Kultur og sprogbrug

KOMMUNIKATIONSSTIL (1:4)
TILGANGE OG PARADIGMER (2:4)

Carsten Levisen,
Aarhus University, F11
1
oversigt
Sidste gang
Praktiske ting
Dagens emne: Kultur og sprogbrug
Ngleordsrapport: Observationer + ny opgave
Metode
Problemformulerings og metodevelse


2
Holdets forskning Pt
dansk, dansk tegnsprog, svensk
grnlandsk, frsk
engelsk (herunder amerikansk engelsk og scots)
tysk, fransk, finsk, polsk, litauisk, ukrainsk
arabisk, tyrkisk, tamilsk, kinesisk, japansk
3
godnatlsning
Hovedvrk (red.)
Edward Sapir: Selected Writings in Language,
Culture and Personality (1949)

Hovedvrk (red.)
Language, Thought, and Reality: Selected
Writings of Benjamin Lee Whorf (1956)


4
Sidste gang (1)
Universalitet og variation
Den klassiske problemstilling
Spndingen mellem the psychic unity of mankind og
inkommensurabilitetsprincippet

Nye tilgange til universalitet
Levinson: ingen sproglige universalier som sdant, men
biologiske universalier der fr indflydelse p sprogbrug
Wierzbicka: semantisk tilgang til universalitet,
identifikation af den semantiske kerne i alle sprog =
semantiske primer




5
Sidste gang (2)
Naturligt semantisk metasprog (NSM)
Universalieforskning
Semantiske primer
Universalgrammatik baseret p primer
Analyse af ord
Semantiske eksplikationer
Analyse af sprogbrugsnormer
Kulturforskrifter
6
Sidste gang (3)
NSM-forskningens vrdier
undg terminologisk etnocentrisme
undg cirkulre betydningsdefinitioner
undg klft mellem lingvist og sprogbruger





7
oversigt
Universalitet og diversitet
Kultur og sprogbrug
Sprog og identitet
Interfaces (Visualitet, emotion, socialitet, rumlig
orientering, grammatiske kategorier)
Sociohistoriske (dynamiske) aspekter



8
Kultur og sprogbrug
Kommunikationsstil
Tilgange og paradigmer
Politeness
Verbal kunst
9
Sprog og kultur
sprog
kultur
sprog
kultur
sprog/kultur
10
Praktiske TING
Statsbiblioteket
Orientering om resurser p sociokulturelle omrde
Refworks
Nyt i firstclass
Powerpoint fra timen
Scannede artikler
Eksamensform metodesynopsis
Vlg
Skriftlig (2 sider)
Mundtlig prsentation




11
Kultur og sprogbrug
12
kommunikationsStil
KULTUR & SPROGBRUG (1:4)
13
Dagens to tekster
Foley (1997) Speaking as a Culturally Constructed
Act
Goddard (2009) Cultural Scripts
14
Hymes (1966)
cultural values and beliefs are in part constitutive of
linguistic reality (p. 116)

15
Kommunikativ relativitet
Kulturelle ideologier
vrdist
sociale modeller
kognitiv stil
informationsideologier

16
Kulturelle ideologier (1)
Individualisme vs. kollektivisme
e.g. amerikansk vs. kinesisk

Direktiver (kom her! giv mig !)




17
Kulturelle ideologier (2)
Magtdistance
egalitr vs. hierarkisk

Hilserutiner



18
Kulturelle ideologier (3)
uncertainty avoidance
Relativ (flere mulig fortolkninger)
Absolut (et korrekt svar)

Undervisningssituationer






19
Kulturelle ideologier (4)
Direktionalitet
Amerikansk stil
Antiguansk stil
Aboriginalsk stil
20
Antigua
21
Kulturelle ideologier (5)
Forholdet til information
Vestlig
Information frit tilgngeligt materiel ejendomsret
Aboriginalsk
videnskonomi intellektuel ejendomsret

22
Kritisk sociolingvistik
Sproglige ideologier og samfundskritik
Diana Eades (2009) Courtroom Talk and Neo-colonial
control

