F (bjlke) F1 F2 F3

m [kg]
F [N] 5000 10000
F [N] 0 0 0 0
F [N] 1374.309
p [N/m] 305.4
m [kg/m] 31.1
l [m] 4.5
RA 8898
RB 7476.3
RC
x [m] Q [N] M [Nm]
0 0 0
0 -5000
0.5 -5152.701 -2538.1753
0.5 3745.299
3.5 2829.093 7323.41275
3.5 -7170.907
4.5 -7476.309 -0.19525
4.5 -0.009
F
t
mg
p
mg
l
QQ x
1
( )
px +Q x
0
( )
M Q(x)
x
1
x
2

dx x
2
x
1
( )

Q(x
1
) +Q(x
2
)
2

+ M(x
0
)
4000
6000
8000
M
o
m
e
n
t

[
N
m
]

Moment
OBS! Kurvens udformning
0
-2538.17525
-4000
-2000
0
2000
0 0.5 1 1.5 2 2.5 3
M
o
m
e
n
t

[
N
m
]

Afstand [m]
Q er
negativ,
men
Q er positiv,
og stigende
Q er
negativ, og
konstant
Q er positiv,
og konstant
OBS! Kurvens udformning
er ikke korrekt - se skema
nedenunder for "Q er
negativ og faldende"
F4
0
F nedad F opad
1374.309 8898
5000 7476.3
10000 0
0
0
16374.309 16374.3
QQ x
1
( )
px +Q x
0
( )
0
3745.299
0
2000
4000
6000
V

g
t

[
N
]

Vgtkurve
M Q(x)
x
1
x
2

dx x
2
x
1
( )

Q(x
1
) +Q(x
2
)
2

+ M(x
0
)
7323.41275
0
-5000
-5152.701
-10000
-8000
-6000
-4000
-2000
0
0 0.5 1 1.5
V

g
t

[
N
]

-0.19525
3.5 4 4.5 5
Q er positiv,
og faldende
Q er
negativ, og
faldende
negativ,
2829.093
-0.009
Vgtkurve
-7170.907
-7476.309
-0.009
2 2.5 3 3.5 4 4.5 5
Afstand [m]
Inerti
Cirkel
Ip
du
di
Ip
du
di
I0
Modstandsmoment
Aksialt modstandsmoment
Polrt Inertimoment = Et inertimoment hedder polrt, nr det er taget om et punkt (en pol).

Det polre inertimoment er lig med summen af to aksiale inertimomenter, som er taget om to p hinanden
Det polre inertimoment er et udtryk for akslens stivhed nr den bliver udsat for torsion
under drift skal man vlge en aksel med hjt polrt inertimoment. --> Det ses, at to akslers (en udboret) modstandsmoment er n
udboret svkker den ikke markant den kan bre nsten det samme vridningsmoment.

Aksialt inertimoment (I0) er taget om en aksel.
Ved vridningspvirkning er del polre inerimoment et udtryk for akslens stivhed. To ens belastede og lige lange aksler, som h
vrides lige mange grader.
I
p


2
r
u
4
r
i
4
( )
I
p


32
d
u
4
d
i
4
( )
I
0


64
d
u
4
d
i
4
( )
Ved et tvrsnits aksiale modslandsmomenr forsts:
Tvrsnittets aksiale inertimoment om 0-aksen, divideret med afstanden fra 0-aksen til del
fjerneste punkt y i tvrsnittet mlt vinkelret p aksen.
I0 [mm^4]
y [mm]
W [mm^3] #DIV/0!
Rektangel
Cirkel
W
I
0
y
W
I
0
y

1
12
bh
3
h
2
Cirkelring
du [mm]
di [mm]
W [mm^3]
ru [mm]
ri [mm]
W [mm^3]
Polrt modstandsmoment
Cirkel
Ved et tvrsnits polre modstandsmoment forsts:
Tvrsnittets polre inertimoment, divideret med afstanden fra polen til det fjemeste punkt i
tvrsnittet.
W
I
0
y

64
d
u
4
d
i
4
( )
d
u
2

32

d
u
4
d
i
4
( )
d
u
W
I
0
y

4
r
u
4
r
i
4
( )
r
u

4

r
u
4
r
i
4
( )
r
u
W
I
p
r

2
r
4
r


2
r
3
W
I
p
r

32
d
4
d
2

16
d
3
Cirkel
du [mm]
di [mm]
W [mm^3]
ru [mm]
ri [mm]
W [mm^3]
Polre modstandsmomenter kan ikke adderes eller subtraheres.

