DTU Aqua-rapport nr.

283-2014
Af Niels Jepsen, Christian Skov,
Stig Pedersen og Thomas Bregnballe
Betydningen af prdation p danske ferskvands-
fskebestande - en oversigt med fokus p skarv


Betydningen af prdation p danske ferskvands-
fiskebestande - en oversigt med fokus p skarv

DTU Aqua-rapport nr. 283-2014

Niels J epsen, Christian Skov og Stig Pedersen, DTU Aqua

Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet



Indhold
Resum ............................................................................................................................................. 3
English abstract ................................................................................................................................. 4
Indledning og baggrund .................................................................................................................... 5
Hvad vil det sige, at en given prdation har betydning? .................................................................. 6
Pattedyr ................................................................................................................................................ 8
Odder (Lutra lutra) ........................................................................................................................... 8
Mink (Neovison vison) .................................................................................................................... 12
Grsl (Halichoerus grypus) og spttet sl (Phoca vitulina) ....................................................... 14
Fugle................................................................................................................................................... 17
Fiskehejre (Ardea cinerea) ............................................................................................................. 21
Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) ...................................................................................... 29
Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) ........................................................................................... 31
Skarvprdation i kystomrder .................................................................................................. 34
Skarvprdation i vandlb ......................................................................................................... 39
rred og laks ........................................................................................................................ 41
Stalling ................................................................................................................................. 47
Snbel .................................................................................................................................. 55
Skarvprdation i ser ............................................................................................................... 56
Diskussion og sammenfatning ........................................................................................................... 65
Hvor omfattende er problemet med skarvprdationen? ................................................................. 67
Hvad bringer fremtiden? ................................................................................................................. 68
Tak .................................................................................................................................................. 69
Referencer: ...................................................................................................................................... 70











2

Resum

Der forsges i denne rapport at samle og sammenstille viden om betydningen af prdation fra fugle
og pattedyr p bestande af ferskvandsfisk. Der anvendes bde offentliggjorte og ikke-offentliggjorte
resultater fra danske og udenlandske undersgelser. Bde mink, odder, skarv og fiskehejre der
betydelige mngder fisk og kan derfor formodes at have en vis indflydelse p fiskebestandene. P
baggrund af de indsamlede resultater er det dog tydeligt, at isr skarven kan pvirke bestande af
ferskvandsfisk. Det sandsynliggres i rapporten, at prdation fra skarv kan udgre en vigtig
bestandsbegrnsende faktor for stalling, laks og bkrred. De vrige rovdyr, isr odder og
fiskehejre, kan lokalt have betydning, men dette er kun i ringe grad dokumenteret og i forhold til
prdationen fra skarv, vurderes de vrige rovdyr at have mindre indflydelse p ferskvandsfiskene.
Undersgelser har desuden vist, at skarver kan udve et hjt prdations-tryk p fisk i ser, isr p
aborre og rred, men der mangler studier af, hvorvidt en sdan prdation p lngere sigt pvirker
fiskebestandene i serne med hensyn til strrelse, struktur og alderssammenstning.


Elfiskeri efter stalling i Rsted Lille, 2013. Foto: Johan Gadegrd
3

English abstract

The aim of this report is to compile and review the existing knowledge on the effect of avian and
mammalian predation on freshwater fish stocks in Denmark. Mainly national published as well as
unpublished results are presented, but also some of the relevant international studies have been
included for perspective. On basis of the existing knowledge it is concluded that while Otter, Mink
and Grey Heron may have a significant local impact on fish stocks, the main predator for the
freshwater fish is the Great Cormorant. With the current predation pressure from Great Cormorants,
the effect on river fish populations is judged as being generally high. In particular Grayling, Salmon
and larger (resident) Brown Trout are being predated upon during winter at apparently
unsustainable levels in some rivers. Some populations of Grayling are presently very close to local
extinction. Results have also demonstrated high predation pressure from Great Cormorants on lake
fish populations, in particular Trout and Perch. However, more research is needed to document the
actual effect of this predation on population size, the age- and size composition of the populations
as well as on the entire fish communities in the lakes.


Skarvkoloni p Olsens Pold, Ringkbing Fjord. Foto: Niels Jepsen

4

Indledning og baggrund
S lnge mennesker har jaget bytte, har der vret konflikter mellem os og de vrige rovdyr, der
efterstrber samme bytte. Sledes ogs i forbindelse med fiskeri, hvor man i historisk tid har
efterstrbt konkurrerende prdatorer, dvs. andre pattedyr og fugle, der tager fisk fra kyst, s og .
Derfor har dyr som odder, hejre og skarv vret jaget og bestandene holdt nede p lave niveauer.
Med den beskyttelse mod menneskelig efterstrbelse, som mange dyrearter i nyere tid har opnet,
har nogle af disse relativt hurtigt genopbygget store bestande. Dette har medfrt nye konflikter
mellem dyrebeskyttelses-interesser og interesser i at udnytte fiske-ressourcen. Hndtering af den
type konflikter krver viden og dokumentation, som kan vre bde vanskelig og ressource-
krvende at opn. I Danmark, som i flere lande i Europa, er de strste konflikter relateret til
fiskedende dyr og fugle, opstet i forbindelse med skarv og der findes flest undersgelser og
mest viden om skarven. Derfor vil skarv spille en stor rolle i denne rapport, men den vil ogs
omhandle andre rovdyr og sledes forsge at stte resultaterne i perspektiv.
Efter at vores vandlb i en rrkke er blevet ndret til det bedre gennem vandrensning, fjernelse af
sprringer (opstemninger), fiskeri-regulering, sknsom vedligeholdelse og omfattende restaurering,
har fiskebestandene i vandlbene generelt fet det bedre. De seneste r ser denne positive udvikling
for flere fiskebestande dog ud til at vre vendt, og det er i mange tilflde blevet fremfrt, at dette
skyldes et stigende antal prdatorer, isr skarv og odder. Det er derfor vigtigt at sge at f et
overblik over den eksisterende viden p omrdet og det er formlet med denne rapport.
Rapporten omfatter resultater fra undersgelser, hvoraf nogle er publiceret internationalt, andre i
tekniske rapporter eller notater, medens nogle ikke har vret offentliggjort fr. Der inddrages
sledes flere niveauer af information, som spnder fra kvalitetssikrede internationale artikler til
individuelle observationer. I denne oversigt beskrives prdation fra fugle og pattedyr og ikke
prdation fra andre fisk. I danske vandlb spiller prdation fra andre fisk generelt en meget
begrnset rolle, mens prdation fra rovfisk kan vre en betydelig regulerende faktor for fiske-
bestande i ser (f.eks. Carpenter & Kitchell, 1993; Fryxell & Lundberg, 1998). Den eksisterende
viden om hvordan fugle og pattedyr kan pvirke ferskvandsfiskenes adfrd og bestande er spredt og
ikke altid let tilgngelig, hvilket gr det relevant at sammenfatte denne eksisterende viden. Som det
vil fremg, beskftiger rapporten sig hovedsageligt med resultater fra undersgelser af skarv
prdation, og dette afspejler den opmrksomhed og de konflikter, der isr har involveret skarven
og ikke de vrige rovdyr.
5
Hovedfokus vil vre omkring prdation p ferskvandsfisk, men da vi har fet en del viden om
skarvernes prdation i fjorde og kystomrder, vil ogs arter, der forekommer her, blive nvnt.
Hvad vil det sige, at en given prdation har betydning?
Der findes mange faktorer, der kan virke begrnsende for en given fiskebestands strrelse. Det kan
vre fdetilgngelighed, habitat-tilgngelighed, gydemuligheder og/eller prdation, der alle har
betydning for bestandens trivsel, idet disse kan forhindre en bestand i at vokse eller kan forrsage at
den bliver formindsket. Prdationens betydning afhnger i hj grad af, hvordan rovdyrene reagerer
p ndringer i ttheden af byttedyr. Reaktionen kan best i, at prdatoren ndrer sit byttevalg
(f.eks. til i hjere grad kun at sge efter den art af byttedyr, der forekom i hj tthed) og/eller den
reagerer numerisk, hvilket vil best i at antallet af individer af prdatoren ges eller aftager, enten
ved at prdatorerne f.eks. sger hen til de steder, hvor byttet optrder i hj tthed og/eller ved at
prdatoren f.eks. formerer sig bedre, hvorved antallet af individer i bestanden forges i lbet af en
rrkke. Prdation kan vre helt eller delvist neutraliseret hvis der er get overlevelse for de
tilbagevrende byttedyr. F.eks. er der mange fiskearter, hvor ttheden af yngel er alt for stor til at
alle kan overleve, og nogle vil derfor d enten af mangel p levesteder eller fde (tthedsafhngig
ddelighed). Hvis et rovdyr i et sdan tilflde fjerner den del af rets yngel, der alligevel ville d,
har de resterende undrede (eller ofte forbedrede) muligheder for vkst og overlevelse.
Tthedsafhngig ddelighed forekommer f.eks. blandt de fleste laksefisk i de frste mneder af
deres liv (se f.eks. Milner m.fl., 2003). For at prdation kan have en betydning for en fiskebestand,
skal den alts pfre en ekstra (additiv) ddelighed. F.eks. er ddelighed for laks og havrred i den
marine fase ttheds-uafhngig og enhver ekstra ddelighed fra smolt-stadiet (Laks og havrred
kaldes smolt, nr de som sm blanke fisk forlader vandlbet og vandrer ud mod kysten) og
fremefter vil direkte pvirke antallet af tilbagevendende gydefisk og dermed reducere bestanden af
gydemodne fisk. Uanset om et rovdyr pvirker strrelsen af en bestand af fisk kan prdationen
godt have en konomisk betydning, idet der fjernes eller skades fisk, der ellers kunne have vret
fanget af fiskere.
6
Der kan vre forskellige grader af pvirkning, der alle kan give anledning til forskellige niveauer af
konflikter med menneskelig udnyttelse/beskyttelse af fiskene. Et stigende prdationstryk kan
resultere i:
Irritation (for mennesker): Forstyrrelse, skader p fisk, prdatoren stresser fiskene.
Konkurrence: Der opstr reel konkurrence om fisken, da der bliver frre at fange for
fiskeren/lystfiskeren.
Bestandsregulerende: Prdationen resulterer i, at bestandens strrelse er lavere end den
ellers kunne have vret
Trussel: Bestanden trues, i nogle tilflde trods forsg p beskyttelse.
For systemer hvor det drejer sig om fiskebestande, der har rekreativ og/eller konomisk interesse,
kan pvirkninger fra prdation iflge Harris m.fl. (2008) inkludere:
Reduktion af antallet af fisk, der bliver knsmodne og/eller vender tilbage til vandlbet
ndring af fiskenes adfrd, der nedstter fangbarheden
Reduktion af antallet af fisk tilgngelige for fiskeriet
Reduktion af antallet af solgte fiskekort
Reduktion af vrdien af fiskene pga. skader
Udgifter til beskyttende foranstaltninger (skrmning, skydning, flder)
Reduktion af fiskenes gydesucces.
I bogen Human-Wildlife Conflicts in Europe (Klenke m.fl., 2013) er konflikter mellem fredede,
fiskespisende rovdyr (odder, sl og skarv) og fiskeri-interesser beskrevet i detaljer og her kan man
lse mere om de forskellige aspekter af denne type konflikter, der ser ud til at vokse i hyppighed og
intensitet i takt med at beskyttelsen af strre rovdyr forbedres i EU. Da nogle af rovdyrene er
migrerende og ikke lader sig stoppe af landegrnser er der voksende forstelse for, at der er behov
for internationale forvaltningsplaner (Behrens m.fl., 2008).
I denne rapport forsger vi p baggrund af resultater fra undersgelser at vurdere, hvorvidt en given
prdation kan siges at vre betydelig. Da der er mange faktorer, der spiller ind, vil det ofte vre
vanskeligt at vurdere, hvorvidt en rlig prdation p f.eks. 23 % af bestanden vil have betydning for
en given fiskebestand. Her forsger vi imidlertid at give fagligt funderede vurderinger af de
7
forskellige prdationstryks betydning. Nr vi vurderer effekten af en prdation til at vre
betydelig, betyder det her, at prdationen i mlbar grad har pvirket strrelsen og/eller sammen-
stningen af den pgldende fiskebestand.
I de flgende afsnit gives frst beskrivelser af de enkelte prdatorer med hensyn til deres
bestandsstrrelse og fdevalg, og vi giver en vurdering af den samlede fiskekonsumption. Afsnittet
om skarv, er yderligere opdelt i underafsnit om de enkelte byttefisk, samt om undersgelser
specifikt fra ser, kyst og vandlb. Der vil vre en vis grad af overlap, da nogle arter optrder bde
i vandlb, ser og p kysten. Sidst gives en sammenfatning og nogle konklusioner.
Pattedyr
Odder (Lutra lutra)
Bestand: 1200-2000 individer i Danmark (usikkert skn). Samlet potentiel fiskekonsumption: 650
tons.
Odder spiser ikke kun ferskvandsfisk. Her er en odder fra Halkr Bredning, med lekvabbe i munden. Foto: Frank
Storgaard
8
Den flgende beskrivelse er primrt udarbejdet p baggrund af oplysninger givet i Asferg m.fl.
(2007). Odderen er i dag kendt og vrdsat af de fleste danskere. Man skal dog ikke srlig langt
tilbage i tiden for at finde beskrivelser af odderen som en grdig fisketyv, der blev jaget og
bekmpet. Dette var nok den vsentligste grund til at odderbestanden i 1960erne var get s meget
tilbage, at odderen i Danmark blev totalfredet i 1967. Tilbagegangen fortsatte dog og midt i
1980erne var odderen stadig et truet og meget sjldent dyr i den danske natur. Bestanden var p et
minimum og forekom kun i Nordvestjylland. Dette har dog ndret sig siden, takket vre en rkke
foranstaltninger til at nedstte ddeligheden af odder, bl.a. som flge af drukning i ruser og
trafikdrab. Odderen har de seneste 10-15 r spredt sig til hele J ylland, med sporadiske forekomster
p Sjlland og erne. Ved den nationale overvgning af odderens udbredelse i 2011-12 blev der
fundet spor efter oddere p 56 % af 1230 undersgte lokaliteter, heraf er der fundet odder p 80 %
af de undersgte lokaliteter i J ylland (Sgaard m.fl. 2013). Ved monitering af odderbestanden deles
landet ind i 10 x 10 km felter, og der undersges minimum 6oo m vandlbsstrkning p 2-4
lokaliteter i hvert kvadrat. Der kan forekomme odder i omrder, der registreres som negative,
specielt hvis ttheden er lav.
Opgrelser over bestandsstrrelsen er meget svre at lave fordi man ikke kan tlle dyrene, men da
odderen er territoriehvdende, er der grnser for hvor mange dyr, der er plads til langs et givet
vandlb eller ved en s. Derfor baseres en bestandsopgrelse af odderen p, at der i gennemsnit
lever en odder pr. 10 km vandlb (strre vandlb), der er til rdighed i de omrder, hvor der er
fundet odder jf. en metode udviklet i UK (Anon., 1984). Iflge statusopgrelse for odderen
(Naturstyrelsen, 2011), angives det at antallet af knsmodne hunner er langt fra 1000. Et
bestandsestimat er sledes ret usikkert, og den grundlggende antagelse af at der kun kan leve en
odder pr. 10 km vandlb er ikke altid opfyldt. Blandt andet lever hunodderen sammen med sine 1-2
unger til de er et r gamle, og det betyder en strre tthed pr. vandlbsstrkning i de perioder.
Spredningen til nye omrder kan tyde p, at de egnede habitater i det hidtidige udbredelsesomrde
er ved at blive fyldt op. Typisk er det unge hanner, der frst ankommer til nye omrder, og flere
steder tyder fundet af unge trafikdrbte han-oddere p, at bestanden er ved at sprede sig til nye
omrder. Sledes blev der i 2007 fundet en trafikdrbt odder p Fyn, hvor odderen ellers har vret
forsvundet i mange rtier og ogs i det sydlige J ylland er der nu oddere (Elmoros m.fl. 2013).


9

Odderens fde

Odderen er frst og fremmest fiskeder, men den kan ogs spise bde fugle, padder og gnavere
(Taastrm & J acobsen, 1999). Odderen er en effektiv fisker, men den er opportunist og spiser i hj
grad det, der er nemmest tilgngeligt og mest af. Derfor bestr odderens fde i omrder med
tilknytning til ser og vandlb med store bestande af fredfisk mest af skaller, brasen og aborre, ofte
i mellemstrrelse 10-18 cm. Odderen kan dog sagtens jage strre fisk og tager ogs gerne laksefisk.
Der er kun foretaget f deciderede undersgelser af odderens prdation af fisk i danske vandlb og
ser. I et dansk studium blev odderens fdevalg undersgt p fem lokaliteter (heraf tre vandlb og
to s-pvirkede vandlbsstrkninger) og sammenlignet med fiskesammenstningen i en
(Taastrm & J acobsen, 1999). Studiet bekrftede ovenstende billede af odderen som opportunist.
Det bekrftede ogs at oddere, der lever i nrheden af ser, i hj grad fouragerer her. Ogs
fredfisk, der samles i aflb fra serne om vinteren var et yndet spisekammer for odderen. Det br
dog nvnes, at den anvendte metode ikke ndvendigvis giver viden om, hvor mange store fisk
odderen spiser, sledes var den strste rred, der blev fundet i undersgelsen, p 37 cm. Metoden
bestod i at bestemme fiskeart og strrelse ud fra de ryghvirvler, der fandtes i oddernes
ekskrementer, men hvis en odder fanger en havrred eller laks p gydning og kun der af kdet
uden at spise noget af rygraden, vil der ikke vre knogler i ekskrementerne (Kruuk, 1995). Der
findes observationer af bde laks og havrred, der formentlig er taget af odder under gydning, og
hvor odderen kun har spist noget af kdet eller kun rognen (Carss m.fl., 1990). I 2001, blev der ved
telemetri-forsg i Trend , fundet en vsentlig prdation p udsatte strre bkrreder (25-28cm),
formentlig stammende fra odder. Her blev 65 % af de udsatte rreder dt i lbet af f uger
(Aarestrup m.fl., 2003). J acobsen (2005) lavede p baggrund af indsamlede ekskrementer en
analyse af fdesammenstningen hos odder i Skals og Trend . Den viste, at kun 1 - 8 % af
oddernes fde bestod af rred inden udstning. I dagene efter udstning af store rreder, der mlte
17-28 cm, steg andelen af rreder i denne strrelse i oddernes fde. I Trend steg andelen af
rreder til 33 %. I Skals , hvor fdeudbuddet af mange andre fisk ssom skaller var langt strre,
forblev andelen lille. Resultaterne tyder p, at oddere kan gre et betydeligt indhug i nyligt udsatte
strre rreder, hvis der ikke er s mange andre fdealternativer, og at disse er mere srbare for
odder prdation end vilde rreder.
10


Odder-ekskrement med PIT-mrke fra en rred p 12,9 cm mrket i Eg forret 2013. Foto: Jrgen S. Mikkelsen

Pvirkning af fiskebestande

Med den bestand vi i dag har af oddere og med et dagligt fdeindtag p i gennemsnit 950 g (Kruuk,
1995) kan det estimeres, at den danske bestand af oddere rligt kunne indtage ca. 650 tons fisk
sfremt fden kun bestod af fisk.
P den ene side kan man sige, at oddere krver s stort et territorium, at man ikke umiddelbart ville
forvente, at de kunne udgre en alvorlig trussel mod lokale fiskebestande. P den anden side m det
formodes, at territoriets strrelse er afhngig af mngden af fde (Kruuk, 1995), s hvis oddernes
antal ikke er begrnset af andre faktorer (f.eks. trafikdrab), vil det i sidste ende vre tilgangen til
fde der bliver en begrnsende faktor for ttheden af oddere. Resultaterne fra danske undersgelser
tyder p, at oddere lokalt kan pvirke ttheden af fisk, og i er, hvor fiskebestandene er
begrnsede, kan tilstedevrelse af oddere bidrage til en nedgang i antallet af bkrred, l, stalling
og gedde.
Der findes nogle f udenlandske undersgelser af en egentlig pvirkning af odder p fiskebestande.
I Skotland der odderne laks under gydningen, men Carss m.fl. (1990) konkluderer, at det ikke
bidrager vsentlig til strre ddelighed af gydemodne laks om efterret/vinteren. I et andet studie
11

fandt Kruuk m.fl. (1993), at oddere i en skotsk flod konsumerede op til 60 % af den rlige
produktion af juvenile rred og laks, og prdationen havde sledes en betydelig indflydelse p
bestanden af rred og laks.
Konflikten mellem odder og ekstensivt fiskeopdrt (i Centraleuropa og Portugal) beskrives og
analyseres i Klenke m.fl. (2013), men her konkluderes det, at konflikterne er relativt beskedne og
kan lses ved ret simple afvrgeforanstaltninger, hvorimod konflikten med skarver bliver
fremhvet som meget alvorligere. Samme indtryk synes at vre gldende blandt danske
dambrugsejere (Bruun-Schmith m.fl., 2000).
Den generelle nedgang i antallet af strre bkrreder og stallinger i flere jyske vandlb (se andet-
steds i denne rapport) kan mske delvist vre et resultat af den store fremgang i den jyske
odderbestand. Dog har der ikke vret tydeligt sammenfald mellem de vandlb, der har haft mange
oddere, og de vandlb, hvor der er konstateret markante nedgange i bestandene af strre rreder og
stallinger. Desuden skete ndringerne over betydeligt kortere tid end man ville forvente, hvis den
alene var forrsaget af en forgelse i antallet af oddere; en forgelse i antallet af oddere langs en
vil normalt ske gradvis over en rrkke.

