav til 400 kV-nettet. Derudover forudstter et rent kabelnet p 132 kV- og 150 kV-niveau en anderledes netstruktur end den eksisterende luftledningsstruktur, da overfringsevnen for 132 kV- og 150 kV-nettet skal tilpasses fordelingsforml i stedet for transmissionsforml.
104
I denne udbygningsmodel forudsttes ringstrukturer i 132 kV- og 150 kV-nettet, som tilsluttes relevante 400 kV-knudepunkter. Ved valg af denne struktur sikres 132 kV- og 150 kV-nettet mod at skulle indg i de overordnede effekttransporter, der efterflgende varetages af 400 kV-nettet. Det krver en strre overfringsevne for 400 kV-nettet, som dermed alene skal varetage opgaven som transitkanal. Derudover skal 400 kV-nettet varetage transmissionsnettets opgave som nettilslutningspunkt for produktionsenheder og udlandsforbindelser samt sikre den ndvendige distribution af elektrisk effekt mellem de enkelte netregioner. 132 kV- og 150 kV-ringstrukturen etableres med fuld stationsreserve, idet der etableres mindst to 400/132-150 kV-transformere, for at sikre fuld redundans. Ligeledes etableres minimum tosidet forsyning af hver 132 kV- og 150 kV-station. For knudepunkter med et maksimalforbrug strre end 100 MW tilstrbes tre-sidet forsyning af hensyn til den lokale forsyningssikkerhed. Mellem 132 kV- og 150 kV-ringene er der enkelte steder etableret reserveforbindelser for at kunne ndforsyne52 stationerne i en 132 kV- eller 150 kV-ring ved udfald af 400 kV-forbindelser samt ved regionale driftsforstyrrelser. Endvidere kan reserveforbindelserne benyttes til at opretholde forsyningen af de enkelte 132 kV- og 150 kV-ringe i forbindelse med revisioner i 400 kVnettet og 132 kV- og 150 kV-forbindelserne i de enkelte ringe. Ved de gennemfrte netundersgelser analyseres kun udbygningsbehovet for 400 kV-nettet, idet planlgning af hvert enkelt 132 kV- og 150 kV-ringnet krver indgende kendskab til lokale forhold. Disse forhold vil frst kunne kortlgges og inddrages i forbindelse med en konkret planlgningsfase. For de eksisterende 132 kV- og 150 kV-stationer er belastninger samt decentral produktion m.m. modelleret som aggregerede strrelser. De resulterende belastninger og produktioner er ved etablering af 132 kV- og 150 kV-ringstrukturer tilsluttet det nrmeste 400/132-150 kVindfdningspunkt. Eftersom den nuvrende netreserve i 132 kV- og 150 kV-nettet afvikles, skal der af hensyn til den samlede forsyningssikkerhed etableres minimum to-sidet 400 kV-forsyning af de enkelte 400 kV-stationer. For vitale 400 kV-knudepunkter kan det vre ndvendigt med tre-sidet forsyning.
1.6.1
Netundersgelser
stdanmark Den geografiske placering af centrale produktionsanlg, forbrugscentre samt placeringen af nettilslutningspunkterne for samarbejdsforbindelserne til nabo-omrderne p Sjlland bevirker, at 132 kV-nettet p Sydsjlland og Lolland/Falster ikke indgr i de primre effekttransporter p Sjlland. 132 kV-nettet i dette omrde har karakter af regionalt fordelingsnet samt opsamlingsnet for decentral produktion. Ved kabellgning af 132 kV-nettet p Sydsjlland og p Lolland/Falster br det overvejes at drive dette netomrde som et sammenhngende 132 kV-maskenet bestende af n eller flere sammenkoblede 132 kV-ringe. Denne netstruktur skal dimensioneres til at kunne forsyne omrdet samt optage den decentrale produktion. P grund af havmlleparkerne ved Rdsand samt den landbaserede vindkraft p Sydsjlland br der foretages en nrmere analyse af behovet for en 400 kV-radialforbindelse mellem et 400 kVknudepunkt p Midtsjlland (fx Bjverskov) og et nyt 400 kV-knudepunkt p Sydsjlland (fx
52
Ved ndforsyning skal det aktuelle omrdes forbrug kunne dkkes. Hvis strrelsen af den decentrale produktion overstiger det maksimale forbrug, oprettes der ikke fuld reserve for denne produktion.
105
Radsted). Denne 400 kV-forbindelse vil effektivt kunne bortlede det lokale produktionsoverskud mod de store forbrugscentre i hovedstadsomrdet og dermed reducere udbygningsbehovet for 132 kV-nettet. 400 kV-nettet p Sjlland bestr p.t. af en 400 kV-tosystemsledning med flere afgreningspunkter. Som en konsekvens af den manglende ringstruktur i 400 kV-nettet er det ndvendigt at etablere en rkke 400 kV-forbindelser, hvormed der opns den ndvendige formaskningsgrad, som muliggr etablering af ringstrukturer i 132 kV-nettet Ud fra disse hensyn etableres som udgangspunkt et 400 kV-kabel mellem Asnsvrket og Kyndbyvrket. Samtidig med dette omlgges den eksisterende 132 kV-luftledningsforbindelse53 fra Hovegrd til Kyndbyvrket til 400 kV-drift. For at opn to-sidet 400 kV-forsyning i hovedstadsomrdet (stationerne Avedrevrket, H.C. rsted Vrket og Glentegrd) er det ndvendigt med en 400 kV-ringforbindelse i Kbenhavn (Kbenhavnerringen). Denne ringforbindelse etableres som et 400 kV-kabel fra station Glentegrd via Amagervrket til H.C. rsted Vrket. I erkendelse af restlevetiden og den generelle tilstand for 132 kV-forbindelserne til Sverige er det ndvendigt, at der undersges alternativer til 132 kV-kablerne, fx i form af et 400 kV-kabel mellem Kbenhavn og Malm-omrdet, fx Barsebck. Denne lsning er undersgt og fundet hensigtsmssig som en fremtidig erstatning for 132 kV-resundskablerne. En 400 kV-forbindelse mellem Amagervrket og Barsebck vil medfre en betydelig forbedring af forsyningssikkerheden for hovedstadsomrdet samt give bedre udnyttelse af kraftvrkskapaciteten i Kbenhavn, fx ved udbygning p Amagervrket. Ligeledes vil dette 400 kV-kabel ge driftsfleksibiliteten i forbindelse med afbrydelseskrvende drifts- og vedligeholdelsesarbejder p den vitale 400 kVdobbeltledning p Sjlland mellem Hovegrd og Sdersen i Sverige. Vestdanmark Med udgangspunkt i det eksisterende 400 kV-net skal der af hensyn til forsyningssikkerheden samt krav til den samlede overfringskapacitet i transmissionsnettet, som udgangspunkt etableres to-sidet forsyning af de to 400 kV-stationer Endrup og Idomlund, eftersom disse for nuvrende kun har en-sidet 400 kV-forsyning. Med denne 400 kV-forbindelse etableres en tredje 400 kV-ringforbindelse i Jylland (Vestkystforbindelsen). Den nuvrende 400 kV T-afgrening ved Revsing forudsttes afviklet, idet der ved Revsing (Vejen) etableres en 400 kV-koblingsstation. Foruden Vestkystforbindelsen skal der i Jylland udbygges med 400 kV-kabelforbindelser mellem Endrup og Kass, mellem Landerupgrd og Revsing, mellem Kass og Landerupgrd samt mellem Tjele og Trige.
1.6.2
En oversigt over de samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 31. Opstillingen er opstillet relativt set i forhold til en referencesituation, hvor der udbygges med luftledninger efter de gldende retningslinjer (jf. beskrivelsen af netudbygningsmodel 2).
53
Luftledningen er oprindelig bygget for 400 kV, men drevet ved 132 kV. Omlgningen medfrer ikke visuelle ndringer af masterkken.
106
Samfundskonomi
Ramme 0: Eksisterende udlandsforbindel ser + Storeblt 1
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500
Omkostninger i alt (for perioden 2010-2025 tilbagediskonteret til 2010) Investering 400 kV i 2025 Restlevetidsvrdi 400 kV i 2025 Investering 132 kV og 150 kV Restlevetidsvrdi 132 kV og 150 kV i 2025 Drift og vedligehold Reduceret markedsnytte med fastlagt udlandsudbygning Samlet samfundskonomisk omkostning ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode 20102025 tilbagediskonteret til 2010 Samlet investering (ikke tilbagediskonteret) Samlet investering i 2025 Samlet investering i 2030 13,9 17,0 2,9 -1,0 5,9 -3,4 -0,06 0,0 4,3 0,9 5,2
Mio. kr. 2010 5,0 -1,8 5,8 -3,4 -0,06 0,0 5,5 1,1 6,6
16,4 19,6
Tabel 31 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel. De samfundskonomiske omkostninger er prsenteret relativt i forhold til en reference, hvor der udbygges i henhold til eksisterende retningslinjer, jf. model 2. Som det fremgr, er udbygningen af den ndvendige 400 kV-transmission i kabel vsentlig dyrere ved udvidelsen af udlandsforbindelser (rammebetingelse 1). Det skyldes primrt, at udbygningen af 400 kV-nettet skal vre kraftigere, men ogs at den skal ske tidligere i forlbet.
1.6.3
Fordele ved modellen: Forbedring af visuelt milj: Ingen nye 400 kV-luftledninger og gradvis fjernelse af luftledninger p 132 kV- og 150 kV-niveau. Der kan "ryddes op" i uhensigtsmssigheder i det eksisterende luftledningssystem ved, at de historiske bindinger p 132 kV- og 150 kV-niveau fjernes. Modellen er en mulig fase 1 i en senere total kabellgning af hele 400 kV-nettet model 8.
Udfordringer/barrierer ved modellen: Hje samfundskonomiske omkostninger og hje anlgsomkostninger i forhold til luftledningslsninger. Lange vekselstrmskabler i 400 kV-nettet er ikke afprvet i praksis. Kabel p kabelproblematikken. t kabel kan indpasses, men flere kabler skaber yderligere kompleksitet i systemet. Behovet for omfattende og komplekse systemanalyser kan forsinke udbygningen af eltransmissionsnettet. Kabler kan have lang udetid ved kabelfejl. Dette stiller gede krav til "formaskningen" af 400 kV-nettet samt gede krav til netreserverne i 132 kV- og 150 kV-nettet. Hj miljbelastning i anlgsfasen ved kabler og kabelstationer. Stj og visuelle gener ved stationerne. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
107
1.6.4
De teknologiske lsninger, som vil skulle tages i anvendelse ved denne model, er ikke afprvet i det omfang, som de forudsttes anvendt her. Udbygningsmodellen er derfor risikobetonet, og modellens tekniske realiserbarhed vurderes som mellem. Levering af 400 kV-kabler Der er i dag kun f leverandrer af 400 kV-kabler. Kontrakter med leverandrer skal derfor indgs flere r i forvejen, s der er sikkerhed for, at kablerne kan leveres. En markedsundersgelse vedrrende produktionskapacitet og eftersprgsel for hjspndingskabler viser, at den totale rlige produktionskapacitet for 400 kV-kabler pt. svarer til 100 km 400 kV-kabel. Skal der anlgges en 100 km lang 400 kV-kabelforbindelse, betyder det, at Danmark lgger beslag p den samlede produktionskapacitet i Europa. Det er ikke realistisk. Derfor vurderes det, at det vil blive ndvendigt at strkke produktionen over flere r. Det vurderes, at det tager 2-3 r at f igangsat en ny produktionslinje for avancerede hjspndingskabler. System- og komponentmssige udfordringer Indfrelse af lange 400 kV-vekselstrmskabler i elsystemet medfrer risiko for overspndinger, som dels kan vre delggende for komponenterne (kabler, transformere, reaktorer), dels kan udgre en risiko for det samlede system. Optrder der lange kabler i 400 kV-nettet, skal der gennemfres detaljerede analyser af forholdene hver gang, der sker en strre ndring (fx etablering af et nyt kabelanlg). Der er risiko for, at der vil optrde spndingssvingninger med frekvenser, der under specielle forhold kan blive lig med nettets egenfrekvens. Det kan medfre ustabilitet i det samlede elsystem. Det skal undersges, hvorvidt sdanne forhold vil indtrffe, og det skal undersges, hvilke modforholdsregler der i givet fald kan trffes. Se i vrigt afsnit 4.1 i rapporten.
