Yasmin Bahat 2.

Samfundsfag rsprve

01.05.12

1a tabel 1 Tabel 1 indeholder fire forskellige indikatorer for udviklingen i dansk konomi i perioden 20072009. Tabellen fokuserer p udviklingen af BNP i millioner kroner, ejendomssalg, antal fuldtidsledige og den offentlige gld i millioner kroner i Danmark. BNP beskriver vrdien af et lands samlede produktion, og det fremgr af tabel 1, at Danmarks BNP i 2007 var p 1.691.472 millioner kroner, hvorefter der fra 2007 til 2008 skete en stigning i BNPen. Fra 2008 til 2009 fremstr det, at BNPen gennemgik et fald p 75.079 kroner. Denne nedadgende kurve, som tabellen indikerer, kan yderligere ses i ejendomssalget af enfamilieshuse gennem de tre r, tabel 1 beskriver. Ejendomssalget faldt fra at vre 46.650 enfamilieshuse i 2007 til at vre p 28.636 i 2009, dette er alts et faldt p 18.014 i ejendomssalg af enfamilieshuse i perioden 2007-2009. Kigger man p antallet af fuldtidsledige, er mnstret det samme, dog med den forskel, at der fra 2007 til 2008 skete et fald p antallet af fuldtidsledige. Det fremgr af tabellen, at antallet steg drastisk fra 2008 til 2009, hvor antallet gik fra 55.109 fuldtidsledige til 112.144 alts en fordobling og en stigning p nsten 50 procent. Som den sidste indikator kan det udledes fra tabel 1, at den offentlige gld har vret stigende gennem hele perioden 2007-2009. Glden steg med 131.000 kroner fra 2007 til 2008 og med 94.300 kroner fra 2008 til 2009. Flles for alle disse indikatorer er, at tallene illustrerer den virkning, som den konomiske krise i 2008 har haft. Tallene understtter den lavkonjunktur Danmark har vret i, netop fordi BNP og ejendomssalget falder og ledigheden og den offentlige gld stiger. Tabel 1 viser desuden, hvordan en lavkonjunktur kommer til at g ud over de samfundskonomiske ml, der i Danmark er essentielle for, at konomien er god, stabil og i opsving. Det samfundskonomiske ml vkst kan i tabel 1 ses som BNP, hvor det fremgr af tabellen, at BNP og dermed ogs vksten i Danmark er faldende. Ydermere kan det udledes, at det samfundskonomiske ml fuld beskftigelse langtfra er aktuelt, da tabel 1 viser, hvordan ledigheden er stigende i den trerige periode fra 2007-2009. Et andet samfundskonomisk ml er stabile priser, som ogs er et udtryk for at stabilt marked med tillid hos forbrugerne. Det forholdsvis store fald i ejendomssalget viser, at forbrugerne i de danske husholdninger pga. den konomiske krise, ikke er sikre p markedet. I en konomisk krise er det alts svrt at holde stabile priser. Den stigende offentlige gld er desuden ogs et udtryk for vanskeliggrelse af de samfundskonomiske ml. Tabel 1 er alts en beskrivelse af, hvordan den konomiske udvikling i

