Professional Documents
Culture Documents
Klimakaravanen
Klimakaravanen
Klimakaravanen
Dagens forløb
08.30 - 09.30 Hvad er global opvarmning, intro powerpoint, rammer for spillet
præsenteres, rollerne fordeles
09.30 – 10.00 Forberedelse af konferencen
10.00 – 10.45 1. møde på klimatopmødet
10.45 – 11.15 Spisepause
11.15 – 12.00 Bilaterale forhandlinger og forberedelse af det afsluttende møde
12.00 – 12.30 Pause
12.30 – 13.30 2. og afsluttende møde
13.30 – 13.45 Evaluering (delegationerne skal finde ud af hvad de opnåede og
om de kunne have gjort noget anderledes)
1. Find evt. flere oplysninger om jeres land i oversigten med links. Baggrundskortet om
landet er ment som en yderligere hjælp til at sætte sig ind i landet.
2. I skal vælge en formand, der skal tale på landets vegne ved topmødet. Det er kun
formanden for delegationen, der må tale på jeres vegne under forhandlingerne.
Formanden må gerne rådføre sig med delegationens øvrige medlemmer under
forhandlingerne.
3. Den eller de øvrige medlemmer af delegationen skal under forhandlingerne være
meget opmærksomme på, hvilke forslag og argumenter de øvrige nationer kommer
med, for at finde ud af hvilke lande der vil være med til at stemme for jeres forslag
og hvilke lande, der vil stemme imod.
4. Se evt. film om jeres land til topmøde – filmen ligger på www.klimakaravanen.dk
under Klimatopmøde
5. I har en liste med forslag (se Rollekortet), som I gerne vil have vedtaget. I første
omgang vælges 4 forslag fra listen. Forslagene vælges ud fra jeres interesse. Find
argumenter for hvorfor de 4 forslag er vigtige at få gennemført – dette skal
formanden bruge i sin tale.
6. I skal forberede 4 minutters taletid, hvor jeres formand skal fortælle hvem I er og
hvad I står for, samt præsentere og argumentere for forslagene.
7. Forslagene skal nedskrives på en planche så de andre delegationer kan få et
overblik over jeres forslag.
8. I skal fremstille et navnekort med informationer om hvilke delegation I er og navn på
formanden til selve topmødet. Det er vigtigt at alle kan se hvem der kommer fra
hvilket land.
1. møde på klimatopmødet (kl. 10.00 – 10.45)
Forslagene + - Konsekvenser af
forslagene for jeres
(dvs. det fra forslaget (dvs. det fra forslaget land
I er enige i) I er uenige i)
• Snak om hvilke strategier I brugte, var der en anden strategi I kunne have benyttet?
Rollekort Kina
Navn og titel
Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man
bruger navne og titler)
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 11. Kina.
National baggrund
• Kina bruger en del energi pr. indbygger
• Kina producerer en masse af de varer, som både USA og Europa bruger, så derfor
er I nødt til at bruge meget energi end andre lande.
• I satser meget på at blive en økonomisk stormagt. Derfor har I brug for masser af
billig energi.
• Kina har en meget stor forurening bl.a. på grund af de store kulkraftværker. Derfor er
der i Kina stigende bekymring for miljøet.
• I har ikke noget imod, at andre lande nedsætter deres CO2 udledninger.
• I er også positive over for teknik der kan begrænse udledningen af CO2, og midler
hertil skal findes, da I ved det er et alvorligt problem.
• I kræver at de rige lande skal reducere udledningen af drivhusgasser med 40 %.
Jeres eget mål er knap så ambitiøst.
• Kina ønsker at de rige lande skal give mellem 0,5 og 1 % af deres
bruttonationalprodukt årligt til udviklingslandenes arbejde mod klimaforandringer.
• Kina arbejder endvidere med internt i landet at indføre CO2-afgifter. CO2-afgifter vil
især berøre kul, petroleum og gas firmaer.
• Kina arbejder på en bæredygtig strategi til at udvikle landets økonomi. Kina er et af
de lande med størst biodiversitet, desværre er mange levesteder for dyr truet af
klimaændringer. Derfor er det vigtigt for Kina at gøre noget ved klimaændringerne, så
de ikke bliver værre og derved passe på biodiversiteten i landet. Der er allerede gjort
en del i forhold til at justere den industrielle struktur, vedvarende energi og
naturbevarelse. Der er udarbejdet mellem og lange planer for udvikling af
vedvarende energi, i den plan er der inkl. at 10 % af energien skal komme fra
vedvarende energi af det totale energiforbrug i 2010 og 15 % i 2020.
