6.

Kraft og gravitation

Newtons love
Isaac Newton sammenfattede sine tanker om krfter og accelerationer i nogle
bermte love. Disse love udgr den dag i dag grundlaget for den klassiske
fysik.
Newtons gravitationslov (tyngdeloven):
Gravitation er den gensidige tiltrkning, der virker mellem alle legemer.
Gravitationen mellem to legemer afhnger kun af deres masser og afstanden
mellem dem. Betegnes de to legemers masser med m og M og afstanden
mellem legemernes massemidtpunkter med r, er gravitationskraften F mellem
dem:
F=G

m M
2
r

G= gravitationskonstant (naturkonstant). Dens vrdi er 6,672610

R= afstanden mellem de to legemers massemidtpunkter
M og M= masser af de to legemer (kg)

Eks. Solen og jorden:

24
Jordens masse m = 5,98 10 kg

30
Solens masse M = 1,99 1 0 kg

Afstanden mellem dem r =

1,50 1 011 m

1,50 10 11 m2

2
(
5,98
10 24 kg ) (1,99 1030 kg)
m
11
F=6,6726 1 0 N

kg

-11

m2
kg

Omkring ethvert legeme med massen M er et gravitationsfelt, fordi ethvert

andet legeme med massen m vil blive pvirket af en tiltrkningskraft, nr det
kommer tilstrkkeligt tt p legemet M.
fx ved jordoverfladen vi befinder os i jordens gravitationsfelt. Det mrker vi
ved at tyngdekraften trkker i os.
I stedet for gravitationskraft og gravitationsfelt bruger vi ofte ordene
tyngdekraft og tyngdefelt.
Egenskaber:
Gravitationskraften gennemtrnger og styrer bevgelser i hele universet. Lige
fra bevgelser p jordoverfladen til galaksernes bevgelse.
Det kan ikke lade sig gre at afskrme eller ophve gravitationskraften.
Adskiller sig fra den elektromagnetiske kraft, da den kan afskrmes.

Newtons 1. lov (inertiens lov)

En partikel, der ikke pvirkes af krfter, eller af krfter med resultanten nul,
vil enten ligge stille eller bevge sig langs en ret linje med konstant fart.
Pointen i newtons 1. lov er, at en genstands naturlige bevgelse er en jvn
og retlinjet bevgelse. Hvis en genstand ikke pvirkes af nogen resulterende
kraft, vil den fortstte i samme retning i al fremtid.
Newtons 2. lov (kraft og acceleration)
Nr et legeme med massen m, der pvirkes af krfter med resultanten Fres, fr
en acceleration a, der er proportional med Fres:
Fres =m a=m s '' (t)
Newtons 2. lov er matematisk set en anden ordens differentialregning.
Hvis man kender Fres og m, kan accelerationen beregnes:
a ( t )=s ' ' ( t )=

F res
m

Heraf kan man bestemme hastighedsfunktionen v(t) som er en stamfunktion til

a(t) of derefter stedfunktionen s(t) som er en stamfunktion til v(t).

Newtons 3. lov (aktion og reaktion)

Krfter optrder altid i par. To legemer pvirker altid hinanden med krfter,
der er lige store og modsat rettede.
Nr et legeme pvirker et andet legeme med en vis kraft (aktion), vil det andet
pvirke det frste med en lige s stor, men modsat rettet kraft (reaktion).
Fx pvirker mnen og jorden hinanden med lige store og modsat rettede
krfter, og de bevger sig derved begge i nsten cirkelformede baner
omkring deres flles massemidtpunkt.

Resulterende kraft
Nr en partikel pvirkes af flere krfter afhnger den samlede virkning bl.a. af
krfternes retning og strrelse. Nr man skal angive strrelse og retning for en
kraft tegner man en pil (en vektor). Pilespidsen = kraftens retning
pilens lngde =kraftens strrelse
Nr en partikel pvirkes af flere krfter samtidigt, kan man beregne
enkeltkrfternes resultant / deres resulterende kraft. Der glder flgende
regler:

Hvis en partikel pvirkes af to enkeltkrfter der er parallelle og

ensrettede skal enkelkrfternes strrelse blot lgges sammen for at
finde strrelsen af resultanten Fres
Hvis krfterne er parallelle og modsat rettede skal krfternes strrelse
trkkes fra hinanden for at finde strrelsen af resultanten Fres
Hvis krfterne ikke er parallelle, bestemmes strrelse og retning for Fres
vha. krfternes parallelogram, hvorved der foretages en vektoraddition
af de to krfter. Dette gres ved at tegne to pile i krfternes retning.
Derefter tegnes et parallelogram med de to kraftpile som sider.
Vektorsummen = summen af de to krfter = Fres

Hvis to krfter er lige store og modsatrettede, ophver de hinanden, og den

resulterende kraft =0
Tyngdekraft

Tyngdekraften er overalt p jorden rettet ind mod dens centrum. Strrelsen af

tyngdekraften Ft p et legeme afhnger af legemets masse, idet at
tyngdekraften er proportional med massen:
Ft =m g
Proportionalitetskonstanten g, kaldes tyngdeaccelerationen (den acceleration
et legeme har nr det falder frit) og har i Danmark vrdien 9,82 m/s2. Pga.
jorden rotation sker der en fladtrykning af jordkloden, derfor varierer
tyngdeaccelerationen overalt p jorden.
SI-enheden for kraft= newton og betegnes N
2

N=kg m/ s

Tyngdekraften virker p alle partikler

Den er langtrkkende.
Den er uden betydning inden for afstande af atomers strrelse svag
Inden for store afstande er den dominerende Gravitationskrfter styrer planeters og
galaksers bevgelse

Normalkraft
Nr en klods ligger i hvile p et vandret bord m der vre en
opadrettet kraft, kaldet normalkraften FN som har den samme strrelse
som tyngdekraften. Det er Newton's 3. lov eller loven om aktion og
reaktion.
Normalkraften p en klods (p et vandret bord) er modsat rettet
tyngdekraften, men med samme strrelse.
Fn =m g

Fjederkraft
Hookes lov bruges til at beskrive den kraft, Ffjeder, som en fjeder trkker eller
trykkes med, nr den er deformeret en vis strkning x fra sin hvilestilling.
F fjeder =k x

k= fjederkonstanten, som er en proportionalitetsfaktor. SI-enheden=N/m

(newton pr. meter)
x= strkning
minustegnet angiver, at kraften er rettet modsat forskydningen.
En kraft, som adlyder Hookes lov, kaldes en elastisk kraft.