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

Danmark efter den konomiske krise i 2008 har haft en negativ og nedadgende tendens, som b.la. medfrer vanskeliggrelse af at opfylde de samfundskonomiske ml. 1b tabel 2 Tabel 2 beskriver vlgernes adfrd i Danmark i perioden 1998-2005 i procent fordelt p kn, alder og skoleuddannelse. Kigges der frst p vlgeradfrden hos mnd og kvinder, er det generelle billede ensartet. Den strste forskel ses ved, at der er 4 procent flere mnd end kvinder, som har skiftet parti en gang. Det fremstr yderligere af tabellen, nr det kommer til vlgeradfrden set fra et aldersmssigt perspektiv, at det generelle billede er, at jo ldre de adspurgte er, des strre er procenten af respondenterne, som ikke har skiftet parti i den syvrige, periode undersgelsen fokuserer p. Desuden kan det ses, at procentdelen af respondenterne, der har skiftet parti en gang, er p 45 procent hos de 18-29-rige, som er den hjeste undersgelsen viser. De ldre p 60 og der opefter har en lille procentdel p at skifte parti en eller to gange, p henholdsvis 20 procent og 12 procent. Nr det kommer til lngden af uddannelser, fremgr det af tabel 2, at jo kortere end uddannelse, des frre skift mellem partierne. Respondenterne med en folkeskoleuddannelse p 7 r eller kortere er den kategori med den hjeste procentandel p 69 procent, der ikke har skiftet parti, dog tt efterfulgt af de 60-rige og der opefter, samt folkeskoleuddannelse p 8-9 r, uddannelse inklusive 10. klasse og kvinder. Det som alle tallene har flles er, at de stort alle viser, at det er over 50 procent af respondenter, der ikke har skiftet parti, mens det omtrent er 20-30 procent af de adspurgte, som har skiftet en gang, og mellem 1218 procent der har skiftet to gange i perioden 1998-2005. Det kan konkluderes, at vlgeradfrden har vret overvejende skiftende, specielt nr det kommer til de unge vlgere. Udviklingen kan fortlle noget om, at der er sket en udvikling fra class-voting til issue-voting, hvor det er individets egen interesser frem for klassens, som der er vigtigst. Ydermere kan den overvejende hje procentdel af skift mellem partierne, skyldes partierne selv, og f.eks. hvordan stemmemaksimering for at n medianvlgeren og vote-seeking gr, at vlgerne skifter parti overvejende ofte, da partierne er dygtige til at tiltrkke vlgere.

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

Delopgave C: Finanspolitik i Danmark 2) Hele verden er p givet tidspunkt i frd med at klare sig ud af finanskrisen. I Danmark fik vi ved regeringsskiftet i 2011 en ny regering bestende af Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. En ny regering som nskede at kickstarte dansk konomi og skabe vkst i Danmark ved brug af ekspansiv finanspolitik i form af offentlige investeringer. Finanspolitik er et stabiliseringsmiddel til at korrigere konjunkturerne. Dette er med et keynesianistisk paradigme, at der bruges en form for grov-tuning til at fre en stabiliserende makropolitik. Der er flere forskellige mder hvorp, man som politiker kan udfre ekspansiv finanspolitik. Der kan som sagt investeres i det offentlige, men der kan samtidig ogs gives skattelettelser til befolkningen. Bilag C1 mener, at offentlige investeringer er vejen frem for Danmark: Hvis Danmark skal sparke gang i vksten og beskftigelsen her og nu, er det langt mere effektivt at g i gang med at bygge broer og renovere skoler end at give folk skattelettelser. Ydermere understttes dette af beregn inger foretaget af Arbejderbevgelsens Erhvervsrd, som viser, at offentlige investeringer har et strre effektivitetsniveau end skattelettelser. I bilag C2 tabel 1 kan disse beregninger ses. Tabellen tydeliggr, at offentlige investeringer som vedligeholds- og renoveringsinvesteringer giver over dobbelt s meget BNP-vkst, end lempelser af personskatten gr. Bde bilag C1 og bilag C2 giver udtryk for, at det er risikabelt at benytte sig af skattelettelser som et stabiliseringsmiddel netop fordi, der ikke er den samme garanti for, at de penge staten har investeret i ender i forbrug eller opsparing. Professor i konomi Nina Smith udtaler sig i bilag C2 sledes om skattelettelser: Hvis forbrugerne er usikre p fremtiden, risikerer man, at pengene gr til opsparing og ikke udmnter sig i forbrug.. Smith er alts negativt stillet overfor skattelettelser. I bilag C2 p figur 1 kan det ses, netop hvordan forbruget hos husholdningerne i Danmark har formet sig i perioden 1999-2010. Mnstret er tydeligt, hver gang der er konomisk lavkonjunktur, pga. af en konomiske krise, falder forbruget. Det kan ses, at forbruget var meget lavt i perioden 2001-2004, en periode hvor der var IT-krise, som gav konomisk nedsving. I 2007-2010 kan det ydermere ses, at forbruget af begynder at falde, igen grundet en konomisk krise. Usikkerhed for markedet gr forbrugerne skeptiske, og derfor er virkningen af skattelettelser for usikker og ineffektiv i forhold til offentlige investeringer. Kigger man nrmere p de offentlige investeringer vil jeg mene, at virkningen p

