:;1 --;

-if ig .'{-'Z%;f'.'*_- 'fy`,"'1.{-:f -1:'. FHM..-`.*i-.',.'

-`.-:li -_'.%:':;':- ;~_'|'f':_II!I"|{ J"{';'.|'_lI:||'||'i"'|' _
:fu -'_:_:'::"\'-'14 H H H
`=_ 1-_ _-i_ * '
.;-_`=`-_'- '.;f?__-_=.-3-'= " -'F7-I T.-' F. =-_." ' .-;. " ` _ :_-_';.'_;;=~_1__;t=_-;.*=:_=-5,:-fz; .1.__,_-f_;;_:_-_ -` _-__ _ ` --_=-`-3-"' 1_.`_:_:-' 5'-'5::_'f;
-`-7:53 '-_- --
3_ _
_ 4<
47 _ _ _
|__
L >i__ -f _
- -i! _ f _

'7_ 271 "-\_L

ii
-
nu
U
P..-:_ _
.{ _
_ fe:
fit: _: Q?
fr: 1 '_' ;_:=_; _ _-__':_ _- - ' -fi; _ _ ;I-jV_
_- :_-_: `i~3_'f ~:_i = -`- '-IE l-31-L; :E 1515
_=F7-~.t_2 _ _-I-_? T5? -'-'
-_; :--1' 2'_ ^_'_-__ _`-f ;1'-:> ;2'
_ ._;:'_-_: ' - - -f:-: _-
";.-_-_3
_
1' _
1
_ _ 3
_ ;1:
r| I
_ fv i f 14
__
_:
:_
I
en-.=
_

f,;_=_;;
1 il-
=:~*_:`_ f
gf;
E
1_
_=._
B- ig
l
__:
' _ ~'_ ,. -___;_ < f
~ '___ -==_=:-%::*+~^1T-f_.~_-*1 ` ` y
I
I
1 x
__--A_ __ __ ~^'_':'72_:_:1 -rf _-7+-V-~ -f . ' \ w
_ ___- :_.-'-'-_-:'_~ ~__f - __ rv,
f ; _,.__;-L%`"_+T-*-=:-_-:za
_ ___ --__
- _-___ 1
--f;_ __ ~+f-_~.:._ __ :__
:a|g:*_"-=
'E' '-ffif ~ _-_.p =f' --_
__ _ iii:-_1__-
_~:~: ___--~ - --=ff- _ + ;:'_f 7 _~___ :;'~ 4
' 7-_f `__'_=;;_.=T_-:;1 f-*
Q
__\\ -
f
_-E! ____=
_ *_.;_;_A=tf-1,' ^:~ , /
:'- '_ `<=:.;
,f/'_'-_'f'_If',/'-;I_'_.,,_.\"` `._~k\.".
.r> '._..*._._`\
aldri if-'f -'-I'v":` 'tm \\|'.Y`
31-;3. -_i~'.- -_-'E-3
\e\
.u
___ _ 7' ' _;_"_ I-_' 1:; __ , 1 gf -f _
~__ 4:
-_ ;1
__:>.-Jr' 1:- J - ' { 1:
`T=- =~ -_ _ V 'F T;:'_=_-_ ___' ~ /_-.1 ' _-,'
- _ 11 ' '-:".-_'-. ' .-.=';-.:--__~'-
. _ \ f-1.3:-f-';_. ~_-;-'::- 2-.-: :
f!!
-~\\\\`;' __ I: '_ - ' - ' ' - -l_; '-:_ Q - _ ` '_ :-'_1-'.--
~- _ _;-_:-_ _ . _ _ '__-__' '.- -_ ___-_ :-\..1 _-
-- _ ' " _ '--,- - _ .- .- :_- -_:-'_~.':*~~;Q.-L __
_': Z 3% _:__-. _' -E4..-`_ '-.
__ ~ '_-"- 75::-' -_ I '_
- ._ F4'-___ _ _ -.*-.*~ -- _ - --' 'r-__ >'-_-._-.' 1'. '- --1'.-_ - ' .' -'_-.-_.. . ~ -.\-. _. _._._.__ _ _ _ _-. _--__-__. _-.._,__. - -__.\\_ -._~.~"~
_. _-_-_ --__. --- -_ . - _ -_ _--_ _ _: -_ _ _ -_ H- _ -_ -- - . -> -;-- 1--_. _ -__ _.;__;{-'__-'___;.__\`~_ - __\\`f_f_._-.-\\-.~.f-`j-
_:r_-.--"4* 5. - ~< _: , - _
- - ~ _ : -_-< - -'_==_-_- -i =_=
_" -: f ' /_. ' '_ __' -. '
_-;1 _ ;-- --_ ,-- > "__-_.__ ._-_ ,- _ -; :_ _..__--.\\__.\_____
-_'.-2 \ .'--".-_ _~' -'.'_- '_ -_.--f.-:_ _-.-- ,-. - _~:__ -"-\\.\.\\}\\;':*;}_- *
HMS ?f@,Av1u Ross Uzelsev\
__
1
I' \
2
f
f
-1
.1
'-l!"7""."_.'I""""'1':~.
.\
SKRSILDEN
1
i
4
_ I'
[ +
F
1?
4
W
\

i
_ _ ___',_ _: _ _-i__._._.-.-._._
I
`l
'I
I

-_-___.___.,.-___._..-_... _.____
I I
I
I
I
I
DANTE ALIGHIERI
Den guddomrnehge komed1e
SKRSILDEN
Oversttelse ved
Chr. K. F. Molbech
I
I I
I
-q-*---..- --_
O 9
1
I
I
Kbenhavn
THANING & APPEL
1968
I
I
II
I
|I
II
Il I,
. I
I
1
sf? fr _*_ ;-39 _u_ L'=.fi "': _
Illustrationer: GUSTAVE DOR
Trykt /ms Grafodan Oket, Vrlse
Under forberedelse: I
PARADISET
Tidligere udsendt:
HELVEDE
T.
1.
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ . 179
INDHOLD
sang INDVIELSE TIL VANDRINGEN . . . . . . . _ 7
sang SJLENES LANDING . . . . . . . . . . . . . . . . _ _ 12
sang BANDLYSTE, UDEN AFLAD . . . . . . . . . . . 18
sang EFTERLADNE, UDEN AFLAD . . . . . . . . . . 23
sang IHJELSLAGNE, UDEN AFLAD . . . . . . . . . 28
sang IHJELSLAGNE, UDEN AFLAD . . . . . . . . . 35
sang VERDSLIGBERMTE, UDEN AFLAD _ _ 39
sang SLANGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
sang INDGANGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
sang.HOV1\/IODIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
sang HOVMODIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
sang HOVMODIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ 65
sang MISUNDELIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ 71
sang MISUNDELIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
sang MISUNDELIGE, VREDAGTIGE . . . . . . . . . 81
sang VREDAGTIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ _ 86
sang VREDAGTIGE, SLVE . . . . . . . . . . . . . . . . 92
sang SLVE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ . 96
sang GERRIGE OG DSLE . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
sang GERRIGE OG DSLE . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
sang STATIUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ 112
sang FRAADSERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 16
sang FRAADSERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
sang FRAADSERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
sang VELLYSTIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
sang VELLYSTIGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _ 138
sang UDGANGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
sang DET JORDISKE PARADIS . . . . . . . . . . . . _ 147
sang OPTOGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
sang BEATRICE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
sang ANGER OG FORLADELSE . . . . . . . . . . . . _ 163
sang FORVANDLINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
sang GENFDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
I 1
3'
at
I
-I
I:
II
II
I
Iii;-.._!
SANG 1
INDVIELSE TIL VANDRINGEN
For over bedre Vande frem at drage,
hejser min Tankebaad nu Sejlets Flige,
de grumme Blger har den lagt tilbage. I
I
I
I
r
- I
I
I I
I
I
~I
-I
I
I
If
L
|.
I 'I
' II.
In
Og synge viljeg om hint andet Rige,
der lutrer l\/lenneskets Aand i sine Lande,
og gr den vrd, til Himlen op at stige.
Lad her den dde Skjaldekunst opstande,
I hellige Muser, som til Sang mig kalde!
Hr mig Kalliope, hv lidt din Pande,
og lad i dette Kvad de Toner gjalde,
hvormed du fr de bange Skader skrkked,
saa de fortvivlede lod Haabet falde!
En huld, safirblaa Farve trindt bedkked
med frydfuld Klarhed Luften i det Hje,
op til den frste Kreds, som jet rkked.
Og atter mine Blikke sig fornje,
saasnart jeg fra den dde Luft mig fjerner,
der fr bedrvede mit Bryst og je.
Hint Elskovs Lys, der sknnest er blandt Stjerner,
gav slig en Glans, at stens Himmel smiled,
og overstraaled alle sine Terner.
Op mod den anden Pol mit Blik nu iled,
og hine fire Stjerner saa jeg Iue,
hvorpaa kun Stammeparrets jne hviled.
Ved deres Glans sig fryded Himlens Bue;
o Nordens Egn, forladte Enkesde,
at det er dig bervet, dem at skue!
Dajeg mig havde skilt fra Synets Glde,
og mod den anden Pol lod jet skride,
hvor Vognen ikke lnger var tilstede:
saa jeg en Olding stande ved min Side,
der krved, at man refrygt ham sknkte
i strre Maal, end Sn kan Fader vide.
Langt Skg han bar, hvis Lokker var isprngte
med Hvidt, lig Haaret, som fra Issens Tinder
i dobbelt Skilning ned paa Brystet hngte.
De fire hellige Stjerner om hans Kinder
udgde slig en Lysning, at han tykte
mig lig en Mand, hvis Ansigt Sol beskinner.
8
Hvo er 1, som fra evigt Fngsel flygte
opad den mrke Flod ?<< saa ld hans Tale
bag det rvrdige Skg, der Munden smykte.
Hvo frte jer? Hvo var jert Lys i Dale,
at fra hin dybe Nat 1 Udgang funde, ,
som gr det evigt sort i Helveds Sale?
9
____.AM
I I'
II
[I
__________...-__. _-_-_____-
I
I
I
1
I
I
I
Er Afgrundslovene da brudt saalunde,
hvad heller nye Raad i Himlen lagte,
at, sknt fordmte, hid I vandre kunne ?<<
Da rrte mig til Tegn min Frer sagte,
og vinked til mig, og med Ord og Hnder
mit Blik og Kn til refrygt han bragte.
Saa svared han: Jeg ikke selv mig sender;
fra Himlen steg en Kvinde, paa hvis Bnner
jeg denne Mand stod bi, der hid sig vender.
Men da det er din Vilje, somjeg sknner,
at faa vort sande Vsen lagt for Dage,
br det sig vel, atjeg med svar dig lnner.
Han der saa ej den sidste Kvld bortdrage,
men Daarskab bragte ham saa nr dens Ende
at kun en liden Stund der var tilbage.
Som nylig jeg har givet dig tilkende,
fikjeg det Bud, at fri ham af hans Mde,
og der var ingen anden Vej end denne.
jeg viste ham, hvor Syndens Folk maa bde,
og agter nu at vise ham de Sjle,
som i dit Rige lutrer sig for Brde.
At skildre alt, for lnge var at dvle;
en Kraft fra Himlen hjlper mig at lede
ham hid, for dig at se og hre mle.
Lad da hans Komme tkkes dig, vi bede!
Om Frihed sger han, hvis Vrd paa jorde
den ved, som til at d derfor var rede.
Du kender det! I Utiea den gjorde
dig Dden sd, hvor du den Kldning kasted,
der paa den store Dag saa klar skal vorde.
Han lever end, mig har ej Minos bastet;
vi brd ej Lovene, de evighje,
men fra hin fjerne Kreds til Hjlp jeg hasted,
o hellige Sjl, hvor Marcias kyske je
end synes bede dig: behold din Mage!
For hendes Elskov da vor Bn du fje!
10
Lad gennem dine Riger syv os drage!
Forsmaar du ej, at nvnes hisset inde,
skaljeg din Hilsen bre med tilbage.
I Livet hist var mig den hulde Kvinde
saa kr, han svared, jeg vil ej det dlge,
at al den Gunst, hun bad om, gav jeg hende.
Nu, da hun dvler bag den onde Blge,
kan hun ej rre mig; slig Lov fra Eder
mig skilte ved min Dd - den maa jeg flge!
Men hvis din Gang en himmelsk Kvinde leder,
behves ingen Smiger; nok er dette:
at du i hendes Navn om Bistand beder.
Saa gak da nu, og srg for at omflette
ham med et jvnglat Siv, og tvt hans Pande,
for hvert et urent Mrke ud at slette.
Thi ikke smmer det sig frem at stande
med taaget Blik for den, I frst skal mde
af Tjenerne fra Paradisets Lande.
Rundt omkring en, hvor Havets Blger stde
imod den lave Kyst, en Krans er draget
af Siv, der trindt i Dyndet gro, det blde.
Derfra er hver en anden Vkst forjaget,
som stter haarden Bark og skyder Blade,
og ej kan bje sig med Blgeslaget.
Derefter skal I denne Vej forlade;
_]er Solen vise vil, som nys sig tndte,
en Opgang mere let til Bjergets Flade.
Saa svandt han; men jeg rejste mig og vendte
foruden Ord mig ganske til min Leder,
og tillidsfuldt jeg Blikket mod ham sendte.
Flg nu, min Sn! den Vej, som jeg bereder;
lad om os vende her! sin Rst han hved;
Her skraaner Sletten ned mod sine Bredder.
Alt Morgenrden sejerrig fremsvved, I
saa mine Blikke langtud kunde trnge
og se, hvor Sen funklede og bved.
ll
I I
I
Vi gik henad det ensomtde Vnge,
lig den, der vender om, og til han finder
sin tabte Vej, maa gaa forgves lnge.
Da vi kom hen, hvor Morgenduggen skinner
paa Steder, som i Skyggen ere lagte,
og ikkun lidt i Kamp med Solen svinder
min Mester sine Hnder blidt udstrakte
og sagtelig det spde Grs berrte.
Fluksjeg min taarefulde Kind ham rakte,
thijeg gav Agt paa det, jeg saa' og hrte;
og Farven, hvoraf Helved intet levned,
tilbage paa mit Ansigt nu han frte.
Ned til den de Strandbred vi stvned,
som aldrig saa den Mand paa sine Vande,
der hjem at vende prved eller evned.
Som hin befol, omfletted han min Pande;
o hvilket Under! nppe fik han trukket
afjord en ydmyg Plante, fr paastande
den fdtes atter der, hvor den var plukket.
SANG II
SJLENI-:s LANDING
Alt naaede paa sin Vandring Morgensolen
den Horisont, hvis Middagslinje spnder
sig over Zion gennem Hjdepolen ;
og Natten, der i modsat Kreds sig vender,
steg op af Ganges med den Vgt, som svinder
i Herskertiden ud af hendes Hnder.
Alt skued jeg Auroras fagre Kinder,
hvor hvide Farver sig med rde blande,
af lde gulnes, alt som Dag oprinder;
og endnu stod vi der ved Havets Strande,
lig Vandringsmnd, som over Vejen grunde,
som gaa med Hjertet, og med Legemet stande
12
Men se! lig Mars, naar den ved Morgenstunde
bag Taagen glimter med en rdlig Lue
lavt over Blgerne i Vest, saalunde
saa jeg - o, kundejeg det atter skue!
et Lys mer hurtig henad Havet svve
end nogen Fugl sig svinger over Tue.
I I
I
I
I
+
I'
II
II
[I
I
I
Ii!
I7;_
II I
TI
II,
I.
I
I
I
+I
II
II
I
Z
II
L
gr
II
I'.
ll
LI
I
I
I
I
I
jeg drog mit je bort, for Svar at krve,
og skued atter inden fje Tide
langt mere stort og glansfuldt Lyset bve.
Derpaa mig tyktes, at ved hver en Side
jeg skimted noget Hvidt og saa en anden
hvid Lysning under hin igen fremglide.

f
1
I
I
I
I
I
II
Ef _
_ - `; 2;_ 7 _
, ;3

~:;;e-:-f ::fe{_-j
__ ;`1_:;+_f_;;=':= _
E
__-
.-e~ I T'
_;
=.l- . ' _
f1:}g `%=;f'`,_J'f-J
- ;3:L f_.:5Z;_f1- L;
Lidt stod min Mester tavs, indtil fra Stranden
han saa' de frste hvide Vinger nje;
da raabte han, som kendte Styrismanden:
I Guds Engel kommer! dine Kn du bje!
I fold dine Hnder! Snart vil Tiden bringe
dig fler af Himlens Sendebud for je.
Se, /zan hvert jordisk Redskab agter ringe;
han bruger, paa sin Fart i Vest og ster,
slet ingen Aarer, og til Sejl sin Vinge.
Se, hjt han lfter den mod Himlens Kyster,
og med de evige Fjedre, som ej kende
jordisk Omskiftelse, han Luften ryster.
Alt eftersom han nrmed sig os tvende,
steg Himmelfuglens Glans, saa ned mod Sandet
den ndte mig til jnene at vende.
Og Englen frtes af en Baad til Landet,
der gled saa let og hurtigt ind i Havnen,
at den ej sank en Haandsbred under Vandet.
I Hin Himlens Styrmand stod i Agterstavnen,
hans A'asyns Miner var saligunge,
vel hundred Aander bar hans Baad i Favnen.
Der Israel drog ud som med een Tunge
istemte nu det Folk, der Baaden lasted;
den hele Psalme hrte jeg dem sjunge.
Han gjorde Korsets Tegn, og alle kasted
sig ud paa Stranden, da de Tegnet nemmed;
Den Flok, der blev tilbage, syntes fremmed
I for Stedet, og lod rundtom Blikket ile,
lig den, der ser det, han ej saa` i Hjemmet.
Alt havde Sol med sine gyldne Pile
I - Stenbukken bort fra Himlens Midte jaget,
og lod til alle Sider Dagen smile;
da lftede det Folk, som hid var draget,
sin Pande, mlende: Vil I ej lre
os Vejen, hvis I kan, til Klippetaget !<<
I
l 5
og snelt, som han var kommen, bort han hasted.
I
I I
I
I
I

Vergilius svared dem: I tro vel, Kre!
at vi er Aander, her fra disse Bredder,
men vi er Vandringsmnd, som I det ere.
Nys kom vi hid, en stakket Stund fr Eder,
ad denne Vej, saa vild og haard, at denne,
her frer op, os kun en Leg bereder.
Mit Aandedrt gav Skyggerne tilkende,
at det var mig forundt, at leve lnger;
da blegned undrende de dde Svende.
Og retsom Folket sig nyfigent hnger
ved Sendebudet, smykt med Oliegrene,
og en i Skyndingen den anden trnger:
saadan de lykkelige Aander ene
sig hngte ved mit Aasyn, og det bragte
dem fast af Hu, at gaa og vorde rene.
En af dem med slig krlig Lngsel rakte
sig fremad, som at favne mig han lysted,
og i min Sjl den samme Lyst han vakte.
Tre Gange Hnderne jeg om ham krysted -
O tomme Skygger, som forbi mig glide! i
Hver Gang jeg rrte kun mig selv ved Brystet.
Af Undren mine Kinder bleve hvide;
da drog sig Skyggen smilende tilbage,
og efter ham begyndte jeg at skride.
Blidt bd han mig, ej lnger frem at drage;
og da hans Rst mig Navnet aabenbared,
bad jeg ham standse og til Orde tage.
Sknt frigjort nu, jeg elsker dig, han svared,
som da jeg hist i jordisk Legem tved,
thi standser jeg; men hvi er du hidfaret ?
Jeg sagde: Min Casella! for til Stvet
at vende hjem, jeg denne Rejse gjorde;
men hvorfor blev det sknne Land dig rvet?
Mig er ej Uret sket, tog han til Orde,
sknt Han, som vlger efter eget Tykke,
en Stund mig ngted Farten hid fra jorde.
16
Han paa en retvis Vilje sin maa bygge;
dog alt i trende Maaneder forsande
optog han hver, som bad, med Fred og Lykke.
Og mig, som nylig stod ved hine Strande,
hvor Tiberen i det salte Hav sig dlger,
frte han venlig med sig over Vande.
Did har han vendt sin Vinge nu, og flger
den Vej, han kom, hen hvor det Folk sig sanker,
I
der ikke styrter ned til Acherons Blger.
Ogjeg: Hvis intet Lovbud stter Skranker
for din Erindring og de Elskovssange,
der stundom stilled mine Lngselstanker:
o trst da lidt igen min Sjl den bange,
der med sit Legem kom til disse Zoner,
ogitung og sorrigfuld sin Vej maa gange.
>>I}erlig/zeds Gud, som i mit Hjerte troner,
begyndte han med liflig Rst saalunde,
at i mit Indre sdt endnu det toner.
Og slig en Fryd i denne Sang vi funde,
min Mester ogjeg selv og hine Sjle,
at alle andre Tanker brat forsvunde.
Men se! som bedst vi lytted, uden Mle,
stod atter for os den rvrdighje,
og raabte: Hvad er det! Endnu I dvle!
Hvad er det for en Lunkenhed, I Lje!
Skynd jer til Bjerget hen, for at aftvtte
den Skal, der skjuler Gud for Eders je !
Lig Duer, der i Flok om den stte
sig stille hen, og pille Korn og Blade,
og deres vante Knefsen rent. forgtte;
men pludselig, som bedst de sidde glade,
forskrkkes over noget, og betaget
af strre Sorger, Foderet forlade:
saadan forlod den Flok, som hid var draget,
den sknne Sang, og flygted bort, lig l\I'Ianden,
der ikke vd, hvorhen han bliverjaget;
og ikke mindre snelt gik vi fra Stranden.
17
I
I
I'.
-'I
.____-_._____
II
I
_ EL-
..II
I
I
I
I
II
I
I
:I
i.
II
SANG III
BANDLYSTE, UDEN AFLAD
Mens Aandeskaren spredtes over Vange
og ilsomt op ad Bjerget til blevjaget.
hvorhen Fornuften sporer os at gange:
sgtejeg ham, der trofast mig ledsaged;
hvor havde uden ham jeg kunnet skride?
Hvo havde vel ad Klippen op mig draget?
Han selv af Anger tyktes mig at lide -
o, hellige Samvittighed og klare,
hvor bittert kan en ringe Fejl dig bide!
Da Skjaldens Fdder lod den Ilen fare,
hvorunder Legemets Anstand gaar tilgrunde,
udvidede min Sjl, hvis Tanker vare
nedtrykte fr, sit jemaal saalunde,
atjeg mit Aasyn hen til Bjerget vendte,
der steg mod Himlen hjt fra Havets Bunde.
Bagved mig Solen stod og rdlig brndte,
men foran blev den brudt, og Vejens Stene
formrkedes af Skyggen, jeg udsendte.
Dajeg saa jorden foran mig alene
formrket, vendtejeg mig rd til Siden,
thi jeg var forladt, jeg maatte mene.
Da traadte nr min Trst: Hvi er saa liden
din Tillid, kvad han, tror du, jeg dig glemmer?
Vd ej du, jeg er hos dig hele Tiden?
Alt er det Kvld ved Graven, som de Lemmer,
hvori jeg Skygge kasted, indestnger;
Brindusium fr, Neapel nu dem gemmer.
At ingenting af mig formrkes lnger,
br ej dig undre mer, end at en Straale
ustandset gennem alle Himle trnger.
Dog, at selv slige Legemer Kval maa taale
og lide Frost og Brand, at det kan hnde,
sker ved den Kraft, hvis Dyb vi ikke maale.
18
Kun Daaren tror, at vor Forstand til Ende
kan Vejen gaa, den endelse, lange,
som Han kun vandrer, der er Een i Trende.
Nj Jer med at, I som paa Jorden gange!
I Thi hvis I alting kunde se og vide,
behved ej Guds Moder at undfange.
Og mange saa I haabls Lngsel lide,
som da var bleven lst af Savnets Lnker,
der evig nu er givet dem til Kvide;
paa Aristoteles og Plato tnker
jeg, og paa mange fler, som bo dernede.
Og tavs, bevget han sin Pande snker.
Til Bjergets Fod imens vi fremad skrede,
men fandt saa stejlt det hje Klippedige,
at lidt det hjalp, om Benene var rede.
Selv dest Bjergskrnt fra Turbia lige
hen til det Sted, som Leriei man nvner,
I er mod hint Fjeld en let og aaben Stige.
Min Mester standsed med de Ord: Hvor evner
man uden Vinger at bestige Fjeldet?
Hvo vd, til hvilken Side det sig jvner?
Og mens han, med sit Aasyn nedad hldet,
paa disse Veje grunded i sin Tanke,
og jeg med jet fulgte Klippeskellet:
saa jeg en Skare Sjle mod os vanke
I saa langsomt, at det syntes som de stode;
fra venstre kom de frem, bag Bjergets Banke.
Da sagde jeg til Skjalden, glad tilmode:
Se op! nu kan du fange Raad af hine,
, hvis selv du ingen finder, som er gode.
Da saa' han paa mig, og med aaben Mine
han sagde: Snl bevar dit Haab, det faste!
Kom, de gaa langsomt, lad os mod dem trine!
Hen til hint Folk begyndte vi at haste,
vi ginge tusind Skridt, men endnu vare
de vel saa fjernt, som man med Haand kan kaste
19
I
I
I
1
I
I
I
I
I
'I
I
II
II
II
I
I
` I
I
I
I
I
I
I
Il
`I
,I
II
,-'I
Il'
,J
LI
|,u
-
._4~4|f 7
I
l
1
--- - ---
da trngte sig med eet den hele Skare
op mod den haarde Klippevg, den de,
lig den, der standser, for sin Tvivl at klare
Udvalgte Aander, lykkelige Dde!
jeg beder _]er, saalunde Skjalden melder,
i Navn af denne Fred, I gaa imde:
sig hurtig os, hvor Klippevggen hlder
saadan, at det er muligt, op at lange;
jo mer man ved, des mere Tiden glder.
Retsom naar Lammene fra Folden gange,
frst et, saa to, saa tre - de andre Munden
og jet imod jorden vende bange;
hvad eet gr frst, gr alle med paa Stunden,
de trykke sig til hint, naar det staar stille,
og vide selv enfoldigen ej Grunden:
saalunde skued jeg den frste, lille
Flok af hin lykkelige Hjord fremskride,
med rbar Gang og Miner blysomtmilde.
Da de blev vaer, at ved min hjre Side
der ikke nogen Lysning faldt paa jorde,
og saa min Skygge henad Fjeldet glide,
forbavste de ej lnger vandre turde,
men stode stil; og de, som bagved vare,
ej vidende hvorfor, det samme gjorde.
Sknt ikke spurgt, jeg vil jer aabenbare,
han har et Menneskelegem, derfor svinde
hinsides ham Solstraalerne de klare.
Forundres ej, men vid og drag i Minde:
ej uden Krfter, som fra Himlen komme,
vil han bestige denne Klippes Tinde.<<
Saalunde Skjalden. Da gav os de Fromme
Tegn til at vende om med deres Hnder,
og sagde: Gak da foran, I deromme !
Og en af dem: jeg beder, at du vender
dit Ansigt til mig, du, som os har gstet!
Se, om du ej fra Livet hist mig kender.
20_ _
I
, jeg vendte mig og Blikket paa ham fsted: II
et delt Aasyn lyse Haar omvunde,
I I
I
men af et Hug det ene Bryn var kvstet.
Ydmygjeg tilstod, ej jeg mindes kunde
hans Trk; da sagde han: Vend herhid jet !<<
Og i sit Bryst han viste mig en Vunde.
21
__M._.__._._...;____-_ _____
_---
_.._.-_.-_.._.,'..,.
_-_-CF -J-_
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
:I
'I
I
F
I
I
I
I
I
I
-I
-I
FI
:I
[I
III
'I
I
I
jeg Manfred er, han smilende tilfjed,
en tling af Costanza, Kejserinden.
Naar du igen mod Hjemmet dig har bjet,
gak til min sknne Datter da, til Kvinden,
som Arragoniens og Sieiliens Hder
har fdt, og Sandhed meld om min Forsvinden!
Med dybe Ulivssaar paa tvende Steder,
befol jeg mig til Ham frend jeg dde,
som villigen forlader den, der grder.
Svar og forfrdelig var vel min Brde,
men Godheds Arme stande vidt udspndte,
og favne hver, som kommer dem imde.
Ifald Gosenzas Prst som Clemens sendte
paa jagten efter mig, hint Blad alene
i Herren havde lst og rigtig kendte;
da hviled vel endnu mit Legems Bene
nr Benevento, hist ved Broens Pande,
skjult under Dyssen af de tunge Stene.
Nu tumler Storm, nu bade Regnens Vande
dem langt fra Riget, der hvor Verde flyder,
hvor de ved slukte Lys blev lagt paa Strande.
Dog ingen Sjl ved jordisk Ban forbryder
Guds Krlighed; den vindes kan tilbage,
saalnge Haabet grnne Blade skyder.
Sandt er det, de, som endte deres Dage
i Kirkens Ban, om de endog fortrde,
maa dog herudenfor om Bjerget drage;
og tredive Gange lnger maa de bde,
end deres Trods har varet hist i Live,
hvis ej god Bn forkorter deres Mde.
Betnk nu selv hvad Lindring du kan give
II
mig, naar min Lod og disse haarde Domme
du for min gode Datter vil beskrive;
hvo hisset bor, kan her os hjlig fromme.
22
SANG IV
EFTERLADNE, UDEN AFLAD
Naar enten Sorrig eller Fryd betager
en Evne hos os saadan, at i denne
vor Sjl sig hel og holden sarnmendrager,
da synes den ej anden Kraft at kende;
og dette mod den falske Mening strider,
at i vort Bryst sig flere Sjle tnde.
Naar da en Ting forbi vort je glider,
som strkt og mgtigt Sjlen med sig frer,
mrker man ej, hvor hurtig Timen skrider.
Thi een er da den Kraft, som ser og hrer,
en,anden har vor Sjl urrt i Gemme;
den sidste bunden er, hin frit sig rrer.
Det prved her jeg; thi mens Aandens Stemme
jeg havde lyttet til, var Tiden veget,
og vel halvhundred Grader lnger fremme
var, uden at jeg saa det, Solen steget,
da hjt edt Raab med eet fra Skaren trnger:
Her er den Opgang, I har sgt saa meget !
Et strre Hul tidt Vingaardsmanden stnger
alene med en Grebfuld Tornekviste,
paa den Tid Druen mrknes i hans Vnger:
end denne smalle Klft, vi nu maa friste,
vi to, thi bort fra Skaren den os bringer;
men vi gaa frem, han frst, jeg er den sidste.
Til Noli ned, op til San Leo svinger
man sig, og til Bismantovas Klippekamme
ved Floden blot, men her behves Vinger:
jeg mener hine Lngslens Fjederhamme,
hvis lette Vinger lfte mig og hige
bagefter ham, der tndte Haabets Flamme.
Ind gennem Klipperevnen nu vi stige,
den skurer os med sine snvre Vgge,
og vi maa bruge Haand og Fod tillige.
23
l
l
i
'I
1
Li
T'
I
1
1
'l
'l
i
H___. _____-.._-
J
I
l
\
i
lf'
-r
I
*:
F .
F
fl
li
----cq
__
>H_', _ __ :
:=__=-32
_=E-_-
Da endelig til Randen op vi rkke
og stande ved den aabne Skrnt, jeg siger
Hvor skal vi nu, o l\/Iester! Vejen lgge?
Og han: Pas paa, at ej et Skridt du viger!
Flg efter mig, kun altid opad Tue,
til vi en Frer faa i disse Riger!<<
24
l
l
l
l
Hjt Bjerget var, dets Top lod sig ej skue,
og mere stejlt, end Linien, man kan drage
til Centrum fra Kvadrantens halve Bue.
Helt mdig snart, begyndte jeg at klage: 1
Se, hulde Fader! hvis du ikke venter,
hvordan jeg bliver ene da tilbage! l
Min Sn! han sagde: du mig hist indhenter,
slb dig bort did !<< og peged paa den ade I
Fjeldgang, der snoer sig helt om disse Skrnter. .
Saalunde spored mig hans Ord og Lade, l
at jeg mig tvang til efter ham at trde,
og klavred op indtil min Fod fandt Stade.
Deroppe tog nu han ogjeg vort Sde,
og saa' mod st den Vej, vi vare gaaede; t
thi eligt et slette veldet altid Glde. T
Frst stirred jeg mod Kysten ned, den vaade, T
derpaa til Solen op, og saa den skinne
saadan, at Glansen os fra venstre naaede.
Vel mrked Skjalden, at forbavst i Sinde i
jeg skued Lysets gyldne Vogn indfare
paa Himlen mellem os og Nordens Vinde.
Hvis Oastor, sagde han, og Pollux vare
i Flge med hint Spejl, hvis Straaler neje
til Jorden sig og Himlene opklare,
saa du den rde Dyrekreds sig dreje
mer tt endnu end Bjrnene, de tvende,
ifald den ej forlod de gamle Veje.
Og vil du vide, hvordan sligt kan hnde, l
da tnk paa dette Bjerg, som nu os brer, *
og saa paa Zion; mod hinanden vende
de, saa de have tvende Hemisrer, '
men samme Horisont; da vil du hre
af din Forstand, ifald den klart dig lrer,
at Vejen, Phaton ej mgted kre, i
maa for hint Sted gaa til den ene Side,
for dette til den anden Side fre.<<
l\3 O1
4!
l I
ll
l
l
|_l
.
Il
ll
It
..l
=-:__ '_ilf :si-
.-.-
l
I
Og jeg: Ret aldrig saa jeg nogentide
saa klart, hvor frstjeg sknned ej det Sande,
som nu jeg klarlig skue kan og vide:
at denne Bue midt paa Himlens Pande
(kvator kalder Kunsten den, og siger,
den skal imellem Sol og Vinter stande),
at den, paa Grund af det, du sagde, stiger
herfra mod Nord saa langt, som Zion skuer
den fjerne sig hen mod de varme Riger.
Men sig mig, Mester! dersom det dig huer,
hvor langt vi har at gaa; thi Fjeldet rager
mer hjt, end jeg kan se, med sine Tuer.
Saadan er Bjerget, han til Orde tager,
at frst det falder tungt for den, der skrider;
men Plagen mindskes, som man opad drager.
Naar det da tykkes dig, at Vejen lider,
og at saa let det vorder dig at gange,
som naar man i et Skib med Strmmen glider
da har du Stiens Ende naaet, den trange;
der venter Hvilen efter al din Mde,
det vd jeg vist - mer maa du ej forlange !
Han havde nppe Talen endt, saa lde
ttved os disse Ord: Hvo vd, om ikke
til Sde dig din Trthed fr vil nde !<<
Ved denne Lyd vi vendte vore Blikke,
og saa ved venstre Haand et Klippestykke,
som ingen af os havde fr set ligge.
Vi gik derhen, og saa et Folk i Skygge
bag Stenen staa; som lade Mnd henslngte,
de lnede til Klippen deres Rygge.
En af dem sad, som han til Hvile trngte,
og favned sine Kn paa Fjeldets Kyster,
mens lavt mod Gulvet ned hans Aasyn hngte.
Da sagdejeg: Og se, min hulde Trster,
hin Aand, der mere trg ved jorden hefter,
end om den dorske Ladhed var hans Sster!
26
M
M _

