1-1

TNSBERG OG NTTER OY BIBLIOTEK

IL ' )(
l.
HVORDAN V AR BYENS STILLING I 8 I 4?
Helt s ikre oply::;Jiinge.r om, hvonlan '1\m.sbergs s tilling i l i P for-
Hkjell igo enlwlt heter var i 1814, foreligger ikke. Men 1l 0r fimleH P.JJ
<lei, og on del kan man slutte sig til av <let , sorn g ik foran. og rw
<l f't , smn h ndte bakeftAr . ..
I Stil Trmsbergs beskrivBl::;f' fra 1700 - altsa n, 64: cmr ft1r hi-
hctsaaret -- gir J ens Mi.ill er 01 1 <le] oplywingcr Olll lJ yeJJ.
Byen er, sier ha11. 1348 skri<lt l ang og 495 sluidt hr0<l. lllt'JL
tyn<lt bebygget , idet der er sto re nluwger;' allevegne og st orf' Jllt ' d
plankm imlhegnf'll(' vladscr , som Pienw clriver ]orclhruJc pRn . . Br>-
{ollmingeJJ utgj r <t 1300, ltvora.Y der er adskilli g Fl ero kv i111lt>r
tnd m11d. Paa de.n ti<l volu;er bAfolkningHn ikke. Ru:::iPJH'S <LJ Jt.al
Pr 188. RJJJ<ta 2-d<Lges trim.ser. for <le.t, meste . .
1
nwr1 hrdN iwkldh
og e.nf'.en lllHlt bnlllrodc Pi l e r t,]rebro<He. Dett o sirlstP blr>v N<' JII'r<'
forbudt - av lmm<llt<nsyH. MtiLl er gjur opmerk::;orn paa. at .. dP for-
llt' Jmn e foll{ ' ha rl1le det fint inde]l(l0rf>. :En fatt ig by og d dy rt.
Jll Pil ::;undt iPvestPil. Vede n Pl' ow:aa biit ko,.; tbar. oHonLt ::;a itvt' ri< t't
p <tH Va.llo imr lwgyndt . Ikk<' 1'1' Pn Psk onlPnt,iig JJOtAl , 1-ma nis<' JHi<
maH 1Jo i apoteket ,.hl al fornoiel s<' og umgol igli <-' ll '' . - ByPn liHJ'
1.7 farti Pr, hvorav dr firflte nr s maa. J3arf' et er saeL stod . at det
har \7ffir et .,noglP gm1ge i 8pmtien '. H Ar e r 5 kjblll tlll , 111Pll !Jan
en HV nogen st orr<' iJ ot_yllllillg. J)\' a ndrt' Pr haro for !Joke n Ht
mgnc. D <'t <' llPStt. soul rl Pt Pr ov0rFi n<ligi wt p<La. P r
11
knwr og
ver tshuse ' ...
By ellf) anliggend E\1' ulev i ilt <lage r <LV lJyfogdPn og dP
,.tvPnd<' eiegemrl0 111 nd ". NOJJl !J pr paa ::;t.ed0t fotT0st,eJJ rdJIIindeli g
" byeu::; l'l'jJJ'ffiRGnten tere", uwl t' rtide11 <'lJdog fonmBnd. Nog<'ll
s vrt stor Jll _yndighPt il <L<.idt de ikke, - der es virksomhd var Jla-J r-
mest <LV ramlgivelllle ctrt, men at de baade passet godt ptL<l og 11v0t
a< lskillig im1fiy de1se ved sin e
11
unclerclanigste pro mcmorier'' . e r ::;ik-
kert Hok. Avgjre noget. nvn evrclig vaa egen haanrL ku11d e el<
- 6 -
ikk0. - Hma<lfmke r bl Pv avgjort ::LV 11yfog<le11, st01Tl' HV stifts1Jefalings-
JJmnd f'n (F: hHamtJnawlf'n 1 og <lP stnr::;tf' av kancdli et 0ller clon kgl.
da n::;k<' r0giering i Kj0lwnh::LVJL. B y0ns egn0 mml kuucle il(ke f'n-
gang sl ge Pil byggetomt- uhn hoi ere \'e< lkOlll ll1e JH1es t i llat< lse.
.1\Icn allikeYd vis0r <lPt sig, at dnt \' Hr sOJJI
nrsagt n.lt i<L grep initi8tivet t il dd. so m ;; kulde gj(Jrcs. og rl e
maatto atter og att0r sende ::; inC' uml errl ani gste for estillinger - endog
i saker. som efter vor tids opfatning var h el t oplagt.
Opnvnel sen av disse tiUitsmml blev tmetat av byfogden.
men maatte approb0r es aY stiftet . Efter 1700 ha1lde borgerne d-
sl ags in<l sti llings lll yndi gh et. idd stiftsb dalings 1n a.nrlen hr. von Moltke
rld M r erkl mrte. at det nn ., b illig . at borgerne lik uttal e "; ig om
val gPt. - De h ad<l e foncst0n g,ior t <l et sammP allerf'<le i 1774.
I fonmllldsk ap ets a rki v fintl es <lN Pil gaJJJJJH>I protokol. ROJJJ
1Hgynd er 24. <l esf' mlwr 1774 og ctvt::il nt tf's 18C37 .
Uwlf't' ] 4. ff'i>nHtJ' 17q7 er <ler t ilf11rt <lemH' pmtokol tl::iOII I intd
inrl e hold Pr i t i<l en fra 12. aug. J 70()) f"1lgeml e:
.. Aar 1787 den 14. ff'lJ ruari e 1 efter en av st0det.s byfogecl Vl)( ]
offentlig hoJnmPsl ag pnblicerf't. imlkalrlf'lse <'11 samli11g holdd Jl<l<l
don i T0nl::ibnrg av nye og <l e1 1 13. oktober 1'7D6 hl brug
indv i<c1e ma.lshw af nn<l f' r t.egnedP byPllS borg0re og in<lvaaJJ f' r e l'or
d<'!' og <ln at. fm dag0 et og an<let l>yen ;;; offe11tllg'l' anligg<' IHl<'r V<'< l-
kolmlll'll<il-. - .Byfogdt'J J .. Jac;ob \\TnHsb<-'rg (NO lll var ut.ll<*WlJt, :25.
_inni 17901 a1 1<i vi ish' (!i JIU dm1 ov<nhnr"rtr i1 Jdkaldel sn i11 or ig i11:J.l i
Jllc'<l undf'l'fog<1E'IIS og l\1n<is T a1nbtu:-; paategning om at V<l'l'e
u0h ori g maat<' jJLtbliceret ..
D et opl ystrs. at dPn f'llt ' l' Pill'CBSPlJtant.. i11. Martinins .Bnll. a.ard
fttr haclrlP beg.imret s ig Pntlf'<ligd fm s it. 0111 bud, og at u1an alminde-
li g brukte at la lwrgers ka pl't .. foreslfta trend< Rubi ektor '' . h vorH.\. "an
ctvrighot8n to k <i<'n e1 1<'. Utpdd blev Matl1ias Foyn. H enr.
og Ha.lvor El.iescn . Man valgt,f' dnrdter ,,taxer-borgf' r<l .. for aa. ret.
og hyfogden .. o pl l::ite 811 t::ikrivf' lt::if' om. at Danmark paa nrvren dP
ti <i har lnig Tr i poli s. h vi 11-<.e t :-;kulde kundg,ic1res. - l )e.r sktil<le
lwlmndles e11 :-;al< ti l; 111e11 Hc'lll'. Hol :-;t var bortr<.ist og byfogrl('n
syk. saa lw n lm<l om at faa 1nutct sluttet . og nt bor gerne Yil<ie
k olllllJ P ig.i m1 til 011 ,.ny sn 1uling om noglc' <lagP for at Vf' Hhll erc
vi<l on om byens Pmtokollo11 er un<lerkgn ot a\ :
\ Vu lfslwrg. J\Jart initl s B11ll, An dr0a:-; F'O,)' Il 1den g,ic'nstaaend<' repr-
A. Hvist.ellf la.hl. l\Iathias Ji'oy n. Ho!Ht. Uollin. Troyc' .
H 0mik St,olh' llhnrg, 1.. C. Koclc Halvor 8 lit' SPIJ. Pe<ler Ni el se11 Morcl1.
J oh8 . .Bruu. P0<kr HeidiHg, .Jol 1s. t-;t<'<'lll>L'rg. C. 'l'ol'll drup. Ha11s Om-
st.Pcl. Norc11 Nodri11 g . 1-l ctJJI::i Holm. Carl Ntolknlwrg. H. C. l ;ar s<' n .
7 --
A. SchoPn . .Joh s. Lynnf'herg. Olf' vVaalmn.nn. De flestP 1U1VIl er
tyrlPlig, til rl Pls fi mu lzt skrPvet.
Denne p r otokoll ation er karakte ristisk i i'1 Pl'<' rdning0r. DPI!
gir heske<l om. at r aadst.Lwn. t;OlJ I l aa 01'1 trent . hvor Thv . Gull.Jr<tar
nn har sin but ik var bygg0t i 17\-)G. at offentli ge 1mblilutt ion01'
t r ommecle;;; .. t_ som elet staar i en an<l l'n forbindelH0 ). at <ler l10 ld-
t0s .,bo rgersamling0r". naar <id gi8ldt v igtigen' mlligg0ncler - f' l l
lll eg<'t folkeli g form fo r folh:estyre - . 111 en at slikt g ik sjelr! Pn p<w.
i< l et el et ikke h a. rl rl. e vmrot mtr paa 7 aar. og at <l e11 "s::Lmling' .
som var bebudet at skull e holdes om .. noglo clage'' . frst blev holrlt
<len 24. april 1798. De .,nogl e rlage" blev ti l n msten fem fienling-
an r! - Om raa.rlshlell skri ver byfogf'<l Haml1ler i 1805, at den man
repare res. ..J eg h older <i d for min pli gt at pnase. at en saa Slllt lk
hygni11 g ikke forfa ld PJ"'. -- l1 vortil l'PjJI'<8SPntantPrllf' bem<'J'kt'l'. at
dl' faar og s0 p aa, hva< L d0r skal g_imw;. ''' 1
1 1.7!)8 var alts8a l>ye ns re pnnsentanhr bro<irem' lYiatlJs. og An-
dre> Hs Foyn. UPit s idstP fra::m s ig st ill ing0n et aa1 sonf'I'L'. - i'oll,Pt
kalrles t il ,. val g og nt pek0r : l. Carl Ntoltenbmg med D st.. 'Sin-
t. hi as F<tyf' 7 og Hal vor El iPsP.n :2 st. Carl Sto1te11bag, BOm vn r
fndt i i V8al0 ,Jftrlsberg i 1767. vRr alt;;;aa p<ta 1lettc ti<bpunld 31 aar.
mon wev1Jes nll ere<l e i) aar t idli ge re som ddtag0r i .. borgnrsai iJli ll-
gL' I' ''. N LJ. i 17\-)9. hemerk<'r Carl t-;toltonumg, at lm11 v>JI::>ker at vr<'
-!' 1it at. for at V<PI' <' i.JorgPITPJli'GUSE'llt,a llt . <1 <1 det Pr Haa stort t. i<i ssp il ' l<'.
., ltvic; Jll<loll skal. Lttfyl<lo s it k nltl ' . l1nidl ert.i<i t il fnrer lwn Ht' lv pmto-
lwlh'n <LPll 21-l. ang .. at de1 1 <lR.g ., i111ll np fra ma<illl<l!lll llahl
,; kri vP ist' <W dags <l<tto. hvo ri den ne konl lll ll.HiC<' n'r mig <ljl-
probatioiJ av 22. tl. 111. pn a lJorgf' rslmpds valg av L4. ditto. at .i<'g
t' l' tttmevnt t il <l PHILt' bys r01Jrse ntant i hr. Awlr. Foy11 s Hh' d '.
::\led <1flttf' traa< ltl' Un.rl Ntoltnnlwrg i1 J1l i 1>yPml offc'lJt,li g t' li v. og
HO III dettoi-1 le< lenrlP JLHtn<l hol rlt hau sig. hel t til han <l<,HIP i U-J;;o.
1 1788 va1 borgmne inclha ld t til l::ict llllill g tu ganger. de11 c'n<
gcmg v0d offentlig trml llll C't>lag <l en :24-. a pril og drm a.wlon d011
august ,
1
kl. 6 t::ilt dtonniddctg'' . IJn. var SHI IJ tlige indv na.11 81'P tii-
HHgt - ,,igaar ve<l v id11efa::>t bud;.wndP I:-;o i nt hv0t't llLlus i hyc' ll og
idag vod tillysni11g <tV stced .
f Lld lOI'StP 111<1tP -forilartr li<'S 0111 gah'l'llPS <l<tmJigP ti Jstan d. [)pt
opl yl'l!'S. at nmn {or (j cLar s id eJ J har lwsluth't C'llr'r hwt, ,.l 'eR]{I'ipt ..
on1. at byenH borgere ,.:kal h eswrgn e11 del gate- og V<' i a rlw itle r. IIU'll
at. dett<' )onl l<' dols t. f' ll stor de l av IJorgenH'S uv illigh 0t .. ikk<' har
'''' Den oplyBes i en takstforretning i 17!fi at vre "llllret i :2 dager. bl'
.kld og stentkt, 12 fag vinduer, 4 jern kakclovne". Takst 2060 rcll.
-8 -
f0d. til noget n vn evrclig resultat. For 8J faa orrlPn i ting01w
heRlut.t 0s at vl gc' to opsym;mncl vocl "gat en w;.; istanJst.ning
Piler ,,stensh1ing' . mPn "da borger sk a pet var e11 ig<> i. at elet. vi l elc
vrr altfor besvrli gt, om disse bestandig ;.;kulde ovrrvmr o arbeicl rt,- .
vedtok nMn. at de knnc1e skaffe en 1m1nd. "der for bet aling ku1Hll
bestandi g vmre n rvrende veel arb(' iclet og ]J aasl' :'mmmes clrift'.
Det var v ist ogsaa n0dvenoig, for do faa gater, byen haJclf' . var
seta sl ette som vel mulig. Saa sent som i 1811 klages der over. at
eler ved Store langgat e (Storgaten) mellem k apt. Thor esen og raacl-
stuen er saa dype rendest en e, at de er vanskelige at passere nlPd
l1 rst. "De bor bedkkes med bord" , og <let samme br gjres al J-
rl re st eder. Hem. Stoltenberg. Rom Pr valgt til voii11 spektr, skal
nt.fore arbeiclrt. F em aar h el li g ere har Pt borgermt e skt om, at
sn eryd11ing og veiarbeirl e ,, bortlei es fo r bye11" r ogJJing" . istcel etfor
;.;om hitti l at utfre;.; av byen;.; bmgorr. Drr staar i ntct 0111 an dra-
gendet., nwn at cl Pt or in dv ilget. molclPr b ytogcd .H<IIIlmer i 011 Nh i-
velse aY 15. de.sr mber l805.
Men at faa gaternP istand hrl p aa s tore vanskeligheter. For
det frstP var arbeidet besvr lig i og for sig. fordi gru nclen var
og f'r - claarlig; for det anclet v i klf' borgrrne ikke ha dotk SOl li
pli gtarbei do. og endPl ig Cll' IJ Jal l i de.n enf' .. sttmling" i 1788 TJ(>ilt
t il at ::elolibLre re" om elet
11
beklag eli g e i . at r! Ar vise:-; mPgrn nvi llig-
!J pt til at betal e dP ti l hy0ns vcl og <1Pt offeDt ligP vse11s b<'styrnJsp
JJdrede<IP aarlig<' ;,; kat.t,Pr;'. De' uvi lli ge l.ager det
11
paa den lw:-;ymle r-
l igr maaclP. at de blot. V<Bgrcr beta1iJJgP11. JI <tar :-;amm< af bBJIJll<'r
oll er oppeb0rselsmand fordres . nclen at ville i1Hl give fores t illing paa
behrig stf'cl, ela man clog maa kunno indse, at in gen oppebr;,;o l;,;-
maml kan cftergivf'. hva.d der som saaclan nr paaJ<tgt ham at incl -
fnnlre'; Der n vnes i d0m1 e forb ind el se k lager nvpr at n on for
ltit, lign ot . og dHt skct l <l a hyfogrlen n rmem undlrsol< e.
Der Ar ielethele mange tegn paa. at. for]J ol c1 en P Pr moget
- ittlfalel kOJJJHlLmalt. ;,;et. Emb0dsmnclPn e og ele ::;t01Te
Pr tydrbgvir-; vPll mven. meu ell0rs r r el et sn1aat :;tel. og Jlll' cl kom-
lllllllens anli ggeJJ<l Pr faar <lot gmL, som dPt ka.n.
Ialfal.d er dPt kantktori st.isk. alt <lot stnuY man lmr for <Lf hw
t.ilvPi ebragt 3CD n il. t il r e jJantt.ion av spimle li Ltset.
Denn<'
11
inelretn ing - pt, arheidsl1uR fo r kvinele'.J' beligge111l<'
omk hvor Pri vathmkr JJ nu liggn. var opfmi i l7!H). 111 en dot v isnr
sig. at d!'t a ll er f' d<' i 1tlUO i hoi g rad trngr.e roparat.ion.''' 1 1Yle11
ltvon laH skaffe peJJgeJJO:-' D B ,, f imle::; i kkP i hyo11 S lmsse . ..
*) I en takstforretn ing :1,. 1797 nvnes et. "t mr et op: st ent kt arbeidshus,
Pndnu ikk e iMlrl'det, <!00 nll. ". I 180:{ nvnPs, nt arl>Piclsstuen Pr bek ld
og indrecl et med r, ovne. Takst 500 nil.
- 9 -
Drrfor kommrr Pn andPn sak o p: - cl0n at Rlgf' rn tomt for
1lt f aa 11 Pnger. Tollltl' JJ . RO IJJ e r 23 dansl<r fa v11 C' l ang og !1
1
2 fav11
l)lf'c l. .. gaar ha .Jo hanne:" Erich:scn;.; liaLlgepl aJJke moel r aaclstuf'llS
IJyg11ing<'r . .. og sa>\ la11gt fra Gornors gaarcl. at hun fnar
f' ll passe1Hk indkj nrsel. Jn m-til hnn l1ar rot. hun IJH'rl cl enne for-
IH Iwlcl Pnl JPt for 11ogl <' acu si1 le11 l1m g ivet byen d st.ykke a\ fi in
gnarcl;.; tomt ".
.Ma n faar i 1lr>m11' foriJ ill(l.els<' - men paa Pll l itt eirmrlommt> Lig
maate rigtignok - h re n og ot. som forresten baade clen gamle proto-
ko l paa fl ere steller og ogsaa andre kilder er in de j)aa : at rlruelig-
heten i bye11 ikke er p aa l angt nr god. I elet mte. som frst
behandlet tomtesal get. og h vori rl el tok 29 mancl JEm . Chri stim1 Kock
liaddP skriftlig meddelt. at han var en i&l bl ev tler tilfrn-t protokollPn
fnlgen dP: ;J )d maatte al l or eele Yed salget bli en av konclition erne-'.
at OVP JJmovJJt c' t.mnt ikke "lge,; til en vrrlslllltli:lll1<111ll f' ll <'J ' dl\slige.
cln l llHII dPrvetl gav nnl1elning hl fl er e tlordonthge lnmse. li vomf
IJ .Yl'll desv<t\rre fc,,r l1 ar flerr Plld ekncl. rmJ.;h:er si g;'.
l 111 idl0rtid g ik rl et il det ld at faa lov til at. stelg( tollltr'n.
L. mai hold es rlf'r ny salllling om saken , og man bf'cl y rN. at tomte11
godt bm slgos. Der har vrt y mtet. om. at JllaJJ slml lm dt'll r.il
to r v. JJWn clr ls ha r ma11 to torve for - Pt ved l1 vN kirke og
elels mtLa el en ,.;tem: ;;ettl'::l fo r at V<Pr<' bmkdi g. og rld hn.r bye11 ikke'
mad ti.l. ])e::-; ut ol J ha r man tmnt.epf'lJgem' o-ma i-iaar e lwh ov for <tt
faa bon lk ld<l og 1m1H spinde'hnsf't . i)er arlwid e maa 111 1 utforP,.;.
og n yl' skatrer ikkP pmtlggt'R .. . H rri Pr raadnJ<t,llcl ll a! JI.
,.;om Ya r hli t l>.vfog,, d i L7!lH, P11ig og fo i<'r ti l for at lwvist'. hvo r
d;w.r lig stilli 1Jgen or. nt el d or f1 1're gater. smn hyo11 iJ{l<P har ;.;pt
s1g ist.n11d til at faa sh'l JNat.
lYIPn :>an lt11clor 1lor mJgrt. Dl'r i11 1ll0p ,;aJJ JJ JIL' dag -
lig i s lutningen <IV JI)<Jt\'t - e' JJ skrivelse fra cl o}dor Hom. ll \"lll"i
lmn bNPtkr. a! h;m 3. august 17!::)8 har mPe ldelt byfogPcl \Vn lfl"lwrg.
at l m11 tPshtl1l<'JJtPrnr 1200 n il. hl spiTI('LPimsPt . og at r Pnterm ka11
dis po! JC' rf'ti strak!:;. Tld vildt'. ::; il'r doktoren. V<Dre skam og skade .
oJJJ de11 11yt.t.ig<' in1hotlling skuldr "a lcleles forfalde . saa ell'll ikke
kunele repMt, res . - !let fi.)' IIPfl <tt hDgo slik ;;mnmOJ J
1
at byfogt-'d
W uHsberg ln11 tat aYskPd :;t.ntks eHer at h a faat cletto d.oknnw11t. og
<Jt lmn lmr l'orS()li Jt. ar overlPvnre rlPt t.il sin oft.Prf0lgf'r. madlll ctnd
f>a hl. _Li,npnuSPlJt.ant,Pl"IJ P hPJ JJf'rl<<'r, <Jt de intPt har vidst om g<Wl'l l.
Jllf'IJ IJPs luttN nt nl atbtuP.tomten allikf'vel s kal i:l<.Blgrs. - DPII H.
Juai JJJ !'ld er stiftaJJJf.JitaJJ<l Kaas, at ltaJJ s kal en t ur ti l og
at hn,n lla s lml koJJ Ji ll<' iJJcloJII Tvms l>Prg for at tomt PRnken ;:JJ<Pr-
li Wre i lwtragtning ';. D<'n 6. juli SPml er r r prsenhwterJlP Pli
- 10 -
takkeskri vel se til rl en .. llyrlle og velbyr<li g0' dr. Horn for h am;
gave. De boklagPr. at d0res forslag om s pin rl<> lmset-s i s t- andsttelsP
tidligere ikke l1 ar bibllcl paa belwri g Jllact clP... Men 1111 PJ'
tomten sol gt for 330 rdl. , og da man rl<>s nte JJ ha r re JJJer ue av dr.
Homs l egat, sk al arbeid 0t straks bli u tfr t . - U<>r mecl var da en(l e-
l.i.g rlen lill e sak bl it orduot mecl store anstr<'n geiHr- r. Ug ;, vrds-
hm1s" blev J er ikkP p aa tomten.
Der er ogsaa andr e t ing, som kamktoriSP J' r r t irleu. Det er el et.
sporsmaal: Hvarl sk al byen gjre mer[ sin u.t mark:; Byen lw.ddt'
aller0de den gang r[p j orrl ft r eal0r. den t il rlato i n.lt V<BHPntlig h a r
beh oldt. men <lr' bestod for rl 0t mrste av my r. l' anrl syk jonl. luar-
skog og skog. l )a Hj) vJrs maal rt r ei stes i t 7!-HJ. foretoJ\. byfogrlen .
repr sentan tenJ P og Pt pm til aaHterlsbdariJJ g og fandt. at sto r,.;tp
del en bestod av .. oretrmr. c;maa busker og mo;.;t'. og anrln st.d0r
v<:wdet k vl eR i jonloH av mangel ]Jaa de fo rJJt Hbw gravt' r... JYla.Jt
brslutter da at la opta en rlel av rl e nodvPn dign hovedav l. p. hvor-
pfter man skal svd{o nJ, fa.a n11 rlel av bymarken optat. t il akerlmJrl.
D0t paala;,; rlem, som liiwnot i uhnarken. i lill'dh old. av ll ot kgl.. 1' <' -
skri]Jt av 31. <lcsrmbnr 1783 at lf'vc r c gjd;,; l'] t il lokkr'l'IJl'R oprlyrk-
ning. Kock og skal for0 t i1Hyn. JJJ On rla rle er optat,
lll Prl s in o forretningPr. maa ri Pr antas l' ll rl uel ig a rl lOirl Pr. DiPrll'ricJJ
OlsPJJ. som opsymnnanrl . Han s kal l1n 1n a rk 16 s k ill. daglig. naar
lutn arbeider nw d. ---
Dot, vi ;-;er ;-; ig, at man i 1805 har Pn ,.JodniJ Jg,.;km;::;r- (hl
JJin g i bymarkon). A\' d<'nne vil byfogd0n ta t50 J' lli . og Jmn
r<' nrr; lll en <l er i er rrpnB::le JJiantr"rne ild(l' enig. Pr'ngPJ if-' br1r 1JJ'tt-
kos. - I 1810 skriver hyfog0d HaJ lllll Ar om ., byen s lJOryrleligP jmd-
l' i.endomJ JJP, hymarlw'. J) r n bnr oprl0l0N i lokkPr. inrlhogne;;; og
IJort.forpagte::; . 1-?-o prH.JHr'nran tPrn c er rl eri Puig. .Jorden b()r bortfor-
pagtcs p aa begr<e nsd . hd. fald0 tiJbake til by0n og pnan y bort.s;-ettl'R.
Bl ir .i orrlen opdy rkct , vil det vr0 n yttig i og fo r 8ig. Jll PJJ rl es utpn
i)l inge p enger i k mn<' r l' ns kassp og l Prt.P c.; lmttcnw.
I 1811 skriV(' )' byfogr l<' n Jl<mny 0111 by marl(('Jl . ar ha n lt<Jr faat
IJrev fra cancelli 0t, at stift.et, ma.;-1 ha O]JlyAniJJ gor. 0111 ri e r. naa r rl 0r
hortfOl]JagtP::; eft-er repri-irnrall tPrn<'" plan. Pl' nok igj en til mori ng
fo r ri P nvrigP i_ll( lvaa n l' rn,.; k rl'ahue l'. l)r'RUtPJI IIJHH RtiftPt. l 1a f'i
Nituationskart.

Om rlette Rier byfogdt' ll. at <lot for rl et frst e blir <lyrt og der-
JJst ikk0 tiHrcdsstillonrlr , det der er <' n mwgjort gnensetvi c.;t nwrl
,) a rl sberg hoverlgaarrl. H01til bPmerker r e prsc nt.nnt('I'JlP. at rlPr var
- J.l
.. proceR fo r noglP og 60 aa1 Rirl 0n ", m0n at rl en i kke bl0v fromnwt
paa g nmd av Jll anglenrlP oplysningPr. Forov rig er rl 0t ikkP vnl t
at procedl'ro 0111 de bor grabberne ... Bye us ;. el0geredP mnd og
lJyfogden kan khtrn sig n tPn ka rt I<Jet vil koste 1000 a 2000 rr lJ . r
og i tvilNtilflrl P kan ;,; tlftamtrrmnrl en komme bor t og ,;c paa for -
hol.rltJH'.
Det var id eth el P i cl enn n rirl li tt krangAl mocl .Jarlsb0rg. JJer
vi i:le r s ig, at 1l av i.Jyens borger l' gik OJJ gr nse11 og lwskr ev. h vor
<l en eft0r rl Ar ef' mening sknJrl e gaa.
I 180D tar r eprsentant ern e und er behandling d0t anliggonrlr.
<lt Pl i farvPr Dahl h ar opa.rbeirlet Pt stykke .iorrl efter tillatelse a,
g r"'' W0del. IJJ<'n som .. man! mene r t ilhrer Tons berg ko1nmun0.
E11 ,1med<1elelse .. derom er und0rreg11 Pt. av 10 av byens b<rlstl' lJOr-
gere og f:Wnrlt rPJH'<cBSen ta.nterne. Om rl ett.e c.; )ui vl' r Carl Rt,oltl'nbl'rg
t. i l hyfogod H a nn ner og L or h alll ,. bPtydP g rev0u n bill. ighctl'H av
<lttt,P .. . og pa al ggo ham at frafalrl P a ld (!) fonlr iug 0l ler rot. til
Olulmncllmll' jor cb:ty k1co'' , - og ri a groven skal forlate la11r lot.
l1or dot gjoros Fort; . . . Foy 11 er ikke ganskP OJi i g i rll'tr,e.
Ha11 synes at, vill e si som s in Jll OJJi ng, nr hvis dd Pr IJOgP JJ. ,;om
lu1r gjort, feil 111'1'. saa er rlet ikk0 gi'OV<-'11 . llt l' ll fa rvor Dahl. 0l'ct-\J'-
lll l' J' P nplysni11g<'r lwmm for0liggP1' paa ddt0 tir lsvnnH iklcP. lVI<'ll
partcrlJ l' t r kker lorl om l kken rJJ H. J1 gc aa.r ,.;0n or e . . .
Mtn tilbak 0 til .1bymn rk 0n:. I 1812 merlrl 0le r Rti ft.Pt i Pli skri -
YPlsr av 22. at rld danRko canc0lli lmr bifa lrl t. Hllll.rcJg<' JJ-
rlPt Olll rt'f til v0d auktion at borHorpn.gt.c av bymarkoH. lll <'lJ ikkt
lll<' l'. r'nrl aJ <l l' r er nok igj e n t,il gn esl1ing for ho rgnnw;:; kinr. og
at hvert auktionsbnd u.ma apprnbl'rP,q av ca.Hcl' lli N.
il'tv inrlt orcl:J Ji ngr -- Sammr> aar lwr r op rscntantOl JJ P hyfngriPJI
ll<egtt> liorgonw at :-;lg<' gjod1-wl r,il rl0n tramg( '"
,;narr-' pa a byoHN egne lkkPr!
Og rl 0refter bPgy11rlte rla ut p arcolloringr'H og oprl y rkning<' JJ.
J) pJ-. som byen hadrle av ., rolllkr og g rnnrJ p inclenfor l' li <' J'
UJII idrl Plba r forhimll' ls0 mer l (len byms"; ig il l'byggl'rl<' del av lJ y <' JI.
be ilmHll et l<>clPJHll' utn rl JJJ Pcl rkn ;1ll er stnrsto
[l Pt .-, kylrltrs illlirllPrt irl ikke hPllS,Yll Ot t il vedkommende jordla p. lli Pll
rlt-r iJn or riPlJ OJ JJ stndiglwt . at fik l' ll JIJCtllrl Pn tomt. tma bygg At ltml
hnc;. og ;-;a.a IJ]rv J1an boPrHIP i hy<'ll fo r godt, og saa kunde byPn
r Psikmr a t faa bry av ng utgifte r mnrl vr-J rlkomm0ncl<. ])nrfor hlr v
<'nJJVt'J' Hll Soke r oml1yggelig v0int. sna at si p aa gt1lclvgt, for
lum fik fo rpa.gtPt t omt av by<' JJS jord.
Det ha r aapl' lt bart ikke vmret. s tor <' ft.erspor;,;el pfter hvl'rk<'ll
lokk0r e ll PJ' httRromtPr i t i rlPn 1794 - 1814-. men <tt en og and011 li eb-
- 1:2 -
haber har meldt sig. har i ensynlig skaffet reprsentantenw hulll r
og bevirkPt, at cle stter avgifterne op.
Dou 23. juli 1803 sker provst Frml ;; Phillip Hopstock, so m t iJ
det har hat en av Stangeby-gaanlene "paa Ntehtnd:, om at faa ]pi nt
p<ta siu og hustrus levetid Kj1lelkken, som raadmanrl Dahl hi ttil
hctr hat .. for 20 rdL 48 sk om aa1et , for 30 nU. - Derom uttaler
reprsentanterne, at 30 rdl. er forlikt efter rlen nbegiPrlighet, hvor-
mod byens jorrler i nrv<Bremlo tiicl av byens indvaanero".
og at den ved aukti on vilde indbringe adskillig mere, men Hopstock
br faa l kken allikevel, vist ingen vil gjre hr. provsten fo r-
pagtningen stridig".
I 1805 sker P au l Chri stensen vV ern er O Ill at faa lei et en toJJJ t
i .Forstaden. Han oplyser, at han g ift r sig og ikke kau faa
leiet hus. - Om dettP skri vAr repr<Bse11tanterne. at man maa passe
noi e paa, at ,: uclsvvemlP og uclarmocl0 -Eamilj or fra lant let' ikh'
faar indpa::; i byen. Men Pat L l vV C'l'ner ('l' Pil brfL Jll all(l og l' IL <lue-
li g sriekker, og rla desuten l tan::; til kommend r kone ' r .. bamPfn<lt j
sta(le1:.(' , b0r han )a.a An to111 t uwl Pr Sl.otsbjm-get' _paa hrt iugpJ,.;e
av, at han ikke bygger. saa, !tan har noget at lPir bort. ikkr clri ver
vrtshus og ikkP sleer llllset ur.Pll -- t 1 l
' o S \' !'. ( <LHH
hatltle. (lo for byporton l en gang.
Og slikt r r 1l er mer <tV aa.rPIII ' ll tr)VPL E r dd <' ll Lm mand.
HOJn sker. faar han t.omt.. men er der g run1l hl at frygtP fo r. at
han paa, en (ller aTI< len m<LatP vil bli t il 1ti Pilig hnt. Hare ngh' r
111
a
1
1.
DP (;o reprsntaJJt.rr t'l' ik kr alJid ' 'llig. men i dP t,iif<1-l ldt' r faa
1

lJ <BSteu altid 8toJ.tenU<'rg, HOJIJ .io 1)\'i'll ik.i"JJ \'t, VHI' bJit ri ddl ' l': liH'cJ-
lJoltl av myndighetemt' . .
Litt t.omte-prat 1'1' det. lmadn i JJl0f5. 7 og H, llli' JI ikku IIJ Pg
1
,t-._
.. Bfl gierlig lwtm1 ' ' r a.apenharr ikkP st,or.
I 1810 S()k<-'t' Hans Aasen. "0lll er ,.lrer ved <l etk of-
fontlige skole' . Ollt for en lJill ig JWngr at faa et. jonlstykke av i>yen,.;
utmark I sit .. l)yrrl efulde kalcl v ilcle h an el a ha l cttPrl' for at er-
nn' sig JIJPd fa mil .iP. - 1-lnpne:-;Pn ta11tern1' ;;ynos ikkP om det. Vi l
klokker AafiP.n. som har ganske go<l e indtgtrr. ha sig en lkkP.
htar han ;;orgr for at, bli ve(l e1 1 <LUktion. Men deri-
mot. er mi l den-l stemt. Han Jinder. aJ Aasens utJ'tteligc
arbmde 1 skolfm gjr ham fortj PJJt hl god IJP hallllling ko ll llllllllf'rl.
Han vil ik.kr Lni sbruki> lkken.
Samme aar ske r Elias Pa111lr 0111 aJ- faa tomt i Forstad ..
11
j,il
ot Lws. Han har i mange aar bocltl i eH gaanl. som t i.ll1 r tr Amlr.
Foyn, nll'll 11u er 1l eu ti olgt. og Pamle c1 1l a blit lmsvi.J.l og ;,; ok<' J'
at faa tomt for at bygge. - - Byfogden sen<ler al1< lragen det til repr<B-
-- LB -
;., ntantern e til orklring, JII.I' JI aar tlet til.bakA uten nogen paatAg-
ni.ng. DArover blir byfogden litt forarget og l.:rver- svar.
Mathi as Foyn skri vAr da og traraar <kt. UEormul'nclA fol k byg-
gPr oftr sl nt, at dPr blir brall(Uare vod 1let. Dcsuten hlir saa-
tlanne. hytter i regelen senere :;olgt t il indilyttcre. fattige mnd.
"om kommer mnd kon e og nknc brn. Men hvis Deres velbyrdig-
lwt at Elias Pantle skal taa l Ai ct tomten, Raa: - - - .
- Stoltenberg bemerker, at han ingen andel har hat i. tilbakesen-
delsen og gir byfogdcm en mild, men best emt i.rettesttelse for hans
skrape, men anbefal er dernst andragendet. - Der er i det hele
noksaa ofte, at reprsentanterne er uenige om slike t ing. Det sAr
ut til, at de da nbehancller saken(( hver for sig.
I 1810 bortstt es der forresten fl ere tomter end paa l nge -
ofte under argumentation for og imot: Er den man el vrdig til at
tas med. blandt de fa:;t bosittende? Vil byen faa nytte av ham,
Aller maa det befrygtes, at han falder byen til byrde?
Vi wevu er no gen ;;prerlte tilflder fra det aar:
Murer Andr. Olse11 v il ha en tomteutvi(lelso paa 3 kvaclratfavnPr.
Foyn anbefaler elet mot 1'11 avgift av l rdl. Stoltenberg si er , at
Olsen tidligere uten byens samtykke har sat sig i besiclcl else a:v ca.
100 kvaclxatalen. men elet har han nu paa en maate hvcl paa. La
gaa da! :Men han br beta l P 2 r<ll. aarlig i tillg.
Lars Thoresen Strand. som i 15 a.ar h ar vret smeclsvencl hos
Ditman Wiig, kan bli en nyttig mancl for byen. - han kan faa
lei e tomt. - Freclr. P ettersen lih'saa til anlg av en vogn- og
sldefabrik. Mon hvor drm skal ligge herme i Fmstaclen, er repr-
sentanterne ueni g om. - l)illlieh Olsen (han. som i 1790 blev for-
mancl for bymarkens oparbeiclelse), faar tomt.. - Litt vrre er drt
for rokkeclrei er Al eksander. I et brev til byfogden sier han (elet er
i 18121, at, den masse fattigP og hustrngPndo, ,;om Pr her i byen.
gj0r ll Pt umulig for ham nJ faa LHJlig og rum til :;i t haaml vrk.
Om han derfor kan faa l ei Pt t' n t omt i ForstadPn '? Maths. Foyn Pr
imot det, ela han Prfaringsmssig vet. at, slike srnaahus i regelen
kommer ti l at beboPs av folk, som falcl er byen t il byrde. Stolten-
borg derimot finder . at da Al eksander Anclersen er en dueli.g rokke-
clreier, som er fclt her i byen, br man ikke ngte ham (len lille
tomt "paa et avsides sted under Sl otsbjerget. ved siden av P er Si-
monsens I dette t.ilflde fmPligger ogsaa resultatet . Stiftet
mPclcleler :i en skri vel;., e. at <l et har bifal clt 1idder StoltAnbrrg:; for-
slag om tomt. men saal edes. <tt h an ikke har ret til a.t
"incllogere nogEl n logownde", og a.t tomten falder ti lbake t i.l byen,
hv is han flyttrr . ell er naar han <l m. Avgift 2 rclL a11 rli g.
- t4 -
Ogsaa i 1814 Pl' <lt>r iollltespursmnctJ oppP. faar dr.
Roffmmm lei et en tomt ved sid en av Hil l VP<l auh:tion k:i 0ptP g-aard
for at opfn' ut lw::;. 6 rikl:'<lal<' I" aarlig i ;.wgi-Et.
Hva<l <lf\1 for() vr ig - og isr - optar simiPil<' paa denn e tid
er foruten lrvacl dN angam kri gsti<LPn::; forsvars- og mat.lor:'ly-
ningsan li ggender, som senere skal omJmmlles - sporsmaal r>t om
Laurr' nt.ii kirkes nedrivning eller reparati on.
I ti rlligere tider hadde Tnsberg fl p1e kirker. - hvor mang<'
uer i ln ens br clRt e tid v a.r i bruk samtidi g, kan neppo nu bringes
paa el et r ene.
Men i tiden omkring aar 1800 var rler to kirker her: Laurenti i
kirke, som st ocl. hvor den nuvrende staar , og Mariakirken eller
Vor frue kirke, som ::;tod paaskr::ta over <l et nuvrende torv. i r Pt-
ning fra Svaneapoteket til brancl vagten. - DP t,o k irkRr hadrle hvPI"
sin menigh et . nordr<' og sndre. og der var ot "torv ' V<' rl hvPr
av clem.
I en av rl P horger-samlinger, som foran er nvnt, og som b l C\
holdt "19. august 1798 kl. 5 slt. eft ermiddag ". var sporsmaalet, orn
Laurentii kirke skul rlco repareres <> ller noclriveN, oppe. 'J'il ste.<l e var
kirkens inspektion, byfoged W ulfsberg og sognPprPst Br>rgh. provc;t
Hopstock som bcLade var provstieb-; provst. og :--: om 1wtop
var kalclet ti l sogne]JrPst her i hr. Berghs st ed, og Pil rkk<' <IV
byens borgere.
"Stifts-bygmesteren" hadde aaret for utarbeidet en plan for ll<' JI
"yclerst brstfldige kirkes reparation . Det oplyses, at navnlig
kirkens taarn var saa <l aarlig, at det t.ruet, med at falde ned og av-
Ht edkomme uly kker. Mt et s reHnltat var, at 48 t:lt.emte for ro]Jaration .
21 for n edrivning. JYien av de 48 var <kt 15, son1 vil<1P l1 ct en mill-
rlm reparation encl den foresl aaede.
SELa hrer man intet t il sakr>n paa 0t par aar. og naa.r <l en det
kom op igj en, berocldc dPt paa. at Tnan hadrl e faat hor<' . at elet
"hykongelige caneelli " vilde slge Timi-l borgR kirkegocb.
Om dette sender ela Maths. F oyn og Carl Rtolt.enbcrg <l<'TI l. mai
1800 et
11
unclerclanigst Pro memori a" bl stiftamtmanden. hvori el P
si er , at dette er saa meget gakrr, <la godset vil indbringe megpt
mer, end hvad kirkebygnjngernc' trng<'r til ve<llikeltol<l . og Ll ett<'
har Tnsberg selv bruk for.
Reprsentanterne former i rlonne ltva<l lllall knn
kalde byens program. Hvad byrn hoilig t rnger
- 15
l. En skole. hvor i Llllg<lom men eft er at vre oplrt i reg non
og skrivPn i:l OUJ i <l anslw skole. kan <lamwN til at bli
lt yt-.tige borgere i sallltmldct.
2. Et fattigh u::;, <la <lon tiltag<'ml <' mccng<le av t,rngemle i
110gle mtr Pl" st eget til el et dobbelte. Det m.tatte vre saa stort, at
::tl iP botlPI"C kundn fna placlR <1<'1"
1 1
)ndtil elA igj<-'11 orlwl<lt rleres hel-
bred eller ve<l dodPn avgik".';') 1 forbindel se hernwd t rk ngcr byen
hylig e11 arbe,idsimhctning for at hokj mpe l ediggang og forebygge
fattigutgifternes stigning. Det er bht vrro av den gruncl, at ar-
1widsfolk fra lanclRt er fl yt tot t.il byen for at gjre lykke. Der-
tjl kommer utgifteme mo< l <l en ;al<l el es n rlvonclig<' brolgning<< .
Enrlelig nvnes, at ., byens mark" ikke godt nok kan opdyrkes verl
Ll e inclkomn e havnevenger, - mange aars erfaring har vist, at den
trcclobbeltc avgift ikke v il<l c strkkP W . og man har derfor god
bruk for rlriftskapital. - -
Efter et par smigrende bemerkninger til stiftamtmanden, kam-
m<'wh crre Kaas. lwr saa r Fprsentaut <-' I"IH' byfogd en. rH.aclmanrl Dahl.
paa maato ta sig <W saJwn.
Og rl ot gjr han i en sanl llllj dag. Han
at andragcnclets imtAkom mr l se vil bidra til byPns opkomst og styrke
almuesmandens morali t et-. Da kirkegodsPt er skj nkPt av ti.rlligere
t.nt;bergenscro, taler billighet for , at det, som blir tilovers. naar
kirken er konserverPt. t ilfalrl c-r byc1L - 8 <lagPr senere svaror stift-
amt manclen, at saa lcnngo wan ikke vet. hvonneget kirkegodset ind-
bringer. kan <le1 intet gjnrPs me<l ,;ake11. Men slges skal nltsaa
kirkegodset !
Dette forhold <' l" av don bet ydning. at gjr.
ILvacl gj res kan. De11 22. august cle bytjPneren med flgende
skrivelse til ,.:mmtlige byenH borgerskaV':
..Da 'l'on,;bergs kirkes. saavelsom skolens go<lser 1hvilke
vm1telig forbinr les mPcl kirk<' ru <'s da kirken w ved <l e samJTI L'
har vecUiJwlwlclt skol en) i cl c> nne t.i<l rectli seros, og da <l er m- formod -
ning, herved imlkommPr Fl ere penge, Pml Ll r r urU'onhes til kirkernAR
me<l tilhrende bygningers rPparation og ve<lligehol rlRlso i frelllticl en.
t.roe vi , rlet vihle vre rigt.ig at imlgaa med 11 y ansgning ti l
Hans maj est t kongen om t ill acl else til at anvende overskmldct til
andre offen tlige inc.lrPtninger , byen t ilt.rnger og af ma11 gel ]JUa
pcnge:ikke kanel ancl slmffe.
Vi uclberle os derfor rl r>n godhod. at YOJ"O me<lborgero i rlPn a11-
*) I 1797 nvner t akstforretning-en et hospit al ell er fatti g hus, l etage, kl d
og- stentkt, 4 ovner , 7 fag vinduer . Takst 800 rdl.
16 -
IN1ning vil samiAR mP<l os paa byPnH raaJ.hul:l frstkomJiwn dP sull-
rlag PltC' rmiddag . . . fm med os at afhanul P cl0t forndne i clen hon-
;.;cemlC' .. . Vi <msker ved ::<amme leili ghRt vor<' OJeLll>orgerC'fl tankPr
lwtrffPndP Lmu0ntii kirk0 og skolen. bvitk<' hegg<' lw lmver for-
anchinger og r eparationer.
TnsbPrg, 22. augusti 1SOO.
1J!Iath. s Foyn. Oml Stoltenbag.
Til
Tnsbergs borgerskap."
Me<l cletto dokument tflet ch bytjenc-'ren ha mane! hl mand
byen rundt.
Mtet, som rent uncltagelsesvis sndag, var godt beskt.
Det vedtok enstemmig, at pengene ::;kes gjort nyttig for byen ved
at brukes til :
l. "En skole, hvori unge menneRkl'r. naar t1P l-mr hat rlen for-
w'ldno kunc1skab i kr.isknllom ::;amt 1 n'gn<'n og .lniv<'n . l;:unck dan-
uP::; t il cluoligP borgnre for statPn :! .
2 .. Et fattig- og syknJmr,;.
3. En a.rbeidsanstalt.
Desuten mangler man penger til at dyrke op bymarkPn og ::;ten-
stte gaterne.
At reparere kirken er ansl aat t il at koRtn 7 a 8000 nll. , ::;kolon bor
man ta taket av og paabygge en del omh verv, og cl esut<->n br cl Pr
l ages on tilbygning. Protokollen er undertegnet R,V Hans Omsted.
HPnr. Holst. M. R. t:lbanger. Uhristen Fyen, Peter Col1i11. An d0rc;
Jo livet, mad. sal. Holst-Carlsen, Andr. t)cheL'll, ,J ac-.oh
F eilberg, O l o W aalmann, lVI. A. Svab, Andreas Holst. Math[as Gnm.
Sim. Torsen, Hans Zalmriassen, C. Ternclrup, Jacob Srensen. Hans
.JaeobsPn, Nib Glsen . Nils Bull. J. Samsing. A. Jl'nse11 Bollrn.
H. H. Larsen, A. Walle, l l W. Friis, .JoJ1.s Bnu1.
A. Hvistemlahl, Henr. Stoltenberg, Anclr. Foyn, lVl. W. Faye, lVl.
Bulls enke & Samsing, .Halvor Eliesen. I. C. Koelc P0cler Ninl,;nn
Mork, J ens Linclahl, .Hans Erichsen Bnrg.
Vel et aar senerP h ar reprsentanterne faat Yito. at salget ay
J< irkegodset til da har inclbragt 22,145 rcll., men at der da er tilbak<'
adskillige eiendornme. som der ikke or opnaadd antagelig bud paa.
l et brev til kongen andras saa om, at pengenP maa t illates brukt
til de "inclrotninger((, som foran er nvnt. idet det yderligen' ll iar-
keres. at byen har mange at forsrge. som ikke kan ernr e sig seh.
og at Tcmsberg, landets l <l ste by, ligger meget tilbake. -
Det ser imidlertid ikke ut til. at dette bro\- er ruklnt saa langt
- 17
som t il kongen, -Eor stifh't svan'r om eu bel, at frst n.aar OJan faar
hvad eler blir igj en, naar tl.ot belt> or ro<tlisert og kirkerne or
i::;tanclsat, kan man gjn' nogc't ved ilet ovrigc. Reprsentanterne
uttal0r ela ogsaa i ot brev av 4- novoDiber 1802 til stiftot - vel-
baarne greve Jn. vo11 Molkte - tvil om det-to og bn elet i ti lfld0
oi eblikkehg med gunstig anbdali11g. Kort derefter kommer
der bcskecl om. at en del av pengene ::;kal tilfaltle byen, men noget
bestemt kan iJ<.ke sieH, 1'r r0gnskapem<' i sin helhet foreligger.
Nsto aar skriver r eprsontanterno paany om cl0 ,.ab11one indret-
ninger" og om kirkereparation en. Kunde man bare faa et fond,
skulde nok byen sttte til!
Saa hres el er i et par aar intet til <hssr spnnnaal , mon saa
kom grev Molkte her 20. mai JS00, og eler blev holdt mte om klrke-
,;aken. Man mente ela, at ]:.,anrentii kirkes mure var ::;aa skrpelige,
<1t cl0 ikke knncle repareres uten med altfor store omkostninger.
Derfor burde den mens Vor Fmo k irke blev reparert efter en
<LV kyncligP utkastet plan. - Saa pau;,;erer beretn i11gen igjen h elt
til i 1811, rla det i en amlPn forbindelse nvnos, at .,byen er r et at;
beklage : Den::; kirkegodsPr ore for nogle aar siclen realisere<lo mell
on iilfrclighet, dor alene kan synes undskyldelig med don bestem-
melse' : at skaffe bycon en ny kirke isteJotfor do tvenlle brstfldigo.
men Pmlnu er det ikh. e kommet h ertil, den one kirke or nedrevet.
og <lrn am len vi l falclP av sig st>lv. naa.r r!Pr ei srges for sammr:-;
oprdJwldclse ''' J - uamwt at kirkernP en' ,;1( ilto vpd dore;.; llVurclN-
bge oi enclomme' ...
Dette er rigtig nok. Fra andro kilder vet man nemlig, at Lau-
renti.i kirke blev nedrevet i 1810. Det fortllt>s , at en del av ::;teuen
fra denne temmelig kluntede kirkebygning blev brukt til den hie
mur under den nedre del av det nuvrende Hotel Royal.
Men nogon reparation av Mariakirken fik man ikke. Den blev
nedrevet, den ogsaa. efter at vor nuvrende klrke var inclviot i 185D.
Og Jo fornskecle nyttige ,,iuclrctniDger(' - ,;ykP- og arbeids lms -
fik byen frst saa sent som i 1846.
Hvad nringslivet og clo socialo fmhold paa clen tid angaar ,
har man et bestemt indtryk av, at det er kjbmmnclene, som baadc
sitter inde med formuerne og or de anfremle i alle forhold. Det
er blandt andet betegnende. at cle to reprmsentanter altid var to
kj bmnd, at byens eidsvoldsmand og stortingsmncl helt til i l S3!1
;') Den blir dof!; i l 817 for GOOO spd.
2
-- 18-
var l<.i bmncl. at den frst e ordfrer var <1Pt samnw. og at ll <'t altit1
var ,.de handlPllCle' , som maattP ta sig av cle saker, som forel aa.
Alle tegn tycl0r jJaa, at kjobmnden0, som jo samtilli g var skibs-
re(l ere, vfLr driftige og i llc flor isante tidor i 1790-aarene tjunto gol lt.
De hol rlt stort hns, hadde elet flat. utfoldet botytlelig solskabel ighet
og brukte mange penger til at, gjre nytte offentlig og privat. Men
saa fik de det slemt mecl svre tap i kr.igi:i aarene, da tle i kaller-
krigene mistet mango, kansko do flest e av sine skibe.
Og tilfreds morl sin og standens stilling er de ikke.
Den 21. september 1802 holder samtlige kjobmnd og hkere
et mote og klager over, at. do hancliendos antal or b_lit saa
altfor stort (nor oket til elet dobbelte"). Det f'l' at be:frygto. at de
unge, som er uten :formue, ild<.e or istand til at ernre sig og sine.
Motets resultat er, at man beslutter at anstto on "duol ig person
som privilegie-bet:ient", som for en lon av 2- 300 rdl. aarot skal fre
kontrol med dem, som .inden- og utenbys uberettiget driver handel.
"Tvende betroede mncr' skul de avgjre tvistesprsmaal og 2--4
avgjre, hvor meget hvor enkelt hadde at beta i o. Der skes kgl.
konfirmation paa overenskomsten, som har sin SlJBCielle berett igelse,
:fordi byerne Lauervig, Moss og Holmestraml og lac1estderne Sande-
fjord og Aasgaanlstrand har :faat adgang til at dele handlen med
Tnsberg. Det er tytlelig, at kjbmndene har rotter tilbake til
tider , da byens privilogier var ganske anderlecles gunstigA.
Protokollen or undertegnet av 23 kjbmmnd.
Man :faar ogsa.a tillatelse til at ansmtte ,.privilegie-bot]enten" -
bare med llet forbeholrl. at han ikke maa tillggos Jommermynuighet.
Men imidlertid blev elet ikke av lang varighet clenne gang. For
allerede nste aar (i 1803) sa ,:betjenten: op, og efter at ha be-
handlet saken i to slet beskte mter, enecles man om at la ord-
ningen :falue. Den hadde nok vret av betydning. men gjorde ikke
l nger don tilsigtede nytte. Bare 7 underskrifter.
Nu var elet imidlertid saa, at byren og dens handelsstand hacldt'
faat priv .il egier i 1756, mon clisse - viser elet s.ig - var ikke appro-
bert. At do maa bli det, skes dot saa om i 1808, men man faar
det svar fra cancelliet, at alle byers privtlegior br gjres ticlsms-
sige Vl'cl lov. og at den faar man ela vente paa.
Om dette skriver sti:ftamtmancl Kaas en hel del, - at den v-
sentligste feil efter hans mening er den, at elet er for let at faa
borgerbreve, at dor er for mange brndevinssalg, og at der :flytter
:for mange incl fra landet. som sener e :falder fattigkassen eller de
milde stiftelser til bynle. Der br bli lov om, hvad eler krves for
at bli horger.
19 -
Carl Stolt<'nl)('rg uttal<'r sig ut.f0rli.g om llett0:
l. En handPlsmand bor nie kj emte sit eget l an ds forfR.tni11g.
kj ondt' maaten at kunne fordle vorn ngno produkt er yaa og mO<.l
tOldr'l at kunno flamme ti.l hemmede, - maa v1to, hvad der
ltorl1j emmf' tilveiebringes av fornclenh.etor, og hvarl man med most.
fordel kan skaffe fra utl andet. - br ha nogen incls igt, i :fabrik- og
manufakturindretningor, besitte frrliglwt i bokholdl'r i og retskriv-
nin g saavelROJ IJ ot freunnetl sprog. - 2. Haanclvrkore br t ilfuldP
forstaa den protessjon, som skal vrP vedkommendes l ovPbrcl. Sin
clygtigh et skal han skaffe attost for fra en rluelig moster.- 3.
mandon bor hero saa meget. at han kan gjre sig haap mn at bit
skippPr . ..
.JVIen nan,r tie tre grupper tw borgere for indretni.ngPr, r;om :for-
]1aabentlig oprottPs 1altsaa lumdels-. haaJHlvrks- og skipperskoler)
har bevist sin cluelighet, br <le ogsaa nyde en clel fonl el e. De og
deres bm bor be:fries for utskri vnt ng ti l t.ienoste, og bor-
gerne br :faa lettelse konomisk tl er ved, at alle
11
borgedi g0 tyngsler'!
utlignes paa n,ll e i forhold t il nring og i:ormue.
I samme :forbinJel r:;e beiiwrker han, at, <l or Pr :for mange ,
1
hken'
og lta.ppero", - Jnan ,.vil aldrig mangle sub.i kter clert-.il u. De mod_
v.irkor til at gjre fden dy rer P. og ti l at bo:fonlre llrukkenskapen
iblandt os, og derfor br antallet a.v vrt.shus:folk nedsttes og hand-
len kontrolleres. - Men saa lnge man ikke har de ,)Dclretningor(,
som folk skal l res op i, maa man ikke vre for nic.
Dette skrov altsaa Carl Stoltenberg saa t idlig som i 1808.
Math. s Foyn -fier for sin del t il, at eler ,.i borgerbrevet bor
bel:l (,f'muws. hvo rmr cl onhve r skal hamlle. Her hanl!h'r kjbmndmw
11aa on gaHg Jlif'll trlast, kom. v.in, brnclevin , fl e::>k, .i.::> enkram moll
videre. Naar nu denne (kj bmanden) kjper ind i store partier og
slger ucl i de minclste deler, lige til
1
/ 4 pot brndevin og
1
/,t alen
to bak ; og hkerne ogsaa kjper incl og slger i sto rP pOltionN.
synes forskj ell Pn alene imellom disse at lwstaa i dt'll krP<ltt ellPr
kasse. enhver at el em har at arbeide JDQ(P.
Naar herrerne har uttalt sig saa.vtclt :fyldig, saa er elet vel for i
tilflcle at ha tnclflydelse paa den lov, som eancolli ot l tall<le bebuclnt.
Det viser s[g forrest en. at hanclels::>tanclen passet godt paa.
I 1805 gjr man .i.Ddsigolr;e lll Ot, at Eli tts J orgensen "kal opretto 0 11
grynmlle pa.a Melsom som tillg t il sine allerede iforveien saa
nbetyclelige mllebruk". Han vil male byg, som for det mest e er
kj pt i Danmark, og elet vil vre t il ska<le for Tnsbergs hanclols-
stancl og i stri<l moll Tnsbergs _privilc>gier. Senere paa aaret skri-
ves, at <l et ganske kan vre bra llll' d en slik g rynmll o, mPll.
- 26 -
den vil vre til skade for by on, og ,] rgensen br ikke vmre baacle
kjbmand og mller. For dot slemme er, at han kansko vil komme
til at nmgte at male for folk, som ikke kjper kon1 hos ham.
I 1809 klager Gregers Samsing, Niols Bull m. fl. over, at eler
utskibes planker fra "Ca.ppolbacken, lYielsomvig og flere andre steder.
hvilken handel or til prmjuclice for byens borgere". Klagerne for-
beholder sig at gjre arrest i baator, som befatter sig med clemw
utskibning, og tilbyr ::;ig at betale en prmie av 5 nll. for hver
100 planker, som forefincles, likesom de paatar sig elet ansvar, som
derav maatte flycle. De peker ogsaa paa, at
11
Hans Majestt tillige
berves de befale de avgifter". - Om hvordan elet gik, foreligger
eler ingen beskecl i den gamle protokol.
I to forhold viste byens folk sig fra en yderst forclelagtig side,
og elet var, ela elet gjaldt at avhjlpe konmden og fremme for-
svarets interesser, - el et sidste ialfalrl tildels.
Det var uaar i landet i 1800, og fra Danmark
var ikke gode". Danmark stod nemlig umiddelbart foran en krig
med England.
Da sammenkalcles de fornemste kjbmncl til et mte paa raad-
huset den 3. november for at raadslaa om, hvad eler kunde gj01;es
til kornndens avhjlpelse i byen og oplandet. Man enes snart om
at gjre, hvad gjres kan. Enkelte har a.llerPclo bestilt en dol korn,
og alle er med paa at ske korn kjpt [ Drammen eller Kristiania
eller i forndent fald i Danmark.
Flgende
11
ordreliste'' blev opsat: Faye 1200 tclr., JYI. Bulls enke
& Samsing 1000, Henr. Stoltenberg 800, Nils Bull 500, Hans See-
berg 100, Henr. Holst 200, mad. sal. Holst 200, Peter Collin 400,
Hans Omstecl 100, Anders vV alle 300, Carl Stoltenberg 800, tils.
5600 tdr. korn. Av dette har Faye bestilt 700 tdr. i Danmark og
resten skal en hr. Carlsen prve at faa kjpt ved frste skibs-
leilighet. -
I 1807 skriver man til den "kgl. interimistiske r egjeringskom-
missjon i Kristiania t' og klager over stillingen i byen: Byens bor-
gere har mistet 26 skibe, hvorav flere var av betydelig vrdi nsamt
hadde rigelige forraad for den tilstundende vinter af livets strste
ndvendigheter". Der gjres opmerksom paa, at clen strste del av
byens indvaanere bestaar av arbeidere og sjfolk, og hvis ikke den
hie kommissjon allerede har ordnet elet, maa den nste uke sende
soldater. Des uten trnges ,, brd, kjd, rter og gryn, samt mel.
hvorpaa der er stor mangel". De velhavende vil gjre, hvad dr
- 21 -
kan, n1en de 0r faa og r'kker ikke langt. Undertegnet av Stolten-
lwrg og fem anrlro forrotningsmml. -
Som bevis paa kjbmndenes foretaksomhet kan rlot ogsaa nmv-
nes at cle i r1Pn vrste. pengend-tid utga sine egne pengesedler,
paa 12 skilling og for hvill.re en del av
handlemlo var garantister. V1 g]ongu senere en shk seddel - sllk
som rlon finclos i byens musum. Nrmorr omtale er ikke paakrvet.
11
Tnsbergseclleu" taler for sig selv.
I 1812 skriver stiftamtmand Thygesen om, hvordan det er men
byens matforsyning. Herpaa svarer reprsentanterne gjennem by-
fogecl Hammer flgende:
11
Tnsberg med underliggende gaarde forbruger aarhg omtrent
4000 tar. korn ...
Vi tager anleuning herav til at gjvH'e Dem opmerksom paa: at
trange11 til fcKlevarer for almuesnHmden paa dette. mecl
hvor UcLg gruelig; hvori ikke kan ventes forbednng fm' s1lde paa
hsten. Trangen vil maaske omlog mrkelig forgos mod <lemw
maaneds slutni11g, fon1i den leveranco av 2000 bmc1 ugentlig til
haam1vrkerklassen, som :jeg Carl Stoltenberg fra mai maanerl <lette
aar har besrget, rla. vil ophre, og bageron uclen denne leverance
] 1ar vret ikke istand til ttt anskaffe det. udfordreue brd for byens
vrige inrlvaan ere." (Dat. 9. aug. 1813 og undertegnet av Stolton-
berg og Math. s Foyn).
Hvonlan stillingen er on(\Cla tydeligoro av rn skrivPlso.
som semles 25. september sfl.rnrno hst: .
.. Ikke uclen llon strngestP ndvencligho1l Yovo vi JlHH 1 leti.P
stods" vegne igj An at ytre trang til og fremkomme mod begjring
om idetminclste 7CXY) tnder rug og byg, fornemmelig til arbeider-
klassen og de fattige; mon 1la trangen blanclt disse med hver 1lag
tiltager , rlen forhaabedc tiliursel fra la.ndmanclen ucleblivor, og rler
endnu paa 6 a 8 uger ikke kan ventes korn fra Danrnark, saa . an-
hol de vi Der es vAlbyrclighecl om ved elet hie stifts bevaagenhecl at
blive anvist (to nlselige ord) af clo kongelige magaziner.
De 100 tnder korn. som byen erholclt for 5 a 6 uger tilbag1.
og hvorfor man fornemlig skylder hr. stiftam.tmancl Thygesen tak
ere nu forbrugte; hvilket maa falde cl e::;to troeligere, da foUce-
mngde, ca. 1800, 2 a 300 mennesker nr alcleles vare ucltm-
mecle for alt hva1l dor tjonte til forle, et antal, der atter staa i clen
samme reclsomme stilling. Kun enkeltA ero veduio bekjencltskabor
blevne overladte byg til 300 og rug til 400 rcl. tnden, i ganske
''') 700 eller 401!. Tallet er Jlll'get utydt>lig- skrevet. Forf.
-':22-
smaa qvantit eter. Mngrl en rlPrimocl seer trosteslos fromti<lPn imo, l<';
Uti onwn clsk.i ll<lt clrr enC!nu faae;;; bl rlt bro<l fra bagNen aJ lmap
2 mrkPrs vgt for 2 n i. stykket, og at faa af arbeiclerklasSP il mr<l
tamili e kan tilvei ebringr penge for det mest 11 dvpnrhge <l eraf. t>n.a
r r det sikkert .. at don beholdning kom og mel, bagercn h ar, ikke
er t.ilstrkkeligt for .inclt il korn kommer fra Danmark
Vi bekl ager at vre sat i cl en forfatning paa vorc medindvaa-
neres vegne at tiltrnge denne understttelse. Ikke mindre tungt
er elet for stedets kornhandJere. hvis hiest e nske og ivrigste bo-
strbelse det har vret fra krigens begynclelsA at hungors-
nocl og at skaffe korn til taal eligr priser , at savne midler og den
understttelse, el er gjr <let mulig tar <lem at skaffe byen mod cl ons
ophtncl fcle ; og vi have cle boclstc gruncl o fo r at troe, rl et selv paa
cJennP maa<lO vilcle blive bedro tj ent
1
cmu gjennom providerings-
kommissjonen indskr11kct og forgjves at t.iltrygl <' <l onR ma<l-
portioner.
rbrl igst
Mathias Foyn. Ca!"l Stoltenber.r;.
:::lkrivelson er alvorl ig, <l ot, et Riklmrt nok. Naar tlen ogsmt or
bi tter. saa beror elet antagelig paa, at Stoltenbcrg har fo rt li tt po]r-
mik mo< l "provirl<Ti11 gskommi ss.ion en! angaaomle dens di sposit ionor.
lian har puast,aat.. at rl en mrd sim indkip or kommet ivei en for
lumdelsstanclrn , og den har forsvart sig. Uto11 cletto vil cle utt rykkenr-'
i drrme hioffieiolle skrivelse neppr blit saa skarpe.
I mtrt fo rhold hl arbei det med kornforsyHiuge11 stod intoress<' n
for forsvaret.
Den 15. febr . 1801 (umirldelbart foran krigen med Engl and;
slaget paa Kjbenhavns re<l stocl jo cle11 2. aJlril samme aar) be-
gymlte borgerne at tnke paa forsvaret. Bur( le dor ikke anbri ngrs
kauonor paa Gjors( Nei, elet duer ikkE'. Mon kammerjunker Kan-
lund ha.r vret her og fundct. ut, at .,foruten de ;.;maa kanoner, som
byell h aver, bohvos 8 eanoner ar forskiellige stringer, som slml
anbringes ved Om dette skriver <l a rrprsentantorn o ti l
byfoged Dahl, som paa den t id 1Jor i Holmestrand. Han svarer:
"Mine venner! U rneml Mansback og kalllmerherre Kaas har paa
ingm1 m:Late tid til at lwmme til Trmsberg, for el< har vret i Kr i-
;;timlssan<l: - MPH borgerne kan vre forvisset om. at eler skal bli.
gjort, hvacl gjres kan.
- 23 -
I 1803 kommer reprsentanterne ti lbake til saken i sporsmaal. Pt
om kanal en. De argmnrntorer for lmnakus istan<ls;ottolsr med, at
stedet er saa gout beliggeml. e. at man rndog har tnkt la tl.et.
vre srtmhngsstrd for flotill on istoc1etfor Frcdrikssta<l og Frr<l nksvem .
Det var foresl aat av clefensjonskomiteen. og altsaa maa vt ba kana-
l en istancl.
I 1806, <len 12. april. r r flcr e11 protokol tiHrsel :
.. Bes.i l et av don aancl, enhver dansk og norsk borger brn
mecl hensy
1
1 til at vrne om konge og fdTeland, har stedets :nd-
vaa11cre eftor opforcl ring av byfoged Hammer tat unrl.er
at, gjre alt !or at :wvrge d , fien<ltlig ovcrfalc1 paa dottP
Man h ar derfor bedt byfogclm1 sko at faa nUevert av
4- - 6 kanon er med til belwr og ammunition og 1.00 gevrrr.
saa, at 100 so ldater cllf'r laud vm kan avsees til unrl erstoUelso for
det antal vaabrn<lygtlge inclvaanere. byen har. -
Om drtte har byfog<lm1 sendt r.kspres, Jl1Hll faat noi, og
er da borgrrne mi sforuoiL1. Dr besluttet imid lf'rtid <tt J"Uste s1g pan
ogen lmawl og bomyll( li gd, i don <Llllf'( lning Hans Zakariasse11 t 1l
paft Mos;.; .i ornvrk at kiope 4: lcan011er _og kuler.
skal prov
8
at faa kj opt (j ePntnor krn<H 1. Knst,Jama. H<mSJ ll <'l hl.
at Vallo saltvrk er av stor betydning for la.ndd. paaberopos. -
Protokoll en er rrnclortegnot av .
1
Komitoon for rustningsiJHlrotningor".
Hosten 1807 - en Htun<l pft er at borgerne har avgit r n b<'-
kymret ut,t.alclse om - ;;lui.vr1
,,t borgcnw v il subskriben' sainJnon til Ei .lmnonbaater. reg_lnmg,.;-
kommiss.i onon vil skaffe armtttur m. v. . og paa elet, tJllJLl<l svarer
prins Christian (
11
Augustfmborgoren") 8. llOVeJJlber, at lnm mr1l m<'-
gen tilfreflsh et lntr faat beske1l om <i<'Jl n<.lmerke<le borgera.aiHl , SOi ll
besjler stnde11 'r11sbPrgs i JHlv;mm' rP. Ve_d ett hegge
baater t il de ovrige, skal <'l et forhaabenthg lykkes at skaffe r om; -
berg by "<l <'n opnaa.elige boskjrmolse(!. - or overscmlt 10.
novbr. og un<l ortegnot .. Hosenkr<mtz. Falsen. - Som forsvars-
A.nli ggend 0 kan <l et ogsaa rognes, <tt byens hmHll e1Hle 1 <lreom_lwr
samme aar skriver og sier, at ma11 i kritiske ti<l or skal ::;uke at g.} Ol"<'
Ji enclen slmAl e - ogsaa naar man selv har tap av det.. I meLllwld
herav forrslactr <le fo rbu'l mot indforsel av varer f"ra Engl an<l paa
kon1 nr - og forbud mot utfrs<'l av tommer til Englctnd .. De,
kjnbmn,l enf', vil srlv li <t stor ska.lle av <ld. llWll drt bor g_i<ll"OS
-- Regjering,.;kommissjonens ::;var, som er _av
Mo lkt.e. l{osonkrant,z og Falsen, gaar ut paa. at. rog.ieringskomrmSJO-
JWn har )lt meg<'n 'l eltagelse moLl eld. hoi stemte brev" og at. clPll
nikke mi.skj en<ler cl on patriotiske aancl og tlot norclmndo110 vnl1gP
- 24
sindelav, el et. Pr sprunget uc'l av('. Den fincler rlog. at forskjelli gr
grund0 taler mot forslaget, som i og for sig ,.geraad0-r DNPS tnkP-
maade og borgeraaml t.il saml hder-'. --
I mars 1808 skriver byfogwl Hammer . at han har faat brev fra
g01wral Staffeldt om at skaffp in kvartering for jgPrkorpset, 220
mand og et par officerrr. ;,samt et maalticl varm mat rlaglig mot
<l en fastsatt e godtgjrelse 9 skill ing pr. dag" (i en andon forbinclel sP
staar 12 sk.), - at h an har holdt en borgersamling om saken, mon
ikke kan greie den.
Saa foreligger el er fra Staffeldt et brev, som f\r noksaa stramt. -
Han har i Danmark opdaget, at min<lre byer. so m 0r mindre for-
m nonde end Tnsberg, beredvillig paatar sig strr0 byrrler. og han
haaper (la. at Tnsberg ikkr vil nnclsl aa s ig for at gjre, hvad eler
skal til i kongens tjeneste og t.il lamlets forsvar.
Reprsentanterne svarer: - Do var ndt til at ngte
aar og rnaa meg-te nu. D<' or ikko bange for slmrlsmaal. et fra clr
sidst inkvartern r solrlater, men nu kan cle ikke ta inkvarteringon.
"Dersom ikke den nuvrende krig hadde skilt dette lill e sted Tns-
berg med 8 a 10 tncler g nl cl; ifal cl dette stecls borgerr t il fornvnt t
uh el d iJ<ko paa en gang hadde blevPt bomvPt a l l1 an clel utonfor dP
ubetydoligo beholdningrr, man var i besicldrlso af ved krigens ud-
brncl. ; naar ikke skibsfarkn. hvorved mangfoldige af byonH .inclvaa-
nor P har fnncl.et. drre,; nr ing. pludselig var tilintetgjort, -- ria vilrle
clc skamme sig over at nvnos Tcmsbergs borgere, hvis mm, ikk<'
kunde maal.e sig med cl0 danske i at del e br0dPt n1 ecl krigemot'.
Men, fi er man saa ti l, - naar man er omgit av bro<lls<' menne-
sker i lnmr1ret al, fonlrer i11tet rett nkende og retskaff: ont menneske.
at man skal 1mata s ig torpli gtel.sen . Desuagtet v il borgerno, naa.r
tropperne kommer, understtte dem oft er bec1sto evnr . . .
V aaren 1810 spo l' 8taffeldt, om ikke
11
Corpsets eksercor-sko le
kan henlgges til 'rnsberg, hvilken by har lidt mindst un<ler kri-
gen, med inkvartering for 6 skilling dagen for et maaltid mad". -
lVhth.s Foyn polemiserer omfattende og sterkt mot don betl'agtniug,
at Tnsberg har slupp0t let. Vil hr. Staff:el dt bengte, at Tr,msborg
har mistet nsten alle sin 0 skibo? Han uttalen i clcnne forbinclelse.
at 2 mand har mistet vnlior for 4 tnder gulcl og peker videre
paa, at n ringsli vAt bl ev c lolagt verl. at hvor haandvcerker gik i
krigen, og at borgerne iclothol e lmr vist stor offervilj e. - Han kon-
klu(l orer med at ancl.ra om, at inkvarteringsbetali ngon - maa sttm;
til 12 sk ll agen. - St oltonberg henviser til uttal elsen fm 1808 og
find Pr rlet undig at gje11ta, hvad clor da er sagt om forhol clet.
- 25 -
For at faa istanrlsat .. Kanalen Steenen" arbeides il er i dPnne
t. icl gansk0 sterkt. Kanal0n, "Sk:i elj asto.insuJHlr't' , Val' opgravPt i
Haakon Haakons0ns ti.cl, mon torfalclt efterhaancl en. og man anta r.
at den blev praktisk talt h elt avstngt i 1532 voel , at byens borg<'re
snket et fartCl i i den for at stnge fi enden n.t- 0. 8a<L var den bli t
opgravet igj en i 1732- 35 av Gabri el Christiansoll . som var ,,sn-
capitaine og overlocl.R'(, og som anf0rk baacle strategiske og alminde-
lige samfrclselshensyn for at faa sine "rettigheter '(. Kanal en blev
da 5- 6 fot dyp og blev forsynet med vippebro, og eieren fik be-
stemte avgifter for at aapno broen. Jarlsberg og Teie og de, som
kj orte t01nmor eller vpcl til byen, samt de. som reiste i kongens
erinder. lmclrl e "fripas ' . I till mg til takstern0 fik .,bromandrn' hus
og tomt og r c>t til at ,;mlge ol, brnclevin og tohak "hvilken sidstc
dog maatto kj opes j byen( . Desuton fik han <'l' lokkP og bl0v fri -
tat for utskriv11ing.
Imidkrticl bl0v kanal0n ingr n forretn ing for (3abrid Christian sm1,
og ela l1an omko111 pa.a en reise utenfor Kri Rt ianRsan1l, kom kanalen
i forfald igj en. D0n h lov efter lngro ticl s forsk sol gt og ;"h:iftpj
c' i er adskillige ganger og blev stadig "mine1r<' tjenlig". 11748 nv-
nPs. at. dmt h<Lilde nn <lybrl 0 av bare 2
1
/2 fot. I 1704 kjpte :.nogl<'
av byen;, kj hmnc l" el en for 1250 rrll. + omkostninger.
l 1803 er elc>r on h ol cl. el skrivorier fr0m og tilbake mellem
reprsentanterne og stiftet angaacnel.e kan alen. Byen anfnrer like-
som (+abriel Chri stiansen cl0 Rtrategiskr h0nsyn og vil laane 10.000
nil . i Cr mlitkas;"<'ll fo r at gjorr el en istand.
To aar r;onerr hl' lYV<'nurr man sig paany ti l stiftet 1 :.:;amJnP au.-
IAdJling. DP Rend0r gjfl HIJ artor av tidligere skri velser og bomorker.
at da ln. grPV<'ll 1,lVIol.kto'1 nu har vret l1 0l' og sot kanalen. er rl r1
intet at. tilfi R. -- Ut paa lwston sammR aar i180Gl skriver man
cttt er om saken. Byen li ggor tilbake. blandt andd IJCLa grnncl av
clen uLrulceligc kanal, og hverken byen eller omegnen or tjent mer l,
at den ligger der ubrukelig. Og hvi s ikk0 hoie veclkommenrlP
gir tillatelse nu. vil atter et aar gaa unyttet ltcn. ela vintertidon <' l "
bodst l>aarlc t illllnJc ri al ors anskaffelse og til en hel del av arbeidet. -
Hcrpaa. svarer grev lVlolkte. at han forlngHt har gjort forestillinger
om saken.
Imirl.lort!d blir 1lm intet gjort, og i rn t iclli gcn ;; :;i 1-::lhgr-
eLV LO. april J.811 lWWn os ogsaa kanalPn :
- - Du<r' faa aar or forlpne . sir lon byen skte om t ill atels<' t i l
at istandstte d011 nu aldr lC's forfal.clne kanal. Den or nyttig for
byen og - lll<tn har S<unl ot micllor og f01ctat underskelser
i fJ or e aar. lVlen saken stanses av mynchghoterno. Forhaapentlig
faar vore efterkommere Lltfrt arbeidet ...
'2li
Heipaa svarer stiftamtmanden. at man llrer betnkelighctor
v0cl at realiser0 kana1planen av 1806, som 0r anslaat ti l 35,874 rcl l. , -
<let vil sikkerlig bli mogot clyrere, kanske <let 5 ti uobbelte. Han
spor, om clri- ikke e1 br<lst, at clPt offentlige overtar h ole affren -
gjr kanalen istand og tar indtgterne.
I don anledning minrlcw reprsentantAme om; at c1o aller0cle i
1804 skte om at faa hmnt 10.000 nU. Senere har man gjentagen<lo
gjort forestillinger. Poker paa fordelen ved. at kanonflotillen kan
gaa Jg]ennem ...
Saa hviler saken i 15 aar, - og kanal en, rlen"gamle kanal', fik
man frst i 1835. Hvorefter den i 18!)6 blov avlst av <lon Jlll-
vrende, clen .. nye kanal''.
Karakteristisk for <le sterkt fluktuoromle konjunkturer og for
det mot, borgerno harlcle. kan <i et vel sies at vre. at el o virkelig
gjonl e krav paa at faa universitetet hit til byen. I 1783 holcltes
uer i Kristiania et mte om saken: og byfoged vVulfsberg mtte da
med en lang tale og foreslog T<'msberg som LmiversitPtssta<l, iclet
l1an m8( lclelte, at byen vilcle gi 2-3000 nL av sine kirkers go<lsor
og gratis tomter til nnivorsitetets samtlige bygninger.
At forslaget fra meningsberettiget hol<l blev tat alvorl ig, bevises
ved, at en mancl som Ni colai Vvergeland cmderga saken on kritisk
granskning; han slog straks vrak paa, forslagene om Kristian;.;sanrl.
Borgen, Trondh:jem og Kongsberg og lot valget staa Jnellem Tns-
berg og Kristiani a. Ganske vist viMe Slotsfjeldet vre on fortrinl ig
plads for et observatorium_ hviD(et <l et i Kristiania vilcle vre slemt
at skaffe plads til, og gm1ske vist maatte man derinde betale samt-
lige tomter i dyre clomm('lr, nwn allikevel: Kristiania r dog hoved -
staden!
Og Tnsbergs borgere vil fodmapentl ig yo bidrag til universi-
tetet, selv om universitetet ikke blir lagt i deres egen by. lJot
gjorcle de da ogsaa. Carl Stoltonberg ga 4000, Henr_ Stoltenberg
2000, Antonette Faye 1000 osv., et meget klkkehg belp alt ialt.
Bemeldte byfoged vVulfsberg, som eler hnger et billede av paa
raadstuen, var fodt l1er i byen i 1751, var byfogecl l10r
blev byfoge<l i Strms0, i 1802 politimester i Kristiania og i 180D
t>orenskriver i Eker. JVIoclum og Sig<Lal. D(l 1826. Gift med on
llame av Stoltenberg-familjen.
Enkelte smaating fra (Lonue tit l kall kanske ogsaa uvnes til
belysning av situationen.
Det viser sig, at man i 1797 l mr nmlerfoged. H vacl han li ot
da, oplyses ikke, men i 1812 or det J ens Hoff, - han sker lns-
)
- 27 -
t-i ll g, og !let er vist tl Pll sammP. ela JVIatl Ls Foyn snakker om )a.ng
og tro tjeneste". Dotte or nok Stoltenborg ikke helt enig i. idet
lian mener. at underfogden barr saa
11
maa(Lolig har rygtet sin be-
stilling". Ramticlig sker ogsaa bytjenor 'l'ygrd lonstillg (l ian er
sterkt optat paa byfogcl ens kontor og med ,, lboncle forretniDger" l.
Drt oncler med, at unclerfogcLen skal ha 120og bytjeneren 80rc1. aarlig. -
I 1805 mel des det, at cancelliet efter byfogdens forslag har be-
stemt at vgternes antal skal kes til 4, og at de skal ha 50 rdl.
hver aarli g. De h etter Andreas Erl und, Ol e Halvorsen, Peder P e-
trsen, Helge Tollefsen. I 1811 anfrer cl e, at det or bht dobbelt
saa dyrt at l eve, og faar - efter brandinspoktren, Christen Fyens
anbefaling - l nnen forhiot til 70 rcU. Brandinspektren bemerker,
at vgterno, srlig i sommerrnaaJJecleme, har adgang til adskillig
hi fortjeneste.
Tern<lrup har vrot branclin spektr til i 1805, men (la skriver
byfogden, at han or for gammel , og at man br vlge tvcm_de bor-
goro i h ans pl ads: Nils Bull og CLristen Fyen, som "begge or i
cl en beclste al der og er cletorminf'recle mncl, som alle har respAkt
for. Jeg ved allerede, at Ternclrup ikke vil forlado sin sti lling, nwn
i nn t>ag af de nne betydn ing maa ikke komplimenter findo sted".
l=?,eprsentanterne er enig i, at Ternclrup br slutte. Han er
70 aar, ikke rask nok og ikke respektindgy<lende nok JVIon Nils
Bnll bm fritas, Jwn er optat l11C'<L n1 1 betydelig handel. ChristPn
Fyen rlerimot ,, h ar mindre rrelse og er vist ikleR uclunlig" , - hm1
kan tas. - I midl ertid, da protokollen skal underskrives, visAr elet
sig, at Foyn ikke er enig: Nils Bull br vre med. Forresten pekAr
l1an ogsaa Grogers Samsing som en cluelig mancl. Ganske vist
Pr han overformynder, men clot kau en anden vre_ -- Resultatet
i'r Ll og, at Christen Fyen blir branclinspektr. -
I 1800 sker jordmor Anne Katrine Holst om at komme paa
fast ln. Hun va,r, forklarer hun, reist til l re i Kjbenh avn i den
tro, at den gaml e ikke kunde staa i det stort lnger. Imicllerticl
var clen gamle soig, og inden hun
11
endelig dcl e", hadde den Jlyo
g iftet sig med en arbeiclsmancl og sat smactt i det. Hendes praksis
var ogsaa l itet in<lbringendo ...
Dr. Horn an befaler i varme or delag anclragendet. Reprsen-
hmterne er ogsaa velvillig stemt, overfor elet, mon si0r, at et
11
aar-
ligt sammell skucl af byens formaaonde mnd og de hancUonde'' vil
passe bedre. "Vi love for vor clol hertil at yde bidrag. Herved vil
hu11 nngtelig vinde og ui umlgaa don mistanke: at vre godgj-
rende p a.a andres bekostning".
-
- 28 -
Byen brnclt0 i 1636 og var ela en tirl -- ovenpaa al nedgangen
iforvei on - saa nerlpmt som 11ogonsinelc'. JY1m1 anslaar i 1661 lw-
follmingell til ca. 600.
ImicUerticl C'r man aapenbart da ved et, vendepunkt, irlot .] ons
:lVliillor i 1750 anslaar befolkningen til 12-1300 og elen officiclLe
folketlling i 1768 viser 1281 personer, 579 mnrl og 702 kvin eler . .
.Jens JYiitller nvner 188 huser, n1ens on takstforretning i 1767 mn-
fatter 218 takstnumro til et samlet belp av 117,480 rrll.
Der findes i riksarkivet en folketlling fra 1801, et oiensynlig
omhyggelig utfrt arbeide. Naar cle ,,byen unclerliggencle guarrlP"
regnes med- og elet maa de jo-: Torgersen. Nedre Raael, Teyrn.
0vre Ruusvig, N eclro H1111Svig, Sn el re og Nordre N s, som tilsam-
men hadde 82 beboere, saa var folketallet alt ialt 1543. Paa solvr
byen falder altsaa 14fil. folk i nrsagt alle mulige stillinger. f. ekt>.
Foruten de ahnindolige haanelvrkere on bokbinder. en parykmaker
(ved navn Album), salmaker, uaarskjrer, .i a OVP11 ikjpet en mnsika11t.
Av kjendte familjenavn foruten Foyn, Bull, 8toltenberg, Hvistendahl.
Holst, Bhm er eler navn som Friis. Lemvig, 8mic1t. Mon racl. Bern er.
Stranger, Rasch. Stang, Oonrarli. 'rambs. Gieelclr>. Oollin. Steen. \V ull,
Krefting og Ooucheron.
Hestemllen, hvorav Mollegaten har sit navn. stoel cnclcla. lJom;
plads var vro langgate 159.
I 1813 opgir roprsentanterne indbyggernes antal til ca. lBOO. -
saa der sporeR altsaa adskillig frrmgang fra clou claarligste tirl av.
I 1817 holclos dor takstforretning over samtlige huse. Det er
266 lpenumre med en samlet takst av 190,430 spcl. Vocl hnsenes
antal er det elet at bemerke. at elet or flere, som har to hovmllJyg-
ninger foruten uthusen e, som er bryggerlms. veclsknr, fJms 111. v.
Av husenn Pr dc-1t 53, som er taksert for l(X)() spd. eller mer. :En
masse av lwsene er sat i en vrch av 100-300 spd. F. ekspl.:
"Syvert G-ulbrandsens enkes h11ns nr. 165 \.Kamrnegaclen smclre
side!: a. :En t Jmrot og stentkt 1-etagos hove(lbygning til gaden
15 alen lang og 13 alen brecl til 2 vrelser og kjkken mecl skor-
sten og bagerovn, 4 fag vinduer og l kakkelovn. . . 90
b. :Et bindingsvrks veclskur, 8 al. langt og 4 al. bredt 10 = 100 sp. c:
Slik var noksaa mange av husene, - ialfald var 134 av rlem
taksert for 200 spcl. ellor mindre. Do hmclte::; isr i tvergatente og
i Forstaden \"under 81otsbjrget").
'ril gjengjld var en clel av husene gansh' store.
Frst mter Nils Bull med hus nr. 15 - nedrevet; laa ved
jernhanetunellens sndro euclo - 2-otages gaard,

alon lang og
- 20 --
17' /2 alen bred, 8 vrelser med 25 fag vincln0r .... 4000
:En anrlon bygning lJlC'd 15 vrf'lRer . ..... .... .. . . 6000
6 alJ(lre bygninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2450 12450 sp.
Derefter kommer maelame Fay<' mod m. 51 - ,,l(ockegaarcl<'n ".
Toldboclgaten 14 - 2-Ptages gaard. 32 X 14 al. , v. 5000
12 anrlrP bygninger ................ ............ _.. 5000 10000 "Jl
Saa flger i rael og rkk0:
Franz Bull, nr. 42, -- A. B. Kjles gaarcl og "Follcets
2 etager, 22
1
/2 X 15
1
/2, 8 v ..................... 2300
amlro bygninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3700
6000 sp.
Ditlof Hvistendahl, 11r. 81, - Storgaten 43, O. A. Pedersens gaarc1 -
29 X 14 al., 14 vrelser .......... .. ... . .... ... 5000
Uthus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300
5300 sp,
Ramuel Foyn, nr. 147 og 148. - Neelre langgato 37 og Raaclhus-
gaten nr. 2. O. O. NielsenR ei enclomme - bygning merl 7 v-
relser ............................ , ............ 3000
4 anche bygninger ............................. _._. _2000 5000 sp.
Carl Stoltenberg, nr. 94, - Storgaten 22, Hauffs gamd - hus til
gaten, 34 X 16 al., 14 vrelser mPd 30 vinduer og 13 kakel-
ovne ...... ... ................................ 4200
Utl.tus ... ..................... ....... . .... .... _. _ _800 5000 sp.
Henrik Stoltenberg, nr. 40, -- ,, Klubben c: - bygning X 17 al..
13 vrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3500
Andre bygninger ............................. _:_ . 1500 5000 sp.
Byfogecl Hammer, nr. 9'7, - Storgaton m. 19, Oclahls gaarcl
2 hovedbygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4100
4 smaahuser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 550 4650 sp.
(Otto Fyen bygde i 1818 nr. 150. - N erlrn gate nr. 34. Spare-
banken - 12 vrelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3500
Uthus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 4000 sp.)
MicLel Holst, nr. 83, - Storgaten 40 og :M:llegaten nr. 3, .Johs. Hof-
gaards eiendommo - bygning 29 X 17, 9 vrelser 2200
Andre bygninger ............... ... . .. ..... ..... 4000 sp.
Ohristopher Thorsen, nr. 39, - "Victoria hotel" - bygning 28
1
/2
X 16, 9 vrelser.... . . . . . . . .................. 2500
Andre bygninger ..... . ........................ 4000 sp.
Dnt fremgactl' av tak"Hondningc>n. at Henr. Stoltenberg - for-
ut en nr. 40 - lmdlle ::;om leiegaanl 77 a ved Nordre torv, P. Thoresens
30 -
nuv. gaard. som var taksrrt for 1000. Carl Stoltrnbr rg harldr --
forutrn nr. 94 - baalle nr. 134, - Prestegat.en 3, nu til h. llr. Larsen
BOm rler var 6 bygninger paa mod on takstsum av 1500. og nr. 5$)
1110d 4 vrelser, som bruJdos ti l sykehus*l og hadde en takst av 250.
Dosuten nr. 99, - Comarlis gt. 6, nu t.ilh. Nklegaard - takst 120
for 3 v. og kjkken.
Gjennemsnitstaksten pr. 111". er litt ovor 700 spd. Borgerreprm-
srntanterno bemerker, at taksterno er gjonnomgaaencle lave.
- En by paa 1800 mennesker, hvorav de allerFioste sat i meget
kaar. og hvor forholdene har sterke prg av krigsaarene,
en by med overordentlig daarlige gater. med on "utmark('. som nwn
ikke hadde midler til at gjre indbringcndo, en kanal. som ikke var
brukelig, og som man ikke fik laant penger til at gjre istand. -
en by, hvis ene ki.rke var nedrevet, og ltvis kirkegodser var reali-
sert, uten a.t man fik pengene til nyttige og hist paakrve(le in<l-
ret.ninger. men som dog ikke var vrTE', ond at <Lon konkurrerte om
at faa universitetet og ga betydellge belp baacle i kornndens tid.
til forsvaret og til rlet "alment\ bedsto'' - - slik var Tonsbrrg
i 1814.
Slik va.r byen, da Carl Stolte11herg rriste til "F..Jidsvol1 L for nt
vre med paa at gi lanllet rn grumllov.
';' ) Benvnes i brandtaksten "Carl Stoltenberg-s sykehus ".
IL
I I 8 I 4
Det er lot. at skjnne. at. (La man skulde vlge sin boclste man<l
til Hammen med reprscntanh'r tor hele riket at gripe inr.l i cln
situation, som fremkalrlt ved :freden i Kiel, - da stormands-
motot var hol1lt paa E i<bvold. og edsavlggrlsen harlcle sat folket i
stPrm1i11g, - at da pekte hole s.ituat.ionen paa Ca1'l Stolte11berg.
Han var fclt i Vaale i .Jarlsberg i 1767*). men maa ti(Llig vre
kommet hit til byru som forrrtningsmaml Ran nvnos alleredE' i
1794 som deltager i horgersamlinger og blev i 1700 "valgt'' til
borgHrreprsontant, l1vilken han hadde helt til i 1830. cl<t
han dde.
Det er holt. utvilsomt. at Stoltenberg var en meget betydelig
mancl baa<le som forretningsmancl og som politiker. At han i sin
still ing som borgerreprsontant saa langt mynclighotmJ rak - og
vistnolc litt Lunger - i det vmsontligste styret byen i 30 aar (1709
- 1830) er notorisk I <Lenno tid hadde ingen tilnrmelsesvis saa
stor ind:flyclolso HOm lmn. Var han uenig med den anclon reprson-
tant eller merl byfogden. fik han omtrent alticl ret, enten <Let saa
var borgerne eUer )10iero vedkommendE' l' . han trang tilslutning ho::;.
Det var litt ugreie med byfoged Saxihl .i tyve-aarene - og mod
enkelte av borgerne ogsaa - , men Stoltenberg var ikke den mancl ,
som ga sig. Og ret fik han. Han var en mand mod dimensjoner.
At han var stor som forretningsmand , bevises vecl. at han hacl rle
raacl til at vn :,ma gavmild. :-;om han var.
Det ser ut ti l. at han har kjpt den tomt, hvor H. T. Hau:ffs
nuvrende gaarcl - Storgaten 22 - i 1790-aarono (vistnok
dP.t meste av kvartalet) og bygget eler i slutningen av elet aarhun-
drr. Under folketllingen i 1801 bodde han forreste1 1 i en gamcl
voll Nedre langgate. Det er mulig, at h<m::; nye gaard ikke var helt
frclig enda.
*) Som hans fodselsaar er opgit baade 1766 og G7 og 70. i
1801 opgir hans alder til 31 am, men kirkeboken i Vaale s1er 28. Jauuar
1767, og man faar gaa ut fra, at det er ri gtig.
- 32
At Stoltonberg-familjen all er ml e fur denne tid hadde Rpillet en
vi ss rolJe i byens historie. bevises ved. at man. hadde en ) Stolten-
bergs gate" allerede i 1801. Ved folJzd,rullingen ela var eler til dennP
gate flgende numr0 : l. 2, 3, 43 b og 43 c. Der bodclP for en stor
del folk av famili en Holst. N ogenluntle rlen samme situation er (lc' t
ved brandtaksten i 1807. Men i 1817 er eler bare to huser: 43 a og
43 b, det frst e tililr onde madame Hansen og assmert for 300 spl1..
elet andet tilhrende hker Ole vValbom, taksert for 250 sp(l. 10 aar
rtorefter or madame Hansens hus vk, og vValboms stam al ene til-
bake for en t akst av 400 spd. I 1837 tilhrer huset. som har samme
takst, hker Ole vV al boms enke. lO aar dereft er er ogsaa det hus
og dermed gaten og gatenavnet - -Eorsvuncl et.
Hvor den var henne ? Jo, N edro langgato regn ecl As den gang
at ende omtrent ret op for Toldboden, og strkningen clorfra og
bortover mvt Anders Madsens ga,t e - altsaa forbi clot nuvrende
posthus - var "Stoltenbergs gat o(' . Da husene var n eclrev0t og
gaten bortfaldt som gate, blev pladsen brukt til b]elkPlmggeri. Det
kan mange huske. men gatenavnet husker nst en ingen.
At "Carl Stoltenborg var en dygtig og anset eirl svolclsmanll, er
samticlige forfatteres uttalelser gode virlnesbynl om. Baacle av Honr.
Wergeland og Claus Pa veis bermmes han for sit entusiasti ske fri-
hetssind, sin o.ffervillighet og uforfrllothot. P8,vf'ls n mvner ham i
rkke med NanRen, Bugge, T_jango, Krogh og Bonnf'vie. Han blev
ogsaa sat ind i Riksforsamhugem; Pfter forlwlll ene vanslmligsto ko-
mite, finanskomiteen . Og at byens borgere var tilfreds mecl ham,
bevises ved, at de valgte ham til stortingsmand i 1814 (det over-
ordentlige) og gj envalgte ham en rkke ganger senere. Han mot-
arbeidet ivrig Carl Johans grundlovsforslag.
Carl Stoltenberg var en fremsynt mand, - det beviser blandt
andet den ,jordpolitik", han drev.
Han var sin by og sit land en god borgPr. Derfor var rl ot
fuldt paa sin plads, at den nulevende slgt r ei ste ham ot mindes-
merke, som blev avsl ret don 17. mai 1905 mf'll t al e av statsraacl
Chr. Knudsen.
- 33-
Stoltenbergs fuldmagt.
Den fuldmagt, som ull-
stedtos, ld saaledes:
"Umlertegneclo embeds-
mncl og borgere af Tns-
berg bye attesterer herved
unclerclanigst, at hr, grosse-
rer og ridder Carl Stoltenberg
under festen i Tnsberg kirke
don 4de marts 1814 med
stemmeflerhed er valgt til
at mde som deputoret og
befnldmgtiget for Tnsberg
bye i forsamlingen i Eids-
volcl don 10de april frst-
kommende for iflge regent-
skapets brev af 19de forrige
maanod at bestemme og paa
nationens vegne at antage
kongerigot Norges regJ e-
ringsform.
Dette til bekrftelse under vore hnders underskri ft er.
Tnsberg den 4de marts 1814.
Morten Wenclelboe Munster, Johannes Stoncl,
sogneprest. toldinspel.;:tr.
Anders Hvistendahl , Henrich Hiorth,
J[ans lVorregamcl,
told kasserer.
Foyn,
postmester.
!lammer,
kjbm. og stdets borgerkaptein. reprsentant.
Cct1'l Frecl1\ Carlsen, Henrik
magistrat. borger og handlende. borger og handlende.
Nils Bull, Gregas Samsing, Prang Bull,
borger og handelsmand. borger og handclsmnnd. borger og hanclrlsmand.
Henrich Stoltenberg, JYiads G1'nh. Samsing, Johan Dannehl,
borger og hanclelsmand. borger og skibsfrer . borger og glasmester.
Freclr. Petersen, Pecler Heicling,
borger og bundtmager. borger og handclsmand. ''
Forsynet med sogneprestens og magistratens segl var saa dette
interessante dokument iorden.
3
- 34 -
Fest for begivenheterne.
Den 13. juni - l. pinsedag - 1814 var festdag i gamlc Tons-
berg.
Daarlige som samfrdselsmidlorne den gang var, or drt vel
bare saaviclt, at Stoltenberg er kommet tilbake fra Eidsvold. -
Der er hndt nogot stort i landet, noget, som ner unclor lig for
vore Landet har skaffet sig en grumllov, har valgt s[n egen
konge, skal styre sig selv.
Saa holder borgerne i Tnsberg fest.
Den bogyncler med kanonade fra "den hi , hvor Harald Haar-
fagres tvencle snner ligger bogmvne (Mllebakken) - 27 skucl L
den aarle morgenstund.''
Derefter holder provst Milnster en udrnerket tale i kirken (Vor
Frue kirke paa torvet).
Saa er der middag, hvortil 294 av byens fattige or intlbwlt.
Og om kvelden er eler stor folkefest paa Teie, hos borgerrepr-
sentant.en Mathias Foyn.
Fra denne folkefest blev eler sendt den nyvalgte konge, Chr[-
stian Fredrik, flgende adresse:
"Allernaacligste konge !
Deres kongelige majestt tillaclo allernaadigst, at Tonsborg bye
ved undertegnede Jens valgte cloputerecle: Rrr. professor Horn,
provst JYiiinster, ridder Carl Stoltonberg og grosserer Nils Bull aller-
underdanigst lyknsker Dem til Deres tronbestigelse, som N orgos
konge.
Ligesom elet hele norske folk elske og nske vi intet hiere i
livet, end vor frihed og befrielse for en paatvungen og forhaclt un<ler-
kastelse af on regjering, hvormed vi truecles, men denne, ja blotte
haabot om denne havdo uden Dom og styrkelse af Dores kraftfulrlo
aand vret tabt, evig tabt for os.
For de strste farer uclsatte De Deres hie person for at komme
os til hjlp i nden, og ela denne blev strst og truede os mod intet
mindre end frihecls tab og vores navns udslettelse af nationornes
tal, forlocl De os ikke, men knyttede uadskillelig Deres skjbne til
vmes, ved at modtage den trone, hvortil De var fdt, men som Dr'
dog ikke vilde bestige uclen gjennem folkets kjrligheu, tillid og
frie valg.
Da vi hitideligholdt hin minclevrdigo dag, rla Deres maj ostt.
:1llernaadigst antog regj eringen over os, gjonle vi et sammonskml
t i l det offentliges tarv. Dette, hvorover vore deputerede vedlgge
r
-35-
on fortegnelsc, villc Dm-rR majestt all.ern.aacligst 1nodtago for at
cli:;ponere efter Pgct allernaacligste forgo<ltbefindcnc lo.
rronsberg cl Ol l 13. jnni 1814-.
Alleruml enl anigst
Harnrnm-. Jl!fathias F'o.IJn. Cml Stolte11be1g. "
Som nvnt i denne adresse holdt borgerne ikke bare fest, -
de la ogsaa all vaa at g:jro direkte nytto. De gjonlo "et sammfm-
skucl til elet offentliges tarv".
Biclragsliston lycler i sin helhet saal ocl es:
,) anledning av Haus Majestt kong Christian Fre.driks tron-
bPstigelse have :Eolgendo personer paa dotte sterl tegnet sig for efter-
nvnte bidrag til kongens clisposition og landets tarv:
l. Provst Mi1nster
a) til 24 fattige jordbrnkPre i Ntt>rc1 give.t

