DYRENES

STEMME
Forr 2015 rg.15#1

ANIMA AFSLRER:

GIFT I PELS
TIL BRN
EX-LANDMND:

DET ER DYREMISHANDLING
NY KAMPAGNE:

DYREPOLITI
I DANMARK NU

BURHNEN ANNA
FIK LIVET TILBAGE
HOS FRIE VINGER

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk

til 130

IKKE I DANMARK!
I udlandet str det galt til. Herhjemme
er der styr p tingene. Sdan synes
danskernes gngse opfattelse at vre om
vores kre Danmark. Uanset om vi taler
ytringsfrihed, milj eller dyrevelfrd.
Men er det altid sandt?
I dette nummer af Dyrenes Stemme
har vi i hj grad fokus p forholdene
i Danmark. Vores redningschef Lina
Christensen fortller om hvordan vi
reddede 130 burhns. Fra at have stet
i et trangt bur og aldrig set solen eller
mrket grs under fdderne, har disse
130 heldige individer fet en have, hvor
de kan leve et naturligt og trygt hneliv.
Gennem de seneste mneder har Anima
fet mange henvendelser fra personer,
der har arbejdet med landbrugsdyr, hvor
forholdene bestemt ikke var rosenrde.
P side 12 kan du lse de hrrejsende
beretninger. Modsat den sejlivede myte
om at dyremishandling (nsten) ikke
foregr i Danmark, s er vores erfaring
at dyremishandling i den grad OGS
foregr i Danmark.

En kold februardag var jeg ude hos en gproducent for at redde

burhns fra at blive slet ihjel. Redningsarbejde som dette er altid
meget hrdt, for man str ansigt til ansigt med tusindvis af dyrs
tragiske liv og deres lige s tragiske dd.
Jeg s mnd g ind og ud af den mrke
stald, som hnsene havde tilbragt
hele deres liv i. Nr mndene kom
ud, havde de hnderne fulde af hns,
der blev holdt i benene og hang med
hovedet nedad. P denne triste, gr dag
var det frste gang, dyrene oplevede
dagslys, men de fik det kun at se kort.
F jeblikke senere blev de smidt op i
en maskine, der langsomt men sikkert
tog livet af dem. En trstesls slutning
p et uvrdigt liv.
F SEKUNDER FRA DDEN
Det var et stressende kaplb med
tiden, hvor jeg forsgte at f s mange
hns som muligt i sikkerhed, mens
deres artsfller blev slet ihjel f
meter fra mig. Jeg stod ved siden af

maskinen og tog imod s mange hns,

jeg kunne. Ofte kom mndene ud
med fem i hver hnd, hvor hnsene
de holdt i deres venstre hnd kom ned
i mine transportkasser, mens dem de
holdt i deres hjre hnd blev smidt op
i maskinen, hvor deres liv sluttede for
jnene af mig.
Det hele gik meget hurtigt, og midt i
tumulten fik en hne vredet sig fri fra
en af mndenes hnder, s hun faldt
ned p jorden. Manden bemrkede
det ikke og gik ind i stalden efter flere
hns, mens Anna, som hun kom til at
hedde, l og gispede efter vejret. Jeg
skyndte mig hen til hende, samlede
hendes lille afkrftede krop op og
bragte hende i sikkerhed. Selvom faldet

HVERT LIV TLLER

Den dag blev Anna, My og 128 andre hns
reddet. De bor nu hos sde familier, hvor
de lever det gode liv, som de og alle deres
artsfller burde have ret til at leve fra dag 1.
Jeg mener, at hvert et liv har vrdi, og at
det altid giver mening at redde et dyr, hvis
man kan. Ingen kan redde hele verden,
men redder man bare t dyr, ndrer
man verden for det dyr. Ogs i det store
perspektiv giver redningsarbejdet mening.
De befriede hns bliver ambassadrer
for deres artsfller og gr problemerne i
landbruget tydelige p en mde, som tal og
statistikker ikke kan.
Man er ikke i tvivl, nr man ser en befriet
burhne, der mangler s mange fjer, at hun
ligner en lrdagskylling fra supermarkedets
kledisk mere, end hun ligner en levende
hne.
Man er ikke i tvivl, nr man ser en befriet
burhne, der er spgelsesagtig bleg i
ansigtet, og som bliver forskrkket, nr
hun basker med sine vinger, fordi hun
aldrig har kunnet gre det fr. Og man er
ikke i tvivl, nr man ser, hvordan en befriet

burhne blomstrer op, nr hun endelig fr

den krlighed, omsorg og dyrlgehjlp,
som hun aldrig har fet fr. Man er ikke
i tvivl om, at der er noget helt galt med
den mde, dyrene behandles p i det
industrielle landbrug.
Jeg gr alt, hvad jeg kan, for at f hnsenes
historier og mine billeder af dem ud til
bde forbrugere og virksomheder, der
bruger burg. Og jeg er rigtig glad for at
kunne sige, at det nytter. Helt almindelige
forbrugere svel som store virksomheder
som Lagkagehuset og Lgismose har
droppet burg n gang for alle og flere er

HJLP MY & ANNAS VENNER - BED

KAREN VOLF DROPPE BURG
Karen Volf er den nste i rkken af
virksomheder, som Anima vil overbevise om
at droppe burg. Kageproducenten bruger
store mngder af de kontroversielle g
i deres produkter, og der er bl.a. burg i
deres populre Snfler.

Rigtig god fornjelse

Anima
Tornebuskegade 7 | 1131 KBH K
35107070 | info@anima.dk

Lina Lind Christensen

Redningschef

burhns

Dette er en af grundene til at Anima nu

lancerer kampagnen for et dyrepoliti.
Dyrevenner ved jo godt at det vrimler
med eksempler p dyr der misrgtes.
Det glder uanset om vi taler om katte
der lever i egen tis og affring, hunde der
fr tsk, heste der sultes eller grise med
store skuldersr. Der er simpelthen brug
for en enhed hos politiet, der tager sig
serist af dyrevrnssager. P side 8 kan
du lse om kampagnen, som allerede
har fet en flyvende start.

