Brolggerbogen

Brolggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktr: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Mller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: 978-87-7082-038-7 Bestillingsnummer: 31270-1 Bogens hjemmeside: www.ef.dk/struktoerogbrolaegger Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt p 115 g Arctic Silk

Erhvervsskolernes Forlag nsker at takke flgende for udln af illustrationer og fotos: Sund & Blt Holding A/S Maxit Grontmij | Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum | Tjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Flles Forbund Ole W. Hansen John Hvass

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense S info@ef.dk www.ef.dk Tlf. +45 63 15 17 00 Fax +45 63 15 17 28

www.ef.dk/struktoerogbrolaegger

Fo ro rd

Forord
Brolggerbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om bde traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lrlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i Brolggerbogen, pbegyndtes allerede med C. J. Stolze Mllers hndskrevne og hndtegnede lrebog, som udkom for mere end 50 r siden. Brolggerbogen bygger videre p Stoltze Mllers bog, men der er sket meget inden for faget siden da, og Brolggerbogen er moderniseret i forhold til de krav om faglig viden, som brolggeruddannelsen stiller i dag. Som det fremgr af det indledende kapitel, er brolggerens arbejde af ldre dato. Brolggerhndvrket er forankret i lgningstraditioner, der er udviklet over mange hundrede r. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et hndvrksfag at gre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan vre stolte af. Revisionen af Brolggerbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pdagogisk og faglig lrebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herp. Fllesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Brolggerbogen indgr frst i vrktjskassens bogpakke, som lrlingene erhverver ved indgelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Brolggerbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bgerne for de to andre specialer, Anlgsstruktr og Bygningsstruktr. I tilrettelggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmssigt de tvrfaglige og flles teoretiske stofomrder, en struktr/brolgger har behov for p uddannelsens trin 1. Bogens sidste kapitel omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som brolggeren skal have p avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fllesudvalg for Struktr-, Brolgger- og Tagdkkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Srensen Nstformand

Indhold

Indhold
1 Brolggerfaget ...................................................................... Brolgning ............................................................................. Vrktj................................................................................... Laugenes oprindelse ............................................................. Brolggerlauget ..................................................................... Brolggeruddannelsen .......................................................... 2 Byggepladsen ........................................................................ Bekendtgrelse om indretning af byggepladser ................... Byggeprocessen ...................................................................... Samarbejdet ........................................................................... Miljstyring............................................................................ 3 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri ............................. Kvalitet, hvorfor? .................................................................... Den menneskelige faktor ....................................................... Kvalitetsikringsreformen ....................................................... Rollefordeling......................................................................... Certificeringstandard ............................................................ Kvalitetsdefinition .................................................................. Kvalitetshndbog ................................................................... Det Digitale Byggeri .............................................................. Det Digitale Byggeris relevans for hndvrkeren ............... Det Digitale Byggeri og byggepladsen .................................. 4 Tegningsforstelse ................................................................ Projektmateriale..................................................................... Beskrivelser ............................................................................ Tegninger................................................................................ Linjer og markeringer............................................................ Symboler og signaturer ........................................................ 5 Nivellering og afstning ...................................................... Hjdeafstning, koter ........................................................... Nivellering .............................................................................. Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument ...... Linjeafstning........................................................................ Bygningsafstning ................................................................. Afstning af vejkurver .......................................................... Digitalt nivelleringsinstrument ............................................. Teodolit .................................................................................. 9 10 17 18 19 20 23 24 26 26 26 29 30 30 31 32 33 35 35 36 38 39 41 42 42 43 46 50 53 54 55 59 61 63 64 70 70

Indhold

Totalstation ............................................................................ Laser ....................................................................................... 6 Jordarbejde ........................................................................... Jordbundsforhold .................................................................. Jordarter ................................................................................. Afgravning og pfyldning af jord .......................................... Faldlodskomprimering/dybdekomprimering ...................... Kontrol af komprimering ...................................................... Grundforstrkning ............................................................... Ledningsanlg i jord ............................................................. Jordarbejde ved forsyningsledninger .................................... 7 Vejarbejde ............................................................................. Vejklasser og vejtyper ............................................................ Vejens profil ........................................................................... Vejens opbygning ................................................................... Bundsikringsmaterialer ........................................................ Maskiner til komprimering .................................................. Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt ...................... Maskiner til overfladebehandling af fx belgninger ........... Belgninger af fliser og belgningssten ............................... Belgningssten ...................................................................... Tekniske hjlpemidler ........................................................... Kvalitetskontrol ...................................................................... Vedligeholdelse af belgninger ............................................. Sikkerhed ved vejarbejde ....................................................... 8 Anhugning ............................................................................ Regler for kranarbejde ........................................................... Kranbetjening ........................................................................ Hejseredskaber uden certifikatkrav ...................................... Anhugning ............................................................................. Anhugningsgrej ..................................................................... 9 Betonarbejde......................................................................... Forskalling ............................................................................. Systemforskalling ................................................................... Jernbeton ................................................................................ Armering ................................................................................ Beton ..................................................................................... Kvalitetssikring ....................................................................... Vibrering ...............................................................................

71 72 75 76 80 83 88 88 91 93 95 105 106 106 107 109 110 112 112 113 113 117 118 119 120 121 122 122 124 125 126 133 134 137 138 138 143 147 148

Indhold

Efterbehandling og afformning ............................................ 151 Sokler og betondk ............................................................... 152 10 Kloakering ............................................................................. Aflbssystemets opbygning .................................................. Aflbsmaterialer .................................................................... Plastrr ................................................................................... RSF-rr ................................................................................... Betonrr ................................................................................. Glaserede lerrr ..................................................................... Stbejernsrr ......................................................................... Brnde .................................................................................... Aflbsinstallationer ............................................................... Udluftning.............................................................................. Fundamentsforhold ............................................................... Renseadgange ......................................................................... Retningsndringer ................................................................ Dimensionsndring .............................................................. Frostsikring ............................................................................ Lgning af aflbsledninger ................................................... Omfangsdrn ........................................................................ Anvendelse af regnvand......................................................... Nedsivning af regnvand......................................................... Drift og vedligeholdelse ......................................................... Aflevering af aflbsinstallationer .......................................... 11 Brolgning ............................................................................ Natursten................................................................................ Brydning og bearbejdning .................................................... Krebanebrolgning ............................................................. Belgninger af chausssten ................................................... Belgninger af mosaiksten.................................................... Belgninger af knoldebrosten og piksten ............................ Belgninger af fliser og belgningssten ............................... Kvalitetskontrol og vedligeholdelse....................................... 155 156 159 160 163 163 164 164 165 166 168 168 171 171 172 172 172 173 174 174 175 175 177 178 182 183 186 192 193 194 204

Stikord ................................................................................... 205

Indhold

Brolggerfaget

10

Brolgger faget

Brolgning
Brolgning er den ldste form for solid vejbelgning, man kender til, og dens oprindelse gr flere tusinde r tilbage. Allerede omkring 3.000 r f.Kr. blev der anlagt befstede veje i Egypten. Vejene blev primrt benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de frste i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhngende vejnet. Over en 500-rig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrkning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i st til Spanien i vest. Man anslr den samlede vejlngde til omkring 80.000 km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark i dag en lngde p ca. 72.000 km. Det romerske vejnet blev primrt opbygget med et militrt forml, og hrens mobilitet fik en afgrende betydning for romerrigets udbredelse. Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt.

Figur 1.1

Den frste og mest bermte af de store romerveje, Via Appia, blev pbegyndt r 312 f.Kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strkning p 539 km. Kilde: Wikipedia

Brolgger fa get

11

I Danmark findes der kun et enkelt stykke brolgning, som kan dateres helt tilbage til oldtiden, nemlig oldtidsvejen ved Broskov lidt nord for Prst. Vejen er fra romersk jernalder (ca. r 400 e.Kr.) og er anlagt med en prcision og en teknik, der tyder p indflydelse fra det romerske samfund. Vejens kvalitet kan da ogs sidestilles med kvaliteten af byveje i romerriget fra fx omegnen af Rom og Pompei. Oltidsvejen ved Broskov er delvist dkket af et vejanlg fra middelalderen (ca. r 1300), hvis hndvrksmssige kvalitet imidlertid slet ikke str ml med oltidsvejens. Der eksisterer flere rester af brolgninger i Danmark fra middelalderen. Et af de bedst bevarede er det ca. 500 m lange vejstykke over drejet ud til Kal Slotsruin.

Figur 1.2

Kongeborgen p Kal i rhusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i 1313. Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdmning, der forbinder fastlandet med Kal. Den befstede vejdmning er en af de bedst bevarede og lngste middelalderveje i Danmark. Foto: Ole W. Hansen

Landskabsloven fra middelalderen viser, at der har eksisteret et gammelt vejnet i Danmark. Loven pbd bl.a. beboerne langs Kongens Hrveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befstede veje i middelalderen var imidlertid sjldne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Indtil omkring r 1500 var det ikke almindeligt med brolgning i byernes gader, men herefter begyndte den at vinde udbredelse, bl.a. som flge af den frste rigslov med bestemmelser om veje, som blev

12

Brolgger faget

udstedt i 1521 af Christian 2. Loven fastsatte regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og indeholdt bestemmelser om, hvorledes der skulle fres tilsyn med vejene af kongens fogeder. Gaderne p denne tid og frem til midten af 1600-tallet var prget af, at husenes omrde skd sig ud p gaden i en skaldt fort, hvilket senere blev til fortov. Det var dog ikke her, det var bedst at g, da brolgningen oftest var knubret og ujvn. Bedre var det at frdes p vejbanens midte, hvor der ofte l nogle store og flade trdesten, de skaldte borgmestersten. Da der ikke var megen krende trafik p den tid, var det ikke med livet som indsats at frdes midt p vejen, men efterhnden tiltog den krende trafik, og som flge heraf blev det ndvendigt med bedre veje og fortove til fodgngerne. I 1700-tallet kom gadeopbygningen til at best af en krebane i midten, rendesten ved krebanens sider og fortove yderst. En opbygning, som i princippet er bevaret op til vor tid.

Figur 1.3

Gammel gadeprofil med fortov. Foto: John Hvass

Brolgger fa get

13

Den ldste form for brolgning bestod af sten af forskellige strrelser og med overflader, der var mere eller mindre jvne. Stenene blev sat s tt, som det var muligt, men de blev sjldent tilhugget, s de passede sammen. Uanset stenenes strrelse blev de ofte sat med den strste flade opad, hvilket bevirkede, at belgningen blev ujvn, fordi frdslen fik stenene til at vippe. P Christian 4.s tid var de fleste gader i Kbenhavn knoldebrolagte, og frst 100 r senere, i lbet 1700-tallet, gik man over til tilhuggede, firkantede sten. Og selv om stenene blev sat mere eller mindre tilfldigt, blev vejenes kvalitet vsentligt forbedret.

Figur 1.4

Rekonstrueret knoldebrolagt sti. Foto: John Hvass

Fra 1800-tallets begyndelse gik man over til at stte brostenene p tvrs af frdselsretningen. Det betd, at vognenes hjul hele tiden hvilede p flere sten samtidig og ikke sank ned i brolgningens mellemrum, som det var tilfldet med de tidligere belgninger, hvor brostenene blev sat i lige rkker tvrs over vejen. Brostenene var af en rimelig ensartet strrelse p 15-25 cm i lngden og 12-15 cm i bredden. Ved indgangen til det 20. rhundrede var en overvejende del af strre, danske hoved- og landeveje belagt med de store krebanesten.

14

Brolgger faget

Figur 1.5

Brosten lagt p tvrs af krselsretning. Foto: John Hvass

I starten af 1900-tallet blev en ny belgningstype taget i brug for bl.a. at tilgodese de strre trafikmngder og nye kretjer som automobiler og motorcykler. Belgningstypen blev kaldt mosaikbrolgning, en betegnelse som senere ndredes til chaussbrolgning. Chaussstenene adskilte sig fra de almindelige brosten ved at vre noget mindre (kvadratiske med sider p ca. 8 cm (3)), og desuden skulle de sttes i mindre grus end de traditionelle brosten, som krvede et underlag p 15-18 cm grus.

Brolgger fa get

15

Figur 1.6

Brolgning af chausssten udfres af et sjak, Odense ca. 1920. Hver brolgger lagde sin runde bue af sten, som kilede sig ind i sidemandens bue. Hermed l stenene urokkeligt fast i et forbandt. Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

Brolggerteknikken blev over tid forbedret, og omkring 1930 blev det ved srligt trafikerede veje almindeligt at lgge brostenene p et fundament af fx makadam eller cementbeton. I takt med den stigende biltrafik op igennem det 20. rhundrede blev der behov for mere trafikvenlige belgninger, og helt nye og anderledes vejbelgninger kom til. Brostenene forsvandt efterhnden fra landevejene, hvorfor mange afsagde ddsdommen over det gamle brolggerfag. Nutidens byrums- og landskabsarkitekter fik imidlertid jnene op for de kreative muligheder, som bro-, chauss- og bordursten byder p, og i de fleste danske byer er bybilledet i dag prget af brolagte ggader, gangarealer, torve og pladser.

Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingenir John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skrver af ensartet strrelse og med en lagtykkelse p 15-20 cm. Skrverne blev presset sammen af trafikken og gav befstede og stabile veje. Vejene med makadambelgning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark p bekostning af kendte og mere holdbare belgninger.

Figur 1.7

Torv med mnsterbrolgning. Foto: John Hvass

16

Brolgger faget

Et tt samarbejde mellem brolggere og materialeleverandrer sikrer, at der er et stort og alsidigt udbud af bde beton- og granitmaterialer til rdighed, som kan opfylde de mange forskellige krav, der stilles i forbindelse med kreative udformninger af arealer i byrummet.

Figur 1.8

Brolgning indeholdende tre forskellige brolgningsmaterialer fliser i granit, chaussssten og knoldebro. Foto: John Hvass

Til trods for, at brolggerfaget er et traditionsbundet fag, er det ogs et fag i udvikling. Den stigende, meget tunge lastvognstrafik og moderne feje- og sugemaskiner har fx betydet, at der forskes i nye underlag og fugematerialer, som skal sikre, at de brolagte arealer, som lgges i dag, fremtrder lige s smukke om 100 r.

Figur 1.9

Torv i Fredericia, hvor man er opmrksom p fugeproblematikken. Foto: John Hvass

Brolgger fa get

17

Vrktj
Brolggerfagets mest kendte vrktjer brolggerjomfruen, kraveknappen og krebanehammeren har stort set holdt sig uforandrede gennem tiderne. I slutningen af 1700-tallet benyttede man i stor udstrkning franske brolggere til belgningsarbejder i Kbenhavn, bl.a. i forbindelse med den frste belgning p Amalienborg slotsplads. Det vides med sikkerhed, at franske brolggere havde kraveknappen (brolggerstolen) med til Kbenhavn i 1798, og da brolggerjomfruen har vret kendt i Danmark siden slutningen af 1700-tallet, er det nrliggende at tro, at de franske hndvrkere ogs bragte den til landet. Mht. krebanehammeren (brolggerhammeren), s omtales den frste gang i Danmark i midten af 1700-tallet. Med tiden er brolggerens traditionelle vrktjer suppleret med nye, bl.a. som flge af arbejdsmiljlovgivningen og fordi der er kommet bde nye arbejdsomrder og materialer til. Datidens opgaver som fx stning af toppede brosten krvede vrktjer som en duks til tilpasning af stenene. I dag stter man som brolgger tilhuggede sten og tilpasser granitsten med hammer, mejsler og skremaskiner. Tidligere brugte brolggerne almindelige spids-, flad- og kantmejsler af jern. De holdt ikke lnge og skulle med jvne mellemrum til smeden til slibning og ophrdning. I dag bruges i stedet mejsler med hrde metalspidser og -kanter, hvilket betyder, at de har en vsentlig lngere levetid.

Figur 1.10

Brolggerjomfru.

Figur 1.11

Kraveknap.

Figur 1.12

Krebanehammer.

Figur 1.13

Mejsler med hrde metalspidser og kanter.

18

Brolgger faget

Skremaskiner med diamantklinger bruges mere og mere i forbindelse med brolgningsarbejde, og mange bygherrer skriver i udbuddet, at tilpasninger skal vre skret.

Figur 1.14

Skremaskine med diamantklinge.

Laugenes oprindelse
Laug er betegnelsen for sammenslutninger af hndvrkere, oftest inden for samme fag. Man har kendskab til hndvrkslaug tilbage til 1200-tallet. P den tid var laugene primrt religise og sociale sammenslutninger, men de ndrede efterhnden karakter og efter reformationen i 1536 blev de for alvor faglige laugsorganisationer. Laugenes eksistens kan frst endeligt dokumenteres fra 1400-1500tallet, bl.a. gennem laugsartikler og laugsprotokoller. P den tid var laugene rene mesterlaug. Svendene kunne dog ogs have laug, men de blev som oftest kontrolleret af mestrene. Laugene fandtes stort set kun i de strre byer, da deres eksistens krvede en strre kreds af hndvrkere. Laugenes vsentligste forml var at understtte de enkelte mestre ved bl.a. at sikre ens produktionsbetingelser og priser for en given vare. I dag ville man betragte sdanne organisationer som monopolforetagender og konkurrenceforvridende, og konkurrencestyrelsen ville gribe ind med det samme.
Gilder Hndvrkslaugenes oprindelse gr helt tilbage til 900-tallet. Dengang blev de kaldt gilder, fordi de havde deres udspring i hedenske offergilder. Gilderne var ikke opdelt efter hndvrk, men var sammenslutninger af borgere fra forskellige byerhverv. Sammenslutningerne fik senere en mere religis og social karakter.

Brolgger fa get

19

Brolggerlauget
Hvornr brolggerfaget er opstet som selvstndigt hndvrk i Danmark, ved man ikke med sikkerhed, men sandsynligvis i 1300tallet eller mske endda fr. Den ldste danske brolggermester, man kender til, er Per Jensen Brolgger. I r 1500 kbte han en ejendom i det nuvrende Brolggerstrde i Kbenhavn, og siden blev gaden opkaldt efter ham. Per Jensen Brolggers sn, Jens Brolgger, opnede at blive borgmester i Kbenhavn i 1520erne. Ud over disse to personer omtales brolggerne ikke meget fr efter Brolggerlaugets anerkendelse i 1660. Brolgningen p datidens gader var ikke altid lige smuk og velholdt, og man har fundet klager helt tilbage til 1500-tallet over brolgningens elendige tilstand i Kbenhavn. Dengang var det den enkelte husejer, der havde ansvaret for, at brolgningen uden for ejendommen blev holdt i orden, men mange tog tilsyneladende ikke det ansvar srligt tungt. Klagerne over brolgningens beskaffenhed fortsatte op gennem tiden, og et af forsgene p at udbedre situationen har uden tvivl vret anerkendelsen af Brolggerlauget i 1660. Brolggerlauget indgik bl.a. aftale med Kbenhavn om, at alt brolggerarbejde skulle udfres af medlemmer af lauget. I indledningen til laugsartiklerne str der blandt andet: Vi dem gunstigen vil bevilge nogle visse artikler, hvorefter de med tjenere og arbejdere et ordentligt hndvrkslaug kunne oprette og fremdrage, s stadens indbyggere des bedre kunne vre betjent med gode, faste, jvne og bekvemme gaders og broers lggelse og vedligeholdelse. For yderligere at sikre brolgningens kvalitet nedsatte man i 1777 en Brolgningskommission, og den 20. august samme r udstedtes Forordning angende stenbrolgning med anden dertil hrende indretning p gaderne, torvene og pladserne i Kbenhavn. Forordningen havde 12 paragraffer, og 6 af disse omhandlede stenbroens stning. I 1782 blev Brolggerlauget ophvet, da brolgning blev udlagt til fri nring. Det viste sig imidlertid senere ikke at vre til nogen strre gavn. I 1800-tallet var der sledes bl.a. store problemer med

Figur 1.15

Brolggerlaugets logo.

20

Brolgger faget

ledelsen af et skaldt brolgningsvsen, som skulle sikre, at arbejdets udfrelse var i orden, men som selv havde en stor skandalesag omkring brolgningen af Kongens Nytorv. 1876 fik brolggerne en organisation, der hed Brolggernes og Harthuggernes fagforening i Kbenhavn. Harthuggere var stenhuggere, der huggede i granit, modsat bldhuggere, der huggede i sandsten og andre blde stentyper. Brolggernes og Harthuggernes fagforening fremlagde deres egen priskurant over for en sammenslutning af 12 mestre, som reprsenterede 11 firmaer og ikke havde nogen egentlig ledelse eller vedtgter. Denne kaffeklub afviste priskuranten med den begrundelse, at firmaerne ikke kunne se, at der i fremtiden var arbejde nok. 10 r senere, den 5. juli 1886, genopstod brolggerlauget, som efterflgende deltog i samtlige overenskomster og indfrte priskuranten som en del af akkordregnskabet.

Brolggeruddannelsen
Siden brolggerlauget blev genetableret i 1886, har et af dets vigtigste opgaver vret at etablere ordnede forhold for lrlinge. Fr 1886 var lrlinge en del af svendenes overskudsandel og indgik i en form for sidemandsoplring, men i slutningen af 1886 foreslog Brolggerforeningen, der var svendenes organisation, at lrlinge blev indskrevet hos mestrene, og lidt senere, at lrlingene blev antaget i fast lre. Dette blev taget under overvejelse af lauget, men frst accepteret af mestrene ca. 1 r senere, hvilket vidner om, at der dengang var et meget lst forhold mellem mester og lrling. I 1887 kom udkastet til en svendeprve med 2-3 skuemestre, men ingen skuesvende. P det tidspunkt fik en 4. og 5. rs lrling 2,50 kr. pr. uge. I 1888 vedtog lauget, at man fremover skulle kre med 3 skuemestre og 2 deltagere. Frste gang, man hrer om svendebrev, er i forbindelse med overrkkelse i juni 1889. Det var skuemestrene, der p dette tidspunkt valgte, hvilken opgave lrlingene skulle udfre. Afviklingen af svendeprven foregik fra kl. 6.00 til kl.18.00, hvilket svarede til tidsrummet for en almindelig arbejdsdag.

Brolgger fa get

21

I 1934 indfrte man teorifaget tegneprve og 5 arter af brolgningsarbejder, som skulle udfres ved aflggelse af svendeprver. Brolgningsarbejderne var: 1) Stning af kantstensrundinger omkring et gadehjrne samt lgning og tilhugning af fortovsfliser i hjrnets fortovsareal. 2) Krebanebrolgning i et gadekryds. 3) Chaussbrolgning i krebane med tilslutning til anden gadebrolgning. 4) Overkrsel over et fortov med tilstdende kantstens-, fortovsog rendestensarbejder. 5) Overkrsel samt kryds over cykelsti med tilhrende kantstens-, fortovs- og rendestensarbejder. Frem til 1965 foregik undervisningen om aftenen. Herefter overgik man til dagskole i Rdovre, hvor de frste lrlinge kom til svendeprve i forret 1967. Brolggeruddannelsen har gennem tiden ndret sig fra at vre en smal uddannelse, hvor lrlinge stort set kun arbejdede med granit og betonfliser, til at vre en bred uddannelse. Uddannelsen i dag omfatter sledes dels de stolte faglige kundskaber som flisearbejde, chaussstensstning, brostensarbejde og mnstrearbejder med blandede materialer samt ikke mindst kvalitetskravene og kvalitetsbevidstheden, som stilles i DS/EN 1136. Men derudover fr lrlingene ogs kendskab til arbejde med bl.a. kloak, underbundsopbygning, beton og jernarmering og har derfor som frdiguddannede et bde solidt og bredt fagligt fundament. Brolggerfaget er et af de f fag, hvor et laug har beskrevet den hndvrksmssigt korrekte udfrelse af arbejdet i en Dansk Standard, DS/EN 1136, og blandt udvende inden for bygge- og anlgsbranchen som bl.a. bygherrer, arkitekter, ingenirer og rdgivere er der respekt for de i Dansk Standard stillede krav. I srlige tilflde kan der dog afviges fra DS/EN 1136. Verden og udviklingen str ikke stille, og der stilles lbende stadig strre krav til kvalitet og udfrelse af bygge- og anlgsopgaver. Brolggerlauget er garant for, at fagets udvikling og kvalitet flger med den hastige udvikling i vrigt, og der er igennem rene bl.a. gjort en stor indsats p arbejdsmiljomrdet for herigennem at sikre brolggerlrlinge og -svende et sundt og langt arbejdsliv i et fag, hvor man i hj grad er herre i eget hus.

22

Brolgger faget

Figur 1.16

Opstning af bue i chausssten.

Byggepladsen

24

Byggepladsen

Bekendtgrelse om indretning af byggepladser

Kravene til indretning af en byggeplads med hensyn til sikkerhed og arbejdsmilj er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgrelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgrelsen glder alle, der arbejder p en byggeplads eller p et vrksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstndig uden ansatte.

Plan for sikkerhed og sundhed, PSS

Der findes detaljerede regler for, hvordan en PSS skal udarbejdes, og hvad den skal indeholde. En PSS skal bl.a. best af en organisationsplan, en byggepladstegning, en tidsplan, en angivelse af flles sikkerhedsforanstaltninger samt procedurer for lbende kontrol. Man opdeler arbejdssteder i 3 kategorier: Sm byggepladser: < 5 personer samtidigt. Mellemstore byggepladser: mellem 5 og 10 personer samtidigt. Store byggepladser: > 10 personer samtidigt. Kun for de store byggepladser skal udarbejdes en PSS hver gang. De sm og mellemstore skal kun udarbejde en PSS, hvis arbejdet medfrer specielle risici, fx srlig alvorlig risiko for at blive begravet (arbejde i brnde og tunneler samt underjordisk arbejde), arbejde, som indebrer anvendelse af sprngstoffer, samt arbejde med montering og demontering af tunge prfabrikerede elementer. Til udarbejdelsen af en PSS skal bygherren udpege en projektkoordinator, der ogs str for sikkerheden p arbejdspladsen. Derfor skal bde de projekterende, rdgiverne og de enkelte arbejdsgivere p arbejdspladsen give koordinatoren adgang til deres materiale og flge koordinatorens anvisninger.

Arbejdspladsvurdering, APV
APV drejer sig om den enkelte virksomheds praktiske hndtering af arbejdsmiljet p baggrund af de konkrete opgaver, virksomheden traditionelt lser. Dette er i modstning til PSS, der beskftiger sig med forhold p byggepladsen og forholdet mellem de enkelte entreprenrer. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudstter, at ledelse og ansatte samarbejder om at forbedre arbejdsmiljet i virksomheden og om at udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger.

Byggepladsen

25

Har din virksomhed eksempelvis udarbejdet en APV, der giver svar p flgende sprgsml?: Hvordan aftales oprydning med andre hndvrkere? Hvordan instrueres nye medarbejdere? Ledelsen har sjldent tid eller den forndne indsigt. Mske kan rutinerede medarbejdere varetage opgaven. Hvordan fastgres stiger, og kan stigerne erstattes af miniklapstilladser? Hvordan lses problemer med stv? Er der vrnemidler til rdighed? Er der en procedure for fejlmelding og reparation af vrktj? Er der aftalt en rollefordeling mellem sjak og virksomhed? APV er en hjlp til systematisk at lse virksomhedens arbejdsmiljsprgsml og dermed undg hovsalsninger. Der skal ikke udarbejdes en APV for hver enkelt byggeplads, men en APV, der prioriterer lsningen af de hyppigst tilbagevendende problemer p byggepladsen.

Byggepladsens indretning
I bekendtgrelsen om indretning af byggepladser er der bl.a. fastsat regler for: Etablering af adgangs- og transportveje. Etablering af adgangsforhold og flugtmuligheder. Tilfrsel af frisk luft. Etablering af vinterforanstaltninger. Placering af skure og pavilloner. Tekniske installationer. Hndtering af affald, herunder giftige stoffer. Sikring mod nedstyrtnings- og nedskridningsfare. Arbejde i hjden. Belysning. Orden og ryddelighed. Velfrdsforanstaltninger. Dispensationer og klageadgang. Sanktioner.
De overordnede retningslinjer for indretning af og adgang til byggepladsen skal fremg af byggepladsplanen. Bde permanente og midlertidige ndringer skal i henhold til reglerne lbende pfres den oprindelige byggepladsplan.

Struktrerne er ofte de frste hndvrkere p byggepladsen, og hele byggeriet vil vre prget af deres mde at starte og indrette sig p. Det er derfor vigtigt, at man tnker ud over den periode, man selv arbejder p byggepladsen.

26

Byggepladsen

Byggeprocessen
Moderne byggeri er meget varieret med hensyn til konstruktion, strrelse og byggeperiode. Den samlede planlgnings- og byggeperiode varer typisk flere r og involverer som regel flere personer og fagomrder. Overordnet kan byggeprocessen opdeles i 5 faser: 1. Beskrivelse af byggeopgaven. 2. Udformning og valg af tekniske lsninger, licitation mv. 3. Planlgning og aftaler med virksomheder, entreprenrer, myndigheder mfl. 4. Valg af byggeledelse og udfrelse af byggeriet. 5. Afsluttende opgaver, finish og aflevering. Tidsforbruget har afgrende indflydelse p den pris, bygherren skal betale for byggeriet. Derfor skal byggeprocessen planlgges og tilrettelgges omhyggeligt med bl.a. det forml at udnytte tiden bedst muligt.

Samarbejdet
Et godt samarbejde og en fornuftig planlgning p byggepladsen er en vsentlig betingelse for et vellykket byggeri. Alle aktrer har et ansvar for at udvise respekt for hinandens arbejde og kompetencer. Et enkelt svigt kan forsinke byggeprocessen og i vrste fald snke kvaliteten i arbejdet. Typiske samarbejdsmder p en byggeplads: Byggemder. Entreprenrerne, virksomhederne og fagomrderne er reprsenteret. Byggemderne ledes af bygherren eller dennes stedfortrder. Koordineringsmder. De aktuelle fagomrder og sjakledere mdes med byggeledelsen. Sikkerhedsmder. Sikkerhedsreprsentanter og sikkerhedskoordinatoren mdes. Planlgnings- og orienteringsmder. Afholdes i sjakket.

Miljstyring
Omgangen med jordens ressourcer er kommet i fokus. Forbruget af energi, vand og materialer i den vestlige verden skal reduceres, og det krver en miljbevidst holdning hos alle parter p en byggeplads.

Byggepladsen

27

Fx kan der peges p, at den samlede bygge- og anlgsaktivitet i Danmark i 2007: Udgjorde et etageareal p 9.630.000 m2 mht. pbegyndt byggeri. Stod for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmngde, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. tons. Ca. 97 % af byggeaffaldet blev dog genanvendt. Stod for omkring 44 % af den samlede godstransport med lastbil (grus, cement, jord, sten m.m.). Gennem miljstyring arbejdes der systematisk med at reducere miljbelastning og ressourceforbrug i virksomheder. Miljstyring kan ivrksttes efter virksomhedernes egne retningslinjer eller i henhold til en anerkendt miljstandard som ISO 14001 eller EMAS (EUs forordning for miljstyring og miljrevision).

Kortlgning af miljbelastninger
En virksomheds miljstyringsprogram fastlgges p baggrund af en kortlgning af dens miljbelastninger. Kortlgningen skal som minimum omfatte elementerne i figur 2.1.
Kemikalier Mlpvirkning Energiforbrug

Figur 2.1

Eksempel p skema til fastlggelse af en virksomheds miljbelastning. Vibrationer

Rstoffer

Aktiviteter:

Administration Lager Transport Kretjer

Byggeaktiviteter:

Udgravning Fundering Stbning Andet

Miljpolitik
En virksomheds miljpolitik kan formuleres p flgende mder: Beskrivelse af indsatsomrder. Beskrivelse af mlstningen for de enkelte indsatsomrder. Beskrivelse af de miljpvirkninger, der skal reduceres. Beskrivelse af, hvorledes indsatsen skal gennemfres. Udarbejdelse af en tidsplan for indsatsen.

Arbejdsmilj

Jordforurening

Affald (spild)

Udslip

Vand

Spild

Lugt

Stv

Stj

28

Byggepladsen

Miljredegrelse
Virksomheden br lbende gre status p miljindsatsen og fremlgge dokumentation for de resultater, der er opnet. I forbindelse med status kan virksomheden revidere miljpolitikkens mlstninger. Miljredegrelsen br have en form, s den umiddelbart kan offentliggres.

Miljbevidsthed
Al erfaring viser, at virksomhedernes medarbejdere er en afgrende ressource, nr det glder miljpolitik og miljstyring. Det er vigtigt at inddrage medarbejdernes evner og erfaringer, nr der skal fastlgges en miljpolitik. De mange miljmssige og konomiske fordele ved miljstyring sikres i hj grad gennem medarbejdernes aktive deltagelse i tilrettelggelsen og udfrelsen af miljarbejdet. Inden for bygge og anlg udgr isr sortering af affald og korrekt hndtering af miljbelastende stoffer, fx kemikalier, en vsentlig del af medarbejdernes deltagelse i miljarbejdet. Medarbejderne br isr vre opmrksomme p: at bortskaffelse af miljbelastende kemikalier er besvrlig, men kan reduceres vsentligt ved i stedet at bruge miljrigtige kemikalier. at bortskaffelse af usorteret affald er meget dyrt. Lsningen er en optimal udnyttelse af materialer og en effektiv sortering i fx containere. Vedrrende bortskaffelse af forurenet jord se kapitel 6, Jordarbejde.

Husk! En aktiv miljindsats kommer bde samfundet, virksomheden og dig selv til gode.

Litteraturhenvisninger
Hndbog for Sikkrhedsgruppen, BAR-BA.

Relevante links
Branchearbejdsmiljrdet for Bygge og Anlg
www.bar-ba.dk

Sikkerhed med Bent E

www.barsikkerhed.dk

Arbejdstilsynet
www.arbejdstilsynet.dk

Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk

Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri

30

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

Kvalitet, hvorfor?
Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol samt ISOcertificering er begreber, man ofte mder inden for bygge- og anlgsbranchen, og kvalitetssikring er i dag en vsentlig konkurrenceparameter. Kvalitetssikring tager udgangspunkt i gldende standarder, normer og regler udarbejdet af branchen som fx hndbogen Hvor gr grnsen udgivet af Dansk Byggeri samt Bekendtgrelsen om kvalitetssikring af byggearbejder.

Kvalitet p byggepladsen
Det frdige bygge- og anlgsarbejde skal svare til de krav, der er stillet af kunden/bygherren i henhold til den indgede aftale. Kvalitet inden for bygge og anlg omhandler i dette kapitel flgende emner: Den menneskelige faktor. Kvalitetssikringsreformen. Rollefordeling. Certificeringsstandard. Kvalitetsdefinition. Kvalitetshndbger. Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeris relevans for hndvrkeren. Det Digitale Byggeri og byggepladsen.

Den menneskelige faktor

Den hjeste form for dovenskab er at gre tingene rigtigt frste gang.

Byggesjusk er en overskrift, der desvrre optrder hyppigt i medierne, og medierne er ofte for tilbjelige til at stte fokus p det sidste led i kden, nemlig entreprenren og hndvrkerne. Byggeskadefonden har imidlertid pvist, at de projekterende ofte har et medansvar for de fejl, der opstr i forbindelse med byggeriet. Fejl, der kan tilskrives drlig projektering, manglende specifikationer til materialekrav, uhensigtsmssige konstruktioner eller nye uprvede lsninger mv. Jo strre afvigelser der er fra de traditionelle gennemprvede lsninger, jo strre er risikoen for, at der opstr fejl. Kvalitet er et sprgsml om ansvarsflelse og om at udfre arbejdet p et hjt fagligt niveau. Det giver en personlig faglig tilfredsstillelse at udfre sit arbejde med omhu, at rette eventuelle egne fejl og at betragte sine kolleger i nste led i byggeprocessen som vigtige kunder.

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

31

Kvalitetsikringsreformen
Siden kvalitetssikringscirkulret trdte i kraft i 1986, har det vret et vrktj for entreprenren til over for bygherren at kunne dokumentere, at dennes krav er overholdt. Cirkulret var en del af en strre reform, som bl.a. omfattede en rkke generelle regler for kvalitetssikring. I 2000 blev cirkulret aflst af en bekendtgrelse, Bekendtgrelsen om kvalitetssikring af byggearbejder, som har lovstatus for alle offentlige og offentligt stttede byggerier ssom almennyttige boliger, andelsboliger, skoler, brnehaver, sygehuse, plejehjem etc. Bekendtgrelsen har fet en afsmittende virkning p det private byggeri, der i vid udstrkning opfatter kvalitetssikring som en ydelse p lige fod med stbning af en sokkel eller lgning af en kloakledning. Fra 2001 blev autoriserede kloakmestervirksomheder endvidere plagt at anvende et myndighedsgodkendt kvalitetsstyringssystem i forbindelse med udfrelse af aflbsinstallationer. Bygherren er berettiget til at tilbageholde en vis sum penge, sfremt dokumentation for den krvede kvalitetssikring ikke foreligger til den aftalte tid. Der er 6 hovedpunkter i kvalitetssikringsreformen: 1. Hver enkelt part i byggeriet skal selv kvalitetssikre sine aktiviteter. 2. Under udfrelsen og i forbindelse med aflevering af arbejdet skal der gennemfres en effektiv kontrol af den samlede kvalitet. 3. Drift og vedligeholdelse af det frdige byggeri skal ske efter fastlagte planer. 4. Der skal gennemfres et eftersyn af byggeriet 5 r efter dets aflevering. Fra 1992 ogs et 1-rs eftersyn fra afleveringstidspunktet. 5. For rdgivere, entreprenrer og leverandrer glder en 5-rs ansvarsperiode for fejl og mangler i erhvervsbyggeri. Med virkning fra 2008 er reglen i forhold til private 10 r, se BR08. 6. Der er oprettet en byggeskadefond. Ved det 5-rige eftersyn og det indfrte 1-rs eftersyn gennemgr en uvildig byggesagkyndig byggeriet for fejl og mangler. Konstateres der nogle af disse, skal den af parterne, som kan udpeges som ansvarlig, udbedre de pviste fejl og mangler hurtigst muligt eller evt. betale for udbedringen.
Lev op til dit ansvar og medvirk til, at vedkommende, der kommer efter dig, modtager et kvalitetsprodukt. Sprg, hvis du er i tvivl om fx vareleverancer, materialers kvalitet eller tegningers korrekthed.

32

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

Ordningen glder for alle statslige og statsstttede byggerier samt byggerier, der er udfrt med AB92 som aftalegrundlag.

Drift og vedligeholdelse
Det har vist sig, at mange skader i nyere byggeri skyldes manglende vedligeholdelse. Kvalitetssikringsreformen er derfor fulgt op med krav om en systematisk indsats med hensyn til drift og vedligeholdelse af byggerier.

Rollefordeling
Bygherren
Bygherren har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen og skal formulere ml og udstikke rammer for kvalitetssikringsarbejdet. Bygherren er dog ikke helt frit stillet, men er, ligesom entreprenren, forpligtiget til at leve op til de krav, myndighederne stiller med hensyn til bygningsreglement, lokalplan, regionsplan o.l.

Den projekterende
Det er de projekterende virksomheder, der har ansvaret for, at projekt- og udbudsmaterialet udformes klart og entydigt. Af udbudsmaterialet skal det fremg, hvilke kvalitetskrav der stilles til projektet, og hvordan man dokumenterer, at kravene er opfyldt. Udbudsmaterialet skal omfatte en kontrolplan, som fastlgger, hvad der skal kontrolleres p byggepladsen, hvordan kontrollen skal gennemfres og af hvilke personer. Kontrolplanen har sledes stor betydning for, hvordan kvalitetssikringsarbejdet p byggepladsen gennemfres, og dermed ogs for hndvrkerens rolle.

Entreprenren
Entreprenrens kvalitetssikring starter normalt med en gennemgang af projektet i samarbejde med de projekterende. Projektgennemgangen skal udbygge entreprenrens viden om projektet med henblik p at afhjlpe eventuelle fejl og mangler samt medvirke til, at man finder frem til ndringer, der kan gre byggeriet mere rationelt. Projektgennemgangen kan samtidig give anledning til, at byggepladsens indretning drftes. Under byggeperioden skal entreprenren kvalitetssikre sit eget arbejde. Ved strre byggeopgaver kan der stilles krav til entreprenren om udarbejdelse af en kvalitetssikringshndbog, hvori det beskrives, hvordan kvalitetssikringen tnkes gennemfrt.

Teori er, nr man ved alt, men intet fungerer. Praksis er, nr alt fungerer, men ingen ved hvorfor. Hos os er teori og praksis forenet. Intet fungerer, og ingen ved hvorfor.

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

33

Hndvrkeren
Sjakket skal vre bekendt med tegninger og beskrivelser samt orienteres om de kvalitets- og kontrolkrav, der stilles til den konkrete opgave. Samtidig skal hndvrkerne selv bidrage til, at arbejdet udfres i overensstemmelse med de fastsatte krav ved at eftersprge prcise informationer.

Personer, der skal udfre kontrolarbejde og udfylde kontroldokumenter, br have den ndvendige instruktion om projektet, fx: Instruktion i udfrelsesrkkeflge. Instruktion i udfrelsesmetoder. Drftelse af fejlmuligheder. Orientering om krav til det pgldende arbejde. Orientering om tolerancekrav.