tncle scle-
korn samt 1
1
/2 tnclo poteter;
b) fremrleles yrler han 24 locl slv i mymltcr, en dansk ducat
og et solclatergovr.
2. Henrik Stoltonborg F> skpcl. placloblyo.
3. Niols Bull 100 tonrlor havre, 50 tnder rug.
4. Mathias Foyn L. 100 sterling.
5. Johann Fr. R enne 25 tnder rug.
6. Ole Monsen 10 tonrler rng og 10 guineer.
7. Berg Fagelunrl 4.0 locl slv i mynrlter og 2 gumeer.
R. Gregers Sams[ng 10 guinPer.
9. Antonette sal. Fayo 40 danske ducater.
10. Heicling & Svonclse11 Ei guincer og 5 bismerpnml kobber i lllymltcr.
11. Marls Samsing
1
/2 Jo hann os og 2
12. Doktor Raben 100 l'll norsk valutta.
13. Gjermund Olsen 10 tnder rug, L. 10 sterling.
14. Henrik Holst & sn 23 lo el slv, on J ohanncs og 1 dueat .
15. Apoteker Conradi en solvkamle vgtig 24 lod.
16. Lavritz Fugl 50 nl. n. v.
17. Henrik Hjorth :2 skipurul stangjcrn.
18. Byfogecl Ham!ller 2 guineor og 2 rlanske rlucat,pr.
19. Hans Zakariassen 4 guineer.
Christop]wr TILOrson 10 tnder salt.
21. Dr. Hoffmann 50 rcl. n. v.
22. C. Carlsen straks 6 tel. rug, og 10 twler byg, naar elet af ham
for 8 maanecl er siden i Danmark uetalto korn ankommer.
23. Professor Horn 20 lod solv.
24. Overkrigskommissr Stoucl oO nl. n. V.
-36-
25. Tolclkasseror N rrogaard 50 rd. n. v.
26. Ditlof Hvistemlahl og Hans J acobson 12 tnder salt.
27. Christen Fyen 80 rd. n. v.
28. Carl Stoltenberg L. 40 sterling.
Ialt: 101 tnde rug, 10 tnder byg, 101
1
/2 tncle havre, 1
1
/2
toncle ]JOteter, 22 tnder salt, 2 skipunrl jern, 5 skipunll blyo, o biH-
morpund kobber i mynclter, l
1
/2 Johannes , 26 guineor, 44 <lucakr,
L. 150 sterling, J 31 lod slv, 320 rjgsbankc1a1er og l soldatergov<m.
Idet undertegnede, eler blev betroot at samle subskribtion og
modtage bidragene, allerunc1en1anigst beviclner forantrte at vre
overensstemmende med den or ig inale subskribtionsliste, vover jeg
tillike at bemerke: Aarsagen til , at mit billrag her er ubotydPl ig,
kommer derav, at jeg for faa ugor tilbage har givet til trngondc
almuesmncl 100 tnder korn og fremdeles til disse har forpligtet
mig til at yde andre 100 tnder ell er paa billige vilkaar at uclborge
2000 tnder korn.
Tnsberg, 13. juni 1814.
Allerunderclani gst
Carl Stoltenberg."
Foruten forant orte bidrag i anlollni11g av H::>. Maj estt kong
Christian Frederiks tronbcstigolse or fr0mdeles ydet av
29. hr. Frans Bull 8 guineer.
30. Engebret Hosselberg l skp. pladoblye og 50 kobbermyn<ltcr.
31. Hans Seeberg junior 50 rbdl. 11. v. -
1814, 29. juni indlp Hans Maj os tt kong Christian Frodrichs
skrivelse av flgende indhold:
nVi have med allerstrste velbehag modtaget den gave, som
Tnsberg byes gode indvaanere have lagt i vore hnder i anledning
af vor tronbestigelse for at anvendes til det offentliges tarv. l.Jigc-
som vi herved frem brer tilfredshet overfor det patriotiske sinclolag,
som det frivillige sammenskucl brer vi<ln c om, saale(les vil dot vre
os kjrt, naar leilighet tilbyder sig, i gjerning at vise (lenno by,
at Vi ville at paaskjnno dens borgorskabs forenede be::;trbelsor til
den gode sags fremme.
Christiania, 27. juni 1814.
Christian Fred1ich.
v. Holten."
Mon hl at v1se Tnsbergs borgere paaskjnnelse fik Chrifltian
Freurik som bekj endt ikke anledning. Dertil blev det for kort, hans
norske kongedmme. Allerede 8. oktober samme hst l sto stats-
r
- 37 -
rnad Rosenkrantz OTJ hans avskerlstale til elet overordentlige stor-
ting, - hvorefter han kort tic1 senere forlot landet.
Men hvad dor virkrr stort og sterkt i denne beretning, elet er
frc mtidstroen og trangen til at yclP merlvirkning. F drelanclet og
mange av dets sonner og dotre trngte hj lp, - og den fik da lle
komme mPd, som lnmrle.
For nu sku l(l o nationen begyncle at leve _]Jaa egen l1aand ...
III.
MELLEM FRJHETSAARET OG DET KOMMU-
NALE SELVSTYRES AAR.
Byens "privilegier".
Den omstndighet, at et folk skaffer s1g cu gruncllov og L'll
efter omstndigheterne fri forfatning, er ikke rlet samme som, at
folket, de forskjellige byer, nationen, dermPtl har gjort et sprang i
sin utvikling. Friheten er ikke bare et maal, men Pt rniLl<lol. Der1
er et vilkaar for at naa, virlore i utviklingen, men o1 ikkP utviklin-
gen selv. Misfon;taar man dette, l<an ot politisk gjenuembrudLl.
som det vi hadde i 1814, betegne stagnation.
Sikkert er clot, at Llet h er i byen gik svrt smaat fra :frihets-
aaret av og en rkke av <Lar utover. Om det lacL i selve forhol-
dene, - om knkken fm krigsaarene var saa vanskelig at forvincle,
eller om borgerne var tilbilige til at stte sig med hnderno i
skjdet og vente paa cle goLlor, friheten skulde bringe, Pr det ikke
godt at si no bestemt om nu, mBn srnaat gik elet. Derfor jamres
rler ogsaa oftero i don gamle protokol over, at byen snarere er i.
tilbakegang oncl i fremg<mg, og over, at skatter og andre utredsler
er saa vanskelige at kl.aro.
Derfor holder ogsaa de styrende i byon, kjbmll(lone, ln'amp-
agtig 11aa, h vad de har, - paa sine rettigl1 eter i byen og p<m
r ettigheter i distriktet. Og derfor stter (le sterk laas for byporten :
Adgang forbudt! Det gjores paa clen maaten, ::tt byeu ngtor at
avstaa tomt til enhver, som kan tnkes at bli til besvr. Ingen
nye borgerskaper til kjbmncl og ltkero (hvis det ka,n undgaaes)
og ingen tomter til utenbysboencle, som vil bygge hus og bli by-
folk, - rlet er ikke stort andet eller more, komm unepolitiken i llenne
ti(l bestaar i. Det or igrunden heller ikke saa greit - smaa som
resurserne er. I si n tid maatte man slge en tomt for at faa repa-
r ert spindehuset, - og til at faa mudrot op kanalen kan man ikke
faa laant 10,000 spd. . . .
""
l
- 38 -
Men at byen allikPvel regnedes med blandt de betydeligere,
bevises bl. et. vecl, at regjeringen i slutningen av 1814 sendte dens
handelsstand on dl sprsmaal vedrrende hanclelstraktaten med
England. De sen eltes bare til de "betydeligste byer". Besvarelsen
er datert 15. jan. 1815 og undertegnet av Peder Heiding, Henr. Holst,
H. Stoltenberg, N_. Bull, Joh. Fr. Henne, C. Carlsen, Math.s Foyn,
Carl Stoltenberg.
Samme aar frasi er M::tth.s Foyn sig l1vervet som borgerrepr-
sentant. Den 22. april holrl es "samling", og Nils Bull utpekes til
hans eftermaml . Man anbefaler, at en manrl faar borgerskap som
muror. Den l. oktober or Henr. Stoltenberg konstituert r oprson-
tant. Han og Bull anbefaler, at dr. Hoffmann faar et tillg til sin
tomt For 8 riksbankrhl Pr slvvrcli aadig. Mor er rler ikke elet <Lar.
DPt or li kesom ]Jans o efter stor-aarot .
Forvrig faar man incltryk av, at reprsontanteme _]Jasser ganske
gorU paa. Saalecles g,ir de i 1815 bemerkninger ved byens regn-
skap. Man luw glemt at ta til indtgt avgiften av Graabmdro kirke-
gaarrl og gnm.cllei e av en tomtor. Desuten eier byen 4 kanoner,
som ikke er anfrt paa invontariefortegnolsen ...
Mon ollers er elet handelsforholrltme og lkkesporsmaalelle, solll
synPs at interessere most. Dertil kommer strvet med at klare
skatterno, deriblandt slvskatten, rlet tvungne bidrag for at faa en
bank for htnrlPt. Dr vandret, nok aLlskillig slvt0i bort fra trlllsborg-
bmiljernA i den an ledning.
I 1816 klager en rkke hamlelsmnrl- 18 st. - over, at ham-
burgere ligger vell bryggen og slger varer i smaat, hvacl eler strider
mot privilegierne. Det besluttPs -
11
ligesom aaret fr i Dramen" (!) --
at borgerne skal holde vagt - to og to - efter tur, saa intot ctlov-
lig salg foregaar.
Senere paa aaret holdes borgorsamling angaaendo privil egierno,
og der nedsttes en komite, bestaaende av Frans Bull, Henno,
Sam. Foyn, Carlsen m. fl.
I 1817 klages over, at der hamlles ulovlig <tV skippere og andre.
Nu er elet ogsaa en flensburg-er, som driver ulovlig handel. Den
netop ansatte nye unclerfogd (Egeberg) br passe paa. Egeberg blov
forresten ganske kort i stillingen. Den 22. jan. melder byfogden,
at kontorist ho:,; amtsforvalter Niolsc11 (amtmanclen) Jrgen Strallger
sker posten. H vad sier reprsentantorne til elet ( Svar: Vi kje11 eler
ham ikke og vet altsaa ikke, lwacl han duer til. Mon stillingen er
saa daarlig, at ikke engang en ,,ledig mancl" (en ungkar) kan l eve
av den, hvis han ikke kan tjene no ved siden av. -
I 1818 - den 8. februar - klager 13 handlende over, at "Flens-
- 40-
burger Andreas Mller" er kommet mod en varebeholdning, som
han ulovlig slgcr ut. Den mand er fr mcUktert, og nu er han
her igj en! I denne daarlige tid maa de lw hanrllon, som skal bre
de store utreclslor. Roprsentanterno rnaa ta sig av elet . . . De
skriver iebl ikkelig til byfogden og formelcler, at flonsburgeron, som
logerer hos Berg Fagelund, har solgt 6 skker hvetemel a 12 spd.
til Ole Monsen. Er ikke dette tilstrkkelig oplysning, faar byfog-
den si fra, saa mer kan skaffes.
Senere samme aar sender 31 handlende andragende til over-
inspektr Nilsen (amtmanden) om at der maa bli ansat en pri vilegie-
betjent til at passe paa, at dor ikke cb:ives ulovlig handel hverken
av "fremmede krmmere, skippere eller andre", at haandvrkero
ilr.ke maa drive lmndel, at alle ,,omgaaendo professjonister formenes
adgang til at vanclre om i husene" .. .
Det bor ordnes paa den maate, at betjenten faar halvdelen av
de bter, som idmmes. -
Amtmanden synes ikke at vre uvillig til at gaa med paa pla-
nen. Kan saasandt privilegi ebetjenten skaffe bevisligl1eter, skal an-
gjlclende nok bli domt. - "Planen" er forresten ikke ny. Byen
har hat en slik betjent all erede i 1802, men bare for et uar. Efter
saa kort prove opga man det clengang.
Den 8. Dhtrs 1819 utstecles lumclgjorelse om, at stillinge11 som
privilegiobetj cm t, er l ec1ig. Lnnen or 150 spcl. aarlig. Ansolminger
sendes Nils Bull. F lgende meldte sig : Skomaker N. Soelberg,
Guclbrancl Thorsen Ste0n, madame Ingeborg Ullitz, g ulclsmed Hans
Lunde, E. David El y, .J. F . Ullitz, Svend Nord by, sten Gre11ager.
Reprsentantenw barl Honr. Stoltenborg, Frans Bull, Henr. Hjorth,
Carl F. Carlsen og Gjermuncl Olsen vre mod i avgjrelsen, som
foregik 2. april, og valgt. bl ev gulrlsmed Lunde. Hvis han skulde
trkke sig tilbake, skal hr. Ullitz, som dernst hadde flest stemmer,
ha stillingen.
Dette melder man straks baade byfogden og guldRmeden, men
skrivelsen til forstnvnt e blev ikke .inclfrt i protokollen fr 3. mars
1820!
Imidlertid ser <let ikke ut til, at det m blit no. videre av med
gulclsmecl Lundes opdagrrvirksomlwt, - ell er muligens han nogen-
luncle str aks har trukk0t sig ti lbake. Det viser Rig ialfalcl, at kjb-
mnrlene den 24-. april 1823 atter holr1t. mote for at raaclslaa om,
hvacl der kunde gjoros for at faa skik paa "uordenen i byens ha11deJL' .
.M: an valgte Sven el X ord bye til privilegiebetjent for en lon av 100
spcl. aarlig - av bykassen! - og nellsatto en komite paa 4 med-
lemmer, som slnilcle und<'rsoke, hvordan man ordnet sig an dre steder.
~ . ~
- 41 -
Komiteen bestocl av Honr. Stoltenb0rg, Frans Bull , L. Aagaard og
Chd. Seeberg. I januar maaned nsto aar er komiteen "frdig mod
sit arbeide", en skriftlig fremstilling, som Fr. Bull oversender til
Stoltenberg med anmodning om, at han skal ta el et med sig paa
stortingot.
Kort derefter synes priv il egiebetjent Norclbye at vre tra.adt i
virksomhet. Ialfald anmelder han den 12. febr. 1824 Mathias W aal
i Stokke for ulovlig at ha solgt kornvarer til en del navngivne per-
soner eler i bygden og i Nter, ja, i selve Tnsberg. I anledning
herav skriver reprsentanterne (Nils. Bull og Hem. Stoltenberg kst.;
Carl S. er paa tinget) til lVI. vVaal og spr, om han vil avfindo sig
me<l byen i minclelighet. Vil han betale 100 spd. ? Han svarer
nei, og on borgersamling beslutter, at han skal anmeldes for amtet.
I anl edning av en anmeldelse fra privilegiebetjont Nordbye om, at
dor ulovlig slges kom fra farticr ved saltvrket, beslutter samme
borgersamling, at veclkommen.clo frst skal advares og derefter i til-
fld e meldes. Kranglevorne er reprsentanterne aapenbart i.kko.
Derfor skriver <lo ogsaa til kapt. Anders Nss og spr, om han vil
.i11cl gaa m indelig forlik vecl at betale 8 spd. i bter for overtr<lolso
av privilegiern e.
I begyndelsen av 1825 mt>lder Nonlbyo paany en del landsens
folJc (paa Notero og Kirkoba.klcen, Borre) som har solgt kaff0, sukker,
brnclev.in .111. v. Dot or most kvincler, - rmendeno er vel paa Rjc>.n.
Reprsent<mtem e skr.ivor til byfogden om el et, og han svarer en ti<l
bakefter, at flere av do tiltalte i minclolighet har gaat mccl paa at
betal e mulkt..
Den 16. november molder Nordbye flgen de for ovortr<lolser
av lmndelsreglorne:
Alb. Ridclervold, Aasgaar<lstrancl; matros Knut Lie, Slaugen;
Halvor Skomaker og J orgen Duere, Kirkebakken; Andreas Gjerse
ved Walle saltverk. Vocl den tid er Stoltonberg kommet tilbake
fra stortingot, og sammen mocl N. Bull skriver han saa til foged
Sommerfolt om saken.
Saa er det helt stille et aarsticl, incltil borgerne don 29. desbr.
1825 trommes sammen i anledning av klager over, at privilogiebo-
tj enten ikke er nyttig nok 10 hanclelsmncl har undertegnet paa,
at betjenten or "undvendig, da ingen synderlig orden i h <mdclmi
ved clonne or frem virket ell er kan spores og saaledes formen ligon
blot byen til en ovorfloclig udgift ". Men imicllorticl faar do 10 in-
gen med sig. Mod 25 mot 10 st. beslutter borgersamlingen, at be-
tj entstillingen skal bibeholdes og fremdeles indtil videre betj enes av
Svend Nonlbyo. 11 borgere stemte skriftlig. Undres paa, om den
gode Sven el hadcle hentet ind forfalrlsanmolclelserne !
-- 42 ---
Aaret efter sender Norrl bye en cien<'lommelig foresprsel : K.ibm.
H. vValle ha]l{ller i Martinins Gjersoes gaard, og mange kjobmnd
mener, at den gaarcl ligger paa landet , i hvilket t ilflcle hanrUen er
ulovli g. Han har spurt baacle magistraten og overbirkecl ommeren.
men ikke faat gr eit svar. - Re prsentanterne skriver til byfogden
og forklarer. at huset ligger paa Torkoplkken paa G urul ersbye.
Ei endOJTllJleJl tilhrer vel l andet? - spr cl e aen 9. mai. Den 12.
svarer byfogecl Hammer kort og avgjrende, at l kken Trkop sor-
t erer under byens jurisdiktion. Det.te bekrft es sener e ttv fogrlen i
J arlsberg.
I 1827 cl en 13. august hol cl es borgersamling i anl edn ing av an-
meldel se f ra Nordbye om, at svensker gik omkring og Ltancllct med
trklr, baana m. v. Der motte barn tre: Aagaanl, H. Haus0n og
Thor H. Bru u, og naar intfnessPn var saa lite11 , uagtet flo re :tid-
li gere hacllle erklrt at vi ll e delta i utgiftenHl Ycrl saken" . fanclt
man ikke at kunne foreta nogetsomhclRt.
Senere pan. hsten opsier NordbyP stillingen. Han Pr maler og
tildel s fravr encl o. saa elet or becl st, l1an slutter so ul privil egiebotje11 t.
Saa Cl aus Levmsell for An lr-m av 80 spc1. T)ot er 20 dal er
spa1-t ! Mon om man i de kommPnde aar har belwrig ll yttP for pen-
gene, 0r tvilsomt. Ialfal<l skriv0r rPprsontanterne i_ 1830. at be-
t.ienten maa passe noie ]J aa. hvis han ikke vil resik0re at bli opsagt.
Hand le11 i byen Pr 1m saa r i11g0. at uberpt,ti gcclo ikke maa faa trngP
sig infl . -- n e skriver ogsaa di rekte t il amtmanclen og klagor OVC'l'
hkerne i distriktet. Skal det bli mor rhkeri'' i :violsomvik, b lir
el et t il Rtor skade for byen. S.iufarten er inclskrnket, IHm<lolsom-
st ningen ringe, kj bmnaones formuer i avtagende, nwn kjhmn-
denes antal stort. JVlan rnaa ikko ycl erliger0 beskjr e byens og k.i "b-
mn den os rettigheter!
P r ivilegiebetjent Levorsen blir ikke Lenge i st i llingOJL Det
kom nepp0 av, at der ikke var br uk for ham. m0n gruud on var
sikkerlig el en, at mau opgn som h aaplost. at fa<t avskaffet
11
m islig-
hetomc''. JVl en saa se11t som i 1836 hol<lt0s eler borger samling moll
det for oie at faa git politibetj onton0 Olsen og Steffemwn mync lighet
som privil ogi ebotjent.er ,,pna grund av byens privil egiers mislige
overhol <l else" - mot et lnstil lg av 10 sprl . aarlig.
.,.
- 43 --
Kampen om handelsborgerskapene.
Aller ede for det ticlsrnm. som disse skildringer gjlder, l d eler
ldagemaal over , at hanclelsmncl enes anta] va r saa altfor stort . De
l 0cl f. ekspl. moget sterkt i 1775. Og i perioden 1814 t il 1837 lcl
det atter og atter: Hor 0r -Eor mange hancllenrle, og handlen er blit
en cl aarlig l evevei. Ikke desto mindre var det fulclt op av folk,
som vilde ind i den, iFr ski prJere. Reprsentant erne frar aar
11sten alticl, byfogclen for elet meste ogsaa, men elet hnclte ofte,
at de fik borgerskap allikevel .
1 1816 foreligg0r cler flerP anslmiHge r. J 1817 soker skipper
Hans Walloe borgerskap som kjobmancl, iclet han nvner, at haus
far. AnclPrs Wallc;e. Yar l>qrger og kjbmancl l1N i byen. Han har
l(.ipt. gRanl ogsaa i el et haap, at hans andrag0ndP blir inclvilgf't.
Rcprsontanterne bem0rker, at ,.sup plikm1ten" har betydelig formue,
bcfltaaemle i 2<le ski bP og 011 gaar cl,
11
og (lem10 l w.ns lykkelige for-
m uest.i lstalHl har hdnget ham lysten til at bEve i farten" . De fra-
raar incl vilgPlRe <tV anrlra.g01Hl ct..
J)o fraraa r ogsaa borgerslm]_) til Sa.mur-' 1 '1'0lch0, som <log har
vret. i for rot.l 1ingon hos Nils Bull og har attest fm ham. De :;;kyl-
<l er paa, at han Pr for u11g (ca. 25 aar) og at l1an har vist ,;ubetnk-
somhot ved ill(lkjop av varer".
Dou l. oktober lwhancll c-'R Pt. an(lragenclP ha skippPr 1'hor H.
B nlll om kjbman<l sborgerskap. Han anfrPr, at han har maattet
opg i sjrwn paa gruncl av svkket h elbrec1, og vecll:--eggor lge- og
presteattest.. Lgeatksten ;.;ier, at han lider av gigt og hrystsvak-
llet, saa sjvlfart br fraraacl0s.
HPprsentant!'l'l lf' (8toltenberg og Ni]:-; Bull! skriver ikko videre
pynt elig i den ;m ll' dni ng. At Bnm har interAssort sig for h andel ,
har han bevi st vecl som skip per at h andl e en hel del. JYien utgifter
mer l borgerbrev. mens det var at faa, vilck han ikke ha. N Ll eler-
imot, cla el er eftrr rcRkriptd av 1816 krves visse t ing, vil han bli
kjnbman!l . Hems R_ygclom maH vre komuwt "bcleihg(' . Lla cle intet
h ar hort om noget slikt for. - De fraraar , at han faar borgerskapet.
Slmlde clot. vise sig, at J1an ikke kan fare, faar han senere faa lov
hl at vre - hoke r. Det b lir han <la ogsaa senere. Han nv-
n es som saada11 mnngo aar < lmofter.
JYlml c_l et, at. Brn us di Rpensahommnrlragencl P saa haarclhllClt blov
ngtet. tr ha lJ etat en og <mden lysten. IaHal d gaar elet
2 mtr uten anclragonclo. Det gjorde vel ogsaa sit, at reskriptet av
1816 hadde sat op visse betingelser, og fomomlig, at- loven av
8. juni 1818 satte op b0stemte bestemmelser:
-44-
Borgerskap som grosscrrro ell er kjobmllCl mart ikkr mrcldeles
nogon , utrn at han or fultl e 25 aar, skriver en tydeli g h<tandskrift
og det norske sprog ortografisk rigtig, forstaar at lsr og nogen-
lnnrl c rigtigen at sluivr drt rngelske, . franske eller tyskr sprog og
or kyndig i ordentlig bokhol rl eri samt har tjent som kjohsvenrl paa
et hanrl elskontor eller hos en i det min<lstC\ i 4 aar. -
I enhver by skal cle lmndlende utm:ovne tro av do ngtvnligste og
dueligste mnd av hanclclsklassen, som sammen med magistraten
skal underske og bedmme, om ansokerne kunde ansees vrclige
fra kundskapernes side .
For at vre hokor. vrtshnsholrlrr eller marketnclrr maatt.c
mtw vre over 40 aar, maaHe knnne skrive oo regne ha t ient
b ' )l J
nogle aar som hanclelskarl' og - vre uskikket t il paa andm1 maate
at ernre sig.
Hvorvidt elet i enkelte t ilfmlder sl(al gjorPs ull(ltagrlsrr. <wgj oros
av kongen. Mon vedkommend e maa ha fort on ustmi'folig vandel
og vre fri for vernepl igton.
- . Slik haml elslov fik man i 1818, - og rloll gjnr jo stillingen
grei. Da km1 man bare 11 gtc nt. anbefale dis]Jensation. Det gjor
de ela ogsaa mnston umltagelsesfrit.. I enkelte tillldrr a11befales
J et clog av magistratr11. og borgerbrevet bokommes alLilcPvel ...
I 1819 Hoker hamlcli:;1Jetjeni- Abrnham Hesselborg om at bl i kj ob-
maml utrn at ta oksamPn i frC\mn Jo<lo sprog. 28 aar gH JlllllC'l. Har
vret ved hamlel i Krisbiania og hr r og opholclt sig i uJlanclrt i
forretninger, men ikke l rt nok ti l at kunne ta eksamen. - Stolten-
berg vover ikke at anbefale anrhagon<l et, - supplilmnten burrlo ha
lrt sig et sprog. Man kan ikkn berJ.I!nde mecl at gjoro unrltagelsor.
Ni ls BLlll rlorirnot anbdalPr rlet. Hosselborg harldo vret ved hancl-
l en i 10 aar, da fororclningr11 av 1816 kom. -
I 1824 sker Lauront.iLlS L. F<tlkon berg borgPrslmp som boker.
Han or ildco gammel nok, men or bj omme her i byen og lmr i 4 aar,
1808- 12, gjort tjeneste i marim'n og rloruncler mistet. sin helse ...
Nils Bull anbefaler det. Her er for mange hokere, mon allikevel!
Stoltonberg ckrimot frarnar. Hvis Falkenberg er blit vanfrw i elet
offentliges tjeneste, skyl<ler drt offentlige erstatning, mon det bor
ikke ske paa clon maate, at han "fortrnger i cleres n ring".
Sam mo aar s()ker Ch ristrn Aml ersen Broholt borgerbrev son1
hoker. Hans helbro<l tillater ham ikke aktiv <leltagelse i jordbruk.
Han har Lledor solgt gaanlon sin og har kjopt i Tnsberg. - Det
or lot at foruts i, hvordan svaret blir: Hvis ikke Broholt kan ernre
sig vecl jordbruk, saa ktr tltolcke kommune forsmgolsrspligt. Det
er merkelig, at trangen til Jocli.ggang i vore dager skal vre saa
- 45-
stor. Folk gicler ikke ha tuugt arbeide. rle vil rmre sig vecl handel.
Men heldigvis har v.i m1 lov for. at man ikke ut Pn v illere kan trnge
sig ind paa andres Pnomorker.
1 1825 gjentar H. vValJ<jO sit an clragenclo. Han kan pn del sprog,
men ikke nok t i l at ta. eksamen. RPprsontantrrno frara.ar. vValle
or en meget velhavende mall(l og bor ikkr gaa iveien for andre.
Gaar ]Jan derimot igaHg mo< l ot o iler andd. ,.manufaktur-anlg",
vi l han derved gjoro nyH<' . . . Det sig, at lutn fik borger-
skap allikevel i 1825!
Samme aar sokos borgerbrev <W enke11 efter told- og krydsbotjent
Joh. Fibiger Ullitz, Anno Cathrine, fudt Mull er. Manrlon har clols
vret ved hancUen i Kr istiania. rlels vecl tolrlvm,;omt - som betjent.
her J 802-12. da han sukte avsked og fik vartpenger. Madamen
holtlt skole og ,:stallens respPldivo pigeborn(' . I 1820
blev Ullitz borte paa on reise til Kjobenhavn, og enken, som. har
en son, der er handelsbetj ent, sokor borgerbrev. - Byfogden lgger
et goclt ord ind, nwn reprsentanterne franwr det. IDlitz hacldo
nerpe borgerbrev i Kristiania, mon madctmon l mr hor handlet litt -
ulovlig, indtil privilegiebet.jonten satte en stopp<'r for det. Hun bnr
ha hj l:p av staten og i tilfmldo av byens )'orsorgolsesvsen".
I 1826 viser dor sig en ny for byens han<l olsstaml : Man
begyncler at ville rlrive regulr hanclol paa landet. Ole Larsen Roecl
paa Tjmo er den forsto. som vil drive "lanclkrmnwr-hancleF .''')
Do har det slemt clerute J_ma 0erne; naar storm og uveir indtrffer.
kan de ikke komme til 11 mrmosto kjobst eder og lider da mangel.
O. TJ. Red v il i "flmaa qvantiteter slgo t il bygdens folk sm0r ,
brd, rter , gryn, salt, mel, flesk, tobak, sbe, kaffe, sukker , spece-
r.ier m. m." - Han anfrer, at han har vret til sjs fra sin spclo
alder og nu hat skip]Jorborgerskap til Laurvigs by i ca. 30 aar.
Fogden i Larvik, Foyen, anbefaler elet. Det vil vre almengavnlig
at faa et landhandleri paa Tjom.
I denne anledning g ir reJJrSL' ntantenw dd. glatte lag:
Hr. Red er en rlriftig mancl, og elet skal JJ <.tn ha ros for. Men
baade han og hans barn or i besidrlelse av go<le formuer, og Tjumo
er slet ikke ilde stedt. Fra 'ronsberg til Sovig jJtta Notelaml , hvor-
fra man kan rope over t.il Tjorno, er elet bare en norsk mil, tilbaats
l a 2 miL Situationon t ilsier ikke oprettolse av kjpstad eller at
gi hanclelsfrihet paa 'rjmo. som er et daarlig kjpsted, ela sjfolkene
*) Allerede fra 1755 hflclde mf\n et reskr ipt om, at lanclhflncllere skulde "an-
sttes"; der blev ogsfla .,ansat '' en del, i "Aggerslmus stift ". Ved
resolution av 4. juli 1800 var det bestemt, ut regjeringen kunde gi be-
Yilling til at drive landhandleri i distrikter, hvor saadan var fo rnden.
- 46 -
tar varer med fra ntlanJot til sig selv og til
11
overlatolsc til andre". -
Og hvonlau vil man klare -Eortoldningen 1leruto? Kanske indfre
tolrlfri t, saa byens :k'jobmamd ikke kan konlmrr0re? Ialfalcl er smug-
ling meget sm1(1synlig, tla tolJopsyn ikke kan etableres i hver av-
krok Det 0r merkelig, at fogtlen i Larvik, som er stats<' m bedsmancl.
ikke har vret opme.rksom paa dotte. - IncDgget emlor mod at
si, at Tnsberg mer eml nogon anclen by i riket lider vccl enhver
avgang i byens rettigheter. "Byen::; mindre betyclelige oplaml og
flere nr tilgrnsencle kjp- og ladestecl er inclskrnkor kjonclelig
borgernes nriTJg, mens bet.yclelige skatt.eutrerlsler ofte bevirker, at
man maa skille sig ved forndenheter og cl e forarmedc kumme rleres
medborgere til byrde(' .
Eksemplet smitter. Kort efter er det en enke, Idllc Peclersclatter,
som sokor om at faa drive hkerhanclel paa plarlsen Sorbraaten paa
Tjm. Reprsentanterne kaldcr stellet Soebosanden og fmraar elet.
Hvis J er intet gjstgiveri er paa 'l'jom, br lnm kansko rlrive et
slikt og slge l, brJ, byggryn, havregryn, rter, smr, kjoc1 og
flesk i portioner som for hkere bestemt , hvis .tolclbotlen kan skaffe
behrig tilsyn mot tolclsvig, "hvilket dog meget e.r at bctvilo('. -
Samme aar sker baker Christen Andersen borgerskap som h k r ~
uagtet han ikke har don bestemte alclor. Han er gift med enken
efter en hker og tror sig saalocles at ha en viss rot. Reprsentan-
terne gir Ole Monsen en finte for et uttryk i en attest. mcn anbe-
faler demst anchagendet. Det gjor de derimot ikke nwcl io ancho:
et fra Ole Anclorsen Stangeby og et fra Hans Krigcrcl. Den forste
befrygtes at fal de byen til byrde, og den awlens nmlragf'11do "kan
al deles ikke an befales". -
Ut paa hsten (1826) viser elet sig, at Saxilcl or blit byfogotl
(og politimester og magistrat). Han oversender et andragende fra
Karen Anne sal. Willums om hkerret og spr blandt andet, om,
hvor mange hkere der er i byen. vVillums har vret hker paa
Moss, men enken, som or 56 aar, har bodd her i 20. Hun kan ikke
skrive. Sogneprest Arentz anbefaler, at hun faar lwvilliugen gratis.
og reprsentanterne bemerker, at retten fra Moss bor gjlclo her
ogsaa. Desuteu br hun som hittil ha ret til at bake brocl og
brygge l . . .
Men sprsmaalet om, hvor mango hkere her or, lJ osvarer
de ikke.
Ole Rasmussen sker borgerskap. Har vret til orlogs fra
1808- 12 og vet nu ingen stilling at faa. - Stoltenberg anbefaler
elet, men N. Bull fraraar av hensyn til konsokvenserne. - Margrethe
Hellem sal. Mller vil bli hker. Hun er enke efter toldbetjent
'">
- 47 -
Mller og or anbe{alot av sognepresten. Reprsentante.rne fraraar.
Fattigvsenet faar sttte honcle vidPn'.
Hker Knut FritzP Pr flyttet til Fylllpaa i Rom, hvor hnn
tlliver gjstgiveri0t. Reprsontanteme mener, at han ela har tapt
sinc rettigl1 eter her i bye11. og bcr hyfogclc.n ordnc rlet forndne.
Han br ogsaa opgi on lokke, han har forpagt et. Hertil svarer by-
fogclen vaaren efter, at "lokken bor bortauktion orc>s. Men er dor fJpre
locligo "? Svar: La os ta en tur og se os om. Mfm bod. Frans Bull
og kjbmand Limlah l vre med!
Den 23. clocbr. 1826 un(lortegner Nils Bull protokollen for si clsto
gang. Efter hm11 kommer Samuel Ii'oyn.
Saa er elet, at Anno Bertho Tlche i 1827 sker hkerbovilling
gratis. Hun or for 9 aar siden separert fra sin mand, som var kjob-
mand, og har i denne tid ernret sig og si110 vocl at "mocltago og
herbergere reisende". Mon disse er det blit stadig frre av i disse
claarlige tider. Dosuten har byen nu faat on "priviligeret hmber-
gorer;; (Brun), hvorfor elet or ganske slut med madam Tl ches for-
retning. - Reprsontantorne svarer, at madamen -nok behver borger-
brev, men det er andre, som har vret mor trngencle og er blit
ngtet. Mad. Tlche faar faa lov til at slge ol og brd og des-
uten vedbli at herbergere reisende, "dor ofte bofincler sig mincln.1
tilfreds hos Bruu". Maclamqns mand var forresten ikke kjbmand.
Han skte i 1817, men manglet de utforcl.recle egenskaper.
I 1828 sker Christen Andersen Brholt paany handelsborger-
skap. Det haraacles likesaa bestemt som for. Omtrent samtidig
sker en macl. Kruse fra Porsgrund hoke_rbev ilhng, idet hun frem-
lgger en rkke gode attester. Fraraac1es; vi bar ngtet mange av
vore egne.
I 1829 sker skipper lYiartinius Gjer;;e kjbmanclsborgerskap.
Han har ikke tat hanclelsoksamen, men har attest for at vre op-
l rt hos Ham; vValloe. Om dette sier reprsentantPme. at vVallc
selv mangler betingclsl'r for handel; han hnr si kkort. ikke lrt Gjerilrw
naget. Derimot har Gjerse kanske hjulpet \Vall0e at konkurren\
med kjbmndene. Ansokeren har formuc og bor iklm i en tid, rla
handlen ligger saa nede. fritas for cle almintlcl ige forskrifter for at
bli handelsmaml.
I 1830 sker lYiarcus Henriksen Bull hi,Jkerbev illing i Melsom-
vik, hvis inclbyggere er folk i smaa kaar - sjmncl og fiskere - ,
som har vanskelig for at komme til byen efter hver smaating. Dor
er en hker fr, mcn det er ikke bra med bare on. Anskeren har
vret sjmand i 3 mtr, l1 ar stor familj e og er kleinholset. Sogne-
presten i Stokke, Gustav Klem, anbefaler, blamlt andet, saa hker
Larsen ikke skal faa monopol.
-48-
Omtrent samtidig sker skipper J ens Gjerso kjbmanclsborger-
skap. Sjmancl fra 10 aarsalcleron, skipper fra han var 20 am-, nu 47.
Forlist flere ganger, tumlet omkring i Nordsjen i 3 uker i 1814.
Nu svakelig, lidende av slimhoste. 7 barn. Attester fra Frans Bull,
A. Melsom, O. Monsen, And. Lindahl.
Dette blev reprsentantorne temmel ig drit, og de anangerer
on borgersam liug i anledning av de to sak0r. Det har alllrig hmlt.
fr. Frst on samling, i hvilken Ole Monsen tilbakokahltc sin an-
befaling, og hvor man onst. henstilte til reprsentanterne at mot-
stte sig alle utvidelser av hanclelsrotten (17 underskrifter) og saa
en til, hvor man vedtok en henstilling til kongen ikke at dispen-
sere fra bestemmelsen om hanclelseksamen, uten naar elet gjaldt
"udlevodo skippere, der bofincler sig med familje i trngenclo kaar".
Hvad elet nu gjlder, er, at ingen uberettiget driver handel eller
hkeri og heller ikke med haanclvrk, som tilkommer profossjon ister.
Privilegiebetjenten br passe paa! Til sammen med reprsentanterno
at avfatte on forestilling om saken opnvntes H vist.omlahl. Chri-
stoffer Soeberg, Th.s Scheon og Thor Henrik Bruu. Don sidsto er
altsaa kommet in el i han dl on tro ds reprsontan ternes man gol paa
velvilje i 1817.
Et par dager senere avgir reprsentanterne en skarp uttalelse
mot yclorbgore at beskjre byens og kjbmnclenes rettigheter. Skal
eler bli mor hkeri i Melsomvik - hkeri, som saa let glir over i
kjbmandshandol - blir det. et flelig tap for Tnsberg, da dor bare
er
1
/2 mil imellem. Og hvordan vil toldopsynet klare det? - Hvacl
Jens Gjerse angaar, da eier han et meget fordolagtig farti, jord-
bruk paa landet og gamd i byen og har clmhos formue.
Og slik holder elet paa aarene utover. Kampen om handels-
brevene fortsttes.
Skipper P eter Ely vil bli hker. Hans far var kaptein og tolcl-
inspektr og tjente landet i treclsinclstyve aar. Snnen tiljs fra ung
av, men uten helcl. Stor familje, iameuso konjunkturer. - Repr-
sontanterne beklager stillingen. Fdt av clon nbeclro klasse", men
har neppe papirer hverken som skipper eller til andet erhverv, og
elet vil vre tungt for ham at tjene som "simpel sjn1anclt'. De
nsker ham "adgang til fremtids forsorg(' , mon ikke som hker, da
dermed ofte forbindes vrtshusholcl, og det br heller indskrnkes
end utvides.
Derimot anbefaler de, at Nicolea Christensen sal. Zakariasson
faar ret til at handle mod nl og brd m. v." Mon ikke anden
handel. Det er ogsaa varmt anbefalet av sogneprest Arentz.
Om hkerret til Samuel Berentsen er eler strid, idet reprsen-
l
~
4!)
tantorne 0r imot og magistraten for. Den sillstP lev0ror et kraftig
indlg, og frstnvnte gir sig.
Raa or cl et to 0nkor. som sker hokerlwvilling. Fraraarlt'S be-
st0mt.
Dette sidste frt<' Cml Stoltenberg in<l i protokoll en den 30.
i:leptomber L830. Dot blev hans sidste prot.okollation, og protokollen
er taus i 6 uker. ]Jon 13. novbr. mel<ler amtet, at lcjbm. David
Faye or konstituoret under Stoltenborgs sygdom, og clon 15. sender
byfogden politibetjent Reis til Frans Bull moll elet kommunale arkiv,
protokollen og 13G dokumenter. For ela er Ca1-l Stolton borg dcJcl.
Men dermed ophorer kampen om ham1elshrevone ikke.
Fjorten dager efter sees byens hkere, 18 L tallet, at ha sonclt
byfogden on besvring over, at 1Jyens kjbmnd har begynclt at
clrive som hkere. Do slger i smaa qvantitetor: kjod og smor i
markevis, lys og silcl i stykkevis, brnclovin i pglo- og halvpgle-
vis, .ia, lar endog kjoperne "fortre bnenclevin i deres bocl''. RliJd er
ikke kjobJnandshandel, og der maa stt.es en stopper for elet. hvis
hokerstanden ildw skal gaa tilgmncle.
Dette foranlecli ger et lngre cirkulre ha byfogd011:
Kjbmncl og hkere maa ikl'"e dri ve samnw hanllel. Ganske
vist incleholder byens privil egier intet om hokerne, men det :faar
man rette sig efter analogi er i lovm1o. Hkeme har enoret til at
sl.go i smaapluk levnotsmicller og anclre nclvenchghetsartikler, men
ikke utenrikske manufaktur- og kolonialvarer. - hvilket hPrvod ind-
skjmrpos. Kjod og smr og llgn. i JJJarlwviH, lys og Hilcl i stykker.
brmlevin ti l fortmring pa a stedet, lll a a kjnbmmndeJlO ikkf' salge.
l)o maa ikko vre hkere dler marketenter\'. Ug - - x-B.- ll<' maa
ikke hancllo om l:lCJwlagene for efter aftensang. Det vil nu, lla vi
ingen aftensangsprest har, si kl. 5 eftenniclclag. De kjobmncl. ::;om
overtrr disse bestemmelser. n1aa vre forberedt paa at mist e sine
rettigheter og faa mulld ov011 ikj pet.
Dette clokurnont har Saxilcl fra politika1nrPt sendt Stoltrnberg
4. oktober med b0gjring om. at (lot skal sendes i oirkulation.
Stoltenberg har ela antageli g vret syk, saa elet er i kkr ham, som
har fort elet ind i llrotokollon, m011 son!lt er llet i flgon<lo tur og
ordon: Aagaanl , Otto Zakariasf:len. H. vVall()e. Hans Ha11scn. P. A. Bnmn,
mac.l. Lisa Holst, Nils Bull. marl. A. M. sal. Foyn. 'rhor H. Brun,
macl. M. sal. Bull, Jurgen Gjers0e, A. Linclahl. Ole Monsen, Gjer-
mund Olsen, Halvor :F'oclen, J. ~ i s s e n Mart. Gjcrse, mad. Fageluncl,
Ditlef Hvistendahl, F rans Bull. Ug Frans Bull forte det hele
ind i. clon gamle protokol.
En c:ncstc av kjbm11d euo har gjort on bl'merki liHg. og dl't er
4
Otto Zakariassen : - Er elet nogen, som har gruncl til at klage, saa
er elet kjbmndene. Hkerne, de befatter sig med alslags nring.
At de ikke nvnes i byens privilegier, beror antagelig paa, at man
har anset dem 11ndvendigo og unyttige i smaabyer. De kan ikke
skrive, en dol av dom, og saa flger vol derav, at de heller ikke
kan hese, og at de vel heller iklm vet, hvori deres klage bestam-.
Jeg holcler mig til loven og byens privil egier . samt flger dm1
"costumo" , som gjlcl er andre steder i lanclet ...
Dot staar alt sammen i den gam le protokol.
I 1831 er elet bare on eneste, som sker clispensation for at bli
lmnelelsmaml Det er vogn- og h:julmaker ChT. Hvistendahl, som
har attest fra rikshospitalet om, at han ikJm taaler t1mgt arbeide.
Reprsentantorne avgir en lang betnkning og har hjertelig vonclt
av anskeren, men bedyrer, at han ikke er tjont mod at bli kjb-
mancl. Haanclvrkerno er vrre stillet end sjfolk, for do har set
mindre av handelsforhold. At bli titulr kjbrnancl duer ikke. De
fraraar andragendet.
Den 27. mars 1832 sker skipper Jacob Olsen Lyngaas borger-
skap som kjbmand. Fdt i Borre i 1776. gik 8 aar gammel blsjs,
har vret skipper siden 1802, frt skib for A. Lincla,hl og derunder
gjort mange handler. For Gjormund Olsen hkesaa. - - Reprsentan-
terne drfter grunclene for og imot. Det mure forhold mellom sj-
fart og handel taler til anskerens fordel. Men der er saa mange
kjbmnd i byen: 44 kjbmncl og kjbmandsonker samt 27 hkere,
og det er for mange i on by merl bare 1900 a 2000 indvaanere.
Antallet av hancllencle vil sikkert kes vod dem, som nu tar handels-
eksamen, og kjbmnclenes stilling e1' ik:k:e misundelsesvrdig. An-
skeren er heller ikke at beklage. Han er skipper paa egen skute
og ikke sykelig. Hvad hans attester angaar, er disse mindre at
lgge vgt paa, ela den eno er fra hans svigersn, kjbmancl Hansen,
og de andre er "baroque". Alt i alt: v i kan for tiden ikke anbefalA
clispensation.
Firmaet Blumor & Tsclmdy, som eier Vall saltverk og har
handel i Kristiania, vil opgi sidstnvnte, hvis do kan faa borger-
skap i Tnsberg - uten at ha "dug og disk'' her -- og handle paa
Vall. Det finder byfogden tvilsomt, men spr, om elet ikke gam
an, at de holder "comptoir og bod'' i byen og lar salget gaa eler-
fra. - Reprsentanterne er enig i elet. Audragenclet er umulig av
hensyn til byen, men faar de forretning i byen, blir do skattep lig-
tige, hvilket kommer godt med nu, ela andres skatevne srgelig for-
ringes, for enkelte endog helt utslettes.
Samme aar sker skipper Bendt Holst om at fritas for handels-
r
< .,
51 - -
eksamen. 56 aar, Rkipper i 22. Kone og G barn. Utstaat al l e on
HJUmtmLl::J v irl.orv:=ercligheter, nl.en kan ikke holde paa. under uisse
sl otto konjunkturer . . . Hop1:=esent.anterno fraraar det med 011 lang
bogmnclelso.
I 1833 sker st.yrman<l Ole G umlerscn Aulio l1 okorborgerslmp.
Fmlt i Sem i 1786, blev i 1807 l)lagb i engebk krigsfangenskap,
hvor hm1 var i 7 aar. Lste i cleu tid navigation og tol< ved hjem-
komsten eksamen metl bodste karakter. Bor1t1 h er i byen siden 1822,
har kone og fire smaa, uforsrgetle barn. Sker nu hancllon som
tilfl ugt. - Roprsentantome bemm-ker. at vi lwr no gen og tyvr
bkore, og at elet er mer 0nel nok, tla byen sn::trere er i. av- end
tiltagoncle. Ansokoren lider ikke ull.cler sykolighet og trang. saasom
han har stilling som styrmand. Fraraar dot.
Samme aar hm Johan F. \Val.bom samme skj bne med et han-
dolsborgorskap. Han er sn av garver Ol e WaJbom, - or sjmand,
men er blit tunghrt og er g<Lat i lmt.:ik. Avslaget begrundes med,
at h an or et nungt menneske".
Siclste hanrlels-anliggencle rlet aa.r er, at Baltzor Lgo, som paa
grundlag av crhohlt hancl olsoksamon or kjbmal1ll i :L<1rvik, vil JJyttc
til 'rnsberg. Han har c>ksamrnsvielnm;byrd for, at han kan:
l. mod fn1ighot skrive det norske sprog ortografi sk rigtig;
2. hese og nogenlunclo skriv o elet engelske sprog;
3. fre ordolltlig bokholderi.
Byfogocl Saxiltl or tilbil.ig til at tm, at ansokeron maa av-
lgge eksamen og,;aa hm. Desuten ruaa l1an ha. vret i butik i
4 aar og vre ve1nepligtsf ri. Derom sier Lge. at det or galt. og
nvner fl ere eksempl er paa.. st ok::mmon i en by or goclkjmult i on
anden. Har i fireogethalvt aar vret i butik hos Buckholm. -
Reprsentanterne er enig mecl byfogden. Det er saa rart med eksa-
mener, - de kan bero paa bedmmelsen - og den igj en paa, om
censorene staar i venHkaps- eller shegtskapsforholcl til kanuic1aten.
DPrfor b(jr der avlgges pmvo 1ma dot sted, man skal hancllo -
bl amlt anrlet for at irottolmgge kjemlRkap til :stoc1Pts privil egier og
merbtntile forhold. Noget prjudicum vi l Lle ikke v ~ r merl paa
at lage. -
Saa kommer 1834 mocl fortsat kamp om hamllen.
Mmtinius Monsen, son av O lP Monsen. har vret i 6 a ar i ut-
landet for at lre sprog: engelsk. fransk og hollandsk. Efter den
tid har han i 13 aar vret hjemme i farens forretning. som han
har bestyrt efter dennes dcl ifjor. Dotte har hindret ham i at for-
berede sig til hanclelsoksamen. Han or ogsaa 34 aar og har vanske-
lig for at begynde at gaa i skole. Sker dispensatioD.
- 52 --
Reprscntanterne fincler elet besynderlig, at rlenne mand. som
fra bam av er bestemt til handlen og har hat anledn ing ti.l at vre
i utlandet i flere aar, ikke har stolt sig saa, at han kan ta eksamen.
Dot vi.lclo vre inkonsekvent, om vi nu anbefalte fritagelse, saa ofte
og nylig, som vi har fraraadd. Den unge Monsen br ta eksamen.
Paa dette tidsp1mkt faar forresten roprsentanterne et, tiHlde
av velvilj e. Da snekker Lars .T ohnson Dahl fra Ramns sker om
at bli hker, fordi han er kloinhelset, har kone og 6 barn. hvorav
det ldste or 9 aar, og da snekkeri. er en lite i.ndbringendo pro-
fessjon - han har gaanl her. men stor gjld -- saa svarer rle : Her
er en hker for hver 80 a 90 indbyggere. men hkerne staar sig
godt, - la gaa! Men Dahl faar vre snekker l aar til saa han
'
blir 40.
Uheldigere er skipper Hans Christensen. som v il bli hker i
Melsomvik Fogden er i tvil. l ensmancl Stangebye fraraar med den
begrunelelse, at eler er bare 25 familj er demte. og ela er elet bare
saavielt den ono hker, som ogsaa er gjstgiver. klarer sig. An-
skeren er forresten formuende. - Reprsentanterno fraraar bestemt
baacle ' fordi Melsomvik er en liten flAkkA. og fordi eksemplAt
smitte. Saa slmlde man vel ha hkere i de mange stranclstecler
rundt omkring! Og Melsomvik har nok med "Jrgen Laersen, som
er ansat(( dmute.
Petter Christian Otterbk er under en sjreise blit angrepet av
koldbrand og faat sine bon noksaa <lel agt. Sker hkerbevilling.
Reprsentantorne fraraar. Anskeren er bare 28 aar, er gift med
on agtvrdig kvinde (fnt Sundsvall) som hadde litt penger. Han
har ogsaa lrt snekkerh aamlverket. hvacl han har forti et i sit an-
dragende. - De nytter samti dig l eiligheten til at si ot par kraftige
?rd hkerne og vertshusholderne,
11
hvilke er omtrent synonyme(( .
De vuker gJennemgaaen clc noksaa skadelig og forJrvende.
Skipper Nils Jrgen Andersen, Roppestacl, Nter, har maattot
opgi paa gruncl av sygclom. Sker om at bli hker og her-
bergerer 1 byen. Har attest blandt an<let fra provst will.e. Repr-
sentanterne tar kraftig i . Her bun1e vre 12. hist 16 hkere og
men er noen og tyve. Alt bor ha on grnse. men
h er Jnver folle og sker og sker inden- og utenbysfra. Best emt nei.
- Det aar byttes begge repr::;0ntanterne. Frst paa aaret trak
Fr. Bull sig tilbake, grosserer Foyn fik de fl este stemmer, men
skyldte paa, at han var overformym1er. AmtmanJon godkjendte
dette og utnvnte kjobmanc1 Christoffer Seeberg, som tre aar senere
ble: byens frste ordfrer. - Om hsten sker David Faye ent-
l echgelse. Han anfrer, at han har hat stillingen i 4 aar, at hans
53 - -
forretninger vanskeliggjr fo rtsttelse, og at dor br skiftes paa, saa
fl ere kan faa inc1gaaonde k.i<'ndskap til forholllene, ]Jvorverl betlom-
melsen kan bli retfnligere. Don 16. dOCl'Illbor mecMoler magistratell ,
at amtet har bif_ alLlt all<lragellclet. Han beklaoer at. on saa vrrlig
b ' . ,,
og cluelig mancl'' trkker sig tilbake. Den 20. holdes borgorsamliJlg.
i hviU(en kj obmaud J. Nis::;en bl ev valgt til Fayes eft0rtolger som
reprsentant. --
. I 1835 sker skipper Srcll Torstensen om at faa slge brrl og
ol m. v. og at bli herbergerer paa Huusoen i Sem. Han er tilsjs
blit claarlig i oin0n0 og har amet for kjopt en fj erll opart av ful<l-
gamclen Huusen. SteLlet d.anner ut havnon Gjerso, hvor Ller er
mange skiber og tolk aaret rnn <lt, men isr om vinteren. Hall har
mange fortiningsringer paa ::; in eiendom og fm iaar ogsaa brygger.
Stedet trngor et bevertningssted, mtv11lig nu da kanal en nsten
ikke er passabel. - ReprS<'nt.anternc - Socberg og Nissen - fin-
der el et i strid me(l byens privilegiAr. T) esuten: Baa<1e pmt Torgers-
en og Vall, soul ligger like i merhet An, er der ,,skjn a< lgang t,iJ
at, kunne torskaffe sig fortring og herborgo(' . . . Re.dern e har ikke
ytret, onskP, om holwri demte, og m<tn bOl' ikke skaffe brncl evill s-
smutlmller paa steder, hvor ov righoten et saa l angt llllll<t.
Styrmal1(1 Zakarias Pedersen har Ull( ler e11 tnr med .,Mill en a ...
frt av Lauronti.us Foyn, fa.at en trosse om foten, so m bl ev siNk t
bosJmrliget. 36 aar. Sker om at bli hnl<er og nmrkPtonter. - R<'-
prsentanterne N forbauset.. p<m ogs;ta - ! HorN for mang<'
h!{cre. Ansker0n har godt. ltaaJJ om at bli bra igjen - og bl i
slupper. SlmdeJI ved uhe.ldet bor <lkkcs av 1nacl. sal. Foyn. An-
skorens stilling er forrest en go<l . . .
.Jolmn Fr. WnJbom, som fo r 2 mtr sid011 har skt, mOII jldw !aat
Jmnclelsborgorskap, skPr om at bli hoker. Hans far, hker Ole
Walbom, er <ld , og moren sitt er igj oll i smaa kaar me<l 10 bcun.
Anskeren har vr et hamlolsbctj ent i bohorig t icl, men paa gruncl
av svkket sy11 har han ikkP kunnet forberede sig ti l oksn.men. Det.
daarlige syn gjr ogsaa, at hall ikkP er skiJ<ket. til an(lnt 011Cl han-
del. - Det hres underlig ut. men rl'JJnBSPlltanterne fmmar. 8att
der or doobelt saa mangP hokPre. som elet. bor vre, vil d0
1kke anbefale nogP11 c1isponsatiou.
. Aare.t ender me<l, at l o<l Fi Poder Ha.ll scn snker hoker- og gj st-
g1ve1:rot 1 Sandsund. Dor or bekvem. havn, som so kes av mange
fart01er, og eler er mange fiskere, som trnger li vsforndenlwtf' r.
Det nrmeste gj stgiveri er paa Nonh c 8unclene paa Tjmo, og
der er to mil til Tnsberg og Sandefjord. - Fogden anbefal er elet.
Byfogclen i Larvik vet fra on embedsreiso, at elet er ndvendig, at
M --
andragenc1et incl vilges. - At et gjstgiv0ri kan vre pan Bill plnck
indrommer Tnnsbergs ropncs0nhmkr. M0n hnkeri? -- 11 oi! Hv011l
skulll o fore' kontrol me(l en saa av;; ide,; hokorforretning (
I 1836 soker skipper Joh. N. O. }hoslef om cLi s1wnsation for at
bli kj obmaml. Uhel(l som sjomand, 1H"rvefeber som folge av -forliR, -
uskikket som sjomancl - Reprsentanterne erkl rer, at .,suppli-
kanten er en srdeles brav og retskaffen mancl ". som i 1834 vecl et
forlis bar tapt baacle hele sin ei endom og sin helbrel1. Do aubo-Eal er
ela ogsaa andragendet hvacl el er i denne tid altsaa cr et rent sr-
syn. - Da factr han hrwe 110 g;;wskr andet. skipper N. HanROl l. 1'0 111
vil drive hkeri ved toldstationrn lJaa G:iC'rsoe. Hem er fo(lt i 17!l0,
var i marinen J800-12 og f i ].; i kri grn en kule i vrnst re skinn<' -
ben. samt har en svakelig kOll<' og 7 La m. Hj ljH' r ikkr . Hnn hta r
si t pHs paaskJpvet med D<:Hc(l( privi legien H' . konsekvc>liSPL'IU' og cJ,,t
hole. Han faar nei i nven s; tn gnit. som nogm1 Hwnrl knn fa;t rld.
Mon skipprr N. Hansen g ir sig ikke. Han soknr igjt>n i 1Hi37.
anfrer grunr1ene fra fr og hltrier. at han rr b lit entlnu :::va hl i gorr.
Det hj lpor ikko. Der har intet hnrlt , so ul kan mndrr r ri<lc-oringcn
av ifj or, - siPr- reprsontantr me.
Og saa er eler iJckc mer lotilljl 0 111 iJmJtll un i drn per iode'. HOJil
llotte av::mit av borctning<'n gjmlder.
MPn n.t. f''0 ofter i en gamnwl protokol. hvem rle!- <'r. som pan-
tar f.l .i g besvret vecl at. unrlerkastn sig lmmlPlsek::;auJPll; rlPt, t() r vr<'
paa sin vlacls.
Onln iJ1 gen var eltc"r lov av 8 .. inni 181.8, at k_iobm11cl enP l1vor
anrlon 2. :ianuar valgte tre av Hill o berlstB mnr l. :-;om samJJWII med
magistrat en skulrl e 1)eclomme. om "su pplikanJerno fra 1mnc1slmpens
sill e kunde ansees vrdige" til at bli handelsborgere.
De f0rsto censorer var - foruten byfogecl HammPr - i l ~ Bull,
David Fayo og HPnr. Stoltenberg.
Og elon fmste , son1 fremstill er si g. or Pl i maml frn, Holnwstnmd.
Dereft er kom den 27. a p ril 1820 Ancl<'rs Molso m, som fik nYntP
herrers bevidn olso for , at han, som var foclt i 17\10. "skri vor en tyde-
lig haam1skrift, ortografisk rigtig dot norske sprog, talN og f:lkriver
clot ongelslw sprog goll t. :-;amt at hcLll er kyndig i onlontl.ig lJ og-
holderi('. Vicl ore bovidnor <lo. at han r r "bokjendt for ot rnr1mPsko
av god og sdehg vandd". hvorfor do onst.. oragtor. at J Lan kan bli
kj0bmand.
Don sawme gode skjb no har Freclerich Schioldorup smnmr ho:-;t..
Der or baro den forskjel , at hau faar "temmelig godt' i engelsk
r
- 55 -
Den nste. som frC'mstiller sig, er Anders Christian Hanse11.
.Han tar eksamen i tysk Jn Pd Eng. Hesselberg, Sam. Foyn og Frans
Bull som censorer - og staar sig (1821). Samme aar Thomas Hvi-
SGendahl. Om ham or uttrykken e mindre anerkjendende. men det
klarer sig.
I 1822 er elet bare en fra Holmestrand.
Aaret. efter fremFJtiller Anders Bull og J a mos Bull Fng for den
samme bedmmclsoskomite - den frst e tar fransk, den anden
m{golsk.
Saa kommer Hans Hvistendahl , som faar elet skudsmaal, at han
lmr god haanclskri ft, godt norsk,
11
vortoror " og skriver elet engelskr
sprog rigtig og fn li g og kan bogholderi.
I 1825 fremstillPr hanri PlslJetj ont Ditl d H vist enclahl sig fo r
Hammer, N. Bull og Davirl Faye og slipper fra det mo(l en an er-
kj onclemlo. om end litt kjolig beelmmelso.
Amet eft er tr-Iler vi 011 ma.n<l, som bl ov meget kjrmlt og lJe-
nyttet i byen : Hand clsbet.i<' nt Peter Ambrosius Bruun. Da or Saxild.
Frans BuH, Aagaar(l og Anrl or;: Bull consot'l'r. BeclUJ mn else: TyllP-
lig haanclskrift, ortogral'isk norsk. engolf>k godt., tommPI ig kynrlig i
bokholderi.
I 1827: Friderich 8clullPr, skibskaptein. Han bofimles at vre
gor1 i norsk meget go(l i engelsk, kynclig i bokholderi.
Til don 30. april hadl1o PedC'r Bull JYielsom mrlr1t, sig. men koJJi
ikke. Han kom den 13. august og hentet sig ot "nogonlundp' i
r:mgelsk
I 1829 kom skipper Jacob Nissen, kj endt komJJlLmomaml r1er-
ofter. Resultatet spocifi ceres ikko, men hn,n fik eksamen.
I 1830 faar J rgen vV. Ullitz og Andreas Bull lYielsom henlJolr1s-
VlS ,,meget(' og ,,go<1t ('.
Paa dette tidspunkt hadde Henr. Hol st meldt sig, mon foretmk
at "fortstte sin utdannelse" . Censorer elet aar: Saxilrl , Frans Bull.
Thomas HvistenclalJI og Otto Zakariassen.
I 1832 tar Nicol ai Bn.mn eksamen som mgler. 1833 Hm1s
Zakariassen handelseksamen. Da or OhristO])hor SoeLerg blamlt
censorene.
Da det l ecl paa, l ot man protokollen vro mere lmap. At han-
delsbetjent Ole Bronn l'ik haudelseksamen i 1833, boviclnPs merl et
par linj er. Om Ho nr. Hol st hetter det i 1834, at han nnsPes ,, vrnr-
dig til at faa borgerskap som kjbmancl " (8axild, Ditld Bvistemlahl.
Frans Bull, Thomas Hvistendahl).
Samme aar ansees ,Jo h an Hendricl1 Dietrichs "vrdig(', hko::>om
- 56
Fr<' <lri ch Chri sti an ArPntz til(lelPs " meg<' t godt fra kull(l-
skapens side''. -
I 1.835 er ll an(lolsbetj. Ol n Ol sen
11
tra lmnclslutpens si.1l e vnli g".
Det samme er ti1fldet mod kmdelsbetjcntene Cl1risten Olsen og
SevNin Cbristi<tn Hovbrndcr.
T 183"6 faar H. Hovbrnd er, i 1837 J oh.s Aagaarcl og Hans SPe-
berg eksamen.
Derimot lykkes <l et ikke for handelsbetj ent Emmmmel Luncl
Aamot i 1840. Han .. ansees ikke fra knndskapens siclo vrclig". -
Det sirlst e er. at handelsbetjent Gust avns Fageluncl samme aar
;, ansees efter mumltlig og skriftlig provr vnlig til at vincle borger-
skap som kjbmaml i Tnsberg'', - uml ortegnet av Snxilcl, P. A.
Bruun, Sam. Foyn, A. B. Melsom.
Saa var el er ikke fl er. Men saa kom jo ogs;;m h a. nclelsl ove11 av
8. aug. 1842. Dcn incleholcl t i L bPst r mlll l' lsrr om. at hancl8lsbrev nt-
stodes til enltver, :-;om ifnlge s in alder ell c' r ved bevilling er fnldmymlig.
naar ansokeren tor.nvrig opfylcl<'r cl e lwt i ngPlsor , som i almindelighAt
8r foreskmvet for erlJVervrlso <W kj0bstadsborger::; kap. J) pn lov gjnr
Dette billede er - stuwi<lt vit es- det ldst e eksisterende bill ede a v by<' n.
DeL cr l't maleri fra 1770, ning ti g opt eguet av a rkikU Fredrik l'l'ile1sn' .
8om man ser, Ji gger Sl ot sfj eld et dn sel vsagt nt eu festningsverk er , idd
di sse forln gst var d<'lagt, og ut en taa rn , da tnctaarn et, som br ndt e i 1874.
--- 67 -
altsaa handPlsnringPn fri Prf' enrl nogensin rl P. Den best emmer des-
uten , at lamlhandl Pri er kan d aul oros vocl kgl. bevilling, hvor di-
striktets tarv krvor dnt, og ut.en at vodkommenrle t ar borgerskap
til nogen 1Jy. J.k r aapll es ogsaa arlgaug til en hel cl el frihanrl el ,
s pecidt. paa steder, som li gger 3 mil eller mer fra kj0bshtcl .
Men elet avgjorPncle gjPnn embrudcl sker ved lov av 26. mai 1866.
som best emmer, at ret til lnncU1amlel mod varer av ethvert slags
(saanr som rusclrik) har enhver , som har handelsbrev, eler utstedes
av fogden. Enhver myndi g mand og kvincl e har ret til handelsbrev,
naar vedkommenrl e ikke har gjort sig skyldig i forbrydelser . clrr
hinclror adgang til borgerskap i bymne. Dog kan folle mod handels-
ret i by ikke dri ve landJJamlel - og i.l :ke kirkesangere og l rere.
Mell nrmon' oncl en mil fra by kan i11gon rlrive landhandel ute11
kgl. bevilling. Varer kan k.iJjJ OS clirekto fra utlandet. Landhand-
lerne var forpli gtet til i tilfmltlc at l a sig anst te som gj stgivor o. -
Efter 1842 blev lctmlhaml el noksaa alwimlelig paa mango steclor
lawlet , og i vor t icl or cl on jo sterkt utviklet.
Og vi har faat en ny hanrl elslov av 15)07. Om d.on or tiHrerlFJ-
frst opfrtes i 185(). - !VIll e ba kk ens sees tydeli g, men man
antas at vre nedrevet litt fr 1800. - Begg-e J;irkerne er drr, Laurentii med
hoit taaru, 1\Iariakirkeu ust en ut en. - Sjhusenc stil;ker ut i vnndet som
cle gamle byer ideth ele, - brygger findes ikk e.
- 58-
stillende, maa overlates ti l andres bedommelse. Handelsstanden har
stillet krav, - den har forlangt. at vordende handclsmn<l skul<l e
kunne noget bortimot elet. som Car l Stoltenberg forlangt e, men har
ikke faat sine forlangender imtekommet. Sj]r.kert er elet, at loven
av 1907 er slap i sammenligning med loven av 1818.

Toh- Skilling D. Ct,, ltvis
af Stdets er gJI\illt for.
,;/ Tombe'-s..,deu ---lfUJJ;"f . .
;r p# / / .... l
q':R)'/< X.r?;it'"./ ,y,.-;r/{ '2/f "4n .t'" / r..K-
.. . y
....
Den paa side 2l mntaJte "pengeseddel", gjeng-it i
2
/ "
Byens haandverkere.
Fabrikclriit var der i clen11e periode se lvsagt ikke tak om, -
neppe noget sterkt utvikl et haandverk ]teller. Det eneste Rkuld0
kanske vre g nldsmedenes virkso10het. Desuten clrev garverne det
i sin tid noksa,a sterkt.
Ellen; strak efter alt at rlotttme haandverket sig ikke ut over
det strengt daglige behov, og med i elet ,,offentlige liv(' va.r haand-
verkernc ikke. I den gam l e pwtokol nvnes de overhodet ikke fr
i 1822, ela skomakermestrene Nils f::loelberg. Anders Haagensen, Gud-
brand Steen, Anthon Johansen, Andr. Berner, Nicolai Lorentzen og
Christian Bentzen klager over, at uvedkommende blander sig incl i
faget. F l ere av byens inclvaancrc tar bnJer og a:tclrc ulrtc foll<
til at sy for sig. Det er cJct rene fusk paa fagets bekostning. Der-
sker de bevilling ti l Rt danne ,J_,aug((. - Ropnescntanterne
fraraar dotte. Bare skomakerne vil l evere godt arbeide til rimelige
priser, vil borgerne nok ho l de sig til dem istedetfor til de nom-
JobonJc'. Det er clen t rost, skoutnkome taar.
I 1826 sokN Chri;;tian Hvistemlahl bPvilling tiL at anlgge en
hjul- og YOgltfabrik i ToHsberg eller La,nik ]lPt-til har r eprsen-
tantPrnc intet at lwmerkr. Kan han levNe gork varet til billig<'
priser, vil han og hyen godt tjont tuccl det. . . . Fire
aar senere soker han om at bli kjobmand. forrli ]J<-.tll ikke
tcmgt arbeide ...
I clmmr ti<l har vi 011 Lll 'lllakN l10r, SOill lt dter Holter. lVIorl
ham har byens st-y rf's tmoncl a1lskillig krangel om, ltvor meget ha11
skal l1a for rcparation av og tilsyn med taarnuret i kirb,lJ. Dor er
gjort kontrakt paa 4 aar. men urmakeren 1'incler betalingen for snau.
I 1827 skriver repncso11 tan terne til byfogden . at en rna l GL' fm
Kri stittnssalJ(1 vil lm borgerskap hor. I don anled ning dPt
nt vmre foriiigtig. .l\[aml<'n er yderlig forarmd og har mange barn,
saa ll<'t or at hdrygh'. nt ltnn lmn fal<lP dd offo11tligr til hynl<'. -
At hv<'n hadde kmtkllrnmt:cdvgtiot' s nok],rn'. ftomrranr av fol-
.; u b l .__,
g0ncle:
Uon 10. <tpril byfogd<'n . at dt' t' trrmtges nye ;;tolor
til madshwn, l clnsin. Vil <lere l>esorg<' indl,_i opd. elLer skal .i<'g'(
RPprs<'nt.,mtf'l'lH' HV<ll'<' J', nt det skal el<' or<ln<'. J le vil la <'JJ
paalitdig ],j op<' dem i Hollaml. ]\.Jon eler bor ta,, 3 du,; in
av hensyn til borg<' rsamlingeme, - hvi s Deros velbyrrlighet intot
har rlerimot at erindre ...
Men det hm byfogcl011. H.imeliglwt tilsi0r. ;;var<'r han. at sto -
!Pll0 lwstilles hos <'Il n.v l>yPni-i snekkere. Dor <'l' rosilw ved at ta
deu1 1ra ntlanclet , fordi det ikkr l'l' sikkPrt. at arbeillPt or gorlt.
DeR uten: Hvacl kan dt'l' ikke hn1le under veis ( Nn okkermPskr Dalt l
CJ' villig til at- l evc'ro st-ol0ne HH'rl !mlvrRkinrltrn"k for l sprl. 60 skill.
og med o: aneskimltrmk l sprl. 3G ;,;ki li. j)J'. stykke. Skaf nu dorn:,;
opg<Lvo mAcl fragt. tol<l og dot h ole, Amnt oplycming om, hvorvitH.
dore overtar resikoon ved forsendelsen fm ntlaml ct., iiaa har vi so! -
Herpaa S\ arc'r repnc>sontantorne, at deres opg<tYe al ene har vret at
spare for ll n11d ige. utgifter. Or IJollmtdskC' kurvstoler,
ruaclstnen 11 n l tar. har dPn for :30 aar si( len {ant a Y :l'orlikskmmnis-
s.ioncn, og lle har a.ldrig lJebovd roparation. Kan man tro det,
samme om Dahl s stoler! Tingen er <len, at utlmlingerne lager
Rino ,.meublL'r" av tlll'l'<' materialPr, og ela er llo alticl st erk0re. Men
vol::m, inrlhent attltml! Van bym1s snekkon' kottkunen', saa C'r rld,
i dist:Je ti(lor bm. HaatHlvmkome J1ar foncstC'11 slu_]Jpet lPt mecllt cn -
syn til at bre kommunens byrder ...
Imidlertill gaar Saxilcl til amtet mod striden om cle 3 clnsiu
sto ler (der or og;;an, <tndrc strirlighetrr paa denne tid. hvorom nr-
mere senere). ::\[en amtet ;,;var or, at det ikke har avgjorelsesrnynclig-
60
het i slike saker. Striden maa i tilfl rl e i meclholr1 av reskriptet
av 20. n,pril 1791 forelgges regj eringen. I en saa liten sak br
man rlog kunn o enos. Skal amtmanden si sin meni11g, saa er det
el en, at sto lene br kjpes i byen.
Byfogden oversender llette brev og forlanger en best emt erkl-
ring. Da gir reprsPntanterne sig, iclet de sier, at de ogsaa fr har
hat tilbielighet t il at kjpe dem herhj emme, hvis de bare kan faaes
gode og billige. Det er for resten godt, at vi slipper bryderiet med
at bestil.le fra utlandet . - Det viser sig, at raadstuen paa
denne t1d (1 1829) er under reparation. Byfogden mener, at byg-
mesteren har brudt kontrakten, men reprsentanterne hvder. at
man ikke vre saa nio - for en anden gangs skyl d. '
Ellers mdeholcler rlen gam le protokol meget lite om haandverks-
stanclen i denne t icl.
En enkelt gren, mll einclustri en, er dog nvnt nogen ganger.
En saakaldt "hestemll e' stod ved den nuvrende Mllegak
fra gammelt av, men bet egn es i 1801 som "ubebodd". Den var
neppe i b;ruk lnger.
Paa Mllebakken hadd e fra gammelt vret rnolle. - rl et er jo
derav, navn et er kommet. l len staar tegn et paa det mal eri av Tns-
berg i 1770, som gjengis nndotsteds i den11 e bok, men llen maa vre
inclen 1801, idet den ikke nvnes i follwtmllingen ela.
Holi Pr 1klce nmvn es nogon mll er.
1 1823 vilde kj obnut!Hl A11 ders Linrlahl og skibsredN H. \ Vall e
paa M.ll ebn,kkell opfre. e11 v indmlle, som de baddo kj pt i Sverige.
De sknver og sprn, om de kan faa leiet gruncl og i tilflde ti l ll vil-
kell pris ( Stolten bt'rg nJ B11er, at grulHl<' J 1 skal vre avgiftsfri i 5
aar og derefter betales JliPd 2 daler amot. N. Bull vil ha 3 rlaler
aarot og inge11 avgiftsfrihet. Om cletto lwl(les saa borgorsam ling,
som med 12 st emmer gir Rtoltcllborg medhohl. lVIen mlleoierne er
forpli gtet til at male for byens folk for ckn _l)ri s, som de nrmest P
mollebruk i ar.
JJot trak litt i l angrh ag, f,,l . elet gik iord o11. Den l. september
aar (1824) er dor lilfort: .,----:- blev el et stykke jonl. som Aml crs
Lmdahl og Ha11s vVall oo varo belovet t il et moll ehns paa Mlle-
hakken uclviio;t og fal <lt i l<:engde nord og syd 4 favner og i breclclo
ost og vest 3 favnec. 8aa 11ogot stort areal var tlet jo ikke.
Det viser sig ogsaa, at det er blit for smaat stol. Derfor skri-
ver H. D. Walle rleH 12. juni 1830 fra Teien gamd paa Bytangen
og besvrer sig over, at hans vindmullebruk paa Mollobakken ikke
er bra nok, ikke er tj enlig til byens behov. Kan han faa en strre
tomt paa rimelige vilkaar , vil han opfre en ny og fmbo<lret mlle.
-- 61 -
Byfogden an befaler det . og llet ender med, at han faar tomt paa en
sandbakke omtr. N.O. fm den saakalclto Skauvardaas (et navn, som
er blit helt borte), paa don sndre side av veien til Saltverket,
20 x 30 favner. Efter beslutning i borgersamling blir avgiften sat
til 10 spd. aaret , og mllecieren faar forpligte]se til at male eftor
tur for byens borgere efter samme pris som for andre.
lVIllen , som stod ret ut for den su<lre indgang til amtssyke-
huset , kaldtes ,,StonDvJllen " og stod der til ut i otti-aarene, men
var ikke i. bruk i de sidst e aar. Smed H. Henriksen kjpte den til
nedrivning, og en av mllestenene fincl es i tomten til Henriksens
verksted. "Vi hadde ved l nge av den svre stokken, som vingern e
sat paa", sa Henriksen, ela han fortalt e om elet.
Der var vindmller ogsaa paa andre steder i distriktet , - paa
Tjm var der forresten tidlig on mlle, som gik med vanclkraft. -
- 8. august 1836 skte boktrykkersvend Christian Hansen til-
laclelse til at oprette et boktrykkeri her i byen. Han hadde like fr
skt i Larvik, men foretrak Tnsberg, ela han hadde hrt nogen ytre
nske om at faa et trykkeri her i byen. - Derom bemerker r epr-
sentanterne Seeberg og Ni ssen : "Vi indser ikke, at et boktrykkeri
for denne by kan bli til nogen synderlig nytte, men ikke desto
mindre, naar supplikanten vil prve med at anlgge et saadant, da
skjnner vi ikke, at eler fra byens side kan vre noget at erindre" .
No gen sterk tro paa "sortekunstens" betydning for os
man saalecles ikke, da den meldte sig til tjeneste her i byen.
Christian Hansen fik t illatelse paa betingelse av, at han skulde
ha trykkeriet i orden om et aar, men (l et blev det ikke, og da bok-
trykker Winther skte i 1838, bemerket byfogecl Saxild, at <len gamle
tillatelse maatte ansees bortfalclt. Nu har man imicllertid faat bok-
trykkeri i Larvik, i hvi s "Amtstidencle" man kan faa kunclgjrelser
incl. Hvacl en boktrykker skal leve av her i byen, skjnner by-
fogden ikke. - Vedkommende faar borgerskap, og den 13. mars
1840 nvner Saxil d i en protokoltilfrsel stedet s "U geblacl (( . Men
om dette er utgit av Winther, som fik trykkeri her i 1839, eller
P. T. Malling, som gik igang i 1840, oplyses ikke. I sin 5-aars-
beretning i 1841 nvner byfogden <l om begge. ,,At de begge i lng-
clen kan bestaa, betvivles meget l', sier han.
11
U geblaclet " blev forrest en ikke av l ang varighet. Heller ikke
"Tnsbergs Merkur", som lVhlling ga ut et nr. av den 18. juli samme
aar, blev til noget. Derimot fik
11
Tnsberg Tidende", som under-
foged H. G. Wang begynclte med 30. juli 1840, en l ang tilvrelse,
idet dette blad gik over i
11
Tunsbergeren (( . - Nrmere om byens
bladc senere.

l denne forbindol sr kan man kan;;kl' nvn<> hrlldevin;;br<Dll-
clingen.
I 1817 sluivor Henr. Stoltenborg, at clen "tiltagcmdP uvirksomJJ d,
i hancllen" gjor, at han sor sig nc1t ti l at soke 0 11 ny mer[ngsgrrll.
Han vll anlgge helet brmlevinsbra:mcleri:'. Drt har han lo\
t il , idet 1m:t'nclcvinsbrm1ingen var frigit i 1816. Han har ogsan
plads til dot i SLTl gaanl, Klnb-gaanlen, bramltakst i .1 817 oOOO sptl.
Mon han har litt lite vand. Knn<le li an bare faa lcngge en remlo
fra .,brauclbnmrlrnos rcsorvo.ir", vilde ll ot klare ::;ig. Han skal ban1
ta spilclvanclct , og til gjengjld kan hranclvsent rlisponere hans
beholdninger. JYi en han maa faa vre alrne om lrdningen, da rl er
ikke er vand til Jlere brnder[er. - Hel" til bemerh'r reprsent,m
1
-
torne, at nringsveiene i denne tid har nndergaat forandring til rlnt
vrre, og at det derfor er unskelig, at rlo, hvis forfatning sttt'r
dem istand til det , anlggor inclretningor, som drr kan tjenes nogrt
vecl. Det er imidlertid tvilsomt, om Tnsberg i denne henseende
kan konkurrere med Larv[k, Moss og Drammen, meu el et faar jo bli
rl oros sak at bedmme, som gir sig av merl elet.
Sari1me am- soker Fram; BLlll paa grum! av ,,till::lt otte uhold og
handelens stammi11g og kreclitoni::l avtagelse" at faa ta vaml !ra 011
av cle tro branclbroncle til et ,)ille bruclev[nsbrmlori :<. (Hau ha elde
den nuvrende A. B. Kjolos gaanl og "Folkets hus", branrltakst
6000 spcl.). Anrlragondot a,nbefales paa betingelse av, ett han ikke
lgger renllen dypere enll on fot fra broml ous overkant, og at han
stiller sin vandbcholclning til raadighet L bram1tiHmlrk. - 'l_'re aar
senere sker han om at faa i::lnke rond.en, saa delt bli1 4 - 5 fot,
eHerl::l faar han ikke vand nok til brncleriet. Det anbefales av
branclinspektr L[nclahl og av kanal- og havneinspektr major Gocldc'.
Han faar tillatelse til at snke clen incltil 3 fot.
I 1821 sker Henr. Stoltenberg st01tinget om at faa anlgge
brncleri paa Rovocldon, som
11
kun ligger 130 favnP fm hans gaard .
og l1vor eler er vand nok. - Dette anbefales av tolc lkasse rer Yagc'l
og av reprmsentanterne. som ::mm tidig klager over, n.t vand ti l l! US-
bruk i trre ticlor uma hentes en ottcudoclols mil utenfor byn.
Der b lev ialt anlagt en fi re-fem brndorier her , men cle var
ikke store, og nogen srlig betydning som industri fik de aapen-
bm t ikke. Dot meddeles, at de i 1836 brukte 700 td. byg og 3600 trl.
poteter, men kort efter blev elet paa gruml av kontrol og beskatning
slut. Efter 1845 blev der ikke brnclt brndevin her i byen.
Byens jord.
Som i inrlleclningskapitl ot forklaret . bestod ,. bymarken"- byPns
utmark, som arealerno ogsaR, kalcltes - i 1799 vsentlig av myr og
vanclsyk jord, som var bevokset med oret l" r, mo:;;e og smaa busker.
Der blev ela optat de ndvendigste hovncl avlp for vandot og lagt
planer for .markens oparbeiclolso, men ikke blev planen ordentlig
gjennemarboidot og enclnu mindre med nogen kraft gjennemfrt.
Det kom clels av, at man hadde lite at rutte med (avgiften for hav-
ning strak ikke langt), dels ogsaa av, at el er var nogen uenighet.
baade om maal og midlor. Et hensyn, som endog dot danske can-
colli gjorde opmerksom paa, karakteriserer situationon: man maatto
ikke dyrke saa sterkt op. at det blev forlite igjen til sommerhavn
for byens kjr! - Det viser sig, at dor var 39 hester og 162 kuor
paa havn i 1815.
JYien i et punkt holdt de styronclo fast: De solgte ikke jorrl.
Hverken hustomter eller lkker solgte de. Det onesto salg, som er
omhandlet i don gamle protokol, er avhnclelsen av hnstomten ved
raadstuen for at faa penger til reparation av spindehuset. Ellers er
det utelukkende bortleie paa aaremaal eller paa manrls og kones
levetid, eller saa lnge vedkommende bor i byen.
Denne jordpohtik holder sig i tidsrummot 1814-------37, men
det or sildcert, at der blev opclyrket en hel del fra l 812 av. ela man
fik tlllatelse til at bortforpagte til opdyrkni.ng. -
I 1816 skriver byfoged Hammer, at man efter et kgl. reskript
av 1783 har hat en
11
inclretning til o p dyrkning av bymarkm1 ", til
indtgt for hvilken eler aarlig indkrves 48 skill. for hver ko og
hest, som havner. For disse penger har man opdyrket visse stykker,
som saa igj en - en del aar senere - utlgges til havn. l>ette har
clog budt paa fl ere vanskeligheter. Gjerdefangot Pr dyrt, og gjer-
clerno blir regelmssig bortstjaalet om vinteren. Ikke ongang sten-
gj erclerne lar man vre ifrecl. Leiehj lpon or kostbar og gj dsAl
vanskelig at faa tak i, ela kreaturholderne har private lkker (incle
i byen) at dyrke. Nu iaar er to lkker med ,
1
aldeles lmyttig jord('
bortforpagtet for 117 rdl. aaret. Og slik br man gjre detXhoretter,
saa kan
11
rydningsinclretningen (( ophves og dens beholdning og
kommende indtgter b1'ukes til gater og veier. Inclkjors l erne ti l
byen var til ifjor som i ,;Cl en usleste l andsby", - do blev da ut-
bedret, men dette arbeide maa fortsttes, og de utgifter kan h em-
nerkassen ikke bestride. Han foreslaar:
- 64
l. Havningsprisen forhoies til l spcl . pr. kreatur og indbetale::; til
kmneren.
2. Pengene brukes ti l forbedring av byPns gater og veier.
3. Kmneren avlggor aarhg regmkap.
4. Rydningsindretning0ns beholdning, 382 spd., brukes til narets
gate- og veiutgifter. -
Nils Bull erklrer kort og fyndig, at han or en ig i dotte,
hvorimot C. Stoltenberg nrer avgjrende betcon kelighoter vecl <.let.
.[ en lang, hiticlebg argumentation hvder han, at man br fort-
stte opdyrkningen som offentlig foranstaltning. Ganske vist or
stillingen i ieblikket saa trykket, at enhver lett.cls0 i skattebyrcleme
vilcle vre kjrkommen, men hvacl byen i lngden vil staa sig bec1st
paa, elet er at faa bylkkerne saa godt opdyrket som mulig.
Dot blir til det, at man i en del aar onlner sig paa begge maa-
ter, - man baade clriver opdyrkning og lei er bort lokker. Men helt
bra gaar det ikke. Derfor skriver ogsaa reprsentantern.e i 1817 til
byfogden, at bymarken "mishandles'' istedotfor opclyrkes. Borgerne
at levere don gjdsel , do er pligtig at avstaa, og byfogclon
br offentlig advare mot slik optruen. - JYien forrest en er det ikke
lkker til opclyrkning og jordbruk, der staar strid om, -- de er l et
at faa. Gjlcler det clerim.ot tomt t il hus. da kommer gnlclvgten
frem - likesom ved borgerbrevene.
I 1819 har Peder Heiding solgt ot hus i Forstaden til farver
H. H. Dahl, men det vi l roprsontanterne ikko fimlo sig i, - do
forl anger, at det skal Jteclrives til bortflytning. Dah 1 sker om at
faa det staaoncle, mon de sier nei; for kommunrn ei Pr tomten . Den
blev i 1805 bortforpagtet til Werner med clot for1whol< l, at hau hver-
kon skulde slge eller leie bort og ikke holUe vertshus. Har nu
W crner solgt til Heiding, saa er elet uten hj emmel, og flgelig kan
Heicling ikke slge. Huset br rives og tomten rydcliggjres.
I 1823 vil Stolton berg la lYJentz Olsen fra Skjee faa leiet rt
tomtestyklm, men Bull vil ikke. Sprsmaalet faar sin besvarelse i
en borgersamling, hvor ogsaa andre saker behandles. faar
ikke tomten.
I 1824 skriver reprsontantorne om bymarkon. Det har ikke
gaat bra mecl opdyrkni ngen, men noget beure eftersom l kker bort-
forpagtes. Nu br derfor den offentlige opclyrkning ophre, rycl-
brukes til avclrag paa kmnerkassens betyclelige gj lcl.
avgifterne forhies og fra nu av inclgaa i kmnerkassen. Dette har
en borgersamling, som blev holclt i et andet anliggende, uttalt sig
for, men byfogden br foranledige en ny samling, saa man kan faa
elet i lovlig orden. - Der holdes ogsaa borgersamling om det den
65
24. juli, og man prcicorto standpLmktot saaledes : Na:ctr en eng-
lkke blir loclig, skal don lgges til bymarken for at styrke dennes
vrdi som havnegang, mom t il gj engj lcl on lkke vecl auktion
bortforpagtes (paa mancl og kones levoticl eller deres fraflytning) til
opclyrkning. Altsaa en form for vel<sclbruk - Ryclningskassen,
som er paa 517 spd. 52
1
/2 skill. , t ilfalclcr k<Bmnorlmssen. Dotte appro-
bOL'es saa av amtet, og dermed er vi da forsaavidt incle i en ny tid
i jorclpoliWmn i Tnsberg, - og der er helt stilt for l kkesprsmaal
i 3 aar. Men i 1827 sior byfogden, at ma.n br bortanktionere Knucl
Fritzes lkker. Er eler ingen flere ledige? Reprsontanterne svarer,
at det er de ikke sikker paa. La os gaa og se! JYien bed Frans
Bull og kj bm. Linclahl vre med paa elet . . . nEkspodit ionen"
kom dog neppe istand. Dor o p lyses iaHalcl intet om no gen resultater.
JYi en i 1828 har de fant greie paa
1
at Iver Gulhaug uten tilla-
telse har sat sig i bosittolsP av ot jordstykke i Forstaden og enclog
bygd et hus paa elet. Hr. byfogecl , g rip ind! -
Paa dette tirlspunkt opclager vi en betydelig raritet i de kommu-
nale annaler. Foranlediget ved on honvemlolse i 1828 om en tomte-
strimmol ved Slotsbakkon, gjr roprsentanterne don bernerlmi.ng,
at da borgerskapet ha,r bestemt, at utvidelse av tomter til private
ikke mer skal fincle sted (vistnok holl or ikke bortforpagtning; byen
var stor nok), kan de intet gjme vocl det. Om dette blir dor ,, raacl-
stuebeslutning(' den 6. mai 1829, og anskeren, .Jrgen Abrahamsen,
:Eaa.r sin ,,tonltostrimrneiL' . - .Men ela har byfogdeu opclagot nogct
ulovlig: Glasnwster Klaus Lam1 e har voll sit hus paa Mollebakkcm
opfrt ot skur, - hvad skal el er gjres vpcl elet? RPprcosentanternP
svarPr mecl et sprsmaal: Ifjor annwlclto vi Iver Gnlhtwg for 011
lignende affre, - hvonlan or elet gaat med don sak ? - Byfog(lon
gir beskocl om baken: Ivor Gulhaug har ogm1tlig iutot galt gjort..
Han har bare opfrt et vaaningshus, hvor han fr hacldo et skur . . .
Kjbmancl F aye er (som nabo) misfornoid. forcli han frygter , dor
skal bli logi hufl for reisencle, men om el d blir tilf;;olclet, skal :j0g som
politimester nok srge for ro og ordon. Iver har flyttet et. gjrdo
litt, det er sandt, men han Fl ytter <l et tilbake, naar l'C' J>rsentantern o
forlanger clot (byfogden har Lat to borgere t il at. SC' paa forholdet-,).
Glasmester Larme derimot er ikke saa uskylclig, - han har tat til
hustomt lit,t av elet, som var grsgang, og slikt maa dl'l' sttes i:ltOll_j)l'l'
for. - Reprsentanteme m ikke enig. Iver Gul baug hm "fOlnr-
met byens interesser ", og glasmestoren rnaa paal gges at rive huset
ned og gi gnmdcn tilbake til bymarkon.
I 1830 gjentar reprcosclltnnterno, at. do eft0r beslut.n i.ng av 25.
juli 1823 ikko har ret til at disponere tomter, og hor or vi da ved
- 66
elet nwrkelig0. Bytogll.0n oplyser n0mlig, at de11 antagelse bPror
paa on misforstaaelse. Borgersam 1ingm1 i juli 1823 (ikke 25de, mrn
24de, bemerker byfogclou) ngtet JYlonz Olsen 011 tomt og sa, at
man har latt altfor mango tomter gaa til ,,])Grsonor av omhandl O<k
klasse", samt at det var paa tide at faa. stanset byenR vid0re ut-
videlse paa don maate. Men de1i ligge1' intet almindelig {o1bucl! -
I 7 aar har altsaa reprsentantomo gaat og misfori::itaat on raaclstue-
beslutning . ..
Sa a er dor bare et og andet smaattrri uten princip1el botyd11 ing
utover. Skjnt forresten: Ole Monsen har sat gjr< l C' om sin l k ke
og ela tat nogot mer med. end han har forpagtet. Han sker saa
om at faa utvidelsen som tillg. Ropnesentanteme or ikke bli rle i
don anledning. Det dre ier sig om 180 kvadratfavner, og man lmn
nru:e l a det skure; saken faar forelmgges en borgersamhng. Mon
det nsker ikke Monsen, - han forotrkkor at flytte gjmrdPt til (let
rette sted. --
Hammer or nu ikke byfogod henger, idet jo Saxilcl ti.ltraaclto i
1826 .. Men Hammer bor hor i byen , og han i:JC'ndor 16. juni 1830
en lngro skrivelse angaaowlo oienrlomsrotton til tlm1 lokke, tl\gl-
verket ligger paa.
Denne don forrige byfogcls henvendelse bcsvarC's nwcl rn lang
utredning, som er undertegnet av C. Stoltenborg, Frans Bull og
Nils Bull. Sammenhngon hermocl or den, at Nils BnJJ paa rtn-
skning et blit entlediget som reprsPntant og er cfterfulgt av Frans
Bull. Men Nils Bull finclrr allikevel, at han br el elta i bohancllill -
gen av denne sak, som forresten Stoltenberg meget omstnrlolig bo-
handler paa egen haand et par dager senere. - Ut paa hosten ved-
tar en borgersamling: Magistraten og byens reprsontanter kan av-
staa tomter mot eller uten avgift til hus eller hauge, naar saadant
ikke skjonnes at vre til nogen skaclo for byen.
Efter clotto slmlcle rl et synes rtt vrr aapnot adgang til raskrre
bebyggelse, mon stagnatiomm er <le r likefn lclt.. Der er ikke spors-
maal efter mer end to tomter paa 2 aar: gt1lclsmecl Balchen fam et.
t illg paa 150 kvadratal on til sin tomt , stykket ,;har affoktionsvrcli".
og avgiften sttes til 60 skilling aarlig, - og snekkermester SvPn
Lnn saker tomt "under Slottet" . et stykke, som honhgger hl ingo11
nytte, men faar ikke. Avslaget begrundes mod, at ela siclste stor-
t ing (1833) har lagt Gunnarsb under byen, or dot at bofrygte, at.
her kan bli mor encl nok av store og smaa hus og hytter, uten at
byen kan hindre eller bc>grnso elet. Gunnarsbo var jo pri,at gruiHl,
som byen ikke raadclo ovor. - JYlpn ellers var clor Liten trafik med
lkker og tomter i resten av den tid, ela byfogden og de "elegorede
l
+
- 67 -
mncJl' rartdclc hor i byen. Drt sees dog, at forbudet mot at bygge
paa jord, som Pr forpagtot ti l have- eller jordbr uk er opretholdt saa
sont som i 183(). Hvorfor? Fonli man or ne<1 for, at byrn skal bli
for stor, og at man Rka.l faa for mm1g<' trngeud<'.
Forholdet til Jalsbeg.
Forlwldet mellem do to magter, J arl sberg hovr<lgFtanl og Tns-
berg kommun e, har iclotholo og store vret meget godt, - skj nt
l itt krangel om grnsen har det jo vret ..
Som nvnt var det i 180D ugroio angaaencle on tomt, som grovon
haclclo latt farvor Dahl frta, mon som borgerne rnonto tilhrte byr n.
Samme aar hohlt 11 borgere grnseopgang og leverte beskrivelse.
Saa or <l et stille Jwlt. til i 1831. Da opstaar clrr sporsmaal om,
hvorvidt byPn, muligens prestPn, ska,l ht"t.ale grumlleie til Jarlsberg
av prestegaarclst.omten. Krav var fremsat i 1827, me11 blev avvist
av Stoltcnberg og Bull, som hacldo nnclersold roguska perne og ikke
funclet, at eler var bet alt noget i tiden frn 1800 ia.lfnl<l. -- FogclPn
mener, at byon l1 ar kjnpt cle andre tomter av grov0n. men ikke
donnr. Magistraten er ogsaa t ilbilig h l rtt tro, at man bor betal<'
don ,
1
ringo avgift ". I Ulri ch Fredrik Gylrlenl oves skjoto av 12. scpthr.
168B til Gustav \Vilhelm von \ Vetl el Pr TWNnt 'I'nslwrg og Holnw-
stram1 byers tomte- og grulJ(ll oir . . . R<'lHmsenta.tlknw brmrrknr.
at el a JH"Pstrgaardstomtell li gger millt i hyon. v ild r lld V<BI"\' <'Il
kuriositet, om man skuldr betale gnmtlloir :w den og av ing<'n all -
dro. Mm1 sicl on elet gjldPr ot saa l.it et helop, ka11 man vru <nig
med magistraten i , at man efter omstndighetornr faar la kmnPr-
kassen betale elet . . .
I 1833 skriver litnant Rynning paa grrv \VPrlds vegnP tErik
nynning var bostyrp,r av gotlsPt) aJ lllall bnr ha Oil grnsoopgrtng
og derefter anbringe gjnlo. - Reprscntantern<' rr oni g i <lAt frst<',
men ikke dPt. sidste. G.itclet. vil bli for dyrt i anlg og vrdlik<' -
hold uten rtt gjnre behorig nytte. Og utgifterne vecl g r;'Emseopgangen
br greven som rekvirent betale. Drr bor holll es horgPrsam li ng t.il
valg av mncl, fJOm er godt. kjPnllt.. likl'som det gaml P sihmtion,;kaJ"i.
over byens lkker br finclos frem igj en.
Samtidig br man bri11ge paa det rene. hvordan <let er m<'d rl on
gaml o tvist om farver Dahls lokke (se sidr 1n Lokken. som liggn
mellem Dahl s hus og Weydornans 0irmlom. blev i 1800 avstaat av
g reven t il ftU"Vl'L" Dahb far ll<IH. brtingel::ll' av. at lokken blPv or-
-68-
dyrket, og at byen ogsaa avst or1 sin oventuollo rot til ll on. Er lk-
ken byens, maa Dahl betale for alle aarono. Mon bygrnsen or paa
den kant tvilsom.
Saa onder striden allerede samme aar med. at der - trkkos
l od om lkken. Det fromgaar ikke av dokumentomo, hvem der har
foreslaat dot, men det viser sig, at amtmanclen er enig i, at man
kan avgjre tvisten paa don ruaate.
Lodtrkni11gen, som foretages av reprsontanterno paa byens
vegne og l itnant Erik Rynning paa grevens, gik i byens favr,
og Rynning fraskrev da Jarlsberg hovedgaard nenhvor ret og pre-
tensjon paa vedkommende jordstykke(' . - Slikt har vist ikke ofte
hndt hverken fr eller siden. lYlen 23. august 1833 bndte det
altsaa. -
Grnseopgangen blev foretat samme aar. For aaret efter se11 der
kjbmand Hans Seeberg jun., kjbm. Sren Paulsen, hker Hans
Bredock og Diclrik Olsen regning paa deltagelse i og utgifter ved
ngrnseopgangen mot Jarlsberg'(, alt ialt 18 spd. 2 mark 6 skilling,
deriblandt "for at lade inclhugge paa den saakaldte Lvrcas et kors
og 1833 til et varigt minde for efterkommerne('. - lYled r0gningen
fulgte et brev, hvori herrerne uttaler sig om skogen: at den bor
slges til uthugst, fordi rlaglig erfaring lrer, at llen ellers vil bli
bortstjaalet av tyvehaancl Salgssummen vil komme godt med til
opfrelsen av det kostbare gjrde. lYlan skal altsaa ha gjrde alli kevel.
Sprsmaalet om avgiften av den vecl lorltrkning vunclne l kke
kom man tilbake til ved gjonnemgaaelson av fortegnelsen over lkke-
avgifterne for 1834. De 60 skilling mtrlig, som grov W edel forut-
stningsvis satte avgiftPn til i 1809, or meningslos. Eioll(lomsrotten
var saa tvilsom, at ingen av pmterno haclcle lyst paa proces, og
greven lot da gamle Dahl vre f ri for avgift, men det or for galt,
at denne lkke i lange tider skal vre bortsat for 60 skill. amct,
da den nmulig0n.s kumle incll>ringe 20 ganger saa meget.". Magi-
straten bemerker, at der foreiigger tstobrev, som ikl kan omstyr-
tos uten vocl. el om. So ksmaal br n oppe rei ses uten borgerskrtJwts
samtykke, og herrerno br ikke vre uopmerksomme paa, at do
muligens kan bli paalagt saksomkosh1ingerno. - Ut paa h sten
1835 holdtes eler borgorsamling om clon omstridte lkkoavgift. JYictcls
Dahl var tilstede og erklrte sig villig til at betale l spcl. 60 skilling
aarli g fra l. jan. 1836, og dermed var borgerne tiHreds. Undertegnet
av Chr. Seeberg, J. Nissen, Prycls, Scheen, O. Lunnevig, JYlelsom,
H. BlogPn, 1'11. L. Dahl. '
- 6!) -
Bytangen og Gunnarsb.
Fra gmmnelt av eksisterte til i 1833 elet oiemlommeligo forhold,
at Bytangen, gaanleno Teien og Ns m. v. till J1-te byen, mens
11
GunllC'sbye(', som jo l aa l1dt illll paa bygrllSPn, t ill wrte Sl agen
DN var 01Hlog - som nvnt - tvil og stri<l om, hvorvidt en bu-
tik ]a.a i l>yon ollN i Slagen.
Det EnrstC' offentlige skri<.1t til at faa Bytangen skil t fra byen
fillllPs i C'Jl skrivc!s0 fra amtet i 1826. Bytm1gen br lgges uncler
]al)(l ds .imi scliktion, men til gjP11gjlcl hor Gundesby eng, Hospitals-
lnkl-::<'11 og Fn1C' kirkrlukkl' l.i'IIollf'h<tngloldwn\ l1 vilke lokker ligger
mcllf'JlJ stH<k11 'ronslwrg og llC'liN bymark l gges nndPr byen.
JYLm ;.:kul<l< tro, dPt var pj, fornuJtig arnmgement, m0n datillc-' ll
;,;aa eld ikke sli k, og nprsPntankmo avgir 0n lrengrf' botnlming
l!lOt fon-;lngl't: B:yhl.llgC'll er ved lH, iostNPtsdom av 5. febr. 11011-
lagt t i l og skal modvirlw til byfogdens avlonaing (!), on
stor llolr av ,;jnhrten guar ovPr cl<ottf' pmud, og by!ogclen har leUero
for at vre Rk<ll't,s f' Jnlwdsmancl f'n<l nogm1 anden. Mak<skiftet vil
bli da.mlig for byf'H i og for sig, og hvis Byta.ngon kom ml' l" ti l at
ti lhre lnmlnt, mtpnos ele r vid mark for mi sbruk i hand olsanliggen-
clor. Det Jwl0 vil bli til slmlle for byC'Hs nri11gsvoiC' og vre .inll-
grep .i <IC'11s rdt,igh<t< r. dager S8llOre LLtarbe.iues en ny {ore-
stilling om saken, -- saa mngon vgt la do p<ta at bcw<Lrf'. forho l. llot,
som clot v<tr.
Aarot efter htr cleparb'JllOHt<'t sporsmaalrt. 0_1) i forbinclel;,;e mecl
en del umlersokolsor angaaenclo skole- og fnttigvsenot. Bygrmnsen
br flyttC's, Gun<l osbyloldccrno kommer rnocl i byen. Rerp<ta
svarer ropr>wntantorne, at det viltlo bli til nubNegnelig skade for
rlon min< he l ykkelige kj<,bstacl Tunsberg'(. Tingrn or den: I_jaJlC1s-
folk har slik ur imelig trm1.g til at flytte til byen, hvor clo ela oc1e-
lgger :-J ine :>killi11grr og clerotter tal<ler elet offentl igo t il byrde.
Rcl<ligvi s ktr hyon hittil saa JJOgf'lt lmHl e kLm11 et regulere t il gangen
vccl at mugto at leie bort lu1 8tomtor. JYien kommer Gunnarsb nwcl
i byen, vil eiol'lw av llisso lokker maatto bofrygtos at villo slaa
doren op paa vidt gap for alle, som har aldrig saa lite at kjopo for.
I\ut dC'n amlPu side v.il <lPt. vre et stort tap at miste Bytangon,
811 rl'thglJPi, son1 r r os t.ilk.il'Jtdt ved lJ()if':>tnotscl om.
N;ta hore,; i11rd IJH'r til :,;akon , for rC'prsPnhmtorno i 1834 be-
merker, itt sic lsto .;torti11 g har lagt Gunclcsby<' undm- byo11, og at eler
d<' J'Lt'v fr)lgpr fare for altfor megen bobyggels0 u v folk, som iklw
b LLrcle bo .i u y on.
- 70 -
Mon om hvor meget .. Byhmgen" var - og altsaa, llVor megpi,
dc:>r VP(l loven av 22. jL1li 1833 var overgaHJ, f rit Tonsberg t il Slage11.
fores eler stli<l i 1835. Pastor Holmboe i f:lem sluivor nemlig til
amt,pt, og spor, om Huusoen h ru fulgt me!l. Stifts direl<tlonen ha r
antat, at Tnsberg bor sorge for rlo fattige paa nen . Skal det si ,
at den baade gei stlig og verdslig skal tilhore byen? Nu vet rl o11 S
beboere intet desangaaen( Le. Nogen lar begravel ser for egaa til Sla-
gen, andre r eiser med barnedaap til Vttll, Han for sin rl el , prest en ,
har ikke vill et ngte. naar ingen anden har gjort det. I 1833 blc:>v
eler neppe betal t fattigslmt c:>llor kirketienrlP. i 1834 <lol"imot hl lanrld.
Nu krvor saken avgj0 J"Pll'lo. - Foranl('clningcn til ]Jas tnrons i ud-
skridolJ Pr, <Lt en mand derut e e1 sat i g]ldsfnosel - famil1.e"
b ' .
har intet at levp av. og man vet ikke:>. hvem rler skal ta sig av de11.
Men saa taar bye11 S sognepn'st, ln. A bel, sakon til uttal elso. og
ha,n uttnJer Rig 111egd fyn!1ig Olll for]J ol clOlJO: J__.ovon ll <IWllCl" bn-
stemte gaarde. som til ];,egges Sem, men nviJor ikke Huso. Hoste11
1834 blov et kolora-lik !le.rut dnJ hegravrt i Ton::;brrg, saa s un(lh ots-
kommissionon l1ar altsan ment, at lovon ikke tok Hnso med. Mn11
maa fomn!lre Rig over, at, prestPJl i Selll bLr s ig av kirkefor rot,nillgl'l"
for HnRn -foLk landslov011 or da vel go!l nok ,,antoritPt fo r sognP-
prost Holmboe-' ! - Dnrrfter l1r. Abel: "Tonslwrgs sogno-
kald fik Vt'<l kgl. reRkript av Ul. mai 18ml, har t,apt saa
meget i sin lrm vecl lovc' n av 1830. idPt, dcet lwmvecles rlP mest for-
mnen!lo av prestegjldrts inclvamw,e, at !let ikke taalrr mer inrL-
skrnkning i incltgter". 8aa l11go Husn ikke vc! L lov c'r ovMfnrt
til Som, faar prr::;tcn eler holdr fiJ1grrnc:> av fatet , ..
Idet ropr<DSelJbntorJJe sklLl avgi erklcoring, v iRr r rl rt; Rig at rlc
Pl" uenig. Soebnrg skriver, at det er bol<i enclt, at, Husn i vPnlf'lig
honseemle har hClllJ ort nmler l all(kt, men (i p,t ser nt til. at, r>rn goist-
tilhorer byen. Det er forresten. skri vr r han, ,, besywlerlig, at
1kke byens tal::;mancl i 1833 (stortingsmaml, kj0bm. FraJts B1 1l l)
srget. for - i(kt kjrn en gik tapt, - at ikkr Rkallet. paa sammr
tid paafulgto" . - Uttalr lsen er ikke vidr rl' formeL men dPrirnot
stram nok Kj rnon v: 1r Teioll og Kss, men skallet Hnso. - R e-
prsontantcn NiRsen t ili'oi.or , at hm1 enig i elet forfite. H'' a<l sakPll
selv angaar, da taler billighet for. at nen ogsaa geist lig kommer
mocl i lalUlcLi striktet. Han or i tvil om. hvem eler har for snrgr lses-
pligt overfor <LP fattige derutc, ::;aalng<' forhol!lPt ikke r r onln ot.
Der gik mm1ge aar . fnr forlJOldet bl ev helt onlneL Rusos oml e-
lige overgmlg til Sem famlt ikke Rtecl fo, i midten av firtiaaren e.
- 71 --
Skippernes kjopstadsskat.
] J.SlG- - l 7 sres ligningslwmmissionen at lHL bcstaat <W Anrl ors
Lillflahl , Conracli, .Joh. Dannehl og Hans H. DnlJl. Der opstaar i
!l enne ticl on sak sou1 omfattes me!l stor interesse, nemlig spors-
maalet om, hvorvidt skipperborgore, som bor utenbys, men har
borgerbrev ?g
11
nri ng" her, kan ilgges kj pstadsskat. Lignings-
kommissjonen og reprsentantorn o mener jo, men amtmanden er
imot elet. Dor hol <l es borgorsam ling om dot, skat besluttes utlignet
og utpantning i tilfml!le fOtetat . Det gjore::; , men voclkommoncle
ngter.
Saa skrivor r nprmsentantrme i 1818 til ovnraudi tor Hjoln1 om
saken. Dor or pantet, mon for drt forste or rlor beregnet for ::;tort
og denuest. er dor ikke gjort mrr vod det. Og byfogcrl
Hammer vil i11tot Nu maa ln. ovorauditren paa byens vegne
og r egning sig av saken. Ojm1 part av samtlige dokl1mentor voll-
ligger . . Dette rr den 12. oktober.
Don 21. november skrivrr amtsforvalter Niel sen, at ha11 ikkP
agipr at pantr Lltnnbysborndn, ::;om har borg<'ri'ikap i 'l'onsberg, fo r
hml faar sit tilgorlrhavonde for clr forrige par1tninger.
J)rtte skaffer adskillige vanskPlighrt er. HvPm sknl 1wtnl<'! H_y -
rogdPn kan vel ikkr> forslwrJtore av statens in<Jkomstrr!
IJe fl PRto skattodebitorot or skipporo paa Notor0, !lP ll ot>tP RkaiJrr
paa 3 spcl. 68 skillin g, og det fiamlocle skatto1J<' l0p 341. spcllOO skil-
l ing, minus l S]Jd. , som on botneskippcr har indbetalt i Rolmestrmlrl . -
Efter honve]l(lol sP fra li gnill gskommissjmwu skriver reprsentm1tornr
(Lell 23. november paany til Hjel m om saken og boklager sig. Han
har ikke svar et paa deres brev! De sonder nu rl onne skrivelRe me!l
major Geclclo og henviser til , l1vacl hau munrltl.ig vil forebringe. -
Den 3. doobr. srllcAr do staten om fri sakfrsel - bmloficimn pro-
coss us grat uiti - overfor do 85 uvilligr skatydere. Om det or det
raad, som Hjelm h ar git Goddo, vites ikke.
Kort oftor slu i ver bytogocl Hammer, at han h ar faat en rosolu-
t ion i sk[Lttesaken, blandt andet gaacndP ut paa, at am!sforvaltProllS
:fordring maa sterkt reclucoros. Hvad menr r reprsentanterno om
cletr Do svarer, at do baier sig for dopartomontets avgjr elso mrrl
hensyn til dotte. Forvrig skriver clepartemrntet, at byfogclon og
do el egorede mncl har pligt paa sjg til at skaffe pengene, skatte-
belopet. Enten maa skatterne iuddrivos, eJler man maa skaffe pen-
gene vecl ny utl igning.
- 72-
Delte billctle er fra !SGS og- trnger overfor ungdommen og indflytteme
sin fork.Jnring.
Taarnet paa Slotsfjeldet er det gamle trtanrn, som blev opfrt i I SGG
og brndte i 1874. Mollen paa bakken rr litt synlig, "Stormllen" sees tyde-
ligere. Hverken folkeskolen ved fjelclet. eller middelskolen fincles paa elet, -
de vnr enda ikke opfrt. Det gaar saaviclt an at se det gamle sykehus, som
stod, hvor kjbmand Ole Svenscns villa nu stam . Det brndte "h 1871. Den
gamle prestegaarcl, som brnclte samtidig med cloUor Lorentzens gaarcl \i 18GS)
-- 73 -
sees. De gande sjliuser i. Nonlbyen og kousul Christiansens skihsbyggPri
likesaa. Paa beddingen staar "Skjold".
Vor Frue kirke er revet og raadlmset opfrt, men derimot ikke basar-
bygningen og brnndvagten.
Paa havnen nrmest Fagcrheirn ligger "Glarus", utenfor den "Professor
Hans tren", som senere blev brygge i Aasgaardstrand; utenfor den igjen
"Ranget ". Lngre syd- omtr. hvor slippen nu er, ligger "St. Olaf", et skib,
som i sin tid var et av landets strste og flotteste,
fra l 900. Det lrnger ingen forklaring . Det er ;tit vsen tli g det Tnsberg, vi har idag - saa langt, som billedet rkker.
- 74-
Den 25. febr. 1819 meldes, at rlepa rtem.ontet har tilstaaJ, byen
tri sa.Jdorsol mot do utenbys skippere, og at prokurator L. B. Franck,
Tnsberg, skal fore saken paa byens vogna. Dette siclsto C'r repr-
senta.nterne ikke helt tilfreds med. De skriver til Hjelm og ber
ham ialfald fo re saken for hiesteret og ogsaa gi raad 1m Rtraks. -
Den 8. mars bemerker de, at amtsforvaltor Nielsen bor fa<L paa for-
skud" sit tilgodehavonclo for utpa.ntningerno, hvis han <>r tilfreds
med elet (av departementet?) nvnte belp. Det er han vist, for
sprsmaa]et nvnes ikke oftere. Derimot melder Hjelm ut paa aaret
1820 (han benvnes ela "regjeringsadvokat") at skattosakon er vundet
verl h oiostorct,_ Utpantningorno skal gjlde. SakcnR omkostninger
ophves. Det vi l si: Hj elm skal ha 100 spd. , og <k sen <l os nio-
blikkelig.
Tnsberg va,n<lt saaleues s in skattesak, men lmrlck ogsaa en -Eor-
t rinlig advokat, Jonas Anton Hj elm. - Kjnbsta<lskattpn h lov OjJ-
hvet i 1837.
Gatene og tol'vene m. v.
Byon hadrlo fra. gamiJJelt gater - haallC' hvad brC'dclo
og bro lgn.i11g angam - og t.o t.orv, ot voll norrlr<' og et v<>d son-
ore l\irke. Men nat.nrbgvis var elet ikke torv i vor op-Eat.ning <LV
ordet. 8maa aapne pla.c1Re, som man handl et litt paa. J)pr blev
gjort et og anrlet for at ntlwclro forhol<kll <', men noget- :w boty<ln i11g
tillot. byens resurser ikke.
I 1816 forhandl es 0111 at nedl ggo en gate, som be:[all( lt.cs at
vre ovorflnr1ig. hvilket jo ikke var nogot godt t egn. Roprsontan-
terne ngtor dog av hensyn tjl_ konsekvenserno at gaa med paa det.
Men nogot nvnevrdig arbe ide for at faa tingene istand gjres dor
aapenbart ikke aare110 utover. I 1820 klager tolclkasserer, ma.ior Vagel
over gatens sld,te tilstaml utenfor sin gaard. Han sokor om at faa.
cl en opa.rbeidot. - Nils Bull or 0nig i, at gatene i <lot hel e or claar-
lige, mon naar man uzke h ar raad til ttt gjoro noget klkkelig, vil
el et vre at fornrme <lo at ta ot enkelt stykke. - Stolten -
berg synes, man br tn rl otto lille stykke paa 80 kvaclratfavnor.
Som det nu or, r es ikoror man at kjre snncl bmndspriten, hvis den
skal ut.
I 1827 skriver byfogecl Saxild:
Naar man passerer Store l anggato, hur man et minclro behagelig
syn. Det or hospitalets loknm og al den menslighet, som er i gamds-
- 75 -
nuumet. Som polit.imos+er har jeg rlfm pligt at paase, at der er
orden i ti ngene. - .Han spor rl erefter, om <l er ikke br vr e planko-
vrk om rlette gaanlsrum. Desutcn fincle r hau, at trvrket om
bronden utenfor raaclstuen bnr mal es ell er tjres. - Reprsontan-
t erne svar er, at tirloJlS tand har mlelagt inclhegningen mellem raacl-
stuen og hospitalsbygningerne. Enig i. at. el et br gjres istanrl.
Det lmrde vret gjort for, mon nu l1ar mm1 jo hat skolebygningen
og prestegaarclen at stri mod . ..
I mai 1829 skt'iver veiinspektren, Hans Seeberg jun. (opnvnt
av om gatebrol gningen. Han foreslaar, at der slm.l
gjres istand : i 22 kvarlratfavn er, ved Fra,ns Bull og
pro.Eessor Horn 17 taVJlc r, voll Sam. Ber ontzon og raadhLlset fav-
n er , paa andre steder 8 tavn<>r, til sammen 60 favner, som Chnstoffer
Ac holl estacl er vi lli g til at gjoro istand for l mark 16 skilling pr. favn.
.Der vil meclgaa ca. 00 ls sten og 50 ls S:1l l<l - Byfogden er enig.
Reprsentanterno ogsan.. 40 skilli ng pr. favn or ikke llbillig.
I 1832 - dm1 6. jannar - skriver kirkevrgo And. Melsorn, at
kirkog<Larclen om Frue kirke or i on boclrCJvoli g Eftemt
muren omkring (len fn 1 f!rr<' aar siden or nPclrevot, har vanclet faat
frit lop, og si<l011 ln an !ntr begyndt at bruke pl aclsen som torv. er
dnt blit rent ilde. Det. er nu saa {ul<1t av sbtm, a.t man tilfots har
vanskelig for at kommo ti l kirken. Derfor bnr placlscn og de til-
stCJton<le . - G20 kvaclmtfavncr - stPnsttes.
Kirkevrg<'11 gj c,,r doRnten opmerksom paa, at- tomten efter Nor-
cl ro kirke --- T.1anronti kirke, som blev 11 edrevet i 1810 - ligger,
so1n dEm l aa, ubrukt og unyttig, og at 1nureno omkring falder necl.
Enten bor tomten 11 u slgrs til incltgt kirltoll eller helst llt.-
]gg8s til tor v, saa 1m1r1 kan slippe af hm "vort tempel (altsaa Fnw
kirke paa torvet) ti ln1kkot av h cst<' r og fkreat nror med rleres
urensligheter''.
- Kirkeinspoldionon , byfoged S?.x ild og sogneprestArentz, fore-
shmr paa gruncllag av cl<>nne h envendelse, at st enst.ningen iverk-
smttes, saa man ogsaa h nst og va,ar kan komme til kirken uten <tt
gaa i vand og snavs, og a.t Laurenti kirkes tomt, som nu har ]l en -
l agt i 20 (22) aar, f"lges ved auktimL Vil byen ha pladsen til torv,
maa den srge for at bli ei er. At b01tgi kirkens ei endom, vi ldo
:formentlig vre urigtig, - si er kirkeinspekti onEm.
I anledning av rletto {or-langer stiftsrli roktiv1le11 uttalelser av
provst Ottese11 og amtet. - Amtmancl li-yo bemerker, at vil byen
h a placlson, bo r clon vre fortrinsberettiget.. ltoprsentanterne br
uttale sig. Do gjr - allerede 18. januar. - De skriver, at det
vilcle vre t il "ziir og prydelse" for saavol kirken som torvet at faa
- 76 -
Er det sua, at det eminu indhegnecle stykke om-
kring kirlwn lmr henlagt clo lovbefalte 20 f1ar, da br gjrdet rives
og det hele paa en gang planeres og brolgges, hvorved kirken vilde
"erholde en aldeles fiin beliggenhet", det hele til forskjnnelse og
nytte. -
11
Angaaende 2den question" uttales, at det vilde vre tjen-
lig og onskelig at komme i besidllelso av tomtou, vel ikke for at
bruke rlm1 til torv i "aktiv hensoell(le" , for elet nuvrende er bcclre,
JlJ Gn som aapen placls, iclct clcn paa alle sicler or omgit av lclgamle
trr, som bl. a. er fortrinlige som beskyttelse i ilclebrand. Breclo
gater og aapne pladser er en akvisition. - Paa placlsen staar eler
forresten et hus, som benyttes til at an bringe branclrokvisiht i,
sproitcr og seil og aml ot., som tilhrer brnnclvsenot. Privat eie
med bebyggelse maa bestPmt fraraaclos. Fnldor rlr>r rosolution om
salg, mna eler holcles horgersamling om kjo1Jet og om jJrisen. -
rbocligst Frm1s Bull, David Faye. --
Efter dotto slmlclo man tro. at kommunen lwm til at k.iopo kirke-
tomten i 1832. Det blev imidlertid ilden tilfldet. Den blev solgt
Nicobi Bnmn, som fik skjte 6. liovbr., for 250 spcl
Mon saa skriver byfoge<l Koss i 184B, at m1 hor kommunen
kjpe rlen av mglor Bnmn Piecle saakalrlte Lcntrentii kirkegmtrcl.
Det skade, sier han, at kom mttnen ikke si krot sig tomten, ela
den var tilsalgs sidst, for 11u vil Bruuns enke kt 400 spr1. for don.
Denne gang gik elet- iorden [or <let byfogde11 nvnto lwlop.
Komrnunen har skjoto av n. clocombor 1848.
I 1833 leveror David Faye en l ngre skrivelse om torvets
brolgning: Da -pladsen omkring kirken nu er under stenstning,
br man ta resten mod, saa det hele kan kornmo iorden. Der blir
200 kvaclratfavnor til, og clot km1 bli for 108 skilling pr. favn,
hvilket er 3 skilling billigere, end hvad kirken betaler. - Chd.
Soeberg, som er kst.. reprsontant, er ikke ganske enig. At bro-
lggo l bvns brPdclc mot kirkens gnmc1, vil v<.ere tilstrkkolig.
DesntPn or lH'talinge11 for l10i. ])pt 11oclvcmdigA kan utfres for
88 spd. JYlpn sakPn bor 1wlwml1<'S av 011 borgersamli11g. IlnicliPt'-
tid : El tt.l'l'jll'Cl!Oreno O. Olsc'n og A. vVilhelm,;on til1>yr sig at ntfrn
det hele arbeide eftor Faye;, plan for 160 SjJcl., og da gam Sooberg
med paa eld.
- 77 -
De stytende mnd. - Litt strid dem imellem.
,
1
Elogoredo mnd(( som byfogdens raaclgivero nvnes allerede i
1750. da ]Jastor Mi'tller utga sin Tnsberg-historie.
I 1'77'5, cb don ,
1
gamle protokol(( begyncler, er Poter Coegius
kst. byfoged og Anclr. vVulfsLerg og Nioola.i Thmne ,
1
elegorede mncl((.
Stol ten berg-slgton er al1eroc18 ela roprsontert ved Anders og Jacob
Stolten borg som deltagere i borgorsamlinger. Av Bull-familjon er
Martinius nvnt.
I 1779 or Ove Gjerlv lVIeyer byfogecl. Reprsenta.nterne er
Thra.no og Martinius BulL
I 1798 reprsenteres borgerne av brtlreno Math.s og Andreas
Foyn.
I 1799 er raadm aml DalJ l byfogocl, Math.s Foyn og Carl Stolton-
berg reprsentanter.
I 1805 mter Hammer som byfogecl, mens repisontantorne er
de samme.
I 1814: Hammer. - Math.s Foyn. Stoltenberg.
I 1815 sker lVI. Foyn sig entlediget. Utpekt av borgerne og
opnvnt blev Nils Bull.
I 1824: Hammer lJyfogocl, reprsentanter Stoltenberg og Nils
Bull. N aar Stoltonberg var paa tinget, var Henr. Stoltenberg kon-
stituerot.
Sidsto gang Hammer movnos som byfogecl (magistrat og politi-
mester) var 17. ju11i 1826. Saa har man som konstituerot Schrder,
intltil Saxild JttstedPr sin frste som byfogPtl 29. august
san1n1e a.ar.
I 1827 er Sam. Foyn enkelte tider istedetfor Nils
Bull. Enkelte ganger i 1828 likesaa.
Saxild er byfoged hele cletto avsnit ut., - er elet til i 1840.
I 1830 er Bull blit rcprsenhmt isteclet.for Nils Bull, iclet
sidstnvnto skte entlecligelso. Om Llen borgorsamling, som valgte
Frans Bull, staar der intet i borgerreprsentanternes protokol. Det
hnger formentlig sammen med, at byfoged Saxild l)aa clenno tid
hadde ledelsen og indfrto det i ,
1
sin egen protokol".
Dotte aar er Carl Stoltenbergs sidste, det er hans dclsaar, og
i hans sted vlges og utnvnes David Faye.
I 1834 nsker Frans Bull at fratr. En borgersamling gir gros-
serer Foyn cle fleste stemmer, men hmi
11
anbragte som grunc1" for
at undslaa sig, at han var overformyncler, og det goclkjenclte amt-
- 78 -
manclen og utnmvnte Christoffer Seeberg, som trefiro aar dorcfter
blev byenR frste ordfrer.
Samme aar frasi er F aye sig. Utpokt og opnvnt b i<'V .J . Nisso11.
kjobmand som alle cle andre.
Det, som byen mter det kommunale selvstyre - formandskaps-
loven av 1837 - med, er altsaa magistrat (og politimester og by-
foged) Saxil d og reprsentanterne Chr.T. Seeberg og .J. NissBn.
Mellem disse byens styrende mnd var i elet hele og store -
efter alt at dmme - forholdet goclt Me<l Hammer var dor - saa-
vidt man kan se - bare en E'llPStP liten krangel, don om t.ornton
til Panele i 1810.
Hvad nu selve situationen, formen for byens styrelse angaar.
da ser det ut til, at der lmcler Stoltenbergs l edelse var oparbeiclct
en praksis, som byfogderno biet sig for. Den gik ut paa, at by-
fogden ordnet clen rent embedsmssigo side av saken, mens roprm-
sentantorno i regelen baade grep initiativet og voiocle tyngst i alle
de avgjrolRer, man hadde rot til at ordne horhj emmo. Dot hndte
meget ofte, at roprsentanterno satte sig i forbindelse mod de hiere
myndigheter: amtet, stiftsbefallngsmanclen, regjeringen, kaucelhet.
Og fyndige forestillinger var elet, de sendte, - elet or l Pt at ind-
rmme. Flere av dom maa ha vret bont frem betydel ige stilister.
Men formen skiftet med de skiftende tider. Dot. 1:10111 fra frst
a,v i den periode, elet h er gjlder, var aller-unclenlanigst.. undenla11igst.
aller-rbdigst eller rbdigo pro memoriaer gik over til at hli kort
og greit: V ort svar.
Men godt var samarbeidet idethel e tat - aarene utover. Hor-
rerne bandt sig sammen i den flles opgave : Byens vel.
Der opstocl dog visse rivninger med byfoged Saxild, som kom
her hsten 1826. Det ser ut til at ha gaat ganske lunt fra forst
av, mon saa tonwt honerne sammen i kompotencestrL<hgboter i be-
gynclolsen av amet 1829. Det gjaldt kanalen. Eller rettere sagt.:
magistratens stilling til borgerroprsentanteme og borgersamli ngorne.
I slutningen av 1828 hadclo havnekommissjonen (Geddo, Saxil d,
Hei cling) faat en forestilling fra havnefogecl Bruun om, at enten maa
der bli strre seillp i kanalen, eller ogsaa br dor bygges brygger
paa 'rrlobugten. - I anledning herav berammer
en borgersamling til den 9. febr. kl. 3 eftermiddag (altsaa i 1829).
Nu var elet nok saa, at ordningen tidligere hadde vret den,
at cle to parter, reprsentanterne og byfogden, efter overenskomst.
hadde berammet samlingerne, mon det var forlngst i praks is blit
- 79 -
saa, at reprsen trrntonw gjorde elet. Do lot si Ill pelthon unclerfogclon
besorge kmlclgjrolsen "m11trommet".
Men detto folto Saxi ld sig stclt over. og vr:cl denne l eilighPt
sa han fra om. at efter sakens natur mn.attc borgorsamlingen staa
under l Pclolse. Han utba sig nprsentanternes forslag
a.ngaaencl e det foreliggende emne.
Paa clet.to svarer reprsontanterno, at for do faar reclo paa, om
cl en forndne pengesum kan tilveiebringes (altsaa til utdypelse av
kanalen ell er til brygger vecl Trlen) kan cl.o ikke utarbeide forslag.
Men byfogden fastholder sit standpunkt.: han skal ha l ecl elsen, og
de skal utarbeide forslag. Og om dotte blir dor en hel strid, som
roprsentantorne ogsaa forelgger for amtet.
I en skrivelse av 24. februar gjr de amtet opmorksom paa, A.t
de tidligere altid har sammonkaldt borgersamlingerne. Nu har de
gjort det samme, men med iagttagelse av don formalitet. som by-
foged Han1mer i sin ticl henledet opmerksomheten paa, at de har
forelagt don r:;kriftlige imlbydelso :for byfogden. Do sender amtet
avskrift av hc-1lo korrnRponclancon og spr, om elet ikke er deres pligt
at sammenkalcle mote. Hvorpaa clP umlorrettor by-fogden om, at de
har forelagt saken for amtet. (Dot er karakteristLsk, at samtidig
med dotte har man clon t.ic1ligore omtalte lille strid om stol ene til
raaclstuen).
Der er ogsaa i denne tid en del ugreLe angaaende adskillelsen
fra Holmestrand, og reprsentanterne er aapenbart kommet i t.vi l
om magtfonlPlingon, for de bor byfogden sammenkal<l e en borger-
Ramling - istoclot.:l'or sel v at gjre elet. Der blir ogsaa holdt en
samling den 6. mai, og dor er elet stri el moll em StoHon berg og Saxilcl
angaaende reprsentanternos pligter, - byfogclen nvner reskripter,
som den gamle Eiclsvolds-mand og borgerreprsentant ikke kjender!
Derpaa gjores dor forsk paa on liten kommune-revolution i vor
freclolige by, idet byfogdPn og en del borgero holder "samling(( uten
at borgerreprsPntantoJnp vet om elet -- iaHal<l uten deres med-
virken. :Mtet holdi"es dagen efter sammm1stotet mellom byfogden
og Stoltenberg, altsaa rlon 7. ma.i.
Den 9. s1uivC'r saa reprsentanterno og Rier, de har hort, at. dor
skal vre holclt et. mte for - at vmlge nyo borgerreprsentantor!
De ber rbdigst om at faa beskrevet, hvad clC'r gik for sig. De
faar ikke svar straks. Derimot faar clC' samme clag en skrivelse fra
byfogden om et andet kommunean liggende., - altsaa betragter han
cl0m som vrende i fnnkt.lon.
Mon den 11. faar do beslcPd: DPr blev i borgersamhng dPn 7.
bestemt , at der fra nu aY skal vre 4 borgerreprsent.anter, at der
- 80-
flgelig skal vlges 2 nye, og at der etter hvert aar den lclste ut-
trr. Mon beslutningen kom av, at man fandt Stoltenberg at vre
for gammel i placlsen , og at man nsket "litt bevmgolighet " i det?
R oprsontanterne h envender sig selvsagt til amtet med besv-
ring: De har i mango aar forskt at gj r e sin pligt og har ikke
bedt sig fri for det besvrlige og utaknom lige om bud. F lgelig er
der ingen vacanse og ingen adgang til at foreta valg. Er ikke det
hie amt enig i, at slik or stillingen? I og for sig er det vol ikke
av stor betydning, mon det er det, at nu gaar det paa r en ]s ...
De minder om forosprsl en av 17. november ifjor om striden med
byfogden og meddel er, at nyt valg er berammet til 16. ds. Deri
agter de ikke at delta.
Samtidig utvikler der sig en skarp feide om et skolosprsmaal.
I denne indblandes ogsaa sogneprest Arentz, som jo danner ,,skol e-
inspektion'' sammen med Saxild. Reprsentanterne skriver til bi-
skop Srensen om saken . . .
Det tar tid, fr man :f'aar svar fra amtet, og imens fortsttes
striden. Nyt valg blev dog neppe holdt. Ialfald traadte ingen ny-
valgt i funktion. Men at mango borger e stod paa byfogden s side
fremgaar av don omstndighot, at i en borgersamling, som r epr-
sentantorne hadde indkaldt t il don 5. juni, motto bare 4 mand:
Stoltenberg, Seeberg, Sr en P aulsen , Thomas Schoen. Samlingen
blev holdt i anledning av, at byfogden h adde hvdet, at man ikke
hadde ret til at beslutte nogot , som medfrte uttllinger. Hoprson -
tanterne skulde bare 1aad{ore sig mod borgem e, f0r do avga be-
tnlcning om det , som forolaa. Se r eskript av 20. ::tpril 1.791, - s::t
byfogclon. Her hadde det jo i praksi s artet sig ganske aml od olles. -
Mon {iromands-mtet (N. Bull var syk) fandt ikkA at kumw foret,a
sig nogetsomhelst . . .
Den 14. august skriver r oprsontanterne til amtet og ber om
svar paa foresprsler av 24. februar, 11. og 12. mai , og 2. soptem ber
:f'aar de fra amtmand Rye elet svar , at r eprsentantem e h ar r ot til
at utst ede indkaldel se til borgersamlinger og l a den em bodsmand
kundgj r e samme, som alminllolig besrger kunclgj r elsor. Derti l er
han forpligtet , naar ktmdgj r olson intet lovstridig indoholcler.
i eblikkehg forlanger de saa borgersamling. - Men magistraten
svarer med at meddel e, at amtet l1 ar git ham r ot i , at roprsentan-
t erno br skaffe de oplysninger og forslag, som han bor om. Hvis
do i en sak ikke vil eller ikke kan elet , og magistraten "ikke finder
sig foranl ediget til selv at tilvo[ebringo" oplysninger eller forslag,
vil saken strande. - Men allikevel holdes ll er da borger sam ling mell
12 deltager e. Det gj aldt kanal en. -