• Kina fokuserer på transport. CO2 fra transport er fordelt på følgende måde; 0,5 %
Jernbane, 7 % søfart, 13 % luftfart og 79,5 % på vejtransport. Derfor satser Kina på
elbiler i kampen for mindre CO2-udslip.
Kinas bilpark forventes at vokse med en faktor 10 i perioden 2005 til 2030, og det vil
øge behovet for diesel og benzin fra 110 millioner tons til 500 millioner tons pr. år,
hvilket vil føre til en voldsom stigning i CO2-udledningen. Derfor har førende
regeringsledere opfordret til øget forskning og produktion inden for elbiler og
hybridbiler. De kinesiske myndigheder har også for nylig offentliggjort planer om at
sænke priserne på elektriske biler og hybridbiler på hjemmemarkedet. Kina har
befalet, at elkraftværker etablerer ladestationer.
• Kina ønsker at nedbringe sit kulforbrug til energiproduktion. I dag udgør
energiproduktion 83 % fra kul, og planen er at få det ned på 70 %.
• Halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO2-udledning de senere år skyldes
voksende produktion af varer som forbruges i de rige vestlige lande viser en ny
undersøgelse.
Sidste år overhalede Kina USA som det land i verden, der udleder mest CO2.
Omkring en tredjedel af Kinas samlede CO2-udledning stammer fra produktionen af
varer til eksport.
• Højere temperaturer vil betyde tab af landbrugsland, mangel på vand og mere
ekstremt vejr, og det kan føre til en reduktion af Kinas samlede fødevareproduktion,
som i 2050 vil være faldet med 23 procent.
• Verdens største producent af vedvarende energi installationer er Kina, ikke et af de
førende vestlige lande. Selv om Kina i høj grad er afhængig af kulproduceret energi,
så ligger landet sammen med Japan som eksempel nummer 1 i verden på installeret
solenergi. Kina vil også inden for de næste 12 måneder blive verdens største
eksportør af vindmøller
• Kina vil øge handel med CO2-kvoter. Jeres forslag vil føre til, at lande med de højeste
CO2-udslip vil være nødt til at købe kvoter i verdens fattige lande - især fordi de rige
lande allerede har udnyttet kvoterne i kraft af industrialiseringen siden 1900.
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 10. Kenya.
National baggrund
Sektor Projekter/aktiviteter
Energi Forsyning Vandkraft I stedet for kul kraftværker
Strøm fra vedvarende energi som f.eks. vind, solceller
og biomasse
Brug af træ og affaldsprodukter fra landbruget til
produktion af strøm og varme
Industri Bæredygtig skov
Ændringer til mindre energi og mindre emissioner i
Industrien
Miner Mere energieffektive
Reduktion af metan-udslip fra kulminer
Kontrol med afbrænding af kul
Skov Beplantning og genplantning af skov
Transport Forbedring af offentlig transport
Forbedre trafikplanlægningen
Forbedre effektiviteten af biler
Skift fra transport på veje til jernbaner
Ud fra ovenstående vil Kenya derfor arbejde med at få vedtaget følgende mål på
Topmødet
1. Kenya foreslår, at også de fattige lande skal have adgang til billigt kul og olie
2. Fattige lande skal også satse på vedvarende energi
3. De rige lande og de lande der bruger meget energi skal nedbringe deres CO2-udslip
med f.eks. 20 %
4. De lande som er rigest skal spare mest på energien
5. USA skal spare mest på energien da de er de rigeste
6. Alle skal plante flere skove
7. De rige lande skal betale til de fattige lande, fordi det er kostbart at tilpasse sig
klimaforandringerne
Baggrundskort Kenya
For bedre at kunne spille rollen som Kenya, er det en god ide at sætte sig ind i landets
holdninger.
De ting I mener er vigtige for de andre lande at vide om Kenya f.eks. energiforbrug,
klimaændringer og konsekvenser af klimaforandringer i Kenya, skal I præsentere på en
planche.
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen Tuvalu.
National baggrund
• I er et meget lille land
• Hvis Stillehavet stiger med ½ meter, vil hele nationen blive oversvømmet
• I er et fattigt land, økonomien er svag og afhænger meget af verdens behov for
kokosnødder.
