Kronik: Jakob Sloth Petersen: Opdraget til forbrug

Siden hvornr har medierne fet sdan en stor indflydelse p vores hverdag? Du kan ikke tage mere end 10 skridt fr du mindst har set 5 forskellige reklamer, enten p taxaer, busser, toge, skilte, plakater osv. Som Jacob Sloth Petersen har skrevet i sin artikel, s har medierne proppet ens hverdag med reklamer om alt, fra vaskeklude til vrktj og mad. Siden 1. januar 2011, hvor medieforliget trdte ind blev det lovligt at tage sig betalt for at placerer logoer og produkter i danske film og tv-serier. Et eksempel som Jacob bruger, er Far til fire- tilbage til naturen, hvor p deres hjemmeside kan man se hvor mange forskellige firmaer, de er blevet sponseret af, et af dem er Rynkeby Foods. Iflge Jakob Sloth Petersen har den nye forlig, om at der kan blive brugt logoer og produkter imod betaling i danske film og tv-serier, vret en stor negativ faktor i det danske samfund. Der bliver ogs nvn et par eksempler og en smule overdrivelse for at danne en bedre forstelse for lseren. Nr du gr i biografen for at se en film, bliver der vist over 20 minutter med reklamer. Fr hen blev folket disciplineret til at indtage en plads ved samlebndet, ligesom alle andre. Jacob nvner ogs at en undersgelse tilbage i 1999, at der blev vist 1.315 reklamespot i de danske stuer, hvor bare 10 r efter er tallet steget over 4 gange s meget. Det er et bevis p, at reklamerne har fet en stor rolle i en individs hverdag. Specielt for smbrn, hvor de bruger meget af deres hverdag foran tvet. I en undersgelse mente 3 ud af 4 danskere, at reklamer og markedsfring generelt fylder for meget i deres hverdag og hele 7 ud af 10 er modstandere af lovliggrelsen af produktplacering i film og tv-programmer. Ungdommens opdragelse er anderledes end fr i tiden, som Jakob siger. Fr hen i tiden blev unge disciplineret og placeret ved fabrikkernes samlebnd, men nu socialiseres individer ind i en social orden, som forventer, at de trder ind i forbrugerens rolle. Det kan vre dyrt og vokse op i vores tid. En undersgelse, som UNICEF dokumenterede for nylig, at britiske forldre Kmper en daglig kamp for at finde tid til at vre sammen med deres brn og bakke dem om i kreative aktiviteter, men fler sig ndsaget til i stedet at kbe nogle varer til dem, som de hverken har brug for eller psknner. Skribenten bruger mange undersgelsesresultater for at argumentere for sin sag, og som et bevis. Jakob pointerer ogs, at markedsfring har fet brn til at tnke anderledes nr det kommer til mad og tj. En skjorte med kendt logo p og en skjorte af samme kvalitet men uden logoet, ville brn og

voksne vlge mrketjet, kun pga. de har set det p et af de reklamespot rundt omkring. Endnu en undersgelse var at der blev stillet identiske fdevarer burgere, fritter, nuggets, mlk og gulerdder. Der var 63 frskolebrn, som deltagere og den frste udgave af fdevarerne var pakket ind i McDonalds logoer, mens den anden udgave var uden noget. Skribenten pointerer at alt det reklame har fet rolle p vores dmmekraft og tankegang. Selv som lille bliver man pvirket, nr brn gav den udgave med McDonalds hjere karakter end den anden udgave inkl. Gulerdderne fra McDonalds smagte bedre. Argumentationen er sdan bygget op, s skribenten lgger ud med at stille et indirekte sprgsml ind til lserne. I resten af artiklen fremfrer skribenten hans egne holdninger vha. logosargumenter, s der ville vre strre chancer for at modtageren/lseren godtager Jakobs argumentationer, fordi Jakob har opbygget trovrdighed ved at starte med nogle facts og derefter komme med nogle konkrete resultater fra forskellige undersgelser. Han skriver meget objektivt, da han fr det til at lyde personligt. P den ene side er der, som Jakob Sloth Petersen siger og viser med sine facts/undersgelsesresultater, at brn bliver misbrugt og hjernevasket med alle disse reklamer, der siger at du behver det her eller du skal spise det her for at blive sund osv.. Men p den anden side fr Jakob nok en smule overdrivelse, at han fremstiller det hele, som noget der delgger fremtidens brn, generelt folket, en katastrofe. Men derimod burde man ogs tage hjde for alle de ting han siger, er rigtigt, men han siger det p en mde, der fr det hele til at virke mere alvorligt end det virkelig er.