P.

NORDSTEN AS

RADSAMASKINEN
Dersom man vii have det rette udbytte
der er angivet i ornstaende
For at lette arbejdet
forskellige

af sin Lift-O-Matic

radsamaskine,

ved bestilling

af reservedele

omhandler

forsynede

og benrevnelse kan findes i den under itlustrationen

set i kerselsretninqen
radsamaskinens
(pa det vandrette

heftets

firkantrer

angive

forsendelsesmade

i maskinens

-I

t'

hjre side

side.

pa

hjre hand.

hejre side)

dersom brugeren

nye dele kan bestilles inden den store travlhed indtrasder.

omstiiende

over radsarnasklnens

delenes reservedelsnumrner

og beneevnelse

Da der i seesonen hersker star travlhed, vii det lette ekspeditionen,

pa

hvorefter

fabrikationsnurnmer

delenes reservedelsnummer

tndholdstorteqnelse

sidste afsnit reservedelslister

staende liste.

er radsarnaskinens

opgive

ledes at eventuelle

ber man sa vidt muligt flge de retningslinier,

med et afbildningsnummer,

ved bestilling af reservedele at

opgive

TIC

vejledning.

dele, disse er pa illustrationerne

HUSK

LI FT -O-MA

i god tid gr radsarnaskinen

klar, sa-

NORDSTEN

BESKRIVELSE

INDHOLDSFORTEG

OG VEJLEDNING

FOR RADSAMASKINEN

LIFT -O-MATIC.

N ELSE
Side

Vejledning

for Lift-O-Matic

radsarnaskine

-.--

- - - . - .. - .. -

15

--

.
Traktortilkobling

Kerehjul
Justering

_
af rnarkerskifter

Indstilling

--

af marketer

-- . - .. -

- ..

- -

Indsaning

-.-. -

Saaksel

Sideforskydning

.-

--

af areal meter

- .. -

Vejledende

gearstillinger

4
5
5
6-7

8
9
9
10

--

.
.
.
.
.

ved forskellig tusindkornsvesqt

13

omdrejninger for indsaninq

af tilsaet areal
af efterharve
af transportvogn
,
eksempler pa samuligheder
eksempler

-.

af

Vejledende

af bederoer

Satabel

Udsamamgder

Gearkassen
Udregning
Udregning
Montering
Montering
Vejledende

- .

-.-.-

Rreakslen

Montering

pa udsamamqder

11
12

14

15

TRAKTORTILKOBLING
Fer tilkoblingen

er det meget vigtigt, at overbevise sig om, at traktorens

Ifteanordning

er i orden og er rigtig indstillet.

Nar leftearrnene er sainket, prover man at lef te dem op. De skal da falde frit ned, nar man slipper dem, og traktoren
samtidig

gar med normal

hydraulik,

sa traktorens

Topstangen

motorhastighed.
Iftearme

Hvis ikke de gr det, ma man finde ud af den rigtige indstilling

er helt flydende,

af traktorens

da lettevippen pa sarnasklnen ellers ikke kan arbejde.

indstilles i lamqde, sa skasrmen over sidegearkassen

er vandret,

nar maskinen

er i arbejdsstiffing.

Kontroller, at Iftevippen pa sarnaskinen arbejder riqtiqt. Nar man lefter maskinen, skal den sla an mod everste stop, og
nilr man samker (her er det bedst samtidig at kere frem med maskinen), skal vippen dreje helt ned mod nederste stop.
R ESERVEDE
Stativ, skeerlefter
Marketer

markrskifter

,_,

og sporlsnertand

S1lkasse med tilbehr

Rreaksel, bundklapaksel,
Skserbjail ke og skeer
Keglegearkasse

saakssl og traqtrer
-

Plader for sidegearkasse

og kerehjul

fra leftearrnene til traktorens

Hvis forbindelsesstrongerne

og sabrssdt

Leftevippe,

lSLlSTE

-'

Sidegearkasse
Ekstraudstyr

- Transportvogn

Ekstraudstyr
Ekstraudstvr

- Efterharve, gangbrrodt, fresaudstvr og areal meter

- Sakasseopbygning,
trykruller og vrogtoverfringsanordning

.
-

--

hydraulik

har aflange huller, skal disse benyttes.

CLA
CLA

. CLA
. CLA
. CLA
. CLA

3
4
5
6

. CLA
. CLA

. CLA
CLA

10

. CLA 11
. CLA 12

SLiNGREKJEDERNE

pa

traktorens

lUFTTRYK

Ief tearrne skal vzere pasat for at begrronse maskinens

For dzek 4.00-15 - 2.8 kg/cm2

for deek 125-15-2.4kg/cm2

I K0REHJULENE:

Maskinen renses med passende

svingning fra side til side, nilr den er leftet.

mellemrum

omkring

korehjulene.

SPORL0SNERNE
indstilles efter traktorhjulene,
een af sporlesnertesnderne

MINiMAL
Aile lejer

SM(tJRING
samaskinen

pa

og i den dybde man ensker.

anbringes

arbejder

For at fa god drokning af seeden er det fordelagtigt,

uden srnerinq, hvilket er muliggjort

de metallejer.
Korehjulene

at mindst

njagtig foran et langt skesr.

har kuglelejer og srnores kun een gang pr. season.

ved anvendelse

af et meget stort antal selvsrneren-

Kzeden. del' treekker gearkassen,

har plasticbesninqer

i aile led. Den skal ikke srneres, og den ruster ikke sammen.

