POUL ERIK PETERSEN

I
Elektricitet og
magnetisme

5. UDGAVE 2006

BOGFONDENS FORLAG AIS

Elektricitet og magnetisme

ELEKTROTEKNIK I

Elektricitet og magnetisme
5. udgave
POUL ERIK PETERSEN

KBENHAVN

BOGFONDENS FORLAG NS
2006

Lrebogsserjen Elektroteknik.~ omfatter fig. bind:

Poul Erik Petersen
Poul Erik Petersen
Poul Erik Petersen
Poul Erik Petersen:
Carsten Dahl Petersen
Niels Windel Kringelum
og Carsten Dahl Petersen

Niels llgaard
Poul Erik Petersen

1. Elektricitet og magnetisme
2. Elektriske mlinger
3. Elektriske maskiner
4. Lys og varme
5. Forsynings~et og transformerstationer
6. El-tekniske beregninger
Kortslutninger, fasekompensering
spndingsfald og selektivitet
7. Elektriske installationer
8. El_installationsmateriel

Desuden foreligger i tilknytning til serien:

Poul Erik Petersen
og Niels W.Kringefum:

Elektrote~ik Opgavesamling

ISBN 87-7463.003.2
5. udgave, 2. oplag 2008
Copyright Poul Erik Petersen 1986
Omslag: LMdeszgn
Tryk: lierrmann & Fischer
Annoncer Scanpublisher AIS. Tlf 39 90 80 00
Fotografisk mekanisk, datateknisk eller anden gengjvels~ af denne bog
eller dele heraf er ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophav~r~~
Forlag og forhandling:
Maskinmesterskolens Boghandel Bogfondens forlag AIS,
Akademivej bygning 358, 2800 Lyngby.
Tlf.39293o26 Fax39293091
e-mail: ~
WWw.maskinmesterskolensbhdldk

Forord
til 5. udgave
Lrebogsserien Elektroteknik er udarbejdet med henblik p under
visningen i strkstrmstekniske emner ved videregende tekniske
uddannelser.
Det er hensigten med bind i at give en indfring i den grundlg
gende elektricitets- og magnetismelre samt gennemg de bereg
ningsmetoder, der vil blive anvendt i de vrige bind.
Bogen forudstter viden om fysik og matematik svarende til bl.a.
Maskinmester- og Elinstallatruddannelsernes pensum. Desuden for
udstter kapitlet om elektrokemi kendskab til kemiens grundbegre
ber.
I forhold til 4. udgave er der foretaget nogle f tilfjelser og rettelser i
teksten, bl.a. er elektriske og magnetiske felters energiindhold
omtalt. Dette har medfrt nogle mindre tilfjelser i inddeling og
nummerering af nogle f kapitler. Kapitel og afsnitsnumre er ivrigt
ikke ndret, men tilfjelserne har medfrt en mindre forskydning i
sidetallene.
Nogle af ndringerne skyldes nsker fra undervisere og stude
rende, der anvender bogen. Disse kommentarer vil jeg gerne takke
for.
Hillerd, marts 2006
Poul Erik Petersen

Ii

Ifl

___

II

___

Ill

___

Drriflafrnpumpiuerb.

Forklaring af pricippet i 3-faset vekselstrm drejestrm ved et

hydraulisk Drei-phasenpumpwerk:
Illustration fra Arthur Wilke: Ole Elektricitt, ihre Erzeugung und
Anwendung in lndustrie und Gewerbe~ Leipzig 1899.
Der er fortaget en enkelt tilfjelse p figuren.

-I
..

I.

i;.

_;;__

_;

.,~

.1

.1

I
I

_.

.1
I

--I
~

-I

I.

-4

II

I
I.

I
Ii

as~au~ajiojsp~OiipUI

I.

..

e e

I.

..

..

.
a

I.

116
117
119
I

;-

I~

-
I

-I-

-II.-

:
:
I

--I-

I.

I~I-

I-

123
123
125
126
128
129
130
132
133
137
137
139
145
145
147
148

I--

--

I~

-.

I
I

I,

I-I

--

I,

1
I

- I

I
-

-I-

--

:
-

152
152
153
155
157
157
159
161
161
163
164
166
170
170
171
171
174
176
176
178

179
183

i.-

ii.

-.

i-

-:

i.

--

i.

..

--ii

-.

-i

i
-

-.

-.

ii-

186
186
187

189
189
191
193
194
195
197
197
199
205
205
206
208
210
211
212
214
215
215
217
218
219
221
221
228
229
230
232
234
236
237
238
240
241
243

1. Det fysiske grundlag

1.1 Stof
Som indledning til de efterflgende afsnit gennemgas kort det fysiske
grundlag for stoffers magnetiske og elektriske egenskaber.
1.1.1 Stoffernes opbygning
Alt forekommende stof kan inddeles sledes:

Alt stof ~

rene stoffer

kemiske
forbindelser

grundstoffer ~
1.

metaller
metalloider
ikke-metaller

Alle stoffer er opbygget af molekyler, som kan besta af et eller flere

atomer. I et rent stof er alle molekyler ens, mens der i blandinger
forekommer forskellige molekyler.
I kemiske forbindelser er hvert molekyle sammensat af forskellige
atomer, i grundstoffer indeholder molekylet udelukkende ens atomer.
Der kendes i dag noget over hundrede grundstoffer. Alt stof er opbyg
get af disse f grundstoffer.
Flgende simple eksempel kan tjene som forklaring:
Stofferne chlor og natrium er begge grundstoffer, og bestar derfor
hver for sig udelukkende af hhv. chlor-molekyler og natriumatomer.
Chlor er en gasart, og dets atomer forbinder sig til molekyler, hver
med to atomer. Disse to grundstoffer chlor og natrium kan reagere
med hinanden og danne den kemiske forbindelse natriumchlorid.
Dette stof, som er almindeligt kkkensalt, indeholder kun natrium
chlorid.molekyler, og er altsa et rent stof. P lignende mde dannes
vand som en kemisk forbindelse af de to gasformige grundstoffer ilt
11

(oxygen, 0) og brint (hydrogen, H).

Tilstter man nu saltet til vandet dannes en saltoplsning. Denne
oplsning er en blanding.
Atomet kan alts betragtes som en mindste stofenhed, hvoraf alle
stoffer er opbygget. Imidlertid er ogs selve atomet deleligt, idet det
er sammensat af de sakaldte elementarpartikler.

1.1.2 Elementarpartikler
Der kendes i dag mange elementarpartikler, men som grundlag for
den almindelige elektroteknik er det tilstrkkeligt at betragte den
simple atommodel, hvor der regnes med at atomet bestar af:

Kernen, der indeholder et antal kernepartikler (nukleuner),

protoner og neutroner.
Elektroner, der er negativt ladede og befinder sig i kredsbaner
(skaller eller orbitaler) omkring kernen.

Elektronens masse er ubetydelig i forhold til en kernepartikels

masse. Hele atomets masse er derfor samlet i kernen. Summen af
kernepartiklernes masse (den samlede masse af protoner og neutro
net) kaldes atomets massetal. Hver elektronskal svarer til et bestemt
energiniveau, men der er kun plads til et bestemt antal elektroner i
hvert niveau. Nr et atoms yderste elektronskal er fyldt ud vil atomet
vre ikke vre i stand til udveksle elektroner med andre atomer og
derved danne kemiske forbindelser. Overskydende elektroner i den
yderste skal kaldes valenselektroner. Valenselektronerne bestemmer
atomets elektriske egenskaber og dets evne til at danne kemiske
forbindelser.
Hvert grundstof betegnes med et stort bogstav eller med et stort
bogstav efterfulgt af et lille:
Brint (hydrogen)
natrium
kulstof (carbon)
kobber (cuprum)
jern (ferrum)

H
Na
C
Cu
Fe

Antallet af protoner bestemmer stoffets egenskaber, alts hvilket

stof, der er tale om. Dette tal kaldes stoffets atomnummer. I det
periodiske system*) ordnes alle grundstofferne efter atomnummer.
*) se for eks. E.Rancke Madsen: Lrebog i kemi for maskinmestre.

12

Metallet aluminium, Al er et grundstof med tretten protoner i kernen

og har derfor nummer 13 i det periodiske system.
Grundstofferne helium, neon, argon, krypton, xenon og radon er
gasarter med mttet yderste elektronskal og indgr derfor ikke i
kemiske forbindelser. Disse stoffer kaldes delgasser eller inaktive
luftarter.

Fig. 1.1.la. Brintatom (H)

Atomnr. I
Massetal I

Fig. 1.1.lb. Lithiumatom (Li)

Atomnr. 3
Masseta! 7

1.1.3 Ladningsbrere
Elektroner og protoner besidder elektrisk ladning, mens neutroner er
uladede. Protonens og elektronens ladning er lige store, men af mod
sat art, hvilket viser sig ved at to elektroner gensidigt frastdes,
mens en elektron og en proton tiltrkker hinanden. Protonens lad
ning betegnes positv og elektronens negativ.
Nr atomet er i neutral eller uladet tilstand, er der lige sa mange
elektroner omkring atomkernen, som der er protoner i kernen. Deres
ladninger vil derfor ophve hinanden, sa atomet udadtil virker som
uden elektrisk ladning.
Hvis et atom tilfres eller mister en eller flere elektroner, fr atomet
overskud hhv, underskud af negativ ladning. Et atom eller et mole
kyle, der har mistet en eller flere elektroner, betegnes en positiv ion,
mens et atom eller molekyle med overskud af elektroner kaldes en
negativ ion.
Det er disse ladede partikler, ionerne, der sammen med elektro
nerne udgr den elektriske strm i strmfrende vsker og gasser,
idet de kan bringes til bevgelse under pvirkning af et elektrisk felt.
Elektroner og ioner kaldes ladningsbrere.
13

1.1.4 Isotoper
Det er som nvnt antallet af positive kernepartikler, protoner, der
bestemmer, hvilket stof der er tale om. Mens antallet af protoner sa
ledes altid er det samme for et bestemt grundstof, kan antallet af
neutroner variere. Disse varianter af samme grundstof med forskel
ligt massetal kaldes isotoper.
Et kendt eksempel er grundstoffet carbon, C. Carbon, kulstof har
atomnummeret 6, og m alts have seks protoner i kernen. I naturen
findes carbon overvejende med seks neutroner. Dette stof har massetallet 12 og kaldes kulstof-12. Carbon med syv eller otte neutroner
forekommer ogs i mindre mngder. Disse to isotoper af grundstoffet
carbon betegnes kulstof-13 hhv. kulstof-14.
Isotopen kulstof-14 er radioaktiv, idet den langsomt omdannes til
kulstof.12. Forholdet mellem C-14 og C-12 i et arkologisk fund kan
derfor benyttes til aldersbestemmelse.

1.1.5 Tilstandsformer, temperatur

Stof kan befinde sig
pa fast form
p flydende form (vske),
p luftform (gas),
som plasma.
De fleste stoffer kan afhngigt af temperaturen antage alle tre til.
standsformer. Nr et materiale tilfres energi i form af varme bringes
dets molekyler til at svinge kraftigere, idet temperaturen stiger. For
elektrisk ledende materialer forrsager molekylernes forgede sving
ninger ofte en nedsttelse af ledeevnen. I nogle materialer ophves
dette helt eller delvist af at temperaturstigningen frigr flere elektro
ner. En afkling af et stof nedstter styrken af molekylernes sving
ninger, hvilket betegnes at temperaturen falder.
Nr svingningerne er bragt helt til ophr, kan temperaturen ikke
nedsttes yderligere. Dette punkt ligger ved -273,16 C og betegnes
det absolutte nulpunkt. Den senere omtalte kelvin-skala for tempera
tur har sin nulvrdi i dette punkt, men samme afstand mellem ind
delingerne som celsius-skalaen. Vands frysepunkt er alts ved Ca. 273
kelvin og kogepunktet ved Ca. 373 kelvin.
Nogle stoffer mister fuldstndig den elektriske modstand ved tem
peraturer nr det absolutte nulpunkt. Disse stoffer betegnes supereller supraledere.

14

En gas, som har en s ekstremt hj temperatur at den er nsten helt

ioniseret, betegnes en plasma. I denne tilstand bevger ioner og
elektroner sig helt frit mellem hinanden.
1.2 Ledning af elektrisk strm
I faste stoffer sker ledning ved bevgelse af frie elektroner fra lede
rens negative ende mod den positive. D.v.s. at selv om man af histo
riske rsager regner strmretningen i en ledning fra + mod bestar
strmmen egentlig af negative ladninger, der bevger sig i modsat
retning.
Metallernes gode ledningsevne skyldes, at deres atomer er ordnet i
en gitterstruktur med mange frie elektroner, hvorimod elektrisk iso
lerende materialer nsten ingen frie elektroner indeholder. Den
enkelte elektron bevger sig med en lav middelhastighed (ca. 3
mmls), men virkningen forplanter sig gennem ledningen med en
hastighed nr lysets hastighed (nsten 3 los mis).
En vske kan lede elektrisk strm, hvis den indeholder en elektrolyt, idet denne dissocieres (adskilles) og danner negative og positive
ioner. Under pavirkning af en spnding vil positive ioner vandre mod
en negativ elektrode, og negative ioner mod en positiv elektrode.
I gasser kan ledning forega ved at der tilfres frie elektroner fra en
elektrode. Ved en passende spndingsforskel opnr disse elektroner
s megen bevgelsesenergi, at de er i stand til at frigre flere elektro
ner ved kollision med gasmolekylerne. Der dannes saledes ved s
kaldt stdionisering elektroner og positive ioner, der virker som b
rere af den elektriske strm.
Stof kan alts i alle tilstandsformer vre i stand til at lede elek
trisk strm. Ledende gasser og vsker kaldes ionledere.
,

En nrmere beskrivelse af elektrolytisk strmtransport i vsker

findes i forbindelse med afsnittet om elektrokemi (afsn. 15).
loniserede gassers evne til at lede strm udnyttes i de sakaldte
luminescenslamper, og behandles i Bind 4: Lys og varme ved be
skrivelsen af disse lyskilder.

2. Mleenheder og grundbegreber

2.1 SI-Enhedssystemet
Af hensyn til samarbejde indenfor handel, videnskab og teknik er det
ndvendigt at have et flles, internationalt mlesystem. I dag anven
des nsten overalt ST (Systme International dUnits). Dette en
hedssystem blev indfrt i Danmark i 1977, og anvendelsen af det er
pbudt ved lov. Der arbejdes stadig p forbedring af enhedssystemets
definitioner. Sledes er definitionen af den lystekniske grundenhed
blevet ndret i 1979. Definitionen af meteren blev grundlggende
ndret i 1960.
Et praktisk mlesystem m opbygges med s f basisenheder som
muligt. Af disse afledes s andre enheder, som man af praktiske
grunde m rde over. Enhederne fastlgges ved definition, og define
res sledes, at man til almindelig brug fr nogle praktisk anvendelige
talstrrelser at arbejde med.
Basisenhederne skal fastlgges, s de er uforanderlige og kan
eftermles med meget stor njagtighed. Definitionen af en basisenhed
kan derfor, som det fremgr af det flgende, vre ret kompliceret.
Endelig skal det bemrkes, at der af forskellige rsager undertiden
anvendes enheder, der ikke er Sl-enheder. Dette br dog undgs.
Det internationale enhedssystem er baseret p syv grundenheder:
Strrelse

Enhed

lngde
masse
tid
elektrisk strm
temperatur
stofmngde
lysstyrke

meter
kilogram
sekund
ampere
kelvin
mol
candela

Fig. 2.1.1. SI-grundenheder.

16

m
kg
s
A
K
mol
ed

Disse basisenheder defineres sledes som det fremgr af det flgende.

Definitionens danske formulering er angivet i kursiv; dertil er fjet
en kort uddybende bemrkning:
Lngde: Enheden for lngde er meteren. I meter [m] er defineret
som lngden af den strkning, lyset tilbagelgger i vacuum i tiden
1/299 792 458 sekund.
Af definitionen ses at man betragter lysets hastighed i det tomme
rum som en naturkonstant, d.v.s. en fast og uforanderlig strrelse.
Definitionen medfrer omvendt, at lyset bevger sig gennem vacu
um med hastigheden 299 792 458 meter pr. sekund.
Masse: Enheden for masse er kilogram [kg]. I kilogram er massen
af den internationale prototype p kilogramloddet, som opbevares i
Paris.
Denne enhed er altsa baseret p sammenligning med en enkelt
original prototype, som er fremstillet af platin-iridium. Man har der
for fremstillet kopier, sekundre prototyper, til de enkelte lande, der
anvender Sl. Der arbejdes internationalt pa at erstatte definitionen
af masseenheden med en definition, som ikke er afhngig af sam
menligning med en prototype, men som i teorien kan eftergres over
alt og altid.

Tid: Enheden for tid er sekund. 1 sekund [s] er 9 192 631 770 gange
perioden afstrlingen ved overgangen mellem de to niveauer afhyper
finstrukturen i csium133 i grundtilstanden.
Den grundlggende tidsenhed er nu defineret ved hjlp af sving.
ningstallet af strlingen fra et atom under nrmere fastlagte forhold,
idet dette tal, i modstning til basis for tidligere anvendte definitio
ner er konstant. Antallet af perioder er valgt sledes, at varigheden
af 1 s svarer s njagtigt som muligt til den tidligere definition.
Elektrisk strinstyrke: Enheden for elektrisk strmstyrke er
ampere [Af En ampere er defineret som strmstyrken af en konstant
elektrisk strm, der nr den lber i to parallelle, uendeligt lange le
dere med forsvindende lille cirkulrt tvrsnit, som har en indbyrdes
afstand p I meter og er anbragt i det tomme rum bevirker, at den
ene leder pvirker den anden med kraften 2 10 ~ newton for hver
meter.
Enheden for elektrisk strmstyrke er altsa defineret ved hjlp af
to andre ST-enheder, lngdeenheden meter og kraftenheden newton,
N. Dette er muligt, da kraftenheden N er fastlagt p basis af grund
enhederne m, kg og s.

17

Temperatur: Temperatur mles i kelvin. I kelvin 1K] er en

273,16ende del af den termodynamiske temperatur af vands tripel
punkt.
Vands tripelpunkt er den temperatur, hvor der er ligevgt mellem
vandets tre tilstandsformer, is, vand og vanddamp. Dette punkt, som
er vands frysepunkt (nr 0 C), ligger dermed ved omtrent 273 K.
Kelvinskalaen er valgt sledes at temperaturforskellen 1 C er lig i
K, men en temperaturangivelse i C bliver Ca. 273 hjere ved om
regning til K.
Bemrk at betegnelsen grader ikke anvendes i kelvin-angivelser.
Alts 10 C (grader celsius), men 283 K (kelvin).
Stofmngde: Stofmngde mles i mol. I mol [mol] er den stof
mngde i et system af given sammenstning, der bestr af lige s
mange partikler som 0,012 kg af grundstoffet kulstof 12 (12C).
Denne definition anvendes fortrinsvist i kemien til angivelse af en
mngde -et antal- af atomer, elektroner, ioner mm.
12 g 2C indeholder 6 1023 kernepartikler (omtrentligt).
Lysstyrke: Lysstyrke mles i candela [ccl]. i candela er lysstyrken i
en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med
frekvensen 540.1012 hertz, og hvis strlingsstyrke i denne retning er
1/683 wattpr. steradian.
Denne definition fra 1979 er udformet sledes, at den knyttes til de
vrige grundenheder, idet den er baseret pa den effekt i watt, der
udstrles indenfor en defineret rumvinkel, af en lyskilde, hvis
frekvens svarer til det menneskelige jes maksimale flsomhed.
Til de nvnte grundenheder kommer to supplerende enheder, som
definerer enhederne radian og steradian for hhv. plane vinkler og
rumvinkler:
Vinkel: Plane vinkler mles i radianer. i radian (rad) er defineret
som den plane vinkel, som af en cirkel med centrum i vinklens toppunkt udskrer en buelngde lig cirklens radius.
Rumvinkel: Rumlige vinkler males i steradianer. i steradian (sr)
defineres som den rumvinkel, der af en kugleflade med centrum i
rumvinklens toppunkt udskrer et areal lig arealet af et plant kva
drat, hvis side er lig kuglens radius.
Til disse vinkelenheder skal tilfjes:
Maleenheden for plane vinkler grad ()
n/180 [rad] kan anvendes
sammen med Sl enhederne. I elektroteknikken bliver bde og rad
18

anvendt. Enheden for rumvinkel er nrmere beskrevet i bind 4: Lys

og varme.
Som nvnt kan der af basisenhederne afledes sekundre enheder i
det omfang, der er behov for det. Nogle enheder som tidsenhederne
dag, time og minut accepteres p grund af deres alder og udbredelse.
Det samme glder enhederne ton og liter.
Desuden accepteres visse enheder til brug indenfor specielle fag
omrader. Eksempler herp er smil, knob og hektar.
I tabellen herunder er vist de afledede ST-enheder, der vil blive an
vendt i de flgende afsnit.
Strrelse

Enhed

frekvens
kraft
tryk
arbejde, energi,
varmemngde
effekt
reaktiv effekt
tilsyneladende effekt
elektrisk ladning
elektromotorisk kraft,
elektrisk spnding
kapacitans
resistans, modstand
konduktans
magnetisk flux
magnetisk induktion,
fluxtthed
induktans

hertz
newton
pascal
joule
watt

Definition
Hz
N
Pa

i Hz =
i N = i kg ~mIs2
i Pa = i Nim2
i J = i N ti
lWlJIs

coulomb

W
var
VA
C

volt
farad
ohm
siemens
weber

V
F
0
5
Wb

i
i
i
i
i

tesla
henry

T
H

i T = i Wb/m2
i H = i V sIA

i C

i As

V = i WIA
F = i A sIV
0 = i VIA
5 = i T
Wb = i V ~s

Fig. 2.1.2. Afledede Sl-enheder.

Bemrk at mleenhedernes navne enten skrives fuldt ud med lille
begyndelsesbogstav eller forkortet med stort begyndelsesbogstav og
uden forkortelsespunktum.
19

Andre forkortelser, som f.eks. amp. i stedet for ampere, m ikke be

nyttes.
I stedet for skrivemden lis kan skrives s i betydningen per se
kund. P samme mde kan brker i andre enhedsangivelser undgs
ved anvendelse af potenser med negativt fortegn.
De maleenheder og forkortelser, der er nvnt i foranstende ske
ma, vil blive forklaret i de afsnit, hvori de tilhrende elektriske eller
magnetiske begreber omtales.
2.2 Eksponentiel notation
Ved angivelse af eller regning med meget store eller meget sma talstrrelser er det praktisk at anvende potenser af tallet 10:
eks.:

0,0005 Wb = 5 lO~ Wb
3000000 m = 3 10~ m.

0,5

l0~ Wb

Potenser br vre delelige med 3, d.v.s. der anvendes fortrinsvist l0~,

106, l0~ o.s.v.
I skemaet herunder vises nogle potenser af 10 og de tilhrende pr
fixer, skrevet fuldt ud og forkortet:

1015
1012
io~
106
io~
102
101
10-
102

iO~
106
iO~
10-12

peta
tera
giga
mega
kilo
hekto
deka
deci
centi
milli
miero

P
T
G
M
k
h
da
d
c

pico
femto

p
f

Fig. 2.2.1. Prfixer.

Eksempler p anvendelse af prfixer:

l0~ F = 1 nF = 1000 1012 F = 1000 pF.

1 km = io~ m = 106 mm
1 GWh = io~ Wh = io~ 106 Wh = 1000 MWh
Det tilstrbes almindeligvis at anvende prfixer sledes, at tallet
foran fr en vrdi mellem 0,1 og 1000.
Alts: 0,0025 10~ omskrives til enten 0,25 10 6 eller 250 10
~.

Multiplikation og division af potenser af 10 foretages sledes:

ba
ba

= 10a+b

ba

pyb = 10ab

Ved addition eller subtraktion ma tallene frst omskrives, s de alle,

som vist i flg. eksempel, indeholder samme potens af 10:
15,0 10 3+800 -10 ~ O,00040
15,0 -10 ~+8,0 io~ 0,4010 ~22,610~
2.3 Definition af elektriske basisenheder
Tre af de vigtigste elektriske mleenheder defineres sledes (for
oversigtens skyld gentages her definitionen af basismaleenheden for
strmstyrke):
Elektrisk strm:
En ampere er defineret som strmstyrken af en konstant elektrisk
strm, der nr den lber i to parallelle, uendeligt lange ledere med
forsvindende lille cirkulrt tvrsnit, som har en indbyrdes afstand p
i meter og er anbragt i det tomme rum bevirker, at den ene leder
pvirker den anden med kraften 2 10 7newton for hver meter.
Enheden for elektrisk strm er baseret pa en gensidig kraftpvirk
ning mellem strmfrende ledere (se ogs afsn. 5.10). I definitionen
indgr derfor kun de to grundlggende enheder m og N.
Elektrisk spnding:
En volt er defineret som spndingen over en leder, hvori der afsttes
en effekt p I watt, nr lederen gennemlbes af strmmen 1 ampere.
Definition af enheden for spnding kan ske ved hjlp af enheden
watt, idet 1 W 1 J/s 1 N -iris (se afsn. 3.4).

21

Elektrisk modstand (resistans):

En ohm er resistansen af en leder, hvis endepunkter har spcendings
forskellen i volt, nr den gennemlbes af strmmen i ampere.
Denne definition er en omskrivning af Ohms lov, som bestemmer
strmstyrken som forholdet mellem spndingen over en leder og
denne leders resistans:
1=

~U

[ampere

volt
~

2.4 Specifik modstand

For en kobberleder med lngde I = 1 m og tvrsnitsarealet 8 = 1 m~
er modstanden ca. 17,5 10 ~ 0 ved stuetemperatur (20 C).
Dette er den specifikke modstand eller resistans 0Cu for materialet
kobber med mleenheden [0 m2/mJ = [0 mj. Idet der anvendes
grundenheder er den specifikke resistans af et materiale bestemt som
resistansen af en leder af det pgldende materiale med dimensio
nerne i = i m og 2= i m~.
Den specifikke modstand er temperaturafhngig, og angives i
tabeller almindeligvis ved 15 C (eller undertiden ved 0 eller 20 C).
Den specifikke resistans benvnes ogs resistiviteten. En vilkrlig
leders resistans er afhngig af materialets resistivitet Q, af lederens
lngde I og af dens tvrsnit 8:
R=

[Oj.

Som det ses vokser resistansen proportionalt med lederens lngde og

mindskes proportionalt med dens tvrsnit.
For praktisk forekommende ledninger kan det forekomme besvrligt
at regne med tvrsnitsareal i kvadratmeter. Tabeller angiver derfor
ofte den specifikke resistans baseret p en leder med lngden i = 1 m
og tvrsnittet 2 = 1 kvadratmiiiimeter. Da tallet, der indsttes for 8,
derved bliver 106 gange strre, skal Q vre tilsvarende strre.
For eksempel fr kobbers resistivitet 0Cu den omtrentlige vrdi
0,0175 med mleenheden [0 ~mm2Inij.
Resistiviteten af praktisk ledningskobber varierer og afhnger af
hrdhed og tilsatsmaterialer. JEC angiver som standardvrdi 17,241
*

I denne bog anvendes 8 for ledertvrsnitsareal, og A for alle andre arealer.

22

[Cl -mm2lkm] for udgidet kobber til kabeifremstilling (se ivrigt bog
8, El-installationsmateriel).
I tabellen bilag E er resistiviteten angivet for en rkke materialer.
2.5 Ledningsevne
Den reciprokke vrdi af resistiviteten Q for et materiale kaldes mate
rialets specifikke ledningsevne eller konduktivitet y.
y = hp er altsa ledningsevnen af en leder med lngden i = i meter
og tvrsnitsarealet 8 = i m2 (Ligesom ved resistivitet kan tabeller
over materialers konduktivitet dog ogs vre baseret p arealet 8 = i
mm2).
Ledningsevnen betegnes ogs konduktansen og har symbolet G.
For en vilkrlig leder er den reciprokke vrdi af lederens modstand:

Q_i_
RU

[~-~1

~V

Ledningsevnen af en leder med lngde i m og tvrsnit 8 m2 kan be

regnes af
8

G=y7

Mleenheden for 0, der som vist er ampere pr. volt

eget navn Siemens, S.
Ved omskrivning af ovenstaende udtryk til

Cl

~,

har fet sit

i
ses, at enheden for konduktivitet er siemens m/m2, hvilket kan for
kortes til S/m.
Begrebet ledningsevne eller konduktans benyttes bl. a. ved bestem
melse af vands indhold af f. eks. salte.
P grund af disse oplsningers meget store resistans opgives kon
duktiviteten i tabeller ofte med mleenheden j.tS cm/cm2 eller i for
kortet form uS/cm.
2.6 Resistansers temperaturafhngighed
Ledningsmaterialers elektriske modstand ndrer sig med temperatu
ren. I almindelighed forges metallers modstand, nr temperaturen
stiger. Strrelsen af denne temperaturafhngighed angives ved
materialets modstandstemperaturkoefficient a.
23

Hvis en modstand ved temperaturen 20 C har strrelsen R20, kan

dens modstand RT ved temperaturen T C findes af
RT

a (T 20),

hvor a er materialets modstandstemperaturkoefficient ved 20 C.

Tabelvrdien a kan opfattes som den forgelse mlt i (2, som en
modstand p i (2 af det pgldende materiale opnr ved en tempera
turstigning p i K.
For kobber er ac~ = 0,004 00_i. I tabellen i bilag E bagest i bogen
er angivet omtrentlige vrdier af a for en rkke almindeligt anvend
te ledningsmaterialer.
Omformes ovenstende ligning til
AT=T-20= RTR20
a
ses at temperaturndringen i modstanden kan beregnes, nr mod
standen fr og efter temperaturstigningen, samt materialets a vrdi
kendes.
Modstandstemperaturkoefficienten a er ogsa i sig selv en tempera
turafbngig strrelse, men til beregninger, hvor der ikke krves stor
njagtighed, kan ovenstende formler anvendes indenfor de tempera
turintervaller, der normalt forekommer i elektriske komponenter.
Tabelvrdier af a er oftest angivet ved 20C, og kan anvendes ved
temperaturndringer p op til Ca. 150C fra 20. Ved strre ndrin
ger kan den ovenstende formel ikke bruges direkte, men m justeres
for ndring i ti-vrdien.
Anvendelsen af formlerne er vist i eksemplerne 2.6 2.10 sidst i
afsnit 2.
Gldetrden i en kultrdslampe har strre modstand ved stuetem
peratur end i varm tilstand. Dette indebrer, at temperaturkoeffi
cienten ti for kultrd m have negativt fortegn.
Konstantan, der er en Cu-Ni-Mn legering, har en meget lav mod
standstemperaturkoefficient. Konstantans resistans ndrer sig
meget lidt selv ved store temperaturndringer. Det er derfor velegnet
til f.eks. reguleringsmodstande.

2.7 Strmtthed
Strmttheden ~ i en leder angiver antallet af ampere pr. tvrsnits
enhed, oftest angivet i Mmm2. Hvis en given cirkulr leders diame
ter ges til det dobbelte, fordobles dens overflade, og dermed fordobles
ogsa dens varmeafgivelse. Samtidig falder lederens resistans til en
fjerdedel. Forudstter man nu uforandret strmtthed J (d.v.s.
strmstyrken I bliver 4 gange s stor) stiger den afsatte effekt P med
en faktor 4, idet P =
R (se afsn. 3.4).
Derfor ma strmttheden nedsttes ved stigende tvrsnit, hvis
lederens sluttemperatur skal vre den samme.

Beregningseksempier til afsnit 2

Eks. 2.1
Strmmen gennem en leder er 60 m, nr spndingsforskellen mel
lem lederens endepunkter er 1,5 V.
Lederens resistans beregnes:

8=4

o~d~o

25Q

Eks. 2.2
Resistansen af en 500 m lang kobberleder med tvrsnitsareal 0,75
mm2 skal beregnes.
0,0175~%

11,70

Eks. 2.3
Lngden i af en 6 mm2 aluminiumstrd med resistansen R = 483
mO bestemmes sledes:

Rf

483 10 ~0o29=~~~ ~100m.

Eks. 2.4
En modstand p 3,0 0 er viklet af en 15 m lang trd med tvr
snitsareal 2,5 mm2.
Materialets specifikke modstand 0 bestemmes:
0

.8 -8
=

3,0 2,5
15

mm2
0,50 m

Eks. 2.5
Den specifikke ledningsevne for kobber er
i
1
m
= 0,0175 = 57,1
Eks. 2.6
En kobbervikling har ved 15 C modstanden 80,0 0. Der kan regnes
med a15 0,004
Viklingens modstand ved 85 C vil vre

RpRt+R~-a(T t)
80,0
26

80,0 O,004 (85 15)

102,40

Eks. 2.7
Et varmelegeme af kanthal skal ved 1000C have modstanden 60,0 2.
For kanthal kan a sttes til 60 10 6, og der ses her bort fra ndring
i a p grund af den store temperaturstigning.
Modstandens strrelse under fremstillingen ved 15 skal bestemmes.
R15=

RT
l+a(Tt)

1+60~10

60

6(1000 15)

56,7Q

Eks. 2.8
Modstanden af en motorvikling af kobber er 420 2 i kold tilstand.
Under drift stiger modstanden til 475 Q.
Temperaturstigningen i viklingen bestemmes:
4T

RT

R~
a

475 420
420 0,004

32,7C

Eks. 2.9
Hvor mange procent ges resistansen i en kobberleder, hvis tempera
tur under drift stiger fra 20 til 70?
R70= R20G+a&)
=

R20 (1 + 0,004 50)

1,2

Resistansen ges alts med 200o.

Eks. 2.10
En temperaturflers modstand er 132 0 ved 80 C. Det oplyses at a
ved 0 C er 0,004.
Flerens modstand ved 20C skal bestemmes.
Modstanden ved 0 C beregnes:
1+a0(T0)

1+0,004~8O

Modstanden ved 20 C er
R20=R0(1+cz0 47)
=100(1+0,004(20 0))=92f

27

3. Jvnstromskredslob. Energi og effekt

3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspnding

Nr man nsker drive en elektrisk strm gennem et kredslb, m der
i kredslbet indsttes en komponent, som er i stand til at pvirke
kredslbets frie ladninger til at bevge sig gennem kredsen. En s
dan komponent kaldes en spndingskilde, og den siges at indeholde
en elektromotorjsk kraft (EMK).
Den viste jvnstrmskreds (fig. 3.1.1) indeholder en spndingskil
de, hvis elektromotoriske kraft er betegnet med E. Den elektromoto.
riske kraft kan f.eks. vre af kemisk art (batteri/akkumulator) eller
af elektromagnetisk art (jvnstrmsgenerator).

r~
R
E
Fig. 3.1. I. Jvnstrmskredslb.
Den elektromotoriske kraft indeholdt i spndingskilden er som
nvnt i stand til at pavirke elektriske ladninger til bevgelse i den
lukkede kreds.
E er det arbejde, der af spndingskilden udfres p hver ladnings
enhed. En spndingskildes elektromotoriske kraft er sledes dens
afgivne energi divideret med den ladningsmngde, der transporteres
gennem den. Mleenheden er derfor joule pr. coulomb, hvilket er lig
spndingsenheden volt.
En spndingskilde indeholder desuden uanset arten en indre
modstand r~, som medfrer et indre spndingsfald proportionalt med
strmstyrken.

28

Klemspndingen bliver derfor

UkIE

Ir~.

Den elektromotoriske krafts strrelse kan bestemmes direkte ved et

tomgangsforsg, idet Uki = E ved I = 0.
Derefter kan den indre modstand r1 findes ved et belastningsforsg,
hvor Uki og I mles:
r~

Uki

En spndingskildes EMK kan bl.a. skabes

kemisk (element, akkumulator)
elektromagnetisk (generator)
termisk (termoelement)
magnetisk (Hall-element)
ved belysning (solcelle)
ved mekanisk tryk (piezoelement)

Nr der i almindelighed anvendes betegnelserne spnding eller

spndingsfald menes mere prcist forskellen i potentiale mellem to
punkter i et elektrisk kredslb. Spndingen [Tab betyder sledes po
tentialet i punkt a (i forhold til et referencepunkt, gerne neutral jord)
minus potentialet i punktet b i forhold til samme referencepunkt (se
ivrigt afsn. 6.2.3).
I metalliske ledere dannes strmmen ved bevgelse af elektroner,
alts negative ladninger. Disse ladninger frastdes af spndingskild
ens negative pol og tiltrkkes af den positive. Ladningstransporten i
kredslbet foregr derfor fra til +. Alligevel regnes strmretningen
pr. tradition modsat, d.v.s. som om strmmen bestod af positive lad
ninger.

3.2 Beregning af erstatningsmodstande

Jvnstrmskredse vil udover elektromotoriske krfter indeholde
resistanser i forskellige kombinationer. Disse resistanser udgres
dels af spndingskildens indre modstand, dels af tilledningernes
modstand og endelig af modstandene i de tilsluttede brugsgenstande.
At finde kredsens samlede modstand eller resistans svarer til at
beregne en erstatningsresistans, d.v.s. at bestemme den modstand,
der ved samme spnding vil optage samme strm som kredsen.
29

3.2.1 Serieforbjndelse
Erstatningsmodstanden R~ for en serieforbindelse bestemmes p flg
ende mde, idet der benyttes, at den samlede spnding er lig sum
men af spndingerne over de enkelte modstande:

U1 -4--.

U2 I-.

(i3 .4

.~:

O~-O-o

Fig. 3.2.1. Serieforbindelse at resistanser.

Med betegnelserne p figur 3.2.1 er

Uab =
+ U2 + U3
R~ I=R1 I+1?2 -I+R3 J
og ved division med I:
+

R2

R3

En serieforbindelses samlede modstand beregnes alts som summen

af de enkelte modstande.