- 81 -
Der er litt krangel ogsaa amet efter. Byfogden gir det - trocls
amtet s uttalelse - utseende av, at han m::ta "tillat e", at en kund-
gjrelse om borgersaml ing "om t r ommes", og gj r opmerksom paa,
at det er han, som slml paase. at privileg ieme overholdes. I elet
aar betegner r oprsen tan t orn o sig som "byens formncl" og skriver
di rekte ti l amtet om handel srettighetorne, om Rt spr smaal , som
byfogden ikke engang vilclo latt dem faa uttaJ e sig. Forhaabentlig
vil - sier de - det hi o amt tr o likosa::t godt paa os som paa
11
denne man el" . . .
Men fra -1831 av f0res der atter fredeli ge forlmndlinger med
byfogden.
I 1835 faar man on smule strid med sogneprest Abel. Denne
har nemlig skrevet til stiftsdirektionon og sagt, at prostegaarclen
ikke har vret ordentli g vedlikeholdt paa 8 aar. Mon da melder
Frans Bull og Dav icl F aye s ig med krav paa at faa gi besked. De
er ikke r eprsentanter nu, men de 8 aar faldt i deres periode, og
hvis ikke presten vil FLvgi on grei uttalelse, forbeholcler de sig at
gaa lovons vei med klager en. Imicllerticl h ar sogn eprest, Abel aapen-
bart vret en frerl c-ms maml ; for han skrev OTl erklring om, at han
aldeles ikke har villet forn rme herrerne, 0ihell er b1breide Jern.
"Det er systemet , sorn or galt, - man sparer .1ma skillingen og
lader dal eren lbo" . ..
Den erklring lot <le fhv. borgerrP]Wsent::tnt<'r t,inglyso, og dPr-
med var den affr e avgj ort.
Byfogecl Saxild var forresten ogl'a::t bl aml et iml i striden og
optrnadt,1, lwlt. ul-. paa horgL' I"rPprsenhLnt.f1 1"1Wfl ,;id1; i sakL' n.
Politiet.
Smn nvnt. var byfogd en - foru(,on at vro magi strat -. og-
saa polit imester. Noget stort personale hacld <' han ikke - i 1814
vistnok bare en betj ent og en trPfire vgterP. Det ser forresten ut
til, at politl-, privileg iebetj ent- og umlPrfogedf:o rrntningorne for en
cl ol var blandet sammen.
Den 11. decembor 1816 skriver byfogerl Hammer til 4. departe-
ment og formel der , at undorfogecl J ens Hoff er ,,80 aar gammel og
saa skrpelig, at han ikke i dette aar har kunn et forestaa sine em-
bedsforretninger, som im id l erti el er utfrt av p o li tibetj en! An dors
Thygerd, hvis forretn inger igj enmaa iagttas av a rre"tforvarer Jonas
Det. br, si er byfogllon , ordn t's san. at, 'rlt ygPrOll blir
(j
-82 -
underfogoc1 og Steffenson ]JOlitibetjent. Mon av si11 e l cmn inger br
cle ela avgi 10 spcl amlig til Hoff, som forresten maa bli at for:-;rge
av fattigvsonet. - Reprsentanterno har intet irnot elet, da jo by-
fogden maa vite, hvacl de to dner til. Do kalcl er forresten 'l' hyg0rod
"bytj ener " og forutstter, at Steffensen skal forr ette baacle som politi -
betj ent og arrestforvarer.
Det viser sig, at arrestforvareron incltil 1817 ikke har hat fast
ln. Byfogden synes, dette or galt. Arrostforvarerens pligter er
byrdefulcle, idet han er forpligtot til dag og nat at motta arrestanter
saavel fra byen som de fra landet, ,.som politiet opbringer, hvori-
blandt ikke sjelden findes avsindige personer, som l1 ele uken ikke
levner ham roe nat eller dag". For rl ette samt for at holcle rent og
hj lpe politiet, "hvi s personal e er saare svagt", er han al ene tilstaat
bruken av en stue mellom de trencle arrostvr el sor og et litet kjk-
ken foruteii de bestemte 4 skilling dagen for hver arrestant. Det
er en mand som Jonas Steffensen ikke tjont med - saameget min-
dre som politibetjent rrhygerd formedelst et fald har vr et krpling
nsten hel e amet, saa Steffensen har maattet forrette. Han foreslaar
20 spcl. 'aarot av byen og et lignende belp av landet (amtet).
Reprsentanterne finder elet meget tvilsomt, om man i en tirl, aa
borgerne maa ngte sig det nrlvoncligste for at 8katter og
bankindskud (slvskatten) br gaa til nyo lnninger. Mon arrel:lt-
forvareren har meget at gjre og en kjedelig stilling, - han faar
faa 20 spd. amlig, dog ikke fra l. januar, som byfogden foreslaar,
men fra l. oktober. Det faar ogsaa vre en betingelse, at amtet
ikke lgger beslag paa arrestrummene, naar byen selv har bruk
for dem.
hnidlertid melder departementet, at det ikke or enig i, at amtet
skal bidra til arrestforvarerens ln, men reprsentanterne fal:ltholder,
at grevskapet br vre med baade paa at lnne betjenten og at
vedlikeholde arresten, fordi det bruker den. "Byen Tnsberg og
.Jarlsberg grevskap kunne for en stor del sies at vre til for hin-
anden og ere i visse henseender hverandre ndvendige. De ere saa-
ledes ogsaa pligtige til at behandle hinanclen med streng retskaffen-
het, uten at den ene paabyrder den anden, hvad de selv br avsted-
komme". Derfor br regjeringen enten paalgge amtet at bygge
eget arresthus eller ogsaa srge for, at det betaler for sig.
I 1818 spr byfogden, om reprsentanterne virkelig synes, at
politibetj entens ln er for hi. Grunden til foresprslen fremgaar
ikke av sammenhngen. Herpaa svarer r eprsentanterne med at
henvise til "kj mnerkassens stiJling::, som er bedrvelig, og t il, at
utpantninger er almindelige.
-83 -
I 1823 viser elet sig, at byen har tre vgtere : Tollef Amuncism1,
Johan Amundsen og P et er Lyneberg. Do faar sine lnninger for-
hoiet til 50 spc1. aaret. Men allerede nste aar skriver byfogden,
at el et er for lite, - man faar ikke cluolige folk for clen l n. F r
en gang har en vgter maattet avsttes "formedelst drukkenskap
og forsmmelser", og nn maa atter t'm del e samme skjbne. Flere
har meldt sig, men under 60 spcl. vil ingen gaa. - Hvorefter r e-
prsentanterne faststt er lnn en til 60 spd. aaret.
I 1836 nvnes, at eler er 2 politibetjenter, Olsen og Steffensen,
- at de br faa. et tilheg av 10 spcl. aarlig for at forrett o
;;;om privilegiebctjentor . .
Brandvsenet.
Man hadde bnmdvsen i "garnl o dager'' ogsaa her i byen.
Selvsagt. Slik det var. Eller r ett ere sagt : Det var kanske ganske
tictsmssig .. .
Tnsbergs brancl vsen er endnu i besittelse av 2 sprit er fra
fr l794; viclerA en fra nvnte aar og en nyere. Haandspriter, som
blev LlrAvet av 8-10 maml. De er alle fabr ikort i London. Den
fra 1794, nr. 3, har inskri p ti on om at vre )JOkostet ved fri villige
bidrag av byens voltnkende borgere''.
Naar brancl utbrt, blev dett e varslet vetl kanonskml fra det
sted, hvor Slotsfjelrlets folkeskol e nu l:ltaar, eller fra MllebakkAn , -
byens tambur fortet sig trommende omkring i gatonH, og sarntidig
ringte kirkeklokkerne.
Saa hadde ela brandinspektron moLl stab og mandskajJ snarest
mulig at inclfinde sig og faa trukket spriteme paa phtLls. De harldn
- lnge ialfald -- tilhold i spritehuset, som storl paa PrivatbankHns
nuvrende grund, - senere muligens delvis sammen med andre
brandremeclier i et skur omtrent, hvor kirken nu staar. - Og sluk-
ningen foregik paa den maate, at man fyldte vand fra sjen eller
fra en branclbrnd opi spriten, langemle elet i btter frc., haand til
haand, mens 8- 10 mand drev spriten, som saa sendte straal en ind
i ildhavet.
Brandinspektr en vt:tr tillitsmand, opnvnt av byfogden. Ulon
not i mange aar. Av dem, som inclla sig fortj enester, nvnos sr-
lig guldsmerl Lunde, Henr. Holst, Thv. W alle og Gustav Oonracl
Hansen. Til 1805 var det Terndrup, derefter Ohristen Fyen, saa
Anders Linclahl i 1822, straks J ereft er Lunde, og saa Hans Seeborg,
jun. fra 1833 .. .
- 84 -
Dor er tegn, som tyder paa, at man fr 1822 hadde sovnet litt
av mod hensyn til at holde sit branclvsen iorden. DPr hadde heller
ikke vret holdt .,brandret" ';') - altsaa ikke vret bra])(l -- paa
11 aar. Den 26. febr. elet aar Jwldes eler nemlig on borgPnmm ling
for at behandle brandvsonets sti lling. Man har. oplysos clPt, en
stor branclsprite og en haanclspr[to. Altsaa var clo musoumsg:jPn-
stancle, som nu or i behold, bare delvis anskaffet.
Man besluttet forskj ellige indk.ip: Reserveslanger . 4 pumpr r,
branclseil, haker, kjttinger, kser, branclkar.
Huseierne skal anskaffe branclstigor, og fi re borgere skal holde
branclvisitation omkring i byen og closuten opstte et branclreglo-
ment, som blancl t andet maa incleholcle bestemmelser om. at gaarcle,
som er srlig utsat, maa ha srlig tilsyn, og at al illumination av-
skaffes. - Protokollen, som or undertegnet av 21 borgere, uttaler.
at man til clisse anskaffelser br gjre bruk av "rycluingskassons
beholdning" . . .
Hvorav kom saa denne iver? Jo, man har hat brand. De.n
20. febr:uar - "branclrot"-protokollen sier forresten 18. fobnmr
neclbrnclte strket norclen- og vestenfor torvet , mango gaanle, og
folk var blit opskaket ved elet . ..
Om denne tildragelse melder "branclrot." -protokoll e.n. at 12 gaarclo
l>lev lagt i aske. Og gaarclene var forholdsvis st.ore i llette struk
Branden utbrt i Hans Zakariassens gaarcl - "SvaneL'-apotPkot -
og hele kvartalet samt de huser, som stod paa Ullitz' og J oh.s Hof-
gaarcls nuvrende tomter, strk mod. Et par bygn tngor ovonfm
vre langgate vistnok ogsaa. - Frst blev der hol<lt almincl ol ig
:forhr, og dernst blev der sat branclret over Hans Zaknriassen,
som forklarte, at da han horte, man sa, elet luktet. rk sprang han
op paa "sine dtres kammer, hvor eler alclel os ikke var il. el ", og rler-
nst op paa loftet, fordi han h rte en dur der , og hvor det befand-
tes at vre naldeles antnclt i rstet L'. Man begynclte s"'a at skull r
slukke, men ela der var sterk vind, tok ilden ovorhaand. for brancl-
vsPnet kom til. - Dor avhrtos tre vidner, - to murmcstrr og
skorstensfeier Bei er, som beviclnot, at ilclstederne baclclo vret i god
orden, og at de ikl kj onclte til nogen brstfl chghet vell piper oll Pr
ovnsrr. Den gaarcl blev altirl holdt i god stand.
Og saa kunde eler intet gjoroo> ved lLPt. Men stort tajJ hadd e
mange, elet er sikkert nok Blanclt andet. t>t. rk apot,elwt - "Lvvei' _
apoteket - med.
*) Br an dretten bestod av byfogden (vist nok i hans egenskap n v polit in1 ester),
l.Jorgerkapteinen, brandiuspektren og brandassistenten.
r
-85 -
ForrestC'11 var rler flere Rmaabranrl e samme aar, og eler idomtes
ikke sjelfl on bter fo r uiorsigtig bruk a.v ild. Enkelte fik vamlog-
brd-stra.f.
Det viser sig. at man under flenne store brancl har bruJct on
hPL del skibsseil , som altsaa ikke hrt e bmllClvscnot til. Dem fik
man av brancllmsson erstattet med 305 spcl. 60 skilling. Men det
blev frst ordnet 2 aar bakeft er.
I 1826 skri ver amtmanrlen, at brandinspoktren, Lunde, vil l1a
lon. Hoprse.ntantorne bemerker, at stillingen al tid har vret tillits-
men gul.(l smml Lunde, som er .,en srdeles cluelig mand.
hongnron for elet botrodclo hvorv-' . av gammelt har 24 nll. Han bo;
ha 60 spd. fra l. jan.
I faar man til erkl ring et utkast til on brancllov, som or
p<tr kommlSS]On:r h;tr emnet t il. Sammen mPcl bt:a11 clinspoktor Lund0
borgerv:bnmgschof P. A. Bruun. Stolt enborgs efterflger som
k]bmaml 1 Hauffs nuvrende gamcl , medlem av elet frste farmand-
skap m. v., avga mprsentmlterne erklrin g om saken.
. I 1833 bli1 Hans Seoborg jun. av byfogden utnvnt til brancl-
lll SjJOktr (lJUlHlo 0r da :formentlig dd ollor ialfald syk). Bbndt;
mangler skilt for inspektnron, og ela cle unclerorclneclo har
phgt tJ l at lm et slikt, antar de11 nye clwf, at han ogsa.a maa ha,_
l1vorfor han lar Balclwn lag0 d ,, - det or av slv, 5 Jocl ,
forgy l_d t og_ Jn Acl mslmptio11 i opl1 oiet arb<' irl o, pri s !) spcl. , som Ne0-
bcwg .JLLll. fmd or, at komutcm0ll bor betaln. sidcm cLPt horer med t il
utrustn.iJ1gen. '
Det ser ut, t.il , at Frm1s Bull forst lmr anvist rognillgeu, Jll<'n
har fcmt betnkoli gheter og strokot dot ut .igj en, vs011 tlig
fo rch lmn reg11ingon for stor. Dot ender 111 0cl. at BuH erklrer
sig villig til solv at betale det, som dotte skiH or cly1:ere ond cle andre.
_D0t ser forresten ut til , at Seeberg jun. var en mand med viljn
og foretaksomhet , mon kanske litt for lit e "parlamentarisk(' . Det
ialfald, at byfogcl en i 1834 gir ham en oj)strammer: Han maa
1klco gjre anskaffelser uten bPvilgning eller L{ten samtykke av ham
(byfogden) og repnus0nt<mtome; for, tnk om de ngtet at anv ise
regnin,gen ! Han maa i mor1holcl <LV inst.rulu;en (som altsaa or kom-
met) freml gge sine skriftlige forslag, naar fl ot er noget, han vil
ha utfrt. JYl on branclbrom1ene rnaa gjres istaliCl, - det skulclo
vret gjort fr . ..
I 1835 skriver clon "nyo branclinspektri' om forskj ellige mangler
ve_cl av do 4 Arbeidet bor utfres av en fagmand
og v1l ela antagohg koste 30 spd. En fusker vilcle vel gjre elet en
del dalere bill igore . . .
-86
Reprsentanterne er enig med brandinspektren.
Hvad der forvrig kan vre at bemerke angaaende brandvsenet.,
det er, at borgerskapets bofal og mandskap forrettet som brandvrn,
befalet i ful el uniform, og a.t der var prmier for at komme frst
med vandkar til brandstedet, naar allarmskuddene hadde vkket
byen. Der blev ofte kjrt voldsomt i de elendige gater i den an -
ledning.
Diverse fra denne periode.
Enkelt.e spredte trk fra tidsrummet 1814--37
Ut paa vaaren 1818 (der nvnos baacle 14. april og 6. m<ti) so-
ker organist Lars Andersen om at bli ansat som - "staclsm usikant. '' .
Han kan faa C'f, godt levebrd utenbys - gudbevars! - men er
villig til at la, sig anstte og "med flid at utfyld o sit kald mot. on
gage av 100 species rede slv, som utredes - Ha11
er kommet til byen paa grund av lfte fra formaaencle mntl om,
at der skulde bli subskriberet aarlig til ln, men elet or paa grund
a,v de trykkende tider ikke blit no av, saa han er skuffet og er uten
utsigt til paa en anstndig maat e at ernre sig med familjA. Kan
han faa de 100 spcl fast, vil han <lrive privatundervisning ved side11
av. - Reprsentanterne fraraar bestemt dette. Dot kunde vre
tvilsomt selv under bedre konomiske forhold.
- I 1824 melder amtet, at departementet har gaat med paa,
at veien til uth avnene Nss eller Gjerse sttes i forsvarlig stand
paa amtets bekostning. En del byens borgere har tilbudt bidrag og
pligtarbeide, men C::.et finder dep.tet urigtig av hensyn til dem, som
intet vil yde. - Kort tid bakefter holdes der mte om veianlgget.
Tilst ede var byfoged Hammer, foge<'l Sommerfolt, lensmand Egeberg,
byens reprsentanter og en stor dol av indvaanerne i Slangen an-
neks samt veimesteren, kaptein Borchgrevink Der holdes aasteds-
befaring 0g forfatt es beskrivelse av, hvordan veien skal gaa. Dor
skal gis fri gruml, og bnderne skal ha kjring som pligtarbeide.
Det er den vei, vi endnu har.
Men vaaren aaret efter skriver reprsontanterne til veimosteren:
kaptein og ridder Borchgrevink, at Kilebroen er brstfldig og
repareres, hvis dor ikke skal ske ulykker ...
- I 1824 sker garvermester E. Sandstrm approbation paa en
gj ensiclig likbrerforoning. Pligten skal gjlde medlemmer med
T
-87 -
hustru, barn og beskende, men eler skal ikke vre nogen bring
for betaling. - Om dette sier reprsentantemo, at hvis det gaar
iorden, vil elet eksisterende likbrerl aug tape incltgter og antagelig
bli oplost. Og (let vil ha don folge, at. fattige ikke kan bl i bort-
baaret for 48 skilling som hittil. Derved vil byens trykkende ut-
gitter y el orligero forkes . . .
- I 1824 var byen hj emsnkt en koppe-epidemi, og aaret
efter skriver amtet, at toldinspektren, major Vagol, solcer erstatning
for, at ma.n har tat ha11 s hus i bmk til lazaret. Dot blev brukt i
3 og det fik han 20 sp<l for, mon dels var han avskaaret
fra a.t, di svon ero huset i resten av <l otte halvaar, dels vilde folk ndig
bo der efterpaa. Derfor fincler amtet, at major Vagel bor ha 60 spcl.
som tillg. Og elet guar rerrsentanterno mod paa . ..
- Tidligere er nvnt, hvilke "orclrelister" byens kjobmud sendte
ved lmnclreaarsskiftet for forsyno byen og di striktet rnetl korn.
Aarot 1830 var ogsaa <laarlig, og dor fore ligger; 15. mars 1831
fores prsel om, hva<l byen trnger inclen hsten. - Reprsontan-
teme svarer, at efter folkemamg<ien skulclo dor vre bruk for 1000
a 1200 trlr. rug, lilcesaa av byg, av havre 400 a 500 tclr. Men el <'
ti lf ior, at forbruket nok blir forhol dsvis ringe, - ikkf' av mangel
paa korn at faa kjpt, mon av mangel paa penger og fortjeneste.
Hvis intet uforutset incltrffer, som kan bringe fortjeneste, vil mang<'
maatto bruke surogator, anclro sulte ...
Fem aar sAnere. 1836, er hostm meget <1tt<trlig, og regjeringen
f rygter hungersnncl og Eores pr samme host paa clo forskjellige steclor
om stillingen og ntsigterne. - Repnesentanterne forhre r sig hos
do forskjellige kol'llhandlore og me<lcleler, at (ler er flgende be hold-
nir1 ger : Bendt Holst 45 tdr., JVI. Monsen 70, M. L. sal. Bull 150,
B. I. sal. Aagaard 250, D. Hvistendahl 450. J. Hvoslef 22, D. Faye 80.
F rans Bull 300, And. Molsom 142, C. Am1orsen 90, A. Erichsen 121,
J rgen Gjerso 32, O. Lunnevig 76, H. Hansen 420, J. Nissen 130
og Christoffer Seeberg 400 tdr. Dosuten fo rventer marl. sal. Bull
700 tclr. rug og 250 tdr. Lyg i vinterens lp og grosserer Sam. Foyn
,)lero hun dre tnder ". Videre gaar ut paa, at man t il
byens vintorbeltov antas at trngo 100 tdr. hvete, 1000 rug, 250 byg,
250 malt og 400 tdr. havre. Prisen er for tiden: hvete 4 a 4' /2 spd.,
rug lo a 16 mark, byg 12 a 14, malt 13 a 15, havre 112 skill.
2 spd.., poteter 60 a 72 skill. pr. tnd.e.
Saa god beskecl ga reprsentantorne hsten 1836.
- I forbindelse med den fr anfrte jordmorhistorie fra 1800
hitsttes fra 1833:
Macl Elen Lovise Linde har i 2 aar vret jordmor vocl marine-
- 88 -
etablissementet paa Horten. mAn ela sicl stA storting ophvet. lonn on ,
kan hun ikke klare sig. Hun har skt. a.nsttelso i Andebu. won
ikke faat svar, har opgit elet og sker nu om at faa praktisere i
Tnnsberg. - rJttnclfysikus Lorentzen fmraar elet. Byens lnnHl o
jordmor, macl. Evensen. "or on i sit. fag snJoles duelig og erfan'n
kone, som meget godt alene kan bestride cle forefaldende forretnin-
ger". Da hun er forpligtet til uten betaling at betj ene no fattige,
vil det vre urimelig, at en anden skal dele med hende clen praksis,
som der er fortj eneste ved. Fortj enest en ,. forringes forresten aarl ig
som flge av byens avtagende velstaml l' .
Reprsentanterne or clori enig .. .
- Der or i 1835 kommet foresprsel om opret,t fllso <LV 011 av-
rleling av Norges bank i Drammen. Den (1fr kommet ti l amtmand
Cappel en fra direktionen, som "nJdoles mangler loka lkjencl skap".
Reprsentanterno svarer . at for 'rnsborg spill er det ingen rolle'.
I Krisbania er dor en slik bank, som har vnwlet bllit, og do 4 mil
kommer ikke i botragtn ing. Det var ikke saa noie merl avstamlono
den gang.
Byfogde11 tiLmar. tLb bmllzavdf'lingcm lgges i Holmesf, rand.
- En liten hiRtori o om 011 Mrostatio11 i 183(-) :
Byo11 lwllrlo on tid Pn nng som byfogecl og LJnlih-
mest.er, og cJ,.nne unge. manll lmrlrl e g<mt. og sot sig fmarget. pmL
den dansotrafik som blC'v clrovd hos Ole Eeg, fordi der fulgt e fma
meg0t lcweJI 111 nd Ll en
1
foranl edignt, ved "clmkno bnder og gadn-
clrengo". S<LH uts terlte ha11 forbud mot clanson.
Derover blo.v en clel bye11 S folk sterkt forbitret og samlet sig
om kvelrl o11 i kly11gor ut enfor dc'll konstitnortes logis . Hm1 gik ut,
og ba
11
lJObo11 sprede sig, l1vilkot delvis h lov oHorkommef'. M011
imidlertid blev der IllC'r uro, og paa on C' lle1 anden maato blandet
kjbrmmcl A. B. Molsom sig i affren. Saa ga den kon stituerte
politimester unclerfogerl Wang ord re til arrost or o Melsom. Wnng
tok ham mecl sig og gik. men ilke til arresten. Do gik til Wangs
hjem, vre gate nr. 47. Dette fik den tmge politimost nr lHJre og
ga fornyet ordre om: at Melsom skulde i aneRten. Imicll ortid har
h a.n nok allikov0l faat bet nkeligh et er , for kl. ] 2 om nattnn ga hm1
politi betj ent O hl sen bosk.ocl om. at Melsmn skulcl o loslad<'s. Melsom
sendte klage til amtet over afL-erC' Jl . ..
- I 1832 blev micldelprison pmt korn opgit S<La ledes :
Hvode 7 spcl. 15 sk illing, rug 5 - 30, erter 5 -

byg
3 -

og h avre 2 spd. 28
1
/2 skilling, alt ]Jr. tncl e.
- Dor er i cl onn o tid lloksaa mangl' kriminelle saker - tsr
for over trdelser av brnclevinsloven og for t yvsforbrycl elser, som
. . ....
- 89 -
straffos str<'ngt.. 5 aars stmfa.rhoicle for 2. gangs tyveri var rlc>t Pll .
som fik Opfostrii1gsbidmg st.t es jevnlig til 8 spd. aaret , Lmdor-
ticl on 6. Men hvis vedkommende ikke betal er i rigtig tid - SeLa
paa kronarbAille med ham. ByfogrlC'n s protokol nston vri.ml or av
rlonslags
11
overseJJcl ol.sesskrivolser". 3 maan otlors kronarbeido fo r eLt
opt,jeno 5 skyl clige specieclal er!
En gang skulclo byfogden - det VeH' forrest en i 1841 - sencle
en mand paa krm1arbeide paa Horten, og amtet sier, at han matL
vre ordent.l ig klcH., hvorefter der er litt strid om, hvem der skal
skaffe kl rn e. Opclager saa byfogden, at manclen er sjauer , at hans
rlragt ga.r1skP vist bostocl av "filler og laser(', men sendte ham a.llike-
vel. Chefen J:leLH Horten lot t ransporten gaa tilbake med den bC' slcecl,
at slike folk kan han ikke t.a imot. Skriver saa byfogden en la.ng
:Fo restilLing om, <tt formanll skapet faM skaffe mcmclen klr.
Det samme hncler uwd en anden litt sonere aaret. H<Ln
haclrl e omt rent intet eu1dot paa sig ond on ,, gammel lrrodsbukse
og ell nat.t,roi<' " ...
- I 1837 or dm kommot, krav p<m, ut ehofOJI for dot ptm Stons-
<Ll'III Oll eksercorenrl<' komp<Lni faar ,.Fast st ol i kirknn". Byfogod
8axilll or imot clot. Eft.er planen skal kapteinen bo paa clwfRgemrden
Sk.i gg<'stull i Rammes, og naar lum forotrklmr at bo i byon, saa
nr han j lletto forl10ld byen uvedkommend o. Byon e1 da ingen
garnisonshy heller, og cln i<'cligo stoler bor bort leies paa smdvanlig
maatl'. Uen .i oksistidon holll es en sto l clisponibol for hr. lmptein OII ...
Saxilds frste 5-aatsberetning.
1 183fi avga byfogdm1 (S<txild) pn,a forlangende av dnpartemcntet
on 5-aarsbord.ning, gj ltlowlu f:m lwgynclelson av 1830 til utlopot
av 1834.
Han 111 eldnr i dC'nno, at, el er i fe111-aarct lmr vret, i drift 4
hramdcwinsbrndorior, 2 kornwollor (v.i.ndmll.nrne), 3 maltgjoreri er,
l fpglbrnderi og 4 tobaksfabriker. Do l1 ar vret drevet med gocl
fonl ol, og fLere arb0iclere og clronge har hat boskj ftigelsC' . - Brnclo-
vecl l1ar vret dyr og vanskelig at faa fat i til huslJOlclningsbruk,
hvilket antagelig kommer av, at brnderi orne bruker saa Jn ogot.
Andre nclvomlighet sartikl or er at faa ti l taal elige priser. Lancl-
mndene kommer paa torvet med sin o varer til bestemte tider, hvil-
ket er til fordel baaelo for kj per og slger. Priserne paa huser og
grund har vret meget lave.
-90-
Skibene har vret i fragtfart paa England, Frankrig og Holland.
Her er 25 skibe, hvorav ett nyt paa 123
1
/2 kommerlst er bygget
her i byen. Man synes allikevel ikke at spore nogen forbedring i
byens forfatning. Dot or forsaavidt bet egnende, at mange gaarder
er tilsalgs, og at mango lever av fattigvsenet, hvis budget er me-
get stort. Her er fire trngende, som har bidrag av et legat .
Indvaanerne har i alminclelighet uclmerket sig ved vinskibelig-
het, orden og clruel.ighot. Her er i.ngen srdeles husflid, men man
formeug kappes om don boclsto dyrkning <.tv byons lkker - til like
ford el for bruker og eier. Man faar i gode aar 20 fold rug, 12 av
byg, 6 av pototor. Der er utvist srlig omsorg for at forskjonnA
byon ved at fatt husono istanclsat og torvet brolagt (hvilket llog f rst
blev gjort ordentlig i 1894) samt nogon gamle trr bortfjernot.
Om brnrlovinsbrndorierne har vret til nytte eller skade Eo1
byen, lar sig vanskelig avgjre. men saa meget or rlog vist, at don
billige pris, disse kan lovere brndovin til vertshusholderne for, ikke
skrmmer clru.kkenboltono fra at
11
foi r sin siclste ski lling hl brndo-
vinsd ri)rken". Videre er dot sikkert, at V(eden e1 dyr paa grmlll av
brnderiern es store forbruk.
Det private selskap, som arhAicler med at faa kanalnn 7 fot rlyp,
bogynclto i januar, mon i mens maa ski bone lgge o p ved ,J ors, ela
Vestfjorden ligger isbelagt til langt nt paa foraatet. Proviant, til
skibene maa kjres til .J ors0, men most lanclevoiAn, ela 'I.'rleisen
sjelden er kj rbar.
Efter folkotllingen av 28. novembN s iclstlorl on (1835) var fo lkc-
mngden 1970. Man l1 allcle 80 hester, 247 stort kvg og 26 faar.
Do assurerte husers antal var i 1829 284 med en samlet, htkstsum
av 257,890 spc1., i 1835 288 og 267,870 (1,071,480 kr.).
Buclgetterno opg1s at vre flgondo belp i speciedalnr:
Fattigskat . .. . .
Byskat ...... . .
1829
1100
1368
30
lDOO
1300
:n
1790
1400
32
1750
1800
f-33
1750
1200
34
1400
1114