Efter

Husk endvidere,

hver seeson renses den og pensles med olie.

Fer

hver season er det gavnligt at srnere aile ledforbindelser,

lejer uden lejebesninqer

samt akslerne for gearindstilling

gearkasserne.

0nsker

ha-ves saskrerene og markrerne

tes. Herved opnas mindste bredsaninq

2. Ved seenkebeveegelsen

rerer

ved undqas, at skeerhusene

skeerene er med sikkerhed

kerehjulene
tilstoppes

fra jorden, og sarnekanisrnen frakobles,

lef-

fer krehjulene

jorden,

fr saskeer og markerer

samkes, og sarnekanismen

tilkobles.

Her-

med jord, selv om man ikke kerer frem, medens man szenker maskinen.

i arbejdsstilling,

fpr udsaninqen

at kunne

manvrere

Sa-

begynder.

skal markere

er skasrlefteren

til at lase i leftet

1. Den letter styringen

(F)

op over be]-

ved store sahastiqheder.

2. Den giver de bedste betingelser

traktoren,

stilling,

saledes at skeerene er fri af jorden.

Dette sker ved hjeelp af en redmalet pal, der griber fat i skasrtefteren i loftet stilling. Under saninq drejes palen, sa
den ikke laser.

for at kere lige og for at rette eventuelle

AF MARK0RER
har midtermarkering,

Indstillingen

skzer og herfra

lase.

foretages

Da maskinen

"mister"

marketer

anbefaler

af markrerne

afstanden

et halvt sabed,

er uafheengig af

for hver marker,

fra kanten af ssbedet til markrsporet

nar man pa jorden

vi at stille markeren

udsving op.

til forhjulsmarkeringen.

for forskellig bredde af sabed, idet indstillingen

med kun een handskrue

skal afstanden

foregar lettest,

i rnodsretninq

for traktorfereren

indstilling

og indstillingen

INDST!LlING
bredde.

ST0TTEBENENE
i hver side af maskinen er hurtige at betjene pa grund af de praktiske

igen efter hver vending, opnas dette ved at lefte fjederen

har flgende fordele:

3. Den giver den ideelle siddestilling

nar den er koblet fra traktoren,

(R), for at bolten ikke

eller venstre side.

hejre

4. Den giver den simpleste

maskinen

og de to nederste rnetrikker

beveegelse op og ned.

MIDTERMARKERINGEN

ved vendingerne.

LAS FOR SKJERL(2)FTER

For lettere

man, at samme marker

len (B) til henholdsvis

TR EPUN KTSOPHJENGET
har flgende fordele:
1. Ved Iftebeveegelsen

at der skal vasre rigelig plads rneltem boltehovedet

skal klemme i hullet under stedstamqernes

laver et rneerke i afstanden

Markortallerkenen

altid vzere det halve at sabedets

en halv skzerafstand

fra yderste

sa-

stilles da efter det sidste rnrerke. For at undga

ea. 5 em lrengere ind. Udregnet

pa denne made bliver markerens

afstand

fra

yderste saskeer
DEN AUTOMATISKE
MARK0RSKIFTER
Man opnar med den, at traktorfreren
ved vendingerne
ding, idet skifteren

med et enkelt greb kan forudindstilles

1. HQ)jre eller venstre marker

helt kan koneentrere

sig om at udfere

for 1.90 m 17 rk. -

en prsscls og hurtig ven-

saledes, at:

skiftevis gar i arbejde efter hver vending (dobbeltpalens

fjeder arbejder med skif'tebu-

en).
2. Venstre marker gar i arbejde efter hver vending (dobbeltpalens
3. Hejre

marker

gar i arbejde efter hver vending (dobbeltpalens

I aile tilfeelde lef'tes begge rnarkorerne,

nar maskinen

fjeder er leftet op pa heire ophrsnqsarm].

fjeder er lQ)ftet op pa venstre ophamqsarrn].

leftes.

og blive staende
man uhindret
Nar den automatiske
krumtappen

rnarkerskifter

(K) laset

nar leftevippen,

er rigtigt justeret,

i sin midterstilling

der beveeger stedsteenqerne

stilling. Man sikrer sig, at leftevlppen

at lefts samaskinen
Er

for 3.40 m 29 rk. - 171 em

for 2.25 m 19 rk. - 113,5 em

for 3.50 m 29 rk. -

for 2.40 m 21 rk. - 121 em

for 3.90 m 33 rk. - 196 em

for 2.50 m 21 rk. - 126 em

for 4.00 m 33 rk. - 201 em

te maskinen

maskinbredden,

under saninqen,

Pa rnaskinstorrelserne

saledes at det f.eks. er muligt at kere helt op

er frt i arbejdsstilling,

kan markererne

ikke sla op

3.50 m og 4.00 rn kan markererne l<Egges ind over maskinen,

sa

kan kere under grene fra hegn eller lignende.

bliver

K0RSELSRETNING

stilling),

K0RSELSRETNING

(S), er i everste

krumtappen

ikke i

(D) ikke gar i indgreb,

skifter ikke. Justeringen

foretages ved at If-

Isne mtrikkerne

(R)

dg Ifte

(S) i de aflange huller. Husk at sprende m-

godt efter justeringen.

