Oktober 2002

SADHU SUNDAR SINGH blev født i 1888 i Punjab/Nordindien, som yngste søn i en meget
velhavende Sikh-familie.

Den religiøse Sikh-sekt blev stiftet af Nanak i det 15. århundrede med henblik på at
forene Hinduisme og Muhamedanisme. Sikh-Riget blev stiftet af Govind Sikh, der blev myrdet i
1708. I 1932 var der ca. 3 millioner Sikh-tilhængere i Punjab.

I år – 2002 – er det 75 år siden Sadhu Sundar Singh forsvandt under en rejse i Tibet.
Sadhu betyder ”den fromme” og er et indisk hædersnavn for vandrermunke, asketer o.l., og det var
under udøvelsen af denne gerning Sundar Singh sporløst forsvandt.

Da Sandhu Sundar Singh i 1922 var i Danmark vakte han stor opmærksomhed og
tusindvis af danskere kom til møderne med ham. Det er derfor interessant i dag at afprøve hvad der
i så høj grad interesserede vore forfædre.

I 1957 – tredive år efter Sundar Singh forsvandt – udgav Frimodts Forlag i København
bogen ”Ved Mesterens Fødder” – et møde mellem Herren og hans discipel, med den nedenfor
anførte tekst.

Den engelske titel er AT THE MASTER’S FEET og kan gratis hentes fra Internettet
ved at søge på Sadhu Sundar Singhs navn eller direkte på side www.ccel.org/s/singh

Det må derfor antages, at det også er meningen at udbrede kendskabet til Sadhuen i
ikke-engelsksprogede lande og få de respektive oversættelser gjort gratis tilgængelige på Internettet.

______________
April 1922
Under Sadhuens Besøg her i Sommer indløb der talrige Forespørgsler, om hvorvidt de Taler, han
holdt her i landet, vilde blive trykt og udgivet – og derigennem gjort tilgængelige for de mange, der
ikke fik Lejlighed til at høre ham selv.
På Forlagets Henvendelse herom svarede Sadhuen, at han intet Manuskript havde og
desuden ikke holdt af stenografiske Gengivelser.
”De maa ikke glemme,” sagde Sadhuen, ”at jeg kun med Besvær udtrykker mig på det
engelske Sprog, som jeg for blot tre Aar siden intet Kendskab havde til. Ofte maa jeg benytte mig af
Vendinger, som kun daarligt svarer til min Tanke, idet jeg ikke kender de engelske Ord – som
maaske endda slet ikke eksisterer – for de paagældende udtryk på Urdu.”
Og Sadhuen forklarede, hvorledes dette selvsagt betød en Forringelse af hans Taler,
der yderligere maatte svækkes ved Tolkens Virksomhed, hvor dygtig han end kunde være.
”Jeg har derimod,” tilføjede Sadhuen” skrevet en lille Bog ”At the Master’s Feet”, der for nylig er
udkommen i Madras. Det er det eneste, jeg VHOY har skrevet – og kan staa inde for. Dens indhold er
gennemtænkt og udarbejdet i Ro og Stilhed hjemme i Indien.
En god ven har oversat den fra mit modersmaal Urdu til Engelsk.
Dén vil det være mig en Glæde at give Dem til Oversættelse på Dansk, saa meget
mere som næsten alle de Billeder og Lignelser, jeg anvender i mine Taler her i Danmark, findes i
bogen.”/)25/$*(7

 2

August 1957
Det er i Aar tredive Aar siden, at Sadhu Sundar Singh forsvandt på en Rejse i Tibets uvejsomme
Bjergegne. Noget Spor af ham er aldrig fundet. Men hans Navn lever med uformindsket Glans over
hele Verden, thi han var – som Prof. Eduard Geismar udtrykte det i sit forord til den danske Udgave
af Prof. Heilers berømte Væ rk om Sadhuen:” Østens og Vesten Apostel” – ” ikke blot en dybt grebet
Kristen, men en af de Store i vor Tid, en af de faa, som faar verdenshistorisk Betydning i Aandens
Rige.”
Alle Bøger af og om Sundar Singh paa dansk er for læ ngst udsolgt, med Undtagelse af ” Efter
Døden” , der udkom i et nyt oplag for nogle Aar siden og som stadig faas. De øvrige er det næ sten
umuligt at opdrive, og da vi stadig modtager Opfordringer om at optrykke dem, udsendes hermed
paany en anden af Bøgerne, nemlig Sadhuens mest berømte – og mest udbredte – Bog ” Ved
Mesterens Fødder” i Haab om dermed at genopfriske Mindet om den uforglemmelige, indiske
Evangelist hos dem, der oplevede hans besøg her i Landet i 1922, men tillige med Ønsket om, at
den ogsaa maa falde den nye Generation i Hæ nde, de mange, der maaske aldrig har hørt Sadhuens
Navn, men for hvem hans Budskab er lige saa aktuelt, som det var ved Bogens Udgivelse.
)25/$*(7


INDHOLD

Oversæ tterens Forord…………………………………2

Sadhu Sundar Singhs Fortale…………………………3
Indledning…………………………………………….4
Kap. I. Om Guds Næ rvæ relse………………………...6
Kap. II. Om Synd og Frelse…………………………..11
KAP. III. Om Bønnen………………………………...16
KAP. IV. Om Tjeneste……………………………….23
KAP. V. Om Korsets og Lidelsens Hemmelighed…...27
KAP. VI. Om Himmel og Helvede…………………..31

OVERSÆTTERENS FORORD
Det har væ ret mig en Glæ de at sysle med Oversæ ttelsen af denne Bog. Ikke blot er Sadhuens kæ re
Skikkelse igennem den atter bleven levende for mig, men jeg er vis på, at han ogsaa gennem denne
Bog har et Budskab at bringe til mange Mennesker.
Bogen har meget at sige om Livet i Bøn, under Korset og i Guds Kæ rlighed. Og ingen
kan undgaa at faa et stæ rkt Indtryk af Inderligheden af det aandelige Liv, der ligger bagved det,
Bogen bringer.
At Opgaven ikke har væ ret let, vil Kendere ikke have svæ rt ved at se, og at Budskabet
maa have lidt ved først at omplantes paa Engelsk og derfra til Dansk, behøver ikke næ rmere at paa-
peges.
Er det desto mindre i nogen Maade lykkedes at gengive Sadhuens Tanker saaledes, at
der ikke er øvet Uret imod ham, og saaledes, at Mennesker kan faa fat paa Kernen i hans Tanke-
gang, vil jeg føle den Glæ de, man altid føler, naar man faar Lov til at gaa Bud med noget godt til
Menneskesjæ le.
Angaaende Bogens Form blot dette: Man maa ikke glemme, hvad Sadhuen selv i sit
Forord siger, at ” det vistes mig i Syner” , og at den valgte Form er den, hvori han bedst kunde
gengive, hvad han havde set.

2
 3

Man maa derfor læ se Bogen med aandelig Skønsomhed og ikke hæ nge sig i enkelte
Udtryk, som maaske vil falde lidt underlige for os, naar vi ser dem lagt i Frelserens Mund.
Der er ogsaa adskillige Udtryk, som vi ikke vilde have brugt, dersom vi skulde have
udtalt os om de samme Ting, men som er saa karakteristiske for Sadhuens Syn paa Kristenlivet, at
de maatte tages med, om man skulde faa det rette Indtryk af ham og hans Budskab.
Mange af de brugte Billeder har dét tilfæ lles med dem, som Sadhuen brugte i sine
Taler i Danmark, at der er fine Antydninger deri, som er afgørende Betydning for den Brug,
Sadhuen gør af Billedet. Undgaar disse Én, mister man Skønheden i Billedet, og man gør derfor vel
i at læ se dem om igen, indtil man er vis paa at have faaet dem med.
Selve den underfulde Begivenhed, der ligger til Grund for Bogen, kan hverken han
eller vi andre ” forklare” . Han gjorde intet Forsøg herpaa, saa lidt som paa at ” forklare” eller ” tro-
væ rdiggøre” de andre underfulde Tildragelser i sit Liv, da vi talte sammen herom under Sadhuens
Ophold i Danmark.
Jeg har vel min Maade at forstaa dette paa, andre kan have deres, men alt i alt gæ lder
det vist her om, at hver maa nemme, som han kan bedst.
Da Sadhuen fortalte mig om denne Tildragelse, eller vel rettere, Ræ kke af Tildragelser
(han siger selv, at dette er set i Syner) fik jeg et stæ rkt Indtryk af, hvor dyb en aandelig Krise han
lige forud havde gennemgaaet, dels ved Mistillid fra andre Kristnes Side og dels ved egne Tvivl.
Men her var det atter ikke Underet i sig selv, som han fæ stede sig ved, men meget
mere den forunderlige Guds Kæ rlighed, der havde aabenbaret sig for ham deri, at Gud havde
hjulpet ham til Rette, da han var i Nød.
Det var i det Hele taget den dybe Undertone i Sadhuens Budskab: Guds forunderlige
Kæ rlighed til sine Børn, og hans vidunderlige Maade at hjæ lpe dem paa. Jeg synes, jeg skylder
Sadhuen at understrege dette, som han selv vilde have gjort det.
Kan denne lille Bog saa bringe dette videre til Menneskesjæ le, der er i Knibe paa et
eller andet Punkt og faa Lov til for saadanne at pege paa Guds uundsigelige Kæ rlighed i Jesus
Kristus, da er i Hovedsagen dét naaet, som Sundar Singh vilde naa, og som jeg af Hjertet ønsker
Guds Velsignelse til, at Bogen maa bringe Kristenfolket i Danmark.

Asmild, i Juli 1922

29(5677(5(1
Villiam Nielsen
Tidl. Sognepræ st i Asmild, Sadhuens Tolk

FORTALE
,NDOGHUPLJ0HVWHURJ+HUUHRJ
,WDOHUUHWWKLMHJHUGHW-RKV
7DJHUPLW$DJSn(GHURJO UHUDI
PLJ«VDDVNDO,ILQG+YLOHIRU(GHUV
6M OH0DWK

Der er intet i denne Verden, der er saa fuldkomment, at det er hæ vet over Indvendinger og Kritik.
Selve Solen, der giver os Lys og Varme, er ikke uden Pletter, og dog, til Trods for dens Mangler og
Ufuldkommenheder, ophører den ikke med at udføre sin regelbundne Tjeneste; paa samme Maade
sømmer det sig for os, saa godt vi formaar, at udføre den Livsgerning, der er os betroet.
Da de følgende Ting blev aabenbaret for mig af Herren gennem mange Lignelser
(Math.13, 34-35), blev de af stor Betydning for mit Liv, og nogle af dem har jeg brugt i mine
Præ dikener og Taler i Europa, Amerika, Afrika, Australien og Asien.

3
 4

Jeg har nu, efter mange Venners Anmodning, ladet dem trykke i Bogform. Skønt
muligvis den valgte Form er ufuldkommen, paa grund af manglende Dygtighed hos mig, er jeg dog
vis paa, at de, der vil læ se uden Fordom og under Bøn, vil have Velsignelse af dette, som jeg selv
har haft det.
Det vilde have væ ret umuligt for mig at genfortæ lle saadanne aandelige Læ rdomme
uden at bruge Lignelsens Form, der har gjort det forholdsvis let for mig at nedskrive dem.
Det er min Bøn, at Gud, der i sin Kæ rlighed og Naade har velsignet dem for mig,
ogsaa maa velsigne dem for Læ seren.

Deres ydmyge Tjener

681'$56,1*+

INDLEDNING

)¡UVWH6\Q

Det skete en Gang, at jeg en mørk Aften gik ud i Skoven for at bede i Ensomhed. Medens jeg sad
paa en stor Klippeblok, frembar jeg min Nød for Gud. Jeg træ ngte ind paa ham for at opnaa hans
guddommelige Hjæ lp.
Efter en kort Tids Forløb saa jeg en fattig Mand komme hen imod mig. Jeg antog, at
han led af Sult og Kulde og var kommen for at bede mig om lidt Hjæ lp. Jeg rejste mig da op og
sagde til ham, at jeg selv var en fattig Tiggermunk, der kun ejede et enkelt Tæ ppe. Han maatte
derfor hellere gaa ind i Byen og bede om Hjæ lp hos Folk dér. I det Ø jeblik, jeg sagde dette,
skinnede han som et Lysglimt og forsvandt efter at have meddelt mig nogle draaber af Velsignelse.
Ak! Nu gik Sandheden op for mig. Det havde væ ret min dyrebare Herre, der var
kommen til mig, ikke for at faa noget af mig, men for at give noget til mig fattige Stakkel, ja, for at
gøre mig rig (2. Kor.8, 9 ). Hvor flød ikke mine Taarer, da jeg overvejede min Daarskab og min
Mangel på Ærbødighed!

$QGHW6\Q

En anden Gang gik jeg, da mit Arbejde var endt, ud i den samme Skov for at holde Bøn. Jeg satte
mig atter paa den samme Sten og tæ nkte over, hvad jeg skulde bede om.
Under mine Betragtninger kom der en anden til, hvis hele Væ sen og fremtræ den
tilkendegav, at ham havde et æ delt og helliget Sind. Alligevel var der en vis Underfundighed i hans
Ø jne og noget dæ monisk i hans Stemme.
Han tiltalte mig saaledes: ” Swami, Herre! Tilgiv mig, at jeg saaledes forstyrrer dig i
din Ensomhed og Andagt, men det er jo Ens Pligt at søge andres bedste. Derfor er jeg kommen. Dit
rene og uselviske Liv har gjort et dybt Indtryk paa mig. Der er desuden mange andre gudfrygtige
Mennesker, der har faaet samme Indtryk. Men skønt du har ofret dig med Sjæ l og Sind for andres
bedste, er du ikke bleven tilstræ kkeligt belønnet derfor.
Hvad jeg mener er dette: Ved at du er bleven Kristen, har du ganske vist øvet Ind-
flydelse paa nogle Tusind Kristne, men derved er det blevet, ja, nogle af dem ser jo endda med
Mistillid paa dig.
Ville det ikke væ re langt bedre for dig at væ re Hindu eller Muhammedaner og blive
Fører for disse Folk. De søger netop en saadan Leder. Dersom du gaar ind paa mit Forslag, skal vi

4
 5

snart faa at se, at henved tre Hundrede og ti Millioner Hinduer og Muhammedanere udover hele
Hindustan vil følge dig. Ja, de vil i Virkeligheden tilbede dig” …
Da jeg hørte dette, kom uvilkaarligt hine Ord paa mine Læ ber: ” Vig bag mig, Satan!
Jeg har altid vidst, at du var en Ulv i Faareklæ der. Du begæ rer, at jeg skal forsage den trange Livets
og Korsets Vej og følge den brede Dødens Vej. Min %HO¡QQLQJ er den Herre, som har givet sit Liv
for mig, og det er min uafviselige Pligt at ofre mig selv, ja, Alt for ham, som er alt for mig. Gaa
bort, jeg har intet med dig at skaffe.”
Da han hørte dette, blev han i høj Grad forskræ kket og mumlende trak han sig tilbage
og forsvandt…
Efter at dette var hæ ndet, græ d jeg meget, og jeg bad til Gud. ” Oh, Herre og Gud! Du
som er mit Alt i Alle, mit Livs Liv og min Aands Aand! Vis Barmhjertighed imod mig. Fyld mig
saaledes med din Helligaand og med Kæ rlighed, at der ikke maa væ re Plads for andet i mit Hjerte.
Jeg beder ikke om nogen som helst anden Velsignelse end dig selv, du som er Velsignelsernes, ja,
selve Livets Giver.
Ikke om at faa Verdens Pragt og Herlighed beder jeg, heller ikke om Himlen. I dig
alene er der Tilfredsstillelse og Overflod for mit Hjerte. Du selv, oh Skaber! har skabt dette Hjerte
til dig og ikke til at fyldes med noget af det skabte. Derfor finder dette Hjerte ikke Hvile i noget
andet end dig, alene dig, oh, Fader, som selv skabte dette Begæ r efter Fred. Tag derfor bort af dette
Hjerte alt det, som staar dig imod, og dvæ l du selv deri og hersk dér. Amen.”
Og se, da jeg rejste mig fra Bønnen, stod der foran mig en overvæ ttes dejlig lysende
Skikkelse. Skønt han intet sagde, og til Trods for at jeg ikke var i Stand til at se klart paa Grund af
Taarerne, der endnu stod i mine Ø jne, flød der dog fra ham Strømme, der bragte Kæ rlighed med
sig, og som kom ligesom i Lynglimt af Kæ rlighed ind i min Sjæ l og mit Hjerte, og jeg kendte min
dyrebare Frelser.
Straks gik jeg ned af Klippen og faldt ned for hans Fødder. Og se, han havde Nøglen
til mit Hjerte. Han aabnede Selvets Laas med Kæ rlighedens Nøgle. Og han fyldte mig med sin
Næ rvæ relse. Hvorhen jeg end saa, indadtil eller udadtil, ingen uden ham kunde jeg se. Da blev det
endeligt klart for mig, at Menneskehjertet er Guds Trone og Borg, og naar han væ rdiges at dvæ le
deri, begynder Himlen og Gudsriget at virkeliggøres dér.
Han fyldte mig saaledes i Løbet af nogle faa Ø jeblikke og aabenbarede saadanne
Undere for mig, at selv om der blev skrevet Bøger fulde om det, kunde det hele dog ikke fuldt ud
beskrives.
Om saadanne himmelske Ting kan der jo kun tales paa det himmelske Tungemaal; til
at beskrive dem er de jordiske Sprog utilstræ kkelige. Ikke desto mindre vil jeg forsøge paa at ned-
tegne nogle faa af dem, der vistes mig i Syner fra Herren.
Han tog Sæ de paa det samme Klippestykke, hvor jeg før havde siddet, og jeg tog min
Plads ved hans Fødder.
Jeg stillede mine Spørgsmaal til ham, og saaledes fandt der en Samtale Sted med
Spørgsmaal og Svar mellem Herren og Disciplen.

5
 6




9('0(67(5(16)‘''(5
Kapitel I

OM GUDS NÆRVÆRELSE

)¡UVWH$IVQLW

DISCIPLEN: Oh, Herre, Livets Kilde! Hvorfor skjuler og dølger du dig for dem, som har helliget
sig til din Tjeneste? Hvorfor glæ der du dem ikke med at vise dig for dem?

