En fattig og huusarm Families Datter

- En afgrelse af Vorbasse-Grene fattigkommission

i 1807
Af Hans Jessen

Denne Gjennemdragne og med mit Signet be

seglede Protocole autoriseres herved til i
Overensstemmelse med Reglementet af 5te
Juli d.Aa. 32 at vre en Fattig-Regnskabs Protocolle for Vorbasse og Grene Sogne. Varde
den 12te Oct. 1803. Molkte
Sledes indledes sognets frste fattigproto
kol, og d. 5. December samme r holdt fattig
kommissionen sit frste mde i Vorbasse
prstegrd.
Sogneprsten Hr. Wandall var kommissio
nens formand. Sognefoged Hans Christian
Hansen reprsenterede politimyndigheden.
Han var strste lodsejer i Vorbasse. De 3 vri
ge medlemmer var grdmnd fra Vorbasse og
Grene sogne.
Oprettelsen af denne kommission var et
umiddelbart resultat af fattigloven, som var
trdt i kraft 5. juli samme r.
Allerede i 1787 besluttede den enevldige
regering, at den gamle fattiglov skulle revide
res. Fattigdommen p landet var stor, og betle
riet var ved at blive en landeplage. Der skulle
dog g 16 r, fr den nedsatte kommission var
frdig med arbejdet, s loven kunne under
skrives.
Det, der har srlig interesse for denne arti
kel, er bestemmelsen om hjemstedskriteriet
( 5-10). For at have forsrgelsesret skulle
man enten vre fdt og opdraget i sognet, el
ler man skulle have opholdt sig der i mindst 3
r enten bestandig, eller dog i lngere tid end

p noget andet sted. Der var dog undtagelser

fra denne bestemmelse. Disse gik bl.a. ud p,
at fremmede, der havde boet i sognet, med ud
sigt til at kunne klare sig selv, men som blev
ramt af uheld og trngte til hjlp, kunne anta
ges som forsrgelsesberettigede.
Set med vor tids jne var lovens rkkevidde
begrnset. Men den var dog udtryk for, at
samfundet ptog sig et vist formelt ansvar for
de svageste, omend der var knyttet ydmygelse
og tab af rettigheder til fattighjlpen.
Loven og den mde, den hndhvedes p, '
afspejler tillige magtforholdene i datidens
samfund. Magt og social status var ogs den
gang knyttet til besiddelse.
Det ser man tydeligt af en af de sager, Vorbasse-Grene fattigkommission skulle prve at
lse i 1807.
En pige, Kirstine Jensdatter, havde klaget til
amtet over, at fattigvsnet i Vorbasse ikke ville
hjlpe hende. Brevet er fra amtet sendt til ud
talelse i fattigkommissionen, og er derfor ind
frt i protokollen i hele sin ordlyd. Hvem, der
har skrevet brevet for Kirstine, ved vi ikke. At
det ikke var hende selv ses af, at hun har un
derskrevet med pholden pen. Men lad proto
kollen tale for sig selv. Dernst blev fremlagt
og i Protokollen indfrt flgende af os af den
hje Amtsdirektion tilsendte underdanigst
Promemoria! Som en fattig og huusarm For
ldres Datter, der desuden har 4re Brn me
re, og som har mttet trnge til Sognets Al
155