Er stdsteengerne
stdsteengerne

for lange, opstar

der store speendinger

(S), der sa ma beere hele maskinens

Det er derfor vigtigt, at stdstamgerne

hverken

veegt.

er for lange

eller for korte. De skal have en leengde, sa de lige netop laser krumtappen

(K) i midterstillingen,

Iqlftet med traktoren.

nar samaskinen

er

Fig. 1
Markprsporets

Fig. 2
strrelse

kan indstilles ved drejning

Dette spor er tilstreekkeligt

og samtidigt

rer man pa langs af bearbejdningssporene

det bredeste

spor. Indstilling

af den yderste

markrarm.

Pil fig. 1 ses indstilling

for mindste

spor.

det bedste at kre efter, hvis man kprer pa tvrers af harvning eller tromling. K
kan det veere ndvendigt

mel 113myderstillingerne

med et strre spor. Fig. 2 viser indstillingen

fig. 1 og fig. 2 repreesenterer

1/4 omdrejning

af yderste

for

markr-

arm. Kun denne 1/4 omdrejning

ma benyttes,

da de pvrige indstillingsrnuligheder

armene vii let kunne beskadiges.

Tallerkenerne

far enten for stor heeldning og vii fange sten og knolde, e!ler de vender

mod kprselsretningen
2

stilling indenfor

er i everste stilling ved

kommer

dobbeltpalen

med traktoren,

stpdstrengerne
trikkerne

for korte,

hvorfor

og rnarkrerne

i letter

stilles i lasestilling, efter at markrerne

176 em

med traktoren.

stdsteengerne

midterstilling,

(lodret

146 em

for 2.15 m 19 rk. - 108,5 em

MarkQ)rlasene laser hver marker

AF MARK0RSKIFTER

for 2.90 m 25 rk. -

for 3.00 m 25 rk. - 151 em

mod hegn. Nar rnarkerlasene

,IUSTERING

96 em

for 2.00 m 17 rk. - 101 em

og trykkes

giver darlige rnarktspor,

og mark0r

i jorden.
3

KOBLINGEN
mellem

kerehjulet

og gearkassen

gr indsaning

mulig, savel nar maskinen star pa jorden, som nar den hamger pa trakto-

reno

FRQ}sAHJUl
kan for reskkeafpreder

placeres permanent

mellem sahusene,

og nar de skal benvttes,

er det kun et ejebliks sag at lefte

saakslen og skyde dem pa plads i de sahuse, der skal benvttes,

RQ}REAKSLEN
treekkes direkte fra gearkassen,

ikke fra saakslen.

hvorfor

akslen og derfor ikke giver anledning

til trappesaninq,

Den drejer samme vej som saakslen,

hold er storst muligt.

hvilket bevirker,

Horeakslen

rereakslen

at sakassen ternmes

udlebene

stor modstand

mod rereakslsns

roreakslen skubbes

mellemleje

i sakassen.

mest muligt, og 5akassens effektive

Dette har f.eks. betydning

drejninq, og rring er ikke ndvendig,

uden at danne bro over disse. Nar rereakslen

sideplade,

ekstra vridninqspavirkninqer

pa sa-

rurnind-

SAAKSlEN
kan uden brug af vesrkte] aftages meget hurtigt pa flgende
Fjedersplitten

over mod gearkassen

skal udkobles,

ved saning af <erter, idet aerter

da <erter normalt

aftages fjedersplitten

udenfor

og lases i denne stilling med fjedersplitten

leber til sahus-

sakassens

sahjulene
efterprver

af saakslen,

forskydes

Mellemlejerne

eller udskiftss.

hejre side, og man foretager

og dreje den. Saakslen kan nu Ieftes op, og

akslen nedad,

medens lasepladen

drejes, man

om lasningen er effektiv ved at lefte op i akslen.

TElESKOPRQ}RENE
er tredelte med star ekspansion

og udfrt

sarer, saledes at den under saningen

i maskinens

trykkes

venstre

pa hejre side af venstre

INDSANINGEN
skydes ved ind5aning ind over den fri akselende

lases op ved at lefte lasepladen

Ved lasning af mellemlejerne

somme skeer ved saning af reekkeatqreder.

Indsaningshandsvinget

made:

skvdes til side. CLA 3.50 m og 4_00 m har tillige en forskydelig

i akslens hejre side aftages, og muffen

muffe pa midten

kan uden brug af vasrktej seettes ud af funktion.

yder forholdsvis

ikke forarsaqer

lndsa-

i stal. Stalrerene er forsynet

Nar lasen ikke benvttes,

ikke har mulighed

let everst i yderste sarr, skreret leftes, og rnellernreret

med en bekvem las for ophamqninq at de uvirk-

placeres den bedst lige over nederste

for at treede i funktion.

Nar lasen benyttes,

ring pa yderste

anbringes

den i hul-

drejes, sa lasen fanger hullet i dette.

ningen i en meget bekvem arbejdsstilling.

lndsaninqen

foretages

Pa satabellen

bedst ved at ga frem sam angivet pa satabellen.

er angivet bundklapstillinger

for visse almindelige

SASKA:RENE

samaterialer,

men bundklappen

stilles i evriqt sa tart pa

1. De er fjederbelastede,

sahjulet som muligt uden at beskadige siikornene.

Indstillingen

at sahusskodderne

har overordentlig

star betydning

De skal terst og fremmest

for sanjagtigheden.

stilles

ens, men det er ogsa vigtigt, at de er abnet sa meget sam muligt, og d.v.s. netop sa meget. at sarnaterialet ikke leber over
sahjulene. Skodderne skal iibnes helt ved de fleste samatertater, og kun ved klever og andet letlbende fr kan det veere
nedvendiqt at lukke dem lidt.
Saning af grresfr(b krrever srerlig omhu,
ved indsaningen,

hvis maskinen

idet grresfr(b kan pakke sammen

med fyldt sakasse udsrettes

sam muligt, og vente med at fylde sakassen,

og derved udsa i et andet kvantum

for rystelser.