Mink (Neovison vison)

Bestand: Iflge Naturstyrelsen (2011) kan den danske bestand af vilde (og undslupne) mink opgres
til ca. 50.000 individer. Der nedlgges rligt 5000-6000 mink i Danmark.
Samlet potentielle konsum af fisk: Antages det, at den danske bestand af mink tller 40.000
individer, at hver mink der 150 gram fde om dagen hvoraf 50 % af fden udgres af fisk, kan det
samlede konsum opgres til ca. 1095 tons.
Minken stammer fra Nordamerika og hrer ikke naturligt hjemme i den danske natur. I Danmark
har man avlet mink siden 1930erne, og problemet med undslupne mink i naturen er ikke nyt.
Minken betragtes som et skadedyr, og m jages hele ret. Der er ingen tvivl om at mink, der ynder
at frdes ved vandlb og ser, ogs tager fisk, men den er ikke specialiseret i at fange fisk som
odderen. Der findes rapporter fra udlandet, som viser, at mink decimerer bestanden af flodkrebs,
men vi har ikke fundet eksempler p dokumenteret pvirkning af (vilde) fiskebestande.
Der findes kun enkelte indirekte undersgelser af effekten af mink p fiskebestande (Salo m.fl.
2010). Generelt tyder litteraturen p, at minkens effekt p laksefisk ikke er vsentlig. Selvom
minken tager rreder foretrkker den andre byttefisk, f.eks. fredfisk eller krebs, og den spiser i hj
12

grad andre fdeemner. rreder udgr som regel en meget lille andel af fden. Til forskel fra
odderen sger minken ogs fde i omrder, der ikke er tilknyttet vand. Minken er ikke s tilpasset
jagt p bytte i bent vand som odderen er. Undersgelser af minkens fde i Danmark (Hammershj
m.fl., 2004) viser, at fisk optrder i fden i ca. 30 % af de undersgte dyr, mens 50 % har spist
pattedyr og 40 % har spist padder. Minken spiser flest fisk om vinteren, og skal i alt spise ca. 150-
180 g fde om dagen for at dkke sit energibehov (Hammershj m.fl., 2004).


Mink, der har fanget en stor havrred i Grnnebkken (Snderjylland). Foto: Johnnie Kristensen

I en norsk undersgelse s man en stigende ddelighed af udsatte (ungfisk) laks og rreder i
vandlb i en periode, hvor der blev konstateret mink i omrdet, og man fandt mange halvspiste
ungfisk af laks p bredden, samt at 10 % af lakseynglen havde skader, bidemrker osv., som kunne
stamme fra mink (Heggenes & Borgstrm, 1988). Men en sdan effekt vil nok ofte ses i en
begrnset periode, og der er ingen undersgelser, der viser, at mink har nedbragt ttheden af
rreder i et omrde. Som det fremgr af billedet ovenfor, er der observationer af mink, der har
fanget store havrreder i mindre vandlb i gydetiden, men hvor udbredt dette fnomen er, vides
ikke. Der findes undersgelser (McDonald m.fl., 2007), der tyder p, at mink i en vis udstrkning
undgr omrder langs vandlb og ser, hvor der er odder. Det er uvist, om den stigende bestand af
odder herhjemme bidrager til at mindske antallet af mink og deres mulige pvirkning af
fiskebestandene.
13

Grsl (Halichoerus grypus) og spttet sl (Phoca vitulina)

Selvom sler normalt ikke der fisk i ferskvand jager de havrred, laks og l langs kysten og derfor
kan deres prdation godt have en vis betydning for ferskvandsfisk. I de senere r er bestanden af
bde spttede sler og grsler get kraftigt frem, og i dag forekommer der langt oftere sler i
havne og langs kysterne end tidligere. En konsekvens af den stigende bestand og en tilsyneladende
mindre forsigtig adfrd hos nogle individer er, at der nu kan ses spttede sler, der svmmer ind i
vandlbene og fouragerer. I de senere r er der sledes jvnligt observeret sler i Karup ,
Gudenen, Varde , Skjern og Ribe . Slerne ses oftest i erne om sommeren og efterret, hvor
laks og havrreder vender tilbage og gr op i vandlbene for at gyde. Fra Karup er der (foto)
dokumenterede observationer af en sl, der jager (og fanger) havrreder 20 km oppe i en.


Spttet sl fotograferet i Skjern ved Sdr. Felding. Foto: Henrik Jensen

Den spttede sl menes sjldent at jage fisk, der er strre end den kan sluge (L. B. Thygesen, pers
kom), s mske er det ikke mange voksne laks og havrreder, der rligt bliver prderet af spttet
sl, men observationer som dem angivet ovenfor tyder p, at voksne laks og havrreder kan blive
angrebet og drbt. Der findes ogs eksempler p, at nogle individer af spttede sler specialiserer
sig i at fange og de voksne laks (Wright m.fl., 2007). Grslen er derimod kendt for at jage store
fisk og isr for at anrette voldsom skade p fiskeredskaber, der sjldent kan holde de op til 350 kg
store dyr ude (f.eks. Klenke m.fl., 2013). I Skotland har prdationen fra isr grsl lnge vret
14

anset for et problem, og undersgelser har vist en betydelig effekt p nogle laksebestande (Butler
m.fl., 2006).
Der findes ingen danske undersgelser af sl-prdation i vandlbene, men under det rlige elfiskeri
efter moderfisk og i sportsfiskernes fangster er der blevet observeret laks og rreder med
bidmrker, der sandsynligvis stammer fra sl. I Varde blev der sledes registreret bid-mrker
(se foto) p en betydelig del (over en tredjedel) af de voksne laks, der blev indfanget til avl i 2012
(S. Larsen, pers. medd.). Fra USA kendes problematikken med sler og slver, der flger laksene
langt op i floderne, hvor de beskadiger og der en vis andel af de opvandrende laks. P grund af
den strenge beskyttelse disse dyr har, har man visse steder mttet ivrkstte kostbare
displacement-programs, hvor de sler og slver, der jager i floderne indfanges og flyttes ud til
den bne kyst (Yurke & Trites, 2000; Wright m.fl., 2007).


T.V. Grsl med havrred. Foto: Dave Pearce. T.H. Spttet sl med havrred fra slusen ved Nissum Fjord.
Foto: Svend Erik gendal

Der er p nuvrende tidspunkt intet belg for at antage, at sler udgr en srlig trussel mod laks
og havrred i havet eller p den bne kyst, men i omrder hvor fiskene skal passere en sluse eller
lignende, kan sler formentlig fange mange af fiskene. Det samme glder hvis slerne jager oppe i
selve -lbet, hvor de formentlig ogs medfrer forstyrrelser og stress hos fiskene. I USA er der
undersgelser, der viser, at sler spiser mange lakse-smolt om forret (f.eks. Yurk & Trites, 2000),
men om det ogs gr sig gldende i Danmark, ved vi ikke. I Sverige og Finland har man haft en
betydelig konflikt mellem fiskere og sler. Ogs her har det vret svrt at skaffe dokumentation
for skadernes omfang, og man har mest fokuseret p at holde slerne vk fra fiskeredskaber.
15

Resultaterne af undersgelserne, erfaringer med reguleringer og hvordan konflikten er hndteret kan
bl.a. lses i Klenke m.fl. (2013).

Laks fra Varde og Ribe med bidmrker, der kan stamme fra sl. Foto: Niels Jepsen













16

Fugle
Der findes flere arter af fiskespisende fugle i Danmark, hvoraf en del nsten udelukkende fisker
langs kysten og ikke har srlig betydning for ferskvandsfisk. I denne oversigt har vi kun medtaget
skarv, fiskehejre og lappedykker. Derudover spiser isr grupper og arter som lommer,
skalleslugere, mger og terner fisk, men da det mest foregr til havs eller langs kysten, og da vi ikke
har srlig viden om disse arters prdation, er de ikke medtaget her. Havrn (Haliaeetus albicilla)
og fiskern (Pandion haliaetus) der ogs fisk i ferskvand, men der er os bekendt ingen danske
undersgelser af omfanget af prdationen p ferskvandsfisk eller af hvilken fde de foretrkker.
Desuden er der stadig s f af disse rovfugle i Danmark, at de ikke vurderes at have betydning.











Der findes mange fiskespisende fugle i Danmark. Her en isfugl med en aborre og en havrn. Foto: Tomas Lundquist og
Keld Skytte Petersen

Hoffmann m.fl. (2002) vurderede, at den samlede prdation fra fugle i Nordsen var p ca. 480.000
tons fisk om ret. I den rapport blev flgende bl.a. konkluderet: For Skagerrak, Kattegat, Blterne
og stersen vurderes det, at skarven er den eneste fiskedende fugl, som i strre grad kan vre til
gene for fiskeriet.
Zydelis & Kontautas (2008) undersgte fugleprdationen i et delta/laguneomrde i Litauen og
fandt, at fire arter af fiskespisende fugle konsumerede knapt 700 tons fisk i 2001, svarende til 9 %
af den tilgngelige mngde af fisk i omrdet. Skarven var den art, der havde konsumeret den
strste andel. Prdationen svarede til 2/3 af de samlede landinger fra fiskeriet. I diskussionen af
resultaterne fra denne undersgelse blev der argumenteret for, at selvom fugle spiser nsten lige s
17

meget fisk (i vgt) som der blev fanget i fiskeriet, s var der ikke stor konkurrence, fordi fuglene
tog mindre individer end man gjorde i fiskeriet. Det samme argument har vret fremfrt i Danmark,
hvor Hald-Mortensen (1994;1995) konkluderede, at skarverne hovedsagligt spiste fisk, der var
under mindstemlet og at deres konsum derfor ikke havde stor betydning for fiskeriet. Disse
argumenter er delvist begrundet i det tidligere nvnte begreb tthedsafhngig ddelighed og vkst,
der er kendetegnende for de fleste fiskearter i visse livsstadier. Det kan lidt groft oversttes til, at
hvis man f.eks. fjerner 9 ud af 10 sm rreder i et omrde, vil den ene tilbagevrende have bedre
overlevelseschancer og bedre vkst. Dette vil ofte vre tilfldet i den frste del af livsfasen (men
ikke senere) sfremt der bliver klkket og produceret langt flere sm fisk end der er plads og fde
til i vandlbet efterhnden som de vokser op. En sdan tthedsafhngig ddelighed i de unge
stadier forekommer i sunde og naturlige bestande, men fnomenet vil ikke vre udbredt i de
tilflde, hvor bestandene er pressede og rekrutteringen er drlig. Under sdanne forhold kan
prdationen p de sm individer vre ganske alvorlig for hele bestanden. En rkke undersgelser
tyder p, at der er flere af vore bestande af fisk, der er i en situation, hvor rekrutteringen er kritisk
ringe, og derfor kan prdation af de unge individer f stor betydning for det antal af fisk, der
overlever og bliver gydemodne. I t af de studier, der er blevet gennemfrt i Danmark, fandt man, at
der i 2002-2004 var en lav tthed af store skrubber i Ringkbing Fjord, men rekrutteringen fra
Nordsen af sm nye skrubber var stadig rimelig god (Bregnballe m.fl., 2008). Undersgelsen viste,
at en enkelt skarv spiste op til 34 sm skrubber (8-16 cm) pr. dag, og det blev estimeret, at der i alt
blev spist 1,4 millioner skrubber i perioden april-august 2003og s godt som alle mrkede
smskrubber blev spist p kort tid (Sonnesen, 2007; J epsen m.fl., 2010). I en sdan situation vil
skarvernes prdation bevirke, at kun f store skrubber bliver tilgngelige for det fiskeri, der finder
sted i de flgende r. S i et sdant tilflde vil det vre forkert, at sige at skarverne ikke
konkurrerer med fiskeriet blot fordi skarverne spiser sm skrubber. Helt tilbage i 1960erne udfrte
Elson (1962) et langvarigt (15 r) forsg hvor man forsgte at holde fiskespisende fugle (isr
skalleslugere) vk fra et canadisk vandlb. I elven etableredes en smolt-flde, og man kunne
sledes mle effekten af mindsket prdation i forhold til antallet af udvandrende smolt. Her var der
en tydelig sammenhng mellem indsatsen for at skyde/skrmme fuglene og antallet af smolt, der
forlod vandlbet og dermed antallet af laks, der kom tilbage. Dette var et grundigt studie, der strakte
sig over flere r, og resultaterne viste tydeligt, at hvis fugleprdationen blev minimeret, blev
laksebestanden flerdoblet.
18

I 1987 udgav Draulans en artikel, hvori han havde gennemget studier, der har forsgt at pvise
virkninger af fugleprdation p ferskvandsfisk, og han konkluderede, at der p davrende tidspunkt
ikke fandtes god nok dokumentation til at bevise, at fugle faktisk har eller kan have en direkte
negativ pvirkning p fiskebestande; heri indgik ogs Elsons forsg fra 1960erne (Draulans, 1987).
Milner m.fl.(2003) skriver i en artikel om faktorer, der virker regulerende p bestande af fisk i
vandlb p de Britiske er: Betydningen af prdation er uklar. F.eks. fjerner fugle uomtvisteligt
store mngder laksefisk, men en respons p bestandsniveau har vret forbavsende vanskeligt at
dokumentere. Dette skyldes nok, at det er vanskeligt at registrere sdan effekter p populationer der
naturligt svinger meget i strrelse. Det er alts vanskeligt at dokumentere effekten af prdationen
p naturlige bestande, fordi der er s mange andre faktorer, der spiller ind og giver naturlige
variationer.
En mde at undg problemet med de mange faktorer er at undersge hele fiskebestanden fr og
efter, at prdation fra fugle har fundet sted. P denne mde viste Steinmetz m.fl. (2003), at
prdation fra fugle kan medfre betydelige ndringer i fiskebestanden i et amerikansk vandlb
(Figur 1).
Sammenfattende kan man sige, at fugle kan have en stor indflydelse p bestande af ferskvandsfisk,
men at det ofte ikke er muligt at give generelle bud p, hvor vigtig en rolle fugle spiller for
fiskebestandene. Dette skyldes bl.a. at effekterne af prdationen ofte vil vre dynamisk og ndre
sig over tid og variere imellem steder. Flere af de gennemfrte undersgelser viser imidlertid ogs,
at det med nogle metoder og under nogle forhold godt kan lade sig gre at opgre effekter af
prdation inden for en afgrnset tidsperiode i et afgrnset omrde. I sdanne tilflde kan man f et
billede af, hvad en given prdation betyder for lige netop denne fiskebestand her og nu.




19



Figur 1. Udviklingen i strrelse og antal af fisk (Stonerollers og Shiners) i vandlbsstrkninger med og uden prdation
i 60 dage. Hver strkning var 60 meter lang og der blev lagt net over for at reducere fuglenes adgang. Strrelsen
(verste graf) og antallet (Nederst) af de to arter af fisk gik tydeligt op, nr fuglene blev holdt ude. Betegnelserne
Elevated og Ambient str for steder med forbedrede forhold for fugle og steder uden pvirkning, mens Reduced er
steder hvor der er lagt net over strkningen (Steinmetz m.fl., 2003).
I det flgende inddrages resultater fra en rkke undersgelser foretaget inden for de seneste 20 r,
deriblandt resultater fra sdanne afgrnsede studier, som p flere mder kan belyse de effekter som
fugleprdation kan have p lokale fiskebestande.
20

Fiskehejre (Ardea cinerea)

Bestand 6.000 - 7.000 ynglepar i Danmark. Samlet potentiel fiskekonsumption pr. r er opgjort til
ca. 1350 tons.






Fiskehejrer med l og med stor suder. Foto: Keld Skytte Petersen
Fiskehejren er udbredt over hele landet (Fig. 2), og iflge den seneste opgrelse findes der ca.100
kolonier i Danmark. Fiskehejren finder hovedsagligt sin fde langs vandlb og ser, hvor den ofte
ses st og lure p forbipasserende fisk. Den er ogs en hyppig gst p dambrug. Fiskehejrer yngler i
kolonier, hvor rederne altid er placeret i trer.