En fattig og huusarm families datter

misse til disses Opdragelse, ja ejer hverken

Huus eller andet, har vret Aarsag til at jeg
underskrevne, saasnart grligt og jeg nogen
lunde kunde, har maattet ud at tjene mit Brd
iblandt Fremmede. I tvende paa hinanden fl
gende Aar, til sidst afvigte Micaelis, har jeg for
bestandig tjent i Vorbasse Sogn, og deraf det
sidste Aar hos Sognefogeden Hans Christian
Hansen, i hvis Tjeneste jeg stakkels fattige Pi
ge er blevet besvangret ved hans Sn Jens. In
gen Steds kan jeg nu faa Ophold, thi mit Fde
sogn Hejnsvig paastaar jeg hjemmehrer i det
Sogn hvor jeg har opholdt mig i de 2 sidste
Aar, som er Vorbasse. Forbemeldte Sognefo
ged viser sig derimod myndig, og med Magt
vil fraholde mig dette Sogn. Thi da jeg person lig blev bragt did fra mit eget Sogn, og ind i
Sognefogedens Gaard i Vorbasse By, saa han
ngtede, ikke alene at modtage mig med min
Kiste, men endog efter at jeg havde overtalt en
smaamands Kone til at indtage samme, truede
han en Mand til at kaste den udenfor Huset;
som og er sket.
Jeg forsvarslse og arme Menneske ved nu
ej hvad jeg i mine saa kummerfulde Omstn
digheder skal gribe til, da jeg ikke ejer det jeg
kan hlde mit Hoved til, og ejheller har et
Sted til Ophold at flygte til, i disse mine For
lsnings Timer. Jeg fordrister mig derfor her
med underdanigst at tye til Deres Hjvelbaarenhed med min underdanigste Anmodning
at Vorbasse ved Deres Hjvelbaarne hje For
mands Resulution bliver tilholdt at skaffe mig
Huus som Livets frste Ndvendighed af Un
derholdning i denne min svangre Tilstand,
Saavelsom i Fremtiden med mit fdende
Barn. I Forventning om en gunstig Befor
dring forbliver jeg Kirstine Jensdatter. Med
paaholden Pen. Fugedahll d. 24. Februar
1807.
Derefter flger en erklring fra fattigkom
missionen til amtskontoret i Ribe: Herpaa

blev af os undertegnede erklret flgende un

derdanig Erklring, paa den af Kirstine Jens
datter af Fugedahll indgivne Ansgning af da
to 24de Februar 1807:
Den ommeldte Kirstine Jensdatter har saavidt vides tjent her i Sognet nsten 2de Aar,
men efter sommes Udsigende i Slaug kom
hun der efter Mikkelsdag 1804, og fra Sogne
fogeden hvor hun sidst tjente, kom hun bort
sidste Mikkelsdag. Fra Sognefogeden i Vor
basse kom hun til at tjene hos Jens Knudsen i
Refsing i Gjesten Sogn. Af ham og ikke fra
Hejnsvig Sogn, blev hun tilligemed sin Kiste
bragt til Sognefoged Hans Christian Hansen i
Vorbasse, under det Foregivende at hun skul
de vre besvangret af hans Sn Jens Hansen,
men bemeldte Jens Hansen vilde ikke tilstaa
dette, og da hun endnu var frisk og strk, saa
kunde Sognefogeden sig ikke forpligte til paa
dette lse Foregivende at modtage hende. For
resten er alt efter Sognefogeden s Sigen de helt
usandfrdigt at han skulde vilde med Magt
holde hende fra Sognet. Om hendes Forldre
er fattige eller ikke, det vide vi ej, men saa me
get er vist, at de ingen andre Brn har end voxne, og at de allerede har opdraget et ugte
Barn som en anden Datter har avlet, hvilket
beviser at deres foregivne Fattigdom nok maa
vre et Paaskud for at tilhnde sig noget fra
Vorbasse Sogn. At hun, naar hun kan bevise
sit Foregivende angaaende sit Svangerskab, da
nyde Hjlp, er naturligt, ifald hun ej har Evne
selv, men den Hjlp br komme fra hendes
Barnefader, og ikke fra Sognets Fattigkasse, sy
nes lige saa naturligt, thi hvilken Lejlighed til
Lsagtighed ville ikke aabnes, om slige lsag
tige Qvindfolk, straks naar de foregav Svan
gerskab, skulde underholdes af Sognets Fat
tigkasse, og dette er isr Tilfldet her, thi baade efter hendes egen, saaog hendes Hus
bonds, ovenmeldte Jens Knudsens Sigende,
var hun frisk og strk og kunde forrette ald
157