Certiceringstandard
ISO 9000
ISO er en international standardiseringsorganisation, hvor Dansk Standardiseringsrd, DS, er det danske medlem. ISO 9000-standarden stiller bestemte krav til en virksomheds kvalitetsstyringssystem med hensyn til opbygning og funktion. Hvis virksomheden opfylder kravene, kan der udstedes et certifikat, som

34

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

bekrfter, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem lever op til den internationale ISO 9000-standard. Det er op til den enkelte virksomhed at udfylde rammerne i ISO 9000. Kvalitetsstyringssystemet kan sledes tilpasses virksomhedens strrelse, organisation og branchetilhrsforhold. Eksempelvis er kravene til kalibrering af mleudstyr forskellige for en entreprenrvirksomhed og en hjteknologisk virksomhed. At en virksomhed er certificeret efter ISO 9000, siger sledes ikke noget om produktstandarden ud over, at de krav, som virksomheden selv har opstillet, er overholdt. Derimod fortller standarden, at virksomheden har fastlagt en bestemt norm for produktets kvalitet.

Certificering
Der er, ud over pr-vrdien, flere grunde til, at virksomheder vlger at blive certificeret i henhold til ISO 9000. Der kan fx vre tale om et kundekrav eller eget nske om effektivisering af organisationen. I stigende omfang, og specielt ved strre bygge- og anlgsopgaver p det internationale marked, stiller bygherrer krav til entreprenrer om kvalitetsstyring efter ISO 9000. Storebltsforbindelsen er det frste danske eksempel. P lngere sigt kan man forvente, at det udelukkende bliver certificerede virksomheder, der fr mulighed for at kunne deltage i licitationer.

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

35

Kvalitetsdenition
Kvalitet
Kvalitet drejer sig overordnet om levering af den aftalte ydelse til den aftalte pris og tid, dvs. at brugerens forventninger til produktet opfyldes mht. funktion og byggetekniske lsninger.

Kvalitetskontrol
Kvalitetskontrol omfatter mle- og afprvningsaktiviteter, der skal sikre, at produktet opfylder kravspecifikationerne.

Kvalitetshndbog
En kvalitetshndbog beskriver den mlstning og de rutiner, der er fastlagt for den enkelte aktivitet i forlbet. Mlet er, at virksomhedens ydelser opnr en ensartet kvalitet p det planlagte niveau. Hovedpunkter i kvalitetshndbogen kan vre: Entreprenrens organisation p den aktuelle byggeopgave, herunder placering af ansvar og kompetence. Procedurer for styring af tegninger og dokumenter. Procedurer for instruktion af mandskabet om byggeopgaven. Procedurer, som minimerer skader og svind i leverancer. Procedurer, som hindrer brug af materialer, der ikke er godkendte. Procedurer for styring og kontrol af arbejdets udfrelse. Entreprenrens tilsyn med eget og underentreprenrers arbejde. Hvad entreprenren gr i tilflde af fejl og unjagtigheder. Hvad entreprenrens dokumentation af kvalitetssikringen omfatter, og hvordan den administreres. Hvordan entreprenren sikrer, at de fastlagte intentioner flges. Kvalitetshndbogen, der er virksomhedens generelle hndbog, kan underopdeles i en kvalitetsstyringshndbog og en kvalitetssikringshndbog.

Kvalitetsstyringshndbog
En kvalitetsstyringshndbog beskriver en virksomheds kvalitetsstyringssystem samt mlstning og generelle retningslinjer for, hvordan kvalitetsstyringen gennemfres. Den omfatter med andre ord styring af kvaliteten, teknisk som konomisk, i hele produktionsforlbet fra idefase, produktudvikling, produktion, salg og service til brugsfasen.

36

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

Kvalitetssikringshndbog
En kvalitetssikringshndbog udarbejdes til en specifik byggesag og omfatter et system af aktiviteter, der har til forml at sikre (ofte over for kber), at kvalitetsstyringen gennemfres som foreskrevet herunder at forlbet dokumenteres.

Det Digitale Byggeri

Statslige bygherrer er typisk ministerier samt institutioner knyttet til ministerierne og desuden institutioner, der fr mere end 50 % af deres rlige driftsudgifter betalt af staten.

Siden 1. januar 2007 har byggeriets virksomheder skullet opfylde en rkke krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvis de vil byde p statslige byggeopgaver. Dette nye initiativ betegnes Det Digitale Byggeri. Lovkravene, der glder for Det Digitale Byggeri, er beskrevet i Bekendtgrelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, se www.retsinformation.dk eller www.detdigitalebyggeri.dk. Bekendtgrelsen glder bde nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygningssager, men kun, hvor den samlede entrepriseudgift overstiger 3 mio. kr. Anlgsopgaver er ikke omfattet af kravene. Hvilke krav, det er, de statslige bygherrer skal stille, og hvilken betydning kravene fr for den udvende hndvrkers daglige arbejde, beskrives i det flgende.

Mlstning
Mlet med Det Digitale Byggeri er at hjne kvaliteten i og fremme produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende de nye redskaber inden for informations- og kommunikationsteknologi. Hos myndigheder og fagfolk er der en grundlggende tro p, at informations- og kommunikationsteknologi i fremtiden gr det muligt at optimere de enkelte arbejdsprocesser, hvis principperne i Det Digitale Byggeri anvendes systematisk. Brugen af den moderne teknologi skal sikre, at alle involverede i en byggesag anvender samme data og tegninger. Det vil mindske risikoen for bl.a. misforstelser og informationstab ved overleveringer fra n byggeaktr til en anden. Fejl, mangler og forsinkelser i byggeriet vil dermed bedre kunne undgs.

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

37

Aktrer
Det digitale byggeri er blevet til som resultat af et samarbejde mellem staten og de kommercielle aktrer i byggeriet dvs. den statslige Bygge- og Boligstyrelse, de store professionelle bygherrer, arkitektfirmaer, rdgivende ingenirfirmaer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne mfl.

Strategi
Strategien for Det Digitale Byggeri er at digitalisere byggeriets informationsflow dvs. den skriftlige udveksling af informationer, der opstr i forbindelse med et byggeri. Det kan fx dreje sig om udbudsbeskrivelser, bygherrens materialensker, tegninger, detailprojekteringer, kvalitetssikring, lovstof, vedligeholdelsesplaner, styring af byggeplads og byggeprocesser samt den endelige aflevering af byggeriet.

Krav
Kravene, som de statslige bygherrer skal stille til deres leverandrer i forbindelse med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i statslige byggeopgaver, knytter sig til fire omrder. Disse omrder er fastlagt i den tidligere omtalte bekendtgrelse, Bekendtgrelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. De 4 omrder er: Anvendelse af projektweb En internetbaseret flles databank for det enkelte byggeri. Anvendelse af 3D-bygningsmodeller Alt tegningsmateriale baseres p flles 3D-bygningsmodeller (modeller i tre dimensioner hjde, bredde og dybde). Elektronisk (digitalt) udbud og tilbudsgivning Udbudsspecifikationer skal digitalt vre tilgngelige for alle. Digital aflevering af forvaltningsdata Flles digitale krav til aflevering.

38

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeris relevans for hndvrkeren

Det forventes, at hndvrkeren inden for overskuelig fremtid i sit arbejde p byggepladsen vil have behov for og gavn af to af de fire kravsomrder, nemlig informationsdelingen p projektweb og 3D-tegningssystemet. Derfor beskrives disse to omrder mere detaljeret her.

Projektweb
Projektweb er en digital platform, via hvilken byggeriets medvirkende parter deler projektdata samt udveksler dokumenter, tegninger og beskrivelser. Det betyder, at den traditionelle kommunikation mellem aktrerne i en byggesag aflses af et flles sprog i kraft af en flles digital kommunikationsform. I figur 3.1 er skitseret det virvar af kommunikationslinjer, der i dag er mellem aktrer i en byggesag. Som det fremgr, er det i den traditionelle mde at kommunikere p oplagt, at byggeaktrerne kun er ajour med beslutninger inden for eget fagomrde. Stter man flere fagentreprenrer ind, ses det straks, hvor uoverskuelige kommunikationslinjerne bliver.

Figur 3.1

Kommunikation i et traditionelt byggeprojekt.

I det digitale univers i projektweb er det den moderne informations- og kommunikationsteknologi, der er fremherskende. S ser kommunikationsmnstret helt anderledes ud, se figur 3.2.

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

39

Figur 3.2

Kommunikation i et digitalt projekt.

De vsentligste krav til projektweb er: at alle, der er tilknyttet et byggeprojekt, er omfattet og deltager aktivt. at al udveksling og deling af dokumenter og tegninger foregr via internettet og projektweb. at der er krav om datadeling og en ensartet udvekslingsprocedure samt praktisk hndtering og standardisering af tegninger (A3-format).

3D-model
I projekterings- og tegningsfasen skiftes 2D-tegninger ud med 3Dmodeller. 2D-tegninger er de traditionelle plan og opstalter (snit), der beskriver bredde og hjde. 3D-modelformen er den form, arkitekten pbegynder sit tegningsarbejde i, og hvor tegningen har tre dimensioner hjde, bredde og dybde. Denne principielle omlgning indebrer, at det er det samme tegningssystem, der benyttes fra arkitektens skitse til ingenirens rhustegning, og at alle udtrk af tegningsmoduler og definitioner af tegningsudskrifter behandles ens.

Det Digitale Byggeri og byggepladsen

Planlgges og gennemfres et byggeri efter kravene i Det Digitale Byggeri, vil der vre en rkke digitale muligheder, som hndvrkeren og ledelsen p byggepladsen kan drage fordel af. Det krver dog, at bygherren og bygherrens rdgiver opstiller digitalt udstyr (pc- og internetfaciliteter) p pladsen, samt at byggepladsens medarbejdere har adgang til udstyret og kan anvende det p brugerniveau. Nr det er en realitet, kan alle byggepladsens medarbejdere f direkte adgang

40

Kvalitetssi kring og Det Digitale Byggeri

til det aktuelle byggeprojekt i projektweb og dermed til alt relevant projektmateriale. Det betyder bl.a., at byggemdereferater, tidsplaner, 3D-tegninger, beskrivelser og produktanvisninger mv. kan hentes frem digitalt hvor som helst og nr som helst, man har brug for det. Som opstart p medarbejdernes frste dag p byggepladsen br der planlgges prsentations- og opstartsmder, hvor alle byggepladsens aktrer introduceres til byggeprojektets projektweb. Nye medarbejdere, der lbende tilknyttes byggeriet, skal have en lignende introduktion. Et vsentligt punkt p et opstartsmde vil ofte vre fastlggelse af de flles retningslinjer, der glder for anvendelse af projektweb, og en prcisering af, hvilke faciliteter der er tilgngelige.

Relevante links
Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk

Erhvervs- og byggestyrelsen
www.ebst.dk/kvalitetssikring

Retsinformation
www.retsinformation.dk

Det Digitale Byggeri

www.det digitalebyggeri.dk (her findes bl.a. undervisningsmaterialer,

velser mv.)

Tegningsforstelse

42

Tegningsforstelse

Projektmateriale
I et byggeprojekt indgr flgende overordnede elementer: Ide. Byggeprogram (skitseprojekt). Hovedprojekt (detailprojekt). Udbudsmateriale. Tilbud. Kvalitetssikring. Entreprenrkontrakt (accept). Udfrelse. Tilsyn (kontrol). Aflevering. Ibrugtagning. Driftsplan.

Inden for bygge- og anlgsomrdet bestr et projektmateriale hovedsageligt af to ting: Tegninger. Tilhrende beskrivelser.

Beskrivelser
I beskrivelser behandles de faglige og juridiske krav, der i byggeperioden stilles til parterne og til byggeriets praktiske udfrelse. Der findes to typer beskrivelser, type 1 og 2.

Beskrivelser, type 1
I disse beskrivelser oplyses, hvilke materialer og produkter der skal anvendes til byggeriet mhp. type og kvalitet, samt hvordan arbejdet udfres. Der vil oftest vre supplerende oplysninger i forhold til det, der er vist p tegningerne. Disse beskrivelser betegnes bl.a.: Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Fagbeskrivelse. Beskrivende mngdebetegnelse.

Beskrivelser, type 2
I disse beskrivelser behandles bl.a. forskellige juridiske forhold, byggepladsens indretning og funktion samt fordeling af pligter (snerydning, etablering af byggepladsveje mv.) og betaling for forbrug (el, vand, telefon etc.). Disse beskrivelser betegnes bl.a.: Fllesbetingelser og planlgningsbeskrivelser. Fllesbeskrivelse.

Tegningsforstelse

43

Srlige betingelser (SB). Srlig arbejdsbeskrivelse (SAB).

Tegninger
Tegninger, der indeholder oplysninger om bygge- og anlgsarbejders udfrelse, kan deles op i flgende hovedtyper: Plantegninger (vandret billede). Opstalter (lodret billede). Snittegninger. Detailtegninger.

En tegning bestr af, se figur 4.1: Titelfelt/tegningshoved. Tegningsfelt. Tekstfelt.

Figur 4.1

Titelfelt/tegningshoved
Titelfeltet/tegningshovedet er altid placeret nederst i hjre hjrne, s det indgr som en del af forsiden, nr tegningen er sammenfoldet i A4-format. Titelfeltet/tegningshovedet anvendes til oplysninger om tegningens oprindelse, indhold og identifikation. Titelfeltet/tegningshovedet skal mindst indeholde oplysninger vedrrende: Projekterende firma. Tegnet, konstrueret af . Sted, dato, sagsbehandlerens underskrift/initialer. Projektets navn og beliggenhed. Tegningens emne. Mlforhold. Tegningsnummer. Registreringsbetegnelse.

Eksempel p opbygning af tegning iht. gldende normer og standarder. Inden for byggeriet benyttes sdvanligvis eksempel A.

I titelfeltet/tegningshovedet angives desuden andre oplysninger, som anses for ndvendige for det aktuelle projekt eller den aktuelle tegning. Tegningsnummer og registreringsbetegnelse skal altid placeres i nederste hjre hjrne. I dag, hvor det er almindeligt at tegne elektronisk, og mange selv udskriver og kopierer, undlader man at stte mlforhold p tegninger, da evt. ndringer (fx forstrrelse eller formindskelse) delgger tegningernes mlforhold.

44

Tegningsforstelse

Tegningsfelt
Tegningens figurer placeres i horisontale og vertikale rkker. En eventuel hovedfigur placeres verst til venstre i tegningsfeltet eller verst til venstre i en figurgruppe. Af hensyn til lsbarheden br figurer ikke placeres over fold i en sammenfoldet tegning.

Tekstfelt
I tegningens tekstfelt samles alle oplysninger, der ikke ndvendigvis skal placeres i direkte tilknytning til figurer i tegningsfeltet. Tekstfeltet placeres normalt i tegningens hjre side, og feltets bredde skal vre min. 100 mm. I tekstfeltet placeres normalt flgende oplysninger, som ikke behver at vre ren tekst: Note, signaturer mv. Registreringstabel. Lokaliseringsfigur.

Registreringstabel
En registreringstabel anvendes til notering af tegningsrevisioner og registreringer, der pvirker tegningens gyldighed, efter at den er underskrevet og erklret gyldig. Registreringstabellen skal indeholde oplysninger om, se figur 4.2:
Figur 4.2

Betegnelse p registreringen (fx revisionsindeks). Antal revisioner. Hvad registreringen angr. Signatur. Dato.

Eksempel p registreringstabel.

Lokaliseringsfigur
En lokaliseringsfigur vil normalt vre en forenklet plan, hvor det aktuelle omrde er markeret. Lokaliseringsfiguren placeres, s den er synlig efter foldning af tegningen. Lokaliseringsfigurer bruges som regel kun p store projekter og tegningsst, se figur 4.3.
Husk altid at kontrollere, at det er den seneste udgave af tegningen, du anvender.

Noter og tekst
En tegning pfres en note, nr det er ndvendigt for forstelsen af tegningen. Noten indeholder oplysninger, der supplerer tegningen vedr. generelle forhold som fx lngdeml og koter eller om

Tegningsforstelse

45

specielle forhold, der ikke kan tegnes, fx materialers kvalitet eller behandling. Noter placeres i tegningens hjre side over titelfeltet/ tegningshovedet. Tekst ved mllinjer og henvisningslinjer skrives parallelt med og ca. 1 mm over linjerne. Betegnelser p bygningsdele o.l. skrives normalt, s de kan lses fra neden, uanset hvordan bygningsdelen er placeret p tegningen. Undtagelsesvis kan de dog skrives, s de kan lses fra hjre side. I visse tilflde kan betegnelser skrives langs den bygningsdel, betegnelsen knytter sig til, fx armeringer og bjlker. Beskrivende tekst og titler skrives, s de kan lses nederst p tegningen. En titel for en figur placeres under figuren og skrives fra figurens venstre kant. En fllestitel for flere figurer placeres til venstre og over gruppen af figurer.

Figur 4.3

Lokaliseringsfigur.

Mlforhold
Forholdet mellem det ml, tegningen er udfrt i, og det virkelige ml kaldes tegningens mlforhold. Mlforholdet angives p tegningen, fx 1:100 (benvnes 1 til 100), hvilket betyder, at alle virkelige ml er divideret med 100. Mlene p byggepladsen er sledes 100 gange strre end dimensionerne p tegningen. P bygge- og anlgstegninger anvendes normalt flgende mlforhold: 1:20, 1:50, 1:100, 1:200, 1:500 og 1:1000. Der angives i det flgende to forskellige metoder til at omregne ml mellem tegning og arbejdsplads, se figur 4.4.

Normalt m der ikke mles p en tegning. Tegningens mlangivelser skal anvendes.

Figur 4.4

Illustration af mlforhold, hhv. metode 1 og metode 2.

46

Tegningsforstelse

Eksempel 1
Gr man fra tegning til arbejdsplads, er det virkelige ml s mange gange strre, som mlforholdet p tegningen angiver. Mlforhold 1:100. Ml p tegningen er 240 mm. Ml p arbejdspladsen er 240 mm 100 = 24.000 mm = 24 m.

Eksempel 2
Gr man fra arbejdsplads til tegning, er tegningsmlet s mange gange mindre, som mlforholdet angiver, og der skal divideres med forholdstallet. Mlforhold 1:100. Ml p arbejdspladsen er 24 m = 24.000 mm. Ml p tegningen er 24.000 mm : 100 = 240 mm.

Linjer og markeringer
Streger
Til teknisk tegning anvendes streger med forskellig tykkelse og udseende. Derved tydeliggres tegningen samtidig med, at vsentlige elementer fremhves. Til bygningstegninger anvendes flgende stregtyper: Fuldstreglinje. Kortstreglinje. Stregpriklinje. Linje Betegnelse
Tyk fuldstreglinje Tynd fuldstreglinje (ret eller krum)

Generelle anvendelser

Synlige konturer. Mllinjer, mludfrende linjer, henvisningslinjer, skravering. Begrnsning af delplan samt afTynd fuldstreglinje (ret) brudt plan og snit, hvis grnsen med siksak ikke er en akse (centerlinje). Tyk kortstreglinje Skjulte konturer. Tynd kortstreglinje Center- og symmetrilinjer, Tynd stregpriklinje modullinjer. Markering af linjer og flader, der Tyk stregpriklinje knyttes specielle krav til.

Tegningsforstelse

47

Linjer
Mlgrnselinjer tegnes lidt forbi den tilhrende mllinje og frem til figurens konturlinje uden at rre denne. Ved delml skal mlgrnsemarkering angives ved en skrstreg (kaldes oblik), der danner en vinkel p 45 med mllinjen, se figur 4.5. Konturer og centerlinjer kan anvendes som mlgrnselinjer, men m ikke anvendes som mllinjer, se figur 4.6. Mllinjer tegnes ubrudte, ogs nr de krydser hinanden. Ml kan angives som delml eller som sammensatte ml fra en referencelinje. Mllinjer tegnes ubrudt, ogs nr genstanden af pladshensyn vises brudt, se figur 4.7. Mllinjen behver ikke tegnes i sin helhed ved mlstning fra basislinjer. Nr kun halvdelen af en symmetrisk genstand vises, tegnes mllinjen lidt forbi symmetrilinjen, se figur 4.8.

Figur 4.5

Linjer og markeringer.

Figur 4.6

Centerlinje og konturer.

Henvisningslinje
En henvisningslinje er en linje, som henviser til et bestemt element p tegningen (ml, genstand, kontur etc.). Henvisningslinjer afsluttes p flgende mde Uden markering, hvis der henvises til en mllinje. Med et punkt, hvis henvisningslinjen afsluttes inden for en genstands konturer. Med en pilespids, hvis henvisningslinjen afsluttes p en genstands kontur.

Figur 4.7

Mllinje ved brudt genstand.

Mlangivelse
Mlangivelsen anbringes ca. 1 mm over mllinjen, s den kan lses fra tegningens nedre eller hjre kant, se figur 4.9.
Figur 4.8

Ml, som ikke stemmer med tegningens mlforhold (fx p grund af ndringer), skal understreges med en tyk streg, se figur 4.10.

Mllinje ved symmetrisk genstand.

Figur 4.9

Figur 4.10

Placering af mlangivelsen.

Markering af ndringer med tyk streg.

48

Tegningsforstelse

Mlangivelser til delml skrives almindeligvis ved midten af mllinjen. Er der ikke plads til dette, placeres mlangivelsen uden for mlgrnselinjen p en forlngelse af mllinjen, fortrinsvis til hjre. Er der risiko for misforstelse, tegnes en henvisningslinje fra mlangivelse til mllinje, se figur 4.11.
Figur 4.11

Eksempler p mlangivelser uden for mllinjen.

Mlangivelser p delml for konstruktioner, som er sammensat af flere lag, kan anbringes uden for figuren. Mlangivelser angives i samme rkkeflge som lagene og med plustegn mellem tallene, se figur 4.12. Mlangivelse til ml fra basislinje placeres over en pil, se figur 4.13. Mlangivelser anbringes, s de ikke skres eller deles af streger p tegningen, se figur 4.14.

Figur 4.12

Mlangivelser p delml for konstruktioner.

Mlangivelser anbringes efter formsymbol og betegnelse, se figur 4.15 og 4.16.

Figur 4.13

Figur 4.14

Mlangivelser angivet fra basislinje.

Mlangivelser i forbindelse med andre streger p tegning.

Figur 4.15

Figur 4.16

Mlangivelse efter formsymbol.

Mlangivelse efter betegnelse.

Tegningsforstelse

49

bninger og udsparinger
Store og uregelmssige bninger mlsttes med delml eller ml fra referencelinje, se figur 4.17. Nr mindre bninger og udsparringer mlsttes i tilslutning til figur, skrives mlene i flgende rkkeflge, se figur 4.18: Ml i tegningens horisontalretning (lngde). Ml i tegningens vertikalretning (hjde). Ml vinkelret p tegningens plan (bredde/tykkelse). For gennemgende bninger udelades det sidste ml, se figur 4.19.
Figur 4.18

Figur 4.17

Mlstning af huller.

Udsparringer i vgge, som vises p en plantegning, mlsttes som en tnkt opstalt af vggen.

Ml p mindre bninger og udsparringer.

Koter
Koter (hjder) angives normalt i meter med tre decimaler. Positive koter angives uden fortegn, og negative koter angives med fortegn, se kapitel 5, Nivellering og afstning.
Figur 4.19

Gennemgende huller.

Vinkler og hldninger
Vinkler vises med tydelig angivelse af grader, se figur 4.20. Hldninger angives i promille eller med forholdstal: 10 svarer til et fald p 10 mm (1 cm) for hver meter. 10 svarer til 1:100. Se figur 4.21.

Figur 4.20

Snit
Beliggenhed og synsretning for snit markeres med snitlinje og pile, der viser synsretningen, se figur 4.22a. Der tegnes s meget af snitlinjen, som det anses for ndvendigt af hensyn til tydeligheden. Hvis snitfladen ligger i mere end t plan, tegnes hele snitlinjen, se figur 4.22b.

Angivelse af vinkler.

Figur 4.21

Angivelse af hldning.

Enheder
Ml angives normalt i millimeter og uden enhedsbetegnelse fx: Betonrr, IG-rr 150 1250 Brndringe 1250 500 100
Figur 4.22a og 4.22b

Markering med snitlinje og pile.

50

Tegningsforstelse

Symboler og signaturer
Symboler for tvrsnit
Flgende symboler sttes foran ml for tvrsnit:
Diameter Radius Kvadrat Rektangel Vinkelform r U-form I-form T-form Z-form Plade

Symboler for bninger og udsparringer

Flgende bogstavbetegnelser kan sttes foran ml for bninger:
Udsparring U Hul Kanal H K Udsparring tag/ Hul ved tag/ Kanal ved tag UT HT KT

Udsparring vg/ Hul ved vg/ Kanal ved vg UV HV KV Udsparring gulv/ Hul ved gulv/Kanal ved gulv UG HG KG

Hvis det er hensigtsmssigt, kan flgende bogstaver sttes foran ml:

Underkant/underside Overkant/overside Frdigt gulv Inderside Yderside Begge sider UK/US OK/OS FG IS YS BS Murkrone Sokkel Brnd Stik Frdigt terrn Centerlinje MK SO B S FT CL

Signaturer for ledningsanlg

Se ogs farvekoder s. 94 i kapitel 6, Jordarbejde.

Tegningsforstelse

51

Signaturer for aflbsinstallationer

Signaturer for bygningsmaterialer

Beton Elementbeton el. eksist. beton Vandfast beton Grovbeton Renselag Renselag for mlforhold 1:1, 1:2, 1:5 Afretningslag el. slidlag Drngrus Trbeton Porebeton Leca Gitterriste R Y K Jord, naturlig aflejring Jord, pfyldning Sand Singels Isolering (bld) Isolering (hrd) Tvrsnit i tmmer I-profil i stl U-profil i stl Rundstl Tentorstl Kamstl

52

Tegningsforstelse

Signaturer for bygningsmaterialer (fortsat)

Enfljet dr, hjrehngt Tofljet dr

Skydedr

Vindue

Signaturer for slap armering

Armeringsstang generelt og uden endekroge Stang set i snit Stang med endekroge Stang uden endeforklaring, nr det er ndvendigt at markere stangens ende Stang med forankringsring eller -plade Forankringsring eller -plade set fra enden

Forkortelser for aflbsinstallationer BK GK TK DK RK Fok Fuk FB Bundkote Gulvkote Terrn- eller tilslutningskote Dkselkote Ristekote Fundament overkant Fundament underkant Fodbjning

Forkortelser for materialer LER BT P PVC PEH PEL PP STJ RFS Ler eller andet keramisk materiale Beton Plast i almindelighed Polyvinylklorid Polyethylen med hj massefylde Polyethylen med lav massefylde Polypropylen Stbejern Rustfrit stl

Forkortelser for brnde mv. BR P PB FU SF ST BF T BU OU SB F Brnd Pumpe (evt. aut. pumpe) Pumpebrnd Fedtudskiller Sandfang Septiktank Bundfldningstank Tagnedlb Benzinudskiller Olieudskiller Sivebrnd Faskine

Nivellering og afstning

54

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Hjdeafstning, koter
Terrnpunkters og vandrette fladers hjdebeliggenhed (niveau) angives ved hjlp af koter, der faststtes i forhold til et givet nulplan, fx middelvandstanden. Hjder i bygningsanlg angives ogs ved hjlp af koter, fx angiver GK 5,17, at gulvet ligger i kote 5,17, dvs. 5,17 m over det benyttede nulplan. Der arbejdes enten med: Det officielle hjdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference), som i maj 2002 aflste DNN (Dansk Normal Nul). I daglig tale benvnes det officielle hjdesystem ofte absolutte koter. Et selvvalgt nulplan. I daglig tale ofte benvnt relative koter. Middelvandstanden, dvs. det landsdkkende nulplan DVR90, er den flles reference for Danmarks fikspunktnet, se figur 5.1.

Figur 5.1

DVR90.

Figur 5.2

Fikspunkterne er normalt placeret p bygningsfundamenter eller i murvrk. Fikspunktet er normalt en kuglekalot i stbejern med koteangivelse p oversiden, se figur 5.2. I terrnet er fikspunkterne normalt udformet som en stbejernskalot faststbt i en jernbetoncylinder, der er nedgravet i jorden, se figur 5.3. Oplysninger om fikspunkters placering, opbygning og kote fs enten hos lokale byggemyndigheder, praktiserende landinspektrer, Kortog Matrikelstyrelsen eller fra et GIS-system.
GIS, Geografisk Informations System, er fllesbetegnelsen for en rkke systemer, hvor forskellige data bliver lst til et bestemt geografisk omrde, et matrikelnummer eller lignende. Mange kommuner har et system, hvor bl.a. entreprenrer kan kbe sig ret til at anvende en brugerflade, der indeholder oplysninger om fx byggeri , koter , kloakker og andre forsyningsledninger.

Fikspunkt p bygning.

Figur 5.3

Fikspunkt i terrn.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

55

HUSK! Fikspunkter er fredede og m ikke fjernes. Enkelte kommuner, fx Kbenhavns kommune, benytter et hjdesystem med et nulplan, der afviger fra DVR90. Derfor skal man altid indhente oplysning om, hvilket hjdesystem der benyttes i forbindelse med den konkrete bygge- og anlgsopgave samt vre opmrksom p, hvilke kotesystemer der er anvendt p udleveret tegningsmateriale.

Koter over DVR90 (positive koter) angives uden fortegn, og koter under DVR90 (negative koter) angives med negativt fortegn, se figur 5.4.

Nivellering
Ved alt bygge- og anlgsarbejde indgr hjdemling, dvs. nivellering, i forbindelse med opmling, projektering, afstning og opfrelse. Ved nivellering arbejdes der ud fra en kendt kote (niveau) i DVR 90 eller ud fra et selvvalgt fikspunkt.
Figur 5.4

Nivellering kan udfres ved hjlp af: Vaterpas, retholt og tommestok (ved afstande op til 4 m). Laservaterpas og tommestok (ved afstande op til 10 m). Nivelleringsinstrument p stativ med et stadie som mlestok. Stadiet er inddelt i meter, decimeter og centimeter. Ved aflsningen skal millimeterne sknnes. Det er af afgrende betydning for mlenjagtigheden, at stadiet holdes lodret. Som hjlpemiddel kan man anvende en dselibelle p stadiet.

Koteangivelse.

Brug af nivelleringsinstrument
Et nivelleringsinstrument bestr i princippet af en kikkert, der er monteret p et stativ. Kikkerten bringes i vandret stilling, og nr der er stillet skarpt p stadiet, foretages aflsningen, se figur 5.5 og 5.6.

Figur 5.5

Princip for nivellering.

Figur 5.6

Aflsning af instrument. Hold ikke p stativ og kikkert under aflsning.

56

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Husk ved brug af nivelleringsinstrument! Nivelleringsinstrumentet skal kontrolleres, hver gang det tages i brug. Se afsnittet om kontrol af nivelleringsinstrumenter. Nivelleringsinstrumentet skal fastskrues forsvarligt til stativet, inden det slippes. Stativ og instrument skal betjenes med let hnd under mlingerne. Fodskruer og finskruer m ikke komme i yderstilling under brug. Et nivelleringsinstrument, der har vret udsat for voldsomt std eller fald, skal kontrolleres, inden det anvendes igen. Den maksimale mleafstand under ideelle forhold er 80 m (instrumenter med digital aflsning op til 100 m).

I det flgende omtales kun nivellering med halvautomatisk nivelleringsinstrument, fordi det er den type nivelleringsinstrument, der generelt benyttes p byggepladser.

Halvautomatisk nivelleringsinstrument
Instrumentet har indbygget en automatik, der sikrer et vandret sigte.

Husk ved brug af nivelleringsinstrument! Et halvautomatisk nivelleringsinstrument er korrekt opstillet og klar til brug, nr dselibellens luftboble ligger inden for dselibellens ring i alle stillinger. Efter opstilling m der hverken stilles p fodskruer eller hndgreb.

Beregning af koter
Instrumentet opstilles mellem de punkter, der skal nivelleres. Aflsning p stadie foretages i de enkelte punkter, se eksempel figur 5.7.

Figur 5.7

Udfrelse af nivellering.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

57

Eksempel
Beregning af hjden p nye punkter: Kote i fikspunkt + aflsning i fikspunkt = sigteplan 5,00 + 2,22 = 7,22 Sigteplan aflsning i punkt 1 = Kote i punkt 1 7,22 1,37 = 5,85

Mlebog
For at lette kontrol og fejlfinding kan der ved strre nivelleringsopgaver anvendes fortrykte mlebger eller mlebogsblade. Mlebogsbladets hoved udfyldes med relevante oplysninger af hensyn til evt. senere brug som vist i figur 5.8: Sagsnummer/sagsnavn. Sted/omrde/dato. Mlebetingelser (vejret). Initialer p bde den, der foretager mlingen, og medhjlperen.
Mlebetingelser Sagsnummer Opstilling Punkt 1 0 1 Sol, 18 C, let vind 1234 Byggevej 1 Initialer Dato AB, BC 01-02-2009 Bemrkninger Fikspunkt
Figur 5.8

Aflsning Sigteplan Kote 2,220 1,370 7,220 5,000 5,850

Mlebogsblad.

Under mlingen noteres: Opstilling: Opstilling Punkt: Aflsning: Bemrkninger: Stationsangivelse for hvert sted, instrumentet opstilles. Angivelse af hvert punkt, hvor der foretages aflsning. Den hjde, der aflses direkte p stadiet i det angivne punkt. Eventuelle bemrkninger om srlige forhold ved det enkelte punkt.
Sigteplan = kote + aflsning p stadie Kote = sigteplan aflsning Aflsning = sigteplan - kote

Efter mlingen beregnes: Sigteplan: Kote: Koten p trdkorset i de enkelte opstillinger. Hjden p de enkelte mlepunkter.

58

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Linjenivellement
Hjdeforholdene mellem punkter i en linje (trac) fastlgges vha. linjenivellement. Ved linjenivellement mles frst linjens lngde, og flgende punkter markeres med trplkke eller landmlerstokke: Stationeringspunkter p en ret linje for hver 50 m (alternativt for hver 20 eller 100 m afhngigt af terrnet). Stationeringspunkter i kurver, sdvanligvis for hver 20 m. Knkpunkter, hvor linjens horisontalprojektion forandrer retning. Ved kurver afmrkes tangentpunkterne og midtpunktet. Knkpunkter, hvor linjens fald ndres vsentligt. Overgangspunkter, hvor faldet mellem to nabopunkter nrmer sig eller overstiger en stadielngde.

Fladenivellement
Gennem fladenivellement kan man fastlgge hjdekurver i terrnet. Fladenivellement udfres fx i forbindelse med projektering eller ved beregning af jordarbejde. Fremgangsmde ved fladenivellement: 1. Arealet opdeles i kvadrater, hvis strrelse er afhngig af, hvor kuperet terrnet er. 2. Kvadraterne afmrkes ved at placere landmlerstokke eller trplkke i skringspunkterne. 3. Koterne i hvert skringspunkt bestemmes. 4. Nivellementerne bogfres efter samme princip som ved linjenivellement, se figur 5.9.

Figur 5.9

Fladenivellement, nummerering af punkter.

Indtegning af hjdekurver
Hjdeforskellen mellem hjdekurverne (kvidistancen) faststtes i forhold til den konkrete opgave. Sdvanligvis faststtes hjdeforskellen, s forskellen er delelig med 0,25. Hjdekurverne indtegnes under den forudstning, at der er et jvnt fald mellem mlepunkterne. Hjdekurverne kan enten indtegnes p grundlag af et skn, der er baseret p de mlte koter, eller der kan foretages en konkret beregning for hvert skringspunkt. Afstanden fra A1 til niveaukurve 7,00 i figur 5.9 kan beregnes med flgende formel:

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

59

Afstand fra A1 til niveaukurven = hjdeforskellen mellem A1 og niveaukurven afstanden fra A1 til A2 hjdeforskel mellem A1 og A2

Se figur 5.10 for illustration af formlen.

Afstand fra A1 til niveaukurven: 0,076 10,000 0,139 = 5,470 m

Figur 5.10

Beregning af afstanden fra A1 til niveaukurven.

Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument

Nivelleringsinstrumenter skal kontrolleres med jvne mellemrum. Kontrollen foretages lbende, nr instrumentet er i brug, og altid ved start p en ny opmling.

Kontrol af automatik
Automatikken kontrolleres, nr instrumentet er korrekt opstillet og indstillet p stadiet. Ved at dreje en fodskrue omgang kontrolleres, om trdkorset vender tilbage til udgangsstillingen, efter at instrumentet har givet et udslag.

Fejl skal rettes af instrumentmageren, som i vrigt altid skal kontaktes, sfremt der er mistanke om, at instrumentet er ude af kalibrering.

Kontrol af dselibelle
Ved at dreje instrumentet en hel omgang kontrolleres, om dselibellens luftboble forbliver inden for dselibellens ring. Fejl rettes ved at justere det halve udslag med henholdsvis instrumentets fodskruer og med dselibellens justeringsskruer. Ved store udslag gentages proceduren.

60

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Kontrol af sigteplan
Sigteplanet i instrumentet skal vre vandret. Kontrollen gennemfres p flgende mde, se figur 5.11: 1. Opstil nivelleringsinstrumentet njagtig midt mellem to punkter, der har en indbyrdes afstand p ca. 80 m. 2. Bestem hjdeforskellen mellem de to punkter. 3. Opstil herefter nivelleringsinstrumentet ca. 3-4 meter fra det ene punkt og bestem igen hjdeforskellen mellem de to punkter. Er forskellen mellem de to mlinger mindre end 3 mm, kan instrumentet benyttes. Er forskellen mellem de to mlinger strre end 3 mm, kan instrumentet ikke benyttes. Instrumentet skal justeres af en instrumentmager.

Figur 5.11

Kontrol af nivelleringsapparat.

Forholdsregler ved brug af nivelleringsinstrument

Instrumentet skal have samme temperatur som omgivelserne. Man skal regne med ca. 1 minuts opvarmnings- eller afklingstid for hver C temperaturforskel mellem instrumentets oplagringssted og mlestedet. Hvis der eksempelvis er 20 C p oplagringsstedet og 5 C p mlestedet, krves der 15 minutters akklimatisering.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

61

Undg s vidt muligt at opstille instrumentet i direkte sol. Alternativt skal instrumentet beskyttes mod direkte sollys. Prcise aflsninger vanskeliggres af kraftig blst og regn.

Vedligeholdelse
Instrumentet rengres for vand, olie mv. med rene, blde klude. Et vdt instrument skal aftrres og anbringes i et trt lokale. Instrumentet skal vre fuldstndigt trt, inden det lgges i transportkassen. vrig vedligeholdelse br overlades til instrumentvrkstedet.

Linjeafstning
Ved afstning eller udstikning af rette linjer benyttes landmlerstokke til markering af punkter i linjen. Flgende arbejdsoperationer indgr ved linjeafstning: Lngdemling med bndml. Udstikning af linjer p jeml med hndkikkert eller med teodolit. Udstikning af linjer vinkelret p hinanden.

Njagtighed
For at f et njagtigt resultat skal stokkene stilles i lod ved hjlp af en stokkelibelle eller en lodsnor. P hrdt underlag (befstede arealer) anvendes en trebenet holder til stokken. Usikkerheden ved linjeafstning ved hjlp af stokke vil erfaringsmssigt ligge inden for flgende intervaller: Udstikning p jeml + _ 7,0 mm pr. 100 m. Udstikning med hndkikkert + _ 3,0 mm pr. 100 m. Udstikning med teodolit + _ 0,3 mm pr. 100 m.

Tegngivning ved afstning

Ved afstning benyttes sdvanligvis flgende tegngivning: Hurtig bevgelse med hnden i lav hjde betyder, at stokken skal flyttes et strre stykke i hndens retning. Langsom bevgelse betyder, at stokken skal flyttes et lille stykke i hndens retning. Nr stokken er rigtigt placeret, fres hndfladerne mod jorden i en hurtig bevgelse, eller armene krydses over hovedet med en afvinkende bevgelse. Bevgelser over hovedet angiver, at stokken skal rettes op.

62

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Terrnfald pr. 10 m 0,25 m 0,50 m 0,75 m 1,00 m 1,25 m 1,50 m 1,75 m 2,00 m 2,25 m 2,50 m 2,75 m 3,00 m
Figur 5.12

Tillg til opmling, skr linje 3 mm 13 mm 28 mm 50 mm 78 mm 113 mm 162 mm 202 mm 257 mm 318 mm 385 mm 461 mm

Lngdemling med bndml

Alle lngdemlinger udfres i princippet som vandrette mlinger. Skrner terrnet, vil der vre behov for korrektion af lngdemlet efter flgende fremgangsmde: Ved mling med bndml strammes bndmlet med et trk svarende til ca. 10 kg. Skrner terrnet mindre end 0,25 m pr. 10 m, er fejlen mindre end 3 mm pr. 10 m. Skrner terrnet mere end 0,25 m pr. 10 m, kan tabel i figur 5.12 benyttes.

Beregning af fald
Tabellen figur 5.12 er baseret p Pythagoras lrestning: I en retvinklet trekant er kvadratet p hypotenusen lig med summen af kateternes kvadrater.
c2 = a2 + b2

Linjeafstning, tillg ved opmling p skrnende terrn.

Ved hjlp af denne stning kan man udregne den ene side i en retvinklet trekant, nr man kender de to andre, se figur 5.13.

Forlngelse af en linje
En linje, der er givet ved mindst to punkter, forlnges p flgende mde: Den, der foretager mlingen, placerer sig i linjens forlngelse, s han kan se to stokke fra den oprindelige linje samt den nye stok, der holdes af medhjlperen. Den nye stok vinkes ind i linjen og placeres. I fladt terrn vil en stokkeafstand op til 50-60 m vre passende. I bakket terrn m afstanden tilpasses terrnet.