t'
l
~ Mod os han vendte sig og lytted efter,
jl og lftende sit Ansigt lidt, til Orde
han tog: Gak du derop, du harjo Krfter! j
! Nu kendtejeg ham, og sknt Trthed gjorde
mig endnu tungt og hastigt Aandedrttet
gikjeg dog hen der, hvor han sad paa jorde.
27 A
. l_
l
l l
l
I
3
til
ll
H
i
l
L
-C
i
.
ll
il
l
iv-: --1-.-__
Q
1
Il
Il
Il
t
Han ved mit Komme knap sit Hoved letted,
og sagde: Fik du rigtig set, hvorlunde
Solvognen har sin Gang til venstre rettet ?<<
Jeg ved hans dovne Ord og Lader kunde
ej hindre Smilet, som paa Mund mig glider:
Her, o Belaqua! har jeg ingen Grunde
til Medynk mer; men sig, hvorfor du sidder?
Vil du ej gaa, fr Flgeskab du fanger,
hvad heller mon du end af Ladhed lider?
Og han: Hvad hjlper det, at op jeg ganger?
Guds Engel hist, som vogter Portens Lukke,
steder mig dog ej ind til Kval og Anger.
Saa lang en Tid, som hist i Livets Vugge,
maa frst herude Himlen mig omsvinge,
fordi jeg nled med de fromme Sukke;
hvis ej et Hjertes Bnner Hjlp mig bringe,
der lever i Guds Naade; thi hvad nytter
alt andet vel, det Himlen agter ringe.
Men opad nu min Frer Foden flytter
og siger: Koml Alt ser du Solen stige
i Middagskredsen ind, og Natten sttter
sin Fod alt yderst ved Marokkos Rige.<<
SANG V
IHJELSLAGNE, UDEN AFLAD
Alt i min Frers Fjed jeg mig bevged
bort fra det Sted, hvor jeg saa Skyggen ligge,
da En bagved mig med sin Finger peged,
og raabte: Sel Solstraalen kan sig ikke
igennem ham, der lavest gaar, udgyde;
han lever end, det ser man af hans Skikke.
jeg vender mig ved Ordene, der lyde,
og ser dem undrende kun mig betragte,
kun mig, og hvordan Straalerne sig bryde.
28
_____
7,.
Da siger Mesteren: Hvi gaar du sagte P
Hvi lader sig din Sjl saaledes binde?
Paa deres Mumlen skal du aldrig agte;
flg mig og lad dem snakke der iblinde!
Staa du som Taarnet fast, der ikke rokker
sin Top, fordi der blser nogle Vinde.
Thi vid: den Mand, hos hvem sig Tanke flokker
paa Tanke steds, til Maalet aldrig langer;
den ene Kraften fra den anden lokker.
Hvad andet Svar var her vel, end: jeg ganger!
Det gavjeg, og mig farved mer og mere
den Ld, hvorved Tilgivelse man fanger.
Langs henad Skrnten vankede der flere
lidt foran os, mens vi vor Vandring fremmed;
og Vers for Vers de sang et Miserere.
Da disse saa, hvordan mit Legem hmmed
l de lyse Straalers Gang, de Sangen endte,
og brat et hst, langtrukket O! istemmed.
Derpaa lb to, som af de andre sendte,
hurtig imod os, talende saalunde:
O, gr med Eders Tilstand os bekendte !<<
Min Mester mled: Atter gaa I kunne,
og sige til det Folk, fra hvem I komme:
et Legem hist af Kd og Blod vi funde.
Var det hans Skygge blot, hvis Syn deromme
dem standsed, er det nok, saadan at svare ;
vis Hder ham, thi det vil Eder fromme!
Ildsvangre Dampe saa' jeg aldrig fare
saa snelt ved Solst over skyfuld Himmel,
ej heller gennem Nattens Luft den klare:
som hine tvende til den anden Vrimmel
lb op; og fluks den hele Flok sig kaster
ned imod os, lig en utjlet Stimmel.
Det er et talrigt Folk, der mod os haster,
ld Skjaldens Ord, de komme for at bede;
hr paa dem, men se til, du ikke raster. ~
29
L .l1
1
I
l
T
Li
l
ml
I
1
I l
l
!
l
!
4:11; 414
l
Du Sjl, som gaar, for Fryd dig at berede,
med samme Lemmer, hvormed hist du fdtes,
saa raabte de: >>o, stands dog lidt dernede!
Se, om du ej med nogen af os mdtes,
om hvem du Budskab bringe kan tilbage;
o stands dog! Ak, hvi lod du Foden flyttes!
li 30
T M
Vi alle kom engang med Vold af Dage
og vare Syndere indtil vi dde;
da frst opklared Himlens Lys os Svage,
saa vi tilgav og angrede vor Brde,
og ginge bort, forsonte med den Hje,
hvem smertelig vi lnges nu imde.
Ogjeg: Skntjeg betragter Eder nje,
slet ingen kenderjeg; men hvisjeg Eder,
udvalgte Aander! kan i noget fje
da tal, og jeg skal gre hvad I beder
ved denne Fred, hvor efter frem jeg skrider
fra Verden her til Verden med min Leder!
Selv uden Ed, tog En til Orde, lider
hver af os paa din Godhed fast forsande,
blot ej Umulighed mod Viljen strider.
Derfor vil fr de andrejeg fremstande l
med denne Bn: ifald du ser det Rige,
som fra Romagna gaar til Carlos Lande,
da staa mig venlig bi, og lov mig sige
til Fano, at sin Forbn det mig under,
saa jeg til Bod og Lutring op kan stige.
Derfra jeg var, men hine dybe Vunder,
som udgd alt det Blod, hvori jeg boede,
dem fik jeg i Antenors Land, hvor Stunder
jeg gav mig og i Sikkerhed mig troede.
Af ham fra Esti var det, jeg blev slaget,
som mer end billig var mig fjendsk tilmode.
Men havdejeg, fra Oriacojaget,
3
hen mod La Mira mig paa Flugt begivet, t
da havdejeg vel endnu Aande draget.
Til Mosen lb jeg, Mudderet og Sivet
mig hilded, saajeg faldt som i et Fngsel,
og lig en S fld af min Aare Livet.<<
En anden mled: Ak, saasandt din Lngsel
maa lfte dig til Bjergets hje Rande,
hjlp ogsaa mig med krlig Hu af Trngsel!
31
I
l
1
1
l
l
I
l
jeg er Buonrnfe fra .\lontleltros Lande,
selv Giovanna tnker paa min Kvide,
thi gaar blandt dissejeg med snket Pande.<<
Ogjeg: Hvad Skbne har du maattet lide?
Hvad drev dig bort fra Gampaldinos Hede
saa langt, at ej din Grav man fik at vide?
Ved Gasentinolandets Fod dernede
strmmer en Flod_,<< til Svar han mig beretted,
som fdes hjt paa Apenniners Kde.
Hvor Flodens frste Navn man har forgttet,
der komjeg hen med Struben gennemstukket,
tilfods, og Marken med mit Blod jeg pletted.
Paa dette Sted mit je blev udslukket,
der sank mit Legeme forladt tilbage,
og med Marias Navn min l\und sig lukked.
Sandt er mit Ord, forkynd det alle Dage:
Guds Engel greb mig, men af Helveds Skare
skreg En: Hvorfor vil du ham fra mig tage?
Vil du det Evige af ham bevare
blot for en Taares Skyld? Velan, saa krver
jeg Resten, og skal anderledes fare!
Du vd, hvordan den vaade Damp sig hver,
fortttes, og som Draaber ned maa rinde,
saasnart den op i Kuldestrget svver.
Hin onde Hu, som blot kan Ondt udspinde,
forbandt med Snillet sig, og ved sin Vlde
bevged Djvlen baade Damp og Vinde.
Derpaa lod han om Natten Taager hlde
sig over Dalen ud og samlnen trkke
fra Pratomagno til de hje Fjelde.
Han gjorde Luften tyk, saa Himlens Dkke
forvanded sig til Vand, Regn faldt i Strmme
hvad_]orden ikke drak, fld ud i Bkke.
Og Bkkene til Elve sammen svmme,
der med en Fart, som intet Ophold kender,
i Kongefloden deres Vand udtmlne.
32
I l\/lit kolde Legem rev den vilde Rencler
Archiano med sig ud i Arnovandet,
og lste Korset op, som mine Hnder
i Ddskval foran Brystet havde dannet.
| Langs Bund og Kyst den vlted mig, og ljled
mig derpaa med sit Rov, dybt under Sandet.<< --
33
I
I
I
I
I
Akl naar du hjem er vendt, hvor fr du dvled,
og efter Vandringen skal Hvile finde,
den tredie Aand til Orde tog og mled,
drag mig, la Pia, da igen i Minde!
Siena gav, Maremma tog mig Livet:
det vd nok han, der mig som Enkekvinde
sin Haand med Fstensringen havde givet.<<
SANG VI
IHJELSLAGNE, UDEN AFLAD
Naar Spillerne et Trningbord forlade,
staar han, der tabte, sorrigfuld tilbage,
slaar om igen, og bliver klog af Skade.
Men med den anden alle Folk nu drage,
En foran gaar, En bagfra ved ham rrer,
en tredie ham fra Siden volder Plage.
Alt mens han gaar, han en og anden hrer,
den, som han rkker Haand, ham lader fare,
og paa slig Vis han Trngslen fra sig frer.
Saadan gikjeg i denne ttte Skare,
mit Ansigt hist og her jeg mod dem vendte
og gav dem Lfter til vi borte vare.
Iblandt dem Aretineren jeg kendte,
hvem Ghin di Taceos vilde Haand nedstrakte,
og /tam, der drukned, da paa Flugt han rendte.
Frederik Novello Haanden mod mig rakte,
og hin Pisaner med, som da han dde,
Marzuccos dle Kraft for Dagen bragte.
Grev Orsa saa jeg, og mig kom imde
hin Sjl, som kun ved Avind af en Fjende
fra Legemet blev skilt, ej ved sin Brde:
Pierre de la Brossejeg mener; men lad hende,
Brabanterinden, vogte sig paa jorde,
at ej blandt vrre Folk hun stnges inde.
Da ls fra disse Skygger jeg mig gjorde,
der bad om andres Bn for deres Mje,
at mere snart de hellige maa vorde,
mled jeg: O, mit Lys, jeg mindes nje,
du siger selv et Sted i dine Sange,
at ingen Bn kan Himlens Vilje bje;
og netop dette Sjlene forlange.
Mon dine Ord da dunkelt for mig ligge,
hvad heller skuffer Haabet her de Mange
35 I
?
I
I
F'
l
I
I
Han svared: Dem bedrager Haabet ikke,
og hvad jeg skrev, er klart; det vil du finde,
naar du betragter alt med sunde Blikke.
Thi Dommen bjer ikke ned sin Tinde,
naar Krlighedens Ild med eet udretter
det, som er paalagt dem, der bo herinde.
l\Ien paa det Sted, hvorjeg hint Ord indfletter,
er Bnnen skilt fra Gud og Himlens Lande,
og slig en Bn ej nogen Skyld udsletter.
Dog ved saa dyb en Tvivl skal du ej stande,
fr /zun det byder og dig Kraft forlener,
som Lys er mellem Aanden og det Sande.
Forstaar du mig?]eg Beatrice mener;
hist skal du selv se hende salig smile,
hvor dette Fjeld med Skyen sig forlener.
Ogjeg: O gode Frer, lad os ile!
Se, Bjerget alt sin Skygge om os snker,
jeg trttes ej, som fr, og vil ej hvile.
Med Dagen vil vi gaa, saa langt den sknker
os Vandringstid,<< min Mesters Tale lyder; I
men Tingen er ej saadan, som du tnker.
Forinden du deroppe staar, udgyder
den Sol igen sit Lys, som nu maa vige
saa dybt, at du ej mer dens Straale bryder.
Men se hin Sjl, som, skilt fra sin Lige,
staar ensom og betragter os saa nje;
den bedste Vej vil han os sikkert sige.
Vi nrmed os - Lombarder-Sjl, du hje!
Hvor haanligstolt stod du paa Klippens Veje,
langsomt, alvorlig rrende dit je!
Han mled intet, men lod Blikket dreje
sig efter os, imens vi fremad skrede,
en Lve lig, der hviler paa sit Leje.
Dog tren Vergil hen til ham, for at bede
ham vise, hvor de bedste Veje frte;
men Aanden svared ej, han fordred Rede
36
kun for vort Liv, og til hvad Land vi hrte.
hin i sig selv nedsnkte Aand, sig rrte
fluks fra sit Stade da paa Klipperanden:
O Mantuaner! fra dit Land jeg stammer,
jeg er Sordel/ Da favned de hinanden.
Ve dig Italia, Trlkvind, Hus for jammer!
Skib uden Styrismand i Storme svre!
Landes Dronning, men et Skgekammer!
Hin dle Sjl saa` jeg saa villig vre,
blot ved sit Hjemlands sde Navn forsande,
I til hist paastand dets Borger hjt at re:
men ingen Levende i dine Lande
er uden Krig; hinanden sndergnave
de, som bag samme Mur og Grave stande.
Sg, du Elendige! langs med din Have,
sku dig i Hjertet ind, om nogen Slette
du finde kan, som nyder Fredens Gave!
Hvad hjalp det, justinian lod Tjlen rette,
naar du' den tomme Sadel kun skal bre?
\ ja, mindre var din Skndsel uden dette!
! O Folk! du, som gudfrygtigt skulde vre,
I og lade Gsar frit i Sadlen ride,
hvis ret du fatted Herrens Bud og Lre!
Hvor vildt er Dyret blevet fra de Tide
I du rrte Tmmen frst med dine Hnder,
fordi det ej fik Sporen i sin Side!
O Tysklands Albert! du som fejg bortvender
dig fra den vilde Gangers Sadelbomme,
og ikke kraftig Dyrets Ryg omspnder!
I Fra Stjernerne skal falde tunge Domme
ned paa dit Blod, og uhrt skal du bde,
til Skrk for ham, der efter dig skal komme!
Det er din egen og din Faders Brde
, at Kejserdmmets Have ligger de.
I .
Mantua<< . . . sagde Skjalden; og den anden, E
I
J
a II
hvis Griskhed holdt jer fjernt fra vore Sletter, 1
37 ll
IT ig
F
I
r
4 _._e-f fe
I
l
I
Il
-I
Kom hid og se Montecchier, Capelletter,
Monaldier, Fillippescher, o du Slve!
hvor Sorg og Angest knuger Landets tter.
Kom, Grumme! kom og se den Vold, de ve
mod dine dle Mnd, lg deres Skrammer,
kom selv, for Santafiores Fred at prve!
Kom hid og se! Som Enken i sit Kammer,
kalder dit Roma Dag og Nat og grder:
Hvi gaar du fra mig, Osar! i min jammer?
Kom hid og se, hvor krlig alle Steder
man lever her, og ynker det dig fje:
saa kom og skam dig ved din tabte Hder!
Og trjeg sprge dig derom, du hje
Jupiter, som for os dig Iod korsfste:
Har du vendt bort herfra dit Retfrdsje?
Hvad heller er det noget til vort Bedste,
som skjult i Dybet af dit Raad du danner,
fjernt fra vor Kundskab, der kun ser det nste?
Thi fuldt er nu Italien af Tyranner,
og en Marcellus kan hver Bonde spille,
som tager et Parti og rejser Banner.
Du, mit Fiorenza! kan ej tykkes ilde
om denne Tale; dig den ikke rrer,
Tak vre dine Borgeres store Snille.
I mangt et Hjerte Retfrd boer, men hrer
frst Raad, fr den fra Strngen flyver fage;
dog dit Folk den paa Tungespidsen frer.
Fra Statens Byrder mange sig unddrage,
men dine Borgere raabe hjt i Skare,
ukaldte selv: Vi kan os alt paatage !<<
Saa fryd dig da, du kan det vel forsvare!
Du er jo fredsl, rig og klog tillige -
omjeg har Ret, maa Flgen aabenbare.
Athens og Lacedmons gamle Rige,
hvis Ry for Lov og Orden herlig skinner,
har naaet et ringe Trin af Velfrds Stige
38
I
I
I
I
I
I
I
ALL
I.
I
I
I
-'I
'I
__;;4 I 11.4
I
I
I
I
I
':-Tlpf;
rf
mod dig, der saa skarpsindige Ting udfinder,
at til Novembers Midte knap man gemmer
paa det, du i Oktober klogt opspinder.
Hvor tidt har du omskiftet Raadets Stemmer
i stakket Tid, og Lov og Sd og Penge,
hvor tidt har du fornyet dine Lemmer!
Og kan et Lys til dine Tanker trnge,
da se: den Syge ligner du, som lider
og ingen Hvile finde kan i Senge,
men ved at vende sig, med Smerten strider.
SANG VII
VERDSLIGBERMTE, UDEN AFLAD
Da hine glade Hilsener var gentagne
tre, fire Gange, tren Sordel til Side
og sagde: Hvo er I, som hid er dragne?<<
Fr Sjlene, som ere vrd at skride
til Himlen op, mod dette Bjerg sig vendte,
begrov mig Octavian i fordums Tide.
Kun for den Skyld, at Troen ej jeg kendte,
maa nu min Bolig fjernt fra Himlen ligge;
jeg er Vergil./ Sligt Svar ham Skjalden sendte.
Lig den, der ser med eet for sine Blikke
en Ting, som undrer ham, og end ej njet,
snart tror, det er, snart siger: det er ikke -
saa stod han frst, derpaa han snked jet,
og favned blidt, af Ydmyghed besjlet,
min Mester Fod, rbdig for ham bjet.
Latinerfolkets Hder! Aanden mled ;
Du, som har vist vort Tungemaals Formue,
du evige Pryd for Landet, hvor jeg dvled!
Ved hvilken Gunst faar jeg dig her at skue?
O meld, hvis jeg er vrd, at du det siger:
kom du fra Helved, og fra hvilken Stue? -
j 39
TI
:;4
f"-|"_ MI
I
I
I
I
I
I
Igennem hver en Kreds af Sorgens Riger
jeg vandret er,<< tog Skjalden nu til Orde;
en himmelsk Kraft mig drev, med den jeg stiger
For det, jeg undlod, ej for det, jeg gjorde,
hin Sol jeg misted, hvorhen du dig svinger;
thi den var ikke kendt af mig paa jorde.
40
T
I
I
I
I
I
-__-...._--_.-:___ _.,..__..___::____.,_,____._ _ _..
I
I
__.:-..-_t.___:_..:.,___ __.._____ __
Der er et Sted i Dybet, som os tvinger
til Kummer ved sit Mulm blot, ej ved Mde;
kun Sukke der, ej noget Veraab klinger.
Der borjeg med de smaa Uskyldigsde,
de, som af Ddens Tnder bleve rrte,
fr de var lst fra Menneskeslgtens Brde.
Der borjeg med det Folk, som ej ifrte
sig de tre hellige Dyder, men som kendte
de andre vel og lydigen dem hrte.
Men hvis du evner, sig da os, der vente,
den rette Vej til Skrsildsbjergets Dre,
at vi kan naa derhen, hvor vi er sendte.
Han svared: Frit kan jeg mig rundtom rre,
thi ikke noget enkelt Sted os lnker;
saa langt, som jeg kan gaa, skal jeg dig fre.
Men alt du ser, hvordan sig Solen snker,
og Bjerget kan man ej ved Nat betrde;
bedst er det derfor, at paa Ly man tnker.
Et andet Folk til hjre hist har Sde,
der bringer jeg dig hen ved Aftenstunde,
at kende dem, vil visselig dig glde.
Hvis En gik op, fr Nattens Timer svunde,
mon anden Magt ham hindred da, saa taled
min Mester, eller blot det, ej at kunne!
Paa jord Sordello med sin Finger maled,
og sagde: Se, selv denne Streg du springer
ej over mer, naar Solen frst er dalet.
Dog er der ingen anden Magt, som bringer
dig til at staa, end Nattens Mulm, det tykke,
der med Umulighed din Vilje tvinger.
Nedad kan frit man gaa i Nattens Skygge,
og vanke rundt om alle disse Strande,
mens Horisonten skjuler Dagens Smykke.<<
Da lfted Skjalden undrende sin Pande:
Saa gak da foran os, tog han til Orde,
hen, hvor du siger, det er Fryd at stande!
41
II
-w
I
:M T_. _: __- 4M
I
Kun nogle Skridt fra dette Sted vi gjorde,
da saa jeg, Klippen snket var i Bue,
som Dalene sig snke her paa jorde.
Derhen, ld Skyggens Ord, hvor som en Stue
Fjeldvggen snker sig, vi gange ville,
og vente, til den nye Dag vi skue.
Skraat opad snoede sig en sti, en lille,
der frte os til hin Fordybnings Tinder;
hvor Randen lavest var, der stod vi stille.
Selv Guld og nest Slv, og Tr der skinner,
Indigoblaat, Skarlagnets strke Flammen,
Smaragder, som man friskest brudt dem finder
det havde maattet vige alt tilsammen,
som smaat for stort, for Grsset her i Dale,
for disse Blomsters Pragt og Farvebrammen.
Naturen her forstod ej blot at male,
men tusind Blomsters Duft sig sdt formled
til noget ubestemt i Aftnens Svale.
Hil dig, 0 Dronning./ sang et Folk, som dvled
paa Engen mellem Blomsterne dernede;
de saas ej fr, thi Dalens Dyb dem fjled.
Fr Solen helt har lagt sig i sin Rede,
Sordello mled, maa I ej forlange,
jeg ned blandt dette Folk skal Eder lede.
Fra Pynten her langt bedre Syn I fange
paa deres Frd og Aasyn, mens I hre,
end hist paa Sletten, midt iblandt de Mange.
Han der, som sidder hjst og laaner re,
men ikke vil sin Mund til Sang bevge,
lig En, der har forsmt det, han skal gre,
den Rudolf var, som havde kunnet lge
Italiens Ulivssaar, imens en Anden
for sildig nu det dde Land vil kvge.
Og hin, hvis Syn fornjer ham, er Manden,
som hersked i det Land, der sender Vover
med Moldau gennem Elben ud i Stranden:
42
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
L
den Otto/far, der stod i Svb langt over
sin Sn med Skg; thi Wenceslaus den Lade
i doven Vellyst al sin Tid hensover.
Og hin Stumpmese, som paa Engens Flade
raadslaar med /zam, hvis Miner er saa blide,
omkom paa Flugt, og spildte Liliens Blade.
43
T TI
I
Se, for sit Bryst han slaar sig, som i Kvide,
imens den Anden lner tungt derhenne
sin Kind til Haand og sukker ved hans Side.
Fader og Svigerfader er de tvende
til Frankrigs Pest, og slig en Sorg dem bryder
fordi hans onde, skidne Liv de kende.
Hin svre /Iand, hvis Rst i Samklang lyder
med ham, hvis Nse mandigstrk fremtrder,
omgjorded fordum sig med alle Dyder.
Ogtvar den Ungersvend, der Pladsen klder
bagved ham, bleven Arving til hans Rige:
fra Kar til Kar da strmmed dle Sder,
hvad ej man om hans anden Slgt kan sige.
Thi Frederik og jakob Konger hedde,
men arved ej den bedre Del tillige.
Kun sjlden ser man Stammens Dyd sig sprede
til Gren og Blad; og saadan Gud det mager,
til Tegn, at man skal ham om Gaven bede.
blot om Pier jeg saa til Orde tager,
om /zarn, der synger med, jeg her vil melde,
for hvem Apulien og Provence klager.
Saa dybt staar Planten under Spirens Vlde,
som hjt Constanzas Husbond staar i Hder
mod Margherits og Beatrices Flle.
Hist ser I Drotten med de simple Sder,
Henrik af Engelland, sig ensomt lejre;
hans Stamme ved en bedre Vkst sig glder.
Han der, som sidder lavest blandt de Fejre,
med Blikket opadvendt, er hin llfarc/tese,
der Aarsag var, at Alessandrias Sejre
faldt tungt paa Montferrat og Ganavese.<<
II
I
SANG VIII
SLANGEN
Alt var den Time nr, som Lngsel tnder
i Smnds Hjerter tidt og gr dem blde
den Dag, de bd Farvel til deres Venner;
som lrer Pilegrimmen Hjemves lvfde,
naar han langt borte hrer Aftenklokken,
der lyder, som den grd, for Dagen dde.
merjeg lytted, men fra Klippeblokken
mit Blik mod en af Sjlenejeg sender,
der oprejst stod og slog til Lyd blandt Flokken
Han folded og oplfted begge Hnder,
og saa` mod st, retsom han vilde sige:
til dig, o Gud! jeg al min Tanke vender.
Fr Lyset svinder lod han derpaa stige
fra Lben fromt, og o! saa sd var Klangen,
at altjeg glemte, ja mig selv tillige.
Og sdt og fromt de andre fulgte Sangen
til Hyninens Ende, medens hvert et je
mod Himlens Kredse skued op fra Vangen.
Skrp her, o Lser! dine Blikke nje,
thi nu er Sangens Slr saa tyndt forsande,
at gennem det du trnger uden Mje.
jeg saa den dle Hr i disse Lande,
med jet stille vendt mod Himlens Ringe,
som i Forventning, bleg og ydmyg stande.
Da skued jeg to Engle ned sig svinge
igennem Luft, med Flammesvrd i Haanden,
men stump, sin Od bervet, var hver Klinge.
Grn, som det nylig fdte Blad paa Vaanden, I
var deres Dragt, samt Vingerne, de bare,
og Kjortlen flagred let bagefter Aanden.
Lidt ovenfra os saa jeg een nedfare,
den anden standsed paa de andre Rande,
og midt imellem dem stod Folkets Skare.
45
I
jeg saa` det lyse Haar om deres Pande,
men deres Aasyn blndede mig jet,
thi mod for meget hver en Kraft maa strande.
Ned fra Marias Skd er begge fljet,
talte Sordel, for at staa bi de Fromme
mod Slangen, der sig alt herhid har bjet.<<
jeg, som ej vidste, hvor den skulde komme,
mig vendte brat og gysende tilbage,
og sgte Skrm bag Skjaldens Ryg deromme.
Sordello vedblev: Nu vil ned vi drage,
og til de store Skygger hist os vende;
at se jer, vil dem hjligen behage.
Tre Skridt kun, og jeg stod ved Skrntens Ende,
i Dalens Skd, og saa en Aand saalunde
betragte mig, som skulde han mig kende.
Alt Luften dunkel blev mod Aftenstunde,
dog ej saa mrk, at jo for vore Blikke
den klarede de Trk, som fr forsvunde.
Vi mod hinanden gik og tved ikke:
o dle Nino/ hvor min Sjl det letted,
at se dig her, og ej i Helved ligge!
nogen krlig Hilsen vi forgtted;
saa spurgte han: Naar kom du over Vandet,
til Bjergets Fod ? Og jeg til Svar beretted:
Imorges komjeg hid fra Srgelandet;
end i det frste Liv du ser mig gange,
men ved min Vandring vinder jeg det andet.
Da disse Ord til Svar jeg lod dem fange,
veg Aanderne tilbage lidt, de tvende,
Sordel og han, retsom forvirret, bange.
Hin vendte sig til Skjalden hen og denne,
hjt raabende, til En, der sad paa Enge:
Kom Conrad, skal du Herrens Naade kende!<<
Derpaa til mig: Saasandt som dybt og lnge
du skylder Ham din Tak, der saadan dlger
os sit Hvorfor, at ingen did kan trnge:
46
II I
TT TI
r.___--
naar hist du staar, hinsides Havets Blger, I|
sig min Giovanna, hun skal for mig bede
der, hvor man de Uskyldiges Bnner flger.
Thi Moderen har glemt mig allerede
og lagt sit hvide Slr; dog kan det hnde,
hun lnges efter det igen dernede.
Af hende lrer klarlig man at kende,
hvor lang Tid Elskov, efter Kvindevane,
naar Haand og Blik ej tnder den, kan brnde.
glen i Milaneserens Vaabenfane
vil aldrig, naar hun hviler under Tue,
Gravstenen pryde som Galluras Hane.
Saa talte han, og paa hans Pandes Bue
stod der et Indsegl af den dle Iver,
som varmer Hjertet med en rolig Lue.
Kun paa det Sted af Himlen Agt jeg giver,
hvor Stjernerne gaar langsomt, lig de Ringe,
som Hjulet ttved Akselen beskriver.
Hvad ser du paa ?<< min Frers Ord da klinger,
og jeg til ham: Paa de tre Fakler klare,
som over denne Pol slig Lysning bringe.
Og han igen: Den lyse Stjerneskare,
som du imorges saa, forlngst neddaled,
og disse staa nu der, hvor hine vare.
Da drog Sordel ham til sig og befaled
ham frem at se: Hist nrmer sig vor Fjende !
Med Fingren peged han, mens saa han taled.
just der, hvor Dalen fattes Vold og Tinde,
kom der en Slange, maaske den, som rakte
hin bitre Fde til den frste Kvinde.
Blandt Grs og Blomster den i Bugt sig strakte, ,
stundom med Hovdet hen til Siden skved.
og slikkede sin Ryg med Tungen sagte.
jeg blev ej var, hvorlunde de sig hved, I
de Himmelfalke, som til Hjlp var sendte,
dog saa' jeg vel, de over Dalen svved.
47 ,
jI
V H _.
-2-Z- - -_-=_.=-__ ~ _-, __ -_ _ ___ ` _-1-' Y'-~ T:-:__ --__: :.- _ _
- _ =f~~- A- -f---P - = _
_1 _ _ i _
ge _- 'E'-;'_"'
__=_?~=" i_ __:
5_\i__-=_*_=-= i T _ -
=E" "_`_. -;`.=I" ==- =- _
_ _._= :ef
_:
<-fe
Men Slangen ygted brat, saasnart den kendte,
at Luften klvet blev af Vingeslaget,
og Englene paastand tilbage vendte.
Hin Skygge, som var hen til Nino draget,
dengang han kaldte, havde fast dernede
den hele Tid i jesyn mig taget.
-..-___:_._
! 48
F1 ' ' -__.
Saasandt det Lys, der skal dig Vej berede,
saameget Voks maa i din Vilje finde,
at indtil Himlens Blaa det kan dig lede,
begyndte Skyggen, har du Nyt i l\/Iinde
om Valdimagra og dens Naboriger,
da sig mig det, thi jeg var stolt derinde.
jeg Conrad zl/Ialaspina er, og stiger
i Byrd ned fra den gamle; Krligheden
til Slgten lutres her og opad higer.
Selv kom jeg aldrig, mled jeg, til Bredden
af Eders Land, men det er kendt af alle,
saavidt Europa strkker sig derneden.
Det Ry, som pryder Eders Hus, paakalde
Lanldfolk og Herrer vidt og bredt, saa mange,
som end ej var der, dog har hrt det gjalde.
Og vist det er, saasandt jeg op maa gange, `,
at Eders tlinger den samme Hder
endnu, som fr, for Pung og Glavind fange.
Sligt Fortrin fik de af Natur og Sder:
det onde Hoved Verden med sig trkker,
men de gaar ret og sky de krumme Strder.
Og han: Gak nu! men vid, fr Sol sig lgger
syv Gange paa den Seng i Himlens Sale,
som Vderen med sine Fdder dkker:
skal denne Mening god om vore Dale
midt i dit Hoved hamres fast forsande
med strre Nagler, end ved andres Tale,
med mindre Dommen i sit Lb vil stande.<<
I
I I
Fr- -'H
SANG IX
INDGANGEN
Alt blegned Tithons fagre Elskerinde,
og maatte sig i st ved Himlens Rande
udaf sin hulde Brudgoms Favntag vinde.
Af delstene lyste hendes Pande;
et Billed lig det kolde Dyr, som stinger
med Halens Brod, de tyktes mig at danne.
Alt havde Natten, som os Mrke bringer,
gjort tvende Skridt, paa Stedet, hvor vi vare,
og ned det tredie snked sine Vinger:
da jeg, som bar paa Adams Arv, den svare,
svntung paa Grsset lagde mig tilbage,
hvor alt vi fem tilsammen sad i Skare.
Paa den Tid Svalen frst sin Srgeklage
ved Morgenstund begynder, som til Minde
om sine Veraab i fremfarne Dage;
paa den Tid, frre Tanker Sjlen binde,
saa bort den vandrer, lst fra Legemets Dvale,
og Syner har, fast som en Seerkvinde:
viste min Drm mig, hjt i Luftens Sale,
en rn med gyldne Fjer, der stille svved,
med aabne Vinger, frdig til at dale.
Og jeg var der, hvor Ganymed sig hved
og efterlod paa jorden sine Frnder,
da Guden til sit hje Raad ham krved,
jeg tnkte ved mig selv: den hid sig vender
af gammel Skik; kun herfra vil den svinge
sig op med Byttet, som dens Klo omspnder.
Derefter kredsed den en Stund i Ringe,
slog ned, som Lynet frygtelig at skue,
og rev mig op til Ilden paa sin Vinge.
Der, syntes mig, vi begge kom i Lue,
og saadan sved mig den indbildte Hede,
at bratjeg vaagned under Fjeldets Tue.
50
I I
anderledes rysted sig dernede
Aehil, og kasted rundt sit vakte je,
for om det Sted, han var paa at faa Rede
7 3
9 I
dengang fra Ghiron hen til Sycros Hje
hans Moder bar ham slumrende ved Brystet
hvor siden Grkerne ham fandt med Mje:
51
r rl
3 I I
I I
I
L II
F
I
I
r
'I
I
I
I
E;-..-_ .-.._--.-- --
end jeg, da Svnen ygted bort, mig rysted;
og mine Kinder blev med eet saa hvide,
som paa en Mand, af Skrkkens Gysning krystet.
Min Trst stod nu alene mig ved Side,
mit Ansigt var mod Stranden vendt, og over
to Timer hjt jeg skued Solen skride.
"I
A
Frygt ej ! ld da den Herres Ord, jeg lover;
Fat Mod, thi godt er Stedet, hvor vi stande!
Tving ej, men udvid hver en Kraft, der sover!
Nu har du naaet til Purgatoriets Lande,
her ser du Muren, der om Bjerget lukker,
hist gaar man ind, imellem Klftens Rande.
I Dmringen, som lidt fr Dag opdukker,
men end i Slummer laa din Sjl, den trtte,
histnede, mellem Dalens Blomstervugger,
nrmed en Kvinde sig og sagde dette:
jeg er Lucia; lad paa Arm mig tage
den Sovende, og Vejen for ham lette.<<<<
Sordello blev med Skyggerne tilbage,
hun lfted dig og vandred op saalunde,
da det blev lyst; jeg fulgte hende fage.
Her lagde hun dig ned paa Bjergets Grunde,
huldt hendes Blik mig Porten aabenbared,
derefter hun og Svnen brat forsvunde.
Retsom en Mand, naar han faar Tvivlen klaret,
og kaster Skrkken bort og Tryghed fanger,
fordi han nu har Sandheden erfaret:
saadan forandresjeg, og da min Sanger .
ser, jeg er uden Sorg, langs Rand og Klfter
han stiger op, og jeg bagefter ganger.
Du ser, o Lser! hvor jeg Stoffet lfter,
forundres derfor ej, om efter Evne
jeg nu med mere Kunst min Genstand drfter.
Vi vandre fremad, og saa nr vi stvne,
at der, hvor frst jeg saa' en Spaltning ene,
som naar en Mur har slaaet dybt en Revne,
der ser jeg nu en Port, hvor trende Stene, ,
forskellig farvede, som Trappe ligge,
ved den en Portner sidder tavs, alene.
Snart saa jeg, dajeg aabned mine Blikke,
han sad paa Trsklen, hvor sig Porten bued;
I
men Englens Aasyn selv udholdt jeg ikke.
53
I
L.
Og i hans Haand et ngent Glavind lued,
der lod en Straale saadan mod os spille,
at jeg blev blndet og forgves skued.
>>Stands, mled Englen, siger, hvis I ville!
Hvo frer Eder op til Bjergets Tinde?
Se til, den Vandring ej jer skader ilde.
Min Mester svared ham: En himmelsk Kvinde,
som vel i alle disse Ting er hjemme,
har sagt: gak did, der vil I Porten finde!
Gid hun jer Vandring lykkelig maa fremme!
Saa nrmer Eder da til Soningslandet!<<
genmled Portneren med venlig Stemme
Vi ginge frem; det frste Trin var dannet
af hviden Marmelsten, saa blank og skuret,
atjeg mig spejled i den som i Vandet.
Det andet mrkt som Purpur var, og muret
af raa, vejrslagen Sten fra svedne Fjelde,
paa langs og tvrs var det af Revner furet.
Det tredie af de Trin, jeg kunde tlle,
var rd Porfyr, isprngt med Flammegrene,
som Blod, man udaf Aarerne ser vlde.
Med Fdderne paa dette Trin alene
Guds Engel sad, og Trskelen, hans Sde,
var, som det tyktes mig, af delstene.
Did drog mig Skjalden, ogjeg gik med Glde.
Nu skal du ydmyg, mled han, forlange
at Englen aabner, saa du ind kan trde.
jeg for den Helliges Fod mig kasted bange:
Barnhjertighed! opluk mig Portens Flje!
Og for mit Bryst jeg slog mig trende Gange.
Da risted i min Pande frst den Hje
syv Per med sit Svrd: Naar op I stige,
se til, du disse Saar aftvtter nje!<<
Skal Farven af hans Kldebon jeg sige,
det ligned jord og Asken efter Branden;
frem drog han tvende Ngler bag dets Flige
I 54
VT I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
_l__
Den ene var af Guld, af Slv den anden.
og med dem begge, frst dog med den hvide
han rrte til min Fryd hin Port paastanden.
Naar en af disse Ngler ej vil glide
i Laasen, sagde han, paa rette Maade, ,
oplukker denne Vej sig ingentide.
55_-
I
I
I
I
I.
Ah..
Den ene dyrebarest er, men baade
Forstand og Kunst den anden krver saare,
thi det er den, der lser Knudens Traade.
Af Petrus fikjeg dem, han bd mig kaare,
heller at aabne, skulde fejl jeg tage,
end lukke fejl for Folkets Bn og Taare.<<
Op stdte han de hellige Porte fage;
Gak ind, han bd, men husk, hvad nu I hre
hvo sig tilbage ser, maa fluks uddrage !
Da Fljene paa disse hellige Dre,
som er af klingende Metal og svre,
begyndte sig i Hngslerne at rre,
hvined de hjere med Toner sre,
end selv Tarpeja, da det maatte lide
stort Tab og misted sin Metell den kre.
Paa Lyden gavjeg Agt og tren til Side;
men et Te Deum ud fra Soningslandet
klang nu imod mig, fulgt af Toner blide.
Det samme Billed for min Hu sig danned
ved denne Lyd, som naar et Orgel rres,
og Sangen med dets Toner bliver blandet;
snart hres Ordet da, snart ej det hres.
SANG X
HovMoD1oE
Indover Trsklen af den Port vi stige,
som onde Lyster lade ubrugt ligge,
fordi den krumme Vej dem tykkes lige.
jeg hrte, den blev lukt, men saa' det ikke;
hvad havde vel slig Brde kunnet dlge,
hvis did jeg havde kastet mine Blikke?
En snver Klft i Fjeldet nu vi flge,
der snart fra en, snart fra en anden Side
snor sig, som Fald og Stigen af en Blge.
56
I
I
I
I
I
I
I
I
II
I
I
I
I
I
1
I
___-Ti..---.-_
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
`I
II
I
I
I
I
I
I
I
L
?_ __M
Nu glder det, lod mig min Frer vide,
at bruge Kunst, og her og der sig sttte
til Klipperne, hvor de tilbage skride.
Saa langsomt maatte Fdderne vi flytte,
at Maanens mrke Halvdel monne bje
sig ned imod sit Leje, fr vi mdte
Udgangen af det snvre Naaleje;
men da vi atter fri og lste naaede
didop, hvor Bjerget jvner sig, det hje,
kom vi, jeg mdig, og ukendt vi baade
med Vejen, til et Sted, mer ensomt de,
end rknens Sti, og standsed for at raade.
Fra Skrntens Rand, som Dybet gik imde,
tre Legemers Lngde maalte denne Slette
'til der, hvor op sig Klippens Mure skde.
Saalangt somjeg mit je kunde rette
til hver en Kant saa jeg det flade Dige
paa samme Vis om Bjerget sig at flette.
Alt fr vi rrte Foden for at stige,
jeg sk'ued, at den indre Klipperamme,
der knejste utilgngelig og lige,
af snehvidt Marmor var, og saa' den bramme
med saadant Billedvrk, som vilde baade
gjort Polyklet og al Natur til Skamme.
Hin Engel, som forjtted Fred og Naade,
hvorefter lang Tid Verdens Taarer trilled,
og aabned Himlens lnge lukte Skodde,
med venlig Mine sig saa klart fremstilled,
udhugget der i Klippens Fod, den lave,
som om det ikke var et ordlst Billed.
Man skulde svoret, at han sagde: Ave!
Thi foran ham den Kvinde saa jeg stande,
der aabned for os Krlighedens Gave.
Se Herrens Tjenerinde ! stod forsande
saa tydelig i hendes Ydre prget,
som man i Voks et Billede kan danne.
57
t
I
I
PM..
Men videre min hulde Mester peged:
Vend ikke Tanken blot imod det Ene !
Og jeg, som nr hans Hjerte stod, bevged
mit Aasyn frem og skued bag den rene
jomfru Maria, paa den samme Side
af mig, hvor Skjalden var, en anden Scene,
afbildet langsmed Klippens Vg, den hvide.
Forbi Vergil jeg tren og nr mig bukked,
indtil jeg klart det hele saa fremskride.
Den hellige Ark, paa Vogn af Okser trukket,
stod der, til Tegn, man skal sig ej betynge
med ubetroet Hverv, i Marmor hugget.
Foran gik, inddelt i syv Kor, en Klynge,
der voldte to af mine Sanser Mje:
een sagde nej, den anden ja, de synge.
Paa samme Vis afbildet var saa nje
en Viraksrg, at ud den syntes trnge,
og gjorde Nsen uens med mit je.
Foran dem dansed hjt henover Enge
hin Psalmesanger, ydmygfrom i Sinde,
der mer og mindre var end Drot saalnge.
Men overfor, paa Slottets hje Tinde,
stod Michol og saa ned, hvor Sangene lde,
lig en hovmodig og forbitret Kvinde. s
Lidt lnger fremjeg tren paa Klippens de,
for nrmere det Billed at betragte,
som bagved Michol skinned mig imde.
Der var Fortllinger i Marmor lagte
til Romerfyrstens Pris, hvis hje Dyder
Gregorius den store Sejer bragte:
om Kejseren Trajan min Tale lyder.
Foran ham saas, ved Bidselet af Hesten,
en sorgfuld Enke staa, hvis Taarer flyde.
Rundtom ham syntes opfyldt hele Resten
af Ryttere, Guldrnene foroven
saa ud, som om de agrede i Blsten.
58
H
I' I
-.-
|
I
` .
\
I
i
- I
I
__ I
I
I
I
I
I
, . I
I
I
I
I
Midt iblandt alle syntes hun forvoven I
I at sige: Herrel svarlig Sorg mig nager, I
min Sn er drbt, hvn du ham efter Loven ! I
I Og han at svare: Vent nu, tiljeg drager I
hjem fra mit Tog igen! Og Enkens Stemme
I paany, lig den, hvem Smerte fremad jager:
UT LD
Men hvis du ej kom hjem? - Saa vil Han fremme
din Ret, som flger mig.<< - Og hun: Hvad nytter
dig andres Retfrd, naar du din tr glemme?<<
Og han: Saa trst dig! fr jeg Foden flytter,
jeg lse skal de Pligter, som mig binde;
Retfrd det vil, og Medynk dig beskytter.<<
Sligt synligt Sprog har Han, som ingensinde
saa noget Nyt, her vidst at sammenfje,
Nyt kun for os, som ej paa jord det finde.
Mensjeg saalunde frydede mit je
ved Billedet af Ydmyghed i Tanker,
vel vrd at se, for Mesterens Skyld, den hje:
hvisked min Frer: >>Se, derhenne vanker
med langsomtsjldne Skridt en talrig Skare,
den kan os vise Vej paa Bjergets Banker.<<
Da vendte mine jne sig helt snare
til Skjalden hen, for Aanderne at mde,
thi efter Nyt at se de lystne vare.
Dog vogt dig, Lser! at det ej skal stde
dit gode Forst om, naar du erfarer,
hvordan Gud vil, man glde skal sin Brde.
Tnk ej paa Pinslens Form, jeg aabenbarer,
men kun paa det, som flger, naar den ender,
husk, at den, lngst, til Dommedag kun varer.
Jeg sagde: Mester! Det, som hist sig vender
mod os, mig tykkes ikke Folk at vre,
dog hvad, jeg vd ej, thi mit Syn mig blnder.
Og han til mig: Den tunge Kval, de bre,
knuger tiljorden dem, saa selv mit je
fik Strid, da frstjeg skued disse Hre.
Men se nu fast derhen og adskil nje
det Folk, som under hine Sten maa drage;
alt kan du se, hvor knust sig hver maa bje.
Hovmodige Kristne! I arme Svage!
I, som paa Sjlens je Sygdom finge,
og bryste Jer af det I gaa tilbage!
60
Kan I ej se, vi er kun Orme ringe,
fdt for den Englesommerfugl at danne,
der forsvarsls maa sig mod Dommen svinge?
Hvi lfter Eders Aand saa hjt sin Pande?
Kun skrbelige Kryb I ere alle,
lig Orme fr Forvandlingen I stande!
Tidt har et Loft og Tag, for ej at falde,
til Underlag en Skikkelse, der krummer
tilsammen Bryst og Kn og kan fremkalde
helt ofte hos Beskueren sand Kummer
afdet, som ej er sandt! saalunde dukket
saa' jeg det Folk, som denne Kredsgang rummer.
Sandt er det, de gik mer og mindre bukket,
som deres Byrder frre var og flere,
men den Taalmodigste selv grd og sukked,
som om han sagde tavs: Jeg kan ej mere!
SANG XI
1-1ovMoD1GE
1
Vor Fader! du, som bor i Himmellandet!
Begrnset ej, men kun fordi mest kre
de Skabninger dig er, du frst har dannet:
Helliget som dit Navn, din Almagt vre,
saasandt som alle Skabninger tillige
br for din sde Duft dig Tak frembre!
Ned til os komme Freden fra dit Rige!
Thi vi kan ikke op til den os svinge
med al vor Klgt, naar den ej ned vil stige.
Som dine Engle dig et Offer bringe
af deres Vilje, mens de Lovsang kvde,
saa ske det og blandt Jordens Brn, de ringe!
Giv os den daglige Mannakost at de,
l
foruden hvilken man i dette de
tilbage gaar, jo mer man frem vil trde!
61
f
F__-
Som vi forlade Hver den Sorg og Mde,
vi have lidt, saadan, algode Fader,
forlad du os og sku ej paa vor Brde!
Led ej vor Dyd, som let sig bje lader,
i Fristelse ved Fjenden, altid rede,
men fri den fra hans Vold, der Dyden hader!
Den sidste Bn, o Herre kr! vi bede
ej for os selv, thi det behves ikke,
men for de andre, vi forlod dernede.
Saalunde hrte jeg dem Bnner skikke
om Vandringsheld for sig og os, mens trtte
angstfulde, som man tidt i Drm kan ligge,
de vandred under Byrder, lidet lette,
i Kreds henad den frste Fjeldrands Veje,
for Verdens mrke Taager at udslette.
Naar hisset de for os at bede pleje,
hvad kan til Tak vi gre her og svare,
vi, som har Viljens gode Rod i Eje?
Vel br det sig, vi hjlpe dem at klare
de Pletter, som de fik paa jord, saa rene
og lette de til Stjernerne kan fare.
Saasandt Guds Ret og Mildhed maa forlene
jer, Lngsels Vinger snarligen at rre,
der skulle lfte _]er fra disse Stene:
vis os, hvor Vejen hurtigst kan os fre
til Trappen hen, og er der fler, I Kre!
da lad os faa den jvneste at hre.
Thi han, der med mig gaar, maa endnu bre
paa Kldningen af Adams Kd og denne
gr, mod hans Hu, hans Trin paa Bjerget svre.<<
De Ord, som nu jeg hrte dem udsende
til Svar paa det, min Frer lod dem vide,
kom, jeg ved ej fra hvem af disse Svende;
men saa de ld: Flg os til hjre Side!
Derhenne vel en Opgang ndes turde,
ad hvilken En, som lever, frem kan skride.
62
l Og hvis ej Stenen det umuligt gjorde,
den, som min stolte Nakke saadan bryder,
atjeg mit Aasyn bje maa tiljordez
saa jeg paa ham, der endnu Livet nyder,
men ej har sagt sit Navn, omjeg ham kender,
og om min Byrde Medynk ham indgyder.
jeg var Latiner, fdt af store Frnder,
Guglielm Aldobrandeschi Liv mig sknkte;
jeg ved ej, om hans Navn I hrte, Venner!
Min gamle Slgt og dens Bedrifters Mngde
slig overmodig Stolthed i mig vakte,
at paa vor flles Moder ej jeg tnkte,
men gav mig til, hver Borger at foragte,
til sligt (Siena vd det, og hver Bonde
~i Gampagnatico) mig Dden bragte.
jeg er Omberto! ej blot mig den onde
Stolthed har Skade voldt, men mine Nre
den med sig rev og lod dem gaa til Grunde.
For dens Skyld maa jeg nu slig Byrde bre,
til Gud forsonet er, fordi jeg gjorde
det ikke hist, her blandt de Ddes Hre.
jeg bjed Panden lyttende mod jorde,
og under Stenens tunge Byrde vendte
en af dem sig (ej han, der tog til Orde),
saa' mig og kaldte hjt, da han mig kendte ;
men sknt jeg gik helt krum langs Vejens Bredder
var det med Nd kun, han et Blik mig sendte.
Er du ej Oderisi - svar, jeg beder -
Agubbios Pris, og for den Kunst en Hder,
som i Paris Illuminering hedder?
De Blade, Franco fra Bologna vder,
de smile mer, o Broder! Aanden mled;
Nu han ved hele Hderen sig glder.
Knap havde jeg, mens jeg paa Jorden dvled,
saa ydmyg vret, thi en mgtig Lngsel
mig efter Ros og Fortrin der besjled.
63
l_;
~:
il'
,!
ll
l
J
I
l
1
I
1
Sligt Hovmod maa betales her med Trngsel;
selv ikke her jeg var, hvis ej hist omme
jeg havde kaldt paa Gud fra Syndens Fngsel.
O jordisk Pris og Klgt, hvor er I tomme,
hvor stakket Eders Top er grn at skue,
hvis ej bagefter plumpe Tider komme!
I Malerkunsten tnkte Gimabue
at holde Stand! nu har ham Giotto slaget,
og overskygger rent hans Hders Lue.
Saa har een Guido fra den anden taget
Sprogkunstens Pris; en tredje Skjalds Bedrifter
faa dem vel begge to af Reden jaget.
Al jordisk Ros er kun en Vind, der vifter,
snart kommer den fra Syd og snart fra Norden,
og skifter Navn saa tidt den Hjrne skifter.
Hvad Ry har du - om du til Stv er vorden
som Olding, eller som et Barn, der laller -
fr tusind Aar er gangne over jorden?
Og tusind Aar mod Evigheden falder
mer kort dog, end et Blik af jelaaget
mod senest Kredslb hist i Himlens Haller.
Om ham, der gaar foran mig langsomt, kroget,
klang fr Toskana tidligen og silde;
nu mumler knap Siena om ham noget,
hvor han var Herre, da Firenzes vilde
Hovmod blev knkket, der i hine Dage
saa stort var, som det nu er lavt og lille.
jert Ry er Grssets Ld, der kommer fage
og gaar igen; den samme Sol det bleger,
som lod det ungt og grnt afjorden drage.
Dit sanddru Ord mig Hovmodsbylden lger,
jeg svared, og med Ydmyghed besjler;
men hvo er han, som foran sig bevger?
Det Provenzan Salvani er, han mler;
fordi han voved under sig at lgge
Sienas By, paa dette Sted han dvler.
64
F
l.__
Alt fra sin Dd gik han i denne Rkke
og gaar foruden Rast; slig Mnt og Bde
betale de, som hist var altfor frkke.<<
Og jeg: Naar Aanderne, der ej fortrde
fr de paa Livets Grnse stod, maa gange
saa lang Tid under Bjerget, fra de dde,
som de har levet hist paa jordens Vange,
med mindre fromme Venner for dem bede:
hvor kommer han da hid, fremfor saa mange?
Han svared: I sin Hderstid dernede
betvang han Stoltheden engang, og vanked
hen paa Sienas Torv, hvor han sig teede
frivilligt saadan, medens Folk sig sanked,
for at udfri sin Ven af Fngslets Vaade,
at' hver en Puls udi hans Legem banked.
jeg siger ikke mer; det er en Gaade,
men inden kort Tid ville dine Fller
nok handle, saa du lrer den at raade.
Hin Daad forlste ham, om hvemjeg melder.<<
4
SANG XII
HovMoD1oE
Som Okser, parvis under Aaget spndte,
gik jeg og Aanden Side nu om Side,
saa lnge til min hulde Lrer vendte
sig om og sagde: Skynd dig frem at skride!
Her br enhver med Sejl og Aarer drive
sin Baad af Sted, saa godt han kan, i Tide.<<
jeg retted op mig, som man gaar i Live,
med Legemet, sknt mine Tanker maatte
modlse, bjede, ved jorden blive.
jeg satte mig i Gang, og villig traadte
jeg i min Mesters Fjed, imens vi begge
den Lethed viste, vore Fdder aatte.
65
j.
T |
l:
M _
I
I
I
Sku nedad, sagde han, det vil dig rkke
Tidkort og lette Vejen at betragte
det Leje, dine Trin tilbagelgge.
Som over dem, der blev ijorden lagte,
men til Erindring ser paa Graven hugget,
hvordan de var og deres Liv tilbragte;
' es
|--.- _,-
l
hvisaarsag tidt der bliver grdt og sukket
paa slige Steder, under Mindets Spore, l
af hvilken kun den Fromme bliver stukket:
saadan var der i Vejen, vi before, ,
udhugget Billeder lige hen til Randen,
men mere sknt, af Mesteren, den store.
jeg skued Ham, der fremfor nogen anden
Skabning var del skabt, nedstyrtet rulle
fra Himlen mere snelt end Lynildsbranden.
Briareus saa' jeg ligge strakt paa Mulde,
med Himmelspydets Mrker i sin Pande,
og tung og stivnet alt af Ddens Kulde.
jeg saa' Thymbrus, Mars og Pallas stande
hos deres Fader; end de Vaaben bare,
og Fjendens Lemmer spredte var om Lande.
jeg skued Nimrod som forvirret fare
omkring sit store Vrk, med sre Skikke,
og se paa den hovmodige Folkeskare.
O Niobe! med hvilke Smertens Blikke
saa' jeg dig staa afbildet der og grde,
blandt dine fjorten Brn, der slagne ligge.
O Saul! jeg paa dit Legem tyktes trde, \
som den for eget Svrd i Gilboa segned,
hvor aldrig mer faldt Regn og Duggens Vde.
O daarlige Arachne! du stod tegnet,
forvandlet halvt til Edderkop, med Klage,
blandt Pjalter af det Vrk, du slet beregned.
O Roboam! ej, som i fordums Dage,
du truer her! men med din tabte Lykke
flygter du angst, fr andre dig forjage.
End viste haarden Gulv i nste Stykke, ,
hvor snart Alkmon lod sin Moder glde
for det ulykkessvangre Gyldensmykke.
Det viste, hvordan Snnerne med Vlde
ind paa Sennacherib i Templet stte,
og hvordan deres Fader der de flde.
67
TG- t _
til Cyrus mler efter Nederlaget:
Det viste mig Assyrerhren jaget
paa Flugt, og Holofernes drbt paa Tue,
l samt Sporene af Sejren og af Slaget.
` jeg Troja saa' i Aske, Grus og Lue;
o Ilion! hvor var du lav og ringe
paa Billedet, som der jeg fik at skue!
l Hvo er den Mester, der kan Mejslen tvinge
til slige Trk og Skygger at beskrive,
som finest Sans til Undren vilde bringe?
Dd tyktes dd, og Levende i Live;
og bedre saa' ej den, der saa det Sande,
end jeg, da bjet Agt jeg monne give.
Bryst Eder nu, op med den stolte Pande,
I Evas Brn! Snk ej mod jorden jet,
saa I faa se Jer slette Vej om Lande!
Alt havde vi om Bjerget mer os bjet,
og mer af Solens Vej var lagt tilbage,
end Sjlen ndsed, der i Baand var fjet.
Da mled han, som forud for mig Svage
gik og gav Agt: Dit Hoved op du hve!
Det er ej Tid saa langsomt nu at drage.
Se, hist en Engel skynder sig at svve
mod os, og alt den sjette Terne vender
fra Dagens Arbejd hjem, for Fred at krve.
Vis refrygt med Aasyn og med Hnder,
at han maa fange Lyst, os op at fre;
tnk paa at denne Dag ej mer sig tnder!<<
jeg var saa vant til dette Raad at hre,
at man i sin Tid skal vogte vel og vrne,
saa Talen ej var dunkel for mit re.
Den hulde Skabning saa' jeg fra det Fjerne
i hvide Klder henimod os skride,
hans Aasyn tindrede som Morgnens Stjerne
68
Det viste mig Tomyris, hvor hun dette j
l Blodtrstige ! jeg skal med Blod dig mtte !<<
r___
I
S
l
L
mled han: Kom, nu er det let at gange!
Her lfter Trappen sig, ved denne Side.
Endskntjeg kalder, kommer der ej mange;
o Slgt, fdt til at hve dig fra Stvet,
hvor kan du for et Vindstd synke bange?
I 69
Med oplukt Favn og aabne Vinger hvide, I
Han drog os hen, hvor Klippens Vg var klvet;
med Vingen rrte han min Pandes Buer,
og loved Held mig paa den Gang, jeg prved
Som, naar fra Rubaconte Bjergets Tuer
man vil bestige, hvor en Kirke ligger
og paa den Herligstyrede nedskuer,
den bratte Stejlhed brydes - hvis man skikker
til hjre sig - af Trappen, der blev bygget
da Maal og Regnskabsbog endnu var sikker:
saa jvner ligervis sig Klippestykket,
som her fra nste Kredsgang brat nedstiger,
dog bliver man iblandt af Stenen trykket.
Idet vi drejed ind mod Trappens Diger,
klang: Salig er den Fattige i Aanden !
saa sdt, at ingen Tale det udsiger.
O, hvor den Klft, som her os laa for Haanden,
forskellig var fra Helvedes! Her finge
vi Sang at hre, hist kun Hyl i Vaanden!
Opad de hellige Trin vi alt os svinge,
og lettere de tykkes mig at vre,
end Bjergets Flade selv, hvor fr vi ginge.
jeg mled: Sig, o Mester! hvilke svre
Byrder har mig forladt blandt disse Stene,
thi fast utrttet Fdderne mig bre.
Og han: Naar hvert et P, som paa din rene
Pande tilbage staar, sknt halvt udslettet,
er helt tilintetgjort, som nu det ene:
da vorder Foden ikke blot utrttet,
men saadan Viljen underlagt, den gode,
at den har Fryd af op at blive rettet.
Da gjordejeg som den, der paa sit Hoede
brer en Ting, og ikke selv det gtter,
fr han af andres Tegn det maa formode;
da skaffer Haanden Vished ham, den letter
ham Tvivlen ved at sge, og hvad jet
ej evner at udfre, den forretter:
70
l
T
F-'__ _ M
I
I
saa fandt med skilte Fingre jeg fornjet
seks Skrifttegn kun af dem, som Han dernede
med Nglerne mig dybt i Panden fjed;
min Mester smilte, da han saa` mig lede.
SANG XIII
MISUNDELIGE
verst vi stod, paa Trappens sidste Stene,
hvor Bjerget atter skres af og svinder,
det, som gr Vandrerne for Synden rene.
En anden Omgang, lig den frste, vinder
sig rundt om Hjen, kun at her dens Bue
mer hurtig krummer sig om Fjeldets Tinder.
Billed eller Skygge her vi skue,
glat Skrnten er, og Vejen glat, den lange,
I
en bleggraa Farve dkker Bjergets Tue.
>>Ifald vi tve, for Besked at fange,
begyndte Skjalden, frygter jeg med Fje,
at det for langsomt med vort Valg vil gange.<<
Saa vendte han mod Solen fast sit je,
sin hjre Side han til Midtpunkt gjorde,
og lod den venstre rundt om den sig bje.
O hulde Lys!<< tog derpaa han til Orde;
i Lid til dig jeg denne Vej betrder,
fr du os, som det br sig, over jorde!
Du varmer Verden op og Dag udbreder;
hvis ikke andre Grunde det formene,
br dine Straaler altid vre Leder.<<
Saa langt, som her en Miglie vel, vi trene
histoppe frem ad Bjergets Vej, den de,
i fje Tid, ved Viljens Kraft alene.
Vi hrte Aander, der os flj imde,
men ikke saas, og som med venlig Tale
til Krlighedens Maaltid os indbde.
7l
'T
I
j
fig-M-F
1
l
l
|
l
Il
ll
Frst hrte jeg de Ord forbi os dale:
De have ikke Vin ! og af den klare
Stemme gentages langs ad Bjergets Svale.
Og endnu frend disse Toner vare
forsvundne fjernt, naa andre til mit re:
jeg er Orestes ! og forbi de fare.
Hvad Rst er det, o Herre! jeg kan hre?
Saa spurgte jeg, og tredie Gang og lnge
ld det igen: Elsk dem, der ondt Jer gre!
Den gode Mester: Dette Klippestnge
hudfletter Avindsygen, derfor svinger
kun Krlighed heroppe Svbens Strnge.
Men modsat br det sig, at Tjlen klinger;
det vil du hre selv, jeg fejler ikke,
fr hen til Naadens Trappe jeg dig bringer.
Sku gennem Luften fast med dine Blikke,
da vil du blive Slgter var, som stille
langs under Bjergets Vg foran os ligge.
Jeg lukked jet op, som han det vilde,
og Skygger saa, hver af dem kldt i Kaabe,
der fra den gustne Sten ej lod sig skille.
Da vi kom nr, ld det fra disse Hobe:
Marie, bed for os ! og jeg dem hrte
paa Michael, Petrus og de Hellige raabe.
Saa haard en Mand knap Tiden med sig frte
henover jord, at ej det Syn, vi funde,
ifald han skued det, til Ynk ham rrte.
Thi da jeg var saa nr dem, at jeg kunde
se deres Aasyn grant og deres Lader,
af svarlig Sorg da mine jne runde.
I ringe Haardug kldt, sad de i Rader,
en stttede den andens Ryg og Side,
og alle sttted sig til Skrntens Flader.
Saadan de Blinde staa, naar Nd de lide,
ved Aadsstedets Dr med bnlig Klage;
en lader Hovedet mod den anden glide,
72
_____ _J
Il
I
I
L
I
I
I
I
I
P
I
!""""T
for Vandringsmandens Ynk til sig at drage,
ej blot ved Ordets Lyd, men for at minde
ham alt ved Synet af saa tung en Plage.
Og retsom Solen gavner ej de Blinde,
saadan har ogsaa Himlens Lys sig slukket
for disse Skygger og vil ikke skinne.
73
J
'|;
I
I
I I
3
I
I
1
IL
Thi gennem alles jelaag er trukket
en Traad afjern, der tt dem sammennester
som paa den vilde Falk i Indelukket.
Forbi at gange, som usete Gster,
og se paa dem, slig Daad mig tyktes syndig;
thi vendte jeg mig til min vise Mester.
Og han, der om den Stummes Hu var kyndig,
paa Sprgsmaal ikke vented, men i Tide
han sagde: Tal da, og vr kort og fyndig !<<
Vergilius gik nrmest ved min Side
af Bjergets Omfang, hvor man er i Fare
for, da der intet Hegn er, ned at skride.
Til venstre de bodfrdige Skygger vare,
som gennem hine skrkkelige Traade
udpressed deres Graad i Taarer klare.
Til dem jeg taled nu paa slig en Maade:
Du Folk, som sikkert, lst fra disse Fjelde,
skal se det Lys, der kan din Lngsel baade!
Saasandt som Naaden snart maa Skummet hlde
afjer Samvittighed, saa klare Blger
af Aandens Flod igennem den kan Vlde:
sig mig, om blandt _]er nogen Sjl sig dlger,
som en Latiner; mig vil krt det vre,
og for ham selv vel have gode Flger.
Een sand Stads Borger vi alle ere;
du mener vel, om nogen af vor Skare
som Pilegrim i Latium leved, Kre!
Saalunde tyktes mig en Rst at svare
lidt foran mig, thi jeg stod nu tilbage;
og efter Lyden Fdderne mig bare.
Een Skygge, saa jeg, lagde grant for Dage,
den vented mig; og sprger man, hvorlunde:
paa Blindes Vis oplfted den sin Hage.
Ogjeg: Du Aand, som spges, for at kunne
til Himlen stige, naar din Bod er omme!
sig mig dit Land og Navn fr bort vi stunde.
74
|--7 fri
I
\.
I
L
I
l
l
I
l
I
Jeg fra Siena var, gentog den Fromme; I
her lutrer, som de andre, jeg min Brde,
og beder Gud med Taarer om at komme.
Vel kaldtes jeg Sapa fr jeg dde,
men var ej vis, thi mer end egen Lykke
fryded det mig, naar andre lagdes de.
75
Fiii ~.
Og hvis du tror, jeg vil min Daad besmykke,
saa hr, hvor taabelig jeg var tilmode.
Alt nedad Bakke gik mit Liv et Stykke,
da mine Landsmnd nrved Colle stode
i Marken, for mod Fjendens Hr at krige. ,
jeg bad om det, Gud vilde selv; for Fode
de blevne slagne der, og maatte vige l
ad Flugtens beske Sti og under ligge. l
Ved denne Jagt slig Fryd mig uden Lige
betog, at frkt jeg lfted mine Blikke,
som Droslen, naar den ser lidt Godtvejr skinne,
og skreg til Gud: Nu frygter jeg dig ikke!
Jeg sgte frst med Herren Fred at vinde
paa Livets Grnseskel, og endnu vilde
min Skyld ej vre lst, og jeg herinde,
hvis Pietro Pettinagno ej, den Milde,
mig havde husket i de fromme Bnner,
og ynket mig, der angrede forsilde.
Men du, som vide vil, hvad Kaar os lnner,
hvo er du, der med aabent je ganger,
og endnu drager Aande, som jeg sknner ?
jeg svared: Ogsaa jeg slig Blidhed fanger,
men stakket kun; thi sjlden jeg fordrejer
mit Blik af Nid, og mindes det med Anger.
Langt strre Frygt jeg for den Pinsel ejer,
som Hovmod sig her nedenfor bereder;
jeg fler Byrden alt, hvor tungt den vejer.
Da sagde Skyggen: Hvo var da din Leder
herop, naar ned igen du tror at komme ?
Ogjeg: Han der, som ej har talt til Eder.
Men jeg er levende; sig derfor, fromme,
udvalgte Aand! vil du, at jeg skal rre
min ddelige Fod for dig histomme?
O,<< svared hun, saa nyt er sligt at hre,
saa det er Tegn, Gud elsker dig forsande;
send da din Bn for mig op til hans re!
76
_._-
I
Og naar du nogentid Toskanas Lande,
beder jeg dig ved alt, hvad helst dig lyster,
lad blandt min Slgt mit Rygte vel opstande!
Blandt Folket, som forfngeligt sig bryster
af Talamon, og mere Haab skal miste, I
end da det sgte om Dianas Kyster -
dog vrre Tab dets Admiraler friste.
SANG XIV
MISUNDELIGE
Hvo er den Mand, der gaar om Bjergets Hje
fr Dden gav ham Vinger til at fare,
og frit kan lukke op og i sit je? -
jeg vd det ej, men vd, at to de vare;
sprg du derom, du stander nrmest Manden,
og hils ham mildt, saa han faar Lyst at svare.
Saalunde raadslog, bjet mod hinanden,
to Skygger om mig der, ved hjre Side,
og for at tale, lftede de Panden.
Den ene sagde: Aand, du som fr Tide,
i Legemet fngslet end, mod Himlen fres!
o, giv os krlig Trst, og lad os vide
dit Land og Navn, hvis du af Medynk rres.
I slig Forundring os din Naade stter,
som Ting, der ellers ingensinde hres.
Og jeg: Der strmmer i Toskanas Sletter
en Flod, som hjt fra Falterona springer,
og hundred Migliers Lb den ikke mtter.
Fra den jeg dette Legem med mig bringer;
at nvne mig, var Tiden at forhale,
mit Navn endnu kun lidt i Verden klinger.
Da svared han, som frst paa Fjeldets Svale
sin Stemme hved: Hvis min Tanke flger
din Mening ret, vil du om Arno tale.
77
Il
I
I
Il
I
I
1
FT
I
I
l
I I
I
I
L..
jeg tier ej, om han det og erfarer'
Hvi skjuler Navnet han paa Flodens Blger,
saa tog den anden Skygge nu til Orde,
>>retsom naar noget Frygteligt man dlger?
Og han, hvem Aanden dette Sprgsmaal gjorde,
sig lste saa: jeg vd det ej, men glde
det skulde mig, forsvandt dens Navn afjorde.
Thi fra dens Udspring (hvor den hje Kde,
Peloros Bjerg blev skilt fra, er saa svanger,
at sjlden den er rigere paa Vde)
indtil hvor Strmmen ud i Havet ganger,
til Gengld for det Vand, som Himlen tager
og hver en Flod igen fraoven fanger:
man Dyden som en Slange fjendsk forjager -
hvad om det nu er Stedets Vanheldsgrave,
hvad heller daarlig Sd det saadan mager.
Og jammerdalens Folk har deres brave
Natur og Vsen skiftet om tilfulde,
som om de gik paa Grs i Girces Have.
Blandt stygge Svin, der heller fodres skulde ,_
med Olden, end med Kost, som Mennesket fder
ser man den frst sin fattige Blge rulle.
Lidt senere den Kterhunde mder,
vel bidske, men ej kraftige tillige,
og haanlig den sin Snude fra dem stder.
Den lber frem, og som dens Blger stige,
alt mer og mer Ulykkesfloden finder,
at Hundene for Ulveokke vige.
Derpaa den gennem dybere Klfter rinder,
og Rve ser, saa kyndige paa Snarer,
at ej de frygte nogen Overvinder.
og det vil baade ham, i Hu at kalde
sig, hvad den sanddru Aand mig aabenbarer.
jeg ser din Snnesn som jger falde
fjendsk over Ulvene i blodigt Mde,
og skrmme fra den vilde Flod dem alle.
78 ,
I
7
r--- T_
Han slger deres Kd, fr de er dde,
og slaar ihjel dem, som et gammelt Hved;
sit Ry og manges Liv han lgger de.
Og blodig af den Gerning, han har vet,
vil Srgeskoven saadan han forlade, ,
at den i tusind Aar ej skyder Lvet.
Som ved Forkyndelsen af Fremtids Skade,
fra hvilken Kant Ulykken end skal komme,
Aasynet brat forvirres paa den Glade:
saadan jeg saa' hin anden Aand deromme,
der stod og lyttede, forvirret vorde,
dengang han hrte Talens strenge Domme.
Den enes Ord, den andens Aasyn gjorde
mig lysten efter Navnene at hre, j
og bnlig sprgende tog jeg til Orde. I
Den Aand, hvis Rst fr naaede til mit re,
begyndte da: Du vil mig her forbinde
til det du selv ej imod mig vil gre.
Men da Gud vil, at gennem dig skal skinne
hans Naade klart, saa ske det, som dig hued:
vid: Guido Duca sidder her iblinde.
Slig Avindsyge mig i Blodet lued,
at gusten Bleghed dkked mine Kinder,
saatidt en anden lykkelig jeg skued;
og dette Straa jeg af min Udsd vinder.
O Menneskeslgt! hvi sger Hjertets Glder
du der, hvor dig en Broder er til Hinder?
Der ser du Rinier, hin Pris og Hder
for Huset Galboli, hvor ingen anden ,
som Arving til hans Dyder mer fremtrder.
Og ikke blot hans Blod har tabt Forstanden .
paa Livets Lyst og Sandhed; men derhjemme,
fra Po til Fjeldet, Renos Flod til Stranden,
hvert Sted i Landet er saa fuldt af slemme, .
giftige Skud, at vanskeligt og silde
det lykkes vil, ved Dyrkning dem at tmme.
\lLO
IH""T
I
I
I
.
I
I
I
I
I
`I.M__
Hvor er Manardi, Lizio den Milde
Guido Garpigna, Traversaro henne?
O, I Romagnas Slegfredsnner vilde!
Naar vil en Fabbro til Bologna vende,
en Foseo til Faenza mer tilbage,
af ringe Fr saa dle Planter tvende?
Lad ej min Graad, Toskaner! og min Klage
dig undre: Guido mindesjeg, den kre,
og Ugolin, i de fremfarne Dage;
Tignoso med hans dle Venners Hre,
og Anastagios Hus og Traversara -
ak, arvelse begge Slgter ere!
Damer og gve Mnd, og Fryd og Fare,
som Ridderaand og Elskov os beredte -
nu er til Ondskab Hjerterne kun snare.
Synk Brettinoro! thi dit Hus sig spredte,
og mange fler gik bort og lod dig de,
for ej til Synd og Skyld at vorde ledte.
Bagnacaval! klogt, at du ej vil fde!
Men Gastrocar og Gonio daarligt gre,
at de vil give slige Herrer Grde.
Godt vil Paganis Snner Roret fre,
naar Djvelen frst er borte; men de fange
dog aldrig fuldgodt Vidnesbyrd at hre.
Dit Navn er trygt i Tiderne, de trange,
o Ugolin, du venter ingen lnger,
som kan fordunkle det ved skvt at gange.
Men gak nu bort, Toskaner! thi snart trnger
jeg til at grde, mer end til at mle;
hvad vi har talt, mig tungt paa Sindet hnger.
Vi vidste vel, at disse kre Sjle
os hrte gaa; de tav, og derfor trene
vi roligt fremad, uden mer at dvle.
Og da vi paa vor Gang var blevet ene,
fo`r som et Lyn igennem Luften drevet,
en Rst imod os henad Fjeldets Stene:
so ,
7"'
Hver, som mig ser, mig drber, staar der skrevet !
Og svandt, som Tordenen, med dmpet Bulder,
naar den med eet en Sky har snderrevet.
Men knap fik ret Fred bag Bjergets Skulder,
saa ld en anden Rst, retsom naar Torden
med Skrald paa Skrald henover Himlen ruller:
jeg er Aglauros, der til Sten er vorden !<<
Da sgte Skjalden jeg med frygtsom Tanke,
og gik tilbage lidt, ej frem paa jorden.
Da Luften atter rolig var, den blanke,
taled han saa: Det Tmmen var, den strenge,
der skulde holde jordens Brn i Skranke.
Men efter Madingen I Eder trnge,
saa let den gamle Fjendes Krog _]er fanger,
og. Kald og Tjle hjlper ikke lnge.
jer kalder Himlen, der omkring jer ganger,
den viser Eder evige Herligheder,
men Eders Blik kun Jordens Lyst forlanger;
dog Ham, som skuer alt, Han tugter Eder !<<
4
SANG XV
MISUNDELIGE, VREDAGTIGE
Saa meget, som fra Daggry synligt bliver
til tredie Times Ophr af den Sfre,
der uafbrudt sin Leg, som Barnet, driver:
saa meget saa's der nu igen at vre
af Solens Lb; hist var det Vespertide,
men Midnat her paa jorden, hvor vi ere.
Alt havde vi omkredset Bjergets Side,
og vandred nu, ret imod Nedgang vendte,
saa ind i jet Straalerne os glide.
Dajeg fornam, at denne Glans mig brndte
langt mere tungt, end fr, paa Pandens Bue,
forbavset over Ting, jeg ikke kendte,
81
lftedjeg Hnderne, for ret at skue,
til Brynets Rand, saa jeg en Skrm mig danned
mod Glansen af den altfor strke Lue.
Som Straaler fra et Spejl, Vand eller andet
i modsat Retning kaste sig tilbage,
paa samme Vis, som de sank ned i Vandet,
og lige langt fra Stenens Fald sig drage,
naar man i lige Hjde vil dem maale,
som Kunst og Selvsyn lgger grant for Dage:
saaledes var det som en Genskinsstraale
forfra mig traf; snelt ygted mine Blikke
for Skret, som de ikke kunde taale.
Hvad er det, Fader! somjeg jet ikke
har kunnet skrme for, hvad jeg saa gjorde?
Herhen mod os det synes sig at skikke.
Lad <1<::.I;....@j undre digmog han ti10fd,
'":>>aI Himl-ns Falk endnu, ai; je blnde;
__det Englen er, som kalder op fra j_o_rde.
Ret snart vil Synaf, slige Ting, som denne,
_ej volde dig Besvr, men idel, Glde,
saavidt Naturen sknked dig at.k,end_,,f<
Vi naaede til den hellige Engels Sde:
da sagde han med venlig Rst: Her finder
I Trappen mindre stejl, herind I trde!
Og som vi opad gik, mod Bjergets Tinder,
der bag os sunget blev: Salige ere
de Barmhjertige !<< - Fryd dig, du som vinder !<<
Alene nu med Mesteren, den kre,
jeg steg, og tnkte paa, som bedst jeg evned,
at drage Fordel af hans Ord og Lre.
Og saadan spurgte jeg, mens op vi stvned:
Hvad vilde Aanden fra Romagna melde,
dengang han Broder fr og Hinder nvned?
Og han: Hvor tungt han her sin Last maa glde,
det fler han, og dadler den med Fje,
at man for dens Skyld mindre Graad skal flde.
82
,_-J
I
I
I
I
1
I
I
I
I
1
I
I
I
I
II'-"-
Fordi sig Eders Lngsler derhen bje,
hvor flles Fryd er halv kun, derfor tvinger
Avind af Blseblgen Suk saa hje.
Men drejed Eders Lngsel sine Vinger
opad, af Krlighed til Himlens Rige,
da var ej denne Frygt, der Hjertet stinger.
Fordi, jo fler der hisset er, som sige:
var Salighed, desmere hver just ejer,
desmere Krlighedens Flammer stige.<<
Og jeg: Endnu jeg 'hungrer, somjeg plejer,
ja nsten mer, end medens jag tav stille,
og flere Tvivl jeg i min Tanke vejer.
Hvor kan et Gode, der blandt fler maa skille
sig, gre rigere de mange Gster,
end om man det blandt frre dele vilde?
paajdet jordiske du Tanken fster,
_gg,_;l__erfor .Mulml af S.andhieds?Lys du vinder!
Saaledes tog til Orde nu min Mester. I
Det evige Gode hisset oppe rinder
mod Krligheden snelt og hen sig giver,
som Straalen ind i klare Legemer skinner;
der sknker mest, hvor der er mest af Iver,
saa at, jo videre Krligheden brnder,
des rigere den evige Fylde bliver.
Og alt som Folket hist sig opad vender,
vokser det Gode, Krlighed med dette,
og som et Spejl een Sjl den anden tnder.
Men dersom mit Bevis dig ej kan mtte,
skal Beatrice snarligen dit Hjerte
for dette, som hvert andet nske lette,J______
Strb kun at faa udbrndt ved Angers Krte,j`
som de to frste Saar, de fem, du brer, p
d@r..@.n@ hlnn .1uk..1.<@S ved a:.s1.11e:I.c..<_<_
just som jeg vilde sige til min Lrer: 'F
Du har mig njet, saajeg mt er blevet!
mit Blik nyfigent Talens Traad afskrer.
83
T
-;_::l=_~:.;; 444-.-_
II
I`I
II'
II
II
I
I
-I
I
I
gy-'---|-:f4i:-w-- --
I
Til nste Kreds vi kom; da blevjeg revet
hen af et Syn, og tyktes, atjeg skued
et Tempel fuldt af Folk, som der staar skrevet
En Kvinde stod hvor Portens Hvlv sig bued,
og sagde mildt med Moderrst: Hvor kunde
du gre det, o Sn! der ej os hued?
Med Smerte har vi sgt, til vi dig funde,
jeg og din Fader. Og da hun tav stille,
de Syner, som jeg skued frst, forsvunde.
Da kom en anden frem, ogjeg saa trille
fra hendes Kind de Vande, Sorg udtvinger,
naar den i mgtig Vrede har sin Kilde.
Hvis du er Herre, hendes Stemme klinger,
i Staden, om hvis Navn to Guder strede,
og hvorfra Videnskabens Lys udspringer:
da straf, Pisistratus! hin Arm dernede,
som favned frkt vor Datter! Men i Tmme
holdt Herskeren sit Aasyn; uden Vrede
han svared mildt sin Viv, hvis Taarer strmme:
22.IT1va,.d-g_r_vi, da_vCCI de.11?_>.,..CI@f lldk Os. t.rI.1.e.,
naardenj, som elsker OS, vi Se1.v.for.dmrne,?<<
Et andet Syn fik jeg dernst at skue,
en Ungersvend der stenes af en Horde:
Pin, pin ham ! skreg de, tndt af Vredens Lue.
jeg saa" ham bje Hovedet mod jorde,
lig En, der bliver tynget ned af Dden;
men jet han til Port for Himlen gjorde,
og bad den hje Hersker midt i Nden,
med disse Blikke, der til Medynk drage,
om at forlade hans Forflgere Brden.
Saasnart min Sjl igen var vendt tilbage
til det, der udenfor den laa, det Sande,
kom Skuffelsen, som ej var falsk, for Dage.
Min Frer sagde, da paa Klippens Rande
jeg sgte som af Svn mig ls at vinde:
Hvad fejler dig, at du ej fast kan stande?
84
1*"
I I
I I
En halv Mil har du gaaet som iblinde, I
med slret je, ravende paa Fode,
lig den, hvem Svn og Vinens Dunster binde.<<
jeg sagde: Vil du hre mig, du Gode!
skal jeg det Syn fortlle, mens vi vanke, |
jeg saa, da fr mig mine Ben forlode?
85
V- 7 7 `I
I
Q
n-I-..,-...-_:_-
I
I
I
jeg holdt ej ud at gaa med aabent je'
Om du saa hundred Masker vilde sanke
foran dit Aasyn, ld min Frers Stemme,
skued jeg dog din allermindste Tanke.
Du saa hint Syn, paa det du ej skal glemme
at lukke Hjertet op for Fredens Vover,
der strmmer fra den evige Kildes Gemme,
jeg spurgte ikke, hvad der gik dig over,
lig dem, der med det je kun betragte,
som ikke ser, naar Legemet livlst sover.
jeg spurgte dig, for at faa Krfter lagte
i dine Fdder; saa sporer man de Trge,
der ikke bruge sig, naar de er vakte.<<
Men videre ved Kvld vi os bevge,
og skue frem, saa langt som jet rkker,
hen, hvor de sidste Aftenstraaler lege.
Og se! lidt efter lidt en Rg sig trkker,
som Natten sort, langs henad Bjergets Hje,
saa intet Sted tilsidst os mod den dkker;
den rver Luftens Renhed og vort je.
SANG XVI
VREDAGTIGE
Helveds Mulm, ej Midnat overtrukket
med Skyer vidt og bredt, naar over Mulde
hver Stjerne paa det de Hvlv er slukket,
lod nogensinde for mit Aasyn rulle
saa tykt et Slr, saa hsligraat at dje,
som Taagerne, der over os nedfulde.
da nrmed sig den trofastkloge Sanger,
og bd sin Skulder mig i denne Mje.
Retsom en Blind bagved sin Frer ganger,
for ej at stde mod en Ting, der skader,
og fare vild, saa Slag og Dd han fanger;
86
I
J
I
I
I
I
I
I
I
I
.
I
I
I
.;4_..,-.___....._
I
I
-~I'- ~=-J'
LE-f
I
I
_4~_4_.If Af-.&'4 fi (44|-1::
I
V
II
I
I
:lv-1-+;|.7
I
I
II
II
I
I
saalunde fulgtejeg min hulde Fader,
mens gennem dette skarpe Mulm vi drage
Se til,<< han sagde, du mig ej forlader!
jeg hrte Rster, som med stille Klage
om Fred og Naade syntes at paakalde
det Herrens Lam, der Synderne kan tage.
I
I
I
I
I
F
I
I
I
I
.,___.`,.--_._.__=-
'___
Med Agnus Dei de begyndte alle,
og som fuld Enighed iblandt dem boede,
hrte jeg Ord og Tone sammen falde.
Ogjeg: Er det ej Aanders Rst, du Gode?
Han svared: Du har Ret, hver af dem lider
her, for at lse Baand, som Vreden snoede.<<
Hvo er du Mand, som gennem Rgen skrider,
og om os taler, som du endnu kunde
med jordisk Maal inddele dine Tider ?
Nrved os mled der en Rst saalunde.
Da sagde Mesteren til mig: Du maa svare!
Sprg, om her Opgang er fra disse Grunde.<<
Og jeg: O Skabning, som dig her maa klare,
for skn igen til Skaberen hjem at finde,
flg med, saa skal et Under du erfare! -
Saa langt jeg tr, gaar jeg om Bjergets Tinde,
og hindrer Damp vort Syn end, kan i Nden,
gav han til Svar, os Hrelsen forbinde.
Da sagde jeg: Med disse Baand, som Dden
os lser, gaar jeg op; men vi er baade
hidkomne dybt fra, gennem Helvedmden.
Og har mig Gud indesluttet i sin Naade,
saa vil han sknke mig sit Hof at skue
paa anden Vis, end det er Tidens Maade.
Sig ogsaa du: Hvo var du, fr bag Tue
de lagde dig? Er denne Vej den rette?
Dit Ord os lede skal ad Bjergets Bue!
jeg Marco var, fra Lombardiets Slette;
jeg kendte Verden, men jeg elsked Dyden -
nu spnder ingen Buen efter dette.
Du rigtig gaar, det kender jeg paa Lyden,
hvis du vil op; men nu min Bn du hre:
bed for mig, naar du er i Himmelfryden !
Ogjeg: Det loverjeg dig, jeg skal gre.
Men af en Tvivl jeg brister, der mig nager,
ifald den ej faar Luft; thi laan mig re!
88
-I..
?---_
I
I
I
I
I
I
Fr var den een, nu dobbelt den mig plager, ,
thi dine Ord mig nylig her indgde
Vished om det, hvoraf hin Tvivl jeg drager
Vel er det sandt, at Verden er saa de
paa Dyder som du sagde nys i Vrede,
saa fuld af Ondskab og bedkt med Brde; I
89
I
I
L
F' `l
men hvad er Grunden? Gr for den mig Rede,
saa jeg den ser og kan til andre lre;
En stter den i Himlen. En histnede.
Et Suk han drog, som Sorgerne, de svre,
til Ve udpressed, og lod Talen yde:
Verden er blind, og derfra kom du, Kre!
l_,,Lr.sI1de b@Sf@11dig..SkY1d@n Skr..<i.~
/Paa NdVCa!isI1s1.al.9
.b.C.vg@d alt pg tvangJer til at lyde..
I saa Fald,:rn,aatt,e,_,IjIerrenJerforrn_e,ne_
frit .V~'=11s. 0s._Ur@t vild?-d@t_<1.,.I1!i.Y.@.-
5155 Siyndrn k Straf, 0s-Ln den .R.cn.s.-
Et Std kan Himlen,Eders_ _I_)_riftCr..givC.,
iaiscr ej enh.v.r,....m.en.v.a1IdettallI
I fik jo Lys paa. Godt -og-.Ondt_i -LV,,
Se_H3.LYilJ.snS Frihed 11:-fIar..,I...aI:n..paakal.d:...
<2s.Hr<= .@11;>s.I-lmpns. frsts Y_as..ta:.
mod Himlen holde, ud - maa a_!,ti11g..f.~':1.!.i...f.=.-_
En strre, bedre Kraft, end hine Magter,
I lyde frit; den skaber dybest inde
hos jer en Aand, som ej paa Stjerner agter.
Naar derfor denne Verden gaar iblinde,
!1ar-s.e1.v_.l.S_!<Y.1dCn f0f<1?11$.0Hd<?_ff9!st;
hr efter, skal en sanddru Tolk du finde!
Enfoldig, som et Barn, der ler og grder,
gaar Sjlen ud af Herrens Skaberhnder,
som, fr den er, alt over den sig glder.
Og intet andet vd den eller kender,
end fluks at sge det, som Fryd forjtter,
fordi en frydfuld Mester den udsender.
Frst til et ringe Gode Hu den stter,
og tager fejl og efter dette jager,
hvis Frer ej og Tmme Lysten retter.
Thi skal en Lov der til, som Tmmen tager,
en Konge skal der til, som klart fraoven
dog i det mindste Stadens Taarn opdager.
90
"H TI
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
'I
I
I
I
Lov er der, men hvo lgger Haand paa Loven?
Slet ingen, ak! thi Hyrden for de mange
kan tygge Drv, men klftet er ej Hoven.
Og Folket, som ser Styreren forlange
det samme Gode, som de selv begre,
med det sig fder og vil frem ej gange.
Du ser, den onde Styrelse maa vre
Grund til at Eders jord saa slet er vorden,
og ej Naturen, som maa Skylden bre.
Fr havde Rom, der grunded Verdens Orden,
to Sole til de tvende Veje fundet,
een lyste da til Gud, og een paa jorden.
Nu har de slukt hinanden, og forbundet
skal Svrdet nu med Hyrdestaven vre;
men det gaar slet, thi derved er forsvundet
den Frygt, de for hinanden skulde bre.
Tror du mig ej, drag Akset da i Minde,
thi Plantens Art kan man af Sden lre.
I Landet, hvor Adigo og Po henrinde,
der plejd man, fr Frederik ypped Trtte,
hj Kraft og herlig Ridderaand at finde.
Nu kan enhver, som skyede denne Slette,
undseelig for med Gode sig at blande,
rolig sin Fod igen i Landet stte.
Tre Oldinge endnu ved hine Strande
den Gamle Tid ej for den ny forlode,
men strkt de lnges efter bedre Lande:
Guido Castel, som man, paa Frankrigs Mode,
bedre den rlige Lombarder kalder,
Conrad Palazzo, samt Gherard den Gode.
Sig nu, om ikke Romas Kirke falder
i Skarnet med sin Last, fordi der bliver
to Magter blandet sammen i dens Haller!
Ogjeg: O Marco! godt Bevis du giver,
og nu forstaar jeg, hvorfor Levi Stamme
var uden Arv, som Herrens Tjener skriver,
91
I
T
il-af
I
I
I
Men hvo er hin Gherard, som gr tilskamme
den vilde Tid, og ene har bevaret
sig som en Gnist af Folkets slukte Flamme?
Har om Gherardo intet du erfaret,
og taler dog Toskansk? Vil du bedrage
mig, eller friste med dit Ord ? ld Svaret.
Kun saadan kaldtes han i gamle Dage;
maaske du kender ham som Gaias Fader.
Gud vre med Jer, jeg maa gaa tilbage!
Se Dmringen os allerede bader
med graaligt Lys, der gennem Rgen trnger,
og snarlig Englen sig tilsyne lader.
Saa taled han og hrte mig ej lnger.
SANG XVII
VREDAGTIGE, sLvE
Min Lser! kom i Hu - hvis nogensinde
dig Taage overfaldt paa Alpers Kde,
saa lig en Muldvarp du gik om iblinde -
hvor svagt og dmpet Solens Straaler glede
lidt efter lidt igennem, naar de mange
Vanddampe frst begynde sig at sprede:
og kun et daarligt Billed vil du fange
af dette Syn, da jeg saa Solen glde
igen som fr, men nrved ned at gange.
Saalunde, medens mine Skridt adlde
min Mesters Fjed, vi ud af Skyen ginge
mod Straalerne, der alt ved Stranden dde.
Indbildningskraft! o du, som kan betvinge
saa strk en Mand, at han ej Mrke lgger
til noget, selv om tusind Lurer klinge!
Hvo rrer dig, naar Sansen intet rkker?
Et himmelsk Lys, der af sig selv iklder
sig Form, hvad heller paa Guds Bud dig vkker.
92
___
I
1
|
I
|
JM
Frem for mit indre Syn et Billed trder
af Hendes Ondskab, som i fordums Dage
blev til den Fugl, der mest ved Sang sig glder.
Og saadan blev min Aand nu trngt tilbage, ,
at ej den mgted, i sig selv inddrevet,
den ydre Verdens Indtryk at modtage.
Da faldt der i min Sjl, som var henrevet,
en Mand, korsfstet, vild og stolt at skue,
og saa han dde, som han havde levet.
Kong Ahasverus og hans sknne Frue,
samt Mardochus, der var uden Lyder
i Ord og Daad, omkring ham stod paa Tue.
Lidt efter dette Billed snderbryder
sig selv og brister, som i Luft en Blre,
naar Vandet fattes den; men frem der skyder
et andet fluks i min lndbildnings Sfre:
med Graad en Pige mler: Herskerinde,
hvi vilde du af Harm dig selv fortre?
Du drbte dig, for ej at tabe hende, \
du havde kr; nu er jeg tabt, og klage
maa frst for dig Lavinia dennesinde.
Som naar en Lysning pludselig og fage
det lukte je slaar, og Svnen ddes,
men sprller fr man faar den helt af Dage:
saadan mit Aasyn brat af Straaler mdes,
der slaa Indbildningen tiljord, saa klare,
som aldrig noget Lys blandt os der fdes.
jeg vendte mig, at skue, hvor vi vare;
da ld en Stemme: Her skal op du stige!
saa uks jeg lod hver anden Hensigt fare.
Den k min Vilje til saadan at hige,
for at faa Syn paa Taleren, at ikke
jeg rasted, fr jeg skued ham tillige.
Men som naar Solen tynger vore Blikke
og ved et Overmaal af Glans sig slrer,
saa maatte her min Synskraft underligge.
93 l
F'
1
If
._:'_...._-...:;=:'-.._.;._\4 ~ ...._~
F.
.
.
I
,.
.
||
I
l
i
l
l.
t
l
li
l.-
l
;1
lt
_
I
Det er den Himmelaand, der opad frer,
der skjules af det Lys, han selv udbreder,
og viser Vej os, fr vor Bn han hrer.
Han handler imod os, som En af Eder
imod sig selv; thi den, som Bn afventer,
naar Trang han ser, til Nej sig alt bereder.
Lad, fr det blivermrkt paa Bjergets Skrnter,
os flge sligt et Kald; thi ellers stande
vi maa til atter Dagen os indhenter.<<
Saa taler Skjalden, og fra Kredsens Rande
hen mod en Trappe vore Ben os bre.
Og straks, da ved det frste Trin vi lande,
hrer jeg Susen, som af Vingefjere,
der vifte mig paa Panden, og en Stemme:
Salige de Fredsommelige ere !<<
De sidste Straaler, som for Natten dmme,
saa hjt sig lfted alt mod Himlens Tinde,
at Stjernerne kom frem af deres Gemme.
Min Kraft! hvad kan dig saadan overvinde!
sagdejeg ved mig selv, den Gang det hndte,
jeg flte mine Fdders Kraft forsvinde.
Vi havde naaet det Sted, hvor Trappen endte,
der standsed vi, og ingen af os rrte
sig, lig to Skibe, der paa Strand er rendte.
jeg lytted lidt, men ingentingjeg hrte
foran mig paa de nye Klippestrande ;
da sagdejeg til Skjalden, der mig frte:
Hvad Brde bliver lutret i de Lande,
som her, o hulde Fader! sig oplode?
Staar end din Fod, lad ikke Talen stande!
Her bedres Krligheden til det Gode,
der var for svag, her svinges Aarefjlen
igen afdem, der hist for langsomt roede.
Men vend din Tanke til mig, at med Sjlen
du klart kan fatte det, fr frem vi skride,
og drage gode Frugter af vor Dvlen.
94
rf
I
1
I
I
I
I
l__
Skaber eller Skabning nogentide
var uden Krlighed, Naturens eller
den aandelige, dette maa du vide.
Naturens fejler aldrig naar det glder
men Aandens vel: snart er dens Kraft for ringe,
og snart for stor, snart mod slet Maal den hlder
Imod det frste, ja, kan den sig tvinge,
det andet Gode rkker frit den Hnder'
deraf kan ingen daarlig Lyst udspringe.
Men higer efter ondt den, eller render
for ivrig eller langsomt til det Gode,
det Skabte da mod Skaberen sig vender.
Heraf ser du, hvad mulig ej du troede,
at Krlighed er Sd, saavel til Dyder,
som onde Handlinger paa Eders Klode.
Da Krligheden nu fra det, som fryder
dens Ejermand, ej skille kan sin Tanke:
var Selvhad aldrig en af Verdens Lyder;
da en Skabning ej paa Jord kan vanke
skilt fra, sin frste Grund, for sig alene:
er der for Had til Gud sat samme Skranke.
Det Onde, som man elsker, er da ene
det, som kan ramme Nsten; og saalunde,
at denne Krlighed har trende Grene.
Een haaber at ophjes, hvis han kunde
faa Nsten undertrykt, og derfor higer
han efter at se andre gaa til Grunde.
En anden frygter, naar hans Nabo stiger,
for selv at miste Gunst og Magt og Hder,
og ngster sig, til Avind ham besniger.
En tredje led en Uret, der forsmder I
ham, saa han trster efter Hvn i Vrede;
en saadan sig ved andres Vanheld glder.
For slig trefoldig Krlighed hernede
der fldes Graad; nu skal om dem du hre,
der efter noget godt fejlagtig mede.
95
3 I
7 I___-
Hos alle dunkelt Anelser sig rre
om noget Godt, der Sjlen Fred kan give,
og alle sig for dette Mje gre.
Hvis med for langsom Krlighed I blive
hendragne derimod, hin Fjeldkreds stder
jer frem, ifald I angred ret i Live.
Der er et andet Gode, men det fder
jer ej med Salighed, er ej det rette,
det, som er alle Goders Frugt og Rdder.
Den Krlighed, der jager efter dette,
i trende Kredse over os begrdes;
men derom tier jeg, du selv maa gtte
dig til Tredelingen, naar did vi stedes.
SANG XVIII
sLvE
Den vise Mester sig imod mig vendte
og saa mig ind i jet, for at lre,
om jeg var njet, da han Talen endte.
jeg, hvem ny Trst end trued at fortre,
tav udentil, men indeni jeg mled:
maaske de mange Sprgsmaal ham besvre.
Saalunde frst min bange Hu sig jled;
men Faderen, der Agt paa alting giver,
ved selv at tale mig med Mod besjled.
Thi sagde jeg: Mit Syn, o Mester, bliver
oplivet i det Lys, du om dig breder,
saa klart jeg skuer alt, hvad du beskriver.
Derfor, o hulde Fader! jeg dig beder,
lad om den Krlighed Besked mig hre,
hvortil du Dyd og Last tilbageleder.
Lad din Forstand, genmled han, sit re
skarpt mod mig rette, da skal du opdage
de Blindes Daarskab, der vil andre fre.
96
VT "
I Sjlen, der skabtes til at elske fage,
mod det, som huer den, sig villig nejer, I
naar Lyster virkelig den til sig drage.
jer Fattekraft i sig et Billed ejer
af ydre Ting, som den for Sjlens je
. udfolder, saa det efter dem sig drejer.
. At mod hint Billed Sjlene sig bje,
er Krlighed, og atter aabenbarer
Naturen sig til Eder knyttet nje.
Derpaa, som opad lldens Tunge farer,
fordi den efter Formen did maa stige,
hvor i sit Grundstof lngst den sig bevarer:
begynder nu den fangne Sjl at hige
(som er en aandig Fart), indtil de kre
Gnstande den med Nydelse berige.
Nu ser du selv, hvor Sandheden maa vre
ukendelig og skjult for dem, der tykkes,
al Krlighed i sig fortjener re.
_Ggdt_r maaske det _S_of, hvoraf den bygges;
_meniVoks_e_t,k_an man godt og tjenligt finde,
godt er ej derfor hvert et Segl, der trykkes.
og jeg; ved Talen, jeg med lydig: Minde
I har fulgt, fra Krligheden Slret trkkes,
men andre Tvivl mig falde nu paa Sinde.
Naar Krligheden udenfra os rkkes,
og Sjlen ej med anden Fod sig rrer,
, hvor kan da ret og skvt til Last os lgges?
Saa vidt Fornuften ser,<< gentog min Frer,
I jeg svare kan; hvis mer du sprger efter,
I vent Beatrice, thi til Troen det hrer.
, PC1}\fS_sntlis@ Form. der ba-ad@_hftcr
, ved Stoffe_t,__og bestaar, for sig alene,
besidder ejenaommeiige Krfter,
som uden Handling, ikke ses, ogjenlet
som Plantens Liv ved Lv og grnn_e__G_rene.
1 .._ved deres Virkning sig tilkendegivg,
I 97
L
#
I
I
j I
F
I
L-_
Hvordan den frste Kundskab vakt kan blive,
vd ingen Mand, vd ej, hvorfra den vlder
og hvordan frst hans Lyster kom til Live.
Som Honningdriften hos en Bi sig melder,
kom de til ham; hin Viljens Frstetanke
fortjener ingen Ros og Last ej heller.
Da nu de andre sig om denne sanke,
fik I en medfdt Kraft, som Raad jer bringer,
og holder Vagt ved Eders Bifalds Skranke.
Den er Begyndelsen, fra den udspringer
Fortjenesten hos _]er, altsom de gode
Drifter den vlger og de onde tvinger.
De, som den dybe Granskning ret forstode,
hin Sjlens Frihed saa, som nu du kender,
og Sdelren efter sig de lode.
St altsaa, at al Krlighed, der brnder
ijer, maa af Ndvendighed oprinde:
at styre den, er lagt i Eders Hnder.
Hin dle Kraft det er, din Herskerinde
den frie Vilje kalder; naar du mdes
med Beatrice, drag da det i Minde!
Frst imod Midnat saa, jeg Maanen fdes
og Stjernerne henblegne, som de pleje;
en Kedel lig, der helt igennem gldes,
lb den mod Himlens Gang, henad de Veje,
som Solen gaar, naar den i Rom ses glide
blandt Sarder ned og Corser paa sit Leje.
Og Skyggen, for hvis Skyld om Verden vide
man Pietola langt mer end Mantua lover,
k saadan lagt min Byrdes Vgt til Side.
Da fuld Besked jeg havde faaet over
alt hvad jeg spurgte om og vilde kende,
stod jeg en liden Stund som En, der sover.
Men denne Svnighed fik snart en Ende,
da pludselig jeg saa' langs Klippens Rande
ny Slgter ilsomt sig imod os vende.
98
1-*" -*
I
I
Som langs Ismenus og Asopus` Strande .
vild Trngsel saas ved Nat, af Skarer store,
naar de til Bacchus bad i Thebens Lande:
saa ligervis om denne Fjeldkreds fore,
saa vidtjeg saa, de Aander frem i Skare, ,
hvem retvis Krlighed og Vilje spore.
99
FT
Snart kom de hen til Stedet, hvor vi vare,
thi hastig Flokken lb og ej den hviled;
og foran den skreg to med Taarer klare:
Maria hurtig opad Bjerget iled;
Gsar angreb Marsilia, for at tvinge
Ilerdas Stad, og rask mod Spanien stiled.
Afsted, afsted! Er Krligheden ringe,
skreg saa de andre, spildt kun Tiden bliver;
med ved god Flid kan Naadens Blomst udspringe!<<
Du Slgt, som Bod nu for sin Tven giver,
og Lunkenhed til Godt ijordens Dale
maaske opretter her ved mgtig Iver!
Han der, som lever (sanddru er min Tale),
vil opad gaa, naar Solen atter skinner;
men hvor er Gangen til den nste Svale ?
Saa taled Skjalden under Fjeldets Tinder;
da svared En: Gaa langs med disse Bredder
bagefter os, og snart du Klften finder.
Slig mgtig Vandringsdrift os fremad leder,
at ej vi kunne staa; forlad os, Kre!
ifald vor Hast uvenlig tykkes Eder.
jeg i San Zeno var Abbed med re,
alt under Barbarossas Kejservlde,
for hvis Skyld Majland endnu Sorg maa bre.
Og alt man ser den Mand mod Graven hlde,
der snart for dette Klosters Skyld skal grde,
og for sin Magt derover Taarer flde,
fordi han paa den rette Hyrdes Sde
har sat sin Sn, ugte fdt, med slette
Lemmer og vrre Sjl, til ingens Glde.<<
jeg vd ej, om han sagde mer end dette,
thi foran skyndte han sig nu at skride;
men detjeg hrt har og skal ej forgtte.
Og han, som i hver Trang stod mig ved Side,
til Orde tog: Vend dig herhen! vi mde
to Sjle hist, som deres Slvhed bide.
100
'-1
Bagefter raabte alle de: Frst dde
det Folk, hvem Gud en Vej i Havet gjorde,
fr Snnerne saa jordan uden Brde.
Og de, som ikke med neas turde
de gav sig selv et rylst Liv paa jorde.
Da hine Skygger nu af Fjeldets Banke
opstod i mig en ny og anden Tanke,
af hvilken atter flere Tanker runde;
og saadanjeg fra en til anden vandred,
at jnene faldt sammen som i Blunde,
og til en Drm sig Tankerne forandred.
I
SANG XIX
GERRIGE OG DSLE
Paa den Tid Dagens Varmekraft er svunden
og ej kan lunkne Maanens kolde Lue,
afjorden og Saturnus overvunden;
paa den Tid Spaamnd frend Daggry skue,
hvorledes deres strste Held oprinder
i st paa Himlens snart oplyste Bue:
saa jeg i Drm den hsligste blandt Kvinder,
skeljet, stammende, med skve Fdder
lemlstet Haand og gustenblege Kinder
jeg saa paa hende, og som Sol opglder
et Legem, der af Nattekulden bver,
saa smidiggr jeg Kvindens Tungerdder
ved dette Blik, der hendes Skabning hver
i fje Tid, og hendes Aasyn giver
den hulde Ld, som Krligheden krve
Saasnart som hendes Mle frigjort bliver,
begynder hun en Sang, saa Sjl og re
med Mje ls fra Tonerne sig river.
l0l
J
I`.
staa Vandringsmjen ud og fremad vanke, I
blev skilt fra os saa langt, at de forsvunde, I
fl
P'-' -
jeg er Sirenen, kvad hun, som kan fre
Smanden fra hans Vej paa Havets Vange,
saa sd og lystelig jeg er at hre.
jeg rev Ulysses hen ved mine Sange,
og hver, som vil sit re til mig binde,
gr jeg saa glad, at han ej bort vil gange.<<
End taled hun, da tren en anden Kvinde,
hellig og hurtig, frem paa Fdder lette,
og nrmed sig, for at forvirre hende.
Vergilius, Vergilius! hvem er dette?
hun sagde vred; og nrmere han trder,
mens paa den dle sig hans jne rette.
Hun greb den anden, oprev hendes Klder
foran, og blotted Bugen, som udsendte
slig hslig Stank rundtom til alle Steder,
at jeg blev vakt og til Vergil mig vendte.
Stat op og gak til Porten ! han mig minded;
tre Gange har jeg kaldt, for dig at hente.
Da rejste jeg mig op fra Klippetrinnet,
alt lyste Dagen over Fjeldet,
og os den nye Sol paa Ryggen skinned.
jeg fulgte ham, lig den, der, overvldet
af tunge Tanker, gaar med bjet Pande,
og som en Bros Halvbue fremad hldet.
Da ld det: Kom, I som dernede stande!
saa sdt og venligt, som det aldrig klinger
paa jorden, i de ddelige Lande.
I Foran, hvor Stien ud af Bjerget springer,
I
stod han, som taled, mellem Klftens Vgge,
og aabned mod os sine Svanevinger.
Med deres Fjedre vifted han os begge,
idet han sagde: Salige skulle vorde
de Srgende, thi Gud vil Trst dem rkke !<<
I Lidt over Englen stod vi, da til Orde
= min hulde Frer tog paa Fjeldets Banke:
Hvad fattes dig, hvi skuer du mod jorde?
102
I
|
I
I
I.
I"T
I
|
_f
I
I
_;-:M
i ~ 1; e __e_fe__
1 ` T_-|::1f-ii
Y fm~--f
_, f ;1 '1_

