P Soul sprgsml

, En gtur gennem den synlige verden for at finde det usynlige.

af

Gustav Theodor Fechner

Anden udgave bekymring Dr. Eduard Spranger.

Ham urg og !eip"ig

Publisher fra Leopold Voss 190 .

#ndhold !orfa""erens !orord #. S$%len sp&rgsm'l i almindelighed ## sig" (oyal den s$%l) sind) krop) krop) na"ur ###. A""a*k af s$%len sp&rgsm'l #V Almindelige modargumen"er mod udvidelse af s$%len rige af menneskers og dyrs verden over V. Anl%gge" s$%l. +odargumen"er V#. Anl%gge" s$%l. Posi"ive 'rsager "il V## E,perien*e prin*ipper om "ro V### En vanskelighed #-. S$%len af s"$ernerne og verden -. .asi* Vie/ -#. 0orld Vie/
-##. Endelig udsig"

Forord.

Som s"uderende) $eg havde e" v%relse dreng) der ikke var i s"and "il a" finde dig selv ud af sengen nem". Engang) da $eg l' er de") $eg n'ede de" p' f&lgende m'de. 1eg kald"e ham fra 2 "il 2 minu""er al"id de" samme ord 3S"'45 om. !&rs"e gang de" havde ingen su**es) den anden gang sagde han6 5Lad mig v%re45 Den "red$e gang6 5De" h$%lper al" er ingen"ing45 Den f$erde gang) han var "avs) men de" kogende) fem"e gang han begynd"e a" skr'le og forbandelse) se*hs"emal a" han r'b"e6 5De" er uudholdelig"5 Den sieben"emal han virkelig gav de" l%ngere) sprang ud af sengen "il a" angribe mig) men hans vrede snar" falmede nu han var endda glad for a" finde sig selv ud af sengen) og ikke sa" ned igen. S' $eg har en ers"esmal) "al"e "il e" publikum) der ikke kan findes fra sengen af gamle fo"ografier med 5live"s bog ef"er d&den56 5S"' op5) og $eg "al"e en anden gang med 57anna5) 5(e$s 4 om 5) sagde $eg en "red$e gang med5 8end Aves"a6 S"' op 55 54 1eg sagde en f$erde gang med m'nen bog6 5S"' op5 1eg vil nu "ale e" fem"e gang6 5S"' op45 og hvis $eg lever) vil $eg en s$e""edel og sieben"esmal 5S"' op45 ringe) og de" vil al"id v%re lige de" samme) 5S"and up45 v%re. 7u mener $eg ikke) a" $eg ville "vinge uanse" hvor hyppig" opkald s"'ende) hvis ikke "id "il a" komme op ville v%re virkelig der) men a" komme op skal komme snar") selvom $eg ikke kalde) $eg kan g&re noge" de fles"e af mi" ry) a" a**elerere) og g&re hvad $eg kan i denne henseende. !or opkald) der vil v%kke en sovende verden) har en s"%rk 'nde) $eg er bare e" pus" i denne 'nde. +an "%nker) a" maskinerne ers"a""e live" mere og mere) $ernbaner og "elegrafer d%kke lande") a" p'pege en hel" modsa" re"ning af "id. 9g i virkeligheden) hvis de" for"s%""er p' denne m'de) kun :n af "o "ing er mulige6 al" liv p' $orden g'r ned i maskinen) eller enhver maskine g' ind i e" liv p' 1orden endelig p'. +en da man ikke kan v%re) kan de" kun v%re den anden6 og s' er ne"op den nuv%rende "endens i "iden) der beds" afspe$ler den "endens) der er repr%sen"ere" ved denne skrif""ype og arbe$der i sine h%nder. ;un du n&d" "il a" v%re sul"en) s' du kommer "il br&d. De" menes) a" den ensidighed ma"erialisme s' mege" gevins"er $orden) "il a" p'pege en hel" modsa""e "endens af "iden. 9g bare a" man s"adig finder i den groves"e s"r'le fra de mislykkede far"&$er filosofi kun redningsuds"yr fra a" synke) viser) a" de" er e" ny" skib og en ny "ur. <vis vinden p' skibe") de"s bobler "uren= <vis vi mener) nu"idens idealis"er) $a. +en hvor er de" "roen p' de hen= Du kan bede vinden selv. De" er) hvad der g&r a" vinde s' mege" $ord ma"erialisme i dag) a" han er den enes"e i den filosofi) som s"adig har orde". +en $orden er ogs' al") hvad han har. !or hvem er med ham hele "roen hen= Sp&rgsm'lene om "roen selv er med ham. <er vil e" ny" si"e blive 'bne" for dem med svare" "il den gamle "ro. Enkel og uden billede) de""e dokumen" giver nogle kor"e) hvad $eg sagde "idligere i samme fors"and lang) nogle lange) som $eg brug"e i kor"e) nogle nye) a" $eg ikke ple$ede a" sige) prin*ipper og argumen"er pr%*is" end "idligere) generelle synspunk"er af almen end f&r. De" f&rs"e kapi"el indeholder oplysninger om be"ingelserne for opgaven) de" sids"e kapi"el afslu""es med generelle aspek"er.

#. S$%len sprgsml i almindelighed. 7ogen sp&rger s$%len) dvs repr%sen"erer den mes" presserende sp&rgsm'l) som du kan sp&rge ham) hvad han havde i "ankerne. Deep er de" sp&rgsm'l) alle kan s%""e sig) som med sin s$%l selv) og mere generel" sp&rgsm'le" om) hvordan verden af s$%le) som havde ly""e" "il hans udn%vn">) og hel" sikker" er de mes" presserende og vig"ige sp&rgsm'l som kan s%""es p' alle en s$%l) som hun har "il a" m&de verden af s$%le sig selv og.S' her har vi soul problemer fore"rukne fors"and. <vis bare vi havde ogs' nogen) vi kunne bede om den egen s$%l i henhold "il vores egen. +en hvem kunne de" v%re= De" bes"rides ikke kun en) hvor sp&rgsm'le" om blo" endnu :n for noge" ville v%re) hvad han havde i sin egen s$%l) en) hvor alle levende s$%le v%ve er. +en nu kun sp&rger igen) om der er s'dan virkelig er) og hvordan vi kommer "il ham) og hvem skal vi endelig sp&rge heref"er= De filosoffer) "eologer= Vi s"'r op "il hende) 'h) de" k%vl4 <vor er svare" p') er de os ikke sk%ndes= +an ser her om de" omr'de) der kommer "il a" "%nke vanskeligheden af de sp&rgsm'l) den kunne handle her og vil handle delvis". +en vi g'r "il h&$re) og kun "%lle al" op og dele al") hvad man som du er van" "il de") for endelig a" f' p' par"iklen omkring hvilken de" endelig vil "age handling her) og s' selvf&lgelig for a" komme "il mege" af de") du ikke er som s%dvanlig. !or a" v%re mere kan fors"'s anderledes bland" s$%l sp&rgsm'l) sp&rgsm'le" om s$%lens na"ur) a" sp&rgsm'le" om den sk%bne s$%len) a" sp&rgsm'le" om forholde" mellem s$%len "il kroppen) er sp&rgsm'le" om en udvidelse af s$%lens rige af na"uren) den legemlige verden. Dybes" se" al" kun sub?sp&rgsm'l af mere generelle sp&rgsm'l) som b&r overve$es ikke hel" uafh%ngige af hinanden. Alligevel er de" den ene foran den anden handling) og de" vil v%re her med den sids"e af sagen. Ligegyldig") s') hvordan s$%len sp&rgsm'l ellers &nsker a" "age ? 1eg holder mig i denne forbindelse kun frihed f&r $eg forlader hinanden ? her er sp&rgsm'le" om udvidelse af s$%len imperium af den fysiske eller fysiske verden fors"'e" bland" dem) og hvis de" ikke udelukkende er imidler"id g$or" den vig"igs"e gens"and for kon"empla"ion. Selv i denne begr%nsede be"ydning) men s$%len sp&rgsm'le" er lang" nok) og "il geng%ld har nogle undersp&rgsm'l) hvoraf nogle du hel" sikker" ikke g&re de") fordi du har svare") f&r sp&rgsm'le") eller i de" minds"e "ror) han har. Er folk inspirere"= dyrene animere"= 7'r plan"erne er animerede= Er s"enene inspirere"= Er verden krop animerer= <vis verden er en s$%l= <vor lang" g&r s$%len i den menneskelige krop selv= 9g af disse sp&rgsm'l er den sids"e af sine egne igen nogle undersp&rgsm'l er6

Er hele menneske" inspirere"= <vis kun nervesys"eme" inspirere"= <vis kun h$ernen animerer= <vis kun en del af h$ernen animerer= <vis der kun :" punk" i h$ernen animerer= har en krop uden hoved eller s$%l= <ar e" hoved uden krop eller s$%l= Er de forskellige funk"ioner i s$%len a" forskellige kropsdele) og hvordan fordeles= Sp&rgsm'l) der kr%vede a" sp&rgsm'le" skal ske ef"er6 hvad be"yder de" alligevel anima"ion af en krop= S%der i s$%len i e" organ eller kropsdele= Der er ogs' nogle mere generelle sp&rgsm'l. ;an have animerede dele af en organisk helhed) uden a" hele a" v%re animerede= ;an en animere" hel" anden) som er generere" af en animere" helhed= <vis hele af konsekvenserne af en hel s"ormodige v%re noge" ande" end en gang en animere" helhed = Disse sp&rgsm'l n%rer du ikke kan g&re) men de" ville v%re god") hvis de g$orde) og du vil nem" finde eller ville finde andre svar) som du vil finde svar p' nogle spe*ifikke sp&rgsm'l. 9g yderligere) kan du lave nogle modsp&rgsm'l6 Er @ud har en krop= <avde englene organer= <ar over$ordisk s$%le organer= <vis den h&$ere 'ndelige i menneske" sam" den nedre gr%nse for de" k&delige= Sp&rgsm'l) som igen skal indledes med sp&rgsm'le"6 Er der en @ud= Er der engle= Er der over$ordisk s$%le= <vad menes der med den h&$ere 'ndelige= Du ser) sp&rgsm'lene er mange) og der er vig"ige) bredden og dybden af ledende sp&rgsm'l) sp&rgsm'le" om s$%len) selv i de sn%vres"e fors"and) hvor vi opsummere her forel%gge. Du abAuhandeln fulds"%ndig" og grundig" i forbindelse ville kr%ve e" "ung" arbe$de) $eg ikke &nsker a" give her. S' $eg begr%nse mig igen) som $eg bare ikke hvordan) og hvor lang" udvider s$%len i vores krop) g&r sp&rgsm'le" om spredning af s$%lens rige ud over os) "il gens"and for fordybelse) og kun sp&rgsm'le" om inspira"ion legemlige verden) ikke sp&rgsm'le" om .ekBrperung fors"'else af den 'ndelige verden i &$e") s' lad den sids"e s"ore problem med deres underleverand&rer sp&rgsm'l og modsp&rgsm'l "il side hel". Ef"er $eg sagde) hvad $eg vil angribe fra de" overordnede sp&rgsm'l) en "ing mere a" sige om de") som $eg vil angribe de". En dobbel" overkrydsning er gra"is) fra "op "il bund) fra bund "il "op. Den &vers"e er den mes" almindelige sp&rgsm'l) sp&rgsm'le" om inspira"ion for hele verden. Er en fr& uden hoved en s$%l= <vorfor s' siger Ciller) fordi han opf&rer sig n%rmes" som en

fr& med hovede". 1D <ar verden med "usind hoveder :n s$%l= #ngen %g) "%nker hele verden) fordi hun opf&rer sig hverken som en fr& eller mand med hovede". Der er andre grunde "il a" g&re ande") men nogle ogs' for s"r&mmen i en del af svarene p' de sp&rgsm'l) du ikke s"and "il a" g&re) og som de" ville v%re god") hvis de g$orde. 7ok er de" e" sp&rgsm'l) og er for"sa" de" &vers"e sp&rgsm'l. Sp&rgsm'le" er imidler"id) den laves"e ef"er individuelle laves"e niveau anima"ion i verden. Er de" dyrene) der er plan"er) der er endog s"enene= !ra "oppen sp&rgsm'l h%ve kan g' ned "il bunden) ops"igende fra den sids"e "il den f&rs"e l&f".Den na"urlige filosofi fas"holder nedenunder "il a" g') lad os g' ovenp'. Den "r%""e) s' de" vil ans&ge igen a" forkor"e s' mege" som mulig".
1D

Eduard PflEger Ff&d" 1GH9D unders&g"e i si" essay 5De sensoriske funk"ioner i rygmarven af hvirveldyr) sammen med en ny dok"rin p' lin$en love refleksioner) .erlin 1G2I5 for a" bevise) a" h$ernen ikke kan g%lde som den eksklusive s%de for bevids"hed . <ans unders&gelser g&r af den velkend"e refleks bev%gelser 5dekapi"ier"er5 Fhalshugge"D fr&er og vende sig imod den opfa""else) a" de""e er a" ubevids" ? h'nd"ere mekaniske bev%gelser6 snarere de" g' ud a" rygmarven var s%de for sensorie". Denne 5uenighed om spinal s$%l5 spunde" for"s%""er i en omfa""ende li""era"ur. Se subs afsni".

Jmiddelbar" kan vi s"ar"e fra bunden) men ikke fordi vi ikke er direk"e under) men alle skal s"ar"e fra) hvor han s"'r. Dybes" se" alle er umiddelbar" blo" sin egen s$%l sikker. Cogito, ergo sum ) da der ikke er ben%g"else eller "vivl) s' sp&rg delaf"aler er udgangspunk"e" for hele sp&rgsm'le". +en heller ingen "vivl om sin brors s$%l) selvom mange) uanse" om de" er a" holde negeren for) og bor"se" fra Des*ar"es og nogle 7u"iden holde hver sang na""ergal i "r%e" og den br&lende l&ve i &rkenen i lid" mere end akus"iske maskiner. !or a" f' vores opgave p' kor"es") b&r heller ikke bevis" nu) a" mennesker og dyr har s$%le) men er den be"rag"ede indr&mmede og gik derfra. <vordan kommer vi videre herfra p') kunne vi have g'e" op "il de" af deres egen inspira"ion. +en vi redde os selv og andre som den allerede g'e" en del af ve$en. S' mege" af hvad og hvordan) og nu e" par ord fra de" grundl%ggende i behandlingen. !ilosofien er alle klar "il a" pr%sen"ere os som "eologi) for a" undg' s'dan. Vi fa" p' f&rs") og begynde der) men foruds%""er ingen filosofiske fundamen" som normal" almindelig og gyldig) i de" f&lgende kapi"el med de n&dvendige indledende diskussioner om iden"i"e" og ikke?iden"i"e" af a" v%re og "%nk"e) a" forholde" mellem den ideelle og den virkelige) rela"ioner og "rin) gennem hvilken den absolu""e nedlader i virkeligheden begrebe" skabelse) forholde" mellem @ud og verden) na"ur og 'nd) kraf" og ma"erie) liv) sind) krop brug for frihed) endelig) uendelig) som alle med endnu mange andre mege" h&rer "il den filosofiske sp&rgsm'l i vores forberedelse) men de" vil s' v%re n&dvendig" a" g' gennem de forskellige filosofiske synspunk"er p' b'de his"orisk og kri"isk i den n%rmes"e frem"id a" give klare og sikker" a" bes"ride s"illingerne deres egne. Selvf&lgelig) ikke nogen le" opgave) og de" mere og mere vanskelig" med hver ny l&sning. <eldigvis Sisyfos4 Din ro*k al"id ruller ned igen) men de" er s"adig den gamle du bekend" s"en) s"enen der *irkulere m'der a" n' selv de &vers"e a" rulle ned igen) men ef"er hver rullende ned er han a""er bleve" s' "ung) og den gamle h'nd"ag annulleres. 7u er han bare ligger ned og ikke

&nsker a" r&re endnu en gang) s' mege") arme og ve$r"r%kning er ogs' bleve" sa" "il a" s"ar"e de nye roller. 9n4 Lad os s%""e p' igen4 ) +ed sorg $eg ser dog) a" alle) der blev fulg" mig s' lang") se p' denne meddelelse) de" kalder ud i de" f$erne) og $eg med filosofferne a" sv%lge i min n%s"e kapi"el) s"enen af filosofferne alene og s"adig n&d" "il a" overvinde *oun"er?"%"ning af alle vil have) S' $eg vil have de" bedre s"ar" anderledes. <vis vi lader filosofferne rulle deres s"en) og i mods%"ning "il a" rulle hinanden) op ad bakke) ned ad bakke) og i s"ede" bare bes"ige b$erge" selv) de mes" komfor"able niveauer) der s&ger og holde os p' den fas"es"e fremskrivninger. De" vil sige) vi fors&ger i s"ede" a" besk%f"ige sig med svingende vilk'r) der varer kun s' l%nge vi holder dem) ve$in"egrale" oplevelsesm%ssige aspek"er) som al"id holde. +an sp&rger sig fra s"ar"en6 Er denne m'de mulig"= <ele sp&rgsm'le" er ikke e" sp&rgsm'l om erfaring. Vi &nsker s"adig a" pr&ve de") og i s"ede" for a" bruge filosofiske indledende dr&f"elser som en base) s&ge filosofiske synspunk"er selv "il prop op med de". 9g vi beh&ver ikke begynde med en generel opfa""else af verden) s' vi lukker alligevel s'. 1eg ved) a" man argumen"erer for s$%len sp&rgsm'l i dag i en anden be"ydning end i $eg opsummere her. +en hvorfor skulle $eg b%re en mere dr'be i de" frug"esl&se rasende hav= 9g hvad be"yder de" noge" endelig" om verden formodes a" v%re idealis"isk eller ma"erialis"isk d&de) en 'nd af ord eller ingen har= +ed denne idealisme er gener&s nok) de" virkelige liv sp&rgsm'l er imidler"id ikke) om verden en 'nd "il de" enes"e) vi kender) men som ogs' kender os) har. 9g de""e sp&rgsm'l med sine undersp&rgsm'l) er de") kor" sag") hvad de" vil v%re her. Ef"er gennemgangen af de frem"idige overve$elser6 7ogle begrebsm%ssige og grundl%ggende indledende dr&f"elser. De modargumen"er mod en generalisering af 7a"urbeseelung om mennesker og dyr ud. Sp&rgsm'le" af anl%gge" s$%len som s$%len af de" laves"e niveau) der kan be"rag"es i s%rdeleshed. Prin*ippe" om erfaringsbasere" begrundelse for "roen p' den h&$es"e og sids"e "ing. Sp&rgsm'le" om s$%len af s"$ernerne og verden. Vanskeligheder p' grund af frihed og individuel for"sa""e eksis"ens. 7edefra) verdensbillede) enden. ## sigt &oyal den s$%l, sind, 'rop, 'rop, natur.

S$%l) sind) krop) krop) na"ur) al" er forbunde") s' man grundig" ef"er man ikke kan sp&rge uden a" sp&rge ef"er den anden med. !rem for al") s' sp&rg dig selv kun "il) hvad der er virkelig op med alle de sp&rgsm'l) der er) hvad vi skal fors"' ved de" hele. <vad har vi fors"' ved de""e= 1eg mener ikke) hvad de er v%sener ef"er de" svar) $eg er allerede bleve" afvis" af $eg n%g"ede filosofiske indledende dr&f"elser. Du vil ikke engang v%re e" "ab for e" svar) hvis du har brug for de") men kun p' e" "ab) som du b&r holde. #f&lge en er den absolu""e) ef"er den anden e" flydende begreb) ef"er a" en "red$edel en mangfoldighed af s"iv essens) hvad alle) og hermed ogs' s$%len) kroppen) de" na"urlige emne i sids"e ins"ans. <er vil de" v%re ligeglad med) hvilke af disse svar)

du &nsker a" beholde) for vi skal opsummere s$%l) sind) krop) krop) na"ur her blo" ved sider af deres udseende i &$e". ? 5+ege" overfladisk45 1eg h&rer sige.Cv%r"imod) mege" overfladisk) bare for a" "age udseende" af noge" overfladisk. +en lad os ikke disku"ere her om "idlig" i den anden) men kun i de" sids"e kapi"el. +en nu er de" s"adig) selv sho/e" i den f%nomenale verden) hvad $eg henviser de ord) der gradvis bliver mere og mere ufors"'elig af den s"adig" voksende dybde af filosofisk forklaring. De" er sho/. <vad alle &nsker s' se bag udseende" endnu) er op "il hver) bor"se" fra a" han var p' udkig ef"er de" bag hvad der er vis" her) og bag in"e" ande") b&r vi fors"' os. # denne forre"ning for iden"ifika"ion vil $eg na"urligvis "ale om 'nd og essens) kalder s$%len selv e" v%sen. +en der vil al"id kun v%re info v%k) n'r der virkelig vise noge" Ers*heinli*hes deraf eller kan abs"rahere fra Ers*heinli*hem. # sjl s' $eg fors"'r den ensar"ede karak"er) som ingen andre end ham selv op"r%der i os som andre s"eder) hvor en s'dan forekommer) selv lyse) m&rke for hver ydre &$e) eller i de" minds"e sensuelle fornemmelser verknEpfend i sig selv) om der i overenss"emmelse med n'r s$%len s"iger h&$ere niveau) bevids"hed h&$ere og h&$ere rela"ioner bygge" op. Jnder krop af s$%len mod erfaKli*he kun i fysisk frem"oning fysisk sys"em) som fysikeren og fysiolog kaldes de". S$%len sho/ L$eg inde) kroppen har en udadre""e" finger) finger af s$%len med s$%len) kroppen med fingrene i kroppen. A Jnder krop 1eg fors"'r e" organ) der er "il en s$%l i "ilsvarende forhold) end vores krop "il vores s$%l. Jnder naturlige eller fysiske verden ) of"e verdens par e,*ellen*e) de" hele) erfaKli*he kun udseende") af de" fysiske sys"em) er der) med alle hans bev%gelser) be"ingelser) bes"emmelser. Vil blive bed" om6 Er en plan"e s$%l= S' be"yder de"6 Vises "il hvad eks"ern" a" se hende) og hvad hendes krop er) hvad bo"anikeren kalde" plan"e og unders&g" af eks"erne sanser og v%rk"&$er) noge" som in"ern" i form af fornemmelse) f&lelse) og ellers som bo"anikeren ser in"e" endnu kan abs"rahere fra al" se") som er lige forbunde" kun i selvs"%ndige erfaKli*h og udseende ligner en enhed) som alle bes"emmelserne i vores egen) selv?vises s$%l= +ed andre ord er der i anl%gge" for a" ud"rykke en indre lyss"yrke i hendes krop ser ud "il os= Eller er de" m&rk" gennem hele deres dybde og den ydre frem"oning) de" hele der er af de") eller i de" minds"e hvad der fremg'r af hende= <ar na"uren eller verden s$%l= dvs6 <&rer "il helheden af hvad med ydre sanser erfaKli*h de" er klar") gribes "il de" samlede sys"em af eks"ern" omkring hver rullende) gr&nne og bloms"rende) skabninger og deres his"orie s"&""e) verdens krop som en enes"e selv op"r%der samle" v%sen) som helheden af de") der er klar og gribes i mennesker) er en del af de" samlede sys"em af sine b&lger af blod) knogler) blod'rer) nerver s'dan e" v%sen) der kan ses som lid" med "eleskoper) $ord &velser) skalaer) kemiske reagenser og alle ma"ema"ik i verden) end den "ilsvarende na"uren i os med mikroskoper) skalpeller HD ) kemisk analyse og ma"ema"ik=

HD

skalpel FS*alpellumD6 en lille "il ana"omiske og kirurgiske form'l brug"e kniv.

;or" sag"6 Er der en @ud "il verden) ikke udenfor) ikke bag de") ikke i e" f$ern" .eyond de") men i "ilsvarende forhold "il verden) som vores s$%l "il vores krop= de" samme bel&b) som du vil fors"') selv for den umiddelbare og dybere forholde". 1eg beder nu kun de sp&rgsm'l) ikke for a" beslu""e nu) men kun mening a" g&re dem klar. 7u er de" bare a" sige) hvad $eg mener med modsa" 'nd af s$%len) for a" afslu""e *irklen af de vilk'r) som vi vender al"id i de" f&lgende. Du ved) n%s"en hver enes"e opfa""er forholde" mellem sind og s$%l forskellig") og nogle har ogs' formen"lig s'dan) a" ens ikke kan "ro de". +'ske e" par mere her end bare ord) der er n&dvendige) men ny""ige. E" billede4 !ores"il dig en *irkel og opdele de" "v%rs i h&$re og vens"re) og deref"er "ilbage "il en "op og neders"e halvdel. Den ene bruges nu) ligegyldig a" n%vne hele kredsen af 'nd eller s$%l) den anden "il a" kalde den re""e 'nd) s$%l vens"re) den "red$e "il a" kalde oversiden 'nd) $o lavere s$%l. 1eg "aler kun af de vig"igs"e skikke) for hvem kan "%nke p' alle korse" og la"erale delere. # den f&rs"e fors"and) :" sind og s$%l synonym som en helhed kroppen eller kroppen som helhed med hensyn "il) og er de" rig"ig" a" sige) a" s$%len g'r "il himlen) 'nden g'r "il himlen. De" er hele kredsen. # den anden fors"and) for sinde" som en au"oma"isk) da S*haffendes end overbevisende Fderaf navne" INGENIUM og geni D) og s$%len som &nske" ende) den mod"agende ende) @ebMrendes) i e" ord) sinde" som mandlige) s$%len som feminine side "il side) og dermed deler *irklen i "o komplemen"%re halvdele naboskab. Selv ar"iklen den og den beskrive k&n falder ogs' sinde" i denne fors"and prim%r" p' den mand) s$%len af kvindens side. Den ak"ive 'rsag) de" ak"ive sind) den ak"ive vil$e Nnden og hermed vor/al"end manden "ing) sind) f&lelser) f&lelse) h'b) k%rlighed) l%ngsel) kos"umer) soul) og hermed overve$ende af kvinde "ing. Nnden bygger huse") byen) s"a"en) s$%len sidder i huse") muser og spinder lange gevind og sikrer) a" sinde" ikke sul"e og d& af "&rs". Nnden er 'nde) vind F@Ms*h") r&g) , animus ) sammenh%ngende med ( ) som "r%kker ind i de" f$erne) og s"yr"er gennem skoven) s$%len af en s&) der b&lger i sig selv Fsandsynligvis forbunde" med i , rys"eD Vinden har ingen hvile) s&en hviler gla" som glas) de" afspe$ler m'nen og s"$ernerne. fordi vinden kommer) hun samler op p' b&lger. Nnden er konge) s$%len dronningen ved sin side) kongen regerede lande") dronningen af kongen. # den "red$e fors"and 'nden ind"ager den &vers"e) s$%len af underkroppen.

S$%len i denne "red$e fors"and er de" sanselige) de" kropslige Ver/and"ere hvorhen endnu eller semi?fors%nke") derved #ndbunde") sandsynligvis ikke engang halv" krop) 'nd) hvad arbe$de i h&$ere og friere rela"ioner og s"r%ben og v%vninger) krop kun som en sekund%r base her under behov) n'r der ikke l%ngere er behov. Nnden er s"adig kongen) men s$%len er ikke l%ngere dronningen ved hans side) men 1omfruen ved hans f&dder) der laver mad "il ham og bage. Den "idligere kon"ras" er mere e" sp&rgsm'l om de levende) den nuv%rende mere filosofisk brug) og ved a" krydse de "o former for brug) d%kker i halve) men kun halvdelen. S"akkels s$%l) fordi du kender dig selv ikke a" filosofere) du s%nkede filosofi "$enerinde4 ;un i den fors"and af den "idligere og hermed almindelig brug) kan man "ale om en smuk s$%l) i den ak"uelle filosofiske der ikke er en smuk s$%l) for alle er sk&nhed af sinde" "ing. ;un i den "idligere fors"and) s$%len g'r med 'nden i himlen) i den nuv%rende passerer s$%l med kroppen) og er navne" p' lyksalighed i sin udledning af s$%l en forglemmelse. Nnden alene er ud&delig) og "r%kker s$%len i d&den som en handske. En s$%lfulde og 'nd er fuld &$e i de" foreg'ende kun mening "il den lille forskel i h&$den af kvinde og mand mod forskellige hinanden. +en i den foreliggende fors"and) er der ingen s$%lfulde &$ne eller er s$%lfulde &$e s'dan" ud"rykker sensuelle beg%r og s"emninger. +en sandsynligvis vige "ilbage fra filosoffen) p' "rods af hans defini"ion af s$%len) s'dan e" navn s$%lfuld) men konsekvensen n&dvendigg&r s'danne uoverenss"emmelser. De h&$ere f&lelser af k%rlighed) venskab) h'b) hengivenhed) de er ganske ligegyldig" virkelig for s$%len i de" foreg'ende) men ikke i den nuv%rende fors"and) for de er ikke under $orden) ikke sensuel) kroppen ikke er rela"ere") som "anken) og kun den sanselige er nu s$%len "ing) men er de" sand" god" og rig"ig" p' de""e fors"and) a" de er kalde" "il a" skelne de" fra de mere sensuelle f&lelser 'ndelige f&lelser. 9gs' enig god" "il) a" vi "aler kun af dyre s$%le) men aldrig af dyre spiri"us) ef"er alle dyres$%len kun fornuf"ig fundamen" i den menneskelige s$%l synes sammenlignelige) selv om de" ikke mindre sand" "il den "idligere mening) da dyre" s$%le hellere f&lge ins"ink"er) ind"ryk) som produ*ere noge" krea"iv" slukke". Der falder ind i de" h$&rne) som d%kker begge ve$e halvering *irklen. <ver" nu skaber par"i"ioner gennem *irklen lid" anderledes) den vinkelre""e lid" mere "il h&$re eller vens"re) den /agre*h"e lid" h&$ere eller lavere) og de gamle kris"ne kirkef%dre) f.eks /agre*h"e ganske h&$) hvoref"er 'nden ( ) ) er de" kun bege$s"ring ved <ellig'nden be"&d. 7ogle s%" v%ggen forker"e) "r%kker her og der mellem v%ggene) og rive en konklusionerne af andre v%gge) og siger nu heLve fik de". 7u kommer "il de egen"lige eller den u%g"e og den "rans*enden"e be"ydninger. S$%len er in"e" mere end livskraf") som de" er en enkel) s"iv) hans

selvopholdelsesdrif" bekEmmer"es v%sener) den abs"rak"e enhed for hver "ing) som de" er i mid"en af en periferi. S$%len har en nr. l) H og I 9g alle "ror) han har de". Nnden i mange en sammenfaldende med loven) med kraf") med alle samfund) ogs' selvom de er fra de" k&delige kun indvindes) enes"e "%nkelige) men ikke selv "%nker er. 7a"uren har e" sind) kun du kan ikke "%nke hel" sikker") a" hun har de" selv) vi har deres 'nd. @ud er 'nd) bare synes bes"em" i noge") der har egenskaber som som e" sp&gelse. 9g s' er de" sandsynligvis sids"e r&r" ved hinanden) og hver gren be"yder de s"ore agi"a"orer a" have bidrage" noge" "il a" afklare. 9g hvad er de" hele sids"e den enes"e sande og re""e be"ydning= 1eg "ror) en af hver svarer "il h&$re. +iddel) men hver" ord n&$ag"ig") hvad hver man &nsker) und"agen na"urligvis ikke &nsker alle andre skal) end den anden) og ingen b&r holde f$edrene for flyvningen af fuglen. De" er ogs' vig"ig") fordi de" anvend"e sprog nu er usikker) vaklende ved a" $us"ere en skrue) en anden gang kan ogs' l&se igen) for a" s%""e en s"opper hvor der er behov s"yrke. 9g s'ledes "ilf&$e 5#. !&lger skruen for brug af sinde" og s$%len i denne skrif""ype nu) ikke en hindring) a" en anden del den ellers for sine andre form'l Den f&rs"e vil den mes" omfa""ende brug v%re der) vil $eg f&lge her) da $eg v%re &konomisk samme a" v%re i kroppen eller kroppen fors"' sammenligne" med mindre end sind og s$%l) hvad der synes selv) fordi denne anvendelse er a" bruge de beds"e "il vores form'l. !or hvordan kunne $eg s%nke hele enheden af selvs"%ndige op"r%der sys"eme" med al" og h&$ere indhold vises deri) de" udad"il op"r%der krop og krop over s"adig ringe) hvis $eg har navne" p' s$%len) &nskede a" sprede 'nden af dens sider) omr'der) dele= .lo" for a" de" forhold) som hele "il kroppen og fak"isk fra de fles"e generel" synspunk") for ikke a" diskussionen af in"erne anliggender) de" er a" g&re her) men hvor de" a" skelne) men :n s"emme og mod"agelig) en 7iederes og h&$ere) i 'nden) s$%len g%lder) vil de" ikke mangle "ing om ord i ver is simus fa!iles i re diffi!iles" S' "il sids" a" opsummere den foreg'ende6 #nd, sjl, synonym kun selvs"%ndige offen"ligg&relse erfaKli*hes) *hara*"eriAable kun af f%nomener og regler for selvs"%ndige offen"ligg&relse samle" v%sen) krop, krop .) en) *hara*"eriAable kun i udseende) erfaKli*hes ved ydre sanser) af oms"%ndighederne) bes"emmelserne i den ydre frem"oning) Sys"em Natural alle Sys"eme" af legemlige "ing) hvoraf vores lille kropsdel. sjle sp$rgsm%lstegn sp&rgsm'le" om) hvor lang" ned hele sys"eme" og underordnede dele bygger p' de""e sys"em 'nd) s$%l) spiri"us) s$%le. <vad er den grundl%ggende sammenh%ng mellem krop og sind) krop og s$%l) ligesom i disse erkl%ringer) som i de""e sp&rgsm'l er s"adig hel" ude af be"rag"ning. Der er hen"ydninger med ord p' fak"uelle finde den fak"uelle deref"er de""e er e" sp&rgsm'l om kendsgerninger) uanse" hvor fak"uel de""e for"olker deref"er. De" er i disse bem%rkninger eller ma"erialis") idealis") dualis"isk) monis"isk) +onadis" ID v%re. Du kan se p' hver fundamen"ale sp&rgsm'l om forholde" mellem

krop og s$%l6 plan"en har en s$%l) $orden har en s$%l i samme eller lignende be"ydning som manden har en s$%l= De" er vores sp&rgsm'l. +an kan s' sp&rge6 Er s$%len en ple") en flod) en +ona) e" resul"a"= De" er ikke vores sp&rgsm'l. Du kan g&re de""e sp&rgsm'l afh%nger af de""e) og dermed falde ind i alle uklarheder og "vis"er i sids"n%vn"e6 man kan ogs' pr&ve a" behandle dem uafh%ngig" af de") og en s'dan behandling er hensig"en med de""e dokumen".
+onadis"en !e*hner kalder "ilh%ngerne af "eorien om monader. Jnder monade F D O enhedD er definere" som en enkel") udelelig) dvs ikke?rumlig "il e" "%nkende v%sen) da den udg&r kernen enhed. Ef"er e" par idealis"iske sys"emer) de sids"e elemen"er af virkeligheden er i s'danne enheder "il a" s&ge. De""e spring i den ren" 'ndelige de s&g"e a" overvinde Fis%r skarp" udvikle" af ;an"D an"inomi) der ligger i begrebe" en udelelig og alligevel rumlig" udvide" a"om) og den rumlige verden) "og du deref"er blo" som e" ud"ryk for denne enes"e sande virkelige 'ndelige v%sener p' . Den virkelige grundl%gger af "eorien om monader er @iordano .runo) Leibni"A gav hende deres klassiske form. !ra ham "o +onadis"en p'virkes) der kommer her som !e*hner sam"idige overve$e"6 <erbar" og Lo"Ae. +ed <erbar" !e*hner bruger i si" essay6 5!or en kri"ik af grundlage" for <erbar" me"afysik5) 1< !i*h"e Cidende filosofi og filosofiske ;ri"ik) Vol. HI)1G2I hinanden. De""e papir var "%nk" som en in"roduk"ion "il en s"&rre fon"6 5rela"ioner <erbar" monadologi "il a"omisme5. Den i no"e H D kaldes 5a"om"eori5 !e*hner deref"er brag" e" kapi"el6 5!orholde" mellem fysisk "il
ID

<erbar" s monadologi5. Se s. 11P. 1QG H01 HHH

###. (ttac' af s$%len sprgsml. !ra s"ar"en) er a" bekende den hele s$%l sp&rgsm'l er og bliver e" sp&rgsm'l om "ro) og hvordan vi griber de" an) og hvordan vi kan ende med) for in"e" vil vi finde n&$ag"ig beviser og er i s"and "il a" levere. Den n&$ag"ige beviser hviler p' erfaring og ma"ema"ik) men kun p' egen s$%l direk"e mulige oplevelse) og ma"ema"ik mangler enhver "ilgang "il a" bevise ande". De" er i denne henseende ikke anderledes med min bror) min far) min mor) som med @ud) med andre verdensf$ern) med nogle s$%le s$%len. +an "%nker) a" eksis"ensen af disse s$%le var na"urligvis er de" ogs') og er hel" eller pr%*is p'viselig") som de""e) hvoref"er selv eksis"ensen af disse kan v%re hel" s' velbegrunde") som dem) men de" hel" heller ikke pr%*is" p'viselig" er. +in bror er mege" lig mig) og gav ud"ryk for ens) $eg mener derfor) de" s"%rkes"e) a" han har en s$%l. +en hvor kommer den n&dvendige kraf" "il s$%l eksis"ens lighed med mig) og hvor slu""er de"= Er analogi en s"reng bevis= !and" du ikke brug for a" h&re igen al"id) a" de" ikke er= +in far "og mig) den bes$%lede undfangede) f&d") moderen) og derfor mener $eg de" fas"es"e a" de er inspirere") men verden har skab" alle animere v%sener) f&d" $orden) mine forf%dre) hvor de endelig kan s"amme= og dermed holder dig pr%*is bevis") a" verden er $orden animere"= <eller ikke som e" bevis for er s'dan imod eksis"ensen af en s$%l "il a" holde. ;an ikke e" gran af sand) en ple" p' jeg v%re animerede) s' selv en simpel a"om) eller endda en simpel v%sen bag a"ome"= Alle er velkommen "il a" have sin forekoms" i denne henseende) ogs' de" har v%re" s') s' de" eksak" videnskab kan under"iden har in"e" imod soul?bindende i prikkerne) fordi de for eksis"ensen af en @ud i verden og en s$%l i min bror har ogs' en bindende for

Den eksak" videnskab har e" ord siden bleve" funde" p' hele omr'de" af de""e sp&rgsm'l angriber ikke endnu. <'nd) s'ledes a" de" ikke kan undg's) na"urligvis) men de" er ligesom du*k ud af vande" ved &nsker a" "r%de p' de". S"riden over PflEgers*he rygmarven s$%l PD er s"adig frisk) og han har funde" e" gulv eller e" prin*ip eller en ende= <vad kender eksak" videnskab) da begrundelsen for s$%len end ganglier bolde) fosfor) elek"ri*i"e"= 9g al" de""e har mere a" g&re med s$%len) som "alg af s"earinlys med gl&d af lys=
PD

1f. 7o"e 1D .

+ens mulig") a" i frem"iden) men ogs' n'r en pr%*is angreb p' s$%len sp&rgsm'l kan f's fra en dok"rin om) hvis elemen"er $eg pr%sen"ere i en anden skrif""ype. Denne lek"ion unders&ger erfaringsbasere") re"sforholde" mellem ens egen s$%l og den ma"erielle verden) spores dem fra de" ydre "il de" indre) og s&ger a" l&se dem) og g&re dem anvendelige "il f&lgeslu"ninger ved %ndre" og link som ma"ema"iske ud"ryk. #nd"il nu) kan omfange" af de love og ud"ryk) der er opn'e" hid"il ikke overses. +en p' lange udsig"er # foden her. Jndervisningen i denne spe*ifika"ion indfanger s' videre) som vil have den lek"ion er s"ar"e" i) a" der kun i frem"iden for a" s"oppe en gang. 2D
2D

<vad menes der er grundlag" af !e*hner psykofysik) dvs s"udie" af de $uridiske Ffunk"ionelleD

rela"ioner fysisk og psykisk. <un er den smukkes"e og mes" profi"able frug"en af !e*hner me"afysiske Allbeseelungslehre. E" 'r f&r offen"ligg&relsen af 5s$%l s"of5 han havde deres grundl%ggende funk"ioner) der er udvikle" i de vig"ige "idsskrif" 5Elemen"er i Psy*hophysi*s. H dele. LeipAig 1GQ05) der bygger p' de unders&gelser af E< 0eber.

<vorfor s' ikke sp&rge dig) kan hele s$%l sp&rgsm'l "il side) men hvis ikke a" komme igen for nu om noge" sikker" i de"= +en "roen p' eksis"ensen af de s$%le vores medmennesker) vi har brug for "ro p' eksis"ensen af animalske s$%le) na"urligvis) og e" verdensbillede) som omfa""er e" generel" svar p' sp&rgsm'le" s$%l) e" s"&rre behov. Selv S' den eksak" videnskab afskedige sp&rgsm'le") s' l%nge de kan give nogen eksak" svar p' de") og vi kan ikke ande" end afvise overhovede") og de" er sand") hvis der ikke er nogen eksak" bevis kan findes) for a" lede ef"er ers"a"ninger) den n&$ag"ige bevis. 9g i sandhed) skal der v%re effek"iv endda ers"a""e en give en s'dan ef"er vi andre humane og animalske s$%le er s' sikre p') a" der findes eller n%s"en s' sikker som vores ege". +en hvis de g&r for os naboer er s$%le "il a" v%kke s' s"%rk overbevisning og "ro) er i s"and "il) a" vi ikke engang glip af den s"renge bevis her) og endda ikke engang sp&rge den n&$ag"ige es"erne hvorfor s' ikke de samme eller besl%g"ede ers"a"ninger s&ger videre end de""e og bruge= # virkeligheden) de" er de" grundl%ggende synspunk") hvorfra $eg forven"er folgends6 &nsker a" "age i hele s$%l sp&rgsm'le" en sikkerhed p' en anden karak"er a"

fuldf&re) som vi har for eksis"ensen af vores naboer er s$%le "il deres ressour*er) men ogs' "il bruge de". Eksis"ensen af disse s$%le selv) som vi er "vunge" af de n%rmes"e grunde "il a" "ro) vil have de" "il a" "$ene os som e" eksempel) fundamen" og s"&""e "il yderligere udvidelse af s$%lens rige) kun a" og i overenss"emmelse med) da vi for"sa" p' folk g' h&$ere og g' op) og n'r opgaven er forh&$es p' samme "idspunk" i vanskeligheder) r%kkevidde og bel&b for a" udvide i henhold "il *irklen og synspunk" af ressour*er og s"igning. Par" der er prak"iske mo"iver) men de" lad os $eg her afsa") dels synspunk"er) ikke har v%re" oplevelsen) men en rimelig oversig" over hvilke erfaringer giver. ;an # virkeligheden) selvom der er ingen udenlandsk s$%l s"raks se) grab) men kan se en masse) f' fa" i) hvad der er rela"ere" "il deres eksis"ens) og ved a" kombinere gribende heraf mi"ergreifen den fremmede s$%l. S'ledes er e" fokus) som du ikke kan se direk"e og n') men selv er anerkend" af den sammenh%ng) de dele af de" synlige periferi) som for ham i forhold god". ;un :n skal na"urligvis ogs' sp&rgsm'le" behandle" de") og ikke s&ger den enes"e videnskab er a" nedbryde de s"ykker af den synlige *irkel med mikroskoper i mindre synlige dele. Selvom de" !orn&dne) men er ikke de" enes"e forn&dne. ;onklusionen fra de" synlige "il de" usynlige) kan ikke v%re den samme som konklusionen fra de" synlige "il .rug synlig") men snarere de" sker koordinere" ved hans side. ;onklusionen fra de" synlige "il .rug synlig") indg'else af videnskab) *irklen lukker eks"ern" ved ud af eksis"ens) sammenh%ng og den sammenh%ng) de givne dele af de" synlige *irkel) der ikke give" ved selve den be"ingelse afsl&rer) a" de fuldf&rer *irklen. ;onklusionen fra de" synlige "il de" usynlige) i slu"ningen af na"urfilosofi) *irklen lukker sig indad"il) han 'bner den usynlige punk" i mid"en af *irklen fra kon"eks" og s"emningen samle alle dele af de" synlige *irkel. ;an ogs' sandsynligvis v%re en konklusion som de andre= +a"erialis"er &nsker a" bos%""e sig al" med den f&rs"e f&lgeslu"ning alene) og s' de ikke l%ngere) hvad den anden "ilh&rer. Du vil kun se i *irkler rund") og sige) a" han har noge" *en"rum) fordi er virkelig de" ikke findes i de" visuelle periferien. De idealis"er &nsker a" vende den anden f&lgeslu"ning) finde periferien af mid"punk"er) men ikke engang finde *en"rum h&$re) men forker" s' i en "rans*enden" ef"erliv rund") "il periferien af e" *en"er er ikke god" bes"em" ved denne) end omvend") og s' alle konklusionerne fra ubes"em" k&re i ubes"em". De" er n&dvendig" a" se p' de "anker i *en"rum for de" synlige periferien) hvilke" ogs' viser hans eksis"ens og hans plads fas"lag") s' er de" le" a" "egne radier) og alle "vis"er) hvorvid" *en"rum eller periferien er e" resul"a" af den anden) er forg%ves . +en m'le") s' kun i en anden fors"and) produk"ionen af slu"ning fra de" synlige "il de" usynlige er e" *en"rum i en *irkel. Alle radier af kredsl&be" l&be fra de""e "idspunk" den enes"e fas"e s"of) der findes i de""e omr'de) de" enes"e grundlag af erfaringer) som

vi har p' de""e omr'de) alle l&f"es"%nger for argumen"e" er basere" p' basen. De" er den kendsgerning6 vores egne kroppe er animerede. De""e er) hvad vi ved) og hvad vi kan vide) og vide) hvordan man kan g' rund" i sp&rgsm'l) vi kun kender gennem de""e. Vi har nu sp&rge) hvad kan v%re l%ngere fra de" "%" "il anima"ionen af e" fysisk sys"em) som svarer "il vores ef"er de""e eller hin" forhold er s'ledes supplerer "il "errasser p' den anden side) s"'r i forhold "il kon"eks"en) oprindelse) form'l "il de"= <ver" af disse sp&rgsm'l kan udledes erfaringsm%ssige aspek"er fores"iller og forf&lge) og som vi fors"' forholde" mellem alle i &$e") vi lukker *irklen. !ra synspunk" bevise") resul"a"e" enes"e *han*e "ilbage) fra de" synspunk" af "ro) kan de" blive overbevis") og s' vi kan fra den "idligere synspunk" ogs' uds"yre" med alle de f&lgende for alle f&lgende bare mere end sandsynlig" grunde g&r krav) men vi har en overbevisning fra de" synspunk") s&ger a" re"f%rdigg&re denne "ro. #) (lmindelige modargumenter mod udvidelse af s$%len rige p mennes'ers og dyrs verden over. +ennesker og dyr har en s$%l) in"e" ande") i hver" fald ikke p' vores $ord. S'ledes f%lles opfa""else) a" ud"alelsen fra E,a*") i ud"alelsen fra de filosoffer) i ud"alelsen fra de "eologer) i ud"alelsen af idealis"er) i ud"alelsen af ma"erialis"er) i ud"alelsen fra +onadologen. En kompak" enhed) og beklager kun) a" de" vedr&rer en nega"ion) og nega"ion af den enhed i alle de andre dele af resul"a"e" har. Cris") men selvf&lgelig) fordi de" selvf&lgelig forekommer mig) a" kun sp&gelser i de" synspunk") a" en 'nd af verden) og alle sp&gelser er af sind) kan v%re en 'nd) og i s"ede" nu alle er enige om a" e" hul er for s"or" a" hengive rys"e h%nder over de". +en hvad er 'rsagen) realm af 'nden s' mege" begr%nsende) for a" g&re live" bare en parasi"isk d&dsrige"= Caler vi her kun af de mes" almindelige 'rsager. lD Den v%sen"ligs"e 'rsag er) a" man menes a" have l&f"e v%k @ud s' lang" over verden) a" de ikke l%ngere "&r a" som de" organ "il a" erhverve ham. 7u er de" for"sa" under ham "ilbage men"al" "om) al hendes 'nd hviler kun p' vores 'ndelige fordybelse eller i deres love og kr%f"er) i hvad s"a"ue eller hvad maskinen. De idealis"er kalder de") e$ heller 'nd6 men de" er ikke e" sp&rgsm'l "il en s'dan "ankegang. HD Ef"er a" have engang blev be"rag"e" verden som helhed rus"bunke) na"urligvis ogs' m' g%lde deres lemmer for de". +ed mennesker og dyr g&r dig en und"agelse) skal du nok) men s&ger und"agelser na"urligvis s' mege" som mulig" for a" begr%nse. !or a" re"f%rdigg&re dem) men kan du lave en anden und"agelse) a" menneskers og dyrs kropsdel) som und"agelser "il res"en af na"uren end) og ef"er a" du har f$erne" al 'nd fra na"urens er selvf&lgelig hel" na"urlig") a" de" ikke har nogen mere. ID S$%len er usynlig) og man ser in"e"s"eds den minds"e s$%l i na"uren og de na"urlige organer over mennesker og dyr) kan in"e" vise de") in"e" a" falde) s' de" er nemmes") n'r ben%g"e de".

PD !oruden de dyr) alle na"urlige krop menneske s' forskellig) a" analogien ikke "illader a" "ro p' s$%len om mennesker og dyr ud. #ngen nervesys"eme") ingen s$%l. 2D Ef"er mener dog) engang bleve" almindelig og fas") bidrager "il uddannelse og vane) a" f' dem. Den f&rs"e anlangend men vi "aler om und"agen en verdslig) men ogs' af en alles"edsn%rv%rende @ud) og hvorfor skulle han hellere verden som vand en svamp) som s'dan 'nd "r%nge ind i en krop= Den anden anlangend) s' m' man f&rs" regel sikker" n&d" "il a" g&re und"agelser "il) nu er de" kun sp&rger6 <vad er reglen= Den "red$e anlangend) s' alle ville afvise alle s$%le und"agen hans egen. Den f$erde anlangend) s' vi vil for"s%""e med a" "ale om de" samme. Den fem"e anlangend) s' i hundrede eller "usind 'r) de" samme g%lder fra den modsa""e opfa""else. De" kunne v%re en masse generelle forord) men du vil have indse" s&gen allerede i de nuv%rende medlemmer) forkor"e de" som mulig". <vem er ikke i dag almindeligheder om disse ob$ek"er "r%"= Vi skynder sig a" s%rdeleshed. 1a) hvis du havde de rig"ige almindeligheder4 Disse er fundamen"ale kendsgerninger og love) i s"ede" for flydende synspunk"er og begreber. Vi begynder med den mes" spe*ielle. ). (nl%gget s$%l. *odargumenter. <vor mange gange har du min "eori af anl%gge" s$%l indvend"e) a" de" kan "illades mig god") ogs' for a" "ale sammen igen for de". Vindene udrydde en"en "r% eller de g&r de" solide r&dder og frisk gr&n. Som med vindene og plan"en var de" med de indvendinger og "roen p' s$%len af anl%gge". <an s"'r p' seks vig"igs"e r&dder) som vil udrydde ingen vind) og han b%rer en krone) der vil defolia"e ingen vind. De modargumen"er mod plan"en s$%l har de" le") selvf&lgelig) fordi selv den le""es"e samme den sids"e af de definerede generelle grunde) opdragelse) "ilv%nning give" sin "unge "ill%g. Eller re""ere) de kr%ver ingen v%g") fordi balan*en i ud"alelsen under alle oms"%ndigheder afh%nger af deres vegne. 9g de kommer) fordi selv le" nok) men med "illid "il) a" de fak"isk ville have beh&ve" a" ske sle" ikke. Selvf&lgelig) anl%gge" s$%l er bare en lille smule svag" led i den s"ore Seelenbau verden. 9g hvordan kan man se ornamen"er i huse") n'r huse" er m&rk"= <er kommer den sids"e af de f&rs"e af de definerede generelle modargumen"er i spille". Den anden side op "il den "idligere gefEgsam "il "$enes"er. <vem har nogensinde se" noge" af en plan"e s$%l= og plan"en krop ikke se v%k og opf&rer sig ikke som en mand og dyr. 1eg vil nu ikke gen"age al") hvad $eg her "il a" k&re i 57anna5 af $eg vil overlade de" i hovedsagen) de posi"ive 'rsager "il) a" modargumen"er med samme *rush. 1eg vil

vende igen kun mod "o klagepunk"er) ikke fordi de var de vig"igs"e) og vil blive pla*ere" p' deres gendrivelse mes") men fordi de var lei*h"s"en) og s' ville falde p' deres gendrivelse lei*h"s"en ? fordi %rlig" 1eg finder i denne henseende ingen forskel ? men af den simple grund) fordi de er de sids"e) som en filosofisk mods"andere i e" bred" l%se skrif""ype F5.ody and Soul5D) har fornye" angreb mod de" samme. QD En mods"ander som er lige s' u"r%""elig i afholdelsen plan"en s$%l) da $eg var i forsvare" af samme>. fordi allerede "red$e gang) $eg m&des med ham i denne henseende 7') vi endelig se p' hinanden om emne" f%rdig. 9g m'ske er de" "ils"r%kkelig") a" filosofiske grunde "il ikke a" plan"e s$%l a" f' a" vide hel" a" v%rds%""e vores erfaringsm%ssige 'rsager "il denne re".
!&lgende polemik refererer "il <alle professor i filosofi 1ulius S*haller F1G10?1GQGD) en <egels. Ri"a"erne er den 10. ;api"el af hans forfa""erskab6 5..) ;rop og s$%l "il undervisning om5 blind "ro og videnskab 5) I. udgave &ge" 0eimar i 1G2GS Fs. 1Q ?1 QD f$ernes) hvilke" er bere""ige"6 57'r plan"erne er f&lende v%sener5 De" kulminerer i en kri"ik af !e*hner er 57anna5) ligesom S*hleiden kalde" S*haller me"ode !e*hner er en 5hensynsl&s spil med analogier.5 Den S. PI n%vn"e "idligere offen"ligg&relse af samme forfa""er er 5.reve om <umbold"s ;osmos. En kommen"ar om de""e arbe$de for den uddannede l%gmand. H dele. LeipAig 1G205) som of"e *i"ere" af !e*hner i 58end Aves"a5. De" n%vnes her punk" er Vol. ##) s. H2 !e*hner har p H poin" ud af) a" han allerede Ausammens"oKe for "red$e gang med mods"anderen i form af Pf#anAenseele. !or f&rs"e gang han sad i 58end Aves"a5 1eg) H00 FI. udg #) 1HID med ham fra hinanden) selv der for"sa""e han den ne"op n%vn"e passage fra 5.reve om <umbold"s Rosmos5. De" ande" m&de var foranledige" af en gennemgang af 57anna5 i <alle generelle li""er%re "idsskrif" i 1GP9) #) Q1 SS) som ganske vis" ikke underskreve") men "ilsyneladende s"ammer fra S*haller. # denne !e*hner svarede allerede i sin bog6 5Professor S*hleiden og +'nen5) s. H # vores
QD

bog kommer han ;ap.V#. igen for a" "ale om de".