Figur 5.13

Linjeafstning, beregning af fald.

Udfyldning mellem to endepunkter

Ved afstning af punkter mellem to givne punkter stiller den, der foretager mlingen, sig i linjen bag det ene endepunkt og vinker den nye stok, der holdes af medhjlperen, ind i linjen. Den frste stok placeres i det nye punkt lngst vk fra den, der foretager mlingen. Den anden stok placeres nstlngst vk.

Sigte sprret af terrn

Figur 5.14

Sigte sprret af terrn.

Hvis det p grund af terrnets form ikke er muligt at se fra endepunkt til endepunkt, anvendes der gensidig indvinkning, se figur 5.14.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

63

Den, der foretager mlingen, tager opstilling i punkt D og vinker medhjlperen i punkt C ind i linjen AD. Medhjlperen vinker herefter den, der foretager mlingen, ind i linjen BC. Dette gentages, indtil begge de nye stokke er i linjen AB.

Sigte sprret af genstand

Hvis sigtet er sprret af en terrngenstand, skal der foretages en parallelforskydning som vist p figur 5.15. Stokkene E, F og G er placeret i samme vinkelrette afstand ud fra linjen.
Figur 5.15

Sigte sprret af terrngenstand, linjen parallelforskydes.

Udstikning af linjer vinkelret p hinanden

Til udstikning af en linje vinkelret p en anden linje kan man anvende et vinkelprisme (vinkelspejl) med loddesnor eller et prisme monteret p en teleskopstok. Prismer fs som enkelte eller dobbelte. Prismet anvendes sammen med landmlerstokke, se figur 5.16. Dobbeltprismet viser prismets placering i linjen, nr stokkens billeder i de to prismer vises lodret over hinanden. Nr en stok i vinduet (almindeligt glas) forbinder de to prismebilleder, er den nye stok placeret vinkelret p linjen.

Bygningsafstning
Inden afstningen skal man kontrollere de linjer, afstningen baseres p, dvs. skel, byggelinjer mv.
Forkert afstning kan medfre krav om, at bygningen skal fjernes. Ved tvivlssprgsml skal man sge assistance hos en praktiserende landinspektr.

Figur 5.16

Brug af prisme (vinkelspejl) ved udstikning af linjer vinkelret p hinanden.

En afstning gennemfres i to faser: Fase 1. Forelbig afstning. Fase 2. Endelig afstning. Den forelbige afstning er ndvendig for at f overblik over bygningens placering p grunden. Placeringen af galger og sikringspunkter kan fastlgges samtidig med den forelbige afstning. Galgerne skal placeres, s de str s tt p byggeriet som muligt uden at st i vejen for opgravning og byggearbejde, dog minimum 0,8 m.

64

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Galger bestr af galgeple og galgebrdder, se figur 5.17. Afstningen gennemfres efter flgende fremgangsmde: 1. Marker alle skelple med landmlerstokke. 2. Afst alle byggelinjer med landmlerstokke. 3. Afst bygningens yderpunkter med landmlerstokke. 4. Kontroller diagonalerne. 5. Opst galger i passende afstand fra de afsatte punkter, som skal erstattes. Vandrette brdder psmmes de lodrette stolper, sledes at galgernes vandrette brdder alle ligger i samme kote, se figur 5.18. 6. Afmrk facadelinjernes flugter p de vandrette brdder med sm. 7. Marker facadelinjerne ved at spnde snore (1-4) mellem smmene. 8. Kontroller alle ml.

Figur 5.17

Bygningsafstning, galge.

Figur 5.18

Bygningsafstning.

Afstning af vejkurver
Vejkurvestykker med form som en cirkelbue (hvor radius er strre end bndmlets lngde, eller hvor centrum for cirklen er utilgngeligt) afsttes ved hjlp af srlige metoder. De anvendte begreber ved afstningen samt cirkelbuens hovedstykker er angivet i figur 5.19 og figur 5.20. Afstning af en cirkelbue opdeles normalt i flgende to faser: Fase 1. Cirkelbuens midtpunkt og tangentpunkter afsttes. Fase 2. De vrige kurvepunkter afsttes.

Figur 5.19

Cirkelbuens hovedstykker.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

65

Figur 5.20

Begreber, der anvendes ved kurveafstning.

Kurvetoppunktsmetoden
Kurvetoppunktsmetoden anvendes til at finde kurvestykkets toppunkt, nr tangentpunkterne er kendte. Metoden er flg.: 1. Tangenterne forlnges til skring i topvinkelpunktet, se figur 5.21. 2. Den halve kordelngde afsttes ud ad begge tangenter til punkterne D og E. 3. Den vinkelrette linje udstikkes i punkterne D og E. Hvor de to vinkelrette linjer skrer hinanden, ligger kurvens toppunkt.

Figur 5.21

Kurvetoppunktsmetoden.

66

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

De to vinkelrette linjer har samme lngde som pilhjden (de tre linjestykker er radius til den indskrevne cirkel i trekant ABC). Med udgangspunkt i kurvetoppunktet og tangentpunkterne anvendes kurvetoppunktsmetoden til at bestemme flere punkter p cirkelbuen.

Pilhjdemetoden
Pilhjdemetoden anvendes, nr flgende forhold er kendte eller kan bestemmes: Centervinklens strrelse. Cirklens radius. Tangentpunkternes placering. Ved opslag i kurvetabel eller ved beregning bestemmes sammenhngende vrdier for korder og pilhjder, se figur 5.22.
Grader 35 36 37 38 39 40 41 42
Figur 5.22

Buelngde s [m] 0,6109 0,6283 0,6458 0,6632 0,6807 0,6981 0,7156 0,7330 0,7505 0,7679

Pilhjde h [m] 0,0463 0,0489 0,0517 0,0545 0,0574 0,0603 0,0633 0,0664 0,0696 0,0728

Kordelngde k [m] 0,6014 0,6180 0,6346 0,6511 0,6676 0,6840 0,7004 0,7167 0,7330 0,7492

Afsnit Areal [m2] 0,01864 0,02027 0,02198 0,02378 0,02568 0,02767 0,02976 0,03195 0,03425 0,03664

Afstning af vejkurver, kurvetabel.

43 44

Eksempel
Givet: Radius (r) Centervinkel (CV) = 80 m = 40

I tabellen for CV = 40 findes de tilhrende vrdier for korde og pilhjde, som herefter ganges med radius: Kordelngde (k): Pilhjde (h): 0,6840 m 80 = 54,72 m 0,0603 m 80 = 4,82 m

Punkt C afsttes ved at udstikke den vinkelrette pilhjde p kordens midtpunkt. Kurvestykket er nu delt i to lige store stykker.
Fortsttes

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

67

Nye kurvepunkter bestemmes herefter for den halve vinkel, CV = 20, dernst for CV = 10 og s fremdeles, indtil der er bestemt et tilstrkkeligt antal kurvepunkter. Tabellens vrdier for buelngder (s) anvendes p tilsvarende mde.

Afstning af mellempunkter
Denne metode anvendes til retablering af et tabt punkt. Metoden er tilnrmet og kan med tilstrkkelig njagtighed anvendes, nr korden er mindre end 30 m. Hvis punkterne A og B, se figur 5.23, er givet p en cirkelbue med radius r, bestemmes et mellemliggende punkt C p kurven ud fra flg. formel:
h= ab 2r
Figur 5.23

Fastlggelse af mellempunkt.

Eksempel
r = 500 h= ab 2r k = 30 m (a = 10 m og b = 20 m) 10 20 h = 2 500

h = 0,2 m

Kurvespejl
Et kurvespejlet bestr af to spejle, et, der er drejeligt, og et, der er fast. Kurvespejle kan anvendes, nr tre strrelser er kendt: Hvis to tangentpunkter og et tredje kurvepunkt er kendt. Hvis to tangentpunkter og en tangentretning er kendt. Afstning med kurvespejl er baseret p stningen om, at periferivinkler, der spnder over samme kurvestykke, er lige store.

Indstilling af kurvespejl
Korrekt indstilling af et kurvespejl forudstter, lige som anvendelsen af det, at tre strrelser er kendt.

Eksempel 1
To tangentpunkter og et kurvepunkt er kendt Ved indstillingen benyttes flgende fremgangsmde, se figur 5.24: Tangentpunkterne A og C afmrkes ved landmlerstokke. Spejlet opstilles i kurvepunktet B. Spejlene indstilles sledes, at stokkene i A og C ses i hver sit spejl og i forlngelse af hinanden.
Figur 5.24

Indstilling af kurvespejl ved hjlp af kurvepunkt.

68

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Eksempel 2
To tangentpunkter og en tangentretning er kendt. Ved indstillingen benyttes flgende fremgangsmde, se figur 5.25: Tangentpunkterne A og C afmrkes med landmlerstokke, og retningen D afmrkes i passende afstand (ca. 20 m) med stok. Spejlet opstilles i tangentpunkt C. Spejlet indstilles, s stokkene i A og D ses i hver sit spejl i forlngelse af hinanden.

Figur 5.25

Indstilling af kurvespejl ved hjlp af tangentretning.

Afstning af punkter med kurvespejl

Med det indstillede kurvespejl i hnden gr man ud mod kurven. Man befinder sig p kurven, nr landmlerstokkene i kurvens tangentpunkter ses i spejlene i forlngelse af hinanden. Herefter kan punktet markeres, se figur 5.26.
Figur 5.26

Afstning af indmundingskurver
Indmundingskurver anvendes ved en vejindmunding i en anden vej og bestr som regel af cirkelbuer med sm radier mellem 5 og 12 m. Ved spidsvinklede hjrner anvendes de mindste radier. For at sikre korrekt forlb af kantsten skal indmundingskurvens tangentpunkter fastlgges.

Kurvespejl.

Eksempel l
Afstning med tilgngeligt centrum Centrum C og tangentpunkt (Tgp) bestemmes p flgende mde, se figur 5.27: 1. I afstand r fra kantstensflugterne trkkes linjer parallelt med disse, og deres skringspunkt er centrum C. 2. Fra C afsttes nu linjer vinkelret p kantstensflugterne. Hvor disse linjer skrer kantstensflugten, er tangentpunkterne.

Figur 5.27

Kurve med tilgngeligt centrum.

Eksempel 2
Afstning med utilgngeligt centrum Tangentpunkterne bestemmes p flgende mde, se figur 5.28: 1. Kantstensflugterne forlnges til skring i punkt O. 2. Fra skringspunktet O afsttes r i flugterne, hvor der oprejses den vinkelrette L. De to linjer L forlnges, til de skrer hinanden i punkt A. 3. Fra punkt O afsttes L i flugterne, og tangentpunkterne er bestemt (Tg = l).
Figur 5.28

Kurve med utilgngeligt centrum.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

69

Vinkelmling
En cirkel opdeles i grader. Der benyttes 2 slags gradopdelinger opdeling i grader og opdeling i gon. Grader Cirklens omkreds er inddelt i 360 lige store buestykker svarende til 360. 1 = 60 (minutter) 1 = 60 (sekunder) En ret vinkel er 90. Gon (nygrader) Cirklens omkreds er inddelt i 400 lige store buestykker svarende til 400 gon (g). En ret vinkel er 100 gon (g). Ved gon regnes der med decimaltal (10-talssystemet). Gon er det mest anvendte system ved afstningsarbejder. 360 = 400 gon (g) 1 = 1,1111 gon (g) 1 g = 0,9

Eksempel 1
Omregn 117, 17, 19 til gon:

Eksempel 2
Omregn 130,32g til grader:

117 1,1111 17 60 1,1111

19 3600

= =
=

129,99987 g 0,31481 g
0,00586 g

130,32 0,9 0,288 60

0,28 60

= =
=

117,288 17,28
17

1,1111

vinkel

130,32054 g

vinkel

117 17 17

Optisk afstandsmling
Bde med nivelleringsinstrumenter og teodolitter er det muligt at foretage optisk afstandsmling, hvis trdkorset er forsynet med distancestreger, se figur 5.29. De to yderste distancestreger anvendes til mling af afstanden fra instrument til stadie (stadiet aflses p sdvanlig vis). Afstanden fremkommer ved at gange forskellen mellem de enkelte aflsninger med 100.

Figur 5.29

Distancestreger i nivelleringsinstrument eller teodolit.

70

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Ved optisk afstandsmling regnes med en usikkerhed p + _ 0,15 m pr. 100 m.

Eksempel
Asning til verste streg Asning til nederste streg Difference Afstand til stadie Usikkerhed Resultat 1,285 0,844 0,441

= 0,441 100 = 44,1 44,1 _ 0,15) = 0,066 = 100 (+ _ 0,07 m = 44,1 m +

Digitalt nivelleringsinstrument
Digitale nivelleringsinstrumenter vinder hurtigt frem. De giver fejlfri aflsninger, da al aflsning foregr elektronisk p stregkoder. I samme aflsning som den p displayet bestemmes hjde og afstand. Man undgr derved skrive- og regnefejl, da alle data kan gemmes p pc. Digitale instrumenter kan arbejde i situationer, hvor halvautomatiske instrumenter normalt har stor fejlaflsning bl.a. i svagt belyste omrder samt i sol og regn. De nyeste instrumenter kan desuden selv korrigere for fejl pga. fejlbetjening.

Teodolit
Teodolitten er et vinkelmleinstrument, som benyttes ved opmlings- og afstningsopgaver. Teodolitten bestr af: En kikkert, der er bevgelig i det lodrette (vertikale) plan og det vandrette (horisontale) plan. Vinkelmlingsudstyr til begge planer. Inden for entreprenromrdet benyttes teodolitten ved flgende opgaver: Gennemlb af planer (terrn). Udstikning af linjer. Afstning af vinkler. Lodning.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

71

Aflsningen af vinkelmlingsudstyret foretages p en af flgende mder: Optisk med en kikkert p belyste skalaer. Digitalt p et udvendigt display. Vinklen aflses enten i grader eller i gon. Teodolitten er ofte forsynet med udstyr til nadirlodning (et sigte placeret lodret under instrumentet). Teodolittens afstning kan foreg i 2 dimensioner, dvs. p x- og yakse, se figur 5.30. En teodolit er korrekt opstillet, nr instrumentet er placeret lodret over stationspunktet, og nr rrlibellen spiller ind i to p hinanden vinkelrette retninger. Inden finopstillingen foretages med rrlibellen, anvendes dselibellen til grovopstilling. Trdkorset stilles skarpt med okularet (linjen nrmest jet). Med sigtekornet sigtet mod signalet stilles kikkertbilledet skarpt p fokuserskruen, og lseskruerne spndes. Den sidste finindstilling p sigtet foretages med finskruerne.

Figur 5.30

Ortogonal afstning.

Totalstation
En totalstation er en kombination af en teodolit, et nivellerinstrument, et mlebnd og en mlebog i et og samme instrument. Totalstationen anvendes til flgende opgaver: Gennemlb af planer. Afstning af punkter og linjer. Opmling. Afstning og opmling foregr i 2 eller 3 dimensioner, se figur 5.30. Det vil sige en af flgende dimensioner: Lngde (x) og hjde (y). Lngde (x), hjde (y) og bredde (z). Totalstationens computerdel indeholder afstnings- eller opmlingsdata, der kan anvendes direkte til kortudtegning og rapportudskrivning.

72

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Laser
Laserinstrumenter anvendes inden for isr tre omrder: Afstandsmling, dvs. mling af afstand mellem instrument og genstand. Retningsbestemmelse vha. en retningslaser, dvs. mling/afstning i en bestemt retning. Nivellering vha. rotorlaser, dvs. mling/afstning af et areal.

Afstandsmling med laser

Laserinstrumentet udsender et pulserende lys med en bestemt frekvens. Lyset reflekteres af genstanden tilbage til instrumentet, som beregner afstanden p baggrund af lysets hastighed og den medgede tid. Ved afstandsmling med laser regnes med en usikkerhed inden for mleomrdet 1-2.000 m med en usikkerhed p 0,5 mm pr. 100 m.

Retningslaser/rrlaser
En retningslaser udsender en synlig lysstrle i n bestemt retning. Enten vertikalt eller hosiontalt. Retningslaseren anvendes i forbindelse med rrlgning, hvor lysstrlen forudindstilles med et bestemt fald/stigning, se figur 5.31. Endvidere findes der vaterpas med indbygget lysstrle, der kan forlnge vaterpassets rkkevidde og fungere som retnings- og hjdesnor.

Figur 5.31

Rrlgningslaser.

Rotorlaser
Roterende lasere anvendes til hjdemling. Det udsendte lys anvendes som sigteplan. Beregningen udfres p samme mde som ved nivellering. Rotorlasere er normalt selvnivellerende, se figur 5.32. Aflsningen sker direkte p et stadie, hvor der er pmonteret en sensor til at opfange laserstrlen. Rotorlaseren kan anvendes til afstning af fald i to p hinanden vinkelrette retninger.

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

73

Figur 5.32

Laser i brug.

Med rotorlaser og sensor monteret p en entreprenrmaskine (maskinstyringslaser) kan en lysdiode, der er placeret i frerhuset, angive, om redskabet skal hves eller snkes. Sensoren kan vre monteret med en direkte kobling til det hydrauliske system, sledes at redskabet reguleres automatisk.

Brug af laser
Nr laserinstrumentet tages i brug, skal man sikre, at den rigtige lysstrle kan n frem til genstanden/sensoren, se figur 5.32. Forskellige temperatur- og vejrforhold kan give anledning til fejlaflsninger. Fx kan varmeflimmer sprede eller afbje laserstrlen. De dyreste apparater kan dog selv korrigere for dette. Laserstrlen kan ikke gennemtrnge tge og regndis. Laserstrlen reflekteres fra glas og blankt metal. Disse refleksioner kan give anledning til forstyrrelser ved modtagelsen. Hvor der arbejdes med flere lasere i samme omrde, kan instrumenterne pvirke hinanden.

Laserinstrumenter udsender ikke lys under selvopretning.

Anvendelse af laser ved afstning og kontrol af hjder og lod

Rotorlaseren er srdeles velegnet til afstning af hjder p byggepladsen samt ved afgravninger, opfyldninger, udstbninger mv., fordi n mand lbende kan kontrollere hjder, se figur 5.33.

Figur 5.33

Kontrol af udstbning med laser.

74

N i ve l l e r i n g o g a fs t n i n g

Lodning kan med fordel udfres vha. laser. Mange laserinstrumenter er konstrueret som kombinationslasere, der kan bruges til de fleste former for opgaver.

Sikkerhedsforhold ved anvendelse af lasere

Laserstrlen kan vre skadelig for mennesker. I den europiske standard er der bl.a. givet sikkerhedsmssige retningslinjer for anvendelse af laser til: Afstandsmling. Markering af linjer (retningslaser). Nivellering (rotorlaser). Laserens farlighed angives i klasser og er afhngig af laserstrlens intensitet, blgelngde og bestrlingstid. Vedrrende klassefarlighed henvises til den europiske standard.
Ved enhver levering af et laserinstrument skal der medflge en brugsanvisning p dansk mht. betjening, brug og vedligeholdelse.

Laserens arbejdsomrde skal vre mrket synligt med en gul-sort advarselstavle med lasertegnet. Desuden skal vsentlige oplysninger fra brugsanvisningen angives p et supplerende gult og sort skilt, se figur 5.34.
Laseren m kun anvendes af personer, der har modtaget en fyldestgrende instruktion, og som er i besiddelse af den forndne indsigt.
Figur 5.34

Symbol for laserstrling med udformning i henhold til internationale regler.

Figur 5.35

Kik ikke ind i en laserstrle.

6
Jordarbejde

76

Jordarbejde

Jordbundsforhold
Det er vigtigt at kende de geologiske og geotekniske forhold, der kan indvirke p bygninger, veje og aflbsanlg. I forbindelse med en geoteknisk undersgelse br det blandt andet registreres, hvorvidt der er tale om: Stningsgivende jordarter, dvs. bld og ikke bredygtig jord. Aggressive jordarter, som indeholder stoffer, der kan korrodere ledningernes overflader. Jordarter, der indeholder materialer, der kan udfldes og tilstoppe drn. De geotekniske forundersgelser koncentreres ofte i omrder med: Forventede fyld- og bldbundsaflejringer. Forventet hjt grundvandsspejl. Bygvrker, srlige underfringer og krydsninger. Nrliggende bygninger og konstruktioner, hvor der kan vre stabilitetsproblemer ved udgravning. Forurening eller srlig miljflsomhed.

Overordnede funktionskrav
Ved projektering af anlgsarbejder skal det sikres, at vejkasser og belgninger har: Tilstrkkelig styrke til at modst de pfrte belastningsforhold. Tilstrkkelig modstandsevne over for t- og frostpvirkninger. Tilstrkkelig afvanding. Der skal tages hensyn til eventuelle fremtidige vedligeholdelsesarbejder.

Geologi
Den jord, der normalt trffes ved udfrelse af udgravninger, kan beskrives som: Aflejringer fra istiderne (glaciale aflejringer). Aflejringer fra mellemistiderne (interglaciale aflejringer). Aflejringer udfldet i strmmende eller stillestende vand under afsmeltningen af det sidste isdkke (senglaciale aflejringer). Aflejringer afsat i ser, vandlb og omrder, der periodisk har vret dkket af hav siden sidste istid (postglaciale aflejringer). Glaciale, interglaciale, senglaciale og postglaciale aflejringer kaldes under et for de kvartre aflejringer, se figur 6.1.

Jordarbejde

77

Figur 6.1

Skematisk oversigt over dannelsen af jordlag.

Jordens breevne og deformationsegenskaber

Morneaflejringer, der er komprimeret af isens tryk, kan normalt optage betydelige belastninger, uden at der opstr vsentlige stninger. Postglaciale aflejringer har ikke vret udsat for isens tryk og er ofte stningsgivende ved ydre pvirkninger. Yngre postglaciale aflejringer omfatter ofte jordarter med organisk materiale, der kan give anledning til betydelige stninger pga. deres ringe styrke. I forbindelse med udgravningsarbejde er det vigtigt at vre opmrksom p grnserne mellem jordlagene og p, om jordbundsforholdene svarer til belastningsforholdenes forudstninger for projektet, fx en vejs trafikbelastning.

Kvartre aflejringer Kvartre aflejringer er alle aflejret i kvartrtiden. Kvartrtiden er betegnelsen for tidsperioden fra 2 millioner r og frem til i dag.

Morne Morne er betegnelsen for materialer, der er aflejret af en gletcher. Gletchere var kun til stede under de kolde istider (glacialtiden).

Kornfordeling og kornstrrelse
En rkke vigtige geotekniske egenskaber for jord er afhngige af kornfordeling og kornstrrelse. En typisk jordprve omfatter en grafisk fremstilling af kornfordelingen, en skaldt kornkurve. Kornstrrelsen, der betegnes d, er defineret som maskevidden p den fineste sigte, et korn kan passere. Eksempelvis svarer d10 til en kornstrrelse, for hvilket det glder, at 10 %, beregnet efter vgt, bestr af korn, der er mindre end denne strrelse, se figur 6.2. Et almindeligt anvendt udtryk for fordelingen af kornstrrelser i en jordprve er uensformighedstallet U. U defineres som d60 divideret med d10. Nr U er mindre end 2, siger man, at jorden er velsorte-

Organisk materiale Organisk materiale er stof opbygget af kulstofforbindelser, isr stof dannet af levende organismer. Organisk materiale er nedbrydeligt.

78

Jordarbejde

Figur 6.2

Eksempel p kornkurve.

ret, svarende til en flad kornkurve. Nr U er strre end 5, siger man, at jorden er velgraderet svarende til en stejl kornkurve, se figur 6.3. Jord med U strre end 5 er frostsikret.

Figur 6.3

Kornkurve for bundsikringsgrus med U strre end 5.

Opdeling i sten, grus, sand, silt og ler er bestemt af kornstrrelsen. Man skal vre opmrksom p, at der anvendes forskellige grnser for kornstrrelse, samt at der for fine kornstrrelser anvendes forskellige benvnelser afhngigt af, om det er tale om geoteknik, betonteknik eller asfaltteknik/vejbygning.

Jordarbejde

79

Sandkvivalent
Sandkvivalenten (SE) er et udtryk for forholdet mellem groft og fint materiale. Et materiales SE-vrdi kan bestemmes vha. sandkvivalentmetoden. Metoden er nem og hurtig til at adskille partiklerne i bde sand og grus. P baggrund af resultaterne bliver man i stand til at vurdere materialets stabilitet og breevne. Forsgene foretages p laboratorier ved hjlp af bl.a. analysevske, der medvirker til, at materialerne adskilles. Af figur 6.4 og 6.5 fremgr det, at forskellige materialer har forskellige egenskaber.

Figur 6.4

Eksempel p en sigtekurve for jord. Kurven viser sammenstningen af jordens materialer og illustrerer samtidig, at lermaterialer er frostfarlige, samt at jo strre materiale, der er tale om, desto mere frostsikkert er det.

Figur 6.5

Grnsekurver for stabilt grus jf. DS401 (sand-, grus- og stenmaterialer).

Kornstrrelse

80

Jordarbejde

Jordarter
Jord opdeles i 2 hovedgrupper: Organisk jord, der omfatter muld, trv og dynd. Uorganisk jord (mineraljordarter), der omfatter sten, grus, sand, silt og ler. I normen for etablering af ledningsanlg i jord inkl. tillg er jordarterne defineret p flgende mde: Friktionsjord er jord uden udprget sammenhng mellem partiklerne, fx vaskede materialer til beton og asfalt. Kohsionsjord er jord, hvis egenskaber prges af sammenhng mellem partiklerne, fx lerholdigt jord til vejopbygning.
Friktionsjord Kendetegnende for friktionsjord er en grov struktur, hvor vand har let ved at trnge igennem jordarten, og hvor vand forholdsvist let kan presses ud ved komprimering. Denne jordart er 100 % frostsikker. Der er dog friktionsjord, som afviger fra disse kendetegn, se fx silt.

Sten, grus og sand

Sten bestr af forskellige mineraler. Sand bestr oftest af kvarts. Grus er en blanding af sten og sand. Disse jordarter benvnes friktionsjord, fordi det er friktionen (gnidningsmodstanden) mellem de enkelte sten eller sandkorn, der skal overvindes ved bearbejdning af jorden, se figur 6.6. Friktionsjord opdeles i to undergrupper: Enskornet. Uenskornet (velgraderet).

Silt
Silt er friktionsjord, men med egenskaber, der er meget forskellige fra sand og sten. Silt har en meget tt struktur, der gr det svrt for vand at trnge igennem. Silt har en kapillareffekt (hrrrsvirkning), som bevirker, at det kan suge vand op fra underbunden, ofte meget hurtigt. Kapillareffekten og stigehastigheden betyder, at silt er meget frostfarlig. Et frostfarligt materiale opsuger vand. Ved frysning udvider vandet sig, og silten skyder opad med meget stor kraft.
Kendetegn for silt Fugtig silt er karakteriseret ved en skaldt harmonikastruktur. Formes en siltprve som en plse, der efterflgende trykkes sammen, vil der trnge vand ud p overfladen, hvilket gr overfladen blank. Trkker man efterflgende i prven, suges vandet vk fra overfladen, som igen bliver mat. I modstning til ler trrer silt hurtigt p fingrene og kan let gnides af.

Figur 6.6

Sten og sand (friktionsjord). Friktionen mellem kontrapunkterne skal overvindes ved komprimering.

Jordarbejde

81

Ler
Ler er en skaldt kohsionsjord, se figur 6.7. Ordet kohsion betyder tiltrkningskraft mellem molekyler i det samme stof, hvilket i lers tilflde betyder, at de enkelte korn suges tt sammen. Ler er derfor nsten vandtt og optager og afgiver vand meget langsomt. Ler er kun frostfarligt ved en kombination af langvarig hrd frost og hjtliggende grundvandsspejl.
Kendetegn for ler Vdt eller fugtigt ler er formbart, klber p huden og er svrt at gnide af. Det knaser ikke mellem tnderne.
Figur 6.7

Blandede materialer
I de fleste tilflde er jordbunden en blanding af ovennvnte materialer. Jordtypen benvnes efter det materiale (den fraktion), der er mest af i jorden: Mornesten. Mornesand. Morneler (den hyppigst forekommende jordtype i Danmark). Der skelnes mellem friktionsjord og kohsionsjord efter flgende tommelfingerregel: Friktionsjord, nr der er mindre end ca. 20 % ler i jorden. Kohsionsjord, nr der mere end ca. 20 % ler i jorden. Hvorvidt der er tale om friktionsjord eller kohsionsjord, kan sknnes ved at se og fle p en jordprve. Ved strre arbejder, hvor der stilles krav til komprimeringen af rjorden, kan det vre ndvendigt med en laboratorieundersgelse af jorden. En laboratorieundersgelse omfatter sigtning og sortering af jorden, hvorefter fraktionerne kan bestemmes. Desuden kan der undersges for indhold af organisk materiale.

Ler (kohsionsjord). De enkelte korn er omgivet af vand og ligger samtidig s tt, at der opstr kapillarkrfter, der skal overvindes ved komprimering.

Jordmasse
Jordmasser mles normalt i rumenheden m3, og jordmassen kan principielt udtrykkes p tre forskellige mder, se figur 6.8: mf = ml = mp = Afgravningskubikmeter, der er mlet for jordens tilstand i naturlig lejring (fast ml). Transportkubikmeter, der er mlet for jordens tilstand under transport (lst ml). Pfyldningskubikmeter, der er mlet for jordens tilstand efter transport og komprimering.

82

Jordarbejde

Figur 6.8

Jordens tilstandsformer.

In situ Jordens oprindelige aflejring benvnes ogs in situ.

Nr jorden er gravet op fra sin oprindelige aflejring, forges jordvolumen. Nr den opgravede jord er anbragt midlertidigt p terrn eller transporteret p vogn, er der tale om en midlertidig udvidelse. Nr jorden er anbragt enten som et ekstra lag eller som opfyld i en udgravning og derefter komprimeret, er der tale om en blivende begrnsning af jordvolumen. Jordens oprindelige tilstand, dvs. fr opgravningen, sttes altid lig med 100 %. Den midlertidige eller blivende jordmngde kan bestemmes p flgende mde:

Eksempel 1
Der afgraves 575 m3 jord med blivende udvidelse p 2 %. Hvor meget fylder jorden som pfyldningsjord? Pfyldningsjordmngde = 575 m3 + 2 % = 586,5 m3

Eksempel 2
Der skal pfyldes 575 m3 jord, som skal hentes fra jord med blivende udvidelse p 2 %. Hvor meget jord skal afgraves et andet sted? Pfyld der skal hentes = 575 m3 2 % = 563,7 m3 Ved transport af jordmngden har jorden en midlertidig udvidelse p 20-30 %. Ved en udvidelse p fx 20 % skal der tilkres: 563,7 m3 + 20 % = 676,4 m3

Normalt foretages alle beregninger i afgravningskubikmeter, fordi jordarbejdet sdvanligvis afregnes herefter.

Jordarbejde

83

Afgravning og pfyldning af jord

Ved afgravning af kohsive jordarter skal man srge for bortledning af vand for at undg opbldning af jorden. Derfor skal afgravningsomrdet ved arbejdstids ophr, ved stop af lngere varighed eller ved udsigt til kraftig regn planeres med et fald p mindst 6 % (60 ), som primes og glattes med en tromle. Nr planum udfres, skal man vre opmrksom p, at jord- og transportmateriel ikke beskadiger det udfrte arbejde. Ved vandflsomme jordarter kan det vre hensigtsmssigt at udlgge fiberdug eller stoppe afgravningen i en vis hjde over endeligt planum og foretage den resterende afgravning med let materiel. P rjordsplanum br der ikke vre strre afvigelser fra det forudsatte profil end 0,04 m. Afvigelserne m endvidere ikke vre ensidige. Den frdige rjordsplanum skal vre reguleret og afglattet til en jvnhed, hvor der ikke kan forekomme vandsamlinger. Jvnheden skal svare til de hjder, som er beskrevet i projektet. Der skal vre ens lagtykkelse af hensyn til de efterflgende t- og frostpvirkninger. Spor og huller m ikke forekomme, da de opsamler vand, hvilket kan give en uensartet bund i det frdige arbejde og medvirke til efterflgende stninger. Ved pfyldningsarbejde, hvor der samtidig skal udfres komprimering af jorden, er der to forhold, der skal tages hensyn til: Jordens vandindhold - isr ved kohsive jordarter. Meget tr jord er vanskelig at komprimere. Meget vd jord kan slet ikke komprimeres. Det mest anvendte komprimeringsmateriel kan i reglen kun komprimere lag p 0,30-0,40 m (lst ml).

Forurenet jord
Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om forurenet jord er ndret med virkning fra 1. januar 2008. Loven omfatter jord, der p grund af menneskelig pvirkning kan have skadelig virkning p grundvand, menneskers sundhed og miljet. Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrnse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening p grundvand, menneskers sundhed og miljet i vrigt.

84

Jordarbejde

ndringen af jordforureningsloven betyder bl.a., at byzoneomrder nu klassificeres som lettere forurenede (kategori 2). Kommunerne kan i regulativer reducere eller inddrage omrder uden for byzonen i det klassificerede omrde. Flyttes jord vk fra vejomrder, kortlagte omrder, forurenede omrder eller klassificerede omrder, skal det anmeldes til kommunalbestyrelsen, inden jordflytningen pbegyndes.

Jordflytningsbekendtgrelsen
For at forenkle reglerne om jordflytning er der udstedt en ny bekendtgrelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgrelsen). Forenklingen bestr af flgende elementer: Hvor kommunalbestyrelsen har forhndsgodkendt en jordhndteringsplan, kan jord fra a) omrdeklassificerede omrder og b) kortlagte arealer flyttes umiddelbart efter, at anmeldelsen er modtaget af kommunalbestyrelsen hvis jorden flyttes til et anlg, der er godkendt til at modtage jord med det forureningsindhold, der fremgr af anmeldelsen. I disse tilflde er det modtageanlgget, der forestr analyser og kategorisering af den modtagne jord. Hvis jorden udgr mindre end en kubikmeter, kan den afleveres til en godkendt genbrugsstation uden forudgende anmeldelse. I alle andre tilflde faststter bekendtgrelsen, at anmeldelsen skal vre ledsaget af analyser af fyldjord (jord som har vret opgravet og genudlagt) og overfladejord (muldlag og muldholdigt jord). Endvidere skal jord med hjere forureningskoncentrationer end den omgivende jord (hot spots) afgrnses med prver horisontalt og vertikalt. Disse analyser skal vre foretaget af dertil godkendte virksomheder efter standardiserede krav til prvetagning og analyser.

Forureningskategorier
Resultatet af analyserne inddeler jorden i tre forureningskategorier. Kategori 1 vil i de fleste sammenhnge blive opfattet som uforurenet og kan generelt anvendes frit. Der kan dog vre srlige indholdsmssige krav til uforurenet jord, hvis den placeres srbare steder, fx i natur- og landbrugsomrder. Kategori 2 svarer til lettere forurenet jord, og resten kategoriseres som kraftigere forurenet jord.

Jordarbejde

85

Analyser
Det er et krav, at der foretages analyser pr. 120 ton fra fyldjord og overjord fra klassificerede omrder og offentlige vejanlg, medmindre jorden skal benyttes et sted, der fordrer, at jorden er uforurenet; i s fald skal der analyseres pr. 30 ton. I andre tilflde, herunder jord fra kortlagte omrder, er prvetagningshyppigheden ligeledes 30 ton. De prvetagninger og analyser, der som minimum skal vedlgges anmeldelsen til kommunalbestyrelsen, fremgr af bekendtgrelsen. Der er ikke krav om analyser af intaktjord. Dog skal intaktjord p kortlagte arealer analyseres med mindst n prve pr. 50 kvadratmeter i den verste del af de intakte aflejringer. Skal den underliggende jord anses for uforurenet, skal analyseresultaterne vre bedre end kravene til kategori 1 jord. I de kommunale jordflytningsregulativer kan kommunalbestyrelsen bestemme, at visse omrdeklassificerede omrder undtages fra analysekravene. En virksomhed, der udfrer udgravninger, som afstedkommer jordflytninger fra flere lokaliteter, kan anmelde flere forventede jordflytninger til et bestemmelsessted samlet for hver forureningskategori inden for en periode p hjst et r.
Intaktjord Intaktjord er jord, der opgraves og udlgges inden for samme matrikelnummer.

Komprimering af jord
Jord skal komprimeres, s der ikke senere opstr stninger eller forskydninger. Med et passende vandindhold kan nsten al luft presses ud ved korrekt komprimering, se figur 6.9 og 6.10.
Figur 6.9

Anbefalede arbejdsomrder for komprimeringsmateriel.

86

Materiellets anvendelsesmuligheder
Stabilt grus Morneler W > WO + 2 Maks. tykkelse af kompr. lag, cm Mindste antal passager Maks. tykkelse af kompr. lag, cm Mindste antal passager Maks. tykkelse af kompr. lag, cm Mindste antal passager Maks. tykkelse af kompr. lag, cm Ved WO Uenskornet sand og grus Enskornet sand og grus Mindste antal passager Friktionsjord

Komprimeringsmateriel

Gruppeopdeling

Kohsionsjord

Morneler WO-2 W WO + 2

Maks. tykkelse af kompr. lag, cm

Mindste antal passager

Vibrationstromle, selvkrende 9 20 25 30 14 40 35 5 16 35 25 5 7 5 18 20 8 3 3 30 5 15 10 10 10 20 25 6 35 40 45 50

Statisk linjetryk t/m 15 20 25 35 5 5 5 5 10 8 7 6

Under 0,5

0,5-1,0

10

1,0-1,5

15

10 5

Jordarbejde

1,5-2,5

25

15 5

Statisk linjetryk Vibrationstromle frefod, selvkrende t/m 9 3 3 20 25 30 25 30 3 5 4 3 3 25 14 14 12 11 11 35 50 65 25 60 70 20 50 5 20 25 35 30 35 30 5 4 4 5 4 4 4 3 8 6 6 6 6 6 30 40 65 80 30 80 80 25 70 5 10 15 20 25 30 35 5 5 5 5 5 4 4 4 10 10 20 10 15 15 20 15

Under 0,5

0,5-1,0

10

1,0-1,5

15

1,5-2,5

25

10 5 15 5

Vibrationsplade

Statisk tryk t/m

Under 0,6

10 9 8 6 6 6

0,6-1,0

1,0-1,5

10

Over 1,5

20

10 6 15 5

Vibrationsstamper

Vgt t

Under 0,040

0,040-0,080

20

Over 0,080

25

15 5 15 4

Eksplosionsstamper

Vgt t

Under 0,080

20

15 5

Over 0,080

Jordarbejde

87

Eksempler p komprimeringsmateriel: Dobbeltvalset selvkrende vibrationstromle. Fs i flere forskellige udgaver med en komprimeringsdybde p 20-45 cm. Frefod, selvkrende viberationstromle. Jordlagslter til brug for at pakke jord til en maksimal dybde p 25 cm. Pladevibratorer. Fs i mange forskellige modeller og vgtklasser og er meget alsidig. Har en komprimeringsdybde p 10-40 cm. Vibrationsstamper, Loppe. Er effektiv til komprimering af render. Har en komprimeringsdybde p 40-70 cm afhngig af strrelse og underbundsmateriale. Eksplosionsstamper, Springstder. Bruges til komprimering af render og brolgning. Har en komprimeringsdybde p 20-70 cm. Flgende komprimeringskrav skal flges iht. vejreglernes udbudsog anlgsforskrifter for jordarbejde: Lagene skal komprimeres overalt i pfyldningens fulde teoretiske bredde, ligesom planum i afgravning skal komprimeres i den fulde teoretiske bredde og i en dybde af mindst 0,2 m. I pfyldningsomrder skal der komprimeres til en dybde af 0,2 m under terrn, hvis terrnet ligger mindre end 2 m under frdig vejoverflade. Jorden skal mindst komprimeres til komprimeringsgrader som angivet i figur 6.11.
Minimumkomprimeringsgrad Dybde under frdig vejoverflade Dybde > 2 m Dybde < _2m Kohsionsjord 94 % 97 % Friktionsjord 97 % 100 %

Figur 6.10

Skema over komprimeringsmateriels anvendelsesmuligheder (modstende side). Lavt komprimeringsniveau. Hjt komprimeringsniveau. Note: W (contents of water) str for vandindholdet i %. W0 = 0 % (trt).

Figur 6.11

Minimumkomprimeringsgrad.

Komprimeringsgraden bestemmes i relation til proctorforsg, der er udfrt p reprsentativt materiale fra samme kontrolafsnit. Ved udfrelse af komprimering skal flg. iagttages: Jordart (jf. afsnittet om jordarter i begyndelsen af dette kapitel). Jordens vandindhold. Komprimeringsmateriel (jf. kapitel 7, Vejarbejde). Materiellets ydeevne.

Jordstabilisering med kalk

Jord kan kun komprimeres optimalt, hvis det indeholder en tilpas mngde vand. Hvor stor denne vandmngde skal vre, bestemmes

88

Jordarbejde

p et laboratorium ved udfrelsen af et proctorforsg. Jordens vandindhold m ikke afvige mere end 2 % fra det optimale vandindhold. Er jorden for tr, tilfres den rette vandmngde ved vanding. Er jorden for vd, rives den op for at gre overfladen strre og dermed ge fordampningen. P grund af det vde vejr i Danmark bruges kalk mere og mere p kohsive jordarter til at nedstte vandindholdet og for at opn en stabilisering af jorden til bl.a. brug for midlertidig transport p byggepladser. Ved tilfrsel af kalk ndrer kohsive jordarter vsentligt karakter og opfrer sig som friktionsjord. Herved kan jorden lettere bearbejdes og komprimeres.