108
1.7
Model 5: Jvnstrmsforbindelser i 400 kV-nettet
Figur 39 Netudbygningsmodel 5 jvnstrmsforbindelser i 400 kV-nettet. Som et alternativ til udbygning med 400 kV-vekselstrmsforbindelser undersges i denne model mulighederne for at anvende jvnstrmsforbindelser (HVDC VSC) i det interne transmissionsnet. Jvnstrmsforbindelserne vil i givet fald skulle etableres som kabelforbindelser. De eksisterende 400 kV-luftledninger er forudsat bevaret. I denne udbygningsmodellen forudsttes fuldstndig kabellgning af 132 kV- og 150 kVtransmissionsnettet, hvilket stiller gede og ndrede krav til 400 kV-nettet. Derudover forudstter et rent kabelnet p 132 kV- og 150 kV-niveau en anderledes netstruktur end den eksisterende luftledningsstruktur, da overfringsevnen for 132 kV- og 150 kV-nettet skal tilpasses fordelingsforml i stedet for transmissionsforml. I denne udbygningsmodel forudsttes ringstrukturer i 132 kV- og 150 kV-nettet, som tilsluttes relevante 400 kV-knudepunkter. Ved valg af denne struktur sikres 132 kV- og 150 kV-nettet mod at skulle indg i de overordnede effekttransporter, der efterflgende varetages af 400 kV-nettet. Det krver en strre overfringsevne for 400 kV-nettet, som dermed alene skal varetage opgaven som transitkanal. Derudover skal 400 kV-nettet varetage transmissionsnettets opgave som nettilslutningspunkt for produktionsenheder og udlandsforbindelser samt sikre den ndvendige distribution af elektrisk effekt mellem de enkelte netregioner.
109
Forudstningerne for opbygningen af 132 kV- og 150 kV-nettet er identiske med udbygningsmodel 4. Ved de gennemfrte netundersgelser analyseres kun forstrkningsbehovet/udbygningsbehovet for 400 kV-nettet, idet planlgning af hvert enkelt 132/150 kV-ringnet krver indgende kendskab til lokale forhold. Disse forhold vil frst kunne kortlgges og inddrages i forbindelse med en konkret planlgningsfase. For jvnstrmsforbindelser er der ikke de samme uafklarede sprgsml omkring tekniske og forsyningssikkerhedsmssige problemstillinger, som det er tilfldet med lange 400 kVvekselstrmskabler. Jvnstrmsforbindelser anvendes typisk til specielle forml fx ved sammenkobling af store synkrone elsystemer, i forbindelse med lange skabelforbindelser samt som "transportkorridorer" for meget store effekt- og energimngder over lange afstande. Jvnstrmsforbindelser vil i nogen grad kunne indg som en integreret del af en fremtidig 400 kV-netstruktur, forudsat at der er etableret en tilstrkkelig ringstruktur i eltransmissionsnettet.
1.7.1
Netundersgelser
stdanmark Der henvises til beskrivelsen for udbygningsmodel 4. Vestdanmark Det er vurderet relevant at undersge muligheden for etablering af en jvnstrmforbindelse som alternativ til en ca. 100 km 400 kV-vekselstrmsforbindelse i Vestjylland. For de vrige ndvendige 400 kV-forbindelser er det tale om kortere kabelforbindelser, hvor etablering af de relativt kostbare jvnstrmsforbindelser ikke kan motiveres ud fra konomiske og tekniske kriterier. Disse foresls etableret som 400 kV-vekselstrmskabler. Den vestjyske 400 kV-forbindelse vil skulle indg som en "transportkorridor", der skal bortlede store mngder vindkraft fra Vestjylland mod forbrugscentre p stkysten. Desuden vil forbindelsen skulle indg ved transitudvekslinger via samarbejdsforbindelserne til udlandet. Anvendelsen af jvnstrmsforbindelser adskiller sig markant fra anvendelsen af vekselstrmsforbindelser, idet effektoverfrselen via jvnstrmsforbindelser kan styres meget prcist alt efter det aktuelle overfringsbehov. For vekselstrmsforbindelser sker effektoverfrselen efter de aktuelle belastningsforhold i det samlede transmissionsnet, hvorfor der krves srlige komponenter fx tvrspndingstransformere for at kunne styre effektfordelingen. Foruden styring af den overfrte effekt kan moderne jvnstrmsforbindelser af typen Voltage Source Converters (HVDC VSC) bidrage til spndingsregulering af transmissionsnettet. Netop spndingsreguleringen er en udfordring for elsystemer med stor variation i elproduktionen, fx vindkraft, samt store transporter af effekt hidrrende fra transit til nabo-omrderne. For den aktuelle udbygningsmodel indgr den forudsatte jvnstrmsforbindelse mellem Endrup og Idomlund som en parallelforbindelse med 400 kV-forbindelsen gennem Midtjylland og p stkysten. Jvnstrmsforbindelsen forudsttes etableret med en overfringsevne p ca. 1.0001.200 MW svarende til et tilsvarende vekselstrmskabel, hvormed der opns en sammenlignelig virkning i forhold til udbygning med en 400 kV-vekselstrmsforbindelse i Vestjylland (model 4).
110
Muligheden for regulering af jvnstrmsforbindelsens effektoverfrsel gr det muligt at styre belastning af de vrige 400 kV-forbindelser og dermed be- og aflaste disse efter behov. Dermed er det muligt at sikre en optimal lastfordeling mellem de parallelle 400 kV-forbindelser. Integration af jvnstrmsteknik (HVDC VSC) i et eksisterende vekselstrmsnet er en interessant teknisk udfordring, der rummer en rkke muligheder, men som samtidig introducerer en rkke begrnsninger. Blandt andet er effektoverfrsel via jvnstrmsforbindelser forbundet med strre overfringstab, der bde har en miljmssig og en konomisk konsekvens. Indledende netundersgelser viser, at det er muligt at regulere effektfordelingen mellem de parallelle 400 kV-forbindelser gennem Jylland. Det skal dog understreges, at anvendelse af jvnstrmsforbindelser fortsat krver omfattende studier af statiske og dynamiske forhold i transmissionsnettet. Foruden jvnstrmsforbindelsen skal der i Jylland udbygges med 400 kV-kabelforbindelser mellem Endrup og Kass, mellem Landerupgrd og Revsing, mellem Kass og Landerupgrd samt mellem Tjele og Trige analogt til udbygningsmodel 4.
1.7.2
En oversigt over samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 32. Modellen er konomisk set p niveau med udbygningsmodel 4. Den vsentligste forskel er investeringen i HVDC-anlgget p strkningen Endrup-Idomlund i stedet for et vekselstrmskabel. En strkning af denne lngde (106 km) ligger dog i denne forelbige vurdering omkring punktet for break-even mellem en vekselstrmskabellsning og en HVDC-lsning. Vrdien af HVDC-lsningens srlige driftsmuligheder med hensyn til effektstyring er ikke kvantificeret i denne forelbige opstilling, ligesom omkostninger ved effekttab heller ikke er kvantificeret i opstillingen. Opstillingen er relativt set i forhold til en referencesituation, hvor der udbygges med luftledninger efter gldende retningslinjer (jf. beskrivelsen af model 2).
111
Samfundskonomi
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 5,3 -1,8 5,8 -3,4 -0,03 0,0 5,8 1,2 7,0
16,5 19,7
Tabel 32 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel. De samfundskonomiske omkostninger er prsenteret relativt set i forhold til en reference, hvor der udbygges i henhold til eksisterende retningslinjer, jf. model 2.
1.7.3
Fordele ved modellen: Forbedring af visuelt milj ingen nye 400 kV-luftledninger og gradvis fjernelse af luftledninger p 132 kV- og 150 kV-niveau. Effektflow i HVDC-forbindelser kan styres, hvilket giver mulighed for at styre effektflow i transmissionsnettets vrige vekselstrmsledninger, som ellers ikke kan styres. HVDC VSC-anlg kan benyttes til at regulere spndingen i vekselstrmsnettet.
Udfordringer/barrierer ved modellen: Hje samfundskonomiske omkostninger og hje anlgsomkostninger i forhold til luftledningslsninger. Strre tab i HVDC VSC-forbindelser end i vekselstrmsluftledninger og -kabler. Der er flere komponenter og mere komplekse systemer i jvnstrmsanlg og derfor mere vedligeholdelse af jvnstrmsstationer end for vekselstrmsstationer. Den lavere rdighed for HVDC VSC-forbindelser stiller gede krav til "formaskningen" af 400 kV-nettet samt gede krav til netreserverne i 132 kV- og 150 kV-nettet. HVDC stiller krav til srlig kontrol ved styring af effektflow. Det kan vre en udfordring ved pludselig opstede fejl i nettet og kan medfre kritiske driftssituationer. HVDC-stationer fylder typisk 10 ha til 15 ha (ved ca. 600 MW). Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.7.4
Det vil vre muligt at bygge en enkelt HVDC-forbindelse inden for eget netomrde (ikke som udvekslingsforbindelse mellem forskellige synkrone net). Men det anbefales, at der ikke etableres flere konventionelle forbindelser i samme net, da HVDC-forbindelser af den konventionelle type
112
er srbare over for netfejl (spndingsdyk). Det kan i vrste fald betyde, at en fejl p en parallel 400 kV-vekselstrmsforbindelse, der medfrer udkobling af den fejlramte ledning, ogs frer til udkobling af den parallelle HVDC-forbindelse. P den baggrund vurderes modellens tekniske realiserbarhed som mellem. Konventionelle (masseimprgnerede) jvnstrmskabler p land til konventionelle HVDC-anlg er forholdsvis dyre. Det vil sandsynligvis vre billigere at anvende ekstruderede jvnstrmskabler til konventionelle anlg. Der er endnu ingen driftserfaringer med denne type kabler til konventionelle HVDC-anlg. Det vil vre muligt at f driftserfaringer inden for de nrmeste r og dermed skabe mulighed for at anvende ekstruderede kabler p land. Med hensyn til anvendelse af 400 kV-vekselstrmskabler i elnettet henvises til afsnit 1.6.4 vedrrende model 4.
1.8
Model 6: Jvnstrmsring i Vesterhavet
Figur 40 Netudbygningsmodel 6 jvnstrmsring i Vesterhavet. Med anvendelse af jvnstrm (HVDC VSC) er der etableret et offshore eltransmissionsnet (en tredje 400 kV-forbindelse nord-syd i Jylland), hvor jvnstrmsforbindelser indgr dels som nettilslutning af fremtidige havmlleparker og dels som forstrkning af 400 kV-nettet p land. De eksisterende 400 kV-luftledninger p land er bevaret, og det eksisterende 132 kV- og 150 kVnet kabellgges.
113
Etablering af et offshore eltransmissionsnet baseret p jvnstrmsforbindelser rummer et internationalt perspektiv ved en mulighed for at sammentnke nettilslutning af fx danske og tyske havmlleparker med etableringen af fremtidige udvekslingsforbindelser mellem nabo-omrderne. Isr en forbindelse mellem Norge, Jylland og Tyskland/Holland kan vre interessant. Tilsvarende forhold gr sig gldende i forbindelse med nettilslutning af eventuelle fremtidige havmlleparker ved Kriegers Flak. Det skal understreges, at der kun er begrnsede erfaringer med HVDC VSC-teknologien i forbindelse med offshoreanlg. Det er srligt kritisk for denne udbygningsmodel, hvor jvnstrmsforbindelser indgr som en vital del af den overordnede elinfrastruktur. Endelig vil sdanne jvnstrmsforbindelser skulle udlgges i internationalt farvand, hvilket er forbundet med get risiko for kabelskader (primrt ankerskader) og afledte lange udetider p kablerne.
