GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Guide til tvrfagligt

eksamensprojekt
--------Skriv en god synopsis
--------Den gode synopsis viser, at du kan:

Fremstille et emne klart og prcist

Skabe sammenhng og struktur
Vlge de vigtigste oplysninger ud og sortere de mindre vigtige fra
Behandle dit emne via alle de taksonomiske niveauer
(redegrende, analyserende, vurderende og perspektiverende)
Disponere dit stof, eksempelvis s de refererende afsnit ikke dominerer i forhold til de
analyserende afsnit

Din synopsis skal indeholde

Overordnet problemformulering
Kort prsentation af undersprgsml
Metodeafsnit
Uddybning af undersprgsml (som kommer igennem alle de taksonomiske niveauer) +
besvarelse af disse.
Konklusion
Litteraturliste

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Det tvrfaglige eksamensprojekt

Det tvrfaglige eksamensprojekt har bde et skriftligt og mundtligt element. Du skal skrive en
synopsis p ca. 3 sider, som skal afleveres inden den af skolen fastsatte tidsfrist som ligger i
begyndelsen af maj mned og denne skal senere bruges som grundlag for en mundtlig eksamen.
Det tvrfaglige eksamensprojekt kan skrives i enten to eller tre fag. Det er vigtigt, at opgaven
reprsenter de valgte fag ligeligt. Det vil sige, at et af fagene ikke m stjle fokus, s store dele af
opgaven kun omhandler et fag. Din synopsis skal vre et samspil mellem fagene, s du viser, at du
kan arbejde tvrfagligt. Derfor er det ogs vigtigt, at din overordnede problemformulering
afspejler fagene, og lgger op til en tvrfaglig synopsis.
En synopsis til det tvrfaglige eksamensprojekt skal fungere som en disposition for en opgave. Du
skal alts ikke skrive opgaven, men forklare opgavens hovedtrk samt opgavens konklusion. Din
synopsis er en forkortet og koncentreret udgave, der er ben for uddybninger og tilfjelser. En
synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan st alene, men som skal uddybes mundtligt
overfor vejleder og censor ved selve eksaminationen. Den skal fungere som et oplg til diskussion
mellem dig, vejleder og censor.
Det er vigtigt, at der er en rd trd igennem hele opgaven. Til den mundtlige eksamen hjlper din
synopsis dig med at fastholde fokus og den rde trd. Derved viser du overblik og selvstndighed.
I din arbejds- og skriveproces er det ogs vigtigt at fastholde fokus p det relevante. En mde kan
vre at lave en forelbig kort plan for din synopsis. Skriv rkkeflgen p din opgave og eventuelt
stikord, som holder dig p sporet undervejs.
Til den mundtlige eksamen skal du vise hvad du kan! S styr samtalen og vis overblik. Du fr de
frste ca. 10 minutter til at prsentere din opgave, og herefter foregr resten af eksaminationen
som en samtale mellem dig, vejleder og censor. Det er vigtigt, at din prsentation ikke er prget
af oplsning, men at du er fri i din tale.
Der er ikke n rigtig mde at lave en synopsis p. Der er nogle generelle retningslinjer og
strukturelle elementer, som gerne skal indg, men din synopsis er helt din egen. S har du en god
mde at prsentere dit emne p, og kan du argumentere for dit valg, kan det vre helt genialt.
Det kan selvflgelig ogs vre, at du rammer helt ved siden af

