Ny Prisma 8B

B
Bo Damgaard Hans Ltken

Marianne Krog Anette Snderup
Peter Anker Thorsen
Forord
Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 8.
Kopimappe B indeholder velser, der kan bruges sammen med
kapitel 5-10 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af
velser, som giver mulighed for at differentiere og variere
undervisningen.
Sammen med elevbogen tager velserne udgangspunkt i
elevernes dagligdag og spnder bredt over velsestyper som
afprvning, observation og registrering, undersgelse,
eksperimenter samt fremstilling af produkter.
Elevvelserne indeholder bde bundne og bne elementer.
Titel: Ny Prisma 8, Kopimappe B

Samhrende titler:
Ny Prisma 8, Elevbog
Ny Prisma 8, Kopimappe A
Ny Prisma 8, Lrerens bog
Forfattere: Bo Damgaard, Hans Ltken, Marianne Krog, Anette Snderup, Peter Anker Thorsen
Faglig redaktr: Hans Ltken
Sproglig bearbejdning: Kirsten Ltken
Forlagsredaktion: Susanne Schulian
Grafisk tilrettelgning: Flemming Olsen
Omslag: Trine Rossle, Janne Rose
Forsideillustration: Science Photo Library/FOCI
Tegninger: Peter Sugar
Tryk: Ikon Document Services
forlag Malling Beck A/S og forfatterne 1999
1. udgave, 7. oplag 2007
Dette materiale indeholder kopiark p tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt p den betingelse, at de
hverken erhvervsmssigt eller p anden mde bruges til mangfoldiggrelse ud over den enkelte kbers eget forbrug.
Herved forsts, at den skole, institution eller den privatperson, der kber kopiarkene, kun m mangfoldiggre
dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den kbendes institution.
Mangfoldiggrelse, der tilsigter at dkke flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med
skriftlig tilladelse fra forlaget.
ISBN:978 87 7417 624 4
Printed in Denmark 2006
Indholdsfortegnelse
Ark
velse
Side
Ark
velse
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
5.10
5.11
5.12
5.13
Sbe og molekyle-modeller . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Fremstil din egen hndsbe . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Fremstil din egen hrshampo . . . . . . . . . . . . . . . 3
Sbe og vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Afprvning af opvaskemidler . . . . . . . . . . . . . . . 5
Fremstilling af hrdt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Fremstilling af bldt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Hrdhedsbestemmelse af vand . . . . . . . . . . . . . . 8
Kalkbinder og hrdt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Dosering af vaskepulver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Vaske- og rengringsmidlers pH-vrdi . . . . . . . 11
Fremstil din egen fugtighedscreme . . . . . . . . . . 12
Fremstil din egen lbepomade . . . . . . . . . . . . . 13
8.16
8.17
8.18
8.19
8.20
8.21
8.22
8.23
C-vitamintabletter B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kromatografi af farvestoffer . . . . . . . . . . . . . . .
Kromatografi af kaviar . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvor bruges farvestofferne? . . . . . . . . . . . . . . .
Fremstilling af hindbrmarmelade . . . . . . . . . .
Syreindholdet i forskellige sodavand . . . . . . . .
Konservering med sukker . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konserveringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
45
46
47
48
49
50
51
52
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
Atomets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den kernefysiske skrivemde 1 . . . . . . . . . . . . .
Den kernefysiske skrivemde 2 . . . . . . . . . . . . .
Nuklidtabel A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nuklidtabel B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undersg nuklidtabellen . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Atommassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
15
16
17
18
19
20
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
Raketvandhane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Todimensional raket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketballon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketvogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Raketaffyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En rumvgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vej noget vgtlst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vgtlst vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den frste mnelanding . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tidsforsinkelser i kommunikation . . . . . . . . . . .
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
7.7
7.8
7.9
Kraftmleren som vgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vgten p fremmede planeter . . . . . . . . . . . . .
Planeternes bevgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En planetsti A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En planetsti B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fysikrapport om en planet . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA A . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA B . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag til Mars med NASA C . . . . . . . . . . . . . . . .
21
22
23
24
25
26
27
28
29
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
8.9
8.10
8.11
8.12
8.13
8.14
8.15
Fremstilling af sodavand . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Du bruger energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kend fedtstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Emulsioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mayonnaise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandindholdet i margarine . . . . . . . . . . . . . . . .
Forbrnding af protein . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En aminosyre og dens spejlbillede . . . . . . . . . .
Lugt spejlvendte molekyler . . . . . . . . . . . . . . . .
Byg og smag kulhydrater . . . . . . . . . . . . . . . . .
Glukose ringformet eller kdeformet? . . . . .
Pvisning af nringsstofferne . . . . . . . . . . . . . .
Analyse af madvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stivelse og spyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
C-vitamintabletter A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
10.8
10.9
10.10
10.11
10.12
10.13
10.14
10.15
10.16
10.17
10.18
10.19
10.20
10.21
10.22
10.23
10.24
10.25
10.26
10.27
Varme og bevgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dyppekoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Propeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fart, energi og bremselngde . . . . . . . . . . . . . .
Energi i fjeder A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energi i fjeder B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energi for hoppende bold . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kdereaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elmotor og svinghjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Belastning af dynamo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Energiformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nyttevirkning for spritbrnder . . . . . . . . . . . . .
Dampmlle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dampmaskine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elektricitet fra solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Effekt af solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sammenbyggede solceller . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tivolimlle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modstandsmlle A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Modstandsmlle B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opdriftsmlle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandkraftvrk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandturbine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandlb og vandfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omst energi med brndselscelle . . . . . . . . . .
Effekt af brndselscelle . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kemisk energi i vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631
Side
Ren kemi
5.1
Sbe og molekyle-modeller
Fremstil modeller af fedtsyre-molekyler.
Materialer
Til sbefremstilling anvendes fedtsyrer,

bde mttede og umttede.
- Molekylbyggest til organisk

kemi
Den mttede fedtsyre, palmitinsyre, har den kemiske formel C15H33COOH.

Fremstil en molekylemodel efter stregformlen for palmitinsyre.
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
H
|
C
|
H
C
||
O
OH
Den umttede fedtsyre, oliesyre, har den kemiske formel C17H33COOH.

Fremstil en molekylemodel efter stregformlen for oliesyre.
H H H H H H H
|
|
|
|
|
|
|
C C C C C C C C C OH
|
|
|
|
|
|
|
|
|
H H H H H H H H O
||
H H H H H H H H
|
|
|
|
|
|
|
|
HCCCCCCCCC
|
|
|
|
|
|
|
|
|
H H H H H H H H H
Sbens konsistens afhnger af, hvor mange mttede eller umttede fedtsyrer
der er i det fedtstof, som er brugt til sben.
Hvis fedtstoffet indeholder flest umttede fedtsyrer, bliver det en bld sbe.
En overvgt af mttede fedtsyrer giver derimod en hrd sbe.
Palmitinsyre reagerer kemisk med natrium-hydroxid og danner sbe.
Fremstil sbeioner ud fra stregformelen.
H H H
|
|
|
H C C C
|
|
|
H H H
H H H H H H H H H H H H O + Na+
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
C C C C C C C C C C C C C
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
H H H H H H H H H H H H O
Ren kemi
5.2
Fremstil din egen hndsbe

Materialer
Fremstil din egen hndsbe.
NB! Natrium-hydroxid er tsende og m ikke

komme p huden eller tjet.
Fremstil limsbe
Anbring 20 g fedtstof i et 100 ml bgerglas, og smelt fedtstoffet i et vandbad.
Tilst herefter lidt efter lidt en blanding af
20 ml natrium-hydroxid og 10 ml ethanol.
Opvarm til kogning.
Kog blandingen videre ved svagere varme
og kraftig omrring i ca. 15 minutter.
Tilst evt. lidt vand og kog videre i ca. 5
minutter.
Den kemiske reaktion mellem fedtsyren og
natrium-hydroxid danner sbe.
Denne sbe kaldes limsbe.
Sikkerhedsbriller
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Tndstikker
Bgerglas, 100 ml
2 bgerglas, 250 ml
Spatel
Vgt
Tragt
Filtrerpapir
Palmin eller svinefedt
Natrium-hydroxid, NaOH, 30%
Ethanol (husholdnings-sprit)
Natrium-chlorid, salt, NaCl
Evt. farve og parfume
pH-papir
Form til sben
Fabriksfremstillet hndsbe
Fremstil kernesbe
Lav en mttet oplsning af natriumchlorid i et 250 ml bgerglas, og hld
limsben i glasset. Sben udfldes p
bunden af bgerglasset.
Filtrr sben, og tilst evt. farve og parfume.
Giv sben en pn form.
Den fremstillede sbe kaldes kernesbe.
Opls lidt sbe, og ml sbens pH-vrdi

med indikatorpapir. Sbens pH-vrdi er
Sben er sandsynligvis meget basisk og

dermed mindre hudvenlig end
fabriksfremstillet hndsbe.
Ml pH-vrdien af fabriksfremstillet sbe.
Sbens pH-vrdi er
Ren kemi
5.3
Fremstil din egen hrshampo

Fremstil din egen hrshampo.
Materialer
-
Sikkerhedsbriller
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Tndstikker
2 bgerglas, 100 ml
Termometer
Spatel
Vgt
Perlemorssulfat
Stearinsyre
Lanolin
Natrium-hydroxid, NaOH, 1M
Cetylalkohol
Citronsaft
Flaske til shampoen
Etiket
Hld 20 gram perlemorssulfat, 6,5 gram stearinsyre

og 0,5 gram lanolin op i et bgerglas.
Opvarm blandingen til ca. 75 C.
Opvarm 15 ml natrium-hydroxid til ca. 75 C.
Hld lidt efter lidt den varme natrium-hydroxid
i den frste blanding.
Dette skal gres under kraftig omrring.
Fortst omrringen i ca. 10 minutter.
Tilst 0,5 gram cetylalkohol som konservering
og citronsaft som duft, nr blandingen er ca. 35 C
Hld shampoen p flaske og forsyn den med en etiket

med navn og varedeklaration.
Ren kemi
5.4
Sbe og vand
Undersg, hvad der sker, nr vand og majsolie blandes med sbe.
Materialer
-
Hld ca. 2 ml vand og 2 ml majsolie i et reagensglas.

Ryst glasset kraftigt i ca. 10 sekunder.
Lad glasset st stille i 2 minutter.
Reagensglas
Bgerglas, 50 ml
Majsolie
Plastsprjte, 2 ml
Sbe
Beskriv, hvad du ser.
Tilst 10-15 drber sbe.

Ryst glasset kraftigt igen i ca. 10
sekunder.
Lad glasset st stille i 2 minutter.
Undersg, hvad der sker, nr sbe blandes med forskellige slags vand.
Materialer
-
Tre reagensglas
Demineraliseret vand
Postevand
Kalkvand
Plastsprjte, 2 ml
Sbe
Fyld ca. 10 ml demineraliseret vand, postevand og

kalkvand i hver sit reagenglas.
Dryp et par drber sbeoplsning i,
og ryst de tre reagensglas lige meget.
Ren kemi
5.5
Afprvning af opvaskemidler
Undersg tre forskellige opvaskemidlers evne til at vaske rent.
Beskriv og tegn, hvordan undersgelsen skal foretages.
Brug eventuelt bagsiden.
Hvilke materialer skal bruges?
Beskriv, hvad du fandt ud af.
Hvordan vil du vise klassen, p hvilken mde du er kommet frem til resultatet?
Ren kemi
5.6
Fremstilling af hrdt vand

Fremstil hrdt vand.
Materialer
-
Kalk, CaCO3
Calcium-chlorid, CaCl2
CO2 i urinpose
Tragt
Filtrerpapir
Jumboreagensglas med prop
Bgerglas, 250 ml
Spatel
2 kolber, 250 ml, med prop
Etiketter
Knus kalk i en morter.
Anbring 10 g knust kalk i et bgerglas med

200 ml vand, og tilfr CO2 fra en urinpose.
Hld blandingen i et jumboreagensglas,

og ryst den i ca. 5 minutter.
Filtrr oplsningen over i en kolbe.