%_
, _: M _ 7 fi _*f' if _ :L 'T' gi-_ L _>_~ -;;i~___ 1; _ __f'
Ef 'f_;~__~.;.:.,: f F :: ' L, 1 _ f e 'v ,
' _ __ ' '_-- _ '_ _~ frf _ 4_- _ f __. - _ T, ef ' ' 7
_- _ f --__,_, 1. '_ -~~+. _ __-_: __ _,
f _: 'gf ~ tf-EH-_; T' W ~f ,
L _ ~ __ ~v_ ~-fif "f" f; id ' ; f__
L k ~ _ __ ~
;. ;..; 1: f' f I
" :Lg T;,` 7:'
ef? ig,-1flfii
, __ K " mi-H 'T
' I
1 _T%'^_ 'fi WTLT r
r
_ `; - rige _
_s-._.--
.~~' r
Og jeg: Saa grublende du ser mig vanke
fordi et slsomt Syn bestandig glider
forbi mig end og holder fast min Tanke.
Saa du den gamle Heks, for hvem man lider
og grder ovenfor, ld Skjaldens Tale,
og hvordan ls fra hende man sig slider?
103 ,
I
II
I"'
I
I
I
I
|
1
1
--.--_ _-_._.-_--..-_...
I
I..
""'H
Trd rask paa jord da, lad dit Blik ej dale,
men vend det mod den evige Drot, der svinger
sin Lokkefugl, de store Himmelsale !
Som defalken frst, naar Sult den tvinger,
ser paa sin Klo, men naar den Byttet skuer
og hrer Skriget, lfter sine Vinger:
saalunde jeg; og opad Bjergets Tuer
ilsomt jeg steg, indtil mig Klften bragte
derhen, hvor man igen maa gaa i Buer.
Da jeg kom ud, hvor femte Kreds sig strakte,
skued jeg Folk, som, henad Klippen slngte,
grd hjt, med deres Aasyn nedad lagte.
De klagede: Min Sjl ved Stvet hngte!<<
Men knap forstod jeg, hvad de vilde sige,
thi dybe Suk med Talen sig fremtrngte.
O I, som Gud har udvalgt til sit Rige,
hvis Kvaler Haab og Retfrd mindre svre
har gjort, o vis os, hvor man op kan stige! -
Hvis I for dette Lejde sikret ere,
og ville finde Vejen snekt, den rette,
skal hjre Haand I altid udad bre.
Saalunde bnfaldt Skjalden dem, og dette
blev svaret ttved os, saa uden Mje
det Skjulte jeg af Talen kunde gtte.
Og mod min Herre vendte sig mit je;
thi gav han mig tilkende venlig stille
ved Tegn, at han mit nske vilde fje.
Da nu jeg kunde gre som jeg vilde,
traadte jeg hen, blandt Aanderne, som lide,
til den, hvis Ord ham fra de andre skille:
Du Aand, der modner her ved Graad og Kvide
det, som behves, for til Gud at fare,
lg for min Skyld Bekymringen til Side!
Hvo var du? Tal! hvi ligger denne Skare
med Ryggen op? Vil du om noget bede,
lad mig, som endnu lever, det erfare!
104
,.
Du siden hre skal, hvi Himlens Vrede
har opad vendt vor Ryg, hans Tale lyder:
jeg Petri Efterflger var histnede.
Imellem Ghiaveri og Sestri gyder
en yndig Flod i Havet sig derhenne,
og med dens Navn min Stammeslgt g pryder.
si
En Maaned og lidt mer fik jeg at kende,
hvor Pavekaaben tynger, naar man vare
den vil for Skarn ; al Vgt er Fjer mod denne.
Ak, sent jeg vendte om fra Syndens Snare;
da jeg til romersk Hyrde blev ophjet,
begyndte Livets Lgn sig frst at klare.
heller der fandt Hjertet sig fornjet,
og mer jeg i hint Liv ej stige kunde;
mod dette da min Krlighed sig bjed.
Saa lang Tid Gerrighedens Lnker bunde
min arme, gudforladte Sjl, og bde
maa jeg til Straf paa dette Sted saalunde.
Hvad flgen er af Gerrighedens Brde,
tyder dig disse Sjles Lutring nje,
og dette Bjerg har ingen vrre Mde.
Som, fstet til det jordiske, vort je
mod Himlen ikke vendte sig, saa nder
os Retfrd her, til jorden det at bje.
Som Gridskhed slukked Krlighedens Glder,
saa vi de gode Gerninger forsmte:
saadan har Retfrds Herre vore Fdder
og Hnder bundet fast, og han os dmte
til her at ligge strakt og ej os rre,
fr Straffens Skaaler engang ere tmte.
jeg knled ned, og bjet mod hans re
begyndte jeg at tale; men da dette
Tegn paa min /Erefrygt han kunde hre, ,
han sagde: Hvi vil du saa lavt dig stte ?
Og jeg: For Eders Vrdighed tiljorde
Samvittigheden bjer sig med Rette.
, 105 I
J_ I
I
I
Tag ikke fejl, min Broder! Herren gjorde
mig til Medtjener kun med dig og mange;
stat op og ret dit Kn! tog han til Orde.
Forstod du Evangeliets hellige Sange,
naar de om gteskab i Himlen mle,
da kan du ved min Tales Mening fange.
j 106
L_
Gak nu! jeg vil ej, du skal lnger dvle;
dit Ophold her forhindrer, at jeg grder,
I og kun ved Taarer modnes vore Sjle.
En Slgtning har jeg end paa hine Steder,
Alagia, i sig selv en del Kvinde,
naar blot hun smittes ej af Husets Sder'
og hisset harjeg ingen uden hende.
SANG XX
GERRIGE OG DSLE
For bedre Vilje maa sig Viljen bje;
thi drog jeg Svampen op, sknt fuld af Vde
den endnu ikke var for ham at fje.
Saa skred vi frem og gav os Flid at trde
hvor der var tomt, tt ind til Fjeldets Side,
som naar man vandrer paa en Ringmurs Kde.
Thi langsmed Randen laa et Folk i Kvide,
som draabevis af jnene lod rinde
den Synd, der hersker trindt i Verden vide.
Forbandet vr, du gamle, graa Ulvinde,
der raned mer end alle Dyr tillige,
fordi din Hunger ingen Bund kan finde!
Du Himmel, ved hvis Kredslb mange sige,
at vore Kaar forandre sig hernede,
naar kommer Han dog, for hvem hun skal vige?
Med sene Skridt og faa vi fremad skrede,
mens jeg gav Agt paa Skyggerne, der brde
ynksomt ijamren ud, med Taarer hede.
Og somjeg vandred, klang der mig imde
et: Huldeste Maria! tungt, med Klage,
som naar en Kvinde grder, der skal fde.
Hvor fattig du var i de svundne Dage,
blev Stemmen ved, ses af det ringe Leje,
du til din hellige Byrde maatte tage. -
107
I f .
I
a
`II
TFI
I
1
.
4
1
1
l
I
I
I
j.
L.
I
I
"_-__-v-1
\
_-_.:-_._-__.::..:--_
I
I
I'
I
|
-_,__.-._:-.:._,=,-.--
[EM
___
Fabricius ! klang det henad Klippens Veje;
du gode Helt! Fr Fattigdom med Dyder,
end rigest Skat med Last du vilde eje.<<
Saa inderlig mig denne Tale fryder,
at fremjeg gaar, for at faa bedre Kende
paa den af Aanderne, fra hvem den lyder.
Mens om den Gave, Niccolo de trende
jomfruer sknked, for fra Verdens Glder
til rbarhed det unge Sind at vende,
han taled, sagdejeg: Du Sjl, som kvder
saa sknt! hvo er du, at kun du til Orde
tog her, for at forny de Frommes Hder?
ubelnnet skal din Tale vorde,
ifald det Liv, hvis korte Bane rinder
snelt mod sit Maal, jeg ende skal paa jorde.
Og han: Saa hr _ ej for den Hjlp, jeg vinder
histfra, men kun fordi slig Gunst du nyder,
at saa stor Naade dig fr Dd beskinner!
jeg var hint Gifttrs Rod, der nu omgyder
de kristne Lande saadan med sin Skygge,
at gode Frugter sjlden der man bryder.
Men hvis Dauai og Gent, hvis Lille og Brgge
blot evned, kom snart Hvn - og derom beder
jeg Ham, der dmmer alting efter Tykke.
Hugo Capetjeg kaldet blev blandt Eder;
det kongelige Hus, som Frankrigs Stder
behersker nu, fra mig sin Slgt udleder -
mig, Slagtersnnen fra Parisis Strder.
Den gamle Kongeslgt var, som du kender
uddd paa een nr: ham i brungraa Klder;
og i den Stund holdt jeg saa fast i Hnder
Rigsmagtens Ror, slig Kraft jeg havde vundet
ved ny Erobring, og saa mange Venner,
at stolt min Sn, fr stakket Tid var svundet,
til Enkekronen lfted sine Blikke,
og Rkken af de salvede Konger grunded.
108
_ _._.M_ __. __ ___ _: __ ii; _ .
I/
Saalnge som Provences Medgift ikke
min Slgt endnu til Skndsel havde viet,
den lidet gjaldt, men vidste sig at skikke.
Men der begyndte den paa Rveriet
med Vold og Lgn, og senere, til Bde, |
tog den Ponthieu, Gascogne og Normandiet.
I
109 I
'1
I
I
I
|
_.
.I
_._.________.._..._.i..._
I
I
L
.
>
.1.i.v-.---___
'f
I
I
I
'I
L
- I
I
I
1
I
I
I..
I
Carl til Italien stvned, og, til Bde
ofred han Gonradin, og siden sendte
til Himlen han St. Thomas hjem, til Bde.
En Tid jeg ser, kort efter dette hndte,
som nok en Carl fra Frankrigs Land jer bringer
at han og hans maa vorde bedre kendte.
Han kommer vaabenls, hans Haand kun svinger
det Spyd, som judas stred med, og han skyder
med det, saa Bugen paa Fiorenza springer.
Dog vinder han ej Land, men Skam og Lyder,
og desto tungere vorder det, han vinder,
jo mindre han om slige Tab sig bryder.
jeg skuer En, nys lst fra sine Fjender,
sin Datter slge, ja til Torvs at fre,
som naar Korsarer handle med Slavinder.
O Gerrighed, hvad mere kan du gre,
du, som saaledes har min Slgt omspundet,
at eget Kd og Blod ej kan den rre?
Paa det al Synd maa vorde mindre fundet,
jeg Liljen ser Alagna til sig rive,
og Christus i sin Efterflger bundet.
jeg ser ham anden Gang bespottet blive,
Galden og Eddiken fornyes, og skuer
ham mellem nye Rvere bragt af Live.
jeg ser den ny Pilatus, som ej gruer,
saa grum er han, for hver en Lov at bryde,
og styre gridsk ind under Templets Buer.
O Herre! sig, naar skal den Hvn mig fryde,
som i din Lndoms Dyb du gemmer inde,
og lader Sdhed i din Vrede gyde?
Hvad om den Helligaands udkaarne Kvinde
du hrte nys mig tale, saa omsider
du vendte dig til mig, for Lys at vinde:
det skal vi bede medens Dagen skrider;
men anderledes tager vi til Orde,
med modsat Klang, naar det mod Natten lider.
110
T .
Da mindes vi Pygmalion hist paa jorde, |
hvis Guldtrst var saa stor, at til Forrder,
til Tyv og Brodermorder den ham gjorde.
Vi mindes Midas Nd, som Sagnet kvder, I
dengang han fik det, han saa gridsk begred,
og hvorfor han br udles alle Steder.
Vi mindes Achan, hvem hans Lyst besnred,
saa han af Byttet stjal i gamle Dage;
det er, som end hamjosvas Harm fortred.
Saphira med sin Husbond vi anklage;
vi prise Slagene, hin Tempelsknder
Heliodorus fik; med Skndsel jage
vi Polymnestors Navn, fr Natten ender,
rundt omkring Bjerget, og tilsidst vi mle;
..!'xa.d,.S_mag h.a.r...3.t1.!.,<1..,._.Qrasss.3.1i1...@ls!_ 1:..f.=_f1d.s:f!
En taler hjt, En sagte blandt os Sjle; I
alt efter Flelsen, der Talen fremmer,
gaa vore Ord snart hurtig, snart de dvle.
Saalunde var det, som du nu fornemmer,
ej ene mig, der mindedes de Gode,
kun hrtes nrved ingen andre Stemmer.
Alt havde vi forladt ham, og vi stode
ifrd med at gaa frem vor Sti, den trange,
saalangt, som vore Krfter det tillode.
Med eet, som om de faldt, skjalv Bjergets Vange,
saa slig en Gysning kold mig greb om Brystet,
som griber Mnd, naar de til Dden gange.
Vist ikke Delos selv saa strkt sig rysted,
frend Latona bygged der sig Rede
og fdte Himlens jne og blev trstet.
Fra hver en Kant nu sligt et Raab der skede, ,
at Mesteren sig til mig monne bje,
og sagde: Frygt kun ej, jeg vil dig lede! I
Et re vre Herren i det Hje!<<
sang alle nu, det fatted jeg af Klangen
og af de nrmeste, jeg hrte nje.
lll '
I .
F'
L
I spndt Forventning standsede vi Gangen,
lig Hyrderne, som hrte frst hint Kvde,
til Bjergets Sklven var forbi og Sangen.
Derpaa vor hellige Vej igen vi trde,
beskuende som fr de Skyggers Liden,
der atter ligge langsad jord og grde.
Ifald jeg husker rigtig, aldrig siden,
ej heller fr, Uvidenheden tndte
slig pinlig Lngsel hos mig efter Viden,
som mens jeg grunded paa, hvad her sig hndte;
ej voved jeg at sprge fr vi rasted,
og selv forstod jeg intet eller kendte,
men frygtsom, tankefuld jeg fremad hasted.
SANG XXI
sTAT1Us
Den dybe Trst, som ene bliver slukket
med Vandet af hin hellige Naadeskilde,
hvorefter Kvinden fra Samaria sukked,
pinte mig svart, mens jeg ad Stier vilde
bagefter Freren blev fremad drevet,
og skued Retfrds Hvn, den lidet milde.
Og se, som der hos Lucas stander skrevet,
at Christus viste sig for to, som ginge,
da han fra Gravens Dyb var oprejst blevet:
saadan en Skygge her at se vi finge,
der bag os gik, betragtede den Skare,
som laa paa jord; en Rst vi hrte klinge:
Guds Fred, I Brdre! Herren jer bevare!
Da vendte vi os snelt, og Skjalden skyndte
sig, med det Tegn, der smmed sig, at svare.
Gid i de Saliges Samfund, han begyndte,
det Sandheds Thing maa Dig sin Fred forunde,
der mig Forvisnings evige Dom forkyndte !
112
_..-
rff _1.
Sig mig,<< genmled hin, mens frem vi stunde,
naar Gud jer ikke Himlen vrdig agter, j
hvo jer saa hjt ad Trappen fre kunde ? ~
Og Lreren: Hvis du de Tegn betragter,
som Englen paa hans Pande skrev, saa finder
du snart, at han br bo hos gode Magter.
Men saasom hun, der Dag og Nat jo spinder,
ej havde spundet helt den Ten til Ende
for ham, som Klotho for enhver omvinder:
I var Sjlen, som er Sster til os tvende,
ej mgtig, ene Vej sig at berede;
thi paa vor Vis kan han ej se og kende.
Da sendtes jeg fra Helveds Svlg dernede,
for alt at vise ham, hvad helst han krved,
saalangt min Skole mgter ham at lede.
Men sig, hvi Bjerget nys saa vldig bved,
og hvorfor alle fra dets Top den hje
Hans Sprgsmaal traf retsom i Naalens je
mit nskejust, saa Haabet ene gjorde,
I at mindre blev den Trst, jeg maatte dje.
Der er ej noget, Skyggen tog til Orde,
som Bjergets hellige Lov forstyrre kunde,
og intet skete her, som ej sig burde.
Fra dette Sted Omskiftelserne svunde;
af det, som Himlen selv i sig optager,
det komme kan, men ej af andre Grunde.
Thi aldrig Regn og Hagl og Sneens Flager,
saa lidt som Dug og Rimfrost falder lnger,
end til, hvor Trappens tredie Trin sig drager.
nogen Sky, let eller tung, der hnger
paa denne Himmel, intet Lyn der glder,
og Thaumas flygtige Datter hid ej trnger.
Den trre Damp kan over Bjergets Rdder
kun til de trende Trappetrin sig hve, I
hvor Peders Tjener hviler sine Fdder.
L I
til Foden ned, paa engang Stemmen hved ? I
I
I
113 j
Og Vinden, som ijordens Indre svver,
har her ej nogen Magt, om saa med Vlde,
hvad heller sagte nedenfor det bver,
Kun naar en Sjl af dem, der her maa trlle,
fler sig fri og rejser sig, da lyder
hintjubelraab, da bve disse Fjelde.
Tegn paa slig Renhed ene Viljen yder,
naar med fuld Frihed til at skifte Stader
den griber Sjlen, som ved den sig fryder.
Frst vil den vel, men den retvise Fader
mod Viljen stter nu Lyst til at lide,
som fr til Synd, og den det ej tillader.
Se, jeg, som laa femhundred Aar i Kvide,
fik nylig frst - og fr ej i dem alle -
fri Vilje til mod bedre Hjem at skride.
Derfor du hrte nys hintjordsklv gjalde,
og Herrens Lov fra fromme Sjle lyde;
o, maa Han ogsaa dem snart opad kalde !<<
Saa taled han, og eftersom vi nyde
desmer en Drik, jo mer os Trsten plager,
jeg kan ej sige, hvor hans Ord mig fryde.
Og Freren: Det Garn jeg nu opdager,
som fanger jer, og hvordan fri man slipper,
hvorfor I gldes, og hvi Bjerget brager.
Lr mig nu det, hvorpaa det end mig glipper:
hvo var du fr, og hvorfor laa du bundet
saa mange Hundredaar paa disse Klipper ? _
Paa den Tid Titus havde Sejer vundet,
og, hjulpen af den hje Hersker, hvnet
de Saar, hvis Blod, afjudas solgt, var rundet:
leved jeg hist,<< ld Aandens Svar, og nvnet
blev med det Navn, som senest gaar i Glemme;
jeg var bermt, men ej at trojeg evned.
I Roma selv - saa sd var da min Stemme -
med Myrtelv man smykked mig, sknt dannet
jeg i Toulouse var og havde hjemme.
114
--
' f m
Statius jeg hed; jeg sang i Romerlandet
om Theben frst, og med Achil jeg endte ~
eet Ls jeg bar, men segned med det andet.
Den Sangergld, som i mit Indre brndte,
udsprang fra hin guddommelige Flamme, I
hvis Gnister mer end tusind Sjle tndte:
jeg mener neiden, som var Amme
og Moder til min Sang; thi uden denne
jeg havde mgtet knap et Ord at stamme. I
ja, gerne led jeg, for Vergil at kende,
og for at have levet i hans Dage,
et Solaar lnger, naar min Bod faar Ende.
Ved denne Tale saa' Vergil tilbage,
og tavst hans Aasyn bd mig: du skal tie! I
Men alting evner Viljen ej, den svage. I
Thi Smil og Graad hos sanddru Mnd og frie
adlyde Flelsen, som ikke sinker
sig med paa Viljens Orlov frst at bie.
jeg smiled da, som naar til Tegn man vinker,
I hvisaarsag Skyggen tav og ind i jet
mig saa`, hvor Sjlen klarest staar og blinker.
Sig mig, saasandt du ende maa fornjet
dit svare Vrk, hvi flj hint Lyn af Latter
henad din Kind ? saadan han Talen fjed. I
Den ene byder: ti! den anden atter:
du tale skal! jeg stander som en Fange
og sukker dybt, og Skjalden Sukket fatter.
Tal, siger han, og vr ej lnger bange
for, som du nsker, Aanden Svar at give
I paa det, hans Sprgsmaal ivrigen forlange.
Og jeg: Du Aand, som fordum var i Live! I
Mit Smil forundred dig, men jeg bebuder,
at endnu strre skal din Undren blive. I
Han, som mit Blik fra disse Klippeknuder
har oplad ledt, er den Vergil, der sknkte
dig Kraft til Sang om Mennesker og Guder.
I
I
I
115
L I
I"
I
II
I
I
II
>
u
I
il
I
P
I
p<ru,Ir-'-'IIv::-:Mix ."f_!?L
`I
I
I
I
I
I
E
__ 1.-:_tv- n-
i
I
I
Hvis anden Grund du til mit Smil dig tnkte,
slip den, som en, hvorpaa du ej kan bygge!
Ved disse Ord sit Hoved Aanden snkte,
for Skjaldens Fdder til sit Bryst at trykke;
men: Stands, o Broder! ld min Lrers Stemme,
thi du er Skygge selv og ser min Skygge !
Og hin, idet han rejste sig: Fornemme
kan du, hvor varmt jeg elsker dig og agter,
naar jeg for din Skyld kan vor Tomhed glemme,
og Skyggerne som Legemer betragter.
SANG XXII
FRAADSERE
Bagved os lod vi Engelen, den strke,
som mod den sjette Kreds os havde draget,
og af mit Aasyn slettet ud et Mrke.
Han havde kaldt dem salige, der jaged
efter Retfrdigheden, men af alle
Skriftstedets Ord som trste kun gentaget.
Langt lettere mig Gangen her mon falde,
end i de andre Klfter; opad vendte
jeg mig og fulgte snelt de hurtige Skjalde.
Vergil paa Vejen frst sin Rst udsendte:
Altid Genkrlighedens Ild besvared
den Krlighed, hvis Flamme Dyden tndte.
Da derfor juvenal var dd og faret
til Helveds Limbus, og blandt os derinde
din Godhed for mig havde aabenbaret:
blev jeg dig fluks saa huld, som nogensinde
man vorder den, man endnu ikke kender;
og kort vil jeg af den Grund Trappen finde.
Men sig mig, og forlad, ifald det hnder,
jeg lsner Talens Tjler vel fortrolig,
og lad os tale sammen her som Venner:
116
I _____ _ -
--
I, -
Hvor kunde Gerrighedens Last saa rolig
faa Sted udi dit Bryst, hvor dog med re
saamegen Vid og Kundskab havde Bolig ?
Da Statius fik at hre denne svre
Beskyldning, smilte han og tog til Mle:
Krlighedstegn er dine Ord mig, Kre!
Forsandt, tit vi se Ting, som vore Sjle
falsk Stof til Tvivl kan give paa vor Klode,
fordi de rette Aarsager sig fjle.
Dit Sprgsmaal viser klart mig, at du troede,
jeg var en Gnier hisset, fr jeg dde
maaske paa Grund af Kredsen, hvor jeg boede.
Men vid,for langt fra Gerrighedens Brde
jeg netop fjerned mig og har for dette
Misforhold mange Maaner maattet bde.
ja, havdejeg min Fejl ej strbt at rette,
ved dig at hre raabe, som i Vrede,
optndt af Harm mod vor Natur, den slette:
Hvi kan de Ddeliges Lyst, o lede
Trst efter Guld! du ej til Maade tvinge ?
vlted jeg nu min tunge Sten dernede.
Da mrked jeg, at Haanden kan sin Vinge
for vidt oplukke, naar den giver Gave,
og angrede min Last, der ej var ringe.
Hvormange, som hin Synd ej angret have
blot af Uvidenhed, skal engang stige
med skaldet Hoved op af deres Grave!
Thi vid, naar tvende Laster staa i lige
Modstning til hinanden, maa de flde
tilsammen deres Lv i dette Rige.
Naar du mig derfor saa, til Lutring, trlle
blandt Folket, der sin Gerrighed begrder,
var det dens Modstning, jeg maatte glde.<< -
Men da du sang,<< nu Hyrdeskjalden kvder,
om Iokastes dobbelte Elende,
om hendes Snners grumme Vaabenhder,
117
Ill4_;f_ _
'I
I
I
IF,
syntes du endnu ej den Tro at kende,
som i al Gerning god skal Fylde lgge;
thi Klio giver Lyren du ihnde.
Og er det saa: hvad Sol har Mulmets Dkke
da brudt og skinnet for dig, saa med Tiden
du styred efter Fiskeren din Snekke ?
Og Statius: Du hjalp mig frst i Striden
op til Parnassets Vld ved dine Sange,
og du paa Vej til Gud mig lyste siden.
Som den du handled, der ved Nat skal gange,
og bag sig brer Faklen, saa den skinner
ej for ham selv, men efter ham for mange,
dengang du kvad: En nyfdt Tid oprinder,
Oldtidens Retfrd vende skal tilbage,
ny Slgter stige ned fra Himlens Tinder.
Til Skjald, til Kristen gjorde du mig svage;
men at du grant maa se, hvad jeg vil tegne,
skal nu i Haand jeg Farvekosten tage.
Alt spired trindt i Verden allevegne
den sande Tro, hvis Sdekorn var frte
ved Himlens Sendebud til jordens Egne.
Din Spaadom, som jeg ovenfor berrte,
stemmed saa nje med den nye Lre,
at flittig dens Forkynderejeg hrte.
Saa hellige de tyktes mig at vre,
da Domitian dem efter Livet tragted,
at deres Nd aftvang mig Taarer svre.
jeg kom dem hist til Hjlp, saavidt jeg magted,
og rrt af deres Liv, det rene, strenge,
de andre Sekter alle jeg foragted.
Fr i min Sang jeg over Grklands Enge
til Thebens Floder kom, var dbt jeg blevet
men kun iln jeg Kristen var, og lnge
af Frygt jeg aabenlyst som Hedning leved;
for denne Lunkenhed blev i den fjerde
Bjergkreds jeg fire Hundredaar omdrevet.
118
, _
mg
Du Skjald, som gennembrd det ttte Grde,
der skjulte mig hin Skat, hvoromjeg melde
Sig, mens vi her i Mag vor Opgang frde; I
hvor mon Terents og vore gamle Fller,
Plautus, Gcilius og Varius vre?
Er de fordmt, og udi hvilken Klder ? _
Persius og de og jeg og mange Kre,
min Frer svared, hos hin Grker bygge,
hvem Musers Mlk gav herligst Sangerre
Vi bo hist i det blinde Fngsels Skygge,
og tale tidt om Bjerget der, hvis Tinde
bestandig vore Fostermdre smykke.
Anthipon bor og Agathon derinde,
Euripides, Simonides og mange
som Laurens Blad om deres Tinding vinde.
Dernede ses, bekendt af dine Sange,
Argia ogden srgende Ismene,
samt med Antigone Deiphile gange.
Deidamias Sstre sig forene
med Thetis der og med Tiresias Datter,
og Kvinden fra Langias Vld gaar ene.
Saa taled Skjaldene og tav saa atter;
forbi er Trappen, Klipperne sig fjerne,
og Blikket klart, opmrksomt alt omfatter.
Tilbage veg alt Dagens fjerde Terne,
den femte greb i Stangen for at dreje
end mere hjt Solvognens Flammestjerne.
Da mlede Vergil paa Klippens Veje:
Lad os den hjre Skulder udad vende, ,
og gange rundt om Bjerget som vi pleje !
Sdvanen da vor Lrer blev, og denne
ny Vej vi mindre tvengle betrde,
thi Aanden gav sit Bifald os tilkende.
De forud skred, jeg vandrede med Glde
ensom bagefter, thi af deres Talen
fik jeg ny Indsigt i den Kunst at kvde,
119 ,
I
V
Dog tav de snart; thi midt paa Klippesvalen
saa, vi et slsomt Tr foran os tindre,
hvis Frugter dufted sdt igennem Dalen.
Som opadtil et Grantr bliver mindre
fra Gren til Gren, aftog nedefter dette,
jeg tnker for al Stigen op at hindre.
Til venstre, hvor de stejle Fjelde rette
sig hjt i Luft, spejlklare Blger flde
fra Klippen ned paa Bladene, de ttte.
Da Skjaldene kom nr, en Rst imde
dem klang i Trets Lv i Toner klare:
Haardt skal I lide Nd paa denne Fde!
Maria tog paa Bryllupsfesten Vare,
at alt gik hderlig, og plejed ikke
sin egen Mund, som nu for jer maa svare.
De gamle Romerinder ingen Drikke
nd, uden Vand, og Daniel over Borde
sig Visdom sanked og lod Maden ligge.
Skn var som Guld den frste Tid paa jorde,
da Sult fik Olden selv til sdt at smage,
og Trst hvert Kildevld til Nektar gjorde
Af Grshopper og Honning uden Klage
leved i rkenen den strenge Dber;
derfor er han saa stor, og uden Mage
hans Hders Glans, som Evangeliet rber.
SANG XXI II
FRAADSERE
Somjeg nu stod og stirred modoven
ind i det grnne Lv, lig den, der lader
sit Liv gaa spildt paa Fuglejagt i Skoven,
begyndte han, som var mig mer end Fader:
Kom, Sn! thi bedre maa vi dele Tiden,
skal vi bestige Bjergets hje Flader.
120
I
I
I
P
v.-
jeg drejed snelt mit Aasyn hen til Siden
og fulgte de to vise Mnd, der frte
Samtaler, som mig Vejen gjorde liden.
Med eet fornam jeg Graad og synge hrte:
Oplad min Lbe, Herre! paa slig Maade,
at i mit Hjerte Fryd og Ve sig rrte.
jeg sagde: Fader, tyd mig denne Gaade!
Hvad hrerjeg? Og han: Et Folk sig sanker,
og lser her Forpligtelsernes Traade.
Som naar en Pilegrim i dybe Tanker,
paa Vejen vender sig mod Folk, der komme,
og ser paa dem mens videre han vanker:
I
saa drog en Flok af Sjle, tavse, fromme,
bagved os frem, betragted os en Smule,
gik saa forbi og svandt bag Bjerget omme.
Om jet var de alle mrke, hule,
bleg var enhver af Aasyn og saa mager,
at Skindet ej hans Knokler kunde skjule.
Selv Erisichton havde Sultens Plager
ej trret ud saa ynkelig til Randen,
end ikke dengang vildest ld hans Klager.
Se her - saa tnkte jeg ved en og anden -
det Folk, som faldt i Herrens Stad tilfje,
dengang Maria i sin Sn slog Tanden.
Hult, som en stenls Ring, var hvert je;
staar der paa Menneskets Aasyn omo<< ristet,
da kunde her man met lse nje.
Hvo skulde tro, om ej han havde vidst det,
at Duften af en Frugt og Kildevldet
slig Attraa kunde vakt og saadan fristet?
Som jeg mig undred, hvad der her paa Fjeldet
saa svart udhungred dem, og ikke kendte,
hvi de saa magre var og Huden sklletz
med eet fra Dybet af sit Hoved vendte
en Skygge stift imod mig sine Blikke,
og raabte hjt: O Naade, som mig hndte!<<
121
I
I
I
I
I
I
I
jeg havde aldrig genkendt ham, hvis ikke
mig Stemmen havde kaldt de Trk tilbage,
som i hans Aasyn delagte ligge.
Ved denne Gld antndtes atter fage
mit Kendskab til hans Miner, og omsider
kom da Foreses Ansigt klart for Dage.
Ak! bad han, se ej paa det Skab, som svider
min trre Hud og bleger den, ej heller
paa denne Kdlshed, hvorafjeg lider.
Tal om dig selv og sig, hvo er de Fller,
der paa din Gang dig have ledt og plejet?
Tv ikke, fr du alting mig fortller!
Dit Ansigt jeg begrd paa Ddningelejet,
men ikke mindre gr det mig bedrvet,
gensvared jeg, at se det her fordrejet.
I Himlens Navn, hvad river afjer Lvet?
Krv ej, at mens jeg undrer mig, jeg taler -
hvem anden Hu har fyldt, er Talen rvet.
Og han: I dette Vand og Tr neddaler
en Evighedens Kraft, hvis Virkning tung er
den trer mig og volder mine Kvaler.
Alt dette Folk, som her med Taarer sjunger,
hengav sig uden Maal til Ganens Glde,
og helliges paany ved Trst og Hunger.
Der vkkes Trang hos os til Drik og de
ved Frugtens Duft og Blgerne, som glide
fra Klippen ned og Trets Lvvrk vde.
Og ej blot een Gang, medens rundt vi skride,
fornyer denne Kvide sig og Trngsel -
jeg skulde sige Fryd og ikke Kvide;
thi hen til Tret driver os den Lngsel,
der Christus til hans Eli-Raab besjled,
da med sit Blod han fried os fra Fngsel.
Knap fem Aar er det siden, jeg genmled,
at for et bedre Liv bag Ddens Vover
du bytted om den Verden, hvor du dvled.
122
I __
'rf
.I__
LI
Hvis Syndens Mulighed var gaaet over
forinden du den gode Sorg og Mde
fornam, der os paany med Gud trolover:
hvor kom du hid saa hurtig da du dde?
J
I
jeg vented end at finde dig forneden,
der, hvor man Tid med Tid igen maa bde.
123
I
7 I
pm
I
I
-u-_
l'
-__-.T._:_._-.:_-WL-.__..,__
I
I
I
|.I
rl
I
I
I
I'
I
E
II{
I
__.,`-
Og han: Atjeg saa snart frajeg fik heden
Pinslernes sde Malurt fik at smage,
det skylder jeg min Nellas Graad og Beden.
Ved sine fromme Bnner og sin Klage
hved hun mig fra Kysten hist og Stimlen,
der venter, saa jeg slap for rundt at drage.
Saa meget mere kr har Gud i Himlen
min Enkelil, der laa mig mt i Sinde,
som hun i Dyd staar ene mellem Vrimlen.
Thi sandelig, mer kysk er hver en Kvinde
i hint Barbagia blandt Sardiniens Fjelde,
end i det andet, hvor jeg levned hende.
O hulde Broder! hvad skal jeg fortlle?
Alt for mit je der en Fremtid truer,
som ikke tale skal om vor Tids lde,
da man de ublu fiorentinske Fruer
fra selve Prkestolene formener
at blotte Brystet, saa man Vorten skuer.
Hvilke Barbarer eller Saracener
behve vel, for deres Krop at dkke,
at gejstlig Tugt med verdslig sig forener?
Men vidste hine Skamforladte, Frkke,
hvad Himlen gemmer til dem, da oplukked
sig Munden alt til Hylen paa de Kkke.
Thi hvis mit Fremsyn ikke her er slukket,
skal Sorg dem times fr, end Dun fremtrnger
paa Kinden af det Barn, som nu blier vugget.
Ak Broder, skjul ej noget for mig lnger!
ene jeg, vi alle se paa jorde
forbavsede, hvor du for Solen stnger.<<
Ifald du husker paa, tog jeg til Orde,
hvorledes du ogjeg har sammen levet,
vil Mindet vistnok endnu tungt dig vorde.
Han, som gaar foran hist, har mig udrevet
forgangen Dag af dette Levnets Blger,
da Solens Sster netop fuld var blevet.
124
II ,
Fr 1:
Igennem Dybet af den Nat, som dlger
de sande Dde, frte mig den Gve,
med dette sande Kd, som her ham flger.
Kun ved hans Bistand mgted jeg at hve
mig op at bestige denne Klippe,
som retter Jer, hvem Verden gjorde skve.
Fr, loved han, skal ej hans Hjlp mig glippe,
end der, hvor Beatrice paa mig venter;
der br det sig, at vi hinanden slippe.
Vergil er han, som mig til Frer sendt er;
hin Skygge, som du med os ser opstige,
er den, for hvem det skjalv i alle Skrnter,
da nys han adskilt blev fra eders Rige.
I
SANG XXIV
FRAADSERE
Saalidet Ordene vor Gang forhaled,
som Gangen dem, men rask vi fremad skde
lig Skib for Medbr, mens vi sammen taled.
Og de, som tyktes tvende Gange dde,
inddrak Forundring gennem jets Dre
af mig, der kom dem levende imde.
Samtalen vedblev jeg imens at fre
og sagde: Han gaar vel af andre Grunde
mer langsomt, end han ellers vilde gre.
Men vd du, hvor Piccarda er, og kunde
du mig om en og anden noget sige
blandt dem, der hist betragte mig saalunde?
Min Sster, som var skn og god tillige, I
jeg vd ej hvilket mest, alt salig glder
sig ved sin Krone i Olympens Rige.
Her er der tilladt,<< videre han kvder,
at nvne hver ved Navn, thi Fasten bleged
vor Skikkelse rent bort paa disse Steder.
125 .
l'
I
Hist ganger (og med Fingeren han peged)
Luccheseren Bumzagiunta; og hin Ene,
hvis Aasyn mer end nogens her er spget,
var fdt i Tours og holdt i Favn den rene,
hellige Kirke; for de sde Vine
han bder her og Aalen fra Bolsena.
126
Han mange flere viste mig, end hine;
og ved at nvnes glded sig hver Skygge, l
der var ej een, som havde dunkel Mine.
jeg skued Bonzfag, der Folkets Lykke
med Krumstav vogted, og af Hunger trttet
jeg Ubaldino saa i Luften tygge.
jeg saa' Marc/tese, der langt bedre letted
fr i Forli sin Trst, med Halsen vdet,
og aldrig dengang kunde blive mttet.
Men lig Betragteren, som bliver gldet
ved et mer end ved andet, jeg mig vendte
til ham fra Lucca, og fornam paa Stedet,
derfra, hvor Retfrd sine Saar ham sendte,
en Lyd, som om han mumled, og i Rsten
et Navn, der som >>Gentucca ld, jeg kendte.
Sjl, sagde jeg: o sknk os begge Trsten
af dine Ord! tal tydelig, da efter
Samtalen med mig dog du synes lysten!
En M er fdt, som end ej Slret hefter;
hun gr dig Lucca kr, han hrtes svare,
sknt andre dadle det af alle Krfter.
Med dette Fremsyn videre du fare!
Og har min Mumlen vildledt dig, skal neden
for dette Bjerg dig Tiden alt opklare.
Men var det dig, der sang en Stund forleden
i nye Rim, langt sknnere end vore:
Kvinder, som have Sans for Krligheden ?<<
jeg svared : jeg er En, som agter saare
naar Krlighed beaander mig, og giver
igen, hvad i min Sjl den sig fore.
Og han: O Broder! Nu det klart mig bliver, I
hvad mig, Notaren og Guitton holdt fjerne
fra denne sde, nye Stil, du skriver.
jeg ser, at Eders Griffel som en Terne
bag den, der taler for, gaar tt og nje,
hvad der forvist med vor ej hndtes gerne.
127 H_
' ja hver, som fster dybere sit je,
kan ikke se fra en Stil til en anden.
Og som tilfreds tav Aanden nu, den hje.
Som Fugle, der om Vinteren bo langs Randen
af Nilens Flod, snart sanke sig i Skare,
snart flyve snelt i Rkker imod Stranden:
saa drejed alle Skyggerne, her vare,
sig bort, og fremad Fdderne de retted,
som Magerhed og Lngsel gjorde snare.
Og som en Mand, der er af Lben trttet,
lar sine Fller gaa, for selv at dvle
til Brystets tunge Slag er bleven lettet:
saa lod Forese gaa de hellige Sjle,
og fulgte langsom mig om Klippereden.
Naar ses vi atter? hrte jeg ham mle.
Og jeg: vd jeg, naar jeg farer heden,
men aldrig kan saa snart jeg attervende,
at jo min Lngsel kommer fr til Bredden.
Thi Byen, som jeg lever i derhenne,
fra Dag til Dag mer blotter sig for Dyder,
og er bestemt til srgelig at ende.
Gaa kun ! han svared: thi dit Lands Forbryder
ser jeg ved Halen af et Dyr nedtrukket
i Dybets Dal, hvor haablst man fortryder.
Frem farer Dyret snelt og med uslukket,
fordoblet Hast, til, trampet under Hoven,
hans Legem ligger ddt og snderhugget.
Faa Gange kun skal Himlens Hvlv foroven
omdrejes end, fr alting for din Viden
staar fast, hvad der er skjult bag Fremtidsloven.
Bliv du tilbage nu, thi kostbar Tiden
er her i dette Land, og jeg maa bde
for meget, naar jeg ganger dig ved Siden.
Som stundom, frend Hestfolk sammen stde,
en enkelt Rytter kan sin Ganger spore,
for at faa ren af det frste Mde:
128
saalunde sine Skridt han lnger gjorde,
og lod mit atter ene gaa med begge
de to, der vare Hvedsmnd paa jorde.
Da han var trngt forud langs Fjeldets Vgge
saa langt, atjeg ham selv ej mer med jet
end fr hans Ord med Sindet kunde rkke
T' F.
1
., _+!
, saa jeg med eet, da vi om Klippen bjed,
et andet Tr udover Vandet hnge,
hvor Gren til Gren frugtstraalende var fjet.
Men rundtom Tret saa jeg sammen trnge
sig Folk med Raab, jeg ikke kunde hre;
de rakte Haanden op, som lystne Drenge,
naar den, de trygle, ikke laaner re,
men holder Lngslens Genstand hjt for Dage,
for deres Attraa skarpere at gre,
Derpaa jeg saa dem skuffede bortdrage,
og henimod det store Tr vi skrede,
som siger Nej til al den Graad og Klage.
Gak videre, her tr I ikke bede!
Fjernt staar det Tr, af hvilket Eva rved,
men af dets Rod sprang dette Skud hernede.<<
Saa taled En, jeg vd ej hvem, blandt Lvet;
thi skyndte vi os alle tre at flytte
vor Fod forbi, og ej at staa vi prved.
Husk vel, det ld, paa de i Skyer Fdte,
Forbandede, der, mtted efter Borde,
med dobbelt Bryst Theseus i Kampen mdte;
og paa Hebrerne, hvis Drikken gjorde,
at Gideon, der mod Midian skulde drage,
dem ej til sine Stridsmnd vlge turde.<<
Saalunde gik vi tt langs med den rage
Vejrand, og om de Svlgets Synder hrte,
som srgelige Flger tungt ledsage.
Da Vejen aaben blev, vi frit os rrte,
og mer end tusind Skridt vi fremad vunde
i tavs Betragtning; ingen Talen frte.
Hvi gaa i tre saa ensomt der og grunde ?<<
ld pludselig en Rst, saa jeg for sammen,
lig rdde Dyr, der skrmmes op i Lunde.
Da hved jeg mit Blik mod Klippekammen,
og aldrig saa man jern saa rdt i Heden,
og ikke Glas saa skinnende i Flammen,
130
h=_.
somjeg saa En, der mled: I derneden!
hvis I vil op, maa I herhid Jer bje;
herind gaar den, som ganger efter Freden.<<
Ved Synet af ham blndedes mit je,
thi jeg gik tt bag Lrerne iblinde,
lig den, der efter Lyden ganger nje.
Som Morgendmringens Forkynderinde,
Majluften, sagte svver over Enge,
med krydret Duft af Grs og Blomstervinde:
saa traf en Luft min Pande, og ej lnge
derpaa fornamjeg Viftet af de Vinger,
der lod Ambrosiaduften til mig trnge,
og hrte: Salig den, Guds Naade bringer
sligt Lys, at ej han lader Ganen raade,
men Lystens Rg udi sit Bryst betvinger,
og altid hungrer retvist og til Maade !<<
SANG XXV
VELLYSTIGE
Det var ej Tid at staa; alt havde Solen
for Tyrens Tegn, og Natten fjernt bag jorde
for Skorpionen rmmet Middagspolen.
Og som en Mand, der standser ej sin Fore,
hvad end han ser, men gaar sin Vej til Ende,
fremdreven af Ndvendighedens Spore:
saalunde tren vi ind i Klftens Rende,
een efter een, og opad Trappen ginge,
hvis Snverhed ej levner Sted for tvende.
Som Storkeungen, naar den lfter Vinge
af Flyvelyst, og atter lair den dale,
ej vovende fra Reden sig at svinge:
saa gik det mig; snart steg, snart sank i Dvale
min Sprgelyst, indtil jeg langt om lnge
gav Tegn, som naar en Mand vil til at tale.
131
;4.
E.
Mr
i
l
I
U
..__ _ _ -M -- 1- --1:
Sknt Skjalden havde Hast med frem at trnge,
sagde han dog: Du Ordets Bue spndte
til jernet op ~ slip Pilen da fra Strnge !
Da lukked trygtjeg Munden op og vendte
mig til ham fluks: Hvor kan man blive mager
her, hvor man aldrig Trang til Fden kendte?
Og han: Hvis du ihukom Meleager,
der, altsom Branden svandt, saa' Livet svinde,
var mindre besk den Tvivl, der nu dig plager.
Og husker du, hvordan i Spejlet inde
jert Billed sig med Eder maa bevge:
hvad haardt dig synes, vilde bldt du finde.
Men at du ret din Videlyst kan kvge,
jeg Statius her paakalde vil og bede
ham om at vre dine Vunders Lge.<<
Da mled Statius: Sknt du er tilstede,
vil jeg de evige Synder aabenbare ;
thi naar du nsker, maa jeg staa tilrede.
Derpaa han vedblev: Sn! vil du bevare
med Omhu i dit Sind, hvad nu dig lres,
skal du faa Lys, der kan din Tvivl opklare.
Det rene Blod, som ikke kan fortres
af Aarerne, men maa tilovers blive,
ret som en Spise, der fra Bordet bres,
antager Kraft i Hjertet til at give
det hele Legem Form, lig det, som spredes
og kalder hvert et enkelt Lem til Live.
Forvandlet atter til et Sted det ledes,
man ikke nvne br, hvorfra det rammer
et andet, fremmed Blod, som skjult beredes;
og begge blandes i Naturens Kammer,
eet lidende, men skabende det andet,
paa Grund af Stedets Kraft, hvorfra det stammer.
Og nu begynder det sin Virken, blandet
med hint, ved frst at skille det og siden
oplive dette Stof, som bliver dannet.
132
M.. r
Saa vorder da hin Skaberkraft for Tiden
en Sjl, der ligner Plantens, kun at denne
staar ved sit Maal, men hin begynder Striden.
Snart giver der sig Rrelser tilkende,
Havsvampens lig, og Sjlens Vrktj smeder
for Krfterne, som udaf den sig tnde.
Nu foldes ud, o Sn! nu sig udbreder
den Kraft, der sig i Mandens Hjerte rrte,
der, hvor Naturen Lemmerne bereder.
Men hvordan Dyret Menneske blier, det hrte
du ej endnu; det Punktet er, det svre,
som alt en Visere paa Vildspor frte,
saa han fra Sjlen sondred i sin Lre
den mulige Forstana', fordi han ikke
saa' den med et Organ forsynet vre.
Luk op dit Bryst, jeg vil dig Sandhed skikke!
Vid, at saasnart i Fosterspirens Hjerne
Organerne fuldt sammensatte ligge,
da ser den frste Skaber glad og gerne
Naturens store Kunst, med Fryd han sender
ny, kraftig Aand ind i den spde Krne,
hvis Virksomhed mod denne Kraft sig vender,
tildraget af dens Vsen, saa det bliver
en Sjl, som lever, fler og erkender.
Om Stof til Undren dig min Tale giver,
da se, hvor Safter gennem Ranken stige
og vorde Vin, naar Solen dem opliver.
Men brister Parcens Traad, maa Sjlen vige
fra Kdet, og i Spiren med sig fre
det jordiske og Himmelske tillige.
Hukommelse, Forstand og Vilje rre
sig da mer skarpt end fr, imedens alle
dens andre Krfter for en Stund ophre.
Helt underfuldt den iler selv at falde
paa en af de to Kyster ned, du kender,
og ser nu Vejen, som den sin skal kalde.
133__ _ __ _ .
Straks, naar et Sted omslutter Sjlen, tnder
hin Formekraft, som forhen Lemmer danned,
sig der igen og trindt sin Straale sender.
Og som et Luftlag, der er tt og vandet,
kan, Spejlet lig, et fremmed Lys tildrage,
og vise sig med mange Farver blandet:
I 134
nl..
TT
Saadan maa hist den nre Luft antage
slig Skikkelse, som Sjlen i den prger,
naar indre Krfter lgge sig for Dage.
Og lig den lille Flamme nu, som leger
bestandig der, hvor Ilden er, saalunde
med Aanden sig dens nye Form bevger.
En Skygge kaldes den af visse Grunde,
og danner sig for Sanserne i Rummet
Organer nu, saavidt, at ses de kunne.
Derfor er Talen ikke her forstummet,
derfor vi sukke, le og Taarer flde,
som du maa have paa din Vej fornummet.
Alt som der nu en Flelse med Vlde
gaar gennem os, paa Skyggen det sig maler;
lad det som Svar paa din Forundring glde ! 1
Vi vare komne til de sidste Kvaler,
og ginge nu mod hjre langs med Bredden,
hvor anden Genstand til vort je taler.
Der slynged Klippen Flammer ud forneden,
imens en Vind, som opsteg fra den trange
Vejrand, tilbageslog og fjerned Heden.
Thi maatte langs den aabne Skrnt vi gange
een efter een; her frygted jeg for Flammen,
og hist jeg for at styrte ned var bange.
Let kan man fejle, ld fra Klippekammen
min Frers Stemme, her maa strengt og nje
man holde sine jnes Tjler sammen !
Algodheds Gud ! istemmed Rster hje
midt inde, hvor de hede Flammer bved, ,
saa ivrigen jeg vendte did mit je.
jeg Aander saa, der gennem Luen svved,
og , delt imellem dem og Vejens Kyster,
snart snked sig mit Blik og snart sig hved.
Da Lovsangen var endt, af fulde Bryster
de raabte hjt: Ej nogen Mand jeg kendte!
Begyndte saa forfra med sagte Rster.
135
1.'.
1
1
L__
--_
1
.|
11
Og atter raabte de, da Sangen endte:
Diana jog Elike bort fra Skoven,
da Venus` Gift i hendes Legem brndte!
Og atter toned Hymnen saa modoven;
derpaa de lovsang gtemlid og Kvinder,
som leved kysk og dydig efter Loven.
136
M ~
1"'" t
Paa saadan Vis tror jeg, at Tiden rinder
for dem, til deres Ild engang skal slukkes;
ved slig en Kost og slig en Pleje svinder
den sidste Vunde langsomt bort og lukkes.
. 137
L
lf
_ --Q
SANG XXVI
VELLYSTIGE
Helt ofte sagde Mesteren, den kre,
mens een for een vi langsmed Randen skrede:
Giv Agt, lad mig Forsigtighed dig lre !
Min hjre Skulder rrtes allerede
af Solens Glans, der fjernt paa Himlens Bue
forvandled Blaat til Hvidt i Vesterlede.
jeg gjorde rdere den gule Lue
ved Skyggen, som jeg kasted, og paa denne
gav mange Sjle nu sig til at skue.
Det Srsyn ene fik dem til at vende
Opmrksomheden mod mig og at sige:
Hans Legem synes ej af Luft derhenne.<<
Saavidt som mulig bjed de sig lige
hen hvor jeg gik, men vogted med det samme
sig vel, for ud af Luerne at vige.
Og du, som bagest gaar langs Fjeldets Ramme,
og vist af refrygt de andre flger,
svar mig, der brnder her i Trst og Flamme!
Se, jeg og hver en Aand, som Luen dlger,
mer trster efter Svar, end nogen Inder
_ og thioper efter svale Blger.
Hvor gaar det til, at Solen ikke skinner
igennem dig, retsom du endnu ikke
var fanget i det Net, som Dden spinder ?
Saa taled En, og altjeg vilde skikke
mig til at svare, da med eet der hndte
sig noget nyt, som fngsled mine Blikke.
Thi midt paa Vejen, der i Flammer brndte,
et andet Folk om Klippevggen bjed,
med deres Aasyn imod hine vendte.
Snelt Skyggerne mig ile forbi jet,
de kysses mt i Luerne, de klare,
og skilles ad, med stakket Glde njet.
1-M
138
YT
Saalunde ser man i en l\Iyreskare
den ene til den andens Hoved stde,
maaske for nyt om Vejen at erfare.
Knap var til Ende dette Venskabsmde, 1
knap rrte Foden atter Fjeldets Blokke, N
fr Skyggerne i hje Raab udbrde.
Sodom, Gomorrha ! skreg de nye Flokke;
de andre sang: Pasiphae forsgte
i Koen til sin Brynde Tyr at lokke.
Derpaa, lig Tranesvrmene, der flygte
dels til Ripherkden, dels til Sandet,
alt som de Solen eller Frosten frygte,
forsvandt det ene Folk, imens det andet
gik med os og paany istemmed hine
nysnvnte Kvad og Raab med Taarer blandet.
Og atter serjeg henimod mig trine
de samme, som mig bad en Stund forleden;
igen de lytted med opmrksom Mine.
Da mled jeg, som deres tavse Beden
forstod: O I, hvem Herren har udkaaret
til engang, naar det sker, at finde Freden!
jeg hverken modent eller ufuldbaaret
mit Legem har forladt, men hid at bre
med Blod og Lemmer det, blev mig beskaaret.
jeg opad gaar, for ej mer blind at vre,
og denne Naade skylderjeg en Kvinde,
som beder for mig hist blandt Himlens Hre.
O, men saasandt I Bod for Savn maa vinde,
og snart faa Bolig i den vide Himmel,
hvis Hvlving slutter Krligheden inde:
sig, hvem I er, og hvad det er for Stimmel,
som bag jer gaar, at jeg kan fylde Blade
med Kvad engang om disse Skyggers Vrimmel!
anderledes staar paa Slettens Flade
den plumpe Bjergbo uden Maal og Mle,
forvirret gabende paa By og Gade -
139
end her i stum Forundring alle Sjle;
men da de havde denne Vgt afkastet,
der kort kun i et delt Sind kan dvle,
til Orde Skyggen tog, mens frem vi hasted:
Lyksalig du, som til et bedre Levnet
faar her din Snekke med Erfaring lastet!
Hint Folk, som til den anden Side stvned,
besmitted med den Last allesammen,
for hvilken Gsar hist blev Dronning<< nvnet.
Derfor de skrige: Sodom ! gennem Flammen,
bebrejdende sig selv, som fr du hrte,
og Flammebrodden ge de ved Skammen.
Tveknnet var den Synd, der os forfrte,
vi brd den menneskelige Lov paa jorde,
og fulgte dyrisk, naar en Drift sig rrte.
Thi maa med Skam vi tage selv til Orde
og raabe hendes Navn, naar vi bortskride,
der i et Dyr af Tr til Dyr sig gjorde.
Nu kender du vor Skyld og hvad vi lide;
men ej jeg kan (thi paa mig Tiden skynder)
dig Navnene paa alle fly at vide.
. Mit eget Navn jeg villig dig forkynder:
jeg Guinieellz' hed imens jeg leved,
og lutres, for jeg angred mine Synder.
Lig Snnerne, som, da Lykurg var blevet
sorgslagen, deres egen Moder kendte _
lig dem blevjeg, dog ej saavidt, henrevet,
da /zan dig nvned, /zan sig mod mig vendte,
der Fader er til mig og til saamange,
som Elskovs sde Rim fra Lben sendte.
En Tidlang blev jeg saadan ved at gange,
tavs, tankefuld, med jet paa ham rettet,
men nrmede mig ej, for Ilden bange.
Dajeg tilsidst var af at skue mttet,
'_ bd jeg mig til, hans nsker at udfre,
med en Forsikring, som al Tvivl udsletted.
1 140
J
f