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Formalia og regler
Brug tid p, at formalia og regler er i orden!
Hvor lang skal opgaven vre?
Din opgave skal vre fyldestgrende, uden at vre for lang. Hvis opgaven er ca. 3 sider er det fint.
G ikke over 5 sider samlet.
Noter?
Det er ikke et krav til din synopsis, at den skal indeholde noter. Men det kan vre godt for bde
overskueligheden og for fagligheden.
Noter er henvisninger til kilder, kommentarer og bilag. Markeres i teksten med et hvet tal. Word
kan sttes til at lave fodnoter automatisk og tlle frem. Pas p at holde rkkeflgen, nr du
reviderer teksten. Noter kan ogs angives med et tal i parentes. S skal du lave en noteliste, som
sttes til sidst i opgaven. Husk at noter ikke m vre for lange.
Citater?
Hvis du vil citere ordret fra din kilde, skal du markere det tydeligt. Du kan bruge
"anfrselstegn/gsejne" eller kursiv. Du kan ogs bruge indrykning af teksten, s viser du tydeligt,
at det ikke er dine egne ord. Du skal lave en henvisning til hvor du citerer fra, og du skal have
sidetal fra kilden med. Litteraturhenvisningen sttes i en fodnote. Frste gang du henviser til en
kilde, skal du have alle oplysninger med. Nste gang du henviser til den samme kilde, kan du njes
med at skrive fx forfatterens navn.
Litteraturliste?
Er en liste over de kilder, du har brugt i din opgave. Det kan vre bger, artikler, internetsider
eller film. Har du kilder med i dine noter i teksten, skal de altid med i litteraturlisten.
Margen?
Venstre margen 3,5 cm. Hjre margin 2 cm.
Sidetal?
Alle sider, undtagen forside og indholdsfortegnelse, nummereres, og sidetal skrives ind i
indholdsfortegnelsen. Det er mest praktisk at placere sidetallet nederst til hjre p siden.
Sidetal kan sttes automatisk i Word.
Skrifttyper?
Times New Roman 12 pkt. er almindeligt. Kursiv bruges til at fremhve noget. Kursiv kan ogs
bruges til citater, men s m du kun bruge det hertil, ellers bliver teksten uoverskuelig. Pas p med
at bruge fremhvning for tit. Din synopsis kan hurtig blive for lang.

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Metoder til at komme i gang:

Du skal have noget ned p papir hurtigst muligt. Det er langt lettere at "f hul p" opgaven, nr du
har noget at forholde dig til. Husk at du kan rette igen og igen. Der er forskellige metoder til at
komme i gang:
Hurtigskrivning
Du skriver hurtigt i ca. 5 min., alt hvad der falder dig ind, uden at stoppe op. Du kan evt. slukke for
pc-skrmen, s du bliver fastholdt i at skrive og ikke kigge p, hvad du har skrevet
Brainstorm
Ider, indfald, associationer ukritisk og uordnet
Mindmap
Du organiserer alle dine ideer i et "problemtr" i forhold til dit emne.
Du vlger selv, hvor i opgaven du vil starte skrivningen. Begynd med det du har - det du synes er
lettest. Hvis du kender konklusionen, kan du godt starte her. S er du opmrksom p, hvad det er
du skal dokumentere.

Din synopsis skal indeholde:

1. Den overordnede problemformulering.
I en synopsis er det op til dig, hvordan problemformuleringen skal vre. Det fungerer ikke p
samme mde som den strre skriftlige opgave, sso, hvor du fr en problemstilling af din lrer. S
derfor er det naturligvis vigtigt, at formuleringen er dkkende for hele din synopsis, samt at den
omhandler dine to eller tre fag. Formuleringen skal lgge op til en flerfaglig tilgang. Den
overordnede problemformulering skal vre omdrejningspunktet for hele din synopsis, og skal
udtrykke en (eller flere) overordnet problemstilling, som du gerne vil undersge til bunds. Din
problemformulering afgrnser, og strukturer emnet.
En problemformulering kan bygges op omkring en undren eller et paradoks. Det kan eksempelvis
vre, at nr bde danskere og indvandrere nsker integration, hvorfor sker det s ikke? Den kan
ogs tage udgangspunkt i en fordom, eksempelvis, at rsagen til manglende integration, er
indvandrernes religion, nemlig islam. Fordommen skal da undersges kritisk. Det kan ogs vre en
hypotese, som skal afprves. En hypotese kan eksempelvis vre, hvorvidt rsagen til den
manglende integration er arbejdsmarkedets manglende vilje til at anstte indvandrere.
Problemformuleringen skal uddybes i form af et antal undersprgsml, som er ndvendige at stille
for at kunne besvare det overordnede sprgsml. Undersprgsmlene skal dkke alle de
taksonomiske niveauer. Det vil sige, at du redegr, analyserer, vurderer, diskuterer og
perspektiverer. Alle disse elementer skal danne baggrund for din afsluttende konklusion.

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

I lbet af din synopsis, er det vigtigt, at du hele tiden forholder dig til din problemformulering. Der
skal vre en tydelig rd trd gennem opgaven, s derfor skal du lbende sprge dig selv, om det
undersprgsml er relevant for problemformuleringen. Hvis undersprgsmlet ikke bidrager til
svaret om problemformuleringen, er det ikke vigtigt. Dine valgte kilder skal du behandle p samme
mde; de skal kun bruges, hvis de er relevante. En sidste detalje er, at du skal undg sprgsml, som
kun kan besvares med ja eller nej.

