JRGEN NIELSEN

ni

VAND- OG~LL)FTFORtJRENING.; ~
~1~~*LYD OG IiJt,f~ VEDVARENDE ENERGIAF~G
L
-

_~rf

4.

,k

tr~t
..

-4

4.
1.Lc
-

- 5

4.

Jrgen Nielsen

iljoteknik
Vand- og luftforurening Lyd og stj Vedvarende energianlg

5. udgave, 6. oplag

G E C Gads Forlag

Miljoteknik 5. udgave, 6. oplag 2009 1990, 1996 G-EC Gads Forlag. Aktieselskabet ar 1994. Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomsten mellem de offentlige myndigheder og Copy-Dan. Typografi: Axel Surland. Omslag og sats: MONTAGEbureauet ApS, Kbenhavn. Bogen er trykt hos BookPrint, Svenstrup ISBN 978-87-12-03024-9

Forord

Denne 5. udgave af lrebogen MIL JTEKNIK er hvad angr afsnittene om vand og luftforurening, samt lyd og stj, ikke blevet grundlggende ndret. Der er foretaget en ajourfring og opdatering, samt yderligere inddeling i delafsnit med det forml at gre stof fet mere overskueligt. Endvidere er der medtaget delafsnit som har relation til miljforholdene ombord i skibe. Sammenhngen mellem energifor brug og luftforurening, har bevirket, at man fra regeringens side har op-

stillet en langsigtet mlstning (Ener giplan 2000) med det forml at ned stte forbruget af fossile brndsler. Her kommer s vedvarende energikil der ind i billedet. Da man m formode, at fremtidens teknikere, herunder maskinmestre, i endnu strre omfang end i dag kom mer til at beskftige sig med drift og vedligeholdelse af vedvarende energianlg, er derfor i bogens afsnit 4 gjort nrmere rede for visse typer vedva rende energianlg, ssom: Biomasse, vind og sol. Maj 1996 Jrgen Nielsen

Firmaer og institutioner nr. v, der har stillet materiale til radighed ved udarbejdelsen cf denne lrebog c* Alfa Laval AIS, Kbenhavn Arbejdstilsynet, Kbenhavn Bilsom, Sborg Brel og Kji Nrum Degussa, Tyskland Fyns Amt, Odense Haldor Topse AIS, Lyngby Haustrups Fabrikker A 5, Odense I. Krger A 5, Kbenhavn Informationssekretariatet for vedvarende energi Dansk Teknologisk Institut Jesma-Matador A 5, Vejle Jord og Beton Miljteknik A 5, Aarhus MAN Bog W Diesel Miljstyrelsens Havforureningslaboratorium Odense Kommune, Odense Pandrup Kommune Puritek, Silkeborg Simatek AIS, Hng Strm og Pedersen A 5, Vejle Vendsysselvrket (NEFO) VESTAS DK- 6940 Lem Vestkraft Esbjerg
-

Indhold

Afsnit 1: Spildevandsteknik 1.1 Vandforbrug og spildevandsmngder 7-10 1.2 Forurenende stoffer i spildevand og grundvand og deres indvirkning p omgivelserne 10-14 14-15 1.3 Miljhandlingsplanen 1.4 Biologiske kemiskeprocesser i recipienten 15-18 I .5 Analyser 18-22 1.6 Principper for spildevandsrensning 22-24 1.7 Rist og sandfang 24-2 7 1.8 Mekanisk rensning 2 7-29 30-40 1.9 Biologisk rensning 1.10 Fjernelse afnringssalte 40-48 III Rensning og udledning af spildevand ombord 48-50 p skibe 1.12 Slambehandling 50-59 1.13 Beskrivelse at et rensningsanlg 59-62 1.14 Vedligeholdelse og driftskontrol 62-63 1.15 Arbejdsmilj 63-64 .16 Afsluttende bemrkninger 64
-

2.6 2.7 2.8 2.9 2.10 2.11 2.12 2.13 2.14 2.15

Dynamiske filtre 81-82 Elektrostatiske filtre 82-83 Porse filtre 83-90 Luftvaskere (skrubbere) 90-92 Aktive kulfiltre (adsorbtion) 92-95 Forbrnding (termisk katalytisk) 95-98 Tre-vejs katalysatoren 98-99 Rggasrensning p energianlg 99-106 Rggasrensning p skibe 106-110 Afsluttende bemrkninger 110-112
-

Afsnit 3: Lydteori 3.1 Fysiske grundbegreber 113-119 3.2 Lydopfattelse 119-120 3.3 Lydmling i praksis 120-126 3.4 Stjens skadevirkninger 126-127 3.5 Hreundersgelser 128-130 3.6 Lyddmpning og stjbekmpelse 130-13 7 3.7 Stj ombord p skibe 13 7-139 3.8 Akustisk varsling 139-141 3.9 Afsluttende bemrkninger 141-142 Afsnit 4: Vedvarende energianlg 4.) Indledning 143 4.2 Biomasse 143-151 4.3 Vindenergi 151-158 4.4 Solenergi 158-169 4.5 Afsluttende bemrkninger 169 Ordforklaring Litteraturhenvisninger Stikordsregister 170-172 173 174-176

Afsnit 2: Luftforurening 2.1 Luftforurenende stoffer. Udbredelse og kilder 65-68 2.2 Luftforureningens indvirkning p omgivelserne 68-72 2.3 Tiltag til formindskelse af luftforureningen 72-76 2.4 Arbejdsmilj og grnsevrdier 76-80 2.5 Luft og rgrensningsmetoder 80

Spildevandsteknik og spildevandsrensning

1.1 Vandforbrug og spildevandsmngder Som introduktion til dette afsnit kan vi betragte fig. 1.1, der viser et bysam fund, som via at vandvrk forsynes med forbrugsvand til husholdning og industri. Spildevandet fra dette bysamfund ledes gennem kloaksystemet til et rensningsanlg og fra dette ud i reci pienten. Da det er spildevandsmngden og spildevandets sammenstning, der danner grundlag for opbygningen af rensningsanlgget, herunder bassinstrrelser rensningsmetoder osv., m vi have kendskab til vandforbruget samt hvilke forurenende stoffer, der findes i husholdnings- og industrispil devand. Om dette handler de flgende afsnit.
-

Vandfbrbrug Vi skal have vand for overhovedet at leve, men dette vandbehov er meget beskedent, nemlig: 1-2 i person dgn Det gennemsnitlige vandforbrug i Danmark er betydeligt strre og an drager omkring: 250-400 I person dgn (normalt byforbrug incl, industri). Heraf udgr husholdningsforbruget 100-200 I per son degn. Husholdningsforbruget vil naturlig vis afhnge af hvilken form for bebo else der er tale om. Enfamilieshuse har sledes et betydeligt strre forbrug end etagelejligheder. Vandforbrugets afhngighed af be byggelsesform og standard kan afl ses i flgende tabel, se side 8 verst.

Fig. 1.1

Vandforbrug Bebyggelseskategori I person dgn GI. hj beb. 100 Nyere social etagebeb. 116 Nyere rkkehusbeb. 119 Nyere hj beb. 124 Nyere hjhuse 127 Moderne klublejl. 161 Moderne ejerlejl. 170 Moderne luksusvilla 272

Vandforbruget i Danmark i perioden 1970-1988 kan aflses i nedenstende skema. I 1970erne har forbruget vret strkt stigende, medens der er tenden ser til stagnation i 1980erne. Vandforbruget i Danmark Vandforbrug 1970 1977
-

1988 360 60 370 450 65 1305

mill. ni pr. r

Et husholdningsforbrug p f.eks. 170 1 p d kan opdeles som flger: Madlavning og drikkeforbruget 20! Toiletskyl 40 I Personlig hygiejne 60 I Tjvask 20! Opvask 30! Af yderligere enkeltforbrug kan nv nes bilvask med slange 200-300 I vask. Nogle f eksempler p industrifor brug: vandforbrug i m enhed 10-20 50-150 10-25 2-5

Husholdninger Indstitutioner Industri Landbrug Dambrug Ialt

280 60 200 130 50 720

400 80 265 420 40 1205

Kilde: MiUasrvrelsen 1989. Tal om natur og milj

Husholdningsforbruget i begyndelsen af 1990erne har vret svagt faldende. Derimod kan der konstateres en fort sat stigning i forbruget til markvan ding. Forbruget af drikkevand fra 1983 til 1992 kan aflses p fig. 1.3, side 9. Den spildevandsmngde, der tilledes recipienten, enten via rensningsanlg eller direkte, er dog ofte meget strre end det, der svarer til forbruget. Dette skyldes infiltration, dvs. indsivning af vand i kloaksystemet. Denne infiltra tion vil naturligvis afhnge af klo aksystemets alder og dets vedligehol delse. Se fig. 1.4, side 10. Ogs regnvand skal medregnes i spildevandsmngden. For vej og byarealer kan regnes med op til 140 I
vand hektar sek.

Produkt svovlsyre cellulose l brd

enhed ton ton ton ton

Vandforbruget er ikke konstant over dgnets forlb, hvilket fremgr af fig. I .2, side 9, der viser indlbsvariatio ner af vand til et rensningsanlg. Middelvandfringen ligger p ca. 230 I s og den varierer, som det fremgr af diagrammet, fra omkring 100 Is til 310! s i lbet af dgnet. 8

Flgende tal vil illustrere hvor store vandmngder, der kan vre tale om. For et bysamfund p 50.000 person kvivalenter (PE) kan spildevands

Von*I.rng

3J0 180 280 10 110 t

/~-~N\
oo408~ OflO 2

tot 010 l~.

801.
tOt 01~ bt 89 ,2~i3 847 10 1 0. -5 TO

Fig. 1.2

mngden fra husholdning industri og infiltration f.eks. andrage Q 800 m h. (Forureningen fra industrien omregnes ofte til antal personer (PE), idet man omregner, hvor mange perso ner (PE) industriens spildevandsafled ning svarer til). Den totale mngde under regnskyl kan beregnes ud fra flgende formel: Qmax (l+m)Q hvor m er en strrelse, der kan fast sttes af myndighederne.
-

Sttes m til f.eks. 4, fr man: Qmax (1+4)800 4000m h Stter man m 0, bliver Qmax Q, og dimensionerer man rensningsan lgget ud fra denne vandmngde, m man ved regnvejr enten lede en del af spildevandet til sparebassiner eller direkte ud i recipienten. Dimensionerer man rensningsan lgget ud fra en vandmngde Qmax Q, betyder dette alts, at anlggets Fig. 1,3

Forbrugct aldrikkevand. 1983-1992 Mio. m3 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Anni. Ekski. erhverv med selvstndig vandindvinding, Kilde Danmarks Statistik, St, E., Miljo 1993:8.

1000Im~mdr 700 Tervrtillb 500 400 300 200 Vandlorbrug 100 0 liii AMJJ III ASON 111111 DiF MAIAJJ

Fig. 1.4 Sammenstning af tillb til et renseanlg.

Inhiltrtion

mdr II I I,. ASOND

kapacitet er strre end den, der er nd vendig ved trvejr. 1.2 Forurenende stoffer i spildevand og grundvand og deres indvirkning p omgivelserne. Byspildevand kan inddeles i: Husholdningsspildevand Industrispildevand Regnvand H usholdningsspi Idevand indeholder: suspenderet stof kolloider oplst stof

Org. stof

Nringssalte (fosfater og nitrater) Patogener (sygdomsfremkaldende mikrorganismer) Tungmetaller (som oftest i mindre mngder)

P fig. 1.5 verst side II er vist en oversigt over partikelstrrelser. Medens husholdningsspi Idevandets sammenstning ikke varierer meget fra by til by, kan industrispildevandet vre meget forskelligt i sammenst ning. Feks. er spildevandet fra fdeva reindustrien meget strkt organisk forurenet. Som ofiest forekommer der de sam me bestanddele i industrispildevandet som i husholdningsspildevandet, bort set fra patogener. Ogs regnvand indeholder forure nende stoffer (tjre fenoler- org. ma teriale m.m.). Isr ved begyndelsen af et regnskyl kan spildevandet vre meget forurenet (den frste 1/2 time). Foruden de her nvnte stoffer inde holder byspildevandet ogs uorganisk materiale, feks. sand. De forurenende stoffer i byspilde vand opdeles olle i:
-

I 2 3

Organisk stof Fosforforbindelser Kvlstofforbindelser

Suspenderet stof Partikelstrrelse. mm 100 10 1

4

$4

Kolloider

$4

Oplst stof

Grove partikler

101

102

io~

10

10

10

b7

Bundfldeligt stof ikke bundfldeligt stof Molekyler loner

Fig. 1.5 Organisk stofer de forbindelser der indeholder kulstof (bortset fra CO og CO ). Disse forbindelser kan vre meget komplicerede med store mole kylevgte. Ofte opdeler man organisk stof i let nedbrydeligt og tungt nedbry deligt stof
-

Spilclevandsudledningens inc/virkning po omgivelserne

2 Fosfor forekommer som:

-

Ortofosfat: PO~ HPO4 H,P04 Polyfosfat (findes i vaskemidler) P30,, (PO3 )~ ( PO~ ),, Organisk bundet fosfor
, ,

PO4

Poly P Org. P TOT P

-

Organisk stof, der udledes til en reci pient, tjener som fde for en del af de mikroorganismer, som lever i recipi enten. Ved de omdannelser, der derved foregr, forbruges der ilt og dermed kan iltkoncentrationen blive s lav at andre organismer ikke kan leve. Udledningen af nringssalte kan bevirke en kraftig algevkst i recipi enten, der herved kommer ud afbalan cc. Mere om dette senere. Den skematiske opstilling nederst p siden viser, hvorledes spildevandet fra en typisk dansk by kan indvirke p omgivelserne. Udledningen af organisk stof, kvls tof og fosfor forrsager som nvnt ilt mangel i vore indre farvande. Ved iltindhold under 4 mgO2/l vil fisk sge vk fra det pgldende omrde, og ved iltindhold under 2 mgOJl kan fisk

3 Kvlstof forekommer som: Ammoniak NH1 j (NH3 + NH4 ) N Ammonium NH4J NO,~(NO:+NO )-N Nitrit Nitrit NO1 J Organisk kvlstof Org. N TOT N
-

Indvirkning p recipienten Iltmangel, fiskeflugt, fiskedd, lugtgener, giftvirkning, stetiske gener. Nringssalte Forurening af grundvand. Algevkst med deraf flgende iltsvind. Tungmetaller Giftvirkning ved ophobning i fdekden. Sygdomsfremkaldende bakterier Forurening af drikke- og badevand. Risiko for infektionssygdomme. Stof Organisk stof II

Fig. 1.6 Kilde: Miljstyrelsens Hav

forureningslaboratoriurn.

ikke overleve gennem lngere tid. Bundfaunaen er mere hrdfr, men fortstter iltsvindet i en lngere peri ode, vil alt liv ogs forsvinde her. Kor tet fig. 1.6 viser ilisvindsomrdernes udbredelse i sommeren og efterret 1986. Ser vi nrmere p farvandet om kring Fyn, viser fig. I.? hvor der i 1986-87 er konstateret lave ilt koncen trationer i de bundnre vandmasser. Forholdene er tilsyneladende vrst i den sydlige del af Lilleblt, idet ilt indholdet her ligger p 0-2 mg 0 I.
Grundvand

det nitratforureningen, man fokuserer mest p. Men ogs forureningen med pestici der, er blevet et problem man i stigen de omfang m have opmrksomhed en henledt p. Fig. I .8, side 13 viser grundvandets forureningskilder. Grundvandets nitratindhold stam mer overvejende fra godningstilfrsel p landbrugsarealerne. Det nitrat der ikke optages af planterne, udvaskes til grundvandet. Internationalt er der for drikkevand fastsat en vejledende grnsevrdi p 25 mg nitrat pr. I. og et hjest tillade ligt indhold p 50 mg nitrat pr. 1. Fig. 1.9 p side 13 viser nitratind holdet i drikkevand fra udvalgte vandvrker i Danmark. Som det fremgr af skitsen, er man mange steder i landet over det hjst tilladelige nitratindhold. Analyser fra omkring 500 vandvr ker viser, at nitratkoncentrationen sti ger fra 1,5 til 4,6 mg nitrat l~ r.

Desvrre er det ikke kun havomrder samt ser og vandlb, der er pvirket af forureningen. Nedsivningen fra landbrugsdrift, spildevandsafledning, affaldsdepoter m.m. pvirker grundvandet. og her er 12

Fig. 1.7 Kilde: Fyns Amts Miljrilsvn.

0-2 mg 0,/I Q. 2-4 mg 0,/I

Kilde: Danmarks Statistik mfl., Tal om natur og milj, 1990,

Fig. 1.8 Hvis denne stigning fortstter som hidtil, vil det f uhyggelige konse kvenser for drikkevandsforsyningen. Fig. 1.9 I forbinddse med vandvrkernes kontrol af boringer, er der i 1993 og 1994 undersgt for pesticider i Ca.

0 Snvat I

Z5-5O 50

I.

Drikkevandets nitrarindhold er angive! i koncentranonsklasser (i ,,,g NO, I) jvnjor signutu,jor klaringen. Kortet viser (le nyeste pn/ler indenfor perioden 1 986-1990. Kilde: Status for grundvand og drikkevand i Danmark 1990. (DGW Damnarkv Geologiske Undersgelse.

13

2000 boringer. Der blev pvist pestici der i l40o af de undersgte boringer. 30o afboringerne havde et hjere ind hold af pesticider end tilladt i drikkevandet. Tallene svarer alts til, at der i 60 boringer blev konstateret et for stort indhold afpesticider. Disse forelbige undersgelser har vakt en del opmrksomhed, og flere boringer er blevet lukket. Dog skal der flere undersgelser til, fr man kan si ge noget sikkert om problemets om fang. 1.3 Miljohandlingspianen Den miljhandlingsplan man vedtog i 1985, havde som hovedsigte, at ned bringe forureningen med organisk materiale og nringssalte. Og udfra NPO-redegrelsen, (NPO str for kvlstof fosfor og organisk materia le), blev der fra myndighedernes side opstillet en mlstning. Tallene fra denne mlstning er anfrt i nedens tende skemaer.
-

For kommunale og industrielle rens ningsanlg srre end 5000 PE fast sttes en maksimaludledning, som fremgr af flgende fremtidige~ kravvrdier: Organisk stof 81-5 Total kvlstof N Total fosfor P 15 mgl (modificeret) 8 mg I 1,5 mgl

Det skal bemrkes, at man rensnings teknisk alene koncentrerer sig om nringsstofferne, idet organisk stofre duktion naturligt flger med. I maj 1987 vedtog folketinget er for slag til ndring af handlingsplanen. Mlstningen fastholdes, men tidsho risonten skubbes til januar 1993.
Omkostninger ved planens gennem/ireive

Handlingsplanens gennemfrelse vil krve investeringer p 6 mia. kr. til udbygning af de kommunale rensUdledning efter planens 0~ gennemfrelse 49 133.000 60 10.000

KiceIv,ofl

Udledning iflge N PO-redegrelsen Landbrug 260.000 Kommunale rensningsanlg 25.000 Srskilt industriudledning 5.000 I alt 290.000
Fosfor:

Reduktion tons 127.000 15.000

3.000
145.000

60
50

2.000
145.000

Udledning iflge NPO-redegrelsen Landbrug 4.400 Kommunale rensningsanlg 7.200 Srskilte industriudledninger 3.400 I alt 15.000 14

Reduktion tons 4.000 5.200 2.800 12.000

~o

91 72 82 80

Udledning efter planens gennemfrelse 400 2.000 600 3.000

Ton

Ton Fosforbelastningen

12000
1500

Offbas

kr

ao ~o

Ixo
500

0 86 87 88 89 90 91 92 93 94

IIiiW
86 87 88 89 90 91 92 93 94
-

Fig. 1.10 Udviklingen af belastningen i perioden 1986-94.

ningsanlg, ca. 1,5 mia. kr. til udbyg ning af industriens renseanlg og ca. 4,5 mia. kt for landbruget til sikring af en bedre udnyttelse af husdyrgd ning-ellerca. 12mb. Ic,: (I 986 priser).
Status

ledes det s ud med iltindholdet i Lil leblt i sommeren 1994. 1.4 Biologiske kemiske processer

i recipienten
Ved at se nrmere p hvad der sker, nr vi udleder urenset spildevand til en recipient, fr vi ogs et billede af, hvad det er for processer, vi gerne vil have til at foreg i rensningsanlggene. Men frst m vi se p iltindhold og iltbalance i recipienten. Fig. 1.12, side 16, viser hvorledes ilt indholdet i ferskvand er afhngig af temperatur og mtningsgrad. Saltvand kan, afhngig af saltkon centrationen, ikke indeholde s meget ilt i mtningstilstanden som ferskvand, Ved en saltkoncentration p feks. 300 ogen temperatur p IS C er det maksimale iltindhold sledes kun 8.1 mgt (ferskvand 10,2 mg I). Det fremgr af figuren, at udlednin gen af store mngder varmt vand (f.eks. klevand fra kraftvrker) kan vre en rsag til iltsvind. I en recipient hvor forholdene er i balance forbruger planter, dyr og mi kroorganismer ilt til deres respiration, men samtidig sker der en tilfrsel af ilt

Det m her i den sidste halvdel af 1990erne konstateres, at handlings planens mlstning endnu ikke er opfyldt. For punktkilder, d.v.s. kommunale rensningsanlg og industriaflednin ger, er man nu tt p at n mlstnin gen. Derimod er der ikke registreret en formindsket udvaskning af kvlstof fra de ditluse kilder, d.v.s. landbrugsarealerne. Ovenstende diagrammer, fig. 1.10, vil illustrere dette nrmere. Diagram merne stammer fra vandmiljplan over- vgningen i Lilleblt, og er udar bejdet i samarbejde mellem Fyns Amt Snderjyllands Amt og Vejle Amt. Her ser man, hvorledes kvlstof og fosfor udledningen fra bde punktkil der og diffuse kilder, har udviklet sig i tidsperioden fra 1986 til 1994.
-

Endelig viser fig. I I I p side 16, hvor.

.

15

25-27 ufl 1994 Vejle Frede dda KdJ Middelfart

2 7
ovense Odense

Hadeitlev

Assens

-a

Faabocg

Aabenraa

Sander borg

0-2 mg O~1
2-4 mg 0,1

Fig. 1.11 Udbredelsen afi/tsiind 11994 til vandet, dels gennem iltoptagelsen fra luften og dels gennem fotosynte sen. Se fig. 1.13. side 17. Iltoptagelsen fra luften vokser med iltunderskuddet i vandet og bliver de sto strre jo mere uro, der er i van det (bolgebevgelser strm m.m.).
-

Planterne bruger ogs ilt til deres res piration, men samtidig vil der om da gen (hvor der er sollys) foreg en op bygning af plantestof ved fotosyntesen: CO2 + H20 + nringssalte plantestof + 02
+

sollys

Fig. 1.12
0
5 vandterflPeraIUr io
,,

v
25 30

I I I I i
,0I~

I I I

17 ii cm 0, Pr
111Cr

T2

eller A.wson

16

r -r

02-optagelse fra luften respiration

_7

,I,/

sollys

/
Fig. 1.13

fotosyntese

Hermed frigives, som det ses af reak tionsskemaet, ilt til vandet. Denne iltfrigrelse er strre end planternes samtidige forbrug ved respiration. Da fotosyntesen kun forgr om dagen, men respirationen hele dgnet, vil iltindholdet i recipienten vre strkt svingende, mindst om morge nen lige fr fotosyntesen igen starter.
Forurening med organisk stof

Ammoniak NI-I3 vil, afhngig af tem peratur og pH vrdi, omdannes til ammoniumion: NR3 + R NR4 Denne ligevgt vil med en pH vrdi p omkring 7 vre forskudt helt til hjre.
-~

Nitr(flkation

Nitrificerende aerobe bakterier vil kunne omdanne NR4 til NO efter flgende proces: Bakterier + NR: +H2O
+

Lukker vi byspildevand ud i recipien ten, f.eks. i et vandlb, vil mikroorga nismerne, der befinder sig i vandet, pbegynde en aerob nedbrydende af det organiske stof (madrester, vaske midler, fkalier m.m.). At den biologiske nedbrydning er aerob vil sige, at den foregr ved hjlp af fri ilt.

202

NO

2R

Ogs ved denne skaldte nitrifikarion forbruges der ilt. Ved de her nvnte processer falder vandets iltindhold, hvorved iltoptagel sen fra luften vokser, og en ligevgt kan indtrde. Vi siger, reeipienten er
set vrensende.

Aerob nedbrydning

N p1 0 Org. stof+ bakterier R ,s

Nye mikroorganismer (ceLler) ~~ZTungt nedbrydeligt org. stof

+

C02+H,O+NH1+P0r+SO.

Ved udledning af store mngder spildevand vil iltindholdet falde til nul, og det opslemmede stof vil synke til bunds i recipienten, her vil en ned brydning kunne finde sted ved hjlp af anaerobe mikroorganismer. At den biologiske nedbrydning er ana erob vil sige, at den foregr uden til stedevrelse af fri ilt. Anaerobe bakterier skaffer sig ilt ved bl.a. at reducere sulfater til svovlbrinte HS. Svovlbrinten kan reagere med jern forbindelser og danne jernsulfid FeS. Jernsulfid giver vandet og bunden (sedimentet) en sort farve, og i dette giftige bundslam kan hjerestende organismer ikke leve. Resultatet bli ver, at recipienten dn<.
Sekundrforurening (udledn ing [n ringssalte)

gen krves bade kvlstof og fosfor, for vrigt i forholdet 7: I. Resultat afen forget algevkst (eu trofiering) vil bl.a. vre, at lyset ikke kan trnge s langt ned i vandet og herved vil nogle af bundplanterne d. En anden virkning vil vre den skaldte sekundre forurening, der opstr, fordi recipienten kommer ud af balance, den store algemngde kan ikke omsttes (des). Ddt algestof bundfldes, hvilket svarer til forget tilfrsel af organisk stof. Det har tidligere vret et anerkendt princip, at hvis man blot fjernede et af nringssaltene, kunne man undg sekundr forurening. Imidlertid ved man i dag, at der er behov for at fjerne begge nringssalte, idet fjernelse af nitrat kun er vksthmmende om sommeren, medens fjernelse af fosfat kun er vksthm mende om vinteren. 1.5 Analyser For at kunne vurdere vandkvaliteten i en recipient, spildevandets sammen stning, bde fr og efter et rensnings anlg m.m. er der ndvendigt at fore tage analyser. Flgende analyseresultater, der stammer fra en middelstor dansk pro vinsby (blandet husholdnings- og industrispildevand), vil give et vist indtryk af, hvilke strrelser det er, man nsker at kunne mle. Analyserne er foretaget p spilde vandet ved tillbet til byens rensnings anlg. Det br br nvnes, at der findes mange andre analyser end de her anfrte.

Byspildevand indeholder bde fosfor og kvlstof (P og N) i ret store mng der, dels bundet i organiske forbindel ser og i mindre mngde som fosfat, nitrat og ammonium-ioner, PO4 NO; og NH4 (nringssalte). Som det fremgr af det tidligere skrevne, vil der ved nedbrydningen af organisk stof ogs dannes nringssal te. Disse uorganiske forbindelser, som alts dels er til stede i spildevandet og dels dannes i recipienten, virker som gdningsstof (nringsstof) for planter og alger. Meget simplificeret kan man sige at algerne er opbygget som flger: C ,~Fl ~ ~P Det fremgr heraf, at der til opbygnin 18

It
If

Analyse Iltforbrug med KMnO3 (Kit) 5-dgns biokemisk iltforbrug i~fkvlstof(N) Ammoniak kvl stof NItrIt kvlstof Nitrat kvlstof Total fosfor (P)/ Ortofosfat Chiorid Bundfald efter 2 timer Reaktionstal, pH Udseende
-

Enhed mg OJl mg O~/l mg NI!

-

Tillb 130 300 44 18,2 0,8 4,2 13,8 333

Almindeligvis angives TOT-N og TOT-P direkte, nemlig i enheden mg I. Dansk standard DS 221 og DS 292 beskriver nrmere, hvorledes disse analyser skal foretages. Derimod angives indholdet af orga nisk stof indirekte: BI-KIF og COD mgO L Dv.s. at man her maler hvor meget ilt, der forbruges ved nedbrydning af det organiske swf i spildevandet. Biokemisk iI~brbrug (Bl) Ved denne analyse forsger man at efterligne forholdene i recipienten. Fig. 1.14

mg/I mg Cl/I mIll

Lugt Opsiemmede stoffer mg/I

13 7,4 uklart, grumset af kloak

Spildevandet fra en og samme by kan godt udvise store variationer i tidens lb, dette vil fremg af flgende ske ma, der stammer fra en strre dansk provinsby. Tillb til rensningsanlg Dato 81-5 COD N mgl mgl mgl
0511 3009 3008 2507 370 150 250 240 660 500 670 500 44 42 50 47

Spildevand

fl~[C

Rent iltholdigt vand

P
mgl II 7.8 12 II
ilt mles I flaske

1906 1405
1504 1503 0702

140 210
210 250 730

350 510
490 560 1600

27 47
53 75 56

7,9 10
II

10
16
ilt mles i flaske

0901 220 Gennem snit 277

570 641

37 48

9,9 II

19

mg 0,!
Mec n,t,,lkat,on

Ud en nfltuI bal

Inbubahonslid GOn

Fig. 1.15

Dette gres, som fig. 1.14 p side 19 viser, ved at fortynde spildevandet med iltholdigt vand, som derefter fyl des p flasker. Iltindholdet mles, og flaskerne opbevares nu i 5 dgn ved 20C, herefter mles iltindholdet igen. Ud fra iltforbrug og fortyndingsgrad er man i stand til at beregne BI~, som angives i mg 02 1. Ved en inkubations tid p 5 dgn og derunder iltes kun organisk stof. Ved lngere inkubati onstid vil ogs kvlstofforbindelserne kunne iltes, se fig, 1.15, der viser det biokemiske iltforbrug som funktion af tiden. Man kan tilstte prven sm mng der af et stof, der forhindrer den biolo giske iltning af kvlstof. Sfremt man anvender en sadan nitrifikationshm mer, skal dette altid angives. I dette tilflde benvnes analysen som modificeret BI~. Betegnelsen BOD er den amerikan

ske forkortelse af Biochemical Oxy gen Demand (p dansk Bl). Husholdningsspildevand har et BI~ p 150-300 mg 0 I. Byernes spilde vand, der ofte er en blanding af hus holdning- og industrispildevand, har et Bl, p 300-400 mg 0 I. Sammenlign med analyseresultater ne p de foregende sider. Som tidligere nvnt omregnes indu striens spildevandsforurening ofte til antal personkvivalenter (PE). Ek~e~npeI Fra et bysamfund med f.eks. 50.000 PE vil belastningen med organisk stof sledes svare til 50.000 0,06 3000 kg 0. dgn. Antages vandforbruget at vre 250 I PE dgn, kan Bl i spildevandet ud regnes til: 3000 l0~ 50000 250 240 mg 0 I

60g 02 person dgn, mlt som Bl Ved I PE forsts ~ I 2g TOT N person dgn
-

4g TOT N person dgn

-

20

velsesopgave Bestem TOT N og TOT P. nr vand forbruget antages at vre 250 i PE dgn.
-

Det er umiddelbart indlysende, at det kemiske iltforbrug kan mles bety deligt hurtigere end det biokemiske iltforbrug. Trstofindhold (TS) Trstofindholdet er et ml for spildevandets samlede indhold af oplst og suspenderet stof (SS), og det kan bestemmes ved opvarmning, hvorved vandet fordamper bort. Normalt angi ver man TS i g/m for siams vedkom mende dog ofte i procent. Indholdet af suspenderet stof kan bestemmes ved filtrering efterfulgt af trring og vejning. Heraf flger, at indholdet af oplst stof findes som differencen mellem TS og SS. Industrispildevand, isr fra kemika lievirksomheder, kan vre endog meget strkt forurenet, s foruden de normale analyser er der ogs muligt at bedmme virkningerne af udlednin gen til havet ved at se p flugtreaktion hos fiskeyngei. Der er her tale om en helt ny biolo gisk mlemetode, udviklet i samarbej de mellem et rdgivende ingenirfir ma og Miljstyrelsens havforure ningsiaboratorium. For mlinger foretaget p en dansk kemikalievirksomhed blev flugtreak
,

Det br nvnes, at industrispilde vand kan vre s giftigt, at mikroor ganismerne ikke kan leve i det. I s tilflde giver Bl, analyser ikke noget sandt billede af indholdet af organisk stof i spildevandet. Derfor anvendes ogs det kemiske iltforbrug.
Kemisk iltJbrbrug ~KIE)

Ved denne analysemetode tages spii devandsprver sammen med kalium pennanganat (KMnO4), hvorved en del af det organiske stof iltes og ned brydes. Kaliumspermanganat ilter kun om kring 30 o af det organiske stof i hus holdningsspildevandet. Sammenlign igen med analyseresultaterne p de foregende sider.
Kemisk il(forbrug (COD) Ved at anvende kaliumdic,vmat

0 0

(K,Cr~O ) som iliningsmiddel, kan nsten alt organisk stof i spildevandet iltes, s COD er et indirekte ml for spildevandets total indhold af organisk stof. COD er en forkortelse af Chemi cal Oxygen Demand. PE mill. 9,4
5,

Samlet sp. mgd. til rens. ~WsE6lUninger~ t Spredtbebyggelsem.v. Husholdn. til renseanlg Industri til renseani. Jndustri %

Tot-N l000ton 30,7

,

Tot-P l000ton 7,5 07 4,4 3,1 41

Bl, l000ton 204 i 95 109 53

0, 4,4 5,0

30 19,4 11,3 37

Kilde: Mi~eszyrelsen 1994

21

tion, om end svag, konstateret ved for tyndinger af spildevandet ned til 20005000 gange. Ved en fortynding p Ca. 1200 gange var der markant flugtreak tion. Den rlige tilledning af spildevand (kvlstof fosfor og organisk materi
-

Bemrk, at den samlede spilde vandsmngde svarer til 9.4 mill. PE. Heraf udgr industribidraget 5 mill. PE. 1.6 Principper for spilde vandsrensning Anlg til rensning af byspildevand kan vre meget forskelligt opbygget, alt eller hvilke krav man stiller til aflbskvaliteten. I almindelighed be str et renseanlg af to eller flere af flgende trin, se fig. 1.16. Den renseefTekt der kan opns p spildevandet, vil naturligvis afbnge

ale) til danske rensningsanlg, samt fordelingen mellem husholdning og industri, er vist i tabellen p side 2 I. Det fremgr af tabellen, at Ca. halvde len af belastningen p renseanlggene kommer fra industrien. For organisk stofs vedkommende er det lidt over

urenset

spildevand Fig. 1.16

I-I

for-

I mekanisk I

I biologisk

[..-i

kemisk

I renset

rensning 1.01_rensning

rensning I

I rensning

j spil~tvand

50 o, og for kvlstof og fosfor er det henholdsvis 370o og 4l0o af den sam lede forureningsmngde. Industrispil devand har sledes typisk et relativt mindre indhold af kvlstof og fosfor end husspildevand.

af hvor omfattende anlgsopbygnin gen er, der opns sledes betydelig be dre renseeffekt med et MEK.- BIOL. renseanlg, end med et rent MEK. renseanlg. Renseanlgene kan ogs udbygges

Spildevandsmngde fordelt p rensningsniveau, 1992 Renseniveau Antal anlg Belastning mio.p.e. 8 859 96 625 125 Belastning pct. 100 7 38 16 2 35

Ialt I 856 Uden rensning 14 Mek, 852 Mek.- Kem.(P) 21 Mek.- Biol. 633 3 374 Mek.- Biol.- Kem.(P) 190 I 402 Mek.- Biol. (N P) 8 141 Mek.- Biol. (N P) Kem (P) 138 3 095 Opgrelsen omfatter anlg over 30 p.e. Kilde: Miljstyrelsen
-

22

Fig. 1.17
indlob aflb

SS

MEK

cccl I~~ N ____ISO

P
_

rj

reduktion 100 370 43 67% 30% 14%

D
LEI
aflb

13

ss

indlb

redukt

1300

MEK..8l0L,

30

got
61%

cccl
Nj

~I
indlob

I l~ lis
530 slam

0100

El
Dii
aflb 030

30%

reduktion 90% 91, 90

I
cccl
NI

I 300 1530

MEK,.BIOL. (N

09

l~
indIan

I
I cccl
N

116

01-2 oa 90 slam aflb reduktion 90%

300 530

MEK-BlOl.. -KEM. (P)

030
fl80

85% 30% 94%

I~
16

LE]

~s

I
indlob

01

I p300 cooj______ 530

MEK.-810L. (N

____I~ ~I____ 16
N

_~fJ,
09

aflb

reduktion

Pi-KEM. (P)

030

90%
91% 4094%

94,
slam

med biologisk kvlstof og fosforfjer nelse [Biol. (N og P)], samt med kemisk fosforf]ernelse [Kem. (P)]. Hvorledes renseeffekten bliver ved de forskellige anlgsopbygninger, er vist p fig. 1.17.

Her er tallene, som er anfrt ved indog aflb fra rensningstrinet, angivet i mg 1. Aflbstallene samt reduktioner ne, m naturligvis kun opfattes som vejledende elIler teoretiske vrdier. Spildevandsmngdens fordeling p de 23

enkelte anlgstyper, er vist i tabellen p side 22. Det ses her, at man i 138 anlg ud frer en meget omfattende rensning, svarende til en belastning p Ca. 3 mill. PE. I det flgende vil de enkelte rens ningstrin blive nrmere beskrevet. 1.7 Rist og sandfang Byspildevandet indeholder foruden de allerede nvnte stoffer ogs sand blade uoplst papir plast smgre ne fedtstoffer m.m. For at undg drift-

forstyrrelser i de efterflgende trin, m disse komponenter fjernes ved forrensning.

Riste

Man anvender risle til at fjerne de gro vere forureninger. Fig. I I 8 viser en maskinrenset plan rist, hvor trykfaldet over risten (Ah) styrer afskrabningen af ristestoffet. Ristestoffet er bde us tetisk og smittefarligt og gr derfor of te via det viste transportsystem til for brnding.
.

..-,

...

.:~

24

Fig. 1.19

aflb

sand

~ob

Sandfang sandfanget fraseperareres sand og andet tungt uorganisk materiale. For at opn en effektiv bundfldelse tilstr ber man en vandhastighed p omkring

v 0,3 m s, en strre hastighed bevir ker, at for meget sand fres med til nste rensningstrin, medens en min dre hastighed vil bevirke, at organisk materiale i form af slam bundfldes.

E 0
0

0, 0,

0
0 2

c c

>

Fig. 1.20

Korndiameter

mm

25

Da spildevandsmngden varierer, m sandfanget udformes p en sdan mde, at vandhastigheden kan holdes nogenlunde konstant. Dette kan opns ved at opdele sandfanget i flere paral lelle langs gennemstrmmende kana ler, eller ved at benytte V-formet tvr snit. Ogs ved at udforme aflbs bningens tvrsnitsareal p en ganske bestemt mde, kan man ved varieren de vandmngder (vandhjder) holde hastigheden konstant. Se fig. 1.19 p side 25. Materialet, der samler sig i sandfanget, sammenskrabes maskinelt og deponeres herefter Sandets bundfldningshastighed v13 vil foruden kornstrrelsen ogs af hnge af vandhastigheden v~. Fig. 1.20 side 25 viser bundfldingshastig heden som funktion af kornstrrelse og vand-hastighed. Ogs for stilleslufitordeler (v5 mis)

tende vand er bundfldningshastig heden vist. Den minimale lngde af sandfanget kan nu bestemmes ved hjlp af fl gende udtryk: I b v~

hvor h er vandhjden i sandfanget ved max. belastning. nsker vi f.eks. at tilbageholde sandkorn med en kornstorrelse ned til 0,6 mm., giver fig. 1.16, v11 3,2 cm s, og antager vi vanddybden i sandfanget er h max. 1,6 m fs: I 0,3 1,6 0032 15m

Kombineret sand og fedtfang med be luftning anvendes ofte, herved ndres spildevandets massefylde, hvorved

min, niveau

sandrum

i sandfang 2. fedttang 3, Iutttiltorsel

Fig. 1.21
~0
--4 4.,

Fig. 1.22
0.8

ul 0.6

-i

0.2

t~o
0 20 40 60

80

Luftinngde

10C 120 140 bassinlngde

b)

26

sandpartiklerne lettere bundfldes, samtidig med at fedt og andet flydeslam samles i overfladen, hvorfra det kan afskrabes. Endvidere kan man regulere vandhastigheden i sandfanget ved ind-

sammenhngen mellem strmnings hastigheden og indblst luftmngde. 1.8 Mekanisk rensning I forklaringstanken (sedimentations tanken primrtanken) fjernes bund-

roterende gangbro med skraber d

Fig. 1.23
atlob

tillb.

mekanisk slam

blsning afen strre eller mindre luftmngde. Fig. 1.21, side 26 viser tvrsnittet af et beluftet sandfang med fedtfang, medens fig. 1.22, ogs p side 26, viser Fig. 1.24
100 go
60 70 60 50 40 30 20 10 0 0,5

fldelige stoffer i spildevandet ved sedimentation, dvs. separation p grund af massefyldeforskelle. Der findes mange forskellige former for sedimentationstanke, men ofte er

Reduktion, /~

15 2

Bundfldningstid, timer

Reduktion at forskellige stoffer ved primr sedinentation som funktion af din hydrauliske ophoidstid ibundfaidningstid) -

27

tankerne cirkulre med en diameter p 20-35 m og med en dybde p 1-3 m se fig. 1.23 p side 27. Vandet lber ind i midten af tanken, og fordeles p en sdan mde, at der ikke skabes for megen turbulens i vandmasserne. Det bundfldede slam skrabes via den roterende slamskraber ind mod midten af tanken, hvor det opsamles i slamgruben. Slamgruben tmmes ved hjlp af en slampumpe. Det mekanisk< rensede vand lber via overlbskanten enten til udlbs bygvrket og videre til recipienten, eller til nste rensningstrin. En vis mngde flydeslam forekom mer altid. Dette flydeslam m fjernes efter behov. J0 lngere opholdstid spildevandet har i tanken, desto bedre bliver rens ningseffekten, fig. I .24 p side 27, vi ser reduktionen af forskellige stoffer som funktion af den hydrauliske op holdstid.