Ved vridningspvirkning er det polre modstandsmoment et udtryk for akslens styrke
(breevne). To ens belastede aksler, som har lige store modstandsmomcnter,
vil f ens maksimalspnding.
W
I
p
r

32
d
4
d
2

16
d
3
W
I
p
r

32
d
u
4
d
i
4
( )
d
u
2

16

d
u
4
d
i
4
( )
d
u
W
I
p
r

2
r
u
4
r
i
4
( )
r
u

2

r
u
4
r
i
4
( )
r
u
ru
ri
Ip 0
du 300
di 150
Ip 745514662.9
du 300
di 150
I0 372757331.5
punkt (en pol).
aksiale inertimomenter, som er taget om to p hinanden vinkelrette akser, der begge gr gennem polen.
Det polre inertimoment er et udtryk for akslens stivhed nr den bliver udsat for torsion har man et nske om en aksel der har en minimal torsionsvinkel
> Det ses, at to akslers (en udboret) modstandsmoment er nsten ens at akselen er
den kan bre nsten det samme vridningsmoment.
Ved vridningspvirkning er del polre inerimoment et udtryk for akslens stivhed. To ens belastede og lige lange aksler, som har lige store inertimomenter,
aksen til del
b [mm]
h [mm]
W [mm^3] 0
r [mm]
W [mm^3] 0
d [mm]
W [mm^3] 0
du [mm] 300
di [mm] 150
W [mm^3] 2485048.88
ru [mm]
ri [mm]
W [mm^3] #DIV/0!
r [mm]
W [mm^3] 0
fra polen til det fjemeste punkt i
W
I
0
y

64
d
u
4
d
i
4
( )
d
u
2

32

d
u
4
d
i
4
( )
d
u
W
I
0
y

4
r
u
4
r
i
4
( )
r
u

4

r
u
4
r
i
4
( )
r
u
W
I
p
r

2
r
4
r


2
r
3
W
I
p
r

32
d
4
d
2

16
d
3
d [mm] 300
W [mm^3] 5301437.6
du [mm]
di [mm]
W [mm^3] #DIV/0!
ru [mm]
ri [mm]
W [mm^3] #DIV/0!
et udtryk for akslens styrke
W
I
p
r

32
d
4
d
2

16
d
3
W
I
p
r

32
d
u
4
d
i
4
( )
d
u
2

16

d
u
4
d
i
4
( )
d
u
W
I
p
r

2
r
u
4
r
i
4
( )
r
u

2

r
u
4
r
i
4
( )
r
u
Bjlke
Bjlke
M [10^3 Nm]
W [mm^3]
sigma [N/mm^2] #DIV/0!
Q [N]
A [mm^2]

M
W
f
yd

Q
A

3
3
f
yd
fyd
tau (kan) [N/mm^2] 0
tau (fakt) [N/mm^2] #DIV/0!
Nedbjning
Sikkerhedsklasser
Lastkombination 2.1
g [kN/m]
q2 [kN/m]
q1 [kN/m]
p [kN/m]
Lastkombination 2.2
psi
g [kN/m]
q2 [kN/m]
q1 [kN/m]

Q
A

3
3
f
yd
u
1
48

FL
3
EI
I
ndv

5pL
4
384Eu
til
p g+1, 3q
2
+0, 5q
1
p 0, 85g+1, 3q
2
+ q
1
p [kN/m]
Lastkombination 2.3
g [kN/m]
p [kN/m]
p [kN/m]
L [m]
M(max)
Bjlkeformler
p g+0,15g
M
max

1
8
pL
2
Ved at bestemme den faktiske bjningsspnding kan
vlges en profil ud fra tabellerne i bilag
Hvis bjlken er fastgjort urokkeligt i begge ender, vil den delgge murvrket. Bjlken fastgres kun i
den ene ende, s vandret bevgelse er hindret, her med en ankerbolt, hvis mtrik ikke er spndt. Den
anden ende kan frit bevge sig p et par ruller. Begge ender kan optage lodret pvirkning.