Tjek din problemformulering

Er den relevant i forhold til fagene?

Inddrager den de valgte fag?
Er der et overordnet hovedsprgsml?
Bygger den p en undren eller modsigelse?
Lgger den op til en redegrelse, analyse og vurdering?
Giver den mulighed for en perspektivering?
bner den for en konklusion?
Er den sprogligt prcis og korrekt?

2. Kort prsentation af undersprgsml

Her kan du meget meget kort fortlle, hvad din opgave indeholder. For at gre det kort og
overskueligt, kan du inddele dine sprgsml i nogle f kategorier. Kategorierne dkker
eksempelvis over de taksonomiske niveauer.

3. Metodeafsnit
I dit metodeafsnit skal du fortlle om dine tilvalg og fravalg i opgaven. Hvis et emne er meget
omfattende, men du vlger at se p en mindre specifik del, kan du her fortlle, hvorfor du har
valgt netop det. Metodeafsnittet m gerne skrive i prosa, ikke blot stikord.
Metodeafsnittet bruges ogs til at fortlle om dine relevante kilder. Hvis der er kilder, hvor
tendensen/synsvinklen er interessant, kan det skrives her. Men det kan ogs pointeres i
forbindelse med din besvarelse af undersprgsmlene.
Det er meget vigtigt, at du forholder dig kritisk til kilderne, det vil sige at du laver kildekritik, og
kigger p tendens/synsvinkel/forml.

4. Uddybning af undersprgsml
Her begynder den rigtige opgave. Det er nu, du skal vise, at du kan alle de taksonomiske
niveauer, og at du har en god faglig viden indenfor de to eller tre fag, samt at du kan bringe dem i
spil med hinanden. Du skal inddrage relevant viden fra fagene, det vre sig teorier, begreber,
definitioner mm. Dine sprgsml skal komme i flgende rkkeflge:

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Redegrelse
Du begynder med de redegrende sprgsml, alts de sprgsml, som stter rammen for
opgaven. Det er her, du sprger hvem, hvad, hvor osv. Du refererer, og sammenfatter de
oplysninger, du har fundet under informationssgningen. Strukturer teksten, s den giver
forstelse for dit emne.
Analyse
I din analyse kan du give forklaringer, vise rsager eller anfre motiver. Du bygger videre p de
informationer, som du kom frem til i redegrelsen, og sprger nu hvorfor, hvordan osv. Hvis du
eksempelvis har to forskellige synspunkter, kan du analysere dem og se p forskelle og ligheder.
Vurdering / diskussion
Her tager du stilling til dine analyseresultater, og du tager stilling til det synspunkt eller den
pstand, du har opstillet i problemformuleringen. Du bygger videre p din analyse, og stiller en
rkke sprgsml som grundlag for din vurdering og diskussion.
Perspektivering
I din perspektivering lfter du din synopsis endnu et trin op. Her viser du, at du har det store
overblik over fagene. Du kan vlge at perspektivere i tid eller sted, eller du kan vlge begge dele.
Her kan du eksempelvis svare p flgende sprgsml: Hvad kan det bruges til? Af hvem? Frer det
til konsekvenser i andre sammenhnge?
Husk at perspektivering peger frem, hvorimod analyse peger tilbage!
I din perspektivering m du gerne inddrage ny viden. Det kan vre, at du efter afleveringen af din
synopsis, har lst en artikel, som belyser dit emne fra en ny vinkel. S er du velkommen til at
medbringe artiklen (i 3 eksemplarer, s der er en til bde dig, vejleder og censor), og den kan da
blive brugt i den efterflgende samtale mellem dig, vejleder og censor. Men det er ikke et krav!

5. Konklusion
Du afslutter din synopsis med en konklusion. Din overordnede problemformulering og konklusion
skal hnge sammen. Det vil sige, at det du sprger om i problemformuleringen, skal du svare p i
konklusionen. Det skal vre muligt at lse de to afsnit sammen, og derved f et indtryk af din
opgave. Du m ikke tage nyt stof op i afslutningen.
I din konklusion skal du sammenfatte de vigtigste pointer og pstande. Du skal se p dine
resultater og konkludere p, hvad du nede frem til.
Til forskel fra resten af opgaven, skal konklusionen (og metodeafsnittet) gerne skrives i prosa og
ikke blot stikord.