Den hydrauliske opholdstid th defi neres som tankvolumen V divideret med spildevandsmngden Q:
th

mh m

hj

Ved en opholdstid p 1,5-2 timer, opns en reduktion aforganisk materi ale, mlt som Bl p 25~300o. Reduk tionen af nringssalte er ret begrn set se fig. I. I 7 p side 23.
,

Eksempel

Fra et bysamfund p 50.000 PE er spildevandsmngden blevet beregnet til Q 980 m h (trvejrtillb). Rensningsanlgget udfres metto cirkulre sedimentationstanke, hver med vanddybden 2,5 m. Der regnes med en hydraulisk opholdtid p t 2 timer (ved trvejr). Find diameteren p tankene. v Ved at anvende udtrykket: t, = fr man: Fig. 1.25

Analyseresultater for tillb og aflb ved et mekanisk rensningsanlg Tillb Udseende: Lugt: Farve: Bundfald efter 2 timers bundfldning Iltforbrug med ji foreliggende tilstand kaliumpermanganat ~efter 2 timers bundfldning
. . .

Aflb mange svvende partikler spildevandsagt. grligt, uklart 0.5 89 mi/l mgO2 mgO. mgO,ll mgO2ll mgO~/i mgO2// mgl mgl mg I mg I mg I mgl mg / mg I mgl mgl mg I mgl mgl

mange svvende partikler spildevandsagt. grligt, uklart II mill 160 mgO,ll mgO,ll 1000 mgO,/i
. . . .

Iltforbrug med kaliumdichromat 5 dgns biokemisk i foreliggende tilstand iltforbrug efter 2 timers bundfldning modificeret Total kvlstof

590 460

530 mgO,/i mgO,li mgO2lI 43,8 mg/I mg/I mg/I mg I mgl mgl mg I mg I mgl mgl mg I mgl mgl

Ji

foreliggende tilstand lefter 2 timers bundfldning

. . .

29,8

Ammoniak-kvlstof Nitrit-kvlstof Nitrat-kvlstof Total-phosphor Ortho-phosphat.phosphor Chlorid-ion Reaktionstal (pH) Opslemmede stoffer Detergenter anioniske Fenol Fedtogolie

18 0,002 u. I 19 5,9 650 7.3 670 1.3 22 57

17 0.003 u. I 14 9.8 460 7,6 110 1.3 70 16

2 2

d2 2,5 980 ~ d

22 m

Fig. 1.25 p side 28 viser et mekanisk rensningsanlg, bestende af 6 stk. sedimentationstanke, og endelig er der i ovenstende skema vist analyseresu)tater fra et sdant anlg.

telsesopgave Udregn reduktionen i procent for flgende strrelser: COD Bl, TOT N TOT og sammenlign resultaterne med fig. 1.17 p side 23.
-

29

Fig. 1.26

roterende

sprinklere

1.9 Biologisk rensning Den biologiske rensning er kendeteg net ved, at organisk materiale ved hjlp af mikroorganismer og ved tilfrsel af ilt, kan omsttes efter de samme processer, som kendes fra reci pienterne. Fjernelse afnringssalte finder kun sted i det biologiske rensningstrin, hvis srlige betingelser er opfyldtMere om dette senere. Biologiske filtre Et biologisk rislefilter af ldre typer er vist p fig. I .26. Som fyldmareriale i filteret kan anvendes skrver eller plastlegemer. Det mekanisk rensede spildevand tilsttes p toppen affilte ret ved hjlp af roterende sprinklere. Pa fyldmaterialets overflade dannes Fig. 1.27
LUFT SPILDEVAND

der en biologisk hinde af varierende tykkelse, og under spildevandets pas sage ned gennem fyldmassen nedbry des det organiske stof p den biologi ske hinde. Nr hinden har net en vis tykkelse afstdes den p grund af van dets skylleeffekt. Fig. 1.27 viser et snit gennem den biologiske hinde, som sidder fast p filtermaterjalet. Denne hinde kan groft sagt inddeles i en aerob og en anaerob zone, hvis tykkelse afhnger af bla. iltkoncentrationerne i vand og luft og af hastigheden afden organiske nedbrydning. Recirkulation er isr ndvendig, nr spildevandstilstromningen er lille, idet en stor vandmngde sikrer en konti nuerlig afstodning afbiomassen. Endvidere vil en for lille and-

BIOLOGISK
AEROO

HINDE
ANAERB

IX~G. STOF 4

c02 4....

rist ristestof tillb

sandtang fedt

bundfld ningstank

biologisk filter

bundfld ningstank

t
-

Fig. 1.28
is-

sand

mek. slam

biol slam

is n-

mngde kunne bevirke, at de p filte ret vrende mikroorganismer dr som flge af mangel p nring. Recirkulationsvandet udtages ofte umiddelbart efter filteret. P fig. 1.28 er dette vist skematisk. Fig. 1.29 viser et skrvefilters rens ningseffekt med hensyn til BL som funktion af volumenbelastningen og temperaturen. Eksempel Regner vi igen med tallene fra eksem plet p side 28, alts en spildevands mngde p Q 980 m h fra 50.000

PE, og antages det, at Bl ved indlbet til det biologiske rensningstrin er 250 g m , kan vi ved en volumenbelastning p 600 gfl5 m d beregne filterets volumen til: V 980 24 250 600 9800m

Ved en vandtemperatur p 20 C vil rensningseffekten da vre Ca. 85o. Roterende biologiske filtre Roterende filtre, enten opbygget som skivefiltre eller tromlefiltre, anvendes i vid udstrkning i udlandet, medens anvendelsen herhjemme hidtil har

r et

Fig. 1.29

de 4 b, b,

0
b,

-4

al

GI

600 800 1000 1200 200 400 Voluinenbelastning med organisk materiale (g si~i~~ . dl

3!

rist ristestof

sandfang fedt

bundfld ningstank

biologisk rotor

bundfld ningstank

tilleDi

aflb

Fig. 1.30

sand

mek. slam

biol. slam

vret begrnset. Princippet i det rote rende filter er, at mikroorganismerne skiftevis bringes i kontankt med spil devandet og luftens ilt. Her ved opbygges der p filteret overflade en filterhud, og denne filterhud vil, nr den opnr en vis tykkelse, blive afslet og fjernes s fra spildevandet i en efterflgende bundfldingstank. Se fig.l.30. Fig. 1.31 viser et roterende tromlefil ter. Bemrk overdkningen, der bl.a. har til forml at mindske lugtgenerne.

Biologiske filtre er mindre srbare over for giftvirkninger (industrispilde vand olie mm.), fordi biomassen sid der fast p overfladematerialet, og ik ke som ved aktivslamanlg fres med rundt i systemet. Til orientering kan det nvnes, at Pandrup kommune har etableret et rensningsanlg (34.000 PEb hvor der anvendes roterende filtre bde til den biologiske rensning og til kvlstoffjernelse. verst p side 33 er der vist analy
-

Fig. 1.31 BIO-NET tromle/liter

-

I4jd BIONE Ttnnnlefihteipnxessen dannes cic ii biologiske overflade uf kunststofhiaterialet BIO NET Dette udmi*er Sig ied fibre vpeeiflkkt uret-/lader (150220 in i,, ) vom! en ensa,ln st,uk tit,: I lngde og ringsti -el-tie er nu niecl en tit ilignende struktur .n tjset salninell til seginente: Xviii tromle/urene (mioret-ne) er sa,n,ne,isat af: Rotore,-ne kon.vtrue,-es ,iiecl en diameter JUl mas. 3.5 mn og en segmenibredde po noN. 1.0 ni. Ii von-cd der po en iviomaksel monteres et eller to (ruin/efIltre, Onslohstal/e,fbr BIOrotoren er ca. I o,iid,: mmiii.

32

St Analyseart
,~

Enhed

Spildevand Tillb

Spildevand Aflb

Reduktion

Prvens art Lab. nr. Udseende Lugt Farve x ire le id ik ed at et ler en Bundfald v. 2 t.
mill

13 280 7,4 220

0,2 13 7.6 7 95 97

~ Opslem. stof x pH x Bl-5 Bl-5. modif. Iltforbrug med KMnO4 COD Total-N Kjeldahl-N Ammoniak-N Nitrit-N Nitrat-N Nitrit + nitrat-N x Total-P Orto-P Klorid Sulfat Dgnvandmngde: Max. limevandmngde: Nedbr: Elforbrug:

mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I
5.427 m dgn 312 m lime 0 m.m. 1660 kWh dgn

x x

460 33

46 20

90 39

8,4

0,65

92

Temperatur: Vand: Luft: Ilt: Aflb: Beluftning: 5.4 mg 1. mg I /4 C. 10-22 C

Sigtedybde i efierklaringstank: 60 cm

seresultater fra dette anlg, der ogs er bygget til at fjerne fosfor og kvl stof [Mek. Biol. (N) Kem. (P)]. Kvlstoffjernelsen har imidlertid ikke fungeret efter hensigten p det tids punkt, hvor prven blev udtaget.
-

Bemrk at Bl, reduktionen er p 97%. Bemrk endvidere energifor bruget p 1660 kwh, for at behandle en spildevandsmngde p 5427 m Prv at sammenligne aflbsvrdier ne med handlingsplanens krav.

Bakteriemasse

Fig. 1.32

Nle Logaritmisk Aftagende Endogene fase i fase fa~e~~1 fase

I
i

Tid
Efter en nlefase, i hvilken bakterier ne vnner sig til substratet gr vks ten ind i den logaritmiske fase, her de ler mikroorganismerne sig med kon stant hastighed, dette betyder at antal let vokser eksponentielt med tiden. Visse bakterier kan fordoble sig hvert 20 minut. Efter en tid bliver substratet beg rnsende for vksten, idet koncentra tionen heraf evt. af et enkelt grundstof i substratet nu bliver s lav, at diffusionen gennem bakteriernes overfla de foregr langsommere.
-

Aktiv slamanlg

Langt strstedelen af moderne rens ningsanlg i Danmark bygges som aktiv slamanlg. For bedre at kunne forst hvad det er for processer der foregr i denne type anlg, vil vi ind ledningsvis se p mikroorganismernes vkstforhold. Sfremt man ved tankforsg poder et nringssubstrat (feks. hushold ningsspildevand) med bakterier og der er rigeligt med substrat i forhold til bakteriemngden, vil mikroorganis mernes vkstmnster aftegne sig som vist p fig. 1.32. Fig. 1.33
Luttningstank Luttning

Bu ndtid nin gsta n k Flok holdes svvende at luttningen Renset vand

1-

Mekanisk renset spildevand

Flokke bundtlder Returslam (koncentrerede Ilokke Bortpumpn ng at overskudsslam

32

Rist Ristestof

Fedt- og sandlang

Bundtld ningstank

Luttnings tank Luft

Bundfld ningstank Aflb

Aktiv slam

Fig- 1.34

Mek. slam

Bid, slam

ercsleal~n. ert

raifla-

Vksten er nu aftagende, og bakte rierne begynder at slutte sig sammen i fnug (flokke), som kan separeres ved bundfldning. Nr nringssubstratet er opbrugt, gr vkstmnsteret over i den endogene fase, i denne fase trer bakterierne p oplagrede nringsstof fer i egen organisme, mange bakterier dr og tjener til nring for de endnu overlevede. Antallet af levende bakte rier reduceres hurtigt p grund af man gel p tilgngelige nringsstoffer og p grund af den voksende koncentrati on af giftige affaldsstoffer fra livspro cesserne. I det aktive slamanlg indeholder slammet bakterier fra alle vkstfaser, ogs dde bakterier forekommer i stort tal, da slammets opholdstid i anlgget er strre end bakteriernes gennemsnitslevetid. Aktiv slamprocessen kan frst an vendes i praksis, nr mikroorganis merne har sluttet sig sammen i fnug (flokke), idet fjernelsen af organisk stof foregr i to faser, hvor der i den frste foregr en adsorbtion af det or ganiske stof til slamfnuggene (det aktive slam), og hvor der i den anden SB Fdemngde Bakteriemngde

fase foregr en iltning (forbrnding) af det adsorberede stof. Princippet i et konventionelt aktiv slamanlg, der bestr af en luftnings tank og en bundfldningstank, er vist p fig. 1.33, side 34, og fig. 1.34 viser aktiv slamanlggets indplacering i hele procesforlbet. Det mekanisk rensede spildevand blandes med en kultur af mikroorga nismer (det skaldte aktive slam) sam tidig med, at der foregr en kraftig be luftning. Slamfnuggene vil nu adsorbere en del af det organiske stof i spildevandet og under indvirkning af luftens ilt foregr der en aerob nedbrydning, her ved dannes der en mngde nye mikro organismer (se ogs side 17). Efter en vis opholdstid i luftningstanken fres slammet over i bundfldningstanken, hvorfra en del fres tilbage til luft ningstankens tillb som aktiv slam, medens overskudsslammet fres bort til videre behandling. Afgrende for et aktiv slamanlgs renseeffekt med hensyn til organisk materiale er slambelastningen (SB) Slambelastningen defineres som:

Kg Bl5/dgn kg Bl~ trstofvgt af slam i luftningstank kg TS d

35

Fig. 1.35
100

B15

renseeffekt (o)

50

La

Normal,

Hoj

Slambelasining

0 0.1 0.2

0.5

10

SB

P fig. 1.35 er vist Bl rense-effekten som funktion af slambelastningen. Som figuren viser falder renseeffek ten, nr slambelastningen vokser, d.v.s. nr mngden af organisk stof vokser i forhold til mngden af mikroorganis mer. Endvidere er der vist hvad man forstr ved lavt normalt og hjt bela stede slamanlg. Med en slambelast ning p f.eks. 0,5 kan der efter kurven forventes en rensningseffekt p 8090o. Desto strre rensningseffekt man krver desto lngere tid skal slammet opholde sig i anlgget. Denne op holdstid udtrykker vi ved hjlp af slamalderen (SA). Slamalderen er defineret som forholdet mellem den i lufiningstanken vrende bakteriemas se og den dagligt fjernede bakterie masse. Slamalderen mles i dgn.
-

tiden, udtrykt som slamalder, vokser med faldende slambelastning. Ser vi igen p fig. I. I 7, side 23, frem gr det heraf hvilken rensningseffekt man kan opn med kombineret meka nisk-biologisk rensning. Igen m talle ne kun opfattes som vejledende og kan kun anvendes til sammenligningsbrug. Sammenligner man med tallene for Mek.-rensning, bemrkes, at foruden en betydelig bedre rensningseffekt med hensyn til organisk materiale opns ogs en bedre rensningsefTekt med hensyn til kvlstof og fosfor. Dette skyldes, at noget af kvlstoffet og fosforet er indbygget i det organi ske materiale, og derfor fjernes sam men med overskudssiammet fra det biologiske rensningstrin. Flgende beregningseksempel, der er meget strkt forenklet, er medtaget

SA

Trstofvgt af slam i lufiningstank Trstofvgt af fjernet overskudsslam dgn dgn for at give et indtryk af bassinstrrel sen ved et aktivslamanlg.

Sammenhngen mellem slamalder og slambelastning er vist p fig. 1.36, side 37. Heraf fremgr det, at opholds36

SI0.OIdtt

dgn

Fig. 1.36

30

ndvendige bassinvolumen beregnes til Ca. 1750 m3. Med et bassintvrsnit p 12 m bliver bassinlngden: 1750 146m

20

0 5 0 0. 0,2 0,3 0. 0,5 OA 0.7

Der kunne s vlges 4 bassiner Ca. 36 meters lngde.

BeluJiningstanke
oj

ser

ekt cale:an ug. for len ~kt ale ekt or.

Eksempel Spildevandet fra et bysamfund med 50.000 PE skal behandles i et meka nisk-biologisk rensningsanlg. Anlg get dimensioneres sledes, at BL i aflbsvandet ikke overstiger 20 mg I ved trvejrstilstromning og 20 C. Hvis vi regner med en rensnings grad p 0,3 i den mekaniske del af anlgget, vil belastninger med orga nisk stof andrage: 50,000 0,06(1-0,3) 2100 kg BT dgn idet I PE regnes som 60 g 0 person dgn, kan den gennemsnitlige koncen tration ved indlbet til aktivslaman lgget beregnes til: 2100 50.000 0,200

Beluftningstanke kan opbygges p mange forskellige mder, fig. 1.37 og fig. 1.38 p side 38, viser et ringka nalanlg bestende af 2 tanke. Hver tank er forsynet med en rotorbelufter Fig. 1.37

det ler ~et

0,2 10 kg Bl m

210 mg 131 I Den ndvendige rensningsgrad vil da vre: 210 -20 210 100=90o

el-

Ud fra denne rensningsgrad kan slambelastningen (SB) nu beregnes, og faststter man yderligere slamkon centrationen i luftningstanken, kan det

o Sandfang og fordelerbygvrk Rotorer o Aflobsbygvrker o Slamfang med forbindelsesledning

Slamsilo og eller slambede
37

Fig. 1.38 (mammutrotor), der samtidig med oxi dering af vandet tillige skaber en vandret strmning rundt i tanken. Strmhastigheden er s stor, at vandet vil lbe en gang rundt i lbet af 2-3 minutter, og tillbende spildevand kan derfor i lbet af kort tid betragtes som opblandet i hele tanken. Indkommende spildevand fortyndes med den i tanken vrende vandmng de, hvis koncentration svarer til aflbs koncentrationen. Svingninger i den tillbende belastning forrsager den mindst mulige ndring i de biologiske forhold i tanken. Mikroorganismerne i Fig. 1.39 det aktiverede slam kan arbejde under optimale betingelser, nr de ikke bestandigt skal tilpasse sig ndringer i deres omgivelser. Til en given tid er de biologiske forhold ens i ethvert punkt i tanken, og dermed er oxygenforbru get ens i ethvert punkt Ltanken. Dette giver i praksis den optimale mulighed for at tilpasse oxygenydelsen til oxy genbehovet.
Belufiningssystemer

Beluftningssystemer i et aktivslaman lg har flere forml: a) Det skal tilfre det mikroorga

-.

flininutrotor

r~
38

!p!,

1.1

nismernes livsvirksomhed nd vendige ilt. b) Det skal holde slammet svven de , s der ikke forekommer slam aflejringer i tanken. c) Det skal sikre en god blanding af spildevand og slam, s slamfnug gene flr mulighed for at udtrkke nringsstof fra spildevandet. Til aktivslamprocesser findes forskel lige beluftningssystemer. En mam inutrotor som beskrevet ved det oven for omtalte ringkanalanlg er vist p fig. 1.39 side 38, og p fig. 1.40. llttilfrslen kan reguleres i strrelse gennem ndring af rotorens omdrej ningshastighed og ved at ndre neddykningen, hvilket sker ved hjlp af en bevgelig overlobskant ved udb bet fra tanken. Det skal bemrkes, at hovedparten af energiforbruget i et aktivslamanlg anvendes til drift af beluftningssyste met. For at give et indtryk afbeluftnings tankens strrelse m.m., er der pa fig. I .41, side 40, vist et luftfoto af Sholt renseanlg ved Silkeborg. Anlgget er

dimensioneret for Ca. 100.000 PE og er et Mek.- Bio. (N) Kem. (P) anlg. Fig. I .42 p side 41, viser anlggets skematiske opbygning, og heraf frem gr strrelsesforholdet mellem de for skellige anlgskomponenter, ssom beluftningstanke rist sandfang o.s.v.
-

der cke er ~de nkt ru~tte ied xy-

Vceksthrnmende stoffer Det er ved biologisk rensningsanlg ndvendigt at sikre en rimelig ensar tethed i belastningen p anlgget, bde hvad angr spildevandets sam menstning og spildevandsmngden. Vksthmmende stoffer m ikke tilfres anlgget i strre mngder. De biologiske processer kan blive mrkbart pvirket, sfremt koncentra tionerne overskrider flgende vrdier: Bly Chrom (total) Kobber Nikkel Zink Cyanid Phenol Mineralske olier Anioniske detergenter I 2 I I 2 0,1 5 lO 10 mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I mg/I

~1~

Fig. 1.40

-je

dit
4.

~1~~~

I.

0
Fig. 1.41 Soholt renseanlg, Si/keboig

Ogs organiske oplsningsmidler og halogenerede kuibrinter vil, i selv meget sm koncentrationer, have en mrkbar indflydelse p de biologiske processer. 1.10 Fjernelse af nringssalte Som tidligere beskrevet er det, for at undg sekundr forurening, ndven digt at fjerne bde nitrater og fosfater fra spildevandet. Dette m i dag siges at vre teknisk muligt, sledes at man kan opfylde handlingsplanens krav med hensyn til aflbsvrdier.
Nitratfiernelse

vandets indhold af NH, til NO, ved hjlp af aerobe nitrificerende bakterier. Nitrificerende bakterier NO~ + I-I + I-LO

NI-I3

20

Den anden del af processen, denitri fikationen, foregar under anoxe for hold, dvs, der er nitrat, men ikke ilt til stede. Herved bruger de denitrificere de bakterier nitrat som iltningsmiddel. Omdannelsen krver, at der er orga nisk stof til stede, forenklet kan denitri fikationen illustreres ved flgende re aktion: Denitrificerende bakterier CHNO*5C0 C H NO, symboliserer det organiske stof~ der krves til denitrifikationsprocessen. 4N0 4OH

Fjernelse af nitrat kan foreg p for skellige mder, den mest almindelige metode er biologisk kvlstoffjernelse. Denne metode er delt op i to deipro cesser, nemlig nitrifikation og denitri fikat ion. Ved nitrifikationen omdannes spilde-

2N+NH

40

til e-

Ved nu skiftevis at underkaste spil devandet aerobe (iltrige) forhold og anoxiske (iltfattige) forhold, er det herved muligt at fjerne kvlstoffet fra spildevandet. Denne nedbrydning af organisk stof uden ilttilforsel er ensbetydende med en ret vsentlig besparelse til drift af anlggets beluftningssystem (1 5~2O0 besparelse). Fjernelse af kvlstof efter den her beskrevne metode foregr typisk i et

aktivslamanlg, men kan ogs, som tidligere nvnt, foreg i roterende bio logiske filtre. For at kunne gennemfre nitrifikati onen krves, afhngig af temperatu ren, en vis slamalder, idet de nitrifice rende mikroorganismer kun dannes, hvis slammets opholdstid i anlgget er tilstrkkelig stor. Fig. 1.43 viser sam menhng mellem temperatur og slamalder for at opn fuld nitrifikation. Er temperaturen f.eks 10C, krves en

N,dvend 20

s~cr~fCer

for ndr I kat on

dgn

Fig. 1.43

15

Fu d ri ti I kat on

rig en ~:fkot on Temoerofur 0

to

20

41

Fig. 1.44

slamalder p omkring 10 dgn, hvilket iflge fig.l.36 p side 37 svarer til en slambelastning p mindre end 0.2, alts lavt belastet slamanlg. De fleste af de anlg, der i Danmark er bygget til kvlstofijernelse, drives efter den dansk udviklede BIO-DENI TRO-proces. Ved denne metode udnyttes frst spildevandets organiske materiale til denitrifikation af det nitrat, der er dan net i anlgget i en forudgende fase. Herefter iltes spildevandets ammoniak til nitrat, dette nitrat aernes s p et senere tidspunkt ved yderligere spilde vandstilledning. Processen er anskueliggjort p fig. 1.44 der viser et ringkanalanlg med to tanke I og II samt en bundfldnings tank. Ringkanalerne er beluftet ved hjlp afrotorer, der samtidig med ind piskning af ilt til vandet, transporterer vandet rundt i kanalerne. Disse ro torer er sdvanligvis elmotordrevne, og kan kre med varierende hastighed.
,

I fase A krer rotoren med lav has tighed i tank I, tilstrkkelig til at dr kulere vand og slam rundt i tanken, men ikke stor nok til at tilfre den ndvendige ilt til nedbrydning af det organiske stof. Ilten til nedbrydningen af det orga niske stof tages fra det i den forud gende fase dannede nitrat, p denne mde frigres kvlstof (N1). Se ogs p fig. 1.45. side 43, der viser hvorledes nitrat og ammoniakk vlstof(NO N og NR1- N) varierer i henholdsvis tank I og tank II i de for skellige tidsfaser. Vand og slam lber i takt med tilstrmningen videre til tank II. I denne tank krer rotoren med hj hastighed, hermed tilfres der s meget ilt til vandet, at der kan foreg en nedbrydning af organisk stof samt en omdannelse af ammoniak til nitrat. Renset vand og slam lber herefter videre til bundfldningstanken. I Fase B ledes spildevandet ogs til tank I, hvor rotoren nu bringes til at
-

42

Kvlstof

N2 -afgasning

TANKI

Tid
FaseA

jFaseBL.

FaseC

Fase

DI

9 Kvlstof
4%,
-

afgasrnng

4.

TANK II

s ir

LH
Fig. 1.45
kre med hj hastighed. Herved tilfo res der s megen ilt til vandet, at der kan foreg en nedbrydning af organisk stof, samt en omdannelse af ammo niak til nitrat. Renset vand og slam lber herefter videre til bundfld ningstanken. I fase C skiftes tillbet fra tank I til II, og rotoren i tank II bringes til at kre med lav hastighed. Fase C svarer til fase A blot med den forskel, at der nu er byttet om p tankene, sledes at denitrifikationen nu foregr i tank II. I fase D ledes spildevandet ogs til tank II, men nu krer rotoren i begge tanke med hj hastighed. Forholdene svarer alts til fase B, blot med ombyt ning af tankenes funktion. Det typiske tidsforbrug for de enkel te faser er vist p fig. 1.44, side 42. Den her beskrevne BlO-DENITRO proces foregr i et dobbelt tanksystem.

Tid

en let adne er ker ri nk j sa g rn at. er til at

Det er ogs muligt, som firmaet PURITEK har valgt, at koble de to processer, alts nitrifikation og deni trifikation, sammen i en tank. Denne tank betegnes efter dens opbygning som en OCO tank. OCO-renseanlgget er bygget som et et-trins aktiv-slam anlg, hvor der foregr en biologisk nedbrydning af organisk stof og kvlstofforbindelser. Anlgget bestr af en cirkulr luft ningstank, der er delt op i 3 volumen zoner. samt en efterklaringstank. Fig. 1.46 pa side 44 viser luftnings tanken med de tre volumenzoner. Med henblik p den biologisk ned brydning af organisk stof samtidig med en biologisk kvlstoffjernelse sty res vandet i luftningstanken under skif tevis iltrige og iltfattige forhold. lltfor holdene i tanken kan bekrives som funktion af de enkelte volumenzoner. 43

Fig. 1.46
Fos/brfjernelse Biologisk fjernelse afjasfbr

Tidligere har man til fosforfjernelse anvendt det princip, at fosfor forbin delserne ved tilstning af kemikalier kan bundfldes og fres bort med over skudsslammet. Denne kemiske fld ning er i dag en velkendt proces, der dog er forbundet med en del udgifter. I de senere r har man forskellige steder i verden konstateret, at der ved visse driftsforhold kan foreg en fjer nelse af fosfor fra spildevandet ud over den normale indbygning af fosfor i overskudsslammet. Dette kaldes bio logisk fosforfjernelse. Processerne bag denne fosforfjernelse er i dag ikke fuldstndig kendte. Ved anlg til biologisk fosforfjernel se forsger man at favorisere vksten af de mikroorganismer, der er i stand til at akkumulere vsentligt strre mngder af fosfor end de normalt forekommende mikroorganismer. Den ne vkst kan fremmes ved at underka ste spildevandet vekslende aerobe og fuldstndig anaerobe forhold. Ved den skaldte BIO-DENIPHO 44

proces fjernes kvlstof ved en veks lende driftform, hvor der som bekrevet under BIO-DENITRO-processen vek sles mellem anoxiske og areobe for hold, se fig. 1.47 p side 45. Anaerob: Tilstand, hvor der hverken er nitrat eller ilt i vandet. Anoxisk: Tilstand, hvor der er nitrat men ikke ilt tilstede i vandet. Aerob: Tilstand, hvor der er ilt i van det. I den anaerobe reaktor optager bakte rierne let omstteligt organisk stof, dertil krves energi, hvilket de Mr ved en frigivelse af fosfor til vandet, alts stiger fosforkoneentrationen. Som flge af denne koncentrations stigning foregr der sandsynligvis ogs en betydelig udfldning af tungt oplselige fosfater ved hjlp af spildevandets naturlige indhold af bl.a. cal cium-jern og aluminium. Det, at det er de fosfor akkumuleren de mikroorganismer, der optager det let omsttelige organiske stof, bety der, at disse vil have bedre livsvilkr end de ikke fosfor akkumulerende mi-

Fig. 1.47

BIO-DENiPHO-procos

(P-rigt) anaerob reaktor oplst energi stof -e

polypheaphat

aerob reaktor pO~

e akkumul
eret organisk Stol
-,

orQanisk~,

kroorganismer. Der vil derfor vre en relativt strre mngde fosfor akkumu lerende mikroorganismer i denne type anlg end i rent aerobe aktivslam-an lg. I den aerobe reaktor bliver det orga niske stof mineraLiseret, og energi bli. ver frigjort til bakteriernes vkst og genoptagelse at fosfor, herved falder fosforkoncentrationen i spildevandet, og gennem udtagning af overskuds slammet fjernes forholdsvis store mngder fosfor fra vandet. Der er i praksis ikke altid muligt at opn en effektiv fjernelse af kvlstof og fosfor samtidig, dette vil i hj grad afhnge at spildevandets sammen stning, primrt indholdet af orga nisk stof. I sdanne tilflde m det s besluttes, hvilket af de to stoffer, kvlstof eller fosfor, der skal fjernes, eller man m eventuelt anvende ke misk fosforfjernelse samtidig med den biologiske kvlstoft]ernelse.

Keniiskjjei-nelse affosfor Kemisk fldning kan anvendes, nr man nsker at fjerne fosfor fra spilde vandet. Ved denne fldning fjerner man samtidig partikulrt organisk stof og stoffer, som er bundet til det partikulre materiale. I Danmark er det mest anvendte fldningskemikalie ferrosulfat, FeSO~, men ogs andre kemikalier kan anven des. De i praktis mest benyttede er fl gende: Aluminium: Jern: Jern: Caicium: AL(S0j1 161-10 Fed,- 1-1,0 FeSO, 71-1,0 Ca(01-l ),/CaO

Tilstter man f.eks. ferrosulfat til spil devand, dannes det tungt oplselige ferrofosfat efter flgende reaktion: 3Fet +2HP04 Fe,(PO~) 2W

45

Fldningsprodukterne skal samles i flokke (flokkuleres) for at kunne udskilles fra vandet. Flokkulering er en proces hvor finpartikulrt materia le (primrpartikler) knyttes sammen til s store partikler (flokke), at disse forholdsvis let lader sig separere, al mindeligvis ved bundfldning. Flok kuleringen foregr som oftest ved en langsom omrring i serieforbundne bassiner. Flokkuleringen kan forbedres ved tilstning af visse kemikalier, der for bedrer flokdannelsen. For optimal udnyttelse af fld ningskemikalierne er spildevandets pH-vrdi en vigtig strrelse, der ofte anvendes til styring afdoseringen. Ved fldning med aluminium skal spildevandets pH-vrdi vre 5,7-6,3, med jern 4,5-7,0, og med calcium over II. Fldning af fosfor i spildevandet kan udfres p forskellige mder i praksis: I) Forfldning eller primrfld ning. Her tilsttes kemikalierne fr den mekaniske rensning, sledes at separeringen af de tungt oplselige fosfater foregr i frste bundfld ningstank. Forfldning benyttes nor malt p strre mekanisk-biologiske rensningsanlg. 2) Simultanfldning (simultan bety der samtidig) benyttes normalt p lavt belastede aktivslamanlg. Fldnings kemikalierne tilsttes i cller umiddel bart foran luftningstanken. Herved opns, at det biologiske og det kemi ske slam bundfldes i samme tank, hvilket har en gavnlig indvirkning p den samlede separering. 3) Efterfldning benyttes, nr der 46

stilles krav om meget vidtgende fos forfjernelse. Ved efterfldning tilst tes kemikalierne efter den mekaniske, biologiske rensning. Fosforfldningen indgr sledes som tredie trin i rens ningsanlgget. Fig. 1.48 p side 47 viser principskitser over de tre nvnte fldnings metoder. Fig. i I 7 p side 23 viser de teore tisk opnelige aflbsvrdier ved bio logisk og kemisk fosforijernelse.
.

velsesopga ie Et rensningsanlg (Mek.-Biol.-Mek (P)) modtager 980 m spildevand h. Dette spildevand indholder l6mgP 1. I anlggets mekanisk-biologiske del fjernes s megen fosfor, at der ved indlbet til fldningstrinnet er et fos forindholdet II mg P I. Ved fldningen anvendes FeSO4 7H20; herved nedbringes fosforind holdet til 0,8 mg P I. Beregn dgnfor bruget af FeSO4 7H,O. De skrpede miljkrav har bevirket, at der forskes meget i nye metoder til spildevandsrensning. I relation hertil indledte Puritek (tid ligere NKT Miljteknik) i 1987 et samarbejde med et hollandsk ingeni rfirma om udvikling af en ny proces til fosforfjernelse fra spildevand. Processen er baseret pa anvendelsen afen sakaldt fluid-bed, der bestr afen samling sm partikler, som holdes svvende i en beholder ved en opad gende vandstrm. Partiklerne er po dekorn, f.eks. sandkorn eller fosfats ten. og p disse udkrystalliseres calci umfosfat Ca~( PO4),. I fluid-bed~en er der en intensiv

Fig. 1.48
R st T eb

Fldnings kerniko e

Sondfong

F okku er ng

Buncf~Ionenq

Aktv sIorn uftnenqstonk

I
vers~ Cssam O,erskudssic

Feldnings kem~koIie Rist Sondfang AJ<tiv som Iuftn.ngstonk Bundteldning

eb

Overskudss om

F~icn ns kerniko e

R st

Sondtono

Aut v som

Bunafldning

Elokku.

Bundt~on ng
0

uttningstone

lering

Overskudss rn

Principdiagram for efterfldn ing, (Miljosr;relsen. 1989).

I-

i-

omrring, hvilket giver en hj krystal lisationshastiglied. Dette indebrer en kort opholdstid, og derfor kan storrel sen p fluid-beden gres lille. Udkry stallisationen krver kun tilstning af kalk. Dosering af metalsalte er overf

lodiggjort med deraf flgende kono miske og miljomssige fordele. Under driften vokser krystallerne, og nr de har net en vis strrelse, vil de synke mod bunden p grund af, at vgten er blevet for stor til, at de kan
47

Ka k R,st og sandtang Bundlldningstank LulInngs tank Bundfld ningslank

Podekorn

Fig. 1.49

MEK-slam

BIOLsIam

Calciumfostat

holdes svvende ved den pgldende vandhastighed. De store krystaller udtages i bunden og erstattes lbende med nye podekorn. Herved kan pro cessen forlobe kontinuert. Som fig. 1.49 viser, placeres procestrinnet efter den biologiske rensning. Dette betyder, at der normalt ikke krves ombygning af eksisterende an lg. Den nye proces har flgende egen skaber: Lave udledningsvrdier: Ned til 0,5 mg fosfor! udlbsvand. Intet slam: Ingen deponeringsproble mer. Genvinding af fosfor, der kan bruges i stedet for importeret rfosfat.
-

Den rensningseffekt der kan opns med hensyn til organisk materiale TOT-N og TOT-P, varierer naturligvis set over en vis tid, ligeledes varierer bde vandmngde og forureningsgrad ved tillbet til et rensningsanlg. Dette fremgr af efterflgende ske ma, hvori disse variationer kan afl ses, endvidere er rsgennemsnitsvr dierne udregnet. Prv at sammenligne gennemsnits vrdierne med tallene fra fig. 1.17 pa side 23.
-

1.11 Rensning og udledning af spildevand ombord p skibe Spildevandsbehandling ombord p skibe er underkastet srlige regler.
-

Procesdriftsjournal foret MEK. BIOL. (Nog P) KEM. (P) rensningsanlg

MIiw d Flow PO
711Mb

SS MIsS

Fj.,n.l

TiIl.b

C0O

MIsS

Fj.n.l

Tillub

BOD

.4
92 96 96

94 a,sI

.4
84 94 93 94 96

MISS

rj.mu % 91 96

711Mb

T~l II
48.5

9.,.i. huuS .4
78 84 88 67 96 68 8~

Teal

89Mb

tFIW.49
54 63 74 91 88
-~

35020 27030 25735 23157 20815 21170 21620 23810 20140 38470

69408 97608 85348 101796 92743 38812 72733 50525 55930 987.3

2301

i~l

531

1551 ~i7I 2001 2531 2701 i,oI 2001 isol

141 el

271 271

6.j 4.~

6.91 8.71
1311

2.91 iii
1.11 iii

Fiona,
Mfl

2201
2301

TI 71
161 el
121

4751
4801

.MM itmi Juli o~88r

7401 9601 I
-~

97
99

9251 8961 I

sol 351 471

401 381 481 241 251

91
131 el 91 l 41 31 21

~
06 97 96 96 97 97 80

2!I_ 341 341 4.11 371 3.11

201
281 2.11

641 9,11 5.11

0,51 0.81

89 72

3.11 2.d ,S 3.11

i~l
s.oI
7.iI
i011

2.51
41
iii

Haverne.,
O606llb~,

I 541

61 Sl I 91

I
91

271 ~7I 211

0,
88 84

0.31$
94 98

2101

00

1491
1401

I 951 5661

231

0.nn.onsnItr~492l

al

3221

~ 921

1991

el

9.1291

3,91

861

8.41

1.~l~!?

IS

er id

Hovedtrkkefle i disse er beskrevet i det flgende De biologiske rensningsanlg der findes, beregnet til skibe, er i princip pet udformet som aktiv slamanlg, men naturligvis tilpasset de specielle forhold der hersker ombord p skibe. Regler for udledning af spildevand fra strre skibe, er blevet fastsat i 1976 af den internationale sfartsorganisati onIMO. Reglerne er ikke trdt i kraft endnu, bortset for stersen og dansk sterri torium (Sfartsstyrelsen 1991). Reglerne er formuleret p flgende mde: Udtmning afkloakspildevand i havet m kun finde sted, safremt: 1. udtmningen foretages under an vendelse af et godkendt anlg til be handling af kloakspildevand, og spil devandet ved aflbet ikke frembringer synligt spor i havet, eller 2. spildevandet er finfordelt og desin ficeret i et godkendt anlg, og udtm ningen sker i en afstand af mindst 4 smil fra nrmeste kyst, eller 3. udtmningen foretages i en afstand af mindst 12 smil fra nrmeste kyst. Foretages udtmningen fra en tank til opsamling og opbevaring af kloakspil devand, skal skibets eller platformens fart endvidere vre mindst 4 knob, og udtmningen skal ske med moderat udlbshastighed. Skematisk kan kravene stilles op som flger:

K,-a ifl behandling og ucl/edning af spil deiand/;v skibe i siersoet, og i da,,sk

so!erriioriuin.

Afstand fra land <4 sm Behandling og krat Renset i godkendt anlg 815 5Omgl 4sm. I2sm

Findelt og desinficeret i godkendt anlg 12 sm Fra tank 4 knobs fartmoderat udlobshastighed

Som det fremgr af tabellen, afhnger udlederkravene strkt af afstanden til land. Over 12 sm fra land er der ingen krav til rensning af spildevandet. For skibe der ofte anlber havn, f.eks. frger, opbevarer man ofte spil devandet i opsamlingstanke, der s ved hjlp af slamsugere eller lignen de, kan tmmes ved frgelejerne. De regler der er beskrevet i det fore gende, glder for flgende skibsstr relser: I. 200 bruttoregistertons og derover, 2. mindre end 200 bruttoregistertons, som er godkendt til befordring af mere end 10 personer, samt 3. skibe, som ikke har en mlt brutto registertonnage, og som er god kendt til befordring af mere end 10 personer. Vedrrende spildevandstanke rr fringer pumper m.m., se SKIBS MOTORLREN, samt MEDDE LERSER fra sfartsstyrelsen B, kapi
-

~r.