Det er derfor

med handen et par gange, nar man har udsaet det halve af sakassens indhold.

udsrettes

for store pavirkninger.

bra sa udsaningen

Ved storkornede

Sadybde

frene

samtidig

man ved nogle sorter,

sorter vii det endvidere

rCi)repinde. Disse rrepinde

Vffire en fordel at benytte

kan benyttes

kan leveres hvis man ved saning af storkornede

let for samtlige

skrer ved hjeslp af et handsvinq,

der kan be-

kan indstilles individualt

for de enkelte saskeer ved hjeelp af en keede. Ofte vii man benytte

re spesndinq for de skasr, der gar i traktorsporet.

3. Skrerhuset har et bagudrettet
overlebshul, der sikrer mod tllstopninq

af

ster-

teleskopreret,

SKA:RBJJElKEN
har stttelejer, der kan flyttes

sidevrerts,

hvorfor

saskrerene

kan placeres overalt pa skffirbjrelken.

Dette har betydning

ved rrekkeafgrder.

med at gearkassen
at bQ)nnerne danner

til udsaning

GANGBRJEDT

de specie lie gummisaruller

og kan pahregtes i en handevending.

at al slags

hvorved man
EFTERHARVE

beskadiger frQ)ene, dels opnar en jffivnere udsaning.

til skrerhuse

Dobbelttragte

beskadiger

risikerer

2. Fjederspssndinqen

leveres som ekstraudstyr

undgas ved iSffitning af fjedrende

dels undgar at sarullerne

tilstr<ekkelig

ud af funktion

har de flgende fordele:

reguleres

tjenes fra traktorsasdet.

for saning med forskellig rrekkeafstand

ophrer.

Disse vanskeligheder
samateriale.

ved at rreakselpindene

Srettes rreakslen

09 fjedersp<endingen

end fundet

klogt at fylde sa lidt i sakassen

til man er ude i marken, og det kan og5a vrere gavnligt at rre rundt i fret

Saning af hestebCi)nner kan valde vanskeJigheder

er lette, idet skserarrnens er udfert i fjederstal. Endvidere

sorter med stor rffikkeafstand

ikke kan opna

med lange, kraftige fjedertffinder

kan leveres. Gangbr<edtet

kan ikke benyttes

sam men mad efterharve.

udsamrengde,

- fjedertryk.

deraf flgende

Hvis man kun benytter

de korte sk<er (dobbelt

skrerafstandl

kan man opna dobbelt fjedertryk

Ved saning af r<ekkeafgrQ)der kommer man ofte ud for, at sabedets bredde (rrekkeafstand
til det normale

og

strre sadybde ved med et "S" at koble fjedrene sammen to og to.

sabed, Pa satabellen

er angivet instruktion

gange rrekkeantal)

for beregning af indsaningsomdrejninger

TVllllNGHJUl
for krsel pa blde jorder kan leveres sam ekstraudstyr.

ikke svarer

ved aile sabedsbred-

der.

SIDEFORSKYDNING
af trepunktsophffinget

kan leveres som ekstraudstyr.

gearkassen.

Sideforskydning

ne benytte

markrerne

er ndvendig,

med indstilling

22,5 cm til venstre for traktormidten.

Traktoren

forskydes

med dette 22,5 cm fra maskinens

hvis man ved saning af rrekkeafgrder

for sllmaskinens

sar i traktorhjulenes

midte, ma man pa traktoren

Lift-O-Matic samaskinen

arbejder

automatisk,

etablere

midte mod

spor. For at kun-

et sigte, der er forskudt

ogsa nar sideforskydning

anvendes.

SAKASSEN OG SAHUSENE
er af speciallegeret

stalplade,

og dertor godt beskyttet

mod rustangreb.

lAGET
over sllkassen har tjederpavirkede
nemgaende
4

smffiklase, der laser det sikkert

og fuldst<endig tret for samateriafet.

Laget er fremstillet

i aben 09 lukket stilling.

af speciallegeret

Hrengslet er robust

09 gen-

staiplade,
5

SAKASSEOPBYGNING
kan leveres som ekstraudstyr.

Foreqer sakassens indhold med 55% og er meget let at montere

GEARKASSEN

med kun 4 bolte.

har 60 indstillingsmuligheder.
og 2 i sidegearkassen.

De 60 forskellige

indstillinger

opnas med kun 3 handtaq, hvoraf 1 er i keglegearkassen

INDSANINGSHANDSVINGET
passer som topneqle til sprendestykkerne
for ikke at overbelaste draqbandene.

for skasrarrnene,

og det anbefales

at benytte

dette ved indstilling af skairene

Fig. 1 viser keglegearkassen

stillingshuller,

Al0 og 81-82 .... 810. Hastigheden

AREAlMETER
leveres som ekstraudstvr. Instruktion

i anvendelsen

findes

pa

de fra A 1 til B 1 O. Kontroller

satabellen,

MONTERINGSANVISNING

med A l-A2 ...

pa silakslen er stigen-

efter indstilling,

len gar he It op i indstillingshullet.

hulraskkerne

og 20 ind-

med eet hilndtag

der med to skalaer betegnes

.at lasepa-

Hullet midt

mellem

er frigear for saaksel og rereaksel.

