Ref.

Ares(2014)727241 - 14/03/2014

EUROPA-KOMMISSIONEN
GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Det indre marked for varer Frie varebevgelser I ikke-harmonlserede sektorer Kontorchefen

Bruxelles, den

ENTR/C/2/SP/fl (2014) 456364

Knud MAGNUSSEN Thorsvej 25 4700 Nstved DANMARK kni@niamik.dk

Vedr.:

CHAP(2012)03068 - Forbud mod ikke-erhvervsmssig sejlads p den del af sterritoriet, der er beskyttet under Natura 2000 Afslutningsskrivelse

Kre Knud Magnussen Tak for Deres svar af 24. december 2013 p vores prafslutningsskrivelse dateret 11. december 2013. Deres bemrkninger og yderligere dokumentation ndrer imidlertid ikke vores retlige evaluering af Deres klage. Vi er som forklaret i vores prafslutningsskrivelse og uddybet nedenfor af den opfattelse, at artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europiske Unions funktionsmde (TEUF) ikke udelukker de danske regler om brugen af personlige fartjer. 1. LOVGRUNDLAGET I DANMARK

Fr jeg svarer p Deres specifikke klagepunkter, kunne det vre nyttigt som baggrundsinformation kort at henvise til tidligere undersgelser af samme emne. Det er korrekt, at vi har anmodet om oplysninger fra den danske regering om sprgsml vedrrende totalforbuddet mod anvendelse af personlige fartjer i dele af det danske sterritorium, samtidig med at dette er bent for fritidsfartjer. I 2010 udtalte Hjesteret, at kommunernes administration af den hidtidige regulering (bekendtgrelse nr. 1315 af 20. november 2006) af sejlads med personlige fartjer havde vret for restriktiv1, og efterflgende blev en ny regulering (bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012) vedtaget. Den tidligere regulering udgjorde et totalforbud med begrnset mulighed for at opn undtagelser; den nye regulering giver generel tilladelse til at anvende personlige fartjer p sterritoriet uden for internationale naturbeskyttelsesomrder ("Natura 2000"), vildtreservater og andre fredede arealer ("fredede arealer"). Endvidere er anvendelsen af personlige fartjer forbudt p hele det

MAD 2010.2497. Denne dom er vedlagt Deres brev af 11. december 2012.

Commission europenne/Europese Commissie, 1049 Bmxeiles/Brussel, BELGIEN - Telefon (+32-2) 299 11 11. Kontor: N105 - 03/063 - Telefon (direkte) (+32-2) 296 70 59 - Fax (+32-2) 296 76 79.

danske sterritorium inden for 300 meter fra kystlinjen2. Derfor er det uomtvisteligt, at den tidligere regulering var mere restriktiv end den nuvrende. For s vidt angr forbuddet vedrrende fredede arealer, henviser de danske myndigheder til EU's naturbeskyttelsespolitik, som tvinger medlemsstaterne til ikke at indfre nye regler, der kan fre til en vsentlig forstyrrelse af arter og naturtyper i de udpegede internationale naturbeskyttelsesomrder3. Bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 har til forml at hindre en sdan forstyrrelse p grund af anvendelse af personlige fartjer og at indfre passende begrnsninger i en sdan anvendelse. De danske myndigheder er af den opfattelse, at personlige fartjer og fritidsfartjer, der er omfattet af direktiv 94/25/EF, som ndret ved direktiv 2003/44/EF ("direktiv 94/25/EF")4, ikke har samme indvirkning p miljet. Der er betydelige forskelle i anvendelsen af disse fartjer, som berettiger til en srlig regulering af anvendelsen af personlige fartjer. Disse forskelle vedrrer personlige fartjers bedre manvredygtighed, da de ligesom motorcykler betjenes med hjlp fra kropsvgten. Personlige fartjer kan ogs manvreres ind p lavt vand og kan derfor anvendes i omrder, der er utilgngelige for fritidsfartjer, herunder vandomrder, som er vsentlige levesteder for fugle. Derfor har personlige fartjer en anderledes indvirkning p miljet med risiko for en mere negativ indvirkning p flsomme kystomrder og dermed fuglelivet end fritidsfartjer, og en anderledes regulering af anvendelsen af disse fartjer blev betragtet som berettiget, ndvendig og forholdsmssig5. 2. DERES HENVISNING TIL DIREKTIV 94/25/EF

