Biologi noter - Eksempler p organiske molekyler: DNA, fedt, proteiner, kulhydrater etc.

- Stofskifte: Cellen er sledes i stand til at optage nringsstoffer, og omstte disse nringsstoffer til energi og ndvendige molekylre byggesten1 samt udskille de affaldsstoffer, der bliver tilovers ved disse processer. Ved disse processer, der kaldes stofskiftet, gr cellen brug af srlige enzymer og proteiner, som ofte ligger lokaliseret i strukturer kaldet organeller2. Organeller kan betragtes som cellens sm organer. Celler deler sig ved celledeling, hvor cellen videregiver en komplet kopi af sit arvemateriale til sine datterceller. (Ligesom kartofler) - Respiration (vejrtrkning): C6H12O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + energi - Biosfren: strste biologiske system. Omfatter al jordens liv og dets kosystemer3. - Lukket kredslb: Der hverken vindes eller tabes stof i systemet. - Population: En population er en afgrnset samling af individer af samme art. Populationer bestr af individer opbygget af vv og organer. Organerne er oftest opbygget af flere forskellige vv. F.eks. bestr hjertet af muskelvv, bindevv og nervevv. Alle vv er opbygget af celler. - Celler: Uden celler, kan liv ikke finde sted. Cellen bestr af mindre dele, organeller, som bestr af atomer som bestr af subatomer. - De levende organismer i vores indre, prver konstant p at opretholde en konstant balance i os. Et eksempel p dette, kunne f.eks. vre, at vi har en gennemsnitstemperatur p 37 grader i kroppen. Fnomenet kaldes homotease. Organismen er dog fleksibel. F.eks. stiger vores blodsukker efter et mltid, men reguleres tilbage til en ligevgtsvrdi af hormonerne. - Adaption: Organismen kan ogs udvise en fysiologisk tilpasning til ndrede livsforhold. Hos mennesker, som bor eller opholder sig i lngere tid i hjfjeldet, hvor iltkoncentrationen er lav,
1

Molekylre byggesten: f.eks. proteiner. Vores muskelfibre er eksempelvis opbygget af proteiner. De bliver derfor kaldt mursten eller byggesten.
2

Sm organer. Et eksempel p et organel kan f.eks. vre mitokondriet, der gr at vi kan respirere.

afgrnset del af naturen (f.eks. en s eller skov) hvor organismer eksisterer i en vekselvirkning med hinanden og det omgivende milj

srger organismen for at danne flere rde blodlegemer. P den mde er blodet i stand til at binde og transportere tilstrkkeligt ilt. Tilpasninger - adaptation - til livsbetingelserne kan findes p mange omrder, heriblandt hudpigmentering og kropsform. - Stamcelle: en celle der ikke har en funktion endnu. - Alle celler har et stofskifte og arvemateriale (DNA). - Livet opstod for ca. 3,8 mia. r siden. - De frste celler var simple og uden cellekerne, de skaldte prokaryote organismer. - Bakterier er de eneste nulevende prokaryoter. Hos disse sker stofskiftet i cellens indre, der hedder cytoplasma. - Alle andre livsformer, som omfatter amber, svampe, planter og dyr, udvikledes for ca. 1,8 mia. r siden. De har arvematerialet liggende inde i cellekernen og kaldes derfor for eukaryote organismer. - Celler varierer meget i strrelse og form, afhngig af deres funktion. De mindste er kugleformede bakterier p 1/1000 mm, mens de meterlange nerveceller hrer til blandt de strste. - Alle celler er omgrnset af en cellemembran bestende af fedstoffer og proteiner. - Cellemembranen tillader cellen at opretholde et indre cellemilj forskelligt fra omgivelserne. - Fedtstofferne, som udgr cellemembranen, er srlige fosforholdige fedtmolekyler (fosfolipider), som har en hydrofil (vandelskende) og en hydrofob (vandskyende) del. I et vandigt milj vil cellemembranens dobbeltlag opst af sig selv, fordi de hydrofobe dele vender ind mod hinanden, og de hydrofile dele vender mod vandfasen, dvs. henholdsvis ind mod cytoplasma og ud mod det omgivende milj. Cellemembranen er bemrkelsesvrdig derved, at den kun er gennemtrngelig for nogle stoffer, mens andre vanskeligt eller slet ikke kan passere den. Man siger, at den er semipermeabel. Cellemembranen tillader cellen at opretholde et indre cellemilj forskelligt fra omgivelserne.

Illustration af en cellemembran

Membranen forhindrer, at de forskellige organiske og uorganiske stoffer flyder frit ud eller ind i cellen. Fosfolipidmolekylerne er frit bevgelige som overfladen p en sbeboble. Afstanden mellem de enkelte molekyler er ganske lille, og det er kun sm, uladede molekyler som vand, ilt, kuldioxid og nitrogen, der uhindret passerer.

