NO B E L P R I STAG E R

JOS SARAMAGO
KA I N

R O M A N

S A M L E R E N

Af samme forfatter: Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige passarola Det r Ricardo Reis dde Stenflden Historien om Lissabons belejring Jesusevangeliet En fortlling om blindhed Alle navnene Hulen Den duplikerede mand En beretning om klarsyn Dden udebliver indimellem Elefantens rejse

JOS SARAMAGO

Kain
roma n
P dansk ved Tine Lykke Prado

Samleren

Kain er oversat fra portugisisk af Tine Lykke Prado efter Caim Copyright Jos Saramago e Editorial Caminho, SA, Lisboa 2009 Published by agreement with Literarische Agentur Mertin Inh. Nicole Witt e. K., Frankfurt am Main, Germany Denne udgave: Samleren/rosinante&co, Kbenhavn 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag: Rui Garrido Dansk versionering: Alette Bertelsen, aletteb.dk Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-2255-8 Printed in Latvia 2013 Enhver kopiering fra denne bog m kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ndringer.

Samleren er et forlag i rosinante&co Kbmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 Kbenhavn K www.rosinante-co.dk

Til Pilar, s naturligt som vand

Idet Abel troede Gud, adld han ham og bragte ham et offer, der var bedre end Kains. Derfor erklrede Gud Abel retfrdig ved at tage imod hans gaver. Abel selv er dd, men hans tro er et vidnesbyrd for os endnu den dag i dag. (Hebrerbrevet, 11:4) meningslshedens bog

Da det gik op for herren, ogs kendt som gud, at adam og eva, sknt fuldendte i alt det ydre, ikke formede at mle et eneste ord eller blot frembringe de simpleste lyde, m han vre blevet godt gal p sig selv, for der var ikke andre i haven han kunne bebrejde denne alvorlige mangel, og der fandtes trods alt andre dyr i haven der ligesom disse to mennesker var resultatet af hans guddommelige skaberkraft, og de var alle udstyret med enten en brgen, en brlen, et fljt, et kvk, en kvidren eller en kaglen. I et anfald af raseri, der virkede overraskende i betragtning af at han hurtigt kunne have lst problemet ved blot at udstede endnu en guddommelig befaling, styrtede han hen til parret, frst til den ene og derp til den anden, og stoppede ganske ufortrdent, bare uden videre, en tunge ned i halsen p dem. Af de tekster hvori disse fjerne hndelser lidt tilfldigt er blevet nedfldet i tidens lb, enten som genstand for eftertidens kanonisering eller som resultatet af apokryfe og hblst ktterske forestillinger, fremgr det ikke helt klart om der med tungen mentes den smidige, fugtige muskel der bevger sig rundt inde i mundhulen og til tider ogs udenfor, eller om det var talen, ogs kaldet sproget, som herren s beklageligt havde glemt at udstyre dem med, og hvorom vi intet ved, da end ikke det mindste spor heraf er bevaret, ikke engang et hjerte ridset ind i barken p et tr ledsaget af et par flsomme ord i stil 9

med, eva, jeg elsker dig. Eftersom alting, i princippet, hnger sammen, er det sandsynligt at herren havde endnu en hensigt med sit voldsomme angreb p sit afkoms stumme tunger, nemlig at bringe dem i kontakt med deres inderste vsen, ja, selve jegets skaldte ubehag ved at vre til, for at de senere med en vis vgt skulle kunne tale om den dunkle og labyrintiske forvirring ved hvis bning, munden, den allerede var begyndt at komme frem. Alt er muligt. Med den gode hndvrkers omhu nskede herren selvflgelig, udover i al ydmyghed at rde bod p sin tidligere forsmmelse, at sikre sig at fejlen var blevet rettet, og han spurgte derfor adam, Hvad hedder du, og manden svarede, Jeg er adam, herre, din frstefdte. Derp vendte skaberen sig mod kvinden, Og du, hvad hedder du s, Jeg er eva, herre, frstedamen, svarede hun lidt overfldigt, i betragtning af at der ikke fandtes andre. Herren var stillet tilfreds, sagde farvel med et faderligt, Vi ses, og vendte tilbage til sit eget. Og, for frste gang, sagde adam til eva, Kom lad os g i seng. Familiens tredje barn, seth, kommer frst til verden ethundrede og tredive r senere, ikke fordi moderens svangerskab krvede s megen tid for at frdiggre produktionen af en ny arving, men fordi faderens og moderens knskirtler, henholdsvis testikler og ggestokke, havde vret mere end et rhundrede om at modnes og udvikle tilstrkkelig forplantningskraft. De utlmodige skal lige vide at befalingen ld n gang og aldrig mere, og at mnd og kvinder ikke er plsemaskiner, samt at hormoner er komplicerede sager som ikke produceres i en hndevending endsige findes p hverken apoteker eller i supermarkeder, men er noget der krver tid. Inden seth kom frst kain og derefter abel til verden med kort tids mellemrum. Man er ndt til lige at nvne hvor dybt kedsommeligt 10