HERREN: Min Søn, den sande Lyksalighed afhæ nger ikke af at se mig med de legemlige Ø jne.
Den beror paa det aandelige Syn og paa Hjertet.
Der var Tusinder, der saa mig i Palæ stina, men det var ikke alle, der fik Lyksaligheden
i Eje derved, thi det var kun de forfæ ngelige Ting, der kunde ses med de forkræ nkelige Ø jne. Den
udødelige Gud og de udødelige Aander kan ikke ses af dødelige Ø jne.
Du kan jo for Eksempel heller ikke se dine egen Aand, hvorledes skulde du da kunne
se den som skabte den? Naar de aandelige Ø jne bliver opladt, da kan du i Sandhed se ham, der ” er
Aand” (Johs.4,24), og nu i Ø jeblikket, da du ser mig, er det med de aandelige og ikke de legemlige
Ø jne.
Og dersom du siger, at der dog var Tusinder i Palæ stina, der saa mig, var det da deres
aandelige Ø jne, der var bleven opladt, der saa mig, eller var det mig, der var bleven dødelig? For-
holdet var, at jeg paatog mig en dødelig Natur (mit Kød), for at blive en Forsoning for Verdens
Synder. Senere, da Frelsesvæ rket for Syndere var fuldkommet (Johs.19, 30), blev Dødeligheden
forvandlet til Udødelighed. Derfor var det ogsaa saaledes HIWHU min Opstandelse, at kun de, der
havde aandelig Synsevne, kunde se mig (Ap. Gern. 10, 40-41).
Der er mange Mennesker i Verden, som kender mange Ting RPmig, men som
alligevel ikke kender PLJ. Det vil sige, at de ingen personlig Forbindelse har med mig, og derfor har
de heller ingen sand Forestilling eller Tro om mig. De holder mig ikke for deres Herre og Frelser.
De er som et Menneske, der er blindt fra Fødslen. Dersom du vilde fortæ lle et saadant
Menneske om de forskellige Farver, Rødt, Blaat, Gult, og deres Afskygninger, vil han dog væ re
fuld-stæ ndig uvidende om deres Glans og Skønhed, ja, aldeles ude af Stand til at væ rdsæ tte dem.
Han ved jo blot noget RP dem og om deres forskellige 1DYQH, men han kan aldrig faa nogen
virkelig Forestilling om Farverne, før hans Ø jne bliver aabnede. Han er er i Virkeligheden aldeles
fremmed for dem.
Før et Menneske faar den aandelige Synsevne, han væ re nok saa læ rd, kan han dog
ikke kende mig, kan ikke se min Herlighed, kan ikke forstaa, at jeg er Gud i Menneskeskikkelse.
Der er ogsaa mange Troende, der føler min Næ rvæ relse i deres Hjerter, og saaledes
faar Hvile i deres Aand og Liv, skønt de ikke paa udvortes Maade kan se mig.
Det har sig med dem som med Ø jet, der ikke er i Stand til at se ret meget, naar der
kommer Ø jenmedicin i det. Men skønt det ikke kan se Medicinen i Ø jet, føler det dog, at den er der,
og Medicinen gør sin Virkning inde i Ø jet og fremhjæ lper Synsevnen.

6
 7

Mine tro Tjenere faar en virkelig Fred ved min Næ rvæ relse, den, de ikke paa udvortes
Maade kan VH. Ikke desto mindre Q\GHU de den, naar de føler dens Magt. De kan jo heller ikke VH
den Følelsesevne i Hjerte og Samvittighed, hvormed de smager den Fred, som min Næ rvæ relse
giver.
Forholdet er her det samme, som det er imellem Tungens Smagsevne og Sødmen i
søde Ting. Hverken Sødmen i sig selv, ej heller Smagsevnen i Tungen, ved hvilken Sødmen erfares,
hører til de synlige Ting.
Saaledes giver ogsaa jeg mine Børn den ” skjulte Manna” (Aab.2,17), der giver dem
Liv og Glæ de – en Hemmelighed, som denne Verdens Vismæ nd hverken kender eller kan forstaa.
Det hæ nder under Sygdom, at Tungens Smagsevne forandres. Hvor velsmagende end
den Mad er, der sæ ttes for den Syge i en saadan Tid, forekommer den ham dog vammel.
Paa samme Maade indtræ der der paa Grund af Syndens Sygdom en Forandring i
Smagsevnen hos det Menneske, hvis Hjerte og Sind er sygt. Medens han er i den Tilstand, taber mit
Ord, Tilbedelsen af mig og min Næ rvæ relse sin Tillokkelse for ham, og i Stedet for at faa Udbytte
af disse Ting ser han kun Mangler og begynder at dadle og finde Fejl ved dem.
Der er ogsaa mange Troende, der ligner Blindfødte. De formaar vel, naar de faar deres
Syn, i Jesusskikkelsen at se ” Profeten” og ” Menneskesønnen” , men de kan ikke se ” Kristus” og
” Guds Søn” (Johs. 9, 17; 35-37), indtil jeg for anden Gang aabenbarer mig i Kraft for dem.
Der var en Kvinde, som skjulte sig blandt de store Træ er i sin Have, medens hendes
lille Dreng græ dende søgte efter hende. Han ledte alle vegne i Haven, men kunde ikke finde noget
Spor af hende. En af Tjenestefolkene sagde til ham, at han skulde holde op med at græ de og med at
lede efter hende, og forsøgte at henlede Barnets Opmæ rksomhed paa et Mangotræ og dets dejlige
Frugter, saa vel som paa andre søde Frugter og yndige Blomster. Han tilbød ogsaa at plukke nogle
af dem og give ham med det samme.
Men Barnet græ d og sagde:” Nej, nej, jeg vil have min Moder, hendes Favn er bedre
end Mangoerne, og hendes Kæ rlighed bedre end Duften af alle disse præ gtige Blomster. Desuden
tilhører i Virkeligheden hele Haven mig med alle dens Blomster og al dens Frugt, for alt, hvad der
er min Moders, er ogsaa mit. Derfor vil jeg have min Moder.”
Moderen hørte fra sit Skjulested dette og kom straks frem og tog barnet i sine Arme
og kyssede Drengen. Se, da blev Haven i samme Nu forvandlet til et Paradis for Barnet.
Paa samme Maade gaar det mine Børn i denne Verden, der kan lignes med en udstrakt
Have. De tilfredsstilles ikke ved nogen af de tiltræ kkende Frugter og Ting i den, før de finder mig,
Immanuel, der altid vil væ re hos dem og aabenbare mig for dem (Johs. 14,20).
Naar en Svamp læ gges i Vand, er Svampen jo nok i Vandet og Vandet i Svampen,
men Svampen er ikke derfor Vand, ej heller Vandet Svamp; de er to forskellige Ting.
Paa samme Vis er mine Børn i mig og jeg i dem. Dette er ikke Pantheisme (en
Sammenblanding af Tingene med Gud) nej, det er Gudsriget, som dvæ ler inde i déns Hjerte, som
samtidig lever sit Liv i denne Verden (Luk. 17, 21). Som vandet er i Svampen, er jeg er allevegne
og i alle Ting, men jeg er ikke Tingene selv, ej heller er Tingene mig.
Hvor meget du end vilde vaske et Stykke Træ kul, vilde dets Kulør ikke forsvinde,
men saasnart Kullet kommer L*O¡G forsvinder Sortheden.
Saaledes gaar det ogsaa til, naar Synder døbes med Helligaanden, der udgaar fra
Faderen og fra mig (thi Faderen og jeg er eet). Saa borttager den al Syndens sorte Smuds og gør
ham til et Lys for Verden (Math. 3, 11-12; 5, 14). Som Træ kullet er i Ilden og Ilden i Træ kullet,
saaledes er jeg i mine og de i mig, og gennem dem aabenbarer jeg mig for andre.

7
 8


$QGHW$IVQLW

DISCIPLEN: Herre, hvis du paa sæ rlig Maade vilde give dig til Kende for Verden, vilde
Menneskene ikke tvivle om din Guddommelighed og om Faderens Tilvæ relse, men alle vilde tro og
komme ind paa den sande Vej.

HERREN: Mit Barn, jeg kender nøje hvert Menneskes Tilstand, og aabenbarer mig for den enkelte,
efter som han sæ rligt behøver det. Der fandtes ingen bedre og mere hensigtsmæ ssig Maade, hvorpaa
jeg kunde aabenbare mig for at faa Mennesker ind paa den sande Vej end den, at jeg for Menne-
skers Skyld selv blev Menneske, for at de maatte forstaa, at Faderen ikke er et fremmed, frygtind-
gydende Væ sen, men er Kæ rlighed og ligner dem, thi de er skabt lig ham og i hans Billede.
I Menneskenaturen ligger det ganske naturlige Begæ r, at se den, man stoler paa og
elsker. Men det er umuligt at se Faderen, thi hans Natur er ufattelig, og den, der skal forstaa det
ufattelige, maa selv væ re ufattelig, det vil sige væ re af samme Væ sen. Da Mennesket er et fatteligt
og skabt Væ sen, kan det ikke skue Gud.
Men da Gud er Kæ rlighed og i Mennesket har nedlagt den samme Kæ rlighedens
Natur, som han selv ejer, valgte han at paatage sig en Menneskeskikkelse, som man kunde fatte, for
at tilfredsstille Menneskehjertets Læ ngsel.
Det vil sige, at han blev Menneske, for at hans skabte og i Fatteevne begræ nsede Barn
sammen med Guds Engle kunde skue ham i Himlen og fryde sig.
Jeg er den usynlige Guds Billede, og hele Guddommens Fylde har taget Skikkelse og
bor i mig (Kol. 1, 15; 2, 9). Derfor sagde jeg ogsaa: ” Den, som har set mig, har set Faderen” (Johs.
14, 9-10). Og skønt jeg, hvad min Menneskeskikkelse angaar, kaldes Sønnen, er jeg i Virkeligheden
den evige Fader (Es.9, 6).
Jeg og Faderen og Helligaanden er eet.
I Solen findes baade Varme og Lys; skønt Lyset ikke er Varme, og Varmen ikke er
Lys, er begge dog eet; men udenfor Solen aabenbarer de sig paa disse to forskellige Maader.
Saaledes giver jeg og Helligaanden, idet vi udgaar fra Faderen, Varme og Lys til
Verden. Aandsdaaben, der er som Ild, bræ nder alt syndigt og ondt ud af de Troendes Hjerter og gør
dem skikkede for Himlen ved at rense og helliggøre dem. Jeg, der er det sande Lys (Johs. 1, 9); 8,
12), drager Syndere ud af Mørkets Hule, leder dem paa den sande Vej og bringer dem til Himlens
evige Lyksalighed. Og dog er vi ikke tre, men kun én, ligesom der i Solen ikke er tre , men én.
Det gæ lder om enhver af de Egenskaber og Kræ fter, som Gud har nedlagt i Menne-
sket, at hvis Mennesket ikke udnytter dem, bliver de efterhaanden unyttige og livløse.
Saaledes gaar det ogsaa med Troen paa den levende Gud; dersom den ikke vedbliver
at væ re livskraftig, kan den ikke modstaa Syndens Angreb og kan forvandles til Tvivl.
Mennesket siger ofte: ” Hvis blot min Tvivl om dette eller hint blev hæ vet, er jeg rede
til at tro.”
Saadanne Udtalelser minder om den Mand, der ved et Ulykkestilfæ lde bræ kkede et
Ben i et af sine Lemmer. Han bad Læ gen om først at skaffe ham af med Smerten og derefter sæ tte
det brudte Lem sammen. En saadan Begæ ring er den rene Taabelighed, thi Smerten kommer jo
netop af Bruddet. Det er derfor nødvendigt først at sæ tte det brudte sammen, og naar det er sket, vil
Smerten forsvinde af sig selv.
Paa lignende Maade har det sig med Menneskets Forhold til Gud. Der er ved Synden
blevet brudt, og ved dette Brud fremkommer Tvivlen, der er ligesom de aandelige Smerter ved
Bruddet. Derfor maa der nødvendigvis først tilvejebringes Forligelse mellem Mennesket og Gud, og

8
 9

da vil Tvivlen om min Guddommelighed eller Guds Tilvæ relse og om andre aandelige Ting ophøre
af sig selv.
I Stedet for Smerten vil en vidunderlig Fred blive skabt i Hjertet, en Fred, som Verden
hverken kan give eller borttage.
Jeg paatog mig Menneskeskikkelse netop med dét for Ø je at læ ge Bruddet mellem
Menneskene og Faderen, og for at Mennesket for evigt maatte blive lyksaligt hos ham i Himlen.
Gud er Kæ rlighed og har i alle Skabninger, fortrinsvis i Mennesket, skabt Evnen til at
elske. Det, der nu maa ske, er, at den, der nedlagde Kæ rligheden i Skabningen, ogsaa selv maa faa
den Del af Kæ rligheden, der med Rette tilkommer ham.
Derfor maa Mennesker elske ham, som skabte Hjerte, Sjæ l og Forstand, ja, elske ham
med hele deres Hjerte, Sjæ l og Sind og for hans Skyld elske alt det, som han har skabt.
Dersom denne Kæ rlighed ikke faar Lov til fuldt at udfolde sig, med hele Hjertet,
Sjæ len og Sindet, overfor ham, der skabte den hos Mennesket, er den affaldet fra sin oprindelige
Tilstand og er bleven forvandlet til Selviskhed, og den bliver paa den Maade Aarsagen til sin egen
og alt det skabtes Ø delæ ggelse.
Ethvert selvisk Menneske begaar i Virkeligheden Selvmord.
Jeg har ogsaa sagt: ” Elsk din Næ ste som dig selv.” Skønt i videste Forstand alle
Mennesker er hverandres Næ ste, gæ lder det dog i Sæ rdeleshed dem, som lever næ r hverandre.
Det er let nok at væ re venlig mod fremmede, der er hos dig to eller tre Dage, selv om
han maatte væ re din Fjende, men den egentlige Vanskelighed ligger i at elske som sig selv det Men-
neske, der altid er er næ r hos dig, som ustandselig fortræ diger og ulejliger dig, og saa dog bæ re over
med ham. Har du først vundet Sejr i denne Kamp, vil det væ re let for dig at elske alle de andre som
dig selv.
Elsker et Menneske saaledes Gud af hele sit Hjerte, Sjæ l og Sind, og sin Næ ste som
sig selv, vil der i hans Hjerte ikke væ re Plads for Tvivl. I ham er Guds evige Rige grundlagt, og
smeltet ved Kæ rlighedens Ild bliver han dannet til Lighed med sin himmelske Fader, der oprindeligt
skabte ham i sit eget Billede.
Jeg aabenbarer mig ogsaa stadig gennem mit eget Ord, Biblen, for dem, der søger mig
med rene Hensigter.
Ligesom jeg for at frelse Menneskeslæ gten iklæ dte mig menneskelig Natur, saaledes
er mit Ord, der er ” Aand og Liv” (Johs. 6, 63), skrevet paa Menneskers Sprog, det vil sige, der er
baade noget guddommeligt og noget menneskeligt i det.
Som der er nogle, der ikke forstaar mig, saaledes forstaar de heller ikke mit Ord. For
virkelig at forstaa det, er det ikke nødvendigt at kunne Hebraisk eller Græ sk, men det er nødvendigt
at have Samfund med Helligaanden. Thi Apostlene og Profeterne ” skrev i den Helligaand” .
I Virkeligheden er Ordets Sprog aandeligt og kun de, der er født af Aanden, kan fuldt
ud forstaa det, selv om de efter Verdens Anskuelse er uvidende Børn. De, der er født af Aanden,
forstaar bedst det aandelige Sprog, thi det er deres Modersmaal. Denne Verdens Vise forstaar det
ikke, thi de har ingen Del i den Helligaand.
Dernæ st aabenbarer jeg mig tillige i Naturens Bog, den Natur, som jeg selv har skabt.
Man maa ogsaa væ re i Besiddelse af Aandens Synsevne for at læ se i den Bog, saa at man kan se og
finde mig i Naturen. Uden at væ re i Besiddelse af dette aandelige Syn staar man i Fare for at fare
vild og ikke finde mig.
Den Blinde kan ved at bruge sine Fingerspidser i Stedet for Synet læ se en Bog. Men
en rigtig Vurdering af Sandheden kan ikke naas paa denne Maade, hvad klart ses af Benæ gteres og
Tvivleres Undersøgelser. I Stedet for at komme til at se den Udvikling henimod Fuldkommen-
gørelse, der foregaar i Naturen, finder man Udartning og kommer kun til at kritisere og finde
Mangler.

