I .! .

"

j
A
 INDHOLD
l. 'ltnark/" og 'ltnark/sme " side 't
••
2. Peter Kropotkin: "Kort det/n/Non af begrebet anarlvsme" side 5

3. Carl Heinrich Petersen: 'ltnark/.5fT)(?ns tænkere og akftvIster" side 8

't. Henning V. Rasmussen: 7Jet anarkisftske menneskesyn" side II

5. Alexander Berkman: "Er anark/sme yold?" side l't

"
.'
ark/sme - spørgsmål og svar" side 18

'ID Henry "Brey NI fængselscÆ C'ktøren" side 19

kunin: ''staten - hoyedhjørnestenen / klassereg/met" side 22

~ ): f'sohaansk eller h'beralt anark/" side 27

-_:: 'co M alestesta: 'ltnarlv' og reger/ng" side 29

IL ikhail Bakunin: "For Ylaenska~ /mod ekspertstyre " side 33

12. Alexander Berkman: "Det er laeerne det drejer s/g om" side 37
Af Poul Lubcke (red.): "Politikens filosofi leksikon"
Politikens Forlag 1992

anarki (af gr. an-, ikke, og arkht, regering),

fravær af herredomme d. autoritet. l. En
samfundsform uden statsmagt Uf. stat); en
styreform, som ikke bygger på autoritet,
men på selvforvaltoing. 2. Social uorden,
kaos.

anarkisme, en samfundsfil., der sæ((er a-

narki (i l. betydning) som måi for et sam-
fund . - I første omgang præsenterer a. sig
som en krilik, forst og fremmest af staten.
Den h<rvder, at den politiske organisering af
samfundet gennem en central magt - i en
stat - i sig selv er umyndiggørende. I stedet
sæller a. menneskers fri\'iiiige, aktive orga-
nisering el. sammenslutning. !'olod en orga-
nisering, der bygger på autoritet, stiller a.
det enkelte menneskes n'ne tii se iv at fon'ai-
te sit iiv. Dermed melder problemet sig,
hvon'idt og hvoriedes de forskellige indivi-
ders selvudfoldelse (frihed) er indbyrdes
forenelige. Som S\'ar h<rvder a. deis, at en
sådan forening sker naturligt el. organisk
pga. menneskets sociale natur, dels at den
kommer i stand ved frivillige overenskum-
ster. Princippet for indretningen af et sam-
fund er selvforvaltning i fællesskab. Målet
er et decentraliseret samfund, bestående af
selvstyrende grupper (L eks. lokalsamfund),
der danner en føderation ved at indgå frivil-
lige overenskomster (føderalisme).
A. deler med marxismen' kritikken af
den økonomiske undertrykkelse.i det kapil,,-
listiske samfund. Men mods. ' marxismen '.
hævder den, at statsmagten ikke kan va-rr
redskab for en virkelig ændring, som må
være en forandring af hele samfundet. Fri·
gørelsen af individet kan ikke nås gennem
midler, som ikke selv er udtryk for frihed,
men t\'ærtimod hviler på individets mang-
lende selvbestemmelse (f.eks. pt~letariatets
diktat1.r). Den kan kun komme i stand ved,
at individet selv gør sig fri ved at bestemme
over sit liv. A. kritiserede tidligt totalitære
tendenser i marxismen.
A. har fælles med liberalismen', at indi-
videts frihed er udgangspunkt og mål. Men
til forskel fra liberalismen hævder a. for det
første, at den enkelte ikke har en særlig mo-
ralsk sfære, men at den fælles organisering
positivt er nodvendig for den enkeltes fri-
hed, For det andet at statens negative magt
ikke er nødvendig. A. har kaldt sig selv en
.. Iibenær" (fri) socialisme, mods . en autori-
tær (hvormed især menes marxismen).
A. er blevet associeret med nihilisme' og
terrorisme. Imidlertid hævder den nogle
grundræggende værdier (især individets au'
tonomi') og en naturligt begrundet ret Uf.
naturret ). Den er blevet opfa((et som en spe-
kulation i social uorden (anarki i 2. betyd-
ning). Mod delle har a. præget slagordet:
.. Anarki el. kaos-o Heri ligger den påstand,
at fors t de forskellige individers frie forening
skaber en virkelig orden el. sammenhæng i
et samfund.
Man skelner mellem ngo former for a.:
indiridua/iJli,k a. (Stimer), mulua/i,mr
(Proudhon), kollrk/ivi,/i,k a. (Bakunin), kom-
muniJli,k a, (Kropotkin), anarko'I)-ndikaliImr
(der tilkender fagforeninger, .. syndikater-,
en afgorende rolle) og farifirli,k a. (Leo Tol-
stoj).
Liil.: D, Guhin, Anarki,mm - dmIlrori"
og dm, prak,i" Kbh. 1979, (mt'd bibl.). M.
Helm, AnarkiJmrn, .~rundidr(T, Kbh 1980,
(tekSlbog), A'narki,mrn. En anlofo,~i, \'. C.
1\·lailand·Hanscn, Kbh. 1970, Anarlci,li,k fr-
4 IrboÅ. \'. M. Strand og H. P. Aastorp, Oslo
1970. (antologi). R. Wclzel, Dr! anarki,li,kr
mrnnfJkr, Kbh. 1979, (med bibl.).
·AfMicbael Helm: "Anarkismens grundideer - en tekstbog"
Borgens Forlag 1980

.Tekst!. Peter Kropotkin:

Kort definition af begrebet anarkisme
" , "

A!'lARKISME (fra græsk an og arkhfa, fravæ r af autoritet) er det navn,

. man har givet en grundanskuelse eller teo ri om menneskelig liv og ad-
færd, ifølge hvilken samfundet tænkes uden nogen regeringsmagt -
idet samdrægtigheden i et sådant samfund opn ås, ikke ved at · man
underkaster sig love' eller adlyder nogen myndjghed, men i kraft af frie
overenskomster indgået mellem de fors kellige territoriale eller faglige
grupper, som frit organiserer sig med henblik på produktionen eller
forbruget, og med henblik på tilfredsstillelsen af det civiliserede men-
tneskes uendeligt varierede behov og best ræb elser.
l ~ I et samfund udviklet efter disse retningslinier ville de frivillige
foreninger, som allerede i dag er begyndt at da:kke alle områder af
menneskelig virksomhed, brede sig i en en dnu større udstrækning, så
,de kunne træde i stedet for alie statsmagt ens funktioner. De ville re-
præsentere et sammenvævet netværk dann et af uendelig mange for-
skellige grupper og føderationer i alle størrelser og på alle niveauer,
lokale, regionale og internationale.:.. midlertidige eller mere eller min-
dre pe:manente - med alle mulige form ål: produktion, forbrug og byt-
ning, kommunikation, sanitære foranstaltnj nger, undervisning, gensi-
dig beskyttelse, forsvar for territoriet, osv.; samt med henblik på til-
fredsstillelsen 'af et stadig stigende anta l vid enskabelige, kunstneriske,
litterære og selskabelige behov. .
: -""'''Et sådant samfund villc,(fremfører ana rkisterne) på ingen måde re-
præsente're noget uforanderligt. Tværtimod ville harmonien - ligesom
det gælder for organisk liv idet hele taget - fremkomme som et resultat
af en stadig afvekslende justering og genjustering af ligevægten mellem
de utallige kræfter og indflydelser, og denne justering ville så meget
(ettere kunne opnås, som ingen af kræfterne ville nyde godt af statens
særlige beskyttelse. . ..
- 'lIvis samfundet blev organiseret efter disse principper, siger anarkis-
terne, viIle mennesket ikke længere være hindret i frit at udfolde sine
kræfter i det produktive arbejde, ikke længere være Indskrænket af et '
kapiCaIistisk monopol, som opretholdes af statsmagten; lige så lidt som
den menneskelige viljes udøvelse ville være indskrænket af frygten for
straf eller 'af den lydighed overfor individer eller metafysiske væsener,
som hæmmer initiativet og frembringer en underdanig bevidsthed. I
s· : handlinger ville individet blive vejledt af sin egen forståelse, som
-j! vendigvis ville være præget af en fri vekselvirkning mellem dets

=5~ e og dets omgivelsers etiske forestillinger. Derved ville det blive i

.t-ud Lil al ud vikle alle sine intellektuelle, kunstneriske og moralske
~ mer, ud en at blive hæmmet af overOødigt arbejde for monopolistc;rne
e.:e: af servilitet og åndelig konservatisme hos det store flertaI.~Det
'ille blive i stand til at opnå fuld individualisering, hvilket ikke er muligt
nder del nuværende system, der bygger på individualisme, eller under
noget statssocialistisk system i en såkal dt JLelks9taat l (folkestat) . .
De ana rkistiske teoretikde me ner endvidere, at deres samfundsfore-
stilling.'lkke er en utopi, konstrue ret efter a priorf-metopen 1, efter at
man har antaget nogle få ønskemål som postulater. Den fremkommer
som et resultat af en analyse af de tendenser, som allerede i dag kan
5
 konstateres, selvom statssocialismen muligvis for en tid vil finde gen-
klang hos reformatorerne. Den moderne tekniks fremskridt, som på en
vi?underlig måde forenkler produktionen af alle livsnØdvendigheder;
den voksende uafhængighedsånd og den hurtige udbredelse af det fol-
kelige initiativ og de frie overenskomster indenfor all e områder af
menneskelig virksomhed - indbefattet dem, som tidligere blev betrag-
tet som kirkens og statens specielle attributter - {orstæ'r ker lidt 'e fter
lidt tendensen væk fra den statslige styring af samfundet. t}
Hvad angår deres økonomiske ideer, mener anarkisterne; i lighed med
alle socialister, hvis venstrefløj de udgør, at det eksisterende system ,
med privat ejendomsret til jord, og den kapitalistiske produkti for
profittens skyld, repræsenterer et monopol, som både strider im re-
færdighedsprincipperne og hensynet til nytten. Disse forho dgør
den vigtigste hindring- for, at den moderne tekniks heldige re;s 12ter
kan blive til gavn for alle mennesker og frembringe alm indelig e æ rd. 6

Anarkisterne betragter lønsystemet, og den kapitalistiske pr ~ . Jons -

måde i det hele taget, som en hindring for fremskridtet. Me ~e eger
også på, at statsmagten har været, og fortsætter med at være e:. r:ed -
skab, som fremfor noget g~r det muligt for nogle få at IDO ~~ l!Se-e
jorden, og for kapitalisterne at tilegne sig en helt uforholdSffi~g an - '
del af det årligt akkumulerede produktionsoverskud. Anark:s ::::e ~:­
kæmper derfor ikke kun den nuværende, monopolisering åf jo:-c e- g
kapitalismen i det hele taget; de bekæmper med samm~ energi ~
magten, fordi den u'dgør den vigtigste støtte for dette syste m. I
eller den specielle statsform, men enhver stat, hvad enten den er et - ---:-
ki eller endog en republik, hvor de styrende va::lges ved folkeafs te- - ' - .s:-,
Statsorganisationenhar altid været det redskab, hvormed et er·
skende mindretal har etableret deres monopoler, både i old :c : og i
den moderne historie (det makedoniske og det romerske :.:cjs er· ,
dømme, de moderne europæiske stater, der er vokset op på ru.U.eme af
de selvstyrende ,byer). Følgelig kan den ikke forvandles til e redsk ab
, /
for' ødelæggelsen af disse monopoler. Og derfor afviser anarkistern e
ideen om ilt overlade staten alle hovedkilderne ti! det økon omiske liv -
jorden, minerne, jernbanerne, bankvæsenet; forsikringsse ka ero e, ,
, osv. - såvel som ledelsen af alle de vigtigste industrigrene, ud over all e
de funktioner, ;om i forvejen er ophobet i dens hænder (u ndervisni ng,
statsstøttede religioner, forsvaret for territoriet, osv.). De me~er, at det
ville være ensbetydende med at skabe et nyt redskab for tyran niet.
Statskapitalisme ville blot forstærke bur~aukraliets og kapitalismens
magt. Det sande fremskridt ligger i retning af decentralise rin g, både
territorialt ogfunktionelt, i udviklingen af det lokale og person lig e initi a-
tivs ånd og af frie føderationer, fra enkle til sammensatte, )l ned efra-og
op«; i stedet f~r det nuværende samfundshierarki, hvor magtbeføjel-
serne er størst i centrum og mindst iperiferien.
Som de fleste socialister, anerkender anarkisterne, at den lang-
somme udvikling af samfundet, ligesom al udvikling i naturen, fra tid til
anden følges af perioder med en hurtig udvikling, som kaldes rev?lutio-
ner; og de mener, at revolutionernes æra endnu ikke er forbi. Perioder
med hurtige forandringer vil efterfølge'period.erne med langsom udvik-
ling, og disse perioder må man benytte sig af -ikke for at udvide og
forstærke statens magtbeføjelser, men for at indskrænke dem , ved i
hver by eller kommune at organisere lokale grupper af producenter og
forbrugere, og tillige ved at organisere regionale (og i sidste instans
internationale)føderationer af disse grupper.
I kraft af de ovenfor anførte principper nægter anarkisterne al have
rioget at gøre med den nuværende statsorganisation og at støtt e den

6
ved at tilføre den nyt blod. De søger ikke at oprette og råder arbej-
derne til ikke at oprette politiske pårtier i parlamenterne. 1 overens-
stemmelse hermed. har de, siden grund læggelsen af Den Internationale
Arbejderassodation i 1864-1866, bestræbt sig på at udbrede deres ideer
direkte i arbejderorganisationerne og at bevæge disse fagforeninger til
en direkte kamp mod kapitalen, uden at sæ tt e deres lid n! parlamenta-
risk lovgivning.j .
, ~../

Kilde: The Encyclopedia Britannica. I lth editio n, London 1905,35 bd.

Trykt i: Kropotkin's Revollltionary Pamphlets (red . Roger N. Baldwin),
New York, 1970,side284-287.
Noter
l. Volksstaat: udtrykket blev anvendt i I870'erne af det tyske socialdemokrati
om det socialistiske samfund, man ville ind føre.
2. a priori: på forhånd givet, uafh:engigt af erfa n gen.