• I bruger ikke ret meget energi
• I 1989 konkluderede en FN rapport om opvarmningen af atmosfæren og den
efterfølgende stigende vandstand som følge af forurening, at Kiribati er et af de
lande, der risikerer at blive fuldstændig oversvømmet, med mindre der tages
drastiske skridt.
• Kiribati er en af verdens mikronationer og i praksis knap en samlet enhed; en del af
befolkningen lever i meget små, selvforsynende og uhyre isolerede samfund.
• Økonomien var tidligere helt domineret af fosfatgravningen på Banaba; den blev
indstillet i 1979, og efter retssager fik Kiribati en betydelig kompensation for mange
års britisk råstofgravning. Renterne af erstatningen indgår i landets
udviklingsprojekter, som i øvrigt er præget af udenlandsk bistand. Også bidrag fra
kiribatier, som arbejder som søfolk og ved fosfatgravning på Nauru, bidrager til
økonomien. Derimod er landbrug og fiskeri især af lokal betydning i de små
selvforsyningssamfund på fjerntliggende øer. I den saltholdige jordbund kan kun få
planter dyrkes: især kokos, taro, yams og bananer. Svinehold er meget udbredt. En
del af havets resurser bliver udnyttet af USA, Japan og Sydkorea, der bl.a. fisker
tun på licens.
• Kiribati havde gennem 1990'erne stor befolkningsvækst. Væksten sker især i
hovedbyen Bairiki på den sydlige og meget tætbefolkede del af atollen Tarawa i
Gilbertøerne; der var 33.000 indbyggere på Tarawa i 2001.
• En lille del af Kiribatis indtægter kommer fra turisme.
De ting I mener, er vigtige for de andre lande at vide om Kiribati f.eks. energiforbrug,
klimaændringer og konsekvenser af klimaforandringerne, skal I præsentere på en planche.
National baggrund:
• Rusland har et stort energispild og en ineffektiv energisektor. Desuden er det
generelle oplysningsniveau blandt virksomheder og befolkning lavt. Rusland har
således et stort potentiale til at nedsætte sit CO2-udslip gennem oplysning og
implementering af mere energieffektiv teknologi. I maj 2008 blev den danske "1 ton
mindre"-kampagne lanceret i Rusland, som et led i at oplyse den russiske
befolkning om klima og energi spørgsmål, samt effektivisere den russiske
energisektor gennem etablering af dansk teknologi. Formålet med den russiske del
af ”1 ton mindre” -kampagnen er, at oplyse befolkningen og få dem til at tage et
personligt medansvar for at bekæmpe den globale opvarmning, samt etablere
samarbejde mellem danske og russiske virksomheder og gennem dansk
miljøteknologi nedsætte de russiske virksomheders energiforbrug og dermed CO2-
udslip.
• Russiske energibesparelser vil kunne spare atmosfæren for et CO2-udslip på
størrelse med Tysklands. Dvs. at 40-60 % af det russiske energiforbrug er
overflødigt.
• Udover det gigantiske energisparepotentiale er der også muligheden at få lappet
hullerne i det russiske/østeuropæiske naturgasnet. Mellem 10 og 40 mia.
kubikmeter naturgas 'forsvinder' årligt som dug for solen.
• Rusland er ansvarlig for 17 % af industrilandenes CO2-udledninger, og det russiske
elselskab er det firma i verden, der udleder mest CO2. På trods af Ruslands store
udledninger, er udledningerne pr. indbygger dog kun 90 % af det danske niveau.
• Rusland satser allerede på atomkraft og åbner løbende nye værker.
• Rusland har verdens største potentialer både for energi-besparelser og for
vedvarende energi, men indtil videre er Rusland mest interesseret i atomkraft.
• Når Rusland skruer energiprisen op for nabolandene, klager de og siger at de ikke
har råd, så lyder begrundelsen kort og kontant: Det er markedsvilkårene, men på
det hjemlige russiske energimarked er det sværere at bruge den logik. De russiske
forbrugere betaler stadig langt mindre for el og varme end de burde, hvis miljøet og
forsyningsnettet skal sikres. Men det kommer til at gøre ondt at sætte priserne op.
• Rusland har verdens 3. største energiforbrug, efter USA og Kina. Det russiske
energiforbrug skyldes dels et stort spild og et højt forbrug og endelig at landet har
mange energiintensive industrier, som f.eks. kemisk industri og metalindustri.