_..`
Og han til mig: De Ord, jeg fik at hre,
har ladet i min Sjl et Spor tilbage,
som ikke Lethe selv kan dunkelt gre.
Men sig - skaljeg din Ed for Sandhed tage -
hvad Grunden til den Krlighed kan vre, 1'
som du i Ord og Blik har lagt for Dage ?
Ogjeg: De sde Kvad, som til din re
skal leve, mens den nye Sprogkunst klinger,
og gre dine Skrifttegn for os kre!
O Broder! sagde han, og med en Finger
udpeged han en Aand blandt sine Fller:
Han der gav Modersmaalet bedre Vinger.
I Elskovs-Vers, Romaner og Noveller
han hjest stod, lad Taaberne kun fre
ham fra Limoges i Mund, der mindre glder;
de mer paa Folkesnak, end Sandhed hre,
og forud alt en Mening de sig danne,
fr til Fornuft og Kunst de faa laant re.
Saadan fra Mund til Mund i alle Lande
Guittone priste man en Tid forleden,
til flere ham besejred ved det Sande.
Fik du slig Forret nu, fr du gik heden,
at du har Lov at gange til det Kloster,
i hvis Forsamling Christus er Abbeden:
o, bed da for mig der et Paternoster,
saa langt, som vi behve her i Landet,
hvor ej at synde liden Mje koster!
Derpaa gav han den Anden Plads, og blandet
imellem Skyggerne, svandt han i Flammen,
retsom en Fisk, der gaar tilbunds i Vandet.
jeg sagde, da jeg nrmere kom sammen
med den, han peged paa: En Stund du dvle!
min Attraa har beredt dit Navn med Gammen
en venlig Plads! Da tog han til at mle;
Saa glad mig gr din hviske Begr,
at ej jeg kan, ej vil mig for dig fjle.
141 '
Y' S M
-\
1
I
11
1
I
1
|
1
jeg er Amaut/ Med Graad og Sangjeg her
maa sorgfuld mindes, hvad jeg hist forbrd
men ser med Fryd foran mig Haabets Skr
O, ved den Kraft, som frer uden Gld
og uden Frost dig op til Bjergets Tinde,
jeg beder dig, at lindre fromt min Nd !
Derpaajeg saa i Luen ham forsvinde.
EUUNC}XSKVTI
UDGANGEN
Som naar de frste Solglimt bvende skinne
derned, hvor deres Skaber maatte blde,
mens Ebros Blger under Vgten rinde,
og Ganges Vover midt paa Dagen glde:
saadan stod Solen, da i Aftenfreden
Guds Engel saligmild os tren imde.
Han foran Flammen stod og sang ved Bredden:
Salige de, som rene Hjerter finge !
med mere livfuld Rst, end vor herneden.
Derpaa han sagde: Frst maa Ilden stinge
jer, hellige Sjle! fr I lnger fare;
gak ind og lyt til Sangene, der klinge !
Saadan han talte, da vi nr ham vare,
og jeg blev rd, som den i Graven lagte
I Forbryder, ved sligt Vilkaar at erfare.
jeg mine Hnder vred og frem mig rakte,
thi strkt erindred Ilden mig om brndte
Legemer, jeg havde set paa Baalet bragte.
De gode Frere sig mod mig vendte,
og venlig kvad Vergil: Min Sn, vr rolig!
Her er vel Kval, men ikke Dd at hente.
1 Husk vel, husk vel . . . og harjeg ledt dig trolig
I, selv hist paa Geryon, i Dybets Lande,
1 jeg svigter ej, saa nr ved Herrens Bolig.
#11 v-lNJ
1
~
J
TT .
Vr sikker paa, at om du maatte stande
Aartusinder i dette Luerige,
blev ej et Haar der svedet af din Pande.
Og tnker du maakse, jeg vil dig svige,
s nrm dig selv, og skaf dig i det mindre
Forvisning frst med Haand og Kjortelige.
Kast bort, kast bort al Frygt, som vil dig hindre!
Gak trstigt frem, lad Ilden om dig spille !
Men jeg stod fast, trods Stemmen i mit Indre.
Bevget ved at se mig stiv og stille,
han mled: Sn! fra hende, du skal mde,
fra Beatrice Flammerne dig skille !
Som Pyramus oplukked, fr han dde,
ved Thisbes Navn endnu engang sit je,
den Stund de hvide Morbr bleve rde:
saalunde faldt min Haardhed fluks tilfje,
og ved det Navn at hre, der mig rinder
altid i Tanke, saa' jeg paa den Hje.
Han rysted Hovedet og sagde: Finder
du endnu, vi skal standse her? og smiled
som naar et ble Drengen overvinder.
Foran mig i Flammerne han iled,
og Statius paa hans Bud bagefter hasted,
jeg gik i Midten, ingen af os hviled.
Forsandt, i smeltet Glas jeg havde kastet
mig gerne, for at svale da mit Indre,
saa rdsom var hin Brand, der aldrig rasted,
Om Beatrice kvad, for mig at lindre,
den hulde Skjald, imens han Foden rrte;
>>Hist, mled han, alt hendes jne tindre.
Vi ledtes af en Rst, vi synge hrte,
og ud af Luerne paa Bjergets Flader
traadte vi der, hvor Trappen opad frte.
Kom, I, som er velsignet af min Fader!
Saa ld det indeni et Lys, der flder
mit jes Sans med sine Straalerader.
143
I
r
ud
.
>
r
|
4
1
I
1
'+ Alt ganger Solen bort og snart det kvlder,<<
1 blev Stemmen ved, vr derfor rask tilfode,
fr Mrket over Vestens Himmel v1der!<<
En Vej sig opad gennem Klippen snoede,
i saadan Retning, atjeg maatte fange
de sidste Straaler af den trtte Klode.
Kun nogle Trin begyndte vi at gange,
da mrked jeg og de, som did mig ledte,
af Skyggens Vkst, at Solen sank bag Vange.
Og frend Horisontens vidtudbredte,
uhyre Rum blev ens for vore Blikke,
fr Natten alle Boliger beredte,
vi valgte hver sit Trin for der at ligge;
thi dette Bjergs Natur forbd os Trtte
opad at gaa, sknt Lysten mangled ikke
. Som Gederne, der dristige og lette
paa Fjeldet springe frst, men siden tygge
taalmodig Drv, og naar de ere mtte,
naar Solen brnder, ligge tyst i Skygge,
imedens deres Hyrde lner rolig
sig til sin Stav og vogter paa de Trygge;
som Rgteren, der i det Fri har Bolig,
plejer ved Nat sig hos sin Hjord at lgge,
og mod de vilde Dyr den skrmer trolig:
saa ligervis vi tre os hviled; begge
de to var Hyrderne, ogjeg var Geden;
tt om os hvlvede sig Klftens Vgge.
Kun lidt var synlig over Klippebredden,
dog saa jeg gennemRevnen Stjerner skinne,
langt klarere og strre, end herneden.
, Mens grundendejeg saa mod Himlens Tinde,
greb Svnen mig, den Svn, der ofte kender,
fr Tingen sker, hvad Tiden har i Sinde.
1 just i den Stund, da Venus, derjo brnder
ji; evindelig af Krlighedens Lue
hint Bjerg fra st sin frste Straale sender,
FC' -P- 1-P-
Li
_-_
fi
_, ;_:'=%-
._ ,_
, if H-=,,___
f-__ = * _ _:-; :+57
-i V f__, _f'T*`_. T__ ;-{;_._f,
a%;;e;A
I 1 i *~=..=- _= _'.._..,_______
34 I 'Z
1
1
Q-vi---
fikjeg i Drm en dejlig M at skue;
henad en Eng hun tyktes mig at skride
og plukke Blomster rundt omkring paa Tue.
Har nogen Lyst, sang hun, mit Navn at vide
jeg Lea hedder, og jeg gaar og bryder
mig Blomster til en Krans med Hnder hvide.
145
7
1
3 1
For mig i Spejl at tkkes, jeg mig pryder;
men altid sidder foran sit min Sster
Rachel og tavs beskuende sig fryder.
At se sig selv i jet, /lende trster,
jeg heller med min Haand en Krans mig binder
at handle, min, at skue, hendes Lyst er.
Og alt det frste Skr af Dag oprinder,
det, som en Pilegrim har krt med Fje,
naar atter nrved Hjemmet han sig finder.
Natmrket rundtom svandt, og fra mit je
svandt Svnen med; da stod fra Lejets Stene
jeg hurtigt op, thi oppe var de Hje.
Den sde Frugt, som paa saamange Grene
de Ddelige mjsomt eftertragte,
den skal i Dag din Hunger Fred forlene.
Til mig blev disse Ord af Skjalden sagte,
og aldrig kan en jordisk Gave volde
saa stor en Fryd, som mig hans Tale bragte.
Knap kunde jeg den Hu tilbageholde,
der drog mig op, thi med hvert Skridt, jeg gjorde,
fornamjeg mine Vinger sig udfolde.
Da endelig vi stod hjt over jorde
og paa det sidste Trin af Bjergets Stige,
betragted mig Vergil og tog til Orde:
De evige Flammer og de timelige
du skuet har, o Sn! og mine Blikke
ser ikke lnger frem i dette Rige.
Hid har min Kunst dig frt og svigted ikke;
lad nu din Lyst som Frer selv opstande,
thi bagved dig de trange Veje ligge!
Se, Solen skinner atter paa din Pande!
Se Grsset hist og Blomsterne, der komme
frem af sig selv i disse fagre Lande!
Saalnge til du ser de jne fromme,
der grdende mig bad, dig hid at fre,
du vandre kan blandt Urterne deromme.
146
Vent ej, at du af mig faar mer at hre;
fri, ret og sund er Viljen, som dig driver, 1
og hvad den byder dig, det skal du gre:
dertil jeg Krone dig og Mitra giver!
SANG XXVIII
DET joRD1sKE PARADIS
jeg lngtes efter Skovens Dyb at skue,
det hellige, hvis ttte, grnne Blade
mildt dmpede for jet Morgnens Lue,
og tved ej med Skrnten at forlade,
men vandred langsomt, Skridt for Skridt, oplivet
af Blomsterduften, henad Engens Flade.
En sagte Luft, som ej var undergivet
Omskiftelse, mig mdte der og kvged
min Pande blidt, som Vindens Pust i Sivet.
Og Bladene, der let for Luften leged,
sig alle mod den Kant, hvor Himmelfjeldet
frst kaster Skygge, sagtelig bevged.
Dog ej saa strkt for Vinden Lvet hlded,
at Fuglene paa Kviste lod sig skrmme
fra deres Kunst; men Dagen, som udvlded,
modtoge de fra Lundens ttte Gemme
med Frydesang, mens Bladene foroven
Grundtonen susede til deres Stemme,
som naar en lst Scirocco rrer Voven
ved Ghiassis Strandbred, og det toner sagte
fra Gren til Gren igennem Pinjeskoven.
Lidt efter lidt min Fod saa dybt mig bragte
ind i den gamle Skov, at ej jeg sansed
med jet mer, hvor Indgangen sig strakte.
Og se, med eet en Bk min Vandring standsed,
der, henad venstre til, med sagte Blger
nedbjed Grsset, som dens Bredder kransed.
147 1
i
1
1
L..
j 1
1
1
____.
Alt Vand, selv det, som klarest her forflger
sit Lb paa jord, man urent vilde finde
mod denne Bk, hvis Klarhed intet dlger,
sknt dunkel, altid dunkel den maa rinde
hen under evige Skygger, som lade
Sol eller l\Iaane paa dens Vover skinne.
148
_
Min Fod stod stille, Blikket lod jeg vade
hen til den anden Bred, for at fornje
mig ved de grnne, foraarsfriske Blade.
Der skued jeg - som naar med eet man je
faar paa slig Genstand, at al anden Tanke
maa undrende for den af Vejen bje -
der skued jeg en enlig Kvinde vanke,
og af de Urter smaa, som Vejen male,
en Blomsterkost glad syngende sig sanke.
O fagre M, du som i disse svale
Skygger er varm af Krlighed og Glde,
ifald dit Aasyn frer sanddru Tale!
Saa ld mit Ord ~ jeg beder sig at trde
lidt nrmere til Bredden, hulde Kvinde!
ikkun saa nr, at jeg forstaar dit Kvde.
Du bringer mig Proserpina i Minde,
hvor og hvordan hun var, da Foraarskransen
hun tabte selv og hendes Moder hende!
Som naar en Kvinde drejer sig i Dansen.
og synes Fod knap foran Fod at stte,
mens henad jord hun svver uden Standsen:
saa vendte hun sig om og kom med lette
Fjed, lig en M, der bly sit je snkte,
hen mod mig paa den blomstergule Slette.
Hun mine Bnner fuld Tilfredshed sknkte,
idet hun nrmed sig saa tt, at ikke
blot Sangen, men dens Indhold til mig trngte.
Saasnart hun stod, hvor Grs og Urter drikke
af Vandet i den sknne Flod, hun endte
sin Gang og lfted mod mig sine Blikke.
Selv under Venus Bryn sig ikke tndte
saadan en Straaleglans, tror jeg forsande,
da Snnen mod sin Moder Pilen vendte.
Hun smiled til mig over Bkkens Vande,
og vedblev alskens Blomster sig at sanke
af dem, der usaaet gro i disse Lande.
149