Thorbjrn Schinning
Kommunikationschef

HB

Nyt liv

Lina med
burhnen Anna,
der lige er
kommet ud i
friheden

m have gjort ondt, er det godt for Anna, at

det skete. Det reddede hendes liv.
En anden hne, My, nede at komme
endnu tttere p dden end Anna. Hun
var nemlig blevet smidt op i maskinen.
Heldigvis for hende var der blevet smidt
s mange hns op i den p n gang, at de
l i to lag. Mens hnsene under My sank
helt ned i maskinen, baskede hun med
vingerne, og jeg fik je p hende ud af
jenkrogen. Fr jeg nede at tnke over
det, fr jeg hen til maskinen og greb hende.
Var der get bare to sekunder mere, ville
hun vre sunket ned i dden.

Lina lfter
forsigtigt
burhnen My ud
i sit nye hjem

Hvis vi kan f Karen Volf til at droppe

burg, vil det gre en stor forskel for
hnsene og bringe os et stort skridt
nrmere en verden, hvor ingen hns skal
leve som burhns.
SKRIV UNDER P AT DU
DELTAGER I BOYKOTTEN:
ANIMA.DK/KARENVOLF

p vej. Derfor bliver jeg ved at kmpe for

dyrene!

SE KORTFILMEN OM LINAS
REDNINGSARBEJDE P:
WWW.FRIEVINGER.DK

DE HAR FJERNET

BURG

Arla
Brdr. Price
Emmerys
Go Is
Hellmanns
Irma
Kong Hans Klder
Lagkagehuset
Lgismose
Meyers Madhus
Naturli
Sokkelund Cafe & Brasserie
Svans
Sv. Michelsen
Summerbird
Toms

BILKA TAGER SEAWORLD-KRITIK TIL

EFTERRETNING

17 NYE FIRMAER
DROPPER FOIE GRAS

Ftallet der stadig synes det er festligt eller luksurist at

spise foie gras, kommer nu til at kigge endnu lngere
efter et sted der overhovedet vil servere det. De seneste
mneder har vi kunnet tilfje 17 nye virksomheder p
vores foie gras-fri liste, herunder Bryggens Spisehus og
Grand Teatret.

Dansk Supermarked (Bilka, Ftex og Salling) var lige lovlig

hurtig p aftrkkeren, da den skulle finde p en prmie
til sin store kampagne om havets dyr. Vinder-familien ville
bl.a. f en tur i SeaWorld. Anima rettede hurtigt henvendelse til supermarkedskderne. Vi gav udtryk for at det
p den ene side er positivt at stte fokus p dyr og lave
samlekort, der lrer brn noget om havets dyr. Men de
gode intentioner falder til jorden, nr man med sin prmie
er med til at reklamere for SeaWorld, der globalt er berygtet
for at lade hnt om dyrevelfrden. Hvis man har set den
prisbelnnede dokumentarfilm Blackfish, vil man vide at
SeaWorlds spkhuggere og delfiner lever i sm klorfyldte
bassiner, hvor de sultes fr de tvinges til at underholde et
meget stjende publikum. Dyrenes forhold i SeaWorld er alt
andet end et eventyr, og derfor br danske supermarkeder
ikke reklamere for den slags.

Animas kampagne for et foie gras-frit Danmark fr nsten bogstaveligt talt mere og mere luft under vingerne. Sidste r fik vi overbevist de sidste supermarkeder
om at fjerne foie gras fra hylderne. Og nyheden om et
Danmark, hvor ingen supermarkeder slger foie gras gav
genlyd i udlandet, lige fra Frankrig til New Zealand. Nu
har vi s samlet handsken op igen for at bede restauranter, cafeer og delikatessebutikker flge det gode eksempel.
Og det er der rigtig mange der har lyst til at gre, nr vi
har vist hvor grelt det str til, nr man tvinger et langt
metalrr ned i halsen p de indesprrede nder og gs.
Derudover er vi stolte over at fdevareminister Dan
Jrgensen for nyligt har opfordret EU-Kommissionen til
at forbyde foie gras i EU. Dette var netop et emne Anima
bragte op, sidst vi mdtes med ministeren.

Anima startede en underskriftindsamling som p f dage

fik flere end 8.000 underskrifter og Dansk Supermarked
mtte hurtigt erkende at man ikke havde gjort sit forarbejde
ordentligt. Supermarkedet tilbd derefter at vinderen kunne
komme i Everglades Nationalpark i stedet for SeaWorld.
Anima arbejder videre for at Dansk Supermarked tager endeligt afstand fra SeaWorld og promovering af at indesprre
delfiner og hvaler for at underholde mennesker. Tak til alle
jer der har hjulpet med en underskrift. Det virker.

P vores hjemmeside kan du se listen over firmaer, der

ikke slger foie gras:

anima.dk/foiegrasfri

ANIMA AFSLRER

ANIMA REDDER

Vidste du at det er helt almindeligt for danske griseavlere, at

smgrise der er syge eller vokser for langsomt, bliver slynget
brutalt ned i betongulvet, indtil de dr? Det var der ikke
mange danskere der var klar over, fr Anima fik lftet det
op p mediedagsordenen. Selv om Landbrug & Fdevarer
hrdnakket pstod at den kontroversielle aflivning var 100%
sikker og smertefri, kunne vi vise et helt andet billede.

Op til jul fik DRs journalistpar, Thomas Skov og Emilie

Bruhn, en klegris ved navn Otto. Otto var en del af et tveksperiment. Kunne et helt almindeligt par leve med en gris
i flere uger, for til sidst at spise den juleaften? Otto formede
hurtigt at charmere sig ind til journalisternes hjerter.

BRUTALE AFLIVNINGER

Sammen med den tyske organisation Animal Rights

Watch kunne vi vha. skjulte optagelser fra grisefarme bevise
hvordan griseavlere m slynge grisene ned i jorden flere
gange fr de dr og nogle af dem bevger sig stadig efter
at vre smidt i affaldsspanden. De barske optagelser blev
vist p TV2 i bedste sendetid og fik dermed bnet jnene for
rigtig mange forbrugere om konsekvenserne ved industrielle
grisefabrikker.
I dagene efter fik Anima rigtig mange henvendelser fra
danskere, der havde skret ned p deres kdforbrug, var
blevet vegetarer eller kbte mere kologisk efter at have set
de strke billeder.
Har du selv fet lyst til at spise mindre kd?
Download vores gratis grnne inspirationshfte p:

anima.dk/vsk

JULEGRISEN OTTO

Efter et par uger udtalte Thomas Skov til MetroXpress:

Jeg tnker mere over, hvad jeg putter i munden, og lige nu
spiser jeg mindre svinekd. Vi er blevet mere bevidste om, at
det vi spiser, skal have haft det godt.
Det skulle dog vre op til DR3s seere at afgre Ottos
skbne. Dette skete under et live-program, hvor ogs
Anima deltog. Her argumenterede kommunikationschef
Thorbjrn Schinning for at nr Otto har en unik mulighed for at f et godt og naturligt griseliv fyldt med glde
og omsorg, s m det veje tungere end en kortvarig smagsoplevelse juleaften. Flertallet af DR3s seere var enige i at
medflelsen mtte veje tungest og sledes blev Otto sknet.
Otto er nu i trygge hnder hos kunstneren Niels Peter
Nielsen p r. P Animas facebook-side Lad Otto Leve
kan du sammen med 7.000 andre flge hans nye liv p
grs. For nylig fik han fx besg af en lokal brnehave, som
var meget begejstrede for at mde den glade og sympatiske, lille gris.