1700
1402
Det gir jo ot incltryk av, at man -- naar fattigbudgot.tet nr
stort - lggor an paa at holde kommtmens budget forvrig neclo.
Stillingen m trykket, men cle fattige maa eler srges for. Saa faar
elet vrige vente saa lngc.
- 91 -
Det va1 i aaret 1830 -
Fortalt av Severin KJ.1 (i 1900).
Ole Saxilcl var politimester, byfogecl og magistrat i Tnsberg.
Han bodde ved Storgaten i den gamle 2-etages gaard, som laa eler,
hvor fru Bjerkelunds gaard nu ligger. Paa samme sir1e, men litt
lngre. incl fra gaten laa skolen (nu samlagsgaarclen), hvor borger-
skolen og almueskolen eller fattigskol en holdt tiUmse, og hvor bor-
gerskolens bestyrer, eler tillike var aftensangsprest, bodde. Paa rlen
anden side av gaten, liko overfor byfogrlons og skolen , laa hospital et
og fattigstuen med sine maclamer og koner, maclhusot med arresten
og endelig, mellom raaclJmset og (nu Aarvolcls gamcl )
spritehuset.
I raaclhusgaanlen bollcle vaktmcsi.eren. Fra cl agligstuon gik e11
gf:tng over til do tre arrostrum. Auestanterne haclclo rlet som regel
noksaa gemytl ig. Det var ikke nahninclelig at trffe en av rlem
sittenrle indo i dagligstuen hos va.ktmosteren og vugge - ollor at
se en gaa og rusle nedo i v8dskjulet. En fange, som sat arrest,ert
en lngro ti d, pleiede at gaa til Teie efter melk for vaktmestere11 s.
En dag blov han borte. Men vaktmest eren tok elet mocl ro, og -
gm1ske rigtig -- da to dage var gaat, kom han tilbako. "De haclclo
elet saa hyggelig hos don gamle vaktmesteren; de rvllnte nok ikke(',
pl.eiecle den senere vaktmest er , lu. Sahlqvist, at si paa sin lune
maate, naar de dage kom paa tale.
Naar fulcl e folk slmlcle tas paa raadstua, var elet, lnge )) .
fult for polleti(', forta.lte gamle Anders; ,,:!'or :Eyldoarresten laa lissom
ovenpaa, saa dom maatte reise op ei trap frst. Og naar dom saa
slog sig glne- for det er jo ikke almindeligvis med ens go'e vilje,
at en kommer i arresten; det skulde ela vr e, at on var flt fu l el -
ja, saa var elet som sagt me fult, og vaktmesteren, som stod neden-
for og skulcle passe lkta ogsaa, fik mangt et stygt spark. Og elet
var clreslig handtering, var'et, for vaktmester Olsen var en snil maml.
Det sa alle om 'en".
Gamle .Jrgen Stranger var endnu underfoged; men da man
bare hadde en politibetj ent, var hans ln blit forlHliet, til 60 spcl..
om aaret, forat han ogsaa slmlcle gjre tjeneste som saaclan. Men
"polleti", det var nu Emanuel Steffonson, det, og elet var skarpe
karer, han og byfogden, i de dage. ,
Steffensen og vaktmest eren var ogsaa byens "beclomnd (.. N aar
de bad i begravelse, kom de anstigende i lange kapper, som engang
-92 -
skulrle ha vret sorte. Men det maatte isaafald vret lnge siclon ;
for nu skolde vanskelig uogon ha sagt, hvad slags "kollet"' de hadde
- man fik vel nrmest si gron. Tynrle var de ogsaa blit. I armen
bar beclemndono hver sin marschalstav med lange sorgefl or som
ldngte sig fast om nakken paa el om, unllt<tgen naar el o for
ela floret bakover som smaa svarte vinger. Mon kjorto gjorde
clo 1kko, uten naar elet var fine begravelser, ikke.
Ogsaa naar der skulcl o vr e selskap eller bal i byen , var 8tof-
fclJ Sen paafrcl e, og var elet ikke uten spncling, at mm1 And el ig
opclagoue ham borte 1 g<d;on: Han sknlrlo ela vel alrhig gaa Forbi( -
han vret inclo og invitf' rt. t il barneb<tl, da lcundo han gaa
ut 1g.1en med rlen lykkeligr bevissthet, at han harl ck absolution for
kj f' lkoran og amlre ubehageli ghetAr. h an hadde -forvo ld t i julen ,
]Ct om el et saa var hole vinteren igjennr m.
Og S<ta var dor tro vktero: 'l'olli \) : Toll of A1n LllHi son smn
blev unil sat og slaat ihj el , Andnr::; Kranstad sant! . K ristoffer
som senere bl ev kirketj ener og gmvor. '
V::ektArno gik i side f1akkor , og i lnerne hadclo 1le ,. 011 !ovn llJ el l
.. I haanrlo11 holdt rll ' morgonstj enwn , c;n Hto r kugln
JIW<l JO.rnpJ ggot. 1. Morgonstjorn cJJ var fmstot til on hni stav, SOIJJ
neclont,Ii endte J 1'11 skarJJ staahl w. Ntavr'n st.oclt.o fl0 imot-, hrostonAnr.
og da rle OJJJ vint0ron nstrn rtl t i!l var ) nlcle av og host;ot
kcmdn <l P hor0s lang vr:i , og dni: var ded'or ikl(l' lliHl ol'ii g, a.l;
po.IJ t,lmoste ren kunrlc kommr i fuJlclt'rin gr' r ovrr, at han nHtP. n al-
chJg merkede noget ti l dem, naar han onga11g imell om var nogeL
sent uto, - og rlot saa nwgot mere, so 111 han under 30. oktober 11 s t
for hadd e t.ilstillet vldnrnr-\S mBrrnnstn ovoJordn ocln, bmTlllinspoktorou
guldsulL'd Lnncle, folgondo skrivelse:
"Den i.mocl _lovene og god on lem hidti l steflfumhw us kik, at
Pl raalwr kl. l om natJ,on. afslmffes herved, og vild e hr.
brandmsprkt nren paalggo vgtorne, at dr l1 ereftor have at g_ime
raab l1 vrr nat bemolrlto lclokkeslet. V::egton1A maa clerl10s tilholdrs
at OJJho ldr sig i ethvert lll'm anvist district, hvor clr bor bruge al
aarvaa?e11 he el og opmerksomhod saavrl_ med il rl so m t yvr og mis-
samt alt hv<tcl el er horer til ordon og kan t .i eno
SllJcPrhc:cl for u:dvaan orno, hv ilket beclst skor, naar vgterno ]1'vn -
1Jgon patrmllorer 1 gatPrn o, onhvrr i sit tli strict. "
BnmclinSJJOktoren fik bevilg11ing til tro skiJcl orllL1ser, og <lissr
blev lovert av sneklmr Dahl fm 6l /2 ;.;peL pr. stykkr. Et hus stod
paa. Nedre l anggatr t::et op t il phmkon ved LindahlplaH, som don-
gang l aa uoebygget, et stocl ved hoker Andreas Zachariassens (nu
baker Larsens) gaard i Forstaden, og elet tredje paa hjm et av Far-
- 93 -
mandsvei en og den ga.mle Grevi11dovei. Det-te sicl ste bl ev, sies eler,
senere benyttet ti l lysthus for Olaves, ela han i 70-aarenl' krvet.
ind bropenger t il don nye vei over Kilen.
Forresten ha.dcl o vktrrne sig Pt hmt stocl inde i Hovbrnclcr-
trappen og kirkctrapprn , og naar det nsnoa og fau_k fW', i kirke-
gangen. Og hmlto tlPt. da, at de dubbede litt, saa holdt de allike-
vel fast, paa morgenstjernen; for det hadde hndt, at ildesinclecl e
mennesker hatlcl o benyttet sig av l eiligheten og bragt clen til politi-
mesteren, og da kan on nok skjnne, hvordan det gik.
Kl. 9 om aftenen og kl. 4 om morgenen maatte v::ekterne efter
tur ringe i kirken. - Hingningen klokken 10 og 12 og 5 om dagen
besrget kirketjenAron; cles uten skulde do hver i sit distrikt rope
vkterropet hver fu ldo klokketime fra. 10-4: nHo, v::ekter , ho !
Vor klokke or slagen l l. Lovet vre Gml. vorhorro! Hans navn
ske lov, pri s og re ! Vinden er sydvest !'' Det kunde nok hnclo
- men det var vist enclnu lngre ti lbake i ticlen -, at man under-
tiden fik hre, at vinrlen det samme klokkeslet var nonlvest, i Sr-
byen og syclost an dre steder i byen , eller ttt vkter en, naar han
hadde vret. An trip indom ,, Stille ro", sang ut : nVinclon er - l a
mig nu se - vinden or - - 1'1' op og nerl". Fr jul gik vkterno
fra hus til h11s og fik n proscmter''. Da traf. det sig, at snille folk
nmunt r odo" dem litt. Efter rr1 saadan muntring engang ga Svenske-
Erlend t ilbedste :Eolgrnde nummer: "Ho, vktri ; ho! V oris klokke
er slagen 10. Hor er saa kalt i gata, atto vktmrn li er trang. Hor
gaar saa mang oi jente, som gjorn0 vil ha on mand. Befaler eder
Herrens fred! Voktrr lys og ild, vrer klog og snild! V mis klokkl'
er slagen 10 - - .,Det var forresten r okti morro at :-;taa paa
torvet og h ro paa 'l' o Il i og Kre::; t.offer; for 'ro li i hadde saa hui og
klar en stemme, mens Krestofferf:l var grov og svr t
Saa blev vkterropet. indskrnket. til kun at omfatte klokke-
::;l d ,tot. Morg('nstjr rn C' II blev tat fra dem. Lovt' n mell kongens kronr
mi stet de ogsaa..
Men l angt iml i ::;yttiaareno kunde tien , tlr r holclto::; vaaken aY
sygtlom eller tung<' tanker, ligge og lytte efter tunge sluitlt i gata.
Saa dor skritltene paa hjurn et - nu tar h an bussen ut av
- saa spytter h an - : nHo, vktri, ho! Klokken er slagen 2 !' -
kommer det saa kj enclt. og trygt og kj rt - nu faar jeg vist sove
- so- ve -- s-o- - v- e - - - -
Den sidste av clo gamle vktero, Peder Arnt'Son, skte avslmcl
30. september 1883, aar gam mel. Han har lde <l a vret vldcr i
43 aar og ,,alticl vret clruelig og paalidPlig samt paapa;:;sel-ig i
tjenesten ((, skrev haus forrsatt.o, ]JOl i t.iml'::> tl'l' And Prsen og byfoged
Garlwn. Han fik p PJ Jc;ion.
Peder Arnesen.
-94
De gamle vktere er nu alle
dde. V ktersangen likesaa. Den
nye tids mnd, konstablerne, syn-
ger ikke.
Men i mange hundre aar har
sangen ved nat lydt ut over den
gamle by.
V kterverset ved kveld:
Nu skrider dagen under, Og natten
vlder ud, Forlad for Jesu vunder Vor
synd, o milde Gud! Gud fader os be-
vare De store med de smaa, Hans hel-
lig engleskare En skanse om os slaa!
Naar mrket jorden blinder, Og
dagen tag-er af, Det tidemaal os minder
Om ddens mrke grav. Ved hvert et
trin, vi trde, Lys for os, Jesu sd,
Fyld hjer tet med din glde, Og giv en
salig dd!
Vkterens morgensang:
Dig-, evig Gud, ske re I hie him-
melkor, Som vg"t er vilde vre For os
paa denne jord! Nu skrider natten
sorte, Og dagen stunder til, Lad dem
nu blive borte, Som os bedrve vil.
O J esu, morgenstjerne, V ort liv
udi din vold Befale vi saa gjerne. Vr
du vor sol og' skjold ! O Gud og fader
fromme, Din hj lp os al le te, Og lad
os til dig komme En evig dag at se !
Saa un elet i 1830 altsaa -- om natten mellem 18. og Hl.
mars, at byfogden (politimest eren) vkkecle t jenestegutten Hallor
Nielsen og i flge med ham omtrent kl.
3
/4 til l bega sig ut
11
for
at efterse om vkterne var paa deres post, og hvorvidt brandvakten
opfyldte sin pligt, og e:fterat byfogden i fl ere gater haclcle opskt
vkterne og branclvakten. samt bemerket, at intet rop skedde, da
klokken var slaat l , forfiet han sig til enhver av vktern.es hjem,
hvor de befancltes at vre gaat tilsengs. Paa clen h ele tur var brancl-
vakten ikke at se eller hre.'' Ved forhret forega Kristoffer
11
t il
sin undskylclning, at han hadde brandin.spektrens tillatelse til at
vre hj emme, Tolli, at han ikke kunde holde ut at gaa, da det var
saa vaadt, og Anders, at han ikke hadde vret hj emme over en halv
time, da byfogden inat kom til ham. Brandinspektren bengtet
Kristoffers foregivende at ha h at hans tillatelse til at vre hj emme
hele natten, hvorimot han hadde sagt Kristoffer igaaraftes klokken
omtrent 9, at han kunde vre hj emme en kort tid, siden han samme
dags eftermiddag hadde tat ind at svette paa, men maatte saa straks
- 95-
gaa paa sin post. Kristoffer vktor vedtok, at rlette var rigtig."
Brandinspoktmen fromla og fik oplst byfog<l ns oven citorto skri-
velse t il h am av 30. oktobPr 1829, og .. vktem e veclgi.k. at skrivel-
sen v ist et par gm1gc'r var blit, dem hotyclet av brandi.nspelctor011. '
11
Byfogclen ovArlot de angjldenclo vktAre valget av at erlgge
hver on mulkt av 5 spcl til sterlets fatt igkasse r ller at motta dom
for deres forseebe; hvorefter vktern e alle erklrt e sig v illig11 til i
elet mindeligo at erl gge hvr' r i> i:i pd. t il stedets fat tigknssP rued <IPt
halvo inclen tre og det andet halve inden i:iolco; maan edor. hvor !J m;
dr l ovet aannakenlwt og ]J<l<tpusselighet paa dPres post. i hPmtidrn.
Braml vakhn Gmn1 og BP11t 8nrensen forkla rt.e, at d< i
he]r' nat vatruJjorto [lHH gatelll', lll OJl liHHI, fOl'liH'lltlig ha V<Bret Ltlldf'l'
Moll obakken paa den t id, byfogdPn Vel l" ut P. Kri stoffer vktN avga
<l en forklctring. at lmn , efter at han inat, nLr aY byfogdetL sendt pa<1
sin post. mtte bemolr lto 2do persont'L" ved lwke1 horger
Zachariasson i Forstarlen. -
- Se. dotte hnrlte i 1830, og d<'t findos optegnd i dt'n gaml e
stovecle protokol.
Og protokoll en ls tr jrg op for tle gaml0.
Saa dukkecle dt> gamle ned i don torgaHg lt O tid og hrnte<l<' op
de gjemte bill erlor.
Men cle gamle bi.llmler v ildf' ogsaa ha pl ad::>. Og f::laaled<e'H gik
elet til, at de blev tegnet. her.
Enclnu lever der paa gamlehjemmet og nede i byen gaml e, som
jeg vet gj erne gjr turen om igjen. Og jog ser eder sitte og lytte,
og jeg h orer oder si : akkurat - akkurat - det hcw sin rigti ghet.
Men elet skal I v ite, I kj re, kjre gamle, at for hvor av eder,
som gaar bort, fler vi os fattigere.
IV.
EFTER 1837.
Hvordan det begyndte.
Det begyndte med, at man i overensstemmelse mod i ncli.relsen
av det kommunale selvstyre - :forrnamlskapsloven av 14. Januar
1837 - holdt kommunevalg den 10. mars samme aar.
Formandskapet skulde bestaa av fire medlemmer, men da liP
hittidige Christopher Seeberg og Jacob Nissen ,
botragtedes som gj enstaaende" og uten vill ere skulde gaa over i clen
n k' b
nye ordning. blev elet flgelig at vlge to. Valgt blev n l. Lr. JO -
mand P eter Ambrosius Bruun mecl 19 stemmor og 2. hr. glasmost,or
J o han Dannohl med 19 stemmer''. Protokollen or umlortegnet av
by:fogod Saxilcl, Soeberg og Nissen.
Saa holdtes reprsentantvalg clen 17. mars. Folgonde valgtes:
l. garvermester Abr. Wilhelmsen me<l 29 st., 2. kjobm. Th.s
HvistenJahl 27, 3. hker Christen Andersen 27, 4. kjbm. Frans
Bull 26, 5. kjbm. Hans Seeberg jun. 20, 6. kj bm. P eder JYielsom 20,
7. h ker Th or Henrik Brun 18, 8. mglr Nicolai Brnun 17, h-
ker Andreas Zakariassen 17, 10. kj bm. David Faye 16, 11. kjobm.
.Joh. Dietri chs 16, 12. bakermester Ol e Lmmevig 15 st.
Slik begymlte det altsaa. Der var 4 formnd og 12 reprsen-
tanter, og av disse 16 var de 12 handel smnd.
Den 18. april (en maan ecl efter r eprsentantvalget) val gte for-
mamlskajJet ordfrer, - elet gjord e :formamlskapot paa egon haand
helt til det ved lov:foramlring i 1879 blev overlatt til elet sam l 0do
bystyre.
Valgt som byens frste orcliror bl ev kjbmand Christopher See-
berg med 3 st. og t il vi ceorclirer kjbmaml P. A. B1uuu med 2 st.
"Da intet videre i denne sak var at :foretago, blev mdot hvet'' .
Fjorten dage derefter holdt man )onnandssamling" :for at vlge
skolekommissjon. I samme mte bestemte man desuten, at man
skulde holde "formandssamling paa byenf:l raadlms hver :forsto man-
dag i maaneden kl. 5
1
/2 , saafr emt dette ikke er en helli g<l ag". -
Svrt meget at behandl e gjorde man alt.saa fra frst, av ikke reg-
..
-97 -
ning paa at faa. Da dor t;aa - i tur og onl en - holdtes mote
llon 3. mai, var dor heller ikke andet. end ot lokk0andra.gondc.
Idotholetat, forelaa <ler i clonne ttll svrt lit0. Fra motet 5. juni
da clPr altsaa ikke var holclt mote paa over en maanecl - or dor
ti Hort J)rotokollen flgen do:
"1-Tror da! samtlige fonn anclskapots me<ll<' mm or var<' tilstede;
mon ela int.ot var at forhandle, blev mtet ltvot."
- I juli maane<l blov onlforor Seoborg syk, hvorfor der i au-
gust blev fordat. et suppl cringf:lvalg, ve<l h vilkot ka.tPket Jacobsen
valgtes iml i formamlskapot. Han blPv ogsaa ordforor. Nytaar 1830
tramlte grosserer Sam. Fo;ljn ind i formand::;kapot og blev vicoord-
foror, og blan<lt nye me(Uemmer av roprsontantskapl't, seos sogno-
pro;;t Abel og litnant Lied. Don sidste var on meg0t ivrig kom-
munomancl; han fremsatte mange forslag og fik ogsaa <'n (l el av
dem vcdtat.
Det forst0 bystyremote av nogen boty<lning blev holclt. don 30.
januar 1839. Det v0dtok ot av P. A. Bruun forfatt et reglement , som
har vret gjldell(le til for et par aar sicln. - Fl ere saker blev
avgjort med meget smaa flertal, - dot or, som OJJJ roprsentanterno
hogger an paa at vjs<', at elet er de, som har magton. Navnlig var
kjbm. Dietrichs svrt utilbuilig til at str sand paa formandslmpets
inrl stilling0r.
Don 4. mars samme aar besluttet bystyret mod 13 mot 2 st. at
somle en cloputation til Krif:ltiania "for paa kommmH'ns vegne og
bekostniug at kompl i men tem Hs. Maj0::;ttY. Va l gt blev gro::;s0rer
Sam. Foyll med 12 st.. byfogP<l Saxilcl og lmtclu't .Jacobs8J l 11Wll
lJVor st. Foyn lot Wfnro protokolle11. at hans hclbrPd ikkl' tillot .
ham at reise.
Dette hnger sammen mod, at Carl Johan, som var bl it mis-
fornicl med forholdene i Stockholm - det var en<l og litt optoicr
ihlaJ1(1t - haclde inclsat on tilfororclnet regjering mod kronprim;on
som formand og var reist til Norge, hvor han til on avvPksling ap-
holdt sig i helo 5 maaneclor. Den gamle konge blev ]wr mottat
mod a<l skillig bogcif:ltring, Honr. \Vorgobnd sln-ov f:lit hckjomltf:l dikt.:
"Tr 0n banlyst harpe lyde ?" - og clo god o tonsborgonsero deltok
ved at sonde en deputation.
Angaaencl e byens forhold i elet store og lwl0
5-aarsberetning :fra 1836 ha git omhyggelig beskecl.
bar forandring fra aar til aar var det ikke, - ikke
fem-am heller. Det rm fremdel.Ps smaat ste1.
v il byfogcl('ns
Nogen merk-
fra :fem-aar til
Det bevi ses blamlt andet veJ budgettet for t840. Dot. lyder
som flger:
7
- 98-
l. Til lnninger og reglementre utgifter ... .. .. .
2. Bidrag til borger- og almueskolen ...... . . ... .
3. Gaters brolgning .......................... .
4. Forskjellige utgifter, saasom reparationer av o:E-
fentlige bygninger og spritehusene, justitsut-
gifter og brandkontingent ................... .
Heri kommer i fradrag:
a. A vgilt av byens bortforpagtecle
lkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 spcl.
b. Beholdning fra 1839 antas at bli 250 96 sk.
712 spd. 96 sk.
150
150 -
400
1412 spd. !16 sk.
700 - 96
Rest 712 spd. 96 sk,
der blir at utligne som byskat for 1840. - lVlen dertil kom fattig-
buclgettet, som jo var noget for sig selv.
Slik begyndte det altsaa. Nettobudgettet var paa kr. 2851.oo,
det er
1
/12s av de 365,000, som vi nu har. Det vil si, at nu har
?yens . borgere tilsammen 1000 kr. om dagen i skat, mens de i 1840
1kke hadde mer end kr. 7.81. lVlen det forstaar sig: saa var der ikke
saa mange av dem heller.
lYlen Forholdene er smaa, men man har et indtryk
av, at utv1khngen holder paa at skulle ta fart - eller ialfalcl at
komme i siget. Der er saa meget, som skal utrettes, og "de mnd
i Tnsberg" irottolggor baaclo fremtidstro og mot til at. ta fat -
efter tidens leilighet.
Det var mange ting, som krvde lsning: Bedre brandvsen.
vandverk, gatebrolgning, opfrelse av syke- og arbeidshus. Dert.il
kom sprsmaalet om kirken -- Mariakirken -, som var noksaa for-
falden.
Dot falder av sig selv, at der var adskillig famlen fra frst av.
Tiden itorveien hadde ikke opdrat styresmnd utenfor do moget faa,
som hadde hat direkte befatning med byens anliggender, og ste1k
tro paa byens ovne til at grei e utgifter hadde man ikke. Ikke al-
ment ialfald.
Nuvel! I el et prve-numer av "Tnsbergs lVlerkur" , som P. T.
lYlalling utga den 18. juli 1840 talte Henr. Wergeland flammende t il
byens borgere i flgende dikt:
I mnd av Tnsberg! Guds fred r. nhver!
I see, Merkuren alt . kommen er.
Han kommer ned fra sit gamle slot.
Han hilser eder med nyt og godt.
- 99
For munter han er til at bo i g-ruus.
Ind vil han i borgernes venlige lmus.
I mindes alle Bjrn Farmand vel:
den gjve kjbmand med konning-sjl ?
Bjrn Farmand var ;jo en slag-s Merkur?
To navne er det, men een natur.
Saa tnk, at Bjrn er nu kommen hj em
ti l gaml r. Tnsberg, til kongsg-aard Sem.
Med fjer paa hatt en og den paasnur
Bjrn Farmand kommer som en Merkur.
Hans ki ste er fuld af g-ldr.ligt nyt.
Mnd af Tnsberg, trd til og lyt !
Han bringer med sig et gldesry
om gjenopblomstring af Tnsberg-by
Det gamle nedsjunkne Tnsbcrghuus
om kort skal reise sig af sin gruus.
Dets taarn, den konge af steen, paa hj
i luften tnder si n gyldne flj .
Af glde hopper den vilde sj
om 1':jmes strande og NteT-
Og hovedstaden for Agdesid
da Tnsberg bli'er som i gammel tid.
Hvis tnsbergtncle var viinfyldt maal ,
han drak dets handels og sjfarts skaal.
"t:>om st je.rner cgn over havets speil
sig spr ede Tnsbergs farmandsseil !"
Han drak et viv at for Tnsbm-g
Det gamle komrnc1' si y nok parmy!
Litt betydning badcle det vel ogsaa. at byen paa dAt.te ticlspnnkt
fik sin a.vis, elet "Tnsbergs Tidende", som underfogecl \Vang be-
gyndte at gi ut 30. juli 1840, som gik over i "Tunsberge1:en(' , og
som var alene om at vre avis i 30 aar. Detto blad grep 1kkP ak-
tivt, inrl i tOIholclene, tok ikke nvnevrdig initiativ hAll er , var
kanske litt prget av, at redaktren var kommunal t:i enesteman'l
(t>ekrotr i formanclskapet og forlikskommissr), men ('\, bra med-
cl elelsesmiclclel var bladet, og det var oft e, at. indsendore sa gode
ting om det . som gjret i tiden. De skrev sterkt om den "gjen-
opblomstring av Tnsbergby'', som vVergelancl haclclo forutsagt.
Noget av elet, som gjorclo, at el et hang igjen mecl at faa de for-
skj ellige ting utfrt, var antageli g, at al offentlig
t,ion var tilli t shverv. Det , som nu utfres av stadsmgemren mecl
assistenter og arbeidstormnd, var i do Llager fordelt paa bor-
gere. En var brandinspektr, on anuen veiinspeldr , en tred]e brand-
- 100 -
assistent; on fjerde var kmnor, en fomto postm<:stor, en sjde borg<:r-
kaptein - nsten undtagelsesfrit kjobmncl allosammen.
Fort gaar det som sagt ikko. Men planer begynclto Jo styrond<:
mncl at Jggo nogenlunclo straks.
Noget av det forsto, man tar fat paa, det or at faa opfort det
"syke-, arbeids- og fattig hjem:', som har vret et bestrbelsornes
111 aal i mango aar.
Overfor dotte var man ogsaa svrt godt rustet. Man harl<le
pongor til det. I Kristiania sparebank hadde man inclostaaoncle
brnclevinsavgiften for aarono 1837- 40, 829 spd. 3 mark. Vicloro
hadde man, dor var i_ndkommet ved salget av "feierens bolig".
164 spd. 18 shlling. Dert1l renterne av et par legater. Endelio
man on obligation i "Klubgaardon '' og litt tilgode av
Alt 1alt hadde man saalodes noget over 4000 spcl. "forut
0
n hvau uer
vilclo imlkommo ved salget av elet nuvrende fattigJms".
Og den nye "inclretning" skulcl o efter planen koste bare 2878
spcl. 4 mark 8 skming.
Men hvor skulclo huset Jigge?
flertal foreslog elet "oversto stykke av Byfogocl-
l kken'. (altsaa eler, hvor den nye folkeskole nu byggos), mens mindw-
tallet v_rl ha elet paa Seebergs lkke, rot ned for amtssykehusot,, og
s1clsto var vedkommo:tcle lge enig i. Mindretallet antyllcr
forresten ogsaa, at Mllebakk:en er en bra placls. Og saa kommer
reprsentantskapet - bystyret - og bestemmer, at det skal ligge
paa "den sndre del av Mlle bakken:', og . den beslutning blev -
merkelig nok - vecltat mot l st.
Saa sattes byggearbeidet igang i 1841 og blev fmrclig nsto aar.
Regnskapet, som frst forelaa i 1844, viste flgende:
Hovedbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2600 spcl.
Det nordre uthus. . . . . . . . . . . . . . . . . . 400
Dot sndre uthus. . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 -
Plankoverket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 -
Tilsammen 3350 spd.
Saa man hadde elet, man kalcler "ovorskriclPlser:' don gang oo-
I
J t . " el . b
saa. " nnre mngen var e lokaliteter lJaa Mllebakken. som S:JO-
man clsskolen tok i bruk i 1882.
Men clesuten griper man fat med gatebrolgning og gate-
belysning.
I 1840 on komite regnet ut, at man kan bli "fulclfnli.g
med brolgmng .av alle byens gater for on sum av 5600 spcl."! _
men elet belp var i forhold til resurcerne sa.a betydelig, at man
.l
- 101 -
ikke va.aget sig til at laane det. Paa den anden side, hvis man tok
150 spcl. aarlig paa budgettet, maatte man holde paa i 33 aar og
19 aar, hvi"s man bevilget 300 spd. Under disse forhold mener et
flertal i komiteen, at man faar la det vre. Den eneste, som dissen-
terte, var kjbm. Ohristopher Seeberg, som mente, at man for ,,alvor
burde lgge haand paa verket". Og deri var forma.nclskapet enig,
og elet endte med, at man besluttet at laane 3000 spcl. til gatebro-
lgning, hvorefter arbeidet blev sat igang samme hst - 1840 -
vsentlig i N eclre langgate og Storgaten. Men hvor langt rak man
med 3000 daler?
Paa dette tidspunkt fincler vi ogsaa de frste antydninger til
gatebelysning.
Fr 1841 fancltes eler ikke lygter i gatene. Ikke brolagte gater
og bommende mrke overalt, - det var situa.tionen. Man maatte
ha lygt med sig, naar man gik ut. om kvelden.
Saa blev eler i 1841 neclsat en komite :for at ta ,,lgters anskaf-
felse" under overveielse. Derefter avga formandskapet indstilling
i saken.
"En tilstrkkelig lgtebelysning antas - skriver formanclska-
pet - at ville overskride kommunens krfter" . Men eler er ogsaa
en vanskelighet ved at gaa skricltvis frem, den nemlig, at der op-
staar stor - og tildels berettiget - misnie i de strk, som ikke
faar lygter. Derfor vaager formanclskapet ikke at gaa videre end
til at foreslaa opsat "en lgt i nrheclen af hker Wilhelmsens for-
rige gamd. Paa denne kant af byen" - formelig ret:frchggjor for-
manclskapet sig --, "hvor 4 gacler stde sammen, og hvor kirke-
gaarclen og Fayes lkker tilbyde farlige smuthuller for ondskabsfulde
mennesker, synes en l gtos anbringelse srdeles hens igtsmssig for-
nemmelig til betryggelse for dem, eler sent om aftenen passerer clenno
vei til posthuset.:'
Ikke helt tryg paa denne argumentation anfrer formandskapet
videre, at denne lygtes anbringelse beror paa ekstraordinre for-
hold og vil ikke kunne gi nogen anledning til misnie",
likesom eler heller ikke kan vre tale om farlige konsekvenser for
fremtiden.
Da saa denne inclstilling kom til avgjrelse i bystyret, blev llen
ikke bare vedtat, - nei, elet besluttocles efter politiets nrmere an-
visning opsat 3 - tre - lygter paa den kant av byen. Det blev
forresten til elet, at den ene av de tre lygter anbragtes paa Stor-
gaten, ret utenfor den gamle raaclstue.
Men elet punkt, man frst og fremst vilde ha belyst, var - som
lokalkjenclte vil forstaa - baknr Ohristensmts hj nw. skjringspunktet
o
for Toldbodgaten og Grev W edels gate. Posthuset var nemlig i den
tid i garver Hems gaard ved den gamle kirkegaard, som endda var
i bruk. Man skrev ogsaa til toldkamret og spurte, om ikke det vilde
anbringe lygter et og andet sted paa bryggen, men det vilde told-
vsenet ikke. -
Fra 1842 av anfres hvert aar i budgettet : "Lgtevsenet
25 spd."
- Vandvsenet begyndte man ogsaa at arbeide med, - se derom
kapitlet om v::mdverket.
- Ogsaa veiene, som frt e ut av byen, forskte man i denne
tid at ta sig av. Saaledes blev der i 1841 bevilget ekstraordinrt
150 spd. til veien over Sdringslkken, det. vil si veien forbi arnts-
sykehuset, om hvis tomt der ogsaa samme aar undertegnedes kon-
trakt med amtet. Likeledes bevilgedes 200 spd. til veien til Kj elle-
ollen. Veiinspektren hadde iensynlig ikke stor myndighet. For
i og med beslutningen fandt bystyret at burde bestemme, hvor man
sknlde anbringe den jord, som blev tat op av veigrfterne ! Saa
nie tok man det.
Men slik var det altsaa, at det kommunale selvstyre begyndte.
Smaat 'og forsigtig. Man hadde planer, som skulde gjennemfres,
men de kostet penger, og disse "findes ikke i kmne
1
ens kasse" .
Skatterne maatte ikke gjres srlig trykkende, og gj ld vilde man
ndig skaffe sig.
Slik var elet, elet begynclte.
- 103 -
Alle kommunevalgene.
Der holcltes - som nvnt - formandsvalg don 10. mars 1837
i medhold av lov av 14. jan. samme aar om formanclskaper i kj p-
stderne, den lov, som etablerte elet kommunale selvstyre. Der
skulde vlges 4, men de "olegerecle mncl ", kj bmnclene Christopher
Seeberg og Jacob Nissen, betragtecles som gjenstaaencle. Der fore-
toges to oprop av de stemmeberettigede.
Valgt blev:
l. Kjbmand Peter Ambrosius Bruun . . med 19 st.
2. Glasmester Joh an Dannehl . . . . . . . . . 19 -
Reprsentantvalg 17. mars :
l. Garvermester Abraham Willnmsen*) med 29 st.
2. Kjbmand Thomas Hvistendahl.... . 27 -
3. Hker og borger Christen Andersen 27 -
4. Kjbmancl og ridder Frans Bull . . . . 26 -
5. Hans Seeberg jun.. . . . . . . 20 -
6. P eder Melsom . . . . . . . . . . . 20 -
7. Hker Thor Henrik Bruu . . . . . . . . . . 18 -
8. Mgler Nicolai Bruun........... . . . 17 -
9. Hker Andreas Zakariassen. . . . . . . . . 17 -
10. Kj bm. og konsul David Faye . . . . . . 16 -
11. Jo han Dietrichs . . . . . . . . . . . . 16 -
12. Bakermester Ole Lunnevig . . . . . . . . . 15 -
Christopher Seeberg valgtes til ordfrer,
men saa blev han syk, og der foretokes et
suppleringsvalg, ved hvilket kateket J acobsen
valgtes som midlertidig medlem. Han valg-
t es ogsaa til ordfrer. Viceordfrer P. A.
Bruzm.
I 1838 var altsaa Seeberg uttraarlt. og
Jacob Nissen harldo uttjent. Valgt blev den
21. decem ber:
l. Kateket og frstelrer Jacobsen med 20 st.
2. Grosserer Sam. M. Foyn . . . . . . - 13 -
Ordfrer og viceordfrer: De sammo.
I 1839 hadde halvdelen av reprsen- Christophel Seebe?g.
tantskapet uttj ent. Lodtrkningens resultat staar ikke i protokollen ,
men valgt blev:
*) Skal vre Wilhelmsen.
- 10-
l. Kjbm. Dietrichs med 16 st. , 2. konsul
:D. Faye 13, 3. smed O. Olsen Borgen 13,
4. pastor Abel 10, 5. litn. overtoldbetj.
Lied 9, 6. kjbm. H. Seeberg 7.
Ordfrer i 1839: Kateket Jacobsen, vice-
ordf. grosserer Sam Foyn.
Ordfrer i 1840: kjbm. P. A. Bruun,
viceorcH. kateket Jacobsen.
18. decem ber 1840 valgtes som formll(l
istedetfor P. A. Bruun og Joh. Dannehl,
som hadde uttjent: l. konsvl David Faye
med 12 st., 2. sogneprest Abel 10 st.
Katekd .Jacobsen. Der avgas 24 st. Dette valg var man
forresten uheldig med; Faye negtet, fordi
han var overformynder, Abel, fordi han hadde kirkeregnskap at
av lgge. I deres sted valgtes no gen faa dager senere: Bakermester
Ole Lunnevig med 9 st., og kjbm. Thomas Hvistendal med 4. st.
Dette suppleringsvalg var avertert i
"Tnsbergs Tidende" , som var begyndt at
utkomme 30. juli det aar.
1841, den 4. januar valgtes som repr-
sentanter: l. JYigler N. Brnun med 11 st.,
2. kjbm. H. J. Hovbrndor 11, 3. kjbm.
P. A. Bruun 10, 4. baker H. Andersen 9,
5. kjbm. J. Nissen 8, 6. hker Lars Dahl 6.
Som midlertidig formand valgtes nste
aar, da grosserer Sam. Foyn skulde reise
paa stortinget, kjbm. Henr. Holst med5 st.
Ordfrer: Kateket Jacobsen, viceordf. gros-
serer Foyn. P. A.
Mgler N.
V ed utlpet av det aar hadde kateket
Jacobsen og Sam. Foyn uttjent og ngtet
at motta gjenvalg. Valgt blev som for-
mnd:
l. Kjbm. Hovbrnder med 17 st.
2. Mgler Bruun. . . . . . 11 -
De negtet begge at motta valget, men
valgstyret avga "kjendelse" for, at de skulde,
og derved blev rlet. Ordfrer: Kjbm.
TlJ.s Hvistendahl, viceordf. Jacobsen .
I 1843 valgtes flgende reprsen-
tanter :
1:
- 105 -
l . Kjbm. J. Dietrichs ..... med 11 st.
2. H. Holst. . . . . . . . . 10 -
3. Ditlef Hvistendahl. . . . . . . 8 -
4. O. P. Bronn............. 6 -
5. .J. H voslef . . . . . . . . . . . . . . 7 -
6. Henrik Nss . . . . . . . . . . . . 6 -
Ordfrer: Mgler B1'uun, viceordf.
kj bm. Ditlef Hvistendahl.
Aaret derefter hadde Th.s Hvistendahl
og Lunnevig uttjent i formandskapet og
ngtet at motta gjenvalg. Valgt blev:
Doktor Lorentzen . . . . . . . . . . . med 11 st.
Pastor Abel . . . . . . . . . . . . . . . . - 11 - Th.s. Hvistendahl.
Ordfrer i 1844: Kjbm. H. Ho[brnda,
viceordf. mgler Bn{un.
Til medlemmer av reprsentantskapet
valgtes 3. jan. 1845:
J. Kjbmand P. A. Bruun .. med 16 st.
2. Hans Hansen . 15 -
3. J. Nissen..... 9 -
4. Hjulmaker Harald Hansen 9 -
5. Baker Lunnevig . . . . . . . . . . 7
6. Kjbmand Thomas Scheen 7 -
Ordfrer: Pastor Abel, viceorclf. mgler
Bruun.
H Hovbnencler. I 1846 viser det sig, at byen har over
200 stemmeberettigede, hvorfor formndenes antal skal vre 5, alt-
saa 3 at vlge, mens reprsentanternes antal blir ialt 15, hvorfor
eler maa vlges 9.
Til formnd valgtes:
l. Samuel Mathiassen Foyn .
2. Kjbmand Hans Hansen .
3. Garver A. Wilhelmsen ...
Til reprsentanter:
l. Kj bm and Dietrichs . . ...
2. Konsul Faye .... .. . . ... .
3. Henrik Holst . .. . .. . . ....
4. Hattemager Bl egen ......
5. Th.s Hvistendahl ... . ....
6. Pastor Dietrichson .... ...
7. Dreier Knudsen o
8. Kjbmand Rsch o
9. l\L:egler Druun o
med 30 st.
30 -
18 -
18 -
18 -
17 -
16 -
15 -
12 -
12 -
11 -
11 -
Pastor Auet.
- 106 -
de sidste efter lodtrkning med garver
Z. Zakariassen, som likeledes hadde 11 st.
Ordfrer i 1846: Landfysilms Lorentzen,
viceordf. sogneprest Abel.
Saa blev, da sogneprest Abel flyttet i
1847, oberstlitnant Mansbach med 13 st.
valgt til medlem av formandskapet. Men
for denne og grosserer Foyn maatte der
d. l.. juli 1848 vlges 2 midlertidige; valgt
blev provst Beylegaard og Henr. Holst
med 7 st. hver.
Ordfrer: Grosserer Foyn, viceordf.
Landfysilws L01entzen. Lorentzen.
Alle ordinre valg foregaar paa den
maate, at man har formandsvalg i decem-
ber og reprsentantvalg like i begyndel sen
av januar, men skiftet er nytaar.
Ordfrer i 1848: Kjbm. Hans Hansen,
viceorclf. JJ{ansbach.
Pr. ] . jan. 1849 indtrr i farmand-
skapet istedetfor landfysikus Lorentzen,
Foyn. og Wilhelmsen:
l. Bakermester Lunn evig valgt med 34 st.
2. Litnant Lied . . . . . . . 30
3. Kj bm. Henr. Holst. . - 21 -
Sam. Foyr;.
Til r eprsentanter valgtes:
l.
2.
3.
4.
Doktor Lorentzen .... .. .. med
Grosserer Sam. Foyn ... .
Ditlef Hvistendahl ..... . .
Christian Monsen ...... . .
32 st.
30 -
28 -
27
5. Hans Hovbrnder . . . . . . . 26 -
6. Bodin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 -
7. Ullitz. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 -
Denne gang er der en del krangel om
valget, idet Holst nedlgger protest mot,
at litnant Lied faar stemme ved forfald.
Ordfrer: Overtoldbetjent Lied, vice-
H. Hansen. ordf. kj bm. H. Hansen.
Ut paa hsten lforetokes suppleringsvalg, fordi "kammerherre,
oberst Mansbach aldeles har forladt stedet". Valgt blev kjbmand
Dietrichs med 9 st.
Ordfrer og viceordf.: De samme.
l
.,
107
V ed aarsskiftet utgaar Lied og Hans
Hansen. I deres sted valgtes :
Kateket Thurmann . . . . . . . . . . med 38 st.
Kj bm. P. A. Bruun......... '27 -
Til reprsentanter:
l. Kjhmand Ole Hansen .... med 57 st.
2. Skibsreder Ole Olsen. . . . . . 43 -
3. Garvermester Knudsen . . . . 33 -
4. Litnant Lied . . . . . . . . . . . . 29 -
5. Provst Beylegaard . . . . . . . . 28 -
6. Harald Hansen. . . . . . . . . . . . 28 -
7. Kjbmand O. C. Berrum. . . 23 -
Ordfrer i 1851 : Kjbmand Dietlichs, Ovedoldbetjent Lied.
viceordf. Henr. Holst; i 1852: Kateket Thur-
rnann, viceordf. mgler Dietrichs.
Den l jan 1853 hadde Holst, Dietrichs og Lunnevig uttj ent
som formnd.
Flgende valgtes
Overtoldbetjent Lied .. ... .
Kjbmand O. C. Berrum ...... .
Bodin ......... .. . .
Til reprsentanter:
med 47 st.
45 -
- 23 -
l. Mgler Dietrichs. . . . . . . . . . . med 38 st.
2. Skibsreder L. Foyn . . . . . . . . 37 -
3. Kjbmand Rode . . . . . . . . . . . 35
4. Dreier Knudsen.... . . . . . . . . 34 -
5. Lerche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
6. Rsch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 -
7. Skomaker Chr. Lorentzen. . . 29 -
Kjbm. Dietrichf. Ordfrer: Kjbm. L. Bodin, viceordf.
O. C. Berrum.
I september flyttet Lied og blev i for-
mandskapet erstattet med kjbmand Rsch,
som fik 26 st., mens handelsmand Chr. Olsen
hadde 20 st.
Ordfrer i 1854: O. C. Berrum, vice-
ord!. Bodin.
Formandsvalg 20. decbr. 1854: Uttr-
dende katelet Thurmann og P. A. Brmm.
Valgt blev:
Kateket Thurmann . . . . . . . . . . med 56 st.
Sagfrer Bugge . . . . . . . . . . . . . 42 -
Kateket Tlmnnann.
L. Bodin.
108
Dor staar intet om, hvormange stem-
mer der blev avgit , eller om, hvordan
stemmorne faldt utenom de valgte.
Reprsentantvalg 3. jan. 1855:
Kobherslager Stickler ........ mod 57 st.
Kjbmand Honr. Holst ...... .
Doktor Lorentzen .......... .
C. M. Nielsen .............. .
Provst Beylegaard .......... .
Kjbmand P. A. Bruun ..... .
Guldsmecl Aanclerud . . . . .... .
- de to siclste efter omvalg
mester Christophersen.
44-
42 -
42 -
34 -
28 -
28 -
med bakor-
Ordfrer: Kjbm. Rosett, viceordf. O. C. Be1Turn.
Den l. september 1856 valgtes som
medlem av formandskapet gaarcleier Claus
Mathias Nielsen med 13 st. Der staar in-
tet om, hvem der skal erstattes, men elet
fremga&r av sammenhngen, at det er kate-
ket Thurmann, idet denne elet aar iflge
kalclsboken overtok en stilling i kirke-
departementet, men kom igj en som sogne-
prest i 1871.
Til ordfrer vlges sagfrer Bugge, som
gjenvlges til og mec11866, altsaa i 11 aar.
Viceor clfrere er toldfuldm. Nilsen, Walle,
Bodin og Carl Bruun. O. C. Benmn.
Formandsvalg 15. decem ber 1856:
Kjbmanrl B.sch.
l. Kunstdreier Knudsen .......... 47 st.
2. Skibsreder O. Olsen ............ 37 -
3. -- Jrgen Jacobsen Gjerse 32 -
Reprsentantvalg 3. januar 1857:
l. Thorvald W alle . . . . . . . . . . . . . . . 30 st.
2. L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 -
3. Kjbm. Rsch ............ . .... 28 -
4. Sagfrer Erlandsen ............ -
5. Kjbrn. O. C. Berrum ... ... .... 27 -
6. L. Bodin . ............ , 26
7. Skomager A. L. Lorentzen . . . . . 17 -
Pr. l. jan. 1859 skulde sagfrer Bugge
og sparebankkasserer Nielsen uttrde av
formandskapet. Valgt blev:
.,,
..
109
S f B med 37 st. l. ag ror uggo ........... .
2. Kjbm. Thorvald vValloe . . . 37 -
Roprsontantvalg 3. jan. 1850:
l. Gulrlsmod Aandorud ............ 23 st.
2. Skipper V. Lerche. . . . . . . . . . . . . . 23 -
3. Kobberslagor Sticklor .. .. . ...... 22
4. Johann us J3ruu .... . ............ 22
5. Provst Beylegaarrl ........... ... 20
6. Smed Olsen .................... 20 -
7. Sparebankhokholdor Nielsen . . . . . 17 -
Ved utlpet av dett.e aar skal Knudsen,
Olsen og Gjersoe utt r av formand skapet.
Valgt-. blev:
8agj1cr Bugge.
l. Skibsrecler Ole Olsen .. . ...... . .. .. . . . .. . 66 st.
2. Kjbm. Lauritz Bodin .. ...... . .......... 47 -
3. Chr. Knu<1sen .................... 46 -
For frste gang staar elet tilfict. at Olsen og Knudsen erkl rte
sig viHig til at motta valget.
Reprsent.antvalg 3. januar 1861 :
l. Konsul Henr. Holst ....... . ..... . .. ..... 25 st.
2. Kjbm. C. Rsch ..... .. . ... .. .. . ........ 23 -
3. Skibsreder L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4. Kjbm. J. H. Christiansen ............... 20 -
5. Garver C. T.1orentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
6. Doktor Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 -
7. Skipper Jacob Melsom .......... . .... . .. 17
DeL er frste gang, at J . H. Christiansen og garver Lorentzen
vlgos inrl i byens styre.
Ved utlpet av 1862 stod Bugge og \Valle for tur til at uttr
av form an elska p et. Valgt blev :
l. Sagforor Bugge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 st..
2. Kjbmancl Johannes Brun ....... .. .. ... . 33 -
Reprsentantvalg 3. jan. 1863:
. l. Kjbm. Carl Bruun . ....... . . . .... ... . .
2. Sagfrer R. Erlandsen ....... . . . ..... . . .
3. Kjbm. G. C. Hansen . .... .... ........ .
4. Skomager A. C. Lorentzen .. .... . . . .. .. .
5. Provst Beylegaarcl .. ... ...... . .. .... .. .
6. Konsul O. C. Berrum ............. . ... .
110 st.
72 -
64 -
61 -
55 -
55 -
7. Kjobm . .J. W. Balchen . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 -
-110-
Den 15. docember 1864 uttrr Olsen, Bodin og Knudsen av
formandskapet, uten at nogen av dem blir gjenvalgt. Valgt blev:
Kjbm. Carl Bruun ....... . . .... ........ . . . 69 st.
Garver Carl Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 -
Konsul Joh. Henr. Christiansen ............. 59 -
Roprsentantvalg 3. jan. 1865:
l. Skibsreder Chr. Rsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 st.
2. Skrdder Christen Berrum . . . . . . . . . . . . . . 58 -
3. Skibskaptein Jacob lVlelsom . . . . . . . . . . . . . 56 -
4. Skibsreder Laurentius Foyn . . . . . . . . . . . . . 52 -
5. Kjbm. Lauritz Bodin ..... . ...... . . .... 51 -
6. Dreier Chr. Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 -
7. Premierlitnant Valeur. . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 -
Ved aarsskiftet 1866- 67 uttrr Bugge og Brun av farmand-
skapet. Valgt blev:
l. Kjbm. Gustav Conrad Hansen. . . . . . . . . . 87 st.
2. Overretssagf. Riulf Erlandsen ............ 70 -
Reprsentantvalg 3. jan. 1867:
. l. Konsul Henr. Holst ..................... 82 st.
2. Kjbm. Jens \Vilhelm Balchen ......... . 62 -
3. Konsul O. C. Berrum .... . .............. 60 -
4. Skipper Jo hann es Harbitz. . . . . . . . . . . . . . . 54
5. Kjbm. Johannes Brun ...... . .......... 47 -
6. Sagfrer Peter Christian Falck Koss . . . . . 44 -
7. Kjbmanrl Lauritz Hofgaard ............ . 36 -
- den siclste efter lodtrkning med H. Stickler. Ved detto valg
er det, at Harbitz gjr sin indtrden, i det
begynder overretssagf. ETlandsen som ord-
frer. Han gjenvlges til og med 1877,
altsaa i 11 aar likesom sagf. Bugge, rekor-
der, som bare er slaat av Anders Larsen.
Nste gang gaar Brunn, C. Lorentzen
og J. H. Christiansen ut av formanclskapet.
Valget foregaar den 7. decomber 1868 med
saadant utfald:
l. Skipper Johannes Harbitz. . med 55 st,.
2. Kapteinlitnant Valeur..... - 43
3. Postmester J. Eitzen .. . .... - 31
Ove?retssagf Edandsen. Til reprsentanter vlges 4. jan. 1869:
l. Kjbm. Carl Bruun ............... . mod 80 st.
2. ,Johan Henr. Christiansen . . . 77 -
3. L. Bodin . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 -
- 111-
4. Garver Carl Lorentz on . . . . . . . . . . . . . rneu 7 4 st.
5. Skipper Jacob Melsom . . . . . . . . . . . . . 55
G. Provst Beylegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 -
R l 36 - 7. Kjbm .. Joh. Bornb. oc o ......... .
Don 15. oktober hollles suppleringsvalg, ela Val eur er hlit ind-
rulleringscb ef og som fraflyttet er uttraa(]t av formail(l skapot. Der
avgas 53 st., og valgt blev kjbm. L. Bodin mecl 23 st. Hvordan
de mange andre stemmer falclt, oplyses ikke. Der maatte ogsaa
holdos suppleringsvalg til reprsentantskapet istocletfor Bodin, som
var blit formand, og Carl Bruun, som var dd. V al gt blev:
l. lVlurermester Nils P eter Sjstedt ......... 23 st.
2. Handelsborger Ole Borge ........ . ...... 20 -
Ved nste ombytte - aarsskiftet 1870- 71 - har ErlaTHJson og
G. C. Hansen uttjent i formandskapot, og postmester Eitzen nskor
sig fri paa grund av embedsforretninger. Valgt blev:
l. Overretssagf. Erlandsen .... .. ..... . med 47 st.
2. Konsul J . B. Rode. . . . . . . . . . . . . . . . . 27 -
3. Kunstdreier C. N. Knudsen. . . . . . . . . 26 -
Reprsentantvalg 3. jan. 1871:
l. Konsul Henr. Holst .... ..... . ....... . ... [>9 st.
2. Skibsr. Laur. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 -
3. Kjbm. Joh.s Brun .. ... . .. ...... . .. .... 54
4. Grosserer G. C. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 -
5. Bankbokholder Ole Horseth . . . . . . . . . . . . . 33 -
6. Postmester Eitzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 -
7. Kapteinlitnant Sren Gottfrecl Otto ..... 26 -
L. Hofgaarcl og Boyl ogaarcl blev donn o gang ikke valgt.
rril at tiltr formanclskapet fra l . jan. 1873 vlges:
l. Kjbmand Bodin ......... ... . ... .. med 45 st..
2. Garver Lorentzen .. . . . . . . . . . . . . . . . . - 45 -
3. Kjbm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 41 -
Dorpfter hadde Harbitz 36 st., Sjstoclt 1n og L. Foyn 18 st.
Heprsentantvalg 3. januar 1873:
l. Skibsreder J olmnnes Vinding Harbitz .... 73 st .
2. Dreier C. N. Knudsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 -
3. Provst B. Thurmann. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 -
4. Sagfrer P. Koss .......... ..... ... ..... 68 -
5. Konsul O. C. Berrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 -
G. Kjbm. N. Bugge ...................... 40 -
7. Bundtmaker Ellefsen .... ... ........... . 33 -
Dot bemerkes, at konsul Clnistiansen er traaclt ut , fordi han er
fraflyttet byen. Det vil si, at han er flytt et paa
11
Lkken", som ela
-- 112-
t ilhorto Sem. By utviclolso forcg ik i 1877, og ,1a kom Cl1 ristianRcn
mec1 igjen.
I begyndelson av 1_874 !'l yttet Otto til Horten. Hm1s L)l ads i
rPprsPntml tslmpet bP:-mtt.es nwcl grosserer L. Hofgaard mod J () .st.
Ved utgangen av det aar er dot og Rocles t ur tJ l at,
11
Mr::c iW fo rmamlslmpet . De gjcnvmlgPs beggo med f)(j
og Ml st. Dorcftrr ha< l de G. C. Hansen 20 st., sagf. Koss G, J-1 ar-
hitz 3, Bnm, Hofgaard. sagE. Moycr og Berrum I1 VPr 1 st .
Ropr::csPnt antvalg 4. jan. 1875. 102 avgivnc
l. Gro::;soror L . Hofgaarcl . . . . . . . . . . . . . . me< l % st.
2. Kjobm . .Toh.s Brun.... . . . . . . . . . .... 94 -
3. Konsul Holst . .. .. . . . . . .. . . . . . .. ... -
4. Murormestor Sjostcdt..... .... . .. ... 00 -
5. Bokholder O. Herseth . . . . . . . . . . . . . . 72
6. Agent G. Knap .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 69 -
7. Kjbm . .T. A. Hansen . . . . . . . . . . . . . . 52 -
Derefter hadclo G. C. Hansen 50, Torkelse.n 35, sagf.
Meyor 20, konsul vVilholmsen 7 st.
Ved utlopet av 1876 valgtes til formamd istocl etfor Bodin, Borg''
og l.1orentzen:
l. Kjbm. L. Bodin . . ............ . .. . moJ 56 st.
2. O. Borge .. .. .. .. .. .. .. .. .. 43 -
3. Murmester N. P . Sjstorl t . . . . . . . . . . . 41 -
Derefter hacl(l o Harbitz 24 st., G. C. Hansen 17, s:1gJ'. Kos" l O.
E. Thorkdson 8, konsul Bugge og sag{ SonJJ ll:lScn hvor 3, J\'nap og
L. Foyn hver 1 st. - 69 avgivnc. C. L. LorPJl t,zcn l1 ar rkun o gan g
aaponbar t ngtrt at ta gjenvalg.
Til roprsentant,er valgtes 3. jan. 1877 :
l. Konsul N. Bugge . . . ......... . .. . .. merl 67 st .
2. Provst Thurmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 -
3. Skibsrocler L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . 52 -
4. Kon sul J. H. Christiansen . . . . . . . . . . 50 -
5. Sagt. P. Koss. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 -
6. Kons ul vVilholm vVilhel mson . . . . . . . 43 -
7. Garver C. Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . 43 -
Den 31. jan. 1877 valgtes G. C. Hansen med 25 st. t il Jnicll er-
tidig form and isiiecletfor Erlanclson, som skulde paa stor ti nget. N st
den valgte hadrle Harbitz 23 st . I september samme aar blcv E r-
l andsen sorenskriver. hvorfor der foretokes et valg paa formand fo r
rest en av perioden. Da blev l:lkibsrccler Harbi tz valgt JJlPd st.,
hvoret ter G. C. Hansen hadde 3D st.
-- 113 -
I 1878 var konsul Rode ordfrer og
kj bm. O. Borge vi coon.li.
Den 8. mai 1878 moldos, at Bo1lin er
avoaat vecl dden. Skibsrecl er J o han Hen-
b
rik Christiansen valgtes da incl i farmand-
skapet med 59 st. Dernst hadde sagf. Su-
renssen 23, G. C. Hansen 10 st.
Ved nst e ord inre skiftA h ar Ro(l < og
Borge uttj ent som tormntl. Valgt bl nv
20. <l ccc1 n bor 1878 :
1. Kj bmancl Ole BorgP . . . .. . med 58 st.
2. Agent Georg Kn ap . . . . . . . . - 53 -
Dernst hadde sagf. Rrom;sen 22, kon-
sul N. Bugge 15 st.
l=?,e prsentantvalg 3. jan. 1870 :
Kj bm. Joh. s Brun .... . .. . .... .. . . . . . .
C. F . I saachsen .. . . . . .... . ... . .
J . B. Rode .. ... ...... . .. . .. .. .
L. Hofgaard .. . ... .. ..... . . . . . .
O. C. Ber rum ... . ... . . . ... . . . . .
G. C. Hansen .. .. . . .. .. . .. ... . .
Forstander E. Torkelsen ........ . . . ... .
Efter de valgte hadde sagf. Meyer 53 st .
Konsul R orle.
med 88 st.
77 -
75
68
65
65
54
Imidlertid blev der ugreie med valget, ir1et oplyst es, at baker-
mester P. Srensen og kj bm. Andreas Wii g ha<Me st emt ut.en at
ha avl agt konstitutionsecl, og at skipper Andreas Nl:l hadcl 0 st 0mt.
ut,en at staa i mancltallet. Det hadde kunnet hnrle, fo rdi cl t> r ikkt
bruktes hverken oprop eller avkryclsning i rnan<l tal let, ela valg,.;tyr0t,;;
medlemmer trodde at h.j emle alle vlgere.
De tre mncl erklrte at ha st emt paa Torkelsen, men ikke paa
Meyer, og ela de tre st emmer maatto forkast es, . harl.cl e jo
Torkelsen bare 51 mot Meyers 53. - Valgstyret b Lev 1kke helt, emg
om tremgangsmaaten , saa baacle amtet og departementet maatte
uttale si g om den. Situationon frte t il nyt val g paa clen 7. repr-
sentant. Det holcltes den l. febr. 1879, og valgt blev overrotsagtorer
Jahn Meyer med 104 st ., mens Torkelsen hadde 85. Der av gas
193 st ., elet strst e stemmetal hittil ved noget valg i 'Tnsberg. 8yv
indsen elte forfalcl forkast edos.
Til ordfrer i 1879 valgtes Harbitz, som derefter haclcl e still in-
gen til i 1893, men 2 gg. avbruclt av Knap. ViceorclErore er Borge,
Knap, Christiansen, N. Bugge og J. H. Meym.
I 1880, 2. tebr., valgtes garver T., orentzen m0d 52 st. incl i for-
8
114 -
mandskapet for den tid, Harbitz var paa
stortinget. Dernst hadde G. C. Hansen 27,
sagf. Koss 17 st.
Ved aarsskift6lt or eler over
300 i mancltallet, og formndenos antal skal
som flge derav kos til 6, reprsentantor-
nes til 18.
Form ancbvalg 22. el ecem her 1880:
l. Skihsrecler Harbitz . . . . . . . . . . . . . 63 st,.
2. Konsul J. H. Christiansen . ..... . 54 -
3. Bygmester S:jstedt ....... . ..... 49 -
4. Garvermester Lorentzen. . . . . . . . . 37 -
HrwlJitz. Derefter hadde sagf. Koss 25 st.
Reprsentantvalg 3. jan. 1881:
l. Provst Thurmann ............ . .. .. . . . 116 st.
2. Konsul Holst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 -
3. Bokhol der O. Herseth. . . . . . . . . . . . . . . . . 113 -
4. Konsul vV. Wilhelmsen . . . . . . . . . . . . . . . 106
5. La ur. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 -
6. Urmaker Bjrndahl ............. . .... .
7. H. C. Seeberg .............. . .... . ... .
8. J. A. Hansen .. . ................. . .. .
9. Chr. Grner ................ . ... . ... . .
10. Garver Gullik Nilsen ............. . .. .
90 -
74 -
68 -
64 -
59 -
Dernst hadde telegrafist Syvertsen 50 st., N. Bugge 48. -
125 avg. stemmer.
Den 28. jan. samme aar valgtes som midlertidig formancl , mens
Harbitz var paa stortinget, sag-frer P et er Koss med 32 st., hvorefter
N. Bugge hadde 30 og sag-frer Meyer 29 st. Lignende valg med
samme resultat i 1882.
1882 den 27. december administrerer byfoged Garben valget.
Der skal vlges formnd istedetfor Borge, Knap og Lorentzen. Der
blev da foretat oprop. Valgt blev:
l. Skibsreder Georg Knap ......... .
2. Garver C. L. Lorentzen ... . .... . .
3. Kjbm. C. F. Isaachsen ... . ..... .
med 71 st.
67 -
61 -
Derefter hadde E. Torkelsen 35. Der avgas 110 st.
Reprsentantvalg 3. jan. 1883:
l. Konsul N. Bugge. . . . . . . . . . . . . . . . med 136 st.
2. Sagfrer P. Koss . . . . . . . . . . . . . . . . 114 -
3. Skibsreder G. C. Hansen .. ...... . 111 -
4. Kjbmand O. Borge ............ .
105 -
l
, )
l
...
- 115 -
5. Sagfrer J. Meyer . . . . . . . . . . . . . . . med 105 st.
6. Kjbmand Joh.s Brun.... . . ...... 99 -
7. Stationsbestyrer H. Syvertsen . . . . . 89 -
8. Grosserer :L. Hofgaard. . . . . . . . . . . . 88 -
9. Garver J. A. Amundsen.......... 76 -
Efter de valgte hadde skibsroclerno Red og Monsen (Alf) hvor
59, E. Torkelsen 58 st.
Den 30. januar samme aar valgtes O. Borge med 51 st. i Har-
bitz' placls, mens han var paa stortinget . Derefter hadclo N. Bugge
28 st. Borge gjenvalgtos i sammo stilling ogsaa i 1884.
Vecl aarsskiftet 1884-85 or el er 413 i mancltallot, 1voreftor dor
skal vre 7 formnd og 21 reprsentanter. Flgelig skal dor vml-
ges 4 formnd istecletfor Harbitz, J . H. Christiansen og Sjsteclt.
Valgt blev:
l. Urmaker Bjrnclahl ........ . ..... med 237 st.
2. Konsul N. Bugge . . . . . . . . . . . . . . . . 232 -
3. J. Harbitz . . . . . . . . . . . . . . . 171 -
4. Kjbmancl O. Borge . . . . . . . . . . . . . 167 -
Dernst hadde G. C. Hansen 82 st., forstander Torkelsen 68,
sagf. Meyer 42 osv. A vgit 259 st.
Reprsentantvalg 3. febr. 1885:
l. Bankbokholder O. Herseth .. . .. . .. med 216 st.
2. Konsul Alf Monsen . . .. . ... . .... . 212 -
3. J . H. Christiansen . . . . . . . . 206 -
4. Provst Thurmann........ . . . ..... 204 -
5. Konsul \Vilh. vVilhelmsen . . . . . . . . 191 -
6. Kjbm. J . A. Hansen . . . . . . . . . . . . 162 -
7. Maler J. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . 158 -
8. Skibsreder Olaus J. 145 -
9. H. C. Seeberg . . . . . . . . . 145 -
10. Bygmest er Sjsteclt . . . . . . . . . . . . . . 143
11. Kjbmancl Anders Larsen . . . . . . . . 131 -
12. Farver M. Moe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 -
Derefter haclde Torkelsen 92, klokker Hougen 84, kjbm. Joh.
Gullichsen 81, l rer O. Hansen 68, kjbm. O. Aarvolcl 58, kj bm.
J oh. Aschj em 51 st. Dette valg er bemerkelsesvrclig ved t re ting :
det ker elet saml ede bystyres antal medl emmer til 28, el et viser or1
tydelig partidannelse, og elet bringer Anders Larsen incl i reprsen-
tantskapet. -
Ved utlpet av 1886 skal I saachsen, Knap og Lorentzen eftor
tur uttr av formanclskapet. De blev gjenvalgt med henholdsvis
142, 169 og 113 st. Derefter hadde sagf. Meyer 74, telegrafbest.
Syvertsen 52, J. A. Hansen 10, Alf Monsen 8, G. C. Hansen 4 osv.
- 116 -
Reprsentantvalg 28. cl0cbr. 1886:
l. Telegrafbestyrer Syvertson ....... med 172 st.
2. Sagfrer Koss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
3. Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
4. Garver Amundsen . . . . . . . . . . . . . . . 161 -
5. Grosserer G. C. Hansen . . . . . . . . . . 147 -
6. Lrer O. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . 140
7. Grosserer Hofgaard . . . . . . . . . . . . . . 126 -
8. Smed Henriksen. . . . . . . . . . . . . . . . . 116
9. Kjbmand C. J. Bjerkelund . . . . . . 111
Dereft er hadde bundtmakor Ellefsen 64, E. Torkelsen 45, .T.
Aschjem 43, O. Aarvold 42, skole bestyrer Hougen 41, Carl Thorsen 17.
D_ette valg er det sidste, om hvilket det uttrykkelig sies, at kuncl-
mrelsen er "omtrommet"' det vil si , at tamburen har slaat paa
trommen og lst kundgjrelsen paa gatehjrnorne.
Ved utlpet av 18tl8 har Harbitz, Bugge, Bjrndahl og Borg0
ut.tjent i formandskapet. Valgt blev den 12. cl ecembor:
l. Konsul Harbitz .... . ..... ... ..... med 162 st.
2. N. Bugge................ 161
3. Farvermester M. Moe . . . . . . . . . . . . 125 -
4. Sagfrer Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 -
. Nst de valgte hadde lrer O. Hansen 77 st., smed Henriksen 48,
kJbm. Anders Larsen 22, G. C. Hansen 18 st. osv. Avgivno stem-
mer 189.
Reprsentantvalg 27. december:
l. Konsul J. H. Christiansen ........ med 136 st.
2. Kjbmancl Anders Larsen . . . . . . . . 135 -
3. Urmaker Bjrndahl . . . . . . . . . . . . . . 133
4. Konsul Alf Monsen . . . . . . . . . . . . . . 131 -
5. E. Torkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 -
6. Kjbm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . 112 -
7. Maler Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 -
8. Skibsreder Olaus Red . . . . . . . . . . . 84
9. Bundtmaker Ellefsen. . . . . . . . . . . . . 82 -
10. Provst Thurmann. . . . . . . . . . . . . . . . 79
Derefter hadde Joh. Aschjem 61, O. Aarvolcl 47, gulclsmed 'l'h.
Marthinsen 37, skibsreder Beylegaard 37. kjbm. \Vessel 23, Schlyttor
22, baker Halvorsen 14, lVIarth. 12, A. Aschjem 10 - osv.
Avgivne stemmer 142.
Ved utlpet av 1800 har C. F. Isaachsen, Knap og Lorentzen
uttjent i formandskapet. Valgt blev don 10. clecbr.:
- 117 -
l. Garvorm ester .) . A. Am unclson . . . . m erl 181 st ..
2. KjLm. Amler,; Larsen . . . . . . . . . . . 158 -
3. T.1rer Ole Christian Hansen . . . . . . 143 -
Eftf'r de valgte hadde konsul Alf Mon son 60 st., C. F. Is<mchscn
34 og on del lwrror l st. hver. Der <wgas ialt 194 st.
Roj)rsentantvalg 27. clecember samme aar:
1. Skibsreder Knap ................. med 155 st ..
2. Konsul Wilhelmsen. . . . . . . . . . . . . . 154 -
3. Bankkasserer Horsetl1 ....... : . . . . 150
4. Smocl. Henriksen. . . . . . . . . . . . . . . . . 149
5. Garver Lorentzen... ........... . . 146
6. C. F. Isaachsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
7. Kjbm. O. Amvold . . . . . . . . . . . . . . 131
8. Baker Halvorsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
9. H. C. Seeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
10. Marth. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Nst de valgte baclcle Joh. Aschjem Th. Marthinsen 47,
provst Ellefsen, Joclsolclermand Schl ytter og G. C. Hansen hver 44
st. - 158 avgivne stemmer.
Formandsvalg 9. cl ocombor 1892 (uttrdende: Harbitz, N. Bugge,
sag:E. Meyer, lVI. Moe). Valgt blev:
l. KonsuJ Harbitz. . . . . . . . . . . . . . . . . . med 202 st.
2. W. Will1ehnscn . . . . . . . . . . 182
3. Farver lVI. Moe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 -
4. Kjbm. Leisner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 -
Nst de valgte hadde konsullVlonsen 110 st., slllell H. Ho11rikt>m 1
54, postmest er Ebbesen 53, kontorchef [udguist 52, Ma,rt,h. l::l.m1 SOJ I
12, O. Aarvold 7 - osv. Der avgas 253 st..
Roprsontantvalg 15. clecember:
l. Konsul Bugge ................... mod 205J f:it.
2. Kj bm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . 201 -
3. C. J. Bj erkelund . . . . . . . . . Hl8
4. Skolebestyrer Syland. . . . . . . . . . . . 198 -
5. Emissr Torkelsen. . . . . . . . . . . . . . . 1:18 -
6. Lodsoldermand Schlytter . . . . . . . . . 180 -
7. Feiermester N ygaarcl. . . . . . . . . . . . . 179 -
8. Skibsreder Printz . . . . . . . . . . . . . . . . 163 -
0. Kj bm. Th. Hvistendahl. . ... . ... . 15\:l -
10. Urmaker Holt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 -
Derefter hadde Bjrnc1ahl 122, sagf. lVIeyer 112, A. Ascl1jouJ og
Joh.s Bull hver 110, Lundquist 73, kj bm. Srvaag 71, Tlt. Marthin-
sen 70, EbLesen 66, gartner Tgersen 62, smed Henriksen 61. Av-
givne og goclkjendte stemmer 275.
- 118 -
Saa i 1893 blev Harbitz statsraad, forsvarsminister i Emil Stangs
andet minist erium. Don J orved ledigblevne plads i formandskapet
besattes med konsul Alf Monsen mecl14-6 st ., hvorefter Anton Aschj em
hadde 39 st.
I 1894 er w: Wilhelmsen ordfrer, kjb-
mand .Anders Larsen viceonlf.
Fra 1895 skal der vre 9 formnrl. da
dor or 630 i m and tallet. Valget den 10. de-
cem ber 1894 viser flgende resultat:
l. O. Hansen ... mec1 320 st.
2. Emi ssr Tor-kelsen . . . . . . . . 260 -
3. (+arvc nnost er Amundsen. . . 259 -
4. Kjobm. Marth. Hansen . . . . 254- -
o. Anders Larsen . . . . 252
l) p gj onstaaoml e er Wil!t ellll scn, Moe,
L0isnor og Monsen. - Nst J e valgte hadllo
l V. ll 'ilhelmsen. Schlyttor 125, A. Aschj em 122, Ebbesen 118,
skomaker J acob Olsen 115, advokat Barth 40, sagf. Meyer 25 - osv.
Der avgas 305 st.
Reprsentantvalg l 7. docomber:
l . Kj bmand P. Thoresen. . . . . . . . . . . mod 317 st .
2. Skibsroder Knap. . . . . . . . . . . . . . . . . 316
3. Kjobm. A. Aschj em . . . . . . . . . . . . . . 315
4-. Bankkasser er Hcrseth . . . . . . . . . . . . 315
5. Advokat Barth . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315
6. Bakermest er Th. Thomassen . . . . . . 308
7. Doktor Dietricbson . . . . . . . . . . . . . . 307
8. Kj bm. Henr. Jolmsen . . . . . . . . . . . 306
9. Garver Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . 302 -
10. Provst Ellefsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 -
11. Oscar Hyt ten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 -
12. Skibsr eder H. C. Seoberg. . . . . . . . . 292 -
13. Fabrikeier C. F. I saacbsen. . . . . . . . 27D -
14. Skibsreder Hj almar Roecl. . . . . . . . . 272 -
15. Disponent Job. s Bull . . . . . . . . . . . . 212 -
16. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . . 207 -
Deretter hadde sagf. Meyer 151, Chr. J ensen 137, Ebbosen 31,
'l'h. Marthinsen 19, Anclr. HalvorserJ og O. Aarvold hvor 17 - osv.
A vgas 339 st.
Ordfr er: Anders Larsen, og dot fortsatte han merl at vre til
i 1904. Han var byens ordfrer i 10 aar etter hinandon. Dernst
valgtes han paany i 1908, 09 og 10. Men saa kom sygdommen
- 119 -
som moren HllO. Han undertegnet prot o-
kollen sidst e gang 2. j nn i 1910, og vi cc-
orcl-Ereren, postmester Ebbesen, overtok --
Viceorclfnrere er konsul Nfonsen i 9()
og 97, rlispon ont Bull i DS, DD, 1900 og l!JOl ,
Ridclenolcl-Jensen i 1902, 03 og 04.
V ed aarsskiftet 1896- D7 var JYlonseJl ,
Will1 elmsen, Moo og T-'oisnor paa valg som
formnd. Mandtall et var gaat ned til 5!)4,
saa der sknlde vre baro 7 formn(l , alt-
saa vlges Ll er 3, nemli g:
1. Konsul Alf Monsen ....... mod 234 st.
2. Kjbm. S. W. Loisner..... - 231 -
3. Bakermester H. Halvorsen. - -
Ancle?-s
De gj enstaaencle or Anders Larsen, O. Hansen , Thorkolson, Amuml-
sen og Marth. Hansen. - Der avgas 387 st. Efter do valgte ha.<ld o
disponent Bull 182, Anton Aschjem 155 og J acob Olsen 145 st.
Reprsentantvalg 17. december 1896:
l. Lodsolderm and Sch lytter . . . . . . . . . mod 332 st.
2. Smedemoster H. Henriksen ...... .
3. Kjbm. O. Borge .............. ..
4. Skolebestyror Syland ........... .
5. Konsul J. H. Christiansen ...... . .
323 -
211 -
210 -
209 -
6. W. Wilhelmsen . . . . . . . . . . 208 -
7. KjbJn. Th. Hvistendahl.. . ....... 207 -
8. F eierinspektr Nygaard . . . . . . . . . . 204 -
9. Urmaker Holt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 -
10. Farvermestor Moe . . . . . . . . . . . . . . . 189 -
Derefter hadde Ebbesen 137, kjbm. JYI. O. Egenes 135, Anton
Gran "134, trlasthancllcr Halvorsen 133, bygmost or Olsen og gulcl-
smed Marthinsen hvor 132, kjbm. O. Bj erkelund 131, lrer Birke-
land 130 st.
I 1897 foretokes suppleringsvalg, da konsul AH Monsen var a;v-
gaat ved dden. Vf.tlgt blev den 15. oktober skibsreJ er J ohamws
Bull med 114 st. av 121 avgivne. At holde suppleringsvalg, naar
en formand var paa stortinget , hadde man i nogen tid latt vre,
men gjorde det, da Anders Larsen i 1898 var tingmand. Valgt bl ov
advokat Barth med 72 av 74 avgivne stemmer. Litt efter skulde
der vlges en forrnand istecletfor bakermest er Halvorsen, som var
avgaat ved dden. Valgt blev kjbm. P. Thoresen med 13 av 17
avgivne stemmer.
-120-
E ft o r d 0 n n y o v a l g o r rln i n g.
Overensstemmende med loven av 27. juli 1896 skulcl e li er i dr-
cember 1898 holdes valg eftor forholdstalsvalgmaaten, idet begjring
om clette var imlkommet fra det behrige antal vlgere. Begge
partier, hire og venstre, hadde skaffet underskrifter.
Efter den nyo valgordning blev der den forandring, at hole oy-
styret valgtes under et , og at dette igjen blandt sine medlemmer
vlger formandskapet.
Ved valget den 14. docember 1898 forelaa der l>aro 2 officieJJ e
lister, hiros og venstres. Dor blev avgir, 671 stemmelist.er med til-
sammen 24,156 enkeltstemmer, 12,995 hire, 10,465 venstre og 694
paa en "vild liste'' (overretssagfrer J. H. Meyer).
Paa hirelisten valgtes flgende:
l. Kjbm. Anders Larsen . . . . . . . . . . . med 762 st.
2. Konsul Wilh. Wilhelmsen........ 734 -
3. Disponent J oh.s Bull . . . . . . . . . . . . 729 -
4. Kjbm. Mm-th. Hansen . . . . . . . . . . . 697 -
5. Skole bestyrer John Syla nei . . . . . . -
6. Farver M. Moo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651
7. Adj1.mkt Riddervold-Jensen....... 436 -
8. Kjbm. Hans Chr. Evensen.. . .... 408 -
9. Konsul C. F. Isaachsen . . . . . . . . . . 401 -
10. Sagfrer W. Srenssen . . . . . . . . . . . 391 -
11. Doktor V. Christiansen. . . . . . . . . . . 389 -
12. Generalagent J ac. O. . . . . 381
13. Tolef.onformand G. Madsen . . . . . . . 381 -
14. Snekker Chr. Jensen......... . . . . 370 -
15. Skibsreder Oscar Hytten . . . . . . . . . 360
16. Kjbmand P. Thoresen........... 366 -
17. Bryggerimester Gmeiner . . . . . . . . . 365 -
18. Kjbmancl Henr. Johnsen . . . . . . . . 362
19. Bclker Chr. Johansen. . . . . . . . . . . . 359
Varamnrl blev garver .1 . A. Amundsmt , baker Thomassrn.
O. E. Torkelsen, B. O. Hyens, hovslager JYI. Olsen.
urmaker Holt. kapt. Sem-Jacobsen , apoteker Tonning, hyreagent
Petter-Hansen og agent Hans M. Vik mecl fm 357 til 323 st. -
Det maa bomerkns, at don enkeltes stem metal for on del brror
paa, om vedkommende stod to eller en gang paa don oHicielle
liste.
121 -
Av venstres liste valgtes :
l. Overlrer O. Hans0n . . . . . . . . . . . . . nwrl
2. Skomaker J Ol sen . . .. ..... . .
3. Kjbmtmcl Anton Ascl t.i om ...... .
4. Redaktr .] . A. Hoff .. .... ...... .
5. Guldsmed Marthinsen .... .. ..... .
6. Loclsoldermand Schlyttor . .. ..... .
7. Postmest er Ebbesen ............. .
8. Kjbm. O. Bj erkelun(l ........ ... .
D. Skibsreder M. S. P edersen . . . . ... .
10. Lrer J oh.s Birkeland ......... . .
611 st.
602 -
591 -
583 -
570 -
558 -
f>f)6 -
545 -
347 -
347 -
11. Mekaniker C. Christoffersen . . . . . . . 345 -
12. B ygmester Ole Olsen . . . . . . . . . . . . 335 -
13. Smed C. O. Bergan . . . . . . . . . . . . . . 330 -
14. - K. Tdv. Henriksen... . . . .. 326 -
15. Kontorchof. Jul. Jansen . . . . . . . . . . 321 -
16. 8 lagtor J. Jolt annesen... ..... .... 308 -
Vmamnd bkv smed Dagsberg, skmmtker Skallovold, t,rlast-
handl er Halvorscll , agent M. Berbom, kjbrn. Anton Gran, skibs-
rrderltO A. B. Andorst' n og Lauonborg. tolclb0tj .. fnrgensen: skibs-
l'orer O. Auli, farver Fosen, kj0bm. O. Aarvold og sbosydor Stmm.
med. fra 286 til 242.
JJesut, eTt valgtes overrotssagforor J. H. JY[p,yor mod 694 (Hl ens-
artede lister og 10 spredte stommer). I (Lotte punkt blev loven .lnclBn
nsk valg forandret, saa man b<Lre kttn stemme paa on lmn(lidat
saa mango ganger, som lt an staar on officiol liste (h0ist 3) og
en gang ti l.
I 1001 VM dor 3 o:Hicielle lister, id et avltoldsfolkPi-, optmadto
f>Olll eget parti. Det, var forsto gmtg, kv.LmlP.rne deltok i valgot.
Bystyremedl emmemes <tntal var okot t il 44.
Av hoires lis to valgtPs:
l. Kj bmaml Anders Larsen . .... . . med 1880 st ..
2. Marth. Hansen ...... .
3. Bnclker Chr. J olt ansen ......... .
4. Agmtt Oscar Hytten . .... .. .... .
6. Bakermester '1'. 'l'homassell ..... .
6. Disponent Ar. Anderson . ....... .
7. Bryggerimest er J oh. Gmoinor ... .
8. Farvcrmestor JYI. Moo . .. ....... .
D. Lrer H. J olmsen ... . . . . ...... .
10. Frk. Minna Bonde ... ..... ..... .
11. - Johanne Sin ding .......... .
185:3 -
1708 -
17D7 -
1783
1780 -
175R -
Hi!ll -
1()86 -
1643 -
1602 -
122
12. Sogneprest Knudsen
o med 1004 st .
lo. AdjLmkt Hidclervold-J ensen ......
1003 -
14. Bakermester Adolf Larsen ....... 931 -
lf). Kjobm. Hans Chr. Evensen ..... . 923 -
16. P. Thoresen ..... _. .......
920 -
17. Agent Hans
rbk .. .. ... ...... 916 -
18. Advokat J. H. Cluistiansen ......
913 -
19. Forstander E. Thorkelsen ........
908 -
20. Konsul Jac. O. Lyngaas .........
907 -
21. Skibsreder H. T. Hauff .......... !107
22. Skibsfror A. B.
Bnll .. . . .......
23. Dr. V. Christiansen . . . . . . . . . . . . . 89!)
24. Frk. Lama Nilson . . . . . . . . . . . . . . 896
25. Kjbm. Henr. Johnsen . . . . . . . . . . 892
26. Murmester E. A. Meyer . . . . . . . . . 887
27. Tmmermand Herm. A. Johansen 887
28. Telegrafist B. O. Hyens. . . . . . . . 886
29. Tobaksspincler Oscar Henriksen . . 885
for disse: Telofonarb. Hjalmar Jahnsen, O. Nygaard
smeclsven el Peder Henriksen, fru kapt. Sem -Jacobsen mod fra 87El
til 730 st.
Av venstres liste valgtes:
l. Redaktr .J. A. Hoff ............ mod 728 st.
2. Postmester Ebbesen. . . . . . . . . . . . . 726
3. Kjbm. Ant. Aschjom........... 717
4. Overlrer O. Hansen. . . . . . . . . . . . 714
5. Doktor Th.s Arentz . . . . . . . . . . . . . 709
6. Lrer J oh.s Birkeland . . . . . . . . . . 692
7. Mekaniker C. Christoffersen. . . . . . 679
8. Bundtmaker Harald Ellefsen. . . . . 668
9. Tmmermaucl Emil Abrahamsen. . 659
10. Kjbm. Thv. Gulbraar. . . . . . . . . . . 642
Varamnd: K Ludv. Henriksen, Schlytter, frk. Helene Lund,
fru Grethe Aarvold, M. Berbom, disponent M. O. Egenes, .handols-
fuldm. Edv. Henriksen, malermester Rnning, kjbm. 'l'borvald Gran,
malermester A. Holt med fra 642 til 336 st. (14 av navnene .:var op-
frt 2 gg. paa den officielle liste).
Av avholds listen valgtes :
l. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . med 552 st.
2. Skibsreder M. S. Pedersen ...... .
3. Kjbm. Christoffer Hanssen .. ... .
4. Bygmester Ole Olsen .......... .
5. Smed C. O. Bergan ............ .
528 -
528
524
515 -
123
Varamnd: konom .J. A. Larsen, gnlclsmecl Th. Marthinsen,
bankkasserer Chr. Abrahamsen, slagter .T. Johannesen, meierist A.
Christiansen mod fra 50'7 til 329 st.
Hire hadde saalecles 39085 enkeltstemmer og fik 29 reprsen-
tanter, venstre 14662 og fik 10, avholdsfolket 7256 og fik 5.
Nste valg holdes 7. december 1D04. Der avgas 1536 stemmer,
som godkjendtes, derav 166 ved forfald.
Av hires liste valgtes:
l . Kjbm. Anrlers Larsen .......... med 1882 st.
2. P . Thoresen . . . . . . . . . . . . . 1832 -
3. Disponent Ame Andersen . . . . . . . 1822 -
4. Provst Chr. Knndson. . . . . . . . . . . . 1808 -
5. Skibsrecler Oscar Hytten . . . . . . . . 1781 -
G. Bryggerimester Joh. Gmeiner . . . . 1768 -
7. Bygmester H. Svendsen......... 1767 -
8. Bclkor Chr. Johansen. . . . . . . . . . . 17 48 -
9. 'l' elefonarb. Hj. Jahnsen . . . . . . . . . 1718 -
10. Enkefru Harda Christiansen . . . . . 1641 -
11. Amtsdyrlge Kragerud.......... 1005 -
12. Kjbm. Marth. Hansen . . . . . . . . . . 959 -
13. Baker Adolf Larsen. . . . . . . . . . . . . 945 -
14. Agent Hans rbk............. 933 -
15. Skibsreder H. T. Ha uff. . . . . . . . . . 930 -
16. Kjbm. Hans Chr. Evensen...... 913 -
17. Adjunkt Riddervold-J ensen. . . . . . 913 -
18. Kjbmand A. B. Kjle . . . . . . . . . . 912 -
l!l Telegrafist B. O. Hyens. . . . . . . . 896 -
20. Doktor V. Christiansen. . . . . . . . . . 890 -
21. Skibsrecler Carl Aug. Nilson . . . . . 888 -
22. Lrer R. Johnsen . . . . . . . . . . . . . . 879 -
23. Adj Lmkt Karl Schirn . . . . . . . . . . . 87 6 -
24. Baker T. JVI. Thomassen . . . . . . . . . 864 -
25. Hovslager Math. Olsen . . . . . . . . . . 863 -
26. Tobaksspinder Oscar Henriksen . . 862 -
Varamnd for disse: Politimester Borchgrevink, frk. Sinding,
smedemester Peder Jrnsen, advokat Christiansen, fru Susanne Hvi-
stendahl, konsul Lyngaas, fru Amalie Nygaard, fru kapt. Sem-Ja-
cobsen med fra 846 til 674 st.
Av venstres liste valgtes :
l. Redaktr J. A. Hoff . . ......... .
2. Mekaniker C. Christoffersen ..... .
3. Sbefabrikant W. H. Strm .... .
med 1361 st.
1293 -
1195 -
124
4. Postmester Ebbeson ........... .. med 1191 st.
5. Fru Grethe Aarvold . . . . . . . . . . . . 1067 -
6. Fru Inga Skatvedt. . . . . . . . . . . . . . 965 -
7. Guldsmed Th. Marthinse11 . . . . . . . 893 -
8. Kjbm. Ant. Aschjom . . . . . . . . . . . 872 -
U . . Verksmester K Ludv. Henriksen. 867 -
10. Tmmernmn<l Ludv. Johansen . . . 853
11. Overlrer O. Hansen. . . . . . . . . . . . 810
12. Smedemester C. O. Bergan . . . . . . 520
Don sidste st,ocl en gang minrlro paa don officiolle liste end
de andre.
Varamnd: Dr. Arentz, M. Berbom, fotograf Ansgar Larsen,
lrer Birkelanrl, disponent Egenes tolefonarboider Ole Holden, agent
'
Thorvald Gran, snekker J. A. Hsland, faktor H. A. Gulbrandsen,
urmaker Karl Moe, guldsmedsvenrl A.M. 'l'heting, hanclelsfuldmgtig
Edv. Henriksen med fra 509 til 431 st.
Av avholdsfolkets liste:
l. Skomaker Jacob Olsen .......... med
2. Meierist A. Christianser1 ........ .
3. l(ontorist L. Garnaas ...... . .... .
4. konom J. A. Larsen .......... .
5. Kjbm. Josef Olsen ............ .
6. Christoffer Hanssen ..... .
714 st.
704
685
680
653
638
Varam11d: Bankkasserer Abrahamsen, toLdbetj. Jol1. Kock, smed
Dagsberg, bankassistent Arnt Hanssen, jernbaneformand N. Christen-
sen, skomaker A. Jacobsen med fra 637 til 430 st. - Resultatet var
altsaa, at hire hadde 38,736 onkeltstommer og fik 26 reprsentan-
ter, venstre 18,418 og fik 12, avholdsfolket 9,586 og fik 6.
Valgt blev som ordfrer provst Ghr.
Knudsen, men da han vaaren 1905 gik ind
i Michelsens ministerium som kirkeminister,
valgtes kjbmand P. Thoresen, som ogsaa
gjenvalgtes for 1906 og 07. Viceorclf. post-
mester Ebbesen. Chr. Knudsen er fdt i
Eker i 1843, kanel. teol. fra 1867, kateket i
Mandal 68, sekretr i det norske missjons-
solskap i Stavanger 76, sogneprest N edrc
Eker 79, res. kap. Drammen 86, tingmand
sognopr. 'l'nsberg 1900-03, tok
avskecl som statsraad 1906 og blev sogne-
P. Thoresen. prest i Drammen. Tok avsked fra sogne-
prestembeclet ifjor.
125
V od bystyrovalgot 4. decem ber 1907 var der 5 officiello li ster:
Liberalkonservative og de nringsdrivendes,
b 'd s (som 1'kke da var tilsluttet arboiderpartwt) og en upoh-
ar e1 erne . . . .
tisk liste. Der avgas 1686 stemmer, hvorav 182 godk]emlto forfald
(12 forkastedes ). Flgende b lov .
Av liberalkonsenatiue og n1mgspmt1et:
1. Kjbm. Anton Aschjem ......... mG<l st..
2. Verksmester K. Ludv. Henriksen. 1547 -
3. Skolebestyrer O. Hansen . . . . . . . . 1534 -
l J. O L 1471 - 4. Kon su ac. . yngaas ........ .
5. Telefon arbeider Jansen .. ...... . .
6. Sagfrer Syrrist ............... .
7. Agent Hans rbk ... .. ....... .
8. Kaffebrnder Morten Olsen ..... .
Frken Johanne SinJing . ... . . . .
10. Fru Amalie Nygaard ........... .
11. Frk. Olga GunJersen .......... .
12. Kjbm. Anders Larsen ......... .
1456 -
l455 -
1427 -
1390 -
128!1 -
1266 -
1229 -
1084 -
13. Adjunkt Riddervold-J ensen. . . . . . -
14. Kjbm. P. Thoroson............. 968 -
15. Politimester Borchgrevink . . . . . . . 915 -
16. Lge Joh. Sten dal. . . . . . . . . . . . . . 894
17. Kjbm. Marth. Hansen.......... 881 -
18. Dyrlge Kragerud . . . . . . . . . . . . . . 864 -
19. Bygmester H. Svendsen . . . . . . . . . 826 -
20. Disponent Ar. Andersen. . . . . . . . . 817 -
21. Finn Wilhelmsen. . . . . 794 -
Varamnd for disse: Skibsreder Oscar Hytten, Carl
Borge, grosserer Thv. Gran, lods Berntsen, advokat
bankchef Fredr. Anderssen, bakermester Adolf Larsen,
JVI. Jo hans en, hov slager M. Olsen, politikonstabel R. Chnstaansen,
frk. Hanna Bugge med fra 792 til 500 st.
Av venstres liste blev valgt:
l. Postmester Ebbesen .... ... ...... me<l 684 st.
2. Fotograf Ansgar Th. Larsen . . . . 683 -
R 674 - 3. Driftsbestyrer Lars asmussen ...
4. Fru Inga Skatvedt. . . . . . . . . . . . . . 579 -
5. Fabrikeier Th. Marthinsen. . . . . . . 564 -
6. Smedemester C. O. Bergan . . . . . . 556 -
V aramnd: L. La u en borg, Birkeland, kapt. Rolf Meyer,
ker Smith, bundtmaker H. ELlefsen, litnant Berner med fra 468 t1l
440 st.
- 126
Av avholdsprtiet valgtes:
l. Rektor John Syland . . . . . . . . . . . med 1152 st.
2. Kontorist L. Garnaas . . . . . . . . . . . 1137 -
3. Kjbm. Christoffer Hanssen...... 1081 -
4. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . 1076 -
5. Ekspeditr Carl Fredriksen . . . . . . 1068 -
6. Frk Henriette Tufte . . . . . . . . . . . . 975 -
7. Bygmester Ludv. Larsen . . . . . . . . 780 -
8. Lrer Olav Berge . . . . . . . . . . . . . . 757 -
9. Bankassist. Hj. Trolldalen . . . . . . . 750 -
V aramnd: Meierist A. Christiansen. skibsreder JYI. S. Pedersen
stationsform. N. Christensen, skomaker Ole Olsen, salmaker
Jorde, bankkasserer Arnt Hanssen, agent E. Fagelund GjersP, kjb-
mand Josef Olsen med fra 740 til 367 st.
Av arbeidernes liste valgtes flgende:
l. Mekaniker C. Christoffersen. . . . . . med 576 st.
2. Maler Ole Chr. Hansen. . . . . . . . . . 544
3. Gartner Heinrich Mandel. . . . . . . . 535
4. Brandkonst. Herm. A. Johansen.. 533
5. Urmaker Karl N. Moe. . . . . . . . . . . 526
6. Brandformand Jrgen Olsen . . . . . 523
Varamnd med fra 518 til 490 st.: Telefonarb. Ole O. Holden,
tmmermand Anton Olsen, typograf Wirik, rrlgger Olaf Evensen,
fabrikarb. C. A. Lanclberg, sagarb. Hans Henriksen.
Av den upolitiske liste valgtes:
l. Telegrafist B. O. Hyens .. ...... med 495 st.
2. Lrer Hans Johnsen . . . . . . . . . . . . 484 -
Varamnd : Kjbm. Hans Nyrercl og maler A. Holt med 351
og 330 st.
Ordfrer i 1908, 09 og lO: Anders Larsen, viceordfrer postmester
som var forrettende ordfrer fra Larsen blev syk somme-
ren 1910.
Inden nste valg skulcle foregaa, var Anders Larsen dd. Han
dde den 5. septbr. 1910 og blev under enestaaencl e stor deltagelse
begravet den 12.
. Det var, som om et stort stykke av el et davrende Tnsberg
gik bort med ham. For han var byens l edende mand i sin tid, som
Carl Stoltenberg var det i sin.
Anders Larsen var fdt i Solum i 1847, gjennemgik en lrer-
skol e, men kom hit som handelsbetjent i 1866 og drev egen kjb-
manclsforretning fra 1875 av. Var medlem av bystyret i 25 aar.
derav i 13 aar ordfrer, stortingsmancl i perioden 1897-1900, i 27
r
- 127-
aar medlem av sparebankens direktion, derav en rkke aar formand,
formand i middelskolens forstanderskap, formand i brndevinssam-
lagets direktion, formancl i Eidsfosbanen, formand i Tbg. & Hortens
dampskibsselskap, formand i tilsynskommissj0nen for .Dr.-Skiens-
banen osv. Man maa forbauses over, at ban rak altsammen og enda
- som provst A11wseu sa i sin smukke tale ved begravelsen -
hadde tid til at vre venlig mot folk
Saa var clot nstsiclste valg, llen 5. clecomber 1!)10. Der god-
kjencltes st., hvorav 210 vocl forfalcl (26 forkastocles). Der var
4 offi cielle lister : Liberalkonservatives og frisinclecle venstres, ven-
stres, avholclspartiets og arbeiderpartiets, hvilket sidste parti nu clel-
tok for frst e gang.
Av libaalkonservatire og fri sindecle venstns liste valgtes:
l. Kjbm. P. Thoresen. med 2177 st.
2. Ant. Aschjem . . . . . . . . . . . 2171 -
3. Verksmest er K. Luclv. Henriksen. 2166 -
4. Skolebestyrer O. Hansen . . . . . . . . 2110 -
5. Bryggermester Gmeiner . . . . . . . . . 2090 -
6. Telefonarb. Hj. J ahnsen . . 2078 -
7. Vognfabrikant M. Johansen. 2062 -
8. Konsul Finn Bugge . . 2054 -
9. Havnefogecl Carl Borge 2044 -
10. Frk Jo hanne Sin ding . 2002 -
11. Advokat J. H. Christiansen.. 1925 -
12. Fru pastor Seeberg 1907 -
13. Frk. Olga Gundersen . . . . . . . . 1905 -
14. Doktor Joh. Stonclal 1191 -
15. Kmner Hans Johnsen 1187 -
16. Adjunkt Riclclorvolcl-Jensen 1184 -
17. Agent Hans rbk . 1131 -
18. Overr otssagf. Sam. Meyer 1129 -
19. Konsul J ac. O. Lyngaas. 1120 -
20. Kjbm. Marth. Hansen . 1113 -
Varamnd: Bygmester Svendsen, frk Olga Throndson, fabrik-
eier Finn vVilhelmsen, redaktr A. Syrrist, ingenir Harald Henriksen,
skibsreder Oscar Hytten, politimester Borchgrevink, grosserer Thor-
vald Gran, tobaksspincler Oscar Henriksen, kaffebrnder JYI. Olsen,
politikonstabel Christiansen med fra 1107 til 971 st.
Av venstres liste valgtes :
l. Redaktr J. A. Hoff
2. Fotograf Ansgar Th. Larsen .. . . .
3. Fabrikei er Th. Marthinsen ...... .
med 1062 st.
1036 -
1014 -
-128-
4. Mekaniker C. Christoffersen ... . .. med H74 st..
5. Postmester Ebbesen............ 966 -
Varamncl: Urmaker Moe, bademoster Shy, frk Hanna Jacob-
sen, kapt. Strangor, fru Grethe Amvold med fra 92!1 til 615 st.
fik flgende reprsentanter:
l. Kontorfulclm. L. Garnaas .. mAc1149G "t,.
2. Rektor .John Sy l an el 1448
3. Ekspeditr Carl Fredriksen 1401
4. Smedemester O. O. Bergan 139G
5. Forstander 'l'h. Halvorsen 1384
6. Ba:nklmssorerArntHanssen 1368
7. Skihsreder M. S. Pedersen 1363
8. Disponent Filip Eklund. 1354 -
Skrclclermester A. Lervold 1349
10. Stationsfrm. N. Christensen 1341 -
11. Meierist A. Christiansen. . 1298 -
Varamnd: Skomakermester Ole Ol-
Rektor Syland sen, kjbm. Halfdan Laahne, salmaker G.
Jorde, bygmester Ludv. Larsen, kjbm. Jo-
sef Olsen, frk. Henriette 'fufte, direktr E. Fagelund Gjerse, frk.
Anna Larsen, frk Hanna Kamfjord, hundtmakersvencl Nils Mathisen,
fru Emancla Kock med fra 1282 til 948 st.
Av arbeiderpartiet valgtes:
l. Kjbm. Ant. Jenssen ..... mod 1441 st.
2. Brandkonstabel Henn. A. Johansen 1437
3. Tmmermancl Ludv. Johanscm 1432
4. Klinker Paul O. Lkke 1427
5. Faktor H. A. Gulbrandsen. 1421
6. Platearb. O. O. Johansen 1415
7. Kafevrt Joh. Svendsen . . . . . . . . 1385
8. Fru Inga Gulbrandsen 1374
Varamnd: . Typograf Georg Martinsen, bakersvencl. A. Bjune,
typograf A. Wmk, smed Alfr. Mathisen, platearb. Ole E. HotvecH
tmmermand Anton Olsen, former Olaf Nilsen, enkefru Nicoline
hansen med fra 947 til 922 st.
Altsaa: Liberalkonservative og frisindecle venstre hadde 46 410
enkeltstemmer og fik 20 reprsentanter, venstre henholdsvis 13:736
og 5, avholdspartiet 27,614 og 11 og arbeiderpartiet 20,653 og 8 ro-
prsentanter.
Ordfrer i 1911, 12 og 13: Rektor Soyland, viceordfrer redak-
tr J. A. Hoff.
. Saa vi en.d:lig bystyrevalgot clen l. clecember 1013, ved
hvilket hue og fnsmdede venstre hadde 47,290 enkeltstemmer og
129-
fik 18 reprsentanter, socialisterne 31,692 og 12, det borgerlige av-
holdsparti 26,008 og 10 og venstre 11,507 og 4.
Flgende blev valgt:
Av lwire og frisindede:
l. Verksbestyrer K. Ludv. Henriksen med 2207 st.
2. Kjbm. P. Thoresen... . ......... 2189 -
3. O. Bjrnskau. . . . . . . . . . . . 217 4 -
4. Grosserer Thv. Gran . . . . . . . . . . . . 2166 -
5. Dr. Stendal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2160 -
6. Overlrer Riddervold-J ens en . . . . 2154
7. Fabrikeier Finn Wilhelmsen... . . 2148 -
8. O.r.sagf. Rrholt . . . . . . . . . . . . . . . . 2125 -
9. Vognfabr. Jo hans en. . . . . . . . . . . . . 2116 -
10. Elektr. L. Egeberg. . . . . . . . . . . . . . 2080 -
11. Frk Olga Thronclsen. . . . . . . . . . . . 1984 -
12. Frk Kristine Arntzen. . . . . . . . . . . 1975 -
13. Fru pastor Seeberg . . . . . . . . . . . . . 1867 -
14. Kmner Johnsen.. .. ........... 1238 -
15. Dr. Arentz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1215
16. Amtsclyrlge Kragerud. . . . . . . . . . 1200 -
17. Bygm. Svendsen. . . . . . . . . . . . . . . . 1184 -
18. Bankchef Anderssen . . . . . . . . . . . . 1163 -
Varamnd: rbk 1159, P. Johannessen 1133, Bugge 1149,
Magn. Larsen 1130, Hyens 1099, Lyngaas 1082.
Socialisterne:
l. Redaktr Ant. Jenssen . . . . . . . . . . med 1467 st,.
2. Bygrn. Harald Hansell . . . . . . . . . . 1466 -
3. Boldr. Georg Martinsen . . . . . . . . . 1462 -
4. Baker A. Bjune . . . . . . . . . . . . . . . . 1460 -
5. Faktor Gulbrandsen. . . . . . . . . . . . . 1454 -
6. Herm. A. Johansen . . . . . . . . . . . . . 1450 -
7. Smed Gravdal. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1449 -
8. Ludv. Johansen . . . . . . . . . . . . . . . . 1446 -
9. Fyrbter JYI. Kristiansen. . . . . . . . . 1445 -
10. Hoteleier Svendsen . . . . . . . . . . . . . 1444
11. Platearbeider Hotveclt . . . . . . . . . . . 1442 -
12. Typograf Wirik. . . . . . . . . . . . . . . . . 1418 -
Varamncl: Fru Gina Kristiansen 1383, fru Louise Olsen 1381,
fru Susanne Johnsen 1361 st.
Avholdspartiet:
l. Skibsreder JYI. S. Pedersen ....... med 1852 st.
2. Underfoged L. Garnaas . . . . . . . . . 1838 -
i36-
3, Ekspeditr O. Fredriksen . . . . . . . . med 1818 st.
4. Lrer Olav Berge . . . . . . . . . . . . . . 1810 -
5. Rektor Syland................. 1801 -
6. Skrddermester A. Lervold...... 1747 -
7. Frk. Kamfjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1540 -
8. Fru Em anda Kock. . . . . . . . . . . . . . 1524 -
9. A. Kristiansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 695 -
10. Kjbm. H. Laahne.............. 679 -
Varamnd: O. Auli, Ohrf. Hanssen, E. Fagelund Gjerse, bygm.
O. Olsen, Ludv. Larsen, O. O. Bergan med fra 662 st. og nedover.
Venstre:
l. Fotograf Ansg. Larsen . . . . . . . . . . med
2. Postm. Eb bes en ................ .
3. Kapt. O. N. Stranger ........... .
4. Disponent M. O. Egenes . ....... .
650 st.
607 -
586 -
558 -
Varamnd: O. Ohristoflersen 551, fotograf Joh. Henriksen 544,
kapt. Horgen 540, lrer Olstad 527 st.
Ordfrer: Kjbm. P. Thoresen) viceordf. K Ludv. Henriksen.
Forlikskommi ssrene.
Carl Stoltenberg var kommissr - naturligvis. Han var jo alt
:nulig. Hvem det forvrig var i den tid og aarene utover, fremgaar
rkke av de kommunale protokoller, som forefindes.
Men i 1853 blev underfoged Wang valgt, og han fortsatte til i
1881. Den anden var dels L. Bodin, dels Joh. H voslef. Det ser ut
til, at H voslef for det meste har vret suppleant. Den l. januar
1868 tiltraadte politimester O. Ang. Andersen) som blev i stillingen
til i 1900.
Da Wang sluttet i 1881, blev - eft erat konsul Christiansen en
tid hadde forrettet som suppleant - provst Tlmrmann valgt, og da
han i 1890 fraflyttet byen, valgtes J. H. Christiansen med 11 st ..
hvorefter O. Borge hadde 9. Deltagelsen i disse valg har helt til
det aller sidste vret noksaa liten.
Saa var det politimester Andersen og konsul Christiansen i en
rkke av aar. Suppleanter var for det meste J oh.s Brun, fdt 1824.
dd 1889, og O. Borge, fdt 1835, dd 1907. Da Brun var dd,
konsul Knap suppleant. Den anden var garver Lorentzen.
Da politimester Andersen var dd, valgtes den
13
/s 1900 kjbm.
O. Borge med 52 st., hvorefter politimester Borchgrevink hadde 20 st.
-131-
I 1904 frasa konsul Christiansen sig, og valgt blev IJolitimester
Borchgrevink med 121 st. Derefter hadde postmester Ebbesen 77,
provst Knudsen 13 st. Suppleant blev Ebbesen med 49 st.
I 1908 var Borge dd, og politimest er Borchgrevink hadde ut-
tjent. Valgt blev Ebbesen med 128 st. og Borchgreaink med 123.
De to er gjenvalgt siden, sidste gang - den 5. febr. iaar -
med henhol dsvis 422 og 415 st., hvorefter Joh. Svendsen hadde 151,
Ludv. Johansen 58 st.
Stortingsvalgene.
Paa Eidsvold mtte kjbmand Carl Stoltenberg) som valgtes ved
"festen" i Vor Frue kirke den 4. mars 1814. Han valgtes ved di-
rekte valg, men stemmetallet er ikke anfrt. I fuldmagten - se
side 33 - staar bare, at han valgtes med "stemmeflerhed".
Som reprsentant paa det frste overordentlige storting hsten
1814 og paa stortinget 1815-16 mtte for Tnsberg og Holmestrand
likeledes Carl Stoltenberg.
I 1818 derimot valgtes grosserer Nils Bull med professor Horn
som varamand. Bull var fdt i Jylland 1773, dde 1847. Britisk
vicekonsul. Bodde i det nuvrende hotel Royal.
1821: Kjbm. C. Grnnernp) Holmestrand, fdt i "Jylland 1780,
dd 1847.
1824: Carl Stoltenberg. Varamand: Professor Horn. Dette er
det sidste valg, de to byer har sammen smt nr som i 1854, da
Holmestrand paany var unde1 grundlovens l avmaal av stemmeberet-
tigede for at ha egen tingmand (150) og atter for en gangs skyld
maatte gaa sammen med Tnsberg. Holmestrands borgere forrt e
Stoltenberg en vakker slvkande med takk for hans virksomhet.
1827: Kjbm. Nils Varamand: C. Stol ten berg.
1830: Grosserer Sam. Foyn. Varamand: C. Stoltenberg. Foyn,
f. 1786, dde 1854, var bl. a. borgerkaptein. Sn av Mathias Foyn,
som i flere aar var "elegeret mand" sammen med Stoltenberg.
Bodde paa Teie likesom faren. Valgmnd var Stoltenberg, byfoged
Saxild og Foyn med 68, 60 og 45 st.
!833: Kjbm. Frans Bull, f. 1784, dd i Rendalen henimot 1850.
Blev valgt ved lodtrkning, idet de tre valgmnd hadde stemt paa
hverandre. Stortinget godkj endte valget mot 3 st. Varamand:
Grosserer Foyn. V algmnd: Saxild, Foyn og Frans Bull med 72,
54 og 48 st.
-132-
1886: Byfoged Ole Saxild, f i Skien 1788, ovorretsprokurator
i Larvilc i 8 aar, byfoged her 1826-41, da han blev foged i Hode-
marken, senere sorenskriver i Trgstad, dd 1849. En stram og
dygtig kar, trnet - som andetstecls nvnt - adskillig sammen
med Stoltenberg i sprsmaalet om det kommunale styre. - Vara-
mand: Grosserer Foyn. - Valgmnd var Sa:xild, Foyn og kjbm.
Hans W alle med 69, 40 og 31 st.
1839. Valgmnd: Byfoged Saxild 60 st., lanclfysikus Lorentzen
42, grosserer Foyn 32. V aramnd: Sognepr. Abel 25, kateket .Ja-
cobsen 24, kjbm. David Faye 19.
Stortingsmand: Lanclfysikus Lorentzen 2 st. V a ram and: Gros-
serer Foyn l st.
Landfysikus Lorentzen var fdt i Gladsaxe ved Kjbenhavn
1794, var frst i Flekkefjord og i Kristi anssand, bl ev landfysikus
(distriktslge) i .Jarlsberg grevskap 1824, adskillig med i byens for-
skjellige styrer, dd 1872.
1842. Valgmnd: Grosserer Foyn 54, kateket Jacobsen 52,
konsul David Faye 40 st. Varamnd: Lorentzen 39, Abel 2\l,
kjbm. P. A. Bruun 25 st.
Grosserer Foyn 2 st. Varamancl: Kateket Ja-
cobsen 2 st.
1845. Valgmnd: Byfoged Koss 81, P. A. Bruun 38, grosserer
Foyn 37. Varamncl: D. Faye 30, Abel 23, mgler Bruun 23 st.
Stortingsmand: Byfoged Koss 2 st.
V ar am and: Grosserer Foyn 2 st. - Peter
Henrich Koss var fdt i Drammen 1795,
byfoged her 1841-59, dd 1861.
I 1848 mter byen med fire valgmnd:
Byfoged Koss 79, grosserer Foyn 71, kjbm.
Dietrichs 57, konsul Faye 49. V aramncl:
Lorentzen 43, P . A. Bruun 30, Henr. Holf:>t
26, H. Hovbrnder 17.
Stortingsmand: Kjbm. Diet1'ichs med
l st. De fire valgmnd stemte paa hin-
anden. Omvalg mecl samme resultat. Lod-
Byfoged Koss. trkning. - .Jo han Henrik Dietrichs f. paa
Kongsberg 1809, kjbm., senere mgler j
Tnsberg, "stadskaptein" m. m. Dd i Kristiania 1886. - Vara-
mand: Grosserer Foyn 2 st.
1851. Valgmnd: Bakermester O. lAmnevig 70 st., kjbm.
Henr. Holst 54, garver Ole vValbom 54, skomaker Chr. Lorentzen 53.
Varamnd: H. Hytten 52, Lerche 45, H. Hovbrnder 39, byfogecl
r
- 133 -
Koss 38. Valgt t.il stortingsmand blev
nnd('doged H. G. Wang med 3 st. og til
vammand bakermester Lulllwvig mPd '2 st.
- Hans Gocltfred Wang, f. i I\.risti<ini;t
17DG, soronskriverkont.orist i 7 aar, bl ov i
1830 underfogocl l1C'I' . skaffet trykkeri og
blev avisutgiver i 1840. tok som
unrlodoged i 1.854, var fnrmanclskapssekre-
tr fra 1838 og forlibkommi ssr fra 1.85;3
til i 1881. Due 1883.
180.-t. Valgmnrl: Katekot Brr1lP 'l'lwr-
mann m st., byfoge<l Koss DO, mgler
Diotrichs 86, bakermester T.JLmnevig 84.
Kunstdreier Chr. Knudsen 78.
Unde1jogecl Wang.
Hem. Holst 70, Laurentius Foyn 65, ]anclfyi-iilws LorPntzl' ll Of). DN
avgas 162 st., mens ,
1
55 ucl ebleve".
Sto1'tingsmancl: Mglor Diet1iclu; med 4 st. Varamaml: Konf:>ul
Bacher, Holmestra.mt 2 st. I dette valg deltok 2 valgmnc1, lmand -
vorkere, fra Holmestran<l.
1857. Valgmncl: Mglrr Dietrichs 103, byfogecl Koss, clroiN
Kmtdsen 83, skomaker Lorentzen G4 st. Varamnd: Honr. Holst
47, P. A. Bnmn 45, Laur. Foyn 39, landfysilms Lorentzen 37.
Sto1'tingsmancl: Mgler Dietrichs 3 st. V araman el: P. A.
Bn1Lm 4 st.
1860. ValgmllCl: Mgler Dietrichs 111 st., byfogc1 Koss (som
forrestn aaret fr hadde tat avsked som byfogecl) %, kjbm .. J oh.s
Bruu 87, skomaker Lorntzen 82. Varamnd: L. Foyn 4.4, Holst 3U,
sagfrer Bugge 31, konsul Bermm 13 st.
StoPtingsmand: Mgler Diet1ichs 3 st. Varamancl: Sl<i p per
Jacob Melsom 3 st.
1868. Valgmncl: Skibsreder T.Jaurentius Foyn 127 st., konSLll
Henr. Holst 83, Jacob Melsom 80, sagforer Bugge 78. Varamn<l:
Mglor Dietrichs 45, Joh.s Bnm 40, dreier Knudsen 34, skibsforer
Joh. Collet Mi'tller 30.
Stortingsmand: Skibsredr L. Foyn 3 st. Varamancl: Konsul
Holst 2 st. Laurntius Foyn f. 1807, dd 1889.
1866. Valgmnd: Byfoged Bodtker 152, L. Foyn 114, Jac.
Melsom 96, kjbm. Carl Bruun 83, Henr. Holst 75. Vararnncl:
Kjbm. J. H. Christiansen 73, sagf. Bugge 71, garver C. L. Lorentzen
70, J oh.s Bru u 69, skipper Johannes Vinding Harbitz 6'2 st. Det
er paa dette tidspunkt tydelig, at der er nye krftor under frem-
rykning.
- 134 --
Stortin,qsmand: Byfogecl Bdtker 3 st.
(efter omvalg med L. Foyn, ela begge ved
frste valg hadde 2 st.). Varamand: Skibs-
reder L. Foyn 2 st. - Job Dischington
Bocltker f. i Skogn 1818, departements-
mand, foged i Namdalen 1853, byfoged i
Tnsberg 1861, sorenskriver i Nedre Ro-
merike 1875, formand i embedsgaardskom-
missjonen 1882, dd 1889.
18f/9. Valgmnd: Byfoged Bdtker
156, kjbm. Carl Bruun 128, skibsrecler
J a.c . .Melsom 97, konsul J. H. Christiansen
Byfogecl Bdtker. 94, skibsreder Harbitz 66. V aramml :
Gust. Conr. Hansen 54, Henr. Holst 52,
kapteinlitnant Valeur 46, L. Foyn 45, garver Lorentzen 35.
Stortingsmancl: Byfoged Bdtker 4 st. Varamand: Kjbm. Carl
Bruun 4 st.
Saa kommer de aarlige storting 1871-72. Valgmnd: Konsul
J. H. Christiansen 112 st., byfoged Bdtker 109, konsul Holst 70,
kjbm. Gustav Conrad Hansen 54, Lauritz Bodin 50. Varamnd:
Skibsr. Harbitz 48, J . .Melsom 47, postmester Eitzen 44, L. Foyn 26.
Stortingsmancl Byfoged Bdtker 4 st. V aramand: Konsul J. H.
Christiansen 3 st.
I 1873 valgtes til valgmnd: Byfoged Bdtker 154, skibsreder
Harbitz 129, overretssagf. Erlandsen 121, garvermester Lorentzen 112,
konsul Holst 111. Varamnd: G. C. Hansen 53, sagfrer P. Koss 29,
dreier Knudsen 26, L. Foyn 17, kjbm. Ole Borge 12 st.
Stortingsmand Byfoged Bdtker 4 st. V aramancl: Skibsreder
J. V. HL.rbitz 3 st.
1876. Valgmnd: O.r.sagf. Erlandsen 146, Harbitz 138, sogne-
prest Thurmann 120, kjbm. O. Borge 103, garvermester Lorentzen
103. Varamnd: G. C. Hansen 69, konsul N. Bugge 61, dreier
Knudsen 57, sagf. Koss 56, skibsreder Svend Foyn 38.
Stortingsmancl; Overretssagfrer Erlandsen 3 st. V aramand:
Skibsreder Harbitz 4 st. Riulf Engelbret Erlandsen, f. i Drbak
1825, sorenskriverfuldmgtig i Sndre Jarlsberg, sagfrer i Tns-
berg, sorenskriver i Sndre Helgeland 1877.
1879. Valgmnd: Skibsreder Harbitz 151, provst Thurmann
148, konsul Holst 132, O. Borge 117, murmester Sjstedt 111, J_ H
Christiansen 96. Varamnd : G. C. Hansen 69, sagf. Koss 69, sagf.
J. H . .Meyer 54, drei ermester Knudsen 45, bundtmaker Chr. Ellefsen
42, malermester Jrgen Andersen 36 st.
-135-
Stortingsmand: Skibsreder Harbitz 5 st. V aramand: J. H. Chri-
stiansen 5 st. Johannes Vinding Harbitz var sn av gamle stor-
tingsprsidenten, som blandt andet var. paa N
fdt i 1831, student 1850, skibsfrer, skibsreder, direktr 1 Tbg. pn-
vatbank, mangeaarig ordfrer og stortingsmand.
1882. Valgmnd: Provst Thurmann 246, konsul Henr. Holst
245, skibsreder G. Knap 245, konsul J. H. Christiansen 244, garver
C. T.1orentzen 244, konsul Nils Bugge 243, garver J . A. Amundsen 240.
V aramnd: G. C. Hansen 75, forstander Torkelsen 7 4, konsul Rode
73. skibsreder L. Foyn 73, bundtmaker Ellefsens 72, garver Nielsen 72,
Bjrndahl 72. 323 avg. st.
Stmtingsmancl: Skibsreder Harbitz 6 st. V ar am and: Skibs-
reder J. H. Christiansen 6 st.
1885. Valgmnd: Skibsreder G. Knap 218, kjbm. Ole Borge
218, konsul J. H. Christiansen 218, garver C. Lorentzen 218, provst
Thurmann 218, bygmester H. Hvidsten 216, konsul N. Bugge _216,
konsul Alf .Monsen 215. Yaramncl: L. Foyn 97, urmaker BJrn-
dal 95 klokker Hougen 95, E. Torkelsen 95, skibsfrer L. Stkken
94 arbeider Ole Eriksen 93, kjbm. O. Aarvold 87. 436 stemme-
317 avgivne stemmer. Den partidannelse, som viste
sig ved forrige valg, er nu bht helt tydelig.
Stortingsmancl: Konsul Harbitz 7 st. V aramand: Skibsreder
G. Knap 7 st.
1888. Valgmnd: Kjbm. O. Borge 200, G. Knap 199, N. Bugge
199, J. H. Christ-iansen 198, malerm. Jrg. Andersen 197, konsul Alf
.Monsen 196, garvermester Lorentzen 194. V ara.mnd: O.
Hansen 87, urmaker Bjrndal 84, lodsoldermand Schlytter 83, skibs-
frer L. Stkken 82, bundtmaker Chr. Ellefsen 82, guldsmed_ .Mar-
thinsen 81, huseier O. R. Kamfjord 80 st. 409 stemmeberettigede.
285 avg. st.
Stortingsmancl: Konsul J. V. Harbitz 8 st. V aramand skibs-
reder G. Knap 7 st.
1891. V algmnd: Skibsreder G. Kna p 228, konsul Alf
227, skolebest. Emil Olsen 227, garver J . A. Amundsen 226, k]b-
mand Anders Larsen 224, huseier E. Torkelsen 222, konsul N. Bugge
220 farver .M . .Moe 218. Varamnd: Schlytt.er 111, O. Hansen 111,
Alb. Lundquist 110, L. Stkken 109, guldsmed Th . 109,
O. R. Kamfjord 109, distriktslge Lindseth 107, k]bm. Anton
Aschjem 106. 433 stemmeberettigede. 341 avg. stemmer. .
Stortingsmancl: Konsul Harbitz 8 st. V ara.ma.nd : Skibsreder
Knap 7 st.
1894. Valgmnd: Ga.rvermester J . A. Amundsen 355, doktor
- 136-
Dietrichsen 355, tolefonformand Madsen 355, skibsreder C. Aug.
Printz 355, skol ebestyrer Emil Olsen 355, snekker Chr. J enson 355,
besigtelsesmand Christiansen 355, kjbm. Marth. 350, farver-
mester Moe 354, skibsfrer Marens Bull 354, konsul N. Bugge 354,
kjbm. Th. Hvistendahl 354. Varamnd: Schlytter 214, Aschjem
214, Ebbesen 213, Srvaag 212, Lindseth 212, Hans Andreasson 212,
Georg Knrw
Marthinsen 212, L. Stkken 212, O. Hansen
K. L. Henriksen 211, M. S. Pedersen 211.
Eclv.Bjerkeluncl204. G28stemmeberettige(l<'.
o71 avg. stemmer.
Skibsreder Georg Knap
12 stemmer. Varamancl: Kjbm. Anders
Larsen 6 st, (efter lodtrkning med byfogerl
Garben, som ogsmt hadde 6 st.)
1897. Valgmnd: Doktor V. Christi-
322, snekker Chr. J ensen 319, t ele-
fon formann Madsen 310, forstander Torkel-
son 319, kjbm. P. 'l'horeson 319, garv8r-
moster Amundsen 318, besigtelsesmancl Chri-
stiansen 318, skibsrecler J oh.s Bull 318,
kjbm. JYlarth. Hansen 318, G. Knap 316, kj bm. Anders Larsen 314,
lrer H. Johnsen 311. Varamnd: O. Hansen, Aschjem, trlast-
hancller Halvorsen , skibsrcder M. S. Pedersen, Ebbesen, Lindsetl1,
skibsfrer Lauenhorg, Anton Gmn, O. Bjerkelund, Schlytter, Hans
Andreassen, K. Ludv. Hemiksen, Th. Martl1 insen - rlo forsto 8
med 260, de vr ige med 259 og 258 st. 661. stemmeberettigede.
585 avg. stemmer.
Stortingsmancl: Kjbm. Anrlers Lmsen med 11 st.. Varamand:
Byfoged Garben 11 st.
1900. Efterat grundlovsbestemmelsen om almindelig stemmeret
for mncl og den nye lov om mandtal og valg var traadt i kraft,
var der i byens mandt.al indfrt 1402 navn. Ved valget den 3. sep-
tember blev eler avgit 916 godkj. stemmer. Flgende valgmnd
valgtes med fra 533 til 529 st.:
Disponent Andersen, Nils Otto Andersen, skibsreder Carsten
Bruun, dr. Christiansen, Marth. Hansen, tobakssp. Henriksen, urma-
ker Holt, skibsreder Oscar Hytten, konsul I saachsen, kapt. Sem Ja-
cobsen, bdker Johansen, tmmermancl Herm. A. Johansen, lrer
Johnsen, kjbm. A. B. Kjle, konsul Knap, sogneprest Chr. Knud-
sen, Anders Larsen, generalagent Lyngaas, murmester E. Meyer,
farver Moe, urmaker Nielsen, O. Nyegaard, stationsmester Ruud,
- 137 -
StLgfrer :::lronssen, skolebestyror 80yl and, konsul Wilhelmse11 , <Lgent
rbk.
VenHtres Jmnrliclater E. Abralmmsen, Hans Andreassen.
Ascb.iem, O. Auh, urmaker Borg. O. Biorkeluml , R. O. Bj()rge. C.
Clnistoffersen , Ebbesen. TAtrsen Fevallg, FosorJ , A. U mn, Thv. U L11-
braar, H. A. GulbraDclson , A. Halvorsen,
O. Hansen, K. Ludv. HenrilfSeJ l. J. A. Hoff.
Ansgar Larsen, Limlseth, Th. Marthinsen ,
Jacob Olsen, M. S. P edersen, :::lchlytter og
brandkonstabel Skoug hadde 384-381 st.
8 tmtingsmancl: Sogneprest Chr. Knucl-
::;en. Y a ram and: Anders Larsen.
1903. Der valgtes valgmnd - for
sidste gang. Hele 30 stykker, for en stor
del cle samme som voll torrigo valg. De
hacldo 570 st., mons motpartiet m0nstrot
375 st..
11.dj unkt N. Biil(.ler- Chr. EnHtlscn.
volcl-Jensen. Varamancl: Disponent. J oh.s
Bull.
1906. Direkte for frst(' gaug.
1006 avgivn<" stemmer. som faldt saaledes:
Adjunkt Ridclorvolcl-Jensen 468, re-
,J . A. Hoff 451, P. Thoresen, o p-
H til] et. av en rle.l nringsllrivencle, 80 st.
Vecl omvalget don 10. september valgtes
til stortingsmand redaktr J. A. Hoff' mecl
613 st., hvorefter Ridclervolrl-Jonsen haclclo
537. Til varamand valgtes mekaniker C.
Christoffersen mecl 588 st. Derefter hadde
K. Ludv. Henriksen 558. - Redaktr J. A.
Hoff or fodt i. Sandsvr i 1866, utfrte i
Rirlden;oldJensen. enclel aar b ladmandsarbeicle paa Kongs-
berg og i Drammen og overtok redaktio-
nen av "Tunsbergeren" 15. septbr. 1892. Har i enkelte period er
vret medlem av bystyret - tildels av formanclskapet.
1909. Ved dette valg har kv1ncl erne stemmeret for frste gang.
Valgt blev acljLmkt Ridderrold-Jeusen mecl 1185 st., hvorefter Hoff
hadde 703 og arbeiderpartiets kandi dat tommermancl Luclv. Johansen
337 st. Varama,ncl: Skole bestyrer O. Hansen 1182. :Mek Christof-
fersen hadde 703 og faktor Gulbrandsen 335 st.
- 138
1912. Valget foregik 21. novembAr
Rrdaktor Syrrist 1094, former Lokke (so-
cialist) 811, J . A. Hoff 432 st.
Ved omvalget den 4. november ut -
kmLrec1es til tingmanc1 r edaktr, kanel. jur.
A. B. Sy1rist med 1201, Jworefter Lkke
hadde ~ 3 4 , Hoff 545 st. Varamand: Kjob-
ruanc1 Anton Asch;j em 1205. Derefter hadd e
Ant. J enssen 934. Christoffersen 537 st. -
Redaktr A. B. Syrrist er fdt i Horten i
1874, var lrer - frst ved Hortens mid-
delskole, clernst ved folkeskolen, men tok
B eda/dr J. A. Ho.fl. ansttelse ved el et konservative central-
styre og var en meget benyttet folketaler.
Ansattes som redaktr av "Snrlmre Folke-
tic1ende" i Aalesund og overtok i 1899
redaktionen av
71
Tnsbergs Blad''. Med-
lem av Tnsbergs bystyre.
Det viser sig av dette, at byen i de
hundre aar har hat 20 stortingsmnd. Av
de 20 er der 7 kjbmnd, 3 byfogder,
3 skibsredere, 2 redaktrer. l undertoged,
l landfysikus, l sagfrer, l sogneprest og
l adjunkt. Lngst tjenestetid har Harbitz
hat ved at vre valgt 5 ganger. Dernst Reda/d? Syrrist.
Stoltenberg, Dietrichs og Bdtker 4 gan-
ger hver, en del 2, men hele 13 bare en gang. Varamndenes an-
tal er 18. Sam. Foyn var valgt 5 ganger, konsul Christiansen 4,
Knap 3, resten 2 og 1 gang.
-,,
. -.
-139 -
Vandvrket.
1853-1872-1905.
G-ik \let SJllaat i 20- og 30-aarene. er det utvilsomt, at 40-aarene
i mange retninger maa betegnes som gjennembruclsaar. Den kono-
miske situation er aapenbart i nogen bedring. og det er iensynlig
hensigten at gjenoprette, hvad der er forsmt. Det gj lder navnhg
gatebrolgning, gatebelysning og vandvrket.
VancHorsyningen var i alle tider vor bys mme punkt. Det var
hverken godt eller nok av det, - elet klager man over allere(l e i
kong Sverrcs tid.
Man hadde sine brmler, det er saa, men dels var disse gj en-
stand for tilsig av forskjellig art, saa vandet neppe kunde vre gout,
og rlels var der for l itot av elet. Vi har saalecl es fr nvnt en ut -
talelse om, at man i trre ti<l cr maatte reise en ottendeclels mil efter
vand, - der er vanclklager atter og atter aarene utover. Man ,,for-
strrer" ogsaa hrndene av og t il , men tilfredsstillende blir de ikke.
Blandt and et kan det ikke undgaacs, at enkeHe gaar til en brnd.
hvor de som vandhentere ikke hrer t il, og at J et ela blir spetakel
mecl ukvemsord fra <lem, som ,,eier" brnden. Paa os virker det jo
rent overraskende, at man i elet hele kunde klare sig i en by med
saa primitive greier.
Saa blev eler i 1842 nedsat en komite med sogneprest Abel som
formand, - "den til stadens forsyning med godt vand nedsatte ko-
mite" - og den tok under overveielse at lgge en ledning fra tlt.
P ers olle, at anbringe et basin paa torvet og lgge rrledning t il de
forskjellige dele av byen.
Det endte med, at saken blev utsat, for at yclerligere unders-
kelser kunde foretas.
I 1844 er vandsaken atter oppe, og formanclskapet vil ela opgi
ledningen fra St. Pers olle, ela den antoges at gi for lite vand i for-
hold til utgifterne ved anlgget. Det er bedre, mener formanclska-
pet, at gjre istand et reservoir . . .
Men reprsentantskapet er av en an den mening, og med 9 mot
7 st. forkastes formandskapets plan, hvorefter man mot 2 st. beslutter
"ufortvet" at gaa igang med arbeidet. Imidlertid gaar der omtrent
5 aar, fr man blir frclig - - til at begyncle. Og begyndelsen
er ela ikke igangsttelse, men videre forhandlinger om saken.
Vi hitstter en protokoltilfrsel av 8. august 1849:
,,Diskussjon om og hvilken niere undersgelse burde anstilles
for at komme til kunclskab om eler fra St. Pedersollen eller sammes
- 140 -
omrgn til eksernprl don saakalclto Mol.t.rmyr kcLn ve<l led11in g t il veie-
bringes en saada.n vandmngcl o, som maatt e ant.ages at kunne vre
til strkkrli g til byoll s forsyning;
I l1 vilkon anlouniug lll aJt e11edt:; om
for commanens regning at overdrage den
bekj ondto Soot at foretage den i oman-
frte retning fornclne underskelse og at
stille do fornn(b lO arbeidsfolk saasnart Soot
komm0r tilstcllo for at paabogyncl o nrbei1l o
til ham; disposi tion." --
Protokollen or undertegnet av Lied,
som dn va, r ordforcr, H. Hol st og O. Lunne-
vig. Do ovrige formandskapsmodlemmer,
JHansbach og Hansen. fravrende.
E11gcb1 . Sval. Saa er (1N en ny protokol tilfnrscl av
"31. november (( samme aar (d0n dag eksisterer jo ikke; det frem-
gaar av sammeuhngen, at det er sluivfei] for "oktober(().
"Da Soots svarskrivolso foranl ediget av og paat egnot farmand-
skapets skrivelse av 29. rls. (som eler ikke fincl es kopi av) tmgaaende
det til f uldfrelsen av do fldningsin spoktr Soot overdragno tmder-
skelsor , om rl cr i St. Pcclorsollcn, eller i nrheten <lerav, befincles
vand i cl 0:1 mng<le, at dette, incllecl et t il byen, vilcl o bli tilstrkke-
li g til sarmnes forsyning, antas at ville i omkostni11gor et
belp av 150 <t 200 spd.: dcnmclor inrlbegrebno rle, som forskncl paa
arbeidet all ererl o bekomne 50 s pil. (goclt norsk!)
I <l ormo anl mlning besluttet forman (lslmpets pluralitet, at det
maa bli at foranstalte op::;LLgt til utbetaling 130 spd. av de11 i 1'ns-
bergs sparebank (oprettct 1847) til en vandl edning for byen inde-
staaende kapital, for at ha hin sum i bere<lskap til derrn ocl at be-
stride i paakommencle tilflclo don omanfrte utgift.
Minoriteten, Hansen, gjorde imidlertid opmerksom paa, at han
ikke hadde deltat i don don 8. august sidstleden fattede beslutning
om at overdrage til flclningsinspektor Soot at anstille den omfor-
klaroclo undersokelso, en beslutning han forovrig heller ikke kunde
bifalde, og vilde derfor ikke gi sit samtykke til hvad eler forvrig
foranstalt edes i omanfrte tilflde.
F remdeles onedes man om, at fl<lningsinspektr Soot og hans
bofuldmgtigedo maa bli at tilskrive med tilkjenclegivendo: at inge11
strre omkostninger maa bli foranlediget i anledning av de over-
underskelser end som i den anmeldte skrivelse ere opgivne,
formden nrmere conferance med formaudskapet.tt
, .
- 141-
Den 29. novombor un<lerstreker tormandskapot dette, at uncler-
skelserne ikke maa koste over 200 spcl Det forventer ogsaa snar-
lig boskecl .om, hvad det kan bli t.il , tlctte temmelig dristige eks-
periment. - Hansen diss011torer som fur - oiensynlig glad over, a,t,
han ikke var mod fra frst av.
I 1850 gjor formandskapet istand et <letalj orot overslag over,
hvacl et slikt vandvrk vil koste. Der anfres "furustokker, 2400
l b. alen 200 spd.(', gravning, nedlgning, bsser, ,,vandpost }J aa
torvet 15 spd." - ialt 700 spd.
Dette er altsaa til ledningen fra St. P edersollen.
Dertil kommer da arbeider vecl nEegsclmningerne;( - fylclning
og gravning og slikt - ogsaa 700 spd., altsaa 1400 daler i alt, hvad
byen ,,som bekj endt har penge tiF imlestaaencle i Tnsbergs spare-
bank.
lYien saa er elet et sprsmaal, om der or vand nok Derom har
fl ere foretat beregninger - litnant Arontz, Sam. Foyn og E. Soot -
og de er alle kommet, til el et resultat. at St. P edorsollen vil vre
tilstrkkelig til 8 av aaret s maanoder. Mon hvordan skaffe vand
til de vrige 4 maanouer '?
Jo! "Forcletfrste har man vocl den av br. Soot opfTte dm-
ning ovenfor St. P eders olle faaot en beholdning av vand, som minclst
utgj r i lngcle 500 fot, middelbreclcle 150 og micldelhicle 5 fot,
som utgj r 187,500 kubikfot vancl a 32 potter, gjr en vanclmngcle
av 6,000,000 potter. - For elet amlet kommer hertil en av hr. Soot
foreslaaet utgravning, on vanclbohol clning, hvis l ngdo er 400 fot,
bredde 100 fot og dybde 3 fot, som utgjr 3,840,000 potter('. - Alt
i alt har man, sier formandskapet, saa meget vand, at det for <le 4
maaneclers vedkommende falder 41 potter pr. dgn pr. reg-
net efter ca. 2000 indvaanere (dette var altsaa i 1850), og "ela man
antar, at endog 16 potter vand pr. individ pr. dgn er tilstrkkelig(( ,
vil denne vandmngde rkko til endog i 10 maanecler. Formanll-
skapet mener derfor, at der er rundelig va.mlmng<le t il byens behov.
Til ledning fra nEegsdmnii1gen .. til St. Peders olle er intet ap-
frt, og elet er av den gruncl, at neftor gjentagne iagttagelser gaar
vandet dertil av selv ved sit naturlige falcl og opfanges av den
nedenfor St. P e<l ers olle an bringen des clmning('. - Skulrle elet imid-
lertid hnde, at on rorledning viste :;ig onskelig, vilcle en saaclan
bare koste ca. 100 spd.
I henhold hertil inclstillor tormandskapet paa, at der til vand-
ledningen anvendes inclt il 1500 spcl . av cle penge, som i dette io-
mecl haves inclestaaende i sparebanken.
I reprsent.antskapet blir imicllerticl -- paa forslag av byfogecl
-142-
Koss - saken utsat for at formand.skapet efter konferance med
"ingenirlitnant Arentz eller en anden sakkyndig mand. (< kan ta
den end yderligere under overveielse. - Under 4. juli 1851 - efterat
Amanuensis H. S. Ditten i Kristiania har underskt vandet og fundet
det godt - slaar formandskapet det sidste store slag i saken ved at
foreslaa tillatt brnkt indtil 1800 spd. til vandvrket. Belpet sttes
saa hit - dels fordi man nu t nker paa "dobbelt rrgang(( , dels
fordi hoveddmningerne vil bli dyrere, dels endelig fordi man fandt
ikke at kunde slippe saa let fra opsynet som paaregnet. Desuten
vil formandskapet ha en komite paa 7 mand, en komite med temme-
lig frie hnder, til at ordne med tingene, avgjre, om der skal vre
en eller to ledninger - og lignende.
I reprsentantmte den 6. august 1851 vedtoges denne indstil-
ling - med en uvsentlig redaktionsndring - mot l stemme.
Og saa kom altsaa trledningen, som bragte vand fra ,,Sante-
Pers Olle(' , istand. Den blev frdig i 1853.
- Det var for sin tid et karstak, ganske vist, men tilfredsstilte
ikke behovet for nogen lngre aarrkke med ket folkemngde og
strre vandforbruk.
Det var en 3-toms ledning, som frte til en 8- 9 postkar om-
kring i byen. Der var et postkar utenfor der, hvor Frelsesarmeen
nu er, et utenfor Dahls gaard, torvet , et ved "Victoria'', et ved smed
Jrgensen paa Nedre gate og et der, hvor Conradis gate og vre
langgate stter sammen Indlagt vand i huset hadde bare Almue-
skolen, Henr. Holst og "Bullegaarden '', som ogsaa eiedes av Holst.
I sidstnvnte gaard fik han et "gratis tappespring'' i og med trans-
aktionen vedrrende tomteavstaaelse til Mllegatens utvidelse i 1864
(se nrmere derom under avsnittet om kirkerne).
Men imidlertid, - vandmngden var beregnet paa de 2000
mennesker, som byen hadde i slutningen av fireti-aarene, og strak
flgelig ikke til, da folketallet i 1865 var steget til 4500, et tal, som
ved folketllingen l. jan. 1871 naadde 5084. Man niet sig jo heller
ikke med 16 potter vand pr. dgn pr. menneske lnger. Og altsaa
maatte vandsprsmaalet atter under behandling.
Byens styrende mnd begyndte med det igj en i 1865, efter
12 aars pause. Lngre f1ed hadde man ikke for den sak. Der var
-- naturligvis - som baade fr og senere mange planer oppe. En-
kelte mente, man kunde bibeholde trledningen og lse vanskelig-
heten ved at skaffe Pedersollen rikeligere tilfrsel av vand. Andre
hvclet sterkt, at tingen maatte t as grundigere end som saa. Vi
maatte, sa de mere fremsynte, skaffe os en ledning direkte fra ,, Soten "
og faa anlagt dammer inclover, eftersom behovet krvet elet. Der-
i43
ved opnaaddes ogsaa en ganske anden trykhide - P edersollen bare
43, ,.Soten" derimot 110 fot over torvets midtpunkt, hvilket med-
frer ' at man kan skaffe vand til de hiestliggencle huse i byen, og
'
er av stor betydning i brancltilflcle.
Det er en plan av kaptein Klingenberg, man fortrinsvis arbei-
der med. Den gaar ut paa anlg av en 8-toms hovedledning til
en samlet utgift av 17000 speciedaler, noget ganske andet end de
1800 i 1851.
Imidlertid fincler man at maatte la saken utstaa. Kaptein Klin-
genbergs plan, som er av 12. august 1863, blir over 7 aar gamrqel,
fr formanclskapet fincl er at kunne ta den op til gjennemfrelse.
Men den 24. februar 1871 avgir formandskapet (Erlandsen, Harbitz,
Rode, Knudsen og Bodin) en lngre, meget grei inclstilling i saken.
Der gjres i indstillingen opmerksom paa, at ela byen i den
senere tid har optat fl ere betydelige laan (til fngsels- og raadhus-
bygningen, ny borgerskolebygning og prestegaarcl er i tiden fra
1864 til 71 laant ialt 34,500 spd.), maa eler nu utvises den strste
forsigtighet. Derfor har man fundet at maatte la vandvrkssaken
utstaa, men tapt saken av syne har man ikke.
Formandskapet gjr videre opmerksom paa de forskjellige for-
hold denne sak vedrrende, peker paa, hvor stor vandbeholdning
der er og kan skaffes; hvormeget elet vil koste; nvner, at spare-
banken vil yde et rente- og avclragsfrit laan paa 3000 spcl. , og ut-
taler forwmtningen om, at vandvrket vil vise sig at bli et virke-
lig "produktivt anlg'' , som byen derfor vil faa bare gavn og
glde av.
I forbindelse hermed staar et kloakanlg, uer er projektert av
ingenirlitnant Hertz berg og beregnet til bortimot 6000 spd., hvorav
ved faste og ekstraordinre bevilgninger og bidrag av private om-
trent en fjerdepart er utfrt. Til resten kommer der ogsaa private
bidrag, saa kommunen antas at slippe med 2000 spd. Dette fore-
slaaes tat med nu.
I henhold hertil foreslaar formandskapet:
l. Den av kaptein Klingenberg forfattede plan for vanclvrk i Tns-
berg antas . . .
2. Den av litnant Rertzberg forfattede plan for kloakanlg i Tns-
berg antas ...
3. Formandskapet bemyndiges til vocl langsigtige laan at tilveie-
bringe de forndne midler, "indtil 16000 spcl." (17000 + 2000
---;- de 3000, som sparebanken vil yde rente- og avclragsfrit).
Da saa denne store sak kom op i reprsentantmte den 3. mars
1871, hadde ordfreren faat vishet for, at Tnsbergs sparebank vilde
-144-
laano kommun en 18,000 spd. og "tilbge eft ergive renter og afclrag
i de 3 frste aar ", og da slaar reprsentanterne enstemmig til. -
Og saa gaaes der straks igang med arbeidet , som blev frdig
allerede nste aar , nemlig i 1872.
_ F rdig ja, - paa en maato. .Men utvidelser Lar jo altid
rundet stod - baade hvad ledninger og dammer angaar. Saaledes
bl ev dam nr. 3 utvidet til elet treclobbelte i 1884, "Femern" blev
gjort istand i 1887 og 88, og nr. 2, den egentlige "Sotedam", blev
utvidet til elet dobbelte i 1890. - I 1884 var eler stor vandmangel
i byen, og formanclskap og magistrat sendte Svend Foyn en takke-
skrivelse, fordi han ,, lot byen tilfre vand fra sin eiendom paa
Nter".
Sootedammene.
Ved utlpet av forrige aarhunclro hadde vi flgende vand-situa-
tion her i byen:
Vandreservoirene hadde, naar de var fulde, en beholdning paa
108,800 kubiluneter. Hovecllellningen fra dam nr. l , 12-toms til
villa "Fjeler', 10-toms rest en. var 1089 meter til nrmeste braml-
kum. Ledningernes lngcle rundt i byen 7352 l pende metf'r.
Anlggets kostende nogct over 200,000 kroner , hvorav Tns-
bergs sparebank har betalt omtrent. halv])arten. For J et stanset
heldigvis ikke med, at sparebanken som belovet eftergav 3 aars
renter og avdrag paa laanet av 1871. Det fremgaar nemlig av spare-
bankens femtiaarsberetning, avgit 8. mars 1897, at banken til ela
alt ialt hadde ydet vandvrkot det smukke belp 101,610 kroner!
Vandskatten var 11,124 kron er.
Et stort lft var vandvrket av 1872.
- 145-
.Men imicllertid: I lngden var det ikke godt nok F eilen var
jo den, at nedslagsfeltet var saa sterkt begrnset. Der var ikke
vand nok. ~ ' o r det frste niet man sig ikke med de "16 potter" fra
beregningen av 1851, men selv om man av vane og efter paabud
var meget nisom i bruken, saa blev det ret som det var - isr
opi 90-aarene -- f01lite, mange ganger rent for lite. Vi hadde flere
sommere med vandnd, saaledes kanske srlig 1899 og 1904.
Det var da ikke andet at gjre: Byens styre maatte atter ikast
med vandsprsmaalet.
Det gynclte i 1899, da formandskapot den 12. oktober sendte
stadsingeniren en anmodning om at indkomme med betnkning
om, hvad man burde gjre. I 1900 begynclte han saa at kartlgge
"Vand i gata".
Lrtebkkens nedslagsfelt og erhvervet i 1903 en oversigt av over-
ingenir Brodtkorb, likesom ingenir Eger ga en del oplysninger
om nedslagsfeltet m. v.
Der var paa en maate to planer oppe. Det ene var at anlggA
en dam nr. 6 neclenfor nr. 5 paa 22,500 kubikmeter og at bygge en
opsamlingsdam paa Rakaas og faa en paafyldningsledning derfra.
Utgift 91,000 kr. plus grunderhvorvelser. Den anden, det saakaldte
Lrte- Rakaasproj ekt, var anslaat til192,700 plus grunderhvervelser
antagelig ca. 100,000 og amhg drift av pumpestation ca. 7500 kr.
.Med disse planer var man hsten 1904 kommet noksaa langt,
da planen om en ledning fra Grorudvamlet, beliggende paa grnsen
mellem Arendal sogn og Ramns, fremkom, - ved et lykkelig til-
flde fremkom. Det var ingen, som likte Lrtebk-planerne. .Men
hvad skulde man gjre? Vandnden var virkelig truende.
lO
-146-
Saa var det, at amtsdyrlge Kragerud blev bekjendt med, at
Grorudvandet laa deroppe i aasen i al uskyldighet. Han grep tan-
ken og nvnte den for fLere, deriblandt for en, som .gjo:rde den til
gjenstand. for behandling i pressen . .' . og der blev om den.
Den 7. juni 1905 - den merkehge dag - avga formandskapet
sin indstillLng om saken.
Indstillingen gjr frst kortelig rede for vand-situationen hittil
_ fra vandvrket av 1872 - og nvner om vandnden blandt andet,
at der var paabudt indskrnkninger i 1896, 99- 1900, 1901 og i
1904-05 endog i 201 dag og desuten hel avstngning i 37 dgn.
I 37 dgn ikke en draapfl vand i no gen eneste kran i hele byen!
Grorudvandet.
Formandskapet holder best emt paa Grorud-proj ektet: Vandet
indkjpes for 16,000 kroner, det ligger 85 m. over havet og vil skaffe
bra tryk til dam nr. 2 og 1. Det er 155,000 kvadratmeter stort og
har et nedslagsfelt, nsten bare fjeld og skog, paa 1054 maal. In-
gen myr og omtrent ikke dyrket mark Man skal snke utlpet og
bygge dam op, saa man har en bevgelig vandhide paa 4 meter.
Det vil si : man faar en beholdning paa 710,000 kubikmeter vand,
6.
5
ganger saameget som Sootedammene, og r egnet efter 100 liter
pr. dgn pr. menneske nok for 19,000 mennesker i 1 aar - uten
nedbr, opkom eller tilsig. Ved en 9-toms l edning kan man bringe
mindst 1540 kubikmeter vand pr. dgn ned i dam nr. 2 og 1, og
ved at stnge av tilfrslerne til de nuvrende dammer kan man
faa praktisk talt bare Grorud-vand ind i bynettet. At vandet er
godt, viser Schmelcks analyse. At der er nok vand, tyder alle under-
skelser og maalinger paa.
- 147 -
Formandskapet nvner sluttelig, at anlgget er beregnet til
170,000 kr., at sparebanken "med sdvanlig velvilje" vil overta
70,000, og at kommunens utgifter med sidste vandmangel var
kr. 5987.54 (man skaffet jo "vand i gata" ved hj lp av 8 kommune-
hester. Samlaget igangsatte forresten ogsaa vandkjring).
Hvorefter konkluderes med flgende forslag til beslutning:
l Til utvidelse av byens vandvrk ved anlg av en 9-toms led-
ning fra Grorudvandet- vsentlig i overensstemmelse med de
av ingenir Eger og stadsingenir Meyer utarbeidede planer -
bevilges et belp av indt1l 170,000 kroner.
Il. De nrmere bestemmelser angaaende arbeidets utfrelse og er -
hvervelse av grund og r ettigheter overlates - under henvisning
til de i denne indstilling uttalte grundprinciper - til magistrat
og formandskap.
Ill. De til anlggets utfrelse forndne midler tilveiebringes ved
laan.
Saken kom til behandling i bystyret den 16. juni, hvor den
med en av skole bestyrer O. Hansen foreslaat tilfielse til post Il : -
at private stikledninger utenfor bygrnsen ikke tillates - blev en-
stemmig vedtat.
Nvnes br det i denn e forbindelse, at det baade fr og efter
formandskapets utarbeidelse av indstilhng var en komite, som ar-
beidet med saken. Den bestod av K. Henriksen, bryggeri-
mester Grneiner og amtsingeni r Conradi.
Grorudvandet maatte man dog betale hr. Bj erkns 18,000 kroner
for, da man frygtet for tidsspildet ved ekspropriation.
Arbeidet blev straks igangsat og gik fort. Selve ledningen blev
overdrat til Sunde & oo., Kristiania. Allerede i decem ber samme
aar sprudlet vandet i vore dammer, og efter den tid har ingen spurt
efter vandbeholdningen - av frygt for vandmangel. Skjnt for-
bruket er ket enormt gjennem aarene.
Vandvrket av 1905 er et anlg, som byen har vret hPlclig
med. - Man slap ogsaa fra det uten overskridelse.
For ieblikket er vand-situationen den, at vi har ca. 800 vand-
abonnenter, 14,400 lpende met er rrledning i gatene og en indtgt
av vandskatten paa omkring 20,000 kroner. De to sidste tal har
nsten fordoblet sig siden i UlOO.
-148-
Fem fem-aarsberetninger.
Fr vi forlater den frste halvdel av hundreaarsperioden, maa
det vre rigtig at kaste et blik paa byfogdernes 5-aarsberetninger,
som vi paa side 89 og flg. har set en prvo av.
Byfoged Koss avga i 1841 (han hadde da netop tiltraadt) en
beretning, som gik ut paa :flgende:
Handelen har i bemeldte tidsrum (1836- 40) vret ret god, og
ingen har gjort opbud, men naar det har gaat saa bra, kommer det
maaske av de indskrnkninger, som do Heste kjbmnd hr !oretat
i sit levnet . . .
Forretnings!orbindelsen med landdistrikterne bestaar !or det
meste i, at bnderne kommer til byen med forskjellig slags brnde,
hi og poteter og faar kontanter eller varer, isr kornvarerer samt
manufaktur- og kolonialvarer, istedetfor. I gode aar er denne mel-
lemhanclel god og forholdet godt, men i sidste aar har bnderne
hat lite at slge og er derfor kommet i betydelig gjlcl til kjb-
mndene, som ,
1
dog gaar frem mecl mulig lemfldighet i at inddrive
sine fordringer". . .
Skibsfarten bestaar hovedsagelig i fragtfart fra andre steder i
elet sydlige Norge og fra Gothenborg og har i det omhandlede tids-
rum vret fordelagtig med uncltagelse av sidste aar, ela de lave
fragter ialmindelighet medfrte tap.
nHaandverksdriften er av mindre betyclenhet og har ikke vret
synderlig forclelagtig" : N avnlig er elet, - bemerker byfogden -
blit claarligere for garvere og salmakere, efterat de har faat konkur-
renter i bygderne.
Fabrikdriften har bestaat i procluktion av mur- og taksten, s.kraa-
og snustobak. Desuten har de to vindmller vret i drift, men av
de fire brndevinsbrnderier bare ett, da de andre paa grund av
avgiften ikke kan klare sig i konkurrancen med de strre brnde-
rier i andre byer. Endelig tvende boktrykkerier (som Saxild hadde
saa liten tro paa).
Et ordentlig skibsverft har byen ikke, men der er ved et par
sjtomter anledning til at bygge skibe, og et paa 202
1
/2 kommerlst
blev bygget i 1839. (Det skib fincles ikke i det frste skibsregister,
som kom i 1862).
Jord bruket ill-ives godt, og en ilclre ubetydelig opdyrlrning har
i femaaret funclet sted.
Om byens konomi er blit bedre, er det vanskelig at si, men
sikkert er det, at fattigbudgettet er stort. Imidlertid er det av ad-
)
149 -
betydning, at kanalen nu er saa opmudret, at skibe, som
stikker 9 fot dypt, kan passere. Formandskapet arbeider med at
faa istand et arbeic1s- og sykehus, og et slikt vil antagelig letto fattig-
byrderne. (Det blev frdig i 1844.)
I 1837 er oprettet en privat sndagsskole for haandverkssvende
og drenge og ifjor en lignende for fattige pikebarn. By!ogden tror,
at de begge kan bli av adskillig betyillling.
. Byens folk er clru elige, ialfald er drikflcligJ
1
et
1 . Men clenmot er det slemt med landsens folk og andre
tilr8lsenc1e, som nu, da det ikke lngre er tillatt at drildze i butik-
ker, kjper flasker og drikker, hvor de kan komme til. Slilm folk
. det at snakke til, - de gir svar, som skikkelige folk
gJerne vil ha . . . Ja, saa sier byfogden, som jo ogsaa var
politimester. Han taler sikkert av erfaring.
I 1846 leverer byfogecl Kosg paany 1emaarsberetning. Den or
ganske anderle:les fortrstningsfuld: Stedets konomiske forfatning
ansees temmehg god. Paa faa undtagelser nr er her ingen for-
muende borgere, men pluraliteten er vederheftige .. Fallitter ind-
trffer ikke. Her er blit flere handlende, men <le synes alle at
kunne leve - dog vistnok med en mere simpel og tarvelig leve-
maate paa de fleste steder. Handlen med luksusartikler synes
at ha t1ltat paa gruncl av de bedre konjunkturer.
. bestaar av bord, planker og lgter, som bnderno
skJrer og k]ror til byen, og dette er ket sterkt i 5-aaret. Herin
1
gaar utskibningen mest til Danmark, ela utfrslen til Holland. Frank-
rik og England for de meste gaar med andre skibo. - vi i
1841 (da skibenes antal ikke var opgit) hadde 41 skibe med 35901/
2
kommerl st, hadde vi i 1845 52 skibe med 4031 komrnerlster.
Til forbedring av byens spritevsen (!) og brolgning er i 1842
laant 3CJC? spd. i oplysningsvsenets fond, lilzesom eler er opfrt et
nyt. arbeids- syke- og fattighus, som er brandtaksert for 3350 spd.
dkket ved brndevinsskat. (Dette er dog ikke
?anske ngt1g. Ganske VIst hadde man endel brndevinsavgifter
i Kristiania sparebank, mon man hadde ogsaa, hvad
der. var mclkommet ved salget av elet gamle fattighus og feierens
bolig og renterne av et par legater samt en obligation i Klub-
d
'' A el '
1
gaar en. . . v a1_1 re dokumenter fromgaar det, at bygningen, som
efter adskillig stncl blev besluttet lagt npaa den sndre clel av Mllo-
nuvrende sjmandsskole) blev !rdig i 1844. Det
VIrker ela htt forbausende, at byfoged Koss den 6 mai 1846 skriver
. )
150-
at indretningen endnu ikke er traadt i virksomhet. Forslaget om
"indretningen var oprindelig kommet fra o n ~ u l Nils Bull.
Hvad denne femaarsberetning forresten mdeholder, elet er, at
mere av utmarken er bortbygslet og oparbeiclet, at det gode opland
skaffer matvarer ( om vinteren er torvet altid overfylclt((), men at
" . l
det er vondt for ved, - at indfrsel av mancuaktur- og koloma -
varer er tiltat men indfrsel av kornvarer avtat: I 1841 var elet
5436 tel., i 1845 ikkun 1332 tel. - Bnderne maa saaledes betydelig
ha ket sin kornavl i den tid.
Byfogecl Koss' 5-aarsberetning 1851 var ikke meget utfrlig,
men ellers ganske inclholdsrik, idet den i det vsentlige bragte be-
sked om flgende:
Der er bygget nogen fartie1: paa Teie, Kalclns og Revodclen,
men derom kommer vel beretning fra Nter, hvor disse steder
hrer til.
Stedets forfatning maa betegnes som god, idet de fleste avind-
vaanerne er vederheftige, likesom der er en del, der maa ansees
som formuende. - I 1848 og 49 var her enkelte "fallissemonter((,
men ellers er saaclanne sjeldne. Antallet av handlende og haand-
verkere er i tiltagende, men enkelte av sidstnvnte har maattet op-
hre paa grund av for liten skning.
Indfrslen av mamuaktur og andre varer tiltar. Den var mindst
i 1848 paa grund av uroligheterne i utlandet (den danske krig).
Indfrslen av korn var 16,000 tdr. , utfrslen av trlast 2815 lster,
men bare 1548 i 1850.
De her hjemmehrende fartiers antal er steget fra 84 til 88
med en samlet drgtighet av 7200 lster.
Syke- og fattighuset er tat i bruk, - det har tildels vret be-
nyttet til indsttelse av drukkenbolter og lediggj ngere ...
Av den betydelige utmark er nu strstedel E'n bortforpagtet.
Avgiften av brndevinshandlen gaar til almene formaal, blandt an-
det til en vandledning, som blir frdig om ett a to aar.
v ed stedets offentlige bygninger er der gjort adskillige forbe-
dringer; - saaledes har raadstuen faat 4 nye arrestrum, saa clen
ialt har 6.
Av andre ting kan nvnes, at man har begyndt at flt e tm-
mer i Aulielven, og at eler av hensyn til slhundfangsten i Nord-
ishavet er opfrt et trankokeri paa Revodden.
Brandspriter og brolgning er forbedret, uten at nye laan er
paahftet kommunen.