det var at leve s mange r uden naboer, uden nogen form for adspredelse, uden brn kravlende omkring i kkken og stue, uden besg af andre end herren selv, og disse besg var tilmed meget sjldne og ganske korte, og adskilt af lange perioders fravr p ti, femten, tyve, halvtreds r, man kan sagtens forestille sig at de ensomme beboere af dette jordiske paradis let kunne fle sig som stakkels forldrelse brn efterladt i universets urskov, selv om de p det tidspunkt endnu var ude af stand til at forklare hvad det ville sige at vre forldrels og forladt. Det skal med sandhed siges, at indimellem, dog ikke srlig hyppigt, sagde adam til eva, Kom lad os g i seng, men den gteskabelige trummerum, som i deres tilflde var udtalt, grundet en total mangel p variation som skyldtes deres ringe erfaring p omrdet, viste sig lige s delggende som en invasion af pleorm i brende trvrk. Udefra bemrker man knap nok angrebet, bortset fra lidt stv der drysser ud hist og her fra bittesm huller, men indvendig er situationen en ganske anden, det varer ikke lnge fr dt der syntes bundsolidt, bryder sammen. I sdanne situationer hvder nogen at dt at f et barn kan have fornyende effekt, om ikke p begret, der er afhngigt af en noget mere kompleks kemi end det at skifte en ble, s i det mindste p det flelsesmssige omrde, og det er jo ikke s ringe endda. Hvad angr herren og hans sporadiske besg, s kom han frste gang forbi for at se om adam og eva havde haft problemer med at indrette sig, anden gang for at hre om deres erfaringer med landlivet, og hans tredje besg var for at meddele at han ikke regnede med at komme igen lige med det samme, da han var ndt til at lgge vejen forbi de andre paradiser i himmelrummet. Faktisk kom han frst tilbage langt senere, p en ikke nrmere registreret dag, for at smide det ulykkelige 11

par ud af paradisets have fordi de havde beget den ddssynd at spise af frugten fra kundskabens tr. Denne episode, som danner grundlag for den frste definition af et hidtil ukendt begreb, nemlig arvesynden, er aldrig blevet helt klarlagt. For det frste vil selv den mest rudimentre forstand uden vanskelighed kunne fatte at det altid er bedre at vre velinformeret end uvidende, i srdeleshed nr det drejer sig om godt og ondt, hvor enhver, uafvidende, risikerer evig fordmmelse til et helvede der frst skulle opfindes. For det andet s skriger herrens manglende forudseenhed til himlen, for hvis han virkelig ikke ville have at de spiste af frugten, havde det vret nemmere slet ikke at have plantet tret, eller bare have anbragt det et andet sted eller mske have indhegnet det med pigtrd. Og for det tredje var det ikke af ulydighed mod guds bud at adam og eva opdagede at de var ngne. For de var jo allerede ngne, ja, splitterngne nr de gik i seng, og hvis herren aldrig havde bemrket denne benlyse mangel p blufrdighed, skyldtes det hans egen blindhed som ophav, en uhelbredelig mangel som hindrer os i at se at vore brn, nr alt kommer til alt, er akkurat lige s gode eller slemme som de fleste andre. For en god ordens skyld skulle vi mske, inden vi fortstter denne lrerige og endegyldige historie om kain som vi har kastet os ud i med uhrt dristighed, indfre nogle kriterier for begivenhedernes kronologi, s lseren ikke endnu en gang bliver forvirret over de anakronistiske regnestykker. Lad os derfor starte med at kaste lys over den ondsindede tvivl der er blevet rejst om hvorvidt adam stadig var i stand til at avle en sn i en alder af ethundrede og tredive r. Ved frste jekast, nej, det kunne han ikke hvis vi holder os til nutidens fertilitetstal, men disse ethundrede og tredive r udgjorde, her i verdens barndom, 12