PELS
Thorbjrn Schinning
Kommunikationschef

KEMISK
PELS

- ER DER GIF T I PELS TIL BRN?

Man hrer ofte, at pels er naturens mode.

Men de frreste tnker over den proces det
krver at omdanne et skind fra et ddt dyr
til et modeprodukt. Her foregr en intensiv
brug af kemikalier for ellers ville skindet
hurtigt g i forrdnelse.
Anima besluttede sig derfor for at undersge indholdet af kemikalier i pelsprodukter
for at udfordre pelsindustriens pstande om
at pels er et grnt eller bredygtigt valg. Vi
testede prominente tjprodukter rettet mod
brn og unge for at se om de indeholdt giftige kemikalier. Produkterne blev tilfldigt
udvalgt og testet p det uafhngige tyske
laboratorium Intertek.
De giftige kemikalier bruges nr pelsen
renses og garves. I denne proces, som ofte
foregr i Kina, anvendes tungmetaller,
oplsningsmidler og pesticider. P mennesker kan disse kemikalier bl.a. virke
hormonforstyrrende, allergi- og krftfremkaldende.

Anima ryddede forsiden p MX

DET VISTE VORES TESTS:

Alle produkter indeholdt formaldehyd, som virker allergi- og

krftfremkaldende.

Alle produkter indeholdt NPEOer, som er hormonforstyrrende.

4 af 6 produkter indeholdt krom, som potentielt kan forrsage

allergier. (inkl. Ver de Terre)

2 af 6 indeholdt krom VI, som er strkt allergi- og

eksemfremkaldende. (inkl. Bahne)

2 af 6 indeholdt PAHer, som er krftfremkaldende. (inkl Bahne)

SKRMMENDE RESULTATER
I testen af tj til brn og unge indgik i
alt 6 produkter fra bl.a. Canada Goose,
Ver de Terre, Modstrm og Bahne. Den
uhyggelige konklusion var, at alle indeholdt giftige kemikalier. I oversigten
herover kan du se resultatet af vores tests.
I nogle af vrdierne overskrides EUs kemikalieregulativ REACH, i andre befinder
vrdierne sig under disse grnser og for
nogle kemikalier er der slet ikke blevet sat
grnser for mngden af kemikalier i pels.
Resultaterne fr forbrugernes vagthunde
op af stolen.
- Noget tyder p, at mange virksomheder
ikke helt har styr p, hvilke kemikalier
deres underleverandrer bruger. Det skal
de have styr p, og her m myndighederne
komme p banen, siger Claus Jrgensen,
Forbrugerrdet Tnk Kemi.
Undersgelsen er den frste af sin slags i
Danmark. Men fundene i undersgelsen
stemmer overens med tidligere undersgelser i Tyskland og Italien, hvor en lang
rkke internationale mrker blev testet
positive for giftige kemikalier, herunder
luksusmrkerne Gucci og D&G.

KAMPAGNEN SKABER RESULTATER

Efterflgende har Animas kampagneleder
Nynne Pedersen mrket en strk reaktion
fra de firmaer, som har solgt pels til brn
og unge.
- Vi har kontaktet over 250 brnetjsbutikker i Danmark for at fortlle dem om
at de udstter deres kunder for fare ved at
slge pelsprodukter. Og jeg m sige, at vi
har fet en super positiv reaktion.
Butikkerne er faktisk glade for at vi har
lavet den her undersgelse. For de anede
slet ikke, at det kunne vre en risiko for
deres kunder. Der er mange, som synes
det var forfrdeligt, at nogle firmaer har
lyst til at tjene penge p at udstte brn
og dyr for kemikalier og lidelse. De gode
tilbagemeldinger jeg hele tiden fr er ogs
at butikkerne gerne vil tage ansvar. En
butik sagde for nyligt til mig, at som butik
har man jo ogs et ansvar overfor kberne
og brnene. Og det ansvar betyder at
sundhed og sikkerhed skal komme frst.

-Det er skrmmende at tjprodukter

rettet mod brn kan indeholde s
mange giftige kemikalier det tror
jeg ikke der er mange forldre der
er opmrksomme p. Derfor er det
vigtigt, at vi fr spredt denne viden, s folk ikke tror p industriens
misinformation om at pels er grn
mode. For det er jo tydeligvis ikke
sandt og vi tror at sandheden vil
redde mange dyrs liv,
- Nynne Pedersen, kampagneleder hos Anima
Farvestrlende ser det ud, nr pelsmodellerne gr ned af catwalken. Men der gemmer sig en uhyggelig historie bag facaden.

Det synes jeg var strkt.

Efter vores undersgelse har mere end 30
butikker sluttet sig til vores pelsfri liste.
Det er alt fra enkelte brnetjsbutikker til
store mrker, der er kendt af alle.
DET NSTE SKRIDT
Butikkerne selv er dog ikke de eneste, der
har vret bekymrede. Anima har vret i
dialog med flere folketingspolitikere, der
har sagt, at de nu vil tage sagen op. Det
hber vi kan fre til en mrkningsordning, der vil gre opmrksom p den fare
der er ved pelsprodukterne.
Ogs p et europisk niveau er der blevet
reageret og den danske Europaparlamentariker Christel Schaldemose var hurtig til
at melde ud.
- Jeg gr til Kommissionen med det
samme, s vi kan f skrpet kontrollen, for
jeg m indrmme, at jeg er bde overrasket og vred. Det er bde producenter og
importrer, som tydeligvis svigter forldre
og brnene, der jo fr giftstofferne ind
bde via munden og huden, og det er dybt
problematisk, siger politikeren.
Anima fortstter nu arbejdet med at
informere firmaer og politikere om de
giftige kemikalier, der kan gemme sig i
pelsprodukter.
DOWNLOAD RAPPORTEN
Er du interesseret i at lse mere om vores
tests af pelsprodukterne? Download rapporten her:

anima.dk/kemiskpels

DYREPOLITI

Dyrevrnsforeninger
oplever gang p
gang, at de ved dyr
er i knibe, men
Joh Vinding
alligevel m sige, at
Direktr
de ikke forventer
politiet vil gribe ind. Tendensen
peger desvrre i den forkerte
retning, hvis man sprger i
dyrevrnsorganisationerne. Antallet
af sager er stigende. Hos Dyrevrnet
i Kbenhavn har man p 2 r oplevet
en 4-dobling i antallet af sager. Men
hos politiet opleves ogs flere steder
frustration. Der mangler ressourcer
til at efterforske sagerne og loven
giver ikke altid mulighed for at gribe
ind, selvom man ser dyr som lider.
HUNDEN I SKOVEN
Sagerne om dyremishandling rammer
med jvne mellemrum pressen. I 2008
holdt hele Danmark vejret, mens sagen
om hunden Kira blev efterforsket. Kira
blev fundet i skoven hngt i sin egen snor.
Inden havde den vret udsat for vold. Det
er ulideligt at tnke p, men sagen er ikke
enestende. Dyr bliver skamferet og tsket
p de mest bestialske mder. Kiras ejer blev
efterflgende sporet, men ingen blev straffet
i sagen.

DYREPOLITI
I DANMARK
NU!

Nr dyr bliver ofre for en forbrydelse er det

sjldent de fr den beskyttelse af loven,

som de egentlig fortjener. Lige fra hunde

der bliver sparket til grise der bliver sultet

eller slet, er der langt mellem de sager, som

bliver rejst. Og der er endnu lngere mellem
de som frer til at nogen bliver dmt.

I landbruget ser vi sager hvor hundredvis af

dyr sultes eller behandles med stor grovhed.
Typisk ender sagen med en lille bde, eller
mske slet ingen straf. De forfrdelige
sager fr mange til at nske, at der var en
dedikeret politistyrke, som havde sit fokus
p dyrevrnssager. P den mde ville dyrs
status blive hvet og flere af de slemme
sager ville blive opklaret og forebygget.
TAGES VOLD MOD DYR ALVORLIGT?
Men hvor mange sager om dyremishandling
er der egentlig i Danmark. Vi starter vores
efterforskning hos Rigspolitiet. De laver
statistik over anmeldelse og opklaring af
de sager, som politiet modtager. Men for
dyrevrnssager findes der faktisk slet ikke
en central statistik. Det er op til hver eneste
af landets politikredse selv at organisere
deres arbejde og holde styr p tallene. Anima
har talt med politikredsene og det tegner et
mudret billede.
Nogle steder har politiet faktisk oprettet en
dyreenhed, men det er ikke ndvendigvis
specialuddannede betjente, som arbejder i
den. Det er heller ikke en garanti, at sagerne
bliver i afdelingen. Mske sendes de videre
til en lokal betjent, som s skal tage sig af
dem. En betjent der mske ingen erfaring
har med dyrevrnssager.

USA: En dyrebetjent klipper kderne op for at konfiskere to udsultede heste

De steder hvor sagerne tages op mder
betjentene udfordringer. En betjent som
arbejder med dyrevrnssagers vurdering
gik igen mange steder:
-I politiet arbejder vi ud fra loven, mens
mange af de her folk der anmelder sager
arbejder med hjertet. S der kan sagtens
vre sager, hvor vi er helt enige i, at en
mand ikke skal have lov til at have en
hund eller sdan noget, men loven siger
noget andet. Det er der hvor politiet stder
hovedet mod muren.
Fordi der ikke er en central indsamling af
data om de sager, som politiet behandler,
er det svrt at sige hvor mange sager, der
egentlig anmeldes. Flere steder modtager
politiet mange henvendelser, som
aldrig bliver registreret. Det er skaldte
undersgelsessager, hvor politiet ser
nrmere p en henvendelse, men ikke
mener, der er tale om et lovbrud. Det er

iflge de politifolk vi har talt med primrt

sager der anmeldes af privatpersoner eller
dyrevrnsorganisationer.
Om der er et stort mrketal af sager der
ikke bliver rapporteret er svrt at vide.
Iflge Lars Holmberg, der er kriminolog
ved Kbenhavns Universitet findes der ikke
skaldte offerundersgelser i befolkningen,
der kan sige os noget om, hvor mange dyr
der bliver udsat for forbrydelser og hvor
mange sager der bliver meldt. Han siger:
-Nr det handler om dyrevrnssager er det
svrt. For det er jo dyret som er offer og
dem kan vi ikke sprge.
Domstolene holder til gengld tal p
antallet af sager og der faldt i 2013 dom i
671 sager. Straffen i dyrevrnssager er dog
sjldent hrd. De fleste straffes med en lille
bde og kun f fradmmes retten til at have
dyr.
UDLANDET VISER VEJEN
I stadig flere lande er der ved at starte
et decideret dyrepoliti. Erfaringerne er
positive og Danmark ville let kunne tage
lignende ordninger til sig.
I Holland har man allerede 125 betjente i
dyrepolitiet og vil gerne op p 500 i lbet
af de nste r. Betjentene indgr som en
almindelig del af politistyrken, men skal
prioritere sager om: vanrgt, pornografi
som involverer dyr, krybskytteri og
dyrekampe.
I Stockholm oprettede politiet p eget
initiativ et dyrepoliti, som en afdeling.
I dag arbejder der 10 mand i afdelingen og
de hndterer over 700 sager om ret. Ofte
fortstter p nste side...

GIV DIN UNDERSKRIFT

Anima arbejder p at indsamle
100.000 underskrifter for et
dyrepoliti. Skriv selv under p:
anima.dk/dyrepoliti

PELS

SDAN KAN
DU HJLPE

Thorbjrn Schinning
Kommunikationschef

DEL P FACEBOOK
Nr du har skrevet under
kan du vlge at dele
underskriftindsamlingen p
Facebook. Du kan starte ringene i
vandet!