FOR AREALMETER

1. Monter spesndestitten A i handtaqakslen.

2. Konsollen

8 med parnonteret areal meter

place res som

vist pa billedet,

arealmeterets

aksel

tagsakslen.

silledes at

centrerer

med

hand-

Hvis hullerne for boltene

E ik-

ke findes, bores disse (7 mm).

3. Er Lift-O-Matic

med gdningssaapparat
teres arealmeteret
ninqssaapparatet,
neevnt i punkt
4. Nilr arealmeteret

Fig. 1

radsamaskinen
type

monteret
GSA, rnon-

pa gearkassen
pil samme

Fig. 2 viser sidegearkassen

for qod-

made

indstillinger:

som

med 2 handtaq,

hver med to

C2-C1 og D1-D2, som angivet pillaget.

Sidegearkassen har 3 indstillinger, nemlig: Cl D 1

lav
C2D1 = mellem - C2D2 = he], Hver af disse giver et ha-

1 og 2.
skal stilles pa nul, fjer-

stiqhedsornrade pa 20 hastighedstrin,
gearkassen. Da hastighedsomrilderne

nes dzekslet D.

bestemt ved keg leikke overlapper hin-

anden opnas 3 x 20 = 60 hastighedstrin.

Indstillingen

fo-

regilr pa flgende made:

Fig.2

Hastighedsomrilde

Cl Dl

Hastiqhedsornrade
Hastiqhedsornrade

C2D 1 = mellem: trssk C hilndtag ud, trssk D handtaq ud.

C2D2 = he]: trzek C handtag ud, skub D handtaq ind.

lav: skub C hilndtag ind, trask D hilndtag ud.

Husk ved indstilling

trenderne

at de forskellige

i tandhjulene

handtaq

i gearkassen

at rokke frem og tilbage med indsaninqshandsvinqet

for at

kan ga i indgreb.

Fig. 3 viser satabellen,

der ud fra indsaninqsresultatet

be-

Udregning

som giver den en-

nyttes til at finde den gearindstilling,

skede sammngde.

ker roer af 55 em rrekkeafstand,

for de 60 forskellige

linger. Hastiqhedsornraderne,
midtergearkassen

er markeret

for indsaning

ikke er lig bredden

er nedvendiq,
af sabedet.

sker man saledes med en 3,00 m sarnaskine

Den inderste, drejelige skive

har indstillingsmrerker

af omdrejninger

hvis maskinbredden

gearindstil
lav, C201

er sabedet

sa

0n-

6 rask-

6 x 55

3,3 m.

der opnas ved indstilling af

ved Cl0l

at

Pa satabellen

drejninger

mellem og C202 = he]. og inden for hver af disse finder

man rnasrker for keglegearkassens indstillinger: A 1, A2 ...

er med rode typer

angivet

tndsaninqscm-

rnaskinsterrelser,

for de forskellige

f.eks.

53

sa-

for 3,00 m svarende til 1/10 td.l, Drejes skalaen for

bed saledes, at tallet for maskinbredden

star under tallet
for indsaninqsomdrejninqer
pa yderste skala, kan man over tallet for et vilkarligt andet sabed aflmse, hvor mange
gange man nu skal dreje lndsaninqssvinqet
for en tilsva-

Al0, B1, B2 .... B10.

Det laveste gear er altsa A 1C 101. Oet hejeste gear er altsa Bl0C2D2.

rende arealenhed. Pa fig. 4 er sstabellen indstillet, sa tallet 3,0 (maskinbredden)

star under 53 (antal omdrejninger tor 1/10 td.l.) svarende til ovenstaende

Fig. 4
Over tallet 3,3 i skala for sabed aflesses tallet 48 pa yderste
ningssvinget
Den yderste
stillinger,

skala danner en talraikke

Tallene er uafhrengige

flytte kommaet,

Pa

satabellen

4,0 - 350, sam angiver forholdstal

for udsanlnqsmeanqdeme

skala, og man skal altsa dreje 48 omdrejninger

i de forskellige gear-

af, orn der regnes i pund, kilo eller gram, og der opnas andre talrmkker

i skalaen ved at
Udregning af tilsaet areal.

er med sorte typer anfert fremqanqsmsden

ved maskinens indsaninq.

Det anbefales at flge satabellens

Frernqanqsmaden

an-

er f\!)lgende:

1. Aflres tallet pa arealmeteret.

visninger punkt for punkt.

2. Find det atleeste arealmetertal

Pa satabetten findes fIgende eksempel:

raskke og indstil sabedets

Pli fig. 3 er satabellen

udslir 92 kg/td.1.
indstillet

der tallet 105 gearindstilling

Slitabellen

er uafhrengig

drejninger

ved indsaninqen

herefter,

B8C201,

yderste

tal-

(rode tal) under det-

kan det tilssede

i ha

areal lreses henholdsvis

og td.1. over de rode meerker.

idet B6C2D1 er stillet under tallet 92. 0nsker

man at sa 105 kg/td.1. aflreses un-

I fig. 5 er vist brugen af satabellen

der da vii vasre det rigtige gear for den enskede udsarnamqde.

af, hvilken arealenhed,

sam anfert

pa tabellens

bredde

teo

at man i gear

3. Oerefter
B6C2Dl

med indsa-

i stedet for 53, hvis man med maskinen vii sa 6 rmkker med 55 ern rrekkeafstand.

f.eks. 0,4 - 35 eller 0,04 - 3,5.