3.2.2 Spndingsdelizig
Fig. 3.2.2 viser to serieforbundne resistanser R1 og R2. De to resi
stanser gennemlbes af samme strm, som er bestemt ved

1=

1?~ +R2

Spndingen

U1

over modstanden R1 er

Ri

fr

U1

-i-U

u2

Fig. 3.22. Spndingsdeling mellem to resistanser.

30

Hvis de to ligninger kombineres, ses at spndingen over R1 kan ud

trykkes ved

u1=u R1 R1+1?2
P lignende mde findes spndingen over resistansen R2

u2

ul?2
R1+R2

Resistanserne i en serieforbindelse deler den samlede spnding mel

lem sig direkte proportionalt med deres indbyrdes strrelse.

3.2.3 Parallelforbindelse
For en parallelforbindelse af to eller flere modstande kan den samle
de modstand
bestemmes som vist herunder.
a

~
Fig. 3.2.3.

~R2

~R3

Paralle!forbind&se af resistanser.

Iflg. Kirchhoffs lste lov (se afsn. 3.3) er den samlede strm, der fly
der til kredsen, lig med summen af parallelgrenenes strmme:

I = I~

+ 12 +

13

I denne ligning indsttes modstandene ved hjlp af Ohms lov:

U
R~

U
1?~

~=~+

U
1?2

U
1?~

Endelig divideres alle led med den flles spnding U:

i

=-+

R~

R1

1?2

i
+

1?~
31

Ved parallelforbindelse af kun to modstande kan formien for be

regning af erstatningsmodstanden omskrives til flgende udtryk:
i

i~i=

R~

R1

1?2

1?2
R1R2

R1-R2

Ii

R2+R1
R1-R2

R~

R1 -14
~

Den samlede modstand af to parallelforbundne modstande kan alts

beregnes som produktet af modstandene divideret med deres sum.

3.2.4 Strmdeling
Fig. 3.2.4 viser to parallelforbundne resistanser R1 og R2. Spnd
ingen U er flles for de to resistanser og kan udtrykkes som
produktet af den samlede strm og parallelforbindelsens erstatnings
modstand

1?1 R2
R1 +1?2
Strmmen gennem 1?~ er
11

U
=

Fig. a2.4. Strmdeling mellem to resistariser.

Hvis de to ligninger kombineres, ses at strmmen gennem R1 kan
udtrykkes ved
-

32

R1-R2
R1(R1 +R2)

Dette udtryk kan forkortes med R1:

11=1

R2
R1 +R2

P lignende mde findes strmmen gennem resistansen R2

R1R2
Resistanserne i en parallelforbindelse deler den samlede strm mel
lem sig omvendt proportionalt med deres indbyrdes strrelse, sledes
at den store modstand frer den mindste strm og omvendt.

3.3 Kredslobsberegninger
Erstatningsmodstanden for sammensatte passive kredslb (d.v.s.
kredse uden elektromotoriske krfter) beregnes ved anvendelse af
formlerne i afsn. 3.2.1 og 3.2.3, idet parallelforbindelser erstattes af
enkelte modstande, s der fremkommer en serieforbindelse. Den re
sulterende modstand findes som summen af disse modstande.
Ved beregninger p komplicerede elektriske kredslb kan Ohms lov
og de simple formler for serie og parallelforbindelse vre utilstrk
kelige eller besvrlige at anvende. Dette glder isr aktive kredslb,
d.v.s. kredslb, der indeholder elektromotoriske krfter.
Til lsning af sdanne problemer findes der en rkke hjlpest
ninger eller regneregler, der ofte har navn efter den eller de, der har
formuleret reglen.
I dette afsnit gennemgs tre almindeligt anvendte metoder, Kirch
hoffs og Theuenin s love, samt Superpositionsloven.

3.3.1 Kirchhoffs love

Ved beregning af flermaskede netvrk med flere elektromotoriske
krfter kan Kirchhoffs love anvendes.
1. lov: Summen af strmmene, der flyder til et knudepunkt er lig
summen af strmmene, der flyder fra knudepunktet.
Dette kan kort formuleres: El 0, idet der regnes med for
tegn, sledes at for eks. strmmene til knudepunktet regnes
positive og strmmene fra knudepunktet negative.
33

2. lov: I en lukket kreds er summen af de elektromotoriske krfter

regnet med fortegn lig med summen af spndingsfaldene
regnet med fortegn: LE L(R 1).
Spndingsfaldene regnes positive i strmmens retning.

Den praktiske anvendelse af Kirchhoffs love kan forega som vist i det
flgende eksempel:

Eks. 3.3.1 Anvendelse af Kirchhoffs love er vist med eksemplet

fig. 3.3.1, hvori de tre ubekendte strmme ~ ~ og 13 skal bestemmes.

E1=1,5V
E2=1,2V
= 0,6 ohm
r2 = 0,8 ohm
2,4 ohm

Fig. 3.3.1 Elektrisk kredslb.

Bemrk at strmretningerne ikke kendes, men er valgt vilkrligt.
Hvis en strm efter beregningerne fr negativt fortegn, betyder det
blot, at strmmens retning er modsat den tilfldigt valgte.
1. lov anvendes p for eks. knudepunktet a:
+ 2 = 13.
Der vlges lukkede kredse, og regneretninger i de lukkede kredse an
gives (vist stiplet p fig. 3.3.2).
2. lov opskrives for de to lukkede kredse:
D

E1+E2r1j1

r212

E2R13+r2J2

34

[1

+12

i~
-.

r
C2

Fig. 3.3.2

13 erstattes med I~

12:

E2R11+RJ2+r2~12

Talvrdier indsttes:
~D 1,5+1,20,61~0,8 2

1,2=2,4 J1+2,4 12+0,8

~D 2,7=0,6 1~ 0,8 J2
1,2=2,4 Ii+3,2

Ligning CD ganges med 4, hvorved 12 fr samme koefficient (dog med

forskelligt fortegn) i begge ligninger:
10,8= 2,4 1~ 3,2 12
CD 1,2=2,411+3,2J2
Ved addition af de to ligninger udgr den ubekendte 12:

co+

9,6=4,8J1+012

Heraf kan I~ findes:

4,8

Herefter kan 12 bestemmes, f. eks. af 1~

2,0 indsat i ligning :

1,2=2,42,0+3,2 12
1,2
2,0 = 1,875 A
At 2 er negativ betyder blot, at stromretningen er modsat den valgte
retning.
35

Strrelsen af den sidste strm findes:

13 = 11 + 12
1~=2,0+( 1,875)0,125 A
Som kontrol beregnes spndingen Uab for hver gren:
Uab=El

r1 1~=1,5

0,62,0=0,3V

Uab=E2r2~I2=1,2O,8(1,875)=0,3V
Uab=Ia R=0,125 -2,4=0,3 V
Spndingen Uab skal naturligvis i alle tre tilflde have samme
vrdi. Er dette ikke tilfldet, er der fejl i lsningen.

3.3.2 Thevenins regel

Thevenins regel kan formuleres sledes: Et aktivt kredslb, som er
tilgngeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt spndingskilde
med konstant elektromotorisk kraft og en serieforbundet indre mod
stand.
Den kvivalente spndingskildes elektromotoriske kraft E er lig
kredslbets tomgangsspnding mellem de to punkter, d.v.s. den
spnding, der kan mles mellem klemmerne uden tilsluttet ydre be
lastning.
Den indre modstand beregnes som kredslbets modstand mellem
de to klemmer, idet alle elektromotoriske krfter (men ikke deres
indre modstande) tnkes kortsluttet.
Thevenins regel anvendes med fordel, nr man for eks. vil under
sge virkningen, hvis en enkelt komponent i et kompliceret netvrk
varieres. Reglen betyder desuden, at et el forsyningsnet kan kviva
leres med en enkelt spndingskilde, nr virkningen af en kortslut
ning i nettet skal beregnes (Bind 5, Forsyningsnet og transformer.
stationer, afsn. 9).
Eks. 3.3.2 Anvendelsen af Thevenins regel fremgar af fig. bereg
ningseksempel:
Spndingsdeleren fig. 3.3.3 skal belastes med en variabel ydre mod.
stand R~, idet udtaget pa R3 er fast placeret i midterstilling.
Spndingen Uab over udgangsklemmerne vil p grund af de indre
spndingsfald variere med belastningsstrmmen.
36

50fl

J~RY
Fig. 3.3.3. Belastet spndingsdeler.
For at forenkle beregningen af Uab og strmmen for forskellige vrdi
er af
erstattes hele spndingsdeleren ved hjlp af Thevenins
regel med en konstant spndingskilde ET i serie med en indre mod
stand RT (som vist fig. 3.3.5).
Frst beregnes tomgangsspndingen Uabo, nr spndingsdeleren
er ubelastet, d.v.s. fr
tilsluttes:
-

Erstatningsmodstanden for R2 og R3 er

R2 1?~
R2+R3

200200 =100 ~

200+200

UR2S findes ved spndingsdeling:

100
50+100
Da udtaget p R3 er i midterstilling, er spndingen over udgangs
klemmerne den halve af UR23:
Uabo

0,5

16,0

8,0V

Med udtaget fast i midterposition p I?3 er det kvivalente kredslbs

elektromotoriske kraft ET 8,0 V.

Den indre modstand findes som modstanden mellem klemmerne a

og b (stadig uden at
er tilsluttet), idet den elektromotoriske kraft
E i spndingsdeleren tnkes kortsluttet (som vist fig. 3.3.4):
-

37

Parallelforbindelsen af R1 og R2 erstattes af en modstand R12:

=

R1+R2

50200
50+200

40Q

B12 er serieforbundet med den ene halvdel af B3:

R123=R12+o,5 R3=40,0+o,5 200=140,o~

+ R3

Fig. 3.3.4. Beregning af 4

Endelig er denne serieforbindelse parallelkoblet med den anden halv
del af B3, og den samlede modstand mellem klemmerne a og b bliver:
R~rRabO_ 140100 =58,33 Cl

140+100

Erstatningskredsen for den oprindelige spndingsdeler ses nu p fi

gur 3.3.5, hvor vrdierne ET = 8,0 V og RT = 58,33 Cl er indsat.

Fig 3.3.5. kvivalent kredslb for .spndingsdeleren fig. 3. a 3.

Forskellige vrdier af af belastningsmodstan~e~ R~ kan nu tilsluttes,
og beregningen af de forskellige strm- og spndingsvrdier kan
forega meget enkelt.
38

3.3.3 Superpositionsloven
I et netvrk, der indeholder et antal resistanser og elektromotoriske
krfter, kan strmmen i en vilkrlig resistans beregnes som summen
af de strmme, som de enkelte elektromotoriske krfter vil fremkal
de i resistansen. Man erstatter alle EMKer undtagen n med en
kortslutning og beregner de strmme, som denne ene EMK frembrin
ger. Derefter gentages beregningerne med de vrige elektromotoriske
krfter, n ad gangen. Endelig adderes i hver af resistanserne de
strmme, som de enkelte EMKer har frembragt
Eks. 3.3.3 Anvendelse af superpositionsloven
I kredslbet fig. 3.3.6 skal strmmen 13 bestemmes.
Kredslbets komponenter har fig. vrdier:

E1= 205 V, E2= 209 V

= 2,0 0, B2 = 6,00, B3 = 500

B1

13

Fig. 3.3.6.
Frst tnkes den elektromotoriske kraft (men ikke resistansen) i ele
mentet EJ2 kortsluttet (fig. 3.3.7). Den samlede modstand i den kreds,
som EJ1 forsyner, er da
~E1

R1

2,0+ 6,0~5O =7,360

6,0 50

3,E1

Fig. 3.3.7. Samme kreds som fig. 3.3.6, men med E2 kortsluttet.

39

Strmmen i .fl3 bliver:

____

______ -

El

205
6,0
7,366,0+50 =2,985A
______

Derefter kortsiuttes E1 og beregningen gentages:

ZRE2=

R2

R1 ~R3
R1 +R3

6,0+ 2,O50
2,0 + 50

7,92

3.E2

Fig. 3. 3~ 8. Samme kreds som fig. 3.3.6, men nu med E1 kortsluttet.

Strmmen i 1?~ forrsaget af E2 er

3E2

209
20
7,922,0+50

ERE2

1,015A

Den samlede strm I~ i det oprindelige kredslb er

13

3Ei + 3E2

2,985 + 1,015

4,00 A

3.4 Arbejde, energi og effekt

3.4.1 Arbejde og energi
Nr for eks. en byrde lftes eller en vske varmes op udfres et arbej
de, og der m tilfres energi. Energi er evnen til at udfre et arbejde.
Den tilfrte energi eller det udfrte arbejde kan vre:
mekanisk
elektrisk
termisk
kemisk.
Arbejde og energi betegnes med symbolet W og mles med Slenhe
der i:
joule [i] = newton meter [Nm] = wattsekunder [Ws],
samt i kalorier [call, som dog ikke er en Slenhed.
Afledede enheder fremkommer ved brug af prfixer, f.eks:
kJ (1000 joule), MWh (1 000 000 watttimer).
Som eksempel pa foranstende modtager en kranmotor elektrisk
energi, og bliver derved i stand til at udfre et arbejde, d.v.s. videre
give energi til en byrde, der lftes. Imidlertid vil motorens afgivne
energi vre mindre end den energi, som den tilfres i samme
tidsrum. Energiforskellen afsttes i motoren og forrsager at den
opvarmes. Energiens samlede strrelse er konstant, energi kan ikke
g tabt.
Alligevel betegnes forskellen mellem tilfrt og afgiven energi oftest
som tab, da den jo ikke udnyttes til det nskede forml, nemlig at
hve byrden.
Nr byrden skal lftes, m den pvirkes med en kraft F, som er
produktet af dens masse ni og tyngdeaccellerationen g:

Fm g [kgmIs2Ni
Det udfrte arbejde affinger af den strkning s, som kraften har
bevget byrden:

WFs [Nml
Energienheden kalorie [call er bestemt som den energimngde, der
medgr til at opvarme i g vand i 00 (fra 14,5 til 15,5C).
Enheden kalorie har bl.a vret meget anvendt til at angive energi
indholdet i fdemidler, men er nu erstattet af Slenheden joule [JI.
41

3.4.2 Effekt
Effekt er arbej dsevne eller tilfrt/afgiven energi pr. tidsenhed, og der
med et ml for en brugsgenstands eller en maskines strrelse:
t
Effekten er energiens omstningshastighed. Effekt betegnes med
symbolet P og mles med Slenheder i
J/s, Nm/s, W.
Desuden anvendes calls og hestekrfter [HKI.
De to sidstnvnte er ikke STenheder, og br ikke anvendes, men
erstattes af JIs og kW.
Af P = W/t flger at W = P t, hvilket viser, at det samme arbejde
kan udfres af en lille og en stor maskine. Den lille maskine skal blot
vre i drift i lngere tid end den store for at udfre det samme ar
bejde. En effekt p 1 watt betyder udfrelse eller forbrug af arbejds
mngden 1 joule hvert sekund.

3.4.3 Omregning af enheder for energi og effekt

De i figur 3.4.la og 3.4.2b viste tabeller for bl.a. omregning af tid
ligere anvendte energi og effektenheder til Slenheder er baseret p
fig. omregningsvrdier:
4,1868 J = 1 cal
9,81 N = 1 kp (kilopond)
736W = 1 HK.
Energi, arbejde

1J=
lkWh=
1HKh=
lkpm
lcal

J
Ws
Nm
1
3,6.106
736 3600
9,81
4,1868

kWh

1
0,736

HKh

kpm

cal
0,239
860 10

1
1

Fig. 3.4.1 a. Omregning af enheder for energi.

Effekt
Jis

HK

kpm/s

calls
0,239

1 JIs =
1 kW =
1 HK=
lcal/s

kW

0,736
4,1868
Fig. 3.4.1 b. Omregning af enheder for effekt.

3.4.4 Vinkelhastighed og drejningsmoment

En roterende bevgelses hastighed kan mles ved den vinkel, som
den drejer hvert sekund. Hvis vinklen angives i radianer og ti er an
tal omdrejninger pr. sekund bliver vinkelhastigheden o,
2 ~r
[rad/sl.
Denne rotation kan man frembringe ved at pvirke det roterende
emne, f.eks. en motoraksel, med et drejende moment eller drejnings
moment M.
Drejningsmomentet er produktet af en kraft F og den arm r,
hvorp kraften virker. Armen r mles som afstanden mellem rotatio
nens centerlinie og kraftens angrebspunkt (se fig. 3.4.2).
Enheden for M er derfor newton meter, N m. For at undg forveks
ung er det praktisk at anvende enheden J, og ikke Nm for arbejde.

F
(0

Fig. 3.4.2. Moment som produkt af kraft og arm.

Nr kraften F, der virker p armen r, har drejet akselen n omdrej

ninger, er der udfrt et arbejde, der er produktet af kraften F og vejlngde s, hvor s er n gange omkredsen af en cirkel med radius r:
W=F-s=F2,r-r-n [J].
Da disse n omdrejninger udfres pa t

i sekund er effekten

P=W/t=F~2gr n/tF-2,rr tt/i IJ/s=W].

Hvis man indstter udtrykkene
MFr

og w=2,rn

bliver
P=Mo, [W].
Af denne ligning kan man sledes bestemme en motors nominelle
drejningsmoment, idet dens afgivne effekt og omdrejningshastighed
ved fuldlast fremgar af dens mrkeskilt (se ivrigt bind 3, afsn. 3.6).
I praksis angives maskiners omlbshastighed ti pa skilt og i datablade nsten altid med maleenheden omdr. pr. minut.
Nr ti indsttes som antal omdrejninger pr. minut ndres udtrykket
for effekten til
P

M 2z ti
60
-

&5 Effekt og energi i en jvnstrmskreds

Det blev i afsnit. 3.i nvnt at den elektromotoriske kraft er det
arbejde, der udfres pr. ladningsenhed:

EQ

Det samlede arbejde W er derfor produktet af den elektromotoriske

kraft og ladningsmngden:
W=E Q
Ladningsmngden er produktet af strmstyrken I og det tidsrum,
hvori strmmen lber (dette uddybes i afsn. 4):
Q=I -t
44

Af de to sidstnvnte udtryk ses, at

W=E J
og ved division med t p begge sider af lighedstegnet fremkommer fig.
udtryk for effekten:

I [volt ampere=watt]

Den effekt, som en spndingskilde afgiver, er alts produktet af dens

elektromotoriske kraft og strmmen gennem den. Den afgivne effekt
forbruges dels i spndingskildens indre modstand, dels i de til.
sluttede ledninger og belastninger.
En resistans, der tilsluttes spndingen U, vil gennemlbes af
strmmen I = U/R, og der afsttes derved effekten P i resistansen:

P=U1 [W=JIs].
Da U = I R kan dette udtryk omskrives:

P=IIR=PR 1W]
eller

p=u~

U2

Optages en konstant effekt P i tiden t [si bliver den samlede tilfrte

energi
W=Pt [WsJ].
Denne energi omsttes til varme i resistansen. Resistansens tempe
ratur vil derfor stige, indtil den energi, der hvert sekund afgives som
varme til omgivelserne, er lig med den tilfrte.
3.6 Tab og virkningsgrad
Nr energi omformes i en maskine, f.eks. fra elektrisk til mekanisk
form kan det ikke ske uden tab. Forskellen 4W mellem den tilfrte og
den afgivne (d.v.s. den udnyttede) energi omdannes til varme:

4WW1
Da IV

IV2

P t kan dette udtrykkes ved effektvrdier:

1P=P1-P2
45

Virkningsgraden betegnes med symbolet q og defineres som forholdet

mellem afgiven og tilfrt effekt:

P2

Virkningsgraden q vil altid vre mindre end 1.

a
tab AP
Fig. 3.4.2. Effekifordeling.
Hvis man heri indstter effekttabet zIP, kan virkningsgraden bereg
nes sledes:

P1-zlP

___

Beregningseksempler til afsnit 3

Eks. 3.1
En akkumulator har i tomgang klemspndingen U = 12,4 V.
Ved belastning med 6,0 A falder klemspndingen til 11,2 V.
Beregn akkumulatorens indre modstand.

E = U0 = 12,4V
I

6,0

Eks. 3.2
Tre ens elementer, hver med E = 1,5 V og rj
Parallelforbindelsen belastes med 4,5 A.
Beregn klemepndingen U.

0,2 parallelforbindes.

UE ~ =1,5[4,5.0,2=1,2V
Eks. 3.3
Tre elementer med E og r som i eks. 3.2 serieforbindes og belastes
med 1,5 A.
Beregn klemspndingen U
U3 E

3 I~r~3

1,5

31,50,2=3,6V

Eks. 3.4
Tre resistanser p hhv. 200, 160 og 140 serieforbindes.
Den samlede resistans beregnes:
R=R1+R2+R3=200+ 160+ 1405002
Eks. 3.5
Tre resistanser p hhv. 125, 100 og 40 parallelforbindes.
Den samlede resistans beregnes:

+i__L+_L+J_.

1~

R1

R2

0,043

R3

23,30

125

100

40

0,043

Eks. 3.6
Beregn kombinationsmodstanden af en 12 kQ og en 10 kQ modstand i
parallelforbindelse.

R=

R1R2

1210
12+10

Eks. 3.7
En byrde p 120 kg lftes 12 m med et spil drevet af en elektromotor.
Det udfrte arbejde beregnes i J og i h

W=F ~s= m g

120 9,81 ~12

14126Nm

W=14126J=14126Ws= 14126 vJh=39~v\rjl

3600
Eks. 3.8
Energimngden 1 kWh skal omregnes til kcal:
lkWh=3600 ~io~ Ws0,239 ~3600
1 kWh = 860,4 i0~ cal = 860,4 kcal

io~

Eks. 3.9
En resistans p 10 0 tilsluttes 230 V.
Hvilken effekt afsttes i resistansen?

P=

U2
R

2~2
~

10

=5290W

Eks. 3.10
Et varmelegeme er mrket 1000 W ved 400 V.
Varmelegemets resistans er

u2
P

4~2

1000

=1600

Varmelegemet er tndt i 30 minutter.

Den tilfrte energi i h er

W=P ~ 0,5=SOOWh.

cal

4. Det elektriske felt

4.1 Coulombs lov

Protonen i en atomkerne har, som tidligere omtalt, en positiv elek
trisk ladning, og en elektron har en lige s stor negativ ladning. Et
atom, der indholder lige sa mange elektroner, som der er protoner i
dets kerne, optrder ud ad til som elektrisk uladet.
Som grundenhed for den elektrisk ladning kunne det vre natur
ligt at vlge ladningen af en proton, men strrelsen af denne ladning
er meget ringe. I stedet er elektrisk ladning defineret ved hjlp af de
grundlggende enheder ampere, A og sekund, s.
I SIenhedssystemet er enheden for elektrisk ladning benvnt
coulomb med forkortelsen C.
i coulomb er lig i amperesekund, alts i A = i C/s, eller med andre
ord: Et tvrsnit i en leder, der frer i A, vil hvert sekund passeres af
ladningsmngden i C. Ladningsmngden i C svarer til den samlede
ladning af Ca. 6 1018 elektroner.
-

Ladninger af samme polaritet vil frastde hinanden, mens forskellige

ladninger tiltrkker hinanden. Retningen af den kraft, hvormed to
ladninger pvirker hinanden, affinger altsa af deres polaritet, mens
kraftens strrelse afhnger af ladningernes strrelse, samt af deres
indbyrdes afstand.
For to punktformede ladninger, Q1 og Q2 med en indbyrdes afstand
a glder Coulombs lov for kraftens strrelse:
F

k-

[newton].

I SI-malesystemet har faktoren k vrdien

le

4-.ir-s

hvor s er den skaldte dielektrieitetskonstant eller permittivitet af det

stof, hvori ladningerne befinder sig.
49

Permittiviteten e varierer afhngigt af det stof, der omgiver ladning

erne og er alts en materialekonstant, der m findes i en tabel (se f.
eks. bilag E). Permittiviteten for vacuum betegnes e,~ og er defineret
ved udtrykket
i
=

Po
hvor c er hastigheden af elektromagnetisk strling i vacuum, og Po
Sl har strrelsen 4~ 10 ~ (se kapitel 5). Dette giver e~ den omtrentlige strrelse 8,85 1012.
Andre materialers permittivitet angives normalt som en relativ
vrdi tr hvormed e for det pagldende materiale kan beregnes:
C

6=60

tr

Den relative permittivitet Cr er et ubenvnt tal, d.v.s. uden mleenhed, mens ~o har enheden farad pr. meter [F/m].
En ladning omgiver sig altsa med et elektrisk felt, sledes at andre
ladninger anbragt i dette felt vil blive pvirket med en kraft. Den
elektriske feltstyrke betegnes E [volt pr. meter] og defineres som
kraften p en enhedsladning:
r_newton
[coulomb
En partikel med ladningen i C vil derfor blive pavirket med en kraft
p i N, nar den anbringes i et rum, hvori feltstyrken er i V/m.
Feltet afbildes med linier, idet der tegnes E feltlinier pr. m2, sle
des at feltets styrke anskueliggres ved kraftliniernes tthed som
antydet pa fig. 4.1.1.

Fig. 4.1.1. Eksempler p det elektriske felt om punkiformede ladninger.

Feltretningen er den retning, hvori en positiv ladning vil blive pvir
ket til bevgelse, hvis den anbringes i feltet. Efter denne definition
50

begynder feitlinierne ved den positive ladning og ender p den ne

gative.
Af det foregaende flger at kraften pa en ladning Q2 er proportional
med ladningens strrelse og med styrken af feltet p det sted, hvor
ladningen befinder sig:

F=E-Q2

IN=~C].

Desuden fremgar det af Coulombs lov, at en ladning

fra en anden ladning Q1 pvirkes med kraften

F=

4,rea

Q2 i afstanden a

[NI.

Ved sammenligning af disse to udtryk ses at feitstyrken E i afstanden

a fra en punktformet ladning Q1 er
E=

4,r-sa

[VIm].

Da E er antallet af feltlinier pr. m2 kan det samlede antal feltlinier Y~

der udgr fra en ladning Q findes, idet det samlede areal af en kugle,
der helt omslutter ladningen har arealet A = 4,ra2:

Q
4,rsa

.4.ff.a2_~

[V ml

Hvis ladningerne er anbragt i vacuum, er e = ~ som nvnt. Samme

vrdi kan med god tilnrmelse anvendes ved atmosfrisk luft.

4.2 Kondensatorer
Hvis to legemer, der er opladet med modsat polaritet, forbindes med
et elektrisk ledende materiale, vil der strmme ladninger gennem
dette materiale, indtil forskellen i polaritet er udlignet.
Er de to legemer derimod adskilt af et isolerende materiale (f.eks.
tr atmosfrisk luft) bestr der en spndingsforskel mellem dem,
som afhnger af deres ladninger, og i rummet mellem dem er der et
elektrisk felt. To sdanne indbyrdes isolerede legemer kaldes en
kondensator.
51

En kondensator kan, som vist fig. 4.2.1, best af to metalpiader an

bragt overfor hinanden. Pladernes areal er A m2, og deres indbyrdes
afstand er a m (se ogs sammenligningen med elektriske formler i
bilag D).
Oplades pladerne med modsat polaritet med ladningen Q coulomb,
er kraftliniettheden eller den elektriske fluxtthed i rummet mel
lem dem:

[coulomb/m2].

Som det ses af dette udtryk, er D kun afhngig af ttheden af lad

ninger p kondensatorpladerne. Den elektriske feltstyrke E i rummet
mellem pladerne afhnger desuden af materialets permittivitet ~

Fig. 4.2.1. Pladekondensator.

Alle feltlinier udgr fra den positive plade og ender pa den negative.
Feltstyrken i rummet mellem pladerne vil da vre

Q
6

A-s

Det isolationsmateriale, der findes mellem kondensatorens plader,

kaldes et dielektrikum. Hvis der mellem pladerne er vacuum eller at
mosfrisk luft bliver e
b 1 b = 8,85 10 12
Udfyldes rummet med et andet isolerende materiale nedsttes
feltstyrken, idet en del af pladernes ladning neutraliseres af lad
ningsfordeling i dielektrikummet.
-

52

Dette udtrykkes som tidligere nvnt ved dielektricitetskonstanten 6r

for det pgldende materiale:
A ~o
Idet E = Ula, hvor U er spndingsforskellen mellem pladerne forr
saget af ladningerne, fs
U
Q
aA-eosr

QAe0e,.
U
a

Strrelsen (A 6~ sr)/a er, som det fremgr af formien, udelukkende

bestemt af mellemrummets materiale og dimensioner, og er derfor
konstant for en konkret, frdigfabrikeret kondensator.
Sttes denne strrelse lig med en konstant C bliver

c=

Konstanten C

[coulomb/volt].

As~.so
a
kaldes kondensatorens kapacitans.

I dette udtryk for en kondensators kapacitans indgr som nvnt kun

strrelser, der fastlgges allerede ved fremstilling af kondensato
ren.Vrdien af C kan derfor, sammen med de vrige data, angives
uden p kondensatoren.
Kapacitansens strrelse viser sammenhngen mellem ladnings
mngden, der lagres i kondensatoren, og den spndingsforskel, der
er over dens tilslutninger.
Mleenheden for C, coulomb/volt har sit eget navn: farad, F.
i farad er en meget stor enhed, og praktisk forekommende konden
satorers strrelse angives derfor i jiF, nF eller pF.
I stedet for betegnelsen kapacitans anvendes ofte i samme betyd
ning ordet kapacitet, der som bekendt kan betyde opbevaringsevne.
Betegnelsen kapacitans skal foretrkkes.
En kondensator bestende af to parallelle plader med luft som dielek
trikum har alts kapacitansen C
A ej-ja [F]. Indfres der nu et
isolationsmateriale, der udfylder hele rummet mellem pladerne og
har dielektricitetskonstanten ej.
3, stiger kapacitansen C med en
faktor 3.
Dette betyder at ved tilslutning til undret spnding U over pla
derne optages en tre gange s stor ladningsmngde, idet Q U C.
53

Derved bliver den elektriske fluxtthed D ogs 3 gange s stor, mens

den elektriske feltstyrke E = U/a er undret. Dette forklares som
ovenfor nvnt ved skaldt polarisation i dielektrikummet, idet dets
elektroner forskydes mod den positive plade og de positive kerner
mod den negative. Kondenstoren er derved i stand til at binde et
strre antal ladninger ved samme spnding.
Denne virkning er forskellig for forskellige dielektrika og er rsag
til at isolationsmaterialer har forskellig vrdi af dielektricitetskon
stanten 8r

Kondensatortyper
Kondensatorer kan efter deres udfrelse og efter arten af det
anvendte dielektrikum opdeles i grupper. Der kan sledes skelnes
mellem variable og faste kondensatorer.
Kondensatorer med variabel kapacitans udfres af aluminiumplade
og normalt med luft som dielektrikum. Et eksempel p en variabel
kondensator er skitseret i fig. 4.2.2. Da dens dielektrikum er luft er
kapacitansen givet ved

c=

As0

(ii

1)

hvor n er antallet af plader. Det ene pladest kan drejes ind i mel
lemrummene i det andet, hvorved det flles areal A og dermed kapa
citansen C kan ndres.

Fig. 4.2.2. Variabel pladekondensator.

Det antal, hvori variable kondensatorer fabrikeres, er meget lille set i
forhold til antallet af kondensatorer med fast kapacitans.
Faste kondensatorer fremstilles i mange forskellige udfrelser og
for et utal af anvendelsesforml, med kapacitansvrdier fra under i
54

pF og op til flere hundrede gF, og for spndinger fra mindre end 10 V

til mange kV.
Disse kondensatorer kan deles i to hovedgrupper:
-

ikke-polariserede og

polariserede kondensatorer.

Ikke-polariserede kondensatorer kan tilsluttes jvnspnding vilkr

ligt uden hensyn til spndingens polaritet og kan derfor ogs anven
des ved vekseispnding.
Ikke-polariserede kondensatorer udfres som
-

papir og metal-papir kondensatorer

polyethylen-film kondensatorer
keramiske kondensatorer

Papirkonclensatorer fremstilles ved en oprulning af tynd aluminiums

folie med et isolerende papirlag imellem (fig. 4.2.3). Dette isolations
lag, dielektrikummet gres s tyndt som muligt for at gre kapacitan
sen stor. Tykkelsen af bde Al-folien og af papiret er nogle f pim. Det
anvendte materiales gennemslagsfeltstyrke stter dog en grnse for,
hvor tyndt laget kan gres (se ogs afsn. 4.5).
Metal-papir (MP) kondensatoren er en variant af den frnvnte, idet
elektrodematerialet pdampes papiret i et meget tyndt lag. Dette
medfrer mindre volumen, og desuden delgges kondensatoren ikke
ved et indre overslag, idet det tynde Al-lag brndes bort omkring
fejlstedet.

Al-to lie
Pair

jr

Fig. 4.23. Papirkonderisator.

I stedet for papir som dielektrikum kan anvendes en tynd film af

polystyren, polypropylen e.l. Disse kunststoffer har bde hjere di
elektricitetskonstant tr og hjere gennemslagsfeltstyrke. Denne type
kan derfor udfres med strre kapacitans og for hjere spnding i
forhold til volumen end papirkondensatorer.
I keramiske konden.satorer anvendes dielektrika af forskellige kera
miske materialer, baseret p barium- og titanoxider. Med disse
materialer opns vrdier af 6r pa fra ca. 10 og op til over 5000.
Keramiklegemet kan have form som et tyndt rr, en lille plade
eller en cirkulr skive, som pfres elektrodematerialet (fig. 4.2.4).
Til sidst ploddes tilledninger og kondensatoren gives et fugtbeskyt
tende lag.
4.7nF
5kV D
5

a.Rrkondensator. b-d. Skivekondensatorer (b og d vist uden ydre lag).

Fig. 4.24. Keramiske kondensatorer.
Elektrolytkondensatoren er eksempel p en polariseret kondensator.
Den skal tilsluttes jvnspnding med korrekt polaritet, og kan nor
malt ikke anvendes ved vekselspnding.
Elektrolytkondensatorer har en positiv elektrode (anode) af alumi
niumfolie. P anoden er ved elektrolyse dannet et tyndt sprrelag af
aluminiumoxid. Dette lag fungerer som dielektrikum, og har en
dielektricitetskonstant = Ca. 10, og da laget er ganske tyndt, kan
der med elektrolytiske kondensatorer opns hje kapacitansvrdier.
Den negative elektrode udgres dels af en aluminiumfolie dels af en
elektrolyt opsuget i en tynd papirfolie e.l.
I forhold til papir- og kunststofkondensatorer har elektrolytkon
densatorer meget stor kapacitans pr. volumenenhed. Dette skyldes
ogs at elektrodernes areal forges mange gange ved tsning af
materialeovefladen.
Ved anvendelse af tantal som elektrodemateriale og dermed tantal
dioxid som dielektrikum kan man opn et forhold mellem kapacitans
og volumen, som er endnu bedre end for aluminium. For tantaldioxid
56

er dielektricitetskonstanten 8r = Ca. 24.

Under drift vedligeholdes sprrelaget af en lille lkstrm gennem
elektrolytten fra anode til katode. Hvis kondensatoren blot i kort tid
tilsluttes med forkert polaritet nedbrydes oxidlaget, og kondensato
ren delgges.

3W
a. Tilledninger af trd.
Ydre bger negativ, med
kappe afplasL

b. Kondensator med skrueklemmer for

motorer, glatning af strmforsyning mv.

Fig. 4.2.5. Elektrolytkondensatorer.

Der findes specielt fremstillede elektrolytkondensatorer for veksel
strmstilslutning, som bl.a. er beregnet for start af i fasede motorer
(se bind 3, Elektriske maskiner, afsn. 4.6). Disse elektrolytkonden
satorer er ikke polariserede, men beregnet for tilslutning til vekselspnding. Dette er muligt fordi bade anode- og katodefolien er
dkket af et oxid-lag.

Op- og afladning af kondensatorer

4.3.1 Op og afladning af kondensator med konstant strm
4.3

Opladning med konstant strm

I en del elektroniske apparater og instrumenter, som f.eks. oscillosko
per og fuktionsgeneratorer, oplades kondensatorer med konstant
strm.
Den elektriske strmstyrke i er udtryk for antallet af ladninger q,
som pr. sekund transportere gennem et tvrsnit af lederen:

is
dt
57

Ved konstant strm har strmmen den tidsuafhngige vrdi I A.

Antallet af ladninger vokser derfor med tiden t. Hvis det forudsttes
at q er 0 til tidspunktet t = 0, er kondensatorens ladning proportional
med tiden:

qIt
Kondensatorens spnding uc er proportional med ladningsantallet
(se 4.2):

UC

Da strmmen I og kapacitansen 0 er konstante vrdier stiger spnd

ingen proportionalt med tiden.

Afladning med konstant strm

Nr den konstante strm I ledes fra kondensatoren falder dens lad
ning:

dQ

~.

Ved integration af dette udtryk far man

I~t

hvor Q er kondensatorens ladning ved starten af afladningen.

Kondensatorspndingen uC er
UC

hvoraf
UC

QI

Hvis kondensatorspndingen er U = Q/C ved starten af afladning

forlbet, ses at spndingen uC er en liner funktion af tiden t:
UC

4.3.2

Op- og afladning gennem

konstant resistans

Opladning fra fast spnding gennem konstant resistans

En kondensator 0 uden ladning og derfor med spndingen u0 0 V
tilsluttes en jvnspnding U gennem en resistans 1? (se fig. 4.3.1).
58

Da uC er nul, begrnses strmmen i indkoblingsjeblikket to kun af

resistansen

U
Efterhnden som der flyder ladning til kondensatoren, stiger dens
spnding UC mod U, og samtidigt falder strmmen imod 0 (t1).
Den nu opladede kondensator aflades derefter gennem R, idet kon
takten b lukkes til tiden t2.
Strmmen bliver i sluttejeblikket

men efterhnden som kondensatoren aflades, falder uC og dermed

strmmen i mod nul (anvendelse af sm bogstaver, f. eks. u, i og p,
angiver at der er tale om jebliksvrdier af strrelser, der varierer i
tid. Se ogs afsn. 7).