1
1
1
r
1
' Tre Skridt mig Floden fjerned fra den Ranke;
men Hellespont, hvorover Xerxes rmmed,
(det end et Bidsel er paa Hovmods Tanke)
blev ikke hadet mer af ham, der svmmed
fra Kysten ved Abydos over Sunde,
end denne Bk af mig, fordi den strmmed.
Hun mled: >>I er ny i disse Lunde
og undres maaske over, at jeg teede
mig nys saa glad og smiled, da I funde
mig her i Menneskeslgtens frste Rede;
men Psalmen: Du har gldet mig!<< kan klare
den Tvivl i Eders Sind og Taagen sprede.
Du, som mig bad! vil andet du erfare,
da sig kun frem din Tvivl ; jeg skal i Tide
hvert Sprgsmaal, som du gr mig, fuldt besvare.<<
Da sagdejeg: Her indeni mig stride
hin Bk og Vindene, hvis Sus jeg hrer,
med Troen paa hvad frjeg fik at vide.
Og hun igen: Hvad dig til Undren rrer,
vil jeg forklare fluks, og mens jeg kvder,
skal Taagen svinde, som dit je slrer.
Algodheds Gud, som i sig selv glder,
skabte frst Mennesket godt, og gav ham siden
til Pant paa Himmelfreden disse Steder.
Men ikkun kort han dvled her i Tiden,
I hans egen Skyld, som jog ham ud af Eden,
forvandled Smil og Spg til Graad og Liden.
Paa det nu den Forvirring, der histneden
opstaar af Dampene fra S og Hje,
som gerne hve sig og sge Heden,
ej skulde volde Mennesket Strid og Mje:
1
, lfted sig dette Bjerg, hvorpaa du skrider,
saa hjt, at det er frit fra Portens Flje.
Men da den hele Luft, til alle Sider,
naar ingen Hindringer dens Kredslb stoppe,
rundt med den frste Himmelhvlving glider:
1
11 150
1
I.
--_
Y_ ___,
saa rammes af Bevgelsen heroppe
den hje Tind, der frit i Luft sig hver,
og deraf suser det i Skovens Toppe.
Luftlaget, som i evig Svingning bver,
indsuger Spirekraft af Trets Skygge
og strr den ud, mens det omjorden svver
Og efter sin Natur og Himlens Tykke
undfanger jorden paa slig Vis og fder
forskellige Planter med forskellig Lykke.
Nu vil det ej dig undre, naar du stder
paa Vkster hist, der, som det synes, trnge
sig frem afjord foruden Sd og Rdder.
Og vide br du, dette hellige Vnge
fuldt er af alskens Sd, og Frugter finder
man her, som ej paa jordens Trer hnge.
Det Vand, du ser, ej af en Aare rinder,
som klnet Damp genfylder, ikke heller
lig jordens Flod det svulmer eller svinder.
Men fra en evig Kilde det udvlder,
hvori Guds Vilje just saa meget gyder,
som Bkken ud til tvende Sider hlder.
Paa denne Side med en Kraft der yder,
der sletter ud Erindringen om Brden, ,
paa hin det frisker Mindet op om Dyder.
Af begge maa der drikkes efter Dden,
af Lethe frst, saa af Eunoes Vande,
thi begges Kraft til Virkning er fornden.
Hjt over hver en Drik i Smag de stande;
og om din Trst end maatte slukket vre
af det, du alt har lrt paa disse Strande,
vil jeg dig med et Tillg dog beskre;
fordi jeg lnger gaar, end Lftets Tmme,
er mine Ord dig vel ej mindre kre.
De Oldtidsskjalde, som saa hjt bermme
Guldalderen, dens Lykkestand og Glder,
saa paa Parnasset dette Sted i Drmme.
151 1.
W
1"-. Thi ren var Slgtens Rod paa disse Steder,
I her findes altid Frugt og Foraarsdage,
j , det er den Nektar, hvorom Skjalden kvder.<<
f 1 Ved disse Ord jeg vendte mig tilbage
1 1 helt om til Digterne, og saa`, de smiled
ad Slutningen, de hrte hende drage;
1 annan iniiB1i1< igen til Kvindnnilnd.
SANG XXIX
oPToGET
1 L
Sdt, som en M, der elsker, hun istemte
tilsidst de Ord, ved Enden af sin Tale:
>>Salige de, hvis Synder ere glemte!
Og, Nymfer lig, der gennem Skovens Sale
gik ensomt, for i Skyggen sig at dlge,
mens andre sgte Solens Skin i Dale:
vandred hun opad imod Strmmens Blge,
langs med den ene Bred, og mig drev Lysten
til ligervis, med korte Skridt, at flge.
Halvhundred Skridt vi ginge henad Kysten,
1_ da saa jeg Bredderne slig Drejning gre,
i, at jeg igen kom til at gaa mod sten.
1'. Dog ikke langt vi gik, frjeg fik hre
11 den hulde Kvindes Rst; hun til mig vendte
I sig med de Ord: Sku, Broder, og laan re!<<
Og se! med eet, til alle Sider tndte,
f sig slig en Glans bag Grenene, de ttte,
1' at frstjeg troede, det var Lyn, der brndte.
Dog Lynet svinder som det kom, det lette,
men denne Lysning mer og mere bved ~
H thi sagde jeg i Tanken: hvad er dette?
;1 Og gennem den oplyste Luft der svved
j saa sde Toner, at med Harm i Sinde
,~ jeg Evas Dristighed til Ansvar krved,
~;1-I_l-A4 -I-
I 152
1
1
___?
1
1
1
1
1
I_n~`- JM,-
1
hun, som formasted sig, en nyskabt Kvinde,
til ud af Slrets Skjul at ville trde,
mens jord og Himmel adld Gud iblinde.
Thi var hun bleven fromt bag dette Klde,
da havde jeg forlngst og uden Ende
fornummet hin usigelige Glde.
Altsom forventningsfuld jeg gik med hende
blandt Frstegrden af de salige Zoner,
og lngtes efter strre Fryd end denne:
blev foran mig, under de grnne Kroner,
den hele Luft som tndt af lldens Tunger,
og til en Sang sig klared hine Toner.
O hellige Mer! harjeg djet Hunger
og Kuld og Nattevagt for jer at tkkes,
'saa hjlper mig til Tak, at ret jeg sjunger!
Der maa en Drik af Helikon mig rkkes,
Urania med sit Kor maa bi mig stande,
thi strke Tanker skal i Vers nu lgges.
Lidt lnger frem, hinsides Bkkens Vande,
mig foreggled Afstanden syv hje
Trer af Guld istedenfor det Sande.
Men dajeg kom saa nr, at med mit je
de Fllestegn, som tage Sansen fangen
og skuffe den, jeg kunde skelne nje:
opdagede den Kraft, som stiller Trangen
i vor Fornuft med Stof, at gyldne Stager
det var, og kendte Hosiannasangen.
Foroven flammed Lyset med saa fager
en Glans, som Midnatsmaanen over 1\/Iulde,
naar klar den henad Nattehimlen drager.
jeg vendte mig forbavset til den hulde
Vergil og lste Svaret i hans Mine,
i Blikke, som af Undren vare fulde.
Og atter slogjeg jet op mod hine
hellige Ting, der nrmed sig saa sagte,
at unge Brude mere hastig trine.
153
W.
1
1
1.
rmI---_
I
1-
1
1
I
1
1
I
1 Da skndte Kvinden: Hvi vil blot du tragte
saa brndende mod hine klare Luer,
og ej paa det, som flger efter, agte ?
Nu blev jeg va'r, at under Skovens Buer
bag Lysene der kom en hvidkldt Skare,
og slig en Hvidhed ej paa jord man skuer.
Til venstre glinsed Blgerne, de klare,
og gengav, naar jeg saa, mit eget Billed
som i et Spejl, saa skinnende de vare.
Da jeg kom hen, hvor Bkken ene trilled
imellem os, med Gangen op jeg hrte,
for ret at se, og mig ved Bredden stilled.
Da saa' jeg, hvordan Flammerne sig rrte
og maled Rummet under Skovens Telte
bag sig, lig Pensler gennem Luften frte.
Foroven de paa denne Vis udfldte
syv Striber, hver med samme Farve smykket,
som Solens Bue har og Delias Blte.
Bagtil var disse Faners Lngde rykket
bort fra mit Syn, men Bredden mellem begge
de yderste ti Skridt omtrent mig tykked.
Hen under denne fagre Himmels Dkke
gik fire og tyve Oldinger, med skre
Lilier bekranset, to og to i Rkke.
Og alle sang: Dig vorde Pris og re
blandt Adams Dtre og i Evigheden
velsignet dine Yndigheder vre !
Knap var befriet atter langs med Bredden
det friske Grs og Blomsterne de glade,
knap var forbi den hellige Skare skreden,
fr jeg igen - som naar paa Himlens Stade
Lys flger Lys - saa fire Dyr fremstige,
alle bekransede med grnne Blade.
Seks Vinger havde hvert, og deres rige
1 Fjedre saa tt med jne var bestrede,
at de med Argus jne var lige.
1--4_l-up' ---
li 154
1?
1
1
1 1
--Q
_ 1
1
1
1
I
1
1
1
1

1
flere Rim, o Lser! viljeg de
paa deres Skabning rundelig at tegne,
thi andre Krav mig saare mgtig nde.
Men ls Ezechiel, lad paa mine Vegne
~ 1
ham skildre dig, hvordan han saa dem skride
med Storm og Ildskyer ned fra Nordens Egne
155
rr -
,_ . Som han dem maler, saadan maa du vide
var ogsaa disse, Vingerne undtagen;
men der harjeg johannes paa min Side.
Imellem disse Dyr kom nu for Dagen
en Sejersvogn, der langsomt fremad krte
1 paa tvende Hjul, og af en Grif blev dragen.
Den lfted sine Vinger hjt og frte
dem mellem Midten og de trende Brmmer,
forsigtig, saa de ej ved nogen rrte;
men Spidsen af dem svandt i Luftens Gemmer.
Hvor den var Fugl, dr var af Guld dens Fjedre,
hvid med Purpurstnk dens andre Lemmer.
saa man nogensinde Roma hdre
selv ej August og Scipio med Mage
til denne Vogn; ja Solens var ej bedre,
hin Solvogn, som for vild i fordums Dage,
da Zeus var lnlig retvis, men som standsed
og opbrndt blev ved jordens fromme Klage.
1
, Tre Kvinder drejed sig i Ring og dansed
ved Vognens hjre Hjul, saa rd den ene,
at i en Ild hun knap var bleven sanset.
Men paa den anden tyktes Kd og Bene
af grn Smaragd; den tredie saa jeg skinne
, saa hvid, som nylig falden Sne paa Grene.
1 Snart frem de frtes af den hvide Kvinde,
snart af den rde, mens de bag hinanden
sig alle svang i Takt til Sang af hende.
1 Til venstre dansed fire tt ved Randen
af Sejersvognen, purpurkldte, hulde,
1 den Forreste tre jne bar i Panden.
Bag denne Krans, der svved over Mulde,
._ saa` jeg to Oldinger, uens i Klder,
1 men lige hviske og alvorsfulde.
1 Den ene Lrling var af Oldtids Hder,
1 Hippokrates, af ham, Naturen sendte
1 til Trst for dem, ved hvem den mest sig glder.
,_____-_-_-._-....-._-_.___..-.-
H 156
__ _ _ _ _ _-_, 11

