POESI

OG
ANDRE
FORMER
FOR
TRODS

Af samme forfatter

Monsieurs monologer digte (2005)

Hvis man begyndte at sprge sig selv noveller (2007)
Den mindste modstand roman (2009)
37 postkort digte (2011)

A D D A D J RU P

Poesi

og andre former for trods

noveller

Samleren

Poesi og andre former for trods

Adda Djrup
og Samleren/rosinante&co, Kbenhavn 2015
1. udgave, 1. oplag, 2015
Omslag: Camilla Jrgensen
Sat med Garamond hos Christensen Grafisk
og trykt hos Livonia Print, Riga
ISBN 978-87-638-3710-1
Printed in Latvia 2015
Enhver kopiering fra denne bog m kun ske efter reglerne i lov
om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ndringer.

Tak til Statens Kunstfond

Samleren er et forlag i rosinante&co

Kbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | dk-1019 Kbenhavn K
rosinante-co.dk

Indhold

Spidskl, asparges

Arthur 11
Der er ingen ende pParis

17

Grimasser

31

Titanic

41

Helvedes gratier

45

P Sor Station

53

Johns hund

61

Vesterhavet

75

Hjem

87

Brombrdalen

91

Sten

103

To the Lighthouse

109

Poesi

115

Nej

129

Sidste nummer

141

Svnls

147

Spidskl, asparges

Spidskl, asparges...
Bankkrak!
Krak og krak. Spidskl, asparges. Aspaaarges, la la?
Argh. Svindel og fims. Prut. Lort. Skid.
Nrh. N n. Efterr s? bler? Haps haps?
Fedt, fjams, flsk!
Bevars!
Pis!
Spidskl, asparges!

10

ARTHUR

11

12

Jeg var vild med det hele, jeg var i himlen. Jeg kunne lide
min hvide satinkjole. Den var nedringet og stram, jeg blev
ndt til at orme mig ned i den. Jeg havde kbt den i genbrugsbutikken i Hellerup for ingenting. Jeg kunne lide
push-up braen, der strammede, og stiletterne, der klemte.
Jeg nd det. Jeg kunne se p gsternes fjs at jeg s godt
ud. Jeg kunne hre p dem at jeg var s glad at det smittede.
Jeg var alt for ung til at blive gift, men jeg gjorde det alligevel. For jeg elsker en god fest. Og brudgommen var min,
og han fik mig til at grine og slikkede mig mellem benene
s jeg fik orgasme fr han kom ind i mig. Hver gang. Jeg
kunne lide det. Jeg var okay med hans mor selvom hun var
en led klling med en tarvelig blondering. Jeg kunne rigtig
godt lide hans fars penge og den lejlighed han havde kbt
til os, og den kattekilling jeg havde fet af min storesster
Tinne da vi flyttede ind.
S holder du dig fra at f brn lidt lngere, sagde hun.
Hun havde selv to rene unger og kronisk styr p det hele.
Men jeg kan lide at gre tingene for tidligt, sagde jeg.
13

Vrvl, sagde hun og drak mig stiv i gin tonics. Vi skrlede

med p Long Leg Sally og Dont Let Me Down, vi dansede
til Daft Punk til vi sejlede af sved. Det var s min polterabend, bare os to og killingen. Jeg elskede Tinne.
Jeg smilede sdt til prsten, den gamle idiot med de
brune hestetnder, der gloede surt ned i min kavalergang,
s langt ned han kunne. Jeg smilede ogs til bonderoserne.
Mine veninder havde kbt dem i spandefulde p tilbud og
pyntet kirken op med dem. De faldt fra hinanden bare man
pustede til dem. Kirkegulvet var fuldt af blade, og kirken
duftede sdt og en lille smule rddent.
Jeg var flad af grin over mine venner og deres latterlige
sange og mden de gik ombord i champagnen og huggede den dyre buffet i sig. Og over min mands venner, der
klippede sokkerne af ham selvom han blev tosset, og tryllekunstneren de havde hyret. Sikke en fantastisk ndssvag
ide. Han puttede min svigerfars ur i en pose og slog det
i stykker med en hammer. Bagefter fandt han det under
min kjole. Tadah!
Jeg var ved at hyle over min mors hvin og min fars tobakshoste. Og hans tale. Han var ved at tude selvom han
stadig var gal. Jeg var vild med mit liv.
Og jeg kunne lide min fars kompagnon Niels Erhardt
og mden alle svrmede om ham uden at han gjorde noget
srligt, og den historie jeg havde hrt om ham. Fra Tinne
selvflgelig, hvem ellers. At den var gal med hovedet, at
14

