Stenlse 2-8-2005.

MC-elektro
Virkemde og fejlfinding.
1.
2.
3.
4.
5.

6.

7.
8.
9.

Introduktion.
1.1 Fra jvnstrm til vekselstrm.
Hvorledes virker en vekselstrmsgenerator?
Ensretning og regulering.
Batteriet.
Lidt lngere ned i teknikken.
5.1 Jvnstrmsdynamoen.
5.2 Det trefasede system.
5.3 Det tofasede system.
5.4 Det enfasede system.
Fejlsgning.
6.1 Regulator og ensretter.
6.2 Batteriet.
6.3 Ledningsnettet.
6.4 Starteren.
En hjemmebygget laderegulator.
Mleinstrumenter.
Appendix
9.1 Appendix 1 - Instrumenter.
9.2 Appendix 2 Mlinger p en MC.
9.3 Appendix 3 Montering af ekstraudstyr.
9.4 Appendix 4 Hjemmebygget laderegulator.
9.5 Appendix 5 Ducati relmodifikation.
9.6 Appendix 6 Orla Pedersens hjemmebyggede laderegulator.

2
2
3
5
6
7
7
8
12
13
15
16
18
18
20
22
24
26
26
28
29
30
35
37

1. Introduktion.
Store forsamlinger kan altid stte skub i tingene, og i det henseende er Ducati Klubbens
generalforsamling ingen undtagelse.
Under en diskussion om fejlsgning p MC Elektro kommer det lakonisk fra vor WEB sjasker, Jan
Skovsgaard: Hvorfor er det ikke blevet beskrevet endnu?
Hertil er der kun et svar Dovenskab.
Det kan der ndtvunget rettes op p.
Det flgende er et forsg p at beskrive virkemden af MC Elektro med fejlfinding for je, dog
med vgten lagt p Ducati.
Som altid nr der er tale om fejlsgning er det vitalt at forst virkemden af systemet, s derfor en
lille runde om de mest almindelige systemer.

1.1 Fra jvnstrm til vekselstrm.

Vekselstrm (Alternate Current - AC) contra Jvnstrm (Direct Current - DC)
Vekselstrmsgeneratoren har flere indlysende fordele frem for jvnstrmsdynamoen.
Forbrugsstrmmen tages fra et faststende felt og ikke fra et roterende anker gennem kul.
Generatorens fysiske dimensioner er mindre i forhold til den effekt den kan afgive og den er dermed
lettere.
Vekselstrmsgeneratoren er (nsten) vedligeholdelsesfri.
Generatoren er lettere at regulere end dynamoen.
En interessant betragtning i den forbindelse er, at dynamoen p en typisk 50er MC kan levere
maksimalt 60 watt, bilerne havde med samme type dynamo 200 watt at gre godt med.
De frste MC vekselstrms generator var p 80 Watt, og bilerne var nu godt 350 watt.
I dag leverer en moderne MC generator let 400 Watt og bilerne er 500 Watt eller mere.
I sandhedens interesse skal nvnes, at EL-vrket p de tidlige MCer var underdimensioneret.
Ogs selv om det udelukkende skulle generere EL til lys, idet tndingen ofte var fremstillet som
magnettnding, og dermed helt uafhngig af det almindelige EL-system.
Kvaliteten af de EL komponenter fabrikanterne anvendte var heller ikke alt for god, og det var trods
alt vigtigere at kunne kre end at lyse, s magnettndingen var srdeles velanbragt.
En almindelig kendt vittighed fra 60erne: Q: Hvem opfandt mrket ? A: Lucas.
Noget andet er at kravet til EL-vrkets formen er steget kraftigt i takt med at kretjerne er blevet
forsynet med yderligere EL hungrende forbrugere s som dobbelte forlygter, computerstyret tndog indsprjtningssystem og en mngde ekstraudstyr.
Forhold der betyder, at en jvnstrmsdynamo af rimelige fysiske dimensioner ikke vil kunne
generere den ndvendige energimngde, hvorimod vekselstrmsgeneratoren reods sine ringe
fysiske dimensioner let klarer opgaven.

2. Hvorledes virker en vekselstrmsgenerator?

I brndstofmotorens barndom var den udstyret med en dynamo der producerede jvnstrm.
rsagen til jvnstrmsdynamoens popularitet var den enkle at spndingsreguleringen med et
glimrende resultat kunne klares med reler, alts mekanisk.
Man kendte glimrende til vekselstrm, men havde ikke komponenter der kunne ensrette og regulere
strre strmme, s man blev lnge ved det kendte..
Jvnstrmsdynamoen lider af flere fejl.
Da den har kul som forbindelse mellem kommutatoren, og dermed til ankeret, krver den en del
vedligeholdelse
Da ankeret er den komponent der fremstiller brugsstrmmen, skal kullene overfre en betydelig
strm, hvilket heller ikke forlnger kullenes levetid.
Hvis den skal levere en rimelig effekt vil den vre af betydelige fysiske dimensioner og dermed
tung.
Den mekaniske regulering er ikke srlig heldig idet kontakterne i relerne bliver brndte.
Sidst i 50erne skete der noget i elektronikindustrien der betyder at vekselstrm vinder frem. Der
fremstilles ensretter dioder der kan behandle strmme over 25 Ampere.
Nu er strmmen ikke vekselstrmsgeneratorens eneste problem Reguleringen er et andet.
S godt som alle bil generatorer har et roterende felt, hvor man med en relativt ringe strm kan
regulere spndingen p simpel vis hvilket dog medfrer, at generatoren fr en strrelse og vgt der
i frste omgang gr den uegnet til montering p en MC.
Desuden har en vekselstrmsgenerator som regel ogs kul til det roterende felt, hvilket heller ikke
gr den helt vedligeholdelsesfri.
OK, strmmen der gr i kullene er ringe, idet den strm der flyder kun skal anvendes til regulering,
idet forbrugsstrmmen tages fra det stillestende felt.
De frste generatorer var udelukkende til biler.
Senere fremstilles der dog generatorer efter bil princippet til MCer i takt med at teknikken
udvikles.
Frst i 60erne dukker de frste MCer med vekselstrm op.
Der er kommet endnu en ny komponent i elektronik industrien, en diode der frst leder nr
spndingen nr en vis vrdi Zeener dioden.
S vidt jeg husker er det Triumph der tager teten.
De fremstiller en generator med en roterende permanent magnet der krer i et trefaset felt.
Spndingen fra en sdan generator vil stige med omdrejningstallet langt ud over de 14 volt vi
nsker.
Spndingen fra feltet ensrettes til jvnstrm, og spndingen begrnses simpelthen ved at stte en
14 volt zeener diode over generatoren, hvorved generatoren ganske simpelt kvles.
Metoden kaldes shuntregulering.
Lsningen er ikke skn idet der afsttes en del energi i bde zeener dioden og i generatoren selv,
men princippet bliver stadig anvendt med mere moderne komponenter p adskillige japanske MC.
I starten var nsten alle generatorer trefasede.