Skriv Hrdt vand 1 p en etiket,
og st den p kolben.
Opls 0,1 g CaCl2 i 200 ml vand i den anden kolbe.

Skriv Hrdt vand 2 p en etiket, og st den p kolben
Gem de to portioner hrdt vand til velse 5.8 og 5.9.
Ren kemi
5.7
Fremstilling af bldt vand

Fremstil bldt vand med ionbytter.
En kat-ion-bytter p Na+-form er i stand til at
udbytte vandets Ca++-ioner med Na+-ioner.
Materialer
- Kat-ion-bytter
- Salt, NaCl
- Bgerglas, 250 ml
- 2 koniske kolber
- Soda, Na2CO3
- Trefod med trdnet
- Etiketter
Fremstilling af ionbytter p Na+-form
Fremstil frst en strk saltoplsning af 10 g salt
og 40 ml vand i et bgerglas.
Rr rundt, til alt saltet er oplst.
Hld 20 g ionbytter i saltvandet og rr rundt i
et par minutter.
Filtrr s saltvandet fra ionbytteren. Nu er den klar til brug.
Bldgring af postevand (ionbytning)

Hld 40 ml postevand i bgerglasset.
Kom ionbytteren i postevandet og rr rundt i et par minutter.
Vandet filtreres over i en konisk kolbe. Det er nu bldgjort.
Skriv Bldt vand ionbytter p en etiket,
og st den p kolben.
Fremstilling af bldt vand med soda

Kom 2 spatelfulde soda i 50 ml postevand i en kolbe.
Opvarm for at f sodaen oplst.
Skriv Bldt vand soda p en etiket, og st den p kolben.
Gem de to slags bldgjort vand til velse 5.8 og 5.9.
Ren kemi
5.8
Hrdhedsbestemmelse af vand
Bestem hrdheden af forskellige vandprver.
Lav et skema, som viser dine resultater af
hrdheden af de undersgte vand-prver.
Hvad betyder vandets hrdhed for dets evne
til at udnytte sbe?
Materialer
-
Jumboreagensglas med prop

Mleglas, 100 ml
Plastsprjte, 2 ml
Standard-sbeoplsning
Bgerglas, 50 ml
Selvfremstillet hrdt og bldt
vand fra velse 5.6 og 5.7
- Postevand
- Demineraliseret vand
Mling af hrdhedsgrad
Hld 40 ml af en vandprve
i et jumboreagensglas.
Hld lidt standard-sbeoplsning op i

bgerglasset, og sug 2 ml sbe op i sprjten.
Tilst 2-3 drber sbe ad gangen.
Ryst reagensglasset godt.
Vent ca. et halvt minut.
Ml skumlagets tykkelse.
Tilst mere sbe, hvis laget er under 2 cm tykt,
og ryst igen.
Afls sbeforbruget p sprjten,
nr skumlaget holder sig p ca. 2 cm.
Sbeforbrug
ml
Vands hrdhed angives i hrdhedsgrader, dH.

Hrdheden beregnes vha. flgende formel:
Vandets hrdhed = X 10 dH,
hvor X = sbeforbrug i ml.
Ren kemi
5.9
Kalkbinder og hrdt vand

Undersg betydningen af en kalkbinder som f.eks. Kalk vk.
Beskriv, hvordan en undersgelse kan udfres.
Hvilke materialer skal bruges til velsen?
Min undersgelse viser, at
Ren kemi
5.10
Dosering af vaskepulver
Bestem doseringen af sbe til vaskemaskinen i hjemkundskabslokalet
med og uden kalkbinder.
Beskriv og tegn, hvordan en undersgelse kan udfres.
Hvilke materialer skal bruges til velsen?
Min undersgelse viser, at
10
Ren kemi
5.11
Vaske- og rengringsmidlers pH-vrdi

Stil vaske- og rengringsmidler i rkkeflge efter pH-vrdi,
og opdel dem efter deres anvendelse.
Hvilke materialer skal du bruge for at udfre velsen?
Beskriv og tegn, hvordan undersgelsen skal udfres. Brug eventuelt bagsiden.

Overvej ogs, hvordan dine data skal stilles op, s du kan vise resultatet for andre.
Undersgelsen viser, at
11
Ren kemi
5.12
Fremstil din egen fugtighedscreme

Fremstil din egen fugtighedscreme.
Materialer
-
2 bgerglas, 250 ml
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Spatel
Termometer
Vgt
Svinefedt
Stearinsyre
Parafinolie
Glycerin
Kalium-carbonat, potaske,
K2CO3
Parfumeolie
Natriumbenzoat
Krukke til det frdige produkt
Etiketter
Fedtfasen
Hld 20 gram svinefedt, 5 gram stearinsyre
og 5 gram parafinolie i et bgerglas.
Opvarm blandingen langsomt under omrring
til ca. 70 C.
Vandfasen
Hld 5 gram glycerin og 3 gram kalium-carbonat
i 80 gram demineraliseret vand.
Opvarm blandingen til ca. 90 C.
Vent til vandfasen er afklet til ca. 75 C.
Tilst s fedtfasen drbe for drbe
under kraftig omrring.
Blandingen skummer op.
Hold temperaturen p 70-75 C.
NB! Det er vigtigt, at du udviser tlmodighed,
nr fedtfasen sttes til vandfasen.
Ellers bliver din creme en klistret masse.
Nr cremen er afklet til ca. 35 C,
tilsttes parfumeolie og evt.
konserveringsmiddel.
Din creme er nu frdig til at hlde p krukke.
St en etiket med deklaration p krukken.
12
Ren kemi
5.13
Fremstil din egen lbepomade

Fremstil din egen lbepomade.
Materialer
-
Bgerglas, 250 ml
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Spatel
Termometer
Vgt
Bivoks
Kakaosmr
Olivenolie
Lanolin
Appelsinolie
Pomadehylster
Etiket
Hld 20 gram kakaosmr, 5 gram bivoks,

5 gram olivenolie og 4 gram lanolin i et bgerglas.
Blandingen opvarmes meget langsomt,
og der rres hele tiden.
Nr massen er smeltet, slukkes gassen.
Fortst omrringen, til massen bliver tyk.
Afklingen kan evt. foreg i et koldt vandbad.

Nr blandingen er afklet til 30-35 C,
tilsttes 5 drber appelsinolie.
Hld lbepomaden i pomadehylster
eller en lille krukke.
Stil pomaden i kleskab, s den kan stivne.
Fremstil en etiket med varedeklaration, og st den p hylstret.
13
En lille verden
6.1
Atomets opbygning
Tjek din viden om atomets opbygning.
Skriv navn p de forskellige partikler, som helium-atomet bestr af.
Hvordan bliver elektronerne fastholdt omkring kernen?
Hvorfor bliver atomkernen ikke splittet, nr de to positive partikler i

kernen frastder hinanden?
Se p atomkernerne, og besvar sprgsmlene.

1
Hvor mange protoner?
Hvor mange neutroner?
Hvilket grundstofnummer?
Hvilket grundstof?
Hvilket grundstof?
Hvilket grundstof?
Hvilket grundstof?
14
En lille verden
6.2
Den kernefysiske skrivemde 1

Find antallet af protoner og neutroner i hvert nuklid.
Skriv de protontal, som mangler i nuklidsjlen.
Udfyld de andre sjler med grundstofnavn, protontal, kernetal og neutrontal.
Brug Det periodiske system og din viden om den kernefysiske skrivemde.
Kernetallet
Protontallet
Be
Protontallet angiver, hvor mange protoner atomkernen indeholder.

Protontallet er lig med grundstofnumret.
Kernetallet angiver det samlede antal af protoner og neutroner i atomkernen.
Neutrontallet angiver antallet af neutroner i kernen.
Neutrontallet = kernetallet protontallet.
Nuklid
9
4
Be
He
35
Cl
16
32
14
12
107
Ag
238
127
27
Al
23
Na
24
Mg
40
Ca
58
Ni
40
Ar
Grundstof
Protontallet
Kernetallet
Neutrontallet
Beryllium
94=5
15
En lille verden
6.3
Den kernefysiske skrivemde 2

Beskriv nukliderne.
Find grundstoffet i Det periodiske system.
Skriv protontallet i 3. kolonne, og benyt den kernefysiske skrivemde i 4. kolonne.
Grundstof
Neutrontallet
Protontallet
Hydrogen
Kulstof
Fluor
10
Neon
10
Argon
22
Kalium
20
Jern
30
Guld
118
Tin
70
Bor
Kvikslv
Oxygen
Chlor
Kernefysiske skrivemde
1
1
122
8
18
Bly
126
Zink
34
Kernetallet angiver et nuklids masse.

Find fire nuklider med en lille masse.
Find fire nuklider med en stor masse.
Hvordan er neutrontallet i forhold til protontallet, nr nukliderne har en lille masse?
Hvordan er neutrontallet i forhold til protontallet, nr nuklidkernerne har en stor masse?
16
En lille verden
6.4
Nuklidtabel A
Grundstofferne findes i flere forskellige udgaver.
Et grundstof har altid det samme protontal, men neutrontallet kan variere.
6
7
Lithium forekommer naturligt i to udgaver: 3 Li og 3 Li.
7,42% af de naturlige lithium-nuklider er 36 Li, mens 92,58% er 37Li.
Grundstof
1 Hydrogen
2 Helium
3 Lithium
4 Beryllium
5 Bor
6 Kulstof
7 Nitrogen
8 Oxygen
9 Fluor
10 Neon
11 Natrium
12 Magnesium
13 Aluminium
14 Silicium
15 Fosfor
16 Svovl
Nuklid
1
1 H
2
1 H
3
2 He
4
2 He
6
3 Li
7
3 Li
9
4 Be
10
5 B
11
5 B
12
6 C
13
6 C
14
7 N
15
N
7
16 O
8
17 O
8
18 O
8
19
9 F
20
10 Ne
21
10 Ne
22
10 Ne
23
11 Na
24
12 Mg
25
12 Mg
26
12 Mg
27
13 Al
28
14 Si
29
14 Si
30
14 Si
31
15 P
32
16 S
33
16 S
34
16 S
35
16 S
Procent
99,985
0,015
0,0001
99,9999
7,42
92,58
100
20,0
80,0
98,89
1,11
99,63
0,37
99,759
0,037
0,204
100
90,92
0,26
8,82
100
78,70
10,13
11,17
100
92,21
4,70
3,09
100
95,00
0,76
4,22
0,014
Grundstof
17 Chlor
18 Argon
19 Kalium
20 Calcium
21 Scandium
22 Titan
23 Vanadium
24 Chrom
25 Mangan
26 Jern
27 Cobolt
Nuklid
35
17 Cl
37
17 Cl
36
18 Ar
38
18 Ar
40
18 Ar
39
19 K
40
19 K
41
19 K
40
20 Ca
42
20 Ca
43
20 Ca
44
20 Ca
46
20 Ca
48
20 Ca
45
21 Sc
46
22 Ti
47
22 Ti
48
22 Ti
49
22 Ti
50
22 Ti
50
23 V
51
23 V
50
24 Cr
52
24 Cr
53
24 Cr
54
24 Cr
55
25 Mn
54
26 Fe
56
26 Fe
57
26 Fe
58
26 Fe
59
27 Co
Procent
75,53
24,47
0,337
0,063
99,60
93,10
0,0118
6,88
96,97
0,64
0,145
2,06
0,0033
0,18
100
7,93
7,28
73,94
5,51
5,34
0,24
99,76
4,31
83,76
9,55
2,38
100
5,82
91,66
2,19
0,33
100
17
En lille verden
6.5
Nuklidtabel B
Fortsttelse af nuklidtabellen.
Grundstof
28 Nikkel
29 Kobber
30 Zink
47 Slv
Nuklid
58
28 Ni
60
28 Ni
61
28 Ni
62
28 Ni
64
28 Ni
63
29 Cu
65
29 Cu
64
30 Zn
66
30 Zn
67
30 Zn
68
30 Zn
70
30 Zn
107
Ag
47
109 Ag
47
Procent
67,88
26,23
1,19
3,66
1,08
69,09
30,91
48,89
27,81
4,11
18,57
0,62
51,82
48,18
Grundstof
79 Guld
80 Kvikslv
82 Bly
92 Uran
Nuklid
197
79 Au
196
80 Hg
198
80 Hg
199
80 Hg
200
80 Hg
201
80 Hg
202
80 Hg
204
80 Hg
204
82 Pb
206
82 Pb
207
82 Pb
208
82 Pb
234
U
92
235 U
92
238 U
92
Procent
100
0,15
10,02
16,84
23,13
13,22
29,80
6,85
1,4
25,1
21,7
52,3
0,006
0,72
99,27
Nogle grundstoffer findes kun i n udgave, f.eks. cobolt. Cobolt har n isotop.
Andre grundstoffer findes i mange udgaver, f.eks. nikkel. Nikkel har fem isotoper.
Find de grundstoffer, der kun har n isotop. Skriv deres protontal.
Hvad lgger du mrke til?
Find de grundstoffer, der har fire isotoper eller flere. Skriv deres protontal.
Hvad lgger du mrke til?
Find de nuklider, hvor bde protontallet og neutrontallet er ulige.