1.8.1
Netundersgelser
Denne model er netmssigt stort set identisk med udbygningsmodel 5 med jvnstrmsforbindelse langs Vestkysten p land. Der henvises derfor til beskrivelsen for model 5.
1.8.2
Samfundskonomi
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 7,7 -2,8 5,8 -3,4 0,1 0,0 7,5 1,5 9,0
Omkostninger i alt (for perioden 2010-2025 tilbagediskonteret til 2010) Investering 400 kV i 2025
54
Restlevetidsvrdi 400 kV i 2025 Investering 132 kV og 150 kV Restlevetidsvrdi 132 kV og 150 kV i 2025 Drift og vedligehold Reduceret markedsnytte med fastlagt udlandsudbygning Samlet samfundskonomisk omkostning ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode 20102025 tilbagediskonteret til 2010 Samlet investering (ikke tilbagediskonteret) Samlet investering i 2025 Samlet investering i 2030
19,4 22,5
54
Ved investeringsvurderingen er der modregnet sparede omkostninger til ilandfringsanlg.
114
1.8.3
Fordele ved modellen: Forbedring af visuelt milj ingen nye 400 kV-luftledninger og gradvis fjernelse af luftledninger p 132 kV- og 150 kV-niveau. Effektflow i HVDC-forbindelser kan styres, hvilket giver mulighed for at styre effektflow i transmissionsnettets vrige vekselstrmsledninger, som ellers ikke kan styres. HVDC VSC-stationerne kan benyttes til at regulere spndingen i vekselstrmsnettet. Modellen rummer perspektiv for forstrkning af eltransmissionsnettet kombineret med nettilslutning af fremtidige havmlleparker. Ligeledes rummer modellen et vist perspektiv for etablering af fremtidige udvekslingsforbindelser til nabo-omrder og eventuel mulighed for etablering af et internationalt offshore transmissionsnet i Nordsen for tilslutning af havmlleparker.
Udfordringer/barrierer ved modellen: Hje samfundskonomiske omkostninger og hje anlgsomkostninger i forhold til luftledningslsninger. Strre tab i HVDC VSC-forbindelser end i vekselstrmsluftledninger og kabler. HVDC stiller krav til srlig kontrol ved styring af effektflow. Det kan vre en udfordring ved pludselig opstede fejl i nettet og kan medfre kritiske driftssituationer. Anlg p havet er generelt forbundet med strre srbarhed over for eksterne pvirkninger. Dette er srligt kritisk, nr det involverer vitale dele af transmissionssystemet. Lavere levetid, svrere tilgngelighed, hjere omkostninger til drift og vedligehold, begrnsninger for udnyttelse af sterritoriet til andre erhverv m.v. Offshoreanlg er ved fejl forbundet med betydeligt lngere udetid end anlg p land p grund af de vanskelige adgangsforhold. (vejrlig, ved kabelfejl skal der forventes ventetid p ndvendige kabelreparationsskibe m.m.). Den lavere rdighed for HVDC VSC-forbindelser stiller gede krav til "formaskningen" af 400 kV-nettet samt gede krav til netreserverne i 132 kV- og 150 kV-nettet. Begrnset driftserfaring med store offshore HVDC VSC-anlg. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.8.4
Der m forventes et mindre plideligt net, hvis en vigtig del af transmissionsnettet bliver placeret til ss. S lnge der alene er tale om overfrsel af el produceret i havmlleparker, har eventuelle udfald mindre betydning for det overordnede net, da det kun pvirker den eller de parker, der bliver ramt af fejl. En jvnstrmsring i Vesterhavet er en mulighed, men det er forbundet med en strre risiko for begrnsninger i nettet end tilsvarende landbaserede jvnstrmslsninger, og modellens tekniske realiserbarhed vurderes som lav.
115
1.9
Model 7: Jvnstrmsforbindelse som multiterminallsning (Vindmlleindustriens forslag)
Figur 41 Netudbygningsmodel 7 Jvnstrmsforbindelse som multiterminallsning (Vindmlleindustriens forslag). Vindmlleindustrien har med rapporten "50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 en tekniskkonomisk analyse", maj 2007, prsenteret et oplg til nettilslutning af fremtidige havmlleparker kombineret med etablering af en fjerde jvnstrmsforbindelse (Skagerrak 4) til Norge. Lsningsforslaget omfatter en jvnstrmsforbindelse (HVDC VSC) udfrt som en multiterminallsning med to terminaler i Vestjylland (i Galtho ved Varde og Idomlund) samt en terminal i den eksisterende 400 kV-station Landerupgrd ved Kolding. De forudsatte havmlleparker ved Horns Rev (3 x 250 MW) nettilsluttes i station Galtho. Effekten fra havmlleparkerne sges overfrt direkte til Norge og/eller mod stjylland. Vindmlleindustriens forudstninger er som udgangspunkt ikke sammenlignelige med forudstningerne anvendt i Elinfrastrukturudvalgets analysearbejde omkring den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet. I vindmlleindustriens rapport er der forudsat en anderledes udbygning med havmlleparker (omfang og placering), hvorfor der ikke kan foretages en direkte sammenligning mellem dette lsningsforslag og de vrige undersgte netudbygningsmodeller. For at imdekomme interessen omkring det beskrevne lsningsforslag og p trods af forskellen omkring de anvendte forudstninger foretages en kvalitativ vurdering af forslaget. Lsningsfor-
116
slaget forsgt implementeret i eltransmissionsnettet og undersgt med de samme forudstninger som for de vrige undersgte netudbygningsmodeller herunder udbygning med havmlleparker samt kapaciteten via udvekslingsforbindelserne til nabo-omrderne. Ndvendige og supplerende netudbygninger af hensyn til overfringsbehovet i elnettet er identificeret og tilfjet, hvorved det af Vindmlleindustrien prsenterede lsningsforslag er gjort sammenligneligt med de vrige udbygningsmodeller. Foruden Skagerrak 4 indgr Storeblt 2 og udvidelse af kapaciteten p den jysk-tyske grnse i modellen. Alle vrige udvekslingsforbindelser er bevaret som i dag.
1.9.1
Netundersgelser
stdanmark Der henvises til beskrivelsen for udbygningsmodel 4. Vestdanmark Med Vindmlleindustriens forslag sker nettilslutning af fremtidige havmlleparker kombineret med etablering af en fjerde jvnstrmsforbindelse (Skagerrak 4) til Norge. Jvnstrmsforbindelsen forudsttes etableret som en skaldt "multiterminallsning", hvor forbindelsen foruden omformerstationerne (effektkonverter) i endepunkterne ogs har omformerstationer mellem disse, som det er illustreret i nedenstende Figur 42.
Kristiansand
AC DC
Ferslev
Idomlund
AC DC
Tjele
Ferslev
Trige
DC AC
Askr
Malling
Galtho
AC
DC
Endrup
Revsing
Landerupgrd
Kass
Figur 42 Multiterminallsning.
117
Jvnstrmslsningen bestr af omformerstationer i Kristiansand (Norge), i 400 kV-station Idomlund, i en ny station ved Galtho og endeligt i 400 kV-station Landerupgrd. Ved at anvende en multiterminallsning er det muligt at sammenkoble flere 400 kV-knudepunkter i det eksisterende transmissionsnet og dermed opn en generel forstrkning af transmissionsnettet. Det grundlggende princip ved den aktuelle lsning er at kunne optage og bortlede produktionsbidraget fra de forudsatte havmlleparker ved Horns Rev og overfre denne effekt til strre forbrugscentre, det vil sige i Norge og p den jyske stkyst (via 400 kV-station Landerupgrd ved Kolding). Med denne lsning er det desuden muligt at kombinere nettilslutning af havmlleparker i Vesterhavet med etablering af get udvekslingskapacitet mellem Jylland og Norge. Forudstningen for oplgget var, at der ikke skulle etableres nye 400 kV-luftledninger. Multiterminallsninger er teknisk mulige, men hidtil er der ikke leveret sdanne anlg baseret p HVDC VSC-teknologien. Multiterminallsninger rummer en rkke muligheder med hensyn til effektreguleringen i eltransmissionsnettet, herunder muligheden for at kunne styre belastningen af de vrige 400 kV-forbindelser og dermed be- og aflaste disse efter behov. Dermed er det muligt, at sikre en optimal lastfordeling mellem de parallelle 400 kV-forbindelser. For den aktuelle udbygningsmodel er der tale om en avanceret jvnstrmsforbindelse, der krver udvikling af meget komplekse styre- og reguleringssystemer, s jvnstrmsforbindelsen kan indg som en integreret del af det vrige transmissionsnet. Srligt kritisk er reguleringsegenskaberne under dynamiske hndelser55 i elsystemet, hvor det er afgrende, at jvnstrmsforbindelsen automatisk kan identificere disse driftstilstande og efterflgende understtte elsystemet i disse kritiske driftssituationer. Ud fra drifts- og systemsikkerhedsmssige betragtninger udgr multiterminallsninger en betydelig risiko, idet en fejl p kabelforbindelsen mellem omformerstationerne eller fejl i en af konverterstationerne vil medfre jeblikkelig udkobling af hele jvnstrmsforbindelsen. Det kan betyde udkobling af vitale forbindelser og dermed en alvorlig svkkelse af det vrige 400 kVtransmissionsnet, som vil medfre kritiske overbelastninger. Integration af jvnstrmsteknik (HVDC VSC) i et eksisterende vekselstrmsnet er en interessant teknisk udfordring, der rummer en rkke muligheder, men som samtidig introducerer en rkke begrnsninger. Effektoverfrsel via jvnstrmsforbindelser er forbundet med strre overfringstab, der bde har en miljmssig og en konomisk konsekvens. Det skal understreges, at anvendelse af jvnstrmsforbindelser krver omfattende studier af statiske og dynamiske forhold i transmissionsnettet, fr det kan afgres, hvorvidt den beskrevne lsning kan realiseres. Jvnstrmsforbindelsen forudsttes etableret med en samlet overfringsevne p 600 MW, hvilket er vsentligt mindre end de vrige udbygningsmodeller baseret p 400 kVluftledningsforbindelser eller 400 kV-vekselstrmskabler. For at begrnse konsekvenserne af udfald af hele jvnstrmsforbindelsen er der etableret et 400 kV-vekselstrmskabel mellem Endrup og en ny 400 kV-station ved Tistrup, der udgr iland55
Her tnkes primrt p netfejl, hvor fejlramte 400 kV-forbindelser udkobles, og der opstr ndrede effekttransporter i transmissionsnettet.
118
fringspunktet for de forudsatte havmlleparker ved Horns Rev. I tilflde af udfald af jvnstrmsforbindelsen overfres produktionsbidraget fra havmllerne til 400 kV-station Endrup og videre mod stkysten. De indledende netundersgelser viser, at det er muligt at regulere effektfordelingen mellem de parallelle 400 kV-forbindelser gennem Jylland. Dette er dog ikke tilstrkkeligt til at kunne hndtere overfringsbehovet i 400 kV-nettet. Foruden jvnstrmsforbindelsen skal der udbygges med 400 kV-kabelforbindelser mellem Endrup og Kass, mellem Landerupgrd og Revsing, mellem Kass og Landerupgrd og mellem Tjele og Trige.
1.9.2
Samfundskonomi
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 6,2 -2,2 5,8 -3,4 0,01 0,0 6,4 1,3 7,7
Omkostninger i alt (for perioden 2010-2025 tilbagediskonteret til 2010) Investering 400 kV i 2025
56