Fig. 4.3.1. Op og afladekurver for kondensator.

Af det ovennvnte fremgr at spndingen over en kondensator ikke
kan ndres momentant.
Ligningerne for strm og spndingsforlbene ved ind- og udkob
ling af en kapacitiv kreds har flg. udseende, idet Kirchhoffs 2. lov er
anvendt:
59

Afladning gennem konstant resistans

Under hele afladningsforlbet er

ucR i,
hvor sm bogstaver her og i det flgende angiver jebliksvrdier.
Desuden glder flgende sammenhng:

i ~dt=-dq,
hvilket betyder at jebliksvrdien af strmmen gange en (uendelig)
kort del af afladningstiden er lig et lille fald i ladningen. (Ligesom det
grske bogstav 4 i tidligere afsnit er anvendt til at angive en lille n
dring i en fysisk strrelse, benyttes bogstavet d alts for en uendelig
lille ndring. I vrigt henvises til lrebger i differentialregning.)

Af formlen for C (afsn. 4.2) flger at

dq

C duc,

hvilket udtrykker at faldet i ladning medfrer et fald i kondensato

rens spnding. Heri indsttes i dt = dq:

-i dtCdu~.
i-ti

dt

Ved indsttelse

ucRi

RC~

Ved integration (som ikke vises her) af denne differentialligning fas

uc=Uoe

RC

Tallet e er grundtallet for de naturlige logaritmer og har vrdien

omtrentligt 2,72. U0 er kondensatorens spnding ved afladningsfor.
lbets begyndelse.
Under afladningen vil kondensatorens spnding til tiden t R 0
vre faldet til
UC

UT0 e1

U0 ~O,368.

P dette tidspunkt er kondensatorspndingen u~ alts 36,8% af If0.

Ved opladning glder pa lignende mde:

Uuc+R i
TT

i,

IJ_UC+fl

dt

og ved integration
ucUo(1e

RC)

Til tiden t = R C er 12C steget til 63,2o af U.

Tiden t = R C [sekunder] betegnes tidskonstanten
stemt ved strrelsen af resistansen og kapacitansen.

i-,

og er alts be

4.3.3 Energi i opladet kondensator

Ved opladning tilfres en kondensator elektrisk energi. Den tilfrte
energimngde lagres i den opladede kondensators felt. Under oplad
ningen er jebliksvrdien af effekten p produktet af strmmen i og
kondensatorens spnding uc:
p = u~. i
Ladningen q p kondensatoren er produktet af dens kapacitans C og
spndingen UC
q=C
Strmmens jebliksvrdi er udtryk for det antal ladninger, der lber
til kondensatoren hvert sekund

dt

dt

Den energi W, som tilfres kondensatoren i tidsrummet T er:

w=

I dette udtryk indsttes den ovennvnte ligning for strmmen i

~ -C~-~-dt ~_4c[uC2(T)_uC2(o)]

Ved begyndelsen af opladningen (7~O) er energi og kondensator

spnding nul.
Kondensatorens indhold af elektrisk energi er derfor

w=.~c.Uc2
nar den er opladet til spndingen U0.
61

4.4 Kondensatorer i serie- og parallelforbindelse

Nr der i en kreds indgr to eller flere kondensatorer i serie- eller
parallelforbindelse, kan man erstatte disse kondensatorer med en
enkelt. I det flgende vises formlerne for beregning af en sdan
kvivalent kapacitans, frst for serieforbundne, derefter for parallelforbundne kondensatorer.
4.43 Serieforbindelse af kondensatorer
Serieforbundne kondensatorer er opladet med samme ladning:

U1.C1= U2C2
Den samlede spnding over serieforbindelsen er lig summen af
spndingerne over de enkelte kondensatorer.
For to kondensatorer (som fig. 4.4.1) glder derfor:

U= U1 +
hvoraf

~
o~

c2

c1

og ved division med

i

Q:

cl

c2

cs
+

_____

<.

+
+

Fig. 4.4.1. Serieforbindelse at kondensatorer.

Generelt kan den kvivalente kapacitans for
citanser beregnes af

ii.

serieforbundne kapa

Ved serieforbindelse af kondensatorer bliver den resulterende ka

pacitans mindre end den mindste af de enkelte kapacitanser.
62

4.4.2 Parallelforbindelse af kondensatorer

Parallelforbundne kondensatorer er tilsluttet samme spnding.
Parallelforbindelsens samlede ladning er lig summen af kondensato
rernes ladning:

Q=Q1+Q2
hvoraf

U ~C1+ U C2

og ved division med U:

=

ep
tu

+
+

Fig. 4.4.2. Parallelforbindelse af kondensatorer.

Ved parallelforbindelse af n kondensatorer bliver den resulterende
kapacitans lig summen af de enkelte kapacitanser:

cp = ci + c2

4.5 Spndingsfordeling over forskellige dielektrika.

Gennemslagsfeltstyrke
4.5.1 Spndingsfordeling
I det foregende er der blevet regnet med at der mellem kondensator
pladerne er et homogent dielektrikum, d.v.s. med ensartet tr
I fig. 4.5.1 er vist to kondensatorplader, hvorimellem der er an
bragt to forskellige dielektrika. Der kan som eksempel vre placeret
et lag PVC, som ikke udfylder hele mellemrummet, sledes at resten
63

bestr af atmosfrisk luft. De to lag har tykkelsen hhv. a1 og a2,

samt dielektricitetskonstanterne 60 og 6~~cAntallet af ladninger pr. fladeenhed er ens p de to kondensatorpla
der:
=

E1 ~=E2 6pvc

Hvis der regnes med at dielektricitetskonstanten for den anvendte

PVC-isolation er 5, betyder det at
6PVC =
= 5
60
Af disse ligninger ses, at den elektriske feitstyrke i luftlaget bliver 5
gange s hj som feltstyrken i isolationslaget:
=
56o
Feltstyrken i hvert materialelag er lig spndingsfaldet pr meter:
-

ILL

5Uj3j7~~

6o

tpvc ~

[ai 4.a2]

Fig. 4.5.1. Spndingsfordeling

over to dielektrika.

________________

Hvis som i eksemplet fig. 4.5.1 de to lag har samme tykkelse (a1
vil alts 5/6 af den samlede spnding ligge over luftlaget.
64

4.5.2 Gennemslagsfeltstyrke
Et dielektrikum kan normalt tle meget store spndinger pr. mm,
men for alle materialer er der en grnse for hvor stor en elektrisk
feltstyrke, materialet kan tle, fr der sker overslag. Denne strste
vrdi betegnes materialets gennemslagsfeltstyrke.
Gennemslagsfeltstyrken i atmosfrisk luft er Ca. 2 106 V/m, for et
isolationslag af PVC eller gummi kan den vre Ca. 20 106 VIm.
Feltstyrken i luftlaget kan alts vre hjere end luftens gennem
slagsfeltstyrke, uden at gennemslagsfeltstyrken for gummilaget over
skrides. Der sker altsa ikke gennemslag mellem pladerne. Men da
luftens gennemslagsfeltstyrke er overskredet, frembringes der sa
kaldt stille udladninger, korona, i luftlaget, hvorved luften ioniseres
og danner ozon, O~.
Denne ozon kan nedbryde nogle isolationsmaterialer og fre til
gennemslag mellem pladerne.
Der kan pa denne mde ske delggelse af et kabel, hvis der under
fabrikationen eller under udlgning er dannet et lille hulrum, en
lunke, mellem metallederen og isolationen. Er luftstrkningen lille
og spndingen hj kan der dannes udladninger i hulrummet, som
efterhnden nedbryder isolationen.
Overalt hvor der findes en potentialforskel mellem to ledende em
ner med et dielektrikum imellem, vil der vre en kondensatorvirk
ning. Det er tilfldet mellem lederne i et kabel eller i et luftiednings
net indbyrdes, og mellem disse ledere og jorden.
Omkring luftledninger kan gennemslagsfeltstyrken overskrides,
uden at der sker overslag til jordede dele, men derved dannes korona,
som kan bde ses og hres.

4.5.3 Homogene og inhomogene felter

Nr en kapacitans udgres af to parallelle plader, hvis arealer er me
get strre end deres indbyrdes afstand, vil det elektriske felt mellem
pladerne overalt have samme styrke; feltet siges at vre homogent
(dette glder dog ikke nr pladernes kanter, fig. 4.5.2)
Er pladerne derimod af uregelmssig facon bliver feltstyrken
strst nr spidser og kanter. Muligheden for at gennemslagsfeltstyr
ken overskrides med et overslag til flge er strst ved sdanne frem
trdende punkter (fig. 4.5.3).

65

+
+
+

+
+
+
+

Fig. 4.5.2.

Fig. 4.5.3.

Fig. 4.5.4 viser et eksempel p, at det kan vre ndvendigt at ud

forme elektriske konstruktionsdele, sledes at strke elektriske fel
ter ikke forekommer. Nr et hojspndingskabel skal forsynes med
endemuffe, kan man ikke blot gerne kablets skrm, idet der med
spnding p kablet ville opst s store feltkoncentrationer ved kan.
ten af skrmen, at kabelisolationen ville blive nedbrudt. Styring af
det elektriske felt kan f.eks. foretages som vist p figuren ved at an
bringe en konus af isolationsmateriale om lederen.

a.Ieder b. lederisolation c. konus d. halviedende isotationslag.

Fig. 4.5.4. Feitstyring ved kabelmuffe.

4.6 Statisk elektricitet

Hvis to stykker elektrisk isolerende materiale gnides mod hinanden,
bliver begge elektrisk opladede, hver med sin polaritet. Et tidligt
kendt eksempel herp er opladning af en klump rav ved gnidning
med et stykke stof eller skind. Opladningen ytrer sig ved at ravklum
pen tiltrkker sm papirstykker o.l. Er der tale om to forskellige
materialer, der gnides mod hinanden, kan det forudsiges hvilket der
bliver positivt og hvilket der bliver negativt opladet, idet man (med
nogen usikkerhed) kan opstille isolatorer i en skaldt triboelektrisk
(gnidningselektrisk) rkke. F.eks. bliver glas og plexiglas positive,
mens teflon bliver negativt ladet. Abenbart bliver der ved gnidningen
fjernet elektroner fra glassets overflade, mens teflon fr overskud af
elektroner.
Den opsamlede ladningsmngde afhnger bl.a. af, hvor stor frik
tion, der er mellem overfladerne.
Spndingsforskellen, der opstar mellem de to isolatorer indbyrdes
eller i forhold til jordpotentiale bestemmes af kapacitansen og lad
ningsmngden: U = Q/C.
En person stende p isolerende skosaler har en kapacitans p om
kring 200 pF til jord, og kapacitansen af isoleret opstillede metaldele
kan vre op til Ca. 1 nF. I tr luft vil der ofte opsamles tilstrkkelig
elektrisk ladning til at give en spnding pa 5 10 kV i forhold til jord.
Overskrides luftens gennemslagsfeltstyrke vil der det pgldende
sted ske overslag til jord i form af en gnist. Den udladede energimngde er for lille til at medfre personfare, men gnisten fles ube
hagelig pa huden.
I pulver, der strmmer gennem kanaler eller hvirvles op i en be
holder, kan der ogs ved gnidning mellem partiklerne opst statisk
elektricitet. Hvis dette frer til udladning, kan der ske en antndelse
af pulveret, der s brnder med eksplosiv hastighed.
Samme problem findes, hvor en vske med lille ledningsevne
strmmer gennem rr. En eksplosion kan forekomme, hvis vskens
dampe er eksplosive, og der sker en udladning med tilstrkkeligt
energiindhold til at antnde dampene.

Beregningseksempler til afsnit 4

Eks. 4.1
Gennem en 2,5 mm2 ledning strmmer p 5 sekunder en ladning p
75 coulomb.
Hvad er strmttheden J i ledningen?

i=~

~5=15A
5
15
~j=6AJmm2

J~

Eks. 4.2
En kondensator p 6 jiF er tilsluttet en jvnspnding p 24 V.
Hvilken ladning befinder sig p hver af kondensatorens plader?

Q=CU=6~106~24=1.4410C=144gC
Eks. 4.3
En luftkondensator bestr af 6 plader, hver med arealet 8 cm2.
Afstanden mellem de enkelte plader er 0,75 mm.
Kapacitansen C beregnes:.

Ce0;(n1)
C47,2 .1012 F

8,S5
=

810~
10 120,75 10 3(6

1)

47,2 pF

Eks. 4.4
En kondensator bestr af to plader med en 0,2 mm tyk PVC-folie
imellem. Hver af pladerne har arealet 0,4 m2.
For isolationsmaterialet PVC kan regnes med 6r 6.
Kondensatoren tilsluttes 1200 V jvnspnding.
Beregn kondensatorens kapacitans C
samt den elektriske feltstyrke E mellem pladerne.

A
8,85

1012 602.10 ~

~1~%-a

6000

106 10 ~
103V/m

106 nF
6000 kV/m

Eks. 4.5
En kondensator p 4 jaF serieforbindes med en resistans pa 5 Mfl.
Serieforbindelsen tilsluttes en jvnspnding p 230 V.
Beregn serieforbindelsens tidskonstant n
Beregn desuden strmmen 10 i indkoblingsjeblikket.
r

R C=5 .1064 .1~6

2osekunder

J_Asr.eo_4Glo6A_4G~

Eks. 4.6
To kondensatorer, C1 = 20 jsF og C2 = 45 pY serieforbindes.
Beregn den resulterende kapacitans C~.

C8

C1 ~C2 20 45
C1+Cj20+45 13,8 1sF

Eks. 4.7
Tre kondensatorer, alle med C 50 jaF parallelforbindes.
Beregn den resulterende kapacitans Ci,.

C~=C+C+C=3C=350=150,aF.
Eks. 4.8
Et stdspndingsapparat skal levere energien 1,25 J ved spndingen
5,0 kV. Hvor stor skal kondensatorens kapacitans vre.

W
L/24J2

1,25

=0,10.106 F =0,1j.iF

1A.50002

Eks. 4.9
En fotoblitzlampe forsynes fra en 450 pY kondensator, som er opladet
til 800 V. Hvor meget energi tilfres fotolampen.
W=I2CJJ2=12450.1068002144[Ws=J]

5. Det magnetiske felt

5.1 Magnetisme
Som bekendt findes der materialer, jern, nikkel o.a., der lader sig
magnetisere og er i stand til at beholde en strre eller mindre del af
magnetismen efter at den ydre pvirkning er ophrt. Materialets
magnetisering giver sig synligt udslag i, at to magneter pvirker
hinanden med en kraft til frastdning eller tiltrkning. En magnet er
ogs i stand til at tiltrkke emner af f.eks. jern. Denne virkning
passerer igennem andre materialer og igennem vacuum, og virker
over strre eller mindre afstand, afhngigt af magnetens styrke.
Til beskrivelse af denne virkning indfres begrebet magnetisk felt,
analogt med elektrisk felt og tyngdefelt, som ogsa kan medfre kraft
pavirkning over afstand.
Traditionelt opfattes magnetismen i et stykke jern som forrsaget
af en ensretning af en mngde smamagneter, der i forvejen findes i
materialet. I de skaldt magnetisk blde materialer vender strste
delen af smmagneterne tilbage til de oprindelige retninger, nr den
ydre pvirkning ophrer, mens andre, af f.eks. hardt stal, beholder
magnetismen. Disse sidstnvnte er til gengld vanskeligere at
magnetisere. P grund af deres evne til at forblive magnetiske kaldes
de permanente magneter.
I de skaldt ferromagnetiske stoffer findes der sm omrder, mag
netiske domner, som ved magnetiseringen vendes i samme retning.
Alle andre stoffer pavirkes kun i uhyre ringe grad af magnetfelter.
I dag beskrives magnetismen som en virkning af elektronernes
spin om egen akse og om atomkernen. I permanente magneter dan
nes det magnetiske felt sledes af et stort antal elektriske ladninger i
bevgelse. P samme mde dannes der magnetfelter om ledere, hvori
der lber en strm.

70

5.2 Magnetiske felt om en stromforende leder

5.2.1 Bestemmelse afmagnetfeltets retning
Omkring en strmfrende leder vil der vre et magnetisk felt. Dette
kan pvises ved f.eks. at anbringe en kompasnl (som er en perma
nent magnet, se herom senere) i nrheden af lederen. Dette forsg
blev frste gang udfrt og beskrevet i 1820-21 af H.C.rsted, som der
ved pviste sammenhngen mellem elektricitet og magnetisme.
Kompasnlen vil sge at stille sig p tvrs af strmretningen. Til
bestemmelse af nalens retning kan formuleres fig. regel:
Hjre hand anbringes langs med lederen med fingrene i strmmens retning og hndfladen mod kompasnlen, idet lederen
befinder sig mellem hnden og kompasnlen. Nalens nordpol
vil da drejes til tommelfingersiden (se fig. 5.2.1).
Kompasnlen vil sge at stille sig, s dens felt er i samme retning
som feltet, der er fremkaldt af strmmen i lederen. Dette felt m
derfor vre rettet som vist p fig. 5.2.1.

w
Fig. 5.2.1. Feltretning om strmfrende leder.

Til en nem bestemmelse af retningen af feltet om en strmfrende

leder kan man anvende skrue- eller proptrkkerreglen:
En proptrkker tnkes skruet gennem lederen i strmmens
retning. Proptrkkerens omdrejningsretning angiver da feltretningen.

5.2.2 Magnetfeltets styrke

Magnetisk flux
Det magnetiske felt kaldes ogs den magnetiske flux, og betegnes
med symbolet . Magnetfluxen mles i weber, Wb. Magnetfeltet kan,
ligesom det elektriske felt, afbildes ved feitlinier, dog danner magnet
feitlinier lukkede kredse.
Fluxttheden B
Fluxttheden er antallet af feltlinier pr. arealenhed og angiver alts
styrken eller koncentrationen af feltet i et omrde. Fluxttheden
betegnes med symbolet B og males i Wb/m2. Denne mleenhed har
faet eget navn: tesla, T.
Fluxttheden beregnes som forholdet mellem det totale felt og det
areal A, hvori magnetfeltet findes:
~ Vweber
tesla
ALm2
Permeabiliteten Po
Et materiales evne til at lede det magnetiske felt angives ved tallet ,u.
u kaldes permeabiliteten eller den specifikke ledningsevne overfor
magnetfeltlinier. Permeabiiteten af det tomme rum kaldes vacuum
permeabilteten Po
Po er en naturkonstant og har i SI-enhedssystemet strrelsen
Po =4,r~1O 7[Vs/Am]
Permeabiiteten af atmosfrisk luft og andre materialer er omtalt i
afsnit 5.3.
Fluxtcetheden omkring en leder
Fluxttheden i et punkt i rummet om en (uendelig lang) strmfren
de leder er bestemt af strmmens strrelse I, af materialet hvori
lederen er anbragt samt af afstanden a til lederens centerlinie:
B= 1.Po
2,ra

I~4g.1O ~
2ga

1.2.1o ~
a

ET]

I formlen er anvendt vacuumpermeabiliteten ~ men selvom lederen

er omgivet af atmosfrisk luft vil fejlen vre uden betydning, da
luften har praktisk taget samme permeabilitet.som vacuum (se afsnit
5.3). Afstanden a indsttes i meter.

Figur 5.2.2 viser hvorledes fluxttheden B vokser linert fra lede

rens centrum til overfladen og derefter aftager mod nul udenfor
lederen.

Fig. 5.2.2. Magnetfeltet i og omkring en strmfrende leder.

Anbringes en anden strmfrende leder i det magnetfelt, der omgiver
den frste, vil lederne gensidigt pavirke hinanden med en kraft (se
herom afsnit 5.10). Dette forhold har dannet grundlag for definition
af mleenheden ampere.
Figur 5.2.3 viser hvorledes magnetfeltet forlber i og omkring en
ledersljfe.
(Di
i
I
I

~
I
i

...-

4,

i
/
i
I
/
~
i
, ~t
~
I?
(.) I I
i
I
i i
/iiii~~
,
/
i
I
~_.

I
I

bS

/
,

,
/

i
i

.-.~

Fig. 5.2.3. Magne tfeltet i en lukket strmfrende ledersljfe.

Hvis lederen vikles op til en spole, vil felterne om de enkelte vindinger tilsammen danne et resulterende magnetfelt, hvis retning kan
findes ved spolereglen:
Man griber om spolen med hjre hnd med fingrene i
strmmens retning. Feltretningen er da til tommelfingersiden.

Fig. 5.2.4. Feltet i en kort spole.

5.3 Den magnetiske kreds

Fig. 5.3.lb viser jernkernen til et rel. Funktionen er nrmere for
klaret i afsnit 12.7.
I fig. b.3.la er vist en ring, der tnkes tt beviklet med en strmfrende spoles vindinger. Derved vil magnetfeltet nsten udeluk
kende forlbe i ringen.

I
11

Ii

a. Ringkeme

b. Relkerne

Fig. 5.3.1. Eksempler p magnetiske kredse.

Ringkernen tnkes fremstillet af umagnetisk materiale. Den har et
tvrsnitsareal p A m2, og lngden af dens centerlinie er I m. Spolen
har vindingstallet N, hvori der lber en jvnstrm I. Produktet af
strmmen og det antal vindinger, hvori den lber, kaldes ampere
vindingstallet I N. Styrken af magnetfeltet bliver da proportional
med amperevindingstallet:
I~N=Rm
Strrelsen I N betegnes som den magnetomotoriske kraft Fm ana
logt med den elektromotoriske kraft i elektriske kredslb. Pa lignen
de mde kan proportionalitetsfaktoren Rm opfattes som en magnetisk

74

modstand, hvis strrelse afhnger af ringens materiale, samt af dens

tvrsnitsareal og lngde:
I
Rm_MA
Den magnetiske modstand R~ benvnes ogs ringens reluktczns.
Reluktansen Rm er forholdet mellem amperevindingstallet og fluxen
og har dermed mleenheden A/Wb = A/Vs. Som det vil fremg af
afsnit 5.8 kan denne enhed ogs skrives H
~.

Ved sammenligning med formler for elektriske kredse kan drages fl

gende paralleller (se ogs bilag 5):
Elektrisk kreds:

Magnetisk kreds:

E=RI

Fm~Rm

E~I
9

Fm

pA

Det kan i ord formuleres saledes, at den magnetomotoriske kraft Fm

driver et felt gennem en magnetkreds med den magnetiske mod
stand Rm.
Denne modstand, reluktansen, afhnger af kredsens lngde og
tvrsnit samt af materialekonstanten p, der som omtalt i foregende
afsnit angiver materialets ledningsevne for magnetiske feltlinier. p
benvnes permeabiliteten, hvilket betyder gennemtrngeligheden.
Permeabiliteten i vacuum Po har som tidligere nvnt strrelsen
4,r 10 ~ [Vs/Am = N/A21 (se ogs afsnit 5.10).
Endelig kan den magnetiske fluxtthed B = /A sammenlignes med
strmttheden j = liS i en elektrisk leder.
Af det forannvnte flger, at

I N=

pA

Dette udtryk divideres pa begge sider af lighedstegnet med lngden

I, og B IA indsttes:
IN1
I ~p Ap

Nu indfres betegnelsen feltstyrken H for amperevindingstallet pr.

meter. Der fremkommer da flgende sammenhng:
~

B=Hu

P
hvor fluxttheden B er det samlede felt divideret med ringens tvr
snit.
Materialers evne til at lede magnetiske felter udtrykkes ved en faktor
Mr (ts-relativ), som angiver hvor mange gange et stofs magnetiske
ledningsevne er bedre end ledningsevnen i vacuum.
Nsten alle materialer, bortset fra nogle ganske f, deriblandt jern
har omtrentligt samme magnetiske ledningsevne som vacuum.
For alle disse umagnetiske materialer (herunder atmosfrisk luft)
glder derfor med meget god tilnrmelse regnes med at
~u =p~,=4,r iO~ [N/A2=Vs/Aml.
og
Pr

Po

Umagnetiske materialers reluktans er derfor meget stor og felter i

disse materialer er ofte svage. Krves der strkere magnetfelter m
derfor s stor en del som muligt af magnetkredslbet udfyldes med et
magnetisk godt ledende materiale som f.eks. jern.
Jern, nikkel, cobolt samt en del legeringer med disse materialer
har en hj permeabilitet og dermed en lille reluktans. Disse materi
aler benvnes ferromagnetiske.

5.4 Magnetisering af jern

Erstatter man det umagnetiske kernemateriale i spole med en jernkerne, men bibeholder samme strm i samme antal vindinger pr.
meter (d.v.s. H er undret), vil fluxen og dermed fluxttheden B
forges kraftigt.
Det skyldes som nvnt i 5.3, at et ferromagnetisk materiale som
jern har meget strre ledningsevne overfor feltet end f.eks. atmosf
risk luft eller vacuum har.
Tallet Mr er som nvnt for et bestemt materiale forholdet mellem
dette materiales js-vrdi og Mo~ Mr er derfor et ubenvnt tal.

76

Er jernets ledningsevne f.eks. 600 gange bedre end Po udtrykkes

dette ved
P =Pr ~o

600 ~4,r 10 7=ca. 7,5

10~

Der er imidlertid kun liner sammenhng mellem H og B op til en

vis fluxtthed, hvis strrelse afhnger af materialet. Forsges yder
ligere magnetisering, vil der gradvist indtrde mtning, svarende til
at ~u falder. Der anvendes derfor magnetiseringskurver, som de i fig.
5.4.1 viste eksempler. Magnetiseringskurver m i praksis fremstilles
pa grundlag af konkrete mlinger.
B[Tj
1,8
1,6
1,4

1,2
1,0

0,8
0,6
0,4
0,2

H [Av/mJ

0
0

8~10~

a. Siliciumlegeret stlplade (ankerblik). b. Stbejern.

Fig. 5.4.1. Eksempler p magnetiseringskuiver.
Nr et ferromagnetisk materiale opvarmes vil det ved en bestemt
temperatur, curie-temperaturen miste sine ferromagnetiske egenska
ber, idet g. bliver omtrent 1. Curie-temperaturen er for forskellige
materialer fra 400 til Ca. 900C.
Forholdene ved magnetisering med vekselstrm, herunder hystere
sesljfen og jerntab beskrives i afsnit 12.

5.5 Dimensionering al magnetiske kredse

En magnetisk kreds kan vre ensartet i hele sin lngde eller inde
holde materialer med forskellig reluktans. F.eks. opbygges transfor
mere oftest saledes, at magnetfeltet udelukkende forlber i magne
tisk godt ledende jern (se bind 3, kapitel 2). I andre tilflde er det
ndvendigt, at der indgr en eller flere luftspalter i den magnetiske
kreds. Det er tilfldet i nogle elektriske mleinstrumenter og i alle
roterende maskiner. Magnetkredsen i et rel, en kontaktor eller en
magnetventil indeholder en luftstrkning, hvis lngde ndres nr
komponenten aktiveres.
Almindeligvis kendes dimensionerne og materialet, der skal an
vendes. Udgangspunktet for dimensioneringen er som regel krav om
en vis flux eller en vis fluxtthed B i en bestemt del af magnetkredsen.
Opgaven er da normalt at bestemme den ndvendige magnetomoto
riske kraft Fm, d.v.s. hvilken strmstyrke i hvor mange vindinger.
I fig. 5.3.la er vist en lukket ringkerne med en vikling fordelt p
hele kernens lngde. Derved kan der regnes med at magnetfeltet
udelukkende forlber i kernen. I praksis er spoler ofte koncentrert om
et kortere stykke af kernen og der ma da regnes med at en strre
eller mindre del af feltet forlber gennem luften eller gennem even
tuelle andre metaldele.
Dette kaldes spredning og den del af feltet, der ikke udnyttes
benvnes spredningsfeltet. Spredningens strrelse udtrykkes ved
spredningsfaktoren : Vrdien af c bestemmes i reglen eksperimen
telt, da den oftest er meget kompliceret at beregne.
I det flgende er vist et eksempel p dimensionering af en magnetisk
kreds, hvori der indgr en luftspalte.
Eks. 5.5.1 Eksempel p beregning af magnetisk kreds
I luftgabet i den viste jernkerne (fig. 5.5.1) nskes en fluxtthed BL =
0,4 Wb/m2.
Ved denne fluxtthed regnes der i dette eksempel med at jernets
permeabilitet er givet ved Mr = 1200.
Spolens vindingstal N skal beregnes, idet der forudsttes en
strmstyrke 1=0,5 A.
Som det fremgr af skitsen, samles spolen pa et kort stykke af
jernkernen. Der m derfor regnes med at en mindre del af feltlinierne
sluttes i luften om spolen, i stedet for at passere gennem jernet. Der

78

kompenseres for dette ved et tillg til den beregnede magnetomoto

riske kraft. Det gres ved at gange med spredningsfaktoren c(pkt. g).
Nr feltet skal passere luftgabet, m der regnes med en vis felt
spredning, d.v.s. feltet spredes over et areal, der er lidt strre end
jernkernens tvrsnit (pkt. b).
I eksemplet regnes med:
Spredningsfaktor c: 1,2 d.v.s. at der tillgges 200o
Feltspredning ved luftgab: 15o
Kernedimensioner:
a = 2 cm
b =8 mm
c = 8 cm

iJ

Jb

Fig. 5.5.1

La~

Metode og rkkeflge i beregningerne fremgr af flg. punkter a til h:

a) Den gennemsnitlige magnetvej i jernet l,j bestemmes:

lj=4(c
=

4a4a)

4 (8 1 1) 0,8

Luftgabets lngde er

b
=

23,2 cm

8 mm

0,232 m.

10 ~ m.

b) Det areal AL, som feltet spredes over i luftspalten, beregnes

ved et tillg (her valgt 15o) til jernets tvrsnit:
Aja a2 .1022.102= 4 10~m~
4=1,15 A~= 4,6 1o~ m2
c) Den magnetiske flux beregnes af den nskede fiuxtthed i
luftgabet og tvrsnittet AL:
=BLAL=O,4 4,6 -10~= 1,84

10~ Wb

Denne fiux har samme strrelse i hele den magnetiske kreds (se dog
pkt. g).
79

Fluxttheden i jernkernen kan derfor nu beregnes:

d) fluxttheden B~

A~

1,84 10
410

0,46 T

e) Herefter findes feitstyrken, d.v.s. amperevindingstallene pr.

meter for luftgabet og for jernkredsen:

0,4
4,r~10

0,46

BL

Po
B~
PO?~r

318,3

i0~ Av/m
=305Av/m

42r10 ~.1200

(I dette regneeksempel er Mr for jernet opgivet som en talvrdi. I

praksis anvendes en kurve, der viser B f (B) for det pgldende
materiale.)

f) Nu findes amperevindingstallene, de magnetomotoriske

krfter:
F~j =
= 305 0,232 = 70,8 Av
FmL=HL
IF~

1L

=318,3 ~10~8

1032546,4Av

F~j + FmL = 70,8 + 2546,4

2617,2 Av.

g) Det samlede amperevindingstal ganges nu med spredningsfaktoren o som tager hjde for, at en del af feltet ikke forlber
i jernet, men sluttes om spolens vindinger:
EFm

2617,2 ~1,2

3140 Av

h) Da strmstyrken er forudsat, kan det ndvendige vindingstal

findes ved at dividere det beregnede amperevindingstal med
strmmen:
EF
3140
N
m
6280 vindinger.
I
0,5

5.6 Permanente magneter

Nogle stoffer er i stand til at beholde de magnetiske egenskaber efter
at magnetiseringen med et ydre felt er ophrt. Disse permanente
magneter fremstilledes tidligere udelukkende af hrdt stl. I dag
anvendes mest legeringer af jern med Al, Ni, Co og Nb. Der kan ogs
tilsttes Cu for at gre materialet mindre sprdt og dermed bedre
egnet til bearbejdning.
Desuden fremstilles ferritmagneter, hvis bestanddele er jernilter med
barium, Ba eller strontium, Sr. Ferritmagneter kan vre tilsat et
plastisk materiale, hvorved der fremkommer magneter, som er
fleksible og let kan bearbejdes.
Endelig er der ved forbindelser af cobolt, Co, med grundstofferne
fra gruppen de sjldne jordarter, opnet meget stabile magneter,
d.v.s. magneter med stor coercitivfeltstyrke. Et eksempel herpa er
magneter af SmCo5 (se fig. 5.6.2).
To almindeligt kendte magnetformer er stangmagneten og heste
skomagneten. Sidstnvnte kan forsynes med polsko for at gre luftafstandene s sm som muligt.
Permanente magneter anvendes i mleinstrumenter, smmotorer,
hjttalere og mikrofoner, magnetiske lejer og koblinger og til mange
andre forml. Magneternes udformning og dimensioner ma i hvert
enkelt tilflde tilpasses det apparat, det skal anbringes i. Et eksem
pel p anvendelse i et drejespoleinstrument er vist i fig. 5.6.4 (se ogs
bind 2).

Fig. 5.6.1. Stangmagnet og hesteskomagnet.

Permanente magneter kan helt eller delvist miste magnetismen ved
mekanisk pavirkning som slag og rystelser eller ved opvarmning.
Den temperatur, ved hvilken magneten begynder at miste sin magne-

81

tisme kaldes Curie-temperaturen Den kan, afhngigt af det mate

riale, der er tale om, variere fra Ca. 200C op til ca. 900C.
Til at karakterisere en permanent magnets egenskaber benyttes
bl.a. flgende tre begreber (fig. 5.6.2):
Remanensen, Dr, som er den fluxtthed, der resterer nr magneti
seringen er tilendebragt.
Coercitivfeltstyrken, der er den feitstyrke, som vil afmagnetisere
materialet helt.
Det maximale energiproduivt (BR)max, som mles i kJ/m3.
Denne vrdi beregnes som det strste produkt af sammenhrende
B- og H-vrdier p afmagnetiseringskurven og er et ml for magne
tens styrke sat i forhold til dens rumfang.

1,8
1.6
1,4
1.2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2

H
800

700

600

500

400 300

200

100

Fig. 5.6.2. Eksempler p afmagnetiseririgskurver for permanente magneter.

Magnetfelter om permanente magneter er af samme art som feltet
om strmfrende spoler og afbildes lige som disse ved lukkede linier.
Magnetens ender betegnes som dens nord- og sydpol, valgt sledes
at feltlinierne i luften gr fra N til S (d.v.s. i magneten gr feltlinierne fra S til N). En N-pol eller en S-pol kan ikke eksistere alene
(i modstning til positive eller negative elektriske ladninger).
82

Overskres en magnet dannes der to nye magneter med hver sit

polpar. To ens poler frastdes og to forskellige poler tiltrkker hin
anden.
En N-pol anbragt mellem en hesteskomagnets poler vil altsa blive
pvirket af en kraft, der vil sge at bevge den fra hesteskomagne
tens N-pol mod dens S-pol. Denne krafts retning definerer feltets
retning.

Fig. 5.6.3. a. Feltlinier mellem forskellige og ens magnetpoler.

b. med magnetisk ledende materiale i luftgabet
Kompasnlen er en permanent magnet, hvis anvendelse beror p at
Jordkloden ogs er en magnet. Jordens magnetfelt har en styrke p
ca. 30- 70 1iT, mindst ved kvator og strst ved polerne.
Oprindeligt har kompasnlens N-pol faet navn efter, at den viser
mod Jordens geografiske nordpol. Da jo forskellige poler tiltrkker
hinanden, ligger altsa Jordens magnetiske sydpol ved den geografiske
nordpol. Ivrigt har Jordens magnetfelt tidligere haft modsat polari
tet og vil f det igen. De magnetiske poler flytter sig med en hastig
hed p Ca. 10km pr. ar.

Permanent
magnet
Bldt jern

Fig. 5.6.4. Magnetisk kreds med permanent magnet for

drejespoleinstrument (se bind 2).
83

5.7 Induktion
I de foregende afsnit er beskrevet, hvorledes magnetfelter forrsages
af strmfrende ledere eller af permanente magneter. Flles for disse
er at feltet skyldes bevgelse af elektriske ladninger. Er denne
bevgelse jvn, vil feltet vre konstant.
Feltet er en egenskab ved rummet, uanset om dette er udfyldt af et
materiale, f. eks. luft, eller om rummet er lufttomt.

/C\

_j~-

Fig. 5.7.1.

Betragtes et tilfldigt fladeareal A vinkelret p feltretningen, kan

feltttheden B igennem fladen beregnes af

[TI.
Fladen A tnkes afgrnset af en lukket linie (fig. 5.7.1). Sker der en
ndring af feltets styrke vil der langs denne (vilkrlige) lukkede linie
induceres en elektromotorisk kraft. Strrelsen af den elektromoto
riske kraft afhnger af den hastighed, hvormed feltet gennem fladen
ndres.
Det skal bemrkes at dette sker helt uafhngigt af, om der er
elektrisk ledende materiale til stede; men hvis det betragtede areal
omkranses af en elektrisk leder, vil den inducerede elektromotoriske
kraft medfre en elektrisk strm i denne leder.