7
 M Carl Heinrich Petersen: "Agitatorer og Martyrer"
Forlaget Fremad 1966
Anarkismens tænkere og aktivister
Anarkismens :okonger~kke« - eller vel snarere profetrække -
består af seks navne, ne:> .llig englænderen William Godwin,
tyskeren Max Stimer, franskmanden Pierre-Joseph Proudhon
og de tre russere Michael Bakunin, Peter Krapotkin og Leo
Tolstoj. Af dem kaldte kun Proudhon , Bakunin og Krapotkin
sig selv for anarkister; men de repræsenterede alle ~cks hver
sin form for anarkisme, hvoraf nogle vigtige træk skal nævnes
i det fØlgende.
William Godwin (1756-1836) er den eneste af de seks store
anarkistiske tænkere, der ikke har dannet skole eller retning,
og det skyldes sikkert, at han dØde, fØr der kan tales om nogen
egentlig anarkistisk idestrØmning og bevægelse: Men ligesom
"les enragcs« i Frankrig og amerikan eren Thomas Paine, der
var bans samtidige, var ban en af forl øberne berfor, og med sit
hovedværk "Political Justicec, der udkom i 1793, præsterede
han det fØrste mere omfattende og grundige anarkistiske pro-
gramskrift. Det vakte straks en vis opmærksomhed, og der op-
stod endda nogle smågrupper, som sympatiserede med dets
tanker; men under den kort derpå følgende reaktionsperiode,
hvor regeringen slog ned på enhver radikal tendens - mest
kendt er her forbudet mod fagforeninger 1799-1 824 - for-
svandt dette tilløb til en slags anarkistbevægelse totalt.
Ideerne forsvandt derimod ikke helt. På det litterære om-
råde mærkes de i en del af Godwins senere svigerSØn Shelleys_
produktion, Robert Owen tilegnede sig G odwins mistro mod
politiske bevægelser, og via den tidlige engelske socialistiske
økonom William Thompson bar Karl Marx lært lidt af God-
win om kapitalens natur, ja, forfa tteren til "Anarkismen «,
George Woodcock, går endda så vidt, at han skriver, det må-
ske var gennem Thompson, Marx fIk ideen om »statens bort-
visnen«.
Der er jo her tale om el'" indirekte påvirkning, og fØrst i slut-
ningen af det 19. århundrede vågnede en stærk og forn yet
interesse for Godwin. Det spores især i værker som »Nyheder
fra Intetsteds« af Morris, »Menneskets sjæl under socialismen «
af Oscar WiIde, "Tilbage til Metusalem« af Berna rd Sbaw
og i »Gudlignende mennesker« af H. G. Wells.
I 1890'erne opdagede Krapotkin til sin store forbavselse, at
han i Godwin havde haft en forløber for 100 år siden, og efter
anden verdenskrig har en hel række af engelske forfattere hen-
tet inspiration på mange felter hos Godwin. Det gælder forud en
Woodcock folk som Herbert Read og Charles Morgan.
Påvirket af dem og med e"ri stigende interesse og sympati for
anarkismen i sine sidste år var også den berømte forfatt er
George Orwell - hvilket spores i hans klart antiautoritære vær-
y.~r "Kammerat Napoleon« og ,,1984« - men Woodcock cite·
rer (i "Anarkismen«) dog også en kritik mod Godwin fra Or·
wells side. Over for Godwins fremhævelse af, at menneskenes
indbyrdes sociale kontrol og moralske pression var tilstrække·
ligt til at holde mennesket på dydens vej, påpeger Orwell, at en
sf,jan social-moralsk pression meget let vil blive og føl es som
et lige så ulideligt - eller værre - tyranni end den stats· og
~:.-affemagt, Godwin vil afskaffe!
Mcu Slimer (I806-1856) er den iskolde egoist og logiker,
den erklærede anti-idealist i anarkismens "kongerække c. l sit
hovedværk "Den eneste og hans ejendom«, der udkom i 1844,
og som også foreligger på dansk, fører han de to anarkistiske
8
grundbegreber friheden og individualismen ud i deres yderste
logiske konsekvens, som for barn er den nøgne egoisme. Stir-
ners samfundsideal - hvis man ka n kalde det sådan - er en
"Union af egoister« af en endnu mere lØsagtig og uklar karak-
ter end de øvrige anarkistiske systemer.
A: Stimer ikke har dannet skole i større stil, er en selvfølge,
men "den individualistiske anark isme«, som hans tendens kal-
des, har dog fået en hel del tilhængere blandt de mest indivi-
dualistiske og de mest asociale anarkister.
Da Nietzsches »overmennesketeorier« var på mode op mod
år 1900, fik Stimer en stærkt forØget interesse i visse kredse
og vor hjemlige Georg Brandes skreven ganske anerkendend;
om end ikke ukritisk indledning til den danske udgave af »Den
eneste og hans ejendom«, som udsendtes af G yldendal i 1902.
"Pierre-Joseph Pro udhon (1809~1865) kan man bedst karak.
terisere kort ved at bringe det svar, han sendte Marx på den-
nes opfordring til at være med i den "Internationale Korre.
spondance-komite«, som Marx ville oprette i 1846, nærmest
som et forberedende organ til en senere partidannelse:
»Lad os arbejde sammen for at finde frem til de love, efter
hvilke samfundet udvikler sig. Men når vi fØrst har tilintetgjort
den dogmatisme, der nu råder, lad os da for Guds skyld ikke
bibringe folket en ny tro. Vi må ikke gøre os skyld i samme
modsigelse som Deres landsmand Luther, der, så snart han
havde væltet den katolske teologi over ende, gav sig i lag med
at skabe en ny protestam;sk teologi ved hjælp af bandl ysninger
og anathema. I tre århundreder har Tyskland nu prøvet at gøre
sig fri af de lutherske dogmer. Lad os afstå fra gennem et nyt
dogmesæt at lægge en tyngende byrde på menneskehedens
skuldre. Af hele mit hjerte byder jeg Deres forsla g om at
bringe tidens forskellige tanker og meninger frem for dagens
lys velkommen. Lad os få skabt en god og ærl ig polemik. Lad
os give verden et eksem pel på lærd og fremsynet tolerance. Vi
må ikke blive apostle for en ny religio.n, selvom denne religion
skulle være baseret på fornuft og lo .k.. Lad os byde hver pro·
test velkommen og opfordre lil modsi",else. Lad os fo rd ømme
alle udrensninger og al mys··c·-~e. Lad s drig betragte et
spØrgsmål som afslutte. Selv ... · .j ar' rugt vort sidste ar-
gument, må vi om nØ '·e::: ·",t ce",::Jde igen med vid og ironi.
P å disse og ildce på acc.re ~'år er jeg parat til samarbejde.«
Dette svar, som j t ceJ.igt viser Proudhon som den for-
domsfri og i beds e fOISUhld demokratiske tænker, tog Marx
ham meget ilde op, bvilke er forståeligt, da det helt stred mod
Marx' egen temmeJjg au oritære indstilli ng og mentalitet. Skønt
han kort fo rinde:J avde omtalt Proudhons hovedværk »Hvad
er ejendom ?« meget a:::erkendende som den første videnskabe·
lige kritik af pri 'a ejendommen, gik Marx nu over til at beo
kæmpe Proudhon ;:ned alle midler, selv de mest usaglige, og da
Marx i begyndeIsea a - den tysk-franske krig i 1870 tog betinget
parti for tyskerne, 'ar bans motivering netop bl. a., at tyskernes
sejr og samling 'rille betyde tysk tænknings førerstilling i Eu·
ropa og "vor teons sejr over Proudhon c , som han udtrykker
det.
Proudhons idee er i øvrigt meget omfattende og ikke altid
lige klare, men han gik imod staten og kirken, og hans dårlige
erfaringer som rigsdags.~la nd kort efter februarrevolutionen
medvirkede til at skabe en dy b modvilje hos ham over for al-
 el ig politisk virksomhed. Han gik ind for en fr ede lig øko-
- - isk og social revolution gennem opl ysning og forskellige
~:;-::n e r for kooperativ organisation, der bl. a. skulle virke ved
• '. em plets magt. Han vendte sig mod krig og m ilitarisme 0"
: ' - ind for et federati vt forbundet Europa uden nationa e
~nser. Hans kooperative forslag tog navnli g sigte på sclv-
~:æ ndige håndværkere og småbønder, og han vi ll e ikke afskaIce
de n private ejendomsret, men i sine sidste år f ik hans Lild ry:
af mi sforholdene i den fremvoksende storindustri ham dog il
at gå ind for arbejdernes overtagelse af de store fab rikker.
Michael Bakrlllill (1814-1876) er den store blodrige o", -
mantiske konspirator og revolutionsrnager i anarkisme ns his
rie, og det er især ham, der har skabt "den stærke revolut ion::::-e
tradition og indstilling i den anarkistiske bevægelse. H an ~­
oprindeligt hegelianer og var det meste af sit liv p ansla vis':s~
inds tillet. Tyskerne betragtede han som gennemfo r dærv~Ge a:
den preussiske militarisme og derfor lidet revolutionsfåb.;e.
En tid regnede han sig nærmest for elev af Marx, og de ';
fø rst i sine seneste år, han blev bevidst anarkist. I hans rc';o c -
tionsforestillinger spillede de fattige bønder, lazaron erne 0", ce
ædle r Øvere en stor rolle, og der var også en vis bla nquis"S]'
:c;Jdens hos ham, idet han mente, at en lille energisk gru:-re
:..: ~ rofessionelle revolutionære ved et kup kunne ri ve fo'kc-
=.::.sse:-nc med sig. Hans kupforsØg var imidlertid d 3. rlig' :c ~­
:# _":'c og dilettantisk udførte og blev let slået ned .
;::~ levede som en boheme og havde ikke f orstand :-1
;~. li ",esom han også var alt for godtroendc over for J:1C;:-
e:-. Ea fuldstændig amoralsk forbr yder og fana tiker SO~
--_-:: . v:.: ~~ åledes for længe om at gennemskue, og a
--- - - C' r • '_~?' ~ OO rubler for at oversætte »Kapi a:i!;Ji<
;:;:.' '--:1 i!. 'f 'Igelig hu rt igt dette vældi ge og ";:!.;: .
~ =_ - :.·::e - .; fi" aldrig betal t pengene tilbage.
-=-=-= . :. :: c·_·:: .enneskeli ge fejl og svagheder va r ban :l
::: •• ~...:; : C' 'c':onær, og den hetzkampagne, 1hrx og :: as
"_:"''-:::::: ;ere sa te ind imod ham under fraktionskam pene . l.
:;l rnationale, skØd så langt over målet, at senere m ere je.-·
:i\'e marxist iske his torikere helt eller delvis har for dØ mt den.
Det gælder f. eks . nordmændene Arne Ording (i vær ket ~ Dcn
førs te Internasjonale«) og Jakob Friis (i artiklen om Ba.:<unin
i »Arbeidernes Leksikon «).
Hvad angår Bakunins anarkistiske ideer, omfatte de de fo r-
uden den væbnede opstand også generalstrejken, o g fOfmåle t
med disse drastiske kampmidler var at knuse staten og erstatte
den med økonomisk og kommunal organisation. Idealet va r en
kollektivistisk økonomi af selvstyrende enheder, hvor enhver
fik det fulde udbytte af sit arbejde. Systemet betegnes som
, kollektivistisk anarkisme~. .
Peter Krapotkill (184L.-1921) gik langt videre, idet han ville
praktisere det kendte slogan: »Yde efter evne, nyd e efter be-
hov«. LØnsystemet og penge skuE~ afskaffes, hans parole va r:
»Tag af bunken!. Det forudsætter, at bunken er stor nok til
at dække alles behov, og med de mange nye behov, sc·;:; er
skabt af strømmen af nye forbrugsgoder - herun der de så-
kaldte varige - så ligger en sådan tilstand selv i de mest udvi k-
lede industrilande i bedste fald et godt stykke ude i fremtide n.
For slet ikke at tale om U-landene, hvor et flerta l af men ne-
skeheden fortsat befinder sig på et forbrugsstade omkring ek-
sistensminimum! Med de på KrJpotkins tid foreli gge nde behov
og den samtidige vækst i teknikken var det imidl er tid ikke så
fantastisk endda, at man inden for en overskuelig frem tid
kunne nå frem til de produktionsmæssige forudsætn inger for
at kunne praktisere >Tag af bunken~-princippet , vel at mær ke
i industrisamfundene.
Krapotkins samfundsideal kaldes >kommunistisk anarkisme c
og f andt mange tilhængere blandt anarkister omkring århun-
dredskiftet. En række af hans hovedværker findes på dansk
(og ellers på norsk og svensk), og de er meget læseværdige .
L eo To/stoj (1828-1910) var konsekvent modstander af al
voldsanve ndelse, og da han deri adskilte sig tydeligt fra de fle-
ste af de n tids anarkister og ikke villti slås i hartkorn med dem
kaldte han sig ikke for anarkist. '
Tolstoj indtager tillige en særstilling blandt de store anar-
kistiske tænkere ved, at han bygger sine sociale ideer på bjerg-
prædikenen, som han i modsætning til de fleste andre kristne
opfattede helt bogstaveligt. Han var altså kristen anarkist,
men det va r en rationalistisk, social og morJlsk præget kri-
stendom, han byldede. Med den vægt, ban lagde på bjerg-
prædikens ord om ikke at besvare vold med vold, blev ban
en pio ner for den pacifistiske retning i anarkismen, men også
G andh i lærte af barn den ikke-volr:elige modstands principper,
hvis mest kendte talsmænd i nutiden er Luthuli i Sydafrika og
Ma rtin Luther King i USAs sydstater. Både sidstnævnte sted
og i Indien har denne kampform jo vist sig at være ganske
effektiv i visse situationer.
Anark istiske bevægelser og metoder
D en første anarkistiske bevægelse af nogen varighed var
Proudho ns elever de frans ke mutualister, S0l11 spillede en be-
tydelig rolle ved oprettelsen af 1. Internationale og på dennes
fø rste kongresser, men det var først med Bakunins anti-auto-
ritære ret ning, at anarkismen i 1370'crne blev en international
bevægelse - og i løbet af få år faktisk kulminerede som en
såda n med tusinder af medlemmer både i SpJnien, Italien og
de t frJnskt alende Schweiz og med nogen tilslutning også i
Frankrig. D en anti-autoritære Internationale, som Bakunins
tilhængere oprettede i september 1372 kort efter hans eksklu-
sion på l. Internationales kongres i Haag, fik tillige tilslutning
fra den halvanarkistiske, nærmest syndikalistiske belgiske fede-
ration af den gamle Internationale samt frJ Holland og endda
fra en række, nærmest liberale engelske fagforeningsfØrere,
~om var enige med anarkisterne i kravet på autonomi for sek-
tionerne og federationerne.
Denne første internationale anarkistbevægelse var altså
mange steder en ægte og bred arbejderbevægelse, som forenede
de revolutionære bestræbelser med fagforeningsaktivitet og al-
men socialistisk oplysning, men fra omkring 1830 ændrede
billedet sig næsten o veralt. En række ledende anarkister som
Jules Guesde og Paul Brousse i Frank,ig, Costa i Italien og
Caesar de Paepe i Belgien samt russerne PlehJnov ' og Axel-
rod gik over til socialdemokratiet, og i land efter land drev
regeringsforanstaltninger anarkisterne under jorden.
Dette sammen med en voksende beundring for den terro-
ristiske bevægelse i Rusland, som i 1831 dræbte tsar Aleksan-
der II, fik desperate gengældelsesstemninger til at brede sig i
de - bortset fra Spanien - svindende anarkistiske rækker, som
tilmed hjemsØgtes af talrige politiagenter og provokatører, der
ivrigt pustede til ilden. R esultatet blev en vis tilslutning til ideen
om >handlingens propaganda «, ikke mindst i form af atten-
tater, som også gav sig praktiske udslJg, navnlig i Frankrig og
Spanien, men ogs3. i lJnde som Italien, hvor kong Umberto
blev dræbt år 1900, og i USA, hvo r præsi dent M ac Kinle y
dræbtes i 190 l.
Antallet af prJktiserende terrori stcr var do g alt id yd erst
ringe, og man ge af de »handlingens mænd., som presse og
politi stemplede som an J rkister, var mere afsporede fo rbrydere
eller sindssyge end overbeviste og o rgJniserede anarkis ter. Det
9
 gælderf. eks. MaeKinleys morder. For øvrigt var der stor for-
skel på attentaternes karakter. I nogle tilfælde var ofrene for-
rædere og politispioner, i andre tilfælde udØvere af eller an-
svarlige for brutal undertrykkeise, ollter andre af dem var bare
de øverste symboler på statsmagten - eller tilfældige ofre for
grufulde forbrydelser.
Især den sidste slags attentater har skadet anarkisternes an-
seelse umådeligt og har medfØrt skærpet forfØlgelse og under-
trykkelse og direkte modterror, både fra myndighedernes side
og' fra reaktionære b'ander. De allerfleste alvorlige anarkister
har for øvrigt altid fordØmt de symbolske og forbryderiske
attentafer, og hcJe den anarkistiske attentatvirksomhed er op-
hØrt for mange årtier siden, men selv i dens, glansperioder« 'ud-
gjorde den kun en lille brøkdel af den anarkistiske virksomhed.
Langt større vægt ved opgØrelsen af anarkismens historiske
regnskab må der lægges på såd~nne fænomener som Machno-
bevægelsen i Ukraine 1918-21 og fAls og CNTs virksomhed
i Spanien 1936-39, fordi de viste,·.'itt det - selv under borger-
krigstilstande - er muligt at gennemfØre samfundsformer, som
i betydelig grad nærmer sig anarkismens idealer. Noget lig-
nende gælder i en vis udstrækning for de israelske kibbutzer. -
En helt anarkistisk verden er formentlig en utopi; men så er
marxismens mål det også, for det er jo i virkeligheden det sam-
me, udtrykt i formlen :.statens bortvisnen« eller ,den fuldstæn-
dige kommunismec.
I en verden, der vånder sig under magtsystemer og magt-
misbrug, har mange både ,jdealister« og :>realister« erkendt, at
,al magt korrumperer, og total magt korrumperer totalt«, og
det er en god anarkistisk læresætning! Kyniske magtudøvere,
ideløse :.realpolitikerec og åndeligt ubemidlede pampere af
alle slags har redet menneskeheden som en mare i hele den
historiske tid, og selv deres mest revolutionære modstandere
har i reglen bare valgt sig andre autoriteter og magtudøvere.
Derfor er der noget meget inspire,ende og belærende i anar-
kisternes valg af den fuldkomne frihed som mål og idegrund-
lag. .
Og selvom den nok er en utopi, så kan det næppe skade at
-have den som ledestjerne, for så er der måske ehance for at
nærme sig idealet. Som Danmarks eneste anarkistiske forfatter
Jean Jacques Ipsen skrev uden på en af sine mange pjecer og
småbøger: :.Spænd en stjerne for din vogn!« - En sådan stjerne
er ANARKISMEN!

10
 - . - :lE AKTION, Nr. 3 1995
et anarkistiske menneskesyn
- i anarkister fremlægger vores
;-esti lling om et fremtidigt samfund
. ~er kommentaren ofte: "Det lyder
meget godt med et samfund uden
-crredamme, men jeg tror bare ikke
=ct kan lade sig gare."
r-år man den skeptiske på klingen
:; . 'er begrundelsen ofte noget i retning
c.:, at mennesket er for egoistisk. Folk
il bare rage til sig, eller der vil altid
være nogle få, der vil tage magten fra
de naive, gode mennesker. Vi anarkist-
er far med andre ord at vide at \i er
naive, når vi "tror på det gode i men-
nesket."
Mange regner egoisme for at være et
medfodt, ahistorisk element af men-
neskenaturen. Egoismen kan så være
mere eller mindre udpræget hos
forskellige indi\ider. Ligeledes kan be-
hovet for magt udtrykke sig forskelligt
hos forskellige individer.
Det fælles for disse kommentarer er, at
de refererer til et menneskesyn, der
ikke er foreneligt med anarkiet, det
herreløse samfund. Ofte er kom-
mentarene ikke særligt gennemtænkte,
men synspunktet, at mennesket fra fød-
slen er egoistisk - og til enhver tid i
storre eller mindre grad efterstræber
magt· er i virkeligheden en integreret
del af den liberalistiske ideologi.
Formålet med mit indlæg er at gore det
klart, at anarkismen - ligesom de fleste
andre ideologier - arbejder med en
særlig forestilling om hvad et men-
neske er. Jeg vil med andre ord re-
degøre for det anarkistiske men-
neskesyn.
Redegørelsen tager udgangspunkt i
Rudi Welzels bog "D et anarkistiske
menneske". Rudi Welzel er fil osof, og
har bl.a. undervist ved Århus og
Odense Universitet. Det er dog ikke
ham, der har fundet på det anarkistiske
menneskesyn. Han trækker på de store
anarkistiske tænkere: bl. a. Kropotkin,
Bakunin, Proud hon og Stimer.
Lad mig begynde med et citat af
russeren Mihail Bakunin (1814 -
1876): "Mennesket virkeliggor kun sin
frie individualitet ved at stotte sig til
alle de individer, som omgiver det, og
kun takket være samfu ndets arbejde og
fælles kraft" .
clfcnnskct pirkdi:!:/,jrcr hm sin foiJ
indiPid/Jd!i/e/ pd dl s!,j!!e sy- tIl die de
indiPider; SOIll oJ/ljiPr:r del "1 !run /dJ.:k:t
pære! pære sd7llfol1dæ arb9fe "1 fæ/la
kraft
Citatet viser et centralt element i det
anarkistiske menneskesyn - nemlig at
mennesket på en og samme tid er det
mest individuelle og det mest sociale
væsen. Individet er enestående i ver-
den. Der findes ikke to mennesker, der
er ens. Når al herredomme må af-
skaffes, er det for at sikre individets
personlige udfoldelse af alle kreative
og sociale evner og muligheder.
Men samtidig betones det sociale i
mennesket stæ rkt. F.eks. skriver
Bakunin et andet sted om Pariserkom-
munen i 1871 , at "individernes hand-
ling omtrent var intet, massernes spon-
tane handl i"ng alt. "
Behovet for autonomi
Lad mig gå bag om det retoriske i disse
citater. Mennesket har i flg. anarkist-
ernes men neskesyn på den ene side et
fundame ntalt behov for individuel ud-
foldelse, for at være herre i sit eget liv.
Jeg vil kalde dette behov "behovet for
autonomi ".
På den anden side har det et lige så ud-
præget be hov fo r at være sammen med
andre, for at rea lisere sit liv i fæl-
lesskab med andre. Dette behov vil jeg
kalde "det social*hov".
Men hvorfor er der så tilsyneladende så
mange mennesker i det moderne sam-
fund, der åbenlyst opfører sig langt
mere egoistisk end socialt? Er dette
ikke et tegn på at liberalister og andre
har ret, når de påstår at mennesket
dybest set er egoistisk og kun opfører
sig socialt, når det kan se sin egen
fordel heri?
Anarkistens svar hertil er: Nej, for
samtidig er mennesket et dynamisk
væsen. Det skal forstås på den måde, at
selvom de væsentlige menneskelige be-
hov i det moderne autoritære samfund
bli,er undertrykt, så gor de sig dog
stadig gældende for fuld kraft. Men
pga. undertrykkelsen sker det ofte -
måske endda oftest - i fordrejet , mon-
stros form .
Liberalismen hævder, at de behov nu-
tidsmennesket giver udtryk for, er
identiske med dets naturlige behov.
Når der bygges stadig større forbrug-
stempler med stadigt storre udbud af
masseproduceret junk-food, eller når
mennesker tilbringer en stadig storre
del af deres tid foran tossekassen, så
forklarer liberalisten det med, at
teknologien i dag har muliggjort til-
fredsstillelsen af helt naturlige behov.
Kritikere af forbruger-racet og den om-
siggribende individualisme far at vide
at de er åndsaristokrater, der vil være
bedrevidende på almindelige men-
neskers vegne.
Anarkister er ikke åndsaristokrater og
vil sidst af alle være bedrevidende på
andres vegne. Anarkismen opfatter for-
brugerisme, modediller og frem for alt
egoismen som forvrængede udtryk for
mere dybtliggende behov. De er his-
toriske og menneskeskabte fænomener,
der som sådanne kan bekæmpes uden
at gore vold mod menneskets inderste
væsen.
Marxismens indstilling
Det kan være på sin plads her at nævne
marxismens indstilling til menneske-
naturen . Marxisten mener, at menne-
skets oprindelige behov er sygnet hen
efterhånden som samfundsudviklingen