rsagen er indlysende, idet strmmen dermed fordeles p tre viklinger i systemet i stedet for et
enkelt, hvilket bevirker at den kobbertrd der er viklet p generatorens felt er tyndere og dermed
lettere at vikle p, dioderne skal kun kunne bre 1/3 del af strmmen, periodetallet, og dermed
pulseringen af strmmen, bliver tre gange s hj, hvilket giver en mere jvn strm fra generatoren.
I de trefasede generatorer sidder de tre stator (felt) viklinger enten i en stjerne- eller i en
trekantkobling, hvorved der kommer tre ledninger ud af generatoren mellem hvilke der vil kunne
mles en ens modstand mellem alle.
Om den s reguleres med et roterende felt eller shuntreguleres er i den forbindelse uden betydning.
Senere hvor de komponenter der benyttes til ensretning og regulering bliver bedre, gr nogen
fabrikker over til det skaldte tofasede system.
I sdanne systemer er der kun to ens stator viklinger der er monteret i serie.
Der kommer stadig tre ledninger ud af generatoren, men hvis man mler med et ohm meter over de
tre ledninger vil de to mlinger vre ens, og den tredje vise den dobbelte vrdi af de to frste
mlinger.
Trden spolerne er viklet af m vre en del tykkere end det trefasede system hvis generatoren skal
levere samme effekt, hvilket bevirker at fremstillingen bliver vanskeligere, men
reguleringskredslbet til gengld simplere og dermed billigere at fremstille, selv om
komponenterne skal kunne bre en strre effekt..
Enkelte MCer krer med enfasede systemer, der pudsigt nok har fet navnet to trds generatorer.
Her er der kun n enkelt vikling til at levere effekten, hvorfor det krves at den trd statoren er
beviklet med skal kunne bre den totale belastning.
At bevikle statoren med en enkelt trd der skal klare denne opgave kan vre krvende, hvorfor
man ofte ser beviklingen foretaget med to eller flere trde der lagt i parallel.

3. Ensretning og regulering.
Moderne ladeensrettere er oftest fremstillet som en integreret enhed hvor ensrettere og regulering er
sammen bygget i et og samme hus.
Dog findes der ldre systemer hvor ensretter og regulering er i to separate kasser, hvor ensretterne
kan vre dioder og reguleringen mekanisk (rel), hvilket anvendes i visse MC med roterende
feltvikling.
For at lette forstelsen vlges det her at betragte de to systemer adskilt..
Som det fremgr af det ovenstende er det der kommer ud af generatoren vekselstrm, og for at det
kan anvendes p en MC m det ensrettes.
Til at ensrette spndingen benyttes dioder der er i stand til at bre strmmen.
Der er ingen principiel forskel p om der er tale om en, to eller trefasede systemer ud over antallet
af dioder i systemet, og dermed den strm de enkelte komponenter skal kunne bre..
P mange japanske trefasede systemer sidder der seks dioder til ensretningen og reguleringen er
udfrt som en shuntregulering hvor en thyristor skydes af nr spndingen har net 14 volt, hvorved
en eller flere viklinger i feltet kortsluttes.
Det bevirker at magnetfeltet i generatoren vlter og generatoren stopper med at producere energi.
Systemet virker ret brutalt, og ligner p mange mder de frste engelske systemer.
rsagen til at det har vundet udbredelse er fremkomsten af endnu en ny komponent i
elektronikindustrien, den styrede ensretter Thyristoren.
Nr frst thyristoren er tndt ligger der en meget lille restspnding over den, og den effekt der
afsttes i den er derfor meget ringe.
Det, sammenholdt med at generatorspndingen bryder sammen, gr at systemet ikke overbelaster
sig selv.
Shuntsystemet m betragtes som et simpelt kompromis system, og der findes regulatorer med en
mere human mde at regulere p, som f.eks. Erik Schnabels udmrkede regulatorer.
Hvis man betragter Ducatis tofasede system, har man her udnyttet thyristoren p en anden mde.
Dels indgr den her som ensretter samtidig med at den ogs er en del af reguleringen.
Her anvendes to thyristorer, der dels varetager reguleringen, og ogs ensretningen af spndingen.
Princippet er i sin enkelhed at thyristorene holdes ledende indtil spndingen over batteriet nr en
vrdi p 14,2 volt, s afbrydes ladningen til spndingen er sunket til under 13,8 volt.
Metoden er faktisk simpel, men har den bagdel at der er tale om enkeltensretning hvorved
effektiviteten af generatoren falder.
Hvis man sammenligner med trefase systemet hvor der oftest anvendes seks dioder i ensretningen er
tofase systemet ikke s effektivt, men set fra et funktionelt synspunkt mere humant.
Hvis man sammenligner tofase systemet med det enfasede er forskellen i elektronikken ikke stor.
Laderegulatoren er her forsynet med yderligere to dioder i den positive side, hvorved der her er tale
om en brokobling bestende af to dioder og to thyristorer.
Det enfasede system er derfor mere effektivt end det tofasede, men kommer ikke op p siden af det
trefasede system.
Nu er talen om effektivitet ikke s afgrende ved den frekvens generatoren arbejder med.
Frekvensen p det normale lysnet er 50 Hz, hvor frekvensen p en MC- eller bilgenerator er mange
gange hjere, hvilket ger effektiviteten i sig selv, s talen om effektivitet i de tre forskellige
systemer m betragtes som teoretisk..

4. Batteriet.
Batteriet har selvflgelig ogs en rolle at spille.
Ikke bare som energilager for starteren og andre sultne forbrugere, men den indgr faktisk ogs i
reguleringssystemet.
En akkumulator er faktisk en meget stor kondensator, og den er med til at udglatte de
halvblgeformede pulser der afleveres fra ensretteren samt at dmpe de transienter (spidser)
ladesystemets regulering er med til at generere.
Samtidig er det meget svrt at lave de store spndingssving p en frisk akkumulator, s den vil
ogs have en stabiliserende virkning
Batteriet har dermed flere funktioner idet det bde er energilager og kondensator.
Af samme rsag kan det vre forbundet med fare at fjerne batteriet fra en krende motor, idet den
stabilisering batteriet er medvirkende til fjernes og ladesystemets regulering kan begynde at
flukturere samtidig med at transienterne fra reguleringen vil brede sig ud i ledningsnettet.
Det kan i vrste fald medfre at den elektronik moderne MC er udstyret med for at styre tnding
og brndstofindsprjtning skades.

5. Lidt lngere ned i teknikken.

5.1 Jvnstrmsdynamoen.
Som nvnt er jvnmstrmsanlg et levn fra fortiden.
Nr det nu alligevel er med her, er det dels for at f et indblik i teknikken, og dels fordi mange
nostalgiprojekter er udstyret med et sdant.
S helt dd er den ikke.

Fig. 1 Jvnstrmsdynamo og laderel.

Det diagram der vises her er til en NSU Max, men det er faktisk et Bosch system der har vret
anvendt p en del tyske MC i 50erne.
Data er 6 Volt 65 Watt.
Reguleringen virker p flgende mde:
Bde ankerets + pol (det ene kul) og feltspolen (statoren) er forbundet sammen permanent og gr
derfra gennem tilbagestrmsspolen og dennes kontakt (tilbagestrmsrelet).

Den anden side af ankeret (det andet kul) er stelforbundet.

Ved lave omdrejninger er feltets anden side stellet gennem laderelets anden kontakt (regulatoren),
sledes at feltspolen i realiteten er parallelforbundet med ankeret.
Nr spndingen ved hjere omdrejninger stiger trkker spndingsrelet og slipper stelkontakten,
hvorved en ca. 2 Ohm shunt lgges ind i serie med feltet hvorved formagnetiseringen svkkes og
udgangsspndingen falder.
Hvis omdrejningstallet, og dermed spndingen, stiger yderligere trkkes spndingsrelet og
kortslutter feltet hvorved dynamoen taber pusten.
Hvis man betragter det "live" vil spndingsrelet arbejde konstant, sledes at kontaktarmen
(relets anker) vibrerer mellem kontaktpunkterne og dermed holder feltet p en (nogenlunde)
konstant spnding.
Den fjeder der belaster relets anker er bestemmende for spndingen, sagt p en anden mde:
Dynamoens udgangsspnding justeres ved at ndre fjederens spnding.