49

Fig. 1.50

kemikalier (fortldning)

kemikalier (simultan fldning)

kemikalier (eftertldning

mek. slam (primr slam) (mek/Kem. slam)

biol. slam (sek. slam) (biol/Kem. slam)

kem slam

tel XIII, teknisk forskrift om behand ling og opbevaring af kloakspildevand i skibe. 1.12 Slambehandling Som det fremgr af de foregende sider, er der talrige mder at behandle spildevandet p. En kort sammenfat ning af disse metoder er vist p fig. 1.50. Det ses her, at man ved alle vand rensningsmetoder producerer slam, slammet er et affaldsprodukt, hvis nedbrydning anvendelse og depone ring vil blive behandlet i dette afsnit. Ved slam forsts en blanding af vand mikroorganismer organisk stof giftstoffer mm. Trstof-indholdet i slammet vil afhnge af den forud gende rensning, men er ca. 2o, dvs. vandindholdet er ca. 98 Slammet fra det mekaniske rens ningstrin (primr slammet) indehol der let nedbrydelige organiske stoffer, der ved hjlp af anaerobe mikroorga nismer kan omdannes til gas i rdnetanke (anaerob stabilisering). Slammet fra det biologiske rens ningstrin (sekundr slam) varierer meget i sammenstning. For hjt belastede aktivslamanlg og biofiltre, se fig. 1.35 p side 36, m slammet udrdnes p samme made som pri 50

mrslammet. For lavt belastede anlg er hovedparten af de organiske forbin delser i spildevandet omsat, dvs, er aerobt stabiliseret. Dette betyder, at der kun kan produceres lidt gas, at slammet stort set er lugtfrit, og derfor frit kan deponeres p marker eller los sepladser. Slammet fra det kemiske rensnings trin varierer meget, bde afhngig af hvilket kemikalie man har fldet med og at, om fldningen er sket fr, under eller efter den biologiske rensning. Dog vil kemisk fldet slam have et stort indhold af fosfat, samt et stort indhold af det stof, der er fldet med. Det ubehandlede slam har en rkke ubehagelige egenskaber, hvoraf kan nvnes: I) Stort vandindhold, der er vanske lig at formindske fr slamstabili seringen. 2) stetiske gener, lugtgener. 3) Indhold af sygdomsfremkaldende mikroorganismer Slambehandlingen har til forml, at bringe slammet pa en sdan form at det kan deponeres p en miLjmssig og hygiejnisk forsvarlig mde (slam stabilisering). Dernst at reducere vandindholdet, sledes at omkostnin

fig. 1.51

trstofindhold (TS)

f
slamtyper mekanisk biologisk

kemisk O,5_30

slamkoncentrationi

6-10%

stabilisering

anaerob

aerob

afvanding slambed centrifugerin~~ filtrering __1o500 udnyttelse jordforbedring land deponering vand luft

et )rt 4 ke an

at at ;ig re n

gerne ved transport og deponering reduceres (slamkoncentrering). P fig. I .5 I, her pa siden, er vist slambehand lingsrkkeflgen. Endvidere er angi vet omtrentlige vrdier for torstofind holdet (TS) i slammet. Slamstabiliseringsprocesser er bio logiske processer, enten anaerobe eller aerobe, hvorved slammet stabiliseres eller mineraliseres. Disse begreber er ikke defineret ved praktisk anvendelse taludtryk; det beror p et skn hvornr slammet er s vidtgende mineralise ret, at det ikke giver anledning til lugtgener.
Anaerob stanistabilisering

sel, spildevandsslammet udgr fden for de mikroorganismer, som sammen med slammet er tilfrt tanken. Omstningen ved rdneprocessen er skematisk vist p fig. 1.52, side 52. Heraf fremgr det, at 40 kg organisk materiale er blevet nedbrudt og om dannet til vand og gas ved rdnepro cessen. Gassen bestr, som det ogs fremgr af figuren af: Metan (CH4) kuldioxid (CO) hydrogensulfid (H S) ammoniak (NH,) m.m. Hovedbestanddelene i gassen er metan og kuldioxid, ved normal drift er me tanindholdet omkring 60-70o. Udrdningen af slammet kan foreg i bde I-trins og 2-trins tanke. Fig. 1.53 51

Denne form for slamstabilisering sker i lukkede rdnetanke uden lufttilfr

Fig. 1.52
70kg

~1

Gas Vand

I I~.
I

CH~, CO2, H2S, NH3 mm.

Vand

I
100kg trstof stof 30 kg uorganis k stof Rskaa

organIsk stof I3Okg 30 kg ,iorganisk stof

_________ ~30kg

organisk I stof

II

30kg I tiorganisk stof

II

60kg trstof

I I

UdrAdnet slam

viser en principtegning af en I-trins rdnetank. I denne foregr bde stofomstningen og koncentreringen. Rslammet tilledes kontinuerligt, det stabiliserede slam udtages i bunden, gas og slamvand foroven i tanken. Temperaturen har direkte indflydel se p processens hastighed, idet ned brydningen er afhngig af levende organismer. De metanproducerede organismer trives bedst ved temperaturer mellem 30 og 35C. Inden for dette temperatur interval er ca. 90% af nedbrydnings processen overstet p mellem 25 og 30 dgn. Det er meget vigtigt for en stabil og maksimal metanproduktion, Fig. 1.53

at temperaturen holdes konstant under processen. Opvarmningen af tanken kan ske ved hjlp af den gas, der dannes ved udrdningen. Gassen kan opsamles i en gasbeholder og forbrndes enten direkte i et kedelanlg eller udnyttes som brndstof i motorer til elproduk tion. Anaerob slamstabilisering er mest fordelagtig ved strre rensningsanlg, hvor man har mulighed for at opn en rimelig stor gasproduktion i forhold til de ret store anlgsomkostninger. Gasproduktionen andrager omkring 20-30 I PE dgn. P fig. 1.54 er vist en rdnetank fra
GAS

FLY DE SLAM SLAM SLAMVAND VARME

~ -

SLAMVAND

AKTIV RDNEZONE

SLAM

52

Fig. 1.54

,Gasrnuurnsdeg

~
Udsteds kedel Pos 5

Ij

,jr

Slamvand

Plab 54$ kW Pel S~ni Varme. veksler Posi 231 1W SIa,nindlvb 3)5
i,

(4)

i
(v) (v)
Popvam 50 kW Mot~ P05 3

109 kW

Generator
Po, 4

3? C
LIG
ifl

/h

II i

KOMP OXYGEN NITROGEN METHANE CARB.DIOX NEDRE BRNDVRDI VRE BRNDVRDI NEDRE WOBBEINDEX VRE WOBBEINDEX REL.DENS ABS.DENS ni

FORMEL O~ N CH CO Mi KG 18,198 20,194 18,887 20,958 ,9284 1,2005 H S 29,3 ppm

MOL0 JO ,31 60,99 38.60 Mi M 21.846 24,242 22,673 25,159

HYDROGENSULPFJID
-

et MEK. Biol. renseanlg (Ca. 80.000 PE). Endvidere er der i den efterflgende tabel anfrt analysere sultater for den fremstillede gas, det ses, at metanindholdet er Ca. 61%, og at den nedre brndvrdi er p h,= 21.846 kj m3. Af figuren fremgr det, hvorledes gassen anvendes, nemlig til el-produk tion rumopvarmning og slamop varmning i varmeveksleren.

Gasproduktionen kan udregnes til at vre:

1800 10
80.000

22,5 I PE dgn,

og gaseffekten bliver: 180021.846 24 3600

455 kW.

Heraf udnyttes til el-produktion 109 kA og til rumopvarmning 50 kW 53

A erob slamstabitisering

Denne form for stabilisering finder sted, nr aktivt slam belufies uden til frsel af spildevand. Mikroorganis merne befinder sig da i en fase, hvor de tvinges til en vidtgende iltning af det i cellerne bundne organiske stof. Den aerobe slamstabilisering er sle des en viderefrelse af den aktive slamproces i modstning til udrd ning, hvor man p rensningsanlgget m kre med to biologiske processer med meget forskellige egenskaber. Med aerob slamstabilisering fr man sledes et i driftmssig henseende langt enklere anlg, til gengld m man s levere energi til belufining, i modstning til den anaerobe slamsta bilisering, hvor der frigives energi. Ved aerob slamstabilisering opnr man: I) Reduktion af lugtgener ved senere deponering. 2) Reduktion af sygdomsfremkal ende mikroorganismer. 3) Reduktion afslammngden. Slambeluftningen finder ofte sted i bne tanke (bassiner). Omrring og be luftning foregr efter de samme prin cipper, som anvendes ved aktivslam anlg. Den ndvendige slamalder ved aerob stabilisering vil vre strkt af hngig af temperaturen, men afhn ger naturligvis ogs af hvorfra slam met kommer, hjt eller lavt belastet anlg osv. Disse forhold er anskuelig gjort p fig. 1.55, der viser den nd vendige slamalder ved aerob stabilise ring. Hvis man nsker at stabilisere slam54

met til Iugtfrihed ved aktivslampro. cessen, m man erfaringsmssigt kre med slambelastninger p 0,05 og der under Langtidsbeluftning er specielt ud viklet til rensning af spildevand fra sm bysamfund, hvor der ikke er bag grund for at opdele rensningsproces Fig. 1.55

CA 0 t 0
0A

40

:30 ~20

10

20

30

Temperatur (C)
. .

mek. slam, rnek.-kem. slam og septiktank slam bio, slam, hjt belastet anlg bio, slam, normalt belastet anlg bio, slam, lavt belastet anlg

sen i flere selvstndige processer (udrdning m.m); men metoden ses da ogs anvendt ved strre rensnings anlg.
Slamkoncentrering

Ved slamstabilisering er slammets egenskaber blevet ndret, sledes at den videre koncentrering (afvanding) er langt lettere at gennemfre. Slamkoncentreringen kan foreg ved naturlig trring pa slambede eller mekanisk, ved hjlp af filtre eller een-

Fig. 1.56

evt. konditioneringsmiddel

stabiliseret

koncentreret (afvandet) slam

slamvand (filtrat) tilbage til rensningsanlg trifuger. Princippet den mekaniske koncentrering er vist p fig. 1.56. Inden slammet fres til koncentre ring tilsttes ofte et konditionerings middel. Formlet med dette er at forge trstofindholdet i det koncen trerede slam. Slamvandet fres, som det fremgr af figuren, tilbage til rens ningsanlgget, medens det koncentre rede slam gr til videre behandling. Mekanisk koncentrering ved hjlp af filtrering kan udfres p mange for skellige mder, som alle bygger p samme princip, nemlig at slamvandet fjernes ved presning gennem et filtermateriale, medens de faste partikler tilbageholdes. Alt afhngig af filtertype kan der opns et trstofindhold i slammet p mellem 10 og 500o. Kun en enkelt filtertype vil blive omtalt her, nemlig kammerfilterpres sen. Fig. 1.57 viser en kammerfilterpres se, hvor filterelementerne bestr af kvadratiske enkeltkamre, der dannes ved skiftevis p pressens horisontale Fig. 1.57 ;er ;es

~ts at ig)

Til Forbrnding eller deponering

55

vanger at anbringe en massiv plade med udfrsning og en hul plade, se ogs fig. 1.58. Over de massive plader lgges der en filterdug, og inden filterprocessen indledes, sammenpresses pladerne ved hjlp af en langsgende spindel, sle des at der opns tthed langs pladernes periferi. De filterbekldte hulrum, der herved dannes, virker nu som enkeltfiltre, og antallet af kamre be stemmer filtrets kapacitet. Slammet tilfres pressen med et tryk p 10-20 bar og fordeles til de enkelte kamre via huller i pladerne. Trykket opretholdes under hele pressetiden, og afvandingen foregr ved udpresning af slamvandet gennem filterdugen, hvor ved slamkagen langsomt opbygges i de hule plader. Filtratet ledes bort gen nem de nederste huller i pladerne. Nr afvandingen er tilendebragt, nedsttes pumpetrykket, og kamrene adskilles, hvorefter slamkagen kan skrabes ud. Driften er alts diskonti
Fig. 1.58
Slam kage ~er 0 9

nuerlig. Ved anvendelse af konditione ringsmidler (kalk og jern-salte) er det muligt at opn et trstofindhold p 25500o, alt afhngigt afslamtypen.
Centrifugering ajsiani

San,

cll~ra~Ishi liva, Xi

Ved centrifugering af slam anvendes flere forskellige typer centrifuger. den mest anvendte er den skaldte dekan ter centrifuge. Se fig. 1.59 p side 57. Denne bestr af en vandret liggende keglestubformet stltromle, i hvilken der er monteret en skruetransportr. Tromlen og skruetransportren roterer med hj hastighed i samme retning. Skruetransportren har et lavere om drejningstal end tromlen. Slammet som skal afvandes, tages ind i centrifugens centrum gennem et indlbsrr, og slynges herefter ud mod den roterende tromle. Eftersom de faste partikler i slammet er tungere end vandet, afstter de sig som et lag p tromlens vg, vandet danner en ring nrmere centrum, og vanddyb den i tromlen reguleres ved hjlp af et antal stilbare huller i rotorens endeflade. Det afvandede slam transporte res af skruetransportren til rotorens smalleste del, hvorefter det tages ud gennem huller i tromlen. Processen foregr kontinuert, og kapaciteten kan reguleres ved ndring af skruetransportrens omdrejnings hastighed. Afhngigt afslamtype, kan der i slamkagen efter centrifugering opns et trstofindhold p 20-30o. Fig. 1.60 p side 57 viser installatio nen af en rkke centrifuger fra firma et ALFA-LAVAL, medens fig. 1.61 p side 58 viser prver af vandholdigt slam, slamvand og centrifugeret slam udtaget fra en centrifuge.

56

S cm
-q

n
7.

Fig. 1.59 Centr~iige (ALFA -LAVAL) er g. Efterbehandling af slam Slambehandlingen efter slamkon centreringen har til forml at gre slammet egnet til enten udnyttelse eller deponering. Der er flere forskellige mder at efterbehandle slam p, af disse skal her nvnes: I) Kompostering. 2) Forbrnding.
Kompostering

Komposteringen er en aerob mikro

biologisk omdannelse af organisk stof til simplere organiske forbindelser, samt kuldioxid vand og uorganiske salte. For at komposteringen kan forlbe optimalt, skal der vre et passende forhold mellem kulstof og kvlstof i slammet. Delte kan opns ved at blan de husholdningsaffald og slam. Fig. 1.62 p side 58 viser den principielle opbygning af anlgget. Ved de biologiske processer, der foregr i reaktoren, udvikles der var me. Herved kan der opns en hygiejni Fig. 1.60

Fig. 1.61

sering, sledes at slutproduktet bliver delvist lugtfrit og kan anvendes som jordforbedringsmiddel. Anvendelse til jordforbedring krver dog, at tung metalindholdet ikke er for stort.
Forbrnding

Ved slamforbrnding omdanner man strsteparten af slammets organiske dele til gasser, medens den ikke brndbare del bliver tilbage som aske. Derfor er det hensigtsmssigt at fore tage en vandvaskning af rggassen, inden denne lukkes ud i atmosfren. P denne mde opfanger man nogle af de forurenende stoffer. Det vand, man anvender til vaskningen, kan ledes til bage til rensningsanlggets tillb. Den principielle opbygning ved slamforbrnding er vist p fig. 1.63. For at reducere energiforbruget ved forbrndingen skal trstofindholdet vre s stort som muligt. Ved selvfor brnding krves et trstofindhold p
30.5000.

6,5 tons afvandet slam pr. time med et trstofindhold p 25o. Denne slammngde svarer til belastning af anlgget p 650.000 PE. Ved forbrndingen dannes der en askemngde p ca. 800 kg h, denne aske deponeres i et dertil indrettet depot. Fig. 1.62

::: ~ri~fl__..__
Fig. 1.63
rggaS retur til tillb vaskevand

Flgende data, der stammer fra Aved re Kloakvrks forbrndingsanlg, vil give et indtryk af sammenhngen mellem antal PE-slammngde og askemngde. Forbrndingsanlggets kapacitet er 58

Forbrnding Losseplads Landbrugsjord Andet

27 % 27 % 37 % 9%

En del af det slam der produceres p danske rensningsanlg, anvendes som gdning p landbrugsarealerne. En betingelse for at anvende slam met pa landbrugsjorden, er dog, at tun gmetalindholdet ikke er for stort. Ovenstende tabel viser en oversigt over slammets bortskaffelse i Dan mark. n 1.13 Beskrivelse af et rensnings anlg I de foregende afsnit har vi stiftet bekendtskab med en rkke forskellige rensningsmetoder, lige fra de mest simple til ret nye og meget avancerede metoder. Et af de rensningsanlg i Danmark, der ogs udnytter de avan cerede rensningsmetoder, er Odense kommune-rensningsanlg NORDST. I det flgende gives en kort beskrivel se af dette anlgs opbygning samt vis se tekniske data, herunder mleresul tater fra anlgget. Rensningsanlgget NORDST er opfrt i I 980 erne, og det behandler spildevandet fra Odense kommunes stlige byomrder, inden dette ledes ud i Odense og videre til Odense fjord. Anlgget er bygget for fuld bio logisk rensning og for fjernelse af fos for og kvlstof Rensningen drives efter aktivslamprincippet, men i to trin; et hjt belastet frste trin og et lavt belastet andet trin, som drives med biologisk fosfor og kvlstoffjer nelse.

Endvidere foretages der en kemisk fldning af fosfor, bde ved forfld ning og efterfldning. Anlgget er alts et BIO-DENI PHO- anlg med kemisk fldning. Fldningskemikaliet er Fed. P fig. I .64, side 60, er der vist en 0versigtsplan over anlgget, og fig. 1.65 p samme side viser et simplificeret flow diagram. Ved tillbet til anlgget lftes van det via en pumpestation op i ristebyg vrket, her passerer spildevandet en mekanisk rist, der frasorterer de gro vere dele. Fra ristebygvrket lber vandet til et beluftet sand- og fedtfang. I sandfanget bundfldes sand og grus, medens olie, fedt og lignende udskil les p fedtfangets overflade. De frasorterede dele fra risten og det bundfldede sand transporteres automatisk til containere. Fedt fjernes med slamsuger. Fra sandfanget ledes vandet til frste trins luftningstank. I denne er slambe lastningen meget hj, omkring 4-6 kg Bl kg slam dgn, hvilket er 10-100 gange hjere end ved andre aktive slamprocesser. Herved opns en stor reduktion af organisk stof ved et lavt iltforbrug. Ilten tilfres ved hjlp af en rotor, medens vand og slam holdes opblan det ved omrring med en propel. Fra luftningstanken ledes vand og slam til mellemklaringstanken, hvor det adskilles. Det delvist biologisk rensede vand lber via overfaldskan ten videre til det aktive slamanlgs andet trin, medens det bundfldede slam dels ledes til en koncentrerings tank, dels fres tilbage til luftningstan ken som returslam. 59

Oversigispian
I. 2. 3. 4. 5 6. 7. 8. 9. 10. I I. 12. 13. 14. 5. 16. I 7. IS. 19. Indlobspumpestation Ristebygvrk Sand- og fedtfang I. trins luftningstank Mellemkiaringstank Forbehandlingstank 2. trins Iuftningstankc Efterklaringstanke Beluftningsanlg Hejvandspumpestation Koncentreringstank Rdnetank Kammerfilterpresse Centnifuge Gasheholder Kedel Gasmotorer Varrnevelcsler Personalebygrnng
9

19

18 IS

Fig. 1.64 Oversigtsplan Andet trin af det aktive slamanlg drives som et lavt belastet langtidsbe luftet anlg med biologisk fosfor- og kvlstoffjernelse. For at kunne udnyt te dette energi- og kemikaliebesparen de princip er anlgget delt op i tre indbyrdes forbundne tanke: En anae rob drevet forbehandlingstank og to luftningstanke. I de to luftningstanke finder der bde nitrifikation og denitrifikation sted, se ogs side 40, hvor denne vek seldrift er nrmere forklaret. I de aerobe faser tilfres ilten ved hjlp af mammutrotorer, og i disse tanke hol des vand og slam opbiandet ved hjlp af propel lerne. Fra luftningstankene ledes vand og

[5
IS ~ l4~ ~ 13 le

_____

.PJ
LZZJ
Spildevand Retur- og overskudsslam Gas

arme

cl

Fig. 1.65 Flow diagram

60

slam til efterklaringstankene, hvor det adskilles. Det rensede vand lber via overfaldskanter til et mekanisk beluftningsanlg, medens det bundfldede slam pumpes retur til forbehandlingstanken. Overskudsslamproduktionen fra aktiv slamanlggets andet trin udtages fra blandingen af vand og slam efter luftningstankene. I det mekaniske beluftningsanlg tilfres det nu rensede spildevand yderligere ilt, herved sikres et hjt iltindhold i aflbet, inden dette gennem en ca. 4 km lang ledning lber i Odense via en difluser. Ved ekstremt hjvande i en pumpes det rensede vand ud via en hjtvandspumpestation. Slammet fra frste trins rensningen n e ledes efter slamkoncentreringen videre til en opvarmet rdnetank; her fore gr der en nedbrydning af organisk stof under gasudvikling. Nr slammet er udrdnet afvandes det i en kammer filterpresse. Overskudsslammet fra andet trin, pumpes til opkoncentrering i en centrifuge, inden det afvandes i kammerfilterpressen. For tiden deponeres slammet p losseplads. Gassen fra rdnetanken opsamles og omdannes via gasmotorer og generatorer til elektricitet. Overskudsvarmen fra gasmotorer anvendes til opvarmning afrdnetanke og til bygningsopvarmning. Styring og overvgning af anlggets drift foretages automatisk ved anvendelse af en datamat. Anlggets funktion er automatiseret og program-styres ud fra lbende procesmlinger.

Tekniske Data Aflbskrav: BO~ (umodificeret) Ammoniak-kvlstof: sommer vinter Total fosfor Total kvlstof Suspenderet stof Oxygenmtning Dimensionering Forurening: Luftningstanke forurening: vrige anlg Vandmngder: Spildevand Maks. trvejr Under regnvejr

20 mg I 2 3 2 5 15 mg/I mg I mg I mg/I mg I 600o

37.000 PE

55.000 PE
11.500 m d 725 m h 1.225 m h

Anlgget er forberedt for en udvidelse til i alt 110.000 PE Specifikationer bygvrker og bygninger: lndlbspumpestation I .225 Ristebygvrk I .225 Sand- og fedtfang 100 1. trins luftningstank 250 Mellemkiaringstank 900 Forbehandlingstank 700 2. trins luftningstank 2 x 1750 Efterklaringstank 2 x 100 Beluftningstank 35 Hjvandspumpestation 1950 Koncentrationstank 175 Rdnetank 1350 Gasbeholder 200 Slamafvandingsbygning 240 Centrifuge 5-lO Kammerfilterpresse 18-28 m/h m3/h m~ m3 m~ m m3 m3 mVh mVh m m3 m m3 mVh mVh

Udrustning: 2 stk. snekkepumper

I stk. buerist

Aflb MKT
-

KIF 35

Bl 35

Beluftet og med mekanisk skraber I stk. 3 m rotor, I stk. propel Kdeskraber 4 stk. propeller 4 stk. 6 m rotorer, 4 stk. propeller 2 stk. kdeskrabere 2 stk. kapselblsere 3 stk. propellerpumper Mekanisk omrrer Varmeveksler Trgasbeholdere 3 stk. gasmotorer.

Til lb KIF 101 Bl 162

Udlb KIF 8 BL 7

I det efterflgende skema er der vist analyseresultater for NR, NO, PO4 samt KIF og Bl~. Der er foretaget mlinger ved tillb, efter mellemkla ringstank (MKT) og ved udlb. Tallene er gennemsnitsvrdier for I mdr, drift.
-

De mest interessante tal i denne for bindelse, er naturligvis udlobstallene: 8,4 0,51 7 mg Nu mg Pil mg OJI (Bl,)

Analyseresultater i mg I Til lb NR, 14,4 NO 3,3 PO. 5,2

Prv at sammenligne disse tal med handlingsplanens udlederkrav, samt fig. 1.17 p side 23.
velsesopga ve

Beregn den opnede rensningseffekt med hensyn til BL, for henholdsvis Itrins lufiningstank og 2-trins luft ningstank. 1.14 Vedligeholdelse og driftskontrol Vedligeholdelse af et rensningsanlg kan passende opdeles i to former for driftskontrol. I. Den maskinelle driftskontrol. 2. Den procestekniske driftskontrol.

Aflb NH 16,9

MKT PO4 3,9

NO 3,0 Udlb

NR 1,7 62

NO 8,4

PO, 0,51

Den maskinelle driftkontrol udfres efter samme retningslinier som det

j
~

kendes fra maskineri ombord i skibe. p strre rensningsanlg findes som i skibe skemaer, der p grundlag af antal drifttimer beskriver hvilken ved ligeholdelsesOperatiOn, der skal ud fres ved hver pumpe, motor eller lig nende. Efter at vedligeholdelsesopera tionen er udfrt, noteres dette i en drift journal. Den procestekniske driftkontrol, der focuserer p selve renseprocessen, kan igen splittes op i to former for driftkontrol: daglig driftovervagning, og kontrol af rensningsanlggets totale renseeffektivitet. Den daglige driftkontrol, som udfres af rensningsanlggets driftspersonale, kan afhngigt af rensningsanlg gets strrelse og driftform f.eks. om fatte: mling af tilstrmningsmngde af spildevand, temperatur, oxygen mtning i luftningstanke og udlb, suspenderede stoffer i ind- og udlb, kemisk oxygenforbrug (COD) i indog udlb mv. Disse mlinger har alle til forml, at give driftpersonalet mulighed for at kunne styre rensepro cessen, sa optimal rensning opns. Ovennvnte mlinger foretages for nogles vedkommende som kontinuer lige mlinger fra flere placeret i van det, og for andres vedkommende som laboratoriemlinger udfrt p rens ningsanlggets eget laboratorie. Ved laboratorieundersgelserne anvendes ofte den skaldte spektrofotometriske metode, der beror p det princip, at man ved at sende lys af en veldefine ret blgemngde gennem en med kemikalier farvet oplsning direkte

kan bestemme mngden af et bestemt stof p grundlag af oplsningens lys absorptionsevne. Med et sdant spektrofotometer er laboratoriet i stand til med rimelig njagtighed at foretage de fleste ana lyser, der er behov for i den daglige procestekniske driftkontrol. Med hen syn til de udtagne prver, er det vigtigt at erkende, at spildevandet ikke er et ensartet produkt. Hvis en analyse skal vre noget vrd, skal den udtagne prve virkelig reprsentere en mid delvrdi af det spildevand, anlgget behandler. Ofte anvendes derfor s kaldte flowproportionale prver d.v.s. prver, der automatisk udtages i sm delportioner proportionalt med den til strmmende spildevandsmngde. Kontrollen af rensningsanlggets totale rensningseffektivitet skal foreta ges af en uvildig instans. Ofte krver myndighederne, at der udtages en mnedlig prve ved ind- og udlb, og denne prve sendes til et laboratorie for undersgelse. Det m pregnes, at mngden af disse prver i fremtiden vil blive for get set i lyset af de skrpede krav, der stilles til kvaliteten af det spilde vand, der sendes til recipenterne. 1.15 Arbejdsmilj Ved det daglige arbejde p rensnings anlg, er det svrt, for ikke at sige umuligt, at undg kontakt med spilde vand. Denne kontakt kan feks, fore komme ved adskillelse af pumper. prveudtagning til analyser, inspekti on ved tanke osv. Disse forhold medfrer en risiko for infektionssygdomme og forgiftninger. Bde spildevand, slam og affald 63

(feks. ristestof) indeholder sygdoms fremkaldende mikroorganismer. Disse mikroorganismer kan bevirke syg domme som tyfus og paratyfus, sal monella forgiftning, dysenteri mm. Mikroorganismerne overfres almin deligvis ved indtagelse gennem mun den. Arbejde og ophold ved spilde vandsanlg, er desuden forbundet med en risiko for, at smitstoffer kan gennemtrnge beskadiget hud og slimhinder, og derved udlse forskelli ge infektioner. Smitten kan ogs over fres ved at sm drber i luften indn des, dette kan f.eks. forekomme ved belufiningsanlg og ved rengring (spuling).
K/oakgasser

Kloakgasserne kuldioxid, metan. svovlbrinte og ammoniak, dannes under forskellige betingelser i spilde vandet, og de kan udgre en risiko for mennesker. Skadevirkningerne kunne vre: kvlning ved iltmangel, 2. eksplosion og brand (svovlbrinte og metan). 3. forgiftninger (svovlbrinte og ammo niak), 4. syreophobning i blodet (kuldioxid). Det m fremg at det her anfrte, at arbejdsforholdene er specielle i for bindelse med spildevand. Noget man som ansat m vre srdeles opmrk som p. 1.16 Afsluttende bemrkninger Desvrre har det hidtil vret sledes, at al udvikling og forskning har vret koncentreret om at rense spildevandet bedre.
64

Der har kun i meget ringe grad vret fokuseret p spildevandsmngden samt forureningsgraden af denne vandmngde. Der kan ikke herske tvivl om, at vandmiljet ville f det bedre, hvis det var muligt at nedstte spildevands mngden, ikke alene ville der udledes mindre spildevand til recipienterne; men det der udledes ville ogs vre bedre renset, idet mindre belastning p de eksisterende rensningsanlg ville vre ensbetydende med en bedre rens n ingseffekt. Der er selvsagt mange mder at spa re vand pa, heraf kan nvnes: Oplys ningskampagner afgiftspolitik vandbesparende foranstaltninger ved konstruktion af vaskemaskiner, toilet ter osv. Ogs genbrug af renset spildevand kunne nedstte vandforbruget. Genbrug af renset spildevand er naturligvis ikke uden problemer, rens ningsanlggene m vre udbygget til i vid udstrkning at fjerne sygdoms fremkaldende mikroorganismer.

Luftforurening

et
5-

e; re le
5-

2.1 Luftforurenende stoffer. Udbredelse og kilder Luftforureningen pvirker vores dag ligdag p mange forskellige mder, heraf kan nvnes: I. Direkte ubehag ved indnding. 2. Sygdomsfremkaldelse p kortere eller lngere sigt. 3. Pvirkning af naturen (bde luft og vandmiljet) 4. Skader p bygninger mm. Luftforureningskilderne kan vre b de naturlige og menneskeskabte, og forureningskomponenterne kan best af bde partikler og gasser. Endvidere kan luftforureningen vre lokal-regional eller global. Lokal luftforurening er som oftest knyttet til en enkelt kilde, f.eks. en industrivirksomhed, eller en tt sam menpakning af transportmidler (biler). Regional luftforurening kan optrde ved feks. en strre koncentration af industrivirksomheder, hvorfra luftfor ureningen kan spredes og erkendes i et strre geografisk omrde. Global luftforurening kan, som nav net antyder, strkke sig over og pvir ke hele kloden. En virkning af global luftforurening kan vre den senere omtalte drivhuseffekt.
Partike/Jbnnig forurening

er stil s-

Den naturligt forekomne partikelfor mige forurening kan opst ved f.eks.

havsprjt skovbrande vulkansk virksomhed og jorderosion. Den menneskeskabte luftforurening i form af faste partikler, sod tungmetaller aske m.m.; fremkommer ved ufuldstndig forbrnding og ved industrielle oparbejdningsprocesser inden for nsten alle erhvervsgrene. Ogs ved transport, isr biltrafik, op str stvformig forurening bestende af afslidt gummi, asbest og metalpar tikler samt sod. Ved omladning (lastning og losning af finkornet materiale) vil der ligele des kunne forekomme partikelformig forurening i strre eller mindre grad. Partikelformig forurening kan ogs best af vskepartikler (sm vsked rber), som kan fremkomme ved kon densation af forskellige gasarter. Bade drber og faste partikler er i stand til at absorbere gasformige be standdele, s den partikelformige for urening er ofte meget forskelligt sam mensat i kemisk henseende. Koncentrationen eller mngden af partikler i luften mles ofte i million tedele gram pr. m luft (~ig m ). Parti kelstorrelsen angives almindeligvis i ~im (10 meter). Begrebet svvestv er defineret ved en fysisk egenskab, nemlig evnen til at holde sig svvende. Hvis stvet er til strkkeligt finkornet, vil tyngdekraf ten kun have en meget ringe udskillel seseffekt. Partikler mindre end 10 im, vil kunne holde sig svvende i lang tid.
65

Gasformig forurening

Den gasformige forurening kan best af uhyre mange forskelligartede bestanddele, de vsentligste af disse henregnes almindeligvis under en af flgende grupper: I. Svovlholdige gasser, f.eks. 502 SO HS 2. Nitrogenholdige gasser, feks. NO NO NR 3. Halogenholdige gasser, feks. CFC gasser (Freon) og HCI 4. Kulbrinter feks. CR4 og forskellige oplsningsmidler 5. Kuloxider CO og CO2 6. Giftstoffer feks dioxin.
-

stammer stort set fra tre hovedgrupper nemlig: I. Energisektoren (herunder kr~?r vrker og t]ernvarmecentraler) 2. Transportsektoren (biler tog skibe fly m.m.) 3. Industrisektoren (kemisk industri levnedsmiddelindustri land brug mm.) Nr man taler om luftforurening, mener man almindeligvis den forure ning, der slipper ud i fri luft. Men ogs indendrs kan der opst luftforure ningsproblemer, feks. ved rensepro cesser svejsning afgasning fra byg ningsmaterialer og maling. En hel speciel kilde til indendrs luftforurening er tobaksrygning, der tilfrer luften bde gasser og partikler. Ogs gasformige forureningskom ponenter kan mles i j.tg/m, men ofte angives den relative volumenkoncen tration i parts pr. million = ppm, hvil ket angiver den brkdel, som den pgldende gas fylder i forhold til det totale volumen.
-

Ren atmosfrisk luft bestr som bekendt afca.21oO og78oN ,men indeholder derforuden ogs sm mngder af luftforurenende gasser, hvis koncentration varierer. Den naturligt forekomne luftforure ning fremkommer ved forrdnelses processer, vulkansk virksomhed, skovbrande mm., herved dannes der en lang rkke af de ovenfor nvnte for bindelser, feks. SO CO CO2 NH3 HS CH4. Ozon (Os) dannes i atmosfren ved en rkke fotokemiske processer. Den menneskeskabte luftforurening

Spredning af lufiforuren ingen

Inden luftforureningskomponenterne omdannes eller afsttes p jordover fladen (trer marker ser have

Fig. 2.1

ION

osv.), foregr der som regel en kraftig spredning, s luftforureningen er i allerhjeste grad grnseoverskridende og m som sdan bekmpes (nedbrin ges) ved internationalt samarbejde. Under srlige meteorologiske for hold, hvor kold luft er sprret inde nede ved jordoverfladen af et hjere liggende varmere luftlag (inversion), kan der opst meget hje koncentrati oner af forurenende stoffer, se fig. 2.1 p side 66. Som det vil fremg af det foregaen de, er der en nje sammenhng mel lem energiforbrug og luftforurening. Flgende skematisk opstilling viser sammenhngen mellem forurenings kilder og udledninger. Forureningskilde Forbrnding af
kul og olie

er ?r. n te ii et

Udledning (emission) Svovidioxid Kvlstofoxider

flere benzenringe. Man har mistanke om at disse forbindelser er krftfrem kaldende. For at f et indtryk af, hvor store mngder forurenende stoffer vi her i Danmark sender ud i atmosfren hvert r, kan vi betragte det nedenfor viste skema, her er den samlede emis sion af svovldioxid-kvlstofoxider og kuldioxid anfrt. Central afbrnding er forbundet med udslip i stor hjde, alts via hje skorstene. Derimod er lokal afbrn ding forbundet med udslip i lav hjde. Den mde afbrndingen sker p, er i mange tilflde afgrende for de for urenende stoffers skadelige virkning. De sundhedsskadelige virkninger er sledes strre, nr stofferne sendes ud i indndingshjde med udstdnings gassen, end nr de sendes ud gennem kraftvrkernes skorstene i stor hjde.
Udslip af kuldioxid, svovidioxid og kvlstofoxider fra energisektoren i 1992 fordelt p centrale og lokale kilder. Kilde SO
I 000 ons

Forbrnding af kul, olie, benzin og naturgas Forbrnding af benzin Forbrnding af benzin

Kulbrintefor bindelser (PAH) Kulilte

NO 275 97 82 7 2 6 183

CO 55.496 29.865 26.341 1.411 1.017 1.096 25.631

Forbrnding af Partikler kul, olie og benzin, (herunder sod) mekanisk forar bejdning i indu strien Forbrnding af benzin, olie, kul og affald Tungmetaller (ek sempelvis bly, cadmium og kvik slv) og dioxiner

PAH Polyaromatiske kulbrinter, d.v.s. gruppe af kulbrinter som indeholder

Ialt 205 Centralt 148 Kraftvrker 130 Fjernvarmevrker 16 Raffinaderier 7 Olie- og gasudvinding 0 Lokalt 53 Stationre Individuel opvarmning 9 Proces 32 Mobile Transport 12
Kilde: Maleriale
i

6 47 125

6.460 8.147 11.024

Forskningscenier Riso. 1994

67

Bemrk, at transportsektoren tegner sig for 45o af det samlede NO~ udslip, men derimod kun for Ca. 6% af 50, udslippet. Danmark er eksportor af svovl, forstet p den mde, at vi sender mere svovldioxid ud af landet end vi modtager fra vore naboer. Udfra det flles europiske evaluerings og mleprogram (EMEP), er der opstillet modeller for den grnseoverskridende forurening. Efterflgende skema gl der for SO, og viser eksport og import for Danmark. Danmarks udslip af svovl som svovl

portbidrag kommer fra England og~ Tyskland. Ogs med hensyn til kvl. stofoxider (NO~) er Danmark dcs. portr. 2.2 Luftforureningens indvirkning p omgivelserne Som nvnt i forrige afsnit bestr luft, forureningen af en lang rkke kemi~ ske forbindelser og partikler med for skellig indvirkning p omgivelserneH Hvorledes de vigtigste af disse kom-.. ponenter pvirker luft- og vandmilj~ vil blive omtalt i det flgende. Endvidere vil fig. 2.2 p side 69 give

Danmark eksport* og import al luftbren svoviforurening. 1992 Udvalgte lande tons S Eksport pct. (ons 5 Import pct.

Ialt Danmark Sverige Norge Finland England Forenede Tyskland Holland Belgien Frankrig Polen Tidligere Tjekkoslovakiet Europisk del at tidl. USSR Andet

101 200
13800 11400 3 00 I 800 500 4600 200 100 800 5 300 700 II 900 47000

100
14 II 3 2 I 5 0 0 I 5 I 12 46

48000
13800 500 100 0 9300 10 100 600 900 I 200 2 600 I 300 300 7300

100
29 0 0 19 21 2 3 5 3 I IS

Anm. Tallene er forelbige, og der kan sledes ske en korrektion for man tr fastlagt de officielle ud. I Eksport benyttes her som betegnelse for emissionen. mens import angiver dcpositionen. 2 Kalegorien andetn omfatter bla. stersen. Kilde: EMFI? Techn/cat Re,,rnr no. 109 1993.

dioxid til det omrde, der er dkket af EMEPs mleprogram, er i 1992 p 101.200 tons. Knap 14 pct. afsttes i Danmark, medens resten eksporteres hovedsagelig stp. Bemrk, at de vsentligste im-

et mere samlet billede af forurenings forholdene. Svovidioxid (50) kan give anledning til sur nedbr, idet S02 ved iltnings processer i atmosfren kan omdannes

68

Ozondannelse

Ultraviolet lys 02
~

STRATOSFRE(12 50km)
Ozonnedbrydning

00

CFC-gasser 03 D0-i-0

CI0 +
Cl

03

0+0, 03

02

Drivhuseffekt

TROPOSFRE (0-12 km)

Metan CH4 Kulbrinter

Ozon 03

CFC gasser

Kuldioxid CO2 OXIDATION H2S04 HNO3 NO2 Sollys NO2

N0~ NH4t SMOG Syreregn i

~ 0 CH4
.4

NO4~

NH~

Industri og Energisektor

Trafik

Landbrug

Natur

Fig. 2.2 til H,S04. Denne sure nedbr, hvori der ogs forekommer FINO (stam mende fra iltning afNOj, har en lang rkke ubehagelige virkninger ssom skader p vegetationen, forsuring af ser og vandlb, dette isr i geografi ske omrder hvor syren ikke kan neu traliseres. Ved hje koncentrationer kan S02 sammen med partikler have direkte sundhedsskadelig virkning, isr for personer der lider af ndedrtssyg domme, feks. astmatikere. I byomr der kan svovludslippet ogs medfre bygningsskader mm. Den menneskeskabte svovlemission udgr mindre end halvdelen af den samlede emission. Grunden til at svovlemissionen alligevel er et alvorligt problem, er, at kilderne til forure ningen er koncentreret i de store byog industriomrder, og fra disse omr der kan forureningen sprede sig endog meget langt, inden deponering finder sted.
Nitrogenoxider (NO~) opstr ved for

brndingsprocesser af nsten enhver art, idet der ved temperaturer over ca. 1200 C dannes atomart ilt (0) og kvlstof (N), disse reagerer sammen og danner NO (Nitrogenmonoxid). Hvis forbrndingsprodukterne afk les langsomt, vil NO igen omdannes til 0 og N2, men i mange tilflde, som f.eks. ved forbrndingsmotorer, vil afklingen af gasserne foreg s hurtigt, at NO ikke omdannes, men 69

ledes ud i atmosfren, hvor den iltes videre til NO2 (nitrogendioxid). Disse nitrse gasser sls ofte sammen under fllesbetegnelsen NO De nitrose gasser er giftige og vil ved selv forholdsvis lave koncentratio ner kunne pvirke lungefunktionen. Luftforureningen med NO, og NR bidrager ogs til bavforureningen. I stersen og Kattegat kommer en vsentlig del af kvlstofbelastningen fra luften. Ammoniakbidraget stammer fra landbruget, bla. fra fordampning fra stalde og lagre af husdyrgdning, og fra udbringningen af denne gdning.
Ozon (0.)