5.7.1 Induceret elektromotorisk kraft i leder

Hvis en leder udsttes for et varierende magnetfelt, vil der induceres
en elektromotorisk kraft i lederen. Feltvariationen kan opns ved at
ndre feltets styrke eller ved at bevge lederen i forhold til feltet.
Feltets absolutte strrelse er uden betydning, det er alene n
dringshastigheden i Wb/s, der bestemmer den inducerede spndings
strrelse.
84

Dette kan udtrykkes:

r!~=~

ie~=4~
dt L s

Bevges en leder med konstant hastighed i et homogent magnetfelt,

kan der skrives en speciel udgave af denne almene formel:
En del (lederlngden 1) af en ledersljfe bevges en vejlngde Aa, og
passerer dermed arealet A = 4~ i. Derved skrer den et antal feltlinier 4.1~
4tP=B A=B 1 4s.
Hastigheden er u = Aa/At, hvilket betyder at Aa
Det antal feltlinier, der overskres, er derfor

v At.

A=B i u At,
hvoraf
40
=B i v ~ E-B i v
At

Den inducerede elektromotoriske kraft er alts produktet af fluxtt

heden B, lederlngden i og hastigheden u vinkelret pa feltet.

Fig. 5.7.2. Ledersljfe bevget i et magneffelt.

Dette tnkte forsg kan ogs opfattes sledes:

Spolen omslutter ved bevgelsens start ~ feltlinier, og efter bevg
elsen ~2 hvorved ndringshastigheden af feltet gennem spolen bli
ver
ilt

-E

idet den inducerede spnding naturligvis er den samme, uanset

hvordan forsget betragtes.
Retningen af den spnding, der induceres i et lederstykke, som
bevges igennem et magnetfelt, kan findes ved hjrehndsreglen
(generatorreglen):
Hold hjre hnd langs lederen, s feitlinierne gr ind i
hndfladen og tommelfingeren peger i lederens bevgel
sesretning. Fingrene vil da vre i den inducerede spn
dings retning.

5.7.2 Faradays forsg

Udsttes en spole for et stigende magnetfelt (f.eks. ved at en perma
nent magnet nrmes til den) vil der i hver vinding induceres en elek
tromotorisk kraft. Denne har en sdan retning, at den forsger at
modvirke det stigende felt. Hvis magneten atter fjernes og feltet i
spolen derved falder, prver den inducerede spnding at opretholde
feltet.
Strrelsen af inducerede spnding bestemmes som tidligere be
skrevet af den hastighed, hvormed feltet ndres, mens retningen af
den kan findes ved spolereglen (afsn 5.2).

jr

Fig. 5.7.3. Faradays forsg.

Ovennvnte forsg kaldes Faradays forsg efter den engelske fysiker,

der frste gang udfrte det.

5.7.3 Lenz lov

Som beskrevet induceres der kun spnding, slnge magnetfeltet
ndres, og da med en sdan retning, at spndingen forsger at
modvirke den feltndring, der har fremkaldt den.
Denne regel for spndingens retning kaldes Lenz lov og udtrykkes
ved et negativt fortegn, hvorefter jebliksvrdien af den inducerede
spnding i N vindinger er
e- AN

[%~T]

Hvorvidt den inducerede elektromotoriske kraft frembringer en

strm, afhnger af om der er elektrisk ledende dele i feltets omrde,
men er det tilfldet, vil strmmens retning vre sdan, at ndrin
gen af feltet modvirkes.
Hvis magnetfeltet i et stykke jern ges eller mindskes, induceres
der iflg. Lenz lov skaldte hvirvelstrmme i jernet.
Fig. 5.7.4 illustrerer virkningen af benz lov p en spole (2), der be
finder sig i en anden spoles (1) magnetfelt.
Hvis strmmen i spole i forges, stiger magnetfeltet, hvilket med
frer at der induceres en modsat rettet strm i spole 2, men kun s
lnge feltet ndres. Hvis strmmen i spole i mindskes, vil strmretningen i spole 2 fa samme retning som strmmen i spole i, saledes
at svkkelsen af feltet modvirkes.

a. I~ forges

b. I~ konstant
Fig. 5.7.4. Lenz lov.

c: I~ mindskes

5.7.4 Hvirvelstromnie
Hvis en metalpiade bevges gennem et magnetfelt eller udsttes for
et varierende magnetfelt induceres der elektromotoriske krfter i
pladen. Derved opstr der strmme i jernet, som p grund af deres
forlb kaldes hvirvelstrmme. Disse strmme vil iflg. Lenz lov vre
rettet sledes at de modvirker den feltndring, der har fremkaldt
dem. Hvirvelstrmme vil derfor dmpe bevgelsen af en metalplade,
der fres gennem et magnetfelt.
Figur 5.7.5 viser hvorledes der induceres hvirvelstrmme i et
stykke metal, der bevges gennem et magnetfelt. Nr metallet falder
ned gennem feltet mellem magnetpolerne (feltretning ind i papiret p
figuren til hjre) vil der i metalstykkets enkelte dele induceres spn
dinger, hvis retning er bestemt ved Lenz lov. De hvirvelstrmme, der
derved skabes i metalstykket vil medfre at hastigheden af faldet ned
gennem feltet dmpes.
Hvirvelstrmme udnyttes bl.a. til at dmpe spolens bevgelse i et
drejespoleinstrument og skivens rotation i en kWh-mler (se bind 2,
Elektriske mlinger, kap. 2 og 8).

IV

PM

Fig. 5.7.5. Hvirvelstrmme i metaldel, der bevges

gennem et magneffelt.
I jernkernen i en vekselstrmsspole vil det vekslende magnetfelt
inducere hvirvelstrmme, som vil kunne medfre kraftig opvarmning
af kernen. For at begrnse hvirvelstrmmene fremstilles jernkerner
88

for transformere, vekselstrmsmaskiner mv. ikke af massivt jern,

men opdeles i et antal tynde plader, som er elektrisk isolerede fra
hinanden. Derved gres strmvejen for hvirvelstrmmene lang og
med lille tvrsnitsareal.
5.8 Selvinduktion
I det foregaende er beskrevet, hvorledes et varierende ydre magnetfelt pvirker en ledersljfe eller en spole.
Magnetfeltet i en spole kan imidlertid ogs variere, fordi strmmen
i spolen selv ndres. Dette vil p samme made fremkalde en induce
ret elektromotorisk kraft e~, som er proportional med feltndringen
pr. tidsenhed:

d
N

Ved hjlp af de formler, der blev vist i afsnit 5.3 kan magnetfiuxen
udtrykkes sledes:

=B ~A=H ~ ~A

I ~N

En lille ndring di af spolestrmmen medfrer en ndring d af

feltet:

d=di
Hjre side i dette udtryk indsttes i stedet for d i formlen for den
inducerede spnding es, som derved bliver udtrykt ved hjlp af
strmndringen pr. tidsenhed:

diN
dii pAN

~
N2

.~.i

diN2
di ~ pA

A kan regnes konstant for sm ndringer i feltet.

Denne strrelse kaldes spolens selvinduktionskoefficient eller induk

tans L.

L= N2~pA
89

Som det ses af formien, afhnger L udelukkende af kernens mater

iale og dens dimensioner, samt af spolens vindingstal. For en frdig
udfrt spole er L derfor en fast strrelse, som kan stemples p dens
skilt og oplyses i dens datablad.
voitse ufl
Maleenheden i 51 for induktansen L er
ampere
der har faet
betegnelsen henry, H.
Det ses, at hvis en spole har induktansen L = 1 H, vil der induceres
en elektromotorisk kraft e5 p 1 V, hvis strmmen i spolen ges eller
mindskes med 1 A pr. sekund. Denne e~ vil iflg. Lenz lov vre rettet
saledes, at den sger at modvirke den ndring i feltet, der har
fremkaldt den.
,

Bifilar modstand
Trdviklede modstande m, for at fylde mindst muligt, vikles op i
spoleform. Derved dannes et resulterende magnetfelt, hvilket som
beskrevet medfrer at modstanden udover sin resistivitet ogsa far en
induktans, sledes at der induceres en modelektromotorisk kraft,
hvis strmmen i modstanden ndres. Hvis denne virkning nskes
undget kan modstandstrden opvikles bifilart, som vist fig. 5.8.1.
Derved fr trde ved siden af hinanden modsat strmretning, og de
res magnetfelter ophver hinanden.

Fig. 5.8. I. Bitilar vikling.

5.9 Kraftpvirkning p en leder i et magnetfelt

En strmfrende ledning er som beskrevet tidligere omgivet af et
magnetfelt (se fig. 5.2.1). Hvis lederen anbringes i feltet mellem to
magnetpoler (fig. 5.9.1) vil lederens og magnetens feltlinier overlejres
og danne et resulterende felt (bla feltlinier). Dette medfrer at
lederen pvirkes af en kraft F p tvrs af magnetfeltet. Magneten
pvirkes samtidigt af en lige s stor, men modsat rettet kraft.

90

Fig. 5.9.1. Strmfrende leder

i magnetfelt.

Kraftens retning
Retningen af kraften p lederen kan findes ved venstrehndsreg
len (motorreglen):
Hold venstre hand langs lederen, s feltlinierne gr ind i
hndfladen og fingrene er i strmmens retning. Kraftens
retning vil da vre til tommelfingersiden.
Da der sker en gensidig kraftpvirkning mellem felt og leder, vil
magnetsystemet sge at bevge sig modsat lederen.
Kraftens strrelse
En leder med lngden I meter anbringes i et magnetfelt med flux
ttheden B tesla. Der sendes en strm p I ampere gennem lederen.
Lederen vil da blive pvirket med en kraft F, som sger at bevge le
deren i forhold til magnetfeltet. Kraftens strrelse er bestemt ved

F=B Ii [NI.
Dette udtryk kan vises ved at betragte det arbejde, der skal udfres
nr en lukket ledersljfe trkkes gennem et magnetfelt:
Ledersljfen fig. 5.9.2 bevges mod venstre med hastigheden i..
Strmmen, der derved induceres, giver sammen med feltet en kraft F
mod hjre p den del af lederen, der befinder sig i feltet. Der m
derfor trkkes mod venstre med en kraft Faf samme strrelse, for at
give den jvne bevgelse med hastigheden v.
Strrelsen af kraften kan udledes ved at stte det mekaniske ar
bejde, som kraften udfrer i et bestemt tidsrum, lig med den elektri
ske energi, der i samme tid afsttes i lederen, som vist i det flgende.
91

Im/sl

Fig. 5.9.2. Leclersjefe bevget gennem magnetfelL

Kraften F bevger lederen gennem magnetfeltet med hastigheden u.
Ved denne bevgelse induceres i lederen en elektromotorisk kraft E
=B i ~
Danner lederen en lukket kreds med den samlede resistans R, vil
der lbe en strm I, bestemt ved E = I B.
Heraf flger at
IB=B 1 v,
ogda

vs/t
I R=B l

Den i lederen udviklede effekt er

J2 R=I B i!

Foretages bevgelsen med konstant hastighed over tidsrummet t bli

ver det elektriske arbejde
P 1? t=I B i ~s
Dette elektriske arbejde er lig det mekaniske arbejde, som kraften
udfrer over vejlngden s:
Wmek=Wel ~ Fs1B 1s.
og ved division med s pa begge sider af lighedstegnet:
F=B11 [N].

5.10 Kraftpvirkning mellem stromferende ledere

Som omtalt omgiver en strmfrende leder sig med et magnetfelt. En
anden strmfrende leder, som anbringes i dette felt, pvirkes af en
kraft. Omvendt vil denne anden leders felt pvirke den frste leder,
sledes at der sker en gensidig tiltrkning eller frastdning.

en

a.

b.
Fig. 5.10.1. Feltlinier om strmfrende lederpar og
gensidig kraftp virkning mellem lederne ved

a. samme strmretning
b. modsat strmretning.
Ved hjlp af venstrehndsreglen kan findes, at parallelle ledere med
samme strmretning tiltrkkes hinanden og ved modsat strmret
ning frastdes.
Strrelsen af den gensidige kraftpvirkning kan bestemmes som
flger:
Fluxttheden B i afstanden a fra en leder, der frer en strm I~ er
iflg. afsn. 5.2
B

11

.11

2~ a

Kraften p en anden leder med strmmen 12, der der anbringes i

afstanden a fra den frste er
F=B J

1
93

Heri indsttes ovennvnte udtryk for B:

F

~
2,r~a

______

2,ra

Hvis lederne er anbragt i vacuum, skal ji sttes lig pr-, 4,r 10

Udtrykket for kraftpvirkningen mellem to strmfrendeledere
bliver da:

4,r10 7.j~ ~2 ~
2za
Sttes 1~

1 A og a

~.

210 7112~
a

1 m findes kraften pr. m:

F=2~104 N
Dette resultat stemmer overens med definitionen p enheden ampere
(afsnit 2.3). Af det ovenstende ses at det er den valgte definition p
strmstyrke, der er rsag til at vacuumpermeabiliteten i SI-enheds
systemet har fet den prcise vrdi Po = 4g 10
~.

5.11 Magnetfeltets energiindhold

5.11.1 Ind- og udkobling afspoler
En spole med resistans R og selvinduktionskoefficient L tilsluttes en
jvnspnding U, idet afbryderen a sluttes til tidspunktet to. Strm
men kan ikke jeblikkeligt n sin maksimale vrdi I = U/R, fordi
der, slnge strmmen vokser, induceres en modelektromotorisk
kraft e9. Dette kan tages som udtryk for at det tager nogen tid at op
bygge magnetfeltet. Nar strmmen er blevet konstant (efter t1)
begrnses den kun af B, da 0.
Til tidspunktet t2 bnes afbryderen a. Det magnetiske felt kan ikke
forsvinde jeblikkeligt. Der induceres i spolen en elektromotorisk
kraft, hvis retning er bestemt af, at den sger at vedligeholde feltet.
Er der anbragt en diode over spolen (fig. 5.11.1), vil der i denne
lukkede kreds kunne lbe en strm, indtil feltets energi er opbrugt.

Udelades dioden vil afbrydelse af kontakten ci medfre en hj n

dringshastighed af strmmen og dermed en stor induceret spnding

di
- ~

L,

hvilket medfrer gnistdannelse over bryderkontakterne.

Fig. 5.11.1. Ind- og udkobling af spole.

Ligningerne, der beskriver forlbet af strmmen i en spole under indog udkobling, kan opskrives ved hjlp af Kirchhoffs 2. lov:
Ved indkobling

U+e~=R i
Heri indsttes ligningen for den inducerede spnding:
-

di L

di

=R

95

Ved integration (vises ikke her) af den fremkomne ligning fs fig.

udtryk for strmmens jebliksvrdi:
Et
eL)
Et
e L

iI(1

Ved udkobling
Da der afbrydes for tilslutningen til forsyningsspndingen er U = 0.
=

R i

og ved integration
R

Forholdet LII? benvnes tidskonstanten r med enheden sekunder.

i

I ~e

Indsttes t = r i ovenstende formler ses, at strmmen under indkobling vil vre steget til
i=I(1 e

1)

1(1

0,368),

svarende til 63,20o af sin maksimale vrdi. Under udkoblingen er

strmstyrken efter samme tid faldet til
i1e =10,368
Strmmen gennem en spole kan alts p grund af induktansen ikke
ndres momentant.
5.11.2 Energi oplagret i en stromfrende spoles magnetfelt
Et magnetfelt skabes i og omkring en spole, nr spolen tilfres energi
i form af en elektrisk strm. Nr feltet igen nedbrydes frigives ener
gien, som beskrevet i afsnit 5.11.1. Den frigivne energi kan bl.a. for
rsage en gnist eller lysbue over det kontaktst, der afbryder spolestrmmen.

Nr spolestrommen vokser og magnetfeltet opbygges glder som

vist i det foregende afsnit

U+e~R i ~ UR ie~
Heri indsttes ligningen for den inducerede spnding, udtrykt ved
spolens induktans og strommens ndringshastighed:
=

di L

U=Ri4~L
I tiden dt tilfres spolen en energi dW, der kan beregnes som produk
tet af dt i og spndingen U:

dW

U. idt

R i. idt + 4-EL idt

dt

Denne ligning integreres over tidsrummet t = 0 til tiden t = T, hvor

strmmen praktisk talt har net sin maksimale vrdi. Integralet af
R .i2dt er den energi, der som stromvarme afsttes i spoletrden. Det
sidste led er den energi, der oplagres i spolens magnetfelt:

w=(2Lidt_~L[i2(t
Da i = 0 ved t = 0 og i
netiske energi

W=4L12

T)

i2Q

0)]

I nr feltet er blevet konstant er feltets mag

5.12 Induktanser i serie- og parallelforbindelse

I lighed med hvad der er vist for resistanser og kondensatorer kan
der udledes formler for beregning af serie- og parallelforbundne
induktanser.
5.12.1 Serieforbindelse af induktanser
I fig. 5.12.2 er vist to seriekoblede induktanser L1 og L2 og deres
erstatning Lres. Alle induktanserne er ideelle, d.v.s. der ses bort fra
den resistans, der er i praktiske spoler.
L

L2

L~

Fig. 5.12.1. Serieforbindelse af induktanser.

For hver af de to viste induktanser glder:
di
~L1

e1

og e2=

di
~jL2

og da strmmen m ndre sig med samme hastighed i de seriefor

bundne spoler er
e1+e2=

di
jj(L1L2)

di
~jLres

Den resulterende induktans er lig summen af de serieforbundne spo

lers induktanser:
Lres

L1 + L2.

5.12.2 Parallelforbindelse af induktanser

To eller flere induktanser i parallelforbindelse kan erstattes af en
enkelt. Den flgende formel forudstter, at der er tale om ideelle
induktanser uden serieresistans.
L

+u

>

L2
Fig. 5.12.2. Parallelforbindelse af induktanser.
98

Iflge Kirchhoffs 1. lov er til enhver tid i = i1

i2, og dermed

dt

dt

dt

heraf flger
Lres

-~-

L1

L2

Da spndingen over hver af de parallelforbundne spoler er den

samme, kan e = u forkortes bort:
i

Induktanser kan alts ved serie- og parallelforbindelse behandles

efter samme regler som glder resistanser.

Beregningseksempler til afsnit 5

Eks. 5.1
En trring med cirkulrt tvrsnit bevikles med en spole med 8000
vindinger jvnt fordelt.
Ringens ydre diameter er 12 cm og den indre diameter 10 cm.
Stromstyrken i spolen er 0,8 A.
Det magnetiske felt i den beviklede ring skal beregnes.
Frst bestemmes den magnetomotoriske kraft:
F~=I N=0,8

8000=6400Av

Ringens tvrsnitsareal er
42
21t.

i2
= 2Z~

=0,785cm2=0,785 10 ~m2

idet diameteren af ringen er

/2

(12

10)

1 cm.

Ringenslngdeerl=~ d~Id=2r 1134,6cm34,6 .102 m

Reluktansen bestemmes:
i
Rm ~Mo ~A

34,6.102
~ 0,785 io~ 3,51

10

10

Til sidst beregnes fluxen som forholdet mellem den magnetomoriske

kraft og reluktansen:

i~= 3,51

~i0~

1,82

10

Wb 1,82 gWb

Eks. 5.2
Trringen i eks. 5.1 erstattes med en jernring med samme dimen
sioner. Der kan regnes med Mr = 1200.
Hvilket amperevindingstal krves for at opn samme felt i ringen
som fundet i eks. 5.1?
i
Rm=p0 Mr ~A
Fm

Rm

34,6

102

10 ~ 1200 0,785 io~ = 2,93

0=2,93 .106

1,82 .10-6

5,3 Av

10

Eks. 5.3
Fluxttheden i en luftspalte i en magnetisk kreds er 0,8 T. Hvad er
feitstyrken?
4n~10 ~

637 ~1O~ Av/m

Eks. 5.4
P grundlag af magnetiseringskurven fig. 5.4.1 skal
stbejern ved en fluxtthed p 0,6 T.

B
H

0,6
210

Mr

bestemmes for

0,310 ~

pO,3.lO

=239

4,rlO ~

Po

Eks. 5.5
En 12 cm lang leder bevges med hastigheden 30 mis vinkelret p
feltretningen gennem et magnetfelt med fluxttheden 0,15 T.
Den inducerede spnding beregnes:

EB 1 v=0,15 0,12 300,54V

Eks. 5.6
I en spole med 1000 vindinger ges feltet i lbet af 10 ms fra 0,6 til
0,8 mWb.
Strrelsen af den i hver vinding inducerede spnding er:

40

(0,8

0,6)10~

1oio~

0,02V

Den samlede spnding, der induceres i spolen er:

Espoje

E N= 0,02 1000 20V

Eks. 5.7
Find selvinduktionskoefficienten L af en spole med med 850 vindin.
ger viklet p en jernring med middellngden 45 cm og tvrsnits
arealet 5 cm2.
Der regnes med Mr 1000.

L=N

Pr

jig

8502 ~10004,r~10 ~510~

0,45

=1,OH

101

Eks. 5.8
En spole frer en jvnstrm p 0,2 A. Denne strm falder med jvn
hastighed til 0 p 0,1 s, hvorved der induceres en elektromotorisk
kraft p 1,2V.
Spolens induktans L skal bestemmes.

L=

1,2
(0~ =0,6 H

o,i)

dt

Hvad er spolens energiindhold, mens strmstyrken er 0,2 A

34 L .j2

0,6 0,22

= /2

0,012 J

12 mJ

Eks. 5.9
Bestem kraften, der virker p en leder, hvori der lber en strm p 20
A, idet 150 mm af lederen befinder sig i et magnetfelt med flux
ttheden B = 0,75 T.

F=B I 1=0,75 20 0,150=2,25 N

Eks. 5.10
10 cm af en ledersljfe med samlet resistans 0,4 2 bevges i 2 sekun
der gennem et homogent magnetfelt med en jvn hastighed p 6 mis
vinkelret p feltlinierne.
Feltets fluxtthed er 300 mT.
Den inducerede spnding E
Strmmen i i lederen
Kraften F, der virker pa lederen
Det udfrte arbejde W

Bestem:

E=B 1 ~
i- R

0,3 0,1 6

0,4 -04

0,18 V

F=B I 1=0,3 0,45 0,1= 0,0135 N

WFsFu t 0,01356 2
0,162Nm

6. Vekselstrmsteori

6.1 Fremstilling af vekselspnding og -strom

I afsnit 5.7 blev det beskrevet, hvorledes der i en spole, som udsttes
for et varierende magnetfelt, induceres en elektromotorisk kraft e,
hvis strrelse afhnger af feltets ndringshastighed og af spolens
vindingstal:
e

dt

I det specielle tilflde, at en leder bevger sig med konstant hastig

hed vinkelret p feltlinierne i et homogent magnetfelt, er den indu
cerede EMK konstant og har vrdien E = B I v.

___

Fig. 6.1.1. Roterende !edersljfe i magnetfelt.

P fig 6.1.1 har ledersljfen form som et rektangel, hvis lange sider
bevger sig p tvrs af et homogent felt, nr sljfen roterer om den
stiplede linie.
Vinkelhastigheden er konstant. Hastigheden af en slojfeside p
tvrs af feltet findes ved oplsning af bevgelsen i to komposanter,
en komposant vinkelret p feltet og en i feltets retning (fig. 6.1.2).
Kun den del af bevgelsen, der er vinkelret p feltretningen skrer
feltlinier, sledes at der induceres en elektromotorisk kraft.

103

Hastighedens komposant p tvrs af feltet kan for alle punkter p

cirkelbevgelsen skrives (se fig. 6.1.2):
v sina,
idet u er hastigheden i tangentens retning. jebliksvrdierne af den
inducerede elektromotoriske kraft kan nu findes af
e = B I v sina
Ved a = 00 og a = 180 (hvor lederen bevger sig i feltets retning) er
sina = 0, derfor er e = 0.

VGOSa

Fig. 6.1.2. Hastighed p tvrs af feltet som funktion af vinklen.

opns ved sina = +1 eller 1, alts nr a er 90 eller 270

Indsttes Emax = B i u i i udtrykket for jebliksvrdien af e,
ses at e = Emax sina. En funktion af denne art kaldes sinusformet,
og dens graf kan konstrueres som vist fig. 6.1.3.
Emax

Tiden for et fuldt gennemlob af cirklen (som her svarer til en omdrej
ning af sljfen) kaldes periodetiden T [sJ, og da denne tid svarer til
360 ses at
t
a
T
360

Antallet af hele perioder pr. sekund betegnes frekvensen f, altsa:

og
Er f.eks.

f=4

[sHz]

50 Hz bliver periodetiden T

Af forholdet

flger at a = 360

0,020s 20 ms.

t, idet

erstattes af f.

Da 360 svarer til 2~ radianer, kan formlen for den elektromotoriske

kraft omskrives til
e = Emax sin (2ir f t).
Dette udtryk skrives ofte pa formen
e

Emax

sin (w

idet vinkelhastigheden w = 2ir f.

P lignende mde angives andre sinusformede elektriske og magneti
ske strrelser, for eks.
-

u = Umax sin (w
= max

sin

(t

0max5~U~

og
t).

Fig. 6.1.3. Konstruktion af sinuskurve.

En vekselspnding eller -strm har foruden maksimalvrdien, som
nvnt ovenfor, flgende karakteristiske vrdier:
105

Effektivvrdien, der er lig strrelsen af den jvnspnding eller

jvnstrm, der giver samme effekt i samme resistans.
I afsn. 6.1.1 vises, at for en sinusformet spnding er Ueff

~max

Da effektivvrdien er langt den mest benyttede, udelades som regel

indexet off nr dette ikke kan medfre uklarhed.
Middelvrdien er middelvrdien af de numeriske jebliksvrdier
over en hel periode.
I afsn. 6.1.2 vises for sinusformede spndinger flgende sammenhng:
2
Uffl~d

Formfaktoren har symbolet ~ og er forholdet mellem effektivvrdi

og middelvrdi:
~
Umi

For sinusform er

1,11.
2q~

De ovennvnte formler, hvori der som eksempel er anvendt spnd

inger, glder p lignende mde for strmme.
max.
eff.
mid.
t

Fig. 6.1.4. Forhold mellem maksimal, effektiv og middelvrdi.

6.1.1 Effektivvrdi
Til betegnelse af en sinusformet strms eller en spndings strrelse
benyttes effektivvrdien. En strms effektivvrdi er fastlagt sledes,
at den er lig med strrelsen af den jvnstrm, der i samme tid afst
106

ter samme energi i samme modstand. Dette glder p lignende mde

for spnding.
Ud fra denne forudstning kan forholdet mellem maksimalvrdi
og effektivvrdi findes:
~

R t

= j2

1? t

og ved division med R:

t=i~t

Som fig 6.1.5 viser er

samme areal.

.f ~

t,

idet begge er udtryk for

Heraf flger
12

I
i2

max

max

Dette viser, at en sinusformet vekselstrm i samme tid udfrer sam

me arbejde som en jvnstrm, hvis strrelse er lig vekselstrmmens
maksimalvrdi divideret med kvadratroden af 2. Man definerer der
for effektivvrdien af en sinusformet strm sledes:
j effq7

max

og p lignende mde

max

T2

max

max

i = f (t)

Fig. 6.1.5. Bestemmelse af effektivvrdi.

107

Denne sammenhng kan ogs vises ved integration saledes:

Arealet under i2 kurven i tiden Tbestemmes
-

T eff

i: i2dt

= ~

~in2wtcu

Som nvnt tidligere er T tiden for en hel periode svarende til en vin
kel p 3600 eller i radianer 2,r.
Ligeledes erstattes wt = 2z f t af vinklen a, hvorefter beregnin
gen bliver saledes:
-

2irI~

fsin2acza

= ~

= max

12ff

1~a

srn2aj0

Ir~ax(_sin47t

o+~sino)

Parantesens tre sidste led er alle lig 0:

2z I~j~ I~ax -ir
Ligningen divideres med 2n-pa sider aflighedstegnet:
Iet!2~J2
2
max
eff rJj~~Imax

6.1.2 Middelvrdi
Beregning af middelvrdi foretages lettest ved integration over en
halvperiode af arealet under i-kurven:

mjd

mid

108

max

~sinwtdt

max

fsinacia

max

1rnax

cosa]~
cos,r

2
1max ~
i

(cos 0))

max

Pa fig. 6.1.6 ses placeringen af middelvrdi-linien, sledes at arealet

mid
2Ter lig arealet under sinuskurven i samme tid.
I

Fig. 6.1.6. MiddelvrdL

Det bemrkes, at en beregning af en sinuskurves middelvrdi taget

over en hel periode vil give resultatet 0. Beregning af middelvrdier
har fortrinsvis interesse i forbindelse med ensrettede vekselstrmme
og -spndinger. Fig. 6.1.7 viser en enkeltensretning.
Da hver anden halvperiode mangler, er mid

~max

2T

Fig. 6.1.7. Enkeltensretning.

t
T

2T

Fig. 6.1.8. Dobbeltensretning.

Ved dobbeltensretning vendes hver anden halvperiode, og kurven bli

ver som vist fig. 6.1.8.
Formfaktoren bliver for denne kurveform som for sinusform:

mid

~11L
2~

6.2 Vektorer. Potentialdiagrammer

6.2.1 Vektorer
I vekselstrmsteorien er vektorbegrebet, som det vil fremga af de
flgende afsnit, et uundvrligt hjlpemiddel ved beregning.
En vektor er et liniestykke med retningsangivelse, og er bestemt
ved sin strrelse (liniestykkets lngde) og sin retning (angivet med
en pil i liniens ene ende).
Vektorer anvendes til beregning af retningsbestemte strrelser
(f.eks. krfter) eller strrelser, der varierer i tid (f.eks. sinusformede
spndinger og strmme). Ved kompleks regning (se afsn. 14) anven
des desuden begrebet kompleks impedans. Denne impedans er en
tidsuaffingig vektor.
For at fastlgge en vektors lngde ma der vlges en skala, for en
spndingsvektor f.eks. i volt/cm. Retningen fastlgges i forhold til en
valgt referencelinie. Vektoren kan under beregningerne flyttes
(parallelforskydes) efter behov, salnge dens lngde og retning ikke
ndres.
Normalt skal der tegnes to eller flere vektorer. Man anvender da
blot den, der tegnes frst som referencevektor. De vrige vektorer
afsttes s med retning i forhold til denne referenceretning.
Alle spndingsvektorer skal afsttes med samme antal volt pr.
lngdeenhed, ligesom alle strmvektorer skal have samme skala i f.
eks. ampere/cm.
Nar vektorer optrder i formler m det markeres, at der er tale om
en vektorstrrelse.
I denne bog betegnes en vektor med en streg over symbolet: F ,U
-

Regneregler
Ved tegning af vektordiagrammer for vekselstrmskredslb som vist i
de flgende kapitler anvendes addition og subtraktion af vektorer
samt multiplikation af en vektor med en skalar.
En vektor ganges med et tal (en skalar) ved at vektorens lngde
ganges med tallet, mens retningen bibeholdes. Hvis f.eks. en kraft
vektor F ganges med tallet a, bliver resultatet en vektor med samme
retning, men med en lngde, som er a gange strre. I fig. 6.2.1 er
dette vist med a 2. Hvis ci er et negativt tal, fr vektoren pilen i
den anden ende, d.v.s. den drejes 1800.
110

2.5

Fig 6.2.1. Multiplikation med skalar.

Addition af vektorer kan ske grafisk som vist fig. 6.2.2. Til venstre er
vektorerne tegnet ud fra samme punkt og danner et parallellogram;
til hjre er vektorerne tegnet i forlngelse af hinanden. Som det ses
er resultatet ens. Vektorernes sum kan nu findes ved maling pa
tegningen eller ved beregning med anvendelse af trigonometriske
formler.

u1
\\

u2

~u2

U3

u3 =

Fig 6.2.2. Addition af vektorer.

Subtraktion sker ligesom ved addition, idet der gres brug af, at en
vektor, der ganges med ( 1) beholder undret lngde, men fr pilen
i den anden ende.
Udtrykket 77 77 omskrives til I~ + (2)~ hvorefter de to vektorer
77 og 77 adderes som vist fig. 6.2.3.
-

12

Fig 6.23. Subtraktion af vektorer.

6.2.2. Faseforskydning
I vekselstrmskredse optrder der ofte faseforskydning. Det vil sige,
at to sinusformede strrelser, f.eks. to spndinger eller en spnding
og en strm, ikke flges ad i tid. De opnr ikke deres maksimalvrdi
samtidigt og har ikke nulgennemgang samtidigt (se fig. 6.2.4 og
6.2.5).
Summen af to spndinger U1 og ~j2 kan findes ved at lgge je
bliksvrdierne u1 og u2 sammen som vist fig. 6.2.4, ligesom effekt.
kurven kan tegnes som produktet af strmmens og spndingens
jebliksvrdier (fig. 6.2.5).
Dette arbejde forenkles meget, hvis man i stedet lader kurverne
reprsentere ved vektorer og foretager beregningerne p disse
vektorer. Hvis en vektor med lngden Umax eller max roterer med
vinkelhastigheden &, kan jebliksvrdien u hhv, i findes ved pro
jektion af vektoren ind pa en akse vinkelret p tidsaksen (Fig. 6.2.6).
Spndinger og strmme skal s blot afsttes ud fra en flles tidsakse, hvad enten denne tegnes eller ej.

1-~

I
I

Fig. 6.24. Summen af to

spndinger.

Fig. 6.2.5. Produktet af strm og

spnding.

U max

00

Fig. 6.2.6. jebiksvrdi ved projektion af max. vrdL

Som regel afsttes vektorerne med en lngde lig med effektivvrdien, alts maksimalvrdien divideret med [2. Resultatet af
beregningerne vil da ogs vre givet som en effektivvrdi.
Herunder (fig. 6.2.7) ses, hvordan vektordiagrammerne ser ud
svarende til de to kurvegrafer fig. 6.2.4 og 6.2.5.

Ures
U

U2

Fig. 6.27. Vektordiagrammer for kurverne fig. 6.2.4 og 6.2.5.

Nr vektordiagrammerne er tegnet, kan beregningerne foretages ved
hjlp af trigonometriske formler.

6.2.3 Potentialdiagrammer
Ethvert punkt i et elektrisk kredslb har et potentiale, en spndings
forskel i forhold til potentialet i et referencepunkt. Dette reference
potentiale kan vre jord- eller stelpotentiale, eller den ene tilslut
ningsklemme i spndingsforsyningen, eller et andet vilkrligt valgt
punkt.
113

a
Fig. 6.2.8.
Ved spndingen Ua i et punkt a forsts punktets potentiale i forhold
til kredsens referencepunkt.
Til illustration betragtes frst jvnstrmskredslbet fig. 6.2.8.
Kredsens referencepunkt er mrket 0, og har potentialet ~j0~
Potentialet i punkt b er E1 hjere end refencepotentialet:
UbUo+El ~ Us

U0E1

Spndingsforskellen Ub
U0 mellem punkterne b og 0 betegnes
Ubo, hvor punktet med hjest potentiale (b) skrives frst i indekset.

Potentialet i punktet a er
Ua=Uo~E2r~Ua~~Uo= E2
hvoraf

Uao

eller

Uoa

E2.

Spndingsforskellen Uba (med hjest potentiale i b) beregnes af

Uba=UbO

Uao~Ei

(E2)=E1+E2

Punktet cs potentiale er
UC=Ub

R2I=Ub

UbC

For vekselstromskredse kan anvendes de samme fortegnsregler, idet

en spndingsvektor tegnes, s det hjeste potentiale svarer til vek
torpilen.
Elektromotoriske krfter hver potentialet i spndingsvektorens
retning. Impedanser, der gennemlbes af strm, forrsager et spn
114

dingsfald i strmmens retning. Dette spndingsfald er produktet af

impedansen og strmmen
b

Z1

Uba

z2

Fig. 6.2.9. Vekselstrmskredslb med vektordiagram.

Ved simple kredse kan det ofte vre underordnet i hvilken rkke
flge spndingerne tegnes, men skal man grafisk eller ved beregning
bestemme spndingsforskellen mellem to punkter i et sammensat
kredslb, er det vigtigt at vektorerne tegnes i korrekt rkkeflge.

6.3 Kirchhoffs love anvendt p vekselstrmskredse

Idet der tages hensyn til, at strmme og spndinger skal regnes som
vektorer, kan Kirehhoffs love formuleres sledes for vekselstrms
kredse:
1.lov: Summen af strmmene, der flyder til et knudepunkt, er lig
med summen af strmmene, der flyder fra knudepunktet, idet
strmmene skal regnes som vektorer:

110
2.lov: I en lukket kreds er summen af de elektromotoriske krfter,
regnet som vektorer, lig med summen af spndingsfaldene,
regnet som vektorer:

lE

LAU

Kirchhoffs love har som forudstning de metoder, der beskrives i

kapitlerne 7 til og med 11.
115

6.4 Vekselstromskredse, impedans

En vilkrlig kreds, der ptrykkes en sinusformet spnding U og der
ved gennemlbes af strmmen I, siges at have impedansen Z = U/I
(Ohms lov for vekselstrmskredse).
Impedansen eller vekselstromsmodstanden Z er alts forholdet
mellem spndingens og strommens effektivvrdier, og mleenheden
for Z er volt pr. ampere ohm. Fig. 6.4.1 viser det generelle tegnings
symbol for impedans.

z
-0Fig. 6.4.1. ImpedanssymboL
Impedansen af en kreds er, udover ved denne numeriske vrdi,
karakteriseret ved den faseforskydningsvinkel ~, den forrsager mel
lem spnding og strm.
Enhver impedans kan tnkes sammensat af en eller flere af flg
ende ideelle komponenter:

Navn

Symbol

Kapacitiv reaktans

Resistans,
ohmsk modstand

Induktiv reaktans

Vektordiagram

XL

0L

~uu~x~

IH
Fig. 6.4.2. Ideelle komponenter.

Som vektordiagrammerne viser, tegnes spnding og strm i fase ved

ren resistans, mens spndingen over en induktiv reaktans er 90
foran strmmen og spndingen over en kapacitiv reaktans er 90
efter strmmen. Som det ses, indgr de tidligere beskrevne begreber
induktans (selvinduktion) L og kapacitans C i formierne. Endvidere
ses det, at impedansen af en kreds, der indeholder en reaktans, er
frekvensafhngig.
Begreberne induktiv og kapacitiv reaktans beskrives nrmere i de
flgende afsnit.