De" er rig"ig") a" #ndklagede afh%ngig erfaring) som de" samme) men g&r underdanige vilk'r for filosofisk m'de. <ans f&rs"e modargumen" er) a" "radi"ionel fysiologi) kor") s&ger6 Dyrene har brug for nerver af sensa"ion) s' plan"erne f'r brug for nerver af sensa"ion) men de har ikke. 1eg var ganske vis" lid" flov over a" finde) a" al" de") $eg "roede) a" der "idligere har g$or" de""e klagepunk") har ikke haf" nogen anden su**es end sin gen"agelse p' den del af en filosof. +en hvorfor ikke= !ra en filosof) hvis h'ndv%rk $a lukningen er "age" i h'nden) kas"e var i s"and "il a" f' en hel" ny kraf") selvf&lgelig) ogs' den enes"e begrundelse for dens fornyelse. +an har kun undskylde hvis $eg gen"ager de" modsa""e nu ogs' gen"age) hvad $eg har s"adig den gamle mag") synes imidler"id a" kun de nye dre$ninger af samme a" m&des med nogle nye dre$ninger. !ra s"ar"en $eg argumen"erede imod p's"anden om) a" den konklusion) som den er basere" p') ikke kan v%re overbevisende) fordi du bare ellers ville have "il a" lukke6 Che violiner brug s"renge "il "one) s' fl&$"er s"rengene bliver n&d" "il "oner) de har men ne$) og derfor ikke kan drukne) s"earinlys og v%ge lamper brug v%ger "il a" br%nde) s' gaslamperne v%ger bliver n&d" "il a" br%nde) men de har ikke) og kan derfor ikke br%nde. +en overd&ve fl&$"er uden s"rygere og br%nde gas lamper uden v%ger. <an er bleve" kald" de""e?in"ensive analogier) og ogs' de filosofiske mods"andere "aler om hensynsl&s spil af analogi i mine overve$elser. <avde men snarere alvorlig" begrunde" den konklusion) a" de "ilbagevise spiller fak"isk. !or anl%gge" kan) "ror $eg) v%re gyldig i nogen anden prin*ip i syllogisme) som for fl&$"e og lampen. Selvom du

er s' van" "il a" se lave" i filosofi en skarp skelnen mellem de" organiske og Jnorganis*hem a" de" n%ppe kan overraske os) anvend" her for a" se endnu en anden logik. +en logikken i den indvending holder i organisk helhed mere end i den uorganiske ned. Pa""edyr og fugle "r%kke ve$re" med lunger) og du &del%gger dem) s' de kan "r%kke ve$re" s' lid" som dyrene f&ler) n'r du &del%gger deres nerver. +en der er derfor ingen ve$r"r%kning uden lunger= Cv%r"imod er der en ve$r"r%kning med g%ller med huden) "armen. +en kan fiske 'nde orme uden lunger) mens pa""edyr) fugle kan "r%kke ve$re" med lunger) hvorfor ikke plan"e uden a" f&le nerv&s) mens dyrene kun kan opfa""e med nerverne= Den fe$lslu"ning) der er omfa""e" af indsigelsen) er de""e6 Da A kan g&re noge") kun med h$%lp af en) s' ogs' brug for en en . "il samme a" g&re. ? 7e$) fordi de" bare .) ikke en) de" har brug for .) ikke en "il. Dyre" f&ler med nerver) skabninger) der er kons"ruere" hel" forskellige dyr kan brug for noge" ande" end nerve "il sensa"ion. <vorfor skal de" v%re fordi overal" fr%khed a" sensa"ion) hvis de" ikke beh&ver a" v%re noge" lungerne a" "r%kke ve$re"= <vilken h$%lp disse /hys) svar mods"anderne) der giver de fles"e e" hul" rum af muligheder) hvis ikke en posi"iv oplevelse for virkeligheden "aler= +ed muligheder) kan du ikke &nsker a" bevise virkeligheden. 5De" kunne vi Fs"re$ker som !e*hner a" "ilbagevise modargumen"erD af en lignende argumen"a"ion) fornemmelsen evne af s"enen) plane"erne) og i form af noge" pr%sen"eres som en mulig) er a" overse nem".5 9g i virkeligheden) a" vi virkelig kan viser) hvor slem" de modargumen"er) som ikke engang "illade modbevise s$%len af en s"en med de". @endrivelse af de indvendinger) men i virkeligheden ikke er der) med muligheder for a" bevise den virkelighed) men for a" opfylde indsigelse om umulighed) og for den posi"ive beviser p' de posi"ive argumen"er er der) $eg har nogle posi"ive argumen"er. +en der er endnu fak"uel" uden a" f&le nerv&s. De plan"er dyr har ingen nerver og in"e" behov for sensa"ion. <vorfor fordi plan"erne bliver n&d" "il s'dan) og ikke snarere alle andre ligheder med plan"er dyrene ogs' have disse) a" de ikke har brug for de"= <vorfor skal du komme igen) n'r nerverne ef"er dem) der allerede er "illad" i "ilgangen "il dem "il side uden a" men den fornemmelse er lad" "ilbage= Disse /hys er ikke s' nem" a" afvise. +ed hensyn "il de nerveless dyr nu fe$lslu"ning er de""e6 <vis A kan g&re noge") kun med h$%lp af en) .) men de" samme kan g&re uden h$%lp fra en) s' . mege" ens R de" samme) men kun med h$%lp fra en eller endog ikke kan g&re. +ed s'dan en smuk oplevelse kredsl&b du k%mper plan"en s$%l) og $eg kan lide a" "%nke over de") som $eg vil) de" forekommer mig) a" de" hele indvending af sids"e nerve kommer "il s"ykke". Selv om den "idligere konklusion synes a" have ikke hel" "ilfreds mine filosofiske mods"andere. +en han har sine fe$l afd%kke" om bagef"er= Cv%r"imod vil vi se) hvordan han forv%rre" de". De dyr) som de" er) mods"anderne af plan"en s$%l er generel" mege" ubehagelig") fordi de s"r%kker sig ud allerede , med den samme "id "il a" "ilbagevise indvendinger

mod nerverne n%s"en alle andre indvendinger mod plan"en s$%len) fordi disse lavere dyr en op p' ) i plan"erne forskellig" repr%sen"erede funk"ion al" de") du vil sp&rge ef"er inspira"ion fra plan"erne i analogi med de h&$ere dyr omkring) mangler in"e" mindre end plan"erne.S"em" plan"erne) s' ville ogs' v%re opf&r" i de""e dem mangler funk"ioner med plan"er dyrene ma"*he dem hel" selv dyr) men hvad de ikke &nsker a" v%re) og b&r v%re. !ordi ikke om a" er der) er) a" "au"ologisk plan"er gen"age Cierbeseelung) som de" synes a" kr%ve a" holde dem nogensinde for animerede) som om ud af menneskers og dyrs s$%le ingen andre s$%le ville v%re mulig") men a" de" s$%l dyrerige" en anden s$%l kongerige give som en f&lgesvend supplemen") herunder alle v%sen"lige h&r") a" de er forskellige i minds" :n) meningsfuld for den m'de anima"ion funk"ioner deraf. Lad os se n%rmere6 Plan"er Dyr) som vi sammenfa""er her snar" polypper) infusoria og lignende dyr) for de" mes"e har hverken h$er"e eller *en"rale organer) og heller ikke lukke" kredsl&b) nogle g&r ikke engang munden eller maven) og plan"erne for n%s"en al") hvad de har) med und"agelse af fri bev%gelse) selv om mange plan"er dyr fange" og kun i s"and "il a" bev%ge sine lemmer fri". +an vil gerne sige en plan"e er in"e" ande" end en frossen Armpolyp. +en er hun virkelig s"&rkner= Cv%r"imod dog polyp p' alle sider arme omkring ef"er by""e s"r%kninger) og fly""er "il lyse") de s"rak"e sig "il alle sider grene) blade) bloms"er af) fornye") udvide" og duplikere" dem med uud"&mmelig drivkr%f"er s"iger mod sv%rhedsgrad) bryder p' alle sider i form og farver skabelse) og "r%kker og vrider og vender sig mod lyse") og sender sin duf" de andre bloms"er. Ville v%re i s"and "il) som ogs' er uds"yre" med en udhugge" s"en eller "r% plan"e= <vilke" supplemen" vil s'ledes be"yde dyrs og menneskers liv i Jnsi*h"li*hen klar) senere visning emne) men nu er de" nok "il a" p'pege s' mege") som er n&dvendig for a" bevise imod. 1eg siger disse dyr) de plan"er dyrene er mods"andere af plan"en s$%l mege" ubehagelig") men da dem) anl%gge" s$%l s"adig ubehagelig") er du n&d" "il a" vide) hvordan man kan f$erne de ulemper) og de" ville v%re selv p' den mes" ubehagelige m'de. Lad os se n%rmere) hvordan man s"ar"er de". Cil anl%gge" s$%l for a" slippe af) kan man sandsynligvis ogs' afsl&re nogle animalske s$%le. Polyp har ingen nerver) s' han vil nok ikke have nogen s$%l) f&ler in"e". Som $eg foruds' denne indvending) $eg kiggede ham i 57anna5 Fs. HPQ fD a" m&des i forve$en som f&lger.
5? <vad giver os re" i de polypper) infusoria bl.a. de s'kald"e mindre perfek") men kun enklere dybes" se" for a" finde dyr kun "vivlsomme spor af s$%l i s"ede" for "egn i en m&rk dys"er res" af s$%l $eg kan kun underskrive en enkel og sensuel= spil af samme findes i dem. Den s"ore f&lsomhed af disse lavere dyr for forskellige s"imuli) den klare d&mmekraf" som de besidder for livlighed og fas"hed i deres bev%gelser) de" bes"em" re"ning) a" de giver de" samme "il visse form'l) som derved opfa""es karak"er af vilk'rlighed de" beslu""e") "ilbageholdenhed) som de s"&der p' indblanding i deres na"urlige levevilk'r) den kamp) som de f'r selv med hinanden) al" de""e "aler hel" imod uafg$or") s"ump) i de" ubevids"e live"s na"ur s"adig halv" l&f"e" T$eblikkelig) soul live" af de" samme. 5 5Ser vi livsf%nomener af polypperne kun "%""ere p') og de" kan p'vises) a" den "ilsyneladende

mangel p' klarhed i deres s$%le) i virkeligheden kun afh%nger af reelle vage deres overve$elser.5 5<vis en frems"rak" Armpolyp F<ydraD r&r") eller de" vand) den er rys"e") s' han pludselig fly""es "il en lille klumper sammen) hel" sikker" e" "egn livlig f&lsomhed <an g'r mod lyse") og giver dig e" glas. med flere polypper ud) finder man ef"er nogen "id alle h%ngende p' den lyse side. derfor polyp har mehrerlei fornemmelser. <an er yders" gr'dig) snupper ivrig" med sine fangarme rund" ef"er by""e) og "o polypper argumen"erer of"e om de" samme. <an udv%lger og skelner mege" bes"em" mellem hans mad ved bare nyder animalske f&devarer) vege"abilske f&devarer afviser) selv i dyrefoder g&r han forskelle ved ikke a" "age s%rlige polypper af samme ar") selv om du sul"e ham og disse kan falde p' hans uds"rak"e arme) mens han "ager dyr) som han spiser ligesom ved den f&rs"e ber&ring. De""e viser be"ydelig d&mmekraf". FCrembley.D 5 D
De""e *i"a" er forskellig p' "o posi"ioner fra originalen6 i slu"ningen af f&rs"e afsni" !e*hner bruger af ud"rykke" 5meningen med live"5 i s"ede" for 5s$%l liv5) som i vores anden Aufi. er bleve" forbedre". FSe "eks"%ndringer.D Den I. S"k er den s%"ning udelad"6 5De er livlige figurer beg%r.5 <vis du &nsker a" se i disse afvigelser mere end en "ilf%ldighed) de" ville de" kan kons"a"eres) a" !e*hner 1GQ1 hovedindholde" af polypper s$%l mere beslu"som" fly""e" "il den sensoriske ak"ivi"e" end 1GPG. Se diskussionen side G0f. +en de" er nok bare en forglemmelse. ? Abraham Crembley Ff&d" 1 00 i @enUve) d&de i 1 GP das.D) En nu"idig af de" offi*ielle .onne" p' @eneve .iblio"ek) var den f&rs"e "il a" s"udere i de"al$er opf&rslen af ferskvand polyp. <er er 9m hans forfa""erskab6 5+:moires pour servir V lLhis"oire dLun genre de Polypes dLeau dou*e) V bras en forme de *orne) i P W) LEXDE 1 PP i 1H W H Vols Paris 1GPP.5 Jnder den "yske "i"len 5Essays om his"orie en Polypenar" af s&de vand med horn formede arme) fra den franske "rans.) og med e" par "ilf&$elser her. v. 1oh augus" ephr.
D

@oeAe. Yuedlinburg i 1

2.5 Se 7ouvelle .iographie g:n:rale Vol. -LV. S. Q1I

5<vad har du ef"er alle de polypper h$%lpe) men v%re e" v%sen af hel" uddanne" sensuali"e") men m'ske noge" mere= <ele s$%len spil af samme kredser omkring opfylder denne sanselighed den kor"es" mulige ve$. +en sensuelle f&lelser og beg%r) den mes" voldelige og mes" beslu"somme) og enkelheden i spille") hvor de er fors"'e") har "endens "il a" favorisere deres s"yrke og beslu"somhed. E" kig kun de enkles"e og rudes" folk. @$orde de" mindre voldelige og afg&rende beg%r som den mes" *iviliserede og uddannede= m&rk du kan) selvf&lgelig) s'dan en s$%l liv hid"il ringer) som den h&$es"e fornuf"ens lys mangler +en lyse" af sensuali"e" kan br%nde s' klar" p' sin egen m'de) da den h&$ere fornuf"ens lys) s' fed" som lyse forbr%ndinger som %"er). og en lav s"'ende lys lyser de" lille rum p' de" er nok bare s' levende. 5
5<vad er sand" af polypper) g%lder ogs' for infusoria) s' vid" vi kan f&lge den samme livsform i deres lidenhed.5 9sv.

1eg "ror de angivne fak"a "aler for sig selv) og den ovenn%vn"e opfa""else af de" er simpel"hen fornuf"ig") ogs' kender mine filosofiske mods"andere al"s' mege" god") i min skrivning) og uden min underskrif") men b&r han polypper indr&mme sensa"ion uden nerver) s' han kunne ikke forn%g"e plan"erne p' grund af deres 7ervenlosigkei") og siden ham) men de" er klar") a" anl%gge" ikke har nogen fornemmelse) s' de" er s' enkel" rimelig") a" han for den f&lelse af polypper) som 7ervenlosigkei" ef"erlader alle de "egn) der ikke s' mege" g%lder dog) hvis nogensinde han selv siger) er de" ikke kend") hvor nerverne handle for sensa"ion. +an kan sige6 Den polyp er de "egn p' f&lelser) men plan"en de" ikke give op. # virkeligheden har hun ikke de""e) og de" vil kun sp&rge :n gang) hvis de ikke er sikker) men andre er $eg igen henvise "il de posi"ive argumen"er) men du beh&ver ikke forvirrer aspek"er. 7u er de" kun simpel"hen om overhovede" kan f&le skabninger

uden nerverne "il ingen"ing. De ben%g"er de") polyp beviser de". !ak"isk er selv f$enden ikke "urde a" g&re ben%g"else af fornemmelsen af polypper oprig"ig) men hvis den alvorlige "vivl) som han indsamler) fak"a som ovens"'ende over) men skulle vise sig nogen alvorlig kraf") han ved de") s' fas"sl') a" selv om man derved kunne fas"s%""es "il a" "ro p' den f&lelse af polypper) vil anl%gge" have nogen gavn af de". !or) som de" engang er nu ingen plan"e s$%l) de" ren" fak"isk skal bevises) og hvis hele filosofien ved a" omkomme) der) som $eg fryg"er snar" vil v%re "ilf%lde" med s'danne former for bevis) i virkeligheden) hvis ikke snarere bevise a" begivenheden allerede er ske". 5Any/ay) vi har bem%rke" ? siger mods"ander ? a" hvis vi ser p' disse dyr "il nerveless) men f&lende v%sener) vi alle sammen "eks"ur af hendes krop en e$endommelig) men endnu ikke mod"age" s' sv%r" a" definere "ils"and f&lelse) og a" Vi er derfor ? if&lge me"oden analogi ?. al"id mis"anke om en sensa"ion har re" kun for de nerveless personer) der er ogs' lignende andre s"eder i hele sin s"ruk"ur og form for udvikling de nerveless dyr) vi holder denne variabel) mis"er vi enhver empirisk $ord . 5 +en polyp selv "ilbageviser mods"anderne. Er de" n&dvendig" a" minde om) a" enhver konklusion skal v%re basere" p' noge" generel"= 7u polyp viser de" fak"um) a" han) ikke en af dem har brug for de nerver) der har brug for andre skabninger "il a" fornemme) falskheden i den generelle p's"and) a" e" v%sen de samme midler "il a" sanse behov end en anden) hvordan kan han bevise sam"idig) a" e" v%sen samme ressour*er "il behov) selv= Da vi ef"er mods"anderen mis"er nogen empirisk $orden) hvis vi ikke overholder de""e r%sonnemen") vi &nsker) men ogs' overal" holde sig "il de") der er selvf&lgelig den samme info v%k en un"rif"ige generalisering) da han blo" havde "il form'l a" "ilbagevise plan"en s$%l) og ellers vil hel" sikker" g&re noge" krav p' gyldighed. <unde) ka""e kan erfaringsm%ssig" kun med h$%lp af benene bev%ger sig gennem rumme") og deref"er er fak"isk a" konkludere) a" slanger) regnorme) der ikke har nogen spor af ben ikke kan bev%ge sig gennem rumme".Skal vi give dem) men denne mag" m' alligevel indr&mme 5Vi har hel" sikker" bem%rke") a" vi f'r om hele karak"er af hendes livmoder en e$endommelig) men s"adig s' sv%r" a" definere) be"ingelse for a" bev%ge sig gennem rumme") og a" vi derfor ? if&lge me"oden "il analogi ? kun i s'danne benl&se individer mulighed for a" fly""e p' "v%rs af lokale" "il mis"anke har re") i hele sin s"ruk"ur) slangerne) regnorme er ellers ens 5) som fra de" fak"um) a" fisk fly""e rund" i lokale" kan) kan ikke "ale) og flyvningen af fugle kan kun ske gennem hendes ben. 1eg &nsker a" vide) p' hvilken m'de denne anden konklusion end konklusionen) min mods"ander er anderledes end a" Jn"rif"igkei" heraf er h'ndgribelig. +en hvis de" er s' mindre a" f' fa" i for sids"n%vn"e med h%nderne= Den fe$lslu"ning nu har denne formular a**ep"ere"6 <vis A "il en given effek" en e" behov for . "il samme effek" a b) m' vi ikke an"age) a" R "il samme effek" e" * behov) men a" denne mag" en"en ved h$%lp af a eller b) eller endda kan ikke udre""e. Ellers

mis"er du noge" empirisk $orden. +en videre6 # 57anna5) $eg insis"erede p') a" vi har mindre grund "il a" kr%ve i anl%gge" fr%khed a" sensa"ion som hos dyr) som vi ser endnu ikke afslu""e" s' mange andre funk"ioner i plan"er uden nerver i De" er mulig" kun dyr med nerve) s' den fornemmelse opera"ioner kun nylig" danner ingen und"agelse. GD ve$r"r%kning) s"ofskif"e) ern%ring) alle de dyr kun under indflydelse af nerver foreg'r) de" samme behov ikke v%re i anl%gge". Den organiske rela"ion "il enheden er i s$%len som en v%sen"lig respek") i dyr mediere" af den nerv&se forbindelse er plan"en uden nerver. Den samlede Spille" af ubes"emmelighed agen") hvad man er van" "il a" kigge i nervesys"eme" af dyr og be"rag"es n%s"e pad for spille" af s$%len Fuden selvf&lgelig a" vide noge" klar" og resolu" om de"D) anl%gge" i henhold "il s' kraf"ig og s' beordrede ikke mangle uden elek"risk spil ikke er mulig") kemiske pro*esser i de". +en hvis plan"en) a" al") a" dyre" har kun nerv&s) og med al" de") du kan "%nke p' i udf&relsen af nerve for s$%len) har ingen nerver) hvilke" kan bere""ige eller a" kr%ve nerver af sensa"ion i hende=
GD

V@#. 57anna5 ;api"el ###6 5Sp&rgsm'le" af nerver.5

;un denne konklusion6 <vis A u) v) /) ,) y) A er e" behov) .) men for u) v) /) ,) y ikke n&dvendig") i de" minds"e de" an"ages) a" de" "ager a" 8 er en fordi A "il e" behov) ellers mis"er du noge" empirisk $orden. Alle disse fe$lslu"ninger er en grundl%ggende forvirring p'6 <vis A al"id er ledsage" af omfa""ende erfaring som mulig") skal vi dog har grund ved fremgangsm'den i analogi "il a" an"age) a" selv hvor A ogs' sker) vil de" ogs' b%re en) s'ledes a" hvor frem"iden ske organiske ben) evnen "il a" bev%ge sig rund" i lokale") hvor lungerne ops"'r) de ind'nder de ak"iver) hvor der nerver) de ogs' f&ler sig i s"and "il a" b%re. ;un f&lger de") a" A er al"id en) besiddelse af benene med ak"iverne af bev%gelse ops"'r) ikke de" minds"e) a" en omvend" kun sker med en) ak"iverne i bev%gelse kun med besiddelse af benene osv.) snarere bevise de "idligere eksempler med erfaring) som er anerkend" i den logik) den "o"ale afvisning af en s'dan "ilbagef&rsel. Skal bange for a" forny de anklage spieliger analogier mig selv) er $eg igen vil mods%""e analogier i en anden filosof p' min egen m'de. Ar"en varierer ef"er en) der s"r%kker sig over hele den &kologiske rige") og al" velkend" funk"ioner af organiske v%sener) be"yder i form af midler "il analoge funk"ioner p' mannigfa*hs"e) s' de ikke ser mere ligner hinanden f$ern" besl%g"ede v%sner. Ve$r"r%kning) bev%gelse gav eksempler) men de" samme er "ilf%lde" for alle organiske funk"ioner) s' vid" vi har indsig" i de midler og dermed v%re p' forkan") selv ef"er analogien af dem) hvor vi ikke har) som er de funk"ioner) hvad sensa"ion afh%nger . Deref"er kan vi an"age) a" na"uren og de midler) om disse funk"ioner ikke har variere" al" for res"rik"ive) vil blive s"oppe") ikke kun i nerve. 9g denne analogi kommer en anden "il a" h$%lpe. <vor lid" vi ved om ar"en af disse funk"ioner) kan vi s"adig) de" er relevan") af alle forhold) og s' mange posi"ive "egn Fsom s"imulere fornemmelser af lyd og lys vibra"ioner) for eksempelD ikke "vivl om) a" der er nogen

mindre vibra"ioner pro*esser den emne i os sensa"ion. +en nu kan for%lder vibra"ions bev%gelser p' alle) de kan p'virke m'lelige eller ubes"emmelighed) genereres af mannigfa*hs"e ins"rumen"ering) lyd vibra"ioner und"agen ved S"rings af fl&$"er) klokker) s"okke) b%kkener) "rommer) sirene mv i den &kologiske gennem vibrerende s"emmeb'nd) snurrende vinger og andre midler) lysvibra"ion und"agen ved s"earinlys p' mis"%nk"e af lamper) fakler) Pi"*h pander) gl&dende me"aller) el) osv.) og s' vi kan) a" den Svarende "il) som al"id bes*haffenen for%lder vibra"ioner pro*esser m'lelige eller ubes"emmelighed som sensa"ion emne) vil v%re "ilf%lde") for de" er s' lang" g&r vores erfaring) en generel egenskab ved svingning pro*esser. .egge punk"er s"&""er og supplerer hinanden. !or hvis de" f&rs"e punk" af denne ar" midler "il samme form'l elsker a" variere) s"adig re$se "vivl kunne) uanse" om en s'dan varia"ion i forhold "il genera"ion af fornemmelsen af s"&""epro*esser er mulig") a" du ikke vil hellere lave en i s%rdeleshed er den samme gyldige fri"agelse ) de" ande" aspek" afkr%f"es af underordning af sensa"ion "ranspor"erer opera"ioner under en klasse af pro*esser) produk"ion af som er i s"and hels" varia"ion) de" dre$er sig om) og plan"erige" med overgange "il de""e er gennem nerveless plan"er dyrene her endelig som g$orde) hvad vi ef"er kunne foresl' en kombina"ion af begge "uning aspek"er "il r'dighed "il a" repr%sen"ere i virkeligheden. 7u mods"anderne siger6 <vis na"uren skulle v%re s' ivrig ef"er a" variere h$%lp af de samme funk"ioner) og s' skal de give en r%kke midler "il a" produ*ere fornemmelse af le$er vibra"ioner) hvorfor er de" s"adig sle" kun i "o ar"er af de samme) dyr og plan"er s"oppe"= Er de" en s"or forskel a" s%""e for "o en= Ser du) der er barrierer i alle "ilf%lde. De" er ubes"rid") og s' &nsker vi a" anerkende dem ogs') men da vi har ingen midler) de a priori a" afg&re) igen "$ek p' erfaring) hvis ikke giver e" vink "il bes"emmelse af s'danne barrierer. 9g lo og beskue) kan vi finde dem i den samme kreds af erfaringer) er vi kun lige unders"&""es) og derved s"yrke den "idligere konklusion analog" en smule mere. # virkeligheden) selv i realm af lyden som generering af lys) vi finder i s' mange se mulige m'der produk"ion) men kun "o af de vig"igs"e) selv i den s"ore af eksklusive) ans&gning ins"rumen"ering deraf) ide" hver af dem) men ved den s"&rs"e mangfoldighed af varia"ioner udf&res) og derved bes"emmer "o vig"igs"e klasser af ins"rumen"er "il b'de lyd som lys) hvoraf afsl&rer den fysisk medium af svingninger klar" den ene klasse end de andre) s"rengeins"rumen"er) bl%seins"rumen"er inden for lyd) v%ge lamper) gaslamper inden for lys. 9g ef"er dyrene i snoren og v%ge deres nerver viser de" mes" sl'ende analogi med den ene s"ore klasse af disse ins"rumen"er) kan vi ikke h$%lpe) men a" se sig omkring) selv ef"er en analog af den anden vig"igs"e klasse med mindre v%sen"lige b%rere af vibra"ioner. Vi kan g&re de" samme i plan"erige") og kun findes i plan"erige". +en hvorfor skulle vi ikke a**ep"ere) hvad vi finder her) ef"er s' mege" le$lighed var a" s&ge de" f&rs" nu fulds"%ndig" ef"er de posi"ive grunde vil give os en mulighed for a" anmode om de"= !or $eg mener ikke) a" s'danne overve$elser er s"reng" bindende) men ikke s"reng" bindende konklusioner er alligevel hel" forker" a" fore"r%kke) og hvad der ikke er noge" bevis) men kan h$%lpe "il bevisma"eriale.

+en indsigelsen om mods"anderen er endnu ikke ovre) og vi kan hel" f%rdig med de") hvis de" var mulig" a" lade ham d& hel") og minds" lige s' mege" er op "il os a" fork%le ham den anden kommer. Polyp s"ed m'ske &nsker a" have nerver) der ne"op er bleve" overse". ? De""e er ikke a" ben%g"e) og hvis de" var "ilf%lde") a" n&dvendigheden af nerver for plan"erne sensa"ion derfor in"e" ville v%re bedre demons"rere".+en bor"se" fra a" der er noge" irri"erende) hvad polyp m'""e have om a" argumen"ere med erfaring grunde) er de" ogs' i overenss"emmelse med den samvi""ighedsfulde omhu) hvormed du har s&g" ef"er nerverne i polypper og rela"erede dyr) ikke engang "il sandsynlig") a" de endnu ikke a" finde her) og $eg har F8end?Aves"a) C#S H1PD fremh%ve" p' grund af gode unders&gelser) s'som 7ervenlosigkei" polypper) infusorier) nogensinde nerveless dyr) i solidari"e" med frav%r af muskler og .es"ande af kroppen en e$endommelig) pr%molarer) maske") kon"rak"ile v%v Fsar*odeD rela"ere") som du ikke kan ven"e) kan s"adig findes i de s'kald"e kons"ruerede dyr nerv&se.!$enden) de""e kan ignoreres) p' den anden side g&r f&lgende re"ssp&rgsm'l6 5#ndholde" af dyre" FpolypD) kan kim? lignende indeholdende nerve elemen"er p' en m'de) der er analog med) hvordan %gge" v%ske af h&$ere dyr) som ogs' s%lger kun en reel nervesys"em i den videre udvikling. S' 7ervenlosigkei" disse dyr ville v%re ikke a" "age i absolu" fors"and. 5 +en fremragende4 +ods"anderne er os v'ben i h'nd. De" er ubes"rid") kan v%re filosofisk om alle al" de") der ikke er i se e" fr&) hvad er der a" bevise noge") som ikke er der) eller modbevise noge") der er der. # de" almindelige liv man kr%ver rig"ig" "il begrebe" fr&e" og de"s En"/i*kelungsfMhigkei") $a $eg vil "ro) a" de "o begreber er *orrela"ive) men i filosofi og a" "ilbagevise plan"en s$%l kan blive ved"age" i kerner af nerverne i polypper de""e ganske god") eller udvikling som en udvikling af den samme udseende af nerverne i de h&$ere dyr fra knopper i polypper) s' polyp) men en eller anden m'de fik nerve) og dermed fra plan"en) der har ingen) forskellig.!ordi mod plan"en s$%l hver v'ben er god. .or"se" fra) a" vi ogs' sige nu6 5#ndholde" af plan"en kan indeholde p' en m'de analog med kim?lignende i hvordan nerv&se elemen"er) osv.) s' 7ervenlosigkei" ville v%re de" samme) men ikke a" blive "age" i absolu" fors"and.5 ;or" ef"er f$enden kun har vis") a" for a" holde p' de" empiriske $ord) anl%gge" m' ikke "ilskrive s$%l uden nerver) og har f&r" om os p' sin egen m'de p' disse empiriske grunde) han re$ser os med begrebe" kim?lignende nerve endelig glad op over den samme og giver os frihed "il a" "%nke) hvad vi vil. +en vi &nsker) a" vores h'nd hellere blive p' denne $ord) og kun frem"iden ind"as"e de" noge" anderledes og g' som vi gerne vil n%vne eksemple" med filosofiske mods"ander) som $eg "ror bliver forf&r" i selve ak"en kun hans filosofi. (esum:e" af de" sids"e er denne6 Den nerve mangel af plan"er kan ikke g&re brug af erfaring side mod f&leevne af plan"er har g$or" g%ldende) a" s' l%nge du bevise nogen nerver erfaringsm%ssig i polypper og alligevel den samme f&lelse kan ikke ben%g"es. +en polypper "ilskriver nerv&s) fordi han har f&lelser) eller n%g"e sensa"ion) fordi han ikke har nogen nerver) er ikke e" sp&rgsm'l om erfaring. An"ag ogs') i polypper nerver s"adig ville finde de") hvis de" ikke er mulig" sandsynlig") ville

ingen bevis v%re) a" der er brug for i de anl%g) sensa"ion via polypper ud. Snarere kan Jn"rif"igkei" s'dan analogi sho/ h'ndgribelig) og de" samme m&de med en overbevisende) mere generel") analogi "abe. Lad os nu vende "ilbage "il de" ande") "il mere filosofiske indvendinger filosofiske mods"ander. 3<vis s')5 sp&rger han) 5plan"erne i den m'de) dyrene selvs"%ndige individer ? De""e sp&rgsm'l er a" "r%ffe beslu"ning om deres f&leevne) de" grundl%ggende sp&rgsm'l) men a" plan"erne p' "rods af de &kologiske elemen"er) der g&r dem op) s'. er ikke) viser sig i al sin in"erne s"ruk"ur og s' mege" som i sine livspro*esser organisa"ion) sker hovedsagelig" produ*ere" i ubes"em" fremskrid" voks) hvor plan"en kroppen) omend ef"er e" fas" m&ns"er) men uden en vis grad nye medlemmer ud af sig selv drev) da han d&r fra den anden side) s' ikke regenereres som en helhed) s' de" er realisere" l&bende i s"orhed og fald uden de""e vil opsummeres i :n og samme emner. 5 . 9g i en "idligere skrif"lig"6 5P' "rods af deres indre selv) men plan"en er s"adig kl%bende "il $orden forankre" i $orden ? ligesom fos"er i livmoderen af mor ? hun s"r%ber mod luf" og lys) hun ikke l&f"er fri "il en uafh%ngig konklusion i sig selv) derfor er uden s$%l) uden fornemmelse) en dum) uskyldig) lidelse og gl%desl&s" liv) selve $orden) som "ilh&rer dem selv s' god". 5 1eg svare6 lD De" er) for s' vid" som man kan "ale om en Abs*hlusse organismer ? hvori s"offe" og effek"en %ndre dem med omverdenen er) men e" ma"eriale og ak"ivi"e"er i n%rheden af de" samme ud af sp&rgsm'le" ? hvilken indvending er fak"uel" un"rif"ig) forudsa" a" hver enkel" plan"e mod hinanden med s' individuel" udfyld" formular) Ar"ung og ve$ledning af si" liv pro*es i res"en af na"uren) bor"se" fra hoi na"uren) andre skabninger konfron"erer) som hver" dyr) s'ledes a" hvis de""e virkelig var de" grundl%ggende sp&rgsm'l for f&leevne af anl%gge") s'dan s"raks valg" ville holde. HD Ville a" deres individuelle "%"ning mod omverdenen ikke oph%ve" ved den manglende afslu"ning af plan"ens v%ks") men for"sa""e i kun :n af su**essiv" s"igende radius og drives. Eller er e" barn i l&be" af sin v%ks") en kons"an" voksende fisk uf%rdige fra omverdenen= ID a" firmae" "r%ldom af anl%gge" for a" $orden ikke kan bevise noge" imod hende .eseel"sein) er som mange lavere dyr ogs' bunde" "il den) og plan"en er ikke engang sammensmel"e" med $orden) men er kun vokse" i den) og) mens de med roden opdeler $ord) s"en eleva"orer) ro*k bris"er) sammen med s"ilk og bloms"re over op s"r%ben ef"er lyse" i b'de en "ils"r%kkelig rela"iv uafh%ngighed mod 1orden afg&rende. PD A" hvis man har dog genkende fra nogle synspunk"er en lavere uafh%ngighed af den fysiske eksis"ens af anl%gge") de""e med rimelighed kun "il en lavere selvs"%ndig) frav%r af men"al eksis"ens ikke kan for"olkes i hvilke henseender rela"iv allerede i mennesker og dyr kongerige forskelle nok forekomme) s' de" grundl%ggende sp&rgsm'l ikke kan s&ges heri. 2D Endelig) der bygger hele indsigelse mod s'danne ubes"em"e aspek"er og rela"ioner) som han ikke engang "illad" en skarp formulering af e" absolu"

f%rdigg&relse og en absolu" uafh%ngighed overhovede" enhver organisme "il uanse" aspek"er af de" modsa""e verden i almindelighed) men kun "ilh&rer verden selv) og hver organisme dyrkes med verden) i en vis fors"and) hvoref"er de" s' vilk'rlig" s"of og en ren" sub$ek"iv aperfu s"adig a" sp&rge) hvilken grad af rela"ive 'rsregnskabe" og den rela"ive au"onomi "il individuel inspira"ion) og p' hvilke "egn) du &nsker a" s%""e denne v%g". # virkeligheden) hvad er omfange" af f$enden skaber de""e= 1eg kan ikke finde nogen anden end den p' den be"ingelse) der skulle bevises af de" samme. De""e kaldes ellers en ond *irkel. <vorfor skulle en regnorm) en fr&) en fisk finde anvendelse p' f%rdige nok "il anima"ion) men ikke en lil$e) palme) gran= !ordi mods"anderne allerede foruds%""er) a" lil$e) fyr) palme har ingen s$%l. 7ok "il sids"4 7'r $eg slu""e med a" sige) a" den m'de mods"anderne k%mpe" af Nnden i hans 'nd "il 'rsagen "il s$%len i vores f&lelse) min respek" for hans personlige for"$enes"e heller ikke af"age) n'r min respek" for den filosofiske re"ning) som han repr%sen"erer) har v%re" i s"and "il a" re$se) kunne han lige som e" bevis p' s"yrken af den f&rs"e) end se de" na"urlige resul"a" af konsekvenserne af forbi den. Skarpheden med) som $eg har fors&g" a" belyse disse konsekvenser er i virkeligheden ikke re""e" mod en person) men mod en "ing. +in mods"ander ikke in"erfererer med sin slu"ning fra den filosofiske re"ning) som han "ilh&rer) ogs') men "ager de" al" for god". Den hegelske filosofi er i en vis fors"and kuns"en afl%ring orden"lig lukning. Selv om de" er ikke underlig") a" s' mange m%nd af for"$enes"e og 'nden i denne re"ning f&lges) fordi hvem &nsker fra en bes"em" synsvinkel ikke anerkender deres s"ore) selv sublim "endens= og man kan sige) i magnis et voluisse sad est . +en vi m' ogs' endelig sige) a" denne voluisse nu sad est . )#. (nl%gget s$%l. Positive rsager til dette. 9g der er ingen bedre grund "il plan"en s$%l= Andre nok) og $eg "ror) $eg har allerede "%nd" i min "idligere skrif"lig" nok. +en de alle falder af sig selv) n'r de posi"ive grunde ved slage". Lad os derfor g' over "il de posi"ive grunde. +en hvad er meningen der skal bevises) hvis $eg &nsker a" bevise eksis"ensen af en plan"e s$%l= !or de" f&rs"e vis"e sig ingen"ing) bare mere "rov%rdig end g&res for de" modsa""e. <vad $eg mener med plan"e s$%l har $eg allerede sag") og de" g%lder her igen for sige) der er bleve" beskyld" mig) uanse" de spe*ifikke forklaringer) $eg har give" i mi" "idligere skrif"lig" om mere end :n side) $eg "aler om en ubes"emmelig "ing ved a" "ale af anl%gge" s$%l) hvad de" er) selvf&lgelig) s' l%nge man er ikke bleve" bes"em" om de". S' de" er bleve" sag" igen6 1eg kunne have g$or" de" le""ere for mig a" bevise plan"en s$%l) hvis $eg skulle fors"' anderledes) som om de" var e" sp&rgsm'l) e" ord) ikke bare "ing) som $eg fors"'r plan"e s$%l a" bevise 4 1o klarere argumen"e"s skyld) vil $eg re*i"ere de posi"ive 'rsager "il eksis"ensen af en plan"e s$%l under seks argumen"er) som $eg ser som 1D den lighed eller analogi)

HD Derudover ID sor"ering) PD de" forhold) 2D af kausali"e") QD af "eleologi ringe) hvoraf den anden og "red$e under en f%lles argumen") a" mangfoldigheden forene") lad den f&rs"e flade) men den sids"e fra en bes"em" synsvinkel snarere end n%s"e ordre kan "%ndes og underordne" den f&rs"e br&nd. En o""ende) a" ingen af disse argumen"er) en for sig selv) men a" de skal "ages i forbindelse med hinanden og med gendrivelse af modargumen"erne i &$e". En s"ang i flok kan man bryde de" god") men du fors&ger a" bryde sammenh%ngen i de" hele4 Den anden h'nd har endnu fand" de" le""ere a" "r%kke sig ud individuelle s&$ler) eller smide de" bund" lige hele ve$en igennem. #kke fordi $eg "roede) a" fokus for de argumen"er) s'ledes skal vinde noge") eller a" give dem en ma"ema"isk udseende) men for a" g&re dem mere "ilg%ngelige for deres form) le""ere fors"'elig og vurderingen) vil $eg hver" argumen" af sin s%rlige diskussion sam" i en opsummere kor" formel) som de" ske"e med argumen"erne fra mods"anderen) og de" er s' fri "il a" sammenligne figurerne. Physi*al er beregne" "il a" blive be"egne" med s"ore) asso*ierede 'ndelige eller psykisk med de "ilsvarende sm' la"inske bogs"aver) s' a" hvis A) . er "o fysiske sys"emer eller fysiske pro*esser) a) b er de "ilsvarende s$%l eller men"ale pro*esser) som man en null?v%rdi kan afvikle hvor de" er 'ndsforlad". 9mfange" af alle de argumen"er) der er pr%sen"ere" her) s"r%kker sig s"or" se" gennem hele s$%l sp&rgsm'l) og deres anvendelse "il anl%gge" s$%l) men er den enkles"e eksempel p' dens anvendelse. l argument om lighed eller analogi. De""e argumen" f&rer os ubevids"e og bevids"e nok) de fles"e i "roen i s$%lene af vores medmennesker og dyr. Vi udlede eksis"ensen af deres s$%le) som vi ikke kan opfa""e noge" direk"e fra ligheden mellem deres krop og deres fysiske manifes"a"ioner med vores. +en nu er plan"erne os s') i s"ede" for lignende) men s' forskellig som mulig") s' hellere ville "ale "il hans s$%l. S' de" synes ved f&rs"e og deref"er en opsummerer de" mes"e. +en vi er ikke engang ormen ef"er mange og vig"ige rela"ioner ulig= +en vi "ror p' hans s$%l) men vi "ror ikke p' s$%len af s"a"uen) ef"er nogle henseender s' mege" mere ens end ormen er os. Ef"er al") skal vi?v%re ge os) ikke enhver lighed med os og dyrene) eksis"ensen) men hverken g&re enhver forskellighed bevise frav%r af s$%len) men de" er snarere) bede om v%sen"lige karak"er af s$%len i de" fysiske) finde e" prin*ip for de". !ind e" prin*ip for de") lige h&r" e" god" $ob for filosofi) hvis vig"igs"e ak"ivi"e"er omfa""er udarbe$delse af de prin*ipper p' de""e omr'de. <er ligger de" grundl%ggende

sp&rgsm'l. 7u er de" klar" for res"en af dagens filosofi) hvis du finder e" svar) en klar) ny""ig) ni*e) anvendelige svar p' sp&rgsm'le". Da $eg ikke kan finde i de") s' $eg leder ef"er dem og give f&lgende6 1eg giver dem kun halvdelen) s' du ikke makle lig med halvdelen. Ef"er erfaring og fornuf") siger $eg) vi har frem for al" som den vig"igs"e "egn p' s$%lens eksis"ens i de" fysiske "il a" se p' dem) hvor selv og afspe$ler de fysiske gen"agelser) s' vid" de" kropslige nogensinde kan gen"age og spe$le be"ingelserne for s$%len) de v%sen"lige be"ingelser i s$%len) som som grundsyn vi kan underholde ogs' om forholde" mellem s$%l og legeme) men her p' $orden for a" eksis"ere b'de med hinanden) er n&d" "il a" arbe$de med og gennem hinanden) s' enige i deres rela"ioner skal ogs' s%""es op p' hinanden. +en fak"isk er der ved alle sor"er af s$%l og krop gennem men ogs' mege" vig"ige be"ingelser og vilk'r) der er sammenlignelige eller begge ligefrem f%lles for begge) og befinder sig sammen p' alle fire i alle u"vivlsom" animerede skabninger) mennesker) dyr. Lige" af en s$%l er som s$%len selv en ensar"e" bunde" i form og indhold) individuel lukkede) lignende) men ikke samme essens rela"iv" uafh%ngig med hensyn "il s"'ende) med e,*i"a"ion og +i"bes"imm"hei" udefra indefra definere og udfoldelse) en uud"&mmelig r%kke bes"em"e Side $uridisk sikker) andre uforudsigelige effek"er p' deres egen nye rigdom og skaberkraf" gebMrendes) forholde" i side?) over?og underordning omslu""ende) med l&bende progressiv udvikling i en periodisk udl&b og en s"igning og fald i ak"ivi"e" begriffenes v%sener. #kke kun kroppen af de mennesker er enig sammen p' alle disse omr'der med de v%sen"ligs"e be"ingelser for hans s$%l) men med alle de mange forskellige bland" dyrene og de mennesker) der deler alle de dyr disse ligheder i kroppen med s$%len) mens de s"enene) glas) den b&lge ) g' ud i luf"en) som ikke kan v%re for'rsage" mege" grund "il a" "ill%gge en s$%l. De vig"igs"e begreber i disse "egn "il s$%l eksis"ens er hel" derved bevis") a" vores og dyre" kroppen) kun s' l%nge del"age hans s$%l) p' den anden side "aber) hvis han mis"er s$%len) og vi*e versa med bor"falde" af disse "egn) s$%len "il kroppen forsvinder) hvilke" forhold af kondi"ionali"e" vi ud"rykker i forbindelse med den "idligere lighed forholde" kor" ved den kendsgerning) a" vi siger) a" disse fysiske "egn ikke blo" afspe$le) men b%rer ogs' de mes" almindelige og mes" v%sen"lige kvali"e"er af s$%len. # foreningen af disse "egn Fna"urligvis ikke i individe"D er en indika"ion p' eksis"ensen af en s$%l lang" mere generel be"ydning end p' eksis"ensen af e" nervesys"em) *en"rale organ) lukke" kredsl&b) spe*iel" kons"ruere" sanseorganer) som hvad er blo" s%rlige former i hvilke "il dem generel" og v%sen"lige kende"egn ved s$%lens eksis"ens myn"e i kroppen) men som ikke udelukker andre former og deres generelle behov for s$%len eksis"ens modsiges af de" fak"um) a" de er almindelig" findes igen ikke engang i dyrerige". Derfor kan de ogs' kun basere" p' s%rlige former eller faser af s$%lens eksis"ens) men ikke som karak"ergivende s$%lens eksis"ens i almindelighed og er ikke forplig"e" "il overal". !or den generelle af de""e "egn skal s"' op rimelighed for de" almindelige s$%lens eksis"ens) og dens s%rlige egenskaber. ;un for de s%rlig" ud"ryk for s$%lens eksis"ens

Vores argumen" omfa""er s'ledes) kor" sag") a" der findes s$%l i en na"urlig krop ikke fra ligheden af de" samme med vores og dyre" kroppen som s'danne eller ef"er denne eller hin vilk'rlige underliggende karak"er) men fra ligheden af de" samme i s'danne forhold) og for en s'dan rela"ioner) hvoref"er e" organ af sin egen s$%l er ligesom) og han har sam"idig med s$%len og "aber) og "ager for generalsekre"%r s$%lens eksis"ens den universelle) for de s%rlige former for s$%lens eksis"ens s%rlige former af disse "egn "il a" fuldf&re. S' de" er ikke blo" analogi af e" legeme med en anden) men sam"idig analogien af kroppen med s$%len) som vores analogi bere""ige". Er der nogen der kender en "rif"igeres prin*ip analogi i de""e sp&rgsm'l sa" op= 1a) han kender imod de""e noge" a" sige= +en nu plan"en kroppen er i alle disse be"ingelser og for alle disse forbindelser) der f&res "ilbage "il den almindelige s$%lens eksis"ens) menneskers og dyrs krop de" samme) og adskiller sig kun i de af ham) som er "ilg%ngelige p' spe*ielle former eller faser af s$%lens eksis"ens . S' er grund "il a" "ro) a" anl%gge" s' god" spiller s$%l) som de mennesker og dyr) bare en anden form eller niveau af s$%len. +en i virkeligheden) kan en indsigelse indsamle) og vi skynder mig a" forudse mods"anderne s' ved a" opf&re sig selv. Du kan sige6 Selv om menneskers og dyrs fornemmelse) bevids"hed mis"er med disse "egn) men han har haf" behov sensa"ion) bevids"hed med de "egn) fordi de er v%sen"lige ogs' den sovende og embryo) som man ikke kan "ilskrive en sensa"ion) derfor v%re mulig" a" plan"e den vil bringe i deres vedholdenhed p' e" lav" niveau af organisa"ionen blo" en sovende liv eller embryonale liv) om der s"iger ind"il v'gne liv af dyre" og mennesker ? i virkeligheden) plan"e liv er n%s"en universel" ved mods"andere af anl%gge" s$%l i forhold "il en sovende liv eller embryonale liv. 9g er egen"lig ikke vores hele kun s' sofis"ikere" argumen" hermed &delag" p' :n gang= ? De" vil ses) a" de" ikke er s'ledes blive &delag") men a" de" "idligere kun var ikke fuld. !&rs"e s"ed) b&r f&lgende b're" ud af generelle be"rag"ninger6 lD embryo "ils"and af mennesker og dyr er hovedsagelig en forl&ber for v'gne men"ale liv) og i dvale"ils"and) en %ndring s"a" med den v'gne s$%leliv af dem med vil$en "il a" forberede den v'gne s$%l liv) er de""e nye med beslu"somhed) den udma""ede kraf" og irri"abili"e" i v'gen genopre""e vag"er) begge s' mege" "ilh&rer en s$%l v'gen liv) og fak"isk af samme v%sen) som de "ilh&rer sig selv. ;un) hvis de deler den generelle og v%sen"lige kende"egn ved de" psykiske liv. HD Disse funk"ioner kan v%re lige s' afg&rende i den v'gne s$%lens liv selv med en) som de forud de") og for"sa""e med a" mod"age gennem sine valu"a?s"a"er) har i hver" fald s'vel som den mes" almindelige og v%sen"lige kende"egn ved anl%gge" "il e" 'ndelig" liv hel" v'gen f&lelse som en v%sen"lig Par"ialAei*hen og +i"bedingungen de" samme g%lder. 7u kan de" i sig selv ikke kan forven"es a" blive funde") a" af de") s' mege" rela"ere" i dyr og mennesker som en be"ingelse og be"inge") anl%gge" kun ene uden de" ande" havde de vig"igs"e fordele og +i"bedingungen opv'gnen uden en opv'gnen. +en p' grund af muligheden for de" forbliver "%nkelig" og er bleve" formulere" sig filosofisk

an"ager soullessness af anl%gge") de" argumen" vil have v%re" derved fulds"%ndige eller a" de" de "egn plan"e af opv'gning) de Par"ialAei*hen og +i"bedingungen v'gne gennem s"adig mangler eller er ikke ud"rykkelig" unders"rege" "egn p' %g"e v%kkelse og v'gne afslu""e") og de" vil ans&ge igen a" fravige den v%sen"lige fra de" uv%sen"lige. De" forekommer mig) a" ingen mere forsig"ige og mere passende gear p'g%ldende kan "ages. Vi kan alle kun opf&r" symboler i s$%len sys"eme" imod prin*ippe" om der er rimelig sandsynlighed for a" v%re indvendinger mod de") selvom de" er ikke sandsynlig") men muligheden for) a" plan"eliv) hvad disse "egn gaver) en perpe"uierli*hen s&vn liv eller embryonale liv de" samme) bor"se" fra a" de" de" s' virkelig den samme) og ikke snarere samme modsa""e. +an kan) men ikke ved den blo""e an"agelse) a" anl%gge" ikke v%kke s$%len) i mods%"ning "il alle de "egn) som A/akening og v'genhed kan bed&mme en s$%l) og an"yder) a" hun har en. Lad os nu se. Che A/akening og v'genhed af s$%len har "o sider) n'r den indre blive bevids" og de in"erne pro*esser i bevids"heden) for de" ande") a" 'bningen af s$%len mod de" ydre og de" Verkeh" med de" ydre. !ra den f&rs"e side) er der ingen eks"ern" synlige "egn p' fysiske) und"agen su**es) i de" omfang af den anden side) men den anden kan v%re "oppen af en bred af organer i kroppen mod omverdenen og fri vil "ranspor"ere de samme resul"a"er afspe$ler og afspe$les i mennesker og dyre" ikke er i de") men er ogs' kny""e" der"il) s"&""ede den. Som en afg&rende karak"er af en v%kkelse af v%sener) der udg&r den ovenfor n%vn"e generelle karak"er af ins"alla"ionen af en s$%l v'gen liv) kan vi se heref"er) ikke a" de oplukkelige dyrs &$ne og &$enl'g) fordi de er spe*ielle former for opv'gning) men a" de har en "ils"and) som de blev afsk're" fra samkvem med de eks"erne sensoriske s"imuli og andre skabninger) og om ins"i"u"ionerne en"en kun indbild" eller den udma""ede s"yrke fornye") forlad") og enhver form under gennembrud nogen d%ksler eller 'bning lukning med de sensoriske s"imuli af live" i forhold) og i almindelige liv "rafik forekomme. Anl%gge" viser) men disse v%sen"lige "egn v%kkelse ikke kun :n gang) og p' en m'de) men p' "o m'der) en gang og :n gang for alle i gennembrud i fr&skallen og fremkoms"en bak"erier fra $orden) de" ande" i gen"agne 'bning af knopper passage. Co gange) og selv Co gange) men er de" ikke for mege"= S' de" vil sandsynligvis be"yde nogen reel opv'gnen. ? +an skal v%re forbered" p' enhver indsigelse. +en de dyr) vi ser "o gange) kun i en anden form) selv fra vorden) ef"er gen"agne gange v'gne fra sleep) bare med den forskel) a" dyre" er al"id den samme) anl%gge" al"id sl'r nye) der er mod"agelige for lyse" s"imulus) &$ne. De""e er en formel forskel) som de generelle forskelle mellem plan"en fra dyr underordner sig) a" anl%gge" p' alle de senere former for udvikling af deres s"ruk"ur og liv "il opre"holdelse af de "idligere eks"ensiv" ekspanderende og forbedring p'f&rer) mens dyre" for de "idligere former i senere af indre uddannelse annullerer by""es med dem. Derfor roden eller s"ilken af plan"en for"ykke" mere og mere) k&rer flere og flere grene) og bladene ikke bliver "il bloms"en) men de" "ager op omkring dem) men larven

forvandler sig "il en sommerfugl) den dukke i dukken. +en denne forskel ikke vedr&rer afg&rende for eksis"ensen af psykiske liv?funk"ionen) kan de" imidler"id v%re egne") en anden form for samme ud"ryk og "il basen for a" "$ene. 1eg kommer senere. De anf&r"e symboler opv'gning p' fabrikken ville hel" sikker" be"yde lid") hvis de i s"ede" vorkMmen abs"rak" for sig selv i forbindelse og ef"ervirkningerne af den generelle karak"er af s$%len sys"em. Vi kan 'bne en masse kapsler) mege" Lukke" udfolde uden s' v%kker s$%len. +en nu kulminere den "idligere disku"erede generelle karak"er af s$%len sys"em i l&be" af udviklingen af fr&) plan"er) kun i de". <vis vi i morgen oplukkelige bu"ikken af e" hus) udvikle en kuns"ig bloms"erknop) s' er den generelle karak"er af s$%len sys"em derh$emme) den kuns"ige opl&be") ikke forud bare og s"adig lydh&r) som i den v'gne anl%gge". De" g&r forskellen p' en hul d&v og en fuld symbol p' opv'gnen s$%l) nemlig s'dan) a" der p' samme "id b%rer opv'gnen s$%l) som de" afspe$ler. De""e aspek" vil ogs' v%re vig"ig" for os. !or alle de individuelle karak"eris"ika og oms"%ndigheder i den usynlige soul versinnli*hende symboler kan finde ud af) hvad de er afspe$le" i (eZues". Den na"ur) kuns") ma"ema"ik) $a) hvad der ikke leverer s'dan repr%sen"ere= Er de" fulde eller "omme symboler= De" vil al"id sp&rge) om de ogs' afspe$ler den givne a""ribu" de andre egenskaber) der h&rer "il de generelle kende"egn ved s$%lens liv og s$%l liv. Den ma"ema"iske symbol p' en *irkel er mege" velegne" "il a" reflek"ere os nogle vig"ige be"ingelser i s$%len) inddragelse af deres ege" indhold) udelukkelse af indholde" af andre s$%le) de" enkel" link for hele indholde") den dobbel"e re"ning indefra og ud og udefra og ind Fi dobbel" re"ning) i hvilken radier kan sporesD) osv.) men in"e" r&rer i *irklen) in"e" %ndrer) p'virker in"e") in"e" udvikle") ikke har periodi*i"e") og han er en hul symbol. +ed menneskers) dyrs og plan"ers krop) a" al" er anderledes) de g&r med alle de v%sen"lige) hvad der karak"eriserer live" for en s$%l) hver enes"e p' sin egen m'de) og lad de""e ogs' omfa""er deres opv'gnen med) de er s"%rke symboler) ogs' a" vi kan ingen krop p' uds"ille vores $ord) som passer "il "egn i en fuld symbol) og denne beslu"somhed) hvormed plan"en ved en perfek" ra"ionel prin*ipiel" fulds"%ndig symboler falder ind under lige s' sikker udelukkelse af enhver anden $ordisk krop ved a" fors&ge a" sige noge". <ar ma"erialis"er eller idealis"er a" skelne en "rif"igeres prin*ip) de fulde symboler "om= +en hvis de nogensinde kunne v%re en= 9g de" endnu ikke har en) hvis du bare "age e" skrid" i s$%len sp&rgsm'l eller &nsker a" vurdere en mening om de"= !or ma"erialis") kan $eg se alle de "aler om for*e og ma"erie ikke anderledes end overal" for a" se e" "om" ikon hvor ingen h$erne) nervesys"em eller noge" lignende. 9g idealis"er har en s'dan) selv dem selvforsynende) s' lid") a" de) som vi har se") n'r de" dre$er sig "id "il a" komme ud af vage dens vilk'r) l'ne selv ma"erialis"er disse deres f$ender) og de" er s'dan vis" de" enkle prin*ip om en fe$lslu"ning. Cegne" af overgangen af anl%gge" i en v'gne liv sa" for"s%""er deref"er videre ind i den afg&rende karak"er af v'gne selve live") der giver plan"e adskiller sig ikke mindre end den v'gne dyr fra sovende og fos"er. 1D hele live" midler og posi"ion i live" af den voksende og bloms"rende plan"e er hensig"sm%ssig") beregne" p' fo"ografie" af de samme s"imuli) som opre"holder v'gne