Brndt kalk virker tsende. Man skal benytte stvmaske og vre ikldt stvtt tj.

Faldlodskomprimering/ dybdekomprimering
Figur 6.12

Faldlodskomprimering.

Faldlodskomprimering udfres ved at droppe et tungt lod p jordoverfladen, se figur 6.12. Der anvendes normalt et lod p 1020 tons, som falder 1020 m. Fr komprimeringen pbegyndes, indbygges normalt et toplag af grus, sand eller skrver, der medvirker til at sikre en effektiv overfrsel af loddets energi til jorden. Komprimeringen sker i flere lag (overfarter). Lagenes tykkelse er afhngig af jordens struktur. Ved hvert lag komprimeres jorden i punkter placeret i et kvadratisk mnster. I hvert komprimeringsfelt droppes faldloddet flere gange. Efter at hver overflade er komprimeret, afrettes og komprimeres bunden med en tung tromle. Herefter bestemmes arealets stning ved fladenivellement.

d=a mh d = komprimerings dybden (i meter) a = en empirisk konstant m = loddets masse (i tons) h = faldhjden (i meter)

Komprimeringsdybden, d (m), ansls normalt p grundlag af en simpel formel, som bygger p erfaringen, at d = a m h, hvor a er en empirisk konstant, m er loddets masse (t), og h er faldhjden (m). a varierer erfaringsmssigt mellem 0,5 og 1,0 i kohsionslse materialer og mellem 0,30-0,5 i silt og lerede materialer.

Kontrol af komprimering
Overordnet er der 4 metoder til kontrol af komprimering, men kun metode 2 og 3 kan anvendes, nr der stilles krav om efterflgende dokumentering. Metoderne er: 1. 2. 3. 4. Visuel kontrol. Proctormling. Isotopmling. Faldlodsmling.

Jordarbejde

89

Visuel kontrol
Visuel kontrol anvendes ved mindre arbejder, hvor der ikke er krav om dokumenteret kvalitet. Det anbefales at tage udgangspunkt i skemaet over materiellets anvendelighed. Flgende kontrolleres: Er fyldmaterialet ensartet? Er vandindholdet i materialet tilfredsstillende? Er de pfyldte lag ensartede i tykkelse? Kan det anvendte materiel komprimere den anvendte lagtykkelse? Fr lagene det korrekte antal overkrsler? Har arealet en fast og jvn overflade?

Metoden anvendes af de personer, der udfrer arbejdet. Metoden kan anvendes til udarbejdelse af en tjekliste, som kan anvendes generelt.

Proctormling
Komprimeringsgraden bestemmes ved en proctorprve, der udfres p et laboratorium. Resultatet af prven angives i procent og benvnes standard eller modificeret proctor. Ved proctorprven undersges, hvor meget en given jordart kan komprimeres eller med andre ord, hvor hj en densitet (massefylde) den kan opn. Forsget udfres ved forskellige vandprocenter for at finde den optimale mngde vand, materialet skal indeholde for at opn strst densitet og derved bedste komprimering, se figur 6.13. Metoden kan anvendes til alle former for jord. Der eksisterer flere forskellige metoder, men her omtales kun sandefterfyldningsmetoden. Sandefterfyldningsmetoden udfres p flgende mde: Gennem hullet i en standard metalbakke udgraves en prve i det materialelag, man vil mle komprimeringsgraden af. Den opgravede jord vejes i vd tilstand, hvorefter jorden trres. Ved at fylde hullet med standardsand med en kendt massefylde kan rumfanget herefter bestemmes. Svartid ca. et dgn. Metoden er njagtig, men tidskrvende og krver laboratoriefaciliteter.

Figur 6.13

Forsgsopstilling til proctorforsg. Det viste udstyr har fuldautomatisk eldrevet lft, udlsning af faldhammeren og drejning af cylinderen. Et automatisk tllevrk afbryder strmmen, nr hvert lag har fet 25 slag. Udstyret kan anvendes til svel standard som modificeret proctor.

Isotopmling
Isotopmlere, som er brbart udstyr, anvendes til mling af komprimering og vandindhold i jord og asfalt. Isotopmling er baseret p radioaktive isotopers partikelstrling. Partiklerne udsendes af to forskellige isotoper: en gammakilde, der mler komprimeringsgra-

90

Jordarbejde

den, og en neutronkilde, der mler materialets vand- eller bitumenindhold, se figur 6.14. Svartid minimum 15 minutter. Det er en forudstning, at der forud er foretaget proctorforsg i laboratorium. Resultaterne bruges som referencevrdier.
Ved brug af isotopmler skal flgende sikkerhedsforskrifter overholdes: Brugeren af instrumentet eller en ansvarlig i virksomheden skal have gennemfrt et sikkerhedskursus af ca. 4 timers varighed p Isotopcentralen. De indkapslede radioaktive kilder m ikke rres. Instrumentet m ikke skilles ad. Instrumentet skal altid transporteres i den originale transportkasse. Transportkretjet skal vre mrket med mindst 3 skilte, der viser, at bilen medbringer radioaktive materialer, se figur 6.15. Desuden skal der forefindes en instruktion for hndtering af radioaktive materialer i tilflde af trafikuheld. Nr instrumentet ikke er i brug, skal det opbevares i et aflst rum uden vinduer, alternativt med tremmer for. Rummet skal vre forsynet med forskriftsmssigt sikkerhedsskilt, se figur 6.15.

Figur 6.14

Isotopmleudstyr. To radioaktive isotoper bringes i kontakt med jorden, og bremsningen og reflekteringen af de herfra udsendte radioaktive strlinger (x-strling og neutronstrling) registreres og giver et ml for henholdsvis jordens tthed og jordens vandindhold. Apparatet indeholder radioaktive kilder og registreringsudstyr. Det viste spyd anvendes ved mlinger af rumvgt fra op til 25 cm under terrn.

Faldlodsmling
Ved en faldlodsmling bestemmes breevne (stivhed). Breevnen er et ml for, hvor stor nedbjningen af et underlag er for en given last. Breevnen angiver dermed, hvor meget last en given opbygning kan bre. Jo hjere breevne, jo mere kan man belaste. Breevnen betegnes ogs overflade E-modulet, hvor E str for elasticitet. E-modul mles i enheden MPa (Megapascal). Specielt under opbygning af nye veje og pladser, men ogs ved tilbagefyldning i udgravninger, er det vigtigt at kende E-modulet. Er breevnen af en ny vejs ubundne lag under belgning ikke tilstrkkelig hj, medfrer det, at belgningen vil sl revner, eller at der kommer stninger. Ved retablering efter udgravninger i vejareal er det vigtigt, at breevnen under belgningen fr og efter udgravning er ens. Herved opns, at den gamle og den nye belgning arbejder sammen, og at stninger ved en given last er den samme p den gamle og den nye belgning. Er breevnen fr og efter retablering vsentlig forskellig, vil de to belgningslag arbejde uensartet, og dermed er der stor risiko for, at der opstr stninger, hvor gammel og ny belgning stder sammen. P ubundne lag (glder bde friktions- og kohsionsjord) mles breevnen med et let faldlod, se figur 6.16. Faldlodsmleren bestr af en bundplade, en sensor, der mler nedbjning, en sensor, der mler tryk, et st gummibuffere og et lod. Loddet, oftest 10 kg, falder p bufferne,

Figur 6.15

Lovpligtigt advarselsskilt for radioaktivt materiale.

Jordarbejde

91

som overfrer trykket til bundpladen, der typisk er 30 cm i diameter. Bundpladen trykkes lidt ned i underlaget. Sensorerne srger for at mle, hvor meget pladen trykkes ned (nedbjningen), og hvor hjt trykket er under pladen. P baggrund af mlingen af tryk og nedbjning, kan elasticiteten (E) beregnes. Beregningen foregr automatisk p den lommecomputer, som bruges til dataopsamling. Resultatet udlses efter f sekunder, s operatren kan med det samme vurdere resultatet. P kontoret eller i skurvognen kan resultater kopieres og sttes ind i kvalitetssikringsmappen. Ved brug af let faldlodsmler skal man bruge en type med en vejecelle. Den mler det pfrte tryk njagtigt, hvilket er vigtigt, fordi dette tryk er forskelligt p forskellige jordarter, ogs selvom man bruger den samme faldhjde hver gang. Der kan vre forskelle p op til 30%.

Grundforstrkning
Grundforstrkning omfatter forbedring af breevne og stningsforhold for direkte funderede fundamenter, kloakker, krebanebelgninger o.l. Forstrkningen sker ofte ved, at det stningsgivende materiale graves op og udskiftes med stabilt fyld, eller der udstbes med beton.

Nedpresning og ramning af ple

Ved nedpresning og ramning af ple kan grundforstrkning udfres uden strre gravearbejde og opbrydning af eksisterende konstruktioner. Ved metoden presses ple af stl eller jernbeton ned ved hjlp af hydraulisk pressevrktj, se figur 6.17. Plene anvendes til: Sikring af fundamenter for ldre og fejlfunderede bygninger. Opretning af sunkne bygningsdele. Indendrs fundamenter til eksempelvis tunge maskiner. Piloteringer, hvor rystelser skal undgs.
Figur 6.16

Faldlodsmler.

Plene fs i dimensioner fra 100 100 mm til 324 med en breevne p mellem 55 kN og 750 kN.

Figur 6.17

Fremgangsmde ved nedpresning af ple under eksisterende fundament.

92

Jordarbejde

Brndfundering
Brndfundering vlges ofte i situationer, hvor det bredygtige lag er placeret i en sdan dybde, at det er konomisk uhensigtsmssigt at fundere direkte samtidig med, at pleramning er urealistisk. Dybden vil vre p 3-6 m. Afhngigt af jordbundsforholdene kan der bores med eller uden stlform (foring). Der bores med et srligt spiralbor med en diameter p 1,0-1,5 m. Nr boringen har net det bredygtige lag, foretages en vurdering af, om breevnen er tilstrkkelig (vingeforsg). Udstbning foretages direkte i udboringen. Foringen trkkes op i takt med stbningen.

Plefundering
Nr det verste jordlag (op til 6 m) ikke er bredygtigt, er plefundering ofte den bedste og billigste metode til fundering af bygninger og bygningsdele. Da en overfladebehandling kan reducere nedramningsmodstanden, m rammede ple ikke overfladebehandles (asfalteres), medmindre det er forudsat i projektet.

Rammejournal
Ved prveramning skal der fres rammejournal, som indeholder beskrivelser af det pgldende arbejde. Eksempelvis pleplacering, pletype og dimensioner, rambuktype, hammertype, tyngde og faldhjde af hammer, plehldning, terrnkote samt spidskote ved afslutning. Desuden skal specielle iagttagelser som rammepauser, knusning af plematerialet, istning af nyforing mv. registreres. Rammemodstanden registreres som antal slag per 0,2 meters nedsynkning. For de vrige ple kan det vre tilstrkkeligt at notere nogle f vigtige oplysninger som fx rammemodstanden, fordi rammemodstanden er et udtryk for plens breevne.

Pleplacering
I beskrivelsen angives normalt tilladelige afvigelser (tolerancer) mht. plenes placering og hldning. Hvis intet er angivet, br plenes placering ikke afvige mere end 0,1 m i vandret ml og en hldning p 1:50 i forhold til projektet.

Plekapning
Armeringsjernene frilgges i pletoppen og sammenbindes med den vrige fundamentsarmering. Kapningen (borthugning af beton) foregr oftest med tryklufthammer, men bortsprngning eller knusning ved hjlp af en betonklipper anvendes ogs.

Jordarbejde

93

Ledningsanlg i jord
Anlgsarbejde omfatter etablering af forsyningsledninger i jord og retablering af belgninger mv., se figur 6.18. Mange ledningsejere stter afmrkningsstandere, hvor ledninger krydser vandlb, strre veje mv.

Figur 6.18

Eksempel p indbyrdes placering af ledninger i vej.

Man skal sge oplysning om forsyningsledningerne i arbejdsomrdet i god tid, fr arbejdet sttes i gang. Kommunerne kan normalt oplyse, hvilke ledningsejere der har ledninger det pgldende sted. Se evt. Ledningsejerregistret p www.ler.dk. Hvis de indhentede ledningsoplysninger ikke giver tilstrkkelig information, skal der udfres prvegravninger, s ledningernes beliggenhed kan bestemmes.
Ledninger ejes i hovedsagen af: Vejvsenet. Kloakforsyninger. Vandforsyninger. Gasselskaber. Fjernvarmeselskaber. Elselskaber. Antenneforeninger. Alarmselskaber. Forsvaret. DSB. Teleselskaber. Private grundejere (stikledninger af alle slags samt eventuelle interne ledninger).

Forundersgelser
Entreprenren skal gennem forundersgelser registrere og vurdere, hvilke forhold der har betydning for gennemfrelse af ledningsarbejdet.
Vr opmrksom p: - at planerne viser ledningernes placering, men at den viste placering ofte er vejledende. - at kun n streg p planen ikke er ensbetydende med, at der kun er en ledning. - at planerne ikke er mlfaste. - at planernes gyldighed og dato skal kontrolleres. - at ved mangelfulde eller fejlagtige planer skal ledningsejerne kontaktes mhp. pvisning af ledningerne. - at anmodning om pvisning skal gives med et varsel p mindst 3 arbejdsdage. - at der ikke m sls jernstnger (brolggerspyd) ned, hvor der er risiko for, at der kan ligge ledninger. - at sikkerhedskravene ved pviste ledninger krver en frigravning med hndskovl 0,5 m p hver side af ledningen.

94

Jordarbejde

Ledningsdybde og -afmrkning
Forsyningsledninger i jord kan vre afmrket med advarselsbnd og/eller afdkning, se figur 6.19. Advarselsbnd ligger normalt 0,200,50 m over ledningen. Afdkning ligger umiddelbart over ledningen. Det er ikke afmrket med advarselsbnd, hvor ledningen er etableret ved jordfortrngning. Tidligere anvendte man afdkning med andre farver og overflader. ldre afdkningsmaterialer kan vre beton- eller mursten, evt. jern.
Vejledning for ledningsdybder (jorddkning)
Hjspnding Lavspnding Telefon Antenne Gastransmission Gasdistribution Gasstik Vand Figur 6.19

Ledningsafmrkning, farvekode Rd Rd Orange Orange Gul Gul Gul Bl Grn Violet

0,70-1,5 m 0,35-1,0 m 0,4-1,5 m 0,4-1,0 m 1,0-1,2 m 0,8-1,2 m 0,6-0,8 m 1,0-1,3 m 0,5-5,0 m 0,6-1,0 m

Ledningsdybde og afmrkning.

Kloak Fjernvarme

Placering af ledninger
Ledninger placeres i henhold til DS 475 (afstandkrav) sledes: - at undigt pladsspild undgs, dvs. s tt sammen som muligt. - at eksisterende ledninger ikke beskadiges. - at indbyrdes skadelige pvirkninger mellem ledningerne undgs. - at efterflgende reparationer p ledningerne kan udfres, uden at naboledninger beskadiges. Hvis de krvede afstande ikke kan overholdes, skal en af flg. handlinger ivrksttes: Ledningstracen skal ndres. Beskyttelsesforanstaltninger skal etableres efter aftale med ledningsejeren. De eksisterende ledninger skal omlgges efter aftale med ledningsejeren.

Jordarbejde

95

Jordarbejde ved forsyningsledninger

Jordarbejde i forbindelse med etablering af forsyningsledninger opdeles i: Oplukning af befstet areal (fliser og asfalt). Muldafrmning. Opgravning af jord. Udfrelse af afstivning. Tilfyldning af ledningsgrav. Lukning af grav. Retablering af befstelse.

Oplukning af befstede arealer

Oplukning af befstede arealer omfatter optagning og oplg af fortovsfliser, brostensbelgning mv. under hensyn til den efterflgende retablering samt opbrydning og bortkrsel af asfalt- og betonbelgninger. Bredden p oplukning udfres iht. standardgraveprofiler for befstede arealer som vist p figur 6.20 og 6.21.

Figur 6.20

Graveprofil uafstivet grav.

Figur 6.21

Afstivet grav.

96

Jordarbejde

Ved asfaltbelgning med en lagtykkelse strre end 30 mm m oplukning kun ske efter forudgende gennemskring eller frsning af den fulde lagtykkelse. De langsgende spor kan fx udfres ved:
Figur 6.22

Oplukning af eksisterende belgning ved skring.

Skring med fast eller roterende skreknive eller -skiver, se figur 6.22. Frsning i fuld bredde med eller uden forudgende opvarmning, se figur 6.23. Hugning med trykluftsbor br ikke anvendes. Af hensyn til, at arbejdet med retablering af ledningsgrave kan udfres s godt og let som muligt, skal flgende krav til belgningens kanter overholdes. Belgningens kanter: Skal vre intakte. M ikke vre lftet. M ikke vre undermineret. Skal st lodrette og lige.

Figur 6.23

Oplukning af eksisterende belgning ved frsning.

Ved stor gravebredde og ved tykke belgninger br kanterne aftrappes, se figur 6.24.

Figur 6.24

a sdan gres det. b undg de delggelser, der er vist p tegningen.

a b

Oplukning ved skring med roterende blad eller ved frsning giver et rent snit samtidig med, at skresmuldet, bliver i skrerenden, hvilket bl.a. medfrer, at trafikken ikke generes af opskringen, og at arbejdet kan udfres p tidspunkter, hvor det er mest belejligt.

Jordarbejde

97

Ved tykke vejbelgninger kan oplukningen evt. aftrappes for at opn strre holdbarhed efter retableringen, se figur 6.25.

Figur 6.25

Eksempel p aftrapning af tyk vejbelgning. GAB: Grusasfaltbeton.

Muldafrmning
Muldafrmning skal ske p alle arealer, hvor krsel, opgravning og rjordsdeponering finder sted. Mulden afrmmes i fuld lagtykkelse og m ikke blandes med andre materialer. Mulden oplgges langs ledningstracen. Hvis det ikke er muligt, kres mulden i depot, som hjst m vre 1,5 m hj. Arbejdskrsel m ikke finde sted i mulddepoter, fordi muldens struktur delgges, og alt liv i jorden drbes pga. mangel p ilt.

Opgravning af jord
Gravedybde, -bredde og evt. afstivning skal udfres iht. Dansk Standard og Arbejdstilsynets regler med henblik p at undg: Stning under veje. Stning under bygninger. Ulykker. Skade p tredje person.

Ved opgravning vil der vre srlige risikozoner, hvor der er ledninger. Gravning nrmere end 1 m fra en eksisterende ledning m kun foretages efter aftale med ledningsejeren. Ved krydsning af andre ledninger skal ledningerne vre lokaliseret, inden der maskingraves nrmere end 2 m fra ledningen. Ledningerne lokaliseres enten ved pvisning eller ved hndgravede prvehuller. Der m frst graves videre, nr ledningens placering er fastslet. I tilflde af graveskade kontaktes ledningsejeren straks, og skadestedet markeres. Reparationer foretages af ledningsejeren eller efter aftale med denne. Sm skader, som kan give kabelfejl eller funktionssvigt p et senere tidspunkt, er ofte meget svre at lokalisere. Fejlfinding og reparation af ledningen kan blive dyrt for det firma, der har forrsaget skaden, og derfor skal selv sm skader anmeldes. Skadevolderen er ansvarlig for skader p ledninger. Skadevoldere kan altid findes via gravetilladelser.

En graveskade begrnses ved hurtig indgriben, fx ved at afsprre omrdet og omgende kontakte ledningsejeren.

98

Jordarbejde

Ledningsgrav
Ledningsgraven skal som udgangspunkt graves s smal som muligt. Ikke kun af konomiske grunde, men isr fordi belastningen p ledningerne ges i takt med gravens bredde. Dog skal der vre plads til montering af ledninger og udfrelse af den foreskrevne komprimering. Hvis bundbredden udfres som vist i figur 6.26 og 6.27, vil kravene i DS 475 vre opfyldt, men ofte vil graven vre for smal til, at man kan udfre lgningsarbejdet korrekt. Det er dog af stor betydning, at der er plads til at lgge aflbsledningen med det foreskrevne fald, og at der komprimeres forsvarligt, s faldet bibeholdes efter tilfyldning.
Udvendig diameter af ledning dy mm 75-160
Figur 6.27

Figur 6.26

Profil af ledningsgrav.

Mindste bundbredde mm dy + 2 100 dy + 2 150 dy + 2 200 dy + 2 300

160-355 355-600 600-

Mindste bundbredde i forhold til den udvendige diameter p ledningen.

Bunden i rrgraven skal vre helt fast og jvnt afrettet, idet mange lunker fdes, nr graveskovlen graver en ujvn bund i rrgraven. Dette kan undgs ved anvendelse af laser/microdigger. Ujvn bund opstr enten ved graveskovlens cirkelbevgelser, der giver en blget bund, eller fordi graveskovlen er monteret med tnder. Den sidste opgravning og afretning af bunden br ske med hndkraft. Der m ikke vre sten i bunden, som kan pvirke ledningen, og bunden m ikke vre frosset. I frostvejr kan bunden evt. beskyttes med vintermtter, indtil rrlgning kan finde sted. Rrene lgges p et udjvningslag af grus, se figur 6.28.

Figur 6.28 a+b+c

Formlet med opgravningen og retableringen er, at de geotekniske egenskaber efter etableringen er de samme. Samme befstelse. Samme materiale (fyld). Samme komprimering.

Jordarbejde

99

Vand og ledningsgrav
Vandproblemer i forbindelse med nedgravning af forsyningsledninger opstr dels i forbindelse med vejrlig og dels som grundvand. Sikring af en tr grav er en af de centrale opgaver i forbindelse med etablering af ledningsanlg i jord. Nedbr og overfladevand skal s vidt muligt bortledes ved kilden, dvs.: Vand uden for arbejdsarealerne skal forhindres i at strmme til udgravningen. Vand fra arbejdsarealerne oven for udgravningen skal forhindres i at strmme ned i udgravningen. Vand i udgravningen skal fjernes hurtigst muligt. I srlige tilflde kan udgravningen overdkkes som beskyttelse mod nedbr og frost. Hovedforholdsreglen mod tilstrmmende overfladevand er etablering af fald vk fra omrdet. Er det ikke muligt, kan alternativet evt. vre en vold til opfangning af tilstrmmende vand, se figur 6.29.

Figur 6.29

Forhindring af tilstrmning af overfladevand.

Grundvand over eller umiddelbart under gravens bund, vil normalt opblde bunden og medfre stninger i det frdige anlg. Der skal derfor trffes foranstaltninger til en passende snkning af grundvandsstanden. En grundvandssnkning er afhngig af grundvandsspejlets hjde og vandtilstrmningsmngden i udfrelsesperioden samt af jordbundens art og kornfordeling.

Metoder til trholdelse af ledningsgrav

I praksis str valget mht. trholdelse mellem flgende metoder: ben afdrning. Stenafdrning. Drnledning. Sugespidser. Filterbrnd. Afsprring. Flydekasse. Frysning.

100

Jordarbejde

Ved valg af metode skal det sikres, at der ikke sker skade p omgivelserne, fx stningsskader p nrliggende bygninger og veje, hverken p kort eller lang sigt. Skade p lang sigt er ofte en flge af, at der ikke er foretaget det ndvendige for at forhindre en permanent grundvandssnkning ved den midlertidige afdrning.

ben afdrning
Den almindelige form for ben afdrning er at opfange vand i en rende, der med naturligt fald leder vandet til et dybdepunkt, hvorfra vandet fjernes. Dybdepunktet kan eksempelvis vre en aflbsledning eller en gravet fordybning i jorden, hvorfra vandet kan pumpes vk. For at forhindre sammenskridning af jorden kan der evt. sttes et 300-400 mm plastrr omkring pumpen, og om ndvendigt bores der huller i rret omkring pumpen for at sikre vandtilstrmning. Metoden anvendes fortrinsvis, hvor den omgivende jord er ler, eller hvor jorden veksler mellem sand og ler. Det er imidlertid en forudstning, at tilstrmningen af vand er forholdsvis lille, og at jorden ikke har tendenser til at flyde, se figur 6.30.

Figur 6.30

Sump med filter.

Stenafdrning
Metoden er en udvidet form af ben afdrning, hvor renderne fyldes med sten. Renderne br have en bredde p ca. 300 mm og en dybde p 400-500 mm. Der kan eventuelt anbringes en filterdug mellem sten og den omgivende jord for at forhindre finere jordpartikler i at skylle ned i stendrnet. Vandet fjernes som ved ben afdrning, se figur 6.31.
Handelsbetegnelser for sten Handelsbetegnelser Perlesten rtesten Nddesten Singels Strrelser 4-8 mm 8-16 mm 16-32 mm 32-64 mm

Figur 6.31

Stenafdrning.

Sugespidser
Grundvand i jordarter, som hovedsageligt bestr af finsand, og hvor der kan optrde flydesand, kan normalt snkes ved hjlp af sugespidser. Ved denne metode skabes et undertryk i jorden vha. sugespidserne, der almindeligvis spules ned i jorden. Undertrykket frigr vand fra sandkornenes overflade, og vandet suges vk med betydelig kraft. Da sugevirkningen ikke breder sig srligt langt ud i jorden, er det som hovedregel ndvendigt at installere sugespidser p begge sider af en udgravning, se figur 6.32.

Figur 6.32

Sugespidser placeret p begge sider af udgravning.

Jordarbejde

101

Filterbrnd
Ved grundvandssnkning i grovere sand- eller gruslag med stor vandtilstrmning kan der evt. anvendes filterbrnde. Filterbrndens vandspejl snkes ved hjlp af en pumpe, hvorefter grundvandsspejlet omkring brnden danner en tragtformet snkning. Filterbrnden bestr af et perforeret filterrr, der er omgivet af et grusfilter. Et tyndt rr i filterrret frer op til en pumpe p terrn. Pumpen kan eventuelt betjene flere filterbrnde, se figur 6.33.

Figur 6.33

Filterbrnd.

Afsprring
I tilflde, hvor der kan forventes meget stor vandtilstrmning gennem en grundvandssnkning, eller hvor en grundvandssnkning ikke kan tillades af hensyn til skadelige flgevirkninger, kan der etableres en afsprring af grundvandet. Dette kan fx ske ved nedramning af spuns og en efterflgende forsegling af udgravningens bund, se figur 6.34.

Flydekasse
En flydekasse kan ikke forhindre indtrngning af grundvand, men den kan undertiden tilbageholde flyd i tilstrkkeligt omfang, evt. i forbindelse med lnsepumpning, s et arbejde kan gennemfres forsvarligt og sikkert.

Frysning
Som hovedregel er frysning af vandholdig, ustabil jordbund for langsom en metode i forbindelse med ledningsarbejde. I srlige tilflde kan frysning imidlertid vre et fornuftigt valg, specielt som supplement til en af de andre metoder. Den opbldte jord nedfryses, bortgraves i frossen tilstand og erstattes med et bredygtigt materiale.

Figur 6.34

Forsegling af udgravningsbund.

Tilfyldning af ledningsgrav
Opgravede materialer br i videst muligt omfang genbruges ved tilfyldning og retablering. Fyldningsmaterialerne i ledningsgrave opbygges lagvis og identisk med den omgivende jords materialer, se figur 6.28. Materialer under, omkring og over ledningen skal, ud over at sikre ledningen mod skader, bidrage som et stningsfrit fundament for den vrige del af graven. Eventuelle drnforanstaltninger skal udfres under hensyn til den omgivende jord. Hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrkkelig breevne for den pgldende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt, skal der udfres en grundforstrkning. Grundforstrkningen udf-

102

Jordarbejde

res med et stabilt lag af egnet rjord eller grus, der komprimeres i lag p hjst 200 mm tykkelse. Omkringfyldning ved ledningen og tilfyldning af ledningsgraven sker normalt i hjst 200 mm tykke lag, som komprimeres med optimalt vandindhold. Komprimeringen skal vre ensartet og udfres, s komprimeringsgraden er som omgivelsernes eller i overensstemmelse med figur 6.35 og figur 6.36.
Markforsg Sandefterfyldning Vibrationsindstampning Standard Proctor Modificeret Proctor Isotopmling Vibrationsindstampning 94 98 98 95 Modificeret Proctor 95

Materiale Rjord Figur 6.35

Laboratoriereference Ler Sand Ler Sand

Mere end 2 m under vejoverflade Mindre end 2 m under vejoverflade

94 96 98 100 100

98

96 100 100 98

Komprimeringsgrad i forbindelse med ledningsarbejde.

Bundsikringslag (BL) Stabilt grus (SG)

Figur 6.36

Benvnelser i ledningsgrav iht. normens definition af ledningsgrav.

Standard Proctor 92 94 96 98 98

Jordarbejde

103

Lukning af ledningsgrav med asfaltbelgning

Til forskel fra anlg af nye veje bliver ledningsgrave normalt anlagt under eksisterende veje med forskellig opbygning. Det kan medfre forskellige problemstillinger som fx: Forskellig breevne mellem gammel og ny belgning. Beskadigede kanter i den eksisterende belgning. Gennemgende og uttte samlinger. Drligt komprimerede belgninger mv.

Ved retablering af ledningsgrave er det vigtigt, at der ikke skabes forskelle i breevnen mellem ledningsgrav og eksisterende vej. Ved lukning af ledningsgrav skal flg. derfor sikres: 1. Bundsikringslaget (BL) skal vre som det opgravede materiale eller alternativt opfylde gldende krav til bundsikringsgrus. Bundsikringslaget indbygges i lag p maks. 200 mm, der komprimeres svarende til omgivelsernes komprimeringsgrad. Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have den foreskrevne profil. 2. Stabilt gruslag (SG) skal vre som det opgravede materiale eller alternativt opfylde gldende krav. Stabilt gruslag indbygges i lag p maks. 150 mm, der komprimeres. 3. Asfaltbelgninger skal svare til den tilstdende eksisterende belgning. Husk, at asfaltarbejder kun m udfres ved temperaturer hjere end 5 C. Figur 6.37 illustrerer fire forskellige metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelgning. Flgende skal iagttages: Metode 1 Graven opfyldes med SG til overside af den tilstdende belgning. P et senere tidspunkt udskiftes SG-opfyldningen i asfaltzonen med asfaltbrelag og -slidlag. Metode 2 Asfaltzonen retableres straks med bde brelag og slidlag. Metode 3 Asfaltbrelaget udlgges straks, mens asfaltslidlaget udfres senere. I den periode, hvor slidlaget ikke er udlagt, skal brelaget forsynes med ramper mod eksisterende slidlag. Efter -1 r affrses ramperne samt mindst 100 mm af det tilstdende slidlag. Frsearealet rengres og klbes, og nyt asfaltslidlag udlgges.

104

Jordarbejde

Metode 4 Asfaltbrelaget skal i frste omgang udlgges til oversideslidlag, s der opns en jvn overflade. I et af de flgende r foretages en affrsning med en overbredde p min. 100 mm i hver side. Frsearealet rengres og klbes, og nyt asfaltslidlag udlgges.

Figur 6.37

Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelgning (jf. Vejregel for etablering af ledningsanlg i jord). Metode 2 anses for hovedmetoden, hvoraf de vrige er varianter. Metode 4 kan isr anvendes i veje med nyt slidlag (alder af slidlag mindre end fx 5 r) og/eller ved tung trafikbelastning.

Litteraturhenvisninger
DS475 Etablering af ledningsnet i jord

Relevante links
Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk

Miljministeriet
www.mst.dk (se Jordforureningsloven)

Vejdirektoratet
www.vejdirektoratet.dk (se Komprimering)

7
Vejarbejde

106

Vejarbejde

Vejklasser og vejtyper
Veje klassificeres, hvilket vil sige, at de opdeles efter funktion. I forbindelse med vejklassificering benyttes begreberne vejklasse og vejtype. Eksempler p vejklasser er trafikvej, lokalvej og sti, mens vejtype fx kan vre motorvej, flersporet vej, cykelsti eller ridesti. I forbindelse med vejklassificering skelnes der mellem veje i bent land og veje i byomrder. Veje i bent land inddeles i vejklasser, der er fastsat iht. trafikant- og adgangsforhold. Veje i byomrder inddeles i vejklasser, der er fastsat iht. vejens betydning. Se evt. Vejdirektoratets hjemmeside for yderligere information, www.vd.dk.

Vejens prol
Veje og stiers geometriske udformning er bestemt af flg. hovedelementer: Linjefring Ved vejens linjefring forsts vejens fremfring gennem terrnet (planen). Overordnet planlgges linjefringen med rette linjer, der er forbundet med cirkelbuer. Cirkelbuerne tilsluttes de rette linjer ved hjlp af overgangskurver. Lngdeprofil Ved vejens lngdeprofil forsts lngdesnittet af den frdige krebanemidte. Lngdeprofilen er sammensat af rette linjer og cirkelbuer. Profilen afpasses til vejens og omgivelsernes karakter. Vejens linjefring og lngdeprofil benvnes under et vejens trac. Tvrprofil Tvrprofilen kan sammensttes af alle elementer. Tvrprofilerne i byer adskiller sig en del fra tvrprofilerne i bent land. P lige strkninger udfres tvrprofilen med tosidet hldning. Hldningen angives i beregnet fra midten af vejen, se figur 7.1.

Figur 7.1

Tvrprofil af nutidig gadeprofil.

Hldningen p lige strkninger br vre 15-30 . Normalt benyttes en hldning p 20 og ved brede krebaner 25 .

Vejarbejde

107

Ved horisontalkurver anlgges ensidig hldning, se figur 7.2, og her glder, at ovennvnte vrdier skal betragtes som minimumsvrdier. Den ensidige hldning i horisontalkurver kan anlgges ved etablering af en overhjderampe som vist p figur 7.2. Stigningsforskellen mellem krebanekanterne m maksimalt vre 6 for en tosporet vej. vrige vejelementer anlgges normalt med flgende sidehldning: Fortove Cykelsti Rabat, grus Rabat, asfalt 20-30 15-35 20-50 15-30
Figur 7.2

Tvrprofil i horisontalkurver.

Vejens opbygning
Betegnelser i forbindelse med vejarbejde
I forbindelse med vejarbejde anvendes bl.a. nedenstende betegnelser, se ogs figur 7.3:
Vejbefstelse (overbygning) Planum Underbygning Et lagdelt system af naturligt forekommende eller srligt behandlet materiale, der er udlagt p vejens planum. Overflade af en vejs underbygning. Normalt anvendes betegnelsen rjordsplanum. Den naturlige jordbund eller opfyldning, hvortil trafikbelastningen overfres gennem vejkassens forskellige lag. Underbygningen kan eventuelt stabiliseres for at ge breevnen.

Der findes flere stabiliseringsmetoder:

Mekanisk stabilisering Med en frser lsnes og blandes jordbunden under tilstning af vand til en dybde af ca. 300 mm. Ved optimalt vandindhold komprimeres jorden ved tromling, stampning eller vibrering. Nr jorden er lsnet til en dybde af 300 mm, tilsttes cement. Nr jord og cement er blandet, vandes og komprimeres jordlaget. Metoden er velegnet til sandede jordarter. Som stabilisator anvendes et bituminst materiale som cutbackasfalt, asfaltemulsion eller asfaltolie. Ved kohsive jordarter (ler) anvendes kalk som stabilisator.

Cementstabilisering

Bitumins stabilisering Kemisk stabilisering

Princip for opbygning af vej

De lag, som ligger over bundsikring eller planum, udgr til sammen selve belgningen. En vejbelgning benvnes ofte efter det sidst udlagte lag, det vil sige efter det slidlag, der p det aktuelle tidspunkt er udlagt p vejen, fx asfalt, beton eller grus.

108

Vejarbejde

Vejbefstelse Vejbelgning Slidlag Bindelag Brelag Bundsikringslag Planum Underbygning

En nyanlagt vej i Danmark er i mange r blevet opbygget som vist i figur 7.3.

Figur 7.3

Principperne for opbygning af en vej.

Bundsikringslag
Bundsikringslaget er laget i vejbefstelsen mellem underbygning og brelag. Bundsikringslaget skal udfres af frostsikkert materiale, normalt sand eller grus, men ogs andre kornede mineralske materialer kan anvendes. Bundsikringslagets primre opgaver er: - at forhindre frost og tbrudsskader ved at reducere frostens nedtrngning i underbunden. - at indg som en del af overbygningens belastningsfordeling. - at udgre et bredygtigt underlag for de overliggende brelag. - at virke som fladedrn og filterlag under vejbelgningen.

Brelag
Brelaget er den del af vejbefstelsen, hvis primre opgave er at fordele hjultryk, s der ikke opstr skadelige spndinger og deformationer i underbygningen og vejbefstelsen. God trykfordelingsevne af et brelag er bl.a. betinget af en passende hj E-vrdi (materialets elasticitetsmodul).

Bindelag/asfaltlag
Bindelaget/asfaltlaget er det lag, som er indskudt mellem slidlag og brelag. Betegnelsen anvendes udelukkende for en asfaltbelgning, og det har hidtil vret almindelig praksis at kalde laget for et asfaltbundlag. Belgningen anvendes sjldent i Danmark, hvor man mest anvender grusasfaltbeton GAB 0.

Vejarbejde

109

Slidlag
Slidlaget er det verste lag i en vejbelgning. Inden for vejbygning anvendes betegnelsen slidlag nsten udelukkende om asfaltbelgninger (asfaltslidlag), idet de andre belgningstyper betegnes ved deres egenart, fx betonbelgning og betonbelgningssten.

Bundsikringsmaterialer
For at sikre en vis trykfordelingsevne og stabilitet stilles der ofte krav til materialernes sigtekurve. Graderede materialer har strre lejringstthed og dermed bedre styrke- og deformationsegenskaber end enskornede materialer. Tykkelsen p bundsikringslaget kan bestemmes ud fra figur 7.4.
Risikogruppe Frostsikkert Materialetyper Sand og grus uden betydende partier af silt og siltholdigt ler Frosttvivlsomt Morneler og ler Frostfarligt Silt og meget siltholdige jordarter med mulighed for vandtilfrsel

Antal kretjer pr. dgn i trafikklasse TX Kun lette kretjer (T0) Mindre end 1 lastbil (T1) 175 lastbiler (T2) 75150 lastbiler (T3) 150600 lastbiler (T4) 600-1400 lastbiler (T5) 400 mm 500 mm 600 mm 700 mm
Figur 7.4

500 mm 700 mm 800 mm 900 mm

Stabilt grus
Stabilt grus indbygges til et lag, der har tilstrkkelig breevne og frostsikkerhed i den specificerede funktions- eller afhjlpningsperiode. Tilstning af filler, der ikke stammer fra stenmel, m kun ske efter aftale. Der gives dog tilladelse til tilstning af filler i form af naturlige aflejringer af silt, flyveaske fra kraftvrker o.l.

Overbygningens lagtykkelse p baggrund af den aktuelle trafikbelastning.

110

Vejarbejde

Forskellige vejbygningsmaterialers egenskaber er angivet i figur 7.5.

E-vrdi Mpa i dybder
<10 cm +30 C >10 cm +30 C

Materialer Overfladebehandling Pulverasfalt Asfaltbeton Asfaltbeton Asfaltbeton Grusasfaltbeton O Grusasfaltbeton O Grusasfaltbeton I Grusasfaltbeton I Grusasfaltbeton II Cementbeton, uarmeret Betonbelgningssten Cementbundet grus (vrkblandet) Cementbundet sand (vrkblandet) Skrvemacadam Singelsmacadam Stabilt grus (I og II) Bundsikringslag (sand)
Figur 7.5

Kg/m pr. cm Bindemidler Betegnelser Min. cm tykkelse OB PA B 180 B 85 B 60 B 85 B 60 B 85 B 60 AB AB AB GAB O GAB O GAB I GAB I GAB II CB BBS CG CS SKM SIM SG BL 2 3 3 4 4 5 5 6 8 15 5 15 12 7 7 12 15 23 23,5 23,5 23,5 22,5 22,5 22,5 22,5 22,5

1000 2000 3000 2000 3000 2000 3000 3000 3000 5000 3000 5000 5000

1000 600 300 100-150

Materialemoduler. Cementbeton og cementbundne brelag er ikke anfrt i skemaet, fordi der glder srlige regler for dimensionering af vejbefstelser, som disse materialer indgr i.

Maskiner til komprimering

Rjordskompactor
Kompactoren er en tromle, der er forsynet med stilke, hvorp der er monteret trdeplader. Trdepladerne, som sidder forskudt for hinanden, trykker og lter jorden, som herved lejres tttere. Ved for kraftig komprimering af jordarter som fx ler og silt kan rjordskompactorens ltende virkning medfre nedsttelse af breevnen, fordi disse jordarters forskydningsstyrke nedsttes. Kompactoren kan ikke komprimere det allerverste lag.

Vejarbejde

111

Eksplosionsstamper
Eksplosionsstamperen har en cylinder med stempel. Nr stemplet aktiveres, hopper maskinen lidt opad, og nr maskinen rammer jorden, komprimeres den.

Vibrationsplade
Vibrationspladen ryster jorden, sledes at kornene lejrer sig tttere sammen. Der findes pladevibratorer, der kan bevge sig bde forlns og baglns. Pladevibratorer er isr egnet til komprimering af friktionsjord, herunder navnlig bundsikringslag og stabilt grus, men de anvendes ogs p kohsive materialer ssom fx pulverasfalt, se figur 7.6.