9
 10

De siger: ” Dersom der er en almæ gtig Universets Skaber, hvorfor er der da Mangler
ved det skabte?” (F.Eks. Orkaner, Jordskæ lv, Smerte, Lidelse og Død).
Uvidenheden i saadanne Udtalelser ligner Uforstandigheden hos den Mand, som
begynder at kritisere, naar han ser en Bygmesters ufæ rdige Bygning eller en Kunstners ufuldendte
Billeder. Naar han senere ser de fuldførte Mestervæ rker, vil han skamme sig ved sin Daarskab, og
begynde at rose de Mestervæ rker, han før dadlede.
Men paa lignende Vis forholder det sig med den Verden Gud har skabt. Han har ikke
paa én Dag bragt den frem til det, den nu er, og heller ikke vil den naa Fuldkommenheden i et Nu.
Hele det skabte Univers er i Udvikling henimod Fuldkommenheden. Gud havde fra
Begyndelsen Kundskab om den Fuldkommenhed, der en Gang skulde naas, og hvorved der ingen
Mangel vilde væ re. Og kunde det verdslig kloge Menneske se med den samme Kundskabs Syn paa
det skabte, vilde ogsaa han bøje sig i Guds Næ rvæ relse og sige, at det alt sammen er saare godt (1.
Mos. 1, 31).
Der er en Del Lighed mellem den menneskelige Aands Tilstand, medens den er
indesluttet i Legemet, og Fugleungens Tilstand, medens den er i Æ gget.
Dersom man paa en eller anden Maade kunde fortæ lle Kyllingen i Æ gget, at der
udenfor dens Skal er en vid Verden med Blomster af alle Slags, med Floder og dejlige Bjerge, alt-
sammen underskønt, og at dens Foræ ldre er der, og at den en Gang selv skal faa alt dette at se, saa
snart den befries fra Æ ggeskallen, vilde den ikke forstaa det og vilde ikke tro, hvad du sagde. Ja, om
du fortalte den, at den en Gang skulde se med de Ø jne og flyve med de Vinger, der nu er saa uud-
viklede, vilde den ikke tro et Ord af det. Heller ikke vilde det væ re muligt at bevise det for den, saa-
læ nge den er i Æ ggeskallen.
Saaledes er der mange, der ikke tror paa et fremtidigt Liv eller paa Guds Tilvæ relse,
fordi de ikke kan se saadanne Ting, medens de er i Legemet, der for dem er det samme, som
Æ ggeskallen er for Kyllingen. Deres Forestilllingsevne, der er som de bløde uudviklede Vingefjer
hos Fugleungen i Æ gget, kan ikke svinge sig udenfor Forstandens snæ vre Græ nser. Heller ikke kan
de se de evige og uforgæ ngelige Ting med de svage og endnu uudviklede Ø jne – ” de Ting, som
Gud har beredt for dem, der elsker ham” (Es. 64, 3; 65, 17).
Men indtil det naas, er det en Betingelse for at opnaa det evige Liv, naar Sjæ len en
Gang forlader dette Legeme, at den, medens den er til Huse i Legemet, igennem Troen ved Hellig-
aanden varmes, ligesom Kyllingen inde i Æ gget faar Varme fra Hønen; ellers staar den i Fare for
evigt at dø.
Da Mennesket er en Skabning med begræ nsede Evner, er han nødt til at WUR paa den
uendelige Guds Natur og Hemmeligheder. Det er ligesaa umuligt for den begræ nsede Aand og
Forstand at oplukke Laasen for Guds dybe Hemmeligheder med sin svage Nøgle, som det er
umuligt for den lille Myre at fradrage en stæ rk Jernslaa med sine svage Ben.
Der er mange, der siger, at hvis det skabte og Livet selv har en Begyndelse, maa det
ogsaa have en Afslutning. Dette er ikke sandt, thi kan den Almæ gtige ikke give Udødelighed ved
sin Magts Ord?
Livet her i Verden synes at væ re underlagt Ø delæ ggelse og Forgæ ngelighed, fordi det
er underlagt Tilstande og Omstæ ndigheder, der i sig selv er undergivet Omskiftelse og Forgæ nge-
lighed.
Men hvis dette Liv blev frigjort fra disse omskiftelige og forgæ ngelige Ting og bragt
under Indflydelse af den uomskiftelige og udødelige Gud, han som er det evige Livs Kilde, saa
vilde det nuvæ rende Liv undgaa Forgæ ngelighedens Favntag og forvandles til et Liv, der vilde vare
evigt. Og hvad angaar dem, der tror paa mig, da giver jeg dem et evigt Liv, og de skal i al Evighed
ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Haand (Johs. 10, 28).

10
 11

Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer,
den Almæ gtige (Aab. 1, 8).

KAPITEL II

OM SYND OG FRELSE

)¡UVWH$IVQLW

DISCIPLEN: Herre, næ sten alle Mennesker erkender det syndige i at væ re ulydig mod
Gud og forsømme at tilbede ham. Og denne Synds ødelæ ggende Følge ses tydeligt af den Tilstand,
hvori Verden for Tiden er.
Men det er ikke saa umiddelbart indlysende, hvad Synden i Virkeligheden er, heller
ikke, hvorledes noget saa ødelæ ggende blev frembragt i Guds Skabning imod Guds Villie, til Trods
for at Gud dog hele Tiden var til.

HERREN: ” Synd” er Navnet paa den Handling at forkaste Guds Villie og følge sin
egen Villie, at forkaste det, som er ret og rigtigt og væ lge det, som er uret og urigtigt, at føje sine
egne Ø nsker og Begæ ringer, selv om ingen sand Tilfredsstillelse af virkelig og varig Glæ de opnaas
derved.
Synd er ikke noget, der har en selvstæ ndig Tilvæ relse paa saadan Vis, at vi skulde
kunne sige, at den er bleven skabt.
Den er snarere Navn paa en Tilstand. Thi alt det skabte har kun én Skaber, og han er
god, og en god Skaber kan ikke frembringe noget, der er ondt. Det vilde stride mod hans eget
Væ sen. Foruden denne gode Skaber er der ingen anden Skaber, der skulde kunne have skabt det
Onde.
Selv Satan formaar kun at fordæ rve det, der allerede er skabt. Han har ingen Magt til
selv at skabe noget. Synden er derfor ikke noget skabt, der har en egen Eksistens. Den er simpelthen
en Tilstand, der ødelæ gger og vildleder.
Lyset for Eksempel har en egen Tilvæ relse, men det har Mørket ikke. Mørket er
simpelthen dette, at der intet Lys er. Paa samme Maade har Synden og det Onde ikke nogen Egen-
Tilvæ relse, men Modsæ tningen til det Gode, eller rettere: at der intet Godt er, er selve det Onde.
Dette Syndens Mørke er uhyre farligt, thi det er paa Grund af dette Mørke, at mange
Sjæ le farer vild fra den rette Vej, og ved at lide Skibbrud paa Klipperne, som er Satans Forførelser,
falder ned i det mørke Helvedesdyb og gaar fortabt.
Derfor blev jeg, der er Verdens Lys, aabenbaret i Kødet, for at jeg maatte udfri dem,
der i Sandhed angrer og tror paa mig, fra Mørkets Magt og bringe dem frelst til det attraaede Maal i
Himlen, hvor der ikke er Antydning af Nat eller Mørke (Aab. 21, 23; 22, 5).
Du spørger om, hvorledes Syndens mørke Tilstand kunde blive til, naar Gud dog hele
Tiden eksisterede.
Dette skyldes, at Satan og Mennesket virkeliggjorde deres onde Begæ ringer af egen
fri Villie og paa deres fejle og urigtige Maade.
Og spørger Du saa om, hvorfor Gud ikke skabte Mennesket saadan, at det ikke kunde
falde i denne Tilstand, er Svaret, at det vilde have medført, at Gud maatte have skabt det som en
slags Maskine, og Mennesket vilde da aldrig have faaet den Forret, at kunne erfare den sande
Glæ de, thi den faas kun gennem den fulde Udøvelse af den fri Villie og gennem den i Frihed valgte
Handling.

11
 12

Adam og Eva blev bedraget af Satans Løgn, fordi de i deres Uskyldigheds Tilstand
ikke vidste, hvad Bedrag og Løgn var. Førend han selv faldt, vidste Satan heller ikke, hvad Hovmod
var, thi forud for hans Fald havde der ikke væ ret Hovmod, og dog blev denne Tilstand frembragt
baade hos Satan og Mennesket.
Dog har Gud ved sin Magt faaet noget godt ud deraf. Først dette: Gennem Kødspaa-
tagelsen og Forsoningen er Guds uendelige og underfulde Kæ rlighed bleven aabenbaret. Den vilde
uden dette have væ ret ukendt.
Dernæ st: De, som er frelst, væ rdsæ tter mest Paradisets Fryd efter at have smagt Syn-
dens Bitterhed. Det er som med Maden: Lifligheden af Honning og Sødme kommer bedst frem ved
Modsæ tningen til de stæ rke eller bitre Krydderier i Maden.
Saaledes vil de Troende aldrig mere give efter for Synden, men ydmygt og lydigt og
med virkelig Kæ rlighed vil de hengive sig til Tilbedelsen af Gud Fader og evigt have deres Glæ de i
ham.
Der er Mennesker, der er optaget af at iagttage Solpletterne og Maanen, og af at
beregne Formørkelserne, men de skæ nker ikke de Pletter og Formørkelser, der foraarsages af
Synden nogen Tanke, skønt disse angaar dem selv saa nøje. Fra denne Kendsgerning kan Du selv
slutte, at hvis det Lys, der er i Mennesket, er Mørke, hvor stort maa da Mørket ikke væ re. (Math.6,
23).
Det gaar her som med Spedalskheden, hvor den spedalskes Legeme ofte ved Sygdom-
men bliver dødt og følelsesløst.
Saaledes kan et Menneskes Hjerte og Samvittighed ved Syndens Sygdom blive saa
dødt og følelsesløst, at det ikke føler dens smertefulde og modbydelige Karakter. Men den Tid er
ikke langt borte, da det vil forstaa og indse dens Følger, og da vil der blive Graad og Tæ nders
Gnidsel.
De som er nedsunket i Synden, føler ikke dens Byrde.
Det gaar dem som Mennesker, der, saa læ nge de er neddykkede i Vandet, ikke føler
dets Byrde, hvor mange Tons af Vand, der end er over deres Hoveder, skønt de kvæ les og dør i det.
Men lad et Menneske komme op af Vandet og forsøge paa at bortbæ re selv et lille Kvantum af det,
saa skal han nok komme til at føle dets Væ gt.
Men de, som forstaar, hvilken Byrde Synden er, og som angrer og kommer til mig,
giver jeg sand Hvile (Math.11, 28), thi for at søge og frelse saadanne er jeg kommen. (Luk. 19,10).
Det er heller ikke nødvendigt, at alle Legemets Lemmer skal blive svage og ubruge-
lige, førend Døden indfinder sig. Et Hjerteslag er nok til at bringe Døden, eller Hjernebetæ ndelse
eller en ulykkelig Hæ ndelse kan gøre Ende paa Livet, endogsaa medens alle de øvrige Lemmer er
saa stæ rke, som de altid har væ ret og i fuld Besiddelse af Sundheden.
Saaledes er ogsaa en eneste Synd nok til ved sin forgiftende Indflydelse paa Hjerte og
Hjerne at ødelæ gge hele det aandelige Liv, ja, den er i Sandhed nok til at ødelæ gge en hel Slæ gt,
Race, Land, den hele Verden, saaledes som det klart ses af Adams Synd.
Men eet Ord af mig er ogsaa nok til at give evigt Liv, som det viste sig at væ re nok til
at bringe den døde Lazarus tilbage til Livet.
Det er undertiden hæ ndet, at Fugle og andre Dyr har levet i Samfund og Venskab med
Mennesker. Naar saadanne Dyr kommer tilbage til deres egne igen, vil disse ofte, i Stedet for at
byde dem Velkommen, angribe og dræ be dem. Det kommer af, at de Dyr, der har levet sammen
med Menneskene paa næ rt Hold, forekommer de andre aldeles forandrede og fremmede. Naar selv
Vilddyrene ikke vil have noget at gøre med deres egne, fordi de har levet i samfund med Menne-
sker, hvorledes skulde da de Hellige og Guds Engle i Himlen kunne tilbyde de Syndere Velkom-
men, der har levet i Samfund med de ugudelige? Det betyder ikke, at de ingen Kæ rlighed har

12
 13

til Syndere, men selve Himlens hellige Beskaffenhed vil væ re usmagelig for andre end de
gudfrygtige.
Omgangen med de gode og retfæ rdige Mennesker i denne Verden er modbydelig for
de ugudelige, hvorledes skulde de da kunne samtykke i at leve sammen med dem for evigt i
Himlen? Et saadant Paradis vilde for de ugudelige væ re den væ rste Straf, ja, som selve Helvede for
dem.
Du maa derfor ikke tro, at Gud vil udstøde Syndere fra Himlen og kaste dem i
Helvede. Gud er Kæ rlighed, og han har aldrig nedstødt, heller ikke vil han nedstøde nogen til
Helvede.
Det er Synderens eget syndefulde Liv, der bringer ham til Helvede. Førend dette Liv
er forbi, før Himmel og Helvede er naaet, dannes Himmel og Helvede i den enkeltes Hjerte i
Overensstemmelse med hans gode eller syndige Handlinger og Livsførelse.
Dén derfor, der ønsker at undgaa det fremtidige, evige Helvede, maa fortryde sine
Synder, og give sit Hjerte til mig, saa at jeg, ved at tage Bolig i hans Hjerte og ved Helligaandens
Gerning, kan gøre ham til Arving af Guds evige Rige.
En Oprører imod en jordisk Regering eller Konge kan søge Tilflugt i et andet Land,
men hvorhen vil dén flygte, der gør oprør mod Gud, eller hvor vil han søge Skjul? Thi hvorsom-
helst i Himlen eller Underverdenen han vilde flygte hen, vilde han finde Gud næ rvæ rende (Ps. 139,
7-8). Det bedste, han kan gøre, er derfor at angre og kaste sig for Guds Fødder.
Figenbladene alene var ikke nok Skjul og Dæ kning for Adam og Eva, men de maatte
have Kjortler af Skind at dæ kke sig med.
Et Menneskes gode Gerninger, der kan lignes ved Figenbladene, er ikke nok til at
skjule Mennesket for den kommende Vrede, men kun min Retfæ rdigheds Klæ dning slaar til.
Møllet betæ nker ikke Ildens Evne til at bræ nde og skade, men er ganske betaget af
Lyset og omkommer i det.
Saaledes tæ nker Mennesket helle ikke paa den skæ bnesvangre og giftige Indflydelse,
Synden har, men lader sig betage af dens uvirkelige Glæ de og ødelæ gger sig selv evigt. Mit Lys
giver en Synder Frelse fra Døden og bringer Liv og evig Glæ de, thi Mennesket er netop skabt til at
fryde sig i Velsignelsen af dette sande Lys.
Synden er ikke blot en Indbildning eller et Blæ ndvæ rk. I den Tilstand af aandeligt
Mørke, Synden er, frembringes der ved den onde frie Villie hos Mennesket onde Kim og Syndens
Orme, der for evigt vansirer og ødelæ gger hans Sind, ligesom sorte Kopper paa kort Tid kan vansire
for stedse overordentlig smukke Mennesker.
Ligesom Gud ikke har skabt Smerte og Sygdom, har han heller ikke skabt Synden og
det Onde, der i Virkeligheden kun er Følger af Menneskets Ulydighed. Smerte og Sygdom er heller
ikke blot Indbildning, men er Følgerne og de ydre Tilkendegivelser af den indvortes og usynlige
Syndens Sygdom, hvadenten den nu er foraarsaget af Ens egne eller andres Synder, og uanset
hvilken Slæ gt eller Samfund, man tilfæ ldigvis tilhører.
Og naar alle disse enkelte Lemmer omvender sig og bliver forenede i mig, vil mit
Blod, der giver Liv, cirkulere i alle disse Lemmer og læ ge alle udvortes og indvortes Sygdomme og
bringe dem fuldkommen Sundhed for evigt.
Det er det Maal, Mennesket skabtes til, og saaledes vil han evigt leve lyksaligt
sammen med sin Skaber og Hersker.

$QGHW$IVQLW

DISCIPLEN: Herre, der er nu om Dage nogle Læ rde og deres Efterfølgere, der anser
Frelsen ved din Forsoning og Blod for meningsløs og urimelig, og de siger, at Kristus kun er en stor

13
 14

Læ rer og et Eksempel for vort aandelige Liv, men at Frelse og evig Lyksalighed beror paa vore
egne Anstrengelser og gode Gerninger.

HERREN: Husk at Religionen og de aandelige Ting har mere at gøre med Hjertet end
med Hovedet. Hjertet er Guds Tempel, og naar Hjertet er fyldt med Guds Næ rvæ r, vil ogsaa For-
standen blive oplyst. Er Hjertet ikke fyldt med Gud, vil Hjernen og Forstandens Ø je, uden det sande
Lys, væ re lige saa unyttige, som det menneskelige Ø je er det uden Dagslyset.
I Mørke tages sommetider en Slange for et stykke Reb og et stykke Reb for en Slange.
Paa samme maade vildleder denne Verdens Vise ofte de Enfoldige med deres forvendte Forklarin-
ger af aandelige Kendsgerninger.
Satan brugte hverken et Faar eller en Due til at bedrage Eva, men derimod en Slange,
den listigste af alle Dyr. Han brugte saa at sige Slangens Træ dskhed som et skønt udseende Vaaben.
Paa lignede Maade ser Satan i vore Dage, at de Læ rdes Vid og de Forstandiges For-
stand er smukt udseende Vaaben, der kan bruges til at vildlede og ødelæ gge dem, som tror, og han
anvender dem dertil. Derfor er Begavelse ikke tilstræ kkeligt til at forstaa aandelige Ting. Man maa
ogsaa væ re enfoldig som Duen. Derfor har jeg ogsaa sagt: Væ rer snilde som Slanger og enfoldige
som Duer” (Math. 10, 16).
Mit Kors og min Forsoningsdød har den samme Virkning paa dem, der tror, som
Kobberslangen havde paa de slangebidte Israeliter. Hvosomhelst, der saa paa den med Troens Blik,
blev frelst. (4. Mos. 21,9; Johs. 3, 14-15). De, som ikke regnede den for andet end et stykke Kobber,
begyndte at disputere om det i Stedet for at tro. De sagde: ” Hvad skulde der væ re i dette Stykke
Kobber? At se op til det vilde væ re fuldkommen Daarskab. Dersom blot Moses vilde have givet os
en eller anden Medicin, eller et sæ rligt Middel til at Frelse os fra de giftige Slanger, saa vilde det
have væ ret væ rd at tro, men hvilket sæ rligt Middel mod Slangegift skulde der kunne væ re i denne
Stang?” Men Resultatet var, at de alle døde.
Paa samme Maade vil denne Tids Ordstridere, der afslaar at tro paa denne Maade, som
Gud har anvist til Frelse, gaa til Grund og blive ødelagte i deres egen Synds Gift.
Der var en ung Mand, som faldt ned fra en Bjergskræ nt og blev saa forslaaet, at ham
mistede en Mæ ngde Blod og var ved at dø. Hans Fader bragte ham til en Læ ge, og denne sagde:
” Livet er i Blodet. Denne unge Mand har mistet saa meget Blod, at han kun kan komme sig, dersom
nogen er villig til at give sit eget Liv eller Blod for ham; ellers vil han snart dø.” Faderen, hvis
Hjerte var fuldt af Kæ rlighed til sin Søn, var straks rede til at give sit eget Blod, og det blev ført ind
i Sønnens Aarer, og han kom sig.
Mennesket er faldet ned fra Hellighedens Højde og er kommet til Skade ved sin egen
Synd og er ved at dø, thi han har tabt sit aandelige Liv. Men til den, som angrer og tror paa mig,
giver jeg mit eget aandelige og evige Blod, saa at han kan undfly Ø delæ ggelsen og have et evigt
Liv, thi jeg kom ” for at de skal have Liv og have Overflod” (Johs. 10, 10), ja, leve for evigt.
Forhen var det først forbudt Mennesker at drikke Dyrenes Blod og at spise Kødet af
visse Dyr, for at de kunde undgaa forskellige Sygdomme. Og saaledes skulde det ogsaa forbygges,
at Mennesket, hvis Legeme jo var dannet af det samme Stof som Dyrenes, skulde udvikle de Egen-
skaber og kødelige Tilbøjeligheder, der hæ ngte sammen hermed, og paa denne Maade frelstes de fra
mange daarlige Følger.
Men nu lyder det: ” Mit Kød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke” (Johs.
6, 55), thi fra det kommer der aandeligt og uforgæ ngeligt Liv og opnaas der fuldkommen Sundhed
og himmelsk Glæ de og Lyksalighed.
At opnaa Syndernes Forladelse er dog ikke den fulde Frelse. Den hele Frelse bestaar i
fuld Befrielse fra Synden. Det er jo nemlig muligt, selv om man har faaet Syndernes Forladelse, at
dø af Syndens Sygdom.