han prvede at leve to liv t for sig selv og t for Arthur,

hans sn, der var krt ind i et tr ret fr. Dagen fr han
fyldte atten.
Og jeg kunne lide min id.
Jeg hev ham ud p dansegulvet, og mens vi dansede,
hviskede jeg:
Arthur, md mig nede p gaden om to minutter.
Hans smil var overrasket og taknemmeligt.
Jeg havde kuldegysninger over det hele da jeg lb ned ad
de kolde trappetrin i strmpesokker, jeg kunne hre ham
bag mig. Han kyssede mig nede p gaden, dybt og fr vi
overhovedet var kommet rundt om hjrnet, dr hvor de
stadig havde kunnet se os. Han trak mig om i grden og
delagde nsten kjolen da han hev den op om mine baller.
Jeg kunne lide at han kom fr han havde fet trusserne
af mig.
Jeg kunne lide at der sad en kat og kiggede.
Jeg kunne lide Arthur fordi han ligesom mig gjorde alting for tidligt.

15

16

DER ER INGEN ENDE

PPARIS

17

18

Det er April in Paris, chestnuts in blossom. Sangerinden

er ung og drenget og lyder som et barn, der har vet og
vet, lyder som balancegang p en stram line. Hendes
eneste sikkerhedsnet er den blde brummen fra et hammondorgel. Pianisten er en pomadiseret tyksak i skjorte
og vest, der sveder selvom han knap nok rrer sig. Mindst
n gang i lbet af hvert nummer lgger han hnderne
p lrene og stirrer bare p tangenterne og lader sveden
drive. S er der kun faldet tilbage mellem sangerindedrengen og gulvet.
Det er p en nydelig hotelbar i Marais, og jeg kan lytte
eller lade vre, jeg kan lade hende g rundt deroppe og
tnke hun klarer det, eller holde mig parat til at gribe. Jeg
griber ikke nogen i aften. Folk kan falde ned fra liner eller
dratte ud ad vinduer jeg lfter ikke en finger. Siden frokosten p flyet har jeg drukket hvidvin i et langsomt, men
stt flow, jeg kan ikke huske hvornr jeg sidst har gjort dt.
Arbejde, brn, ingen mand. Jeg har ikke tid, og jeg orker
ikke at vre trt om morgenen.
19

Men nu er jeg i Paris, blst hertil af de internationale

konferencevinde, jeg skal sove lnge, jeg skal ikke vre
nogen steder fr i morgen formiddag. Det er hverken tidligt
eller sent. Vi er to fremmede der er landet ved samme bord,
og jeg sidder s gerne ved bord med ham. Han konverserer
godt, han er smuk og mrk, jeg er hvid og fortyndet. Jeg
er en bk der klukker, og jeg skal tisse.
Vandhanen drypper, toilettet lber, og mit tis risler. Jeg
svmmer hen i tredive sekunders salighed, gid man kunne
tisse i timevis. Han venter derude p at jeg skal komme
tilbage og g med ham, det ved jeg bare ikke om jeg vil.
En bar, en fremmed mand, sdan noget jeg ikke har gjort
siden verdens begyndelse, og hvis jeg skulle finde p at gre
det i aften, skal jeg holde op med at drikke nu. Dt har
jeg helt bestemt ikke lyst til. Jeg vil hellere flge bkkens
forvandling til flod, til et frdende hav jeg kan svmme i
til jeg drukner.
Jeg stter alligevel hret og skyller munden i koldt vand
fra hanen, og da jeg kommer tilbage, lner han sig ind
over bordet.
I intend to seduce you, siger han og ser mig lige i jnene.
Jamen tnk sig, s gammel er jeg jo blevet, det er mden
at gre det p, at kalde en spade en spade! S kan jeg vel
ogs lne mig ind over bordet og fortlle ham hvordan
sagerne str.
20