Figur 2. Observationer af fiskehejre. (http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=85)
21

Fiskehejren er kendt for at spise mange forskellige slags fde, bde pattedyr, fugle, padder,
krebsdyr, reptiler og fisk. Fiskehejrer kan fange og sluge fisk, der vejer mere end halvdelen af dens
egen kropsvgt, som er 1,5 kg, men dens daglige fdebehov er ca. 300 gram fisk.
Hejreprdation p rred
En sammenfatning fra adskillige undersgelser (Madsen 1998) viser, at fisk udgr mellem 50 og 90
% af fden, resten er mus og mosegrise samt padder. I et feltforsg i stjyske vandlb i 1997 blev
hejrers prdation forsgt opgjort ved dels at mrke nogle rredsmolt med (carlin-mrker), der
sttes i ryggen af fisk og dels ved at udstyre andre rredsmolt med en lille radiosender. Smolt er en
fllesbetegnelse for unge laks eller havrreder, der bliver slvblanke og vandrer mod havet. I
undersgelsen ss en betydelig prdation fra fiskehejre p smoltene. Sledes blev op til 11 % af
carlin-mrkerne fra en udstning fundet i hejrekolonier. I et tilsvarende forsg med metalmrker
blev 17 % fundet (med metaldetektor) under hejrereder. Fordelingen af mrker under de forskellige
reder tydede p, at det var enkelte specialister, der stod for langt den strste prdation af de unge
rreder. Ved at antage, at rreder i gennemsnit kun udgjorde 1 % af hejrernes fde, nede Madsen
(1998) frem til flgende beregning for antallet af rreder, der endte som fde for fiskehejrene
(Tabel 1).
Tabel 1. Beregning af den samlede prdation af rreder fra fiskehejrer i Danmark. Det antages at rred blot udgr 1 %
af fden og at en gennemsnitsrred vejer 61,4 g. Fra Madsen (1998).

Iflge denne beregning kan prdation fra fiskehejre forrsage en mlbar ekstra ddelighed blandt
rreder, isr blandt de unge rreder, der smoltificerer og vandrer mod havet. Hvis fiskehejrer
fanger 11-17 % af de smolt, der findes i et givet vandlb, vil der forventes en direkte effekt p
strrelsen af bestanden af havrred i vandlbet i efterflgende r.
22

Geiger (1984) skriver: I vandlb blev 6,3 % af rrederne taget af fiskehejrer. Hejrerne tog dog
mest fisk p under 20 cm og af disse var der alligevel 98 % der ville forsvinde fr de nede fangst-
strrelse. Disse resultater tyder p, at prdation fra fiskehejre ikke har vsentlig betydning. Her
gres den fejlagtige slutning, at sm fisk ikke er vigtige, og der ses ydermere bort fra
smoltproduktionen; de 98 % rreder, der forsvinder, kan jo ogs vre vandret mod havet.
I sin ph.d.-afhandling beskrev Boel (2012) resultaterne fra en grundig undersgelse af skarv og
hejre-prdation i Hald s ved Viborg, hvor bde PIT-mrkning og telemetri blev brugt til at
estimere fuglenes prdation p rred i tillb og rredsmolt i sen.


Fiskehejre i tillb til Hald S. Foto: Jrgen S. Mikkelsen

23


Fiskehejrer og skarv ved udlbet af Dollerup Bk i Hald S. Foto: Jrgen S. Mikkelsen

Der blev i Hald S fundet prdationsrater p PIT-mrkede vilde rreder i vandlb p 7,8 % og i
sen p 16,2 % fra fiskehejre (Boel, 2012). Ved radiomrkning af rredsmolt, fik man derimod et
direkte estimat og efter 1 mned var 35 % af de radiomrkede rreder spist af hejrer ved Hald S,
41 % af skarv og 6 % havde forladt sen, s kun 18 % var tilbage i sen efter kun 6 uger. P
baggrund af resultater fra 2 rs undersgelser konkluderede Boel (2012), at prdation fra
fiskehejrer og skarv i vandlbet, men isr i sen, var et stort problem for bestanden af s-rred i
Hald S og sandsynligvis den vigtigste bestands-regulerende faktor.


Implantering af radiosender i rredsmolt fra rhus . Foto: Kasper Rasmussen

24

I 2004 blev 108 rredsmolt (vilde) fra rhus , Lyngbygrds og Hadsten Lille udstyrede med
radiosendere og deres frd gennem rslev Engs (VMP II-vdomrde) og Brabrand S blev fulgt
(Rasmussen, 2005). Her blev i alt 40 af disse (37 %) spist af gedder og 37 (34 %) dt af fugle. I alt
11 sendere blev fundet under en hejrekoloni, medens en anden sender blev fundet ved et tilflde i
skarvkoloni i Horsens Fjord. Dette viser, at fiskehejrer, specielt i rslev Engs, der har et langt,
lavvandet indlb, kan udgre en betydelig risiko for vandrende smolt, der skal passere ser. I alt var
ddeligheden i de to ser p 78 %.
Koed m.fl. (2002) undersgte radiomrkede lakse-smolt (opdrttede) i Gudenen og hvordan de
klarede sig nr de blev udsat lige nedenfor Gudencentralen (Tangevrket). De fleste smolt blev
dt af sandart, men hele 7 ud af 27 (26 %) radiosendere blev fundet i en hejrekoloni med ca. 25
reder et par km fra udstningsstedet. Resultatet viser, at hejrer kan fange smolt direkte i selv et
strre vandlb. Dette blev yderligere vist i en undersgelse fra 2006, hvor 598 rredsmolt blev PIT-
mrket og udsat i et lille tillb til en s i Konge-systemet (Aarestrup, upubliceret undersgelse).
Formlet var at identificere forskelle i vandring mellem tre stammer af rred, men da der kun kom
meget f mrkede fisk forbi antennen, der stod ved indlbet til sen, blev der ikke noget tydeligt
resultat. Da man flere r senere scannede under en fiskehejrekoloni (ca. 25 reder), var der 390 PIT-
mrker. Mange var fra mrkede s-fisk, men 149 var fra rrederne fra 2006. Alts havde
fiskehejrerne mindst spist 25 % af de mrkede rreder i bkken, inden de nede frem til sen. I
Liver observeredes skader p 1/3 af de strre bkrreder (30-35 cm), der sandsynligvis
stammede fra hejrebid p en lavvandet strkning. Samtidig var der ikke observationer af skader i
de dybere partier lngere nedstrms (S. Pedersen, upublicerede data).
Der er sledes meget der tyder p, at hejrer lokalt kan begrnse bestanden af rred i sm vandlb
og isr reducere antallet af smolt og dermed havrred.

25


Fiskehejre med gedde. Foto: Richard Ipsen

Som det fremgr af billedet herover, kan fiskehejrer ogs tage gedder. I en undersgelse af
fiskebestanden i den dengang kun 2-3 r gamle Hestholm S (Skjern ), fandt Falck-Rasmussen
(2005), at en meget stor andel af de sm gedder bar mrker fra hejrenb. I den nydannede s var
der stor tthed af sm (0+og 1+) gedder og der blev registreret mange fiskehejrer (op til 500) i
Skjern Enge i sensommeren 2000 (Bregnballe m.fl., 2005). Over 2000 smgedder blev fanget og
mrket. Det viste sig, at op til 20 % af gedderne havde mrker efter hejre-hak, og i den gruppe, der
havde den drligste vkst, havde alle (100 %) mrker efter hak. Dette blev udlagt som en indirekte
negativ effekt af prdationen, nemlig at de fisk, der ikke blev dt, men blot skadet voksede
drligere, og formentlig blev deres chancer for at overleve til voksenalderen dermed ogs reduceret
(Falck-Rasmussen, 2005).
Overordnet er det vores vurdering, at selvom der er mange fiskehejrer i DK, er deres generelle
indflydelse p fiskebestandene relativt begrnset i forhold til skarv.

26

27

PITmrke(23mm)klartilimplanteringienskalle.Foto:ChristianSkov














Faktaboks. Beregning af prdation fra fund af PIT-mrker




Et PIT-mrke er en lille chip som sttes ind i bughulen eller, p strre fisk, under huden i ryggen. Hver
chip har en unik kode, der kan aflses med en scanner og registreres ved passage af specielle PIT-stationer
i vandlb. Bliver en mrket fisk spist af en fugl vil mrket efter kort tid ende i gylp eller affring. Herefter
kan mrkerne med en vis sandsynlighed findes p jorden med en transportabel jord-scanner, der har
rkkevidde p 40-70 cm. Nr man finder PIT-mrker i kolonier eller p rastepladser og p baggrund af
dette skal vurdere, hvor stor en del af de mrkede fisk, der faktisk bliver spist, m man overveje hvor
effektiv selve scanningen er, og hvor stor en del af de spiste mrker der ender, der hvor der scannes. Derfor
er de direkte tal for fundet af mrker (minimumsestimaterne) baseret p registreringerne i kolonierne og p
rastepladserne (typisk trer, hvor skarverne overnatter, men ikke yngler). Boel (2012) undersgte selve
effektiviteten af scanningen og fandt den til at vre 78 % i skarvkolonien ved Hald S og 35 % i
fiskehejrekolonien. Samtidig blev der ogs radiomrket rreder i tillbet til Hald S, og her kan man bruge
det direkte tal fra de radiomrkede fisk til at vurdere hvor mange af de faktisk spiste PIT-mrker man
finder. For fisk, spist af skarv, registreredes 40 % i Hald S kolonien og for fisk spist af hejre, er tallet
noget lavere, da effektiviteten her jo var lavere. Det er vurderet, at skarvkolonien ved Hald S nok er et af
de steder, hvor det er lettest at finde PIT-mrker, og derfor er de 78 % formentlig i den hjeste ende af
effektiviteten. Det vil sige, at hvis man finder et antal PIT-mrker i en koloni/rasteplads, kan man groft
sagt dividere tallet med 0,4 for at f et reelt bud p hvor mange PIT-mrkede fisk, der er blevet spist af
fugle fra denne lokalitet.
Hejreprdation p andre fisk

Feunteun & Marion (1994) undersgte fiskehejrer i et stort marsk-omrde i Frankrig og de fandt, at
hejrerne mest spiste l og maller, der ogs dominerede fiskebestanden. Hejrerne spiste ca. 6 % af
den tilgngelige fiskebiomasse i omrdet.
En dansk undersgelse, hvor fisk var blevet mrket med PIT-mrker, gav et indblik i hvor meget
fiskehejren spiser af ferskvandsfisk (Tabel 2). Resultaterne er fra Sgrd S nr Vamdrup, hvor
DTU Aqua i en rrkke har mrket fisk med PIT-mrker for at undersge fiskenes vandringer ind
og ud af sen. I 2010 og 2012 blev en nrliggende hejrekoloni bestende af ca. 25 reder (3 km fra
sen) skannet for PIT-mrker. Resultaterne peger p, at der kan vre forskel mellem arter i
srbarheden overfor fiskehejre prdation. Sledes blev der i gennemsnit over de 8 r spist 2,6 % af
de mrkede skaller, 3,1 % brasen, 3,9 % flire, 5,6 % rudskaller samt 8 % aborre. Set ud fra dette
begrnsede datast er aborren tilsyneladende en af de fiskearter som er srligt udsat for
fugleprdation (se afsnit om skarvprdation i ser). Der blev kun mrket tilstrkkeligt med
smgedder i et enkelt r, og her blev 3,2 % af de mrkede fisk spist. Baseret p denne undersgelse,
som begrnser sig til en enkelt hejrekoloni fra en enkelt lokalitet (Sgrd S), er det DTU Aquas
bedste vurdering, at fiskehejre i visse tilflde kan have en vis indflydelse p fiskebestande af isr
aborrer, men som oftest vil fiskehejrens pvirkning vre mere begrnset end f.eks. skarv (Tabel 6).
Som det er beskrevet (Faktaboks) ovenfor er resultater udledt fra PIT-mrkningsforsg
formodentlig underestimeret, hvorfor de givne tal er minimumsvrdier. Det er i den forbindelse
bl.a. usikkert, om der omkring Sgrd S er andre fiskehejrekolonier. Det vil derfor vre relevant,
at der i kommende r sttes yderlig fokus p fiskehejrens prdation p fisk i ser og vandlb.










28


Tabel 2. Procentandelen af PIT-mrkede fisk fra Sgrd S, fundet i hejrekolonien i perioden 2005-2012. De mrkede
fisk er strre end 12 cm, og mrket om efterret i det givne r. Tallet i parentes angiver hvor mange fisk der blev
mrket det givne r. Felterne uden vrdier reprsenterer r hvor ingen eller mindre end 20 fisk blev mrket, og data
grundlaget er derfor usikkert. PIT-mrkerne blev fundet i forbindelse med to scanninger p hejrekolonien i efterret
2013. Kun fisk mindre end 600 gram er medtaget i undersgelsen.


Skalle Aborre Gedde Brasen Flire Rudskalle
2005 4,2 (492) 5,2 (209) 3,2 (61) 4,2 (191) 6,0 (83) 5,1 (98)
2006 2,1 (513) 3,9 (151) 3,0 (32) 6,1 (33)
2007 3,9 (205)
2008 3,8 (425) 13,5 (52) 3,9 (51) 2,7 (37)
2009 2,0 (387) 5,9 (68)
2010 2,0 (299) 9,0 (144) 1,2 (82)
2011 0,9 (224) 11,9 (159)
2012 2,2 (176) 6,7 (180)


Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus)

Bestand 3.500 4.500 ynglepar i DK. Samlet potentiel fiskekonsumption: 730 tons.

Van Erden (1993) undersgte prdationen fra lappedykker i Lake IJ sselmeer i Holland og fandt
betydelig pvirkning af bestanden af smelt. Det blev vurderet dengang, at bestanden af smelt
IJ sselmeer blev truet af den samlede prdation fra lappedykkere og aborrer.
I en undersgelse af smolt-vandring i Gudenen, blev det opgjort vha. telemetri, hvor mange smolt
fra rred og laks, der blev spist af de forskellige prdatorer. Her udgjorde fuglene en vsentlig
trussel mod smoltene og over en femtedel blev dt af fugle (J epsen m.fl., 1998). Af de i alt 15
mrkede fisk, dt af fugle, blev 4 spist af lappedykkere (Fig 3). Selvom talmaterialet her er
beskedent, tyder dette p, at nr smolt skal gennem en s, kan prdation fra lappedykkere lokalt
vre af betydning.

29


Figur 3. Resultater fra undersgelse af smoltvandring gennem Tange S i 1996. Fra J epsen m.fl. (1998).

Martinoli m.fl. (2005) undersgte prdationen fra lappedykkere p bestanden af lje (Alburnus
alburnus) i Como sen i Italien gennem to vintre. De fandt, at lje udgjorde 80 % af fden, og at det
hovedsagligt var de mindre ljer, der blev spist. Den samlede prdation p lje blev estimeret til
650-1000 kg, hvilket svarede til 10-20 % af de lokale fiskeres rlige fangster i Como sen. Det blev
ud fra dette konkluderet, at lappedykkerne nok havde en vis betydning for bestanden af lje, men
ikke udgjorde nogen konomisk trussel mod fiskeriet.


Toppet lappedykker med aborre. Foto: Torkild Kristensen
Ukendt
29%
Passerede
7%
Gedde
37%
Fugle
21%
I live
6%
Skbne for radiomrkede smolt i Tange S.
N = 73
30

Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis)

Bestand: 25.000 35.000 ynglepar i DK. Samlet potentielle fiskekonsumption pr. r: 9125 tons.
Udbredelse og bestandsstrrelse
Skarven er nu sandsynligvis mere hyppig og mere udbredt i Europa end p noget andet tidspunkt i
historisk tid. Den nuvrende bestandsudvikling i Europa kan betragtes som "stabiliserende"
(Bregnballe m.fl., 2014). Efter en rrkke med bestandsvkst i landene omkring stersen, er
vksten her nu ophrt, i det mindste ind til videre (Bregnballe m.fl., 2014). I Danmark er
yngleantallet faldet fra omkring 39.000 ynglepar i 1993-2006 til 24.600 par i 2013 (Bregnballe
m.fl., 2013). I nogle af landene lngere mod syd i Europa, ssom Frankrig, Spanien og Italien,
vokser ynglebestanden fortsat, men her er yngleantallet vsentligt mindre end i det nordlige Europa
(Bregnballe m.fl., 2014). I Danmark varierer antallet af skarver over ret. Det vurderes, at flest
skarver er til stede i Danmark i august-september (Bregnballe, 2009). For ret 2006 blev det
estimeret, at der p dette tidspunkt af ret var omkring 200.000 skarver, og at dette antal faldt til ca.
30.000 fugle om vinteren. Disse antal betyder, at Danmark er et af de lande i Europe, hvor ttheden
af skarver er strst. I bogen Skarven (Bregnballe, 2009) gives en beskrivelse af skarvens biologi,
historie, udbredelse og forvaltning.
Skarven er blandt de mest effektive fiskejgere. I en undersgelse fandt man, at den gennemsnitlige
bytte-fangst svarede til 9-15 g/minut om sommeren og 60 g/minut om vinteren (Cech m.fl., 2008).
Dette er endog meget hjt sammenlignet med de vrige fiskespisende fugle. Det betyder, at hvis der
er bytte tilgngeligt, kan skarver p mellem 8 og 45 minutter fange deres dagsration p 400-600 g.
Skarver har vist sig at vre meget tilpasningsdygtige og kan fouragere i meget forskellige habitater.
Skarver kan fiske i bent vand langs kysten og dykke op til 30 meter ned efter bytte, men den kan
ogs g p lavvandede stryg i vandlb og plukke fisk op mellem stenene. Den kan fiske i store
flokke, sm grupper eller alene. Skarv fisker effektivt i strmmende svel som stillestende klart
vand, men kan ogs fange fisk i meget uklare ser, hvor sigtdybden er nede p 30-40 cm (Gremillet
m.fl., 2012). Skarver spiser gerne sm fisk som kutlinger og skrubbe-yngel, men kan ogs fange og
sluge bemrkelsesvrdigt store bytteemner. Hvis man gerne vil vide mere om skarver og hele
konflikten p det europiske niveau, kan viden hentes p EU Kommissionens hjemmeside, der
giver svar p en rkke sprgsml:
(http://ec.europa.eu/environment/nature/cormorants/home_en.htm)
31

Som det ses p Figur 4 steg antallet af ynglende (rede-byggende) skarv i Danmark voldsomt fra
1980 til 1992. P bare 12 r gedes bestanden fra under tusind par til 40.000, en meget kraftig og
hurtig bestandstilvkst.
Skarvernes prdation i vandlb har givet anledning til voldsomme konflikter i mange Europiske
lande. Trods en beskeden skarvbestand har det i England vret fremfrt, at skarvprdation skulle
vre en hovedrsag til, at mange mellemstore floder nu er nsten fisketomme, og at 2/3 af de
britiske floder derfor ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om god kologisk tilstand
(Angling Trust, 2013).