5.2 Det trefasede system.

Lad os frst se p det traditionelle system hvor reguleringen foretages via det roterende felt der
oprindelig var bygget med slberinge.
Det har f.eks. Yamaha vret s venlige at bygge p en mde hvor feltet er stillestende inde I en
rotor bygget af metalfaner der magnetiseres af det stillestende felt.
Der er I princippet ingen forskel p virkemden I de to systemer ud over at Yamahas udgave er
vedligeholdelsesfri.

Fig.2 Trefaset generator med feltregulering.

Virkemden er flgende:

Nr tndingen tilsluttes lgges der en spnding fra batteriet p feltet der bevirker at det
magnetiserer rotoren.
Nr motoren s startes vil rotoren blive magnetiseret hvorved statoren afgiver en spnding der
ensrettes med de seks dioder, og derefter ptrykkes batteriet.
Nr spndingen stiger til ca. 14,2 volt nedsttes spndingen p feltet sledes at magnetiseringen
falder og udgangsspndingen fra statoren p den mde holdes p plads.
Regulatoren er her vist mekanisk, hvilket den ogs er p visse ldre MC, men kan ogs vre
elektronisk som vist p nste billede.

Fig.3 Diagram af Yamaha XS500 laderegulering.

Pilene i diagrammet viser hvorledes strmmen til feltet lber.
Diagrammet stammer fra hndbogen til Yamaha XS500.
Som det ses er der ikke et egentligt tilbagestrmsrel som p jvnstrmsdynamoen, idet denne
rolle ogs varetages af ensretterdioderne.
En diode lader som bekendt kun strmmen flyde i n retning.
Det trefasede system der oftest ses i dag anvender permanente magneter i rotoren (feltet).
Her er der ikke noget loft over hvor hj den uregulerede spnding generatoren kan levere.
80 Volt er ikke sjldent, s der krves en del af reguleringssystemets komponenter.
Generatorer med permanente magneter i rotoren har dog en vsentlig fordel frem for generatorer
med viklet felt: De kan starte strmproduktionen uden at have strm p batteriet.
Det kan generatorer med viklet felt ikke.

Fig. 4 Tre faset generator med permanent magnet rotor.

Som det ses af ovenstende diagram kan reguleringen af en trefaset generator med permanente
magneter i rotoren foretages ved at kortslutte viklingerne i statoren.
Reguleringen mler spndingen over batteriet, og nr den er ca. 14 volt bliver viklingerne
kortsluttet.
Nu foretages kortslutningen ikke med mekaniske kontakter (reler), men med thyristorer, hvorfor
der ikke er nogen mekaniske dele i en sdan generator, og den burde derfor vre
vedligeholdelsesfri.

Fig. 5
En praktisk udfrelse af thyrsitorstyret reguleringen af en trefaset generator.
Diagrammet stammer fra Suzukis manual til RG250.

10

Fig. 6 Shuntregulering, pilene viser strmretningen gennem batteriet.

Som det ses af pilene flyder strmmen gennem den positive diode, gennem batteriet og tilbage til
generatoren gennem den negativt ledende diode.
Strmvejen vil naturligvis veksle afhngigt af hvilke spoler i generatoren der lige pt et p vej i top
af vekselstrmskurven og dermed leverer strm.
Det glder til spndingen nr over 14 volt S trder reguleringen I kraft.

Fig. 7 Shuntregulering, pilene viser strmmen gennem thyristoren ved regulering.

Reguleringen sker ved at spndingen mellem punkterne A og B stiger s meget at spndingen i
punktet B er stor nok til at zeenerdioden mellem B og thyristorens gate leder igennem og dermen
fyrer thyristoren.
Nr thyristoren er trigget lber strmmen ikke gennem batteriet , men derimod tilbage til
generatoren, hvilket i praksis betyder at den er kortsluttet.
Man kunne nu forestille sig at der vil g en meget stor strm i kredslbet, men i praksis sker der det
at feltet i generatoren vlter, og den mister evnen til at generere energi, hvorfor der kun gr en
meget stor strm lige i det jeblik thyristoren trigges.

11

Thyristoren slipper (lukker op) nr spndingen p begge sider af den er ens, hvilket vil ske nr
generatoren gr ned i vekselspndingens negative halvperiode.
I Appendix 6 findes en konstruktion for hjemmebyggere hvor diagrammet med thyristorstyringen
ogs er vist, dog kun med en enkelt thyristor, hvilket er tilstrkkeligt til at styre spndingen.
Den form for regulering temmelig hrd ved bde rotoren og komponenterne i regulatoren, specielt
thyristorene, s visse mrker er nrmest berygtede for fejl p generator og regulator.
Selve ensretningen af vekselspndingen foretages, som tidligere skrevet, af de seks dioder I
ensretterbroen.
Da der er tale om en dobbeltensretning af hver enkelt spole er effektiviteten ganske hj.

5.3 Det tofasede system.

Det tofasede system er faktisk det mest simple af de systemer vi behandler her.
Egentlig er talen om tofaset en populrbetegnelse, idet der er tale om to enkeltfasede systemer I
serie.
Der er stadig tale om et system med en permanent magnet i rotoren, s reguleringsproblematikken
er den samme som den trefasede generator.
Generatoren har godt nok tre ledninger prcis som det trefasede system, men der er kun to spoler i
generatoren.
Spolerne i generatoren er koblet i serie, s de tre ledninger er koblet til midtpunktet mellem
spolerne og hver sin ende.

Fig. 8 Tofaset system som p Ducati Pantah motoren.

Virkemden er flgende.
Generatorens midtpunkt forbindes til batteriets + pol, og bde ensretning og regulering foretages
med de to thyristorer i spolernes endepunkter.
Nr spndingen nr ca. 14 volt afbrydes styringen til thyristorene og strmmen afbrydes dermed.
Da thyristorene er styrede dioder virker de samtidig som ensrettere og foretager dermed den
ndvendige ensretning I den tid de er styret on Ganske smart ikke sandt?
Da der er tale om skaldt enkeltensretning er effektiviteten mindre end ved det trefasede systems
dobbeltensretning.
Der er n hage ved dette system.

12

Nr frst en thyristor er styret on forbliver den on til vekselspndingen passerer nulgennemgang

igen.
Det der kommer ud af ensretteren er derfor pulser der kan antage en vrdi der er lig med den
maksimalt afgivne spnding fra generatoren.
Det eneste der holder spndingen p plads er derfor batteriets trghed.
Sagt p en anden mde: Over batteriet ligger der restpulser fra reguleringen, og hvis batteriet fjernes
vil spndingen vokse op til maksimum generatorspnding uanset reguleringen.
Fjern derfor aldrig batteriet fra en krende motor!

5.4 Det enfasede system.

Det enfasede systen, ogs kaldet to-trds generator, har kun een vikling I generatoren.
Der er igen tale om en generator med permanentmagnet rotor (felt), s reguleringsproblematikken
er den samme som for det tofasede system.
Dog er det ndvendigt at anvende dobbeltensretning for at f effektiviteten op p siden af de
tidligere beskrevne systemer.