Im not quite done drinking, siger jeg. Det lyder overraskende sexet.
I do not see any contradiction, svarer han og slipper et
smukt hvidt smil ls.
Aha! S er vi jo rrende enige!
Drengesangerinde kikser og rammer gulvet midt i et
refrain, og hammondorglet kaster et uldent tppe af lyd
ud over det hele.
S skal vi slentre i Paris, ja, dt skal vi, og vi skal hen til Notre
Dame, for jeg vil drikke ved Seinen under de blomstrende
kastanjer og gargoilerne som jeg gjorde engang i verdens
begyndelse. Natten er bld og fuld af lys og lyd og glade
spgelser og ophidsende dufte, pis og parfume og bilos.
Vi kber vin p en caf og slr os ned p en bnk med
flasken og to rigtige vinglas han galant har stjlet fra cafens udendrsbuffet. Jeg drikker og taler og taler, om rejsen
dengang, hvor halsls jeg var, hvor munter og uddelig, vild
og hbls. Jeg bobler af latter og minder, vandet stiger, floden bliver dybere. I nrheden maltrakterer et steuropisk
band med en violin og to xylofoner den ene jazzstandard
efter den anden i en potpourri der lyder som begyndelsen
til verdens ende.
Han bliver p sin plads og gr ingen pludselige bevgelser, han lader mig snakke og flyde. Jeg er taknemmelig,
han forstr hvad det handler om. At n havet, at drukne.
21

S m han gerne genoplive mig. Hvis han til den tid

stadig gider.
Jeg kan ikke tro det. Et tyve r gammelt indre kort er dukket op og har vist sig stadig at glde. Det er den samme
smalle gade, og den usandsynlige, diminutive bar med et
forhng af plastikperler for den bne dr ligger der stadig. Jeg str foran det og lader perlesnorene glide gennem
hnderne. Mske var de gule engang, nu er de gr. Deres
dinglen fr mig til at svaje og minderne til at dingle hulter
til bulter gennem min hjerne. Ubetydeligheder virkelig. En
gammel bekendt, der forsvandt. Nogle grinende veninder.
At vre flad og kbe sko alligevel. Et dejligt, fumlende
knald i en lejlighed fuld af kakerlakker. En cykeltur gennem boulevarderne med en hr af hidsige bilister i hlene.
De pompse facader. Et vietnamisk spisested. Grineflip.
Natten der var prcis som den jeg nu befinder mig i. En
grelt lysende ventehal i en busstation for enden af det hele.
This is where the sea begins, siger jeg og kigger mig over
skulderen. Han er stadig med mig, stadig tlmodig.
Tak, min nye, smukke ven, tnker jeg og tager en dyb
indnding og trder ind. Jeg konstaterer, igen med forblffelse, at det er den samme bar og vrtinden den samme
vrtinde som dengang. Sminket som en skuespiller i en
cabaret grotesque og mindre end petite, hun nr mig knap
nok til brystet og kan ikke veje mere end en kat. Hun m
22

vre hundrede og firs r nu. Hun serverer med gigtkrllede hnder.

Jeg smugkigger som dengang gennem en sprkke i det
tppe der adskiller baren fra hendes nette, fattige soverum,
og fler mig pludselig vgen som et dyr der ikke behver at
stille sig det ndssvage sprgsml om virkeligheden findes.
Hallo, spasser!
Jeg slynger sur, kold vin i mig og driver til havs. Det er
friskt og stort, det brer mig oppe. Der er tusinde favne
under mine fdder, ingenting kan g til bunds her. Og
vent. Jeg er jo havet selv!
Jeg ser ham endelig rigtigt. Jeg ser hans krop, hans vilje og
hans store pik. Han er rank og meget strre uden tj p,
hans fdder er store og fulde af styrke. Han str i den fjerne
ende af et smalt, aflangt vrelse, han behersker det som en
kolos. Hans ene albue hviler p toppen af en hj trkommode. Over den hnger et spejl og to sm vglampetter
med gulbrune skrme, der udsender et dmpet, beklemmende lys. Ved siden af dren str et gammelt skab og en
stol i mrkt tr. Det her er ikke mit hotelvrelse, det kan
heller ikke vre hans. Det er, konstaterer jeg ngternt, slet
ikke et hotelvrelse. Sagde han ikke at vi boede p det
samme hotel? Der hvor vi mdtes?
Endnu en hurtig rkke af billeder vver sig sammen
til jeblikkets bagtppe. Gader. En stejl, smal trappe med
23