6.5 Induktiv reaktans

Den viste kreds (fig. 6.5.1) indeholder en spole med induktansen L
samt en resistans R, som er s lille, at den kan sttes til 0 ohm.
Spolen er tilsluttet en sinusformet u = Umax sina, som forrsager en
strm i kredsen. Da i R = 0 m tilslutningsspndingen u og den
inducerede spnding e~ vre lige store og i modfase:
L

(seafsn. 5.8).

R=O

Fig. 6.5.1. Vekselstrmskreds med iriduktans.

Idet u = Umax sinwt indsttes, kan ligningen omskrives til
di
~=

Umnx
L
sinwt

Ved integration af denne ligning findes flgende udtryk for strm

men:
Umax 1
Umax sin (wt
coswt
2
L
a
coL
117

Sttes nu 2z f L = aiL = XL, ses at strmkurven er sinusformet

med maksimalvrdj Uma2XL, samt at den er faseforskudt 90 bagud
for spndingskurven u.
Herefter kan XL skrives som forholdet mellem effektivvrcljerne af
strm og spnding:
q=XL=2~.f.L

XL, som benvnes reaktansen, eller mere prcist den induktive

reaktans, har mleenheden volt pr. ampere = ohm.
Herunder er tegnet kurverne for strmmen i, magnetfeltet , den
inducerede spnding e5 samt u, alle som funktioner af cx = at
Kurveforlbene er bestemt sledes: Strmmen i forudsttes sinus
formet, feltkurven flger strmmen og har derfor ogs sinusform
med nulgennemgang samtidigt med i.
Den elektromotoriske kraft er bestemt af e~ = dildt. e-kurven fr
derfor maksimum, hvor i-kurven har sin strste hldning i faldende
retning. Endelig er ii = e8. Disse to kurver er alts ens, men i modfase.
Af kurverne fremkommer det viste vektordiagram. Dette tegnes
normalt med anvendelse af effektivvrdier. Det ses at I er 90 efter
U, d.v.s. med faseforskydningsvinkel = 90 induktiv.

lE8

Fig. 6.5.2. Kuner og vektordia gram for ren induktiv kreds.

Vektordiagrammet er tegnet med effektivvrdier, og der ikke an
vendt samme skalavrdier i V/cm og A/cm som i kurvediagrammet.

118

6.6 Kapacitiv reaktans

En ideel kondensator med kapaciteten C tilsluttes en vekseispnding
u = Umax sina. Den af strmmen tilfrte ladningsmngde q oplader
kondensatoren til spndingen u~. Sammenhngen mellem disse
strrelser er
(se afsn. 4.3).

i =

Da der ikke er resistans i kredsen er ti + UC = 0, hvilket kan omskri

ves til uC = ti.
Da tilslutningsspndingen ti forudsttes at have sinusform, kan
udtrykket for strmmen i omskrives til:
i =

d(U~

sinai t)

Fig. 6.6.1. Vekselstrmskreds

med kapacitans.

Ved differentiation af denne ligning fs fig, udtryk for strmmens

jebliksvrdi:
i = C ~

wcoswt

hvilket kan omformes til

Umax sin(a2 +
1.

O)C
Stter man nu
i

X~

forenkles udtrykket for strmmens jebliksvrdi til

~

sin(tvt

+ ~)

Imax

sin(wt

Heraf ses at strmkurven har sinusform med maksimalvrdjen

UmadXc, samt at den er faseforskudt 900 foran spndingskurven u.
Herefter kan X~ skrives som forholdet mellem effektivvrdjerne af
strm og spnding. X~ benvnes den kapacitive reaktans og har lig
esom den induktive reaktans mleenheden ohm.
Kurveforlbene fig. 6.6.2 er bestemt af i

C dt og u

UfJ, da der
ikke er resistans i kredsen.
Af kurverne og det tilhrende vektordiagram ses, at strmmen i er
900 forud for klemspndingen ii, d.v.s. faseforskydningsvjnklen er
90 kapacitiv.

Fig. 6.6.2. Kuiver og vektordiagram for ren kapacitiv kreds.

Vektordiagrammet er tegnet med effektivvrdier, og der ikke an
vendt samme skalavrdier i V/cm og A/cm som i kurvediagrammet

Beregningseksempler til afsnit 6

Eks. 6.1
En sinusformet spnding har Umax = 2120V og f 162/a Hz.
Bestem jebliksvrdien u til tiden 20 ms efter at u = 0 (i stigende ret
ning):
u= Umaxsifl(27tft)
=

2120 sin (2 ~r .162/3.0,020)

2120 0,866

1836V

Vinklen blev her indsat i radianer. I stedet kan vinklen beregnes i

grader:
a=36~t = 360 t ~f= 360 ~0,020 .162/3= 120
u= Umax sin a2120 sin 120

1836V

Eks. 6.2
En sinusformet spnding har effektivvrdien U = 230 V
Maksimalvrdien bestemmes:
Umax=T2

U=[2

~230=325,3V

Eks. 6.3
Bestem middelvrdien af en sinusformet strm med maksimalvr
dien 12,0 A.
mid

Imax=

12,07,64A

Eks. 6.4
Find impedansen af en komponent, der ved tilslutning til 220 V, 50
Hz gennemlbes af en strm p 1,50 A.

z=q

j-g~

=146,7Q.

Eks. 6.5
Spndingen over en induktiv reaktans XL er 60,0 V, 50 Hz og strm
men gennem den er 350 mA.
Induktansen L skal bestemmes.

XL= I

60,0
0,350

XL
2,rf

171,40

171,4
2,r50

0,546 H

Eks. 6.6
Gennem en ideel kondensator, C 20 1.tF lber en strm I
ved frekvensen f 200 Hz.
Bes~em effektivvrdien af spndingen over kondensatoren.

Xc

2ir~fC

106
2,r~20020

U1 Xc0,50 39,8

39,80

19,9V.

0,50 A

7. Beregning af vekselstrmskredse
ved vektordiagrammer

Enhver vekselstrmskomponent eller -kreds kan tnkes sammensat

af elektromotoriske krfter samt en kombination af resistanser,
induktanser og kapacitanser. Disse byggeklodser sammensttes til
et kvivalentskema, som med god tilnrmelse kan erstatte den vir
kelige kreds, sledes at man lettere og mere overskueligt kan gen
nemfre beregninger p den. Sammenstningen af kvivalent
skemaet afhnger naturligvis af, hvor njagtige beregninger, der
nskes foretaget.
Eksempelvis vil man ved netfrekvens ofte beskrive en spole som
bestende af en resistans og en induktans i serie. En kondensator
kan man kvivalere med en parallelforbindelse af en kapacitans og
en meget stor resistans. I praksis er kondensatorers faseforskyd
ningsvinkel s tt p 900, at man oftest regner parallelresistansen
uendelig stor.
Elektriske maskiners viklinger indeholder spndingsfald, som kan
opfattes som serieforbundne resistanser og induktanser, og det sam
me glder luftledninger i elektriske fordelingsnet. Men bde for luftledninger og kabelnet m desuden regnes med kapacitanser mellem
lederne indbyrdes og mellem hver leder og jord.
De flgende afsnit beskriver metoder til at foretage beregninger pa
forskellige typer af kvivalentskemaer.
Ved regning p en virkelig komponent eller kreds ma denne frst
omsttes til et kvivalentskema, som med den nskede njagtighed
kan erstatte kredsen, og beregningsmetoderne kan s anvendes p
dette skema.

7.1 Serieforbindelse af resistans og induktans

Strmmen ler flles for komponenter i serie. Den samlede spnding
er lig summen af spndingerne:

IR + I XL
-

U~

123

u
flR

UL

u
~XL

Fig. 7.1.1. Resistans og induktans

i serieforbindelse.

Fig. 7.1.2. Vektordiagram

for fig. 7.1.1.

Spndingen over resistansen I. R er i fase med strmmen, og

spndingen over den induktive reaktans er faseforskudt 90 foran
strmmen.
LT findes som summen af vektorerne I. R og I XL.
.

Ved division med strmmen I fremkommer impedanstrekanten fig.

7.1.3. Kredsens samlede impedans er

U
z-I
Den samlede faseforskydning beregnes af

cos~,=~

eller

tan~= .1?

Da spndingsvektorerne danner en retvinklet trekant, glder flg.

ende formler:
(J2

UR2

UL2

UR = U eos~, (den ohmske spnding)

UL = U sinq, (den induktive spnding)

XL

Fig. 7.1.3. Impedanstrekant.

R

124

Lignende sammenhnge glder for impedanstrekanten (fig.7.1.3):

22=

.R2

XL2

Z cos~

XL = Z sing~

7.2 Serieforbindelse af resistans og kapacitans

Fig. 7.2.1 viser en serieforbindelse af en resistans og en ideel kapaci
tans.

u
xc
Fig. 7.2.1. Resistans og kapacitans i serie forbindelse.
Den samlede spnding over en serieforbindelse er lig summen af
spndingerne over de enkelte serieforbundne komponenter:

U = LR + I Xc

UR + Uc

Spndingen over resistansen afsttes i fase med strmmen. Den

kapacitive spnding er faseforskudt 900 efter strmmen. Spndingen
over hele serieforbindelsen findes som summen af vektorerne
I~R og ~

Fig. 7.2.2. Vektordiagram for fig. 7.2.1.

Siderne i impedanstrekanten finder man ved at dividere spndings

vektorerne med I.
Kredsens samlede impedans er som tidligere vist

U
z-I
og faseforskydningsvinklen findes af

eller tan~ B

cos~,= ~
R

xc

Fig. 7.2.3. Impedanstrekant.

Analogt med formlerne for en induktiv kreds er:

U2

UR2 +

U02

UR = U cos,
U~ = U sinq (den kapacitive spnding)
og
Z2

B2 + Xc2

R=Z cos~
X~

Z sinp

7.3 Serieforbindelse af resistans, induktans

og kapacitans
Ifig. 7.3.1 er alle tre ideelle komponenter koblet i serieforbindelse.
Den samlede spnding over serieforbindelsen er lig vektorsummen af
de enkelte spndinger.

ti
126

J.R+J.XL+I.X

UR+UL+Uc

Spndingsvektordiagrammet konstrueres saledes:

Strmvektoren I tegnes, hvorefter spndingerne afsttes. Den
ohmske spnding tegnes i fase med strmmen, den induktive 90
foran og den kapacitive 900 bagud for strmmen.

u
XL

TXC
Fig. 7.3.1. Resistans, induktans og kapacitans i serieforbindelse.

uc

UL
UL

u
Fig. 7.3.2 Vektordiagram
XL>Xc.

uc

Fig. 7.3.3. Vektordiagram

XL <~C

Hvis XL > Xc vil den resulterende spnding ET vre forud for I.

Den resulterende faseforskydning er induktiv.
Er XL < Xc bliver den resulterende faseforskydning kapacitiv, og
strmmen gennem kredsen er forud for spndingen.
Serieforbindelsens impedanstrekant fr man som tidligere vist ved
at dividere spndingsvektorerne med I.
Af figurerne ses at:
(P=UR2+(UL

Ud2

og
.Z2=R2+(XL

X&2.
127

XL X~

XCXL

Fig. 7.3.4. Impedanstrekant

x >x~.

Fig. 7.3.5. Impedanstrekant

XL<XC.

7.4 Serieresonans
Betragtes formien for spndingerne i en serieforbindelse, der inde
holder en induktans og en kapacitans, ses at sidste led i formlen
bliver 0, sfremt den induktive og den kapacitive spnding er lige
store: UL = U~.
Dette er ensbetydende med at XL = X~,
eller
2,rfL=

2~

f C

For givne vrdier af L og C vil der vre en frekvens, resonansfre

kvensen f0, ved hvilken XL = X~. Denne frekvens findes af ovenst
ende udtryk ved isolation af f p venstre side af lighedstegnet:

i
2njT~

Bemrk at L og C skal indsttes i grundenhederne, henry og farad.

Fig. 7.4.1. Vektordiagram,

serieresonans.

U~
UR

Ved resonans bliver kredsens faseforskydningsvinkel O~, da

RR

cos~o=~

1.

Ved resonansfrekvensen optager kredsen den strste strm, kun be

stemt ved resistansen, da Z R. Ved alle andre frekvenser er strm
men mindre.

Sfremt R 0 bliver ogs den samlede impedans Z 0, og seriefor

bindelsen optrder derfor som en kortslutning overfor en spnding
med frekvensen f0.

7.5 Parallelforbindelse af resistans og induktans

Spndingen U er flles for de to parallelforbundne komponenter R
ogX~.
Strmmene i disse to komponenter kan beregnes af:
U

I~~og

L~

Fig. 7.5.1. Parallelforbindelse af resistans og induktans.

Den samlede strm er den vektorielle sum afR og

lov):

(Kirchhoffs 1.

~
Strmmen R er i fase med U, mens L ~ induktansen er
faseforskudt 90 bagud for U. Oa strmmene derfor er vinkelrette pa
hinanden kan strrelsen af den resulterende strm I beregnes af

12

i2P
129

Fig. 7.5.2. Vektordiagram

til fig. 7.5.1.

Som det fremgr af vektordiagrammet kan faseforskydningsvinklen

for den samlede forbindelse findes af
coso

og kredsens samlede impedans er

7.6 Parallelforbindelse af resistans og kapacitans

Fig. 7.6.1 viser en resistans, som er parallieforbundet med en ideel
kapacitans.

Fig. 7.6.1. Parallelforbind&se af resistans og kapacitans.

Spndingen U er flles for R og X4~, og strmmene kan beregnes af:

og

Den samlede strm er vektorsummen af disse to strmme:

+

130

I4~

Kondensatorstrmmen I~ tegnes 900 foran U.

Af vektordiagrammet fig. 7.6.2 ses at
12

j2 +j~

samt at
cOso=

ifl
~

Den samlede impedans er

I

Fig. 7.6.2
Vektordiagram til fig. 7.6.1.

Impedansen Z for en kreds, der som de ovenfor beskrevne, bestr af

en ren resistans og en ren induktans eller kapacitans i parallel, kan
beregnes sledes:
(I)2(J~2(J~2
L~UJ
I~UJ I~U}

~*+.k
Z2

R~

X2

og effektfaktoren fr fig. ligning:

cosq,

U
it
B
Z
JUR

131

7.7 Parallelforbindelse af resistans, induktans

og kapacitans
Strmmene i hver af de parallelforbundne komponenter beregnes som
forholdet mellem spndingen og komponentens impedans:

ii

U og

R L

Xc

~XL

Fig. 7.7.1. Parallelforbindelse at resistans, induktans og kapacitans.

Fig. 7.7.2. Vektordiagram til fig. 7.7.1.

De tre strmme lgges sammen vektorielt:
~

IC

Den resulterende strm beregnes af vektordiagrammet:

P1R2+(IL
132

1~)2

Bemrk at der er tale om ideelle komponenter. Sfremt der i serie

med en af reaktanserne er indskudt en resistans, er der tale om en
blandet forbindelse som beskrevet i afsn. 8.1.
Kredsens impedans og faseforskydningsvinkel beregnes:

U
z-I
cos~,

ia

7.8 Parallelresonans
I ovennvnte udtryk for den samlede strm til en kreds, der inde
holder en induktans og en kapacitans i parallelforbindelse, bliver
sidste led lig med 0, hvis den induktive og den kapacitive strm er
lige store: L = c Dette er (som ved serieresonans) ensbetydende
med at XL = X~. Formlen for den frekvens f0, der medfrer at XL og
Xc er lige store, er derfor den samme som ved serieresonans:

fo

1
=

_______

2g~

Ved parallelresonans bliver faseforskydningsvinklen O~, da

coso=
og

Fig. 7. al. Vektordiagram, paraltelresonans.

Kredsens samlede impedans er Z =

Hvis R kan regnes uendelig stor bliver R 0, og parallelforbindelsen

vil sa optrde som en uendelig stor impedans overfor en spnding
med frekvensen f.
Bemrk: L Ic er ikke 0, selvom den samlede strm er forsvind
ende lille.
Der er ved udledning af formlen for resonans forudsat, at spolen
kan regnes som en ren induktans, d.v.s. at dens resistans er ubety
delig.
Selv nr der ikke kan ses bort fra spolens resistans, beregnes reso
nansfrekvensen stadig som den vrdi af f, der giver mindst strm.
Dette indtrffer, nar spolens wattlse strm og kondensatorstrm.
men er lige store. Resonansfrekvensen vil vre hjest ved Rspoie = 0,
og falder ved stigende vrdier af spoleresistansen. Den resulterende
strm vil vre i fase med spndingen, og faseforskydningsvinklen er
alts 0.

Beregningseksempler til afsnit 7

Eks. 7.1
En resistans og en ideel induktans er serieforbundet. Ved den an
vendte spnding og frekvens er spndingerne over disse to kompo
nenter hhv. UR = 80 V og UL = 60 V.
Strmmen er 4,0 A.
Beregn impedanserne R og XL og den samlede Z.
Beregn den samlede spnding U og faseforskydningsvinkel ep for
serieforbindelsen
-

XL

=200

4,0

150

Z=gR2+X~ =,J202+152 =250

U=IZ= 4,0 ~25=1OOV
R
20

cos=~

~g

=0,8

o= 36,9
Eks. 7.2
En resistans R = 30 kO parallelforbindes med en ideel kondensator
med kapacitansen C = 4,0 nF.
Parallelforbindelsen sluttes til spndingen 1500 V, 800 Hz.
Beregn strmmen i resistansen og i kondensatoren.
Beregn den samlede strm.
Beregn parallelforbindelsens samlede impedans.
-

Xc

formel

U
R

U
Xc

~=

1500
30 io~
1500
49,7

..J4 +I~

49,7

10~ 0

49,7 kO

0,050A
=

0,030A

=,J0,0SO~ +0,0302
=

25,9

i0~0

25,9

0,058A

Eks. 7.3
En serieforbindelse bestar af en spole med R
samt en ideel kondensator med C = 50 1iF.
Bestem kredsens resonansfrekvens f0.

5,0 0 og L

203 mH,

i
2~~Jr

i
2,rgo,203-50.i0 6

50Hz

Spndingen over serieforbindelsen er 80 V med frekvensen f0.

Beregn strmmen i serieforbindelsen.
Beregn spndingerne over spolen og over kondensatoren.
-

z= gK+(x~_x~)2

~.!L

Usp~aie

R =5,00

~~2i6,0A
5,0

Zspoie

gR2 +

X~

I Zspoie

,J5,02 +

63,82

16,0 64,0

U~= I ~X~= 16,0 63,8

64,00

1024V

1021V.

8. Blandede enfasede forbindelser

8.1 Parallelforbundne seriekredse

I figur 8.1.1 er vist en ohmsk-induktiv kreds (acb) parallelforbundet
med en ohmsk-kapacitiv kreds (adb); desuden er det med stiplede
linier antydet, hvorledes der efter behov kan tilfjes yderligere kredse
i parallelkobling med de to frste.
I det flgende er vist beregninger og vektordiagrammer for de to
frste kredse alene.

1~-

xc

b
-

-.

.- -

Fig. 8.1.1. Parallelforbundne kredse.

De enkelte serieforbindelsers impedans og faseforskydning bestem
mes:
Z1

Z2

~JR?

+4,

cosq,1

x~,

cos~t,2

Indsttes der flere kredslb i parallel med de to frste beregne

impedansen og effektfaktoren p samme mde.
Strmmene bestemmes for hver enkelt kreds:

og

11

12

Vektordiagrammet for parallelforbindelsen kombineres af de to (eller

flere) seriekredses diagrammer, idet spndingen Uab er flles.
Den samlede strm I findes som den vektorielle sum af I~ og 12:
~
for eksempel ved at oplse strmmene i deres komposanter i spn
dingens retning (~~) og vinkelret pa spndingen (~~~) Dette er
nrmere beskrevet i afsnit 9.
.E1~11

C05491+12 CO5~2

~ sino1

sino2

og ved hjlp af Pythagoras stning:

I

g(zI)2 +(Z1~i)2
Uba

l~I2~4

I~~2

qp

Fig. 8.1.2. Vektordiagram til fig. 8.1.1.

Oplsning af strmme i komposanter.

Spndingerne over hver komponent kan nu beregnes og indtegnes,

hvorved punkterne c og d fremkommer. Da de to spndinger i kreds
138

i star vinkelret pa hinanden, ligger punkt c p en halvcirkel med dia

meteren ~~ab og centrum midt p Uab. Det samme glder punktet d.
Parallelforbindelsens resulterende impedans er

og dens faseforskydningsvinkel tp (vinklen mellem [Tab og 1) beregnes

af
21~
C05(O =
I
Kredsen kan efter samme princip udvides med et vilkrligt antal for
bindelser tilsluttet parallelt.
a

Fig. 8.1.3. Vektorcilagram til fig. 8.1.1.

8.2 Serieforbindelse med paralleikredse

I fig. 8.2.1 ses et eksempel p en seriekobling, hvori der indgr en
parallelkreds.
Erstatningsimpedansen Zaf for den viste kreds nskes beregnet,
idet R- og X-vrdier forudsttes bekendte.

XL2

XL1

Fig. 8.2.1.

Frst beregnes impedans og effektfaktor for de to parallelkoblede for

bindelser:
~2
2
Z2 ~R2
+XL2

og

z3

&
og cos3 =~3

~2
~R3
+XcJ2

CO50~=~

Der kan nu beregnes en serieforbindelse Zbe, der kan erstatte paral

lelforbindelsen mellem punkterne b og e.
Frst vlges en spnding Ube over parallelforbindelsen. De to
strmme ~2 og f~ beregnes og adderes vektorielt. Spndingen Ube
kan vlges vilkrligt, men br gives en vrdi, som medfrer at
strmmene fr talstrrelser, der er nemme at arbejde videre med.
Impedansen Zbe findes derefter ved at dividere den valgte spnd
ing Ube med den beregnede resulterende strm 1~:

z bejr
Ube
Erstatningsimpedansen Zbe skal have en effektfaktor bestemt ved
hvor

CO5~e =

zr~

2w +

Den kvivalente serieforbindelses komponenter beregnes:

Rbe =

og

Xbe

CO5~%~

Ved indsttelse af disse to komponenter mellem punkterne b og e fs

en ren serieforbindelse, der har samme impedans og effektfaktor som
den oprindelige parallelforbindelse (dog forudsat undret frekvens):

Xbe

R~

?j?j?3_

Fig. 8.2.2 Kredslbet fig. & 2.1. omregnet til serieforbindelse.

Reaktansen Xe kan vre enten induktiv eller kapacitiv.
Om Xbe skal vre induktiv eller kapacitiv afgres lettest ved at
betragte retningen af ~
Bemrk at de med mrkede strmme og spndinger er forelbige
regnestrrelser, ikke de endelige vrdier.
Den samlede impedans findes af serieforbindelsesformlen:
Zaf = ~J(R1 + Rbe)2 + (XL1 Xbe)2

Kendes Uaf kan den resulterende strm I~ nu beregnes:

~

Zaf

Herefter bestemmes spndingerne over de enkelte komponenter:

Uab=I1

R1

Ube=I1 Zbe

Uee=Ii CXLI

Strmmene 2 og 13 findes:
,
Ube
12 ~
L2
i

13

U~
L3

De resterende spndinger
er:

f
e

UbC=I2 R2
Uce

12

Ubd

13

13

XL2
4,-,

xc

Fig. 8.2.3. Vektordiagram for

kredslbet fig 8.2.1.

Vektordiagrammet konstrueres sledes:

Spndingen over parallelforbindelsen UbE og strmmene 12 og 13
afsttes hhv. ~ og ~ faseforskudt. 11 findes ved strmmenes paral
lellogram.
Ub~ og t1bd afsttes i fase med strmmene, Uce og Ude vinkelret p.
Tilsidst tegnes Uab i samme retning som I~, og Uef tegnes forskudt
900 forud for strmmen 1~.

Beregningseksempler til afsnit 8

Eks. 8.1
En spole med impedansen 120 Q og cos ~ = 0,8 ved 50 Hz parallelfor
bindes med en resistans pa 192 0.
Parallelforbindelsen tilsluttes 48 V, 50 Hz.
Den samlede strm, impedans og faseforskydning skal beregnes.
U

Strmmen i spolen er

b =

strmmen i resistansen er

R =

48

0,40 A, og

0,25 A

Den samlede strms komposanter bestemmes

= b
=

4,

0,40 0,8

0,25

0 = 0,40 ~0,6

0 = 0,24A

CO59L + R =

-sin~

I =g(1J~)2 +(ZI~i)2
I

cos

48
0,62
EI~
I

0,57A

g0,572 +0,242 = 0,62 A

77,60
0,57
0,62

0,92

o= 23,2
Eks. 8.2
En spole med resistansen 60 0 og reaktansen 80 0 ved 50 Hz paral
lelforbindes med en kapacitiv reaktans p 100 0 ved 50 Hz.
I serie med denne parallelkreds sttes en resistans p 20 0. Idet
den samlede kreds tilsluttes 230 V, 50 Hz, skal kredsens strmstyrke
beregnes.
Spolens impedans er

zL=lJR2+X~ =,J602+802

iooo

Spndingen over parallelforbindelsen vlges:

U= 100V
143

Ved denne valgte spnding vil strmmene i kredsens to grene blive

I.

U
ZL

100

U 100
1,0 A og r~=___~=_-_-1,o A

100

X~

100

Spolens faseforskydning beregnes:

60

ZL

100

TL

eos~

1,0 0,6 =0,6 A

sin~
I~ = 1,0 0,8 1,0 = 0,2 A
(Den wattlse strms negative fortegn viser at parallel
forbindelsen er kapacitiv)
=

Ir4i~F~)2

+(Zft~1)2

=,JO,62 +(_0,2)2

0,63 A

Parallelforbindelsens impedans kan nu findes:

=~-

0,63

-~-

1580

og dens faseforskydningsvinkel
~I~
0,6
cos~op =
=
j~
0,63 = 0,952

17,8

Parallelforbindelsen kan erstattes af en serieforbindelse af en resi

stans
= Z~ cos~ og en kapacitiv reaktans X~, =
sin~,.
Kredsens samlede impedans beregnes:

Z=~fri~+R~)2 +x
Z = j(20 + 158 cosl7,8)2

(158 sinl7,8)2

1770
Den samlede strm, som parallelforbindelsen optager er

U
Z

230
177

1,30A

9. Effekt i vekselstrmskredse

9.1 Effektkurven
I en kreds, der indeholder induktans eller kapacitans, vil der vre
faseforskydning mellem spnding og strm. Derfor kan udtrykket for
effekt i en jvnstrmskreds, P = U I ikke anvendes umiddelbart, da
spndings- og strmkurven ikke flges i tid.
Derimod kan effektkurvens jebliksvrdier findes ved multiplika
tion af ojebliksvrdier for spnding med de samtidige jebliksvr
dier for strm:
p=u -i

/
i
I

Fmid

i..