Cellemembranens gennemtrngelighed

Adskilles to vsker af en cellemembran, vil koncentrationen af osmotisk aktive stoffer, dvs. stoffer som ikke uden videre kan passere cellemembranen, bestemme vandbevgelsen gennem membranen. Har man p den ene side af membranen en 2 % sukkeroplsning og p den anden side rent vand, vil bde sukker- og vandmolekylerne bevge sig ved diffusion. Sukkermolekylerne vil sge at bevge sig mod det sukkerfattige milj, men kan ikke passere membranen. Vandmolekylerne derimod vil sge mod det mere vandfattige milj i sukkeroplsningen og kan godt passere. Man kan derfor iagttage en stigning i vskestanden p den side af membranen, hvor sukkeroplsningen befinder sig, mens der vil vre et tilsvarende fald p den modsatte side. P et eller andet tidspunkt er vskesjlen steget s meget, at det tryk sukkeroplsningen udver netop opvejer diffusionen af vandmolekyler. Det tryk, der findes ved ligevgtstrykket, kaldes det osmotiske tryk. Man kan sige, at diffusionen frer lige s mange vandmolekyler ind, som trykket presser tilbage. (diffusion = spredning. Det vil gerne dele sig jvnt. At fordele sig s jvnt som muligt)

Bortset fra vand og de omtalte sm, uladede molekyler sker nsten al transport af stof ved hjlp af proteinmolekyler, de skaldte membranproteiner. Cellemembranen er aldrig i ro, fordi molekylerne inde i den ofte skifter plads. Man kan sammenligne membranproteinerne med isbjerge, der flyder rundt i havet af fosfolipider. I modstning til diffusionen, som sker uden energiomkostninger for cellen (passiv transport), er mange af transportmolekylerne kun i stand til at fre stoffer over cellemembranen under forbrug af energi. Transport, der koster cellen energi, kaldes aktiv transport. Cellernes form, styrke og bevgelse afhnger hos eukaryoterne delvist af en rkke tynde trdformede proteiner. Dette skaldte celleskelet former cellerne indefra som stngerne i et telt. Dyreceller har ingen cellevg og varierer formmssigt fra de runde rde blodlegemer, til strkt forgrenede nerveceller. Bakterier er som planteceller omgivet af en cellevg, som giver dem deres karakteristiske ydre form (kugler, stave, spiralforme), men har intet celleskelet. Cellevggen hos bakterier er opbygget af andre molekyler end plantecellernes cellulosevgge. Mange bakterier har desuden fimrehr (flageller) p deres yderside, som stter dem i stand til at bevge sig.

Illustration af bakterie

Bakteriers arvemateriale ligger dels som et ringformet kromosom i cytoplasmaet, dels som sm ringformede DNA-stykker, som kaldes plasmider. Disse plasmider kan udveksles med andre bakterier. Ribosomerne er cellens proteinfabrikker, hvor aminosyrerne samles til proteiner.

I de eukaryote celler findes mange ribosomer knyttet til et stort sammenhngende system af membranafgrnsede rr, det endoplasmatiske retikulum, forkortet ER. Ribosomerne p ER giver det en ru overflade, og det kaldes derfor ofte for kornet eller ru endoplasmatisk retikulum.

Lngere vk fra kernen findes glat endoplasmatisk retikulum uden ribosomer. Glat endoplasmatiske retikulum spiller en vigtig rolle som cellens lagerplads for fedtsyrer og fosfolipider. Efter deres dannelse transporteres proteinerne i sm membrankldte blrer (vesikler) til Golgiapparatet. Golgi-apparatet er endnu en rkke membrankldte blrer. De dannede proteiner pakkes, og de tilfjes ofte en kulhydratdel, fr de sendes videre til deres forskellige virkeomrder. Nogle af proteinerne er fordjelsesenzymer, som eksporteres fra cellen til fordjelsekanalen, andre er hormoner, som skal ud i blodbanen (fx insulin) eller proteiner som skal indbygges i cellemembranen. Mitokondrier er cellens kraftvrk. De organiske molekyler bliver her ved hjlp af 100 forskellige slags enzymer og ilt, nedbrudt trinvist til kuldioxid, vand og der bliver dannet de energirige ATP4molekyler. Der dannes og varmeenergi. Derfor er mitokondrier cellens kraftvrk. Planteceller er de eneste celler, som har grnkorn (kloroplaster). Grnkornindeholder klorofyl og nogle helt specielle enzymer, som stter planterne i stand til at udnytte energien i sollys til at opbygge glukose ud fra vand og kuldioxid. Som affaldsprodukt udskiller de ilt. Man mener, at mitokondrier og kloroplaster oprindeligt var selvstndige prokaryoteceller, som er blevet optaget af de eukaryote celler. Man mener dette, p baggrund af, at mitokondrier og grnkorn har deres eget DNA. Nr cellerne deler sig, bliver mitokondrierne og grnkornene tilfldigt fordelt i to portioner. I de nye celler vokser og formerer de sig, s de nye celler indeholder samme mngde organeller som de oprindelige celler. Et sdant samliv til flles gavn kaldes symbiose, og teorien kaldes derfor for symbiose-teorien. Sammenfattende kan det siges, at de eukaryote celler, i modstning til prokaryoterne, er funktionsopdelte i organeller (se fig. 6.8). Denne funktionsopdeling giver eukaryoterne muligheder for at specialisere sig i mange forskellige retninger. Dermed bnes mulighederne for samarbejde i flercellede organismer.

Celletyper

Adenosin-Tri-Phosphat, organismens energibrende molekyle. Opbygget af adenosin og 3 fosfatmolekyler, som er bundet hertil med srdeles energirige bindinger. Alle celler bruger energi, og denne energi findes i ATP. Fdens energi anvendes til ATP-dannelse, idet ADP (Adenosin-Di-Fosfat) bygges sammen med en fri P-gruppe (fosfatgruppe): ADP + Puorg ATP Denne binding er energirig, og nr den brydes igen, frigres energien.

- hvis et stort molekyle skal igennem en celle sker det vha. kanalproteinet. - Alfa-helix: spiral.

Diploid celle: 2 af hvert kromosom (vores celler er diploide) Haploid celle: 1 af hvert kromosom.