DYREMISHANDLING

STT KAMPAGNEN
Stt med 20 kr ved at SMSe
STT DYREPOLITI til 1245

i samarbejde med andre myndigheder, der

tager sig af sociale sprgsml. Skal politiet
anholde en person som har dyr deltager
dyrepolitiet i aktionen og sikrer med det
samme, at der tages hnd om dyrene.
Joakim Johansson leder arbejdet og
sammenligner en del af sagerne med
mordefterforskning. I begge tilflde kan
ofret ikke selv forklare noget og ugerningen
er foreget i skjul. Gerningsmanden er ogs
ofte psykisk ustabil.
-Ofte er det sdan at disse menneskers
forstyrrelser ikke var blevet opdaget, hvis
det ikke var blevet synliggjort gennem
dyrene, fortller Johansson. Inden man
havde et dyrepoliti var samarbejdet mellem
de forskellige enheder kaotisk og ineffektivt.

Men arbejdet er ikke let. Johansson

fortller at politiet i dyrevrnsafdelingen
ofte bliver udsat for trusler og vold. Derfor
er det bedste at betjentene har erfaring med
politiarbejde.
DYREPOLITI I DANMARK
Dansk Folkeparti har gennem flere r haft
dyrepoliti som mrkesag. Men forelbigt
har der ikke vret opbakning til at
oprette en dedikeret enhed til at hndtere
dyrevrnssager. Men hvorfor mener Dansk
Folkeparti, at der skal oprettes et dyrepoliti?
- Det jeg tit stder p, nr jeg fr mails
og henvendelser fra borgere er, at politiet
ikke gr noget ved det og ikke har den
forndne viden til at behandle sagerne.
Det kan fx vre svrt for en betjent at se
om en hest er for tynd, hvis de ikke har
den forndne ekspertise, siger partiets
dyrevelfrdsordfrer Dennis Flydtkjr.
-En ting man ogs kan se det af er at
sagsbehandlingstiden for en dyrevrnssag
er 403 dage fra den bliver anmeldt til der
falder dom. Det tyder jo p, at det ikke
bliver prioriteret. Hvis en hest bliver sultet,
s er den jo dd for lngst, inden der
falder en dom. De levende vsner m vre
vigtigst i politiets arbejde. S kan man sige,
at fx et cykeltyveri m blive nedprioriteret i
forhold til, hvis et dyr bliver vanrgtet.
Men i Folketinget har det vret
svrt at finde opbakning. Orla
Hav er dyrevelfrdsordfrer for
Socialdemokraterne. Han mener ikke, at et
dyrepoliti vil vre en god ide.
- Vi er ikke tilhngere af at oprette
et dyrepoliti. Myndigheder skal vre
identificerbare og befolkningen skal kende
deres kompetencer. Det bliver udvandet,
hvis man har nogen i en grn uniform, der

anholder den ene slags forbrydere og nogen

i en bl, der anholder andre.

Sgsmlet skabte rre hos landets

dyrevrnsorganisationer, og bde
Dyrenes Beskyttelse og de samlede
dyrevrnsorganisationer DOSO
stttede Animas indsamling til
sagsomkostninger.

Hvad nu hvis man forestillede sig et

dyrepoliti som en enhed under politiet, fx
ligesom man har en bandeenhed?
- Politiet har jo allerede mulighed for at
prioritere de sager og det er vigtigt for
os, at politiet er fleksibelt. S hvis det
er terrorisme det glder og som man
fokuserer p, s efterlader man lidt nogen
p perronen, hvis de siger jeg er vant til
at kigge p hvordan dyr har det og s ikke
kan arbejde med andet, siger Hav.
ANIMA SIGER JA TIL DYREPOLITI
Vi mener hos Anima, at det er essentielt
at gre dyrevrn til en fast del af politiets
arbejde. Det vil styrke hvordan sagerne
bliver behandlet, hve dyrs status og srge
for, at mange dyr bliver reddet. Arbejdet
br vre en del af politiet, men det skal
ikke vre op til den enkelte politikreds om
de vil prioritere det og hvordan. Vi skal
have organisation og struktur p arbejdet
til gavn for alle, ligesom man har oplevet i
Holland og Sverige.
I r genforhandles forliget om politiets
arbejde og ressourcer. For at vise, at mange
sttter denne forbedring vil Anima frem til
slutningen af ret indsamle underskrifter
for et dyrepoliti. Sammen kan vi
forhbentlig flytte de skeptiske politikere og
sikre, at forbrydelser mod dyr bliver taget
alvorligt og lst af kompetente betjente.

PER ESTLADSIG

Efter at have kmpet i landets retssale

i revis har en stribe injuriesager,
som Kopenhagen Fur anlagde mod
Anima nu fundet deres afslutning.
Konklusionen er, at man stadig m
kalde billeder af skadede dyr for
dyremishandling, som hele tiden har
vret et kardinalpunkt for Anima.
Den principielle sag skulle for
hjesteret efter Anima havde vundet
i byretten, men efterflgende tabt i
landsretten. I sidste ende blev der i
stedet indget et forlig.
Sagen startede efter billeder af mink
med bne kdsr rullede over skrmen
p TV-Avisen i februar 2011. Det fik
Anima til at sende et brev til en lang
rkke modefirmaer og designere,
hvori minkavl blev beskrevet som
dyremishandling.
BRED OPBAKNING TIL ANIMA
Den konkrete brug af ordet dyremishandling fik tre bestyrelsesmedlemmer
fra Kopenhagen Furs hovedbestyrelse
til at sagsge Anima for injurier.

- Sagen kom som et chok for mange

dyrevenner, for vi opfattede det
som et forsg p at kngte vores
ytringsfrihed, forklarer direktr Joh
Vinding fra Anima. For hvis ikke
dyrevrnsorganisationer m kalde
pelsavl for dyremishandling, hvem m
s? Her har den enorme opbakning vi
oplevede fra andre foreninger og alle
medlemmer i Anima betydet enormt
meget.
Der skulle g 3 r fra sagen begyndte til
parterne nede til enighed om et forlig.
For Anima var det en god lsning, da
forliget ikke er forskelligt fra, hvad vi
hele tiden har sagt. Kernen i forliget
er, at Anima har prciseret hensigten
med at bruge ordet dyremishandling,
som vi har anvendt i ordets almindelige
betydning.
Iflge Dansk Sprognvn betyder
dyremishandling drlig behandling af
dyr fx ved indesprring af dyr i for
sm bure.
PELSAVLERE MISFORSTOD
Pelsavlerne havde misforstet
formuleringen i brevet og troede
der var tale om en sigtelse for
dyremishandling jf. Dyrevrnsloven.
Det har aldrig vret meningen
og Anima har derfor nu beklaget
misforstelsen. Den fulde tekst for
forliget kan ses i kassen til hjre.