har undertrykt dem. Det moderne men-
neske er et produkt af de ma-
t.e rielle/økonomiske forhold det til en-
hver tid lever under. Marxismen oper-
erer altså med et helt igennem historisk
nienneskesyn, hvor det anarkistiske
menneskesyn - med sin henvisning til
uudryddelige, omend foranderlige fun-
damentale behov, er af mere ahistorisk
karakter.
Den autoritære samfundsstruktur
I anarkistens ojne er det den autoritære
samfundsstruktur, der er skyld i
forvrængningen af de fundamentale
behov. Jeg vil her benytte ordet au-
toritet i betydningen herredømme, det
at tage beslutninger for andre, dvs. at
tage beslutninger fra andre.
Hvad er det for virkninger af autoritet
der bevirker at dette sker?
Virkningerne af autoritet kan deles op
i virkninger på autoritetens ofre og
virkninger på autoriteten selv.
Først virkningerne på ofrene:
l) Ofrene for autoritet mister selvsagt
deres autoritet. Når andre tager beslut-
ningerne for dem mister de selv mu-
ligheden for at tage de beslutninger der
er relevante for deres liv.
2) De fratages samarbejdet om fælles
beslutninger. Hermed undertrykkes det
sociale behov.
Disse to virkninger er uomgængelige.
Det ligger i begrebet autoritet, som det
her bruges, at man nødvendigvis mister
muligheden for at træffe den beslut-
ning en anden træffer for en. Og man
kan naturligvis ikke samarbejde om
beslutninger andre tager for en.
Derimod optræder de følgende
virkninger af autoritet i mere eller min-
dre udpræget grad, men dog altid i
tilstrækkelig hoj grad til at de efter
anarkisternes mening udgor væsentlige
argumenter mod et autoritært samfund.
3)Autoritetens manglende kendskab til
,ofrenes behov medfører at deres behov
ikke - eller kun lejlighedsvis - op-
fylses. Som nævnt er der ikke to men-
nesker der har de samme muligheder
og evner. Derfor kan ingen autoritet
kende alles behov.
4) Interessemodsætninger mellem au-
toritet og offer bevirker at der træffes
beslutninger der direkte strider mod
ofrenes behov. Vi lever i et klassesam-
fund. hvor muligheden for at få opfyldt
sine behov er nøje forbundet med ens
magtposition. Og hvor den ene klasse
12
rager privillegier til sig på den andens
bekostning.
S) Endelig virker autoriteten - i den
grad den er formaliseret autoritet
(lovgivning, retsvæsen osv.) - således
at ulige tilfælde bliver behandlet som
lige. Der kendes talrige eksempler på
det uretfærdige i afgorelser truffet efter
rigide regler.
Folk bliver dumme
Når man frarøves muligheden for at
træffe beslutninger, skal man ikke gøre
sig overvejelser. Tænkeevne n, for-
nuften sygner hen. For at sige det ren
ud: Folk bliver dumme. (I parantes be-
mærket er denne tilbøjelighed hos
anarkister til at kalde en spade for en
spade, i stedet for socialistis.k
ligemageri, naturligvis også med til a
man kalder anarkister for hojro\"~e
ånds-aristokrater).
Set fra en psykologisk synsvi nkel
man tale om at ofrene for autoritet DeC
hensyn til personlighed deler sig i -e
hovedtyper:
l) Den rigide klamrer sig til reg.:e-.
normer og vaner. For ham bliver de ",.,
tilfredsstillelse i sig selv at overhol..!;:
reglerne og føre et liv der tilfredsstill-
samfundets normer. Behovet for a -
tonomi har hermed fundet et
forvrænget udtryk, idet det udtrykkes
som lyst til at tilegne sig og indo e
sig under normerne. At forstå
normerne og opleve at man er i stan
til at leve op til dem, træder i stedet fo-
tilfredsstillelsen ved at skabe sit hej
eget liv.
2) Den hedonistiske type lader bl l
tingene ske og udtrykker sit behov ~ ;-
autonomi ved at følge sin først;:
indskydelse. Han boltrer sig så at sig
på det snævre område autoriteter ne
tilstår den enkeltes frie valg: Valget af
individuel livsform erstattes af valg af
varer på supermarkedets hylder elle
•
frit valg mellem forskellige modediller.
3) En tredje type er den apatiske. De
ting han ikke kan gøre noget ved bliver
han ligegyldig overfor.
Disse tre personlighedstyper er karak-
teriseret ved, at de ikke magter at klare
forskellige opgaver: Den rigide er
magtesløs i situationer, der går ud over
nonnernes grænser. Hedonisten vil
haye svært ved at klare de krav, sam-
fundet stiller om f.eks. fast arbejde og
faste forhold. Og den apatiske magter
ingenting. Alle bliver de utilfredse med
sig selv. De har det ikke ~odt.
Der skal naturligvis ikke skelnes alt for
skarpl mellem disse karaktertyper. De
es:te har træk fra alle tre typer med
den ene som den dominerende.
E somhed og egoisme
e forhold, at folk fratages mulighed-
e;:J for samarbejde medfører lige-
:::.: 'ghed overfor andre, dvs. egoisme.
.,fa:l liver isoleret. Ensomheden er
lCarakteristisk for det moderne sam-
fim lan mister ev nen til at se
'nanden som individer og tendensen
tM at behandle hinanden som typer, i
Siedet for som unikke individer bliver
fre mherskende.
Egoismen medfører ofte fjendskab
mellem ofrene. Og mellem ofrene og
deres autoriteter institutionaliseres
fjendskabet ligefrem. Det ses f.eks. i
forhol det mellem arbejdsgiver og
arbej dstager. Hele arbejdsmarkedsom-
rådet er et godt eksempel, hvordan
mennesker reduceres fra individer til
t)1'Cr.
Denne reduktion bevirker, at de sider
'ed ens personlighed, man ikke får lov
al udfolde, bliver vanskelige at
fastholde. Med det resultat, at man
r 'er fremmedgjort overfor sig selv.
Endelig medfører uforudsigeligheden i
autoritetens handlinger angst og
nsikkerhed hos ofrene. En angst der
soges aibodet vha. formaliseret au-
rileL Altså at alle ofre bliver behand-
le på samme forud~gelige måder af
e:es autoritet, som det typisk sker i
ea moderne velfærdsstat. Prisen
"lj 'er så til gengæld ovennævnte
;';-e:amedgorelse.
ingerne på autoriteten
.:; DU vil jeg så gå over virkningerne
;i "'u criteten selv. Hvad sker der med
2-·~riteten når han udover autoritet?
 riteten tror han kan tage beslut-
;~ for andre - og er bedre til det en
selv. M.a.o. selvovervurdering.
'g:en korrumperer den der har den.
_ :or autoriteten er fællesskabet
.dl mmndSJrcr lpidipis iJdø 'Yt:rt:r dU/ond/lid q StXidId . rager til sig på andres
.ut
i lIIalcrnd Sdll!fond ktp:lt:r i&, dl dd sXidIc 'Y
;:;Mttd/lld bdttJP ,JdøJinddS
2?' ævet - ofte endda i højere grad
-.::>er er koldt på toppen"). Dette med-
;crer tab af interesse for de andre. Man
:-eg)l1der at koncentrere sig om sine
~e interesser (pamperisering). M.a.O.
---o c en korrumperer.
.; Fjendskabet mellem autoritet og ofre
-edforer et forstærket behov for selv le-
=:jmering. Dermed forstærkes ten-
:ensen til, at magten korrumperer.
':"1 Reduktionen af de andre fra indi-
" :uer til typer gor det lettere at ofre de
:: dre til fordel for egne interesser.
T gen: Magten korrumperer.
'::) Magten efterstræbes af mennesker
er pga. social baggrund osv. i forvejen
;:ru tendens til selvovervurdering. Også
:'ette er med til at bekræfte tendensen
:il at magten korrumperer.
• rreaktion
"ndertrykkelsen medforer altså fru-
m ationer, og der opstår som nævnt
.:: enskab mellem ofrene og mellem ofre
c autoritet. Der er flere måder at af-
:eagere aggressionerne på:
Å) Man kan naturligvis gore opror.
roret er den mest bevidstgjorte reak-
.' n, idet det åbenlyst betvivler au-
'-ritetens legitimitet. Aggressionen er
ærtet mod autoriteten. Men som be-
kendt er det desværre ikke alle opror
åer er lige konstruktive.
2) Den mest udprægede måde at afrea-
gere på er at folk bliver mere eller min-
dre aggressive overfor de andre. Dvs.
de bliver egoister: De
bekostning.
3) Endelig kan man rette
aggressionen indad og
selv foretage den afgrænsning, som
autoriteten ville foretage. Vi kender
f.eks. stofmisbrug og andre former for
selvdestruktiv adfærd.
Disse tre reaktionsformer er inddelt
efter, hvem aggressionen er rettet
imod. I forste tilfælde rettes
aggressionen mod årsagen tjl frustra-
tionen - og er som sådan den sundeste
reaktion. I egoistens tilfælde og hos
den selvodelæggende ser vi, hvordan
behovet for autonomi dækkes på en
forvrænget, monstres måde.
Jeg vil til sidst vende mig mod menne-
skets sociale væsen. Hvordan er den
egentlig forenelig med behovet for au-
tonomi. Anarkisten ser ikke nogen
modsætning heri sådan som f.eks . li-
beralisten gor.
Det må her være på sin plads at fortage
en skelnen mellem begrebet frihed og
begrebet autonomi. Frihed er frihed til
at udfolde sig på alle mulige måder.
Autonomi er frihed til at tage sine egne
beslutninger. Autonomi er altså en
bestemt form for frihed. Frihed er et
bredere begreb.
Behovet for autonomi er for anarkisten
ikke et asocialt behov. For liberalisten
må den enkeltes frihed begrænses af en
stat, fordi den enkelte ellers ville ud-
folde sig asocialt. I den anarkistiske
tænkning er det en forudsætning for
den enkeltes frihed, at alle er frie. Er de
andre ufrie, mangler jeg mennesker at
kommunikere med og at leve med på
lige fod. Jeg kan med andre ord ikke
udfolde mit sociale væsen .
Ligeledes vil ufrie mennesker ikke
kunne forstå hele min personlighed -
min individualitet. Dette er en folge af
ufri hedens fremmedgorende virkning.
Opfattes menneske1 således som et so-
cialt væsen, er det indlysende, at man
ikke blot kan sætte sig uden for sam-
fundet for at leve i frihed. Ligesom når
man lever sammen med ufrie vil man
ikke få sit sociale behov dækket - og de
materielle behov vil man også have
vanskeligt ved at dække.
Anarki er ikke konfJiktfrit
Anarkiet er ikke et konfliktfrit sam-
fund. Der vil stadig være interessekon-
flikter. Men nar mennesker er frie og
lige "il muligheden for at indgå frivil-
lige overenskomster være langt storre
end i dag, hvor alt er reguleret af rigide
institutioner, der ikke er i stand til at
tage individuelle hensyn.
Konklusion: Mennesket er i flg. anar-
kismen et væsen med behov for au-
tonomi og fællesskab. At mennesker
tydeligvis ikke agerer autonome og so-
ciale i det moderne samfund, betyder
ikke, at de sociale og autonome beho"
ikke findes. Menneskets dynamiske
væsen bevirker, at disse behov kun
kommer til udtryk i fordrejet og mon-
stros form, når mennesker lever i ufri-
hed. Enhver stat be"irker og er udtryk
for ufrihed.
Henning V Rasmussen
13
· Af Alexander Berkman: "Anarkismens ABC" (1929)
Forlaget Pirattyk

Er anarkisme vold?
Du har hørt, at anarkister smider med bomber, at men fordi han holdt mere af R<
de tror på vold og at anarki betyder kaos og uorden. Brutus var ikke anarkist. Ha::l crr en tro
Det er ikke mærkeligt hvis du tror det, for republikaner. WJ1helm Tell c.. . æ ;> _ Tallller for at
konstant tuder pressen, prædikestolen, og andre hjælpe landet mod undea: Han havde
autoriteter, dine ører fulde med dette. Men de fleste aldrig hørt om anarlcisme.
af dem ved bedre, selvom de har en grund til ikke at Jeg omtaler disse r at vise, at
ville fortælle dig sandheden. Det er nu på tide, at du despoter i umindelige . -,,- e e styrtet af
får den vide. forurettede tilhæn.=:eæ af - ~e:.... " Sådanne mænd
Jeg vil forklare dig det ærligt og oprigtigt, og du var oprører mod t:,Tr!"'~ " er.. De crr som regel
kan stole på mit ord, fordi det viser sig, at jeg er en patrioter, demokra:æ ~_:: ' -"'''re og af og ti l
af disse anarkister, der er udpeget som voldsmand og socialister eller -..,- . e . De:æs handlinger var
ødelægger. Jeg burde kende til det, og jeg har ikke udtryk for indr i ,,- ' ureuen. Anarkisme
noget at skjule. har intet med del:e a: gz:-e.
"Betyder anarkisme nu virkelig kaos og uorden?", En gang i ' = ;:o-~ e G>ækenland, var det den
tænker du. højeste dyd a: ~ _ al c.esp . Nyere tids love
Nej, min ven. Det er kapitalismen og statsmagten, forbyder så~e"'~ . _~r men de menneskelige
som står for kaos og vold. Anarkisme er lige det følelser synes - ."ære bevaret fra de gamle dage.
modsatte, det står for orden uden statsmagt og fred Folk i dag .. -e krænket over et mord på en
uden vold. tyran. Seh ~ '= e offentligt bliver bifaldet,
r

"Men er det muligt?", spørger du.
Det er lige netop hvad vi skal snakke om. Men
først vil din ven vide, om anarkister nogensinde har
kastet med bomber eller brugt vold. Ja, anarkister
har kastet med bomber og har nogen gange tyet til
vold.
"Der kan du bare se", udbryder din ven, "jeg
tænkte det nok".
Men lad os ikke forhaste os. Hvis anarkisterne
nogen gange har anvendt vold, er det så
ensbetydende med at anarkisme er det samme som
vold?
Stil dig selv dette spørgsmål, og prøv at give et
tilgiver de esæ """ennesker inderst inde og føler
endda ofte en ~ o -er sådanne handlinger. Var
der ikke tusir: =- af mge patrioter i Amerika, som
var villige til a: _.~,=> Gel tyske kejser, fordi de anså
ham for cl=- -"".~cre for verdenskrigens
begyndelse? LG'S - ~" domstol for nylig
ikke den mand,:""- ,.--:::..e PaI:cra for at hævne de
tusinder af ~- ~ .;...., e~ og cra som blev
myrdet under p~ c..s:~.z -.::=-....:... ?:'" _" i Sydrusland.
I hvert et l2n _ "-'. - ~ - e-- e begået mord
på tyranner af ~.~'.:=,- _
kærlighed til d~ _.: ~:
dette. som regel '; GI .. havde

ærligt svar. noget tilhørsfo.l. ' :- - --re r",;-j"..,.. "'" er ideer,

r
Når en borger tiækker en soldateruniform, kan men som ba re a~~~ ::,. var der
han blive nød til at kaste med bomber og bruge vold. religiøse fana ere. s ~ katolik
Vil du så hermed sige, at borgerskabet står for Kullman, som proo-eCe ar C'" 'Bll.."X:;; 3 ..,..,........ ,,,.,
bomber og vold? den vildledte enmsi2sr Olarloc:e C ~:.'~ -
Du vil fornægte denne beskyldning med harme. Marat under den ~"e '"e '01l:1DOrl..
Det vil simpelthen sige, vil du tage til genmæle, at et I USA, er de .e'~ dræ er af
menneske, under visse omstændigheder, må ty til enkelt personer. Linco bleV 'i ! - ~ af John
vold. Dette menneske kan være en demokrat, Wilkes Boot, so ',dI en sycsta3 ~-.--c::... Garfield
monarkist, socialist, bolschevik eller anarkist. i 1888 af Charles J es Gciæa eG _ • _ - er, og
Du vil se at dette gælder for alle til hver en tid. McKinley i 190 l ..: Lem Cwlgos::. .!. : - " tre var
Brutus dræbte Cæsar, fordi han var bange for, at der kun en ana .
hans ven ville forråde republikken og blive konge. Det land som
Det var ikke fordi Brutus "havde noget imod Cæsar, også det største

14
 indlysende. Tag f.eks . Rusland. Med en fuldstændig
undertrykkelse af tale og ytringsfriheden i Zartiden,
var der ikke andre måder at fonnidle det despotiske
regime med end at " bringe gudsfrygten" ind i
tyrannens hjerte.
Disse hævnere var for det meste sønner og døtre
af den højeste adelstand, idealistiske unge som
kæmpede for friheden og folket. Da andre udveje var
lukkede, følte de sig tvunget til at bruge pistoler og
dynamit, da de derved håbede på, at de kunne lindre
på de elendige forhold i deres land. De var kendte
som nihilister og terrorister. De var ikke anarkister.
Nu om stunder forekommer der hyppigere
politiske voldshandlinger, end der gjorde før i tiden.
F.eks. brugte kvindesagsforkæmperne i England ofte
vold, for at propagandere og fremføre deres krav om
lige rettigheder. Siden krigen har mænd med de mest
konservative meninger i Tyskland brugt samme
metoder i håb om at få genetableret kongedømmet.
Det var en monarkist som dræbte den preussiske
finansminister Karl Erzberger, og
udenrigsministeren Walter Rathenau blev også dræbt
af en fra samme parti .
Ja, den mest originale grund eller i det mindste
undskyldning for verdenskrigen, var drabet på den
østrigske kronarving, begået af en serbisk patriot
som aldrig havde hørt om anarkisme. I Tyskland,
Ungarn, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og alle
andre europæiske lande, har personer af forskellige
politiske anskuelser gjort brug af voldshandlinger,
for slet ikke at snakke om den storstilet politiske
terror, som er blevet praktiseret af organiserede
korps, så som fascisterne i Italien, Ku Klux Klan i
Amerika eller den katolske kirke i Mexico.
Du ser altså, at anarkisterne ikke har nogen eneret
på politisk vold. Antallet af sådanne handlinger,
begået af anarkister, er uendelig lille i forhold ti l
disse, som er blevet begået af personer med andre
politiske overbevisninger.
Sandheden er, at i alle lande og i enhver social
bevægelse har volden i en umindelig tid været en del
af kampen.
Selv Jesus, som var kommet for at prædike
fredsevangeliet, tyede til volden for at drive tolderne
ud af templet.
Som jeg har sagt, har anarkisterne ikke eneret på
vold. Tværtimod er anarkismens lære fred og
harmoni, ikke overgreb på livets og frihedens
ukrænkelighed. Anarkisterne er menneskelige,
ligesom resten af menneskeheden, eller måske mere
end det. De er mere følsomme overfor hvad der er
forkert og uretfærdigt, hurtige til at harmes over
undertrykkelse og er derfor ikke fri for af og til at
give udtryk for deres protest ved en voldshandling ..
Men sådanne handlinger er et udtryk for et
individuelt temperament, og ikke for nogen bestemt
teori.
Du vil måske spørge cm revolutionære ideer ikke
naturligt vil påvirke en person til at begå voldelige
handlinger. Det tror jeg ikke, fordi vi har set at
voldelige metoder også bliver brugt- af folk med de
mest konservative synspunkter. Hvis personer med
direkte modsatte politiske meninger begår ligende
handlinger, er det næppe rigtigt at sige, at det er
deres synspunkter der ligger til grund for sådanne
handlinger. Samme resultater har samme årsag, men
årsagen skal snarere findes i individuelle
temperamenter og den almindelige indstilling overfor
vold end i politiske overbevisninger.
" Det er måske rigtigt, det du siger om
temperament", siger du. "For jeg kan godt se, at
revolutionære ideer ikke ligger til grund for politiske
voldshandlinger, ellers ville enhver revolutionær
begå sådanne handlinger. Men retfærdiggør sådanne
synspunkter, til en vis grad, ikke dem der begår disse
handlinger?
"Det kan umiddelbart godt synes sådan, men hvis
du tænker lidt nærmere over det, vil du se at er en
fu ldstændig forkert forestilling. Det bedste bevis på
dette er, at anarkister, som har nøjagtig de samme
meninger om regeringen og nødvendigheden af dens
afskaffelse, ofte er fuldstændig uenige om
spørgsmålet om vold. Således fordømmer de
Tolstoianske og de fleste individualistiske anarkister
politisk vold, mens andre anarkister billiger eller i det
mindst retfærdiggør den.
Desuden har mange anarkister, som engang
troede på voldens betydning som propaganda, ændret
deres synspunkter med hensyn til det og støtter sig
ikke mere til sådanne metoder. F.eks. var der engang,
da anarkister slog til lyd for individuelle
voldshandlinger, kendt som "Handlingens
propaganda". De regnede ikke med at kunne fjerne
statsmagten og kapitalismen til fordel for anarkismen
ved sådanne handlinger, og de regnede heller ikke
med, at man ved at fjerne en tyran afskaffede
tyranniet.
Nej, terrorismen blev anset for et middel til at
hævne en uret mod folket, indgyde frygt i fjenden og
påkalde opmærksomhed mod det onde, som
terrorhandlingen var rettet imod.
Men nu omstunder tror de fleste anarkister ikke
på "Handlingens propaganda", eller går ind for
sådanne handlinger.
Erfaringen har lært dem, at skønt sådanne
metoder måske kunne retfærdiggøres og bruges i
15
 fortiden, så har moderne livsbetingelser gjort dem Retten til at tvinge dig, hedder autoritet. Frygten
unødvendige og endog mere skadelige for for straf er blevet gjort til en pligt og man kalder det
udbredelsen af deres ideer. Men deres ideer forbliver at adlyde.
de samme, hvilket vil sige, at det ikke var anarkismen I denne atmosfære af tvang og void, af autoritet
som skabte deres holdning til volden. Dette viser og lydighed, afpligt, frygt og straI: k..~T vi alle op,
atter, at det ikke er visse ideer eller "ismer", som og vi indånder den gennem hele \'ores liv.
fører til volden, men at det er andre årsager der ligger Voldsmentaliteten er så indgroet i os, at vi aldrig
til grund for den. spørger om volden er rigtig elle forlæn.. l spørger
Vi må derfor søge andre udveje for at finde den kun om den er lovlig.
rette forklaring. Du sætter aldrig spØTg:smålstegn ved
Som vi har set, er politiske voldshandlinger ikke statsmagtens ret til at dræbe, .n.'-1ACL>-=.....