- 151 -
Til gjengjld avgir samme byfogecl en ganske utfrlig 5-aars-
beretning den 24. mars 1856:
I selve byen er ikke bygget skibe, men derimot paa 2de av
byens indvaanere eiede verfter paa Kaldns og Revodden.
Idethele har der vret betydelig virksomhet med skibsbyggeri
og sjfart og opfrelse av nye bygninger.
Den konomiske stilling maa sies at ha gaat betydelig frem,
likesom inclvaanernes stilling idethele er god, og flere formuende
handlende og skibsredere fincles inden kommunen. Efter skatte-
ligningen er den samlede formue 848,000 spcl., men byfogden antar ,
at elet rigtige tal er en million. Utlignet som byskat. er 2050 spcl.;
som fattigskat 2000.
Antallet av handlende er ikke ket, men de enkelte handlende
har utvidet sine forretninger, saa der er blit flere hanclelsbetjente.
Her er blit flere haanclverkere ogsaa, isr snekkere og tmmermncl
og deres medhjlpere i husbygningsfaget og i skibsbyggeriet. Et.
par ubetydelige boer kan noteres, mon ellers ingen fallissementer.
Der blev inclfrt 19,000 tclr. korn aarlig de tre frste, men bare
14,000 de to siclste aar i porioclen, hvilket resultat kommer av aker-
brukets fremgang og de gode aaringer.
Der var srlig hie fragter i 1853 og 54.
A V trlast er utfrt 2 a 3000 lster aarlig; av tran og slskin ri
er ogsaa utfrt en del.
Fangsten av slhund og hvalros har tiltat betydelig. Mens det
i 1851 var ikkun ett farti paa fangst, var det i 1855 12 fartier
utrustet herfra.
Byen hadde i 1851 87 farti er paa tilsammen 7309 lster, i 1855
128 med en drgtighet av 11,052
1
/2. ,,Nter, Tjm og Stokke er
ilrke heri iberegnede(' , bemerker byfogden for at vre helt tydelig
i sine angivelser.
Byen har erholdt en vanclledning med ialt 10 vandspring, som
ialminclelighet hele aaret igjennem forsyner indvaanerne med godt.
vand .
En enkelt mand (Svend Foyn) har kjpt. tomt ved veien henad
Stensarmen og opfrt en betydelig 2-etages trbygning til leilig-
heter for 40 familier av arbeiderklassen, hvorved en stor mangel er
avhjulpet, da her paa grund av inclflytning og befolkningens for-
kelse var vondt for brukelige beboelsesrum, og ela eiendommene
paa gruncl av stedets tiltagen er steget i pris. Alt er blit dyrere:
arbeids- og tjenerlnner, matvarer og elet hele, og tilfrslen fra lan-
det er om sommeren undertiden for kna p. H vad arbeids betalingen
l:Lngaar nvnes, at murere og tmmermnd har 60 skill. om dagen
- 152 -
eller mere, "en simpel daglnner 40- 60 skill." , en tjenestedreng
30-- 60 spd. om aaret, en pilce 10-16 spd.
Byen er ikke yderligere behftet med gjlcl, da de ekstraordi-
nre utgifter er clkket ved, hvacl man hadde staaende i Sparebanken.
og ved brnclevins- og lkkeavgifterne. Der maa laanes 1500 spcl.
til ny skole, men elet belp kan faaes rentefrit i Sparebanken. Til
kirken maa laanes 9000 i Oplysningsvsenets fond i tillg til 7000,
som er kirkens egne midler, og de 4000, man faar som gave av en
privatmancl (Svend F oyn). - Byfogden nvner ikke Foyns navn 1
disse to :forbindelser.
- Utvidelse av kanalen overveies (eller er i arbeide).
bindelse hermed blir Ollebugten n:l'orbeclret'', og det vil vre
tydelig vinding for byen.
I for-
til be-
I 1861 er elet den midlertidige byfoged, H. Lund, som avgir
5-aarsberetning. Han avleverer den den 20. mars, men amtet er
aapenbart ilcke tilfreds med den, saa han maa ut med en konti_uua-
tionsberetning den 28. september og enda nogen avsluttende be-
merkninger den 4. clecember.
Han skriver, at byen (det vil nok si: dens borgere) i 5-aaret er
beh:l'tet med en pantegjld paa 100,000 spd., men herav maa man
ingenlunde slutte, at byen er gaat tilbake i konomisk velholdenhet.
Tvertimot maa denne antas at vre heldig idetheletat. Saaledes er
brandtaksten for husene ket fra 350,000 til 560,000, likesom der er
indkjpt baade norske og fremmede skibe til en samlet drgtighet
av 7377 kommerlster og til en vrdi av 80,000 spcl. Byens for-
mue er ket med 84,000.
Handlen er vsentlig indskrnket til byens eget behov og dens
nrmeste oplands, men er god allikevel :formedelst de betydelige
utrustninger og provianteringer til slhundfangsten, hvis skibe i
5-aaret er ket fra 12 til 22. Av denne fangst :flger tillike en ikke
liten utskibning av slskind og tran. Skibsfarten har ogsaa i alminde-
lighet git godt utbytte. P aa Kaldns er bygget en skonnert paa
29
1
/2 kommerlst.
Av byens jordarealer , som er ca. 2000 maal, er t il nu 1200 maal
opdyrket. Av resten er 3- 400 maal fj eld eller gold grund, som
ikke er skikket til opdyrkning. Der er bortforpagtet saa meget og
paa grund av be:l'olkningens store tilvekst bygget saa sterkt, at byg-
selavgiften er ket fra 900 til 1100 spd.
Den "samme mand'' har opfrt en arbeiderbolig til, saa han
- 153-
derved har skaffet husvr for 280 mennesker.*) - Der er ogsaa flere
andre bygninger under opforelse. - Byens utvilding skyldes v-
sentlig slhundfangsten, som syssolstter ca. 900 mand, og av deres
familj er antas de fleste at vre bosittende - eller at ha bosat sig
her. Og her er ingen utvandring til Amerika.
Den nye skole er frdi g (skolegaarden i Anders Madsens gate
262, nyt nr. 3, Torkelsens gaard, blev tat i bruk i januar 1857).
Kirken likesaa (den blev indviet 19. december 1859), og eler er lagt
plan for fuldstndig opmudring av byens havn og av kanalen -
til gavn for handel og sjfart. - -
Derefter kommer paa forlangende tillgsbemerkninger av 28.
september:
Av trlast er i 5-aaret skibet mellom 1441 og 2144 kommer-
lster aarlig. Det er :for elet mest e haanclskaarne planker, bord og
lgter, men ogsaa litt bj lker, bygningstmmer og spirer. Forvrig
eksporteres slskin el og tran.
I hele tolddistriktet er dor 311 skibe med en drgtighet av
27,183 kommerlster, men lwormoget av dett e eler eies av byens
borgere kan illlie sies, da faa eies av clisso alene, mons de til gjen-
gjld har vsentlige parter i andre skibe.
I 18156 utekspedertes 14 slfangstskibe med 575 ma]l(l; av disse
indekspeclertes igjen 11 ski be med 41,427 sl**)
18157: 14 slfangere, 591 mand ; indeksp. 11 med 61,465 sl.
18158 : 16 med 708 mand; incleksp. 12 med 43,300 sl.
18159 : 17 med 787 mand; indeksp. 9 med 38,518 sL
1860 16 med 759 mand ; indeksp. 10 med 50,626 sl.
Av disse skibe var mellom 7 og 9 hj emmehrende her. Hvad
indtgt erno angaar anfres, at prisen pr. sl passende kan sttes
til 2 spd. pr. stykke. -
Til kyst:l'arten er i 1855 av et interessentskap anskaffet et clamp-
skib (,, Bjrn Farmand'' ), som stadig er i fart mellem Kristiania og
Tnsberg eller Sandefjord.
I 1859 er oprettet en navigationsskole med 250 spd. i bidrag
av staten, 125 av kommunen og 125 av Spar ebanken. Eleverne,
hvis antal er 48, betalte i sidste aar 400 spcl. i skolepenger. 15 er
nu uteksaminert. Der er 2 lrere.
I 1857 oprettedes "Vestfold skibsassuranceforening" mod hoved-
kontor hersteds.
*) Det er merkelig-, at Svend Foyns navn ikke. nvnes i denn e forbindelse.
Der sies "en privatmand '' og derefter "samme mand".
*'l) - hvilket senere forklares at komme av, at en del fangstskuter gik di-
r ekte til utlandet med fang-sten.
-154-
Med hensyn til kommunens konomi nvnes, at dens gjld er
alt ialt 23,300 spd. Derav er 5,500 laant til almueskolebygningen,
19,000 til kirken. Videre har man laant litt for at erstatte ,
1
nogle
forkomne legater'', men paa den anden side er noget betalt, saa
tallet er 23,300. Men saa eier kirken 10.163 spd.. saa ,, gjlden i
virkeligheten kun er 12,137 spd.''. og ,,ela stedet som fmhen be-
merket besitter betydelige jordegods, eler kan betragtes som dens
aktiva, rnaa den i konomisk henseende ansees for at vre langt
bedre stillet enrl de fl oste av landets vrige byer, idet dens jorde-
gods maa antas at ha en vrcli av mindst 40,000 spcl.*)
Byskatternes utligningsbelp opgis saalecles:
1856 ......... .
1857 ... . ..... .
1858 ......... .
1859 ......... .
1860 ......... .
Byskat
2050
2500
2900
2500
3000
Fattigskat
2000
2950**)
3000
3230
4000
Stedets sparebank hadde ved forrige aars utgang under besty-
relse omtrent 312.000 spcl., og dens eget fond var noget over 15,000
cleri iberegnet, hvacl eler er betalt i avdrag paa den kjpte gamd
med inventar. -
Den almindelige pengekrise i 1858 har ingen synderlig betyd-
ning hat for denne bys virksomhet eller meclfrt vsentlige tap
Men ved (1et jordskred, som her samme aar fanclt sterl, led byen et
ikke ubetyclelig tap, "ela derved foruten en betydelig tomtestrkning
2 strre gaarde samt enkelte til andre eienclomme hrende uthuser,
aH assurert for 5430 spd., forsvanclt, hvorhos omtrent 4000 spcl. an-
tas tapt i varer og lsre. Saaviclt skjnnes er eler i n g ~ yderligere
fare at befrygte i denne henseende.
Den nye kirke, som er tat i bruk i 1859, har kostet 36,723 spcl.
9 skilling, som er tilveie bragt saalecles:
Av kirkens egne midler 7,500 spd., optat laan 19,000, Svend
Foyns bidrag, iberegnet hvacl dor er anvendt til grundens planering
og anskaffelse av ornamenter samt inventarsaker 7,620, inclk. ved
*) Ja, tnk det! I 1914 er tomte- og lkkeavg-iften budgettert med 19,000 kr.,
hvilket efter 5 pct. rente rPprsenterer 380,000. Denne indtgtspost sti-
ger stadig.
**) Det maa bemerkes, at almueskolens lrere i denne tid lnnedes av fattig-
kassen, og at utgifterne netop paa dette tidspunkt steg - bl. a. fordi
man frst hadde husleie at betale og derefter vedlikrholdsutgi fter. Det
noteres ogsaa srskilt, at utgifterne til skolevsenet i fem-aaret ~ t g saa-
ledes ; 350
1
555, 750
1
750 og 810 spd.
~ l
-155-
salg av den gamle kirkes materialer 853 spd. 9 skill. - Til nyt
orgel er ved subskription av byens borgere indkommet 1018
1
/2, fra
Sparebanken 500, av bykassen 231
1
/2 spd.
Den nye almueskole har kostet omtr. 3500 spd., men saa er
der ogsaa bolig for byens kirkesanger. -
En skydeforening er forrige hst oprettet og tller 40 medlem-
mer. Denne forening maa, om den vinder fremgang, kunne stifte
stort gavn her, da der til slfangsten anvendes et stort antal rifle-
skyttere. (Han saa praktisk paa tingene, den byfoged !)
De omtalte arbeiderboliger indbefatter 52 familieleiligheter a 2
vrelser, hvorav det tme med kokeindretning. foruten kjlder og
loftrum, samt 19 lokaler for enkeltpersoner. Leien er henholdsvis
15 og 5 spcl. aarlig. Videre er der 2 store lsevrelser for 3-400
personer, hvor der holdes religise foredrag et par ganger i uken.
Endelig er der et assyl, vsentlig for leiernes barn. Det hele har
kostet 24,000 spd., som er betalt av den samme mand, som har ydet
saa betydelig bidrag til kirkebygningen. - Stiftelsernes indtgter
er 700 spcl. aarlig, men til assylet, hvor de fattige barn ogsaa faar
middagsmat, meclgaar 350 spd. aarlig. -
Man har nu begyndt at bruke stenknl, saa vedpriserue ikke er
steget. Arbeidslnningerne heller ikke.
I 1860 er bestilt et fuldstndig dampmudderapparat, saa de nd-
vendigste arbeider i havnen og kanalen kan bli utfrt. - -
Ut paa sommeren 1866 avga byfoged Bdtker en meget om-
stnclelig 5-aarsberetning, som her gjengis sammenarbeidet og i
utdrag:
Stedet har vret i meget sterk fremvekst, folkemngclen usd-
vanlig stigende. Paa 30 aar er den vokset med 130
1
/2 pct., nemlig
fm 1970 i 1835 til 4541 i 1865. Fra 1835 til 45 er stigningen omtr.
14 pct., fra 1845 til 55 28 pct., men fra de 2874 i 1855 til 4541 i
65 er stigninger hele 58 pct. - Det viser sig, at Almueskolens
barne tal i 5-aaret er ket fra 260 til 407.
Der er bygget en hel del, men ikke i forhold til folkemngdens
forkelse. Derimot er eler indvumlet en del plads ved utvidelse og
bedre inclredning av en rkke ldre bygninger. Her er nu i elet
hele 340 beboelseshus, og taksterne for den almindelige branclkasse
er steget fra 566,170 til 639,500 spd. Men som sagt: Her er vondt
for hus og hie leier.
V elstanclen synes at vre jevnt stigende, likesom de Heste po-
ster paa kommunens buclget stiger ganske sterkt. Man har prvd
at fremme en plan for byons regulering, efter hvilken gatene skal
vre 9 til 17 alen brede. Men elet blir kostbart, ela byggegrunclen
- 156
nu har naadd en fr uanet hide. Den strste utgift, man hittil
har hat paa denne konto, er utvidelsen av det trange smug, som
frer fra Toldboden og op til byens bredeste langgate (altsaa Mlle-
gaten, til hvis utvidelse man i 1862 kjpte gruncl av Henr. Holst
og garver Helin for henholdsvis 3100 og 2000 spcl.';')
Vandvsenot er betydelig forbOlh et ved forlngelse av lednin-
gerne og med forkelse av vandtilgangen. Men man maa nok ha
et nyt vanclvrk om ikke ret lnge.
lldslukningsredskaperne er efter sakkyndiges cl.om ret respek-
table. Vi har i fem-aarot hat bare en lmsbrancl - og ingen pipe-
brancl paa 20 aar.
Byens belysning er sterkt forbedret, idet antallet av parafin-
lamper er mer end fordoblet.
Da byen paa tre kanter strkker sig lnger ut end den by-
mssige bebyggelse, er veivsenets utgifter store, isr fordi uncler-
grunclen er "uheldig" og god veifylcl mangler. Der er en tid - og
srlig i de siclste 5 aar - arbeidet sterkt for at faa spasedortaug
langs. veiene i byens utkanter, en 5- 6000 alen er anlagt. Ogsaa
incle i byen er eler gjort en god begynclelse merl anlg av fortaug,
som fr ganske manglet. Der er -- tildels med bidmg av private-
anlagt 2-3000 alen, hvorav on meget stor del er belagt med heller.
En ny raadstue og fngselsbygning av sten er opfrt ved byens
torv. Den er tat i bruk iaar (1866). Av utgifterne, 12,000 spcl. for-
uten inventar, falder der ca. 7000 paa kommunen.
Under disse forhold er bykassens beholdning opbrukt, og sam-
tidig er gjlden steget til 26,210 spcl. Denne forkelse + den ap-
brukte beholdning skulcle tilsammen bety en forvrrelse paa 8600 spcl.
Men imidlertid er elet jo saa, at en stor del av gjlden beror
paa kirkens nybygning, og den eier selv 10,000 spd. Desuten stiger
indtgterne av jordegodset stadig, -- fra 1125 i 1861 til 1209 spd.
i 1865. A vgifterne forhies nemlig, eftersom lkkerne blir ledige. -
Hvad jordbruket angaar, er hiavling det vigtigste. Forrige aar
hadde byens borgere 118 hester, 236 kuer, 21 faar og 44 svin.
Avgiften for salg og utskjnkning av brndevin indbringer
1666 spd. aarlig, hvorav fattigvsenet faar to tredjedele, - lavgif-
ten 6-700, hvorav fattigvsenet faar halvparten.
Havneavgiften, 2 pct. av toldintraderne, indbringer ikke mer
end 600 spd. aarlig, og for dette belp er det ilcke mulig at faa ut-
frt den nskelige mudring i dette vidtlftige havnedistrikt. Man
*) Men saa solgte man, da gaten hadde faat si t , resten av. tomtene til C. F.
Isaachsen, - se avsnittet om kirkerne.
157-
har derfor skaffet et laan paa 1000 spd. og begyndt med elet nye
dampapparat - hovedsagelig ved bryggerne, men ogsaa litt ved
J arls. Desuten har man reparert tvende ldre brygger og opfrt
t'm ny, som dog ikke er fuldfrt. Bryggepenger , som skal gaa til
reparation og vedlikehold , or indfrt - likesom tidligere ved de
private brygger.
Pantegjlden paa byens bygninger er steget med 85,000 spd.
Men det betyr ikke t ilbakegang. For dels er her kostet noksaa
meget paa husene, dels er mange laan optat for at skaffe penger
til indkjp av skibe og skibsaktier. - Ganske vist er her noksaa
mange pantninger for skat og en del eksekusjoner ogsaa, men det
frste kommer i mange tilflcler av, at man finder, det lnner sig,
da det er saa billig, -- det andet sker ofte for at faa pant i lsre.
Sparebanken gaar jevnt og sikkert fremover, saa dens formue
er ket til 34,0()0, uagtet den har utbeta lt mange smukke belp til
forskjellige gode formaal.
Arbeidslnningern e stiger.
piker 16 a 18, dagarbeidere
28 skill.
Tjenestegutter har nu 50 spd. aaret,
40- 60 skill. dagen, arbeidskvinder
Byen er et dyrt levested. Her er stor torvtrafik, men kostbar
ved. Man faar et bestemt indtryk av, at byen har en meget be-
tydelig forbruksevne. -- Her har ikke vret arbeidslshet og bare
en enkelt familie har utvandret. Derimot har sjmnd begyndt at
reise til utlandet for at ta hyre. Eller de rmmer fra norske skibe
derute i samme hensigt. Det er blit. mer og mer almindelig at
assurere l sre, og flere selskaper har tegnet betydelige resikoer
hersteds.
Flere private brygger er ombygget, og en ny av betydelig
lngde er frt ut paa bugten "Trllen" (Trla)*). Der er ogsaa
foretat mudring, saa der er plads for dampskibe, som ikke kan pas-
sere kanalen. Denne er forresten utbedret og forsynet med sving-
bro, som dog endnu ikke er helt frdig.
Dampskibet "Telegraf" er av et interessentskap anskaffet til
fart paa N ter og Tjm. 'ro dampskibe fra Drammen an l per
den ommeldte nye brygge paa Trlen, og "Bjrn Farmand" under-
holder den lngste tid av aaret fart paa Kri stiania.
Trplantningsselskapet arbeider flittig paa byens forskjnnelse,
og dets formand, tqlclkasserer Hoff, har erhvervet sig borgernes
erkjendtlighet ved blandt andet at anlgge pa.rk paa Stensarmen.
- Til byens forskjnnelse tjener ogsaa, at der er opfrt smukke
*) PandP-bryg-gen.
-158-
hus paa flere eiendomslkker. At der ikke bygges paa kommunens,
kommer av forpagtningsvilkaarene.
Skatydernes antal var ifjor 812 mot bare 529 i 1860.
Ved denne raske utvikling blev forholdene slike, at byfogden
ikke kunde fortstte samtidil?; at vre politimester, og saadan er 1111
ansat til held for byen og vedkommende embeder. (Politimester
O. Ang. Andersen ansattes i 1866).
Sognepresten (Beylegaard 1847 - 71) har an tat en personel
kapellan, saa byen nu med kateketen (Monrad) har tre prester.
Lgernes antal er fire. -
Handelen bestaar i. salg av almindelige varer til byens folk
og bygderne omkring og til forsyning av skibe og fangstskuter.
Oplandet er ikke stort, da Sandefjord, Horten og Holmestrand tar
sit, men bygderne er tt befolket, saa det er bra opland for en by
av Tnsbergs strrelse. Derfor er handel og samfrdsel i det hele
livlig.
Utfrselsvarerne er tran, spk, slskind, trlast og hummer.
Av trlast er der i fem-aaret utfrt mellem 1627 og 2838 kommer-
lster aarlig, - props til Skotland og England, planker til Frank-
rik samt lgter, simple bord og saakaldt dansk last til Danmark.
Enkelte ladninger bjelker er ogsaa skibet til Holland. Den mindste
utfrsel var i 1864, fordi Danmark da var indviklet i krig; - strst
i 1862.
Utbyttet av slhundfangsten er, foruten skindene, tran, som
tilvirkes lJaa det nrliggende kokeri paa landets grund (Revodden).
Det er en for stedet srdeles vigtig ntfrselsgjenstand, men bare
en del gaar gjennem Tnsbergs toldsted.
Fangsten har vret:
1861 av 11 fartier . . . . . . . . 21,583 sl.
1862 - 10 . . . . . . . . 26,640 -
1863 - 11 . . . . . . . . 26,195
1864 - 12 . . . . . . . . 22,940
1865 - 11 . . . . . . . . 36,416
Foruten et hollandsk skib "Nordpool", som deltok med nor:::k
frer og mandskap, er samtlige skibe norske, for det meste hjemme-
hrende i Tnsberg og omegn. - Hummerutfrslen har i fem-
aaret vret ialt 47,585 st., som er utfrt fra Vall til Danmark og
Tyskland.
Ved utgangen av 1865 var her 69 handlende med 68 betjenter.
39 har i fem-aaret erholdt handelsborgerskap, men det store tal
kommer av, at det er adskillige flyttende handelsmnd, som har .
tat borgerskap for at drive realisation og auktioner, og som har
- 159-
sagt det op igjen efter faa dages forlp for at begi sig til et andet
sted. Fire saadanne har hat borgerskap 11 ganger og holdt vare-
auktioner med . tilslag paa tilsamme11 15,500 spd. Den tmfik ser
dog ut til at minke, og det skal man ikke kla.ge over.
Paa skibsfartens omraade er tolddistriktet et av rikets bedste.
Utbyttet i 1861-65 har vret jevnt godt og viser temmelig be-
tydelig utvikling. De 311 skibe med ~ 7 1 8 3 kommerlster i 1860
er ket til 362 med 38,989, og det vil si en forkelse paa over
43 pct. I distriktet er i denne tid bygget 7 skibe paa tilsammen
1429 kommerlster. men derav intet paa byens grund, da her intet
brukelig skibsbyggeri findes. En skonnert paa 21
1
/2 kommerlst
blir dog frdig iaar.
Hvor mange skibe hrer byen til, kan ikke sikkert sies, da
mange eies av parthavere i byen og paa landet. Men efter en op-
gave fra toldkammeret skul de borgernes eiendom vre flgende:
1861 . . , . , . . . . 112 skibe 13,382 kommerlster
1862 . . . . . . . . . 104 13,108
1
/2
1863 . . . . . . . . . 101 13,503
1864 ..... . . .. 118 17,124
1865 . . . . . . . . . 104 15,337
Det bemerkes, at landdistriktet anskaffet mange skibe i 1865.
8kibene gaar i fragt av forskjellig beskaffenhet. Deres oplags-
sted er .J arls, og de fleste frere bor paa landets grund. Her i
byen bor 76 skippere, men av disse har mange sluttet at fare.
Gjennemsnitlig tas her 25 skipperborgerskaper aarlig. Her er mange
sjfolk, men rent for lite, og derfor er det en st.or nringsvei for
bygderne omkring at fare tilsjs. Skibsfarten i dette tolddistrikt
krver 3000 mand, saa man tildels mangler folk og har begyndt
at faa utlndinger, - i 1865 hele 281 saadanne.
Ishavsfangsten har foregaat med 13- 16 skibe med 597-751
mands bestning. Forhyring og paamnstring til denne fart fore-
gaar samtidig og skaffer kj endelig rrelse i byen i forskj ellige ret-
ninger. - Hyrene er: For l. styrmnd 14, 2. 11 a 12, baads-
mnd 11, m8-troser 9 a 10, youngmnd 5 a. 7 spd. maanedlig.
Skibene er: "Nordpool " (hollandsk med norsk bestning)
"Eli eser", "Isbjrnen", "N 0rdstjernen", "Norske Bonde", "I-Iaabet",
"Ishavet", "Fremad", "Norden" og brig "Ranger ". Av disse har
"Elieser", frt av Svend Foyn, uten sammenligning strst fangst,
gjennemsnitlig 5562 sl pr. aar. Totalfangsten i fem-aaret er
127,094 sl. ,Elieser " og "Isbjrnen" har damp.
Svend Foyn mener, bemerker byfogden, at slfangsten er dre-
vet for meget paa rov, - at dens utsigter er mindre gode og har
-160-
derfor i 1864 vret en tur paa hvalfangst med et dampskib paa
20 hestekrfter. Turen lnte sig ikke, men det var jo ogsaa bare
et forsk, da redskap m. m. var uprvd. -
I-handverket maa vistnok sies a.t ha holdt skridt med byens
utvikling, men hvad der holder igjen, er, at folk her har saa let for
at faa klr og sko fra Kristiania. Det sidste faaes forresten ogsaa
fra landsbygderne. Om skrdderne bemerkes, at "ikke ganske faa
bruker symaskine". - Av haandverksborgere var her i 1865 109
med 154 svende og drenge. 41 fik borgerskap i fem-aaret.
Stedet har l teglverk og 4 tobaksfabriker. Teglverket har fa-
brikert 70,000 mur- og et lignende antal taksten aarlig, og tobaks-
fabrikerne har i fem-aaret forfrdiget ialt 395,700 ruller. Desuten
er her 5 garverier, som har tilberedt 10,000 huder og 23,000 skind.
Byens jordegods er 2060 maal, hvorav 460 maal er udyrkbare.
Gundersby, som eies av private, er 766 maal.
Rusdrik.
Hkere. Brndevinsbrnding. Samlag.
. Hvordan var i "gamle dager", lar sig
Ikke nu med sikkerhet konstatere. Men saa meget er vist. at brnde-
vin var let at faa fat i, og at det var billig. '
Allerede Jens Muller (1750) klager over, at her var stor over-
fldighet paa "kro-verter". Naar de andre nringer slaar feil, be-
gynder folk med kro-hold, og det staar de sig paa, - forklarer han.
Og nrsagt overflod paa hkere og "herbergerere" synes det at ha
vret, saa lnge overhodet brndevinssalg i de former var lovlig.
Ialfald klager baade de "elegerede mnd" og byfogden oftere over,
at der var for mange av dem -- likesom over at der var for mange
kjbmnd. '
I tiden omkring 1814 foregik salg av brndevin paa den maate
at hkerne solgte i smaat over disken, i kvanta indtil 5 potter,
ogsaa i pler og halvpler, som kunde fortres paa stedet. Kjb-
mndene solgte i flasker og "strre dele", og beverterne og verts-
husholderne hadde utskj nkning, saa det var rundelig at faa.
Nu er det vel saa, at kanske hverken byfogden eller de "ele-
gerede mnd" eller politiet var saa kritisk nieregnende -som folk
almindeligvis er i vore dager, og at bedmmelsen er mild.
Men sikkert er det, at der foreligger faa klager over drukkenskap.
-- 161 -
En og anden blev arrestert for fyld og gateuorden, - ut i 40- og
50-aarene er det forresten noksaa mange - en rent spredt frem-
toning blev gjort umyndig, fordi han gik og somlet, og av et og
andet forhr fremgaar det, at angjldende hadde vret fuld, men
bestemte klagel' over daarlige druelighetsforhold blandt byens folk
foreligger ikke. Derimot nvner baade byfogd Saxild i sine fem-
aarsberetninger og andre, at landsens folk og andre tilreisende er
slemme
En tid var det forbudt at tilvirke brndevin. Det var ikke
forbudt av drueligshensyn, men fordi man hadde bedre bruk for
kornet til mat. Men i 1816 blev brnderinringen fri, bare man
brukte apparater av en vis strrelse.
Som tidligere fortalt blev eler ogsaa her anlagt en del brnde-
rier i tiden 1818-21, saavidt skjnnes Henr. Stoltenbergs i "Klub"-
gaarden, Frans Bull's i den gaarel, hvor hlanclt andre "Folkets hus"
er, Fayes i Kockegaarden, og et paa Nedre langgate, samt Sam.
Foyns brnderi paa Teie, som ialfald nvnes i 1826. V and fik i
det mindste de to frste fra brandbrndene, men hvordan elet vand
var, som hadde tilsig fra St. Petri gamle kirkegaard, det -- - .
Brnderierne her gik vist forresten mindre godt i det hele, og
da de efterhaanden blev gjenstand for beskatning, var det mindre
god forretning. I sin femaarsberetning for 1829-34 nvner dog
byfogden, at 4 brnclerier har vret i drift. I en anden forbindelse
sier han litt senere, at det er vanskelig at avgjre om de virker til
skade eller gavn, og paa en henvendelse fra amtt om at ske brn-
<Lingen inelskrnket, svarer han, at eler er bare ett i virksomhet.
I 1837 forklarer byfogeel Saxild paa foranledning av amtet, hvordan
stillingn er. Der slges brndevin av kjbmnd og hkere, de
sidst dog bare i portioner unclr 5 potter. Andre vrtshusholdere
end hkere findes ikke, og hvis eler blir avgift av salget, vil mange
slutte. Ellers br man ogsaa paa andre maater prve med inclskrnk-
ninger, - sir byfogden. Og i 1845 meld r byfoged Koss, at der
ela ikke brncles brnelevin lnger i Tnsberg. Der var i begyn-
dlsen av 40-aarne inclfrt en statskontrol og en beskatning, som
umuliggjorde fortsttelse undr de hervrende forhold. Det aar
inclfrtes der derfor til byen 140,692 potter brndevin.
H vad kostet saa brndevin paa den tid? Derom bringer "Tns-
bergs Tidende'' i 1842 besked. "Franskt lJrnclevin koster 20 skil-
ling potten, naar mindst 20 potter tages", norsk brndevin 12 skil-
ling. Samtidig nvner bladet, at fransk hvetmel koster 84 sk pr.
bismerpund. ,,Matvarer kommer almindelig jyderne med i sine jagter,
men d r dyre som bare fanden", - forklarer bladet.
11
-162-
Et enkelt trk til belysning av situationen kan fortlles fra 1837.
Kaptein Seip, som var chef for dot kompani, som ekserte paa
Stensarmen, sendte en underofficer til byfoged Saxild med begjring
om at faa stoppet brndevinshanclelen clerute. Byfogden forstod det
saa at det var marketenterierno, kapteinen vilde ha vk, og sa, at
elet' gik ikke an, - - do fattige koner br faa e h ~ l d e sin levevei.
Saa sender Seip en "seddeiL' og sier, det er brndovmot, det g3lder.
Og da utstedte Saxild ieblikkelig forbud. Meld dem, som overtrr
det! Det var 24. mai 1837. I on skrivelse til amtet sier han, at
han aldrig har merket misbruk derute, men naar kravet er kommet,
saa -. Forresten er det vel bnondevinshandlerne i byen, som staar
bak det. Om det vil bli bedre, er tvilsomt. For da forbudet kom,
sa soldaterne, at de fik passe paa at ha en flaske med sig, - saa
kanske det var bent frem dumt. Bedes meddelt justits- og politi-
departementet ...
I 1854 skriver foged Koss, at det ikke er tilfredsstillende, at
brnclevin, vin, l og kaffe kan faaes paa de samme steder. Det
frer med sig, at "endog arbeidere og kvin der'', som gaar ind for
at drikke kaffe, kommer til at bruke brndevin. - Han peker paa,
at antallet av utskjnkninger br begrnses, -- tiden likesaa.
- Hvor var det brndevin at faa kjpt her i sekstiaarene, alt-
saa fr samlagets oprettelse? sa vi forleden til en ldre byens borger.
- Jo, det var nok av det. I Fjrclingen hadde vi baade enke-
fru Monsen og enkefr u Evensen, - saa hadde vi enkefru Aas i
Sren Andersens nuvrende gaard, kjbmand Bodin i Bodingaardon,
konsul Holst i Fredr. Hansens (Hofgaanls nuvrende) gaard, Carl
Hovbrnder i P . Thoresens gaard. La mig nu se, jo vi hadde fl ere.
J o da, traktr Axels en, som var paa forskjellige steder : i Lin ds gamd,
i "Tunsbergerens" kjlder, i "Huestupe" ("Svane"-apotekets kjlder-
etage, kaldes ogsaa "Stup-ind") - Bull paa Nedre gate, Joh.s Bruu
i Bruu-gaarden, baker Andersen i et hus, hvor toldopsynsmancls
Nilsens gamcl nu staar, A. B. Paulsen, som handlet, hvor Aschjem
nu har sin forretning, Petter Bugge, hvor Magnus Larsen nu er,
kj bmand Ulli tz i clot nuvrende t01vgaten 6. Det var 15 ialt; er
ikke dette 15, saa har jeg glemt en eller anden. Jo, jeg har glemt
Thorval d Dahl i dr. Arentz nuvrende gaard.
- Vi forela dette for en anden, som ogsaa var kjendt i byen
paa den tid: - Jo, sa han, det er rigtig nok forsaavidt. Men hvor-
for nvnte han ikke ,,Hotel 4 hjul", et bekjendt sted nede i Tjm-
gaten? - Men det var kanske litt senere . . . Forresten var der en
anden brndevinshandel i "Tunsbergeren "s kjlder, en ret, som be-
styrtes av gaardens davrende eier, skrddermester Christensen. -
- 163
Brndevin var det. aHsaa nok at faa av - og til billig pris.
Det var 8 sk plen for dansk lwrnbrndevin, 10 skilling for norsk
akevit. Det var mye leven baado i "Huostupe" og andre steder.
Og naar bnclerne sat og muntret sig hos mor Monsen i Fjrdingen,
og naar bygutteme da spndte hestene ifra og spndte dem f or
igjen den andre veien, saa vedkommende - naar han endelig kom
ut - ikke kunde fimle igjen hue paa kjytargampen sin, - det var
jo ikke lys fra Laagen don gang, - det skulde du set og hrt.
Eller du skulde set de blaa hyggelige lommeflaskene, som det var
saa mango av i hyldene hos Honr. Holst ...
Men saa kom samlags-ordningen da fra fra 1873 av.
Saml agene av 1873 og av 1901.
I medhold av loven av 3. mai 1871 gik man her i byen alle-
rede samme hst igang med at oprette "aktiesamlag for utsalg av
spirituosa". Der holdtes den 26. oktober et mte om saken, og baade
at samlaget skulde oprettes, og at man skulue skrive til farmand-
skapet, at. man var villig til at betale skat efter et salg av 120,000
potter, hvis de "nuvrende utslgere frasier sig rot til salg i min -
dre dele", vocltoges med 20 mot l st. Og dagen efter t ilfrer 13
andre borgere protokollen, at do er enig.
Vedtgter f0r samlaget blev derefter vedtat den 5. februar 1872.
hvorpaa eler tegnedes aktior. 'ril bestyrelse valgtes kjbmand N.
Bugge med 47 st., Gustav Conrad Hansen 44, formand, Svend Foyn
43, telegrafist Syvertsen 41 og A. B. Bull 34 st. -
Efter en del krangel med formandskapet og departementet an-
gaaende vedtgterne, som endelig bl. a. fik den form, at overskud-
det efter forslag av samlagets bestyrelse skulde utdeles av kommune-
styret, leiet man lokale i kjbmancl Zakariassens gaard (den gaard,
som blanclt anure "Svaneapoteket'' nu er i) mot on aarlig leie av
325 spd., som bestyrer blev - av 19 anskere -- ansat kjbman d
I . C. Kock med en ln av 400 spd. og fri bolig nsamt indtgten av
han dl en med kaffe og spise".
Saa aapnecles forretningen 2. januar 1873.
Ut paa amet tilbd bestyrelsen flgende belop for, at vedkom-
mende skal opgi sin brndevinsret: Utskjnker A.xelsen (traktr,
som han ellers ofte benvnes) 200 spd., Bruus enke, Bruuns enke,
Bulls enke, Th.s Hvistendahl og J. W. Ullitz 100 spd. hver aarlig
saalnge de lever, og det gaar - saavidt sees - samtlige med paa.
-164-
Enkelte andre rettigheter indlstes ogsaa, og man skte at fre nie
indseende med, at ingen handlet ulovlig.
Overskuddet for frste driftsaar var 709 spd. 94 sk., men der
staar intet om utdeling av gaver det aar. Senere blev det strre,
og bidragene flt rikelig til de formaal.. Isr efterat
generalforsamlingen fra 1881 av f1k raad1ghet over m1dlerne.
Fra frst var der litt uenighet om utbyttet. N aar samlags-
bestyrelsen foreslog penger til husflidsskolen, til br_ygger, til av-
holdsforeningen osv., - saa bestemte bystyret, at m1dlerne
brukes til noget ganske anuet, og saa var samlagsbestyrelsen mis-
fornid. I 1876 foreslog den derfor bare et bra belp til husflids-
skolen - og overlot resten til bystyret. Aarene baade fr og efter
foreslaar den penger til f. ekspl. ur paa raadhuset, forskjnnelse av
Mllebakken, brolgning av torvet, vedlikehold av ruinerne paa
Slotsfjeldet, hi stang med fli deroppe, men bystyret gaar ikke med
paa det altsammen.
Fra 1881 raadcle generalforsamlingen selv over micllerne, og
man maa inclrmme, at eler blev lagt god plan for pengenes an-
vendelse. Saalecles blev eler i aarene 1883 til 1895 bevilget ca.
125 000 som andel i kommunens bidrag til Drammen-Skiensbanen,
48,500 til ,,Anclebuveien" (chausseen Dokkehullet i Hof-Sem st.).
I aarene 1tl83-85 bevilgecles 4064 kr. til fiske basaren, 1887- 90
kr. 32,381.33 til fattiggaarcl. Til denne hadde man begynclt at av-
stte penger, og saa kjpte man i 1889 av Hilmar Ridclervold hu-
sene "paa det saakaldte Trudvang i bymarken" for 5350 kr., ned-
satte saa en byggekomite med telegrafist Syvertsen som formand og
gjorde stedet godt istand i samarbeide med formanclskapet. I januar
1891 kunde saa samlagsbestyrelsen melde av til formandskapet : Nu
er fattiggaarden frdig, - vrsgo, kom og overta den for kommu-
nen. Det var da ikke dens skyld, at planen i sin gjennemfrelse
faldt uheldig ut. For det gjorde den. Man fanclt driften for dyr
og opga den efter et par aars forlp. Saa blev gaarden solgt til
M. Johansen for 12,600 kroner.
Til dampsprite bevilget samlaget 1883-88 ialt 19,100 kr., til
clampmudderapparat 3000, til forfininger i anledning av kanal-
arbeidet (1890, 91 og 92) ca. 15,000, til stenstning av torvet (1891
-94) ca. 13,000. Dette var fra frst av foreslaat av kjbm. Henr.
Johnsen. Desuten fik de forskj ellige foreninger bidrag: Arbeider-
foreningen, som i 1883 mot 8 st. fik den tilfielse, at hkerne, som
kjptes, maatte vre av "et for arbeiderforeningen mere passende
inclhold end efter sidste opgaver" , avholclsforeningen , som fik paa-
lg om ,, utelukkende at anvende pengene til emissrvirksomhet og
l
r
i
- 165-
foredrag til avholdssakens fremme" , skytterlaget, som fra frst av
fik 100 kr. aaret paa forslag av Gustav Conrad Hansen, men som
senere av og til ikke kom med. paa listen, musik, trplantnings-
selskapet osv. Fr samlaget i 1895 blev nedstemt, utdelte det til
de forskjellige formaal ialt noget over 500,000 kroner paa 23 aar,
elet vil si bortimot 22,000 kr. om aaret i gjennemsnit.
I 1874 kjpte samlaget for 12000 spcl. Dahls gaard ved torvet.
Det var saa billig, at N. Bugge straks vilde gi 500 spcl. i fortjeneste.
Fr man skulde flytte incl, foreslog Dahl imidlertid, at handelen skulcle
gaa om igj en, - han vilcle da inclbetale 4000 kr. i L. Dahls legat.
Han gjr opmerksom paa, at der er andre gaarder at faa kjpt. Men
generalforsamlingen avslaar med 32 mot 19 st. tilbudet . - Senere
bd Dahl 8000 kr., og det hadde man antagelig gaat med paa, men
saa kom apoteker Schive og bd 58,000, altsaa 10,000 i fortjeneste,
og saa vedtok en ny generalforsamling, at vilcle Dahl absolut ha
gaarclen igjen, fik han ut med 10,000. Det gik Dahl med paa, og
pengene satte man i banken som "samlagets ekstraordinre fond"*).
Hvorefter man fornyet kontrakten med Zakariassen mot en leie av
3000 kr. om aaret.*';')
Men saa - i 1881 - oprettet man kontrakt med formandska-
pet om leie av den gamle borgerskolegaard, som i den anledning
blev paakostet 14,600 kr. , blandt andet til utgravning av kj lcler
under hele bygningen. Ar beidet blev utfrt av Sjsteclt og betaltes
av kommunen, idet dog samlaget ga bel pet som rentefrit laan (det
var vsentlig de penger, man hadde faat av Dahl) mot at kommu-
nen tilbakebetalte 1000 kr. aarlig. Konsul Christiansen og garver
Lorentzen frte paa kommunens vegne tilsyn med arbeidet. - Den
15. Januar 1882 flytt et saa samlaget ind i sine nuvrende lokaler,
og der samlecles da senere alt byens brndevinssalg, idet man litt
efter litt indlste rettigheter - baade for brndevin og l. H vad
llet angik, solgte samlaget i 1882 80,000 flasker, mens de gjen-
vrende private hadde en omstning paa 70,000 flasker.
Foruten hovedutsalget i borgerskolegaarden hadde samlaget fili-
aler: en i Holts gaard i Fjrdingen, en i Lundblads gaard og en tid
en paa Nedre langgate ("Britania"). Videre hadde "Klubben'' og
Victoria" hele tiden med vedkommende vert som "for-
" 11
stander" . En tid var elet samme tilfldet med "V enskaben" Med
*) Denne eiendom, som fr hadde tilhrt Mads Samsing, blev av Dahls arvin-
ger solgt til Laura Braarud og av denne igjen til doktor Arentz.
**) Denne gaard fik Hans Zakari assen skjte paa i 1833, Carl Zakariassen i
1854, apoteker J. A. Jensen i 1882, Th. Marthinsen i 1894 og en Kristiania-
mand i 1898. Prisen steg til 115,000 kr.
- 166-
Klllbben" var det en stund slik at 3 medlemmer maatte vre kontrol-
" ' .
komite. For haandvrkerforeningens vedkommende ser det ut til,
at det ikke gik iorden, fordi man ikke blev enig om "forstanderen ((.
Fra 1885 av hadde en komite, som bestod av bestyrelsen, 6 av
bystyret og 7 av generalforsamlingen valgte mncl,
ret ten angaaende overskuddet. De frste, som bystyret 1 den an-
ledning valgte, var Knap, Borge, C. Lorentzen, J. H.
C. F . I saachsen og O. Herseth. Generalforsamlingen valgte lrer
O. Hansen, N. Bugge, politimester Andersen, R enn. Dessen , bank-
chef Kri:iger, Olaus Red og sagfrer Koss. Det frste belp, som
paa denne maate utdeltes, var paa 20,693 kr.
Svend Foyn var med i bestyrelsen de frste aar og var ivrig
for samlagets indskrnkemle virksomhet. Saaledes krvcle han, at
der ikke skulde vre stoler i (man skulde ikke
bli sittende og drikke sig fulde), likesom han var misnicl med. at
samlaget laa ved torvet - formentlig som en fristelse for tolk.
Han vilde ogsaa ha politivecltgt mot at drikke av flaske paa gaten.
Han tok idethele saa ivrig (lel i samlagets anliggender, at elet hnclte,
man telegraferte til ham, naar han var i .Men i 1878 var
han flyttet ut av byen, til Ramclal, og da kunde han ikke ha sine
30 aktier, - de incllstes av samlaget.
En inclskrnkende bedrift var dog samlaget fra frst av efter
vor tids mening med uttrykket aapenbart ikke. Det holdt aapent
som andre forretninger til langt paa kveld; frst i 1877 besluttet
elet at stnge kl. 8 aften.
I 1890 skte B. Iversen og Svend Foyn om at faa samlaget lukket
3. mars, ela 300 hvalfangere den <lag skulde paamnstres for fangst -
flaaten i Kj bmandskjr. Det var sterkt anbefalt av politimesteren.
.Men bestyrelsen argumenterer likesaa sterkt' imot det: , Samlaget
har sine ordinre kunder at ta hensyn til, og desuten, - hvem vet,
om ikke hvalfangerne vil bringes i "affekt (' ved, at man stnger
dem ute fra det, som andre har - Det endte dog med,
at eler den nvnte clag blev holdt lukket til kl. 12. I 1893 besluttes
at stnge kl. 7 aften og holde lukket formiddagene 17. mai og mar-
kedsdagene. - I 1894 blandet avholdsfolkenes fllesutvalg sig i
salgstiden ved at foreslaa, at der frst skulde aapnes kl. 9 morgen,
og det gik bestyrelsen med paa, efterat den iforveien efter eget ini-
tiativ hadde ophvet decilitersalget. Aaret efter, umiddelbart foran
folkeavst.emningen, besluttet man at ophre med drammesalget og
at nedlgge filial ern e i ,,Britaniat' og i Lundblads gaard - den i
F jrdingen var nedlagt tidligere, - og at holrle aapent bare mellern
kl. 9 og 5. Samlaget blev allikevel nedstemt og maatte realisere.
T
- 167 -
Forholdet til kommunen var i det hele og store det bedst mu-
lige. Det enest e, det knep litt med, var utdelingen av pengene.
Isr var det slemt, da indreclepartementet i 1877 foreslog, at general-
forsamlingen skulde ha raadigheten over overskuddet, mens dette
tidligere var disponert av bystyret, - en forandring, som samlaget
var enig i. Formandslmpet blev ela noksaa forskrkket, idet det i
sine planer hadde disponert de paaregnecle belp for en rkke av
aar, vistnok som bidrag til jernbanen og Andebu-veien. Skulcle nu
ikke de penger faaes? Formandskapet fik magistraten til at reise
til Kristiania for at prve at faa departementet til at gi sig. Det
lykkedes. Samlaget ofret saa formanclskapet nogen lmubbette ord,
men ga sig, det ogsaa. Forandringen kom dog i 1881. .Men penger
til de nvnte anliggender og mange andre formaal fik kommunen
allikevel.
I elet gamle samlag var- som nvnt - Gustav Conrad Hansen
formancl. Medlemmer av bestyr elsen er avvekslende H. Syvertsen,
N. Bugge, sagfrer Srenssen. som var formancl nogen aar, kj bm.
Carl J. Bjerkelund, bankchef Kri_i.ger m. fl. - I 1880 valgtes over-
retssag:f. J. Meya incl i bestyrelsen: han blev formand i 1882 og
var i denne stilling til 1894 saa nr som i 1891 og 92, da han for-
rettet som ordfrer, mens Harbits var paa stortinget. .Man mente
nemlig dengang, at det ikke var rigtig, at ordfreren t illike var
med i samlagsbestyrelsen. Formancl blev derefter konsul Knap.-
Samlagets bestyrer, Koclc, fik slagtilflde 5. mars 1804 og dde
kort efter, og konsul Wessel blev ansat som forretningsfrer for en
gage av 2800 kroner. Han blev kmner og hadde kontoret paa
samme sted, da samlaget var nedstemt i 1895. -
De forskjellige priser paa brndevin interesserer vel ikke stort,
men elet kan jo nvnes, at man i 1877 beslutter at slge "alm.
norsk brndevin i 20-pottevis a 75 re pr. pot"; og at brndevin
til jul i mange aar slges billigere end ellers. De forhiecles nste
aar paa gruncl av toldpaalg. I 1894 la stortinget atter paa tolden,
hvorfor priserne igj en forhiedes .
Det var samlagets hensigt og opgave at bli alene om brncle-
vinshandelen og faa til sig mest mulig av lhandelen, og derfor
blev -- som nvnt - forskjellige rettigheter indlst. De blev
dels betalt med et bel p en gang for alle, incltil 2000 kroner, eller
med aarlig avgift. I enkelte tilflcler, ela rettighetshavere frivillig
hadde sagt retten fra sig, blev eler bevilget pension til vedkom-
mendes efterlaclte, hvis de sat i smaa kaar.
Overfor dem, som hamllet ulovlig, hadde elet gamle samlag o p-
rettet et prmieringssystem ved nemlig at utbetale et honorar t il

-168-
den, som anmeldte nogen med den flge, at vedkommende fik mulkt.
50 kr. for at anmelde brndevinssalg og 10 kr. for lsalg var fast
takst, da det led paa. Og tilflderne var noksaa mange i lpet av
aarene.
Men saa blev altsaa samlaget nedstemt den 17. november 1895.
Med 1959 st. mot 1695 sa byen, at det skulde vre slut. Og det
gamle samlag beskikket sit hus. Selskapet oplstes den 11. febr. 1897.
Imidlertid blev det ved ny folkeavstemning den 29. novbr. 1900
med 2153 st. mot 1622 bestemt, . at vi atter skulde ha brndevins-
samlag.
Til bestyrelse for det nye samlag valgtes Anders Larsen, for-
mand, doktor Christiansen og Thorvald Gran. Som bestyrer an-
sattes J. A. Gabrielsen fra Holmestrand med en ln av 4000 kr.,
som i 1903 forhiedes til 4500. Samlaget optok under tvil dramme-
salg, men uten stoler i lokalet (efter Svend Foyns gamle plan) og
drev idethele meget strengt, idet det blandt andet meget ofte holdt
lukket, naar der var strre ansamlinger av folk i byen, og idet be-
rusede mennesker bestemt ngtedes at faa kjpt. Overskuddet til-
faldt nu for en stor del state11 (65 pct.) mens kommunen fik en
part (20 pct.) og samlaget hadde resten til utdeling Senere blev
loven forandret derhen, at amtskommunerne skulde ha en anpart
av samlagets del av pengene. Utdelingen blev bestemt av general-
forsamlingen efter forslag av bestyrelsen og 3 av bystyret valgte
mnd. De frste tre var P. Thoresen, lrer Haugseth og: Marth.
Hansen, og det frste utdelingsbelp var kr. 8,311.07, som deltes
i 32 IJOrtioner med summer fra 50 til fl25 kr. (badet).
Da bestyrer Gabrielsen pr. l. januar 1904 overtok stilling i
bleY som bestyrer ansat A. Andresen, som til da hadde
vret assistent, mot en ln av 2500 kr., som senere efterhaanden
er ket til 5000 kr.
Utdelingsbelpet har i de 12 aar svinget mellem 6,915 i 1906
og 25,175 i 1912, da samlaget var blit alene om smaasalg av l og
paa dette hadde et overskud paa noget over 10,000 kroner.
Med hensyn til utdelingen kan nvnes, at belpet i de 12 aar
fra og med 1901 til og med 1912 var omtr. 130,000 kroner. De
tilfaldt forskjellige formaal og foreninger saasom Tbg. bad 7680 kr.,
musum 4400, folkeakademi 7050, gamlehjem 5900, suppekjkken
3000, trplantningsselskap 4100, barnehjem 5150, avholdskorpora-
tionerne 3650, offentlig musik 6000, de forskj. idrtsgrene 9500,
tekniske aftenskole 5400, folkebibliotek 2200, handelsskolen 1400,
- 169-
friv. fattigpleie 9100, tuberkulosehjemmet 6800 osv. Byens andel
i overskuddet for perioden 1901--1912 var ca. 119,000 kroner, by-
skatten 80,000. - -
Bestyrelsens medlem doktor Victor Christiansen a.vgik i 1905
ved dden, og i hans sted valgtes kj bmand Peter Petersen. I 1910
dde Anders Larsen, og doktor Stendal valgtes. Thorvald Gian
blev da formand. Ved generalforsamlingen i 1913 blev Anton Disch
valgt ind i bestyrelsen istedetfor hr. Stendal. Ellers har der ingen
forandringer vret i bestyrelsen i de 12 aar.
Ny avstemning om samlaget foregik 8. december 1913. Av et
mandtal med 5047 effektive navn stemte 2705 nei og 2342 ja. Med
frstnvnte stemmetal var saaledes samlaget for anden gang ned-
stemt ...
Y.
MIDT I HUNDREAARET - OG DEREFTER.
- 1864.-
Man vil av byfogdens 5-aarsberetninger ha faat et bestemt ind-
tryk av, at byens fra 40-aarene av var i sterk utvikling. Navnlig
var de gode sjfartsaar - specielt 1853 og 54 - betydelig med-
virkende, og dertil kom jo den nye bedrift, slfangsten, som baade
ga god arbeidsfortjeneste og p,oclt utbytte for rederne. Av disse to
omstncligheter - og av den almindelige opgang i landet - fulgte
en hittil .enestaaende utviklingsperiode for byen. Forsaavidt er det
betegnende, hvad byfogden ogsaa gjr opmerksom paa, at byens
folkemngde ket fra 2874 i 1855 til 4541 i 1865, hvilket procent-
vis er den strste stigning, man kjender fra nogen 10-aarsperiode.
Man har faat litt liv i leiren i det hele tat, - elet er tydelig,
at byen gjr store fremskriclt i alle retninger.
Den nye almneskole (i Torkelsens gamd i Anders Madsens gate
3) var tat i bruk i januar 1857, og man hadde eu saa dygtig mand
som Engebret Hougen til bestyrer, og barnetallet var ket fra 260
til 407 paa 10 aar. Den nye kirke var indviet december 1859, og
man hadde navigationsskole fra samme aar. lVI llegaten var netop
blit ordentlig gate derved, at utvidelsesgrund var kjpt av Henr.
Holst og garver Helin, og vandverket av 1853 var betydelig for-
bedret ved forlngelse av ledningerne og ved, at man hadde skaffet
strre vandtilgang. Gatebelysningen hadde undergaat en rik ut-
vikling, idet parafinlampernes anta] i lpet av 5 aar var mer end
fordoblet. Sparebanken hadde gaat jevnt og sikkert fremover, saa
den eiede en formue paa 34,000 spd.
Man hadde kjpt et damp-mudderapparat, som man brukte ved
bryggerne og ved J erse. Med dette arbeide knep det forresten
litt, da havneavgifterne bragte forlite i kassen. Havnefoged var
H. Bollren.
Forbindelsen med utenverdenen besrgedes av "Bjrn Farmand'' .
som i sommertiden hadde 3 ukentlige og om vinteren 2
turer til Kristiania, og av "'l'elegraf", som gik paa Nter og Tjm.-
- 171 -
Den gamle kirke paa torvet var under nedrivelse. Den gamle
raadstue stod enda; den blev solgt til nedrivning efterat det nye
rMdhus var tat i bruk i J 866. Postkontoret var i Hems gaard ved
den gamle kirkegaard. Roepl:ltorff var postmester. Han var militr
og en mym1ig herre ...
Det var det aar, Svend Foyn hadde sin frste tur som hval-
fanger, en tur, som med hensyn til elet direkte resultat var noksaa
da.arlig, men som var begyndelsen til en rkke gode resultater.
Og femti-aaret for forfatningen var elet jo - og fest hadde de
mncl i Tnsberg.
I et "Tillg til "Tnsbergeren", som utsendtes 19. mai 1864,
begynder referatet saaledes:
,,17. mai , Norges 50de aars jubelfest, festligholdtC's iaar med
megen hitidelighet. Som festkomite var valgt byens magistrat
(Bdtker) og formandskap (ordfrer: sagfrer Bugge)" . Salut kl. ()
morgen og derunder musik gjennem gatene, senere koraler fra
kirketaarnet og nationale melodier fra taket paa konsul Berrums
ga.ard. I kirken holdt provst Reylegamd "en srdeles kraftig og
indholclsrik tale".
KL 12 "livlig kanonade". 1- 2 musik paa vandet , kl. 2 fest-
middag, hvori 80 personer deltok. "Stemningen var naturligvis
srdeles belivet, og mange skaa.ler nthragtes". KL 5 borgertog til
St.ensarmen - underveis hurraer utenfor byfoged Bdtkers, stortings-
mand Foyns og ordfrer Bugges boliger (de bodde henholdsvis i
Linclahl-gaarclen , Andreas Foyns senere gaarcl og Schjervegaarden).
Paa Stensarmen hadde maler Lundquist over talerstolen an-
bragt "et strre transparent", forestillend e frihetsgndinden med
krans on1 hovedet, holclende i .venstre haaml en palmegren og i den
hire en hvid fane. I en fold av denne nedenunder laa Amor med
lyren, elet hele omgit av frisk palme- og ekelv. Paa fanen lste
man flgende av skolelrer A. Pedersen forfattede inskription:
50de aars jubelfest, 17. mai 1864.
Dagen er oppe i Norge!
Straaler i hytte og borge,
varmer hver del barm,
adler hos rik og arm
tanken og daaden og kraften.
V r !signe til tidernes aften
o Gud! vort frigjorte Norge! -
Saa var det utsmykninger med flag, orientalske lamper, sanger-
tribune, meget stor dansesalon. Og naturligvis et stort restaura-
tionstelt.
- 172-
Til festen hadde klokker E. Hougen skrevet en sang, som ut-
deltes blandt publikum og blev sunget. Frste og sidste vers hit-
sttes:
"Det toner g'jPnnem Norges vaar,
hr, fdreland, - det runger!
nu kimes ind dit jubelaar
med pinseldokkens tunger,
nu suser minders vingeslag
om folkeaandens pinsedag
og stemmer hjerterne i lag,
saa folkets sang'bund sjunger.
Thi skal det sverges hit idag
ved fjeld og fjord og fjre,
at fdres odel vel i lag
vi holde vil i re; -
og kommer dagen ond endnu
med tidens jettevisdoms gru: -
mot voldsmnds haand, Gud fader, du
vil Norges vrge vre!" -
Derefter holdt pers. kap. Beylegaard
talen for dagen, byfoged Bdtker talte for
kongen, ordfreren, sagfrer Bugge, for
Sverige, skolelrer Srensen for fdre-
landet, kjbm. O. Borge for kvinden.
Ogsaa 4. november - 50-aarsdagen
for unionen - blev sterkt. feiret. Pro-
grammet var omtrent det samme, hvad
sang og taler m. v. angik, men bd paa
den forandring, at der var fest i "Harmo-
nien". Der skulde vret illumination og-
saa, men det opga man av hensyn til fa-
Pers. kap. Beylegaarcl. ren for ildebrand i den ttbebyggede og
vandfattige by. Men Olsen Kaldns' og
A. B. Bulls landsteder og Svend Foyns arbeiderboliger illuminertes
og "toge sig godt ud i den mrke vin te raften". -
- Angaaende forretningslivet paa dette tidspunkt oplyses det,
at her var omkring 60 handlende med omtrent likesaa mange ha,n-
delsbetjenter.
At forklare i enkeltheterne, hvem disse 60 handlende var og
hvor de bodde, kan det ikke nu nytte at indlate sig paa, men en
rask tur gjennem byen har sin interesse.
Ved torvet - i dr. Arentz' gaard - har vi Lars Dahl, som
drev en meget alsidig forretning - helt fra trskeer og riveskafter
-173-
til brndevin. Han handlet ogsaa mecil trlast, isr lgter, som
bnderne haandskar og kjrte ind til byen, - ja planker og bord
ogsaa forresten, og disse saker eksporterte han saa til Danmark med
en jagt, han hadde. Lgterne blev betalt med optil l daler tylvten.
Dahl var fdt i Ramns i 1796, kom til byen som snekker, skte
kjbmandsborgerskap en rkke ganger, men maatte nie sig med
at vre hker, indtil handelsnringen blev frigit. - Kort fr det
tidspunkt, dette gjlder, kla.get byfogden til formandskapet over,
at Dahl henla trlast paa torvet utenfor sin butik, - torvet var
dog virkelig bestemt til andet end at vre oplagsplads for Dahls
trlast! - L. Dahl blev senere betydelig skibsreder. Han dde i
1873 og var den siste, som blev begravet paa den gamle kirkegaard.
Hvor Grin voll nu handler, drev L. Dahls snner, Thorvald ~
Lauritz Dahl, kolonial- bonde- og trlasthandel. Forretningen gik
efterhaanden over i skibsrederi.
Paa bundtmaker Ellefsens hjrne hadde vi Thorvald W all,
som drev med glas- og stenti. Han var forresten brandmajor.
Paa det andet hjrne var Thomas Seeberg, som handlet med garn
og lr. Han hadde sprinkelvrk paa disken, - det hadde forresten
endel andre ogsaa. Tidligere hadde det forvrig vret noksaa al-
mindelig, at butiken vendte ind mot gaarden, eller at den laa saa
hit, at man maatte passere en lang, brat trap for at komme dit.
Senere kjpte A. F. Gjerse den lille gaard og bygget sin nuv-
rende i 1882 - efterat ha vret kjbmand siden 1866. I denne
tid hadde Gjerse handlet paa hjrnet av Borgerskolegaten og vre
gate i den gaard, han kjpte av Pande.
Ved torvet var endvidere J. A. Hansen ("Jernhandlen") hvor
National cafe nu er, og paa tomten til Bjrnskaus nuvrende privat-
bolig stod en bygning, som O. J. Lyngaas (fdt 1826 t 72) haddt;
stor .11anufakturforretning i. I Bodin-gaarden handlet Bodin med
kolonialvarer og brndevin,- og i Tarandrdgaarden (J. P. Paulsens)
handlet J. L. Larsen, som hadde vret i butiken hos Holst og senere
bygget den gaard, han solgte til Anders Larsen.
Oppe i Torvgaten hadde vi gamle Ullitz med finere kolonial-
varer, vin m. v. Forretningen var vist forresten noksaa alsidig.
I. W. Ullitz averterte saaledes baade ost, apelsiner og "potatos".
Ullitz var kmner fra 1833 til 1856. - I den gamle rnne, som
for en del aar siden blev revet, handlet Waalmann. Han averterer
auktion, da han "agter at fraflytte stdet" . H vad der forvrig ikke
blev no av.
Ved Htorvet var Falckenbergs hotel, i den gaard, hvor dr.
Stendal nu bor. Godt hotel, sier de, som husker saa langt tilbake.-
-174-
Gaar vi Storgaten sndenfra, har vi frst ,J obannes Bru u i
Bruu-gaarden med finere kolonial, vin, brndevin og slfanger-
utstyr, en betydelig forretning paa grundlag av den, som hans far,
hker Thor Henrik Bru u, fhv. skipper, har oparbeidet. (J oh.s Bru u
fdt 1824 -f 89). Sndenfor er der ingen; for gjennembrnddet mel-
lem Bruu og Odahl er endnu ikke istand. Foyns arbeiderboliger
er opfrt "henad veien til Stensarmen", men imellem disse og byen
ligger lkkerne for ffot.
I Lunnevig-gaarden (Odahls nuvrende) driver baker Carl
Larsen forretning. Fdt i Kristiania i 1835 kom han hit i 1857
og aapnet egen forretning i 1860. Lunnevig hadde overdrat sin
forretning til en Amundsen; men saa dde han, og saa overtok Carl
Larsen den. Han flyttet 1866 til den gaard, han nu har i Skibs-
gaten.
Gaar vi nordvestover i gaten, finder vi i Hauffs gaard Carl
Bruun, sn av Peder Ambrosius, som handler med isenkram. (Carl
Bru:un dde ung, 36 aar, fdt 1833 -f 69. Han forkjlet sig paa
en Jagttur).
Naar vi saa passerer gaten mellem Borgerskole-gaarden og raad-
stuen,. som begge endnu er i bruk (den frste blev nedlagt som
skole 1 1870, den anden solgt i 1866) trffer vi i Aschjems nuv-
rende_ gaard A. B . . Paulsen, som handler med vin, brndevin og
kolo:nal. I Aagaardgaarden (Aarvolds senere gaard) har vi en for-
retmng, som frst blev drevet av Laurit.z Jrgen Aagaard (fdt 1792
1 1829- 33), senere av hans enke og derefter av hans
sv1gersn, sk1bsreder Olsen, Kaldns (Aagaard-Olsen).
Hvor Ca.rl Falek nu er, handlet Ernst Emil Aubert med manu-
faktur, averterte sterkt og _slog stort paa, men fortsatte vist ikke
lnge.
I Hovbrndergaarden (P. Thoresens nuvrende) handler Carl
Hovbrnder med vin, brndevin kolonial, manufaktur m. v.
I Ullitz-gaarden *), som end nu tilhrte Hans Zakariassen mon
som Sev. Hovbrnder i 1838 hadde faat skjte paa en av,
handlet fra 1861 L. Ullitz, som derefter i 1867 kjpte gaarden for
9000 spd. Han er fdt i 1831, blev gift i 1864, handlet i 18 aar
var kmner i 10. Ullitz er vistnok den nulevende. som frst fik
handelsborgerskap her i byen.
I det "Svane"apotek var restaurationen "Huestupe"
eller "Stupmd", traktr Akselsens forretning. Senere kom brnde-
*) Tilhrte i 1794 justisraad Blom og- kammerherre Bernt Anker men blev
i 1799 solgt til Hans Zakariassen, sen. '
-
-175-
vinssamlaget der. Apoteket begyndte der i december 1881. Det-
hadde i 3 aar hat lokal e i Berrums g<tard, Ole Svensens nuv-
rende. Det var nemlig tillatt oprettet i 1878.
I Fredr. Hansens senere gaard (nu Joh.s Hofgaards) handl et
Henr. Hol st. Ivia11gesidig forretning: 'l'rlast, kolonial, bondehan-
del, mel. fisk, jern, brndevin. Den masse blaa lommeflasker med
lve paa, som stod i hylderne, kan mange endnu huske. Holst var
direktr i sparebanken og en mgtig og driftig mand. Naar bn-
dorne kom til byen med sine planke- og lgtelss, stod han op
kl. 5 om morgenen for at "ta imot'. Han eide hel e kvartalet ned
til Ned re gate og desuten Bullegaarden (hote l Royal) og bryggeJJ.
Han hadde et par skuter ogsaa. Desuten leide han lkker av byen
og holdt en masse kjr. I-ladde stort fjs i byen og drev kuene
gjennem gatene. Det var ikke forbudt i politivedtgten den gang.
For nogen aar siden klaget kompanichefen paa Stensarmen, kapt.
8eip, over, at kuene i eksistiden trngte sig ind paa. pladsen. By-
fogden snakket til "formanden for byens grsning" om det og fik
derefter ansat 2 gjterdrenge for en betaling av 20 skilling dagen . . .
Naa, det er jo ikke sikkert, det var Holste-kuene akkurat, - det
var mange andre byens folk, som holdt kjr dengang.
I Ditlef H vistendahls tidligere bu t ik (fdt 1789 -f 1863) har
Ole Borge begyndt sin forretning. Han averterer frdige klr.
O. Borge var fdt 1835 t 1907.
I Berrums gaard (Ole Svensens, som er bygget av Berrum)
handler A. Styr; aapnet forretningen 10. oktober 1864. Berrum
var fdt i 1815 i' 82. -- rrvers over gaten, hvor Olav Vik nu hand-
ler, har vi Hesselberg, som har betydelig forretning, - han har
ogsaa utbetaling av lnningerne til arbeiderne ved den dampsag,
som Tschudi, Hofgaard og A. B. Bull har over paa Revodden. -
Saa har vi i Kjles gaard brdrene A. Isaachsen og C. F. Isaachsen,
manufakturforretning, og i "Folkets hus" rrhomas Hvistendahl, hvis
forretning senere blev overtat av Carl J. Bjerkelund.
I Dsseruds nuvrende butik handl et J. B. Rode med kolo-
nial , manufaktur og skibsprovisjoner. Fdt 1823 -f 82.
Paa Nedre langgate har vi Hvoslef i den nuvrende posthus-
gaard. Han er forresten ekspeditr for "Bjrn Farmand" og be-
styrer av Anders Madsens legat. Videre har vi Andresen i Magnus
Larsens gaard, Nils Bugge, hvor brdrene Pettersen nu handler
(forretning i mel, skibsprovisjoner, isenkram m. v.), har vret i
butiken hos gamle Dahl og er gift med haus datter, - driftig kar,
har begyndt som skibsreder ved siden av. . Bugge, som eier
tomten op0ver mot torvet, har iaar (altsaa 1864) ladet opfre et
- 176 -
maskinbakeri (Srensens senere) i Raadhusgaten. Det er rosende
omtalt i avisen.
I Helfred Hanssens gaard er Carl J. Thoresen, skytter og idrts-
mand, - her i sommer reddet han en gut fra at drukne, som no-
gen andre gutter hadde kastet uti under badning, uagtet gutten
ikke kunde svmme.
Dermed er de vigtigste kjbmandsforretninger i 1864 nvnt .
- I denne tid byggedes - og var der bygget - skuter paa
flere steder i distriktet. Saaledes var "Brdrene" bygget paa Teie
allerede i 1830-tallet. Desuten hadde "gubben" derute, Samuel Foyn,
bygget for sin sn Mathias en skonnert, som var framifraa. Den
var ikke srlig stor, men den var sterk og fin og hadde en ng,
som ingen hadde set make til, og seilte derfor usdvanlig. Junior
Foyn seilte ogsaa "verden rundt" med den skuten.
En gang blev han eftersat av en sjrver, - det var vel enten
i Middelhavet eller paa Kina-kysten - og sjrveren vilde ha tak
i den fine skonnern. Men da Foyn jun. skjnte det , satte han alle
seil til og seilte fra' n - han hadde slikt utvalgt mandskap ogsaa -.
Han seilte til nrmeste orlogshavn og sa fra, og saa gik en damp-
kanonbaat ut og tok sjrvern. Det er virkelig sandt. For det er
en gammel skipper, som har fortalt det. Han har enda hrt det
av en anden skipper.
- Hvordan det ellers forholdt sig med skibsbyggeriet og skibs-
farten paa denne tid kan man ikke nu med sikkerhet fastslaa i
enkeltheterne. Der gis fra da av intet Veritas-register at holde sig
til. Men at der blev bygget skibe paa Teie, paa Kaldns (0. Olsen)
og Fagerheim (A. B. Bull) er sikkert nok. Og inde i selve byen
hadde J. H. Christiansen skibsbyggeri. Det viser sig imidlertid, at
trangen til skibe var strre end de lokale vilkaar for at skaffe dem.
Derfor maatte der kjpes ind - og fordetmeste fra utlandet.
Hos Melgaard i Skien blev der i 1862 utgit en fortegnelse over
de norske skibe, som var assurert i en eller anden av de eksiste-
rende 11 norske assuranceforeninger "samt en deel andre", og den
gir jo en del besked - baade om, hYad man har av fartier, hvor
store de er, hvor de er bygget osv. Det Yiser sig blandt andet, at
tnsbergenserne har kjpt mange fartier, for en stor del fra ut -
landet, endog fra Amerika. Til gjengjld har hervrende skibs-
byggerier (i byen og i distriktet) levert: I 1800 ett til Sandefjord,
1808 til Holmestrand, 1814 til Svelvik og Krager, 1817 til Holme-
strand (Ulrichsen), 1825 til Drammen, 1837 til Fredrikshald, 1853
til Kristiania CnJan Mayn" til Heftye) og Drammen, 1856 til Fre-
drikshald og i 1857 til Sandefjord. Desuten er her bygget en del
av de skibe, som byen og distriktet selv hadde bruk for.
- 177-
I den nvnte skibs-fortegnelse fra 1862, som sikkert ikke er
fnldst ndig, - blandt andet av den grnnd, at en del undlot at
assurere skibene, fin des alt ialt 46 skibe, som er bygget i Tnsberg
(og omegn) . .
Byens strste skibsrcder var O. Olsen (" Olsen paa Kaldns",
"Aagaard-Olsen". Han var gift med datter av den kjbmand og
kmner Aagaard, som dde i 1833, vor "gamle Aagaard "s far, og
hvis kjbmandsforretning i Aagaard-gaaiden, Aarvolds se.nere, han
overtok). Han hadde i 1862 8 fartier. Av disse var 3 bygget
her: "Morgenstund" 1855, bttre 18 kommcrlster, "Ternen" i 1857,
49 kom.lst., og "Ellida" i 1859, 135 kom.lst. Den sidste blev
frt av H. Aagaard, rm Aagaard, som endnu lever, fdt. i 1834.
Desutcn hadde Olsen "Christian August", skipper Bchmann, 179
kom.l st., "Olaf", C. Andersen, 320, "Olga' , A.\Vinsns, 102, "Prins
M anritz", Zakariassen, breevne ikke opgit, og "Hanger ", R. Rey-
ncrtscll , 62 kom.lster.
A. B. Bnll paa Fagerheim hadde paa dette tidspunkt "\Vilhelm
Tell", bygget av selv paa Vall i 1851, 131 kom.!. , frt av
E. Christoffersen, og ,, Garibalcl i", \V. Seeberg, 255: ,.Prven", E.
Frem.ming, 76, og "\Vindermere", l\IJ. rch , 253. Av disse var altsatt
de tre sidste indkjpt.
&'end Poyn hadde "Haabet", bygget her 184(), "Freya", 1\f. Bnll,
1851, "Isbjrnen", C. Brnnn, 1853, og "Elieser", 185. Altsaa samt-
lige fire hj emme bygget. (Sen ore fik han "Morgenen" bygget paa
Teie).
O. C. Ba1'um llacl dc fire sknte1. Jnorav ingen Ynr bygget liC'r:
"Axel \Valdemar", 37; "J o}mmw A11toinct te', 2UO kom .lst,., Eckers-
berg; "Marie", O. Bjnnes, 9G, og "Norge", L. G-j ert::,en, 418 kom-
nwrlster, den strste skute, som paa den tid var her i distriktot.
J. H. Christianr:;en hadde paa dette tidspunkt fire indkjnptc
skuter: "Bessel" , S.Thorstensen, 358 kom.lst. ; "CortAdele1", 8<:1:;
"Kar en .Johanne", Hi, og "'rrkfnglen ", 35. Han bygde sener e selv.
P. H. Pande (som rigget. sig godt. t.il paa Trleborg, hvilken
eiendom kjptes av doktor efterat dennes gaard var
brndt sammen med prestegaa.rden i 18Gt;) hadde "Pal111cn ", 1\i
ton, "San Francisco", 237, og "Sir RoberL Peel" , 146 kom.lst. De
var alle indkjpt..
Madame Caroline Hansen (kjbm. I-T. Hansens efterlacltc enke,
Gustav Conrad Hansens mor) hadde "Den gode Hensigt,". 8 1-:om.-
lster; "Hansens Minde", skipper F. Lyngaas, 120, og "Norske
Bonde", 112.
Egentlig stor som skibsreder var Henr. Holst ikke. lian hadde
12
- ](' -
sluppen "Norde"1" , 17 kom.lst., bygget her i 1851, frt av O.
monsen, og ,.Elise", likeledes bygget her i byen. men aarstallet ikke
opgit, og endelig "Wilhelmine", 13G h:om.lster.
Chr. Rosch hadde likeledes tre mindre fartier: "Aurora", 6G,
frt av O . .T. Borgen; "Magen ta", T. Andersen, 61, og "Mari o Ma-
thilde" , G. Knap, 170 kom.lster.
Gustav Conrad Hemsen hadde allerede paa dette tidspunkt tro
strre skuter: "Atalie Marie", B. Scheen, 107, bygget i Tnsberg
1858; "Scandinaven", O. O. Sanne, 84, og "Striden", O. Nilsen, 20\l
V. Lerche mtte i 1862 med "Bien", som var paa 184 kom.lst.
og bygget her 1855, skipper Gustav Brnun, sn av mgler Brnun,
som var ordfrer her i 1843, og "Sblomsten", llo, bygget Tbg. 1822.
Men forresten hadde O. M. Ni1Nen, den davrende kasserer i
Tnsberg sparebank, skuter: "Herkules", 100, og "Olinda", 102 kom.-
lster. L. Hofgaa1'd hadde
11
Nathanael", 190, og ,,Newcastle Paket",
44. .Jacob Bull hadde "Fclres Minde", D3, bygget her i 18:27, og
"Delphin", bygget. her 1838.
Derefter kommer fart.ierne enkeltvis: "Ameri ca" , 18G kom.!.,
tilh. A. Hvistendahl & Sewell; "Ambrosia', 132, Ram. Bnll; "Liv",
110, Joh. Harbitz, sagt at vre bryllupsgave ha sv igerfaren, lHtkf'r
Lunn evig, - senere frt av I-I. A. Ditmansen fra Stokke: "Fr ccl<'-
rikkes Minde', .J .. J. Gjerse, 72 ;
11
Ishavet, tilh. et interessentskap,
frt av J. Mel som; ".Josefine", 13 kom.lsttr. skipper A. Hansen.
bygget i 'I' nsberg 1849, L. Dahls frsie skute i lgtefragten pa,a,
Danmark;
11
Minerva", 163 kom.l., bygget her i 1803, L. Foyn:
,.Gaustad", skipper JVI. Scheon, 99 kom.l. , .J. vV. Balchen: ,.Christian
August\ 100, tilh. A.B. Paulsen; ,,Victor", 217, N. Bugge, - osv.
Slik var det med skibene i selve byen.
Men ogsaa i landdistriktet var dor mange, og en hel del av
dem var bygget i
11
Tnsberg". Saalodes "Bernadors Hele!(( for L . O.
Dahl,
11
Emilie" for lensmand Egeberg, .,Flora(( for O. Bull, "For-
tnnat: for And. Hansen, "Foyenlancr for O. A. Foyn,
11
Gazel len'
for IL Christensen, "Gode Haab(' for JI. Torgersen & Gjertsen,
"Ilaabet(( for R. Olsen, "Haabets Auker" for O. Andersen, "Imma-
nuel" for P. Gundersen, "Lina" for B. H. Hauff, "Maren Kirst.ino"
for H. P. Egenes, "Mary" for Th. Melsom, "Nornen" for M. O. &
.) . Red, "Petrus" for A. O. Paulsen, "Prven" for mad. S. Larsen ,
"Raueu" for P. Olsen, "Rederinden" for H. Haraldsen - og en-
kelte andre.
Isr var det I-Iauff paa Hus, Foyn paa Foynland, Red'ene
og Bache' uo og Sundene paa 'l'jmo, Gundersen' erne og 'rhoresen'orne
paa Nter, som hadde skuter. Men dertil kom on hel del enkelt-
- ...
# )
l
- 179 --
mamd i distriktet - redere. ;;om var skipper paa sin egen skute
og stod sig godt paa elet.
H vorclan s bbsfarten videre utviklet sig, forklares i et senere
avsnit. -
- En ting ldager man sterkt over i 1864, og det er, at der
ikke er navn paa gatene. Der er ialfald ikke gateskilter. Derfor
vet folk bare besked om de tre langgater ; de andre betegner man
med navnet paa den beclst kjendte mane!, som bor der: "Gaten
vccl Carl Brnun", "gaten ved Bodin" osv.
-- Skytterla.get var i god gjnge. Det holdt i 1863 en stor
prmieskytning paa .Jarlsberg og i 64 en paa mgler Dietrich's
lkke paa Kilen. Der deltok ialt 102 skyttere, som tildels var lang-
veis fra, - fra Moss, Enebak, Lardal osv. Det vkker paa den
tid stor opsigt, at brsem.aker Larsen har opfundet en rifle, hvor-
med han kan skyte 12 skud i minuttet, tndstempelriflen, og som
aldrig klikker. Og borgerkorpset var i virksomhet. Det hadde en
eftermiddag mnstring for byfoged Bdtker, som uttalte sin tak og
anerkjendelse. Derefter blev der holrlt gilde i skyttorhnset paa
Atonsarmen - flere "civile" var ogsaa tilstede - og "der indtokes
forfri skJJinger " og "ntbragtes mange skaaler". Saa toget man ind
i byen , hvor chefon, mglor Dietrichs, takket for flid og samhold
under velserne.
Drive lyst- og kapseilads hadde man begyndt med, og smed
H. Tienriks0n tok almincldig clc: prromie1 mnd
i];:l, c don -:2 aar gamle, han un har, men en, ;;om hall ;;o]gte i
Gotcborg, for han bygde den nuvreml e.
- Don offentlige underholdning besrges av omreisende sel-
skaper, f. eks pl. "A. Figan fra Paris og hr .. Ten sen fra Kjbon havn tt,
som holder "teater i hr. Hansens lokale'. Des uten har man me-
nagerier og tryllekunstnere samt friluftskonsertor i parken ved
Ollebugten av borgerkorpset::; musikkor og en del av ,;angforcningon ,
ot tiltak, det forre::;ten sllart blev slnt med, fordi pnl>liknm l.wska-
diget plantningerne. lHen oudolig haclclo jo "borgerne" Klubben,
likesom her var en dilettantklnb kaldet "Dramatikken", og "Von-
skaben", som fra frst av hadde tilhold i Angensens gamcl. "Don
venskabelige forening" flytt et saa til Sren Andersen::; nuvrende
gaard og derfra til Brede Nilsen ved bryg-
gen (Natwnal kmematograf). En vsentlig mangel var det, at man
ikke hadde et ordentlig t eater- og festivitetslokale. Klubsalen var
ikke egnet til teater og var clesnten ikke for almonllPton , ot par
lokaler i Fjrdingen (Holtf'-saleu og Axolsen-salen) var mPst til
dans, og salen i Foyngaarclon bruktes bare til foredrag og opbyg-
gelser. Derfor indbcl ogsaa i 18G4 P. H. Pande, H. Cappelen,
O. Lyngaas, overretssagf. J. Meyer og E. E. Aubert til aktietegning
for at bygge teaterlokale. Det frte dog ikke til noget. Teater-
lokal e fik man frst, da Arbeiderforeningen bygde i 1886.
- Lystture foretar man med "Telegraf", som til daglig bruk
gaar paa N ter og Tjm. De, som vil vre med til Sarpsborg,
behage at lse billetter a 60 skilling hos N. Bugge . . .
"St. Halvard" og "Kong Brage(' gik i rute Tnsberg-Horten
-Drammen.
- 1864 var et godt aar med udmerket veir, saa jorden ga rik
grde. Men der var spnding i sindene paa. grund av krigen mel-
lem 'l'yskland og Danmark. Avisen gjorde rede for kampen paa
Als, og man gik her og frygtot for et anfald paa Kjbenhavn.
Her var paa dette tidspunkt 4 lger: Land physikus Lorentzen
og de privat praktiserende lger Hasberg, Cappelen og Gamborg
(de er alle omtalt under avsnittet om lgerne).
Med hensyn til kommunens konomiske stilling paa denne tid
oplyses, at 815 skatydere i 1865 var liguet efter en antagen for-
mue paa 4,707,000, en indtgt av 1,077,460. Utligningsbelpet var
38,500 kr. og skatret 5.t355 procent.
Det rnaa - alt tat med i bedmmelsen - indrmmes, at Tns-
berg var kommet ganske langt i midten av denne periode altsaa
i 1864. '
Derfor kunde ogsaa Bjrnstjerne Bjornson skrive, som han
gjorde i sin Tnsbergsang, at man slog sin arm "fra Spitsberg-isen
til Sydhavs-brisen (( , og han kunde med fortrstning slutte san-
gen saa:
"Saa stig med landet i morgen ny,
du mer end tusenaars gamle by!
Nu er det daget. mt lftes flaget
med gammelt ry. "
,.
- 181 -
Byens kirkevsen.
Den frste prest, Tnsberg mter med i forrige aarhnndre, er
sogneprest Frantz Philip Hopstock, ansat i 1798, blev i 1808 ut-
nvnt til sogneprest i Toten. Han er i byens protokoller ikke
nvnt uten i forbindelse med en lkke, han hadde leiet.
Saa blev Paul Knndsen ansat. Men ela han "erfor, at embedet
var saa ringe", skte han og fik lov til at bli, hvor han var, i
Ryfylke. Der blev han senere provst. Dde i 1837.
htedet fik Tnsberg Morten W endelboe Miinster fra 1809 t.il
18::l1, provst i .Jarlsberg fra 1816 av. Forflyttedes herfra til Her,
Sndmr, og i 1828 til Voss, hvor han blev provst, til han tok av-
sked i 1848. En meget anset mand. Dde paa Voss i 1851, over
80 aar gammel.
Provst Mii.nster var det, som holdt tale i kirken hin byens fest-
dag i 1814, da der ogsaa holdtes fattigbes:r-isning og desuten folke-
fest paa Teie.
Byens protokoller indeholder ikke meget om ham. Men et
enkelt trk skal nvnes.
Han skriver i 1818 til borgerreprsentanternc, at cft.er lov av
juni 1816 skal geistlige embedsmnd ha fri bolig, hvorchcr !tan
fortstter: "Da jeg av min formancl , provst Hopstock, har kjpt
de ved prestegaarden vrende uthusbygniuger, der saaled0s m mi11
eiendom, hvilke bygninger bestaa av et bryggerhus, hvori
er mdmurct bryggekjdel av kobber, en lade med laa.vP. en stald
ti l 2 heste, et av mig for 3 aar tilbake av nyt fjs til
6 et halmhus og en grisestald, saa c1 det, jeg hcrverl
rbd1gst utbecler mig i medhold av nvnte lov vcdmJa.g nller Jeic
av benvnte bygninger " ... tilsammen 30 Rpecio::; for :2 aar . Hatt
anfrer, at han er ,,megc.t trngende'' og spr, om kommun en vil
avkjpe ham bemeldte bygninger. - Herpaa svarer rerrsentan-
(Stoltenberg og Nils Bull), at kravet nok i og for er rig-
tlg, men at 10 spd . om aaret maa ansees passende. Skulde man
ikke bli enig, br regjeringen avgjre saken. - Senere samme aar
skriver stiftsdirektionen, at provsten har r et. Det er greit, at sogne.-
presten maa. ha uthus. .l\1en om erstatningen skal vre 10 ell 0r H)
spd. aaret, derom br mnd, som staar paa saa god fot med hin-
anden, bli enig i minclelighet. Byfogden (Hammer) holder ]Jaa 15
spd. aaret, og da gir reprsentanterne sig.
Fredrik Holberg Are11tz, sogneprest her fra 1821 til 1833. Hadde
fr vret sogneprest i Bergen og lrer ved den dervrende latin-
skole. HtlllS mor var 011 bmrclaUcr av Holherg. Nvnrs harr 110-
gen faa gallg<'r i hyrns lJl'Oi"olwllrr.
Georg Dani el Bart.h Ahel 1833 til 1816, rla ilm1 l>l!'V Lorf"lyttd
til Ei rls1erg. Abnl var OJ"(Horer her i 18LJ5 og vnlgrrl<lll!le>suppl(mll
i 1835. :38, 1, 44.
l'rocst lJe!Jli'!Jorml.
Villiam Lembach Beyleqamcl Im 1847
t-.il 1871. Han vM av rlansk oprilHlolse,
men forH i Drammen i St.orl i nrt.
forhold til Wrxrls og var for en dP I pan-
virket av Gnmdtvig. Boyloga;ml <loltok
ikke i clot polit.Lsko ollor kommunale liv.
Brode Tlm1'1JW1111 var foclt. i Hof i
1816, kom her i 184!) som kateket og ho-
ror vecl borgerRkokn, nwn <Lllsattrs i 1856
.i kirketlepartrnwntct som konsnlrnt. i skolr-
og hlPv naret efter (kspecli-
t ionsolwf. Utmov1rtos i 1861 til sogne-
prest i Nonlorhov og i 1871 til sogneprest
i Tnsberg. Provst i .Ta.rlf;berg i 1880.
Tok tLvt>ked fra l .. imr. li-l!)() og li(Jidt. f:lill aYe>ln'tlspmrliken i ']'onsborg
k irk<' 1. jull'dng 1i-l8D. '1'1turlll<Lllll var i ck Sl'lH'n' :wr ;.;vakrlig.
it>r kLcldo lwn daarlig ;.;yu. Drrfor ha<ldc hun per:-<Ollrllulj>Pllarwr.
-- fo r::;t. Artlwr Bugge :l:rn 1876 t.il 1880 og dereft.c'r Aug. B. Jalwse11
fra 1881, til l1an selv t.ok avsked. Flyttet (il Kristiania i l.HDO, ilvor
Jnm clArlc den 8. soptbr. 1895. BJov begravet i rronsberg under stor
cleltagolso clen 12. nstefter.
'l'hurmann var som kateket onHoror i 1852, valgmancl i 53 og
senere som sogneprest valgmancl i 1876, 79, 82 og 85.
Jons Kristian Ellefsen, som var fdt
i Nr, Namdalen, i 1832 og efter sine
eksamener hadde vret lrer og skole-
bestyrer flere stocler, mon ogsaa i 10 ad.r
sogneprest i Mandal, blov 9. jan. 18!!0 nt-
nvnt til sognoprost hmstocls. Han skil-
dres som en i alle retninger brtyclolig
mancl. Han tok avskecl i 1897 og doclr
13. ja11uar 1899 oft.er halv:mrlot anrs syg-
clom. Ellefsen fleltok ikke i elet offrntlig<'
liv utenfor sin rmbotlsgjrrning.
Saa utnvntes Chr. Knudsen i
Fdt i Drammen i 1843, kand. theol. 1867,
kateket i Mandal fm 1868, sekretr i Det
r
183 -
norske missjonssPlslmLJ i 3 <mr, sognoprrst i Nrclro Ekor fra 187n.
resirlrrrmle kapel lan hl BragC'l'ns fra 1886. utnvnt til sognepr rst
i Notero i 1895 og Fagerborg, Kristiania, 1897, mon sokto sig fritat
for aJ, overta rlisso em becler og utnvntes i 18!18 til sognoJJrost i
Tonsh(']'g. hvor han tillike bLov provst i Jarl sberg.
Knudsl'n var tirllig traarlt inrl i elet offentlige liv. Naaledes var
h:n1 ,Jllerede paa Ekc'r hande ordl'ntrt. fol'likskomrnissr og valgrJI<t.Jid
l ] )r;IJIIIIWII Ynlgtes hm1 hl stnl'lingsJJHl.ll<l for tidrn 18\)4--1!)(X) og
,-,llgi(s i 1\i()i) h;J T!inslJI'rg. Ynr og,;aa valgt til C)]'(H<m'J' IH'I'. <lik
i J\ lU3 illd i l\1ichel::H'IJS llliiJ ishriulll. IJH'll haadh ttl igjr 1 1 ]HIILJat
190() pna gnm<l a.v d<'JI ;;anhlldt<' lJrofp,;c;m:-;t.rirl. Utmevntes da til
sognopref:lt i Bragornm::;, tnk n\ skc<l fm l. januar 1814.
Karl Julius Arnesen utnvntos i 1006
til sogneprest hor. Fdt i 1847. laud. til
allo oksamenor. var 1871- 74 prrs. kap.
hos H. U. Svenlrup i Balestrand. sogn<'-
prost i Binclalon 1874- 78, res. kap. i Hor-
ten sogn<'j)l'<'Rt i StLqmborg 18H-l:
sogneprest i Hetland
Doroftor - som Jlvnt - i 'l'ons1Ng.
Provst i J a.rlsberg fra sa.mmo n;tr. Al-
m'srn var stortingsm;mrl for Sarp;.;borg
1Rf-if1- 8H. 188!)- !Jl og J8!lf) - H7.
El't\'1' lov av 1+. juli 18!17 ovnrtok
kOIIJJJlUTWil fra l. j<lliLIHI' 18!)!) ;d !'l'StaHr
JHTSterne og klokkcrPn. hvacl de taptP V<'d,
Prutsl A n1rscn.
at belialing for kirkoligo handl inger og h lev Nloif<'l-.
Fra ela av opfros i budgettet:
33 Ol'O pr. menighetf:l lem
26
13
til 1-wgneprrsten ,
- don res. lmpellan,
- klokkeren.
- 184-
Aftons<Lngsproster, kateketer og residerende
kapellan er.
Fra gammelt av var ordningen den, at byen foruten sognevrc-
sten (i sin ti el eJl iur hvert av de to kirkesogn: Norrlro og snnclw
menighet) halllle en aftensangsprest, som tillike var lrer (kaldos
undertiden ved skolen. Som saadan blev i 1799 utnvnt
Lorenz Angell, 21 aar gl. - ' av den bekjendto trondhjemslgt. Han
var hor til i ] 813, da han forflyttedos til K vmes. Reprsentorto
KristimlSSulHl og Molde paa det ovororllontl ige storting 1814, blev
sonert sognnprest og provst - frst i Nordmr og saa i Melhus og
blev endelig res. kap. vocl Domkirken i 'rrondhjem.
Fra 1814 til 1822 var Johan Christian Tandberg <msat i stillill-
gerno. Han b lov rlerefter sogneprest i Fredriksstacl
Og istedet fik Tnsberg Arnt Willonclorph Greve, fclt
11
paa
landet i . nrheten av Bergen", hvor hans far var "propritr paa on
liclon gamcl kalJet AatvecW', blev frst hus lrer i Kristiania, korn
derefter til Tm1o og Frcclriksstad, men ansattes her i byen i
og var her til i ]828, ela hmt blev rosid. kapellan ved domlcirken i
Bergen. Grove bonvnes av byens ropnosontantrr som aftensangs-
prost, mon bot.ognes i kaLclsbokon som "resiclerencle kapellan". Dnt
sidste er urigtig, idet man ingen res. kat). haclcle, Enr BrecltLI blev
an sat i 1891. I mellemticlen hadde man "kateketer".
Da Greve var reist til Borgen , fik man i fl ere aar ingen, og
dot kl ager roprsontantoJ'll o i skrivelser til rotte veclkommonde sterkt
over -- isr for skolens skyld. Do bruker baalle sterke og vemodige
nttryk i rlon anledning. - Endelig {alllt eler i 1830 kgl. rosolution
for, at aftensangfwmbedet skal sloifes og erstattes med "residerencle
kateketembecle'', hvis inclelmver skulcle "katekisere mecl ungdommen ,
prclike hvPr 3clie sndag, messe vecl alteret hver sondag og hvor-
anden gnclstjenostoclag paa hiticlol'Ilo; vre overlrer ved borger-
skolen og som bestyre skolevmsonet i byen". For dette
skulde han ha offer paa do 3 store hitider og av skolekasson
450 spd. aarlig ,.samt fri bolig i skolebygningen mod l kke og
hauge" (have).
Men ondda illaatt0 man vonte i 4 aar, f0r Tnsberg fik sin "a-Eten-
sangsprost": sin frste kateket. I 1834 blev a acob Jacobsen ansat.
Fodt i Kristiaussancl 1804. Han blev hor til i 1842 og spilte ou
betydelig rolle i on for byen noksaa grundlggonde periode. Han
var saaledos ordfrer i 1838, ela Chr. Seebcrg var blit syk, og gjen-
valgtes baaclo i 1839 og 1841. Valgmandssupploant 1838, valgmand
..
185 -
og stortingssuppleant 1841. Jacobsen blev i 1842 sogneprest i Sem,
provst fm 1871, tok avsked i 78 og dde i Tnsberg 1882. Han
deltok ikke nvnevrdig i det kommunale arbeide i Sem --
ut-.enom skolevsenet. Men elet kom i fortrinlig stand i bygden i
hans tid.
Videre har vi som katekotoe Nicolai Benjamin Aall og
Walker Diet1ichso11, som delvis maa ha vret samtidig med J. Ja-
cobsen, Brede

som senere blev sogneprest, og endelig

8oron Christian JV[onmd fra 1857 til 1891.
Mon racl, som var fdt i 1817, haclrle vret lrer og skole bestyrer
paa flere steder, rla ban kom hit som kateket og bestyrer av TJlS-
bergs borgerskole. Den gang hadde skolen 4 klasser, hvorav enkelte
var delt i 2 avdelinger. Den holdtes i samlagsgaardon, hvor katelt
.Momacl ogsa.a bodde, indtil man flyttet ind i den nuvrende middel-
skolebygning i 1870, ela ogsaa omclannolso til miclclolskole begyndt0.
Monrad blev meget hrlrot ved sit 25 aars jnbilLlm i 1882. Hans
34-aarige lrer- og prestevirksomhot sios at l1a vret av megen bo-
t.ydning for byen. Hm1 rlocle - under et micllert.iclig OJJll()lrl- p<w
:1!--,<Llkensteu ved Horten 6. september 1895 og blev llcn 10. s. m. UC' -
gravet paa Tonsbergs kirkogaarcl.
Imens var elet besluttet, at miclclcl-
i:iko lon "kulde ha sin egen bestyrer (som
blev .John Sylanrl) og menigheten si11
rcsirlorencl o kapellan. Ansat blev P oter
G n've Rredal, f elt j 1844 i Bergen. L-
rer, porsonollmpollan, stiltskapollan, res.
kap. i Baillle, llVorofter han blev ansat
her i 18m og blev her, til haH pCLa grnml
av sygdom tok avskecl l. jctli Han
ll0dc den l. april 1909 i Kristiania.
Saa blev utnvnt Peder Firminius
.. 1 arcolcl, som t iltra.aclto l. decem bor
Foclt i 1854, kanel. theol. 1878, praktikum Paslor Bmlal.
1883, lrer ved Moss kom. middelskole
1878- 85, stiftskapellan i 'rronclhj em 1885- 97, sogneprest i Bjugn
1897- 1908 (provst i Fosen ' lrovsti fra 1904) og res. kap. i Tnsberg
fra 1908 av. Er bor blan :lt 'nclet formancl i vrgoraarlot, frivillige
fattigpleie, barnehjemmet, : .,istolige nngdomsforening.
Rkken av proster er altsaa i hundroaaret :flgende :
Hopstock 1708- 1808, Mfmster 1809- 21, Arentz 1821- 33, Abel
J833- 46, Beylogaard 1847- 71, Thurmann 1871-90, Ellefsen 1890
- 87, Chr. Knudsen 1898- 1906 (embedet bestyreJ os av vikarer,
- 186 -
llt C' ll R Knnrlsr11 var tllt g lll<tnd r llor sbt,h-l-
raa d) og Pnd<' ii g I'll<'S<'ll fm 1\ lO(j _
Av de andre prester (indhl 18D1 og-
l rere) har vi: Tanrlberg 1814-22,
G-reve 1822-28, lwtokot Jacobsen 1834-
42 (stillingen var ubesat i 6 aar !), Aall,
Di0tr.ichson og 'l'hurmann til i 1856, Mon-
mel J857- Hl, res. ka1J. BrPdal 1891- 1908.
og Attrvold fra 1U08 av.
*
Av klokkNe har hyen hat bare fire
Pm:lor Amvuld. si d<'ll lSO(i: H;ms .Aose11 [ra lR()(j hl l f' -15,
GmnL'olcl 1846- 5:J, Engebret Hongen fra
!85\J til 28. februar 18\H og Sov. Kjl' fm
ela av. Kjr er fo<lt i 'l'jolling i 1850.
blnv lcer<' J' ved Tombergs middelskole i
li:iG!l og folkeskolen 1885.
Kj mr, s0m er semi uarist fra AskPr.
tillwror Pn gammel o<lolsslgt. Hans far
var fonosten l rer og kirkesanger i Tjnl-
Ling. hans mors ut or var datt-or av r'i ds-
vold::; mmHicn OlP 0 1:-;Pn Amu)](lrod, som
d<'t' Pr r<'ist Pn bunta OV<'r paa 'l'jolhng
lcirlcngaanl. 8lgt0m:; spocialit0t tor vr<'
musikalsk sans og interesse for ltistori<'.
og Kjr er sandsynligvis den, som vml 10okke7 Kj1
siden av byens anden betydelige historiske
gnmsker - overlrer Emil Olsen - vet mest om Tnsberg gJ en-
nem tiderne.
-187-
Or ga 11 is t <' J'll <'.
N ({rti' organ is t Hans T..rnsen blPv Hnsat-. v i h'H iU;.<' . JIH'n sikk<'rt
0 1 dd, ett <lPr som hans t>It-onnalHl den 27. decr1J1hrr 181 utnawu-
tes musikl rer .) . .J0lwnnessen.
I 1872 bl ev .]. Nirbm1 B;mme1 mtsat.
DPr vnr 6 ansokrre, flrr iblanrlt Chr. Bnl'Ll l,
som <ln var orgm1i sr i i\ull':-illll(l. 1\Ian v illl<'
hat hmn, mon l1nn trak sig tillmkc, lLt han
syntes, lwr var {or SJna;t nt.s igtm W at
skaJf'<' sig biimHgtPr. Fonesten sokt.e
Chr. UrRill ogsan, og hm1 var st<"rkt an-
lwfa. lrt av Halfdn11 Kjrrulf og i<'atPnlirek-
tor Rpl'J 'aJ. i.
})pn J. o],tol)('l' 1887 hl ('V organist
F<'nlimi! Hl Noj rrlin aJlStlt,. Hr. 1-Go.ialtll <'r
f'o<J1-. i Krist.iam:sancl npril18(i0. rr stn-
rl cmt fra 78, kanel. theol. 87. Lrer vecl Orya11ist 1-lqjahn.
middelskolen fra den till, da skol en blev
kommunal. F or cleJl tirl var han syssol sat. vl'd don private pilr<':-dwle.
'l'onshr rg sangforenings lorler i mtmg<' aar og av stor bdy<bli11g for
IJlllSiklivet; lt or irletlH'ie.
- 188 -
B y e n s k i r k e.
Vi har hrt, hvordan byens borgere kjmpet for at bevare kirke-
godset for kirkerne og for byen, - vi har hrt, hvordan dette under
det landsfaderlige danske styre mislykkedes, og at Laurentii kirke
blev nedrevet i 1810. Den hadde et hit taarn, var bygget god tid
fr Haakon Haakonsen, men restaurert i dennes regjeringstid. Den
nvnes frste gang i 1201.
Saa hadde man altsaa bare Ma,JI; akirken, V or fme kirke, paa
torvet tilbake.
Mariakirken.
Denne kirke nvnes frste gang i 1217. Det skal lm VcBret en
lang og litt smal bygning, som stod paa skraa over det nuvrende
torv. Den hadde taarnet, som ikke var videre hit, i vest, var
"simpel og uten forsiringer", men indeholdt vrdifulde maler- og
billedhuggerarbeider. Som kirke for en by var den i det kommu-
nale selvstyres frste tid noksaa ringe. Saaledes er det sikkert, at
taarnet var faldt ned, og at kirken idethele var noksaa uanselig.
Det VLr lite hjlp i sagnets meddelelse om, at det var i denne kirke,
at Sortebror Knut skar baandet over mellom Skjn Valborg, som
gik i skole paa bispegaarclen Teige, og Axel Thordsn, :oaar den
var saa daarlig skikket til benyttelse. En anden sak var det, om
man hadde hat pengene for kirkegodset til reparation.
Men allikevel, - i 1840 er Mariakirken, som altsaa er byens
eneste, i en saa bedrvelig forfatning, at der maa gjres noget ved
- 189-
den, og bystyret beslutter at opta et laan paa 6000_ spd. til
reparation og maling m. v. For laanet, som 1 Oplysnmgs-
fond, vil man stte kirken og hvad den mer eller kommer
til at eie i pant. Paa dette svarer departementet, at byen kan faa
pengene mot at stte alle kommunens pant.
Dette synes formandskapet er for stndt, og den er reprsentan-
terne enig. Der gaar to aar med forhandlinger, og da saa_ departe-
mentet fastholdt kravet, . saa sa bystyret: - V el, saa lar Vl vre at
laane til kirken!
Dette noksaa kontante svar kan dels vre begrundet i, at man
fandt departementets fordring helt uantagelig, dels, at man mer og
Mariakirken indvendig.
mer hadde begyndt at tnke paa at rive kirken ned, hvilket sidste
igjen kunde komme av, at de: i stortinget hadde vret tale om at
dele ,,Agershuus stift". Da g]orde Tnsberg, som hadde an-
strengt sig for at faa universitetet, sig haap om at bh
da vilde Mariakirken med 6000 speciedalers paakostmng 1kke bl:
god nok. Men det kan man gaa ut fra, at hadde departementet 1
1842 villet ta Mariakirken god nok som pant for 6000 spd., saa
hadde vi hat den den dag idag.
I resten av firtiaarene er kommunens mnd sterkt optat med
andre ting: gatebelysning, gatebrolgning, van<lvrket, - og om
kirken hrer man intet mer fr i 1855. Man synes da at ha hat
valget mellem flgende alternativer: . . .
l) Mariakirkens r eparation og ombygnmg t1l korskuke (hvad
der var meget , som talte for, da den var saa lang og smal) efter