Figur 7.6

Vibrationsplade.

Vibrationsstamper ( jordloppe)
Vibrationsstamperen er isr velegnet til komprimering i smalle render, se figur 7.7.

Figur 7.7

Vibrationsstamper.

112

Vejarbejde

Gummihjulstromle
Gummihjulstromlen er bygget som et almindeligt hjulkretj, men med mange for- og baghjul. Hjulene er anbragt forskudt, s hele arealet bliver komprimeret. Se i vrigt kapitel 6, Jordarbejde, afsnittet Komprimering af jord side 85.

Maskiner til overadebehandling af fx asfalt

Formlet med tromling er at komprimere de udlagte materialer og gre krebanens overflade s jvn som muligt. Det er ikke alene overfladen, der tromles, ogs underbund og de vrige lag kan tromles. Der findes mange forskellige tromletyper, som i hovedtrk inddeles i flgende grupper: Envalsede tromler. Tandemtromler (toakslede, tovalsede). Toakslede og trevalsede tromler. Treakslede, trevalsede tromler (tripler). Treakslede, femvalsede tromler. Vibrationstromler.

Tromlernes kapacitet kan i hovedsagen faststtes efter flgende retningslinjer: Lette selvkrende tromler med egenvgt p 1.200-2.300 kg. De kan komprimere sand og grus med lagtykkelser op til ca. 25 cm. Ved optimalt vandindhold kan der opns en komprimeringstthed p 100-103 % standardproctor. Tandemtromler p 3.000-5.000 kg og phngstromler p 2.0003.000 kg, der kan komprimere lagtykkelser p 30-40 cm. Store phngstromler, der kan komprimere lagtykkelser p 50-80 cm. Vibrationstromler, der kan veje op til ca. 10 tons.

Maskiner til overadebehandling af fx belgninger

Pladevibratorer anvendes til at komprimere den udlagte belgning og dermed gre overfladen s jvn som muligt. Pladevibratorer findes i mange forskellige strrelser og modeller. Hvilken pladevibrator der skal anvendes, afhnger af belgningens tykkelse og type.

Vejarbejde

113

Belgninger af iser og belgningssten

I forbindelse med udfrelse af belgningsarbejder anvendes bl.a. flgende betegnelser:
Afretningsgrus Flugter Forbandt Grus anvendt som underlag for belgninger. Linjer, der faststter en kantstens eller en belgnings placering. Belgningsstenene er lagt sdan, at tvrfugerne i et skifte ikke ligger i forlngelse af tvrfugerne i det tilstdende skifte. Den hjde, belgningen lgges i, inden vibrering til frdighjde.

Figur 7.8

Reduktionen X for mling med 20 m stlbnd.

Overhjde

En belgnings kvalitet er afhngig af underlaget og overfladebelgningen - under forudstning af, at der er valgt den rigtige opbygning i forhold til den aktuelle trafikbelastning.

Mling af rette linjer

Mlingen kan foreg ved hjlp af tommestok, instrument eller bndml af lrred eller stl. Tommestok og bndml br ikke benyttes, hvor der krves stor njagtighed. Ved mling af rette linjer p et hldende terrn skal man vre opmrksom p, at den mlte lngde altid er strre end den vandrette projektion. Det er altid lngdens vandrette projektion, der skal regnes med. Det forhold har imidlertid ikke stor betydning ved normale belgningsopgaver. Eksempelvis reduceres en lngde p 20 m med 10 mm ved en belgning med ca. 30 fald, se figur 7.8 og 7.9.

Vaterpas
Vaterpas anvendes ved mindre belgningsarbejder til kontrol af tvrfald o.l. Ved strre arbejder br et vaterpas kun anvendes som hjlpemiddel til eksempelvis udflytning af koter fra hjdeple, der normalt er placeret 0,5-1 meter fra belgningskant.

Belgningssten
Belgningssten er kendetegnet ved, at de enkelte sten har en udformning, der sikrer en lsevirkning af stenene. Sammenlsningen af de enkelte sten giver en stabil belgning med en styrke og en smidighed, der kan modst hurtigkrende og tung trafik.
Figur 7.9

Reduktion x af lngden a ved fald p h/cm og h/.

114

Vejarbejde

De fleste fliser og belgningssten er tilpasset planlgningsmodulet for vandrette ml 3M = 300 mm, se figur 7.10. Enkelte typer, der i dag afviger fra modulet 3M, bliver lbende tilpasset. Bemrk, at fugeknasten p sten og fliser ikke bevirker, at modulmlet overholdes, men alene skal sikre, at fugen bliver minimal. Ved lgning af belgningssten er det en fordel at udspnde snore i de modulml, som er opgivet af producenten.

Opbygning af belgning
Figur 7.10

Modulnet 3M.

Ved opbygning af et belgningsarbejde indgr normalt flgende materialer, se figur 7.11: Rjord (evt. pfyldning). Bundsikringsgrus. Mekanisk stabilt grus (evt. genbrugsmaterialer fx knust asfalt eller beton). Afretningsgrus (0-8). Fliser/belgningssten.

Figur 7.11

Princip for opbygning af et belgningsarbejde.

Fald
Af hensyn til vandafledningen, der normalt gr mod eller ud over kantstenen, skal belgningen, medmindre andet er beskrevet, have et fald i henhold til DS 1136, se figur 7.12. Belgningen udfres med en oprunding, som ligger midt i fortovet, eller hvor det passer med et naturligt knk i belgningen. Fald angives enten i eller mm pr. m.

Vejarbejde

115

Oprunding Figur 7.12

Princip for fald p belgning (fortovsfald).

Ved mindre belgningsopgaver kan angivelsen af faldforhold vre mangelfuld. I en given opgave br flgende minimumsvrdier for fald benyttes: Vej-, plads- og fortovsarealer Fald ved rendesten og lignende 20-25 min. 7

Sidstnvnte fald kan synes utilstrkkeligt, men de relativt store vandmngder i rendestenen vil blot stige lokalt ved kantstenen og lbe til rendestensbrndene uden at oversvmme krebanearealer mv. Flisebelgninger og belgninger med belgningssten med fyldte fuger har en god vandafledningsevne, og ved tilstrkkeligt fald ledes overfladevand hurtigt til rendestensbrndene uden at opblde breunderlaget.

Lerholdigt grus m ikke ligge p belgningssten, fordi leret misfarver stenene.

Bundlag
Bunden, der altid skal vre plan, anlgges p flgende mde: 1. Der sttes hjder og trkkes snore. 2. P den frdige bund lgges et lag afretningsgrus i en tykkelse, der svarer til kravene i DS 1136. 3. Aftrkket p grus foretages ved hjlp af ledere (trkskinner, stlrr eller firkantjern). 4. Lederne lgges i en hjde svarende til frdigt arbejde minus sten-/flisetykkelsen inkl. evt. oprunding og overhjde. 5. Nr lederne er placeret i korrekt hjde, aftrkkes der med et retholt (aluminium eller tr). 6. Eventuelle huller i aftrkket repareres. 7. Der aftrkkes igen. Vr opmrksom p, at belgningssten stter sig 5-10 mm.

116

Vejarbejde

Breunderlag
Breunderlaget opbygges fra rjord med et lag bundsikringsgrus efterfulgt af et lag stabilt grus (eller evt. cementstabiliseret grus eller grusasfaltbeton), se figur 7.13. Grus benyttes til afretningslaget. Breunderlagets opbygning og belgningstype er afhngig af den efterflgende trafikbelastning.

Figur 7.13

Breunderlagets opbygning.

Afretningslag/fuger
Afretningslaget skal danne et ensartet og jvnt underlag for belgningen. Der anvendes grus i henhold til gldende normer og standarder. Normalt skal flgende betingelser opfyldes:
I forbindelse med afretningen skal man vre opmrksom p, at brnde og brnddksler ligger ca. 5 mm under en efterkomprimeret belgning, fordi belgning efterflgende vil stte sig yderligere. Kornkurve Fraktion Lerindhold Gradueret 0-8 mm 2-10 %

Udlagt tykkelse 20-50 mm (fast indbygget ml under den frdige belgning)

Afretningslaget udlgges efter ledere af stlrr eller firkantjern, og der komprimeres let med vibrationsplade eller tromle. Efter tilfrsel af ekstra materiale afrettes overfladen ved aftrkning med retskede p de udlagte ledere.

Lgning af fliser og belgningssten

Ved lgningen arbejdes der ud fra den frdige belgning, s man undgr at betrde afretningslaget. Fliser lgges p flgende mde: 1. Begyndelsespunkt og lggeretning bestemmes. 2. Snore udspndes til sikring af fastlagt lggeretning. 3. Fliserne lgges kontinuerligt, s der dannes en fuge p 2-4 mm mellem fliserne. Belgningens forlb i lngde- og tvrretning kontrolleres lbende ved hjlp af snore og mlebnd. 4. Lgningen afsluttes ved at feje eller vande det valgte fugemateriale ned i fugerne.

Vejarbejde

117

5. Til sidst afdkkes fliseoverfladen med et tyndt lag fugemateriale, som efterhnden vil trnge ned og efterfylde fugerne. Ved specielle flisetyper henvises til producentens vejledning. Der kan eventuelt foretages afsluttende fugefyldning med cementmrtel o.l. Belgningssten lgges nsten p tilsvarende mde som fliser, men med en afgrende forskel i afslutningsfasen: 1. Begyndelsespunkt og lggeretning bestemmes. 2. Snore udspndes til sikring af fastlagt lggeretning. 3. Stenene lgges frst langs den ene sidelinje, og s vidt det er muligt en armlngde frem (afhngigt af, hvilken type belgningssten der anvendes). 4. Nr der er udlagt en rkke sten vinkelret p sidelinjen, kontrolleres og justeres lngde- og tvrretning, og den egentlige udlgning kan pbegyndes. 5. Stenene lgges kontinuerligt, og en fuge p 2-3 mm dannes af sig selv. Belgningens forlb i lngde- og tvrretning kontrolleres lbende ved hjlp af snore. 6. Nr belgningen er afsluttet, fejes fugemateriale ned i fugerne, indtil de er fuldstndigt fyldte.

Belgning udfres altid med fald bort fra bygninger.

Tekniske hjlpemidler
Ved lgning af fliser og stning af kantsten skal der som oftest benyttes tekniske hjlpemidler, der kan aflaste personer i forbindelse med tunge lft. Ved strre opgaver eller ved lgning af krebanefliser skal der altid anvendes vakuumlfter.

Flisenedlgger
Ved flisearbejder foretages nedlgningen ved hjlp af mekaniske hjlpemidler (hndbetjente eller monteret p specialmaskiner, gravemaskiner eller lignende). Kun ved mindre arbejder br nedlgningen foreg med hndkraft, se figur 7.14.

Figur 7.14

Flisenedlgger.

118

Vejarbejde

Vakuumlfter
Ved lgning af krebanefliser o.l. skal der anvendes vakuumlfter. Vakuumlftere findes bde til manuel brug og til montering p eksempelvis en minigravemaskine. Principperne for brug er ens for begge typer, se figur 7.15a og 7.15b. Yderligere information om emnet kan findes p Branchearbejdsmiljrdets hjemmeside, www.bar-ba.dk, og i bogen Hndbog for Sikkerhedsgruppen, Bygge & Anlg.

Figur 7.15a

Vakuumlfter.

Figur 7.15b

Vakuumlfter.

Kvalitetskontrol
Kvalitetssikring af belgninger udfres dels lbende ved kontrol af de anvendte materialer og dels ved en kontrol af den frdige overflades egenskaber.

Materialekontrol
Kontrol af fliser og belgningssten skal finde sted straks ved modtagelsen. Man skal sikre sig: - at betonvarerne er godkendt iht. normer og regler. - at der er leveret det bestilte antal. - at dimensionerne er de rigtige. - at tolerancekrav er overholdt. - at der ikke er skader som fx revner, afstdte kanter o.l. Ud over disse krav til betonvarerne br man kontrollere, at de anvendte materialer til bundsikring og brelag mv. opfylder krav til korrekt kornstrrelse (kornkurve).

Vejarbejde

119

Overfladekontrol
Kontrollen skal sikre, at belgningsoverfladen kan opfylde de beskrevne krav i gldende normer og standarder eller bygherrens krav til jvnhed, friktion og trafiksikkerhed. Kontrollen kan gennemfres efter flgende metoder: Gabet mellem retskede og belgningsoverflade mles med en 3-meter retskede. Ved nivellering sammenlignes projektkoter med anlgskoter (kan vre ret tidkrvende).

Vedligeholdelse af belgninger
Det er entreprenrens pligt at aflevere en drift- og vedligeholdelsesplan til bygherren. En sdan plan kan fx se sledes ud:
Rengring Belgningen fejes ren i tr tilstand. Anvendelse af sugemaskiner frardes det frste r og br herefter kun udfres med stor forsigtighed, s fugematerialet ikke suges op. Belgningens fuger br gennemgs n gang rligt og om ndvendigt efterfyldes. Snerydning br udfres ved fejning. Is kan evt. fjernes ved saltning med natriumklorid (NaCl). Vr opmrksom p, at ikke alle betonprodukter kan tle salt. Alger og svampe fjernes med et svampedrbende middel eller med 10 % salmiakoplsning. Vd olie suges op med papir eller en klud og dkkes med et olieabsorberende pulver i et dgn. Der vil vre risiko for misfarvning. Tr olie skrubbes med sulfo og skurepulver. Forskellige typer motorrens kan ogs anvendes. Der vil vre risiko for misfarvning. Vd maling suges op med papir eller en klud og dkkes med et olieabsorberende pulver i et dgn. Der vil vre risiko for misfarvning. Tr maling skrubbes med skurepulver. Dybt indtrngt maling vaskes af med fortyndet saltsyre (maks. 10 %) eller brndes af med en blselampe. Der vil vre risiko for misfarvning. Tyggegummi opbldes med kloroform og skrabes af. Vr dog opmrksom p sikkerhedsreglerne ved anvendelse af denne metode. Der vil vre risiko for misfarvning.

Fuger Sne og is

Alger og svampe Vd olie

Tr olie

Vd maling

Tr maling

Tyggegummi

120

Vejarbejde

Sikkerhed ved vejarbejde

Vejarbejde udfres ofte p trafikerede vejbaner, og derfor vil der hyppigt vre konflikt mellem trafik og arbejdsplads. Man skal altid sikre en solid og sikker afsprring. Der henvises til Vejdirektoratets regler for afmrkning og afsprring ved vejarbejde, der med tegnede eksempler giver retningslinjer for afmrkning og afmrkning i forhold til et konkret vejarbejde. Ved mindre vejarbejder kan direktoratets eksempler anvendes direkte. De angivne afstande er vejledende, og afstandene skal i hvert enkelt tilflde afpasses efter forholdene. Vejdirektoratet stiller krav om, at personale, der udfrer vejarbejde, skal have gennemget kurset Vejen som arbejdsplads, hvilket er en del af struktr- og brolggeruddannelserne.

Litteraturhenvisninger
Afmrkning ved vejarbejder, Branchearbejdsmiljrdet (BAR Bygge & Anlg). Tekniske hjlpemidler i brolggerfaget, Branchearbejdsmiljrdet (BAR Bygge & Anlg).

Relevante links
Branchearbejdsmiljrdet (BAR Bygge & Anlg)
www.bar-ba.dk

Vejdirektoratet
www.vd.dk (se vejregler)

Belgningsgruppen dansk beton

www.belaegningsfraktionen.dk

8
Anhugning

122

Anhugning

Regler for kranarbejde

Kranfrere skal have kranfrercertifikat. Det kan erhverves gennem AMU. Der er fem typer kranfrercertifikater, se figur 8.1.

Figur 8.1

Eksempler p kranfrercertifikater.

En faststende kran, som fx en trnkran, skal efter opstilling eller vsentlig ombygning og reparation anmeldes til Arbejdstilsynet, inden den m tages i brug. Freren skal have A-certifikat. Gravemaskiner, der anvendes som kran, skal vre forsynet med sikkerhedsventiler, der forhindrer armen i at falde ved slangebrud, og skal i vrigt opfylde kravene for mobilkraner. Freren skal have enten D- eller det nye G-certifikat.

Kranbetjening
Arbejdspladsen
Kranspor skal vre ryddet, s Arbejdstilsynets krav om 0,5 m afstand til faste eller afsatte genstande altid efterkommes.

Krankrsel
Ved al krankrsel skal byrden transporteres s roligt som muligt. Der er 3 hovedrsager til, at en byrde kan komme i svingning: 1. En byrde i hvile yder modstand, nr den sttes i bevgelse. 2. En byrde i bevgelse yder modstand, nr den skal standses. 3. En byrde tvinges vk fra omdrejningspunktet af centrifugalkraften ved krjning (svingning med kranen).

Anhugning

123

Hvis byrden kommer i svingning, bringes byrden i ro ved at lade kranen forflge byrdens bevgelser. Man skal med andre ord bevge kranen til samme side, som byrden bevger sig.

Hejs og fir
Inden lftet pbegyndes, strammes kder, stropper mv. op, og det kontrolleres, at krogen hnger over byrdens tyngdepunkt. For at hindre chokbelastning af kranen startes og afsluttes lftet i laveste hastighed. Laveste hastighed skal fortsttes, til byrden er fri. Ved normal acceleration i hejsebevgelsen ges byrdens vgt med 10-30 %. Ved en pludselig opstramning af lse stropper forges byrdens vgt og dermed belastningen med op til 300 %.

Vindens pvirkning
Bedm vindens retning og afls vindstyrken, inden kranarbejdet pbegyndes. Arbejde med kraner indstilles normalt ved vindstyrker svarende til stiv kuling og derover (13,9 m/s og derover). Nogle kraner er dog bygget til at arbejde ved hjere vindstyrke. Tilladelig vindstyrke for kranen findes i instruktionsbogen, som skal ligge i frerhuset eller ved betjeningsgrebene. Uanset kranens verste vindgrnse skal arbejdet indstilles: Hvis byrden grundet sin form eller udstrkning ikke kan landes forsvarligt pga. vind eller vindstd. Hvis krjning mod vinden kun vanskeligt lader sig gre, fordi krjemotoren overbelastes.

Personlft med kran

Persontransport med kran er kun tilladt, hvor krantransport sknnes at give strre sikkerhed end opstilling og frdsel p stillads eller anvendelse af lift.
Figur 8.2

Kraner, der anvendes til personlft, skal anmeldes til Arbejdstilsynet, se figur 8.2. Hver kde skal kunne bre den samlede belastning med en sikkerhedsfaktor p 6 gange kdens garanterede mindste brudstyrke. Der m ikke bruges kder af materiale, der er tyndere end 6 mm.

Personlft med kran. Kurvhjde, 1 m. Hndliste, 0,1 m.

124

Anhugning

Hver strop skal kunne bre den samlede belastning med en sikkerhedsfaktor p 10 gange stroppens garanterede mindste brudstyrke. Der m ikke anvendes stropper med diameter under 8 mm. Kder eller stropper m ikke kunne fjernes fra kurv eller platform uden brug af vrktj. Hvert jebeslag, sjkkel, ophngningsstativ/fastgrelse o.l., der indgr i lftegrejet, skal kunne bre den samlede belastning med en sikkerhedsfaktor p 6 gange fastgrelsens mindste garanterede brudstyrke. Kurv eller platform m ikke ved den mest ugunstige placering af lasten hlde mere end 20 grader. Kurvens eller platformens fastgrelse til krankrogen skal vre afhgtningssikret. Kurv eller platform skal vre mrket med tilladelig belastning.

Hejseredskaber uden certikatkrav

P mange byggepladser anvendes sm hejseredskaber, der ikke krver certifikat. Det fritager dog ikke brugeren for at kende reglerne for anvendelse af sm hejseredskaber.

Etagekraner
Etagekranen anvendes p mange byggepladser. Kranen er forsynet med elmotor til hejsebevgelsen. Kranen er fritaget for certifikat, hvis den vandrette bevgelse af byrden foregr manuelt.

Byggehejs
Udgangen ved byggehejs skal vre sikret med skridsikkert gulv og rkvrk. Hejset m kun kunne startes, nr sikkerhedsrkvrket er lukket.

Opstilling af byggehejs m kun udfres af personer, der er uddannet til dette. Der skal vre gode adgangsveje til byggehejset. Betjeningsstederne skal vre tilstrkkeligt oplyst og forsynet med ndstop. P alle ladereposer skal der vre opsat skilt med angivelse af maksimal belastning. Personbefordring er ikke tilladt. Afstanden til stillads skal vre 0,3 m. Byrden m ikke rage uden for stolen, og hejset m kun startes fra den etage, hvor stolen befinder sig.

Skrhejs
Redskabet skal vre mrket med maksimal last. Hejset m kun anvendes til materialetransport, og godset m hjst rage 20 % ud over ladets sider. Der skal afsprres omhyggeligt, og hejset m ikke anbringes umiddelbart ved en bygnings indgange af hensyn til nedstyrtningsfare. P almindeligt tilgngelige steder skal nederste ladested

Anhugning

125

omkranses af et 1,8 m hjt gittervrk for at hindre uvedkommende adgang til arbejdsomrdet.

Traktormonteret byggelift
Redskabet skal vre mrket med maksimal last samt et skilt med en kort betjeningsvejledning. Endvidere skal der vre en kortfattet brugsanvisning p redskabet. Platformen skal vre omgivet af et 1 meter hjt rkvrk med mindst n knliste og n fodliste (min. 15 cm hj), som slutter tt ved gulvet. Gulvet skal vre skridsikkert og have aflb for regnvand. Vrktj m ikke kunne falde gennem gulvet. P frdselsarealer skal redskabet vre forsynet med et gult blink.

Anhugning
Alle personer, der fastgr eller frigr en byrde fra en krankrog, er anhuggere. Kun personer, som har modtaget den ndvendige oplring og instruktion, m foretage anhugning. Anhuggere skal vre fyldt 18 r (glder dog ikke lrlinge under opsyn). Der skal benyttes klar tegngivning til kranfreren. Det er vigtigt, at tegngivningen til kranfreren ikke er til at misforst, og at tegngivningen altid er den samme. Tegnet for hurtigt stop kan betragtes som et ndstop og skal derfor altid respekteres af kranfreren, uanset hvem der giver tegnet, se figur 8.3.

Ansvar og forberedelse
Alt kranarbejde og alle anhugningsopgaver skal vre forberedt, og ved strre opgaver skal der foreligge en detaljeret plan. Flgende er vigtigt at huske: Anhugger og kranfrer m ikke udfre nogen form for lft, som ikke er fuldt ud forsvarlige. Anhuggeren skal frasortere defekt anhugningsgrej. Tvivlssprgsml vurderes af kranfreren. Anhugger og kranfrer skal have oplysning om vgt og tyngdepunktets placering for byrder, der ikke er mrket. Anhugger og kranfrer skal have oplysning om anhugningssteder p byrder, der skal anhugges p srlig mde. Anhuggere skal bruge hjelm, sikkerhedssko og evt. handsker. Transport med kran kan deles op i: Vurdering af byrde, vgt, form og materiale samt, om der er skarpe kanter.
Figur 8.3

Tegngivning.

126

Anhugning

Kran, transport med

Klargring til lft af byrde, herunder montering af det valgte anhugningsgrej og klargring af landingsplads. Da det er vigtigt, at byrden hnger kortest mulig tid i luften, skal landingspladsen vre ryddet og klar. Anhugning, lft og transport. Inden der gives tegn til hejs tottes til, og det kontrolleres, om krogen hnger lige over tyngdepunktet. Trd vk fra byrden, og giv tegn til hejs. Hvis det er muligt, flges byrden hele vejen til landingspladsen. Er det ikke muligt, styres byrden fra hovedhjde, inden den overlades til kranfreren. Transport hen over personer m kun undtagelsesvis finde sted. Landing af byrde foregr i lavest mulige hastighed. Anhuggeren skal vre kranfreren behjlpelig med ved tegngivning at styre byrden p plads. Man skal srge for ikke at have hnder eller fdder under byrden og aldrig st, s man kan komme i klemme. Det er vigtigt at vre specielt opmrksom i blsevejr og om muligt holde sig i vindsiden. Inden stropperne slkkes helt, sikres det, at byrden str stabilt. Udhugning (aftagning af stropper og kroge) og kontrol af anhugningsgrejets tilstand. Anhuggeren er ansvarlig for, at stropperne, sfremt de skal returneres med kranen, bliver hngt korrekt p igen.

Anhugningsgrej
For anhugningsgrej glder flgende hovedregler: Den strst tilladelige belastning, SWL (Safe Working Load) eller WLL (Working Load Limit), skal angives som last i krogen. Grejet skal vre tydeligt mrket med tilladelig belastning. Tungt anhugningsgrej som fx breg, brerammer o.l. skal vre mrket med egenvgten. Anhugning og frigrelse skal kunne ske farefrit. Grejet m ikke kunne glide i krogen eller p byrden ved lft, fiskning eller afstning, se figur 8.4. Specielt grej m kun anvendes til sit specielle forml. Grejet skal holdes i forsvarlig stand og opbevares trt og luftigt hngende frit af gulv. Der skal i det omfang, det er ndvendigt for at udfre arbejdet forsvarligt, vre en skriftlig anvisning p dansk. Grej, der anvendes neddykket i havvand, m ikke vre galvaniseret pga. risiko for galvanisk tring. Anhugningsgrej og dets enkeltdele skal vedligeholdes efter leverandrens anvisninger og skal, i overensstemmelse med Arbejds-

Figur 8.4

Korrekt anhugning og forkert anhugning. P den nederste illustration kan grejet glide.

Anhugning

127

tilsynets retningslinjer, normalt have et eftersyn mindst en gang om mneden og et hovedeftersyn mindst hver 12. mned. Beskadiget grej kasseres efter anvisningerne i afsnittet om kassation af anhugningsgrej. Anhugningsgrejs sikkerhedsfaktor varierer alt efter, hvilket grej der er tale om. Fx glder flgende:
Fibertovvrk Wirer Kder Kroge og sjkler mv. Sikkerhedsfaktoren skal vre 7 gange byrdens vgt. Sikkerhedsfaktoren skal vre 5 gange byrdens vgt. Sikkerhedsfaktoren skal vre 4 gange byrdens vgt. Sikkerhedsfaktoren skal vre 4 gange byrdens vgt.

De fleste stropper af stl, hamp og kunstfibre har et lukket je i hver ende. Hyssingstropper er i reglen udformede som lukkede ringe, skaldte endelse eller lukkede stropper. Hyssingstropper er ofte mrket med tilladelig belastning i kode, nemlig ved srlig gruppering af bindslerne. Kodens lsning skal findes opslet ved arbejdsstedet.
Figur 8.5

God sikkerhedskrog.

Kroge
Ved anhugning med krog skal krogen altid gribe helt ind i det, der anhugges i en krog, der alene har fat med spidsen, kan kun bre ca. 1/3 af maksimal last. En sikkerhedskrog, som skal anvendes, kan forhindre, at byrden hgtes af. Den viste krog i figur 8.5 har flere gode egenskaber. Nr krogen belastes, lukker og lser den automatisk. Krogen kan kun bnes ved at trykke den fjederbelastede pal ned.
Figur 8.6

Selv om der altid skal benyttes sikkerhedskrog, anhugges der med krogspidserne vendt udad. P denne mde minimeres risikoen for utilsigtet afhgtning, hvis grejet slkkes, se figur 8.6.

Rigtig anhugning med kroge.

Sjkler
Der findes to grundtyper af sjkler, se figur 8.7. Ved type 1 glder, at bolten altid skrues helt i bund. Ved type 2 glder, at mtrikken altid skal vre sikret, fx med split eller kontramtrik. Sjkler benyttes til at forbinde forskelligt anhugningsgrej, fx til

Figur 8.7

Grundtyper, sjkler.

128

Anhugning

at koble en kde til en rig eller til en anden kde. Sjkler m kun anvendes til anhugningsgrej, hvis de er mrket med strste tilladelige belastning. Sjkler m ikke anvendes til lfteopgaver, der ikke er mrkede.
Figur 8.8

Sansning med sjkkel.

Ved sansning skal sjklen placeres, s den strop, der glider, ikke sidder om sjklens bolt, da der ellers er risiko for, at stroppen trkker bolten rundt, se figur 8.8.

Lfteje/jebolt
jebolte som vist p figur 8.9a m kun anvendes til lodret trk. Er trkket skrt, skal jebolten vre forstrket med bryst som vist p figur 8.9b.
Figur 8.9a og 8.9b

Stropper
De fleste stropper af stl, hamp og kunstfibre er forsynet med et lukket je i hver ende. Kunstfiberstropper kan (ud over SWL/WLL-mrkeskilte, som angiver, hvor meget stroppen m belastes) vre mrket i kode efter farve eller streger p langs af grejet. Stropperne skal vre hele og uden slidmrker.

jebolte.

Figur 8.10

Stropper og kder, der lgges om skarpe kanter, skal altid beskyttes med et forsvarligt mellemlg.

P kodede stropper skal der vre et skema for aflsning af SWL/ WLL tilgngeligt p arbejdspladsen. Stropper, der lgges om skarpe kanter, skal altid beskyttes med et forsvarligt mellemlg. Der fs frdige vinkler i kunststof eller stl, der giver stropperne en bldere bjning, men to stykker tr, klude og stykker af bildk kan ogs anvendes, se figur 8.10. En kant er skarp, nr kantens radius er mindre end anhugningsgrejets tykkelse.

Stropbelastning
Nr man lfter i to eller flere stropper uden g, opstr der en vinkel, spredningsvinklen (stropvinklen), mellem stropperne. P samme mde dannes en vinkel, hldningsvinklen, udvendigt p stroppen mlt mellem stroppen og en lodret linje , se figur 8.11. Spredningsvinklen er som tommelfingerregel altid dobbelt s stor som hldningsvinklen. Bde spredningsvinklen og hldningsvinklen har indflydelse p belastningen af stropperne. Formlen p nste side angiver en tommelfingerregel for spredningsvinklens indflydelse p stropbelastningen, se figur 8.12.

Figur 8.11

Spredningsvinkel og hldningsvinkel.

Anhugning

129

Stropbelastningen kan beregnes efter flgende formel:

B W = 2 L H

W = Stropbelastning B = Byrdens vgt L = Stroppens lngde H = Afstanden fra spidsen af vinklen til byrde Nr man lfter en byrde i to enkeltstropper eller to enkeltkder, vil stropperne danne en vis vinkel med hinanden. Det medfrer, at belastningen i de to stropper eller kder tilsammen bliver strre end byrdens vgt.

Figur 8.12

Beregning af stropbelastning.

Sansning
Sansning, se figur 8.8, reducerer stroppens breevne med op til 30 %. Som tommelfingerregel anvendes en reduktion af breevnen p 25 %.

Lft i flere parter

Bruger man anhugning med 4 stropper eller kder, skal man normalt regne med, at hver strop skal kunne bre den halve vgt ved vinkler op til 30 grader, 3/4 af vgten mellem 30 grader og 90 grader, og den fulde vgt ved vinkler fra 90 grader op til 120 grader. Det skyldes, at man aldrig kan vide, hvordan belastningen fordeler sig. I ugunstigste tilflde er det blot to af stropperne, der faktisk brer, mens de to andre kun sttter og forhindrer, at byrden kntrer, se figur 8.13.
Stropvinkel 0-30 30-90 90-120 over 120 Hver strop skal kunne bre 1/2 byrdens vgt 3/4 byrdens vgt Byrdens vgt M ikke bruges
Figur 8.13

Stroppers breevne i fht. stropvinkel.

Kder
Kder benyttes, nr der ikke er risiko for at beskadige byrdens overflade, og nr byrden skal transporteres i en bestemt stilling, fordi der er mulighed for opkortning af kden. Kder m aldrig vre snoede, nr de belastes.

Lfteg
Brugen af lfteg nedstter belastningen i stropperne, da et g belastes i lige trk. Lfteg anvendes ofte til lange emner og emner, der er flsomme for den pvirkning og kraft, der opstr i en byrde, hvis der anvendes anhugning med to eller flere stropper, se figur 8.14.
Figur 8.14

Lfteg, bruges bl.a. til lft af betonelementer.

130

Anhugning

Pladekler
Pladekler findes som manuelle og automatiske pladekler med og uden sikkerhedsls, se figur 8.15. Pladekler m kun lfte en plade ad gangen og br ikke anvendes til lft hjere end 1,5 m over niveau. Pladekler uden s-ls m ikke anvendes til lft af en plade fra vandret til lodret eller omvendt.
a
Figur 8.15

Jern med skr flader, fx profiljern, m ikke lftes med pladekler.

a. Pladeklo uden s-ls. b. Pladeklo med s-ls.

Pallegafler
Pallegafler anvendes til lft af gods stablet p palle, se figur 8.16. Der findes pallegafler, der automatisk indstiller lftejet efter belastning. Pallegaflen skal placeres helt inde under godset. Godset skal om forndent surres fast inden lft. Til dkelementer anvendes ofte specielt lftegrej, hvis princip minder om pallegaflens, nemlig kageske. Brug af kageske krver srlig instruktion og m kun anvendes til betonelementer, der er konstrueret til denne type grej.

Specielt anhugningsgrej
Sikkert lft sker bedst ved anvendelse af grej, der er specielt udformet til opgaven, se eksempler p figur 8.17-8.20.
Figur 8.16

Pallegaffel.

Kassation af anhugningsgrej
Stltove skal kasseres, nr: Tovet er slidt mere end 10 % af den oprindelige diameter. Den enkelte trd er slidt mere end 1/3 af trddiameteren. Antallet af stikkere (knkkede enkelttrde) p en snoningslngde overstiger 10 et hvilket som helst sted p tovet. Tovet har en kinke (en deformeret bukning). Tovet er synligt deformeret. En dugt (deformeret bukning) har lsnet sig fra tovet. Tovet er skadet af rust. Tovet er blevet skadet af kemisk pvirkning. Tovlse skal kasseres, hvis: Der er rusttringer p boltenes/skruehovedernes gevind. Gevindet p bolte/skruesamlinger er beskadiget. Der konstateres revner i tovlsen.

Figur 8.17

g findes i mange former. Figuren viser et indstilleligt g til lft af emner af forskellig lngde. Ved lange g kan en krog i midten vre ndvendig ved lft af lange bjelige byrder.

Anhugning

131

Fibertovvrk/bndstropper skal kasseres, nr: Det er beskadiget af skarpe kanter. Tovet har en kinke (udtrukket lkke). Garnene i en kordel er bristet (knkkede enkelttrde). Stroppen er ulden pga. slid. Stroppen har strre brndte mrker pga. friktion eller anden varmepvirkning. Det er skadet af rd. Vvekanten p en bndstrop er gennemskret. Kder skal kasseres, nr: Ledtykkelsen ved slid er mindsket med 10 % af oprindelig tykkelse. Et kdeled ved brug er forlnget med 5 %. Kden har rustgruber. Kden er trukket lang. Kden har sm revner eller andre synlige skader.

Figur 8.18

Der findes et specielt st je og kroge til anhugning af trykflasker. Der findes g, der kan lfte flere trykflasker samtidig.

Litteraturliste
Kvalitet i transportarbejdet, Anhugning, Erhvervsskolernes Forlag. Anhugning. Flles grundkursus, Erhvervsskolernes Forlag.
Figur 8.19

Anhugning med magnet eller med sugekop (vakuumanhugning). Der krves srlige foranstaltninger for at sikre, at ingen kommer til skade, hvis magneter eller sugekopper svigter, og byrden falder ned.

Figur 8.20

Et net er et udmrket anhugningsgrej for stykgods, der vanskeligt lader sig stable eller sammenbinde. Der kan ved sm emner lgges et mere fintmasket net eller en presenning inden i det grovere.

9
Betonarbejde

134

Betonarbejde

Forskalling
Det frste trin i en stbeproces er oftest opstning af forskalling. Ved traditionel forskalling skal tret til de brende dele vre fri for store knaster og store fejl i vrigt, fordi knaster og fejl nedstter trets breevne. Ved at holde stbefladen fugtig op til stbningen undgr man normalt stbegrater. Forskallingen skal pfres formolie fr armering og stbning.
Figur 9.1

Vgforskalling
Ved dimensionering af vgforskalling skal flgende bestemmes, se figur 9.1: a = stbefladens spndvidde (oplnerafstand) b = afstand mellem spndbrdder c = afstand mellem sammenspnding (clampsjern)

Dimensionering af forskalling. a = stbefladens spndvidde (oplnerafstand) b = afstand mellem spndbrdder c = afstand mellem sammenspnding (clampsjern)

Bestemmelse af betontryk
Ved hjlp af diagrammet i figur 9.2 bestemmes det vandrette betontryk p lodret forskalling (vgge og sjler) ved forskellige stbehastigheder. De fleste dimensioneringer kan som hovedregel udfres efter diagrammerne i figur 9.2 og 9.3.

Eksempel
Afls vandret betontryk (i figur 9.2) og oplnerafstand (i figur 9.3) for en 2,4 m hj vg, hvor betonen udstbes med en hastighed p: Eks. 1 1 m/time Lsning = 27 kN/m2 = 46 cm Eks. 2 2 m/time Lsning = 43 kN/m2 = 39 cm

Oplnere
Oplnere overfrer betontrykket fra stbefladen til spndbrdderne. Afstanden mellem oplnerne bestemmes af stbefladens udbjning under belastning samt af lejetrykket. Oplnerafstande for almindeligt forekommende vgforskallingskonstruktioner kan aflses i diagrammet i figur 9.3. Der er regnet med tilladelige udbjninger p 1/400 af spndvidden, som her er lig med oplnerafstanden.

Betonarbejde

135

Figur 9.2

Bestemmelse af vandret betontryk p forskalling.

Figur 9.3

Oplnerafstand i meter.

136

Betonarbejde

Spndbrdder
Spndbrdder overfrer betontrykket fra oplnere til formbindere (clampsjern). Betontrykket er strst i formens bund. Derfor skal spndbrdderne sidde tttest der. Ved en stbehastighed p 1,5 m i timen og en maksimal oplnerafstand p 300 mm kan man ved stbing op til 2,5 m som hovedregel benytte de afstande mellem spndbrdderne, som er vist i figur 9.4. Et spnd bestr normalt af to ens brdder. Et over og et under sammenspndingen. Std i spnd skal ske over mindst to oplnere, se figur 9.5.

Std
Figur 9.4

Hyppigt anvendte afstande for spndbrdder (28 x 120) ved forskalling op til 2,5 m i hjden.

Ved strre flader af brdder skal der vre std med forbandt over mindst to oplnere. Forskydningen af std giver samme styrke over hele fladen, se figur 9.6. Hvis betonen skal st synlig, kan forskallingen udfres med struktur, fx ved at placere forskallingens std systematisk.

Lejetryk
Lejetrykket er den kraft, der skal overfres til lejearealet, dvs. til oplnernes og spndbrddernes fllesareal. Tilladeligt lejetryk er sat til 0,3 N/cm2, hvilket omskrevet svarer til 30 kg/m2, se figur 9.7.
Figur 9.5

Std i spndbrdder.

For at minimere trykket skal spndbrdderne vre fuldkantede uden gennemgende knaster.

Sammenspnding
Afstanden mellem sammenspndingerne er afhngig af spndbrddernes udbjning og af, hvor stort et betontryk den valgte sammenspnding kan optage. Armeringsstl R10 kan optage 10 kN (svarende til 1.000 kg). Spndstav 15 kan optage 91 kN (svarende til 9.100 kg).
Figur 9.6

Std i vgforskalling.

Almindeligvis sttes afstanden mellem spnd til 0,8-0,9 m.

Afstivning/afsvrtning
Afstivningen skal stabilisere formens opbygning og holde formen p plads under stbningen. Afstivningen er afgrende for formens egenskaber, betonens placering og det frdige udseende. De viste afstivninger i figur 9.8 og 9.9 krver ikke mange materialer, idet de udnytter de materialer, der indgr i den egentlige forskalling (oplnere og spndbrdder).
Figur 9.7

Lejeareal.

Betonarbejde

137

Systemforskalling
Systemforskalling, der er baseret p frdige kassetter og elementer, kan anvendes til de fleste forskallingsopgaver. Firmaerne, der udlejer eller forhandler systemforskallingerne, har produktkataloger, der beskriver materiellet og indeholder vejledning om opstilling og nedtagning. I tilflde, hvor frdige systemforskallinger ikke kan anvendes, suppleres med traditionel forskalling.

Opstilling af storforme
Forskallingsarbejde med storforme til vgge flger stort set de samme regler, som glder for opstning af vgforskalling med hndkassetter. Normalt vil der vre udarbejdet tegninger og en vejledning til brug ved opstilling af storforme.

Figur 9.8

Afstivning af lige vg.

Dkforskalling
Dkforskallinger kan vre opbygget p flere forskellige mder. Fx kan de vre opbygget af: Rrsttter og stldragere. Kassetter p rrsttter. Dkundersttningssystemer. Rrsttter og aluminiums- eller limtrsdrager.

Figur 9.9

Afstivning af vinkelvg.

Mht. til yderligere information henvises til firmaernes produktkataloger.

