Rundt

om ideen

Trin 1/10

Trin 1/10

Rundt om ideen
Har du fet en god ide eller gjort en opfindelse, kan Opfinderrdgivningen
hjlpe dig videre, hvis du selv gr lidt indledende arbejde med at beskrive
din ide. Herunder finder du 7 centrale sprgsml.

Sdan kommer du videre:

Beskriv, hvordan ideen er opstet.

Beskriv opfindelsen dvs. en kort beskrivelse af ideen,
samt dens strkeste kendetegn.
Er opfindelsen alene din, eller er I flere om den?
Har du testet opfindelsen p uvildige personer?
Har du undersgt, om der er andre mder at lse behovet/problemet p?
Hvor er du i processen, og hvad skal der til, for at du kommer videre?
nsker du at kommercialisere opfindelsen via licensformidling,
eller vil du starte egen virksomhed?

Opfinderrdgivningen
Hjlper privatpersoner, som selv har rettighederne til deres ide og som nsker
at slge den til en eksisterende virksomhed p licens. Opfinderrdgivningen yder
en indledende gratis rdgivning til alle og kan, hvis der er tale om opfindelser
med srligt potentiale, yde rdgivning under hele kommercialiseringsforlbet.

Ide-

beskyttelse

Trin 2/10

Trin 2/10

Idebeskyttelse
Du skal som regel kunne beskytte din opfindelse for at kunne slge den
til en virksomhed. Der findes 4 former for beskyttelse: patent, brugsmodel, varemrke og designbeskyttelse. P www.dkpto.dk kan du lse
mere om de forskellige beskyttelsesformer.

Sdan kommer du videre:

Start med at lave din egen undersgelse af, om opfindelsen er ny

og kan beskyttes. Det gr du ved at g ind p en af flgende gratis
patentdatabaser: www.dk.espacenet.com, som er den europiske
database, eller www.uspto.gov, som er den amerikanske.
Husk, at du kan hente betydelig inspiration fra andre patenter til dit eget
projekt. Srg derfor for at gemme de links, du finder.
Hvis det lader til, at din opfindelse er ny, og at den kan beskyttes, s skal
du overveje at f lavet en nyhedsundersgelse via et patentbureau eller
Patent- og Varemrkestyrelsen.
Hvis der ikke er tale om banebrydende international forskning, s vent med
at ansge om patent eller beskyttelse. Vi har set mange projekter, der strander
p grund af for tidlig patentering.

Opfinderrdgivningen
Kan rdgive dig om beskyttelsesformer og dine egne sgninger, samt de strategiske
overvejelser omkring beskyttelsesprocessen.

Markeds-

vurdering

$

Trin 3/10

Trin 3/10

Markedsvurdering
For en opfindelse kan blive en succes, skal der vre et attraktivt marked.
Derfor er det helt centralt, at du s tidligt som muligt undersger markedspotentialet for din opfindelse. Jo flere af nedenstende sprgsml du kan
svare p ved en vurdering af markedet, jo mere prcist kan du udvikle din
ide og dermed opn strre succes.

Sdan kommer du videre:

Beskriv kunderne ved at finde informationer om deres kbekraft, kbelyst,

forbrugsmnster, geografisk spredning og markedets realistiske strrelse.
Overvej, om opfindelsen krver en holdningsndring hos (for)brugeren
eller fx en instruktion.
Beskriv, om opfindelsen har karakteristika, som pvirker salget fx, om det er
rstidsbestemt, geografisk bestemt eller del af en modestrmning.
Vurdr, hvor meget opfindelsen i sin endelige udformning vil koste i forhold til
eventuelle konkurrerende lsninger.
Er opfindelsen nationalt interessant, eller er markedet internationalt?
Hvordan forestiller du dig produktet/konceptet distribueret og solgt?
Krver produktet eller lsningen srlige krav til marketing, distribution,
salg m.m.?

Opfinderrdgivningen
Kan hjlpe dig med tips til, hvordan du undersger ovenstende.
Du kan lse mere om markedsvurdering p www.opfind.nu.