14
 15

En Mand, som læ nge havde lidt af en Sygdom, fik Hjernebetæ ndelse. Under denne
Sygdom anfaldt og dræ bte han i et Anfald af forbigaaende Sindssyge et andet Menneske. Han blev
dømt til at hæ nges. Da hans Slæ gtninge appellerede Dommen og gjorde gæ ldende, hvad der virkelig
var Grunden til hans Handling, blev han benaadet. Men førend hans Slæ gtninge naaede ham med
Budskabet om Benaadningen, fik de selv Bud om, at han var død af den Hjernesygdom, der havde
væ ret Aarsagen til, at han begik Drabet. Hvad var nu Nytten af Benaadningen? Den virkelige Sik-
kerhed eller Frelse for ham vilde have ligget i at blive helbredet for sin Sygdom, og saa vilde Be-
naadningen have væ ret virkelig Glæ de.
Jeg blev aabenbaret i Kødet, for at jeg maatte giv Forløsning til dem, der omvender
sig og tror, Forløsning baade fra Syndens Aarsag og Følge, fra Sygdom, Straf og Død. De skal ikke
dø i deres Synder, thi jeg giver dem Frelse fra deres Synder (Math. 1, 21), og de gaar over fra
Døden og bliver Arvinger til et evigt Liv.
Der er ogsaa mange Mennesker, hvis Liv er i Fare paa samme maade, som en Jæ gers
var det.
Han opdagede nemlig en Birede i et Træ , der voksede i Skoven paa Bredden af en
Flod. Han klatrede op i Træ et, og medens han nød den søde Honning, anede han ikke, at han
egentlig var i Dødens Gab. Lige nedenunder ham i Floden laa en Krokodille med aabent Gab rede
til at sluge ham, og ved Træ ets Rod paa den anden Side lurede nogle Ulve paa ham for at sønderrive
ham. En tredie Fare var den, at nogle smaa Insekter havde overgnavet Træ ets Rødder. Efter en kort
Stunds Forløb faldt Træ et ned i Floden, og den taabelige Jæ ger blev Krokodillens Bytte.
Paa lignede Vis kan den menneskelige Aand, der er til Huse i dette Legeme, en kort
Tid nyde Syndens uvirkelige og falske Honning og væ re fuldstæ ndig ligegyldig for og ubekymret
om, at den er i denne Verden, der er som en Skov fuld af Farer. Den ser ikke Satan, der begæ rer at
sønderslide og ødelæ gge den, og Helvede, der ligger som en Krokodille med opspilet Gab og venter
paa at opsluge den. Heller ikke sanser den, hvorledes Synden som de smaa og usynlige Insekter har
gennemgnavet Livstræ ets Stamme og Rødder. Sjæ len vil da pludseligt falde og for evigt blive
Helvedes Bytte.
Men til den Synder, der vil komme til mig, vil jeg give Frelse fra Synd, Satan og
Helvede og give ham et evigt Liv, som ingen skal kunde tage fra ham (Johs. 10, 28-29).
Satan drager Mennesker til sig ved træ dske Ord og bedragelige Ting og opsluger dem,
ligesom Slangen med sine smukke Ø jnes Fortryllelse tiltræ kker Fuglene og sluger dem. Men jeg
giver dem, som tror paa mig, Frelse fra den gamle Slange og fra denne Verdens ødelæ ggende Til-
træ kning.
Som Fuglen, til Trods for Jordens Tiltræ kning og i Modstrid med Tyngdeloven ikke
paavirkes af den, men flyver frit i Luften, saaledes skal de Troende komme under Indflydelse af min
Kæ rlighed, og flyvende paa Bønnens Vinger skal de naa deres Hjem i Sikkerhed og kome til deres
Bestemmelsessted, som de tragtede efter.
Naar et Menneske lider af Gulsot synes alting ham gulligt. Saaledes vil ogsaa en
Synder eller en Videnskabsmand se paa selv den største Aand ud fra de Forudsæ tninger, som deres
Synd eller deres Videnskab giver dem. Ja, selv om Mennesker gaar et Skridt videre og regner mig
for en Synder som dem selv, maa dette ikke forbavse. Men min Opgave er at bringe Syndere Frelse,
og det afhæ nger ikke af Verdens Mening om mig, men virkeliggøres ustandseligt i de Troendes Liv.
Ligesom Levi, medens han endnu var i Abrahams Land, betalte Tiende til mig, skønt
han endnu var ufødt, saaledes har de Troende af alle Slæ gter og Tider i mig ved Korset faaet
Forsoning og Genløsing for deres Synder, skønt de endnu var ufødte paa den Tid; thi, denne Frelse
er for alle Verdens Slæ gter (Hebr. 7, 9-10).
Det er fuldstæ ndigt meningsløst og urimeligt at sige, at Mennesket ved egne Anstren-
gelser og gode Gerninger kan opnaa Frelse. Denne Verdens Ledere og Morallæ rere siger: ” Bliv

15
 16

gode ved at gøre godt” , men jeg siger: ” Bliv selv gode, førend I kan gøre godt, thi da vil gode
Gerninger af sig selv følge ustandseligt, naar først Livet er blevet godt og fornyet.”
Det er kun et yderst taabeligt Menneske, der vil paastaa, at et vildt Træ vil komme til
at bæ re gode Frugter, bare det bliver ved at bæ re, og du kan vente læ nge nok paa det. Sandheden er,
at det vilde Træ kun kan blive foræ dlet ved at indpodes paa et æ delt Træ . Saaledes alene kan den
ejendommelige uæ dle Natur dø, og det æ dle Træ s sæ regne Natur og Liv overføres til det. Dette er,
hvad der kaldes en Nyskabelse.
Skønt en Synder maatte ønske at gøre gode Gerninger, frembringes der dog kun,
ligesom paa det uæ dle Træ , Syndens Frugter. Men naar han, efter at have omvendt sig, ved Troen
indpodes i mig, da dør hans gamle Natur, og han bliver en ny Skabning. Da frembringes der af dette
ved Frelsen fødte nye Liv gode Gerninger eller Frugt, og hans Frugt bliver evindeligt.
Der er ogsaa mange, der ad Erfaringens Vej har fundet, at et Menneskes Godhed
hverken kan sikre ham den sande Sindets Fred eller give ham Vished om evigt Liv eller Frelse.
Dette ses hos hin unge Mand, der kom til mig netop angaaende denne Sag. Ham kon
for at raadspørge mig om det gode og det evige Liv (Math. 19, 16-20). Ligesom nogle af denne
Verdens Vise og deres Efterfølgere havde han først af alt ingen sande Forestillinger om, hvem jeg
virkelig var. Han mente om mig, at jeg var en af hine Læ rere, hvis Liv var som de kalkede Grave,
og som ikke var i Besiddelse af nogetsomhelst godt.
Derfor sagde jeg til ham: ” Hvorfor spørger Du mig om det gode? Ingen er god uden
En.” Og han formaaede ikke i mig at se den eneste virkelige gode og Livets Giver. Da jeg attraaede
at bevare ham i Samfund med mig og at gøre ham virkelig god og skæ nke ham det sande Liv, gik
han bedrøvet bort.
Der er i hans Tilfæ lde een Ting, der er fuldstæ ndig klar: At han havde holdt Budene,
og at han anstræ ngte sig for at væ re god, havde ikke formaaet at tilfredsstille hans Behov eller give
ham fuld Vished om at eje det evige Liv. Og havde hans gode Gerninger bragt ham Fred, vilde han
aldrig væ re kommet for at raadspørge mig. Han vilde da heller ikke efter at væ re kommet, væ re
gaaet bedrøvet bort, men vilde som Svar paa mit Ord væ re gaaet bort glad.
Paulus forstod mig derimod og fuldførte sit Forsæ t, og i Stedet for at blive bedrøvet,
forlod han alle Ting og fulgte mig (Fil. 3, 7-11).
Saaledes giver jeg sand Fred og evigt Liv til dem, der forsager Tilliden til deres egen
Retfæ rdighed og følger mig.

KAPITEL III

OM BØ NNEN

)¡UVWH$IVQLW

DISCIPLEN: Der er mange, der spørger: Dersom Gud nøje kender, hvad vi træ nger
til, og dersom han forstaar at give os det paa allerbedste Maade, ikke alene med Hensyn til, hvad
der er godt, men ogsaa med Hensyn til, hvad der er ondt, hvorfor er det saa nødvendigt, at vi beder
Gud om det, hvadenten det nu angaar vore aandelige eller legemlige Fornødenheder? Kan vi ved
vore Bønner forandre Guds Planer?

HERREN: De, som stiller saadanne Spørgsmaal, viser blot derved, at de hverken
kender til, hvad Bøn er, eller har levet det sande Bønnens Liv. Ellers vilde de have forstaaet, at Bøn

16
 17

ikke simpelthen er at tigge Gud om et eller andet; det er ikke den Handling, at tigge Gud om at faa
alle dette Livs Fornødenheder.
Bøn er, at faa Gud selv, Livets Giver. Og naar du har faaet denne Livets Kilde og er
bleven forenet med ham, har du faaet selve Livet. Og da vil han give dig alt det, du behøver for at
leve.
Til onde Mennesker giver Gud i sin Kæ rlighed kun det, der hører til denne Verden. De
føler intet aandeligt Behov, da de intet aandeligt Liv har. Ja, om han endogsaa vilde give dem
aandelige Gaver, vilde de ikke formaa at væ rdsæ tte dem, og vilde snart miste dem igen.
Til de frelste giver Gud begge Slags Gaver, og da i Sæ rdeleshed de aandelige, for at
de Troende maa drage deres Hjerter bort fra de timelige og usynlige Ting og fæ ste deres Kæ rlighed
ved de usynlige og blivende.
De forandrer ikke Guds Hensigter igennem deres Bøn, men gennem Bøn forvisser
Guds Folk sig om Guds Hensigter med dem. Thi under Bønnen aabenbarer Gud sig for dem i
Hjertets skjulte Kammer og omgaas med dem. Naar hans Hensigt, der er til deres bedste og til
Velsignelse for dem, saaledes gives til Kende for dem, forstummer al deres Tvivl og Knurren for
evigt.
Man kan sige, at Bøn er at aande i Guds Aand. Gud indblæ ser saaledes sin Helligaand
i dem, der her paa Jord beder, at de bliver til ” levende Sjæ le” (1. Mos. 2, 7; Johs. 20, 22). De dør
aldrig, thi Gudsaanden tilfører dem gennem Bønnen, som man kan kalde deres aandelige Lunger,
Fornyelse, Sundhed og evigt Liv.
Det er Gud, som er Kæ rlighed, der ubegræ nset og gavmildt har skæ nket dem det, som
er mest nødvendigt for deres aandelige og legemlige Livs Trivsel.
Fordi Gud rigeligt af Naade giver Frelse og Helligaanden, falder det Mennesker
naturligt ikke at væ rdsæ tte dem; men Bønnen læ rer dem at sæ tte Pris paa disse Gaver. Da Gud uden
Indskræ nkning og rigeligt har tildelt Menneskene Varme, Lys, Vand og Luft, de Ting uden hvilke
Liv var en Umulighed, tæ nker Mennesker ikke paa Nødvendigheden af at sige Skaberen Tak for
disse Ting.
I Stedet for sæ tter de Pris paa Guld, Sølv, Diamanter, Juveler og saa videre, Ting, der
koster meget og er vanskelige at fremskaffe. Og dog kan disse hverken stille Hunger eller slukke
Tørst, heller ikke kan de skaffe Sjæ len Tilfredsstillelse eller Hvile. Ogsaa saaledes handler Men-
nesker daaragtigt i det aandelige, men Visdom og evigt Liv gives til den, der er et Bønnens Men-
neske.
Verden ligner tillige det vidstrakte Ocean, hvori mange synker ned og drukner,
medens Fiskene selv paa de store Havdybder kan holde sig i Live. De kommer nemlig til
Overfladen og indaander et vist Kvantum frisk Luft, hvorved de er i Stand til at holde Livet selv paa
Dybderne.
Saaledes ogsaa med dem, der kommer op til Overfladen af Livets store Hav og i
Ensomhed gennem Bøn indaander Helligaandens fornyende Luft og derved lever og holder sig
sunde i denne Verdens Ocean.
Skønt Havfiskene altid opholder sig i Saltvandet i Havet, bliver de dog aldrig selv
salte, thi de er levende Væ sner.
Saaledes ogsaa med det Menneske, der lever i Bønnen. Skønt det lever i det af Synden
besmittede Verdenshav, forbliver det dog altid uberørt af Saltet (det vil sige Synden) deri, thi ved at
bruge Bønnen lever han for evigt i selve Livskilden.
Varmen og Solstraalerne, der falder paa Havets salte Vand frembringer de Dampe, der
langsomt stiger op og danner Skyerne. Idet de saaledes forvandles til friskt og godt Vand, kommer
de atter ned i Form af Regnbyger (thi naar Dampene opstiger, kommer hverken Saltet, eller hvad
andet der er i Havet med op, men bliver tilbage i Vandet).

17
 18

Akkurat saaledes gaar det ogsaa til hos den, der er et Bønnens Menneske. Naar alle
hans Tanker og Begæ ringer som Dampene stiger op mod Himlen, renser Straalerne fra ” Retfæ rdig-
hedens Sol” Tankerne i hans Bøn fra Syndens Salt, og disse Bønner bliver til den store Sky, der
atter kommer ned fra Himlen til Jord som en Regn af Velsignelser, der bringer Væ kkelse og Liv til
mange.
Vandfuglen tilbringer sit Liv med at svømme om i Vandet, men naar den flyver op, er
dens Vinger dog fuldstæ ndig tørre.
Saaledes lever Bønnens Mennesker i denne Verden, men naar Timen kommer, da
deres Flugt gaar hjemad til Himlen, er de fuldstæ ndig frie for denne syndige Verdens Pletter og
Urenheder, og naar deres evige Hvilested.
Det er i sin gode Orden, at Skibet er i Vandet, men det er ligesaa forkert og ødelæ g-
gende, om Vandet kommer ind i Skibet.
Det er i sin Orden, at Mennesker er i denne Verden, thi derved holdes han selv oppe,
som Skibet af Vandet, og kan hjæ lpe andre til at naa deres Livs Maal. Men kommer Verden ind i
ham, det vil sige, tiltvinger sig Plads i hans Hjerte, da bliver det hans Ø delæ ggelse og Fordæ rv. Det
Menneske, der lever i Bønnen, holder stadig sit Hjerte underkastet ham, der skabte det til sit eget
Tempel, og paa denne Maade er han i Sikkerhed og har Fred baade i denne og den tilkommende
Verden.
Hvert Menneske ved, at det er umuligt at leve uden Vand. Men alle ved ogsaa, at
dersom de synker ned i det, kan de ikke leve, men kvæ les og dør. Derfor maa vi bruge Vandet til at
drikke, men vi maa ikke synke ned i det.
Saaledes er vi nødt til at bruge denne Verden og dens Ting paa rette Maade, thi
hvorledes skulde vi kunne leve uden dem? Gud har skabt Verden, for at Mennesket skulde bruge
den, men ikke for at det skulde tabe sig selv i den. De, som standser Bønnens Aandedræ t, vil dø.
Dersom det aandelige Liv tager Skade ved, at man har holdt op med at leve i Bønnen,
da vil de verdslige Ting, som er bestemt til at væ re til Nytte for Mennesket, vise sig at væ re skade-
lige og ødelæ ggende. Solen, der giver Væ kst og Liv til Plantelivet ved sit Lys og sin Varme, kan
ogsaa foraarsage, at det visner og fortørres. Og Luften, der opliver og forfrisker Dyrene, kan ogsaa
afstedkomme, at de forgaar. Derfor: Vaag og Bed!
Lev saaledes, at Du vel er L Verden, men ikke DI Verden. Gør du det, vil alle Ting i
den blive til Nytte og Fremgang for det aandelige Liv i Stedet for at væ re til Skade for det, dette ene
forudsat: at Hjertet er vendt mod Retfæ rdighedens Sol. Se Blomsterne, hvorledes de ofte kan gro
paa urene og snavsede Steder, men ved deres dejlige Duft fortræ nge al den urene Stank. Og læ g
Mæ rke til Blomsterplanterne, der vender sig mod Sollyset og modtager dettes Varme og Lys, saa at
al Snavset i Stedet for at skade dem kommer til at tjene som gavnlig Gødning og saaledes frem-
hjæ lper Plantens Væ kst.
Se saledes faar den, der lever i sit Liv i Bøn, derved og ved at vende Hjertet mod mig,
baade Varme og Lys, og ved den dejlige Duft af sit nye hellige Liv, der overvinder alle Uddunstnin-
gerne fra det Onde i Verden, herliggør han mig og frembringer vellugtende Frugter, der forbliver i
Evighed.