lidet mere end en kort og kraftfuld ungdom som selv den fremmeligste casanova ville have misundt ham. Derudover er det vrd at huske p at adam jo blev nihundrede og tredive r og sledes med nd og nppe undgik syndfloden, idet han dde mens lamek endnu var i live, denne lamek som var far til noah der byggede arken. Han havde derfor rig mulighed og masser af tid til at f de brn han fik, og flere til hvis han havde koncentreret sig mere om det. Som vi tidligere fortalte, var barn nummer to, der fulgte efter kain, en smuk, lyshret dreng ved navn abel som efter at have vret genstand for herrens velbehag endte sit liv p vrst tnkelige mde. Det tredje barn fik, som allerede nvnt, navnet seth, men han kommer ikke til at optrde i den beretning vi er i frd med at sammenstykke med en historikers omhu, derfor forlader vi ham her, som blot et navn og ikke andet. Der er dem der mener at ideen om at skabe en religion opstod i hans hoved, men dette kildne sprgsml har vi brugt rigelig tid p tidligere, med dadelvrdig lethed iflge visse lrde kritikere, og med et ordvalg som sandsynligvis kun vil skade os p dommens dag hvor alle sjle uden undtagelse vil komme for en domstol og enten blive dmt for at have gjort for meget eller for lidt. Her og nu interesserer vi os kun for den familie hvor far adam var overhoved, og sikke dog et elendigt hoved, andet kan man da ikke kalde det, nr der ikke skulle mere til end at kvinden bragte ham den forbudne frugt fra kundskabens tr for at han, denne historiens frste og forvirrede patriark, p opfordring og mere for syns skyld end af egentlig overbevisning, spiste ls af blet og dermed for al evighed udstyrede os med dette irriterende stykke ble der hverken vil op eller ned. Der er ogs dem der hvder, at nr adam ikke nede at sluge frugten helt, var det fordi herren pludselig dukkede op og ville 13

vide hvad der foregik. Vi m hellere, fr vi glemmer det, eller fr historiens videre forlb gr det overfldigt, berette om det halvt fordkte, ja, nrmest hemmelige besg som herren aflagde i paradisets have en varm sommernat. Adam og eva l som sdvanlig og sov ngne side om side, uden at berre hinanden, et opbyggeligt, men bedragerisk billede p den fuldendte uskyld. De vgnede ikke, og herren vkkede dem ej heller. rsagen til besget var at han ville rette en mindre fabrikationsfejl som, var han nu endelig net frem til, skmmede hans skabninger alvorligt, og som var, tro det eller ej, den manglende navle. Hans brns blege hud som paradisets milde sol ikke havde formet at brune, fremstod alt for ngen, alt for srbar, ja, p en vis mde uanstndig, hvis dette ord ellers fandtes p den tid. Gud rakte uden tven, for ikke at vkke dem, hnden frem og berrte blidt med spidsen af pegefingeren adams mave, gjorde derp en hastigt drejende bevgelse, og straks dukkede navlen frem. Den samme operation udfrt p eva gav et lignende resultat, dog med den vigtige forskel at hendes navle lykkedes langt bedre hvad tegning, form og ynde angr. Dette var sidste gang at herren betragtede sit vrk, og han var godt tilfreds med sit arbejde. Halvtreds r og n dag efter dette vellykkede kirurgiske indgreb som indvarslede en ny ra i menneskets kropslige stetik, ud fra den almindelige opfattelse at alt ved den kunne forbedres, indtraf katastrofen. Ved et mgtigt tordenskrald benbarede herren sig. Han kom anderledes kldt end sdvanlig, mske i overensstemmelse med himlens seneste kongelige mode, med en tredobbelt krone p hovedet og et scepter hvet som en knippel. Jeg er herren, rbte han, det er mig der er det. Der blev ddsens stille i paradisets have, ikke en lyd hrtes, end ikke en sum14