Figur 4. Udviklingen i antal skarvreder (bl kurve) i Danmark 1976-2013. Data fra T. Bregnballe, DCE, Aarhus
Universitet.
Konflikter med fiskeri i Danmark
I 1980erne, hvor skarvbestanden i Danmark blev fordoblet hvert fjerde r, var der isr fokus p
skader, skarverne pfrte bundgarnsfiskeriet. Fiskerne oplevede, at deres fangst blev dt og skadet
af skarver. Skarvers prdation af fisk i bundgarn blev undersgt og beskrevet bl.a. af Dieperink
(1993) og Bildse & J ensen (1997). De bekrftede fiskernes erfaringer med, at skarver kan udgre
et stort problem for bundgarnsfiskere. I forhold til ferskvandsfisk har skarvernes prdation i
bundgarn ogs haft en effekt, idet smolt fra rred og laks samt undermls-rreder, der gr i
bundgarn ogs prderes af skarver, og de kan sledes ikke genudsttes, som det ellers er praksis.
En rkke forsg har vret udfrt, hvor man har forsgt at beskytte fiskene i bundgarnene ved at
overdkke garnene med net og gennemfre skrmmeforanstaltninger. Selvom dette tilsyneladende
32

kan have en vis positiv effekt er det ogs erfaret, at det selv med sdanne tiltag ofte er vanskeligt at
holde skarverne vk fra fiskene i bundgarnene. En del fiskere har forsgt at reducere deres tab til
skarverne ved at forsge at rgte garnene meget tidligt om morgenen. Skarv-problemerne har
formentlig vret medvirkende til den store tilbagegang i bundgarnsfiskeriet som erhverv over de
seneste 25 r. I 1994 var der stadig ca. 350 aktive bundgarnsfiskere tilbage (Koed & Pedersen,
1996), og det sknnes, at der i 2013 kun var ca. 80 fuldtids-bundgarnsfiskere tilbage i Danmark
(Danmarks Fiskeriforening). Den generelle tilbagegang for le-bestanden angives dog som
hovedrsagen til nedgangen i bundgarnsfiskere (Danmarks Fiskeriforening, 1998).
Skarver kommer ofte til at skade de fisk, som de fanger, men som slipper fra dem, og derved kan
skarverne gre skade udover blot ved at fjerne fiskene. Der findes ikke nogen undersgelser af
omfanget af dette problem, alts hvor mange fisk, der skades for hver der bliver dt. I bundgarn er
der dokumenteret, at op til en tredjedel af de fisk, som bundgarnsfiskeren tager med hjem fra
bundgarnet kan have bidskader (REDCAFE, 2006). Et andet fnomen, knyttet til skarvprdationen
er skaldt klepto-parasitisme, hvor skarven fanger fisk, som andre herefter fugle stjler og der.
Der findes ikke dokumentation af omfanget, men det kan vre et meget udbredt fnomen. Nr man
beregner en gennemsnitskarvs pvirkning af fisk, er det derfor ikke blot de 500 g fisk, der des
dagligt, men ogs de, der skades og de der stjles af andre fugle, der burde indg hvis man vil
beregne det reelle omfang.


Eksempel p klepto-parasitisme; En svartbag forsger at stjle en torsk fra en skarv. Foto: Jrgen Witved
33

Skarvprdation i kystomrder
Som nvnt i indledningen, fokuserer denne rapport p ferskvandsfisk og prdationen p disse. Dog
er der ofte tale om en glidende overgang fordi mange fiskearter opholder sig bde i ferskvand og p
kysten. Derfor er der herunder en kort gennemgang af resultater fra studier af skarvprdation i
kystomrder.
En undersgelse i en mindre del af stersen (Nielsen m.fl., 1999) opgjorde den samlede prdation
af torsk fra skarv til at udgre 2-4 % af de samlede fangster og dermed til ikke at have vsentlig
betydning for bestanden. Der er dog eksempler fra litteraturen p, at skarver har gjort noget strre
indhug (op til 20 %) p torsken i kystnre omrder. I Limfjorden har skarv ogs vret mistnkt for
at vre rsag til de meget drlige fiskebestande. Beregninger for Limfjorden viser, at det er rimeligt
at antage, at skarven har haft indflydelse p nogle af fiskebestandene (Hoffmann, 2000). For
Nissum Bredning estimeredes det, at skarverne fortrede 16 tons sm rdsptter, svarende til flere
millioner individer (Hoffmann m.fl., 2002).
Ligeledes undersgte Nielsen m.fl. (2008) om man kunne dokumentere en effekt af skarvernes
prdation i nrheden af en koloni (Tofte S) p bestanden af fladfisk. Med de usikkerheder, der er
omkring antallet af skarver, der fouragerer i omrdet og strrelsen af fiskebestanden, er det svrt at
vise en statistisk sammenhng, men forfatterne konkluderede: .. at skarvernes fortring af
skrubber pvirkede overlevelsen af 1-rs skrubber, isr i r, hvor der ikke var en stor bestand. Ved
brug af de andre metoder fandt vi, at ttheden af 0- + I-gruppe skrubber, var lavere i omrderne
beliggende inden for 20 km fra kolonien end i omrderne beliggende ca. 30 km fra kolonien.
Desuden beregnede vi, at den andel af smskrubber, som skarverne fortrede l mellem 6 % og 20
% i otte af rene, mellem 20 % og 50 % i syv r, og mellem 71 % og 82 % i tre r. Disse estimater
er ikke prcise, men antyder, at skarverne isr i nogle r kan have haft en vsentlig indflydelse p
smskrubbernes overlevelse.
I en anden undersgelse blev skarvprdationen p sm skrubber (0- og 1- gruppe) i Ringkbing
Fjord estimeret ved hjlp af skaldte cw-mrker (J epsen m.fl., 2010; Sonnesen, 2007).

34












CW-mrker og indsamlet gylp fra Ringkbing Fjord. Nederst CW-mrkes en lille skrubbe. Foto: Niels Jepsen

Disse er sm (ca 1,1 mm) stykker magnetisk metaltrd, der indsttes i fiskens muskulatur og som
kan genfindes ved hjlp af en scanner. Man kan med denne metode mrke et stort antal sm fisk og
hvis disse bliver spist af en skarv kan man finde mrket i gylpet og ved at undersge det under lup,
aflse koden og dermed vide hvilke fisk, mrket stammer fra. Det viste sig her, at nr man
beregnede andelen af mrkede sm-skrubber der blev spist af skarver i 2004, nede man op p 190
%. Dette kan selvflgelig ikke vre korrekt, men det viser noget om usikkerheden p disse
beregninger. Det var dog sikkert, at skarverne i lbet af meget kort tid kunne spise en meget stor del
af de sm skrubber. Sledes viste beregninger ud fra fund af resten i skarvgylp fra kolonien i
Ringkbing Fjord, at der i 2003 i alt blev spist 1,4 millioner skrubber med en gennemsnitsvgt p
blot 10 gram i perioden april til august (Tabel 3). Disse tal er srligt plidelige, fordi der blev
indsamlet gylp mindst ugentligt gennem det meste af ynglessonen, og samtidigt ogs blev optalt
fugle jvnligt (Bregnballe m.fl., 2008).

35

Tabel 3. Resultatet af analyser af gylp fra skarvkoloni i Ringkbing Fjord, 2003. Gylpene blev indsamlet gennem hele
ssonen og resultaterne blev beregnet ved at sammenholde fundne resten med det optalte antal skarver i den aktuelle
uge.
Art Antal x 1000
Kutling 7373
Skrubbe 1382
Ising 965
Hvilling 520
Skal le 465
Hork 309
Rdsptte 214
Smelt 178
Aborre 115
Tunge 64
Sild 58
l 38
Laks 33
Torsk 33
Helt 28

En lignende undersgelse fra den hollandske del af Vadehavet (Leopold m.fl.,1998) viste, at 73 %
af det totale antal fisk spist af skarv bestod af fladfisk, disse udgjorde 79 % af ditens vgt. Blandt
fladfiskene var 0. gruppe-fisk (rets yngel) dominerende og skarven spiste her 27 millioner sm
fladfisk, hvilket antageligt er en ganske betydelig del af rekrutteringen.
Fdebasis for skarverne
Der har vret flere indikationer p, at skarverne visse steder og i visse ynglessoner har endog
meget svrt ved at skaffe sig tilstrkkeligt med fde. I en rkke undersgelser helt tilbage fra
1980erne har Hald- Mortensen (1994, 1995, 2005), vurderet skarvers fdevalg fra en rkke danske
kolonier p baggrund af analyser af resten fra fisk, fundet i et antal indsamlede skarvgylp.
Sledes skriver Hald-Mortensen (2005):
I materialet fra 2001, 2002 og 2003 var der i nogle gylp ingen otolither eller andre rester af fisk,
men strre mngder af rester af rejer. Hyppigheden af gylp, hvori der kun var rejer, var stigende i
de tre r. Og fundene tyder p, at rejer kan udgre skarvens daglige fde i perioder, hvor koloniens
fdebehov er stort, og hvor fiskemngden er ringe. Rejer som egentlig fde for danske skarver blev
ikke erkendt i 1990-erne (Hald-Mortensen 1995). Der synes heller ikke tidligere fra udlandet at
foreligge resultater, der viser, at rejer i perioder kan vre den eneste daglige fde for skarver.
Ligeledes skriver Sonnesen (2007) om skarvernes fde i Ringkbing Fjord: Men et estimeret
fdeindtag p 40 gram fisk, i august mned 2003, br give anledning til sprgsmlet: hvordan
36

overlever skarverne? Her m forklaringen vre, at faldende fiskestrrelse i fdevalget, har
fremkaldt en strre risiko for erosion af de konsumerede otolither. Samtidigt er andelen af tomme
gylp langt hjere end i tidligere undersgelser (Hald-Mortensen, 1995) og frekvensen af gylp
udelukkende indeholdende rejer er ogs overraskende hjt.
Stabilisering og nedgang i skarvernes antal i flere egne af landet kan formentlig i flere tilflde
tilskrives, at skarvernes adgang til fden har virket begrnsende for yderligere vkst og i nogle
tilflde har skarvernes antal tilsyneladende oversteget omrdets brekapacitet. Muligvis kan den
stigende forekomst af fdesgende skarver i danske vandlb og ser delvist tilskrives, at de
tilstedevrende skarver ikke har kunnet finde tilstrkkeligt med fde i kystomrderne, hvorfor de i
stigende grad har opsgt alternative fdesgningsomrder. Et andet tegn p, at skarvernes adgang til
fde er aftaget i flere danske kystomrder, er at de strste kolonier er get betydeligt tilbage, og at
skarverne har spredt sig ud i flere kolonier, hvoraf kun f har vokset sig store.
Modeller med skarvprdation
En mde at forsge at belyse effekten af prdationen p er at anvende dynamiske modeller og
beregne hvor stor en del af hver enkelt arts produktion, der bliver dt. En udbredt model til den
slags undersgelser er ECOPATH, der blev anvendt til at vurdere sler og skarvers pvirkning p
fiskene i Limfjorden (Skoven, 2006). Han skriver bl.a.: . bemrkelsesvrdigt at EE-vrdierne,
til trods for de tiltag (opjusteringer af fiske-biomassen) der er blevet fortaget er ekstremt hje,
sammenlignet med andre modeller i litteraturen. Den hjeste EE-vrdi fr balancering i denne
opgave var 6152 for lekvabber i de centrale bredninger. For at stte denne vrdi i perspektiv, kan
det nvnes at ( ) har den hjeste EE-vrdi til at vre 5,1. Dette bliver beskrevet som vrende en
alvorlig ubalance i systemet. De nvnte EE vrdier er et udtryk for den andel af produktionen,
der bliver dt og hvis den er over 1, er der et meget hjt prdationstryk. Derfor giver s hje
vrdier som der fandtes i Limfjorden ikke mening, med mindre der er tale om en situation som i
Ringkbing Fjord, hvor der faktisk kommer en del fisk ind ude fra Nordsen og Kattegat, og de
fleste straks bliver spist af prdatorerne. I den situation vil bestanden (biomassen) af den enkelte art
vre meget lille, men andelen i diten alligevel vre betydelig. Senere blev ECOPATH modellen
anvendt i Ringkbing Fjord (Dalsgaard m.fl., 2008) hvor datagrundlaget blev vurderet til at vre
bedre, men stadig var der et problem med EE vrdierne, sledes:
Skarvens prdation p lakse-smolt, skaller, aborrer og l beregnet vha. gylpanalyser, var
oprindelig sat for hjt i modellen i forhold til den estimerede biomasse af de forskellige grupper i
37

fjorden (EE vrdier > 1). Der er sledes ogs her tegn p, at skarven spiser mere end der egentlig
skulle vre til stede. Undersgelsen konkluderer dog, at data er gode nok til at sige noget om
prdationens indflydelse p fiskebestandene: Skarven er systemets absolutte topprdator og
fouragerer p samtlige fiskegrupper i modellen dog med udtagelse af torige- og ldre skrubber.
P baggrund af modelberegningerne konkluderer forfatteren at biomassen (og hermed bestanden) af
laksesmolt, havrreder, skrubber (alle aldersgrupper), juvenile rdsptter, sandkutling, hesterejer,
strandkrabber, sandmuslinger og anden bundfauna vil g op hvis antallet af skarv mindskes.
Hvor er kystfiskene?
Der har i de seneste r vret rapporter om at fiskene er forsvundet fra kysterne. Dette er for s vidt
alment kendt blandt fiskere og fagfolk, men er ikke videnskabeligt dokumenteret (se dog Stttrup
m.fl. 2014), da der ikke moniteres regelmssigt p fisk i vore kystnre omrder. Den formodede
mangel p fisk er isr tydelig for sm fladfisk, sm torsk og lekvabber. ndringen har vret
kdet sammen med forekomst af iltsvind, legrssets forsvinden fra store omrder og prdation fra
skarv og sl. Lignende problemer er beskrevet i pressen fra Sverige, hvor man i takt med skarvens
ekspansion nordover og vksten i slbestanden har oplevet, at mange af kystfiskene forsvinder.
Baseret p den dokumenterende forskning, kan man ikke med sikkerhed pege p en flles rsag,
men resultaterne fra DTUs forsg og modelberegninger viser, at skarvernes prdation kan medfre
ndringer i kysternes fiskebestande. Fra stersen er der ogs oplevet problemer med skarvs
prdation langs kysten, og her er der nye undersgelser, der viser en betydelig pvirkning p
bestande af isr aborre og sandart, der udgr vigtige arter i kystfiskeriet i den Botniske Bugt
(Bostrm m.fl., 2012a, Salmi m.fl., 2014). Den estiske kyst minder om den danske og her er der i
Kina Bay Vinameri, gennemfrt et omfattende studie af fiskebestanden. Det drejer sig om en stor,
lavvandet bugt, hvor der ikke m fiskes. Skarven etablerede ynglekolonier i omrdet i 1995 og
samme r blev der udfrt en fiskeundersgelse (Vetemaa m.fl., 2010). Undersgelserne fortsatte til
2005 og her var der sket drastiske reduktioner af fiskebestandene. Skalle var den hyppigste art i
1995 og ti r senere var bestanden (udtrykt ved CPUE) reduceret med 100 gange. Ligeledes var
CPUE af aborre 10 gange mindre i 2005 end i 1995. Der kunne ikke peges p andre ndrede
forhold end at skarven var begyndt at jage i bugten. P den baggrund vurderede man, at skarven
havde haft voldsom negativ betydning for fiskebestanden i omrdet.


38

Skarvprdation i vandlb
ndret adfrd?
Der er meget, der tyder p at skarverne ogs er begyndt at jage lngere oppe i vandlbene. Dette er
et nyt fnomen i Danmark, men er kendt fra floder i Central- og Sydeuropa, hvor der har vret
mistanke om hj prdation p fiskene fra overvintrende skarv (Steffens, 2011 a,b,; Cech & Vejrik,
2011) . Billedet nedenfor er fra Tjekkiet, hvor en skarv blev nedskudt ved en mindre flod, der var
populr hos sportsfiskere for dens mange vilde stallinger og rreder, men hvor der nu ikke er ret
mange fisk tilbage (M. Cech, pers. kom).



Nedskudt skarv ved et populrt rredvand i Tjekkiet. Foto: Tibor Krajc

I Danmark har man ikke betragtet skarv som en fugl, der jager i vandlb. Det har vret almindeligt
kendt, at der var skarver, der af og til jagede i de nedre dele af de strste er, hvor der formentlig
var mange karpefisk, helt, smelt og om forret ikke mindst smolt, som skarven kunne de. Men
oppe i de mindre, lavvandede er, mente man ikke at skarven jagede fisk. Dette ndrede sig
markant efter vinteren 2009/2010, hvor en lang kuldeperiode islagde bde ser og fjorde og sledes
tvang de overvintrende skarver til at sge efter alternative fourageringsomrder. Efter en rkke
relativt milde vintre, har et stigende antal skarver formentlig vnnet sig til at overvintre i Danmark.
Danske svel som svenske og andre udenlandske skarver overvintrer i Danmark. Men i vinteren
2009/10 bevirkede kombinationen af islagte fjorde, fiskefattige kystomrder og tilfrosne ser
39

tilsyneladende at en vsentlig del af de overvintrende skarver dde i lbet af vinteren, formentlig af
sult. Bregnballe og Eskildsen (2010) skrev: Det sknnes, at knap 10.000 danske skarver og
20.000-25.000 udenlandske skarver normalt forsger at overvintre i danske farvande.
Vinteren 2009/10 var ikke en decideret isvinter, idet der langs de bne kyster kun i begrnset
omfang var isdkke. Skarverne havde derfor mulighed for at sge fde p havet, og mange skarver
forblev da ogs i Danmark gennem vinteren, selvom bde ser og fjorde frs til. Fdeforholdene i
de isfrie kystomrder kan ikke have vret ideelle, for skarver blev i langt strre antal end normalt
set fiske i er og bkke. Desuden blev skarver set i havne og byparker, hvor de uden strre held i
selskab med nder og mger forsgte at spise brd. Mange skarver havde vanskeligt ved at klare
sig igennem vinteren 2009/10. Det bekrftes af, at der isr sidst p vinteren kom mange meldinger
om skarver, der var blevet fundet afkrftede eller dde.











TH: Skarv, der forsger at sluge en stor l. Foto: Helge Srensen. TV: Skarv, der er ved at fryse fast i isen i vinteren
2009/10. Foto: Steffen Ortmann

I forret 2010 blev der set fdesgende skarver langt oppe i vandlb, hvor der ikke fr var set skarv.
Det, der her bredt refereres til som observationer og rapporter fra sportsfiskere, er forsgt
samlet og kan ses p: www.sportsfiskeren.dk/skarvobservationer
P denne webside er der angivet tid og sted og ofte en historie til observationer af skarv, der
fouragerer i vandlb. Man kan bl.a. se at i Skjern , Varde , Stor og Gudenen har der vret
mange observationer bde vinter og forr.
I medierne ss adskillige beretninger fra frustrerede Sportsfiskerforeninger, f.eks. denne: Varde
Sportsfiskerforening (VSF) har igennem mange r lavet vandpleje og bestandsophjlpning for
40

havrred og laks, hvilket der er brugt rigtig mange penge p. Men det har ikke givet effekt for en
er som stvsuget for fisk, og der kun f laks og havrreder. Det er til foreningens store forundring
heller ingen skaller, aborrer, gedder, brasen, ja stort set alt og en lader simpelthen til at vre
dd. (T. Hansen, Formand for VSF).

rred og laks

I Danmark har vi frst og fremmest undersgt skarvernes prdation p smolt (Unge laks og
havrred, der forlader vandlbet og vandrer ud mod kysten). I denne fase er de ikke underlagt
nogen tthedsafhngig ddelighed og generelt kan man sige, at for hver 5 smolt, der bliver dt,
bliver der en laks eller havrred mindre i gydebestanden (F.eks. Gargin m.fl., 2006; Kallio-Nyberg,
m.fl., 2006; J onsson & J onsson, 2009). Derfor har smolt-tab eller smolt-ddelighed vret opfattet
som en vigtig faktor og er undersgt nje bde i Danmark og andre steder (Kennedy & Greer,
1988). Som det fremgr af diverse fotos, kan skarver ogs fange voksne havrreder, men dette
vurderes ikke at vre af srlig stor betydning, da havrrederne strrelsesmssigt er i overkanten af,
hvad en skarv kan hndtere. Noget helt andet er hvor stor en risiko der er for at blive dt af skarv
langs kysten for de sm havrreder. Dette er ikke undersgt, men kan vre af stor betydning og br
undersges i fremtiden.