Fig. 9 Det enfasede system som Ducati 888 og andre nyere modeller.
Virkemden er flgende:
De to dioder der er yderligere end i det tofasede system ensretter positivt, og de to thyristorer
ensretter negativt.
Som det kan ses er der kun de to dioder til forskel mellem det tofasede og det enkeltfasede system,
og de ensrettere der leveres af Ducati til enkeltfasesystemet kan opereres til at virke i et
tofasesystem, men det modsatte er ikke umiddelbart tilfldet.
Modifikationen er ganske enkelt at skre to lederbaner i regulatoren sledes at de to positive dioder
bliver koblet fra.
Modifikationen er prvet i praksis.
rsagen var en fejlleverance hvor en regulator til et enfaset system havde fundet vej til en
generator med to faser.
Laderegulatoren blev uhyggelig varm, og var dmt dd af behandlingen P det tidspunkt var
tanken om fejlleverancen ikke trngt ind.
Vi prvede at teste regulatoren p bordet, uden at det ndrede dommen: Dd.

13

Alts kunne man lige s godt lukke den op meget forsigtigt.

Da den vmmelige masse regulatoren er stbt op med var fjernet ventede en overraskelse:
Der var to dioder mere i den end forventet, hvilket omgende pegede p at den var til et enfaset
system.
En hobbykniv og to lederbanesnit der befriede ensretteren for de to ekstra dioder, og vupti, s er
sagen modificeret til et tofaset system.
Med til historien om den en- / tofasede laderegulator hrer, at i forbindelse med en totalhavareret
regulator til et tofaset system (ls: Brndt), blev denne dissikeret, undersgt og et diagram tegnet,
s indmaden i den tofasede regulator var rimelig godt kendt.
Det afstedkom desuden en sgen p Internet hvor vi fandt et diagram til en hjemmebygget regulator
til det tofasede system, der alts legende let lader sig modificere til at styre et enfaset system.
Diagram og virkemde senere i dette skrift.
Nedenfor ses et fotografi af den enfasede regulator der er modificeret til tofaset.

Fig. 10 Modificeret Ducati Ernegia laderegulator.

Lg mrke til de to lederbaner verst til venstre i billedet.
De har vret udsat for en hobbykniv.
Ledningerne til dioderne kommer op fra klepladen i verste venstre hjrne.

14

6. Fejlsgning.
Forudstningen for al fejlsgning er at forst virkemden af det system man skal fejlsge p.
Lidt groft sagt: Hvis man ikke forstr virkemden er det nyttelst at sge fejl.
Frste skridt i al fejlsgning er derfor at lse diagrammet og f tingene til at virke i hovedet fr
man gr til den egentlige jagt p en formodet fejl.
Samtidig er det vigtigt at g systematisk til vrks for ikke at komme til at lbe i ring.
Lad os tage et konkret eksempel:
En MC har svrt ved at starte og der er mistanke om at batteriet ikke bliver ladet.
Et godt sted at starte, nr der er mistanke om at noget er galt i ladesystemet, er at foretage en mling
over batteriets poler ned motoren snurrende p omkring 2500 RPM.
Spndingen skal ved en sdan mling ligge p mellem 13,8 og 14,5 volt.
Hvis det er OK kan man lige tage et par mlinger ved forskellige omdrejningstal for at sikre at
generatoren ogs leverer effekt ved hjere omdrejningstal.
Hvis en spndingsmling p den mde viser OK m blikket rettes mod batteriet selv eller evt.
starteren.
Hvis nu spndingsmlingen viser en spnding der er lavere end 13,5 volt kan mistanken om et
defekt ladesystem bekrftes, og fejlsgningen m fortsttes i retning mod generatoren.
Det letteste er nu at checke selve generatoren frst.
Det kan gres simpelt ved at mle modstanden mellem de enkelte viklinger i generatoren med et
ohmmeter nr generatoren er frakoblet regulatoren.
Hvis det er et trefaset system skal mlingen mellem alle tre ledninger til statoren vre ens helt
ens, ca. mellem 1,5 og 3 Ohm, og en mling mellem en af ledningerne (faserne) og stel skal vise
uendelig modstand.
Hvis der er tale om en generator med aktivt felt, roterende eller fast, er spndingen ud af
generatoren afhngig af formagnetiseringsspndingen.
Hvis den mangler kommer der intet ud af generatoren.
Man kan checke generatoren ved at lgge en fast spnding p 12 volt p feltet og s gentage
mlingen.
Ohm mlingen p det aktive felt glder selvflgelig stadig Den br vre omkring 4 Ohm.
Hvis der ikke er forbindelse til et roterende felt med slberinge (kul), s check kullene.
Hvis der er formagnetisering p feltet og der stadig ikke kommer noget ud af generatoren er enten
felt eller stator defekt.
I et tofaset system skal modstanden mellem midterlederen og de to yderpunkter vre ens, mellem 1
og 2 Ohm, og modstanden til stel skal igen vre uendelig.
P det enfasede system er det enkelt, der er kun to ledere at mle imellem, under 1 Ohm, og igen
skal en mling mod stel vise uendelig.
En mere sikker mling er at mle spndingen ud af generatoren under belastning.
Man kan benytte en gammel forlygtepre til at belaste med, og s mle spndingen over pren
med et voltmeter.
Ved en sdan mling skal motoren ikke meget over tomgang fr pren ryger.
Spndingen ved 1500 RPM vil typisk vre godt 14 volt, s den er tt p prens arbejdsspnding.

15

Den rigtige metode er, at lave en kunstbelastning af tre ens modstande p f.eks. 10 Ohm 50 Watt, og
s forbinde dem over de enkelte viklinger sledes at generatoren er belastet symetrisk.
Ved at mle over modstandene ved ca. 2500 RPM skal spndingen over alle spoler vre ca. 25
volt, og helt ens.
Hvis det er et tofaset system skal der kun vre to belastningsmodstande til mlingen og i det
enfasede system kun n enkelt.
Et instrument til disse mlinger beskrives senere i dette skrift.
De mest almindelige fejl i generatorens statorvikling er:
En afbrudt vikling.
En vikling der er kortsluttet til stel.
Og den mest kedelige og svreste at afslre: En vikling der er kortsluttet i en af spolerne.
En kortsluttet vikling kvler generatoren, og selv om en Ohm mling viser OK, er statoren frdig.
Hvis generatoren er i orden, og ladespndingen stadig ikke er oppe p niveau m regulator/ensretter
dmmes defekt.

6.1 Regulator og ensretter.

Hvis regulator og ensretter er separate kan ensretteren testes med et universalinstrument med diode
test facilitet ved at checke de enkelte dioder i ensretteren n ad gangen.
Ml fra de ledninger der normalt er tilsluttet generatoren en af gangen, frst mod pluslederen (den
der gr til batteriet), og derefter mod minus (den der gr til stel).
Den spnding der mles over dioderne vil variere lidt og normalt ligge mellem 0,5 og 0,65 volt i
lederetningen og 0 i sprreretningen.
Hvis en af dioderne mangler er ensretteren moden til udskiftning.
Den lse regulator kan testes ved at tilslutte en 25 Watt 12 Volt pre (stoplys) i stedet for
feltviklingen og s stte spnding p fra en variabel strmforsyning der skal kunne afgive 2 Amp.
og spndingen skal kunne reguleres mellem 10 og 16 volt.
Fra 12 til 13,5 volt skal pren lyse fuldt op, og langsomt slukkes nr spndingen gr over 14 volt.
Hvis det er tilfldet virker regulatoren som den skal.
P de fleste moderne MC er regulator og ensretter, modsat bilerne, sammenbygget til en enhed som
ikke er s ligetil at fejlsge p.
Hvis det drejer sig om et trefasesystem med shuntregulering kan samme mlemetode som p den
separate ensretter anvendes, men for at checke regulatoren krver det en speciel testopstilling, som
ikke vil blive behandlet i dette skrift.
Det tofasede system findes ogs som shuntregulering, og kan fejlsges p samme mde som det
trefasede shuntsystem.
Hvis det derimod drejer sig om det tofasede system der anvendes p Ducatis Pantah motorer er det
seriereguleret med thyristorer, og det kan man ikke mle p med et ohmmeter eller en diodetester.
Til gengld er det relativt enkelt at teste som vist i flgende opstilling:

16

Fig. 11 Opstilling til test af Ducati to fasede ladeensretter / regulator.