mende bi, en gende hund, en kvidrende fugl eller en brlende elefant. Kun en streflok, der havde slet sig ned i et lvrigt oliventr som stammede fra dengang haven blev grundlagt, gik pludselig p vingerne som ved en flles indskydelse, og det i hundredvis, ja, mske i tusindvis, s de nsten formrkede himlen. Hvem har trodset mine ordrer, hvem har vret henne og rre ved frugten p mit tr, spurgte gud og rettede sit lynende blik direkte mod adam, ordet lynende er lidet brugt, men lige s udtryksfuldt som de andre man ellers bruger. Den stakkels mand forsgte desperat, men forgves, at sluge den bid ble der afslrede ham, men hans stemme lystrede ham stadigvk ikke. Svar, ld herrens arrige rst mens han truende svang scepteret. Nu samlede Adam alt sit mod, og vel vidende hvor grimt det var at skyde skylden p andre, sagde han, Kvinden som du gav mig til kone, rakte mig frugten fra tret, og jeg spiste den. Herren vendte sig straks mod kvinden og spurgte, Hvad har du dog gjort, elendige kvinde, og hun svarede, Slangen snd mig, og jeg spiste frugten. Du, lgner og bedrager, der findes ingen slanger i paradiset, Herre, jeg sagde ikke at der var slanger i paradiset, jeg drmte at en slange kom til mig og sagde, Har herren virkelig forbudt jer at spise af frugterne fra alle havens trer, og jeg svarede at det ikke passede, og at det kun var frugten fra tret i midten af paradisets have som vi ikke mtte spise, og at vi ville d hvis vi rrte den. Slanger kan ikke tale, sagde herren, de kan hjst hvse, Men slangen i min drm talte, Hvad sagde den ellers, om man m sprge, sagde herren med et slet skjult hnligt tonefald der passede umdeligt drligt til hans himmelske vrdighed. Slangen sagde at vi ikke skulle d, Aha, ser man det, herrens ironi blev stadig mere benlys, Det lader til at denne slange bilder sig ind at vide mere end jeg, Men det 15

var det jeg drmte, herre, nemlig at du ikke nskede at vi spiste af frugten fordi det ville bne vores jne, s vi ville lre det gode og det onde at kende ligesom du, herre, Og hvad var det s du gjorde, du fortabte, letsindige kvinde, da du vgnede op af denne sknne drm, Jeg gik hen til tret, spiste af frugten og gav den til adam som ogs spiste af den, Og den blev siddende her, sagde adam og pegede p sin hals, Meget vel, sagde herren, hvis det er sdan I vil have det, skal I f det sdan, s nu kan I vinke farvel til det sde liv, og du, eva, skal ikke blot lide alle svangerskabets kvaler, morgenkvalmen iberegnet, men ogs fde dine brn i smerte, og alligevel skal du fle dig tiltrukket af din mand, og han skal bestemme over dig, Stakkels mig, det begynder da rigtig drligt det her, sagde eva, sikke dog en elendig skbne jeg fr, Det skulle du have tnkt p lidt fr, og med hensyn til dig, adam, er jorden nu forbandet p grund af dig, og du skal ernre dig af den med mje og besvr hele livet igennem, og den skal kun producere torn og tidsel, og du skal spise markens urter, i dit ansigts sved skal du skaffe dig det akkurat ndvendige at spise, indtil du en dag atter skal blive til jord, thi af den er du kommet, elendige adam, ja, af stv er du kommet, og til stv skal du atter blive. Efter at have fremsagt disse ord fremdrog herren nogle dyreskind for at dkke adam og eva der stod ngne og blinkede medvidende til hinanden, for de havde lige fra frste dag godt vret klar over at de var ngne, og havde haft megen fornjelse af det. S sagde herren, Da mennesket nu kender forskel p godt og ondt og dermed har gjort sig lig med gud, skulle det da lige mangle at du nu ogs plukkede af livets tr og tilmed spiste af det og levede evigt, ja, hvad bliver det nste, to guder i t og samme univers, derfor forviser jeg dig og din kone fra denne paradisets have, ved hvis port jeg stter en 16