Skarv med havrred fra Odense . Foto: Carsten Bjerre

41


Selv i sm vandlb er der nu skarver, der sger fde. Foto: Jens Duun Andersen

Allerede i 1997 blev den direkte prdation p rredsmolt undersgt i Horsens Fjord, hvor 50
opdrttede rredsmolt og 50 vilde rredsmolt blev udstyret med radiosendere og udsat i kjr ,
der lber ud i Horsens Fjord. Det viste sig, at henholdsvis 67 % af de opdrttede og 55 % af de
vilde rreder blev spist indenfor f uger, og deres sendere blev registrerede i skarv/hejre kolonien p
Vors (Dieperink, m.fl., 2001). Den meget hje prdation blev her set som et srligt tilflde, fordi
smoltene skulle forbi en af landets strste skarvkolonier. Senere blev der foretaget en tilsvarende
undersgelse i Ringkbing Fjord, hvor der var frre skarver (Dieperink, m.fl., 2002). I denne
undersgelse blev 17 vilde rredsmolt og 27 vilde laksesmolt radiomrket og udsat i Skjern , 20
km fr udlbet i Ringkbing Fjord i maj 2000. Af disse blev de 13 laksesmolt og 4 rredsmolt dt i
lbet af de frste dage. For gruppen af de mindste laksesmolt, blev hele 8 af 14 (57 %) sendere
registreret i skarvkolonien. To r senere blev undersgelsen gentaget. I 2002 blev 51 laksesmolt
mrket i Skjern (Baktoft, 2003). Her blev fundet prdation fra skarver p ca. 40 % (Tabel 4).

Tabel 4. Lakse-smoltens skbne i Skjern (Koed, m.fl., 2006)
r Antal mrkede Dde i en Nede fjorden Fundet i skarv kolonien
Gedde Skarv
2000 26 2 (8 %) - 24 (92 %) 10 (42 %)
2002 51 3 (6 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %)
Total 77 5 (7 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %)
42

I 2005 blev 58 laksesmolt og 42 rredsmolt mrket med akustiske sendere, der i modstning til
radiosendere kan pejles og registreres i saltvand. Kun 5 af rred-smoltene nede ud i fjorden og
ingen nede ud af Ringkbing Fjord i undersgelsesperioden (maj-juni). Dette skyldes nok bde hj
ddelighed og det faktum, at de fleste rreder formentlig vil tilbringe en stor del af deres marine liv
i fjorden. Af de 58 mrkede laks, forsvandt 5 i en og 26 i fjorden, s 27 overlevede turen gennem
fjorden (Koed, 2006). Det giver en samlet ddelighed p 53,4 % for laksene. Dette resultat er meget
interessant, idet det viser, at nr smoltene frst har passeret gedderne i den nedre , er der ikke
andre betydelige ddelighedsfaktorer end skarvprdationen. Det vil sige at det tab p ca. 40 %
skarverne pfrer smoltene i fjorden, er hovedrsagen til ddeligheden, prdation fra andre dyr
eller fangst i fiskegarn spiller dermed kun en ubetydelig rolle.
Ved hjlp af den tidligere beskrevne cw-mrke metode, beregnedes en prdation p lakse-smolt
fra skarv i Ringkbing Fjord til at ligge p 24 % i 2003 og 31 % i 2005 (Sonnesen, 2007,
Bregnballe m.fl., 2008). Derudover blev der ogs p baggrund af fund af resten (otholiter) fra laks
i de mange gylp, der blev indsamlet, beregnet (med vsentlig usikkerhed) at skarverne i
Ringkbing Fjord spiste 33.000 laks i 2003 (Tabel 2). Dette skal sttes i forhold til et beregnet
udtrk af laksesmolt fra Skjern i 2005 p i alt 28.000 (Koed, 2006). Her er det vigtigt at nvne,
at de fundne resten bde stammer fra smolt og mindre fisk (pr-smolt), taget i en inden smolt-
trkket og dette kan mske forklare hvorfor der blev fundet s mange lakse-resten i 2003.
I en undersgelse af havrredbestanden i Villestrup ved Mariager Fjord blev udtrkkende smolt
og nedfalds havrreder i 2008 og 2009 fanget i en flde og mrket med PIT-mrker (Tabel 5), og i
selve vandlbet blev en del af havrrederne p gydevandring ogs mrket. I alt blev 9845 vilde
rreder og 1038 opdrttede laks PIT-mrket. I samme periode blev der scannet for PIT-mrker i
en nrliggende skarvkoloni samt en rasteplads ved Mariager Fjord og i vrigt senere p et strre
antal lokaliteter med skarv forskellige steder i Midt-, og Nordjylland.

Tabel 5. Fund af PIT-mrker fra fisk mrket i Villestrup , 2008 og 2009.
PIT-mrket rred-
smolt
Skarv- spist rred
(> 25 cm)
Skarv- spist Laks Skarv- spist
2008 4363 802 (18,4 %) 95 12 (12,6 %) 0 0
2009 5009 825 (16,5 %) 378 31 (8,2 %) 1038 328 (31,6 %)
Total 9372 1627 (17,4 %) 473 43 (9,1 %) 1038 328 (31,6 %)

43

I alt blev der i skarvkolonien ved Kielstrup S og p en skarv-rasteplads ved fjorden fundet ca. 1700
af mrkerne herfra. Flest blev fundet i den nrliggende skarvkoloni, men der blev fundet enkelte
PIT-mrker s langt vk som Hald s, der er ca. 50 km fra Villestrup (Tabel 6). Der blev desuden
fundet 18 PIT-mrker fra Villestrup rredsmolt i en hejrekoloni. Her er der igen tale om at tallene
underestimerer prdationen, da effektiviteten af scanningerne er langt under 100 % og da vi intet
ved om hvor mange mrker, der ligger i kolonier og rastepladser, der ikke bliver scannede.

Tabel 6. PIT-mrker fra fisk mrket i Villestrup , fordelt p findesteder.
Lokalitet Antal PIT mrker fra Villestrup Afstand fra mrkestedet
(km)
Skarvkoloni - Flynders 1 71
Skarvkoloni - Hald s 4 52
Skarvkoloni - Kielstrup s 1674 4
Skarvkoloni - Tofte s 18 23
Skarvrasteplads-Fussing s 31 26
Skarvrasteplads-Viborg snders 1 46
Skarvrasteplads-Villestrup 266 0,7
Skarvrasteplads-Tange S 2 48
Skarvkoloni/rasteplads- Fugls mose 18 42
Skarvkoloni-Vigels 1 137
Skarvkoloni- Randsfjord 1 121

De seneste resultater for prdation af rredsmolt er kommet fra et forsg, der blev udfrt i Guds
Mllebk, et lille tillb til Lilleblt, samt i Geels p Fyn. Her ville man gerne sammenligne
udvandring og overlevelse af forskellige slags (stammer) udstningsrred. I Guds blev der i marts
2012 PIT-mrket 1400 sm rred. Lidt over halvdelen af disse vandrede ud af vandlbet 4-8 uger
efter mrkning. Den 2. november samme r blev den lille skarvkoloni p Kidholmene i Kolding
Fjord scannet og 47 PIT-mrker fra Guds smolt blev fundet. Samme dag blev ogs skarvkolonien
i Rands fjord (ved Fredericia) scannet og her blev der fundet 14 mrker. P to nrliggende kolonier
blev der alts fundet 61 PIT-mrker af en tilgngelig pulje p ca. 700 udvandrende smolt (=8,7
%). Ligeledes blev der i en del af skarvkolonien Vigels i Odense Fjord fundet 15 PIT-mrker fra
rred mrket og udsat i Geels . Her var der 550 mrkede smolt, der vandrede ud. Endelig blev
der ogs i 2010-11 PIT-mrket 5900 smolt i Syltemade (Sydfyn) og her blev skarvkolonier i
Brndegrds s og Nrres (Sydfyn) scannet og i alt 1755 (30 %) mrker fundet (Thomsen, 2013).
Nr man tager effektiviteten af scanningen i betragtning samt sandsynligheden for at PIT mrkede
rreder var dt af fugle, der gylper andre steder end hvor der scannes (som beskrevet s 19-20),
44

tyder dette p en ganske hj prdation. Og her er der vel at mrke tale om fisk, der fortrinsvis m
vre blevet taget p den bne kyst. Fra de mange udstninger af bde PIT- og carlin- mrkede
smolt, er der kun blevet indberettet ganske f genfangster (2) og ganske f rreder (3) er blevet
registrerede p antennerne, nr de er vendt tilbage til erne som havrred. Dette tal vil sandsynligvis
stige betydeligt, da en del rreder bliver bde 2 og 3 r i havet fr frste gydning, men alligevel er
det forbavsende at s f af de udsatte rreder dukker op igen.
Bde laks- og rredsmolt forlader normalt vandlbene i april-maj, den skaldte smoltperiode, og
den strste del af smoltene vandrer ofte indenfor f uger. I denne korte overgangsperiode er fiskene
meget srbare overfor prdation og derfor er der i Forvaltningsplanen for skarv givet mulighed for
at f tilladelse til bortskydning af et lille antal fugle ved -mundinger i forbindelse med
smoltudvandring. Dog gives tilladelserne typisk kun frem til 1. maj, hvilket kan vre problematisk
da en del af smolt-trkket frst kommer i maj. Dog gives der mulighed for dispensation med en
forlngelse af perioden; Der gives som hovedregel ikke tilladelse til regulering af skarv i
perioden 1. maj til 31. juli. Hvis det vurderes ndvendigt for at beskytte udtrkkende ungfisk af laks
og rred (smolt), eller hvis de fouragerende skarver ikke er ynglende fugle, kan tilladelsen evt.
forlnges ud over denne periode.(Forvaltningsplan for skarv, 2009). I den nedre del af Karup ,
bliver der hvert r organiseret bortskydning/skrmning af skarv og i forbindelse med dette, bliver
antallet af observerede skarver noteret (Fig. 5). Der bliver sdvanligvis kun nedlagt et beskedent
antal fugle.



Figur 5. Observationer af skarv, fra mundingen Karup , optalt af Villy B. Andersen.


0
50
100
150
200
250
300
350
400
05.
marts
15.
marts
20.
marts
12.
april
20.
april
23.
april
26.
april
30.
april
2012
0
50
100
150
200
250
300
350
20. marts 27. marts 05. april 12. april 18. april 26. april
2013
45


Figur 6. Tthed af rred (>2 r) p 6 strkninger i fire strre vandlb, befisket p samme vis de tre r.

I forbindelse med monitering af stalling i fire vandlb, har vi samtidig opgjort ttheden af det, vi
kalder strre rred, alts rreder der er over smoltalderen, typisk over 20 cm. Som det ses af Figur
6, er der generelt en god tthed, men gennem de tre r ses en faldende tthed i de vestjyske
vandlb. Fra de tre rs undersgelse af de fire vandlb fremgr det, at antallet af bkrred (rred
over 30 cm) er meget lavt, og der er meget lav overlevelse af disse fisk (Tabel 9). Der er alts
mange (hav)rred der gyder, og ynglen har god overlevelse de frste to r, hvorefter fiskene
tilsyneladende forsvinder. Normalt antager man, at de fisk, der ikke smoltificerer (og vandrer
nedstrms mod s eller hav), bliver i vandlbet og er relativt stationre. Det vil sige, at man burde
forvente at den hje tthed af strre rred der findes, skulle give anledning til en god bestand af
fangbare bkrreder over 30 cm. Nr dette i de fleste tilflde ikke sker, m det skyldes, at fiskene
enten bliver fanget af lystfiskere, spist af prdatorer eller dr af andre rsager. Der er ingen tegn p,
at fiskeriet er intensiveret i disse forsgsvandlb, tvrtimod er fiskeriet der er mlrettet bkrred
generelt meget lav. Derimod falder kollapset i bkrredbestanden tidsmssigt sammen med
skarvernes vandlbsfouragering, der startede i 2009/2010. Resultater fra Gram (Tabel 10) viser
ogs, at skarverne spiser strre rreder i vandlbene.
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Guden - 1 Guden-2 Guden-3 Rsted Lille Omme Grindsted
Strre rred/km
2011
2012
2013
46



Skarv med havrred p 59 cm, fundet dd ved rhus . Foto: Peter Dalgas

Stalling

Prdation fra skarver menes at vre skyld i en kraftig reduktion i bestanden af stalling i de
centraleuropiske floder (f.eks. Steffens, 2010; 2011; Cech & Vejrik, 2011, Suter, 1995). Op
gennem 1990erne oplevede man i Tyskland, strig, Schweiz og Tjekkiet en kraftig nedgang i
bestandene af isr stalling i vandlbene (Tabel 7). Det var sportsfiskere og fiskeriforvaltere, der
rapporterede om den pludselige nedgang og mangel p stalling, der er en meget populr sportsfisk i
disse omrder. Der blev i starten foreslet en del forklaringer p fnomenet, men efterhnden
pegede flere og flere p, at det var prdationen fra de skarver, der p vej fra Nordeuropa til
overvintring i syd og besgte disse floder, der var rsagen. Der var (mske) nogle stalling-bestande,
der var helt udryddede, og der er efterhnden opstet en bitter strid om hvordan man kan beskytte
bestandene af stalling. I Schweiz blev en del af diskussionen om grunden til nedgangen i stalling-
bestanden frt i videnskabelige fora og her er det bemrkelsesvrdigt at en fugle-ekspert (W.
47

Suter) og en fiske-ekspert (E. Staub) anvendte de samme data fra stalling og rred i Rhinen og en
biflod, til at n to modsatte konklusioner om skarvens rolle i den 60-90 % nedgang i stalling
bestanden, der var observeret. Denne uenighed fortsatte og er vist endnu ikke bilagt (Suter, 1995,
1998; Staub, 1997; Staub m.fl.,1998).

Tabel 7. Fangster af stalling i 2001 og 2010 (antal og vgt) i forskellige syd-tyske floder (fra Steffens, 2011b).
Omrde
Fangst (antal)
2001
Fangst (antal)
2010
Fangst (kg)
2001
Fangst (kg)
2010
Bobritzsch C 01-01 47 4 18,7 1,4
Freiberger Mulde C 01-02 35 10 13,10 3,8
Zschopau C 01-200 138 5 51,00 2,10
Zschopau C 02-02 435 27 131,20 9,00
Zschopau C 02-08 589 68 195,70 27,80
Zschopau C 02-200 93 11 34,70 4,00
Zschopau C 04-04 185 3 60,10 1,10
Flha C 01-202 100 12 30,40 3,50
Flha C 02-01 210 18 79,90 6,10
Flha C 02-07 170 5 58,90 2,00
Flha C 02-201 90 3 32,20 1,30
Prenitz C 02-03 9 9 2,90 4,20
Prenitz C 04-02 26 4 9,00 1,10
Wilisch C 02-04 7 1 3,60 0,70
Phlbach C 04-01 20 1 6,70 0,40
Zwickauer Mulde C 07-01 350 7 126,20 3,90
Zwickauer Mulde C 08-03 55 10 21,80 3,80
Schwarzwasser C 07-03 318 8 138,10 2,60
Weie Elster C 09-04 7 5 2,20 2,00




Stalling fra Guden med skader. Foto: Niels Jepsen
I Danmark har vi oplevet en lignende nedgang i stalling-bestande i mange vandlb, isr skete der
benlyst en drastisk tilbagegang efter den kolde vinter 2009/10. Sledes blev en 2 km strkning af
Omme el-befisket i oktober 2009, og det samme strk igen i oktober 2010. Der konstateredes en
voldsom og pludselig reduktion i bestanden af stalling (Tabel 8, Iversen, 2010). Ligeledes blev der
48

ved elfiskeri i Vorgod , Grindsted og Gels i 2010 konstateret usdvanligt f fangster af
stalling.

Tabel 8. Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km strk af Omme i 2009 og 2010 (Iversen 2010).

Stalling Omme
Antal pr. km
2009 2010
Yngel 147 0
1+ 250 5
Store 15 1
Total 412 6

Her ses det tydeligt, at bde de store stallinger og 1+fiskene er forsvundet, og at der slet ikke var
nogen succesfuld gydning i forret 2010. Iversen (2010) konkluderer p baggrund af dette resultat:
En stor prdation fra fiskespisende rovdyr som bl.a. skarv og odder, som er blevet intensiveret p.g.a.
den lange vinter med is p ser og indre farvande, synes alts at vre den mest oplagte forklaring p
stallingens tilbagegang. Der er sket store forbedringer i vandlbskvaliteten i vre Omme , men denne
undersgelse tydeliggr at stallingen alligevel er meget srbar overfor andre faktorer, i dette tilflde
alts sandsynligvis en meget kold vinter, og fremgang for rovdyrbestande som skarv og odder.
Ligeledes blev der udfrt en undersgelse af fiskebestandene i Hover , der viste den samme
negative udvikling (Hover er et tillb til Stadil Fjord som via Von er i forbindelse med
Ringkbing Fjord). I 2009 var der sledes en meget fin bestand af bde stallinger, strmskaller,
bkrreder og laks, mens der i 2010 blev registreret en stor tilbagegang for alle arter, vrst for
stallinger og strmskaller (Iversen, 2013).

49


Skarver, der fouragerer i et mellemstort vandlb (Sus). Foto: Finn Krone

Stalling fra Gudenen, formentlig efter kontakt med skarv. Foto: Torben Berg Srensen

Det eneste sted, hvor der findes langtids-serier af bestandsanalyser for stalling, er den vre Guden,
hvor tre strkninger har vret befiskede p samme mde igennem en rrkke. P figur 7 kan man
se udviklingen frem til i dag. Efter adskillige henvendelser i 2010 fra sportsfiskerforeninger og
kommuner om at stallingen pludselig var forsvundet fra erne, blev stallingen fredet i 3 r og et lille
moniteringsprogram blev ivrksat. Her blev seks strkninger i fire stalling-vandlb udvalgt, og de
blev befisket i tre r.
50


Figur 7. Udviklingen i bestanden af stalling i Gudenen (J an Nielsen).

Resultaterne kan ses p Figur 8, og det fremgr, at selv i de vandlb hvor det er bedst, ligger
ttheden af ldre stalling (alts dem, der er over 1 r) langt under hvad man fr s i Guden (300-
500 pr. km -strkning). I Omme var der en meget fin rgang af yngel i 2011 (858 pr. km -
strkning), men dette gav kun anledning til en moderat bestand af ldre i 2012 (55 pr. km -
strkning), alts en indikation af hj ddelighed. Det er generelt ogs sdan, at andelen af
genfangster af bde stalling og bkrred, der blev PIT-mrkede i 2011 og 2012, er meget lav, igen
et tegn p en meget drlig overlevelse. Iflge Tabel 9 ser det ogs ud til, at bde stalling og
bkrreder i hj grad forsvinder i lbet af vinteren og i flere tilflde ligger genfangsterne p under
10 %, alts langt under det normale niveau.