Ide-

illustration
Trin 4/10

Trin 4/10

Ideillustration
Det er ikke ligegyldigt, hvordan en ide prsenteres, hvis du vil gre en
virksomhed interesseret i den. Det mest overbevisende er at kunne komme med en prototype eller et flot beskrevet koncept, hvilket dog ikke altid
kan lade sig gre p grund af pris eller strrelse p opfindelsen. Du kan
komme rigtig langt med en grafisk ideillustration.

Sdan kommer du videre:

Saml alt det dokumenterede materiale du har om opfindelsen og prioritr,

hvad der er vigtigst at formidle set fra virksomhedens perspektiv.
Gr dig klart, hvad du br illustrere, og hvordan du vil gre det skal det vre
en tegning, grafisk illustration, foto, en mock-up, en video, en test m.m.?
Pbegynd arbejdet med at illustrere og prsentere din opfindelse. Prv den af
fortroligt p en udenforstende s du kan f feedback p formidlingsform og
indhold.

Opfinderrdgivningen
Kan hjlpe dig med adgangen til udstyr, IT-programmer og materialer, samt hjlpe
med at illustrere din ide. Du kan ogs downloade en skabelon til en prsentation
af din opfindelse p www.opfind.nu.

Koncept

og
teknologi

Trin 5/10

Trin 5/10

Koncept og teknologi
Koncepter og opfindelser kan indeholde forskellige grader af kompleksitet. Nogle gange kan opfindelsen udvikles af kendte komponenter, der
blot anvendes i en ny sammenstning. Andre gange indeholder en opfindelse bde ny teknologi og avanceret produktudvikling, der i sin udvikling og testfaser krver meget og er temmelig omkostningstung. Det er
derfor centralt at lave en teknologi- eller konceptvurdering, sledes at du
ogs medregner de udgifter og risici, der er ved at udvikle opfindelsen.

Sdan kommer du videre:

Gr dig klart, hvilke konceptuelle eller teknologiske faldgruber, der ligger

i din opfindelse. Indeholder din opfindelse eller koncept fx nogle teknologiske
lsninger, der ikke er helt frdigudviklede?
Er der test, dokumentation, kvalitets- eller godkendelsesprocesser, som der
skal tages hjde for i udviklingen af opfindelsen?
Er der behov for en ekspertvurdering af din opfindelse nr det glder
teknologien eller konceptet?
Undersg eventuelt andre mulige konstruktioner, materialelsninger,
koncepter m.m., og begrund, hvorfor de er fravalgt i din lsning.
Brug eventuelt en SWOT-model som vrktj til at vurdere din opfindelse
her tester du opfindelsens styrker, svagheder, muligheder og trusler
teknologisk og konceptmssigt.

Opfinderrdgivningen
Har via sin rolle som del af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter adgang
til et vld af teknologiske og markedsmssige kompetencer, som det er muligt at
trkke p i forhold til vurdering af din opfindelse.

Prototype-

udvikling
Trin 6/10

Trin 6/10

Prototypeudvikling
Det er vigtigt, at opfindelsen kommunikeres s tydeligt som muligt. Hvis ideen er
noget fysisk, og alts ikke et koncept, er en model ofte en stor hjlp til forklaring
af ideen. Der findes flere forskellige former for modeller og niveauer at fremstille en opfindelse p, herunder skuemodel, funktionsmodel og prototype.

Sdan kommer du videre:

Vurdr behovet for at vise din opfindelse ved hjlp af en skuemodel. En skuemodel er en model, der i strrelse og form viser ideen, men uden at have dens
funktion fx en telefon, der kan vise knap og displayplacering samt hndgrebet.
En skuemodel er en god mde at visualisere og materialisere en opfindelse p,
s den er lettere at forholde sig til for aftageren.
Vurdr behovet for at vise din opfindelse ved hjlp af en funktionsmodel. En
funktionsmodel viser opfindelsens funktion, men den behver ikke ndvendigvis
ligne. En funktionsmodel bruges oftest til at vise, at teknologien eller principperne
i funktionen fungerer. I forskningsverdenen kalder man det proof-of-concept
hvilket beskriver den proces, der skal til for at dokumentere opfindelsens rigtighed.
Det har oftest stor betydning for en aftagervirksomhed, at de kan se, at opfindelsen
reelt virker efter hensigten.
Vurdr behovet for at vise din opfindelse som en prototype. En prototype er din
opfindelse njagtigt vist, som den vil se ud som frdigt produkt eller lsning.
En prototype kan vre kostbar at udvikle, men det kan vre ndvendigt i nogle
tilflde for at f solgt opfindelsen.