"ils"and ogs' i dyr ved a" s"imulere fornemmelse) selv i lige pulserende "ranspor" sker s') mens hele opre""e og posi"ion i live" sovekabine og embryo er lige s' relevan") beregne" p' indg'else af s"imuli) kan sensa"ion v%kke. HD Anl%gge" ikke kun i samme realm v'gne liv) hvor der er ogs' de andre se skabninger p' $orden) men ogs' i levende "ranspor" sker med gennembrud i skallerne) s') mens den sovende person og embryo fra al samkvem med andre v'gne v%sener s' mege" gennemf&res som mulig". #s%r forekommer bloms" og insek" p' som ligev%rdige fremherskende fak"orer i en livlig by""eforhold) som der ikke er nogen analogi i forhold "il a" v'gne og sovende v%sen. ID Anl%gge" sig"er ikke mindre end dyre") selv ogs' gerne de""e med undg'else og overvindelse af forhindringer) de beds"e ydre liv og s"imulus be"ingelser afh%ngig" %ndringen af oms"%ndighederne i en modifi*ere" m'de) flyg"er gennem en passiv drif") og den uguns"ige med blo" formelle forskelle mellem de "o) der ikke bliver dyrke" dyr l&b i alle re"ninger og med den ene opn'e" for alle uddannede medlemmer p' alle sider) hvor der er noge" a" vinde for den samme "ing) en ubegr%nse" gang for alle blive dyrke" plan"e med de""e frigive" drivkraf" er udvide" "il alle sider og nye medlemmer drev i alle re"ninger) hvor der er noge" a" vinde for dem) dyre" bev%gelse gennem anl%gge" "r%kker ved a" "age de skud i de ubekvemme s"eder. .e"rag"ninger i en konvolu" hel" afslu""e") og s' "%" som mulig" folde" embryo hverken fra den ene eller den anden noge" "ilsvarende) men kun en ensar"e") op "il e" fas"g$or" gr%nse progressiv) udvikling #nden for denne bel&bsramme sho/s. #kke mindre "ilbyder sovekabine) de" modsa""e af ovenn%vn"e be"ingelser dar. PD Anl%gge" for"%ller dyrene den seksuelle pro*es) hvor dyre" mes" v%k fra s&vn og vorden) og de s"%rkes"e f&lelser og psykologiske drif"er manifes"erer. #ngen fos"ere" er i s"and "il reproduk"ion. 9gs' anl%gge" er gens"and for mange lignende spe*ielle be"ingelser for forskydning og ef"erf&lgende opn' de" form'l) som de er i dyr med e" spil fly""e" og endelig n'e" "ilfredshed beg%r f&lelser i forholde". F7anna S. HH D 2D Anl%gge" viser) ef"er gennembrud af fr&skaller) i roden med sine forgreninger p' den ene side) og s"ilken med sine grene) blade og bloms"er p' den anden side en parallel med dyre" i mods%"ning "il disse organer) som sunke" i m&rke dybder af den ydre komple""e life s"imuli) der "$ener kun kos"en) og s'dan) som dyppe" i lyse"s rige og luf") der skal markedsf&res med de sensoriske s"imuli) dyrene ogs' har vil$en "il a" drage af denne "rafik fornemmelse for de" samme) mens der i embryo og sove en ensar"e" mulig afslu"ning af alle organer i de sensoriske s"imuli finder s"ed. # mellem"iden) men plan"en ef"er gennembrud af fr&skaller og vores afgang knopperne ganske analoge med v'gne dyr viser) a" hun viser sig f&r lige s' analog med sovekabine og fos"er. <vis man ser p' helheden af disse oms"%ndigheder er de" vanskelig" a" sige) i virkeligheden) hvad all/Mr"s "ilbagevendende) al"id vender p' ny imod fornemmelsen af plan"er) sammenligning af hele plan"en liv hviler med e" dobbel" liv eller embryonale liv ef"er plan"en er ikke kun mes" karak"eris"iske "egn p' a" forlade en s'dan s"a") men ogs' de" modsa""e bogs"aver af samme dengang som f&r) de" hele analog) gaver.

# s"ede" for plan"eliv og dyreliv var komplemen"%re "eknikker som fos"er afrikansk og live" ef"er f&dslen) s&vn liv og v'gne liv) hvad var de" en som forl&beren for den anden) eller vises som en %ndring i "ils"and "il den anden i de samme v%sener) hvilke" ikke er "ilf%lde") g' Snarere) plan"er og dyr i begge s"a"er parallel") mens de er i den m'de) de f&rer deres v'gne liv) komplemen") hvilke" aspek" er brag" i f&lgende argumen"er for sprog og gyldighed. Selv om man m'ske fra nogle synspunk"er al"id kan sige6 plan"en sover i forhold "il dyr og mennesker hold" for alle h&$ere liv for s$%len sover i den) eller snarere alle "egn i en h&$ere psykiske liv mangler) men en lavere men"al liv) s"iger i sensa"ion og beregne dem skyder) v%re) som n%vn") s' in"ens" som en overlegen. 9g du forvirre" un"rif"ig "egn p' s&vn en h&$ere psykiske liv med "egn p' s&vn af s$%len live" i almindelighed. De" er ubes"rid") selvf&lgelig) hvor begrebe" s$%l "om kraf"v%rke") n'r f&rs" de" er fas"sl'e") hvor man produ*erer sin ordning af karak"eren af denne be"ingelse uden "vivl na"uren for a" sikre n&$ag"igheden af "ils"anden) som er alle "egn i anl%gge") af opv'gning og v'genhed for s$%len der deler plan"erne med dyrene og de mennesker selv) ligesom hule imi"a"ion eller "omme varsel om) hvad der s"a""ha" i andre riger) anvendelse. +en hvis du le""e undere hvad hul" og "om" g&r disse "egn) end de "ilsvarende i dyr og mennesker) men du kan finde noge") men hulheden og "omheden af "ils"anden. Ef"er al" de") $eg kan ikke indr&mme) hvad du sagde) [ D) a" de" al"id vil v%re vilk'rlige) hvilke symp"omer $eg ville forven"e s' mege" for den inspira"ion) karak"er af de" samme kan blive opdage" af nogen empirisk abs"rak"ion) der kun s"ammer fra en empirisk abs"rak"ion analogi af mennesker og dyr kan heref"er f&re "il andre v%sener "il noge" holdbar". ;un s' vid" $eg giver de" "il) ligesom ingen grund i den empiriske abs"rak"ion.+indre giver $eg s"adig den grund uden empirisk abs"rak"ion i de""e sp&rgsm'l med alle pre"erminals om 5karak"eren af s$%lfulde5) den 5bev%ger energien af den organiske enhed5 osv.) som en filosofisk?*al del mangler i min behandling af sp&rgsm'le" har) [[ D kan $us"ere noge". 1eg "ror) de ved e" rimelig" synspunk" indvindes "h fra den empiriske karak"er *i"ere" a" abs"rak" udelukkende fra s'danne ubes"em" svingende vilk'r for den sikres"e) kan du have op "il nu) som man skal overholde de") ind"il du m'ske en gang eller opre""e mere pr%*ise angivelser unders"&""er hvid.
[D

<all. <envisning "id. 1GP9. S. QI F#bid.) s. QIQ QI QIG

9D

[[D 9D

Romp. 7o"e G

!ordi) i virkeligheden) $eg ikke engang give ud for n&$ag"ig". @ruppen af de" samme ikke kan bes"emmes med s' s"renge bes"em"hed) kredsen af de" samme ikke s' ivrige ef"er a" begr%nse) og i s%rdeleshed) som ville da ikke bevise kredsl&b gennem direk"e erfaring som a" opfordre "il eksak" videnskab) men er beliggende i 7e,us af disse "egn

p' alle anerkendelse planl%gning) a" de ikke al" de""e eller ikke har re" "il de" fulde omfang) mere af de") end i al") a priori filosofi p' den ene side og empirisk fysiologi Derimod har befale" de". De" m' ikke glemmes) a" de""e argumen" er kun :n af seks m%nd. 7%s"en i enhver dom af min "eori om s$%lens sp&rgsm'l har $eg brug for a" h&re anklagen om) a" $eg foden hel" eller n%s"en hel" p' analogier +en mens holde f&lgende argumen"er al"id analogien i reserve) og endda sandsynligvis "r%kke analogier "il a" h$%lpe med) for uden dem i s$%len sp&rgsm'l "ilpasse noge") $a ingen $ord er a" vinde) men p' ingen m'de repr%sen"erer de" vig"igs"e aspek" af de") der er g$or" endnu i de f&lgende "o argumen"er snarere synspunk" af mangfoldigheden af plan"er fra dyr. 9g hvad mods"anderne er basere" sig forskellig" "il analogier) n'r de holder deres medmennesker og de dyr) inspirere") og hvad der ellers) hvis de ikke holde plan"erne for en s$%l= Er der nogen analogier6 Dyrene har brug for nerver af sensa"ion) s' alle skabninger= <vis en polyp kan uden a" f&le nerv&s) s' alle f&lende v%sener) uden nerver skal kons"rueres som polypper= Anl%gge" er vokse" som e" fos"er med moderen og ellers ligner embryoe" Fselv om de" ligner snarere de" modsa""e af de"D) s' de" er ogs' i samme f&lelsesl&shed= !or bedre eller v%rre) f$enden) for a" modbevise mine analogier) snup dig selv "il analogier. S$%len Sp&rgsm'le" har dog ingen anden fundamen". +en nu ser de" ud "il mig) min brug af analogi i de""e sp&rgsm'l er lid" mere forsig"ig) forsig"ig og finere end f$enden) mere har sin s"yrende prin*ip og de" generelle synspunk" holder mere fas") a" sp&rgsm'l. # al beskedenhed synes $eg. +ods"andere re"or" ubes"rid"e6 Vi brug"e analogien blo" for a" illus"rere og s"&""e en generel opfa""else) a" vi har "age" fra de mere generelle grunde "il soullessness af anl%gge". ? 1eg har ikke noge" imod) hvis de kun virkelig "$en". 0ofern men mods"anderne n&d" "il a" mods%""e sig mine analogier nogen "ung"ve$ende analogier end *i"ere" ? og i virkeligheden) s' snar" $eg kan huske) a" selv andre "il a" v%re dem) men al"id behandles p'ny) s' fa""ige er nega"ionen af anl%gge" s$%l ? a" s' karak"eriserer "ils"r%kkelig" gyldigheden af den generelle opfa""else sig "il forklaring og s"&""e) de er beregne" "il. Vi opsummere endelig argumen"e"6 plan"en for"%ller mennesker og dyr "il indf&d"e enkel"e organisa"ion og plan for live") har) hvad vi har grund "il a" anse som e" ud"ryk og b%rer af de" enkel"e individs s$%l plan og soul?liv i mennesker og dyr) selv om oms"%ndighederne i kroppen som afspe$ler kun de mes" v%sen"lige be"ingelser i s$%len og s$%len er der) og forg') som kunne dog v%re med hensyn "il) hvad vi finder i fos"ers"adie" og sove menneske) for s"adig "vivl hvis ikke snarere blo" en foruds%"ning +i"bedingung) plan"e v'gne men"ale liv) er inds"ille" som en rig"ig v'gen s$%l liv med de". +en nu deler mere med mennesker og dyr) selv de "egn) der er forbunde" med denne v%kkelse af s$%len liv) som deler endelig med dem) og dem) som p' dem bygger v'genhed s$%lens selve live") som de varia"ioner) som g$or" i denne henseende af dyrene "il anl%gge" kun form) der ikke p'virker essensen af ekspressionen af de" psykiske liv. !ormel for argumen"e" om analogi. [D <vis de" synlige A overv%rer en usynlig

ganske vis") s' vi kan konkludere) a" selv de" synlige . en usynlig b del"ager) hvis . svarer "il A p' helheden af de v%sen"lige punk"er) hvor de" synlige A usynlige en selvs"%ndig lignende) og de" har med en sam"idig og mis"er. Anl%gge" ligner .) men A er ikke kun dyr i hele *onne,ion v%sen"lige punk"er som en eksis"ensen af en generel") men ogs' a" opv'gnen og v'genhed af en bes"em" afspe$ler og bidrager) som kan konkluderes) a" anl%gge" . ikke er mindre opv'gnen og v'gen . "ilh&rer. ;or" sag") s' l%nge A) a) . er give" i de angivne forhold deres eksis"ens) hvoref"er . "ilh&rende eksis"ens af b) f&lger de" ved udgangen.
[D

Lad os huske p' de""e og frem"idige formler for) hvad der allerede er sag" om be"ydningen af s"ore og sm'

bogs"aver.

Da vi of"e disku"eres i f&lgende forklaring af skema"iske og symbolske repr%sen"a"ioner for a" h$%lpe) s' $eg holder de" for a" sl' "il ny""ige nogle generelle bem%rkninger om de". 1eg skelner mellem ordningen og symbol i ordningen en forkor"else eller illus"ra"iv repr%sen"a"ion af e" give" v%sen"ligs"e forhold i de omr'der af fysisk er a" le""e deres undfangelse Fved for eksempel) pla*eringen af mand ved en lodre") der repr%sen"erer dyre" af en vandre" lin$e D) Ff.eks *irklen i ovenn%vn"e fors"and) uanse" om de" bidrager ogs') uanse" om noge" 'ndelig" afspe$les af de") men symbol en rumlig) fysisk eller endda versinnli*hende repr%sen"a"ion) for s' vid" som de" afspe$ler noge" 'ndelig" s'dan) kan de" men ordningen give" vig"igs"e be"ingelser for e" organisk legeme v%re muligvis egne") sam"idig "il a" fungere som e" symbol p') der "ilh&rer de vig"igs"e forhold i hans s$%l) hvis de" nemlig dem) der afspe$les p' samme "id) og e" symbol kan b%re in"ellek"uel e$endom eller ikke b%re) hvad $eg g&r en hel eller en "om symbol kalder de". De" er i sagens na"ur) a" ordningerne kan v%re lige "omme symboler) som ikke b%rer den 'ndelige) hvad de afspe$ler) men of"e ny""ig") a" le""e fors"'elsen af den fulde symboler ved illus"ra"ive fremh%ve de vig"igs"e be"ingelser for deres in"ellek"uelle indhold. Du kan ringe "il al brug af skemaer og symboler gimmi*k) og vil ogs' s&rge for en gimmi*k af de") hvis man ikke har "age" de" alvorlig" aspek") emne") og ikke klar" og alvorlig" holder &$e med ham. !ordelene ved e" god" "age" skema"isk repr%sen"a"ion af de fysiske be"ingelser) men er allerede anerkend" i na"urvidenskab. <vad den symbolske repr%sen"a"ion af 'ndelige rela"ioner er ber&r") kan de ikke finde i fysisk videnskab kursus) doms"ol) fordi de" har in"e" a" g&re i henhold "il begrebe" repr%sen"a"ion af men"ale lidelser) dog anvendes me"odisk) kun overf&rsel af) i videnskab) l%nges ef"er med fordel livlighed og klarhed anvend" s'kald" grafisk me"ode "il repr%sen"a"ion af "id og energi be"ingelser in"ellek"uelle forhold) en "ransmission) muligheden afh%nger af synspunk" af den "idligere argumen") hvoref"er unsi*h"li*he 'ndelige realm deler hans vig"igs"e rela"ioner med den klare) s' for kor"l%gning ) symbolisering af dem kan "$ene. Any/ay) de" g'r ingen s"eder uden billeder og sammenligninger med repr%sen"a"ion af men"ale "ils"ande) kun "ypisk uden me"oden) er sam"lige "ermer "il a" beskrive men"ale "ils"ande er endda sige

symbolsk) man kan ikke flyg"e) selv om du vil) kun a" den sammenh%ngende repr%sen"a"ion af psykiske lidelser gennem l&bende symboler ikke er n&dvendig) er de" snarere i den direk"e repr%sen"a"ion ers"a""e" af spred"e symboler og kan udskif"es. De" er ogs' s"adig sand") hvilke" ogs' er "ilf%lde" i graferne for eksak" videnskab) kan in"e" bevises med "ilh&rende symbolsk repr%sen"a"ion) hvilke" ikke er uden de" er beviselig". 9g s' skal alle skemaer og symboler) som vi er folgends g&re brug yderligere bevis" noge" ande" end hvad de direk"e observa"ioner bevise deres illus"ra"ive forklaring) de er beregne" "il) og hvad er de") men kan of"e r'd "il god servi*e. Desuden vil enhver fordomsfri person) v%rds%""e) hvor mege" de" fak"um selv) a" vi p' den analogi) som er spidse be"ingelser i de omr'der af (eZues" n&dvendig for visning af rela"ioner i unsi*h"li*hen in"ellek"uelle omr'der skal bidrage "il a" &ge v%g"en af vores argumen" analog" forudsa" de" i viden om den 'ndelige) men blo" peger os "il de samme "ing) som vi har afvis" de" samme allerede i pr%sen"a"ionen. + (rgument af till%gget. #midler"id er argumen"e" om lighed bygger p' ligheden mellem plan"erne med de mennesker og dyr i disse punk"er) som skal s&ges den be"ydelige ydre ud"ryk for s$%lens eksis"ens overhovede") er argumen"e" af "ill%gge" basere" p' s'danne punk"er) kon"ras"erende forskel mellem de "o) hvor ) ef"er samme prin*ip) de" ydre ud"ryk for en gensidig supplemen" deres s$%l eksis"ens s&ges) punk"er) som ved a" give ef"ersp&rgslen af plan"en s$%l fra den ene side) sam"idig "illader en konklusion om deres dyr s$%l supplerende karak"er. De" er klar" basere" p' f&lgende mods%"ninger rela"ioner mellem dyr og plan"er fra6 1D hos mennesker og dyr opve$er rela"iv" spon"ani"e" i plan"er mod"agelighed) hvor mennesker og dyr handler i omverdenen) %ndre deres forhold) dominere) p' den anden side gennem ple""erede) beh'rede) f$er) sk%llende) forkalkede) i forhold "il indhold lille udvide" overflade generel" yders"offer og *harms "illader mindre og mindre hyppig adgang) mens anl%gge") men "il lidelse) regis"rere) bes"emmes som handling) i hendes s"ille s"and og deres n&genhed) med hende i forhold "il indholde" af mege" udvide" overflade) den mege" forgrene" r&dder ) den flade plade?formede blade og 'ben kop?lignende bloms" viser s' egne" "il a" mod"age de ma"erialer og eks"erne s"imuli og i deres livspro*esser p'virker samme f&lger umiddelbar". HD organisme udfolder sig) har en rela"iv" l%ngere arbe$der i mennesker og dyr i indadg'ende re"ning p' fabrikken mere i udadg'ende re"ning fra. Du kan for"%lle) n'r dyrene al" mulig" er g$or" for a" lukke den fra omverdenen) bor"se" fra de "ilf&$elser) der var n&dvendige for a" levere de" n&dvendige "il in"erne behandling life ma"erialer og liv s"imuli imidler"id vend" p' fabrikken) s' a" sige) er al" g$or" de" mod omverdenen spredes "il a" l'se op "il s' mege" indhold som var n&dvendig) den levende ak"ive overflade vedligeholdelse) lager) "il a" give form. 7'r dyr muskler) nerver) h$er"e og h$erne er inde i de vig"igs"e "ing) hovedkvar"er og mid" i live") "il a" fors"' of"e hvorhen kun en "aske eller bare en solid kapsel dyre"s hud) med en plan"e indenfor kun brug" i de vig"igs"e a" ausAus"opfen s"igende reel fabrik i omr'de" for kon"ak" med omverdenen) ma"ri*er) /oody) r'dne) $o mere de" kommer ind i

in"eri&re") of"e mangler i hule "r%er) r&rformede egenskaber og leve"id af anl%gge" hovedsagelig" bes"'r kun i den mes" omfa""ende &se life s"offer og life *harms med den ydre overflade af den ydre verden og behandling i den igangv%rende mes" direk"e "ranspor" de". ID Jdviklingen af mennesker og dyr) som "idligere n%vn" ? af den "idligere kon"ras"en b%rer over fra den rumlige "il de" "imelige ? mere in"ensiv m'de) a" de "idligere be"ingelser l&f"es i frem"iden) er imidler"id mere udf&rlig" plan"en videreudvikle" af eks"ern v%ks" med en for"sa" bevarelse af "idligere s"adier af udvikling. Rirklen af dyre" driver grene) kvis"e) blade indad) som bliver mere og forgrene sig fin" og gren) fil"re" ind i mere og mere) gennem og vokse ind i hinanden) $a gensidig" h'nd blande") og dermed in"ern") in"ens) organisere *irklen mere og mere) in"erne organisa"ion og fugning %ndre de" fak"um dog udvider han udad kun lid" og kun for en "id) mens kredsen af anl%gge" grene) kvis"e) blade skubber udad) som ogs' bliver mere og finere forgrene og gren) fil"re" ind i mere og mere) men ikke vokser sammen og hinanden ikke vokse) fordi de al"id har plads "il sameksis"ens) s' kun "ilf&$e "il hinanden og derved udvide deres radius ved sam"idig kon"inuerlig" udvider *irkel) hvorfra de vokse "il e" s"&rre omfang. Plan"er og dyr har som de" var) er forholde" mellem "o kurver p' samme m'de) ligninger "egne" af hoveds"olen sig" er lige de" modsa""e) og derfor endnu ikke komme" i opposi"ion i alle de vig"igs"e forhold. PD # mellem"iden) anl%gge" er i byggeri) f&devarer) udvikling af den udvendige flere ansig"er vises med de" samme) n'r dyre") *irklen og omfange" af forbindelserne med omverdenen) men nok med dyrene ved ham "illad"e bev%gelser og l%ngden n' be"yder l%ngere end anl%gge") vil al"id k&re igennem og forans"al"ning dog "%""ere plan"en udny""e" fuld" ud af de" ved a" v%re fulds"%ndig gennem"r%ng" af r&dder og vokse fra de" p' :n gang) n'r de enkel"e re"ninger fra ham. S' gennemgribende og beslu""ede dog er kon"ras"en mellem dyr og plan"er) men man skal huske p'6 lD) a" han er en simpel re"ning af mods%"ninger) ikke a" forveksle med en kvan"i"a"iv kon"ras" h&$ere og lavere vi"ali"e". Live" virker s' god") $a) hvis saf"en er madlavning i flor) formen"lig mere in"ens end i dyr i anl%gge") s' l%nge ingen lidenskab driver den samme) selvom de" kan v%re) a" in"ensi"e"en af live" i plan"en) men ikke s' h&$" s"and end i dyre" a" s"ige) og er repr%sen"ere" den samme i hele den s"&rre spredning. [D
[D !ra synspunk" fremsa" i mi" psykofysik "eori man m'ske &nsker a" for"olke de""e "il a" be"yde) a" den levende kraf" psykofysiske ak"ivi"e" falder med deres s"ore fordeling i plan"en under "%rsklen) og derfor kunne ingen sensa"ion komme ind i deres eksis"ens. +en in"e" re"f%rdigg&r "il denne ud"alelse. # samme dok"rin s"%ngler i s"ede") a" en s"&rre sum af men"al ak"ivi"e" er generere" af en vis fordeling af psykofysiske ak"ivi"e" med en mindre in"ensi"e" end ved nogen s"&rre eller mindre kon*en"ra"ion) og s' kunne generel" anl%gge" gennem dis"ribu"ion af psykofysiske ak"ivi"e" bare begge er en fordel som en ulempe med hensyn "il m%ngden af psykiske mag" "il dyre". Virkelig

summen af men"al ak"ivi"e") in"ensi"e"en er m'ske i gennemsni" h&$ere for plan"erne) s"&rre i dyrene. +en $eg s%""er denne id: nogen v%g") og holde ganske vis" psykofysik endnu ikke moden "il a" besvare sp&rgsm'l h&rer "il her.

HD a" opposi"ionen) p' ingen m'de p'virker den ensar"e"hed i denne organisa"ion og levevilk'r mellem dyr og plan"er) som giver den mes" generelle ud"ryk for s$%lens eksis"ens i almindelighed i henhold "il de "idligere argumen"er) men kun en mege" dras"isk og beslu""ede kon"ras"erende ud"ryk repr%sen"erer den samme selv) som S' selv ef"er de" vele"ablerede prin*ip kun v%re en kon"ras") men ikke kon"ras"en inspira"ion og 7i*h"beseelung kan blive forbunde" i ekspressionen af "ype anima"ion. ID a" han s"adig ikke en absolu" mods%"ning mellem dyr og plan"er) men kun en yderligere fra hinanden hold" rela"ive kon"ras" af samme karak"er) som vi finder i mange "ilf%lde allerede har give" ud"ryk for inden for dyrs og menneskers kongerige med men"al be"ydning) b'de mellem forskellige v%sener) som mellem forskellige sider organisering og liv af samme v%sen) hvilke" le""er den psykologiske "olkning af disse forskelle mellem dyr og plan"er) s"&""e" og kon"rollere". !ak"isk "%nker kon"ras" rela"iv" mere udbred" spon"ani"e" og mod"agelighed) mere in"ensiv og omfa""ende udvikling mv ikke mindre i de menneskelige og dyrerige" p' forskellige dele eller aspek"er af de" samme) som de" samme i organisk rige p' de "o vig"igs"e dele) bor"se" fra a" han der mere underordnede rela"ioner er imidler"id bekymre" over) forklarer han den vig"igs"e forskel mellem dyr og plan"er. !or a" forklare de" "il skemae"6 # ligningen for kurverne for de menneskelige og dyre" kommer mellem hver af de underordnede elemen"er af ligningen er den samme kon"ras" mellem "egne" i fron") som er mellem de vig"igs"e elemen"er i kurverne af plan"en og dyre". S' lad os "age en kon"ras" p' lignende karak"er) da der er klar" mellem dyr og plan"er vil finde mellem de "o k&n i dyr og mennesker kongeriger. !or a" opsummere igen) f&rs" uden hensyn "il nogen konklusioner) nogle *en"rale punk"er ligning i denne henseende i &$e". .udge""e" for de mennesker er ogs' kun ved den supplerende af sine "o) i henhold "il de mes" almindelige forhold) der ligner) if&lge s%regne rela"ioner an"i"e"iske forskellige fak"orer) af begge k&n) da budge""e" for hele den &kologiske rige gennem sine "o fak"orer) dyre?og plan"e . <er menneske" som dyre" er den rolle) s"&rre spon"ani"e") kvinden som plan"en) a" den s"&rre mod"agelighed i enhver henseende) a" f&rs"n%vn"e er den mere generelle opgave i live") den anden sf%re) sids"n%vn"e den mere begr%nsede opgave i live") Auer"eil" smallere sf%re af den mand) den dyr er udenfor) skaber) &del%gger) vandrer ind i de" f$erne) kvinden) anl%gge" er snarere beregne" "il "oleran*e og fredelig arbe$de i de n%rmes"e kredse) forbliver bunde" "il $orden) og i s"ede" for a" &del%gge kun $orden konsoliderer) hvor de" er rodf%s"e". .e"ydningen af den mand) dyre" hviler rela"iv" mere p' indersiden end kvinden) anl%gge") hvor dog sk&nheden i den eks"erne repr%sen"a"ion af f' rela"iv"

mere vig"ig". [D De au"onome funk"ioner i mennesker) dyr rela"iv" mindre udvikle" end i den kvindelige ) afgr&den) og i mellem"iden) a" v%ks"en endelig kulminerede i de" "idligere) konen) anl%gge" bes"emmes) al"id nye skud Fb&rn) knopperD 9!! hervorAu"reiben. Den livsv%rk af kvinden) er plan"en hovedsagelig" pla*ere" i opfyldelsen af form'le" for manden) dyre" i (eifma*hung) ern%ring og ple$e af afkom) som kun f%rdig i kvinder uendelig" mere end dyrene) men for den mand) dyre" k&n og hvad der er kny""e" "il de" overhovede" er en mindre opgave.#nsek" og bloms"er forekomme n%s"en i en analog valu"akurser be"ingelser for) da hanner og hunner) de" ven"er bloms") selv e" s"illesiddende arbe$de sommerfugle ikke ulig [[D bliver bes&g" af den vingede insek" hvis h$%lp gennemg'r i l&be" af g&dskning) de" samme for de" er s&d mad) og barne") og larven larve feeds) og ve$er.
[D

5+ens selve anl%gge") da de" bidrager "il sho/e" eller gennem en 'ben d%kning af deres organer "il"r%kker blik) a" de" hviler med "ilfredshed og gl%de i de harmonisk valu"a smukke lin$er og flader) dyre" lukker de v%rk"&$er) som den forskellige ud"ryk er liv bunde" "il indersiden. er "alle" som de" synes) Da""erselskabe") kun i "$enes"e af de indre funk"ioner) ikke de" enes"e resul"a" af de" samme. 9g hvis vi p%n" kan be"rag"es generel") hele mangfoldighed af plan"e?former som plas") s' skal vi sandsynligvis for"%lle fra dyr former) de er hensig"sm%ssige. derfor heller ikke s"reng" videnskabelig unders&gelse af de eks"erne f%nomener af plan"en verden kan fange fordi den %s"e"iske f&lelse om de""e s"ed hans kon"o i en h&$ grad) men n%ppe i s"and "il den blo""e dyr former l%ngere vores dybere in"eresse i a" drage fordel af) hvis de ikke fors"'s i sin uadskillelige forhold "il den indre organisme. 5 F9. S*hmid") $fr. Ana"omi. 1G22D. +an kan se) hvordan forfa""eren plan"en n%s"en be"rag"es som messen k&n i realm af &kologisk i overenss"emmelse med ovens"'ende) og henviser "il de" indre af be"ydningen af dyre". 10D
[[D 10D

7ogle) som de s'kald"e sommerfugl bloms"er og mange orkideer samme) selv bedragerisk sommerfugle. Den fulde "i"el p' den *i"erede her arbe$de er6 Eduard 9s*ar S*hmid") <andbook of sammenlignende

ana"omi. @uide i akademiske forel%sninger og for s"uderende. Cred$emand of"e reviderede udgave) 1ena 1G22.

1eg "ror) de" er opsummere" re"f%rdigg&re de") n'r $eg sagde) a" der er en kon"ras" af "ilsvarende karak"er som mellem de "o k&n mellem dyr og plan"er. ;un a" de er i s"rid visse fak"orer) dyr og plan"er) i alle henseender afvige yderligere som mand og kone. Anl%gge" er rela"iv" f$erne" mege" af mod"agelig i forhold "il dyr som kvinden "il manden) i en mege" smallere) s"rammere *irkel af liv) sidder s"adig mege" roligere) e"*.) uden a" v%re livl&s med al" de""e. +en nu ikke kun fysisk) men ogs' men"al" supplerer mand og kone p' ellers f%lles liv grundlag) som medlemmer af en opposi"ion) den re*ep"ive kvindelige prim%r" opfa""er og f&ler dog) a" manden vil overve$ende og s' er ikke klar") hvorfor dyre?og plan"eliv den enes"e anden opposi"ion skal hvile p' den ene side af samme karak"er i de fysiske) er snarere kun de" men"ale kon"ras" som de" fysiske l%ngere fra hinanden holdes mellem dyr og plan"er) som mellem de "o k&n. Vi er mere maskulin dyriske s$%l kan holde sammenlignes med e" feminin" plan"e s$%l) kun a" dyre" s$%l er lang" mere maskulin og anl%gge" s$%l vendes i forhold "il anl%gge" s$%l rela"iv" lang" mere feminin end den mand og kvinde "il hinanden. Eller man skulle "ro) a" den psykologiske kon"ras" mellem mand og kvinde er allerede s' lang") a" der ikke l%ngere i samme fors"and er "%nkelig"= 1eg mener "v%r"imod) a" han er "%" nok) endda s' smal) a" "egnene i m%nd og kvinder i mange

enkel"personer n%s"en forvirre" of"e) og da vi reflek"ere dyr og plan"e en yderligere kon"ras" i de fysiske) b&r v%re minds" idealis"er ? p' grund af den ma"erialis"er 1eg &nsker ikke a" "ale ? de" 'ndelige "illid "il) a" de" ikke vil forblive med sin mods"and bag de" af kroppen) eller synker i de" ubevids"e) s' vil. !ak"isk s' mege" &nsker og kvinden er s"adig) i hvilke" omfang s"igninger i deres of"e s"adig den 'ndelige selv mag") hvor lang" de" er i s"and "il a" s"ige endnu om opgaverne for se,4 Anl%gge" over de" s"adig er re" mand.Ville ikke e" er mulig") hvis s$%l karak"er af mod"agelighed selv renere regnede med) a" s"iger endnu renere og mere umiddelbar i opgaverne for se,= Anl%gge" indeholder e" s'dan" v%sen er eks"ern) vil de" ogs' repr%sen"ere de" in"ern". <el" bor"se" fra analogien af k&nnene) som forklaring forekommer kun s' smuk som bekr%f"ende) symbole" p' en s'dan men"al an"agonisme kan i den eks"erne repr%sen"a"ion af dyr og plan"er) f&rs" og fremmes" mulig" a" finde den ene s$%l med vor/iegendem s"empel spon"ani"e" p' den ene side af en s'dan ansig"er med vor/iegendem karak"er af mod"agelighed p' den anden side) en s$%l) der er skab" rela"iv" mere p' udvikling af e" indre liv og in"ens udvikling af de""e liv) s'dan opgive deres liv ren i forholde" "il omverdenen) og udvikling af *irklen af forbindelserne bes"emmes) er en s$%l med en bred kreds r&rende rela"ioner med omverdenen) den ene med en smallere) men mere fuld" ud"&mmende *irkler s'danne rela"ioner. Da vi finder) a" de" dyr) der siden af denne psykologiske mods%"ninger og s%""er de" i sin kropslige .yg og live") afspe$ler fak"isk b%rer e" s"%rk" symbol er de" samme) kan vi ikke i "vivl om) a" anl%gge") i a" den vil anvende den modsa""e side an"i"ese afspe$les i deres fysiske .yg og liv) s'dan ogs' virkelig h$%lper) "il geng%ld ikke blo" e" "om" symbol) e" "om" spe$l deraf) som de har v%re" villige "il a" bruge) ellers6 lD ingen konsekvens i forholde" mellem de" fysiske og de" psykiske fra dyr "il ville bes"' plan"e) HD de" ville mangle dyrene p' psy*his*hersei"s Desuden men physis*hersei"s finder de" i plan"en og afspe$les i de" fysiske af anl%gge") og hvad de "o k&rsler i mods%"ning "il en ra"ionel overve$else. En anden ville v%re) hvis kon"ras"en) finder vi ud"al" s' afg$or" p' den fysiske side mellem dyr og plan"er) ikke ulig de psykiske omr'der svarer p' alle) s' vi kunne finde en s'dan ikke er afspe$le" af dem imod) og n&dvendigvis m' kon"ras" psykiske kon"ak" og ikke?men"al for de". +en nu s'dan en s$%l af mods%"ninger er ikke enes"e "%nkelige) men ogs' allerede "il s"ede i dyrs og menneskers rige selv) men her ikke s' lang") a" der ikke endnu en "ror kunne v%re) og s' "%nke p' de" kunne p'vises) a" den mere i kon"ras"en mellem dyr og plan"er kunne findes. 9g da vi virkelig finde her de" fysiske ud"ryk for den anden s$%l kon"ras"en f&lge af den generelle s$%l "egn) s' vi er endda lov "il a" beholde ham fand" den. De" forekommer mig) a" hvis vi kombinerer disse aspek"er) anl%gge" s$%l s' god" fange") da en fugl i Seinen eller bur. 1eg ved ikke) hvordan de" vil s"adig flyg"e. Selvf&lgelig h&rer "il nogle kredsl&b s"ruk"ur) med en enkel svirp med h'ndledde" kan sikker" skr%mme fuglen) men ikke fange) og mods"anderen g&r denne ges"us. !or yderligere a" unders"&""e spekula"ioner om) a" vi lader de andre bemerkli*he i

"endens na"ur a" udny""e de mange forskellige eks"erne forhold med en "ilh&rende r%kke skabninger ved h$%lp af en passende varia"ion af deres organisa"ion) posi"ion i live" og livss"il men"al" udma""e") er a" finde kun halv" f%rdig ville hvis kun pla*eringen kons"an" skif"ende dyr ikke forbud" i massive *irkler af live"s plan"er blev begave" med en s$%l) mens hvis begge er uds"yre" med en s$%l) som i dyrerige" "ydelig" markere") men kun halv" opfyld" "endens kan hel" opfyld") for dermed egne" dyre" ef"er de"s opre""else) og levevis er) de f$erne rela"ioner i na"uren a" komme i besiddelse af sansende og s"r%ben og for a" g&re selv dem med sin s$%l mellem afs"anden ved a" k&re de" nu og da) er plan"en velegne") kredsen af visse be"ingelser) hvor de" er forbud") sansende og s"r%ber ef"er a" ud"&mme ved dur*h/urAel" ham og vokser. +an ville fors"' synspunk" denne overve$else d'rlig") hvis de redu*ere" de"6 Da dyrene "il a" forlade nogle plads "il f&lende v%sener "ilbage) s' han m' v%re "%nk" op"ages af plan"erne. !ak"isk har man fors"'e" de" s'. +en $o "%""ere er denne be"rag"ning en kombina"ion af f&lgende supplerende aspek"er6 7a"ur viser i dyrerige" en vis "endens) som p'virker den fysiske og men"ale) i forbindelse) da vi nu ser en for"s%""else af denne "endens p' den fysiske side) i plan"erige") s' vi har grund a" a**ep"ere de") selv om de" psykiske side) hvis den fysiske Pladsen er virkelig e" spe$l af en s'dan men"al supplemen". (edu*ere" "il en enkel" indg'ende i denne be"rag"ning aspek"er) argumen"e" er ufulds"%ndig. Ef"er al") kan du se) hvordan s' s"ore) selv modsa"re""ede mangfoldighed af plan"er af dyr) som for f&rs"e syn af kun :n ins"ans imod inspira"ion fra samme syn"es a" v%re i s"and "il a" danne) ef"er overbevisende kompilering og diskussion af ligheder kun bidrager "il anima"ionen a" "ale om plan"en. +an blander na"urligvis al" uklar" sammen og forbliver med den dumme visning er6 Plan"erne er al" for forskellige fra de dyr) de ikke l&be) ikke spiser dem) de har de" og de" er ikke der) hvor de" men"ale liv af dyr ud"rykker) hvad de" afh%nger) kor" sag") den ene kr%ver igen for a" se dyr i dem) s' der er ingen plan"e s$%l. @odkendelsen af anl%gge" s$%l ligger snarere i deres mangfoldighed af dyre" s$%l. Cil en anden s$%l) men ogs' har en anden krop. # 57anna5) s. I 0) p'pegede $eg) a" hvis de" i sig selv hel" s"ed?lignende opgave vis"e sig) om hvilken af de keglesni") formen dyr) og p' hvilken formular anl%g Fmed opad divergerende grene og bloms"er) ned divergerende r&dderD og gennemsni"lig henf&res gennemsni" med den s"&rs" mulige "iln%rmelse) ville man finde hyperbel for dyre" danner ellipse ved plan"erne. Disse "al kan be"rag"es som enkle som mulig" skemaer af dyr og plan"er formular) hvordan fordi deres ligninger adskiller sig fra hinanden kun af modsa" for"egn af e" hoved s"&rrelse. +ed mangfoldighed af form) de repr%sen"erer ogs' den s"&rre afsondre"hed af dyre") $o s"&rre 'bning af anl%gge" "il omverdenen) de barrierer l&sere v%ks" heraf og den s"&rre uafh%ngighed af dens dele fra hinanden. Al" selvf&lgelig kun "iln%rme) eller snarere overdriver. !or fak"isk den virkelige plan"e formular "il enhver "id) formen dyr er s"adig lige s' god endelig" afslu""e") n'r dyre" formularen) og kombinere" med sine "o halvdele dog vend" deres 'bninger "il omverdenen og deres dybe) is%r i insek"er) n%s"en "il sk%ringspunk"e" har l&bende nedsk%ringer. 9rdningen er forskelle er absolu" den rela"ive forekommer kun i dyre?og plan"eliv.

Disse ordninger er "age" som symboler) ogs' mege" velegne") ellipsen en hel" lukke" mod ydersiden af hyperbel en fuld" 'ben fra de" ydre "il a" repr%sen"ere s$%l. En fuld" 'ben" mod ydre s$%l er na"urligvis ikke mulig") men lige s' lid" Fhvis de" kommer "il s$%le med karak"er af endelighedD en hel" selvs"%ndig. Ellipsen har i denne forbindelse) f&r hyperbel ikke p'"age sig noge". +en man skal huske) a" den absolu""e kon"ras" er b'de n&dvendig" udm&n"e sig i en i forhold "il anvendelse p' virkeligheden. +en under de""e synspunk" $eg ved ikke hvorfor e" keglesni" mindre re" "il repr%sen"a"ion af en s$%l af en bes"em" karak"er ville have end den anden. Din akse og deres fokuspunk"er) hyperblen sam" ellipsen) og afh%nger lige s' mege" &kologisk af en ligning sammen. &ormel af argumentet af komplementsystemet . <vis A er "il . mods%"ninger supplere forhold) og hvis A er en a p' samme "id afspe$ler og bidrager "il . b afspe$ler kon"ras") er de" sandsynlig") a" de" har ogs' den samme. Den "ilh&rende "il . eksis"ensen af b er derfor A) .) en given i a" mods%"ninger be"ingelser fremg'r de" ved udgangen. , (rgument for graduering. De""e argumen") da den "idligere ene er basere" p' forskellen mellem dyr og plan"er) bor"se" fra a" de" henviser snarere "il en gradsforskel som en mods"r&ms?forholde") eller mere "il e" forhold af overlegenhed og underordning som ved"%g"er. De" modsiger imidler"id ikke i sig selv) n'r vi be"rag"er anl%gge" "il dyre" sam"idig underordnes som komplemen"%re og sammens"ille" "il s"ede) medmindre ans%""elsesforhold s"a""ha" fra andre synspunk"er end de ved"%g"er) som vi formodede) kvinden "il manden) den vens"re side af befolkningen i Lige sam"idig supplemen" sammens"ille" fra nogle synspunk"er) se underordne" supplemen" fra andre. De" kunne v%re de""e argumen") da den "idligere posi"ur) s' vi som e" spe$l af de" 'ndelige fra de" k&delige slo""e p' de""e. +en her bakgear skal "ages. !&rs" begrunder vi p's"anden om s$%lens e"ape af anl%gge" i den 'ndelige verden) og deref"er vise opfyldelsen af de""e krav i ud"rykke") de" finder gennem de" fysiske. E"aperne i de" 'ndelige liv af mennesker neds"r&ms opsporing) ser vi) hvordan menneske" g'r ud over de animalske grund) selvbevids"hed) abs"rak"e begreber) ideer) id:en om de" uendelige. De dyr) der mangler al" de""e) men de" har) s' vid" vi kan bed&mme fra hans ud"alelser) eller erindringer) fremsyn ind i frem"iden) allround vie/ i rumme") ob$ek"ive repr%sen"a"ioner af en eks"ern verden) og en forening?/ise sammenk%dning af al" de""e) som "r%der i s"ede" for sinde" . 9g med al" de""e) g'r de" ogs' ud over den fase af en ren f&lelse af live" udenfor. Som laves"e niveau endelig forlod s*enen) en s$%l) uden hukommelse) fremsyn) allround vie/ ob$ek"ive ideer og forening klog id: spil i e" flo/ og udveksling af sensuelle fornemmelser og impulser) som f.eks ydre ham svingningerne i live" under os*illerende e,*i"a"ion af forskellige og skif"ende s"imuli b%rer ganske s"iger) en s$%l) der lever og d&r) mens der i dyres$%len komplemen"%re og forven"ning) og i menneske"s s$%l den h&$ere bevids"hed om for"iden og frem"iden) i sids"n%vn"e endda "il graven i og med de &$eblikke falder. Jden anl%gge" s$%l mangler p' de""e laves"e s$%l niveau.