6. Litteraturliste
En litteraturliste er en samlet liste over materiale, du har brugt i din opgave, eksempelvis bger, artikler,
musik og links, og listen placeres sidst i opgaven. Det er vigtigt, at du laver din litteraturliste prcis og
konsekvent, s der ikke kan opst misforstelser. Alle referencer i din litteraturliste skal derfor vre
udarbejdet efter samme standard. Din lrer (og andre lsere) skal kunne finde tilbage og tjekke
oplysningerne i din opgave. Der skal ikke vedlgges bilag.

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Bger
Sdan skriver du bger p listen

Bog skrevet af n forfatter:

Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, evt. navn
p overstteren. Udgave. Forlag, Udgivelsesr.

Niemi, Mikael: Populrmusik fra Vittula, p dansk ved Lise Skafte Jensen. 1. udgave. Lindhardt og
Ringhof, 2002.
Brug oplysningerne der str p bogens titelside (som regel frste hjre side inde i bogen) alts
IKKE fra forsiden af bogen!
Hvis du ikke har bogen ved hnden, kan du finde oplysningerne i biblioteksbasen eller p
bibliotek.dk.

Bog med redaktr (alts redigeret af nogen):

Bogens titel: evt. undertitel. Redaktrens fornavn og efternavn. Udgave. Forlag, Udgivelsesr.

City: noveller om unge i storbyen. Redigeret af Anne Mrch-Hansen. 1. udgave. Hst, 1999.

Bog skrevet af mere end n forfatter:

Frste forfatters efternavn, fornavn og vrige forfatteres for-og efternavn(e). Bogens

titel: evt. undertitel. Udgave. Forlag, Udgivelsesr.
Jensen, Henning V. og Ole Togeby. Brug sproget!: om skriftlig fremstilling: teori, analyser, praksis.
2.udg. Hans Reitzel, 1994.
Hvis bogen er skrevet af mange forfattere, skriver du kun den frstnvnte forfatters efternavn
og fornavn efterfulgt af m.fl.

Afsnit i en bog:
Frst forfatterens efternavn, fornavn: Titlen p afsnittet. I: Bogens titel: evt. undertitel. Udgave.
Forlag, Udgivelsesr. Bind nr., sidetal

Stounbjerg, Per: Peter Heg. I: Danske digtere i det 20. rhundrede. 4.udgave. Gads Forlag, 2000.
Bd. 3, s. 444-454

Artikler
Sdan skriver du artikler p listen

Artikel fra avis:

Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens navn, r, dato, evt. navn p
avis-sektion, sideangivelse.
Kirk, Henning: Telefix - Brn er blevet mobilomaner. I: Politiken, 2000-07-02, sektion 4, s. 7-8.

Artikel fra tidsskrift/blad:

Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift) I: Tidskriftets/bladets navn, r/rgang,

nummer, sideangivelse
Christensen, Jens: Internettets historie.
I: MedieKultur, 1997, nr. 27, s. 6-17.

GUIDE TIL TVRFAGLIGT EKSAMENSPROJEKT

Billeder, musik og film

Sdan skriver du billeder, musik og film p listen
Billeder:
Billedets titel. Fotograf/kunstner. r. I: (Kildeangivelse, fx. bog eller internetadresse)
Skriget. Edvard Munch. 1895. I: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg. Gyldendal, 1997, Side
565.
Musik:
Kunstner: Titel. Pladeselskab, rstal.
Swan Lee: Enter. Playground, 2001.
Film:
Titel: Instruktr, evt. manuskriptforfatter. rstal.
Dogville: Lars Von Trier. 2003.

Internettet og andre resurser

Internetsider:
Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besg.

Mobiltelefoni: Faktalink udarbejdet af journalist Tore Daa Funder, Mediefabrikken/Dagbladet

Information.
Adresse: www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=tele
Besgt d. 5.11.2004.
Titlen finder du verst p siden.
Forfatteren til sidens tekst kan man ofte finde under fx "Om denne side".
Da oplysninger hentet p nettet ofte ndres eller mske forsvinder, er det en god id at tage et
print af den/de sider, du henviser til. S har du dokumentation til senere brug.

Andre resurser:
Forfatter: Type undersgelse, navn p medvirkende, sted, tidspunkt.

Jensen, Poul: Sprgeskemaundersgelse, 27 personer, p nettet, oktober 2004. (Bilag 1)