I begge eksempler kan understtningen i venstre ende optage bde vandrette og lodrette krfter. En
sdan understtning kaldes en fast simpel understtning.
Understtningen i hjre ende kan kun optage lodrette krfter. En sdan understtning kaldes en
bevgelig simpel understtning.


#DIV/0!
F [N]
L [mm]
E [N/mm^2]
I [mm^4]
u #DIV/0!
p [kn/m]
I [mm^4] #DIV/0!
0
0
0
0
den delgge murvrket. Bjlken fastgres kun i
med en ankerbolt, hvis mtrik ikke er spndt. Den
optage bde vandrette og lodrette krfter. En
krfter. En sdan understtning kaldes en
Bjning
M [Nm]
W [10^3 mm3]
Sigma [N/mm2] #DIV/0!
Vridning
M [10^3 Nm]
I [mm4]
r [m]
tau [N/mm2] #DIV/0!
Sammensat Spnding
Trk/tryk og bjning

max

M
I
0
y
max

M
max
W
y

max

M
I
p
r
Udsttes en konstruktion for trk eller tryk, samtidig
M [Nm]
W [10^3 mm3]
Sigma [N/mm2]
F [N]
A [mm2]
Sigma [N/mm2]
Sigma [trk]
Sigma [bj]
Sigma
Udsttes en konstruktion for trk eller tryk, samtidig
beregnes for hver belastning for sig og sammenlgges.

bj

M
W

trk
t
bj

trk

F
A
Udsttes en konstruktion for trk eller tryk, samtidig med at den udsttes for bjning, kan spndingerne
M [Nm]
W [10^3 mm3]
Sigma [N/mm2] #DIV/0!
F [N]
A [mm2]
Sigma [N/mm2] #DIV/0!
Sigma [trk] #DIV/0!
Sigma [bj] #DIV/0!
Sigma #DIV/0!
Udsttes en konstruktion for trk eller tryk, samtidig med at den udsttes for bjning, kan spndingerne
beregnes for hver belastning for sig og sammenlgges.

bj

M
W

trk
t
bj

trk

F
A

F
A
t
M
W
Stlkonstruktioner
Trkstang

F
A
f
yd
Sjle
Profiler

F
A
Kf
yd

r

L
s
i

1

f
yd
E
d
Vrkstedskran
m [kg/m]
l [m]
Fg [N]
F [N]
vinkel
aFg
aFa
aTyngde,Bj
h,Bj
FB [N]
Kattens maks trk
FB [N] 25950.2895
Dkskran
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+F
By
l a
F
A
( )
+F
Bx
0, 5h
Bjlke
F
By
cos( )
F
Bx
sin( )
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+ F
B
sin
( ) ( )
l a
F
A
( )
+ F
B
cos
( ) ( )
0, 5h
Bjlke
MA 0 Fl a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+ F
B
sin
( ) ( )
l a
F
A
( )
+ F
B
cos
( ) ( )
0, 5h
Bjlke
Wkran [cm]
OC [cm]
FD [cm]
OF [cm]
BA [cm]
CB [cm]
OA [cm]
Theta
CG [cm]
OG [cm]
alpha
ED [cm]
EF [cm]
FG [cm]
EC [cm]
EG [cm]
a(O-Krog)
Fp [N]
F
E
G
a
90.7
5
4453.37
10000
25
3.5
0.12
2.5
0.5
19397.078
m [kg] 4000
Fg [N] 39280
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+F
By
l a
F
A
( )
+F
Bx
0, 5h
Bjlke
F
By
cos( )
F
Bx
sin( )
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+ F
B
sin
( ) ( )
l a
F
A
( )
+ F
B
cos
( ) ( )
0, 5h
Bjlke
MA 0 Fl a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+ F
B
sin
( ) ( )
l a
F
A
( )
+ F
B
cos
( ) ( )
0, 5h
Bjlke
d [mm] 50
A [cm] 1963.49541
Bkran [cm] 25.4
Wkran [cm] 15.2
OC [cm] 243.8
FD [cm] 121.9
OF [cm] 243.8
BA [cm] 731.5
CB [cm] 121.9
OA [cm] 1097.2
Theta 30
CG [cm] 218.736993
OG [cm] 108.736414
alpha 15.3595505
ED [cm] 193.673987
EF [cm] 460.216349
FG [cm] -16.437713
EC [cm] 437.473987
EG [cm] 443.778636
a(O-Krog) 978.103073
Fp [N] 210956.089
p [N/mm2] 107.439054
M
O
0 F
g
a
O Krog
F
p
cos +
( )
OC F
p
sin +
( )
W
Kran
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+F
By
l a
F
A
( )
+F
Bx
0, 5h
Bjlke
MA 0 Fa
Fg
a
F
A
( )
F
g
a
tyngdepunkt,Bjlke
a
F
A
( )
+ F
B
sin
( ) ( )
l a
F
A
( )
+ F
B
cos
( ) ( )
0, 5h
Bjlke
M
O
0 F
g
a
O Krog
F
p
cos +
( )
OC F
p
sin +
( )
W
Kran
nominel spnding
F [N]
A [mm^2]
f #DIV/0!
enhedsforlngelsen
dL [mm]
L0 [mm]
eps #DIV/0!
Hookes lov
E [N/mm^2]
sigma #DIV/0!
f
F
A
0