Ved indslining konstateres,

eksempel.

pa

man benytter,

nilr blot man foretager

de til arealenheden

i nedenstaende

eksem-

pel:
Arealmeteret

svarende om-

viser tallet

3,00 m. Da tallet

satabellen,

les sabedets

15424

og sabedets

bredde

15424 ikke findes i talreekken,

bredde

pa tallet

154. (Man benytter

er

indstilaltid

kun de to eller tre frste cifre i tallet},

Det tilsaede

Den store fordel ved dette areal meter er, at man kan benytte

pa

benyttet

td.l.).

Satabelfen

plads

giver altsa tallene for arealet - kommaets

samme lette made, hvis man benytter

den arealenhed,

et andet sabed. I eksemplet

en 3,00 m maskine til et sa bed pa 3,3. Hvis arealmeteret

man ensker,

under "Udregning

og ikke mindst at arealet finaf omdrejninger

for saninq" er

havde vist tallet 15424 for dette sabed. sku lie man

blot have stillet sabed 3,3 m under 154, og man ville da afleese arealet 0,37-3,7

talreekke

skennes.

Fig. 5

des

areal kan nu aflesses pa yderste

bade ha og td.1. ud for de rede mrerker (0,62-6,2-62

eller 37 ba og 0,69-6,9 eller 69 td.l.

MONTERINGSANVISNING

FOR EFTERHARVE

Af fig. 1 fremgar det, hvorledes de rnedfelqende

Montering

beslag, kroge og kesder monteres

pa maskine og harve.

af transportvogn

Motrikkerne
sendte

udskiftes

rnetrikker

pa kerehjulsakslerne

A (fig. 1). Hadsamaskinen

med de 2 tilheaves i trakto-

rens Iftearme.

Derefter

pasrettes

vognen saledes, at hullet i U-jernet

B f-

res ind over rnetrikken A (fig. 1 og 2).

Vognen drejes,
fladjern

maskinens

Pa fig. 2, hvor maskinen

er set forfra, vises hvorledes

ren for harvens midterophreng

nernqaende

E gar ind bag radsa-

ben (fig. 2).

holdeqen-

pa maskinens

huller i hver ende af sarnaskinen.

Pa fig. 3 er vist montering

stillingsmulighederne
den (harvedybden).

af traikstanq

for teendernes

og kzede, samt ind-

stilling i forhold til [or-

Harven skal altid monteres

saledes, at

den frit kan svinge ind mod skeerene, nar maskinen

fra jorden.

udvendige

C gar ind over det vandrette

og fladjernskrogen

Hullet i den skra arm skal flugte med

hovedrer.

de tilsvarende

monteres

indtil tappen

pa stativet,

Ophamqskaaderne

yen star pa jorden

leftes

skal vasre sa slappe, nar har-

i arbejdsstilling,

at de ikke hindrer

Fig. 2

har-

yen i at ga i jorden.
Stalbolten A gar gennem ophrenget B, trrekstangen C og kreden D. Med denne bolt er det muligt at spzende ophasnqet B
sammen,

sa der bliver

og trrekstangen

sa

lidt slr som muligt mellem dette

C. Trrekstangen

vrege sig frit i ophamqet

C skal dog altid kunne be-

B. Tamdernes

stilling i forhold

jord kan reguleres ved hjeslp af en splitbolt

ten er i hul F, opnas den sterste
ten er monteret,
vedybde.

og samtidig

af bagvognen

foretages

af forvognen.

Til slut Iastlases

For at hindre radsarnaskinen

tappen

Nar splitbol-

0 med sikringssplitten

pa samme

made som

skrastiveren

H til spamdestvkket

i at tippe under transport,

anvendes

G (fig. 3).
skal

(fig. 2).

har-

er helt fjernet, opnas den mindste

har harven i denne stilling lettest

ved at holde sig helt fri for urenheder.

Nar splitbolten

sidst neevnte stilling ikke bruges, kan den anbringes

G i det underste fladjern pa ophainqot B.

i den
i et hul

Fig. 3

10

Monteringen
monteringen

ved hjeelp af sikringssplitten

til

E. Nar splitbol-

som vist pa fig. 3, opnas den mellemste

Hvis splitbolten

harvedybde,

harvedybde.

Fig. 2

Fig. 3
11

VEJLEDENDE

EKSEMPLER PA SAMULIGHEDER
Hak nr. 1 er taittest

pa

MED LlFT-O-MATIe

sarullen

RADSAMASKINER
kg/ha

Udsmdsmamgder af bederoefre i kg pro ha og td.I,

ved forskellig tusindkornsvaiqt,
raikkaafstand og
freafstand.

Hul nr. 1 er helt aoon

..l<:
ro

..c

"0

...:

l6-

..c:

Gearindstilling

s:
(/)

::J

<I)

"0
0

co

-~

~-

::J

::;:
c

"0

SAMATERIALE

.=I~~

...:
c:

..l<:
..l<:

!1l

Aim. sarulle

0:

Spec. sarulle
30416

Fr(1lsatinger
32072

Rmkkeafstand

Al C1 Dl

12

16,70

Havre

Al Cl Dl

12

14,10

Hvede

Al C1 Dl

12

18,80

Tusindkorns-

Antal fre

vregt

pro kg
18

Rug

Al Cl Dl

12

17,50

A1 C1 D1

12

5,20

1
1

1
1

A1 C1 D1

12

9,00

Hundegrms

A1 C1 D1

12

4,50

20

22

,--------

Engsvingel
411

Graisfreblandinq

Rajgrms, almindelig

Al Cl D1

12

Rajgrces, italiensk

Al Cl D1

12

6,00
4,20

Rapgrces, almindelig

A1 C1 Dl

12

4,90

Rapgrms, engelsk

A1 C1 D1

12

5,10

Rdsvingel

A1 C1 D1
A1 C1 D1

12
12

3,50
9,60

_-

T imothe

cm

Frafstand, cm

26

28

50000

8.0

5.8

( 7.4) ( 4.4)