For s vidt angr personlige fartjer, hvder De, at der er en sondring mellem skaldte jetski og vandscootere, og at kun sidstnvnte er omfattet af direktiv 94/25/EF. Endvidere anfgter De totalforbuddet mod anvendelse af personlige fartjer i dele af det danske sterritorium, samtidig med at dette er bent for fritidsfartjer. Det er vi uenige i. Anvendelsesomrdet for direktiv 94/25/EF fremgr af artikel 1, stk. 1, og omfatter fritidsfartjer og personlige fartjer. Sidstnvnte defineres i artikel 1, stk. 3, som "et fartj med en lngde p under 4 m, som har indbygget forbrndingsmotor med vandstrlepumpe som hovedfremdrivningsmiddel, og som er beregnet til at skulle
2 Medmindre andet flger af anden regulering, er det tilladt at stte fartjet i vandet fra kysten eller fra havne. Sejladsen skal inden for 300 meter fra kystlinjen foreg med en hastighed p maksimalt 5 knob vinkelret p kystlinjen. Der m alene foretages direkte gennemsejling af 300 meter zonen.

Jf. Rdets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992) og Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010). Jf. Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15), som ndret ved direktiv 2003/44/EF (EUT L 214 af 26.7.2003, s. 18). De danske myndigheder henviser til prmis 75 i forslag til afgrelse fra generaladvokat Kokott i sag C142/05, Mickelsson, Sml. 2009 I, s. 4273, hvor hun slog fast: "Vandscootere kan p grund af [...] den kendsgerning, at der kan kres med dem i omrder med ruge- og ynglepladser, fremkalde miljskader. P baggrund af vandscooteres mangfoldige negative indvirkninger p miljet, som alle de intervenerende regeringer har henvist til, er en national regulering, der begrnser anvendelsen af vandscootere, uden tvivl egnet til at beskytte miljet." Synspunktet er omfattet af prmis 34 i Domstolens dom, hvori det fastsls: "Det er uomtvisteligt, at en begrnsning eller et forbud mod brug af vandscootere er midler, der kan sikre beskyttelsen af miljet."
2
5 4

betjenes af en eller flere personer, som sidder, str eller knler p snarere end i skroget". Derfor er de skaldte jetski og vandscootere begge omfattet af definitionen p "personlige fartjer" (vandscootere) og skal opfylde harmoniserede tekniske krav. For s vidt angr Deres anden pstand, harmoniserede direktiv 94/25/EF hverken nationale bestemmelser om sejlads med fartjer eller forbd nationale begrnsninger i anvendelsen af visse typer fartjer. Det fiemgr af artikel 2, stk. 2, at direktivet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser om sejlads i bestemte farvande for at beskytte miljet og vandvejenes infrastruktur og for at sikre vandvejenes sikkerhed. Disse nationale bestemmelser skal imidlertid vre i overensstemmelse med TEUF og ikke krve nogen ndring af fartjer, der er i overensstemmelse med direktiv 94/25/EF6. Det er klart, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 falder ind under nationale foranstaltninger, der er omfattet af artikel 2, stk. 2, i direktiv 94/25/EF. Den bestemmelse er ikke til hinder for, at Danmark kan vedtage nationale bestemmelser, der forbyder anvendelsen af personlige fartjer i bestemte farvande for at beskytte miljet og vandvejenes infrastruktur og for at sikre vandvejenes sikkerhed7. Endvidere er de omhandlede danske regler ikke begrundet i f.eks. stjemissioner, der er harmoniseret ved direktiv 94/25/EF, men i anvendelsen af personlige fartjer i fredede arealer, hvor specifikke hensyn krver, at man undgr uacceptable forstyrrelser for miljet. Den kendsgerning, at et fartj er blevet fremstillet eller markedsfrt i overensstemmelse med direktiv 94/25/EF, medfrer ikke, at ejeren har en uhindret ret til at bruge det, prcis som han vil, i Danmark. Derfor konkluderer vi, at direktiv 94/25/EF ikke udelukker muligheden for at anvende forskellige regler for anvendelsen af personlige fartjer og fritidsfartjer8. Det skal imidlertid i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 94/25/EF vurderes, om bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 er i overensstemmelse med TEUF i almindelighed og artikel 34 og 36 i TEUF i srdeleshed. 3. DERES HENVISNING TIL ARTIKEL 114 I TEUF