I
I

pt

i
i

~~~~~1

I]

Fig. 9.1. I. Eksempel p effektkurve.

Spndings- og stromkurver forudsttes sinusformede, alts
u

Umax

sina

og
-sin(a--~,),
idet o er den vinkel, som strmmen er faseforskudt efter spndingen.
~max

145

Disse udtryk indsttes i formien for effekt:

P

Ugj~

sina

max

sin (~z q*,

og ved anvendelse af hjlpeformierne bilag B omformes dette til

~

PUmax ~max

Umax

max

cos(2a

~mId =
COS(P

UI

a) Middelvrdien af effektkurven
p =

b)UIvos(2a r~~)

f (t)

c) Differensen mellem a) og b).

Fig. 9.1.2.
I dette udtryk er det frste led konstant (d.v.s. uafbngig af a), mens
det sidste led er en cosinusfunktion, som svinger med en frekvens,
der er den dobbelte af netfrekvensen.
Fig. 9.1.2 viser, hvorledes effektkurven kan tnkes sammensat af
en konstant vrdi, ~mjd og en cosinusformet vrdi, der svinger om
nullinien.
Sidste led har middelvrdien 0, og middelvrdien af p-kurven er
derfor lig ligningens frste led:
1~mid = Umax

COSg

Da

kan omskrives til

p mid

max

~---

~---,

max

COS~9

U 1

kan formien for effekten ndres til

C0549,

idet
max

max

Den effekt, der afsttes i en toleder belastning med faseforskydnings

vinklen ~,, kan altsa skrives

U -1 -cos

hvor U og I er effektivvrdier (indeks mid udelades normalt, sledes

at middelvrdien af effekten blot betegnes 1).
Da U cos~, = I Z cos = I R kan P udtrykkes som ved jvnstrm:
-

P= P -R.

9.2 Wattstrm og wattis strm

I fig. 9.2.1 er vist vektordiagrammet for en induktiv komponent til
sluttet spndingen U. Den optagne strm ler komponentens fasefor
skydningsvinkel ~ bagud for U. Strmmen I er oplst i to komposan
ter, den ene ved projektion ind p spndingens retning, og den anden
vinkelret herpa.

u
Iw

Fig. 9.2.1. Strmmen I oplst i watt- og wattls komposant.

I foregende afsnit blev vist, at formien for effekten er

P = U 1 cos,

Da I cos~ er strmmens projektion ind pa spndingens retning ses

at effekten kan opfattes som spndingen U ganget med strmmens
komposant i Us retning. Denne strmkomposant i spndingens ret
ning kaldes wattstrmmen 1~, hvorefter effektformlen kan skrives:
P=U 1~,

hvor I~ = I cosoL
Strmmens komposant vinkelret p spndingen kaldes den wattise
strm wi og har formlen 4i = I sinq~.
Vinklen p er faseforskydningsvinklen mellem en spndingskurve og
den tilhrende strmkurve. , er derfor et udtryk for den tid, der for
lber fra ti har jebliksvrdien Umax sina og til strmmen i nar den
tilsvarende del aflmax.
Strrelsen coso har derfor kun mening ved sinusform, hvor man
ofte betegner den effektfaktoren.

9.3 Virkeeffekt, reaktiv effekt og tilsyneladende effekt

Herefter haves de tre effektbegreber
Virkeeffekt = watteffekt:
Reaktiv effekt = wattls effekt:
Tilsyneladende effekt:

Af disse formler flger at P,

retvinklet trekant, samt at
82= P2 +

P = U 1~ = U 1 cos [WI
Q = U l.,,~ = U I sino[var]
S = U ~I [VAI.

og 8 kan afbildes som siderne i en

Q2

Forholdet mellem aktiv effekt og tilsyneladende effekt er defineret

som effektfaktoren 2:
2=P
U.I

Heraf fremgar, at for sinusformet spnding og strm er 2

nvnt kaldes coso derfor ogs effektfaktoren.
148

cos~z Som

Reaktiv effekt betegnes ogs blindeffekt, og kan vre induktiv eller

kapacitiv. Nar betegnelsen effekt anvendes uden nrmere specifika
tion, f.eks. i forbindelse med en maskine, menes normalt virkeeffek
ten P.
Undertiden ses den tilsyneladende effekt S benvnt skineffekt.
Denne betegnelse br undgs, idet det samme ord undertiden benyt
tes for virkningen af strmfortrngning i ledninger.
Effekttrekanten fremkommer nr I, 4 og 4~ ganges med U (fig.
9.3.1).
Q
Fig. 9.3.1. Effektdiagram.
p

/
,/~

.4.

1~~

I
I

~
I

~1

P.

49

= Q0

resistiv

45 induktiv

I
I

9Q0 induktiv

90 kapacitiv

Fig. 9.3.2. Effektkuver ved forskellige faseforskydningsvinkler.

149

Fig. 9.3.2 viser eksempler pa effektkurvens forlb ved forskellige

faseforskydningsvinkler. Effektkurven p = f (a) har positiv vrdi nr
u og i har samme fortegn, og negativ vrdi nr u og i har forskelligt
fortegn. Ved 90 faseforskydning (ren induktiv eller kapacitiv belast
ning) svinger p-kurven om 0-aksen, sledes at effektens middelvrdi
er 0.
Dette svarer til at effektformlens frste led, U 1 cos, er 0.
Ved resistiv belastning (, = 0) er effekten hele tiden rettet fra forsy
ning til belastning. Ved induktiv eller kapacitiv reaktiv belastning
skifter effektretningen uafbrudt med to gange netfrekvensen (se fig.
9.3.2).

Beregningseksempler til afsnit 9

Eks. 9.1
En spole er mrket:

42 V, 50 Hz,
18W, 0,6 A.
Ved tilslutning til nominel spnding og frekvens skal bestemmes:
Faseforskydningsvinklen q~
strommens komposanter 1~ og wi
den tilsyneladende effekt S og den reaktive effekt Q.
cos
g=

P
UI

18
420,6

0,714

44,40

1w =1 cos

0,6 0,714

0,43 A

I~i =Isino = 0,6 0,70 0,42 A

S =UI=42 0,6=25,2 VA

= U J sin,

0,42

1wi42

17,6var

Eks. 9.2
For en 1-faset induktiv belastning er opgivet, at ved 230 V, 50 Hz er
S 1200VAogQ~720var.
Ved indsttelse af en kondensator parallelt over belastningen nskes
en effektfaktor cosQ. 0,9.
Bestem kondensatorens strrelse i var og dens kapacitans i ~sF.
coso

0,9 ~ g

25,84

P=qS2_Q2~=g12OO2_72O2
ZQ = P tan~

Qc

QL
ry2

ZQ

960W

960 tan 25,84 = 465 var

=

720

465

255var

)2A2

Xc=~=~~
Qc 255
1
2ir.f.Xc

207,5 (2
_________

2,r50207,5

15,3 .10-6 F15,3pF

10. 3-faset vekseispnding og -strm

10.1 Den 3-fasede generators princip

Frembringelse af 3-faset vekseispnding kan i princippet foreg som
flger.
Den tidligere beskrevne ledersljfe (afsnit 6), der drejes i et mag
netfelt, suppleres med to lignende sljfer.
Alle tre sljfer roterer i samme homogene magnetfelt med samme
hastighed, men forskudt indbyrdes af 3600 = 1200 (fig. 10.1.1).
Derved frembringes tre ens sinusformede spndinger, blot vil de
vre indbyrdes tidsforskudt en trediedel af en periodetid (fig. 10.1.2).

00

2U~ULS

s
Fig. 10.1.1.

Fig. 10.1.2.

Disse tre ens en-fasede generatorers spndinger kan som tidligere

vist reprsenteres ved vektorer, hvis lngde er lig med effektivvr
dien E (Emax divideret med ~Ji).

Vektorerne skal tegnes 120 forskudt, men har ikke noget flles
punkt, da sljferne ikke er elektrisk forbundne (fig. 10.1.3)

U Li

Fig.

io.i.a

I praksis er de tre sljfer erstattet af tre faseviklinger med et stort

antal vindinger. Hver af disse tre viklinger har begge ender frt ud til
et klembrt. Da alle seks ender er tilgngelige, er der mulighed for
at koble de tre generatorviklinger i stjerne- eller trekantkobling:

Li

LI

L2

L2

L3

L3

A
Fig. 10.1.4. Stjernekobling.

Fig. 10.1.5. Trekaritkobling.

Den praktiske udfrelse af vekselstrmsgeneratorer er beskrevet i

bind 3: Elektriske maskiner.

10.2 Stjerneforbindelse af generator

Der kan fres fire ledere ud fra den -koblede generator.
Spndingerne benvnes som vist fig. 10.2.1. Lederen, der er frt til
stjernepunktet betegnes nulleder (N), mens de tre ledere fra vikling
ernes anden ende kaldes faselederne eller blot faserne L1, L2 og L3.
153

Spndingerne mellem faseledere og nulleder betegnes under t som

fasespndingen U~, ligesom spndinger mellem to faseledere kaldes
netspndingen U,~.
Li
L2

UL N

U~L3

UL3L1

L3
UN

Fig. 10.2.1. Stjerneforbundet generator.

(4 er spndingsforskellen mellem to faseledere og kan derfor bereg

nes sledes (vises her kun for spndingsforskellen mellem faseleder
ne L1 og L2):
L2

ULl~

ULI N UL2 N

ULIN-

UL N+(UL2N)

U~N

U Li

L1-N

-u L2-N

~-

U L3-N

Fig. 10.2.2. Bestemmelse af

netspnding.

UL2

U L3

Fig. 102.3.

Som antydet pa vektordiagrammet fig. 10.2.2 kan netspndingen

L2 tegnes ved at fasespndingernes vektorpile forbindes. P lig
nende mde kan de to andre netspndinger konstrueres, s det kom
plette vektordiagram fremkommer (fig. 10.2.3):
154

Forholdet mellem fasespndingerne (d.v.s. spndingerne over de en

kelte viklinger) og netspndingerne kan beregnes ved hjlp af fig.
10.2.4:
0,5

U~

Uf cos 30

U~=U~~2 cos30
U~=Uf~JT.

Lif

ufl

Fig. 10.2.4.

10.3 Trekantforbindelse af generator

Ved trekantkobling er kun tre ledere frt ud, og derfor er kun de tre
viklingsspndinger til rdighed. Som det fremgar af diagrammet fig.
10.3.2 er netspnding U~ = viklingsspndingen.

Li
L2

UL3.Ll

L3

Fig. 10.3.1. Trekaniforbundet generator.

Fig. 10.3.2.

Strmmenes beregning i de to koblinger foregar som det vises under

trefasede belastninger, afsnit 11.

Beregningseksempel til afsnit 10

Eks. 10.1
En 3-faset generator har viklingsspndingen 133 V.
Nominel viklingsstrm er 10 A.
Find generatorens afgivne netspnding, netstrm og ydelse i kVA
ved fuld last, nar generatoren er stjernekoblet.
Strmmene i netlederne er de samme som viklingsstrmmene:
10 A

=
=

Uf

= 133

j~

= 230 V

Den samlede ydelse er summen af de tre viklingers ydelse:

S=3Uf ~ ~U~ .I~

~J~230

10 = 4000 VA

11. 3-fasede belastninger

11.1 Symmetrisk stjerneforbundet belastning

Tre impedanser med samme impedans Z og samme faseforskydnings
vinkel 9 er koblet i X-forbindelse og sluttet til et 4-leder net som vist
fig. 11.1.1.
En 3-faset forbruger, der p denne mde belaster de tre faser ens
artet bade med hensyn til strm og faseforskydning, kaldes symme
trisk.

Li
L2
L3
N

Fig. 11.1. I. Symmetrisk belastning ved 3 ens impedanser

i stjerneforbindelse.

Strmmene i de tre impedanser er numerisk lige store og beregnes af:

7

102030

_Lii
Z

Strmmene indtegnes p spndingsvektordiagrammet, idet hver

strm tegnes forskudt efter fasespndingen.

uu~v
12

Fig. 11.1.2. Vektordiagram til fig. 11.1.1.

Strmmene i de fire netledere beregnes ved Kirchhoffs 1. lov (knude
punktsligningen):
Ll=lO L220 og L330

4=-rio

20

30

Da disse tre strmvektorer er lige store og indbyrdes forskudt 120,

er deres vektorsum lig nul, alts I~ = 0. Ved symmetrisk stjernefor
bundet belastning gr der ikke strm i nullederen. (For at undg for
veksling med begrebet nominel strm, N i betydningen fuldlast
strm eller mrkestrm for en forbruger, er strmmen i nettets N-le
der her betegnet ~d)
I det flgende er betegnelserne Li 42 og 4~ benyttet, nr det gl
der strmmen i en bestemt netleder. Nr der blot er tale om strm
men i netlederne generelt, som f.eks. ved symmetrisk belastning er
ogs anvendt betegnelsen I,,.
Det er i det foregende forudsat, at strmmene i de tre faseleder
er rent sinusformede uden indhold af overharmoniske svingninger (s
herom i afsn. 12.6).
158

11.2 Symmetrisk trekautforbundet belastning

Tre ens impedanser (d.v.s. samme Z og samme

er forbundet i A
forbindelse og sluttet til et 3- eller 4-leder net (fig. 11.2.1):
LI

L2

Ii

L3

JUL

Fig. 11.2.1. Symmetrisk belastning ved 3 ens impedanser i

trekantforbindelse.
Strmmene i de enkelte belastningsimpedanser beregnes. Disse tre
strmme er numerisk lige store, og bliver i det flgende under t
benvnt If:
Tr
f212

I23 I31

Strmmene indtegnes p vektordiagrammet forskudt ~o efter netspndingerne.

Fig. 11.22. Vektordiagram med belastningsimpedansemes

strmme indtegnet.
159

Iflg. Kirchhoffs knudepunktsligning er

og

131,

Li

12

L2

23 12

L3=3123

Sammenlgges de tre ligningers venstre og hjre sider hver for sig

ses at summen af de tre strmme er 0.
Ved hjlp af disse ligninger kan vektordiagrammet nu tegnes
frdig, sledes at de tre netlederstrmme
4~ og L3 kan kon
strueres.
~

I fig. 11.2.3 er den grafiske bestemmelse af strmmen vist for ne

leder bl.

LI

112

(p

I~

/
/

~31

Fig. 11.2.3. Grafisk bestemmelse af netstrm (vist for netleder L 1).

Denne strm tegnes efter ligningen bl 12 ~ d.v.s som summen
af vektoren 112 og en vektor lig med ~ dog drejet 180. Af figuren
fremgr at bl er faseforskudt efter fasespndingen UL1 r4~ samt at
I~=2 Jfcos30JJf
P lignende made kan de to andre netlederes strmme bestemmes.

11.3 Effektberegning ved symnietrisk belastning

Bade ved - og ved A-kobling af tre ens impedanser kan den samlede
effekt, der optages, beregnes som 3 gange den effekt, der afsttes i
hver af de enkelte impedanser.

Stjernekobling:
S=3UfIf

[VA]

P3 Uf 1 eosq74~

U~ I~

COS(O

Q3 Uf If sin~~J U~ I,~ -sin~~ [var]

Trekantkobling:
S=3 U~ I~3 ~ =~J3U~ I~ [VM
P=3

U11 If Cos~O=~J5U~ I~ cos~ ~W1

Q3

(4 4

sino= ~ U~ I~ sinp [var]

Bemrk at uanset kobling er udtrykket for den samlede effekt det

samme, og at faseforskydningsvinklen , i begge tilflde er vin/den
mellem fasespcending og netstrm.

11.4 Usymmetrisk belastning

Nr et antal impedanser med forskellig impedans og/eller forskellig
effektfaktor tilsluttes et 3- eller 4-leder net er belastningen ikke sym
metrisk, og man kan ikke benytte de simple formler, der blev udledt i
de foregende afsnit. I stedet m strmmene i netlederne bestemmes
enkeltvis som vist i flgende eksempel.

Li
L2
L3
N
Z1

p1

Z11 (p11

Ziii Piii

Fig. 11.4.1. Eksempel p usymmetrisk belastning.

161

Tre forskellige impedanser, Z1, Z11 og Z111 med de respektive fasefor

skydningsvinkler o1, ~ og Qm~ tilsluttes et 4-leder net pa vilkarlig
mde, f. eks. som vist fig. 11.4.1.
Strmmene i de enkelte impedanser beregnes som forholdet mel
lem impedansens strrelse Z og den spnding lJ~ eller U~, der er over
impedansen:
10

12

23

Fig. 11.4.2. Vektordiagram til fig. 11.4.1.

(kun med strmmene i belastningerne indtegnet).
Strmmene indtegnes p vektordiagrammet (fig. 11.4.2) med deres
faseforskydningsvinkel i forhold til den spnding, de hver for sig er
tilsluttet.
Til beregning af netstrmmene kan i dette eksempel fig. knude
punktsligninger opstilles p grundlag af de valgte strmretninger:
Ll
ir

10 ~ 12
~ 12

70=-rio

P grundlag af de opstillede vektorligninger tilfjes de vektorer, der

er ndvendige for at netstrmmene kan bestemmes grafisk (fig.
11.4.3):

-Ii.
UL

(pil
\

23

Ipli

2
L2

Fig. 11.4.3. Vektordiagram til fig. 11.4.1.

(med netstrmmene konstrueret ud fra vektorligningeme).
Netstrmmene kan nu udmles med strrelse og retning, eller kan
beregnes, idet der opstilles ligninger for de figurer, strmmene dan
ner.

11.5 Beregning af effekt ved usymmetrisk belastning

Effekterne kan beregnes srskilt for de enkelte impedanser som pro
duktet af spndingen over impedansen, strmmen gennem den, samt
impedansens effektfaktor.
F. eks. for en belastning tilsluttet mellem fase Li og N:
P1= Uf
eller

1j~

cosQl,

P1=Z1 ~
163

Dette gres for samtlige belastninger, hvorefter den samlede effekt P

findes som summen:
P~=P1+P11+P1j~+....

[Wj.

P lignende mde beregnes den samlede reaktive effekt

sttes sino i stedet for C059 i formlerne:

Q,

blot ind

Qn=Qi+Qii+Qiu+.... Ivar].

Effekten kan ogs beregnes srskilt for hver fase, for eks. for fase Li:
= Uf ni

C0591,

hvor ol er vinklen mellem UL1.N og nl

Den samlede effekt bliver for de tre faser:
og

P~P1+p2+p3

[Vil,

Q~=Q1+Q2+Q3

[var].

Denne beregning af P~ svarer til maling af den samlede effekt med

tre wattmetre (se bind 2, Elektriske mlinger, afsn. 7.4).
I de viste eksempler er regnet med positiv faseforskydning, d.v.s.
induktiv last, men formlerne er lige s gyldige for belastninger med
kapacitanser.
Uanset om den samlede effekt beregnes som summen af effekterne,
der tilfres gennem de tre faser, eller som summen af de enkelte be
lastningers effektforbrug, skal resultatet naturligvis blive det samme.

11.6 Stjerne-trekant transformation af resistive

belastninger
En trekantkoblet belastning bestende af 3 ens resistanser optager
en strm fra nettet, som kan skrives
In=&

Den strm, en stjernekoblet belastning af 3 ens resistanser optager,

er
1Uf

164

U~

Heraf findes ved omskrivning

RA=

%~//

og R

______

Forudsttes nu at U,~ og I~ har samme strrelse i de to udtryk, findes

ved division:
B4 3
eller R~=3 ~R

En symmetrisk, trekantkoblet belastning lader sig altsa erstatte af en

stjerneforbundet, nr de enkelte resistanser gres 3 gange mindre.
Omvendt m modstandene i en trekantforbindelse vre 3 gange
strre end modstandene i den stjerneforbindelse, den skal erstatte.
For usymmetriske belastninger lader det sig ogs ret enkelt gre at
omregne en trekantforbindelse til en kvivalent stjerneforbindelse og
omvendt.
Forudstningen for at en trekantkoblet og en stjernekoblet resistiv
belastning kan erstatte hinanden er, at resistansen mellem to tilslut
ningspunkter i den ene kobling er lig med resistansen mellem de
samme to punkter i den anden kobling.
Dette giver nedenstende formler, som ikke udledes her:
I

1R10

Fig. 11.6.1. Omregning til kvivalent stjerneforbindelse.

Omregning Lx

>

B23 +

R20

I?~ +

B30

B31
R12 + R~3 +

165

Fig. 11.6.2. Omregning til kvivalent trekaniforbindelse.

Omregning X

->

1?23

R10

1?2o 1?30

l?so

1?10 1?2o +R20 -R30 +R~ -R10

Hvis man specielt indstter tre lige store resistanser i et af disse to

st formler fremkommer den frnvnte sammenhng for symmetri
ske belastninger:

RA=3 -R.
Stjerne-trekant transformation kan pa lignende mde foretages ved
impedanser, der ikke er rent resistive. Dette kan dog kun gennemf
res rimeligt let ved anvendelse af kompleks beregning.
Fremgangsmaden beskrives i afsn. 14.

11.7 Thevenins regel anvendt p vekselstromskredse

Thevenins regel kan, som omtalt i afsn. 3.3.2, anvendes pa veksel
strmskredse, idet der blot regnes med vektorer for bde elektromoto
riske krfter og strmme. Ogsa ved anvendelse af Thevenins regel
kan kompleks regning benyttes (afsn. 14).
166

I strkstrmsteknikken benyttes metoden ofte til beregning af strm

me ved jordsiutning eller kortslutning i net.
Denne anvendelse belyses med flg. eksempel:
Samleskinnen B i en 50/60 kV transformerstation (fig.11.7.1)
forsyner et fordelingsanlg (C) gennem et hjspndingskabel med
resistansen RK og reaktansen XK.

Fig. 11.7.1.
Impedansen mellem samleskinnen B og stjernepunktet i de genera
torer, der forsyner nettet, er opgivet til ZN = 0,5 Q ved cos~ 0,20.
Den strste kortslutningsstrm, der kan forekomme ved en kort
slutning i pkt. C skal beregnes.
Den samlede impedans set fra C ind mod generatorernes stjernepunkt findes (fig. 11.7.2), idet generatorernes elektromotoriske kraft
tnkes kortsluttet:
-

Nettets resistive og reaktive del beregnes:

RNZN eoso0,5 O,200,10Q
XNZN ~sing0,5 O,980,49Q
For kablet opgives (eller findes som tabelvrdier):

RK

1,6 ~

XK=O,SQ

RN

XN

Fig. 11.7.2.

Den samlede impedans Z findes:

22 =g(RN +RK)2 +(XN +XK)2

=g(O,l+l,6)2+(O,49+O,5)2

1,97 Q

Spndingskildens EMK skal beregnes som den fasespnding, der

er i pkt.C fr fejlen indtrffer. Denne spnding kendes normalt ikke
njagtigt, og i stedet kan med rimelig tilnrmelse anvendes nettets
nominelle spnding:
-

ufl

,f~

10.000

~ji

1,97 2930k

Beregningseksempler til afsnit 11

Eks. 11.1
Til et 4-ledernet, 400/230 V, 50 Hz forbindes i stjernekobling tre ens
impedanser, hver med Z = 1000 og cos= 0,7 induktiv.
Strmmene i netlederne samt den samlede effekt skal beregnes.

1f

z ioo

I~ =

=Ji

2,3

2,3A
U~

J~ ~coso=

.Jii

400 2,3 0,71115W.

Eks. 11.2
Beregningerne i eks. 11.1 skal gentages, denne gang dog med de tre
impedanser forbundet i trekantkobling.

T~
=J~
=

ioo~ 4,OA
i~ =
U~

Ji

I~

4,0 = 6,93A

cos~=

400 6,930,7=3360W.

Sammenlign resultatet med eks. 11.1. Hvorfor er forholdet mellem de

beregnede effekter ikke prcis 3?
Eks. 11.3
Tre resistanser i trekantkobling har flg. vrdier (der er benyttet be
tegnelserne fra fig. 11.6.1):
= B23 = 1000 og B31 = 2000.
Den kvivalente stjerneforbindelse skal beregnes.
B

B12

B23

B31~B23

100200

500

100100

250

400

200100

400

500

12. Spoler med jernkerne

12.1 Jerntab
Erstatningsskemaet for en spole kan som tidligere vist (afsnit 7.1
tegnes som en serieforbindelse af en resistans og en induktiv reak
tans, hvorved spndingsvektordiagrammet og impedanstrekanten
har udseende som vist fig. 12.1.1 og 12.1.2.

lx:

Fig. 12.1.1. Vektordia gram.

Spole uden jemkerne.

Fig. 12.1.2. Impedanstrekant.

Spole uden jemkerne.

Det er her forudsat, at spolen ikke indeholder jernkerne.

Effekttrekanten kan fremstilles ved at impedanstrekantens sider
ganges med strmmen i anden potens, f.eks. P = P R.
Det skal erindres, at den induktive spnding I XL reprsenterer
den inducerede spnding E~ = dldt N, forrsaget af det vekslende

0= 1~XL

I~R

Fig. 12.1.3. Effekttrekant. Spole uden jernkerne.

magnetfelt. Ved spoler uden jernkerne er strm og magnetfelt i fase,

og bade strm- og feltkurven er sinusformet.
Indfres der en jernkerne i spolen, bliver den optagne effekt strre
end strmvarmetabet: P> .P Reu. Forskellen skyldes at der afsttes
effekt i jernet ved den stadige ommagnetisering, der finder sted ved
et vekselfelt. Jerntabet ~Fe kan derfor bestemmes som forskellen
mellem det samlede effektforbrug og det beregnede strmvarmetab i
spolen:

1~ Rcu=PPcu.
Den samlede effekt, der afsttes i spolen er
=

~Cu + P~.

Pc~ er strmvarmetabet (kobbertabet) i spolens vindinger, og ~Fe er

jerntabet, som bestr af
hvirvelstrmstab og
hysteresetab.

12.1.1 Hvirvelstrmstab
Nr jernet udsttes for vekslende magnetfelter induceres der elek
tromotoriske krfter, som fremkalder hvirvelstrmme i kernen.
Dette effekttab afsttes som varme i jernkernen. Hvirvelstrmstabet
er proportionalt med frekvensen i 2den potens: ~hv =
Hvirvelstrmstabet kan reduceres ved get resistans mod hvirvel
strmmene, hvilket man opnar ved at lamellere jernkernen (d.v.s.
kernen sammensttes af Ca. 0,2-0,4 mm tynde plader isoleret fra
hinanden) eller ved tilstning af silicium til jernet, hvorved dets
specifikke elektriske modstand ges.

12.1.2 Hysteresetab
Den stadige ommagnetisering (100 gange i sekundet ved 50 Hz), der
finder sted ved vekselstrm, krver tilfrsel af energi -der udfres et
arbejde. Nr spolestrmmen ndres, er de magnetiske domner i jer
net kun med forsinkelse i stand til at flge ndringen. Dette
fnomen kaldes hysterese. Forlbet kan for forskellige magnetisk
materialer illustreres ved optegning af en magnetiseringskurve, en
skaldt hysteresesljfe.

For hver hele periode gennemlbes hystereseslifen, der viser flux

ttheden B som funktion af amperevindingstallet pr. meter, feitstyr.
ken H.
Det ses, at feltet ndres proportionalt med strmmen ved lave
vrdier af H, hvorefter kurven afbjes p grund af tiltagende mt
ning af jernet. Forsges magnetisering udover den tilnrmelsesvist
retlinede del af kurven, forvrnges bde strmmens og magnetfeltets
sinusform.

a. Vacuum, b. Bldt jern. c. Stl med hj coercitivkraft.

Fig. 12.1.4. Eksempler p hystereseslffer.
Desuden ses af hystereseslojfen, at fluxen og strmmen ikke er i fase.
Nr strmmen i spolen og dermed feltstyrken H snkes til nul, falder
fluxttheden B kun lidt; frst nr strmstyrken er get i modsat
retning, bliver B reduceret til 0 T. Denne faseforskydning mellem felt
og strm fr, som det senere vises, indflydelse p vektordiagrammet.
Endelig viser hysteresesljfen, at der ikke er liner sammenhng
mellem H og B. Dette medfrer en forvrngning af strmkurven, som
vil fa et stigende indhold af overharmoniske svingninger (se afsn.
12.6). Jo mere jernkernen drives mod mtning, jo mere deformeres
strmkurven.
Det kan vises, at hysteresesljfens areal er et ml for effekttabet.
Hvis frekvensen forges, vil sljfen blive gennemlbet et tilsvarende
strre antal gange pr. sekund. Hysteresetabet vokser alts proportio
nalt med frekvensen:
PhY=k2

~f

Fig. 12.1.5 viser et eksempel p en hysteresesljfe. Kurven gennem

lbes ved vekselstrmsmagnetisering i den med pile markerede ret
ning. Den stiplede linie antyder forlbet ved frstegangsmagnetise
ring.
P hysteresesljfen er markeret to strrelser, der som omtalt i
afsnit 5.6 er karakteristiske for et magnetisk materiale:
Remanensen B~ betegner den magnetiske fluxtthed, nr strm
men og dermed feltstyrken Her nul.
Coercitivkraften H~ er den H-vrdi, der kan fjerne remanensen, og
er dermed et udtryk for, hvor let materialet lader sig afmagnetisere.

B [Ti

[A~iind/m]

Fig. 12.1.5. Hysteresesljfe.

12.2 Vektordiagrammer for spole med jernkerne

Foretages maling af spndingen U, strmmen I og den tilfrte effe
P for en spole med jernkerne, kan effekttrekanten konstrueres af

SUI og Q,J52_p2
Hvis derefter trdresjstansen Rcu bestemmes ved en jvnstrm
mling kan strmvarmetabet beregnes:
~cu=~ Rcu
er en del af den samlede effekt P, som vist p effekttrekante
Den resterende del af P er da jerntabet ~Fe Divideres effekterne m
strmmen Ifremkommer spndingsvektorerne (fig. 12.2.2).

~CtJ

~Fe

Fig. 12.2.1. Effekttrekant. Spole medjernkerne.

IZ

Fig. 12.2.2. Vektordiagram. Spole medjernkerne.

Som det ses, tegnes den ohmske spnding I R~ undret i fase med
E~ danner en vinkel mindre
end 9Q0 med strmmen. Arsagen hertil er, at P26 skal vre vinkelret
p feltets retning, og dette er som nvnt en vinkel bagud for strm
men.

I, mens den induktive spnding I XL

Hvis ~Fe udgr en lille del af den samlede effekt, kan der uden srlig
fejl regnes p de retvinklede diagrammer, der er vist fig. 12.2.3 og
12.2.4. Her betegnes XLeff den effektive reaktans og RFe er en
regnestrrelse svarende til jerntabet.

XLeff

[XL

Rcu

IRFe

FRcu

RFe

Reif

Fig. 12.2.3. Vektordiagram.

Spole med jemkerne.

Fig. 12.2.4. Impedanstrekarit.

Spole med jernkeme.

Den effektive modstand Reif = Rcu + RFe er p samme mde en reg

nestrrelse, svarende til det samlede effekttab. Den effektive mod
stand kan derfor beregnes af
Reff =

P
J2

P samme mde er den effektive reaktans bestemt ved

XLeff=

For sammenligningens skyld vises fIg. erstatningsskemaer fig. 12.2.5.

Rcu

Trdmodstanden:

Trden viklet i spoleform:

Rcu

RFO

XLeU

Spolen med jernkerne:

-v

Reif

Fig. 12.2.5.

175

Som nvnt er hysteresetabene proportionale med sljfens areal,

d.v.s. for en given remanens vil tabene blive mindre, jo smallere slj
fen er. En smal hysteresesljfe opns ved tilstning af silicium til jer
net, hvilket samtidig bidrager til nedsttelse af hvirvelstrmstabene.
Da jerntabene -udover frekvensafhngigheden- er afhngige af
fluxttheden, angives tabene i datablade enten som antal watt pr. kg
jern ved en bestemt B-vrdi eller i form af en kurve, der viser tabet i
watt pr. kg som en funktion af B.
12.3 Afmagnetisering
Hvis et magnetisk materiale nskes afmagnetiseret kan det ske ved
at anbringe det i en spole med vekselstrm, hvis styrke gradvist redu.
Ceres.
Derved gennemlbes mindre og mindre hysteresesljfer, indtil flux
tthed og feltstyrke samtidigt er nul.

Fig. 12.3. I. Afmagnetiseringsforlb.

12.4 Strmfortrngning
I en leder, hvori der lber en vekselstrm, vil strmttheden vre
mindst ved lederens centrum og tiltage ud mod overfladen af lederen.
Dette medfrer, at der ma regnes med strre modstand overfor vek
selstrm end overfor jvnstrm.
Dette skyldes de magetfelter, der dannes i lederen nr den frer
strm. Ved vekselstrm i en kobber. eller aluminiumleder ndres
magnetfeltet proportionalt med strmmen. Disse magnetfelter indu
176

cerer spndinger i overensstemmelse med Lenz lov (afsni 5.7) Fig.

12.4.1 viser et tnkt ringformet udsnit af et ledertvrsnit, hvori der
findes et magnetfelt e, som er frembragt af strmmen i.
Omkring magnetfeltet induceres elektromotoriske krfter, som
nrmest lederens centerlinie er rettet modsat lederstrmmen i.
Strmttheden bliver derfor mindsket i lederens inderste dele og
strre ud mod overfladen.
Noget lignende opstr i en leder, der anbringes saledes i jern, at
feltlinierne koncentreres om en del af lederens tvrsnit (fig 12.4.2).
Den del af tvrsnittet, hvorom der er de frreste feltlinier, vil f den
strste strmtthed.

Fig. 12.4.1. Strmfortrngning i cirkulr leder.

Fig. 124.2. Strmfortrngriing i rektangulr

leder i jern.

Strmfortrngningen i en leder er mere udprget, jo hjere frekvens

strmmen har. Dette udnyttes i vekselstrmsmotorer med kortslut
ningsrotor, idet rotorfrekvensen under startforlbet falder fra netfre
kvens til nsten nul, hvorved rotormodstanden ndres (Bind 3,
Elektriske maskiner, afsn. 4).
Ved beregninger p spndingsfald m der ogs tages hensyn til
strmfortrngningens indflydelse. I denne forbindelse betegnes virk
ningen ofte skindeffekt eller skineffekt (af engelsk: skin effect), og
dens strrelse oplyses for et givet kabel som en tabelvrdi (se bind 6).
177

12.5 Variabel reaktans

Af udtrykket XL = 2~ f L ses, at reaktansen (og dermed den samle
de impedans) af en spole kan varieres p to mder:
ved ndring af frekvensen f, eller
ved ndring af selvinduktionskoefficienten L.
-

En simpel metode til ndring af L bestar i at indfre en variabel luftspalte i magnetkredsen, idet L bliver mindre, jo ringere magnetisk
ledeevne, kredsen har.
Selvinduktionskoefficienten eller induktansen L er bestemt ved

L= IV2
Reaktansen XL ndrer sig proportionalt med L, dermed ndres ogs
impedansen Z. En forgelse af luftspalten i en jernkerne vil derfor
medfre voksende strm.
En anden metode gr ud p at mtte jernet mere eller mindre ved
hjlp af formagnetisering med jvnstrm.
Af

di

og

flger at

L= dN
di
=B A
de

Ill
N

Fig. 12.5.1. Idealiserot magnetiseringskuive.

Betragtes den idealiserede magnetiseringskurve = f(1), ses det at

forholdet d/dl i ethvert punkt af kurven er lig med dens hldning i
dette punkt.
Det betyder, at hvor kurven er stejl (ved sm vrdier af II) er L og
dermed XL stor. Ved stigende magnetisering flader kurven ud p
grund af tiltagende mtning, hvorved L falder mod 0.
Dette skyldes egentlig, at jo mere jernet nrmer sig mtnings
tilstand, jo mindre vil feltet forholdsmssigt ndre sig ved en
ndring af strmmen, og jo mindre modelektromotorisk kraft vil der
blive induceret. Nr jernet er fuldstndigt mttet, vil en mindre
variation i strmmen overhovedet ingen feltvariation medfre.
XL kan alts p denne mde varieres fra en maximal vrdi til om
trent 0. Dette princip udnyttes i transduktoren, hvormed man ved
ndring af sm styrestrmme kan regulere store effekter.
Transduktorprincippet beskrives nrmere i bind 3, Elektriske
maskiner, afsnit 2.8). Transduktoren anvendt ved mling af store
jvnstrmme omtales i bind 2, Elektriske mlinger, afsn. 4.4).
12.6 Regelmssige kurveformer med

overharmoniske svingninger
Forbindes en generator med sinusformet spnding i serie med en
jvnspndingskilde vil den resulterende spnding kunne bestem
mes grafisk ved sammenlgning af jebliksvrdierne:

u1=f(t)

u~f(t)

ti1

U2Umax2~S~flO)t

f(t)

u~~\
1~
\%~~J 4N~ 4N

Fig. 12.6.1. Addition af spndingskur.er.

179

Som det ses, bliver sinuskurvens 0-linie blot forskudt en afstan

svarende til jvnspndingens vrdi. Den resulterencie kurve kan
betegnes som en jvnspnding med overlejret vekselled. Omvend
kan en sdan kurve tnkes opdelt i en jvnspnding og en veksel
spnding.
Overlejres en vekselspnding med frekvensen f med en anden si
nusformet spnding, hvis frekvens er et helt antal gange f, bliver r
sultatet en regelmssig svingning, d.v.s. en spnding med ens perio
der.
Den resulterende kurveform er afhngig af de enkelte spndinger
amplitude (max.vrdi) og forholdet mellem deres frekvenser.

H~\2f
~

Fig. 12.6.2 Eksempler p regelmssige kurver med 3die harmoniske.

Ligesom vekseispndinger kan sammensttes til regelmssige

svingninger som vist, kan alle regelmssige svingninger omvendt
oplses i en skaldt grundsvingning og et antal overharmoniske
svingninger, alle med sinusform.
Strmkredse, der indeholder spoler med jernkerne, har en kurveform, der afviger fra sinusform p grund af jernets ulinere magneti
seringskarakteristik. Eksempelvis indeholder transformerstrmme
bade 3die, 5te, 7ende og hjere harmoniske.
Specielt giver en tomgende transformer et stort indhold af 3die
harmoniske svingninger i strmkurven.
En sadan forvrnget kurveform medfrer mlefejl i instrumenter,
hvis visning afhnger af korrekt sinuskurve. Et eksempel herp er
den type vekselstroms-amperemetre, som maler strmmens middel.
vrdi, men giver visning pa en skala, som er inddelt i effektivvrdi
er, idet der er multipliceret med formfaktoren 1,11. Disse instrumen
ter vil vise ukorrekt ved mling p kurver med indhold af overharmo
niske svingninger.

Fig. 12.6.3. Kurve med 5te harmonisk oversvingning.

Strengt taget kan strmme og spndinger, der ikke har sinusform,
ikke afbildes som vektorer, men ma ved beregning erstattes af
sinuskurver med samme effektivvrdi som de virkelige kurver.

Overharmoniske i symnietrisk belastet 3-faset, 4-leder net

I afsnit 11.1 blev vist at strmmen J~ i nullederen i et 4-leder net bli
ver nul ved symmetrisk belastning. Imidlertid er dette kun gldende,
nr netstrmmene er perfekt sinusformede. Hvis de tilsluttede be
lastninger forvrnger netstrmmenes kurveform, kan dette medfre
181

en betydelig strm i nullederen. Som det er illustreret i fig. 12.6.4 vil

netledernes indhold af 3die harmoniske blive adderet, sledes at
nullederen brer summen af de overharmoniske. P lignende mde
bidrager 6, 9, 12 og 15 harmoniske til strmmen i nullen. Derimod
har overharmoniske svingninger, som ikke er delelige med 3, ingen
betydning for strmmen i nullederen.

RRR

Resulterende strm nul eder

Fig. 12.6.4. Strm i nulleder fremkaldt af 3die harmoniske

i symmetrisk belastede netledere.
Det kan vises at effektivvrdien af en periodisk, men ikke-sinusfor
met vekselstrm er lig med kvadratroden af kvadratsummen af de
enkelte harmoniskes effektivvrdier:

1~ er et evt. jvnstrmsled. Effekttabet i en leder kan som sdvanlig

bestemmes med den beregnede vrdi af L
Brugsgenstande, som indeholder elektronisk fasereguleringsud
styr, f.eks. motorstyringer, lys- og varmereguleringer o.l., vil belaste
nettet med strmme med stort indhold af oversvingninger.

12.7 Magneters trkkraft

Fig. 12.7.1 viser en hesteskoformet elektromagnet med anker af
bldtjern. Kraften F, hvormed magnet og anker tiltrkker hinanden,
kan vises at vre
F

B2A
L~

[N]

BL er fluxttheden i luftmellemrummet, A dets tvrsnitsareal og p~

er permeabiliteten i luft (egentlig vacuumpermeabiliteten). I formlen
indgr alts kun luftmellemrummets vrdier, og den glder ogs ved
permanente magneter. Hvis kraftpvirkningen fr ankeret til at
nrme sig magneten stiger fluxttheden BL, mens F stiger med kva
dratet p BL.

n
Ff

Ff

Fig. 12.7.1. Elektromagnet.

Selvom strmmen i elektromagnetens spole afbrydes, kan ankeret
klbe til magneten p grund af remanent magnetisme og den me
get ttte kontakt mellem magnet og anker. Dette kan man forhindre
ved at anbringe et tyndt lag umagnetisk materiale, f.eks. plast eller
messing p magnetens polender.
I vekselstrmsmagneter varierer BL omtrentlig sinusformet.
Kraften F kommer til at variere efter kvadratet p sinuskurven og
dermed vre nul to gange i hver periode (fig. 12.7.2).
Ankeret i et vekselstrmsrel vil derfor komme til at klapre1 med
en frekvens p to gange netfrekvensen. Dette kan undgs ved
opdeling af hver af magnetpolerne i to dele og anbringelse af en
kobberring eller -vikling om den ene del (fig. 12.7.3). Feltet i den der183

ved dannede skyggepol er forskudt omtrent 900 efter hovedfeltet p

grund af den inducerede strm i kortslutningsringen. Det samled
felt fra en po1 er nu summen af hovedfeltet og skyggepolens fel
Dette felt er konstant over den vrdi, der er ndvendig for at hold
ankeret tiltrukket.

f(t)

Fig. 12.7.3. Polben med

kortslutningsring.

Fig. 12.7.2. Kurveform.

Fluxtthed B og kraft F..

I praksis fordeles en spoles vindinger oftest ikke over hele kernen

lngde, men samles pa en spoleform(fig.12.7.4). Der m derfor regne
med et spredningsfelt, som vist i eksemplet afsnit 5.5, idet en del af
magnetfelt forlber uden for jernkernen.

a. Jemkeme med kortslut

ningsringe for rel
Fig. 12.7.4.

b. Spole viklet p
spoleform

Beregningseksempel til afsnit 12

Eks. 12.1
En spole med jernkerne bruger 38 W ved tilslutning til 110 V, 50 Hz.
Strmmen i spolen er 1,20 A.
Viklingens tradmodstand er mlt med jvnstrm til 12 Q.
Spolens impedans, effektive resistans og reaktans samt strmvarme
tab og jerntab skal bestemmes.
~=

ijo

91,70

= 1,202 =

Reff=

XLeff = ~JZ2

26,40

Reff2 =
=

1,202

~FeCu38

..]91,72
12

26,42

= 87,80

17,3W

17,3=20,7W

185

13. Gensidig induktion.

Transformerprincippet

13.1 Gensidig induktion

I afsnit 5.7 blev omtalt hvorledes en strmndring i en spole (1) med
frer en ndring af det magnetiske felt og dermed inducerer en elek
tromotorisk kraft:

tit

~1

Det blev ogs vist (fig. 5.7.4), at der ligeledes vil induceres en elektro
motorisk kraft i en anden spole (2), der er anbragt sa nr, at den p
virkes af af feltet fra den frste spole (1). Spndingen, der induceres i
den ene spole, er proportional med strmmmens ndringshastighed i
den anden spole:
-~
IVI

e2 tit

og e1 tit

Proportionalitetsfaktoren M kaldes den gensidige induktionskoeffici

ent og mles ligesom selvinduktionskoefficienten L i henry, H.
Hvis en strmndring p i ampere pr. sekund i den ene spole med
frer en induceret elektromotorisk kraft p i volt i den anden, har
spolerne en gensidig induktion M i H.
Det kan vises, at hvis spolerne er anbragt s tt, at det totale
magnetfelt er flles, er
M= .,/L1 L2
ges afstanden mellem de to spoler, reduceres den gensidige pa
virkning. Det vil da kun vre en del af spolernes felter, der er flles.
Denne flles del af magnetfeltet kaldes ofte hovedfeltet. Ud over ho
vedfeltet vil der om hver spole vre et skaldt spredningsfelt.

Jo mindre de to spoler pvirker hinanden, jo mindre bliver den gen

sidige induktion. Dette kan udtrykke ved en koblingsfaktor /e:
M

k ~JL1 L2 ,hvor 0 k 1.

Koblingsfaktoren k er nr i ved fast koblede spoler, og falder, nr

spoler f3ernes fra hinanden. k = 0 betyder, at spolerne ingen gensidig
pvirkning har.

13.2 Transformerprincippet
To spoler med vindingstallene N1 og N2 tnkes anbragt s tt, at det
magnetiske felt kan betragtes som flles for spolerne.
Spole i tilsluttes en vekselspnding u1 = Uimax sina, hvorved
den gennemlbes af strmmen i1 =
sin (a~1). Hvis der regnes
med forsvindende lille resistans i spolerne bliver ~ = 90.

N1
ItU
Ml
ri ni iii ri tit
[.1 i 141 ~ I
s ~ I I~I~i s s i

LIII ITT ti I I
TV

ul

u2

Fig. 13.2 I. Spoler med flles magneffelL

Det magnetiske felt , der flger strmmen, vil inducere en elektro
motorisk kraft
e1-d/dt N1,
og da der her ses bort fra trdens resistans (R

0) er

u1.

Det samme felt inducerer i spole 2 en elektromotorisk kraft

e2=d/dt N2.
Eftersom der her ikke her regnes med spndingsfald i spolerne,
bliver klemspndingen u2 e2.

Kurveformer og vektordiagram fr fig. udseende (fig. 13.2.2 og 3):

ul
e1=e2~n

Fig. 13.2.2. Kurveformer

E2~ n

Fig. 13.2.3. Vektordiagram

(eff vrdier).

Af frnvnte ligninger fremkommer ved division fig. forhold:

Forholdet

ii

N2

u2

kaldes omstningsforholdet.

Det m understreges, at ovennvnte glder for den ideelle transfor

mer i tomgang. For den praktiske transformer under varierende be
lastning m der regnes bde med et resistivt og et induktivt spnd
ingsfald i begge viklinger. Dette behandles i bind 3, Elektriske ma
skiner, kapitel 2.

188

14. Beregning af vekselstromskredse

ved komplekse tal

14.1 Indledning
Sinusformede vekselstrmme og -spndinger kan som beskrevet i af
snit 7 afbildes som tidsvektorer, idet vektorlngden sttes lig effek
tivvrdien, og retningen faststtes ud fra et koordinatsystem.
Dette skaldte rektangulre koordinatsystems akser fastlgges
ofte ved placering af den frst tegnede vektor. Alle flgende vektorer
tegnes ud fra denne frste. Denne metode blev anvendt ved beskrivel
sen i afsn. 7 til 10. Ved serieforbindelser blev det valgt at placere
strmmen vandret, mens der ved simple parallelforbindelser blev
get ud fra en spndingsvektor, tegnet lodret. Undertiden vlger
man at begynde med en kendt strm- eller spndingsvektor, som er
oplyst for en enkelt komponent eller en mindre del af den samlede
kreds.
I det komplekse talsystem er referencen en vandret liggende akse,
og nr der i de flgende afsnit opgives en vinkel skal den regnes ud
fra denne vandrette linie. En vektor med vinklen 00 skal alts tegnes
vandret pegende mod hjre, mens 90 betyder at vektoren er drejet
90 mod uret, sledes at den peger lodret opad.
Frst repeteres kort brugen af vektorer, som det blev vist i kap. 7
til 10, ved hjlp af et almindeligt eksempel p en parallelforbindelse

Fig. 14.1.1. Parallelforbundne impecianser.

af to impedanser (fig. 14.1.1). Spndingen er flles for de to imp

danser. Strmmen i hver af de to grene tegnes ud fra spnding
med korrekt vinkel og med anvendelse af samme skala (ampere p
mm).
Sammenlgning af de to strmme kan foreg ved hjlp af cosinus
relationen, som vist i afsnit 9. Den samlede strm kan ogs findes,
idet begge strmme oplses i en komposant i spndingens retning
(I~) og i en komposant vinkelret p spndingen (4i).
Nu kan wattstrmme og wattlse strmme adderes hver for sig,
hvorefter den resulterende strm beregnes ved Pythagoras formel, da
de to komposanter danner kateter i en retvinklet trekant.

I,
Fig. 14.1.2 Addition afstrmvektorer.

Fig. 14. i.3~ Addition af I~ og wI~

P lignende made kan en resulterende spnding over en serieforbin

delse af en resistans og en reaktans findes som den vektorielle sum a
spndingen over hver af komponenterne.
Som eksemplerne viser vil en vektor vre fuldstndigt bestemt ved
enten
-dens lngde og vinkel i et polrt koordinatsystem

(eks.:Iogo)
eller
-dens koordinater i et retvinklet koordinatsystem
(eks.: I~ og ~

14.2 Komplekse tal

Vort almindelige talsystem kan afbildes pa en tallinie, der fra 0
strkker sig uendeligt langt til begge sider, gerne tegnet med de
positive tal stigende mod hjre og de negative mod venstre. Man kan
betegne talsystemet som n-dimensionalt.
-6 -5 -4 -3 -2 -1
I

0 i 2 3 4 5 6 7 6 9
I

Fig. 14.2.1. Tallinien.

I det komplekse talsystem, som kan kaldes to-dimensionalt, er hele
planet udfyldt med tal. Et punkt i planet kan angives ved dets koordi
nater, sledes at der til et hvert punkt svarer et talpar.
Koordinaten p den almindelige talakse (som gerne tegnes vand
ret) kaldes punktets reelle del. Den anden af punktets to koordinater
kaldes den imaginre del.
Imaginre
tals akse

(x,jy)
y

reelle
tals akse
x

Fig. 14.2.2. Det komplekse talpian.

Nar det komplekse talsystem anvendes i elektroteknikken, betegnes
den imaginre del ved et j foran koordinaten. Et komplekst tal kan
skrives p formen
=x+jy,
hvor x er tallets reelle del (koordinaten i det almindelige reelle talsystem), mens y er tallet zs imaginre del (koordinaten pa den ima
191

ginre akse). I matematisk litteratur anvendes i i stedet for

betegnelse af imaginrdelen.
Den viste skrivemde af tallet z kaldes sumform.

Det komplekse tal kan afbildes ved en vektor med lngden z

med vinklen Lv i forhold til de reelle tals akse:
ir=z

Denne mde at angive et komplekst tal p kaldes produktform.

Den numeriske vrdi z~ er vektorens lngde og kaldes modulus.

Vinklen ~ er vinklen mellem vektoren og den reelle talakse, og
kaldes argumentet.
I det flgende udelades tegnet
tryk som dette blot skrives:

for numerisk vrdi, saledes at ud

zv

Af fig. 14.2.3 ses flgende sammenhnge:

x=z ~cosv,

y=z sinv
og

Im

(x.jy)
y

Re
x

Fig. 14.2.3.
Der er sledes mange lighedspunkter mellem de trigonometrisk
metoder, der anvendes ved regning p vekselstrmskredse, og kom
pleks regning.
192

I det flgende vil det blive vist, hvorledes man ved anvendelse af
kompleks regnemde direkte kan benytte de formler, der kendes fra
jvnstrmsteorien.
14.3 Regneregler
Addition og subtraktion
Nr komplekse tal skal lgges sammen eller trkkes fra hinanden
skrives tallene p sumform, hvorefter realdelene sammenlgges eller
fratrkkes for sig, og de imaginre dele for sig.
=

x1 + jy1

jy2

Summen eller differensen af disse to komplekse tal er

1F2(x1

x2)+j(y1

Y2)

Multiplikation og division
Komplekse tal, som skal ganges eller divideres, skrives p produktform:
~
Z2 ~2

~2

De numeriske vrdier ganges hhv. divideres, mens vinklerne (argu

menterne) lgges sammen hhv, trkkes fra hinanden:
I

2 =z1 ~

______

z1,z2 =z1/z2 ,v1

i2

Tallet