kun blevet begået af anarkister, socialister og andre Hvis et almindeligt menn;><; re <; .
revolutionære, men også af patrioter og nationalister, samme, som statsmagten gør ele tiden, ville du
af demokrater og republikanere, af kvindesags- stemple vedkommende _ en rder, tyv og
forkæmpere, af konservative og reaktionære, af slyngel. Men så længe en cer begas er "lovlig",
monarkister og royalister, og selv af religiøse og billiger du den og d!.:> den. Så det er ikke
fromme kristne. volden du protes::erer - ~ . men de mennesker der
Vi ved nu, at det ikke kan have været nogen bruger volden uU10'~. _
bestemt ide·eller "isme", som har haft indflydelse på Den lovlige ~
deres handlinger, fordi de mest forskelligartede ideer hele vores eksis ens. . ' -'. - elt og kollektivt.
og "ismer" frembragte ens gerninger. Som Autoriteter res li lige fra vuggen til
hovedårsag for disse, har jeg nævnt den individuelles graven ;æ -r<::ees, præsternes og den
temperament og den almindelige holdning til vold. guddommelige c. -rre< politiske, økonomiske,
Dette er sagens kerne. Hvad er den almindelige sociale og :G <:: e. Hvilken karakter denne

holdning til vold? Hvis vi kan svare korrekt på dette
spørgsmål, viI hele sagen blive afklaret.
Hvis vi skal være ærlige må vi tilstå, at enhver tro
på vold, og praktiserer den, selvom man fordømmer
andres brug af den. Faktisk er alle de institutioner,
som vi hjælper, og hele det nuværende samfundsliv
baseret på vold.
Hvad er det vi kalder statsmagten? Er det andet
end organiseret vold? Loven bestemmer, at du skal
gøre dette og ikke det, og hvis du nægter at adlyde,
viI du med magt blive tvunget til at gøre det. Det er
ikke fordi vi skal til at diskutere, om noget er rigtigt
eller forkert, om det skulle være sådan eller ikke.
Lige nu er vi interesseret i den kendsgerning, at det
er sådan at alle statsmagter, alle love og autoriteter
hviler, når alt kommer til alt, på magt og vold, på
straf eller frygten fot straffen.
Ja, selv den åndelige autoritet, Guds og Kirkens
autoritet, hviler på magt og vold, fordi det er frygten
for den guddommelige vrede og hævn, der har magt
over dig, tvinger dig til at adlyde og endog til at tro
på noget, imod din egen overbevisning.
Hvor end du vender dig, viI du opdage, at hele
vores liver baseret på vold eller frygten for denne.
Allerede fra den tidlige barndom, er du underlagt
forældres eller ældres vold. I hjemmet, i skolen, på
kontoret, fabrikken, marken eller forretningen, er der
altid en autoritet, som får dig til at adlyde, eller
tvinger dig til at gøre, som vedkommende vil.
autoritet end --. e- ca a~ ·d den samme bøddel som
udøver sin JI'sc o~-er dig ved hjælp af dip.. frygt for
en eller and ~:m for straf. Du.er bange for Gud og
Djævelen, f; .-æsten og naboen, for arbejdsgiveren
og chefen, - - eren og politi-manden, for
dommeren ~ ~uevogteren, for loven og
statsmagten. H:.'e Gt li er en lang kæde affrygt - en
frygt som kn =>- cin op og sønderslider din sjæl.
På denne fr:.;:; er G ..ds, kirkens, forældrenes,
kapitalisternes 5 er<: ' ellle5 amorjtet baseret.
Prøv at t.æn! el:. ~ang på, om at det jeg siger
ikke er sandt.
Ja, selv ime e=l .- ....~ e- der samme form for
autoritet. Den --L-i~v y hunser, i kraft af sin
større fysiske ~_ e~"""; sine yngre søskende, lige
som Johnny's fur -er med ham, i kraft af sin
overlegne ~ e og "s afhængighed af hans
hjælp. Du går - r præstens og prædikantens
autoritet, fordi Cu r, at de kan "nedkalde Guds
straf over dit b .m. Du underkaster dig, chefens,
dommerens og sraLS::r..agtens _herredømme p.g.a.
deres magt til er.: fra..'"U' c dig dit arbejde, ruinere dine
forretninger, smi e dig i fængselet - en magt som du
faktisk selv har 2.." i 'eres hænder.
Så autoriteten regerer dit liv, fortidens og
nutidens, de dOCe og de levendes autoritet, og din
tilværelse er en ua rudt indtrængen på og
krænkelse, en rCXJ..S:a1It underkastelse af andres
tanker og vilje.
 Og således som du er blevet krænket, således
hævner du dig ubevidst ved at krænke andre, over for
hvem du bar en autoritet, eller kan udøve tvang,
fysisk eller moralsk.
Det er denne måde, at livet er blevet et skørt
autoritetstæppe, af herskeise og underkastelse, af
ordre og lydighed, af tvang og underkastelse, af
regenter og regerede, af vold og styrke på tusind og
en forskellige måder.
Kan det undre dig, at selv idealister stadig er
ind spundet i autoritetens og voldens garn, og ofte
tilskyndes af deres følelser og omgivelser til at begå
angrebshandlinger som er fuldstændig i strid med
deres ideer?
Vi er alle barbarer som stadigvæk tyer til magt og
vold, for at klare vores gæld, vanskeligheder og
besværligheder. Volden er uvidenhedens fremgangs-
måde og den svages våben. De stærke og koldblodige
behøver ikke volden, fordi de er urokkelige i deres
overbevisning om at have ret. Jo længere vi bevæger
os væk fra det primitive menneske, desto mindre
søger vi dækning bag magt og vold, og jo mere
oplyst mennesket bliver, desto mindre vil det gøre
brug aftvang. Man ville rejse sig fra støvet og holde
sig oprejst. Man vil ikke bøje sig for nogen Zar,
hverken i himlen eller på jorden. Man vil blive det
rette menneske, når man vil foragte at regere og
fornægte at blive undertrykt. Man vil først blive
fuldstændig fri, når der ikke er nogen magthavere.
Idealet for et sådant liver anarkismen; et samfund
uden magt og tvang, hvor alle mennesker vil have
samme rettigheder, og leve i frihed, fred og harmoni .
Ordet anarki kommer fra græsk, og betyder "uden
magt, vold eller statsmagt", for statsmagten er den
vigtigste kilde til vold, indskrænkning og tvang.
Anarki betyder derfor ikke, som du først troede,
kaos og uorden. Det er tværtimod lige det modsatte;
en tilværelse uden statsmagt, hvilket er det samme
som frihed. Uorden er autoritetens og tvangens barn .
Frihed er ordenens moder.
"Et smukt ideal", siger du, "men det er ktm for
engle".
Så lad os da se om vi kan få de vinger, vi behøver
til dette samfundsideaI.

17
 DIREKTE AKTION, Nr. 4 1991

. .- ..- _._ ..
."

Hl'is al/arkister l'irke/ig går "st~~e i J92Oeme'i~iigerede s~~ ,

il/d for frihed. In'mio;'- der saer, kapitålen~ forhengede arm i ned~ ,c
, no,~leanarkister: ' def foifølger 'slagiriingeit' af derl'sicireanårki-'~"
racister ogfas(-;ster? Ytrings-og ::Stiskeog ~yndikalistiske bevæ-
': forsamlingsfriheden må,l'e.1 gåd, gelsi; .over den ~panske i:>orger-' ,
de for alle? ; .. . 'c':': , ' '';' krig.h:·...or Francos falange ned.:,
-' ',: ~.. :.:' "". -
ka::miJede. den sociale rev~lution;:
Svar: Det kan ';'åsk~'~~iddel- JiL~~i~FP.epskrig. ~vor ~~ister7~
bartyirke soi!t e~se~~m.Od.~isd- ,ne udryd~~de anderlede~.1ænke-· '
":'"".T

se: når frihedselskende ' ariårki-nde:'inkhisiv anarkistenie.

ster angriber fasciste'rs' demon- "' ne'r 'er"liltså taie om seivfor- , J,'.,
strationer. klublokaler 'og blad- svar. nårvi 'iåilil.mgreblYi ved :.' ;';:.::
salg, forhindrer racistiske møder af bitter erfaJjng; ligesom åndre ~~..~, ','-: .
etc, Ikke desto mindre 'sker det I på venstrefløjen, at hvis fascis- ~·>.\:':'.,:: ,:.:'. ~~ :,o".':_.:'.~ '!'J •. .:'
Frankrig ' er.anarki~te~ ;n1ed i men vokser sig stærk vil den
SCALP,derjagter .iilhællgem·e snart eliminere alt alternativt. Vi "'; .'." -..- - .- ..
af Le Pen; i Englari~der~iJlåfkisier vil ikke 'vente og se tiden an. befolkfl~gen,-deT e: fi nde af vor' klasse. arbejder-
medstifter af Anii-Fa5cisfActi- 'mens de chikanerer og overfal- '. ' overfor nemme lp . _~. assen;og dens tilhængere skal
on, hvis erklærede)ri"åi det :ei-;"at derudlændinge;overvejesituati- Samtidig med oL r~er og drives ud ' af arbejderklassens
bekæmpefascisterm! ~ fy's isk;i onen, mens de smadrer venstre- racister har deres e,,- Ca - e::I kvarterer ,og opholdssteder, før
Spanien er anarkister i gadekamp fløjens,Ipkaler. Der,skal ilindlipg og magtambiti ;'.::r de og" d~ .bide(~sig f'!st. Et filosofisk
..rnodJascister, i USA an:angerestil. H,~~?g.:hh.;S-(':~~•.- ~':; ;~ :':i;~\ -4e~~~be{J}~g-~ ;~e ~~ :=:in,dsU.!let}ne~lem af den)fnarki:
militante aktioner mod Ku'Kltix Etynde.t.Fl,OdNg~l1]e!!.t.er.~t, ;'yere~~el1'g~ r ~ 1 kfise- :;:~.sJ1;;ke ,bevægelse kunne p1åske I
'; Klans offentlige manifest3tio. fascisterog'rndsterblot eret,eks~' ':i.tjder: , 'De "leder-Jr.!strationeme :-den,forbindelsegodt tænkesig'en
ner, ja selVi det lilIe~elige trernt~tidtryK fof~det-fremffieil-~ ~væk0fra~j tJkere.~erhveIV Sliv "'.'Semåfltis'k~disJ{ussion af'ordene
Danmark !!r,anarki~t.c:.~J:IT!e,d, had, der eri samfundet. Det er da etc. og over på di ;ase syndebuk- "anarki» og "frihed". Den debat
når Glistrup jages l..maj (!lIeinårogså g~s~e '1gtig.t, at de t:enyt- ,.~~Jind~an~ ygtnlnge. Y,en:,... kan h~ så meget passende, tage
Den Darisk~,Fprenl~grcirsØgeT'aY ter fremmedhadet I befolknmgen~trefløJen. Jøder. J name I.t!).;; med sig selv, den dag han ligger
holde møder~·)~:~'t--:!~;;!~·,? ,:,~,~ som springbræt for deres politik. perfQr er,kampat fascisme f2 på asfalten, mens en gruppe fas-
, Foi-k faI!ngen'e7'gariSke ligetii: ' Netop derfor er det vigtigt at be- ogradsJEe o~.~~del af~ampe!f. ; c~ster:med militæi'Støvler 'tager
•I:asciste',):>giacister~.h~~'jIldiig kæmpe dem før de bliver"stuere- ,', m<?<i kapital· ~bg ~e!.Cber~i, sig de~ .~rihed al brække alle kno..
selv Jagt f),n~N:irirelfe~~~Lige ne". før deres politik - endIOsung ~kende klasse.. "",.;:-:; ;f.~~ ,~~ ~~~ gl~m~j hansJcrop. ~·~;,::::.::".f.~;
fra starten i ,It~IX~ri;' hX~n~d~ - bliver acceptablefor den del af "~Fascismerl eTa, ' ort sågt en '~~. ' ; ~,.- ."-,, . '
~ -- ...: .

18
 Af Chr. Mailand-Hansen: "Anarkismen - en antologi"
Forlaget Rhodos 1970
Emile Henry:
Brev til fængselsdirektøren
(27. februar 1894)
Emile Henry (1872-1894) er en af de kendteste Q/wr·
kistiske terrorister. Hun kastede en bombe ind i en til-
;zJ ig kafe i Paris, hvorved 6 men/lesker blev dræbt.
Henry blev pågrebet og dømt til døden. Da han sad i
: - Igslet, skrev hall dette brev til fæ/lgselsdirektørell.
3err Direktør.
Und er det besøg som De anagde i min celle søndag
den 18. dennes, havde vi en på sin vis ganske venska-
elig diskussion angående de anarkistiske ideer.
Efter hvad De sagde, var De blevet meget forbavset
over at lære vore teorier at kende fra en helt ny synsvin-
kel, og De bad mig om skriftligt at give et resume af vo-
res samtale for at De kunne sætte Dem rigtigt ind i,
hvad de anarkistiske kammerater ønsker.
De villet kunne forstå, at det ikke er muligt på nogle
få sider at udlægge en teori, som analyserer alle manife-
stationerne i det nuværende sociale liv, som undersøger
dem ligesom lægen sætter stetoskopet på en syg or-
ganisme, og som opbygger en helt ny form for liv, der
er baseret på principper, som er helt forskellige fra dem,
det gamle samfund hviler på.
I øvrigt er der andre, som allerede har gjort det, De
beder mig om. Folk som Kropotkin, Reclus, Sebastian
Faure... 1 . . . deres ideer, og har ført udviklingen af
dem så langt som overhovedet muligt.
Læs ~Evolution et Revolution« af Reclus; ~La Morale
Anarchiste, '>Les Paroles d'un Revolte«, ~La Conque-
te du Pain« af Pierre Kropotkin; ,>Autorite et Libertc«;
~Le Machinisme et ses Consequences« af Sebastian
Faure; ~La Societe mourante et l'Anarchie« af Grave;
~Entre. Paysans« (Fra contadini) af Malatesta: og læs
også de utallige brochurer og manifester som på skift er
udkommet i de sidste femten år, og som hver især ud-
viklede nye ideer alt efter hvordan forskningen eller
de historiske forhold inspirerede deres forfattere.
Læs alt dette, og De vil kunne danne Dem en nogen-
lunde velbegrundet opfattelse af Anarkiet.
Og dog må De vogte Dem for at tro, at Anarkiet er
et dogmc, en uangribelig og indiskutabel doktrin som
dens tilhængere omfatter med samme ærefrygt, som mu-
hamedanerne gør det med Koranen. Nej; den absolu tte
frihed som vi gør krav på. udvikler ustandselig vorc
ideer, hæver dem mod nyc horisonter (i overensstemmel -
se med de forskellige individers hjerner) og sæller dem
ud over de snævre rammer, som enhver form for regle-
ment eller codificering afstikker.
Vi er ikke ~troende«, vi ligger hverken på knæ for
Reclus eller Kropotkin, vi diskuterer deres ideer. og vi
acceptcrer dcm når dc afstedkommer sympatiske ind-
1. En ul~selig linje. Meningen er følgende: har udviklet d isse
ideer.
•
tryk i vore hjerner, men vi forkaster dem, når de ikke
kan sætte noget i bevægelse i os.
Vi besiduer langtfra SanllTIC blinde tro l som kollek-
tivisterne,2 uer tror på en ting bare fordi Guesdc har ud-
talt, at man burde tro på den, og som hyluer en katekis-
mus, hvis paragraffer det ville være helligbrøde at disku- .
tere.
Når dette st:lr fast, vil jeg hurtigt og kortfattet prøve
at udlægge, hvad jeg selv forst[lr ved Anarki, uden at .
jeg derved forpligter andre kammerater, SallI på visse
punkter kan have synspunkter, der afviger fra mine
egne.
Det er omsomst at diskutere, hvor vidt det sociale sy-
stem i dag er dårligt, da enhver beviseligt lider under
det. Lige fra den ulyksalige omstrejfer uden brød og
husly for hvem sulten er en normaltilstand og til milliar-
dæren som bestandig er bange for at et oprør fra de sul-
tendes Side skal forstyrre hans fortæring, er hele menne-
skeheden plaget af angstfornenunelser.
Nuvel, på hvilket grundlag hviler det borgerlige sam-
fund?
Når vi ser bort fra de familiale, nationale eller religiø-
se principper som kun er logiske følger, kan vi hævde,
at bærepillerne, de to fundamentale principper i det nu-
værende samfund er Autoriteten og Ejendomsrettcn.
Jeg skal ikke udbrede mig -yderligere om dette for-
hold. Det ville være let for mig at påvise, at allc de on-
der vi lider under stammer fra ejendomsretten og autori-
teten.
Elendighed. tyvcri, forbrydelser, prostitution. krigc og
revolutioner er kun nødvenuige slutresultater af disse
to principper.
Eftersom samfundets fundament er dårligt, er der føl-
gelig ingen grund til at tøvc. Man bør ikke forsøgc en
mængde lapperier (se socialisme) som kun tjener dct for-
mål at flytte rundt på ondet; m"an skal uskadeliggørc de
to onde spirer og forurivc dem fra det socialc lir
Derfor ønsker vi som anarkister at ~JIL-iruli­
viduelle ejendomsret med KQmm1lnisO}~ ogJ?,ltorilet~J1
med Frihed.
Altså ikke mere nogen hjclllmel til besiudelse eller
herredømme: @.solll( lighed.
Når vi siger absolut lighed foregiver vi ikke, at alle
2. I 1894 kaldte mnn de parlamcntariske socinlister »kollckt\ 9
v ister«. (Udgivcrens nnmrk.).
mennesker skal have cn og sanlIlle hjerne, eller cn og mer, og en arbejdermave knn-er at blive tilfredsstillet
samme fysiske konstitution; vi ved udmærket, at der al- fuldstændig ligesom en finansmands.
tid vil være stor forskel på de intellektuelle og fysiske Og alligevel har en klasse i tbg bema:gtiget sig al-
anlæg. Det er netop denne forskelligartethed med hensyn ting ved fra "den anden klasse at stj æle ikke bare krop-
til anlæg, som kan realisere den produktion af alt det pens men også åndens brød.
som er nødvendigt for menneskeheden, og derfor regner Ja er det ikke smertel igt i el å rh undrede lllan kalder
vi også med at den vil stimulere fliden i et anarkistisk fremskridtets og videnskaben s at tænke på, al millio ner
samfund. af videbegærlige hjerner er i den situation, at de ikke
Der vil være ingeniører og jordarbejdere, det er helt kan udfolde sig? At børn af folket, som måske ville va:-
indlysende, men den ene part skal ikke have nogen sær- re blevet af stor værdi og nyttige for samfundet, aldrig
stilling; for ingeniørens arbejde ville ikke tjene noget for- vil komme til at lære andet end de få delllent~c re be-
mål uden jordarbejderens bistand, og vice versa. greber som gru ndskolen indpoder dem!
Når enhver er fri til at vælge det arbejde han ønsker Ejendomsretten er den meJlllcskelige l 'k es vi rkCl i-
at udføre, vil alle mennesker komme til at adlyde anlæg ge fjende, for den skaber uligheden ug som følge heraf
som naturen har givet dem (garanti for god produk- had, misundelse og blodige opror.
tion). Autoriteten er ikke andct end en sal lionering af
Her melder et spørgsmål sig. Og de dovne? Vil alle ejendomsretten. Den sLiller maglen til r.idi lcd for udsu-
gide arbejde? gerne .
. Vi kan svare ja, enhver vil arbejde af følgende grunde: Nuvel, når arbejdet er et Ilatflrligt belw' så må Dc gi-
I dag er den gennemsnitlige arbejdsdag på 10 timer. ve mig ret i, at ingen bor unddnge s'g n så minima l a r-
. Mange arbejdere er beskæftiget med arbejder, der er bejdsindsats som den o . n[orn:.c'1l .
komplet unyttige for Samfundet, og her især den militære (Arbejdet er et scl Il tur!i .. r bebo. al l1istvrim kan
udrustning til lands og til vands. Aller andre rammes af opvise statsl/l crnd som me lir It! frig r sig fvr de politi-
arbejdsløshed. Føj hertil , at cl anseeligt antal raske ske bekymringer fa c:: 'rir e StJlI milldelige arbejdere.
mænd ikke producerer det fjerneste: soldater, præster, For bare at meme o er l'l:e e! elI/pier: L Vl/ is XVI
politifolk, magistrater, embedsmænd o.S.V. o.S.V. . . lavede smedearbejde; O" i rure dage bellyfler the great
Uden at blive beskyldt for at overdrive, kan man alt- od IlJaIl«, G fadstone. S"J e ferier til selv al fer/de nogle
så hævde, at ud af 100 individer der er is tand til at præ- egetræer i sille s ·o'·e. ';oesvlIl elJ a/ininclelig skovlIlI g-
stere et stykke arbejde, er det kun de 50 som yder en ger).
indsats som er virkelig nyllig for Samfundet. Det er disse De kan altså se., at d t ikke vi l være nød vendigt at ty
50 som producerer hele den sociale rigdom. til nogen form f r lovgivni ng fo r at undgå de dovne.
Heraf kan man udlede. al hvis alle arhejdede, ville Hvis en ell er aoden rent eks traordinært alligevel ville
arbejdsdagen komme ned på kun 5 timer i stedet for 10. nægte at bistå sine brødre, ville det trods alt være min-
Lad os desuden tage i betragtning. al i den nuværen- dre bekosteligt a enære delte ulykkelige individ, som
de situation er mængden af industrielle produkter fire nødvendigvis må være s; gt, end at opretholde lovgivere,
gange større og mængden af landbrugsprodukter tre gan- magistrater, poli -- - og fangevog tere fo r at tugte ham.
ge større end hvad der er nødvendigt for at dække mell- Mange andre sp rgsmål rejser sig, m en de er af se-
neskehedens behov; det betyder, at tre gange så man- kundær karakter; igjgst er det at slå fas t, at ophævelse
ge mennesker kunne få tøj, bolig, og føde; de ville med af ejendomsretten, es1agl æggelse, ikke vill e medføre
andre ord få deres behov dækket, hvis ikke spild og tal- produktionsstandsnio"" som folge a f en tiftagen de doven-
rige årsager fik destrueret denne overproduktion. skab, og at det affi!.r -Sliske sam fund vil le væ re i stand
(De vil kunne finde denne produktionsstatistik i den til at føde sig sel v o.=- 'iHr sstille alle sine behov.
lille brochure: LC'.Sl..rodllifs de la Terre et !es prodllits de Alle yderligere iml:"cndinge r som kunne fremføres,
l'Indllstrie). y~ ville man let ku nne gendrive med belæg i den opfattelse,
Af det foregående kan vi altså drage følgende kon- at et anarkistisk milieu i hvert enkelt medlem ville
klusion: Et samfund hvor alIe og enhver vil tage del i udvikle solidaritet kærlighed i forholdet til ligesinde-
det fælIes arbejde, og som ville nøjes med en produk- de, for mennesket vil forstå, al ved at arbejde for de
tion der ikke overstiger dets forbrug væsentligt (først- andre, arbejder det samlidig for sig selv.
nævntes overvægt bør tilvejebringe en lille reserve) ville Hvis der ikke længere eksisterer nogen aUloritet, eller
kun behøve at forlange en indsats på to-tre timer af frygt for de betj en te der anholder de kriminelle, risike-
dets raske medlemmer, ja måske mindre. rer vi så ikke at se ulovlighed er og forbrydelser forøges
Og hvem ville da nægte at yde en så beskeden ar- i en skræmmende målestok?
bejdsindsats? Svaret er let :
Hvem ville gerne leve med skamfølelsen over at være Vi kan indJ cle Lie forbryd elser der begas i dag i to
foragtet af alle og betragtet som en snylter? hovedkategorier : inlcrcsscforbrYdelser og passionsf or-
Ejendomsretten og autoriteten der altid går bånd i brydelser.
hånd støtter sig til hinanden for at holde menneskehe- Førstnævnte vi l forsvinde af sig selv, for der vil ikke
den slavebunden! hcngere være noget gnlJ1dlag for disse forseelser, for dis-
Hvad er ejendomsretten egentlig? Er den en naturlig se anslag mod ej elldomsre tten, i et milieu som har op-
ret? Er det tilstedeligt at en spiser. mens en anden suI- hævet ejendomsret ten. H vad de andre <Ingar. kan ingen
ter? Nej, da Naturen skabte os. gav den os ens organis- lo vgivnillg forhin dre dCIII. Snarere tv~crtil1lod . Lien Illl -