13.4

( 3.2)

14.8

45454

Al Cl D1

12

12,70

1,60

4,50

A1 C1 01

12

14,10

1,90

4,70

Klever, red

Al C1 01

1,90

4,70

Lucerne til fr

A1 C1 D1

12
12

14,10
13,60

1.70

4,50

Lucerne til grnt

A1 C1 01

12

13,60

1,70

4,50

"

32

8.8

10.4

18.8

35714

20.1

33333

21.5

31250

(11.9)

11.2

12.0

8.7

12.8
(7.1)

2,90
13,00

0,95
3,50

Tabellen er beregnet efter formlen:

12

Al Cl Dl

12

10,00

1,75

fr pro m x m pro ha x tusindkornsvmgt

A1 C1 Dl

50

2,50

K1llroe

A1 C1 D1

50

2,88

Sukkerroe, standard Poly

A1 C1 D1

50

2,14

Sukkerroe, special Poly 4(116

Al C1 01

50

2,50

Sukkerroe, Solo Poly 3,5-4,5

A1 C1 Dl

50

1000
0,93

2,70
--1---

A1 C1 D1

50

2,25

A1 C1 D1
A1 C1 D1

50
50

2,60
2,60

A1 C1 D1

50

2,25

Urea

2
2

A1 Cl Dl

12

12,90

/Erter, gule

Al Cl 01

12

32,00

IErter, konserves

A1 Cl 01

12

20,80

0,11
0,30

0,67
0,85

0,30

0,85

0,225

0,45

~-

'---.

0nskes sammngden for en anden rmkkeafstand, dividerer man med den nskede afstand og ganger med den i tabellen opgivne.
F.eks.: Samcengden for sukkerroe, Solo Poly, gear A 1 C1 D1 er 2,7 kg/ha med aim. sarulle for rmkkeafstand 50 cm, og bliver:
2, 7

50

- - s 5
12

4.8
( 2.7)

7.9

5.7

( 7.4) ( 4.4)

( 3.2)

12.3
7.3
( 6.8) ( 4.1)

5.3
( 2.9)

6.2
( 3.4)

( 7.4) ( 4.4)

6.8
15.9
9.4
( 8.8) ( 5.2) ( 3.8)

8.6

6.2

( 8.1) ( 4.8)

( 3.4)

2,45 kg/ha for 55 cm rk.

1000

14.6

10.8

16.8
9.9
( 9.3) ( 5.5)

( 4.0)

7.3

7.8

( 6.0) ( 4.3)

9.2

5.8
( 3.2)

6.7
3.7)

10.1

15.7

7.9

( 8.7) ( 5.1)

(10.8)

13.4

( 9.5) ( 5.6) ( 4.1)

8.3

17.9

10.6

( 6.4) ( 4.6)

(10.0)

( 5.9)

11.5

1---._---

50

Spiselg

6.6

( 6.2) ( 3.7)

19.5

9.3
(5.2)

Al C1 Dl

Purlg

5.2

18.3
(10.2)

( 6.7) ( 4.8)

11.2

4.3
( 2.4)

( 2.9)

17.1

8.1

( 6.2) ( 4.5)

A1 C1 01

1
1

5.9

( 5.6) ( 3.1)

7.2

13.4

7.6

10.1

8.6

Persille

( 4.8)

Gulerod

14.7

9.6

Bederoe

( 8.2)

17.5

38461

6.4

Raps, vinter

~--

23"

( 6.8) ( 4.0)

12.2

( 3.6)

Sennep
Valmue

cm

7.0

(11.2)
Klever, hvid

60

( 8.9) ( 5.3) ( 3.9)

16.1

41666

(10.4)

Klever, alsikke

21"

6.5
4.7
11.0
( 6.1) ( 3.6) ( 2.6)

12.1
7.2
5.2
( 6.7) ( 4.0) ( 2.9)

55555

1,20
30

cm

( 9.7) ( 5.8) ( 4.2)

3,60

----_._---- --

55

kg pro ha

( 8.2) ( 4.9)
24

19"

(kg pro td.l.)

f--

Byg

50

kg fr pro ha

7.2

7.7
( 4.3)

Udscedsmmngden er henfert til et bestemt gear. Udsredsrncengden i andre gear findes ved hjarlp af satabellen.
13

13

VEJLEDENDE
Vejledende

eksempler

Udsamrengden

pa udsamamgder

under forudsretning

af normal spireevne og tusindkornsvregt.

er efter forslag af: Landbo- og Husmandsforeningernes

EI<SEMPLER PA SAMULIGHEDER
Hak nr. 1 er trettest

Sorts- og Stammeudvalg.

MED LlFT-O-MATIC

RADSAMASKINER

pa sarullen

kg/ha

Hul nr. 1 er helt aben

Gearindstillingen

Rrekkeafstand
Anvendelse

Sarnateriale

cm

Aim. anvendte
kg/ha

sarnamqder
kg/td.1.