De plan"er dyr n%rmer sig de""e niveau og danne en overgang "il) hvad der gefuK" i f&lgende argumen". +en de beh&ver ikke opfylde mege" deres omfang) a" de s"adig viser dyre" karak"er. Polyp af bruds"ykker af by""edyr) men e" mus") hvis nogensinde s' m&rke psykologiske forven"ning om hvad han ikke har) som g'r ud over de" niveau af ren absorp"ion i sanselig" n%rv%r. Anl%gge" dog en"gegenAus"re*ken hold" armene p' en frem"idig boo"y vokser) s' a" sige) ef"er a" de s"imuli) ligesom hun m&der sin f&lelse og s"r%ben kun f&lger virkningen af s"imuli) men forud for den samme id: og ud&velse af dyre". +en sp&rgsm'le" er) er s'dan en s$%l niveau) som kaldes her i anl%gge" og anl%gge") selv "%nkelig"= De b&r s"ige i ren sensuali"e") i en flod og %ndre in"erne f%nomen) men a" der kan v%re en s$%l) de" i de" minds"e kr%ver de" forenede link "il denne flod og forandring) hvilke" er noge" h&$ere end denne flu, og forandring. .es"em") bes"em") men de" er plan"en ved a" s$%len enhed er ikke mangler) de" s%" med den organiske enhed generel" afspe$le" og unders"&""e". !orskellen af anl%gge" fra dyre" er kun de" v%re ne"op de" i anl%gge" de" sanselige s"raks g'r sammen i s$%len enhed) formidler imidler"id sensuel dyr h&$ere hos personer med den h&$es"e kombina"ion af ideer) kon*ep"er) ideer med s$%len enheden selv. 9g de" er hvad der g&r op dyrs og menneskers s$%l. +en yderligere sp&rge6 ;an de" blive l's" direk"e ind i kernen enhed og sensuelle) s"iger s$%len enhed direk"e i sensibili"e") beh&ver ikke de" snarere a" kny""e den sanselige overal" m%gling med enheden= +en manden selv beviser muligheden for s'dan en dyb 'rsregnskab for s$%len) en s' umiddelbar unAipping s$%len enhed i sensibili"e") da vi "ager de" hele "iden for anl%gge" s$%l a" fuldf&re) de" fak"um) a" han kan "idsinds"illingsindre"ningen selv muligg&re en s'dan absorp"ion i s"a"en) kor"ere ef"er oms"%ndighederne) l%ngere) mere s$%lden") of"ere) ufulds"%ndige) komple") ? $o l%ngere) $o of"ere mere komple") men s' lav er allerede hans s$%l. Den eks"reme ville v%re) a" de" al"id er og hel" forbliver i denne "ils"and) men s' hans s$%l ville v%re lige kun :n plan"e s$%l) hvad de" ikke er) og er "il a" v%re) nok) manden "idsinds"illing mulig" synke ned i en s'dan "ils"and beviser) men i almindelighed) muligheden deraf) og den dybes"e s$%l niveau er nu mege" kendsgerning skelnes fra alle h&$ere) de kons"an" og hel" er de" s"adig) har ikke evnen "il a" h%ve sig over de") men e" h&$ere s$%l niveau) hvis ikke al"id s"' p' deres fulde h&$de) og "idsinds"illing sandsynligvis endda hel" eller om"ren" "il de" laves"e niveau synker "ilbage) men bevarer evnen "il a" s"ige) og under normale forhold) er denne evne ogs' ud"ryk" sikker". <ver" h&$ere s$%leplan lukker alle ak"iver i den lavere p' en bes"em" m'de med en) og ikke blo" har mulighed for midler"idig" a" ned"one den lavere) men re$ser ogs' dens udvikling fra de" laves"e "il kun gradvis" "il den h&$es"e) for a" n' deres mulig vorAus*hrei"en. De""e giver os mulighed for a" overve$e en minds"e op "il visse gr%nser "ils"r%kkelig ide om "ils"anden af anl%gge" s$%l og derved f' den id: om dens mulighed og virkelighed her i en lignende m'de a" h$%lpe) da de""e er de" i de foreg'ende argumen"er ved a" henvise "il s$%len af kvinden manden modsa""e ske"e) da har al"id indr&mme) a" en komple" ma"*h "ils"and af en s$%l) hvilke" er en s"&rre

udvikling s"and kan ingen epoke og "id af deres liv med en) der er ude af s"and "il a" finde s"ed. #midler"id b&r "ils"anden af de" nyf&d"e barn) s"igningerne ganske mod"agelig i en flod og %ndre sensuelle fornemmelser og ins"ink"er) hverken fremsyn ind i frem"iden) e" f$ern" minde om en for"id) der s"adig har ob$ek"ive opfa""elser af en ydre verden) giver de" snarere begyndelsen kun ind"rykke" af en kan g&re sensuelle farver panel) v%re beds" egne" "il den "ils"and af al"id res"erende barn "il sensualiAe anl%g. <vis derimod) kvinden) som vi sammenligne" frEherhin plan"en fra nogle synspunk"er al"id barn) s'ledes a" analogien kun fors"%rkes af kombina"ionen af de "o aspek"er af sammenligningen. .es"em" sammenligning af anl%gge" med den nyf&d"e er mere hensig"sm%ssig" end sammenligningen af anl%gge" med en h%ngende p' moderens fos"er i alle v%sen"lige henseender. 9gs') de" nyf&d"e barn s"adig h%nger p' m&"rikken og suger maden ud af de") men de" har sam"idig alle sanser "il L#!E s"imuli 'bne som plan"en. 9g hvis er a" indr&mme) a" karak"eren af forankring af plan"en i $orden) skal de""e nogensinde be"yde mor "il anl%gge") forankring af fos"ere" i moderens ef"er overfladisk forhold er mere ens end den m'de) de" nyf&d"e barn afh%nger af moderen s' plan"en s"igninger p' over $orden fri" i lys og luf") der s"r%kker sig v%k dele) s' bis"er over enhver lighed med embryone") og vises heref"er ogs' deres rode ligesom man af moderens $ord s"%rkere end e" menneske fra +or hold") f&d" i lys og luf" barn. ;un kimen af fr&e") s' l%nge de" har muffen og $ord knus"e kan overbevisende forhold "il embryoe". Desuden er $orden som en mor kun anl%gge" fra en mege" begr%nse" synspunk". Den menneskelige barn vokser ikke ind i e" v%sen ligesom moderplan"en) men "il en $orden. 7ogle abs"rak"e symboler kan komme "il a" forklare vores argumen" "il unds%"ning igen. Tnsker vi en rumlig billede eller symbol) vil de""e v%re e" billede af en Pf"anAenseele6

.illede" af en n%s"e h&$ere s$%l niveau de""e6

.illede" af en menneskelig s$%l ville v%re om a" &ge links skal v%re repr%sen"ere" ved en lang" h&$ere kons"ruk"ion) hvor de" ikke ville v%re den m'de kons"an") men

afh%ngig af midler"idige niveau og organisering af bevids"hed forandring. De" er dog ikke n&dvendig" a" bruge p' udviklingen af s'danne symboler flid) men fordi de kan give kun en mege" om"ren"lig sensualisa"ion af begr%nse" omfang af s"ringens selvf&lgelig. !or alle dens bru"ali"e" kan de nu bidrage med noge" a" g&re fors"' en id: af anl%gge" s$%l og krave" om a" give den samme ved a" g&re de" klar") a" der er en dyb s$%l niveau) der findes i den menneskelige og dyrerige" kun de h&$ere niveauer . !ordi dyre" kombinerede) men forskellige fornemmelser) opfa""elser) impulser i forskellige re"ninger i forskellige hensig"er) fra forskellige synsvinkler) og s$%len enhed ops"'r som h&$ere VerknEpfendes p' disse links. ;un i anl%gge" s$%l) vi kan finde en afs"emning af sensuelle fornemmelser og impulser gennem s$%len enhed) og i s"ede" for a" ers"a""e s$%l plan"er dyr s$%len af plan"er) herunder plan"er dyrene ville have "il a" ers"a""e deres organisa"ion og levevilk'r) er kun egne" "il a" vende "ilbage "il som vi viser i f&lgende argumen"er. En endnu mere abs"rak" symbol kan v%re som f&lger) se6 E" s%" af numre kan konkludere de" samme ved en ensar"e" iden"isk forhold mellem alle de individuelle numre) eller fuldf&re kun en rela"ion mellem rela"ioner. E" eksempel p' den f&rs"e "ype er den na"urlige "alin"ervalle" l H I P 2. . . som afslu""er s"raks med den forskel l som en f%lles sammenh%ng mellem alle v%re f&lgende numre. E" eksempel p' den anden "ype) mindre enkel form af numre 1HP 11 1Q. . . som synes i f&rs"e omgang a" have nogen iden"isk konklusion) fordi du "ager forskellene mellem for"l&bende numre) vi f'r e" ny" s%" af forskellige numre. l H I P 2. . . 7u omfa""er imidler"id de""e med den samme forskel fra l) og dermed formidler her afslu"ningen af de grundl%ggende "al i en iden"isk forhold) som s"raks havde hold" i den foreg'ende serie) med en h&$ere indbyrdes forhold.Som de" er kend") a" forskellen mellem den ari"me"iske serie af f&rs"e og anden orden. +an kan forbedre den &nskede r%kkef&lge) og s') for eksempel) l H P G 12 HQ PH. . . en r%kke "red$e orden) hvor eins*hieb" s"adig en m%gling mere end an"alle" af anden orden. Anl%gge" s$%l nu er en serie f&rs") dyrs og menneskers s$%l s'dan h&$ere og respek"iv h&$es"e p' 1orden orden. +en a" der skulle v%re nogen f&rs"e ordre i de" psykiske serien) n'r der er r%kker af h&$ere orden i psyken= !ors"od) a" s$%len kan v%re repr%sen"ere" ved billede" blo" forholde" mellem lavere og h&$ere) ikke udveksling og frihed) og fordi billede" er en s'dan ikke har s$%len derfor s'dan ikke kan ben%g"es. E" billede er s"adig e" billede. #mod muligheden for en simpel sensuel soul spil) kan du for"s%""e med a" argumen"ere6 <vad er de"= <os mennesker og dyr) live"s mening er de" h&$ere

men"ale liv kun "il "$enes"er og har ohnedem hverken mening eller form'l eller mening. En h&$ere men"ale liv ikke bes"'r i en enkel enhed af en sensuel soul spil) men i e" foranderlig") a" komme "il og fra i de omr'der af h&$ere genve$e. <vad er en s$%l enhed) der in"e" er kny""e" som Paranormal) i en fornuf"ig mening og m'lre""e" verdensorden= # virkeligheden) hvad de burde v%re i de"= ? +an kunne svare) a" n'r a" man n%ppe kan udg&re en mindre alvorlig problema"ik) der allerede i forbindelse med s$%lene af dyr6 <vad er en irra"ionel dyr s$%l p' en fornuf"ig) meningsfuld og m'lre""e" verdensorden= +en der er irra"ionelle dyr s$%le. !or de" ande") a" sp&rgsm'le" om) hvorvid" noge" er) ikke sp&rgsm'le" om) hvad de" er) m' afh%nge. Vi ved al" for lid" "il hvad "ingene er. # mellem"iden mener $eg) a" de" er i en region) hvor kan ligeledes beslu""e pr%*is ef"er de fak"iske forhold) a" sp&rgsm'le" om v%ren) som i andre regioner) og ef"er en gang mere sammensa" grundopfa""else af en rimelig) meningsfuld og m'lre""e" verdensorden) men sp&rgsm'l og kr%ver) a" den sanser er pla*ere" en s'dan for a" "age hensyn "il) hvis der har v%re" nogen erkl%ring a" g&re de") men man m' da ogs' give svar p' i denne fors"and.9g $eg svarer6 De" er da ikke kun plan"er s$%le) men s$%le dyr ville g&re en meningsl&s v%sener i deres rela"iv" lave forudg'ende og deres isola"ion) $eg mener) $eg har s"adig mine mange andre 'rsager "il) a" alle disse lavere sinds"ils"ande) og endda hele denne verdensf$ern sinds"ils"ande af de mennesker h&rer kun "il bunden af de" h&$ere liv i en h&$ere og endelig <&$es"e Nnd) hvor m%gling og forbindelser mellem alle de individuelle s$%l liv) selv for e" hel" ande" niveau og en %ndring op og ned kla"ring i omr'de" samme s"ed fra en hel" anden be"ydning) end i den individuelle menneskelige 'nd. +en skabelsen og udf&relsen heraf h&rer ikke h$emme i l%ren om plan"en s$%l. De" synspunk" vores argumen" svarer "il hele bygningen) hele posi"ion og live" af anl%gge". <un skal "egne ingen &$ne og &rer "il a" orien"ere sig i omverdenen og ob$ek"ive ideer fra hende) ingen f&dder) "il a" bev%ge sig i "id og rum v%k liggende form'l) har de" ikke. Rirkula"ionen af ideer i mennesker og dyr) som al"id f&rer "ilbage for"id) behov ubes"rid" som udgangspunk" e" fysisk kredsl&b kan plan"en g' glip af med den ene "il den anden.S' mangler ogs' h$ernen) som udbreder sig i dyre sensa"ion s"imuli fra forskellige sider af deres virkninger for a" huden orden"lig k&lvande" og skal bruges "il h&$ere kombina"ioner) hun ikke engang ganglier) der i lavere dyr a" n%rme ydeevne give h$erne) hun har derfor ikke nerv&s) fordi de" ikke l%ngere er behov for a" ud$%vne sporene med eliminering af ;ombina"ionsAen"ra. <un er bare ikke mere) men de" har i en anden form eller s' mege" som den nerveless polyp har ogs') hvor de" er ikke komme" for differen"ieringen af nerver) blodkar) muskler) knogler) osv.) og s"adig f&les. # mellem"iden) mens anl%gge" hele denne indre s"ruk"ur og udvikling af organer og funk"ioner) der "$ener de h&$ere fakul"e"er i s$%len) n%g"es) s"r%ber og liv) og hun g'r s' p' alle med uud"&mmelig nyf&d"e) mod"agelige for p'virkning af sensoriske s"imuli organer i deres forbindelser med omverdenen) udvikle" en s'dan udvidelse) frihed) mangfoldighed og selv?"rindeling samme) a" mennesker og dyr med deres s"ramme lukke") ingen udvidelse ak"ivere") hvilke" be"yder a" de" ne"v%rk du ikke overholder langve$s fra. #kke alene skal de byde p' for den lille dyre"s &$ne "il lyse"

bred) mod"agelig for lys s"imulus) ergrEnende i lyse") som p' baggrund af de "ilbagef&rsler overflader og i de" prim%re i en endnu h&$ere organ "il fin?"ake af) er de" med den s"ive s"%ngler) den erAi""erungsfMhigen plader er egnede "il a" udbrede s"&d gennem hele deres masse) da dyre" kun gaver den lille "rommehinden) men ogs' forlader sin duf" p' "idspunk"e" for k&nsmodning mis"anke om) a" du ikke g'r p' e" mod"agelig" sind for de") du kan fra de" fak"um) a" hele deres live" kulminerer i seksuelle pro*es Fselv kan bryde frem evolu"ion af varme og s"imulus bev%gelse i de""e "ilf%ldeD) "%" p') a" selv den fornemmelse kulminerer her) og anser de" for sandsynlig") a" forfriskning af dug og regn) og "ou*h) suger insek"e" uden udby""e v%re den f&lelse a" v%re. S' mens plan"en mangler levedyg"igheden af mennesker og dyr "il den h&$ere) den udfolder sig dog de" lavere niveau i organisa"ionen og liv) som den er fas" beslu""e" p' a" blive) rigere og bredere physis*hersei"s og dermed ogs' ubes"rid" psy*his*hersei"s hvad en i en vis fors"and kompensa"ion for den mislykkede "ildeles) og dermed giver i forhold "il dyr) da de" var en lav) men bred pyramide i forhold "il en h&$) men smal dar. # s"ede" for plan"en s$%l er argumen"e" for "rin opre"holder filosofiske om i den f&lgende omgang videre mod samme skal g&res g%ldende) og $eg "ror endda) a" de""e er den vig"igs"e synspunk") som filosofien er s"adig basere" p' den ben%g"else af anl%gge" s$%l6 +enneske" har niveaue" af de" ra"ionelle) dyrene) s$%l sanselig" liv) s' er "ilbage "il anl%gge") er de" kun den fase af en insen"ien" liv af ren og sk%r vi"ali"e". De""e "rin er n&dvendig" i en fornuf"ig plan for organisering og livss"adier som de" laves"e og anl%gge" repr%sen"erer +en der kommer) som vis") er ikke de dyr blo""e sensuali"e") og de" giver den laves"e s$%l niveau) der kan v%re p'kr%ve" i en fornuf"ig plan for organisa"ion og livss"adier) endnu ikke repr%sen"ere) og du "r%kker p' alle i denne lin$e op "re s$%leniveauer der Der kan skelnes mellem) un"rif"ig "o sammen) og for de" ande") begrebe" insen"ien" liv og en insen"ien" livskraf" er a" bringe nogen klarhed) og sids"n%vn"e kom ind for"$en"e miskredi" for en uklar beryg"e" sig" kan kr%ve ingen s%rlige repr%sen"an"er) men. 11D "il repr%sen"a"ion af en permanen" f&lelsesl&shed er lige" af den uorganiske kongerige) krys"aller) s"en) osv. siden. <vad der s"adig skal ogs' repr%sen"ere" en uden a" f&le "ils"and af anl%gge" ikke er i syne. Selv den sovende og embryo viser) a" der er noge" mellem d&d af de" uorganiske (ige" og v'gne liv af organiske v%sener i mid"en) men der er in"e" mere end muligheden for a" v%kke) og a" deres repr%sen"a"ion er ne"op Sove og embryo der. 7u er plan"erne er s"adig ogs' repr%sen"ere denne "ils"and af mulighed i form af umulighed4 !ak"isk falder insen"ien" livskraf" hel" inden de vand) hvori dagens filosofi g&r deres fiske"ure) og er i s"ede" bygge" p' be"ingelse af f&lelsesl&shed anl%gge") men a" de""e kunne v%re basere" p' de".
.egrebe" livskraf" i sine u"allige former af den aris"o"eliske En"ele*hy "il 5forma"ive impuls5) n'r .lumenba*h og @oe"he er i miskredi" kommer is%r ved den s&nderlemmende kri"ik af <ermann Lo"Ae (udolph 0agner <andbook of Physiology) Volume l .runs/i*k 1GPH Far"iklen 5 liv) livskraf" 5D) som fremlagde dokumen"a"ion for) a" begrebe" for*e i fysiologi af alle bare manglede de funk"ioner) der ellers g$orde de"s brug
11D

s' frug"bar". 7u derimod) han insis"erede p' konsekven" gennemf&relse af de mekanis"iske pos"ula"er6 5Vi har brug for som de" sids"e krav p' enhver "eori de""e problem6 a" selv om de legi"a"ive vold vorbes"immender na"ur ideer anerkende de""e) men aldrig "ro p' sig selv) men kun i de" omfang) ud&vende bef&$elser) som de er allerede e"ablere" ma"eriale i de mekaniske angivne be"ingelser) som ogs' aldrig se p' m&rke dr&mmeag"ige "ils"ande af en m&rk s$%l essens ef"er kilden "il lyss"yrken i de fysiologiske forklaringer) men indr&mmer) a" med den udad "illader bevids" vil$e og for effek"en af e" s'dan" prin*ip ef"ersp&rgsel ef"er e" rigorBsen mekanisme forekommer igen. 5

Ef"er dagens filosofi) ville serien lyder s'ledes6 Al"id og hel" sovende krop) der af den uorganiske rige) ikke engang al"id og hel" sovende krop) plan"erne) skif"evis v'gen og sovende krop) dyr og mennesker og dyr med en kons"an" s&vn af den h&$ere ak"iver. 1eg s%""er an"alle" som6 Al"id og fulds"%ndig" sovende krop) der af den uorganiske (ige) skif"evis v'gen og sovende krop) a" den organiske kongerige) plan"erne med en kons"an" s&vn af de h&$ere dyr med en kons"an" s&vn af h&$es"e evne. @ud og hans engle se for evig". 1eg "ror) denne serie vil v%re en smule bedre end den foreg'ende) da men ikke kan beslu""e) skal de" se op) hvad kendsgerningerne er enige bedre) og alle vores argumen"er er basere" p' demons"ra"ionen deref"er "ilkny""ede fak"a. +en) siger mods"anderne) i virkeligheden viser) men plan"en var de p' udkig ef"er) hvor og hvordan du &nsker) ingen organer og funk"ioner) som er rela"ere" med dyrene selv med den laves"e s$%l f%nomen) dog er bygge" hel" fra dem) der udelukkende af dyrene offer bevids"l&s side af live" og "$ene) og a" man bare fordi anl%gge" kun bes"'r af de s'kald"e vege"a"ive) da ins"i"u"ioner og funk"ioner i ern%ring) s"ofskif"e) saf" k&rer) ve$r"r%kning) v%ks". +en er plan"en kun fra f&lelsesl&se dele af dyre") hvorfor skulle de de"= 1a) da !e*hner var "ilfreds) anl%gge" kan henf&res "il en plas") en vege"a"iv s$%l) hvilke" er koblingen og ve$lede af pro*esser af n%vn"e "ype) og liv) s' du kan g&re de" g%lde) men e" f&lende= 7e$) s' anl%gge" ville have a" g&re noge" ande" end a" vokse og n%rer sig selv. Anl%gge" snarere repr%sen"erer niveaue" af e" ren" vege"a"ive liv for sig selv) op og over de dyr) der s"adig er i den h&$ere animale) kende"egne" ved sensa"ioner og vilk'rlighed af live". +en nu ? i r%kkef&lge fra den sids"e "il a" begynde ? hvorfor menneske" er ef"er denne smuk" eksempel p') hvad der giver ham karak"eren) ikke engang ved siden af hans s"a"uer p' piedes"aler s"adig s' mege" "omme piedes"aler) sammen med sine le$ligheder p' fundamen"er s"adig s' mege" fundamen"er uden h$em ved a" g'= Eller hvorfor man skriver na"uren som visdom "il) hvad der ville blive kald" s"&rs" d'rskab i mennesker= Selve indvending anerkender Vege"a"ive har i dyrene blo" som en underbygning af en sansende s$%l) som de" kommer ind i anl%gge" for a" v%re s$%ll&se a" por"r%""ere n%s"e= # sandhed) de" bare har denne be"ydning. Jdover a" al" Vege"a"ive harmonerer dyrene der for a" g&re kroppen som b%rer af en sansende s$%l og f' "$ene de vig"igs"e vege"a"ive organer selv direk"e eller spe*ielle fornemmelser) som sam"idig ud'nding) ind"agelse ende og f&lelse hud eller kulminere i) s'som ford&$elseskanalen i vinsmagning "ungen og ganen smagning) 'ndedr%"sorganerne i ildelug"ende n%se. <vorfor skulle de vege"a"ive organer anl%gge" "il nogen ny""e)

som de er gode i dyrene= 9g der er de dyr) som almindeligvis omverdenen indersiden s"'r en del af de vege"a"ive organer) som viser f&leevne) men de" sunkne ind i de m&rke dybder dele mangler s'dan) eller er bere""ige" "il kun e" vis" bidrag "il de f%lles f&lelser. +en nu er anl%gge" i de m&rke dybder sunkne rod p' den ene side og den frie s"iger i de" klare omverdenen s"%ngler med gra"is deri sprede blade og en kulmina"ion i 'ben bloms" p' den anden side den samme kon"ras" vege"a"ive dele) hvor den) som dyrene # mods%"ning "il en sensa"ion og sensibili"e" b'nd) kun endnu mere sl'ende. (oden er en reel piedes"al) anl%gge") uafh%ngig" s"'ende ved siden af dyrene) er de" ikke. +enneske" har svare") men hele plan"erige" er de" endnu) og derfor ikke en s$%l "om piedes"al) fordi den s$%lfulde dyrerige" er bygge" over de". Plan"erige" skal forberede de n%ringss"offer for dyrelive") der kunne ohnedem ikke eksis"ere og leve. De" er ubes"rid") sam" bondesamfund s"a"en l%rde og adelsm%nd) som ohnedem ikke eksis"erer og kunne leve) hvordan plan"e%dere "il rovdyr) den ohnedem ikke kunne eksis"ere og leve. 9g alligevel er de enkel"e landm%nd f&ler indsa"s og nyde frug"erne af deres arbe$de sam" de l%rde og adelige) ikke f&ler de" samme bel&b) men i den samme s"yrke) men smager som bark af kl&ver sam" oksen "il l&ven) og f&ler De" er fryg"en for l&verne minds" lige s' s"%rk som denne gr'dighed for bark. +odargumen"e" "aler "il anl%gge" p' samme "id l&ven og bark fra s$%len. De" forbliver al"id sand") anl%gge" er bygge" fra $orden fysiologisk kun fra organer og pro*esser i vege"a"iv liv) hele deres g'en?on i forhold "il omverdenen) 'bning af bloms"erne) sovende og v'gen) duf") seksuel pro*es fysiologisk kun resul"an"s vege"a"ive pro*esser. #kke mindre) men du kan i dyr og mennesker fors"' de h&$ere ak"ivi"e"er fysiologisk kun som resul"an"s e$endommelige disponier"er kemiske eller ern%ringsm%ssige pro*esser.Selv den frie bev%gelse) afh%nger af s'danne pro*esser) og for a" kr%ve de" af elek"ri*i"e") skal den k&bes med e" resul"a". +an l&ber fra de""e punk" fysiologisk adskiller sig ikke fra lokomo"ive" k&rer) og s' selvf&lgelig) er plan"en ikke ro"ere forskellig" p' lyse" n'r ve$re" hanner under indflydelse af ve$re". # virkeligheden) hvis man ikke ved fra personlig erfaring) a" en person f&ler) "%nker) ville man have ham i henhold "il) hvad der er fysiologisk erfaKli*h og sporbar fra ham) ikke mindre fra $orden op "il slu"ningen og "opm&de" udelukkende af organer og pro*esser i de" au"onome liv) m%gling og resul"an"s af s'danne pro*esser holde op som plan"en) for hvad man ser mere de" er ne"op kun den fysiologisk ErfaKli*he og Sporbar hvad du ikke &nsker a" se i plan"en og kan se) fordi den enes"e &$e" fysiologi "il a" bringe) men du har brug for en base for dyre" og mennesker. Cil de""e m' v%re nogle ingrediens i skemaer og symboler. Skema"isk kan de" siges med kun en lid" %ndre" "urn nogen "idligere anvend"e ordning6 Dyre" er en lukke" sansende s%k ind som invagina"e dele) og disse invagina"ioner invagina"ioner nye filial indad fra sig selv. Anl%gge" er e" lukke" f&lende s%k) hvorfra evagina"e dele) og disse fremspring nye filialer fremspring fra sig selv. 7u de h&$ere psykiske f%nomener i mennesker og dyr h%nge ud) a" de indre invagina"ioner op"r%der sammen i indviklede forhold) mangler plan"en denne be"ingelse h&$ere soul f%nomener og f&lende "aske absorberes fulds"%ndig" i eks"erne afdelinger) som kun

"$ener "il a" s%nke sensuel i handelen opn's med omverdenen) men a" have mere frihed "il a" udvikle sig. Denne ordning er da alle "idligere kun rela"iv og !um grano salis a" fors"'. Dyre" viser ogs' nogle udv%ks"er s' ogs' Fsanseorganer mod"agelig) lemmerne ak"iveD er beregne" "il "rafik med omverdenen) da de" forklarer mulig" plan"en viser) is%r i frug"s%"ning nogle invagina"ioner) involu"ions) og $eg har F7anna s.. IPHD) og s"adig synes de" mulig") a" denne deres modne alder e" spor af h&$ere men"al funk"ion v'gner op i hende. +en de" er in"e" ande" end en m&rk formodninger. Du kan dyr og plan"er i deres h&$ere former skema"isk fra e" ande" synspunk" endnu. Dyre" er anderledes udvikle") som er udpege" af re"ningen af rygs&$len og dens forl%ngelser af "re p' hinanden vinkelre""e re"ninger.(e"ningen l%ngde af rygs&$len svarer "il hovedre"ningen) form'le" med denne hovedre"ning) arrangere" dele med forskellige design og mening "il hinanden omkring. Som definere" i den "v%rg'ende re"ning) re"ningen af de symme"riske "v%rg'ende pro*esser foreg'r bila"eral symme"ri. +ed hensyn "il dybden re"ning bagud mod den forres"e eller bages"e side i henhold "il den ven"rale side angive" ved de simple "orn"appe) viser en simpel kons"ruk"ion. Anl%gge" er den vig"igs"e re"ning med hinanden om bes"illing af reservedele lodre" fra den vig"igs"e re"ning af dyre") parallel" med hovedre"ningen af de mennesker) for de "o &vrige indbyrdes vinkelre""e re"ninger af dyr eller menneske) men anl%gge" har *irklen ved vinkelre" p' hoved lodre" re"ning alle re"ninger er ligeglade med dem) og den line%re hovedre"ning og *irklen endelig fusionere ind i en spiral) i henhold "il deres "ype er kend") a" hele anl%gge" er bygge". Denne maske sammensmel"e de "re rumlige dimensioner i de vig"igs"e ordning af anl%gge") som er beregne" forskel i skemae" af dyre") kan ogs' symbolisere os Jn"ers*heidungslosigkei" rumlige rela"ioner i s$%len af anl%gge". &ormel af argumentet for trin . <vis "re fysiske organisa"ionsniveauer A) .) R Fplan"er) dyr) menneskelige organismeD) * med de "ilsvarende soul "rin b give") og de" kan s"adig v%re en s$%l niveau e" under der er "ilbage) hvilke" afspe$les i overenss"emmelse af A) som b og * . og R er spe$le") kan de" an"ages) a" de ogs' vil blive afholdes i overenss"emmelse med de". S'ledes) hvis A) . , svarende "il eksis"ensen af en R A) b) * give" i de""e forhold ef"er deres eksis"ens) f&lger de" ved udgangen. -. (rgument af forholdet. De "idligere argumen"er p' be"ingelserne for liges"illing og mangfoldighed mellem de 'benh$er"ige former for dyre?og plan"erige" #ndes s"&""e) er de""e basere" p' n&gle"al for overgangen eller forholde" mellem de "o riger ved en mellemliggende realm) hvor be"ingelserne for liges"illing og mangfoldighed mellem de "o mere eller mi, og sl&re mindre. Som de" er kend") nemlig begr%nser animalsk og vege"abilsk rige via en mellemliggende rige sammen) skabninger i en del sikker" e" s"ed p' den ene eller den anden har ikke engang lade ins"ruere) mens de" i andre) den ene bes"em" assigna"arer de""e eller hin" rige) men de "egn alsidig spill over i den anden rige") krydse den) mi,) mi,.

1o mere dyrerige" beregne" s'kald"e plan"er dyr) som allerede er bleve" "%nk" flere gange) enig) men i enkelhed af s"ruk"ur) manglen p' en *en"ral organ) lukke" kredsl&b) og FdelvisD af nerver i de" forgrenede form of"e selv med bloms"erlignende hoveddele) den s"ikning) foreningen af de "o k&n i samme individ F"vek&nne"hedD) mulighed for a" reprodu*ere med spirer) sam" ved kuns"ig opdeling) genera"ionsskif"e" [D ) selv nogle s%rlige kemiske forfa"ning) i mange "ilf%lde) den ene af disse) den anden af disse h'nd) nogle af en sammenslu"ning af n%s"en alle disse punk"er svarer "il de plan"er) men mange af plan"erige" beregnede Rrea"ures of mellemliggende imperium i fra den anden side ved h$%lp af gra"is bev%gelse i deres "idligere En"/i*kelungsAus"Mnden) som en sv%rm) Aoosporer) if&lge nyere forskning ved mege" sl'ende ligheder befrug"ning pro*esser FPringsheimD) n%rmer dyrene.1HD
[D

Anl%gge" har kode" i sekvensen af blade) bloms"er og frug"er af en analog af den s'kald"e genera"ionsskif"e af de lavere dyr) i overenss"emmelse med "idligere bem%rke" generelle forskel i plan"erne dyrene med overlevelsen af de "idligere s"adier af udvikling under den senere forekoms". 7a"an Pringsheim F1GHI?1G9PD) f&rs" hos plan"er blanding af mandlige og kvindelige befrug"ning elemen"er. <ans opfa""elser er beskreve" i unders&gelsen6 5P' befrug"ning og spiring af alger og ar"en af
1HD

forplan"ning a*"5. +'nedlige rappor"er fra .erlin A*ademy 1G22?1G2 .

<id"il nu rys"e os f%lles "egn p' anima"ion i de mellemliggende riger) ser vi kun e" lavere niveau) og ikke e" fald i in"ensi"e"en af de" psykiske liv indikere" ved snarere plan"er dyrene give selv samme firma og s"%rk karak"er af sansning og sensorisk k&re"ur gennem mangfoldighed) dynamik og m'de af deres bev%gelser) deres f&lsomhed over for sensoriske s"imuli) deres by""e og gr'dighed manifes"ere" som h&$eres"'ende dyr s"'ende Fse ;ap. VD) og siden gennemf&re afg&rende Plan"erige" dreve" "il brug kun i en lige s' levende v%ks"mo"or i overgangene) vi har i de ellers ganske gradvise overgange i begge riger ef"er fysiske rela"ioner heller ingen grund "il a" "ro p' en pludselig sek"ion for psykiske forbindelser mellem de "o riger) a" de" er s'dan) hvorfra den psykologiske in"ensi"e" pludselig s"oppe" eller falde". #s%r) hvis vi opdager) a" organisa"ionen og posi"ion i live" gennem plan"erige" begynder kun a" s"ige i ny re"ning skabninger p' mellemliggende realm igen) s' de h&$ere s"'ende plan"er) buske) "r%er s"'r lang" over skabninger p' mellemliggende rige) hvis de allerede er i i hele organisa"ionen i plan"erige" i henhold "il de egenskaber) hvoref"er man er van" "il a" m'le m%ngden heraf ikke s"iger) som i dyrerige". Den mellemliggende realm ops"'r i e" /ord dar. Snarere som en bro mellem "o forskellige soul riger) fordi som en kl&f" mellem en s$%l rig og d&dens rige De""e argumen" s%""er kredsl&be") der g&r os holde fas" menneskerige" af hele dyrerige" gennem "ro p' anima"ion ubevids" og ufrivillig") kun for"s%""e med bevids"heden af dyrerige" ogs'. 9rmen er s' i mods%"ning "il de mennesker) vi ville be"vivle de mellemliggende forbindelser mellem menneske og orm "il hans inspira"ion. +en nu s' mege" og s' gradvis" skubbe en for even"uelle %ndringer mellemliggende links mellem de "o) der in"e"s"eds finde en gr%nse) hvor man kan sk%re ved implemen"eres sam"idig med a" kun de mes" generelle s$%l markere "egn p' s%rlige manifes"a"ion af den 'ndelige liv :n ef"er :n ind i en anden) op for

befolkningen i ormen er der.7u er alle spe*ial"egn af dyre" anima"ion har i plan"er dyrene endelig bleve" ers"a""e" med de af plan"en) und"agen for bev%gelse) og endelig "il a" udveksle disse med v%ks"en af skud og den fulde anl%g er der. &ormel af argumentet af for'oldet . <vis A og . er forbunde" med gradvis overgang) og bevarer sig usv%kke" p' overgangene) er b ikke v%re noge" p' :n gang) men er rela"ere" "il en b. S' hvis A) .) en er give" i forhold) som deres "ilv%relse ef"er) s' er de" forbunde" "il . eksis"ensen af b for a" finde ved udgangen. .. (rgument 'ausalitet. De""e argumen" refererer "il 'rsagssammenh%nge eller oprindelse. En grund "il a" a**ep"ere inspira"ion e" v%sen) men er ikke alene) men sammen med andre 'rsager) a" de" er produ*ere" af erkend" levende v%sener og kan generere s'dan kan s&ges e" modargumen") ikke kun i) a" de") a" produk"e" er ubev%gelig) men ogs') a" de" kun er en forl&ber bevids" anima"ion af) hvordan embryoe". 7') vil de" fak"um) a" de anerkend"e souled mennesker og dyr er vokse" ud af na"uren) selv som en 'rsag "il @o""beseelung na"uren p'ber'bes med andre 'rsager) og denne @ud?inspirerede na"ur deref"er v%re i s"and "il a" skabe animerede plan"er a" herfra nogen vanskelighed. +en hvis plan"eliv opf&rer blo" som embryonale forl&ber) s' de" kan opfa""es blo" som embryonale forl&ber for dyrelive") men hverken er hele dyrerige" fra begyndelsen "il fra plan"erige" dukke" op) men begge af samme da"o i his"orien om skabelsen og e" parallel" udviklingsforl&b af de enkles"e formularer fra s"iger med op niveauer i organisa"ionen) og heller ikke produ*eres i dag de" enkel"e dyr fra anl%gge") men igen b'de f&lger fra en analog "ils"and af en parallel kurs udvikling gennem a" s"igende niveauer af organisa"ionen. 7u <vis udviklingen af dyre" ef"er fysisk side en besl%g"e" udvikling ef"er psykia"risk side afspe$ler ikke blo") men ogs' bidrager) vil vi n&d" "il a" an"age) a" dyrene parallel udvikling af anl%gge" lige s' b%rer den psykologiske udvikling ef"er fysisk side) da deres ud"ryk) spe$l) symbol) de kan ses. Skema"isk kan man sige) a" plan"erige" og dyrerige" giver "o) ikke fra hinanden vokse") men sammen rodf%s"e" i den uorganiske rige") fra e" f%lles knudepunk") som den mellemliggende rige) divergerende grene repr%sen"erer hvoraf den ene er h&$ere) og ef"er a" den anden side er de" udfoldede bredere end de" ande") pla*ere" "%""ere p' $orden?fas"holde og mere uigennemsig"ig) skyder op) a" de mere ak"ive h&$ere) mere 'ndelige) mere sensuelle side af reAep"ivere den $ordiske s$%ls liv b'de spe$lende og s"&""e. &ormel af argumentet om kausalitet . # denne henseende b'de hele rige" som individer af dyre" A og plan"e .) snarere end a" have komme" fra hinanden) en n%rliggende parallel l&be" af udvikling) viser med originale f%lles oprindelse fra de $ordiske riger R) men er udvikle" med A e" a) vil du ogs' ikke se" i . en forl&ber for A) men for den sidel&bende udvikling i . med A og den sidel&bende udvikling af b n&d" "il a" a**ep"ere en. / (rgument af teleologi eller hensigtsm%ssighed. De""e argumen" refererer "il form'le" med forhold) hvor plan"en viser sig for

mennesker og dyr) analog) og kan v%re underordne" fra de""e synspunk" argumen"er analogi eller lighed er derfor bleve" "rukke" allerede da""erselskab p' de""e) men kan ogs') hvis en af de synspunk" opsummerer anvendelighed som de" vig"igs"e punk" i &$e") som en s%rlig) som f&lger) pr%sen"eres. Vi finder ved erfaring) induk"oris*h der er funk"ionel i mennesker og dyr hele bygningen) hele live") og hele pro*essen med live" "il fordel for en s$%l) a" alle de organisa"oriske v%rk"&$er kombineres s' med hinanden og med de eks"erne forhold) som en s$%l bes"'r "il kan udvikle og for'rsage opre""elsen af nye s$%le) uanse" hvor du for"olker forholde" mellem krop og s$%l i denne sag) som man &nsker a" g&re eksis"ensen af de form'l ins"i"u"ionerne selv afh%ngige) kor" sag") den erfaring l%rer de". +en s' vid" vi lignende begivenheder) fa*ili"e"er) en lignende kombina"ion af organisa"oriske ressour*er "il a" opfylde indbyrdes og med de ydre "ing i plan"er) kan vi an"age) ogs' fra analogi) a" de findes ogs' "il fordel for en s$%l. # virkeligheden) men plan"erne er lige i hvad vi ser anses for passende begivenhed) enhed kombina"ion hos mennesker og dyr og "$ene e" 'ndelig" liv) dyrene ikke kun i almindelighed) men selv ef"er mange en s%rlige bes"emmelser) som i sig selv de spe*ifikke form'l med en s$%l v'gen liv for"%lle) hvor de" dre$er sig navnlig fra den passende posi"ion) "/is") ford&$else af egnede organer "il eks"erne sensoriske s"imuli og be"ingelserne for reproduk"ion. Alle k&nsfordeling i de menneskelige og dyrerige" s"emme effek"iv" "il form'le" sammen) s'dan yderligere udbrede p' "oppen af en s$%l v'gen liv) vi kan ved analogi an"age) a" ikke mindre omhyggelig" lave" og "ilsvarende begivenheder i anl%gge" verden er ikke mindre fas" beslu""e" p' a" s'dan yderligere udbrede p' "oppen af en s$%l v'gen liv. &ormel for argumentet om teleologi . <vis . er analog med A i e" s'dan" form'l fa*ili"e"er) som er i A med eksis"ensen af en a i forhold) kan vi ogs' e" analog" forhold i . kr%ver den samme "il en b. De" ville v%re min seks posi"ive argumen"er for eksis"ensen af en plan"e s$%l og kredsen af r%sonnemen" s'ledes lukke") s' vid" $eg var i s"and "il a" lukke de". <ele organisa"ionen) hele live" og hele liv posi"ion af plan"en i dens forhold "il dyre") for mennesker) for al ydre na"ur i alle generelle aspek"er) som kan i de""e "ilf%lde anses for) hvor ligheden) forskellighed) forholde" osv. generelle vilk'r for s$%lens eksis"ens) de"s kon"ras" niveauer og n&gle"al) gik ind i argumen"e" med en. Som vi kan l%re in"e"s"eds s' selv eksis"ensen af s$%len i os) vi havde de" synlige overal" som e" "egn) som e" spe$l) som e" symbol p' den usynlige anvende) men ikke indhold "il spe$les fra de" synlige "il a" se de" usynlige) har vi overal" "il de" punk") bes&g"e) som kan forsikre os om) a" de" er b're" af ham. 1eg kalder de" e" s"ykke af na"urlige filosofi og sam"idig e" s"ykke af denne filosofi $eg i filosofi) som den eksis"erer i gennemsni" i dag mod agen"ur) deri "v%r"imod a" fores"ille sig) a" de) i s"ede" for a" filosofere om de fak"iske forhold) som nu"idens filosofi g&r) fra fak"a ud filosoferer der unders"&""er fores"illinger om de fak"iske om de""e) og ved generalisering) der forbinder analyse af vores da"um "il) men s&ger a" n' os ikke) men i sagens na"ur give") vores begr%nsede erfaringer overrea*hing ender og 9m Soaring dermed "il de mes" almindelige <&$es"e "il "r%nge Sids"e s&gninger) med

kons"an" hensyn "il bevarelse af vores h&$ere og prak"iske in"eresser. De" er s"ien "il empiri) men en ra"ionel empirisme. L%ren af anl%gge" s$%l er blo" e" lille eksempel p') hvad f&rer denne m'de. <an vil f&re os "il fremme og s"&rre "ing endnu. Skulle du) som du kan) den s$e""e ovens"'ende argumen"er f&rs") s' kan ikke u$%vn) som de redu*erer de fem argumen"er) hermed er) sammenligne" med de fem fingre p' den ene h'nd) "ag fa" i si" emne i en sammenh%ng) som bere""ige" i nogle er) hvad der ligger bag den enkel"e) og n'r de spirer er bare a" se p'. De""e er udsig"en fra bag en @o""beseelung verden. De" f&rs"e argumen" er den vig"igs"e finger) der handler p' egen h'nd med den s"&rs"e kraf") og skal h$%lpe med noge" ande") men de h$%lper ham igen. # de" "red$e) de" argumen" kulminerer) den f$erde og fem"e er for de svages"e finger "ilf%ldig" al") som i den virkelige h'nd. !ormlerne) hvor $eg "rak sammen argumen"erne for a" vise) a" de konklusioner) hvor $eg foden af de") er grundl%ggende mege" enkel og har "$en" under an"agelse af empiriske fak"a for deres demons"ra"ion af forudg'ende dr&f"else kan sammenfa""es kraf"ig" i f' ord. Jden ma"ema"ik a" v%re) men de n%rmer sig en vis grad formen af den ma"ema"iske ved a" 'bne op) s' a" sige af minds" "re medlemmer af en del er forbunde" med e" konkre" fak"uel" snarere end blo" den f$erde has"ighedsforholde". Subs"i"u"ion vege"abilske og animalske "o re""e lin$er lige) deref"er lukker de" f&rs"e argumen" Fmed inddragelse af den s$e""eD fra de" delvise sammenfald af b'de n'r de er overle$re") den anden og "red$e af forskellene mellem de "o) der er i de""e "ilf%lde vens"re) nemlig sekund) hvis de er pla*ere" oven p' hinanden) a" de p' *oin*iden*ing s"ykke rager i modsa""e re"ninger) den "red$e) n'r de er overle$re") s'ledes a" plan"en lin$e er sammenfaldende med den nedre del af dyre" lin$e) men denne s"r%kker sig "il "oppen om de". De" f$erde argumen" udelukker sammenh%ng) b'de n'r de er i !ontinuo s%""es sammen) fem"edel af de sidel&bende b'de n'r de er pla*ere" parallel" med hinanden. # mi" "idligere skrif" F7annaD de "idligere argumen"er er hverken opf&r" under s%rlig be"egnelse heller ikke s"reng" adskil") men alligevel formulere" abs"rak") men rela"ere" p' sammenh%ngende En"/i*kelungen) if&lge som de" var en mulighed for a" "age p' den ene eller den anden referen*e. # s"of) der er her og der de" samme) skarpere og abs"rak" kun uds%""es her vis holdes adskil" p' den ene side) p' den anden side sa" sammen sys"ema"isk) og gennem mere re""e" hensig" de") de handler gennem deres engagemen" og deres indbyrdes s"&""e) end a" k&re i single a" forlade) mens de" modsa""e er "ilf%lde" i de" "idligere arbe$de. Selv sids"n%vn"e havde fordele) som m'""e opgives her. +en generel") e" ande" blik al"id ef"erlade nogle skarpere end den f&rs"e) men da den f&rs"e var korrek") ellers. De" er forholde" mellem de" argumen" i de""e og de" "idligere arbe$de. )## E0perience principper om tro. Croen i s$%len plan"er vil ikke be"yde mege". <vad kommer om du "ror p' de" eller e$= +an har al" for avan*ere" "il mig og sagde) a" $eg havde give" mig for mege" besv%r for noge") der ikke var besv%re" v%rd. 7u "ro er plan"en s$%l) men blo" e" lille udsni" af "roen p' "ing) der ikke kan bevises

ne"op i almindelighed) og ikke bare en lille pr&ve) men minds"e og s"&rs"e h%nger sammen i hele de""e sp&rgsm'l) og hvordan man kan g&re en s"or kan "age po""en p' e" lille h'nd"ag lysere end p' sin s"ore mave) s' $eg men"e a" have funde" i den lille plan"e s$%l e" lille h'nd"ag) som "roen Lad l&f"e de s"&rs"e "ing om lei*h"s"en p' den s"ore piedes"al. Su**es) er de" selvf&lgelig ikke. Jnderlive" er funde" for s"or) for lille "il a" h'nd"ere) og kog i gamle gryder) kollek"iv" de" "il de gamle h'nd"ag) for"sa". De" b&r v%re. Jnder alle oms"%ndigheder kunne v%re) fordi de" kun er en baga"el p' anl%gge" s$%l ? i hver" fald rela"iv") fordi dybes" se" en brasiliansk $ungle fuld af s$%l) men er ikke nogen lille "ing ? selv rela"iv" nem" og hur"ig" a" h'nd"ere de". #kke s' med de s"&rre og h&$ere gens"ande af "ro. Derfor omfange" af 8end Aves"a) dens indhold $eg ikke kan gengive her. +en de prin*ipper) som $eg anser au"ori"a"iv i disse sager) og som har v%re" der se$re) vil $eg her give en klar indika"ion) og de" forklares med nogle s"&""eak"ivi"e"er argumen"er. De" er ubes"rid" his"orisk myndighed og prak"iske behov vil al"id v%re de v%sen"ligs"e kilder og s"&""e af "ro p' de h&$es"e og sids"e "ing) og skulle de" ogs'. +en de har den "vivl kan ikke forsvare sig selv) og ingen virksomhed kan e"ablere klare og rimelige sammenh%ngende design af "ro med) hvad vi kender i sagens na"ur. S' lid") a" de" er n%s"en al"id i "vivl om a" ofre den his"oriske "radi"ion "ro for fornuf" og videnskab) eller vi*e versa) e$er sandsynligvis bere""ige") selv e" hul eller en an"inomi mellem de "o i den mege" na"ur. Dig selv) a" "ro kilder eller unders"&"ninger ikke har v%re" i s"and "il a" "ilfredss"ille) med en "red$edel fl&d ubekymre") ikke unders"&""es af en "red$e) for ingen "ro er his"orisk) og alle behov Ausagend fas"s%""es> s"adig hellere argumen"ere for) a" religioner og religioner "ils"'elser. S' de" kan sikker" ikke g$or" med de p'g%ldende dokumen"er alene "ro. # virkeligheden) ikke fas" p' "o !Essen) som er fas" beslu""e" p' a" s"' p' "re. Cv%r"imod vil de" g%lde for basen "ro p' ar"en af "ing med "il a" l&f"e sin indsigelse med na"ur) og dermed sam"idig a" h%ve sine konflik"er med de behov) som mennesker og mellem de his"oriske former for "ro. !or den f&rs"n%vn"e) de behov) der har rod selv i den samme generelle na"ur) deres h&$es"e og sids"e er de gens"ande af "ro) og er n&d" "il a" basere deres "ilfredshed p' de") og de sids"n%vn"e) de his"oriske former for "ro) s' sp&rg dig selv) lige s' forskellige m'der af e" f%lles udgangspunk" er a" de f%lles m'l) som er a" finde i den ens"emmige "ilfredshed af de mes" almindelige og h&$es"e menneskelige behov. 9g s' kan man "%""ere overve$e f&lgende prin*ipper i be"rag"ning) a" i s"ede" for a" modsige de andre brede dokumen"er "ro) &nsker s'danne snarere ved "ils%"ning af fundamen"e") hvilke" resul"erer i "ilbageskrid" er p' na"ur kun kan s"ige) og dermed bidrage noge" a" "ro i mods%"ning "il a" vokse sine m'l. # virkeligheden) ikke rive ned) hvad der er almindelig" og gavnlig") men kun "il en v%ks" p' e" bredere grundlag) om den vil g&re. Den lever der er :n @ud) og hvad der er) er gennem @ud) er der en over$ordisk liv) af live" i s"raf) bel&nning og h&$ere niveau) er der en hellig verdensorden) i den fors"and ul"ima"ive godes se$r over de" onde) som er de fonde) der er bleve" allerede fas"sa" gennem res"erne af r'dnende og flere og flere s"uves hedenskabe") er der in"e" mere a" g&re de""e) og in"e" mere a" g&re de""e end hvad s"yrken og &ge" bygningen om de". +en $eg mener virkelig) a" de) som vi er bekymrede her prin*ipper er i s"and "il a" g&re noge" i den fors"and.

Der er empiriske prin*ipper) Al") hvad der er virkelig er n&d" "il a" bevise sin virkelighed ved e,perien*eabili"y eller effek" i m%rkbar. Ar"iklerne i "ro) men vil og b&r v%re den h&$es"e mes" almindelige reali"e"er. S' hvordan kunne fra"ages e,perien*eabili"y dens eksis"ens= 9gs' en) da en lang "id af religi&s erfaring "aler som en kilde "il "ro. 9g hel" sikker" h&r") hvad de kalder de" hans beds"e kilder) men de" d%kker ikke de" hele) hvad $eg mener. Eller skal virkelig ligge i oplevelsen af afh%ngighed f&lelse) en suver%n og ul"ima"iv behov) den "ilfredss"illelse a" f&le i @uds ha") h'be" om en $us"ering af alle de mangler i denne verden i ef"erlive") beslu""ede al") hvad vi l%rer af disse reali"e"er eller "%" af erfarne kan= # vores rela"ioner med far og mor har vi f&lelser) ikke den samme h&$de) men som e" "egn rela"ere" "il @ud) men vi ved in"e" om far og mor= 7u er de" sand" nok p' @ud og live" ef"er d&den erfaring er ikke de" samme som direk"e "il sin far og mor og vores dagligdag) men hvis de" er for lang" v%k) bare for a" n' de") fordi de" a" v%re i s"and "il a" udre""e noge" p' sin bund vores= E" ege"r% kan vokse fra e" agern) men ikke vokse uden glans. As"ronomen ser hele himlen bare sm' skiver) de minds"e prikker) og en hel himmel fuld af s"ore plane"er og sole er hans. +en kun p' baggrund af de") han ser) de" ikke se" i <imlen er hans. !or a" v%re sikker) skal hele vores erfaring viden om den virkelighed overal" kun en rela"iv" lille kreds af virkeligheden) men ogs' basere" p' en s'dan :n. 9g s' ogs' vores prin*ip vil v%re realiseringen af de h&$es"e og ul"ima"ive virkelighed) der overskrider vores erfaring lang") i s"ede" for a" s"ole p' de") der ligger om sig selv) hvad der er i dem. (a/ selvf&lgelig) fragmen"arisk) da de" embryonale blev de""e prin*ip har al"id anvend") ufrivillig" selv af dem) der afviser de". !ordi vi alle s"'r under hans "vang. !or der er ingen religion) som ikke ville skabe @ud i billede" af menneske") de" hinsides i billede" af denne verden. +an kan nu engang ellers) hvad han ikke ser) hvad han ser) "%" p') eller hans "anker ville forblive "om. +en "vunge" "il a" lukke) da han synes "vunge" forker" a" lukke.@ud er ikke s') ef"erlive" er ikke s') da kan findes for s'danne kredsl&b. Er de""e prin*ip "il a" afvise de"= +en hvad s' fyld"e de "anker om @ud og live" ef"er d&den= Skal g%lde for de") men :n gang) s' de" kun g%lder for valge") om r') s'ledes a" karak"eren af prin*ippe" er "ab") eller i en fornuf"ig fors"and. 9veral" er der en) der kun e" par dyg"ige og erfarne) seri&s kuns") fra den give" "il 7on Shared i *irkler selv de "%""es"e "ing a" lukke h&$re. Ville de" ikke v%re nu op "il "eologiske og filosofiske sys"emer) de" samme sv%re kuns") gennem deres uddannelse) videnskaben er bleve" re$s" over over"ro i $ordiske anliggender vedr&rende "r%ne de h&$es"e og sids"e "ing "il a" undervise og praksis med henblik p' undervisning i disse a" indsamle "ing over over"ro) kor" sag") "il a" s&ge "ilf&$elsen af his"oriske og prak"iske prin*ip ved prin*ippe" om den rig"ige konklusion fra hvad der er i den erfaring) a" de") der ligger ud over den oplevelse= # s"ede" s&ger man dem i kredsl&b) hvad off over bag oplevelsen af) hvad de" og selv hvad der er i de". +en) h%vder en) di" prin*ip er en fundamen"al fe$l"agelse. <vad er vores afslu""ende agen" fra den give" "il ikke?del"= #nduk"ioner) analogier) ma"ema"iske

fradrag. S' du kan sikker" konkludere fra fini"e "il de" Endelige) og er derfor of"e nok fe$l) men p' ingen m'de begr%nse" "il de" uendelige) og overal" er der "ro p' Supreme og Sids"e "il "ing) som afspe$ler karak"eren af uendelighed. De" kan god" v%re) $a) har du sikker" fores"ille de" uendelige under fini"e billeder) s%""e de" i sammenh%ng med endelig orden overhovede" a" "age noge" af de") men de" er s"adig en lappel&sning) og al"id skal du v%re opm%rksom p') a" en s'dan "ilbage) og skal sikre) a" fores"illingen om) a" man har fore"age" p' be"ingelserne for den endelige fra den uendelige) korrek". A" vide) a" @ud er usammenlignelig med al") er endelig) hvilke" er den enes"e sande @ud og v%rdig opfa""else) a" vi kan have af ham. #kke engang i ma"ema"ik man be"rag"er fini"e med de" uendelige sammenlignelige) endsige a" de" kunne i disse "ing. Er den rig"ige) fini"e er uforlignelige med de" uendelige) men ikke i enhver henseende) og de" er "%""ere ur i hvilke. +an er hur"ig" a" besk%f"ige sig med usammenlignelighed. En uendelig lige lin$e er bes"em" uforlignelige i s"&rrelse med hver fini"e lige lin$e) men begge har s"adig de fulde egenskaber ved lige lin$e) og hvad den) der g&r de andre. 9g de" er ogs' en uendelig og uendelig h&$ 'nd ? men @ud vil ikke v%re e" sp&gelse= ? <&$de og bredde kan v%re usammenlignelige med nogen endelig 'nd) men alligevel re" ens) hel" den samme som i alle "ing) for en 'nd "il 'nd. S' hvorfor overhovede" s"adig kalde ham Nnden= 5@ud 'ndede livs'nde "il en mand i hans n%sebor) og menneske" blev en levende s$%l. 1ID ;an sinde") som er e" pus" af @uds 'nd) ganske magel&s s'ledes v%re) og vi skal ikke sige noge" af vinden kan) hvad der er "ilf%lde" for 'nde=
l +os. ##) . ? <ele kapi"el indeholder kimen "il den n%s"e s"&rre skrif""ype af !e*hner6 5De "re mo"iver og grunde "roen.5 LeipAig 1GQI. # de") han f&rer kun ski"sere" her "re prin*ipper6 den his"oriske) prak"isk og
1ID

"eore"isk fra yderligere) n'r han opfordrer is%r "il sids"n%vn"e &gede plads.