De er af den opfattelse, at miljgarantien i artikel 114 i TEUF udelukkede udstedelsen af bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012. Det er vi ikke enige i. Artikel 114 i TEUF skaber mulighed og fastlgger procedurer for at fravige fuldt harmoniseret EU-lovgivning ved at vedtage nye eller opretholde eksisterende nationale bestemmelser efter en sdan harmonisering. Den pgldende afledte ret (dvs. direktiv 94/25/EF) blev vedtaget p grundlag af artikel 100 A i EF-traktaten (den nuvrende artikel 114 i TEUF). Som nvnt ovenfor harmoniserede direktiv 94/25/EF fuldt ud de nationale bestemmelser om de vsentlige krav til fritidsfartjer og personlige fartjer, men indeholder dog ingen bestemmelser vedrrende deres anvendelse.

Dette bekrftes ogs af betragtning 12 i direktiv 94/25/EF, hvoraf det fremgr, at direktivet ikke indeholder bestemmelser om begrnsning af anvendelsen af fritidsfartjer, efter at de er taget i brug. prmis 21 og 22 i sag C-142/05, Mickelsson.

7 Jf.

Jf. endvidere prmis 28-36 i forslag til afgrelse fra generaladvokat Kokott i sag C-142/05, Mickelsson.
3

Derfor er artikel 114i TEUF ikke relevant, for s vidt angr de danske bestemmelser, der begrnser anvendelsen af personlige fartjer, da dette bestemte aspekt ikke er omfattet af harmoniseringen p EU-plan, og derfor skal den omhandlede foranstaltning vurderes i henhold til artikel 34 og 36 i TEUF. 4. DERES HENVISNING TIL ARTIKEL 34 OG 361TEUF