/Erter

12

250

Byg

180

Hvede

12
12

190

105

Havre Rug

12

180

Gulerod

12

180

99
99

99

Lucerne

50

2-3

Frr;; Gr

Lucerne

12

nt Fravl

12

Hvidklver

Freavl

12

25

Rdklver

12

Freavl

5-6

Aisikkeklver

Freavl

12

Rajgrres

12

Freavl

4-5

2,2-2,8

Valmue

Foderbrug

Bederoer

12
12

1012
5

Fravl Fr

5,5-6,6
2,8

Timothe

50

11

avl

6,1

Gulsennep

12

Freavl

3,3

Vinterraps

12

6
10

Foderbrug

Kalroer

50

2,8

Fabrik

Sukkerroer

62,8

2,2

12-14

6,6-7,7
4,4-7,7

Standard

Poly Sukkerroer

Fabrik

Special Poly 4 - 6 mm Sukkerroer

Fabrik

Solo Poly 3,5 - 4,5 mm

50
50

Freavl

Persille

50
45

Freavl

Purlg

Spiselg

Lg

8-14

Spec. sarulle
30416

138

1,1-1,7
6,6
14
2,8-3,3
3,3

5,5

5-9
5,0

2,8-5,0
2,8

45

5,0

2,8

45

4,0

2,2

SAMATERIALE

AIm.
sarulle

Byg
Havre
Hvede
Rug

2
2
2
2

Engsvingel
Grresfrblanding
Hundegrres
Rajgrres, aim.
Hajqrees, ital.
Rapgrres, aim.
Rapqress, eng.
Rdsvingel
Timothe

1
1
1
1

Frsafinger
32072

B8C102
Bl0C1D2
B7C1D2
87C1D2

Aim.
sarulle
12
12
12
12

Spec. sarulle
30416

Frsafinger
32072

180
180
190
180

1
1
81C1Dl
12
10,0
1
1
88C 1D 1
12
27,0
1
1
Al0C1Dl
12
8,0
1
1
A9C1Dl
12
10,0
1
1
86G101
12
10,7
1
1
A9Cl01
12
8,0
1
1
87C1Ol
12
14,0
1
1
B8C1Ol
12
10,0
1
2
A1Cl01
A6Cl02
A9Cl01
12
9,6
5,8
5,9
1-----------------+-----+------ -------1-------+---1--------1------1-----.,
Klever. alsikke
1
2
A1C1Ol
B7C1Dl
A1C1Ol
12
12,7
4,5
4,5
Klever, hvid
1
2
A1C1Ol
B6C101
A4Cl01
12
14,1
5,0
5,5
Klever, rod
1
2
A1C1Ol
89C1D1
A5C1Dl
12
14,1
6,0
5,8
Lucerne til fro
1
2
A1C1Dl
B1C1D2
B7C1Dl
12
13,6
12,3
12,3
Lucerne til grr;;nt
1
2
Al0C1Dl
A2C2D2
A8C2D2
12
24,5
24,5
25,0
-------------1-------+-----1------1-----_---'----------+---1------- --------+-----1
Raps,vinter
1
2
A1OC1Dl
A7C1D2
50
5,2
5,0
13,0
10,2
Sennep,gul
1
2
A1C1Dl
B8C1Dl
12
10,0
5,1
Valmue
1
2
A1C1Dl
B8C1Dl
12
Bederoe
Kalroe
Sukkerroe,
Sukkerroe,
Sukkerroe,
3,5-4,5

411

standard Poly
special Poly

2
1
2
2

1
2
1
1

A4C 1D 2
A6C1Dl
ABCl D2
A2Cl D2

Solo Poly

83C1Dl

1
1
1

2
2
2

A2C1Dl
B1C1D1
B1C1D1

Gulerod
Persille
Purlg

A4C1D2

A8C2D2
A5C2D2
A5C2D2

~S-p-i-se-I~g--------------_+--1--+_2--~A.-l-OC-l-D-l--~-A-5-C-2D_2
Urea
.LErter, gule
tErter, konserves

1
3
4

2
1
1

B2Cl D2
A8Cl D2
B9C1 D2

Bl0C1Dl
A9C1D2
A9C1D2

50
50
50
50

11,0
3,8
12,0
10,0

50

5,5

50
50
50
50

2,4
5,0
5,0
4,0

+B4C1D2
12
12
12

4,0

2,3
5,1
5,1
3,9

2,3
5,1
5,1
4,0

100
180
250

Da vregtfylden for hver fr0- og kornsort er meget varierende, vii indstillingerne

kun veere omtrentlige. Njagtig indstilling opnih man kun ved indsaning og brug af NORDSTEN satabel for Lift-O-Matic. Pa fr;;lgende made kan man ved brug af satabellen
finde vejledende gearstillinger for andre sarnamqder end neevnt i tabellen.
Eksempel: For italiensk rajgrres onskes udsilet 13 kg/ha i stedet for 10,7 kg/ha. Find gearstillingen B6C1 D 1 pa satabellens drejeskive og stil meerket for dette ud for tallet 10,7 pa yderste skala. Ud for tallet 13 aflffises gear B9C1D1.
0nsker man udsredsmrongden for andre rrekkeafstande
end angivet i tabellen, dividerer man anferte udsarnainqde med den enskede rrekkeafstand og ganger rned den i tabellen angivne rrekkeafstand.
Eksempel: Der enskes vejledende udsarnsenqde for sukkerroer Solo Poly med rrekkeafstand 55 cm i stedet for 50 em:
5,5 x 50
55
14

5 0 k /h
"g
a
15