$QGHW$IVQLW

Naar der tilskyndes saa stæ rkt til at bede, betyder det ikke, at Gud ikke vil give noget
uden Bøn; heller ikke at Mennesker derved skal give Gud tilkende, hvad de træ nger til. Den store
Vinding ved Bønnen er, at Hjertet, naar det er i Bønnens Stilling til Gud, beredes paa ganske sæ rlig
Maade til at modtage ham, der selv er alle Velsignelsers Giver, saa vel som til at modtage Velsig-
nelser fra ham. Derfor blev Udgydelsen af den Helligaand ikke skæ nket paa den første Dag af

18
 19

Ventetiden, men først efter ti Dages Beredelse til at modtage den. Dersom en eller anden Velsig-
nelse blev givet til en, der ikke var sæ rlig beredt til at modtage den, vilde han ikke væ re i Stand til
at væ rdsæ tte den paa rette Maade, ej heller vilde han formaa varigt at fastholde den.
Da Saul for Eksempel fik baade sit Kongerige og den Helligaand uden at bede om det,
mistede han hurtigt begge Dele igen. Han gik hjemmefra, ikke for at faa Helligaanden og Konge-
riget, men for at søge efter sin Faders Aseninder (1. Sam. 9,3).
Det er kun den, der er et Bønnens Menneske, der kan bede til Gud i Aand og Sandhed.
De fleste ligner den følsomme Plante, Mimosen. I Bønnens Stund modtager de Indtryk af Guds
Aand og dens gode Vejledning. Et Ø jeblik ligesom lukker de sig sammen, som Planten ved Berør-
ingen, det vil sige, de bøjer, som ret og rigtigt er, deres Hoveder under Indtrykket, men naar de atter
forlader Bønnens Sted, er de akkurat, som de var før.
Dersom man forsømmer et Træ eller en Plante, der bæ rer gode Blomster og Frugter,
vil den tabe sin Godhed og udarte til en almindelig vild Plante.
Saaledes vil det ogsaa gaa den Troende, der i Ligegyldighed forsømmer Bønnen og
det aandelige Liv og ikke bliver i mig. Han vil falde fra den velsignede Tilstand, han var i og
komme ind paa den gamle syndbesmittede Levevis og fortabes.
Naar man ser en Hejre staaende paa Bredden af en Sø eller Dam, skulde man, at
dømme efter dens Stilling, tro, at den stod hensunken i dyb Betragtning af Guds Magt og Herlighed
og Vandets Ypperlighed til at rense eller til at stille Tørsten med. Men du ved, at den ikke skæ nker
disse Ting en eneste Tanke, idet den simpelthen kan staa saaledes paa Vagt i Timevis, til den faar
Ø je paa en Frø eller lille Fisk, som den kan sluge.
Nøjagtig saadan er den Maade, hvorpaa mange Mennesker bruger Bøn og Betragt-
ning. De ligesom staar ved Bredden af Gudshavet, men de tæ nker ikke paa Guds Magt og
Kæ rlighed. Heller ikke paa hans Aand, der kan rense og hellige dem fra Synd. Heller ikke paa hans
Væ sen, der kan mæ tte dem. Nej, de er optagne af den ene Tanke: hvorledes kan de faa noget fra
ham, der smager dem, noget, der kan hjæ lpe dem til at nyde denne Verdens flygtige Glæ de. Og
saaledes vender de sig fra deres eneste Kilde til sand Hvile og giver deres Hjerter hen til denne
Verdens forsvindende Ting og gaar til Grunde sammen med dem.
Fra Jordens Skød fremkommer baade Vand og Petroleum. Men hvor forkellige er de
dog ikke i deres Virkning og Egenskaber, skønt de at se til er hinanden saa lige. Det ene udslukker
Ilden, det andet næ rer den.
Saaledes er baade Verden og det, der hører den til, saavelsom Hjertet og dets Tørst
efter Gud, skabt af den ene og samme Gud. Dersom nu Hjertet stræ ber efter Tilfredsstillelse ved
denne Verdens Ting som for eksempel Rigdom, udvortes Glans og Herlighed, bliver Resultatet det
samme, som naar man vil prøve at slukke Ild med Petroleum. Thi Hjertet kan kun finde Hvile og
Tilfredsstillelse hos ham, som skabte det, og som selv indplantede i det denne Tørst og Læ ngsel (Ps.
42, 2-3). Derfor, til den, der kommer til mig, vil jeg nu give Livets Vand, saa at han aldrig skal
tørste igen, og det skal blive i ham en Kilde til evigt Liv (Johs. 4, 14).
Mennesker forsøger forgæ ves paa at faa Fred ved denne Verden, og hvad dens er,
medens Erfaringen tvæ rtimod viser, at der ingen virkelig Fred eller Tilfredstillelse er i den.
Deres Adfæ rd ligner hin Drengs, der begyndte at skræ lle Løg, og som fjernede Skal
efter Skal i Haab om, at der vilde komme en fast Kerne i Midten af Løget, ligesom man kan komme
til det, der er i en Kasse ved at løfte dens Laag. Men det er frugtesløst og omsonst at haabe dette, thi
der er intet andet end Skaller, da Løget jo netop er sammensat af saadanne.
Derfor skal man ogsaa nok finde, at denne Verden med alt, havd der er i den, vil vise
sig at væ re forfæ ngeligheders Forfæ ngelighed (Præ d. 12, 8), indtil Mennesket finder Kilden til al
Sandhed og Fred (1. Thess. 5, 23). Verden er som en Luftspejling. Den, der søger efter Sandheden,
forsøger i Begyndelsen at naa Luftspejlingen, idet han betragter den som Livets Vand for hans

19
 20

tørstende Aand. Men sluttelig finder han intet andet end Skuffelse og Haabløshed. Det levende
Vand findes aldrig i kunstige Damme og revnede Brønde. Men de, som med alvorlig Bøn kommer
til mig, skal finde Livets Vand rigeligt i mig, den levende Vandkilde, og i det vil de finde For-
friskelse, Tilfredsstillelse og evigt Liv (Es. 55, 1; Jer. 2,13; Aab. 22, 17).
En Kvinde, der bar sit Barn paa Armen, vandrede igennem et Bjerglandskab. Barnet
saa en yndig Blomst ved Vejkanten og sprang med et Sæ t ud af sin Moders Arme, faldt med Hoved-
et paa en Klippesten og døde paa Stedet. Barnets Sikkerhed, Kæ rlighed og Næ ring var selvsagt alt-
sammen i Moderens Arme, Hjerte og Moderbryst og ikke i Blomsten derude ved Vejkanten. Lige-
ledes er det klart, at Aarsagen til, at det mistede Livet, var Blomsternes Tiltræ kningskraft.
Saaledes har det sig med den Troende, hvis Liv ikke er ligesom omarmet af Bønnens
Liv. Dersom han lever hen uden at agte min Omsorg og Kæ rlighed (Es. 49, 15), og forsømmer den
aandelige Mæ lk, som jeg vil give ham til Næ ring og evigt Liv, og fæ ster Ø jet ved denne Verdens
synlige og tillokkende, men forgæ ngelige Ting og derved mister Livet – da er er det altsammen
hans egen Skyld.
Mæ lken findes i Moderbrystet, men det er saaledes indrettet, at den ikke af sig selv
kommer i Barnets Mund. Paa samme Maade vil mine Børn heller ikke komme i Besiddelse af den
aandelige Mæ lk og Livsnæ ring, før de læ re at tilegne sig den gennem Bønnen. Men det er ikke
nødvendigt, at Barnet først skal vide Besked om sin Moder og om Mæ lken eller undervises om,
hvorledes det skal die Mæ lken. Uden nogen Undervisning eller Belæ ring forstaar det selv af Na-
turen, hvorledes Mæ lken skal drikkes. Saaledes vil ogsaa de, der er født af Aanden, vide, hvorledes
de skal bede, uden at de behøver denne Verdens Visdom eller Belæ ring derom. De ved, hvorledes
de skal faa det evige Livs Mæ lk fra mig, der er den aandelige og himmelske Moder.
Jeg har nedlagt i Mennesket baade en aandelig og en legemlig Hunger og Tørst, for at
det ikke tankeløst skal indbilde sig, at det er Gud, men for at det daglig maa finde, at det er en
træ ngende Skabning, og at dets Liv er afhæ ngigt af en andens Liv og Tilvæ relse, nemlig dens, der
skabte det. Idet det saaledes kender sin egen Mangelfuldhed og Trang, kan det, ved Hjæ lp af Tro og
Bøn, blive i mig, og jeg i det, og saaledes kan det evigt væ re lyksaligt og glad i mig.

7UHGLH$IVQLW

At bede er: at samtale med mig, at leve i Samfund med mig, at forvandles til Lighed
med mig ved at blive i mig.
Der findes et Slags Insekt, der ernæ rer sig af Græ s og Blade, og som lever i Plante-
verdenen og faar samme Farve som sine Omgivelser. Isbjørnen lever i den hvide Sne og bliver hvid,
Tigeren i Bengalens Sump indoptager paa sit eget Legeme Rørenes og Græ ssets Udseende. Saa-
ledes faar de, som lever i Bøn, og i et aandeligt Liv i Samfund med mig, ligesom Englene og de
Hellige, en Natur, der ligner min.
Da jeg en kort Stund i nogen Maade aabenbarede mig i min Herlighed for Peter, Jakob
og Johannes oppe paa Bjerget, var der kun to af de Hellige, der kom til Syne, nemlig Elias og
Moses. Men Apostlene blev saa betaget af den straalende Glans af denne Forsmag på Himlen, at de
straks var rede til at bygge tre Hytter for at blive der en Tid (Math. 17, 1-5).
Hvad vi det da ikke væ re, naar Maalet en Gang er naaet, og de sammen med utallige
Engle og Hellige skal gaa ind i den fulde Herlighed i det evige Liv? Hvilken forunderlig Lyksa-
lighed det vil blive, naar der ikke skal væ re nogen æ ngstende Tanke om atter at tabe den, eller om at
den kunne forandres (Johs. 17, 24; Luk. 1, 74-75). Og de, der lever Bønnens Liv, skal aldrig væ re
alene, thi jeg selv er altid hos dem, og ogsaa ofte de Salige (Math. 28, 20).
Det er ikke noget stort at væ re i Stand til at bruge og herske over vilde Dyr eller over
Lyn, Lys og Storm og andre Naturelementer. Men det er i Sandhed noget stort og en uomgæ ngelig

20
 21

Pligt at herske over Satan, Selvet og dets Lidenskaber, og jeg giver dem, der lever Bønnens Liv,
Naade til at sejre over Fjendens Væ lde (Luk. 10, 17).
Ja, selv medens de lever i Verden, er de ” i mig” og lever i ” det himmelske” (Ef. 2, 6).
Satan er ” forneden” og de ” foroven” , hvor han ikke kan naa dem, og saaledes er de fuldstæ ndig
” sikre i mig” . Og hine Mennesker, der er i Stand til at beherske Naturens Kræ fter, ræ kker dog ikke
ud over Luften og den synlige Himmelhvæ lving, men Bønnens Mennesker sejrer over Satan, Ver-
den og sig selv, og deres stadige Virkekreds er selve Himlen.
Som Bien suger og samler Honning af Blomsterne uden at skade deres Farve eller
Duft, saaledes kan det Menneske, der lever i Bøn, drage Glæ de og Gavn af Guds Skabning uden at
skade den paa nogen Maade. Som Bierne laver deres Bikager ved at samle Honningen mange Steds
fra og fra mange Slags Blomster og bringer den til eet Sted, saaledes er hos den, der lever Livet i
Bøn, Indtryk og Tanker samlet fra hver skabt Ting, og i Samfund med Skaberen opsamler han i sit
Hjerte den sande Honning og bevares frelst i ham. Allevegne og under alle Omstæ ndigheder
udvinder han Glæ de af Gudskæ rligheden, der kan kaldes Guds usigelige søde Honning.
Nu er det Tid igennem Bøn at samle i Hjertets Kar den hellige Aands Olie, saaledes
som de fem kloge Jomfruer gjorde det (Math. 25, 1-13). Ellers vil det gaa som med de fem
ufornuftige, hvor der kun blev Sorg og Fortvivlelse. Nu er det Tid at samle Manna for at have det
rede, naar den sande Sabbatsdag kommer, thi ellers bliver der Smerte og Vé (2. Mos. 16, 15-24).
Bed derfor om at eders Flugt ” ikke skal ske om Vinteren” , i den dybe Nøds Tid, naar Døden eller
den yderste Dag er kommen; ej heller ” paa Sabbatsdagen” , under Tusindaarsriget eller den evige
Hvile (Math. 24, 20). Thi Lejligheden til at samle vil da aldrig komme tilbage.
Ligesom Klimaets Indvirkning kan forandre Menneskers Skikkelse og Fremtræ den,
Farve og Anlæ g, saaledes faar ogsaa de, der lever i den himmelske Verden i Samfund med mig,
deres aandelige Skikkelse, Fremtræ den, Farve og Anlæ g forandret fra deres tidligere Natur til min
Skikkelse og uforanderlige Herlighed.
Med den samme Finger (2. Mos. 31, 18), hvormed jeg skrev Budskabet, der
tilkendegav Belsasar hans Stilling og Dom (Dan. 5, 5. 27), skrev jeg paa Jorden den hemmelige
Synd hos dem, der uvidende om deres egen syndbesmittede Tilstand ønskede at fordømme og
straffe Kvinden, der var greben i Æ gteskabsbrud, saa at alle, en efter en, sneg sig bort, beskæ m-
mede og forvirrede (Johs. 8, 6-10).
Med den samme Finger viser jeg i det skjulte mine Tjenere deres Syndesaar, og naar
de i Sandhed angrer, berører jeg dem med den samme Finger og læ ger dem. Med den leder jeg dem
fra denne Verden til deres evige Hjem og Hvilested (Johs. 14, 2-3), ligesom et Barn griber Faderens
Finger og gaar ved dens Hjæ lp.
Der er mange, der beder til Faderen i mit Navn, men de gør det ikke ” blivende i mig” .
Det vil sige, de har kun mit Navn i deres Mund og paa deres Læ ber, men ikke i deres Hjerte og
Levned. Det er Grunden til, de ikke faar, hvad de beder om. Naar Mennesker er i mig, og jeg i dem,
faar de hvadsomhelst, de beder Faderen om. Thi naar det er Tilfæ ldet, vil de under Aandens Vejled-
ning kun bede om det, der vil herliggøre Faderen og væ re til Gavn for dem selv og andre.
Er det ikke Tilfæ ldet, vil de kun fra Faderen kunne faa det samme Svar, som en vis
varartet Søn fik af den Hersker, hvem hans Fader havde tjent med Mod og Berømmelse. Da denne
Søn en Gang, idet han henviste til sin Faders Navn, ansøgte om et Embede og en Gunstbevisning,
svarede Herskeren, der kendte hans daarlige Opførsel og slette Handlinger, at han ikke maatte
ansøge i sin Faders Navn, men derimod først efterfølge sin Faderes Eksempel og blive ham lig.
Meningen heraf var, at Sønnen ikke skulde have Faderens Navn blot paa sine Læ ber, men gøre
dennes hæ derlige Liv til sit, saa kunde han komme – og faa sin Ansøgning beviliget.
Hvor er Forskellen dog stor imellem dem, der tilbeder og priser mig alene med
Læ berne, og saa dem, der gør det med Hjertet og Sjæ len. Der var en af mine sande Tilbedere, der

21
 22

altid bad for en anden (der kun af Navn var min Discipel), at dennes aandelige Ø je maatte blive
opladt, saa han maatte forstaa Sandheden. Imidlertid bad den anden om, at den første, der i Sandhed
tilbad mig, maatte blive blind. Til sidst blev den sande Discipels Bønner hørt, de som blev bedt i
Kæ rlighed og i Overensstemmelse med min Villie. Den, som før kun var en Navnkristen, fik sit
aandelige Syn og var siden altid en virkelig Broder i Forholdet til min sande Tjener.
Det, der ellers er umuligt for Mennesker, bliver muligt gennem Bønnen. Saa oplever
de i deres eget Liv Mirakler, som denne Verdens Vise erklæ rer for stridende mod den sunde Fornuft
og Naturens Love. Det kommer af, at saadanne Vises sunde Fornuft og Forstaaelse af Naturlovene
er saa begræ nset, at man næ sten kan sige, den ikke eksisterer. De indser ikke, hvorledes den samme,
som bestemte, at der skulde væ re Natur og som gav Love for de enkelte skabte Ting i den, ikke vil
lade sig binde af de Indskræ nkninger, han selv har sat.
Denne virkelige Lovgiver har gjort sine Love saa sammensatte og hemmelige, idet
hans Kundskab og Formaal stadig sigter at velsigne og hjæ lpe alle hans skabte Væ sener fremad.
Dette er det skrøbelige Menneske ikke i Stand til at fatte, thi aandelige Ting kan kun bedømmes
aandeligt (1. Kor. 2, 14).
Det største Under af alle er Genfødelsens Under. For den, der i sit eget Liv har erfaret
dette Under, er alle slags Undere mulige. Den, som ikke er genfødt, finder alle saadanne Ting
umulige.
I meget kolde Egne sker det regelmæ ssigt, at Vandet bliver tillagt med Is paa Grund af
Kulden, saa at Floden strømmer afsted nedenunder, medens Overfladen er frossen, saa at man kan
gaa hen over den. Dersom du fortalte Mennesker i tropiske Egne, hvor de altid lider af Varme, at
der er Steder, hvor man har en saadan Bro af frossent Vand, vilde de straks erklæ re, at det, du
sagde, var imod den sunde Fornuft og Naturlovene.
Den samme Forskel er der mellem dem, der er genfødt og ved Bønnens Hjæ lp lever i
en aandelig Tilstand og stadig skuer Guds store Gerninger og dem, der lever et verdsligt og
materialistisk Liv og er fuldstæ ndig fremmede for det aandelige Liv.
Dersom nogen begæ rer at faa Liv og Velsignelse fra Gud gennem Bønnen, da maa
han uden at tvivle tro og lyde. Manden med den visne Haand kom til mig og adlød straks, da jeg
bød ham at udræ kke sin Haand. Og hans visne Haand blev rask som den anden (Math. 12, 10-13).
Sæ t at han i Ulydighed og Vantro var begyndt at disputere om Sagen og havde sagt: ” Hvorledes
skulde jeg kunne udræ kke min visne Haand? Dersom jeg kunde have gjort det, hvorfor skulde jeg
da have søgt dig? Helbred derfor først min Haand, saa vil jeg ræ kke den ud.” At ræ sonnere saaledes
vilde vel have taget sig yderst fornuftigt ud i Menneskers Ø jne, men hans visne Haand vilde da
aldrig væ re bleven helbredet.
Dén altsaa, som beder, maa lyde og i Tro ræ kke sine aandelige Hæ nder ud mod mig, -
hvor svage og visne de end er. Det bliver da min Sag at give Liv og Velsignelse, og det skal gives
ham efter hans Behov (Math. 21, 22).

KAPITEL IV

OM TJENESTE

)¡UVWH$IVQLW

DISCIPLEN: Hvad er den egentlige Betydning af Tjeneste? Er det den, at vi tjener Skaberen og saa
for hans Skyld tjener det, han har skabt? Kan Gud i nogen som helst Forstand bistaas af denne

22
 23

Tjeneste, Mennesket, der jo kun er som en Orm, kan yde ham til at opholde hele den store Mæ ngde
af skabte Væ sener? Eller behøver Gud nogen til at hjæ lpe sig med at beskytte og underholde sine
Skabninger?