tegning av ark[tekt Schirm0r;. <lon Hkulclc da rumnw 772 og arheidct
km;te 8000 spcl.;
2) rrrklrkC' paa Laurentii kirk<'S tomt efter tC'guing av sogn('-
Jll'C'St Lammers, 800 sittojJlaclsor, - 8000 spd.;
3) Murklrke paa Laurontii kirkes tomt efter tegning av stacls-
kouduktor Grosch, 882 sitte]_J ladsor, - ca. 16,000 spd.
Formauclskapet foroslog elet siclste alternativ vocltat, dog saa-
l oclos, at 7000 spd. av Mariakirkens midler skulclo anvonllos og 9000
laanes n10t tilbakebetaling i 40 aar, - og eftorat saken av ko111-
Tnsbergs kirke.
rnnn ostyrot var utsat fra 18. april t.il 2. mai 1855, blev imiHtillingl'n";
forskjellige poster vedtat clols mot l, dels mot 2 stemmer.
Som komite til at fre tilsyn mod byggearbeidet valgt0s l_)rovst
Boyl0gaard, doktor Lorent.zen, H<'HJ". Hol8t, dreier Knuds<'tl. O. C.
Berrum, Svoml Foyn og L. Dahl. Dl't Pr fmste gang, 8v0nd Foyn";
navn uvnes i llrotokollenw. - Foyn gjr sig imidlcrt,icl
8
trah;
gjlcl0ndo. Planen or ikk0 0Ttcr hans hod0 fonmavidt c1 Pn ha r
sm_n Foyn ildce vi l ha. Han or ogsaa nPn ig ml'd IH'J IHY''
t1l :ten rotmng, kirken er foroslaat at skulle ligge i, og nn bring
0
r
el a 1 on skrivelse til formandskaJJOt ot vgtig argument:
Paa betingelse av, at galleriernc slifes, og at. kirken utvides,
saa clen likofuldt rummer del Hamm<' antal monno::;kPr, og paa bl'-
tingc>bu av, at kirken lggp,; i ust. og Vl's t , gir j<'g <LV 1n in l' ngn<>
milller 4000 spd. til arbeidet.
.)
l
r
- 191-
R vorpaa kommunestyret vedtok llon pl an, som Foyn san, krafti g
hadde argument.ort .for, og son<lto ham Pn taklmskr ivelRe oven ik.iopoL
Nu hadde> man n,ltsan, 20,000 spcl. at byggp kirkn for. Det sees
imidlertid. at hl'llor ikke <lotte belop Hhak til Det gjordes nemlig
krav paa at faa ydorhgore 6000 spcl. , og cle bevilgedos enstemmig i
ot bystyremte don 17. sPptember 1857.
JYien heller ikke dette Rtrak til. Dor man,tte laanes yderligere
4000 spcl. 30,000 speciodal or slwl efter dotte kidwn altsaa h a ko8tt.
'rnsborg::; kirke blev inclviot den 10. <locombor 1859 av biskop
Arup. Der var vC'cl don l eilighet megen h it icl oli ghet. i byen. Bor-
gedwrpset , som omlnu paa clen tid var i vdmagt., pn,r allorto nnlkr
incl v iolson, og rronsbergs sangforening sa,ng.
KirkPn angis at rummo 104;6 og maa altsaa vrC' blit ikke litet
storre enll efter arkitektens f01ste tegning. Man r egner don for at
vre on av do vakreste av kirkorne fra don tid. Don har i ticl onH
lop undergaaJ ilck0 nbetydehge repara.tionor,- b landt andet taamPt,
som i nittiaarono Jwldt paa at falJ.e nN1.
I 1900 blev dor anlagt elektri sk lys i den , og sonorP har over-
mtHRagfrcr vV. Hvnonssl'll bokm;td. gla::<lllakri<r i i knrot.
Mon sa<t, <la byen altsan. hatlllo fn.at. " Y k irk<', IJI<'V
OVt'rl'lodio oo da ko111 SJl f>rRrnnalnt OlJ nm <tl; ri V<' d<'n lll'<l.
tJ ) b
Spursmaal<'r blt'V fordi llon "llY<' fngsoHov" lumYl't ,
at bykommun<' rHC' mot statsbidrag skuldo ha Engs lnr opLyg-
gpt, og i orclen inclon l. januar 1864, og forcl i den gamle raad::;t.tll',
80m jo var bygget i 1796, neppe egnet sig til roparation. .
JVbriakirlmn honstod jo da ubrukt og v.istnok ubrukehg (unn
h alldo ialfald intet taarn i 1864), og saa kom atter clen tanke op,
at clon. burde> ri vos, for smt fik man ba.adl' stort torv og god p lad:-;
t.il raaclhus og fngsl'i.
Fonnall(blcapct, hv iH onlfun'r var sagfornr HuggP. begyndte dn
at arbeide nwl l sah' n. og n>prspnhwtskapet Vl'cltok Llon 0. oldobC'r
1861. at man sknldu sok(' kgl. tillallt>lRo til ncdrivning<'n. uten nt
1mtn ' dervc' d vilel c> Jm tat stilling til sporsmaalct om, hvorvidt nPd-
rivningcn ,;kul<lC' forogna eller oi. Man vilcle bare ha tilladnlsPn ,
man ogtma fik voll kgl. rosol. av 10. juli 1862.
Mon imidlorticl var mang<' imot at rive don gamle kirke, og
mau ::;aa s ig da om oftPr on anclon tomt til raallRtuen. Denne fandt
man ogsmt pan bjomot av Nl'clro l anggato og dlm uuvren<lo
gate, fm og mell <kn tomt. som C. F. 1saaehS('IJ8 mnrgaarcl nu ll ggor
...... .....
paa, og opover, - hvilke tomter eieclos av konsul Holst og garver
Helin og kunde erhverves for henholdsvis 3100 og 2000 spcl. L a
man raadstuon eler, fik man on bra utvidelse av Mll egaten, som
den gang var et rent smug, og Sparebanken vilde bevilge et rentP-
:hit l aan paa 3100 spe! . med utsigt til senere eftergivelse.
Det er tydelig, at byens folk vaklet i avgjrelsen. Paa don ene
side piet etsflelse overfor den gamle kirke, men paa den anden hen-
synet til at faa en godt beliggende raadstuo og et stort torv ...
Knudsen er bestemt imot nedrivelse. Olsen ogsaa, fordi han
findor tomten ved lVIllegaton bra. Flertallet, Bugge, Wall o og
Bodin, derimot indstiller paa, at kirken rives, at raaclhus opfres,
og at torvet utvides. - Flertall et foreslaar enclvidere, at Mllegaten
allikevel reguleres som forutsat, l1vis raadhuset var blit lagt eler.
Ved Sparebankens laan, som maa antas at overgaa til gave, og ved
salget av den gamle raadstuo, vi l man greie liel e reguleringen, hvor-
ved man ogsaa faar et par vrdifuldo tomter tilsalgs. Ganske vist
har Henr. Holst t ilfiet som betingelse for tomteoverdragolsen, at
han i sin eiendom den saakaldte "Bullegaard" (det nuvrende ,, Hote l
Royal ") gratis faar et "tappespring" fra byens vandledning, men elet
br man ikke motstto sig. Overfor en antydning av Knudsen om,
at raaJhuset br lgges enten paa den gamle raadstuos tomt eller
]Jaa hospitalstomten ved siden av, bemerker flertallet, at da fik man
enten betydelige utgifter til leie av raadstue og fngsel, mens bygge-
arbeidet paagik, eller man maatte bygge nyt hospital.
I henholJ hertil foresl aaes :
l. Frue kirke nedrives, og eler opfres raaclstue og fngselsbygning
paa en del av tomten. Tegninger og overslag forel gges repr-
sentantskapet senere.
2. Garver Helins og konsul Holsts tomter ved Mllegt.ten inclkjpes
i reguleringsiemed for henholdsvis 2000 og 3100 spd. og saa-
ledes, at konsul Holst i Bullegaarclen faar ret til gratis at ha et
tappospring fra byens vanclleclning. (Do 3100 faaes i Spareban-
ken; cle 2000 l aanes paa 3 aar for en rente, som ikke maa over-
stige 6 pot.).
3. Man sker utsttelse med ordningen av fngselsvsonet for cl ett.p
sted (for frdig til l. jan. 1864 kunde man jo ikke bli).
Saken kom til avgjrelse i bystyret den 5. november (altsaa
1862) og r esultatet blev, at l. post vedtoges med 13 mot 6 st. Ved
2. post foreslog Melsom saken utsat til utredning av, hvad de area-
ler vil koste, som skal utlgges til gate. Dette forlmstocles mod 13
mot 5 st., hvorefter indstillingen vedtoges meclll mot 7 st. (Konsul
Holst fratraadte under aisse voteringer).
..-
- 193 -
Dette mte, i hvilket altsaa Mariakirkens skjbne blev avgjort,
skal ha vret adskillig stormende. Det varte fra kl. 4 til over micl-
nat. ,, Tunsbergeren L' bringer ikke spor referat, bare gjengir besl ut-
men en byens borger, der som ungt menneske var tilstede.
har fortalt, at debatten var meget heftig fra begge sider.
Og storm vakte ogsaa beslutni ngen, da den blev kj endt i byen
-- baade med hensyn til Mllegatens utvidelse og kirkens neclrivelse.
Dor er en hel del inserater i "Tunsbergeren" i tiden utover, temme-
lig dri e utfald mod "de andre". Hvorfor skal tomteprisen ved den
u anseelige Mllogate vre saa hi?
Blandt andet rykker Svend Foyn ut til den gamle kirkes for-
svar med en artikel i "Tnnsbergeren" for 19. november s. aa. Som
kirkevrge og medlem av menigheten maa han bestemt fraraa, at
kirken rives. Dens nedrivning vil i t ilfl cle ske uten ndvendighet.
elet vil vre overmaate saarende for nrvrende generation, isr
"
for de folk, som har sin kristendom kjr og i denne kirke har mot-
tat daab, konfirmation , aUerens sakrarnente og guds ord". At kirke-
tomten, som ogsaa har vret begravelsesplacls, skal brukes til raacl-
stutomt, er uhyggelig.
Foyn senclor ogsaa stiftsdirektionen en foresti ll ing, hvori han
gjr baacle religise og konomiske betragtninger gjldende. Han
3lutter saa : ,)Grken staar endnu - skal den neclrives uclen skj elli g
grnncl, og isr paa elet. stod at opfre et raadhuus og et fngsel ?
er det ikke gudsbespottelse og foragt? J eg vill o saa gjerne. at Guds
velbehag og velsignelse skulle hvile over Tnsbergs indvaanore og
byen."
Samme dag, som Foyn offentliggj orde dette, enedes magistrat
(H. Lund) og formandskap om at henvende sig til arkitekt Trap
Meyer angaaende t egninger og overslag angaaende raaclhuset.
Imidlertid maatte jo beslutningen om :M:llegaten op igj en i by-
styret av den grund, at den ikke var veclt.at med kvalificeret fl er-
tal, og beslutningen gjentages den 5. decomber med 11 mot 6 st ..
tiltrods for den agitation, som hadde gaat iforveien.
Men Svend :B-,oyn tok avsked som kirkevrge paa gruncl av
kirkesaken, som efter hans mening var det srgeligste, som er hnclt
her i byen. Han hadde gjort, hvad gjres kunde, - hadde endog
villet kj pe kirken og reparere el en for egen regning ! Han hadde
sot "Guds finger" deri, at da Laurentii kirkes tomt blev rydclot,
blev en del benracler nedgravet paa Hofgaarcls davrende tomt med
strengt paalg om igjen at nedgrave clem paa kirkegaarden - og
saa lod Herren dem begrave vocl jordsynkningen! Det er sandsyn-
lig, at han s kj lige holclning overfor byen netop skriver sig fra
13
194
denne affre. Da intet hjalp, opga han det resignert, men ngtet
at vre kirkevrge.
Imidlertid ker striden i byen, indsendere angriper avisens re-
daktr, fordi han gaar i ledtog med de mgtigo og ngter at inclta
indlg fra den anden side. Han skal vrsgo ta dem og strengt
bevare anonymiteten ogsaa. Bare han har navn for sig, er det nok
for ham. Der klages ogsaa over, at der i mange aar er ,,rrt og
slet" med fngselsaken og nu skal flottenhoimeriet med raad-
huset og Mllegaten koste 23,000 spd. Hvordan kan en ,,lille kom-
mune" ta paa sig alt dette? -
Departementet har git utsttolse med at faa fngslet istand og
gir anvisning paa midlertidig at benytte Sem arrest, men imidlertid
har formandskapet faat konomiske betnkeligheter. Tingen er den,
at mens man hadde forutsat 12,000 spd. som det hieste belp, det
kunde vre tale om til raadstuo og fngsel, saa viser overs] aget
15,000. Det er temmelig stridt, og da man ogsaa har faat amts-
tingsbeslutning for, at "straffanger og i ndstilflde ;'7aretgts- og
gjldsfanger" kan bli anbragt i arresten paa Sem mot en godtgj-
relse en gang for alle av 1200 spd., saa foreslaar formandskapet for
et bystyremte 7. juli 1863:
l. Beslutningen om opfrelse av raadstue med fngsel "fra-
falcles", og der gjres kontrakt mod amtet om bruk av Sem arrest.
2. Der bevilges 600 spcl. til reparation av den gamle arrest
og raadstue.
3. Der skes utsttelse med at ordne fngselsvsenot. Det
ser ut til, at kirken efter dotte skulcle bli staaencle.
Men saa hncler der det merkelige, at bystyret forkaster denne
indstilling. Med 10 mot 8 st. forkaster det den. Og mR<l 10 mot
6 st., da saken paany blev fremlagt den 31. i samme maaned, i
hvilket mte et mell emforslag av Henr. Holst fik samme skjbne
med samme stemmetal. Bystyret, som hadde faat delvis ny best-
ning ved valget i januar 1863, vilcle ha kirken vk, vilcle ha nyt
raadhus. Og den 30. oktober nsteftor bemerker formandskapot, at
ganske vist har man faat utsttelse me<l ordningen av fngsels-
vsenet til l. jan. 1866, men da det er besluttet, at man skal ha ny
raadstue paa Mariakirkens tomt, er elet ndvendig, at kirken nu ned-
rives. Til at ordne dette og idethele forrette som byggekomite vl-
ger saa . bystyret kjbmndene Carl Bruun, G. C. Hansen, J. H. Chri-
stiansen, J. W. Balchen og konsul O. C. Berrum med fra 16 til 6 st.
Men endda var der vanskeligheter, hvis avgjrelse hang i et
haar. Formandskapets fl ertal, Olsen, Knudsen og Bruun, (den sidste
nyt medlem siden nytaar) foreslaar nemlig bifaldt et forslag fra
t
195
konsul Berrum om, at raaclhuset Jggos paa den tomt ved Mlle-
gaten, man har kjpt av Henr. Holst, men at "Frue kirke desuagtet
blir at nedrivell av hensyn til torvets utvidelse. Det er sikkert, at
der i de dage agitertes sterkt i byen til fordel for begge disse stand-
punkter, idet formanclskapets mindretal, ordfrer Bugge og Bodin,
fastholdt de tidligere beslutninger og krvet , at der ikke blev gjort
forandringer nu igj en.
Den 18. clecember kom saken til avgjrelse. Indstillingen, kon-
sul Berrums forslag om raadhus ved Mllegaton og nedrivelse av
kirken, ("orkast edes mod 9 mot 9 st., idet ordfrerens stemme gjorde
utslaget. Men saa nr var det altsaa, at raaclhuset var blit liggende
der, hvor Isaachsens murgaarcl nu ligger, ret overfor "Royal(('
uten at kirken var blit reddet ved elet forrest en.
Mllegaten fik sin utvidelse ved, at eler bl gaten blev tat det
behrige av de tomter, man hadde kjpt av Holst og Helin. Hol ste-
tomten hadde - likesom elet nuvrende hotel "Royar' tidligere -
i tiden fra 1799 til 1850 - tilhrt Nils Bull (derav navnet "Bulle-
Don tilovorsblevne del av tomten blev i 1866 av kom-
munen ved auktion solgt til C. F. Isaachsen for 1706 spd. Isaachsen
bygde ela den murgaarcl, som nu staar eler.
- I det nsto formanclskapsmte, hvori kirkesaken behandles,
er Olsen og Knudsen ikke tilstede. Det er aapenbar streik; for for-
fald er ikke meldt.
Der er ela skaffet to overslag fra bygmcstcr lrhr, det eno paa
12,645 spd., elet andet paa 11,276.
Formanclskapet (de t re mand. som har mott) imlstiller paa don
mindste plan , fordi: l. fngselsflien vil bli saa lite synlig som
mulig, 2. man sparer baaclo penger og tomt, 3. man faar det rum,
som er ndvendig, og staten, som skal betale halvparten, faar ingen
grund til at klage over, at utgifterne er blit for store. - Overens-
stemmende hermed foreslaar formanclskapet, at man som kommunens
anpart laanor 6000 sp<l. i statskassen ell er Oplysningsvsenets fond,
og dette vecltages enstemmig i bystyremte den l. april 1864.
Men saa er eler i juni maaned samme aar stor strid angaaencle
et tomtebytte, som slagter Magnus Eriksen foreslaar, gaaencle ut paa,
at raaclstuen skal faa strre gaardsrum og utkj rsel til Tjmgaten,
mens Eriksen skal faa en 25 al ens fayacl etomt til torvet. I farmand-
skapet er eler fl ertal for dette bytte, mens ot mindretal, anfrt av
ordfreren, hvcler, at tomten mellem raaclhuset og Storgaten br
kommunen selv ha for i sin tid at bygge on basarbygning paa den.
Dette blev ogsaa bystyret s standpunkt i mte don 10. juni.
Imidlertid viser elet sig, at laan av staten eller av statsinstitu-
-196-
tioner til ordning av fngselsvsenet ikke kan faaes. Man venter
litt med det - og faar saa penger ved utstedelse av kommune-
obligationer.
Saa den 24. august refereres meddelelse om kontrakt med byg-
mester Luhr om byggearbeidet.
Og aaret efter (altsaa i 1865) beslutter man at erhverve plan og
tegninger til bebyggelse av de tomter, som ligger ovenfor og neden-
for, idet man straks ant-yder : Basar bygning nede ved Storgaten,
brandvagt oppe ved vre langgate.
Imens er Mariakirken nedrevet og raadhuset opfrt. Det nvnes
den 13. oktober, at den endnu er saa fugtig, at det br utstaa med
anskaffelse av inventar. Dette bevilges saa den jan. 1866 med
en bekostning av 7 a 800 spd.
Ved skjnsforretning den 29. juni s. aa. bestemmes kommunens
srskilte utgifter for de rum, som utelukkende er bestemt til kom-
munalt bruk, til 1850 spd. Og saa blev det nye raadhus tat i bruk
i 1866. Hele bygningen kostet ca. 12,000 spd., som med fratrk av
de 1850 spd. fordeltes paa stat og kommune.
Og saa blev den gamle raadstue solgt til M. Dessen for 3520 spd.
Raadhus hadde byen faat og et bra torv ogsaa. Men den gamle
kirke - var nedrevet.
Det fortlles, at Svend Foyns arbeidere og ishavsgaster, efter
at alle beslutninger var vedtat, og nedrivningen skulde begymle,
tilbd sig at hindre det, hvis "kaftein" vilde.
Men ,,kaftein" vilde ikke. Han viJde heller aldrig nogensim1e
stte sin fot i det raadhus, som staar paa kirketomten ...
Tilbake staar kanske i denne forbindelse at nvne, at brnde-
vinssamlaget gjennem aarene avsatte penger, saa torvet blev ordent-
lig istandsat i 1894 - for 13,000 kroner.
*
Begravelsosplads har det efterhaanden vret over store strk av
den gamle by, - Jet merker man, naar man graver i gater og hus-
tomter.
Ind i forrige aarhundre hadde man begravelsesplads ved de to
kirker og desuten en fattig-begravelse paa Graabrdrelkken.
Men da saa Laurentii kirke var nedrevet i 1810, tok man i bruk
den nuvrende "gamle kirkegaarcl", - ialfald sees David Wilhelm
Faye at vre begravet der i 1811. Imidlertid har man nok fundet
pladsen mindre skikket, for allerede i 1826 nvner borgerreprsen-
tanterne, at der snart maa skaffes ny begravelsesplads. Hvad der
forresten ikke bl ev noget av med fr i 1854. Den frste, som blev
- 197 -
begravet der, var farver og handelsborger Halvor Strand , som
7. aug. 1854. Den sidste, som blev begravet paa den gamle lnrke-
gaard, var kjbmand Lars Dahl, dd
2
/tt 1873. Det berodde natur-
ligvis paa, at gamle Dahl hadde kjpt gravsted.
Skolevsenet.
Den mand, som i frste rkke mindes, naar Tnsberg folkeskol e
nvnes, er Engebret Hougen. Han var fdt i Sell, anneks t il Vaage,
Gudbrandsdalen, den 27. december 1826, blev seminarist fra Klbo
1845 bl ov samme aar ansat ved Freclriksstad borgerskole, hvor han
i 10 aar, blev derefter bestyrer av en hiere almueskole i Ns,
Hedemarken, indtil han blev ansat som k lokker og skolebostyrer
her i 1859.
Alle tegn - og al omtale av ham
ogsaa - tyder paa, at Hougen var en
meget betydelig man d baade i skolen og
utenfor. Han gjorde sig fortrinlig gjl-
dencle i alt, han tok del i, var en Jygtig
taler og forfatter me(l en ganske utpr::eget
poetisk aare og var som skolemancllands-
kj endt. Hans betydni11g som skoleman tl
markeres ved, at han var medlem av den
kgl. kommissjon av 1871 til revisjon av
skoleloven, og at han skte at gjennem-
fore .i sin skole clenno komlllissjons p1anP.r,
fr loven kom. E. Hougen.
Efter hans dd har hans sn, skole-
bestyrer Knut Hougen, utgit en rkke av ham, og
de aapenbarer en slik formsans og et saa utprget h] ertel ag, at do
fuldt fortjener at bli bevaret fra forgl emmelse. Selv om Engebret
Hougen ikke hadde skrevet mer end den bekjendte fraa
Hvringen(' og 17. maisangen i 1864, som eler f0ran er g1t en prvo
paa vilde han blit regnet med blandt den tids forfattere.
'Det er ogsaa bet egnende, at da han dde den februar 1891
- efter altsaa at ha virket her i byen i 32 aar, indeholclt ikke bare
byens blade, men de fleste av landets aviser og
sympatiske nekrologer, og der blev en begravelse, man S]elclen har
set make til. Hougen blev begravet fra Tnsbergs ki1ke den 6. mars
1891, og der blev holdt vakre taler av provst Ellefsen, provst Kierulff
-198-
og pastor Ang. Jahnsen. Og vakrere ord end de, som nuvrende
skolebestyrer Hansen uttalte, idet l1an nedla en slvkmns fra skolens
personale, er sjelden uttalt ved nogon likbaare. Vecl graven talte
kateket Monrad, og der blev sunget sanger av Emil Olsen. - Efter-
paa blev der i vers og prosa skrevet meget om Hougen, og i en
artikel i "Norsk skoletidende" og "Tunsbergeren" i juni 1891 tegnet
Sev. Kjr et billede, som vil ha sin berettigelse i alle tider.
En mand med usdvanlige evner, et lyst syn paa livet og en
sterk tro paa det - slik var Engebret Hougen. -
Nuvel, - han var bestyrer av almueskolen her i tiden fra 185()
til 1891, og hans virksomhet var ikko forgjves. Han la det grund-
lag, det senere er bygget videre paa.
Hans virksomhetstrang (han var skolebostyror og klokker. ivrig
foreningsmand og en t.id ogsna redaktr -- av
11
'1.\msborgeren" 1867
- 71, av "Tnsbergs Blad" 1880-81 - ) frte ham ogsaa til at under-
ske og at gi en oversigt over de "gamle dages" skoleforhold i byen.
findes omhyggelig indfrt i on protokol paa folkeskolen,
og det, som i rlet flgende meddeles, er da rlols hentet fm denne
beretning, dels fra form andskapets protokoller og an dro kilder.
Tnsbergs almueskole har - sier Hougen - saavidt man kan
forstaa, sin oprinclelse fra elet kgl. reskript av 28. juni 17 40, el a tort
Gottorph den nvnte dato og stilet til
11
Deres excellence hr. geheim<'-
raad og stiftbefalingsmcmd Fredric Otto von Rappe og Deros hy-
dle hyrvrdighet hr. biskop Dorpb''.
Av reskriptet kommer ikke mange oplysninger, mon elet frmn-
gaar dog, at der tidligere har vret latinskolor i en rkko norske
byer, cleriblanclt ogsaa i Tnsberg.
Tnsbergs latinskole hadde i 1551 av Kristian den 3cljo faat
overlatt elet forrige Minoriterklosters tomt (nu bakor Odahlls, fr
statsmad Harbitz' gaard) samt "Munde-lkken'' (\Volfe-lkkon) og
,,Munke-Aar". Om denne latinskole faar man ikke meget at vite,
men Hougen har dog snuset op en inventariefortegnolse fra 1711,
hvorav det fremgaar, at skolen hadde to stuer, og at der i don ene
stod en seng. Desuten var der en del borde og stoler, og skolens
hele bibliotek bestod av
11
50 skolebker, som sal. hr. Claus Hink,
fordum sogneprest til Flidsberg (Flesberg) i Nummedal haver anno
1702 gi vet til denne skole" . . .
Skolens indtgter bestod vsentlig i renterne av en del lega-
t er og utgifterne vsentlig i, at fattige barn skulda ha klr og sko.
Det nvnes saaledes, at en Henrik Nilssn har
11
faat 2 mrk. uld til
hoser og 16 skilling til bindeln''.
11
Hoser" koster forresten fra 18
til 21 skilling og et par sko l mark og 12. Skolens hele utgift er
- Hm -
en ren ubetydelighet, uagtet flere av elevorne hvert andet aar ogsaa
faar
11
temmelig godt klcle til kjortler".
Som regel var sognepresten rektor, og lnnen fik han av de
saakaldte
11
uegneponge", som gaarelene i distriktet skulcle ut med.
Imidlertid gik elet saa som saa med indbetalingen. Dels kom clegne-
pengene et aarsticl forsont, clols kom de ikke, og ela eler klagedes
over detta, sa biskop Deichman, at man fik ta birkedommeren til
hjlp. Og det hjalp. Rektors ln var 24 rdl., og hvad der mere
kom ind, tilfaldt skolen, som da hmde gi rundeligere til fattige
barn. Blandt de fattige "begavede barn" nvnes i aarene mellem
1711 og 1736 en Christian Sce1clru:p, sn av en presteenke. Ellers
fincler vi navne som Thurman, Tanun, Kirsebom, Kock, Colstrup,
Blix osv.
Donna latinskole har neppe staat hit - selv efter den tids
krav; - iethvertfalcl synes dot godtgjort, at dens elever ikke knndfl
gaa direkte til universitetet i Kjbenhavn, men maatte ta en ekstra-
avpusning forinden enten i Kristiania eller paa en dansk latinskole,
og da saa hint reskript kom i 1740 - vistnok i medhold av Chri-
stimt den 6tes "skolereform" av 1739 - , var skolen "sunket'' til at
bli en "dansk skole", hvori eler ikke lstes latin. I llenholrl til re-
skriptet skulclo dor ela ogsaa fra 1740 av baro vre "undervisning i
dansk, kristendom, regnen og skrivon".
Forvrig hadde det sine store vanskeligheter med Kristian 6.
"skolereform"; den mtte alvorlig motstand, og kongeu fandt sig
befiet til at gjre den modifikation i planen, at ikke amtmand og
biskop, men godseiere slmlde stte ordningen i scene, bestemme,
hvor mange skoler der skulde oprettos - og lignende. Saadan blev
det ialfald i Danmark.
Ved samme skolereform nedlagdes ogsaa latinskolerne i Fredriks-
halcl , Fredriksstad, Skien, Stavanger og Kongsberg, og indtil 1786,
ela der paany oprettedes en latinskole paa Kongsberg, som jo paa
grund av slvvrket var av adskillig betydning, fandtes der her i
landet av "lrde skoler" bare fire kathedralsko ler.
Nogen indgripende betydning synes "reformen" ikko at ha hat
hersteds. Den davrende "rektor", Peder Bigum, utnvnes ti l
"chor-degn og skolemester", og forresten gaar det vsentlig i den
gamle dur. Der er dog den forandring, at "degnepengene" nu ikke
kommer skolen tilgode, men gaar til Kristiania latinskole, - dog
saaledes, at de der fortrinsvis utdeles til elever fm "grevskapet".
Skolens indtgter er nu g,lene legatrenter, og med regnskapsvsenet
er der saa stor ugreie (der var saaledes ingen bokfrsler skot paa
39 aar) at ndirektrerne"
1
som er stiftsbefalingsmanden og biskoPlJen,
- 200 -
"fandt for godt" at anta en - hvorefter der fulgte en bitter
feide angaaende regnskapet. Som bevis paa, hvordan skolens mid-
ler an bringes, kan nvnes, at den i byfoged Schincltlers fal lit- (og
dds-) bo i 1779 hadde 414 rdl. og 15 sk. tilgode. Boet stod for-
vrig udmerket, saa skolen fik utbetalt hele 359 rdl.
Hvordan det senere gik med skolens legater, vet man ikke
(Hougen har heller ikke kunnet bringe besked desangaaende); men
saa meget er sikkert, at det meste av legaterne omkring 1814 "for-
skutledes", hvorefter det ved kgl. resolution av 29. september 1857
blev bevilget kommunen et laan paa 2700 spd. til "gjenoprettelse
av forbrukte legater", hvorpaa disse igjen traadte i virksomhet i
1861. I 1899 gav folkeskolens legater kr. 523.98 i renter, og for
dette belp blev der anskaffet 90 par sko til trngende skolebarn.
Desuten opkldes hvert aar for renterne av Lars Dahls og hustrus
legat 8 a 9 barn, der er "fattige og flittig har deltat i folkeskolens
undervisning".
-- Av den foran nvnte revisor kald es skolen fordetmeste
"fattigskole", men det offielle navn er "'l'nsbergs publiqve skole'
og som "inspektrer" forretter stedets sogneprest og byfoged.
Efter Peder Bigum blev Nils Wnlfsberg "kordegn og ::;kole-
mester", skolens "forstander " eller "aftensangsprest", som han ogsaa
kaldes. Han har nu, sier Jens Mciller i 1750, "forestaaet dette mi-
sommelige embede i 7 aar".
Fra hvilken tid denne eneste skolemester, "aftm1sangspresten ".
fik som medhjlp en unclerlrer, vet man ikke sikkert, men sikkert
er det, at provst C. P. Hammer i 1775 taler bermn10lig om skolens
fremgang. Underlreren kaldos "hrer", muligens fordi hans opgtwo
vsentlig .var at hre, om barna kunde sine lekser.- Hougen tror,
at forholdet var det, at "forstanderen" var prest og "hreren" klok-
ker, uagtet forstanderen endnu undertiden benvnes "kor-degn" .
Ikke uten interesse er det, at landets frste lrerseminarium
holdtes her i byen fra 1800 av, ledet av stedets prester med en eller
to lger som medlrere. Av prester var der i den tid flere; - for
det frste var der to kirker , men dernst hadde de to paa grnnd
av den masse kirkegods (som desvrre blev "realisert" snart efter)
saa gode indtgtor, at de baade bostred skoleutgifterne og holdt
kapellaner. I folketllingen for 1801 findes opfrt 16 seminarister.
Seminaret holdtes i Madsegaarden, det nuvrende Victoria hotel,
den gamle gaard, som brndte 4. februar 1899. Der uteksamineredes
ialt 30 elever, hvoriblandt den Hans Aasen, som var fdt i Biri
Vardal), og som blev klokker her i 1806 og blev i stillingen,
til han dde i 1845. Han skildres som en "streng, men flink(( lrer
.,
. - 201-
og vtLr on agtet, og avholdt mancl Paa slutten slog horsel en saa
feil , at man maatte gi ham et vink, naar han skulde si ,,amenu. -
Om skol\,nS orgm1isation og sblling som oplys ningsanstalt mel-
lom 1740 og 1830 vites kun litot, - skriver Hangen virlore. Sko-
lens forstander ell0r "rektor(' , skolemester og "kord egnu var tillike
"aftonsangsprest" , saaviclt skjnnos, og som korrlegn utfrte han for-
mentlig en slags kantortj oneste. Sangopvartningen l aa iallefalcl til
skolen, og sangguttern es dra.gtor opbevaredes - iflge gamle folks
utsagn - i et vrelse ovenpaa skolevrelset. I regelen hadde vel
rektor en underlrer, nhrer (( ; men skolen var i den grad flles for
byens samfunrlsklasser , at samtli ge elever selv under 2 lrere kun
beuyttode et vrelse like til Greves tid , mellom 1822 og 1830.
Skningen var forovrig fri; - der lever end nu (i ottiaarene)
borgere i byen. som ingen skolegm1g har hat.
I 1820 og aareno derefter pleiede de mere formuende folk at
sende begyndere, gntter og piker, til "Jomfru Stutt" (;:J: ]omfr.
Stont), der bocldc og holdt sin skole i don lill e gaard i Nordbyon
rna.tr. nr. 92, der 1m tiih0rcr rnalonnester Lunclqvist (malermester
Rn11i1Jg). Derfra fmfremmedes gntt ernu til "kloldwrskolen" , d. v. s.
den nedre ende av ::;]wlovrcl sct paa hiro haa.nd fra gat,en i matr.
nr. 105, der nu bouyttes av brndevinssam laget, men fr tjente til
borgerskole like t-il midckhdcolen byggeclc::; . (1870).
I vrel set::; vre. ende arbeidet "afte11 saugspresten" med L
eller ::;om den ogsaa. kaldtes borger::;kolen - og sagnet vil vit e, at.
11aar Jrerou i den tmo on de blev hirst et olJ er begynrlte at utdele
tildels meget umilde bebroiclclo;er saa smitt et situat ionen ogsa<L ]Jaa
mesteren i dm1 anden onde av vrelset,. Fra V<r>r elsets nedre (2.
klasse) gik da "bedre" barn over til dets vre ende, l. klasse, hvor
der lstes baade latin og grsk. Dette avan cement gjennemgik
iflge skoleprotokolleu baade konsul Henr. Holst, Laurentius og
Svend Foyn - og professorerne Conracli og Faye.
Skolens nedre ende la efterhaanden formentlig for dagen eu
strre tendens til utvidelse, hvorfor den vre og mindre ende i
Greves tid fandt det raadelig at fortrkke til et mindre vrelse
imot gaardspladsen. Frst i 'l'hurmans tid vokste borgerskolen saa-
ledes, at Almueskolen maatte fortrkke og indlogeres ute i byen,
formentlig ved begyndelsen av aaret 1853, da en 3die lrer ved
almueskolen blev antat, Hans Brun Nss (som var lrer ved skolen,
til han dde 24. juni 1884).
Aaret derefter fik provst Beylegaard sat igjennem en beslut-
ning om at by.Q;ge egen almueskole, idet han med hiere vedkom-
mendes bifald avgav en sognekaldet tilhrende have til tomt, hvor
-202-
da gaarden 262 i Anders l\Iaclsens gate byggedes under skolekom-
missr Laurent.ius Foyns bestyrelse - - og tokes i bruk av almne-
skolen i januar 1857. Her (i forstander 'l'orkolsens nuvrende gaarcl)
var almueskolen tilhnse i 27 aar, indt il Tonsbe1'gs folkeskole indviedes
den 3. mars 1884."
- Dette er altsaa Hougens ord i saken. Han meddeler des-
uten, at de ldste protokoller, som er i behold, er fra 1820, og at
det av disse fremgaar, at der da var 64 barn under overskriften
"himesse" og 60 under "aftensang" . Om dette skal si det samme
som formiddags- og eftermiddagsskole, eller om de 64 er pligtige
til at ske himessen og de 60 aftensangen, derom tr vi ikke ut-
tale os. Der gjres videre opmerk::;om paa, at forsmmelserne var
svrt mange. Anmerkningsrubrikkerne er fuldo av antegnelser
derom. "Reiser til sjs om sommeren", "tjener paa landet', "for-
smmer aldeles", "nsten aldeles", "meget" eller bare "forsmmer" ,
- saadanne uttryk vrimler protokollen av. Videre er eler at lgge
merke til , at der var en eld, som ikke fremmtte til eksamen. Svend
Foyn f." ekspl er ::;aaledes ikke tildelt karakter hverken i 1822 eller
Han skal forresten ikke ha vret noget "skolelys".
Vi kan opsummoro betragtningeme saaledes:
I 1820 var her en skole med to lrere (prest A. 'vV. Grove og
klokker Aasen); do lJolll t til i hvor sin ende av et vrelse i den
11nvremlo samlagsgaard og hadde i det l1ole 124 elever, hvorav
mango var sterkest i "forsmmelser" .
I 1830 fik skolen navnet ,,'rnslJ ergs almuo::;kole". Dot O]Jlyses
ikke, om der er flere lrere end klokker Aasen. 'l'il eksamen er
fremmtt 121, et tal, som nsto aar gaar Jle(l til 74.
I 1840 or klokker Aasen frstelrer og seminarist Davidsen
andenlrer. Barnetallet or 156.
I 1850 er der fremdeles bare to lrere Grnvold og
seminarist Anders Andersen, eler ddo som klokker og horer i Svel-
vik). Barnetallet 138.
Inden 1853 or barnetallet steget til 180, og da ansttes som
trodjolrer Hans Bruu Nss. Dot aar blev borgorskolen "skilt' fra
almueskolen, som lla b lov hus vil el og incllogerecle sig "ute i byen",
indtil den Hyttet ind i sit nye lokale i Anders Madsens gate i 1857.
- Hougen, som korn her i 1859, var ikke videre begeistret for
det nye l okale. Ganske vist var det ot offer, som kommunens mnd
likefrem brisket sig av for at fremkalcle Lamas talmemlighetsflelso,
mon det var, sier han, ,,skade, at J.en var opfrt av utrre materia-
ler og i det hele saa litot omhyggelig, at byens ordfrer (sagfrer
Bugge) klaget over, at "almuoskolebygningen var blit et fuldstnilig
- ."
-203-
levebrd for gamle Wmer" - kommun.ens snPkkor og tommer-
mane!, eler .idelig mn,atte reparere og "plassere noget'' bi.st og her.-
Dernst klager Hongen over elet usunde naboskap mecl et garveri
og "fremforalt don snevre gaardsplads og vrelsornes rumforholJ''.
;,Der synes at vre tat Utet hensyn til det krav paa sundo hen-
sigt,smssige skololokaler, som dog allerorle den gang var r01st av
Hartvig Nissen, Eilert Sundt og skoleinspektr, nu provst i Kri-
stiania, G. Hansen."
Og hermed slutter Hougens beret-ning, som heldigvis er fortsat
av skolebestyrer O. I-Jansen med en beretning om skolens stilling og
utvikling 1860-1900. - -
- - Nuvel.! I den tid, almuoskolen leiet hus i byon (i tiden
fra 1853 til 57) hadde (lon "2 sammenhngencle og hensigtsmssigo
vrelser", for hvilke betaltes fra frst av 30, senere 60 spd. i aar-
lig leie.
Overslagssummen for bygningen i Anders Madsens gate V<tr
2660 spd., en sum, som for sikkerhets skyld avrundedos til 2700.*)
Dmtil to le n1an 1200 av "opspareclo penge.", som sto el i banken , og
de resterende 1700 fik man "laano" av sparebanken. Det var et av
disse hygo-olioe laan " som banken selv betaler baade renter og
b b " '
avdrag paa. Beslutningen ow bygningens opfrelse er av 1855, og
planen er, n,t der skal vre 3 "rummeligo'' og l "stort" vrelse
samt klokkerbohg.
Man trodde vistnok at lut tat godt i og vret forutseende den
gang; men elet viste sig snm-t, at man ikko hacldo vret forutseende
nok. For barnetallet og kravet paa pla.ds steg fortere, end man.
hadde tnkt.
I 1866 var som l rere ved denne skole Hougen, Rosaker, Nss
og K. M. Sorenson (dod som overlrer i Kristiania) og skolens frste
l rorincle, frk. Lind, ansat i 1863 (tok avskecl i 1868). Men disse
lrerkrfter strak ikke til, hvorfor der oprettedes en ny lrerpost,,
der da besattes mod Knut Kyvig, som allerede dengang hadde vret
l rer ancletsteds i 6 aar.
Paa den tid strak pladsen forsaaviclt til, at skolebostyrer Hougen
enclcla hadde famil]ebekvemlighot i 2. etago.
Men barnetallet kedes stadig og fort, og saa maatte Hougen
flytte til clen nuvrende P. Thoresens gaard, hvor ogsaa haandgjer-
ningsskolen fik tilhold.
Men heller ikke ved 2. otages omdannelse til klassevrelser strak
rmnmet lngo til, og man var ikke kommet langt ind i syttiaarene,
*) Efter byfog-dens 5-aarsberetning- kostet den dog 3500 spd.
-204 -
fr d8t blev rent galt. Rnmmene a for smaa; eler er ingen ven-
tilationsapparater, intet lrervrelse, ingen gyrnnastiksal. En t id
leiet man Holte-salen (frelsesarmeens nuvrende lokale) ti l gymna-
stiksal , men saa opnaaddes ikke antagelige vilkaar der Jnger, og
saa henvendte man sig til midrl elskolen om at faa bruke dens gym-
nastiksal. Men det vilde ikke kateket Monrad, og saa stod almne-
skolen bokstavelig talt paa bar bakke og maatte drive sin gymnastik
i godveirsdagene i sit alt andet end dertil skikkede gaardsrum. -
sliter man sig igjennem aarene utover, uagtet det med
hensyn t.tl er saa daar lig, at hvert barn iflge en i
1873 avg1t beretnmg bare har mellem 68
1
/2 og 87 kubikfot til raa-
dighet i de forskjel lige klassevrelser. Paa middelskolen har mazt
over dobbelt saa god plads, og i Kristiania har man paa den tid
200 kubikfot pr. barn.
I ntet under derfor, at der kommer krav op om nybygning.
. Det er antat, at den frste, som mere "offentlig" slog til lyd
1 saken, var lrer Kyvig. Der var her i byen en forening ved
navn "Kyrre", vsentlig bestaaende av lrere, og i den forenings
haandskrevne avis leverte Kyvig en artikel om skolens fortvilede
rumforhold, det usunde naboskap, den daarlige sundhetstilstaild osv.
Artiklen, der var holdt i en humoristisk-harcelerende tone vakte
. . '
en VIS ops1gt, og da lrerpersonalet nogen tid efter sendte skole-
en forestilling, skrevet av O. Hansen, begyndte auto-
nteterne saa smaat at rre paa sig, uten at det forresten fordetfrste
til andet end oprettelse av en ny lrerpost, hvorved man fik
mmket klassernes strrelse noget. Der hadde tidligere vret over
50 barn i flere av klasserne! Desuten blev der ordnet med endel
ven tilationsapparater.
Det var frst i 1878, at byggesprsmaalet for alvor kom op.
J?et aar blev der en hel del forhandlind linger mellem skolekommis-
swnens. form,and, sogneprest Thurmann, ordfreren, konsul Harbitz,
og ar kitekt Thrap-Meyer om, hvordan saken bedst skal ordnes.
Der var forvrig kommet det heldige imellem, at sparebanken
med vanlig velvilje har bevilget 3600 kroner til eget gymnastik-
lokale for a.lmneskolen: da man ikke blev forlikt om ordningen
av dette, g1k belpet md 1 byggefondet og gymnastiklokalet ind i
den projekterte skolegaard.
I virkeligheten blev autoriteterne fort enige her. Det skal vre
en 3-etages murgaard med 23 vrelser foruten gymnastiklokale,
sangsal, kontor, bestyrerbolig og bekvemmelighet for vagtmesteren.
Anslagsmmmen er 65,000 kroner, og den finder man saa lav, at
den sttes op til 80,000.
- 205-
Om hvor den skulde ligge, var der en del uenighet, idet enkelte
holdt paa Mllebakken, mens flertall et vilde ha den paa de gamle
brandkanoners pladf' paa Slotsbakken. Klokker Kjr, som da
var sekretr i formandskapet, fortller, at der holdtes formand-
skapsmte paa pladsen ved Slotsfjeldet. Hougen, som var tilkaldt,
fik ordet og sa: Skolebygningen br ligge paa den gamle. skyehus-
tomt !} Der er det. lunt og godt, og paa den kant kommer byen
t il at utvide sig. Hvis herrerne bestemmer noget andet nu, vil
efterslgten komme til at li over det. - Holtermann , som endda
var byfoged og magistrat, nrmest harcell erte det, og Monrad, som
var bestyrPr av borgerskoleii , for hvilken den nuvrende middel-
skolebygning var opfrt i 1870, var imot, ela han var rd for kran-
gel mellom de to skolers barn. - Da sa Hougen: Ogsaa av prak-
tiske grunde br de to skoler ligge hverandre nr. Den tid er ikke
langt unna, da vi faar en flles skole for alle barn, og da er det
bra at ha de forskjellige bygninger nr hinanden. - Dermed hilste
han hflig og gik. Da saa Harbitz efter ham og sa for sig selv:
Hm ! - det kan jamen hnde, han faar ret.
Det er ellers bemerkelsesvrdig, at Hougen, som jo raget op
over hver mand i byen med hensyn til forstand paa skolesaker, fik
saa liten befatning med byggearbeidet. Han g::t greie og fyldige
oplysninger, men holdtes ellers utenfor og valgtes ikke i11 ::1 i bygge-
komiteen. Det tror man kom av, at de styrende var bange for ,
at det skulde bli for dyrt, hvis Hougen var med.
Man faar av de offent lige dokumenter det indtryk, at det er
sogneprest Thurmann og konsul Harbit-z, som driver arbeidet. Den
endelige indstilling, som er av 14. januar 1882, er forresten under-
tegnet "Georg Kna p, viceordfrer" .
I denne indsti lling gjres der rede for de forskjelligE forhold:
at andre srnaabyer har fliet forbi Tnsberg med hensyn til skole-
lokaler, at byens gjld er bare 325,485 kroner, som forvrig spare-
banken og samlaget vil betale en god slump av renter og avdrag
paa; at kommunen har god indtgt a y sine faste eiendornme og av
vandverket, og at den nrmeste fremtid formentlig ikke vil mte
med andre krav end ca. 30,000 til Andebuveien, noget til vand-
verket og brand vsenet og muligens en del til bryggearbeider.
I henhold hertil foreslaaes da laant paa 30 (forandret til 28)
aar 80,000 kr. til almueskolebygningen. Denne iuclsti lling blev ved-
tat i kommunestyremte den 27. januar 1882, og som byggekomite
*) Sykehuset- hvor Ol e villa nu staur- Yar bncndt i 1871 og
tomten ledig-.
-206-
valgtes O. Herseth, H. Chr. Seeberg og O. F. Isaachsen. Hr. Isaach-
sen bad sig imidlertid fritat, og i hans plads valgtes konsnl W.
Wilhelmsen.
To aar efter var den store bygning frdig og blev tat i bruk
den 3. mars 1884. Det viste sig imidlertid, at da alt var iorden,
hadde "skolebygningen med uthus og plankevrk, varmeapparater
og minerings- og planeringsarbeider" kostet kr. 113,277.88, hvortil
kom en efterskudsbevilgning paa 4000 kr. til forbedring av varme-
og ventilationsapparaterne. Hertil kan da lgges 6700 kr. til an-
skaffelse av nyt og reparation av gammelt inYentar samt til gymna-
stikapparater, mens sparebankens bidrag, 3600 kr., kan trkkes fra.
Alt i alt skulde saaledes kommunens utgifter til bygningen vre
116,400 kroner.
kom - har skolebestyrer Hansen opdaget -- av
en feiltagelse med hensyn til det areal, som skulde bebygges.
Skolens vekst vil forvrig fremgaa av flgende tal fra de nvnte
skoleaars begyndelser:
I 1860: 238 barn; 23
1
/2 pct. forsmmelser; 3 lrere (Hougen,
senere .bankbokholder N. G. Raaum og H. B. Nss). Samme
aar oprettedes en fjerde lrerpost, der besattes med K. M. Srenson,
som fik 175 spd. i ln. Kommunens bidrag til skolerno idelhele:
Til borgerskolen 350 spd. , almueskolen 205, sjmandsskolen 125.
haandgjerningsskolen 70 - tilsammen 750 spd. '
1870: 500 barn i 14 klasser. Tidligere 5, fra nu av 6 lrere;
desuten en lrerinde, ansat i 1863. 23.9 pct. forsmmelser. Der er
fra 27 til 51 elever i hver klasse. Paa byens budgct for 1870 findes
opfrt til skolevsenet 1500 spd. , men derunder intet til almueskolen.
Derimot findes almueskolens lrerln opfrt med 952 spd. - under
fattigbudgettet!
1880: 500 barn i l 5 klasser. 7 lrere og 3 lrerinder. For-
smmelser 8.7 pct. Byens andel i skolovsenets utgifter 5818 kr.
Dertil kommer l nningernc til almueskolen, kr. 9360.00, -- - op-
frt under fattigbudgettet!!
1890: 876 barn i 28 klasser. 7 lrere og 10 lrerinder. For-
smmelser 4.s pct. Kommunens bidrag til skolen er opfrt mecl
20,950 kroner, og nu figurerer den ikke lnger under fattigvsenot.
1900: 1182 barn i 42 klasser. 12 lrere og 23 lrer inder. For-
smmelser ca. 4 p et. Utgift ialt kr. 56,068.61 (derav lnninger
kr. 48,488.00), hvorfra gaar statstilskud kr. 12, 791.80. Altsaa korn-
m1mens bidrag kr. 43,266.81. (I 1895 kostet hvert barns undervis-
ning kr. 36.08, hvorav faldt paa kommunen kr. 28.34).
Paa dette tidspunkt var den store blit for liten, -
. '
- 207
Raa meget for lit0n, at 294 av dens barn, 10 klasser , hadde n<aattet
anbringes i midtlolskolens bygning. Det kommer naturligvis for en
del av, at don nye ordning krver, at alle barn skal begyndo sin
skolegang i folkeskolen, men ogsaa uten elet vilde don ha vret
for liten.
Ved aarhundrcskiftet hadlle skolen et personale paa 12 lrere
og 21 lrorincler. Av lrerne, som <la var, er K arlsvik flyttet til
Kristiania, .J ohnsen er blit krrmer, Haugseth d<le i 1909 og Kyvig
i ] 911, Slmtvoclt tok avskocl i 1913. G 11 ye lrere or ansat istedettor.
Av de 2llrerinder fra 1900 har 8 forlatt skolen, mens 14 nye
or ansat istedetfor.
Efter
1865
1875
1885
1890
1895
1900
skolebestyrer Hansens beretning var der i
379 barn,
541
705
876
1052
1182
34.:; pr. klasse,
36.1
33.r;
3l.s
31.9
28.1
kr. 10.22 i utgifter pr. barn
- 14.66 - ,., -
- 20.78
- "-
- 23.57 - n-
- 36.24
- "-
- 47.44
''
I skol eaarot 1913-14 koster hvert barns unJervisntng ved folke-
skolen kr. 73.81.
Hvad man aJtsaa ved aarhunclroskittC't fi j)ekulerte paa, var dotte:
Hvordan skal man skaffe skol en den placls, som dons utvikling nd-
vendigvis krvor? Den f:onigo skologaarcl klarte sig (saavidt) i 25,
<l en nuvrende var "ovorbofollcet", da 15 aar var gaat. Men bortset
fra, at man i 1003 av Svend Foyns bo f'ik det garn lo "Minde", som
med noksaa store utgifter blev revet ned paa Mollebakken og sat
op igjen paa Byfogecllkken, skaffencl e 8 klassevrelser, maatte man
vente i 30 aar, fr man fik ny skole, den, som nu snart er frdig.
Den nye skolebygning, som efter en av arkitekt Fr. Pettersen
utarbeidet tegning, opfores efter det saakaldte en-sidige syst em, det
vil st: med vrelser bare hl den ene si<l o av korridoren, er i vinkel,
saa vrelsGmo kommer mor. sydst og syclve:;t, en placoring, som
gjo r, at. de alle :faar sol. Don er i 3 otagm og indoholcler 20 klasse-
vrelser, lrervrelse og lcontor. I kj lder-etagen or <ler en stor
spi sesal, maskinrum for contralopvarmning, waterclosot m. v. I 0n
stcl ebygning er der gymnastiksal og letlighet for vaktmesteren.
Det hele betegnes av fagfolk som et mn storanlg. Bare for
at nvne en slik ting som, at. barnas ti skal ha plmls i korridoren,
at der er vaskeservant i hvert vrelse. fire i hver korridor og drikke-
fontne.
Dens kostende blir omkri11g 215,000 kr. , hvortil kommer ea.
20.000 kr. t il itt\<'nlar.
:d08
Bygningen opfres av bygmester Claus Hansen og murmester
AaslaDcl -Fra Kristiania, centralopvarmningeD av Sunde & co., mens
de sanitre anlg er besrget av H. Henriksen, Tnsberg. Den skal
tas i bruk efter sommefrerien iaar. -
Fra Haugens ucl var O. Hansen kst ..
bostyrer ti l 14. juli 1895. Fra tla av var
rnidrlelskolons bestyrer tillike folkeskolens
inspektor mod O. Hansen som overlrer.
noHo forholcl ophrto, da mitlclolskolen fik
gymnasium og bestyroron blev rektor.
Efter llen ticl or Hanse11 skolens bestynw.
Skolobostyrer Hansen er fu<l t i Are-
mark i ] 848, var frst lrer i Svelvik
lJWll ansattes saa her i 1873. I lopet av
disse mange aar har han vret, sterkt be-
nyttet i kommunens tjeneste og <leltat
Skolebrstym Hrmse11. mo got i foren tngslivet, navn lig i arbeider-
foreningens.
Skolens ovrige lrere or (ansttelsesaaret tilfies for hver
enkelt):
Sov. Kjr 1885 (ved milldelskolen fra (:)9), Joh.s Birkelan<l 85,
H. O. Bjrge 85, Kr. B. Bjorge 92 (hadde fr vret ved husflids-
skolen), O. Dragseth 95, Olav Berge 99, K Olstad 1903, T. Orm-
haug 1904, Poter Bergersen 1910, Elling Haugland og W. Ottesen
1912 og Jacob Eide 1913.
Lrerinder: Fru Inga Skatvedt 1879, frknerne Elise Hytten
80, Bertha Hougen 84, Leonore 'l'araldsen 85, Helene Luml SG. Ma-
ren Gjertsen 87, Marie Andersen 89, fru Anna Hangseth 92, Char-
lotte Raaum 92, frkne K. Arntzen 95, Valborg Koss 95, Inga Tor-
kelsen 98, Ragnhild Berg 98, Matty O:ftedahl 1900, Inga Jacobsen
1901, Hanna Jacobsen 1902, Ninni Fagelund 1909, Asta Bjonn0ss
1909, Kate Johnsen 1909, Elisabeth Holmgren, Astrid Conrad i og
Gudrun Nilssen 1910, Ingrid Anclroson 1912, fru Annette Krog, frk
Elise Jacobsen og frk. Signe Pedersen 1913.
I 1913 var det gjennemsnitligo barnetal i klassen 28. 1. Hele
skolens styrke er nu 645 gutter og 681 piker, 1326 ialt, Eorcl olt-. paa
48 klasser, noget under 27 i klassen i gjennemsnit.
Lrerlnningorne har vret jevnt stigende.
Det sidste egentlige lnsregulativ, som er fra 1910, stter lrer-
lnningorne til 1400, som efter 3, G, 9, 12 og 15 aars tjeneste stiger
til 2800, hver gang med 280 kroner. Det sidste aldorstil lg or av-
hngig av mindst 6 aars tj eneste Ler og skolestyrets anbefaling. -
'
-- 208 -
(Efter elet. tidligere regulativ steg man bare til 2400, idet stignings-
bolpet pr. 3-aar ela var bare 200 kr.).
Lrerincler fik efter elet nye regulativ 1000 kr., stigende til1700
efter 15 aar, idet stigningen var 140 kr. hvert 3-aar. (Fr den tid
hadde de bogynclt med 900 og faat 1300 som topln).
Til <lisse lonninger kommer et midlertidig tillg, som er bevil get
av det nuvrende bystyre, 200 kr. for hver aarlig.
-- Efter de gamle skololove var det skolekommissjonen, som i
frste haand skulde ordne mecl skolens anl iggonrler, men efter lovon
av 1889 er det skolestyret.
Det frste skolestyremte blev holdt paa raadh usot den 7. ]an.
1890. Tilstede var:
L konsul N. Bugge, valgt av formanclskapet,
2. skomaker T. Garnaas,
3. telegrafbestyrer H. Syvertson,
4. doktor N. Dannevig, - de tro sidste valgt i bystyremte G. sep-
tember 1889,
5. kst. sogneprest .J ahnsen.
Byfoged Garben deltok som magistrat.
Til formantl valgtes pastor Jahnsen mod 4 st. og til nst.for-
mancl Syvertsen, likeledes med 4 st.
I juli samme aar fratraadto J ahnsen, og den ny o sogneprest,
provst Ellefsen, blev mod 3 st. valgt til formancl I septbr. 1891
inclvalgtos kjbm. Henr. Johnsen isteclotfor skomaker Garnaas, som
da var avgaat ved dodcn. Ellefsen var formall<l fra 1890 til og med
96. Nstformnd var Syvertsen, clr. Dannevig og dr. Christiansen.
Don sidste forrettet som f01mand under provston:..: sygdom.
I 1897 blev pastor Bredal valgt t il formanet og vcdb lev at vro
det til i 1904, da provst Knudsen overtok Dr. Christiansen hadde
hele tiden vret nstformand og ogsaa forrettet en tid under Bre-
dals sygdom. I 1902 blev de kommunevalgto medlemmers antal
f01oket fra 4 til 6. - I 1905 blev telegrafist Hyens formand og
fortsatte til utgangen av 1909, da han avlstos av dr. A1'entz, som
derpaa var formand i HllO og 11, hvorefter Hye11s paany tiltraaclto.
Nstformnd i denne tid har vret dr. Arontz og postmester Ebbe-
son og i de sid sto fire aar provst Am oson .
Skolestyrets nuvrende medlemmer or dr. Stonclal, valgt av for-
mandskapet, og valgt av bystyret: Underfogotl Garnaas, faktor Gul-
brandsen, Ant. Jenssen, fru Hvistendahl, Hyens og Syland. Op-
nvnt av biskoppen: provst Arnesen. Lrernes roprsentant: klokker
Kjr: Lrerindernes : frk Kristine An1tzen. DosutPn skolebestyrer
Hansen og magistraten, begge uten stemme.
14
- 210-
BorgPrskolen optrr fra 1853 som egen, sel vstndig skole. De
bestyrere. :-;om Jet i dennP forbindelsP er av intrressP at nvne. 0r:
Katokot ,Jacob .Jacobgeu, fo1lt lH04, lJPfltyror fra. 34 ti l 42, Ja
han blcY sognt>prcst i SPm: nnlfor er hor 1838, 30 og 41 : dod 82:
Ka.tckot \ V. \V. Dietrichson {ra 43 til 48, da h a11 fl ytt.d ti l Shi.Y-
iLilgPr ; Rcnen sogneprPflt i BonP, C' 11tle'digct 82:
Breclr 1'/wrmann, f1lt l.Hl6, kat<'ket h er 18LJ:! ) til Gti. ,;ee lt<'l"e
herstrdR :fra 71 ti l 80; dod fli):
Soren Chri stian JI!Iounul, to1lt 1817. J.:.att' kd Em 67 ti l !)l: eJ,HI
00. Monrad var saalNi e::; den av /Jmyrm.,kolmtH
DPn Lmvren de slcolPIH'styrer, kand. re<ll. .John 8o.1Jl rmd, fu cl t. i"> l ,
tiHraaclte i 01.
1 1870 bestorl l rer porso11alP.t foruten av bef:ltyren'n, k a.t.PkPt
Monrad, av de theologisk<' k andidate r .Toachi tn Byt', H. F in eh. 'rh.
Crger, kanJ . filos. H. A. Kjo::>ter ucl og S<' llJinar istorne C. Braarud .
Nils Krog og Severin Kjr.
Th borgerskolen det. aar flyttet ind i s in nuvren1l e gaard
(byggekomiteen var kapt. Valeur, O. C. Berrum, G. C. Hansen, J. \V.
Balchen og kateket. Monrad) var barnetallPt mollem 173 og 170, og
1la begynclte don at. omdannE' sig til mi clcl elskol o i medhold av loven
DI'HJJP
11
omdanne.l';c'" paagik i 4 aar, indt.il uveJf:ltP kln.::>sl' eLt
VM OJJ'i<tt.. Fra 1875 av hoter llen " midcl elsko lot'. og samnw an r
holcltes <lon frstE' midclelskol0cksamen, til hvilken fremstillc>t. o; ig
':2 elever.
T 1895 gik dem kommunaln pikeskole (ogsaa midclel::>kol 0) ind i
middelskolen, i hYilken anleelnin g der lJliY hyggrt paa bygning<'ll
for ca. 60,000 kr01wr, og i 189G begynclto slo ifni11gen av
klasserne.
1 1900 begynclte skol oaaret. mNl 1'23 gnttPr og 113 pikPr, og el er
bl ev igangsat en fnrst0 gymTJasiPkl assP, l1 vordtor 0ksmnPn arti um
for forstP gang hlPv holdt ved sko len i 1!lOB. Aidi'll den tid lt nr
8() uli'VI'l" tat n.rtiLun. GO paa rc;t llinjeJt og '28 J>H<l d<' ll sprogli g- hi :-;to-
riske linj e.
I 1913- 14 0l" d0l" i mi1ldPlskoh\ll 304 ole-ve r (149 gut.t.t'l' og l i">6
pike'!"), i gymnasid, 5G ('20 gul-ter og 27 pik,r). AnLal lc l av kl no;ser
nr i miuclelskolen 11, i gymna::>iot 3.
Skolens l rere er:
. John Soyland, ammt Jt e1 1801, rektor;]\. Ell)i l ()];;eJt , 70. ewn-
henr: N. Ridcll' rvold-.Ton::;Pn . 87, do.: Ka1l Tl1. :::khiun1, do.:
.Jonnt.han .J oltnson, 95, vod p ikl>sknii'Tl R!), do.; Gnrlmrcl G. G. Gl iJer-
H<' ll. 1!)02. do.: .Johan ' !'. :Berg1, ()!l , ciCl.: Nvt\l"l"l' Bruun, ] L, Ril-
ren l:iuttrew, 12. 1lo. ; J ohau Y old , lB. du.: G. F orcllliancl Eojahll ,
- 211 -
1805, VPcl pikcslwlell 80: \V. R y( FloL"C'ntz. (1"\yttc>t t-il
snml 1Dl4). T :-;loid uncl<lvis<'r dPsut-. <'11 1\ 1. B,iutg<' , henr vc>cl l'oJk,-
sko l on.
Sknlnm; ln' rindPr Pr:
.Jedt;tlllll' Sill<ling, nmmt, Ill'!' v,d pil\<'.'<koiPll :-;om lltsl_\' l"<'l:_
indt R!l: Marin E. Umnagcr, \!;), Vtd Jlik,:-d,oltJI (liga ' l'IJr,llld-
seli. !15. do. q4: l:littlt.)''l'lnw. 05. do. Aagot.UutHIPrsn. .. S! l:
'Dorill-.hea M. IJLL!ld og 'l'ltonlis ])nntlC'vig. 1 Lltlllirvis<'J"
uhn Astrid Conrn.di, l.:orPrin(lO \' Pd l'olk<'skohJi.
NkolPhegP 1'1" 'l'lt. s Anent.z.
Skol\'n;; huclget 10.1B- l.\: ('l' tiR.GOO krmwr, ltvomv kr. 24.700
shttslJi dr<l g. kr. 2L<Xl0 ::>koll'jlC'ltgn og kr. 2'2,! l(Xl kotnmtut!'l-il:::;kucl.
Hver Pluvs uncl<rvi:-wing Vt d dt'll ltui<'n' nllll!'ll."kolD kos!-.n1
l<clt::> in,Jt en. l!)() kr .. ltvorav tler fald1r cn. (i3 kr. paa knntlt\ILLI<'ll.
Andl'e skolel'.
'l'onsb c rgs off. :-;joma, ncls s kol(_
lwgynclio :-;iu virb;omhc'l- l. 1\0YC'mbrr cftPr at skolem; nndt'r-
v is tlingspla.n var blit [a.:-;t.sla.n.t don 2!1. oktober. Rom l"orsklrN Yar
ansat skibsfr0r J. Gran Nicofai8ell og ,;om andot tl rer ;;kibs[orn
(-Jomg Knap. Skolens lwstyrdse bc;;tod a.v ka.tcoket, R. Chr. Monracl.
fommml. skibsforer Joh. Colll't JYii"illcr og skibsrctlor do to
np 11 <1'VIlt av kommmt os t.vrot. og dcn tnil.i e marincdopa.rttmPnll'l.
Lolmln var lPil'L i IIoltlJ,.; ga.ard i ICtmnwgaku.
-1 el!' l"orlopttl' i">:) flfll" hn.r skolLJt lmt, f()lgcndc fur;-;tPironn:
] 850- tiO skibsfrcr .J. Gran Nicolaisen.
li)li0- 77 kapt ei n R. Kli1tgPnlwrg. naar
nndta:-; i l KCil. ela Nicola.isc n Yikarierlo.
1K77 7t3 sbbsf. Allnm fra DramnW\1 .
1H78 - 83 prcmicrluitna.nt Gran.
Platon.
kapt ein Trygve Hol;.;t.
Fra 18!=19 har kapt. C. N. 8tnrilyet
vret frstelrer og bostyrer, hvil ko sti 1-
lingl'r h:-m flem,l <' l l's .
nl' siynIO'i',; l'ormH\IHIIIn.tl'<dg!'tldl' \';tl,l:
11-:;00 - ();3 kateket lHoma.ci.
J8(i3 (iSJ premi AJluitmwt. Valcm.
Otto.
1871 - i-\:) kRpi. n,o; locl so lclcnn. Klue k,r.
18813- 87 sbbsrecl er "Ll.H _:I.l nnsen
-212 -
1897-99 skibsreder Georg Kna p.
1899-1900 lodsoldermand Schlytter.
1900-04 skibsrecler Hjalmar Red.
1904-08 A. Brechlin Andersen.
Fra 1908 inclrulleringsbetj . Alb. A11derson.
Fra 1884 har klokker Kjr vret skolens kasserer og regn-
skapsfrer.
Allerede i december 1859 ansattes J1j lpelrore i norsk, engelsk,
regning og skjnskrivning med 10 timers ukentlig undervisning i
disse fag.
I 1860 var der ved skolen ansat 4 lrere i navigation. I 1864
oprettecles skolens skipperhlasse mod undervisning i norsk, engelsk,
handelslre og sjret og senere maskinlre. I 1873-74 var elev-
antallet steget til 126.
I 1882 flyttet skolen ind i kommunens gaarcl paa Mllebakken.
Fra 1894 er der undervist i sunclhotslre og sykepleie, fra 1907
er vocl lov inclfrt tvungen skippereksamon, hvortil skolen har eksa-
mensr.ot, og fra 1908 or der srskilte kurser for kystskippere.
Fra l. november 1909 blev der i forbindelse mod skolen oprottet
kontro]kontor for skibsinstrumenter, og fra 1910 drives skolon aarot,
rundt med bare en kort sommerferie.
Da skolen i 1909 feiret sit 50 aars jubilum, hadde don til
da alt ialt dimittert til eksamen 1412 elever. Efter den tid er der
kommet til 105 skippere, 180 styrmnd og 40 kystskippere, saa an-
tallet av uteksaminerte elever alt ialt er 1737.
De offentlige bidrag til skolen bestrides av staten med 6250 kr.
og av kommunen med et tilsvarende belp.
Det er sikkert, at skolen staar fuldt paa hide med landets
bedste sjmandsskoler.
Dens lrere nu er: O. N. Stranger , ansat 1899, Chr. Horgen
1898, H. Berner 1901, Alb. Kvaase 1908. Des uten underviser dr.
Arontz fra 1897 i sundhetslre og sykepleie, Olav Berge fra 1900 i
engelsk, B. O. Hyens fra samme aar i handels-fag og norsk, J oh.s
Krger i sjret.
Skolens bestyrer, kaptein Christian Nielsen Stranger, er fdt i
Tvedestrand 30. jan. 1871. Gik tilsjs i 86, begyndte paa sjkriO'S-
skolen i 89 og blev vpl. officer i 92, mon gik i 03 tilbake til h:n-
delsflaaten og var tilsjs med seil- og dampskibe til i 1899, da han
ansattes som bestyrer av sjmanclsskolen hersteds. Har vret for-
mancl i sjmandsforoningen og er nu medlem av bystyret ..
- 213 -
H u s El i d s s k o l e n.
Den b<'gynclto i 1874 pa.a snokker!ll ester Chr. Borgs ;erksted i
Fjrrlingon, hvor nogon gutter lcom sammen for at lro trsloicl
]h)S Berg. 8likt llctcl<lc man ikke vod skolerno dengang, og skolen
bl ev d erfor ot slags offentlig institution - bl. a. mod bidrag av
brn rltJvinssam l agot. Bestyrelse for skolen blev grosserer Lauritz
Ho:fgaanl , skibsreder Olsen, Kalclns, og klokker Hougen. Berg bl ev
for skole1Js regning senrlt til O. Th. des husfl idsskole i Drammen
for ved et 3 manneclors kursus dor at ]JOrfekt.ionere sig som lrer
i faget.
Bestyrelsen kjopte cloreftor rlon paa Mllebakk:en staaenclo gantle
rnn e, som oprindelig hadde vret fattighjom, men som nu eicdos
av gamle Hans Wall0e. Om denn e eiendom melder panterogist ret,
at Hans Walle i 1826 fik auldionsskjto paa den halv(Jol av mll e-
huset og voirmllen, som tilhrte Anders Lindahl , for 611 spd. Det
gamle hus blev revet ned, og ot nyt blev opbygget i 1875, hvorpaa
husflirlsskol cn bogynclte eler med Berg som bestyrer og mod et par
andre lrere, nemlig snekker Malrnoe og kunstclrcior Knudsen. Des-
uten undorvistes der i skomakeri.
l 1881 sluttet Borg, og bostyrorstillingen blev overtat av Kr. B.
Bjorgo, foclt i Soljorcl i 1859, seminarist fra Kviteseid, med Malmf1'J
og styrmancl O. Christensen som medlrere. Bjrge fortsatte 1n ed
forskjellige lrere, incltil folkeskolen som flge av den nye skolelov
optok slid som fast fag i 1892, og Bjrge blev lrer eler.
"Husfliden" hadde 3 partier a 2 timer daglig. JYiicldelsko lens
elever beta] to 4 kr. maaneden i skolepenger.
Bygningen blev saa ovortat av barnehjemmet.
-- 21-1 -
:-; 111 e ri s k,,l <'1 1.
Eft.PJ' iniLi;d iv av t'lt dPI av lJ,Yf'IJ" skilJsJn,lPrl' indsLi]l-,, ftlrJJI:J.nd-
sk<qwl- i mrde dl'11 1:2 .. i<llt. LH!lf) pan, al d<'l' skuld <' oprd trs 1'11 st.w' rL-
1-i koiP hor i hyl'n. 1nd,.;t-il li ngen l1lrv VPdtat. og hl sty rt' fm slwl<'ll
\'algt-I':O f' l<ihm<lPr Sov. ThoJst e11sen, formand, :-;kibsrocl<r Carl Aug.
Nil son og hotPivort Henriksen. JJN <tvholtlt-, to knr:-;Pr i
v i11h"lrl13lvaard,, lnrPrt paft 3 nutanodor. Rom lrrr nnsaUo,.; P. A.
l'edersen 111 !'d <'ll lon av (i()() kr. an rli g, l1vilkPt var st.nJP1lS bidrng.
llr11 fOl'rig<' fnttiggaard IJlrv av koJJllllli1H'1l stilkt- h l tli s pos it-iOJl l'rit.
Da Ht'llrikst'n i l8!l7 l'lyl-,(-1'!- l'm hytn, bl Pv shiJSI't ' d<' r H. 'J'. HauH
i111lvu.lgt, i lwHt-yr<' ISr'n , og i D!J !Ji nv H. A. Bery valg-t-. t-.il [onnuJltl
dt.pr Thon;h-n:-;nn.
8aa hlt'\' Trud vnng solg t og stat-.slJidragd. Jlt' dsa t. til [)()() kr.,
hvorfor lwlllllllllH'lJ l'nl!llt al lll<tarb lwvilg<' Lj()() til ltus lti <'. Nkolc'.JI
fik da i pt(- nar tilhold i l'ru l{aSJJlll HS<' II S gnard paa, Nndr<' langg;tL<' .
l1vornft, nr d!' n l'lyt-t-1'!- t.il l'. A. P"donwm; gnanl Vt'd Hot-.orvet .. lt vcl l'
dPn fmmd<'lc;.; ('1'.
llllicll!'l'tid uhtrlwidd, Pil ny pla11 [or landet-s sltl<' l'l-
skolcr. og l'orh oldt 'IIP i'tJrlt lllt'd sig. at, P. l L Prtlnst' ll OVt'J-t-.ok s ko-
lt'llfi drift. 1110t aL hm c lP -1-\){) kr. aarlig av koii!Jill1110I I og Rlah,;lJiclragd.
'l'il fonnund i lw";Ly lc \];.; on O]JltvnLn rlepartomf'nt, ot. kapt.ni11 Wilh.
ll 'illw!msen, t.il st_y n'Jilt'dl nJJJ valgte by;.;t-,ytcl-, lml<PI'IIl<' St-.Pr Ado l{ l.aJ'-
S<' II , og s_ioJJ iall dHfo r!'n i nge11 valgt-.c' kapt-.. L. A1HIPrS<'1 J. DoparLt'Jll('Jd d
tljlll a'vnt P ::;o1 11 C<' ll HOL' Un.rl Aug. Nil;-wn og da lwn var clod , Jmpt.
L. Al](lcrSt'JJ, og KillillgRtacl blev styn'Jlll'<iiPm. - Honore. har lmp-
triJI H. A. J1fe.J;er vrl't, l'oniJ<LlHI , og Hl! OI' IHtvlJUfogocl Borge det-..
:::l"klltll gr n t.il sko ll'n ha.r vn.riorPt. ol'tf'l' tidor11t'. I gmlP t-. idcr
IIJf'd ston' hyr<' r !tar dPn vret minrlr<' oml i de chmrlige ti(lrr. Jkr
rr i dl' 17 aar. skol<'JJ ha r virket., uloksaJIIinert Piler gjonncm-
s nit-lig t; lll '. kun-l ll S.

-- 215-
D P11 t Pkni s k P aftr11Skule og h <t1J(leJsskolPJl.
TonsbcJ'fl-' tel.-nisl.-e a(rensknle s i11 virl<sumhet. l. oU.ulwJ
Den 1'1' Pli :1-<Jilrig skol<'. U1JdrJviH11ingP11 var imltil i 1!11:2
tl t' it paa lmtan<'tll'l'nc oktobnr - JJmrs - alrsaa G rJlaaJlr'tltr. Jll PIJH dtJJ
JIU <'l' 8-Jll<tHllf'tl li g - fm l. sPpt.IJJ'. l,iJ :)0. ;tpril. LO nntl<rvisniJtg;;-
tiJII Cl' pr. Llkr. - l.J ce 1or GO "/o av hLHlgottrt. EIP.v;ml.a ll d ,
har svingd. fm 4-7 t.il 74-.
l'orste lJ<'slynlisl' IHs totl <tV kn pt Pin Nr' IJI-.) a('ohsrn. l'ur-
111<11111 , k_ioiJIII<!,nd .Marth. l-lansen, vrkSIII! 'Nlt' l' K. ljudv. Hr' nrikf'r' JJ ,
IIJail'l'm<'st .Pr Jtolllltllg og rl'ld-.or snJJJ var :-;lwlnn ;-, lw:-d .y n'l'
del l'"rst-.n anr. St'ltl\l't\ blcv Bl'nlf'l' IJ slyri'J' , og 1'1 a
1
11 l!)];) l1nr :-d-n,cli-ikontlui<t-.JJ' PC't-t-<rsrn Vcnni- sko]f'Jii-i lw;.; ly r<'l'. Nlw-
IPns ovrigr lrrn' var i sidsh aar: Lng<'niol' Hld-tPll. ovtrhor''i' lkrg1'.
i<L'r''r O. Bnrgf'. lco nr Kr. H.iorg<' , k;qJtcill -Wiort'IJtz og t.P lgrafisl.l-:l yc JIH'.s.
11liV<lil't 'lHic lwst. y roiN<' cr: J Ir. .Jol1. Nt.<'Jltlal , l'orJII<III'I.
rl'ld.or N"ylaJHI, tlis1Hil11' ld-, lJarald HnJJI'ibwn , vrk:-;JJl!'slt'l' MarLhim;tll
(tg ;.;larl"lwndukl-.,,r Pl'lt .cl l' i-;c' JI . Pr: 'l'Pg ni11g. l'c 'gJtiJig
tlg li!HLr'lllat.ik, lllCllmnik, r_y,.,i_ k og bokholrlnri.
'l'onsbergs hanrlelsslm/e r' r t. ilknytt<'t- 'J'nnshnrg;.; hk1 1. -aft,JJHiwl
Uiltlcr sam111 0 bnstyrnll:ln mod ti ll g av Rkibslmgl<'r BPrlJoiJI r1p;
kjnbnmncl Cftrl H_j(jrnskn.u. 1Jns l-.y i'C'I' l'r Jlll sbtrl;.;knnclukl."' '
Pct,t<'I'SCII. (1v rige lron' or konto1r;hf'l' H. Alll lcJ'Ht'll, IHtlllcka:-;s,'J'I'I'
lUoJJ SOll og tolngr<Lfist Hycns. Skolen rr uv dcpart-C'IIII ' II-
td, og harlrlo s it forsto skoloaar 1H07-08. Don or r n :2-aarig sko le .
Elnvantall ot har vret 30, ti lrkls litt over dette tal. ;--)kolenarl'l t' l'
l'm l. oktobor til 31. mars mod 8 t.i 1n orl:i unclnrvis1li11g pr. uke.
Fagenr er: Boklwlrlori , handolsregning, norNk IIL<'d hmld l' ls-
lwrrospondanco, samt engelsk.
Utgifterne clkkes h elt ved bidrag fra sparclnwk. Sft llliHg og
handelsbanken, kommunen og skolopenger.
Begge skoler har gratis lokaler i don hoiore almont>kole.
Disse skolers bestyrer, arkitekt Freclrik PetteJsen, r 1 fmH i 'l'miJJ,.;r,
\l. juni 1877, blev ansat som assistent ved stctclsingcn icnlwntoret liN
21. juni 1901. stadskonduktor l. juli HH3.
- 216 -
Sj.ofart .og fangst.
Der er i et tidligere avsnit gjort rode for, h vacl byen hadde av
skut er i begymlelson av sekstiaarene. Unclersoker vi saa skibs-
registrct for 1870, vil vi findo betydelig fromga11g.
Gustav Coumd ]Jansen har uLv ideL Le-
driften. Han har "Ariadne", "Chapman n",
"Fjerde November", "Jan .lVIayn", "Nord-
kyn'' og "Refonclo''.
J. H. Chi:otiansen har "Caroline", "Chri-
stina ((, "Fem brdre", "Nord man el '', "Polar-
stjernen" og "Skjold". Han hadde et be-
tydelig skibsLyggeri. Et eukeH skib kunde
].;:oste op til30,00U spd. Skibsbyggerietfort-
sattel:l , ti l jernbanen kom og eksl>n)jH'imte
tomten i 1 8 7 ~ 1
Og "L. Dahl m. fl. " var blit stor
L rws Dahl. skibsreder
"Dahlejagta", som var et veJkjemlt farti baade her hj emme og
Danmark (den gik 13 tmcr om aaret med A. Hansen i:lOm .frer ;
han baade seilet fort
og fli fort) hadde
faat mange i sit flge.
Tingen var den, atsn-
nen, Thorvald Dahl,
hadde vret i utlandet
og sat sig ind i bedrif-
ten, var kommet hjem
med for etaksomhet,
og den gamle hadde
penger , - snekkeren
fra Ramn s hadde
samlet sig myntsorter
i byen, og man slog
sig paa skibsrederi.
" Josefine", Dahle-jagta.
I 1870 hadde firmaet foJgende skibe: "Atlantic", som fartes
av Sev. Thorstensen, ,.Havfruon", ,,1-Iebe", bygget paa Ns i 1868
"Idun'', "Junior" og nOscar". Av andre skuter, som firmaet hadde;
- 217 -
kan nvnes "Lamartine", "Ida", "Salo",
"Lincolnshire", som for1i l:lte verl Bermuda-
erne i 1881, "Foldin" (sammen med \Vil-
holmsen) og .lVIosos" samt Clara" som
'' n '
kjptes av Olsens bo i 1883.
Thorvald Dahl gnmdla ogsaa den
hvalfangst, som firmaet N. Bugge senere
drev, idet han dannet Victor-selskapet mccl
I,auritz Berg som bestyrer i 1882.
Men el on strste av i:lkibsreden1e er
paa dette ticbpnnh nt vibomt A. B. Bull
J >aa Fagerllei 111 . Thor mlrl Dahl.
Han bygdu
11
VVillH: lm Tell ' og ,
1
'1\e br0cl 1'8'' ''') paa Vall , me11
A. B. Bull.
flytt et saa til N ter i 1861 , og der o p-
frt e han elen store gaard, som overlrer,
stortingsmancl .J ohnson nu har, og som
provst .Jacobsen ga navnet "Fagerheim".
Necle ved stranden, hvor der enclnu stod en
gammel brnderibygnillg (antagelig den,
som lienr. StoltenLerg skte. om at faa an-
lgge i 1821, se side 62) anla han et stort
skibsbyggeri,som ikke hrte byen til , ela
byens utvidelse frst fandt sted l. januar
1877, men som allikevel var av betydning
for byens nringsliv.
Det frste skib, som A. B. Bull bygde
P
aa Fagerheim, var Lindsay.. derefter (i 1864) Formica" stor og
1i i " '
L
"Hvding '.
"') Deu kom H. Henriksen til Vall for al smie ti l.
- 218 -
beromt sknt.e. besl.emi for langl'arL. ,. !Invd ing", som t.o ganger fm te
emigrant er til New Zcalattd. lwl'mgtd <LV \'(\dlwmJtl('ttde myttdiglwt
i Dm var endel emigranter ltod'ra, mon d<'
lra ovenfor Deu blev den 0 110 ga11g [nrl av
ku.pt. Berg, som var Bulls sYogur. don <tnrieJt gang av bq>l . Nonluy.
Videre bygcln lmn "Giarns ' i JHliR og aaret. efter .. Oio .Moll('J"'
t'Olll av skjm11wre aL vawo typisk 'l'ousberg-skule frct riL'II tid,
"Ole Mller".
VJllmi(H dLer <'Lt <LV clwl'entu [or (kl. slure !'inna Pc:m-
broke & co. i Lmtdon, med ltvem Bnll i livlig !'oJTe(llillgsl'or-
biudeJse, og som hau kundo takke for, at hau fik sine skiber inc!
i Lidem.; bedste fragter paa Australi<t, Peru og Kina.
Det. fortlles, at rla,
11
0lo MHer" skulcle avsLed for l'orste g<t11g
i 18()9, var den -- som ogsaa billedet viser -- ikke frdig. Mon
avsted slmlde den, og avsted kom den den november merl 14-
mands bestning og clesnten smed Tallaksen med kone og to bant,
som skulrle til Melbourne. Smed hadde de ogsaa god bruk for.
Under skengt arbeide kom efterhaanden takkellagen paa placls. og
elet blev en gjild tur paa tre aar. Vor A. B. Bull var endda med
onkels skute paa den tnren.
I 1870 bygde han slfangeren ,,Geyser og derefter
11
vVi lhelm
'l' eW' ur. 2, (den frste var bygget paa Vallo, men forlist, og ind-
kjpte ,,Broderlandet" fra England, Norges strste skib paa den
tid, frt av kaptein Riegelsen. Og endelig bygde han lystimtteren
11 Rosans", som staten senere kjpte til oploclningsfarti for den
geografiske opmaaling. Av indkjpte ski be hadde han desuten
11
Lastdrager' og
11
Loclsen .
- 2Hl-
A. B. Hull , som var [odL i Tnnsborg i 1813, (sn av Lar,;
Bnll , som st>ncre Jlyt-ll'l til var en meget beLydclig ma11d
uwd :;clvslnrlige 111Cltittger og fremsy11. Hans kamp for aL faa
.larlsbcroua.Jtell som ill(lla.mblinJe er bekJ'enclt. Forntell elet sLorc
b .
;.;kihsbyggcri hadde ha11 sagbruk og hvleri paa Revoddeu, on bc-
(hirt.. ltan fra l'or,;t av hadde sammen merl Hofgaa.rcl og 'l'sdmdi ,
uten paa. slnLlen drev alono. Tmmer blev for en stor del kjpt
l'ra Ulommm1. NcLop god forretning var nok cletLe ikke, ela sag-
lnnkene i Frcdrikstadstl'ket var vanskElig at konkurrere med, og
deL krvde desnten :,;Lore kapitaler. Derfor opga hatt dou. Hare
l
,i' Jell staar nn i oJ.Oil. -- IVIc11 stor forretninbo drev hau i si a Lid. -
, M .. '
t.nulast.ntfnrsel til Am:lralien o. s. v.
fimntidio var !tan ordform 1ma Nniem i 8 aar, [ra LS{it) til 7G.
b
og i11dtrc;.;scrte sig blallrlt andet sterkt, for lJygdem; skoJevseu.
Il er i J,_V\'ll lt01t.e lt all lih:esom ikke til. og deL hmndte. l'orl.mllr;r
JIICLII. at matt lwr - l'm a.l Hlldgn.R. A. n. Bnlls imllg i duhat ()IJl
ct.llllL'IIC' anligge11dr;r - l'onLII disku,.;jollsmoLcr 1)(\:dmntc. aL ilct.n' IJ _y-
lJol'gen' htlld(' fa.a onld. Paa N0ten1 var lmn valgmall(l i'l<'ru g n11 -
gu1. ltagki. ltatl J' Oiili >ik 1101-: iJi"kO fa.J(i( >ict llllUell JllCcl bef'olkllittg<'ll.
A. H. Hnll dodu i Jtl77 og uluv begravet, pa.a NIJ!CJ'O, og da
ltaJt bam hadde:. Llev forrdniugott cJt.c:rlta.a.ndu n avviklet .. -
det vi::;cr sig dog, at ltrtll" enke saa se n!; i lwdde "Aumliu,
., Liudsay ", "Formiea" og "Ole ])[olJer".
I 1870 er " O/se o patt J\aldns" l'aa rutur; hall, som i 10{):6
hadde 8 >ikibur, har nn bare -J.: "Ba!t iu". " Helga", "Paul Fr\'.rlt-ik"
og ,, Svea". -
L. l{o('gaarcl har tre: "Empres", "Norden" og "Vereua".
JJcL samme anla! lnu N. !Jugge, som er i opg<tug; hau har "'l'alis-
mau", "Tel egraf" og " ViuLOr ". - Lerche har Lo: .. Johannes"
og "N blomsten".
Derefter o ptrr ski bene enkeltvis: .J oh.s Br nu har "Nor ",
Zernikow "Sylphiden", .J. .Jen.;oes enke "Commercicn", Rode "Helge".
A. f-lchivc "Calla'. L. Bodin
11
Henry", C. Brnun "Folrlin .. , P. Koss
11
Insula''. - -
Undersker vi saa situationen 17 aar frem, alt.saa i 1887, finder
vi. at AH JJionsen er den storste skibrecler i byen, hvad skibmtes
ant.al angaar. Han disponerer flgende b:
11
Dat.o'',
11
Flora", ;,Gem-
son''. frt av E . . Jacobsen, ,;Grevincle Karen Wedel",
11
Gungnor',
"Leif'', ".Martha" og "Salo'.
I. H. Chri8tiansen har 7: .,Amerika", ,. Carolina , "Christina'',
.,Christine', ,.Mathilde", "Nordmand'', Av disse var flere
bygget paa rederens eget skibsvrft..
- 220 -
,,L. Dahl i likviclation '' (Lars Dahl var dd i 1873 og Thor-
vald Dahl rlode i 1884, hvodor forretn ingorne efterhaanden skulcle
avvikles) ]Jarlllc i 1887 skibono ,
1
Albion" Hebo'' Junior" og Otto
l ' ,, ' " - " J
& Antonio".
Firmamwnot er opretholdt gjonnmn L. D;1hl jun., so m gj enn em
aktior er sterkt interessert i Rjofart og fangst.
N. Bugge hacld e "Aurora", "F ridtj of", "Robert", "Talisman",
"Tonsberg" og
11
Victor".
L. Flofgawcl l1acl(lo "AgaiJJC" , "EJllpros",
11
Heleno'', "St .. P eto,s-
burg', .,t)igrid ".
Harbitz hadd e "Liv", ,.Nathanaol", r Ragnhild .. og
11
Vestfold'.
G. C. }Jansen: "Einar", "Lindesnms" og "RoH". - Joh.s Brnzt:
"Solertia'', "Soriddoren" og "'L'l10r". - D. Dani elsen: "Prints Mauritz"
og "Svanen". - J. Beylegaanl: "Fremad" og
11
Henry". - Otto Thore-
sen. "Petercl" og "Tl1. Thoresen ". - - B. C. Seeberg:
11
Atlas'' og
"Nor". - A. Schice:
11
Call a" og "Veg<t" . -- H. T. Han({:
11
Titania''
og "Trio".
Ellers optrr skibeno enkeltvis: J. L. Larsen har "Deoclata",
J. C. B. Wang "Esmeralda" , D. lVI. Z. Bodil! "Arracau", 'rh. Kildahl
"Anna Margrethe", som kort efter forliste, A. B. Andersen mod
"Emma" og N. F. Lyngaas med .,Elisabeth '' var skippere paa egne
skuter, Lerche l1ar "Ilmator", H. O. Bjorndahl "Jean Bort'', O. Her-
seth "Jomsborg" , J. B. Roclos enke "Karen Elise", J. Meyer "Marie",
H. Aagaard "Rosolut", G. Knap "G. P. Harbitz" og F. J. Hansen
"Adriadno", O. Borge ;; Forsoget" m. fl.
Paa den tid hadde byen altsaa mango seilskuter, - og eler blev
utfort mangen rask sjmandsllaacl og tjont mango penger. Og man
hadde bygget mange i byen og distriktet, - bygget dem i milevis,
som folk sa, og kuttet av i passelige lngdor; derav don rare facon
paa en del av clem -- fra gamn1elt av.
Men saa kom den "nye tilJL' og clampskibene, og llet blev slut
mod skibsbyggoriet baado her i byen og i distriktet. Baade i Vest-
fjorden og anllrtstecls.
Man kan tryld si . aJ, don nye tit l l10 r korn moll Wilhel'msen -
om ikke 11 otop mrd tlon gau!lt', saa ialEald llletl don unge, mecl
sul Bal vclnn vVi.]J, ehnscll. Dl'll gamlP drev seil skibsred eri - efter-
ll attllden i gan:sko stor stil , - rl cn ungll (og t iclsutviklinoen) drog
det hole over i llampen, og dot blev gjPl ll lom aarone en verdens
sto r::;te forretninger paa sit omraacle.
. Morten vVil holm vVillzelmsen var foclt l10r i byen i 1839. Bestemt
for fon.etningslivet, som han var, opholdt lHm sig i sine unge aar
en del 1 utlandet, navnlig i Holland, Belgien og England. Da han
_,
- 221 -
saa kom hj em, begyndte han sammen mod .J. ViT. Balchen on agen-
tur- og bofragbtingsforrotnin g mod kontor i Kockegaarclen. Kompani-
skapet med Balchen blev dog snart oplst, og \Vilh olmsen fortsatte
paa egen haand med kontor i Bugge-gaarrlen (0. O. Nielsens nu-
vrende paa Nedre langgate). men flyttet derfra til Bulle-gaarden,
hvor "Vestfold skibsassuranceforeningL' ogsaa holrlt til. Han had.do
da Carl .J. Thoresen som kontormancl og kaptein rl' ellef Thomassen
som visergut. Efter saa at ha hat kontorer paa L inclahlplanen fra
1876- 78 og derefter i den gamle raadstues 2. eta.go, flyttet forret-
ningen i midten av 90-aarone til don gaard paa Storgaton, som
Halvdan vVilholrnsen imens hadde kj pt Og i 1904 til rsns paa
Nter.
Wilhelmsens far, garver Abraham W., hadde en skute; don
hette "Sophi e'L, og elet var mecl den. at den "unge Wilhelmsen"
kom hjem fra Honfleur, da han var frdig med sit utenlancl sophold.
I skibsregistret for 1870 staar W. vVilhelmsen opfrt som reder
for to seilskuter, bark "Axel", 475 reg. ton, bygget i Kanada 1854,
av O. Sorby, og 325 reg. ton, bygget i Frankri g
J 1840, frt av H. H. hro. Det er don samme hre, som nu or
mat erialforvaltor paa Slippell. "lVlat.hilde' var vVill wlrnsons frste
skute, kjpt i 1865, og hro overtok don kort tid efter. Den efter-
fulgtes snart av "Aksel ".
Gjr vi saa et litet hop fremover, fincler vi, at Wilhelmsen
har mange skiber. Han kj per ind, - skibene forli ser eller slgcs.
og han kjper igj en:
I 1876 "Nom ((, som forliste is lastet aaret efter Finn L( son
1 1
'
' " . '
beskadiget solgt i 87, "lVIathilue" blev bor tbyttet i "Hoho"'',
"Ida" blev mdkJpt og bortbyttet i "Hermes" i 1878. I 1878 blev
"Folclin" kjpt; don forli ste i 86 i Mexiko. I 79 "Holios, som blev
solgt i 88, i 1880 "Chapman:', solgt. i SD for 19,500 kr., og "T. H.
Aschehoug", som forli ste paa Doggorbank i 81. I 1881 ,.Zippom(' ,
som blev solgt i 89 for 13,500. i 82 "'I'emplar", som forliste vell
Gibraltar, og "Amerika", som blev solgt til Freclriksstad i Hl()() for
21,000 kroner, i 1883 "J arlsberg(', som i 97 blev solgt til Bremen.
i 85 "NystacJ!' , som forliste 1891, og ,.Bernadotte' ' paa 1427
ton, som forliste 1893, i 86 "Baabets Anker" og "Allabama", som
begge blev solgt for meget srn aa belop, og "Treport", som heiler ikke
var kostbar, ua den solgte::; i 88, i 87 .,Enterprise", som blev solgt
til Frankrige. -
Paa dette t idspunkt hacluo altsaa Will t. \Vi lhelmson clrovet soil-
skibsrecleri i et par og tyve aar. Imens var sannen Hal-vdan, fir-
maets nuvrende chof, blit. vok::;en. Efter at ha gjennomgaat han-
- 222-
clelsgymnasi0t ltallc1e lmn vret i fonet.ning h os DaniPl Millh1rg i
Hamburg , hos H. Clarkson & co. i Lonclon og desut,l'll i Antwc>rJH'u
og Havr\' . Paa rlPn lllaate scerl ig godt utmstd kom han ltj CIII i
H. \i 'ilhcliiiS('?I.
rn ecl H. A. J3Prg som
1886 - s1Prkt in tcressert for dam pski lw.
DLt, smnnw var kapt. H. A. B<'rg, :-;om
hlanlH. andd hadcl0 fort .,At.las" for H. U.
o o .. li' i lill '' for '\Vi l IJPilll''l'l l o o
L_.l b 'f - 'l ,1, ' b
sna nio-:1-< d<' to til England ng kjopLc
. ,Talabot' :fo r ca. 10,000 pou11d,.;. I lc\t. var
min dr<' gol lc tider. og onglmnclcrnn v i id c
g,i0i'nP slg<', og man tl'O<illc. ,[!'1-. kunnl'
lo11nc s ig at clrive 111 <'<1 noro-:k bco-:tning.
likPsOJll det h ac1c1 e lonnd, sig aJ, i11dkjojlt'
og driV l' med t'ngPlske ::>oiHartoior.
Den 20. clecember 1887 gik "rl'alabot"
frn, Scharpnoss for \V. \Vilholrn::><'Jls ngning
kaptlin. \Vilholmsm; forstc rlnlllJhd;:ib!
"Talabot".
J>C't dtPrf'ttlgtPs <l.Y flnr<'. - gy nJWill n-art'IH' av 111angP.
I J.HR!J :tv .,'l'nmsit", 2C)()() hlll dodv. , so lgt t il .ln.JHlll l'llr J.l),()(lll
pnund:-:. " Tonsborg'. NO III [ol'iist,c 27. novbr. DJ .. .'l'annccl ".
:-;o m forlist,p i ]J(Wbr. !17. og ,,'l'onlLn:-:k.iolcl'. ,;olg(, til .l:tpall for Hl.()()( l
pouncl ,;tnrl in g i 1!102.- Samrno anr kmn to ::>ei lskut,,r: ., Lilldsa.)".
som A.B. Bull lmllde hat, for]i;.:tc i Di3 ... Uo:-;mo ... ll!l2 reg. L. o-:o lgt !JJ.
( .. QI,ipnw.n' ' 1800. forlistc !<:ll(l nlig kom t'll JI.Y .. Fnldin ' i 1H02.
IOl'lisLP snnllll!' aar. Deruwd l' l' dPI sl u( lllt'd au:-;kaHclsc nY sPi ls kibl'
- 223 -
Mon a.n:>kaHolo-:en n,v el a m pskilw forts tter - og tildel::> i ::>tor
sti l - dog nwd pans<'l' ibln-ndi'. mw.r konjunkturcmo ikke la.a. godt
t i lr!'t.to for kjop. DottP ut LJa,.;:-;P tillen !'l' kan,;kt tld. som bar vret
firmaet Will1elmsens a ll er strste styrke. I 189L1 blev ., T errier .. kjopt.
- solgt til J apan i 1809, i 1895 ,.Tiger". 5400 ton, . .'ryr" 3300. og
,,vVatcrloo ... 1700. l J.R96 .,'1\tlisman' , 2600, i 87 .,'l'IH' mi;; ... sumlJW
stunnh;P. - forli,.;tn 100G; i 1887 ,. Tita.JJia' , 1:)000 ton. I rm-
::>kaffedes ,,rrrold ", i !l!) "' !'hyra", "Alclernoy" og "'l'hordis', 1Jegg'
(i000 ton; Jen forliste IJ<'L<t Au::>tralia-ky8(, un 1!)03 .
Saa var llet en til i 1!)0:2, cla on llJ ,,'raneretl" og "'l'urjo
Yike11 " bl ev imlkjupt, beggp 6000 t011. I 1!l0i3 " Sark'', fiJ.OO tou.
I Hl04 ., 'l'riko lor". som forliste nste aar. og ,,rrhotle FagelLmd ... 72ll<l.
------ -------------- --
"Thor".
T 1005
11
HNm
1
', GliOO, og "rl'anrus" og "'l'abor ", 7200 og (;000 tnn
samt ,,.Jetau'. 7000 (, on. l1!lOG blev ,,'l'raJJ;;it' byggct, i Fredrik::>shul
og nn ny ,)'hord is" i Fovig; tlt forliste bcggc i 1011.. I 190() blty
PJI(lvidere ,.Tehn a" , 2CXXJ tou bygget i Bergl'n, og an skaffet ,.St.
Amlrews", 4800, og aarnt ftrr "Thor" i England, 7600 ton, en spo-
cialtype for kuHragt.. T 1008 blev incllcjpt "TorsdaP. GCX)(). og
,,GuornsPy", 7100 ton. I Hlm> ,.'l'udclal', 5700. og i1010 ,, Cnseo", 71CXl.
[ Hll1 fik recl eriot ,:Tl' rrim .. , 8400 ton. og ;;alllme aar vPrdom:
strste lastebaater "'l'olh1s" og ,, Themis", hver p aa 13()(X) ton.
Imens var ,;Elsa", 6CX)() ton , kjpt fra Bergm1. DPn blov sat.
iml i don no tslm Afrika- og Australia-linj<', sorn bnst.yrn;; av \Vil-
hnlmi:i('l1 og Fonrnlcy & E:gPr i og H!llll f'ornt.eJJ "Eisa"
- har ,.Atna', .,Rena", .. Yinshn:' og .. Lo,; na' . DeiJJIP
linje har nu og::wa up!at rl'gulr nt(e l><ta fJIIlicJJ .
-224-
Videre har firmaet sammen mecl Fearnley & Eger kjpt av
skibsreder Bryde Moxikolinjen mecl de to dampskibo og
11
Moxikano" og et under bygning vrende clampskib ,,Amerika".
I 1912 blev indkjpt do frste tank-<lampskibe, hver paa 10,000
ton: "San Joaquin(' og
11
La HabraL', som gaar mod olj e mellem
Californion og Chili. Netop nu maidago 1914) er to lignende
gaat av stabelen i Sundorland:
11
MaricopaL' og
11
Belridgo". De har
alle faat navn efter oljekilder i Joaquin-dalen i Californion - og
koster 2 millioner kroner pr. stykke.
- Firmaets stifter, konsul W. Wilhelmsen, dde i 1911, og fir-
maet indehaves nu av konsul Halvdan Wilhelmsen og kapt. vVilh.
Wilhelmsen. Kontorchef er Thorvald som har vret i forret-
ningen siden ] 883, kasserer er J. Thorvaldson og skibsinspektr
J. O. Edvardsen, som har vret i rederiets tj eneste som skibsforer
siden 1889. Kontorpersonalet bestaar - utenom cheforne - av 16
personer, hvorav 4 damer.
- Hvor meget disponerer saa rederifirmaet W. Wilhelmsen?
Jo, utenom linj erne, som firmaet bar sammen med F earnley & Egcr,
35 dampskiber med en samlet drgtighet paa 225,000 t. el w.
Det or - utenom England - det strste onkeltrnandsroderi i
Europa. Saa l angt or man kommet mod den ,.Mat]Jilde", som rede-
ri et begyndte med for 49 aar siden.
AH Monsen bogyndte som sjmancl. Fdt her i byen i 1844
gik han i meget ung alder - efter at ha gjonnemgnat
- tilsjs og tok 17
1
/2 aar gammel styrmamlseksamen med karakteren
"bequem". 22 aar gammel blev han frer av et strre seilskib fra
Larvik og frte senere i 5 aar J. H. Christiansens "Norclmand".
I 1875 sluttet han - bare 31 aar gammel - at fare ; han blev
kontorchef hos Gustav Conrad Hansen, men begyndte i 1878 egen
forretning og kj pte sit frste soilskib "Telomarkon''. Aarene ut-
over kjpte AH Monsen fl ere skuter, saa han - som nvnt - i
1887 var byens strste skibsrecl er med 8 skuter , hvilken -flaato yder-
Jigore kodes blandt andet ved, at han i 1893 bygget landets strste'
seilskib, fregatskib "Fj eld".
Paa dotte tidspunkt bestyrte ogsaa Monsen en betydelig sl-
og bottlonoseflaate, bestaaonde av dampskibeno "Storkoddor", "Westy
Egeberg", "Ishavet", og bottlsnosofangorne "Eskimo", "Gungner '',
"Haabet" og "Onyx" og dosuten Tnsberg kraftforfabrik, som blev
drevet, til hvalloven kom. Av seilskibe utenom de nvnte dispo-
nerte Monsen "Flora", "Sheim", "Frei a", "Fjonl", "F antasi",
..
- 225 -
.,Elsbeth", .,Furu", "Ragna", .,Lady Gladis" og "Samartian", til-
sammen ca. 20,000 tons.
Imidlertid gik det mod dette rederi som med do andre: soil-
skibono blev eft er at dampskibct, .. Oseac var imlkjpt i 1880 -
solgt, isr bl ev ll o det i de gnnstigo t.icl or 18!)!1 og HJOO, og f'loro
og flere clampskibo anskaffeclos.
Alf Monsen, som hadde vret meget
benyttet i dot offentlige li v (han var bl an dt
andet mocllom av den frste konsulat-
komite) dde i 1897, og hans lflste sn,
C!tr. JVlonse11, som ela var bare 22 aar. fort-
satte forretningen i det samme spor og
under samme firma. Det disponerer nu
12 clampskibo mod 20,270 t. dw.
Hjalmar Red - av den gaml e skibs-
reclorfamiho paa Tjom - bogyndto skibs-
rederi derute i 1891 ved at la bygge damp-
skibet ,,Tjomo", som maa.lte 1452 br. reg. Monse11.
og kostet, 320,000 kr. Denne rbmper gik
i mango aar i amorikanske maanedscertopartier. incltil den solgtos
til Moss i 1913. - I 1892 overtok Rerl bestyrelsen av dampskibot
11
Scmclt', som to aar tidligere Vhr indkjopt av hans far , O. L. Uood.
Denne baat blev borte mod manrl og mus utf'nfor Hollanlls kyst, i
decem ber 1910.
I 1893 flyttet Hjalmar Red t.il Tnsberg og indkj.l_Jte bark
,;Ar eola", 946 reg.t. (don blev solgt i HlOO) og kon tmhcrtl>
11
Trym"
for kin esisk kystfart ; den solgtos dorute i 1\JO:). I 1005 blevL.A.
Christensen medindehaver av forretningen, som nn driYes av !Jam
som eneindehaver.
Firmaet disponerer flgende dampskibe:
11
Ull ert' . bygget i 1897.
,.Ulabra.nd(' 1890,
11
1'rymL: 1906,
11
Maud L' Hl07, "MagdaJcmo" indkjpt
1911 og
11
Sautrat: likeledes 1911. - tilsammen 22,300 t. cl\Y. - L. A.
Christensen er fdt i 1860. Han or bl. andet nstform. i sparPbankl'11.
Oscar Jlytten er fdt i Tnsberg i 1857, opholclt sig i si ll ung-
dom i utlandet for sin forretningsmssige ut.dann olses skyld, over-
tok saa befragtningsavdelingen hos konsul Alf Monsen og etablrrte
i 1888 egen forretning i skibsrederi, befragtning, assurance og
agentur.
Han har gj ennom aarene dels sammen med C. E. Somb, dels
fl,lene, dis pr JJ Crt folgoncle skilw:
15
- 226 --
Fra 1889 bark "Longfellow", 1250 t . dw., oversjisk fart. For-
list 1902.
1900 bark "Ascalon", samme strrelse og fart. Solgt 1901.
1892 bark ""Venezuela", 1575 t. dw., oversjisk fart. Forlist 1900.
1894 bark "Southern queen", 1575, samme fart. Solgt aaret efter.
1897 jernbark "Camana", 950. Solgt 1911.
1897 dampskib "Louise", 1900 t . dw., indkjpt fra England.
Solgt 1911.
1899 dampskib "Lyng'', 1650, indkjpt fra England. Forlist 1913.
1899 dampskib "Lodsen", 1875 t. dw., bygget i Fevig samme
aar. Disponeres fremdeles.
Det samme gjlder "Labor", 2300 t. dw., bygget i Grangemouth
1901, og "Laupar", 2000, bygget i Fevig 1905.
Desut en som disponent for Tnsbergs hvalfangeri dette sel-
skaps ski be sammen med de vrige direktrer:
Dampskib "Bucentaur", 2700 t. dw. Indkjpt fra England 1907.
Solgt 1913. Staalfregat "Ems", 2700, transportskib for hvalfangst .
Indkjpt fra Tyskland 1910. Solgt 1912. Firemastet jernseilskib
"Teie'', 2900 t. dw., transportski b for hvalfangst. Indkjpt fra Eng-
land 1910. Haves fremdeles. Derimot blev "Neck", 3000, som
kjptes i England samme aar, solgt 1913.
Videre: Dampskib "Orwell", 6000, kjpt fra England 1911. og
hvaldampskibene "Carl", "Mathilde", "Viking", "Husvik", "Knl"
og "Ruggen". Av disse er de to frste indkjpt., mens de fire an-
dr e er bygget ved Kaldns patentslip og mek. verksted. "Carl"
og "viking" er solgt. Desuten er en baat under bygning paa
Kaldns.
- Hr. Hytten er formand i den vestfoldske skibsassurance-
forening, nstformand i Tnsberg handelsbank og medlem av direk-
tionen for Kaldns patentslip og mek. verksted.
- P. Johannessen er fdt paa Teien i Slagen 6. august 1874,
gik paa Fredriksstad latinskole, til han tok middelskoleeksamen,
kom saa hertil i 1890 og hadde ansttelse paa kontor, indtil han i
1892 blev ansat i Tnsbergs privatbank, hvor han var i 12 aar.
Da, altsaa i 1904, begyndte han forretning i skibsrederi sammen
med kapt. Ole Danielsen under navn av Danielsen & Johannessen
med en baat paa ca. 2000 t. dw.. som frtes av Danielsen. .Efter
omtr. ett aars forlp traadte Danielsen ut av firmaet, som da fort-
sattes av Johannessen alene under det nuvrende firmanavn.
Forretningen har gjennom aarene utviklet sig, saa hr. Johan-
nessen nu har flgende dampsh:ibe: ,,Vlund((, "Vestfold", "Viking",
'
-227-
"vivat", "Gerd", "Cathrine Cuneo", "Cibao", ,,Sosua", "Bowden"
og "Kim"; den sid ste bygget i Sund erland og er paa 11,000 t. dw.
Do andre, som er paa mellem 1500 og 3100, er dels bygget i Sande-
fjord, dels i Fredriksstad. "Viking" er bygget i Fevig. Hr. Jo-
hannessen disponerer altsaa nu 11 dampskibe og har ett under byg-
ning, likesom der i den nrmeste fremtid skal kontraheres et til.
Derved vil tonnagen komme op i 45,000 t. dw.
- H. A. Meyer, sn av gamle sagfreren, er fdt her i byen
11. juni 1870, gik tilsjs i 1886, gjennemgik saa sjkrigsskolen paa
!Iorten og blev vpl. officer, frte derefter forskjellige skibe, der-
"Lodsen" _Hytten. Under denne sin skibsfart opholdt
han s1g flere aar 1 Kma. I 1905 etablerte han saa - sammen med
sin bror, overretssagfrer Sam. Meyer - forretning i skibsrederi og
bygget da og nste aar "Karen'' og "Bertha", bestemt for Kina_:
farten. De kom dog ikke til Kina, idet de straks blev godt an-
bragt i Amerika og har gaat der siden. - I 1907 indkjptes de
nmsten nye dampskibe "Anna" og "Magda", det frste for Kina-
farten, det andet for Amerika. I 1912 kontraherte Meyer en 3000-
tonner i Fredriksstad, men solgte kontrakten.
M. S. Pedersen, som gjennom mange aar hadde vret skibs-
frer og bottlenosefisker - den frste herfra, som drog avsted efter
bottlenose - begyndte eget skibsrederi i 1908 efter iforveien at ha
vret dels kompanion, dels som aktieeier sterkt interessert i andres.
I 1908 bygget han "Mathilde" i Fevig. Den efterfnlgtes i 1010
av "Signe", som blev bygget i Snnderland, og videre i 1012 av
"Petra", likeledes bygget i Sunderland.
Videre har Haraldsen & sn etpar fartier, ett for damp oa ett
for seil, henholdsvis "Sjlyst" og "Hyga". - O. J. Olsen har
Horn" og "Fr. Hagerup", staalbarker. bygget i 1806 og SJ4.
Man kan ikke nvne eller tnke paa den fangst i Isl1avet,
som tnsbergenserne bcgyndte med i slntningen av 40-aarel Je, og
som har vret og vedblivende er av stor betydning for byen og
for 1)1ndet, uten at mindes Svend Poyn.
For det var han, som begyndte. Eller reftcre sagt: Stokke-
sogningerne drev slfangst, Svend Foyn lurte dem kunsten av og
gjorde bedrift av det, tjente pellger paa det i ganske stor stil.
~ 228-
Svend Foyn.
Og, derefter gjorde han be-
drift av hvalfangsten.
Efter som hist ordinr
elev at ha gjennemgaat
borgerskolen (lokale: den
ene ende av en stue i sam-
lagsgaarden) tok han til-
sjs og blev, da det led
saa langt, skipper. Han
var fdt i 1809, og paa
den tid, han skulde lre
navigation, var det ingen
offentli g sjmandsskole her
i byen. Men her var en,
som underviste privat: Ole
Gundersen Anli, som hadde
vret i engelsk krigsfan-
genskap og der lrt navi-
gation (se side 51). Hos
ham gik Svend Foyn i sj-
mandsskole, - hvoreft ~
han som de andre reiste
til Kristianssand for at faa
eksamen, som han ogsaa
fik og blev skipper. Men som skipper tok han - 35 aar gammel -
hyre med P. lVlikkelsen fra Stokke paa ishavsfangst i l 844. hvor-
efter han nste aar drog ut med "Haabet", som han sammeu med
sin bror Lorentz og svogeren Jacob Bull hadde faat bygget paa
Revodden, og som blev et mnster for all e senere ishavsskuter.
Den frste tur gik slet, - Foyn tapte 2000 daler og maatte ta en
tur efter en saltladning for at skaffe mynt. Derved og ved bra
folks hj lp kom han avsted paany. Da hadde han erfaring og red-
skap - og tjente 10,000 daler. Fra da av var han ovenpaa. Det
var likesom alt lykkecles for ham. Han la al sin energi, al sin
kampnatur i elet, og saa gilc det. Det gik ogsaa med granatharpu-
nen, ela det begyndte at bli for mal)ge om slfangst en, og hvalen
fri stet. Han fik granatharpnnen istand, file eueret paa hvalfangst
i 10 aar, blev en grundrik ma11d paa det - og fik mange efter-
flgere, til held for stedets og landets konomi.
- I gjengivelsen av byfogdens 5-aarsberetninger er der rede-
gjort for , hvad man i femti- og sekstiaarene hadde av fangstfartier
(se side 153 og 158) og hvordan byen paa den tid utviklet sig i
folketal og velstand.
229-
'l'ingen var jo den, at det var mange andre end Svend Foyn,
som begyndte at hente vrclior hjem fra Ishavet, - frst gjennem
slfangst en og dernst ved bottlenose- og hvalfangst.
Slfangst var det flere, som drev. Frst og fremst Foyn, men
Cl ernst Fredr. Hansen, som hadde "Albert" og nNorcllyset" og des-
uten .,Hansteen", som nu er brygge i Aasgaardstrand. Gustav Con-
rad Hansen hadde nMagclalena", Bugge "Hekla", Bernt Iversen
frte "Sterkoclder".- "Niorcl ", "Viking'' og "Samson" var hjemme-
hrende i Arendal, men hadde folk og delvis utstyr herfra. Det
samme gjlder nCapella" og "Vega", som ti lhrte et svensk rederi.
Bottlenose-fangst var ogsaa i en del aar en betydelig bedrift.
Den var det lVl. S. Pedenen, Solvang, som hegyndte med herfra.
Efter ~ t ha vret paa Labrador og fisket laks i 1882, et foretagende,
som N1ls Chr. Evensen og Joh. Gullichsen var interessert i, drog
han i 1883 paa bottlenosefangst med "Eskimo", som disponertes av
Alf Monsen. - L. Lmtenbmg begyndte nste aar med "Reykjavik".
Og fangst holdt do to paa med til i 1902, -- Pedersen den lngste
tid med "Patria" - og hadde gjennemgaaende god fangst.
Av andre fangstskuter kan nvnes Fliid" Framu og Flink"
ii '?i " i
som Anton Aschjem hadde, sagfrer Meyers nM:argaret" , Monsens
"Eskimo " og nishavet" , Bugges "Mariane", Car] Aug. Nilsens "Tan-
,gen", "Uller" og "Piscator" (den sid ste blev borte paa Ishavet;
"Ull er" fandtes kantret og bestningen dd), Aarvolds ,,Saga",
A. Krogs "Swalov" og "Sverre(', Anton Gulbraars "Joanchas" og
"Restante" - og en del andre i byen og i landdistriktet. Fangsten
skaffet adskillig rrelse, men l nte sig ikke i lngcl en, idet det
nemlig blev altfor lite fi sk paa feltet. DerfOl' pga de det, den
ene efter den anden. Naar :;kutene enten forliste eller blev solgt
(for det meste til Aalesund), skaffedes der ingen nye. Den, som
holdt lngst ut, var O. Akselsen med Aschjems "Fliid". Ja, han
holder paa endnu forresten; da H. Ji'agelund Gjerse m. fl. kjpte
"Fliid ((, fortsatte han som frer. Nu har han dette r ederis anden
fangstskute "Fortuna". Disse to er paa fangst iaar ogsaa. Sag-
frer :&feyers "Gta(( er derimot ikke ute.
- Men samtidig med, at man saaledes fisket sl og bottleno::;e,
lJaagik hvalfangsten. Lokket av Smnd Foyns nheld" var det haand-
verkerne, som begyndte med J rfjordsolskapet, dannet av smed
Conrad Bcensen, den senere saa bekjendte hvalfanger, garver Lo-
rentzen, bundtmaker Ellefsen, seilmaker Andersen, fabrikeier Gul-
lichsen m. fl. Kort efter blev sagf. J. I-I. Meyer formanet i direk-
t ionen.
Senere skaffet Evensen sig "Emma ((, og J oh.s IJnm med flere
-230-
startet hvalfangerselskapet Finmarken med Marens som be-
styrer. Bull oprettet i 1891 sammen med Foyn Tenvik trankokeri
og guanofabrik, men henla sin hvalfangst til Island. Videre dan-
nedes Vestfold hvalfangerselskap av C. F. Isaachsen med Lauritz
Hansen som bestyrer, og Thorvald Dahl gik igang med Victor-
selskapet, som var begyndelsen til Bugges store fangstbedrift. Ende-
lig har vi Carsten Bruzm, som frst fanget sl og derefter hval i
Davisstrdet og senere paa Finmarken.
Denne fangst gik gjennemgaaende heldig, skaffet god arbeids-
fortjeneste og mange penger til distriktet, indtil hvalloven kom og
satte en stopper for den. -
Men efter den tid er det da blit hvalfangst paa andre kanter
i verden og tildels i andre former.
- Tnsbmgs hvalfangeri var det f rste herfra, som drog paa
Sydhavet . Formand i direktionen og disponent er Oscar Hytten,
styremedlemmer K. Ludv. Henriksen og Gmeiner. Fangstfeldt:
Syd Georgia. Selskapet blev dannet i 1907 med en kapital paa
300,000. Denne er senere ket ti l 960,000 kroner. Hvad selskapet
har av skibsmateriel er nvnt under omtalen av Hyttens skibsrederi.
- Paa vestkysten av Irland begyndte L. JYI. Christensen og
Erling Lund, Kristiania, at fange hval i 1908. Selskapet het
"Aranmore Whaling co." For dette selskap fisket Lorentz Foyn
Brnun med sin frst e hvalbaat, indtil han aaret efter dannet The
Blacksod Whaling co. ltd. med station og moderne anlg i Blacksocl
bay. - Bruun har nu sammen med Herlofsen kjpt Aranmores
station og fangstbaater og vil ske at danne selskap i Spallien.
Videre stiftet Bruun i 1911 "South Atlantic" med en kapital
paa 800,000. Bestyrelse er Bruun, formand og disponent., Gmeiner,
Krogh-Hansen og Th. Laurantzon.
- Konsul Finn Bugge fortsatte - eller r ettere sagt: gjeHop-
tok - i 1910 N. Bugges fangstbedrift ved at, starte 1-Iektm-selskapet
med kokeriet "Ronald" og 3 hvalbaater. Bestyrer: Hans Krogh-
Hansen, som aaret efter gik ind i firmaet N. Bugge. Fangstfddt:
Syd Shetland. Aktiekapital 1,750,000, som nu er utvidet med
750,000 i anledning av indkjpet av aktiemajoriteten i selskapet
"Hvalen'', Sandefjord.
Senere stiftedes "Kastm"-sel skapet med fangstfeldt paa Vest-
Afrika og en kapital paa 800,000. Dette selskap er besluttet op-
l st. l\1an gjr r egning paa 110 a 115 pct.
- The Mossel Bay Whaling co. stiftedes i 1911. Dette selskap
er oplst og materiellet solgt til et selskap, som er under dannelse
i Skotland.
...
- Endelig har vi
Tay" og tre hvalbaater.
og Fridtjof Ellefsen.
- 231 -
med kokeriet "Loch
Bestyrelse er konsul Monsen, Ragnv. Berg
- Der ligger store kapitaler i tnsbergfolks hvalfangst, idet
de foruten i sine egne selskaper er sterkt interessert i andres. En
del aY dem har git godt utbytte, og idethele og store har fangsten
baade v1''d og er av stor betydning for byen og distriktet.
Det kan vistllok nu sies, at den har naadd toppen. Der er
mgen u:ye .;;elskaper dannet i det sidste, og enkelte av de gamle
Pr oplost .
Kanalen.
VI.
DET TNSBERG, VI NU HAR
Byens bankel'.
'l'onsborgs sp<trobank.
I noie salllli10Hhng mod en bys muringsliv og :f'orrot.ningsclrift
st<ta.r ot stotls bankvson, ontou man saa til enhver tid har villet
indrmme dot aller ei.
Dor blov hor tidlig gjort forsk paa at :f'aa on sparebank, og
naar ikko gik, var skylcl on ikko sparobanlnms, men de smaa
forholds.
Alleroclo i l.R26 blov dor stiftet 011 spareba11k hor, og <tllP byons
kj cndto og moro frcmstaao11de mnd var med. Blandt de, som tog-
not, sig for bidrag til grnncHoncl, vm Carl Stoltcnberg, Nils B11li ,
Ole Monsen, All(lers Linclaill, l)avid Fayo, T,. Aagaanl, apoteker
Conracli, J ens og .J orgPn Gjcrse, Gl11. Nc'<'borg, [)it l cf Hviste.n dn li l
og Ole \Valbom m. f l. 20 mand slmldo iwlbPtale 20 spl l. hver st,rakf>.
mens 30 andro 8kuld o ::;ammo bolop i rermin er. Og bn,nlu'n
bcgymlte altsaa i 1821 i mecl en kapit<tl paa 1100 spcciodaJor.
Men smtta so1n forholdene var, gik clon ilcko. Uor var liten olll' r
ingen trafik Folk satte ikko pongor ind og hadde ingen trang til
olJer vilkaar for at laano. Dot var saa smaat stol, at en og and on
kviet sig for at vre diroktor i den sparebank. Og kapital hacltlo
don saa lite bruk for, at do 55 "forstandere(( i 1833 fik sig 10 spd.
hver tilbakebetalt, hvorofter man nsto ttar bos l nttot at o p gi dot.
I elet forstanderslmpsmto, sou1 besluttet oplsning, var hare on
totw tilstede fornton clirektionon. Mon oplost blev ban kon altsaa -
saaviclt sees mcJ litt mor ond fulcl clcelming for dem, som hadclo git
penger til gruncUond.
Imicllorti.cl forandret forlJO lclono sig i sh1tningen av 30-aarOJlO og
isr i begynclolsen av 40-aarene, og <lot viste sig at vre fulclt paa
sin placls, at kjbm. J. Ni srn, tolclkassorer Doclorlein, kjbm. Hans
Hansen, ovortoldbetj., litnant Lied og kontorist (tolcliuldmgtig)
C. M. Nielsen indbd til dannelse av Tonsbergs sparebank i 1846.
- 233 -
Dor tegnedes av 59 personer 83 aktier a 10 spd. som rentefrit laan,
og de 830 daler (3320 kroner) var ela sparebankens frste formue og
Llri:ltskapital, altsaa nogot mindre end don mislykkede sparebanks
av 1826.
Tonsbergs sparobanks vi rksomhet bogynclto 8. mars 1847 mod
rn direktion bestaaendo ttv kjbmndeno Henr. Holst, H. Hansen,
J. Nissen, tolclkasserer Dderlein, bakermester Lunnevig, kjbmancl
H. F. Hovbrncler, litnant Lied og kjbmnclene Chr. Rseh og
P. A. Bmun. Farmand var Dclerlein 1847- 51, deroltor Hovbrnclor
i 1853 og saa Hem. Holst fm 1854 til 1882. Han bovilgedos on
st,orre hclersgave ved sit 25 aars jubilnm.
At Sparebanken var paakrvet og gjorclo nytte bevises ved do
tal, som viser forvaltningskapital, fortjonosto og ntdelto gaver gjon-
n om amen o.
I 18!11 var forvaltni11gskapit,tlon 157,000 kr.
I 1856 656,000 og fornnwn ca. 33,000.
- 18G6 2,144,000 - 140,000.
- 1876 3,387,000 - 265,000.
Fm frst av var dot jo snutat. Diroktionen holdt lllOte en gang
i uken i "Skipporstuont', som var i den snclro emlo av Holir. Hans-
sons nuvrenclr gaard, og eler og ela kunde man altsaa faa onlnet
mod indslmcl. De ovrigc bm1ktorretninger blev utfrt hj ommo j 011
stuo hos C. M. Nieltwn, som var baarlo kasserer og bokl10lder. Hm1
bodrlo frst i rjynnohergs gamcl, hvor nu er, og mtar
han var paa toldboden, bes0rget hans hustru banldorrctningerno
8enoro flyttet lnm til "Bulle-gaarrlen(( (Royal), hvor han fik et egot
hmtm til banlwn, og sonoro t.il Lunclblads gaanl, hvor l1an likelPLlos
l1adde kontor.
Ordningen var lngo den, at Nielsen hadde en viss andel av
fortjr:nesten for at besrge bankens samtlige forretninger, og da dissa
fik litt omfang, betalte hau O. Herseth og N. G. Raanm, som var
lrer ved Almuoskolen, for at hj lpe sig.
I 1858 avort0rte banken efter tomt for at bygge gaarcl, uten ut
el et frte til nogot, mon i 1860 kjpte man av Hem. Holst den byg-
ning, banken cnclnu er i, og som var opfort av lodsolclormancl Otto
Foyn, for 7500 spcl. Man brukte bygningen i det vsontlige, som
den var (Jon or opfrt av hollandsk mursten), indtil man i 1880
foretok betydol.igo foranclriJ1gor med den. Det nuvrende ekspocli-
tionslokale skaffocles vocl, at man slog to vrelser sammen, man byg-
get ut en portindkjrsel for at faa den inclgang, man nu har. for-
hoiet bygningOJI 4 iot. osv.
- 234 -
C. M. Nielsen fortsatte som bokholder til i 1862, da O. Haseth,
som del s h adde vret assistent hos Nielsen, dels nwi sor holt fra
1853, ansattes i den selvstndige bokholderstilling. I 1885 sluttet
Nielsen som kasserer (han el ode i 1895) og efterfu lgtes av Herseth.
Fra da av var Raaum bokl10ldor. og Georg Nielsen tiltraadto som
assistent. Da Herseth saa trak sig tilbake den l. april 1908 efter
en lang og fortjenstfuld virksomhet i sparebankens tj eneste, ansattes
Georg 1Vielsen, som er den frste kasserers sn , som kasserer, og fra
l. april190U, da Raanm dde, har Aug. Christiansen vret bokholder.
Som formand i direktionen
t es Henr. Holst av konsul J. H. Christiansen,
som var i denne stilling fra 1883, til
l1an dde i 1904, altsaa i 21 av byens ut-
viklingsaar. Betydelig forretningsmand
som skibsreder og paa anden maate og
en av de allermest benyttede i kommunens
tjeneste i sin tid.
Efter konsul Christiansen valgtes An-
ll ers Lmse11, som i en lang aarrkke hadde
vret medl em av direktionen, til forma11d.
men fih: bare ti aar at virlw i, da han
Konsul Clwistiansen. som fr nvnt - dde allerede i 1\:110.
Hans efterflger blev JYiarth. Hansen, solll
efter i en aarrkke a.t ha vret suppleant
var i direktionen fra l. jan. lUOl , da Sev.
Dahl fratraadte. / -
Marth. I-fansen er fdt i Ramns i
1850, kom til Tnsberg 11 aar gammel
og begyndte som kjbmancl i 1874. Han
valgtes i 1890 ind i bystyret, var i 13 aar
medlem av formanclskapet, men fraba sig
valg i 1913. Han var en del ganger val g-
rnand, i en r kke av aar formand i lkke-
kommissjonen og har forvrig vret mod-
lem av de aller fleste kommunale komiteer
og kommissjoner. Mcwth. Hansen.
Forvrig bestaar direktionen av skibs-
r ecler L. A. Christensen, viceformancl, kjbmndene Sren Andersen,
Hans Chr. Evensen , Peter P etersen og grosserer Thorvald Gran.
Da Sparebanken i 1897 feiret sit 50-aarige jubilum, forelaa der
en beretning, som gik ut paa - for at fortstte de foran givne ap-
lysninger - , at forvaltningskapital og egen formue var
- 235 -
i 1886 3,728,000 og 440,000,
i 1896 5,046,000 - 618,000,
oo at Sparebanken gjennem aarene hadde git bort til kommunale
andre formaal ialt 322,472 kr. og betalt i skat til
nsten 69,000. Av de ,.gode gaver" var de strste belp gaat til
vandvrket (ca. JO), til skolebygning vel 27,000 og til den nye
kanal (:)6,400, osv. Der var ogsaa oprettet et jubilumsfond p aa
10,000 kr., hvis renter i portioner paa 25 og 50 utdeles ved jule-
tider til vrclige trngencle i byen uten fattigunderstttelse. Dette
fond er senere forhiet til 20,000 kr.
Eftet jubilumsberetningen er der nu gaat 17 r egnskapsaar.
l diss e aar har Sparebanken indfriet resten av det gamle vandvrks-
laan med 37,800 og begyndt paa det uye, som den har lovet at
dkke 70,000 rw. Den har illdbetalt 8 aarsterminer. Likesaa har
cl en i samme tidsrum imlbetalt resten av kanal-laanet mod 47,200,
- - av el et gamle skolelaan med .J-2.672 og overtat avdragene
jJaa. bankens laan til den 11yo skolebygning, som nu er snart frdig.
Det er paa 200.000 krm1er. I t iden 1807- 1!)02 foict clon GUOO kr.
t il de 4000. den fr hadde avsat til opfre]:-;e av et bad, og eftcrat
badeL er bygget. har den betalt r enter og a\'clrag paa gjlclen.
Videre har Spareba11ken i de 17 aar likesom tr vedblit at gi gode
gaver til trplantningen, barnehjemmet, muset, gamlehjemmet,
korsang i kirken, tekniske aftenskole, folkebiblioteket, tuberkulose-
hjemmet, menighetshuset, frivillige fattigpleie, barnehjlpsforenin-
gen samt til en rkke foreninger og institutioner med forskj ellig-
artede formaal. H vad den i de 17 aar har fund et at kunne a ,,;c
til kommunale og andre form aal, an drar til elet smukke belp
kr. 365,000, i'>Om tillagt, hvad den fr juLilet haddo git bort gjr
ialt ca. 687,000 kroner. Samtidig har banken ket sin egen lmpital.
:;aa rlenne, som ved utl pet av 18\:lG var 618,000. var steget t.il
1,0\:IG,OOO ved sicbt.e aarso pgjr. Forvaltningskapitalen var i r-;icl:-;to
regnskapsaar heJJ vecl 10 millioner kroner.
Sparebankens kontorpersonale er nu: Georg Ni lsen, ],asserer,
Aug. Christiansen, bokholder, og assistenterne Lars Hvam, ansat i
1908, Peder Srensen, ansat i 1910 og Mathias Bull-Larsen, ansat
i 1911.
De frst e revisorer var kapt. Bl.ix og L. Bodin, og derefter
reviderte politimester Andersen og C. Berbom i mango aar. I 1896
indtraadte J\1. B6lbom i gamle politimesterens plads, og kort efter
traadte Riddervold-J en sen ind efter C. Ber bom. Riddervold-J en sen
og M. Berbom har saaledes revidert nu i aar, dog saaledes,
at varamanden, agent A. Krog, har vret i funktion, naar Ridder-
vold-Jensen har vret paa stortinget.
-236-
Sparebanken bygger nu paa hjrnet av ?g vre
langgate ny gaarcl, som den haaper at kunne flytte mel 1 vaaren
.1915. Den er tegnet av arkitekt Nils Reiersen, Kristiania, og skal
koste alt ialt omkring

million kroner. Arbeidet utfres av

Svendsen & Kjeldsen , hersteds.
T onsbcrgs privatbank.
Fm 1847 til 187U V<tl' sparebanken _]Jrakt[sk talt alene om <tt
vro bank her i. byon. Ganske vist blev Sems sparebank oprottet
i 1855, mon for byen spilte elet ingen nvnevrdig rolle.
Men saa i 1870 fik man Tnsbergs privatbank som en naturlig
flgo av opgangen i elet h.elo og trangen til olmt ]JOngeformiclling.
Den forsto di rektion bos to el av skibsreder Gustav Conrad !lansen,
sagt. P. Koss, konsul N. Bugge, konsal Rode og sk[bsreder Harb[tz.
Som ban kclid ansattes Carl Krilge1, {orlt
i LUbeck i 1846. Han var utdannet i en
tysk bank, men var kommet til Kristiania
som kon sulatsekrctr hos goneralkonsu]
Petor Peterson. Paa den tid var altsaa
hr. Krtiger bare 24 aar gam mol. Personalet
bestod fra frst av av tre ma.ncl: ehofen,
J. W. Balehen som bokholder og en assi-
stent.
Privatbankens frste kapital var 400,000
kr., hvorav en fj erdepart blov inclbotalt.
I 1884 blev kapitalen utvidet til det dob-
Cml Ktiiger. bolte og i 1899 yclerligere efter on kurs
av 168 pot. til 1
1
/2 million, hvorav incl-
botalt 375,000. I .1912 gjordes den forandring, at eler bl ev 6000
aktior a 150 kr. = 900,000 kr. , fuldt inclbotalt. Do nye a.ktier stod
i en kurs av 240 kr. Overkursen blev tillagt reservefondet, som nu
er paa 794,000 kroeer.
Den frste formand var - som nvnt - G. C. Hansen, som i
1872 avlstes av T.1. Hofgaanl. I 1873 er Hansen atter formand,
mon nste aar blir Hof'gamd det likesom for alvor, idet han fort-
stter til og mecl 1886. bnens var - i 1882 - Carl J. Bj erkelund
kommet incl isteclotfor Rode, som var dod.
Privatbanken begyndte sin virksomhet i konsul Berrums gaarcl,
men kjpte i 1883 hospital- og spritehustomten av kommunen _for
16000 kronor, hvorpaa den rwvrenclo bankbygning efter tegnmg
231
<iV ark it0kt W0lhav0n blev npfort av nnHm0ster Moss.
alt ialt ca. 60,000 kroner. Senere har privatbanken
naboei en dommen t.il og med den gamle raadstuc .
D0n kost.et,
ogsaa kjpt
I 1887 blev Kna:p fo nnaml og fortsatte i st illingen t il i 1904.
Bj erk0lund (lo<lo i og blev eH.erfulgt i dirokti onen midlertiuig av
skibsreder Otto Thoroso11 og <l erefkr av overretssagfror J. Meyer.
I 97 kom kjobJil. Lcisner i1HI istedotfor Harb[tz, :-;om var fl yttet tll

I 1900 bestod J irektionon av Knap , Meyer, LorPntzen , Gmoiner.
P. Thoresen. I 1902 valgtes Hj. Recl istecleHor Meyer. som da var
avgaat vocl <lodon. i 1903 konsul Lyngaas istodetfor Lorentzen, ;,;om
var du, og i 1904 kon;,;ul Chr. Monsen istdetfor l-toed.
I HJU5 blev P. 1'/w?'e!Sen formancl, l1vad ha11 fromdoks or, og
som nyt mocllo!Jl cKnap trak sig tilbake) H. T. Hanff. I 1DIJ8 valgtes
Honr . .J olml:len istedetfor Gmoiner.
I 1909 besluttecles, at direktioosrnetlltmmenios antal rc-
dueores til tre, og valgt blev P. 'l'lzmesen, fmJllattd , ,Jar. O. Ly11gaas.
nstformaml , og Chr. Monsen. - Reprsontantl:lkapet nr paa .LO
molllemmer. Dets ordfrer or ovenetl:lsagf. Laurantzon.
Tnsbergs privatbank var ingen stor bank fra frst av, mon den
er bht det ofterhaanclen, saa nu or den et meget betydelig penge-
institut. Dons omstn ing, som i 1875 var omtr. 2!1 millioner kroner,
var i 85 ket til 42 millioner, i 1900 til 72,600,000, i 190(> til88,500,000,
i 1910 til 96,341,000 og i 1913 til 135 millioner kroner. Utbyttet,
som begyndte mecl 4 pot. i 1871, ::;tog til 12 i 1880. Det har nu
siden 1895 vret 10 p et. Aktierne har alt id l:ltaat i betyclol ig over-
kurs. For ieblikket opgis deres pris at vre 176 a 180 pot.
Privatbankens chef den hel e tid har Carl Krilger vret. For-
vrig har banken nu flgende personale: Ant. Jacobsen, hovedbok-
holder, ansat i 1890; Chr. Abrahamsen, hovedkasserer, ansat 1875 ;
B. Bonde, sekretr; Arnt Hanssen, unclerkasserer; Sigv. Srenson og
Alb. Ekolund, bokholdere, samt assistenterne H. Aslaksen, L. Roberg,
H. Thoresen, Steen Hansen, Eivind Hytten og J oh. s Rofgaard.
Revisor don hele tid har fhv. kjbmand og kmner L. ULlitz
vret. Den anden har skiftet. Fra frst av sagf. \V. Sronssen ,
som efterfulgtef:l av advokat Chr. W. G. Barth. Da han i 1899 flyttet
til Kristiania, blev stillingen overt.at av overretssagf. Peter Knudsen,
som fremdeles har den.
- 238 -
Tn s b e rg s h a nd e l s b a nk
stiftecles 1. febr. 1899 med en aktiokapital j paa l million kroner ,
hvorav fj erdeparten indbet alt. Dens frst e clirekt i.on var k:ibm.
Thv. Bruu, formand, kj bm. Ant. Aschj em, Oscar Hytten
o o bankchef Thv. Thorst ensen. Fra 1903 blev Aschjem formand, men
f;rvrig har der ingen forandring vret i direktionens sammenst-
ning, fr Brun avgik ved dden i 1913. Da blev konsul rstecl-
Falck indvalgt. Reprsentantskapet er paa 12 medlemmer med
konsul B. vVilhelmsen som ordfrer.
Fra forretningens begyndelse var Thv. Thorst ensen, tidllgero
kasserer i Tnsbergs privatbank, bankchef. Da han dde i 1905,
rykket den ticlli.gere bokholder, Fredr.
Anderssen, op i bankchefsstillingen.
Pr. l. juli 1912 blev eler med bankens
kapital gjort den forandring, at den blev
nedskrevet til det indbetalte belp (250,000
kr. ), men samtidig blev den ved nyt egning
a 115 pct. ket med 350,000, saa aktie-
kapitalen nu er 600,000 kroner , fuldt ind-
betalt. Overkursen bl ev tillagt reserve-
fondet , som derved steg til 188,000. Ban-
kens oplagte fond s er idethele 248,000.
Handelsbankens hemgang belyses med
F
1
erlr.