Transformeren T1 gr det ud for generatoren.
En transformer 220 volt ind og 2x18 - 20 volt ud forbindes til relet i stedet for generatoren. Et
batteri forbindes til relet ganske som det er nr det er monteret p cyklen, med + p B+, og minus
p relets hus. En ladelampe forbindes mellem L og C. Switchen simulerer tndingsngle. Nr den
er sluttet og der er spnding p transformeren, vil rel og spndingsregulator fungerer normalt,
forudsat det er i orden.
Ved at forbinde et volt- og amperemeter som vist, kan man checke relet p bordet. Spndingen
skal stige til 14,2 volt, og strmmen skal efter kort tid falde til under 2 Amp. Jeg anvendte en
forlygtepre til at teste det under belastning. Med sdan n p, skal den stadig holde 14,2 volt og
strmmen skal stige til over 5 Amp.
Ducatis enfasede system (to-trds generator) kan testes med samme opstilling.
Her forbindes transformerens yderpunkter til generatorpolerne p regulatoren og transformerens
midtpunkt forbindes til samme pol som batteriets + pol er forbundet til Mlevrdierne ud af
regulatoren vil vre de samme.
Lad os nu antage at ladesystemet er fundet i orden, og kretjet stadig har startbesvr.
Som tidligere nvnt m blikket nu rettes lngere ud i ledningsnettet.
.

17

6.2 Batteriet.
Batteriet skal i startjeblikket kunne levere en betragtelig strm uden at spndingen falder for
meget.
Strmmen i starteren er op mod 200 Amp. i de frste 100 millisekunder, hvilket fr spndingen
over batteriet til at falde til omkring 10 Volt.
10 Volt er lige nok til at forsyne kretjets vrige forbrugere s som tndsystem, og evt.
benzinindsprjtning, til korrekt funktion.
Forudsat at ledningsnettet, pga. drlig kontakt i stik o.l., ikke bidrager med yderligere
spndingsfald.
Hvis spndingen over batteriet falder til under 10 Volt og starteren har besvr med at dreje
motoren rundt med tilstrkkelig hastighed m batteriet udskiftes.
I den forbindelse er det vrd at huske, at man ikke skal regne med mere end ca. 4 rs levetid af et
normalt batteri.
rsagen til batteriets begrnsede levetid er at der afsttes aflejringer p batteriets plader hvorved
kapaciteten langsomt falder.
Specielt evnen til at levere den store startstrm forsvinder med tiden.

6.3 Ledningsnettet.
Hvis batteri og ladesystem er fundet i orden kan rsagen vre spndingsfald i ledningsnettet selv.
Check frst alle stelledninger, specielt den ledning der gr fra batteriet til motorblokken eller
stelrammen.
Almindelig fejl er:
Drlige samlinger mellem kabel og kabelsko.
Drligt spndte kabelsko Specielt dem p batteriet.
Knkkede ledninger.
Kabelsko der er pskruet steder med maling s der ikke er kontakt til stel.
Korrosion i stik.
Prv at mle spndingen p tndspolerne i startjeblikket.
Spndingen m ikke vre lavere end ca. 1 volt under batterispndingen.
En anden mlemetode er at mle spndingen fra batteriets + pol til tndspolernes +.
Den mling giver en sikker indikation af hvor stort spndingsfaldet reelt er.
Hvis spndingsfaldet er for stort, er det tid til rensning af stik og samlinger, samt at checke for
beskadigede ledninger.
MC elektro er generelt ikke for godt lavet, og stikkene ikke for godt beskyttet mod fugt og snavs.
Start derfor med at adskille alle stik, rens kontakterne ordentligt og spnd evt. stikkene ved at
klemme dem lidt med en tang eller at presse dem lidt ved at stikke en meget lille skruetrkker ned
mellem stikhylsen (hun stikket) og stikkets hus.
Nr stikkene er renset og spndt, giv s det hele et meget tyndt lag vaseline S holder de sig trre.
Sikringsholderne er heller ikke for gode nr det drejer sig om kontaktfejl.
Den moderne type sikringer med spadestik er rimelig gode, men den gamle runde type med
broncefjedre I holderne er noget bras som man skal vre efter jvnligt.
De br faktisk skiftes til en moderne type for at undg rgelser fra den kant.

18

Tndingslsen p en MC er et af ledningsnettets svage punkter.

P de fleste er ledningsnettet bygget sledes at al forbrug, tnding, benzinpumpe, lys osv. trkkes
over tndingsnglens kontaktst, og det kan den i mange tilflde ikke holde til i lngden.
Desuden trkkes forbrugsstrmmen faktisk flere gange gennem elnettets ledninger, og da de i
regelen er dimensioneret lige til llet bevirker det i sig selv et betragteligt spndingstab.
Ledningerne er oftest under 1,5 kvadrat, hvilket ikke er tilstrkkeligt.
En praktisk modifikation er derfor at indbytte et rel der overtager nglekontaktens opgave, sledes
at sidstnvnte kun skal bre strmmen til relets trkspole.
Mht. en praktisk modifikation Se appendix 5.
En fejl som hyppigt ses er, at regulatoren fr sin referencespnding et-eller-andet sted I elnettet,
f.eks. via tndingslsen.
Det bevirker at det spndingsfald der er I elnettet adderes til ladespndingen, idet regulatoren
forsger at kompensere for spndingsfaldet.
Det bevirker at ladespndingen antager en vrdi der forrsager at batteriet overlades og at der
forbruges en del vand.
Hvis man derfor hyppigt skal efterfylde demineraliseret vand p sit batteri er det en god ide at
checke ladespndingen.
Hvis spndingen er for hj br man checke spndingstabet I ledningsnettet, og evt. flytte
regulatorens referencepunkt til et sted der befinder sig tttere p batteriet.
En anden, og oftest overset fejlkilde, er ddemandsknappen.
OK, vi har alle prvet ikke at kunne starte fordi nogen har pillet ved knappen, men da den
sjldent bliver benyttet er dens kontakter oftest i en meget misserabel forfatning.
Man kan checke kontakten ved at mle spndingen over den og tnde og slukke for den nogle
gange.
Hvis det afstedkommer forskellige mlinger eller et foruroligende stort spndingstab, er det tid at
adskille kontakten og rense den.
Et lille fif:
Hvis man har en mistanke om at rsagen til problemerne er for lav spnding p tndspolerne,
forrsaget af spndingsfald i ledningsnettet, s lg en midlertidig forbindelse direkte fra
tndspolernes + pol til batteriets + pol.
Hvis motoren nu starter problemfrit er mistanken bekrftet.