Ozon virker ogs som drivhusgas. Dette indhold vil vi komme ind p senere.
Hidrocorboner (kuibrinter) ~Hc~

Ozon som dannes ved jordens overfla de er giftig, og kan bl.a. pvirke lun gefuktionen, samt give skader p vegetationen. Kvlstofilter (NO,) vil sammen med kulbrinter (HC) under indvirkning af sollys danne en mngde fotokemiske forbindelser, bla. ozon (0,). Ud fra al le disse kemiske forbindelser kan der gennem en lang rkke processer opst en forureningssituation, der betegnes med navnet: FOTO-KEMISK-SMOG (navnet er sammensat af smoke og fog). Smog fnomenet optrder under visse forhold i byer med f.eks. tt tra fik og kan resultere i irritation af jne og luftveje, skader p planter og byg ninger samt nedsat sigtbarhed. Derimod vil den ozon der dannes i stratosfren, se fig. 2.2 side 69, have en gavnlig virkning, idet den danner et skjold mod solens ultraviolette str ling. Desvrre nedbrydes ozonlaget af CI-holdige forbindelser, ssom CFC gasser. 70

stammer fortrinsvis fra forbrnding af fossile brndsler, isr fra benzin, idet forbrndingsprocessen i bilmotorer er ufuldstndig. Kulbrinterne indgr som nvnt i dannelsen af fotokemisk smog. En speciel type kulbrinte er de polyaromatiske (PAR), som isr ud sendes fra dieselmotorer og ved trog halmafbrnding. PAH formodes at have krftfremkaldende virkninger. Et stort bidrag af kulbrinter stammer fra fordampning af af organiske opls ningsmidler. Disses indvirkning p den menneskelige organisme er efterhnd en veldokumenteret (malersyndrom). Globalt set er den naturlige emission af kulbrinter mange gange strre en den menneskeskabte.
Tungmetaller feks. bb codmiuni vanadium og kvikslv, der frigres ved
-

forbrnding af kul benzin affald osv, har sundhedsskadelige virkninger. Eksempelvis vil bly kunne optages i den menneskelige organisme og bla. pvirke centralnervesystemet.
-

Halogen ho/Sige gasse: feks. CFC gasser (freon), er kemisk stabile og

anvendes til feks. opskumning af plastmaterialer, til drivmiddel i spraydser og som varmeveksler medium i koleanlg. Gasserne medvirker som tidligere nvnt til nedbrydning af ozonlaget. ogs CFCerne virker som drivhusgasser.
Kulmonoxid (CO) dannes ved ufuld

stndig forbrnding af fossile brnds

Corkoncentrationen (ppm)

Fig. 2.3

450

40)

350

ico 900 192019401960 980 2000 2020

rstal

ler og er en giftig gasart, der i hje koncentrationer kan medfre dden. CO-udslippet er kun et problem i byomrder, og skyldes vsentligst bil trafik. Kuldioxid (CO2), der dannes ved fuld stndig forbrnding af nsten alle brndsler, er ved lave koncentrationer ugiftig for mennesker og dyr. Udslip pet af CO, er, p grund af vort store energiforbrug, imidlertid s stort, at det gennem drivhuseffekten kan for rykke jordens varmebalance. Kuldioxiden opfanger og returnerer infrard varmestrling fra jorden, p Vksten i drivhuseffekten af Kuldioxid Methan Lattergas Ozon CFCer Koncentration i 1985 ppm 346 1,7 0,3 0,02 0,001 rlig vkst % 0,4 1,0 0,3 0,5 ca.5

Id r. a.

denne mde kan der opst en global temperaturstigning, som kan f af grende betydning for hele klodens befolkning og natur. P fig. 2.3 er vist vksten i atmos frens indhold af CO, regnet fra mid ten af forrige rhundrede. Prognosevrdierne efter 1980 byg ger p en rkke antagelser, bl.a. er der antaget en eksponentiel vkst i for bruget af fossile brndsler, dette er muligvis en overdrivelse. Som det fremgr af fig. 2.2 p side 69 indgr bde ozon-CFCer- kuldi oxid og methan som drivhusgasser. Efterflgende er de vigtigste gassers

Atmosfrisk levetid r 40 10 I 50 0,1 100

Relativdrivhusvirkning I 32 I 50 2000 15000

Relativt bidrag 05 19 4 8 17

m af m

Tabel: De vigtigste stoffers bidrag til vksten i drivhuseffeklen. Det relative bidrag angiver hvor meget den nuvrende vkst I drivhusgassernes koncentration bidrager til vksten i drivhuseffekten. (Kilde: Opdaterel fra Jes Fenger og Peter L.aut: Drivhuseffekten, 1989)

71

Danmarks landstemperaturer 1874-1993

Grader celsius

Fig. 2.4

9,7
9,2
8,7

8,2
7,7 7,2

6,7
6,2

5,7
5,2 1874 1884 1894 1904
-

1914

1924 1934 1944 1954 1964 1974 1984 1994

Kilde. Danmarks Meteorologisk Institut, 1994

bidrag til drivhuseffekten vist. Her er ogs medtaget lattergas (N 0). Hvilke rsager der nu mtte vre til den globale temperaturstigning skal der ikke tages stilling til her. Blot er der afslutningsvis p fig. 2.4 vist gen nemsnits rstemperaturen i Danmark fra 1874 til 1993. Fra r til r forekommer strre variati oner. I 1879 mlte man den laveste gennemsnitstemperatur til 5,9 grader celsius, mens den hjeste blev mlt til 9,2 grader celsius i 1933 og i 1989.
Slv og sad, i form af partikler, udsen

IOpm, tilbageholdes i nse og svlg, er det isr partikler mindre end 10 jim, der via luftvejssystemet transpor teres til luftror, bronkier og de yderste lungeafsnit med en evt, skadelig pvirkning til flge. Partiklernes skadevirkning afbn ger af deres opholdstid, koncentratio nen og fysisk-kemiske sammenst ning, og ud over en evt, direkte giftvirkning skal sygdomme som kronisk bronchitis, silikose og asbestose blot nvnes som eksempler p skadelige virkninger af partikulr forurening. 2.3 Tiltag til formindskelse al luftforureningen
Indtil slutningen af l970erne var det

des fra en lang rkke af forskellige kilder, hvoraf de vigtigste er energi sektoren industrien og trafikken. Den partikulre forurenings skadevirkning p den menneskelige orga nisme sker nsten udelukkende gen nem den pvirkning, partiklerne udver i luftvejene. Da det menneske lige luftvejssystem er indrettet sle des, at partikler, hvis strrelse er over
-

almindeligt accepteret at udlede de forurenende komponenter til atmos fren i en s stor hjde, at forurenin gen blev tilstrkkelig fortyndet inden deponering fandt sted. De senere rs iagttagelser af luftfor ureningens mange skadevirkninger, bde i det eksterne milj (naturen) og

72

arbejdsmiljet (arbejdspladserne), har gjort det stadig klarere, at en kraftig indsats er ndvendig. En prioriteringsrkkefolge i indsat sen mod luftforureningen kunne vre:
I. At begrnse mngden al skadelige sto/fr

Der kunne her vre tale om feks. energibesparelser, mere effektiv ener giudnyttelse (krafivarme produktion), ndrede produktionsprocesser osv.
2. Tekniske bekmpelses/branstaitnin get

vrkerne med forkellige former for afsvovlningsanlg. Den forelbige langsigtede mlst ning er, at nedbringe SO udslippet til 55.000 ton fra r 2000 (1992 udslip pet var p Ca. 205.000 ton). Indgrebene har bestemt ogs haft indvirkning p lufikvaliteten i vore by er, hvilket fig. 2.6 verst side 74 viser. Derimod ser det ikke s godt ud med hensyn til NO, udslippet, man bemr ker dette er steget kraftigt fra 1975 frem til l990erne. Dette har forbin delse med overgangen fra fuelolie til kul p kraft vrkerne, da NO, udslip pet er strre pr. enhed indfyret kul end pr. enhed indfyret fuelolie. Den strste synder i denne forbin delse er imidlertid transportsektoren (Benzindrevne biler), se igen skemaet p side 67. Ganske vist er nye biler, regnet fra oktober 1990, forsynet med katalysatorer, men da den samlede transportmngde er vokset kraftigt, er den nskede effekt udeblevet. Nr andelen af katalysatorbiler vok ser de kommende r, og man samtidig stter ind med NO, fjernelse p kraftFig. 2.5
NO X

Herunder rggasrensning, stovfiltre ring, omdannelse af skadelige forbin delser til uskadelige forbindelser osv., mere om dette i afsnit 2.5. Fig. 2.5 viser udviklingen i udslippet afCO NO, og SD regnet fra 1975 til begyndelsen af 1990erne. Man be mrker, at SO udslippet er faldet markant.
-

Dette er der flere rager til, bl.a. skr pede krav vedrrende svovlinholdet i brndsler, og en udbygning af kraft Udslip af CO2, S02 og NO,
indeks, 1975= 100 175 150 125 100 75 50 25 0
1975 1977 1979 1981 1983

1985

1987

1989

1991

Kilde: Maieriale i Forslcningscenter Ris, 1994.

73

rsmiddelvrdierne af S02-koncentrationerne i tre byer

Aalborg 40 40 KobeoJiavn ~zg/m3 40 Odense

10

0 84 86 88 90 92 84 86 88 90 92 84 86 88 90 92 Ann. En konsistent tidssaie for Kabenhavn og Odense kan ikke fres lngere tilbage end 1988, de mMestationen,.e blev flyttet ved udgangen af 1987. Kilde: Materiale i Danmarks Miljoundersagelser, 1994.

nnf - lnn

Fig. 2.6 vrkerne (DeNO anlg og lav NO, brndere), ma man forvente et fald i udslippet. Dog er der ogs positive ting at berette om vedrrende transportsekto rens luftforurening. Ved overgangen fra blyholdigt benzin til blyfrit benzin, er udslippet af bly blevet markant for mindsket. Se fig. 2.7 Med hensyn til CO er forholdene nsten undrede fra 1975 og frem. Kuldioxidudslippet er tt knyttet til
,

vores energiforbrug, og fr dette fal. der skal vi ikke forvente en vsentlig reduktion. Her vil en get anvendelse afvedva rende energikilder, ssom bio-brnds ler vindkrafi og solvarme, dog kunne medvirke til at tvinge CO2 udslippet ned. I skemaet p side 75 er de vigtigste brndslers udslip af kuldioxid svovl dioxid og kvlstofoxider vist. Af skemaet fremgr, bl.a., at en get
-

Fig. 2.7 Emission af bly fra trafikken, det gennemsnitlige b)yindhold i blybenzin og andelen af blyfri benzin
tons
1000 800 600 400 200 0 77 79 8 l838587899193 Kilde: Materiale i Forskningscenler Ris, 1994.

gR.
0.6 0,5 0.4 emission 0.3 0.2 0.1 0

pct.
80 70 60 50 40 30 20 0

77 79 8 l83858789~9I93

74

anvendelse af naturgas ogs vil med virke til en nedsttelse af CO udslip pet. Pr. GJ indfyret brndsel, vil udslip pet sledes vre 400o mindre for naturgas end for kul (alle andre for hold lige).

opstillet afviklingenskrav. Disse krav er vist i tabellen verst side 76. Der kan imidlertid forventes en stramning af afvikligskravene for HCFC og methylbromid, nr Montreal Protokollen skal revideres nste gang. Danmark har sledes til hensigt at ind-

Emissionskoefficienter
kg pr. GJ

Kul Fuelolie Gasolie Dieselolie Benzin Naturgas

95 78 74 74 73 57

0,584 0,714 0,743 1,485 0,022 0,234 0,094 0,234 0,022 0 0,0003
-

0.2 -0.4 1,46 0,05 1,869 0,25 1,382 0.869 0,05 0,38
-

Anm. Intervallerne for emissionskoeffienlerne for svovidioxid og kvlstotbxider afspejler. dels al der for de fleste brndsler er forskel p. i hvilken anvendelse forbrndingen foregr. dels al der for svovldioxids vedkommende er skel en reduktion i svovlindholdet over tid, Excl, krafivrksekloren. hvor emnlissionerne mles direkte. Kl/etc: Materiale i Forskningscenter Riso. 1994.

te

et

Flgende skematiske oversigt, vil vise hvilken mlstning man har i Danmark, med hensyn til emissionsre duktion for svovldioxid kvlstofoxi der og kuldioxid. Et vsentlig bidrag til drivhuseffek ten, og nedbrydningen af ozonlaget,
-

stille brugen af HCFC allerede i 2002 og brugen af methylbromid i 1998. og arbejder p at opn international enig hed om en stramning afafviklingskra vene for disse stoffer. Afslutningsvis vender vi endnu en gang tilbage til problemet DRIVHUSHvornr skal mlet ns? 1993. Mlet er net. 2005. 1998. 2005. 2005.

Komponent 50. NO, CO.

Reduktion % 30 60 30 50 20

Basisniveau 1980 1988 1988 1988 1988

stammer fra CFCerne og dermed be slgtede stoffer. Vedrrende disse stoffer, har man internationalt (Montreal-Protokollen),

EFFEKT, hvortil som tidligere nvnt CO er den langt strste enkelthidrags yder. Da problemet er globalt, arbejder 75

Udviklingen i Montreal Protokollens afviklingskrav for de ozonlags nedbrydende stoffer Afviklin skrav 1990 1992 1987 Stofgruppe CFC2 50 pct. reduktion i 1998 Fastfrysning i 1992 Haloner Trichlorethan Tetrachlormethan HCFC Methylbromid Stop i Stop i Stop Stop i 2000 2000 2005 2000 Stop Stop Stop Stop Stop Fastfrysning i i i i i i 1996 1994 1996 1996 2030 1995

Udover de nvnte stofgruppcr er ogs HBFC erne omfattet af den seneste udgave af Montreal Protokol. n. Da der ikke er registreret import af HBFCcr til Danmark. medtages denne stofgruppe dog ikke her. I 1987 inkluderes kun de 5 mest anvendte CFC er. mens de senere aftaler omfatter alle stoffer i denne ruppe. I forhold til 1986-niveau, I forhold til 1991-niveau ilde: Danmarks Statistik. St E.. Miljo 1994:1

man ogs internationalt p at nedbrin ge CO2 udslippet. Imidlertid er dette meget svrt, idet man ikke er enige om hvor omfattende problemet er, og hvilken indvirkning drivhusgasserne har p den globale temperaturstigning. Der er i tidens lb opstillet et utal afklimamodeller pro gnoser og forudsigelser. En enkelt af disse er vist i det efterflgende, se fig. 2.8 p side 77. Her er der opstillet 4 scenarier spndende fra intet indgreb overhove det til et kraftigt indgreb overfor udslippet afdrivhusgasser. De 4 scen aner frer til temperaturstigninger p mellem 0,3 C og 0,1 C pr. 10 r, som det fremgr af figuren.
-

Beregningerne foretages for: l)Kul 2) Naturgas Brug tabellen p side 75, og anvend gennemsnitsvrdier for emissionsko efficienterne. 2.4 Arbejdsmilj og grnsevrdier At beskrive luftforureningens indvirk ning p den menneskelige organisme er en meget vanskelig opgave. Dette skyldes dels, at forureningen kan vre uhyre kompliceret sammensat, dels at skadevirkningerne i mange tilflde frst viser sig p lang sigt. Et eksem pel p det sidste forhold er asbest pro blematikken. De metoder, man anvender til under sgelse af luftforureningens skadevirkninger, er meget forskellige, lige fra direkte observationer af menne skers heibredstilstand i forurenede omrder (arbejdspladser), til f.eks. kon trollerede dyreforsg. Optagelse af skadelige stoffer kan

Opgave

Beregn for en kedel hvis indfyrede effekt er 200 kw, emissionen, mlt i kg dgn, for henholdsvis CO, 50, og NO~
-

76

Beregnede stigninger i jordens middel temperatur for 4 forskellige indgreb i udslippet af drivhusgasser. 4: ingen indgreb, B, C og D: alternative indgreb. 5 oc

SCENARIE A

SCENARIE B 2 SCENARIE 0 SCENARIE D

0 1850 kilde. IILL

1900

1950

2000

2050

2100 (FN)

iiiergu~ei ,i,nenial Panel on Clin,nle Change, 1990.

Fig. 2.8

e e e
tt

foreg p flere mder, det mest almin delige er, at de forurenende stoffer til fres organismen gennem ndedrttet og p den mde pvirker luftveje og lunger. Dog kan der ogs ske optagel se gennem huden og via mavetarm systemet. Problemerne kompliceres af~ at der ogs kan vre individuelle forskelle i modtagelighed (optagelse) af forure finger. Ud fra et meget stort erfaringsmate dale, baseret p bde danske og uden landske undersgelser (Her er det isr USA, Tyskland og de nordiske lande vi sammenligner os med), faststtes normer for luftforureningen, dette g res i form af grnsevrdier (GV) for en lang rkke stoffer og materialer. (GV) angiver den koncentration, som det tidsvgtede gennemsnit af koncentrationer i lbet af en 8 timers arbejdsdag ikke m overstige.

Grnsevrdier for gasser angives i ppm eller mg m og kan omregnes ved hjlp af flgende formel:
Ippm M j~~5mgm (25 Cog Omm Hg).

hvor M er stoffets molekylevgt. Almindeligvis angives partikulr forurening i mg m men kan f.eks. for asbest angives i antal fibre pr. cm luft. Ved beregning af det tidsvgtede gennemsnit indgr en koncentration mlt i en bestemt periode, med en vgt svarende til periodens lngde, se fig. 2.9 p side 78 samt den efterflgende beregning. Selv om det tidsvgtede gennemsnit ikke overstiger grnsevrdien, m koncentrationen dog al drig, selv inden for en kort tidsperiode (hjest 15 min.), overskride 2 GM Nr flere stoffer forekommer samti dig, kan de have en forstrkende (sy nergistisk) eller afsvkkende (antago nistisk) virkning.
,

77

Hvis der ikke forligger specifik op lysning om stoffernes samvirkning, m der i det mindste regnes med en sammenlagt (additiv) virkning. Flgende formel anvendes til bereg ning af den samlede pvirkning: Ci
+

C2
+

C3
+
.. .+

hvor C er luftkoncentrationen af de respektive stoffer, og 0V de tilsvaren de grnsevrdier. En brksum p I svarer til grnsevrdien for den samlede pvirkning. Loftvcerdi. Der findes en rkke stof fer, som har en s hurtig akut virkning, at overskridelse af grnsevrdien ik ke p noget tidspunkt kan tillades. S danne stoffer er i Arbejdstilsynets lis ter mrket med L.

Stoffer, som ogs kan optages gen nem huden, er mrket med H. Grnsevrdierne angiver koncen trationer, der formodes ikke at vre skadelige eller generende, hverken ved akut pvirkning eller langtids pvirkning. Det skal dog altid til strbes at holde koncentrationen af alle forurenende stoffer s lav som mulig, isr hvor der optrder flere forurenende stoffer samtidig. I vrigt kan der henvises til flgende anvisning fra Arbejdstilsynet. At-anvisning Nr. 3.1.0.2

Juli 1994
Det efterflgende uddrag stammer fra denne anvisning.

a - Periode 1 2 3
4

5 Tidsvgtet konc.

Varighed (min.) c- Kone. (mg/rr) 30 10 60 40 40 50 35 20 30 215

bxc 300 2400 2000 700 1500 6900

Fig. 2.9

summen at (varighed ic konc. tr hver Denode) samnienlagi tid

32.1

mg/rr

mleperioder (mg/m)

78

Uddrag af liste over grnsevrdier for gasser og partikler.

CAS.nr. .j563-66-2 1333-86-4 124-38-9 75-15-0 r 630-08-0 * 558-13-4 e Stof Grnsevrdier (6V) ppm mg/m3 Anni. 0,1 3,5 9000 IS 40 1.4

Carbofuran Carbon black Carbondioxid Carbondisulfid Carbonmonoxid Carbontetrabromid Carbontetrachiorid, se tetrachlormethan 75-44-5 Carbonylchlorid 353-50-4 Carbonylfluorid Catechol, se pyrocatechol Cellosolve, se ethylglycol Cellosolveacetat, se ethylglycolacetat 7782-50-5 Chlor 107-20-0 Chloracetaldehyd 78-95-5 Chloracetone 532-27-4 cz-Chloracetophenon

5000 5 35 0,1

0,05 2

0.2 6

0,5 I I 0,05

1.5 3 3,8 0,3

L HL

ber er i loven om arbejdsmilj fast slet nogle principper om luftforure ningsbekmpelse. For det frste skal luftforureningen -aernes p dannelsesstedet, dvs, inden den spredes i hele arbejdslokalet. For det andet skal man overalt ved valg af ~materialer eller processer tilstrbe
% GO
0.015

mindst mulig luftforurening, og for det tredie skal en forurenende virk somhed ved mlinger regelmssigt eller efter behov dokumentere, at grnsevrdien er overholdt. Arbejdsmiljloven sigter mod at g re det muligt for virksomheder selv at lse arbejdsmiljproblemer. Bekm Fig. 2.10

6,010

0;905

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

tid

79

pelsen af luftforurening p arbejds pladserne skal derfor i frste omgang foretages af virksomheden, idet det forudsttes, at de ansatte har bedst kendskab til de lokale problemer. I det te arbejde skal der ydes bistand fra arbejdsmarkedets organisationer og fra Arbejdstilsynet. Opgave Fig. 2.10 p side 79 viser kulmonoxi dindholdet i indndingslufien for en maskinreparatr p et vrksted, regnet for en tidsperiode fra kl. 7.00 til kl. 16.00. Beregn den tidsvgtede koncentrati on i bde ppm og mg m3, og sammen lign resultatet med grnsevrdien. 2.5 Luft- og rogrensningsmetoder Som det er fremget af de foregende afsnit, stammer de luftforurenende komponenter (stv rg gasser lugtstoffer mm.) vsentligst fra tre kilder nemlig:
-

Alts m luft- og rggasrensningen foretages p en sdan mde, at omgi. velserne ikke belastes for hrdt. Tidligere klarede man luftforure ningen ved blot at lede den forurenede luft rggas ud til det fri via hje skor. stene (det skaldte fortyndingsprin. cip). Dette kan naturligvis have en positiv effekt i det lokale omrde, men problemerne er jo, som tidligere om talt, ikke lst hermed. De tekniske metoder til rensning af luft og rggas kan opdeles i metoder til fjernelse af: I. Partikelformige komponenter 2. Gasformige komponenter. Fjernelse af partikulr forurening kan foreg p mange forskellige mder, de vigtigste metoder hertil er flgende: Dynamiske filtre (afbjningsseparato rer cykloner) Elektrostatiske filtre Porse filtre (stoffiltre) Luftvaskere (skrubbere venturiva skere)

I) Energisektoren 2) Trafikken 3) Industrien I dette afsnit er det isr rensning af industriel afgangsluft samt rensning af rggassen fra energisektoren, der vil blive behandlet; men ogs den tekni ske lsning p luftforureningen fra trafikken vil kort blive omtalt. For p vore arbejdspladser at kunne opretholde et rimeligt arbejdsmilj, herunder overholde kravene til grns evrdier mm., ma der i mange tilfl de foretages ventilation og udsugning; men dette indebrer jo ofte blot en flytning af luftforureningen fra ar bejdsmiljet til det eksterne milj. 80

I skemaet verst p side 8 I er vist en sammenligning mellem de forskellige metoder til partikeitjernelse. Skemaet skal forsts p den mde, at man i f.eks. et dynamisk filter (af bjningsseparator) kan fjerne partikler strre end ca. 10-15 tim. Tallene er naturligvis kun vejledende og skal sammenlignes med virkningsgraden, der defineres som den brkdel af par tiklerne (af en given strrelse), der udskilles. I almindelighed kan man sige, at virkningsgraden vokser med partikelstrre Isen.

Dynamiske filtre Afbjnings-l cyklon separator

I Elektro filtre 0,1 pm

Porse filtre 0,1 pm

Luftvaskere skrubbere I venturi i vaskere 2-5pm 0,3pm

t~5pm

5-l5pmI

if

2.6 Dynamiske filtre Afbojningsseperatoren virker p den mde, at luftstrmmen brat afbrydes, og grundet inertien vil stvpartiklerne eller vskedrberne have en tilbje lighed til at fortstte ligeud, hvilket, som vist p fig. 2.11. vil sige nedad. Fig. 2.11

Afbjningsseparatoren anvendes isr ved udskillelse af grovkornede partik ler, der forekommer i relativt store koncentrationer, eller som frste trin i en flertrinsrensning. Cyklonseparatoren er mere effektiv, i denne sker adskillelsen afpartiklerne fra luften ved hjlp afcentrifugeprin eippet. Fig. 2.12 viser en cyklon, hvor luften tilfres tangentielt til den cylin driske part, hvorefter den i en spiral formig bevgelse fres ned gennem den koniske del for herefter i et ind vendigt rr at blive evakueret op gen nem udlbet. Partiklerne tvinges ud mod cyklonens vg med en kraftpvirkning: Fc v m r dette

-t

udtryk er ni partikelmasse, v par tikelhastighed og r radius p partik lens bane. Det ses, at udskilningsef fekten vokser med partikelmassen og med lufthastigheden og reduceres ved forgelse af radius. Fig. 2.12 Udskil lelseseffekten er strre over -for drber end over for partikler, idet -det ved udformningen af separatoren r muligt at f drberne til at stde sammen, herved lettes adskillelsen fra luften Rensningen over for sm partikler er ringe, som det fremgr af skemaet til bageholdes respirabelt stv ikke (re spirabelt stv 10 jim).

i,

n d

I
81

Fig. 2.13

ner indg som frste trin i en flertrins. rensning. 2.7 Elektrostatiske filtre Disse filtre anvendes til en effektiv rensning af luft og rggasmngder fra f.eks. kraftvrker, cementindustri og affaldsforbrnding. Filtrene er for holdsvis dyre i anskaffelse og bygges derfor almindeligvis kun til meget sto re luftmngder. Det fysiske princip for stvudskillel se i et elektrofilter bestr i, at den for urenende gas ioniseres, herved tildeles de i gassen svvende stvpartikler elektriske ladninger, sledes at det herved bliver muligt at trkke dem ud af gasstrmmen ved at lede dem igen nem et elektrisk felt. loniseringen af partiklerne sker ved, at der etableres en elektrisk spndingsforskel p 2070 kV mellem en isoleret ophngt emmissionselektrode og en jordfor bundet udfldningselektrode. hvorp partiklerne udskilles. Den store spn dingsforskel bevirker at der p emissi onselektroden opstr en kraftig korona ved en strk udtrdning af elektroner, der viser sig som et synligt blligt lys. I dette koronaomrde bliver luften eller gassen ioniseret, sledes at mole kylerne spaltes i positive og negative ioner. De frie ioner vandrer til elektro derne med modsat polaritet. P de negativ ioners vej til de positi ve udfldningselektroder stder talri ge ioner sammen med sm svvende partikler. klber sig fast til disse og giver dem derved en elektrisk ladning. Under pvirkning af det strke elek triske felt vandrer de opladede, sv vende smpartikler til udfldnings elektroderne. De positive ioner har

I praksis stter slitagehensyn og strmningsforhold, herunder acceptab le trykfald, imidlertid en vre grnse for, hvor meget lufthastigheden kan ges, og almindelige cykloner har der for en beskeden udskilningseffekt p partikler, der er mindre end ca. 15 im. Ved at udnytte det forhold, at centri petalkraften er omvendt proportional med cyklondiameteren, kan effektivi teten forbedres ved at fordele luft mngden p flere parallelle mindre enheder, under forudstning af, at lufthastigheden ikke snkes vsentligt. Dette er gennemfrt i de skaldte multicykloner, se fig. 2.13, hvor cy klondiametrene kan vre helt ned til 150 mm. Multicykloner kan udskille partikler med en strrelse ned til omkring 5pm, dog ikke srligt effek tivt, idet virkningsgraden som fr nvnt falder med partikkelstrrelsen. S heller ikke med multicykloner fjer nes respirabelt stv i strre udstrk ning. Cykloner er endvidere forholds vis dyre i drift, dette skyldes tryktabet. Som det senere skal vises, kan cyklo 82

d f s

kun en ganske kort vandring til den negative emissionselektrode. De st der derfor kun sammen med yderst f~ stvpartikler, sledes at udskillelsen af smpartikler p emissionselektroden er meget ringe. Ved trre elektrofiltre bliver det stv, der udskilles p elek troderne, frigjort fra disse ved at ud stte elektroderne for vibrationer, hvorved stvpartiklerne lsnes og fal der ned i en bundtragt. Udfldningse lektroderne udformes sledes, at det stv, der udskilles p elektroderne, kan ledes til bundtragten, uden at st vet igen hvirvies ind i gasstrmmen. Fig. 2.14 viser princippet i et elek trostatisk filter. Rggassens hastighed gennem filtret er p 1-1,5 m s og ud fldningshastigheden er p ca. 6 cm sek. P kulfyrede kraftvrker anvendes elektrofiltre til at fjerne flyveaske fra rggassen. Ved tilgangen til filtret kan stvindholdet ligge p ca. 20 g/Nm. medens man ved afgangen fra filtret er nede p 50-150 mgfNm3 afhngig af bla. kulkvaliteten. Dvs, en rensnings grad p omkring 99o. 2.8 Porse filtre Der eksisterer et utal af forskellige fil tertyper til mange forskellige forml; disse filtre kan vre opbygget af stof (tekstiler), trdvv, keramik, osv. For at kunne sammenligne forskellige fil tre med hensyn til udskilningsgrad, tryktab og stvakkumuleringsevne, m man anvende ensartede prvemetoder. Da Dansk ingenirforenings norm for ventilationsanlg foreslr anven delse af ASI-IRAE-standard 52-76: Method of testing air cleaning devi ces used in general ventilation for

Fig. 2.14

i 2 3 4 5 6

hejspndingsaggregat gastilgang gasafgang emissionseloktrode udfldningselektrode udskilt stv

removing particulate matter, skal dis se metoder nrmere omtales. Udskilningsgraden, der er et ml for et luftfilters evne til at tilbageholde tilfrt syntetisk standardstv, bestem mes ved vejning. Standardstvet, der har flgende sammenstning: 72 vgt-pct. vejstv med en nrmere specificeret strrelses mssig sammenstning 23 vgt-pct. kn rg 5 vgt-pct. bomuldsfibre, som har passeret en sigte med en maskevidde p 4 mm, fres ind i testkanalen ved hjlp af en standardiseret stvfder: Den del af stvet, som passerer prvefiltret, op83

Udeluft

tilter

Stutfitter

Mledyse

L
p TryktQb Ap =tVolumenstr.m

Fig. 2.15

Bestemmelse af udskilningsgraden.

fanges i et slutfilter med en svrt ningsgrad p mindst 90 pct., se fig. 2.15 Udskilningsgraden (I ~T1oo,pct. hvor m er tilfrt stvmngde, kg. m er stvmngde opfanget i slutfil tret, kg. Svrtningsgraden, der er et ml for et lufifiiters evne til at tilbageholde at mosfrisk stv, bestemmes optisk kombineret med en volumenstrms mling. Udeluft tilfres via et kammer, hvorFig. 2.16
/

Ill,

fra testkanalen udgr, se fig. 2.16. Ved hjlp af et vacuumsystem udtages prver gennem sonder fr og efter prvefiltret. I sonderne er der anbragt absolutfilterpapir, der bliver snavset og mister lysreflektionsevnen, nr st vet tilbageholdes. Svrtningsgraden pct.
=

V, (lv
-

R~
.

100,

hvor V og V er luftmngder gennem sonderne fr og efter prvefiltret, m. R og R~ er reduktion af lysreflektions evnen af filterpapiret fr og efter prvefilttret, pct.

volumenmlere

p *Votumenstr,m

Bestemmetve at srrrningsgraden.

84

I,

J
m

Lysreflektionen mles i en speciel lys mler, og ved testningen forsger man at f~ reflektionsreduktionen ens for begge filterpapirerne. Dette gres ved, at proveluften suges kontinuerligt gennem sonden efter filtret og intermitte ret gennem sonden fr filteret. Hvis svrtningsgraden er lavere end 20 pct., bestemmes kun udskilnings graden. Hvis svrtningsgraden overstiger 98 pct., skal filtret ogs testes efter SF.metoden. Ved prven mles ogs filtrets stv akkumuleringsevne, dvs, den mngde stv, som filteret har optaget, fr tryktabet igennem det overskrider en forud fastsat vrdi. Stovakkumule ringsevnen mles ved hjlp af de ovenfor specificerede ASHRAE pr vestv. Denne stvakkumuleringsevne glder kun for dette stv og kan ikke tages som ml for, hvor meget stv fil teret kan optage under andre driftsfor hold, ligesom de fundne udskilnings grader ikke kan tages som et udtryk for filterets filtrerings evne, hvis parti kelstrrelse og mngde afviger meget fra forholdene under prven. Sodiun, Flame Test (S.F-,netoden,) En speciel afprvning af hojeffektive filtre (de sakaldte mikrofiltre) foregr ved hjlp af natrium-flamme-meto den (Sodium Flame Test). Denne metode arbejder med en aerosoltge, der indeholder 20o natriumchloridop lsning, som fordampes. Herved dan nes der faste saltpartikler med en par tikelstrrelse p O,Ol-2pm. Disse na triumchloridpartikler tilfres den luft, der ledes igennem prvefilteret. P renluftsiden af provefilteret udtages

en delstrm, der ledes til et flammefo tometer, hvor eventuelle saltpartikler vil bevirke en farvning af flammen. Denne farvning, der mles ved hjlp afen fotocelle, er et (omvendt) ml for filterets filtreringsevne. Mleresulta tet angives ved gennemslipnings mngden. f.eks. O,O30o eller som S.E filtreringsgraden, der i dette tilflde bliver 99,97c. I Skandinavien er det blevet almin deligt at indele filtre i flgende 3 grupper: I grundfiltre (forfiltre) betegnes med G 2 finfiltre betegnes med F 3 hojeffektive filtre (mikrofiltre) betegnes med M Disse tre grupper er bundet til hver sin testmetode: I 2 3 til grundfiltre anvendes udskil ningsgraden til finfiltre anvendes afsvrtnings graden til hjeffektive filtre anvendes SE-metoden.

Ved angivelse af filtre anvendes sle des et stort bogstav efterfulgt af et tal, der angiver proveresultatet fra netop denne gruppes prvningsmetode. Eksempelvis angiver G85 et grundfil ter med en udskilningsgrad p 85c, F95 betegner et finfilter med en af svrtningsgrad p 95o, og M99.97 betegner et mikrofilter med en udskil ningsgrad p 99,97o efter S.F.-meto den. Fig. 2.17 verst p nste side viser partikelstrrelsen p en rkke forskel85

par tikel str relse

Skyr

Tg..a....0,.

OI~.g

~ y~.ofl. Ask.

TobOk$r

M.IGtlu,g,Sk SI.s

.1
I
.lln 4~
~

.C.m.nh.t., e~ L.jflskOndt ~tI.kI,, v~..tuo~t Gosmol.kyl.e..

S..FW,.D.gnnl.t Sso..n. eI.,.S ?ow.nng. ~o~On4

Tungt .nCsakfl$I~

ud skil nings me tode

0.000

V,r 5

..

Ic.....,

~.

I
KjItdtt. I i.

-.

Cyslonr
Gundf,ii,. 5

~,nIu,.

k4pktoIiIIt.

Ls
0-00 0.0

l.--. CInirof,Iir.
I

0.1

to

tOO

000

0000
lim

Fig. 2.17 lige forureningskomponenter samt hvilke udskilningsmetoder, der kan anvendes over for disse komponenter. Piltei-!yper det flgende er der vist nogle f ek sempler p forskellige typer stoffiltre. Valget af filtermateriale samt filte rets udformning afhnger af procesluftens temperatur, partiklernes str relse og sammenstning osv. P fig. 2.18 er vist et olietgefilter fra firmaet SIMATEK A 5. Filteret fremstilles, som det fremgr af figuren og skemaet p side 87 verst, i for skellige versioner og anvendes til ud skilning af olie, fedt, stv og vanddrber fra procesluft. Feks, ved udsu gning fra vrktjsmaskiner; hrdeba de, trykstbemaskiner og lignende. Forfilteret, der er fremstillet af me tal, opfanger de strre partikler i olietgen. Disse lber direkte til udskille rens bundkar. Forfilteret kan regenere res fuldt ud ved rensning med et fedt oplsende middel. Finfilteret er et F-50 cellefilter med en middeludskilningsgrad p 97o. 86 Her opfanges og udskilles de sidste oliepartikler. Ogs stvpartikler kan opsamles her. Finfilteret kontrolleres og skiftes ved et normeret sluttryktab p 45 mm VS. Finfilterets levetid af hnger af luftens stvindhold. Fig. 2.18

Type 4000 8000 12000

Lufimngde mIh 4000 8000 12000

Forfilter stk. 4 8 12

Finfilter stk. I 2 3

A mm 1900 1900 1900

B mm 750 1900 2250

C mm 750 750 750

Et absolutfilter af type ARS fra firma et JESMA MATADOR AIS er vist p fig. 2.19 side 88. Dette filter anvendes til udskilning af trt stv fra industrielle produkti onsprocesser. hvor der stilles hje krav til den max. tilladelige stvmngde i den rensede luft. Emissionsvrdier p 0,001 mg m garanteres. Typiske stvarter kan vre bly, cad mium, kvikslvoxid, plantebeskyttel sesmidler og lignende. Med pbygget sikkerhedsfilter er recirkulation af luften som regel til ladt. Filteret modulopbygges af filterkassetter p hver 20 m filterareal og kan sledes sammenbygges til enhver nsket luftmngde. Filterelements data er flgende:
Type. Klasse S~< iflg. DIN 24184 Udskilningsgrad: 99.995% ved stvpartikler pa 0.3 O.5jam Filierareal: 20 m Dimension: 610 x 610x 300 mm Max temperatur: 120 C (standard) I80 C (specialudfrelse) Opbygning Filtermediet indbygges tl foldet i en metalramme, hvor det holdes p afstand af zig-zag foldede separatorer med blde kanter.

Rensningen af filteret foregr med trykluft, sledes som det fremgr af fig. 2.19. Trykluftrensningen kan styres: I) Manuelt eller automatisk 2) Pneumatisk eller via PLC styring 3) Differenstryksafhngigt eller med faste intervaller Pose/iltre P fig. 2.20 og 2.21 p henholdsvis side 88 og side 89 er vist principskitser af et i industrien meget anvendt filter, det skaldte pose- eller slangefilter. Under normal drift (filtrering) pas serer procesluften filterposen udefra og indefter, herved vokser stvlaget p posens yderside. Nr trykfaldet over filteret har net en forud fastsat vrdi, igangsttes renseprocessen. Dette sker ved at blse trykluft indefra og udefter, p denne mde lsnes stvet og kan s opsamles i bunden af filter tragten. Bemrk, hvorledes luften strmmer tangentielt ind i filteret, herved frem kommer der ogs en vis cyklon effekt i filtertragten. Posefiltre er meget mfindtlige overfor hje temperaturer, og egner sig ikke for fugtige og klbende stvty per. Derimod udmrker de sig ved en hj udskillelsesgrad for fine partikler. Et posefilter af typen VETYFON serie 4T fra SIMATEK A 5 er vist p fig. 2.22 side 89. 87

Udlb ranaet luft (kan placere. individuelt)

Type ABS
Sikk.rh.dslilrnr Identisk med primrfllter

rryklulttilslutnirtg (i denne eller modsat Side) trykluft-rentemekaniame Inap.ktion

Stor. adgaflgalemf for hvert filterelement

Al,prring,ventil for kontinuerlit arift

Indlab stev(yfdt ulf

Opsamling at Stv i spand Alternativ Mekanisk eller pneumaliak transpori

Fig. 2.19
Renses ysternet

Fillerets rensesystem fungerer ved hjlp af magnetaktiverede membran ventiler, som er monteret p trykluft beholderen ved filtertoppen.

Den elekironiske styring sender en impuls til en af ventilerne, der nu sen der et kort, men kraftigt tryklufistod ned i et antal filterposer. Styringen udmaler en pause, hvorefter den nste Fig. 2.20 Renset luft

Tryklufiti

Filterposer

Procesl ufl

Filtertragt

Slv 88

Fig. 2.21

4% 4

4.7
I

4-

.:~

4-

.1_
-.