Rrsttter og stldragere
Systemet er baseret p en rrstttebret stldragerkonstruktion, der bekldes med stbeflader. Rrsttter kan afstttes med trefod, og rrstttelngden kan variere mellem 1,5 m og 5,5 m, se figur 9.10. Afstivning/afsvrtning foretages ved hjlp af forskallingsbrdder og specielle afsvrtningsbjler. For at undg, at bjlerne rystes lse under vibrering mv., skal kilespidsen vende nedad. Belastning og sjlelngde er bestemmende for valg af rrsttte. Ved at sammenholde sjlehjde med den samlede belastning kan rrstttetype og stldrager bestemmes ud fra udlejningsfirmaernes belastningstabeller.

Formolie
For at den nyudstbte beton ikke skal hnge fast i formen, skal der anvendes et slipmiddel, der forhindrer skader p form og element.
Figur 9.10

Rrsttte fra Paschal.

138

Betonarbejde

Det mest almindelige slipmiddel er formolie. Det pfres med en sprjtepistol/en forskallingssprjte, en pensel eller en rulle. For at undg areosoler br psprjtning om muligt undgs. Olien skal vre af en sundhedsmssigt forsvarlig type.

Jernbeton
Armeringen er skelettet i en jernbetonkonstruktion. Armeringen skal optage trkpvirkningerne i konstruktionen i modstning til betonen, der skal optage trykpvirkningerne.
Figur 9.11

Trk- og trykzone i jernbeton.

Armering placeres i de omrder af en konstruktion, der er udsat for trkpvirkning, se figur 9.11. Trkpvirkning kommer fra bygningens egenvgt, nyttelast, vind, sne mv. Vedhftningen mellem armering og beton er afgrende for jernbetonkonstruktionens breevne. Vedhftningsegenskaberne er baseret p: - at varmeudvidelsen for armeringsstl og beton nsten er ens. - at armeringsstlets vedhftning i betonen er god. Vedhftningen kan forbedres p flere mder, bl.a. gennem anvendelse af ribbestl. - at armeringsstlet er beskyttet mod tring, nr det foreskrevne dklag og betonkvaliteten overholdes. Figur 9.12 viser en stttevg i to situationer. I eksempel a er stttevggen udfrt uden armering, og revnezoner er angivet. I eksempel b er stttevggen opfrt med armering, som er korrekt placeret i den side, hvor jordtrykket forekommer.

Figur 9.12

Stttevg med armering.

Armering
Armering kan enten fremstilles p pladsen eller kbes som prfabrikeret armering. Specialarmering kan desuden kbes efter ordre. Mht. armeringsjern fremstilles der i Danmark i dag stort set kun ny tentor. Ny tentor anvendes til stort set alle typer armeringsarbejde og erstatter ofte rundjern (R) i konstruktioner. Maskinsvejste armeringsnet fremstilles af svejsbart stl efter gldende normer. Trk- og trykstdslngder for maskinsvejste armeringsnet fremgr af figur 9.13.

Trddiameter i mm Trkstdlngde i mm Trykstdlngde i mm

Figur 9.13

2 112 90

4 150 120

5 188 150

6 250 180

8 300 240

10 75 300

12 450 360

14 525 420

16 600 480

20 750 600

Oversigt over trk- og trykstdlngder for maskinsvejste armeringsnet.

Modstandssvejsning svkker ikke stlet, og svejste armeringsnet kan, i henhold til gldende normer, anvendes som hovedarmering. Svejste armeringsnet har samme styrke som traditionel armering, der ikke er svejst.

Betonarbejde

139

Forankring/std
Ved armeringens forankringslngde/stdlngde forsts afstanden fra armeringsstangens ende i betonen til det punkt, hvorfra armeringen kan bre fuld last, se figur 9.14a. Ved beregning af forankringslngder er der forudsat en forankringsfaktor p 0,8. Normen foreskriver, at afstanden mellem hovedarmeringsstnger mindst skal vre 2,5 gange jerndiameter + 3 gange dklagstykkelsen. Bemrk, at kravene kan vre forskellige fra opgave til opgave og fra ingenirfirma til ingenirfirma. Ved armering, der er forsynet med kroge, mles stdlngden fra det punkt p krogen, hvor den vinkelrette linje p armeringsstangens forlngelse tangerer krogen udvendigt, se figur 9.14b. Trkpvirkede armeringsstnger med en diameter, der er strre end 10 mm, skal normalt forankres med kroge.
Figur 9.14b

Figur 9.14a

Forankringslngde/ stdlngde.

I figur 9.15 og 9.16 er forankringslngder, bukkeskivediametre mv. angivet for bde rundjern Fe 360 B og ny tentor KS 550 TS.

Forankring med krog.

Figur 9.15

Forankringslngde 8 Vgt kg pr. lbm. (teoretisk vgt) Forankringslngder, i mm Trkforankringslngde Trykforankringslngde (30 x diameter) Bukkeskivediameter, normkrav i mm Fradrag ved beregning af klippelngder, mlt i mm 45 bukning 90 bukning 135 bukning Mlt fra spids til tangentpunkt, i mm 45 bukning 90 bukning 135 bukning Strste afstand, i mm, mellem bjler og tvrarmering ved forankring og std Tvrarmering eller bjler i 8 mm Tvrarmering eller bjler i 10 mm 440 352 550 293 458 251 393 7 17 41 9 21 51 10 25 61 16 38 91 4 13 51 5 17 64 6 20 76 7 27 109 400 240 16 500 300 20 420 360 24 490 420 42 0,395 10 0,617 12 0,888 14 1,210

Rundjern Fe 360 + gldende bogstavkode. 16 1,580 560 480 48 20 2,470 700 600 60 25 3,850 880 750 75 32 6,310 1120 960 96

8 31 125

10 39 156

13 48 195

16 62 250

18 43 104

22 54 129

28 67 162

36 86 207

220 344

176 275

141 220

110 172

140

Betonarbejde

Forankringslngde 8 Vgt kg pr. lbm. (teoretisk vgt) Forankringslngder, i mm Trkforankring (beton=15) Trkforankring (beton=20) Trkforankring (beton>20) Trykforankringslngde (30 x diameter) Bukkeskivediameter, normkrav i mm Fradrag ved beregning af klippelngder, mlt i mm 45 bukning 90 bukning 135 bukning Mlt fra spids til tangentpunkt, i mm 45 bukning 90 bukning 135 bukning Strste afstand, i mm mellem bjler og tvrarmering ved forankring og std Tvrarmering eller bjler i 8 mm Tvrarmering eller bjler i 10 mm
Figur 9.16

10 0,636 510 440 390 300 30

12 0,915 610 530 470 360 36

14 1,244 710 610 550 420 84

16 1,625 810 700 630 480 96

20 2,540 1010 880 780 600 120

25 3,970 1260 1090 980 750 150

0,407 410 350 300 240 24

4 15 62

5 19 77

6 23 93

8 37 167

9 43 191

12 53 239

15 66 299

11 27 64

13 32 77

25 61 147

29 70 168

36 87 211

45 109 263

440

352 550

293 458

251 393

220 344

176 275

141 220

Ny tentor KS 550 + gldende bogstavkode.

Bukning
Koldbukning ved temperaturer lavere end -5 C er ikke tilladt. Nr man udregner klippelngder for bukkede armeringsjern, skal udregningerne korrigeres ud fra tallene i skemaerne figur 9.15 og 9.16. Ved bukning over en drejelig skive (hvilket glder for de fleste bukkemaskiner), vil armeringen vandre med under bukningen. I figur 9.17 er der angivet fradrag for bukning ved 45, 90 og 135. Vandringen svarer til medbringerdornens vandring fra det ene tangentpunkt til det andet.

Betonarbejde

141

Figur 9.17

Klippelngde = a + b fradrag.

Placering af armering
Korrekt placering af armering iht. gldende normer, fremgr af figur 9.18.

Miljklasse

Figur 9.18

Placering af armering.

Ved udstbning mod jord forges tykkelsen af det foreskrevne dklag med 50 mm, eller der udstbes et renselag p 50 mm.

Stdjern
Armeringsarbejde indebrer risikomomenter som fx snublefare ved oversidearmering og opragende stdjern samt glidefare p olierede forme. Opragende stdjern br udformes som U-bjler, afdkkes med tr eller lignende, se figur 9.19.
Figur 9.19

Stdjern sikret med kroge.

142

Betonarbejde

Det er vanskeligt at bedmme afstanden til vandrette stdjern i vgge, specielt nr det drejer sig om enkelte jern i jenhjde. Stritter og grupper af stdjern er knapt s farlige, fordi grupperingerne er lettere at f je p, se figur 9.20. I stritkasser og ankermtrikker (inserts) er sikkerheden indbygget, sfremt stdjernene ikke rettes ud eller skrues i, fr den forankrede armering opsttes.

Vgarmering
Ved dobbelt vgarmering placeres de lodrette jern normalt yderst i betonen, dvs. nrmest forskallingen. Armeringen anbringes, nr den ene side af forskallingen er opstillet, og endebegrnsninger samt eventuelle udsparringer og fugebnd er p plads, se figur 9.21.
Figur 9.20

Udragende stdjern er farlige og skal sikres.

Figur 9.21

Placering af lodrette jern ved dobbelt vgarmering.

Armeringen udlgges normalt i flgende rkkeflge: 1. Forskallingen opmrkes med kridt der, hvor armeringen skal placeres, bde lodret og vandret. 2. Med passende afstand anbringes lodrette armeringsjern, der bindes til hovedet af sm.

Betonarbejde

143

3. Et vandret monteringsjern bindes til de lodrette jern i toppen af vggen. Resten af de lodrette jern placeres bag monteringsstangen og bindes. 4. Alle vandrette stnger monteres. 5. Afstandsbjlerne placeres efter behov med ca. 1 stk. pr. m2. 6. Enkelte vandrette jern bindes til afstandsbjlerne, og de resterende vandrette jern lgges lst p afstandsbjlerne. 7. De udvendige lodrette jern monteres. 8. De resterende vandrette jern bindes. 9. Afstandsholderne anbringes p de lodrette jern ud for afstandsbjlerne. Husk at fjerne smmene!

Beton
Beton er et uorganisk materiale. Det bestr hovedsageligt af rmaterialer, der findes i rigelige tilgngelige mngder over det meste af jorden (primrt sand, grus, sten og cement). Prisen for beton er lav i forhold til prisen for de fleste andre bygningsmaterialer. Beton inddeles i flgende hovedgrupper:
Jordfugtig beton Jordfugtig beton benyttes i forbindelse med kantstensarbejde, belgning og understopning af elementer mv. Uarmeret beton Uarmeret beton anvendes udelukkende i forbindelse med konstruktioner, hvor betonen kun bliver udsat for tryk. Armeret beton Armeret beton har et stort anvendelsesomrde, fordi armeret beton bde kan optage trk og tryk. Armeret beton anvendes altid i forbindelse med brende betonkonstruktioner.

Miljklasser og dklag
Med det forml at forebygge armeringskorrosion og bevare sikkerheden i konstruktionen stilles der krav til tykkelsen af betondklaget p armeringen og til betonens sammenstning (vandcementtal (v/c) og styrke (fck)). Kravene er angivet i fire miljklasser.

144

Betonarbejde

Af gldende normer og standarder fremgr det, hvilken miljklasse den enkelte betonkonstruktion tilhrer, se figur 9.22.
Krav til miljklasser Maksimal vrdi af v/c Minimal vrdi af foreskreven fck (MN/m2) Minimal vrdi af dklag i mm

Miljklasse Ekstra aggressiv Ekstra aggressive pvirkninger i fugtigt milj, hvor der tilfres eller ophobes store mngder alkalier og/eller chlorider ved betonoverfladen. Aggressiv Aggressive pvirkninger i bl.a. salt- og rgholdig atmosfre, havvand og brakvand. Moderat

0,40

40

40 + tolerancetillg

0,50

30

30 + tolerancetillg

Moderate pvirkninger, 0,60 fugtig ikke aggressiv atmosfre, ferskvand. Passiv Svage til ingen pvirkninger, indendrs klima.

25

20 + tolerancetillg

Figur 9.22

15

Oversigt over miljklasser og krav til disse.

10 + tolerancetillg

Tolerancetillgget for dklag br under ingen omstndigheder vre mindre end 5 mm.

Betonfremstilling
Beton fremstilles af tilslagsmaterialer (som regel sand/grus og sten) og portlandcement. Ved en kemisk reaktion med vand danner portlandcement et bindemiddel, som kitter tilslagskornene sammen. Hovedparten af al beton leveres i dag som frdigblandet beton, betonvarer eller som betonelementer, men der blandes dog stadig beton p byggepladsen. Hertil skal benyttes en tvangsblander, fordi det

Betonarbejde

145

er den eneste blandemaskine, der er godkendt til betonfremstilling p byggepladser. Blandetiden regnes fra det tidspunkt, hvor sidste materiale er fyldt i blanderen. Sammenhng mellem blandetid og betonstyrke er angivet i figur 9.23.

Figur 9.23

Sammenhng mellem blandetid og betonstyrke.

Tvangsblanderen er effektiv, og blandetiden er p ca. 1-2 minutter. De tre hovedkomponenter cement, tilslag og vand m ikke fyldes i tvangsblanderen i vilkrlig rkkeflge. Fx m cement og vand ikke vre alene i blandemaskinen. Reglen er, at tilslagsmaterialer kommes i blanderen efter strrelse startende med sten, sand/grus, cement og vand.

Betonudstbning
Transport og udstbning af beton
Det er vigtigt at planlgge betonudstbninger, fordi frdigblandet beton br vre udstbt senest en time efter ankomsten til byggepladsen. Undvendige omladninger af betonen skal undgs. Brug den kortest mulige transportvej. Transporter ikke strre mngder beton, end der kan bearbejdes p stbestedet.

Pumpning af beton
Pumpning af beton benyttes i stort omfang, fordi pumpning muliggr en hurtig og kontinuerlig udstbning. Vha. et specielt pumpeudstyr fres pumpebeton under tryk gennem et rr-/slangesystem frem til udstbningsstedet.

Stbehastighed
Den maksimale stbehastighed angives som hjdemlet i meter udstbt beton pr. time. Stbehastigheden bestemmes p grundlag af betonens konsistens og forskallingens udforming. Stbehastigheden kan be-

146

Betonarbejde

stemmes vha. beregninger eller vha. stbediagrammer i forskallingfirmaers produktkataloger. Stbediagrammer har forskellig opbygning, men flgende faktorer vil sdvanligvis indg: Stbehastighed. Betonstml. Betontemperatur. Betondensitet. Betonafbindingstid.

Stbehjde
For at undg afblanding (separation) br betonens frie fald under udstbningen ikke overstige en meter. Ved stbehjder over en meter br udstbningen foretages gennem en rrtragt eller en strmpe. Benyttes en kranspand til udstbningen, bl.a. ved konstruktioner med tt armering, glder de samme regler.

Flydebeton (SCC beton)

SCC beton har i de senere r vundet indpas isr inden for stbning af gulve og ensidige forskallinger som fx i metroen i Kbenhavn. Det er isr flydende betons bearbejdelighed samt besparelsen p mandskabstimer, der gr den interessant. Beton, der selv kan flyde i formen og omslutte armeringen, uden at betonen afbinder, fremstilles ved tilstning af plastificerende stoffer. Flydebeton anvendes isr til vandrette stbninger ssom gulve, belgninger, veje og dk samt til svrt armerede eller meget tynde konstruktioner. Konsistensen af udgangsbetonen svarer til stml p 60-100 mm. Umiddelbart fr udstbningen tilsttes der SPT (superplastificeringstof). Konsistensen af flydebeton ndres i forhold til mngden af SPT, normalt til stml 200-250 mm eller til de skaldte udbredelsesml (efter tysk standard) p 500-600 mm. Ved vandrette stbninger fordeles betonen af sig selv. Vibrering er normalt ikke ndvendig og kan i visse tilflde vre skadelig. Betonen bringes p plads med rive- og afretterbrdder. Ved lodrette stbninger, fx tynde svrt armerede vgge, er det ndvendigt med let vibrering.

Betonarbejde

147

Kvalitetssikring
I forbindelse med alt betonbyggeri skal der gennemfres en rkke foreskrevne prvninger og kontrolforanstaltninger. Omfanget af kontrolforanstaltninger afhnger af betonkonstruktionens forml og placering.

Betonkontrol
Der opereres med tre kontrolklasser - skrpet, normal og lempet. Skrpet kontrolklasse stiller krav om kontrol af alle trin i fremstillingsprocessen, mens der nsten ikke stilles krav i forbindelse med lempet kontrolklasse, se figur 9.24.
Kontrolklasse Skrpet Normal Lempet Betonarbejdets karakter Hovedsageligt anlgsarbejder Hovedsageligt boligbyggeri Sekundre betonarbejder
Figur 9.24

Kontrolklasser ved betonarbejde.

Kontrollen omfatter krav til journalfring af arbejdets udfrelse, materialer (armering, cement, flyveaske, mikrosilica, tilslag, mv.) og betonkontrol. I forbindelse med skrpet og normal kontrolklasse krves der modtagekontrol for fabriksbeton. Hvis fabrikken er tilsluttet en anerkendt kontrolordning, kan kontrollen med materialer og beton normalt baseres p fabrikkens lbende kvalitetskontrol.

Stml
Ved stml bestemmes betonens konsistens og bearbejdelighed. Stmlet udfres p flgende mde: 1. Betonen udstbes i en keglestubform p et plant, vandret og ikke vandsugende underlag. Keglestubformen, der er ben bde forneden og foroven, har et tvrml p hhv. 200 mm og 100 mm og en hjde p 300 mm. 2. Formen fugtes p indersiden og fyldes med tre nogenlunde lige tykke lag, der hver stampes 25 gange vha. et ca. 600 mm langt 16 mm rundjern med afrundet ende. 3. Nr formen er fyldt, og betonen er afrettet, lftes formen forsigtigt af, hvorefter den stbte betonkegle synker sammen. Sammensynkningen mles, ved at man fx stiller formen op ved siden af betonkeglen og bruger formens yderside til at flugte og udmle nedsynkningen. Er betonkeglen sunket skvt sammen, mles dens hjeste punkt, se figur 9.25.

Figur 9.25

Bestemmelse af stml.

148

Betonarbejde

Stmlet afrundes til nrmeste hele 10 mm. Afhngigt af stmlets strrelse benvnes betonen jordfugtig, stiv, plastisk osv., se figur 9.26.
Benvnelse Jordfugtig (jf) Stiv Plastisk (pl)
Figur 9.26

Stml mm 0-30 30-60 60-100 100-150 over 150

Tykflydende (tkfl) Flydende

Betons benvnelse og stml.

Betonens konsistens kan endvidere bestemmes ved udbredelsesml og vebetal. En vebeprve fastlgger betonens bearbejdelighed. Se evt. anden relevant faglitteratur for yderligere oplysninger.

Vibrering
Vibrering, som fx kan foreg med en stavvibrator, skal holde betonen flydende, s den indkapslede luft kan undvige. Samtidig skal vibreringen sikre, at betonen bliver ensartet uden hulrum, og at der ikke opstr omrder, hvor tilslagsmaterialerne er ujvnt fordelt, se figur 9.27. Betonen skal udlgges, s betonen flyttes mindst muligt vandret med stavvibratoren. Nedenstende grundregler for vibrering uddybes i de flgende afsnit. Lagtykkelse. Vibreringstid. Nedstiksafstand. Valg af vibratorstrrelse. Afstand til formsider. Afstand til armering.

Figur 9.27

Vibratorstav. d = stavdiameter s = stavlngde

Lagtykkelse
Betonen skal udlgges i tynde lag for at sikre en systematisk vibrering af betonen. Under vibreringen er det ndvendigt at vide, i hvilken dybde vibratorstaven befinder sig. Dybden kan umiddelbart bestemmes, nr toppen af staven er synlig under vibreringen. Metoden maksimal lagtykkelse forudstter, at lagtykkelsen tilpasses lngden af vibratorstaven. For at sikre at de enkelte lag vibreres

Betonarbejde

149

sammen, skal staven snkes et stykke (svarende til 20 % af stavlngden) ned i det foregende lag. Det betyder, at lagtykkelsen ikke m overstige 80 % af stavlngden, se figur 9.28. De fleste stavvibratorer har en stavlngde mellem 0,3 og 0,4 m svarende til, at de kan vibrere lagtykkelser mellem 0,24 m og 0,32 m og samtidig snkes hhv. 0,06 m og 0,08 m ned i det foregende lag. Denne metode anbefales almindeligvis. Hvis betonen skiller ad under vibreringen, fordi den er s sej, at den indkapslede luft er for lnge om at n overfladen, skal lagtykkelsen nedsttes. For at undg opvarmning af staven br lagtykkelsen dog aldrig vre mindre end halvdelen af stavlngden.

Figur 9.28

Maksimal lagtykkelse. s = stavlngde l = maksimal lagtykkelse

Vibreringstid
Vibrationsstaven br snkes lodret ned i betonlaget ved sin egen vgt. Staven holdes i den rette dybde i en passende tid. Denne tid kaldes vibreringstiden. Staven skal trkkes s langsomt op, at betonen lbende kan udfylde hullet efter staven. Trkkes staven for hurtigt op, fyldes hullet med mrtel eller pasta uden tilslagsmateriale, hvilket medfrer, at der opstr et svagt omrde i betonen. Niveauet for vibreringstiden ved de enkelte nedstik br ligge mellem 5 og 25 sekunder. Vibreringstiden er afhngig af betonens svrhedsgrad og type, men det er afgrende for betonens styrke, at den rigtige luftprocent (ca. 7 %) er tilbage efter vibreringen. Frisk betons svrhedsgrad er ikke en veldefineret konstant strrelse. Svrhedsgraden er afhngig af den friske betons alder, fordi betonens bearbejdelighed, som traditionelt bestemmes ved stml, aftager med tiden. Tilsynet br oplyse, hvilke vibreringstider der skal tilstrbes. Det anbefales, at der arbejdes efter flgende vibreringsniveauer: 5, 10, 15 og 20 sekunder, som svarer til intervallerne i tabellen over vejledende vibreringstid, se figur 9.29.
Konsistens Stiv Plastisk Flydende Let flydende Stml mm _30) 60 (+ _30) 90 (+ _30) 120 (+ _30) 150 (+ Vibreringstid sek. 15-25 10-20 5-15 5-10
Figur 9.29

Vejledende vibreringstider.

150

Betonarbejde

Nedstiksafstand
Nedstiksafstanden bestemmes af formens svrhedsgrad og vibratorstavens diameter. Se vejledende tabel i figur 9.30.
Formens svrhedsgrad Simpel
Figur 9.30

Vejledende eksempel Uarmeret og let armeret beton Normalt armeret beton Svrt armeret beton med indre omfang af svrt tilgngelige omrder Som vanskelig, men med mange svrt tilgngelige omrder

Nedstiksafstand a = nd 10 d 8d 6d 4d 2d

Afstanden mellem vibratornedstikkene er afhngig af formens svrhedsgrad samt stavvibratorens diameter. a = nedstiksafstand d = stavvibratorens diameter n = numerisk vrdi for formens svrhedsgrad

Normal Vanskelig Meget vanskelig

Ekstrem vanskelig Br normalt ikke anvendes

Formvibrator
En formvibrator anvendes fortrinsvis ved konstruktioner, hvor det ikke er muligt at benytte nedstiksvibratorer, fx ved snvre, tt armerede forme, eller hvor betonlaget er s tyndt, at en nedstiksvibrator ikke kan anvendes.

Overfladevibrator
En overfladevibrator bestr af en plade eller en bjlke, der er forsynet med et eller flere vibrationsaggregater. Vibrationen overfres gennem pladen eller bjlken til betonens overflade med en dybdevirkning p 100-200 mm (afhngig af fabrikat). Overfladevibratorer anvendes p store flader og i tilflde, hvor betonlaget er s tyndt, at det ikke er hensigtsmssigt at benytte en nedstiksvibrator, se figur 9.31.
BjlkeStavvibrator vibrator
Egnet

Anvendelse Byggeplads Sjler Vgge Bjlker Dk <25 cm Dk >25 cm Gulve

Se figur 9.31

Pladevibrator
Velegnet

Formvibrator

Veje og pladser

Oversigt over vibratorer og deres anvendelse.

Uegnet Mindre egnet

Betonarbejde

151

Afstand til formsider

Medmindre srlige forhold gr sig gldende, br staven ikke komme nrmere formsiden end 3 d og aldrig nrmere end 2 d. Eksempelvis br en 66 mm stav ikke komme tttere p formen end 3 0,066 m svarende til 0,20 m. Ved stbning af vgge, sjler og bjlker br staven naturligvis ikke vlges strre, end at reglerne for afstande til formsider kan overholdes ved nedstik midt i konstruktionen, se figur 9.32.
Vibratorstrrelse d, mm 20 30 40 50 60 Mindste vgtykkelse, mm 120 180 240 300 360
Figur 9.32

Mindste vgtykkelse (6d) for forskellige vibratorstrrelser fremgr af skema.

Afstand til armering

Staven skal kunne komme ind mellem armering, forspndingskabler og andre indstbningsdele. Stavens diameter br derfor ikke vlges strre end halvdelen af den fri afstand mellem armeringsstnger og andre dele. I vanskelige omrder br der indlgges vibratorledere af armeringsstnger til sikring af stavens anbringelse ved vibrering. En vibratorleder kan ved tt armering samtidigt sikre, at vibratoren ikke stter sig i armeringen, se figur 9.33.

Efterbehandling og afformning
Beton er srbar i den frste fase efter udstbningen. Efter udstbningen vil vandindhold fordampe fra betonens frie overflader. En for hurtig fordampning medfrer, at betonens styrke reduceres, og der dannes fine revner i overfladen, som nedstter betonens holdbarhed. Ved vinterstbning kan der yderligere opst frostskader i betonoverfladen, hvis overfladen ikke beskyttes med vintermtter eller lignende. Formen beskytter betonen p samme mde som afdkning, og formen skal sledes betragtes som en afdkning og efterbehandling.
Figur 9.33

Vibrationsledere af armering.

152

Betonarbejde

Planlgning af efterbehandling omfatter: Fastlggelse af tidspunkt for etablering af efterbehandling. Fastlggelse af mindste varighed for efterbehandlingsperioden. Valg af metode. Efterbehandlingsperioden kan opdeles i den periode, formen beskytter betonen, og i perioden efter formen er fjernet, hvor anden beskyttelse kan vre ndvendig. Ved brende konstruktioner vil hensynet til konstruktionens breevne ofte vre afgrende for, hvornr formen kan fjernes, se figur 9.34.
Konstruktionsdel Antal dgn inden afformning ved 15 C ved anvendelse af standardcement 3 7 4 Antal dgn inden afformning ved 15 C ved anvendelse af hurtighrdende portlandcement 2 3 1

Sideform Underform med spndvidde op til 3 m Tillg pr. m spndvidde

Figur 9.34

Afformningstidspunkt p baggrund af konstruktionshensyn.

Efterbehandlingen skal vre pbegyndt senest 1 modenhedstime efter betonens afbindingstid. 1 modenshedstime svarer til, at betonen hrder 1 time ved 20 C eller 2 timer ved 10 C. Med andre ord, jo fr jo bedre. Der skal dog tages hensyn til, at den nyudstbte beton ikke bliver beskadiget.

Sokler og betondk
Sokler
Nr galgerne er sat, trkkes der snore til at grave efter. Hvis der skal udstbes direkte mod jord, skal betonen fyldes i sokkelrenden s hurtigt som muligt for at hindre sokkelrendens sider i at styrte sammen. Vr dog opmrksom p, at iflge gldende normer og standarder ved stbning mod jord forges dklaget med 50 mm, og samtidig br jorden afdkkes med plastfolie. Et renselag p min. 50 mm, der er hrdet, erstatter forgelsen af dklagstykkelsen. Inden udstbningen skal der laves udsparinger til kloak, vand, fjernvarme, el etc. Sokkelrenden fyldes med beton til 0,4 m under frdig sokkelhjde. Herefter sttes den nederste rkke lecablokke i den vde beton, og den verste rkke mures op til frdig sokkelkote.

Betonarbejde

153

Terrndk
Terrndk og gulve kan udstbes p traditionel vis: 1. Frst udlgges et lag grovbeton. 2. Der udstbes et slid- eller pudslag p den afbundne grovbeton. 3. Slid- eller pudslaget afrettes i egen sovs. Ved hjlp af ledere stbes til frdig hjde, der afrettes med en vibratorbjlke, og der pudses/glittes med maskine. Alternativt kan terrndk og gulve stbes med selvnivellerende beton. Ved den fremgangsmde skal der ikke udlgges ledere, og der krves kun en let manuel vibrering for at f en jvn overflade.

Radonsikring
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Den dannes af radium, som findes i varierende mngder overalt i jorden. Radon kan trnge op i boliger gennem uttheder i bygningskonstruktioner mod jord, fordi lufttrykket inde i en bygning ofte er lavere end under bygningen. Luftarten er sundhedsskadelig, og det er vigtigt, at radonindhold begrnses indendrs. I bygningsreglementerne anfrer lovteksten, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udfres luftttte. Radon kan ikke fjernes helt fra indeluften, men enhver reduktion er yderst gavnlig. Reduktion af radonkoncentrationen i boligen kan udfres ved at: Sikre terrndkkets lufttthed mod jord, se figur 9.35. Reducere undertrykket i boligen. Sikre mulighed for trykudligning ved at etablere passivt/aktivt sug under gulvkonstruktionen. ge ventilationen i boligen. Letklinker (lecandder og lecablokke) sikrer med sin bne struktur, at den optimale trykudligning let kan etableres. Laget af letklinker skal blot forbindes til det fri. Letklinkerne er samtidig varmeisolerende og kapillarbrydende.

Figur 9.35

Huller i betonen skal ttnes.

Terrndkkets lufttthed mod jord

Ttning mod radonindtrngning stiller bde krav til betonpladen i terrndkket og til ttning mellem plade og fundamenter. Betonpladen i terrndkket udfres som en svindarmeret plade, der skal stbes i mindst 100 mm tykkelse af beton 16 eller strkere. Betonen beskyttes mod udtrring ved afdkning med fx plastfolie. Afdkning foretages umiddelbart efter stbning og br bevares i mindst 8 dgn.

154

Betonarbejde

Figur 9.36

Isolering over og under betonlag. Radonindtrngning sker gennem uttheder i terrndkket, derfor skal opmrksomheden isr rettes mod luftttte afslutninger over kantisolering. Betonkonstruktioner br armeres for at imdeg svindrevnedannelse, og fugtsprren skal udfres tt i hele konstruktionsgrundfladen.

Ttning ved fundamenter

Tilslutningen til soklen skal ogs vre tt. Nr oversiden af betonpladen flger oversiden af soklen, opns en lufttt forbindelse ved at fre murpappen ind p betonpladen og fastklbe pappen hertil. Ved opbygninger, hvor der bagefter skal udlgges pudslag eller klinker, er det tilstrkkeligt at fre murpappen ca. 50 mm ind p betonpladen. Det sikrer en ordentlig vedhftning mellem gulvbelgningen og betonpladen. Alternativt kan betonpladen stbes oven p soklen, eller pappen kan fres ned under betonpladen. Skillevgsfundamenter, dilatationsfuger og stbeskel skal ogs ttnes efter de nvnte principper. For at opn en effektiv ttning af byggeriet er det ndvendigt, at alle gennemfringer i gulvbetonen er udfrt luftttte. Aflb og indfringssteder for installationer er ofte nemme at lave luftttte i udfrelsesfasen, men vanskelige at ttne senere. Indstbte mufferr, der ttnes med gummiringe, er den bedste lsning.

Relevante links
www.maxit.dk

10
Kloakering

156

K l o a ker i n g

Abssystemets opbygning
Recipient Ordet recipient betyder den der modtager. I forbindelse med kloakering anvendes det i betydningen den, der modtager spildevand.

Aflbssystemer fra ejendomme frem til recipienten bestr af: En aflbsinstallation, evt. med drn. En hovedkloak. Forskellige bygvrker p hovedkloakken. Et renseanlg.

Der findes to grundlggende principper for opbygning af aflbssystemer - fllessystemer og separatsystemer. I fllessystemer transporteres spildevand, regnvand og drnvand i samme ledning, se figur 10.1. I separatsystemer transporteres spildevand og regnvand i hver sin ledning. Drnvand fres normalt til regnvandsledningen, se figur 10.2.

Figur 10.1

Fllessystem.

Arbejde med aflbsanlg p privat grund - dvs. fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennembrydning i gulv eller ydervg mod jord m kun udfres af virksomheder med kloakmesterautorisation. Undtaget fra dette krav er regnvandstilsluttet faskine.

Fllessystem
Dimensionen af en hovedaflbsledning i et fllessystem bestemmes af regnvandsmngden. Regnvandsmngden kan blive 100 gange strre end spildevandsmngden, og i trre perioder vil spildevandet kun fylde ganske lidt i bunden af hovedaflbsledningen.
Figur 10.2

Separatsystem.

Hovedaflbsledningen i et fllessystem dimensioneres sledes, at ledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen beregnes p grundlag af oplysninger om regnskyl over en lang rrkke i Danmark. Dette medfrer, at der visse steder i et fllessystem skal vre mulighed for overlb vk fra ledningerne til de skaldte overlbsbygvrker. I overlbsbygvrker deles vandet. Den ene del lber over en overlbskant til et bassin eller en recipient (vandlb, s eller hav). Den anden del bliver i aflbsledningen og lber sdvanligvis direkte til renseanlgget (afskrende ledning), se figur 10.3.

Figur 10.3

Fllessystem med overlbsbygvrker.

K l o a ke r i n g

157

I visse situationer kan der vre tale om ganske store mngder spildevand, der er blandet med regnvand, som lber ud i recipienten. Under hensyn til recipientens kapacitet placeres der i forbindelse med mange overlbsbygvrker et bassin, hvor vandet kan opbevares, indtil der igen er plads i aflbsledningerne, se figur 10.4.

Figur 10.4

bent regnvandsbassin.

Separatsystem
I Danmark bygges hovedaflbsledninger i separatsystemer normalt som to parallelle ledninger, der ligger forskudt for hinanden i rrgraven. Spildevandsledningen er placeret nederst og regnvandsledningen verst. Spildevandsledningen ligger nederst af hensyn til afvanding af kldre, og fordi den har strre fald end regnvandsledningen, se figur 10.5. P samme mde som ved fllessystemer bygges der bassiner, som kan opbevare regnvandet under store regnskyl. Det gr man for at undg store ledningsdimensioner og for at beskytte vandlb mod delggelser pga. store vandmngder.
Figur 10.5

Drnvand skal normalt fres til regnvandsledningen, hvilket i separatsystemer kan betyde, at vandet skal pumpes fra ejendomme med kldre og fra klderskakte. Etablering af pumper og bassiner ger anlgsudgifterne samtidig med, at udgifter til driften af anlgget ogs bliver strre. Derfor kan der gives dispensation, s regnvand og drnvand ledes til separatsystemets spildevandledning. Konsekvensen af dette kan dog vre klderoversvmmelser. Der findes separatsystemer, hvor ledningerne placeres lodret over hinanden for at spare udgravning, samt brnde og systemer med en separat spildevandsledning, hvor regnvandet afledes direkte til grfter. Er der meget overfladevand fra veje og parkeringspladser, renses vandet ofte i et sandfang og i en olieudskiller. Regnvand ledes normalt direkte til en recipient, se figur 10.6.

Normal rrgrav i fllessystem a og i separatsystem b.

Figur 10.6

Separatsystem.

158

K l o a ker i n g

Andre systemer
Af andre aflbssystemer kan nvnes: Nedsivningsanlg. Biologisk sandfilteranlg. Pilerenseanlg med eller uden nedsivning. Rodzoneanlg. Minirenseanlg. Samletank. Sm tryksatte systemer. Regnvandsfaskiner.

Aflbsinstallation
Aflbsinstallationen er den del af et aflbssystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden p ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig p grunden. Tidligere var stikledningen grundejerens frem til tilslutningen p hovedaflbsledningen, se figur 10.7.

Figur 10.7

Aflbsinstallation, stikledning og hovedaflbsledning.

Ved etablering af nye kloakker er det ofte kommunen, der anlgger stikledningen et lille stykke ind p den private grund, hvor der afsluttes med en brnd eller en afpropning.

Hovedaflbsledning
Hovedaflbsledningerne er hele systemet af aflbsledninger fra de enkelte ejendomme frem til renseanlg og recipient. En del hovedaflbsledninger er ofte afskrende ledninger, der frer til et renseanlg, se figur 10.3. Systemet af hovedaflbsledninger er opbygget som et fllessystem eller et separatsystem. En bys samlede aflbssystem bestr ofte af begge systemer, idet den ldre del, typisk frem til omkring 19601965, er bygget som et fllessystem. ldre aflbssystemer er senere blevet separeret som led i en fornyelse af aflbssystemet.

K l o a ke r i n g

159

Absmaterialer
Aflbsmaterialer kan vre godkendt efter en af nedenstende godkendelsesordninger.

Boligministeriets godkendelsesordning for vand og aflbsmaterialer (VA)

Boligministeriets godkendelsesordning for vand og aflbsmaterialer (VA) er ikke lngere en obligatorisk ordning for aflbsinstallationer, men producenter vil dog stadig kunne f produkter VA-godkendt som en frivillig ordning, se figur 10.8. VA-ordningen suppleres lbende med CE-mrkning.

Figur 10.8

VA-mrket.

CE-mrkning
Fabriksfremstillede produkter, der indgr i aflbsinstallationer, skal iflge EF-direktiv om byggevarer vre forsynet med et CE-mrke. CEmrket skal anbringes p alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard (EN) eller en europisk teknisk godkendelse (ETA). CE-mrkning er obligatorisk for alle byggevarer, som bringes p markedet eller slges, herunder rr, formstykker, brnde og andre dele, der indgr i aflbssystemer. CE-mrkningen skal bl.a. indeholde oplysning om: Fabrikantens navn eller identifikationsmrke. De to sidste cifre i det r, hvor CE-mrkningen er anbragt. Nummer p evt. EU-typeattest. Angivelser, der gr det muligt at identificere produktets egenskaber ift. den tekniske specifikation. Dimension. Samlingssystem. Betegnelsesklasse. Evt. vinkel for bjninger og grenrr.

CE-mrket er ikke noget kvalitetsmrke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til en harmoniseret standard eller en europisk teknisk godkendelse. CE-reglerne er lavet ud fra et krav om, at produkter, der er godkendt i t EU-land, ogs skal vre lovlige at bruge i andre EU-lande, se figur 10.9.

Figur 10.9

CE-mrket.

Insta-Cert
Som en konsekvens af, at CE-mrkningen kun indeholder meget begrnsede krav til produkter, er der i Norden lavet en flles nordisk certificeringsordning. Ordningen kaldes Insta-Cert og er lavet af DS (Dansk Standard), SFS-Inspecta certificering (Finland), Nemko cer-

160

K l o a ker i n g

Figur 10.10

Insta-Cert logo.

tificering (Norge) og SP certificering (Sverige). Ordningen skal overvge og administrere de standarder, der bruges til dokumentation i en lang rkke plastrrsystemer. En Insta-Cert certificering giver ret til at mrke produkter med Nordic Poly Mark, se figur 10.10 og 10.11.

Standarder for betonrr

Betonrr og formstykker skal i dag fremstilles iht. den harmoniserede standard DS/EN 1916 samt DS 2420-1 (de supplerer hinanden). Standarden er obligatorisk i Danmark, og de produkter, der er omfattet, CE-mrkes. Danske producenter af aflbskomponenter i beton kan vre tilsluttet en branchekontrol- og certificeringsordning - enten Betonvarekontrollen eller Dansk Beton Certificering. Betonprodukter skal bl.a. mrkes med:
Figur 10.11

Nordic Poly Mark.

Producentens navn. EN 1916. Fremstillingsdato. Materiale. Styrkeklasse.

Standarder for lerrr

Lerrr skal vre fremstillet og kontrolleret i henhold til DS/EN 295. Standarden angiver retningslinjer for producentens kvalitetssikringssystem og prvning af de frdige produkter. Glaserede lerrr og formstykker mrkes bl.a. med: DS/EN 295-1. CE-mrke, nr kravet til CE-mrkning trder i kraft. Producentens navn. Fremstillingsdato. Dimension. Samlingssystem.

Standarder for pumpeanlg

Pumpeanlg skal vre CE-mrket.

Plastrr
Hovedparten af de aflbssystemer, der produceres i dag, fremstilles p basis af: PVC PolyVinylChlorid. PP PolyPropylen. PE PolyEthylen.

K l o a ke r i n g

161

PVC-rr
PVC-rr (PolyVinylChlorid) har i en rrkke vret det mest dominerende plastmateriale bde i husinstallationer og i industrielle installationer. PVC-rr, der lgges i jord, skal vre rdbrune (standardfarve). Disse rr hedder RAL 8023, se figur 10.12. PVC-rr kan praktisk taget anvendes overalt. Ved srligt varmt og aggressivt spildevand skal man dog vre opmrksom p materialets temperaturmssige og kemiske begrnsninger. Aflbssystemer i PVC fremstilles i flere forskellige udgaver - dels som glatte rr, dels som dobbeltvggede/profilerede rr. Materialforbruget ved dobbeltvggede/profilerede rr er vsentligt mindre i forhold til glatte rr med samme indvendige dimension og styrke. Glatte PVC-rr produceres i dimensioner fra 110 til 500 og de profilerede rr fra 200 til 560. Handelsbetegnelsen angiver rrets udvendige diameter. Glatte rr fremstilles i to styrkeklasser, SN 4 og SN 8, hvor SN er udtryk for rrets ringstivhed. Et SN 4-rr har en ringstivhed p 4 kN/m. PVC-rr fremstilles som mufferr med lbettningsringe med enten fastsiddende eller lse gummiringe. Samlingen kaldes en stikmuffesamling.