Opfinderrdgivningen
Har viden om design, 3D print, funktionsmodeller og prototyper inden for mange
produktomrder, samt et netvrk af partnere, som det er muligt at trkke p, nr
det glder viden om srlige prototyper. Du har ogs mulighed for at lne Opfinderrdgivningens idevrksted, hvor du efter aftale selv kan arbejde p skuemodeller
og funktionsmodeller, samt f hjlp til at lave et 3D print m.m. af opfindelsen.

Aftaler
Trin 7/10

Trin 7/10

Aftaler
I et licensforlb, hvor du giver en virksomhed mulighed for at udnytte rettighederne til din opfindelse, indgs der som regel flere aftaler, hvor den
ene aflser den anden. Herunder er beskrevet de tre aftaleformer, som er
centrale at vide noget om i processen.

Sdan kommer du videre:

Du skal bruge en hemmeligholdelsesaftale, hver gang du prsenterer opfindelsen

for en virksomhed eller andre eksterne parter, som ikke er involveret i processen.
Hemmeligholdelsesaftalen skal sikre, at de, der har underskrevet, ikke lber
med din opfindelse, inden du selv nr at udvikle eller slge den.
Du kan bruge en optionsaftale, hvis virksomheden nsker at f rettighederne
til at udvikle, teste og markedsvurdere opfindelsen inden for en given kortere
periode. Det er normalt sdan, at hvis virksomheden i optionsperioden beslutter
sig for at stoppe samarbejdet, tilfalder al den viden og udvikling, der er tilfrt i
perioden, opfinderen. Det betyder, at opfindelsen til trods for samarbejdets ophr
har vret i tilvkst.
Nr du har fundet den helt rigtige virksomhed at slge din opfindelse til, skal
der udarbejdes en licensaftale. En licensaftale er en aftale, som giver virksomheden udnyttelsesretten til din opfindelse, som regel mod betaling af en royalty
en procentsats af det salg, opfindelsen genererer.

Opfinderrdgivningen
P www.opfind.nu kan du finde standardaftaler for alle tre typer af aftaler.
Derudover kan du f hjlp til at udfylde og benytte de forskellige aftaler.

Virksomheds-

sgning
Trin 8/10

Trin 8/10

Virksomhedssgning
Som opfinder er du interesseret i at finde en stabil og udviklingsorienteret
virksomhed, som kan lfte opgaven med at kommercialisere din opfindelse,
og som kan skabe s stort et salg som muligt. Der er forskellige overvejelser,
som du br tage i betragtning i din sgning efter en licenstager.

Sdan kommer du videre:

Beslut dig for, hvilken type virksomhed du er p udkig efter, fx produktions virksomhed med eller uden udviklingsafdeling, med eller uden eget salgsnetvrk, handelsvirksomheder med eller uden egne udviklings-/designafdelinger.
Typen af virksomhed afhnger af din opfindelse. Dog skal du vre sikker p,
at de bde kan st for at udvikle opfindelsen og for at f den solgt i et stort antal.
Vurdr virksomhedens afstningspotentiale for opfindelsen fx: er det
internationalt/globalt?
Undersg, hvor konomisk stabil virksomheden er det kan bl.a. gres ved at
se p deres rsregnskaber.
Hvad er deres erfaring med at udvikle, producere og slge ind-licensierede
opfindelser?
Indhent gerne s mange oplysninger om potentielle virksomheder som muligt,
s du opnr en god indsigt i virksomhedens forretningsskik.
Det kan vre en god ide, at deltage i en relevant messe, hvor du har mulighed
for at komme i kontakt med mange virksomheder p en gang.