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

centrale konomiske strrelser vil vre positiv. Netop fordi man gennem offentlige investeringer skaber eftersprgsel efter arbejdskraft, og dermed ger beskftigelsen, hvorefter den gede beskftigelse frer til en strre indtgt for staten, idet flere husholdninger vil vre med indkomster og dermed kunne betale skat. Ydermere har flere husholdninger med indkomster den effekt, at eftersprgslen efter varer vil stige. Denne stigende eftersprgselsvirkning er derefter, at virksomhedernes produktion stiger, en faktor som medfrer en hjere eksport og resulterer i en stigning af samfundets indkomst. Borgerne i Danmark vil herefter forbruge endnu mere, og det gede forbrug vil resultere i get produktion. Dette illustrerer hermed ogs hvordan, virkningen af en offentlig investering vil vre positiv, da det resulterer i en multiplikatorvirkning, idet reguleringen af eftersprgslen gennem det makropolitiske tiltag starter en form for kdereaktion, hvor produktet af tiltaget bliver strre end tiltaget. Gennem multiplikatorvirkningen vil der ske en stigning i BNP forget vkst og snket ledighed. Dette viser igen hvordan, der er en overvejende strre effektivitet ved at prioritere offentlige investeringer frem for skattelettelser, hvor effekten for konomiske strrelser vil vre mindre. Tabel 2 i bilag C2 viser sammenhngen mellem importkvoter og beskftigelseseffekter. Det viser, hvordan der er en sammenhng mellem virksomhedernes produktion af varer og tjenester, og husholdningerne og de arbejdsydelser, der gives til virksomhederne. Dette er et skaldt realt kredslb. Det konomiske kredslb er en vigtig faktor i konomien i Danmark. I det konomiske kredslb opstr der en strm af penge mellem virksomhederne og husholdninger i form af betaling af varer og betaling af arbejdskraft. Brugen af finanspolitik har sine effekter p det konomiske kredslb og kan medvirke til at skabe vkst. Hvis man frer en ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser, er virkningen igen den samme. Man vil pumpe penge ud i kredslbet, og ved skattelettelser starter disse penge hos husholdningerne. Problemet for virkningen af tiltaget er s, at husholdninger vlger at forbruge pengene i udlandet eller p opsparing, hvilket ikke kommer til at gavne det konomiske kredslb, da pengene ikke ender i det offentlige eller hos virksomhederne i Danmark. Modsat dette vil en offentlig investering have en anden effekt i kredslbet. Pengene starter i det offentlige, hvor investeringen finder sted, dernst, som jeg nvnte tidligere, vil dette fre til multiplikator-effekten. Denne virkning vil afspejles i kredslbet, da den betyder, at pengene begynder at strmme mellem de forskellige sektorer i kredslbet. Det vil strmme til husholdningerne i form af arbejdspladser og offentlige ydelser, hvorefter