kerub med et flammesvrd, og han vil ikke lade nogen komme ind, og g nu jeres vej, ud med jer, jeg vil aldrig mere se skyggen af jer igen. Vaklende afsted p usikre ben med de ildelugtende dyreskind over skuldrene lignede adam og eva et par orangutanger der for frste gang stod p egne ben. Udenfor paradisets have var jorden udtrret og gold, herren havde bestemt ikke overdrevet da han truede adam med torne og tidsler. Og som han havde sagt, var det nu slut med det sde liv.

17

Deres frste bolig var en smal hule, ja, snarere en lavloftet bning end en egentlig hule, som de havde fundet under et klippefremspring nord for paradisets have da de fortvivlede strejfede omkring p udkig efter et sted at bo. Her fandt de endelig ly for solens brutalt brndende strler der ikke mindede det mindste om de uforanderligt milde temperaturer de var vant til, temperaturer der var ens nat og dag hele ret rundt. De skilte sig af med de grove dyreskind som var ved at kvle dem med deres stank og ulidelige varme, og vendte tilbage til deres oprindelige ngenhed; men for at beskytte de sartere legemsdele mellem benene, som nu kun var delvist skjult, opfandt de, ved at bruge de tyndere og mere korthrede skind, dt som senere kom til at g under navnet nederdel og havde samme facon til kvinder svel som til mnd. Den frste tid, hvor de ikke havde s meget som en humpel brd, sultede de. Paradisets have havde jo bugnet af frugt, ja, faktisk var der ikke andet at f, og selv de dyr der i overensstemmelse med deres natur burde ernre sig ved rt kd, for de var jo de fdte kddere, blev ved guddommeligt bud ptvunget den samme melankolske og utilstrkkelige dit. Det forblev en gde hvorfra de skind kom som herren havde fremtryllet ved et enkelt knips med fingrene. De mtte stamme fra dyr, og fra store dyr, men hvem havde drbt og flet dem, og hvorhenne? Fra tid til 18

anden var der vand at f i nrheden, men kun i form af en mudret bk, og p ingen mde at sammenligne med den slyngede flod der udsprang i paradisets have for senere at dele sig i fire, n som vandede en egn der efter sigende bugnede af guld, og en anden der lb ned omkring landet kusj. De to resterende floder fik, hvor forblffende det end m lyde for nutidens lsere, straks navnene eufrat og tigris. Med hensyn til den beskedne bk der mjsommeligt banede sig vej mellem rkenens tidsler og torne, er det mest sandsynligt at den bugtede flod m have vret et synsbedrag skabt af herren selv for at gre dem livet i det jordiske paradis mere behageligt. Alt kan jo ske. Ja, alt er muligt, selv evas uhrte id om at g hen og bede keruben om lov til lige at komme ind i haven igen og samle lidt frugt, s de kunne f stillet deres sult et par dage. Skeptisk, som enhver anden mand, overfor udfaldet af en plan fostret i en kvindes hoved, sagde adam at hun mtte g derhen alene og vre forberedt p en skuffelse, For den kerub der str vagt ved porten med sit flammesvrd, er ikke en hvilken som helst anden- eller tredjerangsengel, uden pondus eller myndighed, men derimod en gte kerub, og hvordan vil du have at han skal trodse befalinger udstedt af herren, ld det fornuftige sprgsml, Det ved jeg virkelig ikke, og det finder jeg heller ikke ud af hvis jeg ikke vover forsget, Hvad nu hvis det mislykkes, Ja, hvis det mislykkes, har jeg jo ikke spildt stort andet end turen derhen og tilbage igen, og s min tale, svarede hun, Men det er rigtig nok, vi fr problemer hvis keruben skulle finde p at sladre til herren, Med de problemer vi allerede har, uden noget at leve af, uden mad i munden, uden sikkert tag over hovedet eller noget der kan kaldes tj, kan jeg ikke se hvilke yderligere problemer vi kunne komme ud i, herren har allerede straffet os ved at 19