19

6.4 Starteren.
Starteren selv har vret nvnt som fejlkilde, s selv om dette skrift egentlig kun var tnkt til at
beskrive virkemde og fejlsgning p generator og elnet tager vi lige en runde om starteren.
Starteren er en ganske almindelig jvnstrmsmotor hvor spndingsoverfringen til ankeret
(rotoren) foretages med kul.
Dog forbruger starteren en del effekt for at dreje motoren rundt, hvilket en startstrm p 200 Amp.
taler sit tydelige sprog om.
De mest almindelige fejlrsager er:
Nedslidte kul.
Slidt kommutator.
Skv (oval) kommutator.
Defekte lejer.
Kullene slides med tiden, og selv om der er fjedre bag kullene, medfrer sliddet at de en dag ikke
har det forndne tryk mod kommutatoren.
Nr trykket falder springer der flere gnister der laver brndemrker i de enkelte lameller i
kommutatoren, hvilket medfrer forget slid p bde kul og kommutator.
Hvis man ikke i tide fr skiftet kul, risikerer man at kommutatoren beskadiges s meget at den ikke
kan reddes.
Sikre tegn p at det er tid for renovering, er at starteren periodisk ikke tager fat nr startknappen
trykkes, samt at effekten fra starteren generelt falder.
Selv om man skifter kul i tide, er det en god ide at stte ankeret op i en drejebnk og checke
kommutatoren for skvheder og lige pudse overfladen med et stykke fint sandpapir.
Mellem de enkelte lameller i kommutatoren er monteret isolationsmateriale.
Disse isolationsstykker skal ligge ca. 0,25 til 0,5 mm lavere end kommutatorens overflade for ikke
at forhindre kullene i at have fuld kontakt med lamellerne.
Isolationsmaterialet kan snkes lidt med en knkket klinge til en lvsav, eller en anden skarp
genstand der passer med bredden af isolationsmaterialet.
Et knkket blad fra en skalpel kan ogs benyttes.
Hvis kommutatoren er blevet skv eller oval skal den drejes af, og hvis man ikke selv har mod p at
foretage det m man henvende sig til en elektromekanikker.
Hvis kommutatoren er oval er rsagen muligvis defekte lejer, og de skal skiftes.
Nr starteren nu alligevel er ude for renovering er det under alle omstndigheder en god ide at
skifte lejerne.

20

Fig. 12 Check af kommutator.

Renoveret kommutator Bemrk dybden isolationen ligger i.
Dybdeindikatoren er en lvsav klinge Den passer nogenlunde i bredden.
Dette anker er ikke til en starter, men princippet er det samme.

21

7. En hjemmebygget laderegulator.
Den her beskrevne laderegulator er beregnet for Ducatis Pantah motorer med tofaset generator.
Konstruktionen skyldes det tyske Pantah-Race-Team der har fremstillet den til deres banecykler.
Pantah-Race-Team har venligst tilladt offentliggrelsen af denne konstruktion i dette skrift.
Da denne regulator er til en baneracer er der ikke behov for en styring af ladelampen hvorfor denne
mangler, s vi har fremstillet to forslag til styring af ladelampen.
Det ene kredslb er nsten en kopi af det originale Ducati, hvor ladelampen slukker s snart
generatoren genererer spnding, det andet kredslb slukker frst ladelampen ved en ladespnding
p over 13,5 volt, hvorved ladelampen virker som en gte spndingskontrol.
Det her beskrevne kredslb er, som skrevet, beregnet til en tofaset generator, men vil ved montering
af yderligere to dioder kunne anvendes til en enfaset generator.

Fig- 13 - Diagram med ladelampekredslb.

Virkemden er flgende:
Nr der sttes tnding p MCen er der samtidig spnding p C.
Q1 vil lede fuldt igennem da dens base er forspndt gennem R4 p 1 kohm, hvilket forspnder
begge thyristorer SCR1 og SCR2 gennem dioderne D1 og D2.
Nr motoren startes vil thyristorene ensrette negativt mod stel, hvorved den positive spnding i
punktet B+ vil stige.
B+ og C er i princippet parallelforbundet gennem nglen, hvorfor spndingen i C ogs vil
stige.
Nr spndingen har net en vrdi, ca. 14 volt, hvor zeenerdioden Z1 leder igennem og der er
opbygget en spnding p omkring 1 volt over Q2s base/emitter strkning vil denne lede igennem,
sledes at dens kollektor, og dermed ogs Q1s emitter bliver lagt p B+ potentiale
Q1s forspnding til thyristorene forsvinder, hvorved de sprrer og generatoren ophrer med at
generere spnding.

22

Nr belastningen p batteriet fr spndingen til at falde bner Q2 igen, og Q1 leder sledes at

thyristorene forspndes, og ladningen genoptages.
Det vil sige, at selve spndingsstabiliseringskredslbet udgres af Q2, Z1, R5, R6 og R7, og
styrekredslbet af Q1, D1, D2, R1,R2, SCR1 og SCR2.
D3 og D4 srger for en nogenlunde stabil strm p ca. 50 mA til styring af thyristorene.
C1 er for at begrnse indkoblingstransienter fra thyristorene s meget som muligt, C3 er for at
skabe lidt trghed i reguleringen, og C2 er for at udglatte forsyningsspndingen.
Ladelampekredslbet virker som flger:
Med motoren stoppet, men med tnding tilsluttet, er FETen Q3 styret igennem af modstandene
R8,R9 og R10, sledes at den lampe der er tilsluttet L fr stel og dermed lyser.
Nr motoren startes og generatoren producerer spnding ensrettes noget af spndingen gennem
dioderne D5 og D6.
Den spnding der ensrettes er negativ, og overruler den positive spnding gennem R9.
Gaten p Q3 gr derfor negativt, s meget Z2 tillader, hvorved Q3 ophrer med at lede, og
ladelampen slukkes.
Det originale diagram,en alternativ ladelampestyring, komponentliste og print lay-out findes i
Appendix 4

23

8. Mleinstrumenter.
Man kan komme langt i fejlsgning p MC elektro med et billigt universalinstrument der fs i
diverse byggemarkeder for under 50 Kr.
Faktisk er det egnet til det meste, og hvor der er behov for specielle mleinstrumenter er det som
regel ogs personer med elektronik baggrund der skal benytte dem.
Et lille fif til mling p ledninger uden at klippe eller afisolere.
De sm nle der benyttes til at hnge ting p opslagstavlen med, kan uden problemer trykkes
gennem isolationen og ned i kobberet Nu kan instrumentet sttes p nlene og der kan p den
mde mles uden at beskadige ledningerne.
Nr nlene fjernes nulres isolationen mellem fingrene og den lukker sig igen.
Et udmrket, men dyrt (ca. 2000 Kr), instrument er et DC tangamperemeter.
Det kan anvendes til at mle forbrug p de enkelte ledninger uden at skulle klippe dem.
Amperemeteret klemmes ganske enkelt omkring den ledning der skal mles p
Udlsningen kan s foretages som en spidsvrdi, en middelvrdi eller en jebliksmling med hold.
Der har tidligere i dette skrift vret omtalt et instrument der kan belaste generatoren og mle
spndingen over faserne p selve generatoren uden regulator og ensretter tilsluttet.
Her vises et diagram af en sdan belastning der kan anvendes til bde tre- to og enfasede systemer.
De tre 10 Ohm modstande er temmelig store, 50 Watt, hvilket er ndvendigt for at f tilstrkkelig
belastning p generatoren uden at modstandene overbelastes..
P et fejlfrit trefaset system vil alle tre instrumenter vise ens, ca. 25 volt ved 2500 RPM.
Hvis indikeringen ikke er ens er generatoren defekt.
Hvis instrumentet benyttes p et tofaset system som det er, vil et af instrumenterne mle det
dobbelte af de to andre, sledes at det faktisk vil vise 25 volt allerede ved 1500 RPM.
Man skal ikke forsge at ge omdrejningstallet yderligere, idet det vil beskadige en af modstandene.
rsagen er at spndingen over begge spoler vil vre i serie, og dermed dobbelt op..
Hvis man nsker max visning p to instrumenter afbrydes blot den ledning der forbinder bunden af
R2 med toppen af R3, hvorved modstanden der ligger over yderpunkterne frakobles.
Gr det kan man mle fuld spnding 25 volt ved ca. 2500 RPM.
De to instrumenter (spoler) skal vise ens.
Det enfasede system kan testes med instrumentet uden ndringer.
Ved ca. 2500 RPM skal udgangsspndingen indikeret p et af instrumenterne vre ca. 25 volt.
De to andre vil vise det halve pga. at de to andre modstande i instrumentet vil virke som
spndingsdeler Det skal man ikke tage sig af.