20
værende lov som frifinder ægtcmanden der myrder sin for at etablere et anarkistisk samfund på et solidt fun-
utro kone, kan kun virke stimulerende på forbrydelser- dament, er det nødvendigt at begynde med at destruere.
nes hyppighed. Man må rive den gamle, ormædte bygning ned.
Hvorimod et anarkistisk milieu vil højne menneske- Det er det vi er i færd med at gøre.
hedens moralske niveau. Mandcn vil forslå, at han Borgerskabet foregiver, at vi aldrig vil nå vores mål.
ikke har nogen reltigheder over en kone der hengiver Men i en meget nær fremtid vil det blive belært der-
sig til en anden, eftersom denne kvinde kun følger sin om.
natur. Leve Anarkiet!
Som følge heraf vil forbrydelserne blive mere og me· Oversat af Hans-Jørgen Andersen
re sjældne i det fremtidige samfund , indtil de forsvin-
der fuldstændig.
Jeg vil nu resulllere mil ideal af et anarkistisk sam-
fund.
- Ikke mere nogen autoritet, da den er mere i strid
med menneskehedens lykke end de få udskejelser som
kunne opstå i et fril samfunds førsle fase.
I stedet for den nuværende autoritære organisering
korruner en gruppering af individer efter sympatier og
affiniteter, og uden love og ledere.
- Ingen privat ejendomsret; fælles overtagelse af pro-
dukterne; enhver yder efter sine behov, og enhver ny·
der efter sine hehm·. det vil sige efter eget forgodtbefi n·
dende.
- Ingen egoistisk og borgerlig familie som gør man·
den til kvindens ejendom eller kvinden til mandens; ei-
ler SOI11 kræver. at to individer som engang har elsket
hinallden. skal vaTe bundet til hinanden indtil deres da·
ges ende.
Naturen er lunefuld, den kræver bestandig nye ople-
velser. Den kræver den frie kærlighed. Derfor ønsker vi
frit samkvem.
- Ingen fædrelande eller had mellem brødre, som
kan få mennesker der aldrig har set hinanden til at stri·
des. Afløsning af chauvinistens snævre og indskrænkede
tilknytning til sit fædreland til fordel for en storsi ndet
og frugtbar kærlighed til hele menneskeheden, uden
hensyn til race eller hudfarve.
- Ingen religioner, som præsterne har sammenflik-
ket for at fornedre masserne og give dem håbet om et
bedre liv, mens de selv nyder det jordiske liv.
Tværtimod en fortsat udvikling af videnskaben. mu-
ligheder for enhver der foler sig draget af den, således
at alle mennesker efterhånden bringes til bevidsthed
om materialismen.
Et specielt studie af de hypnotiske fænomener, som
videnskaben i dag begynder at erkende. for at dema-
skere de charlataner som overfor de uvidende lader
kendsgerninger af rent fysisk karakter fremstå i et fanta-
stisk og overnaturligt skær.
- Med andre ord ikke flere hindringer for den men-
neskelige naturs frie udvikling.
Fri udfoldelse af alle de fysiske, intellektuelle og
mentale anlæg.
Jeg er ikke så optimistisk, at jeg tør håbe på. at et
samfund med eL sådant fundament med det første kan
opnå fuldstændig harmoni. Men det er min fa ste over·
bevisning, at det vil være tilstrækkeligt med 2-3 gene-
rationer for at frigøre mennesket fra den indD ydeIse.
som det er offer for i den nuværende kunstige ci ..iJisa-
tion og for at føre det tilbage til naturtilstand en, til god-
hed og kærlighed. Men for at dette ideal kan triumfere,
AfMikhail Bakunin: "Autoritet eller selvforvaltning"
Udvalgte skrifter redigeret af Michael Helm og Annagrethe Ottovar
Borgens Forlag 1979

Staten - hovedhjørnestenen i klasse-

.
regImet

Ingen revolution har endnu vovet at begå den heJJjgbrøde at

gribe ud efter statens hellige ark, ligegyldigt hvor voldelige og
dristige dens handlinger ellers har været. Og da ingen stat er
mulig uden en organisation, uden en administration, uden en
hær og et relativt stort antal personer udstyret med magt, med
andre ord, uden en regering eller stats styrelse, så er enhver rege-
ring som er blevet styrtet, altid blevet erstattet med en anden,
der har været mere velvilligt indstillet over for de sejrende klas-
ser eller mere nyttig for dem.
Men ligegyldigt hvor velvillig den nye regering stiller s·g
over for de privilegerede klasser, ligegyldigt hvor megen n .e
de har af den, vil den dog uundgåeligt pådrage sig deres vrece,
når først hvedebrødsdagene er overstået. Det ligger nemlig i
magtens natur, at den dømmer sine udøvere til at gøre fortn:
Og her taler jeg ikke om folkets kroniske onde: staten, dette yæ~
for de privilegerede klasser, og regeringen, hvis opgave er ..:
forsvare statens interesser og som derfor altid uundgåeligt og
ufravigeligt er en ulykke for folket - og de~ uanset regerin~..r.s
form. 1':'Jej,jeg taler om det onde, der rammer de privilege rede
klasser selv, disse klasser for hvis skyld alene eksistensen af en
stat og en regering er nødvendig. Men hvordan denne nød...-en-
dighed end er beskaffen, hviler staten alligevel tungt på de.~
Samtidig med at staten tjener deres grundlæggende interesser,
lægger den et tryk på dem og holder dem nede, naturli~-is i
langt mindre grad end den undertrykker folket.
En regering, som ikke misbruger sin magt, som ikke under-
trykker, uddeler sær begunstigelser og begår tyveri, som udelt.:-i{-
kende handler i klassernes almindelige interesse, og som ikke
ustandselig glemmer dem til fordel for den ensidige tilfredss . -
lelse af de ledere, som står i spidsen for den - en sådan regerin.t:)
er cirklens kvadratur, et ideal, som ikke kan realiseres, for de
strider imod menneskenaturen. Menneskets, eller ethvert indi-
vids, natur er således beskaffen, at hvis du giver det den mindste
magt over andre ~ennesker, så vil det med garanti undertrykk e
dem. Og hvis du anbringer et indi:rid i en privilegeret stilling og
tillader at det unddrager sig ligheden, så forvandler du dette in-
divid til en slyngeL Lighed og ingen autoritet, det alene betinger
ethvert individs medmenneskelighed Tag den mest lidenskabe-
lige revolutionære og overlad ham Ruslands trone eller den dik-
tatoriske magt, som vore revolutionære grønskollinger drøm-
mer om, og i løbet af et år vil denne revolutionære være værre
end zar Nikolaj!
Det har de privilegerede klasser i lang tid været overbeviste
om, og de har endog uddraget denne morale, som er blevet en
talemåde: reg!ringm " lt nødvendigt ond!. Ja, det siger sig selv at
den er nødvendig for dem, men absolut ikke for folket, for hvil-

22
 ket staten - der gør en regering uundværlig - ikke er et nødven-
digt, men et skadeligt onde. Hvis de herskende klasser kunne
klare sig uden en regering og nøjes med at bevare staten, dvs.
muligheden for og retten til at udbytte folkets arbejde, så ville de
selvfølgelig ikke drømme om at erstatte en regering med en an-
den. Men den historiske erfaring (for eksempel den polske
adelrepubliks sørgelige endeligt) har vist dem, at en stat ikke kan
eksistere uden en regering. Fraværet af en regering fremkalder
anarki I), og anarkiet fører til statens ødelæggelse, dvs. enten til
at et land slavebindes af en anden stat, som det var tilfældet med
det ulykkelige Polen, eller til den totale befrielse af alle arbejden-
de mennesker og til afskaffelsen af klasserne, som det forhåbent-
lig ~ nær fremtid vil ske overalt i Europa.
For - i det omfang det er muligt - at mindske de sociale on-
der, som enhver regering uundgåeligt skaber, har de herskende
klasser udtænkt forskellige former for regimer og forfatninger,
som i dag dømmer de europæiske stater til at balancere mellem
klasse-anarkiet og regerings-despotismen. Statens pyramide er i
den grad blevet rokket, at selv vi gamle kan gøre os håb om at
opleve og være med til at fremkalde dens definitive afskaffelse.
Men når ødelæggelsens time slår, er der ingen tvivl om, at de
herskende klassers store flertal vil rykke sammen omkring de
eksisterende stater, om de så hader dem nok så meget, for at
forsvare dem mod de arbejdende massers frigjorte kræfter og
frelse staten, hovedhjørnestenen i deres klasseregime.
Hvorfor er en regering nødvendig for at opretholde staten?
Fordi ingen stat kan eksistere Ilden en permanent sammensværgelse,
der selvsagt er rettet mod de arbejdende masser. det ~r for at
slavebinde og udplyndre dem, at alle stater uden undtagelse
eksisterer. Og i hver eneste stat er regeringen intet andet end
mindretallets permanente sammensværgelse mod det under-
trykte og udplyndrede flertaL Selve stat~ns natur viser klart, at
der aldrig har været eller kan være nogen statsorganisation, som
ikke i bund og grund står i modsætning til folkets interesser. De
brede masser nærer da også et dybtfølt had til staten, selvom
det ikke altid er bevidst
. Da masserne endnu er meget lidt udviklede, hænder det, at de
ikke blot undlader at gøre oprør mod staten, men tilmed går så
vidt at de giver udtryk for, at de føler respekt for og kærlighed
til den; af staten venter de retfærdighed og straf, idet de således
synes at være gennemsyrede af patriotiske følelser. Men prøv
engang på nært hold at undersøge den virkelige holdning til sta-
ten hos et hvilket som helst folk, selv det mest patriotiske. Så vil
du få at se, at folket kun elsker og Kun dyrker denJomtilling, som
det gør sig om staten, og overhovedet ikke de handlinger, staten
begår. I samme grad som folket kommer i rigtig berøring med
statens egentlige væsen, afskyer det altid dette væsen, og det er
hvert øjeb.lik parat til at ødelægge den, når blot regeringens or-
ganiserede magt ikke lægger hindringer herfor.
[-J
Enhver regering har to mål det første, vigtigste og højt prokla-
merede mål går ud på at beskytte og forstærke statsmagten, civi-
lisationen og den offentlige orden, d vs. de privilegerede klassers

I) Bakunin bru~r h~r ordet i d~n tnditiond l~ betydning.

23
 systematiske og legale beherskelse af det folk, som de udbytter.
Det andet mål, som i regeringens øjne er næsten lige så vigtigt
som det første, skønt man ikke er meget for at indrømme det,
går ud på at beskytte sine egne særprivilegier og det oligarki som
regeringen udgør. Det første mål angår de privilegerede klassers
generelle interesser. Det andet drejer sig udelukkende om magt-
havernes personlige forfængelighed og privilegier. Med sit
første mål kommer regeringen kun i modsætning til folket Med
det andet stiller den sig på en gang i modsætning til folket og til
de klasser, der understøtter den; og i historien forekommer der
endog perioder, hvor regeringen, for at nå dette mål, har for-
holdt sig endnu mere fjendtlig over for de privilegerede klasser
end over for folket Det er såle~es _tilfæld~~å.!_?~_privile~r_eie
klasser er utilfredse og søger at styrte eller fo~ln.9ske regerin-
gens magt unaer s~danne omstændighed~r- tvinger selvopho~
delsesinstinktet undertiden regeringen til at tabe sit før ste mål af
syne, skønt det er heri dens eksistensberettigelse ligger, altså
forsvaret for staten eller de privilegerede klassers herredølTlf:1e,
når folket gør oprør. Men disse perioder varer ikke længe, for
ingen regering kan eksistere uden de herskende klasser, lige s '
lidt som disse kan eksistere uden regeringen. I mangel af bed:e
grundlægger denne sidste en byrokratisk klasse, i stil med vore
dages russiske adeL
Hele regeringens opgave kan koges ned til dette: H vord2..l'l
holde folket nede og opretholde ordenen med de mest enkle og
mest effektive organisatoriske midler og med støtte af folke~
egne kræfter? Og samtidig skal den løse en· anden opgave: hvor-
dan på den ene side bevare statens uafhængighed - folkelf uaf-
hængighed kommer slet ikke på tale - over for de ærgerrige na-
bostater, og på den anden side udvide statens besiddelser på be-
kostning af disse magter? Kort sagt, krig indadtil og krig udactil,
det er hvad en regerings liv går med Regeringen er nødt til at
bevæbne sig til tænderne og konstant være på sin post mod d~
indre og ydre fjender. Da den selv er karakteriseret ved fo rføl-
gelse og løgn, kan den ikke lade være med at se en fjende i et-
hvert individ, indadtil såvel som udadtil, og sammensværge sig
mod alle.
Men det had, som staterne og rege;ingerne gensidigt nære: "j
hinanden, kan ikke sammenlignes med det, som de alle nærer til
det arbejdende folk. Og ligesom to privilegerede klasser, som
kriges, er parate til at glemme deres uforsonlige fjendskab, når
de arbejdende masser gør oprør, sådan vil to stater og regerin-
ger som er i håndgemæng, være rede til at række hinanden hån-
den, i det øjeblik der udbryder en social revolution i en af stater-
ne. Det spørgsmål, som for alle regeringer, stater og herskende
klasser - . uanset deres form eller påskud - går forud for alle
andre, er folkets underkastelse og dets fortsatte undertrykke lse;
for af dette spørgsmål afhænger det, om alt hvad man i dag for-
står ved civilisation eller borgersind skal leve eller dø.
For at nå dette mål ~r alt tilladt Det som man i privatlivet
plejer at kalde æreløshed, gemenhed, forbrydelse, kalder regerin-
gerne for højsind, dyd og pligt Machiavelli havde tusinde gange
ret, da han sagde, at enhver stats eksistens, fremgang og magt -
uanset om den er monarkistisk eller republikansk - er grundlagt

24
 på forbrydelsen. Enhver regerings liver uundgåeligt en uaf-
brudt række af æreløse, gemene og forbryderiske handlinger ret-
tet mod alle fremmede befolkninger, og især mod dets egen ar-
bejdende befolkning. Der er tale om en permanent sammen-
sværgelse mod folkets velbefindende og frihed
Regerings-videnskaben er dannet og udviklet til fuldkom-
menhed gennem mange århundreder. Jeg tror ikke, man vil
kunne beskylde mig for at overdrive, .når jeg betegner statens
store bedrageri som en videnskab, en videnskab der er blevet
afslebet under alle de nuværende og fortidige staters uophørlige
kampe og på grund låg af erfaringen fra dem. Denne videnskab
består i kunsten at udplyndre folket på en sådan måde, at det
mærker mindst muligt til det, og i kunsten at undgå at det får del
i overfloden, for alt hvad der er overflødigt vil kunne give folket
lidt større styrke. Det er også kunsten ikke at berøve folket det
strengt n"1dvendige til opretholdelsen af dets miserable liv, så
det fortsat kan producere rigdomme.2) Det er kunsten at rekrut-
tere soldater fra folket, organisere dem ved hjælp af en kunstig
tillært disciplin og danne en hær - statens fundamentale magt-
apparat, som er bestemt til at bruges imod folket og kue det Det
er kunsten på en intelligent og rationel måde at fordele 10-20
tusind soldater på strategiske steder i landet, holde millioner af
individer nede i frygt og underkastelse og omspænde hele lande
med et mægtigt byrokratisk net Og det er kunsten hvordan man
- parallelt med disse institutioner, byrokratiske forordninger og
foranstaltninger - kan omklamre og splitte de brede masser og
gøre dem magtesløse, så de hverken formår at indgå aftaler, for-
ene sig eller røre på sig, så de altid forbliver relative uvidende og
afsondrede fra enhver ny ide og ethvert aktivt menneske. Alt
sammen til glæde for regeringen, staten og de privilegerede
klasser.
Det er det eneste mål for ethvert regeringssystem og for rege-
ringens permanente sammensværgelse mod folket
Og denne sammensværgelse, som verden betragter som legi-
tim, og hvis virkninger man ikke engang ulejliger sig med at
skjule eller kritisere, omfatter udadtil enhver diplomatisk aktivi-
tet, og indadtil enhver militær, civil, politimæssig, juridisk, finan-
siel, universitær eller kirkelig administration.
Denne gigantiske organisation, der råder over alle mulige og
tænkelige, moralske og materielle, lovlige og ulovlige våben, og
som i påkommende tilfælde kan kalkulere med de privilegerede
klassers enstemmige (eller næsten enstemmige) støtte, må det
forarmede folk kæmpe imod, dette folk som nok er uendeligt
stort, men som er ubevæbnet, uvidende og fuldstændig uorgani-
seret! Er sejren mulig? Eller er kun kampen mulig? Der er ingen
tvivl om, at folket er vågnet op, at det omsider har gjort sig be-
vidst om sin egen elendighed og dens årsager. Men det er endnu
kun et lille skridt på vejen; der kræves magt. Folket er ganske
vist i besiddelse af tilstrækkelig spontan magt. Dets spontane
magt er uden sammenligning større end regeringens mage, heri
indbefattet de privilegerede klassers. Men uden organisation er
den spontane magt ikke nogen virkelig magt. Den er ikke i stand
til at vedligeholde en langvarig kamp mod langt svagere, men

2) Lad os vzre vores [russiske] regering taknemmelig. fo rdi den i så ringe grad efterlever
denne gyldne regel (B2kunins note.)
25
 samtidig godt organiserede styrker.· Hele statens magt hviler
netop på dIsse organiserede styrkers ubestridelige overlegenhed
over folkets elementære magt.
Det er grenden til, at den første betingelse for at folket kan
sejre, erforeningen eller organiseringen 4 de folkelige knifter.
Denn~ organisering er i dag i færd med at blive til virkelighed
i Europa, takket være Den Internationale Arbejderassocia/ion.
(1870)

"

26
 =
-
Anarkisten Malatesta beskrev i 1891 den nuværende samfundsudviklirig. : .
Nu fører kapitalens' .an~ki til, at nationalstater svækkes ~a o~e~ af globalisering I
,.....
og fra neden af mmontetskrav: En kmnpplads mellem lilleputter og kæmper :
.,