• I en opsigtsvækkende kovending har Rusland nu accepteret, at den globale
opvarmning skyldes menneskers aktiviteter, og at der er brug for øjeblikkelige
reduktioner af CO2-udledninger.
• Med flere års forsinkelse åbner Rusland døren for handel med CO2-kvoter.
Danmark er på inde på det nye marked med en stribe miljøprojekter. Derfor vækker
det interesse blandt købere af de eftertragtede CO2-tilladelser – herunder Danmark
– at Rusland nu åbner for handel med klimabeviserne. Rusland tegner til at blive
langt det største kvotemarked i Østeuropa. Åbningen kommer med mere end to års
forsinkelse, og flere år efter at andre østeuropæiske lande åbnede for handelen.
Forventningerne til det russiske marked er dog store. Det har udløst en bølge af
ansøgninger til det russiske råstofministerium.
De ting som I mener, er vigtige for de andre lander at vide om Rusland f.eks.
energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer, skal I præsentere på
en planche.
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 7. USA.
National baggrund
• EU hører til den del af verden, som bruger meget energi. Se CO2-udledninger via
linket http://www.worldmapper.org/posters/worldmapper_map295_ver5.pdf
• EU ser med stor bekymring på klimaforandringerne.
• I begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et
første afgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af
mere sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi.
En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige måde at tackle de store
udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. Hermed vil
energien igen indtage en central stilling i EU. Politikken bygger på markedsbaserede
instrumenter (fortrinsvis skatter og afgifter, støtteordninger og en ordning for handel
med CO2-kvoter), udvikling af energiteknologier (navnlig energieffektive teknologier
og teknologier til vedvarende energi eller energi med lavt kulstofindhold), og
finansielle fællesskabsinstrumenter, som understøtter gennemførelsen af de politiske
mål.
• For EU er forsyningssikkerheden vigtig.
• Solidaritet med 3. verdens lande.
• EU mener, at de kan tjene penge ved at satse på at udvikle vedvarende energi.
Der er kun tale om de første skridt. EU's mål for 2050 er at dække over 50 % af
energibehovet til elproduktion, industri, transport og boliger med kulstof-frie ressourcer,
dvs. andre energikilder end fossile brændstoffer. Det vil blandt andet sige vindenergi,
biomasse, vandkraft, solenergi, biobrændsler fra organisk materiale og brug af brint som
brændstof. EU-finansierede forskningsprogrammer er med til at føre denne udvikling
videre og udvikle ny mere energieffektiv teknologi.
[http://europa.eu/pol/ener/overview_da.htm]
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007
På Det Europæiske Råds møde påtog EU sig en ensidig forpligtelse til at reducere
drivhusgasemissionerne med 20 % frem til 2020 i forhold til 1990. Rådet skønner, at de
udviklede lande inden for rammerne af en international aftale bør forpligte sig til en
kollektiv reduktion af deres emissioner i størrelsesordenen 30 % frem til 2020 i forhold til
1990 og en reduktion på 60-80 % frem til 2050. Rådet går ind for, at EU forpligter sig til at
reducere sine emissioner med 30 % frem til 2020 under forudsætning af, at der indgås en
sådan aftale.
Det er jeres opgave at følge ovenstående anbefalinger som EU er kommet frem til, i
forhold til at nå de mål I arbejder for ved topmødet, disse ting er opstillet i punktform se
nedenstående.
Baggrundskort EU
For bedre at kunne spille rollen som EU, er det en god ide at sætte sig ind i deres
holdninger.
De ting som I mener, er vigtige for de andre lande at vide om EU f.eks. energiforbrug,
klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer i EU, skal I præsentere på en
planche.
indstri
Drivhusgas udledning 2005 i EU - total udledning 5177 Mt CO2- equivalent
Transport
Husholdning
Sevices sektoren
Affald
Landbrug
Industri processer8%
El og varme produktion
energiproduktion excl. El og
varme
Links om EU
• Data om EU (f.eks. hvilke lande er med i EU):
http://europa.eu/abc/european_countries/index_da.htm,
- historie om EU http://europa.eu/abc/history/index_da.htm,
- EU et overblik http://europa.eu/abc/panorama/index_da.htm,
- nøgle tal om landene i EU, herunder også CO2 udledninger
http://europa.eu/abc/keyfigures/index_da.htm)
• Fremtidens klima og globale ændringer
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/fremtidens_klima_-
_globale_aendringer.htm og http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-
2/regionale_aendringer.htm
Vandstandsstigning http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-
2/vandstanden_i_verdenshavet.htm
Rollekort OPEC
Navn og titel
Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man
bruger navne og titler)
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen Saudi
Arabien.