#kke vores PrinAipe) men indsigelsen er en grundl%ggende fe$l) som er s' rodf%s"e") a" kun den samme oms%"ning) som vil udrydde den ak"uelle verdensbillede vil rive ham) fordi denne fe$l er endnu en af sine fas"es"e r&dder. De" er) a" den uendelige endelighed er overs"'e") over) hinsides) hinsides) hinsides) m'ske endda en enorm kl&f" mellem de "o s%") da de m'ske ikke engang komme "%" p') men de lyver ikke hinanden) men snarere fini"e den Jendelige indhold) og in"e" ande" forhold mellem de "o er rimelig" mulig") ef"ersom ne"op de""e) a" de" endelige de" uendelige indhold. S' ogs' de" uendelige er ikke ufors"'elig" for) men u"allige h'nd"ering af endelighed fors"'elige bare unumfaKli*h de" er) men de" p'gribelse af s' mege" sider "il s' mange ender) som der er ensidig og endelighed) som s' of"e nok "%lle "il hele> en En anden fe$l) men de" f&rs"e g&r ikke sandheden. Eller vi ser rund") men hvis vi kan finde en anden forhold mellem fini"e "il uendelig eller ande" s"ed) som en af de andre indhold er= Den lige lin$e var m'ske bare en underlig und"agelse. 7') er der omkring e" uendelig" rum ud over de endelige rum) en uendelig "id ud over fini"e "ider) en uendelig verden af organer) na"ur) ud over den endelige omr'de= Der er kun uendeligheder) som omfa""er de "ilf%lde af endelighed

af sin slags. @ud dagens ud"alelse) men er en uendelig 'nd) som ikke omfa""er de "ilf%lde af fini"e spiri"us) men udelukker) har udvendig" forbi) om ? for klarhed og sikkerhed er ikke a" finde her) de" modsiger sig selv lige fra de" ande" ord ? ligesom en fini"e sind "il en anden) og de" evige liv) i henhold "il g%ldende opfa""else er ikke s'dan en "ing vores begr%nsede liv som helhed) den del) der omfa""er) men er overna"urlig" reve" de" ud i en u"iln%rmelig ef"erlive". En virkelig uendelig 'nd) omfa""er imidler"id i si" liv) live" for al spiri"us) og en virkelig evig" liv lukker og heref"er kun "o na"urlig" p' og bor"se" f&lgende faser af de" samme liv en. 1eg mener) de" er bare fornuf"ig") men du ikke &nsker nogen grund i disse "ing. Du "r%kker kniven fra uden skaf" og blad. Den uendelige sind uden "egn af uendelighed og sinde". #nfini"y han er) men har den endelighed ved siden af ham) en 'nd han er) men uforanderlig og "idl&s) som ingen 'nd) han bor og bev%ger sig i os) og vi i ham) men han g&r de" for os) og vi "il ham. De" sl'r h%nderne over hovederne sammen over gudl&shed) de begr%nsede sind "il a" "%nke iboende @ud. <vis du fore"r%kker b&r finde hans pande og spurg"e) hvordan a" rime s'danne mods%"ninger. 7u) selvf&lgelig) er ikke underlig") a" hvor de mes" 'benbare mods%"ninger eksis"erer s' "ilgivende hinanden) en uforsonlig med de" synspunk") a" de" re$ser er). !remkoms"en af ondskab kan skille sig ud god" kan s'danne mods%"ninger ikke l&f"es. .land" filosofferne var de" hovedsagelig" ;an") der har e" absolu" JnprMdiAierbarkei" gennem alle ka"egorier) som ogs' er p' fini"e ans&gning) h%vde" af @ud. +en s' lid" som en anden har v%re" i s"and "il a" h%vde sin fordring i udf&relsen. !or uden de beviser "ale "il fini"e af @ud be"yder noge" a" "ale om) eller modsiger. !ak"isk) ef"er ;an" pla*ere" i ;ri"ik af den rene fornuf" denne p's"and) angivelig" bere""ige") og s' "anken om @ud f$erne" enhver grund) selv i sine senere "o anmeldelser han s"adig forekommer de" "rukke" v%k grund af den moralske og e"hiko"heologis*hen han beviser @ud bland" ka"egorier og egenskaber bel&b) som er "age" fra observa"ion af fini"e rela"ioner. +an siger) a" hvad du &nsker) kan v%re overbevisende for en begr%nse" s"&rrelse) men @ud er b'de uendelig mege" s"&rre end vi er) fordi de" ikke passer. # sin uendelige h&$de over os) vil han al"id v%re os hel" ufors"'elig og hel" usammenlignelig med os. +en g%lder for h&$den n&$ag"ig" de" samme prin*ip som for bredden. E" uendelig" h&$e "'rn er s' umulig" uden neders"e e"ager) som han omfa""er eksis"ens) som e" uendelig" s"or" omr'de uden ansig"er) der omfa""er dem.Der er s' mege" skrid" "il a" kla"re i @ud ved h'nd"ering a" fange ham) bor"se" fra a" vi kan leve op "il fuld h&$de aldrig) som vi aldrig kan d%kke de" hele. C'rne" er na"urligvis kun e" billede) men h&$ er bare e" mere generel" billede) og hvis du kan dokumen"ere) a" indsigelsen uden e" billede "il mig) s' vil $eg svare p' de" uden e" billede. 9g hvad unders"&""es for id:en om en uendelighed uden for endelighed= P' erfaring) "il a" r%sonnere) a" prak"isk in"eresse= # al" Dreies miKvers"andener/eise) og

alle "re modsiger han hel" fors"od lovlig". 9g misfors"'else) som han afh%nger af= "il for"vivlelse af a" v%re i s"and "il a" "age @ud fulds"%ndig") som om de" var den samme) "il @ud h&$re og "age noge") og i den anden +iKvers"ande som om de" uendelige kunne begr%nses ved fini"e deri dog fini"e er begr%nse" vekslende side e" s"ykke af uendelig lin$e den anden) men ingen af uendelig lin$e. Ved en fe$l"agelse) er en anden rela"ere". Ligesom de" uendelige mis"er indholde" i den endelig) og dermed den "omme hulrum) selv de "omme ord) er de" begr%nse" si" far"&$) de"s samh&righed) dens band "ab" p' uendelig si" kabine") en) smuldre") isolere" sig selv) er del" op. De s$%le falder monodi*ally 1PD fra hinanden) i s"ede" for en verden s$%l er der en verden af Soul Dus"6 kroppen af s$%le) dele af na"uren) na"ur konfron"ere) den enkel"e &nsker a" have sin frihed i isola"ion for sig selv. !ordi en endnu) men b'nde" kan ikke g' glip af) den ers"a""er den med den dialek"iske begreb) de" s"r&mmende sag) en v%sen"lig uendelighed) denne eller hin surroga" i sinde") eller *emen"eres af reali"e"erne bag reali"e"er.
1PD

1f. 7o"e ID .

+od s' de" uendelige har hele fini"e a" n&$es med de" fak"um) a" al" fini"e en uendelig indhold ikke er der i isola"ion) eller mag" har "il a" eksis"ere) og mens selv er noge") men en h&$ere <%nd"e) en h&$ere mag" al"id underordne" forbliver sider af si" s"of) i henhold "il den del af hans forsyn) ved sider af sin mag") ved sider af hans lov) i henhold "il den del af sin frihed. <ver lige lin$e er s"ykke af en uendelig lige lin$e) og hver gang er s"ykke af en uendelig "id) og hver" v%relse er s"ykke uendelig" rum) hver krop er s"ykke af en uendelig verden af organer) hver" organ medlem af en uendelig organisme) alle sind en br&kdel af den uendelige enhed af alle 'nder ) hver gang e" liv i b&lger i de" evige liv) hver enes"e lov underordne" en mere generel lov) al frihed for den enkel"e en sols"r'le af frihed) 9ne) s' ikke v%rre og ikke mindre frihed. S' lad os ikke "age fe$l) a" de "rosar"ikler have karak"er af uendelighed) da vi ikke kunne komme "%" p' dem med vores erfaring) da vi hellere undfanges med vores erfaring hel" deri) og vi gennemf&rer kun karak"er af uendelighed h&$re erkl%ring er) a" vi aldrig forveksle endelig" med de" uendelige) men kun som en del af) &$eblik) side) link) "age de samme h'nd"ag. #kke den h&$ere vi "ror re$s" uendelige over endelig) men $o mere vi uddybe deres viden om dens indhold fini"es) udvide) s"igning) $o dybere og mere sublim" og bere""ige") fyldigere og rigere p' samme "id vil v%re ideen om de" uendelige) vi med fulds"%ndig. 9g vi kan aldrig ud"&mme de" uendelige med vores erfaring) kan vi s"adig "r%kke uendelighed fra ham. +en fordi ikke nok) men vores erfaringer om indholde" af de" uendelige i de" uendelige) og ikke engang for lang" ind i fini"e udvide) s' vi skal s&ge prin*ip) som) hvor vi kan v%re nok "il a" opn' de" mulige) og al" for a" opn' form'le" og "endens i hele "il a" bidrage ved vores endelig" V%sen) "%nker) handler) i denne fors"and) endda en smule af dens opfyldelse. # denne henseende s%""er $eg f&lgende p'6 (et er vigtigt at starte fra de redest mulige kredse af erfaring modererende i realm af eksistens ved generalisering, udvidelse og for$gelse af de faktorer, der

opst%r 'er, g% til den opfattelse af, 'vad der g%r ud over de andre og videreg%ende regioner eksistens at der p% grund af deres afstand, vores erfaring er ikke nok, eller 'vis redde og '$jde prsenterer vores erfaring og overstiger at g$re med den om'u, generalisering, udvidelse og for$gelse af arealet af den Mrk ar, kun i den forstand, og den retning, allerede inden (en Mrk ar selv er til'ugget, s% kun tage til den anden, '$jere, st$rre omr%der 'vder at etragte som gyldige, som generaliserer den mere udvidede, $ger lngere og '$jere vi sat fokus p% erfarings aseret omr%de, og synspunkt af forskellen, der opst%r p% grund af den st$rre afstand, redde, '$jde af omr%det til at drage fuld faktura" <vis fak"isk en f&lelse g'r all/al"end gennem de" hele) ide" e" forhold af v%sen) ak"ivi"e") der bes"'r love gennem hele regionen i eksis"ens) fra den mes" almindelige) den <&$es"es nylig "il den mes" s%rdeleshed Jl"ima"es nok) og hvis anden virkelighed) med kun e,perien*eabili"y eller besl%g"ede noge") der kan opleves) kan bevise) a" de""e prin*ip kr%ver noge" bevis for dens gyldighed) fordi denne sammenh%ng i sig selv er ogs' i overenss"emmelse med de" prin*ip) som de" na"urlig" s"r&mmer ud af de". @ud er en 'nd) som er Nnd) vi l%rer fra os) men han er en uendelig og uendelig h&$ 'nd) $a s') selv i vores sind og vores 'nd i rige") er mege" "%""ere og flere omr'der) grader af h&$den. Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) er vi udvider og s"igning) ind"il de" g'r ikke l%ngere) s' a" @ud al"id forblive en 'nd som vores 'nd) "rods al") hvad der g&r e" sind "il 'nd) og a" kla"re op uendelig" lang" og h&$" over alle) hvad endelighed og ydmyghed) den smalle) den smalle vores sind afh%nger4 S' vi vil ikke n' frem "il en s"abil) "idl&s) sublim p' alle rumlige @ud6 men s'dan) herunder alle %ndringer) hele "iden) alle rum i samme fors"and som vores sind %ndre sig) "id) rum som former for hans "anker ) viden) alle hans e$endele fra de "ing) der indeholder. <vad vi har i disse formularer fra de "ing) der er os "ing) hvad @ud har i disse former for "ing) de" er de "ing) og hvad vi har de" i ham) del"ager i v%sen og essensen af "ingene. @ud som Nnd e" forhold "il den ma"erielle verden) forholde" mellem de" 'ndelige "il de" kropslige) vi l%rer fra os) men @ud som den mes" generelle) s"&rs"e) h&$es"e 'nd af e" forhold med den mes" almindelige) s"&rs"e) h&$es"e kropslige verden) vi kan l%re af os) hvordan man udvidelse af den kugle) &ge niveaue" af sinde" udvider forholde" i sinde" "il den fysiske verden og &ger s"&rre 'nd unders"&""es af e" h&$" udvikle" organisme) og b%rer ham h&$ere op) s' a" "ale med ham. Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) skal vi finde) a" den l%ngs"e og h&$es"e 'nd er s"&""e" af den bredes"e og mes" udviklede organisme) der er i verden i sig selv) ikke den uorganiske) men hele) med oprindelse og alle de his"orier og sk%bner folk. @ud som Nnd og e" forhold "il spiri"us. !or sp&gelser ved siden af ham= S' ville vi ikke rig"ig s"ege". Den virkelig f' og kun @ud ikke blo" "olererer ingen @ud) og han "olererer ingen 'nd ved siden af ham) fordi alle sind i sig selv er en lille gud. Snarere) vi ser ind i os selv) og "%" ved den lille gud p' de s"ore. +i" &$e ser af ingen"ing) hvad mi" &re h&rer) mi" &re h&rer noge" fra) hvad mine &$ne ser) hver af disse medlemmer er med sine f&lelser mod den anden a" blive afslu""e") men alle sammen er 'bne for hele

min 'nd) han kender sam"idig vide al" dine &$ne og &rer og alle andre sanser i mig individuel") og s"adig samler op mod mere generelle forhold omkring.Jdvid og vi s"ige yderligere i den re"ning) s' er hver skabning :" med sine f&lelser) og om a" "%nke) villig) mod den anden a" blive afslu""e") men vil v%re 'ben igen alle sammen imod hele 'nden) og han vil ogs' vide al" de kender hver og s"adig dialog med uendelig" h&$ere forholde" *a. Eller "ror vi ikke p' @ud= har de "o andre PrinAipe ben%g"ede sin mag"= 7' da) som en "red$e de" kan "$ene "il a" h$%lpe og supplere. <vad g&r os "il a" "ro p' s$%len af vore medmennesker) og "il s$%len af ormen) kan de" i h&$re udvidelse og forbedring af s$%len af helhed) som "rin og dele er os alle) lad os "ro Fkapi"el #-D. +en hvis h&$den af @uds verden over finder s"ed i en uendelig s"igning i de" bel&b) vi har vores sind over ma"erien og over de lavere sanser kugler kan vedl%gge fra den erfaringsm%ssige synspunk" i sig selv ? uden endnu forbliver orde" h&$de en meningsl&s lyd ? n'r de" er pla*ere" i en "ils"r%kkelig @ud over hele verden) a" der ikke erfaringsbasere" synspunk" l%ngere anvendelse) s' de" prin*ip opgives) og hermed aflys" broen af id:en og af konklusionen "il ham) og al snak om @ud er s"adig en ufors"'elig pludre. +an skif"er fra dag "il dag del udseende) hel" i 'renes l&b) hans krop) vender den "ilbage "il omverdenen) og "r%kker fra de" nye) og s$%len er ikke kun e" verknEpfendes) men ogs' ma"eriale og form af link forandring) prin*ippe" om krop) $o hur"igere de biologiske forandringer) s' levende er s$%len i kroppen af manden skif"ende gradvis" fra en fase af live" "il en anden) udvide") udvikler kroppen og med kroppen af 'nden. Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) og 'bner deref"er udsig"en "il) a" d&den i s"ede" for en gradvis og delvis kun en hur"igere og mere plB"Ali*herer %ndring af kroppen og dermed den hur"ige ops"igning af en ny fase af live" er. S$%len er nu ikke blo" bygges oven p' e" punk" i den ma"erielle verden) men den bevids"e prin*ip og "ape en kreds af fysiske ak"ivi"e"er) der s"iger og falder) udvide og kon"rak") og fordi der kan vandre. Du falder i s&vn under "%rskelv%rdien) lys p' bevids"hed) de s"iger i vag"erne om de" op) og nu er de h&$es" her) og menneske" er alle &$ne) nu hvor han er alle &rer) men nu er de pegede ud p' e" punk" ) s' s$%len er udelukkende fokusere" p' e" punk") og nu er de breder sig) s' vi er adskil") og nu er de "r%kke sig hel" ind i de" indre) og s$%len er "ab" i "anke) og nu er de a" vende "ilbage "il de" ydre) og de respek"ere" igen omverdenen. S'ledes s$%len f&lger hver en dre$ning af den forbunde" via hendes ak"ivi"e"er) eller lad os sige den anden ve$ rund") de f&lger hver en dre$ning af s$%len) dybes" se" f&lger ingen af de andre) men man g'r med de andre) og hvorn'r og hvor "opm&de" for disse ak"ivi"e"er) kulminerer sam"idig s$%len liv) som kan henf&res "il den respek"ive s%de for s$%len. Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) da den opfa""else) a" hvis s$%len har denne side re$ser p' denne m'de i en lille del af de" hele) de passerede migrere de" samme i d&den kun i en s"&rre del og fremover fri" a" 'bne os for de" samme Lll vandre.

Vi kan &del%gge en del af vores krop) selv h$ernen) er de" ikke for mege" p' :n gang) s' s$%len ikke d&r) hun selv ikke lider s' l%nge som res"en af kroppen s"adig har sine midler "il repr%sen"a"ion. Tdel%ggelse af den beskadigede del er selv den beds"e m'de a" &del%gge skade) n'r midlerne "il repr%sen"a"ion er "r'd" i kraf". Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) og 'bner deref"er udsig"en "il) a" selv om hele vores krop "il &del%ggelse falder) ikke d&) vores s$%l) s' vil ikke lide af den s"&rre helhed af vores kropsdel) som vores s$%l er en del af s$%len i de""e organ) be"yder ogs') a" agen"ure" skal sikre deres bevarelse) og a" de""e vil v%re den sids"e) som fas"sa" i sagens na"ur be"yder a" &del%gge alle de skader af alder og sygdom. 9verve$ e" billede i vores sind. ;roppen er a" e"ablere s"offerne) $ui*e) s"yrker) s$%len sensa"ion. .illede" g'r ud) de ma"erialer) $ui*e) kr%f"er s*a""er "ilbage i kroppen) de indsamlede hvorfra) men for sensa"ion kommer ind i hukommelsen af sensa"ion) indg'r en ny og h&$ere realm hvorfra kon*ep"er og ideer v%ve) en) s"&d" p' i de" med minderne om alle de andre og "idligere billeder) og h$%lper dem "il de" h&$ere liv) selv v%ve med. Jdvid og vi s"ige yderligere i denne re"ning) s' 'bner udsig"en "il) a" selv om hele vores krop billede forsvinder) og hans "eks"iler) $ui*e) kr%f"er igen blive spred" i den s"ore krop) som de l'n"e kun e" Erinnerungsna*hklang de""e liv ind p' live" af vil forekomme Spiri") der har give" "il vores krop) s$%l) og med alle de ekkoer af andre og "idligere afd&de mennesker) dvs deres over$ordisk s$%le) $o h&$ere live" i denne 'nd h$%lpe v%ve. 9g som Erinnerungsna*hklang billede" klamrer sig "il os p' en 0irkungsna*hklang har fysisk billede "ilbage ef"er s*a""er i os) de" Erinnerungsna*hklang vores liv "il en 0irkungsna*hklang) a" forlade vores denne verdensf$ern fysiske liv i verden. <vem &nsker ergrEbeln pr%*is hvor man kan finde i verden) kroppen af den S"ore Nnd) den nye s%de i vores s$%l) og hvordan han designe" den f&rs"e kuld ? og f&r han har ergrEbel" de""e) han er ogs' a" ikke ergrEbeln ? hvor i lige" af den lille sind) de dele af de" s"ore) for a" finde s%de for hukommelse) og hvordan han designede) men om de" kan v%re en lang "id) f&r vi ergrEbeln den ene og anden) og sp&rgsm'le" ikke l%ngere opfylder 9b) m&der hun kun men hvor og hvordan. 9g for hvor og hvordan "egn p' ideen) og konklusionen er nok a" finde i vores PrinAipe. F1f. 8end Aves"a. C. ###.D .arne" f&r f&dslen blev lukke" s"ram" i livmoderen) med rivning af al" de" gamle liv bande ? de" syn"es hans d&d ? de" "r%der ud i en hel" ny fri) ikke reve" fra den "idligere) men de" samme omslu""ende) Empire) og k&rer fri" med dem) der kom "il samme fase af live". ? Tgede og vi s"ige yderligere i denne re"ning) da den opfa""else) a" vi med rivning af vores nuv%rende liv bande 'bner os ? igen) "ilsyneladende vores d&d ? i en endnu friere) hel" ny) og ikke reve" fra den "idligere) men de" samme i l%ngere *irkler omslu""ende) rige komme) og s"adig v%re fri "il a" forbinde med dem) der var i samme fase af live". 9g s' vi kan s"ar"e fra de mes" forskelligar"ede punk"er) og in"e" er p'kr%ve") som udbygning og forbedring i overenss"emmelse med vores prin*ip) vi befinder os fra den her og i de" hinsides ud) ikke i opposi"ion) men p' grundlag af de fak"iske oms"%ndigheder i denne selve live") in"e" brug for de") som de forlader prin*ippe" om

a" g' ned i s$%len uden forl&sning eller gemmes af in*omprehensibili"ies og mods%"ninger skal ses. P' samme fundamen" ogs' "roen p' h&$ere v%sener s"iger. De""e vil vise 5$eg i e" f&lgende kapi"el. F#-.D De siger6 +en du du m' bygge en hypo"ese p' den anden) din hypo"ese ef"erlive" p' den hypo"ese) a" verden omkring os lige" af en 'nd) og vores krop er den del af hans krop og vores sind en del af hans 'nd. S' de" er) bor"se" fra a" hele disse hypo"eser flyder fra en PrinAipe hvad ingen hypo"ese. Dog) a" de gensidig" unders"&""er hinanden) ikke bleve" mindre) men afslu""e" deres greb. 9g her g'r ind i en be"rag"ning) hvilke" ville fak"isk v%re selvindlysende) selvom ingen &nskede de") fordi de ikke er afh%ngige af de" prin*ip) a" n'r de" kommer "il undervisning af de mes" almindelige) h&$es"e) sids"e "ing p' prin*ippe" om generalisering ) udvidelse) &ge s"&""en fra bunden af erfaring) ikke er individuel") og de" ande") men er n&d" "il a" udvide al" i forbindelse i den re"ning pegede af oplevelsen og forbedre) b&r der v%re en korrela"ion af de h&$es"e) sids"e "ing) selv deres fak"isk eksis"erer kun ve$ledende) og fordi de" er i virkeligheden kun i forbindelse. Vores over$ordisk liv kan findes ved s'danne midler) n'r vi finder b'de @ud og h&$ere v%sener p' samme m'de) og de "anker om @ud og h&$ere v%sener kan designes og udvikles kun hel" p' denne m'de) n'r vi er i forbindelse med id:en udvikle lige fra vores ef"erliv. Er verden) $orden "il a" give os en grav) for"abes ved d&d s$%l med kroppen af denne grav) er verden omkring os er levende krop af @ud) og $orden "il a" give os en gud animere" del af de""e organ) er de" Lavere <&$ere i ) og endelig al" einge"an her) da der p' @ud) s' er vores d&d blo" endnu e" spe*ial"ilf%lde af s"ofskif"e" og 'ndelige s%de %ndring i den levende krop af @ud) en vandre"ur fra den smalle *elle i de" ande" hus. !ra den anden side af live" i @ud og hans oph&$ede v%sener ville mis"e h&$ere indhold uden vores ef"erliv er vend". <vis der kun er mennesker) dyr) plan"er med s$%le p' denne side uden ekkoer af deres eksis"ens i en over$ordisk h&$ere liv) er de" for @ud og na"uren mellem ham og os p' samme m'de som de" ville v%re for os) hvis der er i os sandsynligvis Seeing Eye ly""er &rer) famlende h%nder var) men hvad de s') h&r"e) har ind"as"e" ville afskaffe ikke i en h&$ere riger) for"sa". Den ubes"em" himmel) hvorfra folk dr&m) denne h&$ere rige i @ud. S' al" er "ilslu""e" korrek" "age") og al" kan ske. +en de" g&r de" "il de" prin*ip) a" sv%r" a" vinde r&dder) a" al" kan g&res kun i en s'dan sammenh%ng. Den f%lles bevids"hed de" falder vanskelig" nok i :n re"ning over de" s%dvanlige a" s"ige) s' lad alle i forbindelse) og sinde" vil forblive som de mennesker er) og alligevel er kun i denne l&bende forbedring sind. Vores prin*ip er derfor h'bl&s= Cv%r"imod udf&relsen af sine udsig"er er bare om de" f$ernes"e) fordi de er l%ngs") den s"&rs"e. # sandhed de""e prin*ip) er in"e" mindre end en fan"as"isk prin*ip) og e" prin*ip for fan"asier) men de" er snarere de" enes"e) der kan skabe de fan"asier p' de""e omr'de) hoved"&$ og "&$ler) $a alle de fan"asier inden for "ro kun er basere" p' de" fak"um) a"

de" blade. Dog kan de" s"' p' "o m'der) :n gang med de" fak"um) a" du udarbe$der visninger af h&$es"e) sids"e "ing) selv om de "ager produk"ionen af overbevisende oplevelse) men i s"ede" for a" "age ham kun som en s"ar") s"op der) ved hvad der er i de begr%nsede afgr%nse" dom%ner i vores erfaring) og dermed d%kke r' analogier vil have den h&$es"e) sids"e) mes" generelle) s' de synspunk"er) ma"erialis"er og hedningerne. +en for de" ande" de" fak"um) a" du udarbe$der visninger af de "ing) der holder mes" generelle synspunk") den <&$es"es) Sids"e overbevisende i "ankerne) men snarere a" "age de" som de" mes" almindelige) h&$es") sids"e af de") der opleves) er de" "rans*enden"ale ufors"'elig u"%nkelig" flov) rive de" ud fra al") sandsynligvis sa" i grundl%ggende mods"rid med al") hvoref"er id: kan re"f%rdigg&re sig" og endelig) s' visningerne af de mes" dogma"iske "eologer og idealis"iske filosoffer. P' den f&rs"e m'de a" komme p' lav) begr%nse") uv%rdig) aldrig rig) sk%ndes med andre visninger par"ikler) visninger af de "ing) der falder i r' an"ropomorfisme) fe"i*hisme) eller de kommer hel" "ab". P' sin sids"e re$se man kommer meningsl&se) vage) ufors"'elig) udokumen"ere") s"ridende i sig selv) og med den erfaringsm%ssige na"ur i forhold "il fri for enhver beslu"ning) der "r%ffes forskellig" begribes s"illede) udsig" over den h&$es"e og las" "ing. # s"ede" for klare ideer og "anker forbliver bare "omme ord sids"e. # forhold "il den f&rs"e varia"ion er den r' afgudsdyrkelse <edningernes) hvorved @ud kun er en s"&rre eller s"%rkere person) eller endnu mindre end en mand) en ibis) en slange) e" s"ykke "r%) en s"en) hvoref"er de" n&$ag"ig" i ef"erlive" behandling) som i denne verden) in"e" mindre) men den van"ro ma"erialis"er) der ikke "ror p' @ud og over$ordisk s$%le) fordi de ser in"e" af de") og deres opfa""else) a" fordi de selv har brug for en h$erne "il hendes lille kreds af "anke) en "anke bland" de "ing kan ikke fores"ille sig uden en h$erne. +a"erialismen har "il a" have ikke en enes"e kendsgerning) som fly""ede vores rela"ioner med prin*ipperne for ekspansion og &ge den m'de) alle hans fak"a er i s"rid med udgangspunk"erne for den s"i) der f&rer der. +en han modsiger de" simpel"hen med prin*ippe" om ikke a" "illade udvidelse og for&gelse samfund fra de" menneskelige. +ed hensyn "il den anden varia"ion er de synspunk"er) som holder nogen af de ka"egorier) der g%lder for os) fini"e spiri"us "il @ud) den <&$es"e Nnd er relevan") af hvem han uforanderlig") "idl&s) ud i rumme" i en hel" anden si"ua"ion) "il verden er) som ef"er erfaringerne enhver sind "il den fysiske verden har i en hel" anden si"ua"ion for de 'nder) som gennem erfaring og ved "hinkabili"y have nogle form for 'nd sp&gelser og de synspunk"er) der falder @uds na"ur eller sagen fra droppe ud 'nd) der giver s$%lene en disembodied eksis"ens i ef"erlive") kan de migrere "il f$erne plane"er eller i en ubes"em" himmel over. Alle som $eg regner bland" de fan"asier af filosoffer og "eologer) som ikke kan eksis"ere) hvis vores prin*ip eksis"erer. Vores prin*ip give" passage mellem "o klipper) mens skibe" af "ro) som de" er

almindelig" i dag) den enes"e undg' a" s"&de ind i den anden) og er hoppende frem og "ilbage mellem de "o. ;un lige "il hensig" a" g&re al" ved den gud) som kan anvende over alle sanser og "anker sublime) hvad der er sand" fini"e mand) og s' falder vi "ilbage "il billeder og sammenligninger) og indsende "il @uds mo"iver) der for'rsager de mes" almindelige menneskelighed er. En sk&nhed af prin*ippe" ligger i dens klarhed) klarheden i hans ud"ryk) klarheden i s"ien) der f&rer der) klarheden af de id:er) som de" f&rer. <vor er noge" ikke fors"'e"= @ud) live" ef"er d&den) h&$ere v%sener) al" ikke forekommer ef"er ind"agelse af almindelige) men hel" klar" eller beviser for de" f%lles klar" der skal fore"ages) ideer og kon*ep"er. Jdvidelse og forbedring af de" velkend"e er hele hans hemmelighed. En anden sk&nhed af prin*ip er) a" de" g&r os uafh%ngige af filosofiske s"ridigheder over de sids"e essens) dyrenes oprindelse) de grundl%ggende prin*ipper for "ing) hvad kunne nu selv ind"il nu undlader a" skabe klarhed og overenss"emmelse) ubes"rid") fordi en essens af "ing bag de unders&g"e "ingene. ;onklusionerne ef"er vores PrinAipe forblive orden"lig") kunne man for"olke fak"a med hensyn "il forholde" mellem s$%l og krop i en eller anden fors"and) kun a" man al"id s"&""e for konklusionerne om de" fak"uelle) som konklusionerne af as"ronomer forblive "ro) uanse" hvor du ar"en af s"of s&ger. +en prin*ippe" ikke er i s"and "il a" frem"rylle sandheden) og ikke s"' inde for sig selv. De" er e" prin*ip i drif") der er i overenss"emmelse med frug"bar) kon"inuerlig og sammenh%ngende og indsig"sfulde de" drives i samme re"ning. Den individuelle hensyn og den enkel"e kan v%re forker") er forker") skal de" v%re forker") s' sikrere og mere vanskelig" $o l%ngere den er basere" p' kun ensidig" billede af na"ur nogensinde sk&desl&s han udvider og &ger mere han omsider med sin PrinAipe &nsker a" isolere sig fra den his"oriske og prak"iske PrinAipe. !or han er ellers heri "il sine ob$ek"er som na"urforsker "il hans) som pr&ve"id ers"a""e" af oplevelsen af enhver anden kon"rol) den his"oriske a**ep" og prak"isk brug f&lge hans opdagelser for dig selv. +en i de h&$es"e og sids"e "ing) de selv er med pr&ve"id. <vad er i s"and "il a" opn' nogen his"orisk gyldighed) ikke for"$ener a" vinde dem) og hvor den his"oriske sammen"r%f mangler s"adig) men fragmen"er af ma"*h eller "endensen m' v%re a" p'vises. <vad kan ikke religi&se menneskehedens frelse) forbliver evig" forker". De""e link ville v%re) og gensidig s"&""e af de "re PrinAipe mege" mere a" sige) men de" ville v%re for mege" a" sige her. )### En vans'elighed. En vanskelighed) er de" f&rs" og fremmes" om) hvor man ikke kan komme over. De" g&r &rerne d&ve "il vores l%re) og "unger "aler g$or" mod den samme. S' $eg nu mege" allerede sagde i min "idligere skrif"lig" [ D opl&se udseende" af denne vanskelighed) men de" er som om $eg ikke havde sag" noge". 9g s' re$ser $eg igen "ungen a" pr%dike for d&ve &ren.
[D

8end Aves"a #. I00ff.) I9Qff.

En f&lelse g'r gennem denne bog) som de" havde ;assandra) a" al sandhed) som de sagde) blev "al" "il vinden. +en n'r den "id kommer) a" den "ro$anske dr'ber den gamle opfa""else) vinden) der bl%ser nu gra"is) bl%se ind i ilden. Er vi en del af @uds na"ur) hvordan kan vores uafh%ngighed og frihed bes"'= 9g ikke falder vore synder og ufuldkommenheder p' ham= <vis en s'dan sammenh%ng mellem sind og spiri"us overhovede" mulig"= <ans uafh%ngighed og frihed) ingen kan endda lide offer "il den <&$es"e) medmindre han ofre de" "il ham frivillig". 51eg vil gerne svare p' dine synspunk"er5) en ven for"al"e mig) 5men $eg f&ler) a" $eg er lid" for mig selv) og ikke en anden.5 V%re @ud) og v%re fri) holde dig en. Jdf&r" veders"yggelighed veders"yggelighed via daglig i verden gennem menneskelige vil$e) b&r de""e vil v%re af @ud) og med menneske"s 'nd er menneske"s vil$e) hvad der bliver af den hellige @ud= De" er sand") her er e" problem) ikke blo" e" enkel") dobbel") s"yrkes af de"s forbindelse vanskeligheder. +en de" er kun i den halve fors"'e" og halv") ikke i fuld" fors"'e") og alle konsekvenser af vores undervisning. Den s"&rs"e vanskelighed er snarere) a" ingen er s' nem" a" f' dem "il a" "r%kke den hel" og fuld". 9g ogs') a" du ikke ved) hvad vores l%re vil i de fles"e "ilf%lde beh&ver du ikke) hvad du &nsker) selv i disse "ing. #ngen) der &nsker og h%vder en @ud) der h%vder en absolu" uafh%ngighed af @uds folk. <vad ellers en gud= 7u er de" blo" i en indre overs%""e siden af afh%ngighed og uafh%ngighed af @uds vil$e) a" vi anerkender som en eks"ern) og al" p' de" er ikke v%rre for vores &nske om frihed) men bedre. En herre havde en masse $ord) og p' en lang r%kke livegne) der havde "il a" redigere ham orde". 9g han sagde) $eg vil lade dig g' fri) b&r alle p'"age sig adminis"ra"ionen og in"eresse e$endom i overenss"emmelse med hans indsig" og hans arbe$de ak"ie) og selv $eg forbeholder kun den &vers"e lin$e. 7e$) sagde livegne) vi nu "ilf&$e os "il din mag") men hvis di" god" a" "ilh&re med os) s' vi vil kun bes"ille dine varer og din sande h&relse. S'danne "'belige livegne er de 'nder) $o bedre deres frihed imod @ud) fordi a" holde sig respek"ere" som en par"ner af hans 'ndelige v%sen. !or den s"ore gode er den guddommelige 'nd og <erren af varerne af den guddommelige vil$e. # vores sind) vil$en er blo" de" h&$es"e ikke den enes"e au"oma"iske ak"iver. <vor mange "anker ops"'r) hvor mange drev g' uden) s' mods"' vores vil$e) b&r de" ikke s' mege" des"o mere i mege" h&$ere og mere guddommelig 'nd kan s"adig v%re en masse selv?ak"ivi"e" under hans &vers"e vil$e= Eller er @ud bes"'r af in"e" men den h&$es"e vil$e= +an g'r ned over de" &vers"e "rin p' "rappen) der udskilles af den guddommelige vil$e de *rea"urely ansig"er. S' hun var en h&$) skal de s"adig have dybere under de samme "rapper snarere. Den menneskelige vil$e "il den guddommelige vil$e i den guddommelige 'nd) disse lavere niveauer. Selvom de" ikke er "il r'dighed for kongens vil$e) $o lavere vil$e sine unders'""er

eks"ern" forbi) og @ud er ikke den &vers"e konge= ? Cv%r"imod) @ud er i de" mere end alle konger a" hver forholde" mellem ved"%g"er "il sine unders'""er) der mangler de". +en s' kan hans herred&mme over dem ikke) ligesom en menneskelig konge) en ydre) men kun en indre v%sen. Vil$en af kongen selv) f&r alle eks"ern mag" "il a" fore"age en in"ern i hans sind) er a" v%re en virkelig kongelig a" overg' vil$e fag i bredde) h&$de) kvali"e" af denne in"erne regel. 9g kun fordi kongen er sam"idig ligner @ud og en fore"rukken @uds "$ener) a" de" afspe$ler den in"erne regel i de" uendelige) hele) 'nden i denne indre kraf" af sin Nnd) og med denne indre kraf" den ydre leder) h$%lper @ud f&re sin in"erne regel ved a" h$%lpe realisere re""e" "il de" beds"e af de" hele vil$e hele sind) for s' vid" som i ham) men de" al"id @ud uens) a" hans regerings"id er kun en begr%nse" og dels eks"ern") @ud er e" uendelig" og e" hel" in"ern". ;ongen) denne holdning er i @ud imod @ud er klar) sam"idig den h&$es"e v%rdighed og den h&$es"e plig" bevids" kongen) der er form'le" med denne holdning er den sande @uds repr%sen"an" p' $orden) rige" er p' fas" grund i denne fors"and) og kun i denne fors"and) men s' kan v%re de") s' m' kongen ikke s"'r ved siden af) men i @ud) og @ud vil ikke v%re en konge i den fors"and) hvor kongen er ikke @ud. De" siges6 <vordan kan forholde" mellem @uds vil$e og vores vil blive sammenligne" med forholde" mellem vores vil$e og vores ins"ink"er= Er ikke forholde" mellem mo"iva"ion og nogensinde vil usammenlignelig med forholde" mellem vil$e og ins"ink"er= <vis vil$en er ikke noge" usigelig h&$ere end skud= .es"em") men de er ikke fordi) $a du ikke p's"'r snarere) a" @uds vil$e som noge" usigelig h&$ere end vores vil$e er= De" samme navn kan ikke v%re forker" os) og den ulige ikke forvirre. 9g in"e" forhindrer) a" der p' alle usammenlignelighed vores ins"ink"er med vores vil$e og vores vil$e med den guddommelige vil$e) men den s"igende andel af de" samme) s' hvis du vil) usammenlignelighed af hver Lo/ er sammenlignelig med sin egen s"ore.S' hvad er vores drev "il vores usammenlignelig" h&$ere vil$e) vil vores vil$e imod @uds usammenlignelig" h&$ere kunne dog) a" han er af den samme 'nd. <erved men vores vil$e er fri) er man p' udkig ef"er ham) men @ud) lige s' god" i hans T$ne6 for) er muligheden for modvil$e mod @uds vil$e og ikke den beds"e side) men de" mes" sikker" "egn p' frihed og uafh%ngighed af denne vil$e. En re" s"%rk" &nske i os) men kan al") der g'r mod in"ern") men "il sids" a" s"yre dens form'l og m'ls%"ninger) og "il a" s"emme. De" er den guddommelige vil$e ogs' "il sids" med alle de menneskelige vil$e) endnu bedre og sikrere end nogen menneskelig vil$e med) hvad han har under sig. Cil de""e form'l) uddannelse) s"raf og bel&nning i denne verden og den anden verden er der. De" er ikke en fryg") men e" h'b og en "r&s". De siger6 +en der er en vil$e er der en vil$e og s"adig ikke kan eksis"ere sammen i den samme 'nd. Snarere vil$e er :n gang for alle en Supreme derfor i Lone essensen) hvad har de". @anske rig"ig") men forhindrer) a" e" <&$es"e V%sen har denne enhed i sig selv) og nu selv har en h&$ere vil ogs' i sig selv) som nu kun har karak"er af den sande vil$e "il de""e h&$ere v%sen= Coppen af e" "'rn p' "'rne" er dog "ilh&rer "'rne") men ikke i

"oppen af de""e "'rn) og er ikke en h&$ere og h&$es"e b$erg i den m'de) kan v%re "emmelig i samme fors"and) s' dommer. 9g s' er vores vil$e) selvom han er al"id @ud) men er ikke @ud vil$e og @uds vil$e vores) men kan ikke vi nok er enige om a" @uds vil$e og b&r. Vi kan bes"em" ikke "ror) a" i menneske" har en vil$e ud over de" ande" s"ed) selvf&lgelig) fordi han selv er dens kon*ep" og na"ur af en for"id i bevids"heden hos den enhed af manden .esk%f"igelsesma"erialer) med grundlovgivende) Enig ende) og dermed e" . Co men ikke :n) og "o "es"amen"er ville give "il"r%ng"e "o personer. Vi kan ikke "%nke) a" under vores vil$e) vil en anden have mere plads) selvf&lgelig) fordi han er vilk'rene og ar"en af de sids"e kilde) den sids"e "ip af alle bevids"e selv?ak"ivi"e" i menneske") noge" hele bevids"hed omr'de samme @overning hermed selv Den h&$es"e er i folk) mens han s"'r under den <&$es"es) ville han ikke l%ngere v%re de" h&$es"e) og dermed ikke l%ngere vil$e de""e folk. +en alle disse vanskeligheder) som g&r e" menneske vil ved siden af eller under den menneskelige vil$e i de" samme umulig" for m%nd "illader menneske" vil i "ill%g "il den menneskelige vil$e "il den guddommelige vil$e i den samme @ud) som er under e" enkel" hoved af alle de bevids"e selv?ak"ivi"e" i @ud vi bes"em" ikke en gang mere vil sandsynligvis kalde) hvis vi &nskede kon*ep"e" og essensen af vil forven"e hans (inghed og endelighed og barrierer i os. .u"ikkerne er opdel" i @ud) bekymring for den enkel"e er overlad" "il den enkel"e) og de regimen"er individer er enkel"e a" lede regimen". Den h&$es"e vil$e kan v%re den enkel"e er ligeglad) und"agen for s' vid" som de" g'r i indgreb hele. <vem forven"er &vers"e vil$e) som en vil$e er der under ham skal ven"e forg%ves. S' lid" begr%nse" #nbegriffensein vores vil$e med @uds h&$es"e vil$e i samme 'nd) selv?ak"ivi"e") frihed "il vores vil$e) men snarere) a" @uds Nnd er endda pegede p' denne gra"is ak"ivi"e" af personer i de"al$er. !or alle og for alle hans h&$es"e vil give) men kun for al" og for alle i sammenh%ng6 hver mand "ilh&rer denne forbindelse) og dermed ogs' giver den h&$es"e vil$e for den enkel"e) s'vel som passer beds" "il de" i den generelle sammenh%ng) den enkel"e kan fungere som han lys"er) men hvis han ikke g&r) "il geng%ld) s' vil og fungerer som beds" passer deri) vil den generelle ple$e af @ud g' der "il a" lede ham did) og endelig "vinge @uds s"raf for a" g&re de". 7u ikke "olerere nogle "il en dunkel id: om frihed skyld) de" er na"urligvis ogs' i sids"e ende al" ond" overbevisende kraf".+en der er uregerlige b&rn) og n'r de "akker !aderen) men hvis de er "vunge". +en) siger de) er af den opfa""else) a" vi er en del af @uds na"ur) ikke blo" "il indsendelse af vores vil$e "il @uds vil$e) snarere fusionere vores hele menneske i @ud. !remkoms"en af en person i en anden person) men i mods%"ning "il vilk'rene i personligheden. ? Den s"igende selvf&lgelig) men ikke p'drage ind i de". ? Jd"agning ikke mindre) men snarere end a" engagere sig med en anden person) er den person au"oma"isk lukke" og en anden person. ? En *irkel ikke mindre andre kredse) men forhindrer) a" han var omgive" med dem p' samme "id ved en s"&rre kreds= ? En *irkel er ikke en person. ? +en alligevel s' lukke" som en person) s' hvorfor personen ums*hlieKbar mindre end *irklen=

@od" du vil v%re i s"and "il a" g&re begrebe" personlighed) s' selv den f%lles indgang i en h&$ere personlighed "il ikke passer. +en de" er hel" vilk'rlig") som man &nsker a" g&re ham passe) en filosof og "eolog hver passer ham for hans sys"em) de" enes"e sp&rgsm'l er blo") om hans sys"em ogs' passer. 1eg siger) en l&be"id p' personlighed) forbyder a" "age i en h&$ere personlighed) s' er bare upassende) fordi de" giver ingen passende forhold mellem vores og den guddommelige personlighed) og hermed ikke "ilfredss"illende "eologisk og filosofisk sys"em. Alene af den grund) ikke fordi han er en person med karak"er af uendelighed siden folk med karak"er af endelighed) men fini"e "il uendelig kun klassifi*ere) ikke ud over a" "ildele. 9g ogs' for mange andre grunde ikke. +en nu "il den anden side af sp&rgsm'le" "il a" kon"ak"e os6 <vordan @uds hellighed er forenelig" med de" fak"um) a" han har med vores 'nd og vores synder og mangler i de"= Da begge sider af probleme") herunder b'de udf&relse h%nger sammen. !ores"il dig kun vilk'rene for @uds hellighed s' ikke) a" in"e") men de" hele g'r "il) hvordan vi ser de" g'r i verden) og p' samme "id) s' vi kan h'be) a" de" g'r "il gode m'l. Du l%gge p' @uds hellighed samme m'les"ok kun udvide og s"yrke de da"a) som vi m'ler folke" ? vi befale $a) men omvend" a" m'le @uds folk6 en "ing sp&rger den anden) ? og du vil finde nogen mods"rid med @uds hellighed mere. +en som ogs' pla*erer begrebe" @uds hellighed om sammenligneligheden med al" menneskelig") b$&rne skylden selv) a" han finder indholde" af hans embedsperiode kun sig" par"ier) og a" hellighed menneske i sig selv er ikke l%ngere en rollemodel i den hellige @ud. Vores vil$e frihed selv a" bes"emme uafh%ngig" af de" &vers"e vil$e) og a" selv hel" modsa""e) er i sin rela"ion "il en ufrivillig ef"er @ud. ;vali"e"en af en person) men vi d&mmer kun ef"er sin vil$e) som den s"&rs"e enkel"pos" og ul"ima"ive hans bevids"e selv?ak"ivi"e") ikke ef"er hvad der ufrivillig") s' hvad a" m&de ham) vises i en lavere omr'der af hans sind og g'r. 7ok) hvis vil$en er s' mege" i de") er de" re""e" i den fors"and) de" gode) dirigerer "il gode m'l. +en denne fors"and har den verdensorden) som ogs' er r%kkef&lgen af den guddommelige 'nd. Er de" s"adig sammen enkel6 hvis vores vil$e ikke er @uds vil$e) men kun noge" dyb" @uds vil$e s"'ende eller endda den samme gerningsmand (unning) s' er ogs' vores synd er ikke synd @ud) for synd e" v%sen er vil$en af denne karak"er) og er ellers ikke den synd af denne ar". !orklar @ud for syndige) fordi vores synd er i ham ville forklare de samme "ing) som en symfoni for miKklingend fordi Disharmonier indg'r i de". <un vil v%re der) hvis ikke den samme opl&sning indehold" deri. S'dan vi forven"er fra @ud for al" de" onde ved hans vil$e selv 9g hel" sikker" vi kan give en sikrere h'b om fini"e helbredelse og forsoning "il al" ond") hvis @ud har s'som l&se en uenighed i de lavere omr'der af si" liv i en h&$ere harmoni) som hvis de" virker som en passiv splid konfron"erer ham. A" sammenligne verdens overgang "il en symfoni) er en of"e brug") og som of"e sl'ende billede. ;un a" de" ikke kan "age de") hvor den endelig" billede p' alle

uendelig ikke kan ramme. # vores sange forven"er vi) a" l&sningen af en disharmonisk akkord fra hver n%s"e eller en disharmonisk akkord progression af den s"adig" n%s"e. Den s"ramme ramme endelighed) hvor der er "age" brik) konklusionen i den endelige) som er inds"ille" "il ham ? al" skal v%re s' komple" i en lille "ime) ? kr%ver de" s'. +en i den verden g'r p' disharmonier kan n' gennem e" 'r"usinde a" finde kun i e" sekund deres resolu"ion) gennem e" hel" liv "il a" finde kun i e" sekund deres opl&sning og ved grader i den "id) de" kommer "il nye og avan*erede grader for"s%""e ind i evigheden. +en hvor mege" opl&ses i en kor" "id) den lille en p' en lille skala) den S"ore i den S"ore af "id og rum4 L&sningen af probleme" kommer om) og er) a" den produ*erer i orden) hvilke" er modvillige *oun"era*"ions mod ham) som vokser med ondskab og endelig "ilgroe") hvilke" g&r de" ikke kun l&f"es) men selv afskaffe" i god) $a "il en ny kilde er god") de" bare adskiller sig fra de" gode) de" er sl'e" runde og omdannes "il ny kilde "il god bland" de salgsfremmende Rolabora"ions den generelle r%kkef&lge "il kilden "il de" h&$ere gode) a" ved *oun"er?effek"er. .ehove" er mor "il opfindelsen) og de erobrede synd mor ny dyd. Denne l&sning p' probleme" ikke g' blinde vons"a""en) men som de" onde har kun mening i realm af de" bevids"e) s' de" er ogs' den samme beslu"ning virkningerne p' bevids"hed og under indflydelse af bevids"hed vons"a""en. Den rig"ige menneske vil b%re med bevids"hed i den menneskelige orden er afh%ngig af ham) de" er op "il ham a" realiseringen af de" endelige opl&sning af al" ond". Den) der "ror p' @ud) m' ogs' "ro) a" den guddommelige vil$e med sin alle om a" n' bevids"hed ved den afh%ngige af ham guddommelige orden) s' mege" om ham) som kommer "il a" bidrage med den h&$es"e) mes" generelle) og Sids"e "il) og a" re""en menneskelig orden selv en mindre del af den guddommelige orden var. Den s"akkels menneske vil mods"'r denne ordre) og du kan ikke mods"') men i de" lange l&b. De) der "ror p' e" evig" liv) ogs' m' "ro) a" de" n%s"e liv i denne forbindelse kun vil v%re den endelige handling af den nuv%rende) hvis ryggen sl' p' de slemme drenge i de" n%s"e liv konsekvenserne af sine verdslige handlinger og ak"ivi"e" endelig vil "vinge ham) men i de""e formilde orden. 9g selvom vi m'ske den ene og den anden "ro de") fordi vi er n&d" "il a" ringe re"ningen i den r%kkef&lge og se p' her og nu. !orbedre generalisering) og vi &ger kun) hvad vi ser) fordi de" er den mere generelle) mere og h&$ere af de") vi ser) og fordi de") vi ser) de mere generelle allerede selv i denne fors"and udvides) s"iger $o mere vi ser ind @eneral) bredde) h&$de. De" er prin*ippe" om oplevelse af "ro. Selvf&lgelig) hvis vi kunne "%nke og h'ber) a" @ud &nskede os ef"er den m'de) m%nd) vi &nsker a" "%nke over de" anderledes og &nsker) som de" er forenelig" med de synspunk"er i verden) de" er) a" vi "ror) a" de eks"ern" afh%ngig eller indg'r i de" af ham var ) vil gerne "ro os hans hele v%re s' perfek" indre harmoni) &nsker a" finde de" ydre ud"ryk for denne harmoni i den afh%ngige verden) han svinge og verdenss"a") og &nsker for udsig"en "il e" f$ern" opl&sning af al" ond" al" de" onde lig med sig selv f$erne" fra verden. !org%ves er @ud ikke lide de" ville v%re s'danne "anker og &nsker i "ankerne. Probleme" er) a" de" g'r rund" som en br&lende Leue) og de" h$%lper ikke

a" s"oppe &rerne) f&r de") og lukke deres &$ne. 7u sp&rger vi) hvordan g$orde p' "rods af @ud) Skaberen af himlen og $orden og af menneske" og den menneskelige 'nd ? man kan "age skabelsen som en eks"ern eller in"ern ? de" onde i verden) og denne enorme arbe$de for a" h%ve de" kun "il igen indl&se) a" forene= <ar @ud skab"e den onde villig") han villig" indr&mmede) eller er de" i en ufrivillig aspek" af hans eksis"ens= De" er for"sa" kun de""e valg. !or @uds ubegr%nsede godhed skyld) vi forkas"e de" f&rs"e) for @uds skyld ubegr%nse" almag" den "red$e. S' han har de" onde) synden op"age". <vorfor= Cil *rea"urely frihed "il a" give plads) $a) sandsynligvis) fordi for a" f' selv af hensyn "il k%rlighed v%sner) som han kunne elske) s' de m'""e v%re ham frihed lige. <vordan kan du elske) hvad der er maskine?lignende= +ed disse og lignende grunde) du er p' udkig ef"er den person op"agelse af synd af @ud "il a" g&re dem "il a" fors"'. +edmindre selvf&lgelig) uddannelse) lov og s%dvane rige bland" de mennesker) for s' vid" de g%lder for re""en) de Lad folk frihed kun i god og kraf" n'r de" er n&dvendig" og i de" omfang) de kan) folk selv i denne fors"and. @ud alene) der selv ikke kan synde eller &nsker a" pr&ve sig selv kun frihed eller gode har forbehold" sig re" "il villig" "il folke") hans ege" billede) den samme frihed) har ef"erlad" "il) hvad hans lov forbyder og kommandoer= <vorfor han ikke lade ham f' den frihed blo" i den gode= +an ser de"6 Der er ogs' s' s"adig en frihed. ? +en) siger de) der ikke ville opfylde begrebe" frihed fuld" ud. ? De" er) men @ud s' f$ernede d'rlige halvdel) da han halv" fyld"e ham. ? +en de" var ikke med en frihed "il skabning afh%nger af karak"eren af hans endelighed) og den anden langs be"ydelig". ? C$a) som de siger de" samme) som $eg siger6 Der er noge" imod @uds vil$e kan ikke engang) s' man har endnu @ud sids"e undskyldning med hvad) hvorn'r de" lige oprindelig" ladede res"er) hele undskyldning g$or" un&dvendig) dvs Evil er ef"er en ufrivillig) vil du for en me"afysisk n&dvendighed der. Ville de" v%re rig"ig") a" @ud synd) moralsk ondskab) indlag" p' frihed skabning skyld) hvor) hvorfor den ubeskrivelige fysisk ond") som opfylder de frie v%sener uden frihed= ? De""e er s"raf for deres synder d:r. ? +en s"raffer en mand p' grund af hvad de" giver= @$orde han ogs' evig helvede for "imelige synder= <vis han lader b&rnene b%re s"raffen for den skyld af for%ldrene= <an indf&r"e ogs' &del%ggelser uden forskel p' re"f%rdige og ure"f%rdige= <vis du &nsker a" forklare med menneskelige fors&gspersoner) s' du b&r "age den h&$es"e) %dles"e og beds"e) der er i menneskeheden) i @ud beviserne) og hvis du ikke &nsker a" forklare de") fordi @ud er hinsides alle menneskelige mo"iver) s' du b&r ikke elsker ham) s"raffe og lade h%vn) som de mennesker) der ikke engang bruge sin overlegenhed "il menneskeheden) umenneskelighed "ilskrives dem) hvor den menneskelige "yran er en velkommen m&ns"er. 9g dyrenes lidelser) der ikke kan synde) fordi disse er ogs' s"raffen for synd) eller som de ellers er der s"adig= ? De""e er en af de uudgrundelige @uds hemmeligheder. ? <vordan vil vare hele forklaringen en uudgrundelig mys"ik) er blo" e" s"re$f) som lukker sin ve$ gennem "ils"'else a" have nogen ve$ ud fra den f&r"e omkring os i e" m&rkekammer.