0107.

ventil tilfres en renseimpuls osv. Bde puls- og pausetid kan indstilles af brugeren og sledes tilpasses de aktuelle betingelser. Fig. 2.22

Udvider styring

Sk~Uftoonr
Renset luft

Filtrering

Rensning

Stovfyldt luft

Filtre med standardstyring leveres med et mekanisk differens-manometer til mling af trykfaldet over filterpo serne. Den udvidede styring type DP er imidlertid udstyret med en differens tryktransducer, og trykfaldet aflses her p styringens LED-display. Den udvidede styring kan endvidere afpasse filterrensningen efter trykfal det. Hermed holdes trykfaldet konstant. Der spares trykluft, og emissionsvr dierne forbedres. Styringens udgange bner mulighed for fjernvisning af trykfald, alarmer etc. (I analog og 3 digitale udgange.) Se fig. 2.23 p side 90. VETYFON posefilter serie 4T er konstrueret til brug i industrien. Hvil ke industrigrene der kunne vre tale om, er vist efterflgende. Industri for byggematerialer Kemisk industri
.

Udskilt materiale

89

ts

r_.

Fig. 2.23 Kunststofindustrien Fdevareindustrien Foderstofindustrien Tr- og papirindustrien

Stoberier

krver strre hastighedsforskelle end store partikler. Skrubbere kan ogs anvendes til gasabsorption, f.eks. til fjernelse af gasformige forureninger ssom: Chlorbrinte (HC/), ammoniak (NHJ, svovldioxid (SO,) m.fl., nr disse fore kommer i en relativ hj koncentration i procesluften. Absorptionsforlbet er bla. afhn gig af gassens partialtryk, vskens temperatur, kontaktfladens strrelse og kontakttiden mellem vske og gas. P fig. 2.24 er vist en skrubber med statisk fyldning; her passeret procesluften i modstrm med vandet op igennem et lodret trn som indeholder et fyldstof. Stovpartiklerne udskilles p den vandfilm, der dannes p over fladen af fyldlegemerne, eller ved gasabsorbtion absorberes gassen i vandfilmen. De stoffer, der udskilles ved de for skellige former for filtre mm., kan i nogle tilflde vre s vrdifulde, at genbrug kan komme p tale, et eksem Fig. 2.24

Forbrndingsanlg 2.9 Luftvaskere (skrubbere) Optagelse af stvformige partikler i en vske, den skaldte skrubning, kan gennemfres i mange forskellige ap parater, hvori der kan opns en kon takt mellem partikler og vske. Luft vaskere anvendes isr i de tilflde hvor procesluften indeholder megen vanddamp og eller klbrige stoffer, altsa i tilflde hvor stoffiltre vanske ligt kan anvendes. Alment glder for luftvaskere, at deres skilleeffekt ges ved stigende hastighedsforskelle mellem partikler og vskedrber, samt at sm partikler 90

2
3 3 4

tilgang for proeesiuft vandafgang vandtilgang afgang for renset luft

pel herp kan vre metalstv. Ogs flyveaske fra kraftvrksektoren kan, i en vis udstrkning, anvendes til nytti ge forml, feks. inden for cementin dustrien. Man m vre opmrksom p, at selv om luftforureningsproblemet er blevet lst, helt eller delvist, ved anvendelse af en lufivasker, kan der vre opstet et vandforureningspro blem, idet det stvholdige vaskevand muligvis skal gennemg en rensepro ces, inden det udledes til recipienten.
Fjernelse at gas/ormige Jorweninger

Som omtalt i forrige afsnit kan visse gasarter fjernes ved absorption i vske, endvidere kan man i nogle tilflde lade absorptionen vre ledsa get af en kemisk reaktion. Disse forhold kommer vi nrmere ind p i det flgende, idet vi som eksempel ser p et SP-skrubberanlg (STRM og PEDERSEN, VEJLE A 5). SP-skrubberen er en luftvasker for rensning af procesluft indeholdende uorganiske dampe og organiske lugtstoffer. Skrubberen anvendes primrt i den kemiske industri til rensning af luft indeholdende syredampe svovlbrinte ammoniak og lignende, men anven des ogs i fdevareindustrien til fjer nelse af organiske lugtstoffer. Fig. 2.25 p side 92 viser anlgsop bygningen. Skrubber og vskebeholder udfres af rustfrit stl eller polypropylene for strket med glasfiberarmeret polye ster. Fyldningen udfres af keramik, rustfrit stl eller polypropylene. Rr system, dysesektion og armatur
-

udfres af rustfrit stl eller PVC. Pum perne er kemipumper med produktbe rrte dele udfrt af polypropylene el ler polyethylene. Skrubberne kan leveres med et eller flere trin, alt efter den foreliggende rensningsopgave. Anlgget er opbygget af en lodretstende modstrmsskrubber, hvor den forurenede luft ved passagen gennem fyldningen mder en modsat rettet skrubbervske, der normalt er vand, tilsat enten svovlsyre (H 504) eller natriumhydroxid (NaOH). Om man anvender syre eller base afhnger na turligvis af hvilke forurenende stoffer procesluften indeholder. Sfremt luf ten er forurenet med organiske luftstoffer f.eks. aminer eller merkaptaner tilsttes yderligere et iltningsmiddel, normalt natriumhyperchlorit. Med jvne mellemrum udslammes en del af skrubbervsken, medens ny vske tilsttes, styret af en svmmer i vskebeholderen. Ved hjlp af en pH udrustning styres tilstningen af syre henholdsvis base. Tilstning af ilt ningsmiddel styres normalt med en tidsindstillet doseringspumpe. SP skrubberen dimensioneres i hvert enkelt tilflde til den specifikke opga ve p basis af flgende parametre: Lufimngde Lufttemperatur Luft fugtighed Type af forurening Koncentration af forurening Antal driftstimer pr. r Endelig anvendes skrubberen til de struktion af den meget giftige gas et hylenoxid, der blandt andet anvendes til sterilisation af engangsartikler til hospitalsvsenet. Ethylenoxid omdan 91

Fyldelegeeei

2 3.
~

OrtbeIong Vsskereielyoir
Nlveoumdler

5
6 7 8 9 10 II. 12 13

Spedencndsveril II
Filler Cirkulollonspu,pe Doseringspumpe DM-clair ode El osmeler Voskedyst Vtnhi lolor Slyrtisnle

nes her, med svovlsyre som katalysa tor, til ethylenglykol, der er ganske ufarlig. 2.10 Aktiv kulfiltre (adsorbtion) Aktive kulfiltre kan bl.a. benyttes til genvinding af visse organiske op lsningsmidler, samt til at fjerne orga niske lugtstoffer feks. fra produktionsprocesser i levnedsmiddelindustrien. Ved genvinding er de organiske for bindelser til stede i procesluften i rela tiv hje koncentrationer, medens lugtstofferne almindeligvis er til stede i lave koncentrationer, Aktivt kul er kul, som ved en fordlingsproces er bibragt et indre netvrk af meget fine porer. Tilstede92

vrelsen af disse mikroporer gr kul., lene i stand til at tilbageholde (adsor bere) organiske molekyler p kullenes overflade. Ved overfladen forsts pri mrt den indvendige overflade af mi kroporerne; denne overflade udgr fra:. 800-1500 m gram kul. Kullenes adsorptionsevne, dvs, den stofmngde der kan optages, er af hngig af mange faktorer, bla. stofty pe og koncentration, lufttemperatur og fugtighed samt kultype. For organiske oplsningsmidler kan der adsorberes en mngde svarende til 5-3O0o af kullenes egenvgt. Det forhold at kullenes adsorptions evne er afhngig af temperaturen, kan udnyttes til regenerering af kullene.

sledes at disse kan anvendes flere gange. Regenereringen kan foretages med overhedet damp eller varm luft. Dette kan foreg p stedet, eller kulle ne kan sendes til extern regenerering. Princippet i et SP-aktivkulanlg med damp regenerering er vist p fig. 2.26. Luften, som skal renses, passerer lodret gennem et lag aktivkul med en sdan hastighed, at der opns en pas sende holdetid i kullaget. Filteret bygges i et modulsystem, sledes at der vlges et antal filteren heder svarende til den lufimngde, der nskes renset. Umiddelbart fr kullene er mttet med det forurenende stof, vil der kun ne observeres et gennemslag, som i lbet af f timer vil vokse ud over den tilladelige emissionsgrnse. Det gl der derfor om at stoppe adsorptionsfa sen p dette tidspunkt. Tidspunktet for gennembruddet kan konstateres ved hjlp af et mleinstru Fig. 2.26

ment, placeret i kulfilterets luftafgang. Aktivt kuls udskilningsgrad afhn ger af mange faktorer, men kan vre nsten 10000 helt op til mtnings grnsen. Ved regenereringen afgiver dampen en del af sin varmeenergi til opls ningsmidlet, der fordamper, hvorefter det ved hjlp af medbringerdamp fres til en kondensator, hvor svel vanddamp som oplsningsmiddeld ampe kondenseres. Vand og oplsningsmidler skilles i en dekanter, forudsat at oplsnings midlet er ikke vandblandbart. Vandblandbare oplsningsmidler kan skilles fra vandet ved destillation. Som det fremgr af skitsen, kobles adsorbene parallelt, sledes at de efter tur kan udkobles for regenerering. Fig. 2.27 p side 94 viser et SP aktivkulanlg i standard udfrelse. Adsorberne findes i mange forskellige strrelser, helt op til 1420 kg kul pr. sektion.

Adsorber

Adsorber Renset luft t4

koridensator Udsloller Ool~ninqsmiddel

Vand

Styring og overvagn ing

SP-aktivkulanlg leveres for hndbe tjening eller for fuldautomatisk drift. Det fuldautomatiske anlg leveres en ten med en elektronisk programsty ring eller styret af en PLC-mikrodata mat. Til overvgning af emissionen fra anlgget kan leveres et overvgnings udstyr, der giver alarm, nr en forudindstillet emissionsvrdi er net. Dette udstyr kan ogsa anvendes til styring af anlggets cyklus, sledes at anlgget automatisk omstyres, nar den forudstillede emissionsvrdi er net.

Ved anlg uden overvgningudstyr styres anlggets cyklus af et urvrk. Det fuldautomatiske anlg er udstyret med sikkerhedsudstyr, der lukker samtlige ventiler i tilflde af for hj temperatur i adsorberen.
Eksempel pa anvendelse af kul/lite,:

Fig. 2.28 p side 95 verst viser et anlg, monteret i en fabrik for frem stilling af trykfarver. De i reaktoren (I) genererede opls-ningsmiddeld ampe. der dels bestr af aerosoler og dels af gasformige organiske forbin delser, suges til en aerosol-udskiller

Fig. 2.27 SPaktivkulanlg i standard udfrelse I. Adsorber 2. Aktivkul 3. Brerist

4. Indlbs ventil 5. Udlobsventil

4 3

6. 7. 8. 9.

Damp ventil Bundventil Kondensator

Vandudskiller

94

2.

Fig. 2.28 I. 2. 3. 4. Reakror A erosoludski/ler Kulfilter (Planfilter) Ven tila ror

(2), hvor de drbeformige urenheder udskilles. Derefter renses luften for gasformige urenheder i kulfilteret (3). Samme system anvendes ogs til rensning af udsugningsluft fra friture stegning af fiskepinde. Forureningen bestr ogs her dels af aerosoler, hidhrende fra fritureolien og dels af ildelugtende gasser, hidh rende fra stegeprocessen. 2.11 Forbrnding (Termisk katalytisk) Forbrnding har i mange r vret anvendt til destruktion af organiske forureninger i afkastningsluften fra forskellige procesanlg. Eksempler herpa kan vre: levneds,niddelindu sin. periv-kemisk industri. fiskernels fabi-ikker mm. Olle er den forurenede luft under nedre antndelsesgrnse (for mager), hvilket betyder at der m anvendes hjlpebrndsel< i form af olie eller gas. Termisk forbrnding finder sted ved temperaturer p 700-900 C, i dette temperaturinterval vil en reaktionstid p 0,5-I sek. vre tilstrkkelig til en fuldstndig forbrnding af de fleste forureningskomponenter. Forbrn
-

dingsprodukterne bestr hovedsageligt af CO2, HO og N. Katalytisk forbrnding er karakteri seret ved, at der ikke forekommer en synlig flamme, idet reaktionen for lber under flammepunktet ved hjlp af en egnet katalysator. Ved katalytisk forbrnding opns almindeligvis de samme slutprodukter som ved termisk forbrnding. Princippet er sledes for delagtigt ved, at temperaturen kun be hver at vre Ca. halvdelen aftempe raturen ved termisk forbrnding. Fig. 2.29 verst p side 96 ~iser rensningsgrader i forhold til reaktion stemperaturen ved henholdsvis ter misk- og katalytisk forbrnding. Metoden med katalytisk forbrnd ing har dog visse begrnsninger, idet sod, stvpartikler og lignende tilstop per katalysatormaterialets overflade, hvilket bevirker, at der til mange pro cesser krves en effektiv separering af de partikulre forekomster i gasserne, inden disse kommer i kontakt med katalysatorel ementerne. Tel?;? isk fbrbrnding Fig. 2.30 p side 96 viser et SP ter misk forbrndingsanlg udviklet til
95

Fig. 2.29

Rensriungsgrod !. Ii-, ,~u 90 80 70 60 50 40 30 20~ttE~_ 10 100 200 300 400 500 600 700 800 9G~ Temperotur C

~~r!r

4(ai forbr

industriforml. Brndkammeret er opbygget afvarmefast stl, eller udfo ret med ildfast keramisk materiale. En rekuperativ varmeveksler, i to sektioner, hvoraf den ene sektion eren rrvarmeveksler indbygget i selve for brndingsanlgget, medens den an den sektion er en lamelvarmeveksler, udnytter den udviklede varmeenergi

med en virkningsgrad p 60-80c. I en seperat varmeveksler kan der udover udnyttes en del af den resteren de varmeenergi. Diagrammet fig. 2.31 verst side 97 viser gas eller olieforbruget i forhold til tilgangstemperaturen og stofkon centrationen ved en rekuperativ virk ningsgrad p 6000.

Fig. 2.30
1. brndkammer 2. gas-eller oliebrnder 3. rekuperativ varmevek sler 4. rekuperativ varmevek sler 5. varmeveksler til evt. varmegenvinding 6. ventilator 7 afkast a. forurenet luft ind b. renset luft ud

3.

96

Fig. 2.31

cetone 7 10 11 2 3 4 11 12 13

t t

14 15 ii 12 12 14 15 16 1? 7 B 9

Benzin E tytacetot

.2. Meta no
Styrol

Mek

Koncentration gIN,,,3

Opgave Luftmngde 5000 m h, lufttempera tur tilgang 100 C, forurenende stof MEK, koncentration 3 g/m. Find gasforbruget i kg h. MEK (Metyl-Etyl Keton) er et organisk oplosningsmid del (C4 H,O).

Katalvtisk forbrnding Et SP katalytisk forbrndingsanlg er vist p fig. 2.32. Reaktor og lufifor varmer er udfrt af korrosionstrgt stl. Katalysatoren er fremstillet af et keramisk materiak belagt med platin eller palladium.

Fig. 2.32
1. reaktor 2, katalysator 3. gas- eller oliebrnder 4. rekuperativ varmeveksler 5. varmeveksler til evt. varmeganvinding 6. ventilator 7. afkast a forurenet luft ind b. renset luft ud

Qe

-1

97

Fig. 2.33

Gosforbrug vd 1000
kgl Pt

Nin3 hjtt!ti,nt

~LE
2

I~I

4zcj~00t ~~Lufttemp tilgang /,-jlSOt

~L :~ 2~RNL,
1

I 1 1

2 2 2 3

3
4

5
4

6 5
7

7 $

3 5 3 2

B 6 9

5 9

Acetor,e Benzin
Elhylac I4etano(

7
10

6.Styroi

Koncentration glNmJ

Diagrammet fig. 2.33 viser gaseller olieforbruget i forhold til til gangstemperaturen og stofkoncentra tionen, ved en rekuperativ virknings grad p 600o.
Opgave

Find igen gasforbruget i kg/h ud fra de samme data som anfrt ved den fore gende opgave. 2.12 Trevejskatalysatoren En avanceret form for katalysator er den regulerede trevejskatalysator. Tretallet str for, at katalysatoren er virk som overfor de tre komponenter: NO, CO og HC, som udvikles ved forbrndingen i feks. bilmotorer. Betin gelsen for at katalysatoren virker opti malt, er dog en meget prcis styring af brndstof tilfrslen til motoren. Luft overskudskoefficienten ?~ skal holdes indenfor ret snvre grnser. Derimod vil udstdsgassen fra motoren vre tilstrkkelig varm til, at
-

reaktionerne kan foreg uden ekstra brndstof-tilfrsel. Nogle katalysatortyper arbejder med NR, som tilstningskemikalie, me dens trevejskatalysator arbejder uden tilstningskemikalier. Fig. 2.34 p side 99 viser konverteringsforholdene for en trevejskatalysator som funktion af luftoverskudskoeffienten X. Det fremgr tydeligt af figuren, at arbejdsomrdet med hensyn til lufto verskudskoefficienten er meget lille. De reaktioner der foregr i katalysa toren bevirker flgende omdannelser: CO-~CO2 HC > CO2 NO~-*N,

H,O

Et delmetal, som feks. platin, virker som katalysator for disse omdanne! sesprocesser, og katalysatoren er op bygget p den mde, at delmetallet placeres som et tyndt lag p overfla den af et porst materiale. Mngden

98

Fig. 2.34

kb&tsbec&ch 100

co

NOx~.ic

I
a d
Ii

80 60 40 20 0

o:~

1~

1:05

1:10

Luftverhltnis X

Katalysatorer monteret p biler vir ker meget hurtigt, selv med koldstart. Dette fremgr af kurverne p fig. 2.37 side 100, der stammer fra et for sg udfrt p Teknologisk Institut. Kurverne viser CO og HC indholdet som funktion af tiden (starttemperatur Ca. 2 C). Bemrk hvorledes CO og HC ind holdet stiger i startfasen p grund af den ufuldstndige forbrnding. Men allerede efter et par minutter er emis sionen af de unskede stoffer nrmest nuL. 2.13 Roggasrensning p energianlg I de foregende afsnit har vi beskfti get os med metoder til at nedbringe luftforureningen fra industrien og tra fikken. I dette afsnit vil vi udlukkende koncentrere os om energisektoren (pri mrt kraftvrkerne). P danske kraftvrker har man de senere r foretaget en kraftig udbyg ning vedrrende rensning afrggassen for svovldioxid (SO ) og kvlstofoxi der (NO,). Lngst er man kommet med hensyn til afsvovling, denne kan finde sted

e n
II

af delmetal i den enkelte katalysator er kun 1-2 gram. Den prcise styring af luftover skudskoefficienten kan, som fig. 2.35 viser, foretages ved at placere en mlesonde i udstdsrret lige fr kata lysatoren. Fig. 2.36 side 100 verst viser om stningen af de miljskadelige stoffer for en naturgasdrevet ottomotor, hvis data er anfrt p skitsen. Bemrk at omstningen af NO~ og CO er langt over O0o. Emissionsvrdierne i verste hjre hjrne er vrdierne fr katalysatoren ved drift i det skaldte lambdavindue. Fig. 2.35

r-fRegler_F~
I

!X-Sonde

r I et

Luft

3 -Weg Katalysator Degussa~

99

OatoIIomotor I?? kW. i. I 500 min1 Lou :90-100%. Abgoslemperolur 520C 5~5~c kotolysotot Degusso 72114LK 1352. RGx~~h~

Nox
CO IC

0A~%

IOOppm

NO,~

50

0i90

0.g~5

k- Lontdolnle l

U,Itwrhdlbis I

D.guea~

Schodslollkonverlierung eines Dreiweg kololysolors als Funktion von Lombdo

Fig. 2.36 fr, under og efter forbrndingen. Det mest almindelige er at afsvovlingen finder sted efter forbrndingen, typisk ved vask afrggassen. Dog er man nu ogs kommet godt i gang med at fjerne NO~~er. Dette fore gr i skaldte De.NO~ anlg. Hvor man foretager en samtidig fjer nelse af S01 og NON, taler man om SNOX-anlg. 1 det flgende vil vi se nrmere p nedennvnte anlgsopbygninger.

Fig. 2.37

20

Is

10

0 0 50
100 150

Sekunder

100

1. vDABS0RPTI0NSANLG 2. SPRAYABSORPTIONSANLG 3. SNOX- anlg Disse anlg er fysisk set meget sto re, ja har ligefrem karakter af rene kemifabrikker. I flgende oversigt, er vist, hvor nog le af de her nvnte anlg forefindes.
Afsvovlingsanlg: Amagervrket. blok 3 Asnsvrkel. blok 5 Avedre rket Vestkrafi. blok 3 Procesteknik Vdabsorpt onsanl g Vdabsorpt lonsan lg Vdabsorptionsanlg

Vadabsorpt onsan lg Studsoupvrket. blok 3.4: Sprayabsorpt lonsan lg Fynsvrket. blok 7 Sprayabsorpt lonsan lg Vensysselvrket. blok 2 SNOX-anlg (katalytisk) De-%Ox-anlg: .4 edore, rkel Vensysselvrket. blok 2 Katalytisk De~NOx SNOX-anlg (katalytisk)

i. Vadabsorprionsan/g

Hovedforlbet i et vdabsorptionssy stem er at overfre 50 og 0~ fra gas fasen i rggassen til en vskefase, der indeholder CaCO (kridt), og ved kemisk reaktion mellem disse tre stof fer at danne CaSO, (gips) under frigi velse af kuldioxid. Bag denne tilsyneladende enkle pro ces gemmer der sig mange kemiske reaktioner, der dog her alene skal opskrives som flgende totalreaktion: CaCO5 + S01 2H,O + CO2
+ ~

tiv varmeveksler, inden den kommer ind i selve vasketrnet. I den verste del af dette trn sprjtes absorberen, kalkvandslurryen, ned over rggassen igennem 200-300 dyser. Rggassen passerer herefter en affugter, hvorefter den opvarmes til 60-70C i den rege nerative varmeveksler, inden den ledes til skorstenen. Nederst i vasketrnet er selve reak toren med en slurrysump, herfra udta ges gipssuspensionen til videre be handling. Dette foregr i en gipsud skiller, der bestr af cykloner samt et vakuumbndfilter. Vakuumbndfilte ret tilsttes skyllevand for udskylning af chiorid, chloriden stammer fra rg gassens indhold af saltsyre, som ogs udvaskes. Skyllevandet genanvendes svidt muligt, men p grund afchlorid-akku muleringer vil der vre noget chlorid holdigt spildevand der skal fres til et rensningsanlg. Som fr nvnt er anlggene meget store. P de strste kraftvrksblokke er rggasmngden p op til 2 mill. m h, og absorbertrnet kan have en hjde p omkring 50 m. Gipsen fra afsvovlningen er af god kvalitet, og kan derfor anvendes i f.eks. gibspladeindustrien. Gibsproduktionen fra de danske af svovlingsanlg udgr ca. 200.000 ton pr. r.
2. Spravabsorbrionsanlg

0.

2H.O ~ CaSO~,

P fig. 2.38 side 102 er skematisk vist anlggets opbygning. Rggassen afkoles til den ndvendi ge lave driftstemperatur i en regenera

Medens man ved vdabsorptionspro cessen mtter gasfasen med vand, hol des rggasafsvovlingsprocessen ved spraytrring altid under mtnings punktet, sledes at restproduktet er trt. Spraytrringsteknikken benyttes i 101

Fig. 2.38

Procesdiagrans for ~dabso,-btionsankeg

dag i mange industrier; men dens an vendelse til SO,-absorption blev frst kommercielt udnyttet i slutningen af halvfjerdserne. Ved spraytrringsprocessen anven des kalk opslemmet i vand, CaO+ H 0 * Ca(OH),. Den kemiske reaktion er flgende: Ca(OH),
+

SO, ~ CaSO,

HO.

SO,-absorption sker ved at rggassen sttes i kontakt med en tge~ af vanddrber, der indeholder 30-40o faststof. Rggassen vil ved tilgangen til absorberbeholderen have en lempe102

ratur p 120-160 C, og rggassernes varmeindhold bevirker, at vandet for damper fuldstndigt. Se fig. 2.39 verst side 103. P fig. 2.40, side 103, erafsvovlings graden i et spraytrringsanlg vist som funktion af det stkiometriske forhold, der er forholdet mellem antal mol ab sorbent og antal med mol SO. Dette forhold fortller sledes, hvor stort et overskud af absorbent, der skal til for at n en given afsvovlingsgrad. Det skal i forbindelse med fig. 2.40 bemr kes, at hele afsvovlingen ikke sker i selve absorberbeholderen, idet ca. 50O0o afsvovlingsen sker i et efterfl

Fig. 2.39 Procesdiagram Jbr spravabsorbtionsanlg gende posefilter. Man kan med fordel undlade at filtrere rggassen i et el-fil ter for tilledningen til absorberbehol deren, idet flyveaskens alkaliske be standdele ogs deltager i processerne og dermed formindsker kalkforbruget. De i fig. 2.40 angivne stkiometri ske forhold er baseret p en delvis recirkulation af restprodukteu<, idet den endnu ikke reagerende absorbent f~r endnu en mulighed for at reagere. Desuden vil recirkulation bevirke et hjt faststofindhold i slurryen (slam met), sledes at Ca(OH) vil fordele sig og bevirke en strre Ca(OH)2-overflade og dermed en bedre reakton. 1, Fig. 2.40
90 % SD2 A bsQrp Vi

Da det ofte forekommer, at man skif ter mellem kulkvaliteter med forskel ligt svovlindhold, kan det vre af interesse at betragte den situation lidt nrmere. 1-Ivis f.eks. en given kultype giver anledning til en roggas med et SO indhold p 600 ppm, kan denne roggas eksempelvis afsvovles til en nsket af svovlingsgrad med en slurry med 40o torstof, bestende af 500 kalk og 35 o recirkulerende partikler. Hvis der der efter skiftes til en kultype, der f.eks. giver anledning til et SO -indhold p 1500 ppm, skal der bruges mere kalk for at opn den samme afsvovlings
-

0 fl

70 60 50 St.hiometri ih
forhold

I
0,5

I 1,0

I 1,5

I 2.0

ca(OH), $02

103

0$4I T(~m~

kD

Fig. 2.41 grad, og dette kan gres ved at bibe holde det samlede trstofindhold p 4Oo, der nu f.eks. bestr af 250 kalk og 15o recirkulerede partikler. Her ved sikres, at restproduktet altid er trt uanset kullenes svovlindhold. Som nvnt tidligere, er Strudstrup vrkets blok 3 og 4 udbygget med sprayabsorbtionsanlg. Hver enhed udrustes med et blokori enteret to-stenget afsvovlingssanlg bestende af absorbere, posefiltre og boosterblsere. De to anlg udfres identiske, idet de dog i videst muligt omfang benytter fllesfaciliteter, hvad angr hjlpeanlggene. Se fig. 2.41, der viser afsvovlnings anlgget for blok 3. Anlggene er specificerede til at kunne arbejde med et svovlspektrum fra 0,5 til 2,5o ved kulfyring og med en maksimal svovlprocent p 3,5 ved oliefyring. Afsvovlingsgraden er givet med en garantivrdi p 92 og en rdigheds garanti p 97,5o. 104

I~ l~i

Ifl

Anlggenes elektriske egetforbrug vil andrage ca. 4,5 MW pr. blok ved fuidlast og l,6o S.
3. SNOX-aniceg

SNOX-processen er udviklet af firma et Haldor Topse, og afprvet i samar bejde med Elsam p et pilotanlg ved Skrbkvrket i Fredericia. Forsgsresultaterne fra dette pilotanlg har vret s gode, at man efter flgende besluttede at udbygge Vend sysselvrkets blok 2 med et fuldskala anlg. Dette anlg blev efter en byg getid p ca. 3 r sat i drift i begyndel sen af l990erne. Princippet i SNOX-processen er vist p fig. 2.42 verst side 105, og de da ta der bliver anfrt i forbindelse med procesbeskrivelsen. stammer fra Ven sysselvrket.
Pmcesdiagrani for SNOX-anlg

Blok 2 p Vendsysselvrket er p brutto 305 MW, med flgende dampdata ved afgang fra bensonkedlen:

Fig. 2.42

ren gas

S02 konverter

SOR reaktor

WSA-2 plant for power plant p

t

varmeliltersel via ciampvarme veksler

199 bar 535C m 253kgs(9lOth) P,vcesbeskrive!se Rggassen udtages fra kedlen og fres til et posefilter ved en temperatur p Ca. 200 C. I posefilteret nedbringes gassens stovindhold til 2 mg Nm for at undg tilsmudsning af den efter flgende S02-katalysator. Rggassen fres videre til rggasblserne, hvis trykopstning modsvarer det samlede tryktab over anlgget. Tryktabets strrelse afhnger bla. af tilsmuds ningsgraden af katalysatoren i SO konverteren. Efter roggasblserne opvarmes rggassen i en regeneraktiv gas gas forvarmer (gafo) til Ca. 400C. Herefter indfres gasformig ammo niak i rggassen fr SCR-reaktoren, hvorved der opns en NO~ reduktion p Ca. 92o. SCR str for: Seleetiv Catalytic Reduction. Den omdannelse der foregr i SCR reaktoren, fremgr af fig. 2.43. Rg-

gassen opvarmes yderligere ved hjlp af en dampvarmeveksler. der forsynes med hojtryksdamp fra kedelanlgget. hvorefter den fres til 50 -konverte ren, hvor indholdet af SO i rggassen oxideres til SO~. Samtidig oxiderer katalysatoren praktisk taget alt NH overskud, CO og andre kulstofholdige uforbrndte komponenter. Desuden virker 50 -konverterens katalysatormasse som et meget effek tivt stvfilter. der opfanger Ca. 950o af rggassens reststovindhold.
-

Fig. 2.43
Gas

ti ti
TT

NI.

NH3?NH3?NH3

NH~

K.t.Iys.tor

NH3+NO,+02-.H,O+N2

H,O

[3

N~

H,O Gas

105

Efter S02-konverteren afkles rggassen i gafoen, hvorved SO, samtidig delvis hydratiseres til H~SO4-damp. Fra gafoen ledes rggassen til WSA kondensatoren (Wet-Suiphuric-Acid), der er en luft gasvarmeveksler med lodrette glasrr. Rggassen afkles indvendigt i rrene til ca. 105 C sam tidig med, at svovlsyren udkondense res fuldstndigt til en koncentration p ca. 95o. WSA-kondensatoren koles med luft fra de eksisterende friskluftsblsere. Luften opvarmes til ca. 200 C og le des til den eksisterende luftforvarmer, hvorefter den tilfres kedlens forbrn dingsluftsystem p normal vis. Processen er alene baseret p kataly tiske reaktioner, og er derfor grund lggende forskellig fra andre kendte rggasafsvovlingsprocesser, bde hvad angr procestrin, absorbentforbrug og restprodukter. Der er i processen ikke noget forbrug af vand eller andre hjl pestoffer bortset fra ammoniak til DeNO~-reaktionen, og eneste restpro dukt fra selve processen er koncentre ret svovlsyre, som vil kunne afsttes i Danmark eller p det internationale marked til bl.a. gdningsindustrien. Nr katalysatorerne udskiftes eller renses, opstr der mindre mgder brugt katalysatormasse og rensestv, som enten kan oparbejdes eller skal deponeres. Med et svovlindhold p l,6o i kullene vil forbrugs- produktionsdata for SNOX-anlgget ved l00o last blive som flger: Rggasmngde ...Ca. 900.000 Nm h Afsvovlingsgrad over 930o DeNO<-grad over 90o 106

Vandforbrug 0 m3 h NH -forbrug 0,38 t h Reduceret blokvirkningsgrad ....0,2 Restproduktmngde (950HSO4) 5,2th

Ernissionsvrcilep fra forskellige typer energianlg

Tabellen viser emissionsvrdier, mlt i mgIMJ indfyret brndsel, for for skellige brndselstyper, og for kuls vedkomne, med og uden rggasrense anlg. Anvendelse SO. Kuikraft vrker excl. rniljoanlg 714 incl. miljanlg 120 incl. SNOX anlg 50 Kombikraftvrk ren naturgas 0 NO~

480 102.000 200 102.000 25 115 95.000 57.000

Vi Ilafyr fyringsolie 90 50 74.000 naturgas 0 50 57.000 Kilder: Forvvningskazaloget og Vendsvs se/vi*et

Lav-NO brnderen Ved at anvende de skaldte Lav-NO~ brndere, er det muligt at reducere NO~ dannelsen ganske vsentlig, hvilket naturligvis vil f indflydelse p strrelsen af det efterflgende rg gasrenseanlg. Fig. 2.44 p side 107 verst viser hvilken effekt der kan opns ad denne vej.
Lav-NO~ brnderens opbygning, er

beskrevet i lrebogen VRKSTEKNIK.

KRAFT

2.14 Rggasrensning p skibe Luftforureningen fra skibsmotorer har

hidtil vret et problem man ikke
i

nvnevrdig grad har beskftiget sig

NOx ernission, old burners Asns Power Station. Unit 4 - .)afluary.MarCh 1989
600 00 500 400

NOx emission, new burners Asns Powe, Station. Unit 4 - January.Mach 1990

~:Iflh~ ~ ind
500

200

U~it I~gi a
Laeh bar represenis daily average

Each bar reoresenis aaiy average

Bkkdiagrammer, der viser at N. reducns med 50% ved anvendelse aflau.N0,.brndera

Fig. 2.44 med. Men bl.a. krav fra USA, har medfrt at man har vret ndsaget til at indfre rggasrensning p skibe der anlber visse amerikanske havne. Ogs internationalt arbejder man med problemet, det formodes, at IMO i 1998 har opstillet bindende regler med hensyn til udslippet af SO og NO~ er. MAN B & W diesel har sammen med Haldor Topse videreudviklet SCR katalysatorteknikken, som bla. kendes fra kraftvrkerne, til brug i skibe. Udstdsgasserne fra langsomt gaen de dieselmotorer indeholder normalt omkring 1000 ppm NON, og SCR an lgget fjerner Ca. 85o af dette ind hold.
-

Indbygning qf SCR-reaktor pa skibs diesel,notorer

SCR-reaktoren kan principielt indst tes enten fr turboladeren eller efter turboladeren for bde fire-takts og to takts dieselmotorer. Katalysatorens drifttemperaturomrde (310-400C) betinger dog i de fleste tilflde, at SCR reaktoren placeres fr turbolade ren for en to-takts dieselmotor, idet rggastemperaturen er for lav efter

turboladeren. For en fire-takts diesel motor vil temperaturen fr turbolade ren normalt vre for hj og SCR-reak toren m derfor normalt placeres efter turboladeren. Det ndvendige katalysatorvolumen og dermed reaktoren bliver mindre ved anbringelse fr turboladeren p grund af det hjere tryk (typisk 3 bar abs.), men indpasning af SCR -reakto ren i denne position kan i visse tilfl de vre vanskeligere. Ved anvendelse af SCR processen p skibsdieselmotorer vil katalysatoren. i modstning til ved anvendelse af SCR processen p krafivrker, udsttes for vibrationer. Katalysatoren m derfor konstrueres sledes, at den ikke de lgges af vibrationer. For at undg kondensation af vand p katalysatoren under opstart af dies elmotoren m SCR-reaktoren udstyres med enten en elektrisk eller dampop varmet forvarmning. P fig. 2.45, side 108, er vist place ringen af et SCR anlg for en 8000 kW marine dieselmotor. Bemrk at katalysatoren fylder ns ten lige s meget som selve hovedmo toren. og derfor m placeres p et sr skilt dk. 107

Som det fremgr af fig. 2.45, bestr anlgget af to dele: selve reaktoren og et NR tilfrseissystem. Til forskel fra driften af kulfyrede kraftvrker og kraft varmeproduce rende stationre dieselmotorer vil marine diesel motorer i f.eks. frger ofte foretage hurtige lastndringer p motoren. Dette stiller strre krav til hurtighe den i reguleringen af ammoniakdose ringen, idet hurtige lastndringer vil kunne fre til kortvarige stigninger i enten NO~-emissionen eller i ammo niakudslippet. Styringen af NR, dose ringen foregr derfor ved hjlp af en proces computer, der p basis af en kontinuert mling af gas mngden (eller af motorlasten) og af NO~-kon centrationen i rggassen samt et givet NH,/NO~ st-punkt beregner den nd vendige NH -mngde, der skal forbruges. Denne regulering kan eventu Fig. 2.45

elt suppleres med en feed back sty ring p basis af en kontinuert mling af NO~ koncentrationen i den rensede rggas for at sikre en mere njagtig styring af Nl-11-dosering. Dette er isr ndvendigt for hje NO~ reduktions grader. I sin simpleste udformning kan ammoniakmngden reguleres alene p basis af motorlasten og en p for hnd fastlagt sammenhng mellem motorlast og NON-mngde i rggas sen. Denne simple udformning kan dog kun anvendes ved lave reduktions grader (50~700o). Ammoniakdoseringen afbrydes, hvis rggastemperaturen bliver lavere end ca. 310 C, idet katalysatoren ellers vil blive deaktiveret af udfldede ammo ni umsulfater. Fig. 2.46 p side 109 viser princip pet i styringen af NI-I doseringen. Det maksimale ammoniakforbrug vil ligge p omkring 8-lO glbkwh.

~id da fl~

108

Exhaust gas (3 bar abs)

DeNOx Reactor

300-400C

Dilution air

SeR Catalyst

Flow signal Gas to turbo charger NOx outlet conc. signal NH~: NOx set point Signal NH3 gas

Fig. 2.46 Endelig viser fig. 2.47 p side 110 hvorledes dieselmotor, SCR-reaktor, Ni-I, doseringssystem og styresyste met er sammenbygget. Som det frem gr af figuren, er det muligt at lede rggassen uden om reaktoren. Det skal bemrkes, at ogs en del af soden og kulbrinterne i udstdsgassen bliver oxideret i SCR-reaktoren. Med hensyn til formindskelse af SO udslippet fra skibsdieselmotorer, ser det ud til, at den mest sandsynlige lsning bliver en gradvis nedsttelse af svovlindholdet i brndselsolien. Setranspori kontra !andt~-anspon I tabellen er miljbelastningen, mlt i g km container, vist for henholdsvis lastbiler og skibe. Det fremgr heraf, at landtransport belaster omgivelserne meget mere end stransport. Man skal bemrke, at SO emissionen ikke er medtaget i tabeloversigten. Dette skyldes anvendelsen af tung olie Miljobelastning
km contaIner
ikl Ii) I fll CI

t fli41fl

Partikler Brndstofforbrug til ss, og dieselolie p land. Under disse forudstninger, belaster sotrans port miljet 3 gange mere end landtransport, med hensyn til SO. Hvis der derimod indfres de sam me krav til svovlindholdet i tung olie. som i dieselolie, vil stransportens svovludslip blive reduceret til af landtransportens. Beregningsgrundlaget for det her anfrte, stammer fra det amerikanske miljministerium, Volvo samt data fra nybyggede skibe. 109

Stnm

Fig. 2.47 Forudstningerne er flgende: Lastbilen har en totalvgt p 20 ton og krer med 80 km h. Skibet er et mindre containerskib med 320 contai nere en motor p 3000 kw fart 15 knob. Der er ikke taget hensyn til tom gangskrsel eller ballast sejlads. Hel ler ikke at skibstransport medfrer en vis landtransport. Konklusionen m vre, atjo mere af den samlede transportmngde der kan omlgges til stransport, desto strre bliver de miljmssige fordele. Forde le der vil forstrkes, i takt med at ogs skibe i fremtiden vil blive underkastet mere restriktive udlederkrav.
-

omtalte rgrensningsmetoder kunne ogs en nedsttelse af energiforbruget have en positiv effekt med hensyn til luftforureningen. Dette behver, som mange har p vist, ikke ndvendigvis at g ud over vores levestandard. 1 det flgende er anfrt en rkke foranstaltninger, som alle ville kunne formindske luftforure ningen: I. Bedre benyttelse af spildevarmen, f.eks. ved udbygning af eksisteren de kraftvrksblokke til fjernvarme, og ved bygning af decentrale kraftvarme-vrker. 2. get anvendelse afenergibesparen de husholdningsapparater m.m. 3. gede naturgasleverancer, herved kunne der opns en reduktion i ud slippet af SO og partikler, samt en ikke uvsentlig reduktion i CO emissionen.