Organisationens baggrund
OPEC arbejder for at stabilisere olie markedet og hjælpe de lande der producere olie med
at få en pris for olien som svare til deres investeringer. Derudover er deres politik
designede til at sikre at kunderne får en stabil tilgang til olie og at priserne er fornuftige.
Dog tjener nogle lande 3til 4 gange så meget som OPEC landene gør på olien, fordi der er
skatter på olien. F.eks. lande i Europa har støre indtægter af olien end OPEC landene har.
OPEC er bekymret for at de grønne skatter der er lagt på olien ikke bliver brugt til
miljøtiltag i de pågældende lande, men at landene bruger pengene til andre ting i deres
budget.
OPEC blev stiftet i 1960 på en konference i Bagdad af Iran, Irak, Kuwait, Saudi Arabien og
Venezuela. Formålet med at stifte organisation var at skabe en organisation der kunne
sørge for at landene fik noget ud af deres store olieressourcer. Og for at de 5 lande, der på
det tidspunkt var forholdsvist fattige u-lande kunne stå imod de store oliefirmaer.
Medlemslande: Algeriet (juli 1969), Libyen (december 1962), Nigeria (juli 1971), De
Forenede Arabiske Emirater (november 1967), Kuwait (september 1960), Irak (september
1960), Iran (september 1960), Qatar (december 1961), Saudi-Arabien (september 1960),
Sydamerika, Venezuela (september 1960), Indonesien (december 1962)
OPEC gjorde dog ikke meget opmærksom på sig selv i de første mange år af dens
eksistens. Det var først med oliekrisen i 1973 at den for alvor kom på verdenskortet. I den
forbindelse med krisen steg landenes indtjening fra olien dramatisk og verden lærte at de
havde mere kontrol over markedet end man før havde troet. I de næste år fortsatte
olieprisen med at svinge meget med en stor stigning i 1979 og et stort fald i 1986.
Organisation begyndte dog at se at det vil være fordelagtigt at holde en nogenlunde
konstant oliepris. Det er dog ikke lykkedes for OPEC og i august 2005 nåede olieprisen i
New York for første gang over $70 efter i 1998 at have været nede omkring $10.
I dag står OPEC for omkring 45 pct. af verdens produktion af olie og 55 pct. af den olie,
som handles på de internationale markeder er produceret af OPEC’s medlemslande,
hvilket betyder, at markedsprisen på olie er stærkt påvirket af hvorledes OPEC agerer.
Som hovedregel søger OPEC at stabilisere olieprisen og sikre et kontinuerligt udbud af
olie.
• OPEC er interesseret i miljøet, de vil gerne sikre ren og sund fremtid for fremtidige
generationer.
• OPEC er bekymret for at disse skatter forhindre de lande der lever af at sælge olie,
at sælge olien. Samt de høje skatter, gør det svært for OPEC at holde et stabilt
marked for olie.
• Højere skatter på kul har gjort olien mere populær, hvilket er vigtigt, da kul
producerer mere CO2 ind olie gør.
• OPEC landene bliver hele tiden nødt til at invitere i olie udvinding, da de skal være
på forkant med efterspørgslen på olie.
• OPEC tænker på miljøet, de prøver hele tiden at gøre olieudvindingsprocessen
mere miljøvenlig. De har sat 750 mio. af til forskning i lagring af CO2 i jorden.
De ting som I mener, er vigtige for de andre lande at vide om organisationen f.eks.
hvordan stiller de sig til stigende energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af
klimaændringer for verden, skal I præsentere på en planche.
Navn og titel
I skal vælge en formand for jeres delegation (det er vigtigt for rollespillet at I bruger
navne og titler).
Se film
Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen USA.
National baggrund
• USA har verdens største energiforbrug pr. indbygger og derfor stort behov for store
mængder af billig energi.
• USA ønsker ikke at være i lommen på nogen usikre stater i Mellemøsten eller andre
steder i verden.
• Mange mennesker i USA ser det som en vigtig livsstil at køre i store
benzinslugende biler og vil derfor ikke stemme for en regering, der vil øge
energipriserne.
• Mange andre mennesker i USA er dog bekymrede over klimaforandringerne og
ønsker at USA skal satse på andre energiformer end olie og kul.