Ef"er al" de") fore"r%kker $eg lige f&r p' grund af sin enkle klarhed CrBs"li*hkei") som na"urlig f&lge af vores prin*ip) den anden opfa""else) a" de" generelle prin*ip om de" onde) i de" omfang en s'dan findes i verden) uanse") ikke fra @ud) men fra hans vil$e er ) hans vil hellere kun har "endens er a" forbedre mere og mere og g&re de" midler "il bedre selv) ikke anderledes end de rig"ige mennesker vil kun i den anden) hvilke" g&r begrebe" <&$es"ere" ande" fra ham er) a" han opfyldes ikke i &$eblikke" ikke har nogen ond individuel" snarere er uendelig som han er) kun i de" uendelige rum og "id p' hele sammenh%ng) hvad der er i de" er iden"ifi*ere" i denne henseende) handler om a" n' og i sids"e ende har al"?erobrende kraf" . De" er ubes"rid") be"yder) a" nogle af almag") ikke @ud ? fordi al" hvad der sker al"id sker kun af @ud) i @ud) men ofre nogle af almag" hans &vers"e vil$e. +en de" be"yder bare) a" ofre s' mege") a" vi er mulige veri"abel "illid "il hans vil$e i alle h&$es"e og sids"e udve$ ? lavere for hver) men der er ogs' lavere mo"iva"ion og lavere s"yrker i @ud ? a" huske. De) der g&r ond") de" v%re sig p' grund af @uds frie vil$e eller gra"is en"r:) kan eksis"ere) s' in"e" vil blive fra"age" sin der ser p' hans vil$e i s' g&re noge" ond" &nsker eller villig" "illader. <vem skab"e den onde uafh%ngig" af @uds vil$e i @ud kan findes) der kan holde de""e &nske) som de rig"ige mennesker) som en ren" ond an"agonis"isk) og s"ole med fuld "illid "il) a" selv om den re""e menneskelige vil$e s' mege" s"and) de" onde i de sm' *irkler) hvad afh%nger ham "il a" vende "il de" bedre Fnu er de" ikke mulig") selvf&lgeligD) den guddommelige vil$e) og n'ede om al" endelig al" er i s"and "il i denne henseende) og Fhan kan ogs' god" lide en evighed a" behov for a" reformere den uendelige ondskab en uendelig verden og helbredeD) men vil ogs' finde fini"e midler "il korrek"ion og helbredelse i de" uendelige fylde sine begr%nsede ressour*er for hver fini"e onde begr%nsede v%sener. !orbedringen og heling af al" ond" i verden) kan ikke des"o mindre v%re e" ideal) men virkeligheden g'r "il m&de mere og mere i ve$en for endelighed. <ar men kaos allerede pr%*isere" i den prag" af den bl' himmel) de lysende s"$erner) den bloms"rende $orden) kris"ne ideer har se$re" over den r' hedenskab og "or"ur af doms"olen ikke l%ngere eksis"erer) kan v%re i udviklingen af "ing) n'r "or"uren na"ur redu*eres eller oph&rer. Ser man p' hele) og de fremskrid") er s"adig synlige. 9g hvis de" ellers ikke var) ville vi %re @ud mere af den overbevisning) a" han en verden) der er i s"and "il) bevis" nogen forbedring ud ef"er han var i s"and "il a" skabe endnu bedre) da han ufrivillig" b%re s'dan i de"= Eller s%""e de" bag den hele" og forsone" onde al"id nye onde fremgik af p' grund af "ing) s' a" @uds v%rk ikke alene aldrig slu""ede) men aldrig ville falde) ? $eg siger ikke) a" $eg har udgrunde" den endelige hemmelighed i denne henseende ? er a" redu*ere "il kende Cr&s" ham) der er ber&r" af de" onde) a" ikke kun hans ondskab) men ogs' for al" de" onde) som vokser bag hans) helbredelse og forsoning som si" ene dag g'r a" m&des= Er alle skabninger i @ud) f&ler @ud i sig selv al" de" onde) moralske) fysiske) b%re de") hvilke" navn de" al"id vil have) herunder mine) og de" ville f&les som deres egen ondskab) hvis ikke hans godhed og "ilfredshed er angive" i den "ilh&rende resolu"ion al" de") han f&ler sig som uharmonisk i de nedre regioner af hans v%sen) ak"ier) og ikke b%re hans kos"ume re""e" derp' sikkerhed for opfyldelse i sig selv. <an kan v%re

min onde ikke de" samme lif") kan han ikke s"' alene s' god") men han kan l&f"e de" ene minds" han kan g&re de" med andre "ing) ved den for"sa""e brug af sine ressour*er "il sids" a" l&f"e) og han m' "il sids" l&f"e) ellers forbliver hans. En fas"ere og s"%rkere p' samme "id er der ingen "r&s" i v%rs"e lidelser) og $eg "ror lid" "id) hvor $eg fand" ham. !or ham kan vi vokse) hvis in"e" er "ils"r%kkelig) for han g'r om al") som @ud s"r%kker sig over al" og vores ef"erliv i denne verdens i @uds evige) han h%nder over d&d af begyndelsen p' e" ny" liv evig" i hans Live" bringer en ny begyndelse midler. +en kun for den s"'ende i @ud) ikke i "ill%g "il @ud) denne "r&s" kan findes) kun for a" s"' under en almag") der kan l&f"e alle de onder og endelig i forbindelse) og en vil$e) der er beregne" "il anvendelse af denne almag") den kr%f"er denne almag" er re""e" imod) ikke under en almag") der kunne al" ond" kommer ind begynder s"raks eller h%ve enkel"vis) og en vil$e) som ikke &nsker) hvad han kunne med denne almag". Som dagens f%lles "ro er fas" "illid e" behov) der er hel" sikker" s' s"or) a" den overvinder de s"&rs"e paradokser afh%nger kun @ud "il behovene i denne "illid) men nogle despera"e selv med disse mods%"ninger. @iv @uds vil$e i overenss"emmelse med vores prin*ip ikke mere eller mindre end hvad man &vers"e vil$e frem for al" menneskelig) udgangene p' behandlingen af den menneskelige vil$e) er og vil blive funde" for a" overvinde ikke flere mods%"ninger) er de" "r&s"ende riges"e visning af @uds vil$e kan bygge p') og de vil se med s"igende klarsyn a" lysne mere og mere. De &nsker a" l%gge mere p' @uds vil$e) og du vil se modsigelse "il modsigelse s"ige) og findes kun i m&rkfarvning af blik s"adig redning af "illid. 7') de" m' vi sige) a" @ud kan g&re hvad han vil) men han vil bare) hvad han kan) og der er mege") han ikke kan) kan han hverken &nsker de" onde) han kan heller ikke h%ve de" p' :n gang) men han &nsker l&f" den s' lang" og s' hur"ig" og s' fulds"%ndig" som han kan) men p' de""e fulds"%ndighed h&r"e en evighed. +an s&ger almag" de" guddommelige vil svare p' hver skefuld) og de" hviler lige rund" om sk'len. #ngen kan se @ud) og s' mange ben%g"e @ud. En af de mes" almindelige og s"%rkes"e grunde "il a" n%g"e ham) men er) a" du ikke kan se "ilpasse" verden) a" de ogs' svarer "il an"agelsen om ubegr%nse" godhed og ubegr%nse" almag" en kendsgerning?svingende @ud) ef"er a" v%re men undervis"e begge a" kombinere be"ingelser i @uds sind. Lad "ils"anden af den bundl&se almag" @uds falde) og grunden mod @ud vil falde med de". S' vil du se verden orden) da de" svarer "il krave" om en god 'nd) som regerer verden i henhold "il lovgivningen i re"ning af form'l i be"ydningen af ideer. Selvom god" ligesom) der gik glip af frihed af den menneskelige regerings"id) er de ogs' mangler i forval"ningen af verden) men s' lid" han kan ben%g"e den menneskelige 'nd) og vil derfor) a" han savner frihed dem) han er den guddommelige sind og vil derfor kan ben%g"e. +en der finder frihed i de" enkel"e menneske) er a" finde som h&$ere frihed i skabelse og his"orie af de mennesker) og en afh%ngighed kan genkende fra en fri som for en ikke?fri vil de" samme. De" kan ogs' v%re en "red$e) som finder s"ed de" sids"e punk" af enhed af lov og frihed i @uds vil$e selv. S' sp&rgsm'le" om eksis"ensen af en guddommelig sind og vil$e og regere i verden

afh%nger ikke sp&rgsm'le" om sin frihed. 9g vi kan lide a" forlade denne m&rke sp&rgsm'l) der blander deres m&rke i al") hvad de selv /orein blander ef"er vis") b&r de ikke blande sig her. 0underli*h dog) a" frem for al" de") som folke"s vil$e n%g"e" frihed uden a" kunne s'ledes ben%g"e eksis"ensen af og arbe$de" i den menneskelige vil$e) men de" fak"um) a" de ben%g"er verden frihed "il a" ben%g"e eksis"ensen og funk"ion af en guddommelig vil$e i kan be"yde. 9g hvad der er anderledes sids"e hele indvending) a" vi har overve$e" den "unges"e m'ske imod hele vores l%re) som en indsigelse mod de" smukkes"e ord i .ibelen l%re) som vi lever i @ud) og fly""e) og er) og han i os=12D) som ellers er vores dok"rin) som den klar for"olkning af de""e ord) e" ord) der f&rer den "rofas"e ord sandsynligvis i munden) men ikke i hovede" og h$er"e"= Ellers ville de b%re indholde" af denne dok"rin i hovede" og h$er"e") der er bare ikke noge") men den forklaring og indg'elsen af de""e ord.
12D

A*"s 1 ) HG

De" er e" ord) de" samme frug"bar" for de f&lelser) "anker og handlinger) den samme gavnlige og lige s' smuk) lige s' enkel) klar og sand) n'r de" "ages som den er) mens sinde" har brag" alle de bef&$elser) s' de" blive misfors"'e") a" visne og "&rre op sin frug" og hans klarhed g'r ud. +en de" er kun hovede" ord af en mere generel s%"ning. ;an 'nder m%nd) der bor i den h&$es"e 'nd) v%vning) v%re s') endnu h&$ere end menneskers 'nder i den h&$es"e 'nd kan leve og bev%ge sig) v%re) og kan s%nke "il den h&$ere) og dermed i de" h&$es"e v%re. 9g a" de""e ikke bare er "%nkelig") a" der virkelig s') er) hvad vi nu overve$e) da vi ser afspe$ler de himmelske 'nder i deres kroppe) hvordan de afspe$ler de andele af himmelske 'nder i hyppigheden af deres krop) og hvordan med den spe$ling "ilkny""ede regnskabsm%ssige. #1. S$%len af st$ernerne og verden. )(er er ogs% 'immellegemer og jordiske legemer" Men en anden 'erlig'ed det 'immelske og det jordiske er en anden") (*or" +,, -.) Den opfa""else) a" himmellegemerne in/ohnen ogs' himmelske s$%le dagens verden synes s' underlig" a" du ikke kan h$%lpe) men spekulerer p') hvordan hun kunne en "idligere verden kan synes s' na"urlig og kun v%re i s"and "il a" s"oppe) er ligner de en spM"een verden vil igen frems"' som na"urlige. Alle de grunde) som du nu kan angive for boun*e og s*a""er p' klipperne af fors"ene" opfa""else) a" $orden er en s"en. Disse kor"varig b&lge vil have denne sk%bne) men klippen er endelig under vask og falde) og en livlig hav g' om de". +an kan s'ledes ikke g&re klar) a" du rys"er "r%e") %blerne) de sids"e falde af sig selv i livmoderen) er du n&d" "il a" s%""e lige under "r%e". +en $eg rys"er al"id Ligen for a" se) om noge" er moden.

.ladene spille p' eg) og "ror) a" hun bare var en almindelig kampplads for deres spil. S' de" mi" folk i dag s"adig med $orden) og er lige s' blind som bladene. Den lille punk" p' kagen er forg%ves p' hans posi"ion) og den person p' $orden er lige s' forg%ves p' hans posi"ion) og de" er en lige s' inak"iv dr&m) a" de er over) hvor de s"'r. De" menneskelige &$e er en seende del af en seende mand er ogs' en seende del af en seer) men han ser de" ikke. Verden af i dag udsig" har &$e p' loppen om "yre) ville loppe beholde "yren for live") da han hoppede som en loppe med lopper. Cyren men er gradvis" ved a" %ndre med "yre i bes%"ningen) lydig" f&lge af skrivelsen af hyrder. Den %ldre !i*h"e sagde engang6 5<ele m'de fore"agelse af menneskeheden her p' $orden) er in"e" ande" end e" g' "ilbage "il de punk"er) hvor de s"od i begyndelsen) og ag"er in"e" mere end en "ilbagevenden "il sin oprindelse kun "il menneskeheden. g' denne ve$ p' egne ben) ved egen kraf") b&r de re?g&re dig bekend" med) hvad de har v%re" uden egen skyld al") og derfor m'""e de oph&rer med a" v%re der. 5 F#@ gran) Prin*ipperne for den nuv%rende alder) hvor alle former 0orks V## s. 1HD. !i*h"e siger hermed) hvorfor de na"urlige "ro) som blev f&d" som de" var) den verden) der ikke l%ngere eksis"erer i verden ops"'r) og siger sam"idig) s' de" vil eksis"ere i de voksnes verden igen. 9ps"'e" fra de" dybes"e niveau af na"uren synlig grund) afsl&rede hvis nogen) er han kun g'e" en dag igen f&rs" g' med lysere) klarere) h&$ere) af menneskeheden selv in"ern" ufor"$en") bevids"hed) bevids"hed sine grunde) som alle dens rige indhold og dens konsekvenser og deref"er i kraf" af en filosofi og "eologi vedvarer der er rige med sin nyerhvervede "il h'nden) mens han er nu) ef"er a" have hold" nede af de kr%f"er) som de in"eragerer h'nd ned hold" hinanden. Selvom de" ikke s' mege") a" h'be" om hans nye v%kkelse ville forblive hel" afh%ngig af en f$ern frem"id. <ar han ikke allerede slog ef"er en lang dyb s&vn i min "ro en lys &$e igen) og solen s"'r op) og ande" &$e vil f&lge.9g n'r $eg u"'lmodig" p' a" se alene) Lm fors&ger a" v%kke mig sove) hvis s' omr&res her og der. 9verblik L1eg er) grevens og 0A@ s) s' $eg har virkelig ikke brokke sig h&$lyd". Cv%r"imod lD En /iener poli"imes"eren) HD en "ysk kolonis") der er fly""e" "il Amerika) og ID en ves"indisk k&bmand) der bor i Paris) har Fmed "ilf%ldig "ils"edev%relseD personlig" uforbeholden" med mig "il l%ren af 8end? Aves"a af s$%len af de kend"e s"$erner) bor"se" fra a" den nordamerikanske "ysk blev afhold" posi"ion menneske" "il 'nden af $orden al" for lid" demokra"isk) og $eg foreslog vig"ige forfa"ningsm%ssige %ndringer) som $eg kunne lide) men ikke mod"age". <vad er udsig"erne for en nyf&d" udsig" de" samme sl'r deres f&rs"e r&dder gennem f$ern"liggende landomr'der og hav4 9g hvor skamfuld" for filosoffer og "eologer) a" g' forud for poli"ie"s r'd) kolonis"er og forhandlere af indsig" i disse "ing a" se4 +ere end sp&g bevise) men de "idligere eksempler) a" der s"adig kan "ilf&$e nogle) a" den gamle na"ur "ro sig af) fra filosofi og "eologi) da de" s"adig er i dag) "idlig visning s' sand" hele ve$en rund") ikke er i s"rid s' h'rd" ikke i) hvad der er "ilbage af

na"ur/E*hsigem dybes" se" hvad der er bes"em" lille nok "il a" v%re i s"and "il a" sl' rod p' de" &nskede "illing igen. 9g s' $eg @rib igen ploven "il pl&$ning p' gens"ridige $ord) hvis dybere og dybere forvi"ring under indflydelse af himlen) selvf&lgelig er den mes" effek"ive og fru*h"bringends"e "illing i sids"e afh%nger ogs' af su**esen af passagen af denne plov. 5+enneske" er e" m'l og diame"eren af skabelse.5 Ligesom inspira"ion menneske"s ou"pu") og grundlage" for udsig"en fra inspira"ion for alle de andre skabninger) der bebor den samme $ord med ham former) har anima"ionen af $orden ou"pu") og grundlage" for udsig"en fra inspira"ion af alle de andre s"$erner) hvad man skal g&re med $orden sam"idig bebor den samme himmel) for anima"ionen af $orden selv) men inspira"ion mand har igen for a" danne ou"pu" og basen. S' de" er her) den kendsgerning) a" vores egen inspira"ion i sids"e h%nge alle kredsl&be" s"ruk"ur. Selvf&lgelig &nsker endnu mere for nylig nogle analogi af $orden s' lid" "illadelse med andre himmellegemer) som de ikke selv kan lide a" indr&mme beboelighed andre himmellegemer p' grundlag af denne analogi. 9g i virkeligheden er konklusionen af e" himmellegeme ikke vovede a" alle= +en vi skal huske p') a" e"hver" menneske selv e" enkel" "ilf%lde .ud er a" e"ablere konklusion med hensyn "il inspira"ion for alle de andre mennesker og dyr ud af sagen) inspira"ion sin egen krop. 7u er der ogs' nogle) der ikke kan lide a" indr&mme anima"ionen af dyrene p' grundlag af denne analogi) men vi &nsker "id "il a" fork%le nogen mere end a" "ilbagevise end de""e. Desuden er de" mulig") a" der er d&de og ekskremen"er i himlen. ;un de" er ikke de" hele himlen var en kirkeg'rd. Ef"er dagens f%lles opfa""else af) hvordan videnskab) filosofi og "eologi) er han dog) og s' de" vil anvende) f&r vore grunde "il) a" han ikke er) grundene "il) a" han er der for a" h&re. L%ren om s$%len af s"$ernerne opdel" heref"er som for s$%len af anl%gge" "%""ere p' gendrivelse af argumen"erne imod og i forbindelse med e"ableringen af posi"ive grunde "il de""e) hvoraf f&rs"n%vn"e har blo" skal be"rag"es som en forberedelse "il sids"n%vn"e. <er er b'de kun s' lang") a" de vig"igs"e punk"er skille sig ud i lyse". <an) der elsker nogen s%rlig indvending) kan sl' den fulds"%ndige gendrivelse af de indsigelser) og kun beholde de posi"ive argumen"er) som for"sa" pun*h ende her6 han h%nger p' en indvandring kan se ham op under de" f&lgende) og gemme de") selv med som de" finder selv er ikke sl'ende) k%mper selv. Af den m'de) alle er afh%ngige kun p' nogle f' r&dder) med deres kryds alle falde. 2e modargumenter. P. ;api"el disku"erede de generelle modargumen"er mod enhver udvidelse af s$%len rige af menneskers og dyrs verden udg&r ogs' kernen og opbakning fra alle s%rlige selv med s$%len sp&rgsm'le" om s"$ernerne. Den almindelige opfa""else i s%rdeleshed er "ilbageholdende) s' "&r) ingen spor af fri vilk'rlighed danner forr%deri a" "%nke p' na"uren som $orden

inspirere". Den videnska ) dybere) ser 1orden som e" ren" as"ronomiske) geologiske) me"eorologiske) fysiske v%sener ogs' som rene as"ronomiske) geologiske) me"eorologiske) fysiske love a" adlyde) a" hun finder e" s"ed af en s$%l eller en an"ydning) som en s$%l arbe$de. Den materialisme ) p' skuldrene af videnskab himlen s"orming) der findes i ana"omiske og fysiologiske kendsgerninger s"reng modbevis af en s$%l af $orden) for s' s$%len blo" er e" produk" af nervesys"eme". Den idealisme ) som Trnen s&ger mod solen og $orden mens du flyver med halen) s"iger idem%ssige vanskeligheder fra synspunk" af de ideer) uafh%ngighed) frihed) individuali"e") personlighed osv. teologi Ls offi*iel" garan"ere" uopsigelighed af himlen selv finder anima"ion af s"$ernerne ikke de dogmer) som har sikre" sin regelv%rk vil hedenske guder ikke "illade adgang "il himlen og bygge ingen mur mellem os og @ud. 9ps"'r Alle disse vanskeligheder som lederne af <ydra igen) s' of"e som de "ee off individuel") ind"il endda hele) inden for sinde" s*lerosed) <ydra vil blive kas"e" ned) hvilke" er den opfa""else) a" @ud l&f"er ud i na"uren og d&de de ef"erlader under ham. +en hvis k%mpeopgave ikke de" samme) vi dekorere i mellem"iden med de afhuggede hoveder i rumme". <ele vanskeligheden af den f%lles holdning) og na"urvidenskaben afh%nger ogs' kun a" $orden snarere end hvad de" er) som :n) udvikle hele deres organismer verknEpfendes i og se p' slips punk"er i samme finde) sammenh%ngende ma"eriale? sys"em ) men snarere fors"'s som noge" af deres organismer eks"ern) som noge" den samme mods"ander) hvad de ikke astronomisk er) fordi de" bev%ger sig som en udelelig helhed med sine mennesker) dyr) plan"er omkring solen) og den person b%rer som s"enen ved sin sv%rhedsgrad p' deres "yngdepunk" ? s"adig geologisk ) fordi de organiske riger er komme" op med udviklede i forbindelse med epoker af udvikling af $orden) og deres res"er er s"adig begrave" i de") ? men meteorologisk ) for luf"en i $orden er ogs' 'nde af de mennesker) deres pres holder blode" i hans 'rer og l'rbenshovede" i hans pande "ilbage ? selv fysisk ) fordi loven om bevarelse af levende kr%f"er i $orden er kun i forbindelse med menneske" og $orden ? men kemisk ) fordi hele menneske" er af $orden og vil v%re "ilbage "il $orden) ? og heller ikke endelig form%lsfortolkning) fordi al" er d%kke" her) inklusive "r%) der ikke er anf&r") er s' ny""ig" for en hel parre" og sig"e" end noge" ande" i vores egen lille livmoder) hermed selv hensig"sm%ssig" indg'r e" s"&rre hele. 1eg &nsker a" give e" billede) er de" na"urligvis kun e" billede. Lad os fores"ille os en s"or rund skive) der er rela"ere" god og "ils"r%kkelig s"ruk"urel in"egri"e". Der nogen kommer op med en gouge og sl'r ud sm' runde skiver) og l%g dem i en bunke "il side. <vordan vil vi kalde den s"ore runde skive bagef"er= ? <uller. ? 9g huse" fungerer de sm' runde skiver= ? E" s"ykke arbe$de. Den s"ore runde <ele disken er $orden) virkelig al") fas" og in"im" sammenh%ngende i sig selv $ordiske rige) og de sm' runde skiver er de organismer) der udsk%rer og som mennesker) dyr) plan"er sig ind i bunken af organisk rige sl'e" sig sammen. Er egen"lig ikke punk"ere" de" $ordiske rige) n'r mennesker) dyr) plan"er "ager ud af den samme fra foreningerne) kan du ikke vise huller med fingrene) og er virkelig ikke

de organismer) s' bare en flok s"ykker= !ordi) i virkeligheden) hvordan de bidrager "il sammenh%ng i den $ordiske rige) de h%nge fra den anden side og dermed sammen) som begge skille dem ad) be"yder ogs' a" adskille rammerne af hver" af sine egne. Cil hver skive giver dig hans s$%l) men hvordan kan g&re de" rig"ige for s$%len gennemhulle" disk= Selvf&lgelig ikke6 men han) der kaldes for) lave huller i dem= <vordan kan hele disken "il mindre s$%l l%gge krav) som en del af deres diske) da de s'dan fordelag"ig inbegreif" kun i en h&$ere mening end de""e inbegreifen deres ege" indhold= Selvf&lgelig) en ordning) e" billede kan ikke m&des i alle henseender. Den "idligere er kun i den mes" generelle og rohs"er m'de) men m'ske ne"op derfor s' rammende) den r' m'de repr%sen"erer hvor be"rag"es og behandles $orden og verden i bredere fors"and. Den verden) $orden ikke er ensar"e" disk. 7') s' skille dig) men skelner ikke hvor a" differen"iere only4 <vad er der i os a" skelne sig selv) hvilke" ikke er skil"4 Er mennesker) dyr) plan"er) falde" "il $orden) a" de kan v%re eks"ern" som noge" blo" ve$ledende deref"er handle= Eller mennesker) dyr) plan"er er falde" v%k fra $orden) a" de kan be"rag"es som noge" af separa"e eller de" Delelige= Eller er deres lager i sekre"ion hvoraf kun "%nkelig"= #ngen af de ovenn%vn"e. Du er e" anliggende for den in"erne udvikling af $orden) s"ykker af beholdning i deres vorgegangenen) supplere" med sine egne s"yrker) s"ruk"ur) ogs' i dag kun som s'dan opg&relse og levedyg"ighed. A" der fra begyndelsen som nu sammenh%ngende i sig selv under$ordiske sys"em) en af de i sig selv lukkede i form lang" flyder fra hinanden) ma"eriale sys"emer himlens) har i l&be" af sin udvikling i s"ore) de" hele bygge" af gr%nserne) hele kuver"ering og hele ud&vende) rela"iv" enkel) sub?sys"emer) $ordbund) vand) luf" og mindre i form) lukke") bes"'ende af de sys"emer) som er de individuelle organismer) ende) og de""e er for"sa" de" samme prin*ip i s"ore) hele hver organisme indbygge" gr%nse ) kuver"ering og migrerer) rela"iv" simple delsys"emer) knogler) huder) nerver) vener og mindre i form) lukke") bes"'ende af de sys"emer) som er de enkel"e organer) under del". 9g fra den f&rs"e "il den sids"e fase af ski"se er ingen adskillelse i "eks"iler) s"rikning) synlige form'l. Som de" er med i organisa"ionen) er de" med live". De s"ore perioder af dagen og 're" ved a" regulere live" af hele 1orden) regulere hermed i den mes" almindelige m'de er de alle deres organismer i s&vn og v'gne) ak"ivi"e" og hvile) og opdel" i hver af dem i mindre) de" in"rinsisk perioder . .lade og bloms"er af en plan"e h%ngende uden p' s"%nglen) k&d og nerver af e" dyr h%ngende udenfor knoglen og hele plan"erige" og dyrerige") afh%nger igen p' $orden udenfor. <er er e" eks"ern" mods"ykke. +en blade) bloms"er og s"ilke "il a" linke "il ma"eriale) der handler) m'lre""e" i plan"en) hele plan"en har alle disse dele kun inden i hinanden) k&d) nerver og knogler link "il ma"eriale) der handler) m'lbevids" i dyr) hele dyre" har alle disse dele kun inden i hinanden) dyrerige") plan"erige" og $ord "il sids" vi bem%rke) a" p' hele $orden de" har ogs' alle disse dele kun indad"il modsa""e) hvis man kan) men begrebsm%ssig" s"'r hver hele som s'dan dele heraf som s'dan. De""e er den indre mods"ykke.

#kke mere end noge" ande" er folk p' $orden eks"ern" end a" han g'r med frihed over deres $ord. ;un $orden) som han siger) men ikke den $ord) hvori den mod"ages med $orden) s"'r han) ligesom de") der er under indflydelse af frihed i menneske" selv) Fog hvor mege" er endnu fri i hans hoved4 D) nemlig a" hvor der er fri passage i mand "ager res"en) men ikke de mennesker) herunder b'de ansig"er. !ilialen) sidder p' blade og bloms"er er le""ere sammen som blade og bloms"er) s"ammen) som gaflerne sidder er sammen le""ere end grenene og $orden er hvor alle s"ammerne m&de) som unders"&""er alle knogle?sys"emer) igen samles le" som "r% og ben) ikke dre$e "r% eller ben) men s' bes"em") a" "r% og ben er s"ramme er solid" basere") s' den kan g&re en m'lre""e" "ilslu""e" hele med de". Al" de""e er ikke overf&r") er ikke en hypo"ese. De" er simpel" og fak"isk sagde) lige som de" er. !orholde" mellem bene" "il kroppen i menneske" vender "ilbage ikke kun forholdsvis i forhold "il manden "il $orden igen) ? hvor mange k&rsler men mod sammenligningen4 ? De" s%""er "emmelig virkelig udvide og s"yrke fra en kon"inuerlig i den anden. !org%ves) al" de") $eg sagde her) $eg har allerede sag" i 8end?Aves"a i s' mege" dre$ninger og m'der) a" de" ville v%re nok) hvis der nogensinde verfinge noge") men g&r blinde og med diligen*e &$ne lukker ikke ved se) a" du holder dem lyse" s"adig s' "%" p' og alligevel s' mege" dre$ninger under &$nene) de holde de" simpel" fra ham selv eller undfange mes" sebum og sige) a" de""e s"adig er noge" lys. 7'r du har "ilf&$e" alle eller ikke "ils%""es) og den forbliver "ilg%ngelig) hos mennesker og dyr noge" p' $orden udenfor skummel) i plan"er noge" i de" #n"o indsa" og i sp&rgsm'le" om s$%lens af $orden) sp&rgsm'le" om s$%len af en globus eller *irkul%r h$ul a" se. Sam"idig de grundl%ggende og kernen og fe$l n%s"en alle indvendinger mod vores opfa""else af $orden fra hvilken side de ogs' er komme" og vil ogs' komme) er) a") a" man s"'r over for i virkeligheden $orden uden organismer "il organismer) og savne" p' de" hvad de har) og karak"eren af s$%len mangler) de har) mens 1orden med organismer al") hvad de har) har) og af den samme kun i en h&$ere mening) da de er forbunde" i med dem ogs' linke" ) har nogen i de ovens"'ende "ilbud) hvilke" g&r de" organismen og herved udpeges s$%len luf"far"sselskab. De" &ger denne fe$l ved de" ande") a" b%reren af en s$%l) som er oph&$e" over al $ordisk) men kun en gen"agelse) snarere end udvidelse og for&gelse af de") som $ordiske organer afspe$ler deres s$%l og b%re) krav og enhver # s' lid" "%ller (unning overve$es. Vi har en bog) der b%rer navne" p' den verden) som den er) en samling af de mes" almindelige) som kan findes i alle de enkel"e l%re denne verden) en s*hM"Abares bog. 1QD +en verden er ikke en samling. 9g s' @al" Lde" endda e" kosmos) der p' "v%rs af alle de enkel"e l%re af na"uren) banden bunde" igen og grundig") som er bleve" sk're" igennem med de nedsk%ringer mellem de bel%ringer) :n nedsk%ringer) er ikke i den "idligs"e verden af viden s"adig eksis"ere") er bleve" s"adig mere n&dvendig") overlappende og s%rpr%g af behove" for arbe$dsdeling) og endelig i dag be"rag"es som en del af noge". 9g de" kosmos) hvor han er a" finde= A" s&ge sikker" i filosofi. <un selv kender navne" p' na"urfilosofi) de" har endda en s"ruk"ur af na"urlige filosofi i de s"ol"e ord. +en "il hvilken filosofi dre$e 7u indsigelserne fra

videnskab) ser vi p') hvad vi finder) hvad du beh&ver. En idealis"isk filosof [ D finder de synspunk"er og 'rsagerne "il 8end?Aves"a mod ganske enkel" en 5 potitio prin!ipii 5er) a" $eg forven"er) a" de mennesker som medlem af 1orden) snarere5 i en mege" anderledes fornemmelse end blo" af elek"risk magne"iske s"r&mninger dur*hkreis"e $ord) en ganske s$%lfuld eksis"ens er. 5
[D
1QD

!i*h"e dagbog. # 1G2P. Pp. I19) 1 D

hen"yder "il Ale,ander von <umbold" v%rk6 5Rosmos) Ski"se af en !ysisk .eskrivelse5. Vol. 1?I) S"u""gar" 1GP2?1G2H) Vol. P) 1G2G. Vol. 2 fra boe" 1GQH. ? ;osmos F-9 \ oeD O verden.
1 D

1< !i*h"e Cidende filosofi og filosofiske ;ri"ik 1G2P pp. HG ?IH1 bringer en 5unders&gelse af den

filosofiske li""era"ur5 af 1J 0ir"h) bland" ande" en kri"ik af !e*hner s 5indeholder 8end Aves"a.5

59gs' dig) .ru"us45 1eg vil gerne opfordre nu) for idealis"er $eg ville have en mere ideel visning af 1orden og en mere sammenh%ngende billede af deres forhold forven"es for mennesker end a" de" er en fysisk appara" de" samme over. +en med alle besv%r med ma"erialisme og all?"ils"r%kkelighed af den f%lles opfa""else i ord nu"idens idealisme opre"holder en despera" lighed med ma"erialisme i sagen og f&der de h&$e b$erge i den idealis"iske na"urfilosofi med dens massive *irkler kun +Muslein den f%lles vie/ again. !or mi" vedkommende) $eg kender petitio prili!ipii a" $eg forven"er) folk som medlem af 1orden ? er nu endnu end den fak"uelle AufAeigung tiggeranvende ? kun med den "ilsvarende tiggeri a" undskylde) der forplig"er indsigeren selv om han) men ogs' s"rengene medregnes som en del af violin) og ikke som noge") de" samme over bel&b) alligevel) a" de er noge" hel" sund rigere end blo" r' s"&$ imaging kasse med violin. S"rengene er na"urligvis blo" fas"sp%nd" eks"ern" "il violin og enhver bages"e del med de") den menneskelige krop har a" udvikle sig i l&be" af udviklingen p' de" $ordbaserede sys"em) og er absolu" ikke p'"age adskilles) og heri som en idealis"isk dybde) som du ren" fak"isk nogensinde s' s$%lden kan m&des) finde grund "il a" forven"e s"rengene snarere end dele af violin) fordi folk som dele af $orden. E" af andre idealis"iske mods"andere) min vig"igs"e mods"ander i sager af s$%lens sp&rgsm'l savne" af $orden s'vel som i anl%gge") a" uafh%ngighed af res"en af na"uren) hvorover hun S"yrk a" b%re en unik s$%l) og forklarer [ D ef"er alle de problemer $eg gav mig endnu s"&rre uafh%ngighed og selvs"%ndighed af de" samme) som manden har "il a" bevise6 5+en de" er de" ikke uafh%ngighed) som $orden selv k%mper for) dvs ingen reel) energisk) afh%ngighed overvindes) men snarere en d&d pro*es l&s) abs"rak" derfor. <vad 8end Aves"a ser som e" "egn p' s"&rre au"onomi) men snarere er udseende" af en ufuldkommen) ikke gennemf&r" livspro*essen. 5
[D
1GD

Alllgem. +ona"ss*hr. 1G2H. S. 102P. 1GD

5@enerel +on"hly 1ournal of S*ien*e og li""era"ur5) redigere" af 1ohn @us". Droysen) <alle og .rauns*h/eig) P W 1G2H) pp. 10I2?102G indeholder en gennemgang af 58end Aves"a5 1ulius S*haller under "i"len6 5. Via s$%lfulde af s"$ernerne5

1eg p' den anden side ser de" ud "il) a" hvad f$enden siger) a" v%re e" "egn p' en ufuldkommen) ikke gennemf&r") udsig" over $orden) og af en perfek" "r'dkors) hvad 8end?Aves"a ser som e" "egn p' deres h&$ere selv og har vis") hvor endnu de" hele f&rs"e skabelse) hele videre udvikling) hele live" pro*essen for menneske") som alle andre $ordiske v%sener ? og al" hvad der er udf&r" sho/s ? i den selvs"%ndige udvikling af $orden er meds"if"er) er bleve" vunde" af sig selv) er afh%ngig af hende. Er de d&de) abs"rak") er de" ufuldkomne ikke gennemf&r" livspro*esser ligner= !$enden "ilsyneladende forveksle" $orden med 1orden. #nddrivelse af anden idealis"isk side observeres for mig) a" ef"ersom de u"vivlsom" inspirere" folk og dyr "il a" bev%ge sig fri") er de" u"vivlsom" p' $orden var ikke "ilf%lde") s' hovedpersonerne ufrihed af en s$%l. 7u falder dog al den frihed manifes"erer sig i his"orien og "rafikken for hele menneskeheden) som i fremskrid" og handlinger den enkel"e) i $orden) s' der ikke mangler $orden. 9g ef"er den idealis"iske "al" s' mege" af en 'nd af menneskelighed) han b&r heller ikke g' glip af frihed <ans s"yre. <vem kan nogensinde sige) a" de" ikke var bere""ige" i form af en ops"igende S"ufenbaues a" den indre frihed vokser p' bekos"ning af de" ydre) kan is%r ses) de" er s'. !or i menneske" hovede" selv er de" ubeskrivelig" fri siden) da manden sye" hele med sin p' gulve") kan bindes "il lovgivningen i h'nd"age" og pendul f&dder v%re forbunde" eks"ern") og s' folk g' "ilbage ubeskrivelig" fri i hovede" af $orden ? &nsker a" Sammenlign den &vers"e plads p' $orden med de") ? ledsage") da disse kan endda hele ledsage" eks"ern". +en da du kan have direk"e indflydelse p' den indad fri bev%gelighed af $orden) har de" absolu" ingen mening a" lede ef"er "egn p' de" samme i kun eller miss eks"ern fri bev%gelse) fordi de" kun p') a" de" kommer "il sp&rgsm'le" om [D . Sad en mand for evig" p' hans S"i*hle fas" og opfordrer 5de" er kun gra"is i de" indre) som m'ske derfor sige) a" han ikke ville blive inspirere"= +en 1orden ikke sidder selv som en 'ndel&s mand p' en s"ol eller lignende) er de" ikke mindre inspirere") polyp p' bundsolid) men snarere bev%ger sig hele med fysisk frihed alene p' "&$lerne i en s"or lov) s' hele huss"anden <imlens regulerer de""e p' samme "id deres egen sikker" og forsvarlig" der.
[D

5De" "ager fra al"id m%rkelig") ? siger <erbar" engang ?. hvis du vil have noge") der er umiddelbar" f&r vores &$ne) udelukker kun andre) som m'ske ikke engang har den samme grad af klarhed5 F<erbar") for L. vd !reedom (ing. P. HQD 19D 1ohn S"eg". <erbar") a" l%ren om frihed af den menneskelige vil$e. .reve "il Professor @riepenkerl. @B""ingen 1GIQ. ? <vem er den "red$e idealis"iske mods"andere er n%vn" nedenfor) kan $eg ikke afg&re. <ele
19D

sammenh%ng) ef"er a" de" ser ud "il a" 8end Aves"a ? "il a" handle i en gennemgang af en <erbar"ianers.

!orl&be" af de v%sner nogensinde er opre""e" i henhold "il deres si"ua"ion og behov. S' simpel" alle be"ingelser i himlen) s' enkel" passage af de himmelske v%sener gennem himlen) s' uforudsigelige involverede $ordiske forhold) s' uforudsigelige involvere" passage af $ordiske skabninger p' $orden. <vad ville $orden)

himmelske v%sen "il a" kigge p' himlen havde med en anden end fysisk frigive" i gang= #kke alle af hvad skabninger a" se p' hende. Snarere) hvad $orden for sig selv) og de har brug for) beds" "il a" n' dem) selv alene med deres s"adige fremskrid") som ved a" regulere 'rs"ider og "idspunk"er af dagen) regulerer hele deres indre liv. Derfor gamle filosoffer overve$e" ukr%nkelig r%kkef&lge) som s"$erner "ransformere) som de selv er afg&rende for den generelle r%kkef&lge af de rumlige og "idslige rela"ioner) og derved forhindre) a" ikke al" konvergerer i "ilf%ldighed) som en af de "egn p' deres h&$e guddommelighed. <vem er rig"ige) gamle eller nye= dem) der "rak deres opfa""elser af de" guddommelige i na"uren fra na"uren) eller dem) der forvise med sine begreber om karak"eren af den guddommelige na"ur= H0D
H0D

<ere 9m !e*hner er n%rmere beskreve" i e" papir i "idsskrif"e" !i*h"e Vol. H1) 1G2H6 59m kendskab "il @ud i

na"uren fra na"uren.5

S' a" sige) a" $orden s' perfek" ryddelig" i bande" af fas" na"urlige lov i den generelle ordning af s"$ernerne g'r "il a" bevise) a" de" s"iger afh%ngig i na"uren) og bevise igen bare s' ud af de vilk'r der er de" modsa""e direk"e i sids"n%vn"e "ing beviser. Selvom 1orden er en af de eks"erne forbindelser i den generelle lovlighed af na"uren) som endelig manden) men a" de ikke er afh%ngige s"igninger i de") de" viser i de" fak"um) a" deres posi"ion og passage m'de i himlen) a" forholdene mellem hyppigheden) sv%rhedsgrad) af varme) lys) deres sys"em af me"eorologi) hele udviklingen) hele udvikling og udvidelse af de"s uorganisk og organisk rige) du er m%rkelig) hel" anden karak"er og er bes"il" end i noge" ande" himmellegeme) og selv hvorfor de ikke kan erhvervsm%ssig som mand g' op i na"uren) fordi han selv er en af de &$eblikke) der g&r dem individuel" og au"oma"isk l&f"er sig ud fra na"uren. 7ok af indvendingerne fra de idealis"er) der er s' lid" idealis"isk. Jmulig") selvf&lgelig) fordi uendelig) de" ville v%re) alle foregribe og "age hensyn "il) a" s"adig kan blive opkr%ve" af en s'dan) og forg%ves) fordi de" vil v%re dem al"id mulig" a" definere e"hver" ud"ryk for en im klare) og vil al"id v%re gra"is) ved ikke a" bekymre sig om pr%sen"a"ionen af "ing) eller s'dan e" sp$rgsm%l tiggeri a" forklare. Den ma"erialis"iske savnede na"urlig" i $orden som i anl%gge") nervesys"eme" og de" *en"rale organ for s$%len. +ens h$erner og nervesys"emer) de havde nok af vores egne b$&rne i sig selv) men de er ikke kny""e" sig igen ved nervefibre) og selvf&lgelig ma"erialis"er kr%ver nervefibre "il. <vorfor= fordi de er n&dvendige i mennesker "il a" forbinde ganglie bolde ganglier og ganglion selv. Cv%r"imod) men fordi nervefibre anvendes "il a" forbinde ganglier bolde og ganglier i menneske") vil de ikke v%re i s"and "il a" "$ene igen a" forbinde de nervesys"em af forskellige mennesker i en h&$ere v%sener "il en h&$ere v%sener) da der ellers kun e" s"&rre menneske ville. +en) siger de) m' der v%re noge" a" forbinde siden da) men) og hvad ville de" s' v%re= C$a) $eg kan sige ma"erialis"er over hvad der ren" fak"isk forene ganglion bolde i nervesys"em selv= De pro"ein "r'de som d&d) kan de" ikke v%re og er ikke s' d&de. De" er) "ror $eg) fordi vi dybes" se" kender v%re en lige s' mege" som den anden) den samme %"er vibra"ion) der forbinder solen) og dels fri og delvis "il vibra"ionerne af m'lelige a"

ke""end) med hver udseende) ord) hver m&de og handling mellem mennesker nu og da g'r fra den ene nerve?sys"emer i den anden impuls f&lelse og "anker om a" s"&""e. <vorfor de skal v%re mellem de nervesys"em p' en gang v%re deak"ivere") som formidler i en s"&rre sys"emer og "il a" b%re) hvad de l%r"e erfaringsm%ssig" inden de" menneskelige selv) b$&rne) og overf&rsler mellem forskellige menneskelige sys"emer= Er en mand mindre animere" n'r han "ager ud nederdelen "il a" bev%ge sig mere fri"= 7erverne er blo" nederdele) der er gem" af den s$%lfulde vibra"ioner udenfor "il fri bev%gelighed. Den ma"erialis"iske afskyr n%s"en in"e" mere end mys"ik) og er den s"&rs"e mys"ikere) ved a" "ro p' en mys"isk kraf") der g&r de" mulig" for %"eriske vibra"ioner i mennesker for a" s"&""e bevids" fornemmelse) ikke kvalifi*ere" udenfor. De" er ubes"rid") na"urligvis vermB*h"en vibra"ionerne ryg og omvalg mellem mennesker) ingen"ing og be"&d in"e" uden de mennesker) de forbinder "il sys"eme" ved a" v%re sig selv kun forbunde" ved h$%lp af de" samme "il sys"eme") og de selv ikke eksis"erede) da de findes) uden folke"6 men hvis ellers de vibra"ioner som ryg og omvalg mellem ganglier= og n'r de se$ler med en enkel" s$%l p' de fles"e af disse sm') er forbunde" med sys"eme") *en"ralisering) hvorfor skal mellem de fles"e af de s"ore ikke?forbundne mindre med mellem kon"inuerlige vibra"ioner g' en men"al hul= Selvf&lgelig er ganglier bolde fas"e og de mennesker og dyr er bev%gelige) men der sv%kker og ikke l&sner sig) men fors"%rkes og gengives linke". # al" de""e er der ingen beviser) men de" er nu ikke om beviser) men kun "il den "ilsyneladende beviser p' de" modsa""e. <ele $orden er s"adig :n sammenh%ngende i sig selv) lige som gennemsyre" af e"her som dyppe" i de") velordne" sys"em og derfor ogs' afh%nge af alle de bev%gelser e"her i de" "il en for%lder) kun s"&rre frihed end i os?"illader sys"emer sammen. De organiske v%sener selv er kun de vig"igs"e knudepunk"er i de""e forhold. 7u ma"erialis"er kan forklare minds" kirke) s"a") videnskab) kuns") handel) handel for produk"er af sagen) men ved a" g&re de") de bekender s' a" sige) de menneskelige nervesys"em er sagen ller sl' forbunde" med noge" og "il noge") der s"&""er eller ? de vil s' k%r ? produ*en" af h&$ere 'ndelige rela"ioner) end forekommer i den enkel"e. <vor ellers kunne fors"' den anden blo" en mand= +en hvis en mand kan fors"' den anden ved eks"ern formidling af sprog og skrive) hvorfor s' ikke de" v%sen"lige) som begriber alle de mennesker med alle deres sprog og s*rip"s i en) de fors"'r indeni= +a"erialisme prale af sin solide sikker passage p' fas" grund) og i virkeligheden han g'r menneske" lige og korrek" p' den flade bund) ind"il han kommer "il e" b$erg) men her) siger han) a" verden er "il ende. <an er ligesom &s"ers) som lukker "%" med en slurk op af have") skroge") og siger) a" de" er have". +en kan man ogs' ved"age $orden *en"rale organ ef"er ser vi) men ellers a" en *en"rale organ bevids" liv er repr%sen"an" for den enhed af alle h&$ere s$%l= Ligesom de polypper mangler h$ernen) men billen har v%re" rund" i de polypper har fisk) fugle)

hunde og mennesker udviser en s"adig rigere og mere mag"fuld udvikle" h$erne som en base for den voksende 'ndelige h&$de i orden. <vis $orden b%re e" va"erpas p' alle disse "rin i sig selv) bliver de n&d" "il a" have en mere kraf"fuld) mere udvikle" end de" *en"rale organ for alle. 9g hvor men ville v%re noge" i h$ernen p' alle ligesom de" findes i $orden= +ege" le") hvis vi "illader ogs' kun opfyldelsen af de" samme krav) som vi ne"op har pr%sen"ere") der er) ikke den menneskelige h$erne en gang mere) men den ekspansion) eks"rauds"yr) videreg'ende uddannelser og udvikling af de") vi ser i den menneskelige h$erne) fra kr%ver $orden. !or lille en anmodning) ikke er i s"and "il a" opfylde) men kun en mege" s"or) fordi kun de""e virkelig ankom. Lad os f&rs" kun h$ernen i menneske" selv hel" p'. <$ernen er ogs' i os) ingen mening) ingen lille rum) men snarere e" s"or" omr'de med nerver) vener) skind) ikke "ager mid"en) men den &vers"e plads i en mand. De" er bleve" rela"iv" mere end i andre skabninger af ovnen bevids"e liv s"uve" sammen kun p' mennesker i de" s%rlige omr'de af h$ernen) mens der i ormen) polypperne n%ppe en del) f&r den anden har en pr%feren*e. +en nu i samme fors"and) kun s"%rkere rela"ioner end i hvilken menneske" ormen overs"iger siden af ham) $orden overs"iger ubeskrivelig" den spirende i deres folk af hele bevids"e liv har v%re" rela"iv" mege" smallere og s"rengere "r%kkes sammen i de" &vers"e rum af 1orden . <er er den margin p' kirke) s"a") videnskab) kuns") handel og handel) og endda hele f&lelse af liv af dyr og plan"er har) i s"ede" for s"adig uds"r'le i "ykke nerver som med os i dybden) i denne &vre *en"rale rum med involvere". #ngen skabning af $orden er *en"ralisere" i samme grad som $orden. <vis du &nskede a" endnu "il a" finde e" enkel" *en"er punk"er i rumme") hvorfra al" udspringer) af hvem al" hins"rahl"= Du vise mig ham "idligere i den menneskelige h$erne selv 1a) viser kun noge") der har f$erne" s'dan. Den 'ndelige enhed forbinder ikke nu igen "il e" punk") men Nnden selv er sammenk%dningen af fysisk mangfoldighed. 9g hvis en +onadolog H1D s$%l hel" sikker" vil g&re e" punk") hvorfor skulle han v%re i s"&rre forlegenhed for a" se $orden end i menneske" en prik "il ef"er a" se de" igen en kun af hans opfindsomhed og hans hypo"ese uden Anhal") og en bekr%f"else p' erfaring er [D. Den "eologiske vanskelighed anlangend endelig mener $eg) a" de" samme blo" falder "ilbage p' selve "eologien. Croen p' inspira"ion af s"$ernerne ikke findes bland" deres dogmer) men hvorfor de" ikke er funde" bland" dem) men ef"er .ibelen) som vi kender) er iden"ifi*ere" i mere end :" s"ed [[D Engle og s"$erner= Nrsagen er na"urligvis klar") a" "ro) a" s"$ernerne er engle) ikke sand" for sys"emer i de andre "rosre"ninger) men de" viser bare kun vanskeligheden ved de" "eologiske sys"em. 7u er de" ikke rar") hvis "eologi) som de g'r rund" i ans"&dss"en god") men de kan ikke rydde) selv sle""er a" smide ham "il en visning) der g'r ved siden af hende fri bane.
[D

En "ilbundsg'ende diskussion kan se den I . ;ap. # mine psykofysik) pp. I9H ff s. 8end Aves"a C " #S HPP ff 1f. 7o"e ID. Den angivne del af 5Psv*hophysik5 hovedsagelig besk%f"iger sig med Lo"Aes dok"rin af den

[[D
H1D

simple s$%l s%de.