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

husholdningerne vil forbruge mere, og der vil blive betalt flere skattepenge til det offentlige. Virksomhederne vil modtage subsidier fra staten, samt arbejdskraft og forbrugsudgifter fra husholdningerne. Ved en offentlig investering vil det alts have en meget positiv virkning p det konomiske kredslb og selve konomien i Danmark. Fordelen ved de offentlige investeringer understttes desuden af tabel 2 i bilag C2, da den illustrer hvorledes, offentligt forbrug og offentlige investeringer giver en hjere beskftigelseseffekt pr. mia. kr. end f.eks. anskaffelse af kretj. Virkningerne p de centrale konomiske strrelser af forskellige finanspolitiske indgreb er alts bde positivt og negativt alt efter, om der fres ekspansiv finanspolitisk i form af offentlige investeringer, som vil have en positiv virkning p beskftigelsen, produktionen og vksten i Danmark, eller om man giver lempelser i skattetrykket, hvor bde bilag C1 og C2 var overvejende negative og mente, at det er for risikabelt og ineffektivt at ansvaret skal lgge hos husholdningerne. 3) I Keynsianismen er det hjeste samfundskonomiske ml at ge beskftigelsen, og man benytter sig af penge- og finanspolitik. I monetarismen er maksimum 2 procent inflation det hjeste samfundskonomiske ml, og man bruger pengepolitik til at opn dette. Nils Bernstein er bankdirektr i den danske Nationalbank og har en monetaristisk overbevisning. I bilag C3 udtaler han sig sledes om den danske konomi og brugen af finanspolitik: Dansk konomi har vret i fremgang de sidste to r, og vi sknner, at de seneste rs fald i den ledige kapacitet fortstter, nr vi kommer ind i 2012 og 2013. konomien er lige s stille p vej tilbage p et normalt spor, s der er ikke grund til at ge den konomiske aktivitet gennem finanspolitikken . Bernstein giver hermed udtryk for, at brug af finanspolitik vil skade den positive udvikling, der fremlgges i Nationalbankens Kvartaloversigt. P den anden side skriver bilag C3 Det har fet mange til at anbefale vkstpakker for dansk konomi. Bilag C3 beskriver alts hvordan, nogle mener en vkstpakke er vejen frem til at skabe konomisk fremgang. Fordele ved en vkstpakke vil vre, at man gennem ekspansiv finanspolitik kan skabe arbejdspladser, eftersprgsel, produktion og forgelse af et lands BNP. Det vil starte multiplikatorvirkningen, som vil gavne konomien yderligere. Desuden er en fordel ved at fre en finanspolitk, at man tidligere har gode erfaringer

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

og resultater med det. En tidligere rd regering i Danmark har fremrykket offentlige investeringer samt kickstartet dansk konomi. Det var regeringen i 1990erne med Poul Nyrup som socialdemokratisk statsminister, der dengang stod for at skabe vkst gennem ekspansiv finanspolitik. Der er alts en fordel ved en form for sikkerhed for, at tiltaget vil komme til at gavne samfundskonomien. P den anden side kan der ogs ses ulemper ved at fre finanspolitik, idet der kan opst en negativ finanseffekt. P kort sigt kan konsekvensen vre underskud p betalingsbalancen. P lngere sigt vil det medfre en ln- og prisspiral og inflationr crowding out. Dette vil resultere i, at eksporten vil falde, hvorefter beskftigelsen og BNP falder. Som en sidste effekt vil pris og ln ogs falde. Dette er alts en negativ effekt ved at fre finanspolitik. Bernstein udtaler sig yderligere om den aktuelle situation i bilag C3: Den aktuelle situation p de finansielle markeder tilsiger forsigtighed i finanspolitikken Der gives dermed udtryk for, at Bernstein, som jo ogs er monetarist og derfor modstandstager til ekspansiv finanspolitik, frygter den negative effekt finanspolitik kan have, specielt frygter han, at der gennem frelse af finanspolitik vil komme inflation over 2 procent. Finanspagten vedtaget for nyligt i EU er et eksempel p et monetaristisk modsvar til finanspolitik, da man i finanspagten laver en skaldt gldsbremse, som gr det vanskeligt at fre en ekspansiv finanspolitik. Dette kan alts ogs ses som en ulempe for keynesianerne, da det modarbejder muligheden for at bruge ekspansiv finanspolitik i en aktuel situation som denne. Der er alts bde ulemper og fordele ved at fre ekspansiv finanspolitik. Den klare fordel er selvflgelig, at der vil komme flere i beskftigelse og dermed ogs en strre produktion pga. en get eftersprgsel. Den gede produktion vil ydermere resultere i en strre indtgt for staten og en forhjet BNP. Fordelene er dermed ogs opfyldelsen af en rkke samfundskonomiske som fuld beskftigelse, konomisk vkst, overskud p betalingsbalancen og til dels ogs udligning af sociale forskelle. Ulemperne derimod kan vre, at finanseffekten p lang sigt vil vre negativ, da det p langt sigt vil kunne medfre ln- og prisspiral, hvorefter eksporten og BNP vil falde, og arbejdslsheden vil stige igen. Som det fremstr af bilag C3 og Bernsteins holdning, er der andre muligheder end blot finanspolitik til at komme konomisk godt ud af krisen p. Et eksempel kan vre ved brug af ekspansiv pengepolitik, som er det tiltag Bernstein gr ind for. Ved ekspansiv pengepolitik snker nationalbanken diskontoen, hvorefter renten i resten af bankerne snkes. Dette medfrer, at bde virksomhederne og de private husholdninger kan investere og lne mere. Flere ln og