• Selv om Kina er verdens største CO2-udleder, så står USA for en næsten fem
gange større CO2-udledning pr. indbygger end kineseren.
• USA's præsident Obama vil føre USA på ret kurs i forhold til klimaforandringerne:
Ifølge rådgivere omkring Obama vil præsidenten bringe USA tilbage i den
internationale klimadialog, blandt andet ved hjælp af en omfattende lov, der vil
forholde sig til den globale opvarmning. Loven vil være ledsaget af et lovkompleks,
som skal fremme vedvarende energikilder.
Desuden forventes det at han at sætte et ambitiøst mål for reduktion af USA's
klimagas-udledning. Udslippet skal sænkes med 80 procent i 2050 sammenlignet
med niveauet i 1990, hvilket overgår EU's målsætning på 60 procent.
• USA er nu parat til at lovgive om drivhusgasser.
• Det amerikanske miljøagentur, EPA, har nu stemplet CO2 og fem andre
drivhusgasser som skadelige for befolkningens helbred og velfærd, hvilket ses som
et formelt startskud på en ny udvikling i den amerikanske regerings klimapolitik.
Herved gives der nemlig grønt lys til at indføre lovgivning, som kan begrænse CO2-
udslippet fra transport, kraftværker og industrien.
• Der er snart ikke mere landbrug i Californien.
• USA vil investere 15 billioner hvert år for at få renere energi, de vil investere I sol og
vindenergi samt 2. generations biobrændsler. USA vil endvidere også benytte
atomkraft.
De ting som I mener, er vigtige for de øvrige lande at vide om USA f.eks. energiforbrug,
klimaændringer og konsekvenser af klimaændringerne, skal I præsentere på en planche.
• På rollekortet kan I finde links der giver flere oplysninger om lobbyistgruppen, det er
en god ide at sætte sig ind i jeres organisation. I kan bruge disse informationer, når I
skal præsentere lobbyistgruppen ved 1. møde.
• I skal vælge en formand, der skal tale på gruppens vegne ved topmødet. Det er kun
formanden for delegationen der må tale på gruppens vegne under forhandlingerne.
Formanden må gerne rådføre sig med delegationens øvrige medlemmer under
forhandlingerne.
• Den eller de øvrige medlemmer af delegationen skal under forhandlingerne være
meget opmærksomme på, hvilke forslag og argumenter nationerne kommer med for
at finde ud af, hvilke nationale delegationer I vil påvirke resten af dagen.
• I har en liste med forslag, som I gerne vil have vedtaget. I første omgang vælges 4
forslag ud af forslagene på listen. Forslagene vælges ud fra jeres interesser. Find
argumenter for, hvorfor de fire forslag er vigtige, dette skal formanden bruge i sin
tale.
• I skal forberede 3 minutters taletid, hvor jeres formand skal fortælle hvem I er, hvad I
står for, samt præsenterer og argumenterer for de 4 forslag.
• Forslagene skal nedskrives på en planche, så de andre delegationer kan få et
overblik over jeres forslag.
• I skal lave et navnekort til topmødet. Det er vigtigt at alle ved hvem I er. Derfor skal I
lave et navnekort med informationer om hvilke delegation I er og navn på
formanden.
• Greenpeace skal forberede en lille demonstration og IPCC skal lave en lille folder
om fakta ved global opvarmning som deltagerne på topmødet kan få.
• Snak om hvilke strategier I brugte. Var der en anden strategi I kunne have benyttet
for at komme frem til beslutninger I mener ville have været bedre?
Rollekort IPCC
Navn og titel
I skal vælge en formand for jeres delegation (det er vigtigt for rollespillet at I bruger navne
og titler).
Se film om klimaforskere
Gå til Klimatopmødet / Bali COP15 i menuen på www.klimakaravanen.dk og se film 12
”Klimaeksperten”.
Organisationens baggrund
I klimadebatten har der været stor uenighed om, hvilke faktorer der fører til den globale
opvarmning. I et forsøg på at skabe en uafhængig informationskilde nedsatte FN i 1988 et
klimapanel (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change). Klimapanelet er et
samarbejde mellem WMO (World Meteorological Organization) og UNEP (United Nations
Environment Programme), og dets opgave er at sammenfatte og formidle den
eksisterende viden inden for klimaforskning.
Når man skal træffe valg, er det vigtigt at gøre det på et solidt og velinformeret grundlag.