et plettet vg til vg-tppe. En lugt af stv og lokum. En

lang, varm gang med mange dre og vissengrnt tapet. Det
er her vi er, og det er ham der har lst os ind. Nu husker jeg
nglen i hans hnd, nglen i dren, at jeg lner mig tungt
op ad vggen og forsger at f tungen til at lave akrobatiske
franske og engelske velser, og det gider den ikke lngere.
Jeg ligger p en smal seng, jeg har sovet lidt, udenfor
dmrer det, og fra sengen kan jeg se op i himlen. Vi befinder os p kvisten. Han str bare dr og ser p mig.
Han krydser vrelset i fem lange skridt og gr forbi mig.
Jeg flger ham med jnene og drejer hovedet. P den anden
endevg, skrt bagved mig, hnger en lille porcelnsvask,
og p den str et glas espressopulver og en dampende elkedel. Han lader vandet koge op igen og laver en kop kaffe.
Han rkker den ned til mig. Han siger ingenting, han
stter sig ikke ved siden af mig. Han trner sig bare op
foran mig, med sin store stive pik lige i min jenhjde.
Han er underligt fjern, han smiler ikke, han er utlmodig.
Jeg skubber mig op p en albue og tager koppen.
Thank you, siger jeg og har fuldstndig glemt hvad han
hedder, og om jeg nogensinde har vidst det. Han svarer
ikke, han gr tilbage til kommoden og stiller sig som fr.
Han er smuk, ligefrem smuk, og det hele ligner en film.
Hans mrke krop, mblernes firkantede mrke felter, det
syrede mde mellem lyset fra lampetterne og dmringens
24

blde skygger. Han kigger mig p en gang koncentreret og

fravrende ind i jnene og begynder at gnide sin pik. Han
er langsom og grundig, han fr ogs fat i nosserne, han gnider og masserer rytmisk, og jeg kan se hvordan musklerne
spndes i hele hans krop. Han slipper ikke mit blik, han
blinker ikke. Jeg tror han vil komme, men s holder han
op, og jeg stoler ikke p ham lngere.
Jeg stiller kaffen fra mig i vindueskarmen og skubber
mig lngere op at sidde, min bevgelse fr ham til at ranke
ryggen, kun et splitsekund for hurtigt. Han vender ryggen
til mig og bner den verste kommodeskuffe. Jeg kan lse
hastvrket i hans spndte ryg, jeg kan se hans koncentrerede ansigtsudtryk i spejlet, han har to hnder nede i skuffens mrke og jeg ved med det samme, jeg ved det bare,
at dren er lst og nglen lagt vk.
Jeg nr knap nok at mrke min egen tven fr jeg har
sparket den ad helvede til. Jeg glider ud af sengen og tager
elkedelen, jeg er halvvejs gennem vrelset fr han kigger
op fra skuffen og ser mig i spejlet. Det er for sent. Havet
stopper man ikke med et truende blik. Han nr kun lige
at vende sig fr min tommelfinger trykker lget p kedlen
op, min arm ryger fremad i en bue, og vandet slynges ud
over hans mellemgulv. Han krummer sig sammen p stedet. Jeg slipper kedelen, bjer mig og snupper den blanke
ting han har tabt p gulvet, drejer 180 grader rundt om
mig selv og ender med ryggen mod vggen det hele i n
25

perfekt koordineret bevgelse. Jeg lfter armen og retter

tingen mod ham.
Den er klig og glat. En dejlig kompakt vgt, der fjer sig
lige s fortroligt ind i min hnd, som var det min lille datters hnd. En form der fortller hnden prcist hvordan
den skal gribe. En genial form. , lykke.
Han er stadig p benene, han har rettet sig op, han siger
ikke en lyd, alting str stille. Undtagen morgensolen, der
indtager rummet. Undtagen mit hjerte, der slr roligt og
tungt. Dunk. Dunk. Str han stille fordi tingen er ladt?
Dunk. Dunk. Selvflgelig. Der er en lysten anerkendelse
i hans blik, vi cirkler ubevgelige omkring hinanden.
Dunk. Dunk. En lille udvidelse af hans nsebor afslrer
ham sekundet fr han angriber, og kuglen smlder bldt
ind i hans mrke bryst. Han standser prompte midt i
afsttet, sprrer jne og mund op, og en strle knaldrdt blod springer frem af hans bryst som et jubelrb.
Han falder bagover og lander fladt p ryggen med et hult
bump.
S er der kun blodet, der siver i en tynd strm ned ad hans
side, og stilheden mellem lyset og havet.
Jeg lukker vinduet op, stikker hovedet ud og drikker luften
i store slurke. Disen er ved at lette, og tagene damper og
26