Husk, at s er kernetallet lige.
Skriv dem her.
18
En lille verden
6.6
Undersg nuklidtabellen
Besvar sprgsmlene ud fra nuklidtabellen.
Tegn atomkernen for de to helium-nuklider.
Hvad er forskellen p de to helium-nuklider?

Hvilket helium-nuklid er der flest af?
Hvor mange naturlige nikkel-nuklider findes?
Hvad er forskellen p de forskellige nikkel-nuklider?
Tegn atomkernen for et fluor-nuklid.
Hvor mange naturlige fluor-nuklider findes?

Hvor mange procent af slv-nukliderne har en masse p 107 u?
Hvor mange procent af zink-nukliderne indeholder 34 neutroner?
Hvor mange neutroner indeholder guld-nuklider?
Hvilken masse har den tungeste calcium-nuklid?
Hvilken masse har den letteste calcium-nuklid?
Udregn den gennemsnitlige atommasse for calcium-nuklider,
og sammenlign med den atommasse, der str i Det periodiske system.
19
En lille verden
6.7
Atommassen
Beregn atommasser.
Hvilken masse har en proton?
Hvilken masse har en neutron?
Hvilken masse har en elektron?
Hvad vejer nuklidet
238
92
U?
I naturen forekommer mange af grundstofferne i mere end n udgave.

Der eksisterer f.eks. 2 bor-nuklider.
Atommassen er den gennemsnitlige masse af et grundstofs nuklider.
I naturen er omtrent 80 ud af 100 bor-nuklider
11
5
B, mens der er 20 105 B.
Beregn den gennemsnitlige atommasse.

Find bor i Det periodiske system, og afls atommassen.
Sammenlign tallet med den gennemsnitlige atommasse, du lige har beregnet.
Hvordan stemmer tallene?
Slv bestr af to nuklider.

109
52% er 107
47 Ag, og 48% er 47 Ag.
Aflst atommasse.
Chlor bestr af to nuklider:

37
75% er 35
17 Cl, og 25% er 17 Cl.
Aflst atommasse.

Kobber bestr af to nuklider:
65
69% er 63
29 Cu, og 31% er 29 Cu.
Aflst atommasse.

Magnesium bestr af tre nuklider:
25
79% er 24
12 Mg, 10% er 12 Mg, og 11% er
26
12
Mg.

Aflst atommasse.
20
Vort solsystem
7.1
Kraftmleren som vgt

Brug kraftmleren som vgt og find ud af,
hvor meget forskellige genstande vejer.
Materialer
- Forskellige kraftmlere
- Forskellige genstande
Hvordan finder vi en genstands masse,
nr vi kender den tyngdekraft, der virker p genstanden?
Masse
Tyngdekraft
Beregnet masse
Udfyld skemaet ud fra din viden om tyngdekraft og masse.

Masse
Tyngdekraft
1 kg
5N
25 kg
200 g
80 N
50 N
75 kg
21
Vort solsystem
7.2
Vgten p fremmede planeter

Find en astronauts vgt p fremmede planeter.
En astronaut vejer 80 kg. Astronauten vil gerne vide,
hvad han vejer p Mnen, da han skal flyve en tur
derop.
P mnen er tyngdekraften p et 1 kg-lod 1,6 N.
Astronautens tyngde eller vgt bliver derfor
80 1,6 N = 128 N.
Det svarer til Jordens trk i en masse p
128 kg = 13,1 kg.
9,8
Beregn astronautens vgt p planeterne i vort
solsystem, og skriv resultatet i skemaet.
Stedet
Tyngdekraft p
1 kg
Tyngdekraft p
astronauten
Svarer til jordens

trk i
Jorden
9,8 N
784 N
80,0 kg
Mnen
1,6 N
128 N
13,1 kg
Jupiter
26,5 N
Pluto
0,3 N
Mars
3,8 N
Venus
8,8 N
Merkur
5,4 N
Neptun
11,0 N
Uranus
10,4 N
Saturn
11,3 N
Astronauten er kommet til Pluto. Hvilke problemer giver den lave tyngdekraft, nr han
skal bevge sig p planeten?
22
Vort solsystem
7.3
Planeternes bevgelse
Fremstil en model, der viser hvordan planeterne kredser om Solen.
Materialer
10 cm
- Modellervoks, ca. 10 gram

- Sytrd, ca. 50 cm
- Tndstik
- Glasrr, ca. 10 cm
- Lod, 20 gram
Et 20 grams lod
Rul en kugle af modellervoks, s den fr en diameter p ca. 1 cm.

Trk trden gennem glasrret. Bind trdens ene ende fast til en
halv tndstik, og bind et 20 gram lod i den anden ende. Se
tegningen. St kuglen af modellervoks fast omkring tndstikken.
Modellervokskuglen skal forestille en planet. Glasrret, som du
holder p, skal forestille Solen.
Hold om glasrret, og sving kuglen rundt, mens du med den
anden hnd holder loddet fast ca. 10 cm under glasrret. Forsg at
f kuglen til at flyve rundt i en vandret cirkel.
Du kan ndre p planetens afstand til Solen ved at trkke i loddet.
Undersg hvilken sammenhng, der er mellem planetens afstand
til Solen og dens fart. Skriv her, hvad du finder frem til.
23
Vort solsystem
7.4
En planetsti A
Fremstil en model af vort solsystem.
14 cm
Materialer
- 10 bambuspinde p 1,5 m
- Modellervoks eller ler
- 10 knappenle
- 10 nipsenle
- 5 sm, ca. 40 mm
- Kugle med en diameter p 14 cm
- Tape
I skal i fllesskab fremstille en model af solsystemet i
mlestoksforholdet 1:10 milliarder. Det betyder:
At 1 mm svarer til 10.000 km.
At 1 m svarer til 10 millioner km.
Brug side 107 i elevbogen, og udregn planeternes diameter
og deres afstand til Solen i mlestoksforholdet 1:10 milliarder.
Skriv resultaterne i skemaet.
Planet
Afstand fra Solen
Diameter
Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun
Pluto
Solens diameter er
Del klassen i ti hold. Et hold fremstiller en model af Solen,
mens de vrige fremstiller en model af hver deres planet.
St nu modellen fast p en bambuspind. Skriv p et stykke karton planetens navn
og dens afstand til Solen i modellen. Kartonet sttes fast p pinden.
24
Vort solsystem
7.5
En planetsti B
Tag p planetvandring.
Materialer
- Modeller fra velsesark 7.4
- Mlehjul
Tag modellerne med udendrs, og find en lige strkning, der er ca. 600 m lang.
Anbring frst Solen p sin plads.
Placr herp alle planeterne i den rigtige afstand fra Solen.
G en tur mellem planeterne, og lg mrke til deres placering, afstande og strrelse.
Planeterne ligger p linie. Hvorfor er de ikke placeret sdan i virkeligheden?
Nr vi str p Jorden, vil vi altid se Venus i omtrent samme retning som Solen. Hvorfor?
Nr vi str i Plutos afstand fra vores solmodel, har Solen samme strrelse
som den rigtige sol set fra Pluto. Hvorfor er der koldt p Pluto?
25
Vort solsystem
7.6
Fysikrapport om en planet
Beskriv en planet.
Vlg, hvilken planet du vil arbejde med: Merkur, Venus,
Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun eller Pluto.
Benyt elevbogen, relevante bger og videoer til at skaffe dig oplysninger
om planeten. Vr opmrksom p, at der hele tiden kommer ny viden om
planeterne, derfor forldes bger og film forholdsvis hurtigt. Hvis du
har adgang til internettet, kan du hente mange oplysninger her.
Din lrer kan hjlpe dig med titler p relevante bger, videoer og
internetadresser.
Din opgave skal indeholde nedenstende punkter. Men du m
selvflgelig gerne skrive flere ting om din planet.
Overskrift
Planetens opdagelse
Beskriv, hvordan din planet er blevet opdaget.
Udforskning af planeten
Beskriv, hvornr og hvordan din planet er blevet udforsket.
Planetens opbygning
Gr rede for, hvordan din planet er opbygget. Det er godt at udarbejde
tegninger, der kan sttte dine forklaringer. Du kan evt. fremstille en
model af planeten i mlestoksforholdet 1:1 milliard.
Planetens atmosfre
Gr rede for atmosfrens opbygning, og sammenlign med jordens
atmosfre. Vurdr, om atmosfren giver betingelser for liv p din
planet.
At opholde sig p planeten
Beskriv temperaturen, tyngdekraften, dgnets lngde og rets lngde
p planeten. Hvordan ville det vre at leve p planeten?
Afslutning
Rapporten afleveres den
26
Vort solsystem
7.7
Tag til Mars med NASA A

Det amerikanske rumforskningscenter, NASA,
har oprettet en imponerende hjemmeside p internettet om Mars.
Hent siden p internetadressen
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/
planetary/planets/marspage.html
Brug kopiark 13 og 14 fra Lrerens Bog eller fra www.nyprisma8.mb.dk

til at navigere rundt p NASAs hjemmeside om Mars.
Punkterne med Fed skrift skal vre dine pejlemrker.
Klik p: NSSDC Planetary Photo Gallery More Images of Mars
G p opdagelse i galleriet, og find bl.a. flgende billeder:
Mosaic of Olympus Mons Mars strste vulkan,
der er fire gange s hj som Mount Everest.
Close-up mosaic Olympus Mons caldera.
The face on Mars.
Vend tilbage til hovedmenuen og klik p: Frequently Asked Questions
Hvad mener NASA, at ansigtet p Mars er?
27
Vort solsystem
7.8
Tag til Mars med NASA B