Derfor er det vigtigt, at man har kendskab til de problemstillinger, man arbejder med. Som
politiker kan det dog være svært at have detaljeret kendskab til mange forskellige
specifikke naturvidenskabelige eller andre faglige områder. Derfor er det vigtigt, at man
har uafhængige eksperter, som kan hjælpe politikerne i deres beslutningsprocesser. Dette
skal IPCC gøre.
IPCC fik til opgave med passende mellemrum at sammenstille og vurdere den
videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske
aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer.
Siden FN's klimakonvention UNFCCC trådte i kraft i 1994, har IPCC desuden ydet teknisk
og videnskabelig rådgivning til klimakonventionens organer. IPCC er etableret med et
sekretariat ved WMO i Geneve, og arbejdet er organiseret i tre arbejdsgrupper samt en
såkaldt task-force.
I Danmark koordineres IPCC-arbejdet af Klima- og Energiministeriet i et samarbejde
mellem Energistyrelsen og DMI.
Rapporter fra IPCC
IPCC har udgivet fire hovedrapporter i løbet af deres 20-årige levetid. I 1990 kom den
første rapport, der for alvor satte gang i klimadebatten. De efterfølgende rapporter er
færdiggjort i 1995, 2001 og 2007. Hver af de tre arbejdsgrupper er ansvarlige for en
delrapport, og alle tre delrapporter har en sammenfatning der er specielt stilet til politikere
og embedsmænd, der beskæftiger sig med klimapolitik. Disse sammenfatninger er af
enorm betydning for den beslutningsproces, der foregår verden over i forbindelse med
klimapolitik, da politikere i høj grad benytter sig af de konklusioner som rapporten og
delrapporterne fremkommer med.
IPCC har, fra første rapport udkom i 1990, holdt fast ved den samlede konklusion: det er
den menneskeskabte drivhusgaseffekt, der er skyld i de temperaturstigninger og dertil
hørende klimaproblemer, som vi oplever i dag. Derved er det også IPCC, der har sat
debatten i gang om reduktioner af drivhusgasudledningen. Nogle mener at IPCC ikke lytter
nok til de alternative teorier der forklarer opvarmningen af kloden. IPCC selv holder dog
fast ved at alle teorier er taget i betragtning, men at man samlet set kommer med
anbefalinger på baggrund af de/den teori(er), der har størst indflydelse på klimaet. Således
har anbefalingerne og advarslerne fra IPCC i høj grad ført til den klimadebat vi har i dag,
hvor den politiske dagsorden udelukkende beskæftiger sig med at nedbringe
drivhusgasudledninger, blandt andet i form af tilblivelsen af UNFCCC-konventionen (FN’s
klimakonvention) og senere Kyoto-protokollen.
I den fjerde hovedrapport er indholdet en samlet videnskabelig vurdering af globale
klimaændringer, og flere tusinde klimaforskere fra hele verden har bidraget til at udarbejde
rapporten over en lang årrække.
Er rapporterne pålidelige?
IPCC er et meget omdiskuteret panel af især tre grunde:
1. fordi nogle mener at de overvurderer effekten af klimaforandringerne
2. fordi nogle mener de undervurderer effekten af klimaforandringerne
3. fordi nogle sætter spørgsmålstegn ved panelets brug af tilgængelige videnskabelige
teorier. Panelet beskyldes for ikke at være politisk uafhængigt, og at de derfor
ignorerer visse teorier til fordel for andre.
At IPCC er meget omdiskuteret og har mange kritikere, kan ikke komme som nogen
overraskelse når man forstår, hvor stor betydning deres anbefalinger og konklusioner har
for verdenssamfundet. Ikke alene er det klimaets fremtid der spås om, men også enorme
pengesummer og politisk magt er på spil. Derfor er der da også god grund til at erkende,
at mange forskellige aktører har en klar interesse i, at IPCC fremkommer med resultater
og konklusioner der er brugbare og gavnlige for dem (eller i det mindste ikke er til skade
for dem) hvorfor mange prøver at påvirke panelet. Beskyldninger om politiske agendaer og
forkerte økonomiske afvejninger fylder derfor også en del, når debatten falder på IPCC
Hvad er jeres opgave?
I skal arbejde for, at udbrede viden om klimaændringerne og påvirke de nationale
delegationer til at mindske CO2-udslippet mest muligt og modarbejde de forslag der
bevirker et øget CO2-udslip.
I vil arbejde for at følgende bliver udbredt under topmødet
1. Alle lande skal forpligtige sig til aftalen, da global opvarmning er et stort
problem og rammer alle mennesker.