I forliget er der ingen penge mellem

parterne.
-Forliget er en stor sejr, fordi
dyrevrns-organisationernes
ytringsfrihed er intakt. Vi har
stadig ret til at kalde minkavl for
dyremishandling for det synes vi
jo det er, nr man indesprrer vilde
rovdyr i sm bure, siger Joh Vinding.
I Danmark alene har over 200
modevirksomheder en politik om
ikke at bruge pels, og i en rkke
europiske lande er det blevet helt
forbudt at opdrtte pelsdyr. Vi kan nu
ufortrdent fortstte vores arbejde for
at hjlpe dyrene, der stadig lider p
pelsfarmene.

FORLIGSTEKST
"Parterne er enige om at forlige
de verserende sager bestende af
Hjesteretssag nr. 65/213, sag ved
Kbenhavns Byret nr. 42B-106/2013
og sag ved Kbenhavns Byret nr. 42B111/2013 p flgende vilkr:
Joh Raasthj Vinding og Foreningen
Anima beklager udtalelserne i brev
af 28. februar 2011 om: Nu er der
kommet nye afslringer fra danske
minkfarme. Optagelserne viser, at
selv toppen af de danske minkavlere
er ansvarlige for grov mishandling
p 6 medlemmer i bestyrelsen
i Kopenhagen Fur blev grusom
dyremishandling afdkket, der
anerkendes som ubefjede.
Hensigten var ikke at beskylde
Midtjydsk Vildtfarm v/John Paps,
Tage Pedersen eller Vigen Mink v/
Knud Jrgen Vest for strafbare
overtrdelser af dyrevrnsloven."

Ex-landmnd taler ud:

Det er dyremishandling
Sdan stod der
i den ene mail
efter den anden,
som landede i
Animas indbakke,
da vi efterlyste
jenvidner, der
ville fortlle om
deres oplevelser
med dyrene i
dansk landbrug.
Historierne vidner
om en industri,
der er blottet
for empati og
medflelse, og
hvor man kan
kigge langt efter
dyrevelfrd.

LANDBRUG

For at f hende til at

bakke, begyndte de at
sparke hende i hovedet...
Hun skreg, fordi det
gjorde ondt, men der
var ingen medflelse for
hende. Det skulle bare g
strkt,

Lina Lind Christensen

Redningschef

Dyrene i dansk landbrug har det

godt. I hvert fald hvis man skal tro
branchen selv, som har udrbt de
danske landmnd til verdensmestre
i dyrevelfrd. En undersgelse fra
Landbrug & Fdevarer viser, at over
halvdelen af de forbrugere, der gr op
i dyrevelfrd, vlger dansk, og at der i
det hele taget er hj tillid til de danske
landmnd, nr det glder varetagelsen
af dyr.
Alligevel kan virkeligheden ogs vise
et ganske andet billede. Inden for de
senere r har store medier bragt historier
om hns med tsede fdder, grise med
slagmrker efter stnger og kder,
og ker, der aldrig ser skyggen af en
grsmark. Og sprger man dem, der har
arbejdet i landbruget og set det med egne
jne, er det da ogs nogle ganske andre
historier, de kan fortlle. Historier, der
ligger milevidt fra et verdensmesterskab.

Da Anima for nylig efterlyste

dyrevenner, der havde lyst til at fortlle
om deres oplevelser med dansk
landbrug, blev vores indbakke fyldt med
historier, der viste eksempler p hvor galt
det kan g.
Flles for dem alle var fortllinger
om en kultur med vold, kulde og
kynisme og hvor dyrene er reduceret til
produktionsenheder.

I LORT TIL KNENE

Karin var en af dem, der skrev til os.
Karin ville vre landmand og fik derfor
job som medhjlper hos en kologisk
mlkeproducent. kologi er et brand,
der lover bedre dyrevelfrd, men det
var ikke, hvad Karin oplevede. Nsten
alle kerne havde brkkede haler, fordi
landmanden vred halerne rundt, nr de
ikke gik hurtigt nok. For det skulle g
strkt p grden. S strkt, at Karin en
dag fik nok.
Den dag, da kerne skulle ind til
aftenmalkning, havde en af kerne
brkket et ben. Den havde svrt ved at
g, men malkes skulle den, og det skulle
g strkt, s den blev jaget ind sammen
med de andre ker. Men koen gled og
faldt p det glatte staldgulv og kunne
ikke komme op igen. Og det mente
landmanden ikke, der var tid til.

Han tndte fuldstndig af. Han

begyndte at sparke den i yveret med
sine store stvler, og han sparkede
virkelig hrdt. Koen brlede af smerte,
det var frygteligt. Det endte med, at den
nrmest kravlede og gled hen ad gulvet
p tre ben Det var s forfrdeligt,
fortller Karin med grd i stemmen.
Karin sagde op samme dag og fandt efter
noget tid job hos en anden landmand,
der havde slagtekvg. Men her var
det ikke bedre. Det handlede kun om
penge, alt andet var ligegyldigt. Det var
helt vildt deprimerende, fortller hun.
SLAG OG SPARK
Camilla, der var i praktik hos en
svineavler, fortller ogs om lemfldig
omgang med dyrenes velfrd. Nr
smgrisene skulle kastreres, blev der
ikke skelnet s nje mellem, om de fik
smertelindring fr eller efter, og halerne
blev mere revet end klippet af med en alt
for slv skvbider. Vold var en naturlig
del af hverdagen, for eksempel nr en so
skulle ud af en bs.
For at f hende til at bakke, begyndte
de at sparke hende i hovedet. Hvis det
ikke gik strkt nok, sparkede de lidt
mere. Nr hun s endelig var kommet
ud og gik den rigtige vej, begyndte de
at sl hende over ryggen med spader og
plastikbakker og sparke hende i maven.
Hun skreg, fordi det gjorde ondt, men
der var ingen medflelse for hende. Det
skulle bare g strkt, siger Camilla, som