Restlevetidsvrdi 400 kV i 2025 Investering 132 kV og 150 kV Restlevetidsvrdi 132 kV og 150 kV i 2025 Drift og vedligehold Reduceret markedsnytte med fastlagt udlandsudbygning Samlede samfundskonomisk omkostning ekskl. forvridningstab Effekt af forvridningstab Samlet samfundskonomisk omkostning for periode 20102025 tilbagediskonteret til 2010 Samlet investering (ikke tilbagediskonteret) Samlet investering i 2025 Samlet investering i 2030
17,7 20,9
1.9.3
Fordele ved modellen: Forbedring af visuelt milj: Ingen nye 400 kV-luftledninger og gradvis fjernelse af luftledninger p 132 kV- og 150 kV-niveau. Effektflow i HVDC-forbindelser kan styres, hvilket giver mulighed for at styre effektflow i transmissionsnettets vrige vekselstrmsledninger, som ellers ikke kan styres. HVDC VSC-stationerne kan benyttes til at regulere spndingen i vekselstrmsnettet.
56
I investeringen indgr ikke omkostninger til udbygning med Skagerrakforbindelsen fra Idomlund til Norge.
119
Udfordringer/barrierer ved modellen: Hje samfundskonomiske omkostninger og hje anlgsomkostninger i forhold til luftledningslsninger. Strre tab i HVDC VSC-forbindelser end i vekselstrmsluftledninger og -kabler. HVDC stiller krav til srlig kontrol ved styring af effektflow. Kan vre en udfordring i pludselig opstede fejl i nettet og kan medfre kritiske driftssituationer. Lsningen giver strre afhngighed af n jvnstrmsforbindelse. En srbar lsning, hvilket er srligt kritisk for vitale komponenter i transmissionsnettet. Multiterminallsning giver risiko for udkobling af flere ledninger samtidig og anbefales derfor generelt ikke, eftersom dette vil betyde alvorlig svkkelse af det vrige transmissionsnet. Der er flere komponenter i jvnstrmsanlg, mere komplekse systemer, og derfor mere vedligeholdelse af HVDC-stationer end for vekselstrmsstationer. Den lavere rdighed for HVDC VSC-forbindelser stiller gede krav "formaskningen" af 400 kV-nettet samt gede krav til netreserverne i 132 kV- og 150 kV-nettet. Forventes vanskeligt realiserbar, da den er forbundet med vsentlige meromkostninger i forhold til det planlagte fllesprojekt for Skagerrak 4 med norske Stattnet. Af miljmssige grunde skal den planlagte Skagerrak 4-forbindelse drives parallelt med den eksisterende Skagerrak 3-forbindelse, hvilket forudstter, at Skagerrak 4 etableres med klassisk jvnstrmsteknik. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.9.4
En multiterminallsning sparer p konverteranlggene, idet et anlg er flles for flere linjer, der samles i et knudepunkt. Det kan sammenlignes med T-afgreninger i vekselstrmsnettet, som indimellem etableres som midlertidige "ndlsninger". P samme mde kan en multiterminallsning i 400 kV-nettet heller ikke betragtes som en varig lsning, da alle ledninger knyttet til multiterminalen vil blive bortkoblet samtidig ved fejl i anlgget.
120
1.10 Model 8: Fuldstndig kabellgning
Figur 43 Netudbygningsmodel 8 fuldstndig kabellgning. Ved denne udbygningsmodel, hvor en total kabellgning af det danske eltransmissionsnet gennemfres, forudsttes det generelt, at de tekniske udfordringer med drift af omfattende 400 kVkabelsystemer er lst p en overbevisende mde. Der eksisterer en rkke tekniske og forsyningssikkerhedsmssige problemstillinger, som skal analyseres nrmere, fr denne udbygningsmodel vil kunne realiseres. Omkostningen til at sikre systemdriften er ukendt. Der findes ingen referenceanlg med kabellgning i dette omfang p 400 kV-niveau. Eftersom kabler og luftledninger har forskellige elektriske egenskaber, skal der foretages en komplet revurdering af strukturen for det fremtidige 400 kV-net, som forudsttes at forblive det overordnede spndingsniveau og dermed "rygraden" i det danske elsystem. Beredskabsmssige forhold, herunder en vurdering af eltransmisionsnettets srbarhed, krver en revurdering af den ndvendige grad af "formaskning" og dermed behovet for ringforbindelser i 400 kV-nettet. Risikoen for langvarige kabelfejl samt behovet for prventive udkoblinger af kabelnet p grund af vrige gravearbejder (fx i relation til fjernvarme og kloaksystemer) i nrheden af et kabel, vil formodentligt krve flere uafhngige forsyningsveje, isr i nrheden af de strre byomrder samt vrige vitale dele af eltransmissionsnettet. Ved udviklingen af en ny netstruktur er det tilstrbt at mindske srbarheden for vitale 400 kVknudepunkter, idet fx resundsforbindelserne tilsluttes i flere uafhngige 400 kV-knudepunkter, hvor et strre havari i et stationsanlg kun har begrnset pvirkning p systemsikkerheden.
121
1.10.1 Netundersgelser
En fuldstndig kabellgning af eltransmissionsnettet giver anledning til revurdering af hele den overordnede netstruktur. 132 kV- og 150 kV-nettet drives som ringstrukturer, der tilsluttes de enkelte 400 kV-, 150 kV- og 132 kV-knudepunkter. Med denne ringstruktur vil der typisk kunne anvendes kabler med en lavere overfringsevne, eftersom 132 kV- og 150 kV-nettet skal tilpasses fordelingsforml samt opsamling af decentral produktion i stedet for transmissionsforml. Eftersom den nuvrende netreserve i 132 kV- og 150 kV-nettet afvikles, skal der af hensyn til den samlede forsyningssikkerhed etableres minimum to-sidet 400 kV-forsyning af de enkelte 400 kV-stationer. For vitale 400 kV-knudepunkter kan det vre ndvendigt med tre-sidet forsyning. Eksisterende 400 kV-kabelforbindelser tilstrbes indpasset i den fremtidige netstruktur, dog vil en flere af disse umiddelbart vre begrnsende som flge af de forudsatte randbetingelserne for den aktuelle udbygningsmodel. Det skal derfor vurderes nrmere, hvorvidt disse kabler skal dubleres, afvikles eller kan indpasses i en ny 400 kV-kabelstruktur. 132 kV- og 150 kV-ringstrukturen etableres med fuld stationsreserve, idet der etableres mindst to 400/132-150 kV-transformere for at sikre fuld redundans. Ligeledes etableres minimum tosidet forsyning af hver 132 kV- og 150 kV-station. For knudepunkter med et maksimalforbrug strre end 100 MW etableres tre-sidet forsyning af hensyn til den lokale forsyningssikkerhed. Mellem 132 kV- og 150 kV-ringene er der enkelte steder etableret reserveforbindelser for at kunne ndforsyne57 stationerne i en 132 kV- og 150 kV-ring ved et udfald af 400 kV-forbindelser samt ved regionale driftsforstyrrelser. Endvidere kan reserveforbindelserne benyttes til at opretholde forsyningen af de enkelte 132 kV- og 150 kV-ringe i forbindelse med revisioner i 400 kVnettet og 132 kV- og 150 kV-forbindelserne i de enkelte ringe. Det skal understreges, at der som flge af mere detaljerede analyser af forsyningssikkerheden eventuelt vil kunne konstateres behov for yderligere supplerende 400 kV-forsyningsveje. Ved de gennemfrte netundersgelser analyseres kun udbygningsbehovet for 400 kV-nettet, idet planlgning af hvert enkelt 132 kV- og 150 kV-ringnet krver indgende kendskab til lokale forhold. Disse forhold vil frst kunne kortlgges og inddrages i forbindelse med en konkret planlgningsfase i samrd med det regionale transmissionsselskab. stdanmark For transmissionsnettet p Sjlland er belastningsforholdene prget af st-vestgende effekttransporter. Det skyldes den geografiske placering af centrale produktionsanlg, forbrugscentre samt placeringen af nettilslutningspunkterne for udvekslingsforbindelserne til nabo-omrderne. Disse effekttransporter samt forbrugskoncentrationen i hovedstadsomrdet medfrer behov for flere parallelle 400 kV-kabelforbindelser p tvrs af Sjlland. Disse forbindelser indgr i et ringnet, hvormed der opns den ndvendige overfringsevne samt formaskningsgrad af hensyn til forsyningssikkerheden. For at opn en tilfredsstillende forsyningssikkerhed i hovedstadsomrdet nskes minimum to-sidet forsyning af alle 400 kV-knudepunkter. Dette opns ved etablering af en 400 kV-ring mellem 400 kV-stationerne Glentegrd og H.C. rsted Vrket. Nrmere studier af paralleldrift mellem 400 kV-kabelnet og 132 kV-kabelnet skal udfres. Et 400 kV-kabel mellem Kbenhavn og Malm-omrdet samt 400 kV-kabel i det nuvrende trac over resund er fundet hensigtsmssig som en fremtidig erstatning for 132 kV resundskabler57
Ved ndforsyning skal det aktuelle omrdes forbrug kunne dkkes. Hvis strrelsen af den decentrale produktion overstiger det maksimale forbrug, oprettes der ikke fuld reserve for denne produktion.
122
ne. Det er vurderet ndvendigt at tilslutte resundsforbindelserne i flere uafhngige 400 kVknudepunkter, s et strre havari i et stationsanlg kun har begrnset pvirkning p systemsikkerheden. Det skal understreges, at en total optimering mellem 400 kV- og 132 kV-nettet i hovedstadsomrdet vil krve meget omfattende analyser, herunder restlevetidsvurdering af eksisterende 132 kV-kabler. Ligeledes vil den nuvrende paralleldrift mellem 50 kV- og 132 kV-nettet i visse omrder krver detaljerede analyser af den optimale udbygning af transmissionsnettet (132 kV) og distributionsnettet (50-10 kV). Vestdanmark For transmissionsnettet i Vestdanmark er belastningsforholdene prget af nord-sydgende effekttransporter mellem Norden og Kontinentet, samt det betydelige produktionsbidrag fra vindkraften i Vest- og Nordjylland. For at kunne opsamle effekten fra vindkraften i Vest- og Nordjylland forudsttes et 400 kV-knudepunkt i Thy (fx i Bedsted). Med denne netstruktur opns desuden tre-sidet forsyning af 400 kV-stationerne Nordjyllandsvrket og Idomlund. De nord-sydgende effekttransporter ndvendiggr tre til fire parallelle 400 kV-kabelforbindelser mellem Kass og Tjele, hvor disse indgr som naturlige forbindelser i det formaskede 400 kVnet. Kombinationen af transit samt de store forbrugscentre langs stkysten ndvendiggr to parallelle 400 kV-kabelforbindelser p den vitale strkning mellem Malling og Landerupgrd. For de store forbrugscentre ved rhus, Aalborg samt langs stkysten er der opnet tre-sidet 400 kVforsyning af 400/150 kV-indfdningspunkterne. P Fyn er der umiddelbart to-sidet 400 kV-forsyning samt alternativ forsyning via Storebltsforbindelsen (jvnstrm). For at kunne sikre optimal udnyttelse af Storebltsforbindelsen skal det undersges nrmere, om der skal etableres tre-sidet forsyning af 400 kV-station Fraugde, der forudsttes at vre tilslutningspunktet for Storebltsforbindelsen. For de forudsatte tilslutningspunkter for fremtidige havmlleparker er der opnet tre-sidet forsyning af de pgldende 400 kV-knudepunkter, hvormed produktionsbidraget fra havmlleparkerne effektivt kan optages i det vrige transmissionsnet. Forbindelsen mellem Jylland/Fyn og Tyskland forudsttes at best af tre uafhngige 400 kVkabelforbindelser, hvor to af disse tilsluttes i 400 kV-station Kass. Den tredje tilsluttes 400 kVstation Fraugde p Fyn. Alternativt kan den tredje Tysklandsforbindelse tilsluttes i 400 kV-station Landerupgrd. Ved dette alternativ skal der ogs etableres en supplerende 400 kV-forbindelse til Fyn for at opn to-sidet 400 kV-forsyning.
1.10.2 Ngletal analyseresultater