2. Fossile brændsler skal udfases og erstattes af vedvarende energi mm.
3. Der skal være loft på hvor stort et CO2-udslip hver enkelt borger må have.
4. I vil udbrede jeres viden om global opvarmning til politikere mm. på dette
møde.
5. I vil gøre det klart for alle deltagere på topmødet at vores fremtid ikke ser lys
ud hvis der ikke gøres noget ved CO2-udledningerne meget snart.
6. I vil fortælle om konsekvenserne ved at temperaturen stiger.
Baggrundskort IPCC
For bedre at kunne spille rollen som IPCC, er det en god ide at sætte sig ind i
organisationens holdninger.
De ting som I mener, er vigtige for de øvrige deltagere at vide om IPCC skal I præsentere
på en planche. I skal huske, at I er eksperterne, så I skal vide meget om drivhuseffekten
og konsekvenser af den.
• Om IPCC http://www.ipcc.ch/
• Observeret ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-
2/observerede_aendringer.htm under temaets indhold findes rigtigt mange gode
oplysninger
• Om IPCC
http://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change
• Det danske IPCC arbejde http://ipcc.vejrblog.dk/#home
• Om IPCC http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/ipcc/
• Om drivhuseffekten http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm
• Om fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm
under temaets indhold findes der mange gode oplysninger
Links om IPCC
• Om IPCC http://www.ipcc.ch/
• Observerede ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-
2/observerede_aendringer.htm under temaets indhold findes rigtigt mange gode
oplysninger
• Om IPCC
http://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change
• Det danske IPCC arbejde http://ipcc.vejrblog.dk/#home
• Om IPCC http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/ipcc/
• Om drivhuseffekten http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm
• Om fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm
under temaets indhold findes der mange gode oplysninger
Rollekort Greenpeace
Navn og titel
Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man
bruger navne og titler)
Se film
Greenpeace eksisterer fordi jorden har brug for en stemme, der er brug for løsninger,
ændringer og handling. Greenpeace er en uafhængig global kampagneorganisation
(findes i 40 lande) der handler for at ændre holdninger og handlinger i forhold til at
beskytte miljøet. Greenpeace er en international miljøorganisation, der går fra ord til
handling for at konfrontere og stoppe global miljødestruktion og fremdrive løsninger, som
leder til en verden i fred og økologisk balance.
Grundlæggende værdier
Ikke-vold
Greenpeace bekender sig til de fire principper, der indgår i civil ulydighed, som de
formuleredes af Mahatma Gandhi og Martin Luther King: Ingen vold, intet hærværk,
åbenhed og at tage ansvar for sine handlinger.
Uafhængige
Greenpeace er politisk og økonomisk uafhængig. Greenpeace tager ikke imod bidrag fra
hverken erhvervsliv, stater eller mellemstatslige organer såsom EU eller FN.
Kendetegn
International organisation
Greenpeace arbejder internationalt, da de store miljøproblemer rammer internationalt.
Konfrontation
Greenpeace tager afstand fra miljødestruktion og de kræfter i samfundet, der ikke tager
ansvar for vores miljø.
Kompromisløse
Greenpeace går ikke på kompromis med, hvad der er rigtigt og forkert. Vi eksisterer ikke
for at forvalte jordens miljøproblemer, men for at eliminere dem.
Resultatorienteret
Greenpeaces kampagnearbejde drives frem mod klare og konkrete mål. Gennem en
målrettet indsats og fokusering på konkrete mål når vi de bedste resultater.
Udholdende
Greenpeace giver ikke op. Vi ved, at der er mange kampagner, der kan tage meget lang
tid at vinde.
Dristige
Greenpeaces ansatte og frivillige holdes oppe af en stærk indre overbevisning. Denne
overbevisning motiverer til dristige tiltag i vores kampagnearbejde.
Fremtidstro
Greenpeace har en stærk fremtidstro. Med fremsynethed og en klog anvendelse af ny
teknologi kan vi redde miljøet for kommende generationer.
Jeres opgave er, at støtte forslag der vil hjælpe med mindre CO2-udledninger og
bekæmpe de forslag der er dårlige for miljøet.
De ting som I mener, er vigtige for topmødets øvrige deltagere at vide om Greenpeace,
hvordan de arbejder, hvilke holdninger de har, hvilke mærkesager de har osv., skal I
præsentere på en planche.