forvise os fra paradisets have, og jeg kan ikke forestille mig hvordan det skulle kunne blive vrre, Hvad herren er i stand til, ved vi intet om, Jamen, s m vi tvinge ham til at forklare sig, og det frste han m fortlle os, er hvorfor han har skabt os og med hvilket forml, Du er vanvittig, Hellere vanvittig end bange, Du har ikke nogen respekt for mig, rbte adam rasende, og jeg er hverken bange eller nogen bangebuks, Heller ikke jeg, s dr str vi lige, der er ikke mere at diskutere, Godt, men glem ikke at det er mig der bestemmer her, Ja, ja, det sagde herren godt nok, indrmmede eva og satte et ansigt op som havde hun ikke mlet et ord. Da solen var taget lidt af i styrke, begav hun sig afsted i sin nederdel og med et meget tyndt skind over skuldrene. Hun vandrede afsted meget rbart, vil nogen sige, men kunne ikke undg at de bare bryster vuggede i takt med hendes gang. Hun kunne ikke forhindre det, men sknkede det heller ikke en tanke da de ikke ville tiltrkke nogen, for p den tid tjente brysterne kun til amning og ikke til ret meget andet. Hun var forbavset over sig selv, over hvor frejdigt hun havde svaret sin mand, uden frygt og uden at lede efter ordene havde hun ganske enkelt sagt det situationen krvede, efter hendes egen mening. Det fltes som var der en anden kvinde inden i hende, n der var helt uafhngig af herren eller af den mand han nu havde tildelt hende, ja, et kvindeligt vsen som endelig havde besluttet at gre brug af den tunge og tale som nvnte herre s at sige havde stoppet ned i halsen p hende. Hun krydsede bkken og nd vandets klighed som syntes at brede sig gennem hendes rer, samtidig med at hun fyldtes af noget der mske var lykke, det mindede i hvert fald meget om det ord. Hun fik pludselig et kraftigt mavekneb, det var ikke det rette tidspunkt at nyde gode fornemmelser. Hun steg op af 20

vandet og gik hen og plukkede lidt sure br som mske ikke ligefrem mttede, men dog for en stund tilfredsstillede hendes behov for at spise. Paradisets have er ganske nr, man kan tydeligt se de hjeste trtoppe. Nu gr Eva langsommere end fr, og det skyldes ikke at hun er mere trt. Hvis adam havde vret der, ville han sikkert have grint ad hende, Du er s modig, s modig, og se nu blot hvor bange du er. Ja, bange var hun, bange for at fejle, bange for at hendes ord ikke ville kunne overbevise vagten, sagde hun for sig selv med lav stemme, s modls var hun. Hvis bare jeg var en mand, ville det vre lettere. Dr str keruben s, i hans hjre hnd blinker flammesvrdet uheldsvangert. Eva dkkede sit bryst lidt til og trdte nrmere. Hvad vil du, spurgte englen, Jeg er sulten, svarede kvinden, Der er ikke noget du kan spise her, Jeg er sulten, blev hun ved, Du og din mand blev bortvist fra paradisets have af herren, og den dom kan ikke appelleres, s g bort herfra, Slr du mig ihjel hvis jeg forsger at komme ind, spurgte eva, Det er derfor herren har sat mig til at holde vagt, Du svarede ikke p mit sprgsml, Det er den ordre jeg har fet, S m du jo sl mig ihjel for at adlyde ordre. Keruben svarede ikke. Han bevgede armen hvorved flammesvrdet i hans hnd hvislede som en slange. Det var hans svar. Eva trdte et skridt frem. Stands, sagde keruben, S m du sl mig ihjel, for jeg standser ikke, sagde hun og tog endnu et skridt, du ender med at st her og passe p en have med rdden frugt som ingen har nogen glde af, denne guds have, ja, herrens egen have, tilfjede hun. Hvad er det du vil, spurgte keruben endnu en gang, uden tilsyneladende at indse at gentagelsen ville blive opfattet som et svaghedstegn, Jeg siger det igen, jeg er sulten, Jeg troede I allerede var over alle bjerge, Jamen, hvor skulle vi dog g hen, spurgte 21