Vurderingen af samfundskonomien i denne model er baseret p en udbygning af 400 kVkabelnettet p 14 r med start i 2016. Denne antagelse er gjort af hensyn til sammenligningen med de vrige modeller. En kabellgning af hele elnettet vil ikke realistisk kunne forventes gennemfrt p under 30-40 r. En oversigt over samfundskonomiske omkostninger for denne model fremgr af Tabel 35. Opstillingen er opstillet relativt set i forhold til en reference-situation, hvor der udbygges med luftledninger efter gldende retningslinjer (jf. beskrivelsen af model 2). Det skal bemrkes, at omkostningerne er behftet med stor usikkerhed.
123
Samfundskonomi
Ramme 1: Ramme 0 + SK4+SB2+D2500 Mia. kr. 2010 13,7 -9,7 5,8 -3,4 -0,08 0,1 6,3 1,3 7,6
32,7 48,1
Tabel 35 Samfundskonomisk vurdering af udbygningsmodel. De samfundskonomiske omkostninger er prsenteret relativt set i forhold til en reference, hvor der udbygges i henhold til eksisterende retningslinjer, jf. model 2. Som det fremgr, er en stor del af kabelinvesteringen modregnet som restlevetidsvrdi i 2025. Det skyldes, at levetiden for kabler er fastsat til 30 r. Da kabellgningen frst pbegyndes i 2016, vil der vre store restlevetider tilbage i kablerne ved 2025.
1.10.3 Fordele og udfordringer/barrierer ved model 8