HERREN: Tjeneste er et Udslag af det aandelige Liv og det er en sæ rlig Fornødenhed for
Kæ rlighedens Natur at ytre sig ved at tjene. Gud er Kæ rlighed og er altid optaget af at arbejde med
sin Skabning. Han vil, at alle hans Skabninger, og da isæ r Mennesket, som skabtes i hans eget
Billede, aldrig skal væ re uvirksomme. Gud behøver ikke nogen til at hjæ lpe sig med at ernæ re eller
opholde sine Skabninger. Thi ligesom han har fastsat, at hver skabt Ting, for at kunne vedblive at
bestaa, skal væ re afhæ ngig af sin Skabers Hjæ lp, saaledes bereder han fremdeles alt, hvad de
behøver for at faa deres Behov tilfredstillet. Thi kun han, der skabte dem, kan fuldt ud tilfredsstille
deres Behov og opfylde deres Læ ngsler.
Væ rdien af at tjene viser sig deri, at man, ved at tjene og bistaa andre, i Virkeligheden
tjener sig selv. Da du i Thibet stod i Fare for at dø af Kulde og fik Ø je paa et andet Menneske, der
var ved at omkomme i Sneen, løftede du ham op og bar ham paa dine Skuldre. Ved selve
Anstrengelsen og Berøringen blev begge Legemer varme, og begge blev frelst. Saaledes frelses du
selv ved at frelse en anden. Dette er Betydningen af at tjene.
Ingen er i Stand til selv at leve uden andres Hjæ lp. Dersom nogen, efter at væ re bleven
hjulpet af en anden, ikke er villig til at hjæ lpe andre og staa dem bi, saa godt ham formaar, til Gen-
gæ ld for den Hjæ lp han selv har modtaget, har han, utaknemmelig som han er, ingen Ret til at
modtage nogen som helst Hjæ lp af andre.
Gud vil ikke for sin Del hjæ lpe den, der ikke vil vie den Evne og Styrke, han selv fik
af Gud, til Tjenesten for Gud og Mennesker. Gud vil kun gøre, hvad han kan, naar Mennesket gør
sin Del. Det var for Eksempel Menneskers Sag at borttage Stenen fra den døde Lazarus’ Grav. Der
var ingen Nødvendighed for, at Gud skulde borttage den. Da Menneskene havde gjort deres Del,
gjorde Gud, det vil sige jeg, den Del af Gerningen, som var umuligt for dem at udføre. Jeg gav den
døde Livet, og efter at han havde faaet det, kom Turen til at handle atter til Mennesker, og de
befriede Lazarus fra Jordeklæ derne og lod ham gaa (Johs. 11, 39. 41. 44).
Men saaledes er det ogsaa med dem, der er døde i Synden. Mine Disciples Opgave er
det at borttage alle Forhindringernes og Vanskelighedernes Stene fra deres Grave og derefter er det
min Gerning at skæ nke dem Livet. De allerfleste Mennesker hindres endogsaa, efter at de har faaet
Livet, af de ” Gravklæ der” , som udgøres af deres gamle Natur, deres tidligere daarlige Vaner og
Levevis. Det er mine Børns Gerning at befri dem fra disse, og de burde altid væ re beredt til af
ganske Hjerte og Sjæ l at udføre denne Tjeneste.
Der var en Gang en Konge, der i sin Dødsstund sagde til en Tjener, som han satte Pris
paa: ” Jeg ønsker at sende dig forud til det Sted, hvor jeg er i Fæ rd med at drage hen, for at du kan
kundgøre min Ankomst og gøre alt rede for mig. Gaa derfor til de dødes Rige, til dem, der gik
forud, og kundgør dem, at jeg kommer.” Tjeneren forstod først ikke Kongens Mening, men da han
atter fik bestemt Befaling om at drage af Sted og vente dér, stak han uden at knurre Svæ rdet i sit
eget Hjerte og gik saaledes forud for sin Herre til de dødes Rige.
Saaledes maa de, der tjener mig, som er Livets Herre og Kongernes Konge (Ap. Ger.
3, 15; Aab. 19, 16), gaa med Evangeliets Budskab til dem der er døde og døende i deres Synder. Ja,
de maa væ re rede til i mit Navn at give deres Liv hen, thi jeg kom for deres Frelses Skyld og jeg vil
komme igen, og da vil jeg give dem Livets Krone (Aab. 2, 10).
Der var ogsaa en ulydig Søn, som forlod Faderhjemmet og sluttede sig til en Flok
Røvere, og som selv blev en frygtet Røver. Hans Fader gav sine Tjenere Ordre til at overbringe
Sønnen det Budskab, at dersom han blot vilde fortryde, hvad han havde gjort og vende tilbage til sit

23
 24

Hjem, vilde Faderen tilgive alt og atter modtage ham som sin Søn. Alle Tjenerne afslog at gaa dette
Æ rinde af Frygt for Farerne i Skoven og Røverne.
Han æ ldre Broder, som elskede ham ligesaa meget som Faderen, tilbød at overbringe
ham Faderens Bud om Tilgivelse. Efter at han havde forladt Faderen og var naaet ind i Skoven, blev
han overfaldet og slaaet halvt ihjel af Røverne, iblandt hvilke ogsaa hans yngre Broder var. Da
denne opdagede, at det var hans æ ldre Broder, slog han sig for Brystet og græ d heftigt. Den æ ldre
Broder fortalte ham nu om Faderens Tilgivelse og sagde: ” Saa naaedes det dog! Nu er mit Livs
Opgave fuldbyrdet og Kæ rlighedens Maal er naaet.” Og derefter sov han hen.
Men saa dybt et Indtryk gjorde Broderens Offer paa den yngste Søn, at han vendte om
og gik tilbage til sin Fader, og fra denne Stund var hans Liv forandret.
Nu, er det ikke ret, at mine Børn paa samme Maade skulde væ re villige til at ofre
deres Liv for at bringe mit Budskab om Tilgivelse og Frelse til deres Brødre, der lever deres Liv
hen i Synden, ligesom jeg selv gav mit Liv for deres Frelses Skyld?
Mine Børn er i denne Verden som Salt (Math. 5. 15). Medmindre Saltklumpen
smelter, kan den ikke salte noget. Dersom mine Børn ikke paa lignende Vis smeltes ved Hellig-
aandens Ild og ved Kæ rligheden og opløses som et levende Offer, vil ingen Sjæ l blive paavirket af
deres Kraft og frelst for det aandelige og himmelske Liv. I denne Henseende er der ingen Forskel
mellem dem og Lots Hustru, som blev til en 6DOWVW¡WWH (1. Mos. 19, 26). En Morder, som skulde
have væ ret hæ ngt, blev sendt til Krigsskuepladsen. Her udviste han et saadant Mod og en saadan
Hengivenhed for sin Konge og sit Land, at han, skønt haardt saaret, overvandt Fjenden. Han Sag
kom, efter at Sejren var vundet, igen for Kongens Domstol. Da Kongen paa hans Legeme saa
Arrene af de Saar, som han havde faaet ved sin tro Tjeneste, tilgav han ham. I Stedet for at dømme
ham til Døden for Forbrydelsen, tildelte Kongen ham Belønning og høj Væ rdighed.
Saaledes vil ogsaa jeg give dem, der for at frelse deres Brødre og Søstre modigt og
trofast kæ mper paa min Side i den hellige Kamp imod Satan, Tilgivelse for alle deres Synder og
give dem en Trone og en Krone for evigt i Guds Rige (Jak. 5, 20; Aab. 3, 21).
Vandledningen, der bringer Vand til andre og altid er i Berøring med friskt og godt
Vand, bevares derved selv ren. Paa samme Maade vil de, der af Helligaanden bruges til at bringe
Livets Vand til andre, selv forblive hellige og rene og arve Guds Rige.
Den bedste Maade, hvorpaa man kan berede sig til at modtage Helligaanden og til at
tjene, er den, at den Troende er lydig og straks giver sig i Lag med at tjene, saa godt han formaar.
Vil man læ re at svømme, er det ganske uden Væ rdi at modtage Undervisning og Ø velse heri, før
man kommer i Vandet og øver sig dér. Kun ved at vedblive med at øve sig i at svømme, først paa
grundt og siden paa dybt Vand, kan man læ re Svømmekunsten. Den eneste praktiske og virkeligt
theologiske Skole, hvori man kan læ re at frelse Sjæ le, der er ved at forgaa i Syndens dybe Hav, er at
forblive hos mig (Ap. Ger. 4, 13).
Der er mange, der ved at stirre paa deres egen Uformuenhed forhindres i at tjene. De
forstaar ikke, at min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed (2. Kor. 12, 9). De ligner den Slags Patien-
ter, der, selv efter at væ re helbredte og have faaet næ rende og styrkende Kost, dog bliver ved med at
væ re svage, blot fordi de ikke sørger for at bevæ ge sig og udføre et eller andet Arbejde. Saadanne
maa begynde med at have Tillid til mig og med at frelse Syndere fra Fordæ rvelsen.

$QGHW$IVQLW

Kæ rlighed er den eneste Prøvesten, hvorpaa man kan afgøre, om den tilsyneladende
æ gte virkelig er æ gte, og paa Kæ rligheden alene vil alle Mennesker kende, at I er mine Disciple
(Johs. 13, 35).

24
 25

Sommetider bruger jeg ogsaa Retfæ rdighedens Svæ rd, og det bringer nogle
Mennesker til tro, ligesom i Tilfæ ldet med Salomon, at jeg er i Stand til at afgøre en Sag uden at
vise Barmhjertighed (1. Kg. 3, 16-28). Men den virkelige Hensigt er at gøre det klart for alle, at I er
Børn af den Kæ rlighedens Gud, der gav sit eget Liv for at frelse eders. Og saa er det eders Pligt,
idet I bliver i hin Kæ rlighed, at tjene hverandre og give eders Liv for at frelse andre fra
Fordæ rvelsen, ligesom jeg gav mit Liv for eder. Saa skal ogsaa I leve, ligesom jeg lever
(Johs. 14, 8).
Dersom I er mine sande Disciple, vil eders Tjenestes og Kæ rligheds Frugter frem-
bringes i Overflod i eders Liv (Johs. 15, 8). Dersom da Mennesker skulde forfølge eder, ja, stene
eder med Forhaanelsens Stene, skal I bede for deres Velfæ rd og i Stedet for Stene lade dem smage
eders Kæ rligheds Frugt.
Naar slette Drenge ser moden og sød Frugt paa et Træ , kaster de Stene efter den. Og
træ et lader sine Frugter falde ned til dem uden at klage, thi det har ingen Stene, hvormed det kunde
gøre Gengæ ld. Det giver uden at strides, hvad Gud har givet det. Gaar det eder paa den maade, maa
I ikke klage, thi selve den Kendsgerning, at Mennesker kaster falske Beskyldningers Stene mod
eder, er et afgjort Bevis paa, at der er Frugt i eders Liv. Og skønt Mennesker gør det af Had og Ond-
skab, aabenbares dog derved eders himmelske Faders Herlighed.
Antag aldrig, at Gud mangler Herlighed, eller at der er nogen Mangel ved hans
Herlighed, som Mennesket skal afhjæ lpe ved sin Tjeneste. Guds Kæ rligheds Formaal er at oprejse
saadan en ubetydelig Skabning som Mennesket fra den faldne Tilstand og ophøje det til den høje og
herlige himmelske. Det er som om han giver Æ re, ikke til sig selv, men til Mennesker, efter først at
have renset og helliget det. Heri aabenbares Storheden og Herligheden af Guds Kæ rlighed.
Til dem, der har vendt sig bort fra deres Synder, og ved deres Bestræ belser og Tjene-
ste er blevet retfæ rdige i mig, vil jeg give en saadan Herlighed, at de først skal skinne som Stjerner-
ne, men siden hen som Solen, idet de blive fuldkommende i min Faderes Rige. Thi Stjernerne
skjules eller forsvinder, naar Retfæ rdighedens Sol staar op, men det er Faderens Vilje, at hans Børn
skal væ re fuldkomne, som han selv er det i sin evige Herlighed (Math. 5, 48). Herliggjorte skal de
saaledes straale for evigt sammen med ham og juble og glæ de sig i hans umaadelige og uendelige
Kæ rlighed.
Der er mange ubetydelige Skabninger, som for Eksempel Ildfluen med dens sitrende
Lys, og mangen lille Plante, der i Følge sin Natur og Evne frembringer Lys i den mørke Skov.
Mange Smaafisk i Havets Dyb vejleder andre Fisk med deres Lys og frelser dem fra Fjendens
Angreb. Hvor meget mere skulde da ikke mine Børn, der er Verdens Lys (Math. 5,14), med det Lys,
som de har faaet fra Himlen, vejlede til den rette Vej dem, der i Mørket er Satans Bytte, og hvor
selvopofrende burde de ikke væ re til at frelse andre fra Døden.
Bruger de ikke de Gaver, Himlen skæ nkede dem, til at tjene Gud og hans Skabning,
staar de i Fare for evigt at tabe denne Evne til at tjene. Saaledes gaar det med Fiskene, der lever paa
Havdybderne og paa mørke Steder, og saaledes er det gaaet mange af Eneboerne i Thibet, der lever
i Mørke, at de taber deres Synsevne. Strudsen, der ikke bruger sine Vinger, mister Evnen til at
flyve. Forsøm derfor ikke at bruge de Gaver eller ” Pund” , som er betroet eder, men brug dem og
gaa med Herlighed, ” ind i eders Herres Glæ de” (Math. 25, 19-30); Luk. 19, 11-27).
Til at udføre store Opgaver og saadan Tjeneste, hvoraf mange faar Velsignelse og
Frelse, bruger jeg tit at benytte mig af dem, der i Verdens Ø jne er foragtede og ringe. Thi den Slags
Mennesker vil ikke stole paa eller rose sig af deres egen Dygtighed og Visdom, men er sig deres
Udygtighed og Svaghed bevidst og vil have fuld Tillid og Fortrolighed til mig, og uden Tvivl eller
Spørgsmaal eller nogen Slags Tøven vil de hengive alt, hvad de besidder, til Tjeneste for mig og
andre (1. Kor. 1, 26-30).

25
 26

Saaledes gik det til i Ø rkenen, da jeg bespiste fem Tusind Mæ nd og fem Tusind
Kvinder og Børn med fem Bygbrød og to Fisk. Husk, at mine Disciple ikke var til nogen Hjæ lp
med at tilfredstille Folkets Trang, thi de var forvirrede og ønskede, at jeg skulde sende Folket
fastende bort. Midlet til at bringe Velsignelsen her var en lille Dreng (Johs. 6, 9), som jeg havde
helbredet for Lamhed, og som var meget ivrig efter at høre mine Ord. Derfor havde hans fattige
Moder udrustet ham med nogle Bygbrød og Fisk, som kunde vare en tre, fire Dage og knyttet dem i
et Klæ de. Da man begyndte at lede efter Brød, bragte den lydhøre og trofaste Dreng alt det, han
havde tilovers og lagde det for Apostlenes Fødder, skønt der var andre af de voksne Mæ nd, der
havde bedre Mad hos sig, som for Eksempel Brød lavet af Hvede og saa videre. De var uvillige til
at ofre det. Saa blev da til sidst de Bygbrød, der tilhørte hin lille ubetydelige Dreng, med det samme
Navn som jeg, der ved min Velsignelse blev den allerbedste Føde for hele Mæ ngden.
Mange Mennesker er saa utaknemmelige, at de, hvor store Velsignelser, der end gives
dem, og hvor megen Naade, der endogsaa gennem Mirakler vises dem, alligevel glemmer denne
Barmhjertighed og forbliver utaknemmelige. Den slags Mennesker kan aldrig bruges til Tjenesten
og Velsignelse for andre.
De ligner hin afmæ gtige Mand, som havde væ ret syg i 38 Aar. Da han ved et væ ldigt
Mirakel blev helbredet fra sin uhelbredelige Sygdom, forsømte han at væ re taknemmelig og at tro
paa mig, ja, han huskede end ikke mit Navn (Johs. 5, 12-13). Af den slags Mennesker kan Verden
ikke vente nogen Hjæ lp, men kun fra saadanne der, som hin Enke, vil give alt det, de ejer (Luk. 21,
2-4).
I bør under Udøvelsen af eders Tjeneste og Lydighed gøre eders Pligt, selv om det
skulde koste Livet, ligesom hin tro Soldat, der trofast blev staaende paa sin Post i den bitre Kulde,
medens Sneen faldt. Han forlod end ikke Stedet, da den øvrige Del af Vagtmandskabet gik bort for
at varme sig ved Lejrilden, og som en Billedstøtte stod han der, frossen til Døde. Da Kongen kom
og saa Soldatens døde Legeme staa dér rodfæ stet og stiv, tog han sin Krone af og satte den nogle
Ø jeblikke paa den døde Skildvagts Hoved og sagde: ” Saadanne trofaste Soldater og Tjenere er min
Krones Herlighed, og som skinnende Stjerner. Hvor vilde jeg ønske, at denne Mand havde væ ret i
Live; jeg vilde da have gjort ham til den første i mit Rige.”
Saadan skal mine tro Tjenere væ re paa de forskellige Steder, hvor jeg har sat dem. De
skal gøre deres Gerning modigt og trofast, og da vil jeg krone dem, ikke for en liden Stund, men
med mit evige Riges Krone.
Mange har ved Ligegyldighed forspildt deres evige Løn ved at bortødsle den kostbare
Tid, som var givet dem, for at de skulde tjene. Selv nu vilde det væ re til saadannes Gavn, om de
vilde vaagne op og gøre god Brug af den Tid, de endnu har tilbage.
De ligner en Jæ ger, som vandrede i en Skov ved Bredden af en Flod. Han fandt nogle
kostbare Stene, men da han ikke kendte deres Væ rdi, lagde han den ene efter den anden i sin Slynge
og begyndte at kaste dem efter nogle Fugle, der sad i et Træ paa Flodbredden. Saaledes kastede han
dem alle paa én næ r ud i Floden, hvorfra han aldrig kunde faa dem tilbage. Denne ene viste han til
en Juvelér, da han senere gik igennem Byens Bazargade. Da Juveléren saa den, forklarede han den
taabelige Mand, at Stenen var en kostbar Diamant, som han kunde faa Tusinder af Kroner for. Da
Manden hørte det, slog han sig for Brystet og begyndte at jamre: ” Ak, jeg var uvidende om Stenens
Væ rdi og har nu kastet saa mange Diamanter i Floden for at skræ mme Fuglene fra Træ et! Jeg kunde
nu have væ ret Millionæ r. Dog, jeg har i det mindste én i Behold, og det er dog altid noget.”
Hver Dag ligner en kostbar Diamant, og skønt du har tabt saa mange væ rdifulde Dage
i denne Skintilvæ relses Flod ved at jage efter dine tomme Ø nskers Fugle, kan du – dersom du vil
benytte dig af dem, du har i Behold og bruge dem paa bedste Maade, - endnu komme i Besiddelse
af aandelig Rigdom. Ved at tjene ham, som gav dig Livet og de kostelige Perler, kan du gøre god

26
 27

Brug af dem ved at frelse andre fra Vildfarelse og Død og saaledes vinde en evig Belønning i
Himlen.