Opfinderrdgivningen
Har et stort kendskab og netvrk til danske svel som udenlandske virksomheder,
samt en adgang til virksomhedsdatabaser, som du kan bruge i forbindelse med
sgning efter licenstagere.

Virksom-

hedskontakt

Trin 9/10

Trin 9/10

Virksomhedskontakt
At tage kontakt til potentielle virksomheder, der kan have interesse i din
opfindelse, kan for nogen vre en stor barriere at overvinde. Husk p, at
den virksomhed, du kontakter, har klaret sig godt indtil nu uden din opfindelse.
Derfor er det vigtigt at vre grundigt forberedt p alle de tvivlende sprgsml, du kan blive mdt med.

Sdan kommer du videre:

Lav en nedskrevet liste med opfindelsens selling points, alts de centrale

argumenter for, hvorfor din opfindelse er interessant for virksomheden.
Det skal vre muligt for dig at beskrive gevinsterne ved din opfindelse uden
at rbe, hvad opfindelsen gr ud p.
F fat i den helt rigtige kontaktperson i virksomheden. Undersg via virksomhedens hjemmeside, hvem der er den rigtige at kontakte, eller ring og sprg dig
frem. Kontakt aldrig lige inden frokost eller fyraften. Bed derefter om et mde,
hvor du kan prsentere din opfindelse.
Lav en kort prsentation til mdet - srg for, at din ide kan prsenteres p 10-20
minutter alt efter kompleksiteten af den. Du skal ikke tale om penge eller royalty
ved den frste prsentation. Efterlad altid en prsentation i 3 eksemplarer, s
din kontaktperson har let ved at prsentere din ide for andre i virksomheden.
Tag pnt tj p, og srg i det hele taget for at virke prsentabel og velforberedt.
Tag notater under mdet. Virksomheden kan ofte udbede sig en betnkningstid,
inden de afgr, om de nsker at g videre med sagen. Aftal nste kontakt.
Lav et referat fra mdet og send det til deltagerne. Flg op p mdet efter aftalt tid.

Opfinderrdgivningen
Kan deltage i mder med virksomheder, sfremt der er tale om srligt perspektivrige
opfindelser. Derudover ydes der generel rdgivning og gives tip til, hvordan du fr
skabt en god virksomhedskontakt.

Licensforhandling

Trin 10/10

Trin 10/10

Licensforhandling
Licensforhandlingen er som regel den store udfordring, men ogs afgrende
for strrelsen af det afkast, din opfindelse gerne skulle give dig. Det er
vigtigt, at du er tlmodig, da forhandlingsperioden godt kan blive lang.

Sdan kommer du videre:

Man siger generelt, at 80% af en god forhandling ligger i forberedelsen derfor

er det vigtigt, at du inden forhandlingen har gjort dig tanker om, hvad du tror er
vigtigst for virksomheden, og hvor du i s fald selv er villig til at slkke p dine
krav.
Hvis du ikke har erfaring med juridiske aftaler og forhandling, kan det vre en
god ide at tage n med, som kan dette.
Det kan vre svrt p forhnd at finde en rimelig royaltysats. Det afhnger
af mange ting bl.a. de omkostninger, der er for virksomheden ved at udvikle
opfindelsen, samt forventninger til salg og indtjening.
De emner, som der oftest forhandles om i licensaftaler, er: Strrelsen p royalty,
betaling af minimumslicens, dokumentation for salg og omstning, retten til
videreudviklinger samt hvad opfinderen fremtidigt skal bidrage med.
Det er vigtigt, at du har din egen advokat til at gennemse aftalen, inden du
underskriver den.

Opfinderrdgivningen...
Kan, nr der er tale om srligt perspektivrige opfindelser, hjlpe dig med at forhandle en aftale p plads. Ellers ydes der generel, gratis rdgivning til alle om licensforhandlingsprocessen, samt gives rd omkring indholdet af din aftale. Du kan
downloade forskellige skabeloner til licensaftaler p vores hjemmeside www.opfind.nu.