SolidariskelIer.
i
,i

Af KNUD Vll13Y
'beralt anarki
»Liberalism~n er i te?ri~n '.: ringer og :af en ' pålidelig of- petere sangen om, at den na-
e:: ~gs anarki uden soc~alis- :" fentlig sektOr. Der er glæde i tionale økonomi er for lille.
=e. den e,r derfor. ogsa e? :.: hidtil fortvivlede kritikeres Integrationen i den globale
.~El- For frihed kan ikke eksl- . ~ " -' .-"' ,.'-". o,. ' .... ' verdensøkonomi er et must.
s-.,ere uden lighed, og virkeligt , l~jr. Tænk, hvis indflydelses- EU kan være en vej til inte-
=.arki kan ikke eksistere nge syndere angrer og skifter gration, eller man kan som

enen Socialisme...
~falatesui. beski-ev i 1891
oe:::J. liberalisme-model, der nu
S
den solidaritet, det vil sige kurs. .
'd
l en
'
1960 erne
Norgeståuderifor;:.blot man
h ,.,,;.~.g~~~~fu!1fe.!,~~!;~~I?!~,~~,
ar fra et internationalt sam-
udviklingen i verden fund, som ikke rigtigt eksiste-
. p~er udviklingen i store de- været præget af to mar- rer, men allig,"vel bestemmer
le åfveraenikke:som '{eQri el- kante tendenser: ' det meste.
er som friVilligt valgt syStem, Den ene er forsøgene på aL
Den -somcinternationalt på- ' skabe national ide.ntitet. Dan- : T:1or rigtige mennesker er
'.1dt opskrift. Den Interna 'o- mark er et af de fa lande, der :;' , ;uo.-,-ct om identitet dog
o nale Valutafond har - med . har ret logiske grænser, og .1. ikke forsvundet. Nogle
Yerdensbanken,. og tone'angi- ", so~·-li:.Url'ru.mmer et ' iiiiltelt : steder- fører det til blodige
yende vestlige regeringer som folk!. men de fleste, st~der .. er. krige 'og konfrontationer, som
r . .:~:;~: o =.,
halehæng - påbudt reduktio- n:,tIonalstatsgræ~er ikke l?- i ex-Jugoslavien, i det tidlige-
nen .,af regeringsfunktioner .. gIske. A~ få folk til at føle ~Ig re Sovjetunionen, i 'Eritreas
, - : -.-' - -'.. " c~a-kis både' 'v Ia ' bridgetreduktioner som sOVJetbo.rgere, ~arua- "o løsriv~lse fra Etiop.ien - .for
_._;; ",' . :~"'e':::: op øsning
og privatiseringer, fjernelser nere, . syda~anere, Ja. selv ~: at na:v.ne. nogl~" ;Ud~.fl~d~r,,
:g :::----·~E fif e;ili"er rege- af 'offentlige opgaver samt amerikanere l USA, er l?gen hV9~: det :~r" ~et,!lY~ ·
styrkelse af markedskræfter- enkel opgave, Men regennger . grænser. Der er også steder;'
:at:~t er, at enhver re- ne. . og magthavere har kæmpet hvor det er sket fredeligt som
garbg pr. definition beskytter Det er sket :i u-lande og i for de~. Størst har opgaven . i 'fjekkietJSlovakiet:Og man"
magteliten og ejerne. Derfor . østlande i en sådan grad, at været I de mange helt nye sta- ge sled er fortsætter kampen
må man afskaffe regeringer "aet politiske system i Rusland ter. . for styrket lokal identitet og
og privat ejendomsret. Så vil ' må 'kæinjie"hårdt.'med oden ' Det andet har været ten- selvbestemmelse: Nogle ste-
menneskelig solidaritet fore . 'kririiliielle mafiå om' magten: d:nsen I??d større enhe:Jer. der er målet nye nationale '
til den nødvendige organise- . ,;/.veiden'over~oåkriver. ,o sam- bade politisk og økonomIsk. grænser, andre . steder kun'
ring af samfundet. Togene vil funds forskere nu om under-. Det har !>l.a. skabt EU, _og regionalt selvstyre: Ikke kun
stadig køre, hospitalerne skud på politisk styring, Det med kapitalens egen driv- i u- og østlande, men også
være åbne og s~olerne funge- er anarki uden socialisme. . kraft er der skabt en transna~ hos os i Vest: Canada, Belgi-
re, Når man fjerner rege- I fattige u-lande fører libe- tional virksomhedsudvikling, en og Storbritannien, .: .
ririgsapparatets undertryk- ralt anarki ikke til, at skole- . ,~o~E3!J~~,g;.a,~_':!! !!e<!!e:, . Jeg er en stor beundrer år
kelse og ejendomsrettens be- og sundhedsopgaver løses via' del af den gl~bale handel 'tin-' , ' ~e.n: indiske ' vide~l§.~s~ ,~g
kæmpelse af de svage, vil den menneskers fælles organise- der sted som transaktioner." inilJøf~~ker ,og :. Jeurn~st .
sande solidaritet komme til ri..ng, men ved at privatskoler inden for transnationale sel- .Anil Agarwal, der ofte skriver
udtryk. og privatklinikker på forret- skaber. ; Tnfnrmn..tion. Når han be-
. . ningsmæssige vilkår hjælper. Oveni kommer det globale skriver det k.æm~:næssige
n naiv utopi, når mån de stærkeste, mens de fattig- miljøproblem, international ' :og :på mang~ måd~r håbløse
E nu ved, hvilke dumme . ste hverken har stat eller ka- kriminalitet, det globale nar- .Indi~n, ?ler. hB?- meget om,
svin mennesker ofte er, pitål1s'te'io"åt"hiEide"'1iovedet' koproblem, udviklingen mod at gIgantsa.mfuDdets eneste
både alene og i flok. Hvorfor . til. ' en global underh~.lc;l;nings-og chanee er atre~ektere lokale
skulle disse nye organiserin- . SP.ændende.;.. hvis man har medieindustri baseret på an- gruppers styring . af .lokale
ger blive bedre end demokra- SIt pa det tørr.e -: at ob.serve~e, o gels:Uts isk kultur. Både legale ress.oureer. Og når Jeg siger, at
tiske regeringer? at den anarkistiske liberalis- . og illegale markeder bliver det jO er meget godt for noma-
Malatesta er ikke helt over- me (~ller med. ~alatesta: .. , ~lobale. :" De~~~aer °Jtæ'mPe~r der i et skov- og bj~rg~m:åde,
bevisende, men bestemt hel- Anarki uden sOClalisme) har ,. Imod, kaldero?Yj.n9~alt..fun- men hvad med de tI nulhoner,
ler ikke irrelevant. Han har sejret, samtidig med at begre- daIIle:q.talister. Pe' smadr.er og der er ved at blive kvalt affor-
analyser, som kan bruges bet anarki ellers kun anven- terronserer;'.'meiiglohallse- urening i New Delhi, så sv a-
over 100 år efter, at han skrev des i kryds-<>g-tværs'er og i ringen går sin gang på vestli- rer han, at New Delhi kun
sin pamflet i et eksil i London. Vittigheder omkring altings ge præmisser. . overlever, fordi gigantbyen
Han beskriver således, hvor- kaos. ' . På det seneste er der ingen trods alt er titusinder af
dan liberalismen satser på in- RE:tfærdigvis må det siges, tvivl om, at globaliseringsten- landsbyer.
dividuel forretningsmæssig at selv Verdensbanken nu er densen står stærkest på den Anil Agarwal er en barsk
: foretagsomhed og en redukti- blevet betænkelig. Nu udgi- officielle ir)ternationale agen- kritiker af den indiske rege-
on af regeringsfunktionerne ves publikationer, der taler da. En hvilken som helst Ma- ring, Han stiller store krav til
til et absolut minimum: om nødvendigheden af rege- rianne Jelved kan i søvne re- globalt samarbejde, og han
 arbejder sa.:llmcll · med de " tive mennesker kUn de for- børns opvækst.
kræfter, der nu en gang !. , holdsvis små'eiilieoer; ognvis Konflikten mellem, at ting
præger samfundet (henmder de mellemstOre 'bliver helt: kræver storreIse og omfang
industrien). Han er altså ikke store, gider vi slet ikke. Vi ved; for at være realistiske, men li-
bare en romantisk tilhænger vi skal stemnie om EU og Am-, denhed og nærhed for at fun- .
af landsbyfællesskabet. AIli- . sterdam, for vigtigt er det jo. ' gere, er et indbygget dilem-"
gevel er der i hans og mange ' ,Men uanset om vi er lidt for ma. Et andet er, at fornuftige
andres arbejde med 10-; eller mest imod, orker vi det lokale løsninger ikke altid er
kalsamfund nogle interessan- : næsten ikke. Måske har vi det . kloge i et større perspektiv.
te erfaringer, som givetvis vil ~. som mange mil40ner menne- Derfor kan kur. et interna-
interessere Malatesta i hans ; sker i ' USA, .der ikke gider · tionalt og globalt samarbejde
anarkistiske himmeL . ' stemme, og l?om trqr lige så sikre, at lilleputter kan mat-
, lid~ på, demo~~tiske regerill~ che kapitalens og globalise-
alatesta gik ind for '., ger som: Mala~ta. End ikke ringens (}{)liath, men det
menneskers solid ari- :;~,' de" .~a~pgs~:,: de{(priricippe~ samarbejde er samtidig det,
M ske selvorganiserina , . kuiiiieopnå noget ved at være vi ofte står af på, fordi det vir-
.
r' :
og ville afskaffe regeringer~ akOve,';orKer det: Det giver ker fjernt og abstrakt.
ne. : dem ikke·mening. ' .
Valutafonden og det tone- ' MinOriteternes Europa
angivende vestlige økonomi-' . , har været et slogan
ske system går ind for libera- : D. et, der gJver menlDg, for enheder i EF, der
lismep.s anarki med regerin- . , . er små~ men må gerne er mindre end nationalsta-
ger, der er så svage, de ikke : ' have lDdflydelse på terne. Det lød også utopisk.
yder modspil til markeds- . det allerstørste. Det starler Men måske er det eneste rea-
kræfterne. med individet, og kun hvis listiske at et internationalt
Ergo har vi _ næsten _ det individet kan se me~g i samarbejde bygges op on-
kapitalistiske anarki stillet ~ppen (eller natlOn~n), kring endnu mindre enheder,
op direkte overfor Malatestas gJver . denne gruppe merung således at (subsidiariteten)
menneskelige organisering både for den enkelte og for nærhedsprincippet bliver
på det lokale plan, den solida- samfundet. . . endnu mere udtalt og rar
riske organisering og lokal- Jeg skal ikke romantIsere, større suverænitet.
samfundets administration af for det er svært det her, og I den proces vil =ge nz"':'·
egne ressourcer og krav til folk handler åndssvagt både i onale regeringer b=e til a-·
omverdenen - som forudsæt- små og store grupper, Men et sidde dårligt. Ikk.e b.o~ ?å
nmg for overlevelse og poli- eller andet sted kommer det ~ stole med en balde på h..-er,
tisk deltagelse. uanset Amsterdam-deklarat!- men mellem to stole af så for-
Staterne svækkes af kapi- on og velsmurt Clinton-~om- skellig størrelse, at r.oge.
talen - af globale fremtræn- gang og FN-reformer -:- hl at sprækker helt alvo ;gt.
gende og indtrængende kæm- h,an?le om, hvad fol~ VII finde Mru:ke. er DanJ?a.~.,så,lille,
per i mange slags forklæd- SJ~ l, og hvad .de VII og kan ; , at,:J?,3tjo~.~t ~g ~b~Fb.o.I'•.
ning. Og staten svækkes der- shlle.afkrav pa}okalt plan: . der.Me~. ~~~ ,'''P7. er~de,
efter af mIDoritetskrav _ af - bl transnationale selska-· at der er en kii:ip ::l.eIlemh~.·
magter, der iglobaliseringens be.rs hærgen og fær~en olf , pitale~. . og solidaritet<;ns
lys ser mere lilleputagtige ud. et~, fra Shells vanerende anarki l gang. Den regenng
Kan lilleputterne binde mJljostandarder og overgreb (og opposition), der blot følger
kæmperne? Kan lokal organi- på lok.al~efolkninger, til ~i- s~nde stnl= e, ~ dømt
~ering få gigantkræfter til at kes ~I?melle un?erbe~ahng ~ a.t ta~, ikke.kun l f~rhold
arbejde konstruktivt. under af aSJabske skotojsarbejdere, til liberalismens anarki men
kontrol med respekt for miljø men også til franske re&,erin- også i for~o!d .til befolknin-
og menneskelige behov? Med gers atomprøvesprængnmger gen. Den vil l gIvet fald orga- i · . •.]{n dVdby'·' . . . . . l" t
.
Malatesta'sk solidaritet? ~. til l~ka! vandkvalitet og nisere sig p.å andre måder og . ~ . u
Det er et spørgsmål uden mJljø, etik J landbruget, bo- lade regennger snakke og ,
i
dgi~r.Journa og
. ne.top u v.et D:n G ob a-
" sv~. Men nogle~~~m-· ligst.3?dard, arbejdsmiljø i in- . . ste~e uden a~. tage sig af, ! le t Rble~9f-,m;'.~~!t:,tsforla- '
\.'! melig kl~'hY\ ~9.P.L~OJll., ak- '. dustnen og uddannelse Og : det.. >'~ :' I' _~ . '.. ge, s o, .. '

