Dm G C G Dm

Am C F G Am
C G Dm Am Em
de
somen
lev
falt
han
da
fast
vejs
sett
der
han
en
just
siden
sturet
hardet
dom stun
til pikene
han
jeg
bord
slekt
om
le
visst og
men sj
frisk
ler
dom
e
dem
ett
un
ham

p
tte
bandt
m
drift,som
sr,han
jung
he
man
e
sa ant
yng
tens
ste
hans
y
sak
det dog
er
land
u
el
ung
ken
som
p
en
ver
var
vat,som
mor,ja
trts
men
sangog
ke
og
lit
dra
og
be
mot
men
lo
fal
mang
fa
de
fl
nes
o
de
en
ar
en
j
in
men
do

gret
g
tet
han
om
et
de
p
sa
visst
hvitt
stun
d
b
an
gr
j
de
var
det
alt
var
han
ten,da
gjor
hr
skulde
hadde
dde
mente
hs
med
fra
en
Ter
visst
je
det
gik
kom
tid
der
lig
til var
fra
ste
ved
Ter je om
yt
l
ter
ift
r
gi
b
at,
og
kom ba
stor
je
rets
Ter
lindvejr
kra
og
vild
strk
rt h
p
ang
den
han
en,
ga
har
sprngt,
kelt
gr
en
han
og
og
men
folk
Om
hans

sist
rejs
fisk
mor
knekt
hast
kne
med
til
og
kledt
en
gen,p
n
bryggen
frst
far
vel
pi
brig
var
for
tter
net
en
sig
dom
set
e
ls
der
sen
ung
vok
i sin
han
de hvadjeg l
lig
en
der
ham
t jeg for
un
s
de
den
en
jeg
r
i
var
var
skal
Nu
bo
Si
Der
3
4

Vo.
12
6
Vo.
Vidar Brekke
Voice
Terje Vigen
Henrik Ibsen
C G F
Dm F C A7
C Am Em
Gm6 G Dm
Dm Am
E Dm Dm Am C C G G7
hus
tung
te
ter
rdma
vin
gut
hav
treds
ten
de
de
nr
rn
ken
le
li
blgen
oppi
Vi
gam
je
den
hit
som
re
le
en
Ter
dde
reiste
sto
li
solskinn
baugen
kyst
nei
med
men
roi
dag,
Pram
kom
i
han
der
det
det
for
frykt
for
blund,da
ham
bo,p
bak,i
lyst,og
de lysen
te
ten
han
dens
og
ster
og
ets skinn
seg
ste
under
klare
tein kap
den
som
jor
te
en ning
s
og
og
bord
stund
rykt
om
te
sprang
sids
for var
og
hans
ten
i
han at
u
hjem
fre
kjen
bygge
blom
liv
som
og
til
som

og
med
sol fra
f
fokken
ine
ingen
bedre
diner
verden
kom
land
skin ne
en for
ej
te
med fant
ru
med kom
var
te
ked
me
var
ter
der
han
hans
var
det
gar
l
da
heis
luk
hjem
da
sm
ak
han
han
skjnt
han
ves
hos
syd
folk te
te
som stod
sving
dem
men da
han
fra
dus
ung,
og
og
sus
sterk
slut
av
brn
kreds
til
gen
hjem
sor
ens
te
by
ter
te
i
seg
vin
kjen
tes
tet
nok
han
nrmes
te
fra
med
hans
lng
ris
spk
vel
vejr lig ro mot u helst
tak,en
bryst,han
get
sens
e
tro
dam,men
to,s
ster
de
ordog
mund,men gen
Am
hen
somme skjemt
e
sitt
ma
un
vekt
der
fra
te
ja
i
kan
rm
dag,
han
hans
ha
ei
dde
fra
stygt ne i hans gnis tret

2
Vo.
34
29
Vo.
24
Vo.
Vo.
18