eva, vi befinder os midt i en rken vi ikke kender, og uden at kunne se nogen vej, en rken hvor vi ikke har mdt en levende sjl, og hvor vi sover i et hul, spiser grs, som herren bebudede, og vi fr diarr, Diarr, hvad er det for noget, spurgte keruben, Man kan ogs kalde det tyndskid, der er ord for det hele p det sprog som herren har lrt os, at have diarr, eller tyndskid hvis du foretrkker det ord, betyder at man ikke kan holde p det lort man har inden i sig, Jeg forstr det ikke helt, Det er fordelen ved at vre engel, sagde eva med et smil. Keruben syntes godt om det smil. I himlen smilte man ogs meget, men altid p en engleagtig mde og med et let forlegent udtryk, som nr man undskylder man er glad, hvis det da kan kaldes glde. Eva havde vundet det dialektiske slag, nu manglede der blot det med maden. Keruben sagde, Jeg henter noget frugt til dig, men du siger det ikke til nogen, Min mund er lukket med syv segl, men min mand vil under alle omstndigheder finde ud af det, Kom her tilbage med ham i morgen, vi m snakke sammen. Eva tog skindet af som hun havde om skuldrene, og sagde, Du kan bruge det her til at bre frugten i. Hun var ngen fra livet og op. Svrdet hvislede endnu strkere som var det pludselig blevet opladt med energi, den selvsamme energi som fik keruben til at trde et skridt frem, ja, den samme energi som fik ham til at lfte venstre hnd og berre kvindens bryst. Mere skete der ikke, mere kunne der ikke ske, for engle har, s lnge de er engle, forbud mod al kdelig omgang, og kun faldne engle har frihed til at forene sig med hvem de lyster, og hvem der har lyst til dem. Eva smilte, lagde sin hnd over kerubens og trykkede den blidt ind mod sit bryst. Hendes krop var snavset, neglene sorte som havde de gravet i jorden, hret lignede en sammenfiltret fuglerede, men hun var en kvinde, og den ene22

ste. Englen var get ind i haven hvor det ikke tog ham lang tid at plukke de mest nrende og saftige frugter og nu vendte han tilbage med en god portion. Vrsgo, sagde han, og eva spurgte, Hvad kalder de dig, og han svarede, Mit navn er asasel, Tak for frugten, asasel, Jeg kunne jo ikke lade herrens skabninger d af sult, Herren vil takke dig, men det er bedst at du ikke fortller ham noget om det her. Keruben lod ikke til at have hrt det eller til overhovedet at hre efter, optaget som han var med at hjlpe eva med at anbringe det fyldte skind p hendes ryg, og han sagde, I morgen kommer du tilbage med adam, vi m lige sammen tale om nogle ting I br vide, Vi skal nok komme, svarede hun. Nste dag fulgte adam med sin kone til paradisets have. Undervejs fik hun den id at de skulle vaske sig s godt de kunne i bkken, men det blev ikke til ret meget, for ikke at sige det rene ingenting, da vand uden sbe nu engang ikke kan gre det ud for et bad. De satte sig ned p jorden og fandt snart ud af at keruben asasel ikke var n der spildte tiden, I er ikke de eneste menneskelige vsener her p jorden, begyndte han, Er vi ikke de eneste, udbrd adam mlls, Tving mig ikke til at gentage en allerede fastslet kendsgerning, Hvem har skabt disse vsener, hvor er de henne, Over det hele, Er det herren der har skabt dem, ligesom han skabte os, spurgte eva, Det kan jeg ikke svare p, og hvis I bliver ved med at sprge sdan, slutter vores samtale her og nu, og vi gr hver isr tilbage til vores gerninger, jeg til bevogtningen af paradisets have og I til jeres grotte og til jeres sult, I s fald dr vi snart, sagde adam, for der er ingen der har lrt mig at arbejde, jeg kan hverken grave eller plje jorden for jeg har hverken hakke eller plov, og hvis jeg havde haft det, ville jeg have vret ndt til at lre at bruge dem, og hvem skulle have 23