En fattig og huusarm families datter

156

En fattig og huusarm families datter

sin Gerning. Sognekommissionen formener

derfor at hun maa blive Fattigkassen aldeles
uvedkommende, og sge Hjlp hos hendes
Barnefader, da den indtil hendes Trang lovli
gen bevises, og tillige at hun i fulde to Aar har
opholdt sig i Sognet. Indtil da maa Vorbasse
Distrikts Sogne Commission, dels bengte
hendes Udsigende, dels protestere imod at
Fattigkassen skulde have nogen Udgift for
hendes Skyld. Endelig maa Sogne Commissionen gire den hje Direktion opmrksom
paa at hun er taget hen til sine Forldre, de
har kundet modtage og forsrge en besvangret Datter frhen, uden nogen Hjlp eller Al
misse. Flgelig bliver hendes foregivne Trang
herved meget tvivlsom, og var det ikke hendes
Pligt at blive i hendes Tjeneste saalnge hun
kunde, og maatte hendes Husbonde tvinge
hende bort, saalnge hun kunde forrette sin
Gerning? Vi forven te derfor a t fritages ganske
og aldeles for at bidraget noget til hende, som
den der skal kun vre sig selv. Derfor om hen
des Foregivende er sandt, br henholde sig til
sin Barnefader. Vorbasse Prstegaard d. 4
Marty 1807. Brevet er underskrevet af alle
kommissionens medlemmer.
Amtets svar p dette brev er ikke indfrt i
protokollen. Men i amtskommissionens pro
tokol er der den 22. april indfrt flgende:
Kirstine Jensdatter af Fugdal i Hejnsvig Sogn
klager over at hun bortvistes fra Vorbasse
Sogn, hvor hun dog har tjent i 2 fulde Aar, og
er blevet besvangret. Hertil Commissionens
Erklring: Da det ikke er oplyst at hun for
nrvrende Tid er trngende, kan man ikke
indlade sig paa hendes Andragende. I vrigt
henholdes hun til sin Barnefader.
S var det endelig afgjort at Kirstine Jens
datter ikke kunne f hjlp i Vorbasse sogn. P
dette tidspunkt havde hun dog allerede fdt
sit barn. I Hejnsvig kirkebog finder man fl
158

gende: Den 5. April fd et ugte Barn i Fugdal. Moderen Kirstine Jensdatter. Barnet en
Sn kaldet ved Daaben i Kirken d. 12. April
(langfredag) Kristian Jensen. Udlagt Barnefa
der Jens Christian i Vaarbasse. Moderen op
holder sig hos Forldrene Jens Thomsen og
Hustru Dorthe Jensdatter. Derefter flger fad
derne, der alle er fra Fugdal. Drengen dde
samme r den 6. september, 5 mneder gam
mel. Kirstine Jensdatters senere skbne har
ikke kunnet spores. Det ses dog, at hun ikke
har sgt fattighjlp i Hejnsvig sogn.
Nu kunne man s nde lettet op hos sogne
fogedens. Jens stod for at skulle aflse faderen
som sognefoged, hvilke skete december 1810.
Det var ikke frste gang Jens var blevet ud
lagt som barnefader. I Vorbasse kirkebog ser
man Et ugte Barn Anne Marie, fdt d. 9. Au
gust 1806. Moderen Abelone Jensdatter i Ran
ken bjerg. Udlagt Barnefader Jens Hansen,
Sn af Hans Christian Hansen, Vaarbasse.
Blandt fadderne var der ingen af sognefoge
dens familie, s dette fadderskab har Jens nok
heller ikke villet vedg. Det var alts ikke ale
ne af konomiske grunde, at Kirstine Jensdat
ter skulle udvises af sognet.
Disse fadderskabssager kunne vel ogs vre
til hinder for, at Jens kunne blive sognefoged
og politimyndighedens reprsentant i fattig
kommissionen. Man skulle nok have en no
genlunde pletfri vandel for at kunne beklde
dette vigtige embede.
Det var ikke usdvanligt, at man behandle
de fattigfolk p den mde i forrige rhundre
de. Man gjorde alt for at blive fri for at betale.
De argumenter, man bruger i Kirstine Jens
datters tilflde, er jo nrmest groteske. Kom
missionen forlanger, hun skal indrmme,
hvem der er barnefaderen. Det kan jo ikke
vre Jens, han har jo ngtet, det var ham. Han
var en stor grdmandssn, s hans ord har ve
jet tungere end hendes. S er der pstanden

om, at hendes forldre ikke havde det s smt

endda. Kirstines sster havde jo ogs fet et
barn hjemme, som forldrene allerede havde
opdraget. Dette barn var fdt d. 24. februar
1805, s helt frdigopdraget var det vel ikke.
Vi ved heller ikke om Kirstines fader, Jens
Thomasen, har sgt hjlp i Hejnsvig, og m
ske fet afslag.
Fattigkommissionens sociale forstelse lod
dengang meget tilbage at nske. Men et frem
skridt var det alligevel. Der var etableret et fat
tigvsen. S forholdene var, omend kummer
lige, s dog bedre end fr 1803.
Hans Jessen, 1917-2013. Systemvej 18, 7190 Billund. Fhv.
murer. Arbejdede med lokalhistorie for Grene sogn. Arti
kel om dette emne i Egnsbogen Grindsted/Billund 1985.

Kilde: Fra Ribe Amt 1988 side 155-159

159