flgende stigning i omstningen: I

(11 maaneder): 19 millioner, 1905: 35 milli-
oner, 1910: 58 millioner, 1913 : millioner. Fortj enesten var i
det frste driftsaar 12,000, i 1913 105,000 kroner. Utbyttet var i
1901 til 1907 5 pct. , 1900- 10 6 pct. , 1911, 12 og 13 7 pct .
Fra starten av hadde banken lokale i den gamle raadstue,
som i mellemticlen ha<lde vret butik og kontor. og som var om-
ordnet til ba.nkons bruk. R sten HJ13 flytt et den ind i Lveapotekot s
gaarcl, hvor den har faat et moJ erne og i enhver hensBende ticl s-
ma-Jssig og smukt bankl okal e.
Handelsbankens personale er - forut en bankchefen , hr. ATHl erssfl n
-- Guncl cr Abrahamsen, bokholder ; Halfd an Monsen, ka>;ser or ; .Tacob
Myklegttard, sekretr, og assistentorne Theodor Nilsen, .Johnny .J r-
gensen, Asmund Christoffersen. Reidar Lind, Anton Soby og Fridtjof
Berg. Revisorer er pohtimoster Borchgr evink og kon torchef Math.
P oclr>rsen.
- 23SJ -
S e m s par e b a nk.
Denne sparebank, som jo fortrin svis er en bank for Sem, men
hele t iden har hat sit kontor her og ogsaa har hat og har adskil-
lige forbind elser mod byen, blev stiftet allerede 5. mai 1855. Den
frst e direktion bestod av grev 'Wedel, formand, O. Morgenst jerne,
l\f. Laane, J. Thams, P . Fadum, Hans Undrnm, Hans Myhre og
skibsreder J. Bull, Kjelle.
Bankens frst e kasserer var O. Askelf ; han traadte av i 1872
og eft erfulgtes av L. vVaalmann, som i 1888 avlstes av M. O. Hansen.
Den nuvrende kasserer , som har stillingen fra l. jan . 1914, er
Emil Levordsen. Bokholder er Helge L. Semb, ansat i banken i
1898, og assistent Arnt Horgen, ansat iaar.
Den nuvrende direktion er N. O. Lwsen Ull enrd, formand,
O.H. Antonisen, O. Olsen Nanen, Edv. Larsen Ilebrkke, B. Styren,
Joh. Bjerkns og Karl Borge.
I den senere tid har Sem sparebank hat adskillig fremgang.
Mens den i 1907 hadde en forvaltnillgskapital paa ca. 2,050,000 kr.
og en formue paa 88,000, var tallene i 1911 ket til 2,860,000 og
146,000 og ved utlpet av 1913 til 3,230,000 og 199,000 kroner.
Nettofortjenesten var sid st e aar vel 30,000 kroner.
Tnsberg, sel fra havnen.
- - 240
Elektricitetsverkerne av 1898 og 1913.
1\orske byC'r hadde begynut at skaffe sig eleldricitot til lys og
kmlt ...
Nrmest paa foranledlli11g av disponent .Jolu; Bull gik ma11
oosaa her igang. Aktier t,eguedes, og aktieselskapet Tu"Jwrg
b .
elektricitetsverk konstituertes den 3. juni. 1898. Kap1talen var
68,500 kr. , som aaret efter kedes til 85,000. Koncessjom;tiden var
15 aar.
Driften begynclte i mars l Rfl9, idet dog leverandren hadde hat
litt midlertidig drift i forveien.
Anlgget hadde drivkraft fra 2 dawsongas-motorer a 40 heste-
krfter , men som nok ikke ga denne kraftmngde. Det kostet
100.000 kroner. For at faa anskaffet en tredje, strre motor (paa
80 l;estekrfter) tegnedes saa i 1900 lJreferauceaktier for 30,000 kr.
Den store motor kom i drift hsten 1901.
Verket ga underskud fra frst av, og ma,n hadde meget at ,;tri
med, blandt andet voldgiftsskjn overfor entreprenren og sobmmal
fra naboerne paa gruncl av ubehagelig lugt og rystelser. ::;om yerkct
avstedkom. Naboerne fik ca. 8000 i ::;kadescrstatning. I 1\101--02
viste dog regnskapet litt overskud, og for 1902-03 utdeltes 8 ]JCt.
utbytte, uagtet man ha.J.cle en pantegjld paa 20,000 kr. og mange
forbedringer at bekoste. Men elet aar levertes eler strm for
29,000 ];:r. (den var dyr) og overskuddet var 7800 kr.
Senere blev intet utbytte utbetalt,. I regnskapsaaret 1904-05
var indtgten 31,000, men da avbetaltes paa pantegjlden. Der
blev ogsaa krav paa prisreduktion, som i nogen grad maat.te imte-
kommes, og da re1Jarationer var blit ndvendige, gik overskuddet
1906-07 ned til 6600 kr.
I mai 1907 traadte disponent Bull av som formand i direktio-
nen, idet han fraflyttet byen, og bankchef Kriiga rykket op. Mon
hsten samme aar valgtes advokat Ch1istiansen.
Paa dette tidspunkt hadde verket store vanskeligheter. Det
var dmt ved hiesteret til erstatning til naboerne, - der ruaatte
utfres reparationer, og penger var ikke at faa laant. Man maatte
derfor knipe og spare - og rekonstruere selskapet. Det var for-
lngst overbelastet, saa elektricitet til kraft eller lys var det ikke
m ~ l i at opdrive for nye kunder.
Rekonstruktionen foregik paa den maate, at man nedskrev ak-
tierne fra 250 til 20 kr. og tegnet 33,700 i nye preforanceaktier
. '
241-
(de gamle var tidligere incllst). Og saa skaffedes der en ny motor
paa 82 hestekrfter, mens en av de gamle smaa blev utrangert.
Slik ruslet da det gamle verk ivei aarene utover. Det gjorde
nytte paa sin maate - baade for industrien og ved at skaffe lys
i gater og i hus, bedre lys, end byen hadde fr. Men en sterkt
begrnset mngde elektrisk energi var det, det hadde at by paa,
og kostbar var den ogsaa.
Der var derfor alle gode grunde for at ske en ny orclning.
Og denne hadde ela en av formandskapet nedsat komite, be-
staaende av K. Ludv. Henriksen, Th. Marthinsen og Finn Wilhelmsen,
i lngre tid fr utl]Jet av det gamle verks koncessjonstid, skt
efter. Den hadde overveiet anlg av dampverk og forhandlet om
overfring fra forskjellige steder, indtil man indgik kontrakt med
aktieselskapet Skollenborg.
Kontrakten, som blev godkjendt i bystyrets mte den 30. decbr.
1910, blev undertegnet paa kommunens vegne av ordfrer Syland
den lJ. juli 1911 og av aktieselskapet Skollenborg 5. september
samme aar, gaar i det vse.ntl igste ut paa flgende:
Skollenborg er forpligtet til at levere forelbig indtil 1500 heste-
krfter, og senere - naar Laagen blir regulert, saa den faar en
minimumsvan::lfri11g paa 30 m.
3
pr. sekund - indtil 2500 heste-
krft.er. Byen har ret til at skaffe sig paa anden maate, hvad den
maatte trnge mer, end Skollenborg har anledning til at levere.
Overfringen sker med en spnding paa 46,000 volt, trefaset veksel-
strm, 50 perioder pr. sekund. Fjernledningen bekostes ay Skol-
lenborg.
Tnsberg betaler GO kr. pr. hestekraft pr. aar efter maaler i
sekundrstationen i Sykehusbakkon, beregnet efter strste gjennem-
snitsforbruk i en maaned, dog mindst 500 hester. Skollenborg maa
ikke levere strm til andre bykommuner i amtet til billigere priser
uten samtidig at reducere for Tnsberg tilsvarende. Desuten skal
prisen nedsttes, hvis et andet kraftanlg med en effektiv ydelse
paa mindst 500 hestekrfter leverer billigere elektrisk energi til
nogen anden nuvrende kjbstadskommune i amtet - alle strm-
leveringsforhold tat med i betragtning. Dog skal i de frste 10 aar
ingen nedsttelse finde sted og i de resterende 15 av kontrakts-
tidens 25 aar ikke lavere end til 50 kr. pr. hest pr. aar. - Skollen-
borg har ikke ret til at levere strm til andre end Tnsberg kom-
munes elektrieitetsverk indenfor det omraade, som begrnses ved
en eirkel, trukket 6 km. fra 'I'nsbergs kirketaarn, - dog saaledes,
at hele Nter regnes med til omraadet.
Kontrakten er bindende til l. jan. 1937, men hvis ingen pris-
16
-242-
reduktion har fundet sted, er Skollenborg forpligtet til leverance i
yderligere 25 aar paa kontraktens betingelser, men isaafald maa
byen ha krvet saadan forl ngelse av kontrakten inden l. juli 1935.
Hvis prisreduktion paa byens forlangende har fundet sted, kan
Skollenborg hve kontrakten ved utlpet av 25-aarsperioden, men
maa da ha git 3 aars varsel. I-Ivis dette ikke er gjort, maa Skol-
lenborg fortstte i 3 aar fra opsigelsesdagen. - -
Overensstemmende med denne kontrakt maatte da kommunen
srge for at faa bygget transformatorstation og faa lagt kabelnet i
gatene m. v. Som anlgsbestyrer ansattes fra l. aug. 1912 ingenir
Sig. Hall-Hemilcsen, og de forskjellige arbeider blev straks igang-
sat, - det gjaldt jo at faa det hele frdig i lpet av l aars tid.
Det lykkedes, og strmmen blev sat paa den 23. august 1913, hvor-
efter da abonnenterne t ilknyttedes litt efter litt hsten utover.
Overgangen blev gjort let derved, at kommunen kjpte det gamle
elektricitetsverk for 55,000 + dkning for paaregnet driftsoversknd
for resten av koncessjonstiden. Derved blev den istand til at drive
begge verk samtidig og koble over , eftersom man rak det.
Det nye verk er blit betydelig strre end forutsat. Alt ialt
koster det antagelig omkring 400,000 kroner, men saa har det all e-
rede nu (april 1914) ca. 2000 abonnenter. Men derved er de 1500
hestekrfter, man har disponible, fr Laagen blev regulert, ikke
opbrukt. Man regner, at med det, som nu er bestilt, er henved
1000 hester disponert. Saa der er adgang til videre utvikling.
Fj ernledningen er 87 km. lang. I byens gater er der 6.r, km.
kabel for sterkstrm og ca. 14 km. for lav spnding. Dertil kom-
mer i byens utkanter et luftnet paa ca. 10 km.
Og de tre gate-"lgter" fra 1841 er ket til 283 elektriske gate-
lamper med en samlet lysstyrke paa 34,275 normallys.
- Fra l. august 1913 ansattes ingenir Hall-Henriksen som
driftsbestyr er, Arthur Edvardsen som kabelmester, underfoged Garn-
aas som kasserer, Hans Abrahamsen som kontorist og materialfor-
valter, Olaf Fjeld som montr. Videre er der en kontrollr, et par
hj lpemontrer og en del arbeidere.
- En driftsstansning paa grund av et uheld i fossen , et par
paa grund av ledningsbrud - det er, hvad man hittil har hat av
vanskeligheter. Men bortset herfra tr man tro, at anll!Jgget er
solid. Og det leverer elektricitet til priser, som efter vore forhold
maa sies at vre taalelige.
, ..
-243 -
Byens legater.
Frst i rkken maa nvnes Svend Foyns og hustrus missjonsfond,
oprettet ved testamente av 24. december 1891, stadfstet 31. jan.
1910. Fondet har en formue paa 3,003,164.28.
Av dets r enteindtgter utdeles aarlig 96,000 kroner til det luther-
ske indremissjonsselskap, Norges kristelige ungdomsforbund, Christian
endeavour, sjmandsmissjonen, kristelig virksomhet blandt landsmnd
i utlandet, det norske missjonsselskap, hedningemissjonen betrngte
l
. )
evange 1sk-lutherske menigheter i Europa, diakonisseanstalten Magda-
lena-stiftelsen, det norske bibelselskap, barneassyl i Tnsbe:g, (4000
om til "Svend og Lena Foyns minde", 2000 til vrdige trn-
gende S]mandsenker eller sjmnd i by og omegn i portioner a 50 kr.
aarlig), det norske diakonissehj em, kysthospitalet i Fredriksvern,
Norske kvinders sanitetsforening, foreningen for lsladte forbrydere,
norsk redning, selskapet for hj emls ung-
dom, S]mandsh]em 1 fremmede havne, Arbeidsskolen for vanfre
de_t nors_ke_ for epileptiske, Tbg. friv. kirkelige fattigpleie:
hJemmet for dve, Nordstrand. Endelig har besty-
relsen 1:aad1ghet over en del til formaal, som ikke er uttrykkelig
nvnt 1 testamentet. Bestyrelsen er brukseier L. M. Christensen.
Tnsberg, kaptein Carsten Bruun og bankkassererer Thiis, Kristiania:
Regnskapsfrer er overretssagfrer Laurantzon, Tnsberg.
Svend Foyns og hustrus legat, som er oprettet ved samme
testamente, har en kapital paa 170,000 kroner. Renteindtgten er
8000 kr. , som utdeles til slgtninger efter testamentets bestemmelser
til trngende gamle sjmnd, gamle enker eller tjenestepiker i
berg, forldrelse barn i Tnsberg, Tnsbergs gamlehjem, vrdige
trngende i by og omegn - fortrinsvis av familjen eller saadann e,
som har tj ent hos Foyn eller paa nogen maate vret knyttet t il
t.il familjon. - Samme bestyrelse og regnskapsfrer.
- Et andet meget betydelig legat er Anders JV[adsens og hustrus.
Det traadto i virksomhet allerede i 1698, men er frst i vor tid,
efterat overretssagfrer J. H. Meyer i en aarrkke ordnet dets a.ffrer.
kommet til at faa en betydning, som staar i forhold til den strrelse:
Anders Madsen hadde. '
Anders Madsen var en hist merkelig mand. Fdt i Haderslev
i Snderjylland i 1609 kom han 17 aar gl. i tj eneste hos Gunde
Lange, som var befalingsmand over Tnsberg len. Snart efter blev
han borger og kort tid derefter igjen borgermester her i byen. Han
slog praktisk talt under sig al handel her og la den ene landeiendom
- 244 -
efter den anden under sig, - skaffet sig ogsaa skibe og drev be-
tydelig utfrsel av trlast fra egne skoger til Holland, England,
Frankrig og Spanien, likesom han da naturligvis hentet andro varer
hj em fra disse lande. Paa dotte blev han en rik mand, hadde an-
.ledning til at gjre kronen tj enester og opnaadde betydelige privile-
gier. Han blev ogsaa kgl. kommissr og assessor i overhofretton.
Hans hustru, Karen Olufsdatter Stranger, overlevet ham fra 1670 t.il
1698. De er begge begravet ved kirken.
Legatet traadte i vi rksomhet, ua fru Karen dde, altsaa i 1G98.
Det bestod i jordegods og ga lnge ikke meget av sig, da eien-
dommene var billig bortleiet. Saa sent som i 1854 utdeltos der bare
5 portioner a 160 kr.
Til 1705 blev legatet bostyret av Mathias Tnsberg, Anders
Madsens sn, derefter av brorsnnen Mads Gregersen. Saa blev
Stoltenbergerne bestyrere: frst Vincent, som var en meget stor
forretningsmand, i tiden fra 1735-75, senere Henrik og endelig Carl
Stoltenberg 1815-26. Derefter hadde nok byfoged Saxild og sogne-
prest Arentz bestyrelsen, indtil kjbm. Jacob Nissen overtok elet i
1835 og ]Jadcle det til 1851. Fra da av var kjbm. J. Hvoslef bo-
styrer til 1875, da han avlstes av overretssagfrer J. Meyer. -
Betegnende for, hvordan dette legats ydeevne har vokset, er det, at
Sagf. M eye1.
mens det aaret fr Meyers tiltrden, altsaa
i 187 4, hadde en indtgt paa 3493.27 og
utdelte 10 portioner paa tilsammen 1840kr.,
ga det det aar, Meyer dde (1902) 4614.98
i landskyld og 4787.53 i andre indtgter,
ialt kr. 9402.51, og utdelte 25 portioner paa
tilsammen kr. 5425.00. Saa sterkt hadde
el et vokset. -
Overretssngfrer J. H. Meyer var fC:t
i Bergen , hvor hans far eiet elet store
Aarstad gods, som kommunen nu har kjpt,
i 1835. Han kom hit til byen i 1861 som
fuldmgtig hos sorenskriver Heidenrich,
men begyndte nste aar egen forretning med kontor, hvor folke-
biblioteket nu er. Gaarden eiedes den gang av kjbm. O. Lyngaas,
men solgtes senere til J. L. Larsen. - Meyer var meget med i kom-
anliggender, - viceordfrer og ofte forrettende som saadan,
1 mange aar formand i samlagets direktion osv.
Da han dde i 1902 overtok snnen, overretssagfrer Sam. Meyer,
bestyrelsen av Anders Madsens legat. Og ogsaa under hans styre
har det vokset meget betydelig. Indtgten for 1913 er kr. 15,168.71,
L
l
-245-
hvorav landskyld 562.41, og eler utdeles iaar 47 portioner paa til-
sammen 12100 kroner. Legatet har nu en kapital pa 312,443 kroner
og faste_ eiendomme til en antagen vrdi av ca. 40,000 kroner. Styre
or magistraten og sognepresten og overretssagfrer Sam. JJ!Ieyer. -
- Martine og Nicoline Dahls leget, oprettet 17. november 1905.
Kapital 70,000 kr. Der utdeles amlig en rkke portioner i strrelser
fra 60 t il 250 kr. Det styres av sognepresten, fm Aagot Seeberg,
frk Karen Dahl, overlrer Schirn og advokat Christiansen. Den
sidste er regnskapsfrer.
. - Frk Asta Wilhelm.,ens legat for tuberkulse, 30,000, nystiftet.
Det bestyres a:V distriktslgen, fabrikeier Finn Wilhelmsen og skibs-
roder N. S. BJnnes. Regnskapsfrslen er hos firmaet Wilh. Wil-
helmsen.
-- Jacob Bnll og hustrus legat, stiftet ved testamente av 16.
oktober 1856. Det har en kapital paa noget over 40,000. Renterne
utdeles i portioner fra 80 til 240 kr. aarlig med to tredjedele til
kvinder og en tredjedel til trngende barn, lilmlig for-
delt 1 Tnsberg og Sem. Slgtninger har fortrinsret. Styre: Sogne-
presterne i Tnsberg og Sem, klokker Kj r, gaarclbruker N. C. Larsen,
Ullenrd. Regnskapsfrer: Overretssagf. P. Knndsen.
- Gustav _Conrad Hansens legat, stiftet ved gavebrev av 6. juli
1897 med kap1tal 100,000 kr., som nu er ket til 118,000, idet en
femtedel av ren terne skal oplgges, indtil kapitalen har naadd 200,000.
Derefter oplgges on tiendedel, indtil 500,000 er naadd. Hvert aar
paa testators fdselsdag, 12. december, utdeles til trngencle sjmnd
i. by og omegn portioner paa 100 til 200 kroner, for t iden 35 por-
twner. Styre: Sognepresten, magistraten og bavnefoged Borge.
Regnskapsfrer: Overrotssagfrer Sam. J. 11eyer. :
- Brukseier P. M. Eckmsbmgs legat, stiftet av enkefru l=?,egine
Eckersberg ved skrivelse av 27. oktober 1902. Kapital 60,000, n n
ca. 65,000. Nu utdeles 9 portioner a 300 kr. til trngende sjfolk
mecl navigationseksamen eller til saadannes efterladte, bosat i Tns-
berg. Slgtninger har fortrinsret. Styre: Magistraten, sognepresten
og disponent Ar. Anderson. Regnskapsfrer: Overretssagfrer P.
Knudsen.
- Kjbmancl Lars Dahls legat, stiftet av arvinger vod gave-
brev av 3. septbr. 1874. Kapitalen, som oprindelig var 10,000 kr.,
or nu ket til ca. 17,000, idet en femtedel av renterne oplgges, incl-
til kapitalen blir 40,000. Av det tiloversblevne utdeles halvparten
til bekldning av fattige barn paa folkeskol en, mens den anden
halvpart utdeles i portioner paa mellom 40 og 160 kr. Styre : Magi-
straten og sognP.prPRten og aktiemgler Gustav A. Dahl. Regnskaps-
frer: Overretssagfrer Sam. Meyer.
- 246 -
- Skibsreder, konsul Georg Knaps og hustrus legat, stiftet ved
testamente av 19. januar 1897. Kapital ca. 50,000 kr., hvorav
i kontanter, resten i fast eiendom. 'I' estatorenes eiendom, ,;.illa
,, Solhaug(' , forutsttes brukt til fri bolig for gamle skibsfrere eller
enker efter saadanne. Av renterne utdeles tre fj erdeparter til skibs-
frere eller styrmnd, bosat i Tnsberg. Fortrinsret for slgtninger.
Styre: Magistraten, sognepresten, konsul Lyngaas, direktr Mmth.
Hansen, skibsreder M. S. Pedersen. Regnskapsfrer: Overretssag-
frer P. Knudsen.
- Tnsbergs penF> jonsfonc1 for tjenestepiker, stiftet ved utbyttet
av en basar og vocl frivilLige gaver av byens folk, stmlfstet ved
resolution av 23. soptem ber 1887. Kapital 8 600 kr. En tiendedel
av renterne oplgges, indtil kapitalen er 40,000. PortiorJC'rJJO ut-
deles til piker ell er enker over 50 aar, ell er pik<' l', som l' r syJ, c.
Styre: Magistraten, sognepresten, fru Am10tto Krog, frk Laura
Nilsen og fabrikeier Finn Wilhelmsen. Rognskapsiorer: Ovorrets-
Sam. Meyer.
- Enkefru Marie legat, stiftet ved testamente av 26.
april 1882. Kapitalen er 25,300 kroner. Ronteme utdeles to ganger
aarlig til ugifte kvinder, som er ]dre ond 40 aar. Slgtninger ]r ar
fortrinsret. Styre : Magistrat, sogneprest og formanclskap. Km-
neren er regnskapsfrer.
- Murmester Johan Christian Bergstrm og hustrus legat, stiftet
ved t estamente av 15. december 1890 med kapital bortimot 30,000.
Renterne skal, naar de ikke lnger gaar til slgtninger , utdeles i 4
like store portioner til trngende haandverkere eller enker i Tns-
berg. Styre: Magistraten, sognepresten og regnskapsfreren, ovor-
retssagfrer Knudsen.
- Andreas Foyns snners legat, stiftet ved t estamente av 11.
november 1846 med en kapital paa 15,100 kroner. Dor utdeles aarlig
to portioner a 350 kr. til to
11
borgerlige sjmnd ''. Styre: Magi-
straten, kjbmand Hvistendahl, lodsformand Alb. Andersen. Kjbm.
Hvistendahl er r egnskapsfrer.
- Skibsreder Chr. Rsch og hustrus legat, oprettet ved testa-
mente av 10. august 1868. Det er paa ca. 10,000 kroner. Der ut-
deles aarlig fem portioner a 85 kr. til barn av kjbmnd eller skibs-
frere i Tnsberg til hj lp ved deres utdannelse. Styre: Magistraten,
konsul Lyngaas og formandskapet. Kmneren er r egnskapsfrer.
- Tnsbergs tusenaarslegat, stiftet 14. oktober 1872 ved private
bidrag, som endel borgere tegnet. Kapitalen or nu omkring 11,000
kroner. Renterne skal tillgges kapitalen , indtil denne har naadd
200,000. Da skal bystyret bestemme om renternos anvendelse til
,..}
1
- 247 -
foranstaltninger , som ligger utenfor enhver kommunes pligt. Styre:
Magistrat en, sognepresten, advokat Christiansen, konsul Lyngaas,
overretssagfrer Rrholt. Regnskapsfrer er konsul Lyngaas.
- Ditlef Hvistendahls legat, oprettet ved gavebrev av 2. juni
1862. Kapital nu ca. 6500 kroner. Renterne utdeles t il trngende
kvinder. Styre: Byfogden, sognepresten, postmester Ebbesen. Regn-
skapsfrer: Kmneron.
- Tonsbergs samlags legat til byens forskjonnelse, stiftet da
el et frst e brndevinssamlag blev nedlagt i 1895. Kapitalen er 6000
kroner, og renterne anvendes til byens forskjnnelse, srlig tr-
plantning. Det bestyres av magistrat og formandskap, og kmnoren
regnskapsholdet.
- Sstrene Steenbel'gs legat, stiftet ved testamente av 21. do-
cembcr 1887. 12000 kroner. Ved juletider ut deles fire portioner a
1()0 kr. ti] syke og ndlidende. Styre: Magistraten, sognepresten
og ordfororen. Byfogden er regnskapsfrer.
- Fredrikke Steenbe1'g8 legat, stiftet 21. docember 1887. 3000 kr.
V ed j ulotid utdeles to portioner a 55 kr. til trngende, ugifte kvin dor
av haandverkerstanclen. Styre: Magistraten og sognepresten. By-
fogclen er regnskapsfr er.
- Sogneprest Kierulff og hustrus lognt, stiftet votl testamente
av 11. september 1902. Ca. 7800 kr. Hentern e skal utcleles i to
portioner til embeds- eller bestillingsm11ds dtre, srlig geistlige,
i Snclro J arlsbergs provsti. Styre : Magistrat en, sogne prest o mo i
Tnsberg og Sem. Byfogden er regnskapsfrer .
- Hans Ludvig Norregaal'Cls legat, stiftet 7. mars 1911. Kapital
kr. 15,658.09. Av r enterne oplgges on fjerdepart, incltil 50,000 er
naadd. Derefter oplgges en sjetopart, indtil kapitalen er paa
100,000. - De ledige renter skal utdeles i pmtioner a 20 kr. pr.
maaned til ldre enker eller ugifte damer, som ikke har fattiguncler-
stttelse og ikke ti lhrer arbeiderklassen. Fortrinsret for slgtninger.
Styre : Magistrat og sogneprest.
- Skibskaptein Fredrik Foyns legat, stiftet av hans sskendo
den 23 mars 1872 med kapital 10,204 kroner. Portionem e skal -
cl e i kke lnger tilfa.lder slgtninger - utdeles til trngr:mcle
sklbsfrere eller enker eller piker over 40 aar i Tnsberg. Styre:
Magistraten, sognepresten, Alb. Andersen og Andrea Foyn. Orga-
nist Rojahn er regnskapsfrer.
- Jacob Nissen og hustrus legat, st.iftet av fru Nissen don 29.
aug. 1856. Kapitalen er nu 30,000 kroner. Renterne deles i 5 like-
store dele, hvorav fire utdeles til trngencle ugifte kvinder over
40 aar
1
mens don femte tilfalcler regnskapsfreren. Styre er magi-
-248-
straten, sognepresten og overretssagfrer Biihring; den sidstnvnte
er regnskapsfrer.
- Lagmand Peder Lauritzens legat, stiftet 1670---76. Kapitalen
er 14,012 kr. Av renterne gaar 42 kr. til folkeskolen (bykassen),
192 til 9 husarme, 479 til fattige skolebarn. Styre: Magistrat og
formandskap. Kmneren er regnskapsfrer.
- Ingeborg Lwsens legat, stiftet ved testamente av 10. juni 1837.
Kapitalen er 3600 kroner. Der utdeles Eire portioner til undervisning
og klr for trngende farlse piker. Styre er magistraten og sogne-
presten. Kmneren er regnskapsfrer.
- Frken Louise Monrads legat, stiftet den 16. december 1892
med 4000 kr. som kapital. Der utdeles aarlig to portioner a 100 kr.
til trngende ldre damer i Tnsberg. Styre er magistraten og
sognepresten. Kmneren er regnskapsfrer.
- Professor, dr. Frantz Christian F'ayes legat, stiftet ved gave-
brev av 30. december 1858 med en kapital paa 3600 kroner. Ren-
terne skal tilfalde trngende kvinder i byen og nrmeste omegn.
Styre er magistraten og sognepresten og to av formandskapet valgte
mnd. Regnskapsfrer er advokat Christ'iansen.
- Mads G-regersen og hustrus legat, stiftet 22. mars 17 l 2 m ecl
kapital ca. 17,600. Renterne brukes til skoti for gamle trngende.
Styre er magistraten og sognepresten. Overretssagf. Sam. Meyer er
regnskapsfrer.
- Kateket JJ![onmcls legat, stiftet 3. oktober 1895. Kapital
25,000. Desuten er av renterne cwsat et reservefond paa 1400 kr.
Legatet bestyres av middelskolens forstanderskap og brukes til fri-
pladser for elever, r eisebidrag til lrere og bker til skolens bok-
samling.
- Anne legat, 5400 kr., stiftet 28. novbr. 1883. Ren-
terne deles i fem portioner til trngende ugifte kvinder i Tnsberg.
Portionerne er livsvarige. Styre er magistrat og sogneprest og en
av formandskapet valgt mand. Kmneren er regnskapsfrer.
- Helene Sofie Bulls legat, 2600 kr., stiftet 16. septbr. 1803.
Der utdeles portioner til trngende embeds- eller borgerenker.
Styre : Magistrat og sogneprest. Overretssagfrer Sam. Meyer er
regnskapsfrer.
- Videre er der nogen smaalegater: Oberstlitnant og
hustrus, 70 daler; "Weclel-Jarlsbm,qs intrader", 120 kr. aaret.; Sti
Andersen Grnhoffs og hustrus legat, 354.14. Endelig nogen ganske
smaa legater til fordel for fattigvsenet.
-249-
Byens lgel' og apotek.
Jarlsbergs land physicat blev oprettet ved reskript av 1785 og
omreguleredes ved kgl. resolution av 1865, efter hvilken tid physi-
catet har hat navnet Tnsbergs distrikt.
Den frst ansatte landphysicus, D. Hoffding, tiltraadte ikke.
Men saa kom Hans Iver Horn, fdt i Kjbenhavn 1761. Han blev
landphysicus her i 1785, tok doktorgraden, fik i 1807 professortitel
og paalg om at indtrde i det norske sundhetskollegium, var 1797
- 1807 forlikskommissr her , medinspektr for og delvis lrer ved
llet lrerseminar, som holcltes her 1798-1802. Drev en del skjn-
1 iterrt og medicinsk forfatterskap. Led adskillig tap ved den stor e
ildebrand 28. februar 1822. Bodde her i byen, til han dde 13.
mars 1836.
Dr. Horn l1ar aapenbart sluttet som landphysicus et par aar,
efterat han blev professor. For i 1809 blev Raben utnvnt. Chri-
stian Raben var fdt paa Sjlland (familjen var fra Haderslev) 1782,
praktiserte som lge i Risr og blev landphysicus her- som nvnt-
i 1809. Blev i 1815 forflyttet til Skien, mon dde her i 1817. Be-
gravet i Skien.
Saa kom Paul Henr. Hoffma?m, son av en tysk vver, fdt 1780.
Forrettet ved et lazaret, som sjotaten hadde paa Presterd 1810-12,
blev i 1815 landphysicus her og 3 aar derefter distriktskirurg i Stav-
anger. Senere blev han overlge i sjetaten med bopl i Fredriks-
vern, hvor han dde i 1849.
Hj eronimus Nrbeck var :fdt i Fredrikshald 1774, men hadde
eksa:inen fra Kj benh avns universitet, - kom i 1818 hit som land-
physicus, men blev i 1824 stadsphysicus i Kristianssand, hvor han
dde allerede i 1831.
Saa blev Fred. Sev. Lorentzen utnvnt. Fdt i nrheten av
Kjbenhavn 1794, blev teolog og kom til Grimstad som lrer. Stu-
derte derefter medicin og tok eksamen i Kristiania 1822, blev straks
physicus i Flekkefjord og i 1824 her. Var her baade kommune- og
stortingsmand, var :formand i komiteen for amtssykehuset og :f'ik av
amtstinget en kostbar slvvase for sit arbeide med den sak. Dde
her i byen 22. september 1872.
Da blev em bedet en stund bestyret av en vikar, indtil Knud.
Johan Fredrik Fleischer ansattes som distriktslge.- Fdt i Kjben-
havn 1814, eksamen Kristiania 1840, praktiserte i Hof, Jarlsberg
1848- 49, derefter i Aasgaardstrand, saa distriktslgo i Finmarken
og derefter i Namdalen, indtil han ansattes her i 1873. Fleischer
- 250-
hadde slitt en masse vondt nordpaa og i Namdalen, og da han den
3. jan. 1875 hadde hat en strabasis reise her i uveir og ufre, blev
han syk og dde faa timer efter hjemkomsten.
Under ledigheten var O.H. Dietrichson konstituert, indtil \Vilh.
Frimann Koren Christie tiltraadte i august samme aar.
Dr. Christie var fdt i Siidre 1817 og var kand. med. fra 1842.
Praktiserte i Solr, var lge pmL marinetogtcr, fra 1851 distriktslge
i Namdal en, senere i Hardanger og derefter fra 3. april 1875 J1er.
Docl o 21. juni 1886 av ltmgcLetmlel:; e. Efter at clernst N. Dannevig
lmddo vret konstituert ti l 5. jnn. 1887 og Arup-Je11sen fm ela, ti l
14. a]Jril t;. aa. , utuvntes Erik BeneJiktus
{,indseth, fdt i Molde 15. jan. 1830, kand.
med. fra 58, 60-61 praktiserende lge
paa Tj mo, cl erpaa i Svelvik, til han ut-
nvntes her. Dode her 6. oktober 1906,
blev begravet i Svelvik. - Saa var Joh.
Stendal konstituert, til Dietrichson til-
traadte. Ove Holm Dietrichson, fdt i
Kviteseid i 1848 (hans far var oberstlit-
nant), medicinsk embedseksamen med laud.
1873, marinelge paa et togt, praktiserende
lge hersteds fra januar 75, flere utenlands-
Dish-ildslye Lindsclh. oplwlcl i stucl ieiemed: distriktslge paa
Kannon 1897, ansat her l. mai 1907.
Av privat praktiserende l mger her maa vistnok i frste rkke
nvnes Haagen Hasberg, fdt i Kongsberg 23. mars 1816, medicinsk
embedseksamen 1840, praktiser ende lge i 'l'nsberg fra 1841. I 1862
utnvnt til national korpslge i bergenske brigade og nste aar til
samme stilling i akershuske brigade. Da han i 1866 hadde prakti-
sert her i 25 aar, var det store festligheter med store gaver fra
hans mange venner og beundroro. Dd i 'rnsberg 1873.
Derefter kommer Herm. Cappelen, fdt i Hurum 13. jan. 1837,
kand. med. fra 62, praktiserende lge her fra begyndelson av 63.
Fattigl ge i Nter, fra 87 ogsaa i 'l' nsberg. Gift med en datter
av konsul Holst. Hun lever enclnu og er bosittende i Kristiania.
Dr. Cappelen dde her i februar 1892.
Endelig br nvnes Carl J uliLlS Garnborg, fdt i Kristiania 1835,
kanel. med. 62, kst. kompanikirurg, assistent hos landphysikus Lo-
rentzen og praktiserende her hsten samme aar. Blev i 1870 kom-

_ ...
- 251 -
panikirurg. Var her medlem av arbeiderforeningens bestyrelse, holdt
foredrag, skrev i aviser ...
I den tid var her 3 lger i byen. Antallet or efterhaanden
okot, saa vi nu har syv.
Vi nvner dem efLer deres tjenestetid her:
l . Distnktslge Dietrichson er fr
nvnt.
2. Niels Dannevig, fdt i Lillesand
i 1842, student fra Skiens skole, tok me-
clicinsk embedseksamen med laud. 1868,
blev kst. assistentlge ved Kristiania sincls-
sykeasyl , derefter ansat som kandidat ved
rikshospitalet. Siden i november 1871 har
Dannevig vret praktiserende lge her i
byen. De frste halvanclet aar assisterte
han Lorentzen i hans embeusforretninger,
var i 1873 i 5 maaneder kst. distriktsJge,
jun i 1886 til jan. 87 likesaa. Har et par Diehirltso11.
ganger vret i lngre tid i utlanclet i
stuclieiemecl
3. Doktor Johan Stendal, fodt i ll"ivaag i 1867, kand. tu cd .
fra 85 en del aar i som a,ssistent1ge vecl byens r;yke-
hus, _'_ kom i 1892 hit som steclfortrder for dr. Cappelen og har
siden praktisert her. Reservelge ved amtets og byens sykehus.
JYlodlem av formandskapet i foregaaonde og uenno periode. Medlem
av skolestyret. .
4. Th.s Arentz, fdt i Stjrdalen 1868, kanel. mell 1893. Praldt-
serencle lge i Sem 1884, tjenstgjorde ved rikshospitalet
efter den tid i Tonsberg. Sanitetsofficer fra 1898, kaptem s1clen
1905. I flere aar formand i skolestyret. Medl em av bystyret.
5. Doktor Karl Martin Ragnvaldson er fdt paa Sndmr 25.
juni 1856. Hadde ikke egentlig tnkt sig :1t gaa vei,
men fik en benskade og reiste 22 aar gl. t il Sncl.re Lands middel-
skole hvor han ofter 2 aars ophold tok eksamen. Begyndte der-
efter 'paa Qvams skole, hvor han om 2 aar tok artium. Tnkte h:a
frst av at bli lrer, men slag om og begyndto at studere medl-
cin. - Ragnvaldson tok saa medicinsk embedseksamen i 1892, r eiste
saa til Amerika og prakti::;erte i 4 aar i Nord Dakota, men vendte
derefter hjem, tok praksis i Aalesund og derefter fra 1901 i Ram-
ns. Fra nytaar 1903 har Ragnvaldson praktisert her i byen.
6. Doktor \Vilhelm Hartvig Larsen er fdt i Fredrikshald 27.
februar 1857 - oldefaren, tysk av foclsel
1
het W eber og var brigade-
-252-
Jge - blev kand. med. i 1882, var i 2 aar i Brevik som assistent-
lge hos doktor Paus, var derefter kandidat ved rikshospitalets
hoveclavdeJing i 8 maaneder og kom saa til Stokke, hvor han i hele
22 aar var kommnnelge og praktiserende lge. I Stokke var dr.
Larsen sterkt med i offentlige anliggender: Ordfrer i helseraadet,
medlem av formandskapet, valgmand 3 ganger, ordfrer i Stokke
sparebanks forstanderskap osv. Var desuten i 9 aar lge ved ma-
rinens oplagshavn i Melsomvik og lge ved Fosns landbruksskole.
Dr. Larsen ansattes som by- og politilge her i byen i 190li.
Han er ogsaa epidemilge, jernbanelge og lge ved Foyns stiftelser.
7. Doktor Albert A. J. Schanche er fdt 25. februar 1876 i
Hegebostacl, hvor faren var prost. Han er kand. med. fra 1902, var
derefter assistent i Mo i Ra11en, saa kommunelge i Vinje og Rau-
land i 3
1
/2 og endelig praktiserende lge i Vikersund, Modum, i
6 aar. Her fra juni 1913.
"T.ve''apoteket beror paa reolt privilegium av 2. mai 1732.
Men ogsaa fr den tid hadde man her en "oculist og broksnider",
som hadde ret til at "drive sin professjon og bruke til sine patienter
de medikamenter, han selv laver". Han het Henrik Kleve.
Den frste apoteker her var Nicolai Lintz, fdt 1687 -f 176r;.
, Han fik ovennvnte privilegium i 1732, men da han ingen barn
hadde, testamenterte han apoteket til sin kones brorsn, Kristian
Reinhold Henne, fdt 1732, antagelig i Kongsberg, i- her 1799. Det
var disse apotekere, om hvem Jens Mii.ller fortller, at de holdt
etslags hotel. Byen hadde paa den tid ingen offentlige gjestgivere,
og hvis ikke apoteket var, vilde fornemme reisende vre ilde stedt.
Men for det frste er apoteket godt som saadant og dernst "kand
alle honette og fornemme reisende der blive bevrtede til al for-
nielse og magelighed", hvis aarsag "samme huus er baade merke-
ligt og hyst forndent i Tnsberg". -
Saa hadde apoteker Hennes sn, Hans Kristian Henne, "Lven"
i 4 aar (fra 1799 til 1803) da han erklrtes umyndig og boet blev
tat under behandling. Ved auktion solgtes saa apoteket til Nils
.T rgen Conradi, fdt paa Fredrikshald i 1776, i" her 1835. Prisen
for apoteket var 7500 rdl. Som i en anden forbindels e nvnt brndte
apoteket 1822. Det blev opbygget igjen i 1828. Til deLte arbeide
behvde Oonradi penger, og for at faa dem utstedte han "aktier" i
apoteket, hver aktie lydende paa :!0 spd. De blev sterkt spredt i
landet, ja endog et firma i Hamburg tok 50 aktier.
..
- 253-
Saa kjpte i 1836 Peter Fredrik Schive apoteket for ca. 44,000
kroner. Fdt i Kjbenhavn 1787, i" der 1860. - Allerede i 1857
solgte han apoteket til Hans Adolf Schive for 72,000. kr .. Den "?Ye
apoteker, som var fdt i Skien i 1828, hette ikke opnndehf?
men fik kgl. res. paa at anta navnet i 1848. Var her adskillig med
i kommunens anliggender. Dde i Kristiania 1900.
Schive bortforpagtet i flere aar apoteket: I 1883 til F. W.
Falck, i 90 til P. R. F. Tonning, i 94 til O. F. Brnun, og 99 til
Thorvald Emil Smith, som hadde elet til l. aug. 1911, da det blev
solgt til apoteker Wolf, som drev det med Smith som provisor, indtil
det den 15. mars 1912 blev kjpt og overtat av Knut Spren.
Apoteker Spren er fdt i Solr 1879. Han tilhrer en gammel
slgt paa Eker. Derfra navnet. Smith, som er fdt i Hammerfest
i 1865, overtok saa at oprette et nyt apotek i Skien.
"Svane" apoteket beror paa et personlig privilegium; det er ap-
rettet 26. juni 1878. Det var apoteker J. A. Jensen, som fik ret
til at starte det. Fra frst av var det i Berrums gaard, men i 1881
flyttet Jensen det til den av ham kjpte gaard paa torvet, hvor
apoteket endnu er. .Jensen var fdt i Bergen 182(), i" her 1894.
Saa blev "Svanen" den 3. november 1894 overtat av P. R. F .
Tonning, som fremdeles har det. Apoteker Tonning er fdt i
sund 16. december 1840, opholdt sig i sine unge aar en del l ut-
landet i studieiemed, var en tid bestyrer av Hortens apotek, kjpte
i 1867 Levanger apotek, men solgte det igien i 86. Paa Levanger
hadde Tonning en mngde tillidshverv, - var blandt andet ord-
frer. Var - som nvnt - en tid forpagter av "Lven", men
oyertok saa "!Svanen" i 1894.
-254-
Byens industtielle bedtiftet.
l. Reperbanen.
Tnsbergs re1Jerbane er den ldste av byens nu i drift vrende
anlg, idet dens historie kan flges helt tilbake til 1796, men natur-
ligvis kan den davrende "fabrik" ikke paa nogen maato sammen-
lignes med det storstilede foretagende, man nu har.
I 1877 kjpte kjbmand O. F. Isaachsen reperbanen.
O. F. Isaachsen og A. Isaachsen, hvis far var fyrvogter paa
Terningen (mellem Kristianssund og Trondhjem), kom i en ung
alder hit til byen som handelsbetjenter hos O. O. Berrum. De drev
saa fra 1855 manufakturforretning sammen i Kjles nuvrende og
meget ombyggede gamd, indtil de begyndte hver for sig i 1867.
Men fra 1877 slog O. F. l sig paa rep::;lageri, mens den anden fort-
satte manufakturforretning. Han drev forresten ogsaa tobaksfabrik.
Reperbanen bd i de dager paa haandspinding og spinding med
hestekraft, men i 1883 begyndte man med maskiner, og staaltaug-
fabrikation igangsttes i 1885.
Den 10. juni 1891 nedbrndte anlgget, som imidlertig straks
blev gjenopfrt, saa det var i fuld drift igjen i januar 1892.
O. F. Isaaohsen dde i 1901.
Natten til 30. juli 1910 brndte fabriken paany, antndt av
lynnedslag i et forfrdelig uveir den nat. Efter dette blev fabrik-
bygninger i forstrret maalestok opfrt av mnr og forsynet med
Siqunl Tsaachsen.
de tidsmssigste maskiner av alle slag for
fabrikation av alle slags taugverk, like til
de svreste staaltrosser.
Aktiekapitalen blev da utvidet til
750,000 kroner, fuldt indbetaH. Direktrer
er marinekaptein Olaf Hanssen, bryggeri-
me:::ter Gmeiner og disponentKrog-Hanson.
Forretningens disponent, hr. Sigurd lsaach-
sen, er efter lovene fast medlem av direk-
tionen og for tiden dens formand. Han
or fdt i 1865.
Fabriken sysselsatte i begyndelsen
av indevrende aar 75 arbeidere og ar-
beidersker, maskinist og 2 fabrikmestre.
c )
-255-
2. Tnsbergs bryggeri.
Interessentskapet Tnsbergs bryggeri blev stiftet 11. september
1856 av Lorentz Foyn, Svend Foyn, Mathias Foyn, Henrik Holst,
Samuel Foyn, J aoob Bull, P. A. Bruun og ingenir A. Lenschow,
som hadde mte om saken paa Teie nvnte dag. Kapitalen var
29,000 spd. Som bygherre blev ingenir Lenchow antat, og det
ser ut til, at driften begyndte vinteren 1857-58.
Den oprindelig tegnede kapital el senere ved indbetalinger flere
ganger utvidet; i 1882 var den kr. 191,400.00, 29 aktier a 6,600
kroner. I 1891 blev forretningen omdannet til aktieselskap med
en aktiekapital paa 240,000 kroner. Derefter blev aktiekapitalen i
1899 atter utvidet og da helt til 600,000 kr.
Bestyrelsen har gjennem tid erne bestaat av bl. a.: Konsul Henr.
Holst, skibsreder L. Foyn, skibsrer,ler M. Foyn, kjbm. J oh.s Bru u
konsul .J. H. Christiansen, skibsreder Carsten Bruun. Direktionen
bestaar for tiden av kjbm. Anton Asohjem, formand, kjbm. P.
Thoresen og bankdirektr Marth. Hansen.
I 1893 blev der efter forslag av bryggerimester Gmeiner ap-
rettet en mineralvandfabrik, som nu har vret i drift siden som-
meren 1894. (Det viser sig av samlagets protokoller, at samlaget
fr den tid kjpte brus og selters fra Drammen).
I 1903 blev likeledes efter forslag av hr. Gmeiner - gaarden
Teie med tilgrnsende skog indkjpt, hovedsagelig for at bli fuldt
raadig over det felt, hvorfra bryggeriets vandverk har sit tilsig -
og for at hindre bebyggelse paa ubeleilige steder. En stor del av
eiendommen blev i HJ12 igjen solgt til ntparcellering til bygge-
tomt-er. Gaarde11S gamle ltovodbygni11g med park og have er kjpt
av kommunen for 45,000 kr.
Forretningen hadde fra frst av mange
vanskeligheter at kjmpe med, men tok
sig godt frem under bryggerimester Drn-
bergers ledelse fra 1861 og gik stadig
frem under hr. Gmeiners ledelse fra 1879
av. Omkring 1900 indtraadte der dog
nogen nedgang - av forskjellige grunde.
Dols var dot da daarlige tider, dels umu-
liggjonle don bryggeriforening, som stif-
tedes i 1903, en stor del av det betydelige
utenbys salg.
On/('"inrr.
-256-
3. L. M. Christensen.
Lars Christensen, L. M. C.'s far, var fdt i SvPrige i 1825, men
kom i 18-aarsalderen hit til byen, hvor han vsentlig fik boskjf-
tigelse mod kontraktarbeide og opfrelse av bygninger.
I 60-aareno ledet han arbeidet med.
utdypning av kanalen, reiste snart efter
til Kristiania for at utdanne sig som rr-
lgger, blev autorisert som saadan og var
mod at lgge den frste jernrrledning
fra Sotedammene. - I 70-aarene kjpte
han en stor del av den saakaldte Wulfe-
lkke, som nu vsentlig begrnses av
Krokgaten og Munkegaten. Ved dette
kjp og et kontant bidrag hjalp han til
med gjennembruddet ved Brun. - I 1878
leiet han tomt ved Ollebugten og opfrte
La1s Ch1isfe11sen. sammen med davrende kjbmand O. F.
Olsen en dampsag. Kompaniskapet op-
lstes snart, og Christensen leiet et nyt
"jord"-stykke, som dengang var omtrent
bare vand, og fyldte op med flis og jord.
Leien var paa 15 aar, men blev senere
forlngot til 100. Han bygde ogsaa bryg-
gen derute.
I 1890 overdrog han forretningen til
sin sn, Lars Marinius Christensen, idet
han trak sig tilbake til sin gaard Lange-
rd i Sem, hvor han clde straks efter.
L. M. Christensen fortsatte saa og har
efterhaanden sterkt utvid et bedriften. Den
omfatter nu - foruten sag og hvle ri - L. M. Clwistensen.
emballagefabrik, fuldt moderne trvare-
fabrik, og frdige huser etc. leveres saavel for eksport som til salg
herhjemme. Efter branden i 1908 blev det hele gj enopfrt i mo-
derniseret skikkelse. Bedriften beskjftiger aar om andet her i byen
ca. 100 mand.
)
-257-
4. T ns bergs papirindustri.
Efter initiativ av davrende bokhandler r sted- Falck blev
ajs. Tnsbergs papirindustri stiftet 7. mars 1898. Formaalet var
fabrikation av papirposer, som man begyndto noksaa beskedent me<l
i lokaler, man leiede av Carsten Bnmn nede ved bryggerne. Mon
tidsmssig var det. Elektrisk lys fra eget dampverk hadde man
allerede hsten 98 - foran alle andre i byen.
Imidlertid tok forretningen fart, - man forhiet aktiekapitalen
fra 75,000 til 300,000 og begyndte at reise fabrikens nuvrende store
bygning paa Gunnarsb, som saa blev tat i bruk i 1900, idet man
ela ogsaa gik igang med fabrikation av konvolutter.
Selve fabrikbygningen er 40 meter lang og 10 meter bred og
har 4 etager. Anlgget er senere utvidet ved opfrelse av et strre
1-etages papir- og poselager og nu sidst - i 1913 - ved, at den
ene av hovedbygningens flier blev forlnget med et strre tilbyg
i fuld hide. Det bebyggede areal er nu dobbelt saa stort som det,
som blev bygget i 1900.
Her i landet er fabriken den eneste, som driver maskinmssig
fabrikation av konvolutter, og er den strste i sit slags i Slandi-
navien. Den har stadig anskaffet nyt og mere nyt. Den begyndt e
med 2 posemaskiner og 5 konvolutmaskiner og har nu henholdsvis
14 og omtrent 50. Hertil kommer flere hjlpemaskiner og maski-
nerne for fabrikation av sker til fabrikens eget bruk samt 10 pres-
:o;er for posestempling. Da de "vinduskonvolutter" kom i
bruk for 3 aar siden, anskaffet fabriken maskine for fremstilling av
sa.adanne og kjpte patentretten for Norge for 15 aar.
Raastoffet - papiret - faaes fortrins-
vis fra norske fahriker. - I 1911 kjpte
ajs. Tnsbergs papiri ndustri i forening med
enkelte av dens strre aktionrer egen
papi rfabrik, nemlig .1' paper co.,
Drammen. Fra denne faar man saa nu
en meget stor del av det papir, som brukes.
Selskapet beskjftiger nu ca. 200 per-
soner - mest kvinder - i Tnsberg og
ca. 75 i Drammen. Direktionen bestaar
av advokat Christiansen, formand, dispo-
nent rsted-Falck, nst:f'ormand, konsul
H. Wilhelmsen og grosserer Hans M:. Vik. 1stol-li'alck.
Tnsbergs papirindustri har gjort os
17
-- 258 -
selvhjulpne inden sin branche, - fr fik
man jo masser av konvolutter fra 'l'ysk-
land og Sverige. Men i et saa sterkt papir-
producerende land som Norge var dette
forhold unaturlig. Det var derfor - ogsaa
rent nationalkonomisk set - godt, at man
tok sig av pose- og konvolutfabrikationen
i strre stil.
At Tnsbergs papirindustri kan effek-
t uere en ordre, beviste den ved i 1905 at
lage 600,000 konvolutter til folkeavstem-
ningerne, hver gang paa 30 timer.
Advokat Clwistiansen. Konsul Henrik Jacob rsted-Falclc,
som hele tiden har vret disponent saavel
for Tbg. papirindustri som for Norwegian paper co., Drammen, er
fdt i Tnsberg i 1868. Var frst ansat i Vilhelm Dessens bok-
handel her, ansattes saa hos Halvorsen & Larsen, Kristiania, i hvis
utenbysavcleling han arbeidet sig frem til chef. Dorofter overtok
han, den l. juli 1894, Herm. Dessens bok- og papirhandel, som han
drev, ind til den nye "papirindustri" la helt beslag paa ham.
)
- 259 -
5. H. Hen riksrn.
"Gamle" smed Henriksen kom fra
Arendal til Slagen for at smie til Hans
W allos skibsbyggeri.
Vor ,,ga1nle" Henriksen or fodt i 1834,
han begyndto i 1856 for egen regning som
skibssmed hos A. B. Bull, han bygcle
"Wilhelm 1'ell (' paa Vall. Efter 20 aars
arueicle i Slagen - paa ValJ og Teien -
flyttet Henriksen til byen og etablerte sig
i 1 itt strre stil og kende bedriften efter-
hvert.
H. Henriksen kamperte i mange aar
sammen med Foyn og medvirket sterkt i H. Hemiksen.
hans opfindelser. Fangstredskap av alle
slag og blev forretningens
specialitet mc<L de hieste utmerkel,;er ved
11 tstillinger og god avstn ing i mange
]ond. - NL1 i en rkke av aar har den
lcls!e sn , IL Ln<lv. Honrik,;en, vret de!!
clagl ige leder av den betyclelige beclriH.
Han er fdt i 1860, var tilsjos og paa hval-
og bottlenosefangst for at stte sig ind i
bruken av retlskapen og bogynclte saa at
stte op hvalstationcr. Imltil han slog
sig i ro hjem1.ne som bestyrer av forret-
ningen.
K. Lmlv. Henrilcsm. "Gaml e Henriksen", som m ecl sin c 80
aar ikke er gammel (han er fremdeles iv-
rig seiler) er belnnet mecl kongens fortj enstmedalj e i solv. - Unge
Henriksen har i en rkke aar vret medlem av formanclskapet, er
nu viceordfrer og er forvrig en meget sterkt benyttet manu i
kommcmens tjeneste. Han var saaledes tormancl baacle i Grornclvancl-
komiteen og komiteen for det nye elektricitetsvrk.
-260-
6. Jrnsen.
En utprget hvalfangst-smed var og-
saa "gamle(( Jrnsen. Fdt i Tanum i
1835, - smedgut paa Fritz, smed paa
ishavstogter, skibssmecl i Sandefjord, -
nedsatte sig her i 1865, deltok i Foyns
eksperimenter og oparbeiclet efterhaanden
en betydelig bedrift i sterkt meclaljebe-
lnnede og godt efterspurte fangstred-
skaper.
I 1904 blev forretningen overtat av
den ldste sn, Peder Jmnsen, som der-
efter flere ganger har utvidet bedriften,
M. J1nsen. bygget ny fabrikbygning og anskaffet mo-
derne maskiner.
Peder J rnsen er fdt i 1875; han har
helt fra konfirmationen av vret knyttet
til forretningen, dels i verkstedet og dels
paa kontoret og var saaledos godt rustet,
da han blev chef for: den.
- 261 -
7. Marthinsens slvvaretabrik
Fabrikeier Th. Marthins!'11 or fdt i Skibtvwlt i 1/:)()5, blev i
t:larlJsborg utdannet som gnldsmed, var rl erefter verksmester hos
David Andersen i Kristiania, startet i 1883 egen forretning her.
I forbindelse dermed begyndte han, da det led paa litt, fabrikms-
sig fremstilhng av forskjellige slvvarer. Denne fabrikation drev
imidlertid Marthinsen ut av huset (apotek-gaarclen). Den maatte ha
mor plads, og Marthinsen bygde ela i 1907 den store fabrikbygning,
han nu har; den er stor, men for liten - og skaL forstrres.
Det er et stort og i enhver henseende
tidsmssig anlg med de mest moderne
maskiner av alle slag. Der fabrikeres alle
slags slvvarer, og den har en gros le-
verance overalt i landet og tildels uten-
lands. Som bevis paa dens dimensjoner
kan nvnes, at den sysselstter ca. 70
funktionrer og arbeidere, og at den aar-
l ig bruker no slikt som 4 ton fint slv!
Verksmester er lVIarthinsens ldste sn,
Akse] Marthinsen, som er indtraadt i fir-
maet, og disponent for butikhandlen er
Eiuar Marthinsen, mens en t r o ~ e sn, Th. JJ!Iarthinsen.
Trygve Marthinsen, driver guldRmel1for-
retning i Kristiania. - Th. lVIarth i11Sen har vret meget benyttet i
offentlige stillinger, medlem ttv l1ystyret i mange aar, formancl i
haandvrkedoreningen m. v.
-262-
8. T n s b er g s s m rf a b r i k.
Den begynrlto i 1899 og saa stort anlagt, at enkelte harldo be-
tukeligheter. Var det ikke for stort? - Da en del aar var gaat,
var det for smaat, og man maatte bygge. Man bygget en bygning,
som var meget strre end den oprindelige.
Fabriken eies av et aktieselskap med fhv. kjbmandlVI. O. Egenes
og Finn TVilhelmsen som disponenter.
M. O. ]i;genes. Finn lVilhel rnsen.
Fabrike11s omstn ing kecles fm aar til aar samtidig med
at fordringorn o steg. Derfor fandt man baacl e at burde foreta
de nye byggearbeider og til - ela l eiligheten bd sig - at ind-
kj pe Schou & Schous patent, der gir an l edning til en fremstillings-
maate, som nu brukes av verdens strste margarinfabriker, og som
er sterkt rosende omtalt av sakkyndige paa dette omraade. Fabriken
staar nu meget hit i rkken av l andets margarinfabriker med hen-
syn til omstning, og det er ingen i tvil om, at den fortjener den
gode position, don har faat.
T
-263-
H. Kaldns v r kst ecl.
Over paa Kaldns-siden, hvor det i mange aar hadde vret
pause i henseende til skibsbyggeri og anden foretagsomh et , bl ev det
paany trafik, ela "Kaldns patentslip og mek. vrksted'' begynclto.
Bedriften eies av et aktieselskap, som konstituertes l. mai 189\J
undm ledelse av overretssagfrer J. Meyer, som ogsaa valgtes til
direktionens formand. De ovrige blev disponent Bull, chsponent
Ar. Andersen, skibsreder Gustav Conrad Hansen og skibsreder Hjal-
rnar Red. Der blev inclbetalt for aktier 116,000 kroner.
Fra frst av var slippen beregnet paa reparation er. Det frst e
farti , som blev tat op, var hvalbaat "Hvalen", - det var i ma.rs
1902. Senere begyndte man med nybygning, og den frste baat,
som levertes, var motorbaat ,, Alpha" i 1907. Derefter blev den frste
hvalbaat, "Sir Samuel Scott" , l evert til aktieselskapAt "Harpunen"
vaaren 1908. - Efter den tid fulgte bestillingerne slag i slag, saa
eler nu kan noteres som avleverte eller under arbeide 33 fartier
'
hvorav 22 hvalbaater. -
Bedriftens bestyrer var til mars 1902 Henr. N. Henriksen, fra
da av Harald Henriksen. Henr. Henriksen blev nemlig bostyrer av
Salvesens store hvalfangstbedrift.
I 1902 opfrtes jernstperi og anskaffecles kjelekran. I HJ03
tegnedes 25,000 i preferanceaktier. Fra frst av var det indkjpte
areal meget begrnset, - det var knapt 8 maal, men senere er incl-
kjpt saa meget, at selskapet nu ei er ca. 40 maal med omkr. 500 m.
strandlinje.
Av bygninger er opfrt ny kontorbygning, nyt maskinvrksted
og nyt spiselokale. Den nuvrende clirektion er disponent Ar. An-
dersen, formand, Anton Aschjem, Oscar Hytten , Hans Chr. Evensen
og overlrer J ohnson.
Av andre industrielle bedrifter, hvorav endel er ganske botydo-
lige, kan nvnes :
Ole F. Bergan, motor- og cyklerepr.verksted m. v.
J. H. Christiansens tobaksfabrik ajs.
Dagsbergs mek. verksted.
Olafsens aksidentstrykkeri og bokbinderi.
Gullichsens saapefabrik.
G. Gjerses trvarefabrik
'rbg. dr- og vincluesf:abrik \Ullitz og L .. Johm1 sen).
- 264-
A. Halvorsens dampsag, begyndt i 1880.
Hallenstveclts mek. verksted (Chr. Skar).
Tbg. harpunfabrik (disp. Forbes Brodersen).
L. Johansens mbel- og trvarefabrik.
Georg Martinsens trykkeri.
Paulsens stenindustri a/s.
Carl Falcks aksidentstrykkeri og bokbincleri.
Schulstocks baatbyggeri.
Tnsbergs aktietrykkeri.
"Tunsbergeren "s trykkeri.
Tbg. oljekldefabrik (H. C. Killingstacl).
Tbg. vaskeri ajs.
Desuton en mngde haandverkere i alle branchor.
Av aviser har byen fire:
,,Tunsbergeren", som bogyndte at. utkomme i 1840. Er siden
15. septbr. 1892 redigert av J. A. Hoff og siden i 1907 av J. A. Hoff
og J rg'en Hoff.
,, Tnsbergs Blad", som begyndto i 1870, lnge redigert. av
G. Glersen og nu siden i 8 ~ m av kand. jur. A. B. Syrrist. De er
begge dagblade.
"Vestfold Arbeiderblad", som begyndte B/7 1909, blev on tid
trykt i Drammen, men trykkes nu i Georg Martinsens trykkeri.
Det or organ for arbeiderpartiet. Redaktr: Ant. J enssen.
,,Fnler , organ for avholdsfolket, utkommer l gang i uken.
Trykkes for tidon hos Martinsen.
- ::l65 -
Byens utseende.
Mod sine krokoto og trange gatei kan Tnsberg ikko s1es at
vre nogen smuk by, - gjennemgaaende er den heller ikke smukt
bebygget. I den gamle bydeL er husene for elet meste gamle og
gatene mindre godt istanl lsat. Dette arbeide, som man har holdt
paa med i hundro aar, synes det os frst nu at vre kommet or-
dentlig fart i og plan for. Dot samme har man forresten syntes
fra tiaar til tiaar lmndreaaret igj ennem. Nu har 'l)t grepot ordentlig
fat, - nu skal der bli orden i tingene .
"Hyttegaaden". *)
Fot. L\.rncr.
Men er byen ikke smuk, saa er den til gj engjld interessant og
variabel, - og de nye byclele byr jo paa nogenlunde brede gater
og regelmssighet.
Strenge regler for regulering og bebyggelse var det for hundre
aar siden aapenbart ikke. Folk bygde vist omtrent som de vilde,
og saa blev baade husene og placeringen derefter. Bygningsloven,
som etablerte ordningen med en bygningskommissjon, fik vi frst
i 1845, og racering av gamle kvartaler har her ikke vret adgang
til, da her ingen betydeligere ildebrande har vret. Derfor virker
store dele av byen som en utprget gammel by, - hvad den jo
ogsaa er. Her er mange huser, som er 100 aar og derover.
*) Slik saa gaten ut. fr den nye bygning, hvor kmner- og stadsingenir-
kontor m. v. nu er, blev opfrt.
- 266 -
En del regul eringer og gjennembrun er iverksat smaat om senn
gjennem aarene. Saalenes fik man gjrmnembrurl.clot mellom Brun
og Odahl, saa Storgaten kunde fortstto sydover til Foyngaarden ,
i midten av syttiaareno, - 2000 spcl. i erstatning sees at vre ut-
betalt til enken Lunnevig den 4. juli 1877. Fr den tid hadde man
indkjrsel til byen fm den kant gjennom Nedre og vre langgate.
Av andre reguleringer kan nvnes nedrivningen <LV vVaalmanns
gamle gaard, den ronne, som stod vell enden av Torvgaten, gjen-
nemfrelsen av til Tolclbodgaten (og nn vi clero t il Konge-
gaten) og fl ytningen av garver Nilsens gaard for at faa Jon Darres
gate frt igj ennom. Men ellers har dor litot kunnet gjoros i dotte
anliggende, fordi det er saa mange bygninger, som ligger for langt
frem i gaten.
Men noget, som fikset op og gjort iaHald byens nrmeste
omgivelser vakre, er de smulill:e plantninger i og omkring byen,
som vi kan takke Tnsbergs trplantningsselskap for.
Dotte selskap blev clannet den 6. april 1852, idet 14 av byens
borgere da slog sig sammen om den opgavo "ved ethvert tilladeligt
til selskapets raadighet staaonde middel at fremme trplantning i
og om byen". Aarskontingenten sattes til l spd. som maksirn um.
Til styre valgtes ovortolllbetjont Lied, Hasborg, Holter, Henr. Holst,
P. Christiansen med byfogod Koss som formanrl. Det, frste, Bom
pl antedos, var pa<t Stensarmen.
Men imidlertid var der liten fart i arbeidet fra frst av. By-
fogden hadde antagelig liten tid til at ta sig av saken, og eler var
for liten forstaaelse blan<lt publikum Naar selskapet plantet
og satte op bnker, der lmler, som rev op og brt ned.
Men saa kom eler i 1858 en ny kratt iml i selskapet. Det var
tolcl.kasserer Hoff, som ela valgtes til fonuand.
Jacob Bemlixen Hoff var fdt i Borgen i 1816. Hans far var
kaptein-vaktmester ved Bergenhus og hadde som saadan on liten
have ved W alkenclorfs taarn. Her var <lot, den unge mand fik sans
for og skjn paa havestel og trplantning.
Hoff blev officer og var frst en tid i Frankrik, hvor han selv-
sagt file sin interesse for plantning yderhgere styrket, og gik der-
efter ind i armeon
7
men traadte tilbake og fik stillingen som tolcl-
kasserer i Tnsberg, en stilling han hadde fra 1858 til 83, ela han
flyttet til Kristiania, hvor han dde i 1892.
Den mand er det, som fremfor alle andre har vret trplanter
her i byen.
Da Hoff traadte ind som formancl, reducortes styremedlemmernes
antal til ialt tre, og de to andre var toldfuldmgtig Nielsen og
konsul Holst. Til kasserer valgtes Nielsen.
- 267 -
Bestyrelsen begyndte straks at synge o p: Den oprop
om t,ogning av bidrag, rettet anmodning til kirkoinspektwnon om
<Lt frede om plantningerne ved kirkerne .. traf forfoininger angaaendo
Mr1llohakken og fik tillatelse til at plante park paa Stensarmen,
l1vilket anlg kommun estyret forresten bevilget 60 spe!. til. I 1861
phtntoCl os l1vittjrnhk mot veien
7
anlas spaserganger og opsattes
stakit. Der utstedes ogsaa anmodning til lensmndene i distriktet
m. fL om at kundgjre advarsler mot beskadigelse av plantninger i
.. den nrmest om byen vrende saa de omegn", hvor "berusede
11 . o u
bmler tok plantnmgerne tll slepmcle eller p1dsk .
Det viser sig, at selskapets arbeide vandt forstaaeli:;e, saa der
kom noksaa mange penger ind- dols som morllomskontingent, dels
som bidrag, saa eler kundo planeres og plantes paa floro steder ameno
utover. Dor blov arbeidet paa Mllebakken, Stensarmen, den nye
kirkegaarrl (tat i lJruk 1854). til hvilken eler blev anlagt fmtaug,
pla11tot paa, bcggo sicler av Jarlsberg-veien. Do finere trsorter blev
kjopt fm Freclrikslmlrl, mens rnan tik bjerk gratis fra Jarlsberg og
fm Prstorocl. Langs f01taugene til Stensarmen blev rlrr plantet
(-)0 l i nrlotrr. som var kommet fra HoJJancl. Et aar pltmtot mall
jdothole 400 trr.
I 1862 110kros i aarsberotning0n
7
at lld "ser me:-;ton haaplost
ut med V all- og Jarls berg-veien, saaleclcs Bom dor plyn d rot:>" . . .
Det aar kniper det JlWl1 at faa rlkket ntgiftc'l'lll' . nwn ;:;aa r rl ldt>r
m<tn sig ved "nogle velvillig ydecle tolvskilliT1gsbidrag", og rlosuten
anbPfalte Jacob Molsom saken ve l on strre fpst i sj0mall(lsforrn in-
gon7 ot oftPt' ikke ri11ge biclrag
Dosuten nvnos L liPrP aarsborotninger, at hesteei erne ,:yder velvil-
l ig hjlp''.
Fra den tiJ av yder SparebEtn ken bidrag, 25 spd. aarl ig Fra frst
av, senere 50. Fra .1.877 var dette bidrag 400 kr., likesom kommu-
nen bevilget et lignPncle belp. Forskj ellige enkeltmml ga ogsaa
av og til strre og minr1re bidrag, aviserno averterte gratis; og ma-
Jor J. Andersen malte bnkene uten betaling. Pengene skulde bru-
kos til plantning og planering, slmlcle do.
Med Stensannen slet man vondt aarene utover, idet 1let var
rncget vanskelig at faa trrne til at vokse, lavt og goldt, som stedet
Laa. Men at plantningorno ,;<tllereclo bryter luftdraget og gir nogen
ly, tr erkj endes'', bomerkor man i 1867.
I 1870 begyndte man at plante ved Kjrhghotsveion (nu kapt.
Hoffs alle). I 1872 plantedes bjerk ved veien til Trleborg.
Og slik holdt man paa ameno utover mecl bidrag fra Spare-
bankeu og en 1kl ]Jl'ivatr f. l'ksp l. Mathias Foy11, km1sul W. \Vil-
- 268 -
helmsen, Gustav Conrad Hansen, m. fl. Senere kom ogsaa brnde-
vinssamlaget til som betydelig bidragsyder i mange aar.
Som bevis paa, hvad selskapet i tidens lp har tat sig av, kan
nvnes, at der ved siden av byfogedlkken, mellem denne og Mlle-
gaten, altsaa hvor den nye folkeskole, murmester Meyers og Bjn-
ns Knudsens gaarde nu ligger, var et stygt stengjrde. Det vilde
trplantningsselskapet i 1883 fjerne og skte byfogden, som jo hadde
lkken som embedslkke (han leiet den forresten bort). Byfoged
Garben svarte, at han var enig i, at det burde gjres. Men, sa
Garben, av hensyn til mine eftermnd maa jeg be om at faa et
solid gjrde, trrkker paa jernstolper. Han tegnet endog op, hvor-
dan det burde vre - praktisk mand, som han var. - Trplant-
ningsselskapet fjomet den stygge steingaren og satte op gjrcle av
jernstolper og - ovenikjpet - jerntaug.
Da kapt: Ho.ff .fratraadte som formand, blev han resmedlem og
eftedulgtes 1 st1llmgen av particulier Mlholm, skibsreder J..J. Hof-
gaard, kjbm. A. Isaachsen, Hovbrncler, toldkasserer Morgenstierne,
konsul C. F. Isaachsen, kmner vVessel. Men forresten vkker man
neppe motsigelse ved at paastaa, at i vor tid er det kjbmand A.F.
GjerseJ som har gjort mest nytte i trplantningsselskapet.
I de senere aar er elet Stenmalen, selskapet fortrinsvis har tat
Rig av at plante trr, anlgge spaserveier og anbringe bnker
- ved b1drag av frk.ne Dahl, James L. Dahl, konsul Lyngaas,
konsul Isaachsen m. fl. 1894-- 95 hadde selskapet et budget paa
2800 kroner, og medlemsantallet har i de bedste tider vret om-
2?CJ. i Stenmalen, som er opfrt efter orga-
mst RoJahns 1mt1abv, kostet 1cx:x::l kroner, som blev dkket ved
bidrag, hvoriblandt 300 kr. av vinsamlaget, og ved overskud av
indvielsesfesten 4. september l89tl.
I 1902 feiret selskapet 50-aarsjubilum, i hvilken anledning der
utkom en ganske utfrlig beretning, forfattet av overretssagfrer
G. Glersen.
Siden da har flgende vret formnd:
Kmner Wessel til 1905, da han fratraadte. Blev resmedl em
1906, dde samme hst. A. F. Gjerse 1906 og 07, - resmedlem
fra . Konsul J ae. O. Lyngaas 1908. Har gjort selskapet be-
tydelige tJenester ved bidrag og paa anden maate. Adjunkt L.
Knudsen 1909, - fraflyttet saa byen. Kontorehef Chr. Christiansen
1910 og 11. Meierist A. Christiansen 1912 og 13. De vrige styre-
medlemmer nu er agent rbk (kasserer), K. Ludv. Henriksen, amts-
skogmester Skustad og skibsreder O. J. Olsen.
I og med dette selskap har en rkke mnd gjennom tiden gjort
nyttig arbeide til byens forskjnnelse. Parken og de vrige plant-
ninger paa Stensarmen, plantningerne ved de forskjellige veier, som
frer ut av byen, rydning, plantning og veianlg paa Tyttebrlk-
ken, en del arbeidPr paa BlotsfjPlflet, clo storr. arbRid r r i kirkegaa.nls-
parkon og i Stenmalen , veianlggene og det hele - alt er utfrt
av trplantningsselskapet.
Vi fornrmer ingen ved i trste rkke
at nvne toldksserer Hoff, som under fuld
honnr har faat sit navn anbragt paa en
gate, som kanske i sin tid kan bli byens
strste - "Kapt. Hoffs alle". Men efter
ham kommer kmner Wessel og kjbm.
A. F. Gjerse.
Hvordan vilde byen og dens nrmeste
omegn set ut, hvis dette arbeide ikke var
blit utfrt?
- Men ved siden av dette har en ko-
mite, bestaaende av meierist Christiansen,
K. Ludv. Henriksen og smedemester C. O. A. F. GjeHue.
Bergan utfrt et stort arbeide ved for pri-
vate og halvoffentlige bidrag at faa ryddet og pyntet og lagt an
veier m. v. i den saakaldte "byskog(', partiet mellom Sol vang og
lkkerne ved Eks-veien, og som tidligere var et rent vildnis at regne
for. Nu er det ogsaa blit et vakkert sted i byens saa vakre "utmark".
Hvordan byen forvrig nu ser ut, vil man faa et indtryl' av
ved billeder, som er tat. netop nu for denne bok
Det frste billede gir os Frodelkken (lkke nr. 20, a og b).
Denne var til i 1907 helt ubebygget. Det PneRte hus uwl-
lem StenmalveiPn og F armanrl!::veiens fortsttPlsc vrt r O AnrYold,;
villa
11
Fj eld". Alt cl Pt v rige Pr L, ygget. 8iden da Kommunen :st il-
let tomterne billig til di;;position, og flere begyndte at l, ygg<' ,.,,d
hjlp av laan i arbeiderhruk- og boligbanken. Senere bygde kom-
munen 3 huser a ea. 7500 kr. stykket og solgte og derefter -- for
i nogen grad at avhjlpe bolignden - 3 mindre kasserner, hver
med 8 leiligheter paa stue og kjkken. De leies bort for 14 kr pr.
maa:2ecl. Det tj ener kommunen intet paa, men det var heller ikke
meningen. -- Frodelkken er - som det sees - blit en pen liten
"bydel".
Det nste billede, som likeleds er tat fra Slotsfj eldet viser os
partiet fra middelskol en og opover Sykehuslkkon, overlrer Schirns
-ri
l'-
C\1
o
t-
C\1
!"'
Pa1ti , set fra Slotsfjeldet. l bakgrunden " Gje1se-byen" .
...
F1odelkken, set f1a Slotsfjei det, bi ll ede fra 191 4.
Sykehuslkken, som den er i 1914.
(All e disse bill eder er tat fo r denne bok av fo togra f Lar;en).
272-
., .,
Stogaten sydover.
Storgaten nordover.
- 273 -
hus, Marthinsens slvvarefabrik og bebyggelsen nordover, et strk,
som er bebygget i cle aller sidste aar. Det gran hus, som sees hitenfor
Iniddelskolen, er Eidsfosbanens station. Ved siden har man nu be-
gynclt at tomte til den nye fllesstation. For 20 aar siden var eler
i denne bydel intet andet beboelseshus end Knaps villa, Ole Svensens,
som netop var opfrt, og den gamle sorenskrivergaard.
Billedet viser situationen, som den nu er .
Idethele er det jo merkelig, hvordan byen har utvidet sig i de
sidste aar.
Fordetfrste er Kochelkken, som byen i 1866 kunde faat kjpt
for kr. 32,640.00 (16,320 m
2
for 2 kr. kvadratmeteren) men som for-
mandskapet med bystyrets billigelse avslog, bebygget. Annette Faye
og Holt kjpte hele eiendommen av Carl Kock - Fayegaarden
og lkken, som delvis var parkmssig beplantet (altsaa strket om-
kring Sverres gate og Haakon gamles gate m. v.) for 68,000 kroner
og solgte tomter for belpet og hadde Total-tomten m. fl. tomter
ved Sverres gt. samt Kockegaarclen igjen.
Desuten er jo Wulfelkken helt bebygget.
Derfor har bebyggelsen i den senere tid begyndt at st,rkke sig
utover i retning av Heimdal og Kilen.
Man har delvis kaldt denne bydel "Gjerse-byen ", og elet har
sin berettigelse forsaaviclt som elet var brclr. Fagelund Gjerse, som
kjpte lkkerne og igangsatte bebyggelsen.
Dette billede er karakteristisk paa :flere maater. Det har som
midtparti den nye folkeskole og litt hi tenfor den M. Bjnnes Knud-
sens nye bygning. Dernst har den i hakgrunclen hele <len bebyg-
gelse, som koncentrerer sig om St. Ol avs gate - Gjerse-hus og
det hel e.
Billedet skaffer god besked om, at en stor del av elet nuvrende
Tnsberg er nybygget. --
Fra Storgaten hitsttes 2 billeder: ett, som viser syduver og ett
nordover.
Det frste v iser. hvordan gaten likesom stopper op mot Bruu-
gaarden tiltrocls for gjennembruddet i syttiaarene.
Det andet gir os gaten nordover fra torvet, idet vi jo ser kirken
i bakgrunclen. De gir begge tilsammen likesom et gjennemsnits-
incltryk av det Tnsberg, vi nu har. Det er rummeligere i de nye
byclele, men trangere i en del av de gamle strk. Dette er vel li ke-
som gjennemsnittet.
Endelig har vi et billede, som faar berettigelse, naar elet ikko
er rigtig l nger. N aar gjennembrucldet i den nordre kam av Mlle-
bakken (betegnet med et, X) er iorden.
18
- 274 -
Torvgaten. Fot. Henriksen.
Utenpaa den nye rnndbanelinje er den nye Slagenvei anlagt -
frdig til Botnegaten - og denne gjlder det da at bringe saa
direkte ind i byen som mulig. I a1edhold herav har man begyndt
at ta sten i Mllebakkens nordre side - baade for ved stenlmuse-
rens hjlp at taa godt vei- og gatemateriale og for at faa gjennem-
bruddet for Slagenveien.
'
J
l
- 275 -
Byens foreninger.
Tconsb e rgs sangforPning.
Holt fra 12. oktober 1846 daterer sangforeningen sig, altsaa
fra samme aar som sjmandsforeningen, med hvem den flgelig
kappes om at vre byens ldste forening.
Men ved dette er det at bemerke, at foreninger1 nok ikke hele
tiden har hat samme navnet, og at det nok og::;aa enkelte aar har
vret smaat med virksomheten.
Fra frst av hadde sangforeningen 40 medlemmer, og komponist
Conradi, fdt her i 1820, var instruktr. Senere var lrer Andersen
det, i 70-aarene organist Brnner. I den tid hadde foreningen det
forresten mindre bra, sangerne holdt ikke sammen, - der dannedes
andre sangforeninger ved siden av og saa en musikforening, som efter
forholdene optraadte konkurrerende. Saa sent som til 1892 var her
to foreninger, Tnsbergs handelsstands sangforening og "Barden",
begge under Rojahns ledelse. Men det aar, den 5. mai, vedtokes
sammenslutning, og fra ela av har foreningen utfoldet en betydelig
virksomhet som assisterende ved alle mulige tilstelninger, ved kon-
certer herhjemme og i andre byer og ved deltagelse i l andssanger-
stevner.
Foreningens f0rste fane er fra 1852, ela den [nclviecles clen 17. mai.
Den var i en hel del aar fravrende, - man vidste ikke, hvor den
var blit av, men korn i 1901 tilrette igjen. Imidlertid var en ny
fane anskaffet og tat i bruk 17. mai 1893 som resultat av et stort
"hstmarked'' amet fr. "Sang0rordenen" er fra 1894 og har t ~
grader: Stor kors, kommandrer og riddere.
Hele tiden fra rekonstruktion - "konsolideringen" - i 1892
har organist Rojahn vr et instruktr, og ved hans side har staat
en rkke sangere, som saa at si har dannet grundstarnmen i forP-
ningen: Toldbetjent Koch, kontorchef Krger, kjobm. Peter Petersen,
kmner Johnsen, agent rbk, urmaker Nielsen, kjbrn. Edv.
Henriksen, lrer O. Dragseth, fotograf Larsen, Anton Diseh, kjbm.
Gulbraar m. fl.
- 276 -
Tnsbergs s j mandsforening.
Denne forening stiftedes i 1846. En indbydelse, som er unner-
tegnet av skibsfrerne H. Fal ck, L. Gj erse og V. Lerehe. er saa-
lydende: . .
s
3
mandsstanden er for vort land av stor vigtighet , men me-
11
get staar vistnok tilbake at kunne utrette for at _hve den paa det,
trin som den vistnok burde og kunde komme til, naar man med
kraft vil virke til et f lles maal , og hvem pligter det mere
at arbeide herpaa end standens egne medlemmer?
Undertegnede tillater sig at indby Tnsbergs skibsfrere til
deltagelse i en sjmandsforening, hvis hovedformaal vil bh at av-
handle sjvsenets anliggender samt virke til standens utvikling,
fremadskriden og moralitet. ((
Der tegnet sig 22 skibsfrere og deriblandt Svend Foyn, og
det konstituerende mte holdtes den 15. december. Da blev love
vedtat og bestyrelse valgt. Lovene er revidert et par ganger. Den
frste bestyrelse bestod av V. Lerche, formand, S. HarriH, H. Falck,
L. Gjerse og B. Apenes. Varamnd bl ev J. Bull , J. Mi'Lller1 J.
Ambjrnsen, G. A. Skjrve og P. von Ahnen Nygaard. Kasserer
blev H. Falck, og til r evisorer valgte man hele tre stykker: Jrgen
Jacobsen Gj erse, Svend Foyn og H. O. Saxild. Kontingenten sat-
tes til 2 daler aaret for stemmeber ettigede og l daler for andre
medlemmer. Dette er sener e forandret etpar ganger. Nu er den
henholdsvis 5 og 4 kr. aarlig.
Der holdes mter en gang ukentlig i tiden fra l. oktober til
15. april og styremter saa ofte, det er ndvendig.
Eget lokale har foreningen aldrig eiet. Fra frst av lei et den
i enkefru M. Foyns gaard. Senere har den flyttet fl ere ganger.
Nu leier den lokale i hotel Royal.
Medl emsantallet har hele tiden vr et ganske stort. Av stemme-
berettigede medlemmer var der i 1850 33, i 1860 43, i 70 65, i 80
86 og i 1890 85. Ved overgangen fra seil til damp med strre ton-
nage paa hver kjl gik medlemsantallet ned, men det har ket
senere IgJen. Saaledes var det i 1900 49, i 1910 65, men iaar 79,
likesom der er 42 ustemmeberettigede medlemmer.
Formnd i foreningen har flgende vret:
Joh. Collet Mftller 1850, 51.
P . von Ahnen Nygaard 1852
1
55, 67.
Laurentius Foyn 1853, 54.
.Tr gen Jacobsen Gj erse 1856, 57.
l
- 277
.] acob Mel som 1858- 62, 65, 66, 68.
J oh.s V. Harbitz 1863, 64, 69, 73.
Premierlitnant O. Valeur 1870.
Skibsreder G. Knap 1871.
Kaptein G. Otto
Skibsfrer J. C. B. Wang 1874.
Th. Lynneberg 1875.
Henrik J. Berg 1876- 79.
H. C. Seeberg 1880- 81.
Konsul Alf Monsen 1882-88.
Disponent M. C. Bull 1889- 92.
Skibsfrer Chr. Aug. Printz 1893- 9(1.
Skibsrecl er Hjalmar Red 1897- 98.
Disponent Ar. Andersen 1899 -- 1904, 06, 0\::l , 10.
Skibsredor O. M. Bugge 1905.
Havnefoged Carl Borge 1907-08, 13.
Skibsfrer H. A. Meyer 1909.
Kaptein C. N. Stranger 1911 og 12.
Den nuvrend e bestyrelse er skibsfrer J. O. Edvardsen , for-
mand, H. A. Haraldsen , A. Brechlin Andersen, J. Arff P ettersen og
A.B. Bull. Kasserer: Navigationslrer Chr. Horgen. -- I 1891 an-
satte bestyrelsen for fr st e gang sekret r , nemlig indrullerings-
betj ent Alb. Andt:.rsen, som fungerte til i 1907. Da ansattes agmtt
E. Fagelund Gj erse. Siden 1910 har Chr. Horgen vret sekretr.
Foreningens frste fane var malet av W ergemann; don kostet
80 spd. og blev indviet i 1861. Den bl ev benyttet til i jubilums-
aaret 1896. Men ved festen, som holdtes i forbindelse ill ed general-
forsamlingen den 30. jan. 1897, og hvortil de fire gj enlevende stif-
ore: J ac. Lyngaas, A. W. Gjerse, Mikael Kaas og M. Scheen var
indbudt (bare Lyngaas hadde anledning til at mt e), avslrecles en
ny fane, en vakker silkefane. -
Efter initiativ av sjmandsforeningen blev i 1849 oprettet en
" Lmderstttelseskasse for uheldige sjfolk(', og i 1886 oprettet don
sin egen assuranceindretning til forsikring av sjmnds ti og v-
rige effekter, som de har med paa sjreiser. Den har nu en formue
paa litt over 14,000 kroner. Kasserer og forretningsfrer har hele
tiden vret Alb. Andersen. -
Sjmandsforeningen har i de mange aar vret forelagt en
mngde maritime sprsmaal, og den har ofto selv tat initiativet til
mange forbedringer paa sjvsenets omraade, blandt andet byens
havne- og kanalforhold, fyr- og taakesignaler m. v .
Den har siden 1903 vret indmeldt i Sj mandsforeningornes
-278-
fllesforening, som har kontor i Kristiania, og hvis formancl er
commander Harold Lundh. Denne landsforening, som har lands-
mte hvert andet aar, hadde sit mte her i byen i 1911 med sj-
mandsforeningen som vert, en opgave, hvis lsning sjmandsfor-
eningen med bidrag av banker og andre skibsinteresserte hstet
rbegen ros for.
Han d e lsf o ren ingen.
I lange tider var byens handelsstand uten forening. Det var
nemlig lnge, at en saadan var helt upaakrvet. Tingen var nemlig
den, at byens bandelsst:1nd faktisk vm byen. Sammenkaldtes der
et mte, var elet det samme, om indbydelsen gjaldt "stdets hand-
lende" , eller "samtlige borgere udi staden", - det blev i begge til-
flder en borgersamling, og privilegiebetjent paa k0mmunens be-
kostning fik handelsstanden saa ofte den v-ilde. Fra den side set
kunde det ikke vre gjildere.
Men i 1849 - Sjmandsforeningen og Haandvrkerforeningen
var allerede da i virksomhet - fanclt Th.s Hvistendahl ng Henr.
Holst at burde indby til dannelse av en handelsforening, idet de
pekte paa den kjendsgjerning, at foreninger med "samlede krfter
i arbeide i en bestemt retning er tidsaandens srkjende". De ind-
bd da til en samling i mad. Foyns bolig onsdag den 26. september
kl. 5 eftermiddag (altsaa 1849), der mtte 20 mand, og de nedsatte
en komite, bestaaende av Holst, H. F. Hovbrnder, L. Bodin og
Ole Hansen til at utarbeide lovforslag.
Derefter blev "Tnsbergs handelsfmeningu konstitueret i et mte
i Klubben den 23. november samme aar. Til styre valgtes Holst,
Bodin og Hovbrnder. Medlemsantallet steg nste aar til 01. Aars-
kontingenten var l spd. - Fra frst av var retten til at bli med-
lem begrnset til "kjbmnd, handelsborgere og handelsfuldmgtige".
Senere er dette efterhaanden utvidet -- blandt andet, saa ogsaa
agenter og disponenter og brmkfunktionrer kan vre med.
Tnsbergs handelsforening har gjennem alle disse aar ikke altid
vret like aktiv, - det har heller ikke bestandig vret like store
opgaver at lse, men at den har behandlet en masse betydelige
saker, det er sikkert nok Den har dels besvaret foresprsler, som
er stillet den, dels selv grepet initiativet i saker av kommunal eller
anden art, naar de paa en eller anden maate laa indenfor - eller
berrte - handelsstandens interesser.
-279 -
En tid gjorde handelsforeningen sig sterkt. gjldende ved for-
beredelse av stortings- og kommun evalg. I l876 holdt foreningen
endog direkte valg paa stortingsmand. Det vil si. at foreningens
medlemmer ved direkte avstemning ga besked om, hvem de vilcle,
at de vlgencles valgmnd skulcle paa. Efterat de politiske
foreninger har tat ledelsen ved valg, er handelsforeningens inclfly-
delse i dette forhold selvsagt blit mindre.
Men havne-, vei-, jern bane-, post- og tele-Eonsprsmaal har for-
eningen altid med interesse tat sig av - 0g likesaa naturligvis
saker, som direkte angaar handelsnringen : usunde konkurrance-
forhold, butiklulming osv., osv. Forresten viser det sig, at handelN-
foreningen tidligere ogsaa tok sig av andre ting. Saaledes gjorde
den i 1863 forestilling om, at Tnsberg burde bli stiftsst.ad. Og i
1853 "valgte den J. H. Dietrichs til borgerchef". Det burde ha.
staat, at den foreslog ; for utnvnelsen foregik i statsra.ad.
Foreningens formnd har vret:
Hemich Holst til og med 1850, Hovbrnder 1851, J. B. Rod('
1852, 56-60, 73, 75, 76, .T oh.s Bru u 1853, O. Lyngaas 1864, B. H.
Gjertsen 1855, Gustav Conrad Hansen 1861, A. Tsaachsen 18fi:2, 63.
O. Borge 1864, n5, G7, 70, C. F. Isaachsen 1866, 79 84, J. L Lar-
sen 1871, J. A. Hansen 1872, Carl Kriiger 1874, C. J. 'rhoresen 1877.
.J oh. Gullichsen 1878, Joh. Aschjem 1880, 86, T. Wessel 1887, HB,
\Vilh. Wilhelmsen 1889 - 91, Henr. Johnsen 1892, Lurrv. Chri-
stensen 1884-9(), P. 'rhoresen 1897 -- 1900, Thv. Gran 1!101, Peter
Petersen 1902-05, M. Berbom 1906-09, A. M. Larsen 1910, 11,
Fredr. Anderssen 1912--14.
Den nuvrende bestyrelse bestaar av bankchef Fredr. Anderssen,
formand, E. Grin voll, nstformand og leder av detaljistgruppen, -
Thv. Gulbraar, Ole Larsen og Joh. A. Guii. Efter den sidste lov
revision av 1911 er ordningen den, at detaljisterne har sin egen
gruppe, som har 76 medlemmer. Handelsforeningen som saadan
har 96 medlemmer.
Den 4. oktober 1893 stiftecles paa forslag av A. F . Gjerso
"Tnsbergs handelsstands uuderstttelsesforeningt' . Hr. Gjerse har
hele tiden vret formand. De vrige styremedlemmer er nu Thor-
vald Gran, Magnus Larsen, Peter Petersen og Carl Bjrnskau.
Kassens opgave er at yde bidrag til trngende medl emmer og
deres efterladte. Understttelsesforeningens formue er for tiden
ca. 20,000 kr. De aarlige bidrag nu er omkring 800 kr. Medlems-
tallet er litt over 50.
Tnsbergs handelsforening har aldrig hat eget lokale ; den har
- med et par avbrytelser- "boet tilleiel' i Klubben. I anledning
-280-
av, at erhvervelse av eget lokale nu er under forberedelse, holclt.es
der hsten 1913 et stort marked, som med gaver og det hele ga
srdeles godt utbytte, saa foreningen nu har et byggefond paa over
11,000 kroner.
Tnsberg haandvrk- og industrifor en ing.
Tnsberg haandvrkerforening stiftedes allerede i 1849 i et mte,
som holdtes lJaa raadstuen den 20. februar. Den hadde 40 med-
lemmer. -- Men det var nok ikke den for ening, man nu har. Den
er oplst to ganger - mindst. Eller den er kanske rekonstruert
etpar ganger.
Den frste formanrl var boktrykker TVang, underfoged, formand-
skapssekretr, forlikskommissr , en enkelt gang stortingsmand, avis-
utgiver ...
Fra frst av holdtes mterne dels paa raadstnen, dels i leiet
lokale hos dreier Knudsen, som i 1850 blev formand. Frste aars-
fest holdtes paa mad. sal. Falkenbergs sal. Fra hsten 1850 hadde
foreningen lokale hos smedemester Olsen. Pan denn e tid forhandlet
man om oprettelse av en laanekasse, men blev ikke enig om rente-
foten, og saa bortfaldt det.
I 1851 er urmaker Bergh formand, og man anskaffer fane, som
man laaner for at faa betalt restgjlden paa. Den blev indviet 17.
mai 1852. Foreningen tar sig idethole med iver av grundlovsclagen.
En gang hadde den utflugt til Ramberg den dag.
Der holdes to mteaftener i uken, men de, som skal forhandl e
noget, er i regelen daarlig beskt. Derimot var kortspil saa eft.er-
tragtet, at man forbd det. Man forskte med klubaftener, men det
gik ikke. I 1852 er tmmermester H. O. Hytten formand, i 53
smedmester J. Olsen, i 54 dreier Knudsen. Styremedlemmer faar
mulkt for ikke at avgi mte, og forfalden kontingent inclfordrel:l ved
inkassator. I 1855 var baker L. Olsen formancl. lVlan holdt ]se-
vrelse, men da Wang ngt et at la foreningen faa a viserne, skte
man at faa
1
/ 4- eller
1
h -uels abonnement i "Morgenbladet" hos en
medabonnent, og det fik man hos baker L. Olsen, som man ogsaa
valgte til formand. Saa forhandl et man om at opgi lokalet og la
"Morgenbladet" gaa i cirlmlation ...
Og dermed blev protokollen taus og er taus i 13 aar.
For nste mte holdes den 13. februar 1868, og da "besluttet
man at o prette en haandvrkerforening". Til formand valgtes dreier
l
..;..
-281-
Knudsen med 19 st., og Carl Larsen blev med i styret. Man drftet
forskj ellige sprsmaal av faglig art og forhwgt e haandvrksloven
skj rpet, men holdt ingen generaliorsamling i 69. I 1870 er Knud-
sen paany formand, i '(l bokbinder Hansen, men i 72 atter Knudsen ,
kunstdreieren. Paa denne tid er boktrykker Kildahl og seilmaker
Andersen flittige deltagere i mterne. Foreningen foreslaar valg-
mnd: Bdtker, G. O. Hansen, Harbitz, Koss, dreier Knudsen, hvorav
dog bare nr. l og 3 blev valgt. Man nedsatte komite ianledning
av utstillingen i Drammen.
Saa er der ingen protokollation fr i 1876, da bokbinder Hansen
er formand, i 77 likesaa, i 79 garver Nilsen. - Uttalte sig mot at
lgge jernbanestationen paa Madsetomten . ..
Hvorefter der i 1881, den 21. mars, holdes mte for - "at ap-
rette en haandvrker:forening i Tnsberg" ! - men det gjorde man
paa den maate, at man bad den "bestaaende forenings formand
O. Berrum" sende ut list e og faa tegnet medlemmer, men med det
forbehold, at fik han ikke 50 paa 6 uker, skulde man )a saken
falde". Det gik iorden, og den 17. mars 1882 valgtes garver Amund-
sen til formand. Man synes at ha tat sigte paa mer selskabelighet,
- leide lokale hos S. Thorsen og valgte dreier Knudsen til res-
medlem. Men inden 84, da bnndtmaker Chr. Ellefsen blev formane!,
hadde medlemstallet minket med 12. I 85 blev farver Fosen for-
mand, men meldte sig ut, og bygmester Hvitsten valgtes. Da be-
sluttet man paany "in<ltil videre at ophre med kortspil hver ons-
dag aften mel.lem kl. 8 og 10" . . . Man skte brndevinsret, men
blev ikke enig med samlaget om "forstancleren . . .
I 1886 var Amundsen formarid, og H. Henriksen valgtes til ut-
sending til fllesforeningens aarsmte. Der blev mange strkne
paa grund av manglende kontingenterlggelse. Og saa blev fore-
ningen enstemmig besluttet oplst i generalforsamling 7. juli!
Men den 12. i samme maaned dannedes atter "Tnsberg haand-
vrkerforening". Til formand valgtes den 25. august Amundsen,
til viceformand '1'h. Marthinsen, til styremedlem H. Henriksen. Man
holdt diskussjonsmter og desuten i 87 prvevalg. Formanden ga
hesked om, at byen hadde 131 haandvrksmestre, 61 frimestre, 198
svende og 99 lregutter. I 1888 var maler Lundqvist formand , i
89 urmaker Bjrndahl, 90 Amundsen. Gaat ned til 22 medlemmer,
men opsatte liste til kommunevalget. I 1891- -94 farver M. Moe.
Uttalte sig om forskj ellige fagsprsmaal , anbefalte Eidsfosbanen, ap-
satte liste reprsentantvalg, tegnet bidrag til ny fane, gjorde krav
paa haandvrkere i bystyret. Farmand i 1895 og 96 baker O. Olsen,
i 1887--1901 bygmester Olsen, l O ~ garver Amundsen, 1903 - 04
-282-
M. Rnning. Den 15. mai 1904 indviedes ny fane. som ha,dde kost et
450 kr., som vsentlig var dkket ved frivillige bidrag. I disse
aar behandler foreningen ofte alm ene anliggender: elektricitet ssaken,
tekniske aftenskole, holder indusr,rilott eri, arbeid er mot ulovlig haancl-
vrksdrift.
I 1905 var K. Luclv. Henriksen formand. 45 medlemmer. Nogen-
lunde god deltagelse i mterne. 1906 og 07 ogsaa Henriksen. I 1908
bygmester H. Svendsen. Det aar -Eoreslog Th. Marthinsen tat skridt
til at skaffe eget lokale. 1909 ogsaa Svendsen. Kjpte da tomt av
koT'1munen (den, som Bjnnes Knudsen nu har bygget paa) men
fik levere den tilbake, da foreningen i 1910 kjpte Arentzens gaard
ved Kammegaten for 22,000 kroner. Det aar var Th. Marthinsen
formand. Medlemstallet steg til 80. og der blev mere iver i arbei-
det. I 1911 var fotograf Henriksen formand , i 1912 P . .Jrn sen, i
1913 og 14 fotograf Henriksen.
Foreningen har nu lsevrelse og mtelokale i egen gaard og
135 medlemmer. I 1911 oprettecl es en m1derstttelseskasse.
"D en v e n s ka b e l i g e f o r e ni n g".
Denne forening stiftedes iten 8. tmg. 1859 av medlemmer av
"Opmuntringen", en forening med underholdningsformaal, og hvis
medlemmer efterhaanclen gik over i "VenRkaben '' . Den frste be-
styrelse beRtod av skipper Pm1de, formand, garver Lorentzen og
konom Hytten. Blandt stifterne var H. Henriksen, som den gang
bodde paa Vall. Lokale blev leid hos madame Rasmussen (i Au-
gensens nuvrende gaard) for 40 spd. , som senere forhiedes til 60.
Der er ikke mange av cle lclre her i byen, som ikke har vret
medlemmer av "Venskapen". Forholdet er det, at man har gaat
ind og ut - enkelte mange ganger. I regelen har det vret let
at komme ind, men undertiden har foreningen ogsaa vr et eksklu-
siv: en gang er en kj endt (nu avdd) byens borger "ophngt'' og
med l mot 10 st . ikke optat. En anden gang blev paa en aften
hele 5 stykker ngtet optagelse,
Fra frst av var Jacob Mel som lnge formand. Han valgtes
aar efter aar, og naar han var paa sj en, forrettet en anden. Valgt
blev han nst en hver gang, til han dde i 1873.
Allerede i 1861 flytt et "Den venskabelige forening" til A. Aas,
som hadde restauration og bevertning i Sren Andersens nuvrende
gaard. Der var en nogenluncle stor sal, hvor der holcltes baller m. v. ,
om lsevrelset var det bestemt, at det skulde holdes opvarmet hver
-283-
postdag, og fast mtedag var hver torsrlag, senere tirsdag og fredag.
Aas forandret inrlgangen til lokalet , og det betalte foreningen 10 spd.
-for. Der var tre slags medlemmer: Stemmeberettigede, ust emme-
berettigede og balmodl emmer , henholdsvis 3. 2 og l spd. i kontin-
gent. Senere blev denne nedsat - den hioste helt ned til 4 kroner.
Av vel kj endte mnd, som tidlig var mecliem, kan nvnes
konditor Carl Larsen, bokbinder Hansen, .T. W. Balchen, hanclels-
betj. J. Larsen (vistnok den senere borgerkaptein), telegrafist Sy-
vertsen, seminarist Aaker , telegrafist Reitan, boktrykker Kildahl,
ba.kermester Thomas Hvist endahl , O. Borge, bokholder Raaum, l-
brygger Dm berger, mal er Lundquist , sagfrer Erlandsen, under-
fogerl Wang.
I 1866 bl ev man opsagt hos Aas, men med den tilfielse, at
hvis man for vinteren blev i forlegenh et med lokale, saa kunde man
faa vre eler til vaaren, hvis man vilcle l a vre at holde baller om
sonclagene. Det gik man ind paa, men skte samtidig at skaffe sig
eget lokale, hvilket endte med, at man gjorde kontrakt med baker
Brede Nilsen om leie i elet lokale, som han skulde bygge ved bryggen.
Paa dette tidspunkt blev skipper Harbitz indvot ert, .likesaa politi-
betj ent Aas og " hancl elsbetjent Johan Gullichsen hos Carl Hovbrn-
der ". Sidstnvnte meldte sig forresten snart ut igj en.
I sit nye lokale (National kinematografs lokale i forandret skik-
kelse) fik foreningen elet efter forholdene fl ot. Der holdtes ofte bal-
ler, - som varte fra kl. 6 aften til 4 morgen! - den dramatiskP
.forening ga forestillinger til indtgt for de fatt ige, - og eler meldte
sig mange medl emmer. l cl enne tid var buncltmaker Chr. Ellefsen
i mange aar styremedl em. Men stillingen var nu som fr den, at
folk gik incl og ut.
I 1870 blev Harbitz medlem av styret. Av medlemmer da nv-
nes handelsbetj ent O. Aarvold, toldrorskarl Johan K och, slagter Erik-
sen, skomaker Foss, som ogsaa var formand et a ar, feiermest er Nygaard.
Ellers har som nvnt de fl este av de lclre en eller fl ere ganger
vret medlem i kortere eller lngre tid.
Da J. Melsom var l1d. blev bokbinder Hansen formancl. Men
i 1876 blev kj bm. Anders Larsen det - og O. Aarvold medlem av
bestyrelsen.
Paa rlenne tid stod forrest en foreningens aktier neppe hit -
Jll an meldte sig ut for at unclgaa t.illitshverv. Det gjorde ialfalcl
kontorist A. Andresen (don nuv. samlagsbestyrer), som var formanet
i 1878. Saa fik Olaus O. Fritz stillingen , incltil Andresen i 1881
atter kom incl og blev formand, men meldte sig ut igj en. Derefter
blev skomaker Andersen formancl og saa i 84 Joh. Koch. Han meldte