Problematiske sproglige ideologier
the ideology of
inconsistance
the ideology of repeated
questioning
23
Interkulturel
kommunikation
Tre eksempler
Amerikansk engelsk vs. athabaskansk
Svensk vs. arabisk
Dansk vs. tysk
24
engelsk vs. athabaskansk
(1)
Engelsktalende om athabaskanerindianere:
They do not speak
The keep silent
They avoid situations of talking
They only want to talk to close acquaintances
They play down their own abilities
They act as if they expect things to be given to them
They deny planning
25
engelsk vs. athabaskansk
(2)
(fortsat)
They avoid direct questions
They never start a conversation
They talk off the topic
They never say anything about themselves
They ask questions in unusual placesThey are too
indirect
They just leave wihtout saying anything
26
engelsk vs. athabaskansk
(3)
Athabaskansktalende om engelsktalende
They talk too much
They always talk first
They talk to strangers or people they dont know
They think they can predict the future
They brag about themselves
They dont help people even when they can
They always talk about whats going to happen later

27
engelsk vs. athabaskansk
(4)
They ask too many questions
They always interrupt
They only talk about what they are interested in
They dont give others a chance to talk
They are always getting excited when they talk
They arent careful when they talk about things or
people
28
Svensk konfliktskyhed
Studie af Daun (1996)

Eksempler p uskrevne svenske sprogbrugsregler
Man skal undg konfrontation og styre uden om
flsomme emner
Man skal ikke tale om private ting p offentlige steder
Man skal ikke overdrive
Man skal ikke tale hjt og aggressivt
29
Dramatiske hyperboler i
arabisk
Fra Wierzbicka (2006)
Dramatiske hyperboler dvs. konventionelle
overdrivelser
You have extremely honoured me by coming into my
abode (menzel). I am not worthy of it. This house is
yours, you can burn it down if you wish. My children
are also at your disposal; I would sacrifice them all for
your pleasure. What a blessed day this is, now that the
light of your countenance has shone upon us
30
Dramatic hyperboles
May God burn the bones of your father
May God cut off your supply of bread
May God exterminate you from the earth
May your children be orphaned and your wife
widowed
31
Dansk vs. tysk
Studie af Fredsted (2005)
Touristbureaudata
Den danske turist
Gr direkte til sagen, ingen distance, upersonlig, sprger
hvad kan man se her
Den tyske turist
Mere indirekte, mere distance, mere personlig, det tager
lngere tid fr emnet bringes p bane
32
TILGANGE OG
PARADIGMER
KULTUR OG SPROGBRUG (2:4)
33
pragmatik
Universalpragmatik
Grices maksimer
Relevance theory
Politeness theory

Pragmatik i kulturelle kontekster
Kommunikationsetnografi (Hymes)
Kulturel diskursanalyse (Carbaugh)
Etnopragmatik (Goddard)
34
Kommunikations-etnoGrafi
Setting
Participants
Ends
Act secquence
Key
Instrumentalities
Norms of interaction
Genre
35
kulturpragmatik
Kulturforskrifter (Cultural Scripts)
Baseret p lingvistisk evidens
Udgangspunkt i insider-perspektivet
Formuleret i semantiske primer


36
Etnopragmatiske
nedslagspunkter
Vrditerminologi
Talehandlingsverber
Diskurspartikler
Adresseringstermer
Sociale kategorier
Talerutiner (formulaisk tale som fx hilsner)
Genrebegreber


37
vrditerminologi
dansk hygge
engelsk happiness
polsk dobro
russisk iskrennost
spansk calor humano
japansk omoyari
zulu ubuntu

38
Danske
talehandlingsverber
Talehandlingsverber som et katalog over et sprogs
kommunikative praksisser e.g
Takke
Rose
Undskylde
Klage
Hilse
Bande
Hyggesnakke

39
Nye danske
talehandlingsverber
Nye talehandlingsverber reflekter nye
kommunikative praksisser e.g
At sprge ind til
At italestte

40
Danske diskurspartikler
jo
lige
ass
vel
bare
nok



41
addresseringtermer
Australisk engelsk mate
Italiensk padre
Grsk gyne

Dansk fr 1960-erne:
Har rektor tid et jeblik
Vil professoren skrive under her
42
socialkategorier
Universelle eller nr-universelle socialkategorier
Brn, kvinder, mnd
Kulturspecifikke socialkategorier
Koreansk noin
Singapore-engelsk aunty