2.15 Afsluttende bemrkninger Som allerede nvnt flere gange tidli gere, er det energisektoren, der giver det strste bidrag til luftforureningen. Foruden de i det foregende afsnit 110

4. Indfrelse af en progressiv afgifts skala, sledes, at prisen pr. kWh ud over et vist standardforbrug skulle stige. 5. Indfrelse af vedvarende energifo rer ssom vindenergi, blgeenergi, solenergi, biogasanlg m.m. 6. Indfrelse af atomkraft, dette ville kunne reducere luftforureningen ganske vsentligt, men giver til gengld andre afTaldsproblemer. 7. Mindre konomisk vkst, med der af flgende mindre energiforbrug. I industrien og i servicesektoren er der mange forskellige muligheder for en ergibesparelser, feks. ved varmegen indvinding i forbindelse med afbrn ding af affaldsstoffer og ved udnyttel se afkondenseringsvarmen fra klean lg. Nedbringelse af trafikkens forure ning kan foreg p flere mder, som tidligere beskrevet, er det teknisk mu ligt at begrnse emissionen af skadeFig. 2.48 Danmarks bruttoenergiforbrug p3
1000 800 600 400 200 0 1900

lige stoffer ganske vsentligt, ved an vendelsen af katalysatorer. Endvidere vil en udbygning af den kollektive trafik ogs kunne bidrage til at nedbringe luftforureningen. Problemet med CO. emissionen, der som tidligere omtalt opstr ved af brnding af alle fossile brndsier, kan ikke lses ved hjlp af tekniske bekmpelsesforanstaltninger. Her ma vi enten nedstte, eller omlgge ener giforbruget, og samtidig forge anven delsen af vedvarende energiformer. Med de nye initativer, der er indeholdt i regeringens ENERGIPLAN 2000, og under forudstning af udbygning med naturgasfyrede elvrker, vurde res CO2-emissionen fra energisektoren nu at kunne reduceres med knap 23 o frem til r 2005 i forhold til 1988niveauet, se ogs side 75. Initiativerne vil endvidere reducere en rkke andre miljskadelige udlednin ger fra forbruget af fossile brndsler. Fig. 2.48 viser Danmarks brutto-

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

Kilde: Danmarks statistik, Danmarks energiforsyning 1900-1958 og 1948-1965, St. U. nr. 2 og nr. 20, 1959 og 1967, samt andet materiale i Danmarks Statistik.

Ill

Det klnakorrigerede bruttoenergiforbrug fordelt p brndsier

3OO~~~kokL~

Vedvarende energi 0 1975 Fig. 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991

Kilde: Energistyrelsen, Energistatiscik 1992, 1993.

2.49

energiforbrug, mlt i PJ, regnet fra r 1900 frem til begyndelsen af 1990 erne. Det rlige forbrug ligger i dag p Ca. 800 PJ(l PJ 10 Joule). Sknsmssigt kan man stte: I PJ 25.000 ton olie eller 40.000 ton kul. P fig. 2.49 er vist energiforbrugets fordeling p de forskellige energifor mer, regnet fra 1975 og frem til 1992. Naturgassen udgjorde i 1994 Ca. l40o af forbruget, og den vedvarende energi Ca. 80o. Sej vrigt afsnit 4 (side 143), her er der p kortfattet form gjort rede for visse typer vedvarende energianlg.

Lydteori

3.1 Fysiske grundbegreber Et Iydindtryk opstr, nr en lydgiver, feks. en stemmegaffel, stter luften i svingninger, herved opstr der forttninger og fortyndinger dvs. trykpulsationer omkring en middelvrdi (det statiske lufttryk pb.). Se fig. 3.1. side 114. Disse trykpulsationer (trykblger) udbreder sig med en vis hastighed fra lydgiveren. Bemrk, at det ikke er de enkelte luftmolekyler, der bevger sig med trykblgen. Luftmolekylerne vil, p grund af luftens elastiske egenskaber, svinge frem og tilbage om en ligevgtsstilling. Lydforplantningen er ledsaget af en energitransport (kinetisk energi i de svingende luftmolekyler). Slnge lyden varer modtager ret trykpulsationerne og dermed energien: denne energi aktiverer rets funk lion. Lydsvingningernes udbredelseshas tighed v afhnger af mange ting, bla. hvilket medie der er tale om (luft vand fast stof). For atmosfrisk luft vil udbredelseshastigheden tilnrmet kunne finde af:
. -

ren. I feks. jern er lydhastigheden Ca. 5000 m 5. Nr lydgiverens frekvens f angives i ~k (Hz), og blgelngden X (dvs. af standen mellem to p hinanden flgen de forttninger eller to p hinanden flgende fortyndinger) angives i kan udbredelseshastigheden findes ved hjlp af flgende udtryk: m v X f Det mennskelige re kan groft sagt opfatte frekvenser mellem 20 og 20.000 Hz (20kHz), de hertil svarende bolgelngder bliver da: For f 20 Hz: 342 X 20 17 m og for f X 20 kHz: 342 20000 0,017 m

20

~JT

hvor T er luftens temperatur i Kelvingrader. Ved 20 C bliver: v 20 342

fl)

I vand er lydens hastighed omkring 1500 m s, lidt afhngig aftemperatu-

Hvis lydsvingningerne foregar med n bestemt frekvens, taler man om en ren tone. Nr der sammen med den rene tone, den skaldte grundtone, udsen des toner med frekvenser, der er hele multipla af den rene tones frekvens, kaldes disse overtoner. Frekvensen af frste overtone er 2 gange grundto nens frekvens osv. Frekvensbndet mellem to p hinan den flgende overtoner kaldes en ok tav. 113

Fig. 3.1

tryk

barometerstanci (PD)

Inden for musik opererer man med 8 srligt udvalgte toner i hver oktav. Den skaldte kammertone (a-tone) har frekvensen 440 Hz. De lydtryksvariationer, der opstr ved lydens udbredelse, har en maksi mal vrdi Ap,~ og en effektiv vrdi Ap. Sammenhngen mellem disse tryk er givet ved flgende: t\p,= ~Prna

Lvde/fekt og ivdintensitet Som omtalt i det foregende er det en energitransport, der finder sted, nr en lydblge udbredes. Ved lydudbredelse fra en punktfor. mig lydgiver i et frit rumeligt felt bli ver lydintensiteten 1, der defineres som lydeffekten pr. fladeenhed lig med: I I A P watt 4itr- m2

se igen fig. 3.1. Lydtryksvariationerne, der opstr i praksis er meget sm, og ligger i inter vallet: Trskelvrdi: N Ap 210 Smertegrnse: N Ap 210 m Lydtrykket Ap 2 10 N p,ved

I dette udtryk er P lig lydgiverens effekt mlt i watt se fig. 3.2. Fig. 3.2
lydud

frekvens f 1000 Hz er det svageste lydtryk det menneskelige re kan op fatte. 114

Det fremgr af det foranstende samt af skitsen, at lydintensiteten vari erer med kvadratet p afstand fra lyd giveren. Bliver afstanden dobbelt s stor, falder intensiteten alts til af den oprindelige vrdi. Det kan vises, at sammenhngen mellem lydintensitet og lydtryk kan udtrykkes ved flgende ligning: I ~Pc [watt p v I. m2
,

(2 105)2 watt l=ll9.342~l0~~~ Smertegrnsen:

/
tAPe 2

(2

N lO2~j. 102)2

watt m

Forholdet mellem smertegrnse og trskelvrdi bliver for henholdsvis lydtryk og lydintensitet flgende: 2~ 10 2~l0 10 10 bog
1fl4

Her er p lig luftens massefylde mlt i kg m og c er lydens udbredelseshas tighed i m s. Ved sammenstning af de to udtryk for lydintensitet f~r man:
Ape

py

4Kr-

4 4K

Heraf fremgr det, at lydtrykket ~ varierer med afstanden r i frste potens, dvs, at en fordobling afafstan den giver en halvering af lydtrykket. Det her anfrte er under den forud stning, at der ikke er forhindringer i det betragtede lydfelt (ingen reflektio ner), da dette vil bevirke en uensartet udbredelse af lydenergien. Den frie rumlige lydudbredelse fore kommer sjldent i praksis; men som model er den bekvem at arbejde med. De lydintensiteter, malt i watt m som svarer til de lydtryksgrnser, der er anfrt p side 114, kan nu beregnes. Ved 20 C er lydens hastighed v 342 m s, og luftens massefylde p 1,19 kg m dette giver ved:
,

Alts nogle meget store tal. Dette er ikke hensigtsmssigt ved praktiske mlinger, hvorfor man har indfrt en logaritmisk skala, hvor lydintensitets niveauet eller Iydtryksniveauet L, i det flgende blot benvnt lydniveauet, angives i decibel (dB) L 10 log 10
/xpc

[dB] eller da I

P.c

2olog 2~lO [dB}

Bemrk, at man ogsa her gar ud fra trskelvrdien som referencevrdi.

Lydniveauet ved smertegrnsen bliver da: 102 L lObog 1~E=l40dB Niveauet kan naturligvis ogs udreg nes ved hjlp af lydtrykket: L 2 10 2Obog 2bO 140dB 115

Trskelvrdien:

I
j~Pe 2

N l0~ m2

P fig. 3.3 er vist sammenhrende vrdier for lydtryk og lydniveau, end videre er vist lydniveauer for nogle forskellige stojkilder.
Opgave

Fig. 3.3
Nim pPa 140 dB s4-nrs. 102 ioooooooo 130 P120 10 10000000-

En tryklufihammer med en effekt p P I watt, forudsttes at udsende lydenergi i et frit rumligt felt. Beregn lyd intensiteten og lydtrykket i afstanden I m fra hammeren. Beregn endvidere lydniveauet i dB, og sammenlign re sultatet med fig. 3.3. P fig. 3.4 forestiller A en lydgiver, der udsender lydenergi i et frit rumligt felt. Hvis lydtrykket i afstanden r fra lydgiveren antages at vre f.eks. tip 2 10 N m2, vil lydtrykket i afstanden 2r vre tip 10 N m ,og i afstanden 4r vil tip 0,5 10 N m-, idet lydtrykket som tidligere omtalt varierer med afstanden i I ste potens. Lydniveauerne bliver da med tip 2 ~ N m- som referencevrdi: L, L L4 2~ 10 2Olog 21O 10 201og2.10., 0,5 10 20 log 2 10~ 80dB 74dB

10

1000000-

.90 -Bo_

10

100000-

10

10000-

::~
-50 .20 10
H*,ttank$

10

1000.

10

100.

210~

20- 0

Med andre ord falder lydniveauet 6 dB ved en fordobling af afstanden fra lydkilden.
Opgave

68 dB

Beregn Iydniveauet, mlt i dB, i af standen 3r fra lydgiveren A p fig. 3.4.

Fig. 3.4

IB

116

I l04wattm Den samlede lydintensitet bliver da: I 210 wattm-, og det dertil svarende lydniveau kan nu beregnes til L lOlog 2 l0~
10.12

=83dB

Dvs, en forgelse p 3 dB. Fig. 3.5 Beregn endvidere lydintensiteten Ii afstanden r, 2r, 3r og 4r fra lydgiveren. Referencevrdi I 10 2 watt m Foreligger der to lige kraflige lydkil der, m man, for at finde det resulte rende lydniveau i dB, beregne den resulterende lydintensitet I, idet man umiddelbart kan addere intensiteter mlt i watt m2. Flgende eksempel vil illustrere dette. P fig. 3.5 er vist to lydgivere A og B, der hver for sig i punktet C mles til feks. 80 dB. Lydintensiteten I kan nu findes ud fra: 80 lOlog 10
-)

Fordoblede man afstanden mellem de to lydgivere, ville lydniveauet falde til: L 74dB for bde A og B. Genta ges beregningen fra fr fr vi: 74 I l0logj~T ~

I 10~ watt m2, og I 2 10 46 watt/m2, der omregnet til lydniveau giver: L lOlog 2 10
10.12

=77dB

Alts stadigvk en forgelse p 3 dB P fig. 3.6 er vist en kurve, der kan anvendes ved addition af dB vrdier. Er f.eks. L, mlt til 85 dR og L1, til 80 dR, bliver differencen L, L 5 dR.

Fig. 3.6

(LALB)dB
10 IS

117

Fig. 3.7

stjende maskine

baggrundsstej

LM.B

95dB

mlepunkt
L9 90dB

z~L kan nu aflses til 1,2 dB, denne vrdi skal adderes til niveauet fra den lydgiver med det hjeste niveau; del samlede lydniveau bliver da: L~ 85 + 1,2 86,2 dR Opgave Beregn det samlede lydniveau fra tre lige store lydgivere p hver 85 dR. Ligesom man kan addere lydinlensite ler, nr man nsker at finde del resul terende lydniveau, kan man subtrahere lydintensiteter, hvis man f.eks. nsker at angive stjniveauet fra en maskine uden samtidig al mle eventuel bag grundsslj. Eksempel Som det fremgr af fig. 3.7, mles maskin- og baggrundsstj til LM 95 dB. Ved at sloppe den stjende maski ne kan baggrundsstjen mles alene lil L~ 90 dR. De hertil svarende lydin tensiteter bliver: 95
1MB

og 90=I0logy~52
=

=~

I 0~ watt/m

Ved subtraklion findes maskinens lyd intensitel til: I. (10 10 )wattm,

herudfra kan maskinens lydniveau beregnes til: L~, lOlog 10 ~ 10 93.3 dB

Ogs subtraktion af dB vrdier kan udfres grafisk, delte er visl pa fig. 3.8 p side 119 verst. Med tallene fra det foregende ek sempel bliver: L L145dB

I ~, IOlog~r2=~ 10 waltm

hvilket iflge figuren giver en korrek tion p zSL 1,7 dB. Denne korreklion sublraheres fra lotalniveauet, herved fs:

L~, 118

95

1,7

93,3 dR

Fig. 3.8

L~

10

(LM.oLo)dB

Sfremt forskellen mellem L~, ~og L~ er p [0 dR og derover, bliver AL s lille, at man uden at beg nogen v sentlig fejl kan se bort fra baggrunds stjen. Er ~ og LB mindre end 3 dR, betyder dette, at stjniveauet fra ma skinen er mindre end baggrunds stjen, i dette tilflde er korrektionen behftet med stor usikkerhed, hvilket er grunden til, at kurven er stiplet ved differencer under 3 dR. Opgave I et vrksted er stjkilde~ og bag grundsstj mlt til 92 dR. Find stjniveauet fra stjkilden. 3.2 Lydopfattelse Det menneskelige re komplicerer problemerne omkring fastlggelse af en skala for hrestyrke, idet rets flsomhed varierer med frekvensen og gr det p forskellig mde afhngig af lydtrykkets strrelse. Det hrbare omrde for mennsker strkker sig fra 20 Hz-20 kHz, og for personer i aldersklassen 18-20 r med normal hrelse er en ren tone netop hrbar, hvis den har et lydtryk, der

varierer med frekvensen som vist p den nederste, stiplede kurve p figur 3.9 side 120 verst. Man har i tidens lb gennemfrt me get omfattende undersgelser med et stort antal personer med henblik p at bestemme rets flsomhed over for rene toner. Resultaterne af disse un dersgelser fremgr af figur 3.9. Forsgspersonerne skulle udtale sig om, hvor hjt tonerne ld, alts en subjektiv vurdering. Kurverne benvnes (i phon) efter den dB-vrdi, de har ved I kHz, og det ses eksempelvis, at en tone ved 200 Hz og niveauet 50 dR hres med samme styrke som en tone ved 4 kHz p 43 dR eller 20 Hz p 95 dB. I alle tre tilflde er hrestyrken 50 phon, idet kurven skrer I kHz-linien ved 50 dR. Bemrk, at lydniveauet for hretrsklen varierer betydeligt med fre kvensen, dette er i mindre grad til-fl det ved smertegrnsen. Kurverne p fig. 3.9 benvnes isofoner. For en ren tone med en given fre kvens bestemmes hrestyrken ud fra isofonerne, nr lydintensiteten eller det effektive lydtryk er kendt. [19

de

I w/m2
102 100 102 10

1p.
Nim2 2.102 210 210 210 210 2-10 210~ 210

106 108
Ot

10
I

1012
I _wI~ 4 II

*e at

i,..,,

I,

Fig. 3.9

Frdcw,.

Opgave

Find ved lydintensiteten I 10 watt m2 og frekvensen f 60 Hz hre styrken i phon. P fig. 3.10 er vist de menneskelige hregrnser, endvidere er vist taleom rdet og musikomrdet. Fig. 3.10

IS ..t 20.. 8~I

fl-.

3.3 Lydmlinger i praksis En lydmler er i princippet et mlein strument, der er beregnet til at reagere p lydindtryk p samme mde som det, der svarer til den subjektive opfat telse hos det menneskelige re. I lydmaleren bliver lydtrykket via en mikrofon omsat til et elektrisk signal, dette signal bliver s forstrket og kan behandles p forskellig vis. nsket om at det med lydmleren mlte lydtryk umiddelbart skal kunne sammenlignes med horestyrken, har medfrt, at de fleste lydmlere er for synet med et filternetvrk, hvis dmp ning som funktion af frekvensen for lber p samme made som en gen nemsnitshrekurve< i det styrkeomr de, hvor lyden er beliggende. Figur 3.11 p side 121 viser flsom hedskarakteristikker for en lydtryks mler med forskellige filtre indkoblet. Internationale normer, der omhandler instrumenter til stjmling, forlanger

120

I
0

IC

IMoniflQ.kuflefl .

2 ~ c

IC

2
Fi.I,v.ns

6
Hz

10

Fig. 3.11 disse folsomhedskarakteristikker over holdt. Oprindelig var tanken med dis se filtre at hrestyrken i omrdet 3060 phon skulle mles med filter A, 6090 phon med filter B og hrestyrken over 90 phon med filter C. Kurverne er imidlertid fastlagt p et tidspunkt, hvor horestyrkekurvernes forlb ikke var kendt i detaljer, og de afviger der for noget fra kurverne pa fig. 3.9. D filteret er p et senere tidspunkt ind frt til mling af flystoj, og dette filter vil mske vise sig generelt at vre den bedste tilnrmelse til det menneskeli ge res karakteristik, idet D-filteret netop fremhver de frekvenser ved 4 kHz, hvor det menneskelige re er srlig lydfolsomt. A-filteret er i jeblikket over det

meste af verden normeret til brug ved de fleste former for stjmling, bde intern og ekstern. Af det foranstende fremgr, at det ikke er korrekt at betegne en mling foretaget med lydtryksmler som hrestyrken i phon. Den korrekte be tegnelse er lydniveau A, B, C eller D afhngig af det anvendte filternet vrk. P fig. 3.12 er vist lydniveauet fra trafikstj, mlt i dB (A), over en tidsperiode p 4 minutter. Figur 3.13 p side 122 viser en inte grerende prcisionslydmler, type 2231 fra firmaet Brel og Kjr. De fleste lyde varierer i niveau, sle des som det ogs fremgr af fig. 3.12. For at mle lyden korrekt m vi mle variationerne s njagtig som muligt. Varierer lydtrykket for hurtigt, er det umuligt for et viserinstrument at f en entydig aflsning. Af denne grund har man indfrt to standardiserede tids konstanter, nemlig FAST (hurtig) og SLOW (langsom). FAST har en tidskonstant p 125 ms, og SLOW har en tidskonstant p Is. Mange moderne lydmlere har digitalt display. som let kan klare problemerne med varierende visning. Valget af den

CflOooDDDflDOOOCDDQDOUC~UDCOOOCDDOCDDOODDOOQDD000OD0 I& S Kjer Inid b K1e

~
E

4C

Tralikstej .c

bymidte

t--r

..

(sek$zz
y;L172
I

Fig. 3.12 121

Fig. 3.13

en skriveenhed, og i det flgende er vist resultatet fra en lydmling foreta get over en tidsperiode p ca. 6 min. B&K SLM type 2231 Set-Vp: EF.A. MAXP 93.7 dB MAXL 75.4 dB MINL 30.6dB SEL 83.6 dR LEQ 57.9 dR RF.A. str for FRONTAL-FAST A vejet. MAXP er PEAK eller spidsvr dien, og MAXL MINL indikerer str ste henholdsvis mindste vrdi af lydniveauet. Som vi skal komme ind p senere, vil mulige hreskader afbnge af bde lydniveauet og tiden, alts af lydenergien. En integrerende lydmler er i stand til at udregne det kvivalen te kontinuerte lydniveau (Leq), som har sammen energiindhold som det varierende lydtryk og derfor giver sam me risiko for hreskader. Leq vil for den ovenfor viste mling vre 57,9 dR. SEL (Sound Exposure Level), eller lydeksponeringsnivearet, er defineret som det lydniveau med en varighed p I sekund, som har samme energiind Fig. 3.14

iL

aktuelle tidskonstant trffes da ud fra den standard, der glder i den pgl dende mlesituation. Ved kortvarig stj, impulsstj, er hverken FAST eller SLOW instillin gen hurtig nok til at give mlinger, der svarer til det menneskelige res opfat telse af lyden. Derfor er moderne lydmlere forsy net med et srligt kredslb til mling afspidsvrdien (PEAK-vrdien) uaf hngigt af lydens varighed. En impulslyd kunne feks. vre et hammerslag. Fig. 3.14 viser et eksem pel p en impulsstj. Lydmleren, fig. 3.13, kan tilsluttes 122

4B ~A

TID

Fig. 3.15

Ofl000000000Q000000000000000000000 UBIA) 8.o.ltKjei

Od

W.ft.itW)

hold som hele det oprindelige lydsig nal. SEL-mlinger anvendes til at beskri ve stjen i enkelthndelser, eksempel vis en forbikrende bil. Da man ved SEL-mlinger gr ud fra samme tid, kan energiindholdet fra forskellige hndelser umiddelbart sammenlignes. Fig. 3.15 viser et varierende lydni veau samt den dertil svarende Leq vrdi.
Frekvensanalvse

Ofte har man brug for et mere detalje ret billede af stjen end det, der fremFig. 3.16

gr af den foregende lydmling. I s tilflde kan man fortage en frekvensanalyse. Dette foregr ved, at man suc cessivt indskyder en rkke bndfiltre af I I eller 13 oktavs bredde i lyd tryksmlerens elektriske kredslb, hvormed kun de lydtryk, der er inden for det tilkoblede filters frekvensom rde, bliver mlt. Midterfrekvenserne for I I oktav bndfiltrene er internati onalt standardiseret til 31,5 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 og 16000 Hz. Se fig. 3.16. Ogs ved frekvensanalyse er det vig tigt at kende bde lydniveauet og de enkelte frekvensbnd og rets reaktion

-0~~
I I

..!
t25 h

111v

ud

lt~rrl

lyd

---i

over for de forskellige frekvenser. 90dB og 250 Hz generer eller skader ikke nr s meget som 90 dB ved 2 kHz. Dette er allerede kommet til ud tryk i de frnvnte A, B, C og D kur ver, og i forbindelse med en frekvensanalyse anvendes en lignende, men ik ke identisk afvejning. Man anvender de skaldte NR-kurver (noise rating). der er indtegnet i det p fig. 3.17 viste diagram, som anvendes p flgende mde: I 2 niveauerne mles (uvejet) og teg nes ind p hvert oktavbnd. det punkt i diagrammet, der trf fer den hjst beliggende NR-kur ve, reprsenterer den strste stj synder i systemet. Fig. 3.17

nummeret p den pgldende NR-kurve angiver stjens NRvrdi.

Man kan ikke direkte sammenligne en dB(A)-vrdi med en NR-vrdi. NRvrdierne ligger 5-lO dB under dB(A) -vrdierne. NR-kurverne benyttes in den for f.eks. ventilationsbranchen.
Opgave

Ved en frekvensanalyse udfrt p en ventilator, er de i tabellen anfrte vr dier mlt. Find den strste NR-vrdi. Hz 31,5 63 125 250 500 dR 96 90 90 40 70 40 82 25 60

NRkurver dB

1000
2000 4000 8000

Med lydmleren, fig. 3.13 p side 122, er det ogs muligt at foretage en fre kvensanalyse, resultatet af en sdan analyse er vist nedenstende. B&K SLM type 2231 FFA I 1 Variable I FREQ LEQ MAXL MAXP (Hz) (dR) (dB) (dB) 63 28.3 31.5 37.1 125 45.5 51.3 58.8 250 33.3 35.0 42.3 500 47.4 49.6 58.8 1K 47.4 49.5 59.3 2K 47.6 48.8 60.3 4K 53.5 60.1 76.4 W 63.5 66.2 81.5

31663

125 260 500

1k

2k

Hz

124

Ved lydmling i praksis, f.eks. i fa brikker bygninger osv., vil mlefor holdene langt fra svare til dem, der er beskrevet tidligere (i afsnit 3.1); her gik vi som model ud fra et frit rumligt felt, i hvilket lydtryksniveauet faldt 6 dB ved en fordobling af afstanden. P fig. 3.18 er vist hvorledes lydni veauet kan variere som funktion af afstanden, fra f.eks. en stjende ma skine i et vrksted (intern stj). Mlinger foretaget i en stjkildes nrfelt br om muligt undgs, idet lydniveauet i dette felt varierer ufor holdsmssigt meget ved en lille n dring afmlepositionen. Ligeledes br det undgs at foretage mlinger i forholdsvis stor afstand fra stjkilden, da niveauet her vil vre domineret af de lydblger, der reflek teres fra vgge og andre genstande i rummet. Dette omrde kaldes det dif fuse felt eller fjernfeltet. Hvis der mellem nrfelt og diffust felt findes et omrde, hvor lydniveauFig. 3.18
Fig. 3.18

et falder Ca. 6 dR ved en fordobling af afstanden (det skaldte frifelt), skal mlingerne foretages i dette omrde. Internationale standarder beskriver nrmere, hvorledes sdanne lydm unger skal foretages. Det er vigtigt, nr der udfres stjmlinger, at der over mleresultaterne angives alle de forhold, som har be tydning for vurderingen af mlevrdi erne. Endvidere br det ogs vre mu ligt ud fra de angivne oplysninger at gentage mlingen under eksakt sam me forhold. Alle oplysninger samles i en mlerapport, og nedenfor er anfrt en rkke punkter, en sdan mlerap port kan indeholde. 1. Tegn en skitse af mleobjekt og omgivelser. 2. Anfr mleposition(er) i forhold til lydkilden. 3. Anfr typen af stj (Eks. konstant el. impulsagtig). 4. Angiv mleresultaterne.

forgelse p.g.a. reflektion niveau ved udbredelse frit felt 21,

i

125

5. Korrigr om ndvendigt for bag grundsstj. 6. Beskriv lokaleforhold ssom str relse, materialer p de forskellige flader (gulv, vgge og loft). 7. Beskriv stjkilden f.eks. maskin type, strrelse, omdrejningshas tighed, belastning, emnemateriale, godstykkelse m.m. 8. Arbejdsforhold: Antal og place ring af mennesker, fundament, vibrationsdmpende foranstalt ninger (f.eks. maskinsko) mm. 9. Notr typen af de anvendte instru menter, filtre, korrektionsfiltre, m.m. 10. Anfr dato og klokkeslet for m lingen. I I. Notr navn p den person, der ud frer mlingen. Ovenfor anfrte eksempel p hvad en mlerapport kan indeholde, vil vre velegnet til brug ved mlinger (fre kvensanalyser) p feks stjende ma skiner. 3.4 Stojens skadevirkninger Stj, der kan defineres som unsket lyd, er en del af vores daglige tilvrel se f.eks. p vore arbejdspladser, hvad enten det nu er et maskinvrksted el ler et kontor. Stjen lyden kan vre uhyre kompliceret sammensat og lige ledes variere i intensitet over arbejds dagen. Ogs i det eksterne milj udsttes vi for stojpvirkning fra omgivelserne, et eksempel herp kan vre trafikstj. Stjen udgr en risiko for menne sker p flere mder. Det er velkendt, at langtidspvirkning af kraftig stj ned stter hrelsen; men ogs stjpvirk 126

ning, der ikke direkte nedstter h relsen, pvirker organismen. Kroppens reaktion herp kan vise sig p mange forskellige mder, heraf kan nvnes: I. Stress fnomener, forhjet bl~i~k m.m. 2. Svnbesvr 3. Nedsat indlrings- og arbejdsevne. Det er meget vanskeligt at mle, i hvil ket omfang stj, der ikke direkte giver hreskader, pvirker mennesker. Det er feks. ikke ligegyldigt, hvorfra stj en kommer; her spiller psykologiske faktorer ogs ind (nabostj virker ofte mere irriterende end den stj, man selv frembringer). Utroligt mange mennesker i den industrialiserede verden er udsat for uacceptabel stj i deres hjem, vsent ligst fra trafikken. S ogs pa dette felt, ligesom inden for vand- og luftfor urening, eren kraftig indsats pkrvet. Hvad angr den stj, der kan give direkte hreskader, har vi mulighed for at mle skadevirkningen. Man ved bla. at: Vedvarende stj over 80 dB(A) inde brer risiko for hreskader. Stjbelastning over 85dB(A) i arbejds tiden i 10 r giver 3% en alvorlig hreskade. Ved 90 dB(A) er risikoen steget til 10%. Kraftig stj, hvis spidsvrdi (PEAK) overstiger 130-140 dB(A), kan skade hrelsen selv ved ganske f kortvarige pvirkninger. Se i vrigt Arbejdstilsynets meddelel ser, hvor tilladt stjniveau er anfrt. Stj har ogsa indvirkning p det so

ciale samvr mellem mennesker, fors tet p den mde, at normal samtale kan vre besvrlig allerede ved et stojniveau p omkring 65-70 dR. Ud over den direkte hrebeskadigen de virkning kan kraftig stj give an ledning til, at der p en arbejdsplads fremkommer flere fejl ved manuelle arbejdsprocesser, ligesom det er nr liggende at antage, at et hjt stjniveau vil pvirke agtpgivenheden i uheldig retning og dermed medfre flere ar bejdsulykker. Et hjt stjniveau pvir ker ligeledes prcisionen ved arbej dets udfrelse, og opmrksomheden over for uventede begivenheder ned sttes, hvilket kan have store kono miske tab til flge i den moderne indu stri. Det skal bemrkes, at opstede h reskader er kroniske. Dette skal fors ts p den mde, at nedsat hreevne ikke kan genoprettes. Stjens skadevirkning afhnger som tidligere omtalt af bde niveau og tid og kan derfor udtrykkes ved det kvi valente kontinuerte stjniveau Leq. Regnet fra januar 1995, er den maxi-

male stjbelastning sat til 85 dB(A) over en 8 timers arbejdsdag, alts for stet som kvivalent kontinuert stjniveau. Da stjbelastning er niveau x tid vil: 85 88 91 94 dB(A) dR(A) dB(A) dB(A) i i i i 8 4 2 I timer timer timer time

frembyde samme risiko for hreska der. Leq-vrdien kan mles ved hjlp af en integrerende stjmler, se fig. 3.13 p side 122, eller ved hjlp af et stj dosimeter, som er specielt udviklet til at mle de varierende stjpvirknin ger, som en person, i feks. industrien, kan udsttes for. P fig. 3.19, er vist et brbart stj dosimeter fra firmaet Brilel og Kjr. Anvendelsen af et stjdosimeter kr ver nogen tilvnning, idet personen, som brer dosimeteret. skal vre op mrksom p ikke at tilfje nogle stjimpulser, som intet har med arbejds processen at gre. Fig. 3.19

Stojdosimeter Type 4428

Stjdosimeter Type 4428 betyder en bekvem og njagtig metode til at g et ml for horeskaderisikoen. Dosimetret er justeret sledes at udlsningen viser den mlte stojdosis som procent af tilladelig dags-dosis. 100% svarer til et gennemsnitligt stojniveau (L~.~) p 85 dB(A) for en 8-timers arbejdsdag i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav. Type 4428 kan modificeres ill andre grnsevrdier.

Stojdosimeter Type 4428

3.5 Hreundersgelser For at kunne foretage prcise hreun dersogelser og dermed en vurdering af eventuelle stjskader, anvender man ofte audiometerudstyr. Et audiometer kan frembringe toner med forskellige frekvenser, eksempel vis fra 250 Hz til 8 kHz. Mlingerne foretages ved, at den pgldende person, via hretelefoner, er i forbindelse med audiometeret, se fig. 3.20. For en normalt hrende person sva rer udgangsniveauet til 0 dB, og skal niveauet hves til feks. 20 dB for at kunne opfattes, foreligger der et hretab p 20 dB ved den pgldende fre kvens. Resultaterne fra hreundersgelsen indtegnes i et audiogram. P fig. 3.21 er vist et audiogram fra en person med Fig. 3.20

tegn p stjskade, alts begyndende hretab. Dette viser sig som oftes kraf. tigst ved Ca. 4 kHz, og breder sig s~ senere til begge sider. Nr man vurderer stjskader, m man vre opmrksom p, at menne skets horeevne svkkes med alderen, ogs selv om den pgldende ikke har vret udsat for skadelig stj. I 50 rs alderen andrager hretabet omkring 20 dR ved 4 kHz, medens der ved 70 rs alderen kan vre et hretab p helt op til 40db ved 4 kHz. Fig. 3.21
H.t.tdD

de
-~ -

aJ

40

:::::zr
80 250 5 1000 2000 4000

i000

Frflnm IH,

Fig. 3.22
de

20

b,

b,,

~o.__.____S

normal hrelse, medens fig. 3.22 viser et audiogram, der illustrerer tidlige 128

en

250

daj

5000

2~

d~

0000

F,n,n Mii

LP

i;

I
,
,

OCM.~

t,J
t.J

~ ,,~

(0~ (b CMC= ~ 0
CM

CM

Z
CM ~

= (b z z~ ~c (0Z~ <

0- (b
CM

~z

0(b Z CD

3 (b
(b

CM

0~CM

0 ~Q
-I

g
i
~

3
~:~

(b

~.

HIHIIIIIIIHI 1111.11 iuinmii IIHhIIIIiiiIiJ[____

,
%

-~. I

~--~/-

.%%

a z
~
0(0

cx

i
CM

(0

~
g 0

i.fl ~~!i
w!3
i t
I
-~

(D~

p~
t~

~
t

~s
=-1 ~

< ~

G~5

xl

(bD

-.9-

Eksempel pa arbejdsbetinget Iwretab P fig. 3.23 p foregende side viser et audiogram for en 40-rig mand, der i 20 r har vret beskftiget p samme arbejdsplads. Nederst p figuren er der lagt et kontrolkort over audiogrammet, og heraf fremgr det, at hretabet er uacceptabelt. Manden har et middels vrt diskanttab. For at undg yderligere hretab m anvendelse af hrevrn anbefales. 3.6 Lyddmpning og stjbekmpelse
Lyddmpn ing

Fig. 3.24

-0PI

ip~

lydenergi udtrykkes ved absorptions koefficienten cx: cx I I,,

Nr en lydblge rammer et fast stof, f.eks. en vg, er det kun en del af lyden, der gr gennem vggen, trans mitteres, resten tilbagekastes, reflekte res. Hvis den indfaldende lydeffekt er P og den transmitterede lydeffekt er P se fig. 3.24, defineres lydredukti onstallet R som:
,

Koefficienten afhnger, foruden af materialet ogs af frekvensen. P side 132 er vist en laboratorie mling af absorptionskoefficienter for

p l0log~[dB]

Fig. 3.25

Lydreduktionstallet afhnger af bla. vggens masse og stivhed, samt af frekvensen. Reduktionen, som funktion af fre kvensen, for et vgelement fra A S Haustrups fabrikker, Odense, er vist p side 13 I. Mlingerne er foretaget af Jydsk Teknologisk Institut. Lydabsorption forekommer, nr ly den rammer et porst stof, eksempel vis mineraluld. En del af den lydener gi, som absorberes, omdannes til var me inde i det porse stof~ noget trans mitteres, og en del af den samlede lydenergi reflekteres. Dette er illustreret p fig. 3.25. Et materiales evne til at absorbere 130

lydintensitet I

Indfaldende

Trammittere,

lydinten sitet I~

Reflekteret
7Is

det fr omtalte vgelement. Mlinger ne er, som anfrt, foretaget p Lydtek nisk Institut. Stj frembragt af mange maskiner og arbejdsprocesser er ofte domineret af hje frekvenser. Undersgelserne af det viste vgelement viser netop en god stjreduce

Q
~
~

JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUT

BYGGERIETS AKUSTISKE MALESTATION

MlflIsWn. MIWdsto ~ s ~~

Mersdli eow~ynd ,as e~ kims C Til. (06) 142400

I
I

Luftlydisolation Laboratorium

PLM Koustrup NnbyveJ 20 5100 Od.nn C

I~ I
I

I I I

870909 OBP

1/STP 278

6~0478149

Laboratoriet Mar..Ii. Boul.vord 135 8000 Aorhue C

sam.

117.7 m~
asageis.

Pl.v4&alQ

4.22m*2.60m
Roterende

IM&olan
4~3

Rw

36

dR

la.lab
Rn,
=

36

dR 33.6 dB

IabWJ

Lydab.orb.r.nde vgelement. (Provoomnota konetruktion og montage i labora toriet Fremgoor af bilag 24)

M~dukiiassI. II

dl
ICO 10 le Fiekvens

HZ 100 las ISO 200 260

315

R de

70 60

400 500 40
.0~

630 GOD 1000 1250 1600 2000 2600 3160

...~2
~

30 20

::~;;~:::::::::::
125
250 500 1000 2000

0 (Hz)
F,.knns

24.0 20. 4 21.2 22. 1 24.7 28.0 29. 0 31.2 34.7 38. 3 40. I 42.7 43. 4 44.4 45.9 47. 5

R.ppo.I Kui,eblad

Lycs!eknls Institut

Mledelo
~ &flMSr8S

LE 547/97 STP 100/93 I ejd. 5 at 6 Ifl7-~I9

I.hmg.

.~.. ~.. ....... T.I.Ia,O2.83,2,I g. y~.

P~.nI.iI

10.1 .2

flYI~ M84

245 .3 R.eoe,IIea. 240 .2 M~,oIonet 5 po.ttlen.r

Laboratoriemling at absorptionskoeftjcjent Mlemetode: DS/ISO 354-1986

Fteknnp
0I

AbstpjIe,wIsjlfr,g IS oktav

ved

Iys.t.d al~

Hz

MduoionhII.,.

113 oklsv

too
125

0.26

0.26
0.32
0.57

ISO
200

250
315 400 500 830 800

0.74 0.9t 0.95

0.94 0.94 0. 93

1000
1250 800 2000 2500 3150

0.94
0.04 0.91 0. 91

0.99
0.91

dooo
5000

0.96 0.09

fl.k,.ns

Absorptionskoeffjcjent pt. 1/3 oktav for P124 Haustru~ vg og tagelementer. Bemrkning: Elementerne var udlagt p et gulv i n sanhjnenhn gende flade med arealet 2.40 m x 4,20 m.
~ mm stlplade, perforeret med
en huller, c/., 4 tue,

perforationsgrad 22,6% 50 mm Rockwool APladebattg 20 (vgtfylde Ca. 100 kg/m) 1,5 en stlplade

mm X 50 mm IC 2 mm RIIS profil

Tape

15 en C 4,9

Norton

rPVC skumliste type V560

le

flfl fl 1050..

Lodret snit. Mlestok 1:10.

Diliusors,. 20 .tk. IC tyld*e ocrylplader o 0.00 MaIe,IsIeb.sk,jv&,. 09 mlob~Iin9el,., ibides i sppo,Ien. Rekvi,enl. i.20 ti. iw FiPM~ the h....N.4.I e..ee. I tie..

A/S Hcu.trup. Fabrikker

5500 Qden.e

rende effekt ved de hje frekvenser, idet bde lydreduktionstallene og ab sorptionskoefficienterne vokser med frekvensen. et rum med mange lydabsorberen de elementer falder lydniveauet med afstanden fra stjkilden. Hvis rummet er hrdt, dvs, mangler absorbenter, bli ver lydniveauet hjt overalt i rummet, se fig. 3.26 samt fig. 3.18 p side 125. St ejbekmpe/se Bekmpelse af stj p arbejdspladsen kan foreg p mange forskellige mder, men br naturligvis begynde allerede, nr man anskaffer nyt pro duktionsudstyr, det vre sig alt fra skrivemaskiner til feks, stjende tryk luftsvrktjer. I det flgende er vist nogle f~ eksempler p det hjeste, acceptable stjniveau inden for nogle forskellige arbejds opholdsomrder: Produktionsvrksted Reparationsvrksted Kantine Kontrolrum Kontorlokale 75 60 50 50 40 dB(A) dB(A) dB(A) dB(A) dB(A)

I 2 3

Reduktion af den af kilden frembragte stj. Reduktion af den til modtageren transmitterede stj. Anvendelse af personlige beskyt telsesmidler (hrevrn).

Med denne opdeling har man fet en naturlig rkkeflge for de metoder, der br tages i anvendelse ved stjbe kmpelse.
Stejredukrion ved kilden

En prioriteringsrkkeflge ved stjbe kmpelse kunne vre: Fig. 3.26

dl

Dette begynder som nvnt allerede i indkbsfasen og kunne foreg ved et samarbejde mellem indkber, leve randr og sikkerhedsorganisation. Det behver ikke ndvendigvis at vre dyrere at anskaffe en mindre stjende maskine til en bestemt pro duktionsproces. I mange tilflde er det kun sm konstruktionsndringer, der skal til, for at f en endog kraftig reduktion af stjniveauet. Et eksempel herp er vist p fig. 3.27 verst nste side, hvor stjniveauet fra en stansemaskine er angivet fr og efter montage af en plexiglasskrm. Maskiner, der kun sjldent krver manuel indgriben, eksempelvis en trykluftkompressor, kan med fordel

Ab..p~. ko.H. 00s 0.I 0.2 04

hrdt rum

stigende dmpning

frit felt
05
i

20

133

Fig. 3.27
retlekteret lyd
0~~
-

lt~

Ind.n b..k

90

c~

7
~
.

)_

-%

77~
4
75
ISO

~ ==
Eli.i blIkyttI,.