Figur 10.12

PVC-rr med muffe, RAL 8023 (rdbrun).

PP-rr
PP-rr (PolyPropylen) fremstilles som glatte rr og profilerede letvgtsrr. Ydersiden er rdbrun som p PVC-rr, mens indersiden er gr eller hvid. Materialet er mere miljvenligt end PVC, da PP ikke udvikler saltsyre og andre skadelige stoffer ved forbrnding. Det glatte rr er i form, farve, anvendelse og installation nsten identisk med PVC-rr. PolyPropylen er stort set bestandigt over for pvirkninger fra den omgivende jord og stoffer i spildevandet, men har dog en begrnset holdbarhed over for olie og benzin. Derfor br man, som ved andre materialer, kontrollere fabrikantens oplysninger mht. modstandsdygtighed over for olie, benzin og kemikalier. PP-rr vil formentlig p sigt erstatte PVC-rr, da bortskaffelsen af dem er mere miljvenlig. PP-rr fremstilles fortrinsvis i klasse SN6 og SN8. Godstykkelsen i PP-rr er en smule strre end i PVC-rr for at opn den samme ringstivhed. PP-systemer kan tle hjere spildevandstemperaturer end bde PVC- og PE-systemer, men m ikke vedvarende belastes

162

K l o a ker i n g

med en spildevandstemperatur over 60 C. Kortvarigt (under 2 min) kan PP dog belastes med spildevand med en temperatur p 95-100 C, hvis vandstrmmen er under 30 l/min. Dimensioner op til 200 fremstilles normalt som glatte rr, mens dimensioner fra 200 til 630 fremstilles som profilerede rr med ribber eller som dobbeltvggede rr. De rrsystemer, der er godkendt p det danske marked i dag, er glatte rr eller profilerede rr med stikmuffesamlinger.

PEH-rr
PEH-rr (PolyEthylen med Hj densitet) er sorte, fordi de er farvet med knrg. Knrgen beskytter rrene mod solens ultraviolette strler. PEH-rr kan praktisk taget anvendes overalt til aflbsinstallationer og til hovedaflbsledninger. Rrene fremstilles i lngder p 5 m som glatte muffelse rr i dimensionerne 90, 110, 160, 200, 250 og 300. I dimensioner op til 160 fremstilles rrene i klasse SN4. PEH-rr fremstilles ogs som dobbeltvggede rr med en diameter p op til 3 m. PEH-rr anvendes isr ved erhvervsbyggeri p grund af materialets kemikaliebestandighed. Ved varmt aflbsvand eller vand med meget varierende temperaturer skal PEH-materialets store varmeudvidelseskoefficient tages i betragtning. Ved alle slags installationer er PEH-rr velegnede til prfabrikation af installationspartier p vrksted og senere montering p byggeplads. Der er flgende godkendte samlingsmetoder til PEH-rr i jord: Spejlsvejsning/stuksvejsning. De to rrender opvarmes til smeltepunktet, hvorefter de presses sammen, se figur 10.13. Elektrosvejsning med elektromuffe. Muffen er en samlemuffe med ilagte varmetrde. De to rrender samles med elektromuffen, hvorefter der sttes strm til, og muffen smelter sammen med de to rrender, se figur 10.14. Forskruning, se figur 10.15.

Figur 10.13

1. Rrenderne planhvles. 2. Rrenderne smeltes. 3. Rrenderne fres hurtigt mod hinanden. 4. Rrenderne smeltes sammen under konstant tryk. 5. Frdig stuksvejsning afbilledet som snit i rrvg.

Figur 10.14

Snit af elektromuffe. M = modstandstrd A = anslagsring

Figur 10.15

PEH-forskruning med psvejset bryststykke.

K l o a ke r i n g

163

Profilerede letvgtsrr af plast

Profilerede rr er letvgtsrr, primrt PP-rr, som er glatte indvendig og profilerede udvendigt. Profileringen giver en ringstivhed svarende til klasse SN8. Hj styrke ved forholdsvis lav vgt gr rret velegnet til sm hovedkloakker, se figur 10.16.

Figur 10.16

Profileret letvgtsrr.

RSF-rr
Det rustfrie og syrefaste kloakrrsystem (RSF-system), der er VA-godkendt til jord, kan anvendes til alle kloakeringsopgaver. RSF-rr bliver fortrinsvist anvendt til institutioner, mejerier, slagterier, fiskeindustri, bryggerier, medicinalindustri, kemisk industri o.l. Materialet tler store temperatursvingninger, og det har en god kemikalieresistens. RSF-rr fremstilles som mufferr med enten fastsiddende eller lse gummiringe. RSF-rr til anvendelse i jord fremstilles i dimensionerne 110, 160 og 200. Rustfrie rr er dyre og anvendes derfor sjldent til aflb fra husinstallationer.
Det rustfrie syrefaste rrsystem, der er godkendt til jord, er mrket med et grnt felt og har pskriften AISI 316 L. Det rustfrie rrsystem, der er godkendt til bygning, er mrket med et rdt felt med pskriften AISI 304.

Figur 10.17

Eksempel p mrkning af VA-godkendte stlrr til jord.

Rustfrie rr skal afkortes med en specialrrskrer. Samtidig med afkortningen ombukkes spidsenden, s lse gummiringe ikke trkkes ind i rret med uttheder til flge. P grund af stlets fleksibilitet betragtes RSF-rr som fleksible i forhold til lgningsnormerne. RSF-rr findes ogs VA-godkendt til bygninger. Her er stlkvaliteten imidlertid en anden, og rrene m ikke lgges i jord. Det er derfor vigtigt at kontrollere rrmrkningen, se figur 10.17.

Betonrr
Der er flere betonrrsystemer p markedet. De mest kendte er IG- og Euro-systemet. IG-rrene er med istbt gummiring, mens EUROrrene samles med en lstsiddende glidelamelpakning Rrene anvendes i stort omfang til hovedkloaksystemer, isr hvad angr dimensioner over 300-400, se figur 10.18. Betonrr kan ikke anvendes til surt eller strkt basisk industrispildevand eller i sur jordbund. Under de rigtige forhold er holdbarhe-

Figur 10.18

IG-/Eurobetonrr.

164

K l o a ker i n g

den af betonrr srdeles god. Betonrr har en god styrke. Ved at ge godstykkelsen eller ved at armere rrene kan betonrr anvendes ved meget store lgningsdybder. Betonrr fremstilles som mufferr af hj samlingsklasse. Rrene samles med lse eller fastsiddende ttningsringe alt efter det valgte system. Betonrr anvendes i dimensioner fra 150. I forbindelse med reparationsarbejde og tilslutninger til hovedaflbssystemer kan man stadig mde ldre rrtyper. Af ldre typer betonrr skal nvnes: GT-rr af lav samlingsklasse - de produceres stadig og samles med lse gummiringe. DS 400-rr - samles med pakgarn og asfalt. Spidsbundsrr - samles med cementmrtel. Landbrugsrr - er muffelse.

Glaserede lerrr
c

Glaserede lerrr har en mrkebrun glinsende overflade, mens uglaserede rrdele har en lys brun farve. Glaserede rrdele anvendes til aflb, fortrinsvis p grund af den gode kemikalieresistens. Rrene har en srdeles god holdbarhed, nr de ikke udsttes for strre jord- og trafikbelastning, end de er dimensioneret til. Glaserede lerrr fremstilles som mufferr og normalt med fastsiddende gummiring. Nogle rr fremstilles med gummiring p bde spidsende og muffe (C-samling), mens andre kun har gummiring i muffen (F-samling), se figur 10.19. De almindeligste dimensioner er 100, 125, 150 og 200, men glaserede lerrr produceres ogs i langt strre dimensioner.

Figur 10.19

a. Stikmuffe, samlingssystem F. b. Frdig samling. c. Stikmuffe, samlingssystem C. d. Frdig samling.

Stbejernsrr
Stbejernsrr findes i to typer: MA-rr (norske, sorte). SML-rr (tyske/franske, rdbrune). De to typer stbejernsrr er ens med hensyn til form, anvendelse og installation, men rrtyperne adskiller sig fra hinanden mht. udformning af koblingerne.
Figur 10.20

RFS-manchet til stbejernsrr.

Koblinger til MA-rr benvnes jetkoblinger og til SML-rr CE-koblinger. Begge rrtyper er indvendigt behandlet med en epoxytjre

K l o a ke r i n g

165

eller med asfalt. Stbejernsrr fremstilles som muffelse rr, der samles med koblinger (manchetter). Til jord skal koblingerne vre fremstillet af syrefast rustfrit stl. Rrene er godkendt til at samles indbyrdes, se figur 10.20. Holdbarheden af stbejernsrr er generelt meget stor, men udsttes rrene for fx sur jordbund, kan der forekomme gennemtring. Stbejernsrr udmrker sig endvidere ved en meget hj temperaturbestandighed p op til 400 C. Ved indstbning i beton arbejder stbejern sammen med betonen p samme mde som armeringsjern, og rrene er derfor velegnede til broafvanding.

Brnde
Brnde fremstilles af beton eller plast. I forbindelse med produktion af betonbrnde har fabrikanter mulighed for at deklarere samlinger mellem brndkomponenter inden for tre samlingstyper: A, B og C. Der henvises til forhandleres brochure- og katalogmateriale, hvori de tre samlingstyper er beskrevet. Til rense- og inspektionsbrnde er der ogs normkrav til samlingerne.

Figur 10.21

Nedlbsbrnde
Aflbsledninger og hovedaflbssystemer skal beskyttes mod urenheder. Aflejringer kan vre rsag til forringet kapacitet eller tilstopninger. For at forhindre sand, grus o.l. i at aflejres etableres der nedlbsbrnde med sandfang der, hvor regnvand og drnvand ledes til aflbssystemet. Nedlbsbrnde kan vre forsynet med en vandls, der forhindrer kloaklugt i at trnge op gennem brnden. Vandlsen skal, hvis den er placeret udenfor, have et vandlukke p min. 70 mm. Nedlbsbrnde kan udfres i beton, plast eller glaseret ler, se figur 10.21, 10.22 og 10.23.

Nedlbsbrnd, husbrnd af beton.

Figur 10.22

Tagnedlbsbrnd af plast.

Figur 10.23

Rendestensbrnd af plast.

166

K l o a ker i n g

Aflb fra terrn kan udfres som trre brnde eller snydebrnde uden sandfang og vandls. Trre brnde skal fres til en nedlbsbrnd med sandfang og vandls, se figur 10.24. Tilslutninger og gennemfringer af ledninger til brnde skal udfres i overensstemmelse med de normkrav og anvisninger, der er givet fra bde ledningsfabrikant og brndfabrikant. De fleste brnde er fabriksfremstillede, men det kan forekomme, at brndbunde skal fremstilles p stedet (in situ).
Figur 10.24

Eksempel p tr brnd.

Der stilles flgende funktionelle krav til brnde: Brnde skal vre udfrt af materialer, der er modstandsdygtige over for de kemiske og termiske belastninger, de bliver udsat for. Brndbund og bundlb skal udfres, s risiko for forstoppelse og aflejringer minimeres. Brnde skal vre ttte for ind- og udsivning af vand. Tilslutninger skal udfres, s spildevand lber sammen i bundlb uden tilbagestrmning og overstrmning, da det kan medfre aflejringer. Brnde skal kunne modst de mekaniske belastninger, de forventes udsat for. Brnde skal funderes, s der ikke sker stninger. Dksler og riste skal kunne modst de belastninger, de udsttes for.

Dksler og riste
Riste og dksler (inklusive karme) skal iflge bygningslovgivningen kunne modst de givne belastninger. Dksler og karme fremstilles enten af stbejern, stl, plast eller beton. Der skelnes mellem fast karm, der hviler p brnd eller kegle, og flydende karm, der hviler p det omgivende materiale og derfor kun kan justeres i hjden.

Absinstallationer
Aflbsplan
Aflbsplaner skal indeholde oplysninger om aflbsinstallationerne i bygningen og i jorden uden for bygningen. Grundlaget for en aflbsplan er normalt et tegningsst bestende af: En situationsplan, der viser skellinjer og de tilstdende vejanlg samt hovedkloakledning med indlagt stik p byggegrunden. En fundamentsplan, der normalt anvendes til at indtegne aflbsinstallationen p. Er bygningen i flere etager, skal der vre en plan for hver etage.

K l o a ke r i n g

167

En aflbsplan skal, ud over aflbsinstallationen i korrekt mlestoksforhold, som minimum indeholde oplysninger om materiale, dimension, kote og fald, se figur 10.25. Aflbssignaturer er beskrevet i kapitel 4, Tegningsforstelse.

Figur 10.25

Eksempel p projekt for enfamilieshus.

Rrdimensionering
Reglerne for dimensionering er beskrevet i DS 432, Norm for aflbsinstallationer. DS 432 er sidestillet med den flles europiske standard inden for omrdet. Spildevandsledninger dimensioneres p grundlag af den mngde vand, aflbsinstallationerne tilfrer aflbsledningen. Det er forudsat, at spildevandledningerne ikke fyldes helt med vand, fordi fyldte spildevandsledninger kan medfre udsugning af vandlse og dermed give lugtgener.

168

K l o a ker i n g

Selvrensning Spildevandsledninger regnes for at vre selvrensende ved et fald p mindst 20 . Regnvandsledninger, der er beskyttet mod urenheder fx ved hjlp af et sandfang, regnes for at vre selvrensende ved et fald p mindst 10 . Trre regnvandsledninger, dvs. ledninger, der frer regnvand fra fodbjning ved tagnedlb til sandfang, regnes for at vre selvrensende ved mindst 20 fald.

Hvis der er tilstrkkelig hjdeforskel til rdighed fra bund af fodbjning under gulv til tilslutning til hovedkloak, er det ikke ndvendigt at dimensionere enfamilieboliger. I disse tilflde kan en 100 mm ledning aftage alt aflbsvandet. Dimensionering af regnvandsledninger bestemmes ud fra det areal, hvorfra en given regnvandsmngde skal ledes til en brnd eller et sandfang og derefter til aflbssystemet. Regnvandsmngder er statistisk fastsat p baggrund af mlinger over hele landet.

Udluftning
Udluftning til det fri etableres ofte ved at fre en udluftningsledning, der er tilsluttet aflbsinstallationen, over husets tag, se figur 10.26. Udluftningsledningen skal udligne det over- og undertryk, der forekommer, nr installationen belastes med aflbsvand. Ved overtryk opstr der risiko for, at der trnger ildelugtende luft op gennem vandlsene, og ved undertryk vil vandlsene blive udsuget og dermed give lugtgener. For stort undertryk kan ogs imdegs ved at montere en vakuumventil p installationen. En vakuumventil kan ikke erstatte ventilation af aflbsledninger i jord, da den ikke tager hjde for et evt. overtryk. I hvilke tilflde en installation skal udluftes, afhnger af antallet af installationsgenstande, der er tilsluttet den pgldende aflbsledning. I DS 432 er det fastsat, hvor meget vand der skal afledes fra den enkelte installationsgenstand i forhold til det forudsatte forbrug. Ikke udluftede ledninger kaldes ogs blinde ledninger.

Figur 10.26

Principskitse for udluftet aflbsinstallation.

Fundamentsforhold
Der, hvor aflbsledninger fres igennem et fundament, skal der altid etableres en udsparing. Der regnes med 50-100 mm luft omkring ledningen, og hullet m ikke stbes til, fordi selv sm fundamentsstninger kan beskadige ledningerne. Hvis der er krav om en tt gennemfring, skal der anvendes specielle ttningsbsninger til henholdsvis fleksible og stive ledninger. Hvis en aflbsledning skal passere fundamentets underkant, skal fundamentet fres ned iht. reglerne i figur 10.27.

K l o a ke r i n g

169

Figur 10.27

Placering af ledninger, brnde mv. nr fundamenter skal flge reglerne for fundering. I det flgende gives eksempler p traditionelle konstruktioner, dvs. normal funderingsklasse. Ved strre eller vanskeligere forhold, eller hvor de nvnte betingelser ikke kan opfyldes, skal der foretages en geoteknisk beregning efter gldende regler. Midlertidige udgravninger for ledninger og brnde langs eksisterende fundamenter m ikke komme under de grnseflader, der er vist i figur 10.28.

Regler for nedfring af fundament. P aflbsplanen noteres koter som angivet i figurens vandrette snit.

Figur 10.28

Udgravning i sand.

Udgravning for almindelige nedlbsbrnde krver fundamentsforstrkning, hvis brndene placeres tt op ad fundamentet. Iht. regler for fundering skal brnden flyttes vk, eller fundamentet skal snkes, s bunden er fri af hldningsfladen. Det enkleste er at fre ledningen frem til brnden som en tr ledning, se figur 10.29.

Figur 10.29

Anbringelse af nedlbsbrnde.

170

K l o a ker i n g

Regneregler for grnseflader og beregningseksempler fremgr af figur 10.30 samt figur 10.31 a og b.
Grnsefladerne er forskellige, nemlig
1:3 p de frste 2 m, og derudover kan der opstilles regneregler for afstand og dybde. Bemrk, at man altid mlstter (regner) afstand og dybde som vist her:

Afstand 2m >2m

Lovlig dybde afstand 3 afstand 2,00 0,67 + 1,5

Dybde 0,67 m > 0,67 m

Lovlig afstand Dybde 3 2,00 + (dybde 0,67) 1,5

Figur 10.30

Regneregler for beregning af grnseflader.

Eksempel 1
Sprgsml: Find lovlig afstand mellem ledning og fundament for en ledning, hvis bundkote er 0,8 m under fundaments underkant. Der tillgges 0,1 m (udjvn. lag + godstykkelse) Afstand = 2,00 + (0,90 0,67) 1,5 = 2,35 m Hertil lgges rendebredde = 0,30 m Afstand til ledningsmidte = 2,65 m

Figur 10.31a

Ledning i afstivet rende af ler.

K l o a ke r i n g

171

Eksempel 2.
Sprgsml: Hvor dybt under fundamentsunderkant kan man tillade bundkoten i en 1 m brnd, nr afstanden fra fundament til brndmidte er 4,15 m? Udgravningsdiameter ved en 1 m brnd er her sat til 2 m. Afstand fra fundament til rendekant bliver 4,15 udgravningsdiameter = 3,15 m Dybde (lovlig) = 0,67 + 3,15 2,00 1,5 = 1,44 m

Herfra trkkes bundtykkelse = 0,23 m Dybde (til bundkote i brnd) = 1,21 m

Figur 10.31b

ben udgravning i ler.

Renseadgange
Et aflbsanlg skal vre tilgngeligt for rensning og inspektion. Renseadgange br placeres inden for den enkelte matrikel eller det enkelte lejeml, se figur 10.32. Flgende skal iagttages: Hvis ledningen er placeret i eller under gulv i en bygning, br der maksimalt vre 20 m mellem to renseadgange. Hvis der sammenlagt er en retningsndring p 90 grader, br der placeres en renseadgang. Nr ledningen er placeret i jord uden for bygning, br der maksimalt vre 40 m mellem to renseadgange. Fra den sidste renseadgang i bygningen til frste renseadgang i jord uden for bygningen br der maksimalt vre 20 m.

Retningsndringer
For at minimere risikoen for forstoppelser i aflbssystemer br retningsndringer udfres med 15, 30 eller 45. Retningsndringer skal udfres efter flgende regler, se figur 10.33: Ved ledninger, der frer aflb fra mere end en installationsgenstand, br der ikke anvendes bjninger over 45. Hvis der p en ledningsstrkning er behov for en 90 retningsndring, br der indskydes et lige ledningsstykke p 0,30 m mellem 2 stk. 45 retningsndringer. P ledninger fra en enkelt installationsgenstand m der maksimalt udfres retningsndring p 88. Der skal i givet fald placeres en rensemulighed, inden der foretages flere retningsndringer. Retningsndringer p over 90 br foretages i en brnd.

Figur 10.32

Planlgning af rensemuligheder.

a.
Figur 10.33

Princip for retningsndring. a. Samlingsledning. b. Koblingsledning.

172

K l o a ker i n g

Dimensionsndring
Ved ndring af en rrdimension glder flgende tommelfingerregler: Ledningsdimensionen m ikke formindskes i vandstrmmens retning, se figur 10.34. Dimensionsndringer skal enten foretages i en brnd eller med fabriksfremstillede formstykker, s overside af rr flugter. Reduktioner ved overgange mellem stende og liggende ledninger br foretages p den stende del for at undg overtryk i den liggende ledning.
Figur 10.34

Princip for dimensionsndring.

Frostsikring
Af hensyn til frostfaren br aflbsledningernes bundlb og vandspejlet i brnde og vandlse placeres mindst 0,75 m under terrn. Er det ikke muligt at overholde frostfri dybde, skal der isoleres med isoleringsmtter, der placeres over rrene. Alternativt kan der trkkes varmebndler i aflbsledningen. I disse tilflde br der foretages en varmetabsberegning. Trre regnvandsledninger kan dog placeres i dybder, der alene sikrer mod at undg beskadigelser fra almindelige haveredskaber, dvs. med ca. 30 cm jorddkning.

Lgning af absledninger
Ved opgravning vlges en graveprofil, som sikrer, at ledningen kan lgges korrekt. Ledningsgraven skal retableres under hensyn til, at det opgravede areal kan arbejde sammen med det eksisterende areal, uden at der vil forekomme stninger i overfladen. Der henvises i vrigt til kapitel 6, Jordarbejde og til DS 437, lgningsnormen for stive ledninger af beton mv. i jord samt til DS 430, lgningsnormen for fleksible ledninger. Der udlgges frst et udjvningslag af grus svarende til kravene i de danske eller europiske standarder. For stive rr skal udjvningslagets tykkelse vre lig med rrmuffens fremspring + 30 %, men aldrig mindre end 50 mm. For fleksible rr op til 110 skal lagtykkelsen vre mindst 50 mm, og for rr strre end 110 skal lagtykkelsen vre mindst 100 mm. Nr rret er lagt, og faldet er kontrolleret, udlgges omkringfyldningslaget. For stive rr skal stttelaget lgges frst. Omkringfyldningslaget lgges normalt op til midten af rret lige efter, at rret er lagt. Herefter komprimeres der omhyggeligt ved hndkraft, s rret for-

K l o a ke r i n g

173

ankres korrekt i rrgraven. Omkringfyldningslaget fortsttes til 10 cm over rrtop, se figur 10.35 og 10.36.

Figur 10.35

Udgravningsprofil for stive ledninger.

Figur 10.36

Udgravningsprofil for fleksible ledninger i jord.

For fleksible ledninger betyder drlig komprimering, at de mange tons jord og trafikbelastningen deformerer ledningen, hvilket medfrer uttte samlinger og risiko for tilstopning. Drlig komprimering omkring stive rr kan medfre, at rret bryder sammen. Udgravning til brnde sker som hovedregel i forbindelse med udgravning af ledningsgrfter. Er der tale om en brnd, hvor bunden skal stbes p stedet, skal der graves rigeligt ud til den kant, der skal stbes uden om brnden. Nyere typer af systembrnde krver mindre plads ved stningen. Rense- og inspektionsbrnde af plast (spulebrnde) krver begrnset plads.

Omfangsdrn
Hvor der kan vre fare for, at grundvand eller nedsivende overfladevand kan skade fundamenter eller trnge ind i bygninger, skal der drnes. Der kan eksempelvis placeres omfangsdrn omkring bygningen langs fundamentets nederste kant. I separatsystemer tilsluttes drnledninger til regnvandsledningen via et sandfang. Der m ikke forekomme opstuvning af vand i drnsystemet, hvilket kan sikres ved en hjdeforskel p normalt 300 mm mellem hjeste

174

K l o a ker i n g

opstuvningskote i hovedaflbsledningen og laveste punkt p drnet. Kan tilslutningen ikke placeres tilstrkkelig hjt, skal drnet ledes til en pumpebrnd, efter at drnvandet har passeret et sandfang.

Anvendelse af regnvand
Vand til alle installationsgenstande er indtil for nylig altid blevet tilfrt fra vandforyningen til ejendommen. I dag er det imidlertid lovligt at anvende opsamlet regnvand til toiletskyl og til vaskemaskiner beregnet til tjvask. Regnvandet opsamles fra hustage, hvorefter det ledes gennem et filter til en lagertank, se figur 10.37. Der br kun anvendes regnvand fra tagbelgninger som teglsten, betonsten, skifer o.l. Lagertanken skal vre forsynet med et overlb, s overskydende regnvand kan ledes til et aflbssystem eller bedre til et nedsivningsanlg. Lagertanken skal kunne efterfyldes med vandforsyningsvand, hvis det i perioder ikke regner tilstrkkeligt. Der henvises i vrigt til leverandrer af sdanne anlg og til pjecen Brug af regnvand til wcskyl og vaskemaskiner i bolig fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvori emnet uddybes.

Nedsivning af regnvand
Hvor jordbundens beskaffenhed sknnes egnet, kan myndighederne give tilladelse til, at aflb fra tage og mindre befstede arealer fres til nedsivning. Nedsivningen kan aflaste hovedkloaksystemet i omrder, hvor aflbssystemet overbelastes under regn, og derfor vil myndighederne ofte krve, at regnvand nedsives p grunden. Faskiner kan opbygges som stenfaskiner eller, som det oftere ses, af plastkassetter. En stenfaskine opbygges som en 0,4-0,5 m bred rende. Som stenmateriale anvendes singels 32/64 mm, og stenene dkkes med et tt materiale som fx geotekstil, der skal forhindre finkornet materiale i at trnge ned til stenene. Ved strre faskiner br der indbygges en fordelerledning. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at et rumfang p 1 m stenfaskine kan afvande 30 m regnareal. Kassetter af plast findes i flere varianter, hvor hver kassette kan afvande 2529 m regnareal. Der henvises til producenternes materiale for yderligere oplysninger. Flles for faskinerne er, at regnvandet skal passere et sandfang, inden det ledes til faskinen.

Figur 10.37

Eksempel p filtre til tagnedlb.

K l o a ke r i n g

175

Faskiners placering: Faskiner skal anbringes minimum 25 m fra drikkevandsbrnde. Afstand til ser, vandlb og hav skal minimum vre 25 m. Afstand til beboelseshuse og huse med klder skal minimum vre 5 m. Afstand til huse uden beboelse og huse uden klder skal minimum vre 2 m. Afstand til skel skal minimum vre 2 m.

Drift og vedligeholdelse
I byggelovgivningen, miljbeskyttelsesloven, autorisationsloven og i aflbsnormen er der fastsat bestemmelser om drift og vedligehold. Reglerne glder for bde kloakmesteren, ejeren og brugeren af aflbsinstallationer.

Aevering af absinstallationer
I forbindelse med aflevering af enhver installation eller genstand er det kloakmesterens pligt at gre ejeren/brugeren bekendt med betjening og vedligehold af anlgget/genstanden. Afleveringsforretningen er en flge af den kvalitetssikringsprocedure, som kloakmesteren iflge autorisationsloven skal gennemfre. Det er ligeledes kloakmesterens pligt at udarbejde ndvendige vejledninger p dansk. Vejledningen skal sikre: - at der opns tilfredsstillende bortledning af aflbsvandet. - at ressourceforbruget bliver passende lille. - at risikoen for skader og ulemper bliver passende lille. - at omgivelserne ikke pfres risiko, der vedrrer sikkerhed og sundhed. Vejledningerne skal foreligge ved ibrugtagningen af den frdige aflbsinstallation. De fleste leverandrer af aflbskomponenter har glimrende driftsog vedligeholdelsesvejledninger, som kloakmesteren kan benytte. Desuden er der i de fleste godkendte kvalitetsstyringssystemer indbygget et komplet st vejledninger, som kan sammensttes til den enkelte bruger/ejer.

176

K l o a ker i n g

Litteraturhenvisninger
Kloakmesterarbejde en hndbog, Erhvervsskolernes Forlag. SBI-anvisning 185, Statens Byggeforskningsinstitut 1997. Rrcenteranvisning 003, Teknologisk Institut.

Relevante links
Miljstyrelsen
www.mst.dk

11
Brolgning

178

Brolgning

Natursten
Bjergarter
En vsentlig del af jordskorpen udgres af bjergarter, som igen bestr af store mngder mineraler. De fleste bjergarter bestr af en blanding af flere mineraler, men i nogle bjergarter kan et enkelt mineral dominere som for eksempel i Danmarks undergrund, hvor mineralet kalkspat kan udgre mere end 95 % af bjergarten kridt. Bjergarter inddeles i 3 arter, magmatiske, metamorfe og sedimentre, alt efter deres dannelsesmde.
Figur 11.1

Magmatiske bjergarter
Magmabjergarter dannes, nr magma afkles og strkner, hvorved mineralerne krystalliserer. Ved en langsom afkling i dybet dannes grovkornede dybbjergarter som fx granit, se figur 11.1. Hvis magmaen stiger hurtigt op gennem magmakammeret, vil afklingen ske hurtigere, og der dannes mere finkornede bjergarter, som fx basalt og andesit. De finkornede bjergarter kaldes ogs for dagbjergarter.

To former for granit. a

Metamorfe bjergarter
Metamorfe (omdannede) bjergarter er magmatiske eller sedimentre bjergarter, som under hjt tryk og hje temperaturer, fx i forbindelse med bjergkdefoldning, omdannes til nye bjergarter. Sedimentbjergarter som sand-, kalk- og lersten kan for eksempel omdannes til marmor og skifer og ved yderligere tryk og varmepvirkning til gnejs, se figur 11.2.

Figur 11.2

Sedimentre bjergarter
Sedimentbjergarter dannes ved aflejring af forvitrede erosionsmaterialer fra bjergene. Erosionsbjergarterne aflejres fx p kontinentalsoklen. I takt med at aflejringernes tykkelse ges (til flere kilometers tykkelse), vil de nederste lag af sedimenter gennem det gede tryk blive omdannet til bjergarter som fx kalksten, sandsten og lerskifer, se figur 11.3.

Marmor (a). Skifer (b).

Tekstur
Ved en bjergarts tekstur forstr man bjergartens indhold af mineralkorn og strrelsen af disse. Det forholder sig sdan, at jo lngere tid en magma er om at kle af, desto strre kan mineralerne vokse sig, inden hele den omsmeltede stenmasse bliver fuldstndig fast. Langsom afkling vil kunne danne den velkendte granit med store mineralkorn. Teksturen kaldes grovkornet. Ved en meget hurtig afkling vil mineralkornene ikke kunne n at danne sig, og man fr en

Figur 11.3

Sandsten. Kilde: Wikipedia

Brolgning

179

bjergart, der minder om glas. Teksturen vil vre glasagtig. Mellem disse to yderpunkter meget langsom og meget hurtig afkling vil der selvflgelig vre mange variationer alt efter hastigheden p afklingen, se figur 11.4.

Figur 11.4

Sammenhng mellem afklingshastighed og tekstur samt temperatur og mineralkorn. Kilde: GeoCase (Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns Universitet) og Geocenter Danmark

Fordi forskelle i afklingshastigheden giver forskellige kornstrrelser i bjergarter, kan der ud fra den samme magmatype dannes forskellige bjergarter. Bjergarterne vil se forskellige ud, men kemisk set vil de vre ens. En felsisk magma vil ved langsom afkling blive til en granit, mens samme felsiske magma ved hurtig afkling vil blive til en rhyolit. Figur 11.5 illustrerer sammenhngen mellem magmatype, tekstur, mineralindhold og navngivning.

Figur 11.5

Overblik over bjergnavne, tekstur og indhold af mineraler. Kilde: GeoCase (Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns Universitet) og Geocenter Danmark

180

Brolgning

Intrusivt og ekstrusivt milj

Hvor hurtigt magma kler, afhnger af, hvor det befinder sig. Det vulkanske milj inddeles i to hovedomrder, det intrusive milj og det ekstrusive milj. Magma i det intrusive milj kommer ikke i kontakt med atmosfren, men forbliver neden under jorden. Her vil magmaens afkling afhnge af, hvor dybt den er nede, og hvor stor en masse der afkles. Desto dybere og strre masse, jo lngere tid tager det at afkle magmaen. Det ekstrusive milj er over jordens overflade, hvor lava slynges op i atmosfren eller vlter ned ad vulkanens sider. Afklingen her vil vre meget hurtigere, og selve massen, der skal afkles, vil ofte vre langt mindre. Selve formen af samlingen af magmaen er ogs af betydning for afklingen. Et kugleformet magmalegeme vil afkles langsommere end et skiveformet magmalegeme af samme volumen. Figur 11.6 viser omtrentlige afklingstider og placeringer i det vulkanske milj.

Ekstrusivt milj

Figur 11.6

Illustration af det intrusive og det ekstrusive milj. Kilde: GeoCase (Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns Universitet) og Geocenter Danmark

Intrusivt milj

Sand, grus og smsten

Egenskaber
Rstoffernes forskellige beskaffenhed og hermed egenskaber har stor betydning for deres anvendelse i byggeriet, bde nr de anvendes hver for sig og sammen. Materialerne har meget forskellige egenskaber. Nogle har styrke, andre ikke, nogen absorberer vand, andre er

Brolgning

181

vandafvisende, nogle har sammenkittende egenskaber. Alt sammen funktioner, som er baseret p materialernes mde at reagere p over for tryk, luft, vand og andre materialer. De vigtigste parametre for de geologiske rstoffers beskaffenhed er deres kornstrrelse og form samt kemiske reaktionsevne. Kender man disse faktorer, vil man ofte kunne arbejde sig frem til, hvordan materialet fungerer mht. vandoplselighed, styrke, bindeevne, absorptionsevne osv.

Kornstrrelse og form
Jordsegmenterne sten, grus, sand og ler defineres efter deres kornstrrelse, dvs. diameteren p en bestanddel af materialet mlt i mm, sledes at sten er de strste enheder og lerpartiklerne de mindste, se figur 11.7.
Sten Grus Sand Silt Ler > 6 mm 4 - 6 mm 2 - 0,06 mm 0,06 - 0,002 mm < 0,002 mm
Figur 11.7

Definition af jordsegmenter efter kornstrrelse. Kilde: GeoCase (Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns Universitet) og Geocenter Danmark

Sten, grus og sand bruges fx som afretningslag til opfyldning og i beton. Sdvanligvis skal de udfylde en brende funktion alene eller sammen med andre materialer. Her spiller den rigtige sammenstning af de enkelte kornstrrelser og materialernes form en afgrende rolle. Jo bedre de enkelte korn kan pakke sig sammen og gribe fat i hinanden, des bedre breevne. I den forbindelse tilstrber man derfor at anvende grus, sand osv. med s bred en kornfordeling som muligt inden for det materiale, man har valgt. Grus, der indvindes p land, har bevaret den skarpe overflade intakt, mens sand fra havet er slebet af i havets rumlen, hvorved det har mistet en del af sin sammenhngskraft. Lerpartikler er s sm, at de i sig selv ikke kan bre. Trder man ned i ren opslmmet ler, er der ingen modstand mod trykket. Derimod kan lerpartiklerne slmmes op i vand og trre op til en hrd, brende masse iblandet sand eller grus. Det svarer til, at en jordmasse, der indeholder ler, under tryk kan pakkes sammen til en lerblok, der kan bruges som byggesten. De optrrede eller komprimerede lermaterialer vil dog stadig vre vandoplselige.

182

Brolgning

Granit
Ordet granit kommer af det latinske ord Granum, der betyder korn. Det henviser til den grovkornede struktur i bjergarten. Granit, der hovedsageligt bestr af kvarts, feltspat og glimmer, er resultatet af geologiske processer, som fandt sted for 1,2-3 mia. r siden. Granitten er dannet i en dybde p 20-30 km under jordskorpen og er strknet under hj temperatur og hjt tryk. Granit har ud over et smukt udseende en meget stor slidstyrke. En stor del af den granit, der anvendes i Danmark i dag, importeres fra Portugal, Indien, Kina og Sverige, se figur 11.8.

Figur 11.8

Granitbrud i Bjerglv, Sverige.

Brydning og bearbejdning
Granitforekomsterne ligger for det meste under jordskorpen, men er alligevel relativt let tilgngelige. Granitten brydes af klippen ved sprngning eller ved udskring i store blokke. Figur 11.5 viser bruddet Bjerlv i Sverige, hvor granitten er sammensat af et finkornet materiale med en vinkelret materialepakning, som gr, at granitten er nem at bearbejde. Ved brydning af granit vil der vre et spild p omkring 50 %. Det knuses og anvendes til vejfyld. De brudte granitblokke kan have et volumen p op til 150 m3 og veje omkring 250 tons. Blokkene deles i mindre blokke, som enten skres i skiver til fx fliser, se figur 11.9a, eller klves i stykker med en hjde p 30 cm til fx kantsten og bordursten, se figur 11.9b.

Brolgning

183

Figur 11.9a

Skret granitblok.

Figur 11.9b

Deling af granitblok.

Krebanebrolgning
Krebanebrosten
Krav til krebanebrosten i natursten er fastsat i DS/EN 1342, se figur 11.10 og 11.11. Den danske norm DS type A, som svarer til den europiske norm EN klasse 2, er den pneste og mest regulre brosten. Hovedfladen er plan og rektangulr med lige kanter og jvne sider. De jvne sider betyder, at stenene normalt kan sttes med en fugeafstand p hjst 15 mm.
Breddeml Lngdeml Hjdeml = 150 mm 15 mm (135-165 mm) = 215 mm 15 mm (180-250 mm) = 160 mm 15 mm (145-175 mm)

Figur 11.10

Krebanebrosten.

Figur 11.11

Ml p krebanebrosten jf. DS type A.

184

Brolgning

Stning af krebanebrosten
Sortering af brosten har stor betydning for bde holdbarhed og kvalitet af brolgningsarbejdet. For alle belgninger glder flg.: DS 1136 forudstter, at underlaget er velkomprimeret, afdrnet, bredygtigt og frostsikkert i overensstemmelse med arealets belastninger. DS/EN 13285 faststter flgende normer for sttematerialer: Grus Sttelaget under den frdige belgning skal mindst vre 20 mm og hjst 50 mm. Der skal anvendes grusmaterialer med kornstrrelsen 0-8 mm. Beton Stenene sttes i jordfugtig beton, der under den frdige belgning skal vre mindst 50 mm og hjst 70 mm. Betonens styrkeklasse er afhngig af belastning og krav til frostsikring. Der henvises i vrigt til kapitel 9, Betonarbejde. Krebanebrosten sttes med oprunding (pilhjde), se figur 11.12, med et tvrfald efter standarden p: 20 for arealer med faste fuger, eksempelvis af beton. 20 for gangarealer. 25 for fortove. 30 for veje og pladser med grusfuge.

Oprundingens strrelse afhnger af krebanens belgning. Jo mere ujvne belgninger er, jo strre oprunding.

Figur 11.12

Oprunding.

Nr hjderne inkl. slaghjden er bestemt (slaghjden for tung trafik er 30-40 mm og for let trafik 10-30 mm), sttes stenene efter snor for hvert skifte. Forbandtet over midterstykket overholdes bedst ved at starte med at stte to lange eller to korte sten ved eksempelvis kantstenen. Brostenene sttes i lige skifter med samme stenbredde og s tt sammen, at der er plads til det foreskrevne fugemateriale. Forbandtet udfres med mindst 1/3 af stenlngden, se figur 11.13.

Brolgning

185

Brostenene sttes for hnden, hvilket vil sige, at hver sten sttes med hammer, nr brolggeren sidder p sin stol (kraveknap), se figur 11.14. For at sikre en tt fuge i bunden af stenene starter man med at fore den satte sten med bagsiden af krebanehammeren, den nye stens skr side sttes mod den satte sten, og den nye sten rettes til med nogle f std fra hammeren, se figur 11.15 og 11.16.
For alle belgninger glder flgende: For at undg, at stenene eller rkkerne vlter i skifterne, skal de satte sten fejes over med grus, efterhnden som arbejdet skrider frem. Alt efter arbejdets omfang og vejret kan det vre en fordel ved gangarealer at stde dagens produktion med hndstder eller med maskine. Krearealer stdes med pladevibrator.

Figur 11.13

Brosten sttes i forbandt.

Figur 11.14

Brostenene sttes for hnden.

Den frste maskinstdning foretages langs med skifterne for at sikre, at skiftegangen ikke vlter. Den anden maskinstdning foretages p tvrs af skiftegangen. Nr vibreringen er afsluttet, dvs. nr brolgningen str med det rigtige fald og uden lunker, fejes grus ud over arealet. Gruset skal blive liggende til efterfyldning af fugerne.
Figur 11.15

Det frdige resultat skal fremtrde med en jvn flade uden lunker, og alle fuger skal vre ttte og fyldte.

Den satte sten fores med bagsiden af krebanehammeren.

Figur 11.16

Den nye stens skr side sttes mod den satte sten.

186

Brolgning

Belgninger af chausssten
Chausssten
Chausssten anvendes typisk til overkrsler, gangarealer og pladser samt til mnsterarbejde. Chaussstens kvalitetsnorm er fastsat i DS/EN 1342, se figur 11.17. Stenene fremstilles normalt af klvet materiale, men de kan ogs leveres savet eller jetbrndte. Det tilstrbes, at stenenes hovedflade er kvadratisk, og at siderne str vinkelret p hinanden, s stenene kan sttes tt sammen, se figur 11.18.
Bredde-, lngde- og hjdeml = 90 mm 15 mm (75-105 mm)

Figur 11.17

Chausssten.
Figur 11.18

Ml p chaussssten.