24

Fig. 14 - Diagram til generator mleinstrument.

R1, 2 og 3 er 10 Ohm 50 Watt.
R4,5 og 6 er tilpasset instrumenterne, i dette tilflde 1Kohm.
Dioderne kan vre 1N4148, 1N4001 eller lignende.

MC generator load.

25

9. Appendix
9.1 Appendix 1 - Instrumenter.

Multimeter (Mling = Spnding p batteri fr start)

Multimeter (Mling = Batterispnding ved 4000 RPM)

Det skal pointeres, at denne vrdi er for hj Det rigtige niveau er som anfrt tidligere i teksten.

26

Tang amperemeter (mling = Strmforbrug med tnding p).

Tang amperemeter (Mling = Starter strm MAX hold).

Startstrmmen er her mlt til vsentligt under 200 Amp. som andetsteds er opgivet til at vre
typisk koldstartstrm

27

9.2 Appendix 2 Mlinger p en MC.

Nogle mlinger foretaget p en Ducati Paso 750
Tomgangsspnding p batteri fuldt opladet, men ubelastet: 12,66 volt.
Batterispnding nr nglen str i start uden lys: 12.25 volt.
Den samlede belastning p akku'en fr start (uden lys) er: 5,9 amp.
Akkuen er da belastet af: Benzinpumpe, tnding og kontrollamper.
Startstrmmen ved tryk p startknappen er: 199,2 Amp. mlt med en samplingtid p 100 mS.
Laveste mlte spnding p Akku nr starteren aktiveres: 10,2 Volt
Ladespnding ved 3500 rpm uden lyset tndt: 14,3 Volt.
Ladespnding med lyset tndt: 14,6 Volt.
Ladestrm til akku lige efter start: 10,9 Amp. - Den falder naturligvis inden for kort tid til en mere
rimelig strrelse ;-)
En mling af startstrmmen p flere forskellige MC mrker indikerer at de alle ligger omkring de
200 Amp +- 10 Amp.
Mlingerne kan, selv om de foretages p samme kretj, variere lidt afhngigt af batteriets aktuelle
ladestand..

28

9.3 Appendix 3 Montering af ekstraudstyr.

Hvorledes monterer man elekrtonisk ekstraudstyr p et kretj?
Som tidligere nvnt virker batteriet som en meget stor kondensator, af hvilken rsag spndingen
over batteriet m anses for at vre den mest rolige, fri for transienter og strre udsving, p et
kretj.
Hvis der skal monteres elektronisk ekstraudstyr som f.eks. GPS eller radio tages spndingen direkte
p batteriets poler bde + og ledning.
Ikke noget med at skrue minus p stel for at spare en ledning!
I + ledningen indsttes en sikring af passende strrelse, f.eks 8 Amp., s tt p batteriets + pol som
muligt.
Samme monteringsteknik br anvendes hvis man vil montere et cigartnderstik til campingudstyr
eller til at lade igennem.

Mling af ripple over et batteri med motoren p 4000 RPM.

Bemrk den manglende puls frst i billedet, set er mden reguleringen virker p.
Luk kun spnding igennem nr der er behov for det.
Spndingsmlingen er foretaget med 0,2 volt/div. = ca. 1 volt.
Bunden af billedet er 14,0 volt DC overlejret med 1,0 Volt AC.
Horisontal indstilling er 1mS/div. = Frekvens ca. 700 Hz.
Hvis det er et samtaleanlg der fdes fra MCen kan det afstedkomme en hyletone af varierende
frekvens fra 175 1500 Hz.
Hvis udstyret ikke forbindes direkte over batteriet vil det i regelen blive mere udtalt.

29

9.4 Appendix 4 Hjemmebygget laderegulator.

Tilfjelser til hjemmebygget laderegulator til Ducati Pantah.
Originaldiagrammet fra Pantah-Racing-Team:

Komponentplacering i kleplade.

30

.
Print lay-out uden ladelampestyring set fra komponentsiden
.

Komponentplacering til det originale diagram.

Komponentplacering og lay-out til diagrammet fig. 13 i afsnit 7 med ladelampestyring.

R8 og R9 er ndret til 10 Kohm.

31

Prototype af den hjemmebyggede ensretter / regulator med ladelampestyring

32

Stykliste til diagrammet med ladelampestyring:

Q1
Q2
Q3
D1-2
D4-5
D5-7
Z1
Z2
SCR1
SCR2

MJE350
BC556B
BUZ50B
1N4004
1N4148
1N4004
ZPD12
BZX4V7
TP154E
TP154E

TO126
TO92
TO220
DO41
DO35
DO41
DO35
DO35
TO220
TO220

PNP power transistor

PNP transistor
N-kanal SIPMOS
Diode
Diode
Diode
12 volt Zeenerdiode
4,7 volt zeenerdiode
Thyristor
Thyristor

R1-2 100
R3
15
R4-5 1K
R6
Ca. 1,5K
Justeres til Ubatt. 14,2 volt
R7
560
R8
10K
R9
10K
R10 10K
R11 3,3
C1
150nF 400 Volt
C2-3 100nF 50 Volt
C4
470nF 50 Volt
Diverse stik.

(Alternativ BD234)
(Alternativ BC307)
(Alternativ IRF540)

(Alternativ 2N6507 9)
(Alternativ 2N6507 9)

(2,7K = 14,3 volt)

33

Alternativ ladelampestyring.
Med det her viste komponentvalg slukker ladelampen ved 13,7 volt.
Styringen kan ogs anvendes sammen med bestende laderegulatorer
Hvis man syntes at opstillingen forekommer bekendt er det ingen tilfldighed.
Den er skret over samme lst som tidligere viste selvbyggerregulator.

34

9.5 Appendix 5 Ducati relmodifikation.

Flgende modifikation har tidligere vret offentliggjort p Ducati Klub Danmarks hjemmeside.
Krnen i modifikationen er et lille rel der anvendes til lygterel i biler og som kan bre 30
Ampere. Fabrikatet er Hella type 4RA003510-08, men det findes i flere andre fabrikater. Fat i en
skvbider og skr den sorte ledning (BK) mellem stikket og sikringsboksen. Den ende af den sorte
ledning der kommer fra stikket forbindes til relets trkspole (85). Den anden side af trkspolen
forbindes til stel. Den (endnu) frie ende af den sorte ledning (BK) der gr til sikringsboksen
forbindes til relets ene kontaktpol (30). Relets anden kontaktpol (87) forbindes til den rde
ledning (R ) der kommer ud af sikringsboksen og gr til stikket. Den ledning er faktisk ledningen
der gr til nglen. Som det er forbundet nu gr der kun den strm gennem tndingskontakten der
skal til at trkke relet.
Gevinsten er, at nu er det 11,5 volt p forlygtepren i stedet for de fr mlte 10 volt med stoppet
motor. Og det giver pokker til forskel: Ingen dykken i lyset nr bremsekontakten aktiveres og s er
der virkelig kommet forlys p cyklen.
Der er ingen ben i at udfre denne lille modifikation. Hele operationen kan fortages p en halv time
nr man har fundet relet. Jeg har kigget p en del andre diagrammer af MC elektro, og alle er til
min store forbavselse lavet p samme mrkvrdige mde. N, men alle andre lande krer jo ikke
med lys hele dgnet, s de har nok ikke de samme problemer.
Modifikationen vil med godt resultat kunne udfres p nsten alle MC mrker, det er blot at finde
det rigtige sted at indskyde relet.