Klik p: Mars Chronology Timeline of all Mars missions lige under hovedmenuen.
Ved hjlp af Mars kronologien kan du finde svarene p alle sprgsmlene p kopiark
7.8 og 7.9.
Hvornr blev det frste rumfartj sendt til Mars?
Hvordan gik det med russernes opsendelse af Marsnik 1?
Hvornr sendte USA deres frste rumfartj til Mars?
Hvor mange missioner har USA gennemfrt til Mars?
Hvad hedder USAs kommende Marsprojekter?
Hvilke andre lande end USA har planlagt eller gennemfrt Marsmissioner?
Mars Polar Lander/Mars Climate Orbiter
Hvornr opsendte USA Mars Climate Orbiter og Mars Polar Lander?
Med hvilket forml opsender NASA Mars Climate Orbiter og Mars Polar Lander?
Hvilken rstid er der ved Mars nordpol p de tre tidspunkter?
Mars Global Surveyor

Hvilken dato blev Mars Global Surveyor opsendt?
Hvor lang tid tager det et radiosignal at komme
fra Mars Global Surveyor til Jorden?
Hvorfra fr Mars Global Surveyor sin energi?
Mars Pathfinder
Hvornr landede Mars Pathfinder p Mars?
Hvordan blev marsbilen, Sojourner styret?
28
Vort solsystem
7.9
Tag til Mars med NASA C

Mars Exploration Rovers - Two NASA Rovers to Mars (2003)
Hvornr blev Spirit sendt til Mars?
Hvor langt kan roveren bevge sig p en dag?
Det kan du ikke lse her, men alligevel: Hvilken rolle har den danske fysiker
Jens Martin Knudsen spillet i projektet?
Mars Global Surveyor

Hvilken dato blev Mars Global Surveyor opsendt?
Hvor lang tid tager det et radiosignal at komme
fra Mars Global Surveyor til Jorden?
Hvorfra fr Mars Global Surveyor sin energi?
Mars Pathfinder
Hvornr landede Mars Pathfinder p Mars?
Hvordan blev marsbilen, Sojourner styret?
29
Spiselig kemi
8.1
Fremstilling af sodavand
Fremstil en sodavand uden frugt.
Materialer
-
Engangsbgre
Teskeer
Sodavandsmaskine
Sukker
Farvestof, E104
Citronsyre
Hvilke ingredienser kan en sodavand best af?
Fremstil flere sodavand med forskellige mngder sukker og citronsyre.

Se eventuelt p en varedeklaration fra en sodavand.
Beskriv og tegn fremgangsmden for fremstilling af en sodavand.
Foretag en testsmagning mellem din sodavand og en kbt sodavand.
Skriv opskriften p din bedste sodavand.
30
Spiselig kemi
8.2
Du bruger energi
Beregn den energi, som det krver at bevge sig opad.
Forestil dig, at du str ved foden af en trappe.
Hvis du bevger dig op ad trapperne, fr du mere
beliggenhedsenergi, og dine muskler bliver opvarmet.
De er indrettet, s varmeenergien bliver tre gange
s stor som beliggenhedsenergien.
Beliggenhedsenergien beregnes p flgende mde:
J
Beliggenhedsenergi = din vgt den lodrette hjde, som du har hvet dig 10 kg m
J
E = m h 10 kg m
Enheden for energi er joule, som forkortes J.
Hvis din vgt er 50 kg, og du skal 6 m op, fr du:
A
Beliggenhedsenergi
= 50 kg 6 m 10 J/(kg m)
B
Varmeenergi
= 3 3.000 J
A + B Samlet energiforbrug = 3.000 J + 9.000 J
= 3.000 J
= 9.000 J
= 12.000 J
Beregn det samlede energiforbrug, hvor du bruger din egen vgt.

Mit energiforbrug til at g 6 m op er
J.
En appelsinvand indeholder 424.000 J.

Hvor hjt kan du bevge dig op p energien fra en appelsinvand?
100 gram franske kartofler indeholder 2.390.000 J.

Hvor hjt kan du bevge dig op p energien fra 100 gram franske kartofler?
31
Spiselig kemi
8.3
Kend fedtstoffer
Nvn s mange fedtstoffer fra mad og madlavning,

som du kan. Udfyld skemaet.
Fedtstof
Olivenolie
Fast/flydende
Animalsk/vegetabilsk
Mange mttede
fedtsyrer
flydende
vegetabilsk
nej
Opdel fedtstofferne i faste og flydende.

Opdel fedtstofferne i animalske og vegetabilske.
Hvilke fedtstoffer tror du har mange mttede fedtsyrer? Hvorfor?
32
Spiselig kemi
8.4
Emulsioner
Bland vand og majsolie.
Materialer
-
Reagensglas
Tragt
Majsolie
Mleglas, 100 ml
2 bgerglas, 100 ml
Vgt
Spatel
Termometer
Lecitin, E322
Hld ca. 3 ml vand og 3 ml majsolie i et reagensglas.

Ryst glasset kraftigt i ca. 10 sekunder.
Lad glasset st i ca. 2 minutter.
Beskriv og tegn, hvad du ser.
Man kan lave en emulsion af vand og majsolie ved hjlp af emulgatoren lecitin, E322.
Hld 20 ml vand og 80 ml majsolie i hver sit bgerglas.
Opvarm olien til 60 C, og tilst 0,5 gram lecitin. Afkl olien til 40 C.
Opvarm vandet til 40 C, og hld det langsomt over i olien under kraftig omrring.
33
Spiselig kemi
8.5
Mayonnaise
Fremstil din egen mayonnaise.
Materialer
I ggeblommer er der bl.a. vand og lecitin.

ggeblommer virker som emulgator,
der gr en emulsion af vand og fedt stabil.
Mayonnaise er en emulsion af olie og vand,

som holdes sammen af emulgatoren lecitin.
Bgerglas, 250 ml
Mleglas, 100 ml
Mleglas, 10 ml
Gaffel
Planteolie
Eddike
Pasteuriseret ggeblomme
Salt
Sukker
Opskrift
1 ggeblomme
5 ml eddike
100 ml planteolie
1/2 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
Pisk ggeblommen med eddiken, saltet og sukkeret.
Tilst olien, drbevis i begyndelsen, senere mere ad gangen.
Hvis blandingen bliver for tyk, rres mere eddike i.
Tilsmag mayonnaisen med salt og sukker.
Du kan eventuelt tilstte nogle krydderurter.
Brug mayonnaisen til din madpakke.
34
Spiselig kemi
8.6
Vandindholdet i margarine
Undersg vandindholdet i margarine.
Du skal udfre en velse, hvor du smelter margarine,
s den skilles i olie og vand.
Materialer
-
Bgerglas, 250 ml
Reagensglas
Termometer
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Trpind
Kniv
Forskellige typer margarine
Beskriv og tegn, hvordan du vil gre.
Tegn et skema, som viser margarinens navn og vandindhold i procent.
Beregning af vandindhold.
Vandindhold i %
Vandsjlens lngde
=
Hele sjlens lngde
35
Spiselig kemi
8.7
Forbrnding af protein
Find ud af, hvad der dannes, nr urinstof reagerer med vand.
Materialer
- Molekylbyggest
Urinstof har formlen CO(NH2 )2
Urinstof findes i urin. Det er et produkt af forbrndingen af et protein.

Hvilke to andre dagligdags stoffer er produkter af en forbrnding?
og
Byg et H2O molekyle.
Lad dit urinstof-molekyle reagere med H2O molekylet, s du fr et CO2-molekyle.
Det gr du ved at skille dele af H2O og urinstof-molekylet og stte dem sammen til CO2.
St resterne sammen til to ens molekyler.
Hvilke molekyler bliver det til? ____________
Skriv reaktionsligningen for reaktionen mellem H2O og CO(NH2)2.
36
Spiselig kemi
8.8
En aminosyre og dens spejlbillede

Find forskellen mellem to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Materialer
- Molekylbyggest
- Spejl
Byg to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Du skal bruge: 3 C, 2 O, 1 N og 7 H til hvert molekyle.
Tip: Start med at lade det ene C-atom vre centrum.
Du skal stte fire forskellige grupper/atomer p center-atomet.
Se de forskellige gruppers opbygning i bogen, hvis du er i tvivl om,
hvordan de ser ud. De fire grupper/atomer er:
En CH3-gruppe.
En NH2-gruppe (en amin).
En COOH-gruppe (en syre).
Et H-atom.
Se, om du sammen med lreren kan finde ud af, hvad du har bygget!
Byg herefter et molekyle, der er det frste molekyles spejlbillede.

Brug spejlet som hjlp!
37
Spiselig kemi
8.9
Lugt spejlvendte molekyler

Se og lugt forskellen p to molekyler, der er hinandens spejlbilleder.
Materialer
-
Molekylbyggest
Spejl
Kommenfr
Mynte eller mynteolie
Byg carvon-molekylet.
Du skal bruge 9 C, 12 H og 1 O.
Se tegningen nedenfor.
Byg derefter dets spejlbillede. Brug spejlet som hjlp!

Lugt til kommen-fr og grn mynte!
Kan du lugte den spejlvendte forskel?
Det er molekylet i spejlet, der er i mynte.
38
Spiselig kemi
8.10
Byg og smag kulhydrater

Smag p forskellige kulhydrater, og byg molekylmodeller af dem.
Materialer
-
Molekylbyggest
Almindeligt sukker, sakkarose
Druesukker, glukose
Frugtsukker, fruktose
Byg de to monosakkarider, der er nvnt i Ny Prisma 8, side 127.

Byg derefter sakkarose ud fra mono-sakkariderne.
Se tegningen i Ny Prisma 8, side 128.
Smag p mono-sakkariderne og di-sakkeridet.
Hvilken slags kulhydrat drysser du p cornflakes mono-sakkarid eller di-sakkarid?
39
Spiselig kemi
8.11
Glukose ringformet eller kdeformet?

Byg glukose i to former.
Materialer
- Molekylbyggest
Byg glukose, som det ser ud i vandig oplsning.

Byg glukose, som det ser ud, nr det ikke er oplst i vand.
40
Spiselig kemi
8.12
Pvisning af nringsstofferne
Sdan pviser du proteiner, glukose, stivelse og fedt.
Protein
2 ml ggehvide hldes i et reagensglas.
Hviden tilsttes 2 drber CuSO4.
Ryst reagensglasset, og tilst 2 ml NaOH.
Du har pvist protein,
hvis prven bliver
farvet violet.
Glukose
5 ml glukose-oplsning hldes i et reagensglas
sammen med 5 ml Benedicts oplsning.
Reagensglasset sttes i et kogende vandbad
i et par minutter.
Materialer
-
3 reagensglas
Bgerglas, 250 ml
ggehvide
Gasbrnder
Kobbersulfat, CuSO4 , 0,5 M
Natriumhydroxid, NaOH, 2 M
Glukose-oplsning, 5 %
Benedicts oplsning
Stivelsesoplsning, 1 %
Iod-oplsning
Salatolie
Filtrerpapir
Trefod med trdnet
Du har pvist glukose, hvis der kommer et

rdt bundfald i glasset.
Stivelse
5 ml stivelsesoplsning hldes i et reagensglas.
Tilst to drber iod-oplsning.
Du har pvist stivelse, hvis prven
farves bl-sort.
Fedt
Nogle drber salatolie dryppes p et stykke filtrerpapir.
Filtrerpapiret lgges til trre p en radiator.
Du har pvist fedt, hvis der p det trre
filtrerpapir er en fedtplet.
41
Spiselig kemi
8.13
Analyse af madvarer
Undersg forskellige madvarer for protein, glukose, stivelse og fedt.
Udform en velse, hvor du undersger forskellige
madvarer for protein, glukose, stivelse og fedt.
Skriv en materialeliste.
Beskriv og tegn, hvordan velsen skal udfres.
Notr dine resultater i skemaet.
Madvare
Protein
Glukose
Stivelse
Fedt
Kartofler
Spaghetti
42
Spiselig kemi
8.14
Stivelse og spyt
Vis, at spyt nedbryder stivelse.
I dit spyt findes enzymet diastase. Det kan nedbryde lange stivelsesmolekyler til glukose.
Materialer
-
Reagensglas
Spaghetti
Iod-oplsning
Bgerglas, 250 ml
Trefod med trdnet
Gasbrnder
Ur
Anbring et lille stykke spaghetti i et reagensglas,