1 71 . _ __
Et modsat Kald den anden Olding tjente,
han bar i Haand saa skarp og blank en Klinge,
at over Bkken selv min Frygt den tndte.
Derefter ydmygt fire Mnd fremginge,
og sidst en Olding ene kom, han blunded,
men klogt hans Aasyn var bag Svnens Vinge.
157
11
T
1
1
I
1
J
1 I
- '
I Dragt jeg disse syv ej havde kunnet
adskille fra de frste ved vort Mde;
kun var de ej med Lilier omvundet,
de Roser bar og andre Blomster rde,
saa man, selv nrved, skulde have svoret,
at se en Ild om deres Tinding glde.
Da lige overfor mig hele Koret
og Vognen kom, hrte jeg Torden gjalde;
og som de fromme Mnd i Lyden spored
et Forbud mod at gaa, de standsed alle.
-1__..__:_---mg
SANG XXX
BEATRICE
Da den Syvstjerne, som i himmelsk Glden
. ej vd af Op- og Nedgang, aldrig dlger
1 sig bag et andet Taageslr, end Brden,
og lrer hver sin Pligt, der tro den flger,
~ paa samme Vis, som hin, der underneden
1
1
:_ 1 viser en Styrmand Vejen over Blger:
1 da den var standset, ikke langt fra Bredden,
sig om til Sejersvognen, som til Freden.
Og, lig et Himmelbud, sang En med Gammen:
Kom, Brud, fra Libanon! Og trende Gange
gentog de andre Raabet allesammen.
Som naar paa Dommedag hver Ddens Fange
[I staar snelt af Graven, og med nyfdt Stemme
1: lovpriser Gud i glade jubelsange:
1' saa lfted sig, ved Raabet at fornemme,
1 vel hundred Bud fra Evighedens Sommer
op over Brestolens hellige Gemme.
Og mens de sang: Velsignet du, som kommer!
O, kaster Lilier ud med fulde Hnder!<<
udgd de trindt en Regn af fagre Blommer.
1
|_- U1
_ _-_ _ __--_
vendte det Sandheds Folk, der fulgte Flammen,
Tidt har jeg set, hvordan sig Dagen tnder,
naar yndig Klarhed smykker Himlens Bue,
som kun i sten rosenfarvet brnder;
set Solen fdes med en dmpet Lue,
mildnet af Taager, der steg op fra Mulde,
saa jeg en Tidlang taalte den at skue.
Saaledes i en Sky af Blomster hulde, i
1
der kastedes af Englehaand i Lunden
med snehvidt Slr og Oliekrans ombunden,
med lysgrn Kaabe, der fra Skuldren svved,
og i en Kjortel, som af Flammer spunden,
saa jeg en Kvinde, da mit Blik sig hved;
og sknt det var saa lnge, lnge siden
mig hendes Nrhed havde gennembvet,
fornam min Sjl - thi jets Hjlp var liden -
alt ved en lnlig Kraft, som hun udsendte,
min gamle Krlighed, urrt af Tiden.
Saasnart mit Aasyn ramtes, og jeg kendte
den hje Kraft, der havde gennemrystet
mig frend mine Barndomsaar var endte,
jeg vendte mig, som for at blive trstet,
ydmyg til venstre Side, med den samme
Tillid, som Drengen sger Moderbrystet.
Bevget til Vergil jeg vilde stamme:
Hvert Gran af Blod jeg fler i mig bve,
jeg kender Tegnet paa den gamle Flamme!
Men ak! forgves lod jeg Blikket svve,
min hulde Fader kom mig ej imde,
jeg var forladt af Freren, den gve.
Da mgted alt, hvad Eva ved sin Brde, I
har mistet, ej at standse mine Taarer,
men atter over Kinderne de flde.
Dantel grd ej, fordi Vergil sig kaarer
sin egen Vej, grd ej endnu, thi grde
skal du om lidt, naar andet Svrd dig saarer!
159
I '
te
.`-f
og om den sknne Vogn igen nedfulde, yl
I.
1.
1.
il
l
_;-___ :_
6
lg;
5:
,
ll
tt
lii?
ij|
|
|
J'.
||
Il
ll
H
ll
l
l
f
.-_
f 7; za
~f
-4,
T3'/1,: fif K' -_ `,_
_ ~ -5 _
: LF'
i -l ~
1::-A
:_ _A f: 7?
L:*'_
:H-
,_
r_
Lig Admiralen, som fra hjen Sde
til Flid opmuntrer Folket, han skal fre,
snart er for, snart agter selv tilstede:
saa ligervis, da Navnet traf mit re,
mit Navn, som her jeg tvinges at tilfje,
og did jeg vendte mig, for mer at hre -
160
saa" jeg den Kvinde, som jeg fr ej nje
bag Blomsterslret skimted, staa ved Randen
af Vognen, fstende paa mig sit je.
Og sknt det Slr, som blged ned fra Panden,
smykt med Minervas Lv, mig endnu lnge
halv skjulte hendes Trk, blevjeg paastanden
det kongelige Vsen var, det strenge,
da hun blev ved, lig den, der Talens Luer
har gemt en Stund, fr ud i Ord de trnge:
Betragt mig vel, du Beatrice skuer!
Holdt du det dog for vrd at sge Freden?
Har du ej vidst, den boer paa Bjergets Tuer?
Mit je faldt paa Kildens Spejl forneden,
men, skamfuld over Synet, fluks jeg drager
det bort igen og fster det paa Bredden.
Stolt som en Moder, der paa Snnen klager,
hun tyktes mig, thi hendes Ord var tunge,
og besk den strenge Krlighed os smager.
Hun tav, og Englene lod Psalmen runge:
>>Herre, jeg troer paa dig! dog ikke lnger
end til du stille min Fod de sunge.
Som Sneen, der i Skovens Grene hnger
langsad Italiens Rygrad, fryser sammen,
naar Nordenvinden isnende fremtrnger,
men atter smeltes, Vokset lig i Flammen,
af Vinden fra de skyggelse Vange,
og svinder ind og drypper ned ad Stammen:
saa stod jeg uden Suk og Taarer, bange,
fr hine Vsner kvad, som flge nje
de evige Sfrers Lyd i deres Sange;
men da de sde Toner fra det Hje
mer tydelig mig deres Medynk lrte,
end om det ld: hvorfor saa haardt ham bje?
da blev den Frost, der knugede mit Hjerte, 1
til Vand og Aande, saa fra Brystets Bolig
den gennem Mund og jne drog med Smerte.
161
-
:::*f4; -
1
1
I
-I Fra Karmens Rand sig vendte hj og rolig
I til hine Vsner hen den fromme Kvinde,
, og taled saa: O I, som vaage trolig
i Evighedens Dag, saa ingensinde
Nat eller Svn tilhyller, som paa jorde,
jer Tidens Skridt og Timerne, der rinde!
Ej tager jeg for Eders Skyld til Orde
med saadan Omhu, men for ham, der klager,
paa det hans Smerte lig hans Skyld maa vorde.
blot ved Kraft af Himlens Hvlv, som drager
hvert Frkorn mod et Maal, alt paa den Maade,
som Stjernen leder det og Stilling tager;
men ved en Gavmildhed af Himlens Naade,
der bruger til sin Regn saa hje Vder,
at ej vort je deres Vld kan raade:
blev i sin Ungdom han, der staar og grder,
saa rigt begavet, at til alle Dyder
ham Spiren sknket var og gode Sder.
Men ak, jo strre Kraft, des strre Lyder!
jo mer en ubrugt jord har frodig Grde,
des vildere den onde Sd fremskynder.
En Tidlang holdt mit Aasyn ham fra Brde,
jeg fstede mit unge Blik paa Manden
og frte ham det rette Maal imde.
Men dajeg skifted Livet om, paa Randen
af selve Ungdomsalderen og Vaaren,
forlod han mig og gav sig til en Anden.
Da jeg fra Kd til Aand var opad baaren,
og strre Dyd og Sknhed fik i Eje,
da blev jeg mindre kr ham, end tilforn.
Da vandrede han ud paa falske Veje,
og jaged efter Blndvrk af et Gode,
der skuffed ham, som falske Lfter pleje.
Hvad hjalp det, at Indskydelser opstode
paa mine Bnner hos ham, naar han drmte,
og kaldte ham? Han aldrig paa dem troede.
1
162
LM
--
L
1
I
1
l
Saa dybt i Synden sank han, at udtmte
var alle Frelsens Midler alt, tilbage
stod eet kun: at han skued de Fordmte.
Derfor besluttede jeg selv at drage
til Ddens Port, og der, i hine Lande,
vandt jeg en Frer ham ved Bn og Klage.
Guds Lov var brudt, hvis over Lethes Vande
han vandred nu og smagte Himmelfden,
frend han har betalt paa disse Strande
sin Angers Gld med Taarer over Brden.<<
SANG XXXI
ANGER OG FORLADELSE
O du, som stander der hinsides Bkken !<<
Saadan hun Odden af sin Tale vender
mod mig, der alt var bittert ramt af Eggen,
og farer fort, med Ordets Svrd i Hnder:
Sig, sig, om det er sandt! Til denne Klage
maa endnu fjes, at du selv bekender.<<
Saa snderknust jeg var, at sknt min svage
Rst sig bevged, laa den som i Lnker,
og mgted, kvalt, fra Lben ej at drage.
Lidt vented hun og sagde saa: Hvad tnker
du paa? Giv mig et Svar! thi Syndens Minde
dr jo dog frst naar Lethes Vand dig stnker.
Frygt og Forvirring pressed mig af Sinde
tilsidst et ja, saa svagt, at hvad jeg stammed
mer saas, end hrtes af den hje Kvinde.
Thi som en Armbrst, der er altfor strammet,
brister i Skuddet, Buen lgges de,
og Bolten trffer Maalet mat og lammet:
saa brast jeg under Tyngden af min Mde,
hulkende brd jeg ud i Suk og Taare,
og kvalt min Rst paa Lbens Trskel dde.
163
l
1
1.
|
ll
1
1 1
1
1
1 Da mled hun: Hvad fandt du vel, o Daare!
I' i mine Bud, der lrte dig at hige
op mod det hjeste Maal, en Sjl kan kaare,
hvad fandt du der for Grave? Hvilket Dige
var kastet op, saa mgtigt, at det rved
dig Haabet rent om lnger frem at stige?
Hvad for en Vinding bandt dig fast til Stvet?
Hvad Sknhed var der i de andres je,
at efter dem at gange du behved ?
Bittert jeg sukked, da hun tav, den Hje;
jeg havde nppe Stemme til at svare,
og Lben danned den til Ord med Mje.
Grdende sagde jeg: I Lystens Snare
drog mig de timelige Ting paa jorde,
da Eders Aasyn skjulte sig, det klare.
Og hun igen: Om du end ngte turde
den Synd, du tilstaar, kom den dog for Dagen,
en mgtig Dommer kender, hvad du gjorde.
Men naar en Synder tilstaar selv, og Klagen
med Anger af hans egen Mund frembryder,
blir Dommens Hvssesten mod Eggen dragen.
Dog, at du blues maa ved dine Lyder
langt mer endnu, og lukke til dit re,
naar atter Sirenens Rst indbyder:
kast bort din Taares Sd, da skal du hre,
hvorlunde mit begravne Legem burde
dig netop i en modsat Retning fre.
Aldrig Naturen eller Kunsten gjorde
, dig fr saa glad, som Synet af de hulde
1 Lemmer, jeg bar; nu er de spredt ijorde.
.| Og hvilken ddelig Begring skulde
4! haft Magt at lokke dig, hvis Fryd var rvet,
1 hvis strste Glde laa med mig i Mulde?
3 Du burde uks, saasnart du havde prvet
den falske Verdens frste Pil, dig svinge
J
j. bagefter mig, som ej tilhrte Stvet.
1111
ll
11
1
164
!_;;4_.=|::
-_.,
Og ingen Ungm eller andet ringe,
kortvarigt Gode burde holdt dig nede,
til flere Skud du fik med snket Vinge.
Kun Fugleungen venter i sin Rede
to eller tre, de Gamle vil man skyde
forgves efter eller Nettet brede.
Som Brn, der skamme sig, og tavse lyde
paa hvad man siger dem, med snket je, 1
erkende deres Fejltrin og fortryde,
saa ligervis stod jeg; da kvad den Hje:
Lft op dit Skg! Thi smerted Talens Torden,
skal Synet af mig endnu mer dig bje.
Med mindre Modstand rykkes ls fra jorden
et vldigt Egetr af Sndenvinden
fra jarbas Kyst, eller af Storm fra Norden,
end jeg paa hendes Bud oplfted Kinden.
Og da hun nvned Skgfor Ansigt, kendte
jeg vel den Brod, som skjulte sig forinden.
Mit je saa', da jeg det opad vendte,
at Englekoret hviled sig bag Grene,
og ikke mer sin Blomsterregn udsendte.
Men for mig Beatrice stod, den Rene,
vendt imod Dyret, som i sig forbinder
med to Naturer een person alene.
Som her hun stod, med Slr for sine Kinder,
hun overgik sig selv i fordums Tide
langt mer, end dengang alle andre Kvinder.
Da flte jeg, hvor Angers Nlder svide;
alt hvad jeg elsked fr og mest begrte,
det voldte mig fra nu af Harm og Kvide.
Saalunde bed Selverkendelsen mit Hjerte,
at jeg afmgtig segned hen i Vaanden;
hun vd det, som var Aarsag til min Smerte!
Da Legemet fik sin Kraft igen af Aanden,
stod over mig den M, som frst jeg mdte,
og sagde: Kom, og hold mig fast i Haanden !
1 165 *
` 1
1
J.
Til Halsen ud i Floden hun mig stdte,
1 og drog mig efter sig, mens over Vande
hun svved selv, let som en Vverskytte.
Da jeg mig nrmed til de salige Strande,
klang Psalmen: To mig ren !<< saa sdt, at ikke
1 det tnkes eller skildres kan forsande.
I Den sknne Kvinde tog, med milde Blikke,
I mit Hoved i sin Favn, og ned mig tynged
j saa dybt, at jeg blev ndt til Vand at drikke.
1 Derpaa hun drog mig, badet og forynget,
-' ind i de Fires Kreds, hvor Lvet vrner,
og dansende de Hulde mig omslynged.
Her er vi Nymfer, og histoppe Stjerner;
fr Beatrice steg fra Himlens Bue
til jord, blev vi bestemt til hendes Terner.
Vi fre dig til hendes jnes Lue,
men skrpes maa dit Syn, for at betragte
i det glade Lys, af dem, der dybere skue.
1 Saalunde Kvinderne med Sang mig bragte
f hen, hvor jeg skued Beatrice smile,
F og stilled foran Griffens Bryst mig sagte.
1
-1: .lJf|I.: I1_f-
Lad nu, de mled, ej dit je hvile!
Vi foran de Smaragder Plads dig sknked,
hvorfra dig Amor traf med sine Pile.
Vel tusind nsker, ammehede, lnked
mit Blik til hendes Straaleblik det hje,
som ufravendt hun ned paa Griffen snked.
Og Dobbeltdyret spejled sig saa nje,
som Solen i et Glas, snart paa een Maade,
1 snart paa en anden i det klare je.
Tnk, Lser! omjeg undred mig, da baade
jeg skued selve Tingen rolig vre,
og Billedet forvandles - hvilken Gaade!
Mens jeg saalunde lod min Sjl fortre
salig og dog forbavset denne Fde,
1 der vkker Hunger netop ved at nre:
166
1
1
1.
1
`|

T
1
1
1
kom de tre andre Kvinder mig imde,
med Vsen af en mer ophjet Stamme,
dansende smukt til Melodier sde.
Vend, Beatrice! Blikkets hellige Flamme,
kvad de, til ham, der troligen dig flger
og gik saamange Skridt, for dig at ramme!
167
___: _';1__".%i -J
I .
1
1
1
1
I
1
1
l
1
1
1
' 1:
___. -:?_,__
1
`.
1
1
1
1
1
Vis naadig os den Naade, Slrets Blger
at drage fra din Mund, sknk ham den Lykke,
at se den anden Sknhed, som du dlger!<<
O Evighedens lyse Glans og Smykke!
Hvo drak saa dybt vel af Kastales Kilde,
hvo blegned saadan i Parnassets Skygge,
at Tanken ej ham svigted, hvis han vilde
gengive dig, da, svbt i Blomsterduften,
omblget trindt af Harmonier milde,
dit Aasyn du afslrede for Luften!
SANG XXXII
FORVANDLINGEN
Saa fast saa mine jne, vidt oplukte,
paa hende, for den ti Aars Trst at stille,
at alle andre Sanser vare slukte;
til begge Sider var som rejst en Pille
af Glemsel for mit Syn; saa drog det blide,
hellige Smil mig i sin gamle Hilde.
Da drejedes mit Blik til venstre Side
med Magt af de guddommelige Kvinder:
For stift du ser! lod en af dem mig vide.
Men denne Synets Stemning, som man finder
hos En, hvis jne Solen nys har blndet,
den var mig i Begyndelsen til Hinder.
Dog snart sig jet til det Mindre vnned
(mindre, i Forhold til det meget klare,
hvorfra jeg nyligen med Magt var gennet) ;
da saa jeg, at den hdersmykte Skare
stod i Begreb, til hjre sig at flytte,
saa de syv Lys og Solen foran vare.
Som naar en skjolddkt Hr, for at beskytte
sig, svinge vil og flger, faa ad Gangen
med Banneret, til alle Stilling bytte:
168
__,1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
saalunde saa` jeg nu, til Englesangen,
den hele himmelske Hrskare svinge
forbi os, frend Vognen drejed Stangen.
Derefter Kvinderne til Karmen ginge,
som Griffen drog saa let henover Tue,
at ej en Fjer blev rystet i dens Vinge.
Den fagre M, som frstjeg fik at skue,
Statius ogjeg gik ved det Hjul, som danned,
da Vognen drejed sig, den mindste Bue.
Og gennem Skoven, der har de standet
fra den Tid Eva Slangens Lfter troede,
fulgte vi Tonerne, som sdt sig blanded.
1 Da vi saa langt et Stykke, som tre gode
Skud af en Pil, var vandret under Lvet,
steg Beatrice ned, og alle stode.
O, Adam !<< mumled Skaren da bedrvet,
og til et Tr saa jeg dem Vejen lgge,
der ngent stod, Lvvrk og Blomst bervet,
men syntes sine Fletninger at strkke,
alt som det steg, saa vidt til hver en Side,
at det selv Indiens Undren vilde vkke.
Hil dig, o Grif, hvis Nb ej nogentide
bed af det sde Tr for dig at mtte,
thi derfor maatte Bugen ondt sig vride.<<
Sligt Raab istemte alle rundtom dette
vldige Tr, men Dyret Tungen rrte:
Saadan bevares Sden til det Rette!
Og atter det i Stangen drog og krte
den op til hin forladte Enke-Stamme,
og bandt den fast ved det, hvortil den hrte.
Som vore Trer, naar Lysets Blger ramme
dem paa den Tid, det blandes med de fjerne
Straaler, der bagved Himmelkarpen amme, -
som svulmende de foldes ud, og gerne
forny de gamle Farver, frend Solen
med sine Heste naar en anden Stjerne:
169
saa ligervis, berrt af Sejersstolen,
saa' jeg det ensomtngne Tr forynge
sig med en Ld, lig Rosen og Violen.
jeg fatted ej den Hymne, Folkets Klynge
sang nu, den kvdes ej ijordens Dale,
ej heller hrte jeg dem alting synge.
Hvis jeg de grumme jne kunde male,
der slumred ind ved Syrinksj tens Trille
og maatte Vagtsomheden dyrt betale:
lig Maleren jeg med et Billed vilde
beskrive da min Svn, men ej jeg vover;
lad hvo der kan det, Slummeren fremstille.
Til min Opvaagnen gaar jeg derfor over:
et Lysskr brd Svnslret, og jeg hrte
en Stemme raabe: Rejs dig, du der sover!
Som Peder, jakob og johannes, frte
hen for at se de Abildblomster spde,
hvis Frugter kun af Engle blive rrte
med salig Lyst, til Himlens Bryllupsglde, -
som de sank hen, og af det Ord blev vkket,
der have brudt en strre Slummers Kde,
1 9
og saa , at deres Samfunds Tal var svkket,
at Moses og Elias borte vare,
og Herren med en anden Kaabe dkket:
saalunde blev af Slummeren den svare
jeg vakt, og hos mig stod den fromme Kvinde,
der hjalp mig op langs Floden fr at fare.
Rd spurgte jeg: Hvor er min Herskerinde?
Hist, under Lvets nyudsprungne Kroner,
ved Trets Rod,<< hun svared, ser du hende.
Du ser, i hvilken fager Kreds hun troner;
de andre flge Griffen mod det Hje,
med sdere Sang og mere dybe Toner.
Om mer hun talte, vd jeg ikke nje,
thi al min Sans var fngslet af den Rene,
og kun mod hende vendte sig mit je.
170
_..,`
Hun paa den sande Jord sig hviled ene,
retsom den Sejersvogn hun vogte skulde,
der bundet var af Griffen under Grene.
En Krans om hende danned de syv Hulde,
med hine Lys i Haand, som sikret ere
mod Sndenvind og Nordenstormens Kulde.
En stakket Stund maa her din Lod du bre;
og i det Rom, hvor Christus selv har hjemme,
skal da med mig du evig Borger vre.
Fst derfor, til den onde Verdens Fremme,
dit Blik paa Vognen, og lad det, som jet
ser der, paa jord forkyndes af din Stemme !
Saa Beatrice kvad; og ydmygt bjet
for hendes Tales Fod, paa Stand min Tanke
saimt mine Blikke hendes Vilje fjed.
Saa snelt man aldrig skuet har den blanke
Lynstraale gennem Luften sig udgyde
fra ttte, fjerne Tordenskyers Banke,
somjeg saa jupiters Fugl fraoven skyde
ned gennem Tret, snderrive Barken,
og Lvet og de nye Blomster bryde.
Med alle sine Krfter traf den Arken,
der slingred lig et Skib, som bliver kastet
af Stormen op og ned paa Blgemarken.
Derefter ind i Sejersvognen hasted
en mager Rv, der tyktes efter Fde
saa hungrig, som den lnge havde fastet.
Men ved at dadle strengt dens fule Brde,
drev Herskerinden den paa Flugt saa fage,
som de kdlse Ben udholdt med Mde.
Derefter saa' jeg atter rnen drage
ned gennem Luft og sine Fjedre spilde,
saa den lod Vognen fuld af Fjer tilbage.
Og retsom fra et sorgfuldt Hjertes Kilde,
udgik en Rst fra Himlen gennem Lunde:
O du mit Skib, hvor er du ladet ilde !<<
171
-M___ _ _ _..J1
'W
1
1 1
1
-1
1
1 E
I
[_
Da var det mig, som revned jordens Grunde,
jeg saa en Drage komme frem og bore
sin spidse Hale gennem Vognens Bunde.
Og som en Vespe drager ind sin Spore,
I, saa trak den Halen til sig, rev et Stykke
", af Vognen ud, og tumled henad jorde.
1 172
1

Hurtig, som Grs og Urter overskygge
den fede Mark, udbredte sig de smukke
Fjedre, der mulig med oprigtigt Tykke
var sknkte, henad Karmens knuste Vugge,
saa hele Stangen skjultes, og de tvende
Vognhjul dertil, mer snelt end man kan sukke
Saadan forvandlet, saa jeg Vognen sende
syv Hoveder af sit Skd, det hellige, dyre:
eet ved hver Kant og over Stangen trende.
De sidste vare hornede som Tyre,
men kun eet Horn sad i de fires Pande; 1
ret aldrig saa man fr et sligt Uhyre.
Knejsende lig en Borg paa Klipperande,
sad paa dets Ryg en ngen Horekvinde, 1
ogikasted sine Blikke frkt om Lande.
En vldig Kmpe saa jeg staa hos hende,
som for at ingen skulde Skgen stjle;
de kyssede hinanden mangesinde.
Men da hun lysten lod sit je dvle
paa mig en Stund, gav Boleren i Vrede
selv hende Pisk fra Hoved indtil Hle.
Harmfuld og skinsyg lste han det lede
Uhyres Baand og trak det gennem Lunden
saa den mig ene skrmed, til den vrede
med Skgen og det nye Dyr var svunden.
SANG XXXIII
GENFDELSE
Hedninger ere komne, Gud ! saalunde
sang Kvinderne med Taarer under Lvet,
sdt toned Psalmen fra de fromme Munde.
Og Beatrice fast med saa bedrvet
et Aasyn lytted, som ved Korsets Stamme
Maria fordum stod, sin Sn bervet.
1 173 I
i .
> 1
1
F-
' Men da de andre Piger i det samme
gav hende Lyd, hved hun Pandens Bue,
og svared dem, ildfarvet som en Flamme:
En liden Stund, og I mig ikke skue;
og atter, mine kre Sstre! rinder
en liden Stund, og I paany mig skue !
Foran sig stilled hun de syv Veninder,
vinked ad mig og Kvinden, samt den hje
Vismand, der bleven var paa Bjergets Tinder,
og vandred derpaa frem; dog ikkun fje,
ti Skridt knap, gik hun gennem Skovens Sale,
forinden hendes je traf mit je.
Med roligt Blik, som den, der kan befale,
hun vendte sig til mig og tog til Orde:
Gak hurtig, saa du hre kan min Tale !
Da jeg saa nr var kommen, som jeg burde,
mled hun: Broderl sig, hvor kan det vre,
at intet Sprgsmaal du endnu mig gjorde ?
Lig dem, der mellem Overmnd tidt ere
altfor rbdige, saa deres Stemme
naar ikke levende til Tandens Grde:
saa gik det mig; man kunde knap fornemme
mit Svar: Madonna! selv I vd og dmmer
min Trang og hvad der tjener til dens Fremme.
Og hun til mig: Det ikke mer sig smmer,
at Frygt og Skam dig binder som en Fange;
ls dig, og tal ej som en Mand, der drmmer!
Det Kar, der knustes af den fule Slange,
var og er ej; men de, som Skylden bre,
maa tro, Guds Hvn er for en Drik ej bange.
Hin rn, der fyldte Vognen op med Fjere,
saa den blev til et Udyr og til Bytte,
skal ej bestandig uden Arving vre.
jeg ser forvist, og til mit Ord du lytte,
de Stjerner nrme sig, der Timen bringe,
da Vold og Modstand ikke mer kan nytte;
174

"'\
da en Fem/zundred ti ogfem skal svinge
sit Svrd som Herrens Sending, Skgen flde,
og Kmpen, som hun synder med, betvinge.
De Ord, du her mig hrer dunkelt melde
lig Sphinx og Themis, er dig mulig haarde,
saa Tanken ikke fatter, hvad de glde.
Men Handlingen skal den Najade vorde,
der lser -Gaaden dig og bryder Ndden,
det skal ej koste Korn, ej heller Hjorde.
Agt paa mit Ord, thi somjeg Kundskabsfden
rkker dig her, skal du den atter give
til dem, hvis Liv kun er et Lb med Dden.
Og glem ej, naar du synger, at beskrive,
hvordan du skued Planten, som har baaret
den Lod, to Gange plyndret ud at blive.
Hvo dette Tr har skndet eller saaret,
bespotted i sin Gerning Gud, som ene
det havde til sin hellige Brug udkaaret.
Den frste Sjl, der bed af disse Grene,
femtusind Aar i Lngsel maatte vente
paa Ham, der villig Straffen bar alene.
Din Aand maa sove, hvis du ej erkendte
forlngst, at dette Tr af egne Grunde
saa hjt og omvendt Kronens Top udspndte
ja, naar de tomme Tanker ikke bunde
lig Elsas Vand dit Sind, hvis Lyster ere
for dig en Pyramus i Morbrlunde:
da vilde hine Tegn dig Vidne bre,
og Tret, i moralsk Betydning skuet,
Guds Retfrd i hans Forbud klart dig lre.
Men da jeg ser, at din Forstand er kuet
til Sten forvandlet, mrk og lagt i Dvale,
kun blndet af mit Ord, ej gennemluet:
gem blot til Tegn et Billed af min Tale,
som naar en Pilgrim bringer fra det Fjerne
med sig en Palmestav til Hjemmets Dale.
175
, 1
> 1
1
I
1
1
1
1
I
1
MAM' _____. :___:ff
1
1
I
1
1
;'*
Ti: _ :
1
_-_ _-_.._-:_
1
'H
Ogjeg: Som Vokset tager let og gerne
mod Seglets Form og gemmer den, saa nje
har Eders Ord sig prget i min Hjerne.
Men hvorfor flyver Talen mod det Hje
didop, hvor frugteslst mit Blik omvanker,
og mindre ser, jo mer det gr sig Mje?
Fordi du kende skal den Skoles Skranker,
gensvared hun, der gav dig Lrdoms Pleje,
og se, hvordan den flger mine Tanker;
og se, at Eders Vej fra Herrens Veje
saa vidt er skilt, som jordens Dale ligge
skilt fra de Himle, der sig hjest dreje.
Derpaa gav jeg til Svar: jeg mindes ikke,
at nogentid jeg fjerned mig fra Eder,
og fler ej Samvittighen stikke.
Hvis din Hukommelse forgves leder,
genmled hun med Smil, da tnk paa Kilden;
husk at du nylig drak ved Lethes Bredder.
Og slutter man af Rgen sig til Ilden,
beviser slig en Glemsel aabenbare
din Viljes Brst, der lokket blev i Hilden.
Herefter skal jeg sandelig dig svare
med ngne Ord, saavidt du ellers taaler -
thi slvt er end dit Syn - alt at erfare.
Med mere langsomt Skridt og hedere Straaler
gik Solen gennem Middagskredsens Tinder,
som her og der forskellig, man udmaaler;
da standsede med eet de hellige Kvinder
(saa staar en Frer stil, naar Fare truer,
og naar han noget Nyt paa Vejen finder)
foran en Skygge, dunkel, som man skuer
den kolde Bjergstrm sine Blger trille
bag Skovens sorte Gren og grnne Buer.
Mig tyktes, atjeg saa`, hvor de stod stille,
Euphrat og Tigris af eet Vld udtrde,
og langsomt, lig to Venner, sig adskille.
176
Y -1
O du, de Ddeliges Lys og Glde!
Hvad er det for en Flod, som af en Kilde
udvlder frst og deler saa sin Vde?
Hun svared paa mit Sprgsmaal: Bed Mathilde
i denne Tvivl at hjlpe dig tilrette !
Og som hun sig en Skyld fralgge vilde, \
177
1 1
gav uks til Svar den fagre M: jeg dette
. samt andre Ting har alt ham lagt paa Sinde
1 og Lethes Vand kan ej mit Ord udslette.<<
1
1 En strre Drift, gentog min Herskerinde,
7 1 der mangen Gang Erindringen betvinger,
11
!i
har mulig gjort hans Tankes jne blinde.
Men sku Eunoes Flod, som hist udspringer!
Fr ham derhen, og se, at du hans slve,
uddde Kraft igen til Live bringer.
Paa dle Sjles Vis, der ikke tve,
men egen Vilje tage glad tilfange,
og for at lyde kun et Vink behve:
saa gav den fagre M sig til at gange,
tog mig ved Haand, og mled med hulde
Lader til Statius: Flg os over Vange !
lfaldjeg havde Plads, o Lser! skulde
jeg skildre dig den sde Drik, hvis Strmme
ret aldrig vilde mttet mig tilfulde;
1 Men jeg har fyldt de Blade nu, der smme
1 sig for den anden Sang af dette Kvde,
.. tilbage holdes jeg af Kunstens Tmme.
Genfdt og ren, som naar i Vaar de spde
1 Planter med Lv forynge sig, jeg fjerner
l
i mig atter fra den hellige Flod med Glde,
beredt til op at gaa mod Himlens Stjerner.
178 ,

T
NOTER
Tallene viser hen til side og linie.
Alts: 8/13 ~ side 8, linie 13.
S A N G I
8/1. Hint andet Rige: Purgatoriet eller Skrsildsbjerget.
8/8. De bange Skader: Pieriderne, som blev overvundne
af Muserne i Vddesang, og derefter forvandledes til
Skader.
8/12. Den frste Kreds .' Maanens Sfre, den frste eller
laveste Himmelkreds.
8/16. Hint Elskovs Lys: Planeten Venus, fra hvis Sfre
Krligheden, efter Dantes Teori, strmmer ned i Menne-
skenes Sjle.
8/19. Den anden Pol: Sydpolen.
8/20. Hine fire Stjerner (Sydkorset?) har her allegorisk
Betydning og betegner de fire Kardinaldyder, hvorpaa
kun Stammeparrets jne hviled, d. e. som i deres fulde
Glans kun lyste for Menneskene i Uskyldighedstilstan-
den, i det jordiske Paradis, paa Skrsildsbjergets Tinde
(jvfr. Skrsild. XXXI. 166/22).
8/27. Vognen : Karlsvognen, der bevger sig om Nord-
polen, kunde ikke ses fra det Sted, hvor Dante tnker
sig at staa.
8/28. En Olding . Cato fra Utica, der ikke vilde overleve
Roms Frihed, men drbte sig selv efter Slaget ved Phar-
salus. Som en af de Hedninger, der havde Loven skreven
i deres Hjerter, har han faaet Plads i Purgatoriets For-
gaard, der i Digtet betegner den sjlelige Tilstand, som
gaar forud for Retfrdiggrelsen.
10/8. En Kvinde : Beatrice Qvfr. Helv. Il. 9/29 g.).
10/26. Frihed: Dante sger den moralske Frihed for
Synden, den kristelige Retfrdiggrelse, ligesom Cato
sgte den politiske Frihed.
10/33. Hin erne Kreds : Forgaarden til Helvede, Lim-
bus, hvor de udbte Brn og retfrdige Hedninger bo
(Helv. IV).
10/34. Martia var Catos Hustru. Han lod sig skille fra
hende og gav hende Hortensius til gte, for at hun ved
ham skulde fde Romerstaten Snner. Efter Lucan
179
__ _+.
I
1
1
_'_I_:__i
1
11
11,
_ _._:__
1
1
j I
1
(Pharsal. II.) vendte hun siden, da H. var dd, tilbage
til Cato, og bad ham beholde hende. Hun nvnes i Helv.
IV, 23/ 1 1.
ll/1. Dine Riger: de syv egentlige Skrsildskredse.
11/14. Detjvnglatte Siv, der senere (12/21) kaldes en
ydmyg Plante, er et Sindbillede paa den kristelige Ydmyg-
hed, som er den frste Betingelse for Retfrdiggrelsen.
S A N G II
12/21. Naar D. her taler om Horisontens Middagslinie,
saa mener han Meridianen for det Sted, om hvis Horisont
der er Tale. Zion og Purgatoriets Bjerg har, som Anti-
poder, den samme astronomiske Horisont.
12/23. Natten oz Midnat. D. antager, at Floden Ganges
Munding ligger 90 Lngdegrader borte fra jerusalem.
Paa den Tid, hvorom her er Tale, gik Vgtens Stjerne-
billede omtrent ved Midnat igennem Meridianen. I
Nattens Herskertid derimod, d. e. efter Efteraarsjvndgn,
naar Natten tager til, var Vgten kun nogle Timer synlig;
derfor siger D. at den svinder udaf Nattens Hnder.
15/24. Den hele Psalme : Der Israel drog ud af gypten
0. s. v. Den l l4de Ps. Dante omtaler selv i et afsine Breve
denne Psalmes allegoriske Betydning: Sjlens Befrielse af
Syndens Trldom og Forlsning ved jesus Christus.
15/32. Stenbukken er 90 Grader fjernet fra Vderen. Naar
Solen, der stod i Vderens Tegn, hvede sig over Hori-
sonten, maatte Stenbukken altsaa forlade Meridianen.
16/31. Casella : Dantes Ven, en bekendt munter Sanger,
der bl. a. havde sat Digterens sknne Canzone: Amor, che
nella mente mi ragiona (17/16), i Musik. Meningen er
ivrigt vistnok snarere: for n Gang til at komme tilbage
her til Skrsilden, 0: blive frelst, foretager jeg denne
Vandring.
16/34. Han : Engelen, der frer Sjlene til Purgatoriets
Kyst.
16/36-17/2-3. Alle Sjle, som skal gennemgaa Skrs-
ildens Lutring indskibes ved Mundingen af Floden Tiber,
hvilket antyder, at Saliggrelsen, gennem Bod og Om-
vendelse, kun findes i Forening med Kirkens Middel-
punkt, den romerske Stol. Casella har ved sin Dd endnu
180
_
--
Yf

ej vret moden til Skrsilden, og har maattet vente ved

Strandbredden, indtil det for tre Maaneder siden for-
kyndte, almindelige jubilum, der gav alle Pilegrimme
Aad, omsider forlste den Ventende.
17/23. Den kvrdig/ije.' Cato.
S A N G I I I
18/19. De Afddes Legemer kastede ingen Skygge. Om
Beskaffenheden afdisse Legemer, jvfr. Sk. XXV.
18/27. I Brindusium eller Brindisi dde Vergil, i Neapel
viser man hans Grav; paa det sidste Sted var det, efter
Digtets Tidsregning, nu Aften.
18/30. Efter Datidens Mening var de ni Himmelkredse
gennemsigtige, hule Sfrer, som ikke fordunklede hinan-
den.
19/4,. Nj jer med at, d. e. med Kundskab om at det
er saa, sprg ikke hvorfor.
19/16. Turbia og Lerici betegner Grnserne af det ge-
nuesiske Hjland (Riviera di Genova), der snker sig
brat ned imod Havet.
19/25. En Skare Sjle .' de, som af Trods har forsmt den
kirkelige Bod, eller er dde i Kirkens Ban, og frst kort fr
Dden har angret deres Synder.
22/1 og g. Manfred, efter sin Faders, Kejser Frederik
den Andens Dd Konge af Neapel, var en Snnesn af
Henrik den Sjettes Gemalinde Constanza. Manfreds Datter
hed ligeledes Constanza, var formlet med Peter af Ara-
gonien og Moder til tre Snner: Alphons, jakob og Frede-
rik. Det er sagtens de to sidste, ved Aar 1300 Konger
henholdsvis over Aragonien og Sicilien, som Dante kalder
Aragoniens og Sieiliens Hder. Pave Clemens den Fjer-
de, som understttede Carl af Anjou i hans Fordringer
paa Neapel og Sicilien, lyste Manfred i Kirkens Ban; og
efter Slaget ved Benevent blev den faldne Konges Lig, der
ikke maatte hvile i indviet Jord, begravet foran Broen ved
Benevent. Men heller ikke her fik han Lov at hvile. Efter
Sagnet lod Erkebispen af Cosenza, paa Pavens Befaling,
Liget opgrave og ved slukte Lys, d. e. uden kirkelige
Ceremonier, henkaste ved Bredden af Floden Verde, maa-
ske en Biflod til den i Adriaterhavet ydende Teontood.
181
W
|
|
I
r
|
4-4 r_
l
22/10. Manfreds Brde var vsentlig den, at han i sit
eget Navn tilegnede sig Sicilien, som tilhrte Conradin.
Men desuden beskyldtes han af det pavelige Parti for
allehaande ubeviste Synder: Mord, Ugudelighed og et
lsagtigt Levned.
22/14. Hint Blad i Herren, d. e. i Herrens Ord -Joh.
Ev. VI, 37 eller et af de andre Skriftsteder om, at Gud
forlader den angrende Synder.
S A N G I V
23/1-12. Platonikernes Tredeling af den menneskelige
Sjl, i en vegetativ, en sensitiv og en intellektuel, modbe-
viser Dante af Erfaringen. Mennesket kan fngsles saa-
ledes af et sanseligt Indtryk at han ikke lgger Mrke
til Tidens Flugt. Var den sensitive Sjl forskellig fra den
intellektuelle, kunde en saadan udelukkende Betagelse
ikke finde Sted, da maatte begge Sjle vre virksomme
ved Siden af hinanden. - Sjlen er, efter Dantes Teori,
een, men besidder ere Evner eller Krfter, dels indre,
som opfatte Fryd og Smerte, dels ydre, som gennem San-
serne opfatte de udvortes Genstande. Paa en enkelt af
disse Krfter kan et Fnomen lgge saaledes Beslag, at
en anden, ubrugt Evne for en Tid ligesom ligger i Dvale.
Saaledes, siger Digteren, var hans Sjl saa beskftiget
med Manfred, at han ikke kunde agte paa Tiden.
23/22. Den smalle Klft: en Klipperift, som frer op til
den nste Afdeling af Purgatoriets Forgaard.
23/25. Noli, en Bjergstad i det Genuesiske; San Leo, en
Bjergstad, ikke langt fra S. Marino.
23/26. Bismantova, et hjt, vanskelig tilgngeligt Bjerg
i Reggio-Egnen.
25/18 og g. I Europa har man, vendt imod st,
Solen til Hjre. Her altsaa, paa den modsatte Halvkugle,
til Venstre. I Tvillingernes Tegn (Caster og Pollux) staar
Solen nrmere ved Nordpolen (Bjrnene), end i Vderens
Tegn, hvor Dante i dette jeblik tnker sig den.
25/34-. Plza tons Vej o: Dyrekredsen.
26/7. kvator er ligesaa langt fjernet mod Nord fra
Skrsildsbjerget, som mod Syd fra Zion.
182
"""'!
1
l
E
1
t
I
I
L
|i
i
er
26/28. Et Folk .' de Efterladne, eller de, der, ikke af
Trods som de Foregaaende, men af Efterladenhed, har
forsmt at gre Bod og faa Kirkens Aflad. Hine maa ven-
te tredive Gange saalnge, som deres Ulydigheds Tid,
fr de stedes til Lutring; disse kun saalnge, som de har
levet paa jorden.
28/6. Belaqua skal have vret en florentinsk Instrument-
mager, bekendt for sin Efterladenhed, saavel i timelige,
som aandelige Sager.
28/22. Efter Dante ligger Spanien og Marokko 90 Grader
vestlig for Jerusalem, altsaa Skrsildsbjerget igen 90
Grader vestlig for Marokko. Her maa saaledes Natten
begynde nu, da det er Middag i Purgatoriet.
S A N G V
29/13. Flere: den tredie Klasse af dem, der vandrer om
i Purgatoriets Forgaard, og endnu ikke stedes til Lutring,
fordi de er dde uden Kirkens Aad. Disse har en vold-
som Dd overrasket midt i deres Synder; men de har dog
endnu i det sidste jeblik angret og tilgivet.
29/28 og g. Her tnkes sagtens paa Stjerneskud eller
Meteorstene.
31/13. En: jacopo del Cassero fra Fano, var Podesta i Bo-
logna paa en Tid, da denne By laa i Krig med Markgreve
Azzo af Este, hvem jacopo paa forskellig Vis fornrmede
og tirrede. Da han siden engang rejste over Padova til
Milano, lod Markgreven ham snigmyrde paa Vejen.
31/24. Antenors Land: Egnen omkring Padova, hvis
Grundlggelse tilskrives Trojaneren Antenor.
31/28. 29. Oriaca og La Mira, to Byer ved Brentaoden,
imellem Venedig og Padova.
38/1. Buonconte, en Sn af Grev Guido til Montefeltro
faldt i Slaget ved Campaldino (indl. S. XVIII). Hans Lig
blev ikke fundet, og dets Forsvinden forklarer Dante med
poetisk Frihed i de flgende Strofer. Giovanna var Buon-
contes Hustru.
32/8 og flg. En Flod : Archiano, udspringer i Nrheden af
Camaldoli paa Apenninerne; og dens Navn forgttes
der, hvor den, ved Enden af Casentinolandet<< (den ver-
ste Del af Arnodalen), falder i Arno.
183
I
I
I
I
.
I
il
ll
l
1
I
I
||
32/17. _]vfr. Helv. XXVII., hvor den h. Franciskus stri-
der med Djvelen om Buoncontes Fader, som bliver
fordmt blot for et Ords Skyld. Her frelses Snnen blot
for en Taares Skyld<<, og Djvelen maa njes med hans
Lig.
32/30. Mellem Pratomagnobjerget og Appeninernes Kde
de hje Fjelde, ligger Casentinodalen.
32/36. Kongzjloden : Arno.
33/6. Floden Rav er Sand og Jord, som den bortfrer fra
Bredderne.
34/4. La Pia, en adelig Dame fra Siena. Hendes anden
Mand, Nello de' Pannocchieschi, lod hendes fre til sin
Borg i Maremmasumpene og dr tage af Dage.
S A N G V I
35/13. Aretineren: /W. Benineasa, en bekendt Retslrd
fra Arezzo, havde, som Podesta i Siena, ladet to af den
berygtede Rver G/zino di Taecos Slgtninge' henrette for
Rveri. G/zino drog nogen Tid efter, for at hvne sig, til
Rom, hvor B. dengang opholdt sig, trngte ind i Capitoliet,
drbte sin Fjende, stak hans Hoved paa en Lanse, og
red uanfgtet ud af Byen igen.
35/15. Ham, der drukned: Ciaceio Torlati, af en mgtig
ghibellinsk Familie, blev paa Flugt for Fjenden, eller
maaske paa jagt, af sin lbske Hest frt ud i Arnooden
og druknede.
35/16. Federigo Novello, en Sn af Grev Guido Novello,
blev drbt af Fornaiuolo de Bostoli.
35/17. Pisaneren Farinata, en Sn af Nlarzucco de` Scor-
nigiani, blev, efter Sagnet, drbt paa Grev Ugolinos Be-
faling, og hans Legeme henkastet ubegravet. Faderen
/Iarzueeo gik Dagen efter, uden Taarer eller Tegn paa
Smerte, hen til Ugolino, bad med rolig Vrdighed om
Tilladelse til at begrave sin Sn, og iik den.
35/19. Grev Orsa hrte, efter nogle, til Familien Alberti,
og blev drbt ved Forrderi af sine egne; efter andre var
han en Sn af en Grev Napoleone de Cerbaja, og ihjel-
sloges af sin Onkel.
35/22. Pierre de la Brosse, Kong Philip den Dristiges
Yndling, faldt, som det synes ved en Kabale af Dronnin-
184
l I
M
I
I
I
I
I
I
I
I
I
P j
I
gen l\/Iaria af Brabant, i Unaade hos Kongen, der lod ham
henrette.
35/29. Et Sted i dine Sange _' Vergils neide, V1. 376,
hvor Sibylla siger til Palinurus, som bnfalder neas`
Skygge om at tage ham med over Underverdenens Flod:
Haab ikke paa, ved din Bn at bje Gudernes Vilje<<.
36/4 og g. Loven bliver ikke krnket, fordi fromme
Bnner forkorte Tiden for de Ventende; men i Helvede,
hvor Bnnen er skilt fra Gud, nytter det ikke at bede
(Jvfr. Sk. IV. 28/16).
36/13. Beatrice er i Digtets Allegori: Videnskaben om
det Guddommelige, Teologien. jvfr. Indl.
37/6. Sordello fra l\/lantova var en bekendt Digter, der
levede i det l3de Aarhundrede. Som den, der i sine Digte
revsede Fyrster, vlges han VII, 41/16 ff. af Dante til
Frer gennem de daarlige Regenters Kreds.
37/19. Hvad hjalp det, at Kejser justinian i det sjette
Aarhundrede forbedrede Lovene, og gav den Codex,
som har Navn efter ham, naar ingen romersk Kejser
mere kommer til Italien for at haandhve Loven?
37/32. Tunge Domme o.s.v. Hentydning til Kejser A1-
brechts Drab, i A. 1308, af johannes Parricida.
37/35. Rudolfcy"Habsburg og hans Sn Albrecht strbte
at udvide og befste deres Herredmme i Tyskland, og
overlod >>Kejserdmmets Have, Italien, til sin Skbne.
Dette maatte Dante iflge sin Anskuelse strengt dadle
(_]vf. ogsaa Sk. VII. 42/28).
38/1-2. Monteec/zier o. s. v. Adelsfamilier, de to frste i
Verona, de to sidstei Orvieto.
38/6. Santafiore, et Grevskab i Maremma, imellem Pisa
og Siena, var et kejserligt Lehn fuldt af Rvere.
38/14. Du hje jupiter: jesus Christus.
38/20. C. .Mareellu.s var Consul, da Borgerkrigen ud-
brd imellem Pompejus og Csar, og en Modstander af
den sidste; muligvis menes dog snarere en Sn af denne
Marcellus og Augustus' Sster Octavia, som Vergil
priser VI. 855.
S A N G V I I
Begyndelsen afdenne Sang slutter sig til Vers 75 (3 7/6)
I.
=I
'I
___'__M'_ .|.._:._.' ' .
I
I
I
|
I
I
I
I
185 I
i den foregaaende.
39/16. Kejser Oetaaian lod, efter Sagnet, Vergils Ben
bringe fra Brindisi til Neapel.
41/1. Et Sted: Limbu.s,jvfr. Helv. IV.
41/9. De tre hellige Dyder, Tro, Haab og Krlighed,
kendte selv de dydige Hedninger ikke.
41/16 og g. Solen er den guddommelige Naade, kun
ved den, ikke ved egen Kraft kan Mennesket gaa frem i
det Gode, jvfr. Joh. Evang. XII. 35. Men tilbage, nedad
Bjerget, kan han vandre alene.
41/19. Et andet Folk : Sjlene af Fyrster, der vel har ud-
mrket sig i Livet ved Tapperhed, Trst efter Hder,
en kraftig Vilje o. s. v., men har forsmt deres hjeste
Regeringspligter eller navnlig deres kirkelige Pligter.
De har vel deres Plads nrmest Bjergets Port, men dog
i Forgaarden, som den erde Klasse af dem, der endnu
ikke stedes til Lutring.
42/19. Hil dig o. s. v. En bekendt Aftenbn til den hellige
Jomfru, der begynder saaledes: Hil dig, Dronning,
Barmhjertighedens Moder, vort Liv, vor Fryd, vort Haab,
Til dig raabe vi, Evas landygtige Snner, til dig sukke vi
klagende og grdende i denne Taaredal.
42/31. Kejser RudolfafHabsburg;jvfr. Sk. VI. 38/1.
42/32. En Anden: sagtens Henrik VII. af Luxemburg.
42/34 og g. Hin o. s. v. Kong Ottokar af Bhmen, Kej-
ser Rudolfs tapre Modstander. Hans Sn, Weneeslaus IV.,
var en svag, bldagtig Fyrste, som Dante ogsaa i Par.
XIX nvner med Uvilje.
43/4 og g. Hin Stumpnse: Philzjo III. den Dristige af
Frankrig, der i sine sidste Dage frte en uheldig Krig
med Peter af Aragonien. Hans Flaade blev delagt, selv
maatte han med Levningerne af sin Hr trkke sig til-
bage, og dde straks derpaa (1285), efter saaledes at have
spildt Liliens B1ade.
43/5. Ham: og 44/1. den Anden : Henrik den fljikke, Konge
af Navarra.
44/5. Frankrigs Pest: Philzlo den IV. den Smukke af Fran-
krig, en Sn af Philip III. og gift med Henrik den Tykkes
Datter, Johanna. Historien bekrfter Dantes Ytringer
186