glimter. Jeg ser den bekendte silhuet af en kuppel jeg ikke

kan stte navn p, og laver en mental note om at google
Paris skyline ved lejlighed. Det ringer for mine rer og
nynner i hele min krop.
I skabet finder jeg min taske og mine sko. Hans tj er
der ogs, pnt hngt p bjle. Ellers er det tomt. Nglen
ligger i hans jakkelomme.
Din satan, mumler jeg med en flelse der ligner mhed
og stolthed s meget at det drligt kan vre andet.
Jeg stikker fdderne i skoene og tager min taske over
skulderen. Jeg kigger mig lidt rundt, og mit blik falder
p kommodeskuffen. Men nej, jeg er ikke interesseret i
at finde ud af hvad han ellers har gemt til mig der. Jeg er
dagens jger. Jeg stter mig p hug ved siden af ham og
studerer hullet i brystet. Det er rundt og afgrnset og
placeret lidt til venstre. Han stirrer op i loftet, hans jne
er mrkebrune, hans jenvipper ttte, hans lber s store
og blde at der ikke er andet for end at give dem et kys.
Jeg springer hurtigt over plamagen af rdlig skoldet hud
og beundrer i stedet armenes lange muskler og pikken,
der stadig er svulmende. Jeg tager den prvende i hnden,
jeg vejer den, den er varm og tung. Jeg kigger p de glatte
lr og igen p de store, strke fdder. De er fantastiske.
Sikke fdder. mhed og stolthed det er prcis hvad det
er. Er han mske ikke mit vrk? Det er han da.
Og nu m Baronessen afsted, siger en glad og flabet stem27

me inde i mig. Jeg rejser mig op og stikker tingen i tasken,

lser mig ud og lser efter mig.
Det er den lugt p gangen, den stejle trappe, det grnne
tapet. Trappen ender i en baggrd, jeg ikke husker at have
vret i. Grden har en port, bag porten er der en gade og
endnu en gade. Der er ingen ende p Paris. Jeg gr med
fjedrende skridt, jeg tindrer, og alting vil mig det godt,
morgenluften, morgenduften. Byen har lagt sig for mine
fdder og blottet sin bug. Jeg runder det ene hjrne efter
det andet, jeg gr i lang tid, og prcis sdan har jeg tnkt
mig at g gennem resten af mit liv. I triumftog gennem
gader og dage. Bare giv mig n god grund til at lade vre.
For enden af en nyspulet gade der glimter som guld, stder jeg ind i Canale Saint Martin. De grnne kroner spejler
sig i det grnne vand, det er alt for indbydende til at lade
vre. Under en bro i nrheden af en sluse stter jeg mig
p kanten og smider strmper og sko og dypper fdderne.
Et orgastisk gys suser gennem mine ben og rygsjlen helt
op i nakken, jeg lner mig tilbage og sukker og nynner.
O, what a beautiful morning.
Jeg finder mine solbriller i tasken og tjekker min placering p min iPhone. Jeg befinder mig ikke langt fra dagens
mde, der er oceaner af tid. Og en besked med et billede
af mine unger, der griner. Sm puttebasser.
Og s m jeg vel desvrre til det.
28

Jeg stikker begge hnder i tasken igen og fr fat i tingen.

Jeg krtegner den og indprenter mig formen, dens fremspring og dupper, det glatte metal, det perfekte greb, og
trster mig. Selv p bunden af kanalen vil den altid vre
min. Jeg tager den op mellem begge hnder, bjer mig
forover, stikker hnderne i vandet og slipper.
Nglen fisker jeg op af lommen. Den kunne jeg vel godt
beholde, men den er s tarvelig til sammenligning. Jeg rejser mig og kyler den s langt ned ad kanalen jeg kan. Sdan
et fesent lille plop.
P et gadehjrne i nrheden finder jeg en ben caf. Jeg
slr mig ned ved et bord udenfor. Solen skinner gennem
grenene p et tr lngere henne ad gaden, skyggerne fra
dets grene ligger p den hvide dug, der dufter af kaffe og
brd. Jeg bestiller croque-madame med ekstra g, frisk
appelsinjuice og te hos den svnige tjener. Med et solidt
mltid tror jeg nsten at jeg kan springe tmmermndene
over. P toilettet krnger jeg blusen af og vasker mig under
armene og i ansigtet. Jeg lgger en diskret makeup. Jeg ser
godt ud. P vej tilbage til mit bord snupper jeg en avis og
skimmer den mens jeg venter p min morgenmad. Ved
en notits om en forsvunden kvinde standser jeg og lser.
Du kunne have lrt noget af mig, siger jeg i tankerne til
hende der smiler tragisk intetanende ud fra siden. Jeg er
glad og levende, men mit hjerte vrider sig, og det er godt.
Jeg er ogs lige s bld og bedrvet som jeg altid har vret.
29

S kommer tjeneren med min bestilling og bner munden

for at sige et eller andet, sikkert om mit nye ansigt eller det
smukke vejr eller bare bon appetit men afbryder sig selv
med et merde! Jeg flger hans blik. Under et af hans andre
borde sidder en skdehund og skider.
Jeg lfter avisen op foran ansigtet og bjer hovedet og
ler lydlst s det dirrer i hele mit skelet.

30