0
500
1000
1500
2000
2500
1987 1988 1990 1991 1999 2004 2011 2012 2013
A
n
t
a
l

p
r
.

k
m

rstal (efterr)
Stalling i 1,5 km af Guden ved Trring
Strre
Yngel
51

Tabel 9. Genfangster af PIT-mrkede rred over 30 cm og stallinger i 2013. * genfangstprocenten er ikke udtryk for
den faktiske overlevelse, da effektiviteten ved el-fiskeriet for de store fisk ligger p 50-80 %.

Fanget
2013
Genfangster Mrk 2012 Relativ overlevelse
(%)*
Grindsted rred 38 2 50 4
Grindsted stalling 102 14 49 29
Rsted rred 8 2 29 7
Rsted stalling 1 0 8 0
Omme stalling 146 26 132 20
Guden rred 17 2 26 8
Guden stalling 41 6 69 9

I Grindsted er der dog observeret en ganske fin fremgang over de seneste tre r. Ogs i Omme
og p strygene i Gudenen ved Vilholt og Voervadsbro ser det ud til at bestanden af stalling er
stabil eller svagt stigende (Fig. 8). Dette skyldes formentlig, at de seneste forholdsvis milde vintre
har mindsket prdationen i disse vandlb. I Rsted Lille (tillb til Stor) var stallingen derimod
reelt forsvundet, og i 2013 blev der kun fanget n stalling p forsgstrkket.


Figur 8. Tthed af stalling (>1 r) p 6 strkninger i fire strre vandlb, befisket p samme vis de tre seneste r.

For nrmere at undersge hvordan det gik med stalling-bestanden i hele Rsted Lille, der engang
var kendt for sit gode stalling- og bkrredfiskeri, blev hele en el-befisket fra Skjernvej til
Skrum Mlle i august 2013. Hele Rsted Lille er blevet grundigt restaureret, og alle
opstemninger er blevet fjernet, s der nu er fri passage for fisk i hele en. Der er udlagt store
0
20
40
60
80
100
120
140
Guden - 1 Guden-2 Guden-3 Rsted Lille Omme Grindsted
Strre stalling/km
2011
2012
2013
52

mngder grus og i det hele taget er en, isr p den midterste del et meget fint og varieret vandlb.
P de 35 km, blev der fanget 8 stallinger (yngel og ldre) og 15 bkrred over 30 cm. Korrigeres
der for fangst-effektivitet, blev det sknnet at det reelle antal, der var tilbage i hele Rsted Lille var
omkring 10 stallinger og 25 bkrreder. Som det fremgr af Tabel 9, var overlevelsen for bkrred
ogs meget lav i Rsted Lille.
Ogs Kongeen, hvor stallingen tidligere var meget talrig, blev undersgt i 2013. Her blev der el-
fisket over en 4 km lang -strkning i tillbet Vejen ; denne strkning har vret kendt som godt
stalling og bkrred vand. Hele strkningen er relativt uberrt, varieret med stryg, hller og mange
fine habitater, s ud fra de fysiske forhold var det forventet, at vandlbet ville have en hj tthed af
fisk. Det viste sig dog at vre nsten fisketomt. Trods ganske effektivt el-fiskeri, fangedes der p
hele strkningen blot fanget 7 stalling og ganske f sm-rreder og ellers intet. Baseret p
erfaringer fra andre danske vandlb, var dette resultat meget overraskende. Lodsejere langs Vejen
ser dagligt skarver i en om vinteren.

Ung stalling fra Omme med bidmrke. Foto: Niels Jepsen.

En igangvrende undersgelse af rred og stalling ved Gram har vist, at stalling dr bliver spist i
langt hjere grad end rred (Tabel 10). Alle fisk over en vis strrelse fra en strkning af Gram
blev PIT-mrkede og genudsat for at undersge hvor mange fisk, der blev p strkningen og hvor
mange der blev fanget af sportsfiskere. Et sted i nrheden, hvor der ofte var rastende skarv i
trerne, blev jorden under trerne scannet, og der blev fundet en del PIT-mrker fra fiskene.
53

Tabel 10. Fund af PIT-mrker fra fisk mrket i Gram under skarv rasteplads ved Gram Slots s.

Mrket Fundet %
Aborre 47
0 0
Gedde 76 5 6.6
Knude 51 1 2.0
Skalle 12 1 8.3
Stalling 128 26 20.3
Strmskalle 59 6 10.2
rred 2626 215 8.2
l 76 0 0

Som det fremgr af tabellen, blev hele 20 % af stalling-mrkerne fundet under denne ene
rasteplads, mens 8 % af mrkerne fra rreder blev fundet (S. Pedersen, upubliceret). Selvom dette
resultat er enkeltstende, og nrmest blev fundet ved en tilfldighed, viser det tydeligt hvor srbare
stallinger kan vre overfor prdation. ech & Vejk (2011) beskriver stallingen som: a
stupid fish with very poor avoidance reactions and less tendency to seek shelter. For that reason,
this fish species is highly vulnerable to cormorant predation. I modstning til rreder gemmer
stallinger sig ikke, nr de bliver skrmt. Det er ofte observeret, at stallinger flygter nedstrms til de
finder et dybt hl, hvor de kan samle sig i en stime/gruppe. Denne adfrd ses ogs, nr man el-
fisker i vandlb, hvor stallingerne oftest, trods gode gemmesteder, fanges i de dybe hller og sving.
Man kan ogs observere stallinger, der svmmer nedstrms foran elektroden, s selvom de ofte
fouragerer p lavvandede stryg, flygter de til dybt vand, nr de bliver skrmte. Om vinteren samles
stallingerne ogs i strre stimer i de dybe hller (Nykanen, m.fl., 2004). I det hele taget er
stallingens adfrd formentlig uhensigtsmssig, nr det glder om at undg at blive dt af skarver.
54


En flok skarver i den vre Guden. Foto: Anna og Niels Vestergrd

I en international rapport fra 2006 (REDCAFE), blev skarv i mindre vandlb omtalt sledes: ..
srligt i sm vandlb kan skarver udve et meget hjt prdationspres p bestande af truede
fiskearter (f.eks. stalling, nase og marmor-rred). Der er f.eks. nogle sportsfiskerforeninger i
Slovenien, der overvejer at tilbagefre (til staten) forvaltningen af floder, hvor der er hjt
prdationspres fra skarv, fordi de er frustrerede over at blive ved med at opdrtte og udstte
dyrebare ung-fisk, der blot ender som skarvfoder.
Sammenfattende vurderer DTU Aqua, at hvis den nuvrende hje ddelighed fortstter, vil der
vre fare for, at stallingen helt kan forsvinde fra flere af vore danske vandsystemer.
Snbel
Den srlige hav-vandrende helt-art, snbel, findes kun i Vadehavsomrdet og er en strkt truet
fiskeart. Status for bestanden er bl.a. beskrevet i J epsen m.fl. (2012). Der er fra staten og EUs side
brugt mange ressourcer p at forbedre forholdene for snblen og isr i Varde , Vid og Ribe er
der gennemfrt store restaureringsprojekter for at tilgodese snblen og de vrige vandrefisk. I de
seneste r er de fysiske forhold for arten blevet strkt forbedret i Varde og Ribe , og det er
sledes oplagt at se p bestandsudviklingen i disse to er. Der er gennemfrt standardiserede el-
befiskninger og garnfiskeri i Ribe (1994-2010) og Varde (1994-2005). I Varde , blev der i
disse r rligt fanget 50-130 snbel ved prvefiskerierne. I 2012 blev der gennemfrt et meget mere
omfattende fiskeri i Varde i forbindelse med vurdering af laksebestanden, og hele -systemet blev
55

el-befisket 2 gange i vinteren 2012/13. Resultatet var, at der blev observeret (ikke fanget) under 20
snbel. Ligeledes blev der el-fisket intensivt i Ribe systemet to gange i vinteren 2012/13 og her
blev der observeret ganske f snbel, hvor der op til 2010 ellers var en (estimeret) bestand p 500-
3000 individer (J epsen m.fl., 2012). Hvad skyldes s denne kraftige tilbagegang? Det kan vi ikke
svare p, men snblens forsvinden falder tidsmssigt sammen med den kolde vinter 2009/10, hvor
der blev rapporteret om store forekomster af jagende skarv i de strre vandlb. I 2010, blev der i alt
fanget 92 snbel i Ribe , og af disse havde knapt halvdelen (43) skader, hvoraf en stor del direkte
kan henfres til skarv-nb (se foto). Bortset fra Ribe og Varde , findes en bestand (den
oprindelige) af snbel i Viden, og denne bestand blev frem til 2007 moniteret og fundet sund,
bestende af mange rsklasser og med ca. 2500 voksne individer. Igen i 2011 blev der moniteret i
Vid, og her var bestanden stadig sund, og den blev estimeret til ca. 4000 individer. Siden har vi
modtaget en del rapporter om fouragerende flokke af skarv i den nedre Vid. Den fremtidige
monitering vil forhbentlig vise, om skarvernes fouragering har negative konsekvenser for snblen
i Viden.


Eksempler p skadede snbler fanget i Ribe 2010. Foto: Michael Deacon

Skarvprdation i ser
Der findes en del (ca. 15) skarvkolonier i eller omkring strre danske ser, og skarver optrder som
fdesgende i langt de fleste af vore ser om efterret og i en vis udstrkning ogs om vinteren.
Hidtil har der ikke vret megen fokus p effekten af skarvernes prdation i serne udover i de
situationer, hvor der er vandrende rred- eller laksesmolt, der passerer gennem en s (se forrige
afsnit). Undersgelser i Sverige (Engstrm, 2001) konkluderede, at skarver ikke havde skadelig
56

virkning p bestandene af fisk i de undersgte ser. Man undersgte her fiskebestanden i en
produktiv 1350 ha stor s, fr og efter en skarvkoloni (ca. 100 par) etablerede sig. Udviklingen i
fiskebestanden blev s sammenlignet med bestanden i en anden mindre s, angiveligt uden
skarvprdation. Ud fra resultaterne konkluderede forfatteren, at der ikke kunne spores nogen
betydelig effekt af skarvprdationen p fiskebestanden, selvom skarverne angiveligt fjernede flere
fisk (17 tons) end fiskeriet (11 tons).

Skarv i Hald S. Foto: Jrgen S. Mikkelsen

Der findes dog ogs eksempler i litteraturen p at skarven spiller en rolle for fiskebestandenes
strrelse og sammenstning i visse ser.
I et omrde af Lake Huron, som er en af de store ser i det nordlige USA, havde fiskere oplevet et
fald i fangsterne af aborre samtidig med, at bestanden af to-toppet skarv (Phalacrocorax auritus)
var steget. Ud fra undersgelser af aborre-bestanden i sen beregnede man, at skarver var rsag til
6,3 % af aborrernes totale ddelighed. Konklusionen var, at det ikke kunne vre skarverne, som var
rsag til faldende fangster. Da dette stemte overens med andre undersgelser i omrdet besluttede
man at undlade at regulere skarvbestanden (Diana m.fl., 2006). I et andet omrde af samme s,
konkluderede man det modsatte, og her ivrksatte man kraftig regulering af skarvbestanden. Efter 5
r med regulering af skarvbestanden var antallet, alderen og strrelsen p aborrerne steget markant,
og bestanden var p vej tilbage til fr-skarv status. Dette blev tolket som et tydeligt tegn p at
skarverne havde haft en negativ indflydelse p bestanden af aborre (Fielder, 2010).
I Oneida Lake har man fulgt udsvingene i forekomsten af aborre og sandart siden slutningen af
1950erne. Skarver begyndte at yngle ved sen i anden halvdel af 1980erne, og antallet af skarver
steg i de flgende r. Fra begyndelsen af 1990erne og frem gik det tilbage for bestanden af bde
aborre og sandart, og i modstning til tidligere optrdte der ikke lngere gode r for bestandene
57

af de to fiskearter. Det blev sandsynliggjort, at skarverne var den vsentligste rsag til denne
udvikling. Derfor gik man i gang med at nedbringe skarvernes antal ved bortskydning. For bde
sandart og aborre resulterede det i, at rekrutteringen af unge fisk vendte tilbage til det mnster, som
man havde iagttaget, fr skarverne begyndte at yngle og sge fde i sen (Rudstam m.fl., 2004).


Skarv, der trrer vingerne i Loldrup S ved Viborg. Foto: Jes Dolby

I Danmark har der ikke vret udfrt deciderede undersgelser af skarv-prdation p s-fisk, men i
forbindelse med omfattende undersgelser af vandringsadfrden af fisk ind og ud af danske ser,
har vi fet ganske solid viden om hvor stor en del af fiskene, der kan ende som skarvfde.
I Viborg Serne og Loldrup S er der sledes siden 2005 (Loldrup S) og 2008 (Viborg ser) blevet
PIT-mrket et stort antal skaller, aborrer og brasen. Siden 2008 er skarvkolonien ved Hald S (6,3
km vk) og en skarv-rasteplads ved Viborg Snders jvnligt blevet undersgt for mrker. De
fleste resultater stammer fra perioden 2008-2012 og af de i alt 4696 skaller, brasen og aborrer
mrket i den periode er der i alt fundet 611 PIT-mrker (14 %) (99 brasen, 278 skaller og 158
aborrer). Ud af de mrkede fisk blev i gennemsnit pr. r fundet 16 % og 14 % brasen for
henholdsvis Loldrup S og Viborg Serne, 8 % og 14 % skaller og 11 % og 28 % aborrer (Tabel
11). Igen skal det pointeres, at disse tal er minimumsvrdier, og at vi kun finder en del af mrkerne
fra fisk dt af fuglene (se Faktaboks s.26).
Samlet set peger resultaterne fra 2008-2012 p, at skarvens prdation i ser kan variere en del
mellem r, arter og ser, men overordnet set er andelen af mrker genfundet i skarvkolonien og p
skarvrastepladsen ganske hjt. Der er en tendens til at prdations-niveauet er lidt hjere i Viborg
58

Serne sammenlignet med Loldrup S. Det kan hnge sammen med, at skarverne raster ved Viborg
Serne, hvilket de gr i mindre omfang i Loldrup S. Samtidig er flyveafstanden fra kolonien ved
Hald S lngere til Loldrup S end til Viborg Serne, hvilket m antages at reducere ttheden af
fouragerende skarver.
Tabel 11. Procent-andel af mrkede fisk fundet indenfor 500 dage p rastepladsen ved Viborg Snders og
nrliggende skarvkolonier. Kun fisk strre end ca. 12 cm er mrket og fisk op til 600 gram er inkluderet i
undersgelsen. Der er i gennemsnit mrket 156 fisk pr r pr art (19-471).
Loldrup S Viborg Serne
Andel spist (%) Brasen Aborre Skalle Brasen Aborre Skalle
2008 17 11 13 37 16
2009 10 14 23 32 16
2010 4 8 16 21 16
2011 17 13 4 11 23 13
2012 16 13 7 8 26 9
En mere detaljeret undersgelse af prdationen i Viborg Serne i perioden 2008-2010 (Skov m.fl.,
2014) afslrede, i modstning til de gngse teorier, at isr de strste fisk (skalle, brasen og
aborrer) var udsatte for at blive spist af skarven (Fig. 9). F.eks. s var det mere end halvdelen af de
mrkede aborrer mellem 24 og 30 cm der indenfor et r blev bytte for skarven (Skov m.fl., 2014).
Aborren er en skattet sportsfisk, og skarv-prdation i det omfang vi observerede i Viborg Serne i
2008-2010 vil sandsynligvis pvirke fiskeriet. Udover sens sportsfiskere og de strste gedder og
sandart i sen, har aborrer over 25 cm ikke mange fjender. En ekstra ddelighed p (minimum) 50
%, forrsaget af skarven, reducerer bestanden betydeligt, og reducerer sportsfiskernes chancer for at
f en stor aborre p krogen i Viborg Serne. Dette blev sandsynliggjort gennem sammenligninger af
ddelighederne fra Viborg Serne med ddeligheder fra ser uden skarv-prdation.(Skov m.fl.,
2014).
59
Figur 9. Risikoen for at blive spist af skarv i Viborg Serne 2008-2010 ndrede sig med fiskens strrelse. Linjen
angiver sandsynligheden for at aborrer, brasen og skaller i en given strrelse endte som fde for skarverne ved Viborg
Serne. Flles for de tre arter er at de strre fisk havde en hjere risiko for at blive spist end de mindre fisk. Sjlerne i
bunden af hver figur angiver hvor mange fisk af en given strrelse der blev mrket under den tre rige undersgelse.
Over en vis strrelse falder sandsynligheden for at blive spist igen, hvilket formodentlig hnger sammen med at de
allerstrste fisk kan vre svre at hndtere for skarven og derfor vlges fra.
Med den nuvrende skarvtthed i Viborg omrdet, er hje prdationsrater p nrliggende sers
rovfisk formodentlig ikke ualmindelige. F.eks. blev der i 2006, 2008, 2009, 2010, 2011 spist (igen
minimum) henholdsvis 35 %, 24 %, 30 %, 20 % og 10 % af de PIT-mrkede gedder (15-40 cm) i
Loldrup S. I 2008 blev godt 20 % af udsatte rreder (17-24 cm) og 25 % af de mrkede sandart
(13-19 cm) i Viborg Serne bytte for skarven (Skov ikke publicerede data).
60
At der blev dt mindst 20 % af de udsatte rreder i Viborg S er ikke enestende. Sledes viste
undersgelser fra Hald S, at den samlede prdation fra skarv og hejre udgjorde en betydelig faktor
for rekrutteringen af s-rred i Hald S (Boel, 2012). Ved at PIT-mrke vilde rreder i tillbene til
Hald S og senere scanne jorden under skarv-kolonien for opgylpede PIT-mrker, blev der
estimeret en prdation fra lokale skarver p 2,8 9,9 % (gnst: 6,4 %) i lbet af det frste r efter
mrkning. Hvis man her kun ser p de mrkede rreder, som faktisk vandrede ud i sen, var
prdationen fra skarv over 20 %. Der er som altid med genfund af PIT-mrker tale om et
minimumsestimat, idet man ikke ved hvor stor en del af de mrker, der faktisk er spist af skarver
ender p jorden under kolonien. For at vurdere dette, blev der ogs radiomrket et antal rreder. Da
disse vandrede ud i sen, blev 41 % af dem dt af skarv og 35 % af hejre i lbet af 6 uger. At denne
prdation faktisk pvirker rred-bestanden p lngere sigt, illustreres ved udviklingen i antallet af
gydebanker fra rred i tillbene til Hald S.
Antallet af gydebanker steg kraftigt i frste halvdel af 1990erne efter at man havde udfrt
restaureringer i bkkene, reduceret nringstilfrslen og gennemfrt iltning af sen. Stigningen i
antal gydende s-rreder skyldtes, at sen blev klarere, og gydeforholdene blev forbedret.
Skarvernes optrden i sen ndrede sig fra at skarver kun havde optrdt som fdesgende i mindre
antal til skarverne etablerede en skarvkoloni ved sens bred sidst i 1990erne. Samtidig med, at
skarvkolonien voksede, faldt antallet af gydebanker i bkkene. I samme tidsrum voksede
fiskehejrekolonien ogs, dog ikke s markant. Efter den hrde vinter i 2010 er antallet af skarv- og
hejrereder reduceret, hvilket ser ud til at have medfrt en stigning i antallet af rred-gydebanker
(Fig. 10). Seneste optlling i 2013 viste en fortsat stigning til 261 gydebanker, men dette nede
ikke at komme med i dataanalyserne.
61
Figur 10. Ved Hald S har der siden 1998, hvor skarvkolonien etablerede sig, vret en signifikant negativ liner
sammenhng mellem antallet af skarvreder om forret og antal gydebanker i bkkene den efterflgende vinter.
I den skotske s Loch Leven, der er kendt som et godt rredfiskevand, undersgte man
skarvprdationen p sens rreder gennem analyse af maveindhold fra nedlagte skarver (Stewart
m.fl., 2005). Her fandt man at rred udgjorde 70 % af skarvernes fde og at skarverne gennem en 7
mneders periode spiste hele 98 % af rred-bestanden i strrelsen 10 - 50 cm, eller 16 gange det
antal der blev fanget af sportsfiskere p sen.
Det er interessant, at der var en betydelig prdation p fiskene fra Viborg Serne, selvom den ikke
direkte har en skarv-koloni tilknyttet. Eftersom det ud fra en energetisk betragtning m vre bedre
for skarverne at sge fde tttere p kolonien er prdations-risikoen sandsynligvis strre i de ser,
som har en koloni direkte tilknyttet. Dog er der kun f km til Hald S kolonien.
Udover at spise fiskene, ser det ogs ud til, at skarverne i perioder af ret kan pvirke fiskenes
adfrd i ser. Sledes viste en undersgelse (Skov m.fl., 2013), at skaller, der om vinteren opholder
sig i sen, har strre risiko for at blive spist, end skaller der vlger at vandre ud af sen og
overvintre i tilstdende vandlb og kanaler. Ydermere kunne det vises, at der var en sammenhng
mellem opholdstiden i vandlbet og risikoen for at blive spist. J o lngere tid en skalle brugte i
vandlbet (fremfor i sen) desto mindre var risikoen for at den blev spist. Vintervandringer hos
skaller, brasen og andre fredfisk fra ser ud i vandlb er ganske almindelige i lavvandede danske
ser. Undersgelsen peger p, at get risiko for at blive spist i sen om vinteren, bl.a. fra skarv men
ogs fra gedder, muligvis er n af rsagerne til, at fiskene vandrer ud af serne inden vinteren for
derefter at vende tilbage til serne igen om forret (Skov m.fl., 2013). Det er her vigtigt at notere
0
50
100
150
200
250
300
0 100 200 300 400 500
S
k
a
r
v
r
e
d
e
r