D L
L
0
E
Bolte
Dornsamling
Pasbolte
Dornsarnling er betegnelse p en samling, hvor boltene belastes til forskydning.
Er bolten (dornen) ikke til trkkelig trk, vil den blive overklippet.
Ved dimensionering af dornsamlinger skal det eftervises, at bolten ikke klippes over og at
trykket fra bolten mod det omgivende materiale, ikke deformerer dette materiale.
Til dornsamlinger kan der anvendes pasbolte eller slip bolte.
En pasbolt er en bolt som passer i hullet. Hullet m maksimalt vre 0,2 mm strre end bolten
nr diameteren er mindre end 18 mm, og maksimalt 0,3 mm sttte end bolten nr
diameteren er lig med 18 mm eller derover.
Slipbolte
Forskydning
F [N]
A [mm^2]
fyd
c
tau (fakt) #DIV/0!
tau (kan) #DIV/0!
Tryk p hjulrand
En slipbolt er en bolt, som har slip i hullet. Hullet m maksimalt vre 1,0 mm strre end
bolten, nr diameteren er mindre end 18 mm, og maksimalt vre 1 5 mm strre end bolten,
nr diameteren er lig med 18 mm eller derover.

F
A

3
3

f
yd
c

F
A

f
yd
c
F [N]
A [mm^2]
fyd
c
Sigma (fakt) #DIV/0!
Sigma (kan) #DIV/0!
Trkpvirket Bolt
F [N]
A [mm^2]
fyd
c
Sigma (fakt) #DIV/0!
Sigma (kan) #DIV/0!

F
A

f
yd
c

F
A

f
yd
c
Friktionssamling
Koblingsplader
F

d
F
N
c
F
N
0, 75Af
y
M 0,1910
3
F
N
d
r Plade [mm]
fyd
c
n Bolte
d Bolt [mm]
M [Nm]
A [mm2] 0
F Bolt [N] #DIV/0!
Sigma (fakt) #DIV/0!
Sigma (kan) #DIV/0! #DIV/0!
Hulrand
F [N]
A [mm^2]
p [MPa]
c
Sigma (fakt) #DIV/0!
Sigma (kan) #DIV/0! #DIV/0!
F
Bolt

M
r n
Bolte

F
A

f
yd
3c

F
A

p
c
belastes til forskydning.
at bolten ikke klippes over og at
dette materiale.
maksimalt vre 0,2 mm strre end bolten
sttte end bolten nr
#DIV/0!
maksimalt vre 1,0 mm strre end
mm strre end bolten,
#DIV/0!
#DIV/0!
A
fy
F(N) 0
F(N) [N]
my(d)
c
F #DIV/0!
F(N) [N] 0
d [mm]
M [Nm] 0
Aksel belastet med bjningsmoment
Aksel belastet med vridningsmoment
Sigma [N/mm2]
Mv [Nm]
d[mm]
Wp [mm3]
tau [N/mm2]
d [mm]
Bjning og Vridning
W

32
d
3
d
M 32

bj
3
bj

M
W
Massiv Aksel

M
V
W
P

til

3
3

til
d
M
V
16

til
3
W
p


16
d
3
M [Nm]
W [10^3 mm3]
Sigma [N/mm2]
Mv [Nm]
d[mm]
Wp [mm3]
tau [N/mm2]
Sigma [N/mm2]
Mi
Sigma [N/mm2]
Forskydning og Bjning
Er en konstruktion belastet til trk, eller tryk samtidig med forskydning, kan en sammenstning vrdi
fordelt over hele tvrsnittet, og forskydningsspndingen er maksimal midt i tvrsnittet.