. -~

20 75

IbO 300

300 500

500 1200

1200 2400

2400 4000

4000 I0~

lydisoleres ved indkapsling eller ved anbringelse i separate rum, hvorfra y de ikke kan transmitteres til andre om rder. Endvidere vil anvendelse af vi brationsdmpere i forbindelse med maskinopstillinger ogs kunne med virke til at dmpe stjniveauet. P fig. 3.28 side 135 er vist et ek sempel p stjbekmpelse ved ind kapsling. Kurve I angiver det fre kvensafhngige stjniveau fra en frit stende maskine, medens kurve 2 an giver det ligeledes frekvensafhngige stjniveau efter indkapsling i en tung, tt kasse; maskinen er her blevet for synet med vibrationsdmpere. Kurve 3 angiver stjniveauet, hvis man yder ligere forer kassen med lydabsorbe rende mineraluld. Dmpningen er strst ved de hje frekvenser, ved 4 kHz sledes ca. 40 dR Ogs ved eksisterende maskiner, som man ikke har mulighed for at ind kapsie, kan forskellige indgreb have 134

en stjdmpende virkning. Slidte tandhjulsdrev kan f.eks. erstattes med kileremstrk eller udskiftes med tand hjul af kunststof. Slag og std ved klokoblinger og mellem stdstnger og vippearme kan mindskes ved brug af elastiske mellemlg, og ved en ndret form p kamskiver kan kraften i ansla get mske mindskes. Evt, kan stds tangsbetjente ventiler erstattes af hy draulisk betjente. Det er vigtigt at und g vibrationer fra ubalance i roterende makindele. Vibrationerne skal derfor begrnses til s lille en del afoverfla den som muligt ved brug afgummiop hng, gummimellemlg osv, for kom ponenter, der ikke ndvendigvis skal vre i fast forbindelse med maskinen. Store flader kan med fordel perfore res, saledes at hjttalermembranvirk ningen mindskes, og vibrationsam plituden kan mindskes ved at ge stiv hed og masse eller ved at plgge et plastmateriale med stor indre dmp ning. Tykkelsen af en sdan belgning

Fig. 3.28
2A3

100 dB

~~--~-~ ~
s
-~~-\ 3.

-,n n
50 63

125

250

500 1000 2000 4000 Hz

skal vre mindst to gange tykkelsen af den pladedel, der nskes dmpet, fr en mrkbar virkning opns. Under stojbekmpelse ved kilden skal ogs dmpning af luftstj fra trykluftvrktj og trykluftstyrede mas kiner nvnes. Afgange fra trykluftventiler og -dyser kan med fordel ud formes med flere sm huller i stedet for med et stort, og effektive udstrom ningslyddmpere findes i stort ud valg, sledes at ingen behver at affin de sig med den irriterende piften fra trykluftstyrede maskiner. Endelig skal her ogs nvnes, at god vedligeholdelse og smring er af vs entlig betydning for stojafgivelsen.
Bekmpelse af den til modtageren transmitterede stj

Hvis stjniveauet fra en maskine, eller en produktionsproces, trods de tidlige-

re nvnte indgreb stadigvk for stort, er det muligt at forhindre stjen i at brede sig, ikke ved direkte indkap sling, men ved ophngning af lyd dmpende elementer (skrme) rundt om maskinen samlebndet eller hvad der nu kan vre tale om. Her kunne anvendes spnplader glas filt blygummigardiner osv. Skrmafdkning kan i bedste fald, bevirke en dmpning p oa. 20 dB, dette krver dog, at de begrnsnings flader, der rammes direkte af lyden, bekldes med en lydabsorbent, se fig. 3.29 p side 136, der bedre end mange ord forklarer, hvordan stejdmpnin gen kan gennemfres. Som tidligere nvnt kan der ogs opns en vis dmpning i fjernfeltet. Dette kan foreg ved opstning af ah sorbenter p vgge og loft. Stjreduk tionen kan dog hjest blive, hvad der 135

Fig. 3.29 Kilde: Bilson

Sverige ~

II.

BERSOMGA~GENOM BYGONADSSTOMMEN Sdk reda p vad San vibre rar. isolerafundament.

REFLEKtER~T BULLER rsoilareftexionStidema rrd~udabsarberandeVg guoch tak. upphangda baf telsiwar etc.

DIREKT BULLERVERFbRING SkrTna av eiler a~~Iilj maslci. men ilt, om9ivr~ngen

L1

ellerisolerabulleratslra ren i en hw Id~dd ned ~ud absorberande matedal

On, del fanfarande bi*ar. fdrseatta berrda med ndr selslwdd

Ellernnu btire. s~t1 peiso nalenienannanfokalndr builar&slras.

svarer til det frie felt, jvnfr fig. 3.26 p side 133, det vil i praksis sige omkring 5 dB, men erfaringerne viser, at den subjektive virkning er betyde lig, selv om reduktionen i dB-vrdi ikke er pfaldende stor.
Personlig beskyttelse ihorevrn)

I 2

rekopper, som dkker ret repropper, som anbringes i regangen.

P flgende side er vist dmpnings skemaer for rekopper og orepropper. Materialet stammer fra firmaet BILSOM i Sverige. Da hrevrn i nogen grad isolerer brugeren fra omverdenen og vanske liggr almindelig samtale, skal man vre ekstra opmrksom p ndrede ydre forhold, ssom advarselssignaler og lignende. En audiometerprve kan vre ret ningsgivende. nr man skal vurdere, om det ville vre hensigtsmssigt aL indfre hrevrn.

Hrevrn er ingen god lsning p stjproblemer, men skal anvendes s fremt stjen ikke kan nedsttes p andre mder. Det m anbefales at anvende hrevrn ved stjniveauer, der overstiger 80 dB(A). Se i vrigt Arbejdstilsynets anvisninger. Hrevrn findes i to grundtyper, hvoraf der forekommer mange varian ter. 136

Beskrivelse: Allround arekopper til heldagebrug. Vgt: 1709 Artikel nr.: 2420

BILSOM COMFORT ST0JDMPNING I dB

Kilde Inslilul to, ArbeidsI,yg.qne Fi

Frekvens. Hz 125 250 500 1000 2000 Middelvrdi 14 18 26 34 37 Nederste kvartil ii 16 23 32 35 Frekvenz Hz 3000 4000 6000 8000

Middelvrdi
Nederste kvartri

39
32

44
41

38
33

39
36

Beskrivelse: Frdigformede engangepropper.

Materiale:

Vgt:

plastkemsogplast!lim.
0,lTgr. De i tabellen angivne stjgrnser svarer stort set til grnsevrdierne in ternationalt anbefalet af IMO, Interna tional Maritime Organisation. Det m dog pointeres at disse vejledende grnsevrdier ikke giver nogen sik kerhed for at stjbelastningen af det enkelte bestningsmedlem ikke bliver stor, idet opholdstiderne i de forskelli ge omrder kan variere. I IMOs regler er der udover de nvn te generelle stjgrnser ogs angivet grnsevrdier for stjbelastningen af skibsbestningen. Grnsevrdien for personer der ikke anvender hrevrn er 85 dB(A) i perioder under 8 timer og 80 dB(A) ved 24 timers belastning. Med anvendelse af hrevrnsbeskyt telse m lydtrykket ikke overstige 120 dB(A) og stjbelastningen over en 137

Bilsomdun, skum

realistisk. Mindre motor-generatoran lg kan dog uden de helt store om kostninger indkapsles. Ogs ved hjlp af absorption er det muligt at opn en mindre reduktion af stojniveauet. Endelig kan stjbelastningen redu ceres ved en forget automatisering, sledes at kontrol og overvgning i videst muligt omfang foretages fra lydisolerede kontrolrum. Den voksende forstelse for de ska devirkninger stjen kan forrsage p mennesker, har medfrt, at der er opstillet regler for den stojpvirkning man m udsttes for ombord p skibe, dog ikke som egentlige krav, snarere som anbefalinger. verst p side 138 er der p tabelform angivet anbefalede vrdier for maksimalt stjniveau i danske skibe.

BILSOM LIGHT: DMPNING I dB

Kilde lnstitutett& A,tetshygien. Finland Frekvens. Hz Middelvrdi NedreKvartil Frekvens. Hz Middelvrdi Nedre Kvartil 125 22 19 36 31

250 500 1000 2000

22 19 37 32 21 16 36 32 22 20 33 24 29 27

3000 4000 6000 8000

3.7 Stj ombord i skibe Dette knytter sig isr til skibenes maskinrum og de dermed forbundne installationer. Den mest dominerende stojkilde i maskinrummene, er luftlydstransmit teret stj fra dieselmotorerne. En mrkbar dmpning af stjen i maskinrummene. ville krve at moto rerne blev indkapslet, dette er nok ikke

Position Bemandede maskinrum uden kontrolrum Periodevis bemandede maskinrum eller maskinrum med kontrolrum Vrksteder Kontrolrum og manvrerrum Soverum Kabys, pantry, fritids- og hobbyrum Andre opholdsrum Styrehus og radiorum Lytteposter

Rekommanderet stjniveau 90 dB(A) 110 dB(A) 85 dB(A) 75 dB(A) 60 dB(A) 70 dB(A) 65 dB(A) 65 dB(A) 70 dB(A)

Rekommenderede vrdier for maksimalt stojniveau i danske skibe iflge 1-landelsministeriets bekendtgrelse nr. 258(1975).

periode p 24 timer m ikke overskri de 105 dB(A). Stjmcilinger i et containerskib under sejlads I det flgende er angivet resultaterne afberegning af stojniveauet i de enkel te maskinrum i en sej ladskondition. Resultaterne er angivet som dB(A) vgtede lydniveauer for de enkelte del stjkilder. Beregningerne inkluderer sledes bidrag fra strukturstj fra fremdrivningsmaskineriet, samt et luft lydstransmitteret bidrag fra de mlte enkeltstjkilder. Endvidere er angivet et indirekte

luftlydsbidrag fra hovedstjkilden, feks. bidrag som transmitteres gennem bninger, skotter, vinduer, dre o.I. Det ses af tabellen, at hovedstjkil derne i maskinrummet p tanktop og platformdkket er den direkte luftlyds transmitterede stj fra hovedmotoren. I de vrige rum er hovedstjkilden primrt strukturlydsbidrag fra frem drivningsmaskineriet. I hjlpemaskin rummet er der desuden et betydende luftlydstransmitteret bidrag fra hovedmaskinen gennem bningen i skottet mellem de to rum. I vrkstedet bidra ger ventilationen ogs betydeligt til det totale lydniveau.

Beregnet delstojbtdrag Luftlyd motor Position Direkte Hovedmaskinrum, tanktop 106dB Hovedmaskinrum. platformdk 104dB Hjlpemaskinrum Kontrolrum vrksted Styremaskinrum
Stojbidrag uden betydning

vrige kilder

Total

Indirekte

86db 52 dR 61 dR

Alselgen Ventilation Strukturlyd Beregnet Mlt 89dB 91 dB 106dB 107db 87 dB 88 dB 104db 105db 87 dB 88 dR 92 dR 92dB 70 dR 70 db 71dB 83 dR 85 dR 87 dR 89dB 88 dR 88 dR 87db

A-vgtet stojkildebidrag i dR at detkitder forskeltige lokaliteter i containerakih under sejlads. Det totale beregnede stojniveau f~s ved addcre bidraget fra alle kitderne

138

En analyse af det generelle stojni veau ombord p skibe tilhrende den danske handelsflde viser, at stjni veauet i ubemandede maskinrum stort set overholder den anbefalede stjni veauer p 110 dB(A), i det middels tjniveauet er bestemt til 103 dB(A). 3.8 Akustisk varsling Varsling ved hjlp af afgivne lydsig naler anvendes utallige steder i daglig livet, eksempler herp kendes fra ski be fabrikslokaler hoteller osv. For at opn en tilfredsstillende vars ling f.eks. i forbindelse med ulykker (brande udslip af giftige gasarter m.m.) m varslingssignalet have en til strkkelig styrke og varighed. Drejer det sig om at vkke sovende personer f.eks. passagererne p en frge eller gsterne p et hotel, m man gre sig klart, at sandsynligheden for vkning afbnger af mange fakto rer ssom:

I. Svnbehov Svnstadie 2. Alder 3. Medicin og eller alkoholindtagelse Sandsynligheden for vkning af so vende personer er vist p fig. 3.30, her er vkningshyppigheden i procent afsat som funktion af alarmsignalets lydniveau mlt i dB(A). Der er i dette tilflde ikke regnet med nogen vsentlig baggrundsstj. Det ses, at for et lydniveau p 75 dB (A) er vkningshyppigheden ca. 90o. Iflge anerkendte undersgelser af hnger hrbarheden af et signal bla. af baggrundsstojens maskerende virk ning i de kritiske frekvensbnd, men for at Ca. 900o varsles, skal alarmsig nalet ligge 10-15dB over baggrundss tjens maskeringstrskel. For at vkke sovcnde i dybe svn stadier krves urealistisk hje lyd tryksniveauer hvorfor varsling m baseres p gentagne signaler.
(

Fig. 3.30

OdLI ${t.f4 [ NQ~$t

~wnCr.Ns

t 0)

.7.

ci. > -c CO
c c
>

0) 0.
50 40 30 20

0)

83

7 1 /
0 20 30 40 50

60

80

90

00

23

dB (A) (under 3 minutter)

139

Det har nemlig vist sig, at kraftige signalvrdier kan give anledning til panik. Vedrrende varslingsanlg i skibe og p hoteller, er der i det flgende anfrt nogle regler og anvisninger.
Skib~tilsvners meddele/se,:

JEC-standarden 849.

Sound systems for emergency purpo se, giver anvisninger p et hjttalersystems opbygning, funktion og ope ration.
Dansk Bvgningsreg/ement.

I kap. Ill regel 50 er nvnt at vars lingsanlgget (General Alarm) skal vre hrbart overalt i apteringen, samt p steder hvor bestningen normalt arbejder. ~68 dB(A) 58 48
-

For hoteller der ligeledes har omrder med sovende gster, glder at varslin gen ogs her skal vre 75 dB(A) over tilstedevrende baggrundsstj, mlt ved sengens hovedgrde og med alle dre lukket. Sandsynligvis tilstrkkelig Muligvis tilstrkkelig Sandsynligvis utilstrkkelig Utilstrkkelig Sfremt baggrundsstjen ligger under Ca. 60 dB(A) og uden maksimum ved de vigtigste frekvenser i varslingssig nalet, kan lydstyrken deles op i fl gende fire klasser med hensyn til alar mering af passagerer (Dansk Brand vrnskomite). Efter brandkatastrofen p passsager frgen SCANDINAVIAN STAR i april 1990, foretog man en rkke un dersgelser af lydniveauet i kahytterne

67 dB(A) 57 dB(A)

47 dB(A) ISO-standarden 8201: Acoustics-Audible emergency eva cuation signal, angiver at varsling br have et lydtryk p ca. 75 dB(A) vgtet, mlt ved sengens hovedgrde og med alle dre lukket. I samme ISO standard anvises i v rigt en velegnet signalform og det pointeres, at der skal gives alarm i en periode, der tidsmssigt svarer til den tid det tager at evakuere omrdet, dog minimum 3 min.

Lydstyrke (dBA) 47 dB(A) 48-57 dB(A) 58-67d8(A)

Ant. kahytter mcd denne lydstyrke 3 40 19

Ant. kahytter med omkomne I 26 9

Procent af kahytter (33%) 65% 47%

68d8(A)
140

25%

DEKK 5

AKTRE DEL

47 dSA

~ 48-57 d8~

58-67 dSA

68 dSA

~ Fig. 3.31
i skibets agterste del p dk 5, samt i hvilke kahytter de omkomne blev fun det i. Grunden til, at man valgte kahytsaf snittet p dk 5 i den agterste del af skibet, var at rgudviklingen her var relativ ensartet. Skemaet nederst side 140 viser sam menhngen mellem forekomsten af omkomne og lydniveauet.

En del af denne stjbelastning stam mer fra trafikken. I tabellen side 142 er der givet en oversigt over trafik stjbelastede boliger i Danmark. Det ses, at vejtrafikken udgr langt det strste bidrag til stjbelastningen. Andelen af boliger som er belastet af mere end 65 dB(A) fra vejtrafikstj, udgr knap 6 pct. for hele landet. Den tilsvarende andel for hovedstadsomr det er procentuelt nsten dobbelt s stor. Undersgelser har vist, at mere end halvdelen af befolkningen fler sig strkt generet ved et stjniveau p 65 dB(A) og derover. Noget kan man dog gre, og gr, f.eks ved udbygning med stjvolde og stjskrme ved strkt trafikerede veje der gennemskrer tt bebyggelse.

Det ser alts ud til, at varslingsan lggets lydstyrke har haft betydning for hvorvidt passagererne har forladt kahytterne eller ej. P fig. 3.31 er vist den agterste del af frgen med dk 5. Lydniveauerne i kahytterne er skraveret, endvidere er alarmgivernes placering vist. 3.9 Afsluttende bemrkninger Som nvnt i afsnit 3.4 er mange men nesker udsat for en uacceptabel stjpvirkning i deres dagligdag, ikke kun p arbejdspladsen, men ogs i hjem met.

141

Antal trafikstojbelastede boliger. Trafikbillede 1987-1991 Trafikform 55-59 dB(A) 60-64 dB(A) 65-69 dB(A)
antal boliger

70 dB(A) 34 087

I alt

Vejirafikstj 173 318 Flytrafikstj2 24 947 Togtrafikstj (overslag)

167 625 II 508 25 000

108 296 3 Oil 9 400

450 3 900

483 326 39 916 38300

Anm. Opgorelserne er forciagel p5 tbrskeIlige tidspunkter i perioden 1987 - 1991 Tallet for boliger belasiei med 55-59 dB(A). og dermed ogs dci samlede antal siojbclasiede boliger, er lhrmodemlig undervurerei. Flytn hkstoj er i modstning iii vej - og iogiraliksiojen opgjort e Aer Dl NI metoden. Ii or llyvi,ing a iien Lig mii i I lgges en srlig vgi Forskellen heiyder. al den viste samnenligning alvej. tog- og ilvirafiksioj ikke umiddelbar er mulig. Kilde: Danmarks Statistisk. St.. E.. Miljn l99~ I og Trafikminisieriei. korilgning af sejirafik i Danmark. 1993

Vedvarende energianlg

4.1 Indledning Den mlstning der er indeholdt i re geringens ENERGIPLAN-2000, for udstter en forget anvendelse af ved varende energikilder i de kommende rtier. Der er strkt delte meninger om hvor stort et bidrag den vedvarende energi kan give til vores samlede ener giforbrug. Iflge tre forskere fra Dan marks tekniske universitet, der har skrevet bogen: VEDVARENDE ENERGI I DAN MARK, vil op til halvdelen af landets samlede energiforbrug kunne dkkes af vedvarende energi i r 2020. S fra at vre et relativt beskedent supple ment, bliver den vedvarende energi mske den vigtigste energikilde i det kommende rhundrede.

P fig. 4.1 er vist de langsigtede po tentialer for vedvarende energi, samt den andel der udnyttes i dag. Set i sammenhng med drivhuseffek ten, er biomasse en vigtig energikilde, idet biomasse ved forbrnding ikke frigiver mere CO,, end der frigres un der nedbrydning i naturen. Dvs, biomassen kan betegnes som CO neutral. Biomasse er organisk materiale som feks.: I) Overskudshalm 2) Overskudstr (flis m.m.) 3) Affald 4) Husdyrgdning 4.2 Biomasse En strategi for get anvendelse af bio masseressourcerne er at satse p ud-

Fig. 4.1 Potentialer for vedvarende energi.

70 50 50 ~40

Li-y-~

le 0 Sd ~W

ii

iLl
143

Tre ~W.du~sMddGeifl

bygningen af anvendelsen af lettilgn gelige ressourcer som halm, tr mm. i de kommende 5-10 r. Iflge ENERGIPLAN 2000 skal anvendelsen af biomasser ges til ca. 50 PJ i r 2005. Denne vkst sker for trinsvis i decentrale kraftvarmevrker og fjernvarmevrker. P de flgende sider vil vi udeluk kende beskftige os med haimfy ringsanlg, da det er indenfor denne gren man vil foretage den kraftigste udbygning i de kommende r. Halm er i forhold til andre brndsler (kul olie m.m.) et meget miljvenligt brndsel, dette krver dog at forbrndingen foregr under styrede for
-

holcL

Halm indeholder nsten intet svovl og NO~ emissionen er almindeligvis ret lav. Dog opstr der ved forbrndin gen en mngde meget sm partikler (sod stv), disse kan ikke fjernes ef fektivt med multicykloner, men man m anvende posefiltre eller rggasvas

kere. Ved halmfyring krves det ikke, at asken deponeres, den kan umiddel. bart spredes ud p markerne. Sfremt man ikke afbrnder halm under styrede forhold, som feks, i mindre anlg (grdanlg og lign.), kan der opst forureningsproblemer, dette skyldes ofte, at forbrndings temperaturen er for lav, herved Opstr lugtgener samt emission afbl.a. PAH. Der er i Danmark installeret om kring 15.000 halmkedier, heraf er kun nogle ffi tusinde automatiserede. Der findes et utal af forskellige halmfy ringsanlg. P fig. 4.2 er vist et mindre anlg med automatisk fyring. Anlggets virkemde vil fremg af skitsen. Et anlg af denne type er normalt meget driftsikkert, dog krves det at an lgget placeres i et brandsikkert rum. Brndvrdien for halm er af en s dan strrelsesordcn, at 3-4 kg. halm erstatter I L olie. Pa mange anlg snitter man halmen

Fig. 4.2 Automatisk halmfjringsanlg med lukket halmbane.

Kilde:

Forsyningskataloget

144

Fig. 4.3 Automatisk ind/iring.sanlceg med aben habnbane. IndJi;.ring ,ned oprive,;
snegle. Forbrnding i heni

si

Kilde: Forsyningskataloget

i stykker inden forbrndingen. Fig. 4.3 viser hvorledes dette foregr, hal men fres hen til en haimrive, der samtidig fungerer som doserings ap parat. Efter snitningen fres halmen til fyret via to transportsnegle. Bemrk, at kedlen er forsynet med en heni. 1-lerden bestr af en kanal bygget af stl eller sten, under drift Fig. 4.4

bliver temperaturen i herden s hj, at forbrndingen foregr effektivt og hurtigt. Det her viste fyringsanlg ma karak teriseres som mindre anlg, d.v.s. med effekter fra 20 30 kw. Fig. 4.4 viser opbygningen af et str re anlg, beregnet for fyring med findelt halm. Halmen der anvendes, er
-

Kilde: Ing.
- Automatisk halmkran 2. Transportbnd bord 3. Findetingsarrangenient 4, Ventilator

firma Steensen og Varming

5. 5a, 6. 7. 8.

Alternativ stokerindfdning Alternativ snegltransport af halm Kedel Langsomtgende forbrndingsrist Aske iransportbnd

9. 10. II 12. 13.

Roggascyklon Posefilter roggasvasker Roggasvenlitalor Skorsten Askeeontainer

145

almindeligvis presset i de skaldte hesston baller, der vejer ca. 500 kg/stk, denne balletype er den letteste at transportere og behandle maskinelt. Transporten af ballerne fra halmlage ret til transportbndet 2 foregr med en automatisk styret kran I. Inden haimballerne tilfres fordelings appa ratet 3, skal de bnd som holder bal lerne sammen skres over, dette kan foretages med et knivarrangement ophngt over transportbndet 2. Transporten af det findelte halm kan, som det fremgr af skitsen, fore tages p flere mder, enten pneuma tisk med stoker eller med trans portsnegl. Tnker vi os, at kedlen er forsynet med stoker og langsomt gende for brndingsrist, er forbrndingsprincip pet flgende: Nr den findelte halm er indfrt i ked len afbrndes den i en herd, hvor den primre forbrnding af halmen fore gr ved hjlp af primr luft, der bl ses gennem herden. Sekundrluften tilsttes over herden ved hjlp af en blser. Stokeranlgget anvendes i an lg op til en kapacitet p 2.5 MW, men kan dog bygges til strre kapaciteter. Asken fra forbrndingen bliver via transportbndet 8 frt til en askecon tainer 13. Som tidligere nvnt, indeholder rggassen fra halmfyring en stor mngde finkornet flyveaske, det er derfor nd vendigt med et omfattende rgrens ningsudstyr for at kunne overholde miljkravene. Som det fremgr af fig. 4.4, ledes rggassen fra kedlen frst igennem et cyklonfiltcr 9, dernst gennem et posefilter eller en rggas 146

vasker 10, inden den via ventilatoren II ledes til skorstenen 12. Det skal bemrkes, at der ogs fin des store fyringsanlg hvor man forbrnder hele halmballer, eller halm briketter. Halmbriketter er findelt halm, der er presset sammen og sam menholdt med et bindemiddel.
Btnd vrdi

Brndvrdien for halm med et vand indhold p l7o er 14 Mi kg. Vandindholdet i halmen har en afgrende indflydelse p fyringskonomien, da halmens effektive brndvrdi falder med ca. l,S0o for hver lo vandind holdet stiger. Ved et vandindhold strre end 2025 o forekommer der varmedannelse i halmen og ved tt sammenpakning p lager, kan der vre risiko for selvan tndelse. Flgende tabel viser brndselsana lyser for halm kul fuelolie og natur gas (masse 00). Bemrk det lave svovlindhold i hal men.
-

Halm

Kul Fuelolie Naturgas 59.4 85.7 74.6

kulstof, C 43.0 svovl. S 0.! brint. H 5.4 kvlstof, N 0.0 ilt. 0 38.0 vand. H~O 10.0 aske 3.5

0,8
3.7 1,0 7.4 12.9 14.8

2.4
I 1.4 0.2

0.0
23.6 0,9 0.9

0.0 0.0 0.0

0.0

0.0

lWiljomssige forhold

De forventede emissionsvrdier for et halmvarmevrk kan aflses p ske maet verst p side 147. Prv at foretage en sammenligning afemissionvrdierne for SO og NO

Svovidioxid (SO,) emission: Kvlstofoxid (NO~) emission: Partikelemissionen uden filter: Partikelemissionen med cyklon: Partikelemissionen med posefilter: Aske/slaggemngde fra et haimvarmevrk udgr 2,5 med de emissionsvrdier man opere rer med ved kulfyrede anlg, se side 75 og side 106. Mabjergvrket
(Decentralt krafivarmevrk)

120 mg/MJ ab-vrk 150 mg/MJ ab-vrk 1300 mg/MJ ab-vrk 940 mg/Mi ab-vrk 24 mg/MJ ab-vrk 4,2 g aske /MJ ab-vrk

Mbjergvrket, der forsyner Holste bro og Struer kommuner med fjernvar me, har fra begyndelsen af 1990erne forbrndt hovedparten af det brnd bare affald i Ringkjbing Amt samt strre delomrder uden for amtet. Foruden affald anvendes ogs halm trflis og naturgas, hvilket sledes medvirker til en miljmssig optimal metode til samproduktionen af el og varme. Kraftvarmevrket indgr i fjernvar mesystemet som grundlastenhed. Den producerede varme er beregnet til at kunne dkke ca. 9O0o affjernvarmebe hovet i Holstebro og Struer kommuner. Bruttoeffekten er p ca. 30 MW el og ca. 67 MW fjernvarme. Den forventede brndselssammen stning p rsbasis udgr:
-

halm-flisfyret kedel. Den halm-flisfy rede kedel kan enten anvende halm alene eller udelukkende fyre med trflis. En vilkrlig kombination af halm og tr-flis er ogs mulig. Alle tre ovn-kedellinier er installeret med eksterne naturgasfyrede overhe dere, herved forges damptemperatu ren inden turbinen. Fig. 4.6 p side 148 viser et sankey diagram for processen. Bruttovirkningsgraden bliver, som det ses p 880o. Endvidere viser figu ren den procentvise sammenstning af brndslet. Aflldsforbrnding Det tilfrte affald forbrndes i de 2 ovn- kedelenheder, der hver er udlagt til en nominel kapacitet p 9 t h med en gennemsnitlig brndvrdi p 10,5 Mi kg. Inden affaldet indfyres gennem p fyldningstragtene, vil det blive opblandet og i forndent omfang neddelt i affaldssiloen. Halm forbrnding 2 individuelle halmfdekraner srger for den ndvendige transport fra halmlageret til halmkedlens indfringssy stem. Indfyringen sker ved det skaldte cigarfyringsprincip, hvor der i 6 brndere sker en kontinuerlig ind147

Ca. 135.000 t affald. Ca. 50.000 t halm. Ca. 60.000 rm flis. Ca. 7,5 mio m3 n-gas. Fig. 4.5 p side 148 viser den principi elle opbygning af vrket. Bemrk, at anlgget er etableret med to affaldsfyrede kedler og en

CO CO

Fig. 4.5 fring af hele, uopskrne Hesstonbal ler. Selve kedelbelastningen styres ved halmballernes fremfringshastighed samt regulering af luftmngden. Den nominelle forbrndingskapaci tet er 9,5 t halm pr. time ved en gen nemsnitlig brndvrdi p 14 MJ/kg. Selve forbrndingen finder sted p en 3-trins trapperist, hvor op til 25% (efter vgt) af det indfyrede affald vil kunne erstattes med halm. Affaldet kan endvidere substitueres 10000 med trflis. Slagge Affaldsslaggen transporteres via vandbad til slaggegrd, hvorfra det udleve res til deponi eller oparbejdning med henblik p genbrug. Mngden heraf udgr 20-25% af det forbrndte affald eller 27.000-34.000 t/r.

Fig. 4.6

148

flflisfbrbrnding

Trflisen transporteres til kedlen ved hjlp af et sneglesystem, og blses derefter via tre pneumatiske indkaste re ind i fyrrummet. Den nominelle forbrndingskapaci tet udgr 13 t flis pr. time ved en gen nemsnitlig brndvrdi p 10 MJ kg. Fyrrummets bund bestr af en vand klet vibrationsrist, der anvendes til slutforbrnding af eventuel nedfaldet halm fra halmbrndere samt udbrnding af trflis.
Slagge

Aske slagge fres via vandbad til con tainer, hvorfra det transporteres bort til gdningsforml. Mngden forven tes at udgre Ca. 2.000 t r. Naturga3jbrbrnding Til hver af de 3 kedler er tilknyttet en naturgasfyret overheder, der hver damptemperaturen fra 410 C til 520C. Gasforbruget til hver overhe der for affaldskedlerne udgr Ca. 250 kg h, forbruget til overheder for halm fliskedel andrager ca. 400 kg h. Rggassen fra gasforbrndigen blan des med de respektive fastbrndsels fyrede kedlers rggasser.
Reggasrensn ing

skrubberproces med flles spilde vandsbehandling. Partikeludskillelse sker i et elektrofilter, der med en rggas-mngde p 63.000 Nm h nedbringer stvindhol det til under 30 mg/Nm, typisk under 10 mg/Nm efter vdvask. Efter elektrofiltret passerer gassen en varmeveksler, hvorefter gassen le des til 2-trins vdskrubber for udskil lelse af bla. HCI og HF samt tungme taller. Udvaskning foretages med vand. Er der behov for liernelse af SO~ i skrubberen, doseres der automatisk NaOH til vandet i trin 2. Rggassen ledes herefter gennem en varmeveksler, hvor den genopvarmes til ca. 100 C fr skorstenen.
Spildevandsbehandling

Rggassen fra de 3 ovn- kedellinier ledes gennem separate rgrensnings anlg. Som det fremgr af fig. 4.5 side 148, er rggasrensningen forskel lige for henholdsvis affaldslinierne og halm-flislinien.
Affaidslinier

De 2 linier er procesmssigt indenti ske og bestr af elektrofilter samt vd-

Det strkt sure spildevand ledes til spildevandsbehandling, denne er fl les for de to afTaldslinier. Spildevandsrensningen er opbygget med fem trin efter flotationsprincip pet. Her neutraliseres vandet med CaCO og Ca(OH) og indholdet aftungmetal ler udfldes med FeCI samt TMT (Tri mercaptostriasin natrium-salt). Endvi dere sker der en fldning af partikler med et flokkuleringsmiddel (poly mer). Det behandlede spildevand sendes gennem sandfilter fr udledning til det kommunale aflbssystem. Det sedimenterede slam blandes med flyveasken fra elektrofilter, hvorved der fremkommer en mekanisk stabil masse, som er tungt oplseligt og eg net til deponering. Deponeringsmngden er beregnet til at udgre 3.000-5.000 tr.
,

149

Halm-flislinie Rggassen renses for stv i et posefil ter med 4 kamre udlagt for en maksi mal rggasmngde p 69.800 Nm b. sledes at stvindholdet reduceres til under 40 mg Nm iiypisk ca. 10 mg/Nm. Rggassen ledes herefter til skorste nen ved en temperatur p ca. 105C. Der er mulighed for bypass af rg rensningssystemet i forbindelse med drifistop og opstart. Flyveasken befug tes, fres til container og anvendes som gdningsprodukt. Samlet mngde ca. 2.000 ton r. Skorsten Efter rggasrensningen passerer rggassen tre sugetrksblsere og afkas tes gennem en 120 m hj skorsten. Fig. 4.7

Skorsten er belagt med en syrefast ke ramisk kerne.

Damp og varniesvstem

Den producerede damp tilfres turbi nerne med trykket p 65 bar og tem peraturen t 520 C. Dampmngden er p iii 32,4 kgls. Se ogs fig. 4.7, der viser et kob lingsskema for vand-damp kredslbet. Efter turbinen kondenserer dampen i de to tjernvarmevekslere, herved afgi ver der varme til fjernvarmenettet. I tilflde af overproduktion af var meenergi, er der i tjernvarmesystemet indbygget en varmeakkumulator (se fig. 4.5, side 148), dennes kapacitet ud gr 3 timers varmeproduktion ved fuld last. Akkumulatoren er pa 5.000 m. I sommerperioden, hvor der p grund

Eb 0

lE2.~,

I52.o-.

0&ti~ 0650 050,4.0.1.

0304 Eg~

64060 50~0

af kravet om affaidsforbrnding er et varmeoverskud, er det muligt at bort kle ca. 15 MW (Ca. 2O0o afanlggets samlede varmekapacitet) ved at ind koNe et bortkolingsaggregat besten de af et antal luftklere. Endelig skal det bemrkes, at anlgget er udrustet med en separat by-pass varmeveksler. Denne anvendes ved opstart af kedler og ved turbinerevision.
Appendix

ELSAM er ved at udvikle fremtidens miljrigtige grundlastvrk. Det sker bl.a. med bygningen af et kraftvarme vrk baseret p CFB -forbrndings teknik (Cirkulerende Fluid Bed) i rhus. Anlgget skal bruge biomasse (halm tr) og kul i en blanding, som kan va riere fra 0 til 100 pct. Pilot- og demonstrationsanlgget bliver p ca. 88MW el og125 MW var me. Anlgs- og drifiserfaringer fra projektet ventes at skulle danne basis for projektering og bygning af 250300 MW kraftvrker, som om 12-15 r skal aflse de nuvrende jysk-fyn ske grundlastenheder.
-

4.3 Vindenergi Udnyttelse af vindens energi har vret kendt langt tilbage i tiden. Som et ek sempel herp kan nvnes vindmller, der jo egentlig var vindkraftmaskiner til formaling af korn. Ogs til af drning samt vandpumpning har vindkraftanlg vret anvendt, og an vendes stadigvk visse steder p jordkloden. Et eksempel herp kendes fra Hol land, hvor man tidligere i stor udstrk ning anvendte vindkraftanlg til af drning af lavt beliggende landomr der. Der har i tidens lb vret fremstillet mange forskellige mlletyper, heraf kan nvnes: Vindrosen, Darrieus-ro toren og sidst men ikke mindst propelrotoren, der idag er fuldstndig domi nerende hvad angr vindkraftanlg til elektricitetsproduktion. P fig. 4.8 er vist forskellige mlletyper. Sammenlignet med andre typer rotorer har propelrotoren en hj virk ningsgrad. Den industrielle udbygning af vind mlleproduktionen kom i forbindelse

Fig. 4.8 Vindniol/etvper

Pro~wI rolor

151

med den frste energikrise i 1973-74. For at fremme brugen af vedvarende energikilder blev der ivrksat et forsk ningsprogram, der bl.a. omfattede vin denenergiforskning. Endelig blev der indfrt en rkke incitamenter for get anvendelse af de vedvarende energikilder. Vigtigst af disse incitamenter var 3Oc direkte statstilskud til etablering afbl.a. vind mlleejernes organisation og danske elselskaber om afregning afoverskuds elektricitet til nettet. Disse forskellige sttteforanstaitnin ger ~orde det privatkonomisk renta belt at opstille vindmller p gode vindmssige placeringer i Danmark. Grunden for et marked var dermed lagt. I dag indtager Danmark en fremtr dende plads hvad angr eksport af vindmller og vindkraftteknologi. Fr 1979 var der kun opstillet 200300 vindmller her i landet. Det var sm mller med en generator effekt p 10-15 kW. De nyeste seriefabrikerede mller er p over 500 kW enkelte ml Fig. 4.9

ler endog strre. Den gennemsnitlige mlle strrelse var i 1994 p 360 kW. Der er i Danmark tradition for sam arbejde mellem industri og offntlige forskningsinstitutter. For vindmlleomrdet har der sledes vret en lbende dialog mellem vindmllefa brikanterne og prvestationen for vindmller, RIS. Alle vindmller, som slges p mar kedet i Danmark, skal vre systemgodkendte af RIS for at kunne opn tilskud fra staten. Nsten alle danske vindmller, som tilbydes markedet, har gennemgaet en 3-6 mdr. test p RIS. Vindmllefabrikanterne har ogs i en rkke komiteer et fast samarbejde med myndighederne. For vindmollernes vedkomne er pri sen pr. produceret kWh faldet kraftigt i tidsrummet fra 1980 til 1995. Se fig. 4.9 der viser prisudviklingen for elektricitet produceret ved hjlp af henholdsvis vindkraft og kul. En stor del af vindmllerne i Dan mark opstilles i dag i vindmlleparker.

re pr kWh

A
100. i nd~ra

90 t

50 .10 30 20 Kilde: FDV (Foreningen af danske vindmollefabrikanter) og Elsam

t
Danske kratt~rker

10T 0...

8031 82338485968788 8990 9192939495

152

Nr der er tale om mere end 5 mller anvender man betegnelsen vindmllepark. Fordelene ved at opstille vindmller i parker er flgende: I) En strre samlet vindmllekapaci Let til at dkke en ofte kostbar nettilslutning (transformere osv.). 2) Mere rationel og tidsbesparende overvgning og vedligeholdelse er mulig. 3) Elselskaberne fr en bedre mulig hed for at regulere vindkraftens indflydelse p elsystemet, nr vind mllerne er samlet i strre enheder. Ulemper ved vindkrcsf? Ulemperne ved en omfattende udbyg ning med vindkraftanlg, kan kort sammenfattes i flgende to punkter, nemlig: I) Arealbehov 2) Stjproblemer I Danmark m det vel siges, at der fore

lbig er plads nok til en vindkraftud bygning, idet de gunstigste geografi ske omrder (der hvor det blser mest), ogs er de tyndeste befolkede omrder. Bde propel samt gear og generator stjer. Stjforholdene er dog ikke vr re, end man med nogle hundrede me ters af stand til bebyggelse, helt har elimineret dette problem for menne sker. KortJtter propelteori P fig. 4.10. er vist et vindkraftanlg, dette bestr som vist p skitsen af tre hoveddele nemlig: propel, maskinka bine og trn. Vindkraftanlggets strrelse angives som oftest ved hjlp af navhjde, ro tordiameter og effekt. Sfremt rotor diameteren er d, kan der bestrgne areal beregnes udfra: A 4d,
IT:

idet det bestrgne areal er arealet af

Fig. 4.10
Bestrogne areal Maskinkabine

1.
I
i

.4
Tam Navhjde

i153

Fig. 4.11

e 4v

-_P..

Oa

den cirkel som vingetippen beskriver. Fig. 4.11 forestiller en propelmolle hvor vindens hastighed for propellen er v m s. P grund af luftens delvise opbremsning ved passage af propel len, forekommer der et trykforlob, som vist ved den stiplede kurve. Der opstr et overtryk lige fr ml len og et undertryk lige bag den, dette undertryk stiger derefter til nul. Disse trykvariationer er dog s sm, at man kan se bort fra luftens rumfangsn dringer. Aksialkraften p propellen bliver F zXp~ A. Beregninger kan vise, at den maksi male effekt opns nr lufthastigheden gennem propelskiven er 2 v, og hastigheden et stykke bag ved

Den maksimale effekt der overfres til rotoren kan nu beregnes udfra flgende: P l.[~(l) 2 (I

I I

Indfrer vi propeldiameteren d i dette udtryk fs: Pa I ir, 2 ,(l ~p~4d-~v v--~~v 0,23 p d2 v3 [watt]
Bemrk at efikten varierer med h~fihastigheden i tredie potens og pivpel diameleren i anden potens.

skiven er:

-k

v,

Den luftmasse der passerer propelski ven bliver da: ~ p~A ~v[kgs],

Aksialtrykket p mllevingerne, der som tidligere nvnt betegnes med F, kan nu beregnes, idet effekten ogs kan udtrykkes som: P F v[watt]

her er p lig luftens massefylde. 154

heraf f~r man ved sammenstilling af de to effektudtryk: F F ~v 0,23~pd1~v~ v [N]

0,35~pd

firmaet VESTAS. Materialet omhand ler en stigningsreguleret 225 kW ml le, med type betegnelsen: V27-225. Mllen, der er vist p fig. 4.12 og fig. 4.13, verst side 156. har flgende hoveddata: Rotordiameter Bestrget areal Rotoromlobstal stor generator lille generator Effektregulering Aerodynamiske bremser Navhjde : 27m 573 m 43 min. 32 min. Pitch Kantstilling af vinger 31.5 m

A ksialrnkket varierer altsa fortiden med dia,neteren ogsa med lu/ihastig heden i anden potens.