Yasmin Bahat 2.a

Samfundsfag rsprve

01.05.12

investeringer fra virksomhedernes side vil fre til, at de fr en get produktion. Den gede produktion vil medvirke til, at ledigheden falder, da eftersprgslen efter arbejdskraft vil begynde at stige. Dette vil ogs vre en mulighed til at skabe vkst i Danmark. En anden mulighed til et politisk tiltag kan vre gennem valutapolitik. Valutapolitik omhandler at ndre kronens vrdi i forhold til andre valutaer. Vrdien kan ndres ved devaluering eller reevaluering. Problemet med valutapolitik for et land som Danmark er, at Danmark er med ERM2-aftalen, som betyder, at vi i Danmark frer fastkurspolitik og derfor ikke kan tillade at kronens vrdi falder eller stiger mere en 2,25 procent i forhold til euroen. Valutapolitik er alts ikke en reel mulighed for Danmark. Tilfldet er lidt det samme med brugen af indkomstpolitik, hvor man fra statens side kan snke eller hve borgernes indkomster. Det er en sjldenhed, denne politik benyttes, lnmodtagernes ln varetages i stedet af interesseorganisationer. En sidste mulighed er at fre en aktiv strukturpolitik. Strukturpolitik betyder, at man forsger at skabe balance mellem udbud og eftersprgsel p arbejdsmarkedet, man vil undg mismatch mellem disse og dermed ogs undg flaskehalsproblemer. Der eksisterer forskellige instrumenter til at gre dette. Den fr ste er mobilitetsfremmende og handler om, at der gives tilskud til geografisk bevgelse for borgerne, men mest vigtigt, at man fokuserer p faglig bevgelighed ved at efteruddanne, omskole og opkvalificere danskerne, sledes at man kan flytte folk til de delmarkeder, hvor der mangler arbejdskraft. P denne mde undgs en hj ledighed. Et andet instrument er at regulere eftersprgslen p markedet, ved at staten giver tilskud til virksomhederne, s de har rd til at have flere ansatte. Dette er ogs en metode til modarbejdelse af arbejdslshed. Udbuddet kan ogs pvirkes ved at foretage sig ndringer for hvornr og hvor lang tid, borgerne er p arbejdsmarkedet. Et eksempel p dette er den borgerlige regerings efterlnsreform, som holder danskerne lngere p arbejdsmarkedet. Det sidste instrument er de institutionelle faktorer, som f.eks. dagpenge og kontanthjlp, hvor de svageste i samfundet sikres. Der er alts mange forskellige tiltag og veje man fra statens side kan vlge at g. Finanspolitik er blot en af dem, men dog en af de mest brugte i Danmark sammen med strukturpolitik.