og tilst nogle drber iod-oplsning,
s spaghettien bliver bl.
Tilst s meget spyt, at spaghettien dkkes.
St reagensglasset i et 40 C varmt vandbad.
Hvor lang tid tager det for dit spyt at nedbryde stivelsen?
Den bl farve er forsvundet efter
min.
43
Spiselig kemi
8.15
C-vitamintabletter A
Undersg indholdet af ascorbinsyre i en C-vitamintablet.
C-vitamin er det samme som ascorbinsyre. Det findes i de fleste frugter og br.
Materialer
-
Ren ascorbinsyre
1 C-vitamintablet, stor
Bgerglas, 100 ml
Vgt
Phenolphthalein
Plastsprjte, 10 ml
Natriumhydroxid, NaOH, 1 M
Sikkerhedsbriller
Afvej 1,0 gram ren ascorbinsyre,

og opls det i 20 ml vand i et bgerglas.
Tilst to drber af indikatoren
phenolphthalein.
Fyld plastsprjten med 10 ml NaOH,
og dryp NaOH i ascorbinsyren, indtil
en drbe giver farveskift.
Afls forbruget af NaOH.
Til 0 gram ascorbinsyre
forbruges
0 ml NaOH.
Til 1 gram ascorbinsyre

forbruges
ml NaOH.
NaOH
(ml)
10
9
8
7
Indst tallene i koordinatsystemet,

og tegn en ret linie gennem de to
punkter.
6
5
4
3
2
1
Ascorbinsyre
(g)
0
0
0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
44
Spiselig kemi
8.16
C-vitamintabletter B
I anden del af velsen skal du undersge, hvor meget NaOH
en C-vitamintablet forbruger ved titrering.
Opls en C-vitamintablet i 20 ml vand i et bgerglas.

Tilst to drber phenolphthalein.
Fyld plastsprjten med 10 ml NaOH,
og dryp NaOH ned til den oplste C-vitamintablet.
Stop, nr en enkelt drbe giver farveskift.
Afls forbruget af NaOH.
Til titrering af C-vitamintabletten forbruges
ml NaOH.
Brug grafen fra frste del af velsen og afls,

hvor meget ascorbinsyre der er i en C-vitamintablet.
Tabletten indeholder
gram ascorbinsyre.
Iflge varedeklarationen indeholder 1 tablet
g ascorbinsyre.
Hvad fortller varedeklarationen?
45
Spiselig kemi
8.17
Kromatografi af farvestoffer
Udarbejd en kromatografi-facitliste til farvestoffer.
Materialer
- Bgerglas, 250 ml
- Kromatografipapir,
16 cm x 7,5 cm
- Lbevske, HUSK stinkskab!
- Blyant
- Lineal
- Farvestoffer med podepind
- Petriskl til lg
Klargr dit kromatografipapir.

Brug blyant.
St kromatografipapiret i
lbevsken i stinkskabet.
Din lrer har forberedt
bgerglassene
med 30 ml lbevske.
Tag papiret op af glasset, nr
lbevsken har net slutlinien.
Farvestof
Plettens hjde
over startlinien
Farve
E102
Tartrazin
E104
Quinolingult
E110
Sunset Yellow
E122
Azurubin
E123
Amaranth
E124
Ponceau 4R
Farvestof
Plettens hjde
over startlinien
Farve
E127
Erythrosin
E132
Indigotin
E142
Green S
E151
Black PN
E160a
Beta-carotn
E162
Rdbedefarve
Opklb dit kromatografipapir p et A4-ark.

46
Spiselig kemi
8.18
Kromatografi af kaviar
Undersg hvilke farvestoffer, der er tilsat kaviar.
Klargr dit kromatografipapir.

Brug blyant.
Materialer
-
Kromatografipapir
Blyant
Lineal
Sort og rd kaviar
2 petriskle til lg
Tape
2 bgerglas
Lbevske, HUSK stinkskab!
Sprit
Morter
Podepind
Anbring kaviar i morteren, og knus kaviaren.

Tilst 2 ml sprit.
Anbring med en podepind lidt af farveudtrkket

p kromatografipapiret.
St kromatografipapiret fast i lget med tape,

s dit navn vender op mod lget.
St kromatografipapiret i stinkskabet.
Din lrer har forberedt et bgerglas med 30 ml lbevske.
Tag papiret op af glasset, nr lbevsken har net slutlinien.
Brug resultaterne fra velse 8.17 som facitliste.
Hvilke(t) farvestof(fer) anvendes i sort kaviar?
Hvilke(t) farvestof(fer) anvendes i rd kaviar?
47
Spiselig kemi
8.19
Hvor bruges farvestofferne?

Undersg forskellige grupper madvarer for farvestoffer.
Farvestofferne har E-numre mellem 100-199.
Besg den lokale fdevarebutik for at undersge, hvilke farvestoffer der er i forskellige
grupper af madvarer. Alle fabrikater af f.eks. sodavand undersges for farvestoffer.
Skriv resultaterne i skemaet. St kryds ved farvestoffet.
Madvare
E100 E102 E104 E110 E122 E123 E124 E127 E131 E132 E141 E142 E150 E151 E160a
Sodavand
Slik
Kdplse,
plser
Mayonnaise,
dressing
Sennep
Kager
Ketchup
Saucer
Rogn, kaviar
Oste
Desserter, is
ADI-vrdi
2,5
7,5
10,0
2,5
4,0
0,5
4,0
0,1
15,0
5,0
15,0
5,0
100
1,0
5,0
ADI-vrdien fortller om Accepteret Daglig Indtagelse.

Vrdien angiver det antal milligram, man dagligt m indtage pr. kg legemsvgt.
Den maksimale mngde beregnes p flgende mde:
Antal milligram pr. dag = ADI-vrdien kropsvgt i kilogram
I sodavand m der hjst vre 100 mg farvestof pr. liter, dog kun 50 mg pr. liter for
farvestofferne E110, E122 og E124. Deres ADI-vrdier str i gr felter.
M du drikke n liter sodavand med farvestof om dagen?
48
Spiselig kemi
8.20
Fremstilling af hindbrmarmelade
Fremstil hindbrmarmelade uden br.
Materialer
-
Bgerglas, 250 ml
Gasbrnder
Trefod med trdnet
Spatel
Pectin E440
Citronsyre E330
Farvestof E124
Hel hirse
Glas til marmeladen
Etiket
Opskrift
100 ml vand
100 g sukker
Hindbrsmagsstof (1 drbe)
3 g pectin, E440
1 g citronsyre, E330
5 drber farvestof, E124
Hel hirse (1/2 teske)
Afvej alle ingredienser.
Bland vandet og pectinen, og opvarm

blandingen til kogepunktet.
Tilst sukkeret og citronsyren.

Tilst smagsstof og farvestof.
Undg at tilstte mere smagstof end beskrevet,
s du ikke overskrider grnse vrdien.
Tag marmeladen af kog, og rr hirsen i.
Hld den frdige marmelade i et rent glas,

og st en etiket p.
49
Spiselig kemi
8.21
Syreindholdet i forskellige sodavand

Udtnk en velse, som viser syreindholdet i en sodavand.
Materialer
-
Mleglas, 100 ml
Sodavand, 100 ml
Phenolphthalein
Plastsprjte, 10 ml
Natriumhydroxid, NaOH, 1M
Du skal lave en velse, hvor du bruger ovenstende materialer

til at bestemme, hvilken sodavand der er mest syre i.
Beskriv og tegn, hvordan du vil udfre velsen.
Tegn et skema til dine resultater.

Sodavandens navn
Hvilken sodavand havde det strste syreindhold?
50
Spiselig kemi
8.22
Konservering med sukker

Undersg, hvordan sukker bedst anvendes som konserveringsmiddel.
Materialer
-
Bgerglas, 250 ml
Frugt
Sukker
Plastfilm
Etiketter
Overvej flgende:
Hvor mange gram frugt skal konserveres?
Hvad sker der, hvis frugten konserveres i uoplst sukker?
Hvad sker der, hvis frugten konserveres i en mttet oplsning af sukker?
Skal vandet, som sukkeret oplses i, opvarmes?
Hvad betyder forskellige sukkeroplsninger for konserveringen?
Beskriv dine forsgsbetingelser.
Glas 1: I glasset er der 25 gram pre og
luft. Glasset er dkket med plastfolie.
Glas 2:
Iagttag frugten i de flgende fysik/kemi-timer og beskriv, hvad der sker med den.
51
Spiselig kemi
8.23
Konserveringsmidler
Undersg forskellige konserveringsmidler fra positivlisten.
Materialer
-
8 bgerglas, 250 ml
320 g flskesmkd
Natriumchlorid, NaCl
Sorbinsyre, E200
Benzoesyre, E210
Natriumnitrit, E250
Natriumnitrat, E251
Husholdningseddike
Plastfilm
Etiketter
Hld konserveringsmidlerne i bgerglassene

som beskrevet i nedenstende skema.
40 g kd placeres i hvert bgerglas.
Luk bgerglassene lufttt med plastfilm.
Glas nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
Indhold og dato
Dette skete (husk datoer)
4 g NaCl i 100 ml vand.
Dato:
25 g NaCl i 100 ml vand.
Dato:
4 g sorbinsyre i 100 ml vand.
Dato:
4 g benzoesyre i 100 ml vand.
Dato:
4 g natriumnitrit i 100 ml vand.
Dato:
4 g natriumnitrat i 100 ml vand.
Dato:
100 ml husholdningseddike.
Dato:
100 ml kogt vand.
Dato:
Iagttag glassene i de flgende fysik/kemi-timer og notr, hvad der sker med kdet.
52
Drmmerejser
9.1
Raketvandhane
Iagttag rekylet fra strmmende vand.
Det hurtigt strmmende vand fra en vandhane,
er en model af raketudstdning fra en raketmotor.
Materialer
- Bld gummislange, 15 cm
lang, diameter ca. 7 mm
- T-rr, der passer til slangen
- Prop til T-rret
- Glasrr i vinkelform
- Glasrr i vinkel med spids
St gummislangen p vandhanen, og st T-rret i slangen.
St proppen i T-rrets ene side.
Skru s lidt op for vandet. Hvordan bevger T-rret sig?
Luk for vandet og tag proppen af T-rret. Skru igen lidt op for vandet.
Bevger T-rret sig?
Hjlper det at holde glaspladen ind i vandstrlen p den ene side?
Skift T-rret ud med et vinkelbjet glasrr.
Prv frst rret med samme diameter i begge ender.
Bevger rret sig, nr du lukker op for vandet?
Forudsig, om det tilspidsede glasrr
vil virke bedre eller drligere.
Jeg tror,
Afprv det tilspidsede glasrr!
53
Drmmerejser
9.2
Todimensional raket
Fremstil raketter af alufolie, og affyr dem p en vandoverflade.
Materialer
-
Alufolie
Saks
Vandkar med stor overflade
Opvaskemiddel
Lille pipette
Lav en raket af alufolie, som ligner den p tegningen.

Tryk din raket helt flad med en bog.
Placr raketten forsigtigt oven p vandoverfladen, s den ikke synker.
Dryp n drbe opvaskemiddel i rakettens hul i midten. Hvad sker der?
Gentag forsget uden at skifte vandet. Hvad sker der?
Eksperimentr med forskellige

raketformer og strrelser.
Hvilken raket er hurtigst?
Tegn og skriv.
54
Drmmerejser
9.3
Raketballon
Iagttag en ballonrakets opfrsel.
Dette er en udendrs velse.
En ballon, som slippes ls, er en model af en raket.
En rigtig rakets flyveevner afhnger af rakettens masse
og af udstdningens masse og hastighed.
Materialer
- Balloner
- Vand
Pust en ballon op og hold for mundingen,
s luften ikke slipper ud.
Slip ballonen ls!
Hvilken vej bevger ballonen sig?
Kan du styre ballonens bane?
Prv det samme bare med en lille smule vand i ballonen.