P grund af uundgelige friktionstab bliver den effekt der overfres til akslen mindre end P Betegnes akseleffekten med P og propelvirknings graden med 9 fr vi:
.

ii

Propelvirkningsgraden ligger p ca. 0.7. Benvnes generatorens virk ningsgrad med q bliver El-effekten:
PI.

nii

Eksempel

27m Propeldiameter 13,5 m 5 Vindhastighed Propelvirkningsgrad 0,68 Luftens massefylde 1,3 kg m Med disse data bliver den afgivne ef fekt: P O,68~0.23 l,3~27 13.5~l0 365 kW, og aksialkraften F 0,351,327 60 kN 13.5 10
Maskinophvgning

Fig. 4.12 VESTAS V27-225 vindmlle

Beskrivelse qf en vindmlle

Som et eksempel p en dansk fremstil let vindmlle, er der p de flgende sider medtaget brochuremateriale fra

Mllen er opbygget pa et kraftigt maskinfundament (I), som er opbyg get af profilrr og plade, med henblik p at placere alle svejsninger i s lavt belastede omrder som muligt. 155

5.
1. Mnkinfundament 2. Hoved*sii 3. Ving&con.oi 4. Vinge 6. Kugbkr.ns 6. Giv 7. Giarslag 6.Skiv.tnm..

9. G.n...Ior. dobbdMklet 10. K.tdai 11. Sk,Idkobling 12. HydraoiIksIalIon IS. Krafigear 14. Kra4aknn. IS. Krs4ekonlroI 3. 16. VUP.Topslyflng

Fig. 4.13 Maskinopbvgning Den smedede hovedaksel (2) er lejret i to sfriske rullelejer, der er mon teret i det stbte lejehus, som optager svel radiale som aksiale krfter fra rotoren. Denne konstruktion, der giver et ekstra stort fedtreservoir omkring aksel og lejer, giver erfaringsmssigt en lang og problemfri levetid. Den stbte vingekonsol (3) er boltet direk te p hovedakslen (2). Vingerne (4) er boltet fast p en kug lekrans (5), som srger for, at de let kan drejes om deres egen akse. For rodenden af hver vinge er monteret en momentarm, som via pitchmekanis men er i stand til at indstille vingerne i den rigtige vinkel. For enden af hovedakslen er totrins gearet (6) med parallelle aksler fast gjort med et spndelement. Gearsta get (7), der overfrer momentreaktio ner til maskinfundamentets forreste del, er udformet, s det sikrer en lige. lig belastning i begge sider. Skivebremsen (8) er monteret p ge arets hurtigtgende aksel og er forsy 156 net med 2 hydrauliske bremsekalibre med asbestfri bremsebelgning. Gea rets udgende aksel trkker gennem en kardan (10) med skridkobling (II) den dobbeltviklede generator (9). Ge neratoren har to omdrejningstal, hen holdsvis 1008 omdr. min, og 760 omdr. min. Ved at bruge en dobbeltviklet generator udnyttes fordelene ved to generator driften uden at f de norma le ulemper med i form af f.eks. stort venti lationstab. Hydraulikstationen (12) forsyner bremser og pitchreguleringsmekanis men. Generator og hydraulikstation er monteret p maskinfundamentets ba geste del. Krjning foretages af to elektrisk drevne krjegear (13) anbragt p fun damentets forreste del. Gearene er i indgreb med krjekransen (14), der er boltet p trnets top. Krjningen sty res af en elektronisk vindfane (se fig. 4.13) og er sikret mod kabelsnoning via krojekontrollen (15). En del af vindmollens funktioner

styres og reguleres via VMP-Topsty ringen (16). Bremsesvstern V27-225kW er forsynet med to uaf hngige systemer, som begge, hver for sig, kan bringe mllen til stands ning. I alle normale stopsituationer bruges udelukkende kantstilling af vingerne. Dette medfrer en kontrolleret stands ning af mllen med minimale pvirk ninger af hele konstruktionen. I meget kritiske situationer (ndstop) bruges den hydrauliske skrivebremse sammen med kantstilling afvingerne. I tilflde af overhastighed p rotor og samtidig fejl p styringen vil en styringsuaf hngig overvgning bringe mllen til standsning.
Styring

Fig. 4.14 E[fektkurve

Lufirnassefylde 1.23 kIIoIm Pltchreguleret
pel 230 220 200 200 ISO too 170 060 050 040 030 020 * *0 *00 90 60 70 60 50 40 30 20 00 0 2 4 6 6 00 12 04 IS IB 20222426

En mikroprocessorbaseret styringsen hed overvger og styrer alle kritiske funktioner i mllen, inklusive pitchre guleringen, s mllens ydelse er opti mal ved enhver vindhastighed. Styringen giver mulighed for ud lsning af mllens drifis- og tilstands data. Generatorindkobling foretages over thyristorer, mens driften forgr via kontaktorer.
Effekikurve og di-(Jtsdata

Bemrk at mllen stoppes ved en vindhastighed p 25 m sek. Af vrige data skal der her kun an fres flgende: Vgte (ca.) Konisk rrtrn: Gittermast: Maskine: Rotor:
E1-pivduktionens strrelse

12.000 9.000 7.900 2.900

kg kg kg kg

Fig. 4.14 viser en vejledende effekt-. kurve baseret p luft med en massefyl de p 1,23 kg m. Dri ftdata Startvindhastighed: Stopvindhastighed: Mrkeeffekt ved: 3.5 m sek. 25,0 m sek. 13.5 m sek.

En vindmlles energiproduktion be stemmes af dens effektkurve og af de lokale vindressoureer. F.eks. vil en 300 kW mlle producerer fra ca. 500.000 kWh til 700.000 kWh om ret afhngig af om placeringen er i land brugsomrde med bebyggelser og 157

hegn eller i mere bne landomrder. Hvis mllen placeres optimalt i kystnre omrder kan den producere over I mio. kWh om ret. Til orientering kan det anfres, at elforbruget i et parcelhus ligger p 3000 6000 kWh r.
-

Opgave

En 300 kW mlle producerer pa et r 592.000 kWh, der kan regnes med at mllen er i drift i 720o af rets timer. Beregn gennemsnitseffekten~. mlt i kW bde p rsbasis og i driftsperio den.
4.4 Solenergi

tige med traditionel elproduktion vil en mindre del af Danmarks elbehov (af strrelsesordenen 50o uden lag ringsmulighed og mere med lagrings mulighed) kunne dkkes af solceller. P kortere sigt kan soleeller tnkes anvendt til erstatning for batterier og til elforsyning. Frst p lngere sigt sknnes solceller at kunne f vsent lig betydning for elproduktion. 11994 var der 5 store nettilsluttede solcelle anlg i Danmark. Hertil kommer et ukendt antal sm solcelleanlg til have- og gadebelysning, sm pumper til feks. springvand, lommeregnere, bade, campingvogne mv.
So/varnieanlg

Det samlede solindfald i Danmark er meget stort, nemlig omkring 200 gan ge det samlede energiforbrug. Der er derfor et meget stort potenti ale for udnyttelse af solenergi, enten via soiceller eller solvarmeanlg.
Soiceller

Solceller er en elteknologi, der speci elt i USA og Japan forskes intensivt i. Hvis soiceller bliver konkurrencedyg
Fig. 4.15

I alt sknnes solvarmeanlg at kunne dkke omkring 400o af det samlede energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i en bygning. Antages det, at op mod halvdeLen af alle eksisteren de og nsten alle fremtidige bygnin ger rent fysisk kan forsynes med solvarmeanlg, vil der p langt sigt vre mulighed for at dkke op mod af varmebehovet med solvarme.
Varmt vand

Ekspansions beholder

Lagertank

Koldt vand

158

I Danmark er der installeret omkring 16.000 solvarmeanlg, hovedparten af dem anvendes til produktion af varmt vand. De resterende bruges i industrien, til opvarmning af bygnin ger og svmmebassiner. Det er i dag (1996) muligt af f til skud til etablering af solvarmeanlg. Tilskuddet er ydelsesbestemt, men kan dog maksimalt udgre 300o af anlgsomkostningerne. I de flgende afsnit vil der kun blive omtalt solvarmeanlg. Solcelletekno logien vil vi alts ikke komme nrme re ind p. Ved et solvarmeanlg forstr man et anlg der omstter energien i solens strler til varmeenergi, denne varmeenergi lagres s indtil den skal benyt tes. I princippet bestr et solfangeran lg af en solfanger og en lagertank. se fig. 4.15 p foregende side. Som varmebrende medium anve

des en vske f.eks. ethylenglycol (frostvske). Sfremt lagertanken er placeret hjere end solfangeren er anlgget selvcirkulerende. For at und g at vsken cirkulerer den forkerte vej rundt, feks. om natten, hvor tem peraturen i solfangeren bliver lavere end i lageret, er der p vskelednin gen indskudt en kontraventil. Som oftest anbringes solfangeren p et tag, dette betyder amindeligvis at la gertanken er placeret lavere end sol fangeren. I dette tilflde m der an vendes pumpecirkulation, se fig. 4.16. Pumpen er, som det fremgr af figu ren, forsynet med et styresystem. Nr temperaturen i solfangeren er strre end i lagertanken vil pumpen vre i drift.
,

Brugsvandsanlg

Det er ikke hensigtsmssigt at bygge et brugsvandsanlg s stort, at det hele

Fig. 4.16
Ekspansionsbeholder

Varmt vand Solfanger tank

styr

Koldt vand

159

Anlggets data Solfangerareal Solfangerhldning Afvigelse fra syd Lagervolumen Koldtvandstemperatur Varmtvandstemperatur
varae forbrug kI.~h~ JAN FEB NAR ~PR 1A UN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 250 253 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 Solfang. ydelse (kwh ~5 104 163 211 23~ 250 2)~ 22 206 122 2 53

4,32 ni 45 grader fra vandret 0 grader 250 liter jo C 45C

Solvarre dkn.grad V. 3 b~.i tO 9
q
i

MANEDSVIS D,WYINGSGRD

. .

1~.

VEJ:OAT4RCF~R 6 LOIcLITET: I Referencdr

FS MR AP Mi 4 JL ALT SE OK 50 0

Kilde: Nordvestjysk folkecenter for vedvarende energi.

ret kan dkke en families behov for varmt vand, dette ville krve et for stort solfangerareal, da strlingsinten siteten varierer meget fra mned til mned. Forudstter vi at varmtvandsforbru get er 50 / person dgn og at brugs vandet opvarmes fra 10 C til 45 C vil det rlige energiforbrug pr. person kun ne beregnes til:
.

Der vil i praksis vre store udsving fra mned til mned p grund afvaria tioner i solindfald og temperatur. Derfor skal man lgge strst vgt p rsdkningsgraden. Bemrk at solfangeren er placeret pa en sdan mde, at den danner en vin kel pa 45 med vandret og vender mod syd. Denne orientering af solfangeren giver det strste solindfald. Jo strre dkningsgrad man forlan ger ved et brugsvandsanlg, desto strre bliver det ndvendige solfan gerareal i m pr. person. Pa fig. 4.17 side 161 er vist dkningsgraden som funktion af solfangerarealet mlt i m person. Kurven glder for en selektiv absorber, mere om denne absorber type p side 162.

50~4,l9(45-10) 365 3600

750 kwh,

idet I kWh 3600 kJ. Skemaet verst p siden viser nogle resultater fra et solvarmeanlg bereg net til 4 personer. Dette anlgs samle de dkningsgrad er p Ca. 62o. Bemrk hvor meget dkninggraden varierer i rets lb. 160

Fig. 4.17

Dkningsgrad 100 80 60 40 20 0 0

~_

ZA~
-~i
0,5

r
LO 1,5 2,0 Solfangerareal pr.

2,5 person

Kilde: Forsyningskataloget

Det fremgr af figuren at hvis man nsker at hve dkningsgraden fra 60% til Ca. 75o vil dette krve en for dobling af solfangerarealet mlt i m2/person. So~fangei-en P fig. 4.18 er vist en plan solfanger med vske som varmebrende medi um. Solfangeren bestr af en ramme, isolationsmateriale, absorber og et

dklag. Rammen er ofte udfrt af alu minium og dklaget af glas eller polycarbonat. Som det fremgr afskit sen, er det ikke hele den indfaldende solenergi der kan nyttiggres, idet der er reflektion bde fra dkplade og absorber, endvidere vil der vre et varmetab fra solfangeren, bde fra ab sorber og gennem bund og sider, tabet bliver desto strre jo hjere drifts tem peratur solfangeren arbejder med, det-

Fig. 4.18 Principper i en plan vskefildt so(fan get: (Kilde: Bvggehandbogen)

Strflinq, ledning

og ~onvektionstao

t .99 ~0( so.e,e9. Sicej scIerLng iunG.sJterLng laD gennem side

og ovnd

161

Fig. 4.19
100 VIPKNINGSRAO%

NN
20 40 60

TF-TLGRADC 80 100

TF TL

= =

middelvsketemperatur. lutttemperatur.

te betyder, at solfangerens virknings grad afhnger af dens drifttemperatur. Se fig. 4.19.

Absorberen

Der fremstilles mange forskellige ah sorbertyper, ofte inddeler man disse i to hovedgrupper, nemlig pladerrab sorbere og kanaipladeabsorbere, se fig. 4.20 og fig. 4.21 verst side 163. En meget udbredt plade-rr absorber er den skaldte SUN-STRIP-absorber, denne er fremstillet ved at man har valset en aluminiumsplade til et kob berrr, herved opnr man bde god kontakt, samt minimal risiko for kor rosion. Overfladen p absorberen kan vre malet med en varmebestandig matsort Fig. 4.20

maling, eller vre pfrt en skaldt se/ektii belgning. Den selektive be lgning formindsker varmetabet fra absorberen og er sledes mere effektiv end en malet overflade. De fleste abo sorbere bliver idag fremstillet med selektiv belgning. Denne belgning pafres enten elektrolytisk eller som en selvklbende folie. Pa fig. 4.22 side I 63 er nettoydel sen, eller den nyttiggjorte ydelse, mlt i kWh r angivet som funktion af sol fangerarealet. nsker man f.eks. en rlig ydelse fra et brugsvandsanlg p 2000 kwh, skal der med en selektiv absorber anvendes et solfangerareal p ca. 4,5 m. An vender man en sortmalet absorber, bli ver det ndvendige areal p ca. 6,5 m2. Den selektive absorbers effektivitet kan give problemer i tilflde af pum pesvigt. Absorberens temperatur kan da stige helt op til omkring 220 C. Dette betyder naturligvis en meget hrd belastning af hele solfangeren. Til sammenligning kan oplyses at stagnationstemperaturen for en sortmalet absorber er p ca. 140 C.
l4zrni elageret

Lagertanken skal have en sdan str relse at brugsvandstemperaturen kom mer til at ligge i det nskede interval, d.v.s. omkring 45-55 C. Hvis lager

~]BU~U flUUll~Lfl
Tvrsnit i soif anger med pladerrabsorber. (Kilde: Byggehndbogen).

162

Fig. 4.21

~um~wiu~u
Tvrsnit i solfanger med kanaiplade absorber (Kilde: Byggehndbogen)

tanken er for stor bliver brugsvands temperaturen for lille. (Man opvarmer en stor vandmngde til en forholdsvis lav temperatur). Omvendt hvis lagertanken er for lil le, i s fald bliver vandtemperaturen for hj, herved falder som tidligere nvnt solfangerens virkningsgrad. En passende strrelse for lageret ved de hjeffektive solfangere er 30-60 I pr. m solfangerareal. Ofte anvender man flgende hndregel: 50 / varmelager person 50 1, dvs. for 4 personer skal der anvendes en lagertank pa 250 I. Et effektivt varmelager skal have en god temperaturlagdeling. Dette opnr man bl.a. ved at montere varmeveksle ren i bunden af lagertanken, alts der Fig. 4. 22
5000 25G0 200C 1500 1000 500 0

hvor det kolde vand ledes ind. Ofte er der i tanken monteret prelplader for ikke at risikere opblanding mellem koldt og varmt vand. P fig. 4.23 side 164 er vist en la gertank. Skitsen til venstre viser tan ken nr den er halvt opladet. Me dens skitsen til hjre visr tanken nr den er fuldt opladet. Nr vandtemperaturen i bunden af tanken er lille, arbejder solfangeren med en hj virkningsgrad. Det om vendte er tilfldet nr vandtemperatu ren i bunden af tanken er hj. P den mde kan man sige at anlgget er selv regulerende, idet virkningsgraden gr mod nul, nr vandtemperaturen i bun den af tanken bliver tilstrkkelig hj. P fig. 4.24, side 164 er vist en la

kWh kr

Ydelse

Forudstninger: Sydvendt solfanger 450 hldning med Koldt vand 100 Varmt vand 450

*~I_-

.~iIL._ I I I I
3
,

9 s Solfingerareal

Ydelsen f ar et solvarmeanlg med (1) og uden (2) selektiv belgning p absorberen. (Kilde: Teknologisk Institut).

163

Fig. 4.23

Varmt vand

Fra solfanger Til solfanger Koldt vand Halvt opladet Helt opladet

Fig. 4.24

/~

1111 II I I r~

Bemrk at bde rrled ninger samt armaturet er indbygget i isolationen.

~vani!tv an Obb eh n loe r

~;.
I- fl

flr~f n n n n n n,

Kilde: Byggebndbog for solvarmeanlg (OVES forlag)

gertank sammenbygget med cirkulati onspumpe, ekspansionsbeholder m.v.

Opgave

Bestem solfangeralealet samt lagertankens strrelse for et brugsvandsan lg, nr flgende er givet: Antal personer 6 Der anvendes en hjeffektiv solfan gertype. Solfangeren placeres vendt mod syd og dens hldning med vand ret er45
Sammenkobling mellem solvarmean lg og eksistet-ende varmeanlg

Her er der som eksempel valgt en sam menkobling mellem fjernvarme og solvarme. Se fig. 4.25. Fjernvarmesystemet bestr af to var mevekslere, en for rumopvarmning via radiatorer og en for brugsvandsop varmning. Anlgget krver ingen manuel om stilling, sfremt vandtemperaturen i

varmelageret afviger fra den nskede vrdi (bliver for lille) vil den viste termostatiske ventil bne for fjernvarmen til varmeveksleren, sledes at man opretholder den nskede tempe ratur p det varme vand. I perioder med stort vandforbrug og eller lille solindfald, virker varmelageret som forvarmer, p denne mde udnytter man altid solvarmeanlgget optimalt. Solfangerkredsen kan naturligvis ogs vre sammenkoblet med andre former for energiforsyning end fjern varme, f.eks. oliefyr naturgasfyr elvarme o.s.v.
-

Boligopvarmn ing

Solvarmeanlg til boligopvarmning er ikke srligt udbredt, dette skyldes bl.a., at varmebehovet er strst nr sol indfaldet er mindst, se fig. 4.26 side 166, der viser varmebehovet samt sol indfaldets rsvariation.

Fig. 4.25

Soltanger

Brugsvandskrecis

165

Fig. 4.26

Varmebehov Arsmiddel Solindtald

Skal man dkke opvarmningsbeho vet via solvarme, bliver det alts nd vendigt at forskyde energien fra en periode til en anden. Dette stiller selv sagt krav om stor lagerkapacitet. Dis se forhold vil vi dog ikke komme nr mere ind p her. Saltum-anlgget I 1988 blev det frste solvarmeanlg indviet i Danmark. Anlgget er etab leret i den nordjyske by Saltum og bestr af ca. 1000 m2 solfangerareal, dimensioneret til at dkke omkring 50o af t]ernvarmebehovet p rsbasis. Udover Saltum-anlgget er forskelli ge andre store anlg opfrt og plan lagt opfrt. P fig. 4.27 er princippet i anlgget vist. Saltum bestr af 267 husstande med

ca. 600 bebeboere tilsluttet fjernvar menettet. I fjernvarmecentralen er den primre energikilde naturgas. Nr temperaturen i solfangerkredslbet er strre end temperaturen p returvan det, bliver returvandet via pumpen P2 pumpet igennem varmeveksleren, her ved forvarmes fjernvarmevandet inden det i kedlen opvarmes til den nskede fremlbstemperatur. Fig. 4.28, verst nste side, viser opbygningen af solfangerfeltet. Me dens fig. 4.29, ogs p flgende side, viser (et andet) solvarmeanlg under etablering. Solfangerne p fig. 4.28 er placeret i I 6 rkker med hver 5 solfangere. To naborkker af solfangere er seriefor bundet i en streng p i alt 10 solfange re. De 8 strenge er parallelforbundet til den 275 m lange prisolerede 76

(!f~P.
P2 Kedel
-

FrQ soltongor

i~jj

fl-

-~

-I

Ill solfanger

P1

0140 dobbeltrorledning til varmecen tralen. I hver seriestreng er der indsat en drovleventil til indregulering afsol feltet til jvnt flow rsenergiproduknon en Energien mlt p udgangsiden af varmeveksleren i 1989 fordelt p mneder er vist p fig. 4.30, side 168, Totalt er der mlt en rsproduktion p 437 MWh afleveret til Ijernevarme vrket, svarende til 431 kWh m2. Garantiproduktionen er fastsat til 370 Fig. 4.29

kWh m jvf. forprojektet for anlgget. Garantiproduktionen er alts klart overget, men det skal bemrkes at 1989 var et solr over gennemsnitet. I 1989 har anlgget produceret i 247 dage (hertil kommer 27 dage, hvor blot indgangskredslbet har vret i gang).
Dcekningsg~vden

Desvrre har hovedvarmemleren pa varmevrket i perioder vret ude af

MWh

90 8070
. .

/ ,

Produktion i 1989
437MWh

: 50-

40 30
20. .-:.

-:

. 1#

.//.

10-

~ . / .-,,... -. . ,

7~
~

.~

JAN

FEB

MA~

APR

MA~

JUN

JUL

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

Fig. 4. 30 Fordeling aj solvarrnepmdukilonen i 1989 funktion af forskellige tildels ukend te rsager. Det er sledes ikke muligt at angive en mlt energiproduktion fra fjernvarmevrket for hele 1989. I tabellen p denne side vises, hvor
-

meget energi fjernvarmevrket har leveret til byen pr. mned i 1989. De sammenhngende perioder, hvor fejl er observeret, er udeladt og fejlperio dens lngde (antal dage) er anfrt i

Mlt fjernvarmeproduktion og solvarmeandel i 1989 Mned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Dage 4 14 0 0 0 0 I 31 25 6 I I 83 Fjernvarme
[MWh

Solvvarme
[MWhJ

Sol-andel
[0

o]

848.2 480.1 899.9 750.0 482.4 332.7 267.2 0 81.0

450.1

1.2
5.I

23.0
47.4

866.3 1322.5 6480.4

80.5 77.9 78.0 0 3.2 9.7 7.1

1.5

0.I 1.1 2.6 6.3 16.7

23.4

334.5

29.2 0 3.9 2.1 0.8 I. 5.2

Antal dage, hvor hovedvarmemleren har vrd ude af funktion.

168

tabellen. De anfrte vrdier er kon trolleret ved at kontrollere, om de dag lige produktionstal har vret rimelige. I tabellen anfres samtidig den produ cerede solenergi og dkningsgraden i mleperioderne. I den samlede mleperiode p 282 dage i 1989, hvor hovedvarmemleren har fungeret, er 5,2o af tjernvarmebehovet dkket med solvarme.
Konklusion

opns. Til gengld m man konstatere at vedligeholdelses-omkostninger er sm. 4.5 Afsluttende bemrkninger Fra at vre betragtet som noget kun marginale grupper beskftigede sig med, er vedvarende energi nu p vej til at blive en egentlig industrigren. Nr det glder vindenergi, ligger Danmark p nuvrende tidspunkt p en klar frsteplads. Anderledes forhol der det sig med solenergien, her lber udviklingen hurtigt i de fleste euro piske lande. Feks. er man i Sverige langt fremme med store kollektive solvarmeanlg med ssonlagring af var meenergien. Ogs i middelhavsomrdet, hvor sol intensiteten er stor, eksperimenteres der med solenergianlg i stor mle stok. Et af omverdenens krav til fremti dens teknikere vil vre dikteret afn sket om et renere milj. Brundtlandrapporten spiller efter hnden en betydelig rolle i bde den danske og andre landes energipolitik. Flere og flere ressourcer sttes ind p at begrnse anvendelsen af fossilt brndsel, for der igennem at opn et mindre udslip afbl.a. CO og NONer. Dette krver som tidligere omtalt en omlgning af energiforsyningen til nye energiformer og brndselstekno logier. Denne omlgning krver viden og nytnkning, og vil foruden en udbyg ning af solvarme biogasanlg vindkraft krafivarmeanlg m.m., ogs omfatte teknologier der stadig er ukendte eller befinder sig p forsgs stadiet.
-

Ved daglig aflsning af energimlere gennem hele 1989 og automatisk dataopsamling af 28 parametre i 760o af solvarmeproduktionstiden i samme r, er vigtige data for anlgget bestemt inden for tre hovedomrder: totalydel se i rets mneder, daglig produktionsforlb og andre data for anlgget, som f.eks. virkningsgradskurven. I rets bedste dgn dkkes over 3700 af energiforbruget af solvarme. I 4-5 timer dkkes 100o afeffektbeho vet p 4-500 kW p disse dage. Samti digt hves temperaturerne 4-5 C i fjernvarmesystemet, som udtryk for at ljernvarmesystemet benyttes som kort tidsvarmelager. Denne temperaturstig ning svarer godt til den forventede efterdimensioneringsberegning for an lgget, der er udfrt med forholdsvis simple vrktjer.
Andre store anlg

Som tidligere nvnt er der flere steder i landet udbygget med solvarmeanlg som supplement til eksisterende fjern varme. Hvor langt man kan n ad denne vej er dog svrt at forudsige. Anlggene fylder meget (store arealbehov) i for hold til den ret bekedne effekt der kan

169

Ordforklaring

Absorption betyder opsuge, feks. op tagelse af en gas i en vske, eksem pelvis ammoniak i vand. Adsorption Binding af en gas eller vske p overfladen af et fast stof. Et meget anvendt materiale er aktivt kul. Aerob Forhold hvorunder der er ilt til stede. Kan ogs betyde iltkrvende. Aerosol Meget fint forstovet stof. Anaerob Forhold hvorunder der hver ken er ilt eller nitrat til stede. Kan ogs betyde ikke iltkrvende. Anoxisk Forhold hvorunder der ikke er ilt, men derimod nitrat til stede. Aktiveret slamanlg Biologisk rens ninsprincip, hvor spildevandet sam men med skaldt aktivslam beluftes Det aktive slam bestr af mikroorga nismer (bakterier). Audiometer Apparat til mling af h relsen. Med et audiometer kan opta ges en hrekurve, et skaldt audio gram. Bl, (BOD,) er en betegnelse for det iltforbrug, mlt i mgO I spildevand, der er ndvendigt ved biologisk om stning af de organiske urenheder over 5 dgn. Biologisk filter Biologisk rensnings princip, hvor en fastsiddende bakte riekultur (filterhuden) bringes i kon takt med spildevandet, herved ned brydes de organiske forbindelser un der forbrug af ilt. Biokemi er lren om de kemiske pro cesser der forgr i levende organis mer. 170

Biomasse Organisk materiale ssom halm tr kunstgdning m.m. COD Chemical Oxygen Demand, er et indirekte ml for spildevandets to tale indhold af organisk stof. COD an gives i mgO~ / spildevand. Som ilt ningsmiddel anvendes kaliumdicro mat. Colibakterier er bakterier, der findes i menneskers og dyrs ekskrementer. Denitrifikation Biologisk omdannel se af nitrat til gasformig kvlstof under anoxiske forhold. Detergenter Syntetiske vaskemidler. Kan ogs indeholde f.eks. fosfat. Drivhuseffekten Kuldioxid (CO) op fanger og returnerer varmestrhnger fra jorden. herved frembringes en global temperaturstigning. Emission Udsendelse eller udledning af forurende stoffer, feks. gasser til atmosfren. Endogen Indre, som stammer indefra. Enzym Et stof som fremmer en biolo gisk reaktion uden selv at blive forbrugt ved processen. Eutrofiering Tilfrsel af nringsrige stoffer oftest kvlstof og fosfor, her ved bliver den organiske produktion for stor, hvorved recipienten kan kom me ud af balance. Dette kan medfre sekundr forurening. Flokkulering Samling af mindre par tikler til strre flokke, sledes at en adskillelse lettere kan forg. Flokku lering kan frembringes ved hjlp af flokkuleringskem ikal ier.
-

Flotation er et rensningsprincip, hvor suspenderet stof ved hjlp af sm luftbobler tvinges til at stige op til en vskeoverflade. Forsuring Formindskelse af pH-vr dier i nedbr og vandomrder, ved afstning af HNO og H S04, som er iltningsprodukter af henholdsvis NO., og SO. Fotokemiske reaktion Kemisk reakti on mellem kulbrinter og kvlstofoxider under indvirkning af sollys. Fossile brndsier er feks. kul olie og naturgas, der alle antages at vre dannet af fortidige mikroorganismer. Fotosyntese Opbygning af organisk stof (plantestof) ud fra kuldioxid, vand og sollys. Fces betyder menneskers og dyrs af fring. Grnsevrdi (6V) angiver den kon centration, som det tidsvgtede gen nemsnit af koncentrationer i lbet af en 8 timers arbejdsdag ikke m over stige. Gylle er en blanding af fast og flyden de gdning fra husdyr. Iltsvind Ved udledning afurenset spil devand foregr der i recipienten en biologisk nedbrydning af organisk materiale, hertil forbruges ilt. S fremt geniltningen fra luften ikke kan flge med iltforbruget, opstr den til stand, der betegnes som iltsvind. Katalysator Et stof der fremmer reak tionshastigheden for en proces uden selv af blive forbrugt. Katalysatorer anvendes talrige steder i teknikken, feks. til rggasrensning. Kloring Tilstning af klor til vandet med det forml at desinficere, dvs, at rense vandet for smitstoffer. Kompostering er en kontrolleret bio-

logisk nedbrydning af organisk mate riale under luftens indvirkning. Kuldioxidbalancen er det biologiske globale kredslb som bruger og dan ner kuldioxid. Gennem get forbrn ding af fossile brndsier kan kuldi oxidbalancen forrykkes. Mineralisering betyder omdannelse af organisk materiale til uorganisk materiale. Nitrifikation Omdannelse af ammo niak til nitrat ved tilfrsel af ilt. NO., Fllesbetegnelse for kvlstofoxider. Vsentligst kvlstofdioxid NO. Nringssalte er der uorganiske for bindelser, der indeholder kvlstof og fosfor; her tnkes isr p nitrater og fosfater. Disse stoffer er ndvendige ved planternes opbygning. Organisk Betegnelse for stoffer der er opbygget af kulstof og brint, men som ogs ofte indeholder ilt kvl stof svovl m.m. Naturligt organisk stof er dannet af levende organismer. Ozonlaget er en koncentration afozon (0) i atmosfrens verste lag. Ved nedbrydning af ozonlaget forges den ultraviolette strling, som ram mer jordoverfladen. Man mener, al freonforbindelser nedbryder ozonla get. PAH Polyaromatiske kulbrinter dvs. gruppe af kulbrinter som indeholder flere benzenringe. Man mener at dis se forbindelser er krftfremkaldcnde. Pesticider Kemiske forbindelser som kan drbe organismer. Anvendes feks. til bekmpelse af plantesyg domme. Patogen betyder sygdomsfremkalden de. Patogene bakterier er sygdoms fremkaldende bakterier.
-

171

Personkvivalent (PE) Den mngde forurening som en person bidrager med. I PE regnes sdvanligvis til 60 gram 0. dgn. Recipient betyder modtager. En reci pient kan alts vre havet, et vand lb, atmosfren osv. Rslam er en betegnelse for ubehand let slam fra renseprocesser. Sedimentering Udskillelse af partik ler ved hjlp af tyngdekraftens ind virkning. Sedimentation er alts det sammen som bundfldning. Selvrensning Betegnelse for de natur lige processer, ofte af biologisk art, der bidrager til at nedbryde forure ninger i recipenten. Sekundr forurening Tilfrsel af organisk stof p grundlg af de med spildevandet udledte nringssalte. Slamstabilisering At bringe slammet p en sdan form, at det kan depone res p en miljmssig og hygiejnisk forsvarlig mde. Slammet kan stabi liseres ved udrdning eller ved langtids beluftning.

SMOG Betegnelse for den lufiforure ningstilstand med nedsat sigtbarhed, der stammer fra reaktionen mellem kulbrinter og kvlstofoxider under indvirkning af sollys. SMOG (smoke
+

fog).

Suspenderet stof (SS) er en betegnel se for opslemmet stof, i modstning til oplst stof. Suspenderet stof er alts et ml for vands eller siams ind hold af partikulrt materiale. Tungmetaller Metaller med stor mas sefylde. F.eks. bly cadmium kvik slv og kobber. Tungmetaller har giftvirkning over for mikroorganismer. Vandforurening Pvirkning af en vandmasse i en sdan retning, at det ndre vandmassens kemiske og bio logsike egenskaber. kologi Lren om sammenhnge i naturen. Dvs. lren om organismer nes afbngighed af hinanden.
-

Litteraturhenvisninger

Niels Lonneberg: Vandforurening,

Horsens Teknikum
Niels Lonneberg: Notater vedr, aktiv

slamanlg, Horsens Teknikum Erik Arvin og Jes la Cour Jansen: Introduktion til Spildevandsforure ning. DTH
Mij/styrelsen og Spildevandsteknisk Forening: Hndbog om drift af rens

ningsanlg
Mi(jministeriet: Miljet. En grund

bog om miljpvirkninger og miljetstilstand i Danmark Spildevandsteknik: Polyteknisk Forlag Jes Fenger: Luftforurening. Teknisk Forlag NO. Clausen: Lyd og Stj, Odense Teknikum Mi(jministeriet: Redegrelse om luftforurening, hovedrapport V Gorm Pedersen og Erik Bundgard: Praktiske muligheder for fjernelse af Fosfor og Kvlstof. (I.Krger)
Claus Nickelsen, Vandkvalitetsinsti tuttet, ATV: De teoretiske muligheder

for fjernelse af fosfor og kvlstof

Danvak: Varme og Klimateknik,

grundbog
Vandrensning om rensning af drik kevand og spildevand: Maskinmestre
-

nes Forening
Tal om Natur og Mi(/: Miljministe

net Danmarks Statistisk

Stikordsregister:

Absorber

65, 90, 101-104, 130, 133-134, 160-162 Absorption 63, 90-9!, 101-102, 130, 137 Adsorption 92-93 Aerob 17, 30, 35, 40-4!, 44-45, 50-5!, 57.60 Akkumulator ISO Akkumuleringsevne 83, 85 Aktivsiam 32, 36-39, 41,45-46, 50, 54, 59 Alger 18 Anaerob 18, 30, 44, 50-52, 54, 60 Anox 40-41, 44 Asbest 65, 72, 76-77, 156 Baggrundsstoj 118-119, 126. 139-140 Bakterier II, 17-18, 34-35, 40, 44-45 Bestrogne areal 153 Bio-denitro 42-44 Bio-denipho 44,59 Biokemisk iltforbrug 19 Biomasse 30, 32, 143-144, 15! Bronchitis 72 Brndvrdi 53, 144, 146-149 Brundtlandrapport 169 Centrifuge Centrifugering
CFC-gasser Container

Deponering Detergenter Diffuser Drivhuseffekt Dysenteri

48, 50-5!, 54, 57, 69,72, 149 29,39 61 65, 7 1-72, 75, 143 64

Effektkurve 157 Emission 67-70, 75-76, 82-83, 87, 89, 93-94, 99. 106, 108-111, 144, 146-147 Emissionskoefficient 75-76 Endogen 35 Enzym 170 lEutrofiering 170 56 66-67, 110, 144, 147, ISO, 165-166, 168-169 Flokkulering 46, 149 Fluid-bed 46-47 Flydeslam 27-28 Flyveaske 83. 91, 103, 146, 149 Forsuring 69 Fortyndingsprineip 80 Fosfor JO-I!, 14-IS, 18-19, 22-23, 33. 36, 44-46. 48, 59-61 Fotosyntese 16-17 Frekvens 113-114.119-121, 123-124, 126, 128, 130, 133-134, 139-140 Fces 171
Fldning 26, 29, 35, 42-46, 50, 59 Gips 101 Global 65, 70-72. 75-76 Grundtone 113 Grnsevrdi (GV) 12, 76-80, 127, 137

Filtrat Fjernvarme

54-57, 6!, 8! 56

70 59, 109-110, 138, 145, 149-ISO Cyklon 80-82, 87, 101, 144-147 Decibel (dB) 115 Dekanter 56,93 Denitrifikation 40. 42-43, 60 174

Gylle Herd Hesston Husholdningsspildevand Hydraulisk opholdstid Hydrocarbon (CH) Hygiej nisering Horevrn Industrispildevand Infiltration Inkubationstid Inversion Iso fon Jordforbedring

171 144-146 146, 148 10, 20-21,34 28 70 57 136-137 7, 10, 18, 20-22, 32 8-9 20 67 119 58

Lydreduktionstal 130, 133 Lydtryk 114-116, 119-123, 125, 133, 137, 139-140 38, 60 Mammutrotor Mekanisk koncentrering 155 51-53,64 Metan Miljhandlingsplan 14 Mikroorganismer II, 17-18.21, 30-32, 34-36, 38, 41-45, 50-Sl, 54, 64 20 Modificeret Bl~ Navhjde 153, 155 Nitrose gasser 70 Nitrifikation 17, 20,40-41,43,60 Noice rating (NR) 124 14 NPO redegrelse 14, 18,34,38 Nringsstof Nringssalte 10-11, 14, 16, 18, 28. 30, 40
-

55, 61 Kammerfilterpresse Kammertone 114 Katalysatorer 73, 99, 106, III 21 Kemisk iltforbrug 96-97 Keramisk 99 Koldstart 10 Kol bider 57 Kompostering 49-50 Kloakspildevand 65 Kloakgas 156 Krojning 51, 57, 64, 67, 71, Kuldioxid 74-75, 101 Kvlstof 10-11, 14-15, 18-20, 22-23, 29, 32-33, 36, 40-45, 47, 59, 60-6 1, 69, 70, 146 Kvlstofoxider 67, 75, 99, 147 Loftvrdi 78 Lokal 65. 67, 79-80, 126, 157 Lydabsorption 130 Lydintensitet 114-120 Lydniveau 115-119, 121-123, 125, 138-141

Oktav Oplst stof Overtone Ozon Ozonlag

114,123-124 10,21 113 66, 70-71 75-76 64 10 20 12-14 155-157 16 143, 158 151

Paratyfus Patogener Personkvivalent (PE) Pesticider Pitch Plantestof Potentiale Propelrotor Reaktor

44-45, 57, 94-95, 97, 101, 105, 107-108 Recipient 7-9, II, 15, 17-18, 28, 30, 64, 91 Recirkulation 30-31, 87, 103 Referencevrdi 115-117 I 75

Regnvand 8, 10 Regional 65 Rekuperativ 96, 98 Rekommanderet 138 Respirabelt stv 81-82 Respiration 15, 17 Returslam 59 Ringkanal 37, 39,42 Rist 24, 39, 59, 6 1-62, 64, 94, 120-121, 145-146, 148-149 Salmonejla 64 Sandfang 24-27, 37, 39, 59 Scenarie 76 Sedimentation 27-29 Selektiv 160, 162 Sekundr forurening 18, 40 Silikose 72 Slam 21, 25, 27-28, 32, 34-39, 41-46, 48-51,63, 91, 103, 149 Slamalder 36, 4 1-42, 54 Slambed 37, 54 Slambelastning 35-37, 42, 54, 59 Slamkoncentrering 51, 54, 57,61 Slurry 101, 103 Smog 70 Sodium Flame Test 85 SoIcelle 158-159 Solfanger 159-164, 166 Solvarme 74, 158-160, 165-166. 168-169 Spraytrring 101-102 Stoker 145-146 Stkiometrisk 102-103 Suspenderet stof (SS) 21 Svovldioxid 67-68, 75, 90, 99, 147 Svrtningsgrad 84-85 Svvestov 65 Trflis 65, 147-149 Tungmetaller lo-I 1,67, 70, 149 Tyfus 64 Trstofindhold (TS) 21 176

Udskilningsgrad Ultraviolet lys

83-87, 93 70

Vindkraft 74, 151-153, 169 Vindmllepark 152-153 Volumenbelastning 31 kvivalent kologi rekopper repropper 8, 20, 122, 127 172 136 136

---

.~r=

r-.

q~;~

~:

ufl N HIHHIDI~ I~flhI~H

ISBN 978 87-12-03024-9

7-

9 788712 030249
-ry.