Gydebanker
62
sig, at de til- og aflb, som s-fiskene typisk vandrer til, er meget sm, men har specifikke
skjulesteder, hvor fiskene formentlig kan fle sig mere sikre mod prdation fra bl.a. skarver.


Skarv fundet dd med 50 cm gedde. Foto: Michael Holm

l
Skarver spiser gerne l og ofte kan man observere skarver, der kmper med at f strre l ned i
maven. Det er sikkert en af grundene til at skarven ogs kaldes lekrage. l findes i bde ser,
vandlb, fjorde og langs kysten, og alle disse steder kan de vre udsat for prdation fra skarver. I
Danmark vokser de fleste l formentlig op i ser, og derfor omtales len her i kapitlet om ser.


Skarv med stor l. Foto: Lars Mejlby

63

En ldre undersgelse fra Nordirland viste, at l udgjorde 44 % af skarvernes fde i Lough Neagh,
hvor skalle og aborre er get dramatisk tilbage efter, at skarven havde etableret sig (Warke & Day,
1995). I Bayerns strste s, Chiemsee (80 km
2
), vurderedes skarvens prdation til at svare til 25 %
af den kommercielle fangst af l, selvom prdationen stort set var begrnset til store individer
(blanke l) i november mned (Keller, 1995).
I Danmark er den direkte prdation p udsatte l blevet undersgt i Ringkbing Fjord i 2004. Der
blev i alt udsat 10.000 sm (15-20 cm) CW mrkede l. Ved at genfinde mrker i skarvgylp, blev
prdationen p de udsatte l estimeret til omkring 40 % i lbet af de tre mneder forsget varede
(J epsen m.fl. 2010; Sonnesen, 2006).















Udstning af CW-mrkede sm-l i Ringkbing Fjord. Foto: Niels Jepsen

I Gudenen har vi igennem en rrkke PIT-mrket vandrende blankl fanget i en flde ved
Vestbirk vandkraftvrk. De mrkede l, der passerer ved Tangevrket 75 km lngere nede af en,
bliver automatisk registrerede p en datalogger. Her har vi konstateret, at kun ca. 10 % af de
mrkede l har passeret Tangevrket. Tidligere undersgelser har vist et stort tab (70 %) af blankl
ved passage af Tangevrket (Pedersen m.fl., 2012). I disse tilflde har det sledes ikke vret
prdation fra skarver, der har kunnet forklare hovedparten af de 90 % tab, men derimod
passageproblemer. Dog blev der under scanninger af skarv-kolonien ved Hald S, fundet 11
64