Hvordan flyver ballonen sammenlignet med en ballon, der ikke er vand i?
Prv det samme bare med meget vand i ballonen.

Hvordan bevger ballonen sig?
Prv at udfre et forsg, hvor ballonen styres af en udspndt line.
55
Drmmerejser
9.4
Raketvogn
Undersg, hvad der har betydning for vognens fart.
Rigtige raketvogne kaldes drag-cars. Der afholdes vddelb
med raketvogne i USAs rkner. Der er ingen almindelige bremser
p en raketvogn. Den bremser i stedet for ved hjlp af en faldskrm.
Materialer
-
Raketvogn
Tndstikker
4 lodder med forskellig masse
Elastikker
Uldtrd
Raketvognen lades, og loddet affyres, som vist p tegningerne.

Du kan undersge betydningen af elastikken og loddets og vognens masse.
Gennemfr en undersgelse af, hvad der fr vognen til at kre langt.
Beskriv dine forsg, og brug gerne et skema til mleresultater.
Hvad fandt du ud af?
56
Drmmerejser
9.5
Raketaffyring
Affyr en raket i forskellige baner.
Dette er en udendrs velse.
Vandraketter er hurtige, s pas p, nr du er klar til affyring!
Materialer
- Vandraket
- Pumpe til vandraket
Prv at affyre raketten lodret.

Hvor hjt flyver den? Hjden blev ca.
Hvordan bedmte du hjden?
m.
Prv at affyre raketten nsten vandret.

Hvor langt flyver den? Lngden blev ca.
m.
Virker raketten lige godt ved lodret og vandret affyring?
Hvilke ydre krfter virker p raketten?
Hvilke indre krfter virker p raketten?
57
Drmmerejser
9.6
En rumvgt
Fremstil en vgt til brug i en rumstation.
I en satellit eller p en rumstation, kan man ikke veje ting med en normal vgt,
som p Jorden. Hvorfor ikke?
Materialer
Lav frst vgtsklen som vist p tegningen.
- 18 almindelige tynde
elastikker
- Trplade, ca. 7 cm x 7 cm,
med huller i hjrnerne
- Snor p mindst 1 m
- 3 stativer og stativklemmer
- Lodder
- Tape
Hng vgtsklen op i snoren,

og st en elastiksnor i hver side.
Du skal nu lave en opstilling som vist p tegningen.

De to elastikker skal vre spndt ud vandret.
Vgtsklen skal hnge med snoren lodret.
Afprv rumvgten
Tape et lod p vgtsklen.
Trk vgtsklen lidt ud til siden og slip.
Bedm svingningstiden.
Prv lodder med andre masser.
Jo strre massen er, jo
Jo mindre massen er, jo
bliver svingningstiden.
bliver svingningstiden.
Er der brug for snoren i en rigtig rumvgt?
58
Drmmerejser
9.7
Vej noget vgtlst

Lav en skala til din rumvgt.
Din vgt skal kunne veje genstande mellem 50 g og 1 kg.
Materialer
- Rumvgten fra velse 9.6
- Stopur
- 5 lodder, 50 g, 100 g, 200 g,
500 g, 1 kg
- Tape
- Vgt, 0-1 kg
St 1 kg loddet fast p vgtsklen med tape.
Stram elastiksnorene s svingningstiden bliver lidt under 1 s. S er din rumvgt klar.
Ml tiden for 5 svingninger. Gentag mlinger med de andre lodder.
Masse af lod M
Tid for 5 svingninger
Svingningstid T
1 kg = 1000 g
500 g
200 g
100 g
50 g
Beregn svingningstiden T med 2 decimaler.
Tegn et koordinatsystem p millimeterpapir. 1. akse massen M. 1 kg svarer til 10 cm.
2. akse svingningstiden T. 1 s svarer til 10 cm.
Afst de mlte vrdier af M og T i koordinatsystemet, og tegn en graf.
Find massen af nogle andre genstande. Ml svingningstid og brug grafen.
Vej ogs genstandene p en almindelig vgt.
59
Drmmerejser
9.8
Vgtlst vand
Gr vand vgtlst.
I et frit fald kan du opleve vgtlshed.
Det er de frreste mennesker, som oplever et lngerevarende frit fald, heldigvis!
Materialer
- Plastkrus f.eks et hvidt
kaffe-plastkrus
- Strikkepind af metal,
evt. tykt stltrd
- Gasbrnder
- Spand
Varm enden af strikkepinden med gasbrnderen.
Stik to huller i plastkruset med den varme ende.
Hullerne skal vre over for hinanden og ca. 0,5 cm
fra bunden af kruset.
Hld vand i kruset.
Vandet lber ud af hullerne.
Stil dig p et bord med kruset med vand i.

Hold for hullerne med fingrene.
Hold kruset lige over en spand p gulvet.
Slip kruset, s det rammer spanden.
Lb vandet ud af kruset, mens det faldt?
Hvordan forklarer du det?
60
Drmmerejser
9.9
Den frste mnelanding

Diskutr turen til Mnen i detaljer.
Tegningen viser, hvordan astronauterne p Apollo 11 i
1969 mtte manvrere for at tage til mnen tur-retur.
Strrelsesforholdet mellem Jorden og Mnen er omtrentligt.
Men afstanden mellem Jorden og Mnen er meget strre
end p tegningens skala.
Hvor langt skal der vre mellem Jorden og Mnen p tegningen,
hvis skalaen sttes efter Jordens diameter p tegningen?
Angiv svar i cm.
Gennemg i fllesskab med lreren de forskellige manvrer p tegningen.
61
Drmmerejser
9.10
Tidsforsinkelser i kommunikation
Beregn tidsforsinkelser ved radiosamtaler over forskellige afstande.
Tidsforsinkelsen t kan findes som den dobbelte afstand divideret med lysets fart.
2a
Formlen er t = c , hvor a er afstanden, og c = 300.000 km/s er lysets fart.
Beregn t, nr afstanden a = 150 km.
t=
2 150 km
2 150
1
=
=
= 1 ms.
300.000 km/s
300.000 s
1.000 s
Kan man mrke denne forsinkelse?

Beregn t, ved en samtale mellem Jorden og Mnen.
Afstanden er a = 380.000 km.
t=
2 380.000 km
=
300.000 km/s
s=
Kan man mrke denne forsinkelse?

Beregn t, ved en samtale mellem to steder p Jorden,
nr forbindelsen gr over en geostationr satellit.
Den befinder sig 36.000 km over Jorden.
Husk, at signalet skal op og ned.
km.
Afstanden er a =
t=
km
300.000 km/s
s=
Har du oplevet denne forsinkelse?

Den strste afstand til Mars er 378 mio. km og den mindste afstand er 78 mio. km.
Beregn tidsforsinkelsen i timer og minutter, nr Jorden er nrmest Mars.
t=
km
300.000 km/s
s=
Tidsforsinkelsen, nr Jorden er lngst fra Mars er

t=
km
300.000 km/s
s=
Beregn tidsforsinkelser til andre planeter i solsystemet.
62
Jorden og Solen giver energi
10.1
Varme og bevgelse
Vis, at mekanisk energi kan omsttes til varmeenergi.
Materialer
-
Styroporplade
Termometer
Sm
Hammer
Hrdt tr
Fig. 10.1:
Hvem kan f termometeret op p den hjeste temperatur?

Hvor hjt kommer temperaturen op?
C.
Tegn og forklar, hvordan I udfrte forsget.

Hvilke energiformer er omsat ved forsget?
Kan I gennemfre andre forsg, hvor mekanisk energi omsttes til varmeenergi?
Tegn og beskriv hvordan.
63
10.2
Dyppekoger
Fremstil en dyppekoger og bestem dens nyttevirkning i forskellige systemer.
Materialer
-
Strmforsyning
Wattmeter
4 ledninger med bananstik
2 krokodillenb
30 cm kanthaltrd, 0,25 mm
Strikkepind eller blomsterpind
Termometer
Bgerglas, 100 ml
Termobger
Mleglas
Stopur
Tabel over varmefylde af vsker
Sno kanthaltrden stramt om pinden, s du fr en

spiral, som tegningen viser.
Hld 50 ml vand i termobgeret, m = 50 g.
Byg opstillingen, som tegningen viser.

Strmforsyningen stilles p ca. 12 V.
C
Ml vandets temperatur. T0 =
Start stopuret, og tnd for dyppekogeren.
Dyppekogerens effekt er
Watt.
Vent, til vandets temperatur er steget ca. 10 C.

Stands stopuret, og sluk for dyppekogeren.
C
Afls vandets sluttemperatur. T1 =

Opvarmningen varede t =
s.
J/kg.
Beregn energier: Vands varmefylde er c =

Eind = P t =
Eud = m c (T1 T0 ) =
Nyttevirkningen =
Eud
100% =
Eind
64
10.3
Propeller
Byg to forskellige propeller, som kan omstte
beliggenhedsenergi til bevgelsesenergi.
1.
Materialer
-
2 stativer
Elastik
Flad trpind
Stativstang m. klemme
Elektrikerrr
Prop
Tegnestift
Stykke pap, ca. 20 x 20 cm
Tape
Snor
Lod
2.
Byg propellerne, som tegningen viser.

Hvor er beliggenhedsenergien oplagret?
Propel 1.
Propel 2.
Vis, hvad du kan gre for at f propellerne til at snurre hurtigere eller lngere.
Skriv her, hvad du gjorde.
65
10.4
Fart, energi og bremselngde

Undersg, hvad fart og kinetisk energi betyder for bremselngden.
Omdrejningspunkt
Materialer
-
Mlestok, 50 cm
3 klemmer
3 lodder, 100 gram
Mlebnd, min. 2 meter
St klemmerne fast p mlestokken,

som tegningen viser.
Lg mlestokken p gulvet,
og lg et lod foran hver klemme.
Hold den ene ende af mlestokken

fast med en finger.
St den anden ende af mlestokken
i fart og stop den brat,
s lodderne glider hen ad gulvet.
Lad mlestokken ligge, hvor den blev stoppet.
Ml bremselngden og loddernes afstand fra mlestokken.
Sammenlign afstandene.
Lod
Fart
Bremselngde
x1 =
2v
x2 =
3v
x3 =
Bremselngde
x1
1
Gentag forsget et par gange med forskellig fart v.

Forsgene viser:
Nr farten bliver dobbelt s stor, bliver bremselngden
Nr farten bliver tre gange s stor, bliver bremselngden
gange s stor.
gange s stor.
Hvilke energiformer omsttes, nr et lod bremses op?

omsttes til
66
10.5
Energi i fjeder A
Undersg energiomstninger i en svingende fjeder.
I denne velse fr du brug for dine resultater fra velse 1.29.
Materialer
-
Tnd for computeren.

Start programmet Science Workshop.
Vlg Fortst uden interface.
Vlg Pasco 500 Interface.
Vlg Filer fra menuen.
Vlg bn.
Find forsget p8f2.sws.
Computer
Pascofil, p8f2.sws
Stativ
Fjeder
Lod
Mlestok
Kig p dine egne krsler fra velsen 1.29

Vlg en krsel, som gav en pn graf.
Start med at bestemme fjederens stivhed.

Hng den fjeder, du brugte til krslen, op i et stativ.
Afls x0 p mlestokken. x0 =
Hng det lod, du brugte, op i fjederen.