lrt mig det her i denne rken, s havde det vret bedre om vi igen var den jord vi er kommet af, blottet for vilje og begr, Du taler som en ben bog, sagde keruben, og adam blev glad for at have talt som en ben bog, han der aldrig havde studeret. S spurgte eva, Hvis der allerede fandtes andre menneskelige vsener, hvorfor skabte herren s os, Som I ved, er herrens veje uransagelige, men hvis jeg ellers har forstet noget som helst af det hele, s var der tale om et eksperiment, Et eksperiment, og lige netop os, udbrd adam, men eksperiment til hvad, Jeg udtaler mig ndigt om noget jeg ikke er inde i, men herren m have sine grunde til ikke at ville udtale sig om emnet, Vi er ikke noget emne, vi er to mennesker som ikke ved hvordan vi skal overleve, sagde eva, Jeg er ikke frdig endnu, sagde keruben, S tal dog, men kom i det mindste med en god nyhed, hvor lille den end mtte vre, Hr her, ikke s langt herfra gr der en vej som indimellem bliver brugt af karavaner p vej til og fra markeder, jeg synes I skulle tnde et bl der kan give rg, ja masser af rg, s det kan ses p lang afstand, Vi har ikke noget at tnde op med, afbrd eva, Det har du mske ikke, men det har jeg, Hvordan det, Nu kan flammesvrdet her da endelig bruges til noget, jeg skal blot rre ved de trre tidsler og str med spidsen af svrdet, og I vil f et bl der kan ses ikke bare af en fjern karavane, men helt op til mnen, s I m passe godt p at ilden ikke spreder sig, et bl er n ting, en brndende rken noget ganske andet, den kunne jo brede sig til paradisets have, og jeg ville miste mit arbejde, Hvad nu hvis der ikke kommer nogen, spurgte eva, Der skal nok komme nogen, du kan vre ganske rolig, svarede asasel, mennesket er af natur et nysgerrigt vsen, og der vil sikkert vre nogen der gerne vil vide hvem der har tndt blet og hvorfor, Hvad s bagefter, spurgte adam, 24

Resten er helt op til jer selv, der kan jeg ikke gre mere, find ud af hvordan I kan slutte jer til karavanen, bed dem om blot at mtte arbejde for fden, jeg er overbevist om at fire hnder for en skl linser vil vre en god handel for alle parter, og nr det s er gjort, m I ikke glemme at slukke blet, for p den mde ved jeg at I er draget afsted, og det skal blive din mulighed for at lre alt det du ikke kan, adam. Det var en strlende plan, der findes keruber i verden som er sande forsyn, s mens herren, i hvert fald hvad dette eksperiment angr, ikke bekymrede sig det mindste om sine skabningers fremtid, s tog asasel, englen der skulle holde dem vk fra paradisets have, imod dem p kristen vis, srgede for mad til dem, og vigtigst af alt, han forberedte dem p livet ved at give dem nogle vrdifulde praktiske rd om den rette vej til kroppens og dermed sjlens frelse. gteparret var lutter taknemmelighed, eva fldede ovenikbet en tre da hun omfavnede asasel, et flelsesudbrud der slet ikke behagede hendes mand, og senere kunne han da heller ikke holde det sprgsml tilbage der pressede sig p, Gav du ham noget til gengld, Hvad for noget og til hvem, spurgte eva, som udmrket var klar over hvad hendes mand hentydede til, Hvem tror du, ham asasel, selvflgelig, sagde adam og undgik omhyggeligt den frste del af sprgsmlet, Han er jo kerub, ja, en engel, svarede eva og syntes ikke det var ndvendigt at tilfje mere. Man m antage at det var her knnenes kamp tog sin begyndelse. Der gik hele tre uger fr en karavane dukkede op. Selvflgelig ankom den ikke samlet til hulen hvor adam og eva boede, der blev i stedet sendt et vagthold p tre mand i forvejen og uden fuldmagt til at forhandle en arbejdskontrakt p plads, men de fik medlidenhed med de stakkels vsener og gav dem plads p deres selrygge. Karavanens leder mtte s senere afgre hvad 25

man skulle stille op med dem. Trods denne usikkerhed slukkede adam blet, som en der lukker en dr til afsked. Da den sidste rg forsvandt i atmosfren, sagde keruben, Nu drager de bort, god rejse.

26