Stning af chausssten, lige skifter

Sortering af chausssten har stor betydning for bde holdbarheden og kvaliteten af brolggerarbejdet. Der skal derfor vre en strre mngde sten til rdighed for sorteringen for at undg, at der bare bliver fyldt ud. DS/EN 13285 faststter flgende normer mht. sttematerialer: Grus Sttelaget under den frdige belgning skal vre mindst 20 mm og hjst 50 mm. Der skal anvendes grusmaterialer med kornstrrelsen 0-8 mm. Beton Stenene sttes i jordfugtig beton, der under den frdige belgning skal vre mindst 30 mm og hjst 50 mm. Betonens styrkeklasse er afhngig af belastning og krav til frostsikring. Der henvises i vrigt til kapitel 9, Betonarbejde. Chausssten sttes med oprunding (pilhjde) med et tvrfald efter standarden p: 20 for arealer med faste fuger, eksempelvis af beton. 20 for gangarealer. 25 for fortove. 30 for vejbaner og pladser med grusfuge.

Brolgning

187

Nr hjderne inkl. slaghjden er bestemt (slaghjden for bde tung og let trafik er 10-30 mm), sttes stenene efter snor for mindst hvert 3. skifte, se figur 11.19.

Figur 11.19

Stenene sttes efter snor for mindst hvert 3. skifte.

Lige skifter sttes med samme stenbredde og med plads til det foreskrevne fugemateriale. Forbandtet udfres med mindst 1/3 af stenlngden, se figur 11.20.

Figur 11.20

Tvrstning.

Chausssten m af hensyn til holdbarhed og udseende ikke tilhugges til under en 1/3 af stenenes normale strrelse. Chausssten sttes for hnden efter samme fremgangsmde som ved brosten: Den satte sten fores. Stenen sttes og rettes til med hammeren. De satte sten fejes over med grus. Dagens produktion stdes. Gruset fejes ud over arealet.

188

Brolgning

Stning af chausssten, buer

Buer er den mest almindelige form for stning af chausssten p gader og i overkrsler, fordi buestning giver en strre holdbarhed over for trafik, og i modstning til lige skifter kan mindre forskydninger i skiftegangen ikke ses. Buestningen baseres normalt p bygherrens oplysning om, hvor mange hele og halve buer der skal sttes. Alternativt skal brolggeren selv beregne antallet af buer. Brolggeren skal samtidig oplyses om, hvilke krav der stilles til selve buestningen. Om stenene skal sttes 1 p 1 eller 2 p 2 eller p en anden mde, se figur 11.21 og 11.22.

Figur 11.21

Figur 11.22

Buestning, 1 p 1.

Buestning, 2 p 2.

Eksempel
En overkrsel p 4,5 m skal normalt sttes med 2 helbuer a 1,5 m og 2 halvbuer a 0,75 m. Kordeafstanden, dvs. afstanden mellem hjertestenene, skal mindst vre 1,2 m og hjst 2,3 m. Cirkelbuens pilhjde skal vre ca. 1/5 af kordeafstanden. Hermed dannes der en kvart cirkel svarende til en ret vinkel p 90 grader, se figur 11.23 og figur 11.24. Pilhjden bestemmes p flgende mde: 1,5 m 1/5 = 0,3 m svarende til ca. 3 sten. For at f en pn udfyldning i buen vil man i dette tilflde stte pilhjden til 0,35 m.

Brolgning

189

Figur 11.23

Buestning.

Figur 11.24

Eksempel p lgning.

Ved buestning skal man vre opmrksom p flgende, se figur 11.25 og 11.26: Stenene sorteres i hjertesten og topsten. Der afsttes snore i hjertet og eventuelt midt p buen for at undg, at der sttes for hjt eller for lavt. Springere m kun anvendes i srlige tilflde, hvor forbandtet skal holdes. Forbandtet udfres med mindst 1/5 af stenlngden.
Figur 11.25

Skiftegang.

Figur 11.26

Springer.

190

Brolgning

Hjertestenene, som skal vre sm sten, sttes frst. Derefter sttes en stor sten i buens toppunkt for at give en id om buens form, se figur 11.27.

Figur 11.27

Hjertestenene sttes frst.

De vrige sten sttes fra hjertestenen med den smalleste side mod hjertet og den brede side mod buens toppunkt. De mindste sten sttes nrmest hjertestenen, og de strste sten sttes ved buens top, se figur 11.28.

Figur 11.28

De vrige sten sttes fra hjertestenen.

Brolgning

191

Mnsterarbejde, buer
Figur 11.29, 11.30 og 11.31 viser forskellige eksempler p mnsterarbejde med chausssten.

Figur 11.29

Buestning 4 p 4, gennemgende.

Figur 11.30

Buestning 2 p 2, buerne vendt p vejmidte.

Figur 11.31

Halvkryds.

Mnsterarbejde, pfuglemnster
Pfuglemnster anvendes som en dekorativ belgning og ofte med en markering af buen med forskellig farve sten. Pfuglemnster er i modstning til buestningen baseret p en 1/2 cirkel, og normalt sttes stenene efter en skabelon. For at undg de mange spidse hugninger, som giver et drligt helhedsindtryk, kan man med fordel anvende et mnster med 1/3 korde, se figur 11.32.

192

Brolgning

Figur 11.32

Pfuglemnster, pilhjde = 1/3 korde.

Figur 11.32 viser et pfuglemnster, hvor centrum er snket 1/3 under toppen af den foranliggende bue. Det vil sige, at pilhjden bliver 2/3 r. Afstningen vil til sidst udgre et net af snore p kryds og tvrs, fordi der skal trkkes snore fra midten af hver bue og fra hver buetop.

Belgninger af mosaiksten
Mosaiksten
Mosaikstens kvalitetsnorm er fastsat i DS/EN 1342. Stenene fremstilles normalt af klvet materiale, men de kan ogs leveres savet eller jetbrndte. Det tilstrbes, at stenenes hovedflade er kvadratisk, og at siderne str vinkelret p hinanden, s stenene kan sttes tt sammen. Ml p mosaiksten fremgr af figur 11.33.
Figur 11.33

Ml p mosaiksten.

Bredde-, lngde- og hjdeml

= 60 mm 10 mm (50-70 mm)

Stning af mosaiksten
Kravene til underlag og til sttematerialer er de samme som til chausssten. Mosaiksten sttes med oprunding (pilhjde) og et tvrfald p: 20 for gangarealer. 25 for fortove og pladser. Mosaiksten sttes med forbandt, og af hensyn til holdbarheden og belgningens udseende m stenene ikke tilhugges til under en 1/3 af normal strrelse. Mosaiksten sttes og hndteres i vrigt som chausssten.

Brolgning

193

Belgninger af knoldebrosten og piksten

Knoldebrosten og piksten
Knoldebrolgning og piksten anvendes typisk p grdspladser og til udfyldning af bagkanter. Piksten er tilhuggede sten af knoldebrosten. Knoldebrosten kan vre ssten, sten fra grusgrave, marksten af granit eller andet materiale, som er fri for kalk og flint. Der findes ingen standard for knoldebrostens strrelse, men som almindelig handelsbetegnelse deles knoldebrosten op i 4 fraktioner, se figur 11.34.
Fraktion 1 Fraktion 2 60-100 mm 80-150 mm

Fraktion 3 100-200 mm Fraktion 4 150-250 mm

Figur 11.34

Knoldebrostens handelsbetegnelser og strrelser.

Stning af knoldebrosten og piksten

Knoldebrolgning kan sttes som udfyldning eller i skifter. DS/EN 13285 faststter flgende normer for sttematerialer: Grus Sttelaget under den frdige belgning skal mindst vre 70 mm og hjst 120 mm. Der skal anvendes grusmaterialer med kornstrrelsen 0-8 mm. Beton Stenene sttes i jordfugtig beton, der under den frdige belgning skal vre mindst 70 mm og hjst 120 mm. Betonens styrkeklasse er afhngig af belastning og krav til frostsikring. Der henvises i vrigt til kapitel 9, Betonarbejde. Knoldebrosten og piksten sttes med oprunding (pilhjde) og med et tvrfald p: 40 ud fra husfacader. 35 for kre- og gangarealer. 20 for gangarealer i parker og haver. Stenene sttes tt sammen p rodfladen og med den mest plane flade opad, se figur 11.35

Figur 11.35

Stning af knoldbrosten og piksten.

194

Brolgning

Belgninger af iser og belgningssten

De grundlggende belgningsbegreber samt opbygning af veje er beskrevet i kapitel 7, Vejarbejde, se derfor ogs det kapitel.

Byggeriets planlgningsmodul
De fleste fliser og belgningssten er tilpasset byggeriets planlgningsmodul, 3M = 300 mm for vandrette ml. Enkelte flisetyper og belgningssten, der i dag afviger fra modulet, bliver lbende tilpasset. Fordelen ved at benytte fliser og belgningssten, der er tilpasset planlgningsmodulet, er, at belgningsarbejdet kan udfres uden tildannelser af betydning. Man skal imidlertid vre opmrksom p, at fugeknasten p fliserne og belgningsstenene ikke sikrer, at belgningen overholder modulmlet, men kun, at mindste fugebredde overholdes. I forbindelse med lgning af belgningssten er det en fordel at udspnde snor i de modulml, der er opgivet af producenten.

Fliser
Fliser af naturmaterialer
Kravene til fliser af naturmaterialer er fastsat i DS/EN 1341.

Fliser af beton
Kravene til fliser af beton er fastsat i DS/EN 1339. De historisk bestemte dimensioner 625 800 mm betyder, at de traditionelle krebane- og fortovsfliser er bde store og tunge. Med det forml at f et bedre arbejdsmilj og en bedre tilpasning af flisebelgninger til bymiljet lgges fortove ofte med mindre fliser i dimensionen 500 500 mm eller derunder. Selv om fortovsfliser tler en temmelig kraftig belastning, br man anvende krebanefliser, dvs. fliser, der eventuelt er armerede og tykkere end almindelige fliser, ved overkrsler, hvor der forekommer stor belastning. Betonfliser fremstilles med henholdsvis affaset kant, afrundet kant og skarp kant, se figur 11.36. Ud over de allerede nvnte fortovsfliser findes der andre flisetyper til belgninger, eksempelvis rektangulre modulfliser, faconfliser og fliser med specielle farver og overflader.

Brolgning

195

Figur 11.36

Fliser af beton.

Lgning af fliser
DS faststter flgende normer for sttematerialer: Grus Sttelaget under den frdige belgning skal mindst vre 20 mm og hjest 50 mm i henhold til DS 1136. Der skal anvendes grusmaterialer med kornstrrelsen 0-8 mm (DS/EN 13285). Beton Stenene sttes i jordfugtig beton. Betonlagets hjde og betonens styrkeklasse er afhngig af belastning og krav til frostsikring. Der henvises i vrigt til kapitel 9, Betonarbejde.
Oprunding

Fliser lgges med oprunding (pilhjde) med et tvrfald efter standarden p: 25 for vejbaner. 20 for gangarealer. Det retlinede fald kan imidlertid ved brede fortove give indtryk af, at fortovet buer nedad. Derfor lgges fortove de fleste steder med en overhjde p midten svarende til ca. 1/8 af tvrfaldet, i henhold til DS 1136, se figur 11.37 og 11.38. Fortove og belgninger, hvis bredde er mindre end 1 meter, kan udfres uden oprunding.

196

Brolgning

Nr hjderne, inkl. slaghjden p 5-10 mm, er bestemt, lgges fliserne efter snor, som sttes p ydersiden af flisen.

Figur 11.37

Fortov med jvnt fald.

Figur 11.38

Fortov med oprunding. Fugebredde

Fliser lgges med en fugebredde p mindst 2 mm og hjst 5 mm. Af hensyn til holdbarhed og belgningens udseende m fliser ikke tilhugges til under en 1/3 af normal strrelse. Det glder imidlertid ikke for smige. Her er det brolggerens opgave at finde den mest holdbare lsning, dvs. strst mulige fliser. Det frdige resultat skal fremtrde som en jvn flade uden lunker, og alle fuger skal vre ttte og fyldte.

Tildannelse af fliser
Fliser deles og tildannes med hammer og mejsel eller ved klipning eller skring. Med undtagelse af smighug er minimumsstrrelsen ved tildannelse af fliser 1/3 af den oprindelige strrelse.
Overhugning i rette linjer

Figur 11.39a

Overhugning af fliser, rette linjer.

Overhugning af fliser i rette linjer udfres p flgende mde, se figur 11.39a: 1. Flisen opmrkes. 2. Opmrkningen spores med kantjern eller fladmejsel. 3. Store fortovsfliser anbringes p et plant underlag, der er placeret 20-30 mm bag opmrkningen. En bankeklods anbringes p den del af flisen, der skal fjernes. Med et par kraftige slag med klaphammeren vil flisen knkke i opmrkningen. 4. Mindre fliser knkkes over et ret underlag, der er anbragt under opmrkningen. 5. Kanten renhugges med fladmejsel. 6. Endefladen renhugges med spidsmejsel.

Brolgning

197

Overhugning i kurver

Overhugning af fliser i kurver foretages p flgende mde, se figur 11.39b: Svage kurver opmrkes og overhugges som ved rette linjer. Kraftige kurver opmrkes efter kurven. Tangenten til kurven opmrkes ca. 20-30 mm uden for kurven. Opmrkningen spores, og flisen overhugges efter tangenten. Flisen renhugges efter kurveopmrkningen. Renhugningen skal altid starte ved det spidsvinklede hjrne p flisen.
Klipning

En fliseklipper kan anvendes til klipning af bde belgningssten og fliser. Rette linjer renhugges med fladmejsel. Kurver klippes groft og renhugges med fladmejsel.
Skring
Figur 11.39b

Fliseskring med diamantskreskive foregr enten med hndholdt vinkelskremaskine eller p et skrebord, se figur 11.40. Diamantskreskiver er forholdsvis dyre, og man skal derfor vre omhyggelig med at betjene skremaskinen korrekt, dvs.: - at skiven altid skal dreje samme vej. - at skivens temperatur skal holdes nede ved at dele skringen op i bidder. - at undg at presse og vride skiven. - at der bruges vand ved skrearbejdet for at undg stvgener.

Overhugning af fliser, kurver.

Figur 11.40

Fliseskring med diamantskreskive.

Belgningssten
Belgningssten er kendetegnet ved, at de enkelte sten har en udformning, der ofte sikrer en lsevirkning mellem stenene. Sammenlsning af de enkelte sten giver en stabil belgning med styrke og smidighed, der kan tle bde hurtigkrende og tung trafik.

198

Brolgning

Lgning af belgningssten
Kravene til underlag og til sttematerialer er de samme som kravene til de vrige belgninger. Kurvest anvendes ved buede sti- og vejforlb samt ved rundkrsler, se figur 11.41. nsker man kurvest med forskellige drejninger, rettes der henvendelse til producenten.

Figur 11.41

SF-kurvest.

Grsarmeringssten
Grsarmeringssten lgges i store trk som belgningssten og skal som disse nedlgges p afretningslag. Forskellen ligger i fugefyldningen, hvor det skaldte vkstareal, der kan andrage over 50 % af stenenes areal, efterfyldes med en blanding p ca. 50 % jord og 50 % grus 0/4 mm og tilss med grs.

Kansten
Kantstenstyper
Kantsten findes i bde granit og beton. Kantsten i granit findes i flg. typer, se figur 11.42:
Figur 11.42

Kantsten af granit.

Faskantsten. Klvede kantsten. Vinkelkantsten. Kantsten i beton findes i flg. typer, se figur 11.43: Fortovskantsten til adskillelse af fortov fra krebane. Anvendes fortrinsvis i bymssige bebyggelser. Rabatkantsten til adskillelse af rabat eller grsarealer fra krebanen. Anvendes ved strre vejanlg og ved lukkede villaveje, hvor en del af rabatten anvendes til parkering, samt i smalle gader, hvor fortovet benyttes af den krende. Albertslundkantsten. Anvendes ligesom fortovskantsten og rabatkantsten. Smkantsten, der henvises til producentens lgningsanvisning. Limkantsten, der henvises til producentens lgningsanvisning.

Brolgning

199

Figur 11.43

a Fortovskantsten af beton. b Rabatkantsten af beton.

Til kurver, heller, er og hjrner findes der kurvekantsten med forskellige radier samt hjrnekantsten, se figur 11.44 a og b.

Figur 11.44

a Hjrnekantsten i beton. b Kurvekantsten i beton.

200

Brolgning

Stning af kantsten
Kantsten sttes som oftest i jordfugtig beton med en styrke p minimum 16 MPa. Underlaget skal vre afrettet og med en fugebredde p 2-3 mm for at undg afskalling. Mht. dkningen om kantsten glder flgende: Sttemateriale beton: mindst 100 mm. Sttemateriale grus: 30-50 mm. Forstbning mindst 100 100 mm, der afsluttes 40 mm under frdig vejbelgning. Bagstbning mindst 150 150 mm trekantstbning. Uden for kurver sttes alle kantsten i rette linjer efter snor og under hensyn til koter og flugter. Kantsten i kurver sttes i jvne cirkelbuer og, s vidt det er muligt, med samme radius for hele kurven. Til kurver med radius, der er strre end 20 m, kan der normalt benyttes lige kantsten.

Tilpasning af kantsten
Tilpasning af kantsten kan enten foretages med vinkelsliber eller huggevrktj. Man skal imidlertid vre opmrksom p, at ingen tilhugget eller skret kantsten m have en lngde under 0,4 m. Overhugning af kantsten sker p flgende mde, se figur 11.45: Man sporer afmrkningen ved at hugge en rille med et kantjern eller en fladmejsel. Det verste stykke, dvs. 50 mm fra oversiden, skal renhugges vinkelret p sidefladen. Det nederste rhuggede stykke br underhugges for at undg en for bred fuge. Ved smighugning skal der altid hugges fra spidsen, fordi spidsen, som er skrbelig, let kan knkke af.

Figur 11.45

Overhugning af kantsten.

Flere og flere steder stilles der i dag krav om, at kantsten skal skres. Denne skring foretages direkte i stregen. Husk at overholde gldende milj- og arbejdsmiljkrav.

Brolgning

201

Kantsten skal sttes med en fugebredde p 2-3 mm og i de angivne koter og flugter bde i linjer og i kurver og skal fremst som en sammenhngende enhed. Forkanterne skal fremtrde uden fremspring.

Rendesten
Rendesten har til forml at bortlede vandet fra gaden. Render og rendesten kan udformes p mange forskellige mder og bde af beton og granit, se figur 11.46, 11.47 og 11.48: Render og rendesten kan bl.a. udformes af flgende materialer: Krebanebrosten. Chausssten. Belgningssten. Fliser. Betonrender. Naturstensrender.

Figur 11.46

Profil af gammel gade.

Figur 11.47

Gammel rendesten.

Figur 11.48

Nutidig gadeprofil.

Stning af rendesten
Render kan udfres i nsten alle former, fra 1 skifte med krebanesten til render i 5-6 skifter med chausssten. Ved stning af render er det en fordel at bruge skabelon. DS/EN 13285 faststter flgende normer for sttematerialer: Grus Sttelaget under den frdige belgning skal mindst vre 30 mm og hjst 50 mm. Der skal anvendes grusmaterialer med kornstrrelsen 0-8 mm. Beton Rendesten sttes i jordfugtig beton. Der skal vre mindst 100 mm under den frdige belgning. Betonens styrkeklasse er afhngig af belastning og krav til frostsikring. Der henvises i vrigt til kapitel 9, Betonarbejde. Rendesten skal have et mindstefald p 7 .

202

Brolgning

Trapper
Grundregler
I de tilflde, hvor der er store hjdeforskelle i terrnet, kan det blive ndvendigt at anlgge trapper. Disse trapper udfres normalt i henhold til Normer og vejledning for anlgsarbejde.
En gammel grundregel for trapper siger, at 2 stigninger + 1 grund = 63 cm (svarende til en skridtlngde), se figur 11.49. I dag regner man med en skridtlngde der varierer fra 63-67 cm.
Figur 11.49

Trappestigning og -grund kaldes ogs henholdsvis stdtrin og trinflade.

Der skal tages hensyn til afledning af regnvand mv. Trinfladens fald mod forkanten skal vre p min. 15 . Trinene skal altid vre vandret p tvrs af trappen, se figur 11.50. De 2 mest almindelige typer betontrapper er henholdsvis frdige trappestenelementer, der er meget hurtige at opstille, og betonsten, der er meget fleksible og nemme at f passet ind i eksisterende omgivelser. Begge typer trappesten kan opbygges med bundsikring og stabilgrus, der iflge gldende normer er tilstrkkeligt. Man br dog bruge jordfugtig beton, idet man undgr stninger af trinfladerne og stdtrinene. Der br ogs laves en effektiv kantsikring p nederste trin og p langs ad trappens sider. Dette udfres ofte med jordfugtig beton eller med betonkantsten, der bliver under- og sidestbt med jordfugtig beton, se figur 11.51, 11.52 og 11.53.
Figur 11.51

Figur 11.50

Jvn afretning med et brt. Fremadrettet hldning p min. 15 .

Eksempel p kantsikring af nederste trin.

Trapper opbygges p mange forskellige mder og med mange forskellige materialer lige fra trapper af krebanebrosten, der er udfyldt med chausssten, til frdigstbte betontrapper. I det flgende gives eksempler p opbygning af gode og solide trapper.

Figur 11.52

Figur 11.53

Kantsikring af stdtrin og understbning af grundtrin med jordfugtig beton. Ml er angivet i mm.

Stning af trappe i jordfugtig beton.

Brolgning

203

Trapper af kant- og chausssten

Figur 11.54

Trappe med forkant af kantsten og trinflade af chausssten. Kantstenens forkant br afrundes.

Figur 11.55

Flad trappe med forkant af kantsten og trinflade af chausssten. Forkanten kan ogs udfres af betonkantsten med afrundet forkant.
Figur 11.56

Flad trappe af chausssten, hvor stdtrinet hjst er 4050 mm.

Trapper af betonsten og fliser

Figur 11.57

Trappe af bloksten og belgningssten. Stdtrinet udfres af gennemhuggede fliser og trinfladen af fliser, der er tilpasset trinets bredde.
Figur 11.58

Trappe af bloksten og belgningssten, der ikke er tilhugget. Ved at lgge to fliser oven p hinanden bliver stdtrinets hjde ca. 160 mm. Trinfladen skal vre 300-350 mm.
Figur 11.59

Flad trappe af fortovsfliser, der er lagt direkte over hinanden. Stdtrinet bliver ca. 80 mm hjt, og trinfladen skal vre ca. 550 mm bred.

204

Brolgning

Kvalitetskontrol og vedligeholdelse
Kvalitetskontrol og vedligeholdelse er en vsentlig del af kvalitetssikringen af brolggerens arbejde, se i vrigt kapitel 3, Kvalitetssikring og kapitel 7, Vejarbejde, afsnittet Vedligeholdelse af belgningen.

Materialekontrol
Straks ved modtagelsen af fliser og belgningssten skal brolggeren sikre sig: - at alle betonvarer er mrket. - at de leverede mngder svarer til bestillingen. - at varernes dimensioner svarer til bestillingen. - at tolerancekravene er overholdt.

Kontrol af den frdige belgning

Det frdige resultat skal fremtrde med en jvn flade uden lunker, og alle fuger skal vre lige og fyldte. Belgningen kontrolleres med en 3 m retholt, og ingen steder m der vre lunker, der er strre end: Knoldebrosten Krebanebrosten Chausssten Fliser og belgningssten 20 mm 15 mm 10 mm 10 mm

Litteraturhenvisninger
Brolgning og brolgningsarbejde, DS 1136 . Betonfliser Krav og prvningsmetoder, DS/EN 1339 - CE mrkning. Fliser af natursten Krav og prvningsmetoder, DS/EN 1341 - CE mrkning. Brosten af natursten til udendrs belgning, DS/EN 1342 - CE mrkning. Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer, DS/EN 13285 . Betonbelgninger, Belgningsgruppen, Dansk Beton. Tekniske hjlpemidler i brolggerfaget, Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg.

Relevante links
www.betonsten.dk

Stikord

206

Sti kord

3D-model 37, 39

A
AB92 32 Absolut kote 54 Afformningstidspunkt 152 Afgravning af jord 83 Afgravningskubikmeter 81 Afklingshastighed 179 Aejring 76 Absinstallation 158, 166 Absinstallation, aevering af 175 Absinstallation, drift af 175 Absinstallation, vedligeholdelse af 175 Absledning, lgning af 172 Absmateriale 159 Absplan 166, 169 Abssystem 158 Abssystem, opbygning af 156 Afretningsgrus 113 Afretningslag 116 Afsprring af grundvand 101 Afstandsmling, optisk 69 Afstivning 136, 137 Afsvrtning 136, 137 Afstning 63 Afstning, tegngivning ved 61 Aggressive jordarter 76 AISI 316 L 163 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) 42 Anhugning 121, 125, 126, 127 Anhugning, med magnet 131 Anhugningsgrej 126 APV 24 Arbejdsmiljlovgivning 17 Arbejdspladsvurdering (APV) 24 Armeret beton 143 Armering 138, 142 Armering, placering af 141 Armeringsnet 138 Armeringsstl 136 Asfaltlag 108

B
Befstede arealer, oplukning af 95 Belgning 113, 114 Belgning, vedligeholdelse af 119 Belgningsarbejde 113, 114 Belgningssten 113, 114, 194, 197 Belgningssten, lgning af 116, 198 Beton 143 Beton, afformning af 151

Beton, efterbehandling af 151, 152 Beton, inddeling i hovedgrupper 143 Beton, konsistens 147 Beton, pumpning af 145 Beton, transport af 145 Beton, udstbning af 145 Betonarbejde 134 Betondk 152 Betonfremstilling 144 Betonkontrol 147 Betonrr 163, 164 Betonrr, standarder for 160 Betonstyrke 145 Betontryk 135, 136 Betontryk, bestemmelse af 134 Bindelag 108 Bitumins stabilisering 107 Bjergart 178 Blandetid 145 Blind ledning 168 Bldhugger 20 Brolggerfaget 19 Brolggerjomfru 17 Brolggerlauget 19 Brolggeruddannelsen 20 Brolgning 10, 178 Brnd 165, 166 Brndfundering 92 Brnd, tr 166 Buestning 188, 189, 191 Bundlag, belgningsarbejde 115 Bundsikringslag 108, 109 Bundsikringsmaterialer 109 Byggehejs 124 Byggelift 125 Byggeplads, indretning af 24 Byggeproces 26 Byggeprogram 42 Byggesjusk 30 Byggeskadefonden 30 Bygningsafstning 63, 64 Brelag 108 Breunderlag 116 Bndstrop 131

C
CE-mrkning 159 CE-kobling 164 Cementstabilisering 107 Centerlinjer 47 Certicering 34 Chaussbrolgning 14

Sti kord

207

Chausssten 186 Chausssten, stning af 186, 188 Clampsjern 134

D
Detailprojekt 42 Detailtegning 43 Det Digitale Byggeri 36, 38 Diamantskreskive 197 Dimensionering, forskalling 134 Dimensionering, rr 167 Dimensionsndring, rr 172 Dobbeltprisme 63 Driftsplan 42 Driftsvejledning 175 Drnvand 157 DS 400-rr 164 DVR 90, Dansk Vertikal Reference 54, 55 Dybdekomprimering 88 Dkforskalling 137 Dksel 166

E
E-modul 90 Eksplosionsstamper 87, 111 Ekstrusivt milj 180 Elektromuffe 162 Elektrosvejsning 162 Etagekran 124 EURO-rr 163 Euro-systemet 163

Fliser, tildannelse af 196 Flugter 113 Flydebeton 146 Flydekasse 101 Flydende karm 166 Forankring 139 Forankringslngde 139 Forbandt 113 Forkortelser, absinstallationer 52 Forkortelser, brnde mv. 52 Forkortelser, materialer 52 Formolie 137 Formvibrator 150 Forskalling 135 Forskruning 162 Forsyningsledninger 95 Forurenet jord 83 Forureningskategori 84 Forvaltningsdata 37 Friktionsjord 80, 81 Frostsikring, brnde mv. 172 Fugebredde 196 Fundamentsforhold 168 Fundamentsforstrkning 169 Fundamentsplan 166 Fundering 169 Fyldjord 84, 85 Fllesbeskrivelse 42 Fllesbetingelser 42 Fllessystem 156 Frefod 87

F
Fagbeskrivelse 42 Fald, belgningsarbejde 114 Fald, beregning af 62 Faldlodskomprimering 88 Faldlodsmler 91 Faldlodsmling 90 Faskine 174 Faskiners placering 175 Fast karm 166 Fibertovvrk 131 Fikspunkt 54 Filterbrnd 101 Fladenivellement 58 Flisenedlgger 117 Fliser 194 Fliser, klipning af 197 Fliser, lgning af 116, 195 Fliser, overhugning 196 Fliser, skring af 197

G
Galge, placering af 63, 64 Gensidig indvinkning 62 Geologi 76 GIS, Geogrask Informations System 54 Gon 69 Granit 178, 182 Granit, bearbejdning 182 Granitbrud 182 Granit, brydning 182 Graveskade 97 Grundforstrkning 91 Grus 80, 181 Grnseader, regneregler 170 Grsarmeringssten 198 GT-rr 164 Gummihjulstromle 112

H
Halvkryds 191

208

Sti kord

Harthugger 20 Henvisningslinje 45, 47 Hjertesten 189, 190 Horisontalkurve 107 Hovedabsledning 158 Hovedprojekt 42 Hldning 49 Hldningsvinkel 128 Hjdeafstning 54 Hjdekurve, indtegning af 58 Hjdemling 55 hndvrkslaug 18

I
IG-systemet 163 IKT, Informations- og kommunikationsteknologi 36 Indmundingskurve, afstning af 68 Indretning af byggeplads 24, 25 Informations- og kommunikationsteknologi 36 Insert 142 Insta-Cert 159 Intaktjord 85 Intrusivt milj 180 ISO 9000 33, 34 ISO-certicering 30 Isolering 154 Isotopmling 89

J
Jernbeton 138 Jetkobling 164 Jordarbejde 75 Jordart 76, 80 Jordbundsforhold 76 Jordens breevne 77 Jordens tilstandsformer 82 Jordytningsbekendtgrelsen 84 Jordforurening 83 Jordforureningsloven 84 Jordfugtig beton 143 Jordhndteringsplan 84 Jordlag 77 Jordloppe 111 Jordmasse 81 Jordprve 77, 81 Jordstabilisering 87 Jordtryk 138 Jordvolumen 82

K
Kansten 198 Kantsten 199

Kantstenstype 198 Kantsten, stning af 200 Kantsten, tilpasning af 200 Kemisk stabilisering 107 Klippelngde 141 Kloakering 155 Kloakmesterautorisation 156 Knoldebro 13, 16 Knoldebrosten 193 Knoldebrosten, stning af 193 Knkpunkter 58 Kohsionsjord 80, 81 Kommunikation, digital 38, 39 Komprimering 110 Komprimering af jord 83, 85 Komprimeringsdybde 88 Komprimeringsgrad 87, 102 Komprimeringsmateriel 85, 87 Komprimeringsniveau 87 Konsistens, beton 147 Kontrolarbejde 33 Kontroldokument 33 Kontrolklasser 147 Kordeafstanden 188 Kornfordeling 77 Kornkurve 77, 78 Kornstrrelse 77, 78, 79, 181 Kote 49, 54, 57 Kote, beregning af 56 Kranarbejde 125 Kranarbejde, regler for 122 Kranbetjening 122 Kranfrercertikat 122 Kran, hejs og r 123 Krankrsel 122 Kran, personlft 123 Kran, transport med 125, 126 Kran, vindens pvirkning 123 Kraveknap 17 Krog, anhugning med 127 Kurveafstning 65 Kurvepunkt 64 Kurvespejl 67 Kurvetoppunktsmetode 65 Kvalitet 30, 35 Kvalitetsbevidsthed 30 Kvalitetshndbog 35 Kvalitetskontrol 30, 35, 118, 204 Kvalitetssikring 30, 32, 42, 147 Kvalitetssikringscirkulret 31 Kvalitetssikringshndbog 32, 36 Kvalitetssikringsreformen 31, 32

Sti kord

209

Kvalitetsstyring 30 Kvalitetsstyringshndbog 35 Kvalitetsstyringssystem 33, 34 Kde 129 Knrg 162 Krebanebrosten 183 Krebanebrosten, stning af 184 Krebanehammer 17

L
Lagtykkelse, beton 148 Landbrugsrr 164 Laser 72, 73, 74 Laserstrling 74 Laug 18 Ledninger, placering af 94 Ledningsafmrkning, farvekode 94 Ledningsanlg 93 Ledningsdybde 94 Ledningsgrav 98, 99 Ledningsgrav, benvnelser 102 Ledningsgrav, lukning af 103 Ledningsgrav, tilfyldning af 101 Lejeareal 136 Lejetryk 136 Ler 81, 181 Lerrr, glaserede 164 Lerrr, standarder for 160 Letklinker 153 Letvgtsrr, prolerede 163 Linjeafstning 61 Linjefring 106 Linjenivellement 58 Linjer, anvendelse 46 Linjer, betegnelser 46 Linjer, teknisk tegning 46 Lokaliseringsgur 44, 45 Lngdemling 62 Lngdeprol 106 Lfteje 128 Lfteg 129

Mejsel 17 Mekanisk stabilisering 107 Mellempunkter, afstning af 67 Middelaldervej 11 Miljbelastninger 27 Miljbevidsthed 28 Miljklasse 141 Miljklasse, krav til 144 Miljpolitik 27 Miljredegrelse 28 Miljstyring 26 Miljstyringsprogram 27 Mineralkorn 178, 179 Modtagekontrol 147 Morneler 81 Mornesand 81 Mornesten 81 Mosaikbrolgning 14 Mosaiksten, stning af 192 Muldafrmning 97 Mnsterarbejde, buer 191 Mnsterarbejde, pfuglemnster 191 Mlangivelse 47, 48 Mlebog 57 Mleenhed 49 Mlforhold 45 Mlgrnselinje 47 Mlgrnsemarkering 47 Mllinje 45, 47

N
Natursten 178 Nedklingstid 180 Nedlbsbrnd 165 Nedlbsbrnd, anbringelse af 169 Nedpresning 91 Nedstiksafstand 150 Negativ kote 55 Nivellering 55 Nivellering, udfrelse af 56 Nivelleringsinstrument, brug af 55 Nivelleringsinstrument, digitalt 70 Nivelleringsinstrument, halvautomatisk 56 Nivelleringsinstrument, kontrol af 59 Nivelleringsinstrument, vedligeholdelse af 61 Nulplan 54 Nddesten 100

M
MA-rr 164 Magma 178, 180 Makadam 15 Markering, teknisk tegning 46 Marmor 178 Maskinstdning 185 Materialekontrol 118, 204 Materialemoduler 110 McAdam, John 15

O
Oldtidsvej 11 Omfangsdrn 173 Omkringfyldningslaget 172, 173

210

Sti kord

Opbygning af vej 107 Opgravning af jord 97 Oplner 134 Oplnerafstand 134, 135, 136 Oprunding 114, 115, 184, 186, 192, 193, 195, 196 Opstalt 43 Opstilling af storforme 137 Opstuvning 173 Organisk jord 80 Overadejord 84 Overadekontrol 119 Overadevibrator 150 Overgangspunkter 58 Overhjde 113 Overlbsbygvrk 156

P
PEH-rr 162 Perlesten 100 Piksten 193 Piksten, stning af 193 Pilhjde 184, 186, 188, 189, 192, 193, 195 Pilhjdemetode 66 Pladeklo 130 Pladevibrator 87 Planlgningsbeskrivelser 42 Planlgningsmodul 194 Plan, sikkerhed og sundhed 24 Plantegning 43 Planum 83, 87, 107, 108 Plastrr 160 Positiv kote 55 PP-rr 161 Proctormling 89 Projektmateriale, beskrivelse af 42 Projektweb 37, 38 PSS 24 Punkter, afstning af 68 PVC-rr 161 Pythagoras lrestning 62 Plefundering 92 Plekapning 92 Pleplacering 92 Pfuglemnster, pilhjde 192 Pfyldning af jord 83 Pfyldningskubikmeter 81

Rammejournal 92 Ramning af ple 91 Recipient 156 Referencelinje 47, 49 Registreringstabel 44 Regnvand, anvendelse af 174 Regnvand, nedsivning af 174 Regnvandsbassin 157 Regnvandsmngde 156 Relativ kote 54 Rendesten 201 Rendesten, stning af 201 Renseadgang 171 Retablering af ledningsgrav 103 Retningslaser 72 Retningsndring, ledning 171 Rotorlaser 72 RSF-rr 163 Rundjern 138, 139 Rrdimensionering 167 Rrgrav 157 Rrlaser 72 Rrsttte 137 Rjordskompactor 110

S
Samarbejde 26 Samarbejdsmder 26 Sammenspnding 136 Sand 80, 181 Sandefterfyldningsmetoden 89 Sandsten 178 Sandkvivalent 79 Sansning 128, 129 SCC beton 146 SE-vrdi 79 Selvrensning 168 Separatsystem 156, 157 SF-kurvest. 198 Sidehldning 107 Signaturer, absinstallationer 51 Signaturer, bygningsmaterialer 51, 52 Signaturer, ledningsanlg 50 Signaturer, slap armering 52 Sigtekurve 79, 109 Sigteplan 57 Sigteplan, kontrol af 60 Sikkerhedsfaktor, anhugningsgrej 127 Silt 80, 181 Singels 100 Situationsplan 166

R
Radon 153 Radonindtrngning 154 Radonsikring 153

Sti kord

211

Sjkel 127 Skifer 178 Skiftegang 189 Skitseprojekt 42 Skrhejs 124 Skremaskine 18 Skrver 15 Slaghjde 187 Slidlag 108, 109 SML-rr 164 Snitlinje 49 Snittegning 43 Snydebrnd 166 Sokkel 152 Spejlsvejsning 162 Spidsbundsrr 164 Spredningsvinkel 128 Springer 189 Spndbrt 136 Spndstav 136 Stadie 55 Stationeringspunkter 58 Sten 80, 181 Stenafdrning 100 Sten, handelsbetegnelser 100 Stikmuffesamling 161 Streger 46 Stritkasse 142 Strop 128 Stropbelastning 128, 129 Stropvinkel 128, 129 Stbediagram 146 Stbeade 134 Stbehastighed 145 Stbehjde 146 Stbejernsrr 164 Std 139 Std i vgforskalling 136 Stdjern 141, 142 Stdlngde 139 Stdtrin 202 Stttelag 173 Stldrager 137 Stltov 130 Sugespids 100 SWL, Safe Working Load 126 Symboler, tvrsnit 50 Symboler, bninger og udsparringer 50 Symmetrilinje 47 Systemforskalling 137 Srlig arbejdsbeskrivelse (SAB) 43

Srlige betingelser (SB) 43 Stml 147, 148 Stningsgivende jordart 76

T
Tegngivning, anhugning 125 Tegning, note 44 Tegning, tekst 44 Tegninger, bygge- og anlgsarbejder 43 Tegningsfelt 43, 44 Tegningsforstelse 42 Tegningshoved 43 Tekstfelt 43, 44 Tekstur 178 Tentor, ny 138, 139, 140 Teodolit 70 Terrndk 153 Tilbud 42 Tilbudsgivning 37 Tilsyn 42 Titelfelt 43 Totalstation 71 Tovls 130 Transportkubikmeter 81 Trappe 202, 203 Trappe, grundregler 202 Trappestigning 202 Trinade 202 Tromle 112 Trykforankringslngde 139, 140 Trykpvirkning 138 Trykstdlngde 138 Trykzone 138 Trkforankring 140 Trkforankringslngde 139 Trkpvirkning 138 Trkstdlngde 138 Trkzone 138 Tvangsblander 145 Tvrarmering 140 Tvrprol af gade 106 Tvrstning 187 Ttning ved fundament 154

U
Uarmeret beton 143 Udbud 37 Udbudsmateriale 32, 42 Udgravning, ledninger og brnde 169 Udgravningsprol 173 Udjvningslag 172, 173

212

Sti kord

Udluftning 168 Udluftningsledning 168 Udsparing 49, 168 Uensformighedstallet 77 Underbygning 107, 108 Uorganisk jord 80

ben afdrning 100 bning 49 g 130

V
VA-mrket 159 VA-ordning 159 Vakuumlfter 118 Vakuumventil 168 Vandlukke 165 Vedligeholdelse 32 Vedligeholdelsesvejledning 175 Vejarbejde 75, 106 Vejarbejde, betegnelser 107 Vejarbejde, sikkerhed 120 Vejbefstelse 107, 108 Vejbelgning 108 Vejbelgning, aftrapning af 97 Vejbygningsmaterialer, egenskaber 110 Vejens opbygning 107 Vejens prol 106 Vejklasse 106 Vejklassicering 106 Vejkurve, afstning af 64 Vejtype 106 Via Appia 10 Vibrationsplade 111 Vibrationsstamper 87, 111 Vibrationstromle 87 Vibratorstav 148 Vibratorstrrelse 151 Vibrering 148, 151 Vibreringstid 149 Vinkel 49 Vinkelmling 69 Vinkelprisme 63 Vgarmering 142 Vgforskalling, dimensionering af 134 Vrktj 17

W
WLL, Working Load Limit 126

kvidistance 58 rtesten 100

jebolt 128