KAPITEL V

OM KORSETS OG LIDELSENS HEMMELIGHED

)¡UVWH$IVQLW


DISCIPLEN: Herre, hvad skal der forstaas ved ” Korset” ? Hvorfor er der Lidelse og Ulykker til i
denne Verden?

HERREN: Korset er Nøglen til Himlen. I det Ø jeblik da jeg gennem min Daab tog Korsets Aag paa
mig for Syndernes Skyld, aabnede Himlen sig straks. Ved de tre og tredive et halvt Aar, hvori jeg
var under Korset, saavelsom ved min Død paa Korset, blev Himlen for stedse aabnet for de
Troende,- den Himmel, der tidligere for Syndens Skyld var lukket for dem.
Ved at tage Korset op og følge efter mig, gaar de Troende nu straks ind ved mig (Johs.
14, 6). De faar en uendelig Velsignelses Lykke i Eje, en Lykke, som Verden ikke kan forstaa, thi
Himlen er lukket for de Ikke-troende. De Ikke-troendes Erfaring og Haab er simpelthen dette, at
Glæ den skal komme HIWHU Lidelsen, og den Glæ de er endda ikke fuldkommen. Men til mine Børn
giver jeg Glæ de XQGHU Lidelsen og derefter sand Glæ de og Hvile for evigt.
Lidelse stammer fra Menneskets forstyrrede Natur og forvendte Tilstand, og stemmer
derfor ikke med dets sande Natur, ligesom Hede ikke stemmer med dens Natur, der lever i et koldt
Land, og Kulde ikke med Indbyggerne i de varme Lande. Kulde og Hede beror paa, hvorledes
Solen og Jorden indbyrdes forholder sig til hinanden. Paa samme Maade skaber Mennesket selv en
Tilstand af Overensstemmelse eller Uoverensstemmelse mellem sig og Gud, det vil sige: bestemmer
sin Stilling i Forhold til Gud ved de Handlinger, der er Udslag af dets egen frie Vilje.
Guds Befalinger har Menneskets aandelige Sundhed og Lykke til Maal. Ulydighed
imod dem fører til aandelig Sygdom, Sorg og Usundhed. Men nu har Gud i Stedet for at borttage
disse Følger af Uoverensstemmelse og Ulydighed mod hans Bud, valgt at lade dem tjene til, at der
kan komme noget godt ud af dem. Det vil sige: De Omstæ ndigheder, der er et Menneske imod og
bringer ham i Nød, ligesom antyder for ham, at han ikke er skabt for denne Verden, men at den er et
fremmed Land ( 2.Kor. 5, 1. 2. 6), og kun er det forberedende Stade for det virkelige og evige
Hjem.
Saaledes bliver han ved det Tryk, som Lidelserne øver paa ham, stedse holdt vaagen,
for at han ikke ved Ligegyldighed og ved at lade sit Hjerte glemme de evige Virkeligheder skal
forgaa sammen med denne forgæ ngelige Jord. Og saaledes kan han da i Samfund med sin Skaber,
idet han udfries fra dette korte Jordelivs Lidelse og Træ ngsler, for evigt gaa ind i Himlens uendelige
Glæ de og Lyksalighed.
Lidelse og Nød synes overordentlig bitre, ja, som Gift. Men det maa ikke glemmes, at
Modgift undertiden er det eneste Helbredelsesmiddel imod Gift. Jeg giver ofte aandelig Sundhed og
Kraft til mine tro Disciple, netop igennem Lidelse og det tilsyneladende bitre og giftige Læ ge-
middel, som Ulykken er. Men lige saa snart Maalet: den fuldkomne Sandhed er naaet, ophører
Lidelsen for evigt, thi jeg har ingen Glæ de af, at de skal lide (Begr. 3, 31-33). Mit eneste Formaal er
deres evige Lyksalighed.
Det hæ nder undertiden, at der paa ellers tørre Steder efter et Jordskæ lv kan væ lde
Kilder frem, der forfrisker og vander og frugtbargør tidligere vandfattige Steder. Saaledes sker det

27
 28

ogsaa, naar Lidelsernes Jordskæ lv rammer et Menneske, at der kan væ lde Kilder af levende Vand
frem i ham. Da bliver han fuld af Glæ de og Tak i Stedet for at knurre (Ps. 119, 67.71)
Et Barn skal skrige og græ de, saa snart Moderen har født det til Verden, for at dets
Aandedræ t kan faa frit Spillerum til at fylde de tidligere sammenpressede Lunger. Dersom det ikke
græ der, saa snart det kommer ind i den for Spæ dbarnets nye Form for Liv, maa det ved et Slag
bringes til det. Saaledes forholder det sig ogsaa med de Slag af Lidelse og Smerte, hvormed jeg
undertiden bringer mine Børn til at græ de. Det sker, for at Bønnens Aandedrag kan faa frit
Spillerum, og for at de maa faa et nyt Liv, ja, leve evigt.
Korset ligner Valnødden. Den ydre Skal er bitter, men indenfor findes den
velsmagende og styrkende Kæ rne. Udvortes set er der ingen Skønhed eller Liflighed ved Korset,
men dets sande Væ sen viser sig kun for Korsdrageren, som finder en Kæ rne fuld af aandelig
Liflighed og Fred.
Da jeg havde paataget mig Menneskeskikkelse, udholdt jeg det haarde Kors for
Slæ gtens og Frelses Skyld, ikke blot i de seks Timer før min Død, heller ikke blot i de tre og et
halvt Aar, min Tjeneste varede, men gennem alle de tre og tredive og et halvt Aar af mit liv, for at
Mennesket kunde frelses fra Dødens Haardhed og Bitterhed.
Ligesom det er svæ rt for et Menneske, der sæ tter Pris paa Renlighed at væ re blot
nogle faa Ø jeblikke paa et stinkende og snavset Sted, finder den, som lever i Samfund med mig, at
det er svæ rt at væ re midt i en syndbesmittet Mæ ngde. Det er Grunden til, at saa mange Bønnens
Mæ nd, idet de væ mmedes ved Syndens Stank, har forsaget Verden og trukket sig tilbage til Ø rkener
og Bjerghuler. Betæ nk vel denne Kendsgerning, at et Menneske efter at have fundet Frelsen bliver
saa fintfølende overfor Syndens Bitterhed, at det finder det vanskeligt selv for en kort Tid at leve
sammen med sine Medmennesker. Ja, nogle af dem vil aldrig samtykke i at leve sammen med dem
igen.
Hvad maa da ikke Korsets Lidelse og Bitterhed have væ ret for mig, som er hellig og
Hellighedens Kildespring, da jeg i mere end tredive Aar i Træ k levede mellem Syndere og bestan-
dig var i Selskab med dem. Det ligger udenfor Ræ kkevidden af Menneskets Fatteevne ret at forstaa
og maale dette. Selv Englene begæ rer at skue ind i dette (1. Pet 1, 12). For de vidste jo bedre end
alle skabte Væ sener, at Gud er Kæ rlighed. Og endnu mere forunderligt er det, at Guds Kæ rlighed er
saa underfuld og overvæ ldende, at han for at frelse syndefulde Skabninger selv skulde paatage sig
Menneskeskikkelse og gaa ind under saa bittert et Kors, for at Syndere maatte faa et evigt Liv.
Og selv nu deler jeg Korset sammen med dem, der er mine, og som er i mig, og jeg
føler deres Lidelser (Ap. Ger. 9, 4) skønt de kun er skabte Væ sener, medens jeg er Skaberen selv.
Ligesom Aand og Legeme er to adskilte Enheder, men dog er føjede saaledes sammen til eet, at
Aanden straks er sig bevidst, saa snart der er Smerte i det ubetydeligste af Legemets Lemmer,
saaledes er jeg mine Børns Liv og Aand, medens de er mit Legeme og mine Lemmer, og jeg føler
ogsaa hver eneste af deres Lidelser og Smerter og giver dem Lindring og Udfrielse i rette Tid.
Da jeg selv har væ ret i Ild (2. Mos. 3, 2. 6) og selv bæ rer Korset, er jeg i Stand til at
beskytte og frelse dem, der er omgivet af Lidelserne Ild (Dan. 3, 23.25; 1. Pet. 4, 12. 13). Som
Ildfuglen aldrig dør, hvor lifligt end dens Ild blusser, saaledes kan de, der er døbt ved Helligaandens
Ild og har faaet det nye Liv, aldrig skades af nogen Slags Ild, thi de er altid i Sikkerhed og Tryghed
i mig.

$QGHW$IVQLW

Naar Træ ernes Løv falder af paa Grund af Kulden, synes det, som om Livet er flygtet
bort og for stedse har forladt dem. Men ved Foraarstidens Komme frembringes der nye Blade og
skønne Blomster og siden hen Frugt. Saaledes har det sig ogsaa med min Død paa Korset og min

28
 29

Opstandelse, og saaledes er det ogsaa med dem, som nu trofast bæ rer deres Kors (2. Kor. 4, 8-11; 6,
4-10). Skønt de segner under Korset og synes døde, frembringer de dog overordentlig sødt duftende
Blomster og liflig og herlig Frugt for det evige Liv.
Naar et vildt Træ beskæ res og podes, volder dette Smerte baade for det vilde og det
æ dle Træ . Men det sker dog kun, for at det vilde Træ kan foræ dles og komme til at bæ re god Frugt.
Saaledes er det til at begynde med uundgaaeligt, naar et Menneske fra sit fordæ rvelige, forgiftede
og bedske Liv indplantes i et aandeligt, helligt Liv, at baade jeg og de Troende maa gennemgaa
Korsets Smerte, for at de herefter altid kan bæ re god, æ del Frugt og saaledes kundgøre Guds
Kæ rlighed og Herlighed.
Dersom Verdensmennesker forfølger og æ reskæ nder dig, skal du ikke lade dig
forvirre eller overraske deraf. Denne Verden er ikke Hvilested for dig, men en Kampplads. Nej, ” Vé
eder, naar alle Mennesker taler godt om eder.” (Luk. 6,26), thi gjorde de det, vilde det vise, at ogsaa
du har optaget deres forvendte Maade og Skik. Det er aldeles imod deres Natur at hjæ lpe og rose
mine Børn, for aldrig kan Lys og Mørke forenes. Selv om de, imod deres inderste Følelse, under-
tiden skulde gøre det for et Syns Skyld, er det dog skadeligt for dig, thi det vil vanskeliggøre din
aandelige Væ kst og vil forringe Væ rdien af din aandelige Tjeneste.
At væ re afhæ ngig af Verden og verdsligsindede Mennesker er desuden som at bygge
paa en Grundvold af Sand. I Dag vil de bæ re dig paa deres Hoved, og i Morgen vil de kaste dig i
Støvet, saa der ikke vil blive Spor af dig tilbage, thi alt hvad Verdens er, er usikkert og upaalideligt.
Da jeg paa Højtiden drog ind i Jerusalem, raabte de alle enstemmigt: ” Hosianna, Hosianna!” (Math.
21, 9), og kun tre Dage senere, da det var gaaet op for dem, at hvert eneste af mine Ord stred mod
deres syndefulde og selviske Liv, slog de om og begyndte at raabe: Korsfæ st ham, korsfæ st ham!”
(Luk. 23, 21).
Selv om nogle af de Troende paa Grund af Misforstaaelser er imod dig og skaber
Vanskeligheder for dig, skal du regne det for en Lykke. Husk paa, at Gud og hele den himmelske
Hæ rskare, Englene og de hellige er paa din Side, hvis du kun gør, hvad der er din Pligt med Troskab
og Retfæ rdighed og efter Aandens Ledelse. Bliv derfor ikke forsagt, thi den Tid er næ r, da alle de
gode Handlinger og Hensigter, fremsprunget af din uselviske Kæ rlighed, skal aabenbares for hele
Skabningen, og du skal aabenbart for alle vinde en evig Herlighed til Gengæ ld for alt, hvormed du
tjente og for alle dine Kæ rlighedens Gerninger.
Ogsaa jeg maatte forsage alle Ting for Menneskers Frelses Skyld, og alle fornæ gtede
de mig. Men jeg vandt til sidst alt tilbage. Forlader Verden dig, skal du ikke forundre dig over det,
thi den har jo ogsaa forladt Gud, og da det har sig saaledes, bliver I derved eders himmelske Faders
sande Børn.
Forestil dig ikke, at de, der lever et Liv i Overdaadighed og altid synes at have Heldet
med sig i denne Verdens Anliggender, alle tjener Gud. Virkeligheden er ofte lige det modsatte. Man
kan med fuld Ret sige, at de Faar, der en lang Tid finder udmæ rkede Græ sgange I Ø rkenen, langt
fra Hjemmet og Hyrden, alligevel hele Tiden staar i Fare for at sønderrives af Vilddyr, der en
skønne Dag vil tilintetgøre dem. De Faar derimod, der er i Næ rheden af Hjemmet og Hyrden, er,
skønt de kan synes svage og syge, udenfor Fare og sikre i Hyrdens Varetæ gt. Saaledes er Forholdet
ofte her i Verden mellem de Troende og de Ikke-Troende.
Til at begynde med synes der ikke at væ re nogen iøjnefaldende Forskel paa den
Troendes og Ikke-Troendes Liv. Men naar den fastsatte Tid kommer, gaar det her som med Slangen
og Silkeormen; en stor Forandring indtræ der, og en uhyre Forskel viser sig. Slangen kan skifte Ham
atter og atter, men det bliver dog ved at væ re at væ re en Slange og forandrer aldrig sin Natur. Silke-
ormen derimod kaster sin grimme Spindeham og forvandles til en overordentlig skøn Sommerfugl
og er i Stand til at flyve frit omkring.

29
 30

Saaledes skal ogsaa den Troende, naar han forlader dette legemlige Hylster, i en herlig
aandelig Skikkelse, frit bevæ ge sig i Himlen, medens Synderen, uden at undergaa nogen Foran-
dring, ogsaa efter Døden, vedbliver at væ re en Synder (Aab. 22, 11).
Silkeormen har vel, medens den er i Puppehylstret, megen Kamp og Anstrengelse, saa
at man kan ligne det ved, at den er ” under Korset” , men netop denne Oplevelse af Lidelse og Kamp
stiler imod at Styrke dens Vinger og avler Beredskab og Styrke til det kommende nye Liv.
” Saaledes sukker ogsaa mine Børn under Striden i Legemet og Aandens Kamp og
læ nges efter Forløsningen (Rom. 8, 23. Men denne Erfaring af Korset gør dem skikkede og stæ rke
og udvikler deres Evne og fulde Beredskab for deres fremtidige evige Liv.
Jeg giver ogsaa mange Gange en virkelig og forunderlig Fred i Sindet til dem, der er
under Korset og den aandelige Kamp, for at de ikke skal tabe Modet.
Der var en trofast Martyr, som havde vidnet om mig i Liv og Tale. Mennesker hæ ngte
ham op i et Træ , bundet ved Fødderne, saa at hans Hoved hang nedad. Men han fik en saadan Fred i
sin Sjæ l, at han i Stedet for at tæ nke paa Lidelsen, eller paa at skamme sig over denne Stilling,
tiltalte sine Fjender saaledes: ” Tro ikke, at eders Behandling af mig har bragt mig ud af Ligevæ gt,
eller at jeg forbavses over, hvad I har gjort ved mig. Hvad andet kunde man vente af Verden og
Verdensmennesker, thi Verden er jo af Lave og rent endevendt.”
Saaledes er ogsaa alle dens Gerninger, og den kan ikke finde sig i at se noget, der er
rigtigt vendt. Derfor er det, at I nu, da I saa mig rigtig vendt, har vendt mig med Hovedet nedad i
Overensstemmelse med eders Sæ dvane. Men husk, at i Virkeligheden er der slet ikke vendt op og
ned paa mig, jeg er tvæ rtimod rigtigt vendt. Thi naar man i et Lysbilledapparat sæ tter Billeder ind
paa Hovedet, kommer det til at staa rigtigt, naar det ses paa Læ rredet. Saaledes hæ nger jeg vel for
Verdens Ø jne med Hovedet nedad, men for Gud og Himlen staar jeg omvendt, og jeg takker Gud
for dette velsignede Kors.”
For nogle af de Troende er det let at lide som Martyr een Gang og at dø Martyrdøden
for mit Navns Skyld, men jeg behøver ogsaa Martyrer, der dagligt vil leve og dø, og som vil frelse
andre ved Ofre og Selvfornæ gtelse (1. Kor. 15, 31).
I een Forstand er det let at dø for mig, men svæ rt at leve for mig, thi i det sidste
Tilfæ lde er det nødvendigt ikke blot at dø een Gang, men dagligt at dø. De, der er villige til at dø for
min Skyld nu, skal ogsaa komme til at leve i min Herlighed for evigt, for at deres Glæ de maa væ re
fuldkommen.
Bliv ikke forsagt, dersom Smerte og Lidelse, Bedrøvelse og Sorg som Taager stiger
op og danner Skyer, der til en Tid vil skjule Retfæ rdighedens Sol for dig. Thi til sidst vil netop disse
Sorgens Skyer udøse en Regn af uendelig Glæ de og Velsignelse over dig, og Retfæ rdighedens Sol
skal skinne paa dig for evigt (Johs. 16, 20-22).

KAPITEL VI

OM HIMMEL OG HELVEDE

)¡UVWH$IVQLW

DISCIPLEN: Herre, hvor er Himlen og Helvede, og hvorledes er de beskafne?