Fordele: Den strste visuelle forbedring. Ingen luftledninger i landskabet p langt sigt. Mindre srbarhed over for ydre pvirkninger som storme m.v. end et luftledningsnet. Der kan "ryddes op" i uhensigtsmssigheder i det eksisterende luftledningssystem, ved at de historiske bindinger fjernes.
Udfordringer/barrierer: Kan ikke realiseres her og nu, men krver en langsigtet handlingsplan. Behovet for omfattende og komplekse systemanalyser kan forsinke udbygningen af eltransmissionsnettet. Forudstter, at tekniske udfordringer omkring lange kabler i nettet og samspil mellem kabler i nettet er lst, herunder praktiske erfaringer. Den samfundskonomisk og investeringsmssigt dyreste lsning. Betydelig usikkerhed med hensyn til investeringstal, da de tekniske lsninger p.t. ikke er kendt. Lavere rdighed i et kabelsystem end i et luftledningssystem, hvilket stiller gede krav til "formaskningen" af 400 kV-nettet samt gede krav til netreserverne i 132 kV- og 150 kVnettet. Forceret dansk kabellgning kan p grund af begrnsning i 400 kV-kabelleverandrernes produktionskapacitet medfre vsentligt hjere danske investeringer, end hvis danske og
124
strre udenlandske transmissionsnetejere flger en koordineret strategi for skifte fra 400 kVluftledningsteknologi til 400 kV-kabelteknologi. Behovet for dynamisk reaktiv effektregulering skal analyseres nrmere.
1.10.4 Teknisk realiserbarhed