Afls x1 p mlestokken. x1 =
x0 x1 =
Loddets masse: mlod =
kg
Nu kan du beregne fjederkonstanten, k.

k=
9,8 N/kg mlod 9,8 N/kg

=
(x0 x1)
kg
N/m
67
10.6
Energi i fjeder B
Tegn med musen et rektangel
omkring en enkelt svingning
p grafen.
Grafen bliver nu forstrret op.
xmax
Ligevgt
Vlg Digital 1.
Vlg Hastighed.
2xmax
xmax
Der kommer nu en ny graf frem,
som viser loddets hastighed
i samme periode, som er vist
p den frste graf.
Beliggenhedsenergien for loddet afhnger af udsvinget x fra ligevgtsstillingen.

1
Ex = 2 k x2
Find det strste udsving, xmax, som vist p grafen. xmax =
Beliggenhedsenergien er strst, nr fjederen er
Den maksimale beliggenhedsenergi er
1
2
2
k xmax
=2
)2 =
J.
Bevgelsesenergien er Ev = 2 m v2.
Find den strste hastighed, vmax, p den nederste graf. vmax =
Fjederens masse, mfjeder =
kg.
Beregn massen, m der svinger: m = mlod +

Den maksimale bevgelsesenergi er
m/s
1
2
1
2
mfjeder =
2
m vmax
=
1
2
1
2
=
)2 =
kg
J.
Sammenlign den maksimale bevgelsesenergi og den maksimale beliggenhedsenergi.

Kommentr resultatet.
68
10.7
Energi for hoppende bold

Undersg energiomstninger i en hoppende bold.
Materialer
I denne velse fr du brug for dine resultater

fra velse 1.28, Den hoppende bold B.
- Computer
- Pascofil, p8f1.sws
Tnd for computeren.

Vlg Fortst uden interface.
Vlg Pasco 500 Interface.
Vlg bn.
Kig p dine egne krsler fra velsen Den hoppende bold B.
Vlg en krsel, som gav en pn graf.
1
En bold, som hopper, har bevgelsesenergien Ev = 2 m v2
og beliggenhedsenergien Eh = m h 9,8 J/kg m
Boldens masse er
kg.
Se frst p den verste graf.

Hvor hjt springer bolden i frste hop?
Hvor hjt springer den i femte hop?
m
m
Hvor stor er den maksimale beliggenhedsenergi? Eh =

Hvad sker der med den maksimale beliggenhedsenergi fra det ene hop til det nste?
Se nu p den midterste graf.
Hvor stor er den maksimale hastighed i frste hop?
Hvor stor er den i femte hop?
m/s
m/s
Hvor stor er den maksimale bevgelsesenergi? Ev =

Hvad sker der med den maksimale bevgelsesenergi fra det ene hop til det nste?
Forsvinder noget af energien fra det ene hop til det nste?
Hvis ikke, hvilken energiform omdannes den s til?
69
10.8
Kdereaktioner
Byg en model, som viser, hvordan man kan styre en kdereaktion.
I et kernekraftvrk kan man styre fissionsprocessen ved at placere
kontrolstave af cadmium mellem brndselsstavene af uran.
Materialer
- Ler eller modellervoks
- Ca. 100 tndstikker
- Ca. 20 sm
Form to klumper modellervoks til plader, ca. 5 x 5 cm brede og 1 cm tykke.

Stik ca. 50 tndstikker med svovlet opad i den ene plade.
Tndstikkerne skal st i lige rkker og med lige store mellemrum p ca. 3 mm.
Byg en model mage til den frste, dog sdan at du erstatter nogle af tndstikkerne med sm.
St ild til en tndstik i det ene hjrne af hver model p samme tid.
Hvad sker der?
Hvad er forskellen p modellen med og uden sm?
Hvad viser forsget om styring af et kernekraftvrk?
70
10.9
Elmotor og svinghjul
Vis, at elektrisk energi kan omsttes til bevgelsesenergi og omvendt.
Materialer
-
Strmforsyning, 6 V
Elmotor med svinghjul
6 prer, 6,0 V, 0,05 A
6 fatninger
12 ledninger
Stopur
Slut elmotoren til strmforsyningen, og lad den f fuld fart p.

Afbryd strmmen.
Hvor lnge drejer svinghjulet uden strm?
Den elektriske energi er frst omsat til
og derefter til
Opstil et forsg, som viser, at energien i svinghjulet kan omsttes til elektrisk energi igen.
Brug elmotoren og en pre.
Tegn et diagram over din opstilling.
Undersg, om energien i svinghjulet bruges hurtigere op,

nr motoren skal levere en stor effekt.
Du fr brug for alle materialerne fra listen.
Tip: Prerne skal forbindes parallelt.
Beskriv dine forsg, tegn diagrammer og notr, hvor lnge svinghjulet drejer.
Hvad viste dine forsg?
71
10.10
Belastning af dynamo
Brug en elmotor som dynamo.
Materialer
- Elmotor med
opviklings-aksel
- Lodder, 20 g, 50 g og 100 g
- Snor
- Stativ
- 6 prer, 6,0 V, 0,05 A
- 6 fatninger
- Ledninger
- Wattmeter
Byg opstillingen.
Kan et lod trkke dynamoen, s pren lyser?
Hvordan fr man pren til at lyse kraftigst?
Hvordan fr man pren til at lyse i lngst tid?
Hvor mange prer kan dynamoen klare samtidig?

Prerne skal forbindes parallelt.
Tegn og skriv om, hvad du gjorde.
Ml dynamoens effekt med n og flere prer sluttet til.

Hvor stor er den maksimale effekt?
Beskriv, hvordan den opns.
watt.
72
10.11
Energiformer
Hvilke energiformer og energiomstninger viser eksemplerne her p siden?
Skriv svar til hver tegning.
73
10.12
Nyttevirkning for spritbrnder

Bestem nyttevirkningen for en spritbrnder.
Materialer
-
Spritbrnder
Trefod med trdnet
Konisk kolbe, 250 ml
4 korkringe
Mleglas, 250 ml
Termometer
Vat
Husholdningssprit
Flammen fra spritbrnderen skal

vre lige under trdnettet.
Fyld sprit i spritbrnderen, og vej den.

Den fyldte brnder vejer mstart =
Byg opstillingen, som tegningen viser.

Hld prcis 200 ml vand i den koniske kolbe. mvand =
kg.
g
C.
Ml vandets temperatur, tstart =
Tnd spritbrnderen, og lad den brnde, til vandets temperatur er steget med ca. 20 C.
Sluk spritbrnderen.
Ml vandets temperatur, tslut =
C.
Lad spritbrnderen kle af.
Vej den med resten af spritten. Spritbrnderen vejer nu mslut =
Forbruget af sprit er msprit = mstart mslut =
g.
g.
Beregn, hvor meget varmeenergi der er frigivet fra spritten.

Du skal bruge brndvrdien for sprit b = 25.300 J/g.
Eind = b msprit =
Beregn, hvor meget varmeenergi der er brugt til at opvarme vandet.

Du skal bruge varmefylden for vand c = 4,18 J/g grad.
Eud = mvand c (tslut tstart) =
E
Beregn nyttevirkningen, n = E ud 100% =
%.
ind
Hvad er der sket med resten af energien, Eind Eud?
Hvad kan man gre for at forbedre nyttevirkningen?

74
10.13
Dampmlle
Byg en lille dampmlle.
Materialer
Byg selv en dampmlle af de udleverede materialer

og vis, at den virker.
Tegn din opstilling.

Tal med din lrer, fr du gr i gang med at bygge.
Saks
Nedstryger
Hammer
Sm
Metaldse med lg
2 flade trpinde
Snor
Modellervoks
Kraftig alufolie
Kraftig stltrd
Gasbrnder
Trefod med keramisk net
Trykket fra vanddampen driver propellerne

rundt.
Dampturbine p kraftvrk.
75
10.14
Dampmaskine
Beskriv energiomstningen i en dampmaskine.
Materialer
- Lille dampmaskine,
evt. flere forskellige
F dampmaskinen til at kre.
Tegn og forklar, hvordan den virker,
og beskriv, hvilke energiomstninger
der sker i maskinen.
Byg nogle sm maskiner af lego, tr eller andre materialer,

som dampmaskinen kan trkke.
76
10.15
Elektricitet fra solceller

Materialer
Omdan strlingsenergi til elektrisk energi.

Byg en el-kreds, hvor et solcellemodul er
spndingskilde for elmotoren eller en pre.
Afprv opstillingen med bde sollys og elektrisk lys.
Hvad betyder lysstyrken for solcellens funktion?
- 2-4 solcellemoduler,
gerne forskellige
- Elmotor med propel
- 2-3 forskellige prer
- Ledninger
- Skydemodstand, 100
- Voltmeter
- Amperemeter
Hvad sker der, nr du drejer solcellen i forhold

til lyskilden?
Slut et solcellemodul til voltmetret,

og ml den maksimale spnding.
V
Slut solcellemodulet til amperemetret,
og ml den maksimale strm.
mA
Ml den maksimale spnding og strm for to
solcellemoduler: hver for sig, i serieforbindelse
og i parallelforbindelse. Notr resultaterne i skemaet.
Solcelle
Spnding
Strm
1
2
1+2 i serie
1+2 i parallel
Hvad viser resultaterne om serie- og parallelforbindelse af solceller?
77
10.16
Effekt af solceller
Find den maksimale effekt af et eller flere solcellemoduler.
Materialer
-
Pasco 500 Interface

Computer
Strmfler
Spndingsfler
1-3 solcellemoduler,
evt. flere forskellige
- Skydemodstand 100
Tnd for interfacet og computeren.

Tilslut strmfleren til indgang A p interfacet.
Tilslut spndingsfleren til indgang B p interfacet.
Forbind solcellemodulet, skydemodstanden og de to
flere, som diagrammet viser.
Placr solcellemodulet under en lampe eller i kraftigt
sollys.
Indstil skydemodstanden p den maksimale modstand.

Vlg bn.
Klik p Optag.
Skru langsomt ned for skydemodstandens modstand.
De to grafer viser spndingen vandret.
Lodret viser den verste graf effekt og den nederste graf strm.
Beskriv, hvad der sker med spnding, strm og effekt, nr modstanden falder.
Spnding.
Strm.
Effekt.
Hvad er den maksimale effekt af solcellemodulet?
Gentag forsget med et andet solcellemodul.

Hvad er den maksimale effekt?
Hvad skyldes forskellen?
78
10.17
Sammenbyggede solceller
Konstruer solcellemoduler, der passer til apparaterne.
En solcelle af silicium p 12,5 cm2 giver en spnding p 0,5 volt
og en strm p 0,3 ampere.
Hvordan skal solcellemoduler, der passer til disse apparater, se ud?
Hvor mange solceller skal der vre?
Skal de forbindes i serie eller parallelt?
Tegn modulerne som diagrammer.
3V og 0,3A
12V og 4,8A
12 V og 0,9A
3V og 0,9A
79
10.18
Tivolimlle
Byg en lille vindmlle af karton og afprv den.
Materialer
-
Karton, ca. 30 x 30 cm
Blyant
Lineal
Saks
Tegnestift
Lim
Kraftig metaltrd
eller blomsterpind
Elektrikerrr, lidt tykkere
end pinden
3 propper
Snor
Tape
Klip hak i hjrnerne af pappet og stik huller,

som tegningen viser.
Byg mllen som vist p tegningen herunder.
Tag vindmllen med ud, og hold den op mod vinden.