30
 31

HERREN: Himmel og Helvede er to forskellige Tilvæ relsesformer i den aandelige Verden og har
deres Grundvold i Menneskehjertet. Deres første Begyndelse finder Sted her i Verden.
Ligesom et Menneske ikke kan se sin egen Aand, saaledes kan han heller ikke se disse
to Tilvæ relsesformer. Han kan kun føle dem hos sig selv, ligesom Smerten straks føles efter et Slag
og Sødmen efter Nydelsen af det søde. Men det hæ nder, at Saaret af et Slag nogen Tid efter et Slag
breder sig, og at Smerten bliver væ rre, end den straks var. Sødmen erfarede man ogsaa straks, da
man spiste det søde, men først efter at Systemet har optaget Næ ringen, der var i det søde, faar man
Gavn af den.
Saaledes kan ogsaa Smerten og Lidelsen ved Synden, saa vel som Glæ den og Fryden
ved at gøre det gode, delvis erfares af et Menneske allerede ved Handlingens Udøvelse, men i fuldt
Maal vil Straffen eller belønningen først indtræ ffe, naar den aandelige Verden er naaet.
Medens Mennesker lever her i Verden, er det aldrig fuldt tilfreds med nogen Ting,
men læ nges stadig efter Forandringer i Aarstider og i Omgivelser. Heraf fremgaar det klart, at ingen
virkelig Tilfredsstillelse kan findes ved disse foranderlige og forgæ ngelige Ting. Af den Grund
søger Mennesker efter det, der er uforanderligt, og i hvilket intet hæ nder, som er dets Natur eller
Ø nske imod.
Naar det under denne Søgen finder Virkeliggørelsen af denne Læ ngsel af denne
Læ ngsel i mig, har det ikke læ ngere noget Begæ r efter Forandring. Thi der findes ingen, som er
utilfreds med den fuldkomne Sundhed og Glæ de, eller ønsker nogen forandring heri. Disse Ting er
jo netop Genstand for baade Aandens og Legemets Krav. At vinde en virkelig sand Fred er Men-
neskeaandens Maal!
Sommetider føler et Menneske pludseligt, uden at det staar i Forbindelse med nogen
Hensigt, Ø nske eller Tanke fra hans Side, en slags Glæ de eller Smerte. Dette er ligesom et Pust fra
den aandelige Verden, det vil sige, fra Himmel eller Helvede, hvis Skygge fra Tid til anden falder
hen over et Menneskehjerte. Og gradvis bliver Mennesket paavirket af enten den ene eller anden af
disse Verdener. Og i Overensstemmelse med dets onde eller gode Sæ dvaner knytter det Forbindelse
med en af disse aandelige Tilvæ relser og væ lger den for evigt.
Paa denne Maade begynder Himmel eller Helvede i et Menneskes Liv, medens han er
i den nuvæ rende Verden, og efter Døden, naar han forlader Legemet, gaar han fuldt ud ind i det, han
her følte Tilbøjelighed for.
Nogle siger, at %HJ U er Roden til al Sorg og Ulykke, og at det derfor heller ikke er
rigtigt at begæ re Glæ den i +LPOHQ og i Gud, og at Frelsen bestaar i at dræ be alt Begæ r.
Det er ligesaa taabeligt at sige dette, som det vilde væ re at sige til en tørstende Mand,
at han blot skal dræ be Tørsten. Thi Tørst og Begæ r hører med til dette Liv. At dræ be eller udrydde
dem, i Stedet for at tilfredsstille eller opfylde dem, vil sige at tilintetgøre Livet. Dette vilde ikke
væ re Frelse, men Død.
Derfor: ligesom Tørsten kræ ver Vand, og Vandet er skabt til at slukke Tørsten ved,
saaledes er i aandelig Henseende Begæ ret skabt med Krav om at faa den sande Glæ de og Fred. Og
naar Sjæ len finder ham, som har skabt denne Attraa i den, da faar den en langt større Tilfredsstil-
lelse og Glæ de end den tørstige finder ved at slukke Tørsten i Vandet. Dette er, hvad man kalder
Himlen.
Mange har faaet en saadan Kæ rlighed til Verden, og er bundet saaledes til den, at
skønt de ofte løftes op og drages mod Himlen ved Omgangen med mine Børn og hvad de læ rer af
dem, træ kkes de dog tilbage til den Verden, ligesom Stenen drages nedad ved Tyngdekraften, og
idet de glider dybere og dybere ned, falder i Helvede og dør.
Dersom nogen i Sandhed angrer og fæ ster sit Hjerte ved mig, da vil jeg rense hans
Hjerte med Svøbe og med Kæ rlighed og gøre det til en Himmel og Bolig for Kongernes Konge.
Hvad Verdens Herlighed angaar, da læ rer Historien, at selv om Konger i Dag kan fremvise Kroner

31
 32

og Troner, er der i Morgen, naar du søger efter disse, hverken Kroner eller Hoveder, for det er alt-
sammen blevet Støv.
Men hvad dem angaar, der er blevet Guds Riges Børn, da varer deres Herlighed og
Pragt, Trone og Krone for evigt, og der skal aldrig væ re Ende paa dette Kongerige eller paa Glæ den
i denne Himmel.
For at tilfredsstille deres Æ rgerrighed stjæ ler Syndere af de Glæ der, som andre har.
Dette er Grunden til, at Mennesker, hvad enten de er religiøse eller ej, aflaaser deres Huse, naar de
gaar ud.
Nødvendigheden af at laase vil vedblive, saalæ nge Menneskehjertet er aflaaset fra dets
Ejer og Skaber. Naar Hjerteslaaen fradrages for at indlade ham, som staar for Døren og banker
(Aab. 3, 20), da vil alle Hjerters Begæ r og Ø jemed væ re sikrede, saa at der ikke læ ngere vil væ re
nogen Nødvendighed for at lukke Huse af, og i Stedet for gensidige Tyverier og Fortræ deligheder
vil Mennesker tjene hverandre med Kæ rlighed.
Thi naar de opfylder de Krav, som deres Gud og Fader stiller dem, da vil de, drevne af
denne Kæ rlighed, gensidig hjæ lpe og tjene hverandre, og under denne Tjeneste for hinanden vil de i
hans Kæ rlighed finde en forunderlig Glæ de og Fryd. Dette er Himlen selv.
Medens jeg paa Korset gav mit Liv for Adams Børn for at frelse Syndere fra Helvede
og bringe dem til Himlen, var der to Røvere, der blev korsfæ stet sammen med mig, een paa min
højre og een paa min venstre Side.
Skønt vi alle tre tilsyneladende udstod den samme Korsfæ stelse, var der dog fra et
aandeligt Synspunkt en uhyre Forskel. Thi den ene af dem lukkede sit Hjerte for mig og døde i sine
Synder uden at omvende sig. Den anden derimod omvendte sig, aabnede sit Hjerte for mig, og i
mig, som døde for Synden, fandt han et nyt Liv og gik samme Dag ind i Paradis (Luk. 23, 39-43).
Dette Paradis er ikke simpelthen en Tilstand, man kommer ind i efter Døden, men
begynder i Menneskehjertet allerede, medens man er i denne Verden, skønt Verden ikke kan se det
(Luk. 17, 21).
Der var en af mine trofaste Martyrer, som man var i fæ rd med at dræ be under forskel-
lige Slags Pinsler. Han tiltalte, opfyldt af Himlens Glæ de, sine Bødler saaledes: ” Hvor vilde jeg
ønske, at jeg kunde aabne mit Hjerte for eder og vise eder den sande, forunderlige Fred, som Ver-
den hverken kan give eller borttage. Da vilde I blive overtydede om dens Virkelighed. Men det er
den skjulte Manna, der ikke kan ses eller vises.”
Efter at de havde dræ bt ham, aabnede disse taabelige Mennesker hans Hjerte, for at se,
om de deri kunde finde det, han havde omtalt, men de saa intet andet end et stykke Kød.
Thi kun de, der kommer i Besiddelse af Himlen, kender dens Virkelighed, og kun de
kender dens Glæ der.
Marias Moderskød, i hvilket jeg var i legemlig Skikkelse nogle Maaneder, var ikke
saa velsignet som det troende Menneskes Hjerte, i hvilket jeg fæ ster Bolig for evigt, idet jeg
forvandler det til selve Himlen (Luk. 11, 27-28).
Der findes mange, der til Trods for det Begæ r, de har efter Himlen, dog gaar
fuldstæ ndig glip af den paa Grund af deres Ligegyldighed og Uvidenhed.
Det gaar dem, som med hin fattige Tigger, der i een og tyve lange Aar sad ovenover et
kongeligt Skatkammer, om hvis Tilstedevæ relse ingen anede noget. Han sad dér og tiggede
Kobberskillinger sammen med det Haab og Ø nske en Gang at blive rig. Men paa Grund af denne
sin Dovenskab og Uvidenhed døde han til sidst i den yderste Fattigdom og Nød, idet han til det
sidste forblev uvidende om den Skat, ovenover hvilken han havde siddet i saa mange Aar.
Da han var død, lod Ø vrigheden Stedet udgrave, idet den havde Mistanke om, at
Tiggeren muligvis havde nedgravet sine Penge paa det Sted, hvor han saa læ nge havde haft sit
Stade. Der fandt man saa en stor Skat, der blev overgivet til Kongens Skatkammer.

32
 33

Omvend eder derfor, thi Himmeriges Rige er kommet næ r (Math. 4, 17).

De, som ikke har nogen Erfaring i det aandelige Liv, erklæ rer, at det er umuligt i
denne bedrøvelige Verden at have himmelsk Glæ de og virkelig Fred. Men de, som har erfaret noget
af de nye aandelige Liv, ved, at ligesom der er kolde og islagte Egne, hvor Vandet ellers fryser til
Is, undertiden findes Kilder med friskt, varmt Vand, saaledes kan i denne kolde, brydsomme
Verden, himmelsk Glæ de og Kilder af Vederkvæ gelse strømme i de Troendes Hjerter. Thi
Helligaandens skjulte Ild virker i dem.
Vel har Gud skabt alle Mennesker af eet Blod, lig sig selv og i sit Billede, men til
hvert enkelt af dem gav han en Legemsbeskaffenhed, Natur og Egenskaber, forskellig fra de
øvriges. Thi hvis her i Verden alle Blomster var af samme Farve og Duft, vilde al Skønhed
forsvinde fra Jordens Overflade.
Naar Sollyset falder paa Glas af forskellige Farver, fremkaldes der et mangfoldigt
Farvespil. Dette fremkommer ikke ved, at Solen forandrer sin Farve, men derved, at dens Straaler
for andre aabenbarer den Herlighed og Skønhed, der er tilstede i Glasstykkerne selv.
Paa samme Vis gaar det med den Skønhed og Glans, som Gud har skæ nket til sine
trofaste Hellige. Retfæ rdighedssolen skinner paa dem og skaber derved uden Ophør det Farvespil,
der fremstiller til Beskuelse, baade i denne og den hinsidige Verden, Guds uendelige Herlighed og
Kæ rlighed til alle.
Saaledes vil vi, de i mig, og jeg i dem, tilsammen glæ de os for evigt.



$QGHW$IVQLW

DISCIPLEN: Herre, nogle siger, at den Trøst og Glæ de, de Troende føler, blot er en Indbildning og
et Resultat, fremkaldt af deres egne Tanker. Er dette sandt?

HERREN: Trøsten og den sande Fred, som de Troende erfarer, kommer af, at de fyldes med
Helligaanden og af min Næ rvæ relse, der skæ nker Livet.
De som siger, at aandelig Glæ de blot er Resultatet af de Troendes egen Indbildning, er
ligesaa store Daarer, som hin blindfødte Mand, der satte sig i Solskinnet for at varme sig. Dan man
spurgte ham om, hvad han tæ nkte om Solvarmen, hvis Virkning han nu følte paa sit eget Legeme,
benæ gtede han endogsaa Solens Eksistens.
” Den Varme, jeg nu mæ rker,” sagde han, ” kommer alene fra mit eget Legeme, og jeg
mæ rker den blot nu paa en udvortes og følelig Maade; det er kun en Virkning af min egen Indbild-
ning. Naar Folk siger, at der er noget ligesom en Kugle af Ild, der hæ nger i Luften uden noget til at
støtte den, og som de kalder Solen, taler de det reneste Vaas.”
Tag dig derfor i Agt, at ingen skal bedrage dig med saakaldt Visdomstale om tomt
Bedrag, efter Menneskers Overlevering og Verdens Børnelæ rdom (Kol. 2, 8).
Dersom denne sande Glæ de skulde afhæ nge af Menneskets Tæ nkeevne, saa maatte jo
hele Tankens og Filosofiens Verden væ re fuld af den, ja flyde over med den, thi der er da Indbild-
ningskraft nok, og dog er, med Undtagelse af de, som tror, alle verdslige Filosofer og Læ rde
blottede for denne sande Fred, og det hele, de ejer, er en Slags indbildt Velbehag, de føler ved at
uddybe nogle faa af deres egne Grundsæ tninger.
Virkeligheden er den, at jeg i Menneskenaturen har skabt en Evne og Modtagelighed
til at optage Helligaandens Ild og Aande, ved hvilke den er i Stand til at opnaa himmelsk Glæ de og
Liv. Der er i Træ kul en Evne til at optage Varme og til at bræ nde, men uden Ilt kan der aldrig
frembringes Ild. Saaledes med Mennesket. Indtil Helligaandens Luftning gaar hen over og virker

33
 34

paa Menneskets Aand (Johs. 3, 8), vil det, medens det er i Mørket, aldrig modtage Lyset eller væ re i
Stand til at faa den virkelige himmelske Glæ de.
Med denne Beredelse af Menneskets Hjerte og Tanker forholder det sig paa samme
Maade, som naar man stemmer et Stregeinstrument. Først efter at man har stemt Strengene til
indbyrdes Samklang, vil det væ re muligt ved at bruge Plektret eller en Bue at fremkalde
overordentlig skøn Musik. Stemmer Strengene ikke, vil selve Plektret og Buen blive det Middel,
hvorved Misklangen fremkaldes.
Men Fremkaldelsen af den smukke Musik paa de harmoniske Strenge, beror i
Virkeligheden paa den omgivende Luft. Thi det er kun ved at sæ tte Luftatomerne i Sitren og
Bevæ gelse, at Lyden skabes og kan glæ de os, naar den naar vort Ø re.
Saaledes er ogsaa Helligaandens friske Pust nødvendigt til at fremkalde en himmelsk
Musik og Enhed og Samklang i Menneskets Tanke og Indbildningskraft. Saaledes vil skøn og
underfuld Musik frembringes i et Menneskes Liv baade her og hisset i al Evighed.


7UHGLH$IVQLW

DISCIPLEN: Det er til Tider min Erfaring, at al min Glæ de og Fred i et Ø jeblik gaar tabt for mig.
Herre, foraarsages dette af skjult Synd hos mig, eller er der nogen Grund til det, som jeg ikke
kender?

HERREN: Ja, sommetider skyldes det Ulydighed. Men til andre Tider tager det sig ud, som om jeg
for en Stund lader mine Børn ene og uden Fred. Dette sker dog kun, for at vise dem, hvor svage de i
Virkeligheden er og for at bringe dem til at forstaa, at uden mig er de ikke andet end som tørre Ben
(Ez. 37, 1-4).
Tillige sker det, for at de ikke en Tid lang i uafbrudt Fred, skal glemme deres oprinde-
lige Tilstand og ligesom Satan i Hovmod komme til at indbilde sig, at de er Gud, og saaledes falde
under Straf (1. Tim. 3, 6; Judas Brev Vers 6. Smlgn. Es. 14, 12-17). Desuden opdrages de paa denne
Maade, og naar de saaledes i Ydmyghed bliver i mig, der skabte dem, vil de i al Evighed blive
salige i Himlen.
Det hæ nder, naar jeg fylder mine Børn med min egen Næ rvæ relse og Helligaandens
Fylde, at deres Sjæ le modtager en vidunderlig guddommelig Glæ de og Lykke, som Legemet ikke er
i Stand til at bæ re, saa velsignet og herlig er denne Tilstand. Det kan ogsaa føle en hvis Træ thed
eller henfalde i en Slags Ubevidsthedstilstand, thi Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller
kan Dødeligheden indtage Udødelighedens Plads. En saadan Tilstand kan først varigt indtræ de, naar
Mennesket er bleven herliggjort ved Udfrielsen fra Forkræ nkelighedens og Dødelighedens Magt (1.
Kor. 15, 50.53; Rom. 8, 19-22).
Da skal til sidst min Villie ske i hver Skabning paa Jord, som den sker i Himlen, og da
skal Bedrøvelse og Træ ngsel, Suk og Tungsind for evigt væ re forbi.
Da skal alle mine kæ re Børn regere for evigt i Evighedernes Evighed i min Faders
Rige, der er Fred og Glæ de i den Helligaand (Rom. 14, 17; Aab. 21, 4; 22, 5).

BØ N

Dyrebare Herre, mit Hjerte er opfyldt af inderlig Taknemmelighed for alle dine mange
Gaver og Velsignelser. Jeg ved, at mit Hjertes og mine Læ bers Taknemmelighed alene er utilstræ k-

34
 35

kelige, og at jeg maa hengive mig til at tjene dig med mit Liv og bevise min Taknemmelighed ved
mine Gerninger.
Takket og priset væ re du, fordi du overførte mig væ rdiløse Skabning fra Intethedens
Tilstand til at væ re i dig, og fordi du har frydet mig ved din Kæ rlighed og dit Samfund.
Jeg kender ikke helt mig selv, ja, jeg kender end ikke mine egne Gerninger. Men du,
oh, Fader, gennemskuer dine Skabninger og kender deres Behov.
Jeg er ikke i Stand til at elske mig selv, saa højt, som du elsker mig. At elske sig selv
betyder jo i Virkeligheden med Hjerte og Sjæ l at elske den uendelige Kæ rlighed, nemlig dig, som
har skabt mig. Derfor har du skabt mig med kun dette ene Hjerte, for at det kunde forenes med dig,
den ene, som skabte det.
Herre, hvor er det dog mange Gange bedre at sidde ved dine Fødder end at tage Sæ de
ved nogen som helst Trone paa Jord. Thi dét at sidde ved dine Fødder er jo i Virkeligheden at blive
tronsat i dit evige Rige.
Jeg hengiver mig som et Bræ ndoffer paa Altret, dine hellige Fødder.
Modtag det som du vil, og hvor du vil. Brug mig, som det behager dig. Thi du er min,
og jeg er din. I dit eget Billede har du skabt mig af en Haandfuld Støv.
Giv mig da ogsaa Retten til at vorde dit Barn.
Al Æ re og Herlighed og Tak tilhøre dig i Evighedernes Evighed. Amen.

35