-
sig ut, og i 87 blev politibetjent Aas (den nuvrende justisvakt-
mester) formanet efter i mange aar at ha vret kasserer. Aas ved-
blev at vre formand til og med 1899.
I 1894 fl ytt et man til hotel
11
Scandinavill og i 1900, ela Chr.
Holmgren var tormancl, til "Bri tani a" (Balchen). 1901 og 02 var
konditor Olsen formancl, i 1903- 07 slagter Johannessen, i 1908 J. P .
Paulsen, 1909, 10 og 11 C. F. Paulsen.
I 1909 holdtes der en storstilet femtiaarsfest, i hvilken H. Hen-
riksen blev utnvnt til resmedlem. Senere er lVI. J rnsen tildelt
samme utmerkelse.
For tiden har foreningen omkr. 100 medlemmer. F ormand i
1913 og 14: Handelsborger C. Christensen.
1' n s b e r g s s k y t te r l a g.
Under navn av 'rnsbergs skydeforening blev skytterlaget stiftet
i et mte i: Klubben den 10. juni 1860. Det fik straks 35 medlem-
mer, deriblanclt mnd som Lauritz Foyn , Carsten Bruun , C. Berbom,
O. Herseth, som valgtes til direktrer, og dosuten Gustav Conrad
Hansen, J . B. Rode, L. Dahl, Svencl F oyn, O. Borge, A. I saachsen,
J . H. Christiansen, N. Bugge, Henr. Holst.
Av armedepartementet fik man till atelse ti l at anlgge skyte-
bane paa den gamle eksisplacls Stensarmen. Der bygde man hus
kom i gj lcl - og fik penger i sparebanken. '
Det er tydelig, at eler var iver i tjenesten. Man skjt en mor-
gen i uken mellem 6 og 8 og en eftermiddag. Men i 1863 rak man
allikevel ikke mer end 1317 skud, ,, hvorav 263 bom og klik". -
Den gang hadde man jo mundingsladde gevrer og rak ikke svrt
meget.
Skyte bane paa Stensarmen! - hvordan skulcle man kunne dot
nu med voro langtrkkende gevrer!
Det gik ikke med de skytegreier, man dengang hadde heller -
forresten. Skibsrecler Pande paa Trleborg klaget, og saa maatte
man slutte demte. Man solgte skytterhuset til J oh.s Bruu og ind-
rettet sig provisorisk i Frodeaasen, indtil man av formandskapet og
grev Wedel Jarlsberg fik ret til bane i Stenmalen. Fra 1867 har
da laget hat den bane, det nu har. Det aar noteres 70 medlemmer
og nste aar 4023 skud med O. Herseth som beclste skytter, - h.vacl
han forresten ofte var. .
Fra frst av hadde man ikke skytelms cleroppe, men saa kom
A.B. Bull med et som forring, - det var en fli av hans hvl eri.
- 285-
Skytterlagets virksomhet faldt i tre hovedavsnit: l. De mun-
dingsladde riflers tid med overgang til kammcrlaru1ing, reprsentert
ved Herseth, Wessel og Carl Thorsen - og med O. Nygaard som
reprsentant for overgangen til remington- og snellert -tiden (tnd-
stemplerne); 2. Snellert-t iden med Hans Chr. Evensen, K. Ludv.
Henriksen, L. Stkken og O. C. Mathiassen som reprsentanter.
Som typisk overgangsmancl fra dette til den nye t id , Krag-Jrgensen-
tiden, staar Kr. B. Bjrge; 3. Krag-.J rgensen-tiden - armegevrets
tid, fortrinlig reprsentert ved skyttere som H. Kaalstacl, P. Lofstad,
J . A. Johansen m. fJ.
I hver enkelt av disse tidsavsnit har tnsbergskytterne gjort
sig godt gjldende ved kreds-, samlags- og l andsstevner. Blandt
de t egn, som tyder paa, at laget i visse retninger har vret foran
sin tid, kan nvnes, at da det feiret 25-aars jubilum i 1885 (Ska-
tvedt var da formand) gjorde Herseth krav paa, at skytterlagene
skulde vre forskole for armeen, - og at O. Nygaard holdt skyte-
_skole i Stenmalen lnge fr det ellers blrw tale om instruktions-
klasser ved skytterlagene.
Hvad forholdene fr og nu angaar, kan det nok sies, at vi dri-
ver mm rationel skytning nu end da. Vi driver ogsaa mer ute i
t errnget. Men vi har elet aapenbart ikke saa gemytlig, - vi skri-
ver ikke "viser for - og vi har i mindre utstrk-
ning byens damer og byens ledende mnd med os.
I 1910 hadde laget en rkke til st elninger, som skaffet 1500 kr.
til forbedringer paa banen m. v., likesom el et holdt et strre jubi-
lum;;;gilde paa 50-aarsdagen.
Formnd gjennem de 54 aar har vret L. F oyn, Wessel, Her-
seth, L. E. Pedersen, Calmeyer, M. Hansen, O. Nygaard, Theodor
Hvistendahl, Anton Aschj em, Skatvedt, K. Ludv. Henriksen, Hans
Chr. Evensen, O. C. Mathiassen , Henr. Christoffersen, Joh. Larsen,
N. A. Christensen, J. A. Larsen, Kr. B. Bjrge, Fagelund Gjerse,
Chr. Larsen, R. Kaal stad, A. Bakken, Aksel Andresen og nu J. A.
Johansen.
Tnsberg skytterlag hadde i 1913 145 skytter e med 26 gevr er
og 9479 skncl.
- 286-
T ns bergs turn foren ing.
Den 31. mai 1864 indbd lgerne Gamborg og Cappelen, skibs-
r eder. stortingsmand L. Foyn, skibsreder Lerche, bankbokholder
O. Herseth. kand. jur. O. Ltitzow. kjobm. Lauritz Dahl og Carl J.
Thorese11 , O. C. Berrum, O. Isaachsen og boktrykker T. N. Kildahl
til dannelse av en turnforening, og et mte holdtes allerede 2. juni.
for at forberede saken.
Derefter blev turnforeningen stiftet i et mte i "Klubben" 9.
juni, og flgelig kan foreningen nvnte dato iaar feire 50-aars
jubilum.
Foreningens frste formand var kand. jur. Liitzow, og med i
bestyrelsen var doktor Gamborg og O. Herseth. Der tegnet sig
straks 68 medl emmer, og man hadde velser 3 kvelder i uken i
O. Holts lokale. Allerede samme hst ga man opvisning, til hvil-
ken magistrat og formandskap var indbudt. Nste aar deltok for-
eningen, som straks indmeldtes i Oentralforeningen, i en turnfest i
Kristiania og holdt desuten en turnfest her.
Aarene utover til 1873 drives arbeidet jevnt godt, tildels meget
godt. Opvisninger holdes ofte. Av formnd i denne tid nvnes
kjbm. Carl Bruun, ovarretssagf. J. Meyer og kjbm. L. E. Pedersen,
likesom Henr. Holst og Jacob Melsom sees at ha vret med i styret.
Man fortsatte ogsaa aarene utover -- og da i middelskolens y m ~
nastiksal. Beretningerne er i denne tid noksaa mangelfulde. I 1882
kom litnant H. Sem-Jacobsen, nu oberstlitnant, hit som lrer ved
middelskolen og kom til at spille en betydelig roll e i foreningen
dels som instruktr, dels som formand. I denne tid kom ogsaa
skibsreder Oscar Hytten ind som interessert turner og ofte som
styremedlem.
I 80-aarene drev man ogsaa idrt utenfor den egentlige tur-
ning, - kaproning, kapgang og lngdelp efter landevei.
I den frste norske nationale turnfest i Fredrikshald i 188fi
deltok foreningen med 6 mand, deriblandt nuvrende bankchef
Anderssen og disponent Knut Raaum. I denne tid gjorde lrer
Skatvedt ofte nytte i foreningen - som instruktr og paa anden
maate. I 1887 hadde man paa Stensarmen sammen med 15 turnere
fra Kristiania opvisning under turnlrer Klausen. og desuten del-
tok man i et stevne ved Skien sammen med turnere fra Skien,
Krager og Larvik, og i 1889 hadde man en reprsentant med
blandt de norske turnere i Paris, nemlig Wm. Schjerve. Ved det
andet nationale turnstevne i Bergen i 1890 hadde man en trop paa
287
11 mand, og nste aar dannedes Vestfold turnkreds, som hadde sit
frste turnstevne her i 1893. I 1894 var Harald Henriksen med i
en norsk trop i Gteborg, og aaret efter var 19 mand under lrer
H . .Johnsens ledelse med 1 det tredje nationale turnstevne i Kristiania.
I denne tid hadde idrtsarbeidet begyndt at sprede sig med
foreninger for de forskjellige grene. Disse gik i 1899 sammen i
Tnsbergs idrtsforening med Harald Henriksen og derefter i flere
aar Joh.s Krger som formand. Ved siden av idrtsforeningen
arbeidet "Fremad". Men i 1905 gik disse to ogsaa sammen og ap-
tok det gamle navn "Tnsberg turnforening". Den frste formane!
efter den nye ordning var redaktr Syrrist, som er efterfulgt av
Albert Eklund, M. Egevald, Alv Strengehagen, E. Berentsen og
J oh.s K1ger, hvilken sid ste trygt kan sies at ha tat de tyngste tak
for turnsaken her i byen. Han er ogsaa nu formand.
Idrtspladsen, som kommunen gratis stilte grund t il disposi-
sjon til, blev oparbei.det blandt andet ved bidrag av samlaget. Den
bl ev tat i bruk den 5. :inni 1910.
nA r b e ider foreningen ((.
Tnsbergs arbeiderforening stiftodos den 2. december 1866 og
traadte i virksomhet l. :januar 1867.
Det var Svend Foyn, som begyndte, og han fik kapt. Hoff,
overtoldbetj. Ohristie, pastor Beylegaard og klokker Hougen til at.
interessere sig for saken.
Fr den tid var her en likbrer- og en sykeun<lerstttelsesfor-
ening, men de erklrte sig villig til at gaa ind i en strre sammen-
slutning efter Foyns plan.
I stiftelsesmtet i Foyns arbeiderbolig tleltok 200 personer av
alle samfundsklasser. Beylegaard indledet, Hougen forrettet som
dirigent. ,
1
Der indtegnedes 103 medlemmer, hvoriblandt 60 egent-
lige arbeidere''. Til medlemmer av den forsto bestyrelse valgtes
klokker Hougen med 28 st., snekker H. O. Svendsen 21, doktor Gam-
borg 19, skomaker Ellef Olsen 11 og overtoldbetjent Ohristie 10 st.
Svend Foyn blev bare 3. varamand med 8 st.
Lovens l ld saaledes :
,
1
Foreningens formaal er gjensidig understttelse i sygdom og
trange kaar, ansporen til flid, orden og sparsommelighet samt ut-
bredelse av oplysning og sdelighet blandt dens mecliemmer. -
Den frste tonnancl blev Hongeu, nstfonnand Christie. Byen blev
- 288 -
delt i 6 roder med en rodemester i hver til at formidle forholdet
mellem foreningen og vedkommende medlem. Man begyndte mei!
at holde lsevrelse og at samle til bibliotek Man fik lokal e i
almueskolebygningen og til strre moter i Foyns arbeiderbol ig. -
Hougen stiftet sangforening merl 50 medlemmer, og der kom penger
og bker til biblioteket.
Man begyndte straks at tnke paa at erhverve eget lokale.
Man skaffet medlemmerne fri lgehjlp derved, at byens 3 lger
overtok den praksis gratis. Der holcltes sammenkomst - ofte med
foredrag - hver sndag eftermiddag kl. 4 til 9. Foreningens frste
inventar bestod av to parafinlamper. Kontingenten var 2 spcl. aarlig.
Frste ordinre generalforsamling maa ha vret godt beskt,
for Hougen blev gjenvalgt med 55 st., men han ngtet at vre :for-
mancl , hvorfor overtoldbetj. Christie blev valgt. Han gj envalgtes
ogsaa :for 1869, men flyttet i 1870 fra byen, hvorefter Beylegaa1d
valgtes.
Det aar enecles man om at sende en deputeret til et arbeider-
mte i Stockholm. Man vilcle ha Hougen avsted, men han ngtet;
dereft er Christie, men han kunde ikke. Saa blev det til elet, at tele-
grafist Syvertsen, som :fr hadde vret ulnnet kasserer og nu var
i bestyrelsen, kom til at reise. Syoertsen blev ogsaa formand, incl-
til Hougen paany overtok stillingen.
Foreningens opgave var at yde bidrag i trangstilflcle og at
arbeide for oplysningens fremme, det siclste ve<l lsevrelse, biblio-
tek og foredrag. Desuten holdtes eler fester og arrangertes utflugter.
Som bestyrelsesmedlemmer sees i 70-aarenes begyndelse at ha tjenst-
gjort - foruten de fr nvnte - garver Lorentzen, kand. Emil
Olsen, kjbmancl Gulliksen, Henr. Joh. Bull.
Fester, ja. I juli 1872 skulde foreningen feire rikets tusenaars-
fest med en dampskibstur, men hinclredes av regnveir. Istedet skulde
man saa nste sndag ta en skogtur. Den hindredes ogsaa av regn.
Da grep - beretter protokollen - kjbm. J oh.s Bruu reddende ind
ved at indby hele forsamlingen til sit landsted Heimdal, hvor laden
i en fart indrettedes til dansesal. Og saa holdtes der taler: ,,Hr.
Brun nsket hj ertelig velkommen, klokker Hougen talte for fdre-
landet, stud. philos. E. Olsen for Harald Haarfagre og de svundne
tusen aar, stud. Lorentzen for arbeiderne, J. Melsom for kvinden og
senere for folkeaanden, kjbm. Gullichsen for friheten, Brun for san-
gens trivsel in den foreningen, skomakersvend .Johansen for Brun.
Til talerne knyttecles sange, som var trykt og utdelt. Veiret var
blit bra, og fler og fler sluttet sig til(( . ..
Foreningen drftet ogsaa forskjellige offentlige sprsmaal , saa-
- 280-
ledes sprsmaalet om at oprette brndevinssamlag, som den sterkt
anbefalte, idet den dog ogsaa vilcle ha lhandel ind under kontrol ...
I februar 187 4 holdtes i "Harmonien" , hvis lokaler gratis var
overlatt for anledningen, basar til grundlggelse av et byggefond.
lien: inclbragte (i\,4 sptl. ll8
1
/2 sk. netto. Basarkomiteens formand
var A. B. Bull. Et studenterkor, kalclet "Selskapet Hylenburgu,
assisterte.
Det T.riser sig, at i dette aar begyndte "lrer O. C. Hansen ((
at delta i foreningens arbeide - blandt andet ved
at holde foredrag. Der holdes gjilde aarsfester i "Venskapen ((. Til
et arbeidermte i Drammen sendes 3 reprsentanter ...
I 1876 blev malermester Lundquist formand. Der holdtes paany
basar for byggefondet, denne gang i "Venskapen"; utbyttet var
294 spd. -- I 18n valgtes Sev. Kjr incl i bestyrelsen. I 1879
nedsattes en byggekomite, bestaaende av apoteker Schive, kjbm.
Bruu, telegrafbestyrer Syvertsen og snekker Gerdts. Paa den tid
er byggefondet 5124 kr. , og biblioteket har 1400 bind. O. Hansen
valgtes ind i bestyrelsen. Foreningen faar i denne tid smukke bi-
drag av samlaget, og sparebanken. Til formand valgtes i 1881 O.
Hansen. Det aar puffer toldbetjent Jrgensen paa byggesaken i en
skrivelse med plan, som oversendes byggekomiteen. Medlemsantallet
er steget til 276. En sangforening er i virksomhet under KjrR
ledelse. Senere overtok Hougen den.
Den 17. decbr. 1882 vedtok en ekstraordinr generalforsamling
byggekomiteens forslag om kjp av tomt ved Lill e kammegatc.
1912 kvadratalen for 6000 kr., og utba sig tegninger og overslag.
Tomten var en have, som eiecles av Fredr. Hansen, men var bort-
leiet til B. Disch.
Hsten 1883 igangsattes en aftenskole. Medlemsantallet er ste-
get til 377, der kommer gode gaver til byggefondet, og sangfor-
eningen "Barden u gaar ind i foreningen. O. Hansen ngtet at motta
gj envalg, og formand blev toldbetj. Jo1'gensen.
I 1884 maa foren ingen ut av skolebygningen, og byggesakm1
blir ela end mer aktuel. Der er erhvervet tegning av arkitekt Wel-
haven til en hygning for 38,000 kroner. En ekstraordinr general-
forsamling beslutter saa den 18. mai, at eler skal skes tegnet ale-
tier a 25 kroner, foreningen tar aktier for tomtens kostende og des-
uten for 40CX) kroner til. I 1885 blev kanel. E. Olsen formand. Der
tegnes saa aktier av byens borgere - O. Aarvold er srlig ivrig --,
og den store bygning opfres - og inclvies med en clunclrencle fest
den 31. januar 1886. Formand elet aar var paany O. Hansen. Byg-
ningen fik e11 hramltakst paa 40,0()0 kr. Som vaktmester ansattes
19
-290-
i mars samme aar Magnus Borgersen, som endnu er i stillingen.
Hansen blev formand ogsaa i 1887. En del sceneutstyr blev kjpt
i Kristiania. 530 medlemmer. Mange mter med foredrag. Des-
uten fester og utflugter. Et bibliotek paa 1880 bind. Aftenskole. -
I 1888 diskutertes in ange saker, blandt andet J aabks stemmerets-
forslag. Stor uenighet i forsamlingen. Indtgterne av bygningen
er ca. 1000 kr.
Ved utl pet av det aar ngtet O. Hansen og Schlytter at motta
gjenvalg til bestyrelsen. Valgt blev lkjrer H. M. Nilsen med 140 st.,
kjbmand Anders Larsen med 114 og konsul O. Thoresen ~ ~ d 110.
Larsen blev formand. Men nste gang kom O. Hansen IgJen og
blev atter formand. Var formand ogsaa i 1891. Men om hsten
blev O. Hansen, H. Henriksen og N. Chr. Evensen ikke gjenvalgt.
Valgt blev urmaker Nielsen, kjbm. Leisner og Chr. Berg: Farmand
blev feiermester O. Nygaard, - biblioteket har 2009 bmd, - der
holdes 8 foredrag for medlemmerne, holdes fester , aftenskol e, arran-
geres utflugter.
I 1892 blev S. W. Leisner formand. De antydninger til at vre
arbeiderforening ved at interesser e sig for arbeiderpolitik, som man
fr hadde set, er det i. denne tid ganske slut med. Som rimelig
kunde vre, eftersom jo foreningen var blit en allemanclsforening.
Men utfrte det ; som folkeakademiet og folkebibliot eket har overtat
i strre stil senere, det gjorde arbeiderforeningen.
I 1894 valgtes P. Thmesen til formand og i 95 Theodor Hvisten-
dahl. Det aar holdtes 12 foredrag og arrangertes en tivoli-uke til
indtgt for nyt koncertflygel. Den indbragte kr. 1557.08 netto.
Nste aar valgtes til formanc.l lrer (nuvrende kmner) H. Johnsen.
Flyglet blev da kjpt hos Hals for 1800 kroner. Det viste sig, at
skningen til aftenskolen var blit mindre, og da brndevinssamlaget
da var nedstemt, saa man mist et bidraget, indskrnket man aften-
skolen til et kursus oktober- december i norsk, regning og bokhol-
deri. Johnsen var formand ogsaa i 1897.
I 1898 valgtes postmester Ebbesen. Der bevilgedes 1500 til ind-
lgning av elektrisk lys i lokalerne (det kost et 1610). Medlemstallet
var 503, biblioteket hadde 2645 bind, - der holdtes bare 5 foredrag,
idet foredragene i andet halvaar blev overtat av det nystiftede ar-
beiderakademi hvortil de forskj ellige foreninger ydet bidrag.
Ebbesen ~ r formand ogsaa i 1899. Da holdtes markedsuke til
indtgt for nyt sceneutstyr.
I 1900 valgtes adjunkt Schirn til formand. Han utkastet tan-
ken om at omdanne foreningen til folkebibliotek, slge bygningen
og bygge et passende lokale . . . Schirn var formand i Hl01-04,
-291 -
og biblioteksaken var atter og atter oppe. Der blev ogsaa vedtat
en beslutning om at skj nke boksamlingen til et oprettendes folke-
bibliotek, men bestyrelsen fandt ,;voteringen tvilsom'' og lot vre
at stte den ut i livet.
I 1906 var fei erinspektr Nygaard formancl. I 1907 valgtes
lrer Birkeland, som har vret formand siden da. I 1908 indfrtes
garderobopligt, i 1909 blev det endelig ordnet med boksamlingens
overdragelse paa visse vilkaar til folkebiblioteket, i 1911 holdtes til-
stelninger til indtgt for scenembler m. v. , i 1913 besrgedes ny
lys-installation. Bestyrelsen bestaar for tiden av Birkeland, J. A. Hoff,
Anton Disch, samlagsbestyrer Andresen og Hagb. Christensen. For-
eningen har mistet en del av sine opgaver. idet disse er overtat av
andre, og medlemstallet er gaat ned t.il 322. Men den sitter ko-
nomisk godt i det, har et bra lsevrelse og er alene om at ha
teaterlokale her i byen.
Tn sbe rgs totalavholdsforening
eller n Tnsbergs Afholdssamlag", som dens navn var til 1880, blev
stiftet 10. mars 1876 i et mte i skomakermester E. Dinds hjem i
vre langgate. Foreningen hadde, da stiftelsesmtet blev holdt,
19 medlemmer. Disse var vundne for saken ved at en mand fra
Stavanger, degaard, i begyndelsen av 1876 hadde holdt foredrag
om avholdssaken rundt om i husene, srlig i Foyngaarden. Fr
den tid hadde der her i Tnsberg ikke eksistert nogen organisation
for totalavhold fra alle berusende drikke. I forhandlingsprotokollen
for 2. mai 1888 sees imidlertid styret at ha rettet henvendelse til
formandskapet om at faa overlatt et belp paa kr. 350.14, som hadde
tilhrt en her i byen i 1840-50-aa.rene virkende avholdsforening -
formodentlig en forening mot brndevinsdrik. Nrmere oplysning
om denne forening bar <l et. ikke vret mulig at faa. 1 1890 fik
ogsaa totalavholdsforeningen utbetalt dette belp.
Foreningens love har, forsaavidt f'onnaal et angaar, hele tiden
vret uforandret, men virksomheten er naturligvis blit mere om-
fattende efterbvert som avholdstanken mer og mer brt igjennem
og den strre forstaaelse av arbeidets ndvendighet kom tilsyne -
den som helt manglet i de frste aar.
Ved utgangen av det frste virkeaar hadde foreningen 40 med-
lemmer. Paa aarsfesten var 200 tilstede, deriblandt byens farmand-
skap og fleste embedsmnd. Nuvrende amtmand Sven Am-restad,
der i 1877-78 var ansat som lrer her, blev ela foreningens tor-
mand, og virksomheten, som i det frste aar omtrent utelukkende
hadde gaat ut paa gjennem mter og personlig paavirkning av de
enkelte at faa nye medlemmer, fik straks et mere utadvendt prg.
Der besluttedes saaledes sendt en opfordring til alle bladredaktioner
i landet om at slutte sig til avholdssaken og en henstillen til all e
landets ,
1
avholdssamlag" om en flles optrden utad. J.1ikesaa be-
gyndte man at kjpe traktater til utdehng. Her i Norge var imid-
lertid omtrent ingen saadanne at faa, og de fleste av disse traktater
indkjptes derfor fra - Sverige. De var naturligvis skrevet paa
svensk. Aarrestad forlot byen vaaren 1878. Om hsten samme aar
rettet foreningen et andragende til formandskapet om at forby ut-
salg og utskjnkning av rusdrilr fra kl. 5 lrdag efterm. til kl. 8
mandag form. Det var frste gang foreningen - el. v. s. avholds-
folket her i byen - skte at ve indfJydelse paa de kommunale
myndigheter til fordel for sin opfatning. Andragendet resulterte
selvflgelig ikke i noget. I 1885 indbd foreningen til diskussjons-
mte i goodtemplarlokalet om samme sprsmaal. Dette mte var
beskt av 400, deriblandt politimester Andersen og mange av for-
mandskapet, og referatet sier, at mtet enstemmig tilraadet in(l-
skrnkning, men heller ikke dette nyttet noget. Nogon indflydelse
pa.a el kommunale forhold paa dette omraade fik avholdsfolket frst
efter loven av 17. mai 1894 og den paaflgende samlagskamp i 1895,
ved hvilken brndevinssamlaget blev nedstemt. Siden den ticl er
avholdsfolkets kommunale indflydelse stadig blit strre, saa vi nu i
1914 vil komme derhen, at der her i byen er brndevinsforbucl og
alt privat salg av vin og sterkt l ophrer. Avholdsfolket her har
saaledes nu sat sin mening igjennem omtrent saa langt gjldende
lov gir adgang til. At totalavholdsforeningen har hat en betydelig
andel i dette resultat, er utvilsomt.
Foreningen laa i aarene 1878-81 omtrent i ddvande, men elet
siclste aar begyndte en ren blomstringstid. Der var inclmeldelser i
massevis og talrike mter saavel i byen som i omegnen. MedlPms-
antallet steg i 80-aarene til ca. 500 voksne medlemmer. Det har
senere aldrig vret under 300, men gik i 1890 op til 547. Desuten
stiftecles omkring 1884 en barneforening,
11
Harald Haarfagre", som
siden hele tiden har vret i virksomhet og ofte har hat flere hun-
dre medlemmer.
Lolwlesp1srnaalet har ofte vret brndende i foreningen. Straks
efter stiftelsen leiet den lokale i bankkasserer Hersoths gaard (nu
tilhrende amtsdyrlge Kragmud). og den oprettet der en kafe og
l sevrelse under bestyrelse av Karoline 1Vordby. Mterne fik man
I
- 2\:J3-
dog ikke lov t il at holde i dette lokale. Disse holdtes derfor som
regel i Svend Foyns private borgerskole (det senere sjmanclshjem
paa Mllebakken, nu smaaskol.en paa Byfogedlokken). Fra
holdtes mterne rundt om i medlemmernes hjem. I 1880 fik for-
eningen lokale i Nonlbyen, og i 1882 flyttet den ti l en sal i Wive-
;;tads gaard i vre langgate, hvor den holdt til, indtil den i 1885
fik fat>t lokale paa Svend Foyns sjmandsltjem. Der var foreningen,
til den i 1891 flyttet til sit nuvrende lokal e. Trangen til eget
lokale var ofte sterk, og i 1885 saa det ut til at skulle bli alvor av
byggeplanerne. Uheldigvis kunde medlemmerne imidlertid ikke bli
enig om, hvor lokal et skulde ligge, og blgerne gik i den anledning
hoit paa mterne. Man besluttet. endog at anmode Svend Fovn om
at uttale sig om tomtesprsmaalet. SYend Foyn var ikke IX:edlem
av foreningen, men han hadde ofte ydet den stott.e, saa opfordrin-
gen var kansk<> ikke saa underlig, som den nu kan synes. JYian
regnet vel ogsa.a mecl ham som strre bidragsyder til lokalet. Det.
ondte imidlertid merl, a.t saken stilledes i bAro til 1890. toges
t>prsma.alet op igjen: og After en lang rkke mter besluttedes den
nuvrende tomt paa Kockelkken indkjpt for kr. 3400. L)kalet,
opfrtes av bygmester Horten, for en bygget>um av
kr. 20.050 og indviedes '27. septbr. 1891 under stor hnitidelighet.
Foreningeus samlede inrltgter i de aar, den har eksistert. be-
lper sig til ca. kr. 70,000. Dens nuvrende formue utgjr antagC'-
Jig <.:a. kr. 30,000.
Foruten barneforeningen har foreningeu i aarenes lp ha.t flere
underavdelinger. Fra dens frste a.ar har en luindeforening hat til
opgave at ydo foreningen konomisk sttt.e. Den opgaYe har de11
ogsaa. samvittighetsfuldt og med held rgtet i alle aar og gjr el et,
fremdeles. Foreningens ttngdomslag har ogsaa bestaat i mange aar.
Det har hat en vekslende skjbne, men eksisterer fremdeles. Sang-
forening har foreningen omtrent stadig hat. Dels mandskor og delt>
blandet kor. Som regel har dil:lse sangforeninger vret dygtige
undertiden endog fremragende. og de har vret foreningen til
nytte. Der har ogsaa vret gjort flere forsk paa at faa dannet
mkester inden foreningen, men saadanne har aldrig bestaat lnge.
Foreningen har omtrent stadig kunnet gl sig ved en utbredt
sympati i byen. Denne sympati har git sig mange utslag saavel i
konomisk retning som paa andre maater. Srlig sterk kom sympa-
tien tilsyne, da foreningen bad om bidrag til bygning av sit lokale.
Der strmmet ind en mngde penger, ofte endog fra rikfolk og
andre, som man ikke httdde ventet skulde ha ie for foreningens
formaal eller arbeide.
-294-
Spr man om, hvad foreningen har utrettet i aarenes lp, vil
svaret nok ikke vre let at gi. Men det er dog utenfor tvil, at
den har hat og fyldt en stor opgave i vort samfund. Baade ved
den indflydelse, den har hat paa forholdene samfundsmssig set og
kanske isr gjennern de mange, som ved den i aarenes lp her i
vor by er blit reist op fra drikkens herredmme og gjengit sam-
fundet som nyttige borgere, og de endda mange, mange flere, som
gjennem foreningen er blit bevaret fra at bli slaver av rusdrik, ved
den lykke, som ved den er skapt rundt om i mange av vor bys
hjem, og endelig ved den betydning, som foreningen har hat for
avholdssakens utvikling i det store og hele i vort folk.
Foreningens frste bestyrelse bestod av: H. W alde (formand),
H. O. Bjrnclahl, E. Lind, J. E. Johannesen, P. H. Panele og W.
Halvorsen. Dens formncl har vret: 1876 H. C. W al de, 1877
Sven Aarrestacl, nuvrende amtmand, 1878, 1880-83 og 1889 ur-
maker H. O. Bjrndahl, 1879 farver M. Moe, 1884-85, 1897-1900
og 1903 skomakermester Jacob Olsen, 1886-88 kjbm. Josef Olsen,
1890-96 kjbm. H. A. Srvaag, 1901-02 og 1 9 6 ~ 7 Oluf. Hanssen,
nuvrende forstander, 1904-05 og 1913--14 L. Garnaas, nuvrende
underfoged, 1908 lrer Olav Berge, 1909 disponent Filit> Ekluncl,
1910-12 lrer K. Olstad. Den nuvrende bestyrelse bestaar for-
uten av formanden av lrer Olstad (viceformancl), lrer Elling Haug-
land, bankkasserer Arnt Hanssen og frk. Anna Larsen. Fonmin-
gens sekretr er toldfulclmgtig Jacobsen og dens kasserer kjbm.
Jens Larsen.
L. Garnaas.
Loge "Aftenstjernen"
blev stiftet av skibsfrer Reynholds fra Porsgrund den 17. mars 1880
i et mte, som holdtes i Foyns privatskole. Der var omkring 100
tilstede, og 17 meldte sig som stiftere. Logen hadde nr. 44, men
er nu nr. 29. Blandt bestillingsmndene var P. Andresen, J. Larsen,
O. Srensen, C. Bye, M. Schjrve, fru Kildahl. Som logedeputert
anbefaltes boktrykker J. Kildahl. Mter holdt man fra frst av hos
kapt. Gjerse og hos Truls Bull, men kravet paa at faa eget lokale
vokset fort , og der nedsattes en byggekomite, bestaaende av Kildahl ,
E. L. Fagelund, Joh. og Elis Andresen m. fl. Tomt fik man gratis
av John Thorsen, Sandefjord, 1600 kvadratmeter av den saakalclte
Monselkke. Det hjalp godt, og allerede aarsdagen efter logens
I
. 1>
l
\
-295-
stiftelse kunde lokalet indvies, altsaa 17. mars 1881, med en stor
fest, som efter avisreferater og andet at dmme vakte megen op-
merksomhet. - Hvad bygningerne kostet, er ikke oplyst, men i
1890 var brandtaksten 7600 kroner. Nu er den 12000.
Fra stiftelsen og til nu er eler i logen indmeldt 216G medlem-
mer. I 1884 hadde den henved 200 ru:: dlemmer, men ela delte den
sig i to, idet en del traaclte ut og dannet "Terje Viken", som dog
bare bestod i 'P/2 aar, da dens 51 medlemmer gik ind i "Aften-
stjernen" igjen.
Men fra dette tidspunkt slet logen vondt i det, - - hadde elet
konomisk trangt og faa medlemmer. Man fandt at maatte bortleie
lokalet til Frelsesarmeen, som hadde det i halvandet aar. I 1892
fik man et kronaar med 147 nye medlemmer, og fra da av har stil-
lingen vret ganske god. - Foruten lokalet har den piano, fane
og inventar og et bibliotek paa omkr. 400 bind, vrdsat til ca.
3000 kr. Gjlden andrar til et lignende belp, saa lokalet har man
praktisk talt gjldfrit. Desuten har den et husfond paa ca. 1400 kr.
Medlemsantallet nu er omkring 120. - Logefuldm. er Joh. Koch
jun. , F. . T. Halfdan Laahne, . T. Peder A. Pettersen. 'l'illids-
mnd: H. C. Kranstad, Helge L. Semb, fru Anne Laahne.
Barneloge ,, Terje Viken" , som sorterer under
11
Aftenstjernen',
er stiftet
27
/ 12 89. Den har for tiden 115 medlemmer.
'l' n s b e r g s s v e n el e f o r e n i n g
blev stiftet 5. februar 1886 i et mte paa Holtesalen, sammenkalclt
for at drfte forskjellige haandvrksanliggender. Malermester Lund-
quist foreslog dannet forening; elet blev ved tat, og eler tegnet sig
21 medlemmer. Opgaven var at samle alle haandvrkssvenrl e i
byen til gjensidig sttte. Den frste formancl var baker Opsal,
sekretr salmaker Aalerud. Efter den tid hctr foreningen 1mt fl-
gende formnd: rebslager Johnsen, skomaker J. Tollefsen, skomaker
Gillstrm, garver Hult, skomaker Gulbrandsen og nu ka:ffebrnder
Joh. Koch.
Foreningens lokale blev bygget i 1896 paa den saaka1dte Paa,lso-
lkke. Kjbm. Paulsens ladebygning hadde ticUigere staat ]Jan tom-
ten. Bygningen kostet 22,500 kroner. Foreningen har nu omkring
60 medlemmer.
-296-
Tnsberg se ilfor en ing.
Naar denn e seilforening blev dannet , derom er "de lrclP uenige".
Seilerveteranen H. Henriksen paastaar nemlig, at den bl ev stiftet i
1868, og at den frste kapseilads foregik ved Vall i 69, og at -
som flge derav - Tbg. seilforening er nr. 2 i landet, idet Stavan-
ger seilforening var dannet i 1867. (I Sandefjord dannedes forening
i 1869). Konsul Wessel var endda form and, og blandt stifterne for-
vrig nvn er Henriksen kapt. Otto, Sev. Dahl og Frlich paa Vallo.
Andre seilsportsfolk sier, at for eningen er fra 1888. Det stem-
mer mecl den protokol, som forefincl es. Der seiledes nok en del.
sier man - Wessel , Otto og toldbetj. paa Hnso var
saaatsi permanent. regattakomite, men forening var det ikke. PRa
den anden side viuner eu yngre seiler, at der i hans guttedage paa
Bollrerne blev holdt et mte adskillig {v1 1888, og elet mte reg-
ner han for at vre generalforsamling, for W esse] sat og stelte med
en protokol.
Men eft er den foreliggendo lJ l' Ot,okol blev foreningen stiftet elen
14. ang. 1888 med 30 medlemmer og mecl en bestyrelse lwc;taaendn
av Wessel, formane! , Dietrichsm1, Sev. Dahl , Otto Thoresen og H.
Henriksen.
Fra clen tid har foreningen vret i virksomhet hvert aar med
eskadre- og kapseiladser av forskjellig art, - tildels ganske storP
Lilstelninger, mange ganger med vaate trier, men med muntratio11
bakefter.
Et par mere bermte seiladser br kanske nvnes srski lt.
Den ene var den 16. juni 1889 ved Hus. Et skrkkelig veir.
Hver mand var gjennemvaat. Men seile man. "Maagen''
gik "overende og sank ieblikkelig", staar det i protokollen, smn
ogsaa fortstter: "Mandskapet blev optat av to baater av samm<>
klasse, nemlig "Blgen" og ,.Fred" . Den sidste gik iland med 3 av
mandskapet og startet paany, mens "Blgen" fortsatte, iclet den red-
dede, da han kom ombord, ieblikkelig ropte: "Hal an skjt.erne !''
og seilte med denne baat lpet ut. Manden var skibsre(ler Dahl,
71 aar gl. (,,Dahl i Steenen ").
Den anden bermmelige regattadag var 24. juni 1895. "Dagen
oprandt med sende regn", staar det i protokollen. Regnet ga sig
dog, saa seiladsen gik sin gang. Men om kvelden, da der var en
masse folk paa Bollreno, kom der en voldsom storm, som gjorde,
at dampskibene maatte gaa fra de av sine passagerer, som var iland.
Flere tilskuerbaater blev ramponert, og en hel del av publikum
- 297 -
maatte kampere d.erute til nste dag. Og et stort telt blaaste over-
ende. En del blev dog hentet ut paa kvelden. Det gik slik for
sig: - H. Henriksen var kommet ind med "Fiskerjenten" i god
behold, men adskillig bekymret for de mange, som l aa igjen derute.
laa clampbaaten "Aksel " ved bryggen med dampen oppe. Hen-
riksen spurte ela, om den ikke kunde gaa ut og hente folk? Nei ,
skipperen, Sev. Ol sen, famlt det ugjrlig uten lo ds. Jeg kan vre
lods, sa H. Henriksen, - og dermed strk de utover i uveiret. Ute
ved Bollrene fanclt de ind i en forhol dsvis lun vik og ga lyd med
rhmppipen - og frem kom tolk kravlende, vaate og gjennemblaaste.
men glade over utsigten til at komme til byen om kvelden allikevel,
Hlandt de
11
reclcle<le'' var ogsaa gamle Disch.
Kuvel, sjnen vasket godt, men ,
1
AkseJl' kom godt ind til 'l'old-
bodbryggen, og folk kravlet iland fortest mulig. Men en stod igjen
og ventet paa skipperen ; elet var gamle Disch. Da skipperen korn
iland, tok Discb h tLm om livet og sa: "lYGn kre herrn Olsen,
<lo har idag reddet min liv, <lo skal imaaren komme i min botik
uncl faa en stor stikke osst !" - Og osten hent et han nste dag.
Formnd i foreningen har vret Wessel til og med 1892, A lb.
Andersen i 93, 94, 06 og H7, K. Luclv. Henriksen i 95, disponent
Ar. Andersen i 1898--1901, kapt. A. 8. Bull i 1\102, Wilb. Wilhelm-
sen i 1903, konsul Finn Bugge i 1904-- 05, H. A. Meyer 1906-07,
konsul Bugge igj en i 1.908 og 09, Haralrl A. I saachsen i 1910, Ha-
rald Henriksen L Hl11, atter Bugge i 1!H2, J rgen Thorvalr1son i
1913 og E. Levorclsen 1914.
I 1908 overtok foreningen Fjrholrnen, som H. Henriksen ut-
Hvntes tLl ,,skippPr " for. Hvad han Eorrest en haclC! e vret i gavnet
lnge fr
11
utnvne1sen" . Det er han, som har gjort stedet til, bvad
el et nu er.
H. Henriksen har i(l etl1 ele indlagt sig store fortj enester av seil-
foreningen. Han kjpte for 2 spd. 8 skilling AT! stor snekke, som
stod paa sjboden hos Sam. Bull, rigget den til og deltok i kap-
seilads i Gteborg i 1871, tok prmier for 15 spd. og solgte baaten
for 80 spd. Derefter bygde han den "Fiskerjente", han end nu har.
og har fortsat som seilsportsmand hele tiden. Han er 80 aar 9. au-
gust iaar, - men "det er jo ingen alder". "Gaml e" Henriksen har
"Fiskerjenten" og er ,,skipper" paa Fjrholmen, - veteran blandt
:;eilerne fremfor alle andre.
-298-
Den kristelige ungdomsforening.
Paa anmodning av personel kapellan Aug. B. J ahnsen samledes
den 12. oktober 1885 en del mnd hos urmaker Holt for at for-
handle om at danne en forening for unge. 16 av de fremmtte
stiftet da "Tnsberg og omegns ynglingeforening", hvis formaal
var "paa Guds ords grund at fremme sand kristelig og folkelig ap-
lysning og knytte unge mnd av forskjellige stnder niere sam-
men til nyttig bruk av deres fritid ((. Til styre valgtes pastor Aug.
B. Jahnsen, formand, forstander Srvaag, litnant Sem-Jacobsen,
urmaker Holt, kontorist Chr. Abrahamsen , kanel . theol. Bull-Hansen
og pastor H. E. Hansen, Nter, og pastor Th.s Brresen, Sem.
Fra frst av blev mter holdt efter tur omkring hos medlem-
merne, indtil man fik frit lokale i Svend Foyns private middelskole
paa Mllebakken. Der var godt fremmte og iver i tjenesten, -
medlemstallet var 53, -- i 1886 oprettet man bibliotek, i 88 stifte-
des sangkoret "Toneleik" og i 1900 et orkester.
Da Foyns skole i 1894 skulde ombygges, fik Ynglingeforellin-
gen plads i Sjmandsskolens lokaler.
Men imidlertid var arbeide igangsat for at skaffe eget lokale,
og den l. november 1896 kunde foreningen flytte ind i sit eget
hus. Det kostet 14,000. Byggekomiteens formand var telegrafist
B. O. Hyens.
Under de nye forhold utviklet foreningen sig nu meget raskt, --
det bevises blandt andet ved, at medlemsantallet fordobledes i lpet
av et aar. En kvindeforening stiftedes med det formaal at sttte
virksomheten, pastor Sommerfelt stiftet i 97 sjmandsavdelingen,
som 10 aar senere blev selvstndig forening ("S. M. K. F. "), idrts-
foreningen "Fremad'', som drev betydelig virksomhet, indtil den
sl og sig sammen med Tbg. idrtsforening i "'rbg. turnforening".
Hsten 1902 blev Ynglingeforeningen paa forslag av provst
Knudsen omdannet til ungdomsforening. Efter den tid har den
hat mellem 150 og 280 medlemmer - kvindeforeningen ikke med-
regnet. Foruten denne har den sangkoret, yngres avdeling for gut-
ter og en lignende for smaapiker samt en kvindelig missjonsforening.
Foreningens budget har i de senere aar vret paa ca. 3000 kroner.
Formnd har gjennem aarene vret: 1885 --90 pastor J ahnsen,
1891 Hyens, 1891-1907 Syland, 1907- 11 L. Garnaas og fra 1911
pastor Aarvold.
299-
Loge "Fredens baand"
daterer sig fra 7. august 1896. Skom. Gillstrm var lnge . 'r.
og er vistnok rlen, som har nedlagt mest arbeide i denne loge.
Den begyndte med 7 medlemmer, som holdt mte i et litet vrelse
i skrdder Johannessens gaard, men fik flere medlemmer og flyttet
til Gjerse-gaarden ved Nedre langgate. Da medlemsantallet blev
50, fik man sine mter i loge "Aftenstjernen"s gaard, men har nu
i over 10 aar hat tilhold i Svendeforeningen. Medlemsantallet er
nu omkring 130. De mest arbeidende ledere i clen senere tid har
vret skomaker Thv. Klavens, barberer Georg Johannessen og
r edaktr Ant. J enssen.
Tnsb e rgs sanitetsforening.
Denne forening blev stiftet i 1904 av fru amtmand Engelhart.
Den begynclte med et medlemsantal av 77, som i 1913 va,r steget
til 128. Formndenc i disse aar har vret fru amtmand Engelhart,
som fraflytt et stedet i 1906, fru Cecilia Fredriksen, som dde i 1910,
siden den tid fru Clara Christiansen.
Foreningen begyndte sin virksomhet med at sy utstyr t.il det.
hervrende tuberkulosehjem, som dengang var under opfrelse.
Senere blev eler holdt symter til oparbeidelse av feltmateriel til
10 senger, som deponeres her paa stedet og utleveres i tilflde av
krig eller anden landsulykke. Samtidig optoges kampen mot tu-
berkulosen ved at sende tuberkulse paa sanatorium. I de to sidste
aar har kampen mot tuberkulosen saagodtsom vret foreningens
eneste virksomhet. I oktober 1912 ansatte foreningen en tnberku-
losesster til at fre det hygieniske tilsyn rundt om i de tuberkulse
hjem. Ved samtidig at faa som aarlig bidrag kr. 3000 fra Tns-
berg kommune, blev foreningen ista,ncl til at hjlpe til med mat,
klr og husrnm for fattige tuberkulse.
Sanitetsforeningens ntgiftskoi'1to er fra kr. 94 i 1906 steget til
kr. 3863 i 1913. I sparebanken inclestaar kr. 9024.
Desuten er her naturligvis alle arter av politiske foreninger,
kvindeforeninger for ydre og indre missjon, osv.
- 300
Velddige indretninget.
'r 0nsbergs barnehjem
st.ifterles ",erl beslntning av en rl el mncl og kvinrler av menig-
heten" i et mte den 10. mai 1889. 'ril bestyrelse valgtPs fru Petra
Meyer, tru Li11a Lundquist, fru .Johanna Johnsen, doktor O. Die-
trichson , urmaker I L. Holt og pers. kap. Ang. B. Jahnsen, forma11d.
Til kasserer valgtes Holt. Fru Henny Cappelen bistod bestyrelsen
i dens arbeide.
Virksomheten begyn<lte i oktober 1889 i Jei et lokale, Hans Rolf-
sens hus i L0kkeveien , bak kirkegaanl en, men flyttet 19. oktober 1891
til Kongegaten 261) (nu nr. l ), hvilken eientlom var skjnket barne
hjemmet av frk. Faye. Den 20. mars 1893 flyttet man til den eien-
dom paa Mollebakken, som fr var benyttet til husflidsskole (nu
Graabrodregaten 21). Dette bus var nemlig ved kornmnnostyrets
beslutning av 30. cleccember 1892 overdrat barnehjemmet pa.a fnl-
gende betingelser:
l. At barnehjemmet overtar husfhdsskolem; gjld, 2. at, eien-
dommen ikke behftes, 3. at grnndregl erne for hjemmet godkjendes
av magistrat og :formandskap, og at dissP regler kommer til at, inde-
holde bestemmelse om, at de ikke kan forandres uten kommune-
styrets samtykke. - Paa disse vilkaar blev huset av generalforsam-
lingen den 30. jan. 1893 mott.at med takk, "idet man forventer, at,
kommunebestyrelsen paa andragende vil vedta, at kommunen refun-
derer barnehjemmet, i tilfJrle dette skuldo komme til at fratrde
Mllebak-huset, de av baruehjemmet paa dettes gjld gjorte av-
betalinger.
De grundregler, som nu gjlder, Cll' stadfstet ved kgl. resolu-
tion av 10. mars 1906.
Formnd i bestyrelsen har flgend e vret: Fra l(} mai 1889
pastor Aug. B. Jahnsen, fra 6. febr. 1891 provst Ellefsen, fra 3. decbr.
1896 r es. kap. Bredal og fra 2. d cbr. 1908 res. kap. Aarvold.
Barnetallet var i begyndelsen 6, men det kedes efterhaanden
til 9 og 12. Nu er der en 14-- 15 barn.
Sidste r egnskap gir besked om stillingen. Indtgtssiden aap-
med en beholdning paa kr. 2513.23. Saa er der bidrag fra
overretssagf. Laurantzon, Sparebanken, Samlaget, Foyns missjons-
fond, tils. 1250 kr., faste aarlige bidrag 710, godtgjrelse for laan
1040.75, renter 538 kr. = ialt G515.66. Utgifterne er omtr. 3480 kr.,
saa der var et overskud paa 3036 kr.
- 301 --
Bestyrelsen bestaar nu av frn Magda Arnesen, fru Ellen Lyng-
aas, fru Aagot Seeberg, fabrikeier Finn \Vilhelmsen, pastor P. F.
Aarvold og kjbm. A. M. Larsen , den sidstP som kasserPr.
Gamlehj emmet.
Det paastaaes, at det var sster Ellen Vardal, som kom med
tanken om at faa et gamlehjem her i byen, men de, som i 1895
tok arbeidet op, var skomaker Jacob Olsen, baatbygger M. Chr.
Hanseu, fuldm. Kj eld Larsen, amt.sdyrlge Kragerud og maler J oel
Olsen. Senere kom t elegrafbestyrer Syvertsen, skomaker Skallevold
og fra 1896 adjunkt Schirn til. Og hr. Schim er det da, som
har vret den drivende kraft og den ledende i dette arbeide.
Til indtgt for saken holdtes basarer i 1896, 97 og 98. De
indbragte tilsammen 3050 kroner. Desuten var der samlet en del
bidrag, saa man i 1899 hadde 5300 kr. i kassen.
Ved beslutning av 16. mars 1900 stillet bystyret tomt paa Syke-
huslkken til fri disposition paa betingelse av, at planen skulde
forel gges formandskapet, at driften ikke maatte genere naboerne,
og at hjemmet skulde vre i virksomhet inden 5 aar efter tomtens
overdragelse. Fra da av kom der fart i det. Dagen efter bystyrets
beslutning skj nket frknerne Marthine og Nicoline Dahl hele
4000 kr., og et lignende belp fik man av det nedlagte lsamlag,
en ubenvnt ga 1000 kr. til driftsfond, generalkonsul P. Christo-
phersen i Buenos Ayres sendte lO,CY JO kr. , en basar indbragte 1550 kr.
Saa blev bygningen opfrt; eler var en gjld paa den paa
3000 kr .. men den betaltes av konsul Wilhelmsen, fru Lena Foyn
og Schirn, som ga 1000 kr. hver. Der indkom forrest en
ogsaa 2700 kr. i mindre bidrag.
Bygningen, som opfrtes av bygmester Ole Olsen, indeholdt
16 festsal, kjkken, bad, bryggerhus, korridorer m. v. Den
kostet 28,500 kr. og blev frdig hsten 1901. Imens hadde en
kvindeforening, vsentlig ledet av fru Kragemd og frk Bull, ar-
beidet for at skaffe indbo og inventar. Til dette fik man ogsaa
god hjlp av grosserer T_,risner, Kristia11ia, fru Lena Foyn, Gustav
Conrad Hansen m. fl.
Saa blev gaml ehj emmet den 27. oktober 1901 indviet til be-
nyttelse med en tale av provst Chr. K nndsen, som ogsaa tidligere
hadde deltat i arbeidet.
Den frste bestyrelse bef:>tod av provst Knudsen, Schirn, Jacob
-302-
Olsen, fru Amalie Nygaard, frk. C. Kjrboe. Den verste myndig-
het er hos generalforsamlingen, bestaaende av de fremmtende av
medlemmerne (1 kr. i aarskontingent).
Det varte ikke lnge, fr Gamlehjemmet fik fuldt belg, op
til 40 st. (11 mnd og 29 kvinder) i 4. driftsaar , og den altid ufor-
trdent arbeidende adjunkt Schirn begyndte at spekulere paa ut-
videlse. Der kom atter bidrag: Generalkonsul Christophersen 1000,
konsul Wilhelmsen og frue 1000, frkneme Dahl 2000. Kommunen
ga fornden tomteutvidelse. Og saa bygue man i 1907 en fli av
mur, indeholdende 12 vrelser, kj kken m. v. for en bekostning av
ca. 24,000 kr.
Gamlehjemmet.
VeLl denne forfining og fordi en del bidrag efter givernes nskP
blev avsat som legater, fik jo gamlehjemmet en del gjlcl , ialt
30,000 kroner, men strengt konomisk, som det drives, og go<.le ind-
tgter, som man hittil har hat, er stillingen fortrinlig. Gamle-
hjemmet er nemlig pr. 30. septbr. 1913 god for kr. 88,774.76, hvorav
legater 39,000 kroner. Patientantallet var i 1912 51, 13 mnd og
38 kvinder.
Hvad kostholdet angaar nvner sidste aarsberetning, a.t det
pr. dag og person koster 37 re, hvortil det er steget fra 30.:; i
2. driftsaar. Alt ialt er utgiften pr person og dag 70 re; det
laveste har vret 62. At der er godt og greit, renslig og solid stel,
falder av sig selv.
J
-303-
Tnsbergs tuberkulosehjem.
Dette er anlagt av et "Fond for tuberkulse", som var samlet
ved bidrag fra 1Jrndevinssamlaget og sparebanken, hvilket fond
ogsaa - paa foranl edning av doktor Christiansen - fik de penger,
som vinsamlaget hadde i behold, da det blev nedlagt: 5200 kr.
I december 1901 valgte magistrat og formandskap til at ordne
med dette fond en komite, bestaaende av dr. Christiansen, kjbm.
Marth. Hansen og politimester Borchgrevink, formand.
Saa besluttedes tuberkulosehjemmet opfrt paa en tomt, som
kommunen ga gratis. Det blev indviet i mai 1905. Det kostet
kr. 14,719.57 og hadde oprindelig 10 sengepladser, men er senere
utvidet ved indredning av sykerum i 2. etage, saa der nu er 15
sengepladser. Derved og ved supplering av inventaret samt ved
havens oparbeidelse er det hele anlg kommet op i en 16-17,000
kroner.
Siden 1905 har der ved hjemmet vret pleiet 170 patienter.
Dagsbetalingen var oprindelig 1.50 pr. patient. Den er senere for
patienter fra byen nedsat til 1.25 og er nu kr. 1.00 pr. dag. Til
driften har man faat bidrag av samlaget, sparebanken og Foyns
missjonsfond samt fra sanitetsforeningen og en del private. Patien-
ter er indtat ikke bare fra byen, men ogsaa fra amtets landdistrikt.
Efter at belgget blev strre, har den daglige utgift varieret
fra 1.60 til 1.30 og den daglige bespisning fra 0.55 til 0.43 pr. dgn
pr. patient.
Som lge ved hjemmet fungerte frste driftsaar dr. Christiansen,
senere dr. Stendal og nu dr. Arentz. En diakonisse har i alle aar
hat det daglige tilsyn med hjemmet.
Bestyrelsen bestaar nu av direktr Marth. Hansen, dr. Arentz
og politimester Borchgrevink, - den sidste hele tiden formand.
-304-
Foyns arbeiderboliger.
Disse store bygninger, som av Foyn er git den opgave at skaffe,
billig husvr for folk med liten raad, indehol der 85 leiligheter for-
uten forstanderens. Av de 85 leiligheter er der 55 med stue og
kjkken, mens resten er enkeltvrelser med komfyr, beregnet paa
et enslig menneske. Husleien er henholdsvis kr. 6.15 og kr. 2.00
pr. maaned, og da har de ogsaa frit tilsyn av indretningens lge,
doktor Larsen.
Der er indlagt gas overalt, og elektricitet er under indlgning.
I bygningerne bor nu ca. 300 mennesker med stort og smaat. Det
findes enkelte, som har bodd der i over 40 aar, - det vil si fra
den tid, da gaardene laa "hen ad veien til Steens-kanalen('.
En sal inde i bygningen, i sin tid benyttet av arbeiderforenin-
gen og til reli gise mter, er omgjort til enkeltvrelser. Foyn syn-
tes vel, den blev overfldig, da han bygde bedehuset i 1876. Byg-
ningernes budget er omtr. 4000 kroner aarlig. Forstander r fra
ifjor av Christoffer Hanssen, tidligere kjbmand her i byen.
"Svend og Lena Foyns minde",
som er en av byens vakreste og penest beliggende er
opfrt av bestyrelsen for Foyns bo i 1901. Det er et meget kost-
bart og solid anlg, bestemt paa at vre hjem for ldre damflr.
Der er rummelig og komfortabelt i alle retninger.
Foruten til bestyrerinden er der leiligheter for 14 damer, som
dels har vrelse og kjkken, dels har de kjkken sammen. Fri
bolig og 20 kr. i maaneden, det er, hvad damerne faar. Bestyrer-
inde er frk. Mathilde Clnistophersen. Utgifterne ved "Mind8t(' be-
strides av missjonsfondet.
...
. )
- 305-
Tnsberg barnehjlpsforening.
For en del aar siden var det en komite med telegrafist Hyens
som formand, som ga sig den opgave at skaffe styrkende sommer-
ophold paa landet for barn, som ellers var henvist til byens lum-
merhet og de ofte ikke gode forhold. Det lykkedes forsaavidt, at
man leiet hus til feriekolonier paa Borgen i Arendal sogn.
Imidlertid fandt man at burde faa arbeidet ind i fastere for-
mer, blandt andet for at faa sikrere konomisk basis, hvorfor man
dannet forening, Tnsbergs barnehjlpsforening med 30 medlemmer.
Denne forening kjpte saa en eiendom under Stange i Ramns,
godt skikket for iemedet. Ved bidrag av kommunen, samlaget m. fl.
er nu denne eiendom betalt paa etpar tusen kroner nr og forenin-
gens virksomhet derved ganske godt betrygget.
Planen er nu den, at man lar et kuld barn under skolepligtig
alder vre i kolonien f'r skoleferien og to kuld skolepligtige i fe-
rien. Det er en velsignelsesrik gjerning, som man faar haape kan
utvides i den utstrkning, som forholdene gir anvisning paa.
Bestyrelsen bestaar av telegrafist Hyens, formand, frk. Kristine
Arntzen, tmmermand Ludv. Johansen, doktor Larsen og sster
Anna Rnneberg.
Medlemsantallet er nu henimot 300.
Sl o t s f j eldet og museet.
Det gamle "Slotsbjerg", som i 1201 var saa sterkt befstet, at
kong Sverre ikke kunde komme i besittelse av det paa anden maate
end ved at sulte ut Reidar Sendemand og hans baglere, - dette
bermte sted, som Haakon Haakonsen og Magnus Lagabter lot
yderligere bebygge og befste, saa det i Erik Magnussens tid be-
tegnes som landets sterkeste fstning, - det stolte Tunsberghus
blev i 1502 tat av Knut Alfsns svenske tropper, "rvet og brndt"
og Ma.ttis Olsson (befalingsmanden) fordrevet. I det flgende aar
fik Mattis Olsson Tunsberghns tilbake, men det blev paany tat, -
Tunsberghus blev atter "forstyrret og brndt og byen plyndret".
Ialfald er det sikkert, at i 1532 er det forbi med herligheterne paa
Slotsfjeldet, - der sitter ingen hveclsmand lnger, men lensherren
residerer paa Sm kongsgaard. Slik var det gaat. med Bjarne An-
dunssns og Erling Vidkunssns Tunsberg hus! Av St. Michael-
20
- 3()(-) -
kirken, Haakonshallen, Magnus Lagabters kastel og fstnings-
verkerne var der opover mot vor tid intet andet igjen end en deL
murrester. Eller rettere sagt: Det hele var forvandlet til en
grushob.
Og elet var frst i midten av forrige aarhunclre, man paany
tok sig av det forsmte Slotsfjelcl. Det begynclte med, at P. v. A.
Nygaard, som var formancl i sjmandsforeningen, fik denne forening
til at bevilge en del penger til opfrelse av et taarn paa fjeldet ..
Grev Wedel ga tmmer og en del borgere penger, og taarnet blev
frdig i 1856 (se billedet, side 72). Det brndte i 1874.
Ut i syvtiaarene begyndte man ogsaa at interessere sig for at
faa utgravet ruinerne deroppe, og man dannet "komiteen til beva-
ring av fortidsmindesmerker i Tnsberg by" med handelsfuldmgtig
Chr. Sigv. Christophersen og Gustav Conrad Hansen som ledende
medlemmer ; man samlet penger ved at holde basarer og paa anden
maate. Man sikret sig ogsaa retten til at disponere fjeldet ved nem-
lig at faa arvefste paa det av greven, gjldende for 99 aar fra
l. jan. 1880. Siden er der da ryddet og planeret og plantet og an-
lagt veier deroppe. Og nyt taarn, betydelig hiere end det frste,
blev opfrt fra 26. september 1887 av. Det er bygget av Schwartz
& Bruun, Fredriksstad, er 60 fot hit og koster 14,000 kroner.
Disse gode tiltak tr antas at staa i forbindelse med, at den
historiske sans blev sterkt skjrpet og styrket ved den tusenaars-
fest, som holdtes her i 1871, og ved hvilken Bjrnstjerne Bjrnson
holdt festtalen. Store festligheter holdtes forresten ogsaa baade da
byfoged Garben i 1887 nedla grundstenen til Slotstaarnet, og da
det indviedes den 16. september 1888 med en udmerket tale av
komiteens formand Gustav Conrad Hansen. Komiteens vrige med-
lemmer var E. C. Sahlqvist, Schive, Wessel og Alf Monsen. Strste
bidragsyrler: Sparebanken. - Taarnet med forpagtningsretten til
fjeldet er nu overtat av kommunen.
- Tnsbergs museum daterer sig fra 1894 - med dr. Victor
Christiansen og skibsreder Lars Dahl jun. som ophav.
I lange tider hadde nogen hver gaat og rgret sig over, at
byens og distriktets jordfundne saker og rariteter i hus og hytte
blev solgt til utlandet eller til andre museer, og herrerne Dahl og
Christiansen sendte da ut en bidragsliste for at faa ind penger.
Det gik ikke hverken fort eller let, og listen indbragte ikke mer
end 241 kroner. Men ,,komiteen (( ga sig ikke. Den begyndte at
samle saker, som ellers vilde gaat andetsteds hen, og fik av Svend
Foyn et Einhvalskelet, som anbragtes paa fjeldet (paa aapne fjeldet
r
"'
-307 -
med et gjrde om!) Desuten fik man av
Bugge en isbjrn, osv.
I 1896 traadte disponent Bull og over-
lrer Emil Olsen ind i komiteen, og sam-
lingerne kedes stadig, ikke mindst den
arktiske avdeling, til hvilken man saa ef-
ter tegning av arkitekt O. Ekman bygde
et hus for 6000 kr. (garantert av 30 av
byens borgere, men betalt av spareban-
ken). Denne samling er efterhaanden kom-
plettert, saa den er srdeles baade smuk
og rikholdig, vrdifuldere end de fleste
andre lignende. H vad den ogsaa br vre
- her i fangstfolkenes egen by.
Dr. V. Ch1istiansen.
Museets vrige gjenstande er dels i
Slotstaarnet, dels paa grund av manglende
Lokale "stuet vk(( indtil videre.
Fra 1899 har museet 400 kr. i stats-
bidrag mot at elet dobbelte belp skaffes
paa anden maate. Men l1vad det lwiper
med, er lokal er til at utstill e sakerne i.
At skaffe det faar bli en opgave for de
kommende aar.
Museets bestyrelse bestaar nu av:
Overretssagfrer Rrholt, forrnand, Lars
Dahl. nstforrn., konsul H. Wilhelmsen,
J,. Dahl, fnn. konsul Chr. Monsen, kjbm. Petor P eter-
sen, overlrGr Bruun (konservator for der1
arktiske avdeling) og stadskoncluktr Pettorsen (konservator for elet
vrige).
- 308-
Byens administration.
Embeds- og bestillingsmnd m. v.
De forskjellige byfogder er nvnt i forbindelse med sin tids
saker. Vi har i hundreaaret hat flgende: Hammer 1808- 26, 8axild
(konsul Lyngaas' 1826-40, Koss 1841-59, H. Lund 1860
-62, Bdtker 1863-70, Srenssen 1871-75, Holtermann 1876-80,
Joh. Glersen 1881-82, Joh. Garben 1882--99, Kristofer Hansen
kst. til
17
/ 4 1900 og Jul. Johnsen fra da av.
Fr 1866 var byfogden (foruten at vre magistrat) ogsaa politi-
mester. Saxild var f. ekspl. en meget stram saadan. Han vilde
forresten gj erne hat et embede til: Han vil de vret postmester,
men det motsatte formandskapet sig.
Jo han Randulf Gmben var fdt i 1834,
blev kand. jur. i 59, politifuldmgtig i
Drammen og Kristiania, politimester i
Skien, byfoged her fra 1882, til han dde
den 20. august 1899.
Byfoged Garben var i flere henseen-
der en merkelig mand, - fremragende
administrator, en stor arbeidskraft - kan-
ske specielt til at ta skippertak, naar der
stod naget paa, barsk, men velvillig. Da
han var dd, skrev "Tunsbergeren": "Et
barsk ydre (hvad forresten billedet ikke
By(ogerl Gcwben. gir indtryk av) men et mykt sind, et
hjertemenneske ''. - Det beviste blandt
meget andet hans hjlpsomhet og dyre-
venlighet. "Derfor - fortsatte bladet -
t ilga man ham gj erne, om han en og an-
den gang var litt opfarende . .. Og det la
sig en saar stemning over byen, da man
fik hre, at byfogden var vandret bort. "
- Han efterfulgtes som byfoged og
magistrat her av Jo han Julius A u gust
Johnsen, fdt i Stokke 29. septbr. 1851,
- faren var skibsfrer og reder, - gj en-
nemgik 'rnsbergs borgerskole, blev stu-
dent i 1869 og tok juridisk embedseksa-
men 1875, begge disse eksamener med laud. Byfoyerl J ohnsr' Jr .
i
- 309 -
Johnsen bodde derefter fra 1876 paa Storevahr som bestyrer av
denne eiendom og t eglverket, men flyttet i 77 til Larvik som edsv.
fuldmgtig hos sorenskriver Thaulow. Derefter praktiserte han som
sagfrer i Larvik i 10 aar, indtil han i 1891 overtok embedet som
foged og sorenskriver i Varanger. Under opholdet i Larvik var
Johnsen medlem av formandskapet og en tid ordfrer. Han var
ogsaa kst. amtmand m. v. Det samme var han i Finmarken, like-
som han valgtes til stortingsmand for Finmarksbyerne. - Den 17.
april 1900 utnvntes Johnsen til byfoged i Tnsberg.
- Kontorets personale bestaar av:
F red. Schjander-Larsen, fdt i Kristiania 1887, kand. jur. 1911,
edsv. ful dmgtig hos sorenskriveren i Al ten, ansat som fuldmgtig
her fra 29. september 1913.
Hans Bakke, fdt i Vaale 1890, gjennemgik amt.sskole og Trei-
ders handelsskole, ansat som kontorist ved Tnsbergs byfogedkontor
l. mai 1908.
Alf M. Aas, fdt 1895, ans<Lt 1911.
P o l i tie t .
Byfogden som politimester, den gamle raadstue og de dertil
hrende hist miserable arrestrum og vkterne or tidligere omtalt.
Fra 1866 fik byen anden orden i tingene
med srskilt politimester, nyt raadhus og
ordentlig organisert politihjlp. Alle tegn
tyder paa, at "gamle politimesteren" pas-
set godt for stillingen og forholdene. Han
var da ogsaa i embedet i hele 30 aar, an-
set og vel likt av alle. Forlikskommi ssr
nsten hele tiden.
Efterat overretssagfrer Sam. Meyev
som konstit ueret hadde bestyr et embedet
fra oktober 1896 til l. mai 98, blev det
overtat av J ohan Brodtkorp Borchgrevink,
som er f dt i 1858, sagfrer i Molde, ut- Politirneste1 Andersen.
nvnt her 97 og overtok l. mai 98. For-
likskommissr siden 1904.
Politikorpset bestaar av politibetjentene S. Tufte, ansat l. mai
94, H. Kaalstad, ansat som konstabel 1899, som betj ent 14. oktober
1903, P. Lofstad, konstabel her fra 94 til 99, derefter i Horten og
-310 -
Arendal; betjent her fra l. august 1909.
Videre av politikonstablerne R. Kristi an-
sen, ansat 1892, H. Raastad 1901, H. Vale
l903, U. Fredriksen 1911, K. Gusland 1911,
A. Grorud, ansat her i 1909- 10, men tok
saa stilling i Skien, hvorfra han Yendte
tilbake l. ]an. 1912, G. Be 1912, B. Berg
og K. Sandstad fra 1913.
I samme forbindelse br nvn es ju-
stisvaktmest er Th. Aass, ansat som politi-
betjent her 2. mai 1867, vaktmester sid011
2. november 1893, - veteran blandt byens
Politimester- Bonhgrevink. politifunktionrer.
- En anden offentlig funktionr , SOJJJ
ogsaa har vret politimand, er fattigforstander K. Halvorsen, ansat
som politibetj ent 15. jan. 1873, som konom ved amtssykehuset 15.
september 81, fattigforstander l. januar 1887.
Ing e n i rv s en e t.
t)om tidliger e forklaret, hadde man lnge de forskj ellige grene
av elet nuvrende ingenirvsens virksomhet underlagt_mnrl, som
var valgt til det. En var brancldirektr, en anden veiinspektr osv.
Brandinspektr var i 1820 Anders Lindahl, i 1847 urmaker P. Derg,
fra 1847 til 5n Henr. Holst, 1856- 62 skibsreder O. Olsen og fra da
av Thorvald H. Walle, som efterfulgtes av Gustav Conrad Hansen.
Veiinspektr var indtil1838 kjbm. Hans Seeberg, derefter gar-
vermester Anders Larsen Otterbk og fra 1841 kjbm. Ole P. Bronn;
Og borgerkorpset gjorde jo offentlig tj eneste baade i brandvse-
net og politi et som vakt. Det ser ut til, at borgerkorpset beror paa
en skrivelse fra kancelliet av 5. aug. 1808, men at man tidliger e har
hat "Tnsbergs ridende jgercoer".
P. A. Bruun (fdt 1806 i" 1869) var tidlig borgerkaptein. Da
var ordningen den, at byfogden hadde et slags overopsyn. Bor-
gerne (men ikke andre end de, som hadde borgerskap) ekserte paa
Stensarmen og hadde mnstring for byfogden. I 1852 blandet by-
foged Koss sig i det ved at skrive til amtet og si, at borgerne i
de senere aar var meget uvede i ekser citie. Skal der ikke holdes
velser iaar heller? - Der efter blev der en del forhandlinger om,
hvorvidt borgerne skulde ha uniformer eller ei - og saa skte
T
-311-
P . A. Bruun avsked, hvorefter korpset til chef "valgte" mgler
Dietrichs, A. Aas til premierlitnant, O. C. Benum til sekondlit-
nant. Men med "valget " forholdt det sig nok saa, at korpset fore-
sJog. Underofficerene blev utnvnt av chefen, l itnanter av amtet
og kapteinen (chefen) av kongen.
Kjbm. J. L. T.rsen var ivrig jger og skytter, en god sttte
for Tbg. skytterlag, - han bl ev i begyndelsen av 60-aarene kom-
mandersergent i korpset og hadde som saadan med rullefrslen at
gjre. Han blev i 1865 av amtmand Hvoslef - efter at vre
anbefalt av "magistraten og chefen for borgervbningen samt med
st emmeflerhet anbefalt av korpsets personale" utnvnt til premier-
litnant. Derefter blev han i 1869 utnvnt til chef for korpset.
Det hitidelige dokument ld saaledes:
"Vi Carl af Guds Naade Konge til Norgp, og Nverige, r] p, <Jo-
thers og Venders,
G:ire vitterligt: At Vi i Over ensstemmelse med den Os i V ort
Statsraad tagne Beslutning, naadigst have udnvnt og beskikket,
ligesom Vi herved udnvn e og beskikke Premierleutnant ved Tns-
bergs borgerlige Infanteri corps Jens Larsen, der har de i
Rigets Grundlov foreskrevne Egenskaber, til her eft er at vre Capi-
taine og Chef for Corpset.
Thi skal han vre Os, som Norges KoiJge, huld og tro,
og V ort Kongelige Arvehuse::; Gavn og Bedste sge, vide og ramme,
Skade og Fordrv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, fore-
komme og avvrge.
I Srdeleshed bliver det hans Pligt i dette hans Embede at
udfre alle de ham paahvilende Forretninger med Nidkjrhed og
Troskab, samt at efterkomme det gjldende Borgerreglement, lige-
som og Vore Krigsartikler, Instruktioner og Befali11ger i alle ham
overdragne borgerlig-militre Bestillinger med Lydighed og N i-
agtighed, og sig derudi saaledes i alle .1\'Iaader at skikke og forholde,
som det en rekjr Borger-Officer og tro Em bedsmand egner, br
og vel anstaar, og han agter at ansvare og bekj ondt at vre, efter
den Ed, han underdanigst til Os og Rigets Constitution har afiagt.
Giv et paa Ulriksdals Slot den 3. Juli 1869.
Under Vor Haand og Rigets Segl.
C ar l.
I 'tatsministerens l!.., ravr:
Bretteville.
J. Aall. "
-312
Jens Lauritz Larsen blev den sidste borger kaptein. For saa
blev det slut med borgerkorpset. Det blev ophvet. ved lov av
28. mai 1881. Men omkring i byen er der endnu adskillige, som
har deltat i eksercitien paa Stensarmen, og som har staat vakt,
naar der en og anden gang hndte noget, -- f. ekspl. da preste-
gaarden og dr. Lorentzens gaard brandt i 1868.
- Nuvel, strengt tat hrer vel denne beretning ikke ind under
ingenirvsenet, men det var dog saa, at borgerkorpset var en of-
fentlig institution, som medvirket, naar det var brand.
En tidsmssig ordning av brand- og
arbeidsforholdene i kommunens anliggen-
der fik man frst, efterat. stadsingenir
Meyer var ansat. I lngden kunde det
jo ikke gaa med chefer, der hadde stillin-
gerne for det meste som tillitshverv.
J olm Elieson Meyer er fdt i Kristia-
nia 25. februar 1845, hadde vret assistent
hos stadsingoniren i Drammen i 2 aar
og likeledes i 2 aar paa jernbaneanlg i
Ungarn, da han ansattes som stadsinge-
nir her og tiltraadte den l. okt. 1873.
Stculsingenir J1eyeL Det var saa forholdsvis sent som da
i mange retninger smaat stel her i byen.
Navnlig var gater og veier i en bedrvelig forfatning, og man hadde
f. ekspl. ikke fast branclvakt. Det fik man frst i 1885. Og der-
nst er forholdene utviklet fra aar til aar, eftersom vilkaarene har
tillatt elet. - Men det er jo greit, at eftersom byen vokste og de
kommunale anliggender forfleredes, maatte stadsingeniren ha hjlp,
og han fik da - efter 28 aars tjeneste - som assistent arkitekt
F redrik Pettersen, fdt 1877, fra l. juli 1913 stadskonduktr. Des-
uten er siden 14. oktober 1912 ansat som opsynsmand for veivse-
net Paul O. Jacobsen, fdt 1884.
Det fast ansatte personale forvrig er flgende:
Hans Edvard Hvam, brandmester , f. 1850, ansat som konstabel
1885 og som brandmester fra
1
/4.94. Jrgen Edvard Olsen, arbeids-
formand, f. 1862, ansat
15
/ 4 93 som konstabel og fra 1902 som for-
mand. H. C. Gulbrandsen, rrl gger og maskinist, f. 1859, ansat
1
/2 94. Chr. Christoffersen, maskinist og smed, f. 1847, ansat
1
/1 04,
men var allerede i 1885 ansat som maskinist ved den store damp-
sprite. J oh.s W enneberg, konstabel, f. 1846, ansat
1
/4 94. Olaf
Skaug, do., f. 1867, ansat som vaktmand 1889, som konstabel 1902.
Aug. Kjlner, do., f. 1864, ansat som vaktmand 1893, som konstabel
- 313
1912. H. C. Egens, do., f. 1864, ansat som vaktp1and 1902, som
konstabel 1912. Aksel Hansen B e r ~ a n f. 1872, ansat som vakt-
mand 1910, som konstabel 1912. Otto Rolfsen, konstabel, f. 1875,
ansat 1904. Herm. Johansen, do., f. 1871, ansat 1904. H. Sthre,
do. , f. 1887, ansat 1911. Anders Borg, kusk, f. 1857, ansat 1891.
K mnerkon toret.
Som fr fortalt var kmnerstillingen lnge et tillitshverv, som
det efterhaanden blev litt betaling for. Budgettet var jo heller ikke
strre end en litt stor forenings budget nu.
I 1829 blev kjbm. Aagaard, som handlet i Aarvold-gaarden,
kmner. Da han dde i 1833, overtok .Jrgen Wilsgaard Ullitz
den (fdt 1806, dd 1897). Han hadde for at vre kmner, fattig-
kasserer og kirkevrge en godtgjrelse paa 15 speciedaler, som dog
efterhaanden kecles til 45. Da Ullitz sluttet som kmner i 1856,
hadde kjbm. Carl Hovbrnder denne stilling til i 1860, hvorefter
kjbm. O. Lyngaali var kmner i 12 og kjbm. Lauritz Ullitz (vor
Ullitz) i 10 aar. Indtil ela hadde den kjbmand, som var kmner,
ordnet disse forretninger over sin disk, men Ullitz, som hadde bu-
tik, hYor Fagelund Gjerse nu har sin barbersalon, fik et vrelse
ved siden til kontor. Lnnen var forhiet til 400 kroner. Derefter
blev .T. W. Balchen kmner med kontor i Hans Nyrerds gaard i
Kammegaten, -- saa T. Wessel 1896- 1906 med kontor i samlags-
gaarden og senere i Anders Larsens nye gaarcl, derefter L. N. Bruun
og nu Hans Johnsen, som har kontor i den nye brandvaktbygning fra
den blev frdig i 1912. Kmner Johnsen er fdt i 1863 i Borge
pr. Fredriksstad, seminarist fra Asker 1883, lrer frst i Skjeberg
og derefter i Risr, gjennemgik saa Centralskolen og ansattes her
i 1892. EftPr i flere aar at ha vret kommunerevisor ansattes han
saa som kmner i 1908. Siden den tid er arbeidsmngden steget
enormt. - Bokholder siden 1902 er frk. Anna Aancletucl.
Unclerfogecl er fra 1913 L. Garnaas.
Det off. arbeidsanvisningskontorer er oprettet 13. ma1 1913. -
A. M. Larsen er bestyrer.
- 314 -
P o s t v s e n e t.
Postvsenet er et "vsen", som tilhrer staten, men <'l ets ut-
vikling er en ganske god gradmaal er for et steds stilling.
Postmester i begyndelsen av forrige aarhundre var kjbmand
Anders Hvistendahl, som hadde postkontor i Hvistendahl-gaarden i
Nord byen. Da han i 1839 vil de ta avsked, satte byfoged Saxild
sig i hodet, at han vilde vre postmester. Han var byfoged og
magistrat og politimester med alt, som derav fulgte, men vilde vre
postmester ogsaa. Men formandskapet. motsatte sig det - blandt
andet med den begrundelse, at man burde ha en postmester, som
hadde tid nok til at vre hyggelig mot folk. At Saxild fremhver,
at han har stor familje og sitter i smaa kaar (han tjener, oplyser
han, bare 60 spd. maanedlig) gjr aapenbart intet indtryk paa for-
mandskapet. Heller ikke den oplysning, at de i andre byer haT
den ordning, som byfogden her foreslaar. Til dette sidste sier de,
at Holmestrand og Krager virkelig ikke kan sttes op som noget
mnster for Tnsberg. Formandskapet gjr opmerksom paa, at her
kommer hele 8 poster om uken overland og 4 poster med damp-
skib. Her er altsaa 1.2 poster at ekspedere - og det ogsaa store
poster, saa stor skibsfart og saa mange embedsmnd, som her er.
Her forsendes aarlig noget saa betydelig som 22,500 brev,- skulde
saa byen ikke ha en srskilt postmester?
Og det fik byen. Frst var Thomas Hvistendahl konstituert
en del aar, og saa fik man RoepstoTf
1
som hadde kontor i Hems
gaard ved den gamle kirkegaard, og paa hvis vegne Karl Roepstorf
bestyrte stillingen paa slutten, indtil Eitzen overtok. Han hadde
kontor i kmner Johnsens nuvrende gaard ved Toldbodgaten med
et saa lite publikum-mm, at. det var fuldt, naar en firefem kom ind
samtidig. -
Saa utnvntes den 1.1. juli 1891 Just Bing Ebbesen, fdt 17.
april 1847. Han fik frst kontor i Foyns gamd nedenfor kirken,
men derefter i Hvoslefs gamd ved Nedre langgate, som postmeste-
ren kjpte.
Postalt set er Tnsberg en stor by. I 1913 blev der av alminde-
lige brever til ind- og utland sendt fra postkontoret 700,000 og fra
postaapnerierne 400,000. Av vrdibrever fra postkontoret 31,600
med 5,416,800 kr. og fra postaapnerierne 31,400 med 2,773,100 kr.
De inden- og utenrikske postanvisninger andrar til meget store be-
lp. Av frimerker solgtes i samme aar ved postkontoret for 91,000
og ved postaapnerierne for 38,000 kroner.
J'us!JJ i estcr b 'bbt'SC/ 1.
-315-
P ersonalet - foruten postmesteren - er:
Aksel Hjalmar.) rgensen, fuldmgtig, fdt
1874, ansat her 1892, senere r eisende post-
ekspPdit.r, fuldmgtig her 1913 ; Olaf
Ha.ndgaarcl. f. 1876. fra
Aagot vViborg, f. 1877, ekspeditr fra 1907;
J ol1an Svan berg, f. 1885, ekspeditr fm
1\lJO; Amund Amundsen, f. 1885, assistent
I HJ13; Thomas Hultin, f. 1892, assistent
II 1Dl3: 'r. Jrgm1sen, f. 1893, assistent
II JDH.
T o l d v s e n e t.
Tnsberg toldbod Ar opfrt i 1.826 og har senere ikke nndergaat
vsentlige forandringer - bortset fra, at der i 1.853 blev opfrt et
paklms som tilbygning. I et gammelt skap paa toldboden er op-
kl bRt en plakat, hvurpaa staar :
,)827 den 16. juli blev for frste gang ekspedition utstedt i
dRnne toldbod-bygning." -
Forholdene belyses ved flgende tal, som angir toldintrader i
el o si ds t e 25 aar:
1.889 - 1.18,000 kr. , 1894 -- 108,000, 1899 - 168,000, 1904 -
214,000, 1909 - 329,000 og 1913 - 449,000.
Personalet er:
Toldkasserer Otto Abraham Boye, L 1846, toldkontrollr her 1897,
toldkasserer 1905.
Toldkontrollr Carl Martiu Oluf Jensen, f. 1.853, toldstedsbestyrer i
Sandefjord, ansat her 1912.
'roldbetj ent Jo han Henrik Christiansen Koch, f. 1847, toldkontorist
her 1863, toldopsynsmand I 1870, toldbetj. 1900.
'roldbetjent Anton Abrahamsen, f. 1860, toldbetj. i Porsgrund 1904
(tidligere to ldfuldm. her), ans at her 1907.
'roldopsynsmand I Joh. Marinius Nielsen, f. 1855, ansat 1885.
Toldopsynsmand Olaf 'l'heodor JJ!Iichelsen, f. 1864, ansat i Drammen
1839, her i 1.909. Tidligere skibsfrer.
'l'oldopsynsmand Halvor Olsen Rogn, f. 1872, ansat her 1912.
Toldopsynsmand Olaf Klevstrand, f. 1882; ansat 1.912. Tidligere po-
litikonstabel hor .
\
l
- 316 -
Fuldmgtig pn.a toldkassererkontoret J rgen Andreas Jacobsen, f. 1885,
toldkontorist fra 1901, i nuv. stilling fra 1910.
Kontorist Trygve Monsen, f. 1895, toldkontorist i Sandefjord fra
1911, her fra 1914.
Sam f r ds e l smi d l e r.
Ganske gode veier omkring i distriktet .
Drarnmen- Skiensbanen fra 7. decernber 1881.
Eidsfosbanen fra 18. oktober HJOl.
I dampskibsforbindelse med Kristi ania er vi for mange aar si-
den kommet forbi det Bjrn Farmand-standpunkt, som tidligere er
nvnt. Tnsberg og Hortens dampskibsselskap har "Horten" og et
saa hurtiggaaende skib som det nye ,, Jarlsberg". Varetrafik besr-
ges av selskapets damplgtere "Tnsberg" og "Bygdin". Enkelte
baater i godsrute p a.a Bergen m. v. anlper byen.
trafiken besrges av "Oscar" og av en rkke motorbaater, som
navnlig i sommertiden har gode forretninger.
- 'relegraf fik byen den 23. juni 1855. Det var en t elegraf-
linj e stover og to funktionrer , Syvertsen som bestyrer og en assi-
stent. Vestover fik man linje 27. juli samme aar med midlertidig
station paa Haukerd i anledning av, at kronprinsen opholdt sig
ved Sandefjords bad! - Telegrafens frste kontor her var i Far-
mandsveien 22. Senere var det paa forskj ellige steder, blandt andet
i 2. etage i apotekgaarden ved torvet, indtil den endelig havnet i
kommunens basarbygning. - Nu har man 6 telegrafapparater, 3
centralborde for t elefon, 4 telegraf linj er. 16 dobbelte telefonledninger
og en enkelttraadet . Der er nu 12 fast e funktionrer. Bestyreren ,
H L. Dahl, er ansat hsten 1909, efter iforveien at . ha vret, be-
styrer i Sandefjord fra 1901.
- Telefonforeningen blev stiftet 5. februar 1883 med 10 med-
lemmer. Elektrisk byraa hadd e koncessj on, 1nen denne blev i 1886
overdrat Tbg. telefonforening, som betalte 2900 kr. for anlgget. -
I 1893 var abonnenternes antal 117 i byen og 11 utenfor. Man
hadde lmj e til Sandefjord og Horten. I 1900 var der 240 abonnen-
ter i byen og 48 utenfor, i 1911 henholdsvis 400 og 100. Nu er det
550 og 160 med ca. 100 kilometer stolpelinj e.
Netop nu opfres ny central for drift med centralbatteri. Jord-
kabler er nedlagt. Det nye anlg vil komme paa ca. 120,000
kroner.
l)
317-
Det trste styre bestod av C. F. Isaachsen, formand, J. Meyer
og Sev. Dahl, r egnskapsfr er. Senere har Meyer, Sev. Dahl, O. F.
Bruun, konsul Lyngaas og konsul Finn Bugge vret formnd.
Bestyrelsen for tiden : Konsul Finn Bugge, redaktr J . A. Hoff og
agent Hans rbk. I 1910 ansattes Alv Strengehagen som regn-
skapsfrer, i 1912 som driftsbestyrer .
Ho tell e r.
Det var .J ens Henriksen, som for ca. 30 aar siden startet "Vic-
toria(' hotel i den gamle Madsen-gaard. Han solgte hotellet til
M. Srensen i 1897. Den oprindelige Madsen-gaard brandt i 1898,
men blev gjenopbygget snart efter. Fra l. mai 1904 har L. M;. Baglo
eiet og drevet hotell et, som han har utvidet og modernisert paa alle
maater. Det har nu 40 vrelser foruten spisesal, lsevrelse, salon
og vinterhave. Hotellet er forsynet med centralopvarmning, elek-
trisk lys overalt og har t elefon i alle vrelser . Det sidste nye er
en strre badeanstalt med damp- og karbad og svmmebasin (ind-
pumpet sjvand).
- Hotel "Klubben" har - foruten klubselskapet "Harmonien((s
lokaler - 20 vrelser for r eisende, to saloner, spisesal og et stort
konsert- og festlokal e. Den gamle bygning er efter en stor om-
bygning i 1913, som kostet over 100,000 kroner, blit et helt moderne
anlg. - Klubben som saadan er meget gammel. Protokollerne
fra fr 1860-aarene er bortkommet, men man anser sig sikker paa,
at klubselskapet har bestaat i omkring 100 aar. Bestyrelsen bestaar
for tiden av overretssagf. Sam. Meyer, forrnand, skibsreder L. A.
Christensen, fabrikeier Finn vVilhelmsen og overlrer Schirn.
- Av hoteller forresten har vi "Royal" i den gamle rvrdige
"Bullegaardu, moderni sert av H. A. Danielsen, ;,National ('. "Scandi-
navi u og ,.Britania". Desuten mange logi- og spisehuser.
. l
- 318 -
K o 1n m n n en s c' k o n o m i.
Der er tidliger e gjennem 5-aarsberetningerne og }H:ta anden
maate redegjort for, hvordan "kommunen" fra frst av i denne pe-
riode var ubetydelig. Dels var forholdene i og for sig smaa - og
byen liten: 1461 indbyggere i 180l, 1800 i 1814, 1970 i 1835, 2245
i 1845, 2874 i 1855, 4541 i 1865 - og desuten var det svrt lite,
som var kommunalt. Disse to ting bevirker naturligvis, at kon1 1nu-
nens budgetter var smaa.
Om dette faar tallene tale.
A ar Utli gningsbel"P Skatycl erc Formue [ndtgt Skn.t re
1865.' . ... . .. . 38,600 815 4,707,000 1,707,000 6.1626'')
1870 . . ...... '. 54,800 976 5,490,360 1,253,940 7.85065
1875 . . . . ..... 51,600 1285 6,689,220 1,639, 700 5.40131
1880 ... . .. ... . 57,500 1540 8,484,450 1,987,000 4.27 ''07 **)
1885 ... . . . . . . . 72,000 1743 9,386,250 2,186,000
1890 . . .. . " . .. . 88,000 1637 8,973,450 2,148,550
1895 ...... . ... 122,000 1924 10,693,600 2,506,540
1900 . ..... .... 200,763 2143 17,333,500 2,505,000 8.70
1902 .. . . . ... . . 210,000 23]4 19,333,500 3,892,420 8.oo
1904 . ... . .. .. . 198,000 2385 15,965,700 3,285.850 JO.oo
1906 . ..... . . .. 214,000 2449 14,284,800 3.231,550 l_] .<O
1908 .......... 24.5,000 2427 15,615,()50 3,342,9:CJ( ) 12.1:11
1910 . . ... . . .. . 250,000 2538 16,942,(i50 3,645,700
1912 .......... 304,000 2811 1G,017,200 4.415,100 12.oo
1913-14 ...... 365,000 3092 22,362,990 5, 670,770 lO.oo
Formuesskatten var lngo kr. 1.50 pr. tusen, men har nu :i en
aarrkke vr8t kr. 2.00. - Der or indfrt kommunalt skolemateriel
og kommunalt gaterenhold, og der er i de sidste aar bevilget meget
betydelige belp til utbedring av gater og veier.
Indtgterne av bortleiede tomter og lkker av "byens utmark" ,
av vandvrket m. v. har i de Sfmere aar ket sterkt. I 1906 var
belpet paa indtgtssiden i byens budget ca. 134,000 kr., i H)08
145,000, i 1910 185,000, i 1912 216,000 og er i indevrende budget-
aar opfrt med 236,000 kr. At kommunens forvaltning er blit sto r
og omfattende bevises ved, at bruttobudgettet iaar er litt over
600,000 kroner, og at kmn erkontorets ekspeditioner i bika::;sebok
e1 ket fra 5000 i 1908 til 18,000 i 1913- 1-t
*) Opfres sau: ,, Skilling- pr. skiltbnr dal Pr nv indtgtPn'.
**) Regul rt s katr f'.
- 319
Byens gjld er st eget ganske sterkt paa grund av en rkke
komm nnale forfininger. Av laanet til kanalen gjenstaar endmr
lGO,OOO kr. , av laanet ti l Eidsfosbanen 261,000, av laanet til vand-
vrket m. v. 250,000. Av nye ting, som har krvet laan, kan
nvnes det nye elektricitetsvrk, den nye brandvaktbygning og
leiegaardene paa Frodelkken, indkjpet av Teie, r enholdsvrket,
aktiern e i gasvrket osv. Kommunegjlden er derfor nu omkring
1,800,000 kroner. Paa den anden side har kommunen eiendomme,
som for en del aar siden - for nogen av de her nvnte for-
fininger var truffet - ved en lav vurdering blev ansat til
1,534,000 kroner.
Den gamle - og den nye tid.
A la marcia.
l
-<
\,
\
D
y
!V)
i/
V
;)
l.
.
.
_O 1
LN
,-J
l
(!
,"
"""
,
j
Du
J
-
._
l
h-

--
\
:L.
f
_gnm- J
)
-320-
TNSBERGSANGEN.
J::
",.

,
l
) l
u
, ,
Ferdinand Rojahn.
1914.
...,
\1 "'
l
mer end tu- sen-aars gam- le by, som
J
'
l t:--,

_T_
-
.... + ..
nl-get i l_.l l
"'
l
n _.,...,.
l l. J
l
'
.L
.,.
- "'"
-
_.o._
.:AL.
-

le\ rv. l
. 1
...

!"
l l
-
.11
.11 "'
) /'
mot sky
,r
c
!' J
- -

L --
er"'
ket dit
l)\
q-

""""
\
It
,!
-
Du skinned fagert i morgengry,
og endnu staar du idag som ny
og bryter baner, hvor hvite svaner
mot maalet fly.
Her stode engang de sterke mnd,
som tmret landet med svrd om lnd;
her viljer mttes, saa stordaad fdtes,
som straaler end.
Her verget selv du din landefred
med sterke vakthold mot sterled;
din handels vover bar guldregn over
al Vestfolds bred.
Men i aarhundre i sorg du sad,
du gamle, lutende kongestad,
da konger solgte din ret og voldte.
i nd du bad.
Hvor mange taarer blev da ei grdt,
hvor tungt du trllede for tlin t; -
men solgt og bunden, ja, brndt t.il grunden,
du sank ei trt.
Ti ldste snnen har ofte havt
den bedste del av sin moders kraft,
og hjertespringet kan ingen tvinge
at give tapt.
Kan nogen nvne sin lykke nu,
k aJ 1 no gen sige sa a trst i hu :
hvem selv sig hjlper, ham Herren hjlper,
saa er det du.
Ti se nu ut paa din fyldte vaag
og husk saa paa dine Bjarmlands-tog:
Fra Spitsberg-isen til Sydhavs-brisen
din arm du slog.
I landets morgen du oppe var,
med landet atter du morgon har;
i Tnsbergs seiler sin lykke speiler
det hi og klar.
Saa stig med landet i morgen ny,
du mer end tusenaars gamle by!
er det daget, lftes flaget
med gammelt ry.
Bjrnstjerne B,frnson.
1871.
21
Etterskrift.
Da komiteen for byens deltagelse i jubilumsutstillingen hadde
bestemt sig for at utgi en lmndreaarsberetning, fandt jeg ikke at
kunne si nei til anmodningen om at skrive den. Beretningen burde
gjres istand, og det hrtes ut for. at det ikke var nogen anden til
at gi sig ikast med den. Da syJLtes jeg, jeg burde forske.
For elet resultat, som herved fremlgges, har jeg ingen anuen
undskyldning at gjre, end at jeg paa grundlag av arkivunderskel-
ser og tidligere forarbeider har skrevet boken i de stunder, jeg har
kunnet stjle fra mit daglige arbeide i tiden fra l. august ifjor.
En, som hadde hat tiden fuldt til raadighet, vilde selvsagt ha gjort
det bedre. - Videre har jeg den forklarende bemerkning at gjre,
at jeg ikke har lagt an paa det personalhistoriske. Jeg har forskt
at skildre begivenhete1ne
1
byens utvikling i hundreaars-perioden. Hvor-
vidt elet har lykkedes saa nogenlunde, faar da lserne bedmme.
En hjertelig takk til de ikke faa, som har skaffet mig oplys-
ninger. som ikke staar i protokollerne.
Tnsberg, mai 1914.
J. A. Hoff.
,...
INDHOLD:
l Hvordan var byens stilling 1814? ................... .
II. l 1814 .......................................... .
Stoltenbergs fuldmagt ........................... .
Fest for begivenheterne . . ... ...... ... .... ...... .. .
Ill. Mellem frihetsa11ret og det kommunale selvstyres aar.
Byens "privilegier" .............................. .
Kampen om handelsborgerskapene . ............... .
Byens haandverkere ....... .. .................... .
Byens jord ...................................... .
Forholdet til Jarlsberg . ........ . ................. .
Bytangen og Gunnarsb ......................... .
Skippernes kjpstadsskat ......................... .
Gatene, torvene m. v ............................ .
De s t y ~ e n e mnd. Litt strid dem imellem ...... .
Politiet ......................................... .
Brandvsenet ...... . ............................ .
Diverse fra denne periode ........................ .
Saxilds frste 5-aarsberetning .. .... .............. . .
"Det var i aaret 1830 -", fortalt av Kjr ........ .
IV. Efter 1837.
Hvordan det begyndte ........................... .
Alle kommunevalgene ........................... .
Forlikskommissrene ..... .... .... ... . . .......... .
Alle stortingsvalgene .............. .... .... ...... .
Vandvrket (1853, 1872, 1905) .................... .
Fem fem-aarsberetninger ................... . . .... .
Rusdrik, hkere, brndevinsbrnding ...... ...... . .
Samlagene av 1873 og 1901 ...................... .
V. Midt i hundreaaret og derefter.
I 1864 .......................................... .
Byens kirkevsen ............................... .
Aftensangsprester, kateketer, residerende kapellaner ..
Organisterne .................................... .
Byens kirke ..................................... .
Skolevsenet .................................... .
Tbg. off. sjmandsskole .......................... .
Husflidsskolen ................................... .
Stuertskolen ............................ . .. . .... .
Tekn. aftenskole og handelsskolen .. . ... ..... . .
Sjfart og fangst. . . . . . . . . . . . . . . . ............... .
side 5
31
33
34
38
43
58
63
67
69
71
74
77
81
83
86
80
91
96
103
130
131
139
148
160
163
170
181
184
187
side 188
197
211
213
214
215
216
324-
VI. Det Tnsberg, vi nu har.
Tnsbergs sparebank . ..................... . ... . . .
hrivatbank ........ . ...... ... .... ... .. . .
andelsbank . .. . ............. .. . . . .... .
Sem sparebank . .. .. .................. . ......... . .
Elektricitetsverkerne av 1898 og 1913 ............. .
Byens legater ... .. .. . .. . ............. . ...... . ... .
lger og apotek . . . . . . . . . . . . . . .. . ........ .
Byens industrielle bedri(te1:
l. Reperbanen . .. . ........................ . ... .
2. Tbg. bryggeri .................. . ... ... . .... .
3. L. M. Christensen . ..... . .. . ... _ ...... . .... . . .
4. Tnsbergs papirindustri ... . .... . .. . ......... .
5. H. Henriksens mek. vrksted .... ... . . . .. .. . .
6. J rnsens mek. vrksted
7. Marthinsens slvvarefab;ik. : .. . . ... . .. ...... . .
8. Tnsbergs smrfabrik .......... :. :::::::.::::
9. Kaldns vrkst.ed .
Andre bedrifter ...... : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Byens utseende . . ....... .. . ..... . .... ....... _ . .
Trplantningsselskapet . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .... .
Byens foreninger:
Tnsbergs sangforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... .
sjmandsforening . ... _ .. . ........... .
handelsforening ......... _ ......... . . .
- haandvrks- og industriforening . .... .
"Venskaben" _ ....................... ... _. _ ... .
Tnsbergs skytterlag .......................... .
turnforening .... ............. ....... .
arbeiderforening ........... ......... .
totalavholdsforening ................ .
Loge "Aftenstjernen" ......................... .
'rnsbergs svendeforening ..................... .
- seilforening ......................... .
kristelige ungdomsforening . . . . .... .
Loge "Fredens baand" . . . . . . . . . . .. . . .
Tnsbergs sanitetsforening.
Velddige indretninger:
Tnsbergs barnehjem ..... . . . .. . . . _ .. . . . . .. . . . .
Gamlehjemmet . . .. .. _ .... .
Tnsbergs tuberkulosehjem . . . . . . . . . . .. . . _
Foyns arbeiderboliger. . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . .
"Svend og Lena Foyns minde(' .. . .. .. .. . . . .... .
Tbg. barnehjlpsforening ... . ...... . .. _ . . . ... . . .
Slotsfjeldet og museet ..... . ...... . . .. .... .. .
Byens administration:
Embeds- og bestillingsmnd m. v ...... _ ..
Politiet . ...... . .... .. ..... . .... .. . . ... _ ...... .
Ingenirvsenet ... .... ............... . ... .... .
Kmnerkontoret ................. . .. .. . ..... .
side 232
236
238
239
240
243
249
254
255
256
257
259
260
261
262
263
263 flg.
265
266
275
276
278
280
282
284
286
287
291
294
295
296
298
299
299
300
301
303
304
304
305
305
308
309
310
313
,,
r- '
-325-
Post-...-senet ........ . .. . ...................... .
Toldvsemt .. ... .. . ..... .. ...... . .. . . . . . ..... .
Samfrdselsmidler . . . . .... . ............ ........ .. .
Hoteller .. _ .. ....... . ... . . ... .... . ......... . .... .
Kommunens konomi _ ....... . ... .
Tnsberg-sangen ..... _ .. . ... . ... . .... .. . .. . ... .. . .
Billed erne.
side 314
315
316
317
318
320
Aarvold, pastor, sidr 186. Abel , pastor, 105. Anderssen, bankchef, 238.
Andersen, politimester, 3ml. Arnesen, provst, 183. Arnesen, Peder, vkter, 94. -
Berrum, konsul, 108. Beyleg-aard, pers. kap., 172. Beylcg-aard, provst, 182.
Bodin, L., 108. Bredal , pastor, 185. Bruun, P. A., 104. Bruun, mg-ler, 104.
Bu_!!l!,'e, sagfrer, 109. Bull, A.B., 217. BorchgTevink, politimester, 310. Bdt-
ker, byfog-ed, 134. - Christensen, Lars og L. M., 256. Christiansen, J. H.
sldbsreder, 234. Christi ansen, J. H., advokat, 258. Christiansen, Victor, lge,
307. - Dahl , L., sen., 216. Dahl, Thorvald, 217. Dahl, L., jun., 307. Dahle-
jagta, 216. Dietrichs; kj b m., 107. Dietrichson, distriktslge, 251. - Ebbesen,
postm., 315. Egcnes, lVI. 0., disponent, 262. Ellefsen, sognepr., 182. Erlandsen,
sag-frer, 110. - FrocleJkken, 270. Foyn, Sam., 106. Foyn, Svend, 228. --
GamJehje.mmet, 302. Gmhen, byfog-ed, 308. Gjerse, A. F., 269. "Gjerse-
byen", 271. Gmeiuer, brygg-erimester, 255. Groruclvandet, 146. - Hansen, H.,
106. Hansen, 0., skolcbestyrer, 208. Hansen, Mmth., bankdirektr, 234. Har-
b i t ~ konsul, 114. Henriksen, H. , 259. Henriksen, K. Ludv., 259. Hoff, J. A.,
redaktr, 1:-lS. Hougen, E., skolebest)
7
rer, 197. Hovbrnder, H., 105. Hvisten-
dahl , Thomas, 105. H_vtte-gaarden, 265. "Hvding", 217. - lsaachsen, Sigurd,
254. - jacobsen, kateket, 104. J rnsen, M. og P. , 260. Johnsen, Jul., byfoged,
308. - Kanalen, 231. Kj r, !dokker, 186. Knap, Georg, 136. Knudsen, provst,
137. Koss, byfoged, 132. Kri.ig-er, bankchef, 236. - Larsen, Anders, 119. Lied,
overtoldbetj., 107. Lindseth, distriktslg-e, 250. Lorentzen, landpbysikus, 106. -
Marthinsen, fabrikeier, 261. Mariakirken, 188. Meyer, J. H., overretssag-f., 244.
Meyer, stadsingenir, 312. Monsen, Alf, konsul, 225. - ,, Ole Mller'', 218. -
Riddervold-Jensen, 137. Hode, J. B., 113. Rojahn, organist, 187. Rsch, Chr.,
108. - Seeberg, Chr., 103. Soot, Ingebr. , 140. "Sootedammene", 144. Stolten-
berg-, Carl, 33. Storgaten sydover og nordover fra torvet, 272. Stranger, kap-
tein, 211. Sykehuslkken, 270. Syrrist, redaktr, 138. - "Talabot", 222. Tho-
resen, P., 124. "Thor", 223. Torvga.ten, 274. Thurmann, kateket, 107. Tns-
berg-billeder, 56, 72, 239. Tbg. kirke, 190. "Tnsberg-sedlen", 58. - "Vand i
gata", 145. - Wilh elmsen, Finn, 262. Wilhelmsen, H., 222. Wilhelmsen, W., 118.
Wang, unclerfog-ed, 133. - rstecl-Falck, 259.
Rettelser.
Paa side 199 staar Tanun - skal vre Tanum. Paa si de 227 Sjlyst - skal vre -IIavlyst.
-326-
Navn- og sakfortegnelse
- begge delvis, fordi navnenes antal er meget stort. Der gjres
srlig opmerksom paa, at i de tilflder, da der er lngre opreg-
ninger av navn - som f. ekspl. ved valg -, er de ikke gjentat i
denne fortegnelse. En del navn, som er lette at finde i forbindelse
med de saker, de er knyttet. til, er heller ikke gjen tat her:
Aagaard, Lauritz Jrgen, side 174, 232. Aasen, klokker, 12, 202. Aarvold,
pastor, 185. Aarvold, 0., kjbmand, 283, 289. Aas, justisvaktmester, 284, 310.
Abel, sogneprest, 70, 81, 139. Andersen, Ar .. disponent, 263, 277; 297. Ander-
sen, politimester, 235, 309. Anderssen, bankchef, 238, 279, 285. Andresen, sam-
lagsbest.yrer, 168, 283, 291. Arbeiderforeningen, 180, 287. Arentz, sogneprest,
75, 80. 181. Arentz, lgP, 209, 211, 303. Arnt:r.en, Kristine, lrerinde, 209.
Arn esen, provst, 183, 209. Aschjem, Anton, 238, 255, 26B, 285. Aschjem, Johan,
279. Aubert, E. E., 174, 180. Aulie, Ole Gundersen, 51. Axelsen, traktor, 174.
Balchen, J. W., 194, 221, 236, 283, 3V3. Berg, H. A., 223. Bergh, sognepr.,
14. Beylegaard, provst, 182, 190, 201, 287, 288. Berrum, konsul, 175, 177, 190,
194, 195, 210, 286. Birkeland, lrer, 291. Bjerkelund, Carl J ., 167, 175. "Bjrn
Far mand", 153, 157, 170, 175. Bjrge, Kr. B., 208, 211, 213, 215, 285. Bodin, L.,
173, 235, 278. Bnrgersamlinger, 6, 14, 16, 34, 41, 48, 68, 77, 7!1. Borgerskole-
gamden, 165, 201. Borge, 0., kjbm., 175, 220, 279, 283, 284. Borchgrevink,
politimester, 238, 303. Brandvsenet, 8 : ~ 85, 150, 312. Bredal, res. kap., 185,
209, ::!00. Brun, Johannes. 174, 219, 229, 255, 279, 284. Bruu, Thor Henrik, 43.
Bruun, Carl, 174, 19-1, 286. Bruun, Peter Ambrosius, 55, 85, 96, 233, 310, 311.
Cappelen, H., lge, 180. Christensen, C., 284. Christensen, L. A., 225, 234.
Christensen, L. M., 243,256. Christiansen, J. H., advokat, 240, 245,248, 267, 258.
Christiansen, skibsreder, 73, 165, 176, 177, 194, 219, 224, 234, 255, 263, 284. Chri-
stiansen, Victor, lge, 168, 169, 209, 303, 306.
Dahl, raadmand (byfoged), 7, 9, 12, 77. Dahl, Thorvald, 165, 178, 217, 230.
Dahl, Lars, sen., 52, 59, 175, 190, 197, 216, 220, 245, 284. Dahl, L., jun., 220, 306,
307. Danseforbud, 88. Dietrichs, J. H., 55, 279. Disch, Anton, 1G9, 275, 291.
Disch, B., 289, 297.
Ebbesen, postmester, 247, 290, 314. Edruelighetsforholdene, 9, 90. Egenes,
lVI. 0., disponent, 262. Elegerede mnd (borgerreprsentanterne), 5, 9, 11, 14,
21, 24, 26, 27, 30, 41, 52, 65, 66, 67, 75, 82, 181. Rllefsen, sogneprest, 182, 197,
209, 300. Eriksen, Magnus, slagter, 195. Erlandsen, sag-frer, 283. Evensen,
Conrad, 229. Evensen, Hans Chr., 234, 263, 285.
Fabrikdrift, 148, 160, 254. Fangsten, 150, 151, 153, 158. Faye, David, 49,
52, 54, 76, 81, 232. Faye, Mathias, 7. Falkenbergs hotel, 173, 280. "Fisker-
jenten", 297. Folkemngden, 28, 90, 142, 155. Forlikskommissrerne, 130. For-
svarsinteresserne, 23, 285. Foyn, Andreas, 7. Foyn, Mathias, 7, 11, 19, 24, 35,
39, 77. Foyn, Samuel, 52, 77, 97, 17(). Foyn, Svend, 154, 159, 163, 167, 190, 193,
201, 207, 227, 229, 243, 255, 276, 284, 287, 304. Foyn-gaardene, 151, 152, 155, 174,
288, 291, 304.
Gatebelysning, 101, 156, 242. Gaveliste i 1814, 35. Garben, byfoged, 209,
268, 306, 308. Garnaas, underfoged, 209, 294, 298, 313. Gmeiner, brygg-erimester,
230, 237, 255. Greve, pastor, 184. Gjerse, A. F., 173, 2 6 ~ 269, 279. Gran,
,l
' l
r
i
- 327 -
Thorvald, 168, 234. Grorudvandet, 145, 146, 147. Gulbraar, Thv., 7, 275, 279.
Gullichsen, Johan, 279, 283, 288.
Haandvrksdrift, 148, 160, 281. Handelsstanden, J7, 18, J9, 20, 38, 39, 42,
43 flg., 49, 54, 81, 148, 151, 152, 158. Hansen, Gustav Conrad, 163, 167, 178, 194,
216, 220, 224, 229, 236, 245, 268, 279, ~ 8 4 301, 306. Hansen, J. A., 173, 279. Han-
sen, Marth., bankdirektr, 215, 234, 246, 255, 303. Hansen, 0., skolebestyrer,
147, 203, 204, 206, 208, 289, 290. Hammer, byfog-ed, 7, 10, 24, 35, 54. 63, 71, 77,
78, 79, 181, 308. Barbit:r., konsul, 204, 205, 220, 236, 277, 28B. Hauff, H. T., 215.
Henriksen, H., 61, 179, 217, 259, 281, 28:.!, 284, 289, 296, 297. Henriksen, Harald,
263, 287, 297. Henriksen, J{. Ludv., 147, 215, 230, 241, 259, 268, 282, 285, 297.
Herseth, 0., 20G, 220, 234, 284, 286, 286, 292. Hoff, Jens, underfog-ed, 26, 81.
Hoff, J. A. , redaktr, 188, 264, 291, 817. Hoff, toldkasserer, 26G, 268, 269, 287.
Hofg-aard, L., skibsrcder, 178, 219, 220, 236. Holtesalen, 204, 286, 295. Hjelm,
advokat, 71, 74. Holst, Henrik, :):\ 175, 177, 190, 192, 201, 233, ::!55, 2G6, 278, 279,
284, 285, 310. Hopstoeh. provst, 12. Horn, dr., 9, 10, 27, 249. Houg-en, skole-
btstyrer, 170, 173, 197, 203, 205. 213, 287, 288, 289. Hovbrnder, Carl, 174, 313.
Hvoslef, 175, 244. Hyens, B. 0., 209, 215, 298, W'5. Hytten, Oscar, skibsreder,
225, 226, 230, 263, 28().
ldrtspladsen, 287. Isaachsen, C. F., 195, 206, 230, 254, 268, 279, 317.
Jacobsen, kateket., 97, 184, 210. Jarlsberg- hovedg-aard, 10, 11, 67, 82. Jens-
sen, Ant., redaktr, 209, 264, 299. Jernbanen, '281 , 316. Johnsen, kmner, 275,
287, 290, 313. Johnsen, Hr-nr., 27D. Johnsen, byfog'ed, 308, 309. Johannessen,
P., skibsreder, 22(). Jrnsen, M., 260, 284. Jrnsen, P., 260, 282. Jrgenseu,
toldbet;jent, 289.
Kaalstad, politibetjent, 285, 309. Kaas, stiftamtmand, 9, 18. Kildahl, bok-
trykker, 220, 281, 286. Kirkevsen, kirkegaarcle, 154, 181, 190, 191, 196. Kjp-
stadsskatten, 71. Kjr, klokker, 18(), 198, 205, 209, 210, 245, 289. Kloakanlg,
143. Klubben, 179, 289, 317. Knap, Georg-, 167, 205, 237, 246, 277. Knudsen,
Peter, overretssag-frer, 237, 245, 246. Knudsen. Chr., provst, 32, 182, 209, 301.
Knudsen. dreier, 190, 194. Koch, samlag-sbestyrer. 163, 167. Koch, tolclbetjent,
275, 283 295, 315. Kockeg-aarden, 161, 273. Kommunevalg-, 96, alle disse 103 flg.
Koppeepidemi, 87. Kornnden, 20 flg., 87. Koss, byfog-ed, 148 flg. (fem-aars-
beretn.) 162. 308. 310. Kragerud, amtsdyrlg-e. 146. Kri.iger, bankchef, 167,
23(), 237, 240, 279. Kyvig, lrer, 204.
Larsen, Ansg-ar, 275. Larsen, Anders. 168, 169, 283, 290. Larsen. A. M.,
301, 313. Larsen, Carl, konditor. 174, 281, 283. Larsen, J. L., borgerkaptein,
173, 220, 279, 283, 311, 312. Laurentii kirke, 14, i 7, 75. Lauenborg. L .. 229.
Laurantzon, overretssag-frer, 237, 243 300. Lerche. skibsreder, 178, 219, 276,
286 .. Lindahl. Anders, 47, 60, 213. 232, 310. Likbrerforening-, 86. Lodtrk-
ning- (om en lkke) 67. Lorentzen, g'arver, 165, 237, 288. Lorentzen, land-
physikus, 190, 249. Lunclquist, malermester, 171. 281, 283, 289. Lund, magi-
strat, 193, 308. Lyng-aas, Jac. 0 .. konsul, 237, 246 268, 317.. Lyng-aas, O. J.,
kjbmand, 173, 180, 279, 313. Liihr. byg-mester, 195, 196. Lg-erne, 180. Lrte-
hkken, 145.
Mariakirken, 14. 17, 171 , 188 flg-. Marthinsen, Th., fabrikeier, 241, 261,
273, 281, 282. Melsom, Anders, kirkevrg-e, 75. 88. Melsorn, Jacob, 277, 282,
285. Meyer, J., st-adsingenir, 145, 312. Meyer, J. H., overretssagfrer, 167,
180, 229, 237. 243, 244, 263, 285, 317. Meyer, H. A., skibsreder, 227, 277, 297.
Meyer, Sam., overretssagfrer, 244, 245, 246, 248, 309. Molkte, stiftsbefaling-s-
mand, 6, 17, 25. Monsen, Alf, konsul, 211, 219, 224, 225, 277, 306. Monsen. Chr.,
Jwnsul 231. 237, 307. Monsen, Marthinius, 51. Monsen. Ole, 40, 51, 66, 232.
Monrad, S. Chr .. kateket. 185, 204, 210, 211. 248. l\'Hiller, Jens, 5, 28, 160. Mi.iu-
ster . provst, 181. Mllene (vind-), 28, 57, GO, 72, 89. 188.
Nabobyerne, 18. Nielsen, C. M., bankkasserer, 178, 233, 234. Nissen. Ja-
cob, kjbm., 53, 78, 232, 23:1, 244, 247. Norges bank, 88. Nygaard, Oscar, feier-
mester, 285. 290, 291. Nter, 12, 41.
Offentlige forlystelser. 179. Olsen, Emil, overlrer, 186, 210, 288, 289, 307.
Olsen, O., skibsredcr, 174, 176, 177, 194, 213. 219, 310. Oplysningsvsenets fond,
186. Org-anisterne 187.
Panele, P. H., skibsreder, 177, 180, 284, 294. Panele-bryggen, 157. Paulsen,
A. B., kjbm., 174. Pedersen, A., lrer, 171. Pedersen, l\1. S., skibsreder. 227,
246. Pettersen, Fredr., stadskonduktr, 207, 215. Petersen, Peter, kjbmand,
169, 234, 275. 279, 307. Politiet bl. a. 81. 309 flg. Postkar. 142. Presterne, 181.
Privilegiebetjenten. 18, 39, 40. 41, 42.
Raadstuen, 6, 7, 91, (den nye) 156, 195, 196. Retshistorier, 89. Riddervold-
Jensen. overlrer 137, 210, 235. Rode, J. B., konsul. 236, 279, 284. Rojahn.
organist, 187, 210, 247, 268, 275, 320. statsraad, 37. "Royal", ho-
t el, 17 (se ogsaa "Bulle-gaarden"). Red, Hjalmar, skibsreder, 225, 237, 277.
Rsch, Chr., kjbmand, 178 233, 246.
Saxild. byfoged, 31, 46, 49, 51. 59, 65, 74, 78, 79, 80, 89, 97, 244, 308. 314.
Schive. A., 219, 253, 289, 306. Schirn, overlrer, 210, 245, 290, 301. Seeberg,
Aagot, 245, 301. Seeberg, Chr., fi2, 55. 70, 80, 96, 97 101, 184. 232. ,. Seeberg-,
Hans, 68, 75, -85, 206, 277, 310. Seeberg-. Thomas, 173. Seip, kaptein Hi2, 175.
Skibsbyggeri og skibsfart, 90, 148. 149, 150, 151, 159, 176, 216 flg. Skolevsen,
Hi3, 197 flg., 206, 208. Skytterlaget, 155, 179. Soot, fltningsinspektr, 140.
Sootedarnmene, 142, 143, 144, 146. Staffelt. general, 24. St. Pers olle 139, 142.
Stendal, lge, 169, 215, 250, 303. Stenskanalen, 25, 26. 80, 90, 149, 152. Stol-
tenberg, Carl, 7, 10, 11. 19, 24, 31. 32, 33, 35, 49, 58. 64, 77. 79, 80. 232, 244.
Stoltenberg, Henr. 8, 39, 54, 62. Stortingsvalg (alle) 131 flg. Stranger. kapt. ,
211 , 212, 277. Strengehagen, telefonbestyrer. 287, 317. Spindehusct. 9. Syrrist.
r edaktr 138, 264. 287. Syvertsen. telegrafbestyrer, 283. 288 289, 3n1 316.
Srenssen overrotsdagfrer, 237. Syland, rektor, 209. 210. 215. 298.
Takstforretning 28 flg. Tambur. Mads, 6. "Telegraf", dampskibet. 157.
180. Telegraf og telefon. 316. Teie g-aard. 34 91, 161. Thoresen. Carl J ..
konsul. 176. 221. 279, 285 286. 289. Thoresen. P. kjbmand, 237, 255, 289.
Thurmann. 182, 185, 204, 205, 210. Thygesen, stiftamtmand. 21. Tomtesprs-
maal, 12, 13 m. steder. Trykkerier 61. 264. "Tunsbergeren" 61. 99, 161.
193. 198 264. 308. "Tnsbergs Blad" , 198, 264. "Tbg. Merkur", 98. Tnsbergs
sparebank. 140, 141, 143, 144, 154, 157. 170. 232, 265. 267 300. 306. 307.
Ullitz, J. W .. 55, 173, 313. Ullitz, Lauritz, 237. Universitetet, 26.
Valg. se under kommune- og stortingsvalg. Vall saltvrk 50. Vand-
vrket. 139 flg. "Victoria" ho tel, 317. Vik. Hans M., 257. V kterne 27 83. 92, 94.
Waalmann. 173. 239. Walle, Hans. 43. 45, 47. 60. 212, 259. Walle. Thor-
vald, 173. 310. Wang, underfoged, 61. 88. 280. 283. Wessel. T. krnner. 167,
268, 279, 285, 296, 297. 306, 313. Wilhelmsen. Finn. 241. 245, 246, 262. 301. vVil-
helmsen, H. konsul. 221. 222, 257. 307. Wilhelmsen. W., konsul, 206, 220. 221.
267, 279, 301. Wulfsberg, byfoged. 6. 9, 14, 26.
konomiske forhold, skattevsen o. lign., 151. 152. 155. 156:205, 318, 319.
rbk. Hans, 275, 317. rsted-Falck, konsul, 238, 257, 258.