Prv, om den kan hejse proppen op.
Hvilke energiomstninger sker i mllen?
80
10.19
Modstandsmlle A
Byg en vindmlle af tr og pap.
Materialer
-
Rundstok, 1 m lang, 12 mm
Kraftigt pap
Kraftig tape
3 tegnestifter
2 skruer med vingemtrikker,
3 cm lange, 3 mm
Elektrikerrr, 15 cm langt,
16 mm tykt
Prop
Cykeldynamo
Pre, 6 V, 50 mA
2 ledninger
Snor
Hobbykniv
Sav
Hndbor
Hammer
Tegn to ens mllevinger p pappet med ml som

angivet p tegningen.
Skr vingerne ud med en hobbykniv.
Sav rundstokken i to stykker p 35 cm

og et stykke p 30 cm.
Bor huller til skruerne i de to lange rundstokke og skr en hulning, der passer til en
rundstok eller en cykeldynamo.
Mlene skal vre som vist p tegningen.
St rundstokkene sammen med skruer og
vingemtrikker.
St vingerne fast p rundstokkene med
tape og tegnestifter.
St en tegnestift i den ene ende af den korte

rundstok og en anden tegnestift i proppen. St
proppen og rundstokken i elektrikerrret, s
tegnestifterne vender mod hinanden.
Skru mllen fast p korte rundstok, som
tegningen viser.
81
10.20
Modstandsmlle B
Brug vindmllen som energikilde.
Afprv vindmllen udendrs.
Du kan tilpasse vindmllen til vindstyrken
ved at dreje vingerne.
Jo svagere vind, des mere skrt skal
vingerne st.
Kraftig vind
St en snor fast i den korte

rundstok med tape eller
en tegnestift.
Prv at hejse forskellige ting op med mllen.
Svag vind
Skru mllen fast p en cykeldynamo, og

forbind den til pren, som tegningen viser.
Hvad var den strste masse, du kunne
hejse op?
kg
Hvilke energiomstninger sker i mllen?
Prv at f pren til at lyse.

Det er ikke helt let, men det kan lade sig gre.
Hvilke energiomstninger sker i mllen og
dynamoen?
82
10.21
Opdriftsmlle
Byg en hurtiglber. Vingerne laves af et stykke tagrende.
Materialer
-
Plastiktagrende, 85 cm lang
Cykeldynamo
Kosteskaft
Vandrr, ca. 1 m langt,
ca. 4 cm
Trliste, ca. 75 cm
Krydsfiner
Pre, 6 V, 50 mA
2 ledninger
Sm
Skruer
Sav
Hammer
Skruetrkker
Lille svenskngle
Hndbor
Skabelon til vinge, kopiark 19
Vandfast spritpen
Dynamo
Trliste
Kosteskaft
Krydsfinr
Rotor af
tagrende
Tegn vingen efter skabelonen p indersiden af en tagrende. Sav vingen ud.

Lav en styrevinge af trlisten og et stykke krydsfiner.
St styrevingen og dynamoen fast i den ene ende af kosteskaftet.
Styrevingen kan stives af med et lille stykke krydsfiner.
Skru omlberen af cykeldynamoen.
Bor et hul prcis midt i vingen, som passer til dynamoens aksel.
Skru vingen fast i toppen af dynamoen.
Bank vandrret lidt ned i jorden, s det str fast.
Placr kosteskaftet i vandrret, s det kan dreje frit.
Forbind dynamoen med pren. Prv at f pren til at lyse.
Det er ikke helt let, men det kan lade sig gre.
Hvilke energiomstninger sker i mllen og dynamoen?
83
10.22
Vandkraftvrk
Vis, at beliggenhedsenergi kan lagres i vand.
Materialer
- Stor vanddunk, 10-25 l
- Lille vanddunk af plastik,
ca. 1 l
- Tyk vandslange, ca. 2 m lang
- 2 spndebnd
- Skruetrkker
- Sm
- Hammer
- Kraftig tape
- Vandturbine
- Pre i fatning
- Ledninger
Byg et minikraftvrk, hvor du producerer
s meget strm som muligt vha. vandturbinen.
Tegn og beskriv, hvad du gjorde,
og angiv dine resultater.
84
10.23
Vandturbine
Undersg energi og effekt i en vandturbine.
Materialer
-
Vandturbine
Vandslange
Prer 1,5 V, 90 mA
Ledninger
Mleglas
Bgerglas
F s mange prer som muligt til

at lyse ved hjlp af vandturbinen.
Tegn forsgsopstillingen.
Forklar, hvornr vandturbinen yder mest.
85
10.24
Vandlb og vandfald
Beregn, hvor meget energi der er i Gudenen og i Niagara Falls.
Materialer
- Lommeregner med 10er
potens-knap
- Papir til udregninger
Lidt fr Tange S lber Gudenen
i en hjde, h, p 18 meter over havet.
Der lber 16 m3 vand gennem en pr. sekund.
Forestil dig, at al vandets beliggenhedsenergi fra
Tange S og ud til havet kunne udnyttes til elektricitet.
Beregn, hvor meget beliggenhedsenergi der omsttes i en p 1 sekund.
Benyt, at massen af 1 m3 vand er 1000 kg, og at formlen for
beliggenhedsenergi er E = m h 9,8 J/kg m =
E
Hvor stor bliver den elektriske effekt s? Husk, at P = t =
P 1 dgn produceres en elektrisk energimngde p
Edgn = P 24 h =
24 h =
kWh.
En husstand bruger ca. 10 kWh p et dgn.

Hvor mange husstande kunne en forsyne med elektricitet?
De store vandfald, Niagara Falls ligger
p grnsen mellem USA og Canada.
Der lber 35.000 m3 vand gennem
vandfaldene pr. sekund, og vandet falder
50 meter ned.
Beregn, hvor meget beliggenhedsenergi
der omsttes i vandfaldene p 1 sekund.
E=
Det kunne give en elektrisk effekt P =
W.
Hvor mange kWh elektrisk energi giver det pr. dgn?

Hvor mange husstande kunne vandfaldene forsyne med elektricitet?
86
10.25
Omst energi med brndselscelle

Vis, at elektrisk energi kan lagres og hentes frem igen ved hjlp af vand
og en brndselscelle.
Materialer
-
Strmforsyning
4 ledninger
Elektrolysekar
Svovlsyre, H2SO4, 1 M
2 mikroreagensglas
Glasrr
Plastikslange
Plastikmuffe
Brndselscelle
Elmotor med propel
Tndstikker
Ved hjlp af elektrisk energi kan vand skilles ad i hydrogen og oxygen. For at vandet kan lede strm, skal det
tilsttes syre.
Hld svovlsyre i elektrolysekarret, s det er ca. halvt
fyldt. Fyld lidt syre i mikroreagensglasset, og placr
det omvendt over minus-polen.
Forbind elektrolysekarret med strmforsyningen, 12 V
jvnspnding.
Gassen ved minus-polen er hydrogen.

Tag glasset af, og vis dette.
Hvad gjorde du?
Hvad skete der?
Udskift mikroreagensglasset med et glasrr,
og byg opstillingen, som tegningen viser.
Hvis opstillingen virker,
begynder elmotoren at kre
efter et par minutter.
Vent yderligere et par minutter, og afbryd s strmforsyningen.
Hvad sker der med motoren?
Hvor kommer strmmen fra, nr strmforsyningen er afbrudt?
Hvilke energiformer omsttes i opstillingen?
87
10.26
Effekt af brndselscelle
Find den maksimale effekt af brndselscellen.
Materialer
-
Strmforsyning
9 ledninger
Elektrolysekar
Svovlsyre, H2SO4, 1 M
Glasrr
Plastikslange
Plastikmuffe
Brndselscelle
Pasco 500 Interface
Computer
Strmfler
Spndingsfler
Skydemodstand, 100
eller 1000
Tnd for interfacet og computeren.

Tilslut strmfleren til indgang A p interfacet.
Tilslut spndingsfleren til indgang B p interfacet.
Forbind spndingsforsyningen, elektrolysekarret og
brndselscellen som i velse 10.25.
Forbind derefter spndingsfleren, strmfleren og
skydemodstanden til brndselscellen, som diagrammet
viser.
Indstil skydemodstanden p den maksimale modstand.
Lad strmforsyningen vre tndt under hele forsget.

Vlg bn.
.
Klik p optageknappen
Skru langsomt ned for skydemodstandens modstand.
De to grafer viser strmmen vandret.
Lodret viser den verste graf spnding og den nederste graf effekt.
Beskriv, hvad der sker med spnding, strm og effekt, nr modstanden falder.
Spnding.
Strm.
Effekt.
Hvad er den maksimale effekt af brndselscellen?
88
10.27
Kemisk energi i vand

Beregn, hvor meget energi der kan lagres i 1 liter vand.
Det krver 16.000 joule at spalte 1 gram vand.
Den samme energi frigives, nr der dannes 1 gram vand
af hydrogen- og oxygen-molekyler.
Hvor mange kWh frigives, nr der dannes
1 liter vand af hydrogen og oxygen?
Beregn, hvor meget hydrogen en husstand skal bruge til elforsyning.

1 gram vand indeholder 0,11 gram hydrogen.
Nyttevirkningen af en brndselscelle er ca. 60%.
Hvor meget hydrogen skal en familie bruge p et r,
hvis deres elforbrug er 3.000 kWh, og al elektriciteten
kommer fra brndselsceller?
89

Ny Prisma 8B

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Ny Prisma 8B

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

B

Bo Damgaard Hans Ltken

Titel: Ny Prisma 8, Kopimappe B

Kraftmleren som vgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Til sbefremstilling anvendes fedtsyrer,

- Molekylbyggest til organisk

Den mttede fedtsyre, palmitinsyre, har den kemiske formel C15H33COOH.

Den umttede fedtsyre, oliesyre, har den kemiske formel C17H33COOH.

Fremstil din egen hndsbe

Fremstil din egen hndsbe.

NB! Natrium-hydroxid er tsende og m ikke

Opls lidt sbe, og ml sbens pH-vrdi

Sben er sandsynligvis meget basisk og

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Fremstil din egen hrshampo

Hld 20 gram perlemorssulfat, 6,5 gram stearinsyre

Hld shampoen p flaske og forsyn den med en etiket

Hld ca. 2 ml vand og 2 ml majsolie i et reagensglas.

Beskriv, hvad du ser.

Tilst 10-15 drber sbe.

Fyld ca. 10 ml demineraliseret vand, postevand og

Beskriv, hvad du ser.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Hvilke materialer skal bruges?

Beskriv, hvad du fandt ud af.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Fremstilling af hrdt vand

Knus kalk i en morter.

Anbring 10 g knust kalk i et bgerglas med

Hld blandingen i et jumboreagensglas,

Filtrr oplsningen over i en kolbe.

Opls 0,1 g CaCl2 i 200 ml vand i den anden kolbe.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Fremstilling af bldt vand

Bldgring af postevand (ionbytning)

Fremstilling af bldt vand med soda

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Jumboreagensglas med prop

Hld lidt standard-sbeoplsning op i

Vands hrdhed angives i hrdhedsgrader, dH.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Kalkbinder og hrdt vand

Beskriv, hvordan en undersgelse kan udfres.

Hvilke materialer skal bruges til velsen?

Min undersgelse viser, at

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Beskriv og tegn, hvordan en undersgelse kan udfres.

Hvilke materialer skal bruges til velsen?

Min undersgelse viser, at

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Vaske- og rengringsmidlers pH-vrdi

Hvilke materialer skal du bruge for at udfre velsen?

Beskriv og tegn, hvordan undersgelsen skal udfres. Brug eventuelt bagsiden.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Fremstil din egen fugtighedscreme

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Fremstil din egen lbepomade

Hld 20 gram kakaosmr, 5 gram bivoks,

Afklingen kan evt. foreg i et koldt vandbad.

Fremstil en etiket med varedeklaration, og st den p hylstret.

Ny Prisma 8 Kopimappe B Varenr. 9062631

Hvordan bliver elektronerne fastholdt omkring kernen?

Hvorfor bliver atomkernen ikke splittet, nr de to positive partikler i