PIT-mrker fra disse l. Der er fundet PIT-mrker i skarvkolonier fra l, der var op til 76 cm og
736 g, da de blev mrkede. Ved scanning p en skarvkoloni p Mgeerne, der ligger endnu
lngere vk fra Gudenen (58 km), blev der fundet yderligere 5 mrker fra blanke l mrket ved
Vestbirk. De 16 mrker udgr kun en meget lille del af de nsten 3000 l, der blev mrkede, men
det viser, at skarverne ogs tager store vandrende blank l, og at skarverne kan flyve endog meget
langt for at hente fden. Skarver spiser alts gerne l i alle strrelser og i hvert fald i Ringkbing
Fjord tyder forsget med de udsatte l p, at prdationen kan vre betydelig. Der er ingen grund til
at antage, at dette ikke ogs kan vre tilfldet i ser, vandlb og langs kysten, men der er ingen
danske undersgelser, der har belyst dette. I den danske rapport til EU (Anon, 2012) om status for
len i henhold til forvaltningsplanen, estimeres prdationen fra skarv i ferskvand til at vre 10 tons.
Det samlede tab i ferskvand (pga. fiskeri, prdation og passage af kraftvrker og dambrug)
estimeres til 43 tons.
Diskussion og sammenfatning
Af de rovdyr, der der ferskvandsfisk vurder vi skarven at vre den vigtigste (Fig. 11). Dette
skyldes bde bestandsstrrelsen og adfrden. I de kystnre omrder spiller sler formentlig ogs
en vigtig rolle for visse af fiskebestandene, og slernes prdation har muligvis en vis indflydelse p
de anadrome fisk (laks og havrred), men dette er ikke veldokumenteret. Udover skarv og sl kan
prdation fra bde odder, hejre og mink lokalt have en indflydelse p vandlbenes fiskebestande.
At en sdan pvirkning kan forekomme er bedst dokumenteret for fiskehejre.
De undersgelser, der er gennemfrt, samt de beretninger som danske bundgarnsfiskere har
fremlagt tyder p, at forgelsen i antallet af skarver i danske farvande har haft en negativ indflydelse
p rentabiliteten i bundgarnsfiskeriet i Danmark. Der er ogs grund til at formode, at skarvernes
fortring af fisk i visse omrder har virket begrnsende p strrelsen af bestandene af en rkke af
de fiskearter som optrder kystnrt. Der findes imidlertid ikke tilstrkkeligt med studier til at
belyse omfanget af skarvernes pvirkninger af de kystnre fiskebestande. Det er dokumenteret, at
skarvers prdation har en betydelig negativ effekt p overlevelsen af lakse- og rredsmolt, og det er
sandsynliggjort, at denne prdation er begrnsende for strrelsen af nogle bestande af laks og
havrred i danske vandlb og fjordomrder. Der er dokumentation for, at skarven er i stand til at
de en stor del af isr strre aborrer i ser, og i visse ser kan prdationen sandsynligvis pvirke
det antal af aborrer, som er tilgngeligt for det
65
rekreative fiskeri. Det er uklart om det generelt er tilfldet, at skarvernes prdation pvirker
bestandene af aborrer i de danske ser, eller om sdanne tydelige pvirkninger er begrnset til
enkelte ser. En del af de skarver, der opholdt sig i Danmark i de to lange, kolde vintre (2009/10 og
2010/11), havde i perioder vanskeligt ved at finde tilstrkkeligt med fde. De ringe fdeforhold i de
to kolde vintre medfrte tilsyneladende, at en del skarver ndrede adfrd og begyndte at fouragere
i vandlbene i hjere grad end i tidligere vintre. En rkke observationer tyder p, at denne adfrd
nu er blevet mere almindelig, og at skarver sger fde i vandlb ret rundt (ogs i milde vintre).
Registreringer af fiskettheder i flere af de danske er tyder p, at den gede forekomst af
fdesgende skarver i danske vandlb har forrsaget ganske betydelige ndringer i fiskebestandene
i nogle af vore vandlb, og at isr bestande af stalling og bkrred har vret strkt negativt
pvirket af skarvernes gede fdesgning i danske er.
Figur 11. Den samlede potentielle fiskeprdation fra de 6 dyrearter, der behandles i denne rapport. Bemrk
at der er tale om ret usikre estimater baseret p antal og fdebehov.
Som det fremgr af Figur 11, er skarven den prdator, som konsumerer flest fisk p rsbasis, og i
kraft af den store bestand kan den have stor indflydelse, isr hvis en stigende del af fden findes i
ferskvand. Den viden, der eksisterer nu, tyder p at de skarver, der optrder i Danmark udver en
prdation, der virker begrnsende p strrelsen af flere fiskebestande, isr i ferskvand. Omfanget
af pvirkningerne i de ferske vande om vinteren afhnger formodentlig i hj grad af
tilgngeligheden af fde i de kystnre omrder. Det kan ikke udelukkes, at skarvernes prdation af
Mink
Odder
Skarv
Lappedykker
Hejre
Estimeret fiskeprdation (Totalt 12595 tons)
66
fisk visse steder resulterer i tab af biodiversitet, fordi arternes bestande bliver for sm til at sikre
reproduktionen.
Hvor omfattende er problemet med skarvprdationen?
Nr man lser det ovenstende, kan man f det indtryk, at skarven udgr en stor trussel for alle vore
fisk, og det er langtfra tilfldet. Der er en tendens til at undersgelser med et tydeligt resultat
publiceres, medens undersgelser, der ikke viser tydelig prdation, ikke s ofte offentliggres. Der
er givetvis steder og fiskearter, hvor problemerne ikke har vist sig eller ikke eksisterer. Der var
f.eks. god overlevelse af l i Roskilde Fjord (Pedersen, 2010), hvilket indikerer at skarverne ikke d
s stor en andel af de udsatte l som i Ringkbing Fjord. I en anden undersgelse fandt man ca. 80
% overlevelse p akustik-mrkede rred smolt p vejen gennem Randers Fjord og tilsvarende har
man fundet lav prdation i Mariager Fjord (hjst 20 %). I mange af de danske vandlb klarer
havrreden sig generelt stadig godt, og fiskeriet langs kysterne efter rred viser ikke tegn p
betydelig pvirkning af skarvernes fouragering i vandlbene. Det ser ogs ud til, at der stadig findes
vandlb med gode bestande af bkrreder, sledes er der i hvert fald i en del af Gels systemet
registreret mange bkrred (S. Pedersen, upubliceret). Ydermere er der vandlb, hvor bestanden af
stalling og rred er p vej op efter at have vret decimeret (Figur 6,8,12). Sammenfattende kan man
dog sige, at den omfattende skarvprdation udgr enudfordring for mange fiskebestande, og at de
fleste undersgelser af skarvers prdation, viser hje prdationsrater. Dette betyder, at hvis man
kunne forhindre skarven i at fouragere i vandlb (og ser), eller hvis bestanden (i Europa) blev
markant mindre, ville der sandsynligvis vre en umiddelbar positiv effekt p en del bestande af fisk
og p fiskeriet. Hvis der derimod ikke sker ndringer i skarvernes antal (og adfrd), m man
indstille sig p, at skarvernes prdation medfrer at en rkke bestande, isr blandt ferskvandsfisk,
vil vre mindre, end det ellers ville have vret tilfldet, og at fiskearter lokalt kan udd som flge
af skarvernes prdation.
67
Figur 12. Ttheden af strre rred p to undersgte strkninger af Gram .
Hvad bringer fremtiden?
Det er vanskeligt at skaffe solid dokumentation for omfanget af effekter af skarvernes prdation p
fiskebestandene i ferske vande svel som i fjordene og de kystnre farvande. Vanskelighederne
skyldes bl.a. at man ikke i forvejen har viden om de vilde fiskebestande, fordi moniteringsindsatsen
er forholdsvis lav (tidligere blev fiskebestandene i vore vandlb overvget mere intensivt end det er
tilfldet i dag). Hvis man end ikke kan dokumentere, at et problem findes, er det svrt at bevise
hvad der ligger til grund. En af konsekvenserne af den manglende viden er, at det i visse tilflde er
ndvendigt at forsge at bruge en slags udelukkelsesmetode i forsget p at finde sandsynlige
forklaringer p de forandringer, som i nogle tilflde registreres, eksempelvis den voldsomme
tilbagegang for stallingen i flere af vore er. Dog er der omrder, hvor der nu findes tilstrkkelig
dokumentation til at belyse prdationens omfang og effekter. Det kan s i visse tilflde vre
vanskeligt at generalisere ud fra undersgelser i lokalomrder. Men i relation til prdationen p
smolt og stalling foreligger der nu undersgelser fra s mange vandlb, at der tegner sig et generelt
mnster.
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
jun-09 jun-10 jun-11 okt-11 jun-12 okt-12
Gennemsnitligt antal rred > 30 cm pr 100m
vandlb
Begge
vre
Nedre
68
Vi vurderer, at det fremover vil vre srlig relevant at belyse flgende forhold:
Prdationsraten p l i ferskvand og langs kysten.
Prdationen p sfisk i danske ser.
rsagerne til at antallet af store bkrreder i vandlbene er get markant tilbage.
Den rolle skarvprdationen kan spille for de kystnre fisk.
Metoder til at begrnse skarvernes prdation i vandlb og effekterne af sdanne tiltag.
Skarven er nok ophav til mange konflikter, men langt de fleste mennesker opfatter den som en interessant og
uundvrlig del af den danske natur. Foto: Keld Skytte Pedersen
Tak
Til alle kolleger for hjlp og brug af resultater fra andre undersgelser, isr J rgen S. Mikkelsen,
Kim Iversen, Kim Aarestrup, Henrik Baktoft og Anders Koed. Tak til de mange dygtige fotografer,
der har ladet os bruge deres flotte natur-fotos.
69
Referencer
Aarestrup, K., J epsen, J ., Koed, A. & Pedersen, S. (2003). Movement and mortality of stocked
brown trout in a stream. Journal of Fish Biology 66, 721-728.
Angling Trust (2013). The impact of cormorants and goosanders on River and Stillwater Fisheries
in the UK. Report, 29 pp. http://www.anglingtrust.net/default.asp
Anonym (2012). Danish Report to be submitted in line with Article 9 of Council Regulation (EC)
No 1100/2007 of 18 September 2007 establishing measures for the recovery of the stock of
European eel. Fdevareministeriet.
Anonym (1984). British national survey method. I.U.C.N. otter specialists group European
section, Bulletin no. 1: 11-12.
Asferg, T., Elmeros, M., Madsen, A. B. & Sgaard, B. (2007) Odder Lutra lutra (Linneais, 1758).
Dansk Pattedyratlas, Gyldendal.
Bak, B.D. (2002). Udvandring, adfrd og ddelighed for laks- (Salmo salar) og rredsmolt (S.
trutta) i et reguleret vandlb. Specialerapport, rhus Universitet.
Baktoft, H. (2003). Udvandring af rred- (Salmo trutta) og laksesmolt (Salmo salar) fra Skjern
2002. Effekter af Skjern s restaurering p smoltmigrationen undersgt ved telemetri,
Specialerapport. rhus Universitet.
Behrens, V., Rauschmayer, F. & Wittmer, H. (2008). Managing international problem species:
why pan-European cormorant management is so difficult. Environmental Conservation 35,
55-63.
Bildse, M., I. Bundgrd J ensen (1997) Skarvers fouragering i bundgarn II: Prdationens omfang
og effekten af sprrenet. Milj -og Energiministeriet, Skov og Naturstyreisen,
Boel, M. (2012). Life history types and strategies. Case studies on brown trout and alewives,
involving physiological differences and interspecific interactions. PhD-thesis, DTU Aqua, pp
133.
Bostrm, M.K., stman, ., Bergenius, M.A.J . & Lunneryd, S.G. (2012). Cormorant diet in
relation to temporal changes in fish communities. ICES Journal of Marine Science 69, 175-
183.
Bregnballe, T., Amstrup, O., Bak, M., Bgebjerg, E. & Hounisen, J .P. (2005). Vandfugle i Skjern
Enge 2002-2004. Forekomst i trktiden og forsg med reguleret jagt. Arbejdsrapport fra
DMU, nr. 218, 114 s.
70
Bregnballe, T. (red.), Grooss, J . I., Nicolajsen, H., J epsen, N., Sonnesen, P.M. & Olesen, T. (2008)
Skarver og fisk i Ringkbing og Nissum Fjorde - En undersgelse af skarvers prdation og
effekter af skarvregulering 2002-2007. Faglig rapport fra DMU nr. 680.
Bregnballe, T. & Eskildsen, J . (2010). Den danske ynglebestand af skarver 2010. Nyhedsbrev,
DMU/DCE.
Bregnballe, T. (2009). Skarven. Danmarks Miljundersgelser, Aarhus Universitet, Forlaget
Hovedland, 103 pp.
Bregnballe, T., Hyldgaard, A.M. & Therkildsen, O.R. (2013). Danmarks ynglebestand af skarver i
2013. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Milj og Energi, 30 s. -Teknisk rapport
nr. 26. http://dce2.au.dk/pub/TR26.pdf
Bregnballe, T., Lynch, J ., Parz-Gollner, R., Marion, L., Volponi, S., Paquet, J .-Y., David N.
Carss & van Eerden, M.R. (eds.) (2014). Breeding numbers of Great Cormorants
Phalacrocorax carbo in the Western Palearctic, 2012-2013. IUCN-Wetlands
International Cormorant Research Group Report. Scientific Report from DCE Danish
Centre for Environment and Energy No. 99, 224 pp. http://dce2.au.dk/pub/SR99.pdf
Bruun-Schmidt, I. ., Madsen, A. B., Asferg, T. & Larsen, O. N. (2000): Oddere (Lutra lutra) og
dambrug i Danmark. Flora og Fauna 106,79-89.
Butler, J . R. A., Middlemas, S. J ., Graham, I. M., Thompson, P. M. & Armstrong, J . D. (2006).
Modelling the impacts of removing seal predation from Atlantic salmon, Salmo salar, rivers
in Scotland: a tool for targeting conflict resolution. Fisheries Management and Ecology 13,
285-291.
Carpenter S.R. & Kitchell J .F. (1993). The trophic cascade in lakes. Cambridge, UK: Cambridge
University Press.
Carss, D.N., Kruuk, H. & Conroy, J .W.H. (1990). Predation on adult Atlantic salmon, Salmo salar
L., by otters, Lutra lutra (L.), within the River Dee system, Aberdeenshire, Scotland. Journal
of Fish Biology 37, 935-944.
ech, M. & Vejk, L. (2011). Winter diet of great cormorant (Phalacrocorax carbo) on the River
Vltava: estimate of size and species composition and potential for fish stock losses. Folia
Zoologica 60, 129-142.
ech, M., ech, P., Kubeka, J ., Prchalov, M. & Dratk, V. (2008). Size Selectivity in Summer
and Winter Diets of Great Cormorant (Phalacrocorax carbo): Does it Reflect Season-
Dependent Difference in Foraging Efficiency? Waterbirds 31, 438-447.
71
CorMan (2012). http://ec.europa.eu/environment/nature/cormorants/home_en.htm
Danmarks Fiskeriforening (1998). Bundgarnsfiskeri i Danmark.
Dalsgaard, A. J . og 9 medforfattere (2008). kosystemmodel for Ringkbing Fjord -
skarvbestandens pvirkning af fiskebestandene. DTU Aqua rapport 178-8.
Diana, J .S, Maruca, S. & Low, B. (2006). Do increasing cormorant populations threaten sportfishes
in the great lakes? A case study in Lake Huron. Journal of Great Lakes Research 32, 306-
320.
Dieperink C. (1993) Skarvs fdesgning i bundgarn. IFF rapport, 20.
Dieperink, C., Bak, B.D., Pedersen, L., Pedersen, S. & Pedersen, M.I. (2002). Predation on Atlantic
salmon and sea trout during their first days as postsmolts. Journal of Fish Biology 61, 848
852.
Dieperink, C., Pedersen, S. & Pedersen, M.I. (2001). Estuarine predation on radiotagged wild and
domesticated sea trout (Salmo trutta L.) smolts. Ecology of Freshwater Fish 10, 177183.
Draulans, D. (1987). The effectiveness of attempts to reduce predation by fish-eating birds: A
review. Biological Conservation 41, 219-232.
Elmeros, M., Sgaard, B. & Madsen, A.B. (2013). Odder og stopriste/sprreanordninger i
fiskeredskaber i visse salte vande: Supplement til notat af 10. november 2011 vedr.
anvendelse af stopriste/ sprreanordninger i fiskeredskaber for at undg drukning af odder.
Elson, P. F. (1962). Predator-prey relationships between fish-eating birds and Atlantic salmon.
Bulletin of the Fisheries Research Board Canada, 133, 187.
Engstrm H. (2001). Long term effects of cormorant predation on fish communities and fishery in a
freshwater lake. Ecography 24, 127138.
Falck-Rasmussen, K. (2005). 2 rs rekruttering af gedder i en nydannet s: Bestandsdynamik og
interaktioner med tilhrende vandsystemer. Specialerapport rhus Universitet.
Feunteun, E. & Marion, L. (1994). Assessment of Grey Heron predation on fish communities: the
case of the largest European colony. Hydrobiologia 279/280, 327-344.
Fielder, D.G. (2010). Response of yellow perch in Les Cheneaux Islands, Lake Huron to declining
numbers of double-crested cormorants stemming from control activities. Journal of Great
Lakes Research, 36, 207-214.
Forvaltningsplan for skarv, 2009. Naturstyrelsen.
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2010/Skarvforvaltningsplan.htm
72
Fryxell J . M. & Lundberg P. (1998). Individual behaviour and community dynamics. London:
Chapman & Hall.
Gargin, P., Poole, R. & Forde, G. (2006). Perspectives on sea trout science and management. In Sea
trout: Biology, Conservation and Management (Harries, G. & Milner, N., eds), pp. 2544.
Oxford: Blackwell Publishing.
Geiger, C. (1984). Graureiher, Ardea cinerea und Fischerei in Fliess gewassern. Ornithologisher
Beobachtungen, 81, 111131.
Grmillet, D., Nazirides,T., Nikolaou, H. & Crivelli, A. J . (2012). Fish are not safe from great
cormorants in turbid water. Aquatic Biology, 15, 187194.
Hald-Mortensen, P. (1994). Danske skarvers fdevalg i 1980-erne, 118 s. Skov- og Naturstyrelsen,
Miljministeriet.
Hald-Mortensen, P. (1995). Danske skarvers fdevalg i 1992-94, baseret p analyser af gylp fra 23
forskellige kolonier samt 2 overnatningspladser. 418 s. Skov- og Naturstyrelsen, Milj- og
energiministeriet.
Hald-Mortensen, P. (2005). Skarvernes Fdevalg ved Hirsholmene i rene 2001-2003.
http://www.sns.dk/publikat/2001/hirsholmen_skarv_2001_2003.pdf
Hammershj, M., Thomsen, E.A., Madsen, A.B. (2004). Diet of free-ranging American mink and
European polecat in Denmark. Acta theriologica 49, 337 347.
Harris, C.M., Calladine, J .R., Wernham, C.V. & Park, K.J . (2008). Impacts of piscivorous birds on
salmonid populations and game fisheries in Scotland: a review. Wildlife Biology 14, 395-
411.
Heggenes, J . & Borgstrm, R. (1988). Effect of mink, Mustela vison Schreber, predation on cohorts
of juvenile Atlantic salmon, Salmo salar L., and brown trout, S. trutta L., in three small
streams. Journal of Fish Biology 33, 885894.
Hoffmann, E. (2000). Fisk og fiskebestande i Limfjorden 1984 1999. DFU-rapport nr. 75.
Hoffmann, E., Lockyer, C., Larsen, F., J epsen, P. U., Bregnballe, T., Teilmann, J ., Scheel-Bech,
L.J ., Kongsted, E. S. & Thgersen, H. (2002). Udvalget om miljpvirkninger og
fiskeriressourcer Delrapport vedr. Topprdatorer. DFU-rapport 113-02.
Iversen, K. (2004). Adfrds- og fdeundersgelse af adulte gedder (Esox lucius L.) fra Hestholm
S samt vurdering af geddernes betydning for smoltudtrkket i Skjern -systemet.
Specialerapport rhus Universitet.
73
Iversen, K. (2010). Stallingundersgelse i Omme , Bestandsundersgelse i Omme , Vejle
Kommune og Dansk Center for Vildlaks.
Iversen, K. (2013). Skarven i Skjern . Milj & Vandpleje 38, 26-31.
J acobsen, L. (2005). Otter (Lutra lutra) predation on stocked brown trout (Salmo trutta) in two
Danish lowland rivers. Ecology of Freshwater Fish 14, 59-68.
J epsen, N, Sonnesen, P., Klenke, R. & Bregnballe, T. (2010). The use of coded wire tags to estimate
cormorant predation on fish stocks in an estuary. Marine and freshwater Biology 61, 320-
329.
J epsen, N., Aarestrup, K., kland, F. & Rasmussen, G. (1998). Survival of radiotagged Atlantic
salmon (Salmo salar L.)- and trout (Salmo trutta L.) smolts passing a reservoir during
seaward migration. Hydrobiologia 371/372, 347-353.
J epsen, N., Deacon, M. & Koed, A. (2012). The North Sea Houting decline and protective
measures. Endangered Species Research 16, 77-84.
J onsson, B. & J onsson, N. (2009). Migratory timing, marine survival and growth of anadromous
brown trout Salmo trutta in the River Imsa, Norway. J ournal of Fish Biology 74, 621 638.
Kallio-Nyberg, I., J utila, E., J okikokko, E. & Saloniemi, I. (2006). Survival of reared Atlantic
salmon and sea trout in relation to marine conditions of smolt year in the Baltic Sea.
Fisheries Research 80, 295304.
Keller, T. (1995). Food of cormorants Phalacrocorax carbo sinensis wintering in Bavaria, Southern
Germany. Ardea 83, 185-192.
Kennedy, G.J .A. & J .E. Greer (1988). Predation by cormorants Phalacrocorax carbo (L.), on the
salmonid population of an Irish river. Aquaculture and fisheries management 19, 159-170.
Klenke, R.A., Ring, I., Kranz, A., J epsen, N., Rauschmayer, F. & Henle, K. (Eds.) . 2013. Human
- Wildlife Conflicts in Europe, Fisheries and Fish-eating Vertebrates as a Model Case Series:
Environmental Science, Springer. 50 illus., Hardcover, ISBN: 978-3-540-34788-0.
Koed, A, J epsen, N., Aarestrup, K. & Nielsen, C. (2002). Initial mortality of radio-tagged Atlantic
salmon (Salmo salar L.) smolts following release downstream of a hydropower station.
Hydrobiologia 483, 31-37.
Koed, A.(2006). Undersgelse af smoltudtrkket fra Skjern samt smolt ddeligheden ved
passage af Ringkbing Fjord. DFU-rapport 160-06.
74
Koed, A., Baktoft, H. & Bak, B. D. (2006). Causes of mortality of Atlantic salmon (Salmo salar)
and sea trout (Salmo trutta) smolts in a restored river and its estuary. River Research and
Applications 22, 6978.
Koed, A. & Pedersen, M.I. (1996). Status over bundgarnsfiskeriet i Danmark 1994. DFU-Rapport
nr. 9-96.
Kruuk, H., Carss, D.N., Conroy J .W.H. & Durbin, L. (1993) Otter (Lutra lutra L.) numbers and fish
productivity in rivers in north-east Scotland. Symposium of the Zoological Society of London
65, 171-191.
Kruuk, H. (1995). Wild Otters. Predation and populations. Oxford University Press, New York.
Leopold, M. F., van Damme, C. J . G. & van der Veer, H. W. (1998). Diet of cormorants and the
impact of cormorant predation on juvenile flatfish in the Dutch Wadden Sea. Journal of Sea
Research 40, 93107.
Madsen, V. (1998). Fiskehejren som prdator - generelt og i relation til rredsmolt. Specialerapport
rhus Universitet.
Martinoli, A., Gagliardi, A., Preatoni, D.G., Di Martino, S., Wauters, L.A. & Tosi, G. (2005). The
extent of Great Crested Grebe predation on bleak in Lake Como, Italy. Waterbirds 26, 201-
208.
McDonald, R.A., OHara, K. & Morrish, D. J . (2007). Decline of invasive alien mink (Mustela
vison) is concurrent with recovery of native otters (Lutra lutra). Diversity and Distribution
13, 92-98.
Milner, N.J ., Elliott, J .M., Armstrong, J .D., Gardiner, R., Welton, J .S. & Ladle, M.
(2003).The natural control of salmon and trout populations in streams. Fisheries Research
62, 111125.
Naturstyrelsens hjemmeside om Danske dyr (opdateret 2011):
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Rovdyr/Mink/
Nielsen, E., Stttrup, J ., Bregnballe, T. & Nicolajsen, H. (2008). Undersgelse af sammenhngen
mellem udvikling af skarvkolonien ved Toftes og forekomsten af fladfiskeyngel i lborg
Bugt. DTU Aqua-rapport nr. 179-08.
Nielsen, E., Neuenfeldt, S. & Vinther, M. (1999). Betydningen af skarvens prdation p torsk
vurderet ved hjlp af flerartsmodellen (MSVPA). DFU-Rapport 68-99.
Nykanen, M., Huusko, A. & Lahti, K. (2004). Changes in movement, range and habitat preferences
of adult grayling from late summer to early winter. Journal of Fish Biology 64, 1368-1398.
75
Pedersen, M. I., J epsen, N., Aarestrup, K., Koed, A., Pedersen, S. & kland, F. (2012). Loss of
European silver eel passing a hydropower station. Journal of Applied Ichthyology 28, 189-
193.
Pedersen, M.I. (2010). Effektvurderinger af leudstninger i Roskilde Fjord. DTU Aqua rapport
3230-2010.
Rasmussen, K. (2005). Migrationsadfrd og ddelighed hos rredsmolt (Salmo trutta) ved passage
af den nydannede rslev Engs samt Brabrand S. Specialerapport, rhus Universitet.
REDCAFE (2006). Reducing the conflict between Cormorants and fisheries on a pan-European
scale. D. Carrs (editor). 170 pp.
Rudstam, L.G., VanDeValk, A.J ., Adams, C.M., Coleman, J .T.H., Forney, J .L. & Richmond, M.E.
(2004). Double-crested cormorant predation and the population dynamics of walleye and
yellow perch in Oneida Lake, New York. Ecological Applications 14, 149163.
Salmi, J . A., Auvinen, H., Raitaniemi, J ., Kurkilahti, M., Lilja, J . & Maikola, R. (in press)
Perch (Perca fluviatilis) and pikeperch (Sander lucioperca) in the diet of the great cormorant
(Phalacrocorax carbo) and effects on catches in the Archipelago Sea, Southwest coast of
Finland. Boreal Environment Research.
Salo, P., Toivola, M., Nordstrm, M. & Korpimki, E. (2010). Effects of home-range
characteristics on the diet composition of female American mink in the Baltic Sea
archipelago. Annales Zoologici Fennici 47, 111122.
Skov, C., Chapman, B., Baktoft, H., Brodersen, J ., Brnmark, C., Hansson, L-A., Hulthn, K. &
Nilsson, A. P. (2013). Migration confers survival benefits against avian predators for
partially migratory freshwater fish. Biology Letters 9, 20121178.
Skov, C., J epsen, N., Baktoft, H., J ansen, T., Pedersen, S. & Koed, A. (2014). Cormorant
predation on PIT-tagged lake fish. Journal of Limnology 73, 177-186.
Skoven, R. (2006). Skarven (Phalacrocorax carbo sinensis L.) og den spttede sls (Phoca
vitulina L.) indvirkning p fiskebestanden i Limfjorden: Ecopath modellering som redskab i
kosystem beskrivelse. DFU-rapport 163-06.
Sonnesen, P. (2007). Skarvens prdation omkring Ringkbing Fjord en undersgelse af
sammenhnge mellem fdevalg og fiskebestandenes sammenstning. rhus
Universitet/DTU Aqua Specialerapport pp. 76 +bilag.
Staub, E. (1997). Cormorant predation and conflicts with species conservation and fisheries in
Switzerland. Ekologia Polska, 45, 309-310.
76
Staub, E., Egloff, K., Kramer, A. & Walter, J . (1998). The effect of predation by wintering
cormorants Phalacrocorax carbo on grayling Thymalus thymallus and trout (Salmonidae)
populations: two case studies from Swiss rivers. Comment. J ournal of applied Ecology 35,
607610.
Steffens, W. (2010). Great Cormorant substantial danger to fish populations and fishery in
Europe. Bulgarian Journal of Agricultural Science, 16, 322-331.
Steffens, W. (2011a). Great Cormorant Phalacrocorax carbo is threatening fish populations and
sustainable fishing in Europe. American Fisheries Society Symposium 75:000000
Steffens, W. (2011b). Kormorane vernichten die schenbestnde auch in Sachsen. Fischer und
Teichwirt, 62, 263-265.
Steinmetz, J ., Kohler, S. L. & Soluk, D.A. (2003).Birds are overlooked top predators in aquatic
food webs. Ecology 84, 1324-1328.
Stewart, D. C., Middlemas, S. J ., Gardiner, W. R., Mackay, S. & Armstrong, J . D. (2005). Diet and
prey selection of cormorants (Phalacrocorax carbo) at Loch Leven, a major stocked trout
fishery. Journal of Zoology 267, 191201.
Stttrup, J . G., Lund, H. S., Kindt-Larsen, L., Egekvist, J ., Munk, P. & Stenberg, C. (2014).
KYSTFISK I. Kortlgning af de kystnre fiskebestandes udvikling p basis af fiskernes
egne observationer i perioden fra 1980erne til 2013. DTU Aqua-rapport nr. 278-2014.
Suter W. (1995). The effect of predation by wintering cormorants Phalacrocorax carbo on grayling
Thymallus thymallus and trout (Salmonidae) populations: two case studies from Swiss rivers.
Journal of Applied Ecology 32, 2946.
Suter W. (1998). The effect of predation by wintering cormorants Phalacrocorax carbo on grayling
Thymallus thymallus and trout (Salmonidae) populations: two case studies from Swiss rivers.
Reply. Journal of Applied Ecology 35, 611-616.
Sgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J ., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., J ohansson,
L.S., J rgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J . (2013). Overvgning af arter 2004-
2011. NOVANA. - Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Milj og Energi, 240 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE nr. 50.
Taastrm, H-M. & J acobsen, L. (1999). The diet of otters in Danish freshwater habitats:
comparisons of prey fish populations. Journal of Zoology 248, 1-13.
Thomsen, D. (2013). Migration og overlevelse af smolt i Syltemade og Stor. Rambll rapport.
77
VanErden, M., Piersma, T. & Lindeboom, R. (1993). Competitive food exploitation of smelt
Osmerus eperlanus by great crested grebes Podiceps cristatus and perch Perca fluviatilis at
Lake IJ sselmeer, The Netherlands. Oecologia 93, 463-474.
Warke, G.M.A. and K.R. Day (1995). Change in abundance of cyprinids and percid Prey affect
predation by cormorants Phalacrocorax carbo carbon on salmo salar smolts in Northern
Ireland. Ardea, 83, 157-166.
Wright, B.E., Riemer, S.D., Brown, R.F., Ougzin, A.M. & Bucklin, K.A. (2007). Assesment of
harbor seal predation on adult salmonids in a Pacific Northwest estuary. Eological
Applications 17, 338351.
Yurk, H. & Trites, A.W. (2000). Experimental Attempts to Reduce Predation by Harbor Seals
on Out-Migrating J uvenile Salmonids. Transactions of the American Fisheries Society, 129,
1360-1366.
ydelis,R, R. & Kontautas, A.,A. (2008). Piscivorous birds as top predators and fishery competitors
in the lagoon ecosystem. Hydrobiologia 611, 45-54.

78

Kolofon

Betydningen af prdation p danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus p skarv
Af Niels J epsen, Christian Skov, Stig Pedersen og Thomas Bregnballe

J anuar 2014
DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

DTU Aqua-rapport nr. 283-2014

ISBN: 978-87-7481-190-9
ISSN 1395-8216

Forside: Vinterskarv med gedde. Foto: Helge Srensen.

Reference: J epsen, N., Skov, C., Pedersen, S. & Bregnballe, T. Betydningen af prdation p danske
ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus p skarv. DTU Aqua-rapport nr. 283-2014. Institut for Akvatiske
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 78 pp.



























DTU Aqua-rapporter udgives af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer og indeholder resultater fra nogle af instituttets
forskningsprojekter, studenterspecialer, udredninger m.v.

Rapporterne kan hentes p DTU Aquas websted www.aqua.dtu.dk.


DTU Aqua reports are published by the National Institute of Aquatic Resources and contain results fromresearch projects etc.

The reports can be downloaded fromwww.aqua.dtu.dk.
DTU Aqua
Institut for Akvatiske Ressourcer
Danmarks Tekniske Universitet
Vejlsvej 39
8600 Silkeborg
Denmark
Tlf: 35 88 33 00
aqua@aqua.dtu.dk
www.aqua.dtu.dk