43
Talerutiner
Talerutiner
Hyg dig!
Du m hygge dig!
Ka du hygge dig!


44
Kulturforskrifter (1)
Cultural scripts are shared understandings (of a
given community of discourse), especially evaluative
and prescriptive or proscriptive ones, articulated in
universal human concepts (Wierzbicka 2006:35)
45
Kulturforskrifter (2)
[Cultural scripts]...consitute a certain nave axiology,
that is, a nave set of assumptions about what it is
good and bad to do or say, and even to think and
feel. Any given speech community has such shared
assumptions, and although not everyone necessarily
agrees with them, everyone is familiar with them
because they are reflected in the language
(Wierzbicka 2007:56)
46
Evaluative forskrifter
Mange mennesker tnker sdan:
det er godt/drligt hvis
47
Metode
SPROG, KULTUR OG SAMFUND
48
metodeoverblik
Observation
Introspektion
Interview
Elicitation
Sprgeskemaer
Lyd- el. videooptagelse
Korpusstudier
Metastudier


49
observation
Etnografisk metode
Deltagerobservation
Fluen-p-vggen observation





50
introspektion
Filosofisk metode
Hvad kan man sige / hvad kan man ikke sige
* ugrammatisk
? tvivlsom
51
elicitation
Metode fra lingvistisk feltarbejde
Konsultationer med native speakers


52
interview
Sociologisk metode
Semistruktureret interview
53
sprgeskema
Statistisk metode
Gradueret (p en skala fra 1-5)
Ja-nej-ved ikke
bne felter (giv et eksempel p )



54
optagelse
Teknologisk metode (video & lyd)
Mulighed for minutis transkription
Mulighed for at afspille igen og igen
Etik

55
korpus
Sprogteknologisk metode
Eksempler p lingvistiske korpusser
KorpusDK (dansk)
COCA (amerikansk engelsk)
Sprkbanken (svensk)
DeReKo (tysk)
56
metastudie
Generel metode

Vurdere og samle resultater foretaget med forskellige
metoder inden for et bestemt omrde, med den
hensigt at skabe et overblik over et omrde.
57
kriterier
Egnethed
Lovlighed
Etik
Operationalisrbarhed



58
Trivsel et dansk
ngleord?
Iflge den amerikanske antropolog Jonathan
Schwartz er trivsel et dansk ngleord. Kan det
valideres lingvistisk set?
Hvad betyder det sproglige begreb trivsel ?
I hvilke sproglige sammenhnge optrder trivsel?
Hvilke vrdier og cultural scripts knytter sig til
trivsel?
59
Grnlandske farver?
Har grnlandsk farver?
Hvis ja, hvad er grundfarverne i grnlandsk?
Er de grnlandske farve-termer lnt fra andre sprog,
fx dansk?
Hvilke prototyper associeres konventionelt med
grnlandske farver?
Spiller den grnlandske natur en rolle for grnlandsk
visualitets-semantik?

60
Sprogsocialisering
i ulvetimen
Hvad siger danske forldre til deres brn for at f
dem til at g i seng?
Hvordan taler danske brn til deres forldre?
M man sige hold kft til sin far?
Hvilke vrdier vil danske forldre gerne give videre
til deres brn, og hvordan kan det aflses i deres
sprogbrug?

61
tysk kommunikationsstil
Hvem skal man sige Sie til? Og i hvilke situationer br
man sige Sie?
Glemmer danskere den tyske Du-Sie distinktion, nr de
taler tysk, fordi det danske De er gledet ud af dansk
sprogbrug
Hvad sker der hvis man ikke siger Sie?
Er der tyskere som aldrig bruger Sie?
Er der forskel p traditionelt protestantiske vs. katolske
omrder i Tyskland m.h.t. brugen af Sie?
Hvorfor opretholdt standardtysk et Sie, nr det fx gik tabt
i Pennsylvanertysk (Mennonitter i USA)?
62
Nste gang
Kultur og sprogbrug (fortsat)
Politeness (Kap 14)
Verbal kunst (Kap 18)

Advarsel: Kapitel 14 er lidt af en drber, s start i god
tid