efter et par uger begyndte at grde hver

dag, inden hun skulle p arbejde. Efter
fire uger sagde hun op.
Jeg tror desvrre, det er meget normalt,
at det er sdan, man gr. At man er helt
kold, at det handler om penge. At dyrene
bliver behandlet som ting, der ikke kan
fle noget som helst. Det er sindssygt.
Jeg var s heldig, at jeg kunne g min vej.
Den mulighed havde grisene ikke.
EN FLELSESKOLD INDUSTRI
Desvrre er Karins og Camillas historier
ikke enestende. Nr man dykker ned
i fortllingerne om landbruget, tegner
der sig et billede af en industri, hvor der
skal vre flere og flere dyr p mindre og
mindre plads, og hvor der slet ikke bliver
draget omsorg for det enkelte dyr.
Og iflge Victoria, som henvendte
sig til Anima efter et ophold p en
landbrugsskole, starter det allerede
under uddannelsen til landmand.
P landbrugsskolen oplevede hun
undervisere, som var ligeglade med
dyrene og behandlede dem som dde
ting. I grisestalden l der dde smgrise
hver dag, de levende blev kastreret uden
bedvelse. Der var slet ingen medflelse.
I dag tnker jeg, at hele definitionen
p industri ikke kan indbefatte respekt
for liv, for der skal produceres s meget
som muligt, p s kort tid som muligt,
for s lidt penge som muligt, fortller
Victoria.

I 2014 offentliggjorde Fdevarestyrelsen tal der viste, at den

havde registreret 450 grise med
slagmrker i kontrollen p slagterier.
Grisene var blevet slet med vrktj.
Iflge Fdevarestyrelsen er det
frustrerede landmnd der slr,
nr de bliver irriterede p dyrene.
Efterflgende udtalte Danish Crown:
Der er stadig problemer med
slagmrker p svin transporteret til
slagterierne.
Karin, Camilla og Victoria ville vre
landmnd og dyrepassere, fordi de elsker
dyr. I dag har de alle tre fundet andre veje,
for krligheden til dyr og det moderne
industrilandbrug kan ikke forenes.
Der bliver ndt til at ske noget, inden
det bliver endnu vrre. Landbruget
er s meget p vej i den gale retning,
som det overhovedet kan komme. Man
tnker mske ikke p det, nr man str
ved kledisken, men vi bliver ndt til
at tnke p, at det faktisk er levende
vsner. Det er dyremishandling, det, der
foregr i landbruget. Det er det virkelig,
slutter Karin.

JENVIDNER FRA LANDBRUGET

Da Anima efterlyste dyrevenner, der
ville fortlle om deres oplevelser
med dansk landbrug, fik vi mange
henvendelser. P anima.dk/minhistorie
kan du lse fire af de historier, vi fik, i
deres fulde lngde. Du kan mde:
Camilla Pedersen, Jylland. Var i fire
ugers praktik hos en svineavler. Her
skulle hun efterflgende have vret i
lre, men mtte opgive p grund af
den mde, dyrene blev behandlet p.
Victoria Mortensen, Sjlland. Var fire
uger p en landbrugsskole, hvor hun
var med til at passe grise og ker.

Karin Lorentsen, Jylland.

Har arbejdet hos en kologisk
mlkeproducent, hos en opdrtter af
slagtekvg og hos en svineavler. Karin
er et opdigtet navn, da hun af hensyn
til naboer og bekendte har nsket at
vre anonym. Anima kender hendes
rigtige navn.
Anders Elkr Jensen, Fyn. Anders
sagde ja til at hjlpe med at flytte
nogle burhns p Fyn. Hans oplevelser
med den hrde behandling gjorde at
da han blev spurgt anden gang, sagde
han nej tak.

KAMPEN

Yulins hundekdsfestival er den strste af

sin slags og tiltrkker
tusindvis af besgende.

OM HUNDENE

KINA

- Jeg kan koge dig en stor portion hundekd, rber de

handlende p et travlt marked i byen Yulin i Kina. Rbene er
ment som provokationer mod de kinesiske aktivister, der er
mdt op for at protestere mod byens rlige hundekdsfestival.
Og det viser at slgerne er pressede. For over boden med
hundekd er salgsskiltet tapet til. Ordet hundekd er fjernet
efter myndighedernes ordre. De nsker ikke kritik af byen.
Kunder er der heller ikke mange af og under festivalen
styrtdykker prisen p hundekd. Tusindvis af hunde bliver
reddet fra slagtning.
Yulin er i dag blevet
symbolet p kampen
om at redde hunde
og katte fra ekstremt
brutal behandling
Ewelina Solgaard
p markeder i Kina.
Kampagneleder
Animals Asia er en af de
organisationer, der arbejder for at stoppe
festivalen sammen med Anima i 2015.

De fleste hundekdsfarme, som fandtes

i Kina er lukket nu. Det er et stort
fremskridt, men betyder desvrre, at flere
dyr bliver stjlet fra deres hjem.

Hundekd er til fare for menneskers

sundhed. De fleste hunde bliver stjlet
p gaden og slagtes i ulovlige og skjulte
slagterier. Faktisk kan det ofte ikke
konomisk set betale sig at opdrtte
hundene til slagtning, og derfor fungerer
industrien p et meget lyssky grundlag.

- Det er faktisk ogs farligt for mennesker,

nr de forsger at skyde hundene med
bedvende pile eller gift. Nogle rammer
sig selv og rester af de farlige stoffer findes
stadig i kdet.

- At spise hunde kan nsten sidestilles

med at kbe hlervarer, for alle hundene
er stjlet, forklarer Animals Asias leder
Deng Yidan.

200.000 underskrifter. Efter kort tid var

de vokset til en million sttter. Det var en
historisk tilkendegivelse fra det kinesiske
folk. Med det massive pres er det nu
lykkedes at forslaget officielt kommer p
parlamentets dagsorden.
Politikerne er dog ikke alene optaget
af dyrenes velfrd, men ogs af Kinas
omdmme i udlandet, hvor stadigt
flere har set de forfrdelige billeder af
ttpakkede lastbiler med hunde p vej til
slagtning.

KINA | YULIN
Hvert r stjles
tusinder af kledyr.
De ender deres liv i
diskene ved Yulins
hundekdsmarkeder.