35

Det originale diagram

Ducati Pasos elsystem efter ndringen.

36

9.6 Appendix 6 Orla Pedersens hjemmebyggede laderegulator.

Vi har fet tilladelse til at gengive den flgende byggebeskrivelse af et trefaset
ensretter/regulatorsystem, og videregives her I sin originale form.
Beskrivelsen er lavet af en af news gruppen dk.fritid.motorcykels flittige skribenter Orla Petersen.
Part 1:
Man behver ikke at vre elektronikfusker for at lse denne opgave, men
mekanisk snilde er at foretrkke, da der er en del mekanisk konstruktion i
opgaven.
Du skal have fat i en aflagt Bosch bilgenerator, om lejerne er delagte
betyder intet, den skal alligevel bare adskilles for at donere ensrettere
til projectet. Afmonter kulholderen, den sidder med to skruer p bagstykket
modsat remskiven, afmonter fra remskive siden, de lange stagbolte der holder
for og bagside sammen, og fjern herefter frontstykket med rotor, men lad
midterstykket (jernlamellerne med viklingerne) blive ved bagstykket. Nr man
ser ind i resterne af generatoren kan se tre forbindelser fra viklingerne
forbundet til ensretterne p to halvmne formede kobberplader. Ensretterne
er de runde tingester, der er presset i halvmnerne, og med en tap hvorp de
"bare" kobberledninger og viklinger er loddet fast. Klip viklingerne over
tt ved ensretterne, og smid midterstykket vk. Fjern skruerne der holder
halvmnerne fast i bagstykket, bemrk at den ene halvmne er isoleret fra
bagstykket, det er den positive pol af ensretter arangementet, udtag
halvmnerne, der nu kun er holdt sammen af tre kraftige kobbertrde. Bemrk
forbindelserne ensretterne imellem, de skal nemlig senere forbindes p samme
mde, klip kobbertrdene over halvdelene imellem, og med en kraftig
loddekolbe fjernes resterne af trdene fra tappene p ensretterne. Pas p,
tappene tler ikke ret meget mekanisk belastning, specielt m de ikke
vrides, da det isoleringsmateriale tappen sidder i, vil delgges ! Bemrk,
og om ndvendigt noter ;-) , den halvmne der var isoleret fra bagstykket
brer de "positive" ensrettere, og den anden de "negative" ensrettere (de er
ikke ens). De enkelte ensrettere skal nu presses ud af halvmnerne. Dette
gres i en skruestik ved hjlp af et stykke rr og hovedet af en unbraco
bolt (8 mm gevind). Rret skal indvendigt passe omkring "kraven" p
ensretteren p den side hvor loddetilslutningen (tappen) befinder sig, og
have en lngde p ca. 20 mm. Med rret om "kraven", og bolthovedet p den
flade side af ensretteren, klemmes disse i skruestikken ud en efter en.
Det var trin et, det kan godt vre det er for udpenslet, specielt hvis man
har arbejdet med den slags fr, men jeg ved ikke hvor detalieret det er
ndvendig at vre, s meld endelig tilbage. Jeg vil vende tilbage inden for
lnge med nste opgave, pladedelene (3mm aluminium) og forhbentlig
tegninger p dk.binaer.

37

Part 2:
Til den nye ensretter/regulator skal der bruges 2 stk. 3 mm.
aluminiumsplader til at montere ensrettere og thyristor p. I pladerne skal
der bores et antal huller til ensretterne (12,6 mm), hulstrrelsen er ret
kritisk, ellers fr ensretterne enten ikke termisk kontakt til pladen (for
stort hul), eller ensretterne knuses (for lille hul). De andre mindre huller
er ikke kritiske. Der er skitser med ml p dk.binaer under Suzuki
ensretter.

Ensretterne skal herefter presses i pladerne, de positive i en plade og

negative i den anden, dette gres p samme mde som da de blev presset ud.
Dog skal der nu bruges to rrstykker, det ene med en indvendig diameter p
ca 13 - 14 mm, og det andet med ca 10 mm indvendig diameter. Det tynde rr
anbringes omkring tappen p ensretteren, den anden side af ensretteren
anbringes mod hullet i pladen, og p den anden side af pladen anbringes det
strre rr. "Samlingen" placeres i en skruestik, og der klemmes til at
kraven p ensretteren ligger an mod alu-pladen. Kontroler under klemme
processen at det store rr tillader ensretteren at passere gennem
alu-pladen.

38

Herefter har man igen en positiv og en negativ plade med hver tre
ensrettere, marker dem og afvent part 3
Skitserne til de sidste mekaniske komponenter ligger nu p dk.binaer som
Suzuki regulering. Det vil sige afstandsrrene som skal holde pladerne med
ensrettere i en passende afstand, samt isolere pladerne fra hinanden.
Materialet kan vre nylon eller delrin, efter temperament kan man forsyne
rrene med M4 gevind, eller alternativt bare "kvrne" selvskrende skruer
4,2 * 9,5 ) i de forborede huller. Uanset hvilke skruer der anvendes, m de
bare ikke kunne n hinanden midt i rrene, dette fordi pladerne da vil blive
kortsluttet. Der er ogs et par isometriske skitser der giver lidt
fornemmelse af hvad projectet skal ende med.
Nste trin bliver elektrisk montage, jeg skal lige have fundet en thyrister
type der er tilgngelig, det nytter jo ikke at jeg specificerer en af de
udgede modeller jeg selv har p lager. ;-)

Med hensyn til Part 2, s har jeg ikke fet nvnt, at _en_ af pladerne med
enrettere skal monteres spejlvendt ! Det vil sige, at nr man samler
pladerne med afstandsrr imellem, s skal tappene p ensretterne parvis pege
mod hinanden.

39

Part 4
Stykliste til regulering:
Q1 = thyristor type 22RIA40 eller 22RIA60 (kan kbes ved Farnell som
handler alt muligt, deriblandt elektronik komponenter)
R1 = modstand 330 ohm
R2 = modstand 1K ohm (1000 ohm) Denne modstand skal sikkert ndres
undervejs, s det er nok en ide at bruge en trimmer (justerbar modstand),
indtil laderegulatoren er justeret ind til den rigtige ladespnding,
herefter kan man mle vrdien af trimmeren og erstatte denne med en fast
modstand af samme vrdi.
D1 = zenerdiode 6V8 (svarer til en zenerspnding p 6,8 volt)
Disse stumper kan fes i enhver elektronik/radio forretning, de kan sikkert
ogs fremskaffe thyristoren.

Jeg hber dette skrift kan bidrage til forstelsen af motorcyklens elektriske kraftvrk og hvorledes
det virker.

Steen Gruby .

40