En total kabellgning af det danske 400 kV-net vil vre en meget omfattende og teknisk krvende opgave. En kabellgning af 400 kV-nettet er ikke mulig i dag. En rkke teknologiske udfordringer vedrrende overspndinger og risiko for resonanssvingninger skal vre lst frst, se afsnit 4.1. Der skal udvikles robuste teknologier, som kan imdeg og lse de aktuelle problemer. En plan om fuldstndig kabellgning af hele transmissionsnettet forudstter, at der forud opns erfaring med lange 400 kV-vekselstrmskabler i nettet, s de problemer, der mtte opst i nettet, bliver kendt, og s der udvikles robuste teknologier, der kan imdeg og lse de aktuelle problemer.
125
Bilag 2
Gldende statslige retningslinjer for etablering og sanering af hjspndingsanlg58
Nr det overordnede transmissionsnet skal udbygges, skal der tages hensyn til bde konomiske og landskabelige interesser. Ud fra en ren konomisk betragtning br luftledninger foretrkkes. Men luftledninger skmmer ogs landskabet. Der skal derfor foretages en afvejning imellem disse to hensyn. Hidtidigt gldende retningslinjer De hidtil gldende retningslinjer p dette omrde blev fastlagt af Milj- og Energiministeriet i 1995. I disse retningslinjer er der fastlagt principper for valg mellem luftledninger og jordkabler, og der er dermed foretaget en generel og overordnet afvejning imellem konomiske og landskabelige hensyn. De gamle principper for etablering og sanering af hjspndingsanlg indebrer blandt andet, at nye 400 kV-forbindelser som hovedregel etableres som luftledninger, nr de fremfres i bent land, og nr det kan ske uden at komme i konflikt med srlige nationale naturinteresser. Iflge disse principper kunne 132 kV- og 150 kV-anlg ligeledes etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden vsentlige konsekvenser i forhold til bymssig bebyggelse eller vsentlige naturinteresser. Senere lempelser af retningslinjerne Der er dog sket en reduktion i kabelpriserne siden 1995. Dette er specielt tilfldet for 132 kV- og 150 kV-kabler. I mange tilflde er der desuden ikke behov for den overfringsevne, som en luftledning giver. Den reelle merpris ved 132 kV- og 150 kV-kabler vil derfor i de fleste tilflde ikke vre vsentlig med de lsninger, der er behov for. Luftledninger har dog af tekniske rsager en naturlig minimumkapacitet, og det er stadig ca. 2-4 gange s dyrt at etablere en 132 kV- og 150 kV-forbindelse som kabel, hvis der er behov for en stor overfringsevne over lngere afstande. Regeringen har i 2004 og 2005 lempet de hidtil gldende retningslinjer i retning af strre muligheder for kabellgning. Dette er gjort med dels konomi- og erhvervsministerens udmelding fra juni 2004 vedrrende forbedrede muligheder for kabellgning af eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledninger i boligomrder, srlige naturomrder og vrige byomrder, jf. konomi- og erhvervsministerens brev af 10. juni 2004 til Folketingets Energipolitiske Udvalg (Det Energipolitiske Udvalg, Alm. del bilag 409), dels regeringens udmelding i Energistrategi 2025 om en ny statslig politik om at nye 132 kV- og 150 kV-forbindelser fremover som hovedregel skal etableres som jordkabler. 400 kV-forbindelser udgr det overordnede transmissionsnet med lange ledningsstrkninger. Det er stadig vsentligt dyrere at kabellgge 400 kV-forbindelser i sammenligning med luftledninger. Merprisen er 3-6 gange for en tilsvarende overfringsevne. En generel politik med kabellgning p 400 kV-niveau vil derfor vre srdeles bekostelig. Regeringen lgger i Energistrategi 2025 derfor vgt p, at nye 400 kV- og 400-132/150 kVforbindelser ogs fremover etableres som luftledninger i bent land, nr det kan ske uden at komme i konflikt med srlige nationale naturinteresser. I forbindelse med etablering af nye 400 kV-luftledninger skal der tilstrbes kompenserende kabellgninger p lavere spndingsniveauer, s det samlede luftledningsnet over 100 kV reduceres. Herved vil der for frre midler samlet
58
Ref. Energistyrelsen.
126
set kunne opns en strre landskabelig forbedring, hvilket vil vre i overensstemmelse med regeringens generelle politik om mest milj for pengene. Prisudviklingen for 400 kV-kabler br desuden flges nje med henblik p at ge anvendelsen af kabler, sfremt priserne p sigt bliver mere sammenlignelige. Sammenfatning af de gldende statslige retningslinjer De statslige retningslinjer for s vidt angr etablering og sanering af hjspndingsanlg er givet ved de oprindelige retningslinjer fra 1995 suppleret med de seneste lempelser af retningslinjerne i 2004 og 2005. De aktuelt gldende statslige retningslinjer er sammenfattet herunder. Elselskaberne skal udarbejde en samlet, langsigtet planlgning af hjspndingsnettet til sikring af forsyningssikkerheden, sikring af velfungerende konkurrencemarkeder, indpasning af vedvarende energi samt beredskabsmssige hensyn. Elselskaberne br i samarbejde med de kommunale og statslige planmyndigheder tilrettelgge denne samlede langsigtede planlgning med en nrmere prioritering af ndringerne i det eksisterende hjspndingsnet og af den kommende udbygning med henblik p at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt. Flgende principper br danne grundlag for denne prioritering, for s vidt angr vekselstrmsforbindelser: Der skal tilstrbes en reduktion af det samlede luftledningsnet over 100 kV. Nye 400 kVog 150/132 kV-ledningsanlg planlgges under hensyn hertil. 400 kV-forbindelser udgr det overordnede transmissionsnet og skal anvendes, nr der er behov for stor overfringsevne over lange afstande. 400 kV-ledningsanlg kan normalt fremfres som luftledninger. Det br dog i srlige tilflde overvejes at kabellgge 400 kV-ledningsanlg i kortere strk, fx i forbindelse med indfdning til strre byer, eller hvor en luftledning vil f vsentlige konsekvenser for nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsfringer. 132 kV- og 150 kV-ledningsanlg kan etableres som luftledninger, hvor det kan ske som kombineret 400 kV- og 150/132 kV-luftledning. Derudover etableres nye 132 kV- og 150 kV-forbindelser som hovedregel som jordkabler. Kun i ganske srlige tilflde som fx frste trin i en senere 400-132/150 kV-kombiledning og eventuelt i tilflde med meget store behov for overfringsevne p 132 kV- og 150 kV-niveau over strre afstande br luftledninger overvejes. I forbindelse med reduktionen af luftledningsnettet tilstrbes det at fjerne eller kabellgge eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledninger, hvor ledningernes placering er uhensigtsmssig i forhold til bymssig bebyggelse eller vsentlige naturinteresser. Der vil som hovedregel blive meddelt tilladelse til kabellgninger af eksisterende 132 kV- og 150 kV-luftledninger, nr de begrundes i, at de eksisterende luftledninger forlber i eller i nrheden af boligomrder samt i srlige naturomrder og i vrige byomrder. Nye ledningsanlg under 100 kV kabellgges. Eksisterende 60 kV- og 50 kV-luftledninger kabellgges, nr ledningerne er uheldige i forhold til bymssig bebyggelse eller vsentlige naturinteresser. Ved strre saneringsarbejder behandles eksisterende ledningsanlg p lige fod med nyanlg.
For s vidt angr jvnstrmsforbindelser, br flgende principper danne grundlag for prioriteringen: Ledningsanlg sges altid kabellagt uanset spndingsniveau i forbindelse med nyanlg og strre saneringsarbejder.
127
Bilag 3
Eksisterende eltransmissionsnet
128
Bilag 4
Elinfrastrukturudvalgets sammenstning
Elinfrastrukturudvalget har haft flgende medlemmer: Planlgningsdirektr Peter Jrgensen, Energinet.dk (formand) Planchef Dorthe Vinther, Energinet.dk Kontorchef Anders Kragsns Balling, Finansministeriet Fuldmgtig Henrik Kjrgaard, Finansministeriet Kontorchef Henrik Andersen, Klima- og Energiministeriet, indtil 1. februar 2008 Fuldmgtig Sune Thorvildsen, Klima- og Energiministeriet Kontorchef Birgitta Jacobsen, Klima- og Energiministeriet, fra 1. februar 2008 Kontorchef Flemming G. Nielsen, Energistyrelsen Civilingenir Anders Hjgaard Kristensen, Energistyrelsen Kontorchef Sven Koefoed-Hansen, Miljministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Centerdirektr Hans Hyer, Miljministeriet, Miljcenter Odense Adm. direktr Flemming Kjrulf, Nyborg Forsyning og Service (for Kommunernes Landsforening) Adm. direktr Sren T. Nielsen, FynsNet (for Dansk Energi), fra 4. december 2007 Afdelingschef Jrgen Christensen, Dansk Energi, fra 4. december 2007. Projektleder Vibeke Thyge Frandsen, Energinet.dk (sekretr), indtil 1. februar 2008.
129
Bilag 5
Elinfrastrukturudvalgets kommissorium
Udvalget skal udarbejde en teknisk redegrelse, der beskriver og kvantificerer det samlede udbygningsbehov samt de opgaver, som elinfrastrukturen skal lse med hensyn til indpasning af vedvarende energi og decentral elproduktion, opretholdelse af forsyningssikkerheden og facilitering af elmarkedet p transmissionsniveau. Den tekniske redegrelse skal ligeledes indeholde en analyse af mulige fremtidige netstrukturer med udgangspunkt i forskellige langsigtede netudbygningsstrategier. Heri skal forskellige scenarier for udviklingen af det samlede danske energisystem inddrages. Ligeledes skal der indg analyse af en get kabellgning frem for luftfring af det danske 400 kV-net. P baggrund af disse analyser skal der i den tekniske redegrelse opstilles en rkke konkrete modeller for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen, baseret p forskellige teknologiske muligheder. Den tekniske redegrelse skal afdkke miljmssige/landskabsmssige, tekniske, omkostningsmssige og samfundskonomiske konsekvenser forbundet med de individuelle udbygningsmodeller. Ligeledes skal der indg en vurdering af konsekvenserne for elprisen. Det tilstrbes, at alternativerne opfylder sammenlignelige krav til forsyningssikkerhed, markedsudbygning og integration af store mngder vedvarende energi, svarende til mlstningerne i regeringens energistrategi. Alternativerne skal tillige vurderes ud fra mulighederne for samspillet med udlandet. Som reference anvendes Energinet.dk's hidtidige plan for den langsigtede elinfrastruktur baseret p de nuvrende principper for udbygning af elinfrastrukturen.
130