x + JO indeholder kun en reel del, og kan skrives p pro
duktform xJQ.
0 + ji j er omskrevet p produktform lz2pj, og er et rent imagi
nrt tal, da reeldelen er 0.

Af xJQ 1 90 =x .1/0+900 =x/9Q jxses, at multiplikation med

den imaginre enhed j svarer til en drejning mod uret pa 90. Tilsva
rende vil division med j give en drejning af vektoren p 90 med uret.

Oplftning afj til 2.den potens giver flgende resultat:

j2j j=1~p~ 1~Q

=1/180

Multiplikation med j2 medfrer alts en drejning p 180.

(af ovenstende flger i vrigt at
j)

Konjugeret vrdi
Ved effektberegning med komplekse tal anvendes, som det ses i afsnit
14.3.3, begrebet konjugeret vrdi. Ved den konjugerede vrdi af et
komplekst tal forsts et tal med samme realdel, men med modsat
fortegn foran imaginrdelen.
Det konjugerede tal til tallet skrives
~*

Til tallet = x + jy svarer skrevet p sumform det konjugerede t

= x jy. P produktform svarer til tallet =z ~ det konjugere
tal ~*=z ~i.

14.4 Komplekse tal anvendt p vekselstromskredse

En sinusformet spnding u
U sin (2,rf+ v1) kan reprsente
res af det komplekse tal U =U/j, hvor U er effektivvrdien af
spndingen, mens v1 er dens vinkel i forhold til referencen (u1 = 00,
hvis U placeres p de reelle tals akse). Nr denne spnding ptrykkes en komponent, forrsager den en strm i komponenten, som
p kompleks form kan skrives I /!a~ Forholdet mellem spnd
ingen i volt og strmmen i ampere betegnes impedansen, som med
kompleks notation betegnes Z og mles i ohm.
,

_UIvi

Z=

L__=/Vi_V2

I/y-~I

=Z/2,

hvor er den vinkel, som strmvektoren er faseforskudt efter spnd

ingen.
194

P sumform skrives impedansen

Z -R+jX1~ [2j
Her er realdelen R komponentens resistans, ohmske modstand,
mens XL 2 r f L er den induktive reaktans. P lignende mde er
impedansen af en delvis kapacitiv komponent

Z.R-jXc= Z/~q, hvor 90<cp<O.

Herunder er i skemaform vist den komplekse skriveform for de rene
komponenter resistans, induktiv reaktans og kapacitiv reaktans bde
p sumform og produktform:

ZR+jO

Z=O+jXL

ZRLQ~

2=O-jXc
Z.Xc/90

14.4.1 Beregning af impedans

Serieforbindelse af impedanser
Impedanserne skrives p sumform:

R+jX,

hvorefter impedansernes realdele adderes for sig og imaginrdelene

for sig. Ved addition af imaginrdelene skal man vre opmrksom
p fortegnet, idet en kapacitiv komponent som nvnt har negativ
imaginrdel.

~ =ER+SjX,
Den resulterende impedans kan derefter om ndvendigt omskrives til
produktform:
2res

Zres

I 9res.
195

Parallelforbindelse af impedanser
Erstatningsimpedansen for et antal parallelforbundne impedanser
kan beregnes ved reciprokformlen som beskrevet for resistanser i
afsn. 3:
i
I
I
4es

=Zi

Ved parallelforbindelse af to impedanser kan evt, benyttes formien

res

=~i~~2

Stjerne-trekant transformation
Omformning af en stjerneforbindelse af impedanser til en kvivalent
trekantforbindelse eller omvendt kan foreg efter de samme formler
som for resistanser (se afsn. 11):
A-*

z12 .z31
z12 +z23 +z31

z20

Z23Z12
Z12 +~23 +Zsl

zao

z31.z23
ZJ~2 +Z23 +~31

Z12

Z23

Z 10 Z20 + Z20 ~Z3o + Z3o .ZlO

=

z3o
zIo Z20 + Z20 .Z3o + Z3O Z 10
zIO
zlO

.z20 + Z20.:Z30 + Z3o

Z20

.zIO

AL
zlo
Z12

Fig. 14.4.1.
14.4.2 Beregning af spnding og strm
Spndingen over en impedans kan som sdvanlig beregnes som pro
duktet af strm og impedans. Dette kan ske med begge vrdier enten
p sumform eller p produktform. P samme mde kan strmmen
gennem en impedans findes som forholdet mellem spnding og
strm.
Sammenlgning af flere spndinger eller strmme foregar p sam
me mde som beskrevet for addition af impedanser. De enkelte
spndinger eller strmme opskrives p sumform, og realdele og ima
ginrdele adderes hver for sig.

14.4.3 Beregning af effekt

Som det blev vist i afsnit 9 kan man for en 2-leder belastning beregne
den tilsyneladende effekt (eller skineffekt) som produktet af spnd
ingens og strmmens effektivvrdier:

S=UI [JA]
Virkeeffekten og den reaktive effekt findes ved multiplikation med
hhv. cos~ og sin:

PS cosp [W] og Q=S sinq [var].

Dette er med kompleks skrivemade pa sumform

hvor der anvendes positivt fortegn for

tivt ved kapacitiv effekt.

Q ved induktiv effekt og nega

jt

wi

~-1

Qind

1~

Fig. 14.4.2

P produktform udtrykkes den tilsyneladende effekt

s~

~r

hvor faseforskydningsvinklen er positiv for en induktiv forbruger og

negativ for en kapacitiv.
Beregning af den komplekse strrelse af den tilsyneladende effekt
ved multiplikation af spndingens og strmmens komplekse vrdier
giver resultatet

(17

Uffj.IJfl~=U.I/VI__~2,

Dette resultat er ikke lig med effekten, da den resuterende vink

iflge regnereglerne afsnit 14.3 er lig summen af spndingens o
strmmens vinkler. I formlen for beregning af effekt er faseforskyd
ningsvinklen , vinkelforskellen mellem spndings- og strmvek
torerne:
/9

= V1 U2.

Derfor beregnes den tilsyneladende effekt i stedet som produktet a

spndingen U og strmmens konjugerede vrdi I ~:

_U.I*=u~.I, v2 =U.I/Vj

V2

UIff

Ved anvendelse af denne formel (og v1 = 0) bliver fortegnet for Q posi

tivt ved induktiv last og negativt ved kapacitiv belastning, d.v.s de
er resultatmssig overensstemmelse med den tidligere gennemged
metode.

14.4.4 Kompleks beregning af 3-fasede belastninger.

Ved 3-fasede systemer vlges som regel fasespndingen UL1.N som
reference. De to andre fasespndinger er forskudt hhv. 1200 og 240
bagud for denne spnding, og der kan skrives fig. st ligninger:
N

UL2_N

=UfLQV
=Uf/12O_V

UL3_N =UfI240_V
Netspndingen UL1L2 kan bestemmes som spndingsforskellen mel
lem fasespndingerne UL1 N og UL2 N~
Ubi L2

UL1 N

UL2 N =UL1

NLQ

Pa samme mde bestemmes de to vrige netspndinger. Derefter

kan, som gennemget i afsn. 11, de enkelte belastningers strmme
bestemmes. Til sidst findes netlederstrmmene ved hjlp af Kirch
hoffs knudepunktslov.
Et 3-faset, 4-leder usymmetrisk tilflde er vist gennemregnet i
eksempel 14.5.

Ved tegning af vektordiagrammer skal referencevektoren (vektoren,

der har argumentet 0) iflg. det forgende placeres p reeltals-aksen,
dvs, vandret mod hjre. I praksis kan referencevektoren dog tegnes
som det nskes, f.eks. lodret. Alle flgende vektorers vinkel er s
angivet ud fra denne retning.
De fleste regnemaskiner er forsynet med funktionsknap [PaR], med
hvilken man let omregner fra polre koordinater (produktform) til
rektangulre koordinater (sumform) og omvendt.
I de flgende beregningseksempler er anvendt omregning mellem
polre og reaktangulre koordinater som vist, men indtastningen er
ikke vist.
Pa regnemaskiner med kompleks funktion kan svel indtastningen
som visningen af beregningsresultatet ske valgfrit p sumform eller
produktform.

Beregningseksempler til afsn. 14

Eks. 14.1

IEH_r0:~w_1
R=80Q

U = 400 V
I og skal beregnes.

Spndingsvektoren vlges som reference: U

Z=R+JXL=80+j60=loo,36,87

y~_
Z

XL=6OQ

400 0

4O0J~ ~4,0,36,87
100 ,36,87

Strmmen er 4,0 A, og faseforskudt 36,87 efter spndingen.

Eks. 14.2

xc
I den viste parallelkreds er
= 300 0, o~~ = 30 (ind.) og X~

450 0

Spndingen over forbindelsens klemmer er U = 90 V.

Alle strmme, den samlede impedans og kredsens faseforskydnings.
vinkel skal bestemmes.
Spndingen sttes som reference: U
-

sp

U
;;-

L~sp

U
Z~

i =J~I, ~

90J~
300 /2ff

0,260

450190

+j(

0,260 +jO,050

200

0 V

0,300/30

900
=(0,260+0)

90

jO,200 A

0,150+0,200)
0,265 ~I0,9

jO,150 A

Resultatet viser at den samlede strm er 265 mA, og faseforskudt

10,9 forud for spndingen.
Impedansen kan findes ved Ohms lov:

~ JLI

9OLQ~
=340~1O,9
0,265j10,9

334 j64,3 0.

Impedansen kunne ogs findes ved anvendelse af formien for paral.

lelforbindelse af to impedanser:

2=

Z~pZ

zsp

+zc

300~Q~450/ 90
260+j150+0j450

340/ 10,9

0.

Eks. 14.3
XL

eg_____

=1,OA
=3300
= 1100
XL = 190,60
X~1=X~2= 190,60
11

Spndingen t1ad og den resulterende faseforskydningsvinkel mellem

Uad og I skal beregnes.
Som referencevektor bruges her den kendte strm 11, som derfor
skrives:
Ji =1,0/9f A

Z1

=R1+jX~=330+j190,6=38l,lj~Q.~ 0

~ R2jXc2

110

j190,6

220,1/60 0

201

.Y~

Ubd

Z2

381,1f~ 1,0~Q~ 381,1 30

381,1L~Q~
220,1/ 600

1,73L~Q

jl,73A

J=71+l2=1,O+j1,73=2,OL~Q A
Zc .7190,6/90_.2,0L~=38l ,2

t1ab

Uad

Uab +

Ubd

381,2/

300 +

= 330,1 j190,6

30

381,1~Q
330,0 +j190,6

= 660,1 +j0 = 660,1JQ~V

Den samlede spnding over hele kredsen er 660 V og i fase med

strmmen J~, som er 60 bagud for I. Kredsens faseforskydning er

derfor 60 kapacitiv.
Spndingsforskellen mellem punkterne b og c kan findes f. eks. sle
des:

UbC

=iI

U~

.W1

=l,OjQf.330~f=330+j0V

.R~ =l,73JQ~.I10JQl9O3L2Q~0+i190~3V

Uce ~thi,c

U~

330+jO (0+j190,3)
=330 j190,3380,9L~L V

Eks. 14.4
Tilsyneladende effekt S, virkeeffekt P og blindeffekt
for den viste parallelkreds:

U= 380V, 50Hz.
Z~~=760Q~ ~~=3O
X~ = 1900 Cl

Q skal beregnes
Xc

yp

r~

L380~051_300 A
~ 760/~ff

~~-

x~

S~

U I~

Sc U 1c

380&~

=0,2J2Q~ A

1900190

3so~p~

0,5/~Q

38OJQ~0,2/ 90

l9Of~Q~

164 + j95 VA

76/__900

j76 VA

ES164+0+j(9576)=164+j19=165~~ VA.
Kredsens samlede effektvrdier er:
S165VA,P164WogQ 19 var.
Faseforskydningsvinklen er 6,6 (induktiv).

Eks. 14.5
Til et 4-leder net, 3 400/230 V er tilsluttet tre forbrugere som vist.
Strommene i de fire netledere skal bestemmes.
Li
L2
L3
N

0ZAl6O/Q~fl

-I____

ZBll5/~Ofl

____

Zc115j~0fl

Fasespndingen UL1.N vlges som reference. De to andre fasespnd

inger er dermed forskudt hhv. 120 og 240 bagud:
ULI_N

=230JQ V

UL2N

=230/120_ V

ETL3_N

=230, 240

Spndingen over belastning A er netspndingen UL1L2:

ilL!

UL2 N

L2 ~LI~N

ULI L2

Ic=

=400=2,50J2p~A
160 JQj

230/120

2,0/150 A

_______

ZB

115L~9_

UL3N

ZC

230/240
115j~9

2,0/270 A

2,50~92 A

ki

TA

L2

BA

=2,00/150

2,50~Q

1,73 jl,0 (2,16 +jl,25)

3,89 j2,25 = 4,5/ 150 A

=
=

L3

=230JQ~230/--120_400 30

=Yc

=2,00/270A
+

(2,00/

150

1,73 jl,0+0+j2,0)
=1,73jl,0= 2,0/ 30 A
=

2,00/

270

15. Elektrokemi

15.1 Elektrolyse
Indledningsvis erindres om at alt stof er opbygget af atomer. Iflg. den
simple atommodel bestar atomet af en kerne af elektrisk positive
protoner og neutrale neutroner. Omkring kernen findes i varierende
afstand fra kernen kredslb (orbitaler) af elektroner. Elektronerne er
negativt ladede, og da der normalt er lige s mange elektroner som
der er protoner i kernen, ophver ladningerne hinanden, sledes at
atomet ud ad til er uelektrisk.
I formlerne i dette afsnit indgr betegnelser bde for atomer, mole
kyler og ioner. Der anvendes i kemiske formler fIg. skrivemade:
Et atom angives ved et eller to bogstaver afledt af stoffets latinske
navn: ilt, oxygen : 0. De fleste gasarter, ogs ilt, vil i fri tilstand dan
ne molekyler, idet to atomer deler deres elektroner. Udtrykket for
et iltmolekyle er 02. P lignende mde danner frit brint, hydrogen
molekylet H2.
Mister atomet en eller flere elektroner fr atomet overskud af posi
tive ladninger. der er dannet en positiv ion. Optager et atom elektro
ner dannes en negativ ion. Ikke blot enkelte atomer, men ogs atom
grupper kan danne ioner. Nr et brintmolekyle dissocieres, sker det
efter formlen H2 2W. Denne skrivemde viser, at molekylet er ad
skilt i to atomer, som begge har mistet en elektron og derved har faet
en positiv ladning.

Elektrolytter
En elektrolyt er et stof, som ved oplsning i vand eller i smeltet til
stand er helt eller delvist ioniseret. Dette glder for eks. kemiske for
bindelser som syrer, baser og salte, der dissocieres, d.v.s. adskilles
under dannelse af ioner, nr de oplses i vand.
Ved dissociationen dannes bde positive og negative ioner.
205

Som eksempler kan nvnes flgende:

Kogsalt NaC1 bliver i vandoplsning dissocieret og danner ionerne
Na~ og C1, hvilket skrives
NaC1

Na~ + Cl

Svovlsyre H2S04 dissocieres i vand saledes

H2504

2H~ + S042

De positive hydrogen-ioner H+ dannes ved, at hvert H-atom mister

sin ene elektron, som medgr til at danne sulfat-ionen S042
Da ioner er elektrisk ladede, kan vand, der indeholder en elektro
lyt, lede elektrisk strm.
Nedsnkes et stykke af metallet zink (Zn) i en vandig oplsning af
svovlsyre vil zinken oplses af syren under dannelse af brint og zink
sulfat.
Dette foregr egentlig ved at Zn-atomerne afgiver elektroner, som
optages af elektrolyttens H+~ioner, hvorved der dannes positive Zn
ioner og fri brint:
Zn + 2H+

Zn2+ + H2.

Heraf ses, at zink har strre evne end brint til at danne positive ioner
ved afgivelse af elektroner. Der bruges udtrykket, at zink er mere
elektropositivt end brint.
Anvendes i stedet for svovlsyre en oplsning af saltet kobbersulfat
(CuSO4) vil oplsningen indeholde positive Cu2~-ioner.
Reaktionen med zink vil da vre
Zn+Cu2+_* Zn2t+Cu,
hvilket viser, at zink er mere elektropositivt end kobber.

15.2 Metallernes spndingsrkke

Hvis en metalstang anbringes i en oplsning, der indeholder ioner af
samme metal, vil der mellem metallet og oplsningen opst en
spndingsforskel, som afhnger af det pgldende metals evne til,
under afgivelse af elektroner, at danne positive ioner.
Ud fra denne egenskab kan metallerne ordnes efter faldende elek
tropositivitet, hvorved de danner metallernes spndingsrkke.
Udover metallerne er hydrogen (brint, H) medtaget i listen. Poten
tialet af hydrogen sttes pr. definition til 0 V, og metallernes potenti
aler angives i forhold hertil.
206

I praktiske spndingskilder, som eksempelvis blyakkumulatorer, er

det ofte ikke rene metaller, men f.eks. kemiske forbindelser, der dan
ner elektroder.
I fig. 15.2.1 er angivet en del metaller ordnet efter faldende elektro
positivitet. For den fuldstndige spndingsrkke samt potentialer af
specielle elektroder henvises til kemiske tabelvrker.

Metal
Lithium
Natrium
Magnesium
Aluminium
Zink
Jern
Tin
Hydrogen, brint
Kobber
Kvikslv
Slv
Platin

Potentiale
volt
3,05
2,71
2,37
1,66
0,76
0,44
0,14
0,00
0,34
0,79
0,80
1,2

Fig. 15.2.1. Del af metallarnes alektrokemiske spndingsrkke.

De beskrevne kemiske forhold danner grundlaget for elektrolyse,
vs. adskillelse og uddragning af bestanddelene i en elektrolyt.
Herved kan fremstilles rene metaller og gasarter. Ved elektrolyse
kan emner pfres et tyndt metallag, som det sker ved forkromning
og forzinkning, ogsa kaldet koldgalvanisering. Ligeledes er metallers
og metalforbindelsers varierende evne til at danne ioner rsag til
korrosion, men er samtidigt forudstningen for det galvaniske ele
ment og blyakkumulatoren.
Disse emner omtales nrmere i det flgende.

15.3 Fremstilling af metaller ved elektrolyse

Et metal kan ved elektrolyse udvindes af en oplsning eller en smelte
af et salt af det pgldende metal.
I elektrolytten, der indeholder positive ioner af metallet, anbringes
to elektroder, som tilsluttes en ydre jvnstrmsforsyning. De positive
metalioner vil da sge mod den negative elektrode, hvor de modtager
elektroner og afsttes som metalatomer.
Elektroderne i elektrokemiske celler benvnes ofte anode og kato
de. Disse to begreber defineres ud fra strmretningen, sledes at
strmmen i cellen gr fra anode til katode.

Fig. 15.3.1. Metaifremstilling ved elektrolyse.

Den afsatte mngde metalatomer er proportional med ladnings
mngden, eller med andre ord: Det udfldede metals masse m af
hnger af metallets atommassetal, af strmmen og af den tid, hvori
processen lber:
mk I~t
hvoraf
k

rn j
milligram
i. t [ampere sekund
.

Den elektrokemiske konstant k kan for et givet metal beregnes med

kendskab til metallets valens og atommassetal.
En rkke k-vrdier er eksperimentelt bestemt af Faraday, og k
benvnes derfor ogsa Faradays konstant. I skemaet fig. 15.3.2 er
angivet strrelsen af k for nogle almindeligt anvendte metaller.

Metal

k
mg!A~s
1,118
0,338
0,329
0,289
0,179

Slv
Zink
Kobber
Jern
Krom
Fig. 15.3.2.

Udfldning af slv af en soivnitratoplsning har tidligere dannet

grundlag for definition af enheden for elektrisk strm, idet i A var
bestemt som den strmstyrke, der p 1 sekund udskiller 1,118 mg
slv.
Ved elektrolyse anvendes jvnspndinger p nogle f volt, men
med store strmstyrker, idet jo strmmen bestemmer den udskilte
materialemngde pr. tidsenhed.

Fremstilling af kobber
Som positiv elektrode (anode) anvendes rkobber, d.v.s. Ca. 990o rent
Cu, mens den negative elektrode (katoden) er af helt rent kobber.
Elektrolytten er kobbersulfat (CuSO4) i vandig oplsning. De positive
kobberioner Cu2t sger mod katoden og udfldes her som rent kob
ber. Ved anoden gar kobberioner ud i oplsningen. Under processen
gendannes alts elektrolytten, mens anoden forbruges.
Ved denne skaldte raffinering fremstilles elektrolytkobber, der er
nsten lOO0o rent Cu.

Cu
C u2~
A

A: anode

K: katode

Fig. 15.3.3. Raffinering af kobber.

Elektrodeprocesserne kan skrives sledes:

Ved anoden:

Cu

ved katoden:

Cu2+

Cu2+

2e

og
+

2e

Cu

Kobberet kan ogs udfldes af CuSO4 ved anvendelse af uoplselige

elektroder. Anoden eller begge elektroder kan vre af kulstof eller
platin. Elektrodematerialet deltager sa ikke i de kemiske processer.
Der vil som ovenfor beskrevet udfldes Cu ved katoden, men ved
anoden frembringes ilt (02), idet vandet snderdeles:
21120

-4

02+4H~+4e.

Da der ikke tilfres kobberioner fra anoden, m der tilsttes kobber

sulfat til elektrolytten under processen.
Fremstilling af aluminium
Aluminium kan fremstilles ved elektrolyse af smeltet aluminiumoxid
(A1203). Begge elektroder er af kulstof og tager ikke del i de kemiske
processer. Elektrolyttens aluminiumioner A1s+ aflejres ved katoden
som metallisk Al, mens oxygenionerne 02 forbinder sig med anodens
kulstof. Elektrodeprocesserne kan skrives:
Ved anoden: 3C 602

3C02

12e

og
ved katoden: 4A13~

12e

4A1

Gassen CO2 bobler op ved anoden, hvor den kan opsamles.

15.4 Galvanisk pfring af metallag

Efter samme princip som ved fremstilling eller raffinering af metal
kan metalgenstande pfres et tyndt lag af et mere delt metal. For
mlet kan vre at forhindre korrosion af emnet eller at give dets
overflade strre slidstyrke eller et pnere udseende.
Ved skaldt galvanisering palgges elektrolytisk et tyndt lag zink
p for eks. et emne af jern, der derved beskyttes mod at ruste. Andre
eksempler pa overfladebehandling er forslving og forkobring, sidst
nvnte isr som grundlag for en efterflgende fornikling, forslving

210

eller forgyldning. Meget anvendt er forkromning, som, for at hfte

bedre, ofte foretages oven p en forudgende fornikling.
Ved elektrolysen er emnet, der skal pfres et beskyttende lag,
katode. Elektrolytten er en oplsning af et salt af det metal, der skal
pafres. Ledningsprocessen i elektrolytten kan fremmes ved tilst
ning af svovlsyre (surt bad) eller natriumhydroxid (basisk bad). Ano
den kan, som ved forkobring, forbruges eller kan vre uoplselig.
Udover som nvnt platin og kulstof anvendes bl.a. blyantimon som
uoplselig anode. Nr anoden ikke kan levere metalionerne, m elek
trolytten stadig fornyes, efterhnden som den forbruges.
Galvanoplastik
Aftryk af ikke-ledende emner kan fremstilles ved elektrolyse, idet
emnets overflade gres ledende ved pfring af et tyndt lag grafit.
Emnet placeres som katode i et elektrolytisk bad, der indeholder
ioner af det metal, aftrykkes nskes udfrt i.

15.5 Elektrolytisk fremstilling af gasarter

Kemisk rent vand (H20) er ikke elektrisk ledende, men tilsttes for
eks. et salt som natriumhydroxid (NaOH) dissocieres dette og danner
ionerne Na+ og OH Disse ioner deltager i den elektrolytiske proces,
men gendannes, sledes at mngden er konstant.
.

+111

2C1 ,C12+2r

2H20+2e *H2+20H

Fig. 15.5.1. Elektrolytisk fremstilling af klor og brint.

Ved katoden dannes frit brint, hydrogen (H2) og ved anoden ilt, oxy
gen (02). Disse frie gasser bobler op ved elektroderne, hvor de kan op211

samles. Som elektroder ved denne skaldte vandsnderdeling kan

anvendes platin.
Pa lignende made kan gasarten klor (Cl2) dannes ved elektrolyse af
natriumklorid (NaC1) i vandoplsning. De negative Cl -ioner gr mod
den positive elektrode, anoden, hvor der dannes frit klor. Derimod er
Na+.ionerne sa stabile, at de ikke aflades ved katoden. I stedet spal
tes vandet, og der dannes hydrogen ved katoden.
15.6 Galvanisk tring, korrosion
Som tidligere beskrevet vil zink, der befinder sig i en oplsning, der
indeholder kobberioner, afgive elektroner og derved omdannes fra
metallisk zink til zinkioner. Disse zinkioner trder ud i elektrolytten,
hvor de efterhanden erstatter kobberionerne:
Zn

Cu2+

Zn~4

Cu

Zinken vil alts under processen tres bort, da det er mere elektropositivt end kobber.
Generelt vil et mere elektropositivt metal tres, hvis det bringes i
kontakt med ioner af et mindre elektropositivt metal. Et almindeligt
eksempel herp er tring af jern. Jerndele, der er i berring med fug
tighed, tres, da vandet normalt indeholder oplsninger af forskellige
salte.
Et lignende problem opstr, hvor elektriske ledere af forskellige
materialer samles med en klemme. Da aluminium er mere elektropositivt end kobber, vil en samling af disse to materialer udstte
aluminiummet for tring.

~~t-.- b)4~

Fig. 15.6.1. Klemme med pressesamling af Al- og Cu-leder (NKT).

En sdan samling vil ofte vre udsat for fugtighed, hvorved der dan
nes et elektrolytisk kredslb med Ad-lederen som anode. Det er derfor
ndvendigt at anvende specielle klemmer, der er udfrt sledes at der
ikke kan trnge fugtighed ind til samlingen mellem de to materialer.
212

Endvidere monteres klemmen med Al-parten verst, s regnvand

lber fra Al mod Cu, ikke omvendt. Derved undgs at fugtigheden ved
Al-parten indeholder kobberioner.
Metaldele i jord, f.eks. vandrr, kan blive udsat for elektrolytisk
tring. Det kan ske, hvis vandrret befinder sig i nrheden af kreskinner ved jvnstrmsdrevne sporvogns- eller jernbaneanlg. Hvis
en del af returstrmmen p en strkning kommer til at lbe i vandrret, sker der tring, hvor strmmen igen forlader rret. Den fugtige
jord er elektrolyt i kredsen og vandrret er anode.
+

F~<>
\_)

Fig. 15.6.2. Tring ved vagabonderende strmme.

Som omtalt beskyttes jern ofte mod korrosion ved koldgalvanisering,
d.v.s. palgning af et tyndt zinklag. Hvis zinklaget gennembrydes, s
fugten kan trnge ind til jernet, opstar et elektrolytisk kredslb (fig.
15.6.3). Da zink er mere elektropositivt, altsa lettere end jern danner
positive ioner, bliver zinken anode og jernet katode i kredsen; de posi~
tive Zn-ioner sger mod katoden og afsttes p jernet, hvorved brud.
det i beskytteseslaget kan heles.

Zn

/\

Sn

Zn

/\

Sn

Fig. 15.6.3.
Havde det beskyttende lag vret af et metal, der str efter jern i
spndingsrkken, f.eks. tin (Sn), ville jernet have vret anode. Der
ville da ske gennemtring af jernet.
213

15.7 Katodisk beskyttelse

Jernkonstruktioner, der er placeret i fugtige omgivelser som jord eller
havvand, korroderes idet der afgives Fe2+.ioner til den omgivende
elektrolyt. Denne korrosion kan formindskes betydeligt ved anbring
else af stykker af et mere elektropositivt metal i nrheden af de
jerndele, der skal beskyttes. Jernet vil da blive katode i den elektroly
tiske kreds og dets afgivelse af ioner forhindres.
Et eksempel herp er beskyttelse af en nedgravet tank ved anbrin.
gelse af zinkanoder. Returforbindelsen etableres ved et isoleret kabel
mellem jerntank og zinkanode. Efter samme princip beskyttes varmt
vandsbeholdere ved montering af en magnesiumanode i beholderen.
P skibsskrog anbringes zinkplader i nrheden af eventuelle mes
sing- eller bronzedele, da jernskroget ellers ville blive udsat for t
ring ved sadanne dele af mere delt metal.
Katodisk beskyttelse foretages ofte med ptrykt spnding, idet
jerndele og beskyttelsesanoder tilsluttes en lav jvnspnding med
anoderne mest positive (fig. 15.7.2). Der vil da ga en jvnstrm gen
nem vandet til jerndelene, som derved forhindres i at afgive ioner.

Zn2

Fig. 15.7.1. Beskyttelse af tank

med offer-anode.

Fig. 15.7.2. Katodisk beskyttelse

med ptrykt spnding.

Anoderne kan vre skaldte offeranoder, der efterhnden forbruges

og ma fornyes. Der kan i stedet bruges permanente anoder af grafit,
som ikke tres vk. Offeranoder i jord omgives af anodefyld, som
kan best af kokssmuld eller en blanding af gips og ler. Anodefyldet,
der er anbragt i en lrredssk, medfrer en mindre overgangsmod
stand til den omgivende jord.

214

15.7.1 Polarisation
En jordelektrodes modstand kan bestemmes ved en samtidig maling
af strm og spnding (se bind 2: Elektriske mlinger, afsn. 10).
Anvendes der jvnstrm til denne mling, vil man se at strmmen
til elektroden er langsomt faldende under mlingen, svarende til en
stigende modstand. Dette skyldes sakaldt polarisation, forarsaget af
en ophobning af positive ioner ved overfladen af den elektrode, der
danner katode. Ved bestemmelse af jordelektroders modstand anven
des derfor vekselstrm.

15.8 Primre elementer

Ved primre elementer forsts elektrokemiske energikilder, der i
brugstiden omdanner den indeholdte kemiske energi til elektrisk
energi. Nr den kemiske energi, som elementet er fdt med, er op
brugt, kasseres det. Det kan i princippet ikke genoplades.
Elementets bestanddele er i princip en elektrolyt og to elektroder
med forskellig elektroposivitet.

Fig. 15.8.1. Volta-sjle. Rekonstruktion

af Alessandro Voltas
originale element fra 1800.

Det tidligste element var volta-sjlen, der bestr af en stabel zink- og

kobberskiver, skiftevis anbragt og med skiver af papir eller tj imel
lem. Elektrolytten, der er en svag syre- eller saltoplsning, er opsuget
i de porse papir- eller tjskiver. Virkemaden kan beskrives ved op
stillingen fig. 15.8.2, som forestiller et galvanisk element. Denne type
215

blev anvendt i praksis fr trelementets opfindelse. En zinkplade (Zn)

og en kobberplade (Cu) er anbragt i en oplsning af svovisyre. I vand
dissocieres syren og danner ionerne H+ og S042 Da zinken er mere
elektropositiv end kobberet strmmer der i den ydre forbindelse
elektroner fra Zn til Cu. Zinkpladen er blevet anode og kobberpladen
katode.
De negativt ladede sulfat-ioner sger mod zinkanoden, hvor de
afgiver elektroner under dannelse af zinksulfat:
.

Zn2+

S042

ZnSO4.

Zinkpladen vil altsa efterhanden forbruges.

Ved katoden opsamles de positive hydrogenioner, som ved optagel
se af elektroner danner fri brint:
2H~+2e, H2
Elementets elektromotoriske kraft er Ca. 1,1 V, bestemt af afstanden
mellem Zn og Cu i spndingsrkken.

Fig. 15.8.2. Galvanisk element,

princip.

I praksis ville processen hurtigt g i st, idet der ophobes hydrogen

ioner omkring katoden. Dette virker som en modelektromotorisk
kraft, og i det almindelige trelement fjernes disse ioner, idet de gar i
forbindelse med katodematerialet.
Det almene princip i primre elementer kan skitseres ssom vist i fig.
15.8.3.

Fig. 15. 8.3.Primrelement, princip.

15.8.1. LeClanchs element. Torelementer,

I 1860erne fremstillede franskmanden LeClanch en vdcelle, dvs, et
element med aben beholder og med elektrolyt i form af en syreopls
ning. Danskeren Hellesen forbedrede i 1880erne LeClanchs element
ved udvikling af et trelement. I trelementet undgs ulemperne ved
den tsende, flydende syre, idet elektrolytten er salmiak (NH4C1) opsuget i porst materiale. Desuden er elementet indeholdt i et lukket
bger, sledes at det kan anvendes i en vilkrlig position. I nyere tid
er det ogs blevet forsynet med en udvendig stalkappe. Elementets
elektromotoriske kraft er Ca. 1,6 V og den indre modstand er af str
relsesorden 0,01 til 0,30 ohm.
Trelementets opbygning fremgr af fig. 15.8.4. Anoden er udfor
met som et bger af zink. Anodereaktionen bliver derfor
Zn

Zn2++2e

Katoden er mere kompliceret opbygget. Midt i zinkbgeret er an

bragt en stang af kulstof, som danner elementets positive po1.
Omkring kulstangen er en pose med fint formalet brunsten. Brun
sten, hvis kemiske navn er mangandioxid (Mn02) er et billigt og me
get anvendt katodemateriale. Den ret komplicerede katodeproces,
som ikke beskrives her, resulterer i at positive hydrogen-ioner fra
elektrolytten gar i forbindelse med brunsten under optagelse af elek
troner.
Pa grund af katodematerialet kaldes elementet ogs et brunstens
element.

I Topdksel
2 Asfa!t!ukke
3 Ekspansionsrum

2
3
4

4Katode

7Zinkanode
8 Elektrolyt
9 Kulstang
10 Bunddksel

5 Stlkappe
6 Ekspansionsrr

8
9

Fig. 15.8.4. Salmiak

brunstenselement.

10

Som figur 15.8.4 viser er elementet hermetisk lukket med en asfalt

pakning. Der er derfor verst i elementet et ekspansionsrum, der kan
optage trykvariationer samt opsamle fri brint og evt. vanddamp.
Brugen af brunstensbatterier er stadig aftagende til fordel for
alkaliske batterier.

15.8.2. Alkaliske elementer

Aflseren for det almindelige brunstens-trelement er det alkaliske
element (alkaline battery), der som elektrolyt anvender en oplsning
af kaliumhydroxid (KOR).

2
3

1.
2.
3.
4.

Positiv po!
Separator
Stlkappe
Anodemateriale
5. Elektrolyt
6. Katodemateriale
7. Leder
8. Overtrykventi!
9. Negativ po!

7
8

Fig. 15.8.5. A!kalisk e!ement

(DURACELL).

Det alkaliske element har strre energiindhold pr. rumfangsenhed

end salmiakelementet, men p grund af en kompliceret elektrodekon
struktion er det dyrere at fremstille. Det alkaliske brunstenselement
kan bedre end salmiakelementet tle hrde belastninger og er
mindre flsomt overfor lave temperaturer. De frste alkaliske ele
menter indeholdt kvikslv, men der er nu udviklet elementer helt
uden tungmetallerne kvikslv og cadmium.

c.

Brunsten
Alkaline

_________
______

IEC:
ANSI:

d.

e.

f.

a.

b.

c.

d.

e.

f.

R03
AAA
LRO3
M

R6
M
LR6
M

R14
C
LR14
C

R20
D
LR2O
D

6F22
9V
6LR61
9V

3R12
45V
3LR12
45V

Fig. 15.8.6. Betegnelser p gngse batteristrrelser.

15.8.3. Andre primre elementer

Der arbejdes stadig p videreudvikling af elementer, og mange mate
rialer er taget i anvendelse eller forsgt anvendt som elektrodemate
riale eller elektrolyt.
Mange nye typer elementer er udformet som minaturebatterier, pa
grund af deres form kaldet knapceller.
219

I figur 15.8.7 er vist et eksempel p udformning af en knapcelle.

Minuspol
Anode
Membran
Separator

Fig. 15.8.7. Opbygning af knapc&Ia.

Kviksolvelement
I kvikslvelementet er elektrolytten ogs alkalisk, almindeligvis kali
umhydroxid eller natriumhydroxid. Anoden er som ved andre pri
mrelementer af zink, men til katoden bruges kvikslvoxid (HgO el.
ler Hg20). Nominel spnding er 1,35 V. Energiindholdet er 2 til 3
gange strre end for et traditionelt trelement af samme strrelse.
Desuden er spndingen under afladning nsten konstant, indtil
elementet er opbrugt. P grund af kvikslvindholdet er elementet
klassificeret som miljofarlig. Det anvendes dog endnu i nogle hreS
apparater og ldre kameraer.
Slv-oxid element
Slv~oxid batteriet er udformet som knapcelle og har i lighed med
kvikslvelementet zinkanode og alkalisk elektrolyt Det har da ogs
egenskaber som kvikslvelementet, men en nominel spnding p 1,5
V, som holdes nsten konstant i hele batteriets levetid. Anvendelses
omrdet er hreapparater, ure, regnemaskiner mm.
Zink-luft element
I modstning til andre knapcellebatterier er Zn-luft batterier ikke
lukkede enheder, da det behver ilt fra den omgivende atmosfre.
Ved opbevaring fr brug ma knapcellen derfor vre forseglet for at
undg selvafladning. Forseglingen fjernes nr cellen tages i brug.
Zn.luft elementer anvendes specielt til hreapparater og person
sgere. De har meget lang lagerlevetid og strre kapacitet end til
svarende kvikslvelementer. Batteriets spnding er ca. 1,4 V.
220

Lithium element
Lithium er det metal, der har den hjeste elektroposivitet, og det
anvendes derfor som anodemateriale bde i primre og sekundre
batterier. Lithiumelementer som primrbatterier fremstilles som
knapceller og cylinderformede (AA eller mindre) f.eks. i meget tynde
udgaver til montage pa kredslbskort.
En almindelig type er Lithium-mangandioxid batteriet, som ud
fres med de nominelle spndingsvrdier 1,5, 3 og 9V. En anden
udgave er lithium-thionyl-klorid cellen, som har en cellespnding p
3,6 V og en energitthed p op til 800 mWhlcm3, hvilket er ca. 10
gange s meget som trelementet. Lithiumbatterier kan lagres eks
tremt lnge og kan anvendes ved temperaturer fra ca. 40 til +60 C.
Anvendelsesmulighederne er mange, fra kameraer, brbar TV og
computere til batteridrevet hndvrktj.

15.9 Sekundre elementer, akkumulatorer

Til forskel fra de i det foregaende afsnit omtalte primre elementer
er sekundre elementer eller akkumulatorer genopladelige, d.v.s. de
kemiske processer er reversible, sledes at de elektrodematerialer,
der omdannes under brug, kan gendannes, nr elementet oplades
med strmretning modsat afladestrmmen.
15.9.1. Blyakkumulatoren
Denne type akkumulator er den ldste og stadig blandt de hyppigst
anvendte former for genopladeligt element. Et akkumulatorbatteri
bestar af et antal serie- og parallelforbundne elementer eller celler,
hver med en elektromotorisk kraft pa ca. 2 V.
Blyakkumulatorbatterier findes aktuelt i forskellige udformninger:
batterier med gitterplader, hvor det aktive materiale som pasta er
presset ind i pladerne.
batterier med rrpladeelektroder, hvor det aktive materiale er
anbragt i porse rr.
Begge typer udfres
med tilgngelig elektrolyt p vskeform, og med mulighed for
vandpfyldning og maling af massefylde. Disse batterier skal
anbringes p vandret flade med pfyldningspropper opad.
-

221

som lukkede, ventilerede batterier med elektrolytten gelet eller

opsuget i separatorer. Cellerne er lukkede med ventiler, som for
hindrer gasafgivelse og lufttilgang. Batterier af denne type kan
monteres stende eller liggende pa siden.

Et typisk batteri med gitterplader og fri elektrolyt er i hovedsagen

opbygget af fig. dele (fig. 15.9.1):
-

En syrefast batterikasse af sort ebonit (hardgummi) eller af poly

propylen, der kan vre gennemsigtig eller farvet. Nederst i bat
terikassen er et slamrum, hvor lse partikler kan opsamles uden
risiko for, at de danner kortslutninger.
Et antal serie- og parallelkoblede celler, hver indeholdende nogle
positive og negative elektroder. Elektroderne udfres oftest som
gitre af blyantimon med de aktive materialer afsat i gitrenes
mellemrum. I de skaldte rrpladebatterier er de positive plader
opbyggede af perforerede plastrr, som indeholder det aktive
materiale.
Separatorer af syrefast, mikroporost materiale, som adskiller de
enkelte plader i cellen.
Polbroer, der elektrisk forbinder cellerne, samt en negativ og en
positiv poltap til ydre tilslutninger.
En elektrolyt, der bestr af meget ren svovlsyre oplst i destil
leret eller demineraliseret vand.

Virkemde
Den opladede blyakkumulator
En opladet og brugsklar akkumulator har en tomgangsspnding p
Ca. 2,05 til 2,12 V. P den positive elektrode er afsat blyoverilte
(blydioxid, Pb02) i gitteret, mens den negative elektrode indeholder
metallisk bly i form af blysvamp (Pb). Blyoverilten giver den positive
elektrode en mrkebrun farve, mens blysvampen er metalgr.
Syrekoncentrationen er hj, idet elektrolytten indeholder 37o
svovlsyre svarende til en massefylde p 1,28 g/ml (se ogsa fig. 15.9.2).
Svovlsyren er dissocieret nsten fuldstndigt i sine ioner:
H2S04

2}I~ + S042

Indvendig polbro

syreprop

Dksel

Poltap

esaJ~

Pladebrer

Minusplade
(metallisk gr)

Plusplade
(mrkebrun)
Batterikasse
med fodliste

Slamsamler
Celleadskillelse

Ophjet kant

Kunststof
separator

Fig. 15.9.1. Blyekkumulator (Bosch).

Afladning af akkumulatoren
Afladning sker, nr en elektrisk brugsgenstand tilsluttes mellem ak
kumulatorens positive og negative po1. Der vil da ga strm i den ydre
kreds fra plus til minus. Som bekendt er det egentlig negative lad.
ninger i form af elektroner, der gr modsat strmretningen.
Under afladningen ndres de aktive materialer p elektrodegitrene
som flger:
Ved den positive elektrode tilfres elektroner, blyoverilten dissocie
res og de derved frigivne ilt-ioner danner vand ved forbindelse med
brint-ioner fra elektrolytten:
Pb02

4W1

2e

Pb2~

2H20,

hvorefter Pb-ionerne sammen med elektrolyttens sulfationer danner

blysulfat:
Pb2~

5042

>

PbSO4.

Pa den negative elektrode dannes ogs blysulfat, samtidig med at der

afgives elektroner til den ydre kreds
Pb

Pb2~+2e

og
Pb2~ + S042

-.

PbSO4

Ovenstaende kan sammenfattes til:

-ved begge elektroder dannes blysulfat (PbSO4).
-ved den positive pol dannes vand, hvorved syrekoncen
trationen falder.

Opladning af akkumulatoren
Akkumulatoren tilsluttes en spndingsforsyning sledes at strmret
ningen under opladningen bliver fra den positive til den negative pol i
elektrolytten.
Den negative elektrode tilfres elektroner fra spndingsforsyning
en og positive hydrogen-ioner fra elektrolytten, hvorved der dannes
skaldt blysvamp samt svovisyre:
PbSO4 + 2H~ + 2e

Ph + H2804.

Fra den positive elektrode afgives elektroner, blysulfaten dissocie

res og Pb2+.ionerne forbinder sig med vandets ilt til blyoverilte
(Pb02), mens sulfationerne og vandets brintioner danner svovlsyre:
PbSO4 + 2H20> Pb02 + H2S04 + 2H~ + 2e
Dette er sammenfattet:
-ved den positive elektrode dannes blyoverilte (Pb02).
-ved den negative elektrode dannes metallisk bly (Ph).
-ved begge elektroder dannes svovlsyre, hvilket fr syrekon
centrationen til at stige.
En bruttoformel for op- og afladeprocesserne under t kan skrives:
afladn

Ph

Pb02

2H2S04

opladn

>

2PbSO4

2H20

Kontrol af ladetilstand med syremler

Ved at mle elektrolyttens massefylde kan man konstatere batteriets
ladetilstand. Hertil anvendes et hydrometer, som er forsynet med en
svmmer med skala.
Massefylde

Ladetilstand

Frysepunkt C

1,265-1,290
1,235-1,265
1,205-1,235
1,175-1,205
1,140-1,175
1,100-1,140

1/1 opladet
3/4 opladet
1/2 opladet
1/4opladet
afladet
totalt afladet

oa. 60
Ca. 40
oa. 30
oa. 20
oa. 12
oa. 7

Fig. 15.9.2
Tabellen figur 15.9.2 viser forholdet mellem massefylde, ladetilstand
og frysepunkt (kilde: LYAC).

Kapacitet
En akkumulators strrelse males i amperetimer (Ah), hvilket er den
ladningsmngde, der under visse angivne forhold kan aftages fra ak
kumulatoren under brug.
Kapaciteten afhnger af
-

afladestrmmen
elektrolyttens massefylde og temperatur
afladeforlbet (kontinuert eller intermitterende)
batteriets alder.

Normalt regnes regnes med en afladetid p 3 eller 10 timer, hvoraf

nominel afladestrm kan findes som kapaciteten divideret med den
angivne tid.
Kapaciteten er strkt afhngig af temperaturen, og er f. eks. ved
15 C kun Ca. det halve af kapaciteten ved +20 C.
Virkningsgrad
Akkumulatorbatteriers virkningsgrad beregnes enten som forholdet
mellem afgiven og tilfrt ladning i Ah:

afgiven I
lAh =

tilfrt

1000

eller som forholdet mellem afgiven og tilfrt energi i Wh:

afgiven U~ I.
tilfrt u

100~o

Da afladespndingen er lavere end spndingen under opladning

medfrer sidstnvnte udtryk den lavest beregnede virkningsgrad.
For blyakkumulatorer kan normalt regnes med q~ 85o og q~ =
750o omtrentligt.

Op- og afladningsforlob
Pa grund af den indre modstand i cellerne m der ptrykkes akku
mulatoren en hjere spnding ved opladning end den klemspnding,
der er til stede over klemmerne ved afladning. Den opladede celle har
en tomgangsspnding p Ca. 2,1 V. Under brug falder klemspnding
en indtil Ca. 1,75 V, hvorefter genopladning br finde sted. Under lad
ning stiger spndingen pr. celle til Ca. 2,4 V, hvor gasningsfasen p
begyndes. Herefter stiger spndingen ret hurtigt mod Ca. 2,7 V, sam
tidig med at der sker en kraftig gasudvikling i cellen. De gasser, der
udvikles, er ilt ved de positive plader og brint ved de negative.
18

v
16

0,

14

12

10

0
af ladet

20

40

60

Ladet Istand

80

100%
opladet

Fig. 15.9.3. Op- og afladeforlb for 12 V batteri (Bosch).

226

Nr gasningen begynder, m ladestrmmen nedsttes til en trediedel

af normal ladestrm, og ladningen indstilles, nr elektrolyttens
massefylde ikke stiger mere.
En overopladning vil kunne delgge batteriet, idet der lokalt kan
ske en forgelse af syrekoncentrationen, som angriber bde plader og
separatorer. Desuden kan den kraftige gasudvikling lsrive blyover
ilte fra de positive plader.
Da en blanding af brint og atmosfrisk luft kan vre eksplosiv, m
et akkumulatorrum vre forsynet med effektiv udluftning. Udluft
ningen skal ogs tjene til at f3erne de mikroskopiske drber syre, der
afgives fra elektrolytten, og dermed undg at metaldele i batterirummet tses.

Selvafladning
Der foregr til stadighed en selvafladning i cellerne, som medfrer et
kapacitetstab p ca. 2 ~O pr. dgn.
Dette kan der kompenseres for ved automatisk efterladning, s.
kaldt drypladning. Et batteri, der ikke er i brug, m med regelms
sige mellemrum genoplades, s det ikke aflades fuldstndigt ved
selvafladning. Selvafladningen skyldes, at der bde p de positive og
p de negative plader dannes lokalelementer, som aflader pladerne.
Tillades for kraftig afladning, evt. pa grund af selvafladning, bliver
det flnkrystallinske blysulfat delagt, det bliver inaktivt og kan ikke
lngere ved genopladning omdannes til blyoverilte hhv. blysvamp.

Vedligeholdelse
Bortset fra skaldt vedligeholdelsesfri batterier, skal akkumulatorer
regelmssigt efterfyldes med demineraliseret vand, s elektrolytten
altid dkker elektroderne helt. Batterierne m ivrigt holdes rene og
trre, da der ellers dannes sulfatforbindelser omkring poltappene og
man risikerer krybestrmme eller ekstern kortslutning.
Skaldt vedligeholdelsesfri batterier er konstrueret sledes at gas,
der frigres under op- eller afladning, rekombinerer og danner vand.
Under normale driftsforhold er det derfor ikke ndvendigt at
efterfylde med vske. Batterikassen kan derfor vre helt lukket,
men er dog forsynet med sikkerhedsventil, sa et evt. overtryk kan
udlignes.

15.9.2 Nikkel-cadmiuzu akkumulatoren

Som navnet angiver, udgres NiCd-akkumulatorens kemisk aktive
materialer af nikkel- og cadmiumforbindelser.
Elektrolytten bestr af kemisk rent kaliumhydroxid (KOR) oplst i
destilleret eller demineraliseret (deioniseret) vand. Elektrolytten er
alts i modstning til blyakkumulatorens basisk. NiCd-batteriet be
tegnes derfor som basisk eller alkalisk batteri.
Elektroderne er stlplader med mange sm lommer, der indehol
der det aktive materiale. Elektrodepladerne kan dog ogs vre
fremstillet ved sintring af nikkelpulver, hvilket giver en pors over
flade, hvorp det aktive materiale kan udfldes elektrolytisk.
Det aktive materiale er p den positive plade nikkel-hydroxid og p
den negative plade metallisk cadmium, som ved afladning ndres til
cadmiumhydroxid.
En bruttoformel for materialendringene under op- og afladning kan
skrives:
atladn

2NiOOH + Cd + 2H20

2Ni(OH)2

Cd(OH)2

opladn

Som det se, dannes der ved opladning vand, men dog s lidt, at elek
trolyttens styrke kun synker ubetydeligt.
En NiCd-akkumulator har efter opladning en tomgangsspnding
Ca. 1,36V pr. celle.
Fig. 15.9.4 viser et ekempel p en NiCd-akkumulator for indu
strielle forml. NiCd genopladedelige batterier fremstilles i samme
udgaver som primrbatterier (se eksemplet fig. 15.9.5)
Kapaciteten af NiCd-akkumulatoren er ikke s afhngig af aflad
ningstid og elektrolyttemperatur som en blyakkumulators kapacitet.
Ved 20 C er kapaciteten stadig ca. 75o af normal kapacitet.
Virkningsgraden er omtrentligt: ,j~ = 7O~o og qwh = 550o.
Hverken under- eller overopladning er normalt skadeligt for NiCd
batteriet, men ved overopladning stiger vandforbruget pa grund af
gasning. Det oplyses normalt at et NiCd-batteri skal aflades helt fr
genopladning (memory-effekten). I modsat fald kan batteriet miste
evnen til at levere fuld ladning. NiCd-akkumulatorer kan op- og
aflades ca. 1000 gange.

Cadmium er et meget miljskadeligt tungmetal. Cd-indholdet er

derfor en vsentlig ulempe og rsag til at der udvikles mere milj
venlige genopladelige batterier til erstatning for NiCd-batteriet.