De gr i alt vsentligt gldende, at den danske lovgivning, som indeholder et totalforbud mod anvendelse af personlige fartjer i visse dele af kystomrderne, samtidig med at disse kystomrder fortsat er bne for fritidsfartjer, udgr en uberettiget begrnsning af den frie bevgelighed for varer, jf. artikel 34 og 36 i TEUF. For s vidt angr den retlige analyse af brugsrestriktioner i henhold til artikel 34 i TEUF, er den trskel, Domstolen har opstillet, a) hvorvidt de pgldende regler forhindrer anvendelsen af varerne eller begrnser brugen heraf vsentligt, og b) om forbrugerne "nr de ved, at den tilladte brug i henhold til sdanne retsforskrifter er meget begrnset, kun [har] en mindre interesse i at kbe den pgldende vare". Hvis de reelle muligheder for at bruge et produkt er "alene marginalekan national lovgivning, der indeholder et sdant forbud eller en sdan begrnsning, have "betydelig indflydelse p forbrugernes adfrd, som atter kan pvirke varens adgang til markedet i denne medlemsstat"9. De har anfrt, at Natura 2000 dkker 17,7% af det danske sterritorium. Sknt det forekommer tvivlsomt, at de reelle muligheder for at bruge personlige fartjer er "alene marginale" i Danmark, antager vi i forbindelse med undersgelsen, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 hindrer adgang for personlige fartjer, der er lovligt fremstillet eller markedsfrt i en anden medlemsstat, til markedet i Danmark, og dermed kan betragtes som en foranstaltning med samme effekt som kvantitative indfrselsrestriktioner, jf. artikel 34 i TEUF. Hvis den anfgtede bekendtgrelse falder ind under artikel 34 i TEUF, er vi af den opfattelse, at ikke blot forskellen i behandling af personlige fartjer og fritidsfartjer, men ogs totalforbuddet mod anvendelse af personlige fartjer i fredede arealer er berettiget af hensyn til beskyttelsen af menneskers og dyrs liv og sundhed og beskyttelsen af planter, jf. artikel 36 i TEUF, og af et tvingende miljbeskyttelseshensyn10. Det skal for det frste bemrkes, at det er op til Danmark at faststte et passende beskyttelsesniveau og, hvordan dette kan opns. Den kendsgerning, at f.eks. Finland indfrer mindre strenge regler for brugen af personlige fartjer eller ikke sondrer imellem fartjer ud fra betjeningsmetoden, betyder ikke, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 er uforholdsmssig, forudsat at den er egnet til at sikre opnelse af de pgldende ml og ikke gr videre end, hvad der ndvendigt for at n disse ml11. Det samme generelle princip finder anvendelse p potentielle miljskadelige virkninger som flge af andre aktiviteter end sejlads med personlige fartjer, som vurderet i videnskabelig rapport nr. 52 fra Nationalt Center for Milj og Energi, der er vedlagt Deres seneste indlg som bilag. Med andre ord betyder det, at Danmark ikke regulerer f.eks.
9 Jf.

prmis 25 og 28 i sag C-142/05, Mickelsson.

10

Jf. prmis 8 i sag C-302/86, Kommissionen mod Danmark, Sml. 1988, s. 4607. Jf. prmis 51 i sag C-141/07, Kommissionen mod Tyskland, Sml. 2008 I, s. 6935.
4

11

anvendelsen af kajakker, surfbrtter eller robde i fredede arealer ikke, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 er uforholdsmssig. De giver udtryk for, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 blev indfrt uden noget nyt videnskabeligt grundlag. I den forbindelse er vi af den opfattelse, at det er tilstrkkeligt med henvisning til alle tilgngelige kilder at pvise, at der er rimelig grund til at formode, at den mde, hvorp personlige fartjer anvendes, har en alvorlig indvirkning p miljet. Det var derfor rimeligt ogs at antage, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 ville kunne bidrage til at n Danmarks tilsigtede ml12. Da anvendelsen af personlige fartjer endvidere kan have en negativ indvirkning p fauna, som er forskellig fra indvirkningen fra fritidsfartjer, er det ikke inkonsekvent at begrnse anvendelsen af frstnvnte p anden vis end sidstnvnte. Faktisk er det ikke usandsynligt, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 har en positiv indvirkning p beskyttelsen af miljet og af menneskers og dyrs liv og sundhed samt beskyttelsen af planter, og det er sandsynligt, at eventuelle hindringer for frie varebevgelser er en utilsigtet konsekvens af den pgldende foranstaltning og str i et rimeligt forhold til de tilsigtede ml. For s vidt angr hensigtsmssigheden, har Domstolen fastslet: "Det er uomtvisteligt, at en begrnsning eller et forbud mod brug af vandscootere er midler, der kan sikre beskyttelsen af miljet."13 Vi bemrker, at de danske begrnsninger i anvendelsen af fritidsfartjer i almindelighed og personlige fartjer i srdeleshed er et element i en bredere politik som led i EU's naturbeskyttelsespolitik, som forpligter Danmark til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for listeopfrte naturtyper samt vilde dyr og planter14.1 det foreliggende tilflde ligger bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 i konsekvent og logisk forlngelse af naturbeskyttelsespolitikken i Danmark. Som nvnt ovenfor udelukker direktiv 94/25/EF ikke muligheden for at anvende forskellige standarder for anvendelsen af personlige fartjer og fritidsfartjer. I mangel af bevis p det modsatte er vi derfor af den opfattelse, at en foranstaltning af den art kan betragtes som egnet til beskyttelse af de pgldende ml. Da det er vores opfattelse, at bekendtgrelse nr. 23 af 6. januar 2012 tilsigter at n lovlige ml og er et egnet middel til formlet, skal det vurderes, om den gr videre end, hvad der er ndvendigt for at n de tilsigtede ml, og om de samme ml kan ns lige s effektivt med mindre restriktive midler. Vi bemrker, at der er forskellige opfattelser af, hvordan personlige fartjer anvendes. Tilsyneladende er hovedforskellen mellem personlige fartjer og fritidsfartjer, jf. definitionen i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 94/25/EF, at frstnvnte er "beregnet til
Jf. analogt prmis 30 i de forenede sager C-171/07 og C-172/07, Apothekerkammer des Saarlandes m.fl., Sml. 2009 I, s. 4171.
13 12