I
I
I
I
I
I
I
I
TFM
om ham; og han omtales paa mange Steder i Digtet.
44/7. Hin svre Mand: den tapre Peter III. af Aragonien,
som ogsaa var udmrket ved legemlig Strrelse. Han hav-
de tre Snner, Alfons, Frederik og jakob. Den Frste, den
Ungersvend, der Pladsen klder bagved, slgtede Fa-
deren paa, men dde alt i Tyveaarene. De to andre dadler
Dante her og i Par. XIX.
44/8. Ham : Carl af Anjou, Konge af Neapel og Sicilien.
Ligesom overfor Kejser Rudolf og Ottokar, saaledes sidde
ogsaa her de fordums Modstandere fredelig hos hinanden.
44/19 og g. Dantes Ytring om Grenene, der vanslgte
fra Stammen, glder ikke blot Peter (Pier) af Aragonien
og hans Snner, men ogs ham, der synger med, Carl
af Anjou og hans Sn, Carl II. Denne stod i Kraft og Dyg-
tighed tilbage for sin Fader; derfor klager hans Lande,
Apulien'og Provence.
44/22. Saameget staar Planten Carl II. tilbage for sin
Spire Carl I. af Anjou, som denne sidste, der var to Gan-
ge gift (med Beatriee af Provence og Margarethe af Burgund) ,
staar tilbage for Constanzas Husbond Peter af Aragonien.
44/26 Henrik III. af England, en svag, godmodig Fyr-
ste, kaldes ogsaa i Villanis Krnike simpel og trofast,
men lidet dygtig. Han fordunkles i Historien af sin Sn
Edvard I.
44/28. Han der, som sidder lavest (fordi han ikke var af
kongelig Byrd) er Marchese Guglielmo til Monferrat, som
blev tagen tilfange paa et Tog mod Alessandria og dde i
Fngsel (1292). Hans Snner, Herrer til Monferrat og
Ganavese (en frugtbar Egn ved Pooden), fortsatte
Krigen, men kun til liden Baade for deres Lande.
S A N G V I I I
45/ 13. Fr Lyset svinder: Begyndelsen af en Aftenhymne,
der slutter Gudstjenesten i den romerske Kirke.
45/25 og g. Paa Sjlenes Bn stige to Engle, Paradisets
Keruber, ned for at beskytte dem imod Slangen, som for
sidste Gang nrmer sig her, i de verdslige Fristelsers Blom-
sterdal. Englenes Dragt er grn, thi Haabet er Sjlenes
Stemning i Skrsilden; i Helvede og i Paradiset haabes
der ikke. Svrdet i Englenes Haand, med afbrudt Spids,
187
I
I
If
I
I
I
_I
I
I
I
_.____._...___=_...,_ ___
I
I,
I
/
I
;r..I_r-I -
I 1
I
'I
|
I
I
'I
l
I
I
I
1
|
I

---- ~ rn-I
er Symbol paa Guds Retfrdighed, som er mildnet ved
hans Barmhjertighed. Den hele Allegori betegner Syndens
sidste Fristelser i den endnu ikke ret befstede Sjl, der
nylig har begyndt sin Omvendelse. De besejres ikke ved
Menneskets egen Kraft, men ved en Hjlp fraoven, som
kommer, naar der bedes.
46/20. Nino Viseonti fra Pisa, Dommer i Gallura i Sardini-
en, blev fordreven fra sin Fdeby og deltog derefter med
det guelfiske Forbund i adskillige Tog imod Pisa, og har
formodentlig paa et af disse gjort Dantes Bekendtskab.
Han faldt tilsidst i Striden.
47/2 og g. Giovanna, Ninos Datter. 11/Ioderen: Beatrice,
en Datter af Marchese Obizzo til Este, Ninos Enke, havde
netop i A. 1300 kastet sin Enkedragt, den sorte Kldning
med det hvide Slr, og giftet sig med den ghibellinske
Milaneserfyrste Galeazzo Visconti. - I de mileanesiske
Visconters Vaaben stod en Slange, i Galluras en Hane.
47/16. Det Sted o. s. v. Sydpolen, hvor Stjernerne beskri-
den mindste Kreds.
47/20. De tre Fakler maa allegorisk betyde de tre saa-
kaldte teologiske Dyder: Tro, Haab og Krlighed. Disse
er Frugten af Menneskets beskuende (contemplative) Liv,
derfor straale de som Stjerner om Natten, medens de mo-
ralske Dyder, som er Maalet for det virkende (aktive) Liv,
skinnede om Morgenen (s. Sk. 1. 8/19).
49/1. Den guddommelige Naades Lys fordrer Nring
eller Medvirkning af Menneskets frie Vilje.
49/7 og flg. Slgten lllalaspina, som beherskede Val di
Magra imellem Genova og Lucca, var bermt for Tapper-
hed og Gavmildhed (49/18). Med den gamle Conrad
M. menes vistnok den med en naturlig Datter af Frederik
II. gifte Bedstefader til den her talende Conrad Malaspina
(dd 1294), hvis Krlighed til Slgten bl. a. viste sig
deri, at han, som ikke havde Brn, ved Dden fordelte
alt sig Gods blandt sine Slgtninge, idet han opfordrede
dem til Samdrgtighed.
49/20. Det onde Hoved, som (hvis den noget tvivlsomme
Oversttelse er rigtig) drager den vrige Verden, men
ikke Malaspinas Slgt, med sig paa Krumveje, er Pave
188
I
I
,
I
ALA :mr*L :-_4
I
1
I
I
NI
`.I
..I
Bonifacius VIII.
49/22 og flg. Solen skal ikke vende syv Gange tilbage i
Vderens Tegn, hvor den nu (A. 1300) staar; d. v. s. der
skal ikke forlbe syv Aar, frend du selv, ved egen Erfa-
ring, skal faa Bekrftelse paa den gode Mening om Huset
Malaspina, som du har tilegnet dig af andres Tale.
S A N G I X
50/1-9. Blandt Forklaringerne af de antydede Tids-
angivelser synes flgende den rimeligste. Tithons Elsker-
inde (concubina), Morgenrden, gled just ud af hans Arm
og viste sig i den stlige Horisont med Fiskenes Stjerne-
billede, da her den 3dje Nattetime begyndte. Det var
Morgen i Europa, men her paa Skrsildsbjerget den 3dje
Nattetime.
50/12. Vi Fem _' Dante, Vergil, Sordello, Nino og Conrad.
50/15.' Veraab : Hentydning til Fabelen om Prokne,
som for at hvne sin Ssters Vanre, beredte sin Husbond
Tereus et Maaltid af deres egen drbte Sn og til Straf
blev forvandlet til en Svale (Ovids Matemorph. VI).
50/19. Den naturlige Grundt til den flgende Drm er,
at Dante (53/7-10) virkelig, medens han sover, bliver
baaret nedefra den dunkle Dal op paa den aabne, af
Morgensolen beskinnede Klippe. Om Betydningen af den
Virkelighed, der saaledes spejler sig i Drmmen, s. Anm.
til 53/ll.
50/22. Der, hvor Ganymed sig hved: Paa Bjerget Ida,
hvorfra Zeus bortfrte ham, i Skikkelse af en rn.
50/30. Ilden, d. e. den Ildkreds, som man paa Dantes
Tid tnkte sig imellem den Jorden omgivende Luft og
Maanens Sfre,
51/2. Aehilles blev af sin Moder Thetis bragt sovende
bort fra Thessalien, hvor han var opdraget afChiron, til en
Scyros. Her levede han en Tidlang skjult i Kvindeklder,
indtil han blev opdaget ved en List af Ulysses og ndt til
at deltage i Grkernes Tog mod Troja.
53/ll. Lucia, som brer den slumrende Digter op til
Skrsildens Port, betyder vel her den guddommelige Naade.
Indtrdelsen i det egentlige Purgatorium betegner Ret-
frdiggrelsens Hovedmoment. Forud for dette gaar den
189
W.
I
I
W.
L I
ufuldkomne Forberedelse i Skrsildens Forgaard; men
til Retfrdiggrelsen selv hrer 1) Naaden, 2) den fri Viljes
Bevgelse henimod Gud og 3) bort fra Synden; 4) Synds-
forladelsen. Det frste Std til Omvendelsen kommer
fraoven, uden Menneskets Medvirkning, ved Guds Naade.
Dante sover og Lucia brer ham op til Porten. Derpaa
flger denfri Viljes, Fornuftens Selvbevgelse. Dante be-
slutter sig, efter Vergils (Fornuftens) Anvisning, til at gaa
igennem Porten. Endelig flger Syndsforladelsen, der i
Digtet betegnes ved Porten selv og Indgangen derigen-
nem. Den poetiske Symbolik slutter sig, ved Beskrivelsen
af denne Port, nje til den kirkelige Ritus, og indeholder
derfor en Mngde Hentydninger til Bodssakramentet i den
katolske Kirke, og til de enkelte Akter, hvoraf dette be-
staar: Angeren, Skriftemaalet, Fyldestgrelsen og den prste-
lige Aflad.
53/33. Portneren, den Engel, der sidder ved Indgangen,
forestilleri Digtets Symbolik Prsten, og brer et flammende
Svrd til Tegn paa den gejstlige Dommermagt.
54/13. De tre Trin, der fre op til Porten, betegne Skrif-
temaalets tre Trin. Det frste Trin er Hjrtets Snder-
knuselse; det andet er Bekendelsen; det trece er Fyldelst-
grelsen, som beror paa Kristi Blodsoffer.
54/32. De syv P'er (P 0: Peccatum) betyder de syv
Ddssynder, 'der een for een skal aftvttes i Skrsilden.
54/34 og g. Den askefarvede Kjortel betegner Engelens
Hverv som Bodsprst. De tvende Ngler af Slv og Guld er
Symboler, den frste paa Kundskaben, der skelner imellem
Vrdige og Uvrdige; den anden paa Magten, der giver
eller ngter Aflad.
56/15. Tribunen Metellus var den eneste, som modsatte
sig Csar, da denne vilde plyndre det romerske Skatkam-
mer paa den tarpeiske Klippe.
S A N G X
56/24. Onde Lyster: egentlig ond Krlighed, thi af dens
Vildfarelser udspringer alle Synder, som udsones i Skrs-
ilden (Jfr. Sk. XVII).
57/14. Denne Slette er den frste Afdeling af det egentlige
Purgatorium, en om Bjerget lbende Terrasse, hvor de
190

_.`!
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
1
J
1
I
IT I
Hovmodige lutres.
57/23. Billedvrket, eller de Marmorbasreliefs, som er
udhugne i Klippevggen, fremstiller lutter Eksempler
paa Ydmyghed; ligesom de i Gulvet udhugne (jvfr. flgende
Sagn) Eksempler paa Hovmod.
57/24. Polyklet, den bermte grske Billedhugger.
57/31. Ave d. e. Hil dig! Engelens frste Ord til Jomfru
Maria ved Bebudelsen.
58/10 og flg. En billedlig Fremstilling af Fortllingen
(Sam. II. Kap. 6) om det hjtidelige Tog, da Arken,
ledsaget af syv Sangkor, blev bragt ind iJerusa1em, og
Kong David viste sin Ydmyghed ved at danse foran, til
Guds re.
58/12. Ubetroet Hverv: Leviten Ussa, som trods det givne
Forbud ville holde Arken, da den vaklede, og blev ihjel-
slaaet af Herren, er et Billede paa dem, der anmasse sig
et Hverv, som ikke tilkommer dem.
58/23. Michol, Sauls Datter, Davids Hustru.
58/28 og g. Sagnet om Kejser Trajans Retfrdighed
og nedladende Mildhed imod Enken, der havde mistet sin
Sn, fortlles overensstemmende med Digtets Fremstilling
af Johannes Diaconus i Gregor den Stores Levned. Om
denne Paves store Sejer beretter han flgende. Da Gregor
engang gik over Forum Trajanum i Rom, faldt hin For-
tlling om Trajan og Enken ham ind, og i Peterskirken
grd han derfor af Sorg over, at saa mild en Fyrste skulde
vre fordmt for sine hedenske Vildfarelsers Skyld. Men
om Natten hrte Gregor en Stemme, som sagde, at Gud
havde hrt hans Bn for Trajan, dog paa det Vilkaar, at
han aldrig mere bad for en Hedning.
60/14. En talrig Skare: de Hovmodige.
60/ 16 og flg. Stedet br hellere oversttes: Sknt mine
jne, begrlige efter at se nyt, var optagne af at betrag-
te, varjeg dog ikke sen til at vende dem mod ham.
61/8. En Skikkelse: en saakaldet Karyatide, men i en
strkt sammenbjet Stilling.
S A N G X I
61/19. De Skabninger, Gud frst har dannet, er Englene.
61/22. Guds sde Duft er hans Visdoms og Almagts
191
J
I
I
r.
!
__n_|_
II
I
I.
'I
L1_I_
I
I
I
I
Udstrmning eller Aabenbaring i Skabningen.
61/29. Sjlenes dag-lige Brd eller rl/[anna er Guds
medvirkende Naade.
62/7. Den sidste Bn - led os ikke i Fristelse - beder
Sjlene ikke for dem selv, thi over dem har Fristelsen og
Fjenden ikke lnger nogen Magt.
62/18. Viljens gode Rod, d. e. Guds ./Vaade, uden hvilket
Mennesket ikke engang kan ville det Gode (jvfr. Sk. IV.
28/16).
62/26. Trappen, som frer op til den nste Rund-
gang.
63/16. Omberto, Sn af Grev Guglielmo Aldobrandeschi
af Huset Santaliore, var, som hele dette Hus, en stadig
Modstander af Siena. I Aaret 1259 blev han drbt paa
Slottet Campagnatico af tre lejede Mordere, som Sieneserne
havde udsendt.
63/28. Oderisi fra Byen Agubbio eller Gubbio i Hertug-
dmmet Urbino, var en bekendt Miniaturmaler paa Dan-
tes Tid. At male med Vandfarve paa Pergament, kaldtes
i Italiens miniare (minium 0: Mnnie) i Frankrig eluminer.
63/31. Franco da Bologna, en anden, noget yngre Minia-
turmaler, der overgik Oderisi.
64/7. Giovanni Cimabue (fdt c. 1240), en bermt floren-
tinsk Maler, af den ldre Skole.
64/8. Giotto (1266-1336), Cimabues Lrling, fordunk-
lede langt sin Mester, og lagde, ved at slutte sig nrmere
til Naturen, Grunden til den nyere italienske Skole. Han
var vistnok en Ven af Dante, og har malet hans Portrt.
64/10. Den frste Guido er enten Guittone fra Arezzo,
en ldre lyrisk Digter, og den anden i saa fald Guido
Guinicelli fra Bologne, der blomstrede ved Midten af det
l3de Aarh. og omtales i Sk. XXV1. 140/23 g.; eller
ogsaa er den sidstnvnte den frste af Guidoerne, me-
dens den anden i saa fald er Guido Cavalcanti (jfr. Helv.
X. 51/9). Den tredie Skjald forklares af mange som
Dante selv.
64/21. Senest Kredslb: Fixstjernernes Himmel, der men-
tes at behve 360 Aarhundreder for at fuldende sit Om-
lb.
192
i ~
_"'\_
64/22. Ham : Provenzano Salvani, Sienesernes Anfrer i
Slaget ved Montaperti, hvor Firenzes vilde Hovmod blev
knkket, og efter dette Slag Hoved for det ghibellinske
Parti i Siena. Senere blev han taget tilfange i Slaget ved
Colle (1269), hvor Florentinerne hvnede sig paa Siena,
og henrettet.
65/10. En af Provenzanos Venner, ved Navn Vigna, var
tagen tilfange i Slaget ved Tagliacozza, og Carl af Anjou
fordrede 10,000 Floriner i Lsepenge for ham. For at
skaffe denne Sum tilveje, satte den stolte Provenzano sig
hen paa Torvet i Siena, og bad de Forbigaaende ydmyg
om Bidrag. Han fik virkelig paa denne Maade Pengene
sanket sammen i kort Tid; men man kan vel tnke, at
en saadan Ydmygelse, bragte hans Puls til at banke.
65/17. Inden kort Tid vil du, fordreven fra din Fdeby,
lre, hvor ydmygende det er at trnge til andres Hjlp.
S A N G X I I `
67/7. Ham: Lucifer.
67/10. Briareus, en af Giganterne (jvfr. Helv. XXXI).
67/13. Thymbrus, et af Apollos Tilnavne, efter Thym-
bra, en lille By i Nrheden af Troja.
67/17. Nimrods store Vrk: det babyloniske Taarn (jvfr.
Helv. XXXI).
67/19. Niobe spottede, hovmodig af sine fjorten Brn,
Latona, der kun havde to. Til Straf drbte disse to, Apollo
og Diana, alle Niobes Snner og Dtre.
67/24. Sam. II. Kap. 1. Vers 21. I Bjerge udi Bilbao,
der skal ikke Dug, ej heller Regn komme paa Eder.
67/25. Arachne, der vilde kappes med Minerva i Vver-
kunsten, blev til Straf for sit Hovmod forvandlet til en
Edderkop.
67/28. Roboam, som havde truet, at han vilde piske
sit Folk med Skorpioner, flygtede rd, da hans Under-
saatter gjorde Opstand. Kong. I. Kap. 12, Vers 18.
67/32. Spaamanden Amphiaraos forudsaa sin Dd,
hvis han deltog i Toget mod Theben. Han skjulte sig der-
for, men hans Hustru Eriphyle rbede, for et kostbart
Halsbaand, hans Opholdssted, og blev til Straf drbt
af sin egen Sn Alkmon.
193
T "\
I
I
I
|___;J_
I
l l
ll
l
l l
1.
l
-w
l
l
U]
T' L
67/35. Sennac/zerib, den assyriske Konge, som havde spot-
tet Gud, blev drbt af sine Snner. Jessaja 37. Kong. II.
Kap. 19, 37.
68/l. Tomyris, den skythiske Dronning, som overvandt
Cyrus, og lod hans afhugne Hoved kaste i et Kar med Blod,
hvorefter han saalnge havde trstet.
68/5. Holofernes, Nebukanedsars Feltherre. judiths B.
Kap. 13-15.
68/26. Den sjette Terne, d. e. Middagstimen.
69/4-6. Disse Vers hre vistnok ikke med til Engelens
Tale, men er Digterens egne Betragtninger; der br der-
for heller oversttes: >>Endsknt der kaldes osv.
70/2. Med Vingen rrte han min Pandes Buer, for at ud-
slette det frste P., d. e. Hovmodssynden.
70/4 og flg. Digteren sammenligner Vejen fra den frste
til den anden Kredsgang med den Trappe, som ikke langt
fra Broen Rubaeonte (Ponte alle Grazie) frte op til den
hjtliggende Kirke San Miniato, der skuer ned paa den
Herligstyrede, som Dante ironisk kalder Florents.
Trappen blev bygget i de gamle, rlige Tider, da man
endnu ikke (som det virkelig nylig var sket i Florents)
forfalskede Maal og Vgt eller Stadens Regnskabsbger.
S A N G X I I I
7l/7. dCt 01 det Bjerg.
72/2. De have ikke Vin./: Jesu Moders Ord ved Bryl-
luppet i Kana. Joh. Evang. II. 3.
72/6. Orestes var dmt til Dden; Pylades, som vilde
frelse sin Ven, gav sig ud for ham, og sagde: jeg er Ore-
stes! Men da gav denne sig tilkende.
72/l 1. De Misundelige lutres her ved at mindes om Ek-
sempler paa Krlighed til Nsten i Almindelighed (Ma-
ria), til Venner (Orestes) og til Iijender. De Stemmer, der
lyde her, er derfor ligesom Svber, der drive fremad imod
det Gode, medens de Stemmer, som senere (Sk. XIV.)
tilraabe Sjlene Eksempler paa straffet Misundelse, er
Tjler, der holde dem tilbage fra det Onde.
75/4. I Originalen er her et Ordspil imellem Sapia
(Navnet) og savia (vis). Sapia var en adelig Dame fra Siena,
men levede, forvist fra sin Fdeby, paa et Slot i Nrheden
194

_._-_
_ ' _ 1
af Colle. Her var hun Vidne til det Slag, i hvilket hendes
Landsmnd, under Provenzano Salvani (Sk. XI. 64-22
Anm.) blev overvundne af Florentinerne.
76/16. Pier Pettinagno var en from Kammager, der paa
Dantes Tid levede i Siena.
77/5. Talamone, en Havn, som Sieneserne sgte at an-
lgge i det usunde Maremma-Distrikt, i Haab om at
lgge Grunden til en Smagt.
77/6. Diana, en Flod, som efter et gammelt Sagn skulde
strmme under Byen Siena, men som aldrig fandtes,
uagtet der blev anvendt mange Penge paa at sge den.
77/7. Vrre Tab, nemlig af Liv og Sundhed. Se Noten
til 77/5.
S A N G X I V
77/24.. Falterona: et Bjerg i Apenninerkden.
78/8. Peloro, et Forbjerg paa Sicilien, der ligger lige
overfor Sydspidsen af Apenninerne, og synes at vre skilt
fra deres hje Kde ved en Naturrevolution.
78/18. Circe forvandlede, efter Sagnet, sine Gster til
Dyr, navnlig til Svin.
78/19. Svin kalder Dante her Casentino-Boerne, som srlig
levede af Svineavl. Originalens porei (Svin) indeholder
muligvis en Hentydning til en Linie af den grevelige
Guido-Slgt, der besad Slottet Porciano.
78/22. Ved Kterhunde sigtes til Aretinerne, der idelig
laa i Strid med deres guelske Naboer. Originalens
botoli betvder en Slags smaa, arrige Hunde, der gr mere
end de bider.
78/26. Ulveflokke : de florentinske Guelfer.
78/29. Ved Rve mener Dante Pisanerne, som paa hans
Tid var i Ry for Listighed.
78/31. Han : Dante.
78/33. Den Tiltaltes (Rinieris) Snnesn hed Fulcier
de' Calboli. Han var Podesta i Florents i A. 1303, og for-
fulgte de Hvide med stor Grumhed. Efter Sigende lod
han sig bestikke af de Sorte, og hertil sigter Dante i det fl-
gende.
79/5. Srgeskoven: Florents (Sml. Helv. 1.).
79/21. Om Guido del Duca vides kun, at han var en
195
|
lt
1
II
|
.|
11
f-1::_-
- r
I
1
I
1
1
_._;.___,. _
1
|
1
1

Adelsmand fra Bertinoro i Nrheden af Forli.
79/28. Rinier de' Calboli, en Adelsmand fra Forli; hans
Slgt hrte paa Dantes Tid til de Sorter Parti.
79/33. Romagna begrnses mod Nord af Po, mod Syd af
Apenninerne, mod Vest af Renooden, mod st af det
Adriatis/ce Hav.
80/1.2. De re Mnd, som Dante nvner, var adelige
Herrer fra Romagna, der navnlig havde udmrket sig
ved hjhjertet Gavmildhed, altsaa ved det modsatte af
den Last, som her udsones.
80/4 g. En hjtanset Fabbro Lambertazzi levede heni-
mod Midten af det l3de Aarh. i Bologna. Bernardini
di Fosco, en hjt anset Mand i Faenza af ringe Byrd. Om
Guido fra Prata, Ugolin d'Azzo, Ubaldini og Federigo Tignoso
fra Rimini vides nsten intet. De adelige Ghibelliner-
Familier Anastagi og Traversari havde hjemme i Ravenna.
80/16. Brettinoro eller Bertinoro, Guidos Fdeby, havde
vret srdeles udmrket iblandt Romagnas Byer for sin
Gstfrihed. Ved det flgende: Mange Fler gik bort o. s. v.
sigter Dante maaske til Ghibellinernes Fordrivelse fra
Brettinoro i A. 1295.
80/18. Bagnacavallo, en lille By mellem Ravenna i
Imola. Den grevelige Slgt, som havde Navn efter den,
var paa Dantes Tid nrved at udd.
80/19. Castroearo og Conio, ligeledes Smaabyeri Romagna.
80/22. Mainarda Pagani, kaldet Djvelen, var en forslagen
og forvoven Mand, der havde bemgtiget sig Herredm-
met i Faenza og Imola, og dde i den sidste By i A. 1302.
Se He. XXVII.
80/26. Ugolin de' Fantoli fra Faenza var en klog og del
Herre; kort efter hans Dd 1278 uddde hans Slgt.
80/31 g. Var Dante og Vergil gaaede fejl, vilde Sjlene
vel have talt og advaret dem.
81/ 1. Ifains Ord, der af Misundelse havde drbt sin Bro-
der. lste Mosebog 4, 14.
81/7. Aglauros, en Datter af Kekrops, misundte sin
Sster Merkurs Krlighed og sgte at hindre den, men
blev af Guden forvandlet til Sten. Se Ovids Metamorph.
II.
81/11. Tmmen:*_]vfr. Sk. XIII. 72/13.
196 1
-.....`
S A N G X V
81 /21. Den Sfre: Solens Kreds, der efter Tidens Op-
fattelse uafbrudt drejer sig omkring Jorden i 24 Timer.
81/24. Hist, paa Skrsildsbjerget, var det Eftermiddag
(Kl. 3); her, i Florents, Midnat.
82/7. Stenens Fald: den lodrette Linie, man tnker sig
rejst fra Spejlets eller Vandets Flade. Maalt imod den,
er Straalens Refleksvinkel ligestor med dens Faldvinkel.
82/26. Salige o. s. v. Math. V. 7. Barmhjertigheden er
Misundelsens Modstning.
82/33.Jvfr. Sk. XIV. 79/27. Hvi sger Hjertets Glder.
Du der, hvor Dig en Broder er til Hinder?
83/8. De himmelske Goder blive ikke mindre, fordi de
er delte mellem ere, som altsaa kan sige: Vor Salighed<<.
83/23. Det hjeste Gode, Saligheden, meddeler sig til
Sj1ene,'ligesom Solstraalerne til Legemerne. Jo renere
disse er i sig selv, desto klarere blive de oplyste; jo modta-
geligere Sjlene er for det hjeste Gode, desto rigere med-
deler dette sig til dem, og Flleskrligheden gr, at den
enes Salighed forges ved Synet af den andens (83/27).
83/32. Defem Saar : de fem Peer eller Synder, som endnu
var tilbage.
84/1. Nste Kreds : den tredie, hvor de Vredagtige lutres.
Dantes Syner eller Drmme i denne Kreds indeholde
derfor Eksempler paa Sagtrnodighed.
84/4. En Kvinde : Jesu Moder: Luc. II. 48.
84/10. En anden: Pisistratus Hustru, der vilde have en
ung Mand straffet, fordi han offentlig havde kysset hen-
des Datter.
84/14. Staden : Athen, om hvis Navn Poseidon og Athene
stredes.
84/23. En Ungersvend: den hellige Stephanus.
84/33. Det har kun vret et Syn, men Synet havde
indre Sandhed.
S A N G X V I
88/24. Som det ikke var sket siden neas og Apostelen
Paulus levede. Jvfr. Helv. II. 8/32.
88/28. Marco Lombardo var en tapper, gavmild og klog
venetiansk Adelsmand, der levede paa Dantes Tid, vel
197
T 1.
r
L .
1'
1
1,1
11
___ 4... _._4,:
sl
11
'|
11
11|
1~'|
I
1
A-ln---'
- |
.
_.___|;:;__
anset ved forskellige norditalienske Hoffer. Han havde
et heftigt og stolt Sind.
89/1. Ved Guido del Ducas Ord (jvfr. Sk. XIV. 78/13 g.)
opkom frst en Tvivl hos Digteren om, hvor Grunden
til Samfundets Fordrvelse var at sge. Nu gav Mareos
Tale ham yderligere Vished om denne Fordrvelse, og
fordoblede ligesom derved Tvivlen.
90/3. Himlen betyder her og i den flgende Sammen-
hng: Stjernernes Indflydelse.
90/19. En strre, bedre Kraft .' den guddommelige Naade,
der som en medvirkende Kraft understtter Menneskets
frie Vilje og frer ham, gennem Retfrdiggrelsen, til
den sande Frihed, som ej paa Stjerner agter<<.
90/36. Stedet er noget misforstaaet. Kongen skal her-
nedefra kunne jne i hvert Fald Tinderne af den sande
Stad, af Borgerlivets Ideal.
91 /2. For at handle ret, behver Menneskene en Lov
og en Frer. Loven er der, men ingen flger den. En Frer
er der ogsaa, en Hyrde, Paven; han kan tygge Drv,
d. e. tale, lre, hvorledes der skal handles, men klftet er ej
Hoven: han kender ikke Forskel paa godt og ondt.
Mose Lov (Lev. XI. 4) skelner imellem rene Dyr, som tygge
Drv og har klftede Hove, og urene, som ikke besidde
begge de to Egenskaber, der her underlgges den nvnte
allegoriske Betydning.
91/ll. To Sole: Paven og Kejseren, den gejstlige og
verdslige vrighed.
91/20. Fr Kejser Frederik H. begyndte sine Stridighe-
der'med Paven.
91/28. Guido da Castello var som Ghibellin fordreven fra
sin Fdeby Reggio. Lombarder kaldte man paa den Tid
i Frankrig Italienerne.
91/30. Currado da Palazzo, af en gammel bresciansk Fa-
milie, nd megen politisk Anseelse, og var Podesta i
Piacenza 1288. G/zerardo da Camrnino, ligeledes en mgtig
og anset Mand, var en Tidlang Signore i Treviso, og
regerede Byen med retfrdigt Maadehold.
91/35. Levi Stamme fik, ved Fordelingen af Landet
Kanaan, ingen Grundejendomme, fordi Prsterne ikke
198
"'-nu
I
1
_._-.____.-_ _-.._ _--lg..-_ .-.-_
_ _
T 1
skulde befatte sig med verdslige Anliggender.
92/8. Gaia, Gherardos Datter, synes at have vret be-
kendt for sin Sknhed og sine mange Elskovshandeler.
Hun var en Dame af saadan Opfrsel med Hensyn til
Krlighedens Glder, at hendes Navn var bekendt over
hele Italien<<, hedder det i en gammel Gommentar.
S A N G X V I I
92/29. Slige Syner, mener Dante, som det flgende, der
er uafhngige af sanselige Indtryk, komme enten fra
Stjernernes Indydelse eller fra Gud.
93/2.- Hendes Ondskab: Procnes, som hvnede sig paa
sin Mand Tereus, ved at give ham hans egen, drbte
Sns Kd at spise, og i Mythens grske Form til Straf
blev forvandlet til en Nattergal, medens hun i den ellers
almindelige fulgte latinske Version blev til en Svale.
93/8.' En Mand: Haman. Se Esthers Bog.
93/21. Lavinia, Datter af Kong Latinus og Amata.
Hendes Moder drbte sig selv i Harme, da hun troede, at
Lavinias Brudgom Turnus var falden i Kamp med neas,
og at Datteren skulde ndes til at gte Sejerherren (Verg.
n. XII.).
94/26. De nye Klippestrande: den fjerde Kreds, hvor de
Sjle lutres, deri Livet var uvirksomme og slve.
95/1 flg. Tanken i den flgende Udvikling er i Korthed
denne. A1 Krlighed er af dobbelt Art: naturlig, bestemt
ved Drifterne, eller aandelig, fri. Den frste er ndvendig
og tager ikke fejl; den anden er et frit Valg og kan fejle,
enten i sin Genstand, eller ved at vre for strk eller for
svag. Hvad Genstanden angaar, da kan Sjlen frit elske
(rkke Hnder mod 95/8) det frste Gode d. e. Gud; -
ogsaa det andet d. e. de jordiske Gader kan den frit elske,
men med Maade (naar den kan sig tvinge<<). Vor Kr-
lighed farer vild, naar vi 1) elske noget Ondt, d. e. Nstens
Skade (thi Gud og sig selv kan man ikke hade), som de Hov-
modige, Misundelige, Vredagtige; eller 2) elske det sande
Gode for svagt (Slvhed) ; eller endelig 3) elske det andet,
ringere Gode, det jordiske for hjt (Gerrighed, Fraadseri,
Vellyst) ,
95/34. Hernede : i de trefrste, allerede tilbagelagte Kredse.
199
1
l
96/5. Hin Fjeldkreds: denerde, i hvilken de Vandrende
nys er traadte ind.
S A N G X V I I I
97/1 ff. Menneskesjlen er tilbjelig til at elske fage
og vender sig, naar Livets Goder drage den til sig, hen
imod det, som kuer den. Fattekraften optager Bille-
det af Genstanden og udfolder det for Sjlen, som nu
vender sig imod det. Denne Henvendelse er Krlighed,
den naturlige Krlighed, som er medfdt, men som nu,
ved at tilfredsstilles, faar fornyet Styrke.
97/ll. Formen betyder her i Aristotelisk Forstand V-
senet. Efter Aristoteles' Teori har de fire Elementer deres
naturlige Plads i concentriske Sfrer; og de Dele af Ele-
menterne, som er blandede med andre Stoffer, strbe
bestandig tilbage til denne Plads. Over Luftens Sfre var
lldens, derfor farer lldens Tunge opad.
97/31. Den vsentlige Form betyder her Menneskets Sjl,
der baade bestaar for sig og er forbunden med Legemet.
98/1. Kilden til Sjlens oprindelige Begreber og oprin-
delige Lyster er skjult. De sidste attraa noget ubestemt
Godt i Alminde1ighed.Jvfr. Sk. XVII. 96/l.
99/7. Til Sjlens frste Lyst eller Higen imod et be-
stemt Gode slutter sig siden andre, bestemte Begringer
og Drifter. Til at vlge imellem disse fik Mennesket Fri-
/zed, uden hvilken han ikke kunde handle sdeligt, og
paa hvilken altsaa Sde1ren hviler.
98/19. Hin dle Kraft, Valgfriheden, kaldes af Beatrice,
d. e. Teologien: den frie Vilje. Jvfr. Paradis V.
98/24. Mod Himlens Gang _' d. e. fra Vest til st, modsat
Himlens tilsyneladende Omdrejning.
98/28. Skyggen : Vergil, som var fdt i Andes, det senere
Pietola, i Nrheden af Mantua.
99/1. Ismenus og Asopus . to Smaaoder nrved Theben.
100/4. De Slve forholde sig selv Eksempler paa Nid-
krhed og Iver. Maria,Jesu Moder, ilede efter Bebudelsen
hen til sin Slgtning Elisabeth (Luc. I. 39). Csar skyndte
sig, da han havde erobret Italien Aar 49, til Gallien, lod
Brutus blive tilbage for at belejre Massilia, drog i Il-
marscher ind i Spanien, og ndte, fornemmelig ved sin
200
-1
I
1
1
I
Hurtighed, den Pompejanske Hr til at overgive sig ved
Lerida.
100/22. jeg: den her talende skal have heddet Gerhard
og vret Abbed i Klosteret San Zeno i Verona paa Barba-
rossas Tid.
100/24. Paa Kejser Frederik den Frstes Tog imod det
oprrske Norditalien gik det isr ud over Mailand.
100/ 25. Den Mand: Alberto della Scala, Signore i Verona,
dde 1301. Han havde gjort sin Sn joseph til Abbed i
San Zeno, sknt denne som Bastard og Krbling var ude-
lukket fra at beklde dette Embede; han gjorde sig desuden
snart berygtet ved en tjlesls og usdelig Opfrsel.
100/36. Bide 0: revse, nemlig ved at foreholde sig Ek-
sempler paa straffet Fejghed og Slvhed.
101 / 1 flg. Israelitterne, som var dragne igennem det rde
Hav, for at erobre Kanaan, men tabte Modet da de hrte
Spejdernes Beretning, og blev ligegyldige mod Guds Be-
faling, maatte alle d, uden at have naaet det forjttede
Land; og frst deres Snner, som var uden Brde, saa
Jordan.
101/4. En Del af de Trojanere, som var dragne ud med
neas, blev kede af Rejsens Besvrligheder og foretrak
at blive tilbage paa Sicilien (Verg. n. V.).
S A N G X I X
101/14 g. Paa den Tid : i den sidste, koldeste Time af
Natten, naar, efter de Gamles Tebri, den Varme, Dagen
har efterladt, er overvunden, fortret af jorden og Saturnus,
der ansaas for kold, paa Grund af dens Afstand fra Solen.
101/18. Strste Held (fortuna major) kaldte Geoman-
terne en af de punkterede Figurer, hvorefter de spaaede,
og som havde Lighed med et bestemt Stjernebillede.
101/23 g. Betydningen af Dantes allegoriske Drm er
i Korthed flgende. Den frste Kvinde er et Billede paa de
tre Synder, der lutres i denne og de flgende Kredse, be-
tyder altsaa overhovedet den syndige, sanselige Nydelse.
Lasten er i sig selv afskrkkende at skue; men naar man
indlader sig og gr sig fortrolig med den, skifter den snart
Udseende for det besnrende Blik og tegner sig skn og
tiltalende. Den anden Kvinde er den helliggjorte Fornuft
201 .
1
4
1
1
|
|
1
).
'I
L
11
1
1
eller Guds Naade, som afslrer Syndens virkelige Skikkelse.
102/33. Verset skal snarere oversttes: som skal have
Magt til at trste.
103/4. Den gamle Heks: Sanseligheden, hvis tre Former:
Gerrighed, Fraadseri og Vellyst, afsones hjere oppe, i de
tre flgende Kredse.
104/3. Lokkefugl : Himlens Herlighed, der lokker og
drager Sjlen til sig. Billedet er, ligesom Sammenlig-
ningen i den flgende Terzine, hentet fra Falkejagten,
hvor Lokkefuglen<< (logoro) var en kunstig Fjedervinge,
som Falkeneren bevgede, for at kalde Falken til sig.
104/ll. Folk: de Gerrige.
104/13. Min Sjl o. s. v. Ps. 119. Vers 25.
104/24. Meningen af disse, ogsaa i Originalen noget
dunkle Ord synes at vre: Ved at lgge Mrke til, hvor
Lyden kom fra, opdagedejeg, hvem af Skyggerne, det var,
der talte (jvfr. 104/30).
105/3. Petri Efterflger: Den talende er Hadrian V, der
dde i Aaret 1276, efter at have vret Pave i lidt over en
Maaned. Som Kardinal hed han Ottobono og hrte til
Fieschiernes Slgt, der var Grever af Lavagna. Om hans
Gerrighed vides intet.
105/5. Enyndig Flod: Lavagna, der falder ud i den Ge-
nuesiske Bugt, imellem de to Byer Chiavari og Sestri.
106/4. Jesu Ord til Sadducerne (Marc. XXII, 30):
Naar de er opstandne fra de Dde, da hverken gifte de
sig eller giftes, anvendes her paa Pavens Forbindelse
med Kirken, der, som andre gteskaber, ophrer efter
Dden.
107/5. Alagia var gift med Marchese Moroello Malaspi-
na, hos hvem Dante fandt Gstevenskab. I hendes Hus,
d. e. Familien Fieschi, fandtes ere Kvinder med slette
Sder.
107/7. Ingen uden Hende: nemlig, der beder for mig.
S A N G X X
107/ 16. Den Synd : Gerrigheden, Griskheden, som Dante
fornemmelig laster hos sin Samtid, og i den flgende
Terzine, ligesom i Helv. I., personificerer under Bille-
det af en Ulvinde.
202