~~~1~~

Fig. 15.9.4. N1Cd-akkumulator (SAFT).

15.9.3 NiMH-batteri
Nikkel-metalhydrid batteriet har en opbygning mage til et NiCd
batteri. Den positive elektrodes aktive materiale er nikkel-hydroxid
som i NiCd-batteriet, men i stedet for cadmium er den negative elek
trodes aktive materiale hydrogen, brint. Da det ikke indeholder
cadmium eller andre tungmetaller er det mindre skaldeligt for
miljet, men ogs dyrere end NiCd-batteriet.
229

Pluspol

Kapsling
Minuspol

eleltrode
Separator
Positiv elektrode

Fig. 15.9.5. Cylindrisk genopladeligt element (NICd og NiMb!).

Nogle metallegeringer er i stand til ved normalt tryk og temperatur

at optage store mngder brint. Metal-brint.forbindelsen betegnes
metalhydrid. Elektrolytten kan vre en oplsning af bl.a. natrium
hydroxid.
Den resulterende proces kan skrives
afladn

Ni(OH)20

>

NiOOH

MHabs

opladn

I dette reaktionsskema star M for den brint-absorberende metal.

legering og Habs er absorberet brint.
Elektrolytten deltager ikke selv i reaktionen, og dens mngde
ndres ikke under processen.
Kapaciteten er mere end 50 WIkg, hvilket er Ca. dobbelt s meget
som for NiCd.batterier. NiMH-batterier har i modstning til NiCD
ingen problemer med memory-effekt. Elementspndingen er 1,2 V.

15.9.4 Lithium-ion batteri

Det genopladelige Li-ion batteri bestr af tre lag viklet op til cylin.
derform eller som lag i en rektangulr beholder. Den positive elek
trodes vigtigste komponent er lithium-coboltoxid eller lithium
manganoxid, og den negative er dannet af specielt kulstof. Disse to er
adskilt af en separator med en organisk oplsning som elektrolyt.
230

Andre materialekombinationer anvendes dog ogs. Under afladning

transporteres Li~-ioner fra den negative til den positive elektrode, og
under opladning i modsat retning.
Cellespndingen er 3,6 V, hvilket medfrer at Li-ion batteriet ikke
altid direkte kan erstatte andre batterityper.
P grund af en energitthed, der er meget hjere end for andre
batterityper er anvendelsen strk stigende, isr til brbart udstyr
og lignende, hvor lav vgt af strmforsyningen er vigtig.

Bilag A
SYMBOLLISTE

vinkel
rumvinkel
lngde, afstand
strkning, vejlngde
areal
areal af ledertvrsnit
tid
hastighed
vinkelhastighed
acceleration
tyngdeacceleration
periodetid
omdrejningshastighed
tidskonstant
frekvens
resonansfrekvens
masse
kraft
moment, drejningsmoment
arbejde, energi
effekt
temperatur
elektrisk strm
strmtthed
elektromotorisk kraft
spnding, potentialforskel
elektrisk ladning
elektrisk flux
elektrisk forskydning
elektrisk feltstyrke
ladningstthed
kapacitans
232

a, fi, o
2
1, a
s

rad,

sr
m
m
m2
m2, mm2
s

mis

a
g

radls
mis2
mis2

A
2

T
ti
i-

f
f0
ni

F
M
W
P
T, t
I
J
E
U

Q
D
E

omdr.lmin.
s
Hz, s
Hz, s
kg
N
N m

J
Jis, W
K, C
A
A/mm2
V
V
C
C

Cim2
VIm

Cim2
C

vacuumpermittivitet
relativ permittivitet
permittivitet
resistans, modstand
specifik modstand, resistivitet

tja
= ~0 6r
r, R

F/m
ohm, 0
Om, C2mm2/m

modstandstemperaturkoefficient
konduktans, ledningsevne
specifik ledn.evne, konduktivitet

a
G
y

K C ~
B
SIm

magnetomotorisk kraft
magnetisk felt, flux
magnetisk fluxtthed
reluktans
magnetisk felstyrke
induktans, selvinduktion
vacuumpermeabilitet
relativ permeabilitet
permeabilitet
spredningskoefficient
vindingstal
omstningsforhold

Fm

B
Rm
H
L

A, Av
Wb
Wblm2, T
AIWb, H ~
Alm
H
H/m

impedans
induktiv reaktans
kapacitiv reaktans
faseforskydningsvinkel
effektfaktor
tilsyneladende effekt
reaktiv effekt, blindeffekt
virkningsgrad

Z
XL
Xc

jebliksvrdi, strm og spnding

max.vrdi, amplitude

i, u

effektivvrdi
numerisk middelvrdi
strm- og spndingsvektor
numerisk vrdi

F/m
-

~,

Mr

P = Po Mr

H/m
-

ohm, 0
ohm, 0
ohm, 0
rad,

2
S
QL~ Qc
q

max

VA
var
-

Umn

I, U
mid

Umid

I, ii

II~ IU~
233

Bilag B
Trigonometriske formler
a)

Retvinklede trekanter
=

b2 c2 (Pythagoras stning)

sinC

tanC

b
a
c

cosC =

c
b

b) Alle trekanter
B

sinus-relationen:
a = b
c
sinA sinB sinC
cosinus-relationen:
a2~b2+c2 2bccosA

c)

Nogle hjlpeformier
cos(x+y)cosx cosy sinx siny
cos(xy)cosxcosy+sinxsiny
cosxcosy=2cos(x+y)+ 2cos(xy)
sinx -siny2cos(x y)
2cos(x+y)

d) Trigonometriske funktioners fortegn

kvadrant:

II

sinv

cosv

tanv

III

IV

+
+

180

e) Nogle almindeligt anvendte vrdier

af trigonometriske funktioner
u

00

300

45

60

sinv

I2

~
2

cosv

tanv

I
2

900

180

235

Bilag C
Det grske alfabet
Alla
Beta
Gamma
Delta
Epsilon
Zeta
Eta
Theta
Jota
Kappa
Lambda
My
Ny
Ksi
Omikron
Pi
Rho
Sigma
Tau
Ypsilon
Fi
Khi
Psi
Omega

Aa
B/3

48
Et
Z
Hq
*96
I,
KK
A.
Mp
Nv

H4~
Oo

17,zSu
Tv
Fu

o
1

~w

a
b
g
d
korte
z
langt e
th
i
k
i
m
n
ks
kort o
p
r
s
t

y
Ph
k(kh)
p5
langt o

Elektrisk strm

Magnetisk felt
I

+(

N[3

Tvrsnitsareal
af leder

Tvrs nitsareal af
magnetisk kreds

Lngde af leder

Magnetvejens
lngde

Stromtthed

J=L
S

Konduktivitet

Magnetisk
fluxtthed
Permeabilitet

7=1

Modstand,
resistans
Ohms lov

Elektrisk felt

+-t3 Q [1

s
A
I

B=
A

Areal af konden
sator plader

Afstand mellem
kondensatorplader

Elektrisk
fluxtthed

Permittivitet

I =14

Reluktans
=

u=it
S

6uA

IN=
Magnetisk
feltstyrke

H=

,uA
B

Elektrisk
feltstyrke

11

Analogier mellem formler for elektrisk strm, magnetisk felt og elektrisk felt.

E=

eA
D

Bilag E
Materialekonstanter

Isolationsmaterialer

Symbol
Mleenhed
olie
glimmer
porceln
steatit
keramik (BaO-Ti02)
keramik (BaTiO3)
glas
olieimprgn. papir
polyrvinylklorid
plexiglas
mylarfolie
epoxystebeplast
gummi
silikonelak
atmosfrisk luft

Gennemsiags
feitstyrke
E
kV/mm

Specifik
modstand
0
MQm

Dielektricitets
konstant

10-30
15-90
ca. 30
20-45

iO~-1O~
Ca. 1010
Ca. 1010
1012

2-3
59
6
6,5
10-300
500-10.000
3-12
Ca. 4
4-10
3
Ca. 3
Ca. 6
4
Ca. 3
1,000536

>io~
>io~
10 30
40
Ca. 20
15-20
Ca. 180
Ca. 30
20
20-70
Ca. 2

Orienterende vrdier for opgaveregning ol.

103~1012
106

io3
1010

io~
io7
106.109

81.
-

Fysisk
strrelse
Symbol:
Mleenhed:
Aluminium

Bly
Guld
Jern

KanthalAl
Kobber (ledning)

Konstantan
Kromnikkel
Kvikslv

Manganin
Platin
Slv
fin
Wolfram
Kul (gldetrd)

Zink
Vand
Is

Masse{~1de
p

Varme~lde

Smeltepunkt

kglm3
kJ/(kgC)
2,7 io~
0,92
11,3 io3
0,13
19,3 io3
0,13
7,8 io3
0,46
7,1 io~
8,9 i03
0,39
8,9 io3
0,41
8,4- io~
0,46
13,6 io3
0,14
8,4 io3
0,41
21,4 io~
0,13
10,5 io~
0,25
7,3 io~
0,22
19,3 io3
0,14
1,6- io3
7,1 io3
0,39
1 io3
4,19
0,9 io3
2,10
-

Orienterende vrdier for opgaveregning o.l.

Smeltevarme
u

659
327
1063
1528
1600
1083
1275

Resistivitet
specifik modstand
ved 20C

kJlkg
400
25
65
270
210

1400

39
960
1773
961
232
3380

Lngde
udv.
koefficient

106
106
106
106
106
106
106
106

11
114
88
60

17
9
20
27

106
106
10~
106
4,5 106

29
21022140
1,45
17,5
488
1,05
960
420
90
15,8200

55
40

419
0
0

koefficient

p
flm

23
29
14
12
27,8
1814
14

Modstands
temperatur

110

36- 10

335

51

106

62,5

) mm2/m

iW9

0,029

3,7

1W9
io9
io
106
io9
io9
106
1W9
10~
1W9
io9
io9
io9
106
10 ~

0,210
0,022
0,140
1,45
0,0175
0,488
1,05
0,960
0,420
0,090
0,0158
0,200
0,055

4,1

40

0,0625

10 ~

3,4-

6,4

10 ~

4 10 ~
5 106
0,13 1W3
0,9 io3
30 106
4 io3
4 io3
4,6- io3
4 io3
0,4 10 ~
3,9 10
-

Navneliste
Blaise Pascal (1623-1662), fransk filosof og matematiker
Anders Celsius (1701-1744), svensk naturvidenskabsmand, astronom
Isaac Newton (1642-1727), engelsk fysiker og matematiker
Ch. A. de Coulomb (1736-1806), fransk ingenir og fysiker
James Watt (1736-1819), skotsk ingenir og opfinder
Luigi Galvani (1737-1798), italiensk lge
Alessandro Volta (1745-1827), italiensk fysiker
Andr M. Ampre (1775-1836), fransk matematiker, biolog og fysiker
Hans Christian rsted (1777-1851), dansk fysiker, den frste direktr
for Polyteknisk Lreanstalt
Georg Simon Ohm (1789-1854), tysk fysiker
Michael Faraday (1791-1867), engelsk fysiker
Joseph Henry (1797-1878), amerikansk fysiker
H.F.E. Lenz (1804-1865), baltisk-russisk fysiker
Wilhelm Weber (1804-1891), tysk fysiker
W. von Siemens (1816-1892), tysk elektrotekniker
James P. Joule (1818-1889), engelsk fysiker
Gustav R. Kirchhoff (1824-1887), tysk fysiker
Will. Thomson, lord Kelvin (1824-1908), engelsk fysiker
Nicolai Tesla (1856-1943), kroatisk elektrotekniker, arbejdede i USA
Lon Thvenin (1857-1926), fransk ingenir
Heinrich Hertz (1857-1894), tysk fysiker

Listen omfatter kun personer, der er omtalt i teksten eller har givet navn
til en mleenhed, der er anvendt i bogen.

Supplerende litteratur
Sven Andersson: Elektroteknikkens grundbegreber,
Polyteknisk Forlag, 1972
Poul Thomsen: Elektricitet og magnetisme, Gyldendal, 1972
Poul Thomsen: Matematik til anvendelse i fysik og teknik,
Gyldendal, 1967
Viggo Tarnow: Elektricitet og magnetisme, Teknisk Forlag, 1985
E. Rancke-Madsen: Lrebog i kemi for maskinmestre,
Gads Forlag, 1984
Kurt Bodi: Analog og digitalteknik, Bogfondens Forlag, 1990
Lrebog i katodisk beskyttelse, Korrosionscentralen, 1975
N. Balslev: Elektroteknisk materiallre, Akademisk Forlag, 1964
Niels Jonassen: Statisk elektricitet, Polyteknisk Forlag, 1981
F.Beck & K.J.Euler: Elektrochemische Energiespeicher,
VDE-Verlag, Berlin 1984
Poul Andersen (red.) m. ti.: El.Stbi, 3.udg.,
Nyt Teknisk Forlag, 2004

Stikordsregister

afladning, akkumulator 223

afladning, kondensator 58, 60
afmagnetisering 176
akkumulator 221
alkalisk element 218
ampere,definition 17, 21, 94
amperevindingstal 74
anode 208
anodef~ld 214
arbejde 41
atomkerne 12
atomnummer 12

elektrode 208
elektrolyse 205
elektrolyt 205
elektrolytkondensator 56
elektromotorisk kraft 28,100
elektron 12, 205
elektropositivitet 206
elementarpartikel 12
elementer, primre 215, 219
elementer, sekundre 221
energi 41, 44
energi, elektrisk felt 61

batteristrrelser 219
bifilarvikling 90
blindeffekt 149
blyakkumulator 221
brunsten 217
brunstensbatteri 217

energi, magnetisk felt 96

energiprodukt, magneter 82
ensretning 109

coercitivfeltstyrke 82, 173

corona 65
eosw 145ff
Coulombs lov 49
Curie-temperatur 77, 82

exponential notation 20
Faradays forsg 86
Faradays konstant 208
faseforskydning 112
faseforskydningsvinkel 112
fasespnding 154
felt, elektrisk 49
felt, magnetisk 70
feltspredning 79

definitioner, Sl 17, 21
dielektricitetskonstant 49
dielektrikum 52
dissociation 205
drejningsmoment 43

feltstyrke 76
ferritmagnet 81
ferromagnetisme 76
flux 72
fluxtthed 72

effekt 42, 45, 145, 161, 163, 197

effektdiagram 145
effektfaktor 148
effektiv reaktans 175
effektiv modstand 175
effektivvrdi 106

formfaktor 106
frekvens 105
galvanisering 210
galvanisk element 216
galvanisk tring 212
galvanoplastik 211
243

gasningsfase 226
gennemslagsfeltstyrke 63
generatorregel 86
gensidig induktion 186
grundsvingning 179
harmoniske svingninger 179
hvirvelstrmme 88
hvirvelstrmstab 171
hysteresesljfe 172, 173
hysteresetab 171
hjrehndsregel 86
imaginrdel 191
impedans 116, 195
indre modstand 28
induktans 89
induktans, variabel 178
induktion 84
induktiv reaktans 116, 117
ion 13, 205
isotop 13
jernkerne 170
jerntab 171
kapacitans 53
kapacitet, akkumulator 225
kapacitet, kondensator 53
kapacitiv reaktans 116, 119
katode 208
katodisk beskyttelse 214
kelvinskala 14, 17
keramisk kondensator 56
kernepartikel 12
Kirchhoffs love, jvnstrm 33
Kirchhoffs love, vekselstrm
115
klemspnding 28
klbning, magneter 183
knapcelle 220
244

kobbertab 174
kompasnl 71, 82
komplekse tal 189ff
kondensator 51
konduktans 23
konduktivitet 23
konjugeret vrdi 194
korona 65
korrosion 213
kortslutningsring
184
kraft 41, 43, 90
kvikslvelement 220
ladetilstand, akkumulator 225
ladning 13, 44, 50
ladningsbrer 13
LeCianchs element 217
ledningsevne 23
Lenz lov 87
lithium-celle 221
lithium-ion element 230
magnet, permanent 81
magnetiseringskurver 77, 173
magnetisme 70
magnetomotorisk kraft 74
maksimalvrdi 104, 106
middelvrdi 106, 108
modstandstemp.koefflcient 24
molekyle 11
moment 43
motorregel 91
MP-kondensator 55
mtning, magnetisk 77, 179
netspnding 154
neutron 12
NiCd-akkumulator
NikkelMetalhydrid 228
229
NiMH-aklcumulator 229

ohm, definition 22
Ohms lov 22
omregning af enheder 42
opladning, akkumulator 224
opladning, kondensator 57, 58
overharmonisk svingning 179

selvafladning 227
selvinduktion 89
selvinduktionskoefficient 89
serieforbindelse 30, 123, 139
serieforbindelse,
induktanser 98

papirkondensator 55
parallelforbindelse 31, 129, 137
parallelforbindelse,
induktanser 98
kondensatorer 63
resistanser 31
spoler 98
parallelresonans 133
periode 104
periodetid 104
permanent magnet 81
permeabilitet 72
permittivitet 49
polarisation 215
potentiale 113, 207
produktform 192
proptrklcerregel 71
primrelement 215, 219
proton 12
prfx 20

kondensatorer 62
resistanser 30
spoler 98
serieresonans 128
SI-grundenheder 16
Sl, afledede enheder 19
sinuskurve 105
skineffekt 149
skrueregel 71
skyggepol 184
specifik ledningsevne 23
specifik modstand 22
spoleregel 73
spredningsfelt 78, 184
spndingsdeling 30
spndingsrkken 206
statisk elektricitet 67
stjernekobling, belastning 157
stjernekobling, generator 153
stjerne-trekant

raffinering 209
reaktans, induktiv 116,
reaktans, kapacitiv 116, 119
reaktans, variabel 178
reaktiv effekt 148
realdel 191
reluktans
remanens 82, 173
resistans 22, 116
resonans 128, 133
resonansfrekvens 128, 133

-transformation 164, 196

strmdeling 32
strmfortrngning
176
strmtthed 24
strmvarmetab 171, 174
sumform 192

tab 45
tantalkondensator 56

sekundrelement 221

temperaturafhng.
23
Thevenins
regel 36,resistans
166

superpositionbelastning
39
symmetrisk
157
slv-oxid element 220

245

tidskonstant 61, 96
tilstandsformer 14
tilsyneladende effekt 143
transduktor 179
transformer 187
trekantkobling, belastning 159
trekantkobling, generator 155
trkkraft, magneter 183
trelement 217
udladning 65, 67
usymmetrisk belastning 161
vandsnderdeling 212
vektorer 110, 123
venstrehndsregel 91

vinkelhastighed 43
virkeeffekt 148
virkningsgrad 45
virkningsgrad, akkumulator 225
volt, definition 21
voltasjle 215
wattls strm 147
wattstrm 147
zink-luft element 220
kvivalent forbindelse 123ff
jebliksvrdi 104
rsteds forsg 71

Ut
llh

.
~

III
BLIV INSPIRERET..
9

1jfl:
4)

4L~-

~rt
gr

-!

~H1

/1

Ci

g
i.,
j~!

k);

tZ~fr

Med Over 25 Jr, erfaring er

LINAK verdens frende
producent af elektriske
linere acWatore~ ton,
via en elmotor et gear og
en spindel laver en liner
bevgelse.

www. Ii n a k d k
-

BEVGELSE DER GR HELE FORSKELLEN

Actuatorsystemer fra LINAK kan hndtere enhver tnkelig hve-, snke-,
justerings- eller reguleringsopgave, 1400 dedikerede medarbejdere p
verdensplan arbejder hver dag p at lse spndende opgaver inden for
hospitals- og plejesektoren, kontormbelsektoren og industrien generelt.

LINAI( M
WE IMPROVE YOUR LIFE

ftff~i