Jf. prmis 34 i sag C-142/05, Mickelsson.

14 Det br bemrkes, at ikke kun anvendelsen af personlige fartjer, men ogs sejlads med fritidsfartjer er begrnset af reservatbekendtgrelser og politivedtgter i Danmark. For s vidt angr frstnvnte, har de danske myndigheder forklaret, at der er 22 forbud, der glder ret rundt, og at 21 omrder har et totalforbud for en del af ret. Sejlads med fritidsfartjer kan ogs begrnses af politivedtgter. Ordensbekendtgrelse nr. 511 af 20. juni 2005 hjemler udstedelse af lokale politivedtgter i kystnre omrder, for s vidt det m anses for pkrvet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge undig stj, der er til ulempe for andre.

at skulle betjenes af en eller flere personer, som sidder, str eller knler p snarere end i skroget". Personlige fartjer betjenes nemlig som motorcykler med hjlp fra kropsvgten. Det er uomtvisteligt, at motorcykler (ligesom personlige fartjer) har en bedre manvredygtighed end f.eks. motorkretjer (ligesom fritidsfartjer med et skrog). Sknt personlige fartjer kan benyttes som transportmidler, anvendes de frst og fremmest til fritidsbrug (dvs. som sportskretjer eller som legetj med krsel p bane og hurtige accelerationer). Da en sdan anvendelse kan vre skadelig for miljet og menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, kan det ikke med rette gres gldende, at Danmark ikke har ret til at begrnse anvendelsen af personlige fartjer i de meget flsomme fredede arealer. Denne konklusion bygger ogs p Domstolens konstatering af, "at medlemsstaterne ikke kan afskres fra muligheden for at n et forml som beskyttelsen af miljet ved at indfre generelle regler, som er ndvendige p grund af den berrte medlemsstats geografiske sregenheder, og som de nationale myndigheder let kan forvalte og hndhve"15. Det br ogs bemrkes, at a) brugen af alle fartjer er reguleret i Danmark med henblik p beskyttelsen af miljet og af menneskers og dyrs liv og sundhed samt beskyttelsen af planter, b) den pgldende foranstaltning ikke udgr et totalforbud, hvorfra der kan gres undtagelser, men er mindre drastisk i form af en tilladelse med begrnsninger, og c) i stedet for at forbyde anvendelsen af alle fartjer i de fredede arealer har Danmark kun forbudt anvendelsen af personlige fartjer i de omrder. I lyset af ovenstende er vi af den opfattelse, at Danmark ikke kan kritiseres for at g videre end, hvad der er ndvendigt for at n de tilsigtede ml. 5. KONKLUSION

Da Deres indlg af 24. december 2013 ikke indeholder nogen nye elementer, som kan f os til at ndre holdning i Deres sag, afsluttes sag CHAP(2012)03068 hermed formelt. Med venlig hilsen

Raluca PRUN Kontaktperson: Seppo PUUSTINEN, Telefon: +32 2 296 70 59 - entr-c-2@ee.europa.eu

15

Jf. prmis 36 i sag C-142/05, Mickelsson.

6