""'
1
I
1
II
1
1 I
1
1
1
I
I
T W
I
107/22. Han : den samme Befrier, som Dante paa et
andet Sted (Helv. I 6/7) kalder den Mynde, for hvis
Tand Vilddyret ender.
108/1. Fabricius, den romerske Consul, som anfrte
Republikens Hr imod Kong Pyrrhus, var saa njsom
og redelig, at han, sknt fattig, afslog de Gaver, Kongen
sendte ham.
108/7. Den hellige Nikolaus, Biskop i Mira i Lilleasien,
erfarede engang, at en Fader paa Grund af Fattigdom
vilde slge sine Dtre. Han kastede da tre Gange hemme-
lig en Pung med Penge ind i Faderens Hus, og frelste
derved de unge Piger fra Vanre.
108/25 g. Den talende er Hugo Capet, der i A. 987 be-
steg Frankrigs Trone, og grundede det tredie franske Dy-
nasti. Han nedstammede fra de mgtige Grever af Paris;
men et uhistorisk Folkesagn, som Dante (108/28) flger,
gr ham til Efterkommer af en rig Kvghandler.
108/24. Philip den Smukke havde i A. 1297 ved List
og Magt gjort sig til Herre over Flandern, men mistede
det igen, da Folket gjorde Opstand og slog de Franske
ved Gourtrai, i A. 1302. Til dette Slag, i hvilket der om-
kom mange franske Adelsmnd, sigter Dante navnlig
ved den Hvn, han (108/23) lader Hugo Gapet bebude.
108/30. Udtrykket: i brungraa Klder synes at be-
tegne Munkedragten. Maaske forveksler Dante her
Garolingerne med Merovingerne, hvis sidste tling,
Ghilderic den Tredie, blev tvungen til at gaa i Kloster.
108/35. Hugo Gapets Sn hed Robert, og blev kronet
endnu medens Faderen levede. Maaske har dette i Mid-
delalderen givet Anledning til den Mening, at Hugo selv
ikke var kronet.
109/1. Provences Medgift : Den capetingiske Kongestam-
me var bestandig betnkt paa at udvide sine Besiddelser
ved List og Magt. Provence kom ved Giftermaal ind under
Kronen, da Ludvig den Niendes Broder, Carl af Anjou,
gtede Grev Raimond af Provences Datter.
109/5 ff. De tre Gange gentagne til Bde er naturlig-
vis ironisk ment.
109/ 6. I Ponthieu og Gascogne, som var engelsk Besiddelse,
203
I
I
I
I 1
I
1
11
I
'ai'.-.._i__.__.-___. __
men under Frankrigs Lenshjhed, fik Philip den Smukke
fast Fod, og den engelske Konge Edvard den I. ndtes til
at indrmme ham seks befstede Stder i disse Lande.
Normandiet var allerede tidligere (1202), som et forbrudt
Lehn, inddraget under den franske Krone.
110/1 g. Carl af Anjou lod den retmssige Arving til
Neapels Trone, Conradin, henrette i A. 1268. Ligeledes
lod han, iflge Rygtet, den h. Thomas Aquinas forgifte paa
Vejen til Conciliet i Lyon, fordi han frygtede hans Ind-
flydelse hos Paven.
110/5. Nok en Carl : Carl afValois. Se Indledn.
110/13. En .' Carl den Anden, Konge af Neapel, der i
sin Strid med Peter af Aragonien blev tagen tilfange, og,
efter sin Frigivelse, solgte Marki Azzo af Ferrare sin Dat-
ter Beatrice.
l 10/20 g. I Alagna (Anagni), en lille By i den romerske
Campagne, blev Pave Bonifacius VIII, tagen tilfange i
A. 1303 paa Philip den Smukkes Befaling. Lilien staar her
for Frankrig; den nye Pilatus er den franske Konge. Boni-
facius blev vel ikke umiddelbart bragt af Live, men dde
dog kort efter, af Grmmelse over den lidte Vold.
110/27 g. Sigter til Tempelherreordenens Ophvelse
af Philip den Smukke.
110/30. Guds Alvidenhed forudser Hvnen, og dette
gyder Sdhed i Guds Vrede, d. e. tilfredsstiller, under
Udsttelsen af Straffen, den guddommelige Retfrdig-
hed.
111/1. Pygmalion, Konge i Tyrus, drbte sin Svoger
Sichus, Didos gteflle, for at bemgtige sig hans
Skatte. Verg. n. I.
lll/4. Den phrygiske Konge Midas nskede, at alt,
hvad han berrte, maatte forvandles til Guld. Han fik
sit nske opfyldt, men kom nu i Fare for at d af Sult.
Ov. Metam. XI.
lll/5. Achan havde, efter Jerichos Erobring, hemmelig
tilegnet sig en Del af Byttet og blev til Straf stenet, Josv
Bog VII.
lll/10. Saphira og Ananias. Ap. G. V.
111/12. Heliodorus: 2. Maccab. III.
204
-___
1 11/13. Polymnestor, Konge i Thracien, drbte Priamus'
Sn Polydoros, der var betroet til hans Omsorg, for at
kunne tilegne sig den trojanske Kongefamilies Rigdomme.
n. III.
111/15. Da den romerske Triumvir Crassus var falden i
Kamp med Partherne, dyppede disse hans Hoved i smeltet
Guld og sagde: Du har trstet efter Guld, saa drik da
Guld !
1 1 1/28. Delos, hvor Latona fdte Apollo og Diana (Him-
lens jne, Solen og Maanen), var, efter Sagnet, frst en
svmmende , der blev rystet af Jordsklv og kastet hid
og did.
I 1
1
S A N G X X I
112/ 14. Den dybe Trst: Trsten efter Sandhed; her i
Srdeleshed efter at erfare den sande Grund til Bjergets
Bvenf
113/7. Hun : Lachesis, den ene af Parcerne.
113/15. Min Skole: den menneskelige Fornuft, som ikke
er oplyst ved Aabenbaringen.
113/ 25 flg. Bjergets Bven frembringes ikke, som andre
Jordsklv, af fysiske Aarsager, men kun naar en lutret
Sjl bliver optaget i Himlen.
113/33. Thaumas Datter : Iris eller Regnbuen.
114/1. Man troede paa Dantes Tid, at det var den i
Jordens Indre sig udviklende Luft eller Vind, som frem-
bragte Jordsklv.
l14/10. Frst, iflge den saakaldte absolute Vilje, n-
sker Sjlen vel uden Bod at stige til Himlen; men den
indser, at Straffen er ndvendig til Renselse, og den be-
tingede Vilje vlger da Midlet for jemedets Skyld, og
flger den Lyst til at lide, som frer til Lutring, og naar
den nu atter fler Lyst til at stige, er dette Tegn paa, at
den virkelig er lutret.
114/28. Paa den Tid : 70 Aar efter Christus, da Titus
erobrede Jerusalem.
114/32. Det Navn: Digternavnet.
l 15/1. Digteren Statius var fdti Neapel (ikke, som Dan-
te mener, i Toulouse) c. A. 40 e. Chr. og levede i Rom.
Han skrev bl. a. to episke Digte: Thrbaiden og Achilleiden,
205
1
I 'i 1
I
I
11
men det sidste fik han ikke fuldfrt. Naar Dante gaar
ud fra, at Statius kort fr sin Dd i Hemmelighed antog
Kristendommen, er dette en Antagelse, som synes helt
at skyldes Digterens egen Fantasi.
S A N G X X I I
116/16. Af Christi Ord (Math. V. 6): Salige ere de,
som hungre og trste efter Retfrdighed, gentog Engelen
kun det sidste som en Modstning til de Gerriges Penge-
trst. Frst ved Udgangen af Fraadsernes Kreds (Sk.
XXIV. 131/16) prises de salige, som hungre efter Retfr-
dighed.
116/23. Digteren juvenal var samtidig med Statius, og
kunde altsaa berette Vergil om denne og om hans Digte.
117/25 flg. Hvi kan o. s. v. n. III. 56: Quid non mor-
talia pectora cogis, auri sacra fames! Disse Vergilske Ord
anvender Dante paa den Guldtrst, som er flles for den
Gerrige og den dsle, idet hin attraaer Guldet, for at
beholde det, denne, for at give det ud.
1 17/27. Dernede .' i den fjerde Helvedkreds, hvor de Ger-
rige og de dsle maa vlte tunge Stene (Helv. VII.).
117/27. Med skaldet Hoved : jvf. Helv. VII. 36/4 og g.
117/34. Hyrdeskjalden: Vergil, som de bukoliske Sanges
Digter.
117/35. Statius besynger i sine Thebaide Tvekampen
imellem Iokastes Snner, Eteokles og Polynikes.
118/3. I Begyndelsen af Thebaiden anraaber Statius
Klio, Historiens Muse.
118/6. Fiskeren: Apostelen Peder.
118/13. En nyfdt Tid o. s. v. Disse Ord af Vergil (Ekl.
IV. 4) blev i Middelalderen opfattede som en Spaadom
om Christi Fdsel.
118/26. Statius oplevede vel de Kristnes Forflgelse
under Kejser Domitian; men hans egen Omvendelse er
som antydet ikke historisk.
118/31. Fr i min Sang, o. s. v., d. e. Fr jeg afsluttede
Thebaiden.
1 19/5 flg. Terentius, Plautus og Ccilius Statius var latinske
Lystspildigtere. Den Varius, som nvnes her (den tidligere
Lsemaade Varro er nppe rigtig), er formodentlig Ho-
206
L_ ,
rats Ven og neidens Udgiver Lucius Varius, flere
Steder rosende omtalt af Horats.
119/8. Hin Grker: Homer.
119/1 l. Bjerget .' Parnassus. Digternes Fostermdre :
Muserne.
119/13 g. Antiphon, Agathon og Euripides var grske
Tragikere; Simonides fra Kedos, en lyrisk Digter.
119/16 flg. Argia og Deiphile .' Dtre af Kong Adrast, den
frste gift med Polynikes, den anden med Tydeus. Ismene
og Antigone, Dtre af Oedipos og Iokaste. De forekomme al-
le i Thebaiden.
1 19/19 g. Deidamia _' en Datter af Kong Lykomedes paa
Scyros. Thetis, Achilles' Moder. Tiresias Datter er Spaa-
kvinden Manto, som Dante imidlertid i Helv. XX. 97/34
har anbragt andetsteds. Kvinden fra Langias Vld er den
Hypsipyle, som omtales i Helv. XVIII. 89/ 1. Forladt af
Jason, kom hun til Kong Lykurg i Nemea, og blev Amme
for hans Sn. Da Kong Adrast med sin Hr drog imod
Theben, og led Mangel paa Vand, viste Hypsipyle ham
Kilden Langia. Drengen, hun skulde vogte, havde hun
imidlertid lagt i Grsset; men da hun kom tilbage, var
han drbt af en Slange.
119/25. Klokken er altsaa imellem ti og elleve, og Solen
i Stigen.
120/12. De, som lutres i denne Kreds, Fraadserne, skal
forgves lnges efter Frugterne paa dette Tr og paa det
andet (Sk. XXIV. 130/1).
120/13 flg. Eksempler paa Maadehold i Spise og Drikke.
Maria srgede ved Brylluppet i Kana for Gsterne, ikke
for sig selv. Profeten Daniel vilde ikke nyde af Retterne fra
Nebukanedsars Bord, men nrede sig af Vand og Urter.
Til Ln gav Gud ham Visdom og Forstand paa at udtyde
Drmme (Dan. I).
S A N G X X I I I
121/5. Ps. 51, 17. Herrel oplad mine Lber, saa skal
min Mund kundgre din Pris.
121/19. Erisichton, som havde hugget af Gudinden
Ceres' hellige Egetrer, blev straffet med en saa umttelig
Hunger, at han tilsidst begyndte at de af sit eget Legeme.
207
I if 7; _ fi- _i_: _-:'-= _ _
_ =-i_*_
1
(I
I
1|
1-1
`|
.
|
1
-I_
.|
1
j .
|'.
|
J
1
'1
|
1
I
I
__.__.____._:..._:_.__.___.__ _ " *'-' '--
121/24. I den Hungersnd, som fandt Sted under Jeru-
salems Belejring, fortrede en Jdinde, ved Navn Maria,
sit eget Barn.
121/26. Efter Middelalderens saakaldte Majuskel-
skrift kan man - med god Vilje - lse Ordet omo (uomo,
homo 0: Menneske) paa det menneskelige Ansigt,
jenbryn, Nse og Kinder danne Bogstavet m, og hvert
af jnene et 0. Jo magrere et Menneske er, desto tydeligere
fremtrde disse bogstaver.
122/6. Forese Donati, en Broder til den bekendte Corsa
(Sk. XXIV. 128/22), var ved Dantes Hustru beslgtet
med Digteren.
122/31. Lngsel efter at erhverve Menneskene Synds-
forladelse frte Christus til Dden paa Kordet, hvor han
udraabte: Min Gud, min Gud (Eli, Eli) Hvi haver Du
forladt mig ? En lignende Lngsel, med Hensyn paa
dem selv, driver ogsaa disse Sjle hen til Tret.
123/ 1. Dante vd, at Forese i mer end fem Aar har vret
hengiven til Fraadseri, og frst har angret i Ddsjeblik-
ket, da Muligheden til at synde lnger var ham afskaaren.
Derfor ventede Digteren at trffe hamforneden, i Forgaar-
den, hvor Sjlene maa vente ligesaa lnge, som de i Li-
vet har forsmt at gre Bod. (Jvfr. Sk. IV. 28/13).
124/3. Nella eller Giovinella, Foreses Hustru, var en
tugtig og maadeholden Kvinde.
124/1 1. Barbagia skal have vret en Bjergegn i Sardini-
en, hvis Indbyggere levede som halve Vilde, uden gte-
skab og sdelig Orden. Sin Fdeby Florents, kalder Forese
her det andet Barbagia, paa Grund af de florentinske
Kvinders Usdelighed i Levnet og Dragt.
124/ 15. 0: som ikke vil vre meget fjern fra vor Tid.
124/26. Sorg : Hentydning til Partistridighederne imel-
lem Hvide og Sorte i Florents efter Aaret 1300, og til de
deraf flydende Ulykker.
124/32. Dante synes her at anklage sig selv for at have
fraadset i sin Ungdom med Forese.
S A N G X X I V
125/18. Skyggerne tyktes tvende Gange dde, paa
Grund af deres Magerhed, jvfr. Judas Brev 12.
208

*'-r
I
|
~ 1
125/21. Han: Statius, som gaar langsomt. for at flge
Vergil.
125/23. Piccarda, Foreses og Corso Donatis Sster, blev
af den sidste med Vold bortfrt fra det Kloster, i hvilket
hun havde taget Slret. Hun forekommeri Par. III. blandt
Sjlene af dem, som har maattet bryde et helligt lfte.
125/28. Olympens Rige: det himmelske Paradis.
126/2. Buonagiunta fra Lucca skal have vret Digter og
en personlig Bekendt af Dante. Facilis inventor rimorum,
sed facilior vinorum, kalder en gammel Kommentator
ham. Hin Ene: Pave Martin IV., der skal have vret
hengiven til Bordets Glder og navnlig have yndet den
her nvnte Ret: Aal fra Sen Bolsena, kogte i sd Vin.
127/4. Bonifazio de' Fieschi fra Genua var Erkebiskop i
Ravenna fra 1274 til 1295.
127/6. Hbaldino della Pila, Fader til den i Helv. XXXIII.
omtalte Erkebisp Ruggiere i Pisa.
127/7. Om Messer Marchese fra Forli fortlles flgende
Anekdote. Da hans Kldermester engang sagde, at Folk
i Byen opholdt sig over ham, fordi han altid drak, saa
svarede han: Sig til dem, det er fordi jeg altid er trstig.
127/13. Derfra o. s. v. Fru Buonagiuntas Ansigt og L-
ber, som var udmagrede af Sult.
127/15. Gentucca, vistnok en Dame, som Dante har kendt,
da han opholdt sig i Lucca.
127/19. Slret var de gifte Koners Srkende.
127/27. Begyndelsen af en Canzone til Beatrices re,
som findes i Dantes Vita nuova.
127/32. Notaren: Jacopo da Lentino fra Sicilien, en
ldre Digter, var Notar. Fra Guittone fra Arezzo, levede
ved Midten af det l3de Aarhundrede.
128/1-2. Stedet maa vistnok snarere oversttes: Og
om man end gransker nok saa dybt, vil man ikke finde
anden Forskel mellem den ene Stil og den anden.
128/22 g. Forese forudsiger her sin egen Broders Dd.
Corso Donati, en af de Sortes Hovedmnd, som paa
Grund af sin tiltagende Magt var bleven forhadt af Folke-
partiet i Florents, blev i A. 1308 anklaget for Byens Po-
desta og dmt som Forrder. Han flygtede, blev indhen-
209
F 1
1
-f:
for at undslippe, men blev hngende med den ene Fod i
Stigbjlen, og drbtes i denne Stilling.
129/3. Hvedsmnd (maliscalchi) kalder Dante Vergil
og Statius med Hensyn paa deres Rang som Digtere.
130/14. Pjernt: paa Bjergets Top, i det jordiske Para-
dis.
130/19. Centaurerne, Snner af Ixion og Skyen, berusede
sig ved Pirithous Bryllup, kom i Strid med Theseus og
blev overvundet af ham.
130/23. Da Gideon skulde drage imod Midianiterne,
frte han, paa Guds Befaling, frst sin Hr til en Kilde.
Halvdelen af hans Stridsmnd lagde sig ned, for at drik-
ke, og blev sendt hjem; de vrige, som ste Vand med
Haanden, tog han med og vandt Sejr (Domm. Kap.
VII).
131 / 1. En : Engelen, ved Opgangen til den syvende
Kreds.
S A N G X X V
131/17-19. Efter Digtets Tidsangivelse var det paa
Skrsildsbjerget to Timer efter Middag, altsaa paa Jor-
den lnge efter Midnat.
131 /24. Stigen, Trappen, som frer op til den syvende
Kreds.
132/7. Meleager skulde, efter en Spaadom, leve saa-
lnge, som et Stykke Tr, der ved hans Fdsel blev
kastet i Ilden, var ufortret. Hans Moder tog derfor Bran-
den ud, slukkede og gemte den. Men da han senere havde
drbt hendes Brdre, tndte hun den igen, for at hvne sig;
og alt som Branden fortredes, svandt nu Meleagers
Liv hen.
132/22 flg. Det fordjede Nringsstof, det rene Blod,
erholder efter Aristoteles' Teori en almindelig Kraft til
at danne alle Legemets Dele. En Del af det udbreder sig
igennem Aarerne, og danner de enkelte Lemmer; men
noget bliver til overs, og forvandles atter, nemlig til Sd,
beholder som saadan den skabende Formkraft, og optages
i et dertil bestemt Organ. Herfra meddeler det sig til et
andet, fremmed Blod, d. e. det kvindelige, blandes med
dette og udskiller ved Blandingen et Stof, som nu oplives
210
.l_
M _ _
___?
og bliver dannet. Kvinden yder altsaa Stoffet til Menne-
sket, Manden den skabende Formkraft.
133/1 flg. Naar den madlige Sd forener sig med det
kvindelige Fosterstof, vkker den frst i dette den slum-
rende og paa Udvikling ventende Plantesjl; men ved Be-
frugtelsen bliver Sdens aktive Kraft selv til Sjl, og saa-
ledes udvikles den vegetative Sjl til en hjere Form:
den animalske eller sensitive. Men denne staar dog i Be-
gyndelsen, i det ufdte Foster, paa samme lave Trin, som
Polypen eller Havsvampen, og udvikler sig gradvis.
Den frembringer Bevgelse og Flelse, og danner Red-
skaber for de Krfter, den indeholder; saaledes fremkom-
mer lidt efter lidt Lemmerne. Frst naar Hjernens Orga-
nisation er fuldendt, aander Skaberen en ny og kraftig
Aand ind i den animalske Sjl, og saaledes opstaar da
een Sjl, som lever, fler og erkender<<, den intellektuelle
Sjl eller Fornuften. De tre nvnte Sjleformer er efter
denne Teori kun tre'Udvik1ingstrin af samme Sjl, af
hvilke det lavere danner Basis for det hjere. Den menne-
skelige Sjl udgr altsaa en Enhed, uagtet Fornuften
indaandes umiddelbart af Gud (jvfr. Sk. IV. 23/1-12).
133/12. En Visere: Aristoteles arabiske Fortolker
Averr/zoes, der adskilte Fornuften som Evne (den saakaldte
potentielle eller mulige Forstand) fra Sjlen, fordi han saa,
at den ikke betjente sig af noget legemligt Organ, saa-
ledes, som man betjener sig af jet for at se, af ret for
at hre.
133/19. Naar Sjlen skiller sig fra Legemet, frer den
det Himmelske, d. v. s. de Krfter, der tilhre den alene,
virkelig (actu) med sig, men det jordiske, Menneskelige,
d. v. s. det med Sjlen forbundne Legemes Krfter, kun i
Spiren (potentiel) eller, som det hedder, in virtute. Med
andre Ord: Som Legemets organiserede Princip, har Sj-
len, naar den skiller sig fra Legemet, potentielt et nyt
Legeme i sig.
133/35. De to Kyster: Acherons Bred og Stranden ved
Tiberens Munding. Til en af disse Kyster sge Sjlene hen,
eftersom de skal fare til Helvede eller til Skrsilden.
135/9. Det Skinlegeme, som Sjlene fr Opstandelsen
211
1 1
.
11
.
11
PM 71 T'
er bekldte med, er kun kendeligt for de hjere Sanser,
Synet og Hrelsen. Maaske skal Stedet dog snarere overst-
trs: Sjlen danner sig Organer for Sanserne, lige op til
Synets.
135/28. Algodheds Gud .' Begyndelsen af den katolske
Fromesse-Hymne.
135/32. nogen Mand o. s. v.: Jomfru Marias Ord til
Engelen ved Bebudelsen.
136/2. Diana jog Kallisto, der var forfrt afJupiter, bort
fra Nymfeskaren. Juno forvandlede hende til en Bjrn,
og Jupiter gav hende Plads paa Himlen, som Stjernebil-
ledet Elike 0: Den store Bjrn.
137/4. Den sidste Vunde.' det sidste af de syv Per, Vel-
lysten.
S A N G X X V I
139/7 flg. Sodom o. s. v. Eksempler paa straffet, unaturlig
Vellyst. Pasiphae, gift med Kong Minos paa Kreta, skjulte
sig i et Kobillede af Tr, og blev ved en Tyr Moder til
Uhyret Minotaurus (Helv. XII.).
139/ll. Ripherkden betegner det hele Nordens Bjer-
ge; Sandet (rkenen) Syden.
140/9. Ved Csars Triumftog kaldte Soldaterne ham i
en Smdevise Dronning og sigtede hermed til et Rygte,
der gik om hans Forhold til Kong Nikromedes af Bithy-
nien.
l40/12. Teksten har F1ammebranden istedetfor
>>Broddens Bid<<.
140/ 23. Guido Guinicelli, en bekendt Digter fra Bologna.
Jvfr. Sk. XI. 64/10 og Indl. S. XIX.
140/26. Da Kong Lykurg i Nemea, sorgslagen,
fordi han havde mistet sin Sn, vilde drbe Hypsipyle
(Sk. XXII. 119/19. Anm.), kom hendes to Snner, der
var paa Rejse for at opsge Moderen, tilfldigvis til, gen-
kendte hende og faldt hende grdende om Halsen.
14l/8. Den nye Sprogkunst: Modersmaalet, det italienske
Sprog (lingva volgare). Disse Skrifttegn : egentl. selve
Blkket, hvormed de skreves.
141/12. Han der: den provencalske Digter Arnaut Da-
212
~q_
1
~fi.4'iiL__-:E1 :'11 .'_' _- __-EEIH-ff _
niel (Slutn. af 12. Aarh.), der navnlig udmrkede sig
ved sin dunkle, kunstige Stil.
141/15. Giraut de Bomelh (C. 1200), en anden provencalsk
Digter, der digtede i en lettere, populrere Stil.
141/20. Digteren Fra Guittone jvfr. Sk. XXIV, han
dadles i Dantes Skrift Om Folkesproget for at have
skrevet i Dialekt.
141/21. Snarere: indtil Sandheden har sejret og faaet
Flertallet for sig.
141/26. Saa langt o. s. v.: til de Ord: Led os ikke i Fri-
stelse!<< thi Sjlene i Skrsilden kan ikke lnger synde.
Jvfr. Sk. XI. 62/7.
141/22 g. Arnaul tiltaler Dante i det provencalske
Sprog. Dette kunde ikke gengives i Oversttelsen, men
Originalens mandlige Rim er beholdte. Ivrigt lses den
meget fordrvede Tekst nutildags anderledes, saa at den
maa oversttes: Ved den Kraft . . . . , som frer dig op
til Trappens Top, beder jeg dig, i rette Tid at mindes min
Smerte.
S A N G X X V I I
142/8 g. Det var Morgen ijerusalem, Middag ved
Ganges, Midnat ved Ebrooden (under Vgtens Tegn),
altsaa Aften paa Skrsildsbjerget.
142/15. Math. V. 8. Salige ere de Rene af Hjertet, thi
de skulle se Gud.
142/22. Mordere blev i hine Tider levende begravede.
Jvfr. Helv. XIX. 94/4-.
142/30. Geryon; Helv. XVII.
14-3/13. Pyramus og Thisbe havde sat hinanden Stvne
ved et Morbrtr. Thisbe kom frst, men ygtede for en
Lvinde, der nrmede sig, og tabte sit Slr. Da Pyramus
fandt dette og saa' Dyrets Spor, troede han hende dd og
drbte sig selv. Hans Blod bestnkede Tret og de hvide
Morbr, som siden den Tid er rde (Ov. Metam. IV).
143/33. Trappen, som frte fra den syvende Kreds til
Bjergets Tinde.
14-3/34. Kom o. s. v. Math. XXV. 34.
145/5 g. Lea og Rachel betegne i Digtets Symbolik det
virksomme (aktive) og des beskuende (contemplative) Liv,
213
I l
i
i i
i
~ |
I
.
|
,.
i
N
l
1
~ |
0
I
1
I
li
som de to Veje, der fre til Gud. Det virksomme Liv
smykker sig med gode Gerninger, som med Blomster, det
beskuende betragter stille de guddommelige Sandheder.
146/23. Det sidste Trin o. s. v. De Vandrende staa foran
det jordiske Paradis, som er et Billede paa den fuldendte
Retfrdiggrelse, paa den paradisiske Tilstand, i hvilken
Arvesyndens Virkning er ophvet, og den oprindelige
Renhed og Harmoni genoprettet i Sjlen.
147/2. Dantes Vilje er nu lutret og fri for Synd; den
frer ham til Maalet, og trnger ikke mer til den dobbelte
Styrelse, som er ndvendig paa Jorden. Han er i verdslig
og gejstlig Forstand myndig, og ligesom sin egen Kejser
og Pave.
S A N G X X V I I I
147/15. Mod den Kant o. .s.v. Mod Vesten. jvfr. 150/34
Anm.
147/24. C/ziassz' : den tidligere, nu forsvundne, Havnestad
i Nrheden af Ravenna. Endnu findes til dels den gamle,
store Pinjeskov.
149/7. En enlig Kvinde : Mathilde kaldes hun senere
(Sk. XXXIII. 174/13), og betegner allegorisk det samme
her, som Lea i den foregaaende Sang, nemlig det virk-
somme Liv, medens det beskuende Liv i det flgende beteg-
nes ved den guddommelige Videnskab selv, i Skikkelse af
Beatrice. Om Dante ved Valget af Kvindens Navn har
tnkt paa den bekendte Grevinde Mathilde og hendes
Virksomhed for Kirken, paa nogen af de hellige tyske
Mathilder eller endelig paa en af Beatrices i Vita nuova
omtalte Veninder, er Genstand for megen Tvivl.
149/16. Da Proserpina blev rvet af Pluto, gik hun i en
lignende Lund og plukkede Blomster. Selv tabte hun Blom-
sterne af Skrk, og hendes Moder Ceres mistede hende.
149/31. Amor vilde engang kysse sin Moder, men kom
derved til at saare hende med sin Pil, saa at hun opflam-
mcdes af Krlighed til Adonis.
150/2. Xerxes, som frst, paa sit Tog imod Grkenland,
lod Hellesponten piske, og siden flygtede tilbage derover
i en Baad, er et Eksempel paa straffet Hovmod.
150/4. Ham : Leander, der svmmede over Hellespon-
214
--__;
l
l
M-__-_.-L
|
|
4
|
I
i
Q..
ten, fra Abydos til Sestos, hvor hans Elskede, Hero boede.
150/ll. Ps. 92, 5. Herre, du glder mig ved din Ger-
ning! jeg vil synge med Fryd om -dine Hnders Gernin-
ger.
150/18. Fr (Sk. XXI. ll3/28) havde Dante faaet Op-
lysning om, at de jordiske Luftfnomener, Regn, Hagl,
Sne, Skyer o. s. v. ikke naa lnger op end til Purgatoriets
Indgang; hvorfra, sprger han, kommer da Vandet i
Bkken og Vinden, som bevger Bladene?
150/30. Efter Datidens Anskuelse dannedes Skyerne af
de Vanddampe, som Solen ved sin Varme drog ud af
jorden.
150/33. 0: det er frit for Uddunstningerne, lige nede fra
Porten af.
150/34 g. Rundtom jorden, som staar fast, bevger
sig, efter de Gamles Teori, det hele Universum fra st til
Vest, i et uafbrudt Kredslb. Luftlaget mder, under
denne sin Omdrejning, det hje Skrsildsbjerg, og saa-
ledes fremkommer den Vind, der suser i Skoven pa Bjer-
gets Top.
152/5. Digterne, Vergil og Statius, smile, fordi Mathilde,
ved sin Forklaring af Guldalderen, sigter til Oldtidens
Skjalde, altsaa ogsaa til dem.
S A N G X X I X
152/10. Salige o. s. v. Ps. 32, 1.
152/ll. ff. Rettere : Og som to Nymfer, der gaa hver for
sig gennem Skoven, den ene sgende Skygge, den anden
Sol.
153/13. Hellige Meer: Muserne.
153/23 g. Med Sanserne opfatte vi kun Genstandens
enkelte Kendetegn, ikke Tingen selv. Naar derfor flere
Genstande har de samme Kendetegn, opstaar Skuffelse
og Forveksling, indtil man kommer saa nr, at jet op-
dager Ulighederne, og Forstanden begriber den virkelige
Sammenhng.
154/13 g. Den flgende Skildring fremstiller i en gen-
nemfrt Allegori Religionens, den guddommelige Sand-
heds Triumf i den kristne Kirke. Til Grund for det hele
Billede er lagt Kristendommens historiske Fremgang,
215
M3_._M;
T
I-_>'im44
1
I 1
|
J
1
'l
'Ii
-|
Lig -I;
l'|
l.__._!
______ ,
l ;
L_.._
1
l
l
fl
l
.i=~
J.-gr
med jdedommen (det gamle Testamente) til sin Forud-
stning, med Aabenbaringens (det nye Testamentes)
Forkyndere omkring sig, og selv baaren af den katolske,
ene saliggrende Kirkes Vogn.
154-/15. Istedenfor Pensler<< skal maaske her lses
Vimpler.
154-/16. g. De syv Lysestager forklares i Almindelighed
som den hellige Aands syv Naadegaver; Lysstriberne, der
flge efter, som de syv Sakramenter i den katolske Kirke.
Solens Bue, er Regnbuen, Delias (Maanens) Belte: den
Ring, der undertiden staar om Maanen.
154/23. De fire og tyve Oldinger betegner det gamle Te-
stamentes Bger; Lilierne er Troens Symbol. Sangen:
Dig vorde Pris o. s. v. er til Beatrices re.
154/32 g. De fire Dyr betyder de fire Evangelier, de
grnne Blade: Haabet, om hvis Opfyldelse Evangelierne
berette.
155/4. Ezec/ziel 1. 5. flg.
156/3. johannes: Aabenb. IV. 6 g. Hos Ezec/ziel har
Dyrene kun fire Vinger, hos johannes seks; Dante flger
den sidste.
156/5. Sejersvognen betyder Kirken. Grifen, halv Fugl
og halv Lve, erjesus Christus, i hvem den guddommelige
og den menneskelige Natur forenes; at Fuglenes Vingespid-
ser ikke kan ses, udtrykker Ufatteligheden af det Guddom-
melige.
156/16. Solvognen kom ud af sin Bane, da Phaton
krte den, og antndte jorden. Mens Zeus hrte de Dde-
liges fromme Klage, og knuste Phaton med sit Lyn.
156/ 19. Tre Kvinder: de tre teologiske Dyder: Tro,
Haab og Krlighed.
156/28. Fire _' de saakaldte Kardinaldyder: Klogskab,
Retfrd, Styrke og Maadehold.
156/32. To Oldinger: Lukas (der, efter Br. t. Coloss. IV.
14 var Lge) og Paulus, som Reprsentanter for Apostlenes
Gerninger og de Paulinske Breve.
157/4 g. Fire Mnd: det nye Testamentes vrige Breve,
skrevne af Apostlene jacob, Peder, johannes og judas.
En Olding: johannes Aabenbaring.
216
_
158/4. Roserne er et Symbol paa Krligheden, ligesom
forben Lilierne paa Troen, og de grnne Blade paa Haa-
bet.
S A N G X X X
158/ll. Syvstjernen: de syv Lys, den hellige Aands syv
Naadegaver.
158/21. Kom, Brud o. s. v. Salomos Hjsang. IV. 8.
158/29. Velsignet o. s. v. jdernes Hilsen ved Christi
Indtog ijerusalem.
158/30. O, kaster Lilier o. s. v. Anchises Ord til neas
i Underverdenen, da han viser ham den unge Marcellus
(Verg. n. VI. 884 g.).
159/13. En Kvinde : Beatrice. Se Indl. XX.
159/21. Dantes Krlighed til Beatrice opstod i hans ni-
ende Aar.
159/25. Vergil, Fornuften, den jordiske Videnskab,
kan ikke fre Dante lnger, og forlader ham derfor;
den guddommelige Videnskab, Religionen, Beatrice,
skal nu vre hans Frer.
160/4. Kun n Gangi hele Digtet (159/34) forekommer
Dantes eget navn.
161 /20. Herre o.s.v. Ps. 31. Englene synge Begyndelsen
af Psalmen, som udtrykker en fast Tillid til Gud. De
ende Sangen med det niende Vers: Du lod mine Fdder
staa paa et rumt Sted; thi herfra indtil Slutningen inde-
holder Psalmen kun Klager over Trngsel og Nd, der
ikke hre hjemme i det jordiske Paradis.
161/26. Vinden fra de skyggelse Vange er den hede afri-
kanske Sndenvind.
162/26 g. Beatrices Ord sigte til Dantes Forvildelser
efter hendes Dd, og i allegorisk Betydning dertil, at hans
Tanker en Tidlang vendte sig fra Gud til Verden. jvfr.
Indl. S. XXV.
163/4.jvfr. Helv. II. 9/20 g.
S A N G X X X I
165/ 15. jarbas Kyst: Afrika, efter den libyske Konge
jarbas.
165/17. Ved Udtrykket Skg (165/ll) sigtede Beatrice
til Dantes modne Alder, der gjorde hans Vildfarelse saa-
217
1
IT:TA
I
|
|
meget mindre undskyldelig.
165/35. Den M: Mathilde.
166/5. To' mig ren .' Ps. 51,9.
166/13. Stjerner: jvfr. Sk. I. 8/20. Fr Beatrice (den
guddommelige Sandhed) med de teologiske Dyder steg
ned fra Himlen, var de naturlige Dyder tilstede, for at
berede hende Vej.
166/18. Dem: de tre dybere, teologiske Dyder, som er
ndvendige til Erkendelse af den guddommelige Sand-
hed.
166/28 g. Dobbeltdyret, Christi guddommelige og
menneskelige Natur, spejler sig i Beatrices je, i Teolo-
gien; men denne er kun i Stand til skiftevis at opfatte
snart den ene, snart den anden Natur, ikke den dybere,
hemmelighedsfulde Forbindelse af begge.
l68/l. Beatrices anden Skn/zed er hendes hjere, him-
melske Betydning.
S A N G X X X I I
168/12. Den ti Aars Trst : Beatrice var dd i A. 1290.
169/l7. Et Tr : Kundskabens Tr, midt i det jordiske
Paradis. Allegorisk betyder dette Tr muligvis Romer-
vldet og Kirken. Efter i den foregaaende Sang at have
skildret Kristendommens, den usynlige Kirkes Udvikling,
beskriver Dante nu i det flgende den synlige, romerske
Kirkes Skbner, fra dens frste Blomstring til dens dybe-
ste Fornedrelse, Pavestolens Forflyttelse til Avignon.
jvfr. Ezech. XXXI, 3-7.
169/ 18. Negent er Tret frst; thi fr Kristus var det
romerske Rige blottet for sande Dyder. Men da Grien
(Christus) har bundet Kirkens Vogn til den ngne
Stamme, springer Tret ud med Lv og Blomster
(170/1).
169/22. Grwen, Christus, har ikke bidt af Fristelsens
Tr.
169/24. 0: Thi Nydelsen af Trets Frugt giver bagefter
ondt Bugvrid.
169/30. Det, hvortil den hrte: Maaske betyder dette, at
Kirken og Kejserdmmet hre sammen, som to sideord-
nede Magter.
218
_
1
l
l
I
I
-77 -777
169/32. Paa den Tid : ved Foraarsjvndgn, naar
Solen staar i Vderen, hvis Straaler flamme bagved
Himmelkarpen, d. e. som flge umiddelbart efter Fiskenes
Tegn.
170/7. Argus, med de hundrede jne, blev dysset i
Svn og derpaa drbt af Merkur.
170/16 g. Ved Christi Forklarelse paa Bjerget (Math.
XVI.) fik de tre Apostle, der var med ham, en Forsmag
paa Saligheden, de saa' ligesom Blomsterne af det Salig-
hedens Tr, hvis Frugter kun plukkes i Himlen.
170/20. Det Ord .' Christi Ord, der havde brudt en str-
re Slummers, Ddens Kde.
170/32. Griffen og det hele Flge er forsvundne, d. v. s.
Christus og Apostlene har legemlig forladt Kirken. Kun
Beatrice (Lren, den guddommelige Sandhed) og de syv
Nymfer eller Dyder, med de syv Lys eller Naadegaver, er
blevne tilbage.
171/19. jovis Fugl : Kejserrnen, eller de romerske
Kejsere, som forfulgte Kristendommen.
l7l/26. En Reev: Ktteriet, som jages paa Flugt af Bea-
trice, den sande Lre.
171/32. rnens Fjedre betyder den Gave, som Kejser
Constantin, mulig med oprigtigt Tykke<< (173/3) mentes
at have sknket Kirken, og som var Begyndelsen til dennes
jordiske Ejendom, og dermed til dens Fordrvelse.
172/ 2. En Drage: maaske Muhammed eller Antichrist.
172/5. flg. Hurtig voksede Kirkens jordiske Magt og
Rigdom ved allehaande Gaver; men ved denne Tilvkst
forberedtes den kristne Kirkes Fordrvelse, som billedlig
udtrykkes i Vognens Forvandling til Dyret fra johannes'
Aabenbaring (XIII. l).
173/8. De giv Hoveder forklares i Almindelighed som de
syv Ddssynder.
173/14. En Horekvinde: Den under Bonifacius VIII. og
Clemens V. vanartede Kirke. jvfr. Indl. S. XIII.
173/16. g. Kampen er Frankrig, som den Tids Paver
stod i verdslig Forbindelse med og var afhngige af;
navnlig sigtes til den franske Konge Philip den Smukke.
Ved Skgens og Dyrets Bortfrelse sigtes til Pavestolens
219
(1.
1 J
J
1
l
1
I
I
1
1 |
Foryttelse til Avignon.
S A N G X X X I I I
I73/ 26. Hedninger ere komne i din Arv, de have besmit-
tet dit hellige Tempel! Ps. 79, 1 sigter til Kirkens Be-
smittelse.
174/4. En liden Stund o. s. v. Christi Ord til Disciplene
(Joh. XVI. 16) anvendes her paa den sande Lre, som
en kort Tid skal fordunkles, men derpaa atter sejre.
174/28. Karret 0: Vognen. Kirken er ikke mere, forsaa-
vidt den har tabt sin oprindelige Renhed og Hellighed.
174/30. Guds Hvn 0. s. v. sigter til en paa Dantes Tid
almindelig Overtro, at en Morder var sikker mod Blod-
hvn, naar han, inden ni Dage efter Drabet, nd Vin og
Brd paa den Myrdedes Grav. Meningen maa altsaa
vre: Guds Hvn vil ramme de Skyldige, hvad de saa end
gr, for at sikre sig.
175/1. En Femhundred ti og fem : Dette Tal giver, skrevet
med Romerbogstaver (og et enkelt Pladsskifte) Ordet
DVX, og indeholder Spaadom om en Hvding, vel nr-
mest en Kejser (og en Tid har Dante maaske herved tnkt
paa Henrik VII.), der skal komme og genoprette Kejser-
dmmets Magt. Denne DVX er vel den samme, som
Dante fr (Helv. I.) har betegnet ved Billedet af en Mynde.
175/5 g. Sphinx, hvis bekendte Gaade blev lst af
Oedipos. Themis, Retfrdighedens Gudinde, gav dunkle
Orakelsvar. Hun sendte engang en Ulv ind i de thebanske
Hjorde, fordi, som man tidligere udlagde et Sted af Ovid,
Najaderne havde lst hendes Gaader, og hendes Templer
stod forladte. Hertil sigter Dante, 175/7 g. Hos Ovid
(Metam. VII. 759) skal forvrigt ikke lses Najades, men
Laades, d. e. Lajaden, Uedip.
175/ 20. Femtusind Aar : et rundt Tal for Tiden fra Adams
Dd til Christi Nedfart til Helvede.
175/23. Af egne Grunde: for at det ikke skal bestiges og
krnkes af Mennesker, er Kejserdmmets Tr bredest
i Toppen.
175/26. Elsa er en lille toskansk Flod, hvis Vand over-
trkker de Genstande, som lgges deri, med en Sten-
skorpe. ~ De jordiske Lyster plette Sjlen, ligesom Mor-
220
-9-
brrene farvedes af Pyramus Blod. jvfr. Sk. XXVII.
143/13 Anm.
176/18. Lethes Vande udsletter Erindringen om Syn-
den. Naar Dante derfor ikke lnger mindes sin Vild-
farelse, beviser denne Glemsel netop, at den har vret
syndig.
176/25. Ved Middagstid, naar Solen staar hjest, synes
den at gaa mere langsomt, fordi dens tilsyneladende
Bevgelse ikke er saa ijnefaldende. Middagskredsen ud-
maaler man forskellig paa de forskellige Steder, d. e. den
forandrer sin Stilling efter Horisonten.
178/ l. Dette, samt andre Ting, har Mathilde forklaret
tilforn;jvfr. Sk. XXVIII. 151/22 g.
178/21. Kunstens Tmme er den Symmetri, hvorefter
hvert Afsnit af den guddommelige Komedie er inddelt i
33 Sange. Helvede bestaar vel af 34 Sange, men den frste
er at betragte som en Prolog til det hele.
I
1 I
1
, 1
:
I
1
I
x
i
f -
I .
-I
I
I
I
I
r
I
I
I
_ It_,___m\_\ gi _g___\_m_,___,__ l,__\__| uN\|`|_ I_ (_, L? j V
I
j _
,``I`I)"`(`I|(I I;I` r,`f` I1 ,I` _ 1,! _`_m||N__`| II__IJ]
__|` _ rm (E`M, (ig \J,_, ' t lv
_
_
____ vi _,_|__~___ __"|",__`h____` |_'_1_I|_J ,:|_l`_`||_I|__jjl|\, I ll' I I lil_ _ I_a_|| __-. |_ I_|___r _.__||||_|_ M`r__'|||__`__||_|_J1I`_,_'h'_v ` :__ __I |_|_ H`_ :___ k|_| _. _ _ ' [___ ` _ :_ _ _ _
III` I _`__ _ _l', __' I_|___ _
II _" `` (___' . |
__ _ __ _M' '__z'__%_ _~` 3. _ l"-_ _ __ _ _ J' __ _.__\ _ _ _ D`,_ ___ l _ il' ._ ri _|_I__ _l _ _
__' L_ Blu __ ____] _._ `_ __ _ _' `J_
_ _ g___'. '__ Wi' `.`_ _ _' ____. ___
_______ ___ :_ _____ _________ ____` ___ ______ _\___
_____- _ _'____ Ihb_ ___ _ _n__M ___ _ _ ____________ _ _ _
_ _ '__ kw' pIII? _ . . L___,_ __) _ _ _l__# 1__ __I m___v'pwm_`_ _l __RH _ :_
___ _ I _ _,_ __, ap __h__M____V__ :_I__,_ _ _ur____________,________w__"_ _____________ ______ __H_____ _ _ _
_ ___ __ ___ ___ ____ _ _ _ _ ____ '___ I ___ __ ___
_ ____ ___? ___: _ ___? ___ ______________ ____________r _ _? _ _ __
i_ iv h_I'__'__w` ' _ _'` _`|,_ __`_ _ _1__`_ _ rl
__ _ _ __ ._~ ____` _ _ '_ _'__g I-'HJ ',_g____l_
__ ___ __ _' __ ___ '_H ___. ;'_ul' K
\ _____ ______ l__`_ _
T___ k _H_|__ T ___ _ _ ',_{_\ ___ _ ____;_? '"_"||_||l|l|l
_ ~_ h G_ l__` 'W' I' LI A_
` J. ___Ir_ 4 ___
_.._ I__ _ __
_.
_ __' `t _` '_-_- I D, _-__ _ __- _
_ __ I _ _ M _ _, ________ _
li." _ _ I _ J_ _ _ ' _ _ _ __ _ _ `I: _
$_' ___ . I '_ _ _ \ `_.` _ lv. _ ___ )_
_ P ` I. __ 'I _ _ _
_1 _. _ `I_- ,___ _ _g Q' ' (3. `_ _ U`__ g __!
__ __ __ ___ __ _ _' _ _, _ J: __ ___
__ _ _ _ _____p___ _ _ ___ __ _
__ _. 'J ` ____W_ _ _ ___ _ _ _, ._~_ ___" _! ___' 'Q _r:P_ ____'___ 11 _
_ _ _ _ __ ___ __ _I___ r__'___ I' _ _ "_b_`_`___ _ ___ __
aab _` ___ J.__|___` ~__ .a____ _ ____T__
._I _ ' I _.1 - _-__ _ `__.
IT_., I _'_ __ - _ l_ ___
___, ___ _ __ ____ M_______ qp
'_. .t_ _ _I
_ ___ _ I_
G \I_ _., _ _r
__ ._)
_ '_ __ __H___ __
' 0I_ '_ __J' _r __
__ _' ________' gu _ _ .' _ '_' ' _ ______
_ _! _'I ___ _ _ ,_____ ___
___ _____ ___ ________ _
__ g _ _1__'P.___I
_I___ .. _._ I Y Q' _, (_. M'
_.. r r._ __? HI _? j i _'` _
f' __? F _ Nu
_ A_ . I __ ' _ I' _' m
_ _ _ _____ I _ _ ___ _ ___` _
_ . Av., _ U f '__ _
_ . I` ` IP _
__
_ lg Il
'.__ _____ _ r __
.I .'_
_ _.IQ. O I . _ ' `_ _ '_
__ f _ _ . 6 _y l _ _ '_ QW _I U_ 9'
__' I _ ` <__ I
_ ` __ _ 5 _"_' _ _ , I. I Q -_ _.l_ _ rl "___ _v_ gh___'r_h
l_ __ I T _O I "_ ' .` __ _`I__ _ '_ ___`"__'. _ __ _,__`_l_ _.__' _ . _ _ T _ _ __ I
_ _! _ __ 'TI__ ' '_' J 'Q' I. ,_.vvl __`_ . vrvuf J! GJ
__'__ _ __ a_" __ _, _!_ _'I_ _ ` ___ _ __ ___ H`_ 'I' __, _ r _' _ __
'_ r_I ____ __ __ _ F_ _ _ _ ___ _ _ _, _ _ ' _I_ _ __'_ _ I
____ :____ _%_______ I_! ___,_ bu' __ 0__,__u_._ ___ __ _`_____L______ _ IL __%_____, g`_ ___ _
_ _ __1_ . _5_, .l.*_%_4_ __Q'_ - ___i_`"_' `|___m__I _, ___ I ___l_ `___ t,_m_._ _ _`|_.__ _ l_rl_____
. I _ _ __ _ _ __ _ _ n_J].__v_ ____h___ _tl _ W__ I_ :_._ __H_w______ _! _ '___ H, _ f`__W__l __d____ _
__' _ _ `^__. ll ___5 _ __ '___ 1____ I 1|`_ _' _\_` _ __ I __ ___ ._`_ _ ___a`__ __. O__ _ Fu __ _.- ____
_ _ __ _y_ __ ____%___ _ __ __ _? ___ Q___ ___ _
__ _`___'
_, _'
______ _________h__ :___ _______h___ ___ __h____ _
_ _3_ __n____NJ_qH_|` _._ _ __ :___ _Q__ ___" __ __________M __ __ _j_________:____T_____M__N_$_ ____J_____H ________ _,___1_____ ___ _a____`Hr_ _ _____'
_ _? _ --- _ - w --
Da Dante med Vergil som sin vejleder erikommet ud af
Helvede, begynder de to deres frd gennem skrsilden. Hvis
Helvede fylder sin lser med skrk og Paradiset gr ham
ydmyg ved sin intellektuelle strenghed, s fortrylles man ved
Skrsilden, ved den krlighed, der er hovedtemaet og hvis
toner spreder sig som cirkler gennem hele komedien. Den
hidsige verden skildres med en oprigtighed, som kun er
forbeholdt de store visioner, og Dante tegner et portrt af
sig selv, som m virke gribende ogs p nutidens lsere.
Allerede Dantes samtid beundrede ,,Den guddommelige
Komedie som det strste af 'alle digtervrker p grund af
indholdet, som gav et billede af livet efter dette, og som blev
en uudtmmelig rigdomskilde for studiet af middelalderens
mennesker. Men man beundrede ogs ,,Komedien for rea-
lismen i billedsproget, som blev hentet ud af alle livets faser
og for strofernes fuldendte sknhed.
Pressen skrev om HELVEDE:
,,. .. Den guddommelige Komedie er stadig aktuel, fordi
den viser os, at de strste opdagelsesrejser altid gr ned i
menneskets egen labyrintiske sjl. Og den viden, Dante
finder der, om godt og ondt og om livets og ddens mulig-
heder, kan aldrig blot blive museumsgenstande, men m
stedse blive den strste udfordring ethvert menneske og en-
hver generation stilles over for - sin egen menneskelig-
grelse.
jydske Tidende
THANING & APPEL
A. W. Henningsens Bogtrykkeri