~ KAMP - Kan lilleputterne binde kæmperne? Kan lokal organisering få de transnationale selskaber til at arbejde kon-
struktzvt under kontrol med respekt for miljø og menneskelige behov? Illustration: T. Morten, 1878
 Af Chr. Mailand-Hansen: "A narkismen - en antologi"
Forlaget Rhodos 1970 '
Errico Malestesta: Anarki og regering
Ordet ;,anarki« stammer fra græsk og betyder, direkte
oversat ;,uden ledelse4, den tilstand et folk er i, når der
ikke er nogen udnævnt myndighed.
Før en sådan organisationsform va r begyndt at blive
anset for mulig og ønskvænlig af en hel klasse af tæn-
kere, således at den blev set som målet for e n bevægelse
(der nu er blevet en af de vigtigste fak torer i den moder-
ne sociale kamp), blev ordet ~anarki « overalt brugt i
betydningen uorden og forvirring. og det anvendes sta-
dig på den måde af de uvidende og af llloustandere. der
er interesseret i at fordreje sandheden.
Vi vil ikke gå ind i en filologisk diskussion. men histo·
risk. Den vanlige interpretation af ordet er ikke en mis-
opfa ttelse af dets sande etymologiske betydning, men
udledes af det på grund af den fordom, at en ledelse er
en nødvendighed i organisationen af den sociale eksi-
stens, og at et samfund uden ledelse følgelig, må føre
. uorden, og svinge mellem den enes tøjlesløse herre-
mme og de andres blinde hævn.
-:: Ks:stensen af en sådan fordom og dens indflydelse
. g folk har givet ordet, kan nemt forhla-
_ ~ _~ ..." ener, tilpasser mennesket sig de
= =- - :!: cg 'ideregiver i arven sine er-
~ e er mennesket - der er
_ __ ~.: ~ nedstam mer fra en lang linie af
;e-:,o"edet begyndte at tænke, kom-
:..: ~-:, ~: saveriet er en vigtig betingelse for livet,
~: -~=n. forekom det at være noget umuligt. På lig-
-~_e ra:'!de er arbejderen - der igennem århundreder
e: '- eve nødt til at regne med arbejdsgiverens gode vil-
~e, for a t få arbejde, d.v.s. brød, og som er blevet væ n-
net til at se sit eget liv som noget, der står til rådighed for
d m, som ejer jord og kapital - kommet til at tro, at det
er hans herre, der giver ham maden, og han spørger
snusfornuftigt, hvordan det dog skulle være muligt at ek-
sistere, hvis han ikke havde nogen herre over sig.
På samme måde ville et menneske, hvis lemmer fra
fødslen havde været snøret til kroppen, men som all i-
gevel havde fundet ud af en måde. hvorpå han kunne
hoppe rundt, måske give netop de bandager, der snøre-
de ham sammen, æren for at han kunne hoppe, mens de
tværtimod ville bevirke, at muskelenergien i hans lem-
mer blev forringet og lammet.
Hvis vi til den naturlige virkning af vanen så lægger
den opdragelse han får fra sin herre. præsten, læreren,
etc. - der alle er interesserede i at lære ham. at arbejds-
giver og ledelse er n~,dvendig-, hvis vi tilf~,jer dOllllll e-
ren og politimanden. der er til for at tvinge dem, som
tænker anderledes - og dem som kunne finde på at ud-
brede deres tanker, - til at holde sig ta vse. - så forstår
vi. hvordan fordommen omkring del nyttige og del not!-
vendige ved ledere og regering er opstået. Lat! os bare fo-
rcstille os, at en læge fremlagde en fuldstændig teori,
med tusind d ygtigt lavede illustrationer, Jor at vise man-
den med de fastsnørede lemmer, at h·vis hans arme og
n blev gjo rt fri af bandagerne, ville han ikke kunne
6::" eller endog leve. Manden vilJe forsvare sine banda-
;;cr som en rasende og anse enhver. der prøvede at ri-
ve dem af, for sin fjende.
Hvis man derfor mener, at ledelse er nødvendig, og
;: alt uden ledelse ville være uorden og forvirring, så
eT det naturligt og logisk at formode, at anarki, der in-
cebærer, at der ikke er nogen ledelse, også må betyde
<.langel på orden. Denne antagelse er heller ikke uden
parallel er i ordenes historie. I de epoker og lande, hvor
lilan har anset eenmands-styre (monarki) for værende
li dvendigt, er ordet Hepublik« (d.v.s. ledelse af mange)
blevet brugt nøjagtig som '>anarki«, nemlig til at dække
uorden og forvirring. Rester af denne betydning kan sta-
dig fi nd es i dagligsproget i næsten alle lande.
år denne opfattclse bliver ændret. og folk bliver
o 'erbevist om, at ledelse ikke er uomgængelig. men
:- derst skadelig. så vil ordet ;, anarki«, netop fordi det
~ y~~ r ~ ud en ledelse« k()Il~me__ti!at stå for 1> den natur-
lige orden, harmoni af alles beho\' og interesser. fuld-
st.'"Cndig frihed med total solidaritet «.
Derfor tager de mennesker fejl. som hævder, al
anarkisterne har valgt deres navn dårligt. fordi det bliver
opfa ltet fejlagtigt af masserne og fører til forkerte inter-
pretationer. Fejlen ligger ikke i ordet. men i forholdene.
De vanskeligheder, som anarkister moder, n~lr de ud-
breder deres synspunkter. stammer ikke fra den beteg-
nelse, de har givet sig selv, men fra det faktum, at de
med deres opfattelse rammer net! i alle de indgroede
fordomme, som folk har angående ledel se. eller. som det
ka ldes, ,>staten«.
For vi går videre, er del nok sa goJt at forklare dette
sidste ord (»staten«), dcr efter vores opfaltelse er den
egentlige årsag til megen misforståelse.
Anarkister bruger normalt ordet »staten <t til at beteg-
ne hele den samling af institulioner. - politiske. lo vgi-
vende, dømmende, militære. økonomiske etl:. - gen-
nem hvilke muligheuen for at ordne sine egne sager og
bestclllllle sin egen aJfa:nl. salllt llluligheden for at ar-
bejde med al sikre sig selv, bliver frataget folket og be-
troet til visse enkeltpersoner. som ftlr eller tiltager sig
retten til at lave love for og over :t1!e. Ol:! til at tvinge
folk til al overholde delll. iLld LIe kan g\)rc brug af sam-
fundets kollektive magt dertil.
I den sammenhæng belyder orJel »s tat « ledelse, el-
ler om man vil, er det et abstrakt udtryk for det, som le-
delsen eller regeringen udgør. P:l Jcn m:lde er der
fuldstændig overensstemlllelse mellelll ut! tryk som ;,af-
skaffelse af staten « eller »et s:lmfunt! uden stat ( og t!en
opfattelse, som anarkister onsker at fremkcgge. omfat-
29
tende ødelæggelse af enhver politisk institution, der byg-
ger på autoritet, og dannelse af et frit og ligeberettiget
samfund, der er bygget på interessernes harmoni og det
frivillige bidrag til tilfredsstillelsen af alle sociale behov.
Ordet :)stat« har dog mange andre betydninger, og
deriblandt nogle der kan føre til fejl opfattelser især
blandt dem, hvis bedrøveligc sociale stilling ikkc har gi-
vet dem tid til at vænne sig til de subtilc bctydninger i
videnskabelig sprogbrug. Eller, hvad der er værre, når
ordet på forræderisk måde optages af modstandere,
som er interesserede i at tilsløre betydningen, eller som
ikke ønsker at forstå det. På den måue kommer ~stat«
ofte til at stå for et hvilket som hel st samfund, eller sam-
ling af menncskcr, ucr cr forcnct pil et givct territorium
og som udgor det man kalder en »social enheu«, uaf-
hængigt af mådcn på hvilken di sse individer fungerer
sammen og uafhængigt af deres indbyrues forhold.
~Stat « bliver også brugt synonymt med ~SamfllJH1«. Pil
grund af disse betydninger tror vo re modstandere, - el-
.lcr lader som 0111 de tror - at anarkister ønsker at af-
skaffe enhver social relation og al kollektiv indsats, og
r;: "',::erc mcnnesket til en tilstand af isolation. - uet vil
sige til en tilstand, der er værrc enu barbariet.
Videre bruger vi ordet J>stat« i betyuningen af et lands
overste administration. den centrale ma!!tfaktor. som
noget forskelligt fra kommunale magtfakto;cr.
Det får alter anure til at tro, at anarkister egentlig blot
ønske. en uecentralisering til mindre geografiske enhe·
der, s{deues at princippet om ledelse bevares intakt. På
uen Im'lue blanues anarki samIllen meu kantonal eller
kllJllmllnal styre.
Enudig sttlr ordet l>stat« fnr en tilstand. en milde at
leve på. ell J>social onleJl« o.s.v .. og uerfor siger vi. at
det er Jl\luvenuigt at ænure de arbejdenue klassers stil-
ling. dier. at uen anarkistiske stat er dcn eneste stal.
snm er bygget på solidaritetsprindpper. og anure lignen.
de uusagn. Når vi derfor også på andre tiu spunkter si·
ger, at vi onsker at afskaffe staten kan det smes ab-
suru og kontradiktorisk. ' -
Derfor tror vi. al det ville v~cre beurc at bruge uu-
trykket l>afskaffe staten « så lidt som muligt og i stedet
er stalle det meu et klarere Og merc konkret uutryk -
l>afskaffcIse af IcdcIse «. ~ -
Deltc siustc uLltryk vil blivc mest am:cnut i delle es·
say. Vi har hævdct, at anarki er et sam[unu uden Icuel-
sc. Men er det muligt, onskværdigt eller klogt at ~af-
skaffe Icdelse«? --.
H vad er leuc1sc? Der findes en sygdom i det menne·
skelige sind, der kaldes den metafysiske tendens. og
som far mennesket til at lide af en sla!!S hallucination.
hvor han anser uct abstrakte for al væ;e uet virkelige.
Dcn inutræder efter at mennesket gcnnem en logisk pro-
ces har abstraheret kvaliteten fra et emne. D'::lIne meta-
fysiske tendens har trous den positive viuenskabs an-
slag stadig dybc røduer i tankcrnc hos ue fleste af vo-
re medmennesker. Den har en sådan indflydelse, at
mange betragter ledelse som en faktisk eksisterende en-
titet, med tilhørende egcnskaber såsom fornuft, retfær·
dighed, lighed, og som værcndc uafhængig af de per-
soner, der udgør ledelsen.
30
For dem, som forestiller sig tingene på denne måde, er
regeringen, eller >staten« den abstrakte sociale magt, og
den repræsenterer - hele tiden abstrakt - det som er i
alles interesse. Den er udtrykket for alles rettigheder og
anses for at være begrænset af hver enkelts rettigheder.
Denne måde at se regering på. støttes af de interesserede ·
individer, for hvem det er en altafgørende nødvendig-
hed, at autoritetsprincippet opretholdes og altid overle-
ver fejlene hos de personer, der udøver mag ten.
For os er regering summen af magthaverne, og magt-
havere - konger, præsidenter, ministre, parlamentsmed-
lemmer og hvad ved jeg - er personer, som ha r magt til
at lave love, der regulerer forholdet im ellem mennesker,
og til at gennemtvinge overh old elsen af disse love. De
udsætter folk for regulativer, og overvåger og sankt ione-
rer private sager. De monopoliserer bestemte sektorer af
produktionen og de offentlige serviceorganer, - eller
hvis de får lyst - al produktion og alle offentlige servicc-
organer. De fremmer eller forhindrer udvekslingen af va-
rer. De laver krig og fred med st:re i a nd re lande.
De tillader eller bremser fri handel og mange andre
ting. Lederne er altså kort sagt de personer, som har
magt til - i større eller mindre grad - at benytte sam-
fundets kollektive kræfter; de vil sige, at de kan tvinge
alle intellektuelle, fysiske og økonomiske kræfter til at
følge deres (ledernes) ønsker. Og denne magt udgør, ef-
ter vores meni ng, ne op prineippet bag ledelse og autori-
tet.
Men hvad er nu grunden til, at der eksisterer ledel-
'se? Hvorfor afgiver man sin frihed, sit eget initiativ til
andre individer? H vorfor giver man dem magt til, med
eller mod alles ønske, at disponere over alles kræfter på
denne måde? Er led erne da så eksceptionelt begavede,
at de med nogen grad af fornuft kan antages at repræ-
sentere masserne og handle på alle menneskers vegne,
bedre end alle mennesker selv ville kunne handle? Er
de så ufejlbarlige og uko rrumperede, at man med nogen
rimelighed kan overlade til dem at bestemme hver en-
kelt individs skæbne. idet man blot stoler på deres videlI
og godhed?
Og selvom LIer så eksistereue ma:nu af en sådan uell-
delig godhed og klogska b, og selvom vi så. antog - hvad
der aldrig er sket i h istorien, og hvad vi heller ikke tror
nogensinde vil ske - at regeringshvervet skulle tilfalde
de dygtigste og bedste, ville så det at de fik magten til at
lede tilføje noget som helst til deres positive indflydelse?
Ville det ikke snarere lamme eller ødelægge den? For
de som ledcr vil ikkc finde del nødvcnuigt at beskæftige
sig med sager som de ikke forstår, og hvad der er vigti·
gere, de må spilde størstedelen af deres energi på at
beholde magten ed at søge at tilfredsstille deres ven-
ner, holde de utilfredse nede, og beherske de oprørske.
Og videre, lad lederne være gode eller onde, kloge eller
dumme, - hvordan får de overhovedet magten? Skal
de selv tage den gennem krig, erobringer eller revolu-
tion? Hvis det er således, hvilken garanti har folket for,
at dets bedste ligger le(lcren på hjcrte? I det tilfælde er
dct et sporgsmål om simpel usurpering. og h vis folk er
utilfredse er der intet andet at gøre end at kaste åget af
sig ved at gribe til våben. Bliver lederne rckrutteret fra
en bestemt klasse eller et bestemt parti'! For hvis del er
tmældet, vil den klasse eller det partis ideer og interesser
vinde, og andres ønsker og interesser vil blive ofret. Bli-
ver de valgt ved almindelige valg? Hvis det er tilfældet,
er tal det eneste kriterium, og tal er givetvis ikke nogen
garanti for fornuft, retsind eller evner. Ved almindeligt
valg er de v~lgtc. dem, som bedst har forstået at bc~age
masser~e. MmorIteten, som kan være halvde~en nll~us
een, blIver ofret. Helt bortset herfra har erfarIngen VISt,
at det er umuligt at finde et valgsystem, der virkelig
sikrer flertallet valg.
Mange og vidt forskellige e~ de teorier, som menne-
skene har brugt for at r~tfærdlggøre ledels.e. AJ.le er de
dog grundlagt - om det Indrømmes eller ej - pa en an-
tagelse om: at de. enkelte personer i et givet samfund
h~r modstrIdende l.nteresser, ?g at en 'ydre, øverste myn-
dighed er nødvendIg for at fa nogle til at respektere an-
dres ret. Det sker ved at de foreskriver nogle adfærds-
re~er og sørger for, at de bliver overholdt, således at de
strIdende parters interesser kan blive så harmonisk til-
god~set som muligt, og således at hver kan få den mak-
simale tilfredsstillelse 1110d at ofre det minimale. H vis,
siger den autoritære skoles teoretikere, - hvis nu et in-
divids interesser, tendenser og ønsker er i modstrid med
et andet individs, eller måske med hele samfundets,
hvem skal så ha ve ret og magt til at tvinge den ene til at
respektere den anden eller de andres interesser? Hvem
vil være i stanJ til at forhindre den enkelte i at modsæt-
te sig alle andres vilje? Den enkeltes frilled, siger de,
er begrænset af det næste individs frihed: men hvem vil
sætte disse græn ser, og hvem vil sorge for, al de bliver
respekteret? Interessernes og lidenskabernes naturlige
antagonisme nodvendiggor ledelse og retfærdiggør auto-
ritet. Autoriteten optra:der S01l1 J11~cgler i den sociale
kamp og definerer grænserne for hver enkelts rellighe-
der og pligter.
Delle er teori. Men for at en teori kan va:re sund.
må den bygge på en forklaring af fakta. Vi kender jo
meget godt fra den sociale økonomi, hvordan teorier alt
for ofte bliver opfundet for at retfærdiggore fakta; det
vil sige: for at forsvare privilegier og for at El disses ofre
til stiltiende at akceptere dem. Lad os derfor her se på
selve de faktiske forhold.
Regeringer, ellcr ledelse i det hele taget, undertrykker
menneskeheden på to måder. Enten direkte, veJ brutal
magtanvendelse, eller indirekte. ved al fratage l11enne-
sker deres muligheder for at klare sig. og på den måde
gøre dem hjælpelose. Politisk magt udsprang af den fø r-
ste metode; økonomiske privilegier voksede ud af den
anden . En ledelse bn OgS,'l undertrykke mennesket ved
at sætte sig på dets følelser: det sker gennem den religiø-
se autoritet. Der findes kun Jen ene grund til at uJbre-
de religiøs overtro. at dcn forsvarer og konsoliderer de
politiske og økonomiske privilegier.
I det primitive samfund, da verden ikke var så tæt be-
folket som nu, og da de sociale relationer var mindre
komplicerede, var de to kr~cfter, den politiske og den
økonomiske, ofte forenet i den samme mands hænder.
De som med magt havde overvundet og for:mnet Je
andre. tvang disse til at blive deres tjenere og lod Jem
udfore ting for sig. Sejrherrerne var på sanlIne tid ejere.
lovgivere, konger, dommere og bodler.
Men med den voksende befolkningstætheu. meu be- :
hovencs vækst. med komplikationen af de sociale 'fo'r-
hold blev den endeløse fortsættelse af en sådan despotis-
me umuliggjort.
Herrerne var for deres egen sikkerheds skyld nødt til
. - meget mod deres vilje - at stotte sig på en privilige-
ret klasse mcnnesker, d.v.s. et vist antal ~nnesker mcd
samIlle interesser, og de blev også 110ut til at lade disse
persone r selv sorge for deres udkomme. Ikke desto
mind re sikredc de sig selv den øverste og endelige kon-
trol. Iv1cd andre ord. hcrrcrne sikrcde sig rellen for sig
selv til at udnytte alle som det passcde dem, O" tilfrcds-
stiUede på den lJl:lue Jcres kongelige for[æ~gelighed.
Såledcs udvikledcs de private formuer i skyggcn af dcn
ovcrste regcringsmagt og fungerede - ofte ubevidst -
som dens medsalllll1ensvorne. Klassen af besiddere vok-
secle. og ved at få koncentreret alle prouuktionsmkllerne,
selve livcts kilder - lanJbrul!. industri Ol! rastoffer -
endte Jen med selv at bli;e en magtr;~ktor. Denne
magt vil altid i sitlste ende. på grund af dens overlegne
han dlemuligheder. og den mængde af interesser den om-
fatter. mere eller mindre ;ibent lInJergraIT den politiske
mag t. d.v.s. den regering. som den gllr til sin pt)litibe-
tjent.
Delle fænomen har ofte gentaget sig i historien. Hver
gang en fysisk stærk magt er kommet ovcnpå i samfun-
det ved sin milita:re foretagsomhed. har erobrerne vist en .
tendens til at koncentrere regeringsmagten og de okono-
miske ressourcer i deres egne hænder. Hvcr eneste
gang har den stærke magt måttet indse, at den ikke kan
overv;lge produktionen og dirigere alting. og har m;lttet
finde sig i en stærk klasse. - og straks har den mistet sin
økonomiske indflydelse. Dermed folger opsplitningcn i to
slags magt. Den magt som tilhorer den der behersker
landets kollektive kræfter - og den magt der tilhorcr
den som ejer, og dct er dcm den øverste magthaver i
. egentligste forstand komlller til at blive afhængig af, for
. menncsker som ejer noget styrer de omtalte kollektive
- kræfters kilder.
Aldrig har denne affærernes tilstand været så akcen-
tueret som i vore titler. Produktionsudviklingcn. hande-
: lens lIm:ldelige omfang. den store magt penge har fået,
og alle de okonomiske resultater som opdagelsen af
- Amerika har givet. alt det har sikret den kapitalistiske
klasse en s:luan overlegenhed. at dcn ikke kan overføre
nogen tillid til en regering. og i stedet ønsker den at re-
geringen skal opstå af sig sclv: cn regering SOI11 består
af medlemmer af dens egen klasse. som konstant er un-
. der dens kontrol og især organiseret på en måde. at den
kan forsvare sig mod dem som er gjort aryc1~lse. På den-
ne måde er det moderne parlamentariske syslem opst;\el.
; I dag er regeringen sammensal af besitldere, eller af
' folk af deres klasse, SOlll i den grad er under de riges
indflydelse, at de selv ikke f()ler det /I1'dvendigt al tage
akliv dd. Rothschild behpver [Dr ekselllpel ikke at blive
hverken parlamentsmedlem eller politiker; det er nok for
ham at sørge for at parlamentsmedlemlJler og ministre
er afhængige af ham.
31
 I mange lande deltager proletariatet nominelt i valg til de få. Dcn ville give disse få lo v til at gore alt , uden
af regering. Dct er en tilladelse som bourgeoisiet (d.v.s. selvfølgelig at være i stand til at lIlI styre dem meu viuen
ejerne) har givet, enten for at få folkelig st\1lle i deres og forståelse af tingene. .
kamp mod kongelig og aristokr:ttisk magt, eller for at af- . .
lede folks opmærksomhed fra deres egen frigørelse ved
at give dem noget der ligner politisk magt. Om bourgeoi-
siet forudsll det eIler ej da de første gang beslullede at
give folket ret til at stemllle, så er det nu en kendsger-
ning, al denne ret i virkeligheden har vist sig kun at
være en n:trresul, der tjente til at konsolidere bourgeoi-
siets magt, og som gav ue mcst energiske blandt pro-
letariatet et illusorisk mål om at ko mme tilnwgten.
Selv med stemmeret for alle - og netop med den -
er regeringsmagten forblevet tjener og politi for bour-
geoisiet. Hvordan kunne det også være anderledes?
Hvis regeringer kom så vidt til at v;cre fjendtligtsinde-
de, hvis demokratiets håb nogen sinde skulle blive me-
re end et blænuværk som svigter og bedrager folket.
ville den besiddende klasse f\lle sine interesser truet, slå
fra sig og benytte al den magt og indflydelse som fol-
ger med når man sidder inde med rigdommen - for at
reducere regeringen til den enkle funktion at være poli-
timand .
Overalt og til alle tider, hvilket navn regeringen end
har taget sig, hvad der emi har været uens oprindelse
eller organisation, så har det altid været dens væsentlig-
ste funktion at undertrykke og udnytte masserne, og at
forsvare disse undertrykkere og uubyttere. Dens vigtig-
ste kendetegn og uundværlige instrumenter er politiman-
den og skatteopkræveren, soluaten og fængslet. Hertil
føjes nodvendigvis den opportunistiske præst eller hcrer,
som alt efter tilfældet understøttes og beskyttes af rege-
ringen, så han gør folkets ånd tjenstvillig og gor folket
fojeligt under åget.

Således har det aktuelle spørgsmål i århumlrcdefllcs

strid mellem frihed og autoritet , eller med andre ord,
mellem social lighed og sociale kaster, i virkeligheden
ikke været forbindelsen Jllellem s:tJllfllnd og indi vid. cI-
kr illlJiviuets vuksende lIaflw:ngighed pii. bekos tning af
den sociale kontrul, eller olll vcndt. Snarere har del væ-
ret et sporgsmål om at forhindre del enkelte indi vid i at
undertrykke de andre, Olll at gi ve alle og enhver de
s:tlllllle retligheder og handlingslIllIligheder. Det har væ-
ret et spørgsm:d om at uIlLlerslotte alles initiati v, som
naturligt må va:re en furuel for alle - i stedet for initia-
tivet fra nogle f;i. SUIJl IHldvenuigvis lIIå end e meu un-
dertrykkelscn af alle andre.
Del er altid, kort sagt. et spørgs mål 0 111 at sætte en
stupper for JlIelllleskers herrcd~) Illlll e over og lIun yttc\ se
af hinanden. på cn sadan lIlade al alle er interesseret i
den f;cIlcs velf;crd og at den enkeltes individuelle kraft i
stedet fur al undertrykke. beb:lIlpe andre, vil finde JllU-
lighed for den fuldkomne udvikling - og alle vil sogc at
finde sammen med andre, til alles stø rre fordel.
Det følger af det vi sagde, at en regering eller ledel se,
selv skabt pa den hypotese at de autoritærc socialisters
idcelle regering er mulig. bnglfr:t ville bctydc en fo r-
øgelse af pruuuktivkr;cftefIle. mel! ville betyd c en fo r-
Illimlskc\sc, fordi regeringen ville begr;cnse initiativet
Af Mikhail Bakunin: "Autoritet eller selvforvaltning"
Udvalgte skrifter redigeret afMchael Helm og Annagrethe Ottovar
Borgens Forlag 1979

For videnskaben, imod ekspertstyre

Lad os forestille os et lærd akademi, sammensat af videnskabens

mest fremragende repræsentanter. Lad os forestille os, at dette
akademi flk til opgave at stå for samfundc.s ovgivning og orga-
nisering, og at det - udelukkende inspue:-et af den reneste kær-
lighed til sandheden - aldrig dikterede det ogen lov, som ikke
var i fuldstændig harmoni med videnskabe3s seneste opdagel-
ser. Nuvel, jeg påstår, at en sådan lovgi 'rung og organisering
ville være en uhyrlighed, og det af to grunce. For det første er
den menneskelige videnskab nødvendigvis altid ufuldkommen
Når vi sammenligner det, den har erkend med det, den endnu
mangler at erkende, må vi sige, at den stadig ligger i vuggen. Så
hvis vi prøver at tvinge menneskene til i praksis, kollektivt og
individuelt, at leve i streng overensstemmelse med videnska-
bens seneste resultater, så dømmer vi både samfund og indivi-
der til martyriet i en prokustesseng, hvor de snart vil gå af led
og kvæles. For livet vil altid være noget uendeligt større end vi-
denskaben.
Den anden grund er, at et samfund, der adlød en lovgivning,
der var udviklet af et videnskabeligt akademi, - ikke fordi det
forstod det fornuftige i en sådan lovgivning (det ville gøre
akademiet overflødigt) men fordi den udgik fra akademiet, og
som sådan var legitimeret af en videnskab, som det højagtede
uden forståelse - et sådant samfund ville ikke bestå af menne-
sker, men af afstumpede væsener. Det viJle blot blive en ny ud-
gave af de missioner i Paraguay, hvor hele befolkninger i lange
perioder underkastede sig jesuitternes regime. I et sådant sam-
fund ville menneskene hurtigt synke ned til det laveste stadium
af idioti
Men der er også en tredie grund til, at en sådan regering er
umulig. Hvis nemlig et videnskabeligt akademi blev udstyret
med denne så at sige enevældige suverænitet, ville det hurtigt og
uafvendeligt ende i intellektuel og moralsk korruption, uanset
om det var sammensat af videnskabens mest berømte repræsen-
tanter. Selv med de få privilegier, de har haft, har det været alle
akademiers historie indtil i dag. For selv det største videnskabe-
lige geni falder uundgåeligt sammen i sløvhed fra det øjeblik,
han bliver medlem af et akademi, en omdel og autoriseret lærd
Han mister sin umiddelbarhed, sin revolutionære dristighed og
den utæmmede og besværlige handlekraft, der er karakteristisk
for de største genier, som altid er kaldet til at ødelægge gamle,
vaklende verdener og grundlægge nye. Hvad han mister i tanke-
"Sig m(/t, Far, hvorfor er palmer-
kraft, far han selvfølgelig igen i form af et dannet væsen og
ne så høje?"
praktisk anvendeligt mådehold Han bliver med andre ord kor-
"Sådan er dc/, for al girafferne
rumperet
lean spise af dem, mit barn, for ...
Det er karakteristisk for privilegier eller privilegerede stillin-
ger, at de virker dræbende på menneskets ånd og følelser. Det

33
 9

politisk elIe'~ økonomisk privilegerede menneske er et menneske

med depraverede tanker og følelser. Det er en social lov, der
ikke kender undtagelser. Den kan bruges på hele nationer, såvel
som på klasser, sammenslutninger og individer. Det er loven
om lighed, den vigtigste betingelse for frihed og menneskelig-
hed Min principielle hensigt med denne bog l ) er netop at påvise
denne sandhed i alle man.ifestationer af menneskets liv.
Et videnskabeligt kollegium, som ftk betroet opgaven at styre
samfundet, ville snart høre op med overhovedet at beskæftige
sig med videnskab, til fordel for en ganske anden sag. Og denne
sag, alle de etablerede magtinstansers sag, ville dreje sig om at
forevige sig selv ved at gøre det samfund, det havde fået betroet,
stadig dummere og dermed stadig mere afhængigt af dets styrel-
se og ledelse. Men hvis dette er sandt om de videnskabelige
akademier, er det i lige så høj grad sandt om alle de konstitue-
rende og lovgivende forsamlinger, selv når de er baseret på den
almindelige stemmeret Denne sidste kan ganske vist forny de-
res sammensætning, men det hindrer ikke, at der i løbet af nogle
år opstår et korps af politikere, som reelt (om ikke formelt) er
privilegerede, og som udelukkende hengiver sig til arbejdet med
at bestyre et lands offentlige anliggender, hvorved de uvægerligt
ender med at danne en slags politisk aristokrati eller oligarki Se
f.eks. hvordan det er gået i De forenede Stater og Schweiz.
Altså, ingen udefra kommende lovgivning og ingen autor'te!,
af hvilke den ene for øvrigt er uadskillelig fra den anden, ide ce
begge sigter mod at slavebinde samfundet og mod at fo rdu.rnrr:e
lovgiverne selv.