MED LIVET P LINJEN

I takt med at der er blevet rejst
international kritik og folk har set
billederne af de brutale nedslagtninger
har myndighederne i Kina strammet
grebet om industrien. Men den findes
stadig. Hundekdsindustrien er dog blevet
tvunget til at udfre sine aktiviteter i det
skjulte, fordi stadigt flere kinesere slutter
sig til kampen for dyrene.
Da dyrevenner opdager et skjult lager
fyldt med stjlne hunde i Zhengzhou
i Henanprovinsen starter en voldsom
konflikt mellem dyrevenner og
hundehandlere. Politiet bliver hurtigt
kontaktet og en kde af aktive bliver
tilkaldt fra landets andre store byer. For at
forhindre, at dyrene bliver transporteret
videre lgger en mand sig foran lastbilen.
Han vil forhindre den fra at kre ud p
vejene, hvor hundene vil blive fragtet langt
uden at modtage vand eller mad. Gennem
al slags vejr helt uden en tanke for deres
lidelse og frustration. Nr frst transporten
starter er hvert enkelt dyrs liv reduceret til
profit for en kynisk industri.
I burene p lastbilens lad er hunde stuvet
tt sammen. Under dens presseninger
kan aktivisterne hre en halvkvalt
piben og gen. De stiller sig foran bilen
og forhindrer chauffren i at kre sin
dyrebare last ud p landevejen. Selvom
chauffren rber til manden der ligger p
vejen at han skal flytte sig for ikke at blive
krt over, viger han ikke en tomme. Til
sidst kan mange af hundene reddes til nye
hjem. Fra at vre fuldstndig uhrt sker

Der er stadig lang vej til et forbud mod

hunde- og kattekd kan blive gennemfrt.
Men for blot f r siden ville en sdan
debat have vret utnkelig i Kina. Derfor
er forslaget i sig selv en sejr og viser, at vi
skal fortstte vores kamp.

denne type fantastiske redningsaktioner

nu oftere og oftere.
- Vi ser lige nu et voldsomt holdningsskift
i befolkningen. Det er en ny generation af
kinesere der ser dyr som levende vsner,
som fortjener respekt og beskyttelse, der
frer an. De gr det ved at protestere
p gaderne, redde hunde p lastbiler og
sprede deres budskab via de kinesiske
sociale medier som Weibo. Det er i disse
unge menneskers hnder dyrenes hb
ligger - og hbet vokser hele tiden, siger
Animas direktr Joh Vinding
I en anden provins hjlpes politi og
40 dyrevenner om at stoppe en bande
kattehandlere. De havde fanget over 1000
katte i bure for at slge deres kd. Kynisk
nok havde de valgt byen Dalia, fordi
den havde et program der srgede for at

fritlevende katte blev fodret. P den mde

kunne de vide, at kattene var sunde og
raske.
Men deres grdighed og kynisme kom
til at koste dem, da politiet anholdt 11
medlemmer af banden, der nu kan se frem
til at blive straffet hrdt, mens dyrene fik
deres frihed tilbage.
1 MILLION UNDERSKRIFTER
STTTER HISTORISK FORSLAG
For at lgge pres p de kinesiske
politikere har Anima og mange andre
indsamlet underskrifter. Den magtfulde
forretningsmand Zheng XiaoHe stillede
for nyligt et forslag, der vil forbyde hundeog kattekdsindustrien i landet. Det har
tidligere vret diskuteret af de kinesiske
politikere, men blev s lagt i skuffen. P
den frste dag forslaget blev stillet fik det

LAD OS STOPPE YULIN 2015

Hundekdsfestivalen i Yulin er p mange
mder blevet symbolet p selve kampen
om al slagtning af hunde og katte for
deres kd. Intet sted bliver den barbariske
virkelighed for hvordan dyrene behandles
mere benlys, end nr 10.000 hunde i lbet
af f dage slagtes, som led i en tradition,
der for lngst burde vre afskaffet.
- Vi kan allerede se, at det arbejde vi
har gjort brer frugt, men vi er langtfra
frdige. Det bliver vigtigt at give s meget
opbakning vi kan, til lokale kinesiske
krfter og stadig srge for, at Kina ved, at
landets omdmme tager skade hver eneste
gang resten af verden ser forfrdelige
billeder af mishandlede hunde og katte,
slutter Joh Vinding.

3 LETTE MDER AT HJLPE HUNDENE

Gode krfter
verden over
arbejder netop
nu for at stoppe
de grusomme
drab. Anima
koordinerer den
danske indsats
for at redde
hundene.

1) Skriv under p vores underskriftindsamling p anima.dk/kinashunde

2) Del underskriftindsamlingen p
Facebook
3) Flg Anima p Facebook for
kampagne updates

Superstjerne
Chris MacDonald prsenterer:

Ingredienser
(4 pers)

3 dl hel quinoa
5 dl vand
ca. 500 g broccoli
60 g mandler
1 spsk. kokosfedt
kokosolie
2 fed hvidlg
1 spsk. karry
1 dl grntsagsboullion
citron
salt og peber

Skyl quinoaen i koldt vand og dryp

den af. Kom den i vand og bring det i
kog. Kog det under lg ved svag varme
i ca. 10 minutter til frene bner sig,
og sm ringe bliver synlige. Lad den
trkke 10 minutter.

Rr, mens karryen syder og bliver

brndt af. Skr broccolistokken i sm
stave og blomsten i sm buketter. Kom
broccolien p panden. Rr, mens den
steger ca. 5 minutter. Smag til med
salt.

Hak mandlerne groft p et skrebrt.

Rist mandlerne p en pande ved
middelvarme uden fedtstof, indtil de
er lysebrune. Hld dem i en skl.

Hld quinoa p panden og smag

retten til med citronsaft, salt og peber.

Hld kokosfedt p panden,

pres hvidlget ud p panden
og kom karry p.

PS: Denne opskrift kan varieres med

stort set alle andre grntsager og er en
super god ret, hvis du skal ha ryddet
op i dine grntsagsrester i kleskabet.

TIP! Quinoa er en fantastisk

kilde til protein og er rig p Bog E-vitamin, jern og kalcium.
Spis den s tit du kan slippe
afsted med det. Den smager
sknt bde kold og varm.

Ny bog giver grn inspiration

INKLUSIV
deltagernes
egne favorit
vegetaropskrifter

Md Chris MacDonald, Ole Henriksen, Sys Bjerre, Bjrn Lomborg, Mads Bo,

Opskriften er hentet fra bogen Go Green, der fortller om 9 kendte danskere, som
lever helt eller delvist uden kd. I bogen fortller de deres personlige historier og
giver samtidig deres bedste opskrifter og inspiration. Blandt de kendte er Chris
MacDonald, Ole Henriksen, Sys Bjerre og michelin-kokken Rasmus Kofoed.