Er der engle) s' for dem p' alle ingen plads "il a" blive funde") end en"en "il andre s"$erner) hvor de) men snarere er den samme essens med os som mellemliggende v%sener mellem os og @ud) eller i himlen) hvor hun allerede har s&g" al"id ) hvor de kan v%re noge" ande") men lige s' s"$ernerne. S' vi ikke falder i hedenske ideer "ilbage) men vi s"&der p' de") og da iden"ifika"ion af engel med himmellegemerne i .ibelen selv oprindelig" forbunde" med hedenske ideer) s' de" er ogs' en "eologisk h'nd) ikke afskedige" i medf&r af lov. 1a) hvis de" var en eller anden m'de forven"e p' de""e omr'de p' upar"iskhed) s' $eg ville synes) a" m&de" af en s'dan generel) ganske primi"ive "ro) da de" er den hedenske "ro p' @ud s$%lfulde af s"$ernerne) med den kris"ne "ro p' engle skal ve$e noge") og Se en v%g" problem) der "r%kker kun de noder) der s"&der p'. # s"ede" fore"r%kker a" skubbe "ro p' guddommelighed s"$ernerne p' en sammenblanding af symboler 'ndelig eksis"ens med b%rere 'ndelig eksis"ens) og a" s&rge for englene de nihilis"iske ideer prisen eller endda hun afsl&rer alle. Ef"er al") som i dag s"adig "ror p' engle= C$a) hvem kan "ro p' "r%erne) hvis du ikke &nsker a" se skoven) og i s"ede" s&ger mellem eller over "r%erne s'= ;ugleformede solid engel os &nsker bes"em" ikke kan lide) men de" er bare vores u&nskede opf&r"e sig p' kloden id: om "ing. 1eg gik p' en f$eder morgen uden for) fr&ene var gr&nne) fuglene sang) duggen funklede) r&gen s"eg her og der en mand) en forvandle lys var p' al") de" var bare en lille lille s"ykke $ord) de" var bare e" lille &$eblik deres eksis"ens) og alligevel) da $eg "%nk") a" med mere og mere a" /ei"endem udseende) forekom de" mig ikke alene s' smuk) men s' sand" og klar") a" der er en engel s' rig) frisk) bloms"rende) og alligevel s' fas" og i forene" i himlen g'r) animere ansig" hele himlen og henvender sig "il mig med selvb%rende i a" himlen) a" $eg spekulerede p') hvordan synspunk"er fra folk nogensinde kunne forpuppe s' i $orden kun en "&r klumper) og englene over eller ved siden af S&g i "&mningen af himlen for a" finde dem nogen s"eder. +en de""e synspunk" kaldes fan"asi. 1orden er en globus) og hvad der ellers er der) kan findes i de na"urlige gamle frysere. Den ene synes den gamle "ro forslid" og de andre klamrer s' despera") fordi h%nderne bl&der) fordi de finder h'nd"age" bare endnu) ved a" skabe dem med h'nd"agene. <er er der en "ro) s"ore) s"ore) gamle og i dag igen ung og frisk) med en "usind for a" falde i deres egne h%nder h'nd"ering. De" er blo" aufAu"un en frisk h$er"e for denne "ro "il a" "age en frisk h'nd de"s h'nd"ering. +en de er forslid" med "roen og "roens kraf") og se dem i s'rene male deres h%nder vidner om sandheden af deres "ro i sig selv A" vores #nbegriffensein i en 'nd af $orden re$s" en mur mellem os og @ud) s' un"rif"ig end a" v%relse" var en kl&f" mellem mig og de" hus) hvor $eg bor) "og. Er $orden af @ud) er vi @ud ved a" v%re af $orden. De" er kun den #nbegriffensein vores individuali"e" i en h&$ere individuali"e") som er endelig" inkludere" i @ud) endnu en grund "il) a" vi kan "ale i vor @ud ved enhver ligeglade s"igende selv. Ef"er s' forskellige indvendinger for s' mange forskellige sider forbliver som den

"ilsyneladende vig"igs"e ef"erlad" i hvilke vare ligesom mods"anderne kommer sammen fra alle sider af de" argumen") a" du ikke beh&ver den "ing) som den er) fordi de" er "ils"r%kkelig" for orde" "il brug for de". 9g s' du unspiri"ual med ordene Nndens Nnden dr%ber med live"s ord liv. !ak"isk gerne indr&mmer en af menneskeheden eller endda hele af dem omslu""er $ordiske kongeriger :n 'nd) en idem%ssige prin*ip eller en kendsgerning?mag"ud&velsen og krea"iv id:) organisa"ion og live") kun med al" de""e ne$) p' bevids"heden om de 'nder) "il dele af 1orden er forbunde") kors) den dominerende organisme og s"yrkende) bevids"hed. !ore"r%kker orde" 'nd) idealis"er) live"s ord brug ma"erialis"er) orde" id: alle der kan lide de" smukke ord. 9g de" er alle :n) %gge" skallen af %gge") "i"len uden midler. Nnden) som vi alene kunne danne begrebe") a" vores forbunde" i hver" fald hans bevids"hed &$eblikke i en h&$ere overordne" enhed af bevids"hed) ikke en bevids"l&s eller bevids" kun for de enkel"e &$eblikke af sammenhold) og kun i de" omfang) som de" hedder 'nd og &$eblikke af en 'nd . 7u er vores sind ikke er uenige bevids" i en h&$ere mening end de &$eblikke af vores sind) men snarere a" konkludere) a" de vores spiri"us linke) selvb%rende) s'som &$eblikke) Nnd) som vi "aler) b&r v%re opm%rksomme p' i en h&$ere fors"and igen end de""e hans bevids"e &$eblikke a" "ale om ham som 'nd og af dem som &$eblikke af en 'nd kan) ser de" ud som om de" s'gar e" passende bevids"hed) da de" har vores sind "il a" v%re i s"and "il hel" a" ved"age) og endda s' a" den bevids"l&s genve$ bevids"e sind eller gensidig 8uspiegeln deres bevids"hed) eller en id: om deres forbindelse "il a" vide) a" ingen end de enkel"e 'nder) men navne" p' Nnden og sammenk%dningen af $ordiske fysiske ak"ivi"e"er navne" p' live" formidler a" have re$s" den mes" sublime udsig". +en s'dan e" sind er blo" en samling eller sikringsanl%g *irkler) i s"ede" for *irklen "il de kredse) e" s'dan" liv er bare e" ande" navn for d&d af den) hvor vi bor. De" v%re sig) a" 1orden var fra s"ar"en i en bevids"l&s s&vn) og v%kke" alle 'nder kun for de" ubevids"e i hende. V'gen) men virkelig hver person p' en s'dan m'de "usind fornemmelser om a" v'gne gennem verden ? eller re""ere for"%lle ham) hvem hans omfa""ende verdens 'nd ? indf&d"e udefra ind i hans bevids"hed) snarere end a" blive f&d" fra de") men der ville v%re 5der er ingen menneskelige sind hvis de ikke er i uniform) blev de f&d" ind i alle omfa""ende) bevids"hed) og de" ville ikke vide) a" produ*ere fra den f&d" i nye og s%rlige igen. Nnderne af $orden) men a" v'gne op i en 'nd af $orden) sove for evig". Vi "aler ogs' om live" i e" fos"er og sove) hvor bevids"heden er s&vn) men kun fordi der er bes"em" "il en dag a" v'gne "il bevids"hed) al"id de""e a" v%kke nye "il $orden) men a" leve uden henblik p' opv'gning. En anden ville v%re) hvis du havde ingen 'rsag) af en 'nd) idealis"isk prin*ip) live" p' $orden) eller menneskeheden som helhed) hvad de" er kun ved h$%lp af $orden for a" "ale. +en de" fak"um) a" mods"anderne af alle klasser f&le dig fris"e" "il a" indr&mme p' e" ord for "ing a" bruge) s' de ben%g"er kun a" for"olke) s'ledes a" sagen i deres egne ord argumen"ere imod dem. 7' nogle m'ske $ord virkelig bevids"hed indr&mme) men kun e" s%" <endes i @ud bevids"hed) ikke :n person mod en anden afslu""e") sf%re af bevids"hed) som de" er

menneskelig" mod den menneskelige s$%l. +en nu er $orden er klar" i enhver henseende rene selvs"%ndige andre verdensreligioner organer over end den med de andre mennesker i deres s"offer hel" v%ve") bemande andre mennesker) og de synlige "egn p' deres dybere "ilpasning) mens dem af en h&$ere individuali"e" blev allerede "al". <vad skal s' v%re a" konkludere) a" $orden er afspe$le" geis"igersei"s i mods"rid med al (eZues" er fra) men de" var kun p' den unsi*h"li*h +en"al "%" p' hende= <vad= ? Du kender den beryg"ede ord af en beryg"e" poli"iker) a" de" sprog) som mennesker er midle" "il a" sk$ule sine "anker. Cilsyneladende du "&r de" samme sprog i verden) og p'"ager sig derfor de" modsa""e af) hvad hun "aler. ;un a" denne mod? poli"ik kan have en poli"ik mod verden) hvilke" ikke er s' lid" opg&relse) som disse poli"ikker) hvorfra de" ord) som er de" blasfemi af orde" fl&d. +ener man virkelig "ror ? hvad er) selvf&lgelig) ligesom al" i disse sager) lige s' l%nge f&les som orde" ikke er den "ing) eller som de" er beregne" "il a" be"yde de" modsa""e af "ing ? a" @ud i hans verden er omsiggribende og regerer) den ene er ogs' a" "ro have) a" med hans na"ur og arbe$de de" mand "il a" "r%de ind i $orden p' en anden m'de end i nogen anden verden sf%re) og ef"er menneske" mod sin egen krop) og hans s$%l har eksempel p') hvordan @ud individuel" lever i dele af hans verden) og fly""e) og har kan for a" genkende "egn p' den h&$ere individuali"e" og vide a" genkende s"ede") a" man nu g&r al" for ikke a" anerkende dem. S"adig andre som fra e" lavere synspunk" fores"ille fra $orden med sine mennesker) dyr) plan"er) s'som en polyp) som driver disse medlemmer uden de bekymrer sig mege" om hinanden) og derfor h&$s" :n s$%l fra polypperne s$%l niveau Lad $orden) eller fordi deres folk) dyr) plan"er) ikke s' rela"ere") som medlemmerne af polyp) s' de" samme ville hellere ikke. +en $orden s"r%kker hendes folk) dyr) plan"er ikke er ligeglade med hinanden p' himlen) da polyp hans lemmer) men snarere bes"'r i en gensidig samle$e af samme h&$ere) a" de" enes"e samlende og over) som den enkel"e kommer) omfa""ende) live") som de" ikke er mellem medlemmer af polyp findes) og ikke kun bidrager ensar"e" og lignende organer) som polyp) men en sor" og graduering af organismer) og disse afh%nger ikke mindre fas" sammen med hinanden) ligesom medlemmerne af polyp) men fas") for medlemmerne af polypper kan adskilles fra hinanden) ikke mennesker) dyr) plan"er fra hinanden) da ikke fra den f%lles s"amme af $orden. 9g endelig) s$%len af $orden ikke kun v%re en af de polypper s$%lens niveau) fordi m%ngden af psykiske enhed afh%nger af) hvad de har indbyrdes) og som afslu""es i sig selv6 de" er de polypper blo" sensoriske fornemmelser og impulser i 1orden hele udviklingen og hele "rafikken af de $ordiske 'nder. 9gs' du vil have i form af en "idligere sammenligning ? hvis nogensinde s'danne sammenligninger p' alle al"id kan m&des kun delvis" ? mennesker) dyr) plan"er) overbevisende som *en"rene og *en"er links "il en analog samle$e i den &vers"e del af $orden) som den foreg'r i vores hoveder) se ud) som om de med de s"ore ydre lemmer e" menneske eller dyr "il a" sammenligne) men if&lge andre henseender denne sammenligning holder sin overbevisende) er de" kun lige ved a" komme "il a" sammenligne den samme. Vises) men ogs' vores h$erne ligesom en /esen"li*hs" i

baghovede" "%" foldede hud) og bel&ber sig "il lid" masse med massen af hele personen.7u er den vig"igs"e forskel mellem $orden fra folk p' denne side kun a" de" "ilsvarende organ i $orden) i s"ede" for a" blive inkludere" rynke" i kranie" af $orden) om a" sprede og er derfor 'ben for samme himmel) som vores h$erne og dens kapsel vender) og a" hele hans spread) som bes"'r i luf" og hav) frug"bar $ord) skove) marker) byer) landsbyer) ve$e) floder) elemen"er) skibe) breve) "elegrafer) b&ger) penge) mennesker) dyr) plan"er) rela"iv" mege" mindre s"adig er imod massen af hele 1orden) som i h$ernen mod af hele menneske") mens hun er ogs' omfange" af en bevids" bev%gelse a" vinde sin base og s"&""e kun i forbindelse af helheden. !or a" "age de" indre af $orden) og al" kollapser og falder fra hinanden) som hvis du "ager fra de mennesker) de hele indvolde du "ager fra s'ledes ikke blo" ops"rammende og fylde masse) du "ager den "yngde) a" al" omkring mid"en af forener $orden) plan"ernes r&dder og floder er re"ningen) byerne og den menneskelige fod fodf%s"e og balan*e er) fra $orden. # mellem"iden har en simpel ensidig og for bred" e" spinning s'danne sammenligninger kun f&re "il lige s' s"or Jn"rif"igkei"en) end dem) som vi k%mper. Snarere har $eg frEherhin vis" F8end?Aves"a) kap.. I og 12D) som de" fremg'r af sammenligninger af $orden kan udf&res med de mennesker i forskellige re"ninger inden for visse gr%nser) uden a" modsige sig selv i fak"uelle) og alligevel aldrig hel" kan udf&res fordi $orden er ikke de" samme) men mere) <&$ere og forbinde deres organismer. De "idligere problemer var p' overfladen) og med e" par le""e s"r&g de bliver skylle" v%k) selvom $eg ikke var a" fores"ille sig de") s' a" maurerne meningsforskelle g&r for hvide eller endda v%re i s"and "il a" bringe be"yder) a" han kom ud af den gamle hud. 7ogle indvendinger kommer "il a" "%nke) n'r du ind"as"er i dybere og deref"er a" l&f"e kun ved a" indg' i endnu dybere. 1a p' alle sider s"ige uovers"igelige vanskeligheder) n'r de" i henhold forlader prin*ippe" om udbygning og forbedring) som g$orde os overskride de f&rs"e vanskeligheder er bagud) og overf&r"e de smalle aspek"er og dimensioner af den menneskelige fysiologi og psykologi direk"e ind i den h&$ere v%sen &nsker snarere end blo" indika"ion og begynder a" se en udvidelse og s"igningen i den. # (om er der paven i Rons"an"ine 9pel Sul"anen) i Cibe") Dalai Lama. En "ro forbandede de andre. <egel og <erbar") hvad er disse mods%"ninger4 9veral" krig af na"ioner. ;unne lignende sammen) er en in"egrere" menneskelige s$%l= .es"em" ikke i e" menneske. +en ef"er den menneskelige s$%l viser sig) a" mods"ridende fornemmelser) f&lelser) ideer) ambi"ioner kan finde e" s"ed i e" lukke" af en enhed af bevids"hed s$%l) ingen hindring er a" "ro) a" kan finde en plads i en s$%l om de menneskelige og mods%"ningerne mellem menneskes$%le . De mods%"ninger) der s"adig eksis"erer ubalan*ere" i vores s$%l ikke ind"as"e" af vores vil$e i vores s$%l) snarere "ilskynde sin vil$e "il) for a" balan*ere dem) a" forene) og hvis der allerede er de" of"e lang" i de""e liv sandsynligvis ikke lykkes i de") men menneske" har ikke mere ro end a" v%re lykkedes. S' ogs' al den modsigelse) der eksis"erer mellem den menneskelige s$%l) ikke fra

vil$e h&$ere sind) men v%re en ufrivillig for ham i samme fors"and) som vi disku"erede de" "idligere i forhold "il @ud. +en han vil s"imulere vil$e h&$ere sind) "il a" l&f"e ham. De" er) som er i overenss"emmelse med de mods%"ninger s"&rre) mere kraf"fulde og g' dybere) ogs' kr%ve l%ngere "id "il a" h%ve den) men Nnd 1orden har heller ikke fred) f&r de bliver l&f"e". 9g god" vi kender re"ningen a" g&re de". (eligion) videnskab) poli"ik viser klar" "endensen "il en s"adig mere ensar"e" og eins"immigeren version. # den region) hvor bevids"heden om denne bes"r%belse er ensar"e") kan vi ikke "r%nge igennem) men de" kan og burde v%re nok for os a" opfa""e karak"er af en s'dan s&gen. # en vis fors"and skal psykologi af sinde" over os) sam" en undervisningserfaring skal "r%ffes) ligesom vores egen) ef"er vore egne sp&gelser del v%sener og de" ydre "ranspor" vores 'nd er en del af den in"erne "rafik i h&$ere sind. # s"ede" for a" sp&rge) hvordan kan de" g' i s' s"or en s$%l= Lad os se) hvordan de" g'r rig"ig i denne s"ore s$%l) l%rer vi bare s') som de" kan g' i s'danne s"ore s$%le. Som vi kan se "ingene anderledes) end vi "roede os f&r i vores lille s$%l) men ef"er vi s' de") korrek" og udvide s' vi "roede. +en vi skal ogs' med) hvad vi kan se direk"e) ikke gennem os holde hele realm af 'nden. <vem blo" opsummerer i de""e liv skif"ende og gr%ssende genera"ioner af m%nd og dyr i &$e") giver formen"lig &$ne og &rer med) som suger den h&$ere 'nd ind i de" indre og dybde) og som han selv inspiri"s igen indefra) men ikke den dybe mes" in"ime liv i h&$ere sind selv) de" lukker ovenfra vores her og nu) som den sammenh%ngende i sig selv realm af vores erindringer og "anker om vores synspunk"er. <er over) men $eg henviser "il den "red$e del af 8end Aves"a) som er dedikere" "il de""e emne alene. 2e positive rsager. S"enene er lag" v%k) og plovsk%re" kan nu begynde a" sk%re. Cidligere var de" "'lmodighed) nu er de" skarphed) for s' vid" som de har re" "il argumen"er "ro. <vad er s$%len af s"$ernerne er om plan"en s$%len) men begge kommer under de" samme begreb om s$%len) og de generelle 'rsager "il eksis"ensen af den ene) og den anden er de samme. ;on"ak" kun forskellige for den ene og den anden) og deres v%g"forhold i e$endommelige er en anden. S' f&rs" og fremmes" kan v%re al") gen"ag med hensyn "il $orden i argumen"e" om analogi eller lighed med plan"en h%vdede aspek"er bogs"avelig") og finde alle basere" p' den generelle karak"er af s$%len?sys"eme" kun i en h&$ere og s"rengere mening for hende. Ef"er al") en ensar"e" bunde" i form og indhold) enkel"e lukkede) lignende) men ikke iden"iske sys"emer er ikke $orden) s'vel som vores krop og ogs' plan"er og dyr krop) rela"iv" uafh%ngig med hensyn "il s"'ende) med e,*i"a"ion og +i"bes"imm"hei" eks"ern" fra indefra og ud definere og udfoldelse) en uud"&mmelig r%kke af visse side

$uridisk sikker) andre uforudsigelige nye effek"er fra deres egen rigdom og skaberkraf" gebMrendes) propor"ioner sub?) over?og underordning omslu""ende) og i kon"inuerlig udvikling i en periodisk udl&b og en kla"ring f%lder ak"ivi"e" begriffenes v%sener= # alle disse "egn) hvor en krop af en s$%l er i s"and "il de" samme) som har vores egen krop med sin s$%l og "aber) a" $orden ikke under) men over si" folk) dyr) plan"er) al" har bare ubeskrivelig ekspansion og eks"rauds"yr. 7u er alle gerne disse "egn) som med plan"en) fordi selv med de mennesker) der virkelig v'gne endnu ingen s$%l) men kun sys"eme" "il en s$%l v'gen) er de vig"igs"e fordele og +i"bedingungen "il v'genhed be"yder. De "egn p' opv'gnen og men om a" v%re v'gen) s' argumen"e" har kun "il s"adig m&des og hermed a" fylde symbol p' s$%len) man har p' $orden endda mege" mere direk"e end i anl%gge") i v%kkelse af alle $ordiske skabninger og v'genhed selv) fordi n'r en person ikke kan be"yde i s&vn) v'gner om &$e" og &re") s' ikke $orden) k&lvande" p' de "usinder og a""er "usinder af &$ne og &rer) hele mennesker og dyr "rafik overv'gning. # anl%gge") var vi i s"and "il a" 'bne v'genhed kun analog" i $orden) men vi har andel i den v'gne og hermed ogs' en del af den direk"e oplevelse af denne v'gne selv noge" vi mangler) som den umiddelbare oplevelse og sinde"s af hele denne v'gne men"ale indhold og men"ale liv i en "ilsvarende enhed) hvor vi f&ler som vores s$%l) vores s$%l indhold liv fulds"%ndig. Denne erfaring kan vi ikke have) men ikke kr%ve) fordi denne konklusion er vores ovenfor) og vi ville have hele s$%len i $orden selv) a" have deres uniform afslu"ning i os) a" vi "ager kun en del af indholde" end mindre *irkel konkludere i deres s"&rre *irkler. P' denne er i den generelle karak"er af s$%len sys"em) s'ledes a" $orden falder ikke kun med os) men overg'r os selv e" "egn p' en "ilsvarende enhed af s$%l med med"age") og den direk"e oplevelse af opv'gnen og v'gne vores i deres "$ener kun de" konklusion om) ikke blo" anvendes p' opv'gning) men virkelig v'gne op "il a" fuldf&re s$%l. 9gs' ser vi) hvor vi al"id sa" fokus p' planlag") som 1orden overg'r afslu"ningen p' vores ege" biologiske sys"em ved en h&$ere og renere grad) planlag") men f&lgende skal g%lde for os som e" "egn p' ikke?lagerf&res. <os mennesker og dyr og plan"er) er hver del beh&rig" klassifi*ere" i sig selv) men denne ny""e er kun) hvis den sam"idig form'ls"$enlig" indg'r med andre dele i de" s"&rre) m'lre""e" forbunde" helhed af hele v%sen) der snuppede alle dele og sys"emer i forbindelse med sig selv har. <ele menneskers og dyrs og plan"ers kongerige) men er selv kun p' sys"emer) der passende bes"il") forudsa" a" de er beh&rig" mod"age" med hinanden og med de sys"emer) $ord) vand) luf" i s"&rre m'lbevids" forbunde" hele $orden) alle skabninger og sys"emer i forbindelse har "rukke" i den. Skabninger p' $orden "il hinanden kun i de eks"erne forbindelser form'l) for $orden) alle disse rela"ioner inders"e form'l og afslu""e" i de". De enkel"e $ordiske v%sener forg') de individuelle $ordiske skabninger forg') den ene ef"er den anden) er enden ikke g&re dem holdbare) ligesom 1orden eksis"erer som en evig kilde "il alle disse skabninger og krea"ioner) og den forandring) der &del%gger den ene "il den anden) "ilh&rer fylde beslu""e" i hendes liv.

<os mennesker og dyr) der er en *yklus af s"offer) som grene mindre sl&$fer af sig selv) $o mindre forgrene sig igen af sig selv) men alle de kredsl&b af s"offerne i mennesker og i dyr er selv kun forgrenede sl&$fer af s"&rre generel *irkula"ion over s"offer mellem organisk og unorganis*hem 1ordens (iger. # $orden) men alle s"offer kredser udelukkende for sig selv) de er in"e" og mod"ager in"e" und"agen lys og varme af himlen. Du skal kun) ikke menneske") er en selvs"%ndig enhed) og kredser ren" rund" i og lukker alle kredse af mennesker og dyr i de". <endes konklusion er kun rela"iv) men p' niveau med na"uren er $orden er usigelig" over de mennesker) de" omslu""er. +enneske"s h'nd hviler p' hans arm fly""e" armen af manden er s"adig gra"is a" fly""e si" skrog) hele menneske" er s"adig gra"is a" bev%ge sig p' $orden) og alligevel bunde" hel" s' fas") eller re""ere mere "%" "il hende) og med hans s'l presses mod dem. ;un hele menneske" og $orden er bunde" "il ingen"ing) sv%ver fri" i luf"en) og kun en uv%sen"lig lov binder passage af $orden og kan binde ham) fordi al frihed er den samme. <vor mege" $eg har sag" i min "idligere skrif"lig" i samme fors"and4 Argumen"e" om supplemen" kan g&re sig g%ldende) a" ef"er alle elemen"er har deres skabninger) der er opre""e" p' live" i de") %"eren har nogen) hvis der ikke er de s"$erner) men de er sa" op) i virkeligheden hel" liv i de" .F(es"en af 8end Aves"a #S HIPff.D Argumen"e" for klassifi*ering kan findes s$%len af s"$erner som e" mellemliggende skrid" mellem os og @ud) eller som en for"s%""else af e" S"ufenbaues os eller endelig ved a" sammenligne den indre og den ydre omfange" af skabninger) afh%ngig" af dens "ur. lD 1orden er kBrperli*hersei"s en individuel mellemfase mellem den menneskelige krop og verden) forudsa" de" fordelag"ig" inbegreif" de" menneskelige legeme) der er se" p' en eller anden m'de af verden og andre verdenskend"e organer s"'r s"adig over for en person) som e" menneske :n. 7u <vis "oppen og bunden af kroppen niveauer 'ndelige) a" den afspe$ler og "ransmi""erer) m' de" konkluderes) a" ikke mindre fysisk mellemliggende de" 'ndelige) som de" afspe$ler ogs') og i de" DE(!9( $orden en 'ndelig mellems"adie mellem 'nden som er den menneskelige krop) og den 'nd) der h&rer "il verden "ilh&rer. A" $orden en individuel men"al niveau afspe$ler) er fra de argumen"er) ligheden i denne over med s"igningen) er den enes"e forv%rre eksis"erende sker s'dan form "il de". De" konkluderede) a" 1orden virkelig b%rer den 'ndelige eksis"ens) hvad de" afspe$ler) fra de" fak"um) a" de" afspe$ler de" i de samme *en"rale figurer) hvor den menneskelige krop) a" de" b%rer s$%l eksis"ens afspe$ler den nuv%rende s"yrker konklusionen af) a" $orden i s$%len eksis"ens) hvad de" afspe$ler en individuel s"adium mellem en lavere og h&$ere s$%l niveau afspe$ler) og disse er ogs' b're" af kroppens niveauer hvorfra de er spe$lvend". Denne konklusion er i s"rid med behove") a" folk al"id er bleve" opfa""e" a" a**ep"ere individuelle mellemliggende v%sener mellem menneske" og @ud) og dermed "il a" befolke himlen.

;or" sag") hvis kroppen af niveauerne A) R) sinde" "rin a) * sam"idig" spe$le" og slid"e) s' vi bliver n&d" "il a" an"age) a" de" fysiske mellemliggende .) hvilke" afspe$ler en in"ellek"uel b) s'dan bidrager ogs'. P' denne "ur af argumen"e" en @ud "il verden allerede er forudsa" ? og hvor mange grunde) vi har endnu) allerede en s'dan foruds%""e4 ? Che Spiri" of "he Ear"h forekommer kun her i den enorme kl&f") der ellers ville forblive mellem de" menneskelige sind og guddommelig 'nd) en media"or. <vis du &nsker de") s' han kan v%re s' h&$" over $orden) "ror oph&$e" som @ud over hele verden) kun a" man skal "%nke de" samme effek") s' menneske"s 'nd over hans egen krop sublim. ? # den f&lgende udgave af argumen"e" om e" lavere niveau raising) finder vi snarere 'nden i $orden som e" niveau "il @ud. HD De forskellige sanseorganer i de" menneskelige &$e) &re) n%se) "unge) h'nd s"' individuel" "il hver side af hendes legemlige s"ruk"ur som ve$en for hendes f&lelser for) forskellige mennesker) dyr) plan"er individuel" i henhold "il aspek"er af deres kropslige s"ruk"ur som den m'de hende) er den sensuelle inklusive) 'ndelige liv mod de forskellige himmellegemer individuel" sammenligne" med sider af deres legemlige s"ruk"ur) og da de ogs' fysisk sine mennesker) dyr) plan"er) som igen deres &$ne) &rer) disse omfa""er) e"*.) og de mennesker) dyr) plan"er omfa""er deres f&lelse kugler) ikke kun fysisk) men ogs' 'ndelig" h&$ere og l%ngere sf%re er den samme omslu""ende af himmellegemerne med hensyn "il de" omr'de) der afgr%nses af dem) denne fors"and kugler) foruds%""e sf%rer. ;or" sag") hvis vi i den omgivende fysiske kredsl&b e"aper A) .) der er ikke kun afspe$les i observa"ion) men ogs' b%res "il omgivende men"al a) b) kan vi konkludere) a" den "red$e omslu""ende fysiske kredsl&b R?niveau bidrager ogs' "il den omslu""ende in"ellek"uelle *) hun reflek"erer. ID Den inders"e skala af &$e") mand) $ord) verden) hvor hver" h&$ere niveau omfa""er den neders"e er ubes"ridelig" en mege" anderledes) da de" ydre af plan"er) dyr) menneske) hvor den neders"e s"'r ved siden af de" <&$ere) men du ville ikke kan bruge de" samme synspunk" en h&$de graduering for b'de) hvis ikke noge" +ulig b'de i denne henseende) og der"il den "red$e vende vores argumen" bygger. <vad er de") hvorved menneske" og de h&$ere dyr s"a"ion%re skiller sig ud fra den n%s"e) men lavere ned skabninger ved sider af organisa"ionen= De" s"&rre an"al forskellige organer) der yderligere dreve" klassifi*ering og underrubrik) de" lukkede kredsl&b med flere ledningsrod og loops og sub?loops) og de mere kompli*erede periodi*i"e" med mehrerlei perioder og delperioder) de" afg&rende *en"ralisering ikke p' e" "idspunk") men i e" omr'de af *en"ral be"ydning. +ed udvikling og forbedring af disse fysiske "egn) men i sammenh%ng ser vi sam"idig den in"ellek"uelle udvikling og &ge" h&$de. +en $orden overg'r i alle disse "egn usammenlignelig" alle $ordiske skabninger) forudsa" a" de selv bidrager "il m%ngden af uens organer og "r'd"e s"ruk"ur) sam" gennem deres *ykler og perioder af de kompli*erede og kompleksi"e"en af deres liv) medmindre de" &vre kammer af $orden som e" m&des"ed organisk) alle liv og

menneskelig ak"ivi"e" er en lang" mere fokusere" og mening i en h&$ere fors"and h$er"e" af en s"orsl'e" og friere in"erak"ion) som h$ernen for e" menneske. ;or" sag") hvis vi har "o s"igende fysiske "rappes"iger A) .) R Fplan"e) dyr) menneskeD) og A L) .L) R LF&$e") menneske) $ordD har) og hvis den f&rs"e er en 'ndelig s"ige a) b) * afspe$ler ikke kun) men ogs' bidrager) men den anden med de f&rs"e kampe i andelen af spe$ling de" 'ndelige niveau) kan vi konkludere) a" de dermed ma"*her de n&gle"al if&r") s' en 'ndelig s"ige a L) bL) * Lb$&rne ef"er e"aperne aL) b Lallerede give" ved observa"ion) og kun den "red$e *L s"adig kan findes ved den ende) som hermed ogs' be"rag"es som findes. Argumen"e" af forholde" kan h%vde) a" de midler) som de mennesker) der er forbunde" med menneskeheden) psykiske rela"ioner mellem dem er produ*ere") lyd) lys) ve$e) "ranspor" osv. alle er fysisk i na"uren) som snarere e" skel mellem spiri"us inds"ille" som .ande" skulle g&res) hvis de ikke kunne opfa""es som dele af de" hel? s$%lev%sen) ligesom den fysiske "ilslu"ning af de ins"i"u"ioner) som kny""er sig "il os syn) h&relse) e"*.) kun i de" omfang give en 'ndelig forbindelse mellem dem) da de indg'r med dem i en hel s"ormodige i sammenh%ng. S' vi kan observere den h&$ere enhed vore 'nder ikke direk"e) s' i de" minds"e e" link) som foruds%""er) a" enheden. 9gs' alle erfaringsm%ssige rela"ioner) der f&r"e filosofferne a" "ale om en 'nd af menneskeheden) og hvad de redde os endnu en gang a" "ale om de") g&res endnu mere overbevisende krav om en 'nd af $orden) alle menneskers 'nder med dem alle andre $ordiske v%sener sam"idig forbunde" uniform) fordi folk ikke for sig selv) men kun ved forbindelse af $orden) er de" inbegreif" alle andre skabninger p' samme "id rela"erede) og niveaue" af menneskelige spiri"us i h&$ere 'nd s"adig kr%ves lave niveauer) vi kan finde i vege"abilske og animalske s$%le) hvis vores sind er ikke blo" en sum af lignende ubevids"e bevids"e &$eblikke) men en h&$ere bevids" sammenkobling af en s'dan ensar"e" af en h&$ere og dybere niveau af bevids"hed. !or endnu andre aspek"er kan h%vde sig) a" mellem s$%len riger af de forskellige himmellegemer ingen sammenh%ng ville v%re) hvis ikke s"$ernerne var s"adig p' de enkel"e s$%le deres skabninger s$%le "il hvem vi skal s"ole p' en s'dan "rafik) vi "aler "il hinanden gennem vibra"ioner af luf"en) hvor vi bor) er de h&$ere v%sner "aler "il hinanden ved vibra"ioner i %"eren) hvor de bor. F1f. 8end Aves"a #S 1QQ 1 2 1 Q ## H1Q ff HII ffD Selv nu er ef"ersp&rgslen af en s'dan h&$ere forhold ingen beviser) men "ilfredss"illelsen af de" samme g&r resul"a"e" af beviser endnu mere "ilfredss"illende. Argumen"e" kausali"e" basere" p' de" fak"um) a") s' vid" erfaring g'r) kan den animerede indhold ikke hidr&rer fra den livl&se) og vi har) men inklusive alle animere dyrene "il a" se p' souled os som produk"er "il de" $ordbaserede sys"em. +an kan s' sp&rge den dobbel"e mulighed for) a" $orden er i live med fremkoms"en af organiske v%sener f&rs") mens de" "idligere var i embryonale slummer) eller a" oprindelsen af organiske v%sner falder allerede i de in"erne produk"ioner af deres v'gne liv selv. .evis for) a" de""e ikke er n&dvendig" for a" afg&re) om de" overhovede" er bare kun e" sp&rgsm'l om) hvorvid" $orden er nu i en "ils"and af alarm anima"ion.FVersion af de""e argumen" i 8end Aves"a #S HHQ ffD De" "eleologiske argumen" kan be"rag"es som s$%len plan"erne som en gren af

argumen"e" om lighed. Vi finder kun i mege" h&$ere fors"and og s"&rre skala) "il vedligeholdelse og udvikling af $orden og hele $ordiske huss"anden ogs' "age" op konsis"en"e overve$elser form'l med hensyn "il vedligeholdelse og udvikling af vores krop og dens in"erne budge" med hensyn "il eksis"ensen af vores s$%l lave" er) s' vi kan foruds%""e en "ilsvarende henvisning "il eksis"ensen af en s$%l i verden. Vi har selv m%rke) og har allerede bem%rke") a" vores form'l omr'de er e" barn af $orden i enhver henseende. 1orden har) s' vid" vi kan forudse de") en evig opg&relse) ops"'r og videregive vores kroppe. Fkommen"arer i 8end Aves"a #. 1IGff.D Disse "eore"iske argumen"er for "roen p' 'nderne af s"$ernerne kunne ef"er sammenh%ngen) de" sk&nne og de" gode med sandheden eller de aspek"er af sk&nhed og @edeihli*hkei" "ilf&$e denne "ro. @ud hvor anderledes h&$ og rig nu) der b%rer humaniora om men"ale s"adier i sig selv) i hvilken e" ande" lys nu alle "il sand vi"ali"e" forekommer os v'gnede) $ord) i hvilke andre "ing) med legioner af engle i s"ede" for en d&d bold spil fyld"e himlen ) hvor anderledes vores forhold "il @ud og vores n%s"e) som vi finder i Nnden p' os) engel af $orden) den f%lles m%gling "il @ud og e" 'ndelig" b'nd mellem os) hvor mege" lysere vores synspunk"er i de" hinsides) som vi i d&d af os den filosofiske liv i denne 'nd kan "%nke afskaffe" med alle vores k%re i hans hukommelse liv) hvor uud"&mmelig endelig fel"e" yderligere overve$else) og den neders"e kredsl&b4 Ville vi ikke alle gerne "ro) da de" er ved denne "ro= +en nu kan vi bruge de" p' grundlag af de "idligere argumen"er som a" "ro p' deres ingen slu""er sin sandhed fra den sk&nhed og godhed af "ro) men den sk&nhed og godhed af samme sikker p' a" f&lge kun hans sandhed og hermed) men kan ogs' bidrage "il bevis for dens sandhed. Lad os nu "age e" kig "ilbage p' vores udgangspunk" og overgang ind"il nu. Den menneskelige krop afspe$ler de v%sen"lige egenskaber for en s$%l) ? na"urligvis var de") @en"agne nogensinde i denne henseende igen gen"age". Dyre" krop) de" afspe$ler p' samme m'de. Anl%gge" krop) de" afspe$ler p' samme m'de. 1orden de" afspe$ler p' samme m'de. Alle himmellegemer De afspe$ler p' samme m'de. Ellers) vi kender ingen lig i verden) som de mes" v%sen"lige egenskaber for en s$%l i de""e afspe$ler den samme m'de. Den menneskelige krop b%rer s$%l p' samme "id) han reflek"erer. !ra dyrekrop mener vi heref"er) a" han ikke mindre b%rer s$%len) som han reflek"erer. Vi mener) de" ef"er fly"ning) re""en f%lles og f&lge forl&be" af hele klassen af s$%len reflek"erende legeme. Vi mener) de" er p' grund af lighed for al" de""e og in"e" ande" organ i "egning) hvor en krop af en s$%l kan v%re den samme p' alle) og har vores egen krop med sin s$%l p' samme "id og "aber. Vi finder) a" der p' den dobbel"e analogi af kroppen med s$%len og de" p'g%ldende

organ fors"%rke" med vores krop?baserede "ro p') a" han kravene i den indre supplemen") graduering) af forholde") kausali"e"en af Celeologi af hele kroppen og 'ndelige rige) hermed noge") der kan komme i afbalan*ering sandheden af "roen i sp&rgsm'l svarer. 9g endelig ser vi den guidede fra alle disse aspek"er og "ilfredss"illende afslu"ning p' sandheden af "roen eller sk&nhed og @edeihli*hkei" samme "rin "il a" udf&re de") som han har "il a" "ilfredss"ille folk. # kredsen af denne konklusion er na"urligvis med) a" dyre" er en lavere og anl%gge" har en endnu lavere s$%l ud over menneskelige) a" 1orden har en h&$ere s$%l af den menneskelige) og endelig) a" s$%len af $orden) de mennesker) dyr) plan"er har ikke kun indbyrdes) men ogs' i sig selv. Da der er omkring himmellegemerne ingen krop afspe$ler en s$%l) s' der er s"adig verden om de") afspe$ler en s$%l over s$%le i alle deres krop) men i s"ede" for en individuel s$%l i "ill%g "il de enkel"e s$%le :n s$%l) alle p' samme "id er falde" i sig selv. 9g a" verden de""e h&$es"e s$%l afspe$ler ikke blo") men bidrager ogs') vi konkludere) a" organ i verden b%rer s$%len niveau) a" de afspe$ler) og de andre grunde) der er forbunde" med de". !ak"isk alle de argumen"er) som vi finder kun for de plan"er og s$%l i en h&$ere fors"and for s$%len af s"$ernerne) generel" argumen"ere" for alle de s$%le i verden endelig for sinde") s$%len af verden selv) i s"ede" for. Den) der "ror p' baggrund af vores argumen"er "il s$%len "il anl%gge" p' grund af de samme argumen"er skal "ro p' en @ud "il verden) og den) som "ror p' en @ud "il verden) for a" "ro p' en s$%l i anl%gge". De""e forhold er mege" smuk") men de" er kun en af de sk&nheder af denne dok"rin. +en #m kommer "il a" k&re i en enkel" ikke) fordi $eg hellere ville sk'ne ved udf&relsen af de mindre eksempler p' udf&relse af h&$es"e opgave i overenss"emmelse med vores prin*ip) og konklusionen er selvindlysende ef"er overgangen blev g$or" for ham. +ed nega"ioner s&ger a" s"&""e den gamle dok"rin) forg%ves mand har brug for holdninger) her er posi"ioner. 9g disse holdninger kan alle virkelig posi"ive "ing der lige siden i videnskab og religion) hvilke" ikke blo" er i sagens na"ur virkelig grundlag") for a" frelse menneske" hovedsagelig" n&dvendig) men ogs' sine his"oriske m%glinger Eingebur" i bevids"hed og leve"id menneskeheden eksis"erer) $a for"s%""er i l&be" af live" af denne "ilf&$else. ;ris"endommen vil vare evig") og for evig" er gennem i hans menighed end for"s%""e med a" leve i hans krop Rhris" [ D for"s%""er. De""e er ogs' e" ord) der finder sin sandhed kun i vores undervisning F8end Aves"a ###. Pp. IQI ff.D +en a" "ale om .es"ande af kris"endommen kan) er de" vig"ig" a" vide) hvor de" er) hvad de" er) som ;ris"us er g'e" ud over alle "idligere og derfor ikke kun?v%re" ou"pu") men s"adig fra over her og nu "il a" handle <ir" <or" og en flok er) a" der even"uel" en dag skal alle samles for a" opfylde ideen om kris"endommen. 1eg fik de") i 'nden ikke den f&rs"e)

s' kor" som $eg kunne) de" sammenfa""es [[ D 6 5De" fak"um) a" han har sa" den h&$es"e som den samlende og 0ei"s"e har sa" som s%""e" har a" samle og de" beds"e som de" h&$es"e.5 AndLve fik de" s' forklarer6 5A" han har give" ideen om foreningen af alle fra den synsvinkel) hvorfra alene en union af alle mulige f&rs" brag" ind i bevids"heden hos den $ordiske verden med bevids"hed) og gennem undervisning og leve den levende impulser "il spredning og "rykke p' denne id:) a" alle mennesker som b&rn af samme par) slu""er kun gode "ing af @ud) f&ler hinanden som borgere i e") der r%kker ud over denne verden) himmelske rige og som br&dre s&ger i denne fors"and og "il a" handle. 5
[D # ;or. 1H) 1H?1 . H0 H ? # ;or. Q) 12) 1 (omerne " 1H) P 2. ? Ef " l) HH HI. ? Ef. I) H0) H1 ? Ef P) 11?1I. ? Ef. P) 12 1Q ? Ef. 2) H9?I1. ?Rol. 1) HP) ? Rol H 19 ? @al. H) H0
//)

8end Aves"a ## S. IG I9

AndLve endelig for"s%""e med a" k&re i de" 1I. og I0 ;api"el i 8end Aves"a. <vor nu ville v%re en modsigelse af alle vores "idligere bel%ringer med denne id:) hvor hele frelsens og hermed hellighed kris"endommen afh%nger af= Allied vores undervisning med ma"erialisme a" afskaffe @ud) sk%lder hun udsig"en i en over "'belighed) er de") for a" se "oppen og m'le") &$e" holdes nede med in"elligen"e &$ne) folk over"age denne) og ef"er de""e liv den m'de) denne verden leder ef"er= ? Eller de forgudede med !euerba*h de mennesker) siger de med S*hopenhauer fra"r%de s$%len) de" fordamper med <egel de" guddommelige i ud"rykke") de d%kke" de" med S*helling i vage mys"ik) de spr&$"es de" med <erbar" i en h%r af poin"= ? Eller er de" en pr%diken for de samfund) som n%res af ma"erialisme) pus"e" af idealisme) s"ol"hed i brugen af grunden) som finder bande" i manglen p' e" band kalder sig fri= HHD
Den frie religi&s bev%gelse) som !e*hner hen"yder her e" ekko af ra"ionalis"iske id:er s&ger e" dogme?fri) s"'ende p' lin$e med moderne videnskab religion og selvbes"emmelse i alle religi&se anliggender. Da de voksede ud af kon"ras" "il reak"ionen) er de" ikke g'e") selv om nega"ive posi"ioner. 1GP1 in <all of Pag" 5pro"es"an"iske venner5 begrundede) og de mennesker kald"e dem 5!riends of Ligh"5. Lederne af den folkelige bev%gelse i 7ord"yskland var @A 0isli*enus i <alle) 1. (upp i ;Bnigsberg og L. Jhli*h i +agdeburg. !or
HHD

de"al$er) se <erAog (ealenAyklopMdie f pro". Cheol. og kirke. Vol. -#. S. PQ2 ff Ar"ikel6 !riends of Ligh".

Snarere for alle s"&""erne) som vi ikke kan undv%re) uden a" falde "ilbage en"en i hedenskab eller v%rre ofre) "ilf&$er de" kun unders"&""er disse s"&""er) og i s"ede" for a" sige) a" ;ris"us ikke er ve$en "il frelse og liv) fornemmede hun hans h'nd) den m'de a" g'. <vis man "ilf&$er na"urligvis "il kris"endommen s' mege" "ro p' ApfelbiK i paradis med sine mys"iske virkninger p' irreversibel &del%ggelse af den ikke?valg"e) i de mirakler over"r%de na"urens love) som Abgerissensein @ud hans verden) "il alle Jnerbauli*he) som almindeligvis udvide "eologer af kris"endommen) $a) hvorfra de

bygge de") de" er den l%re) som pr%sen"eres her) ikke kris"en. +en $eg regner al" de""e) kan ingen af dem kan findes i ;ris"i egen undervisning) hvilke" ikke g&r menneskeheden bedre) ikke glad) ikke klog") selv) na"ur og menneske"s modsiger form&rker sinde") for"vivle" videnskab) en uklar blandes ind i de" liv) kor" sag") al" muligheden for even"uel forening af alle "ilbageholdende) i s"ede" for a" fremme de") med de") den grundl%ggende id: om kris"endommen "ilbageholdende med a" hvad der skal falde) for a" l%ren om ;ris"us s"'r. Allerede &ge" kris"endommen i dens spredning over $orden og i s"ede" vinder ny plads i de" dr%ber folk) da de" de konver"ere". <vor mege" de $&der) muslimer) hinduer) hedninger er dem) der "%ller e" 'r som konver"i""er= 9g hvordan Aer/orfen er kris"endommen i sig selv4 # s"ede" for kris"ne) som i ;ris"i :n "ing) der er kun pro"es"an"er) ka"olikker) gr%kere og sek"eriske) der k%mper i ;ris"i navn. Er udsig"en her og der) vil de" v%re anderledes= De) der ikke vildled") siger ne$. ;ris"endommen er den uds"r%kning gennem"r%nges af hvad der er i de" ;ris"us) gennem"r%nge de" ikke kan) s' l%nge de" ikke er hel" s' gennemsyre" hvad udskillelse af mange h&r") som den er nu opfyld". !&r kris"endommen ikke konver"erer selv) omregne" "il) hvad de" var) der skal fas"l%gges i henhold "il sin id:) f&r den ikke b%rer den mes" almindelige) h&$es"e) holder behovene hos menneskeheden) vil de" ikke omvende verden og ikke i sig selv er enig kan v%re. Den siger) a" de" ikke kan g&re de" nu) og hvis de" for"s%""er) som de" er) er aldrig sikker fond ef"er fremsyn viser) a" de" s"adig ikke b%re de""e hensyn "il behovene for menneskeheden. F.eviser fra de" his"oriske prin*ip.DHID 9g s' er de" bare "anken om kris"endommen "il a" "age) s' i kraf" af) hvad de" ikke er i s"and i dag for a" "age s'ledes) a" de g$orde med ideen om religion som e" f%lles b'nd h&$es"e og sids"e synspunk"er i "ro) viden og live" selv) fald" sammen. En kris"endommens de" fak"um) a" denne id: om ;ris"us f&rs" brag" "il bevids"hed om verden) i ord og gerning) og "il sids" blev handle" eller ofre"s liv i live" i denne verden) og ? som han opfa""er den anden side) ef"er "ilslu"ning af <ereaf"er for"s%""er med a" leve med ham) bar ham i de" ? med denne verden) for"s%""er med a" leve i si" samfund.
HID

om gennemf&relsen af de""e prin*ip) se no"e 1ID .

+en hvad) ef"er a" "ro de kris"ne i hele hans indholde" "&mmes ved in*redibili"ies) undervisning) pr%diken fylde= !orbliver den hvile i de" abs"rak"e id:= #kke i de" abs"rak"e) p'virke" i mods%"ning "il "ro og praksis) og yderligere har en effek" id:. !or"olkningen af de mes" be"ydningsfulde ord i den kris"ne dok"rin selv) som nu kun "roede "eks"er ef"er) siger ef"er deres sandhed) som dermed er pla*ere" i sammenh%ng erkl%ring de" h&$es"e gode og udfoldelse af dens indhold) "ilbagesendelse af kris"endommen "il ;ris"us) <ellig'nden eller Nnd frelse i ;ris"us) gennem ;ris"us i @ud og gennem @ud i ;ris"us er undervisning og pr%diken fyld [ D . De""e er ikke a" ud"&mme) plukke e" blad og "r%e" af l%ren driver en kvis". 9g hvis den indre rensning) udvikling og uddybning af den ydre form for kris"endom mod i dag) skal %ndre sig fulds"%ndig") vil de" kun v%re) fordi den nye udvikling i sig

selv) den nye) den anden) mere lukke") opbyggelig) h&iere) renere og mere smuk form der. !or de""e) himlen er h$em) der vil v%re s"$erner "il v%relser i den nyrige @uds s"adig i indhold) fordi l&f"e" op over al" "%nkelig") sv%ver i "omrum) de""e er den f&rs"e 'benbaring af de" guddommelige "il menneskeheden i barne"ro <edningernes) i s"ede" for a" blive kassere" er i den gamle og nye f&derale oph%ve" og dermed v%re i s"and "il alle na"ioner afsa" i pag" med.
[D
HPD

Romp. ;ap. G. de""e dokumen". ? ;ap. Q 1H 1I HG I0 8end Aves"a. ? 5. Via de" h&$es"e gode5 HPD

!e*hner lille skrif"6 5P' de" h&$es"e gode5) LeipAig 1GPQ) er de" e"iske prin*ip6 5+enneske" skal) s' vid" i ham den s"&rs"e forn&$else) den s"&rs"e lykke a" bringe ind i verden en s&gning) i hele den "id og plads "il a" bringe p' udkig ef"er. 5 Den -#V afsni" disku"erer forholde" af de""e prin*ip "il de h&$es"e kris"ne moralske forskrif"er.

De""e er svare" p' de" sp&rgsm'l s$%l i den fors"and) hvori de" blev pla*ere") med dens konsekvenser og sammenh%nge. Ef"er al") er de" s"adig) som $eg sagde) e" sp&rgsm'l om "ro) og derfor hvilede ogs' svar p' religi&se 'rsager) snarere end p' eksak" viden 'rsager. +en var de" ikke e" sp&rgsm'l om pr%*is forskning) s' de" ikke i s"rid men prin*ippe" om n&$ag"ig forskning. S' vid"r%kkende logik og erfaring) de hvilede p' de") og g'r kun i samme fors"and som den vis"e i s' opn'elige) om de" samme. Cil de""e var de" prin*ip) som vi ind"as"es for a" fuldf&re med) hvad der kr%ves) hvis de" ikke blev udny""e". # s"ede" for a" afvige fra prin*ippe" om kredsl&be" oplevelse) de" er kun en udvidelse og s"yrkelse af de""e prin*ip over de" omr'de af viden ud i "roen. <vem spurns denne udvidelse og for&gelse afvis" en"en "ro eller af"alen af viden med "ro. ;an denne dok"rin sandsynligvis rela"ere" "il en n&$ag"ig "eori i modsigelse) da ideen om en generel n&$ag"ig "eori om rela"ioner krop og s$%l fra hendes livmoder blev f&d" [D ) og de f&rs"e skrid" i den pr%*ise "eori punk" fremad allerede i samme re"ning) som dok"rin de""e dokumen" med vid"r%kkende vinger har krydse" hur"ig"= [[D
[D 1f.. Elemen"er af Psy*hophysi*s. C. ##) s. 22I H2D [[D Ebendas. S. 2P1 2PQ
H2D

9m priori"e" forholde" mellem !e*hner me"afysik og dens n&$ag"ige psykofysik se de dyb"g'ende

forklaringer 0. 0und"s i ovenn%vn"e "ale "il !e*hner s $ubil%um f&dselsdag.