trk
+
bj
( )
2
+3
2

trk

F
A
Akselbelastning
n [rpm]
a [m]
b[m]
c [m]
d [m]
FA [N]
FB [N]
M [Nm]

bj

M
W

trk

F
A
tau [N/mm2]
d [mm]
0
#DIV/0! Tau til
#DIV/0!
Forskydningsspnding virker lige som vridningsspnding vinkelret p en konstruktion, og kan delia
sammensttes med trk og bjning

d
M 32

bj
3
M [Nm]
W [10^3 mm3]
Sigma [N/mm2]
Mv [Nm]
d[mm]
Wp [mm3]
tau [N/mm2]
Sigma [N/mm2]
Mi
Sigma [N/mm2]

bj
2
+3
2
sammensttes med trk og bjning

Er f.eks. en aksel belastet med et bjningsmoment vil der ogs vre en tvrkraft, som giver en
forskydningsspnding.

Hvor spndingen ved bjning er strst yderst, er del ved forskydning nul yderst.
Forskydningsspndingel er strst i midten, hvor bjningsspndingen er nul.
Forskydning skal alts ikke medregnes, nr en konstruktion er belastet til bjning.

bj

M
W
M
W

M
bj
W

2
+3
M
V
2W

2
M
i
M
bj
2
+
3
4
M
V
2

M
i
W

til
W
p


16
d
3

M
V
W
P
Er en konstruktion belastet til trk, eller tryk samtidig med forskydning, kan en sammenstning vrdi aktuel, idet trk- eller trykspndingen er jvnt
fordelt over hele tvrsnittet, og forskydningsspndingen er maksimal midt i tvrsnittet.
M [Nm]
W [10^3 mm3]
F [N]
A [mm2]
tau [N/mm2]
Sigma [N/mm2] #DIV/0!
F1 [N]
F2 [N]
P [W]
n [rpm]
a [m]
b[m]
c [m]
d [m]
FA [N]
FB [N]
M [Nm] #DIV/0!
M
P
W
tau [N/mm2]
d [mm] #DIV/0!
d
M 32

bj
3
Forskydningsspnding virker lige som vridningsspnding vinkelret p en konstruktion, og kan delia
0
#DIV/0!
#DIV/0!
0
#DIV/0!
vil der ogs vre en tvrkraft, som giver en
ved forskydning nul yderst.
er strst i midten, hvor bjningsspndingen er nul.
struktion er belastet til bjning.

M
W
Svejsning
Trk eller Tryk
c
F [N]
A [mm^2]
fyd
Sigma
c
F
A
f
yd
Forskydning
c
F [N]
A [mm^2]
fyd
tau (fakt)
tau (kan)
Bjning
a
L
W [mm3]
c
F
A

3
3
f
yd
a
L
W [mm3]
Sammensat Belastning
f(yd)
Sigma
alpha
F [N]
F(trk) [N]
F(f) [N]
a [m]
M [Nm]
c [forskydning]
A [mm^2]
tau [N/mm^2]

trk
+
bj
( )
2
+3
2
f
yd
W
1
6
aL
2
W 2
1
6
aL
2
c [trk/bj]
Sigma (trk)
a
L
W [mm3]
W [mm^3]
Sigma (bj)
c
F
A
f
yd
#DIV/0!
0 #DIV/0!
0
c
F
A

3
3
f
yd
c
M [Nm]
W [mm^3] 0
fyd
sigma (fakt) #DIV/0!
0
f(yd)
Sigma #DIV/0! #DIV/0!
alpha
F [N]
F(trk) [N] 0
F(f) [N] 0
a [m]
M [Nm] 0
c [forskydning]
A [mm^2]
tau [N/mm^2] #DIV/0!
c
M
W
f
yd

trk
+
bj
( )
2
+3
2
f
yd
F
trk
Fcos
F
f
Fsin
M F
f
a
c
F
f
A
W
1
6
aL
2
W 2
1
6
aL
2
c [trk/bj]
Sigma (trk) #DIV/0!
a
L
W [mm3] 0
W [mm^3] 0
Sigma (bj) #DIV/0!

trk
c
F
trk
A

bj
c
M
W
W 2
1
6
aL
2