Følger det heraf, at jeg afviser enhver autoritet? Den tar>J..e Lig-
ger mig fjernt Når det drejer sig om støvler, henholder jeg mig
til skomagerens autoritet; drejer det sig om et hus, en kanal er
en jernbane, rådspørger jeg arkitekten eller ingeniøren. Angåen-
de den eller den videnskab henvender jeg mig til den eller den
videnskabsmand Men jeg lader mig ikke påtvinge noget, hver-
ken af skomageren, arkitekten eller videnskabsmanden. Jeg god-
tager deres autoritet frivilligt og med al den agtelse, som Ce:es
forstand, karakter og viden fortjener, idet jeg dog forbe holcer
mig min ubestridelige ret til kritik og kont~oL Jeg stiller mig
ikke tilfreds med at rådspørge en enkelt specialist, jeg rådspør-
ger flere; jeg sammenligner deres vurderinger, og jeg vælger den,
som forekommer mig mest rimelig. Men jeg anerkender ingen
ufejlbarlig autoritet, ikke engang i helt specielle spørgsmå ~ jeg
har med andre ord ikke ubetinge~ ~iltro til nogen, hvor megen
respekt jeg end måtte have for dette eller hint individs me nne-
skelighed og oprigtighed En sådan tiltro ville få skæhnesvang:e
følger for min fornuft, min frihed og for selve udfaldet af mine
projekter: Den ville øjeblikkelig forvandle mig til en dum slave.,
til et redskab for et andet menneskes vilje og interesser.
Hvis jeg bøjer mig for specialisternes autoritet, og hvis jeg
erklærer mig rede til - i et vist omfang og så længe det forek om-
mer mig nødvendigt - at følge deres anvisninger, ja, deres ledel- ... hvis palmemt var ganske små,
se, så er det fordi denne autoritet ikke påtvinges mig af nogen, var giraffime i vansketighedtr./f
hverken af mennesker eller af Gud Ellers ville jeg afvise dem
med rædsel, og jeg ville bede dem rejse til helvede med deres

1) Gud O.( SIa/m.

 råd, deres ledelse og deres bistand, sikker på at tabet af min fri-
hed og menneskeværdighed ville være den pris, de ville afkræve
mig for de brokker af sandhed, indsvøbt i en mængde løgne,
som de kunne give mig.
Jeg bøjer mig for specialisternes autoritet, fordi den påtvinges
mig af min egen fornuft. Jeg er mig bevidst, at jeg kun er i stand
til at skaffe mig indsigt i en meget lille del af den menneskelige
videnskab i alle dens detaljer og praktiske udviklingsforløb. Selv
den bedste forstand ville ikke være tilstrækkelig til at overskue
alt Heraf følger nødvendigheden af, at arbejdet deles og koordi-
neres i videnskaben såvel som i industrien. Jeg modtager og jeg
giver, sådan er menneskelivet. Enhver er en ledende autoritet,
og enhver ledes på sin side. Derfor findes der ingen fast og ufor-
anderlig autoritet, men kun en uafbrudt, gensidig, forbigående
og frem for alt frivillig udveksling af autoritet og underordning.
Denne samme grund forbyder mig således at anerkende no-
gen fast, uforanderlig og universel autoritet, fordi der ikke fin-
des noget universelt menneske, som er i stand til at have indsigt
i alle videnskaberne, i alle grene af samfundslivet, i hele denne
rigdom af detaljer, uden hvilke videnskaben ikke ville kunne
bringes i anvendelse i livet. Og hvis en sådan altomfattende
kundskab nogen sinde kunne komme til udtryk i et enkelt men-
neske, og det ville benytte sig deraf til aF påtvinge os sin autori-
tet, måtte den pågældende bort jages fra samfundet, fordi hans
autoritet uundgåeligt ville reducere alle andre til slaver eller
idioter. Jeg mener ikke, at samfundet skal m ishandle de geniale
mennesker, som det hidtil har gjort. Men jeg mener heller ikke,
at det skal opfede dem alt for meget, og navnlig ikke, at det skal
tilstå dem nogen som helst privilegier eller særrettigheder. Af
tre grunde: for det første fordi det ofte ville ske, at samfundet
tog en humbugmager for et geni; for det andet fordi det, med et
sådant system af privilegier, ville kunne forvandle et virkeligt
geni til en humbugmager, demoralisere og fordumme ham; og
endelig fordi det ville skaffe sig selv en despot på halsen.
Lad mig sammenfatte. Vi anerkender altså videnskabens ab-
solutte autoritet, fordi videnskabens eneste mål er den bevidst-
hedsmæssige reproduktion, så gennemført og systematisk som
muligt, af de naturlove som er iboende i den fysiske og sociale
verdens materielle, åndelige og moralske liv. I virkeligheden ud-
gør disse to verdener - den fysiske og den sociale - en og
samme verden. Alle andre autoriteter end denne, som er den
eneste legitime, fordi den er fornuftig og forenelig med den
menneskelige frihed, stempler vi som falske, vilkårlige, despoti-
ske og ødelæggende.
Vi anerkender videnskabens absolutte autoritet, men vi afvi-
ser ufejjbarlighe~en og u~iversaliteten hos videnskabens rpræ-
sentanIer. I vore! kIrke - hVIS man tillader, at jeg et øjeblik anven-
de.r dette udtryk, som jeg for øvrigt afskyer: kirken og staten er
~Ine t? sorte får - i vores kirke har vi, ligesom i den protestan-
tIske klrk~ et overhovede, en usynlig kristus, nemlig videnska-
ben. Og lIgesom protestanterne, ja, endog mere konsekvente "Mm hvorfor har girajJane så
end protestanterne, vil vi hverken tåle nogen pave eller konciler lange halse, Far?"
eller konklaver af ufejlbarlige kardinaler eller biskopper, ja, ikke "Del er, for al de skal kunne spise
engang p~æster. V.ores Kristus adskiller sig fra den protestanti- af palmerne, mi/barn, for ...
ske og kristne KriStus derved, at denne sidste er et personligt
35
 væsen, hvorimod vores er upersonlig. Den kristne Kristus, der
l
allerede har ~Idendt sin gerning i en evig fortid, fremstiller sig
som et fuldkomment væsen, hvorimod fuldbyrdelsen og fuld-
kommengørelsen af vores Kristus, videnskaben, altid ligger ude
i fremtiden. Hvilket er det samme som at sige, at de aldrig vil
blive realiseret Når vi ikke anerkender nogen anden absolut au-
toritet end den absolutte videnskab, sætter vi således ikke på nogen
måde vores frihed på spil
Ved disse ord, »den absolutte videnskab«, forstår jeg den
virkelig universelle videnskab, som ideelt skulle reproducere
universet i hele dets udstrækning og i alle dets uendelige detal-
jer, dvs. reproducere systemet i eller sammenhængene mellem
alle de naturlove, som manifesterer sig i universets uafbrudte
udvikling. D~t er indlysende, at denne videnskab, det ophøjede
mål for alle den menneskelige ånds anstrengelser, aldrig vil
blive virkeliggjort i sin absolutte fuldkommenhed Vores Kris-
tus vil således altid forblive ufuldendt, hvilket bør lægge en stor
dæmper på hovmodet hos hans autoriserede repræsentanter
blandt os. Mod denne Gud, sønnen, i hvis navn de gerne ville
påtvinge os deres uforskammede og pedantiske autoritet, vil vi
påkalde Gud, faderen, som er den virkelige verden, det virkelige
liv, for hvilket sønnen blot er det alt for ufuldkomne udtryk, og
for hvilket vi - virkelige mennesker, som lever, arbejder, kæm-
per, elsker, stræber, nyder og lider - er de umiddelbare repræ-
sentanter.
Men samtidig med at vi afviser videnskabsmændenes absolut-
te altomfattende og ufejlbare autoritet, bøjer vi os gerne for den
agtværdige, men relative og meget forbigående, meget begræn-
sede autoritet hos repræsentanterne for specialvidenskabeme.
Der er intet vi hellere ønsker end at rådspørge dem efter tur, og
vi er meget taknemmelige for de værdifulde informationer, de
måtte give os, på den betingelse, at de også vil modtage sådanne
informationer fra os i de sammenhænge og i de tilfælde, hvor vi
ved mere end dem Der er i det hele taget intet vi hellere vil end
underkaste os en naturlig og retmæssig indflydelse fra menne-
sker, der er i besiddelse af stor viden, stor erfaring, megen ånd
og frem for alt et stort hjerte - en indflydelse som vi frit godta-
ger og som aldrig påtvinges os i nogen officiel (himmelsk eller
jordisk) autoritets navn. Vi godtager enhver naturlig autorite
og enhver virkelig indflydelse, men ingen retslig. For en hver
retslig autoritet eller indflydelse, der som sådan påtvinges os af
myndighederne, og som derfor omgående bliver til undertryk-
kelse og løgn; vil uundgåeligt (som jeg tror at have påvist til-
strækkeligt tydeligt) påtvinge os slaveriet og absurditeten.
Vi afviser kort sagt enhver lovgivning, enhver privilegeret,
patenteret, officiel og lovhjemlet autoritet og indflydelse, se lv
om de baserer sig på almindelig stemmeret, da vi er overbeviste
om, at den aldrig kan undgå at blive til fordel for et herskende
og udbyttende mindretal, til skade for det umådelige og under-
trykte flertals interesser.
Det er i denne forstand, at vi virkelig er anarkister. .. , hvis giraffirnt havde korte hal-
se, så ville de vært i endnu størTe
vanskelighedtr.«

36
Af Alexander Berkman: Anarkismens ABC" (1929)
Forlaget Pirattyk
Det er ideerne det drej er sig OID.
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan det
kan være, at statsmagt og kapitalisme stadig
eksisterer på trods af alle de onder og alt det besvær,
de skaber i verden?
Hvis du har, må dit svar have været, at det er
fordi folk støtter disse institutioner, og de støtter
dem, fordi de tror på dem.
Sagens kerne er, at det nuværende
samfundssystem hviler på folkets tro på, at det er
godt og nyttigt. Det er grundlagt på ideerne om
autoritet og privat ejendomsret. Det er ideer, som
opretholder samfimds-systemer. De fremhersken de
ideer kommer til udtryk i form af statsmagt og
kapitalisme. Ideer er det fimdament institutionerne er
bygget på.
En ny social struktur må have et nyt fundament,
må baseres på nye ideer.
Hvordan man end ændrer formen på en institution
vil dens karakter og betydning forblive det sanune,
som det fundament, den er bygget på.
Iagttag nøje livet, og du vil se sandheden i dette.
Der er mange slags statsmagt i verden, men deres
sande natur er den samme alle vegne, såvel som
deres effekt er den sanune: Det betyder altid autoritet
og underkastelse.
Hvad får staterne til at eksistere? Er det hærene
og flåderne? Ja, men kun tilsyneladende. Hvad
opretholder hærene og flåderne? Det er folks tro på,
at statsmagten er nødvendig, det er den almindelige
accepterede ide om behovet for en statsmagt, som er
det virkelige og solide fimdament.
Tag ideen eller troen væk, og ingen regering vil
vare en dag længere.
Det samme gælder den private ejendomsret.
Forestillingen om, at den er rigtig og nødvendig, er
den støtte den hviler på og som giver den sikkerhed.
Der eksisterer i dag ikke en eneste institution, som
ikke støtter sig på en udbredt tro på, at den er god og
nyttig.
Lad os som illustration f.eks. tage USA. Spørg
dig selv, hvorfor revolutionær propaganda har haft
så lidt effekt i dette land på trods af 50 års
socialistiske og anarkistiske anstrengelser.
Er den amerikanske arbejder ikke lige så udbyttet
som arbejdskraften i andre lande? Er den politiske
korruption så frodig i noget andet land? Er
kapitalistklassen i Amerika ikke den mest
egenmægtige og despotiske i verden? Ganske vist er
den amerikanske arbejder bedre forsynet materielt
end den europæiske, men behandles han ikke
samtidig med den største terror og brutalitet så snart
han viser den mindste utilfredshed? Alligevel
forbliver den amerikanske arbejder loyal overfor
regeringen og er den første til at forsvare den mod
kritik. Han er stadig den mest hengivne forkæmper
for "De store og ædle institutioner i Guds eget land".
Hvorfor? Fordi han tror at disse er hans institutioner,
at han som suveræn og fri borger, styrer dem, og at
han kunne ændre dem, hvis han ønskede det. Det er
hans tro på den eksisterende orden, der udgør den
største sikkerhed mod revolution. Hans tro er tåbelig
og umotiveret og en dag vil den bryde sammen og
med den den amerikanske kapitalisme. Men så længe
denne tro lever, er det amerikanske plutokrati sikret
mod revolution.
Efterhånden som menneskene bevidstgøres,
efterhånden som de når frem til nye ideer og taber
troen på de gamle, begynder institutionerne at
forandres og bliver til sidst helt afskaffet. Folket
konuner til at forstå, at deres tidligere forestillinger
var falske, at de ikke var sande, men var fordomme
og overtro.
På denne måde bliver mange forestillinger, som
engang blev anset for sande, nu anset for forkerte og
slette. Således f.eks . forstillingerne om kongens
guddommelige rettigheder, om slaveri og om
livegenskabet. Der var engang, da hele verden anså
disse institutioner for rigtige, retfærdige og
uforanderlige.
Efterhånden som disse fordonune og falske
forestillinger blev bekæmpet af avancerede tænkere,
blev de bragt i miskredit og mistede deres tag i folk,
og til sidst blev de institutioner, som opfattede disse
ideer, afskaffet. Intellektuelle vil fortælle dig, at de
havde "udlevet deres nytte" og derfor måtte de
"uddø", men hvordan udlevede de deres nytte? For
hvem var de nyttige og hvordan døde de?
Vi ved allerede, at de kun var nyttige for den
herskende klasse, og at de blev afskaffet af folkelige
revolter og revolutioner.
37
 Hvorfor forsvandt gamle og udtjente institutioner
ikke bare på fredelig vis?
Af to grunde: For det første, fordi nogle
mennesker tænker hurtigere end andre så det sker at
en minoritet et sted går hurtigere frem i deres ideer
end andre. Jo mere denne minoritet er besjælet af
disse ideer, jo mere overbevist om deres sandhed, jo
stærkere de føler sig, jo hurtigere vil de forsøge at
realisere deres nye ideer, og det er sædvanligvis før
majoriteten har set det nye lys. Derfor vil minoriteten
være nød til at kæmpe mod den majoritet, som stadig
klynger sig til gamle standpunkter.
F or det andet, modstanden fra dem, der har
magten. Det gør ingen forskel om det er kirken,
kongen eller kejseren, en demokratisk regering eller
et diktatur, en republik eller et enevældsstyre - de der
har magten vil kæmpe desperat, for at bevare den, så
længe de har det mindste håb om succes. Og jo mere
hjælp de får fra den langsommere tænkende
majoritet, desto bedre kan de klare sig i kampen.
Derfor revolutioner og revolutioners voldsomhed.
Massernes desperation, deres had til de som er
ansvarlige for deres elendighed og magthavernes
beslutsomhed om at bevare deres privilegier og magt,
frembringer tilsammen folkelige revotters
voldsomhed.
Men blindt oprør uden bestemt mål er ikke
revolution.
Revolution er oprør, der er blevet sine mål
bevidst, en revolution er social, når den stræber efter
fundamentale ændringer. Da økonomi er livets
fundament, betyder den sociale revolution en
reorganisering af det industrielle økonomiske liv i
landet og derfor også af hele samftmdstrukturen.
Men vi har set, at den sociale struktur hviler på et
fundament af ideer, hvilket medfører, at en ændring
af strukturen forudsætter ændrede ideer. Med andre
ord, må sociale ideer ændres før en ny social struktur
kan bygges.
Den sociale revolution er derfor ikke en
tilfældighed, ikke en pludselig hændelse. Der er ikke
noget pludseligt ved den, for ideer ændrer sig ikke
pludseligt. De vokser gradvist som planten eller
blomsten. Den sociale revolution er således et
resuttat, en udvikling. Den udvikler sig til et punkt,
hvor et betragteligt antal mennesker har antaget de
nye ideer og er besluttet på at udføre dem i praksis .
Når de forsøger at gøre dette, og møder modstand, så
bliver den langsomme, rolige og fredelige sociale
evolution hurtig, militant og voldelig. Evolution
bliver til revolution.
Husk så, at evolution og revolution IKKE er to
forskellige ting. Endnu mindre er de modsætninger,
38
som nogle mennesker forkert tror. Revolution er bare
evolutionens kogepunkt.
Fordi revolutionen er evolution på kogepunktet,
kan man ikke "lave" en virkelig revolution, ikke mere
end man kan fremskynde kogningen af en kedel vand.
Det er ilden under den, som får den til at koge, hvor
hurtigt den når kogepunktet afhænger af hvor stærk
ilden er.
De økonomiske og politiske tilstande i et land er
ilden under den evolutionære gryde. Jo værre
undertrykkelsen er, jo større folkets utilfredshed er,
desto stærkere flamme. Dette forklarer hvorfor den
sociale revolutions ild fejede hen over Rusland, det
mest tyranniske og tilbagestående land, istedet for
Amerika, hvor den industrielle udvikling næsten har
nået sit højdepunkt, og dette på trods af Kar! Marx's
påstande om det modsatte.
Vi ser da, at revolutioner, skønt de ikke kan laves,
kan fremskyndes af bestemte fakto rer, nemlig af
pres fra oven, af mere intens politisk og økonomisk
undertrykkelse, og ved pres fra neden : Ved større
oplysning og agitation . Diss e spreder ideerne, de
fremmer evolutionen og derved også revolutionens
komme.
Men selvom pres fra oven fremskynder
revoluti onen, kan den også forårsage dens fiasko,
fordi en sådan revolution er tilbøjelig til at bryde ud
før den revolut ionære proces er tilstrækkeligt
fremskreden. Hvis den kommer før tiden er moden,
fuser den ud i noget, der blot bliver et oprør, det vil
sige uden et klart bevidst mål. Oprør kan højst sikre
en midlertidig lettelse, de virkelige årsager til striden
forbliver imidlertid intakte og fortsætter med at virke
og forårsager ny utilfredshed og nye oprør.
Ved at opsummere hvad jeg har sagt, kommer vi
til følgende kooklusioner:
l) En social revolution forandrer fuldstændigt
samfundets fundament, dets politiske,
økonomiske og sociale karakter.
2) En sådan forandring må FØRST finde sted i
folkets tanker og indstillinger, i menneskets
psyke.
3) Undertrykkelse og elendighed kan fremskynde
en revolution, men kan der ved også forårsage
dens fiasko, fordi mangel på evolutionær
forberedelse vi l gøre virkelig fuldbyrdelse
umuligt.
4) Kun den revo lution, som er udtryk for en
fundamental forandring af ideer og
indstillinger, kan blive fuldstændig og
succesfuJd .
Af dette følger naturligvis, at den sociale
revolution må forberedes . Forberedes ved at
fremskynde den evolutionære proces, ved oplysning
af folk om det nuværende samfunds onder og ved at
overbevise dem om ønskeligheden af og muligheden
for et socialt liv baseret på frihed. Endvidere
forberedt ved at få masserne til klart at indse hvad de
behøver og hvordan det opnås.
Sådanne forberedelser er ikke alene et absolut
nødvendigt første skridt. Heri ligger også
revolutionens sikkerhed, den eneste garanti for at den
når sine måL
Det har været de fleste revolutioners skæbne -
som et resultat af manglende forberedelser - at blive
ledt væk fra deres egentlige mål, at blive misbrugt og
ledt i blindgyder. Rusland er den bedste nyere
illustration af dette. Februar-revolutionen, som søgte
at afskaffe autokratiet, var en fuldstændig succes.
Folket vidste nøjagtigt, hvad de ønskede: neInlig
afskaffelse af Zardømmet. Alle politikernes
rænkespil og de "liberale" lederes veltalenhed og
planer, kunne ikke redde Romanov regimet overfor
folkets intelligente og bevidste vilje. Det var denne
klare forståelse af målet som gjorde Februar-
revoluti onen til en succes, og det næsten uden
blodsudgydelse.
Endvidere kunne hverken appeller eller trusler fra
den provisoriske regering stille noget <?p mod folkets
beslutsomme ønsker om at ende krigen. Hærene
forlod fronterne og sluttede således sagen ved deres
egen direkte aktion.
Folkets vilje vinder altid, når den er sig sine mål
bevidst.
Det var også folkets vilje, deres resolutte ønske
om jord, som skaffede bonden det land, han
behøvede og som nævnt gentagende gange før var
det ligeledes byarbejderne som selv overtog
fabrikkerne og produktionsmaskineriet.
Så langt var den russiske revolution en
fuldstændig succes, men på det punkt hvor masserne
manglede bevidsthed om bestemte mål, begyndte
nederlaget. Det er altid øjeblikket hvor politikere og
politiske partier træder ind for at udnytte
revolutionen i deres egen interesser eller til at
eksperimentere med deres teorier på. Dette skete i
Rusland som det er sket i mange tidligere
revol utioner. Folket kæmpede den gode kamp, de
politiske partier kæmpede om rovet til revolutionens
ødelæggelse og til folkets ruin .
Dette er da hvad der skete i Rusland: Bonden,
som havde sikret sig jord, havde ikke det værktøj og
maskineri han behøvede. Arbejderen som havde
overtaget maskineriet og fabrikker vidste ikke
hvordan han skulle få det til at fungere, med andre
ord, havde han ikke den nødvendige erfaring til at
organisere produktionen, og han kunne ikke
organisere distribueringen af de ting han
producerede.
Arbejderens, bondens og soldatens egne
anstrengelser havde afskaffet Zardømmet, lammet
regeringen, standset krigen og afskaffet den private
ejendomsret til jord og maskiner. ~il dette var han
forberedt gennem års revolution~r uddannelse og
agitation, men ikke til mere end dette. Og fordi han
ikke var forberedt til mere, trådte det politiske parti
ind, hvor hans viden ophørte, og hvor han ikke havde
et bestemt mål for øje, og tog sagerne ud afhænderne
på masserne, som havde skabt revolutionen. Politik
trådte i stedet for økonomisk rekonstruktion og så
var den sociale revolutions dage talte - for folk lever
af brød, af økonomi, ikke af politik.
F øde og forsyninger skabes ikke ved et parti- eller
regeringsdekret. Forordninger dyrker ikke jorden.
Love kan ikke drive industriens hjuL Utilfredshed,
strid ·og hungersnød fulgte i hælene på regeringens
tvang og diktatur. Igen, som altid, viste politik og
autoritet sig som dem sump, der slukker den
revolutionære ild.
Lad os drage denne vitale lære: Massernes
fuldstændige forståelse af revolutionens sande mål,
betyder succes. Udførelsen af deres bevidste vilje ved
egne anstrengelser, garanterer det nye livs rigtige
udvikling. På den anden side betyder mangel på
denne forståelse og på forberedelse sikkert nederlag,
enten til de reaktionære eller til påståede partivenners
eksperimenter.
Lad os da forberede.
Hvad og hvordan?
39
Anarkistisk StudieKreds
Det har altid været ved at stræbe efter det umulige, at
mennesKet har realiseret og erkendt det mulige, og de
som "forstandigt" indskrænkede sig til det, som syntes
muligt, korn aldrig et skridt videre.
j"

Mikhail Bakunin