Snarere) lukker $eg min C(9SL](E7 med "roen p') a" den n&$ag"ige "eori vil b%re frug" igen) hvorfra de sprang kun) kan de" er ogs' l%nge) ind"il de modne". 1. Grundopfattelse. 5+en bunden er er forf%rdelig") 9g manden ikke pr&ve

guderne 5 f&ler du fors&ger a" ringe ud "il alle) der &nsker a" synke ned i dybe" af en grundl%ggende opfa""else af "ingene) for a" opdage hvor sids"n%vn"e er den samme. +an kas"er fra live" i m&rke halsen og vil ikke komme "ilbage "il live" som f&lge. 9g de" er derfor) $eg har de" beds" hold" mig na*hAus"ErAen koppen i dybe") f&r $eg er hel" "&m" fuld. !or en grundl%ggende opfa""else af "ingene kan sikker" udlede) men de" kan konkludere noge". Selv om de""e s%" er som de fles"e hur"ig" hingespro*henen kun halv" sand") men de" er kun al" for le" a" f' de" hele "il virkelighed. # s"ede" for a" s%""e hinanden s' lang" som han overhovede" er sand") og hvor lang" er de" ikke) vil $eg give e" fingerpeg "il a" bed&mme de". 9g hver filosofisk synspunk" er en indika"ion "il a" g&re de". +an kan udlede al" fra bunden) og de" er alle in"e") du slu""er. +an kan udlede noge" fra de" enkle) men enheden i universe" forbliver ungefolger". +an kan udlede noge" fra sagen> bare ikke m' glemmes) a" sagen udledes kun fra fornemmelser af sinde". +an kan udlede noge" fra Nnden) kun m' ikke glemme a" re$se en 'nd af universe" er) og kun fra ens ege" s"igning op "il ham. S"andard erfaring vi har om) hvad der findes) kun hvad den falder ind i vores bevids"hed) kun vores opfa""else) f&lelse) "%nkning) villig. .evids"hed er fak"um) dens enhed er en kendsgerning) de"s indhold er fak"um) a" forholde" mellem de"s enhed og dens indhold er fak"isk al") hvad der er p'viselige i os) og hvordan de" er p'viselig") er de" uden for bevids"hed) er bag bevids"heden ikke p'vises. .evids"hed i sin enhed og dens indhold "ager de" som de" er) er den renes"e) mes" direk"e oplevelse) som vi kan g&re fra den eksis"erende. .evids"hed er e" v%sen) der ved) hvad de" er) og hel" s' er) hvordan de" ved) a" de" er. 7%s"e men der er ingen v%sen) hvoraf de" samme kunne siges. <er foreg'r erfaringsm%ssige iden"i"e" af a" v%re og viden. Ef"er direk"e erfaring der er absolu" in"e") men bevids"hed) enhed af bevids"hed) bevids"hed indhold og abs"ra*"s fra) hvad der er bevids"hed eller bevids"hed) vand" med bevids"hed) falde "ilbage i bevids"heden. Er i kredsen af bevids"hed) s' vid" som direk"e erfaring siger) a" der ikke kommer ud. 9plev selv er e" sp&rgsm'l om bevids"hed. #nsis"er p' erfaring uden a" insis"ere p' de""e grundl%ggende erfaring) dvs insis"ere p' en plade i luf"en. +en menneske" har 'rsager) som falder ud over eksis"ensen af hans bevids"hed) selv om noge" om "ilf&$else Liggende a" "ro p' en ydre verden) og de indre) sub$ek"ive) 'rsager) der har handle" p' dens indhold af bevids"hed) og eks"erne ob$ek"ive fak"orer) der har bidrage" "il de") for a" a**ep"ere. #ngen kan s"oppe) a" kun hans bevids"hed om) hvad der findes) eksis"erer. !ordi bevids"hed ved a" blive hold" af dens indhold) er ogs' i de umiddelbare

f&lelser p' samme "id opfa""er a" ikke alle bes"emmelserne i de""e indhold kommer fra den foreskrevne indhold) de" prak"isk synspunk" "vinger folk "il a" "ro p' en ydre verden) "il a" d&mme hans handlinger p' > de""e sker den his"oriske af"ale p' alle "ider og folkeslag. #kke des"o mindre) s' vi kun) hvad den falder ind i vores bevids"hed har hele eksis"ens) men de" er ikke sp&rgsm'le" om) hvorvid" vi er n&d" "il a" an"age noge" om vores bevids"hed over eksis"erende) men uanse" hvad de" er) hvad vi an"ager desuden have. Der er "o muligheder) og grundig" sammen) kun "o muligheder) "o s"ier af "anke) en hvis i <ades) &vrige ledninger ind i lyse". +an skal g&re de" klar") a" der kun er disse "o m'der) og i s"ede" uklar" svinge mellem dem eller nogen "il a" g' halv" a" v%lge mellem dem og konsekven" g' op "il de sids"e f&lger ef"er du har g$or" e" klar" overblik over hver br&nd . Den ene "anke er) a" de" bor"se" fra de") vi b%rer fra de "ing i vores bevids"hed ud over vores opfa""else) f&le) dig"e) "anker) vil ikke kun spare vores) bor"se" fra bevids"heden p' en m&rk ukend"e "ing i sig selv eller en mangfoldighed af s'danne "ing indr&mme) a" generere bevids"hed ind i) hvad de" har fra de "ing eller generere gennem deres in"erak"ion selve bevids"heden) og al" ande" er hel" anderledes end noge") de" har de". # de fles"e "ilf%lde er den m&rke "ing eller de m&rke "ing pr%sen"ere" som noge" fas" bag variabili"e") som noge" simpel" bag mangfoldigheden af f%nomener selv m&rke. S$%len i sig selv er i sig selv en uforanderlig simpel skabning) der sa""e sk$ul" bag de skif"ende bevids"hedsf%nomener) selv aldrig a" vide for de""e ved sin na"ur) men snarere selv m&rke s$%l a" v%re den klares"e bevids"hed er blo" den lyses"e gl&d i evig" g'defulde. HQD
Ceorien om monader) som ;an"s kri"ik af grunden havde kraf"ig" appellere" "il de 5paralogisms Pure (eason5) kombinerer i sin moderne form n&dvendigvis med ;an"s dok"rin fors"'elig karak"er) nemlig fra e" punk" bag den men"ale f%nomener ukend"e "ing i sig selv) den deref"er angive" ved de forskellige sys"emer i
HQD

mannigfa*hs"er m'de.

De" er en "anke. Den anden "anke er) a" de") bor"se" fra vores bevids"hed endnu en bevids"hed) er over alle individuelle bevids"hed yderligere og h&$ere bevids"hed og videre og h&$ere indhold af bevids"hed) en bevids"hed) som ef"er sider) der) som de" er uden for vores individuelle bevids"hed og fremlag"e eks"erne) hvilke" vores bevids"hed bes"emmes repr%sen"erer) og alle individuelle bevids"hed forbunde" af f%lles"r%k og virkning rela"ioner) hvoraf den h&$es"e enhed er den sids"e node. Den f&rs"e "anke f&rer v%k fra al erfaring og alle) der er "%nkelig" og be/Mhrbar gennem erfaring ef"er erfaring) ind i m&rke") fordi vi af de "ing eller "ing i sig selv bag bevids"heden og dens effek" p' bevids"hed eller deres bevids"hed?frembringende effek" i virkeligheden har hverken erfaring eller en id: ved oplevelse) og heller ikke

udsig"en "il oplysning gennem erfaring) og den anden udf&rer lyse" af de f%lles erfaringer kun i en h&$ere lys) hvis vores ege" lys se bevids"hed os med sine immanen"e bes"emmelser) be"ingelser) love) den Anhal" p' de "anker i en anden) mere generelle) yderligere) h&$ere og li*h"eres bevids"hed og midler "il den konklusion) de" giver. Jnder alle oms"%ndigheder har verden "ror p' @ud over alle individuelle bevids"hed og har his"oriske) "eore"iske og prak"iske grunde "il a" "ro p' de". Alle m&rke "ing) men er inak"iv) n'r de hel" "ror p' @ud) $a) den rig"ige "ro p' @ud er bare den) der g&r den m&rke "ing passiv" ved a" be"rag"e som en handling af @ud ud over os ind i os) hvad vi som &nsker a" se p' effek"en af m&rke "ing bag os) og @ud ved gennemsig"ig s"ed i @ud) hvad der ligger bag ville forblive uigennemsig"ig i de m&rke "ing) sam"idig med a" den re""e "ro i m&rke "ing eller de m&rke "ing bag bevids"hed @ud forf%ngelig eller "il m&rke "ing> fordi den m&rke "ing er s' 'rsagen og skaberen af hvad der vises. +en hvis du &nsker a" have en guddommelig bevids"hed f%nomener og de m&rke "ing bag op"r%dener sammen) s' du har "o halve og ikke en helhed. 0underli*h) a" nu"idens idealisme lige hvad er den s"&rs"e fordel af idealisme) "il brug ingen m&rke "ing bag f%nomenerne) afsl&re og al" dyb" i de m&rke "ing ser. .e"egnelsen f&r "%nker) in"e"hed) V%sen) de" absolu""e) essensen af) hvad der er bag f%nomener som en grundl%ggende prop af dem) skal de" f&rs" f$erne na"uren) bevids" 'nd) hvad er de s' m&rke "ing= +onaderne) den anden ser bag bevids"heder endnu) hvad er de s' m&rke "ing= +en sp&rgsm'le" om ma"erialis"er bag op"r%dener af "ing) hvad de" er ande" end en m&rk "ing= #ngen af disse m&rke "ing har g$or" os den eksis"erende se klarhed i bevids"heden klar eller forklares) men hver) m&rk") som de" er i sig selv) kun form&rke". Ef"er a" $eg smider de m&rke "ing bor") og s"ed) uden midler "il a" f&re medlemmer af konklusionen overal") f&lgende s%"ninger og synspunk"er om6 Der er en generel og &vers"e enhed af bevids"hed) de" guddommelige) og de" giver si" barn og i deres f%lles indsendelse s&skende hinanden bevids"heder) som den menneskelige del) er der ogs' vores moderselskab) @ud underordnede bevids"heder. Enheden i den <&$es"e .evids"hed overg'r alle lavere bevids"heds?enheder og giver e" link) e" b'nd mellem dem ud) som den er bekend" med) ved #nbegreifen i bevids"heden sam"idig bande" af den inkludere" er) mens de lavere bevids"heder "il #nbegriffenseins i h&$ere og h&$es"e er ikke umiddelbar" bevids") men hver kun "il den s"raks ved) hvad de selv fors"'r. !&r) und"agen over) bag) i henhold "il de mes" generelle og h&$es"e bevids"hed og de"s indhold) "il den del af vores bevids"hed) er der in"e" a" finde. <vad hverken i vores eller falder en anden) endnu h&$ere eller h&$es"e bevids"hed) hvoraf den ene kan snakke) men de" vil v%re lige kun "ale om. ;un en uendelig mulighed kommer bevids"hed og virkelighed er en anden bevids"hed bag hver nuv%rende og hver enkel" bevids"hed) men denne mulighed er ikke ud af bevids"hed) men kun som en abs"rak"ion fra kendsgerninger af bevids"hed) er kun be"ydning for bevids"hed og ville

s"oppe ved in"e" og bor"se" bevids"hed. Alle m&rke) hvad du lag" i a" "ing bag eksis"erer bevids"heden kun i m&rke" af bevids"hed om) hvad der er ikke en del af hans "ils"edev%relse) men en kommende eller anden bevids"hed. En ydre verden eksis"erer kun for den endelig) ikke de" uendelige) bevids"hed) og de" ydre verden er ikke bevids"hed udefra) men kun de Videreg'ende af) hvad der har den enkel"e bevids"hed i sig selv) og den individuelle bevids"hed igen bidrager "il fylde og e"aper i de""e yderligere og h&$ere. # bevids"hed er der if&lge opleve en lind s"r&m) udveksling) en evig forandring) hvad der vises i de". +en verden er ikke opl&ses i en vedligeholdelsesfri virvar og "ransmission af f%nomener) fordi den h&$es"e uforanderlige enhed af bevids"hed forbliver bande" alle in?faldende f%nomener) fordi denne bevids"hed er opdel" i underordnede vedvarende enheder) fordi der er vedvarende forhold i variabili"e" f%nomener) fordi deres forandring er dominere" af fas"e love) fordi urokkelig greb poin" og m'lpunk"er er synlige i de". Da vi har masser af fes"ivaler) herunder nu e" m&rk" solid "ing bag de"= <vad fas" i sig selv) beh&ver ikke v%re lime" "il fes"en. De" h&$es"e og sids"e af al") i al") over alle) er al"id den h&$es"e enhed af bevids"hed. De" er virkelig evig) uforanderlig) A) er al"id den samme) gennem alle %ndringer i alle de forandringer og alle de mange selv A*"ua"ing) og alligevel ikke v%re i s"and "il a" fungere uden %ndringer og mangfoldighed. De" er neglen) som h%nger i verden) og bag hvilke" man ikke ved siden af dig) b&r ikke kigge ef"er andre negle for en ny negl og. Jnder den h&$es"e enhed) men den s%rlige kreds af f%nomener e$endommelige og fas"e love forbinder gribe fa" i ham. Loven er e" s"or" ord) god" anerkend" af sine v%rdier i s"a"en) i na"urvidenskab) men lid" i dagens filosofi. A" hun &nsker a" s"yre med ord i s"ede" for ved lov) er den vig"igs"e 'rsag "il deres forfald. .ag s"a"en er der ingen fas"e m&rk "ing) som hans s"yrke h%ngsel) hvorved han s"'r s' fas"= Ved lov) s' l%nge loven er selv fas". Lovene af "ing) dvs forholde" mellem de op"r%dener af "ing) men s"' fas" for evig". <vorfor s' de" kr%ver s"adig den fas"e "ing bag op"r%dener= ;an de" g&re om loven eller lave un&dvendige eller forklare= +en loven selv er kun en anelse overdrevne "anker) bevids" indvindes fra bevids"hedens indhold) og i sig selv) a" de" er abs"rahere" fra de") der beviser) a" de" er e" sp&rgsm'l om bevids"hed. <vordan denne person vil opf&re sig i morgen= Adspurg") hvordan han opf&rer sig i dag) har opf&r" sig i g'r og i dag) og siden sin f&dsel. Se om du kan finde en lov i ak"ionerne af menneske". <vad kan du g%""e fra de mennesker) du kommer ef"er hans g%" lov) eller du vil g%""e ingen"ing. +en selvf&lgelig ingen lov er rig) folke") endnu mindre a" g%""e med @ud for alle. Loven er e" s"or" ord) men frihed er ogs' e" s"or" ord) og mens loven s"yrer al") og de" ef"erlader en ubes"em" res"en som frihed) men ikke k&rer mod de love) men ogs' k&rer n%s"en alle love) pr%sen"erer lovene i samme fors"and hvor uendelig alle) der er afgr%nse" fremlag".

Loven er ikke en deus e0 ma!'ina ) men ma!'ina i (eus . +en @ud er s"adig p' ma!'ina" ;endere med lovgivningen i den forbindelse og i l&be" af f%nomener) kender al" de") den kloges"e kan vide om 'rsagerne "il ak"ionen) bor"se" fra) a" alle love) a" den viden) som han kan g&re de") begrundelsen for handlingen ikke er ud"&mmende) og a" de" bor"se" fra de 'rsager og form'l g%lder ogs' a" se p'. # alle kausale sp&rgsm'l6 <vorfor= er a" reagere med loven) eller a" sige) $eg ikke kender. <vordan) hvorfor er loven= <vem har e" svar) siger de. +en hvis han har e" svar eller ikke) love "ing fak"um forblive up'virke" af den usikkerhed om karak"eren af denne kendsgerning. Da der ikke er noge" s"abil" i verden) bor"se" fra hvad der er uforanderlig i indholde" af bevids"hed) er der ingen v%sen"lige "ing) bor"se" fra a" der er uforanderlig" skyldes. <vad uforanderlig lov eller s' besl%g"ede) a" man kan have en kun i overenss"emmelse med) som du ogs' har den anden) eller kan have) er e" sp&rgsm'l af samme essens) og denne sammenh%ng den fas"e kerne) essensen af a" v%re. # denne fors"and) vi kalder @ud) den h&$es"e bevids"hed) re""e de" h&$es"e v%sen) og fordi enheden i hans bevids"hed er al" rela"ere" *ondi"ion :n) hvad de" er for op"r%dener af "ingene) og s' ogs' "ing) der er enes"e op"r%den rela"ioner selv. +en da @ud er de" <&$es"e V%sen over alle "ing) vi kr%ver ingen mere m&rke skabninger bag op"r%dener af "ing. !ra hvad vi kalder s$%l) sind) in"e" er empirisk p'viselig og er in"e" mere end en forbunde" af en enhed af bevids"hed kon"eks" og AuseinanderfluK af f%nomener) som $eg kalder selv f%nomener) forudsa" hver enhed af bevids"hed i den anden mod s'danne kun "il sig selv. +en de") men den anden mod s'dan kun har for sig selv) hun b%rer) udsa" for den h&$es"e enhed af bevids"hed) der i "idens fylde deres egne symp"omer. ;on"eks"en og sekvensdivergens s$%lens eller selvs"%ndige effek"er er under psykologiske love. <vad kan en m&rk "ing) navne" p' monadens) enkel virkelige v%ren a" forklare enheden eller lovene for s$%len f%nomener h$%lp= !ra hvad vi kalder kroppen) er erfaringsm%ssig" noge" mere p'viselig og er in"e" mere end e" link og AuseinanderfluK af f%nomener) som bes"'r i solidari"e" p' samme "id for forskellige s$%le) bevids"heder Fhvis forskellig sam"idig se den samme krop) kan f&leD ved mellem dem passerer gennem de") sam"idig rela"erede reali"e"er og muligheder for andre s$%le inds"illes med virkeligheden og mulighed) f%nomener) som e" organ for en s$%l. !or os de" m'l) ydre eksis"ens af kroppen er karak"erisere". Den abs"rak"e af denne publika"ion sammenh%ng kons"an" m%ngde s"of er) men ud"ryk for en kons"an" muligheden for en gen"agelse af eks"erne f%nomener af en given kvan"i"a"iv bes"emmelse. !orholde" og AuseinanderfluK den s'kald"e ydre f%nomener er underlag" na"urens love. <vad kan h$%lpe "il m&rke "ing= #n"e" ande" er nogensinde ob$ek"ive eksis"ens af hele kroppen verden erfaringsm%ssig" viser noge" a" "rykke end solidari"e") dominere" af erfaringsm%ssige

love) rela"ion mellem f%nomener) som bes"'r af mere end :n enhed af bevids"hed p' samme "id) har vi derfor ogs' erfaring uden grund) lid" l%ngere af den ma"erielle verden for a" blive be"rag"e" som eksis"erende. #kke den enkel"e fysiske f%nomener i de enkel"e s$%le danner den fysiske verden) men de over alle individuelle s$%le) der r%kker ud) som blev grundlag" i den s"&rs"e s$%l forbindelse mellem disse f%nomener) ikke kun af al sin virkelighed) men ef"er alle deres lovlig" begrunde" m'de. Sagen i den fors"and) ma"erialis"er er en "om ubrugelig hypo"ese) a" sagen i den fors"and) fysikeren er en n&dvendig kon*ep". P' grund af sp&rgsm'le" om de ma"erialis"er) de m&rke "ing bag bevids"heden) er den klare bevids"hed afh%nger som en sekund%r konsekvens af de fak"iske oms"%ndigheder i s"ede") er de" kun abs"ra*"s dog sagen kun "ankev%kkende modera"e fas"e forbindelsespunk" $uridiske f%nomener i den fors"and af fysiker) der i falder mange s$%le) og deres bes"emmelser er abs"rahere" fra de" ren" fra en oplevelse) der i sids"e ende kun findes i sind og bevids"hed. Den ma"erialis"iske h%vder a" s"' alene p' erfaring) og hvor er den erfaring) som l%rer ham noge" om eksis"ensen af s"of bagved) und"agen uden bevids"hed) uafh%ngig" af bevids"hed= <vad han har erfaringsm%ssig" fra s"of og hvid) er e" sp&rgsm'l om bevids"hed. 1amen de" er $o le" a" produ*ere bevids"hed kompilering af s"of) ef"er a" man har selv produ*ere" sagen kun fra e" s%" af fornemmelser i bevids"heden) er de" ikke sv%r" a" lave guld ud af guld. De" be"yder ikke) a" der er ingen bevids"hed uden ma"erie) eller hvor ville s'dan e" sho/= 9g de" er ma"erialis"iske baser. +en a" opre""e en grundl%ggende opfa""else) m' man komme "il bunds) og 'rsagen er al"id en) der lige mege" fra bevids"hedens indhold indvindes. ;un a" eksis"ensen af bevids"heden selv er bunde" s' afg&rende for en s'dan abs"ra*"abili"y) der ikke kan have de" ene uden den anden. S'ledes er der ingen menneskelige organisme var ingen fas" knogles"ruk"ur) men er ikke organismens resul"an"en af de""e benede ramme. S"andard oplevelse er en del af eksis"ensen af enhver s$%l e" rum skab" "il de" udvendige udseende af kroppen) p' grundlag af hvilken s$%len med andre s$%le er rela"ere") og g'r ind i og engagerer generelle liv og v%vning) hvad med alle de enkel"e 'nder kommer) i den h&$es"e 'nd plads. +ed andre ord muligheden for e" forhold selvs"%ndige f%nomener afh%nger solidarisk med mulighed for e" udseende forhold "il andre. Derfor fore"r%kker $eg forholde" mellem de 'ndelige og selvs"%ndige effek"er sam" gravide i dig selv) hvordan de fysiske ydre udseende) og begge rela"ioner har deres s%rlige synspunk" og deres s%rlige love) kan man ogs' "ale om e" v%sen i sinde" og e" v%sen af kroppen is%r. +en s' vid" rela"ere" begge sammenh%nge ved e" forhold af %ndringen kondi"ionali"e" og ef"ersp&rgsel solidari"e") kan du give dem endnu ringere end en f%lles karak"er) og kroppen kalde den side af den ydre frem"oning) s$%len af den side af selv?manifes"a"ion af denne essens. De""e sker ikke :n ud af de kredse af den erfaring og den "illad"e frihed defini"ioner.

Den samme f%lles karak"er af krop og s$%l er in"e" ande" end den solidariske udveksling be"ingelser for selvs"%ndige manifes"a"ioner af s$%lens og de eks"erne op"r%dener af kroppen. +an kan ikke have noge" ikke viser bag de") kan ikke finde de" ene uden de" ande". S' <eref"er er den ul"ima"ive 'rsag "il sammenh%ngen mellem krop og s$%l) ingen anden end den egen"lige 'rsag "il forholde") h$er"e" og s$%len har hver for sig selv. <ver i sig selv repr%sen"erer en kon"eks" af op"r%dener) hvilke" er mulig" og %g"e kun e" maksimum) generel enhed af bevids"hed) og de" samme er "ilf%lde" p' forbindelsen af de "o sammenh%nge. !or viden om de love) der vedr&rer krop og s$%l) er lid" g$or") de s&ger) vil v%re mere ny""ig" end s"riden mellem idealisme og ma"erialisme. 1eg kalder de" dok"rinen psykofysik. Den almindelige lovgivning er de""e6 a" in"e" kan eksis"ere i 'nden) ops"'r) skal du g' uden noge" der med kroppen ops"'r) er) hvad der udvider dens virkninger og konsekvenser i omr'de" og verdens frem"id krop ind i de". Du kan sige de" kor") s' al" spiri"uelle ud"ryksformer i si" k&re"&$ eller noge" legemlig og derfor har sine andre effek"er og konsekvenser i den fysiske. !or selv om hver af de h&$es"e underordne" enhed af bevids"hed har e" udseende kon"eks" for sig selv) som den deler med nogen anden) hver rammerne af selv? f%nomener er endnu) s' med de" generelle udseende sammenh%ng i e" forhold) der ogs' kan ikke ske den minds"e i en s$%l uden a" de" i generel" f%nomen rela"erede griber ind) som bes"'r af alle s$%le og alle s$%lene i mellem den h&$es"e og den <&$es"e S$%l. Den umiddelbare indgriben af s$%len i den ma"erielle verden) hermed deres umiddelbare fysiske ud"ryk) selv om vi ikke kan observeres ved de" indre af hver krop er sk$ul" udefra) men p'virker indirek"e afh%ngige deraf) udseende forhold) og kan disse under de generelle love supplere den fysiske frem"oning verden gennem fan"asi og konklusion) der ville falde i den observa"ion) hvis de kunne n' ind i de" indre med a" f$erne hindringer. Ef"er de""e kan vi konkludere) a" der i de ydre psykofysik a" ses eks"ern" m%rkbare indirek"e udskrif"er af 'nden i den ma"erielle verden i de indre psykofysik p' sk$ul" inde i kroppen direk"e) men vorAus"ellenden s"adig i form af eks"ern" m%rkbar lovene) !ysisk s'ledes fra de" kropslige a" bevare og supplere ufulds"%ndighed den ideologiske forhold f%nomen gennem begrebe" kon"eks". E" ande" grundl%ggende lov er de") a" den 'ndelige har karak"er af rela"iv enhed eller enkelhed mod fysiske) hvad der skal be"rag"es som ud"ryk for) som) hvis ikke kun hver enhed af bevids"hed afg&rende for en hel sammenh%ng og AuseinanderfluK af den fysiske) men ogs' hver enkel" bevids"hed bes"emme den enkles"e fornemmelse endda direk"e forbunde" "il en s'dan) og omvend" den fysiske samling og adskillelse sekvens) som er forbunde" med en enhed af bevids"hed) ikke kan eksis"ere uden en s'dan. FSammenlign den I . *hap. Elemen"erne i Psy*hophysi*s.D De""e kan v%re repr%sen"ere" ved ud"rykke") a" Nnden er prin*ippe" om a" kny""e

den fysiske sammens%"ning og r%kkef&lge divergens. +en de" er bare meningen a" blive kald" noge") men denne lov de fa*"o forhold..egrebe" virkeligheden virkeligheden er bredere og smallere) afh%ngig" brug og defini"ion. Den enkles"e) den mes" flyg"ige) de" vergebli*hs"e udseende) en vildledende sub$ek"ive regning selv) har sin virkelighed) en virkelighed af h&$ere ar") men n'r al" forekommer som e" enkel" f%nomen) har hvad den enkel"e f%nomener holder sammen) eller som produk"ion) fingerpeg) kulmina"ion indledning og konklusion m' v%re "%nk" a" kny""e f%nomener i "anke og 'bne op for ukend"e af velkend"e) selvom de" aldrig vises for dig selv) $a kun i den abs"rak"e selv kan gribes. !ordi de f%nomener) fand" ikke) bor"se" fra bevids") bliver "%nkning afhold") men bare i en s'dan. <vad s') fra "ilslu"ning af f%nomener i "%nkning er indvindes eller for "ilslu"ning af f%nomener i "%nkning er n&dvendig") er virkelig "il a" blive be"rag"e" som en VerknEpfendes og hermed reel" i en h&$ere fors"and. En s'dan abs"rak"ion er allerede nu den f%lles "%nkning p' omr'de") s'dan en n&dvendighed binder selv den f%lles bevids"hed i forhold "il den n%rmes"e kreds af f%nomener og f&rer "il all/Mr"s almindelig an"agelse af "ingene) en besl%g"e" binder h&$ere sind i forhold "il hele kredsen af f%nomener og f&rer "il visningen af de h&$es"e og sids"e "ing) de generelle prin*ipper og sids"e elemen"er i verden. (eali"e"er i den f&rs"e slags) som allerede overs"iger den virkelighed) der hviler i umiddelbar oplevelse) men den f%lles bevids"hed er s"adig re" almindelige) er b'de s$%l og krop. # s"ede" for en s$%l) eller hele kroppen al"id forekommer kun enkel"e sider eller &$eblikke heraf p' :n gang ind i f%nomene") og hele mulighed for de f%nomener) de kan give) er ikke ud"&mmelige) men den solidari"e" sammenh%ng) hvori muligheden for disse f%nomener under er pla*ere") og de" selv bliver opm%rksom p' den enhed af bevids"hed af s$%len) er sammenfa""e" af os i de "ing i "anke en enhedss"a" krop) en enkel" s$%l) og denne "ing i "anke fas"holder) s' l%nge dens sandhed og gyldighed) dens h&$ere virkelighed end "ilslu"ning af f%nomener overbevisende i den almindelige virkelighed er repr%sen"ere") og de ideer) vi "r%ffer om den grundl%ggende karak"er af s$%len og af kroppen og karak"eren af deres forhold) der skal dimensioneres heref"er. Du er i overenss"emmelse med sand og overbevisende) da de repr%sen"erer forholde" mellem de virkelige f%nomener er korrek". Selv om en nylig analyse af s'vel s$%l som legeme nedbrydes "il en sum af de enkel"e f%nomener) men s$%len er b'de kroppen mere end summen af f%nomener) da de giver den samme findes ikke i denne nedbrydning) men som VerknEpfendes og /eb. Denne analyse er snarere p' en lignende m'de) en &del%ggelse af deres re" sig") da en analyse af en fabrik i de ingredienser) de" indeholder rig"ig) men en &del%ggelse af anl%gge") &del%ggelsen af e" v%rk"&$ i de dele) som de" indeholder en &del%ggelse af v%rk"&$e" er . #kke kun de"al$er af de f%nomener) men ogs' bande" har samme virkeligheden fak"isk den h&$es"e virkelighed. S' du har begrebe" s$%l og krop og hver "ing "age og bruge i dens enhed og helhed. S' lid" $eg i den ydre liv i s"ede" for "abeller) kan s"ole) dyr) plan"er) med hydrogen) *arbon) ni"rogen) o,ygen) de indeholder) fungerer) b&r der v%re e" liv overhovede") s' lid" i "anke med de individuelle udseende bes"anddele af "ing . +en her og der er analysen i disse sids"e

n&dvendige komponen"er) hvor de" bare analyse g%lder. 9m den m'de) hvorp' de h&$es"e og ul"ima"ive virkelighed ? vi kunne kalde me"afysiske ? ideen er kun delvis" "age" fra den f%lles bevids"hed eller hel" uden in"ervaller) der skal "r%ffes) er der en s"adig uafklare" "vis" mellem de filosofiske sys"emer. Ef"er os) de ind"r%ffer ef"er sider af de" 'ndelige i den h&$es"e og sids"e enhed af bevids"hed) af den guddommelige 'nd) ved sider af de" k&delige i simple a"omer) som de sids"e elemen"er i den ma"erielle verden. De mes" almindelige) h&$es") "%nker) levende enhed som den h&$es"e marginale begreb eksis"ens er de nemmes"e og mes" individuelle v%sener) hvad der er "%nkelig" som den laves"e gr%nse kon*ep"e" igen og mellem "o gr%nsebe"ingelser vilk'r virkeligheden bev%ger hans "ilsynekoms". Cil enheden i den guddommelige bevids"hed omsider "%" sammen og fra alle udseende) og af ar"en af uendelighed) de" b%rer) er en uforudsigelighed begivenheder) som vi sammenfa""er som frihed) skyldes dog den enkle a"om) selv som s'dan ingen af offen"ligg&relse s"and) men der indvindes af helheden af fysiske f%nomener som slu"punk"e" af deres forbindelse) og de" sids"e udgangspunk" for al den pr%*ise beregning af hvad i verden er forudsigelig i den enkel"e repr%sen"erer. Cil "anker den f&rs"e enhed) f'r vi de" fak"um) a" vi generalisere "il hele f%nomenomr'des) udvide og forbedre udvide e" enkel" link) som vi finder i vores begr%nsede sind "il s%rlige omr'der af udseende) "il "anken om de sids"e de"al$er) vil vi blive "age" "il a" vi op "il deres sids"e gr%nse for a" for"s%""e analysen af fysiske f%nomener) med disse simple "ing forblive som sids"e n&dvendige beviser for sammenkobling og beregning af f%nomener.F1f. her om min a"om"eorien.D H D
H D

5P' den fysiske og filosofiske a"omare "eori5) LeipAig 1G22. # "ill%gge") s. 1G1 Afsni" V##6 5. <ypo"ese om

den generelle mag" na"urens lov5

.evise" for virkeligheden af a"omer ligger i den ma"ema"iske behov for a" bruge dem. 9g hvis der allerede i henflyden ud"%nk" filosofi flyder i form af de""e behov vil kun se en lappel&sning) s' de""e er den sids"e lappel&sning egne i deres problemer. Dagens idealis"er &nsker a" vide fra a"omer ingen"ing) fordi de ved de ikke afhen"e i sinde") en"en fordi de ser noge" uden for sinde" eller noge" s"r&mmen af Nndens Shor"? re$ser er i s"ede") a" Nnden de kun bekymringer og analysere deres egne erfaringer indhold anerkender som en solid) men n&dvendig slu"indflyvning og breakpoin"s af forholde" og rela"ere" be"%nkelighed af de""e f%nomen *irkel) hvor de enkel"e 'nder n&d" "il a" s"&de. De" er de" rene fak"um og den rene baggrund af de""e fak"um den idealis"iske sandhed af a"omerne) som de" fysiske ikke er i mods"rid) selvom de" kan ikke komme frem i lyse" i en s'dan form) ef"er a" opgaven for fysik i de") fra idealisme) men fra kanalerne of Physi*s denne form vil fremme grave" ham idealis"isk udny""e) snarere end drukne ham. Denne sandhed vinder dybere mening i) a" de begr%nsede 'nder) der finder a"omerne ved a" analysere deres indhold erfaring) endog in"erne v%rk"&$er i den

Jendelige Nnd er a" finde Allerendli*hs"e hvad de" indeholder i sig selv. Den nyere monadologi har "age" de simple a"omer som de" sids"e s"op og peger den enkle essensen bag a"omerne ikke vunde" ved sids"e analyse af verden af udseende) men fra &del%ggelsen af denne verden som e" *er"ifika") ? en sp&gelsesag"ig verden bag den virkelige verden. Den fysik men er bange for sp&gelser. +a"erialis"er &nsker a" vide noge" om @ud) fordi de ser sinde" som produk"e" af en guns"ig kons"ella"ion af s"of. <vorfor de") men holde den brede kons"ella"ion af s"of) der omfa""er og forbinder alle mennesker og dyr h$erner guns"ige for mindre end en enkel" menneskers og dyrs h$erne) man m' hun sp&rge os selv og v%re "ilfreds med den sparsommelige reak"ion p' a" vinde hovedpr%mien af ma"erialisme) a" komme sammen med s' lid" 'nd i verden ikke a" mis"e igen. # prin*ippe") forudsigelig) hvad og hvor noge") afh%nger af be"ingelserne for den endelige for de" Endelige) men hver a"om og hver" organ og enhver "anke og enhver fini"e 'nd med fordel indg' i en uendelig helhed) og s' al" Rompu"able af noge" uoverskuelige pr%sen"eres) gennem de" g'r verden) er noge") der kommer fra hele "il helheden) og alle regnskaber ef"er al sandsynlighed spo""er) hvilke" er i s"rid med nogen lov) skader) beregne su**eser ef"er as"ronomi) fysik) fysiologi) psykologi) men "v%r"imod i henhold "il de mes" almindelige) uendelig" med omfa""ende version af disse love selv forudsigeligheden af su**es h%ngende p' forholde" mellem de" fini"e "il uendelig overskrider [D .
[D

+ed hensyn "il den ma"erielle verden her er ikke a" "%nke alene de" fak"um) a" hver par"ikel af hinanden i kraf" af de kend"e bin%re kr%f"er underg'r en virkning) og de" kommer "il ud"ryk) og a" s"reng" "age" p' grund af de" uendelig" an"al par"ikler derfra for hver en resul"an"en af) ubes"em" s"&rrelse og re"ning kan ses) hvilke" kun er hid"il en om"ren"lig bes"emmelse i s"and "il) n'r vi "ager de vig"igs"e virkninger) dvs de n%s"e par"ikler "il hinanden i be"rag"ning ? men fra e" h&$ere) og $eg "ror) mere vig"ige sp&rgsm'l af visningen vil ogs' v%re a" "%nke over de") der Fi henhold "il overve$elser i "ill%gge" "il min a"om"eori pp. 1G1 ffD) H D) med und"agelse af den kraf") opleve" af en par"ikel som en komponen" i en bin%r forbindelse og ud"rykker) selv en e$endommelige love mislykke") kraf" er for s"a"uieren som de" oplever som en del af en "ern%r forbindelse og ud"rykker) og ogs' en) der oplever de" som en del af en kva"ern%r forbindelse) e"*.) og ud"rykker) og endelig en) der oplever de" som en del af de" uendelige helhed og ud"rykker) s'ledes a" virkningerne af de h&$ere mag"er) snarere end fra som komponere lavere) snarere s%""e sig ned med dem. 1eg har fors&g" a" vise) hvordan denne i henhold "il prin*ippe" om ekspansion og for&gelse opn'e" i udgangene fra den erfaring) samlede s"yrke prin*ippe" om na"uren kommer "il a" m&des l%nge f&l" behov for fysik og kemi) og de" er allerede brug" i nogle omr'der op "il visse gr%nser.
H D

5P' den fysiske og filosofiske a"omisme5 LeipAig 1G22. # "ill%gge") s. 1G1 Afsni" V##6 5hypo"ese om den

generelle mag" na"urens lov5

!or den mes" almindelige version af den lovgivning) hvorunder forene alle de enkel"e love) er) a" n'r og hvor igen de samme oms"%ndigheder) og som kan al"id v%re disse oms"%ndigheder igen de samme su**eser under andre oms"%ndigheder) men andre resul"a"er [D . 7u uendelig helhed har ingen anden ved siden af ham helhed og ikke i henhold "il den samme helhed) for morgendagens verden er en anden) som de" var i dag) og al"id havde v%re". S' de" er i morgen igen produ*ere andre su**eser) da de produ*eres i dag) men de" kan v%re med ingen lov siger) a" de" vil produ*ere i morgen) for s' vid" de ef"er) de" hele p' hele sp&rgsm'le") synspunk" en anden i

morgen) end de" er i dag) og som nogensinde var "idligere.

[D

Romp. diskussionen af denne lov i 8end Aves"a ##.S.H2G !!

@ud) som har fylden af al" liv "il indholde") p'virker hele i hele med den s"&rs"e frihed) da de""e falder sammen med prin*ippe" uforudsigelige side af "ilv%relsen) og de" er) ved ren" ud"&mmelige lov endelighed) fri selvbevids". Alle fini"e har rela"ioner med andre begr%nsede) men de" samme er ogs' e" forhold "il de" uendelige som en del) og som s'dan en del ogs' del"age sin frihed) hvis bevids"hed under"iden s"iger i den almindelige bevids"hed frihed) delmaskiner mod andre mod"age" deri. S' fini"e enheder) der handler under den guddommelige indg' en del af den generelle helhed bevids" mod en anden bevids"hed) ogs' i kraf" af deres re""e andel af passere gennem uendelig frihed i en helhed) af enhver lov Endelighedens ved nogen analogi med anden spiri"us bes"emmes) ve$ ud af de" hele i de" hele) hvad de konkludere fra den generelle helhed) og er opm%rksomme p' de""e selvbevids" frihed. Den guddommelige !rihed be"yder ikke summen af den frihed) som de enkel"e v%sener er bevids"e) men de""e blo" danner mo"iver i "ilf&$else) *ross?guddommelig frihed og kan i de enkel"e v%sener har anden re"ning som helhed) da den b&lge af floden floden kan g' "il m&de [D . Alle kommer fra uendelig eller be"ingelserne "il de" uendelige frie drif" af @ud og hans skabninger sidde ned "il sids") med hvem der ops"' ef"er love) der vedr&rer oms"%ndighederne i fini"e "il de" Endelige) og skabe e" endelig" er "vunge" "il andre ef"er og bed&mme "idligere.
[D

+'ske !&lgende kan "$ene som illus"ra"ion6 en v%rdi A Fguddommelig frihedD) kan mege" vel v%re en funk"ion af de v%rdier a) b) *) e"*. F*rea"urely frihed) der danner mo"iver i hans guddommeligeD) uden a" nogen af disse v%rdier) navnlig ma"*her "egne" A) og uden a" A er summen af disse v%rdier) eller endda pla*ere" beslu"som) n'r alle de individuelle v%rdier for a) b) * give") da de" snarere mere p' den m'de) sammenk%dning af de" samme kommer "il hvile i enhver de"al$e.S'ledes er begr%nse" "il e" indhold p' kun "o elemen"er)
a v%rdierne af A "il A ^ .) A.) .A) A.) ) ) En . ) . ) A b log b en log) en synd .) . synd a) osv. osv. 9gs' kommer i be"rag"ning) a" der ud over indholde" s"&rrelse har endnu s"a"uieren e" indhold A v%rdier a) b)

hvilke" be"yder individuel" bevids") der s"iger i bevids"heden af helheden.

<vis al" er hel" klar" i) hvad er for"al" af den frihed her= ? +en hvor er l%ren om frihed) hvor al" er hel" klar") hvad der bliver sag") eller al" er sag" og hvad der er n&dvendig" for a" opn' klarhed= <vem &nsker de" er e" sp&rgsm'l om uendelighed) al" hel" klar" genkende= Den g%lder kun) i de" minds"e erkende de". Denne grundl%ggende synspunk" er ganske idealis"isk) forudsa" a" al eksis"ens hviler ef"er hende i en mege" generel) i den guddommelige bevids"hed) kun a" de ikke i den fors"and) almindelig idealisme) s"of) na"ur) den er afh%ngig af e" na*hgebornes produk" af sinde") eller p' den ene side af ham men g%lder for en immanen" be"ingelse for hans eksis"ens. Cilslu"ningen af f%nomener) som repr%sen"erer "il os af na"uren) h&rer sig "il s"ruk"ur og "il a" s"&""e de" generelle) de" h&$es"e 'nd. De""e synspunk" er mege" ma"erialis"isk) ved a" "illade muligheden for enhver menneskelig "anke uden en h$erne og en bev%gelse i h$ernen) og de" endda ma"erialis"iske) a" de "illad"e ingen guddommelig "anker uden fysiske verden og uden

bev%gelser i denne verden) bor"se" fra a" de men :n @ud og guddommelige "anker "illad". Denne opfa""else er hel" dualis"isk ved krop og s$%l ef"er en "o?ikke su**essiv" genanvendelig") grundl%ggende og v%sensforskellige) men besl%g"ede) sider af eksis"ens er) kun a" deres forhold) i s"ede" for a" v%re en ren" ydre) medieres af enheden af den guddommelige bevids"hed hvor sids"e al fysisk og psykisk vises) og hermed er. Denne opfa""else er hel" iden"i"e" visning) ved a" holde b'de krop og s$%l) blo" "o forskellige manifes"a"ioner af den samme essens) den ene p' den indre) den anden "il a" vinde p' yderposi"ion) kun a" de" essensen af) hvad de "o "ils"ande er underlag" sammen i in"e" som uadskillelige %ndring kondi"ionali"e" begge "ils"ande) og den sids"e be"ingelse i uadskillelige i enheden i den guddommelige bevids"hed ser. S*hroff de" modsiger kun monadologi) med de""e er de" en kamp "il d&den. @&r underv%rker a" "age al" i en enkel" bevids"hed) eller a" smel"e en minds"e de"al$e= De""e er de" sids"e valg. Den myresluger for"%rer en"en myrer eller %d" af dem. A" leve) de" er de d&de. 1eg vil v%dde for de levende. +in polemik mod den <erbar"ian monadologi er i en afhandling i !i*h"es 8ei"s*hrif". 1G2I mod Lo"Aes*he den I . ;ap. k&rer mine psykofysik) og danner s"&""en "il hvad der bliver sag" her le$lighedsvis og flyg"ig" mod monadologi*al re"ning. HGD
HGD

1f. 7o"e I og H1

De""e er i mods"rid vores syn p' alle nuv%rende filosofi) der afviser alle falder bag den erfaring og "rans*endens al" om oplevelsen) men den h&$es"e generalisering) mes" konsekven"e sammenk%dning) senes"e analyse af oplevelsen) og anmoder mes" vid"r%kkende konklusion) hvorfor oplevelsen. 9g hvad g$orde de) fordi hid"il vunde" med denne "ilbagegang) a" "rans*endens= En forg%ves kamp var de" a" komme ind i *irklen af erfaringer modererende ved forarbe$dningen alene v%rdifuld frug" vokse" op) eller e" skrid" ind bagfra eller derover) uden e" prin*ip for yderligere nedenfor. 1#. )erdens illede. @ud er alle eller 'nden i universe") al" ef"er om man &nsker a" "ro de". !orskellen p' denne version g&r ne"op de" ord) ikke den "ing. Som du kan reflek"ere) omend de" hele ensar"e" kombina"ion af krop og sind) eller blo" "il den sids"n%vn"e som den mes" afg&rende af hele denne mand p' hans ord) de" er @ud med ordene. F1f. 8end Aves"a #S IH ff.D Den fysiske hierarkiske s"ruk"ur i verden svarer "il en 'ndelig hierarkisk s"ruk"ur) der er spe$le" og s"&""e" af de" fysiske. <vad under spe$lene og if&r" a" fors"') er de" klar" af dr&f"elserne i ;ap. V#. De" er ogs' om de" "ranspor"erende prin*ippe" om 5Elemen"er af Psy*hophysi*s5 C. ## S. IG0

Den hierarkiske s"ruk"ur i verden er vig"ig") s' hver h&$ere niveau omfa""er e" fler"al af de andre s&skende elemen"er lavere niveau b'de fysisk og men"al") som i h&$ere f%lles indfange" bevids"hed mod hinanden er afslu""e" og unders"&""es af e" mere eller mindre lukke" kropsform. +en de" h&$ere niveau kan hverken fysisk eller men"al" be"rag"e" som en simpel sum af disse individuelle bevids"e medlemmer) men snarere er kny""e" "il de" samme ved en over omfa""ende fysiske og indhold af bevids"hed. Som en ordning af de" fysiske og p' samme "id som e" symbol p' in"ellek"uelle S"ufenbaues Fse ;ap.V#D kan du en"en bruge billede" af en s"or *irkel) som omfa""er e" fler"al af mindre *irkler) som omfa""er) men gange mindre *irkler) eller en s"or b&lge"op) de fles"e mindre b&lge"oppe b$&rne) som hver igen "ransmi""erer mindre "oppe. Sids"n%vn"e er lang" ef"er forvr%ngning bare den samme ordning i de h&$der) som er de" f&rs"e i grundplaner. !ra b&lge m&ns"er i min psykofysik g&res brug>) ledningsdiagram er mere popul%r. Deref"er) n'r en *irkel A *irklerne $u,"aponier"en a) b) * .... omfa""er) da han ikke er fyld" med de" samme) og derfor ikke skal be"rag"es som summen af de" samme) men pr%sen"erede alle med :n) alle forbinder) indhold.7u kan du nedbryde de forskellige inline side af for%lder medlemmer a) b) * .... anderledes g' lang") selv frav%rende i nogle) og fra de""e) e" analog" r%kke "rin s&skende som afsa" medlemmer) hvoraf dem) hvor underafdelingen der foreg'r) end med de andre) da den h&$ere s"'ende skal overve$es. FSammenlign ;ap.#-D !ra menneskelig s"ar" og navngivning "id kun :n af hver in"ern e"ape ga"e kla"ring de" herunder) kan du g&re de" inders"e skala s'6 #ner"ia sansende nerve fiber) &$e") menneske) $ord) hver omslu""ende verden Sys"ems) 0orld. +en de" kan forekomme "vivlsom") i hvilke" omfang de verdens?sys"emer) som omfa""er 1orden og er fange" af verden) men komple""e 'ndelige personer over $orden) reflek"ere under den guddommelige enhed) og dermed ogs') om de medbringer s'dan endnu) og dermed udf&re som s%rlige e"aper er. Denne m&rke og en engagerende in"eresse ermangelnde f&rs"e sp&rgsm'l er "ilbage i alle "idligere bor" derfor. Den f&lelse kredsl&b i &$e" nu er ikke hel" fyld" af *irkler af diskre"e f&lende ne"hinde fibre) er hele ne"hinden snarere indle$re" i andre skind og indeholder) foruden de nerver eller Aellge/ebiges og skibe. Den kreds af mennesker er ikke hel" fyld" af de sensoriske *irkler af &$ne) &rer osv.) *irklen af $orden ikke hel" af de kredse af mennesker) dyr) plan"er) i verden) som ikke alle verdens kroppen) fordi i mellem er endelig s"adig %"eren . P' den yders"e skala er &$e) &re) og "ak"ile orgel h&$ere end lug" og smag orgel fordi dem indeholder en opdeling i diskre"e f&lende nerve"r'de [D disse er ikke) mennesker og dyr mere end plan"er) fordi de individuel" slags sanseorganer indeholder) som diskre" igen indeholde f&lende nerver) de" g&r de ikke. 9gs' bland" himmellegemerne) kan de" v%re dem) hvor inddelingskrav udby""e eller mindre lang" end $orden) og heref"er med henblik p' den yders"e skala er h&$ere eller mindre h&$". +'ske er der himmellegemer Fas"eroider=D) Som) selv udad "il hende i en lignende si"ua"ion) da plan"en og polyp er p' samme in"erne niveau med $orden) men "il folke") mens solen kan v%re h&$ere p' den ydre leder) som $ord) hvis ikke sle" hele solsys"eme") udf&r" i

overenss"emmelse med 8end?Aves"a i C. S ##) HP1 ff id: a" e" v%sen er a" se p') men hvad der h&rer "il de m&rke sp&rgsm'l) som du kan ef"erlade afsa" "il nu .
[D

De" fak"um) a" de" er mes" sandsynlig" ogs' for &re") C. ##) s. HGQ ff er i min psykofysik vis".

+an kunne fores"ille sig) i en videreudvikling af de" m&ns"er) a" hver af grupperne a) b) * .... b&lgeag"ige *irkler rund" selv produ*erede) a" hele kredsen A uden vis gr%nse Fog endda med refleksion af skalaen iD er opfyld") men kun p' grund af dens krydsede ou"pu" fra forskellige punk"er) i s"ede" for a" kollapse. De""e skema"isk ? symbolsk id:) som $eg s%""er de underliggende erindringer) der udvikler sig fra vores synspunk"er) s'vel som de" n%s"e liv *irkler) der udvikler fra vores verdslige. Da hukommelse kredsl&b kun blive bevids") n'r opfa""elsen kredsl&b er slukke") er de" med liv uden *irkler. Jdf&relsen heraf se i I. Dele af 8end Aves"a. .es"'r s"of ller h'nd og geis"igersei"s sammenh%nge) der forbinder i h&$ere uniform og komple""e geis"igersei"s bevids" mellem medlemmerne af e" give" "rin. # dem) ikke "il indholde" af de lavere niveauer) hver h&$ere "rin er a" se sin be"ydning af de" mes" popul%re indhold. S'ledes for be"ydningen af &$e" ikke de f&lelser af de enkel"e re"inale fibre) men form og farve rela"ioner) der udspringer fra rela"ioner disse fornemmelser) og finish i den overordnede opfa""else af &$e") den dyrebare be"ydning. S' for de mennesker) ikke de sensoriske *irkler af de enkel"e sanser) men kon*ep"er og ideer) de" samme resul"a" fra rela"ioner og komme ind i bevids"heden af hele menneske") s' for $orden er ikke de "anker og fornuf" kredsl&b af de enkel"e mennesker) dyr) plan"er) men en h&$ere rige 'ndelige rela"ioner i kirken) s"a") videnskab) kuns") liv) der er bevids" i den forenede 'nd af $orden) og indg'r bevids" i de". 9g s' vil de" igen v%re mellem 'nderne af verdens kroppens rela"ioner) der eksis"erer som bevids" om vig"igheden af den dyrebare verden p' @ud og indg' bevids" i de". Den manglende anerkendelse af de""e prin*ip har resul"ere" i en nyere re"ning af filosofi "il guddommeligg&relse af menneske") som "opm&de" i skabelsen kan findes i bevids"heden hos den enkel"e eller de bevids"e "anker enkel"e filosoffer en ubevids" sammenh%ng for menneskeheden) snarere end p' den enkel"es bevids"hed h&$ere bevids"e sprede rela"ioner i en generel bevids"hed. De" indbyrdes forhold mellem de enkel"e medlemmer af en s*ene kan igen v%re anderledes i h&$den) forudsa" a" der er rela"ioner mellem rela"ioner i den 'ndelige "ilh&rsforhold og f%lles fodslag i de" fysiske) de" 'ndelige som spe$les og slid". De""e ef"erf&lges af e" "red$e "rin bygger skabninger. S' menneske") men med dyrene p' samme h&$de af den indre og ydre omfang) men i denne "red$e overve$else er h&$ere end dyr) s'som de""e over anl%gge") forudsa" a" i menneske" en h&$ere rige bevids"e rela"ioner) kon*ep"er og ideer om den simple bevids"hed rela"ioner) som finder s"ed i s$%len af dyre" s"iger) men som ikke des"o mindre s"adig s"'r h&$ere end anl%gge") sammen g' direk"e ind i kernen enhed i gamle bevids"heds bes"emmelser. FSammenlign ;ap.V#D

#kke alle niveauer i de indre ledere af bevids"hed s"and er al"id bevids"e) men p' dybere %ndrer en "ils"and af bevids"l&shed) s&vn) med en s'dan bevids"hed) v'gner) mens den h&$ere en kons"an" vag"er er basere" p' de" fak"um) dog en vis del af lemmerne lavere niveau sover) en anden v'gner op) eller a" de h&$ere) overlappende rela"ioner ops"'r i samme bevids"hed. Den "ils"and af bevids"l&shed) der adskiller de epoker af v'gne bevids"hed en legemsdel give" s"adium i hinanden) og som adskiller de bevids"e *irkler af forskellige medlemmer afh%nger kBrperli*hersei"s p' samme m'de) a" de fysiske ak"ivi"e"er) som den men"ale slid) der mellem epoker falde her mellem de kredse af bevids" liv under en vis s"&rrelse F"%rskelD over hvilken bevids"hed begynder kun a" skinne. Denne s%"ning er funde" i de" P2. ;ap. disku"erede mine psykofysik og udvikles. (ela"ionen af s$%len "il kroppen kan bringes under "o formler. +an kan sige) a" s$%len er selv?manifes"a"ion af den samme essens) hvad der synes eks"ern" som e" organ) og s$%len er prin*ippe" om sammenkobling af kroppen) dens sammens%"ning og sekvens divergens. .egge formler er give" ved den kendsgerning) a" i selv? udseende er ensar"ede og forenklede kon"rak"er) som auseinanderbrei"e" i den ydre frem"oning i en manifold. FSe de""e design i ;ap. L) I og P2 i psykofysik.D Den Jendelige er ikke ud over de" Endelige) men snarere fini"e er indholde" af de" uendelige) og erfaring i de kredse af fini"e "ilbyde s"&""e af en s"adig mere omfa""ende og al"id sikrere a" al"erna"ive ende) men aldrig udma""ende konklusion "il uendelig". Den mes" almindelige og mes" sikker og mes" sikre oplevelse) vi kan g&re er) a" al") der ikke er bevids"hed som rum) "id) ma"erie) a"om) $ura eller kun i bevids"heden om) hvad der vises i bevids"heden indvindes. 9g en h&$es"e og ul"ima"iv bevids"hed er derfor hele kabine""e" og hans enhed den sids"e node og den h&$es"e "op af) hvad der er a" v%re. !ra hvad vi "age ud af eller bagved bevids"heden og bevids"hedens indhold) in"e" er direk"e erfaringsm%ssig") men al" uden for og bag de" er hypo"ese) vi kan blo" s"a"uieren) hvis de" er n&dvendig". <vis vi men dem eksperimen"al") a" en af eksis"ens ved ingen"ing) og har som bevids"heden af lys" "il a" "age hel" i den fors"and) udbygning og forbedring prin*ip) vi kan g' glip af hypo"esen) alle m&rke dokumen"er og grunde "il eksis"ens uden for bevids"hed falde) og for a" redu*ere al" "il rela"ioner) links) regler) love) reali"e"er og muligheder for bevids"heden og dens indhold. 1##. Endelig udsigt. Ceterum !enseo, Cart'age, spiser delendam . Jnder Rar"hago) men $eg fors"'r) a" filosofi) der ops"'r om "ing uden samme grund a" have s"ege" op "il sin spids.