ElinfrastrukturraTeknisk Redegørelse Om Fremtidig Udbygning Og Kabellægning I Eltransmissionsnettetpporten 2008

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

ElinfrastrukturraTeknisk Redegørelse Om Fremtidig Udbygning Og Kabellægning I Eltransmissionsnettetpporten 2008

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

ElinfrastrukturraTeknisk Redegørelse Om Fremtidig Udbygning Og Kabellægning I Eltransmissionsnettetpporten 2008

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet April 2008

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

7.12 7.13 7.14 7.15

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Hovedkonklusioner for udbygningsprincipperne

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Spndingsniveau 6-20 kV 30-60 kV 132-150 kV 220-400 kV

Total km 61.566 8.465 4.062 1.478

Km kabel 53.428 2.760 611 164

Km luftledning 8.138 5.705 3.451 1.314

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Udbygningsprincipper for elnettet.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

A Fuldstndig kabellgning af elnettet

Udbygningsprincip A fuldstndig kabellgning af elnettet.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

B Nye 400 kV-forbindelser i kabler

Udbygningsprincip B nye 400 kV-forbindelser i kabler.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

To 400 kV-systemer ophnges p samme masterrkke.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

E Nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design

Udbygningsprincip E nye 400 kV-forbindelser i luften p lavere master i nyt design.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Princip A 1.100 740 370 0

Princip B 1.100 1.100 1.100 1.100 1.940 1.300 650 0 8,1

Princip C 1.100 1.100 1.100 1.100 1.940 1.300 650 0 5,6

Princip F 1.100 1.100 1.100 1.100 2.330 2.330 2.330 2.330 0

1.940 1.300 650 0 36,6

2015 2020 2025 2031

0,5 3,2 6,2 9,5 0,0 1,4 3,0 5,0 -

0,3 0,6 0,7 0,7 0,0 0,1 0,1 0,1 Hj Hj

0,3 0,4 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Hj Hj

1,0 2,7 4,4 0,3 1,0 1,4 Hj

2015 2020 2025 2031

Ikke muligt i dag

Ngletal for de seks udbygnings- og kabellgningsprincipper.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknologierne og de teknologiske udfordringer

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Anlgsomkostninger ved de forskellige teknologier

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet

Miljpvirkning ved udbygningsprincipperne

0 Ejendomme berrt af 400kV-luftledninger

Antal ejendomme berrt af 400 kV-luftledninger.

Svarende til den gldende erstatningszone.

Teknisk redegrelse om fremtidig udbygning og kabellgning i eltransmissionsnettet